Atomets opbygning. Keminote 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Atomets opbygning. Keminote 2010"

Transkript

1 Atomets opbygning Oprindelig forestillede man sig, at atomet var en lille kugle, som ikke kunne deles i mindre dele. Ordet atom kommer af det græske ord atomos, som betyder udelelig. Fra slutningen af 1800-tallet og frem til starten af 1900-tallet udførte betydningsfulde fysikere forskellige forsøg, der betød at forestillingen om atomet flere gange blev taget op til fornyet overvejelse. Det er udfaldet af alle disse forsøg, der er grundlaget for vores nutidige viden og forestilling om atomets opbygning. I vore dage ved vi, at atomet består af en atomkerne, hvor næsten hele atomets masse er samlet. Atomkernen består af to slags partikler, nemlig protoner, som har en positiv elektrisk ladning, og neutroner, som er elektrisk neutrale. Kernen, der er meget lille i forhold til hele atomet, er omgivet af negativt ladede elektroner. Protonens ladning er +e og elektronens ladning -e, hvor e er den elektriske elementarladning. Det er den mindste ladning, man kender. Normalt siger man blot, at protonens ladning er +1 og elektronens -1. Langt væk fra kernen bevæger elektronerne sig i f Opgave B1 Hvad er grundlaget for vores forestilling om atomet opbygning? Kernen i atomet består af protoner og. 1

2 Et atom indeholder lige mange protoner og elektroner, så atomet er elektrisk neutralt. Protoner, neutroner og elektroner kaldes elementarpartikler. Følgende tabel viser nogle data for elementarpartiklerne Elementarpartikel Ladning Masse i unit 1 Proton +1 1,0073 Neutron 0 1,0087 Elektron -1 0,00055 Opgave B2 Brug oplysningerne om elementarpartiklerne til at forklare hvorfor næsten hele atomets masse er samlet i kernen. 1 Vægtenheden unit vender vi tilbage til senere. Læg mærke til, at protonen og neutronen begge har en masse på ca. 1 unit, mens elektronens masse er ubetydelig i forhold hertil. Antallet af protoner (og dermed antallet af elektroner) kaldes atomets nummer og betegnes Z. Atomnummeret fortæller, hvilket grundstof der er tale om. Nr. 1 er hydrogen, nr. 2 er helium, nr. 3 lithium osv. Opgave B3 Udfyld følgende tabel: Z Atomets navn Atomets symbol

3 Da + og + frastøder hinanden, er neutronerne nødvendige, for at holde sammen på kernen. Neutronerne påvirker kun atomernes masse, og har ingen indflydelse på atomernes egenskaber eller evner til at binde sig til hinanden. Derfor troede man oprindeligt, at et grundstof bestod af helt ens atomer. Forsøg har imidlertid vist, at antallet af neutroner kan variere. Figurerne nedenfor viser modeller af de to forskellige lithiumatomer, man finder i naturen. Man siger, at naturligt lithium består af to isotoper. Opgave B4 Hvorfor er det naturligt at kalde antallet af protoner og neutroner for massetallet?. Opgave B5 Hvorfor er det tilstrækkeligt at skrive massetallet ved atomsymbolet?. 6 Li 7Li 3 3 Som det fremgår af eksemplet, skriver man atomnummeret Z nederst til venstre for atomsymbolet og øverst skriver man det samlede antal af protoner og neutroner i kernen. Antallet af protoner og neutroner kaldes også for massetallet og betegnes A 3 Opgave B6 Man ser ofte formlen A = Z + N for massetallet. Hvad står N for i denne formel?.

4 De to lithiumatomer ovenfor har identiske elektronsystemer, dvs. de to atomer er identiske i den del af atomet, som vender ud mod andre atomer. Det er elektronsystemet, som bestemmer de kemiske egenskaber, og de to lithiumisotoper har derfor ens kemiske egenskaber. Vi kan sige, at et grundstof består af atomer, som kemisk set er ens. På figuren af de to lithiumisotoper er der tegnet to elektroner i første skal og én elektron i anden skal. Indtil videre vil vi benytte denne simple skalmodel af atomet. Opgave B7 Der er tre oxygenisotoper i naturen 16 O 17 O 18 O Bestem antallet af protoner og neutroner i disse tre isotoper.. 7,42 % af antallet af lithiumatomer i naturligt forekommende lithium er 6 Li, og de resterende 92,58 % er 7 Li. Et grundstofs isotop-sammensætning er stort set den samme overalt på Jorden. Lithiums isotopsammensætning afhænger altså hverken af findested eller lithiummineralets kemiske sammensætning. Der er tre isotoper af grundstoffet hydrogen, men kun to af dem forekommer i naturen: 1 H 2 H 3 H 3 H findes ikke i naturen fordi atomkernen er ustabil. Før eller siden omdannes atomkernen under udsendelse af radioaktiv Opgave B8 14 C [ kulstof-14 ] er radioaktiv. Under udsendelse af radioaktiv stråling omdannes 14 C til 14 N. Hvilken forskel er der på disse to atomers opbygning? stråling. 4.

5 Atomernes elektronsystem I 1913 opstillede Niels Bohr en teori for atomets elektronsystem. I overensstemmelse med Bohrs teori vil vi forestille os, at elektronerne fordeler sig i skaller uden om atomkernen. Opbygningen af elektronsystemet bestemmer atomets kemiske egenskaber. Specielt er antallet af elektroner i yderste skal afgørende. Ædelgas-atomerne har et særligt stabilt elektronsystem, og danner derfor sjældent kemiske bindinger med andre atomer. Ædelgasserne afslører således hvordan et stabilt elektronsystem ser ud, og kendskabet hertil bliver derfor afgørende, når vi skal forstå hvordan atomerne danner kemiske bindinger til hinanden. Lidt populært kan vi sige, at atomerne efteraber elektronsystemet i Ædelgas-atomerne. I skal nr. 1 kan der maksimalt være 2 elektroner. Skal nr. 2 kan højst indeholde 8 elektron og 3. skal højst 18 elektroner. Hvis n er nummeret på skallen, så gælder det helt generelt, at der maksimalt kan være 2 n 2 elektroner i den pågældende skal. Opgave B9 Hvor mange elektroner kan der maksimalt være i 4. skal?. Opgave B10 Udfyld følgende tabel: Antal Atomets Atomets Z elektroner i navn symbol yderste skal Opgave B11 Hvad kaldes de grundstoffer, der svarer til atomerne i opgave B10?. 5

