Hospitalsfysik Generelt
|
|
- Emma Bjerre
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forelæsning (9. december 2015, ) som del af kurset: Moderne acceleratorers fysik og anvendelse Hospitalsfysik Generelt Christian Skou Søndergaard Hospitalsfysiker Medicinsk Fysik Aarhus Universitetshosptial Hospitalsfysik Diagnostisk radiologi, nuklearmedicin, onkologisk strålebehandling
2 Nuklearmedicin Scintigrafi SPECT PET Nuklearmedicin Diagnostik (og terapi) baseret på radionuklider. Gammakamera (Anger kamera) Et passende radiofarmakon indgives i patienten. 99m Tc Udsendt gammastråling detekteres og et billede dannes. Optaget af radiofarmakonet afhænger lokal fysiologisk process. f.eks. fosfat-forbindelser optages i områder med øget knoglevækst. Scintigrafi 2D planbillede. SPECT Single photon emission computed tomography 3D tomografisk rekonstruktion
3 Tc-99m planar knoglescan Tc-99m Technetium-99m ( 99m Tc) benyttes til 80% af alle nuklearmedicinske billedetagninger. kommer fra henfaldet af 99 Mo fremstillet i kernereaktoranlæg 99 Mo 99m Tc + e - + T 1/2 ( 99 Mo) = 66 timer Technetium-99m henfalder ved udsendelse af gammafoton 99m Tc 99 Tc + γ E γ = 140 kev T 1/2 ( 99m Tc) = 6 timer 85% af det europæiske og nordamerikanske forbrug af ( 99m Tc) leveres af blot to reaktorer. Technetium indgår ikke i naturligt forekommende stoffer i kroppen
4 Mangel på Mo-99/Tc-99m Problem: Mo-99 produceres i få aldrende reaktoranlæg forsyningsproblemer. Løsningsforslag: Reaktor opgradering/nybyg Nyt acceleratorkoncept (til frembringelse af intens fotonstråle) n 235 U 99 Mo + potentielt billigere (reaktor/10) + mere sikre materialer (ikke beriget uran) - laver produktionsrate (reaktor/100) γ 238 U 99 Mo Eksempel på teknologiudvikling R. Galea et al., Phys. Med. Biol. 58 (2013) Mo (p,2n) 99m Tc Energi MeV Kan fremstilles på en lille (PET) cyklotron Men T 1/2 ( 99m Tc) = 6 timer Lokal produktion vil være nødvendig 100 Mo (γ,n) 99 Mo Fotodisintegration (photo nuclear reaction) σ har bredt maksimum 14 MeV (giant resonance) Galea et al. Linac e 35 MeV, 1.8 kw W 100 Mo Lav specifik aktivitet af 99 Mo Kræver anderledes separationsteknik bremsestråling Demonstrerer at hele produktionskæden til og med SPECT scanning kan fungere
5 PET (positron emissions tomografi) fra Tc-99m udsendes én enkelt foton Positron-emitterende isotoper resulterer i to opponerende fotoner Bedre opløsningsevne (mm mod cm) Eks. på positron-emitterende isotoper kan erstatte naturligt forekommende stabile atomer Radionuklider til PET er kortlivede og skal produceres on site (inklusiv radiokemien) på hosptialet. PET/CT scan
6 Cyklotroner til fremstilling af radionuklider til PET Radionuklider til PET fremstilles ved at bombardere et target (væske) med et intens beam af protoner (deutroner) frembragt en cyklotron. Energi typisk MeV Ernest O. Lawrence (1934); U.S. Patent Moderne cykolotroner til produktion af PET sporstoffer er kompakte self shieldede installationer. Siemens Eclipse HP cyclotron (11 MeV) Introduktion til ekstern strålebehandling med lineære acceleratorer
7 Cellebiologi & Kræft Kræft (cancer)... samlebetegnelse for en række sygdomme karakteriseret ved uhæmmet vækst af celler (svulstdannelse, tumor). kan i princippet udgå fra alle slags celler og dermed alle slags organer. ubehandlet fører sygdommen som regel til individets død. ~ 10 μm Celler er kroppens fundamentale byggesten. Forskellige typer celler indgår i forskelligt væv som indgår i de forskellige organer. Celler er ikke en statiske, men undergår konstant forandring. Cellens omdrejningspunkt er DNA-molekylet som er indeholdt i cellekernen. Forløb Hvis der opstår fejl i en celle, f.eks. i forbindelse med en celledeling, vil mekanismer i cellen søger for at fejlen repareres eller at cellen dør, apoteose. Disse mekanismer fungerer ikke tilstrækkeligt i forbindelse med kræft. Kræftbehandling > strålebehandling Kirurgi Fjernelse af tumor. Kemoterapi Behandling med medicin (cytostatika). Systemisk behandling. Radioterapi (strålebehandling) Behandling med ioniserende stråler. Lokal behandling. Ofte anvendes flere behandlingsformer Ca. 50% modtager strålebehandling under behandlingsforløbet. Langt de fleste behandlinger gives som ekstern røntgen bestråling med anvendelse af linære acceleratorer. Strålebehandling anvendes både med kurativ og palliativ sigte. Antal strålebehandlinger pr. år , (anslået) 235, Radiumstation etableres i København. I dag udføres strålebehandling på 6 centre ved de onkologiske afdelinger på: Rigshospitalet Amtssygehuset i Herlev Odense Universitetshospital Vejle Sygehus Aarhus Universitetshospital Ålborg Sygehus Satellitter Næstved (2/1-2008) Herning (4/5-2009) Skejby (21/ ) Antal linac: 2003 : : 46 (behov)
