Atomets opbygning. Keminote 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Atomets opbygning. Keminote 2010"

Transkript

1 Atomets opbygning Oprindelig forestillede man sig, at atomet var en lille kugle, som ikke kunne deles i mindre dele. Ordet atom kommer af det græske ord atomos, som betyder udelelig. Fra slutningen af 1800-tallet og frem til starten af 1900-tallet udførte betydningsfulde fysikere forskellige forsøg, der betød at forestillingen om atomet flere gange blev taget op til fornyet overvejelse. Det er udfaldet af alle disse forsøg, der er grundlaget for vores nutidige viden og forestilling om atomets opbygning. I vore dage ved vi, at atomet består af en atomkerne, hvor næsten hele atomets masse er samlet. Atomkernen består af to slags partikler, nemlig protoner, som har en positiv elektrisk ladning, og neutroner, som er elektrisk neutrale. Kernen, der er meget lille i forhold til hele atomet, er omgivet af negativt ladede elektroner. Protonens ladning er +e og elektronens ladning -e, hvor e er den elektriske elementarladning. Det er den mindste ladning, man kender. Normalt siger man blot, at protonens ladning er +1 og elektronens -1. Langt væk fra kernen bevæger elektronerne sig i f Opgave B1 Hvad er grundlaget for vores forestilling om atomet opbygning? Kernen i atomet består af protoner og. 1

2 Et atom indeholder lige mange protoner og elektroner, så atomet er elektrisk neutralt. Protoner, neutroner og elektroner kaldes elementarpartikler. Følgende tabel viser nogle data for elementarpartiklerne Elementarpartikel Ladning Masse i unit 1 Proton +1 1,0073 Neutron 0 1,0087 Elektron -1 0,00055 Opgave B2 Brug oplysningerne om elementarpartiklerne til at forklare hvorfor næsten hele atomets masse er samlet i kernen. 1 Vægtenheden unit vender vi tilbage til senere. Læg mærke til, at protonen og neutronen begge har en masse på ca. 1 unit, mens elektronens masse er ubetydelig i forhold hertil. Antallet af protoner (og dermed antallet af elektroner) kaldes atomets nummer og betegnes Z. Atomnummeret fortæller, hvilket grundstof der er tale om. Nr. 1 er hydrogen, nr. 2 er helium, nr. 3 lithium osv. Opgave B3 Udfyld følgende tabel: Z Atomets navn Atomets symbol

3 Da + og + frastøder hinanden, er neutronerne nødvendige, for at holde sammen på kernen. Neutronerne påvirker kun atomernes masse, og har ingen indflydelse på atomernes egenskaber eller evner til at binde sig til hinanden. Derfor troede man oprindeligt, at et grundstof bestod af helt ens atomer. Forsøg har imidlertid vist, at antallet af neutroner kan variere. Figurerne nedenfor viser modeller af de to forskellige lithiumatomer, man finder i naturen. Man siger, at naturligt lithium består af to isotoper. Opgave B4 Hvorfor er det naturligt at kalde antallet af protoner og neutroner for massetallet?. Opgave B5 Hvorfor er det tilstrækkeligt at skrive massetallet ved atomsymbolet?. 6 Li 7Li 3 3 Som det fremgår af eksemplet, skriver man atomnummeret Z nederst til venstre for atomsymbolet og øverst skriver man det samlede antal af protoner og neutroner i kernen. Antallet af protoner og neutroner kaldes også for massetallet og betegnes A 3 Opgave B6 Man ser ofte formlen A = Z + N for massetallet. Hvad står N for i denne formel?.

4 De to lithiumatomer ovenfor har identiske elektronsystemer, dvs. de to atomer er identiske i den del af atomet, som vender ud mod andre atomer. Det er elektronsystemet, som bestemmer de kemiske egenskaber, og de to lithiumisotoper har derfor ens kemiske egenskaber. Vi kan sige, at et grundstof består af atomer, som kemisk set er ens. På figuren af de to lithiumisotoper er der tegnet to elektroner i første skal og én elektron i anden skal. Indtil videre vil vi benytte denne simple skalmodel af atomet. Opgave B7 Der er tre oxygenisotoper i naturen 16 O 17 O 18 O Bestem antallet af protoner og neutroner i disse tre isotoper.. 7,42 % af antallet af lithiumatomer i naturligt forekommende lithium er 6 Li, og de resterende 92,58 % er 7 Li. Et grundstofs isotop-sammensætning er stort set den samme overalt på Jorden. Lithiums isotopsammensætning afhænger altså hverken af findested eller lithiummineralets kemiske sammensætning. Der er tre isotoper af grundstoffet hydrogen, men kun to af dem forekommer i naturen: 1 H 2 H 3 H 3 H findes ikke i naturen fordi atomkernen er ustabil. Før eller siden omdannes atomkernen under udsendelse af radioaktiv Opgave B8 14 C [ kulstof-14 ] er radioaktiv. Under udsendelse af radioaktiv stråling omdannes 14 C til 14 N. Hvilken forskel er der på disse to atomers opbygning? stråling. 4.

