Regionplantillæg nr. 124 med VVM-redegørelse

Transkript

1 Regionplantillæg nr. 124 med VVM-redegørelse Kalstrup Mølle Støvring kommune T E K N I K O G M I L J Ø Juni 2004

2 Registerblad Titel : Udgiver : Regionplantillæg nr. 124 med VVM-redegørelse for husdyrbruget Kalstrup Mølle, Støvring Kommune Nordjyllands Amt Virksomhedskontoret Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Journal nr Dato: 8. juni Teknik og Miljø 2004

3 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Forord Dette regionplantillæg med VVM-redegørelse er udarbejdet i samarbejde mellem Nordjyllands Amt, gårdejere Marianne Christensen, Torben Engemand og Elund Christensen, repræsenteret af Aalborg Amts Landboforening og Støvring Kommune. Tillægget til regionplanen, samt vurdering af redegørelsen er udarbejdet af Nordjyllands Amt og er at finde i et særskilt kapitel først i rapporten, del 1. Herefter følger VVM-redegørelsen, som er udarbejdet af Aalborg Amts Landboforening, del 2. Nordjyllands Amt blev i foråret 2003 anmodet om at tilvejebringe det plangrundlag, der skal ligge til grund for at udvide en eksisterende kvægbedrift på Kalstrup Mølle, Støvring Kommune. Udvidelsen vil bringe årsproduktionen op på 421 DE (dyreenheder). Når et projekt bringer en husdyrproduktion op på flere end 250 DE skal det godkendes i såvel amtsrådet som kommunalbestyrelsen. Der skal foreligge et tillæg til regionplanen og en miljøgodkendelse. Grundlaget for regionplantillægget skal bl.a. være en særlig VVM-redegørelse dvs. en Vurdering af virksomhedens Virkning på Miljøet. Projektet har i marts måned 2003 været fremlagt i en indledende, offentlig høring. Amtsrådet vedtog den 11. november 2003 at offentliggøre forslaget til regionplantillæg i en 8 uger lang debatperiode. Samtidig blev Støvring Kommunes forslag til miljøgodkendelse offentliggjort. Liste F fandt den stigende ammoniakfordampning uacceptabel. Debatperioden løb til og med januar I debatperioden kom der bemærkninger fra Skov- og Naturstyrelsen. Som følge af bemærkningerne er der foretaget tilføjelser til regionplantillægget. Der er således indsat ekstra kortbilag og en yderligere vurdering af forholdet omkring natur og habitatområder. Disse er herefter indgået i amtsrådets endelig vurdering af regionplantillægget. Amtet har vurderet, at ændringerne ikke har en sådan karakter, at regionplantillægget skal fremlægges i en ny 8-ugers høringsperiode som forslag. Teknik og Miljø

4 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Regionplantillægget med tilhørende VVM-redegørelse ligger på amtets hjemmeside (regionplantillæg for landbruget). Regionplantillægget blev vedtaget endeligt på amtsrådsmødet den 8. juni Liste F fandt, at stigningen i ammoniakfordampningen ikke er acceptabel, og at udvaskningen på 49 mg nitrat pr. liter i rodzonen i nitratfølsomt indvindingsområde er i konflikt med Amtsrådets målsætning om højest 25 mg nitrat pr. liter i grundvandsmagasinet. 4 Teknik og Miljø 2004

5 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Indhold Side Del 1 Forord...3 Tillæg nr. 124 til Regionplan Retningslinie...7 Redegørelse...7 Områdets status i Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt - med amtets vurdering af VVM-redegørelsen...9 Natur...9 Grundvand...12 Overfladevand...13 Kumulativ effekt...14 Kommentarer til projektet...15 Klagevejledning...17 Bilag 1: Grundvandsforhold Bilag 2: Naturforhold Bilag 3: Husdyrtryk Bilag 4a: Internationale beskyttelsesområder Bilag 4b: Udpegningsgrundlag for habitatområder Bilag 4c: Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområder Del 2 VVM-redegørelse Teknik og Miljø

6 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 6 Teknik og Miljø 2004

7 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Tillæg nr. 124 til Regionplan 2001 Retningslinie I Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt indsættes som supplerende retningslinie: - På landbrugsejendommen Kalstrup Mølle I/S, Abildgårdsvej 73, 9240 Nibe i Støvring Kommune, matr. nr. 1 a m.fl., Kalstrup Mølle, Veggerby, tilhørende Marianne Christensen, Torben Engemand og Elund Christensen, kan kvægproduktionen udvides, så den svarer til 421DE (dyreenheder). De for projektet nødvendige bygningsanlæg, herunder et nyt staldafsnit og maskinhus, kan etableres som beskrevet i projektet. Redegørelse Retningslinien er en tilføjelse til Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt. Retningslinierne har hjemmel i planloven. Den tilknyttede VVM-redegørelse er udarbejdet efter reglerne i samlebekendtgørelsen Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni Retningslinjerne er ikke til hinder for, at der senere kan foretages ændringer eller udvidelser på ejendommen. Hvis der skal ske ændringer i forhold til det projekt, som er behandlet i denne redegørelse, skal det forelægges Nordjyllands Amt, som vil screene det konkrete projekt for en eventuel VVM-pligt. Husdyrbrug med en kapacitet på mere end 250 DE er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om særligt forurenende virksomheder. Støvring Kommune kan meddele miljøgodkendelse af det ønskede produktionsanlæg, når det sker i overensstemmelse med dette regionplantillægs retningslinier og VVM-redegørelse. Det er en forudsætning for regionplantillægget, at disse vilkår for udvidelsen af produktionen overholdes: Teknik og Miljø

8 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Der må ikke ske en øget udvaskning fra rodzonen på dyrkede arealer i forhold til nuværende drift. Der skal være fosforbalance på 0 for bedriften som helhed, dvs. balance mellem tilført og fraført fosfor. For arealer i indvindingsopland der er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde, må udvaskningen af nitrat fra rodzonen ikke overstige 50 mg nitrat pr. liter. Projektet og dets virkninger på miljøet er beskrevet i VVM-redegørelsen. Ansøger skal løbende kunne afgive dokumentation for udvaskningen fra rodzonen. Dette kan udarbejdes samtidig med sædskifte- og gødningsplanen for førstkommende dyrkningsår efter endelig godkendelse. Ved beregning af udvaskningen fra rodzonen kan beregningsprogrammet SimIIIb benyttes. Programmet er udarbejdet på grundlag af Danmarks Jordbrugsforskningsrapport nr. 32: Empirisk model til beregning af kvælstofudvaskning fra rodzonen, september Såfremt der fremkommer en nyere og bedre beregningsmodel kan denne, på kommunens foranledning, benyttes. 8 Teknik og Miljø 2004