6 Den inderste skal kaldes også K-skallen, 2. skal kaldes L-skallen, 3. skal M-skallen osv. sådan som figuren herunder viser. Det maksimale antal elektroner er også angivet på figuren. Opgave B12 På hvilken måde fordeler elektronerne sig i skallerne?. Elektronerne fordeler sig i skallerne på en sådan måde, at atomets energi bliver så lav som muligt. Man skulle tro, at skallerne blot blev fyldt op med elektroner indefra, men så simpelt er det ikke. Skallerne (bortset fra 1. skal) er i virkeligheden delt op i underskaller, og forholdene kompliceres også af frastødningen mellem elektronerne i atomet. Vi vil koncentrere os om de første 20 grundstoffer. Grundstof nr. l, hydrogen, har sin elektron i 1. skal (inderste skal). Helium er grundstof nr. 2, og heliumatomet har begge sine elektroner i inderste skal, som dermed er fyldt. Denne elektronstruktur er særligt stabil, jævnfør at helium er en ædel gas. Opgave B13 Antallet af underskaller i hver skal er lig med nummeret på skallen. 2. skal indeholder altså to underskaller, én der ligner 1. skal og så en ny type 3. skal indeholder tre underskaller, to der ligner underskallerne i 2. skal, og så igen en helt ny og tredje type. Hvor mange elektroner tror du at der kan være i de tre forskellige skaltyper?. Hvordan tror du, at det forholder sig med 4. skal? 6

7 Fra grundstof nr. 3 til grundstof nr. 10 fyldes 2. skal (2. periode i det periodiske system) Atomernes elektronstruktur er anført i følgende tabel: Atomsymbol Li Be B C N O F Ne Opgave B13 Udfyld følgende tabel ved at kigge i Det Periodiske System. Elektronstruktur 2,1 2,2 2,3 2,4 2,5 2,6 2,7 2,8 Elektron- Atom- Navn på Elektronstrukturen 2,1 betyder, at der er 2 elektroner i 1. skal og 1 elektron i 2. skal. struktur symbol tilsvarende grundstof Derefter fyldes 3. skal op til 8, hvorved vi får 3. periode i det 2,4 periodiske system: 2,8,3 Atomsymbol Na Mg Al Si P S Cl Ar Elektronstruktur 2,8,1 2,8,2 2,8,3 2,8,4 2,8,5 2,8,6 2,8,7 2,8,8 2,8,5 2,8,8,1 Argon med 8 elektroner i yderste skal er en ædel gas. De følgende ædle gasser har også 8 elektroner i yderste skal. 2,8,14,2 Skønt 3. skal endnu ikke er fyldt, sker den videre opfyldning i 4. 2,8,18,7 skal: Atomsymbol K Ca 2,8,18,18,7 Elektronstruktur 2,8,8,1 2,8,8,2 7

8 Det Periodiske System Kommer senere 8

9 Kemiske bindinger Forsøg og eksperimenter viser, at det er meget vanskeligt at få Opgave C1 Udfyld følgende tabel ædelgas-atomerne He, Ne, Ar, Kr, Xe og Rn til at danne kemiske bindinger til andre atomer. Elektronsystemet hos ædelgasatomerne, må derfor være meget stabilt. Kigger vi på elektronprikformlerne for ædelgas-atomerne H Li Atomsymbol Elektronstruktur Navn på nærmest ædelgas-atom Elektron-struktur for nærmeste ædelgas-atom Na Leder det os til Ædelgasreglen, der er en af de vigtigste regler, når vi skal gøre rede for de kemiske bindinger, der dannes mellem atomerne fra hovedgrupperne. Ædelgasreglen Grundstof-atomerne i hovedgrupperne danner næsten altid kemiske bindinger, således at de opnår et elektronsystem svarende til det nærmeste ædelgas-atom. Elektronerne hører sammen to og to i elektronpar K Be Mg Ca N P O S F Vi vil nu kort beskrive to vigtige måder, hvorpå grundstofatomerne i hovedgrupperne kan opnå at få et elektronsystem som det nærmeste ædelgas-atom. Cl Br I 9

10 Ioner og ionbindinger Atomerne optager eller afgiver elektroner indtil elektronsystemet i den yderste skal minder om det nærmeste ædelgas-atom. Atomerne har nu fået en ladning, og er ikke længere neutrale fordi antallet af protoner i kerne enten er større eller mindre end antallet af elektroner i skallerne. Et atom, der har en ladning, kaldes en simpel ion. Atomerne i hovedgrupperne længst til venstre vil danne positive ioner og atomerne i hovedgrupperne til højre vil danne negative ioner. På grund af den elektrostatiske tiltrækningskraft mellem positive og negative ladninger, vil der nu dannes ionbindinger mellem de positive og negative ioner. Ionerne vil sætte sig i et kæmpe gitter som figuren til venstre viser et udsnit af. Gitteret som ionerne sidder i kaldes et iongitter, og det holdes sammen af tiltrækningskraften mellem plus og minus. De stoffer, der består af ioner i et gitter kaldes ionforbindelser eller salte. 10 Opgave C2 Udfyld følgende tabel Atomsymbol optages, for at opnå samme elektron-struktur Hvor mange elektroner skal der afgives eller som det nærmeste ædelgas-atom Li Na K Be Mg Ca B Al N P O S F Cl Br I