5 Atomernes elektronsystem I 1913 opstillede Niels Bohr en teori for atomets elektronsystem. I overensstemmelse med Bohrs teori vil vi forestille os, at elektronerne fordeler sig i skaller uden om atomkernen. Opbygningen af elektronsystemet bestemmer atomets kemiske egenskaber. Specielt er antallet af elektroner i yderste skal afgørende. Ædelgas-atomerne har et særligt stabilt elektronsystem, og danner derfor sjældent kemiske bindinger med andre atomer. Ædelgasserne afslører således hvordan et stabilt elektronsystem ser ud, og kendskabet hertil bliver derfor afgørende, når vi skal forstå hvordan atomerne danner kemiske bindinger til hinanden. Lidt populært kan vi sige, at atomerne efteraber elektronsystemet i Ædelgas-atomerne. I skal nr. 1 kan der maksimalt være 2 elektroner. Skal nr. 2 kan højst indeholde 8 elektron og 3. skal højst 18 elektroner. Hvis n er nummeret på skallen, så gælder det helt generelt, at der maksimalt kan være 2 n 2 elektroner i den pågældende skal. Opgave B9 Hvor mange elektroner kan der maksimalt være i 4. skal?. Opgave B10 Udfyld følgende tabel: Antal Atomets Atomets Z elektroner i navn symbol yderste skal Opgave B11 Hvad kaldes de grundstoffer, der svarer til atomerne i opgave B10?. 5

6 Den inderste skal kaldes også K-skallen, 2. skal kaldes L-skallen, 3. skal M-skallen osv. sådan som figuren herunder viser. Det maksimale antal elektroner er også angivet på figuren. Opgave B12 På hvilken måde fordeler elektronerne sig i skallerne?. Elektronerne fordeler sig i skallerne på en sådan måde, at atomets energi bliver så lav som muligt. Man skulle tro, at skallerne blot blev fyldt op med elektroner indefra, men så simpelt er det ikke. Skallerne (bortset fra 1. skal) er i virkeligheden delt op i underskaller, og forholdene kompliceres også af frastødningen mellem elektronerne i atomet. Vi vil koncentrere os om de første 20 grundstoffer. Grundstof nr. l, hydrogen, har sin elektron i 1. skal (inderste skal). Helium er grundstof nr. 2, og heliumatomet har begge sine elektroner i inderste skal, som dermed er fyldt. Denne elektronstruktur er særligt stabil, jævnfør at helium er en ædel gas. Opgave B13 Antallet af underskaller i hver skal er lig med nummeret på skallen. 2. skal indeholder altså to underskaller, én der ligner 1. skal og så en ny type 3. skal indeholder tre underskaller, to der ligner underskallerne i 2. skal, og så igen en helt ny og tredje type. Hvor mange elektroner tror du at der kan være i de tre forskellige skaltyper?. Hvordan tror du, at det forholder sig med 4. skal? 6

7 Fra grundstof nr. 3 til grundstof nr. 10 fyldes 2. skal (2. periode i det periodiske system) Atomernes elektronstruktur er anført i følgende tabel: Atomsymbol Li Be B C N O F Ne Opgave B13 Udfyld følgende tabel ved at kigge i Det Periodiske System. Elektronstruktur 2,1 2,2 2,3 2,4 2,5 2,6 2,7 2,8 Elektron- Atom- Navn på Elektronstrukturen 2,1 betyder, at der er 2 elektroner i 1. skal og 1 elektron i 2. skal. struktur symbol tilsvarende grundstof Derefter fyldes 3. skal op til 8, hvorved vi får 3. periode i det 2,4 periodiske system: 2,8,3 Atomsymbol Na Mg Al Si P S Cl Ar Elektronstruktur 2,8,1 2,8,2 2,8,3 2,8,4 2,8,5 2,8,6 2,8,7 2,8,8 2,8,5 2,8,8,1 Argon med 8 elektroner i yderste skal er en ædel gas. De følgende ædle gasser har også 8 elektroner i yderste skal. 2,8,14,2 Skønt 3. skal endnu ikke er fyldt, sker den videre opfyldning i 4. 2,8,18,7 skal: Atomsymbol K Ca 2,8,18,18,7 Elektronstruktur 2,8,8,1 2,8,8,2 7

8 Det Periodiske System Kommer senere 8

9 Kemiske bindinger Forsøg og eksperimenter viser, at det er meget vanskeligt at få Opgave C1 Udfyld følgende tabel ædelgas-atomerne He, Ne, Ar, Kr, Xe og Rn til at danne kemiske bindinger til andre atomer. Elektronsystemet hos ædelgasatomerne, må derfor være meget stabilt. Kigger vi på elektronprikformlerne for ædelgas-atomerne H Li Atomsymbol Elektronstruktur Navn på nærmest ædelgas-atom Elektron-struktur for nærmeste ædelgas-atom Na Leder det os til Ædelgasreglen, der er en af de vigtigste regler, når vi skal gøre rede for de kemiske bindinger, der dannes mellem atomerne fra hovedgrupperne. Ædelgasreglen Grundstof-atomerne i hovedgrupperne danner næsten altid kemiske bindinger, således at de opnår et elektronsystem svarende til det nærmeste ædelgas-atom. Elektronerne hører sammen to og to i elektronpar K Be Mg Ca N P O S F Vi vil nu kort beskrive to vigtige måder, hvorpå grundstofatomerne i hovedgrupperne kan opnå at få et elektronsystem som det nærmeste ædelgas-atom. Cl Br I 9

10 Ioner og ionbindinger Atomerne optager eller afgiver elektroner indtil elektronsystemet i den yderste skal minder om det nærmeste ædelgas-atom. Atomerne har nu fået en ladning, og er ikke længere neutrale fordi antallet af protoner i kerne enten er større eller mindre end antallet af elektroner i skallerne. Et atom, der har en ladning, kaldes en simpel ion. Atomerne i hovedgrupperne længst til venstre vil danne positive ioner og atomerne i hovedgrupperne til højre vil danne negative ioner. På grund af den elektrostatiske tiltrækningskraft mellem positive og negative ladninger, vil der nu dannes ionbindinger mellem de positive og negative ioner. Ionerne vil sætte sig i et kæmpe gitter som figuren til venstre viser et udsnit af. Gitteret som ionerne sidder i kaldes et iongitter, og det holdes sammen af tiltrækningskraften mellem plus og minus. De stoffer, der består af ioner i et gitter kaldes ionforbindelser eller salte. 10 Opgave C2 Udfyld følgende tabel Atomsymbol optages, for at opnå samme elektron-struktur Hvor mange elektroner skal der afgives eller som det nærmeste ædelgas-atom Li Na K Be Mg Ca B Al N P O S F Cl Br I

