BYPLAN NYT 4 TEMA DET LANGE LYS. 5. årgang September Leder: Det lange lys - den globale udfordring. side 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BYPLAN NYT 4 TEMA DET LANGE LYS. 5. årgang September 2007. Leder: Det lange lys - den globale udfordring. side 3"

Transkript

1 BYPLAN NYT 4 5. årgang September 2007 TEMA DET LANGE LYS Leder: Det lange lys - den globale udfordring Fremtiden skabes i de asiatiske megabyer Planlægning for et ændret klima Skaf Gehry! - Om Sønderborg Havneselskab Byplanprisen De 3 nominerede Planlægning med et langt perspektiv Debat om byplanuddannelserne NYP på årets Byplanmøde side 3 side 4 side 6 side 8 side 10 side 12 side 15 side 16

2 5. årgang januar September Leder: Det lange lys-den globale udfordring side 3 Fremtiden skabes i de asiatiske megabyer side 4 Planlægning for et ændret klima side 6 Skaf Gehry! side 8 - Om Sønderborg Havneselskab Byplanprisen 2007 side 10 - De 3 nominerede Planlægning med et langt perspektiv side 12 Debat om byplanuddannelserne side 15 NYP på årets Byplanmøde side 16 2 BYPLAN NYT BYPLAN NYT 24 TEMA DET LANGE LYS Redaktion Ellen Højgaard Jensen (ansv.) Ny Weisser Øhlenschlæger Redaktionsadresse Dansk Byplanlaboratorium Nørregade København K Tlf.: Fax: Mail: Annoncer Bestilles senest 18. oktober Layout Bjarke Fogh Oplag 3900 Tryk Handy-Print A/S ISSN Forsidefoto: Foto: Thomas Lekfeldt, Polfoto Nr. 5 i 2007 kommer i december. Signerede artikler står for forfatterens regning, usignerede for den ansvarshavende redaktørs regning Dette nummer er et temanummer, der knytter sig til Dansk Byplanlaboratoriums årlige byplanmøde i oktober, og som udsendes til alle mødets deltagere. BYPLANNYT nr. 4 / 2007 (5. årgang) Udfordrende arkitektur der fungerer Sundquistsgade 15 DK 6400 Sønderborg T Buchwaldsgade 35 DK 5000 Odense C T Klostergade 32G, 3 DK 8000 Århus C T Nørregade 34, 4 DK 1165 København K T Solo, Sønderborg, Creo Arkitekter Invitation Vand i byen Danmark som showcase Mandag den 26. november hos KE i København Seminar om Danmarks internationale potentiale inden for bæredygtig håndtering af byens vandkredsløb. Med særligt fokus på de perspektiver et intensiveret samarbejde mellem byplanlæggere, landskabsarkitekter, og eksperter på det vandtekniske område rummer. Seminaret arrangeres af Skov & Landskab i samarbejde med Dansk Byplanlaboratorium, DANVA og Danish Water Forum. Læs mere på under kurser.

3 BYPLAN NYT LEDER DET LANGE LYS - DEN GLOBALE UDFORDRING I midten af 1800-tallet fik vi damptoget, skinner blev lagt ud og helt nye stationsbyer opstod. I starten af 1900-tallet fik vi elektricitet, og sporvognene ændrede de større byers udstrækning. I midten af 1900-tallet fik vi benzin, og bilerne holdt deres indtog og ændrede igen byernes og landskabets udseende. I starten af 2000-tallet gik det op for os, at brugen af kul, olie og gas resulterer i global opvarmning, og at denne opvarmning ændrer klodens klima dramatisk. I de første år troede vi vel ikke helt på det, men med dette års omfattende rapporter fra FN s klimapanel er der vist ikke mange skeptikere tilbage. Vi ved nu med sikkerhed, at vandstanden i havene vil stige med op mod en halv meter inden århundredets slutning, og at vi vil få flere ekstreme vejrsituationer. Årsagen er simpel: Vi udleder for meget CO2. Danmark er et af de lande, der udleder mest i hele verden og skal vi leve op til de internationale aftaler, skal vi mere end halvere vores nuværende forbrug. Personligt er jeg sikker på, at det vil få voldsomme konsekvenser for vores byplanlægning, og at vi ikke helt har fattet omfanget heraf endnu. Vi har jo ikke meget lyst til at lade os begrænse i vores vækst. Og kunsten må også være, at vi møder udfordringen med at mindske udledningen af CO2 på en smart og naturlig måde gerne så vores livskvalitet bliver endnu bedre. Samtidig med klimaudfordringen står vi overfor andre væsentlige, globale udfordringer de næste år. Vi må forudse, at næsten al industriproduktion vil foregå i det fjerne Østen og Afrika, medens det meste af landbrugsproduktionen vil foregå i Østeuropa og Rusland. Disse udfordringer er temaet for årets Byplanmøde og dette nummer af Byplannyt vi tænder for det lange lys og kigger på Danmark og de danske byer og landskaber om år. Byplanmæssigt er det ikke utænkeligt: - At alle de gamle industrikvarterer udenfor vore byer er væk. I stedet har vi fået mulighed for at etablere nye spændende boligområder og områder til aktivt fritids-brug. Der er blevet udviklet smarte løsninger og green-tech, som nemt indgår i den almindelige husholdning. - At alle de store landbrugsbedrifter er væk. Tvunget væk af nye miljøkrav og udkonkurreret af østeuropæiske bedrifter. I stedet har vi måske fået åbne økologiske landbrug med gårdbutikker, hvor forbrugerne kan følge kødets vej fra jord til bord. - At vi i Københavns- og Århus-området har fået helt nye bydele med menneskevenlige højhuse. Smukke, slanke huse som de kendes allerede i dag blandt andet fra Vancouver i det vestlige Canada. Med let adgang til al offentlig og privat service til fods eller på cykel. - At forbindelserne mellem byerne - og landene - i Europa primært foregår med tog, mange steder med højhastighedstog. At disse toge har udkonkurreret lavpris-flyene, som nu også må betale prisen for at udlede store mængder CO2 direkte til atmosfæren. Der bygges ikke så mange motorveje mere, men til gengæld mange nye cykelstier overalt i landet. - At kæmpestore vindmøller 150 meter eller højere står mange steder rundt i landet, samt ude på havet. At der er blevet etableret bølge-energianlæg, hvor der tidligere stod olie-boreplatforme og Danmark er blevet selvforsynende med vedvarende energi. Er dette en skræk-vision? Eller er det en realistisk vurdering af udviklingen? Vi ved det ikke endnu men vi kommer til at forholde os til det i de kommende års langsigtede planlægning. Torben Nøhr

4 4 BYPLAN NYT Fremtiden skabes i de asiatiske megabyer Den danske planlægningstradition kan vise sig at blive en eksportvare. Men vi skal gribe chancen, mens den er der og sørge for at byde ind med det danske know how i Kina blandt andet på miljøområdet. Af Kristoffer Lindhardt Weiss Shanghai skyline. Skalasammenstød. Foto: Sophie Petersen Fremtiden skabes i de asiatiske megabyer, siger man. De kinesiske megabyer har med deres voldsomme ekspansion som politiske og økonomiske magtfaktorer i Asien for alvor defineret sig som et nyt centrum i den globale økonomi. Tallene taler deres eget tydelige sprog. Hvert år flytter i omegnen af en million mennesker eksempelvis til Shanghai og føjer dermed et betydeligt antal til de 21 millioner indbyggere, der allerede bor i byen i dag. Til sammenligning bor der lige så mange mennesker inden for den inderste ringvej i Shanghai, som der samlet set bor i Danmark. Historiens største folkevandring Skyskrabere skyder op i et tempo, der må gøre enhver dansk borgmester med højhusdrømme grøn i hovedet af misundelse. Hver uge opføres der i Shanghai 14 nye skyskrabere på størrelse med Chrysler bygningen i New York. Det bliver til 800 om året. Billedet er det samme i resten af Kina. Alt sammen er en del af det, der kaldes verdenshistoriens største folkevandring. Frem til 2020 vil op imod 500 millioner kinesere bevæge sig fra landdistrikterne mod de nye millionbyer overalt i Kina. Det, vi er vidne til i de fremkommende asiatiske storbyer, er et helt nyt byfænomen, der flytter grænserne for, hvordan mennesker lever sammen og sprænger skalaen for den vestlige storby, som vi kender den. Verden holder vejret Hvilken betydning får det for os i Danmark? Der står meget på spil, når Kinas byer ekspanderer. Det voldsomme pres på de menneskelige og miljømæssige ressourcer skaber en helt ny type udfordringer, hvis lige verden ikke tidligere har set. 18 af verdens mest forurenede byer ligger i Kina. Deres miljøudfor-

