Regionplantillæg nr. 182 med VVM-redegørelse

Transkript

1 Regionplantillæg nr. 182 med VVM-redegørelse Pugholmgaard Aars Kommune T E K N I K O G M I L J Ø Maj 2006

2 Registerblad Titel: Udgiver: Regionplantillæg nr. 182 med VVM-redegørelse for kvæg-driftsfællesskabet Pugholmgård Øster Lynnerup i Aars Kommune. Nordjyllands Amt Virksomhedskontoret Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Journal nr Dato: 9. maj 2006 Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd DDO Copyright COWI. 2 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

3 Forord Forord VVM pligt Nyetablering, udvidelser eller ændring af husdyrbrug er omfattet af planlovens VVM regler. VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Når et projekt er VVM-pligtig, kan det først gennemføres, når der foreligger et tillæg til regionplanen. Større projekter i denne sammenhæng husdyrbrug, der kommer over 250 dyreenheder er altid VVM-pligtige (som hovedregel). Mindre projekter vil være VVM-pligtige, hvis amtet vurderer, at der er tale om en væsentlig indvirkning på miljøet. Denne vurdering benævnes screening. Regionplantillægget skal ledsages af en såkaldt VVM-redegørelse, der detaljeret beskriver projektets fysiske udformning, processer, reststoffer og emissioner. VVM-redegørelsen skal gøre rede for alternativer samt forholdet til de omgivelser, hvori anlægget placeres, herunder såvel kortsigtede som langsigtede virkninger på miljøet. Endelig skal VVM-redegørelsen angive, hvilke foranstaltninger projektet tager i brug for at undgå, nedbringe eller eventuelt neutralisere projektets skadelige virkninger på miljøet. Nordjyllands Amt offentliggør hermed Tillæg nr. 182 til regionplanen sammen med den tilhørende VVM-redegørelse. Tillægget blev vedtaget af amtsrådet den 9. maj Liste F fandt, at udvaskningen på 50 mg nitrat pr. liter i oplandet til Aars Vandværk er i konflikt med amtsrådets målsætning om højest 25 mg nitrat pr. liter i grundvandsmagasinerne. Aars Kommune kan herefter udarbejde godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven af udvidelsen på Pugholmgård - Øster Lynnerup. Tillægget gælder en udvidelse af kvægdriftsfællesskabet Pugholmgård Øster Lynnerup i Aars Kommune. Driftsfællesskabet tegnes af Niels og Peter Tolbod, der bor på de nævnte ejendomme. På Pugholmgård Øster Lynnerup er der i dag en produktion svarende til 327 DE (dyreenheder). Produktionen omlægges (fordeles anderledes på de to gårde) og ønskes øget til 586 DE i malkekvæg og opdræt. Regionplantillægget er udarbejdet i henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr af 20. oktober 2005 (samlebekendtgørelsen). Naturplanlægning Som baggrund for regionplantillægget indgår forudsætninger om ammoniaktab, der bygger på en naturplanlægning for berørte naturarealer. I det aktuelle projekt er der fastsat målsætninger for naturtilstanden på udvalgte 3- beskyttede naturarealer omkring husdyrbruget. Målsætningerne er fastsat efter det naturplanlægningssystem, der er beskrevet i Regionplan Med vedtagelsen af regionplantillægget vil disse kvalitetsmålsætninger for naturtilstanden også være gældende i forbindelse med anden naturforvaltning. Sagsforløbet Første offentlighedsfase, der varede 4 uger, lå i september oktober Her blev naboer m.fl. gjort bekendt med projektet. I denne sammenhæng er der ikke indgået kommentarer til projektet. Efter amtsrådets vedtagelse af forslaget blev dette samt kommunens udkast til miljøgodkendelse lagt til offentlig debat i 8 uger, indtil d. 23. februar I debatperioden er der dels kommet opklarende spørgsmål fra Skov- og Naturstyrelsen, dels har Danmarks Naturfredningsforening, Aars Lokalkomité, gjort indsigelse mod forslaget. Kommentarer og indsigelser indgår i det foreliggende endeligt vedtagne tillæg nr Forslaget ligger på amtets hjemmeside på Internettet (regionplantillæg for landbruget). Klagevejledning Regionplantillægget vil ligge på amtets hjemmeside ( Regionplan / Vedtagne regionplantillæg ). Der vil ske en offentliggørelse af tillægget i den lokale ugepresse. Særlige adressater, herunder ansøger, kommune m.fl. vil få tilsendt en trykt version. Herudover vil tillægget kunne rekvireres hos Nordjyllands Amt. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 3

4 Forord Det nu vedtagne endelige regionplantillæg, klages med hensyn til retlige forhold i regionplantillægget. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder om den er blevet til på en korrekt, lovlig måde. Der kan derimod ikke klages over planens hensigtsmæssighed. Med godkendelsen af regionplantillægget meddeler amtsrådet VVM-godkendelse til produktionsudvidelsen efter 8 i bekendtgørelse nr af 20. oktober 2005 ( samlebekendtgørelsen ). Klage over regionplantillægget og VVM-godkendelsen skal ske til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K, evt. nkn@nkn.dk. En klage skal modtages i nævnet senest 4 uger fra datoen for offentliggørelsen. Naturklagenævnet opkræver et gebyr på 500 kr. for at behandle en klage. Når Naturklagenævnet har modtaget klagen, sender nævnet en opkrævning til den, der har indgivet klage. vil, efter reglerne i planloven 58, kunne på Naturklagenævnet begynder ikke at behandle klagen, før gebyret er modtaget. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i sin klage. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside på adressen Efter klagefristens udløb kan du ved telefonisk henvendelse til Naturklagenævnet få oplyst, om der er indkommet klager over amtets beslutning. Naturklagenævnets telefonnummer er Hvis der indkommer klager, vil nævnet orientere dig direkte. Civil retssag Amtets afgørelse kan også indbringes for domstolene. Retssagen skal være anlagt inden 6 måneder fra den dag, afgørelsen er bekendtgjort. 4 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

5 Indhold Indhold Side Forord... 3 Tillæg nr. 182 til Regionplanen... 7 Retningslinie... 7 VVM-redegørelsen, sammendrag... 7 Miljøgodkendelsen... 8 VVM-redegørelse... 9 Ansøgers projektbeskrivelse... 9 Amtets vurderinger Resumé Undersøgte alternativer Kommentarer til projektet Påvirkning af omgivelserne Naboer lugt, støj, transport Grundvand Overfladevand Natur Mangler i vurderingsgrundlaget Bilag VVM-tilladelse Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 5

6 Arealoversigt 6 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

7 Tillæg til regionplanen Tillæg nr. 182 til Regionplanen Retningslinien er en tilføjelse til Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt. Retningslinien har hjemmel i planloven. Den tilknyttede VVM-redegørelse er udarbejdet efter reglerne i samlebekendtgørelsen Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr af 20. oktober Regionplanens bestemmelser om det åbne land, overfladevand og grundvand findes i Regionplan 2005, kapitel 5 og kapitel 6. Kapitel 5 og 6 fastsætter dermed rammer og mål for udvidelse af husdyrbrug. Retningslinie I Regionplan 2005 indsættes som supplerende retningslinie: - I malkekvægs-driftsfællesskabet Pugholmgård Øster Lynnerup, der ejes af Niels og Peter Tolbod, henh. Pugholmvej 6 og Lynnerupvej 3, Aars Kommune, kan produktionen udvides til i alt 586 DE. Udvidelsen er betinget af omfordeling af kvæget mellem de 2 ejendomme samt af nybyggeri på Pugholmgård. Når amtsrådet vurderer, at udvidelsen af produktionen på Pugholmgård Øster Lynnerup kan ske under denne retningslinie bygger det på en forudsætning om, at arealkravet efter landbrugsloven skal være opfyldt for tidspunktet for udvidelsen, at udledningen af kvælstof til Limfjorden ikke overstiger 14 kg N/ha/år i gennemsnit for projektets landbrugsarealer i Limfjordsopland, at den gennemsnitlige koncentration af kvælstof i vand, der forlader rodzonen på projektets udbringningsarealer inden for I/S Aars Vandværks indvindingsopland (i alt ca. 9 ha) ikke overstiger 60 mg nitrat/liter, at der er ligevægt i bedriftens samlede fosforregnskab, at ammoniakfordampningen fra stald og lagre i alt ikke må overstige 5,1 t N/år fra Pugholmgård og 1,1 t N/år fra Øster Lynnerup Retningslinjen er ikke til hinder for, at der senere kan foretages ændringer eller udvidelser på ejendommen. Hvis der skal ske ændringer i forhold til det projekt, som er behandlet i denne redegørelse, skal det forelægges Nordjyllands Amt, som vil screene det konkrete projekt for en eventuel VVM-pligt. VVM-redegørelsen, sammendrag Projektet og dets virkning på miljø og omgivelser er beskrevet i VVM-redegørelsen. Heraf fremgår bl.a., at arealkravet på Pugholmgård ikke er opfyldt pt. Arealkravet vil evt. kunne opfyldes ved at anordne tekniske løsninger (gylleseparation), der i så fald kun kan indgå efter tilladelse fra Jordbrugskommissionen, at udbringning af husdyrgødning fra Pugholmgård Øster Lynnerup vil ske i oplandet til Limfjorden og alt overvejende i områder med drikkevandsinteresse, at ammoniakfordampningen fra stald og gylletank samt udbringning af gylle ikke vurderes at give anledning til uacceptabel påvirkning af beskyttet natur i gårdens omgivelser, at lugt-, støj- og transportbelastningen ikke vurderes at give anledning til, at der i regionplantillægget bør gælde andre forudsætninger end det, der er en normal del af miljøgodkendelsen på dette område. Amtet understreger, at VVM-redegørelsen er udarbejdet på grundlag af de indsendte oplysninger. Ændringer heraf medfører, at amtet skal have lejlighed til at vurdere projektet på ny. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 7

8 Tillæg til regionplanen VVM-redegørelsen skal indeholde: 1. En beskrivelse af anlægget, udformning, produktionsgrundlaget og processer herunder reststoffer og emissioner. 2. Beskrivelse af alternativer. 3. Beskrivelse af omgivelser og omgivende miljø. 4. Påvirkningen heraf. 5. Beskrivelse af foranstaltninger for at undgå eller reducere skadelige virkninger på miljø og omgivelser. VVM-redegørelsen skal omfatte et ikke-teknisk resumé. Miljøgodkendelsen Husdyrbrug med en kapacitet på mere end 250 DE (dette er hovedreglen) er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om særligt forurenende virksomheder. Aars Kommune kan meddele miljøgodkendelse af det ønskede produktionsanlæg på malkekvægs-driftsfællesskabet Pugholmgård Øster Lynnerup for så vidt angår Pugholmgård, når det sker i overensstemmelse med dette regionplantillæg. For Øster Lynnerup der ikke er omfattet af miljøgodkendelsen fra Aars Kommune vil amtet udarbejde en VVM-tilladelse. Det vil kunne ske i medfør af reglerne i planloven, når regionplantillægget for driftsfællesskabet er endeligt vedtaget. Med henvisning til foranstående bør det i miljøgodkendelsen for Pugholmgård sikres, - at udvaskning af kvælstof fra rodzonen ikke må overstige 56 kg N/ha/år i gennemsnit fra projektets samlede landbrugsarealer, - at den gennemsnitlige koncentration af kvælstof i vand, der forlader rodzonen i de ca. 9 ha i indvindingsoplandet til I/S Aars Vandværk ikke overstiger 60 mg nitrat/liter, - at der skal tilstræbes ligevægt i bedriftens fosforregnskab, - at ammoniakfordampningen fra stald og lagre i alt ikke må overstige 5,1 t N/år. Forudsætningen om, at ammoniakfordampningen fra staldene på Øster Lynnerup højst må være 1,1 t N/år bliver således omfattet af VVM-tilladelsen for denne del af driftsfællesskabet. Kvælstofudvaskningen og fosforbalance kan f.eks. dokumenteres ved, at bedriften årligt fremlægger en næringsstofbalance, der viser tilførte og fraførte mængder af kvælstof og fosfor. 8 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

9 Ansøgers projektbeskrivelse VVM-redegørelse Ansøgers projektbeskrivelse Den udvidede projektbeskrivelse dateret 24. oktober 2005 er udarbejdet af Vesthimmerlands Landboforening. Projektbeskrivelsen er opbygget i en række hovedafsnit, således: 1. Ikke teknisk resumé 2. Beskrivelse af bedrift og produktion 3. Forbrug og afkast 4. Omgivelser og miljøforhold 5. Naboforhold og nærmiljø 6. Andre forhold og alternativer Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 9

10 Eksisterende gyllebeholder m3 Ny løsdriftsstald, m2 Nyt malkecenter, 720 m2 Natur & Miljø Markedsvej Aars Niels og Peter Tolbod Pugholmgaard Pugholmvej Aars 1: Meters

11 VVM-redegørelse 1 Ikke-teknisk resumé Niels og Peter Tolbod driver to mælkeproduktioner i et I/S-selskab. De søger nu om at udvide deres kvægbesætninger på Pugholmgaard, Pugholmvej 9, 9600 Aars, og Øster Lynnerup, Lynnerupvej 3, 9240 Nibe. I dag er der tilladelse til 198,07 DE (dyreenheder) på Pugholmgaard, hvor der i fremtiden skal være 392,94 DE. På Lynnerupvej 3 søges der om at udvide fra 129,26 til 191,70 DE. Samlet set udvides der således fra 327,33 til 584,64 DE svarende til i alt 257,3 DE. Besætningen på Pugholmvej 9 består i dag af 130 malkekøer og tilhørende 131 stykker årsopdræt. Planen er at udvide antallet af I/S-selskabets malkende køer til 334 og samle dem på denne ejendom. Al opdræt samt goldkøer skal i fremtiden være på Øster Lynnerup. Her skal der således være 50 goldkøer og 384 stykker årsopdræt. Efter udvidelsen skal der dermed ikke malkes på Øster Lynnerup. Der skal bygges nyt malkecenter og stald på Pugholmgaard. Malkecentret, som forventes at blive 720 m 2 stort, bygges sammen med en eksisterende stald. På den anden side af malkecentret bygges der en ny løsdriftsstald på m 2. På Øster Lynnerup udnyttes den eksisterende staldkapacitet, så der er ikke behov for at bygge til på denne ejendom. Til bedriften er der tilknyttet et udspredningsareal på i alt 244 ha inklusiv forpagtede arealer. Niels og Peter Tolbod I/S råder desuden over ca. 5,5 ha, som udelukkende anvendes til afgræsning. Disse arealer kan ikke eller må ikke modtage husdyrgødning, da de er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens 3. Harmonikravet til bedriften er ved 2,3 DE/ha på i alt 254,2 ha. Niels og Peter Tolbod råder over et samlet udspredningsareal på 244 ha, så der mangler godt 10 ha i at opfylde harmonikravet. Niels og Peter Tolbod afsætter de overskydende DE, ca. 24 DE til et biogasanlæg, hvorved de opfylder det samlede harmonikrav. Arealkravet på både Pugholmgaard og Øster Lynnerup er opfyldt. Langt størstedelen af arealerne, der drives af Niels og Peter Tolbod I/S, ligger ikke over højt prioriterede grundvandsressourcer. Kun godt 15 ha udspredningsareal ligger i indvindingsopland. Alle de øvrige arealer ligger i drikkevandsinteresseområde, der er lavere prioriteret. Udvaskningen af nitrat fra rodzonen i drikkevandsinteresse reduceres til 61 mg/l også efter udvidelsen. I indvindingsoplandet reduceres udvaskningen fra 70 til 50 mg/l. Så der opnås dermed en gevinst for grundvandet som følge af Niels og Peter Tolbods tiltag med bl.a. mere græs. Bortførslen af fosfor med af- 4