9 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Områdets status i Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt - med amtets vurdering af VVM-redegørelsen Natur Landskab og arealstatus Kvægbrugets stalde, gødningslager og hovedparten af udbringningsarealer ligger i områder, der i regionplanen er udpeget som jordbrugsområde. En mindre del af udbringningsarealerne samt enge og overdrev langs Binderup Å ligger i regionalt naturområde (regionplankort nr. 1, hovedstruktur). I regionplantillæggets del 2, Redegørelsen er der en landskabsbeskrivelse for ejendommen og landskabet omkring den. Nybyggeriet på ejendommen sker i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger, udbygningsretningen er hensigtsmæssig for driften og det samlede bygningsanlæg vil fremstå som en helhed. Byggeriet vil ikke få væsentlig indvirkning på det omgivne landskab og det vurderes, at der ikke er anledning til at optage retningslinier, der fastlægger bestemmelser for byggeriets udformning. Økologiske forbindelser En lille del af kvægbrugets arealer, både omdriftsjord, braklagt omdriftsjord og vedvarende græsningsarealer ligger i en ca. 40 m bred økologisk forbindelse langs Binderup Å, udpeget i regionplanen som lavbundsforbindelse (regionplankort 7). Målet med udpegning af de økologiske forbindelser er sikring af spredningsmuligheder for planter og dyr. Udpegede arealer rummer enten i forvejen en del natur eller udgør arealer, hvor bedre sammenhæng mellem natur ønskes. Udvidelsen af kvægbruget indebærer ikke indgreb eller driftsændringer på udbringnings-og græsningsarealer, der forringer funktionen som økologisk forbindelse. Kvægbruget bidrager med afgræsning til at opretholde en ønsket tilstand i de økologiske forbindelser. Teknik og Miljø

10 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Beskyttede naturtyper ( 3 arealer) og skove Kvægbruget er besigtiget og omfatter beskyttede naturtyper, hhv. kulturenge, naturenge, moser, sø, og overdrev beliggende i og langs ådalene. Der sker ikke udbringning af husdyrgødning på de beskyttede naturtyper. Undtaget er kulturengene, hvor hidtidig anvendelse fortsætter. Enge og overdrev afgræsses, overdrevene gødes som hidtil med handelsgødning. Brakarealer er hensigsmæssigt placeret mod et større eng- og moseområde, Hjeds Kær, der ikke hører med til bedriften. Amtet har vurderet tilstand og sårbarhed af de beskyttede naturtyper på og ved kvægbruget. Der er tale om ret gødningspåvirkede overdrev og enge. Ammoniakfordampningen fra stalde og gødningslagre efter udvidelsen er beregnet til 4528 kg N/år, en stigning på 1704 kg N/år. Fordampningen reduceres ved flere tiltag, bl.a. staldindretning, nedfældning af al gylle samt opbevaring og nedpløjning af dybstrøelse. Der er lavet depositionsberegninger på fire udvalgte lokaliteter indenfor en afstand på m fra stalde og gødningslagre. Efter udvidelsen sker en øget belastning af de udvalgte overdrev med hhv. 1,12 kg N/ha/år og 0,43 kg N/ha/år, samt af to naturenge på hhv. 0,12 kg N/ha/år og 1,09 kg N/ha/år. Baggrundsdepositionen er i Støvring Kommune ifølge DMU 21,6 kg N/år. Amtet har besigtiget de nærmestliggende enge og overdrev. De tilhører ikke gruppen af særligt sårbare naturtyper og det vurderes, at de ikke forringes med et øget kvælstofnedfald af nævnte størrelsesorden. Med i denne vurdering er det forhold, at alle disse naturtyper afgræsses. Udbringningsarealerne grænser på flere strækninger op til beskyttede vandløb. Der er ikke stærkt skrånende arealer ned mod vandløbene fra disse marker. Vest for ejendommen i en afstand på 1-2 km ligger Vegger Plantage med flere næringsfattige naturtyper. Beliggenheden vest og nordvest for ejendommen samt afstanden fra stalde og gødningslagre gør, at kvælstofdepositionen vurderes at stige minimalt. På denne baggrund vurderes udvidelsen ikke at forringe tilstanden af beskyttede naturtyper og skove på og omkring kvægbruget. Forhold til habitatdirektivet og flora og fauna i øvrigt Ingen af kvægbrugets arealer ligger indenfor eller umiddelbart op til områder udpeget som NATURA 2000-områder. Nærmest ligger Halkær Ådal, EF-habitatområde nr. 15, mere end 4 km sydvest for kvægbruget. Kvægbrugets udbringningsarealer ligger i oplandet til Binderup Å, der afvander til NATURA 2000-området Nibe Bredning i Limfjorden (ligeledes EF-habitatområde nr. 15, EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og Ramsarområde nr. 7). Bilag 4.a. Udpegningsgrundlag for EF-habitatområde nr. 15, Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal fremgår af bilag 4.b. 10 Teknik og Miljø 2004

11 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Da kvægbruget ikke omfatter arealer indenfor NATURA 2000-områder vurderes ammoniakfordampning og tab af gødningsstoffer til vandmiljøet at være de relevante og potentielle påvirkninger af naturtyper og arter i NATURA 2000-områder. Ammoniakfordampningen fra kvægbruget vurderes umiddelbart på grund af stor afstand at have marginale og ikke målbare effekter på naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for nærmeste NATURA områder. Konsekvenser af tab af gødningsstoffer fra udbringningsarealer til NATU- RA 2000-området i Nibe Bredning er nærmere beskrevet i afsnittet Overfladevand. Relevante dele af udpegningsgrundlaget for NATURA området er naturtyperne sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110), mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140), større lavvandede bugter og vige (1160), vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand (1310) og strandenge (1330). Udpegningsgrundlaget omfatter tillige spættet sæl og en række ynglefugle- og trækfugle, mest relevant vurderes at være ynglefuglene havterne, splitterne og dværgterne samt trækfuglene sangsvane, knopsvane, pibeand og toppet skallesluger. Fælles for naturtyperne, der er udpegningsgrundlag, er, at tilførsel af gødningsstoffer giver øget vækst af planktonalger, reduceret sigtedybde og forøget risiko for iltsvind. Det kan påvirke ålegræsset, der er både direkte fødekilde for nogle af de ovennævnte fuglearter og skjul/hæfteflade for småfisk og andre organismer, der igen er fødegrundlag for andre af ovennævnte fugle og havdyr. Da kvægbrugets tab af kvælstof og fosfor til vandmiljøet er beregnet at være uændret ved udvidelsen, forringes aktuel tilstand eller levevilkår for de nævnte naturtyper og arter ikke. Samlet vurderes udvidelsen af kvægbruget derfor ikke at modvirke målsætning om gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter i NATURA 2000-områder. En række dyr omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på egnen omkring kvægbruget. På baggrund af Faglig rapport nr. 322 fra DMU samt amtets øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at det kan være vandflagermus, frynseflagermus, brunflagermus, odder, markfirben, stor vandsalamander, spidssnudet frø, løgfrø, bæklampret og hedepletvinge. Udvidelsen vurderes at have en overvejende gavnlig, eller som minimum neutral effekt for de nævnte arter. Afgræsning med ungkreaturer bidrager til at opretholde en større artsdiversitet på kvægbrugets vedvarende græsningsarealer. For de nævnte arter af flagermus gør det sig gældende både ved opretholdelse af åbne fourageringsarealer og en øget mængde insekter tilknyttet kvæget. Det samme gør sig gældende for padderne, som er knyttet til åbne enge og insektliv i Binderup Ådal. Herved opstår der yderligere en øget føderessource for odderen, som kan være yderst vigtig, specielt om foråret. Endelig vurderes, at kvægbrugets afgræsning af overdrev har en gavnlig effekt på en eventuel bestand af markfirben, idet der ved slitage dannes bare pletter, som har en vigtig funktion som solbadningspletter. Hedepletvinge vurderes alene at forekomme på arealer i Hjeds Kær, uden for kvægbrugets arealer og i så stor afstand fra Teknik og Miljø