5 BYPLAN NYT dringer er så store, at det uundgåeligt også vil blive vores hovedpine på langt sigt. Det er det globaliseringen lærer os. Heldigvis er der et fantastisk ambitionsniveau i Kina, hvilket også er nødvendigt for at matche de udfordringer, de står overfor. Kinas efterhånden store middelklasse sætter med sit stigende privatforbrug miljøet under ekstra stort pres. Ikke mindst den voksende bilisme er en kæmpe udfordring. I Beijing alene er der 3 millioner biler, og 1000 nye kommer til hver dag. Bilen betyder velstand og mobilitet. Den er selve symbolet på det nye Kina og de ubegrænsede muligheder. Cyklen, derimod, opfattes som noget, der hører fortiden til. Det betyder, at cyklismen ofte nedprioriteres i den kinesiske planlægning. Det er selvfølgelig ærgerligt, når man ser på de gode resultater, der kommer ved at satse på cyklismen i planlægningen. Det gælder både sundhed, trafiksikkerhed og miljø. Odense er et godt eksempel på en dansk by, der har succes med at satse på cyklismen og dermed integrere forskellige transportformer og muliggøre en bæredygtig udvikling. TEMA Det lange lys Megen energi er blevet brugt de sidste par år på at forme og forstå det nye Danmarkskort. Det lokale og de interne linier har naturligt nok været i fokus i forbindelse med kommunesammenlægninger og nye kommunale opgaver. Mange af de forhold, som påvirker landskabet og byernes udvikling i Danmark er imidlertid af vidtrækkende, global karakter. De går på tværs af kommune- og landegrænser og har samtidigt et tidsperspektiv, der rækker langt udover de traditionelle plan- (og valg-) perioder. Ligesom årets Byplanmøde, sætter dette nummer af Byplannyt derfor det lange lys på. Den gode nyhed i den sammenhæng er, at den danske planlægningstradition har noget at byde på i håndteringen af udfordringerne. Velfærdsbyens helhedstænkning, hvor energiforsyning, lavt energiforbrug, høje miljøstandarder, transport mv. er sammentænkt, repræsenterer en model for udvikling, der kan anvendes verden over. Det er et samspil mellem disse forskellige faktorer, der skaber en bæredygtig udvikling. Det samme gælder i den helt store skala. Enhver kinesisk byplanstuderende kender den københavnske femfingerplan for sin stærke vision og sikre greb. Femfingerplanen, der med ét stort greb formår at integrere landskab, by og infrastruktur, står som et stærkt symbol på en helhedstænkning, der i sidste ende muliggør en balanceret udvikling. En ny standard Shanghai er ved at udvikle sig til hele verdens test-laboratorium for miljøteknologi og forskning indenfor bæredygtig byudvikling. Et eksempel er det multinationale ingeniørfirma Arup, der samler al deres miljøviden i Shanghai og nu planlægger at opføre verdens første nulenergiby, Dongtan, nord for Shanghai. Byen skal huse flere hundrede tusinde mennesker. Den viden de kinesiske planlæggere vinder gennem de store demonstrationsprojekter er ekstremt værdifuld på langt sigt. I Danmark har vi det nødvendige miljøteknologiske know-how til at kunne bidrage med at realisere de helt store projekter i Kina. Danske miljøteknologivirksomheder og planlæggere vil kunne høste stor viden til fordel for udviklingen af de danske byer. Det vil dog til stadighed være afgørende, at vi også formår at være i front med udviklingen af de danske byer, så vi også fremover kan virke som inspiration for de kinesiske beslutningstagere. Historiens nytte Bæredygtig udvikling gælder dog ikke kun miljøspørgsmål. Det dækker et bredere felt. En væsentlig del af en bæredygtig udvikling er kulturarven. Kulturrevolutionen slettede effektivt en stor del af den kinesiske kulturarv og dermed også en vigtig del af den kinesiske identitet. På mange måder er den revolution Kina gennemgår i disse år på vej til at gøre det samme. Der er derfor et behov for at genfinde en tabt byidentitet og byhistorie i de kinesiske byer som et holdepunkt i den hastige udvikling. Man behøver blot at tage til Shanghai for ved selvsyn at konstatere, hvorfor bygningskultur er vigtig. Bygningskultur handler ikke om bevaring for bevaringens skyld, men om at fastholde den kvalitet og den historiske viden som bygningerne og kulturlandskaberne bærer med sig. Der er langt fra Danmark til Kina, men alligevel er der et skæbnefællesskab mellem kineserne og os. Det skaber både et stort marked for dansk miljøteknologi, men også en unik mulighed for at eksportere, udvikle og forstå den hjemlige planlægning. Bilen er symbolet på det nye Kina, Foto: Sophie Petersen

6 6 BYPLAN NYT Planlægning for et ændret klima Sommerens voldsomme regnskyl har aktualiseret spørgsmålet om, hvordan vi planlægger for ændrede klimatiske forhold i Danmark. Af Dan B. Hasløv Klimaforandringer er kommet på dagsordenen! Konsekvenserne kan synes både uoverskuelige, langsigtede og uhåndterlige, når de går på tværs af landegrænser, kommunegrænser, faglige og administrative skel. Hvad betyder det for planlægningen? Nogle scenarier beskriver et fremtidigt klima hos os, som i dag findes km. længere mod syd. Det tegner behageligt. Er det en situation, som bør tages op i planlægningen, eller vil den hverdag vi regulerer i planlægningen, kun i beskeden grad blive ændret? Det bør i stigende grad sættes i fokus. Her er blot nogle få eksempler: Sommerhuse, landbrug og byer I de kystnære ferieområder kan der forventes et pres for store, nye udlæg og en intensivering af ældre områder. Det bliver en vanskelig opgave. Mon ikke gamle diskussioner om beskyttelse og bebyggelse atter vil blusse op? Ændringer i nedbørsmængder og temperaturer vil påvirke landbruget. Ændres fauna og flora, kulturplanter, dyrkningsmetoder mv., ændres vort landskab også, både funktionelt og æstetisk. Vil det føre til et mere intensivt landbrug og en revitalisering af i dag uddøende landdistrikter? Vil landsbyer blive genbefolket på grund af mere arbejdskraftintensive produktioner? Vil landskabet totalt ændre karakter, når nye dyrkningskulturer finder vej med grøntsagsdyrkning, vindruer osv.? Også i byerne bliver udviklingen præget af klimaændringerne. Bliver vores boligkultur, som er så afgørende for hele vores bybygningstradition, mere sydlandsk? I den traditionelle nordiske boligkultur er der efterspørgsel efter store boliger og kun ringe fokus på det fælles byliv. Vil vi se en ændring hen imod mindre boliger, fordi vi ønsker at leve livet i byens rum frem for i den private sfære? Vil vi se mere koncentrerede byer frem for fortsat byspredning, fordi efterspørgslen efter byer med liv, hvor man mødes, bliver vigtigere end den ultimative, flotte udsigt? Vil vi opleve et reduceret byudviklingspres på det åbne land fordi en bykoncentration bliver nødvendig, hvis energiforbruget til transport skal reduceres? Mere ekstremt vejr Den seneste sommer fortæller, at klimaforandringerne næppe kommer som gradvise forandringer af vores normalvejr. Der bliver flere ekstreme hændelser. Store regnmængder og oversvømmelser, som man kender fra sydlige himmelstrøg, er nu også kommet til Danmark. I disse måneder er der mange kommuner, som revurderer normer, principper og renoveringsprogrammer for kloakering og afvanding. Men det vil få betydning for andet end kloakplanlægningen. Hvordan tager vi højde for de større nedbørsmængder både i byer og landskab? Vil det føre til, at vi får landskaber med større naturindhold, hvor vådområderne får lov at brede sig? Eller det stik modsatte - en tilbagevenden til tidligere tiders vandløbskultur, hvor vandafledningen har højest prioritet, hvor alt vand sænkes, kanaliseres og udrettes, så vi får en stigende teknisk udformning af både kultur- og naturlandskabet. Kysternes dynamik Langs kysterne kan der også forudses nye udfordringer - ikke kun for arealudnyttelsen, men også for sammenhængen med søterritoriet. Der forudses en vandstandsstigning i de næste 100 år på mindst 35 cm. Hertil kommer yderligere forøgede nedbørsmængder og vandstande knyttet til flere og voldsom-