12 grøderne svarer, inden for usikkerhedsmargenen, til tilførslen med husdyrgødning, således at bedriftens fosforbalance bliver nul. Bedriften har arealer ned til Halkær Å, hvor der er udpeget en række beskyttede naturtyper. Området langs åen er desuden udlagt som EU habitatområde. Arealerne afgræsses og Niels og Peter Tolbods dyr udfører dermed et stykke værdifuldt arbejde med at pleje landskabet. Disse naturarealer er skabt gennem tiden ved afgræsning. Derfor kræver deres bevarelse på længere sigt også, at de græssende dyr forhindrer de lysåbne områder i at gro til og springe i skov. Ammoniakfordampningen fra Pugholmgaard stiger fra til kg N/år, mens stigningen på Øster Lynnerup er 735 til kg N/år. Ejendommen på Pugholmgaard ligger i det åbne land ca. 400 m nord for Aars. Der er ingen naboer tæt på ejendommen. Den nærmeste er beliggende 210 m væk, mens den næste ligger 350 m væk. På baggrund af denne afstand og afstanden til de øvrige ejendomme forventes det, at udvidelsen ikke vil medføre en væsentlig ændring af støj, lugt og fluegener i forhold til den nuværende produktion på ejendommen. Der vil i forbindelse med udvidelsen ikke blive inddraget nye udspredningsarealer, så der vil ikke ske transport af husdyrgødning ad nye ruter. Fra Pugholmgaard kan ca. 90 ha nås direkte fra ejendommen eller ad småveje. En mindre andel, godt 20 ha ud af bedriftens samlede udspredningsareal på 244 ha, kræver kørsel ad Aggersundvej. I denne forbindelse skal det nævnes, at ikke alle arealer nødvendigvis modtager husdyrgødning hvert år. En del af husdyrgødningen skal transporteres fra Pugholmgaard til Lynnerupgaard. Denne kørsel sker ad de mindre veje Oustrupvej og Lynnerupvej, hvor der kun er lidt trafik. I øjeblikket malker Niels og Peter Tolbod på to adskilte ejendomme, hvilket i høj grad er uhensigtsmæssigt både økonomisk og arbejdsmæssigt. Tilmed er kapaciteten af malkestalden på Pugholmgaard lidt for lille i forhold det nuværende antal køer, så malketiden bliver forholdsmæssigt for lang. Behovet for en ny malkestald er derfor allerede til stede. Fordelen ved at samle alle I/S-selskabets malkende køer på Pugholmgaard består derfor i, at det bliver en større produktion, der skal bære investeringen. Dertil kommer en markant rationalisering og effektivisering af malkningen ved at samle den på én ejendom. 2 Beskrivelse af bedriften og produktionen 2.1 Besætninger Niels og Peter Tolbod har to adskilte mælkeproduktioner på hhv. Pugholmgaard, Pugholmvej 9, 9600 Aars, og Øster Lynnerup, Lynnerupvej 3, 9240 Nibe. I dag er der tilladelse til 198,1 DE (dyreenheder) på Pugholmgaard fordelt på 130 årskøer, samt hhv. 27 og 103 årsopdræt i aldersintervallerne 0-6 og 6-28 måneder (Tabel 2.1). Begrebet årsdyr dækker over, at der hele året rundt er eksempelvis 28 småkalve i alderen 0-6 måneder. Men det vil ikke være de samme 28 individer, som udgør gruppen hele året. Der sker en naturlig udskiftning i gruppen efterhånden som dyrene vokser sig ud af gruppen og erstattes af nyfødte. 5

13 Før udvidelsen Efter udvidelsen Pugholmgaard Antal årsdyr Antal DE Antal årsdyr Antal DE Ændring i DE Køer , ,94 240,00 Kvier (6-28 mdr.) ,62 0 0,0-39,62 Kvier (0-6 mdr.) 27 5,51 0 0,0-5,51 Total 198,07 392,94 194,87 Tabel 2.1 Fordelingen af dyr på type og dyreenheder (DE) før og efter udvidelsen på Pugholmgaard. På Øster Lynnerup udgøres besætningen i dag af 85 årskøer samt hhv. 19 og 66 årsopdræt i aldersintervallerne 0-6 og 6-28 måneder. Det svarer til i alt 129,26 DE (Tabel 2.2). Før udvidelsen Efter udvidelsen Øster Lynnerup Antal årsdyr Antal DE Antal årsdyr Antal DE Ændring i DE Køer , ,82-41,18 Kvier (6-28 mdr.) 66 25, ,15 90,77 Kvier (0-6 mdr.) 19 3, ,73 12,85 Total 129,26 191,70 62,44 Tabel 2.2 Fordelingen af dyr på type og dyreenheder (DE) før og efter udvidelsen på Øster Lynnerup. Med den nuværende produktion, hvor malkekøerne er fordelt på to ejendomme, bliver Niels og Peter Tolbod nødt til at malke to steder. Dette er på ingen måder rationelt. Planen er derfor at samle I/S-selskabets malkende køer på Pugholmgaard og samtidig udvide antallet til 334. Al opdræt samt goldkøer skal i fremtiden være på Øster Lynnerup. Her skal der således være 50 goldkøer og 384 stykker årsopdræt. Efter udvidelsen skal der dermed ikke længere malkes på Øster Lynnerup. På Pugholmgaard søges der om i fremtiden at have en besætning på 392,94 DE. På Lynnerupvej 3 søges der om at udvide fra 129,26 til 191,70 DE. Samlet for de to ejendomme udvides der således fra i alt 327,33 til i alt 584,64 DE svarende til en forøgelse på i alt 257,31 DE. 2.2 Bedriftens bygninger Pugholmgaard ligger på Pugholmvej m nord for Aars by. I forbindelse med at husdyrholdet udvides skal der bygges nyt malkecenter og stald på Pugholmgaard. Malkecentret, som forventes at blive 720 m 2 stort, bygges sammen med en eksisterende stald. På den anden side af malkecentret bygges der en ny løsdriftsstald på 6

14 1.765 m 2 (bilag 3). På Øster Lynnerup udnyttes den eksisterende staldkapacitet, så der er ikke behov for at bygge til på denne ejendom. Der er ikke planer om at bygge endnu en gylletank på nogen af ejendommene (se desuden afsnit 3.1). 2.3 Arealer Harmonikravet til bedriften I følge husdyrgødningsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002) må den samlede mængde af husdyrgødning på Niels og Peter Tolbods bedrift højest udgøre 2,3 DE pr. ha. pr. år, dog gælder der et krav om højst 1,4 DE/år for gylleaftaler. Arealer, som ikke kan eller må tilføres gødning i henhold til anden lovgivning, kan ikke medregnes. Niels og Peter Tolbods anvendelse af husdyrgødning er underlagt en række regler ( 28, stk. 4 og bekendtgørelsens bilag 2), som skal sikre den bedst mulige udnyttelse af næringsstofferne. Reglerne skal sikre, at tabet til det omgivende miljø bliver mindst muligt. Blandt andet skal mindst 70 % af arealet til rådighed for tilførsel af husdyrgødning dyrkes med foderroer, græs eller græsefterafgrøder. Når jorden er dækket af en afgrøde vil der blive optaget kvælstof og den nedadgående vandbevægelse reduceres om vinteren, hvor en stor del af nitratudvaskningen kan ske. Husdyrgødning må desuden ikke udbringes i perioden 31. august til 1. marts på et græsareal, som pløjes i samme planperiode. Pløjning skal efterfølges af en afgrøde med kvælstofbehov. Græsefterafgrøder må tidligst nedpløjes eller nedvisnes 1. marts. Græsarealer i omdrift må kun pløjes om i perioden 1. marts til 1. juni. Ved ompløjning af græs vil der ske en frigivelse af kvælstof i jorden, som potentielt kan udvaskes. Med reglerne for ompløjning reduceres udvaskningsrisikoen. Harmonikravet til den samlede besætning på 584,64 DE bliver ved 2,3 DE/ha på 254,19 ha (Tabel 2.3). Niels og Peter Tolbod råder over et udspredningsareal på i alt 244,07 ha, så der mangler 10,12 ha i at harmonikravet er opfyldt. De overskydende DE afsættes til et biogasanlæg. Ved at afsætte mindst 23,28 DE opfylder Niels og Peter Tolbod harmonikravet. Det beregnede harmoniareal kan dog reduceres, hvis græssende dyr uden for udspredningsarealerne medregnes. Niels og Peter Tolbod har således 5,51 ha, som ikke må tilføres husdyrgødning, da arealerne er beskyttet ifølge naturbeskyttelseslovens 3 (se afsnit 4.2.1). Gødning afsat af de græssende dyr kan trækkes fra i beregningen af harmonikravet. Regnes der her med et græsningstryk på 0,52 DE/ha i form af omkring 17 kvier i et halvt år, vil harmonikravet blive reduceret med 1,26 ha. 7

15 Type Ejet Ejet Ejendom og/el. adresse Pugholmgaard Pugholmvej 9 Øster Lynnerup Lynnerupvej 3 Matrikulært areal Areal, ha Udspredningsareal Nudrift Efter udvidelse Ikke udspredningsareal 72,67 2) 74,05 74,05 0,00 108,40 88,06 88,06 5,51 Ejet Katbyvej 6-6,57 6,57 0,00 Ejet Katbyvej 8-18,38 18,38 0,00 Ejet Sjøstrup 6,37 5,75 5,75 0,00 Ejet i alt 192,81 192,81 5,51 Forpagtet Oustrupvej 40 3,81 2,96 2,96 0,00 Forpagtet Forpagtet Forpagtet Forpagtet Forpagtet Forpagtet Forpagtet Forpagtet Forpagtet Oustrupvej 42 6,59 5,50 5,50 0,00 Oustrupvej 43 13,13 10,29 10,29 0,00 Rasdalsvej 1 11,21 7,74 7,74 0,00 Sjøstrupbro 18 13,22 4,03 4,03 0,00 Tinghøjvej 3) 3,89 3,89 0,00 Vestvej 3) 4,50 4,50 0,00 Dybvad Møllevej 7 8,28 6,67 6,67 0,00 Industrivej 3) 5,68 5,68 0,00 Møgelhøjvej 40 1) 53,45 0,00 0,00 12,42 Forpagtet i alt 51,26 51,26 12,42 Total ejet og forpagtet 244,07 244,07 17,93 Harmonikrav 254,19 Tabel 2.3 Fordelingen af areal på ejede og forpagtede ejendomme før og efter udvidelsen på Pugholmgaard og Øster Lynnerup. Der er angivet matrikulært areal, harmoniareal samt arealer, hvor der ikke udspredes husdyrgødning. 1) Fjernbrak. 2) Køb af jord fra Pugholmvej 7 er ikke inkluderet endnu, derfor mindre matrikulært areal end udspredningsareal. 3) Lejet af Aars Kommune Arealkravet til bedriften Landbrugslovens arealkrav stiller krav til andelen af egen jord for ejendomme med husdyrhold ifølge 6 i bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav (bek. nr. 824 af 2. oktober 2002). Arealkravet stilles ud fra det beregnede harmoniareal. For husdyrproduktioner skal arealkravet for de første 120 DE være 25 % af harmoniarealet. For in- 8

16 tervallet fra 121 til 250 DE er arealkravet 60 % af det beregnede harmoniareal. For produktionen over 250 DE er arealkravet 100 % af det beregnede harmoniareal. Arealkravet for besætningen på Pugholmgaard er på 109,1 ha, hvoraf mindst 73,1 ha skal være til rådighed på ejendommen Pugholmgaard (Tabel 2.4). Det vil sige, at maksimalt 36,0 ha kan opfyldes på andre ejede ejendomme eller 5-årige løbende tinglyste aftaler om udbringning. Arealkravet på ejendomsniveau er dermed opfyldt, men der mangler 35,1 ha i at opfylde det samlede arealkrav. De manglende 35,1 ha kan imidlertid opfyldes af Øster Lynnerup, som Niels og Peter Tolbod også ejer. Til denne ejendom hører 88,06 ha udspredningsareal, hvoraf de 31,7 ha bruges til at opfylde det samlede arealkrav til Øster Lynnerups egen besætning. Dermed er der 56,36 ha tilbage, som mere end dækker behovet på 35,7 ha. Landbrugslovens arealkrav er dermed opfyldt for Niels og Peter Tolbods bedrift. Pugholmgaard Øster Lynnerup Arealkrav i alt (2,3 DE/ha) Arealkrav på udvidelsesejendom Krav, ha På ejendom, ha På ejendom, ha 109,1-31,7-73,1 74,05 21,3 88,06 Tabel 2.4 Arealkrav for udvidelsen på Pugholmgaard og Øster Lynnerup. 3 Forbrug og afkast Stof- og energimængder, der tilføres ejendommen for at opretholde produktionen, har betydning for de reststoffer og øvrige miljøbelastninger, som produktionsanlægget påfører omgivelserne. I skemaet ses en oversigt over de væsentligste elementer, der indgår i anlæggets ressourceregnskab. Forbrug Vand Energi Foderstoffer Kemikalier Medicin Såsæd Afkast Husdyrgødning Ammoniakfordampning Kemikalier Affald Spildevand Vejtransport Støj Lugt Tabel 3.1 Anlæggets forbrug og afkast. 9

17 Forbrug Vand, m 3 Fyringsolie, l Dieselolie, t Strøm, kwh Købt Foder, t Egen avl Før udvidelse Pugholmgaard Ø. Lynnerup Pugholm Efter gaard 0 31 udvidelse Ø. Lynnerup Tabel 3.2 Bedriftens forbrug af energi og hjælpestoffer før og efter udvidelsen. Det private vandforbrug, som anslås til 170 m 3, er ikke medtaget. Der er privat vandforsyning på både Pugholmgaard og Øster Lynnerup, som forsyner både beboelse og besætning. Det er anslået, at det årlige vandforbrug på Pugholmgaard ca. er m 3. Det forventes at besætningsudvidelsen på ejendommen vil medføre et udvidet vandforbrug på ca m 3 til i alt m 3. På Øster Lynnerup stiger forbruget lidt mindre, da antallet af køer reduceres her. Forbruget stiger fra til m 3. Vaske- og spildevand samt ensilagesaft føres til gyllebeholder. Der anvendes ikke fyringsolie til opvarmning. Der benyttes staldvarme til opvarmning af stuehusene på både Pugholmgaard og Øster Lynnerup. Når mælken køles, indvindes der overskudsvarme, som opvarmer stuehusene. Efter udvidelsen skal der ikke længere malkes på Øster Lynnerup, hvorved det kan blive nødvendigt at supplere staldvarmen med jordvarmeanlæg. Der er desuden både elradiatorer og brændefyr, som kan anvendes på kolde dage om vinteren. I forbruget af dieselolie forventes en svag stigning, primært som følge af transport af dyr mellem Pugholmgaard og Øster Lynnerup. Der benyttes både indkøbt foder og grovfoder. Der forventes ikke et større forbrug af pesticider på ejendommen, da der ikke bliver ændret væsentligt på sædskiftet. For at minimere forbruget anvendes en lavdoseringsstrategi og lavdriftsdyser. Hvert forår udformer Niels og Peter Tolbods planteavlskonsulent en sprøjteplan, som følges op med markbesøg i løbet af vækstsæsonen. Der benyttes kun medicin der er ordineret af dyrlægen. Niels og Peter Tolbod har en aftale med en dyrlæge, som besøger de to besætninger månedligt. Her forsyner han dem med den nødvendige medicin. Der er kun små mængder olie- og kemikalierester fra ejendommens drift. Disse afleveres til foderstofforretning eller kommunalt afleveringsordning. Farlige kemikalier opbevares forskriftmæssigt under lås. Der er ugerenovation på ejendommen, hvor almindeligt affald fjernes. Døde dyr bliver overdækket og afhentes af DAKA efter behov. 10

