Fremstilling af chokoladestykke med hyben og porse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremstilling af chokoladestykke med hyben og porse"

Transkript

1 Fremstilling af chokoladestykke med hyben og porse Production of a piece of chocolate with rosehips and bog myrtle Lærke Mikkelsen, LMB07035 Bachelorprojekt (15 ECTS) Vejledere: Karsten Olsen og Christian Dehlholm Institut for fødevarevidenskab Afleveret d. 1. juli

2 Resume Der er stigende fokus på fødevarers sundhedsfremmende komponenter i det danske samfund, og det er veldokumenteret at indtag af kakao kan bidrage til den generelle sundhed hos mennesket. Hyben og porse er at finde vildt i den danske natur, og begge indeholder de sundhedsfremmende komponenter. For en fødevareproducent er det vigtigt for at kende til den fysiske og kemiske baggrund for produktet, og modeller for en succesrig smagsoplevelse kan hjælpe til med at optimere produktet. Med den baggrund er ønsket at fremstille et chokoladestykke med hyben og porse. Chokoladestykket er fremstillet i produktionen i chokoladebutikken A XOCO på Frederiksberg. Der er fremstillet en ganache med hybenpuré og porseekstrakt, som er overstukket med mørk chokolade (72 % kakao). Totalfenolindhold i ganache, mørk chokolade, porseknopper og porseblade er målt. ph er målt i ganache. Med 10 paneldommere er der lavet sensorisk Napping analyse og Ultra Flash Profile (UFP) på det fremstillede produkt samt seks lignende chokoladestykker fra A XOCO s sortiment. Totalfenolindhold i ganache og mørk chokolade var på hhv. 3,5 mg/g og 2,3 mg/g. Porseblade viste højere totalindhold af fenoler med 26,8 mg/g end porseknopper med 15,3 mg/g. ph I ganache var på 4,6. Napping analysen viste at det fremstillede stykke med Hyben/Porse ligger tættere på Granatæble/mynte, Æble/Rosmarin og Passionsfrugt end på Jordbær/basilikum, Kaffe/kardemomme og Noir. I UFP analysen blev det fremstillede chokoladestykke beskrevet som bitter, syrlig, cremet, krydret, blød konsistens, salt, god konsistens, sur og sød hos mere end én paneldommer. Som konklusionen har den fremstillede ganache med hyben og porse et højere indhold af fenoler end mørk chokolade (72 %). Produktet kan ifølge Landbrugsrådet (2007) og Fødevarestyrelsen (2009) defineres som en funktionel fødevare. UFP beskrev fire af de fem grundsmage, salt, sødt, surt, bittert og umami, hvorved produktet er tæt på at opfylde modellen for en succesrig smagsoplevelse. Emulsionen i den fremstillede ganache er stabil i mindst to uger. 2

3 Abstract There is an increasing focus on the health promoting components in foodstuff, and it is well documented that consumption of cocoa can contribute to the general health among people. Rosehips and bug myrtle grow wild in Danish nature, and both of them contain health promoting components. Food manufactures must have physical and chemical background knowledge on the product they produce, and models for a successful taste experience can help to optimize the product. On the basis of this, this project is designed to produce a piece of chocolate containing rosehips and bog myrtle. The piece of chocolate has been produced in the chocolate shop, A XOCO, in Frederiksberg. There has been made a ganache with pureed rosehips and extract from bog myrtle, which has been enrobed with dark chocolate (72 %). ph in ganache is measured. Determination of total phenolics has been made on ganache, dark chocolate, buds from bog myrtle and leafs from bog myrtle. Sensorik analyses called Napping and Ultra Flash Profile (UFP) has been made with ten panel judges on the produced piece of chocolate together with six similar pieces of chocolate from A XOCO. Determination of total phenolics in ganache and dark chocolate showed an amount of 3,5 mg/g and 2,3 mg/g respectively. Leafs from bug myrtle showed a higher amount of total phenolics with 26,8 mg/g than buds from bog myrtle with 15,3 mg/g. ph in ganache was on 4,6. Napping analysis showed that the produced piece of chocolate with Rosehips/Bog myrtle was closer to pomegranate/mint, Apple/Rosemary and Passion fruit than it was to Strawberry/basil, Coffee/Cardamom and Noir. UFP described the produced piece of chocolate as bitter, sour, creamy, spicy, soft texture, salt, good texture and sweet by more than one in the judging panel. In conclusion, the produced ganache with rosehips and bog myrtle has higher amount of phenolics than dark chocolate (72 %). The product can be regarded as a functional food according to Landbrugsrådet (2007) and Fødevarestyrelsen (2009). UFP described four of the five basis tastes, salt, sweet, sour, bitter and umami, by which the piece of chocolate is close to fulfill the requirements of a successful taste experiment. The emulsion in the produced piece of chocolate is stable for at least two weeks. 3