12 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug driftsbygningerne, at udvidelsen ikke har nogen betydning for artens forekomst i området. Endelig vurderes, at udvidelsen ikke indebærer driftsmæssige ændringer på arealer langs vandløb, til skade for bæklampret. På og umiddelbart op til kvægbrugets arealer er amtet ikke bekendt med forekomster af planter og dyr omfattet af artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister. Udvidelsen vurderes ikke at forringe levevilkår for ovennævnte arter. Kvægbruget har planlagt at udarbejde en naturplan. Det vurderes positivt og kan medføre, at der sker flere naturforbedrende tiltag på bedriften. Der kan f.eks. opnås støtte til afgræsning af 3 arealer uden gødskning gennem MVJ-aftaler. Forhold til administrationsgrundlag og regionplan Udvidelsen giver ikke anledning til at fastsætte specielle retningslinier for naturbeskyttelse, og vurderes samlet til ikke at være i strid med regionplanens retningslinier for naturbeskyttelse. Grundvand Grundvandshensyn, ifølge Regionplan 2001, og efterfølgende målsætninger fastsat af amtsrådet samt beskrivelsen af det konkrete projekt, fremgår af dette tillægs del 2 (ansøgers redegørelse). På baggrund af denne beskrivelse er følgende vurdering foretaget. Af udvaskningsberegningerne fremgår det, at ca. 4 ha af ansøgers arealer ligger i indvindingsopland til I/S Kirketerp Østre Vandværk. Indvindingsoplandet er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde. Ansøgers øvrige arealer 209 ha ligger i område med drikkevandsinteresser. Da indvindingsoplandet til I/S Kirketerp Østre Vandværk er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde i Regionplan 2001, forventes grundvandsmagasinet at være sårbart overfor nedtrængning af nitrat. Af udvaskningsberegningerne fremgår det, at udvaskningen for arealerne i indvindingsopland, der er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde, i gennemsnit er 49 mg nitrat pr. liter fra rodzonen. For de øvrige arealer i område med drikkevandsinteresser er udvaskningen i gennemsnit 62 mg nitrat pr. liter for de ejede arealer og i gennemsnit ca. 60 mg nitrat pr. liter for gylleaftalerne. Da ansøger ikke har udarbejdet en beskrivelse af den naturlige beskyttelse og vandindvindingen i området, er der ikke grundlag for at vurdere påvirkningen af grundvandet i området, herunder blandt andet, hvor sårbart grundvandsmagasinet er i forhold til nedtrængning af nitrat og om grundvandsmagasinet allerede er påvirket af nitrat. På baggrund af grundvandsinteresseområderne, der er udpeget i Regionplan 2001, udvaskningsberegninger og administrationsgrundlaget fra den 9. april 2002 stilles der krav til driften af den ansøgte udvidelse, så udvaskningen af nitrat fra arealer i indvindingsopland, der er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde i gennemsnit ikke må overstige Teknik og Miljø 2004

13 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug mg/l. For de øvrige arealer, stilles der vilkår til driften af udbringningsarealerne om, at udvaskningen fra rodzonen ikke må forøges. Overfladevand Udbringningsarealerne ligger i oplandet til Binderup Å, som udmunder i Nibe Bredning i Limfjorden. Binderup Å er nedstrøms arealerne målsat som en kombination af yngelog opvækstvand for laksefisk og opholds- og opvækstvand for laksefisk (B1/B2) med forureningsgrad II i regionplanen. Tilstanden i den øvre del af vandløbet har været svingende de senere år på grund af skiftende punktudledninger. Ved tilsyn i 2000 var målsætningen opfyldt umiddelbart nedstrøms arealerne. I nærheden af vandløbet skråner en del af udbringningsarealerne med en hældning tæt på 10 % ned mod vandløbet. Imellem de skrånende arealer og vandløbet ligger der imidlertid en smal zone af kulturenge med vedvarende plantedække. Det vurderes, at denne zone udgør en tilstrækkelig beskyttelse for vandløbet mod eventuel udskylning af husdyrgødning eller erosion fra de højereliggende udbringningsarealer. Driften af ejendommen vurderes derfor ikke at forringe muligheden for målopfyldelse gennem diffus organisk belastning af vandløbet. Nibe Bredning har skærpet målsætning og er en del af internationalt beskyttelsesområde (EF-Habitatområde nr. 15, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og Ramsarområde nr. 7). Tilstanden i Limfjorden opfylder i dag ikke målsætningen pga. for store tilførsler af næringsstofferne kvælstof og fosfor. De store tilledninger medfører dårlige miljøforhold i fjorden, bl.a. er der meget ringe sigt som følge af stor produktion af planktonalger med risiko for iltsvind til følge. Det vides endnu ikke, hvor meget belastningen af Limfjorden skal reduceres, før målsætningen kan opfyldes. Derfor stilles der kun krav om, at kvælstofudvaskningen ikke må øges og at der skal være fosforbalance på udbringningsarealerne. Beregninger viser, at den arealvægtede kvælstofudvaskning fra rodzonen giver en gennemsnitlig udvaskning på 60 kg N/ha i før-situationen og 59 kg N/ha i efter-situationen. Kvælstofbelastningen af Limfjorden fra virksomheden er beregnet til ca. 3,7 ton N/år før og ca. 4,0 ton N/år efter udvidelsen. Belastningen fra virksomheden svarer til, at arealbidraget til vandløb stort set er uændret på ca. 18 kg N/ha. Den samlede kvælstoftilførsel til Limfjorden via Binderup Å er gennemsnitlig på ca. 210 ton N/år, heraf kan de ca. 150 ton N/år henføres til landbrugsdriften i oplandet. Der er et fosforunderskud på udbringningsarealerne i før situationen på 1 kg P/ha. Underskuddet ændres til en balance i efter situationen. Hermed er kravene for hhv. kvælstof og fosfor opfyldt for denne virksomhed. Teknik og Miljø