8 Kræft i tal 1908 Første opgørelse: 1135 patienter er under lægebehandling for kræft! 1943 Cancerregistret oprettes. Har siden registreret alle danske kræfttilfælde Forekomst af kræft: 32,802 antal nye tilfælde. 215,767 personer levede med en kræftdiagnose. = 4.0% af befolkningen Hyppighed (mænd): Stigning i antal kræfttilfælde observeret. Demografisk udvikling Befolkningstallet stiger og flere levere længere. Jo ældre man bliver, jo større risiko for kræft. Stigning i antal kræfttilfælde. Livsstilsændring - F.eks. hudkræft i stigning bl.a. pga. soldyrkning (særligt solarier). Livstidsrisiko for kræft (<75 år): 34 % Radiobiologi Strålingen forårsager direkte eller indirekte skadesvirkning på DNA-molekylet Cellen indeholder mest vand (70%) H 2 O + energi H 2 O + + e - H 2 O + + H 2 O H 3 O + + HO Virkning afhænger af strålingstypen: Røntgen (lav LET): Indirekte virkning dominerer. Tunge partikler (høj LET): Direkte virkning dominerer. Forøget chance for double strand breaks på DNA som cellen ikke kan reparere. e - + H 2 O H 2 O - OH - + H De frie radikaler er meget kemisk reaktive og kan skade DNA. O 2 reagerer nemt med DNA radikal hvilket mindsker mulighed for reparation. hypoxiske celler (f.eks. i center af tumor) er mindre strålefølsomme.
9 Strålebehandlingens evne til at stoppe en kræftknudes vækst er den makroskopiske biologisk konsekvens af de mikroskopiske fysiske vekselvirkninger mellem stråling og stof i cellernes indre. Kendskab til grundlæggende fysik vekselvirkning mellem stråling og stof og anvendt fysik frembringelse af stråling er en væsentlig kundskab inden for strålebehandling. Derfor er der så mange hospitalsfysikere :-) Opsamling (vekselvirkning stråling og stof) Ladede partikler kontinuert Coulomb vekselvirkning. Tunge ladede partikler Neutrale partikler enkeltstående direkte vekselvirkninger Neutroner Hurtige elektroner Fotoner
10 Strålebehandlingens udvikling Strålebehandlingens (fysik) historie - I Røntgenstråling 1895 Wilhelm Röntgen opdager ny type stråling (røntgenstråler) fra udladningsrør Nobelpris (fysik) 1896 Emil Grubbé, Chicago, foretager første strålebehandling af kræftpatient mindre end 2 måneder efter opdagelsen af røntgenstrålingen! 1913 William Coolidge udvikler ny type røntgenrør, hot-cathode, som revolutionerer radiologien. Radioaktivitet 1896 Henry Bequerel opdager stråling (radioaktivitet) fra uranholdige salte Marie (og Pierre) Curie opdager radium og polonium Nobelpris (fysik) til M. og P. Curie og H. Bequerel 1911 Nobelpris (kemi) til M. Curie Første forsøg med radium-behandling af sygdom. Forbrænding pga. radium opdaget ved uagtsom omgang med stoffet (Bequerel) Radiumstation etableres i København.
11 Intermezzo Røntgenrør Coolidge (1913) udvikler forbedret røntgenrør - Vakuum i røret - Filament og anode af Wolfram Stabilt + Kontrollerbar intensitet & energi Princip Elektroner frigives fra katode filament ved termionisk emission. Elektronerne accelereres af spændingsforskel og rammer anode (target) hvor røntgenstråling frigives Røntgenstråling fra target Bremsestråling, røntgenstråling som udsendes pga. acceleration af elektronerne i de elektriske felter fra atomerne i target Karakteristisk røntgenstråling fra target atomer som har fået slået elektroner ud af de inderste skaller. 100 % dosis 50 kv 100 kv 300 kv dybde 10 cm Strålebehandlingens (fysik) historie - II Røntgenstråling 1920 erne Højenergi røntgenrør, kv erne Betatronen udvikles. Linære accelerator (linac) udvikles. Diagnostik + dosisplanlægning Radioaktivitet 1950 erne Co-60 fremstilles. Muliggør koboltkanoner - effektive højenergi maskiner med stor behandlings-afstand erne Cs-137 og Ir-192 fremstilles. Velegnede kilder til brachyterapi. After-loading udstyr udvikles til brachyterapi, 1970 erne Computer-teknologi bliver tilgængelig. Forbedret dosisplanlægningen. CT-skanner (computed tomography). Forbedret diagnostik og dosisplanlægning Nobelpris (medicin eller fysiologi) til Allan Cormack og Godfrey Hounsfield. MRI (Magnetic Resonance Imaging) Forbedret diagnostik og dosisplanlægning.