7 BYPLAN NYT Fotos: 1: Jørgen A. Simonsen, Frederikshavn 2: Greve Kommune 3: 4: Vibeke Meyling 5: Svend Aage Hansen, Årø vingård 6: Dan B. Hasløv 7: Greve Kommune 8: Dan B. Hasløv 6 7 mere storme. Vi vil opleve kyster med et mere dynamisk indhold. På kyster, som fungerer naturligt, vil forandringerne næppe give store problemer, bortset fra at lavtliggende, ubeskyttede kystområder i stigende omfang vil blive udsat for oversvømmelser. Det vil primært give problemer for lavtliggende landbrugsområder, som enten må beskyttes med diger eller tages ud af driften. Fejlplaceret bebyggelse Men i de kystnære by- og sommerhusområder kan problemerne blive betydelige. Huse er rigtig mange steder placeret for lavt og/eller for tæt på kysten, og allerede i dag beskyttes kysterne mange steder af tekniske anlæg - diger, kystværn mv. Det kan blive rigtig ubehageligt for de berørte kystgrundejere. Ejendomme vil forsvinde i havet, eller stærkt forøgede udgifter til fortsat at beskytte kysten vil være nødvendige. En øget teknificering af kysterne med nye og stadig større kystbeskyttelsesanlæg vil komme. Men man kan også vælge at genskabe naturligt fungerende kystlinier. Det kan give nye kvaliteter på kyster, der i dag er berøvet enhver landskabelig og rekreativ kvalitet. Men det forudsætter, at fejlplaceret bebyggelse kan fjernes - noget af en udfordring! Inspiration fra Venedig Umiddelbart bliver udfordringerne store for byerne omkring Limfjorden, ved Vadehavet og mange steder ved de indre danske farvande. Her skal planlægningen til at hente inspiration fra Holland, Venedig, London, Skt. Petersborg mv. - steder, hvor man har store samlede, lavtliggende byområder, hvor en omfattende indsats for at beskytte mod højvande er nødvendig. De bybilleder, vi kender, vil forandres, når store områder skal sikres med diger - foran de nye byområder, hvor udsigten var så vigtig! Planlægningens rolle Uanset hvor svært definerbare klimaforandringer er, er det nødvendigt at øve sig på, hvordan planlægningen tages op. Som erfaringen tegner lige nu, vil vi typisk skulle diskutere ud fra to vidt forskellige reaktionsmønstre: Klimaforandringerne opleves gennem voldsomme enkelthændelser, som sandsynligvis hurtigt bliver glemt og bortprioriteret bag mere hverdagsagtige problemer. Eller forandringerne kommer så langsomt, at man ikke får gjort noget eller henfalder til kortsigtede lappeløsninger. Det er her, planlægningen har sin særlige rolle. At skabe forståelse for hvilke indsatsområder, der skal prioriteres og som bør tages op både i den langsigtede planlægning, infrastruktur, trafik, byggenormer, naturforvaltning mv. på en velovervejet, pragmatisk måde. Men i et samfund, der som udgangspunkt har en tradition for, at naturkræfter altid er noget, man kan bringe under kontrol, bliver det en særlig udfordring, at vi kommer til at opleve en natur, som lejlighedsvis vil blive både voldsom, dynamisk og som sandsynligvis ikke altid kan kontrolleres. Dan B. Hasløv, arkitekt M.A.A. har i mange år beskæftiget sig med planlægning af byer, landskaber og kyster. Artiklen er blevet til i en dialog med klimaforsker Jørgen E. Olsen, Institut for jordbrugsproduktion og miljø, Århus Universitet, professor i miljøplanlægning Peder Agger, RUC og chefingeniør Karsten Mangor, DHI.

8 8 BYPLAN NYT Skaf Gehry! I Sønderborg er kun verdensarkitektur god nok, når den gamle havn skal omdannes. Af Jesper Vind Jensen Landsdel på krykker. Sådan lød overskriften i den lokale presse, da en rapport i 2001 analyserede Sønderjyllands fremtid. Rapporten konstaterede, at befolkningen var ældre og mindre uddannet end resten af landet og de unge flygtede i hobetal. I Sønderborg og omegn satte dommedagsprofetien skub i udviklingen. Et dusin folk fra erhvervsliv, kultur, politik og presse dannede den private tænketank Futura Syd. Et medlem var direktør Jørgen Mads Clausen fra Danfoss, og han formulerede det, der blev gruppens mantra: Hvis vi skal imødegå profetien, skal vi tænke world class. I dag står der verdensklasse på dagsordenen. Det er lykkedes det privat-offentlige partnerskab Sønderborg Havneselskab A/S der blev en udløber af tænketankens arbejde at hyre den kendte canadiske arkitekt Frank Gehry. Han skal tegne et hotel og designe en masterplan for et kvadratmeter udviklingsområde på Sønderborgs gamle havn. Gehry-projektet har tiltrukket private investorer, og det er sønderjydernes drøm, at arkitekten sætter Sønderborg på verdenskortet lige som hans Guggenheim-museum i Bilbao gjorde med den spanske by. På havnen skal der udover hotel bygges kontorer, boliger, studenterhus, cafeer, butikker og promenade. Og det vil ligge over for et andet havnebyggeri, Alsion, hvor der er universitetsafdeling, forskerpark og koncertsal. Spørgsmålet er dog om processen foregår på bekostning af nærdemokratiet? Men herom senere. Hvis vi skal imødegå profetien, skal vi tænke world class Undgå Kalvebod! For historien om det spektakulære projekt begyndte ikke med Gehry og `world class, men med rundkørsler. Da Futura Syd mødtes første gang, påpegede initiativtageren, direktør Asger Gramkow, at Statens Kunstfond skyldte Sønderborg noget. Kunstfonden blev inviteret til Sønderborg for at kigge på rundkørsler, hvor der manglede udsmykning. Kunstfonden mente, at det var ude i hampen at gøre noget kunstnerisk ved rundkørslerne. I stedet fik de øje på havnen, siger Hanne Risgaard, der er journalist og medinitiativtager til Futura Syd. Kunstfonden bad så en række kunstnere og arkitekter lave projektforslag til Sønderborg havn også som inspiration for de mange byer, som skal i gang med at omdanne ældre havnearealer. En central pointe var at undgå en havn som på Kalvebod Brygge i København, hvor der blev bygget et dødt kontorlandskab, fortæller hun. Kunstfondens forslag blev præsenteret i 2004 og skabte grundlaget for mere idéudvikling. Blandt andet arrangerede den kommunale forvaltning og kunstfonden to workshops hvor teknisk udvalg, borgerrepræsentanter og Futura Syd sad med ved bordet. Her blev blandt andet idéen om et stort hotel på havnen født. Risgaard fortæller, at i marts 2005 mødtes tre af tænketankens medlemmer med borgmesteren i Sønderborg: På det tidspunkt foregik det uformelt og lidt anarkistisk. Vi havde mange bolde oppe i luften. En af Futura Syds ildsjæle, direktør Bjarne Rasmussen, foreslog så, at man prøvede at få Frank Gehry til at tegne et hotel. Borgmesteren slog først tanken hen og bragte nogle danske arkitektnavne på bane, men da Bjarne Rasmussen var vedholdende, sagde borgmesteren Skaf Gehry!

9 BYPLAN NYT Sønderborg Havn set fra syd. Foto: Sønderborg Kommune Det lykkedes gennem godt netværk at få kontakt med Gehry, og han var interesseret i at tegne et hotel på betingelse af, at han også skulle lave en masterplan for området. Han lovede, at den ville passe med Kunstfondens input. Hans anden betingelse var, at der ikke gik politik i det. det har ikke har været en åben proces, men den har ikke været udemokratisk, for politikerne har til enhver tid kunne stoppe den Vi lagde en strategi om at tage alle politiske nøglepersoner i ed, men det skulle foregå tys-tys og måtte ikke komme i pressen. Der var total opbakning, og det lykkedes at holde tæt. Ingen havde lyst til at få prædikatet som den der talte over sig, fortæller Hanne Risgaard. I efteråret 2005 blev projektet så præsenteret i pressen, men da var alle egnens nøglepersoner allerede indforstået. Man kan sige, at det ikke har været en åben proces, men den har ikke været udemokratisk, fordi politikerne har til enhver tid kunne stoppe den. Vi har kun været fødselshjælpere, siger Hanne Risgaard. Politik i armslængde Sønderborg Havneselskab består i dag af kommunen, Bitten & Mads Clausens fond (Danfoss) og Realdania, der alle har skudt ca. 10 millioner kroner ind i selskabet. Planchef i Sønderborg Kommune, Vivian Krøll, forklarer, at de private aktører har viden og ressourcer, som kommunen ikke selv har adgang til. Og beslutninger tages i armslængde af det politiske niveau, hvilket giver en stabilitet uafhængigt af politiske skift. Og et aktieselskab arbejder mere effektivt. Det er ikke så tungt, og man undgår blandt andet reglerne om udbud af offentlige arealer. Det gør det hurtigere at få projekter realiseret., siger Vivian Krøll. Men kommunen har afgivet noget af den magt, den har som ejer af det meste af havneområdet, idet arealerne nu sælges til selskabet. Vi lægger lidt af magten fra os, når vi kun har en tredjedel indflydelse. Men byrådet har stadig kontrol via lokalplanerne. Det kan dog være en ulempe, hvis kommunen mister styringen. I den situation kan politikerne lave en lokalplan, der forhindrer uønsket byggeri, men det er ofte en svær beslutning, der kræver hår på brystet, vurderer hun. Byrådet risikerer altså at udvikle sig fra at være det sted, hvor politiske beslutninger tages - til at være det sted, hvor de folkevalgte konfirmerer det, der er udviklet og afstemt i et privat-offentligt partnerskab. Debatten kommer nok, når Gehry præsenterer sin masterplan til januar Vivian Krøll konstaterer, at der ikke har været meget folkelig debat om projektet. Debatten kommer nok, når Gehry præsenterer sin masterplan til januar. Her bliver det spændende at se, hvordan planen passer ind i kommunens helhedsplan. I realiteten har vi jo accepteret hans plan på forhånd, men der har været meget dialog mellem kommunen og Gehrys arkitektfirma, så der er næppe grund til at være mistroisk på forhånd.