14 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Kumulativ effekt Bilag 3 viser en illustration af husdyrtrykket i området omkring Kalstrup Mølle. Bilaget er udarbejdet på basis af det centrale husdyrregister samt gældende harmonikrav. Det bemærkes, at der er visse usikkerheder vedrørende data fra det centrale husdyrregister, idet disse ikke er ajourført i ønskeligt omfang. Således er den løbende strukturtilpasning i landbruget (afvikling/udvikling i husdyrholdet) usikkert oplyst. Med baggrund i bl.a. oplysninger fra det centrale husdyrregister vurderer amtet, at udvidelsen ikke alene eller sammen med bidrag fra andre kendte ammoniakudviklinger vil øge den samlede luftbårne kvælstofbelastning i området i uacceptabelt omfang. Indtil specifikke kriterier er fastsat i regionplanen, vil det, imidlertid med det nuværende videngrundlag, ikke være muligt at vurdere en kumulativ (dvs. ophobende) effekt af projektets udledning af næringsstoffer i forhold til Limfjorden og grundvandet. Regionplanen vil på dette punkt skulle sætte specifikke mål for den acceptable udledning af næringsstoffer i et givet område til recipient og/eller grundvand. Indtil sådanne mål foreligger, vil det af amtsrådet i april 2002 vedtagne administrationsgrundlag danne rammerne for det enkelte projekts udledning af næringsstoffer. 14 Teknik og Miljø 2004

15 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Kommentarer til projektet Idéfasen Der er ikke indkommet ideer eller forslag til projektet i den indledende offentlige høring. Debatfasen Skov- og Naturstyrelsen har bemærket, at regionplantillægget mangler oplysninger om planens forhold til internationale habitatområder, herunder en beskrivelse af for hvilke arter og naturtyper nærliggende habitatområder er udpeget. Forvaltningens bemærkninger til indkomne indsigelser Som følge af de indkomne bemærkninger fra Skov- og Naturstyrelsen er der foretaget en række tilføjelser til regionplantillægget. Der er således indsat et ekstra kortbilag, der viser anlæggets placering i forhold til de nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder. Nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde (NATURA område) er Halkær Ådal, EF habitatområde nr. 15. Kvægbrugets udbringningsarealer ligger i oplandet til Binderup Å, der afvander til NATU- RA 2000-området Nibe Bredning i Limfjorden (ligeledes EFhabitatområde nr. 15, Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og Ramsarområde nr. 7 ). Udpegningsgrundlaget for disse områder fremgår af et ekstra bilag. Der er desuden tilføjet en supplerende vurdering af projektets konsekvenser for de nævnte områder. De supplerende kortbilag vurderes endvidere at opfylde behovet for oversigtligt kortmateriale. Amtet har vurderet, at ændringerne ikke har en sådan karakter, at regionplantillægget skal fremlægges i en ny 8-ugers høringsperiode som forslag. Teknik og Miljø

16 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 16 Teknik og Miljø 2004

17 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Klagevejledning Regionplantillægget vil ligge på amtets hjemmeside ( Regionplan / Vedtagne regionplantillæg ). Der vil ske en offentliggørelse af tillægget i den lokale ugepresse. Særlige adressater, herunder ansøger, kommune m.fl. vil få tilsendt en trykt version. Herudover vil tillægget kunne rekvireres i fotokopi hos Nordjyllands Amt. Det nu vedtagne endelige regionplantillæg, vil, efter reglerne i planloven 58, kunne påklages med hensyn til retlige forhold i regionplantillægget. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder om den er blevet til på en korrekt, lovlig måde. Der kan derimod ikke klages over planens hensigtsmæssighed. Med godkendelsen af regionplantillægget meddeler amtsrådet VVMgodkendelse til produktionsudvidelsen efter 8 i bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 ( samlebekendtgørelsen ). Klage over regionplantillægget og VVM-godkendelsen skal ske til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K, evt. nkn@nkn.dk. En klage skal modtages i nævnet senest 4 uger fra datoen for offentliggørelsen. Det er en betingelse for Naturklagenævnets behandling af en eventuel klage, at der indbetales et gebyr på 500 kr. Naturklagenævnet sender en opkrævning på 500 kr. til den, som har indsendt klagen og nævnet begynder ikke at behandle en klage, før gebyret er modtaget. Gebyret tilbagebetales, hvis klager får helt eller delvist medhold i klagen. Vejledning om gebyrordningen kan ses på Naturklagenævnets hjemmeside Teknik og Miljø

18

19

20

21 Del 2 VVM-redegørelse

22 Aalborg Amts Landboforening Forord Denne redegørelse er fremkommet i tæt samarbejde mellem Kalstrup Mølle I/S, Nordjyllands Amt og Støvring Kommune. Marianne Christensen og Torben Engemand bor på ejendommen Kalstrup Mølle og ejer Kalstrup Mølle I/S sammen med Mariannes far, Elund Christensen. Kalstrup Mølle I/S er repræsenteret af Steen Bo Jakobsen og Rune Hjortbak, Aalborg Amts Landboforening. 1

23 Indholdsfortegnelse Aalborg Amts Landboforening Forord... 1 Indholdsfortegnelse Ikke-teknisk resumé Beskrivelse af anlægget Produktionen Arealerne Harmoni- og arealkrav Landskabsbeskrivelse Anlægget i forhold til miljøet og omgivelserne Natur Grundvand Overfladevand Landskab og Vejtransport Lugt- og støjbelastning Naboforhold Foranstaltninger og alternativer Andre forhold alternativ til udvidelsen Alternative løsninger Bilag Bilagsfortegnelse Bilag 1: Kort over arealer og transportveje 1: Bilag 2: Kort over naboafstande Bilag 3: Situationsplan 2

24 Aalborg Amts Landboforening 1. Ikke-teknisk resumé Kalstrup Mølle I/S har søgt Nordjyllands Amt og Støvring Kommune om tilladelse til at udvide sin kvægbesætning fra 391 til 421 dyreenheder (DE). Den nuværende besætning befinder sig dels på ejendommen Kalstrup Mølle, Abildgårdsvej 73, samt på en ejendom beliggende Abildgårdsvej 68 i Byrsted. Planen er at fjerne alle 142 DE fra Abildgårdsvej 68 og flytte dem til ejendommen Kalstrup Mølle og samtidig udvide med yderligere 30 DE. Reelt bliver udvidelsen i det totale husdyrhold derfor på 30 DE. Flytningen fra Abildgårdsvej 68 betyder, at de omkringboende i Byrsted slipper for de gener, der kan være ved at være nabo til et større husdyrhold. Kalstrup Mølle I/S ejer endnu ejendomme på Kirketerpvej 42 og Bradstedvej 19A, hvor driften forsætter som hidtil. Efter udvidelsen vil Kalstrup Mølle I/S således kun have dyr på Abildgårdsvej 68. Landbrugslovens arealkrav og husdyrgødningsbekendtgørelsens harmoniregler er opfyldt. I forbindelse med flytning og udvidelse af dyreholdet skal der etableres en løsdriftsstald i det eksisterende maskinhus. I stedet for dette bygges et nyt kombineret maskinhus og foderlade langs den eksisterende bygning. Kalstrup Mølle ligger ugeneret i det åbne land og det ligger ansøgerne meget på sinde at indpasse bygningerne i landskabet. Placeringen af et stort husdyrhold på dette sted er hensigtsmæssig, da der er mere end 700 m til de nærmeste naboer. Udspredningsarealerne ligger for langt størstedelens vedkommende i et området med drikkevandsinteresse. Trods forøgelsen i dyreholdet fastholdes udvaskningen på 62 mg nitrat/l som før udvidelsen. 3,65 ha af bedriftens udspredningsarealer ligger i et nitratfølsomt vandindvindingsopland, hvor Kalstrup Mølle I/S gør en skærpet indsats for at beskytte grundvandet. Her holdes udvaskningen under 50 mg nitrat/l. Fra den udvidede produktion vil mængden af tilført fosfor til markerne være den samme, som den mængde afgrøderne bortfører. Derfor er der balance i fosforregnskabet for Kalstrup Mølle I/S. Ammoniakdepositionen i naturområder på og omkring Kalstrup Mølle I/S viser en stigning på op til godt 1 kg. Der er i høj grad fokuseret på dyrevelfærden i det ansøgte projekt. I løsdriftsstalden vil dyrene bl.a. få mere plads end, hvad der ellers er standard. Desuden ligger der en klar fordel i at flytte besætningen fra Abildgårdsvej 68, da dyrene her står i en ældre bindestald. 3