11 Vi vedtager nu, at pladsen øverst til højre ved atom-symbolerne (og senere ved de kemiske formler) er forbeholdt ladningen. Hvis der ikke står noget på denne plads, er der altså lige så mange elektroner i skallerne, som der er protoner i kernen! Nedenfor er vist et eksempel med natrium. Til venstre ses skalmodellen for et neutralt natriumatom, og der står ikke noget øverst til højre ved atomsymbolet Na. Til højre har natrium afgivet sin ene elektron i 3. skal, og derved fåret en elektronstruktur som Ne. Nu er der kun 10 elektroner i skallerne, men da der stadigvæk er 11 protoner i kernen, er der et overskud på én plus ladning, og øverst til højre ved atomsymbolet Na, står der et + Opgave C3 Udfyld nedenstående tabeller Atom-symbol Li Na K Be Symbolet for ionen, der svarer til det nærmest ædelgasatom. Na + Atom-symbol Mg B Al Ca Symbolet for ionen, der svarer til det nærmest ædelgasatom. Atom-symbol N F Cl S Symbolet for ionen, der svarer til det nærmest ædelgasatom. Na Na + (2,8,1) (2,8) Her står der et + fordi, der er 11 protoner og kun Atom-symbol O Br P I Symbolet for ionen, der svarer til det nærmest ædelgasatom.

12 Når de positive og negative ionerne sætter sig sammen i et iongitter og danner ionkrystaller, indgår der mange millioner ioner, og antallet varierer også fra krystal til krystal. Når vi opskriver den kemiske formel for en ionforbindelse skriver vi derfor kun formlen for den mindste neutrale enhed af ionforbindelsen. Dette kaldes også en formelenhed. Eksempel Den mindste neutrale enhed af ionforbindelsen, der indeholder ionerne Na + og F må indeholde 1 Na + og 1 F Derfor er formelenheden NaF, og så undlader vi at skrive ladningen på ionerne. Dem skal vi selv huske!!! Opgave C4 Kombiner ionerne i de to skemaet nedenfor og opskriv formelenheden for ionforbindelsen i de tomme felter F Cl O 2 N 3 Li + Na + Mg 2+ Al 3+ Eksempel Den mindste neutrale enhed af ionforbindelsen, der indeholder ionerne Mg 2+ og F må indeholde 1 Mg + og 2 F Derfor er formelenheden MgF 2, hvor 2-tallet ved foden af F fortæller at der skal være 2 F hver gang der er 1 Mg 2+ Eksempel Den mindste neutrale enhed af ionforbindelsen, der indeholder ionerne Al 3+ og S 2 må indeholde 2 Al 3+ og 3 S 2 overvej! Derfor er formelenheden Al 2 S Ag + Fe 2+ Fe 3+ Cu 2+ I Cl S 2 NO 3

13 Navngivning af simple ioner Navnene på nogle positive ioner Ved navngivning af de positive simple ioner tager man blot navnet på det tilsvarende atom og tilføjer endelsen ion. I de tilfælde hvor atomet kan have flere forskellige ladninger (Dette ses ofte i undergrupperne, fordi her er det vanskeligt at opnå en elektronstruktur som en ædelgas) skriver man ladningen med romertal i en parentes lige efter atomets navn og tilføjer dernæst endelsen ion. Se eksempler i tabellen til højre. Ion Na + K + Mg 2+ Fe 2+ Fe 3+ Navn Natriumion Kaliumion Magnesiumion Jern(II)ion Jern(III)ion Ved navngivning af de negative simple ioner tager man som udgangspunkt navnet på det tilsvarende atom med tilføjelsen id og tilføjer så dernæst endelsen -ion. For at undgå nogle sproglige knuder har man i tilfældene med N 3, P 3 og O 2 lavet en sammentrækning og for S 2 har man lavet et nyt navn. Navnene fremgår af tabellen til højre. Navnene på nogle negative ioner Ion Navn F Cl S 2 O 2 N 3 Fluoridion Chloridion Sulfidion Oxidion Nitridion P 3 Phosphidion 13

14 Navngivning af ionforbindelser Ved navngivning af ionforbindelser tager man navnet på den positive ion og tilføjer navnet på den negative ion - dog uden endelsen ion. Ovenstående er grundprincippet, men da der findes mange forskellige ionforbindelser tænk bare på sand, bjerge, sten, keramik, glas, juveler, osv., så er der selvfølgelig nogle nuancer og tilføjelser. For eksempel kan vandmolekyler sætte sig inde i krystallen, og så indeholde ionforbindelsen noget krystalvand, og det skal selvfølgelig også med i navnet. Tal-forstavelser, det kan være rart at kende Antal Forstavelse Antal Forstavelse 1 mono- 6 hexa- 2 di- 7 hepta- 3 tri- 8 Octa- 4 tetra- 9 nona- 5 penta- 10 deca- Opgave C5 Udfyld de tomme pladser Formel NaCl K 2 S MgF 2 FeO FeF 3 Na 3 P CaCl 2 AgI AgCl AgBr Keminote 2010 Navn Natriumchlorid Kaliumsulfid Jern(II)oxid Jern(III)fluorid Natriumoxid Aluminiumoxid Lithiumbromid Natriumnitrid Sølviodid Kobber(I)oxid Kobber(II)iodid 14

