BYPLAN NYT 4 TEMA DET LANGE LYS. 5. årgang September Leder: Det lange lys - den globale udfordring. side 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BYPLAN NYT 4 TEMA DET LANGE LYS. 5. årgang September 2007. Leder: Det lange lys - den globale udfordring. side 3"

Transkript

1 BYPLAN NYT 4 5. årgang September 2007 TEMA DET LANGE LYS Leder: Det lange lys - den globale udfordring Fremtiden skabes i de asiatiske megabyer Planlægning for et ændret klima Skaf Gehry! - Om Sønderborg Havneselskab Byplanprisen De 3 nominerede Planlægning med et langt perspektiv Debat om byplanuddannelserne NYP på årets Byplanmøde side 3 side 4 side 6 side 8 side 10 side 12 side 15 side 16

2 5. årgang januar September Leder: Det lange lys-den globale udfordring side 3 Fremtiden skabes i de asiatiske megabyer side 4 Planlægning for et ændret klima side 6 Skaf Gehry! side 8 - Om Sønderborg Havneselskab Byplanprisen 2007 side 10 - De 3 nominerede Planlægning med et langt perspektiv side 12 Debat om byplanuddannelserne side 15 NYP på årets Byplanmøde side 16 2 BYPLAN NYT BYPLAN NYT 24 TEMA DET LANGE LYS Redaktion Ellen Højgaard Jensen (ansv.) Ny Weisser Øhlenschlæger Redaktionsadresse Dansk Byplanlaboratorium Nørregade København K Tlf.: Fax: Mail: Annoncer Bestilles senest 18. oktober Layout Bjarke Fogh Oplag 3900 Tryk Handy-Print A/S ISSN Forsidefoto: Foto: Thomas Lekfeldt, Polfoto Nr. 5 i 2007 kommer i december. Signerede artikler står for forfatterens regning, usignerede for den ansvarshavende redaktørs regning Dette nummer er et temanummer, der knytter sig til Dansk Byplanlaboratoriums årlige byplanmøde i oktober, og som udsendes til alle mødets deltagere. BYPLANNYT nr. 4 / 2007 (5. årgang) Udfordrende arkitektur der fungerer Sundquistsgade 15 DK 6400 Sønderborg T Buchwaldsgade 35 DK 5000 Odense C T Klostergade 32G, 3 DK 8000 Århus C T Nørregade 34, 4 DK 1165 København K T Solo, Sønderborg, Creo Arkitekter Invitation Vand i byen Danmark som showcase Mandag den 26. november hos KE i København Seminar om Danmarks internationale potentiale inden for bæredygtig håndtering af byens vandkredsløb. Med særligt fokus på de perspektiver et intensiveret samarbejde mellem byplanlæggere, landskabsarkitekter, og eksperter på det vandtekniske område rummer. Seminaret arrangeres af Skov & Landskab i samarbejde med Dansk Byplanlaboratorium, DANVA og Danish Water Forum. Læs mere på under kurser.

3 BYPLAN NYT LEDER DET LANGE LYS - DEN GLOBALE UDFORDRING I midten af 1800-tallet fik vi damptoget, skinner blev lagt ud og helt nye stationsbyer opstod. I starten af 1900-tallet fik vi elektricitet, og sporvognene ændrede de større byers udstrækning. I midten af 1900-tallet fik vi benzin, og bilerne holdt deres indtog og ændrede igen byernes og landskabets udseende. I starten af 2000-tallet gik det op for os, at brugen af kul, olie og gas resulterer i global opvarmning, og at denne opvarmning ændrer klodens klima dramatisk. I de første år troede vi vel ikke helt på det, men med dette års omfattende rapporter fra FN s klimapanel er der vist ikke mange skeptikere tilbage. Vi ved nu med sikkerhed, at vandstanden i havene vil stige med op mod en halv meter inden århundredets slutning, og at vi vil få flere ekstreme vejrsituationer. Årsagen er simpel: Vi udleder for meget CO2. Danmark er et af de lande, der udleder mest i hele verden og skal vi leve op til de internationale aftaler, skal vi mere end halvere vores nuværende forbrug. Personligt er jeg sikker på, at det vil få voldsomme konsekvenser for vores byplanlægning, og at vi ikke helt har fattet omfanget heraf endnu. Vi har jo ikke meget lyst til at lade os begrænse i vores vækst. Og kunsten må også være, at vi møder udfordringen med at mindske udledningen af CO2 på en smart og naturlig måde gerne så vores livskvalitet bliver endnu bedre. Samtidig med klimaudfordringen står vi overfor andre væsentlige, globale udfordringer de næste år. Vi må forudse, at næsten al industriproduktion vil foregå i det fjerne Østen og Afrika, medens det meste af landbrugsproduktionen vil foregå i Østeuropa og Rusland. Disse udfordringer er temaet for årets Byplanmøde og dette nummer af Byplannyt vi tænder for det lange lys og kigger på Danmark og de danske byer og landskaber om år. Byplanmæssigt er det ikke utænkeligt: - At alle de gamle industrikvarterer udenfor vore byer er væk. I stedet har vi fået mulighed for at etablere nye spændende boligområder og områder til aktivt fritids-brug. Der er blevet udviklet smarte løsninger og green-tech, som nemt indgår i den almindelige husholdning. - At alle de store landbrugsbedrifter er væk. Tvunget væk af nye miljøkrav og udkonkurreret af østeuropæiske bedrifter. I stedet har vi måske fået åbne økologiske landbrug med gårdbutikker, hvor forbrugerne kan følge kødets vej fra jord til bord. - At vi i Københavns- og Århus-området har fået helt nye bydele med menneskevenlige højhuse. Smukke, slanke huse som de kendes allerede i dag blandt andet fra Vancouver i det vestlige Canada. Med let adgang til al offentlig og privat service til fods eller på cykel. - At forbindelserne mellem byerne - og landene - i Europa primært foregår med tog, mange steder med højhastighedstog. At disse toge har udkonkurreret lavpris-flyene, som nu også må betale prisen for at udlede store mængder CO2 direkte til atmosfæren. Der bygges ikke så mange motorveje mere, men til gengæld mange nye cykelstier overalt i landet. - At kæmpestore vindmøller 150 meter eller højere står mange steder rundt i landet, samt ude på havet. At der er blevet etableret bølge-energianlæg, hvor der tidligere stod olie-boreplatforme og Danmark er blevet selvforsynende med vedvarende energi. Er dette en skræk-vision? Eller er det en realistisk vurdering af udviklingen? Vi ved det ikke endnu men vi kommer til at forholde os til det i de kommende års langsigtede planlægning. Torben Nøhr

4 4 BYPLAN NYT Fremtiden skabes i de asiatiske megabyer Den danske planlægningstradition kan vise sig at blive en eksportvare. Men vi skal gribe chancen, mens den er der og sørge for at byde ind med det danske know how i Kina blandt andet på miljøområdet. Af Kristoffer Lindhardt Weiss Shanghai skyline. Skalasammenstød. Foto: Sophie Petersen Fremtiden skabes i de asiatiske megabyer, siger man. De kinesiske megabyer har med deres voldsomme ekspansion som politiske og økonomiske magtfaktorer i Asien for alvor defineret sig som et nyt centrum i den globale økonomi. Tallene taler deres eget tydelige sprog. Hvert år flytter i omegnen af en million mennesker eksempelvis til Shanghai og føjer dermed et betydeligt antal til de 21 millioner indbyggere, der allerede bor i byen i dag. Til sammenligning bor der lige så mange mennesker inden for den inderste ringvej i Shanghai, som der samlet set bor i Danmark. Historiens største folkevandring Skyskrabere skyder op i et tempo, der må gøre enhver dansk borgmester med højhusdrømme grøn i hovedet af misundelse. Hver uge opføres der i Shanghai 14 nye skyskrabere på størrelse med Chrysler bygningen i New York. Det bliver til 800 om året. Billedet er det samme i resten af Kina. Alt sammen er en del af det, der kaldes verdenshistoriens største folkevandring. Frem til 2020 vil op imod 500 millioner kinesere bevæge sig fra landdistrikterne mod de nye millionbyer overalt i Kina. Det, vi er vidne til i de fremkommende asiatiske storbyer, er et helt nyt byfænomen, der flytter grænserne for, hvordan mennesker lever sammen og sprænger skalaen for den vestlige storby, som vi kender den. Verden holder vejret Hvilken betydning får det for os i Danmark? Der står meget på spil, når Kinas byer ekspanderer. Det voldsomme pres på de menneskelige og miljømæssige ressourcer skaber en helt ny type udfordringer, hvis lige verden ikke tidligere har set. 18 af verdens mest forurenede byer ligger i Kina. Deres miljøudfor-

