Lokal undervisningsplan Vejle Tekniske Skole Skoledel IT-Supporter-, Frontline PC-Supporterog Datateknikeruddannelsen Hovedforløb

Transkript

1 Lokal undervisningsplan Vejle Tekniske Skole Skoledel IT-Supporter-, Frontline PC-Supporterog Datateknikeruddannelsen Hovedforløb Uddannelse Bekendtgørelse nr. Teknologi og kommunikation LBK nr. 183 af 22/03/2004 Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser. Bek. Nr. 714 af 01/07/2005 Erstatter bilag 7 Bek. Nr af 12/12/2004 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser Bek. Nr.374 af 23/05/2005 Bekendtgørelse om data- og kommunikationsuddannelsen Bek. Nr. 916 af 28/09/2005 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om data- og kommunikationsuddannelsen (Uddannelsens struktur m.v.) Bek. Nr af 02/11/2004 Bekendtgørelse om uddannelsen til frontline pc-supporter Bek. Nr. 689 af 28/06/2004 Bekendtgørelse om grundfag i erhvervsuddannelserne Betegnelse Hovedforløb Periodens længde Fra 20 til 55 uger Udgave 1.3 Revideret den Ansvarlige for udarbejdelsen Niels Arne Madsen og Henning Jørgensen Version 1.3 af Side 1 af 17

2 Lokal undervisningsplan/ skoledel IT-supporter og Datateknikeruddannelsen 1.0 Indledning Læsevejledning Skoledel Undervisningsdel Strukturen i hovedforløbene Definitioner Pædagogiske og didaktiske overvejelser Kompetencer og kvalifikationer Revision af undervisningsplanen Skolen Samarbejde med andre skoler Samarbejde med virksomheder Skolens fysiske rammer Lærerkvalifikationer Faglig erhvervsrettet og studierettet påbygning Procedurer i forbindelse med elevernes valg af valgfri specialefag Gældende for PC-frontline supporter...10 Gældende for IT-supportere...10 Gældende for datateknikere Kontaktlærer Kontaktlærerens funktionsbeskrivelse for hovedforløb Studievejleder Opfølgningssamtaler Merit Uddannelsesbøger Specialpædagogiske foranstaltninger...13 Version 1.3 af Side 2 af 17

3 10.7 Ramme for kontaktlærer Elevens kvalifikationer og særlige forhold Ramme for de opfølgende uddannelsessamtaler Opfølgning på elevens faglige standpunkt i de enkelte projekter Evaluering af elevens indsats vha. og kompetenceskemaer og bedømmelser Dialog og afklaring omkring nye uddannelsesmål og ønsker Planlægning og tilpasning af uddannelsesplanen Uddannelsen Retningslinier vedrørende prøver, karaktergivning og bedømmelse Bedømmelsesplan Mål der lægges til grund for bedømmelsen Tidspunkt for bedømmelse Bedømmelsesgrundlag Standpunktskarakterer Regler for prøver skolen foranstalter Svendeprøve for Frontline PC-Supporter Svendeprøve for IT-supporter Svendeprøve for datateknikere Skolevejledning og skolebevis Procedure for elever, der ikke består de enkelte fag eller opnår en samlet gennemsnitskarakter Retningslinier i forbindelse med supplerende undervisning Regler for sygeeksamen, omprøve og lignende Skolens praksis vedrørende meddelelser og oplysninger til virksomheder, forældre og vejledere Praksis vedrørende samarbejdet med praktikstederne Fraværsregistrering Version 1.3 af Side 3 af 17