10 10 BYPLAN NYT Hvem skal have Byplanprisen 2007? Hvem sidder i Juryen? Lisbet Snoager Sloth og Hans Martin Skou, udpeget af Akademisk Arkitektforening. Torben Nøhr og Jannik Nyrop, udpeget af Dansk Byplanlaboratorium Peer Frank, udpeget af Foreningen af Byplanlæggere Sekretærer: Ellen Højgaard Jensen, direktør i Dansk Byplanlaboratorium Henning Thomsen, direktør i Akademisk Arkitektforening Hvem har fået prisen de sidste 3 år? 2006: Aalborg Kommune 2005: Horsens Kommune 2004: Trekantområdet Byplanprisen uddeles hvert år til en kommune, en region eller en organisation, som har gjort en særlig indsats for at fremme gode og smukke bymiljøer og landskaber. Byplanprisen gives for planlægning, der er udtryk for nytænkning, og som samtidig dyrker og videreudvikler landskabets og byens egenart og identitet. Prisen er indstiftet af Dansk Byplanlaboratorium og Akademisk Arkitektforening. Her er de tre nominerede projekter: Frederiksberg nye bymidte Frederiksberg Kommune Tidligere opfattedes Frederiksberg Rådhusplads, Pile Allé og Gl. Kongevej som Frederiksbergs lidt forkølede bymidte. Omdannelsen af banearealerne omkring Frederiksberg Station har ændret på dette. Frederiksberg Centeret, Handelshøjskolen, metrostationen, gymnasiet, ungdomsboligerne, biografen og fitnesscenteret er stærke centerfunktioner, der sammen med biblioteket, politistationen, domhuset, brandstationen og Falkonercenteret skaber et let tilgængeligt og aktivt lokalt centrum omkring Solbjerg Plads. Stærke byfunktioner og nye sammenhænge Frederiksberg nye bymidte skaber et nyt centrum på Frederiksberg. Det har været savnet, og det omdannede byområde er derfor hurtigt blevet indtaget af alle slags Plads til de bløde trafikanter. SLA / Foto: Jens Lindhe mennesker fra hele København. De nye byrum bliver brugt på en helt nye måde og pladserne er med den gennemgående cykelrute med til at binde byen sammen på en poetisk facon. Solbjerg Plads danner - trods sine givne svagheder, hvad angår tilgængelighed og sammenhæng - rammen om et livligt og pulserende byliv, og der er skabt helt nye oplevelsesrige trafikårer især for de bløde trafikanter. Dommerkomitéen vil gerne fremhæve den grønne forbindelse og de gode opholdsmuligheder. Projektet stod færdigt med indvielsen af ungdomsboligerne og biografen på Solbjerg Plads i foråret 2007.

11 Hvissinge Øst Glostrup Kommune Helhedsplan og arkitektonisk kvalitet Glostrup Kommune har gennemført et stort og gedigent stykke planlægningsarbejde for Hvissinge Øst en helt ny bydel med plads til 350 boliger. Området er kommunens sidste store arealreserve på bar mark. Nærheden til skoven udnyttes i lokalplanen. Foto: Glostrup Kommune I Hvissinge Øst føres de overordnede tanker og mål med hele vejen. Det skyldes blandt andet, at planlægningen af området er foregået i en tværgående projektgruppe, som har fulgt projektet fra start til slut. BYPLAN NYT Lokalplan og grundsalgsplaner fremstår tilgængelige og veldokumenterede. Lokalplanen, der har udgangspunkt i en arkitektkonkurrence, sikrer, at der er god adgang til de grønne områder. Nærheden til Vestskoven bliver en del af områdets identitet. Alle bebyggelser placeres med en klar relation til et centralt landskabsstrøg og der skabes forbindelse til skoven. En del af områdets boliger placeres i en egentlig skovbeplantning. Processen blev tilrettelagt så projekternes arkitektoniske kvalitet fik en højere prioritet end økonomien. Bygherrer, der ønskede at afgive tilbud på storparceller i Hvissinge Øst skulle f.eks. fremsende et projektforslag til udbygning af den ønskede storparcel til vurdering i Glostrup Kommune. Først 2 måneder senere skulle pristilbuddet fremsendes. Området er under udbygning, hvorfor det følges med interesse om kommunens intentioner og ønsker indfries. Papirfabrikken Silkeborg kommune med Henton ejendomme og Årstiderne Arkitekter I den overordnede strukturplan er der fokus på høj arkitektonisk kvalitet samt realiserbare planløsninger. Det afgørende og nyskabende i planlægningsprocessen er den effektive partnerskabsorganisering. Tidlig inddragelse af investorer, lejere og brugere har medført, at de faglige mål for bykvalitet har kunnet fastholdes i realiseringen af projekterne, fordi der er skabt en fælles forståelse hos alle parter. Omdannelse og partnerskab Mange danske byer arbejder i disse år med omdannelsen af udtjente og forladte industriområder. Udviklingsorganisationen for Silkeborg Papirfabrik har formået at gennemføre en målrettet og kvalificeret planlægning for Papirområdets omdannelse. Kommunen Gamle bygninger med nyt liv. Foto: Silkeborg Kommune har sammen med Henton ejendomme, Årstiderne Arkitekter A/S og Århus Amt på bedste vis forstået at udnytte mulighederne i de gamle industriarealer. Der er en god blanding af virksomheder, kulturelle institutioner og boliger. Dommerkomiteen vil gerne fremhæve den gode organisering og den hurtige proces, som har ført til et unikt resultat. Dog må det konstateres, at sammenhængen til den eksisterende by stadig har væsentlige mangler, primært på grund af endnu uformidlede overgange og store trafikanlæg. Papirfabrikken har været så stor en succes, at der i dette efterår arbejdes med udvidelsesplaner. Disse planer har dog ikke været dommerkomitéen bekendt på nomineringstidspunktet.

12 12 BYPLAN NYT Planlægning med et langt perspektiv Hvordan ser der ud i kommunen i 2040? Hvad laver vi, hvor bor vi og hvordan bevæger vi os? De fleste er enige om, at det er nødvendigt, men også vanskeligt at planlægge langsigtet. Øget fokus på hurtige resultater og brugerdrevet planlægning har ikke gjort det lettere. Af Thorkild Ærø Bæredygtig vækst den centrale driver Byplannyt har talt med politikere og embedsmænd i Hillerød og Århus kommuner om, hvordan man dér håndterer det lange perspektiv i planlægningen. Hvad tager man fat på? Hvem inddrages? Og hvem tager ansvar? Hillerød Kommune har i flere omgange arbejdet med at formulere langsigtede politiske visioner for byens vækst - senest i Vision Århus Kommune har det lange perspektiv på i den kommuneplanstrategi, der netop er sendt i høring. Begge kommuner er i vækst og deler ønsket om at sikre væksten - i en bæredygtig version vel at mærke. Sognerådsmodellen er afløst af professionelle oplæg, hvor byrådet forholder sig til hovedprincipper og det lange perspektiv I Århus er byudviklingen og det åbne land de vigtigste temaer i den diskussion, som handler om bæredygtighed - miljømæssigt, socialt og økonomisk. Sund, grøn og ansvarsfuld er overskriften i Hillerød Kommunes Vision 2020, for også her ønsker man bæredygtige løsninger, en veludviklet infrastruktur og trygge boligområder på lang sigt. Det langsigtede - i et nutidigt perspektiv At se tingene i et 30-årigt perspektiv er svært for de fleste, og det gælder både borgere og politikere. Alle har en tendens til at orientere sig efter de konkrete forhold og interesser, med fare for at politikerne jagter hurtige succeser, og borgerne kun interesserer sig for det, der lige berører dem. Men det kan sagtens lade sig gøre at gennemføre en proces om det lange perspektiv. Det er værdifuldt, og det er blevet lettere, lyder det samstemmende fra de to kommuner. Borgmester Nick Hækkerup (A) i Hillerød mener, at det skyldes øget professionalisme: Politikerne og i særlig grad embedsværket er blevet bedre til at arbejde med det lange perspektiv. Vi arbejder med nye metoder i planlægningen, og det er frugtbart. Dét er også en del af visionen for Hillerød - at vi er åbne for indtryk fra omverdenen og nye faggrupper. Sognerådsmodellen er afløst af professionelle oplæg, hvor byrådet forholder sig til hovedprincipper og det lange perspektiv. Professionalismen viser sig også i form af bedre prognoser for situationen om 20 år. Det gælder befolkningen og trafikken, men også noget så banalt som kommunens byudstyr, forklarer Nick Hækkerup. I Århus har det faglige grundlag også været vigtigt for borgerdeltagelsen, forklarer Carl Nielsen, teknisk direktør i Århus Kommune: Vi har fx oplevet en stor interesse for at beskytte grundvandet, for borgerne vil have godt vand. Vi baserer diskussionen på et godt fagligt grundlag; på analyser frem for følelser og det er bestemt væsentligt. At mange tænker på det nære er i imidlertid ingen hindring for arbejdet med det lange perspektiv. Tværtimod forklarer Carl Nielsen: Det ideelle er at se de langsigtede forhold og udfordringer i dagens lys. Det gør ikke noget, at folk tænker på dem selv, når vi fx taler om at sikre grundvandet for vores efterkommere. Det giver faktisk liv i diskussionerne og gør temaerne nærværende. Et nutidigt perspektiv er helt ok, når blot vi sikrer, at man samtidig forholder sig mere principielt til fx udviklingen i det åbne land og til de langsigtede løsninger af de trafikale udfordringer. Det lange perspektiv stiller krav til planlæggerne Kommunerne er enige om, at planlæggernes professionalisme er afgørende for de langsigtede planer og løsninger. Udfordringerne er kendte, men man har ikke løsningerne. De skal udvikles over de næste 15 år. Det gør ikke noget, at folk tænker på dem selv, når vi fx taler om at sikre grundvandet for vores efterkommere Hvor klima- og miljøspørgsmålet tidligere var omgivet af tro, har de seneste måneders vejrsituation fremmet sagen. Kommunerne står med de praktiske problemer, de har viljen men mangler viden, forklarer rådmand i Århus, Peter Thyssen (B): Vi skal gøre byplanlægningen, varmeforsyningen og affaldshåndteringen spændende, så vi får bedre medarbejdere og løsninger på området. For at kunne planlægge med det lange sigte, skal vi trække på byens vidensressourcer og udvikle forvaltningen. I Hillerød påpeger man også behovet for professionel parathed over for de langsigtede udfordringer. En bred sammensætning af kompetencer er afgørende, siger Ole Stilling, teknisk direktør i Hillerød Kommune: Hvis man vil lykkes med det lange perspektiv, handler det i høj grad om at udvikle planlæggerens rolle og kompetencer. Byplanlæggere er heldigvis ikke, hvad de har været. Over en