25 2. Beskrivelse af anlægget Aalborg Amts Landboforening 2.1 Produktionen (i) Besætning Marianne Christensen, Torben Engemand og Elund Christensen ønsker at udvide og samle deres kvægbesætning på ejendommen Kalstrup Mølle, Abildgårdsvej 73. I øjeblikket har de her 165 årskøer samt 160 stykker årsopdræt svarende til 249 DE (Tabel 2.1). Dertil kommer, at de i april 2003 har købt ejendommen Abildgårdsvej 68. På denne ejendom er der 90 årskøer samt opdræt svarende til 142 DE. De vil nedlægge dyreholdet på Abildgårdsvej 68, der ligger lige op ad Byrsted by. I stedet ønsker de at flytte dyrene til Kalstrup Mølle og samtidig udvide her. Der er derfor tale om reelt at udvide det samlede antal dyreenheder med 30. Kalstrup Mølle, Abildgårdsvej 73 Antal dyreenheder Abildgårdsvej 68 I alt Før udvidelse Efter udvidelse Tabel 2.1 Antal dyreenheder (DE) tilhørende Kalstrup Mølle I/S før og efter udvidelsen. Besætningen er vist for bedriftens to ejendomme. (ii) Produktion og håndtering af husdyrgødning Husdyrgødningsbekendtgørelsen ( 8, stk. 1 og 2, bek. 604 af 15/7 2002) stiller krav om, at der som minimum er en opbevaringskapacitet svarende til ni måneders tilførsel. Den årlige gylleproduktion inklusiv vaskevand er beregnet til 6734 m 3 efter udvidelsen til 421 DE (Tabel 2.2). De to gylletanke på ejendommen Kalstrup Mølle har en kapacitet på hhv og m 3. Gylletanken på Abildgårdsvej 68 bevares som reserve efter, at besætningen her er afviklet. Skulle der derfor, mod forventning, blive kapacitetsproblemer på Kalstrup Mølle, vil man dermed kunne undgå at skulle køre gylle ud på et dårligt tidspunkt med hensyn til føre og afgrødeudvikling. Tilrettelægges gyllespredningen efter afgrødens behov sker der en større udnyttelse af kvælstoffet. Dermed er risikoen for tab til omgivelserne mindre. Er føret for vådt risikerer man skader i form af kompaktering af jorden, hvilket er hæmmende for planternes vækst i mange år. Opbevaringskapaciteten under staldene øges i forbindelse med udvidelsen fra 500 til m 3. Bedriftens samlede opbevaringskapacitet bliver dermed m 3, hvilket svarer til 15,7 måneder. Udelades gylletanken på Abildgårdsvej 68 er opbevaringskapaciteten på 12,7 måneder. Dermed er kapaciteten tilstrækkelig, og bedriften opfylder bekendtgørelsens opbevaringskrav efter udvidelsen til 421 DE. 4

26 Aalborg Amts Landboforening Gylleproduktion, Opbevaringskapacitet, m 3 m 3 Gylletank Stald Antal måneder Før udvidelse ,6 Efter udvidelse ,7 Tabel 2.2. Opbevaringskapaciteten før og efter udvidelsen. Gylleproduktionen er inkl. vaskevand og lignende. Den årlige produktion af dybstrøelse efter udvidelsen til 421 DE er beregnet til 216 t. Dybstrøelsen udmuges to gange om året henholdsvis om efteråret sidst i september og om foråret sidst i marts. Om efteråret køres dybstrøelsen til en støbt plads på ejendommen Kirketerpvej 42. Her ligger den indtil om foråret, hvor den spredes ud på markerne. Tidligere er dybstrøelsen om foråret blevet placeret i en markmødding på mark 17. For i videst muligt omfang at reducere forureningsrisikoen ophører denne praksis, selv om det betyder ekstra arbejde og dermed ekstra omkostninger. Ved tidligere at placere dybstrøelsen i marken sparede man en arbejdsgang. Fremover vil dybstrøelsen i stedet blive placeret i en køresilo med støbt bund umiddelbart op ad staldene. Den overdækkes som foreskrevet i 12 i husdyrgødningsbekendtgørelsen (bek. 604 af 15/7 2002). Pladsen er desuden forsynet med afløbsriste, som leder møddingsaften til gylletanken. Kalstrup Mølle har før udvidelsen nedfældet 80% af gyllen, men efter udvidelsen vil al gylle blive nedfældet for at sikre en høj udnyttelse og minimere tabet til omgivelserne. Straks efter udbringning af dybstrøelse pløjes der for at mindskes lugtgenerne og forhindre ammoniakfordampning. (iii) Input og output Kalstrup Mølles forbrug af vand, strøm, foder samt handelsgødning er vist i Tabel 2.3. Kalstrup Mølle får vand fra egen boring og derfor er vandforbruget baseret på standardværdier. Ud fra et kendt strømforbrug på ejendommen Kalstrup Mølle er det forsøgt at estimere forbruget på Abildgårdsvej 68 før udvidelsen. Værdien efter udvidelsen er inkluderer kun ejendommen Kalstrup Mølle. Samme forhold gør sig gældende for foderforbruget. Mængderne af handelsgødning er opgjort ved hjælp af bilag 1 i Simmelsgaard-beregningerne til vurdering af nitratudvaskningen. Forbrug Vand, m 3 Strøm, kwh Foder, FE Handelsgødn., (heraf egen avl) tons N Før udvidelse ( ) 7,3 Efter udvidelse ( ) 6,7 Tabel 2.3 Forbrug før og efter udvidelsen. Privat vandforbrug på 170 m 3 er ikke medtaget. Nedkøling af mælken sker med et anlæg, som udnytter energien mest muligt for at spare på bedriftens strømforbrug. Først ledes mælken gennem en kombikøler, som ved hjælp af almindeligt brugsvand nedkøler den 34 C varme mælk til 14 C. Kombikøleren er vandbesparende ved kun at køre, 5