5 BYPLAN NYT dringer er så store, at det uundgåeligt også vil blive vores hovedpine på langt sigt. Det er det globaliseringen lærer os. Heldigvis er der et fantastisk ambitionsniveau i Kina, hvilket også er nødvendigt for at matche de udfordringer, de står overfor. Kinas efterhånden store middelklasse sætter med sit stigende privatforbrug miljøet under ekstra stort pres. Ikke mindst den voksende bilisme er en kæmpe udfordring. I Beijing alene er der 3 millioner biler, og 1000 nye kommer til hver dag. Bilen betyder velstand og mobilitet. Den er selve symbolet på det nye Kina og de ubegrænsede muligheder. Cyklen, derimod, opfattes som noget, der hører fortiden til. Det betyder, at cyklismen ofte nedprioriteres i den kinesiske planlægning. Det er selvfølgelig ærgerligt, når man ser på de gode resultater, der kommer ved at satse på cyklismen i planlægningen. Det gælder både sundhed, trafiksikkerhed og miljø. Odense er et godt eksempel på en dansk by, der har succes med at satse på cyklismen og dermed integrere forskellige transportformer og muliggøre en bæredygtig udvikling. TEMA Det lange lys Megen energi er blevet brugt de sidste par år på at forme og forstå det nye Danmarkskort. Det lokale og de interne linier har naturligt nok været i fokus i forbindelse med kommunesammenlægninger og nye kommunale opgaver. Mange af de forhold, som påvirker landskabet og byernes udvikling i Danmark er imidlertid af vidtrækkende, global karakter. De går på tværs af kommune- og landegrænser og har samtidigt et tidsperspektiv, der rækker langt udover de traditionelle plan- (og valg-) perioder. Ligesom årets Byplanmøde, sætter dette nummer af Byplannyt derfor det lange lys på. Den gode nyhed i den sammenhæng er, at den danske planlægningstradition har noget at byde på i håndteringen af udfordringerne. Velfærdsbyens helhedstænkning, hvor energiforsyning, lavt energiforbrug, høje miljøstandarder, transport mv. er sammentænkt, repræsenterer en model for udvikling, der kan anvendes verden over. Det er et samspil mellem disse forskellige faktorer, der skaber en bæredygtig udvikling. Det samme gælder i den helt store skala. Enhver kinesisk byplanstuderende kender den københavnske femfingerplan for sin stærke vision og sikre greb. Femfingerplanen, der med ét stort greb formår at integrere landskab, by og infrastruktur, står som et stærkt symbol på en helhedstænkning, der i sidste ende muliggør en balanceret udvikling. En ny standard Shanghai er ved at udvikle sig til hele verdens test-laboratorium for miljøteknologi og forskning indenfor bæredygtig byudvikling. Et eksempel er det multinationale ingeniørfirma Arup, der samler al deres miljøviden i Shanghai og nu planlægger at opføre verdens første nulenergiby, Dongtan, nord for Shanghai. Byen skal huse flere hundrede tusinde mennesker. Den viden de kinesiske planlæggere vinder gennem de store demonstrationsprojekter er ekstremt værdifuld på langt sigt. I Danmark har vi det nødvendige miljøteknologiske know-how til at kunne bidrage med at realisere de helt store projekter i Kina. Danske miljøteknologivirksomheder og planlæggere vil kunne høste stor viden til fordel for udviklingen af de danske byer. Det vil dog til stadighed være afgørende, at vi også formår at være i front med udviklingen af de danske byer, så vi også fremover kan virke som inspiration for de kinesiske beslutningstagere. Historiens nytte Bæredygtig udvikling gælder dog ikke kun miljøspørgsmål. Det dækker et bredere felt. En væsentlig del af en bæredygtig udvikling er kulturarven. Kulturrevolutionen slettede effektivt en stor del af den kinesiske kulturarv og dermed også en vigtig del af den kinesiske identitet. På mange måder er den revolution Kina gennemgår i disse år på vej til at gøre det samme. Der er derfor et behov for at genfinde en tabt byidentitet og byhistorie i de kinesiske byer som et holdepunkt i den hastige udvikling. Man behøver blot at tage til Shanghai for ved selvsyn at konstatere, hvorfor bygningskultur er vigtig. Bygningskultur handler ikke om bevaring for bevaringens skyld, men om at fastholde den kvalitet og den historiske viden som bygningerne og kulturlandskaberne bærer med sig. Der er langt fra Danmark til Kina, men alligevel er der et skæbnefællesskab mellem kineserne og os. Det skaber både et stort marked for dansk miljøteknologi, men også en unik mulighed for at eksportere, udvikle og forstå den hjemlige planlægning. Bilen er symbolet på det nye Kina, Foto: Sophie Petersen

6 6 BYPLAN NYT Planlægning for et ændret klima Sommerens voldsomme regnskyl har aktualiseret spørgsmålet om, hvordan vi planlægger for ændrede klimatiske forhold i Danmark. Af Dan B. Hasløv Klimaforandringer er kommet på dagsordenen! Konsekvenserne kan synes både uoverskuelige, langsigtede og uhåndterlige, når de går på tværs af landegrænser, kommunegrænser, faglige og administrative skel. Hvad betyder det for planlægningen? Nogle scenarier beskriver et fremtidigt klima hos os, som i dag findes km. længere mod syd. Det tegner behageligt. Er det en situation, som bør tages op i planlægningen, eller vil den hverdag vi regulerer i planlægningen, kun i beskeden grad blive ændret? Det bør i stigende grad sættes i fokus. Her er blot nogle få eksempler: Sommerhuse, landbrug og byer I de kystnære ferieområder kan der forventes et pres for store, nye udlæg og en intensivering af ældre områder. Det bliver en vanskelig opgave. Mon ikke gamle diskussioner om beskyttelse og bebyggelse atter vil blusse op? Ændringer i nedbørsmængder og temperaturer vil påvirke landbruget. Ændres fauna og flora, kulturplanter, dyrkningsmetoder mv., ændres vort landskab også, både funktionelt og æstetisk. Vil det føre til et mere intensivt landbrug og en revitalisering af i dag uddøende landdistrikter? Vil landsbyer blive genbefolket på grund af mere arbejdskraftintensive produktioner? Vil landskabet totalt ændre karakter, når nye dyrkningskulturer finder vej med grøntsagsdyrkning, vindruer osv.? Også i byerne bliver udviklingen præget af klimaændringerne. Bliver vores boligkultur, som er så afgørende for hele vores bybygningstradition, mere sydlandsk? I den traditionelle nordiske boligkultur er der efterspørgsel efter store boliger og kun ringe fokus på det fælles byliv. Vil vi se en ændring hen imod mindre boliger, fordi vi ønsker at leve livet i byens rum frem for i den private sfære? Vil vi se mere koncentrerede byer frem for fortsat byspredning, fordi efterspørgslen efter byer med liv, hvor man mødes, bliver vigtigere end den ultimative, flotte udsigt? Vil vi opleve et reduceret byudviklingspres på det åbne land fordi en bykoncentration bliver nødvendig, hvis energiforbruget til transport skal reduceres? Mere ekstremt vejr Den seneste sommer fortæller, at klimaforandringerne næppe kommer som gradvise forandringer af vores normalvejr. Der bliver flere ekstreme hændelser. Store regnmængder og oversvømmelser, som man kender fra sydlige himmelstrøg, er nu også kommet til Danmark. I disse måneder er der mange kommuner, som revurderer normer, principper og renoveringsprogrammer for kloakering og afvanding. Men det vil få betydning for andet end kloakplanlægningen. Hvordan tager vi højde for de større nedbørsmængder både i byer og landskab? Vil det føre til, at vi får landskaber med større naturindhold, hvor vådområderne får lov at brede sig? Eller det stik modsatte - en tilbagevenden til tidligere tiders vandløbskultur, hvor vandafledningen har højest prioritet, hvor alt vand sænkes, kanaliseres og udrettes, så vi får en stigende teknisk udformning af både kultur- og naturlandskabet. Kysternes dynamik Langs kysterne kan der også forudses nye udfordringer - ikke kun for arealudnyttelsen, men også for sammenhængen med søterritoriet. Der forudses en vandstandsstigning i de næste 100 år på mindst 35 cm. Hertil kommer yderligere forøgede nedbørsmængder og vandstande knyttet til flere og voldsom-