4 21.0 Indkaldelsesprocedure Version 1.3 af Side 4 af 17

5 1.0 Indledning Denne overordnede lokale undervisningsplan dækker hovedforløbene for IT-supportere, Frontline PC-Supportere og datateknikeruddannelsen. 2.0 Læsevejledning 2.1 Skoledel Undervisningsplanen er lavet således at der er en overordnet principiel del der beskriver den måde skolen har valgt at udfolde uddannelsernes hovedforløb på samt henvisninger til relevante love og bekendtgørelser. 2.2 Undervisningsdel Den overordnede del er efterfulgt af En lokal undervisningsplan opdelt på skoleperioder. 3.0 Strukturen i hovedforløbene Strukturen følger anvisningerne i bekendtgørelsen. 4.0 Definitioner I undervisningsplanen kan der forekomme følgende betegnelser. Læringsaktiviteter Læringsaktivitet er en betegnelse for skolens arrangement af en undervisnings/læringsaktivitet. Skolen bestemmer selv indholdet af læringsaktiviteten. Læringsaktiviteten kan indeholde flere læringselementer (se læringselement) Læringselementer Et læringselement er betegnelsen for et arrangement af undervisning/læring som indeholder 1 eller flere målpinde fra uddannelsesbekendtgørelsen Målpinde En målpind er den mindste enhed (mål), som fra centralt hold er fastlagt via uddannelsesbekendtgørelsen. Projekter: Projekterne er bygget op, således at eleven kan udfordres fagligt, personligt og pædagogisk. I alle projekter er der formuleres handlingsorienterede faglige mål, personlige mål og niveauer i måden at arbejde på. Projektarbejdsformen deles ind i 3 niveauer alt efter hvor fortrolig eleven er med arbejdsformen. Niveau 1 begynder er for den elev der ikke har prøvet arbejdsformen før, eller den elev der ikke føler sig parat til større selvstyre. Læreren fungerer meget som vejleder, støtteperson og indpisker, hvis det er nødvendigt. Der er en høj grad af lærerstyring på niveau 1. Niveau 2 rutine er med en større grad af selvstændighed i arbejdet, eleven arbejder med faglige opgaver med mere udfordring. Niveau 3 avanceret er for den elev, der er helt fortrolig med projektarbejdsformen, og bruger underviseren som vejleder. Version 1.3 af Side 5 af 17

6 Projekter på begynderniveau og rutine niveau bruges mest i læringsaktiviteter på 1. og 2. hovedforløb, hvorimod på de sidste skoleperioder, hvor specialefagene ligger, skal eleven kunne arbejde med projekter på avanceret niveau. Obligatoriske forløb I undervisningsdelen fremgår, om forløbet (læringsaktiviteten) er obligatorisk, hvilket vil sige, at den ikke kan fravælges eller erstattes af andre læringsforløb. Valgfrie forløb Er læringsaktiviteter som eleven skal vælge ekstra for at udvide sine kompetencer, altså aktiviteter der bygger ovenpå målpindene. Individualisering Med individualisering menes elevens mulighed for at vælge inden for de rammer der af skolen er lagt. Det betyder at en læringsaktivitet udbydes med individualisering på: Mål Bekendtgørelsens slutmål er mindstemålet. Der kan være elever der skal udfordres udover dette eller som skal igennem flere delmål førend man kan opfylde slutmålet. Indhold - Eleven skal have mulighed for at arbejde med det indhold der udfordrer eleven. Varighed - Nogle elever kan gennemføre en læringsaktivitet på kortere eller længere tid end det fastsatte. Organisering - Det vil fremgå af læringsaktiviteten, om den kan løses selvstændigt eller sammen med andre. 5.0 Pædagogiske og didaktiske overvejelser 5.1 Kompetencer og kvalifikationer På Vejle Tekniske skole arbejder vi med begreberne kompetencer og kvalifikationer. Med det mener vi, at en kompetence, er udtryk for elevens evne til at bruge sine kvalifikationer til at løse en bestemt opgave eller problemstilling. Gennem arbejdet i hovedforløbet, får eleven mulighed for at udvikle en række faglige og personlige kvalifikationer. Her skal eleven endvidere tilegne sig de kulturer, der kendetegner faget ved at arbejde med praktiske og faglige opgaver/problemstillinger. Eksempel på faglige kvalifikationer fremgår af bekendtgørelserne om Frontline PC-Supportere- og data og kommunkationsuddannelserne. De personlige kvalifikationer er væsentlige for at kunne løse en opgave, alene eller i samarbejde med andre, og kunne medvirke i samfundet som et ansvarligt menneske. Eksempler på personlige kvalifikationer er: Samarbejdsevne Ansvarlighed Selvstændighed Fleksibilitet Omstillingsevne Engagement. Version 1.3 af Side 6 af 17