13 BYPLAN NYT Århus nye vartegn, Light*House, bliver Danmarks højeste hus. Illustration: 3XN, UNStudio og Gehl Architects periode på 10 år har vores byplanlæggere udviklet sig til at være projektledere for de store projekter: At tiltrække virksomheder og at udvikle områderne. Og det er lykkedes! Vores byplansektion sidder også med køb og salg af fast ejendom. Byplanlæggere er heldigvis ikke, hvad de har været Når politikerne tager ansvar for det langsigtede Dilemmaet mellem de hurtige, synlige resultater og de langsigtede prioriteringer truer imidlertid den langsigtede plan. Når cykelstien først kommer om 10 år, har det en offerside, og den finder pressen, forklarer Peter Thyssen: Faren ved de langsigtede prioriteringer er, at borgerne bliver trætte af politikerne. Risikoen er, at man bliver den store stygge ulv, når nogen ikke får deres behov opfyldt straks, for så er rådmanden eneansvarlig. Dialog synlighed I Århus er indholdet i planstrategien i en tidlig fase blevet til i en dialog med en række nøgleaktører. Peter Thyssen forklarer: Først var 31 fællesråd, foreninger og en række organisationer med på en uformel snak. En række knaster blev ryddet af vejen, fordi deltagerne var frigjort fra de sædvanlige interesser og uforpligtende kunne deltage i en brainstorm. Deres lokalkendskab gav gode ideer. Siden hen er oplægget drøftet og behandlet i Byrådet, ligesom pressen er blevet grundigt orienteret. Og nu går planstrategien i høring på sædvanlig vis. Åbenhed om beslutninger og synlige processer har høj prioritet i Hillerød, hvor pressen betragtes som en vigtig formidler af kommunale tiltag og planer. Det er en forudsætning for at få folk til at deltage, konstaterer Nick Hækkerup. Det er nemlig afgørende, at borgerne kan genkende de ting de har været med til at diskutere i visionsplanerne og ved, at kommunen går i gang. I Hillerød blev folk fra virksomhederne, organisationerne, foreningerne, handelen og kulturen samt kendte personligheder inviteret til at deltage i visionsarbejdet. Folk var nysgerrige og kom fordi de fik lov til at diskutere byens puls med Anders Blichfeldt, forsangeren i Big Fat Snake, og teatergruppen Mastodonterne, og at drøfte erhvervsudvikling med direktøren for den lokale medicinalfabrik, fremhæver Nick Hækkerup. Fremtidens globale virksomheder Den globale økonomis betydning for enkeltvirksomheder fylder ikke så meget i Århus. Det handler mere om transport og vidensproduktion. Man er ikke så sårbar over for enkeltvirksomheder, konstaterer Carl Nielsen: Men, når tyngden ligger på forskning og uddannelse, er man nødt til at have det lange perspektiv på. Her skal der gødes i god tid for at holde på talenterne. Det de arbejder med, er måske først interessant om år. Byen skal bevæge sig i den retning, de synes er interessant, så de også på lang sigt ønsker at bo i Århus.

14 14 BYPLAN NYT I helhedsplanen for Slotssøkarréen arbejdes med at forskønne og aktivere Hillerød bymidte. Illustration: Hillerød Kommune Faren ved de langsigtede prioriteringer er, at borgerne bliver trætte af politikerne arbejdere: Forventninger til bolig, forventninger til skole, forventninger til kulturlivet, forventninger til indretningen af vores byrum. Derfor forsøger vi at holde dialogen og prøver hele tiden at drøfte muligheder og perspektiver -at være brobygger og skabe netværk for virksomhederne. Kun på den måde kan vi få indflydelse på beslutningen I Hillerød er der derimod et stort fokus på de globale virksomheder og deres medarbejderes behov. Det handler også om, hvordan de skal bo. Ole Stilling forklarer: Det er jo ikke nok at sikre, at de kan komme af med spildevandet. Man skal forstå det liv, der udspiller sig omkring virksomhedens medom, hvorvidt en bestemt medicin skal produceres i San Diego, Kina eller Hillerød. Et langt perspektiv giver en sikker navigation Når de langsigtede planer formuleres, er der i sagens natur langt til realiseringen, og derfor skal der være tale om robuste principper. Carl Nielsen forklarer: Idéen skal stå krystalklar. Når den langsigtede principplan, som fx fingerplanen er robust, er det fordi den intuitivt er rigtig. Alle kan se, at de grønne kiler må bevares som byens lunger. Hvis vi kun vil have 500 meter til skoven i Århus, nytter det ikke med flere lag på byen, og det kan befolkningen godt forstå. Når planlæggeren har leveret de gode begrundelser for den langsigtede strategi, kan man lettere svare på, om et projektforslag matcher den langsigtede plan. Erfaringerne fra både Århus og Hillerød viser, at arbejdet med det lange perspektiv medfører en langt mere sikker navigation i de konkrete sager. En begejstret Peter Thyssen konstaterer: Det stærke er, at man får en klar strategi. Med den følger en vis enighed om, hvad det er vigtigt at holde øje med. Det giver et rigtig godt beredskab, når de konkrete forslag kommer. Når planlæggeren har leveret de gode begrundelser, kan man lettere svare på, om et projektforslag matcher den langsigtede plan Velargumenteret planlægning baseret på dialog med interessenterne og dermed robuste planer, kan altså både fungere på det korte og det lange sigt. Men det kræver en høj grad af professionalisme hos planlæggerne og at politikerne tør tage ansvar for det lange perspektiv og stå ved det. God arbejdslyst!