11 Vi vedtager nu, at pladsen øverst til højre ved atom-symbolerne (og senere ved de kemiske formler) er forbeholdt ladningen. Hvis der ikke står noget på denne plads, er der altså lige så mange elektroner i skallerne, som der er protoner i kernen! Nedenfor er vist et eksempel med natrium. Til venstre ses skalmodellen for et neutralt natriumatom, og der står ikke noget øverst til højre ved atomsymbolet Na. Til højre har natrium afgivet sin ene elektron i 3. skal, og derved fåret en elektronstruktur som Ne. Nu er der kun 10 elektroner i skallerne, men da der stadigvæk er 11 protoner i kernen, er der et overskud på én plus ladning, og øverst til højre ved atomsymbolet Na, står der et + Opgave C3 Udfyld nedenstående tabeller Atom-symbol Li Na K Be Symbolet for ionen, der svarer til det nærmest ædelgasatom. Na + Atom-symbol Mg B Al Ca Symbolet for ionen, der svarer til det nærmest ædelgasatom. Atom-symbol N F Cl S Symbolet for ionen, der svarer til det nærmest ædelgasatom. Na Na + (2,8,1) (2,8) Her står der et + fordi, der er 11 protoner og kun Atom-symbol O Br P I Symbolet for ionen, der svarer til det nærmest ædelgasatom.

12 Når de positive og negative ionerne sætter sig sammen i et iongitter og danner ionkrystaller, indgår der mange millioner ioner, og antallet varierer også fra krystal til krystal. Når vi opskriver den kemiske formel for en ionforbindelse skriver vi derfor kun formlen for den mindste neutrale enhed af ionforbindelsen. Dette kaldes også en formelenhed. Eksempel Den mindste neutrale enhed af ionforbindelsen, der indeholder ionerne Na + og F må indeholde 1 Na + og 1 F Derfor er formelenheden NaF, og så undlader vi at skrive ladningen på ionerne. Dem skal vi selv huske!!! Opgave C4 Kombiner ionerne i de to skemaet nedenfor og opskriv formelenheden for ionforbindelsen i de tomme felter F Cl O 2 N 3 Li + Na + Mg 2+ Al 3+ Eksempel Den mindste neutrale enhed af ionforbindelsen, der indeholder ionerne Mg 2+ og F må indeholde 1 Mg + og 2 F Derfor er formelenheden MgF 2, hvor 2-tallet ved foden af F fortæller at der skal være 2 F hver gang der er 1 Mg 2+ Eksempel Den mindste neutrale enhed af ionforbindelsen, der indeholder ionerne Al 3+ og S 2 må indeholde 2 Al 3+ og 3 S 2 overvej! Derfor er formelenheden Al 2 S Ag + Fe 2+ Fe 3+ Cu 2+ I Cl S 2 NO 3

13 Navngivning af simple ioner Navnene på nogle positive ioner Ved navngivning af de positive simple ioner tager man blot navnet på det tilsvarende atom og tilføjer endelsen ion. I de tilfælde hvor atomet kan have flere forskellige ladninger (Dette ses ofte i undergrupperne, fordi her er det vanskeligt at opnå en elektronstruktur som en ædelgas) skriver man ladningen med romertal i en parentes lige efter atomets navn og tilføjer dernæst endelsen ion. Se eksempler i tabellen til højre. Ion Na + K + Mg 2+ Fe 2+ Fe 3+ Navn Natriumion Kaliumion Magnesiumion Jern(II)ion Jern(III)ion Ved navngivning af de negative simple ioner tager man som udgangspunkt navnet på det tilsvarende atom med tilføjelsen id og tilføjer så dernæst endelsen -ion. For at undgå nogle sproglige knuder har man i tilfældene med N 3, P 3 og O 2 lavet en sammentrækning og for S 2 har man lavet et nyt navn. Navnene fremgår af tabellen til højre. Navnene på nogle negative ioner Ion Navn F Cl S 2 O 2 N 3 Fluoridion Chloridion Sulfidion Oxidion Nitridion P 3 Phosphidion 13

14 Navngivning af ionforbindelser Ved navngivning af ionforbindelser tager man navnet på den positive ion og tilføjer navnet på den negative ion - dog uden endelsen ion. Ovenstående er grundprincippet, men da der findes mange forskellige ionforbindelser tænk bare på sand, bjerge, sten, keramik, glas, juveler, osv., så er der selvfølgelig nogle nuancer og tilføjelser. For eksempel kan vandmolekyler sætte sig inde i krystallen, og så indeholde ionforbindelsen noget krystalvand, og det skal selvfølgelig også med i navnet. Tal-forstavelser, det kan være rart at kende Antal Forstavelse Antal Forstavelse 1 mono- 6 hexa- 2 di- 7 hepta- 3 tri- 8 Octa- 4 tetra- 9 nona- 5 penta- 10 deca- Opgave C5 Udfyld de tomme pladser Formel NaCl K 2 S MgF 2 FeO FeF 3 Na 3 P CaCl 2 AgI AgCl AgBr Keminote 2010 Navn Natriumchlorid Kaliumsulfid Jern(II)oxid Jern(III)fluorid Natriumoxid Aluminiumoxid Lithiumbromid Natriumnitrid Sølviodid Kobber(I)oxid Kobber(II)iodid 14

15 Fleratomioner Fleratomioner er som ordet antyder en ion, der er sammensat af flere atomer. I opgave C4 ovenfor mødte du et godt eksempel nemlig nitrationen NO 3, der er sammensat af 1 N atom og 3 O atomer og i denne klump af atomer, er der et overskud på 1 af elektroner, så ladningen er en. Fleratomioner er meget udbredte i naturen, og mange af dem har også syre-base egenskaber. Du skal først senere lære om syre-basereaktioner, men derfor kan du godt få nogle eksempler på syrer og baser. Syre Svovlsyre Salpetersyre Kulsyre phosphorsyre saltsyre Base natriumhydroxid ammoniak Formel H 2 SO 4 HNO 3 H 2 CO 3 H 3 PO 4 HCl Formel NaOH NH 3 Nedenfor har jeg lavet to tabeller med formler og navne på nogle af de mest almindelige fleratomioner. De formler og navne, der er fremhævet med fed skrift, skal du sørge for at få lært udenad. Navn sulfation sulfition nitration Nitrition carbonation phosphation hydroxidion Ammoniumion Formel SO 4 2 SO 3 2 NO 3 NO 2 CO 3 2 PO 4 3 OH NH 4 + Navn hydrogensulfation hydrogencarbonation hydrogenphosphation dihydrogenphosphation Formel HSO 4 HCO 3 HPO 4 2 H 2 PO 4 15