12 Intermezzo Koboltkanon Co-60 Radioaktivt isotop af kobolt. Udsender to karakteristiske γ-stråler (1.17 MeV, 1.33 MeV) med halverings-tid på 5.27 år. - Væsentlig billigere end radium. - Væsentlig højre aktivitet end radium. Apparatur med Co-60 som strålekilde blev udviklet i 1950 erne (Canada). Fordele Simpelt og stabilt system Højere energi (MeV) end røntgenrør Ulemper Geometrisk penumbra Aftagende aktivitet Radioaktivt affald Koboltkanonen afløses af den linære accelerator, men dog stadig udbredt i udviklingslande. Linær accelerator (linac) / strålekanon Linære acceleratorer til strålebehandling udgør en stor del af verdens acceleratorer! I praksis to leverandører til radioterapi
13 Linac - historie 1953 Hammersmith Hospital, London; første linac behandling Stanford (USA) behandling af dreng med retinoblastom Varian s første fuldt isocentriske linac. Thwaits & Tuohy, Back to the future: the history and development of the clinical linear accelerator, Phys. Med. Biol. 51 (2006) R Linac - generelt EPID Fotoner: 6 & 15 MV Elektroner: 6, 8, 10, 12, 15, 18 MeV Feltform: 40x40 cm 2
14 Billedtagning MV kilde Verifikation af patientens position relativt til behandlingsapparatet. kv kilde kv billedplade Verifikation af feltform og dosimetri. MV billedplade Billedtagning > tomografi Cone beam CT Cone beam CT Konventionel CT scan
15 Intermezzo Billedtagning MV kv Hvorfor forskellen i kontrast? Strålefelt Dybdedosiskurve Dosisprofilkurve Fotoner Elektroner
16 Strålefelt Isodosekurve Kilefelt Strålebehandling i praksis
17 Strålebehandling i tal Behandlingsforløb 1-39 behandlinger á typisk 15 min. varighed Normalt én behandling pr. arbejdsdag Kapacitet pr. accelerator 5000 behandlinger pr. år pr. personalenormeret accelerator Økonomi Accelerator = ca. 15 mio. kr Bunkeranlæg = ca. 20 mio. kr Standardnormering - 17 heltidsansatte/accelerator Årlig lønudgift = ca. 8 mio. kr Driftsudgifter udgør hovedparten af udgifterne i forbindelse med et acceleratoranlæg. - Ugentlig åbningstid, 37 timer - Behandling på hverdage - Nyopstilling ca. 1 time - Standard behandling ca. 15 min - Buffertid ca. 1 time Mangel på kvalificeret arbejdskraft er en væsentlig praktisk udfordring hvis strålebehandligskapaciteten skal øges. Bekendtgørelse nr. 48 af 25. januar 1999 Strålebehandling i praksis Fiksering CT-scanning Radiolog/Læge MR-scanning Dosisplanlægning PET-scanning Strålebehandling 1-39x
18 Dosisplanlægning Mål Maksimere dosis til tumor og minimer dosis til raskt væv (risikoorganer) Dårlig løsning Bedre løsning OAR PTV OAR PTV dosis dybde Dosis beregnes på computer med dosisplanlægningssystem (TPS, treatment planning system). Ikke trivielt. Eksempel: Prostata Prostata Risikoorganer -Blære - Rectum -Lårbensknogle Femur Rectum Blære
19 Eksempel: Prostata-3felt Dosisplanlægning Intensitetsmoduleret strålebehandling (IMRT) Intensity Modulated Radiation Therapy Mere konform inddækning ved at: modulere intensiteten fra de enkelte feltretninger benytte mange feltretninger -kræver MLC - beregningstungt (optimering) Rapid Arc, VMAT rotations IMRT Dynamisk modulation af feltstørrelser og dosishastigheder alt i mens gantry roterer. væsentlig tidsgevinst ved apparatet i forhold til IMRT. - meget beregningstungt (optimering)
20 Eksempel: Prostata-IMRT IMRT Eksempel: Prostata-RapidArc Rotations IMRT
21 Udfordringer i strålebehandling og fremtidige teknikker Hvor er tumor? Generelt problem - uafhængig af strålebehandlingsmodalitet Hvad er tumor? Tumor optræder ikke nødvendigvis forskelligt fra det omkringliggende væv på en CT-scanning (som måler tæthed). Der kan være væsentlig variation i det target som forskellige læger udpeger Andre billedmodaliteter til diagnostik MR, PET, PET/CT Fusionering af billeddata med den CTscanning som benyttes til dosisplanlægning. MR CT
22 Hvor er tumor? Generelt problem - uafhængig af strålebehandlingsmodalitet Hvor er tumor? Patienten ligger anderledes i forbindelse med behandlingen end under CTscanningen (slapper af, taber sig, ). Tumor kan ændre form (e.g. skrumper) eller placering (e.g. pga. luft i tarmen) undervejs i behandlingsforløbet. IGRT (Image Guided Radiotherapy) Tumor kan bevæge sig imens behandlingen finder sted (særligt lungetumorer). Respirationsgated strålebehandling Diagnostisk CT-scanning undervejs Kontrolbilleder (MV, kv) ved linac Linac alternativ > Tomoterapi Tomoterapi Kompakt Linac monteret på roterende gantry som i en CT-scanner. Moduleret bestråling mens patienten føres frem på lejet. Klinisk brug siden Præcis positionering med CT-scanning. Principielt bedre måde at opnå IMRT på.