15 BYPLAN NYT Debat Byplanuddannelser Når Byplannyt i sidste nummer gennemgår planlæggeruddannelserne i Danmark er det velvidende om, at udbudet er mangfoldigt. Tema-udgivelsen får synliggjort de traditionelle, veldefinerede og etablerede byplanfagligheder. Desværre reflekteres der ikke over de fagligheder, der er indbygget og udgør kernen i planlæggeruddannelserne. Som nylig dimittend har jeg selv observeret en virkelighed, der ikke stemmer helt overens med det billede, som tegnes af kommuner, der skriger på kvalificerede ansøgere. Spørgsmålet er hvilke kvalifikationer, der efterspørges, og om uddannelserne giver mulighed for, at de studerende tilegner sig disse kvalifikationer? Tværfaglighed fremhæves i de fleste artikler som en central og nødvendig kompetence hos planlæggeren. Lederen accentuerer indledningsvist tværfagligheden og beskriver den, som når der opstår en syntese af fagligheder, der giver synergi. Det er vanskeligt at tyde, om det er bestemte fagligheder, der søges til at indgå i denne syntese. Ved videre læsning i temaudgivelsens artikler efterspørges kompetencer som at: Forstå byen som dynamisk enhed, gennemføre planlægningsprocesser og tilgodese videnssamfundets behov, administrere, operere kreativt, lave problemformuleringer og have indsigt i jura og økonomi samt varetage erhvervslivets behov. Jobannoncer burde give et realistisk indtryk af planlæggerefterspørgslen, og hvilke kvalifikationer og kompetencer kommunerne søger. Beskrivelserne i annoncerne ligner efter min opfattelse ofte til forveksling hinanden og efterspørger tværfaglighed, strategisk tankegang, gode samarbejdsevner osv. Som den største aftager af planlæggere er det interessant at se, hvad kommunerne ønsker. Det er svært at svare entydigt på, og både kommunerne og de andre interviewpersoner i Byplannyt beskriver kun på et overordnet niveau de kompetencer en planlægger skal have. De forskellige planlæggerroller, der præsenteres i en af artiklerne giver måske en del af svaret på, hvorfor det er svært at beskrive planlæggerkompetencer. Der findes mange forskellige planlæggerroller, men mere væsentligt er det, at planlæggere arbejder med mange forskellige fagområder. Udsagnet om, at planlæggere skal være tværfaglige, kan tolkes som udtryk for, at de skal være generalister snarere end specialister. Det er ærgerligt, at denne diskussion ikke er mere synlig i Byplannyts temanummer. Ifølge Niels Østergård kunne Byplanlaboratoriet og Plan09 sætte gang i en undersøgelse af behovet for at systematisere og koordinere uddannelsestilbudene. Initiativet synes fornuftigt og tiltrængt. Desværre har forskellige administrative systemer og stridigheder institutionerne imellem ofte begrænset de studerendes muligheder. Resultatet af en sådan undersøgelse kunne være en udbygget model af LFB, der i forvejen har en lang tradition, og en koordinerende funktion i forhold til flere uddannelses institutioner.tilbage står spørgsmålet stadig om uddannelserne giver de rette kompetencer? Under de beskrevne forudsætninger er det som vist ikke let at svare på. En del af problemet består i at opdele diskussionen, så der skelnes mellem metode og faglighed. Det hænger afgjort tæt sammen, men nuancen kan forklare selve planlæggerkompetencen bedre. Planlæggeruddannelserne i Danmark har hver i sær deres egne traditioner og videnskabsteoretiske ståsteder. En undersøgelse af behovet for nye uddannelsestilbud bør tage udgangspunkt i dette. Som nyuddannet kan det være svært at overskue jobannoncer, fordi der på den ene side kræves mange kompetencer, og på den anden side kan fagligheden være svær at få øje på. En fælles planlæggeruddannelse i en eller anden form ville kunne afklare spørgsmålet om faglighed og hjælpe både nye kandidater og arbejdsgivere. Janus Day Larsen, Civilingeniør, Rambøll Svar til Janus Day Larsen Tak for dit indlæg. Når jeg kalder min leder: Ingen tværfaglighed uden faglighed, så er det netop for at understrege, at vi ikke alle kan eller skal være generalister. Tværfagligheden kan ikke rummes i en enkelt person. Derfor er det godt, at kommunerne har fået større faglige miljøer. Jeg tror ikke på en fælles planlæggeruddannelse, men måske på en fælles overbygning. Fagligheden bør være i orden ved løsning af fremtidens planopgaver. Men faglighed er - efter min mening - ikke de spidskompetencer, som man opbygger i slutningen af et studieforløb. De kan være døråbnere til bestemte miljøer, men det, som skaber synergien, er de basale færdigheder, som man helt har glemt - fordi man tror, at alle er i besiddelse af dem. Nu er jeg geograf og glemmer af og til, at det ikke er alle, der kan fremstille eller tolke et tematisk kort. Du er ingeniør og vil blive overrasket over, hvor dårlige folk er til at tænke i konkrete, realiserbare løsninger og arkitekterne chokeres ofte over, at deres samarbejdspartnere ikke kan forstå en rejst plan. Du spørger, hvilke fagligheder, der skal være repræsenteret for at opnå synergieffekten i et tværfaglige team, men det kan jeg ikke svare på, for det kommer helt an på opgavens karakter. Der er stor forskel på at lave en regional udviklingsplan og tegne en lokalplan for et nyt boligområde. Det kræver forskellige kompetenceteams. Og derfor har du ret i, at vores temanummer ikke er særlig specifikt. Man kunne sagtens specificere plankompetencerne meget mere på de forskellige opgavetyper. Kommunerne skriger efter nyansatte, der f.eks. kan lave en lokalplan - og det er der faktisk ikke ret mange, der lærer på deres uddannelse. Det er et håndværk, man kan tilegne sig. Derfor har du helt ret i, at det kunne være interessant at kortlægge udbud og efterspørgsel mere grundigt for at se, om der er behov for værktøjskurser, tillægsuddannelser eller helt nye satsninger. KVL lavede en sådan undersøgelse i 2004/05. På den baggrund oprettede de en ny byplanlæggeruddannelse med vægt på miljø og byrum. Men det er jo ikke sikkert, at det altid er helt nye uddannelser, der skal til. Byplanlaboratoriet vil gerne indgå i et samarbejde med f.eks. plan09 for at undersøge behovet. Ellen Højgaard Jensen, Direktør, Dansk Byplanlaboratorium

16 16 BYPLAN NYT NYP stiller skarpt på Den mangfoldige by og Den østjyske millionby Igen i år arrangerer Netværk for Yngre Planlæggere (NYP) to delmøder på årets byplanmøde. NYP stiller skarpt på emnerne mangfoldighed og den østjyske millionby - emner, der allerede nu debatteres ivrigt af politikere og planlæggere. Hvordan udfordrer NYP emnerne og hvilke spørgsmål rejser de? Af Torsten Bo Jørgensen, Sara Mühlenberg Sjøholm og Ann-Gerd Rasmussen Den mangfoldige by hvorfor og hvordan? Ordet mangfoldighed fremgår af mange kommuners strategi- og kommuneplaner som noget, der er meget væsentligt at indtænke i byudviklingen. Men hvad menes der med ordet er det efterhånden så inkorporeret i vores forståelse, at vi alle ved, hvad vi snakker om, eller er det ved at være så slidt, at det har mistet sin betydning? I den mangfoldige by er der plads til det anderledes, det skæve og det larmende. Foto: Ny W. Øhlenschlæger Mangfoldighed forstået som plads til alle i fremtidens byer dvs. plads til de unge, de ældre, de etniske, de handicappede, de kreative, stofmisbrugeren, alkoholikeren på bænken mv., er helt nødvendigt at tage alvorligt og indtænke i fremtidens byer, hvis de fortsat skal være inspirerende og interessante at leve og færdes i. I vores byplanlægning er der derfor et behov for, at vi reflekterer over de forskellige behov, der afspejler sig i de forskellige livsformer og livsfaser vi har, og derved ikke planlægger vores byer ud fra et stereotypt behovsbillede af en gennemsnitsborger. Vi må gøre plads til det anderledes, det skæve, det spontane, det larmende og det ikke planlagte. Der er et behov for at udfordre planlægningen og gøre det muligt i byens rum at møde mennesker, der ikke ligner en selv og derigennem få en forståelse og accept af det anderledes. Hvis vi aldrig møder nogen, der bare adskiller sig en smule fra os selv, hvordan skal vi så kunne lære og udvikle os? Undersøgelser viser desuden, at mangfoldighed er en afgørende forudsætning for at tiltrække samt fremme kreative erhverv og dermed udvikling og vækst. Udover interes- Den østjyske millionby vokser op omkring motorvejen. Foto: Annette Thierry sante, tolerante og spændende byer kan mangfoldighed derfor bidrage til at fremme økonomisk velstand i vores byer. Hvis vi alle er så enige om, at mangfoldighed er godt, hvordan kommer vi så videre med at planlægge den mangfoldige by? Den østjyske millionby provinsfantasi eller Danmarks nye metropol? Motorvejene udbygges kraftigt i Jylland og den jyske østkyst er ét stort vækstområde. Landsplanredegørelsen 2006 sætter det østjyske bybånd og konturerne af en ny millionby på dagsordenen. I forlængelse af en sådan tankegang følger en lang række af spørgsmål: Har man trukket regiongrænserne det mest hensigtsmæssige sted, når der skal skabes politisk og planlægningsmæssig ramme for millionbyen? Hvad ønsker vi os af motorvejsbyen, og hvilke krav bør vi derfor stille til byvæksten? Hvad er perspektiverne, hvis det nuværende mønster for byvækst langs motorvejene fortsætter? Hvilke konsekvenser kan det få for de jyske randområder? Hvordan opleves byen og landskabet, når man bevæger sig udenfor bilen og væk fra vejen? Ser fremtidens bosætningsmønstre ud som de gør i dag, hvor den hurtige adgang til infrastruktur er afgørende?