7 BYPLAN NYT Fotos: 1: Jørgen A. Simonsen, Frederikshavn 2: Greve Kommune 3: 4: Vibeke Meyling 5: Svend Aage Hansen, Årø vingård 6: Dan B. Hasløv 7: Greve Kommune 8: Dan B. Hasløv 6 7 mere storme. Vi vil opleve kyster med et mere dynamisk indhold. På kyster, som fungerer naturligt, vil forandringerne næppe give store problemer, bortset fra at lavtliggende, ubeskyttede kystområder i stigende omfang vil blive udsat for oversvømmelser. Det vil primært give problemer for lavtliggende landbrugsområder, som enten må beskyttes med diger eller tages ud af driften. Fejlplaceret bebyggelse Men i de kystnære by- og sommerhusområder kan problemerne blive betydelige. Huse er rigtig mange steder placeret for lavt og/eller for tæt på kysten, og allerede i dag beskyttes kysterne mange steder af tekniske anlæg - diger, kystværn mv. Det kan blive rigtig ubehageligt for de berørte kystgrundejere. Ejendomme vil forsvinde i havet, eller stærkt forøgede udgifter til fortsat at beskytte kysten vil være nødvendige. En øget teknificering af kysterne med nye og stadig større kystbeskyttelsesanlæg vil komme. Men man kan også vælge at genskabe naturligt fungerende kystlinier. Det kan give nye kvaliteter på kyster, der i dag er berøvet enhver landskabelig og rekreativ kvalitet. Men det forudsætter, at fejlplaceret bebyggelse kan fjernes - noget af en udfordring! Inspiration fra Venedig Umiddelbart bliver udfordringerne store for byerne omkring Limfjorden, ved Vadehavet og mange steder ved de indre danske farvande. Her skal planlægningen til at hente inspiration fra Holland, Venedig, London, Skt. Petersborg mv. - steder, hvor man har store samlede, lavtliggende byområder, hvor en omfattende indsats for at beskytte mod højvande er nødvendig. De bybilleder, vi kender, vil forandres, når store områder skal sikres med diger - foran de nye byområder, hvor udsigten var så vigtig! Planlægningens rolle Uanset hvor svært definerbare klimaforandringer er, er det nødvendigt at øve sig på, hvordan planlægningen tages op. Som erfaringen tegner lige nu, vil vi typisk skulle diskutere ud fra to vidt forskellige reaktionsmønstre: Klimaforandringerne opleves gennem voldsomme enkelthændelser, som sandsynligvis hurtigt bliver glemt og bortprioriteret bag mere hverdagsagtige problemer. Eller forandringerne kommer så langsomt, at man ikke får gjort noget eller henfalder til kortsigtede lappeløsninger. Det er her, planlægningen har sin særlige rolle. At skabe forståelse for hvilke indsatsområder, der skal prioriteres og som bør tages op både i den langsigtede planlægning, infrastruktur, trafik, byggenormer, naturforvaltning mv. på en velovervejet, pragmatisk måde. Men i et samfund, der som udgangspunkt har en tradition for, at naturkræfter altid er noget, man kan bringe under kontrol, bliver det en særlig udfordring, at vi kommer til at opleve en natur, som lejlighedsvis vil blive både voldsom, dynamisk og som sandsynligvis ikke altid kan kontrolleres. Dan B. Hasløv, arkitekt M.A.A. har i mange år beskæftiget sig med planlægning af byer, landskaber og kyster. Artiklen er blevet til i en dialog med klimaforsker Jørgen E. Olsen, Institut for jordbrugsproduktion og miljø, Århus Universitet, professor i miljøplanlægning Peder Agger, RUC og chefingeniør Karsten Mangor, DHI.

8 8 BYPLAN NYT Skaf Gehry! I Sønderborg er kun verdensarkitektur god nok, når den gamle havn skal omdannes. Af Jesper Vind Jensen Landsdel på krykker. Sådan lød overskriften i den lokale presse, da en rapport i 2001 analyserede Sønderjyllands fremtid. Rapporten konstaterede, at befolkningen var ældre og mindre uddannet end resten af landet og de unge flygtede i hobetal. I Sønderborg og omegn satte dommedagsprofetien skub i udviklingen. Et dusin folk fra erhvervsliv, kultur, politik og presse dannede den private tænketank Futura Syd. Et medlem var direktør Jørgen Mads Clausen fra Danfoss, og han formulerede det, der blev gruppens mantra: Hvis vi skal imødegå profetien, skal vi tænke world class. I dag står der verdensklasse på dagsordenen. Det er lykkedes det privat-offentlige partnerskab Sønderborg Havneselskab A/S der blev en udløber af tænketankens arbejde at hyre den kendte canadiske arkitekt Frank Gehry. Han skal tegne et hotel og designe en masterplan for et kvadratmeter udviklingsområde på Sønderborgs gamle havn. Gehry-projektet har tiltrukket private investorer, og det er sønderjydernes drøm, at arkitekten sætter Sønderborg på verdenskortet lige som hans Guggenheim-museum i Bilbao gjorde med den spanske by. På havnen skal der udover hotel bygges kontorer, boliger, studenterhus, cafeer, butikker og promenade. Og det vil ligge over for et andet havnebyggeri, Alsion, hvor der er universitetsafdeling, forskerpark og koncertsal. Spørgsmålet er dog om processen foregår på bekostning af nærdemokratiet? Men herom senere. Hvis vi skal imødegå profetien, skal vi tænke world class Undgå Kalvebod! For historien om det spektakulære projekt begyndte ikke med Gehry og `world class, men med rundkørsler. Da Futura Syd mødtes første gang, påpegede initiativtageren, direktør Asger Gramkow, at Statens Kunstfond skyldte Sønderborg noget. Kunstfonden blev inviteret til Sønderborg for at kigge på rundkørsler, hvor der manglede udsmykning. Kunstfonden mente, at det var ude i hampen at gøre noget kunstnerisk ved rundkørslerne. I stedet fik de øje på havnen, siger Hanne Risgaard, der er journalist og medinitiativtager til Futura Syd. Kunstfonden bad så en række kunstnere og arkitekter lave projektforslag til Sønderborg havn også som inspiration for de mange byer, som skal i gang med at omdanne ældre havnearealer. En central pointe var at undgå en havn som på Kalvebod Brygge i København, hvor der blev bygget et dødt kontorlandskab, fortæller hun. Kunstfondens forslag blev præsenteret i 2004 og skabte grundlaget for mere idéudvikling. Blandt andet arrangerede den kommunale forvaltning og kunstfonden to workshops hvor teknisk udvalg, borgerrepræsentanter og Futura Syd sad med ved bordet. Her blev blandt andet idéen om et stort hotel på havnen født. Risgaard fortæller, at i marts 2005 mødtes tre af tænketankens medlemmer med borgmesteren i Sønderborg: På det tidspunkt foregik det uformelt og lidt anarkistisk. Vi havde mange bolde oppe i luften. En af Futura Syds ildsjæle, direktør Bjarne Rasmussen, foreslog så, at man prøvede at få Frank Gehry til at tegne et hotel. Borgmesteren slog først tanken hen og bragte nogle danske arkitektnavne på bane, men da Bjarne Rasmussen var vedholdende, sagde borgmesteren Skaf Gehry!

9 BYPLAN NYT Sønderborg Havn set fra syd. Foto: Sønderborg Kommune Det lykkedes gennem godt netværk at få kontakt med Gehry, og han var interesseret i at tegne et hotel på betingelse af, at han også skulle lave en masterplan for området. Han lovede, at den ville passe med Kunstfondens input. Hans anden betingelse var, at der ikke gik politik i det. det har ikke har været en åben proces, men den har ikke været udemokratisk, for politikerne har til enhver tid kunne stoppe den Vi lagde en strategi om at tage alle politiske nøglepersoner i ed, men det skulle foregå tys-tys og måtte ikke komme i pressen. Der var total opbakning, og det lykkedes at holde tæt. Ingen havde lyst til at få prædikatet som den der talte over sig, fortæller Hanne Risgaard. I efteråret 2005 blev projektet så præsenteret i pressen, men da var alle egnens nøglepersoner allerede indforstået. Man kan sige, at det ikke har været en åben proces, men den har ikke været udemokratisk, fordi politikerne har til enhver tid kunne stoppe den. Vi har kun været fødselshjælpere, siger Hanne Risgaard. Politik i armslængde Sønderborg Havneselskab består i dag af kommunen, Bitten & Mads Clausens fond (Danfoss) og Realdania, der alle har skudt ca. 10 millioner kroner ind i selskabet. Planchef i Sønderborg Kommune, Vivian Krøll, forklarer, at de private aktører har viden og ressourcer, som kommunen ikke selv har adgang til. Og beslutninger tages i armslængde af det politiske niveau, hvilket giver en stabilitet uafhængigt af politiske skift. Og et aktieselskab arbejder mere effektivt. Det er ikke så tungt, og man undgår blandt andet reglerne om udbud af offentlige arealer. Det gør det hurtigere at få projekter realiseret., siger Vivian Krøll. Men kommunen har afgivet noget af den magt, den har som ejer af det meste af havneområdet, idet arealerne nu sælges til selskabet. Vi lægger lidt af magten fra os, når vi kun har en tredjedel indflydelse. Men byrådet har stadig kontrol via lokalplanerne. Det kan dog være en ulempe, hvis kommunen mister styringen. I den situation kan politikerne lave en lokalplan, der forhindrer uønsket byggeri, men det er ofte en svær beslutning, der kræver hår på brystet, vurderer hun. Byrådet risikerer altså at udvikle sig fra at være det sted, hvor politiske beslutninger tages - til at være det sted, hvor de folkevalgte konfirmerer det, der er udviklet og afstemt i et privat-offentligt partnerskab. Debatten kommer nok, når Gehry præsenterer sin masterplan til januar Vivian Krøll konstaterer, at der ikke har været meget folkelig debat om projektet. Debatten kommer nok, når Gehry præsenterer sin masterplan til januar. Her bliver det spændende at se, hvordan planen passer ind i kommunens helhedsplan. I realiteten har vi jo accepteret hans plan på forhånd, men der har været meget dialog mellem kommunen og Gehrys arkitektfirma, så der er næppe grund til at være mistroisk på forhånd.