7 Til anskueliggørelse: En færdiguddannet IT-supporter, er i kraft af sine samlede faglige og personlige kvalifikationer en IT-faglig kompetent person. Den faglige kompetence styrkes ved At eleven lærer at lære. At den enkelte bliver i stand til at tænke over, hvad han/hun har lært, og hvad det kan bruges til. Arbejder med projekter, eller andre faglige opgaver med det mål at give den enkelte overblik over konstruktioner /systemer / processer. Hvordan er principperne i at opbygge et datanetværk. Hvordan fungerer en computer? Lærer at fastsætte og forholde sig til klare og forståelige mål. Bedømmes på grundlag af troværdige, og fremadrettede evalueringer / bedømmelser. Den personlige kompetence udvikles ved Lærer at kommunikere med respekt for egne såvel som andres synspunkter Lærer at give og modtage ærlige, fremadrettede, og effektive evalueringer. Lærer via dialog at forholde sig til egen kunnen og kan formulere behov for vejledning og hjælp. Skemaet nedenfor er et eksempel på hvilke undervisningsformer der fremmer hvilke kompetencer. Version 1.3 af Side 7 af 17

8 Fra reproduktion til problemløsning L: Lærer og E= elev Mål. Færdighedskompetencer Mål: Forandringskompetencer Principper Principper Reproduktion Rekonstruktion Problemløsning Problemorienteret Faglige kvalifikationer - Kan udføre opgaver efter instruktion - Kan følge regler, fx sikkerhedsregler - Kan gengive - Kan gentage Undervisningsforløb - Kan komme med egne forslag - Kan selvstændigt udføre opgaver indenfor kendte områder Faglige og metodiske kvalifikationer - Kan skabe indsigt og forståelse ved at anvende kendt viden i nye sammenhænge - Kan drage selvstændige konklusioner Undervisningsforløb - Systemforståelse og overblik - Kan selvstændigt løse problemer indenfor nye områder - Kan skabe nyt L= Forklarer/viser L= Uddeler lukket opgave i kendt stof L= Formulerer åben opgave i kendt stof L= Formulerer åben opgave i ukendt stof E: Øvelser/opgaverflersvar test L= Feed-back E= Producerer efter arbejdsbog eller tegning/opskrift L= Feed- back E= Arbejder selvstændigt Fra ide til produkt L= Feed-back E= Arbejder og reflekterer selvstændigt L/E= Evaluerer sammen Lærer bedømmer produktet Ingen refleksioner over processen Læreren bedømmer produktet Ingen refleksioner over processen Eleven dokumenterer Arbejdsprocessen Læreren og eleven evaluerer sammen: Produkt og proces Eleven dokumenterer: Systemforståelse Arbejdsproces Læreren og eleven evaluerer sammen: Produkt og proces Version 1.3 af Side 8 af 17

9 Skemaet nedenfor er et eksempel på hvilke undervisningsformer der fremmer hvilket læringsniveau. Læringsniveau Undervisningsform (Udbudsform) Begynder Fagligt Løse opgaver i kendt situation Udføre mere kompliceret aktivitet under vejledning Personligt Lyst til faget Udvikle ansvarlighed Begyndende selvstændighed i opgaveløsning Kurser Test Opsamlingsopgaver Temaer Produkt-projekter Tema- projekter Rutine Fagligt Planlægge, og gennemføre en opgave/aktivitet i kendte situationer, alene eller sammen med andre. Personligt Sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger. Kommunikation Fleksibilitet og omstillingsevne Kurser Test Opsamlingsopgaver Temaer Produkt-projekt Tema- projekt Avanceret Fagligt Vurdere, planlægge, løse og gennemføre en opgave i ikke-rutine situationeralene eller i samarbejde med andre. Personligt Selvstændigt ansvar Vise initiativ Formulere og løse faglige og sociale problemer. Kvalitetssans Kreativitet Problemorienteret - projekt Temaer Princip Reproduktion rekonstruktion problemløsning Problemløsning 6.0 Revision af undervisningsplanen Revision af den overordnede undervisningsplan foretages når et samlet udbud af læringsaktiviteter på en uddannelse er gennemført, evalueret og tilrettet. Der tages udgangspunkt i elevernes og undervisernes evalueringer. Endvidere når der sker bekendtgørelsesmæssige ændringer. Version 1.3 af Side 9 af 17