15 Fleratomioner Fleratomioner er som ordet antyder en ion, der er sammensat af flere atomer. I opgave C4 ovenfor mødte du et godt eksempel nemlig nitrationen NO 3, der er sammensat af 1 N atom og 3 O atomer og i denne klump af atomer, er der et overskud på 1 af elektroner, så ladningen er en. Fleratomioner er meget udbredte i naturen, og mange af dem har også syre-base egenskaber. Du skal først senere lære om syre-basereaktioner, men derfor kan du godt få nogle eksempler på syrer og baser. Syre Svovlsyre Salpetersyre Kulsyre phosphorsyre saltsyre Base natriumhydroxid ammoniak Formel H 2 SO 4 HNO 3 H 2 CO 3 H 3 PO 4 HCl Formel NaOH NH 3 Nedenfor har jeg lavet to tabeller med formler og navne på nogle af de mest almindelige fleratomioner. De formler og navne, der er fremhævet med fed skrift, skal du sørge for at få lært udenad. Navn sulfation sulfition nitration Nitrition carbonation phosphation hydroxidion Ammoniumion Formel SO 4 2 SO 3 2 NO 3 NO 2 CO 3 2 PO 4 3 OH NH 4 + Navn hydrogensulfation hydrogencarbonation hydrogenphosphation dihydrogenphosphation Formel HSO 4 HCO 3 HPO 4 2 H 2 PO 4 15

16 Opgave C6 Opskriv formlerne på de salte / ionforbindelser, der dannes ved at kombinere de positive og negative ioner i tabellen nedenfor. Du skal også huske at skrive navnene på saltene. CO 3 2 HCO 3 NO 2 OH PO 4 3 HPO 4 2 SO 4 2 Na + Ca 2+ Al 3+ Fe 2+ Fe 3+ NH 4 + Ce 4+ Cerium(IV)ion 16

17 Krystalvand Når ionerne sidder i iongitteret er der ofte plads til vandmolekyler inde imellem ionerne. Hvis dette er tilfældet omtales vandet som krystalvand. Man kan ikke afgøre på forhånd om der er plads til vandmolekyler i et iongitter. Det må man afgøre ved at lave forsøg. Et eksempel på et salt, der kan indeholde krystalvand er Na 2 SO 4 10H 2 O. Prikken i formlen adskiller krystalvandet fra resten af formlen Der kan altså være 10 vandmolekyler hver gang der er 2 Na + ioner og 1 SO 2 4 ion i iongitteret. Når man skal navngive et salt, der indeholder krystalvand bruger man tal-forstaveler (se venstre spalte på side 16). Navnet for Na 2 SO 4 10H 2 O er således natriumsulfatdecahydrat, hvor deca betyder 10 og hydrat betyder vand. Et andet eksempel er CuSO 4 5H 2 O, der får navnet kobber(ii)sulfatpentahydrat. Et tredje eksempel er CaCl 2 6H 2 O, der får navnet calciumchloridhexahydrat. Opgave C7 Når et ben lægges i gips, dannes der fast gips med formlen CaSO 4 2H 2 O. Opskriv det rigtige navn for gips.. Opgave C8 Zinkphosphat, Zn 3 (PO 4 ) 2 bruges til tandcement. Hvilken ladning har zinkionen?. Opgave C9 Tandpasta indeholder ofte slibe- eller skuremidler. Navngiv slibemidlerne i følgende tabel: Formel Navn CaCO 3 MgCO 3 Ca 2 P 2 O 7 diphosphat CaHPO 4 Al(OH) 3 TiO 2 Ca 3 (PO 4 ) 2 17

18 Opgave C9 Skriv formler for følgende salte: a) jern(lll)nitrat Opgave C11 Giv følgende salte navn: a) Fe 2 (SO 4 ) 3 b) ammoniumcarbonat b) (NH 4 ) 2 SO 4 c) magnesiumnitrat hexahydrat c) Cu(NO 3 ) 2 3H2O d) bariumhydroxid octahydrat Opgave C12 Udfyld følgende tabel Opgave C10 Skriv formler for a) kaliumsulfid b) kaliumsulfit c) kaliumsulfat. Formel Antal protoner Antal elektroner OH 2 SO 2 + NH 4 2 CO 3 HCO 3 18

19 Elektronparbindinger og molekyler Vi skal nu undersøge en anden vigtig måde hvorpå grundstof-atomerne i hovedgrupperne kan opnå at få et elektronsystem som det nærmeste ædelgas-atom. Vi genopfrisker for en god ordens skyld ædelgasreglen. Ædelgasreglen Grundstof-atomerne i hovedgrupperne danner næsten altid kemiske bindinger, således at de opnår et elektronsystem svarende til det nærmeste ædelgas-atom. Elektronerne hører sammen to og to i elektronpar Vi så i forbindelse med dannelsen af de simple ioner, at metallerne afgav én eller flere elektroner alt afhængig af i hvilken hovedgruppe metallet stod. Tilsvarende optog ikke-metallerne én eller flere elektroner igen afhængig af i hvilken hovedgruppe ikke-metallet stod. Ikke-metallerne har imidlertid en anden metode, hvorpå de kan opnå at få et elektronsystem, som det nærme ædelgas-atom, og det er i denne metode vi finder princippet i dannelsen af elektronparbindinger. Elektronparbindinger dannes ved, at atomerne deles om nogle af elektronerne i deres yderste skaller. Atomerne kan være fælles om 2, 4 eller 6 elektroner eller 1,2 eller 3 elektronpar! Når to atomerne er fælles om 1 elektronpar, dannes der en enklet-binding mellem de to atomer. Når to atomerne er fælles om 2 elektronpar, dannes der en dobbelt-binding mellem de to atomer. Når to atomerne er fælles om 3 elektronpar, dannes der en tripel-binding mellem de to atomer. 19

20 Eksempel med molekylet dihydrogen H 2 Hydrogenatomet H har kun én elektron, og mangler derfor én elektron for at få et elektronsystem som He. Hydrogen-atomerne kan nu gå sammen parvis og deles om deres elektroner, så de begge to får et elektronsystem som He. H og H bliver til H:H De to hydrogenatomer er nu bundet sammen af en enkelt-binding bestående af ét elektronpar. Et bindende elektronpar mellem to atomer, tegnes normalt med en streg. H H 2 elektroner omkring hvert hydrogen atom Eksempel med vand molekylet H 2 O Vi skal her sætte to hydrogen-atomer sammen med ét oxygen-atom. Hydrogen H har som før kun én elektron, og oxygen O, der står i 6. hovedgruppe, har 6 elektroner i sin yderste skal, og mangler derfor 2 elektronder for at have et elektronsystem som Ne. H H og og O bliver til 2 elektroner omkring hydrogen H O H 8 elektroner omkring oxygen De to hydrogenatomer er nu hver især bundet til oxygen med en enkelt-binding bestående af ét elektronpar. Når man tegner bindingerne med stregformler undlader man normalt at tegne de frie elektronpar. H O l H 20