18 3.1 Produktion, opbevaring og håndtering af husdyrgødning Ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsens 8 (nr. 161 af 17. marts 2004) skal der være tilstrækkeligt kapacitet til opbevaring ejendommens produktion af husdyrgødning. At kapaciteten er tilstrækkelig betyder, at udbringningen kan ske i overensstemmelse med husdyrgødningsbekendtgørelsens regler (kap. 10) samt, at udnyttelsen af husdyrgødningens næringsstofindhold opfylder kravene i bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og plantedække. Opbevaringsanlæg til husdyrgødning skal dog mindst have en kapacitet svarende til 6 måneders tilførsel. Når reglerne for udbringning skal overholdes vil tilstrækkelig opbevaringskapacitet normalt svare til ni måneders tilførsel ( 8, stk. 1 og 2). Dog kun syv måneder for brug, hvor mindst 2/3 af dyreenhederne udgøres af kvæg, og hvor dyrene går ude i sommerhalvåret ( 8, stk. 2). I Tabel 3.3 og Tabel 3.4 er produktionen af husdyrgødning på Pugholmgaard og Øster Lynnerup vist sammen med opbevaringskapaciteten. På Pugholmgaard har de to gylletanke på ejendommen begge en kapacitet på m 3. Hertil skal lægges 800 m 3 under staldene, så den samlede opbevaringskapacitet når op på m 3. Opbevaringskapaciteten rækker derfor til 10,7 måneder, så husdyrgødningsbekendtgørelsens krav er derfor opfyldt på Pugholmgaard. Produktion Opbevaringskapacitet for gylle, m 3 Dybstrøelse, t Gylle, m 3 Pugholmgaard Gyllebeholder Gyllebeholder Under stalde Total Antal måneder Nu-drift ,1 Efter udvidelse ,7 Tabel 3.3 Produktion af husdyrgødning samt kapacitet til gylleopbevaring vist for den nuværende drift og efter udvidelsen på Pugholmgaard. I gylleproduktionen er der indregnet vaskevand og nedbørsbidrag til gylletanken. På Øster Lynnerup har de tre gylletanke på ejendommen til sammen en kapacitet på m 3. Hertil skal lægges 400 m 3 under staldene, så den samlede opbevaringskapacitet når op på m 3. Opbevaringskapaciteten rækker derfor til 18,4 måneder, så husdyrgødningsbekendtgørelsens krav er derfor opfyldt på Øster Lynnerup. Der er ikke planer om at bygge endnu en gylletank på nogen af ejendommene. 11

19 Produktion Opbevaringskapacitet for gylle, m 3 Dybstrøelse, t Gylle, m 3 Øster Lynnerup Gyllebeholder Gyllebeholder Gyllebeholder Under stalde Total Antal måneder Nu-drift ,5 Efter udvidelse ,4 Tabel 3.4 Produktion af husdyrgødning samt kapacitet til gylleopbevaring vist for den nuværende drift og efter udvidelsen på Øster Lynnerup. I gylleproduktionen er der indregnet vaskevand og nedbørsbidrag til gylletanken. Efter udvidelsen er kapaciteten stadig tilstrækkelig på bedriften. Niels og Peter Tolbod kan dermed optimere udkørslen af husdyrgødning i forhold til føre og afgrødeudvikling. De kan således ikke blive tvunget til at bringe husdyrgødning ud på et dårligt tidspunkt på grund af, at lagrene er ved at være overfyldte. Af hensyn til at opnå den bedste udnyttelse af kvælstoffet skal gyllespredningen tilrettelægge efter afgrødens behov og jordens beskaffenhed. Jo bedre udbringningsforhold, desto mindre er risikoen for tab til omgivelserne. Er jorden for våd risikerer man skader i form af kompaktering af jorden, hvilket er hæmmende for planternes vækst i mange år. Hidtil er en del af gyllen blevet bragt ud med slæbeslanger, mens resten er blevet nedfældet. I fremtiden vil Niels og Peter Tolbod udbringe al gyllen med nedfælder. En stor del nedfældes i græsmarker, mens resten nedfældes om foråret i sort jord umiddelbart før pløjning. Dybstrøelsen spredes på marken og nedbringes inden for seks timer som foreskrevet i 27 husdyrgødningsbekendtgørelsen (bek. nr. 161 af 17. marts 2004), hvis udbringningen sker på ubevoksede arealer. Lugt i forbindelse med håndtering og udspredning af husdyrgødning er omtalt i afsnit 5.3 Maskinstationen kører al gylle ud for Niels og Peter Tolbod. Dybstrøelsen spredes på marken og nedbringes inden for seks timer som foreskrevet i 27 husdyrgødningsbekendtgørelsen (bek. nr. 161 af 17. marts 2004), hvis udbringningen sker på ubevoksede arealer. Niels og Peter Tolbod pløjer dybstrøelsen ned frem for at nedharve den. Dybstrøelsen anvendes udelukkende til at gøde majsafgrøder. Lugt i forbindelse med håndtering og udspredning af husdyrgødning er omtalt i afsnit 5.3. På Øster Lynnerup er den årlige produktion af dybstrøelse efter udvidelsen til 191,7 DE beregnet til 821 t. Derimod vil der ikke efter udvidelsen blive produceret dybstrøelse på Pugholmgaard, da alle køerne kommer til at gå i en løsdriftsstald med fast gulv. Husdyrgødningen herfra vil være i form af gylle. Udmugningen på begge ejendomme sker med samme interval både før og efter udvidelsen. Ved småkalvene (0-6 mdr.) muges der ud hver anden eller tredje uge, oftest om sommeren. Ved kvier og goldkøer kan Tolbod nøjes med at muge ud en gang om året (se desuden afsnit 4.3 om ammoniakfordampning fra dybstrøelse). 12

20 På Pugholmgaard opbevares dybstrøelse i markstak under plasticdække. Markstakken placeres forskellige steder fra år til år i de marker, som skal gødes med dybstrøelsen. Den anvendes udelukkende til at gøde majsmarkerne med. På Øster Lynnerup opbevares dybstrøelsen på en møddingsplads af beton i forbindelse med ejendommen. Der er afløb herfra til gylletanken Husdyrgødningsbekendtgørelsens kap. 5 (bek. nr. 161 af 17. marts 2004) foreskriver, hvordan fast gødning, herunder dybstrøelse, må opbevares. Det skal ske, så afløb kan opsamles. Der stilles krav om enten en mindst 1 m høj mur eller en mindst 2 m bred randbelægning ( 13, stk. 1). Bunden skal naturligvis være uigennemtrængelig for møddingssaft og kunne modstå færdsel med maskiner. Desuden skal en række afstandskrav for møddingspladser, stalde og gyllebeholdere overholdes, som vist i Tabel 3.5. Type Afstand, m Enkelt vandindvindingsanlæg 25 Fælles vandindvindingsanlæg 50 Vandløb (herunder dræn) og søer 15 Offentlig vej og privat fællesvej 15 Levnedsmiddelvirksomhed 25 Beboelse på samme ejendom 15 Naboskel 30 Tabel 3.5 Afstandskrav for møddingspladser, stalde og gyllebeholdere. Hvis der ikke dagligt tilføres gødning til møddingspladsen, stilles der desuden krav om, at det overdækkes med kompostdug eller et lufttæt materiale ( 12, stk. 2). Denne regel er trådt i kraft 1. august 2004 og er et led i Ammoniakhandlingsplanen fra Dybstrøelsen med et tørstofindhold over 30 %, må dog placeres i en markstak ifølge 10 i husdyrgødningsbekendtgørelsen (bek. nr. 161 af 17. marts 2004). I vejledningen til bekendtgørelsen anbefales det, at stakken højst ligger det samme sted i 12 måneder og ikke samme sted før efter fem år. Markstakke skal overholde samme afstandskrav som møddingspladser, se Tabel 3.5 Ved en midlertidig lagring af dybstrøelse i marken i op til en uge før udspredning på marken er der dog ikke noget krav om overdækning. 4 Bedriftens omgivelser og miljøforhold 4.1 Landskab Pugholmgaard ligger i landzone nord for Aars. I regionplanen fra 2001 er området udpeget som jordbrugsområde. Øst for udspredningsarealerne omkring Pugholmgaard er der udpeget et regionalt naturområde, som løber nordpå langs Halkær Å. Alle Niels og Peter Tolbods ejede eller forpagtede arealer omkring Aars ligger i jordbrugsområde. Ved Øster Lynnerup ligger lidt over halvdelen af arealerne i det regionale naturområde langs Halkær Å, mens resten ligger i jordbrugsområde. Ændret arealanvendelse i 13

21 jordbrugs- og naturområderne kan ske, så længe det ikke strider mod hensynet til landskabs- eller kulturinteresser. Niels og Peter Tolbod fortsætter med at anvende arealerne som hidtil. Marker, der hidtil har været afgræsset, vil også i fremtiden indgå i driften som afgræsningsmarker. På samme måde vil marker, der frem til nu har været ompløjet hvert år eller stort set hvert år, forsat blive drevet på samme vis. Udvidelsen af besætningerne er derfor ikke i strid med udpegningen af det regionale naturområde. Landskabet nord for Aars og omkring Pugholmgaard er åbent og bølget. Det er landbrugspræget og rummer få naturfredningsmæssige interesser. Områderne med naturfredningsmæssige interesser er typisk mindre vådområder og heder. Frem til 1960 erne rummede området store hedearealer. Landskabet nord for Aars er landbrugspræget og rummer spredt landbrugsbebyggelse. Området er en del af det gamle vesthimmerlandske kulturland, der er afgrænset af engområder. Øster Lynnerup ligger tæt på Halkær Ådal, der er en tunnel- eller smeltevandsdal. Dalen er åben og bred med store eng- og moseområder, overdrev og kilder langs skrænter. Daldannelsen er markant geologisk set, og skrænterne er stejle ned mod en flad dalbund. Oven for disse skrænter samt ved deres fod findes der randbebyggelse og mange fortidsminder. I denne forbindelse skal det nævnes at Niels og Peter Tolbod deltager i et projekt, hvor der udarbejdes en naturplan, som inkluderer de kulturhistoriske aspekter på bedriften. Langs Halkær Ådal er der af kulturhistoriske elementer især tale om gravhøje, vandmøller samt gamle tilflugtsanlæg. Skrænterne langs ådalen er fortrinsvis overdrev. De stejle skrænter giver en skarp overgang til de tilgrænsende arealer, så Halkær Ådal fremstår landskabeligt uafhængigt af disse. Området er således hjemsted for meget væsentlige og varierende biologiske interesser. 4.2 Natur Beskyttede naturtyper på og omkring bedriften Nordjyllands Amt har udpeget en lang række områder som beskyttet natur efter naturbeskyttelseslovens 3 (lovbek. nr. 85 af 4. feb. 2002). Niels og Peter Tolbods bedrift omfatter kun få arealer med 3-beskyttede naturarealer. De ligger alle på Øster Lynnerups jorder og ligger alle ned mod Halkær Å. De beskyttede naturarealer omfatter primært kulturenge, men der findes også i en enkelt mark både en natureng og et overdrev. Denne mark, nr. 63, indgår ikke som udspredningsareal og lægges ikke om. Den afgræsses og tilføres derfor kun den husdyrgødning, som dyrene efterlader i marken. Kulturengene gødskes og lægges om med ca. syv års mellemrum, hvorved de indgår i harmoniarealet. Ved afgræsning udfører Niels og Peter Tolbods dyr et stykke værdifuldt arbejde med at pleje landskabet. Disse naturarealer er skabt gennem tiden ved afgræsning. Derfor kræver deres bevarelse på længere sigt også, at de græssende dyr forhindrer de lysåbne områder i at gro til og springe i skov. 14

22 På arealer med beskyttet natur kan lodsejeren fortsat lovligt benytte sin jord på samme måde, som praksis var før naturbeskyttelseslovens ikrafttræden i Intensivering og nye tiltag må derimod ikke finde sted. For eksempel må enge og overdrev, der har været omlagt eller gødsket, forsat omlægges og gødskes i det omfang, det tidligere er sket. Derfor må en eng, der ikke før 1992 har fået tilført husdyrgødning, ikke inddrages til udspredning af husdyrgødning. Er en eng før 1992 lagt om hvert femte år, må den ikke nu lægges om hvert tredje år, da det vil være en intensivering af driften Økologiske forbindelser I regionplan 2001 er udpeget en økologisk forbindelse langs Halkær Å. Størstedelen af overlappet med Niels og Peter Tolbods marker udgøres af de arealer, som også er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 (se afsnit 4.2.1). Det er således kun et mindre areal i den økologiske forbindelse, som anvendes til udbringning af husdyrgødning. De økologiske forbindelser har til formål at sikre, at dyr og planter kan spredes i landskabet og dermed fastholde en sund udvikling. Arealanvendelsen i de økologiske forbindelser må ikke ændres, hvis det medfører forringede vilkår for dyr og planter. Udvidelsen af produktionen på Øster Lynnerup medfører ikke ændringer i arealanvendelsen. Der sker derfor ikke en forringelse af den vilde faunas levesteder og fødesøgningsmuligheder. De nuværende, naturlige markgrænser i form af levende hegn og grøfter opretholdes. Der inddrages ikke tidligere ekstensive græsningsarealer i forbindelse med udvidelsen. Ophør af ekstensiv afgræsning kan have negative konsekvenser for dyre- og plantelivet. Det samme ville gøre sig gældende, hvis hidtidige afgræsningsarealer skulle inddrages i en almindelig omdrift med korn og raps. Der sker således ikke en intensivering af markdriften eller en fragmentering af naturarealerne som følge af, at husdyrholdet på Øster Lynnerup forøges Forhold til habitatdirektivet Langs Halkær Å er der udlagt et EU habitatområde, nemlig nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Nogle få af Niels og Peter Tolbods marker ligger inden for habitatområdet. Det drejer sig om mark 59-1 samt dele af markerne 59, 60 og 63. Førstnævnte anvendes udelukkende til afgræsning, mens de øvrige i større eller mindre udstrækning (check med Niels og Peter) lægges om. Der vil dog ikke i forbindelse med udvidelse af besætningen på Øster Lynnerup være tale om en ændret anvendelse af arealerne Fredning Ingen dele af bedriften er omfattet af fredning, bortset fra brakarealerne i Rønhøj plantage. Udvidelsen af besætninger på Pugholmgaard og Øster Lynnerup får ingen betydning for fredningen Naturbeskyttelseslovens 4 På bedriften eksisterer der ca meter med sten- eller jorddiger. Udvidelsen forventes ikke at have betydning for tilstanden af disse. Alle er beliggende op til omdriftsareal. Digernes tilstand må ikke ændres. Det betyder, at de ikke må fjernes, gennembrydes eller beskadiges. Digerne må ikke beplantes eller gentilplantes, med mindre amtet efter ansøgning har givet dispensation hertil. 15

23 4.2.6 Naturbeskyttelseslovens 16, 17 og 18 Å-beskyttelseslinjen langs Halkær Å overlapper ikke med nogle af Niels og Peter Tolbods marker omkring Pugholmgaard eller Øster Lynnerup. Beskyttelsen af visse åer og søer beskrevet i naturbeskyttelseslovens 16. Bebyggelse, beplantning og terrænændringer inden for en zone på 150 m fra bredden er ikke tilladt. Formålet er at sikre søer og åer samt deres nærmeste omgivelser som værdifulde landskabselementer og som levesteder for plante- og dyrelivet. På en enkelt af Pugholmgaards marker, nr. 5, er der et mindre overlap med et fortidsmindes 100 m beskyttelseslinje. På Katbyvej 6 er der overlap med fire beskyttelseslinjer. Betydningen af et fortidsmindes 100 m beskyttelseslinje er beskrevet i naturbeskyttelseslovens 18. Beskyttelsen forbyder ændringer i terrænet, beplantning og hegning med andet end sædvanlige landbrugshegn. En fredning af et fortidsminde betyder, at dets tilstand ikke må ændres. På fortidsmindet samt i en omkreds på to meter omkring den må der ikke graves, pløjes, gødskes, plantes, hegnes eller lægges skel. Udvidelsen af produktionen på Pugholmgaard og Øster Lynnerup får ingen betydning for fortidsminderne. 4.3 Ammoniakfordampning og -deposition Husdyrhold giver anledning til ammoniakfordampning fra stalde samt husdyrgødningslagre. Ved udvidelse af bedriften vil øget ammoniakfordampning og efterfølgende deposition kunne belaste naturligt næringsfattige naturtyper. Størrelsen af belastningen af områdets naturtyper fra bedriften er beregnet ved hjælp af Jesper Baks manual Trin 3. Modellen er udviklet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Der angives en række konkrete oplysninger om bedriften før og efter udvidelsen, væsentligst produktionstype og beliggenhed af stalde og gylletanke. Modellen har indbygget en lang række standardoplysninger om bl.a. klima, baggrundsværdier for atmosfærens indhold af ammoniak og kvælstofilter, staldindretninger og praksis for gødningsopbevaring og udbringning. Beregning af ammoniakfordampningen viser, at fordampningen fra stalde og husdyrgødningslagre på Pugholmgaard stiger fra til kg N/år. På Øster Lynnerup stiger fordampningen kun med 375 kg N/år fra 735 til kg N/år (Tabel 4.1). Stigningen for de to ejendomme tilsammen bliver kg N/år. 16