10 10 BYPLAN NYT Hvem skal have Byplanprisen 2007? Hvem sidder i Juryen? Lisbet Snoager Sloth og Hans Martin Skou, udpeget af Akademisk Arkitektforening. Torben Nøhr og Jannik Nyrop, udpeget af Dansk Byplanlaboratorium Peer Frank, udpeget af Foreningen af Byplanlæggere Sekretærer: Ellen Højgaard Jensen, direktør i Dansk Byplanlaboratorium Henning Thomsen, direktør i Akademisk Arkitektforening Hvem har fået prisen de sidste 3 år? 2006: Aalborg Kommune 2005: Horsens Kommune 2004: Trekantområdet Byplanprisen uddeles hvert år til en kommune, en region eller en organisation, som har gjort en særlig indsats for at fremme gode og smukke bymiljøer og landskaber. Byplanprisen gives for planlægning, der er udtryk for nytænkning, og som samtidig dyrker og videreudvikler landskabets og byens egenart og identitet. Prisen er indstiftet af Dansk Byplanlaboratorium og Akademisk Arkitektforening. Her er de tre nominerede projekter: Frederiksberg nye bymidte Frederiksberg Kommune Tidligere opfattedes Frederiksberg Rådhusplads, Pile Allé og Gl. Kongevej som Frederiksbergs lidt forkølede bymidte. Omdannelsen af banearealerne omkring Frederiksberg Station har ændret på dette. Frederiksberg Centeret, Handelshøjskolen, metrostationen, gymnasiet, ungdomsboligerne, biografen og fitnesscenteret er stærke centerfunktioner, der sammen med biblioteket, politistationen, domhuset, brandstationen og Falkonercenteret skaber et let tilgængeligt og aktivt lokalt centrum omkring Solbjerg Plads. Stærke byfunktioner og nye sammenhænge Frederiksberg nye bymidte skaber et nyt centrum på Frederiksberg. Det har været savnet, og det omdannede byområde er derfor hurtigt blevet indtaget af alle slags Plads til de bløde trafikanter. SLA / Foto: Jens Lindhe mennesker fra hele København. De nye byrum bliver brugt på en helt nye måde og pladserne er med den gennemgående cykelrute med til at binde byen sammen på en poetisk facon. Solbjerg Plads danner - trods sine givne svagheder, hvad angår tilgængelighed og sammenhæng - rammen om et livligt og pulserende byliv, og der er skabt helt nye oplevelsesrige trafikårer især for de bløde trafikanter. Dommerkomitéen vil gerne fremhæve den grønne forbindelse og de gode opholdsmuligheder. Projektet stod færdigt med indvielsen af ungdomsboligerne og biografen på Solbjerg Plads i foråret 2007.

11 Hvissinge Øst Glostrup Kommune Helhedsplan og arkitektonisk kvalitet Glostrup Kommune har gennemført et stort og gedigent stykke planlægningsarbejde for Hvissinge Øst en helt ny bydel med plads til 350 boliger. Området er kommunens sidste store arealreserve på bar mark. Nærheden til skoven udnyttes i lokalplanen. Foto: Glostrup Kommune I Hvissinge Øst føres de overordnede tanker og mål med hele vejen. Det skyldes blandt andet, at planlægningen af området er foregået i en tværgående projektgruppe, som har fulgt projektet fra start til slut. BYPLAN NYT Lokalplan og grundsalgsplaner fremstår tilgængelige og veldokumenterede. Lokalplanen, der har udgangspunkt i en arkitektkonkurrence, sikrer, at der er god adgang til de grønne områder. Nærheden til Vestskoven bliver en del af områdets identitet. Alle bebyggelser placeres med en klar relation til et centralt landskabsstrøg og der skabes forbindelse til skoven. En del af områdets boliger placeres i en egentlig skovbeplantning. Processen blev tilrettelagt så projekternes arkitektoniske kvalitet fik en højere prioritet end økonomien. Bygherrer, der ønskede at afgive tilbud på storparceller i Hvissinge Øst skulle f.eks. fremsende et projektforslag til udbygning af den ønskede storparcel til vurdering i Glostrup Kommune. Først 2 måneder senere skulle pristilbuddet fremsendes. Området er under udbygning, hvorfor det følges med interesse om kommunens intentioner og ønsker indfries. Papirfabrikken Silkeborg kommune med Henton ejendomme og Årstiderne Arkitekter I den overordnede strukturplan er der fokus på høj arkitektonisk kvalitet samt realiserbare planløsninger. Det afgørende og nyskabende i planlægningsprocessen er den effektive partnerskabsorganisering. Tidlig inddragelse af investorer, lejere og brugere har medført, at de faglige mål for bykvalitet har kunnet fastholdes i realiseringen af projekterne, fordi der er skabt en fælles forståelse hos alle parter. Omdannelse og partnerskab Mange danske byer arbejder i disse år med omdannelsen af udtjente og forladte industriområder. Udviklingsorganisationen for Silkeborg Papirfabrik har formået at gennemføre en målrettet og kvalificeret planlægning for Papirområdets omdannelse. Kommunen Gamle bygninger med nyt liv. Foto: Silkeborg Kommune har sammen med Henton ejendomme, Årstiderne Arkitekter A/S og Århus Amt på bedste vis forstået at udnytte mulighederne i de gamle industriarealer. Der er en god blanding af virksomheder, kulturelle institutioner og boliger. Dommerkomiteen vil gerne fremhæve den gode organisering og den hurtige proces, som har ført til et unikt resultat. Dog må det konstateres, at sammenhængen til den eksisterende by stadig har væsentlige mangler, primært på grund af endnu uformidlede overgange og store trafikanlæg. Papirfabrikken har været så stor en succes, at der i dette efterår arbejdes med udvidelsesplaner. Disse planer har dog ikke været dommerkomitéen bekendt på nomineringstidspunktet.

12 12 BYPLAN NYT Planlægning med et langt perspektiv Hvordan ser der ud i kommunen i 2040? Hvad laver vi, hvor bor vi og hvordan bevæger vi os? De fleste er enige om, at det er nødvendigt, men også vanskeligt at planlægge langsigtet. Øget fokus på hurtige resultater og brugerdrevet planlægning har ikke gjort det lettere. Af Thorkild Ærø Bæredygtig vækst den centrale driver Byplannyt har talt med politikere og embedsmænd i Hillerød og Århus kommuner om, hvordan man dér håndterer det lange perspektiv i planlægningen. Hvad tager man fat på? Hvem inddrages? Og hvem tager ansvar? Hillerød Kommune har i flere omgange arbejdet med at formulere langsigtede politiske visioner for byens vækst - senest i Vision Århus Kommune har det lange perspektiv på i den kommuneplanstrategi, der netop er sendt i høring. Begge kommuner er i vækst og deler ønsket om at sikre væksten - i en bæredygtig version vel at mærke. Sognerådsmodellen er afløst af professionelle oplæg, hvor byrådet forholder sig til hovedprincipper og det lange perspektiv I Århus er byudviklingen og det åbne land de vigtigste temaer i den diskussion, som handler om bæredygtighed - miljømæssigt, socialt og økonomisk. Sund, grøn og ansvarsfuld er overskriften i Hillerød Kommunes Vision 2020, for også her ønsker man bæredygtige løsninger, en veludviklet infrastruktur og trygge boligområder på lang sigt. Det langsigtede - i et nutidigt perspektiv At se tingene i et 30-årigt perspektiv er svært for de fleste, og det gælder både borgere og politikere. Alle har en tendens til at orientere sig efter de konkrete forhold og interesser, med fare for at politikerne jagter hurtige succeser, og borgerne kun interesserer sig for det, der lige berører dem. Men det kan sagtens lade sig gøre at gennemføre en proces om det lange perspektiv. Det er værdifuldt, og det er blevet lettere, lyder det samstemmende fra de to kommuner. Borgmester Nick Hækkerup (A) i Hillerød mener, at det skyldes øget professionalisme: Politikerne og i særlig grad embedsværket er blevet bedre til at arbejde med det lange perspektiv. Vi arbejder med nye metoder i planlægningen, og det er frugtbart. Dét er også en del af visionen for Hillerød - at vi er åbne for indtryk fra omverdenen og nye faggrupper. Sognerådsmodellen er afløst af professionelle oplæg, hvor byrådet forholder sig til hovedprincipper og det lange perspektiv. Professionalismen viser sig også i form af bedre prognoser for situationen om 20 år. Det gælder befolkningen og trafikken, men også noget så banalt som kommunens byudstyr, forklarer Nick Hækkerup. I Århus har det faglige grundlag også været vigtigt for borgerdeltagelsen, forklarer Carl Nielsen, teknisk direktør i Århus Kommune: Vi har fx oplevet en stor interesse for at beskytte grundvandet, for borgerne vil have godt vand. Vi baserer diskussionen på et godt fagligt grundlag; på analyser frem for følelser og det er bestemt væsentligt. At mange tænker på det nære er i imidlertid ingen hindring for arbejdet med det lange perspektiv. Tværtimod forklarer Carl Nielsen: Det ideelle er at se de langsigtede forhold og udfordringer i dagens lys. Det gør ikke noget, at folk tænker på dem selv, når vi fx taler om at sikre grundvandet for vores efterkommere. Det giver faktisk liv i diskussionerne og gør temaerne nærværende. Et nutidigt perspektiv er helt ok, når blot vi sikrer, at man samtidig forholder sig mere principielt til fx udviklingen i det åbne land og til de langsigtede løsninger af de trafikale udfordringer. Det lange perspektiv stiller krav til planlæggerne Kommunerne er enige om, at planlæggernes professionalisme er afgørende for de langsigtede planer og løsninger. Udfordringerne er kendte, men man har ikke løsningerne. De skal udvikles over de næste 15 år. Det gør ikke noget, at folk tænker på dem selv, når vi fx taler om at sikre grundvandet for vores efterkommere Hvor klima- og miljøspørgsmålet tidligere var omgivet af tro, har de seneste måneders vejrsituation fremmet sagen. Kommunerne står med de praktiske problemer, de har viljen men mangler viden, forklarer rådmand i Århus, Peter Thyssen (B): Vi skal gøre byplanlægningen, varmeforsyningen og affaldshåndteringen spændende, så vi får bedre medarbejdere og løsninger på området. For at kunne planlægge med det lange sigte, skal vi trække på byens vidensressourcer og udvikle forvaltningen. I Hillerød påpeger man også behovet for professionel parathed over for de langsigtede udfordringer. En bred sammensætning af kompetencer er afgørende, siger Ole Stilling, teknisk direktør i Hillerød Kommune: Hvis man vil lykkes med det lange perspektiv, handler det i høj grad om at udvikle planlæggerens rolle og kompetencer. Byplanlæggere er heldigvis ikke, hvad de har været. Over en