21 Eksempel med molekylet dioxygen O 2 Oxygen har 6 elektroner i sin yderste skal, og mangler altså 2 elektroner for at få et elektronsystem som Ne. Oxygen-atomerne kan nu gå sammen parvis og deles om 4 elektroner, så de begge to opnår at få et elektronsystem som Ne. Frit elektronpar O og O bliver til O O De to oxygen atomer er nu bundet sammen af en dobbelt-binding bestående af to elektronpar. Et dobbeltbinding mellem to atomer tegnes normalt med en dobbelt streg. O=O 8 elektroner omkring hvert oxygen atom. Bemærk at vi igen undlader at tegne de frie eller ledige elektronpar, når vi tegner en stregformel. Stregformler kaldes også strukturformler. Molekyler Vi har nu set tre eksempler på atomer, der er bundet sammen ved hjælp elektronparbindinger. Når vi på denne måde binder et bestemt antal atomer sammen i en selvstændig helhed, opbygger vi et molekyle. Molekyler er vidt udbredte i naturen. Kulhydraterne i vores kost er for eksempel en stor gruppe af forskellige molekyler, der alle har nogle træk til fælles i deres opbygning. Et af de simpleste kulhydrater er glukose, som har formlen C 6 H 12 O 6. Glukose dannes i planternes grønkorn i fotosyntesen, hvor der ud over glukose også dannes dioxygen O 2 eller ilt. En anden vigtig bestanddel i kosten er fedtstoffer, der også er en stor grupper af molekyler, der har nogle andre fællestræk end kulhydraterne. Opgave C13 Opskriv og afstem reaktionsskemaet for fotosyntesen 21

22 Opgave C14 Opgave C16 I fotosyntesen indgår molekylet carbondioxid CO 2 Ca. 78 % af den luft vi indånder, består af molekylet N 2 Tegn elektronprikformlen og strukturformel for CO 2 Tegn elektronprikformlen og strukturformlen for N 2 Opgave C15 Methan molekylet CH 4 er hovedbestanddelen i naturgas, sumpgas og prutter. Tegn elektronprikformlen og strukturformlen for CH 4 Opgave C17 Ammoniak molekylet NH 3 kendes på sin skarpe lugt, indgår i kvælstofkredsløbet, og er tilmed en svag base. Tegn elektronprikformlen og strukturformlen for NH 3 22

23 Molekylers formler og navngivning Formlen og navnet for molekyler, der er opbygget af forskellige atomer, skrives ud fra nogle vedtagne regler, der gælder i hele verden. Herved sikrer vi os, at formlerne er ens overalt. Rækkefølgen for atomsymbolerne skrives som angivet her: Si C P N H S I Br Cl O F Heraf følger det, at formlen for vand skrives som H 2 O og ikke som OH 2. Ved navngivningen af uorganisk molekyle bestående af to forskellige grundstofatomer, nævnes navnet på grundstofatomerne i den rækkefølge som de indgår i molekyleformlen. Det sidste grundstofatom får dog tilføjet endelsen id. Antallet af de forskellige grundstofatomer angives med tal-forstavelser se tabellen side 16. Eksempel: Saltsyre HCL skal ifølge reglerne hede hydrogenchlorid. Eksempel: Kuldioxid CO 2 skal ifølge reglerne hede carbondioxid. Eksempel: N 2 O 3 får navnet dinitrogentrioxid. Opgave C18 Udfyld de tomme pladser i skemaet. Formel Navn NO NO 2 SO 3 N 2 O N 2 O 4 N 2 O 5 HI Carbonmonooxid Dihydrogensulfid Carbondisulfid Dihydrogenoxid Phosphorpentachlorid Tetraphosphordecaoxid Hydrogenbromid 23

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Antallet af protoner i atomkernen bestemmer navnet på atomet. Det uladede

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Her ser du en modeltegning af et atom. Hvilket atom forestiller modellen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. Et oxygenatom

Læs mere

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Klasse Side 1 af 7 Opgave Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug-dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF enkeltfag Kemi C Mohammed

Læs mere

Opgaver til: 3. Kemiske bindingstyper

Opgaver til: 3. Kemiske bindingstyper Opgaver til: 3. Kemiske bindingstyper 1. Udfyld følgende skema ved afkrydsning (du må gerne bruge Det Periodiske System som hjælp). STOF SALT MOLE- STOF SALT MOLE- H 2 O NH 3 HBr H 2 KBr NO 2 Na CaO CO

Læs mere

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H + Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder

Læs mere

Navn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen?

Navn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen? Klasse 9. b Side 1 af 9 Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

Molekyler & Mere Godt Kemi

Molekyler & Mere Godt Kemi Molekyler & Mere Godt Kemi Elektronparbindinger Molekylgeometri Elektronegativitet Ethanol Buchminster Fulleren Carbondioid Asbest influenza vaccine Diamant Indhold. 1. Molekyler og Kovalente Bindinger....

Læs mere

OPGAVER OM DANNELSE AF IONER. OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal.