24 NH 3 -fordampning, kg N/år Pugholmgaard Øster Lynnerup Stald Lager Total Stald Lager Total Nu-drift Efter udvidelse Ændring Tabel 4.1 Fordampning af ammoniak (NH 3 ) fra stald og lager for Pugholmgaard og Øster Lynnerup ved hhv. nu-drift og efter udvidelsen. Størrelsen på fordampningen fra Pugholmgaard skyldes især, at der i fremtiden udelukkende kun er køer på denne ejendom. Modsat kvierne kommer de ikke på græs, men går i en løsdriftsstald. I den tid, hvor kvierne er uden for, bidrager de ikke til ammoniakfordampningen fra staldene. Tilmed er fordampningen fra dybstrøelsen i stalden lidt lavere end fra det faste gulv, som køerne går på. Fordampningsværdierne for stald og lager i Tabel 4.1 sættes ind i modellen og resultatet kan ses i Tabel 4.2. I del 1 udfærdiget af Nordjyllands Amt findes et kort de udvalgte beregningspunkter, som er udvalgt af amtets naturkontor. Punkt 1. Mose/ kultureng Pugholmgaard deposition, kg N/ha/år Efter udvidelse Nu-drift Ændring Punkt Nu-drift Øster Lynnerup deposition, kg N/ha/år Efter udvidelse Ændring 0,72 1,55 0,83 1. Skov 0,40 0,60 0,20 2. Sø 1,52 3,28 1,76 2. Natureng 0,07 0,11 0,04 3. Mose 0,23 0,49 0,26 3. Mose 0,11 0,17 0,06 4. Natureng 0,12 0,25 0,13 4. Mose 0,55 0,84 0,29 5. Overdrev 0,12 0,25 0, Natureng 0,30 0,65 0, Overdrev 0,12 0,27 0, Tabel 4.2 Ammoniakdeposition (kg N/ha/år) på naturarealer udvalgt af Nordjyllands Amt. Det forventes, at ammoniakfordampning fra den udvidede besætning på Pugholmgaard isoleret set ikke giver anledning til nogen målbar forringelse af tilstanden for naturarealer i området. I bedriftens umiddelbare nærhed er der ingen 3-beskyttede naturarealer. Afstanden til de 3-beskyttede og sårbare naturtyper betyder, at udvidelsen ikke forventes at påvirke disse. 17

25 Øster Lynnerup ligger tæt på 3-beskyttede naturtyper og habitatområdet langs Halkær Å, men ammoniakdepositionerne i amtets udvalgte punkter viser kun en ganske svag stigning. De mindste stigninger, i størrelsesordenen 0,04-0,06 kg N/ha/år, må siges at ligge væsentligt under modellens præcision. Dermed er der reelt tale om status quo for depositionen i disse punkter (nr. 3 og 2), der er beliggende inden for habitatområdet. Af de to øvrige (nr. 1 og 4) er det kun mosen, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens Reduktion af ammoniakfordampning gennem ændret drift Staldene er med naturlig ventilation. Der er, typisk for kvægstalde, ingen rensning af afkastningsluften. Der sørges naturligvis for et godt flydelag på gyllebeholderen, og en hurtig etablering af flydelaget efter hver udbringningsdag er at betragte som en selvfølge for, at minimere tabet af næringsstoffer til omgivelserne. Kvælstoftabet fra stalden på Pugholmgaard er begrænset ved at vælge fast gulv i gødningsarealet kombineret med en skraber og ajlerende. Skraberen trækkes med en wire og fjerner dyrenes gødning, så gulvet holdes rent og tørt. Dette er en afgørende faktor i bestræbelserne på at mindske ammoniaktabet, da fordampningen er langt størst fra beskidte og våde overflader. Derved fjernes gødningen hver fjerde time og fordampningen holdes nede. Gulvet i den planlagte stald skal laves med præfabrikerede betonelementer ligesom i den eksisterende stald. Undersøgelser udført af Landscentret Byggeri og Teknik har vist, at præfabrikerede gulvelementer er mere plane end et gulv støbt på stedet. Her vil der være en større risiko for små fordybninger, hvori der kan samle sig pytter. I afsnit 3.1 er det beskrevet, at dybstrøelsen ved småkalvene (0-6 mdr.) muges ud hver anden eller tredje uge, mens det kun sker en gang om året kvier og goldkøer. Ammoniakfordampningen fra en dybstrøelsesmåtte er lav, så længe den får lov at ligge urørt. Som standard er ammoniakfordampningen sat til 6 % fra stalden, hvilket er på niveau med de fleste øvrige staldsystemer til kvæg. Når måtten derimod muges ud og flyttes på lager sker der en iltning af det organiske stof, som hidtil har været presset fast sammen. Ved iltningen begynder der en omsætning af det organiske stof, så der frigives ammoniak. Derved stiger ammoniakfordampningen til 25 % fra dybstrøelseslageret. Til sammenligning er der fra en gylletank med et effektivt flydelag kun en fordampning på 2 %. At Tolbod derfor kun muger ud en gang om året ved kvier og goldkøer er således en fordel med hensyn til ammoniakfordampning. Dybstrøelsen herfra køres direkte fra stalden og ud i marken, hvor den nedpløjes hurtigst muligt (se afsnit 3.2.1). Det er dermed kun dybstrøelsen fra småkalvene, der ligger på lager i længere tid. Af praktiske årsager og af hensyn til de små kalves trivsel er hyppig udmugning en nødvendighed. Niels og Peter Tolbod udbringer i dag stort set al gyllen med nedfælder (se afsnit 3.1). I fremtiden er det planen, at hele mængden skal nedfældes. Ved nedfældning bringes gyllen direkte ned under jordoverfladen i riller, så ammoniakfordampningen reduceres. Niels og Peter Tolbod udnytter derfor den bedste teknik til udbringning af gylle. Også ved udbringning af dybstrøelse tilstræber de at nedpløje eller -harve dybstrøelsen så hurtigt som muligt for at begrænse ammoniaktabet (se afsnit 4.3) og lugtafgivelsen (se afsnit 5.3) 18

26 4.4 Grundvand Amtsrådets målsætninger Amtsrådet i Nordjyllands Amt har opstillet en række målsætninger for grundvandet. Målsætninger lyder på, at: uforurenet grundvand skal være basis for både drikkevandsforsyningen og kvaliteten i vådområder og vandløb. den nuværende decentrale vandindvinding og forsyning skal fastholdes i videst mulig omfang. grundvandstruende forurening fra industrigrunde og lossepladser om muligt skal forhindres, og fremtidig forurening undgås. den generelle forebyggende indsats for at sikre rent grundvand skal have høj prioritet overalt. Videregående beskyttelse af grundvandsressourcen skal sikres i de vigtige og sårbare grundvandsområder. vandforekomsternes mængde og kvalitet skal sikres ved at skabe større ansvarlighed over for den samlede ressource. Disse målsætninger har givet anledning til en række retningslinjer i regionplanen fra Alle arealer er derfor blevet udpeget i forhold til grundvand og vandindvinding. Udpegningerne dækker over tre områdetyper inden for grundvand og vandindvinding: områder med særlige drikkevandsinteresser områder med drikkevandsinteresser områder med begrænsede drikkevandsinteresser Hertil kommer yderligere tre udpegninger, som overlapper med de førnævnte. Disse udpegninger er: nitratfølsomme områder indsatsområder udlagte indvindingsoplande til almene vandværker De nitratfølsomme indvindingsområder udpeges, hvor der er kendte nitratproblemer, eller hvor den geologiske beskyttelse i forhold til de betydende grundvandsmagasiner er ringe. I takt med ny viden og nye kortlægningsresultater vil områderne blive revideret Grundvandsudpegninger og vandindvinding på bedriften Langt størstedelen af arealerne, Niels og Peter Tolbod I/S råder over, ligger ikke over højt prioriterede grundvandsressourcer. Knapt halvdelen af to marker lejet af Aars Kommune ligger i et indvindingsopland nordvest for Aars. Resten af de to marker ligger i drikkevandsinteresseområde. Af en enkelt af Pugholmgaards marker ligger 4,9 ha i et indvindingsopland nord for Aars. Af de 4,9 ha er 3,1 ha desuden klassificeret som område med særlig drikkevandsinteresse. Niels og Peter Tolbod har desuden 12,4 ha lejet brak jord ved Rønhøj Plantage 12 km nordvest for Pugholmgaard. Disse 19

27 marker ligger i et nitratfølsomt område med særlig drikkevandsinteresse, men tilføres pga. af deres brakstatus ikke husdyrgødning. Alle de øvrige arealer ligger i drikkevandsinteresseområde, der er lavere prioriteret Udvaskningsberegninger Udvaskningen af kvælstof fra rodzonen er beregnet ved hjælp af regnearksprogrammet SimIIIb (Empirisk model til beregning af kvælstof fra rodzonen, Danmarks JordbrugsForsknings Rapport nr. 32). Med modellen beregnes kvælstofudvaskningen fra den enkelte mark og for det enkelte år. I de følgende beregninger er de lovpligtige udnyttelsesgrader af kvæggylle og dybstrøelse sat til hhv. 70 og 40 % inklusiv eftervirkning. Sædskiftet og afgrødevalget er simplificeret og generaliseret for at kunne passe det ind i modellen til udvaskningsberegningen. Afgrødevalget på ejendommen vil være ændret efter udvidelsen af husdyrproduktionen som følge af en større andel af græs og ingen korn til modenhed længere. Der vil efter udvidelsen lægges en efterafgrøde af græs ud i majsen (84 ha) for at overholde kravet om maks. 14 kg N/ha til Limfjorden. Sammensætningen af afgrødevalget kan ses i Tabel 4.3 nedenfor. Afgrøde Før Areal, ha Efter Majs Vårsæd-/ærtehelsæd Vårsæd, grønkorn Vårsædhelsæd 24 0 Kløvergræs 0 18 Græs 0 70 Vedvarende græs 6 6 Vinterhvede 17 0 Havre 17 0 Vinterbyg 17 0 Tabel 4.3 Simplificeret oversigt over afgrødevalget før og efter udvidelsen Udvaskningen af kvælstof før udvidelsen ligger på 70 mg nitrat/l i det vand, der forlader rodzonen, hvilket også i dette tilfælde svarer til 70kg N/ha (Tabel 4.4). Efter udvidelsen ændres der på sædskiftet, men der bliver en større produktion af husdyrgødning, som skal fordeles på markerne. Derfor vil gødningsforholdet i den fremtidige drift ændre sig til mere husdyrgødning og mindre handelsgødning. I det lavere prioriterede område med drikkevandsinteresse, altså uden for indvindingsoplandet (se afsnit 4.4.2), falder nitratudvaskningen til grundvandet. Det hænger sammen med 20

28 bestræbelserne på at overholde kravet om maks. 14 kg N/ha til Limfjorden. I området med drikkevandsinteresse reduceres udvaskningen fra 70 til 61 mg nitrat/l (Tabel 4.4). I indvindingsområdet vil udvaskningen være 50 mg nitrat/l i det vand, der forlader rodzonen, hvilket svarer til 46 kg N/ha. Det må derfor klart vurderes, at udvaskningen af nitrat fra udbringningsarealer er faldende efter udvidelsen. Udvidelsen har på ovenstående baggrund ingen merbelastning af grundvandet. Der sker derimod en ekstra beskyttelse af vandindvindingsoplandet i forhold til den nuværende drift. Miljøministeriet har fastsat en grænseværdi for nitrat i drikkevand på 50 mg nitrat/l. På vej fra rodzonen til grundvandet sker der i større eller mindre omfang en reduktion af nitratindholdet som følge af jordens beskaffenhed. Under alle omstændigheder dyrker Niels og Peter Tolbod rent grundvand på markerne. Udvaskning fra rodzonen kg N/ha mg nitrat/l Før Efter Før Efter Drikkevandsinteresse Indvindingsopland Tabel 4.4 Udvaskning af kvælstof og nitrat fra rodzonen under bedriftens arealer før og efter udvidelsen Geologi Langt størstedelen af Niels og Peter Tolbods arealer ligger i et område med drikkevandsinteresse (se afsnit 4.4.2), og for de resterende arealer med højere prioriterede grundvandsressourcer holdes nitratudvaskningen på 50 mg/l eller derunder (se afsnit 4.4.3). Derfor er de geologiske forhold ikke beskrevet nærmere Overfladevand Til brug for vurderingen af bedriftens påvirkning af vandmiljøet er der udover udvaskningsberegningerne af kvælstof også udarbejdet en fosforberegning. Før udvidelsen har ejendommen et fosforoverskud på 1,1 kg P/ha (Tabel 4.5). I forbindelse med udvidelsen tilføres markerne mere fosfor med den større mængde husdyrgødning. For at kompensere for dette reduceres fosfortildelingen i handelsgødningen drastisk. Samme markante reduktion sker i fosfortildelingen i foderet. Fosforoverskuddet vil herefter udgøre 1,2 kg P/ha, hvilket reelt vil svare til en nul-balance usikkerhederne i beregningerne taget i betragtning. Med i disse overvejelser skal også medtages, at markdriften efter udvidelsen inkluderer mere græs på bekostning af vintersæd. Det betyder, at der kun sker minimal jordbehandling i efteråret, hvilket er med til at begrænse jorderosionen. En stor del af den fosfor, som tabes fra markerne, er bundet til jordpartikler. Ved at begrænse jorderosionen reduceres tabet af fosfor fra markerne. Jorderosion hindres bedst ved at sikre at der er et veletableret plantedække på problemarealer, samt ved at undgå jordbehandling om efteråret. 21

29 Mængden af tilført fosfor er beregnet ud fra tildelingen i handelsgødning, samt baseret på fosfor i foder. Bortførelsen af fosfor er beregnet ud fra bedriftens sædskifte og er foretaget i regnearket SimIIIb. Dette betyder, at der kun tilføres den mængde fosfor, som planterne bortfører. Alt dette sikrer, at udvidelsen rent faktisk bidrager til en forbedret beskyttelse af vandmiljøet. Tilført markerne med husdyrgødning kg P Fraført markerne med afgrøderne, kg P Balance, kg P/ha Nudrift ,1 Efter udvidelse ,2 Tabel 4.5 Fosforbalance på bedriften før og efter udvidelsen. Tiltagene for at sikre et mindre tab af kvælstof til overfladevand baseres på de ændringer i markdriften, som er beskrevet ovenfor. Når der dyrkes en større andel af græs og græsefterafgrøder mindskes også tabene til overfladevand (Tabel 4.3). Dermed er det muligt at overholde Nordjyllands Amts krav om et maksimalt tab på 14 kg N/ha til Limfjorden, når der regnes med en reduktionskapacitet på 75 % (Tabel 4.6). Udvaskning til Limfjorden ved 75 % reduktionskapacitet, kg N/ha Før Efter Efter, arealvægtet gennemsnit Drikkevandsinteresse Indvindingsopland Tabel 4.6 Udvaskning af kvælstof til Limfjorden før og efter udvidelsen. 4.5 Vandløb og søer Udbringningsarealerne ved Pugholmgaard ligger i forbindelse med en bæk som forgreninger på Halkær Å, der har udløb i Limfjorden. Målsætningen for bækken er C/D/F samt, at den er æstetisk tilfredsstillende langs Pugholmgaards marker. Målsætningen er således lempet, hvilket vil sige, at funktionen er vandafledning (C), eller at vandløbet er spildevands- (D) eller okkerbelastet (F). I Aars by skifter bækken målsætning til B2 med forureningsgrad II. B2 angiver basismålsætning, nærmere bestemt opholds- og opvækstvand for laksefisk. Halkær Å har målsætningerne B2 og B1/B2 og forureningsgrad II tættest på Aars. Terrænforholdene i området er generelt ikke stærkt skrående og forventes ikke at stille specielle krav til gylleudbringning. På markerne på Katbyvej er der dog ret kuperet, men ikke værre end at der kan nedfældes gylle opad bakke. Øster Lynnerup har arealer, der går ned til Halkær Å. Marken, nr. 59-1, langs åbredden bruges dog udelukkende til afgræsning og tilføres ikke anden husdyrgødning. 22