16 Opgave C6 Opskriv formlerne på de salte / ionforbindelser, der dannes ved at kombinere de positive og negative ioner i tabellen nedenfor. Du skal også huske at skrive navnene på saltene. CO 3 2 HCO 3 NO 2 OH PO 4 3 HPO 4 2 SO 4 2 Na + Ca 2+ Al 3+ Fe 2+ Fe 3+ NH 4 + Ce 4+ Cerium(IV)ion 16

17 Krystalvand Når ionerne sidder i iongitteret er der ofte plads til vandmolekyler inde imellem ionerne. Hvis dette er tilfældet omtales vandet som krystalvand. Man kan ikke afgøre på forhånd om der er plads til vandmolekyler i et iongitter. Det må man afgøre ved at lave forsøg. Et eksempel på et salt, der kan indeholde krystalvand er Na 2 SO 4 10H 2 O. Prikken i formlen adskiller krystalvandet fra resten af formlen Der kan altså være 10 vandmolekyler hver gang der er 2 Na + ioner og 1 SO 2 4 ion i iongitteret. Når man skal navngive et salt, der indeholder krystalvand bruger man tal-forstaveler (se venstre spalte på side 16). Navnet for Na 2 SO 4 10H 2 O er således natriumsulfatdecahydrat, hvor deca betyder 10 og hydrat betyder vand. Et andet eksempel er CuSO 4 5H 2 O, der får navnet kobber(ii)sulfatpentahydrat. Et tredje eksempel er CaCl 2 6H 2 O, der får navnet calciumchloridhexahydrat. Opgave C7 Når et ben lægges i gips, dannes der fast gips med formlen CaSO 4 2H 2 O. Opskriv det rigtige navn for gips.. Opgave C8 Zinkphosphat, Zn 3 (PO 4 ) 2 bruges til tandcement. Hvilken ladning har zinkionen?. Opgave C9 Tandpasta indeholder ofte slibe- eller skuremidler. Navngiv slibemidlerne i følgende tabel: Formel Navn CaCO 3 MgCO 3 Ca 2 P 2 O 7 diphosphat CaHPO 4 Al(OH) 3 TiO 2 Ca 3 (PO 4 ) 2 17

18 Opgave C9 Skriv formler for følgende salte: a) jern(lll)nitrat Opgave C11 Giv følgende salte navn: a) Fe 2 (SO 4 ) 3 b) ammoniumcarbonat b) (NH 4 ) 2 SO 4 c) magnesiumnitrat hexahydrat c) Cu(NO 3 ) 2 3H2O d) bariumhydroxid octahydrat Opgave C12 Udfyld følgende tabel Opgave C10 Skriv formler for a) kaliumsulfid b) kaliumsulfit c) kaliumsulfat. Formel Antal protoner Antal elektroner OH 2 SO 2 + NH 4 2 CO 3 HCO 3 18

19 Elektronparbindinger og molekyler Vi skal nu undersøge en anden vigtig måde hvorpå grundstof-atomerne i hovedgrupperne kan opnå at få et elektronsystem som det nærmeste ædelgas-atom. Vi genopfrisker for en god ordens skyld ædelgasreglen. Ædelgasreglen Grundstof-atomerne i hovedgrupperne danner næsten altid kemiske bindinger, således at de opnår et elektronsystem svarende til det nærmeste ædelgas-atom. Elektronerne hører sammen to og to i elektronpar Vi så i forbindelse med dannelsen af de simple ioner, at metallerne afgav én eller flere elektroner alt afhængig af i hvilken hovedgruppe metallet stod. Tilsvarende optog ikke-metallerne én eller flere elektroner igen afhængig af i hvilken hovedgruppe ikke-metallet stod. Ikke-metallerne har imidlertid en anden metode, hvorpå de kan opnå at få et elektronsystem, som det nærme ædelgas-atom, og det er i denne metode vi finder princippet i dannelsen af elektronparbindinger. Elektronparbindinger dannes ved, at atomerne deles om nogle af elektronerne i deres yderste skaller. Atomerne kan være fælles om 2, 4 eller 6 elektroner eller 1,2 eller 3 elektronpar! Når to atomerne er fælles om 1 elektronpar, dannes der en enklet-binding mellem de to atomer. Når to atomerne er fælles om 2 elektronpar, dannes der en dobbelt-binding mellem de to atomer. Når to atomerne er fælles om 3 elektronpar, dannes der en tripel-binding mellem de to atomer. 19

20 Eksempel med molekylet dihydrogen H 2 Hydrogenatomet H har kun én elektron, og mangler derfor én elektron for at få et elektronsystem som He. Hydrogen-atomerne kan nu gå sammen parvis og deles om deres elektroner, så de begge to får et elektronsystem som He. H og H bliver til H:H De to hydrogenatomer er nu bundet sammen af en enkelt-binding bestående af ét elektronpar. Et bindende elektronpar mellem to atomer, tegnes normalt med en streg. H H 2 elektroner omkring hvert hydrogen atom Eksempel med vand molekylet H 2 O Vi skal her sætte to hydrogen-atomer sammen med ét oxygen-atom. Hydrogen H har som før kun én elektron, og oxygen O, der står i 6. hovedgruppe, har 6 elektroner i sin yderste skal, og mangler derfor 2 elektronder for at have et elektronsystem som Ne. H H og og O bliver til 2 elektroner omkring hydrogen H O H 8 elektroner omkring oxygen De to hydrogenatomer er nu hver især bundet til oxygen med en enkelt-binding bestående af ét elektronpar. Når man tegner bindingerne med stregformler undlader man normalt at tegne de frie elektronpar. H O l H 20