OPGAVER OM DANNELSE AF IONER. OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal. OPGAVE 3.1 OPGAVER OM DANNELSE AF IONER OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal. b. Angiv derefter hvor mange elektroner atomet skal optage

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på:

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: 1. Molekyler Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: Elektronparbinding (= kovalent binding) Oktetreglen/ædelgasreglen Polaritet Hydrofile og hydrofobe grupper Navngivning af

Læs mere

Kemiske bindinger. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 7 lektioner

Kemiske bindinger. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 7 lektioner Kemiske bindinger Niveau: 8. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Kemiske bindinger omhandler ionbindinger, kovalente bindinger, metalbindinger, polære kovalente bindinger, hydrogenbindinger

Læs mere

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag. VUC Århus, 17. maj. 2011 Kære alle kursister på holdene ke02da1c (kemi C flex, helårsholdet) og ke05da1c (kemi C flex, halvårsholdet) På de næste mange sider vil I kunne se Jeres kommende eksamensopgaver

Læs mere

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Syrer, baser og salte:

Syrer, baser og salte: Syrer, baser og salte: Salte: Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber I tør, fast form er de krystaller. Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning.

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning. Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Atomers opbygning. Atomets struktur. Det periodiske system. Betydning af hovedgrupperne. Ædelgassernes elektronstruktur i den yderste skal. Dannelse af ioner og

Læs mere

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning.

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 9. klasse Atomernes opbygning 1. Fælles gennemgang: Eleverne skal løse opgaverne i små grupper på 2-3 personer. De skal bruge deres grundbog, og alternativt

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør Øvelse: Opløsningsmidlers egenskaber Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne

Læs mere

KORT SUMMARISK GENNEMGANG AF KEMIEN 2013.

KORT SUMMARISK GENNEMGANG AF KEMIEN 2013. COPYRIGHT NIELS NORDHOLT 2000-2013 S. 1 KORT SUMMARISK GENNEMGANG AF KEMIEN 2013. Sætning, reaktion eller kort forsøgsbeskrivelse Ved en fysisk forandring omdannes stoffer ikke til andre stoffer. Ved en

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom.

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. 1 Atomets opbygning Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. Kernepartikler og elektronstruktur Periodisk system - hovedgrupper

Læs mere

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6

Læs mere

Natriumchlorid... 62 Ioner... 63 Ionbinding... 66 Fleratomioner i knogler og tænder... 69 Ionforbindelser opløst i vand... 71 Opløselighed i vand...

Natriumchlorid... 62 Ioner... 63 Ionbinding... 66 Fleratomioner i knogler og tænder... 69 Ionforbindelser opløst i vand... 71 Opløselighed i vand... Natriumchlorid... 62 Ioner.... 63 Ionbinding... 66 Fleratomioner i knogler og tænder... 69 Ionforbindelser opløst i vand... 71 Opløselighed i vand.... 72 Saltes opløselighed i vand... 73 Fældningsreaktioner...

Læs mere

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en

Læs mere

3HCl + Al AlCl3 + 3H

3HCl + Al AlCl3 + 3H For at du kan løse denne opgave, og få helt styr på det med reaktionsligninger, er du nødt til at lave forløbet om Ion-bindinger først. Hvis du er færdig med det forløb, så kan du bare fortsætte. Har du

Læs mere

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT)

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT) Oversigt Sp. 1 og 2 Ioner og Ionforbindelser Sp. 3, 4 og 5 Molekylforbindelser Sp. 6 Kemisk mængdeberegning Sp. 7 Koncentration i en opløsning Sp. 8 og 9 Organisk kemi Sp. 10 og 11 Syrer og baser Sp. 12

Læs mere

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014 Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014 Spørgsmål 1. og 15. Ionforbindelser og fældningsreaktioner, herunder øvelsen Saltes opløselighed i vand 2. og 16. Det periodiske

Læs mere

Oxidationstal og elektronparbindinger December 2015

Oxidationstal og elektronparbindinger December 2015 idationstal og elektronparbindinger December 2015 idationstal og elektronparbindinger I redokemi findes en række simple regler, som gør det muligt at bestemme oidationstal for et atom i en kemisk forbindelse,

Læs mere

Opgaver til: 6. Syrer og baser

Opgaver til: 6. Syrer og baser Opgaver til: 6. Syrer og baser 1. Færdiggør følgende syre-basereaktioner: a) HNO 3 + H 2 O b) H 2 SO 4 + H 2 O c) HNO 3 + NH 3 d) SO 2-3 + H 2O e) PO 3-4 + H 2O f) H 3 PO 4 + H 2 O g) O 2- + H 2 O h) CO

Læs mere

Atomers opbygning og øvelsen: Spændingsrækken. Atomer og øvelsen: Spændingsrækken

Atomers opbygning og øvelsen: Spændingsrækken. Atomer og øvelsen: Spændingsrækken Kristiansen og Cederberg Aurum Kemi for gymnasiet 1 1. udgave - 2006 pensum sider # Kemi C 2 gange 16 spørgsmål Atomers opbygning og øvelsen: Spændingsrækken Kapitel 1 5-38 1 Det periodiske system, hvilke

Læs mere

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation Overskrifter til kemispørgsmål, Kemi C 2012 1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation 2. Grundstoffer i mennesket

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Kemi C Peter

Læs mere

Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund.

Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller elektronisk gengivelse af denne bog eller dele heraf er uden forfatternes skriftlige

Læs mere

1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas

1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas Eksamensspørgsmål revideret 7/6 NW 1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas Bilag: Det periodisk system. Du skal fortælle om atomets opbygning, om isotoper og naturligvis om begrebet

Læs mere

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på:

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: 1. Molekyler Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: Elektronparbinding (= kovalent binding) Oktetreglen/ædelgasreglen Polaritet Hydrofile og hydrofobe grupper Navngivning af

Læs mere

m: masse i masseprocent : indhold i volumenprocent : indhold

m: masse i masseprocent : indhold i volumenprocent : indhold Kemisk formelsamling (C-niveau s kernestof samt en del formler, der hører hjemme på Kemi B ) Mængdeberegninger m: masse M: molar masse n : stofmængde : volumen ρ : densitet (massetæthed) c : koncentration

Læs mere

I forløbet Atomet arbejdes med atomets opbygning. Forløbet består af 5 fagtekster, 31 opgaver og 8 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