30 Den er på det smalleste sted ca. 50 m bred. Der er på denne strækning ikke udlagt den 150 m brede åbeskyttelseslinje i henhold til naturbeskyttelsesloven (nr. 9 af 3/1-92). Halkær Å har målsætningen B2/B3 og forureningsgrad II på strækningen ved Øster Lynnerup. Der er ingen udspredningsarealer i oplande til målsatte søer. Den beregnede kvælstofudvaskning fra rodzonen viser en forbedret udvaskning efter udvidelsen samlet set, da udvaskningen i indvindingsoplandet falder markant (4.4.3). 4.6 Marine områder Niels og Peter Tolbods udspredningsarealer afvandes alle til Limfjorden, som i amtets regionplan er målsat til bl.a. at kunne fungere som levested for et naturligt dyreog planteliv og skal derfor sikres den bedst mulige kvalitet. Halkær Å udmunder i den del af Limfjorden, som hedder Halkær Bredning. Her er udlagt habitatområde nr. 15 ved navn Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. I denne forbindelse skal det fremhæves, at der samlet set er en reduceret udledning af kvælstof efter udvidelsen på Pugholmgaard og Øster Lynnerup (se afsnit 4.4.3). 5 Naboforhold og nærmiljø 5.1 Naboer I husdyrgødningsbekendtgørelsen (nr. 604 af 15. juli 2002) er der angivet regler for placering af stalde og gødningslagre i forhold til nabobeboelser. Reglerne er opstillet med det formål at begrænse eventuelle gener fra produktion og lagre. Husdyrgødningsbekendtgørelsen blev som følge af arbejdet i det såkaldte nabogeneudvalg ændret med bekendtgørelse nr. 161 af 17. marts Husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 2 stiller bl.a. følgende afstandskrav fra husdyrbrug: 50 m til nabobeboelse 300 m til fremtidig eller eksisterende byzone 300 m til samlet beboelse i landzone Med til mindstekravet på 50 m hører, at der kræves godkendelse til lokalisering af husdyrbrug med mere end 100 DE, hvis der er mindre end 100 m til nabobeboelse. Med nabobeboelse forstås beboelse, som har en anden ejer end driftsherren, og som ikke er beliggende på en ejendom med landbrugspligt. Nærmeste naboejendom ligger 215 m fra driftsbygningerne på Pugholmgaard. Inden for en radius af 450 m har Pugholmgaard kun fire naboer, hvoraf den næst nærmeste har landbrugspligt. Byzonen for Aars er mod nord afgrænset af Aggersundvej, som ligger ca. 420 m fra driftsbygningerne på Pugholmgaard. Nabo G i Tabel 5.1 dækker over ca. 10 parcelhuse lige syd for Aggersundvej. Disse nabobeboelser ligger dermed i byzone, men Pugholmgaard opfylder husdyrgødningsbekendtgørelsens krav om 300 m til byzone. Der er heller ikke nogle problemer i at overholde mindstekravet om 50 m til nærmeste nabo. Der er over 100 m til nærmeste nabo, som desuden ikke ligger i samlet bebyggelse i landzone, så der er heller ikke behov for en lokaliseringsgodkendelse. Husdyrgødningsbekendtgørelsens afstandskrav til Pugholmgaard er dermed opfyldt. 23

31 Nabo A B C D E F G Afstand, m Status H H H L H H H (1) Tabel 5.1 Afstand til nabobeboelse fra nærmeste driftsbygning eller gyllebeholder på Pugholmgaard. L angiver ejendomme med landbrugspligt, og H er almindelige beboelsesejendomme. (1) Ca. 10 parcelhuse inden for byzone i Aars. Øster Lynnerups nærmeste nabo er en anden landbrugsejendom, der ligger 57 m væk (Tabel 5.2. Mindstekravet om 50 m er derfor opfyldt. Det er heller ikke nødvendigt med en lokaliseringsgodkendelse trods de mere end 100 DE på Øster Lynnerup, da naboejendommen har landbrugspligt. Husdyrgødningsbekendtgørelsens afstandskrav til Øster Lynnerup er opfyldt. Nabo A B C Afstand, m Status L H H Tabel 5.2 Afstand til nabobeboelse fra nærmeste driftsbygning eller gyllebeholder på Øster Lynnerup. L angiver ejendomme med landbrugspligt, og H er almindelige beboelsesejendomme. 5.2 Støj Støjkilder på Pugholmgaard og Øster Lynnerup er malkeanlæg, og den daglige brug af traktorerne samt transporten til og fra ejendommen. Alle støjkilder, undtagen transport, vurderes ikke at være mærkbare uden for ejendommene. Antallet af transporter er beskrevet i afsnit 5.4. Malkeanlægget er i brug dagligt og vil foregå i de tidlige dag- og aftentimer. Brugen af traktorer i det daglige vil primært foregå i dagtimerne. Transporten på ejendommen vil i nogen grad være sæsonbestemt i forbindelse med forårsarbejdet i marken samt efterårets høstarbejde og vil i perioder foregå uden for normal arbejdstid. Levering af foder sker hver 14. dag på Pugholmgaard. Ved leveringen opstår der udover selve kørslen støj ved at foderet indblæses. Det tager cirka halvanden time. På Øster Lynnerup leveres der foder en gang om måneden. Foderet tippes af her. På begge ejendomme sker leveringerne på forskellige tidspunkter af døgnet. På baggrund af afstanden til de få naboejendomme forventes det, at udvidelsen ikke vil ændre på, at støjgenerne er ubetydelige. 5.3 Lugt Lugtkilder Den primære lugtkilde på Pugholmgaard og Øster Lynnerup er staldene, men da de er naturligt ventilerede sikrer dette en stor luftudskiftning og mindre gener. Naturlig ventilation vil sige, at det er vind og diffusion gennem porte og åbne vinduer, der 24

32 spreder lugten. Modsat mekanisk ventilation, der drives med motor, fås derfor en meget diffus lugtspredning fra staldene. Gylletankene og lagrene med dybstrøelse udgør også en lugtkilde, men ligesom for staldenes vedkommende er det en klar fordel, at både Pugholmgaard og Øster Lynnerup kun har få naboer i umiddelbar nærhed. Niels og Peter Tolbod er opmærksomme på at sikre et effektivt og veldækkende flydelag på gyllebeholderne, hvilket vil reducere lugten herfra betragteligt. Der vil i fremtiden ikke længere være dybstrøelseslagre på eller omkring Pugholmgaard. Hele besætningen, der efter udvidelsen udelukkende består af malkekøer, kommer til at gå i en løsdriftsstald med fast gulv. Husdyrgødningen herfra vil være i form af gylle Periodiske lugtkilder Det vurderes ikke at give anledning til lugtgener, når der pumpes gylle til og fra gylletankene. Det skyldes, at flydelaget på gyllebeholderne og de neddykkede tilførselsrør reducerer lugtafgivelsen. At tilførselsrøret er neddykket vil sige, at gyllen pumpes til beholderne under gylleoverfladen. Med andre ord plasker det ikke ned og ødelægger flydelaget, så der hvirvles en masse lugtpartikler op. Niels og Peter Tolbod har tidligere nøjedes med et naturligt flydelag på gyllebeholderne. Sidste år forsøgte de at supplere det med halm med et så godt resultat, at de regner med at ville fortsætte med denne praksis. Det skal ske for i endnu højere grad reducere ammoniakfordampning og lugtafgivelse. En anden periodisk lugtgene kan opstå, når der spredes gylle eller dybstrøelse på markerne. Niels og Peter Tolbod udnytter nemlig næringsstofferne i dyrenes gødning som næring til afgrøderne. At husdyrgødningen spredes på markerne. sker derfor på ingen måde for bare at komme af med gødningen, men fordi gødningen indeholder værdifulde næringsstoffer. På markerne dyrkes foder til dyrene, så husdyrgødningen indgår i et kredsløb på bedriften Lugtafgivelse afhængig af teknik De mulige lugtgener ved udspredning af husdyrgødning afhænger meget af teknikken og forholdene på udspredningsdagen. Ligger gyllen i lang tid på jordoverfladen kan den afgive mere lugt, end efter den er trængt ned i jorden. Lugten fra gylle føles værre med stigende temperaturer. Gylle burde derfor egentligt køres ud i regnvejr, så vandet kunne vaske gyllen ned i jorden. En våd jord kan dog ikke bære de tunge maskiner, så derfor tilstræbes det at udbringe gyllen kort før det bliver regnvejr. Så er der en høj luftfugtighed og den snarlige regn vasker gyllen ned i jorden. Disse optimale formål kan være svære altid at opnå, men Niels og Peter Tolbod udbringer i dag stort set al gyllen med nedfælder. I fremtiden er det planen, at hele mængden skal nedfældes. Ved nedfældning bringes gyllen direkte ned under jordoverfladen i riller, så lugten herfra begrænse markant. Niels og Peter Tolbod ønsker naturligvis ikke, at driften af deres marker skal være til unødig gene for andre mennesker. Deres praksis med at nedfælde gyllen er derfor en klar fordel for de omkringboende. Ud over at hensynet til naboerne i sig selv er en vægtig motivationsfaktor, er der også en klar driftsmæssig fordel ved at nedfælde gyllen. I lovgivningen er der således sat kvoter for hvor meget kvælstof, landmændene må udbringe på markerne. Derfor gælder det om for Niels og Peter Tolbod at hånd- 25

33 tere husdyrgødningen, så mindst muligt kvælstof tabes til omgivelserne. Lugtafgivelsen stiger, som nævnt før, med temperaturen eller lang tid på jordoverfladen og præcis det samme gør sig gældende for ammoniakfordampning. Det vigtigste plantenæringsstof, kvælstof, kan således fordampe som ammoniak i varmt og tørt vejr. Udover at Niels og Peter Tolbod naturligvis ikke ønsker at være til gene for deres naboer, er det derfor også i deres egen interesse, at gyllen ligger nedfældes. Niels og Peter Tolbod følger vejrudsigten nøje, når der skal spredes gylle på markerne nær Aars by. Vinden skal blæse væk fra byen, og der skal være udsigt til, at denne vindretning holder i nogle dage. Udover at Niels og Peter Tolbod tager hensyn til de omkringboende ved at nedfælde gyllen og vente på den rigtige vindretning, skal de som alle andre landmand overholde en række regler for udspredning af husdyrgødning. Den vigtigste paragraf at overholde i Niels og Peter Tolbods bestræbelser på at være til mindst mulig gene, er husdyrgødningsbekendtgørelsens 25 (bek. nr. 604 af 15/4-02): Husdyrgødning må ikke udbringes på lørdage samt søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 m fra byzone, sommerhusområder samt områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål.. Uden for disse områder vil Niels og Peter Tolbod af princip ikke have kørt deres gylle ud på søn- og helligdage. Lørdage tilstræber de i videst muligt omfang også at undgå, men de vil dog ikke afvise, at det kan blive aktuelt i år med ekstreme vejrforhold Ekstraordinære forhold Niels og Peter Tolbod har fokus på at tage hensyn til naboerne gennem valg af udspredningsteknik og vilje til at vente på de rette vejrforhold. Lykkes det og går tingene op i en højere enhed, er lugtudledningen meget begrænset. Trods deres gode intentioner erkender de, at der ikke er nogen garanti for en lugtfri gyllekørsel. I sommeren 2002 var der således ekstraordinære forhold, som gav store gener for beboerne i kvarteret op mod Aggersundvej. På en af markerne nord for Aggersundvej havde maskinstationen forsøgt at nedfælde i stubbene efter en byg-ærtafgrøde. Uheldigvis havde tænderne, der skulle bringe gyllen ned under overfladen, slæbt hen over jorden. Dermed kom gyllen til at ligge oven på jorden. Gyllen var iblandet spildvalle fra Aars Mejeri. Hvis ikke mejeriet kan afsætte vallen som til foder, betaler de Tolbod for at aftage den. Niels og Peter Tolbod havde truffet beslutningen om at køre gylle ud efter at have checket vejrudsigten. Efter gyllen var forsøgt nedbragt skiftede vejret. Det blev meget tørt, og vinden vendte ind over byen. Den varme periode blev lang, og der kom ingen regn, som kunne vaske blandingen af gylle og valle ned. At gyllen var blandet op med valle gav en lugt, som var langt værre, end ren gylle ville have gjort. De ekstraordinære forhold forårsagede derfor lugtgener, som Niels og Peter Tolbod erkender, var helt uacceptable. I år 2004 har Tolbod ikke modtaget noget valle og de forventer ikke, at der vil være nogen nævneværdig mængde i fremtiden. 5.4 Vejtransport I skemaet nedenfor er transporten ad offentlig vej i forbindelse med driften angivet før og efter udvidelsen. Interne transportveje kan ses i bilag 1. 26

34 Art Transporter/år Nu-drift Efter udvidelse Levende dyr til Pugholmgaard slagtning Øster Lynnerup Levende dyr mellem Pugholmgaard og Øster Lynnerup 0 53 Døde dyr Pugholmgaard Øster Lynnerup Indkøbt foder Pugholmgaard Øster Lynnerup Markafgrøder Dieselolie Pugholmgaard Øster Lynnerup Gylle Pugholmgaard Øster Lynnerup Mælk Pugholmgaard Øster Lynnerup Halm Tabel 5.3 Transporten til og fra Pugholmgaard og Øster Lynnerup ad offentlig vej. En væsentlig post i opgørelse af antallet af transporter er gyllekørsel. Antallet stiger markant i forbindelse med udvidelsen. Fra Pugholmgaard kan 92,6 ha nås direkte fra ejendommen eller ad småveje. En mindre andel, 23,8 ha ud af bedriftens samlede udspredningsareal på 260,9 ha, kræver kørsel ad Aggersundvej. I denne forbindelse skal det nævnes, at ikke alle arealer nødvendigvis modtager husdyrgødning hvert år. En del af husdyrgødningen skal transporteres fra Pugholmgaard til Lynnerupgaard. Denne kørsel sker ad de mindre veje Oustrupvej og Lynnerupvej, hvor der kun er lidt trafik. Levering af levende dyr til slagtning vil kun betyde mindre udvidelse af transporterne, idet vognmanden fremover vil tage flere dyr med ad gangen. Døde dyr vil normalt blive afhentet enkeltvis. Efter udvidelsen vil der opstå et behov for at transportere goldkøer mellem Pugholmgaard og Øster Lynnerup. Det forventes at ske en gang om ugen. Antallet af transporter af indkøbt foder forventes ikke at stige, idet mængden per leverance vil øges i de fleste tilfælde. Det vil fortsat være de samme foderbiler, der leverer. Transporterne er jævnt fordelt over året, oftere på Pugholmgaard end på Øster Lynnerup. Da der ikke inddrages yderligere dyrkningsarealer forventes mængden af grovfoderafgrøder at være relativ stabil over en årrække. Transporten af grovfoder vil koncentrere sig om få dage hvert år i perioden maj til august og igen til oktober i forbindelse med majshøsten. Mængden pr. læs varierer meget afhængig af afgrøde og årstid. 6 Andre forhold og alternativer I en hver landbrugsproduktion er der et løbende behov for udvidelse af produktionen. Med nogenlunde konstante afregningspriser og samtidig stigende omkostninger 27