27 Aalborg Amts Landboforening når der er mælk at køle. Brugsvandets temperatur hæves lidt i kombikøleren. Vandet herfra gives som drikkevand til dyrene, som foretrækker kuldslået vand frem for brugsvand direkte fra hanen. Dernæst løber mælken gennem et isbanksystem, som nedkøler mælken fra 14 til 4 C. Varmen, der dannes ved iskugleproduktionen, bruges til at opvarme vand til ca. 55 C. Det varme vand bruges til opvarmning af servicerum samt vaskevand. Malkeanlægget skal rengøres med 80 C varmt vand, så ved at udnytte energien fra isbanksystemet skal der kun bruges yderligere energi til at opvarme vandet fra 55 til 80 C. Behovet for opvarmning og nedkøling er derfor på Kalstrup Mølle koblet sammen, så den anvendte energi udnyttes i videst muligt omfang. Når vejret er meget koldt suppleres systemet med jordvarme. Vaskevandet anvendes desuden 14 gange, før det ledes til gylletanken. Ved genbrug spares der derfor udover forbruget af vand og varme også på mængden af rengøringsmidler. Afløbsvand fra staldene (vaskevand m.m.) samt regnvand fra ensilagepladsen føres til gyllebeholder i overensstemmelse med gældende lovgivning ( 12 og 20 stk. 2 i Husdyrgødningsbekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002). Spildevand fra husholdningen føres til godkendt, to-strenget nedsivningsanlæg fra Olie og kemikalieprodukter opbevares i henhold til gældende lovgivning. Rester heraf afleveres på kommunal modtageplads. Døde dyr opbevares på ejendommen i lukket beholder, indtil de bliver afhentet af destruktionsanstalten. 2.2 Arealerne Det samlede areal tilhørende Kalstrup Mølle I/S ses i Tabel 2.3. Det fordeler sig mellem de ejede ejendomme Kalstrup Mølle på Abildgårdsvej 73, Abildgårdsvej 68, Kirketerpvej 42 og Bradstedvej 19 A. Dertil kommer to gylleaftaler på Bavnehøjvej 9 og Byrstedvej 39. Arealernes placering kan ses på kortet i bilag 1, hvor de nuværende græsnings- og brakarealer også er anført. 6

28 Aalborg Amts Landboforening Rådighedstype Ejendom/adresse Areal, ha Marknr. Ejet Kalstrup Mølle, Abildgårdsvej 73 96,27 Ejet Abildgårdsvej 68 46,54 21 til 28 1 til 5, 7, 8, 8-1, 9, 10, 10-1, 11, 20 Ejet Kirketerpvej 42 26,16 12, ), 14, 15 Ejet Bradstedvej 19 A 22, ), 16, 17, 18 Gylleaftale Bavnehøjvej 9 9,51 40 til 42 Gylleaftale Byrstedvej 39 12,46 - Total - 212,95 - Brak - 9,16 14, 15 Afgræsning, ingen husdyrgødning - 18,44 8, 9, 11,18 Harmoniareal - 185,35 - Tabel 2.4 Arealfordelingen på ejede ejendomme og gylleaftaler efter udvidelsen. 1) Mark 17-1 er samlet på 7,22 ha, der fordeler sig med 2,68 ha til Bradstedvej 19 A og 4,54 ha til Kirketerpvej 42. I Tabel 2.5 ses afgrødevalget, som ligger til grund for nitrat- og fosforberegningerne. Afgrødevalget, fordelingen mellem de enkelte afgrøder og deres placering i markerne kan variere fra år til år. Før udvidelsen Efter udvidelsen Brak 13,2 9,2 Bygærtehelsæd 18,5 29,0 Ærtehelsæd 12,5 - Byghelsæd - 7,2 Majs 57,3 57,3 Vedvarende græs 20,6 18,5 Græs/kløvergræs 68,8 69,7 Udlæg af græs/kløvergræs 31,0 43,4 Tabel 2.5 Oversigt over afgrødefordelingen i opstillede sædskifter. 2.3 Harmoni- og arealkrav Husdyrgødningsbekendtgørelsens 28 (bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002) angiver, at den samlede mængde af husdyrgødning på bedriften højest må svare til 2,3 DE pr. ha. pr. år. Der medregnes ikke arealer som ikke må tilføres gødning i henhold til anden lovgivning. Derfor er harmonikravet til 7

29 Aalborg Amts Landboforening Kalstrup Mølle I/S efter udvidelsen til 421 DE på 183 ha (Tabel 2.6). I dette krav medregnes ikke arealer, som ikke må tilføres gødning i henhold til anden lovgivning. Kalstrup Mølle I/S ejer samlet et areal på 190,98 ha, hvortil der kommer 21,97 ha i gylleaftaler. Til sammen bliver det 212,95 ha, hvoraf harmoniarealet er på 185,35 ha (Tabel 2.4). Husdyrgødningsbekendtgørelsens harmonikrav er dermed opfyldt. Ejendomme med husdyrhold skal ifølge 6 i bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav m.v. (bek. nr. 824 af 2. oktober 2002) opfylde krav til andelen af egen jord (Tabel 2.6). Dette arealkrav stilles ud fra det beregnede harmoniareal. For produktioner, der overstiger 250 DE pr. år, skal arealkravet for de første 120 DE være 25% af harmoniarealet, for intervallet fra 121 til 250 DE er arealkravet 60% af det beregnede harmoniareal, og for produktionen over 250 DE er arealkravet 100% af det beregnede harmoniareal. 33% af kravet til egen jord må beregnes ud fra anden ejet ejendom eller 5-års forpagtning. Interval, DE Antal DE Harmonikrav Krav til ejerandel 1-årige løbende aftaler 5-årig tinglyst forpagtn. Minimum egentligt ejet jord ,2 13,0 39,1 4,3 8, ,5 33,9 22,6 11,2 22, ,3 74,3 24,5 49,8 SUM 421,0 183,0 121,3 61,7 40,0 81,3 Tabel 2.6 Krav til andelen af ejet jord ud fra antallet af dyreenheder (DE) og harmonikrav. Ifølge disse regler er arealkravet om egen jord på ejendommen Kalstrup Mølle på mindst 81,3 ha. Det vil sige, at de andre ejede ejendomme (Tabel 2.4) ikke tæller med til opfyldelse af arealkravet. Med 96,27 ha på Kalstrup Mølle, hvor udvidelsen sker, er bekendtgørelsens arealkrav derfor opfyldt. 2.4 Landskabsbeskrivelse Ejendommen Kalstrup Mølle ligger frit i det åbne land mellem Byrsted mod øst og Veggerby mod vest. Landskabet mod øst omkring Byrsted og Bradsted 1,5 km syd for kan betegnes som et åbent, bølgende landskab. Egnen er præget af landbrugsarealer og der er kun spredt bebygget. Frem til 1960'erne var der store hedeområder, men i dag er der kun få mindre heder tilbage. Generelt er der ikke mange naturfredningsmæssige interesser. Det drejer sig overvejende om mindre heder, overdrev og vådområder. Egnen omkring Byrsted og Bradsted udgør en overgang mod det mere storbakkede og kuperede landskab mod vest med Binderup Å som en tydelig grænse. Binderup Å skærer sig markant ned i det kuperede morænelandskab og undergrundens bjergarter. Langs den næsten uregulerede å findes en del varierende naturtyper som enge og overdrev. Langs Binderup Å er der desuden områder med botaniske interesser, herunder blandt andet Hjedskær syd for Kirketerp. De rekreative interesser langs åen knytter sig især til områdets vandløb. 8