I forløbet Atomet arbejdes med atomets opbygning. Forløbet består af 5 fagtekster, 31 opgaver og 8 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek. Atomet Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Atomet arbejdes med atomets opbygning. Forløbet består af 5 fagtekster, 31 opgaver og 8 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

Læs mere

En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: For at løse nogle af opgaverne skal du benytte Nuklidtabel A og B på kopiark 6.4 og 6.5 i Kopimappe B, Ny Prisma 8. Opgave 1 Et atom består

Læs mere

1. Skalmodellen, periodesystemet og kemisk binding. Øvelse: Kaliumnitrats opløselighed i vand

1. Skalmodellen, periodesystemet og kemisk binding. Øvelse: Kaliumnitrats opløselighed i vand Mundtlig eksamen kemi C, 10. juni 2016 Hold: 2f ke. Antal elever til eksamen: 1 Lærer: Jørgen Mogensen 1. Skalmodellen, periodesystemet og kemisk binding. Øvelse: Kaliumnitrats opløselighed i vand Gør

Læs mere

1 Ioner og ionforbindelser

1 Ioner og ionforbindelser 1 Ioner og ionforbindelser Du skal fortælle om, hvordan ioner kan dannes, så de får samme elektronstruktur som ædelgasser, og hvordan ionforbindelser (salte) dannes ud fra positive og negative ioner. Du

Læs mere

Oversigt med forklaring over forskellige begreber

Oversigt med forklaring over forskellige begreber Oversigt med forklaring over forskellige begreber fra www.michaelfynsk.dk Til dette dokument tilhører en mappe med filer bl.a..exe-,.pdf- og.jpg-filer. Side 1 af 19 Indholdsfortegnelse Brintbinding (hydrogenbinding)

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Syrer, baser og salte Navn: Indholdsfortegnelse: Ion begrebet... 2 Ætsning af Mg bånd med forskellige opløsninger... 5 Elektrolyse af forskellige opløsninger... 7 Påvisning af ioner i forskellige opløsninger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Fredericia VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Kemi C Thomas Nielsen 1kec13e

Læs mere

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning.

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning. Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Atomers opbygning. Atomets struktur. Det periodiske system. Betydning af hovedgrupperne. Ædelgassernes elektronstruktur i den yderste skal. Dannelse af salte og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Fredericia HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi C Thomas Nielsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sept 2014 maj 2015 Institution VUC Albertslund Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF enkeltfag Kemi C

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 14/15 Institution Th. Langs HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hfe Kemi C Viktor Kristensen

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, ph 5 Redoxreaktioner,

Læs mere

Helge Mygind Ole Vesterlund Niel sen Vibeke A xelsen. Notatark

Helge Mygind Ole Vesterlund Niel sen Vibeke A xelsen. Notatark BASISKEMI C Helge Mygind Ole Vesterlund Niel sen Vibeke A xelsen Notatark HAAse & Søns forlag Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C. Notatark forfatterne og Haase & Søns Forlag

Læs mere

Rapport over Fældningsreaktioner

Rapport over Fældningsreaktioner Rapport over Fældningsreaktioner Formål: at undersøge, hvilke salte der dannes ud fra forskellige fældningsreaktioner, og efterfølgende at undersøge hvilke af disse salte, der er tungtopløselige og hvilke,

Læs mere

Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion

Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion Med udgangspunkt i eksperimentet Fyrfadslys ønskes der en gennemgang af modellen reaktionskemaet. Du skal endvidere inddrage forskellige typer af kemiske reaktioner i din

Læs mere

Du skal også komme ind på øvelsen Saltes opløselighed i vand.

Du skal også komme ind på øvelsen Saltes opløselighed i vand. 1. Ioner og ionforbindelser Du skal fortælle om, hvordan ioner kan dannes så de får samme elektronstruktur som ædelgasser, og hvordan ionforbindelser (salte) dannes ud fra positive og negative ioner. Du

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2c ke, juni Fag: Kemi C-niveau. Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium

Eksamensspørgsmål 2c ke, juni Fag: Kemi C-niveau. Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium Eksamensspørgsmål 2c ke, juni 2016 Fag: Kemi C-niveau Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium Eksaminator: Jeanette Olofsson, Ikast-Brande Gymnasium 1. Bindingstyper og tilstandsformer under inddragelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi-C Gunnsteinn Agnar

Læs mere

Nr. 6-2007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 2008

Nr. 6-2007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 2008 Nr. 6-007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 008 Spørgsmål til artiklen. Hvilket grundstof, mente Hans Bethe, var det

Læs mere

Årsplan Fysik/kemi 8. kl.

Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag.

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Oversigtsspørgsmål Anvendt kemi bind 1 Kapitel 1: Kemisk mængdeberegning

Oversigtsspørgsmål Anvendt kemi bind 1 Kapitel 1: Kemisk mængdeberegning Oversigtsspørgsmål Anvendt kemi bind 1 Kapitel 1: Kemisk mængdeberegning 1. Hvilke grundstoffer og hvor mange af hver indgår i følgende forbindelser: a. Na2CO3 b. Ca(NO3)2 c. CH3COOH 2. Hvad er forskellen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013- Juni 2014 Institution Københavns Tekniske Skole - Vibenhus HTX Uddannelse Fag og niveau Lærere

Læs mere

DET PERIODISKE SYSTEM

DET PERIODISKE SYSTEM DET PERIODISKE SYSTEM Tilpasset efter Chemistry It s Elemental! Præsentation fra the American Chemical Society, Aug. 2009 http://portal.acs.org/portal/publicwebsite/education/outreach/ncw/studentseducators/cnbp_023211

Læs mere

Naturfag - naturligvis. 2. Kemi

Naturfag - naturligvis. 2. Kemi Naturfag - naturligvis af Kenneth ansen 2. Kemi C C O C C O C C C C C O O Acetylsalicylsyre (bedre kendt som aspirin) 2. Kemi Indhold 1. Grundstoffer og kemiske forbindelser 2 2. Atomets opbygning 5 3.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug 2014- dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Flex-kemi C Kemi C Mohammed