10 7.0 Skolen 7.1 Samarbejde med andre skoler Vejle Tekniske Skole har indgået samarbejdsaftaler omkring de uddannelser Vejle Tekniske Skole ikke gennemfører. Udover disse samarbejdsaftaler er der indgået et formelt samarbejde imellem 9 skoler der udbyder data og kommunikationsuddannelserne et såkaldt 9 Skole samarbejde. 7.2 Samarbejde med virksomheder På hovedforløbet er der ikke indgået formelle aftaler med eksterne virksomheder udover de aftaler der træffes i forbindelse med lærerpladser. Vejle Tekniske Skole har ansat en erhvervskonsulent, som kontakter nye som gamle virksomheder for at skabe nye lærerpladser. Udover dette er der en løbende kontakt imellem skole, elev og virksomhed. 7.3 Skolens fysiske rammer Skolen er fysisk placeret på Boulevarden 19A-B. Lokalerne er indrettet til på bedst mulig vis at tilgodese elevens læringsprocesser. Lokalerne er søgt indrettes så de er så fleksible som muligt. Nogle lokaler er dog indrettet specifikt til bestemte faglige områder andre til almene formål. Skolen har udviklet en IKT strategi som sikre at eleverne har adgang til Pc er både i de enkelte lokaler samt i skolens flexlokaler. 7.4 Lærerkvalifikationer Lærerne ansættes og uddannes ud fra betingelserne i hovedbekendtgørelsen. Lærerne efteruddannes i det omfang som den pædagogiske/faglige udvikling fordrer. Endvidere påhviler det den enkelte lærer selv, at følge med i den pædagogiske/faglige udvikling. 8.0 Faglig erhvervsrettet og studierettet påbygning Eleverne på hovedforløbet har muligheder for at deltage i studierettet påbygning, og påbygge med valgfrie specialefag i op til 4 uger. 9.0 Procedurer i forbindelse med elevernes valg af valgfri specialefag Gældende for PC-frontline supporter. Uddannelsen PC-frontline supporter indeholder sammenlagt 2 ugers valgfri specialefag. Perioderne for gennemførelsen af disse 2 uger er placeret i forlængelse af skoleforløbet H2. Der udbydes kurser fra specialefagskataloget som gælder for uddannelsen. 1. og 2. uge PC-frontline supporter eleverne vil på H1 få udleveret et valg- og tilmeldingsskema for de valgfri specialefag. Senest 4 uger efter gennemførelsen af H1 skal eleven i samråd med virksomheden lave et prioriteret valg af valgfri specialefag, som ønskes i forbindelse med H2. Skemaerne sendes til skolen som, ud fra planlægningsmæssige hensyn, vil foretage den endelige planlægning og placere eleverne på skoleopholdet. Placeringen meddeles elev og virksomhed umiddelbart herefter. Hvis skolens aktuelle udbud ikke passer med virksomhedens og elevens ønske, er det muligt at gennemføre, det valgfrie specialefag på anden skole. IT skolen vil være behjælpelig med tilmeldingen. Gældende for IT-supportere. Uddannelsen IT-supporter indeholder sammenlagt 4 ugers valgfri specialefag. Version 1.3 af Side 10 af 17