23 Linac alternativ > CyberKnife Strålebehandling fremtidens modaliteter? Partikelterapi (hadronterapi) Protoner, lette ioner ( 12 C 6+ ) Neutroner, antiprotoner, Boron Neutron Capture Therapy (BNCT) Molekyler med bor, 10 B, introduceres i tumor. Tumor bestråles med neutroner. Høj energi α- og Li-partikler frigives, som afsætter deres energi indenfor cellen. Effektiv lokal destruktion af tumorceller. Eksperimentel teknik. Ikke triviel.
24 Opsamling Hospitalsfysik Diagnostisk radiologi Nuklear medicin Onkologisk strålebehandling Onkologisk strålebehandling > Behandling af kræft vha. højenergi foton- og elektronbestråling. > Fra røntgenrør til strålekanon linær acc. (+ bremsstrahlung target). Nuklear medicin Diagnostik og terapi baseret på radionuklider. Produktion af radionuklider vha. cyklotron til f.eks. PET scanning Rundvisning d. 15/12 PET centret Strålebehandlingen
Christian Søndergaard, Hospitalsfysiker
Christian Søndergaard, Hospitalsfysiker!"#$%&&&' '% (&) &! "* + + ",# -./0 -.0 Nuklear medicin Diagnostik (og terapi) baseret på radionuklider. Gammakamera (Anger kamera) Et passende radiofarmakon indgives
Læs mereChristian Søndergaard, Hospitalsfysiker
Christian Søndergaard, Hospitalsfysiker!"#$%%!&' %% (&) )* "+,, " -# 1 Nuklear medicin Diagnostik (og terapi) baseret på radionuklider. Et passende radiofarmakon indgives i patienten. Udsendt gamma-stråling
Læs mereA KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING
A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Røntgenstråling : Røntgenstråling
Læs mereMedicinsk Fysik. Fysiklærerdag på Aarhus Universitet 23. Januar 2004
Medicinsk Fysik Fysiklærerdag på Aarhus Universitet 23. Januar 2004 Hospitalsfysiker Mette Skovhus Thomsen Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Sygehus Menu Medicinsk Fysik Grundlæggende begreber Fotoners
Læs mere31500: Billeddiagnostik og strålingsfysik. Jens E. Wilhjelm et al., DTU Elektro Danmarks Tekniske Universitet. Dagens forelæsning
31500: Billeddiagnostik og strålingsfysik Jens E. Wilhjelm et al., DTU Elektro Danmarks Tekniske Universitet Dagens forelæsning Røntgen Computed tomografi (CT) PET MRI Diagnostisk ultralyd Oversigter Kliniske
Læs mereMedicinsk fysik. Side 1 af 11 sider
Side 1 af 11 sider Vejledende eksempler på opgaver til den skriftlige prøve i fysik (stx) Fysik i det 21. århundrede Skoleåret 2018-19 Medicinsk fysik Opgaverne Opgave 1 Cyklotron til produktion af tallium
Læs mereStrålebeskyttelse helsefysik
Forelæsning (7. december 2015, 9 15-10 00 ) som del af kurset: Moderne acceleratorers fysik og anvendelse Strålebeskyttelse helsefysik Christian Skou Søndergaard Hospitalsfysiker Medicinsk Fysik Aarhus
Læs mereNuklearmedicinsk Afdeling OUH. Nuklearmedicinsk Afdeling, OUH
PowerPoint har forhindret en automatisk overførsel af det eksterne billede for at beskytte dine personlige oplysninger. Klik på Indstillinger på meddelelseslinjen for at overføre og vise billedet, og klik
Læs merePartikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:
Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.