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Kemi C Ruth Bluhm 2s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Grundstoffernes

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Den Jydske Haandværkerskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Kemi C Katya

Læs mere

Workshop om it i nf. Tina Warncke Nørgaard og Christina Dam Østergaard

Workshop om it i nf. Tina Warncke Nørgaard og Christina Dam Østergaard Workshop om it i nf Tina Warncke Nørgaard og Christina Dam Østergaard Dagens program Oplæg fra TW og CD Screencast-o-matic Socrative Quizlet Easy Correct Andre værktøjer Mulighed for deltagerinputs Hands

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 13/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Kemi C Heidi Byberg

Læs mere

KEMI C. Videooversigt

KEMI C. Videooversigt KEMI C Videooversigt Afstemning og mængdeberegning... 2 Atomer og det periodiske system... 2 Forsøgsfilm... 2 Ioner og salte... 3 Molekyler... 3 Opløsninger og tilstandsformer... 3 Organisk kemi... 3 Redoxreaktioner...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2016 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C COL 16kemc21 Oversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Thy Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi-C Gunnsteinn Agnar

Læs mere

Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen

Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen Der ønskes en gennemgang af udvalgte molekylers opbygning, samt deres betydning i hverdagen.

Læs mere

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed. Indhold 1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.... 2 2. Fældningsreaktioner herunder eksperimentet Saltes opløselighed i vand.... 3 3. Stofmængdekoncentration

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2015 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF enkeltfagshold Kemi C Monikka

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleår 2015-2016, eksamen maj-juni 2016 Institution Kolding Hf & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Atomer, Elektroner & Andet Godt Kemi

Atomer, Elektroner & Andet Godt Kemi Atomer, Elektroner & Andet Godt Kemi Det Periodiske System Kemiske Forbindelser Reaktionsskemaer Alt levende og den materielle verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren

Læs mere

reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner

reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner 8. Redoxreaktioner reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner (Hel eller delvis) Der er grundlæggende 4 væsentlige kemiske reaktioner: 1. Udfældning af tungtopløselige

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse:

Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse: Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et metal er kendetegnet ved, at nogle af metallets elektroner danner en elektrongas. Her er en række udsagn om, hvad et

Læs mere

basiskemi C Helge Mygind Ole Vesterlund nielsen Vibeke Axelsen HAAse & søns forlag

basiskemi C Helge Mygind Ole Vesterlund nielsen Vibeke Axelsen HAAse & søns forlag basiskemi C Helge Mygind Ole Vesterlund nielsen Vibeke Axelsen HAAse & søns forlag Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C forfatterne og Haase & Søns Forlag as 2010 Typografisk

Læs mere

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007 Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 007 Ethanols fysiske egenskaber Kogepunkt 78,5 o C På side 8 i Alkohol også vises Frysepunkt -114, o C opskriften på et forsøg til bestemmelse af Massefylde 0,789

Læs mere

Relativ massefylde. H3bli0102 Aalborg tekniske skole. Relativ massefylde H3bli0102 1

Relativ massefylde. H3bli0102 Aalborg tekniske skole. Relativ massefylde H3bli0102 1 Relativ massefylde H3bli0102 Aalborg tekniske skole Relativ massefylde H3bli0102 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... Side 1 Formål... Side 2 Forsøget... Side 2- side 4 Konklusion... Side 4- side

Læs mere

Formål Ud fra en række udvalgte salte, skal man finde ud af om de er let- eller tungtopløselige i vand. Ved at blande saltene sammen med hinanden en f

Formål Ud fra en række udvalgte salte, skal man finde ud af om de er let- eller tungtopløselige i vand. Ved at blande saltene sammen med hinanden en f Saltes opløselighed i vand. Af: Ulrich Olsen 1e Tirsdag 11/9-2001 Formål Ud fra en række udvalgte salte, skal man finde ud af om de er let- eller tungtopløselige i vand. Ved at blande saltene sammen med

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2.a ke Fag: Kemi C (godkendt af censor) Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Thao Cao, Horsens Gymnasium

Eksamensspørgsmål 2.a ke Fag: Kemi C (godkendt af censor) Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Thao Cao, Horsens Gymnasium 1 Ionforbindelser - egenskaber Gør rede for øvelsen Fældningsreaktioner Du skal beskrive, hvad en ion er. Giv derefter eksempler på ionforbindelser (med både simple og sammensatte ioner) samt navngivning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 12/13 Institution VUC Vest Esbjerg Afdeling, Eksamens nr.

Læs mere

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn.

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn. Forord Dette hjælpeark til mol og molberegninger er lavet af til brug på Nørre Åby Efterskole. Man er som studerende/elev meget velkommen til at hente og bruge arket. Undervisere kan bruge arket ved først

Læs mere

Naturfag. Supplerende materiale. 5. udgave

Naturfag. Supplerende materiale. 5. udgave Naturfag Supplerende materiale 5. udgave Uorganisk kemi Uorganisk kemi Atomets opbygning - en teori Alle ting omkring os, uanset form, farve og størrelse, er opbygget af bittesmå partikler. De kan ikke

Læs mere

1. BESTEMMELSE AF KRYSTALVAND I KRYSTALSODA

1. BESTEMMELSE AF KRYSTALVAND I KRYSTALSODA 1. BESTEMMELSE AF KRYSTALVAND I KRYSTALSODA Formålet med denne øvelse er at bestemme indholdet af krystalvand i krystalsoda, som har den kemiske formel Na 2 CO 3 xh 2 O. Teori: En del ionforbindelser (salte)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Skive-Viborg HF&VUC Hfe Kemi C Pernille Kirstine

Læs mere

Årsplan Fysik/kemi 8. kl.

Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag.

Læs mere