11 Perioderne for gennemførelsen af disse 4 uger er placeret i forbindelse med skoleforløbene H1 (2 uger) og H2 (2 uger). Der udbydes kurser fra specialefagskataloget (bilag 3 i bekendtgørelsen til data og kommunikationsuddannelsen). 1. og 2 uge ITsupporterne vil i starten af H1 får mulighed for at vælge de specialefag som de måtte ønske i forbindelse med H1. 3. og 4. uge Datatekniker eleverne vil på H1 få udleveret et valg- og tilmeldingsskema for de valgfri specialefag. Senest 4 uger efter gennemførelsen af H1 skal eleven i samråd med virksomheden lave et prioriteret valg af valgfri specialefag, som ønskes i forbindelse med H2. Skemaerne sendes eller afleveres til skolen som, ud fra planlægningsmæssige hensyn, vil foretage den endelige planlægning og placere eleverne på skoleopholdet. Placeringen meddeles elev og virksomhed umiddelbart herefter. Hvis skolens aktuelle udbud ikke passer med virksomhedens og elevens ønske, er det muligt at gennemføre, det valgfrie specialefag på anden skole. IT skolen vil være behjælpelig med tilmeldingen. Gældende for datateknikere. Uddannelsen datatekniker indeholder sammenlagt 5 ugers valgfri specialefag. Perioderne for gennemførelsen af disse 5 uger er placeret i forbindelse med skoleforløbene H3 (1 uge) og H5 (4 uger). Der udbydes kurser fra specialefagskataloget (bilag 3 i bekendtgørelsen til data og kommunikationsuddannelsen). 1. uge Datatekniker eleverne vil på H2 få udleveret et valg- og tilmeldingsskema for de valgfri specialefag. Senest 4 uger efter gennemførelsen af H4 skal eleven i samråd med virksomheden lave et prioriteret valg af valgfri specialefag, som ønskes i forbindelse med H5 og H6. 2. til 5. uge Datatekniker eleverne vil på H3 få udleveret et valg- og tilmeldingsskema for det valgfri specialefag. Senest 4 uger efter gennemførelsen af H4 skal eleven i samråd med virksomheden lave et prioriteret valg af valgfri specialefag, som ønskes i forbindelse med H5. Skemaerne sendes til skolen som, ud fra planlægningsmæssige hensyn, vil foretage den endelige planlægning og placere eleverne på skoleopholdet. Placeringen meddeles elev og virksomhed umiddelbart herefter. Hvis skolens aktuelle udbud ikke passer med virksomhedens og elevens ønske, er det muligt at gennemføre, det valgfrie specialefag på anden skole. IT skolen vil være behjælpelig med tilmeldingen Kontaktlærer Klasse- eller team lærer er kontaktlærer for eleven Kontaktlærerens funktionsbeskrivelse for hovedforløb Det er kontaktlæreren opgave at: Føre introduktions- og planlægningssamtaler om mål Version 1.3 af Side 11 af 17

12 Befordre/sikre valgprocesser Udforme og ajourføre elevens individuelle uddannelsesplan Registrere elevens valg af læringsaktiviteter (i elevplan eller lign.) Sammensætte uddannelsesforløb via modulvalg Vejlede om meritmuligheder Vejlede om muligheder for delkompetence/påbygning Vejlede om eventuelle uddannelsesskift Overgang fra grundforløb til hovedforløb, herunder eventuelt kontaktlærer skift Understøtte elevtrivsel Skabe sociale rammer Følge op på eventuelle fraværsproblemer Formidle kontakter vedrørende eventuelle læse- skriveproblemer Understøtte i samarbejde med uddannelses- og erhvervsvejleder elevernes praktikpladssøgning Formidle information fra skolen til eleverne Understøtte elevens selvevaluering i forhold til uddannelsesforløb Understøtte elevens arbejde med personlig uddannelsesbog Være bindeled til studievejleder og uddannelsens ledelse og administration Planlægning af den tildelte SP-støtte til eleven 10.2 Studievejleder Uddannelsesaftalen samt opgaver knyttet hertil varetages af studievejleder Opfølgningssamtaler Der vil være opfølgningssamtaler der afholdes for undervisningen på et passende tidspunkt. Samtalerne gennemføres i de lektioner, hvor eleverne arbejder med projekt Eleven har pligt til at lave en aftale med sin kontaktlærer for disse timer. Intentionen med de opfølgende uddannelsessamtaler er, at eleven sammen med kontaktlæreren løbende følger op på de mål, faglige såvel som personlige, som eleven har formuleret i forbindelse med uddannelsesplanen. Samtalerne gennemføres som en dialog, hvor eleven i samarbejde med kontaktlæreren danner sig et overblik over sit generelle faglige standpunkt. Endvidere er det intentionen at samtalen skal give eleven mulighed for at evaluere på sin egen indsats i forbindelse med undervisningen, idet eleven med hjælp fra kontaktlæreren foretager en evaluering af f.eks. arbejdsmåder og samarbejdsevner (elevens personlige og sociale kvalifikationer). Det er intentionen at samtalen skal give eleven mulighed for, gennem en dialog med kontaktlæreren, at opstille nye faglige og personlige mål og evt. revidere uddannelsesplanen. De opfølgende uddannelsessamtaler vil efter behov kunne placeres på et hvilket som helst. Antallet af samtaler vil i høj grad være afhængige af den enkelte elevs behov Merit Eleven kan søge merit i henhold til Meritbekendtgørelsen Version 1.3 af Side 12 af 17

13 Det er kontaktlærerens opgave at orientere om elevens meritmuligheder og forklare proceduren omkring søgning af merit. Kontaktlæreren henviser til, og samarbejder med øvrige kolleger, faglærere og studievejledere på skolen. Faglæreren for det enkelte fag hvortil der søges merit godkender merit Uddannelsesbøger Der benyttes afdelingsrettede uddannelsesbøger. Information om skolen findes på og samt i det udleverede elevinformationshæfte Specialpædagogiske foranstaltninger Alle elever med handicap har mulighed for at søge specialpædagogisk støtte. Ved handicap forstås vanskeligheder i forhold til at gennemføre uddannelsen på sædvanlige vilkår. Der findes hos alle vejledere materiale eller der kan henvises til materiale om søgning af specialpædagogisk støtte. Undervisningsministeriet har samlet et materialesæt i en lyseblå mappe Specialpædagogisk støtte - Erhvervsskoleafdelingen, den findes i skolens bibliotek. Konstateres det, at en elev har brug for specialpædagogisk støtte, enten ved den første samtale med kontaktlæreren eller i løbet af undervisningen, skal vedkommende tilbydes en samtale med sin kontaktlærer og studievejleder med henblik på at få klarlagt omfanget af handicappet, og få søgt den nødvendige støtte. Studievejlederen er koordinator med hensyn til indsamling af oplysninger til ansøgningen, og sørger for afsendelse af ansøgningen. Bliver støtten bevilget, sikrer elevregistreringen orientering til elevens kontaktlærer og studievejleder. Kontaktlæreren orienterer de involverede faglærere samt eleven Ramme for kontaktlærer Orientering om kontaktlærerordningen og introduktion af uddannelsesplanen. Det er på dette møde mellem kontaktlærer og elev vigtigt at eleven opnår forståelsen af kontaktlærerens funktion som elevens sparringspartner i uddannelsesforløbet. Det vil være oplagt at anvende uddannelsesplanen som udgangspunkt for samtalen da mødet mellem kontaktlærer og elev ofte vil være centreret omkring denne. Det er ligeledes væsentligt at eleven får en forståelse for uddannelsesplanens rolle i uddannelsesforløbet Elevens kvalifikationer og særlige forhold Elevens allerede opnåede kvalifikationer er vigtige i forbindelse med den efterfølgende vejledning og uddannelsesplanlægning. Det er vigtigt at få et overblik over elevens uddannelsesmæssige baggrund idet denne kan have indflydelse på valget af projekter og niveauer samt muligheden for at få merit i visse fag. Desuden kan oplysninger om erhvervskompetence være relevante. Det er samtidig væsentligt at få oplysninger om eventuelt særlige forhold som kan have betydning for uddannelsesforløbet f.eks. sociale, fysiske, psykiske, indlæringsmæssige etc. evt. med henblik på at søge specialpædagogisk støtte Ramme for de opfølgende uddannelsessamtaler Opfølgning på elevens faglige standpunkt i de enkelte projekter Evaluering af elevens indsats vha. kompetenceskemaer og bedømmelser Dialog og afklaring omkring nye uddannelsesmål og ønsker Planlægning og tilpasning af uddannelsesplanen/ elevplan Version 1.3 af Side 13 af 17

14 10.10 Opfølgning på elevens faglige standpunkt i de enkelte projekter Evalueringen af elevens faglige standpunkt foretages af faglæreren i de respektive projekter eller af lærerteamet. Det påhviler dog kontaktlærer og elev at samle op på den evaluering, der finder sted i forbindelse med undervisningen, så eleven sammen med kontaktlæreren kan skaffe sig et overblik over elevens generelle faglige standpunkt. Dette overblik er nødvendigt for både kontaktlærer og elev i forbindelse med den videre uddannelsesvejledning og planlægning. Evaluering af elevens generelle standpunkt kan evt. danne udgangspunkt for initiativer af f.eks. specialpædagogisk karakter, der kan være med til at sikre at eleven når uddannelsesplanens mål Evaluering af elevens indsats vha. og kompetenceskemaer og bedømmelser Samtalen skal give eleven mulighed for at foretage en evaluering af sin indsats i de forskellige fag og i forhold til de mål eleven har opstillet i uddannelsesplanen. Som hjælperedskaber benyttes kompetenceskemaer, og faglærernes bedømmelser Dialog og afklaring omkring nye uddannelsesmål og ønsker Opfølgningen på elevens faglige standpunkt, samt elevens evaluering af sin personlige indsats skal føre frem til en dialog omkring nye uddannelsesmål og ønsker. Kontaktlæreren skal i den forbindelse informere eleven om valgmulighederne i det videre forløb på grundforløbet. Kontaktlæreren fungerer som sparringspartner i forbindelse med elevens indkredsning af nye faglige og personlige mål Planlægning og tilpasning af uddannelsesplanen Opstilling af nye faglige og personlige mål vil evt. medføre ændringer i tilrettelæggelsen af elevens uddannelsesforløb. Samtalen munder derfor ud i en revidering af uddannelsesplanen, så alle væsentlige ændringer fremgår af denne Uddannelsen Relevante love og bekendtgørelser. LBK nr. 183 af 22/03/2004 Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser. Bek. nr af 12/12/2004 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser BEK nr 374 af 23/05/2005 Bekendtgørelse om data og kommunkationsuddannelsen BEK nr 916 af 28/09/2005 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om data- og kommunikationsuddannelsen BEK nr 689 af 28/06/2004 Bekendtgørelse om grundfag i erhvervsuddannelserne Bek. Nr.539 af 19. juni 1996 Bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelser mv Retningslinier vedrørende prøver, karaktergivning og bedømmelse Retningslinierne følger gældende bekendtgørelser og vejledninger til disse. BEK nr 374 af 23/05/2005 Bekendtgørelse om data og kommunkationsuddannelsen BEK nr 916 af 28/09/2005 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om data- og kommunikationsuddannelsen BEK nr 1053 af 02/11/2004 Bekendtgørelse om uddannelsen til frontline pc-supporter BEK nr 356 af 19/05/2005 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser Version 1.3 af Side 14 af 17

15 BEK nr 350 af 19/05/2005 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse Skolens eksamensreglement. Se endvidere bedømmelsesplan nedenfor Bedømmelsesplan Bedømmelsesplanen tager udgangspunkt i hovedbekendtgørelsens afsnit om bedømmelse af elever, prøver og beviser mv. Skolen foretager en løbende og afsluttende bedømmelse af elevernes udvikling og standpunkt i henhold til reglerne i uddannelsen Ved afslutningen af det enkelte skoleophold udsteder skolen en vejledning (skolevejledning) efter reglerne i bekendtgørelse om elevers og praktikvirksomheders restforhold mv. i erhvervsuddannelser. Når den skolemæssige del af den obligatoriske uddannelse er gennemført, udsteder skolen et samlet bevis (skolebevis) for skoleundervisning. Beviset udleveres til eleven ved skoleopholdets afslutning Mål der lægges til grund for bedømmelsen Målene for grundfag, områdefag og specialefag i de respektive bekendtgørelser er udgangspunkt for bedømmelserne. Det fremgår af læringsaktiviteterne, under de enkelte skoleperioder, hvilke mål der bedømmes hvornår Tidspunkt for bedømmelse Bedømmelse finder sted løbende og ved afslutningen af de enkelte skoleperioder Bedømmelsesgrundlag Bedømmelsen foregår på grundlag af: Rapporter (projekt) Skriftlige prøver Mundtlige fremlæggelser Produkter (praktiske opgaver) Bedømmelsen har karakter af en helhedsvurdering (faglige og personlige kompetencer) af elevens standpunkt i forhold til de mål der er opsat for den del af uddannelsen som eleven afslutter. Hvilken af ovennævnte grundlag der benyttes i det enkelte fag, fremgår af læringsaktiviteterne under de enkelte skoleperioder Bedømmelsesgrundlag udgør endvidere dokumentation for karaktergivningen. I undervisningsfag (læringsaktiviteter) der indeholder dele (mål) fra flere bekendtgørelsesfag, skal opgaver der udgør bedømmelsesgrundlag således afspejle de dele (mål) der skal bedømmes. Underviseren i det enkelte fag fastlægger den endelige karakter ud fra elevens arbejder/opgaver (bedømmelsesgrundlag). I fag der strækkes over mere end en skoleperiode gives en delkarakter for den del af faget der er gennemført på den enkelte skoleperiode. Version 1.3 af Side 15 af 17

16 13.4 Standpunktskarakterer Ved afslutning af et bekendtgørelsesfag gives standpunktskarakter for faget. Standpunktskarakteren fremkommer ved en samling af de delkarakterer som tidligere er givet ved gennemførelsen af hver enkelt undervisningsfag (læringsaktivitet) Regler for prøver skolen foranstalter De anvisninger der kan være beskrevet i vejledningen til bekendtgørelserne, og skolens eksamensreglement følges Svendeprøve for Frontline PC-Supporter Svendeprøven afholdes i henhold til bekendtgørelsens kapitel 4 21 til Svendeprøve for IT-supporter Svendeprøven afholdes i henhold til bekendtgørelsens kapitel 4 21 til Svendeprøve for datateknikere Svendeprøven afholdes i henhold til bekendtgørelsens kapitel 4 21 til Skolevejledning og skolebevis Efter hver skoleperiode udsteder skolen en skolevejledning hvoraf elevens standpunkt fremgår i form af karakterer og evt. vejledning. Skolevejledningen indgår i elevens uddannelsesbog. Når den samlede skoleundervisning er gennemført, udstedes et skolebevis til eleven. Det faglige udvalg og praktikvirksomheden orienteres om skolebeviset. Det faglige udvalg udsteder endelig uddannelsesbevis (svendebrev) når praktiktiden er afsluttet og praktikvirksomheden har udstedt praktikerklæring til eleven, skolen og det faglige udvalg Procedure for elever, der ikke består de enkelte fag eller opnår en samlet gennemsnitskarakter. Elever der afbryder en uddannelses har krav på dokumentation for det gennemførte og de opnåede delkarakterer. Elever der ikke opnår en eksamenskarakter på 6 eller derover tilbydes reeksamen Retningslinier i forbindelse med supplerende undervisning Retningslinierne følger proceduren beskrevet under punktet kontaktlærer Regler for sygeeksamen, omprøve og lignende Der henvises til skolens eksamensreglement Skolens praksis vedrørende meddelelser og oplysninger til virksomheder, forældre og vejledere Kontaktlæreren har den almindelige kontakt til virksomheden for elever med praktikaftale.. Version 1.3 af Side 16 af 17

17 19.0 Praksis vedrørende samarbejdet med praktikstederne Det er uddannelseslederen og kontaktlæreren der forestår kontakten til praktikstederne Fraværsregistrering Der foretages elektronisk fraværsregistrering, hvor der registreres hvornår eleven er mødt og hvornår eleven har forladt skolen Indkaldelsesprocedure Der udsendes indkaldelse ca. 6 uger før skolestart til mesteren og eleven. Version 1.3 af Side 17 af 17