21 Eksempel med molekylet dioxygen O 2 Oxygen har 6 elektroner i sin yderste skal, og mangler altså 2 elektroner for at få et elektronsystem som Ne. Oxygen-atomerne kan nu gå sammen parvis og deles om 4 elektroner, så de begge to opnår at få et elektronsystem som Ne. Frit elektronpar O og O bliver til O O De to oxygen atomer er nu bundet sammen af en dobbelt-binding bestående af to elektronpar. Et dobbeltbinding mellem to atomer tegnes normalt med en dobbelt streg. O=O 8 elektroner omkring hvert oxygen atom. Bemærk at vi igen undlader at tegne de frie eller ledige elektronpar, når vi tegner en stregformel. Stregformler kaldes også strukturformler. Molekyler Vi har nu set tre eksempler på atomer, der er bundet sammen ved hjælp elektronparbindinger. Når vi på denne måde binder et bestemt antal atomer sammen i en selvstændig helhed, opbygger vi et molekyle. Molekyler er vidt udbredte i naturen. Kulhydraterne i vores kost er for eksempel en stor gruppe af forskellige molekyler, der alle har nogle træk til fælles i deres opbygning. Et af de simpleste kulhydrater er glukose, som har formlen C 6 H 12 O 6. Glukose dannes i planternes grønkorn i fotosyntesen, hvor der ud over glukose også dannes dioxygen O 2 eller ilt. En anden vigtig bestanddel i kosten er fedtstoffer, der også er en stor grupper af molekyler, der har nogle andre fællestræk end kulhydraterne. Opgave C13 Opskriv og afstem reaktionsskemaet for fotosyntesen 21

22 Opgave C14 Opgave C16 I fotosyntesen indgår molekylet carbondioxid CO 2 Ca. 78 % af den luft vi indånder, består af molekylet N 2 Tegn elektronprikformlen og strukturformel for CO 2 Tegn elektronprikformlen og strukturformlen for N 2 Opgave C15 Methan molekylet CH 4 er hovedbestanddelen i naturgas, sumpgas og prutter. Tegn elektronprikformlen og strukturformlen for CH 4 Opgave C17 Ammoniak molekylet NH 3 kendes på sin skarpe lugt, indgår i kvælstofkredsløbet, og er tilmed en svag base. Tegn elektronprikformlen og strukturformlen for NH 3 22

23 Molekylers formler og navngivning Formlen og navnet for molekyler, der er opbygget af forskellige atomer, skrives ud fra nogle vedtagne regler, der gælder i hele verden. Herved sikrer vi os, at formlerne er ens overalt. Rækkefølgen for atomsymbolerne skrives som angivet her: Si C P N H S I Br Cl O F Heraf følger det, at formlen for vand skrives som H 2 O og ikke som OH 2. Ved navngivningen af uorganisk molekyle bestående af to forskellige grundstofatomer, nævnes navnet på grundstofatomerne i den rækkefølge som de indgår i molekyleformlen. Det sidste grundstofatom får dog tilføjet endelsen id. Antallet af de forskellige grundstofatomer angives med tal-forstavelser se tabellen side 16. Eksempel: Saltsyre HCL skal ifølge reglerne hede hydrogenchlorid. Eksempel: Kuldioxid CO 2 skal ifølge reglerne hede carbondioxid. Eksempel: N 2 O 3 får navnet dinitrogentrioxid. Opgave C18 Udfyld de tomme pladser i skemaet. Formel Navn NO NO 2 SO 3 N 2 O N 2 O 4 N 2 O 5 HI Carbonmonooxid Dihydrogensulfid Carbondisulfid Dihydrogenoxid Phosphorpentachlorid Tetraphosphordecaoxid Hydrogenbromid 23

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

Molekyler & Mere Godt Kemi

Molekyler & Mere Godt Kemi Molekyler & Mere Godt Kemi Elektronparbindinger Molekylgeometri Elektronegativitet Ethanol Buchminster Fulleren Carbondioid Asbest influenza vaccine Diamant Indhold. 1. Molekyler og Kovalente Bindinger....

Læs mere

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag. VUC Århus, 17. maj. 2011 Kære alle kursister på holdene ke02da1c (kemi C flex, helårsholdet) og ke05da1c (kemi C flex, halvårsholdet) På de næste mange sider vil I kunne se Jeres kommende eksamensopgaver

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning.

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning. Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Atomers opbygning. Atomets struktur. Det periodiske system. Betydning af hovedgrupperne. Ædelgassernes elektronstruktur i den yderste skal. Dannelse af ioner og

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom.

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. 1 Atomets opbygning Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. Kernepartikler og elektronstruktur Periodisk system - hovedgrupper

Læs mere

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT)

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT) Oversigt Sp. 1 og 2 Ioner og Ionforbindelser Sp. 3, 4 og 5 Molekylforbindelser Sp. 6 Kemisk mængdeberegning Sp. 7 Koncentration i en opløsning Sp. 8 og 9 Organisk kemi Sp. 10 og 11 Syrer og baser Sp. 12

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Syrer, baser og salte Navn: Indholdsfortegnelse: Ion begrebet... 2 Ætsning af Mg bånd med forskellige opløsninger... 5 Elektrolyse af forskellige opløsninger... 7 Påvisning af ioner i forskellige opløsninger

Læs mere

Opgaver til: 6. Syrer og baser

Opgaver til: 6. Syrer og baser Opgaver til: 6. Syrer og baser 1. Færdiggør følgende syre-basereaktioner: a) HNO 3 + H 2 O b) H 2 SO 4 + H 2 O c) HNO 3 + NH 3 d) SO 2-3 + H 2O e) PO 3-4 + H 2O f) H 3 PO 4 + H 2 O g) O 2- + H 2 O h) CO

Læs mere

Helge Mygind Ole Vesterlund Niel sen Vibeke A xelsen. Notatark

Helge Mygind Ole Vesterlund Niel sen Vibeke A xelsen. Notatark BASISKEMI C Helge Mygind Ole Vesterlund Niel sen Vibeke A xelsen Notatark HAAse & Søns forlag Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C. Notatark forfatterne og Haase & Søns Forlag

Læs mere

Naturfag - naturligvis. 2. Kemi

Naturfag - naturligvis. 2. Kemi Naturfag - naturligvis af Kenneth ansen 2. Kemi C C O C C O C C C C C O O Acetylsalicylsyre (bedre kendt som aspirin) 2. Kemi Indhold 1. Grundstoffer og kemiske forbindelser 2 2. Atomets opbygning 5 3.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Kemi C Ruth Bluhm 2s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Grundstoffernes

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed. Indhold 1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.... 2 2. Fældningsreaktioner herunder eksperimentet Saltes opløselighed i vand.... 3 3. Stofmængdekoncentration

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug 2014- dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Flex-kemi C Kemi C Mohammed

Læs mere

Kemi. Formål og perspektiv

Kemi. Formål og perspektiv Kemi Formål og perspektiv Formålet med undervisningen er, at eleverne skal få kendskab til forskellige stoffers kemiske egenskaber og til processer og lovmæssigheder. Vejen dertil går gennem aktiv iagttagelse

Læs mere

DEN NATURVIDENSKABELIGE METODE SALTE ANALYSE OG RENSNING KEMI OG ELEKTRICITET CAFE KOSMOS: SALT REDDER LIV

DEN NATURVIDENSKABELIGE METODE SALTE ANALYSE OG RENSNING KEMI OG ELEKTRICITET CAFE KOSMOS: SALT REDDER LIV KAPITEL 5 Kemiske metoder DEN NATURVIDENSKABELIGE METODE SALTE ANALYSE OG RENSNING KEMI OG ELEKTRICITET CAFE KOSMOS: SALT REDDER LIV Ofte hører man i medierne, at der er fundet et sundhedsfarligt stof

Læs mere

KEMI Vigtig baggrundsviden for biologer

KEMI Vigtig baggrundsviden for biologer KEMI Vigtig baggrundsviden for biologer af Niels Roholt Århus Akademi 1994 For at forstå, hvordan en levende organisme fungerer, må man vide noget om sammensætningen af stofferne i protoplasma og de ændringer,

Læs mere

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn.

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn. Forord Dette hjælpeark til mol og molberegninger er lavet af til brug på Nørre Åby Efterskole. Man er som studerende/elev meget velkommen til at hente og bruge arket. Undervisere kan bruge arket ved først

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse HF Fag og niveau Lærer(e) Hold Kemi C Susanne Brunsgaard Hansen

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Kemi

Læs mere

Eksperimenter: Forsøg med natron (journal) Propan-1-ol og propan-2-ol s kogepunkter (journal)

Eksperimenter: Forsøg med natron (journal) Propan-1-ol og propan-2-ol s kogepunkter (journal) Undervisningsbeskrivelse for 2g (Pia Lassen) Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 12/13 Institution Thisted Gymnasium og FH Uddannelse stx Fag og niveau Kemi B

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Skive-Viborg HFe Kemi C Maria Ji Sigby-Clausen

Læs mere

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni Spørgsmål: 1. Ionforbindelser og fældningsreaktioner, herunder øvelsen Saltes opløselighed i vand 2. Det periodiske system ionforbindelser,

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

Basal Almen Kemi for Biologer

Basal Almen Kemi for Biologer Basal Almen Kemi for Biologer Forord Jørgen Christoffersen intro-04005 Forord Disse kapitler og afsnit er skrevet til en kommende bog: Basal Almen Kemi for Biologer Vægten lægges på grundlæggende, almene

Læs mere

Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-5 Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter En rumrakets hovedmotor forsynes ofte med en blanding af hydrogen og oxygen. ESA s store Ariane 5 raket forbrænder således ca. 270 liter oxygen og 40

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk/

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie

Læs mere

Spørgsmål 1 Carbonhydrider

Spørgsmål 1 Carbonhydrider Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Carbonhydrider Der ønskes en gennemgang af udvalgte carbonhydriders opbygning og kemiske egenskaber. Du skal inddrage øvelsen:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Kemi C, prøveform a) Lærer(e) Anneke

Læs mere

Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX

Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX STX, HHX, HTX og HF Indledning Der sondres mellem 2 typer optagelsesprøver : Den obligatoriske optagelsesprøve:

Læs mere

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til kulstoffets kredsløb, herunder fotosyntesen Kendskab til nitrogens kredsløb Kunne redegøre for, hvad drivhuseffekt er, herunder problematikken om global opvarmning

Læs mere

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-4 Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Det er måske lidt overraskende, men vand (H2O) er faktisk en meget energirig kemisk forbindelse. Teorien bag mini-raketten Vandmolekylerne hænger indbyrdes

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen?

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Fældningsreaktion (som erstatning for titrering af saltvand) Opløs 5 g CuSO 4 i 50 ml vand Opløses saltet? Følger det teorien? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer

Læs mere

Opdagelsen af radioaktivitet

Opdagelsen af radioaktivitet Opdagelsen af radioaktivitet I 1896 opdagede franskmanden Henri Becquerel, at mineraler bestående af Uransalte udsendte en usynlig stråling, der kunne påvirke de lysfølsomme plader, der anvendtes til fotografering,

Læs mere

Test og evaluering Vejledning

Test og evaluering Vejledning 9 Test og evaluering Vejledning B Bo Damgaard Hans Lütken Anette Sønderup Peter Anker Thorsen Ved køb gives der adgang til at hente testene, printudgaven og regneark på www.nyprisma.dk og på www.materialehylden.dk

Læs mere

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Lærerark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1.-3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Lærerark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1.-3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag GOD TIL NATURFAG Lærerark KEMI FOR DE YNGSTE Et undervisningsforløb til natur/teknik 1.-3. KLASSETRIN De allerførste oplevelser med naturfag Udviklet af Erland Andersen og Christian Petresch Redaktion:

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere

Indhold. Forord. 11 Forfattere og reviewere. 13. 1 Kemi. 15. 3 Proteiner. 47. 4 Kulhydrater. 62. 2 Cellen. 39. Cytoplasma... 42 Resume...

Indhold. Forord. 11 Forfattere og reviewere. 13. 1 Kemi. 15. 3 Proteiner. 47. 4 Kulhydrater. 62. 2 Cellen. 39. Cytoplasma... 42 Resume... Oversigt Forord. Forfattere og reviewere. 3 Kemi. 5 Cellen. 39 3 Proteiner. 47 4 Kulhydrater. 6 5 Lipider. 75 6 Membranstruktur og membrantransport. 93 7 Osmose og væskeelektrolytbalancen. 07 Enzymer.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Marie

Læs mere

Naturfag 2011 Biologi

Naturfag 2011 Biologi Skole: Klasse: Opgave nr. 1 2 3 4 5 6 1 9: Spyflue 2 4: Lille vandkalv 3 2: Sortugle 4 3: rovbille 5 1: myg 6 5: polarhumlebi 7 2: larve 8 3: puppe 9 4: sværmer 10 Første fra venstre: 3 - primater 11 Anden

Læs mere

Uorganisk kemi. HF HCl HBr HI Hydrogenchlorid 10/27/2009. Halogener. H F Cl Br I. Forekomst.87%.07% 1.4% 2.5ppm.3ppm

Uorganisk kemi. HF HCl HBr HI Hydrogenchlorid 10/27/2009. Halogener. H F Cl Br I. Forekomst.87%.07% 1.4% 2.5ppm.3ppm Halogener 15.09.09 3 1 Noter 7 H F Cl Br I Forekomst.87%.07% 1.% 2.5ppm.3ppm Ionisationsenergi 1312 1681 125 113 1009 /kjmol 1 (cf.) 517(Li) 93(Na) 16(K) 01(Rb) 373(Cs) Elektronaffinitet 72 333 39 325

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hf Kemi C Ole Plam 14kemc2 Oversigt

Læs mere

BLIV KLOGERE PÅ KEMI MED CHEMSKETCH

BLIV KLOGERE PÅ KEMI MED CHEMSKETCH BLIV KLOGERE PÅ KEMI MED CHEMSKETCH Kursussite: www.plan-k.dk/chemsketch Helge Blom Andersen Center for Undervisningsmidler Damhaven 13A, 7100 Vejle heba@ucl.dk side 1 De følgende sider er udskrifter af

Læs mere

Syrer og baser Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi

Syrer og baser Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi Udarbejdet af: Morten Pærregaard, 230726 Morten Bue Nydal, 230921 Mikkel Brits Sørensen, 230926 2. maj 2006 Frederiksberg Seminarium Underviser og vejleder: Nina

Læs mere

Begreber i fysik og kemi

Begreber i fysik og kemi Begreber i fysik og kemi 9. maj 2011 11:59:41 Id: 1 Emne: Kemi Ion En ion er et atom der har afgivet eller modtaget en eller flere elektroner Når en elektron enten afgiver eller modtager elektroner opnår

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere

Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse.

Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Syrer og baser Niveau: 7. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Forløbet

Læs mere

Noter til kemi A-niveau

Noter til kemi A-niveau Noter til kemi A-niveau Grundlæggende kemi til opgaveregning 2.0 Af Martin Sparre INDHOLD 2 Indhold 1 Kemiske ligevægte 3 1.1 En simpel kemisk ligevægt.................... 3 1.2 Forskydning af ligevægte.....................

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

Udvalgte grundstoffers kemi i vandig opløsning

Udvalgte grundstoffers kemi i vandig opløsning Udvalgte grundstoffers kemi i vandig opløsning Fældning Opløsning Syre-baseligevægte Kompleksdannelse Oxidation Reduktion Peter Andersen og Ole Mønsted Kemisk Institut Københavns Universitet 2004 Denne

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? OPGAVE 3.01 Luftfugtighed og skyhøjde. (s. 69)

TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? OPGAVE 3.01 Luftfugtighed og skyhøjde. (s. 69) TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? 3-01.a Når vinden blæser op over bjerge og ned i lavland bag bjergene, ændres luftens temperatur og fugtighed ofte. Der dannes fønvind, som forekommer i

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

6.3 Polyvinylchlorid (PVC) 145. 6.4 Polyvinylidenchlorid (PVDC) 151. 6.5 Polymethylmethacrylat (PMMA) 152. 6.8 Polyoxymethylen (POM) 161

6.3 Polyvinylchlorid (PVC) 145. 6.4 Polyvinylidenchlorid (PVDC) 151. 6.5 Polymethylmethacrylat (PMMA) 152. 6.8 Polyoxymethylen (POM) 161 6.2 Styrenplast........................................... 13: 6.2.1 Polystyren (PS) 13: 6.2.2 Slagfast polystyren (SB) 137 6.2.3 Polystyrenacrylnitril (SAN) 139 6.2.4 ABS 141 6.2.5 Andre styrenbaserede

Læs mere

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som kemiske systemer

Læs mere

Elementerne et magisk kemisk show

Elementerne et magisk kemisk show Elementerne et magisk kemisk show Rolleliste (23 børn) Rolle Mendeleev Fortæller 1 Fortæller 2 Ukendt grundstof: Ge; Germanium N; Nitrogen Ukendt grundstof, He; Helium Fe, jern Mg, magnesium Sr, Strontium

Læs mere

Energiressourcer og fremtidens brintsamfund

Energiressourcer og fremtidens brintsamfund Energiressourcer og fremtidens brintsamfund 2 Ressource-kampen: Olien overhaler snart klimaet som globalt krisetema. Inf., 17.10.2007 4 Verden har brug for et nyt energisystem, Naturvidenskab for alle,

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) December 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

[ ] =10 7,4 = 40nM )

[ ] =10 7,4 = 40nM ) Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Aluminium i levnedsmiddelindustrien Fremtidens metal?