30 Aalborg Amts Landboforening Vest for Binderup Å mod Veggerby rejser der sig et storbakket morænelandskab med mange kulturspor. Landskabet er åbent og præget af landbrug. Der er dog en del mindre biotoper af biologisk interesse. Det drejer sig om mindre søer, vandhuller, moser samt overdrev på skrænter. Stuehuset til Kalstrup Mølle ligger helt ned til Binderup Å og der har, som navnet antyder, engang været drevet en mølle her. Umiddelbart på den anden side af vejen mellem Kirketerp og Byrsted ligger produktionsbygningerne lidt oppe ad en bakke. Det ligger Marianne og Torben meget på sinde, at produktionsanlægget ikke skæmmer det omkringliggende landskab. Derfor har de inddraget de æstetiske aspekter i projektet fra første færd. Den eksisterende stald og maskinhuset ligger ved siden af hinanden langs med vejen. I forbindelse med at besætningen samles og udvides laves der løsdriftsstald i maskinhuset. Der bygges desuden et nyt kombineret maskinhus og foderlade. Denne bygning er gjort et fag længere end nødvendigt for at få enderne af denne og den nye stald til at flugte. Dermed skabes et mere ensartet og harmonisk indtryk af bygningskomplekset. Indgangspartiet til staldene laves som en lille tilbygning med glasfacade til kip. Ejendommens gylletanke ligger bag staldbygningerne væk fra vejen. I forbindelse med byggeriet opsættes to 7,70 m høje siloer mellem staldbygningerne. I de tidligste tegninger var det foreslået, at siloerne skulle stå ud mod vejen. I Marianne og Torbens øjne ville de dog blive alt for dominerende der, så valget faldt på at trække dem lidt længere ind på grunden. Den nye stald bliver 11 m høj over tagryggen. Tidligere har ejendommens ensilage ligget på marken langs vejen. I 2002 etableredes en række køresiloer bag staldene væk fra vejen. Ensilagen overdækkes og ligger på støbt bund, hvor der er afløb til gylletank. I forbindelse med denne etablering blev der gravet en del sand ud, som er gemt til en ny, lang køresilo. Den er planlagt etableret langs enderne af de eksisterende. Langs vejen, ind langs bygningernes ender og videre rundt om gylletankene etableres et vildtlæhegn. Hedeselskabet står for læplantningen og sikrer, at bygningerne skærmes så godt som muligt af hensyn til landskabsoplevelsen. 9

31 3. Anlægget i forhold til miljøet og omgivelserne Aalborg Amts Landboforening 3.1 Natur (i) Beskyttede naturtyper på bedriften Bedriftens jord omfatter en række områder, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 (Lov nr. 9 af 3. januar 1992, bek. nr. 85 af 4. februar 2002). Det drejer sig om overdrev, kultur- og naturenge, der er vist i bilag 2 i del 1. På arealer med beskyttet natur kan lodsejeren fortsat lovligt benytte sin jord som hidtil (driftsform før 1992), men intensivering og nye tiltag må ikke finde sted. For eksempel må enge og overdrev, der har været omlagt eller gødsket, forsat omlægges og gødskes i det omfang, det tidligere er sket. Ingen dele af bedriftens udbringningsarealer er beliggende i eller umiddelbar nærhed af internationale beskyttelsesområder. (ii) Beskyttede naturtyper i området i øvrigt Umiddelbart nord for mark 9 (bilag 1) indgår der en lille sø i en kultureng (bilag 2 i del 1). Vest for denne sø findes et område, som er kategoriseret som natureng med knoldkær. Det er en eng, som gennem mangeårig afgræsning har dannet små forhøjninger. Oven på disse forhøjninger kan der findes plantearter, som ellers ikke ville kunne trives i en engbiotop. Desuden findes der flere mindre moser omkring bedriften samt et større sammenhængende moseområde i Hjedskær syd for Kirketerp, se desuden afsnit 2.4. (iii) Påvirkninger ved udvidelsen - Ammoniakfordampning Metode Størrelsen af ammoniakfordampningen fra bedriften og belastningen af punktområder udpeget af Nordjyllands Amt er beregnet ved hjælp af trin 4 i Manual til vurdering af ammoniakeffekter på lokal skala i forbindelse med VVM-vurderinger og kapitel 5 godkendelser af intensive husdyrbrug udviklet af Jesper Bak ved Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Modellen for trin 4 fodres med konkrete oplysninger om bedriften før og efter udvidelsen. Det er oplysninger som staldindretning, afstand fra stalde og gylletanke (punktkilde) til det udpegede punkt, vindhyppighed fra punktkilde til punkt, højde af punktkilde og områdets udseende mellem punktkilde og punkt. Der kan ligeledes regnes på fordampningen fra udbringningsarealer. I modellen er der indbygget en lang række standardoplysninger om bl.a. klima, fordampningsprocent fra staldindretninger og praksis for husdyrgødningsopbevaring. 10

32 Beregninger Aalborg Amts Landboforening Deposition, kg N/ha/år Punktnummer Før udvidelse Efter udvidelse 1. Overdrev 2,09 3,21 2. Natureng 0,29 0,41 3. Natureng 2,87 3,96 4. Overdrev 0,71 1,14 Tabel 3.1 Ændringen i ammoniakdeposition på fire punkter udvalgt af amtet. I vurderingen af depositionsværdierne i Tabel 3.1 skal det påpeges, at førsituationen tager udgangspunkt i de 249 DE på ejendommen Kalstrup Mølle plus 142 DE på Abildgårdsvej 68 i Byrsted. Stigningen i ammoniakdepositionen fra ejendommen Kalstrup Mølle er højere, end hvad der ellers kunne forventes fra en forøgelse af husdyrholdet på kun 30 DE. Det skyldes, at de 142 DE flyttes fra Byrsted med positive følger for byens beboere. Ammoniakfordampningen fra 142 du af de 421 DE er derfor ikke en ny merbelastning, men blot flyttet fra Abildgårdsvej 68. I efter-situationen samles dyreholdet på det samme sted, hvilket giver mulighed for at indføre teknikker, som kan reducere fordampningen i stalden, se afsnit (iv) herefter. (iv) Begrænsning i påvirkning af natur Afgræsning medvirker til at fastholde engarealernes tilstand, så de ikke gror til. Dermed kan der ske en hensigtsmæssig udnyttelse af beskyttede naturtyper. Marianne og Torbens er interesserede i at give plads til naturen i deres drift af markerne. Derfor vil de få fagfolk til at lave en naturplan for Kalstrup Mølle I/S. Ved at nedfælde al gylle samt nedpløje dybstrøelsen umiddelbart efter udbringning reduceres ammoniakfordampningen. Håndteringen af dybstrøelsen inden udspredning ændres desuden. Som beskrevet i afsnit 2(ii) lægges dybstrøelsen ikke længere i en markstak men placeres i stedet i ved ejendommen på fast underlag for i videst muligt omfang at reducere forureningsrisikoen. At samle alle dyrene på ejendommen Kalstrup Mølle giver en forholdsvis større ammoniakdeposition omkring ejendommen end det, der eller kunne forventes af en samlet udvidelse på kun 30 DE. Til gengæld gør samlingen det muligt at etablere nye teknikker, som kan mindske ammoniakfordampningen. Spaltegulvet i den nye stald forsynes med automatiske skrabere, som sørger for løbende at fjerne husdyrgødningen. Ved at holde gulvets overflade tør reduceres ammoniaktabet. Marianne og Torbens vilje til at indrette produktionen så hensynsfuldt som muligt for miljøet kommer her til udtryk ved, at også gulvet i den eksisterende stald forsynes med automatiske skrabere. 11