Læs mereSpecialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin
Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt j.nr. 7-203-01-90/13 Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialebeskrivelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et
Læs mereChristian Søndergaard, Hospitalsfysiker
Christian Søndergaard, Hospitalsfysiker!"!" #!$ %&'( ) ) & *'( G. F. Knoll, Radiation Detection and Measurement, 3. udg. (2000) Kapitel 2, Radiation Interactions, s. 29-57. Aspekter Fundamental (fysisk)
Læs merePartikelacceleratorer Eksperimentalfysikernes Ultimative Sandkasse
Partikelacceleratorer Eksperimentalfysikernes Ultimative Sandkasse Niels Bassler bassler@phys.au.dk Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet Partikelacceleratorer p.1/24 Standardmodellen H O
Læs mereModul 9S. Stråleterapeutisk retning
Modul 9S Stråleterapeutisk retning Gældende pr. august 2010 1 Indhold 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS på modulet... 4 4. Fagenes centrale temaer
Læs mereNuklearmedicin PET og nye sporstoffer
Nuklearmedicin PET og nye sporstoffer Af Thomas Levin Klausen og Søren Holm, Klinik for klinisk fysiologi, nuklearmedicin & PET, Rigshospitalet I nuklearmedicin anvendes radioaktivt mærkede sporstoffer
Læs mereNationalt Center for Partikelterapi på Aarhus Universitetshospital
Nationalt Center for Partikelterapi på Aarhus Universitetshospital Morten Høyer 1895 Conrad W Røntgen opdager røntgenstrålen Lidt historie 1919 Ernest Rutherford opdager protonen 1945 Amerikansk fysiker
Læs mereAv min arm! Røntgenstråling til diagnostik
Røntgenstråling til diagnostik Av min arm! K-n-æ-k! Den meget ubehagelige lyd gennemtrænger den spredte støj i idrætshallen, da Peters hånd bliver ramt af en hård bold fra modstanderens venstre back. Det
Læs mereDosis og dosisberegninger
Dosis og dosisberegninger Forskellige dosisbegreber Røntgenstråling er ioniserende elektromagnetisk stråling. Når røntgenstråling propagerer gennem et materiale, vil vekselvirkningen mellem strålingen
Læs mereStørstedelen af aktiviteten inden for klinisk fysiologi og nuklearmedicin er elektiv og kun i begrænset omfang akut/subakut.
!"#"$$% & '' ( & '' ' )( Størstedelen af aktiviteten inden for klinisk fysiologi og nuklearmedicin er elektiv og kun i begrænset omfang akut/subakut. Hospitaler med fælles akutmodtagelse varetager behandlingen
Læs mereA KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi
A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico, Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Attenuation af røntgenstråling
Læs merePartikelacceleratorer: egenskaber og funktion
Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion Søren Pape Møller Indhold Partikelaccelerator maskine til atomare partikler med høje hastigheder/energier Selve accelerationen, forøgelse i hastighed, kommer
Læs mereStrålings vekselvirkning med stof
Strålings vekselvirkning med stof Forelæsning (25. februar 2008, 15 15-16 00 ) som del af kurset: Moderne acceleratorers fysik og anvendelse Med udgangspunkt i: G. F. Knoll, Radiation Detection and Measurement,
Læs mereModul 9S. Stråleterapeutisk retning
Modul 9S Stråleterapeutisk retning Gældende pr. august 2015 1 Indhold 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS på modulet... 3 4. Fagenes centrale temaer
Læs mereStrålings vekselvirkning med stof
Forelæsning (7. december 2015, 08 15-9 00 ) som del af kurset: Moderne acceleratorers fysik og anvendelse Strålings vekselvirkning med stof Christian Skou Søndergaard Hospitalsfysiker Medicinsk Fysik Aarhus
Læs mereStrålings indvirkning på levende organismers levevilkår
Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Strålingens indvirkning på levende organismer arbejdes der med, hvad bestråling
Læs mereSpecialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin
j.nr. 7-203-01-90/12 Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialebeskrivelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværgående speciale, der udfører og fortolker diagnostiske
Læs mereRevideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning)
1. juni 2015 Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens
Læs mereStrålebehandling af kræft
Månedsskrift for Praktisk Lægegerning Feb. 2006 Strålebehandling af kræft Cai Grau Cai Grau Professor, overlæge, dr. med. Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus 8000 Århus C 1
Læs mereHVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING
16. Radioaktiv stråling kaldes i videnskabelige kredse Joniserende stråling Stråling som påvirker alt stof ved at danne joner, som er elektrisk ladede atomer eller molekyler. Joniserende stråling skader
Læs mereFysik A. Studentereksamen
Fysik A Studentereksamen stx132-fys/a-15082013 Torsdag den 15. august 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Side 1 af 9 Billedhenvisninger Opgave 1 U.S. Fish and wildlife Service Opgave 2 http://stardust.jpl.nasa.gov
Læs mereDisposition. Hvorfor udføre qa CT. Førsteopstilling
QA Disposition Hvorfor udføre qa CT Accelerator Førsteopstilling Hvorfor udføre qa Reduserer usikkerhed 0g fejl i dosimetri, dosisplanlægning, apparatets funktionalitet osv Sikrere behandling gir mindre
Læs mereSpecialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin
Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Region/privat udbyder: Region Syddanmark/OUH Dato: 08-01-2016 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft
Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling
Læs mereOpdagelsen af radioaktiviteten
1 Opdagelsen af radioaktiviteten Af Louis Nielsen, cand.scient. Lektor ved Herlufsholm I de sidste årtier af 1800-årene blev der gjort mange yderst grundlæggende opdagelser ved forsøg med katodestrålerør.
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereRækkevidde, halveringstykkelse og afstandskvadratloven
Rækkevidde, halveringstykkelse og afstandskvadratloven Eval Rud Møller Bioanalytikeruddannelsen VIA University College Marts 008 Program Indledende kommentarer. Rækkevidde for partikelstråling Opbremsning
Læs mereAbsorption af Gammastråler i Vand og α strålers flyve længde i tågekamre
Absorption af Gammastråler i Vand og α strålers flyve længde i tågekamre Aarhus Universitet - Institut for Fysik og Astronomi (IFA) 27. august 2018 I hverdagen støder vi på 3 forskellige typer stråling,
Læs mereSpecialevejledning for Klinisk fysiologi og nuklearmedicin
Specialevejledning for Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen
Læs mereRøntgenstråling. Røntgenstråling. Røntgenstråling, Røntgenapparatet, Film og Fremkaldning. Røntgenstråling. Dental-røntgenapparatet
Røntgenstråling, Røntgenapparatet, Film og Fremkaldning Professor Ann Wenzel Afd. for Oral Radiologi Århus Tandlægeskole Røntgenstråling Røntgenstråler er elektromagnetiske bølger, som opstår ved bremsning
Læs mereDecember Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg
December 2011 Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg Almindelige bestemmelser Enhver anvendelse af ioniserende stråling fra røntgenkilder eller
Læs mereStrålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen
Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft
Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information
Læs mereHenvisning af patienter til protonbestråling i udlandet
Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Udvalg nedsat af Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Medlemmer af udvalget Olfred Hansen
Læs mereBrush-up Strålehygiejne Radiokemi og cyklotron 23/11/2015
Brush-up Strålehygiejne Radiokemi og cyklotron 23/11/2015 Dagens program 12 15-12 45 Frokost 12 45-13 30 Introduktion. Lynkursus. Diverse observationer, anbefalinger 13 30-14 10 Gruppearbejder 14 10-15
Læs mereBekendtgørelse om specialuddannelse til hospitalsfysiker
BEK nr 1252 af 11/11/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 7. maj 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-01-82/1 Senere ændringer
Læs mereKlinisk fysiologi og nuklearmedicin
Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Udredning 2010 Regionshuset Skottenborg 26, 8800 Viborg Sundhed Sundhedsplanlægning Indholdsfortegnelse Resume...4 Baggrund for udredning af klinisk fysiologi og nuklearmedicin...6
Læs mereOversigt over muligt indhold til de enkelte moduler for Nuklearmedicin (modul 9-15)
Oversigt over muligt indhold til de enkelte moduler for Nuklearmedicin (modul 9-15) Følgende oversigt skal bruges som en vejledning i det mulige indhold af de enkelte moduler under uddannelsen. Modulerne
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereBilag B: DAHANCA 35 A national randomized trial of proton versus photon radiotherapy for the treatment of head-neck cancer
Bilag B: DAHANCA 35 A national randomized trial of proton versus photon radiotherapy for the treatment of head-neck cancer PATIENTINFORMATION Ver 1.11 31.03.19 TIL PATIENTEN Information til patienter om
Læs mereretinoblastom Børnecancerfonden informerer
retinoblastom i retinoblastom 3 Sygdomstegn Retinoblastom opdages ofte tilfældigt ved, at man ser, at pupillen skinner hvidt i stedet for sort. Det skyldes svulstvæv i øjenbaggrunden. Det bliver tydeligt,
Læs mereModulbeskrivelse Stråleterapi
Modulbeskrivelse Stråleterapi Modul 9S Teori Studieretning: Stråleterapi Oktober 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion til modulet 5 Studietid 5 Fordeling
Læs merePET - på Århus Kommunehospital - fylder rundt
I denne serie på tre artikler beskrives en afart af kemi kaldet PET-radiokemi. I artikel et gives der en introduktion til emnet og i artikel to og tre beskrives forskellige sporstoffers synteser. PET -
Læs mereAbsorption af Gammastråler i Vand og α strålers flyve længde i tågekamre
Absorption af Gammastråler i Vand og α strålers flyve længde i tågekamre Aarhus Universitet - Institut for Fysik og Astronomi (IFA) 27. august 2018 I hverdagen støder vi på 3 forskellige typer stråling,
Læs mereSe det, som ingen andre ser
Se det, som ingen andre ser Radiografuddannelsen et godt bud på din karrierevej, hvis teknologi, menneskelighed, attraktive jobmuligheder, samarbejde, tryghed, personlig og faglig udvikling betyder noget
Læs mereRøntgen billeder. Kapitel 26: X-Ray Diagnostic Techniques fra Biomedical Photonic Handbook til og med afsnit 26.3.2. Jewet/Serway 42.8 + 45.
Røntgen billeder Litteratur Kapitel 6: X-Ray Diagnostic Techniques fra Biomedical Photonic Handbook til og med afsnit 6.3.. Jewet/Serway 4.8 + 45.5-7 Indhold LITTERATUR... 1 INDHOLD... 1 INTRODUKTION...
Læs mereRøntgenspektrum fra anode
Røntgenspektrum fra anode Elisabeth Ulrikkeholm June 24, 2016 1 Formål I denne øvelse skal I karakterisere et røntgenpektrum fra en wolframanode eller en molybdænanode, og herunder bestemme energien af
Læs merePalliativ strålebehandling i Danmark
Palliativ strålebehandling i Danmark Version 1 med rettelse af 13/5 2009 Klaus Seiersen, april 2009 Bidragsydere Áshildur Logadottir (Rigshospitalet) Eva Samsøe (Herlev) Henrik Robenhagen Jensen (Odense)
Læs mereAtom og kernefysik Radioaktive atomkerner. Hvor stort er et atom? Niels Bohr. Elementarpartikler. Opdagelsen af de radioaktive atomkerner
Atom og kernefysik Radioaktive atomkerner Opdagelsen af de radioaktive atomkerner På jorden har de radioaktive stoffer altid eksisteret. Først opdagende Wilhelm Conrad Röntgen (845-923) røntgenstrålerne
Læs mereStrålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg
Medicinsk fysik p.1/21 Medicinsk fysik Strålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg Søren Weber Friis-Nielsen 3. maj 2005 weber@phys.au.dk Indhold Medicinsk fysik p.2/21 Overblik over strålingstyper Doser
Læs mereGrundlæggende om radioaktivitet, dosis og lovgivning. Thomas Levin Klausen Rigshospitalet 27 oktober 2005 og Oprindeligt: Søren Holm
Grundlæggende om radioaktivitet, dosis og lovgivning. Thomas Levin Klausen Rigshospitalet 27 oktober 2005 og Oprindeligt: Søren Holm To slags stråling: Partikler Fotoner (hvor kommer fotonerne fra?) Hvor
Læs mereAcceleratorer i industrien
Acceleratorer i industrien Medicin: ca 9000 Fejl, skal være 4-5Gy 1 Sterilisering af fødevarer Sterilisering med stråling er meget mere effektivt end med varme (pasteurisering). En dosis på 10kGy svarer
Læs mereEn mindre del af kroppen kan også bestråles. Så vil dosis være højere, fordi massen af kropsdelen er mindre end hele kroppen.
STRÅLINGSKADER BAGGRUND Vi og alt andet levende bliver hele tiden udsat for radioaktivitet. Der er baggrundsstråling fra universet og stråling fra radioaktive kilder på Jorden. Niveauet er heldigvis så
Læs mereÅrsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling
Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereAnsat på Nuklearmedicinsk PaT Afdeling OUH siden 2008 Ansvarlig leder for scintigrafi afdelingen på Højgård Hestehospital siden 2006
Ansvarlig leder for scintigrafi afdelingen på Højgård Hestehospital siden 2006 Ansat på Nuklearmedicinsk PaT Afdeling OUH siden 2008 Ansvarlig leder for scintigrafi afdelingen på Højgård Hestehospital
Læs mere3/19/2014. Kilder til bestråling af et folk. Baggrundsstråling, Stråledoser - naturlig og menneskeskabt stråling. Kosmisk stråling
Baggrundsstråling, Stråledoser - naturlig og menneskeskabt stråling Ann Wenzel, Mie Wiese & Ib Sewerin Stråledoser, stråleskader, strålebeskyttelse 2011 Kilder til bestråling af et folk Strålingskilder
Læs mereAnvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 2009
Anvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 29 De årlige nuklearmedicinske opgørelser indsendes af alle de sygehusafdelinger, hvor der har været
Læs mere- AF CAROLINE-MARIE VANDT MADSEN OG KATRINE HULGARD, BIOLOGIFORMIDLING
STRÅLINGSKADER - AF CAROLINE-MARIE VANDT MADSEN OG KATRINE HULGARD, BIOLOGIFORMIDLING BAGGRUND Alle levende organismer udsættes hele tiden for ioniserende stråling. Der er baggrundsstråling fra universet
Læs mereCT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser
CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere
Læs mereStråling. Strålebiologi og strålehygiejne. Stråling. Stråling. Stråling. Ioniserende stråling 28-03-2011
Strålebiologi og strålehygiejne er en energiform, som er karakteriseret ved, at energien forplanter sig bort fra det sted, hvorfra den udgår. Hanne Hintze Afd. for Oral Radiologi Århus Tandlægeskole senergi
Læs mereIndenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003.
Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003 Problemstilling Foreningen af Radiografer i Danmark tillader sig at henvende
Læs mereFysikforløb nr. 6. Atomfysik
Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en
Læs mereProstatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende
Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende Agenda 1. PROSTAGE Baggrund Udførelse Resultater 2. Fremtiden Hvad er PSMA Hvorfor PSMA PET/MRI best of both worlds?