13 BYPLAN NYT Århus nye vartegn, Light*House, bliver Danmarks højeste hus. Illustration: 3XN, UNStudio og Gehl Architects periode på 10 år har vores byplanlæggere udviklet sig til at være projektledere for de store projekter: At tiltrække virksomheder og at udvikle områderne. Og det er lykkedes! Vores byplansektion sidder også med køb og salg af fast ejendom. Byplanlæggere er heldigvis ikke, hvad de har været Når politikerne tager ansvar for det langsigtede Dilemmaet mellem de hurtige, synlige resultater og de langsigtede prioriteringer truer imidlertid den langsigtede plan. Når cykelstien først kommer om 10 år, har det en offerside, og den finder pressen, forklarer Peter Thyssen: Faren ved de langsigtede prioriteringer er, at borgerne bliver trætte af politikerne. Risikoen er, at man bliver den store stygge ulv, når nogen ikke får deres behov opfyldt straks, for så er rådmanden eneansvarlig. Dialog synlighed I Århus er indholdet i planstrategien i en tidlig fase blevet til i en dialog med en række nøgleaktører. Peter Thyssen forklarer: Først var 31 fællesråd, foreninger og en række organisationer med på en uformel snak. En række knaster blev ryddet af vejen, fordi deltagerne var frigjort fra de sædvanlige interesser og uforpligtende kunne deltage i en brainstorm. Deres lokalkendskab gav gode ideer. Siden hen er oplægget drøftet og behandlet i Byrådet, ligesom pressen er blevet grundigt orienteret. Og nu går planstrategien i høring på sædvanlig vis. Åbenhed om beslutninger og synlige processer har høj prioritet i Hillerød, hvor pressen betragtes som en vigtig formidler af kommunale tiltag og planer. Det er en forudsætning for at få folk til at deltage, konstaterer Nick Hækkerup. Det er nemlig afgørende, at borgerne kan genkende de ting de har været med til at diskutere i visionsplanerne og ved, at kommunen går i gang. I Hillerød blev folk fra virksomhederne, organisationerne, foreningerne, handelen og kulturen samt kendte personligheder inviteret til at deltage i visionsarbejdet. Folk var nysgerrige og kom fordi de fik lov til at diskutere byens puls med Anders Blichfeldt, forsangeren i Big Fat Snake, og teatergruppen Mastodonterne, og at drøfte erhvervsudvikling med direktøren for den lokale medicinalfabrik, fremhæver Nick Hækkerup. Fremtidens globale virksomheder Den globale økonomis betydning for enkeltvirksomheder fylder ikke så meget i Århus. Det handler mere om transport og vidensproduktion. Man er ikke så sårbar over for enkeltvirksomheder, konstaterer Carl Nielsen: Men, når tyngden ligger på forskning og uddannelse, er man nødt til at have det lange perspektiv på. Her skal der gødes i god tid for at holde på talenterne. Det de arbejder med, er måske først interessant om år. Byen skal bevæge sig i den retning, de synes er interessant, så de også på lang sigt ønsker at bo i Århus.

14 14 BYPLAN NYT I helhedsplanen for Slotssøkarréen arbejdes med at forskønne og aktivere Hillerød bymidte. Illustration: Hillerød Kommune Faren ved de langsigtede prioriteringer er, at borgerne bliver trætte af politikerne arbejdere: Forventninger til bolig, forventninger til skole, forventninger til kulturlivet, forventninger til indretningen af vores byrum. Derfor forsøger vi at holde dialogen og prøver hele tiden at drøfte muligheder og perspektiver -at være brobygger og skabe netværk for virksomhederne. Kun på den måde kan vi få indflydelse på beslutningen I Hillerød er der derimod et stort fokus på de globale virksomheder og deres medarbejderes behov. Det handler også om, hvordan de skal bo. Ole Stilling forklarer: Det er jo ikke nok at sikre, at de kan komme af med spildevandet. Man skal forstå det liv, der udspiller sig omkring virksomhedens medom, hvorvidt en bestemt medicin skal produceres i San Diego, Kina eller Hillerød. Et langt perspektiv giver en sikker navigation Når de langsigtede planer formuleres, er der i sagens natur langt til realiseringen, og derfor skal der være tale om robuste principper. Carl Nielsen forklarer: Idéen skal stå krystalklar. Når den langsigtede principplan, som fx fingerplanen er robust, er det fordi den intuitivt er rigtig. Alle kan se, at de grønne kiler må bevares som byens lunger. Hvis vi kun vil have 500 meter til skoven i Århus, nytter det ikke med flere lag på byen, og det kan befolkningen godt forstå. Når planlæggeren har leveret de gode begrundelser for den langsigtede strategi, kan man lettere svare på, om et projektforslag matcher den langsigtede plan. Erfaringerne fra både Århus og Hillerød viser, at arbejdet med det lange perspektiv medfører en langt mere sikker navigation i de konkrete sager. En begejstret Peter Thyssen konstaterer: Det stærke er, at man får en klar strategi. Med den følger en vis enighed om, hvad det er vigtigt at holde øje med. Det giver et rigtig godt beredskab, når de konkrete forslag kommer. Når planlæggeren har leveret de gode begrundelser, kan man lettere svare på, om et projektforslag matcher den langsigtede plan Velargumenteret planlægning baseret på dialog med interessenterne og dermed robuste planer, kan altså både fungere på det korte og det lange sigt. Men det kræver en høj grad af professionalisme hos planlæggerne og at politikerne tør tage ansvar for det lange perspektiv og stå ved det. God arbejdslyst!