35 inden for de fleste områder skal der produceres stadig stigende antal enheder for at overleve økonomisk. Derfor vil det være uundgåeligt, at produktionen løbende skal udvides. Hvis en udvidelse ikke finder sted, vil det økonomiske grundlag for produktionen forsvinde hvilket betyder, at en afvikling af produktionen reelt er påbegyndt. Niels og Peter Tolbod havde gennem længere tid overvejet, om de skulle købe en malkekarrusel til Pugholmgaard. Den eksisterende malkestald var, og er, for lille i forhold til besætningen. Det betyder, at de bruger alt for lang tid på at malke. Imidlertid var besætningsstørrelsen dog også i underkanten af, hvad der kunne bære en stor investering i en karrusel. Denne erkendelse gav således yderligere næring til behovet for at følge med udviklingen og udvide produktionen. Et behov, som Niels og Peter Tolbod kunne se dækket, da Øster Lynnerup kom til salg og blev købt. Et ofte anvendt alternativ til at udvide på en landbrugsejendom er således at opkøbe endnu en ejendom, hvorpå en husdyrproduktion kan etableres. Det er denne strategi Niels og Peter Tolbod har valgt, allerede før de gik i gang med at ansøge om en VVM-godkendelse. Udvidelsesplanerne er i høj grad sket ud fra et ønske om at fremtidssikre bedriften og skabe en glidende overgang i et fremtidigt generationsskifte mellem far og søn. Peter Tolbod har sammen med sin far, Niels Tolbod, indgået et I/S-selskab. Målet med udvidelsen er, at bedriften skal kunne give Peter Tolbod og hans familie en acceptabel indkomst i de kommende år. Et vigtigt led i denne glidende overgang er blandt andet, at opdrættet placeres på Øster Lynnerup, hvor Niels Tolbod nu bor. Derved kan Niels Tolbod med tiden trappe ned og koncentrere sig om at passe opdrættet. Det er mindre arbejdskrævende end at have ansvaret for køerne og den daglige malkning. Denne arbejdsdeling, og ikke mindst muligheden for glidende overgang, sikrer far og søns samarbejde omkring produktionen i de kommende år. Niels og Peter Tolbod har også set det som en fordel at opdele besætningen som en konsekvens af Pugholmgaards beliggenhed. Ejendommen ligger tæt på Aars og de har derfor anset det som en bedre løsning på lang sigt at placere en del af deres dyr et andet sted frem for udelukkende at udvide på Pugholmgaard. Byens placering gør, at der mod syd ikke er mulighed for at opkøbe jord i nævneværdige mængder. Samtidig er opkøbsmulighederne også til de andre verdenshjørner begrænsede som følge af flere andre store naboejendomme alternativet 0-alternativet er en betegnelse for de nuværende produktioner på Pugholmgaard og Øster Lynnerup, hvilket vil sige ingen udvidelse. I en hver landbrugsproduktion er der et løbende behov for udvidelse af produktionen. Med nogenlunde konstante afregningspriser og samtidig stigende omkostninger inden for de fleste områder skal der produceres stadig stigende antal enheder for at overleve økonomisk. Derfor vil det være uundgåeligt, at produktionen løbende skal udvides. Hvis en udvidelse ikke finder sted, vil det økonomiske grundlag for produktionen forsvinde hvilket betyder, at en afvikling af produktionen reelt er påbegyndt. 0-alternativet betyder for Niels og Peter Tolbod også, at de også i fremtiden skal bruge uforholdsmæssigt meget tid på at malke samtidig med at udviklingen går i retning af at producere stadigt mere med en mindre arbejdsindsats. De ville også stadigt 28

36 skulle malke på to adskilte ejendomme, hvilket også er for krævende i forhold til arbejdsindsats per produceret enhed. 6.2 Alternative løsninger Et alternativ kunne være fortsat at malke på både Pugholmgaard og Øster Lynnerup. Så kunne begge produktioner udvides for på den måde at følge med udviklingens krav og stadigt større produktion. Dette har naturligvis også indgået i Niels og Peter Tolbods overvejelser omkring fremtiden. Løsningen er dog blevet forkastet af flere årsager. Behovet for at udvide malkekapacitet er til stede på begge ejendomme. Det ville derfor være nødvendigt med en dobbelt investering i malkeanlæg, frem for at koncentrere investeringen på én ejendom. At udvide antallet af malkekøer på Øster Lynnerup vil desuden kræve en investering i større og mere tidssvarende staldanlæg. De to udvidelser ville også skulle være forholdsmæssigt store for at det rent arbejdsmæssigt ville kunne betale sig også i fremtiden at malke to steder. Ved at samle malkekøerne på Pugholmgaard, kan fodermesteren fra Øster Lynnerup få fuldtidsbeskæftigelse med at malke og passe køerne på Pugholmgaard sammen med Peter Tolbod. 6.3 Eventuelle mangler i vurderingsgrundlaget Der kan ikke peges på yderligere manglende oplysninger i det grundlag, som danner basis for vurderingerne. Skulle der mangle oplysninger, vurderes de til ikke at have så stor betydning, at vurderingsgrundlaget ændres så væsentligt, at konklusionerne ændres. Forhold, som er reguleret i anden lovgivning, og som udvidelsen ikke påvirker, er ikke behandlet i redegørelsen. 29

37 Amtets vurderinger Amtets vurderinger Amtsrådets mål er at sikre o en bæredygtig udvikling, hvor anvendelsen af det åbne land til produktion, friluftsliv og turisme, veje og andre anlæg sker i stadig bedre balance med naturen og miljøet, o at beslutninger om anvendelsen af det åbne land tages på baggrund af en vurdering af anvendelsens konsekvenser for natur, miljø og friluftsliv, o at de nordjyske kultur- og naturværdier skal bevares og forbedres, herunder at adgangen for alle til det åbne land skal forbedres, o at de planlagte regionale områder for jordbrug, natur og råstoffer først og fremmest anvendes til sikring af disse formål og under hensyntagen til friluftslivets muligheder, og, o at der i andre planlagte områder fremmes en flersidig arealanvendelse under hensyn til jordbrugs- og naturinteresserne Resumé Projektets grunddata vedrørende indretning og drift, herunder forbrug af forskellig art, er beskrevet i Ansøgers Projektbeskrivelse samt i miljøgodkendelsen se disse. VVMredegørelsen behandler kun de forhold, der har betydning for de forudsætninger, der gælder for regionplantillægget. Arealer Efter det forelagte projekt er Harmonikravet efter miljøbeskyttelseslovens og Arealkravet efter landbrugslovens regler opfyldt. Projektet bygger ikke på dispensation fra arealkravet som følge af lav- eller højteknologisk gylleseparation. Alternativer I projektet indgår overvejelser over, om produktionsudvidelsen vil kunne gennemføres på anden vis med beskrivelse af betydningen heraf for bedriften og dens omgivelser. 0- alternativet dvs at der ikke gennemføres en udvidet produktion i driftsfællesskabet indgår heri. Reaktioner fra omgivelserne Kommentarer m.v. fra særligt interesserede indgår i vurderingen. Landskabet Projektets betydning for det omgivende landskab, bygningers placering, påtænkt udvidelse osv. er ligeledes vurderet. Ud fra en samlet vurdering giver projektet ikke anledning til at optage retningslinier med bestemmelser for udformningen af byggeriet. Betydning for grundvand, overfladevand og natur Den belastning, som udvidelse af produktionen på Pugholmgård/Øster Lynnerup vil udgøre på grundvand, overfladevand og natur er vurderet. Denne belastning relaterer til tabet af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) enten via emission til luft eller tab til jordvand under de arealer, hvor husdyrgødning fra bedriften udbringes. Grundvand Der gælder særlige forudsætninger om et højeste tab af nitrat til grundvandet i I/S Aars Vandværks indvindingsopland. Ud over dette er det i dette projekt ikke nødvendigt at stille vilkår i forhold til grundvand, eftersom alle ansøgers arealer i øvrigt er beliggende i områder med drikkevandsinteresse, hvorfor generelle landbrugsregler vurderes at være tilstrækkelige til at sikre grundvandet i disse områder. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 11

38 Amtets vurderinger Projektets arealer Overfladevand Projektets indvirkning på vandløb/søer og på kystvande (her: Limfjorden) er vurderet. I relation til regionplanen konstateres, at landbrugets udledning af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) under ét udgør en stor del af den samlede udledning til fjorden. Heraf følger, at projektet i kumulation med andre husdyrbrug bidrager til en fortsat for høj belastning af fjorden. Projektet vurderes dog som sådan at respektere de målsætninger, der er lagt i det af amtsrådet vedtagne administrationsgrundlag (april 2004) og senere beslutninger. Disse mål vil indtil en egentlig handlingsplan for Limfjorden eventuelt sætter andre vilkår danne amtets forudsætninger for at vedtage regionplantillæg for udvidelse af husdyrproduktionen i Limfjordens opland. Natur Projektets betydning for områdets beskyttede naturtyper og habitatområder er vurderet primært med hensyn til ammoniakbelastningen, men også tabet af næringsstoffer generelt fra produktionen. Samlet vurderes, at udvidelsen ikke giver anledning til øget, uacceptabel påvirkning af de nævnte naturtyper og områder. Sammenfattende vurdering Amtet finder, at den ansøgte udvidelse af produktionen på driftsfællesskabet Pugholmgård / Øster Lynnerup, Aars Kommune, vil kunne ske i overensstemmelse med regionplanens retningslinier for grundvand, landskab og natur, når forudsætningerne for dette tillæg til regionplanen overholdes og sikres gennem relevante vilkår i miljøgodkendelsen. 12 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

39 Amtets vurderinger Undersøgte alternativer Ansøger skal undersøge væsentlige alternativer, herunder med angivelse af begrundelsen for valgt af alternativ under hensyn til virkninger på miljøet. Ansøger skal angive hvilke væsentlige alternativer og alternative placeringer der har været undersøgt. Ansøger skal beskrive konsekvenserne af at anlægget ikke gennemføres dvs 0-alternativet. Regionplanmyndigheden begrunder sit valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. Forudsætningerne for det forelagte projekt er at skabe en rentabel produktion på bedriften. En rentabel produktion anses ikke for realistisk uden udvidelse af dyreholdet. 0- alternativet er således ikke et reelt alternativ. Grundlaget herfor er skabt gennem opkøb af ejendommen Øster Lynnerup. Det har givet mulighed for den beskrevne omlægning og samling/opdeling af produktionen. Alternativt kunne man have satset på udvidelse på hver af driftsfællesskabets 2 ejendomme i stedet for den samling og fordeling af funktionerne, der nu er lagt op til. Men da dette ville medføre et betydeligt merarbejde indebære en langt mere besværlig daglig drift vil dette ikke være et realistisk alternativ. Projektet har de arealer til rådighed, der er nødvendige for at opfylde bestemmelserne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. I efterfølgende afsnit er beskrevet, at der ikke i relation til påvirkning af omgivelserne er behov for at opstille andre forudsætninger for projektet i relation til næringsstofoverskud fra bedriften. Der er ikke behov for at forudsætte avanceret gyllebehandling eller lignende tiltag. Teknologi, herunder bedst anvendelig teknologi (BAT), er taget i brug ved udvidelsen i det omfang moderne landbrugspraksis begrunder dette. Ansøgers situationsplan Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 13

40 Amtets vurderinger Kommentarer til projektet Der er ikke kommet bemærkninger til projektet i forbindelse med den første offentliggørelse. I debatfasen har Skov- og Naturstyrelsen stillet opklarende spørgsmål og kommenteret forslagets illustrationer. Forvaltningen har dels givet styrelsen svar på de stillede spørgsmål og dels lovet at forbedre illustrationer på tillæggets kort. Styrelsen har herefter oplyst, at man herefter ikke har yderligere kommentarer. Justeringerne har redaktionel karakter. Danmarks Naturfredningsforening, Aars Lokalkomité, har i brev af 19. februar 2006 gjort indsigelse mod forslaget: 1. Overordnet set er udvidelsen ikke acceptabel, når amtets eget administrationsgrundlag ikke er overholdt. 2. Udvidelsen medfører en øget N-belastning af et Natura 2000-område. I punkt 3 øges belastningsbidraget med 50 % ifølge beregningerne. Da de efterfølgende vurderinger mht. nedfældning er baseret på skøn og ikke konkrete beregninger, må disse afvises som værende ikke tilstrækkelige til at tilsidesætte de normale beregninger af N-belastningen. (Den omtalte figur 6b ses i øvrigt ikke at være medtaget i regionplantillægget). 3. Udvidelsen medfører en øget N-belastning på op til en 3-dobling i 13 ud af 14 målepunkter, hvoraf 7 allerede er oppe i tålegrænseintervallet og 2 er over. Hvis naturen skal få det bedre, er det bydende nødvendigt, at amtet i stedet for at tillade merbelastninger, stiller krav om en sænkning af N-belastningen i alle VVM-sager, indtil man er nået ned under naturens tålegrænser. 4. Det er uklart, hvorfor der anvendes en 75 % reduktionskapacitet ved beregningen af udvaskningen til Limfjorden (tabel 4.6). 5. Det er uacceptabelt og uforsvarligt, at der i en hastigt voksende bys vandindvindingsopland gives tilladelse til 60 mg nitrat/l ved rodzonen, når målsætningen i grundvandsmagasinerne er maks. 25 mg/l. Af forsigtighedsgrunde må dette tal også være gældende ved rodzonen, indtil kortlægningen har vist, om der kan accepteres en større værdi, uden at det går ud over drikkevandsvandkvaliteten. 6. Mht. den kumulative effekt anføres det, at man mangler redskaber til at lave vurderingen, og at man derfor anslår, at udvidelsen kan medregnes med produktion, der nedlægges andre steder. For det første må det være muligt, om ikke andet så manuelt, at få oplysningerne om udviklingen i husdyrholdet i området fra husdyrregistret, som nu har været i brug i en del år. For det andet fremgår det af tabel 2.3, at der kun udvides med 1,4 ha. Da det er begrænset, hvor stor en produktion, der kan have været knyttet til dette areal, sker der altså en produktionsudvidelse på 78 % på det eksisterende areal uden at der er dokumentation for en tilsvarende produktionsindskrænkning i nærområdet. Derfor vil der være en kraftig kumulativ effekt på naturen. Danmarks Naturfredningsforening mener, at VVM-redegørelsen viser, at det ikke er miljømæssigt forsvarligt at tillade udvidelsen, og at den derfor afvises. DNs bemærkninger og indsigelser har været forelagt for ansøger og dennes konsulent samt for Aars Kommune. Der er ikke herfra knyttet kommentarer til DNs brev. Amtet noterer sig DNs synspunkter, der vurderes generelt at være af politisk karakter. Dette gælder fx henvisningen til amtets eget administrationsgrundlag. Herom gælder, at det alene har retningsgivende karakter for forvaltningens sagsbehandling. Alle projekter skal vurderes individuelt efter princippet, at man ikke sætter regel forud for skøn. I indsigelsen efterlyser DN et regelsæt, der ikke er gældende eller har grundlag i lovgivningen. 14 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

41 Amtets vurderinger I det foreliggende projekt har amtet anlagt den individuelle vurdering af projektet og dets forventede påvirkninger af omgivelser og miljø, som planloven foreskriver. Denne individuelle vurdering er resulteret i, at amtsrådet har kunnet vedtage et tillæg til regionplanen for det forelagte projekt. Tillægget bygger på nogle forudsætninger. Disse følges op som vilkår i miljøgodkendelsen. Amtets kommentar til de konkrete fagligt-tekniske bemærkninger i indsigelsen: 75 % reduktionskapacitet Indtil en mere konkret handleplan foreligger for Limfjorden, har amtsrådet vedtaget at indregne en reduktion på 75 % kvælstofindhold, der findes i vandet fra rodzone til recipient. DMU har varslet et udspil på området i løbet af foråret Grundvand / drikkevand Sårbarheden i OSD 23, og indvindingsoplandet til Aars vandværk er endnu ikke kortlagt. For den nuværende udpegning for OSD 23 er store dele af området udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde. Indvindingsoplandet til vandværket er ikke udpeget som nitratfølsomt, da det på baggrund af nuværende viden ikke forventes at være sårbart. Af Regionplan 2005 fremgår det, at for indvindingsoplande, der ikke er udpeget som nitratfølsomme, må udvaskningen normalt ikke overstige 60 mg nitrat/l. Kumulativ effekt Amtet er enig med DN i, at beregningen af den kumulative effekt kunne være bedre, herunder at der er store usikkerheder i beregningerne, men må fastholde, at de er foretaget på det bedst tilgængelige faglige grundlag. I beregningerne af ammoniakdepositionen i et givet område indregnes rutinemæssigt i Nordjyllands Amt en korrektion for den aktuelle belægningsgrad i området. Her ud over vil en manuel beregning, som foreslået af DN, ikke kunne foretages af amtet, fordi den revision af beregningssystemet, som DMU står for, endnu ikke er frigivet. I denne sammenhæng bør det erindres, at baggrundsbelastningen fx for ammoniak er et udtryk for den samlede, aktuelle belastning, dvs. den medtager også andre bedrifter i området. Amtets vurdering støttes desuden af det forhold, at husdyrtrykket såvel i Danmark som i Nordjylland ikke er stigende i NJA gik man fra 1,07 DE/ha i 2002 til 0,99 DE/ha i Limfjordsoplandet skiller sig næppe ud herfra. Førnævnte varslede udspil fra DMU vil i bedste fald bidrage til at forbedre vurderingen af den kumulative effekt. Endelig bør det erindres, at VVM-bestemmelserne klart tilsiger, at det er det enkelte projekts miljøpåvirkninger, der primært skal vurderes. Kumulative effekter kan kun indgå sekundært og vil ikke kunne føre til afvisning af at udarbejde et regionplantillæg. Samlet er det på det foreliggende grundlag vurderet, at det ikke bør indstilles over for amtsrådet at afslå at udarbejde det tillæg til regionplanen, der er forudsætningen for at gennemføre produktionsomlægningen og -udvidelsen på Pugholmgård og Øster Lynnerup. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 15