Aluminium i levnedsmiddelindustrien Fremtidens metal? Aluminium i levnedsmiddelindustrien Fremtidens metal? v. Lektor, kemiingeniør Birgit Kjærside Storm Aalborg Universitet Esbjerg Roskilde 27.januar 2010 1 Aluminium Aluminium findes i store mængder i jordskorpen.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi B Anja Skaar Jacobsen

Læs mere

Fremstilling af HCl-gas

Fremstilling af HCl-gas Ionforbindelser Fremstilling af HCl-gas 2 teskefulde vandfrit natriumhydrogensulfat blandes med 1 teskefuld natriumchlorid på et stykke filtrerpapir og hældes i et reagensglas. Der laves en opstilling

Læs mere

NV2: Salt og saltvand

NV2: Salt og saltvand NV2: Salt og saltvand Modulfordeling 1b Modul Fag /lokale Delemne Materiale (*) Eksperimentelt 24/9 3.modul 27/9 2.modul 28/9 3.modul + 4.modul 1/10 3.modul 4/10 1.modul + 2.modul 11/10 1.modul 11/10 2.modul

Læs mere

Brombærsolcellens Fysik

Brombærsolcellens Fysik Brombærsolcellens Fysik Søren Petersen En brombærsolcelle er, ligesom en almindelig solcelle, en teknologi som udnytter sollysets energi til at lave elektricitet. I brombærsolcellen bliver brombærfarvestof

Læs mere

Tillæg til. Naturfag 2. Miniordbog. (april 2012) Gads Forlag. Minibordbog_Naturfag 2.indd 1 11/04/12 10.28

Tillæg til. Naturfag 2. Miniordbog. (april 2012) Gads Forlag. Minibordbog_Naturfag 2.indd 1 11/04/12 10.28 Tillæg til Naturfag 2 Miniordbog (april 2012) Gads Forlag Minibordbog_Naturfag 2.indd 1 11/04/12 10.28 A Absorbere: opsuge, tilbageholde. De bølgelængder, der ikke reflekteres fra en overflade, absorberes.

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller Matematiske vækstmodeller I matematik undersøger man ofte variables afhængighed af hinanden. Her ser man, at samme type af sammenhænge tit forekommer inden for en lang række forskellige områder. I kapitel

Læs mere

ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen November 2010, Niels Frederiksen

ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen November 2010, Niels Frederiksen ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen ph-beregning side 1 af 6 I lærebogen er der angivet formler til beregning af ph i opløsninger af en stærk syre, en middelstærk syre

Læs mere

Redoxprocessernes energiforhold

Redoxprocessernes energiforhold Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave 8 Redoxprocessernes energiforhold Dette link uddyber energiforholdene i redoxprocesser. Stofskiftet handler jo netop om at der bindes energi i de organiske stoffer ved de

Læs mere

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:...

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:... Lærer: BOS Nicklas Dyrvig og Theis Hansen Roskilde Tekniske Gymnasium 22-10-2007 Indholdsfortegnelse Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:...

Læs mere

Aspergertilpasset pædagogik. Elisabeth Møller Jensen Underviser i biologi og kemi Herning HF og VUC 28/11 2013

Aspergertilpasset pædagogik. Elisabeth Møller Jensen Underviser i biologi og kemi Herning HF og VUC 28/11 2013 Aspergertilpasset pædagogik Elisabeth Møller Jensen Underviser i biologi og kemi Herning HF og VUC 28/11 2013 Aspergerpædagogik Stress - typer og konsekvenser Faktorer, som kan udløse stress hos aspergere

Læs mere

Emulgatorer - fedt at stabilisere Emulgatorer anvendes bl.a. i 2. ÅRGANG NR. 1 / 2003

Emulgatorer - fedt at stabilisere Emulgatorer anvendes bl.a. i 2. ÅRGANG NR. 1 / 2003 2. ÅRGANG NR. 1 / 2003 Emulgatorer - fedt at stabilisere Emulgatorer anvendes bl.a. i iscreme sorbet slik tyggegummi milk shake mælkedrikke piskeskum/kunstfløde margarine mayonnaise dressing snacks brød

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

Liv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA)

Liv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Liv i Universet Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Er der liv andre steder i universet end her på Jorden? Det er et af de store spørgsmål, som menneskeheden har stillet sig

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning.

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning. Bilag 1: Introduktion har afgørende betydning for det kommende afværgeprojekt ved Høfde 4. Det skyldes, at basisk hydrolyse, som er det første trin i den planlagte treatment train, foregår hurtigere, jo

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Atom og kernefysik Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Atom og kernefysik Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007 Atom og kerefysik Igrid Jesperses Gymasieskole 2007 Baggrudsstrålig Mål baggrudsstrålige i 5 miutter. Udreg atallet af impulser i 10 sekuder. Alfa-strålig α Mål atallet af impulser fra e alfa-kilde ude

Læs mere

Fokus på sprog i fagundervisningen. Redaktør Iben Svensson

Fokus på sprog i fagundervisningen. Redaktør Iben Svensson 2011 Fokus på sprog i fagundervisningen Redaktør Iben Svensson Lige muligheder for alle Kontakt for yderligere oplysninger: Udviklingschef Torben Nielsen, VUF Falstersvej 3-5 2000 Frederiksberg, ton@vuf.nu

Læs mere

Introduktion til ChemSketch. Version 11.0

Introduktion til ChemSketch. Version 11.0 Introduktion til ChemSketch Version 11.0 1 2 Indholdsfortegnelse Hent og installér ChemSketch... 4 Opstart... 4 Skærmbilledet i ChemSketch... 5 Lav en ny side i dokumentet... 5 Første gang med ChemSketch...

Læs mere