15 BYPLAN NYT Debat Byplanuddannelser Når Byplannyt i sidste nummer gennemgår planlæggeruddannelserne i Danmark er det velvidende om, at udbudet er mangfoldigt. Tema-udgivelsen får synliggjort de traditionelle, veldefinerede og etablerede byplanfagligheder. Desværre reflekteres der ikke over de fagligheder, der er indbygget og udgør kernen i planlæggeruddannelserne. Som nylig dimittend har jeg selv observeret en virkelighed, der ikke stemmer helt overens med det billede, som tegnes af kommuner, der skriger på kvalificerede ansøgere. Spørgsmålet er hvilke kvalifikationer, der efterspørges, og om uddannelserne giver mulighed for, at de studerende tilegner sig disse kvalifikationer? Tværfaglighed fremhæves i de fleste artikler som en central og nødvendig kompetence hos planlæggeren. Lederen accentuerer indledningsvist tværfagligheden og beskriver den, som når der opstår en syntese af fagligheder, der giver synergi. Det er vanskeligt at tyde, om det er bestemte fagligheder, der søges til at indgå i denne syntese. Ved videre læsning i temaudgivelsens artikler efterspørges kompetencer som at: Forstå byen som dynamisk enhed, gennemføre planlægningsprocesser og tilgodese videnssamfundets behov, administrere, operere kreativt, lave problemformuleringer og have indsigt i jura og økonomi samt varetage erhvervslivets behov. Jobannoncer burde give et realistisk indtryk af planlæggerefterspørgslen, og hvilke kvalifikationer og kompetencer kommunerne søger. Beskrivelserne i annoncerne ligner efter min opfattelse ofte til forveksling hinanden og efterspørger tværfaglighed, strategisk tankegang, gode samarbejdsevner osv. Som den største aftager af planlæggere er det interessant at se, hvad kommunerne ønsker. Det er svært at svare entydigt på, og både kommunerne og de andre interviewpersoner i Byplannyt beskriver kun på et overordnet niveau de kompetencer en planlægger skal have. De forskellige planlæggerroller, der præsenteres i en af artiklerne giver måske en del af svaret på, hvorfor det er svært at beskrive planlæggerkompetencer. Der findes mange forskellige planlæggerroller, men mere væsentligt er det, at planlæggere arbejder med mange forskellige fagområder. Udsagnet om, at planlæggere skal være tværfaglige, kan tolkes som udtryk for, at de skal være generalister snarere end specialister. Det er ærgerligt, at denne diskussion ikke er mere synlig i Byplannyts temanummer. Ifølge Niels Østergård kunne Byplanlaboratoriet og Plan09 sætte gang i en undersøgelse af behovet for at systematisere og koordinere uddannelsestilbudene. Initiativet synes fornuftigt og tiltrængt. Desværre har forskellige administrative systemer og stridigheder institutionerne imellem ofte begrænset de studerendes muligheder. Resultatet af en sådan undersøgelse kunne være en udbygget model af LFB, der i forvejen har en lang tradition, og en koordinerende funktion i forhold til flere uddannelses institutioner.tilbage står spørgsmålet stadig om uddannelserne giver de rette kompetencer? Under de beskrevne forudsætninger er det som vist ikke let at svare på. En del af problemet består i at opdele diskussionen, så der skelnes mellem metode og faglighed. Det hænger afgjort tæt sammen, men nuancen kan forklare selve planlæggerkompetencen bedre. Planlæggeruddannelserne i Danmark har hver i sær deres egne traditioner og videnskabsteoretiske ståsteder. En undersøgelse af behovet for nye uddannelsestilbud bør tage udgangspunkt i dette. Som nyuddannet kan det være svært at overskue jobannoncer, fordi der på den ene side kræves mange kompetencer, og på den anden side kan fagligheden være svær at få øje på. En fælles planlæggeruddannelse i en eller anden form ville kunne afklare spørgsmålet om faglighed og hjælpe både nye kandidater og arbejdsgivere. Janus Day Larsen, Civilingeniør, Rambøll Svar til Janus Day Larsen Tak for dit indlæg. Når jeg kalder min leder: Ingen tværfaglighed uden faglighed, så er det netop for at understrege, at vi ikke alle kan eller skal være generalister. Tværfagligheden kan ikke rummes i en enkelt person. Derfor er det godt, at kommunerne har fået større faglige miljøer. Jeg tror ikke på en fælles planlæggeruddannelse, men måske på en fælles overbygning. Fagligheden bør være i orden ved løsning af fremtidens planopgaver. Men faglighed er - efter min mening - ikke de spidskompetencer, som man opbygger i slutningen af et studieforløb. De kan være døråbnere til bestemte miljøer, men det, som skaber synergien, er de basale færdigheder, som man helt har glemt - fordi man tror, at alle er i besiddelse af dem. Nu er jeg geograf og glemmer af og til, at det ikke er alle, der kan fremstille eller tolke et tematisk kort. Du er ingeniør og vil blive overrasket over, hvor dårlige folk er til at tænke i konkrete, realiserbare løsninger og arkitekterne chokeres ofte over, at deres samarbejdspartnere ikke kan forstå en rejst plan. Du spørger, hvilke fagligheder, der skal være repræsenteret for at opnå synergieffekten i et tværfaglige team, men det kan jeg ikke svare på, for det kommer helt an på opgavens karakter. Der er stor forskel på at lave en regional udviklingsplan og tegne en lokalplan for et nyt boligområde. Det kræver forskellige kompetenceteams. Og derfor har du ret i, at vores temanummer ikke er særlig specifikt. Man kunne sagtens specificere plankompetencerne meget mere på de forskellige opgavetyper. Kommunerne skriger efter nyansatte, der f.eks. kan lave en lokalplan - og det er der faktisk ikke ret mange, der lærer på deres uddannelse. Det er et håndværk, man kan tilegne sig. Derfor har du helt ret i, at det kunne være interessant at kortlægge udbud og efterspørgsel mere grundigt for at se, om der er behov for værktøjskurser, tillægsuddannelser eller helt nye satsninger. KVL lavede en sådan undersøgelse i 2004/05. På den baggrund oprettede de en ny byplanlæggeruddannelse med vægt på miljø og byrum. Men det er jo ikke sikkert, at det altid er helt nye uddannelser, der skal til. Byplanlaboratoriet vil gerne indgå i et samarbejde med f.eks. plan09 for at undersøge behovet. Ellen Højgaard Jensen, Direktør, Dansk Byplanlaboratorium

16 16 BYPLAN NYT NYP stiller skarpt på Den mangfoldige by og Den østjyske millionby Igen i år arrangerer Netværk for Yngre Planlæggere (NYP) to delmøder på årets byplanmøde. NYP stiller skarpt på emnerne mangfoldighed og den østjyske millionby - emner, der allerede nu debatteres ivrigt af politikere og planlæggere. Hvordan udfordrer NYP emnerne og hvilke spørgsmål rejser de? Af Torsten Bo Jørgensen, Sara Mühlenberg Sjøholm og Ann-Gerd Rasmussen Den mangfoldige by hvorfor og hvordan? Ordet mangfoldighed fremgår af mange kommuners strategi- og kommuneplaner som noget, der er meget væsentligt at indtænke i byudviklingen. Men hvad menes der med ordet er det efterhånden så inkorporeret i vores forståelse, at vi alle ved, hvad vi snakker om, eller er det ved at være så slidt, at det har mistet sin betydning? I den mangfoldige by er der plads til det anderledes, det skæve og det larmende. Foto: Ny W. Øhlenschlæger Mangfoldighed forstået som plads til alle i fremtidens byer dvs. plads til de unge, de ældre, de etniske, de handicappede, de kreative, stofmisbrugeren, alkoholikeren på bænken mv., er helt nødvendigt at tage alvorligt og indtænke i fremtidens byer, hvis de fortsat skal være inspirerende og interessante at leve og færdes i. I vores byplanlægning er der derfor et behov for, at vi reflekterer over de forskellige behov, der afspejler sig i de forskellige livsformer og livsfaser vi har, og derved ikke planlægger vores byer ud fra et stereotypt behovsbillede af en gennemsnitsborger. Vi må gøre plads til det anderledes, det skæve, det spontane, det larmende og det ikke planlagte. Der er et behov for at udfordre planlægningen og gøre det muligt i byens rum at møde mennesker, der ikke ligner en selv og derigennem få en forståelse og accept af det anderledes. Hvis vi aldrig møder nogen, der bare adskiller sig en smule fra os selv, hvordan skal vi så kunne lære og udvikle os? Undersøgelser viser desuden, at mangfoldighed er en afgørende forudsætning for at tiltrække samt fremme kreative erhverv og dermed udvikling og vækst. Udover interes- Den østjyske millionby vokser op omkring motorvejen. Foto: Annette Thierry sante, tolerante og spændende byer kan mangfoldighed derfor bidrage til at fremme økonomisk velstand i vores byer. Hvis vi alle er så enige om, at mangfoldighed er godt, hvordan kommer vi så videre med at planlægge den mangfoldige by? Den østjyske millionby provinsfantasi eller Danmarks nye metropol? Motorvejene udbygges kraftigt i Jylland og den jyske østkyst er ét stort vækstområde. Landsplanredegørelsen 2006 sætter det østjyske bybånd og konturerne af en ny millionby på dagsordenen. I forlængelse af en sådan tankegang følger en lang række af spørgsmål: Har man trukket regiongrænserne det mest hensigtsmæssige sted, når der skal skabes politisk og planlægningsmæssig ramme for millionbyen? Hvad ønsker vi os af motorvejsbyen, og hvilke krav bør vi derfor stille til byvæksten? Hvad er perspektiverne, hvis det nuværende mønster for byvækst langs motorvejene fortsætter? Hvilke konsekvenser kan det få for de jyske randområder? Hvordan opleves byen og landskabet, når man bevæger sig udenfor bilen og væk fra vejen? Ser fremtidens bosætningsmønstre ud som de gør i dag, hvor den hurtige adgang til infrastruktur er afgørende?

17 BYPLAN NYT Kan den østjyske millionby bære ændringer af transportformer, når de fossile brændstoffer som ressource bliver knappe? Historisk set er motorvejene tænkt som rejseveje, der forbinder forskellige byer på den mest effektive måde. Står denne opfattelse mål med den faktiske udvikling, vi ser langs motorvejene i dag? Hvordan kan motorvejens tiltrækningskraft som vækstområde blive en mulighed frem for et konfliktområde mellem lokale og nationale planlægningsinteresser? Hvordan anlægges en synsvinkel på byrum og vækstmuligheder langs motorvejen, som giver fremtidens by kvalitet? Hvilke byrum hersker allerede langs motorvejen og hvordan sikrer vi, at fremtidens byrum langs motorvejen får karakter? Kan man udvikle selvstændige enklaver langs motorvejen, der har selvstændig identitet og variation? Motorvejsbyen udfordrer vores opfattelse af byen som en afgrænset størrelse. Hvor går byens grænse og hvordan ser den egentlig ud? Hvordan planlægges en by langs motorvejen med landskabelige kvaliteter? Er opfattelsen af byen som et afgrænset område, infrastruktur/motorvej som forbindelse og landskabet uden bebyggelse tidssvarende? Har planlæggere begreber til at arbejde med og forstå det funktionelle landskab og den flydende by? Hvad vil vi med den by, der vokser frem mellem den klassiske og letopfattelige by og det åbne landskab? Vi søger: Landsplanredegørelsen lægger op til at fastholde og cementere denne grænse er det den rigtige vej at gå? Artiklen er blevet til i en dialog med arkitekt, ph.d., Claus Peder Pedersen, Kunstakademiets arkitektskole, arkitekt Karsten Thorlund, Kristine Jensens Tegnestue og Anne-Marie Sanvig Knudsen, kulturgeograf og MSc Urban. NYP er et fagligt inspirations- og debatnetværk for yngre planlæggere og andre, som beskæftiger sig med byernes udvikling. Netværkets formål er at sikre erfaringsudveksling, kompetenceudvikling og dialog på tværs af fagligheder og jobsituationer. 106 enkeltpersoner, 16 virksomheder og 21 kommuner er i dag medlem af NYP. Læs mere på

18 18 BYPLAN NYT POLITIK FOR FREMTIDENS ARKITEKTUR Det skaber synlige resultater, når kommunen investerer i god arkitektur. Smukke kulturhuse, skoler og idrætsanlæg kan virke som en katalysator for udviklingen i en by eller en bydel. Men der kan opnås flere resultater, når offentlige myndigheder, virksomheder og private bygherrer alle arbejder i retning af højere arkitektonisk kvalitet i byggeriet. Et styrket samarbejde kan fx tage udgangspunkt i en kommunal arkitekturpolitik. Regeringens arkitekturpolitik fra maj 2007 lægger stor vægt på det offentliges medansvar for at fremme den arkitektoniske kvalitet. Kommunale arkitekturpolitikker nævnes som et af midlerne. En række danske kommuner har allerede formuleret en arkitekturpolitik, og flere er nu på vej i forlængelse af regeringens udspil. Men arkitekturpolitik er et vanskeligt felt, for hvordan defineres god arkitektur, hvem skal inddrages og hvordan omsættes abstrakte visioner for fremtidens arkitektur, når spaden sættes i jorden? Plan09 har taget pulsen på kommunernes aktuelle arbejde med arkitekturpolitik. Arkitekturpolitik som vækstdriver I Århus Kommune er Byrådet og stadsarkitekten i gang med at støbe kuglerne til en kommunal arkitekturpolitik, som skal sigte mod to hovedmål: Arkitekturpolitikken bør sigte mod at skabe øget livskvalitet gennem god arkitektur og smukke byrum. Men der er også penge i god arkitektur det er ganske enkelt en vigtig eksportvare i vidensamfundet. Siger Gøsta Knudsen, stadsarkitekt i Århus Kommune og fortsætter: Arkitekturpolitikken kan også skabe vækst ved at styrke arkitektfirmaernes konkurrenceevne. Hos os kan det blandt andet ske ved, at vi stiller høje, arkitektoniske krav til demonstrationsprojekter i byen og ved at igangsætte flere arkitektkonkurrencer. Dermed får vi ikke blot arkitektur af høj kvalitet i byen byens erhvervsliv kan også tjene penge på arkitekturpolitik. Men hvad er arkitektur af høj kvalitet? Det kan ifølge Gøsta Knudsen ikke defineres i stramme materialekrav i en arkitekturpolitik. Den skal i stedet sikre en løbende, offentlig debat om arkitektonisk kvalitet. Det er især vigtigt at omsætte arkitektfagets egne, faglige diskussioner til en bredere, offentlig debat. Det kan fx ske ved etablering af et informationscenter på havnen og ved guidede busture for borgerne rundt til de store byudviklingsprojekter i Århus. Arkitekturpolitik er dog mere end proces og debat. Gøsta Knudsen peger på, at arkitekturpolitikken blandt andet bør fokusere på at sikre de store, landskabelige kvaliteter, skabe smukkere infrastruktur og øge kvaliteten i de store projekter. Den frie fugl I Århus har kommunen ændret den interne organisering af arbejdet med arkitekturpolitikken, i erkendelse af at det er en meget tværsektoriel disciplin. Gøsta Knudsen forklarer: Vi har nytænkt stadsarkitektens rolle. I stedet for at have ansvaret for en stor plan- og byggesagsafdeling er jeg en fri fugl uden medarbejdere. Min opgave er ikke at skabe kvalitet ved at styre byggesagsbehandlingen, men at gå ind i styregrupperne i nogle af de store byudviklingsprojekter og rådgive om, hvordan der kan arbejdes med at styrke den arkitektoniske kvalitet. At jeg har den frihed giver netop tiden til at gå meget på tværs, og dermed også gå ind i fx vejprojekter eller projekter på kulturområdet. Det giver et andet fokus end i den traditionelle stadsarkitektrolle. Det kræver til gengæld et utrolig godt samarbejde med de øvrige afdelinger og forvaltninger, som skal omsætte planerne til virkelighed.

19 BYPLAN NYT Nyt fra Fokus på arkitekturpolitik i kommunerne En rundspørge i det elektroniske netværk om planlægning, som omfattede 73 af de 98 kommuner, viste at 12 har en arkitekturpolitik og 7 er i gang med at formulere en. Yderligere 24 kommuner overvejer at udarbejde en arkitekturpolitik i 2007 eller Politik for bevaring og kulturmiljøer I Mariagerfjord Kommune oplever arkitekt Simone Christensen i planafdelingen, at der både er behov for en overordnet politik og for konkrete værktøjer i arbejdet med arkitektur i planlægning og byggesagsbehandling. Den nye kommune har en meget kompleks geografi og store bevaringsværdier. Der er stor, politisk interesse for at få formuleret en fælles politik, ikke mindst for vores kulturmiljøer og de mange bevaringsværdige bygninger. Det er et meget vanskeligt emne at tage hul på. Vi tager bl.a. udgangspunkt i indsatsområderne i regeringens arkitekturpolitik. Vi har ikke tilrettelagt en stor, åben proces, men fokuserer på at formulere et administrativt oplæg, som politikerne i det nye byråd kan tage udgangspunkt i. For os har det i første omgang drejet sig om at formulere en politik, som afstemmer forventningerne mellem politikerne og administrationen.. Kommunens planlæggere og byggesagsbehandlere efterlyser konkret inspiration til værktøjer i dagligdagen. Simone Christensen fortsætter: Den konkrete, daglige dialog med den enkelte bygherre er mindst lige så vigtig som en overordnet politik. Vi arbejder derfor med at tilpasse et koncept fra Aalborg Kommune, som består af en række stilblade, der hvert beskriver en arkitektonisk stilart i enfamiliehuset. Stilbladene giver gode råd til, hvordan man kan bygge om uden at skade den arkitektoniske helhed. Der er ingen grund til, at vi opfinder den dybe tallerken på ny, så længe vi tilpasser eksemplerne fra andre kommuner til vores geografi og byggestil. Målgruppen: Borger eller bygherre? En rundspørge i det elektroniske netværk om planlægning, som er etableret af Plan09 og Dansk Byplanlaboratorium viser, at der arbejdes meget forskelligt med arkitekturpolitik i kommunerne. Der er bred enighed om, at det politiske ejerskab er afgørende i arbejdet med arkitekturpolitik. Der er derimod vidt forskellige holdninger til, hvem der er den vigtigste målgruppe. Næsten halvdelen af kommunerne mener, at borgerne og den brede debat om arkitektur er vigtigst. En lige så stor gruppe mener, at bygherrer, developere mv. er den vigtigste målgruppe, og de lægger dermed mere vægt på den professionelle debat om arkitekturpolitikken. Proces og inddragelsesmetoder er således helt afhængige af valg af primær målgruppe. Inspiration til den svære diskussion om god arkitektur Som opfølgning på regeringens arkitekturpolitik har Dansk Arkitektur Center i samarbejde med Plan09, KL, Akademisk Arkitektforening og Bygningskultur Danmark igangsat et projekt om arkitekturpolitik i kommunerne. I projektet arbejdes der med at udvikle redskaber og inspiration til kommunernes arbejde med arkitekturpolitik, som bl.a. skal tage højde for de lokale forskelle i plankulturen. Læs mere på Her finder du bl.a. eksempler på kommunale arkitekturpolitikker.

20 Dansk Byplanlaboratorium Nørregade København K MAGASINPOST B

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 MEGATRENDS G L O B A L E T R E N D S / M E G A T R E N D S Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer sig der,

Læs mere

Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN

Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN 02.04.2014 Men hvad skaber vækst? Men hvad skaber vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi? Men hvad skaber vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi?..så

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

Bæredygtig byudvikling i Slagelse

Bæredygtig byudvikling i Slagelse Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

Odenses gode historie

Odenses gode historie Odenses gode historie Kursus Byens vand Odense 14-01-2010 v/susanne Gerdes Byplan, Odense Kommune Lidt forhistorie før 2 BG Nøden tvang os politisk workshop 2006 - Odense Kommune og Vandselskabet havde

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og

Læs mere

OPRØR MOD PLEJER-KULTUREN

OPRØR MOD PLEJER-KULTUREN OPRØR MOD PLEJER-KULTUREN - om det er muligt at være lidt mere grænseoverskridende i dansk planlægning? Michael Sloth, regionsdirektør, Kuben Management [klip I] HVORFOR ER DET HER KLIP RELEVANT? Forstå

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Drop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID

Drop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID Drop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID 1 EUs grønneste hovedstad 2014 København har et grundareal på 74,4 km2, med et befolkningstal på 541.989

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

ByPLANFAMilien SKifter ANSigt

ByPLANFAMilien SKifter ANSigt ByPLANFAMilien SKifter ANSigt Byplanlaboratoriet har undersøgt, hvilke kvalifikationer dagens unge planlæggere har, hvordan deres kvalifikationer svarer til de opgaver, der skal løses, og hvor langt generationsskiftet

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Vandet er Kokkedals fremtid

Vandet er Kokkedals fremtid Vandet er Kokkedals fremtid Pressemeddelelse 22. august 2012 Borgerne i Kokkedal kan se frem til en ny stor og bæredygtig bydel langs Usserød Å. Men skal bydelen have kanallandskaber og et centrum omkranset

Læs mere

Af Helle Lorenzen, kommunikationsmedarbejder (DJ)

Af Helle Lorenzen, kommunikationsmedarbejder (DJ) Af Helle Lorenzen, kommunikationsmedarbejder (DJ) 01 07 Nogle tegnestuer tænker i værker. Det gør Aarhus Arkitekterne ikke. De udvikler projekter i tæt samarbejde med kunden. Og den største ros er, når

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN

FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN Kommissoriet Udfordringer og muligheder for at gøre forstæderne mere bæredygtige. Afdække hvordan man kan opbygge fremtidens bæredygtige bysamfund,

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Hotel- projektet er nu i offentlig høring som led i kommunens arbejde med lokalplanen

Hotel- projektet er nu i offentlig høring som led i kommunens arbejde med lokalplanen NYHEDSBREV 5 december 2013 Hotel- projektet er nu i offentlig høring som led i kommunens arbejde med lokalplanen Læs mere om borgermødet på onsdag den 4. december i dette nyhedsbrev I forslaget til lokalplan

Læs mere

Planstrategier, kommuneplaner og plankultur

Planstrategier, kommuneplaner og plankultur Planstrategier, kommuneplaner og plankultur Niels Østergård, DB i Kolding 3. december 2008 Plan09 - lige nu og med 13 måneder tilbage 3 strategieksempler og demokratiopfattelser Plan09 - Guldborgsund Plan09

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R)

Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R) 1 Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R) Indledning Det går godt i Odense. Vi kan glæde os over, at flotte arrangementer som Tinderbox og HCA-festivals har ryddet avisernes forsider med megen

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV EUROPAN 13 VIL BELYSE HVORDAN EUROPAS BYER KAN TILPASSES

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

og verden Foto: Vibeke Meyling

og verden Foto: Vibeke Meyling Kommuner 4 og regioner i den verden Foto: Vibeke Meyling udfordringer, muligheder og indsatsområder? Hvordan kan kommuner, byer og lokalområder i fremtiden klare sig bedre i et globaliseret samfund, hvor

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Byliv i Vejle, fra tanke til handling en kreativ metode. Teknisk direktør Erik Dahl-Rasmussen, Vejle Kommune

Byliv i Vejle, fra tanke til handling en kreativ metode. Teknisk direktør Erik Dahl-Rasmussen, Vejle Kommune Byliv i Vejle, fra tanke til handling en kreativ metode Teknisk direktør Erik Dahl-Rasmussen, Vejle Kommune VI VIL SES FRA MÅNEN Innovation og udvikling kræver at man er villig til forandring Vi vil gøre

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard Den moderne bæredygtige by Holger Bisgaard Det bypolitiske initiativ - tidsplan Debatfase Politikfase Handlingsfase Fase 1 Fase 2 Fase 3 Oktober 2009 Oktober 2010 Debatoplæg International konference Bypolitisk

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI

Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Forskellige typer projekter i kommuneplanen Analyse- og udviklingsprojekter

Læs mere

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07 STRUER KOMMUNE Visioner for den nye kommune Planstrategi 07 1 2 KOM MED IDEERNE Vi er nu kommet godt i gang med den nye Struer Kommune. Det har været et stort arbejde at få Thyholm og Struer Kommune til

Læs mere

Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt

Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Danmark i omstilling Danskerne flytter fra landet til byerne hurtigere end tidligere. Det giver

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

R E A L D A N I A E J E R B O L I G F O R U M BÆREDYGTIGE FORSTÆDER INGEN NEMME LØSNINGER MEN DER ER LØSNINGER HVIS VI VIL

R E A L D A N I A E J E R B O L I G F O R U M BÆREDYGTIGE FORSTÆDER INGEN NEMME LØSNINGER MEN DER ER LØSNINGER HVIS VI VIL R E A L D A N I A E J E R B O L I G F O R U M BÆREDYGTIGE FORSTÆDER INGEN NEMME LØSNINGER MEN DER ER LØSNINGER HVIS VI VIL JENS KVORNING PROFESSOR CENTER FOR BYPLANLÆGNING KUNSTAKADEMIETS SKOLER FOR ARKITEKTUR,

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater

Læs mere

Velkommen til Søndre Havn

Velkommen til Søndre Havn Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Grøn omstilling med erhvervslivet

Grøn omstilling med erhvervslivet Aarhus Kommune Klimatilpasning Grøn omstilling med erhvervslivet CLAUS NICKELSEN Indhold 1. Vand og vækst i 1990 erne 2. Et nyt mindset 3. Offentligt - privat samarbejde 4. Universitetet 5. Kommunale samarbejder

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet Bo Jellesmark Thorsen Medforfattere: Thomas Hedemark Lundhede, Toke Emil Panduro, Linda Kummel, Alexander Ståhle, Alex Heyman Københavns

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

RUM FOR VÆKST AKADEMISK ARKITEKTFORENING

RUM FOR VÆKST AKADEMISK ARKITEKTFORENING RUM FOR VÆKST AKADEMISK ARKITEKTFORENING Arkitektur skaber rum for vækst Arkitektur. Er det ikke noget med operahuse, rådhuse og dyre enfamilieshuse? Jo. Men arkitektur er i særdeleshed også vækst. Derfor

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling København den 15. november 2011 Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling Har du lyst til at omsætte din teoretiske viden om byudvikling til analyser og konkrete løsninger i et ungt og tværfagligt

Læs mere

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn

Læs mere

Velkommen til Anebjergspillet

Velkommen til Anebjergspillet Velkommen til Anebjergspillet Bo Riis Duun Arkitekt MAA GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps, Kolding Formål med spillet: at omsætte planstrategiens visioner til virkelighed at skabe en ny form

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S / TRINE SKAMMELSEN / CIVILINGENIØR I URBAN DESIGN / 2014: PARTNER I BOYESKAMMELSEN A/S, V ANNE

Læs mere

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed Notat Sagsnavn: Byen til Vandet projektbeskrivelse - forundersøgelse Sagsnummer: 01.00.05-P20-14 Forvaltning: Miljø & Teknik, Dato: 15. august 2014 Byen til Vandet Projektbeskrivelse - forundersøgelse

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

Godsbanearealerne et nyt byområde

Godsbanearealerne et nyt byområde Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 4. april 2016 Godsbanearealerne et nyt byområde Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune er i gang med, at planlægge det nye byområde ved

Læs mere

EUROPAN 12 EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER TIL AT DELTAGE I EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BÆREDYGTIG BYUDVIKLING

EUROPAN 12 EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER TIL AT DELTAGE I EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BÆREDYGTIG BYUDVIKLING EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER TIL AT DELTAGE I EUROPAN 12 EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BÆREDYGTIG BYUDVIKLING Strandgade 27B 1401 København K www.dac.dk SEKRETARIATETET FOR EUROPAN

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

Byggeri med visioner

Byggeri med visioner Byggeri med visioner Nøgletal 2005-2006 Kroner Resultat Egenkapital Balancesum* Soliditetsgrad 2005 29.480.813 41.965.182 351.857.585 11,9 % 2006 64.594.083 120.541.377 557.160.152 21,6 % *Balancesumsbegrebet

Læs mere

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken?

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken? Er I ligeglade med kritikken? På trods af flere opfordringer til faglig debat om lokalplanlægning har en sådan været fraværende i mange år. Men det kan da ikke være rigtigt, at I der arbejder med lokalplaner

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

VISION. Ringsted - midt i mulighederne

VISION. Ringsted - midt i mulighederne VISION Ringsted - midt i mulighederne VISION Ringsted - midt i mulighederne Ringsted - nærhed, medansvar, medbestemmelse og mangfoldighed I Ringsted er vi midt i et fællesskab, hvor vi løfter i flok, udvikler

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling København den 15. november 2011 Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling Har du lyst til at omsætte din teoretiske viden om byudvikling til analyser og konkrete løsninger i et ungt og tværfagligt

Læs mere