17 BYPLAN NYT Kan den østjyske millionby bære ændringer af transportformer, når de fossile brændstoffer som ressource bliver knappe? Historisk set er motorvejene tænkt som rejseveje, der forbinder forskellige byer på den mest effektive måde. Står denne opfattelse mål med den faktiske udvikling, vi ser langs motorvejene i dag? Hvordan kan motorvejens tiltrækningskraft som vækstområde blive en mulighed frem for et konfliktområde mellem lokale og nationale planlægningsinteresser? Hvordan anlægges en synsvinkel på byrum og vækstmuligheder langs motorvejen, som giver fremtidens by kvalitet? Hvilke byrum hersker allerede langs motorvejen og hvordan sikrer vi, at fremtidens byrum langs motorvejen får karakter? Kan man udvikle selvstændige enklaver langs motorvejen, der har selvstændig identitet og variation? Motorvejsbyen udfordrer vores opfattelse af byen som en afgrænset størrelse. Hvor går byens grænse og hvordan ser den egentlig ud? Hvordan planlægges en by langs motorvejen med landskabelige kvaliteter? Er opfattelsen af byen som et afgrænset område, infrastruktur/motorvej som forbindelse og landskabet uden bebyggelse tidssvarende? Har planlæggere begreber til at arbejde med og forstå det funktionelle landskab og den flydende by? Hvad vil vi med den by, der vokser frem mellem den klassiske og letopfattelige by og det åbne landskab? Vi søger: Landsplanredegørelsen lægger op til at fastholde og cementere denne grænse er det den rigtige vej at gå? Artiklen er blevet til i en dialog med arkitekt, ph.d., Claus Peder Pedersen, Kunstakademiets arkitektskole, arkitekt Karsten Thorlund, Kristine Jensens Tegnestue og Anne-Marie Sanvig Knudsen, kulturgeograf og MSc Urban. NYP er et fagligt inspirations- og debatnetværk for yngre planlæggere og andre, som beskæftiger sig med byernes udvikling. Netværkets formål er at sikre erfaringsudveksling, kompetenceudvikling og dialog på tværs af fagligheder og jobsituationer. 106 enkeltpersoner, 16 virksomheder og 21 kommuner er i dag medlem af NYP. Læs mere på

18 18 BYPLAN NYT POLITIK FOR FREMTIDENS ARKITEKTUR Det skaber synlige resultater, når kommunen investerer i god arkitektur. Smukke kulturhuse, skoler og idrætsanlæg kan virke som en katalysator for udviklingen i en by eller en bydel. Men der kan opnås flere resultater, når offentlige myndigheder, virksomheder og private bygherrer alle arbejder i retning af højere arkitektonisk kvalitet i byggeriet. Et styrket samarbejde kan fx tage udgangspunkt i en kommunal arkitekturpolitik. Regeringens arkitekturpolitik fra maj 2007 lægger stor vægt på det offentliges medansvar for at fremme den arkitektoniske kvalitet. Kommunale arkitekturpolitikker nævnes som et af midlerne. En række danske kommuner har allerede formuleret en arkitekturpolitik, og flere er nu på vej i forlængelse af regeringens udspil. Men arkitekturpolitik er et vanskeligt felt, for hvordan defineres god arkitektur, hvem skal inddrages og hvordan omsættes abstrakte visioner for fremtidens arkitektur, når spaden sættes i jorden? Plan09 har taget pulsen på kommunernes aktuelle arbejde med arkitekturpolitik. Arkitekturpolitik som vækstdriver I Århus Kommune er Byrådet og stadsarkitekten i gang med at støbe kuglerne til en kommunal arkitekturpolitik, som skal sigte mod to hovedmål: Arkitekturpolitikken bør sigte mod at skabe øget livskvalitet gennem god arkitektur og smukke byrum. Men der er også penge i god arkitektur det er ganske enkelt en vigtig eksportvare i vidensamfundet. Siger Gøsta Knudsen, stadsarkitekt i Århus Kommune og fortsætter: Arkitekturpolitikken kan også skabe vækst ved at styrke arkitektfirmaernes konkurrenceevne. Hos os kan det blandt andet ske ved, at vi stiller høje, arkitektoniske krav til demonstrationsprojekter i byen og ved at igangsætte flere arkitektkonkurrencer. Dermed får vi ikke blot arkitektur af høj kvalitet i byen byens erhvervsliv kan også tjene penge på arkitekturpolitik. Men hvad er arkitektur af høj kvalitet? Det kan ifølge Gøsta Knudsen ikke defineres i stramme materialekrav i en arkitekturpolitik. Den skal i stedet sikre en løbende, offentlig debat om arkitektonisk kvalitet. Det er især vigtigt at omsætte arkitektfagets egne, faglige diskussioner til en bredere, offentlig debat. Det kan fx ske ved etablering af et informationscenter på havnen og ved guidede busture for borgerne rundt til de store byudviklingsprojekter i Århus. Arkitekturpolitik er dog mere end proces og debat. Gøsta Knudsen peger på, at arkitekturpolitikken blandt andet bør fokusere på at sikre de store, landskabelige kvaliteter, skabe smukkere infrastruktur og øge kvaliteten i de store projekter. Den frie fugl I Århus har kommunen ændret den interne organisering af arbejdet med arkitekturpolitikken, i erkendelse af at det er en meget tværsektoriel disciplin. Gøsta Knudsen forklarer: Vi har nytænkt stadsarkitektens rolle. I stedet for at have ansvaret for en stor plan- og byggesagsafdeling er jeg en fri fugl uden medarbejdere. Min opgave er ikke at skabe kvalitet ved at styre byggesagsbehandlingen, men at gå ind i styregrupperne i nogle af de store byudviklingsprojekter og rådgive om, hvordan der kan arbejdes med at styrke den arkitektoniske kvalitet. At jeg har den frihed giver netop tiden til at gå meget på tværs, og dermed også gå ind i fx vejprojekter eller projekter på kulturområdet. Det giver et andet fokus end i den traditionelle stadsarkitektrolle. Det kræver til gengæld et utrolig godt samarbejde med de øvrige afdelinger og forvaltninger, som skal omsætte planerne til virkelighed.

19 BYPLAN NYT Nyt fra Fokus på arkitekturpolitik i kommunerne En rundspørge i det elektroniske netværk om planlægning, som omfattede 73 af de 98 kommuner, viste at 12 har en arkitekturpolitik og 7 er i gang med at formulere en. Yderligere 24 kommuner overvejer at udarbejde en arkitekturpolitik i 2007 eller Politik for bevaring og kulturmiljøer I Mariagerfjord Kommune oplever arkitekt Simone Christensen i planafdelingen, at der både er behov for en overordnet politik og for konkrete værktøjer i arbejdet med arkitektur i planlægning og byggesagsbehandling. Den nye kommune har en meget kompleks geografi og store bevaringsværdier. Der er stor, politisk interesse for at få formuleret en fælles politik, ikke mindst for vores kulturmiljøer og de mange bevaringsværdige bygninger. Det er et meget vanskeligt emne at tage hul på. Vi tager bl.a. udgangspunkt i indsatsområderne i regeringens arkitekturpolitik. Vi har ikke tilrettelagt en stor, åben proces, men fokuserer på at formulere et administrativt oplæg, som politikerne i det nye byråd kan tage udgangspunkt i. For os har det i første omgang drejet sig om at formulere en politik, som afstemmer forventningerne mellem politikerne og administrationen.. Kommunens planlæggere og byggesagsbehandlere efterlyser konkret inspiration til værktøjer i dagligdagen. Simone Christensen fortsætter: Den konkrete, daglige dialog med den enkelte bygherre er mindst lige så vigtig som en overordnet politik. Vi arbejder derfor med at tilpasse et koncept fra Aalborg Kommune, som består af en række stilblade, der hvert beskriver en arkitektonisk stilart i enfamiliehuset. Stilbladene giver gode råd til, hvordan man kan bygge om uden at skade den arkitektoniske helhed. Der er ingen grund til, at vi opfinder den dybe tallerken på ny, så længe vi tilpasser eksemplerne fra andre kommuner til vores geografi og byggestil. Målgruppen: Borger eller bygherre? En rundspørge i det elektroniske netværk om planlægning, som er etableret af Plan09 og Dansk Byplanlaboratorium viser, at der arbejdes meget forskelligt med arkitekturpolitik i kommunerne. Der er bred enighed om, at det politiske ejerskab er afgørende i arbejdet med arkitekturpolitik. Der er derimod vidt forskellige holdninger til, hvem der er den vigtigste målgruppe. Næsten halvdelen af kommunerne mener, at borgerne og den brede debat om arkitektur er vigtigst. En lige så stor gruppe mener, at bygherrer, developere mv. er den vigtigste målgruppe, og de lægger dermed mere vægt på den professionelle debat om arkitekturpolitikken. Proces og inddragelsesmetoder er således helt afhængige af valg af primær målgruppe. Inspiration til den svære diskussion om god arkitektur Som opfølgning på regeringens arkitekturpolitik har Dansk Arkitektur Center i samarbejde med Plan09, KL, Akademisk Arkitektforening og Bygningskultur Danmark igangsat et projekt om arkitekturpolitik i kommunerne. I projektet arbejdes der med at udvikle redskaber og inspiration til kommunernes arbejde med arkitekturpolitik, som bl.a. skal tage højde for de lokale forskelle i plankulturen. Læs mere på Her finder du bl.a. eksempler på kommunale arkitekturpolitikker.

20 Dansk Byplanlaboratorium Nørregade København K MAGASINPOST B

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR

REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR RKITEKTUREN REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR 2 FORORD FORORD 3 AF KULTUR- MINISTER Carina Christensen FOR- ORD VI SKAL TURDE TÆNKE VISIONÆRT Siden udgivelsen af den nationale arkitekturpolitik

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Byggeri med visioner

Byggeri med visioner Byggeri med visioner Nøgletal 2005-2006 Kroner Resultat Egenkapital Balancesum* Soliditetsgrad 2005 29.480.813 41.965.182 351.857.585 11,9 % 2006 64.594.083 120.541.377 557.160.152 21,6 % *Balancesumsbegrebet

Læs mere

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken?