42 Amtets vurderinger Påvirkning af omgivelserne I det følgende behandles projektet i forhold til - Landskabet - Naboer (lugt, støj, transport) - Grundvand - Overfladevand - Natur Landskabet Særligt værdifulde landskaber skal så vidt muligt friholdes for inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet. Større byggeri samt større veje og tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås. Øvrigt byggeri og anlæg skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet. Landbrugserhvervet og de tilknyttede forarbejdnings- og serviceerhverv er et vigtigt erhverv i Nordjylland. Det åbne land benyttes dog også af mange andre, herunder skovbruget, råstoferhvervet, turistbranchen og til friluftsaktiviteter. Nordjyllands natur- og landskabsrigdomme er en stor kvalitet for regionen. De omfatter blandt andet karakteristiske landskaber og geologiske formationer, skove, overdrev, heder og klitlandskaber, ådale, kilder, vandløb, søer og moser samt et varieret dyreliv. Projektet indebærer alene væsentlige bygningsændringer på Pugholmgård. Pugholmgård ligger i det åbne land ca. 400 m nord for Aars. Der er forholdsvis langt til naboer 210 m til nærmeste og 350 m til næst-nærmeste nabo. Pughomgård ligger i et åbent, bølget landskab præget af landbrugsdrift med spredt landbrugsbebyggelse. En del markskel er markeret med levende hegn. Der skal etableres et malkecenter og en malkestald i tilknytning til eksisterende stald. Der skal desuden opføres en ny løsdriftsstald. Nybyggeriet vil samlet være på ca m 2. Der vil ikke skulle etableres ny gyllebeholder. Efter udvidelsen vil Pugholmgård fortsat fremstå med en velafgrænset samlet bygningsmasse. Den nye staldbygning sammenbygges med ejendommens nuværende bygninger. Amtet vurderer, at det samlede bygningsanlæg efter udbygningen vil fremstå som en driftsmæssig enhed. Amtet vurderer tillige, at den nye driftsbygning ikke ændrer væsentligt på oplevelsen af landskabet. 16 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

43 Amtets vurderinger Naboer lugt, støj, transport Forhold vedrørende lokalisering herunder afstand til nabobebyggelser mv. lugt, støj og transport vil være reguleret i kommunens byggetilladelse og/eller i miljøgodkendelsen. Hvis særlige forhold dukker op fx som led i projektets offentliggørelse (idéfasen) vil de dog indgå i amtsrådets behandling af regionplantillægget. Om nødvendigt vil amtsrådet kunne stille særlige forudsætninger for tillægget. Hvis der ikke fremdrages særlige forhold i idéfasen og der ikke registreres gener i forbindelse med driften af ejendommen hidtil, vil amtsrådet som udgangspunkt ikke have belæg for at stille særlige forudsætninger for regionplantillægget. Nærmeste nabobeboelse, der ikke er et landbrug, ligger 210 / 350 meter fra det nye staldanlæg. Lugt-, støj- og transportforholdene er generelt omfattet af miljøgodkendelsen jævnfør udkast til denne. Amtet vurderer, at der ikke er behov for at stille specielle, skærpede forudsætninger i dette tillæg til regionplanen. Transportveje Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 17

44 Amtets vurderinger Naboforhold 18 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

45 Amtets vurderinger Grundvand Grundvand - generelt Amtsrådets mål o Uforurenet grundvand skal være basis for drikkevandsforsyningen og kvaliteten i vådområder og vandløb, o den decentrale vandindvinding og vandforsyning skal i videst muligt omfang fastholdes, o den generelle forebyggende indsats for at sikre rent grundvand skal sikres høj prioritet overalt, o en videregående beskyttelse af grundvandsforekomsterne skal sikres i de vigtige og sårbare drikkevandsområder, og o vandforekomsternes mængde og kvalitet skal sikres ved at skabe større ansvarlighed over for den samlede ressource. Grundvandets mængde og kvalitet har afgørende betydning for drikkevandsforsyningen og kvaliteten af vandløb, søer og andre vådområder. Mængden af rent grundvand er blevet mindre som følge af overudnyttelse og forurening af grundvandsmagasinerne. I regionplanen er der udpeget 10 områdetyper i relation til grundvand og vandindvinding, jf. kort 3 samt bilag 7 - Indsatsområder med hensyn til nitrat : 1. Områder med særlige drikkevandsinteresser 2. Områder med drikkevandsinteresser. 3. Områder med begrænsede drikkevandsinteresser. 4. Indvindingsoplande til almene vandværker. 5. Generelle indsatsområder. 6. Nitratfølsomme indvindingsområder. 7. Nitratfølsomme indvindingsområder med stor sårbarhed. 8. Nitratfølsomme indvindingsområder med nogen sårbarhed. 9. Nitratfølsomme indvindingsområder med lille sårbarhed. 10. Indsatsområder med hensyn til nitrat jf. bilag 7. Drikkevand/grundvand generelt amtets administrationsgrundlag Amtsrådet har vedtaget en målsætning gældende i nitratfølsomme indvindingsområder med stor eller nogen sårbarhed, hvor det tilstræbes, at nitratindholdet i grundvandsmagasinet i gennemsnit ikke overstiger 25 mg nitrat/l. Denne målsætning er retningsgivende ved udarbejdelse af VVM-redegørelser. Der skal foretages en konkret vurdering i hver enkelt VVMredegørelse. Nitratfølsomme indvindingsområder med stor sårbarhed, er kendetegnet ved stor følsomhed for nitratforurening, ingen beskyttende lerlag og ingen nitratreduktionskapacitet. I disse områder er den tilladelige udvaskning fra rodzonen lig målsætningen. Nitratfølsomme indvindingsområder med nogen sårbarhed er områder, hvor der forventes en nitrat reduktionskapacitet, og derfor kan der tillades en udvaskning fra rodzonen, der ligger over målsætningen. Nitratfølsomme indvindingsområder med lille sårbarhed er velbeskyttede områder med stor nitratreduktionskapacitet, hvor der ikke skønnes, at nitrat udgør en risiko for grundvandet. Her gælder husdyrbekendtgørelsens generelle regler om udbringning af husdyrgødning. I nitratfølsomme indvindingsområder, der endnu ikke er kortlagt, skal det sikres, at nitratindholdet i det vand, der forlader rodzonen i gennemsnit ikke overskrider 50 mg/l. Samtidig må en udvidelse inden for disse områder ikke give anledning til en øget udvaskning fra rodzonen på arealer i omdrift i forhold til tidligere anvendelse. I øvrige områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandværker skal det sikres, at nitratindholdet i det vand, der forlader rodzonen, i gennemsnit ikke overstiger 60 mg/l. Samtidig må en udvidelse inden for disse områder ikke give anledning til en øget udvaskning fra rodzonen på arealer i omdrift i forhold til tidligere anvendelse. Det skal sikres, at eventuelle skærpede kriterier fastsat i en indsatsplan bliver overholdt ved etablering og udvidelse af intensive husdyrbrug inden for indsatsplanens indsatsområder. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 19

46 Amtets vurderinger Arealernes beliggenhed i forhold til grundvandsområdet 20 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

47 Amtets vurderinger Beliggenhed af udbringningsarealerne Hovedparten af ansøgers arealer er beliggende i område med drikkevandsinteresse. Der er dog ca. 9 ha beliggende i indvindingsoplandet til Aars Vandværk - Tolstrup, hvoraf ca. 3 ha ligger i OSD 23. Vandværket har 3 boringer og indvinder ca m 3 /år, og der er ikke fundet stigende nitratindhold i boringerne. I OSD 23 arbejdes der i øjeblikket på den sidste del af kortlægningen af området, hvor nitratsårbarheden udpeges. Ejet [ha] Lejet [ha] Gylleaftale [ha] Indvindingsopland 5,4 3,2 - Aars Vandværk OSD 23 (Særlig drikkevandsinteresse) 3,2 - - Drikkevandsinteresse ,1 - Forhold til administrationsgrundlag og regionplan I henhold til retningslinie i forslag til Regionplan 2005 VVM-redegørelse for intensive husdyrbrug og administrationsgrundlaget for VVM-redegørelser gælder: I øvrige områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandværker skal det sikres, at nitratindholdet i det vand, der forlader rodzonen, i gennemsnit ikke overstiger 60 mg/l. I områder med drikkevandsinteresse og begrænset drikkevandsinteresse vurderes de generelle landbrugsregler at være tilstrækkelige til at sikre grundvandet. I områder med drikkevandsinteresse og begrænset drikkevandsinteresse vurderes de generelle landbrugsregler at være tilstrækkeligt til at sikre grundvandet. Udvaskning af kvælstof fra rodzonen Beregningerne af udvaskningen af kvælstof fra rodzonen er udarbejdet i SIMIIIb, der er en empirisk model udarbejdet af Danmarks Jordbrugsforskning. Modellen beregner kvælstofudvaskningen for den enkelte mark og for det enkelte år. Udvaskningen for arealerne beliggende i indvindingsoplandet til Aars Vandværk Tolstrup og OSD 23 skal overholde 60 mg nitrat/l, og beregninger viser, at der efter udvidelsen er udvaskning på 50 mg nitrat/l i indvindingsoplandet og i OSD-området. Som følge af udvidelsen reduceres udvaskningen af nitrat med ca. 68 % fra 74 mg nitrat/ til 50 mg/l. Reduktionen af nitratudvaskningen sker som følge af mere græsudlæg. Desuden vil der være en større mængde husdyrgødning, og derfor vil forbruget af handelsgødning minimeres. Eftersom ansøger overholder 60 mg nitrat/l i indvindingsoplandet til Aars vandværk Tolstrup og i OSD 21, vurderes det, at udvidelsen kan finde sted, da regionplanens mål og retningslinier er overholdt. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 21

48 Amtets vurderinger Overfladevand VVM-pligtige projekter med nyanlæg, ændring eller udvidelser af husdyrbrug skal være i overensstemmelse med målsætningen for det vandområde, i hvis opland projektet og dets udbringningsarealer ligger. Vandløb generelt Vandløb er målsatte efter deres anvendelse og kvalitet. Anvendelsesmål: Der er 3 forskellige anvendelsesmål; et vandløb kan således have en skærpet målsætning, en basismålsætning eller en lempet målsætning, hvoraf kun de to sidste mål er aktuelle for Pugholmgård (se også tabel herunder). Basismålsætningerne B1, B2, B3 og B4 også kaldet fiskevandsmålsætningerne - anvendes for vandløb, som er vandførende hele eller størstedelen af året, og fastsættes med udgangspunkt i vandløbstypen. Hvorvidt vandløbet er B1 (gyde- og yngelopvækstvand for laksefisk), B2 (opvækstvand for laksefisk), B3 (karpefiskevand) eller B4 (ingen fiskeinteresser) afhænger af bundforhold, strøm og vandløbets størrelse. Basismålsætningen stiller krav om et alsidigt dyre- og planteliv der kun i ringe grad er påvirket af menneskelige aktiviteter. De lempede målsætninger C, D og F anvendes i vandløb uden fiskevandsinteresser. Vandløb, som alene har til formål at aflede vand, er således C-målsatte, mens spildevands- og okkerbelastede vandløb er hhv. D- og F-målsatte. For alle lempede målsætninger gælder det, at vandløbene skal fremstå æstetisk og hygiejnisk tilfredsstillende. Kvalitetsmål: Kvalitetsmålsætningen bygger på en vurdering af vandløbene som levested for smådyr. Vandkvaliteten udtrykkes som forureningsgrad vha. det såkaldte Saprobiesystem, som skelner mellem forureningstålende og rentvandskrævende dyr. Forureningsgraden måles på en skala fra I til IV, hvor I er den uforurenede tilstand og IV den meget stærk forurenede tilstand. Målsætning vandløb Anvendelse Kvalitet forureningsgrad Basis/fiskevand B1 B2 B3 B4 Lempet C D F Målsætninger og kvalitet for vandløb Gyde- og yngelopvækstvand for laksefisk Opvækstvand for laksefisk Karpefiskevand Ingen fiskeinteresser Vandafledning Spildevandsbelastet Okkerbelastet I-IV I-IV 22 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

49 Amtets vurderinger Beliggenhed af udbringningsarealerne Størstedelen af udbringningsarealet afvander direkte via Halkær Å til Nibe Bredning. Halkær Å er på den øvre del af de berørte strækninger B1/B2-målsat og på den nedre del af de berørte strækninger B2/B3-målsat. Kvalitetsmålsætningen for de berørte strækninger er II. Målsætningen var ikke opfyldt ved den seneste undersøgelse i 1995, hvor forureningsgraden var II-III på de berørte strækninger. Desuden afvander udbringningsarealer til Halkær Å via mindre vandløb. Det drejer sig om Årsbæk, Sjøstrup Bæk, Sillevad Bæk og Gundestrup Grøft. Årsbæk er B4-målsat på de berørte strækninger med en kvalitetsmålsætning på II. Kvalitetsmålsætningen på de berørte strækninger af Årsbæk var ikke opfyldt i 1995, hvor forureningsgraden blev fundet at være II-III. Sjøstrup Bæk er B1-målsat med en kvalitetsmålsætning på I-II. Kvalitetsmålsætningen var ikke opfyldt i 1995, hvor forureningsgraden på de berørte strækninger var II. Sillevad Bæk er B1-målsat med en kvalitetsmålsætning på I-II for de øvre strækninger og II for de nedre berørte strækninger. Kvalitetsmålsætningen var opfyldt ved undersøgelsen i 1995 for de nedre strækninger, men ikke for de øvre berørte strækninger. Gundestrup Grøft er B4-målsat på den øvre berørte del og derefter B1-målsat. Kvalitetsmålsætningen er II for den berørte strækning. Kvalitetsmålsætningen var opfyldt ved undersøgelsen i Kvalitetsmålsætningen var opfyldt ved bedømmelsen i Få udbringningsarealer afvander via Kildeå til Bjørnsholm Å, som udmunder i Bjørnsholm Bugt. Kildeå er B1-målsat med en kvalitetsmålsætning på II, som ikke var opfyldt ved bedømmelsen i 1998, hvor forureningsgraden blev fundet at være II-III. Samme udbringningsarealer afvander desuden via Kirkebæk til Dybvad Å, som udmunder i Aggersund. Kirkebæk er B2/B3-målsat med en kvalitetsmålsætning på II, som var opfyldt ved bedømmelsen i Endeligt afvander få udbringningsarealer via Hvorvarp Bæk til Trend Å, som udmunder i Bjørnsholm Bugt. Hvorvarp Bæk er C-målsat med en kvalitetsmålsætning om at fremstå æstetisk tilfredsstillende. Målsætningen var opfyldt ved bedømmelsen i 1995, hvor forureningsgraden blev fundet at være III. Udbringningsarealerne er ikke beliggende i oplande til søer. Ca. 10 hektar af arealet er beliggende i EF- Habitatområde nr. 15 (se afsnittet Marine områder), heraf omkring 7 hektar til udbringning. Udbringningsarealerne er i flere tilfælde vandløbsnære, men skråner på intet sted stærkt ned mod vandløbene. Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Derudover afleder Mosbæk vand fra udbringningsarealerne via Sønderup Å til Nibe Bredning. Mosbæk er B2-målsat med en kvalitetsmålsætning på de berørte stræk på II. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 23

50 Amtets vurderinger Figur 2. Arealernes beliggenhed i forhold til vandløb og søer 24 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