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereLeverandørbrugsanvisning. for. Risø Demonstrationskilder
Leverandørbrugsanvisning for Risø Demonstrationskilder Forskningscenter Risø Hevesy Laboratoriet Frederiksborgvej 399 DK-4000 Roskilde 1. Introduktion Denne brugsanvisning gælder for alfa-, beta- og gammademonstrationskilder,
Læs mereModerne acceleratorers fysik og anvendelse Forelæsning 7b Diagnostik
Moderne acceleratorers fysik og anvendelse Forelæsning 7b Diagnostik Diagnostik er en accelerators øjne og ører En accelerator er ikke bedre end dens diagnostik Diagnostik findes i mange varianter og afskygning
Læs mereMåling af niveau og densitet med radioaktiv stråling.
www.insatech.com Det radiometriske måleprincip Fordele ved det radiometriske system: Sikker og pålidelig måling Berøringsløs måling Minimal vedligeholdelse Ingen bevægelige dele Uafhængig af ændringer
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner
Læs mereA KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi GRUNDLÆGGENDE DOSIMETRI
A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi GRUNDLÆGGENDE DOSIMETRI Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico, Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Fysiske størrelser og enheder : Fysisk
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mere- AF CAROLINE-MARIE VANDT MADSEN OG KATRINE HULGARD, BIOLOGIFORMIDLING
STRÅLINGSKADER - AF CAROLINE-MARIE VANDT MADSEN OG KATRINE HULGARD, BIOLOGIFORMIDLING BAGGRUND Vi og alt andet levende bliver hele tiden udsat for radioaktivitet. Der er baggrundsstråling fra universet
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det
Læs mereÅrsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereMarie og Pierre Curie
N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele
Læs mereTEORETISKE MÅL FOR EMNET:
TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kende forskel på grundstof, ion og isotop samt kunne redegøre for, hvori forskellene består Kende de forskellige strålingstyper (α, β, γ og evt. ε) samt kunne redegøre for, hvori
Læs mereSenfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode
Læs mereAbsorption af γ-stråler i vand og α-strålers flyvelængde i et tågekammer
Absorption af γ-stråler i vand og α-strålers flyvelængde i et tågekammer Aarhus Universitet - Institut for Fysik og Astronomi (IFA) 12. november 2018 28 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk I hverdagen
Læs mereKernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14
Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.
Læs mereRøntgenøvelser på SVS
Røntgenøvelser på SVS Øvelsesvejledning Endelig vil du se hvordan radiograferne kan styre kvaliteten af billedet ved hjælp af mængden af stråling og energien af strålingen. Ved CT-scanneren vil du kunne
Læs mereAcceleratorer udenfor sundhedssektoren
Acceleratorer udenfor sundhedssektoren Acceleratorer i industrien Medicin: ca 9000 1 Fejl, skal være 4-5Gy 2 Sterilisering af fødevarer Sterilisering med stråling er meget mere effektivt end med varme
Læs mereNeuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande
Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande Henning Grønbæk, professor, Ph.D. Medicinsk Afdeling V Århus Universitetshospital Aarhus NET Center Aarhus Universitetshospital Vision:
Læs mereRadon den snigende dræber. Bjerringbro 28. nov. 2018
Radon den snigende dræber Bjerringbro 28. nov. 2018 Indhold Syv linjer. Det er sket i virkeligheden Mindmap Nedslag 1: Baggrundsstålingen Nedslag 2: Radon kortet/danmarks undergrund Nedslag 3: Boringsdatabasen
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs merePatientvejledning. CT-scanning
Patientvejledning CT-scanning CT-scanning bliver brugt til undersøgelse af hele kroppen. Den kan fx vise komplicerede brud på knogler, forandringer i knogler eller led, blødninger og svulster, sygdomme
Læs mereRADIOLOGI HJEMMESIDER RTG DEFINITION OPTIMALE FORHOLD VED RTG AF THORAX
RADIOLOGI HJEMMESIDER 1. www.drs.dk (Dansk Radiologisk Selskabs hjemmeside) 2. radiologymasterclass.co.dk 3. learningradiology.com 4. Radiologyassitant.nl. 5. sonoworld.com 6. ctisus.com 7. imaios.com
Læs merewilms tumor Børnecancerfonden informerer
wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten
Læs mereForløbet består 4 fagtekster, 19 opgaver og 10 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.
Radioaktivitet Niveau: 9. klasse Varighed: 11 lektioner Præsentation: I forløbet Radioaktivitet arbejdes der med den naturlige og den menneskeskabte stråling. Der arbejdes endvidere med radioaktive stoffers
Læs mereSundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 570 Offentligt
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 570 Offentligt ABC-analyse af Stråleterapien - 6. juni 2007 Sammenfatning Nærværende rapport sammenstiller de gennemsnitlige enhedsomkostninger for de udførte takstbærende
Læs mereTarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft
Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede
Læs merePartikelterapi. Fysiklærerdag 2008, IFA, Århus. Niels Bassler Aarhus Universitetshospital og Deutsches Krebsforschungszentrum, Heidelberg
Partikelterapi Fysiklærerdag 2008, IFA, Århus Niels Bassler Aarhus Universitetshospital og Deutsches Krebsforschungszentrum, Heidelberg Stråleterapi, i bedste fald: 100 % dosis i svulsten 0 % dosis i det
Læs mereIsotopafkast og filterrum, strålehygiejne
Isotopafkast og filterrum, strålehygiejne Holger Jensen, Cyklotronchef, Fysiker Lic. Scient. PET- og Cyklotronenheden, Afsnit 3982, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. Danmark. Tlf. 3545 1866
Læs mere