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken? Er I ligeglade med kritikken? På trods af flere opfordringer til faglig debat om lokalplanlægning har en sådan været fraværende i mange år. Men det kan da ikke være rigtigt, at I der arbejder med lokalplaner

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard Den moderne bæredygtige by Holger Bisgaard Det bypolitiske initiativ - tidsplan Debatfase Politikfase Handlingsfase Fase 1 Fase 2 Fase 3 Oktober 2009 Oktober 2010 Debatoplæg International konference Bypolitisk

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Velkommen til Anebjergspillet

Velkommen til Anebjergspillet Velkommen til Anebjergspillet Bo Riis Duun Arkitekt MAA GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps, Kolding Formål med spillet: at omsætte planstrategiens visioner til virkelighed at skabe en ny form

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik

Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik 10. april 2013 Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik Arkitekturpolitik Regeringen vil udvikle en ny national arkitekturpolitik, som skal sætte mennesket i centrum og have fokus på kvalitet, bæredygtighed,

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

DK 2050. Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK 2050. Tag med på rejsen

DK 2050. Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK 2050. Tag med på rejsen DK 2050 Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK 2050 Tag med på rejsen DK 2050 : Partnerskab DK 2050 lanceres af Dansk Arkitektur Center (DAC) og DAC s partnerskab : DK 2050 er det officielle danske

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Befolkningsudvikling + økonomisk vækst + urbanisering + miljøudfordringer = Grøn vækst Vi er på vej ind i den antropogene

Læs mere

Bæredygtighed i et Globalt Sigte Workshop II

Bæredygtighed i et Globalt Sigte Workshop II Bæredygtighed i et Globalt Sigte Workshop II D. 11. september 2008 indbød Byens Netværk alle medlemmer og andre interesserede til endnu en interessant eftermiddag om bæredygtighed. Som opfølger på forårets

Læs mere

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA BYGHERRE Trollesmindealle 27 3400 Hillerød SAMARBEJDSPARTNER Haraldsgade 53 2100 København Ø RÅDGIVER Partner: Helle Søholt, MAA Projekt leder: Birgitte Katborg Laursen, MAA Projekt Team: Bianca Maria

Læs mere

KONFERENCE VIBORG KONFERENCE GLADSAXE INVITATION & INDHOLD VANDPLUS. Glæd dig til en inspirerende dag om klimatilpasning i øjenhøjde med aktørerne!

KONFERENCE VIBORG KONFERENCE GLADSAXE INVITATION & INDHOLD VANDPLUS. Glæd dig til en inspirerende dag om klimatilpasning i øjenhøjde med aktørerne! I l l us t r a t i on: Ka ppe rfi l mpr oduc t i ons INVITATION & INDHOLD VANDPLUS Når vi går sammen om vandet, kan vi skabe mere værdi for færre penge. Det viser erfaringerne fra de fire VANDPLUSprojekter.

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

fra proces til resultat PLAN 09

fra proces til resultat PLAN 09 fra proces til resultat c v Arkitekt MAA med - 5 år som planlægger i stat og kommuner 20 år som planchef og teknisk direktør i kommuner 20 år som redaktør af BYPLAN 10 år som underviser på AAA og KVL 10

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

The Line. Connecting People!

The Line. Connecting People! The Line Connecting People! Nye urbane virksomheder og institutioner Ny urban virksomheds- og arbejdskultur Nye medarbejder netværk på kryds og tværs Nye attraktive arbejdspladser og innovative miljøer

Læs mere

Fakta om byudviklingen

Fakta om byudviklingen Fakta om byudviklingen Den forestående byudvikling i Køge skal finde sted på et samlet område i det centrale Køge. Området er på 24 hektar og omfatter tre centrale arealer: Stationsområdet, Søndre Havn

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Strategi for Byernes Erhverv

Strategi for Byernes Erhverv Strategi for Byernes Erhverv Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.naturstyrelsen.dk/ Nye rammebetingelser for virksomheder kort fortalt Indhold Forord 5 Indledning 6 Ny metode til planlægning

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj april 2013 Byrum e Inddragelsesproces, programmering og konkurrenceforløb Inddragelsesproces og programmering Indledning På de følgende sider kan du læse om de

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Gi9e Marling Professor Arkitekt, Ph. D. Aalborg Universitet Byudvikling i Odense kommune at lege, lære og opleve Velfærdsbyen

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Herefter blev afholdt fire workshops om de fire temaer i vækst- og udviklingsstrategien: Sund vækst Grøn Vækst Kreativ vækst Smart vækst

Herefter blev afholdt fire workshops om de fire temaer i vækst- og udviklingsstrategien: Sund vækst Grøn Vækst Kreativ vækst Smart vækst OPSAMLING FRA VÆKSTMØDE OM REVUS 27. MAJ 2015 1. Baggrund Region Hovedstaden afholdt onsdag den 27. maj vækstmøde og workshop om regionens vækst- og udviklingsstrategi Copenhagen hele Danmarks hovedstad

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Grøn omstilling og specialisering kan godt være vejen frem for mellemstore byer som Sønderborg, der er nået et

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Dragør Havn. Byudvikling på havnearealer

Dragør Havn. Byudvikling på havnearealer Byudvikling på havnearealer 26. maj 2015 2 Indhold 1. Sadolin & Albæk kort fortalt 2. Projekterfaring 3. Områdets kvaliteter 4. Potentiale 5. Havneprojekter 6. Anbefalinger 3 Sadolin & Albæk - kort fortalt

Læs mere

FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2013

FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2013 n o ti a it v n I FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2013 1. DEL: SITE VISIT OG TEMA OM GRØN ENERGI SAMT UDVIKLING AF NYE TEKNOLOGIER 2. DEL: OPLÆG OG DEBAT: GREEN CITY DEVELOPMENT. ER DER PLADS TIL FJERNVARME

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Værdi- og Kvalitetskatalog for Stigsborg Havnefront

Værdi- og Kvalitetskatalog for Stigsborg Havnefront Værdi- og Kvalitetskatalog for Stigsborg Havnefront Aalborg Kommune By- og Landskabsforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby +45 99 31 20 00 info@stigsborghavnefront.dk AALBORG HAVN Langerak 19

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Strategi og kommuneplanlægning

Strategi og kommuneplanlægning LANDSPLANAFDELINGEN Strategi og kommuneplanlægning en vejledning VISION MÅL INDSATS Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet

Læs mere

Markedsorienteret byudvikling. Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014

Markedsorienteret byudvikling. Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014 Markedsorienteret byudvikling Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014 Byudvikling skaber samfundsværdier og flytter rundt på mia. af kroner Øget fokus på: Hvem betaler for

Læs mere

BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN

BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN VELKOMMEN BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN VANDPLUS-partnerskabet Et partnerskab mellem Realdania, Lokale og Anlægsfonden i samarbejde med Naturstyrelsen. Tilsammen uddeles

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Pressemeddelelse. Kunst i Urban Mediaspace Aarhus. Dato 31.01 2013

Pressemeddelelse. Kunst i Urban Mediaspace Aarhus. Dato 31.01 2013 Pressemeddelelse Dato 31.01 2013 Kunst i Urban Mediaspace Aarhus I dag har fem kunstnere afleveret deres forslag til et unikt kunstværk, der skal skabe en helt særlig oplevelse i Dokk1. Aarhus Kommune

Læs mere

SKAL VI SAMMEN BYGGE NYE BILLIGE BOLIGER I DIN KOMMUNE?

SKAL VI SAMMEN BYGGE NYE BILLIGE BOLIGER I DIN KOMMUNE? SKAL VI SAMMEN BYGGE NYE BILLIGE BOLIGER I DIN KOMMUNE? 2 HILLERØD DEN FØRSTE BOKLOK KOMMUNE Hillerød kommune var den første kommune som kunne tilbyde BoKlok boliger i Danmark. Det skete med opførelsen

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

Spændende lyssætning side 18

Spændende lyssætning side 18 Nr. 16 December 2009 Spændende lyssætning side 18 Fuldautomatisk ESD-system øger sikkerheden i sommerlandet side 10 Få en optimal motorløsning side 28 Horsens vand side 14 I forbindelse med renoveringen

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

et nordjylland i udvikling!

et nordjylland i udvikling! et nordjylland i udvikling! Nordjylland står sammen i samfundets interesse. Køen over Limfjorden bliver i de kommende år længere og længere. Limfjorden bliver snart en barriere for Nordjyllands udvikling.

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

At vælge den rigtige metode

At vælge den rigtige metode At vælge den rigtige metode Susanne Balslev Nielsen Civilingeniør, Ph.D. Danmarks Tekniske Universitet Oplæg på kurset CO2-neutrale bydele, Dansk Byplanlaboratorium 4. marts 2009 Lidt om mig Civilingeniør

Læs mere

Tilgange til kommuneplanarbejdet. Niels Østergård, Plan09 7. december 2009

Tilgange til kommuneplanarbejdet. Niels Østergård, Plan09 7. december 2009 Tilgange til kommuneplanarbejdet Niels Østergård, Plan09 7. december 2009 Tilfredse politikere (?) 88% af politikerne synes planlæggerne er gode eller meget gode til at afdække de vigtigste politiske

Læs mere