51 Amtets vurderinger Marine områder - generelt Regionplan Et område kan enten have en basismålsætning eller en skærpet målsætning. Når der er tale om basismålsætning forstås en tilstand med et alsidigt dyre- og planteliv, der kun er svagt påvirket af menneskelig aktivitet. Artssammensætningen af dyre- og plantelivet er bestemt af de naturgivne forhold, og vandet har en god æstetisk og hygiejnisk kvalitet. Ud over basismålsætningen, der gælder for stort set alle kystvandene, er kystvande inden for beskyttelsesområder og/eller badevandsområder udlagt med målsætning med skærpede kvalitetskrav. Internationale naturbeskyttelsesområder En stor del af fjordområderne og de kystnære havområder i Nordjyllands Amt er beliggende i internationale naturbeskyttelsesområder: Ramsarområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og EF-habitat-områder. Den internationale opmærksomhed samler sig især om store antal af rastende andefugle, ynglende terner og vadefugle på øer og holme, samt naturtyper i de lavvandede områder og langs kysten. Ramsarkonventionen er en vådområdekonvention, hvor 130 lande har forpligtiget sig til at forbedre 1109 udpegede områder primært for vandfugle. EF-fuglebeskyttelsesdirektiv og EF-habitatdirektiv gælder i alle EU-lande. Områderne er udpeget for en række fuglearter samt andre arter af vildtlevende dyr, planter og naturtyper. Områderne skal overvåges og må ikke forringes. Beliggenhed af udbringningsarealerne Hovedparten af udbringningsarealerne er beliggende i oplandet til Nibe Bredning i Limfjorden. Nogle få arealer afvander til Løgstør Bredning. Nibe Bredning har i regionplanen skærpet målsætning og er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde (EF-Habitat-område nr. 15, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og Ramsarområde nr. 7). Løgstør Bredning har også skærpet målsætning og er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde (EF-Habitatområde nr. 16, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 12 og Ramsarområde nr. 6). Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 25

52 Amtets vurderinger Figur 3. Habitatområder, der muligvis kan berøres af projektet. 26 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

53 Amtets vurderinger Administrationsgrundlag Amtsrådet har vedtaget, at for projekter i oplandet til Limfjorden må der fra hver hektar som udgangspunkt højst nå 14 kg kvælstof pr. år frem til Limfjorden i forbindelse med udvidelsen. For landbrugsarealer i fjordens opland gælder, at der skal være balance mellem tilført og fjernet fosfor på udbringningsarealerne. Beregninger Der er foretaget beregning af kvælstofudvaskningen fra rodzonen i nudrift og i ansøgt produktion vha. Simmelsgaard. Fosforregnskabet er ligeledes opgjort. Udbringningsarealer (ha) Rodzoneudvaskning (kg N/ha) Kvælstoftilførsel til Limfjorden(kg N/ha) Fosfortilførsel til Limfjorden (t P/år) Nudrift Ansøgt ,6 56,6 17,4 14,1 1,1 1,2 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 27

54 Amtets vurderinger Limfjorden og regionplanen Tilstanden i Limfjorden opfylder i dag ikke målsætningen pga. for store tilførsler af næringsstofferne kvælstof og fosfor. De store tilledninger medfører dårlige miljøforhold i fjorden, bl.a. er der ringe sigt på grund af en stor produktion af planktonalger med risiko for iltsvind til følge, og ålegræssets udbredelse er ikke i overensstemmelse med målsætningen. I Limfjorden udgjorde landbrugets bidrag af kvælstof i 2004 ca. 70 % af den totale tilførsel af kvælstof fra land til fjorden, svarende til knap ton N/år. Jf. den gældende recipientkvalitetsplan fra 1987 for fjorden må landbrugets bidrag udgøre godt ton N/år. Tilførslen af fosfor fra landbruget til Limfjorden var i 2004 på 120 ton P/år, hvilket er over det mål på 70 ton P/år, som er fastsat i recipientkvalitetsplanen for Limfjorden. Tilledningen af fosfor er dog afstrømningsafhængig og resultater viser, at det samlede mål er nået i år med normalafstrømning. For at tilførslen af fosfor til Limfjorden ikke skal stige på sigt, bør det sikres at ophobning af fosfor i jorden ophører. Forhold til Internationale naturbeskyttelsesområder Af speciel betydning for de internationale naturbeskyttelsesområder i de berørte områder i Limfjorden kan en øget tilledning af kvælstof og fosfor være et problem i forhold til ålegræsområderne. En øget eutrofiering kan medføre en øget vækst af planktonalger, hvilket kan resultere i en lavere sigtdybde og en mindre lysmængde, der når bunden. En større algevækst kan også øge risikoen for iltsvind. Desuden kan en øget eutrofiering medføre belægning af epifytter på ålegræsset. Alle ovennævnte forhold kan påvirke ålegræssets overlevelsesmuligheder. Ålegræsområderne fungerer dels som direkte fødegrundlag for forskellige fugle, dels har de både en funktion som skjul for diverse fisk og som hæfteflade for forskellige organismer, der danner fødegrundlag for fugle og havdyr. I forhold til udpegningsgrundlagene for de berørte områder i Limfjorden vurderes følgende at kunne blive påvirket: Spættet sæl: - Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af at fiskenes skjule- og til dels fourageringssteder forsvinder. Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, mudder- og sandflader blottet ved ebbe, større lavvandede bugter og vige, vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter der koloniserer mudder og sand: - Ændringer i næringsstofindhold kan ændre artssammensætningen af bundflora og bundfauna. Ynglende liste I-arter: - Dværgterne, havterne, splitterne, fjordterne, skestork: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af at fiskenes skjule- og til dels fourageringssteder forsvinder. Trækfugle: - Toppet skallesluger: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af at fiskenes skjule- og til dels fourageringssteder forsvinder. - Hvinand, taffeland: Fødegrundlaget (snegle, krebsdyr og småfisk der lever i ålegræsbælterne) kan mindskes, som følge at fourageringsområderne forsvinder. - Sangsvane, knopsvane, pibesvane, kortnæbbet gås, grågås, lysbuget knortegås, pibeand, blishøne: Fødegrundlaget (bl.a. ålegræs) kan mindskes som følge af iltsvind og skygning. - Klyde, hjejle: Fødegrundlaget (krebsdyr på lavt vand) kan mindskes som følge af iltsvind. En nærmere beskrivelse af udpegningsgrundlaget for de internationale naturbeskyttelsesområder kan ses af bilag 2. Kumulativ effekt I forhold til den kumulative effekt vurderes det, at bedriften ikke i sig selv kan påvirke fjordområderne, men i kumulation med de øvrige landbrug i oplandet er der en påvirkning. Projektet for udvidelse af husdyrproduktionen på Pugholmgård medfører en arealbelastning på 14,1 kg kvælstof pr. ha pr. år som gennemsnit for bedriften. Der bliver ikke helt fosforbalance i forbindelse med projektet, idet fosforoverskuddet på ejendommen bliver på 323 kg svarende til 1,2 kg P/ha. I den aktuelle sag vurderes det dog, at udvidelsen er i overensstemmelse med amtets administrationsgrundlag. 28 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

55 Amtets vurderinger Natur Natur- og landskabspolitik Amtsrådets ønske er, at indsatsen på natur- og landskabsområdet tager afsæt i en helhedsorienteret og fremadrettet politik for udviklingen. Natur- og landskabspolitikken er en vision for, hvordan amtsrådet mener, forvaltningen af naturen, landskabet, geologien og kultursporene skal være. Politikken samler amtsrådets mål og handlinger på områderne landskab og geologi, natur, herunder beskyttede naturtyper, Natura-2000 områder, økologiske forbindelser, ådale, fredede områder, grønne kiler, skove og nationalparker samt kulturmiljøer, kirker og kirkeomgivelser. Ejendommens naturforhold Regionplanen, retningslinie Generelle naturhensyn. Ved ændret arealanvendelse skal der tages hensyn til bevarelse og forbedring af landskabs- og naturværdierne, herunder levesteder for planter og dyr, samt kulturhistoriske interesser knyttet til arealerne. Regionplanen, retningslinie Beskyttede naturarealer og landskaber. Inden for arealer omfattet af fredning eller af naturbeskyttelseslovens generelle beskyttelsesbestemmelser skal hensynet til natur, landskab, geologi og de kulturhistoriske interesser respekteres. Ved anvendelse af amtets naturplanlægningssystem fastsættes målsætningen af arealernes naturkvalitet. Gennem planlægning og administration skal sikres, at arealerne opnår målsætningen Regionplanen, retningslinie I de økologiske forbindelser skal planlægning og administration vedrørende arealanvendelsen og tilstanden forbedre levesteder og spredningsmuligheder for de dyr og planter, som forbindelserne skal sikre. Arealstatus Kvægbruget har driftsbygninger og dyrehold to steder, hhv. Pugholmgård i jordbrugsområde ved Aars og Øster Lynnerup i regionalt naturområde ved Lynnerup Gårde (Halkær Ådal). Kvægbruget har større arealer i regionalt naturområde, omkring Halkær Ådal og ved de himmerlandske heder (fjernbrak). Hovedparten af arealerne (60 %) ligger dog i jordbrugsområde. Regionplankort nr. 8. Økologiske forbindelser Kvægbruget har enkelte arealer i økologiske forbindelser. Det er eng og mark ved Lynnerupgårde i Halkær Ådal og marker mellem Oudrup Østerhede og Vindblæs Hede. Regionplankort nr. 7. Udvidelsen vurderes ikke at ændre hidtidig drift af arealer i økologiske forbindelser. Enge anvendes fortsat til ekstensiv afgræsning eller brak. Marker indgår uændret i almindelig omdrift. Ved fortsat afgræsning af engene i Halkær Ådal kan kvægbruget på ideel måde understøtte arealernes funktion som økologisk forbindelse. Kvægbrugets arealer mellem Østerhede og Vindblæs Hede ligger brak og fungerer med denne anvendelse hensigtsmæssigt som spredningsvej for planter og dyr mellem de to heder. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 29

56 Amtets vurderinger 3-arealer: Moser og enge, heder og overdrev, strandenge, strandsumpe og strandoverdrev samt vandløb, søer og vandhuller er beskyttede naturtyper omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det åbne landbrugslands vilde dyre- og planteliv er helt afhængige af disse naturtyper. Naturplanlægning Kriterier for målsætning for naturkvalitet af beskyttende naturtyper (undtagen vandløb og søer) Høj natur tilstand Klasse 1 God natur tilstand Klasse 2 Moderat naturtilstand Klasse 3 Ringe naturtilstand Klasse 4 Dårlig naturtilstand Klasse 5 Tildelt klasse Konstateret tilstand Høj natur- Tilstand God naturtilstand Moderat naturtilstand Ringe naturtilstand Dårlig naturtilstand Områdetype Natura 2000 område Fredet område Regionalt naturområde Naturområde Økologisk forbindelse Jordbrugsområde Regionalt jordbrugsområde Negative faktorer Ingen Fuldt ud genoprettelige Delvist genoprettelige Delvist og svært genoprettelige Ikke genoprettelige Potentielt naturindhold Højt prioriterede naturtyper/arter Prioriterede naturtyper/arter Rødlistearter Gullistearter Almindelige arter Få almindelige arter Økologisk funktion Afgørende trædestensfunktion Betydende trædestensfunktion Trædestensfunktion Begrænset trædestensfunktion Ingen trædestensfunktion Evt. andre begrundelser (anføres under relevant klasse) Eksempel: En lokalitet har en konstateret tilstand på 3 (ud fra forekomst af planter og dyr, vurderet efter planlægningssystemets tilstandsdel), den ligger i Natura 2000 (klasse 1), de negative faktorer er fuldt genoprettelige (få problemer = klasse 2) og dens potentielle naturindhold er forekomst af gullistearter mulig (klasse 3). Endelig har lokaliteten en betydende trædestensfunktion i landskabet (klasse 2). Summen af tildelte karakterer er 11, hvilket giver et gennemsnit på 2,1. Stedets målsætning er altså klasse 2 = god naturtilstand, og stedets aktuelle tilstand vurderet efter systemets tilstandsdel bør kunne bringes op i denne klasse. 30 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

57 Amtets vurderinger Beskyttede naturtyper og arealanvendelsen Hele områdets 3-beskyttede naturarealer fremgår af figur 5. På kvægbrugets egne arealer: De oplyste, ejede projektarealer omfatter ca. 9 ha naturarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det er to små søer/moser NØ for Øster Lynnerup og knap 7 ha kultureng, natureng, overdrev og mose hhv. i Halkær Ådal ved Lynnerupgårde og Sillevad, der er sideslugt til Halkær Ådal. Kulturenge, natureng og overdrev anvendes i muligt omfang til vedvarende græsning. Ved sommergræsning opretholder kvægbrugets ungkreaturer ønsket naturtilstand på de beskyttede naturtyper. De to små søer/moser er umiddelbart omgivet af dyrket jord og vurderes ikke at rumme særlige biologiske interesser. På lejede udbringningsarealer: Lejede arealer rummer 0,7 ha beskyttede naturtyper. Det er en 0,7 ha nyere sø anlagt i lavning på mark N for Pugholmgård. Søen er naturligt næringsrig eller næringsbelastet og vurderes ikke at rumme særlige biologiske interesser. Med amtets naturplanlægningssystem er der ved sagsbehandlingen lavet målsætninger for naturtilstand for 15 3-beskyttede naturarealer i nærområderne omkring Pugholmgård og Øster Lynnerup. De målsatte naturarealer er udvalgt primært med henblik på afklaring af hvor sårbare områdets naturarealer er for ammoniakpåvirkning fra kvægbruget. De tildelte målsætninger for naturkvalitet får ved endelig vedtagelse af regionplantillægget for udvidelse af kvægbruget generel gyldighed til naturforvaltningsformål. De målsatte naturarealer fremgår af figur 4. Sagsbehandlingen bygger også på data om arealers naturtilstand indhentet ved amtets kortlægning af botaniske værdier i udvalgte ådale, 1999, samt amtets kortlægning af habitatområdet Halkær Ådal, vandløb og 3-arealer, der grænser op til udbringningsarealer Kvægbrugets udbringningsarealer grænser på strækninger af i alt 1400 m direkte op til beskyttede vandløb. Det er en grøft i tilknytning til Hvorvarp Bæk samt tre unavngivne småbække ved Pugholm, Sjøstrup og Lynnerup Gårde. Alle tre bække er tilløb til Halkær Å. Kvægbrugets beskyttede enge og brakarealer grænser på strækninger af i alt 1500 m direkte op til beskyttede vandløb, bl.a. Halkær Å. Figur 5. Aars Kommune har udpeget obligatoriske 2 m dyrkningsfrie bræmmer på 400 m af ovennævnte 1400 m udbringningsarealer langs beskyttede vandløb. Udvidelsens betydning for vandløb er nærmere beskrevet i afsnittet Overfladevand. Kvægbrugets udbringningsarealer grænser stort set kun ved Lynnerup Gårde op til 3- beskyttede naturarealer. Det er væsentligst ellemose, overdrev og enge i slugten mellem Lynnerup Gårde og Halkær Ådal På baggrund af projektbeskrivelsen vurderes ikke, at projektet medfører intensiveret drift af arealerne, der grænser op til beskyttede naturtyper. Udvidelsen af kvægbruget vurderes dermed heller ikke at øge randpåvirkningen af beskyttede naturtyper i området omkring kvægbruget. Det fremhæves, at udbringning af gylle efter udvidelsen oplyses alene at ske ved nedfældning. Derved begrænses ammoniaktab til naturarealer. Der vurderes ikke at være skrånende udbringningsarealer med særlig risiko for overfladeafstrømning af udbragt gødning til vandløb og arealer med beskyttede naturtyper. Konklusion På baggrund af projektbeskrivelsen vurderes udvidelsen ikke at indebære væsentlige ændringer i markdriften. Det fremhæves, at al gylle nedfældes og at kvægbruget i et vist omfang bidrager med græsningspleje af naturarealer. Markdrift i form af omlægning, gødskning, dræning og andre jordbrugsaktiviteter vurderes derfor ikke at give anledning til øget påvirkning af områdets beskyttede naturtyper. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 31

58 Amtets vurderinger Figur 4. Målsætning af naturarealer Omkring Pugholmgård: 32 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

59 Amtets vurderinger Omkring Øster Lynnerup: Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 33

60 Amtets vurderinger Figur 5. Beskyttede naturtyper, afgrænsning af NATURA 2000-område og udvalgte N- depositionspunkter 34 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

61 Amtets vurderinger Figur 5a. Beskyttede naturtyper, afgrænsning af NATURA 2000-område og udvalgte N- depositionspunkter Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 35

62 Amtets vurderinger Figur 5b. Beskyttede naturtyper, afgrænsning af NATURA 2000-område og udvalgte N- depositionspunkter 36 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

63 Amtets vurderinger Figur 5c. Beskyttede naturtyper, afgrænsning af NATURA 2000-område og udvalgte N- depositionspunkter Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 37

64 Amtets vurderinger Figur 5d. Beskyttede naturtype, afgrænsning af NATURA 2000-områder og udvalgte N- depositionspunkter 38 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt