Retrievalfaktorer og serendipitetsfaktorer

Transkript

1 Retrievalfaktorer og serendipitetsfaktorer Brugspotentialer for konvergent og divergent informationsadfærd på danske folkebiblioteker Natasia Årseth Arrøe Christoffersen INSTITUT FOR INFORMATIONSVIDENSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET

2 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 1 af Abstract A central question in library and information science is how users find information resources. Björneborn (2008a, 2008b) introduced the terms convergent i.e. goal-directed and divergent i.e. exploratory information behavior, to describe two overall ways in which users behave around information, including finding it. He also proposed a framework over affordances, e.g. usage potentials, for divergent information behavior and serendipitous findings. No studies have attempted to create a complementary framework over affordances for convergent information behavior and planned findings. This thesis will take steps toward creating such a framework and discuss how affordances in such a framework, might work together with affordances from Björneborn s framework. The thesis takes its outset in affordance theory (e.g. J. Gibson, 1979), which attempts to describe how environments allow actors to make use of it. The first outline of the framework is based primarily on literature studies. This outline is revised and expanded based on analyses of empirical data from a series of photo-elicitation interviews and think-aloud sessions, supplemented by empirical data from a much larger study carried out by Björneborn and Brendstrup (2008a, 2008b). The empirical data also reveals interactions between affordances for convergent and divergent information behavior, which are analyzed and discussed. A preliminary framework over affordances for convergent information behavior is uncovered. The framework consists of affordances, called retrieval factors, that support users in locating resources, navigating to the resources and keeping the resources. The retrieval factors are found to generally co-exist easily with the affordances for divergent information behavior. In a few cases, the affordances are counterproductive, but they can also support and afford each other. The importance of the balance between the two types of affordances is discussed. Several affordances from both frameworks are found to afford both convergent and divergent information behavior, which might warrant further study. This thesis studies the overlap between knowledge organization and information seeking. Few studies deal with how knowledge organization support information seeking in practice. Hopefully, this thesis will contribute to the discussion of this.

3 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 2 af 100 Indhold 0. Abstract... 1 Indhold Introduktion Problemformulering og undersøgelsesspørgsmål Specialets disposition Relateret teori Affordance teori Fra affordance til handling Affordance teori i design Informationsadfærd Brugeren Konvergent og divergent informationsadfærd Serendipitet Serendipitet som en affordance Affordances for serendipitet og divergent informationsadfærd Mangfoldighedspotentialer: Bevægelsespotentialer Sansepotentialer Retrievalfaktorer Affordances for konvergent informationsadfærd Teoretisk baggrund for framework Fremfindingen af litteratur Framework over affordances for retrieval og konvergent informationsadfærd Forudsigelighed Navigation Fastholdningspotentialer Empiri, cases og overvejelser Primær empiri: Undersøgelsesdesign og metoder Photo-elicitation interviews Think-aloud sessioner Deltagerne Opgaven Beskrivelse af metodetriangulering Case-biblioteket: Allerød bibliotek... 34

4 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 3 af Sekundær empiri: Björneborns og Brendstrups undersøgelse Resultater og analyser Retrievalfaktorer forventet, benyttet og understøttet i biblioteksrummet Forudsigelighed Navigation Fastholdningspotentialer Retrievalfaktorer fundet igennem kodning Lokalisering - Look-up ability Læringsmuligheder Understandability Effektivitet Speedability Samspil mellem serendipitetsfaktorer og retrievalfaktorer Retrievalfaktorer og serendipitetsfaktorer der understøtter hinanden Retrievalfaktorer og serendipitetsfaktorer der er kontraproduktive Faktorer der understøtter både konvergent og divergent informationsadfærd Diskussion Revidering af framework Diskussion af samspillet mellem serendipitetsfaktorer og retrievalfaktorer Samspillet mellem konvergent og divergent informationsadfærd Findefaktorer - Affordances der understøtter begge typer informationsadfærd Hvorfor retrievalfaktorer og serendipitetsfaktorer understøtter hinanden Hvorfor retrievalfaktorer og serendipitetsfaktorer kan være kontraproduktive En balanceret tilgang Forslag til justeringer af understøttelse af konvergent og divergent informationsadfærd i biblioteksrum Hvilket klassifikationssystem DK5 eller UDK Brugen af bogkrybber Recall og precision i Lokalisering Evaluering af empiriindsamlingsmetoder Konklusion Referencer... 92

5 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 4 af Introduktion Inden for biblioteksvidenskaberne har målet længe været at facilitere the effective communication of desired information between human generator and human user (Belkin, 1978, s. 58). Denne definition af biblioteksvidenskabernes mål peger i sit udgangspunkt på, at biblioteker skal hjælpe brugere med at finde kendte og ønskede materialer (Björneborn, 2004, s. 228). I mange år har dette da også været bibliotekernes hovedfokus (Dewe, 2006, s. 275). Dahlkild (2013, s. 35) pointerer dog også, at Serendipitet og fordybelse er og har altid været centrale aspekter af bibliotekets identitet. Helt tilbage fra det gamle Alexandria og frem til i dag, har biblioteker hjulpet brugere med at finde uplanlagte materialer og inspiration (Dahlkild, 2011). Også dette kan siges at falde ind under målet for biblioteksvidenskaberne, da information kan være desired uden nødvendigvis at være kendt af brugeren (Björneborn, 2017b). Uanset om en bruger leder efter noget specifikt (konvergent informationsadfærd), eller om hun er mere udforskende og åben for, hvad hun finder (divergent informationsadfærd), skal biblioteket hjælpe hende (Björneborn, 2008a). Hjælpen er absolut nødvendig, da brugeres informationsadfærd er evigt skiftende, og den samme bruger derfor kan skifte adfærd op til flere gange under et biblioteksbesøg (Björneborn, 2008a, s. 46). Det er helt normalt, at en bruger kommer på biblioteket for at finde et specifikt materiale, og at han undervejs bliver inspireret til at udforske, hvad biblioteket ellers har at byde på. Eller modsat, at brugeren kommer på biblioteket for at se, om han kan finde en god bog, og undervejs udvikler han et mere specifikt informationsbehov. Bibliotekerne skal helst hjælpe brugere uanset deres informationsadfærd. For at opnå dette, må biblioteksrummet og alle dets fysiske, digitale og menneskelige ressourcer indrettes og designes derefter (Björneborn, 2008a). Tilsyneladende har bibliotekerne gennem tiderne været i stand til at understøtte brugerne i deres skiftende og varierede informationsadfærd (Dahlkild, 2011). Spørgsmålet er bare hvordan?. Dette spørgsmål var inspirationen til nærværende speciale. Specialet vil forsøge at undersøge dele af grænsefladen mellem vidensorganisation (knowledge organization) og informationssøgning. Begge er velkendte og centrale felter inden for informationsvidenskab (Hjørland, 1992). Mødet mellem de to felter, som i praksis sker i fremfindingen af ressourcer, belyses dog sjældent. Spørgsmålet om, hvordan vidensorganisation giver brugere muligheder for informationssøgning, er derfor interessant. En teori, der kan beskrive dette forhold, er affordance teorien. Teorien blev skabt af Gibson (jf. 1979), og den beskriver det komplementære forhold mellem en aktør og hans omgivelser, i form af hvad miljøet tilbyder aktøren af mulige handlinger. Disse kaldes affordances eller brugspotentialer (Björneborn, 2008a; J. Gibson, 1979). Affordance teorien kan bruges til at beskrive forholdet mellem vidensorganisation og informationssøgning. Vidensorganisation omhandler et informationsrums udformning, og informationssøgning er et brugspotentiale, som miljøet tilbyder brugerne.

6 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 5 af 100 Björneborn (2008a, 2008b) præsenterede et framework over affordances for serendipitet og divergent informationsadfærd. Frameworket viser, hvad et miljø skal tilbyde dets brugere, hvis de skal have mulighed for at lave uplanlagte men interessante fund. Der lader ikke til at have været samme fokus på at identificere tilsvarende affordances for konvergent informationsadfærd. Der eksisterer naturligvis meget litteratur om, hvordan konvergent informationsadfærd kan understøttes (fx Beecher, 2004; Hahn & Zitron, 2011; Mandel, 2018). Kun meget få forskere (fx Sadler & Given, 2007) lader dog til at have studeret konvergent informationsadfærd ud fra et affordance perspektiv og den jordnærhed, denne indebærer 1. Endnu lader ingen til at have lavet et framework over affordances for konvergent informationsadfærd, tilsvarende Björneborns (2017a) framework. Det er naturligvis en stor opgave at lave et sådant framework, og det er ikke en opgave, som tilfredsstillende kan løses i et speciale. Jeg ønsker dog at tage et skridt i den retning og forsøge at foreslå og diskutere nogle mulige affordances for konvergent informationsadfærd. Yderligere vil jeg forsøge at pege på, hvordan disse kan spille sammen med Björneborns (2017a) affordances for divergent informationsadfærd. Ved at afdække måder, hvorpå affordances for konvergent og divergent informationsadfærd spiller sammen, håber jeg at bidrage med nogle konkrete punkter i biblioteksrum som biblioteksdesignere og -indretningsarkitekter skal være opmærksomme på, når de forsøger at skabe rum, der understøtter begge typer informationsadfærd. 1.1 Problemformulering og undersøgelsesspørgsmål Der ønskes i specialet svar på: Hvilke affordances for konvergent informationsadfærd kan identificeres i et folkebiblioteksrum og hvordan spiller affordances for konvergent informationsadfærd sammen med affordances for divergent informationsadfærd i samme biblioteksrum? Specialets fokus er herved særligt på danske folkebiblioteksrum og affordances i disse. Andre typer af biblioteksrum, som fx fagbiblioteksrum, inddrages dog som kontrast i diskussionerne. Der er blevet udarbejdet seks undersøgelsesspørgsmål til at støtte op om besvarelsen af problemformuleringen: U1: Hvilke affordances for divergent informationsadfærd redegør Lennart Björneborn for i sine artikler fra 2017? U2: Hvilke affordances for konvergent informationsadfærd kan identificeres på basis af eksisterende videnskabelig litteratur om vidensorganisation, informationsarkitektur, informationssøgning og wayfinding? 1 På basis af egne litteratursøgninger efter sådanne studier (jf. afsnit 3.1.1).

7 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 6 af 100 U3: Hvilke affordances for konvergent informationsadfærd giver brugere af et case-bibliotek, erfarne såvel som uerfarne, stedkendte såvel som ikke-stedkendte, udtryk for at benytte, når de finder specifikke ressourcer i biblioteksrummet? U4: Kan de i specialet afdækkede affordances for konvergent informationsadfærd og Björneborns affordances for divergent informationsadfærd understøtte hinanden, og i givet fald, hvordan? U5: Kan de i specialet afdækkede affordances for konvergent informationsadfærd og Björneborns affordances for divergent informationsadfærd virke kontraproduktive i forhold til hinanden, og i givet fald, hvordan? U6: Hvilke affordances i et biblioteksrum kan understøtte både konvergent og divergent informationsadfærd og hvordan? 1.2 Specialets disposition I kapitel 2 skabes en fælles teoretisk forståelsesramme for både Björneborns (2017a) framework og frameworket, der søges etableret i specialet. U1 besvares i afsnit 2.4, gennem en redegørelse for Björneborns (2017a) framework over affordances for divergent informationsadfærd (også kaldet serendipitetsfaktorer). I kapitel 3 besvares U2 ved at skitsere første udkast til frameworket over affordances for konvergent informationsadfærd 2. Disse identificeres på basis af videnskabelig litteratur om, hvad der hjælper brugere med at finde det, de leder efter. Litteraturen kommer fra biblioteksvidenskabelige felter som fx vidensorganisation og informationssøgning, samt relaterede felter såsom wayfinding. Disse felters relevans samt informationssøgningsmetoderne brugt til at finde litteraturen, introduceres i afsnit 3.1. På basis af den videnskabelige litteratur laves en inventarliste over elementer, som hjælper brugere med at finde ressourcer. Elementerne kodes, hvilket vil sige, at der knyttes nøgleord og temaer (koder) til de enkelte elementer, så mere gennemgående temaer og nøgleord kan identificeres (Jakobsen & Harrits, 2010). Der benyttes en åben kodning, hvor koderne genereres på basis af det kodede materiale, og man skal, så at sige, lade data tale (Jakobsen & Harrits, 2010, s. 178). Med den åbne kodning studeres inventarlisten med et åbent sind for at identificere centrale og gennemgående temaer, der kan pege på eller repræsentere affordances for konvergent informationsadfærd. Herved kondenseres og abstraheres elementerne i inventarlisten til mere generelle affordances for konvergent informationsadfærd. Disse affordances samles i første udkast til det framework, der søges i specialet. 2 Disse vil blive kaldt retrievalfaktorer.

8 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 7 af 100 For at besvare U3 benyttes empiri fra to forskellige undersøgelser jf. kapitel 4. Den primære empiri (Svendsen, 2015) indhentes gennem: - Semi-strukturerede, kvalitative photo elicitation interviews foretaget på et udvalgt casebibliotek, med brugere og ikke-brugere med forskellige grader af erfaring og stedkendthed - Think-aloud sessioner foretaget på det samme case-bibliotek med samme typer af brugere. Undersøgelserne foretages på Allerød Bibliotek, som er udvalgt som case-bibliotek jf. afsnit Metoderne sigter på at indhente empiri, der kan eksemplificere og illustrere, hvordan brugere finder det, de leder efter, i et folkebiblioteksrum. Den sekundære empiri (Svendsen, 2015) kommer fra en undersøgelse af brugeradfærd på danske folkebiblioteker foretaget af Björneborn og Brendstrup (2008a, 2008b) 3. I den nærværende undersøgelse er fokusset, ligesom i Björneborns og Brendstrups (2008a, 2008b) undersøgelse, ikke på generating generalizable results but on employing the methods in an exploratory way in order to identify phenomena and generate hypotheses (Björneborn, 2008b). Fokus er derfor på, i hvilken grad de foreløbigt afdækkede affordances for konvergent informationsadfærd benyttes af brugere, og om brugere benytter nogle affordances, der ikke er i første udkast til frameworket. Yderligere skal undersøgelsen udforske hvordan affordances for konvergent og divergent informationsadfærd kan spille sammen. En nærmere præsentationen af den primære og sekundære empiri og baggrunden for disse præsenteres i kapitel 4. Den primære og sekundære empiri kodes gennem en primært lukket kodning (Jakobsen & Harrits, 2010, s. 175). I en lukket kodning prædefineres koderne før kodeprocessen, på basis eksisterende teori eller hypoteser (Jakobsen & Harrits, 2010, s. 182). I kodningen af den primære og sekundære empiri prædefineres koderne til de affordances for konvergent informationsadfærd, der blev afdækket i kapitel 3, samt til Björneborns (2017a) afdækkede affordances for divergent informationsadfærd. Kodningen holdes dog så åben, at samspil mellem affordances, samt endnu ikke fundne affordances for konvergent informationsadfærd, også kan kodes (Jakobsen & Harrits, 2010, s. 175). Disse koder, vil ligesom i den første kodning, genereres på basis af det kodede materiale. I kapitel 5 redegøres der for brugen af de afdækkede affordances for konvergent informationsadfærd, og disse resultater søges sammenholdt med teori. Dette vil besvare U3. Yderligere redegøres og analyseres interessante samspil mellem affordances for konvergent og divergent informationsadfærd for at lægge en grund for besvarelsen af U4-U5. Afsluttende præsenteres og analyseres en række affordances 4, som understøtter både konvergent og divergent informationsadfærd. Dette ligger grunden for besvarelsen af U6. 3 Undersøgelserne beskrives nærmere i afsnit Hentet fra Björneborns (2017a) framework og de i specialet afdækkede framework.

9 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 8 af 100 I kapitel 6 besvares U4-U6. På basis af analyseresultaterne revideres det første udkast af frameworket over affordances for konvergent informationsadfærd. Det nye framework og dets implikationer diskuteres. For at besvare U4-U5 diskuteres de i analysen udvalgte eksempler på samspil mellem affordances for konvergent og divergent informationsadfærd. For at besvare U6 diskuteres de affordances, der understøtter både konvergent og divergent informationsadfærd. På basis af besvarelserne af U4-U6 diskuteres nogle konkrete eksempler på, hvad biblioteksdesignere og -indretningsarkitekter kan justere i et biblioteksrum for at understøtte de to typer informationsadfærd. Afsluttende diskuteres specialets validitet og reliabilitet. I kapitel 7 konkluderes der på specialets problemformulering og undersøgelsesspørgsmål.

10 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 9 af Relateret teori 2.1 Affordance teori Gibson (1979, s. 127) definerer begrebet affordances, som: The affordances of the environment are what it offers the animal, what it provides or furnishes, either for good or ill. Affordances er de muligheder eller potentialer, et miljø tilbyder et dyr for handling. Affordances handler ikke alene om miljøets materielle egenskaber, men om disse set i forhold til en specifik aktørs fysiske og psykiske egenskaber til at drage nytte af de fysiske egenskaber (Chemero, 2003; J. Gibson, 1979). Affordances er herved ikke udelukkende en kvalitet i miljøet eller i aktøren, men en komplementær relation mellem de to, der kan resultere i en handling. Affordances er equally a fact of environment and a fact of behavior (J. Gibson, 1979, s. 129). Eksempelvis afforder en stol siddemulighed for aktører med en passende fysiologi, og som har behov for eller lyst til at sidde ned. Norman videreudviklede Gibsons begreb i bogen The Psychology of Everyday Things 5. Hvor Gibson benyttede affordances som et deskriptivt begreb inden for environmental psychology, ønskede Norman at bruge begrebet præskriptivt inden for design (Maier m.fl., 2009). Norman (1999, s. 39) definerede affordances som the actionable properties between the world and an actor (a person or animal). Heraf følger Björneborns (2008a, 2017a) oversættelse af begrebet til brugspotentialer 6 (figur 2.1). Norman anser affordances som et aktivt brugbart begreb i design, til at overveje et designs brugspotentialer og disses synlighed for brugerne. Ifølge Norman (1999) er der to typer affordances: reelle og opfattede. De reelle affordances er alle relationer mellem et miljø og en specifik gruppe aktører, fx mennesker. Disse affordances er reelt eksisterende i verdenen (Norman, 1999), men de opfattes ikke nødvendigvis alle sammen af aktørerne. I dag vil de fleste mennesker fx opfatte, at stole understøtter at man sidder på dem, men sådan har det ikke altid været. Engang ville folk fra kulturer med tradition for at sidde på gulvet eller jorden have problemer med at genkende siddepotentialet i en stol. De ville opfatte stolen og dens affordances anderledes, end vi gør i dag. De opfattede affordances er derfor de brugspotentialer, en specifik brugergruppe har identificeret som mulige (Norman, 1999). En brugergruppe kan opfatte stolens siddepotentialer, mens andre grupper måske opfatter stolens skrivepotentiale, dvs. at den kan bruges som bord. Specialet tager udgangspunkt i Normans (1999) definition af affordances, fordi den ligesom specialet har et fokus på design. Yderligere anses affordances i denne definition som præskriptive, 5 Siden genudgivet under den mere kendte titel The design of everyday things. 6 Begrebet benyttes i specialet som synonym for affordances.

11 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 10 af 100 hvilket matcher specialets søgen efter affordances for konvergent informationsadfærd til aktiv brug i design, og ikke kun til beskrivelse og evaluering. Figur 2.1: Brugspotentialer som en relation mellem aktør og rum, der kan resultere i en aktivitet eller hændelse (Björneborn, 2017a, s. 186) Fra affordance til handling Så snart vi interagerer med et miljø, benytter vi os af affordances. Uanset hvad vi gør, er der noget i miljøet, der har understøttet os i det 7. Vi gør dog langt fra alt, hvad der er muligt i et givent miljø. Dagligdags handlinger og aktiviteter styres ikke kun af What the person could do (affordances), men i ligeså høj grad af intentionalitet ( What the person would do ) og normativitet ( What the person should do ) (Glăveanu, 2012, s ). Det er i overlappet mellem disse tre instanser, at vi finder dagligdagens handlinger (figur 2.2). Som resultat heraf er der tre typer af affordances, som vi generelt ikke benytter. Nogle affordances eksisterer ikke endnu, og vi kan derfor ikke bruge dem (uninvented affordances). Nogle affordances har vi ikke opfattet (unperceived affordances), og andre affordances anses som nogle, der ikke bør benyttes (unexploited affordances). De sidstnævnte begrænses af fx kulturelle normer for, hvad man bør og ikke bør gøre (Norman, 1998). I design kan sådanne normer benyttes til at afskrække brugere fra at benytte et design uhensigtsmæssigt (Norman, 1998, s. 84). I nærværende speciale er fokus primært på skæringspunktet mellem affordances, normativitet og intentionalitet, på What is usually done (Glăveanu, 2012). Dette er ikke ensbetydende med, at fokusset er på de affordances, som designerne af biblioteksrummet har intenderet. Det er trods alt et velkendt fænomen, at brugere ofte benytter affordances, som designere ikke havde forudset (Sadler & Given, 2007). Dette kunne være brugen af stole som borde, fordi det er, hvad en brugergruppe har brug for. Det er værd at nævne, at ikke alle affordances er direkte brugbare for et 7 For at undgå at bruge affordance som verbum, benyttes understøtter eller muliggøre i stedet.

12 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 11 af 100 miljøs aktører (Maier m.fl., 2009). Nogle affordances understøtter bare andre affordances i at understøtte aktørerne. Et eksempel er vægge, der muliggør taget i at fungere som brugspotentiale for ly for miljøets aktører. Sådanne affordances kan kaldes meta-affordances, da det er en affordance for en anden affordance (Treffner, u.å.). Figur 1.2: Model over typer af affordances (Glăveanu, 2012, s. 197) Affordance teori i design Affordance teori bruges i dag inden for mange forskellige felter heriblandt både inden for biblioteksvidenskaberne (Björneborn, 2008a; Pozzi m.fl., 2014; Sadler & Given, 2007) og inden for design, herunder arkitektur og indretning (Maier m.fl., 2009; Norman, 1998; Zaitchik, 2015). I forhold til specialets formål er det særligt interessant, hvordan affordance teori benyttes i design. Maier og Fadel (2009, s. 394) beskriver, at affordance teori kan benyttes inden for arkitektur, fordi den kan bruges som a conceptual framework to understand the relationship between built environments and humans over time. I design er fokus primært på de opfattede affordances, fordi: The designer cares more about what actions the user perceives to be possible than what is true (Norman, 1999, s. 39). Det interessante for en designer er at gøre de ønskede brugspotentialer tydelige og de uønskede mindre tydelige.

13 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 12 af Informationsadfærd Brugeren I bibliotekssammenhæng er en bruger én, der søger eller forbruger information på en eller flere af bibliotekets platforme (Reddy m.fl., 2018). Selvom brugerne er unikke individer med selvstændige motivationer, interesser og evner (Reddy m.fl., 2018), undersøges de som forskningssubjekt primært mere kollektivt som del af større brugergrupper, med nogenlunde ens motivationer, interesser og evner. Denne forståelse af brugere stemmer godt overens med aktører i affordance teori. Affordance teori omhandler netop, hvad et miljø tilbyder en gruppe af aktører, nærmere end et specifikt medlem af gruppen (J. Gibson, 1979). I specialet inddeles brugerne i to grupper: normale biblioteksbrugere og personalebrugere. Den normale biblioteksbruger (herefter kaldet bruger 8 ) søger og forbruger information gennem biblioteket på et ikke-professionelt plan. Personalebrugere er ansat på biblioteket og søger og forbruger informationen på et professionelt plan. Personalebrugere inkluderer dels biblioteksformidlere (Jochumsen, 2017, s ), dels administrative og logistiske medarbejdere uden formidlerrolle og dels bogopsættere. Brugere og personalebrugere opdeles i to grupper, fordi de må forventes at have forskellige forståelser af og behov i biblioteksrummet, hvilket påvirker deres opfattelse og brug af affordances i rummet. I specialet er der primært fokus på den normale biblioteksbrugers opfattelse og brug af affordances. Personalebrugernes perspektiv inddrages når det er relevant Konvergent og divergent informationsadfærd Centralt for specialets formål og spørgsmål er begrebet informationsadfærd. Wilson (2000, s. 49) definerer informationsadfærd som the totality of human behavior in relation to sources and channels of information, including both active and passive information seeking, and information use. Informationsadfærd skal derfor ikke ligestilles med informationssøgning men anses som en mere generel adfærd omkring og med information. Eksempler på informationsadfærd er fx jægeren, der søger efter spor af sit bytte i skovbunden; den studerende, der læser en wikipediaartikel; og biblioteksbrugeren, der spørger bibliotekaren om vej til faglitteraturen. I specialet er fokus på den informationsadfærd, der finder sted på og i relation til biblioteker. Björneborn (2008a) inddeler informationsadfærd i to overordnede idealtyper: konvergent informationsadfærd og divergent informationsadfærd 9. Konvergent informationsadfærd er en målrettet og rationel informationsadfærd, hvor brugeren søger at opfylde et specifikt, formuleret informationsbehov (Björneborn, 2008a). Et par eksempler kan være: læseren, der slår et ord op i en ordbog, for bedre at kunne forstå en sætning; kvinden, 8 Da denne type bruger er det, vi inden for biblioteksverden normalt kalder bruger. 9 Andre forskere har tidligere benyttet konvergent og divergent om fx information processering (Ford, 1999).

14 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 13 af 100 der leder efter kogebøger om sund mad, så hendes slankekur bliver lidt lækrere. Konvergent informationsadfærd i bibliotekssammenhæng inkluderer blandt andet known-item searches (Marchionini, 2006), hvor en bruger leder efter et specifikt materiale, og lookups (Marchionini, 1989), hvor en bruger leder efter specifik fakta. I informationsvidenskab kobles konvergente informationsadfærd sammen med processen information recovery (Bawden, 1986). Studier af information recovery lægger primært vægt på den fundne information og dennes repræsentationer. Studier af konvergent informationsadfærd lægger derimod mere vægt på brugerens adfærd og motivationer (Wilson, 2000). Björneborn og Brendstrup (2008b) har fx fundet, at konvergent informationsadfærd ofte ses i forbindelse med arbejde, studier eller hobbyer. Divergent informationsadfærd kan modsat den konvergente siges at være en udforskende og intuitiv informationsadfærd, hvor brugeren søger at opfylde ubevidste eller uformulerede informationsbehov (Björneborn, 2008a). Den divergente informationsadfærd er ikke altid bevidst eller intentionel. Den ses fx hos børn, der midt i deres leg i børnebiblioteket finder en bog på gulvet, som de bare må have med hjem. Browsing er et eksempel på divergent informationsadfærd, som både ses på biblioteker, i butikker og på nettet (LeBlanc, 1995; Marchionini, 1997; Underhill, 2000). Browsing er, når en bruger ikke leder efter noget specielt, men vandrer rundt i håb om at finde noget af interesse, fx en god bog, en flot kjole eller et interessant Facebook-opslag. Divergent informationsadfærd kobles inden for informationsvidenskaben sammen med processen information discovery (Bawden, 1986). Det er pendant til information recovery, og også her fokuserer forskningen mere på den fundne information og repræsentationer af denne, end på adfærden og motivationerne bag. Motivationerne bag den divergente informationsadfærd tenderer ifølge Björneborn og Brendstrup (Björneborn & Brendstrup, 2008b, 2008a) til at være inspiration, oplevelser og afslapning. Serendipitet, dvs. uplanlagte men interessante fund (jf. afsnit 2.3), forbindes ofte med den divergente informationsadfærd (Björneborn, 2008a; LeBlanc, 1995). Det er netop i forbindelse med divergent informationsadfærd, hvor brugeren søger inspiration og går undersøgende til værks, at serendipitive fund sker (Björneborn, 2008a, s. 45).

15 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 14 af 100 Figur 2.2: Adfærdspuls mellem ideal brugstyperne konvergent og divergent informationsadfærd (Björneborn, 2008a, s. 45) Konvergent og divergent informationsadfærd er idealtyper uden skarpe grænser mellem dem (Björneborn, 2008a). En bruger vil sjældent udvise en rendyrket konvergent eller divergent informationsadfærd, men vil nærmere konstant fluktuerer mellem de to typer informationsadfærd. Der er altså en adfærdspuls mellem den konvergente og divergente informationsadfærd (figur 2.3). Under et biblioteksbesøg vil en bruger derfor oftest udvise både konvergent og divergent informationsadfærd (Björneborn, 2008a). Blandingen af de to typer informationsadfærd hjælper brugeren længere i sin informationssøgning, end kun den ene havde kunnet i ren form (Bates, 1989; Marchionini, 1989). Med konvergent informationsadfærd fokuserer brugeren på deres eksplicitte behov, hvilket giver deres søgning retning. Her er brugeren dog begrænset til kun at kunne finde materialer eller fakta, de allerede kender eller ved eksisterer. Med divergent informationsadfærd lader brugeren sig inspirere af ting, han møder undervejs i sin søgning. Ved at slå over i en divergent informationsadfærd, kan brugeren derfor finde noget nyt og for ham ukendt. Dette hjælper ham med at raffinere hans søgning undervejs. De løse grænser mellem konvergent og divergent informationsadfærd gør det svært for forskere at identificere en brugers informationsadfærd på basis af observation alene. Som eksempel kan nævnes en bruger, der med faste hurtige skridt går mod en reol med fagbøger. Her udvælger han en lille bunke, alle om det samme emne. Denne handling kan være et resultat af brugerens adfærdspuls mellem konvergent og divergent informationsadfærd. Den kan også være resultatet af en primært konvergent informationsadfærd, hvis brugeren originalt gik efter alle bøgerne eller ledte efter bøger om det specifikke emne. Ligeledes kan det være resultatet af en primært divergent informationsadfærd, hvis brugeren originalt ikke havde planer om at låne nogle bøger om emnet. Den samme handling kan derfor være resultatet af forskellige kombinationer af

16 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 15 af 100 informationsadfærd. En forsker må derfor ofte spørge brugerne for at kunne afdække deres informationsadfærd Serendipitet Divergent informationsadfærd kan lede til serendipitive fund (Björneborn, 2008a). Serendipitet blev originalt defineret af Walpole i 1754 som Making discoveries, by accident and sagacity, of things they were not in quest of (Merton & Barber, 2004, s. 2). Walpole fokuserede især på sagacity (kløgt) i sin beskrivelse af serendipitet, men i dag inkluderes det sjældent i definitionen. I dag defineres serendipitet ofte som The faculty or phenomenon of finding valuable or agreeable things not sought for ( Serendipity, 2018). Begrebet bruges særligt inden for videnskaben til at beskrive videnskabelige gennembrud, der har et tilfældigt eller uforudset element som fx Alexander Flemmings opdagelse af pincilin (André & Schraefel, 2009). Serendipitet sker dog for os alle sammen i vores dagligdag (Bogers & Björneborn, 2013). Eksempelvis når vi på biblioteket finder den nye krimi af Sara Blædel på en udstilling. I dette speciale defineres serendipitet som når vi på uplanlagte måder møder ressourcer (information, ting, mennesker osv.), som vi finder interessante 11 (Björneborn, 2017b, s. 1054, Oversat fra engelsk). Denne definition benytter modsat de fleste andre ordet uplanlagt i stedet for uventet eller tilfældigt. Björneborn (2017b, s. 18) påpeger, at distinktionen er vigtig, fordi det uventede eller tilfældige altid vil være uplanlagt, mens uplanlagte oplevelser ikke altid er uventede eller tilfældige. Nogle forskere er uenige med denne definition og anser uplanlagte men søgte fund som pseudoserendipitet (Van Andel, 1994) Serendipitet som en affordance Serendipitet kan anskues som en affordance (Björneborn, 2017b, s. 1054). I dette perspektiv er serendipitet en relation mellem et menneske og et miljø, der kan udmunde i en handling fx fundet af en ressource. Som en affordance kan serendipitet ikke skabes eller tvinges frem; det er et potentiale, der kan realiseres under de rigtige omstændigheder. En designer kan forsøge at facilitere serendipitet ved at indlægge affordances for serendipitet ind det givne miljø. Hertil kan Björneborns (2017a, s. 195) framework over affordances for serendipitet og divergent informationsadfærd benyttes som inspiration og retningslinjer (tabel 2.1). I frameworket beskrives den overordnede affordance, serendipitet, som værende understøttet af tre centrale affordances, der igen understøttes af 10 mere underordnede affordances. Serendipitet kan derfor siges at være 10 Af denne årsag benyttes dialog-baserede metoder i specialet. 11 Original definition: Serendipity happens when we, in unplanned ways, encounter resources (information, things, people, etc.) that we find interesting.

17 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 16 af 100 en relation mellem aktør og miljø, der opstår i kraft af andre, måske mere direkte relationer mellem miljø og aktør. Mangfoldighedspotentialer Diversitet Rig mangfoldighed af ressourcer, emner, genrer, medier, personer, aktiviteter og rum. Krydskontakter Kontaktflader på tværs af forskelligartede ressourcer, emner, genrer, medier, personer, aktiviteter og rum. Ufuldstændighed Uperfekte sprækker i indretningen inklusive personale- og brugerskabt rod og adfærdsspor. Bevægelsespotentialer Adgang Direkte og uhindret adgang til menneskelige, fysiske og digitale ressourcer. Multi-reachability Mange forskellige ruter kan vælges for at nå fra ét punkt til et andet i formidlingsrum. Explorability Indretning inviterer til at bevægelse og udforskning af ressourcer i formidlingsrum. Slowability Indretning inviterer til at sagtne farten, standse op og undersøge ressourcer nærmere. Sansepotentialer Eksponering Nysgerrighedsskabende eksponering af ressourcer. Kontraster Differentiering (for alle sanser) inklusive stillezoner og eksponeringszoner. Markører Skiltning, oversigtskort, henvisninger og andre rum-markører, som kan trigge brugeres interesser. Tabel 2.1: Björneborns (2017a, s. 195) framework over serendipitetsfaktorer 2.4 Affordances for serendipitet og divergent informationsadfærd Nu da den teoretiske forståelsesramme for specialet er etableret, besvares U1 med en gennemgang af Björneborns (2017a) framework over affordances for serendipitet og divergent informationsadfærd. Det er dette framework som der i specialet søges et komplementært framework til. Björneborns (2017a) framework blev originalt præsenteret i 2008 (Björneborn, 2008a), men det er siden blevet udbygget. Frameworket kan ses i tabel 2.1. Björneborn (2008a, s. 53) påpeger at faktorerne Ikke [er] gensidigt udelukkende, da de kan overlappe hinanden. Et lignende forhold vil kunne ses iblandt de afdækkede retrievalfaktorer (afsnit 3.2).

18 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 17 af Mangfoldighedspotentialer: Mangfoldighedspotentialer omhandler, hvordan et miljø indeholder forskellige typer af ressourcer fx information, bøger og mennesker (Björneborn, 2017a). Mangfoldighedspotentialer er brugspotentialer for serendipitet, fordi de mangfoldige ressourcer og deres kombinationer tilbyder brugere et væld at muligheder for at møde noget interessant (Björneborn, 2017b). Mangfoldighedspotentialer understøttes af tre sub-affordances: Diversitet, Krydskontakter og Ufuldstændighed. Diversitet Et brugspotentiale, der understøtter mangfoldighedspotentialer, er diversiteten af ressourcer og potentialer i det givne miljø (Björneborn, 2017a). Det er fordi, det netop er ressourcer, der aktiverer en brugers interesse og resultere i serendipitive fund (McCay-Peet & Toms, 2015). I miljøer med få ressourcer er det derfor sværere at finde noget uplanlagt og interessant. I miljøer med meget Diversitet øges chancerne for møder med det uplanlagte, da chancerne er større for, at der er noget, du finder interessant (Björneborn, 2008a; McCay-Peet, 2014). Krydskontakter Krydskontakter er et brugspotentiale for serendipitet, som opstår, når ulige ressourcer placeres side om side (Björneborn, 2008a). På denne måde kan potentielle sammenhænge mellem umiddelbart usammenhængende ressourcer visualiseres 12, og dette understøtter serendipitet. Krydskontakter kan være alt fra forskellige genrer af bøger placeret ved siden af hinanden til informationer og teorier delt på tværs af institutter og videnskabelige felter i en frokoststue (Bawden, 1986). Sidstnævnte kan resultere i tværvidenskabelige begreber og ideer. Ufuldstændighed Ufuldstændighed omhandler det forhold, at et miljø har incomplete, inconsistent and unfinalizable features that leave potentials open to us (Björneborn, 2017b, s. 1060). Ideen er, at selv fejl og mangler kan være brugbare, så længe brugerne møder dem med interesse og en åben, fleksibel tankegang (Björneborn, 2017b; Van Andel, 1994). Ufuldstændighed som fx brugerskabt rod (Björneborn, 2011) muliggør overraskelser, og at aktører udsættes for det tilfældige og uplanlagte. På denne måde understøttes serendipitet, der netop er afhængig af det uplanlagte Bevægelsespotentialer Bevægelsespotentialer omhandler, hvordan et miljø tillader aktører at bevæge sig i det (Björneborn, 2017a). Dette afhænger primært af miljøets topografi og i biblioteksrum afhænger det derfor af rummets arkitektur og indretning (Björneborn, 2017b). Bevægelsespotentialer understøtter serendipitet, idet aktører må have mulighed for at bevæge sig rundt i et miljø, hvis de 12 Jf. Tweet af Lennart Björneborn, 13 februar, 2017,

19 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 18 af 100 skal kunne finde miljøets ressourcer på uplanlagt vis. Bevægelsespotentialer understøttes af fire sub-affordances: Adgang, Multi-reachability, Explorability og Slowability. Adgang Adgang er de muligheder, et miljøs topologi giver aktører, for at tilgå miljøets ressourcer (Björneborn, 2017b). Adgang til ressourcer i miljøet understøtter serendipitet, idet der herigennem stilles findbare ressourcer til rådighed. Åbne hylder i nutidens biblioteksrum, hvor biblioteksbrugere direkte kan nå biblioteksmaterialer, er derfor positivt for brugere med divergent informationsadfærd (Dahlkild, 2011, 2013). Serendipitive fund kan ske uden direkte, fysisk Adgang, men så må der være fx visuel Adgang som på museer og i digitale bibliotekskataloger. Direkte, uhindret Adgang tillader brugeren at følge op på eventuelle serendipitive fund, umiddelbart efter fundet laves. Dette er vigtigt ifølge McCay-Peet (2014), da serendipitive fund hurtigt glemmes uden umiddelbar opfølgning. Multi-reachability Multi-reachability er mulighederne, et miljø tilbyder dets aktører for at kunne nå miljøets ressourcer på forskellige måder (Björneborn, 2017a, s. 52). Multi-reachability understøtter Bevægelsespotentialer, idet det tilbyder aktører bevægelsesfrihed i og gennem et miljø (Björneborn, 2017a, s. 52). Dette understøtter serendipitive fund, fordi det øger aktørernes muligheder for at støde på uplanlagte men interessante ressourcer. Et miljø skal derfor have mange ruter, og miljøets ressourcer placeres bedst i knudepunkterne mellem ruterne, da de her er mest muligt Multi-reachable (Lynch, 1960). Explorability Explorability omhandler, hvordan et miljø tillader og opfordrer aktører til at udforske miljøets og dets ressourcer (Björneborn, 2008a). Dörk (2011) beskriver brugere med divergent informationsadfærd som information flaneurs, der finder stor glæde i udforskningen af miljøer, som stimulerer fantasien. Explorability skaber eller øger aktørens motivation til at benytte Bevægelsespotentialerne. Nysgerrighedsskabende, Explorable miljøer understøtter serendipitet, fordi de kan aktivere en divergent informationsadfærd. Da mennesket er et legende væsen (Huizinga, 1955), kan særligt legende elementer i miljøet ryste aktører ud af deres vante rutiner og friste dem til at gå nye veje (Hart, 2004). Slowability Slowability omhandler, hvordan et miljø tilbyder og opfordrer dets aktører til at sætte farten ned (Björneborn, 2017b). Slowability understøtter serendipitet, idet aktører må stoppe eller sætte farten ned for at kunne få og kultivere en interesse for miljøets ressourcer. Gehl (2011) beskriver, at et miljø understøtter Slowability ved at give anledninger til at stoppe op på steder, hvor det føles

20 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 19 af 100 trygt. Slowability understøtter også opfølgning på serendipitive fund, da det kræver tid at benytte den fundne ressource eller gøre noget for at huske den (McCay-Peet, 2014) Sansepotentialer Sansepotentialer omhandler, hvordan et miljø tillader dets aktører at sanse og opfatte miljøets ressourcer (Björneborn, 2017a). Sansepotentialer er en central affordance for serendipitet, idet en forudsætning for ethvert fund er, at det fundne kan sanses og opfattes. Sansepotentialer går ofte på synet, men andre sanser kan også benyttes til at sanse miljøet og lave serendipitive fund. Ifølge Björneborn (2017a) understøttes Sansepotentialer af tre sub-affordances: Eksponering, Kontraster og Markører. Eksponering Eksponering er, hvordan et miljøs ressourcer bliver fremvist på en nysgerrighedsskabende måde (Björneborn, 2017a). Eksponering understøtter Sansepotentialer ved, at nogle af miljøets ressourcer gøres ekstra sanselige. Eksempelvis ved at fremvise en bogforside frem for bogryggen (Andersen, 2010; Van Riel m.fl., 2008). Eksponering er et brugspotentiale for serendipitet, idet det skaber muligheder for, at aktører i miljøet kan blive interesseret i de eksponerede ressourcer (Björneborn, 2017b). Kontraster Kontraster omhandler, hvordan et miljø lader nogle ressourcer eller områder skille sig ud (Björneborn, 2008b). Kontraster understøtter Sansepotentialer, da de skaber øjenfang og lader ressourcer stå frem (FusionCharts, u.å.). Uden Kontraster vil mange aktører opleve information overload. Aktører med information overload vil opleve at få så mange indtryk og informationer, at det hele flyder sammen og intet skiller sig ud (Bawden & Robinson, 2012). Kontraster understøtter serendipitet ved at fremhæve nogle ressourcer som særligt interessante (Björneborn, 2008a). Modsat Eksponering fremhæver Kontraster ressourcer mere pludseligt og smalt i miljøer (Björneborn, 2017b). Markører Markører omhandler, hvordan et miljø markerer eller peger på ressourcer (Björneborn, 2008a). Markører understøtter Sansepotentialer ved at øge synligheden af forskellige grupper af ressourcer, fx gennem skiltning. Markører understøtter serendipitet, idet de skaber flere muligheder for, at aktører kan finde de markerede ressourcer på både planlagt og uplanlagt vis (Björneborn, 2008a). Markører peger altid på noget specifikt i miljøet, og de varierer ikke over tid (Björneborn, 2017a).

21 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 20 af Retrievalfaktorer Affordances for konvergent informationsadfærd I det følgende kapitel besvares U2, ved at introducere første udkast til et framework over affordances, der kan understøtte konvergent informationsadfærd. Dette framework og dets affordances vil blive revideret senere i specialet. Brugspotentialerne er fundet på basis af en åben kodning af eksempler på elementer, som hjælper brugere med at finde, hvad de leder efter (bilag 1) (Jakobsen & Harrits, 2010). Eksemplerne stammer fra forskellig videnskabelig litteratur samt fra mine egne erfaringer. Mine egne erfaringer kommer dels fra mit studiejob på Allerød Biblioteker, hvor jeg bl.a. har udlånsvagter i ekspeditionen og hjælper brugerne med at finde materialer; dels kommer de fra mine oplevelser som normal biblioteksbruger. Den videnskabelige litteratur stammer primært fra felterne biblioteksvidenskaberne, herunder særligt informationssøgning og - arkitektur, og vidensorganisation, samt relaterede felter såsom wayfinding. Felters relevans samt litteratursøgningen efter litteraturen, der ligger til grund for frameworket og specialet, gennemgås nedenfor. 3.1 Teoretisk baggrund for framework Ifølge Mandel (2018, s. 23) er wayfinding the study of how humans use a variety of informational media to orient themselves and navigate in a space". Helt simpelt sagt, handler wayfinding om, hvordan mennesker finder vej fra A til B. Inden for dette felt findes der derfor en del teori om, hvordan et miljø kan designes, så dets brugere kan finde det, de leder efter. Informationssøgning handler om, hvordan brugere søger efter forskellige typer informationer eller ressourcer (Leckie & Given, 2005). Modeller over informationssøgningsprocesser (Bates, 1989; Bruhns, 1996; Ingwersen & Ja rvelin, 2010) viser de processer, en bruger går igennem, når de leder efter noget, og derved hvilke handlinger miljøet bør understøtte. Disse kan pege på affordances for konvergent informationsadfærd. Vidensorganisation og informationsarkitektur anses begge som værktøjer til informationssøgning (Mazzocchi, 2018). Både vidensorganisation og informationsarkitektur handler om, hvordan man skaber orden og struktur i informationer og ressourcer ( Informationsarkitektur, 2013; Mazzocchi, 2018). Hvordan felterne dog helt præcist hjælper informationssøgning, fremgår sjældent i litteraturen. Resmini (2013, afs. 34) forklarer, at det er gennem et givent miljøs vidensorganisation og informationsarkitektur, at brugeren skaber en mental, konceptuel model over informationernes struktur og sammenhæng. Det er de modeller, der i kombination med fx skilte fortæller brugere, hvor de skal lede efter specifikke informationer. Den logiske men implicitte antagelse er derfor, at den orden og struktur vidensorganisation og informationsarkitektur skaber i et givent miljø, kan fortælle brugere, hvor de kan finde specifikke informationer i miljøet.

22 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 21 af Fremfindingen af litteratur Litteraturen, der ligger til grund for de afdækkede affordances for konvergent informationsadfærd, er fundet gennem både kædesøgning og bloksøgning (Harter, 1986; Ramer, 2005). Jeg lagde ud med kædesøgninger ud fra Björneborns (2008a, 2008b, 2010, 2017b, 2017a) artikler. Da jeg forsøger at opstille et framework, der kan være komplementært til hans, er dette et godt udgangspunkt til at finde relevante tekster og emneord. På basis af disse søgninger lavede jeg bloksøgninger, hvor jeg benyttede emneord så som: konvergent, informationsadfærd, information recovery, wayfinding, known-item og bibliotek i forskellige kombinationer og sprog. Jeg søgte primært gennem Google scholar 13 og Scopus 14. Mine søgninger resulterede i flere relevante dokumenter, som jeg kunne lave yderligere kædesøgninger på. Jeg endte med at finde en del litteratur omkring wayfinding, også i biblioteker (Beecher, 2004; Eaton, 1991; Hahn & Zitron, 2011; Mandel, 2018). Jeg fandt desværre mindre litteratur om, hvordan informationsarkitektur og vidensorganisation direkte skulle hjælpe den praktiske fremfinding af ressourcer. Efter konsultation med min vejleder vendte jeg mig mod mere traditionel biblioteksvidenskabelig litteratur. Her fandt jeg 15 ældre leksika over biblioteksvidenskabelige begreber, samt mere praksisorienteret og erfaringsbaseret litteratur om både biblioteksindretning (Schlipf, 2011) og informationssøgning (Bruhns, 1996). 3.2 Framework over affordances for retrieval og konvergent informationsadfærd Affordances for konvergent informationsadfærd kaldes herefter retrievalfaktorer. Dette er en spejling af Björneborns (2008a, 2017a) serendipitetsfaktorer. Retrieval stammer fra begrebet information retrieval, som et af flere kendte begreber for informationssøgning (Chowdhury, 2010). Information retrieval benyttes oftest om informationssøgning i databaser, og det er derfor ikke en ideel betegnelse for affordances for konvergent informationsadfærd. Men det er valgt i mangel på bedre udtryk. Det valgte udtryk skal helst lægge vægt på fundet af materialer, ligesom serendipitet gør. Derfor blev ordet søge udelukket, da dette havde for meget fokus på søgeprocessen. Ordet finde blev udelukket, da det serendipitive fund også ville falde under den paraply. Det initielt opstillede framework og heri de foreløbigt afdækkede retrievalfaktorer kan ses i tabel 3.1. Der er to centrale affordances for konvergent informationsadfærd med syv sub-affordances. Fastholdningspotentialer anses som alene stående, da den ikke falder ind under en af de centrale affordances Her fandt jeg litteraturen gennem pensum fra tidligere semestre samt gennem forslag fra min vejleder og bibliotekarerne på vores institutbibliotek.

23 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 22 af 100 Tabel 3.1: Hidtil afdækkede retrievalfaktorer. Frameworkets opbygning er inspireret af Björneborns (2017b, s. 1077) framework Forudsigelighed Forudsigelighed omhandler, hvordan et miljø lader dets brugere forudse miljøets indhold af fysiske, digitale og menneskelige ressourcer, samt placeringen af disse. Forudsigelighed er en central retrievalfaktor, da brugere herigennem kan finde en ressources placering i et miljø, uden decideret at stå over for den. Biblioteker er ofte forudsigelige, da deres materialer opsættes på hylder, opdelt i afdelinger, sektioner og sub-sektioner. Hvis en bager fx leder efter en specifik bagebog, behøver hun ikke lede hele biblioteket igennem. Hun kan regne med, at den er placeret sammen med andre bagebøger i faglitteraturafdelingen under fagnummeret Forudsigelighed tillader brugere at blive familiære med et miljø (Mandel, 2018), og derigennem

24 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 23 af 100 benytte heuristikker (Eaton, 1991) og mentale skemaer (Hahn & Zitron, 2011) i deres informationssøgning. Heuristikker og mentale skemaer fungerer som en slags tommelfingerregler, der fortæller os at fx faglitteratur og skønlitteratur står separat. Brugen af sådanne tommelfingerregler er ifølge den psykologiske forskning (Rathus, 2013) den mindst krævende måde at træffe valg på, og derfor den, vi foretrækker. Tommelfingerreglerne fortæller brugerne, hvor og hvordan de skal finde specifikke ressourcer, uden de behøver at tænke alt for meget over, hvorfor det er sådan. Forudsigelighed understøtter konvergent informationsadfærd, men jo mere forudsigeligt et miljø er, jo færre overraskelser byder det dog på. Det kan potentielt hæmme den divergente informationsadfærd. Graden af et miljøs Forudsigelighed varierer på basis af mange faktorer. Det afhænger bl.a. af om miljøet forbliver uændret over tid, samt af om det er ordnet og fuldendt. De tre sub affordances til Forudsigelighed er: Orden, Fuldstændighed og Permanens. Orden Studier peger på orden og systematisering af ressourcer som vigtigt for fundet af disse (Chow m.fl., 2014; Hahn & Zitron, 2011; Hjørland, 1992). Derfor inkluderes Orden som en sub-affordance for konvergent informationsadfærd 16. Orden handler om, hvordan alle ressourcer i miljøet har en regelgiven og forudsigelig plads i et eller flere systemer. Man ordner på basis af systemer og ordningsprincipper (Hjørland, 1992, s. 145). Ressourcer kan ordenes på forskellige måder, og flere ordningsprincipper kan benyttes samtidigt (Hjørland, 1992, s. 145). Mine egne boghylder ordnes fx først efter materialetype, så mine bøger og tegneserier står opstillet hver for sig. Dernæst ordnes de efter serie, så disse står opstillet samlet og kronologisk. Serierne står dog rodet ift. hinanden, da jeg ikke har et system for opstillingen af disse. Orden er en retrievalfaktor under Forudsigelighed, idet Orden tilbyder regler for, hvordan ressourcer placeres i et ordnet miljø. Placeringen bliver derfor forudsigelig, hvis man kender reglerne dvs. ordningsprincipperne og systematikkerne. Da andre fx ikke kender systematikken på mine bogreoler, vil de fleste have svært ved at finde noget på dem. Jeg kender dog reglerne for min bogopstilling, og jeg har derfor ikke de store problemer med at finde fx en tegneserie. Jeg har dog ofte problemer med at finde specifikke bøger eller serier, da jeg ikke har en regel for opstillingen af disse. Ulogiske eller ikke-tydelige ordensprincipper og systemer skaber problemer og frustrationer hos biblioteksbrugere (Hahn & Zitron, 2011). Ordningsprincipperne bør derfor være logiske, og de må gerne afspejles i designet af biblioteksrummet. Klassiske ordningsprincipper på biblioteker er alfabetisering og DK5-systemet (Hjørland, 1992, s. 145). 16 Begrebet Orden benyttes pga. Hjørlands (1992, s. 145) beskrivelse af dette.

25 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 24 af 100 Permanens Permanens er en retrievalfaktor, der omhandler et miljøs kapacitet til at præsentere ressourcer på en stabil og ensformig måde på tværs af tid og rum. Brugere benytter ofte deres tidligere erfaringer med et rum til at finde rundt i det (Foltz, 1998; Mandel, 2018; O Neill, 1992). De tidligere erfaringer kan benyttes, fordi rummet og dets orden er rimeligt permanent. Permanens er en retrievalfaktor, primært fordi den understøtter brugernes familiaritet med et miljø (O Neill, 1992). Brugere kan ikke blive familiære med evigt forandrende miljøer, da sådanne ville tvinge dem til konstant at skulle genlære miljøet. Et miljø skal ikke kun være permanent og ensformigt på tværs af tid, men også på tværs af rum. Liang og Lai (2002) beskriver fx vigtigheden af ensformig præsentation af information på tværs af en webshops sider. Ligeledes hjælper det brugere, hvis fx de samme ordningsprincipper og systemer benyttes på tværs af bibliotekets afdelinger, da disse herved bliver mere forudsigelige. Det hjælper også, hvis skiltningen på tværs af miljøet er nogenlunde uniforme og tilhører samme familie (Dewe, 2006; D. Gibson, 2009). Ellers misser brugerne nemmere skiltenes sammenhæng og bliver væk (Hahn & Zitron, 2011, s. 33). Man kan også tale om Permanens på tværs af ens miljøer. Folkebiblioteker i Danmark er fx rimeligt ensformige i deres opbygning og Orden, og dette skaber Permanens. Denne Permanens gør det nemt for brugere at finde fx deres ynglings fagbøger selv i ukendte biblioteksrum, fordi de kender deres fagnummer. Brugere kan oversætte deres familiaritet med et biblioteksrum til et andet, fordi rummene er rimeligt ensformige (Willis m.fl., 2009). I bibliotekssammenhæng understøttes Permanens af fx kontrollerede vokabularer og terminologier i bibliotekskataloger og skiltning (Lancaster, 1977). Fast æstetik fx i farvevalg og former på tværs af rum og afdelinger skaber også Permanens, og samler flere rum til et miljø (D. Gibson, 2009). Fast indretning og layout af biblioteksrummet skaber naturligvis også Permanens. Fuldstændighed Fuldstændighed er inspireret af serendipitetsfaktoren Ufuldstændighed (Björneborn, 2008a). Modsat Ufuldstændighed omhandler Fuldstændighed, hvordan et miljø indeholder potentialer for at være så fuldstændigt, komplet og afsluttet (jf. perfekt ) som muligt 17. Komplet Fuldstændighed er i praksis svært at opnå. Ligesom perfektion er det noget, man kan sigte efter, men ikke noget man fuldt ud kan opnå. Derfor handler Fuldstændighed nærmere om, at man sigter på en høj grad af Fuldstændighed, og at man har en lav tolerancen for rod og fejl. Fuldstændighed hænger tæt sammen med retrievalfaktoren Orden. Hvor ordenen bestemmer en ressources plads i miljøet, handler Fuldstændighed om, at ressourcen også er at finde på den plads. Fuldstændighed kommer af at ordensprincipper og systemer følges, samt at fejl og rod rettes og forsøges undgået, hvilket er stik modsat Björneborns (2008a) serendipitetsfaktor Ufuldstændighed. Disse to faktorer 17 Denne definition er en antitese af definitionen på Ufuldstændighed (Björneborn, 2017a, s. 197).

26 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 25 af 100 har umiddelbart et meget direkte, inverst forhold, hvor understøttelsen af den ene ofte vil hæmme den anden. Dette analyseres og diskuteres mere senere i specialet. Fuldstændighed er en retrievalfaktor, fordi ressourcer i miljøer med en høj grad af Fuldstændighed er på deres designerede plads i miljøets Orden. Dette understøtter miljøets Forudsigelighed, og gør det muligt at benytte systemer og ordningsprincipper til at finde specifikke ressourcer Navigation Navigation er den anden centrale affordance for retrieval. Denne omhandler, hvordan et miljø kan guide en bruger hen til specifikke ressourcer. Faktoren er inspireret af wayfinding forskningen, der i særdeleshed handler om, hvordan vi navigerer og orienterer os i miljøer (D. Gibson, 2009). Navigation er en central retrievalfaktor, fordi det er gennem navigering, at den egentlige fremfinding og indhentning af ressourcer finder sted (Bruhns, 1989; D. Gibson, 2009). Forudsigelighed tillader brugerne at finde ressourcens placering, mens Navigation tillader brugeren at finde hen til den placering. Når bageren fra før har forudsagt, hvor bagebogen, hun leder efter, står, så skal hun finde hen til den. Her bruger hun et oversigtskort til at finde ud af, hvor afdelingen ligger. Skilte og andre spor i rummet guider hende fra biblioteksindgangen hen til faglitteraturafdelingen og videre hen til hylden med bagebøger. Brugeren ved, hun har fundet rigtige sted, fordi der står Bagebøger på et skilt. Hun finder bogen, hun leder efter, ved at kigge på titlerne og matcher dem med den, hun leder efter. Navigation handler både om retningsanvisninger og stedsangivelser, og særligt skilte giver disse på biblioteker (Dewe, 2006, s. 263). Der er flere forskellige typer skilte med mange forskellige funktioner (Beecher, 2004). Skilte fungerer også som fx Markører (Björneborn, 2008a). Markører omhandler dog primært sansning af ressourcer (Björneborn, 2008a), mens Navigation og dennes sub-affordances primært omhandler vejvisning. Navigation understøttes af fire sub-affordanes: Overblik, Distrikter, Orienteringspotentialer og Verifikationspotentialer. Overblik Overblik er de muligheder, et miljø tilbyder dets brugere, for at få et overordnet og bredt helhedsindtryk af ressourcerne i miljøet og deres placeringer (Beecher, 2004, s. 22). Overblik understøtter Navigation og derigennem konvergent informationsadfærd, da man må kunne se, hvor man skal hen, for at kunne navigere dertil. Overblik øger synligheden af ressourcer, selv dem der er mindre synlige i miljøet (Beecher, 2004). Overblik handler ikke om at gøre alting synligt overalt, men at skabe brugspotentialer for at brugere med konvergent informationsadfærd kan finde og se relevante ressourcer. Et eksempel på Overblik kunne være brugeren, som benytter et oversigtskort til at finde ud af, hvor bøgerne om Medicin er placeret i biblioteksrummet. Oversigtskort skaber Overblik, og understøtter konvergent informationsadfærd (Beecher, 2004; Eaton, 1991). Med oversigtskort kan brugerne se, hvad miljøet indeholder af ressourcer samt

27 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 26 af 100 ressourcernes placering. På basis af disse kan brugerne lægge strategier for, hvordan de skal nå de ønskede ressourcer (Eaton, 1991). Tiltag, der bidrager til bedre udsyn for brugerne, bidrager også til Overblik, da dette understøtter brugerne i at se hele miljøet og dets ressourcer (Wineman & Peponis, 2010). I biblioteker kan dette være tiltag såsom lavere møbler, svalegange eller sænkede biblioteksrum, da disse giver brugerne mulighed for at overskue hele biblioteksrummet (Schlipf, 2011, s. 231). Brugspotentialer for Overblik kan med fordel laves som en bred og generel oversigt over miljøets layout og ressourcer, med muligheder for at brugerne kan zoome ind og få detaljer om de områder, de ønsker (Dewe, 2006, s. 265; Shneiderman, 1996). Herved bliver overblikket mere overskueligt og information overload kan undgås (Bawden & Robinson, 2012). Distrikter Distrikter er miljøets kapacitet til at præsentere ens ressourcer samlet i separate og tydeligt forskellige områder. Begrebet Distrikter er hentet fra wayfinding forskningens fader Lynch (1960). Lynch (1960, s ) har fem hovedbegreber: Paths, Edges, Districs, Nodes og Landmarks. Han fortæller, at selvom disse originalt er brugt til at beskrive wayfinding i byer, kan de skaleres til også at beskrive wayfinding i andre miljøer (Lynch, 1960, s. 47). Distikter introduceres som mediumto-large section of the city, conceived of as having two-dimensional extent, which the observer mentally enters inside of and which are recognizable as having some common, identifying character (1960, s. 27). Hvert distrikt har altså nogle unikke karaktertræk, der får det til at fremstå som et hele, adskilt fra andre områder med anden karaktertræk. Karaktertrækkene kan være synlige, æstetiske forskelle, men de kan også være indholdsmæssige, som på biblioteker der ofte inddeler biblioteket efter (Dewe, 2006, s ): 1. Funktion: Afleveringsområde, Samlingen osv. 2. Brugergrupper: Børneafdeling og voksenafdeling 3. Materialetyper: Bøger, DVD er, Lydbøger 4. Emner: Skønlitteratur, Fantasy, Biografier osv. Karaktertrækkene hjælper brugerne med at skabe mentale billeder og skemaer over Distrikterne (Lynch, 1960), hvilket brugerne benytter til at navigere og orientere sig efter (D. Gibson, 2009; Lynch, 1960). Herved understøtter brugspotentialet Distrikter navigation og konvergent informationsadfærd. Lynchs (1960) andre begreber er også relevante i dette speciale, om end de er mindre centrale end Distrikter. Paths er et miljøs gangbare veje (Lynch, 1960, s. 47) og de relaterer sig til Overblik, da paths er noget af det, en bruger søger overblik over. Edges er af mindre relevans for specialet, da de omhandler overgange mellem forskellige typer af miljø fx mellem vand og land (Lynch, 1960, s. 47). Nodes er centrale skæringspunkter af fx paths i et miljø (Lynch, 1960), og de er ofte det, man navigerer efter. De relaterer sig i nærværende framework til Orienteringspotentialer. Landmarks

28 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 27 af 100 er fokuspunkter i et miljø, og de er ofte identitetsskabende for et område. Disse relaterer sig til Distrikter og til Orienteringspotentialer. På Allerød Bibliotek stod der eksempelvis længe en stor Batmanfigur (figur 3.1) ved ekspeditionen i børneafdelingen. Hvis nogen skulle finde ekspeditionen, henviste bibliotekarerne bare til Batmanfiguren, fordi denne var et landmark for ekspeditionsområdet. Distrikter som retrievalfaktor skal balanceres med retrievalfaktoren Permanens. Permanens handler om at holde et miljø ens på tværs af hele miljøet, hvor Distrikter handler om at gøre dele af et miljø anderledes fra hinanden. Begge affordances er vigtige og kan og bør sameksistere, på trods af deres forskellighed. Det kan fx gøres ved at have en ens arkitektur og indretning gennem hele miljøet, men variere farver og mønstre i det enkelte Distrikt (D. Gibson, 2009). Figur 3.1: Batman-figuren der tidligere fungerede som Landmark for Allerød Biblioteks børneafdelings ekspedition. Billede taget af Natasia Christoffersen.

29 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 28 af 100 Orienteringspotentialer Orienteringspotentialer er miljøet kapacitet til at fortælle brugeren, præcist hvor i miljøet de befinder sig, særligt i relation til miljøets ressourcer. Gibson (2009) beskriver, at rumlig orientation er halvdelen af wayfindingprocessen. Orienteringspotentialer er en sub-affordance for Navigation, idet brugernes forståelse af deres egen placering i et miljø er retningsangivende, når den kombineres med en forståelse for miljøets layout (D. Gibson, 2009). Bageren, som leder efter bagebogen, kan gennem Overblik, finde ud af, hvor i biblioteksrummet bagebøgerne står. Hun kan dog først bevæge sig derhen, når hun ved, hvor hun selv befinder sig i rummet, da dette er bestemmende for den retning, hun skal gå i. Yderligere vil bageren sandsynligvis have behov for at orientere sig flere gange i løbet af hendes navigation. Eaton (1991) beskriver, at behovet for orientering er så stort, at brugere sågar tager omveje i deres navigationsproces, for at kunne orientere sig (Eaton, 1991). Orienteringspotentialer understøttes i biblioteksrum af fx skilte, der fortæller, hvilke ressourcer brugerne står ved siden af, og retningsangivende skilte, der fortæller hvor brugeren er ift. miljøets ressourcer. Foltz (1998) peger på, at Orienteringspotentialer bør placeres ved steder, hvor brugerne skal tage beslutninger i deres navigationsproces. Det er fx ved skilleveje og/eller ved nodes, som er centrale skæringspunkter (af paths) i miljøet (Lynch, 1960). Behovet for orientering understøttes også ofte af oversigtskort med Her er du markeringer (D. Gibson, 2009, s. 100). Landmarks har Orienteringspotentialer, idet de kan fungere som referencepunkt pga. deres synlighed (Lynch, 1960, s. 48). Verificeringspotentialer Verificeringspotentialer omhandler, hvordan et miljø tillader dets brugere at verificere, at fundne ressourcer matcher de ressourcer, brugerne leder efter 18. Verificering er indenfor informationssøgning defineret som Søgningen efter bibliografisk information der matcher givne bibliografiske data om et dokument man ønsker yderligere oplysninger om (Bruhns, 1996, s. 9). Det handler om at matche de givne oplysninger med de fundne for at vurdere, om det rigtige materiale er fundet. Vi kan tale om to forskellige verificeringsprocesser. Verificeringen af de givne oplysninger om værket ved at matche dem til et specifikt værk (Bruhns, 1996), og verificeringen af værket, som foretages ved hylderne, når et materiale trækkes ud af de mange og verificeres som det rigtige. I informationsvidenskab omtales ofte kun den første proces som verificering, men i nærværende framework er fokus i lige så høj grad på den anden proces. Verificeringspotentialer understøtter begge processer. Som et eksempel på de to processer, tager vi igen bageren, der leder efter en specifik bagebog. Hun ved, at bogen er lavet af Mette Blomsterberg, og den skulle hedde 18 Faktoren kunne også kaldes Identificeringspotentialer. Verificeringspotentialer er valgt for at placere frameworket inden for en biblioteksvidenskabelig tradition.

30 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 29 af 100 noget med sager. Først verificerer hun sine oplysninger i bibliotekskataloget og finder ud af, at bogen hedder Blomsterbergs søde sager. Herefter går hun ud og finder hylden, bogen skal stå på. Der er ganske mange bøger på hylden, men bageren finder nemt bogen, da der står Blomsterbergs søde sager på bogryggen. Hun tager bogen ud og verificerer gennem forsiden og bagsideteksten, at hun har fundet den rigtige bog. Denne verificering påpeges af mange forskere som et vigtigt element i informationssøgningsprocessen (Bruhns, 1996; Hahn & Zitron, 2011; Mandel, 2018; Marchionini, 1992). Verificeringspotentialer er en affordance for konvergent informationsadfærd, idet brugerne herigennem ved, at deres målrettede adfærd har nået målet. Der er Verificeringspotentialer i bibliografiske oplysninger og andre paratekster (Bruhns, 1996; Mandel, 2018). Paratekster er tekster rundt om andre tekster (Søndergaard, 2003; Tveit, 2004), og de inkluderer fx titel, forside, emneord, fagnumre, materialenumre, anmeldelser, bagsidetekster o.lign Fastholdningspotentialer Fastholdningspotentialer er en central retrievalfaktor, der omhandler hvilke muligheder, et miljø tilbyder dets brugere for at kunne beholde, gemme eller huske de ressourcer, de finder. Fastholdningspotentialer er en retrievalfaktor, fordi den tillader, at fundne ressourcer forbliver fundne. Det er et særdeles vigtigt element i en informationssøgningsproces, at man kan beholde sine fund (Marchionini, 1992; McCay-Peet, 2014). Jones (2007, s. 35) forklarer at People keep information that they have actively sought, but don t have time now to process. En bruger, der fx har fundet en genial blog om pandekagelavning, kan desværre ikke bruge denne til så meget, ved mindre de har mulighed for at gemme bloggen, indtil de faktisk skal lave pandekager. I dette tilfælde vil en bogmærkning af bloggen kunne fastholde ressourcen, indtil den bliver relevant. Brugen af digitale bogmærker er et Fastholdningspotentiale. De kan både bruges i forbindelse med konvergent informationsadfærd (Jones & Teevan, 2007), samt i forbindelse med divergent informationsadfærd (S. Johnson, 2010). Digitale bogmærker er et ud af mange Fastholdningspotentialer. Indkøbskurve indeholder også Fastholdningspotentialer, da de tillader, at man beholder fx bøger funder under et biblioteksbesøg. Brugere skal også kunne fastholde flygtige ideer eller informationer (Dewe, 2006, s. 265). Eksempelvis fagnumre eller forfatternavne fundet i bibliotekskataloger, som man bruger i sin informationssøgning, eller en pludselig indskydelse man kan bruge til sit speciale. Hertil understøtter papirblokke og skriveredskaber Fastholdningspotentialer. Der er ikke identificeret nogle sub-affordances til Fastholdningspotentialer. Muligvis eksisterer disse ikke, muligvis er Fastholdningspotentialer i sig selv en sub-affordance til et større, endnu uidentificeret brugspotentiale.

31 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 30 af Empiri, cases og overvejelser Dette speciale er, som nævnt, et eksplorativt, kvalitativt studie (Bitsch Olsen & Pedersen, 1997). Det udforsker, hvilke affordances i et miljø, der hjælper brugere med at finde det, de målrettet leder efter. Yderligere undersøges det, hvordan affordances for konvergent og divergent informationsadfærd kan spille sammen. I kapitel 3 blev et foreløbigt framework over retrievalfaktorer skitseret på basis af videnskabelig litteratur og egne erfaringer som bibliotekspraktiker og -bruger. Dette framework er ikke en hypotese, der skal påvises, men nærmere en hypotese under udvikling. Det er et udgangspunkt, som skal underbygges, revideres og udvides. Hertil indhentes empiri gennem en række photo-elicitation interviews og think-aloud sessioner (jf. afsnit 4.1 og bilag 2). Specialet tager herigennem en fænomenologisk tilgang, da der her prioriteres viden om biblioteksbrugeres og personalebrugeres livsverden i biblioteket. Fænomenologer er særligt optaget af, at al handling er kropsligt forankret (embodied), og at menneskets krop og sind er en enhed (Dourish, 2001). Kilden til mening er derfor to be found in the world in which we act, and which acts upon us (Dourish, 2001, s. 116). Særligt hvordan verden påvirker os, er af interesse i dette speciale, hvor fokusset er på, hvordan et biblioteksrum kan understøtte dets brugeres forskelligartede informationsadfærd. Fænomenologien kobles af Dourish (2001) sammen med affordance teorien. Dourish (2001, s. 116, parentes indsat) skriver at Its [The world s] meaning is to be found in the way in which it reveals itself to us as being available for our actions. Denne beskrivelse ligger tæt op af Normans (1999, s. 2) definition på affordances: The actionable properties between the world and an actor. For Dourish (2001) findes mening gennem hvordan verden stiller sig til rådighed for handling, og en undersøgelse af et miljøs affordances undersøger netop dette. 4.1 Primær empiri: Undersøgelsesdesign og metoder Der benyttes to metoder til at indsamle empirien, der skal belyse, hvordan brugeres informationsadfærd understøttes af biblioteksrums opbygning, indretning og design. Empirien skal mere specifikt belyse, hvilke retrievalfaktorer brugere benytter sig af, samt samspillet mellem retrievalfaktorer og serendipitetsfaktorer i biblioteksrummet. Empirien analyseres i kapitel 5 med fokus på dette. I kapitel 6 revideres det initielt opstillede framework på basis af analyserne, og det diskuteres hvordan forskellige samspil mellem retrieval- og serendipitetsfaktorer fungerer. Afsluttende diskuteres det, hvordan Allerød Biblioteks biblioteksrum og biblioteksrum mere generelt kan forbedres.

32 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 31 af Photo-elicitation interviews Photo-elicitation interviews er den ene af de to empiriindsamlingsmetoder. Harper (2002, s. 13) beskriver at Photo elicitation is based on the simple idea of inserting a photograph into a research interview. I specialet integreres fotografierne i et semi-struktureret interview (Kvale & Brinkmann, 2015). Photo-elicitation benyttes af to årsager: For det første, fordi billeder kan fremkalde dybereliggende tanker og følelser end ord alene, grundet den del af vores hjerne, der bearbejder visuel information, er evolutionært ældre en dens sprogcenter (Harper, 2002, s. 13). For det andet, er billeder for os en velkendt og meget benyttet måde at huske ting på og kommunikere oplevelser gennem (Fleron & Pedersen, 2010, s. 176). Et klassisk eksempel er fotoalbums, der benyttes af forældre og bedsteforældre til at fortælle børn om deres ungdom. Et nyere eksempel er apps så som Instagram og Snapchat. I photo-elicitation interviews fungerer fotografier som interview stimuli (Harper, 2002, s. 14). Ved at lade deltagerne tage fotografierne, kan vi få et indblik i deres livsverden og i de elementer og affordances, de anser som centrale for deres informationssøgning. Photo-elicitation interviewenes forløb starter med et semi-struktureret interview med udgangspunkt i deltagernes fotografier, og bevæger sig senere over i et klassisk semi-struktureret interview. Det semi-strukturerede interview benyttes, da intervieweren her kan variere spørgsmålene på basis af deltagerens svar (Kvale & Brinkmann, 2015). Fleksibiliteten i interviewet gør det muligt at få uddybet udtalelser, der fx peger på nye retrievalfaktorer. Det semistrukturerede interview er derfor åbent over for uplanlagte input fra deltagerne, og det er herved en mere divergent metode til at studere konvergent informationsadfærd. I korte træk var fremgangsmåden for photo-elicitation interview som følger 19 : Først blev deltagerne informeret om undersøgelsens formål, som var at finde ud af hvordan indretningen af et bibliotek påvirker, hvordan I som brugere benytter det. Formuleringen er vag, så deltagerne kunne anse både konvergent og divergent informationsadfærd som relevant at tale om. Deltagerne fik en informationssøgningsopgave, hvor de skulle finde to materialer på basis af: Titel, forfatter og en kort beskrivelse. Deltagerne fik besked på at tage fotografier af følgende (B. Gaver m.fl., 1999): - Noget der hjælper dig - Noget det hindrer dig - Noget distraherende - Noget interessant - Noget der gør alting nemmere - Noget der gør alting sværere 19 En detaljeret fremgangsmåde kan ses i bilag 2.1.

33 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 32 af 100 Disse foto-prompts er inspireret af Gaver, Dunne og Pacentis (1999) teori om cultural probes. Gaver, Boucher, Pennnington og Walker (2004) påpeger vigtigheden af vage prompts, så deltagerne selv kan fortolke dem og blive engagerede i fotograferingen. Når deltagerne fandt de søgte materialer eller gav op, vendte de tilbage til intervieweren, og photoelicitation interviewet startede. I en pilottest af interviewformen blev deltageren bedt om at tage noter til fotografierne, de tog undervejs. Det fungerede mindre godt, da det blev for besværligt og distraherende. Notetagningen blev derfor fjernet fra photo-elicitation interviewet 20. I det resterende af specialet omtales photo-elicitation interviews som PEI Think-aloud sessioner Think-aloud er en type undersøgelse, hvor deltageren sættes til at lave en opgave, alt imens de tænker højt omkring alt, hvad de ser på, gør og tænker over undervejs (Hertzum m.fl., 2015). Det giver indblik i, hvordan en opgave udføres; hvilke hjælpemidler der benyttes; samt deltagerens tankeprocesser undervejs. Fra et fænomenologisk perspektiv kan think-aloud sessioner bruges til at belyse, hvad brugerne finder meningsfuldt i verden, og hvordan de lader verden act upon dem (Dourish, 2001). Der findes forskellige typer think-aloud. Den klassiske think-aloud foregår, imens deltageren udfører opgaven, og forsøgslederen må ikke interagere med deltageren undervejs (Boren & Ramey, 2000). Intentionen er at skabe en så naturlig situation omkring deltagerens opgaveløsning som muligt. I en relaxed think-aloud undersøgelse må forsøgslederen godt bede om uddybende kommentarer (Hertzum m.fl., 2015). Nogle forskere mener dog, at det gør situationen mindre naturlig (Boren & Ramey, 2000). I denne opgave benyttes en relaxed think-aloud, så jeg kan bede om uddybninger af interessante ytringer. I think-aloud undersøgelser forsøges der at skabe en naturlig situation for deltageren af løse deres opgave i. For mange føles det dog ikke naturligt at tænke højt, og da slet ikke, når der sidder en person ved siden af. I den nærværende undersøgelse blev det unaturlige modvirket af en samtale med deltagerne inden think-aloud sessionerne. Deltagerne blev herved trygge og mere komfortable i situationen. Yderligere, sørgede jeg for at fremstå interesseret og opmærksom undervejs, hvilket hjælper deltagerne med at føle sig bedre tilpas. Ideelt set, havde deltagerne før den egentlige undersøgelse øvet sig på at tænke højt (Boren & Ramey, 2000). Det blev fravalgt, idet en øveomgang ville øge tiden drastisk. Da deltagerne var frivillige, måtte jeg afveje den tid ift. udbyttet. Min tidligere erfaring med metoden indikerede, at kun få havde brug for træningen, og jeg valgte den derfor fra. 20 Resultaterne fra pilottestene indgår også i den primære empiri, da undersøgelsesformen ikke ændrede sig drastisk.

34 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 33 af 100 Fremgangsmåden for think-aloud sessionerne var meget lig fremgangsmåden i PEI 21. Deltagerne fik de samme opgaver, men de blev bedt om at tænke højt, mens de fandt de pågældende materialer. Jeg gik ved siden af og optog deres svar. Modsat i PEI skulle think-aloud deltagerne dog afslutte sessionen ved at gå til selvbetjeningsautomaterne. Dette blev gjort af to årsager: For det første, vurderede jeg, at deltagerne ville have en så konvergent informationsadfærd undervejs i informationssøgningen, at de lukkede af for divergent informationsadfærd på grund af presset fra opgaven, observationen og undersøgelsen. Jeg håbede, at de ville have en mere divergent informationsadfærd på vejen tilbage til selvbetjeningsautomaterne, da noget af presset ville lette, efter de havde fuldført opgaven. Yderligere skulle det lægge op til, at deltagerne kunne tale om Fastholdningspotentialer, da de skulle slæbe materialerne med tilbage. I det resterende af specialet omtales think-aloud sessionerne som TA Deltagerne Deltagerne i PEI og TA var både normale biblioteksbrugere, personalebrugere og ikke-brugere. Deltagerne blev fundet gennem et opslag på Facebook og en mail udsendt til personalebrugerne (bilag 3). Yderligere deltog nogle få bekendte. Jeg ønskede, at få input fra brugere med forskellige erfaringsniveauer, samt fra både stedkendte og ikke-stedkendte biblioteksbrugere, da disse formentligt vil opfatte og benytte forskellige affordances (Glăveanu, 2012; Norman, 1998). Det blev derfor også pointeret i opslaget på Facebook, at alle var velkomne. Det lykkedes nogenlunde at få fat i deltagere med forskellige erfarings- og stedkendthedsniveauer (jf. tabel 4.1). Det blev forsøgt at supplere deltagerne med frivillige biblioteksbrugere fundet in-situ på Allerød Bibliotek. Dette lykkedes dog ikke. Der blev interviewet 11 kvinder og 3 mænd. Deltagerne var mellem år, så der var et godt aldersspænd. Uligheden mellem mænd og kvinder er ikke hensigtsmæssig, og den kan potentielt skabe bias (Hansen & Andersen, 2009). Uligheden kan dog tilgives, da undersøgelsen ikke sigter på generaliserbarhed. Bruger Stedkendt og erfaren Ikke-stedkendt men erfaren Ikke-stedkendt og ikke-erfaren (Ikke-brugere) Mænd Kvinder Personalebrugere (alle kvinder) I alt Tabel 4.1: Matrix over deltagernes stedkendtheds- og erfaringsniveau, fordelt på køn og brugertype. I alt 21 En mere detaljeret beskrivelse kan ses i bilag 2.1.

35 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 34 af Opgaven Opgaven, som deltagerne i PEI og TA blev sendt ud på, var at finde to-tre specifikke materialer; alle hjælpemidler var tilladt (jf. bilag 2.2). Materialerne kan ses i bilag 2.3. Normale biblioteksbrugere og personalebrugere skulle finde forskellige materialer. Herved undgik jeg, at personalebrugerne fik en forhåndsviden om materialernes placering ved at hjælpe biblioteksbrugerne. Deltagerne skulle primært finde bøger opstillet på hylder i voksenafdelingen. Personalebrugerne skulle dog finde en bog opstillet i en bogkrybbe i børneafdelingen, for også at få nogle ytringer om denne opstillingstype. Materialerne blev valgt på basis af, at de stod opstillet forskellige steder i biblioteksrummet, og der skulle være så mange eksemplarer på hylderne, at de ikke forsvandt helt, hvis en bruger lånte en midt i undersøgelsen. Det lå deltagerne frit for, hvilket materiale de ledte efter først. De fleste ledte dog efter materialerne i den opførte rækkefølge, så denne blev varieret. Herved undgik jeg, at deltagerne alle fandt de søgte materialer fra de samme vinkler, og de derfor mødte og brugte de samme brugspotentialer. Deltagerne blev instruerede i opgaven og interviewets struktur, før de begyndte Beskrivelse af metodetriangulering Undersøgelsesdesignet er en metodetriangulering, bestående af to kvalitative metoder (Jæger, 2016). De to metoder blev valgt for at kunne belyse forskellige dele af deltagernes biblioteksoplevelse. TA benyttes til at få indblik i deltagernes fulde informationssøgningsproces, da de i denne metode beskriver alt, de ser på, gør og tænker undervejs. Herigennem kan vi se alle de elementer, som hjælper deltagerne. PEI benyttes til at belyse, hvilke affordances deltagerne fokuserer på som brugbare til at finde de søgte materialer. Her kan der også stilles spørgsmål til specifikke dele af deres biblioteksoplevelse fx de hidtil afdækkede retrievalfaktorerne 23. Der blev i alt udført 6 PEI og 8 TA i perioden til I det følgende vil disse gå under fællesbetegnelsen interviews, når de omtales samlet. Deltagerne blev i udgangspunkt tildelt en tilfældig interviewtype. Deltagere, som jeg kendte i forvejen, fik dog tildelt den interviewtype, jeg vurderede, de ville trives bedst med. Dette blev gjort, fordi begge metoder virker bedst, hvis deltagere føler sig godt tilpas og trygge ved metoden. Interviewene og fotografierne udgør den primære empiri, som kan ses i bilag Case-biblioteket: Allerød bibliotek Interviewene udføres på det danske folkebibliotek Allerød Bibliotek. Et folkebibliotek er valgt som case frem for et forsknings- eller fagbibliotek af flere årsager. For det første laves undersøgelser af konvergent informationsadfærd ofte på forskningsbiblioteker (Hahn & Zitron, 2011; Sadler & Given, 2007). Folkebiblioteker og forskningsbiblioteker har forskellige fokus, opbygninger og 22 Se hvordan i bilag Se bilag 4 for flere overvejelser om hvordan undersøgelsesdesignet skulle belyse retrievalfaktorerne.

36 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 35 af 100 brugergrupper (Merete harding & Torben Nielsen, 2017), hvilket kan påvirke brugernes konvergente informationsadfærd. Det er derfor interessant at lave undersøgelserne på en anden type bibliotek end det gængse, da det potentielt kan vise noget nyt. For det andet, kan folkebiblioteker ses som en form for universalbiblioteker; deres samling dækker mange forskellige emner, og de har en bred brugerbase. Her kan man derfor komme i kontakt med mange forskellige typer af brugere, informationsadfærd og materialer. Dette er gunstigt for mine undersøgelser, da jeg ønsker at undersøge affordances for forskellige typer informationsadfærd og hvordan de spiller sammen. Allerød Bibliotek blev primært valgt som case på grund af mit personlige kendskab til biblioteket. Det gjorde det fx nemt at få tilladelse til at udføre mine interviews der. Som studentermedarbejder er jeg også stedkendt, hvilket hjalp mig til bedre at forstå deltagernes referencer til biblioteksrummet. Allerød Bibliotek er også et særligt interessant bibliotek at undersøge, ift. hvordan biblioteksrummet i sig selv kan understøtte fund af materialer, planlagt såvel som uplanlagt. Allerød Bibliotek er det eneste danske folkebibliotek, der har åbent 24 timer i døgnet (Eskildsen, 2015). Derfor benyttes Allerød Bibliotek 24 ofte uden personale, og her skal brugerne stadig kunne finde materialer. Dette understøttes af retrieval- og serendipitetsfaktorer. Opbygning I figur 4.1 og 4.2 kan der ses en grov grundplan over Allerød Biblioteks biblioteksrum, og i figur kan der ses billeder fra rummet 25. Biblioteksrum er opdelt i en børne- og voksenafdeling. Hver afdeling har en skønlitterær og en faglitterær sektion, og de skønlitterære sektioner har flere forskellige sub-sektioner, såsom: Fantasy, krimier, sjove bøger, lydbøger o.lign. I biblioteksrummet er der ni publikumscomputere, hvoraf tre er dedikeret til opslag i bibliotekskataloget. Ved indgangen til biblioteksrummet er der fire selvbetjeningsautomater, hvor brugerne selv kan låne og aflevere materialer. Imellem den skønlitterære og faglitterære sektion i voksenafdelingen ligger ekspeditionen og et dertilhørende baglokale med adgang til bibliotekets magasin. En mindre ekspedition ligger midt i børneafdelingen. 24 Herefter forkortes Allerød Bibliotek til AB. 25 Billeder taget af Natasia Christoffersen d

37 Figur 4.1: Grundplan over AB voksenafdeling. Udstillingsmøbler er markeret med rødt. Publikumscomputere til søgning med blåt; til arbejde med gråt. De søgte materialer er markeret med grønt: 1. Spejl af Klaus Rifbjerg 2. Underet af Emma Donoghue 3. Blomsterbergs søde sager af Mette Blomsterberg 4. Den sorte kat i Mosul af Puk Damsgård Andersen

38 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 37 af 100 Figur 4.2: Grundplanen over AB børneafdeling. Udstillingsmøbler er markeret med rødt. Publikumscomputere til søgning med blåt. Det søgte materiale i børneafdelingen ( Lysets Perle af Karen Christine Angermayer) er markeret med grønt.

39 Figur 4.3: Entreen i biblioteksrummet. Udlån- og afleveringsområde.

40 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 39 af 100 Figur 4.4: Voksenafdelingen, til højre for entreen.

41 Figur 4.5: Fantasy og unge sektion. Figur 4.63: Udenlandsk skønlitteratur sektion. Figur 4.7: CD, lydbog og film sektion. Figur 4.8: Ekspeditionen.

42 Figur 4.9: Skønlitteratursektionen i voksenafdelingen.

43 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 42 af 100 Figur 4.104: Faglitteratursektionen i voksenafdelingen.

44 Figur 4.11: Børneafdelingen, til højre for entreen. Figur 4.12:Tegneserier og letlæsningsbøger. Figur 4.13: Veninde-sub-sektionen i skønlitteratursektionen. Figur 4.145: Billedbogssektionen

45 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 44 af 100 Figur 4.15: Publikumscomputer til søgning. Figur 4.16: Instruktioner i brug af computere 4.2 Sekundær empiri: Björneborns og Brendstrups undersøgelse Ud over den primære empiri benyttes også sekundær empiri. Den sekundære empiri er indhentet af Björneborn og Brendstrup (2008b, 2008a) i perioden til Empirien blev indhentet gennem forskellige typer observationer af og interviews med biblioteksbrugere på Københavns Hovedbibliotek og Vanløse Bibliotek. Modsat interviewene lavet i forbindelse med specialet, er den sekundære empiri indsamlet fra brugere i forbindelse med et naturligt biblioteksbesøg. Björneborn og Brendstrup (2008a, s. 1) anmodede brugerne om et interview, imens brugerne ledte efter eller lånte materialer. Observationerne blev udført både i forbindelse med det enkelte interview (før, under og efter), samt ved observationer af specifikke destinationer, sweeps af hele afdelinger og trafiktællinger (Björneborn & Brendstrup, 2008a, s. 1). En grundig gennemgang af undersøgelsen og dens metoder kan læses i Björneborn og Brendstrups artikel: Artikel 1: Hverdagsbilleder fra to folkebiblioteker. Den sekundære empiri supplerer analysen og diskussionen af den primære empiri. Den sekundære empiri består af: 134 siders noter og transskriptioner over 131 interviews, hvoraf 51 af disse er suppleret af 26 Jeg har fået adgang til empirien gennem min specialevejleder Lennart Björneborn.

46 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 45 af 100 observationer, 34 trafiktællinger og 134 sweeps af biblioteket. Alt dette blev kodet ligesom den primære empiri. Informanterne i Björneborns og Brendstrups (2008b, 2008a) undersøgelser kaldes brugere 27, mens informanterne i interviewene kaldes for deltagere i analyse og diskussionsafsnit. Dette er fordi Björneborn og Brendstrups undersøgelser er over brugere, der allerede er i biblioteksrummet af egne naturlige behov og interesser. Modsat er deltagerne i interviewene kun på biblioteket og leder efter materialer som en del af interviewene. Denne modsætning gør at den sekundære empiri supplerer den primære godt, da informanternes forskellige motivationer og forskellen i pres formentligt påvirker deres adfærd. Interviewene er blandt andet lavet til at fremprovokere en konvergent informationsadfærd hos deltagerne, så denne kan studeres. Tids- og præstationspresset opgaven inducerer i deltagerne kan dog hæmme deres divergente informationsadfærd (Waugh m.fl., 2017). Brugerne i Björneborns og Brendstrups (2008b, 2008a) undersøgelse oplevede dog ikke sådant et pres, hvorfor de sandsynligvis benyttede divergent informationsadfærd oftere. Den sekundære empiri kan ses i bilag Brugere benyttes også som fællesbetegnelse for biblioteksbrugere og personalebrugere. Det vil af konteksten fremgå, hvilken der er tale om.

47 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 46 af Resultater og analyser I dette kapitel besvares U3, og besvarelsen af U4-U6 påbegyndes. Besvarelserne bygger på kodninger og analyser af den primære og sekundære empiri. I kapitlet analyseres resultaterne af en primært lukket kodning af den primære og sekundære empiri (bilag 7) (Jakobsen & Harrits, 2010, s. 175). For at besvare U3 gennemgås der først, hvorvidt deltagerne og brugerne forventede og benyttede de hidtil afdækkede retrievalfaktorer, samt om retrievalfaktorerne understøttes af AB biblioteksrum. Efterfølgende introduceres og analyseres nogle nye retrievalfaktorer. Disse er fundet gennem kodningen, der er holdt åben nok til, at nye koder kan opstå på basis af empirien (Jakobsen & Harrits, 2010). Herefter påbegyndes besvarelsen af U4 og U5 ved at analysere udtalelser og eksempler fra undersøgelserne, der indikerer, hvordan retrieval- og serendipitetsfaktorer kan understøtte hinanden og/eller hæmme hinanden. Besvarelsen af U4 og U5 afrundes i en mere overordnet diskussion i hhv. afsnit og U6 vil ligeledes delvist blive besvaret i kapitlet. Her analyseres udtalelser og eksempler fra undersøgelserne med henblik på at vise, hvordan nogle retrieval- og serendipitetsfaktorer kan understøtte både konvergent og divergent informationsadfærd. Den primære og sekundære empiri er analyseret og gennemgået samlet. Der inddrages ikke nødvendigvis citater fra både interviewene og fra Björneborn og Brendstrups undersøgelser direkte i analyserne af den enkelte retrievalfaktor eller samspil. Kun de mest illustrative eksempler og citater fra de to undersøgelser 28 fremhæves. Generelt sås de samme resultater i begge undersøgelser, og det kommenteres, når det ikke er tilfældet. 5.1 Retrievalfaktorer forventet, benyttet og understøttet i biblioteksrummet Forudsigelighed Ingen deltagere i interviewene fortalte direkte om biblioteksrummets Forudsigelighed. De forventede den dog, idet de alle forventede at kunne forudse biblioteksrummets indhold og placering af materialer. Et eksempel på dette var en erfaren og stedkendt deltager, der med det samme genkendte bogen Underet som en krimi på basis af beskrivelsen. På grund af biblioteksrummets Forudsigelighed kunne deltageren gennem sin familiaritet med biblioteksrummet forudse krimiens placering, ganske som Mandel (2018) beskriver. Deltageren forudså, at krimien måtte stå sammen med de andre krimier under D for Donoghue, fordi hendes heuristikker (tommelfingerregler) (Eaton, 1991) fortalte hende, at krimier står opstillet alfabetisk men adskilt fra den øvrige skønlitteratur. Hun gik derfor direkte til krimi-sub-sektionen i 28 De to undersøgelser henviser i det følgende til de to overordnede undersøgelser bag den primære og sekundære empiri dvs. til interviewene lavet i forbindelse med specialet og Björneborn og Brendstrups (2008b, 2008a) undersøgelser.

48 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 47 af 100 voksenafdelingen og til hylden med skiltet D. Her fandt hun nemt, det søgte materiale, da det stod på sin plads (TA.4.2-3) 29. De fleste deltagere kunne dog ikke selv forudsige materialernes placering i biblioteksrummet; muligvis var de mindre familiære med biblioteksrummet og havde færre heuristikker, de kunne bruge i deres informationssøgning (Eaton, 1991; Mandel, 2018). De fleste deltagere benyttede i stedet det online bibliotekskatalog til at få forudsigelsen. Bibliotekskataloget kender dog ikke det søgte materiales egentlige placering; det kan ikke tage højde for fx en fejlplacering af materialet. Kataloget kan dog fortælle, hvor materialet burde stå, og pga. biblioteksrummets Forudsigelighed vil denne forudsigelse ofte være rigtig. De erfarne men ikke-stedkendte deltagere benyttede Forudsigeligheden i, at de fleste biblioteker i dag benytter sig af de samme ordningsprincipper (Dewe, 2006, s. 282). Deltagerne kunne på basis af placeringen fundet i bibliotekskataloget og på basis af biblioteksrummets Orden ofte finde materialerne. De uerfarne deltagere antog også, at de søgte materialer havde en forudsigelig plads i biblioteksrummet. De ledte efter noget, der kunne fortælle dem, hvordan de skulle forudsige materialerne placering. De prøvede, nogle gange forgæves, at gennemskue fx hyldeordenerne og emneopdelingerne. En deltager gav op med ordene Det skal man sådan lige være lidt velbevandret i... (TA.3.24). Hermed indikerede han, at erfaring opleves som en vigtig personlig faktor til benyttelsen af et miljøs Forudsigelighed (jf. Björneborn, 2017b). Samme konklusion ses i flere studier af wayfinding i biblioteksrum (Foltz, 1998; Hahn & Zitron, 2011; Mandel, 2018). AB biblioteksrum understøttede Forudsigelighed primært gennem de tre sub-affordances: Orden, Fuldstændighed og Permanens. Orden Alle deltagere gav udtryk for, at de forventede, at biblioteksrummet indeholdt Orden i form af logiske og regelbaserede systemer og ordningsprincipper. Både deltagere og brugere i de to undersøgelser forventede, at hvis de kunne forstå biblioteksrummets Orden, så ville de også kunne finde de materialer, de søgte. En bruger forklarede fx, at han kunne finde de bøger, han ledte efter, fordi Jeg kan klassifikationssystemet jeg ved, hvor bøgerne står (B6.64). Denne bruger forbandt ligesom fx Mazzocchi (2018) hans evne til at finde et specifikt materiale med hans kendskab til biblioteksrummets ordningsprincipper og systemer. De fleste erfarne deltagere kendte til de systemer og ordningsprincipper, der bliver brugt til at ordne AB biblioteksrum, herunder DK5-systemet og alfabetisering efter forfatterefternavn (Dewe, 2006; Hjørland, 1992). Ikke-brugerne havde dog problemer med at forstå og bruge 29 TA henviser til den fjerde TA, del 2-3. Transskriptioner af TA findes i bilag 5.1. Henvisninger til PEI transskriptioner (bilag 5.2) følger samme form, men med koden PEI i stedet for TA. Henvisninger til Björneborn og Brendstrups (2008b, 2008a) undersøgelse noteres som fx (B6.64). B6 henviser til bilag 6, og 64 er sidenummeret i bilaget. På siden er den relevante passage markeret med gråt.

49 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 48 af 100 biblioteksrummets Orden. En ældre herre fik fx galt fat i hyldeordenen på biblioteket. Han ledte efter Underet af Emma Donoghue, og han troede i begyndelsen, ganske korrekt, at materialet stod opført efter forfatterens efternavn (TA ). Han kiggede desværre i den forkerte sektion. Da han ikke fandt materialet under D i skønlitteratursektionen, kom han frem til, at materialerne måtte stå opstillet efter titel. Da han heller ikke kunne finde materialet under U for Underet, gav han op. Her viste deltageren, at han søgte efter systemer og regler for opstilling af bøgerne; han søgte efter Orden. Han forventede altså, at biblioteksrummet er ordnet, og han forsøgte at benytte de ordner, han mente at identificere, til at finde lokationen på de materialer, han søgte. AB biblioteksrum understøtter Orden, idet der bruges systemer og ordningsprincipper til al opstilling af materialer (Dewe, 2006; Hjørland, 1992). Personalebrugerne beskrev, at de aktivt benyttede systemer såsom Dk5, alfabetisering og genreopdelinger af skønlitteratur, til at forudsige materialers placering (PEI.3.45). Dette stemmer godt overens med intentionen bag Orden (Hjørland, 1992; Mazzocchi, 2018). Personalebrugerne havde derfor sjældnere brug for at slå de søgte materialer op i bibliotekskataloget end normale brugere. De slog dog oftest materialet op alligevel for fx at tjekke tilgængelighed. Permanens Alle deltagere i interviewene, på nær en enkelt ikke-bruger, nævnte, at stabiliteten og konsistensen af biblioteksrummet gennem tid og rum hjalp dem med at finde de søgte materialer. De fleste erfarne deltagere, stedkendte eller ej, udtrykte, at de forventede at kunne benytte deres tidligere erfaringer til at navigere. Dette kan også lade sig gøre, idet de over tid laver heuristikker (Eaton, 1991) og mentale skemaer (Mandel, 2018) der hjælper dem finde rundt i biblioteksrum. Disse fungerer, fordi det enkelte biblioteksrum er rimeligt konstant og uændret over tid, og fordi forskellige biblioteksrum er nogenlunde ens (Willis m.fl., 2009). En erfaren, men mindre stedkendt deltager beskrev, at Man bruger jo det, man kan huske fra sidst om, hvordan tingene var opbygget. Hvor havde vi skønlitteratur stående, hvor havde vi faglitteratur stående. Hvor står børnebøgerne. Der bruger man jo meget sin erfaring. (PEI.5.73). Deltageren beskriver, at hun bruger sin erfaring med AB opbygning til at navigere. Erfaringen kan bruges til Navigation, netop fordi biblioteksrummet indeholder Permanens (Foltz, 1998). Når rummet ikke ændrer sig over tid, stemmer brugeres minder om rummet og dets layout overens med virkeligheden (O Neill, 1992). Ikke-stedkendte deltagere benyttede deres erfaring med biblioteksrum mere generelt til at finde materialer i selv ukendte biblioteksrum (PEI.2.39, PEI.5.18). Liang og Lai (2002) så en lignende tendens indenfor e-handel. Her foretrækker brugere, at webshops er bygget nogenlunde ens op, og at de indeholder nogenlunde de samme elementer. Det gør dem nemmere at finde rundt i.

50 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 49 af 100 De deltagende ikke-brugere kunne naturligvis ikke bruge deres bibliotekserfaring eller stedkendthed til at finde de søgte materialer. De benyttede dog stadig Permanens. De forventede generelt, at de kunne bruge de samme søgemetoder og systemer til at finde begge materialer. En ikke-bruger forsøgte fx at finde Underet (en krimi), i faglitteraturafdelingen, ved at oversætte bogens emneord til fagnumre (PEI ). Dette gjorde hun, fordi hun netop havde fundet Den sorte kat i Mosul (en fagbog) gennem dennes fagnummer. Hun forventede altså en lighed på tværs af biblioteksrummet, som ikke eksisterer. Deltageren lykkedes naturligvis ikke, men eksemplet illustrerer den forvirring, der kan opstå over manglende Permanens på tværs af biblioteksrum. AB biblioteksrum understøtter Permanens. Æstetisk set er rummet meget sammenhængende, så det er tydeligt, at der er tale om et sammenhængende biblioteksmiljø (D. Gibson, 2009). Der benyttes forskellige systemer og opstillingsprincipper i bibliotekets fag- og skønlitteratursektioner, men dette skabte generelt ikke stor forvirring. Deltagerne forventede dog, at de samme systemer og opstillingsprincipper blev brugt i den enkelte sektion. Fuldstændighed Alle deltagerne i interviewene talte indirekte om Fuldstændighed, ofte ved at fortælle om eller vise, i hvilken grad de forventede, at bibliotekets systemer og regler blev fulgt. Nogle deltagere forventede en høj grad af Fuldstændighed. Disse blev forvirrede, irriterede eller opgivende, hvis de ikke fandt materialet de søgte efter, på dets plads 30. En erfaren og stedkendt deltager ledte fx efter Den sorte kat i Mosul af Puk Damsgård Andersen (en fagbog) i skønlitteraturafdelingen. Da deltageren ikke fandt materialet, der hvor hun forventede, lød det fra hende: Den er sørme ikke hjemme (TA.6.6). Deltageren gav herefter op. Dette viser, at nogle brugere forventer en høj grad af Fuldstændighed. Det falder ikke disse brugere ind, at materialet kan være på udstilling; blevet efterladt på et bord; lige blevet afleveret; eller bare står et andet sted end de finder logisk 31. De fleste af deltagerne forventede dog ikke komplet Fuldstændighed. De fleste, heriblandt alle personalebrugerne, var opmærksomme på, at noget Ufuldstændighed er forventeligt i biblioteksrum. De havde ganske vist en ide om, hvor et materiale burde befinde sig, men de vidste også, at stod det ikke der, var det ikke nødvendigvis utilgængeligt. AB biblioteksrum understøtter Fuldstændighed i nogen grad. Fuldstændigheden understøttes af menneskelige ressourcer, da både normale brugere og personalebrugere arbejder på at holde biblioteksrummet ryddeligt og ordentligt (TA.10 og TA.14). Ryddeligheden er vigtigt for wayfinding i biblioteksrummet (Hahn & Zitron, 2011). Der benyttes primært reoler til bogopstilling, hvori det er nemt at skabe og opretholde Orden (Hjørland, 1992, s. 145). Der benyttes dog også bogkrybber, som ikke understøtter Fuldstændighed. Personalebrugere beskrev, at det gav problemer at finde et 30 Eller det de anså som dets plads 31 Hvilket er tilfældet i eksemplet.

51 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 50 af 100 specifikt materiale i bogkrybber fordi de [materialerne] står som kastet ned (TA.7.5). Bogkrybberne virker derfor uoverskuelige (PEI.3.26). Modsat en reolhylde, hvor en bruger nemt kan se, hvorfra de tog et materiale, de ønsker at sætte tilbage, pga. det efterlader et hul, så et dette sjældent tydeligt i en bogkrybbe, hvor materialerne vælter frem og tilbage og derved dækker hullet. Bogkrybber er derfor kontraproduktivt ift. Fuldstændighed. Eksponering af materialer i AB biblioteksrum modarbejder også Fuldstændigheden. Her fjernes materialerne oftest fra deres rigtige pladser i biblioteksrummets Orden og placeres på et udstillingsmøbel, hvor de er mere synlige (Björneborn, 2008a) Navigation Deltagerne og brugerne i de to undersøgelser udtrykte en forventning og et ønske om muligheder for at blive guidet og vist vej i biblioteksrummet. Deltagerne ytrede sig generelt kritisk omkring deres muligheder for Navigation i AB biblioteksrum. Deltagerne beskrev særligt en mangel på Overblik, som er en sub-faktor til Navigation (jf. næste del-afsnit). Selvom deltagerne i interviewene generelt ikke var tilfredse med niveauet af guidning i AB biblioteksrum, blev der i begge undersøgelser observeret og beskrevet brug af forskellige brugspotentialer for Navigation. Skiltning viste sig i begge undersøgelser at indeholde Orienteringspotentialer (B6.18 og PEI.5.34), samtidigt med at de fungerede som Markører (PEI.1.2) som beskrevet af Björneborn (2008a). Beecher (2004, s. 22) påpeger da også, at skilte har flere forskellige, overlappende funktioner, selvom de kan være lavet til et specifikt formål. Både digitale og menneskelige ressourcer viste sig i særlig grad at understøtte Navigation (PEI.2.33 og PEI.4). Det online bibliotekskatalog gav deltagerne nogle begrænsede muligheder for Overblik over biblioteksrummets opdeling (jf. næste del-afsnit). Både personalebrugere og brugere blev i undersøgelserne benyttet som retningsangivere. Flere deltagere og brugere fortalte, at Bibliotekaren udpegede området (B6.16) og Hun kunne så pege mig i den rigtige retning (PEI.2.9). Dette stemmer godt overens med Mandels (2018) konklusion om, at menneskelige ressourcer er det mest brugte wayfindingsværktøj. Mennesker kan give fysisk forankrede anvisninger om, hvor i biblioteksrummet et søgt materiale befinder sig. Og som både deltagere (PEI.4) og forskere (Burke, 2002) har bemærket, så er mennesker varmere, og de kan bedre svare på spørgsmål end fysiske og digitale ressourcer.

52 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 51 af 100 Figur 5.16: Overblik over hvordan afdelinger, sektioner og sub-sektioner hænger sammen (PEI.5.foto 6). Overblik Flere deltagere, særligt de ikke-stedkendte, fortalte, at de ønskede muligheder for Overblik over biblioteksrummets layout og indhold af ressourcer, for bedre at kunne navigere i biblioteksrummet. Björneborn og Brendstrup (2008b, 2008a) oplevede et lignende behov i deres undersøgelser. Her beskrev en bruger, at hun savnede at der ved indgangen til biblioteket er en tavle, også på de forskellige etager, så jeg kan se, hvor jeg skal gå hen (B6.38). Brugeren var mindre stedkendt i biblioteksrummet, og hun havde derfor svært ved at finde rundt. Hun mente, at fx et oversigtskort over biblioteket og dets Distrikter kunne være en stor hjælp. Oversigtskort tillader selv ikke-stedkendte brugere at finde vej, idet de kan se placeringen af biblioteksrummets ressourcer og paths (Lynch, 1960), og på basis af dette, kan brugerne planlægge deres rute (Beecher, 2004; Hahn & Zitron, 2011). Stedkendte brugere og deltagere i undersøgelserne lagde mindre vægt på behovet for Overblik. Dette er sandsynligvis fordi, stedkendte er mere tilbøjelige til at bruge deres erfaring til at finde rundt (Foltz, 1998, s ). Interviewene viste, at der kun er få brugspotentialer for Overblik på AB. Skilte på reoler og hylder tilbyder nogle muligheder for Overblik. Skiltene fungerer dog primært som

53 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 52 af 100 Orienteringspotentialer og Markører (Beecher, 2004; Björneborn, 2008a; D. Gibson, 2009) og ikke som Overblik, da man ikke kan få et helhedsindtryk af rummets layout gennem dem. Flere deltagere lykkedes med at få noget overblik gennem materialeposterne i bibliotekskataloget. En deltager fortalte, at han havde oplevet, at bibliotekskataloget havde understøttet Overblik. Han havde herigennem fået overblik over Underets relative placering i biblioteksrummet (figur 5.1). Den befandt sig under: Voksen Udlån Krimi Donoghue. Dette gav ham overblik over, hvordan bibliotekets samling er opbygget, og hvor bogen skulle stå ift. andre materialer. Men, spekulerede deltageren, hvor står krimierne opstillet i biblioteksrummet? Dette fandt han intet, der kunne give ham overblik over. I sidste ende lykkedes det ham at bruge et udstillingsskilt, en Markør (Björneborn, 2008a) og et Orienteringspotentiale til at finde krimi-sub-sektion. Dette er dog ikke optimalt, da udstillinger ikke altid placeres udfor det relevante Distrikt. Nogle gange placeres de andre steder af praktiske årsager eller for at skabe interessante Krydskontakter (Björneborn, 2017a). Oftest fandt deltagerne de relevante Distrikter enten gennem deres erfaring (Foltz, 1998) eller ved at vandre rundt blandt hylderne som en information Flaneur (Dörk m.fl., 2011). Distrikter Deltagerne i interviewene var alle opmærksomme på, at AB biblioteksrum er opdelt i forskellige afdelinger, sektioner og sub-sektioner med forskellige typer af materialer. De benyttede disse Distrikter til at navigere efter. Flere deltagere sagde ting såsom Jeg går til det område, hvor der står skønlitteratur (PEI.3.13) og Krimiafdelingen har vi her (TA.1.12). Dette viser, at de var opmærksomme på biblioteksrummets forskellige Distrikter. Personalebrugerne var særligt opmærksomme på Distrikterne. De havde forkortet navnene på de forskellige afdelinger, sektioner og sub-sektioner, så de omtalte dem som fx voksen, skøn, fag, ung og børn. Dette indikerer, at de er en integreret del af personalebrugernes praksis. AB biblioteksrum understøtter opdelingen i Distrikter i nogen grad. Der er Distrikter i biblioteksrummet i og med, at ens materialer opstilles samlet (PEI ). Afgrænsningen mellem Distrikterne varierer i tydelighed. Mellem børn- og voksenafdelingen er der arkitektoniske og indretningsmæssige forskelle. Ifølge Beecher (2004, s. 23) understøtter sådanne arkitektoniske forskelle Navigation, bl.a. fordi de gør det nemmere for brugerne at huske det enkelte område. Der er også en tydelig afgrænsning mellem afdelingernes sektioner. Der bruges fx forskellige hyldeordener og skiltning på reolenderne afspejler dette (figur 5.2). Skiltning skaber i sig selv en afgrænsende forskel mellem Distrikterne, idet reolenderne visuelt fremstår forskellige pga. forskellen i mængde af skilte og disses farvenuancer. Afgrænsningen mellem sub-sektioner halter dog. Brugerne kan kun skelne sub-sektionerne fra hinanden ved at læse de påhæftede skilte. Dette

54 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 53 af 100 skaber ifølge Gibson (2009) ikke gode muligheder for wayfinding. Han foreslår, at man fx kan bruge farveskift i reolerne eller forskellige reoltyper 32 til at indikere forskellen mellem Distrikterne. I Björneborns og Brendstrups (2008b, 2008a) undersøgelser var der flere problemer med afgrænsningen af Distrikter på Københavns Hovedbibliotek og Vanløse Bibliotek. De adspurgte brugere lod dog til at benytte distrikterne på en lignende måde og omfang. En bruger følte på Vanløse Bibliotek, at der var for mange materialer i samme Distrikt, og at mindre Distrikter havde været bedre. En bruger fortalte, at han ikke havde kunnet finde noget om emnet Hjerner, fordi materialer om emnet Padder på reolen var fortsat direkte ind i emnet Hjerner uden noget der adskilte dem (B6.155). Det havde besværliggjort hans målrettede søgning, at disse materialer var blevet grupperet, som om de var ens. Der er behov for brugspotentialer for Distrikter på forskellige niveauer. Ikke kun til navigering i biblioteksrummet, men også til navigering af hylderne i distrikterne. Dewe (2006, s. 265) forklarer dog, at man også skal passe på med at benytte for mange skilte og opdele miljøet for meget. For mange skilte skaber information overload (Bawden & Robinson, 2012; Dewe, 2006), og de mister derved deres navigerende effekt. Figur 5.2: Reol i skønlitteratursektionen og reol i faglitteratursektionen på AB. Billede af Natasia Christoffersen Gibson (2009) beskriver ikke disse forslag direkte, men forslagene er en videreudvikling af nogle af hans forslag.

55 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 54 af 100 Orienteringspotentialer Alle deltagere i interviewene på nær en udtrykte et behov for at kunne finde ud af, hvor i AB biblioteksrum de befandt sig på et givent tidspunkt. De brugte denne viden til at vurdere, om de havde fundet det rigtige sted, eller hvor de var ift. til de søgte materialer. Særligt skilte (figur 5.3) blev brugt til Orientering, hvilket stemmer godt overens med gængs wayfindingteori (D. Gibson, 2009). En fejlagtig skiltning skabte derfor også store problemer. Flere deltagere oplevede problemer med skiltningen rundt om Den sorte kat i Mosul af Puk Damsgård Andersen. Materialet omhandler Iraks nyere historie, men var på hylden placeret før skiltet Mellemøsten (98.22) men efter skiltet Kina (98.21) 33 (figur 5.4). Deltagerne ledte oftest kun efter materialet under emnet Mellemøsten, og de ignorerede derfor bøgerne mellem Kina og Mellemøsten. Da man generelt forventer en klar afslutning af Distrikter (Lynch, 1960), antog de meget naturligt at bøgerne derimellem omhandlede Kina (PEI.5.29). Deltagerne fik tunnelsyn og lagde derfor ikke mærke til, at der stod fire eksemplarer af det søgte materiale på hylden ovenover den, de så på. De fleste fandt til sidst materialet, ved enten at udvide deres fokus eller spørge om hjælp. Skiltningen skulle her orientere brugerne, men den desorienterede dem i stedet. Dette illustrer hvor meget (retvisende) skiltnings Orienteringspotentialer betyder for brugere af et biblioteksrummet (Dewe, 2006, s. 263). 33 Disse fagnumre passer ikke, så skiltningen var fejlagtig. Det er siden blevet rettet.

56 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 55 af 100 Figur 5.3: Billeder af skilte med Orienteringspotentiale. De store krimi-skilte er primært opsat som Markører.

57 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 56 af 100 Figur 7: Billede af skiltning omkring "Den sorte kat i Mosul" af Puk Damsgård Andersen (PEI.1.foto 2) AB biblioteksrum understøtter orientering ret godt, idet der er mange skilte til formålet. Orienteringspotentialerne kan dog forbedres ved at gøre skiltningen mere præcis. En personalebruger undrede sig fx over, at der på reolenderne i skønlitteraturafdelingen ikke står opført, hvilke bogstavsintervaller, der forventes at være på hylderne fx A-E (PEI.6.24). Ved at markere bogstavsintervallerne på reolenderne øges Orienteringspotentialerne, idet synligheden af intervallerne øges (Wineman & Peponis, 2010). Således bliver det nemmere at se hvilke materialer, der står på hvilke reoler, uden at skulle vandre blandt reolerne og kigge på skiltene, der stikker ud fra hylderne. Dette kan dog potentielt påvirke biblioteksrummets Traversability (Björneborn, 2017a). Ved at placere orienterende skilte på reolenderne, behøver brugerne ikke at bevæge sig ind blandt reolerne for at orientere sig. Dermed fjernes en motiverende faktor for udforskning, og rummets Explorability falder (Björneborn, 2017a). Verificeringspotentialer De fleste deltagere i interviewene omtalte en eller flere måder, hvorpå de identificerede de søgte materialer. Alle deltagere må nødvendigvis have brugt Verificeringspotentialer til enten at verificere, at de fandt de rigtige bøger eller til at falsificere de forkerte (Bruhns, 1996). Deltagerne i TA blev fx alle observeret til at skanne bogrygge, se på forsider og skimme bagsidetekster for at se, om det fundne materiale matchede den givne beskrivelse. Selv de få deltagere, der ikke fandt materialerne, benyttede Verificeringspotentialer. En deltager læste fx flittigt på bogrygge, og

58 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 57 af 100 herigennem vidste han, at han ikke havde fundet de materialer, han søgte, fordi dem, han så på, omhandlede noget andet fx Vietnams historie (TA.3.4). Dette lærte han primært gennem titler, som er paratekster og bibliografiske data (Tveit, 2004), som her fungerede som Verificeringspotentialer. På trods af at alle deltagere benyttede Verificeringspotentialer, blev de omtalt af de færreste. De deltagende personalebrugere var de deltagere, der var mest opmærksomme på Verificeringspotentialerne. En personalebruger fortalte, at de vigtigste Verificeringspotentialer for hende var forsidens komposition og farve og forfatternavnet, hvis hun kun havde bogryggen at gå efter (PEI.3.73). Igen er det forskellige paratekster, der beskrives som tilbydende Verificeringspotentialer. Også andre ressourcer i biblioteksrummet skal kunne identificeres. En deltager havde fx brug for at identificere, hvem hun kunne spørge om hjælp til at finde de søgte materialer. Hun fandt ud af at verificere biblioteksformidlerne gennem deres orange nøglestropper (figurs 5.5). Disse nøglestropper bliver kun båret af biblioteksformidlere, og de kan derfor benyttes til at afskille dem fra de øvrige brugere og personalebrugere i biblioteksrummet. Dette er et vigtigt Verificeringspotentiale, da Hahn og Zitrons (2011, s. 33) netop beskriver vigtigheden af nemt identificerbare og tilgængelige biblioteksformidlere ift. brugernes wayfinding. Der er mange Verificeringspotentialer i biblioteksrummet, alle knyttet direkte til den ressource, de skal identificere. Brugspotentialerne kan benyttes, når man på forhånd har information om den søgte ressource, som man kan matche ressourcen op imod (Bruhns, 1996). I begge undersøgelser benyttede deltagere og brugere primært forfatternavne, titler, fagnumre, forsider og beskrivelser til at verificere de materialer, de fandt. Dette er også nogle af de paratekster og bibliografiske data, der længe har været brugt i informationsvidenskaberne til verifikation (Bruhns, 1996).

59 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 58 af 100 Figur 8: Identificerende nøglestrop (PEI.2.foto 6) Fastholdningspotentialer I interviewene udtrykte kun to deltagere behov for hjælp til at gemme eller opbevare deres fund i fx kurve eller poser. Dette skyldes formentligt, at deltagerne kun blev bedt om at finde to materialer, hvilket de fleste nemt kan holde styr på. Dette er en begrænsning i interviewundersøgelserne. I Björneborns og Brendstrups (2008b, 2008a) undersøgelse blev brugere observeret og interviewet i forbindelse med et naturligt biblioteksbesøg. Her udtrykte mange brugere et behov for Fastholdningspotentialer, idet de havde langt flere materialer at holde styr på, og som de ønskede at låne med hjem. En bruger var fx ikke i stand til at låne alle de materialer, hun gerne ville: Hun fortæller, at hun godt ville låne mere, men det her (de 8 materialer) er hvad hun kan slæbe, og de 8 materialer fylder da også hendes taske til randen (B6.24). Med flere og bedre Fastholdningspotentialer, som fx poser, uddelingsservice eller lignende, havde brugeren kunnet beholde alle sine fundne materialer. Som situationen var, måtte hun efterlade potentielt relevante materialer og derved risikere at glemme dem (Jones & Teevan, 2007; McCay-Peet, 2014). I begge undersøgelser forsøgte brugerne og deltagerne at fastholde informationer om de søgte materialer, som de fandt enten før eller undervejs i biblioteksbesøget. I interviewene tog deltagerne fx billeder af materialeposterne i bibliotekskataloget (figur 5.1), eller skrev de fundne informationerne ned (figur 5.6). Formålet var, som en deltager beskrev: Så jeg ved, hvad jeg leder efter (PEI.3.28). Jones (2007, s. 35) forklarer, vi gør dette, fordi vi foregriber et fremtidigt behov for informationen. Vi ved, vi har brug for informationen senere, og vi har en fornemmelse af, at vi måske glemmer den. Ved at gøre noget for at huske den, forsøger vi at spare os selv den tid, det

60 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 59 af 100 tager at indhente den igen (hvis vi overhovedet kan det). Det er sandsynligvis af samme årsag, at deltagerne, der ikke tog noter eller billeder, også var dem, der konstant gentog fx bogens fagnummer (TA ). De ville sikre sig, at de ikke glemte nummeret, og gentagelse er en kendt mnemoteknik (Rathus, 2013). AB biblioteksrum tilbyder nogle affordances for Fastholdning af fundne materialer. Der er fx både indkøbskurve til brug under selve besøget, og plastikposer til hjemturen. Der er kun få affordances for Fastholdning af informationer om de søgte materialer. Der er papir ved siden af publikumscomputerne, så brugerne kan skrive de fundne informationer ned. Problemet er bare, at der ikke er nogle skriveredskaber. Det er problematisk, at der mangler Fastholdningspotentialer for fastholdningen af information, som skal bruges til videre søgning. Det kan potentielt stoppe en informationssøgning. Figur 5.6: Noter lavet af deltagerne. 5.2 Retrievalfaktorer fundet igennem kodning I det følgende præsenteres nogle retrievalfaktorer, som deltagerne og brugerne i undersøgelserne lagde vægt på, men som ikke findes i det initielt opstillede framework over retrievalfaktorer. Disse brugspotentialer er fundet gennem den egentligt lukkede kodning. På trods af at kodningen

61 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 60 af 100 primært var lukket, blev den åbnet nok til at nye koder kunne opstå (Bilag 7.3.4), som beskrevet af Jakobsen og Harrits (2010). I en helt lukket kodning tillades dette ikke, da man her kun benytter de af teorien prædefinerede koder. Jeg anså det dog som fornuftigt at inkludere muligheden for serendipitet i studiet af konvergent informationsadfærd. I dette afsnit analyses de nye retrievalfaktorer, og de introduceres ind i det foreslåede framework Lokalisering - Look-up ability At kunne slå materialer og deres placering op i et bibliotekskatalog blev i interviewene beskrevet som det mest hjælpsomme til at finde de søgte materialer. Praktisk talt alle deltagerne slog de søgte materialer op i bibliotekskataloget eller fik en biblioteksformidler til det. En personalebruger fortalte, at hun anså bibliotekskataloget som det, der hjalp hende mest: Fordi der kan jeg både se, hvor den [bogen] burde stå, og så kan jeg se, hvornår de sidst var afleveret (PEI.3.49). Den sidste afleveringsdato fortæller hende, om materialet bør være på sin plads, eller fx stadig venter på at blive sat på plads af bogopsætterne. Personalebrugeren benyttede altså bibliotekskataloget til at stedfæste, det søgte materiale. De få deltagere, der ikke benyttede bibliotekskataloget, fandt ikke materialerne (TA.3 og TA.6). En lignende adfærd blev observeret i Björneborn og Brendstrups (2008b, 2008a) undersøgelser. Opslag i bibliotekskataloget gav deltagerne og brugerne et konkret mål at styre efter, fx krimi-sub-sektionen. Hvorefter de kunne benytte brugspotentialer for Navigation. Processen med at stedfæste et specifikt materiale kaldes af Bruhns (1989) for lokalisering. Bruhns (1989, s. 18) beskriver egentligt lokalisering som at stedfæste et dokument til en bestemt samling. Han beskriver primært processen i forbindelse med fjernlån dvs. lån af materialer fra andre biblioteker (Bruhns, 1989). Samme proces kan dog siges, også at skulle benyttes i det enkelte biblioteksrum af den enkelte biblioteksbruger og personalebruger. Behovet for at stedfæste søgte materialer indikerer en mulig retrievalfaktor. Denne kan kaldes Lokalisering (efter Bruhns, 1989). Lokalisering omhandler, hvilke muligheder et miljø tilbyder dets aktører for at stedfæste en specifik ressource eller mængde af ressourcer i miljøet. Dette understøtter konvergent informationsadfærd, da man herigennem lokaliserer den fysiske placering af den ressource, man leder efter. I begge undersøgelser brugte deltagere og brugere primært det online bibliotekskatalog til Lokalisering. Yderligere observerede Björneborn og Brendstrup (2008b, 2008a) en bruger, der benyttede et alfabetisk register over DK5-systemet til at slå op, hvor han kunne finde turisthåndbøger (B6.8). Dette er eksempler på nogle elementer i biblioteksrum, der har brugspotentialer for Lokalisering. Der er også brugspotentialer for Lokalisering i kortkartoteker og fysiske bibliotekskataloger, men de bruges sjældent i dag (Williams, 2015). Indekser og ordregistrer indeholder også brugspotentialer for Lokalisering af emner og ord i en bog.

62 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 61 af 100 Lokalisering lader til at være et vigtigt brugspotentiale for konvergent informationsadfærd, da de fleste succesfulde deltagere og brugere havde benyttet Lokalisering. Dette stemmer godt overens med, at Chow m.fl. (2014) viste, at adgang til søgning i bibliotekskataloget, sås på de fleste bibliotekshjemmesider. Lokalisering er vigtigt, fordi det er herigennem, brugere får et konkret mål at navigere efter. Dette placerer Navigation og Lokalisering på samme niveau, og Lokalisering anses derfor som en central retrievalfaktor. Lokalisering, særligt i et biblioteksrum, understøttes af Forudsigelighed. Et bibliotekskatalog kan netop stedfæste et materiales placering i biblioteksrummet, fordi dens placering er forudsigelig. Lokaliseringspotentialer som fx GPSsporing og RFID-signaler (Mandel, 2018) kræver ikke Forudsigelighed. Derfor kan retrievalfaktoren Forudsigelighed anses som en sub-affordance for Lokalisering. De hidtidige subaffordances for Forudsigelighed henligges til sub-sub-affordances. Effekten af dette på det opstillede framework diskuteres i afsnit Læringsmuligheder Understandability Mange deltagere nævnte i løbet af interviewene et ønske eller behov for at lære miljøet, dets systemer og affordances bedre at kende. Flere deltagere i interviewene, særligt de deltagende ikkebrugere, havde svært ved at benytte AB biblioteksrums brugspotentialerne for Orden. De vidste, at biblioteksrummet indeholdt systematik og ordensprincipper, men de kunne ikke gennemskue hvilke. En deltagende ikke-bruger forsøgte fx at forstå DK5-systemet ved at se på en emneoversigt (figur 5.7). Han forsøgte at finde emnerne Historie og Irak på listen, men han endte med at give op (TA.3.9). Deltageren forsøgte at gennemskue AB Orden, men intet i biblioteksrummet kunne instruere ham. Flere deltagere havde også svært ved at bruge publikumscomputerne på AB. En ikke-bruger udtrykte tvivl over, om hun overhovedet måtte bruge publikumscomputerne, fordi de så slukkede ud (PEI.1.32). Hun fandt til sidst ud af at tænde og bruge computeren med hjælp fra en anden bruger. Op til flere deltagere kunne slet ikke tænde computeren, fordi de manglede instruktioner i, hvordan de loggede på. Og dem, der fik tændt computeren, oplevede flere problemer med at åbne og bruge bibliotekskataloget. En ikke-stedkendt men erfaren deltager foreslog at Man kunne over ved computeren sætte en lille instruktion på fire trin med, hvordan finder du, ved hjælp af computersystemet, ud af, hvor bogen står (PEI.5.3). Deltagerne udtrykte også her et ønske om instruktion og vejledning.

63 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 62 af 100 Figur 9: Emneordstavle med Læringspotentialer (PEI.5.foto 5). Disse behov indikerer, at deltagerne havde svært ved at forstå, hvordan de skulle bruge nogle af bibliotekets muligheder og ressourcer, heriblandt nogle af retrievalfaktorerne. Det kan indikere en retrievalfaktor, som kan kaldes Læringsmuligheder 34. Læringsmuligheder anses her som et miljøs kapacitet til at instruere aktører i, hvordan de benytter miljøets ressourcer og/eller affordances. Læringsmuligheder er derfor en affordance, der understøtter andre affordances en metaaffordance (Maier m.fl., 2009; Treffner, u.å.). Den hjælper ikke brugere med at finde et specifikt materiale direkte, men med at forstå og bruge de brugspotentialer, som kan hjælpe dem med at finde materialet. Ifølge Norman (1998) bør Læringsmuligheder ikke være nødvendige, hvis bare de 34 Forstået således at brugerne lærer noget af rummet.

64 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 63 af 100 originale affordances er designet godt nok. "When simple things need pictures, labels, or instructions, the design has failed" (Norman, 1998, s. 9). Læringsmuligheder, der netop bidrager med disse forklaringer, er dog ofte nødvendige, da alle brugspotentialer sjældent vil være lige intuitive for alle brugere. Hertil påvirkes opfattede affordances for meget af varierende kulturelle konventioner, erfaringer og de fysiske og mentale evner hos den enkelte (Glăveanu, 2012; Norman, 1998). AB biblioteksrum indeholder desværre ikke mange Læringsmuligheder. Deres emneoversigt burde bidrage med nogle Læringsmuligheder, men flere deltagere forsøgte at benytte den uden held (TA.3.9 og PEI.5.19). Dette indikerer en fejl i designet. Generelt havde deltagerne svært ved at lokalisere materialerne selv. De benyttede i stedet de menneskelige ressourcer i biblioteksrummet såsom biblioteksformidlere, bogopsættere og andre brugere. Herfra lærte de ofte mere, end de gjorde fra rummet i sig selv. Dette indikerer at menneskelige ressourcer understøtter Læringsmuligheder, hvilket både Mandels (2018) og Hahns og Zitrons (2011) studier også indikerer. Læringsmuligheder inkluderes i frameworket som en ny, selvstændig retrievalfaktor Effektivitet Speedability Mange deltagere nævnte et behov for effektivitet og fart i deres søgeproces. Deltagerne blev irriterede over langsomme computere og køer ved ekspeditionen. En erfaren deltager beskrev at det der med at kigge efter alt muligt andet, det er i min verden spildtid. Det er den bog jeg leder efter, så er det ikke alt muligt andet (PEI.8.55). Deltageren følte her intet behov for at browse, men ønskede bare hurtigt at finde den bog han kom efter og så gå igen. Dette fokus på hastighed og effektivitet kobles i litteraturen ofte til konvergent informationsadfærd (Beecher, 2004; Wolfinbarger & Gilly, 2001). Den effektive, hurtige og målrettede informationsadfærd er netop den, traditionel informationsvidenskab fokuserede på at understøtte (Dörk m.fl., 2011, s. 1215). Deltagernes og brugernes fokus på hurtigheden i undersøgelserne, kan indikere at Effektivitet er en retrievalfaktor; ligesom Slowability er en serendipitetsfaktor (Björneborn, 2017a). Effektivitet omhandler i hvilken grad, et miljø inviterer dets aktører til at bevæge sig hurtigt og til afhentning nærmere end opdagelse af ressourcer. I begge undersøgelser blev menneskelige ressourcer som fx personalebrugere samt muligheder for reservation og selvbetjening anset som understøttende Effektivitet. Dette er også netop meningen med i hvert fald selvbetjening (Meuter m.fl., 2000). En deltager beskrev at Ofte, vil jeg nok have forsøgt at reservere det hjemmefra faktisk. Så det egentligt meget bliver at afhente det, jeg har bestilt (PEI.5.43). Deltageren beskrev, at hun tit ikke havde tid til at gå rundt og lede, når hun gik på biblioteket, og hun foretrak derfor bare at få det stillet frem til sig. Denne præference delte hun med op til flere deltagere og brugere i undersøgelserne (PEI.4, PEI.5 og B6.8). Nogle af disse

65 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 64 af 100 deltagere og brugere fortalte, at det var brugspotentialet Effektivitet, som tillod dem at gå på biblioteket i en travl hverdag. Det kan diskuteres, hvorvidt Effektivitet er et brugspotentiale for konvergent informationsadfærd. På trods af at Effektivitet ofte kobles sammen med konvergent informationsadfærd, understøtter den ikke i sig selv brugere i målrettet og rationelt at få opfyldt specifikke, formulerede informationsbehov. Faktoren kan bare påvirke hastigheden af processen. Effektivitet er ikke en nødvendighed for den konvergente informationsadfærd, som Slowability er det for divergent informationsadfærd (Björneborn, 2008a, 2017b). Effektivitet er derfor ikke nødvendigvis en retrievalfaktor. Den fungerer dog muligvis indirekte som en, idet behovet for hastighed kan inducere en konvergent informationsadfærd (Dörk m.fl., 2011; Waugh m.fl., 2017), og Effektivitet understøtter denne type konvergent informationsadfærd. Behovet for hastighed kan inducere en konvergent informationsadfærd, fordi en målrettet adfærd generelt er hurtigere end en udforskende adfærd (Waugh m.fl., 2017). Yderligere, kræver divergent informationsadfærd noget mental ro og en lyst, som er svær at have i en presset situation (Björneborn, 2017b), så denne adfærd vil ikke komme naturligt i en presset situation. Effektivitet inkluderes i frameworket, for at påpege den som fremtidigt interesseområde. 5.3 Samspil mellem serendipitetsfaktorer og retrievalfaktorer Dette afsnit besvarer delvist U4-U6, og lægger grund for den senere diskussion af samme. I afsnittet fremhæves og analyseres interessante samspil mellem retrieval- og serendipitetsfaktorer med særligt fokus på, hvordan faktorerne kan understøtte og/eller hæmme hinanden. Afsluttende introduceres og analyseres faktorer fra de to frameworks, der i undersøgelserne viste sig at understøtte både konvergent og divergent informationsadfærd. En interessant observation i undersøgelserne var, at den adfærdspuls, som Björneborn (2008a) beskriver, sås langt sjældnere i interviewundersøgelserne end i Björneborns og Brendstrups (2008b, 2008a) undersøgelser. Dette skyldtes formentligt, at informationssøgningsopgaven deltagerne fik stillet i interviewene, lagde op til konvergent informationsadfærd. Nogle deltagere udviste divergent informationsadfærd efter opgaven var løst. Flere deltagere gav også udtryk for, at de i et naturligt biblioteksbesøg oftere oplevede adfærdspulsen mellem konvergent og divergent informationsadfærd. Nogle få deltagere følte, at de to typer adfærd understøttede hinanden (TA.5.20 og PEI ). Andre deltagere beskrev dog, at de to adfærdstyper kunne være kontraproduktive. Pulser af divergent informationsadfærd virkede distraherende for nogle brugere (PEI.4.11). Og nogle deltagere lukkede helt af for pulsen til den divergente informationsadfærd og serendipitive fund, fordi de havde en mission (PEI.9.96).

66 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 65 af Retrievalfaktorer og serendipitetsfaktorer der understøtter hinanden I det følgende påbegyndes besvarelsen af U4 ved at analysere samspil mellem retrieval- og serendipitetsfaktorer, hvor disse understøtter hinanden. Orden og Distrikter kan understøtte Krydskontakter Flere ytringer og episoder i de to undersøgelser indikerer at retrievalfaktorerne Orden og Distrikter i praksis understøtter serendipitetsfaktoren Krydskontakter. En bruger fortalte fx at alle materialerne, minus en af filmene, var noget hun emnemæssigt var gået efter at låne. Den ene film havde hun fået øje på, da hun ledte efter de to andre, og det havde været en dejlig overraskelse at finde den (B6.23). Her benyttede brugeren Ordenen i Københavns Hovedbiblioteks biblioteksrum til at finde frem til de film, hun emnemæssigt gik efter. Disse stod i et Distrikt med mange andre film, fordi bibliotekets ordningsprincipper placerer ens materialer samlet (Dewe, 2006; Hjørland, 1992). Mens brugeren ledte, konvergent, efter film med et specifikt emne, blev hun naturligt Eksponeret for film med andre emner (Rice, 1988). Dette skabte Krydskontakter, og brugeren endte med at finde et uplanlagt materiale. Det kan virke paradoksalt at Orden og Distrikter understøtter krydskontakter. Orden og Distrikter omhandler placeringen af ressourcer, ofte således at lignende ressourcer samles (Dewe, 2006; Hjørland, 1992). Krydskontrakter handler derimod om Kontaktflader på tværs af forskelligartede ressourcer (Björneborn, 2017a, s. 195, understregning tilføjet) for herigennem at skabe aktiveringsmuligheder for serendipitet (Björneborn, 2017b; McCay-Peet, 2014). Orden og Distrikter understøtter dog Krydskontakter, fordi det i praksis er svært at adskille Distrikter. Forskelligartede ressourcer står derfor op ad hinanden og skaber kontaktflader. Yderligere kan man tale om Distrikter på forskellige planer, da man både kan tale om Distrikter i et helt rum (afdelinger), men også på den enkelte reol (subsektioner). Derfor opstår der også kontaktflader mellem forskelligartede ressourcer på forskellige planer. Den let flydende overgang mellem distrikterne sikrer at Krydskontakterne mellem distrikter (og materialer i disse) ikke er for forskellige (LeBlanc, 1995), og dermed risikerer at falde uden for brugernes interessesfærer (Björneborn, 2008a). Lokalisering kan understøtte Mangfoldighedspotentialer Der er flere eksempler i undersøgelserne på, at den centrale retrievalfaktor Lokalisering kan understøtte den centrale serendipitetsfaktor Mangfoldighedspotentialer. En bruger i Björneborn og Brendstrups (2008a, 2008b) undersøgelser beskrev at På 4. sal vil jeg altid slå det op på skærmen først for at se, hvor jeg skal lede [ ] På skærmen står der også andre ting, som jeg så kommer i tanke om og måske får lyst til at låne (B6.121). Brugeren benyttede det online bibliotekskatalog til at lokalisere det materiale, han ledte efter. Herigennem blev han også præsenteret for en diverse mængde af ressourcer (Diversitet), der blev præsenteret side om side (Krydskontakter) (Björneborn, 2008a). Dette aktiverede en latent interesse hos brugeren, og han blev inspireret (McCay-Peet, 2014). Rice (1988) beskriver en lignende dynamik i de kartoteker der

67 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 66 af 100 engang blev brugt til at finde materialer på biblioteker. Her måtte man bladre gennem en mængde kartotekskort for at finde det rigtige, og i den proces blev brugeren præsenteret for en mængde af ressourcer. Disse havde potentialet til at resultere i serendipitive indfald eller fund (Rice, 1988). Da digitale bibliotekskataloger først begyndte at overtage for kartotekerne, var nogle forskere urolige over, om disse typer serendipitive fund ville forsvinde (Rice, 1988). Undersøgelserne indikerer, at dette ikke er tilfældet, så længe katalogernes søgefunktioner og brugernes søgninger ikke bliver alt for præcise (jf. afsnit 6.3.3) Retrievalfaktorer og serendipitetsfaktorer der er kontraproduktive I det følgende påbegyndes besvarelsen af U5 ved at analysere samspil mellem retrieval- og serendipitetsfaktorer, hvor disse virker kontraproduktive ift. hinanden. Effektivitet der kan hæmme Adgang og Eksponering I de to undersøgelser gav nogle brugere og deltagere udtryk for at have problemer med brugspotentialer for Effektivitet. En bruger i Björneborn og Brendstrups (2008a, 2008b) undersøgelser havde fx fundet 17 cd er han gerne ville låne, men to af cd erne fik han ikke lov til at låne, fordi de var reserveret til anden side (B6.73). Reserveringssystemet øger Effektiviteten for brugere, der har reserveret materialerne, men samtidigt hæmmer det Adgangen til de reserverede materialer for andre brugere. I eksemplet virkede cd erne tilgængelige for brugeren, men han kunne ikke få lov til at låne dem. Ifølge McCay-Peet (2014) er dette problematisk, da det kan afholde brugerne fra at følge op på serendipitive fund. Yderligere fjernes reserverede materialer fra de hylder og udstillinger som brugerne låner fra, hvorved både Adgangen til og Eksponeringen af materialerne hæmmes. Herved ikke sagt, at reservertionssystemer er negative, da de og andre brugspotentialer for Effektivitet lader brugere med dårlig tid til biblioteksbesøg, alligevel nyde godt at bibliotekets muligheder. På AB følte nogle deltagere at brugspotentialer for Effektiviteten hæmmede Adgang og Eksponering. En ikke-stedkendt deltager beskrev, at hun var irriteret over at afleverings- og udlånsområdet var placeret lige ved indgangen (figur 4.1 og 4.3). Deltageren følte, at området var uinspirerende og manglede Eksponering af materialer (PEI ). Dette er ikke det bedste førstehåndsindtryk at få af biblioteket. Området mangler i udgangspunkt mange serendipitetsfaktorer, da det primært bruges til aflevering og afhentning af reserveringer. Netop dette gjorde deltagere med behov for Effektivitet glade for placeringen, da den gør, at de kan komme hurtigt ind og ud (Waugh m.fl., 2017). Nogle af de mere stedkendte brugere påpegede dog, at udlåns-og afleveringsområdet faktisk indeholder Adgang og Eksponering, da udstillinger med 14-dagslån er placeret her (TA.4.40). 14-dagslånene er placeret på udstillingshylder med forsiden frem, hvilket bidrager med Eksponering (Van Riel m.fl., 2008), og da de er til lån, bidrager de også

68 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 67 af 100 til Adgang. Disse tillader brugere at have en divergent informationsadfærd, selv hvis de bare skal hurtigt ind og ud hvis de har det mentale overskud. Ufuldstændighed og Eksponering hæmmer Forudsigelighed Deltagere og brugere, som i undersøgelserne forventede en høj grad af Fuldstændighed, antog ofte, at et materiale måtte være udlånt, hvis det ikke var, hvor de forventede. Andre blev frustrerede eller irriterede over ikke at finde materialer på dets plads, hvis de kunne se, at det var hjemme, hvilket ifølge Schlipf (2011) er meget naturligt. Ufuldstændighed og Eksponering kan derfor hæmme Fuldstændigheden i et miljø. Eksponering hæmmer dog i princip ikke Fuldstændighed, da materialer kan eksponeres uden at de fjernes fra deres plads i biblioteksrummets Orden, fx ved at placere en bog med forsiden frem inde på hylderne. Oftest Eksponeres materialer dog ved at placere dem på udstillinger, hvilket understøtter brugere i at finde materialerne uplanlagt (Björneborn, 2008a; McCay-Peet, 2014). Til gengæld fjernes materialet fra dets plads i biblioteksrummets Orden, når det placeres på en udstilling. Selvom biblioteker ofte har mere end et eksemplar af hver titel, så eksponeres og lånes der ofte så mange af de udstillede materialer, at de ofte ikke er til at finde på hylderne men kun på (forskellige) udstillinger. Herved hæmmes Fuldstændigheden og derved Forudsigeligheden, hvilket gør det sværere at finde materialet på planlagt vis (Hjørland, 1992; Mazzocchi, 2018). Ufuldstændighed omhandler bl.a. brugerskabt rod (Björneborn, 2011) og mindre fejl. Dette kan potentielt skabe overraskelser i rummet, hvormed rummet bliver mindre forudsigeligt. Både Ufuldstændighed og Eksponering hæmmer Permanens, da både rod, fejl og udstillinger er midlertidige, evigt skiftende elementer. Både Ufuldstændighed og Eksponering kan altså hæmme Forudsigelighed og give problemer for brugere med konvergent informationsadfærd. Et alt for Forudsigeligt miljø vil omvendt hæmme Ufuldstændighed og Eksponering, da der i et forudsigeligt miljø ville være dårlig plads til de to affordances Faktorer der understøtter både konvergent og divergent informationsadfærd For at besvare af U6 blev der igennem kodningerne og analyserne identificeret i alt 9 af de afdækkede retrievalfaktorer og Björneborns (2017a) serendipitetsfaktorer, som understøtter både konvergent og divergent informationsadfærd. Jeg har valgt at kalde disse faktorer for findefaktorer, fordi de hjælper aktører med at finde både planlagte og uplanlagte ressourcer i et miljø. I dette afsnit gennemgås de identificerede findefaktorer, og det analyseres kort, hvorfor de fungerer som findefaktorer. Findefaktorerne diskuteres yderligere i afsnit Adgang Serendipitetsfaktoren Adgang understøtter både konvergent og divergent informationsadfærd, da en ressource logisk set må kunne tilgås i et eller andet omfang, før at den kan findes af nogen. Brugere og deltagere i de to undersøgelser kunne alle finde

69 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 68 af 100 materialer, netop fordi de havde adgang til disse. Ressourcer kan dog findes konvergent uden direkte og uhindret Adgang. Fx så Björneborn og Brendstrup (2008b, 2008a) brugere, der bad biblioteksformidlerne om at få specifikke materialer hentet op fra magasinet. Brugerne havde ikke direkte og uhindret Adgang til materialerne her, men de kunne finde dem med hjælp fra menneskelige ressourcer. Brugere med konvergent informationsadfærd behøver i mindre grad direkte, uhindret Adgang, fordi deres forhåndskendskab til ressourcen gør, at de kan opsøge Adgangen. Brugere med divergent informationsadfærd har brug for direkte Adgang, enten fysisk eller digitalt, da de ikke ved ressourcen eksisterer. De må derfor kunne falde over ressourcen, for at finde den (Ford, 1999; McCay-Peet, 2014). 2. Slowability Serendipitetsfaktoren Slowability understøtter ud over divergent informationsadfærd også konvergent informationsadfærd. Flere deltagere i TA blev observeret til at have behov for at stoppe op, både for at orientere sig i biblioteksrummet og for at verificere et fundet materiale. Disse processer tager lidt tid og koncentration, og der er derfor behov for at kunne sænke farten (Bruhns, 1996; Gehl, 2011). Ligesom Slowability giver brugerne med divergent informationsadfærd tid til at blive interesserede i ressourcer (Björneborn, 2017a), kan Slowability også give brugere med konvergent informationsadfærd tid til verificering og orientering. Muligheder for at sænke farten eller decideret stoppe op uden at forstyrre andre, gør det nemmere for brugere at benytte Verificeringspotentialer og Orienteringspotentialer (Wiberg, 2005). 3. Orden Retrievalfaktoren Orden understøttede i begge undersøgelser også divergent informationsadfærd. I Björneborns og Brendstrups (2008b, 2008a) undersøgelser fortalte flere brugere, at de i deres besøg havde gået efter noget specifikt, men at de var blevet inspireret af omkringliggende, lignende materialer. Björneborn (2008a) kalder dette supplement- og erstatningsfund, og det er en kendt måde at opleve serendipitet på (LeBlanc, 1995; Rice, 1988). Det er biblioteksrummets systemer og ordningsprincipper dvs. brugspotentialer for Orden, der sørger for at enslignende materialer placeres samlet (Dewe, 2006; Hjørland, 1992). Hermed understøtter Orden nogle typer serendipitive fund. 4. Verificeringspotentialer Verificeringspotentialer understøtter både konvergent og divergent informationsadfærd. Uagtet informationsadfærden benyttes Verificeringspotentialer til at examine the results (Marchionini, 1992, s. 158) af en informationssøgning. En bruger med konvergent informationsadfærd vil forsøge at matche informationer fundet på den fundne ressourcer

70 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 69 af 100 med informationer om den søgte ressource (Bruhns, 1996). Brugere med divergent informationsadfærd benytter Verificeringspotentialer til at verificere deres oprindelige interesse i materialet. Hvis brugeren tiltrækkes af materialets forside, kan de fx læse bagsideteksten, for at verificere at indholdet rent faktisk matcher deres interesser (Eriksson, 2012; Van Riel m.fl., 2008). I begge tilfælde benytter brugerne Verificeringspotentialer til at verificere de fundne materialer. Også menneskelige ressourcer må kunne verificeres som relevante for et formuleret eller uformuleret informationsbehov. Personalebrugere bør fx wear identifiers (Hahn & Zitron, 2011, s. 33), sådan som personalebrugerne på AB gør i form af farverige nøglestropper (figur 5.5). Herved kan brugerne kende personalebrugerne fra de normale biblioteksbrugere. 5. Permanens Retrievalfaktoren Permanens understøtter også både konvergent og divergent informationsadfærd, idet den understøtter familiaritet og erfaring som benyttes i begge typer informationsadfærd. I konvergent informationsadfærd benyttes erfaring fx til at finde rundt (Foltz, 1998; Mandel, 2018). Björneborn (2008a) beskrev fx, at brugere med divergent informationsadfærd ofte går til deres favoritsteder i søgen efter inspiration. I Björneborns og Brendstrups (2008b, 2008a) undersøgelse var der fx en bruger, som altid tjekkede spil-reolen, når han var på biblioteket, i tilfælde af at der var kommet noget nyt. Det medførte af og til nogle uplanlagte fund (B6.196). Favoritstedsfund understøttes af et stabilt biblioteksrum, hvor favoritstedet ikke flytter sig. Permanens på tværs af biblioteker tillader brugere at finde disse favoritsteder selv i ukendte biblioteksrum (Willis m.fl., 2009, s. 122). 6. Fastholdningspotentialer Fastholdningspotentialer viste sig i Björneborns og Brendstrups (2008b, 2008a) undersøgelse som nødvendigt både for de brugere, der kom efter noget specifikt og for dem, der bare kom efter noget. Uanset hvordan en ressource findes, så er det en integreret del af informationssøgningsprocessen, at eventuelle relevante fund skal kunne beholdes, så man kan følge op på dem senere (Marchionini, 1992; McCay-Peet, 2014). Brugere i Björneborns og Brendstrups (2008b, 2008a) undersøgelse medbragte tasker, og hvis de havde glemt dem eller der ikke var plads nok i dem, måtte de nogle gange efterlade materialer. Nogle brugere har ikke nødvendigvis behov for at beholde ressourcerne de finder, men bare den inspiration de fik af dem. Ideer kan dog være flygtige, og derfor nedskriver mange mennesker deres ideer, når de får dem, og dette er også fastholdning (S. Johnson, 2010). En deltager i interviewene beskrev, at hun ikke altid havde tid til at læse de bøger, hun fandt, så hun tog billeder af dem for at kunne huske dem til næste gang, hun skulle have en god bog.

71 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 70 af 100 Dette er en måde, man kan forsøge at fastholde inspiration, så man kan følge op på den (S. Johnson, 2010; McCay-Peet, 2014). Papir og blyant kan derfor også tilbyde Fastholdningspotentialer Markører, Overblik og Orientering - Skiltning Brugspotentialerne for Markører, Overblik og Orientering understøtter alle både konvergent og divergent informationsadfærd. Disse tre analyseres her samlet, fordi de spiller sammen på en interessant måde. De tre faktorer eksisterer alle i skilte (Beecher, 2004; Björneborn, 2008a; D. Gibson, 2009). Brugere benytter skiltene forskelligt afhængigt af deres informationsadfærd. I interviewene benyttede en deltager skilte intenderet som Markører, dvs. som interesseskabende skilte, til at Orientere sig efter. Skilte intenderet med et brugspotentiale kan brugerne opfatte som havende andre brugspotentialer (Sadler & Given, 2007). Ligeledes kan oversigtsskilte intenderet som Overblik, dvs. til at give et helhedsindtryk af biblioteksrummet, fungere som Markører, da oversigter også peger på ressourcer (Björneborn, 2008a). Björneborn (2008a, s. 52) beskriver Markører som elementer i miljøet der kan tiltrække brugernes opmærksomhed mod både planlagte og uplanlagte ting. Markører understøtter på basis af denne beskrivelse konvergent informationsadfærd. Man kan endda anse Markører som dækkende for både Orienteringspotentialer og Overblik, så disse bliver overflødige. Jeg skiller dog de to brugspotentialer ud som separate retrievalfaktorer, da de hver især understøtter forskellige dele af navigationsprocessen (Beecher, 2004; D. Gibson, 2009).

72 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 71 af Diskussion I Diskussionen besvares specialets overordnede problemformulering. Det initielt opstillede framework over retrievalfaktorer revideres, og det resulterende framework giver et overblik over de i specialet identificerede affordances for konvergent informationsadfærd. Dernæst afrundes besvarelsen af U4-U6, gennem diskussioner af findefaktorerne, samt diskussioner af hvorfor nogle retrieval- og serendipitetsfaktorer understøtter hinanden mens andre hæmmer hinanden. Dette leder til en diskussion om balancen mellem understøttelsen af konvergent og divergent informationsadfærd i biblioteksrum, samt af praktiske forslag til justeringer af denne. Disse diskussioner belyser, hvordan affordances for konvergent informationsadfærd og affordances for divergent informationsadfærd kan spille sammen. 6.1 Revidering af framework Alle de initielt afdækkede retrievalfaktorer blev nævnt enten i interviewene lavet i forbindelse med specialet, eller i Björneborns og Brendstrups (2008b, 2008a) undersøgelse. Deltagere og brugere ønskede og benyttede dem alle om end i varierende grad. Derfor fjernes ingen faktorer fra den første version af frameworket. Gennem empirien blev tre nye retrievalfaktorer fundet. Dette har resulteret i et revideret framework over retrievalfaktorer (tabel 6.1) 35. De retrievalfaktorer, der blev fundet gennem kodningen af empirien, er kun kort blevet introduceret, og dette kapitel vil ikke udforske dem dybere. Dette henlægges til fremtidige studier, da det falder uden for specialets ramme. 35 I bilag 8 kan dette framework samt en opdateret tabel 3.1 over retrievalfaktorer med korte beskrivelser og stikord ses. Disse er placeret i bilag, så man kan have dem ved siden af sig som genopfriskning af retrievalfaktorerne, når man læser diskussionsafsnittet.

73 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 72 af 100 Tabel 6.1: Revideret framework over retrievalfaktorer. De forskellige gråtoner er benyttet for at indikere forskellige niveauer af affordances.

74 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 73 af 100 Det opstillede framework skal ikke anses som en skabelon med skarpt afgrænsede kategorier. Der er overlap mellem faktorerne, og andre studier vil kunne afgrænse dem anderledes. Det opstillede framework er også langt fra komplet. Flere af faktorernes placeringer i frameworket kan diskuteres. Lokalisering, stedfæstning af ressourcer, og Navigation, guidning hen til stedet, anses i det reviderede framework som centrale affordances for konvergent informationsadfærd. Fastholdningspotentialer, Læringsmuligheder og Effektivitet anses som hverken særligt centrale faktorer eller som sub-faktorer for mere centrale faktorer. De står mere for sig selv. Herved ikke sagt at de ikke kan have stor betydning. De centrale faktorer kaldes dette, fordi de fungerer som paraplybegreber over en gruppe af relaterede affordances, ikke fordi de er vigtigere end disse (Björneborn, 2017b). Björneborn (2008a, s. 50) beskriver fx sub-faktorerne Adgang, Diversitet og Eksponering som særligt vigtige for divergent informationsadfærd. Serendipitetsfaktoren Adgang er også særlig vigtig for konvergent informationsadfærd (jf. afsnit 5.3.3), og kan derfor anses som en vigtig affordance for informationsadfærd generelt. Ligeledes kan Fastholdningspotentialer anses som en vigtigt faktor for informationsadfærd generelt (Jones & Teevan, 2007; Marchionini, 1992; McCay-Peet, 2014). Fundne ressourcer må netop kunne beholdes, for at brugerne kan benytte dem (Jones & Teevan, 2007). Særligt Orden og Verificeringspotentialer er vigtige affordances for konvergent informationsadfærd. I interviewene var det Orden, herunder biblioteksrummets systemer og ordensprincipper, der primært hjalp deltagerne med at finde de søgte materialer. Alle benyttede ligeledes Verificeringspotentialer, da man ikke kan finde en specifik ressource, hvis man ikke kan verificere de korrekte fund og falsificere forkerte (Bruhns, 1996). En faktors placering, som kan diskuteres, er faktoren Forudsigelighed, der omhandler, hvordan brugere kan forudbestemme ressourcers placering i miljøet. Faktoren er placeret under Lokalisering, der omhandler miljøets kapacitet til at lade brugere stedfæste ressourcer i miljøet. Disse er indplaceret på den måde, fordi Forudsigelighed hjælper med at stedfæste ressourcer. Da man også kan lokalisere ressourcer uden Forudsigelighed, fx gennem signaler fra RFID-chips (Mandel, 2018), er Forudsigelighed placeret under Lokalisering. Jeg havde en overvejelse om at placere Forudsigelighed på samme niveau som Orden, Permanens og Fuldstændighed. Jeg forkastede denne placering tidligt i mine overvejelser, idet Forudsigelighed ikke har samme specificitetsniveau som de andre faktorer. Jeg var dog muligvis forhastet i dette, idet nogle faktorer i Björneborns (2017a) framework er indplaceret på samme niveau uden nødvendigvis at have samme specificitetsniveau (jf. indplaceringen af Diversitet, (Björneborn, 2017a, 2017b)). Placeringen af Forudsigelighed sammen med Orden, Permanens og Fuldstændighed, havde gjort frameworket mere overskueligt. Det havde elimineret behovet for sub-sub-faktorer, hvilket er en klodset betegnelse, og det ville havde gjort frameworket mere elegant og nemmere at overskue og

75 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 74 af 100 huske (jf. bilag 8.3). Fordelen ved den nuværende opstilling er, at den kan pege på nogle huller i frameworket, som kan være af interesse i fremtidige studier. Det kunne være interessant at undersøge, om der er andre affordances på niveau med Forudsigelighed, fx noget der dækker mulighederne for Lokalisering gennem RFID-signaler (Mandel, 2018). Det kan også undersøges, om der kan afdækkes nogle sub-affordances på niveau med Forudsigelighed men under den centrale faktor Navigation. Det er også muligt, at man kan finde mere centrale affordances for Fastholdningspotentialer, Læringsmuligheder og Effektivitet, eller disse viser sig at være centrale affordances for en gruppe af sub-affordances. Frameworket i dets nuværende udformning skal derfor ikke ses som afsluttet, men som en afspejling af, hvor langt jeg kom med det inden for specialets rammer. Det er kun et skridt på vejen til at afdække hvilke brugspotentialer, der understøtter konvergent informationsadfærd. En fordel ved indførslen af Lokalisering som central affordance frem for Forudsigelighed er, at der opstår en interessant sekventialitet i frameworket. Hvor Björneborns (2017a) framework afspejler centrale aspekter af aktørers interaktion med miljøer (2017b, s. 1058), afspejler det i specialet opstillede framework nærmere en informationssøgningsproces og de affordances, der understøtter brugerne undervejs i denne. Hver central affordance beskriver en overordnet del af en informationssøgningsproces. Først Lokaliserer brugerne de søgte ressourcer, dernæst Navigerer de hen til dem, og afsluttende Fastholder de dem. Hermed kan frameworket opstilles som model, der indikerer hvilke affordances, der understøtter forskellige dele af informationssøgningsprocessen (figur 6.1). Læringspotentialer og Effektivitet indgår ikke i sekvensen, da begge faktorer primært understøtter brugeren i, hvordan de benytter de andre affordances. Læringspotentialerne lærer brugerne, hvordan de skal benytte de andre affordances, og Effektivitet inviterer brugerne til at benytte dem hurtigt. Med udgangspunkt i den sekventielt opstillede model kan placeringen af Verificeringspotentialer, identificerende markeringer på ressourcer, diskuteres. I frameworket og modellen er den placeret under Navigation dvs. som et guidende element i miljøet. Ifølge Bruhns (1996) omhandler verifikation dog udelukkende identificering af ressourcer og ikke om guidning. Bruhns (1996) anser verificering som et trin i informationssøgningsprocessen på niveau med Lokalisering og Navigation. Verificeringspotentialer kan derfor placeres som en separat og central affordance for konvergent informationsadfærd. I det opstillede framework er den dog placeret under Navigation, fordi brugere og deltagere i undersøgelserne benytter Verificeringspotentialer til at udvælge det søgte materiale fra hylden ud af mange andre materialer (Hahn & Zitron, 2011). Her kan disse brugspotentialer derfor anses som den sidste guidning hen til det søgte materiale, hvor Overblik, Distrikter og Orienteringspotentialer har guidet brugeren hen til den rigtige hylde.

76 Figur 6.1: Retrievalfaktorer opsat i en model, der viser hvordan de understøtter forskellige dele af en informationssøgningsproces.

77 6.2 Diskussion af samspillet mellem serendipitetsfaktorer og retrievalfaktorer Samspillet mellem konvergent og divergent informationsadfærd Begge undersøgelser underbyggede eksistensen af adfærdspulsen mellem konvergent og divergent informationsadfærd som Björneborn (2008a) beskrev, om end den sjældnere blev set i interviewene, grundet opgaven deltagerne fik. Deltagernes og brugernes ytringer indikerede interessant nok at konvergent og divergent informationsadfærd i sig selv kan understøtte hinanden. Nogle forskere har noteret det samme (Bates, 1989; Ford, 1999; Marchionini, 1989). Eksempelvis beskriver Marchionini (1989) og Bates (1989), hvordan konvergent informationsadfærd kan understøttes af mere divergent adfærd såsom udforskning til at raffinere og omdirigere en konvergent informationssøgning (jf. afsnit 2.2.2). I interviewene blev det dog også set at konvergent og divergent informationsadfærd kan hindre hinanden. Dette sker særligt, hvis en bruger udviser en meget kraftig konvergent eller divergent informationsadfærd. Det vil formentligt være sjældent, at brugere udviser så ren en informationsadfærd, som deltagerne i interviewene gjorde Findefaktorer - Affordances der understøtter begge typer informationsadfærd Tabel 6.2: Tabel over findefaktorer. De første tre er hentet fra Björneborns (2017a, s. 195) framework, de resterende fra det i specialet opstillede framework. 36 Da opgaven påvirkede deltagerne til at have en meget konvergent informationsadfærd.

78 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 77 af 100 Findefaktorerne blev introduceret og analyseret i hhv. afsnit og 6.2.2, og de kan ses i tabel 6.2. Findefaktorerne er hentet fra Björneborns (2017a) framework og det nærværende opstillede framework. Findefaktorerne er et udtryk for et interessant samspil mellem de to frameworks. De illustrerer, at faktorerne ikke er bundet til det framework, de originalt blev indplaceret i, og at faktorerne ikke nødvendigvis understøtter kun en adfærdstype. Findefaktorerne bidrager til at brugere kan finde materialer, planlagt såvel som uplanlagt. Björneborn (2008a, s. 53) påpegede allerede i 2008, at nogle af hans serendipitetsfaktorer også kan hjælpe den målrettede bruger med at finde planlagte materialer. Han pegede særligt på at serendipitetsfaktorerne: Adgang, Explorability, Slowability 37, Eksponering og Markører også understøtter konvergent informationsadfærd (Björneborn, 2008a). Desværre fremlægger han ikke argumenter for dette. Både Adgang, Slowability og Markører har jeg også genkendt som findefaktorer (jf. afsnit 5.3.3). Det står mig dog mindre klart, hvordan Explorability og Eksponering understøtter konvergent informationsadfærd (og derved fungerer som findefaktorer). Dette kan skyldes, at min tolkning af Björneborns (2017a) serendipitetsfaktorer er mangelfuld. Explorability handler i min tolkning af begrebet primært om udforskning af miljøer (Björneborn, 2017a, s. 198). Udforskning hjælper ganske vist brugere med at finde biblioteksrummets ressourcer, men da udforskning primært omhandler opdagelsen af det ukendte ( Explore, 2018; Udforske, 2011), vil ethvert fund lavet herigennem være uplanlagt eller decideret tilfældigt. Det vil have en serendipitiv natur. Explorability er derfor ikke inkluderet i tabellen over findefaktorer. Eksponering handler i min tolkning om, hvordan ressourcer fremvises og særligt udstilles i biblioteksrummet. Dette kan som beskrevet i afsnit 5.3.2, hæmme konvergent informationsadfærd, idet udstillede materialer sjældent er forudsigeligt placeret. Dette hæmmer brugspotentialer for Forudsigelighed og Lokalisering. Herved bliver ressourcerne sværere at finde, med mindre man har måder at lokalisere dem på, der ikke afhænger af systemer men af fx RFID-signaler i stedet (Mandel, 2018). Dette er årsagen til at Eksponering ikke her anses som en findefaktor. Björneborn (2017a) lægger med serendipitetsfaktoren Eksponering også vægt på sanseligheden af ressourcerne. Hvis dette er grundsubstansen i Eksponering, så kan der laves et argument for, at Eksponering kan anses som findefaktor, da registrering af ressourcen er nødvendigt for fundet af den. Jeg er dog skeptisk over for denne tolkning af Eksponering, da Björneborn (2017a) påpeger at Eksponering skal være nysgerrighedsskabende. Bogrygge på en bogreol er fx sanselige, men de færreste vil kalde dem nysgerrighedsskabende. Særligt ikke de plastikindbundne, ensfarvede bogrygge man finder på bibliotekers boghylder. Og Björneborn (2008b, 2008a, 2017a, 2017b) kalder da heller ikke sådanne elementer for Eksponering. Jeg vil mene, det falder mere ind under 37 I artiklen kaldes denne Stopability, men faktoren ændrede navn i Björneborns senere artikler.

79 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 78 af 100 Adgang. I min forståelse af Explorability og Eksponering kan disse derfor ikke anses som findefaktorer Hvorfor retrievalfaktorer og serendipitetsfaktorer understøtter hinanden I undersøgelserne sås det oftere at retrieval- og serendipitetsfaktorerne understøttede hinanden, end at de hæmmede hinanden 38. Nogle faktorer understøtter hinanden, fordi de er rimeligt ens og overlapper hinanden (Björneborn, 2008a). Et sådant forhold ses fx mellem Distrikter og Kontraster. De omhandler begge differentiering og adskillelse. Kontraster kan bruges til fremhævning af ressourcer (Björneborn, 2008a) ved klart at adskille dem fra hinanden. Kontraster kan dog også benyttes til at understøtte og tydeliggøre Distrikter. Kontrasterende elementer såsom forskel i farver og indretning kan bruges til at indikere Distrikter (D. Gibson, 2009). Dette lader distrikterne fremstå forskellige i aktørernes mentale billeder af stedet (Lynch, 1960). Distrikter understøtter også Kontrast, idet Distrikter omhandler, at forskellige dele af et miljø adskiller sig indholdsmæssigt fra andre dele (Lynch, 1960). Dette skaber Kontrast via differentierede zoner i biblioteket (Björneborn, 2017a, s. 13). Andre faktorer spiller godt sammen, fordi de fungerer som meta-affordances for hinanden. Læringsmuligheder, der bidrager til brugernes forståelse og brug af biblioteksrummets andre affordances, understøtter både retrieval- og serendipitetsfaktorer 39. Nogle faktorer spiller ikke sammen på papiret, men de fungerer i praksis godt sammen. Her kan nævnes hvordan Orden og Distrikter kan understøtte Krydskontakter, hvilket blev analyseret i afsnit Orden og Distrikter understøtter ikke nødvendigvis Krydskontakter. Det kommer an på, hvilke systemer og ordningsprincipper der benyttes til ordningen, samt hvor skarpt optrukne distrikterne er. Når Orden og Distrikter understøtter Krydskontakter i praksis, er det fordi, faktorerne her ofte påvirkes af praktiske hensyn til bl.a. plads og mængde af materialer. Mængden af materialer betyder, at emnekategorier ikke kan laves for smalle, da der vil være for få materialer til hver kategori, til at dette fornuftigt kan administreres og signaleres i indretningen. Effektiv udnyttelse af rum betyder, at distrikter rykkes tæt sammen, og grænserne mellem dem ikke kan trækkes for skarpt op med fx distance. Samspil som disse, der på papiret virker kontraproduktive, men som fungerer i praksis, viser, at ikke alle samspil mellem faktorerne fra de to frameworks er lige gennemskuelige rent teoretisk. Der skal derfor flere undersøgelser til for at komme rundt om alle relevante samspil mellem faktorerne. 38 I specialet sammenlignes de afdækkede retrievalfaktorer ikke direkte med Björneborns (2017a) serendipitetsfaktorer. Det blev vurderet, at en sådan sammenligning ikke ville være givtig nok. I bilag 9 findes dog et forsøg på en sådan sammenligning opstillet i en tabel, og refleksioner over denne. 39 Af denne årsag blev det også overvejet om Læringsmuligheder burde inkluderes som findefaktor. Dette blev fravalgt, da Læringsmuligheder kun understøtter konvergent og divergent informationsadfærd indirekte.

80 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 79 af Hvorfor retrievalfaktorer og serendipitetsfaktorer kan være kontraproduktive Overordnet set var det sjældent, at undersøgelserne viste at retrieval- og serendipitetsfaktorerne hæmmede hinanden. Men ligesom retrieval- og serendipitetsfaktorer kan understøtte hinanden, kan de også virke kontraproduktive ift. hinanden. Nogle faktorer kan hæmme andre faktorer, som fx Ufuldstændighed og Eksponering der hæmmer Forudsigelighed. I undersøgelserne opstod disse kontraproduktive forhold primært mellem faktorer, der muliggjorde nogle modsatrettede ting for brugerne. Derfor involverede de kontraproduktive samspil ofte fx Fuldstændighed og Ufuldstændighed. I dette komplementære og inverse forhold kan den ene faktor ikke understøttes maksimalt, uden at den anden understøttes mindre og vice versa. Et miljø ikke kan være hhv. perfekt og 100% regelret og samtidigt efterlade plads til uperfekte sprækker og fejl. Ikke alle komplementære og inverse faktorer vil nødvendigvis fungere kontraproduktive i praksis. Mange af de potentielt konfliktfyldte forhold er blevet udjævnet, og de har fundet en intern balance gennem års praksiserfaring. Som det eksempelvis er tilfældet når Orden og Distrikter understøtter Krydskontakter. Praksis og erfaring kan dog ikke udjævne alle kontraproduktive forhold. Praktiske begrænsninger kan endog være årsag til nogle af de konfliktfyldte forhold mellem faktorer. Dette ses fx når Eksponering hæmmer Forudsigelighed som analyseret i afsnit Eksponering i sig selv hæmmer ikke Forudsigelighed, men måden Eksponering udføres på dvs. ved at lægge materialer på udstillinger o.lign. hæmmer Forudsigeligheden, da det skaber uorden i biblioteksrummet. Et element, der lader til at kunne gøre selv potentielt kontraproduktive forhold mellem faktorer mindre problematiske, var brugernes erfaringer og forventninger til biblioteksrummet og faktorerne. Brugernes erfaringer og forventninger til et miljøs brugspotentialer spiller ind i deres benyttelse af dem. Dette skyldes at erfaringer og forventninger ligger til grund for forståelsen af brugspotentialerne (J. Gibson, 1979; Glăveanu, 2012; Norman, 1998). Det er derfor at konflikten mellem Ufuldstændighed og Fuldstændighed virkede stor for nogle deltagere, mens andre deltagere og brugere ikke fandt den særligt problemfyldt. De deltagere, der forventede høj Fuldstændighed i biblioteksrummet, blev forvirrede og/eller frustrerede, hvis den manglede. Men de fleste deltagere forventede ikke meget høj Fuldstændighed, og for dem indgik det Ufuldstændige som et semi-forudsigeligt element. Dette gjaldt særligt personalebrugerne, der ofte foregreb muligheden for, at materialer stod et andet sted, end de burde En balanceret tilgang Andel (1994, s. 644) påpeger at Systematic, directed (re)search and serendipity do not exclude each other, but conversely, they complement and even reinforce each other. Lignende kommentarer kommer fra mange andre forskere (Liu m.fl., 2003; Waugh m.fl., 2017). Om end nogle, ligesom jeg, påpeger, at dette ikke altid er tilfældet. De to typer informationsadfærd vil i

81 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 80 af 100 mange tilfælde understøtte hinanden, men adfærdene kan komme i vejen for hinanden (Kvale & Brinkmann, 2015, s. 318; Waugh m.fl., 2017). Ligeledes forholder det sig med brugspotentialerne for de to typer adfærd. Disse vil også som diskuteret ovenfor til tider understøtte hinanden og til tider hæmme hinanden. Og en god mængde af tiden vil de sameksistere uden de store problemer. Ligesom faktorerne indenfor det enkelte framework overlapper hinanden (Björneborn, 2008a), så overlapper nogle af faktorerne også hinanden på tværs af frameworkene. Dette kan ses i fx skilte, der indeholder flere forskellige faktorer (jf. afsnit 5.3.3). Andre faktorer eksisterer bare side om side uden umiddelbart at påvirke hinanden hverken positivt eller negativt. Både sameksistensen og understøttelsen af faktorer på tværs af frameworkene er mulig, så længe ingen faktorer understøttes ekstremt meget (Björneborn, 2008a). Ekstrem understøttelse af næsten enhver faktor vil direkte hæmme en eller flere andre faktorer, muligvis endda nogle inden for samme framework. Både Dewe (2006) og Hahn og Zitron (2011) noterede fx i deres studier, at for mange skilte hæmmer den Navigation, de er sat op for at understøtte. Skiltene bliver til rod i brugernes øjne, og de mister deres effekt (Dewe, 2006). Skiltene fungerer stadig som Markører, men de vil træde mindre kraftigt frem, fordi de bliver en del af et skilte-hav og derfor mangler Kontrast. Ligeledes må Multi-reachability ikke kamme over i komplekse indretninger i et forsøg på at gøre alle materialer lige reachable. I Björneborn og Brendstrups (2008b, 2008a) undersøgelse beskrev en bruger fra Københavns Hovedbibliotek, hvor frustrerende det var, at biografierne er fordelt på alle husets etager (B6.29). Chancerne for, at en bruger uplanlagt finder en biografi, bliver naturligvis større, hvilket er pointen med Multi-reachability (Björneborn, 2008a). Til gengæld bliver biografierne mere komplekse at finde rundt i pga. den store spredning af dem (Eaton, 1991). Ingen faktorer må derfor understøttes for meget. De skal være nogenlunde i balance. Björneborn (2008a) beskriver det samme. Han pointerer at der skal være en balance mellem dem [serendipitetsfaktorerne], så der ikke bliver overkill (Björneborn, 2008a, s. 53). Uden en balanceret tilgang risikerer selv ellers gode tiltag at have en negativ effekt på brugernes informationsadfærd. Understøttes divergent informationsadfærd ekstremt, bliver brugerne overvældede, og de lukker af for serendipitive fund (Björneborn, 2008a). Yderligere vil konvergent informationsadfærd blive sværere, fx pga. mange Ufuldstændige potentialer. Understøttes konvergent informationsadfærd ekstremt, skaber det strukturerede, stabile og perfekte rum. Også disse har dog problemer. En perfekt Orden, hvor hver ting har netop en plads for at undgå flertydelighed, bliver nemt meget kompleks (Bawden & Robinson, 2012), hvilket gør dem sværere at navigere i (Eaton, 1991). Permanens understøttes i princip bedst af lukkede hylder (Evald, 1996). Normale biblioteksbrugere kan ikke skabe rod, som det sås i Björneborn og Brendstrups undersøgelse (2008a), hvis de ikke har Adgang til materialerne. Lukkede hylder skader dog normale biblioteksbrugeres Adgang til materialerne

82 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 81 af 100 (Evald, 1996). Ud over dette kan strukturerede og perfekte rum modvirke den ustrukturerede browsing, der kendetegner meget divergent informationsadfærd, da disse rum nemt virker kedelige (Bawden, 1986). Alt dette betyder naturligvis ikke, at miljøer ikke kan justeres til at understøtte en informationsadfærd mere end en anden. Balance og mådehold lader dog til at være nøgleordene (Björneborn, 2008a; Liu m.fl., 2003; Waugh m.fl., 2017). Balancen mellem retrieval- og serendipitetsfaktorer gøres særlig vigtig af adfærdspulsen mellem konvergent og divergent informationsadfærd (Waugh m.fl., 2017). Da mange brugere i løbet af samme biblioteksbesøg vil udvise både konvergent og divergent informationsadfærd, må biblioteksrummet indeholde brugspotentialer, der understøtter begge adfærdstyper (Björneborn, 2008a). Disse bør spredes i biblioteksrummet, da skiftet i informationsadfærd sker undervejs i biblioteksbesøget. Brugspotentialer for Overblik og Orientering må fx ikke kun placeres ved indgange til biblioteksrummet. De bør spredes i biblioteksrummet, så selv brugere, der midt i biblioteksbesøget skifter til en primært konvergent informationsadfærd, ikke behøver at vandre tilbage til indgangen for at få overblik og kunne orientere sig (Hahn & Zitron, 2011). Ved at sprede faktorerne ud i rummet, vil brugerne altid have de relevante affordances ved hånden. Selvom biblioteksrum bør være balancerede ift. deres understøttelse af konvergent og divergent informationsadfærd, kan det give mening at indrette nogle biblioteksrum til at understøtte en informationsadfærd lidt mere end den anden. Dette ville være en tilpasning af biblioteksrummet til dets brugere, hvilket Waugh m.fl. (2017) argumenterer for er vigtigt. Björneborn og Brendstrup (2008b) identificerede, at divergent informationsadfærd oftere blev brugt i forbindelse med oplevelse og afslapning, og konvergent i forbindelse med skole og arbejde. Det betyder, at fx fagbiblioteker kunne indrettes med mere fokus på konvergent informationsadfærd, da disse oftest benyttes i et arbejdsregi. Andre biblioteksrum kan det give mening at indrette med fokus på at understøtte divergent informationsadfærd. Det vil sjældent give mening at indrette folkebiblioteker med fokus på en specifik informationsadfærd, da de har en bred brugerbase, som benytter biblioteket i mange forskellige forbindelser. Børneafdelinger på folkebiblioteker kan til gengæld med fordel indrettes med et fokus på divergent informationsadfærd. Dette vil støtte op om børnebrugerne, der følge Cunningham (2011) primært finder bøger gennem divergent informationsadfærd. 6.3 Forslag til justeringer af understøttelse af konvergent og divergent informationsadfærd i biblioteksrum Det kan altså i nogle tilfælde give mening at prøve at understøtte en type informationsadfærd mere end den anden. Men hvordan gør man rent praktisk gør dette? Retrieval- og serendipitetsfaktorerne indikerer, hvilke brugspotentialer man bør søge at skabe, øge eller, i nogle

83 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 82 af 100 tilfælde, nedtone, for at opnå en større understøttelse af hhv. konvergent og divergent informationsadfærd. Det kan dog være svært at oversætte disse til praktiske løsninger. Dette afsnit sigter derfor på at diskutere, hvordan de understøttende og kontraproduktive samspil mellem retrieval- og serendipitetsfaktorer kan bruges (og bliver brugt) i praksis til at understøtte konvergent og divergent informationsadfærd i biblioteksrum. Det er en afsluttende diskussion af U4-U5. Yderligere imødegår diskussionen specialets formål om at give nogle konkrete bud på, hvordan man opnår bedre understøttelse af konvergent informationsadfærd i biblioteksrum. Speciales analyser og diskussioner har imidlertid vist, at balancen mellem affordances for konvergent og divergent informationsadfærd er vigtig. Derfor diskuteres der i det følgende ikke alene forslag til, hvordan konvergent informationsadfærd kan understøttes bedre, men også, hvordan de forslag balancerer med den samtidige understøttelse af divergent informationsadfærd Hvilket klassifikationssystem DK5 eller UDK Klassifikationssystemet er en ting, man kan justere eller ændre for at opnå mere eller mindre understøttelse af konvergent og divergent informationsadfærd. Klassifikationssystemer understøtter Orden. Forskellige klassifikationssystemer med forskellige grader af ekshaustivitet og specificitet påvirker, hvordan man finder ressourcer i systemet. Ekshaustivitet er, hvor udtømmende et materiales indhold beskrives gennem emneord og klasser i et givent klassifikationssystem (Chowdhury, 2010, s. 98). Specificitet er, hvor smalle eller bredde de brugte emneord og klasser er (Chowdhury, 2010, s. 98). Høj ekshaustivitet og specificitet hjælper brugere med at finde specifikke materialer. Herigennem beskrives materialet udtømmende, og brugere med et stort kendskab til det materiale, de leder efter, bør derfor have nemt ved at finde det (Chowdhury, 2010). Forskellige klassificeringssystemer understøtter forskellige grader af ekshaustivitet og specificitet. DK5 er det fælles opstillings- og klassifikationssystem for de danske folkebiblioteker og skolebiblioteker (DK5, 2017). Det er et enumerativt, hierarkisk opdelt klassifikationssystem (DK5, 2017). Alle dets kategorier og sub-kategorier er derfor ordnet i en rækkefølge, der er hierarkisk opbygget, så emner højere oppe i hierarkiet er mindre specifikke end dem længere nede. Der er 100 overordnede kategorier, inddelt i 10 hovedgrupper, og hver kategori kan underopdeles i 10 grupper, som igen kan opdeles i 10 (DBC, u.å.; DK5, 2017). Systemet sigter på et generelt niveau af specificitet og ekshaustivitet, der modsvarer behovet for opstilling af materialer på danske folkebiblioteker (DBC, u.å.). Niveauerne af ekshaustivitet og specificitet knytter sig derfor primært til DK5s funktion som opstillingssystem nærmere end som klassifikationssystem til søgning. Så selvom DK5 har potentiale for højere niveauer af ekshaustivitet og specificitet, udnyttes dette dog sjældent i praksis.

84 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 83 af 100 Et andet klassifikationssystem, der benyttes meget verden over, er UDK (Universelle Decimalklassifikation) ( Den Universelle Decimalklassifikation, 2016). UDK er også et hierarkisk klassifikationssystem, men modsat DK5 er det ikke enumerativt men facetteret (Consortium, 2018). Det vil sige, at underkategorierne i hierarkiet er sammensat af flere forskellige grupper tilhørende samme kategori. Disse kan beskrive selv meget komplekse emner (Bawden & Robinson, 2012). UDK har mange flere både overordnede og underordnede kategorier og kombinationer af disse end DK5 (Consortium, 2018). Dennes potentiale for ekshaustivitet og specificitet er derfor også højere. I udgangspunkt støtter begge klassifikationssystemer op om konvergent informationsadfærd, da de kan hjælpe med at stedfæste materialer (Bawden & Robinson, 2012). UDK med dets større potentiale for ekshaustivitet og specificitet benyttes dog ofte mere finmasket end DK5, der benyttes mere grovmasket grundet dens primære funktion som opstillingssystem (Bawden & Robinson, 2012; DBC, u.å.). Det betyder, at materialer, der i UDK ville have stået i to forskellige kategorier, placeres i DK5 i samme kategori. Dette skaber flere potentialer for Krydspotentialer både inden for kategorien og kategorier imellem, idet forskellen mellem kategorier stående ved siden af hinanden bliver større, efterhånden som den enkelte kategori sættes til at dække mere. Dette er formentligt årsagen til, at Bawden og Robinson (2012, s. 115) skriver at bred og grovmasket kategorisering understøtter browsing. DK5 lægger herved også op til divergent informationsadfærd. Den konvergent informationsadfærd understøttes dog lidt mindre af DK5 end af UDK, da man i UDK nemmere kan lokalisere et materiale udelukkende på basis af dets fagnummer (da flere af dem er unikke). Ønsker man at et biblioteksrum derfor skal understøtte konvergent informationsadfærd mere, kan man overveje at benytte UDK som klassifikationssystem frem for DK5. Det er formentligt årsagen til at UDK bruges på mange forsknings- og fagbiblioteker (Hårbøl m.fl., 1999). UDK passer dog dårligt til de fleste folkebibliotekers samlinger, da disse skal dække de fleste emner, men ikke nødvendigvis have mange materialer om samme emne (Kulturministeriet, 2013). Brugte man UDK til en sådan samling, ville der ofte kun være et enkelt materiale i den enkelte kategori, hvilket ikke er praktisk ift. hyldeopstilling, Orienteringspotentialer o.lign. På forsknings- og fagbiblioteker dækker samlingerne ikke helt så bredt, men har til gengæld mange bøger om samme emne. UDK benyttes derfor for at kunne udpensle forskellene mellem de enkelte materialer gennem den højere ekshaustivitet og specificitet Brugen af bogkrybber Som nævnt i analyserne understøtter bogkrybber ikke konvergent informationsadfærd. Det er svært for brugerne at holde dem ordentlige og systematiske, så der kommer mange fejl i dem. De understøtter derfor nærmere Ufuldstændighed end Orden og Fuldstændighed. Bogkrybber

85 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 84 af 100 understøtter derfor divergent informationsadfærd. De virker også Explorative, da de inviterer til udforskning af materialerne i dem, gennem den fysiske bladren gennem materialer, som mange finder behagelig eller sjov (Rice, 1988). De understøtter også Eksponering, da materialernes forsider vises, når brugerne bladrer gennem dem. En interessant sammenligning kan laves mellem bogkrybber og kartoteker. Kartoteker er også kasser med ressourcer man bladrer igennem (Rice, 1988). Kartoteker var dog et værktøj til konvergent informationsadfærd i fortidens biblioteker, selvom de også understøttede divergent informationsadfærd (Rice, 1988). Det er derfor interessant at bogkrybber, der i udformning minder om gamle kartoteksskuffer, i dag anses som negative for konvergent informationsadfærd af personalebrugerne i undersøgelserne (jf. afsnit 5.1.1). Det har dog utvivlsomt været nemmere at opretholde Orden og Fuldstændighed i kartotekerne end i bogkrybberne. Kartotekerne blev nemlig primært betjent af bibliotekarer, der har været opmærksomme på nødvendigheden af opretholdelsen af systemerne. Som bogkrybber fungerer i dag, bør de nok henlægges til biblioteksrum, hvor man ønsker at understøtte divergent mere end konvergent informationsadfærd. Og som Björneborn (2008a) advarer imod, skal man passe på ikke at lave overkill. AB er faldet lidt i denne fælde med opstillingen af deres mp3-lydbøger (figur 6.2). I interviewene så en erfaren biblioteksbruger på lydbøgerne opsat i bogkrybber. Han kiggede længe på dem, og kommenterede, langsomt, at Det ser meget forvirrende ud (TA.5.17). Deltageren tøvede kraftigt med at begynde at kigge på lydbøgerne. Det var tydeligt, at han følte sig overvældet sandsynligvis grundet information overload (Bawden & Robinson, 2012).

86 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 85 af 100 Figur 6.2: Bogkrybber med mp3-lydbøger. Billede taget af Natasia Christoffersen d Recall og precision i Lokalisering I afsnit blev det analyseret, hvordan Lokalisering kunne understøtte Mangfoldighedspotentialer. Dette afhænger dog af niveauerne af recall og precision i brugspotentialerne for Lokalisering. Recall og precision bruges primært i forbindelse med testning af søgemaskiner (Chowdhury, 2010; Tredinnick, 2006). Recall omhandler, hvor stor en mængde af alle relevante dokumenter, en søgning fremfinder fra en samling (Chowdhury, 2010, s. 99). Precision omhandler, hvor stor en mængde af de fremfundne dokumenter, der er relevante. I konvergent informationsadfærd er precision det vigtigste (Marchionini, 2006). Du leder efter et specifikt materiale, og søgningen skal fremfinde et dokument, der er præcist det, du leder efter, så undersøgelsen af resultatet kræver mindst muligt (Marchionini, 2006, s. 42). Dette understøttes af høj specificitet i klassificeringen af materialer, da en søgning på meget specifikke termer mindsker din risiko for at finde noget irrelevant (Chowdhury, 2010). Høj precision mindsker dog chancerne for serendipitet, da der kun fremfindes høj-relevante materialer. Hermed mindskes Krydskontakter, Diversitet og Ufuldstændighed i søgeresultaterne. Divergent informationsadfærd og serendipitive fund understøttes af højt recall. Højt recall understøttes af høj ekshaustivitet, da

87 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 86 af 100 selv dokumenter, der kun behandler det søgte perifært, hermed vil have de relevante emneord og derfor blive inkluderet i søgeresultatet (Chowdhury, 2010). Søgeresultater med stort recall indeholder derfor også ofte perifært relevante dokumenter og endda helt irrelevante dokumenter (Harter, 1986). Dette øger Mangfoldighedspotentialerne i søgeresultatet, der derfor bedre understøtter divergent informationsadfærd. Recall og precision er derfor elementer, man kan justere på for at opnå mere eller mindre understøttelse af hhv. divergent og konvergent informationsadfærd. Balance mellem de to er dog nødvendigt, for hvis den ene tager overhånd mindskes kvaliteten af søgeresultatet kraftigt (Chowdhury, 2010). Recall og precision benyttes primært i forbindelse med digitale søgemaskiner, men man kan pege på lignende dynamikker andre steder. Biblioteksformidlere kan fx påvirke recall og precision i deres brugeres informationssøgning i det fysiske biblioteksrum. Hvis en bruger spørger efter et specifikt materiale, kan biblioteksformidleren nøjes med at pege på det område bogen står i. Dette vil give et meget stort recall og lav precision i svaret på brugerens forespørgsel, da brugeren skal igennem mange materialer for at finde netop det, de leder efter. Alternativt kan biblioteksformidleren selv går hen og finder det rigtige materiale. Dette vil give en stor precision ift. brugerens forespørgsel. Til gengæld har brugeren ikke fået chancen for at møde andre, lignende materialer, som det hun efterspurgte. Hermed er hun blevet frarøvet en mulighed for at gøre et serendipitivt fund. Hvis biblioteksformidleren derimod tager brugeren med hen til hylden, hvor det søgte materiale står, så øges både recall og precision. Imens biblioteksformidleren (og måske brugeren) leder efter materialet på hylderne, præsenteres brugeren for Mangfoldighedspotentialer, og chancerne for et serendipitivt fund eller aktiveringen af en divergent informationsadfærd øges. 6.4 Evaluering af empiriindsamlingsmetoder Det brugte undersøgelsesdesign havde flere fejl og mangler som påvirker reliabiliteten og validiteten af specialets resultater og konklusioner. I dette afsnit diskuteres disse. Reliabilitet vedrører konsistensen og troværdigheden af forskningsresultater (Kvale & Brinkmann, 2015, s. 318). Reliabilitet omhandler derfor, i hvilken grad studiets konklusioner er pålidelige, om fx empiri og analyseresultaterne af undersøgelsen er reproducerbare. Reliabiliteten af specialets resultater og konklusioner vurderes til at være lidt problematisk. Reliabiliteten undermineres i nogen grad af mine egne forudindtagelser omkring både eksistensen af retrievalfaktorne og hvori disse bestod. Empiriindsamlingen byggede delvist på de på forhånd afdækkede retrievalfaktorer (jf. bilag 2.4). Min forventning om at se disse reflekteret i deltagernes informationssøgningsproces kan have resulteret i ledende spørgsmål i interviewene (Kvale &

88 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 87 af 100 Brinkmann, 2015, s. 230), samt påvirket min kodning og analyse af både den primære og sekundære empiri. Sådanne forudindtagelser er svære at slippe, og selvom jeg forsøgte at være opmærksom på dem og sætte mig ud over dem, lykkedes det ikke i alle tilfælde (Kvale & Brinkmann, 2015, s. 309). Reliabiliteten øges dog lidt af, at der benyttes empiri fra to selvstændige undersøgelser: interviews lavet i forbindelse med specialet, samt sweeps, trafiktællinger, observationer og interviews lavet af Björneborn og Brendstrup (2008b, 2008a). Kun min egen undersøgelse er påvirket af mine forudindtagelser. Da både den primære og sekundære empiri underbygger de afdækkede retrievalfaktorer og samspil diskuteret i ovenstående, styrker det formodningen om disses eksistens. Kodningen og analyserne af den sekundære empiri kan dog ikke se sig fri for mine forudindtagelser. Reliabiliteten kunne yderligere være blevet forbedret ved at tilføje et kvantitativt element til min undersøgelse (R. B. Johnson m.fl., 2007). Kvantitative data kunne have suppleret den kvalitative empiri og potentielt hjulpet med at påpege fejlkonklusioner (R. B. Johnson m.fl., 2007). Validitet omhandler, hvorvidt en metode undersøger det, den påstås at undersøge (Kvale & Brinkmann, 2015, s. 318). Validitet er derfor, i hvilken grad studiets empiri og analyser behandler studiets problemformulering. Validiteten af specialets empiri og analysemetoder vurderes til at være god. PEI og TA virkede godt som empiriindsamlingsmetoder, idet de ganske som planlagt belyste både deltagernes informationssøgningsprocesser og deres vigtigste hjælpemidler. Et negativt træk ved interviewene var dog, at de blev udført i en unaturlig situation på basis af et uægte informationsbehov. Selvom deltagerne blev bedt om at opføre sig, som var de på et normalt biblioteksbesøg, havde mange af dem svært ved at abstrahere helt fra det situationelt skabte pres, om at finde de søgte ting hurtigt og på den rigtige måde. Flere deltagere kommenterede på at føle sig presset, og dette kan fx have bidraget til at retrievalfaktoren Effektivitet virkede vigtigere, end den måske reelt set er. Dette påvirker naturligvis validiteten af resultaterne negativt. Det modvirkes dog i høj grad af, at den primære empiri blev understøttet af den sekundære empiri, som blev indsamlet i forbindelse med naturlige biblioteksbesøg baseret på reelle behov (Björneborn & Brendstrup, 2008a). I fremtidige studier kan man overveje et mere sekventielt undersøgelsesdesign (Leech & Onwuegbuzie, 2009). I et sekventielt design, hvor TA placeres før PEI, ville analyserne af TA transskriptionerne kunne informere spørgsmål, opgaver og prompts stillet i PEI. TA og PEI kunne i princip blandes. Deltagerne kunne tænke-højt, imens de fandt de søgte materialer, samtidigt med at de tog billeder undervejs, og afsluttende kunne man lave et PEI. Jeg vurderede dog ikke, at dette var en god ide, da en af forcerne ved PEI netop var, at deltagerne gik rundt alene, og de derfor oplevede det som et mere naturligt biblioteksbesøg. Ved at afholde TA simultant ville denne oplevelse ødelægges.

89 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 88 af Konklusion I dette speciales første kapitel, blev der redegjort for Björneborns (2017a) 10 serendipitetsfaktorer og de bagvedliggende teoretiske rammer. Dette præsenterede det framework, som specialet søgte at opstille et komplementært framework til og besvarede U1. På basis af videnskabelig litteratur fra forskellige felter og mine egne personlige erfaringer identificerede jeg 10 retrievalfaktorer, der understøtter affordances for konvergent informationsadfærd. Dette besvarede U2. Alle 10 retrievalfaktorer blev benyttet af både biblioteksbrugere og personalebrugere i interviewene lavet i forbindelse med specialet, samt af brugere i Björneborn og Brendstrups (2008b, 2008a) undersøgelse. Igennem analyser af den primære og sekundære empiri blev yderligere 3 retrievalfaktorer fundet. De i alt 13 retrievalfaktorer kan ses opstillet og opsummeret i frameworket i tabel 7.1, hvilket også fungerer som en besvarelse af U3. Det tentativt opstillede framework er langt fra komplet. Frameworket indikerer nogle huller, som fremtidige studier måske vil kunne udfylde. Det er også muligt, at frameworket, som det er sat op her, kan opstilles på en mere optimal måde, eksempelvis så det afspejler en informationssøgningsproces (jf. figur 6.1).

90 Natasia Christoffersen Speciale i Informationsvidenskab og kulturformidling Side 89 af 100 Tabel 7.1: Framework over retrievalfaktorer. Identisk med tabel 6.1, men gengivet som opsummering. De afdækkede retrievalfaktorer spiller sammen med Björneborns (2017a) serendipitetsfaktorer på flere forskellige måder. U4 blev besvaret med en konklusion om, at nogle faktorer understøtter