33 Aalborg Amts Landboforening (v) Fredning På mark 1 findes en gravhøj, som er fredet ifølge naturbeskyttelseslovens 12 og 13 (Lov nr. 9 af 3. januar 1992, bek. nr. 85 af 4. februar 2002). Tilstanden af fortidsmindet må ikke ændres, ligesom der heller ikke må graves, pløjes, gødskes, plantes, hegnes eller lægges skel i en omkreds af to meter. Den nuværende drift følger disse retningslinjer og udvidelsen vil ikke have konsekvenser for gravhøjen. (vi) Naturbeskyttelseslovens 4 Der findes ingen diger på bedriftens arealer. (vii) Naturbeskyttelseslovens 16, 17 og 18 Langs Binderup Å går den 150 m brede åbeskyttelseslinje, der har til formål er at sikre åen samt dens nærmeste omgivelser som værdifulde landskabselementer og som levesteder for plante og dyrelivet. 3.2 Grundvand Amtsrådets målsætninger på grundvandsområdet er: At uforurenet grundvand skal være basis for både drikkevandsforsyningen og kvaliteten i vådområder og vandløb. At den nuværende decentrale vandindvinding og forsyning skal fastholdes i videst mulig omfang. At grundvandstruende forurening fra industrigrunde og lossepladser om muligt skal forhindres, og fremtidig forurening undgås. At den generelle forebyggende indsats for at sikre rent grundvand skal have høj prioritet overalt. Videregående beskyttelse af grundvandsressourcen skal sikres i de vigtige og sårbare grundvandsområder. At vandforekomsternes mængde og kvalitet skal sikres ved at skabe større ansvarlighed over for den samlede ressource. Regionsplanens har sat nogle retningslinier indenfor grundvandsområdet. Som følge heraf er alle arealer udpeget i forhold til grundvand og vandindvinding. Udpegningerne dækker over 3 områdetyper inden for grundvand og vandindvinding: Områder med særlige drikkevandsinteresser Områder med drikkevandsinteresser Områder med begrænsede drikkevandsinteresser Udover de tre udpegninger er der yderligere tre udpegninger som overlapper disse. Disse udpegninger er nitratfølsomme områder, indsatsområder og udlagte indvindingsoplande til almene vandværker. De nitratfølsomme indvindingsområder udpeges, hvor der er kendte nitratproblemer, eller hvor den geologiske beskyttelse i forhold til de betydende grundvandsmagasiner er ringe. I takt med ny viden og nye kortlægningsresultater vil områderne blive revideret. (i) Beliggenhed Arealerne tilhørende Kalstrup Mølle I/S ligger i et område, der har drikkevandsinteresse (se bilag 1 i del 1). 12

34 Aalborg Amts Landboforening (ii) Vandindvinding I og omkring Kirketerp findes et mindre område med vandindvinding, der desuden er klassificeret som nitratfølsomt (se bilag 1 i del 1). 3,65 ha af dette område ligger under mark 17-1 (bilag 1). Vandindvindingen sker til I/S Kirketerp Østre Vandværk (anægsnr ). Derudover er der ikke overlap mellem Kalstrup Mølles arealer og andre områder med vandindvinding eller nitratfølsomme områder. Øst for bedriftens arealer sker der vandindvinding under Bradsted og Byrsted samt øst for byerne. (iii) Udvaskning af kvælstof fra rodzonen Amtsrådet besluttede på mødet den 9. april, 2002, at der i område med drikkevandsinteresser og i områder med begrænset drikkevandsinteresser, ingen begrænsninger fastsættes ud over dem, der i forvejen må følge af lovgivningen. I områder med drikkevandsinteresser kan der være særlige geologiske forhold, der indikerer yderligere overvejelser. Trods forøgelsen i husdyrholdet viser beregningerne en uændret udvaskning på 62 mg nitrat/l fra de ejede arealer. Efter udvidelsen gøres en ekstra indsats for at beskytte det nitratfølsomme indvindingsopland ved Kirketerp. Det sker ved at lægge græs ud i majsafgrøden. Græsudlægget har en evne til at holde på kvælstoffet i jorden, så udvaskningen reduceres. Gylleaftalearealerne ligger desuden også under værdien fra før udvidelsen. Kg N/ha mg nitrat/l Ejet Drikkevandsinteresse Gylleaftale 1) Gylleaftale 2) Ejet Drikkevandsinteresse Nitratfølsomt/ vandindvinding Gylleaftale 1) Gylleaftale 2) Nitratfølsomt/ vandindvinding Før udvidelse Efter udvidelse Tabel 3.2 Oversigt over udvaskningen før og efter udvidelsen. 1) Gylleaftale på Byrstedvej 39 2) Gylleaftale på Bavnehøjvej 9 Vandet fra I/S Kirketerp Østre Vandværk er siden 1990 steget med 5-7 mg nitrat/l, men niveauet er stadig meget lavt. I 1990 var der 13 mg nitrat/l og i mg nitrat/l. I forhold til 1999 er det et fald på 2 mg nitrat/l. I vurderingen af udvaskningsværdierne skal det erindres, at Nordjyllands Amt sætter en maksimal grænse for udvaskningen til nitratfølsomme områder og indvindingsoplande på 50 mg nitrat/l. Der er således langt fra analyseværdierne og op til amtets grænseværdi. I de øvrige udspredningsarealer, de 3,65 ha indvindingsopland fratrukket, er der kun tale om drikkevandsinteresse. (iv) Geologi Størstedelen af bedriftens arealer ligger i et område, der har drikkevandsinteresse. For de 3,65 ha, der ligger i nitratfølsomt vandindvindingsområde, holdes udvaskningen af nitrat under 50 mg/l (Tabel 3.2). Derfor er de geologiske forhold i området er ikke nærmere beskrevet. 13