4 Forord Denne rapport er resultat af et bachelorprojekt på uddannelsen Fødevarevidenskab, ved Institut for Fødevarevidenskab, under Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer ved Københavns Universitet. Projektet er gennemført i perioden 19. april juli Emnet for projektet er Fremstilling af et chokoladestykke med Hyben og Porse. Målgruppen for rapporten er studerende i Fødevarevidenskab og andre med interesse for chokolade, fødevarekemi, sensorik og produktudvikling. Projektet er udarbejdet under vejledning af Karsten Olsen, lektor ved Fødevarekemi og Christian Dehlholm, ph.d. studerende ved faggruppen Sensorisk Videnskab ved Institut for Fødevarevidenskab. Laborant, Henriette Rifbjerg Erichsen, har hjulpet under dele af projektets eksperimentelle arbejde, og chokoladebutikken A XOCO har stillet udstyr og ingredienser til rådighed for fremstilling af chokoladeprøverne. Porse er doneret af Dan Schumacher. Jeg vil gerne sige en stor tak til alle der har hjulpet mig i dette projekt. Lærke Sofie Mikkelsen, LMB

5 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelsen er tom, fordi ingen af de valgte afsnitsformater i Info om dokument bruges i dokumentet. Bilagoversigt Bilag 1: Totalfenol bestemmelse. Beregninger og resultater..i Bilag 2: Napping analyse V Bilag 3: Attributter i Ultra Flash Profile X 5

6 1 Indledning Danmark har en madkultur der er under stærk påvirkning fra andre lande, f.eks. det italienske og franske køkken og den amerikanske fastfood kultur. I Norden har vi derved mistet megen viden om vores egne fødevarers kvaliteter, der rummer et stort, uudforsket potentiale (Välimäki 2004). Det er af stor betydning for en kok eller en fødevareproducent at kende til den fysiske- og kemiske baggrund for tilberedningsprocesserne af et produkt. Fuld forståelse af produktet giver større mulighed for at processen kan optimeres. Sælgeren eller formidleren af produktet må også kende til processerne for at skabe god formidling (This 2005; Gustafsson et al. 2006). Fødevarer kan ikke deles teoretisk op i hvilke der smager godt og dårligt, men der findes flere modeller som påpeger en række succeskriterier for en god smagsoplevelse. Her er den mest kendte model, at de fem grundsmage salt, sødt, surt, bittert og umami skal være til stede (Klosse et al. 2004b; Pliner & Rozin 2000). I det danske samfund er der stigende fokus på fødevarers sundhedsfremmende komponenter, hvilket bl.a. ses på det stigende marked for funktionelle fødevarer (Landbrugsrådet 2007). Megen forskning er koncentreret om de sundhedsfremmende egenskaber af mørk chokolade, og det er veldokumenteret at indtagelse af kakao kan bidrage til den generelle sundhed hos mennesket. Kakao har en antioxidativ effekt (Ramiro et al. 2005; Calderón et al. 2009; Martín et al. 2008) og indtag af kakao kan sænke forekomsten af hjertekarsygdomme (Willamson 2009). Hyben er frugterne fra en plante med det latinske navn Rosa rogusa. Den blev indført til Danmark i 1700-tallet og har siden da bredt sig fortrinsvis langs de danske kyster. Hyben bruges bl.a. til fremstilling af hybenmarmelade (Thorning-Lund et al. 2004). Frugten er rig på næringsstoffer, vitaminer og mineraler, heriblandt askorbinsyre, fenoler og kalcium (Ercisli 2007; Yoo et al. 2008). Hybens koncentration af askorbinsyre er mere end 10 gange så høj som i appelsin (Saxholt et al. 2008) og hyben er der derfor en god kilde til C-vitamin. Porse (Myrica gale) er en plante der er vidt udbredt i de højere breddegrader på den nordlige halvkugle (Sylvestre et al. 2005). I Danmark er planten mest kendt som en snapseurt med bitter smag, mens den i andre lande blandt andet har været brugt som naturmedicin (Sylvestre et al. 2005) og som krydderi i supper, gryderetter og øl. I de 6

7 senere år har planten fundet anvendelse inden for kosmetikbranchen (Svobada et al. 1998). Porses kræftnedsættende effekt på lunge- og tarmkræftceller blev påvist i 2003 af Sylvestre et al. (2005). Kakaotræer kan kun vokse i områder nær Ækvator (Hartemink 2005), men chokolade kom til Europa allerede i midten af 1800 tallet. Dengang var det en dyr og luksuriøs vare, som kun de rigeste havde glæden af at kunne spise (Beckett 1988; Toms 2010). I dag spiser danskerne i gennemsnit næsten 7 kilo chokolade om året (FoodCulture 2009), men der er stadig fokus på sofistikeret chokolade som et luksusprodukt. I 2008 åbnede chokoladebutikken A XOCO, hvor konceptet er at arbejde kompromisløst på at udfordre og udvide forbrugerens opfattelse af chokolade (Anthon Berg a/s 2010). 1.1 Problemformulering Med ønsket om at kombinere de ovenstående tilgangsvinkler til et nyt produkt, har dette projekt til formål at udvikle et chokoladeprodukt med hyben og porse og samtidig beskrive dets kemiske og sensoriske egenskaber. Det er ønsket at udvikle et chokoladestykke smagssat med hyben og porse og efterfølgende undersøge dets indhold af totalfenoler og ph. Teorien for hvordan en emulsion bestående af fløde, hyben og chokolade opnår stabilitet vil blive beskrevet. Det vil blive undersøgt hvorvidt chokoladestykket opfylder de sensoriske succeskriterier for en fuldkommen smagsoplevelse, og om det passer ind i en allerede bestående kollektion af dessertchokolader skal også behandles. Endelig skal signalværdien i form af funktionelle fødevarer og nordisk mad diskuteres. Under disse emner vil jeg koncentrere mig om: - Hvordan stabiliseres en emulsion af chokolade, fløde, hybenpuré og de øvrige ingredienser i en ganache? - Bliver indholdet af fenoler højere i en ganache med hyben og porse end det er i mørk chokolade med 72 % kakao? - Opfylder chokoladestykket de sensoriske succeskriterier for fuldkommen smagsoplevelse? 7

8 - Kan chokoladestykket med hyben og porse kategoriseres som en funktionel fødevare? 1.2 Afgrænsning Projekt omfatter processerne af chokolade- og ganachefremstilling fra den tørrede kakaobønne til det færdige produkt. Der redegøres kemisk for kakaobønner, hyben og porse men ikke for de øvrige ingredienser i produktet. Produktets smagsegenskaber undersøges, men det undersøges ikke om indtagelse af produktet kan virke sundhedsfremmende på mennesker. Mængden af totalfenoler måles, men der undersøges ikke for hvilke fenoler der er til stede i produktet. Projektet afgrænses fra at omhandle vandaktiviteten og dens betydning i ganache. 1.3 Metode Projektet er gennemført som en praktisk produktion af chokoladestykker i A XOCO s produktion på Gammel Kongevej 115, Frederiksberg, kombineret med undersøgelse af tilgængelig litteratur der omhandler emnet for projektet. Indholdet af totalfenoler er analyseret ved hjælp af Folin-Ciocalteau metoden og ph er målt. Produktet er sensorisk analyseret ved Napping analyse og Ultra Flash Profile. 8

9 2 Ingredienser 2.1 Kakaobønner Kakaobønner er frøene fra den tropiske plante, Theobroma cacao (McGee 2004b). Sammensætningen af fermenterede, tørrede kakaobønner ses i tabel 1. Tabel 1: indhold i fermenterede og tørrede kakaobønner (McGee 2004b; Belitz et al. 2004c) Komponent Fermenterede, tørrede bønner. Indhold i % Vand 5,0 Fedt 54,0 Fenoler 6,0 Protein 12,0 Kulhydrat 18,0 Aske 2,6 Andet 2,4 Proteinerne omdannes til smags- og duftstoffer gennem Maillardreaktioner når bønnerne ristes. En Maillardreaktion er en ikke-enzymatisk brunfarvningsreaktion (se mere om Maillardreaktioner i kakaobønner i kapitel 5.1) (Belitz et al. 2004b; Becket 1988; Arnoldi 2003). Kulhydratindholdet i kakao er hovedsagelig stivelse, men er også at finde som opløselige og uopløselige fibre samt sakkarider. Under fermentering af kakaobønnerne hydrolyseres disakkaridet sukrose til de reducerende sukkerarter glukose og fruktose. (Belitz et al. 2004c). Fedtsyrerne i kakaofedt består af omkring 25,0 % palmitinsyre (16:0), 36,5 % stearinsyre (18:0), 34,5 % oliesyre (18:1), 2,5 % linolsyre (18:2) samt små mængder andre fedtsyrer, bl.a. myristinsyre (14:0), palmitolsyre (16:1) og arachidinsyre (20:0) (figur 1) (Neri et al. 1997; Jensen 2008). 9

10 Figur 1. De syv dominerende fedtsyrer i kakofedt De polyfenolske komponenter i kakaobønner består hovedsagelig af catechiner (Calderón et al. 2009). Catechiner er flavonoider med antioxidative egenskaber, men de fungerer også som pigmenter og aromastoffer der giver farve og smag (Belitz et al. 2004c). Figur 2. Catechin. 2.2 Hyben Hyben er frugter af forskellige rosenarter. Hyben har været brugt som lægemiddel i mange år, især på grund af et højt indhold af fenoler (Thorning-Lund et al. 2004; Ercisli 2007). Der findes mange forskellige arter af hyben, som alle har forskellig kemisk sammensætning (Ercisli 2007). I Danmark er det mest rynket rose, Rosa rugosa, der anvendes (Thorning-Lund et al. 2004). Indholdet i danske hyben fremgår i tabel 2. 10

11 Tabel 2: danske hyben (Modificeret efter Saxholt et al. 2008; Ercisli 2007; Råvareguiden 2006). Indhold pr. 100 g rå hyben Energi 224 KJ Kalium 410 mg Protein 0,6 g Calcium 184 mg Kulhydrat 29,4 g Magnesium 28 mg Fedt 0,5 g Jern 0,2 mg Askorbinsyre 840 mg Fosfor 35 mg Beta-karoten 11,4 mg Mangan 1,2 mg Aske 0,9 g Jod 1 µg Vand 68,4 g Krom 3 µg Natrium 24 mg ph 4,4 Sukkeret i hyben består hovedsageligt af fruktose og glukose (Saxholt et al. 2008). Hyben indeholder i gennemsnit mg askorbinsyre pr 100 g(saxholt et al. 2007; Råvareguiden 2006; Yoo et al. 2008; Ercisli 2007), hvilket er mere end 10 gange så meget som for appelsiner (Ercisli 2007). Figur 3: Askorbinsyre (C-vitamin) Hyben har desuden et højt indhold af antioxidative fenoler og catechiner med henholdsvis 800 mg og 400 mg pr 100 g i arten Rosa rubiginosa (Yoo et al. 2008). Seks forskellige arter af tyrkiske hyben havde en ph omkring 4,4 (Ercisli 2007). 2.3 Porse Porse (Myrica gale) er en vildtvoksende aromatisk busk, der er vidt udbredt i boreale områder på den Nordlige halvkugle (Sylvestre et al. 2005). Porse indeholder flavonoider (Anthonsen et al. 1971; Uyar et al. 1978), heriblandt antioxidanten myrigalone B (MyB) (figur 4). 11

12 Figur 4. Myrigalone B (MyB) Porse har i traditioner været brugt som naturmedicin, og har i et studie vist at have en kræftnedsættende effekt på lunge- og tarmkræftceller (Sylvestre et al. 2005). 12

13 3 Antioxidanter og synergi Polyfenolske antioxidanter indeholder fenolgrupper. En fenolgruppe består af seks kulstofatomer i en aromatisk ring med mindst én OH gruppe tilknyttet. Lipidradikaler (L ), dannes når en umættet fedtsyre (LH) udsættes for et frit radikale (R ). Herved starter en kæde af reaktioner hvor både (L ) og lipidperoxylradikaler (LOO ) er mellemprodukter. Bliver processen ikke standset af en fenolisk antioxidant, dannes alkoxylradikaler (LO ), der fører til sekundære oxidationsprodukter (Skibsted et al. 2006). Oxideringen er skitseret i figur 5. Figur 5. Oxidation af umættede fedtsyrer (Skibsted et al. 2006). Når den fenoliske antioxidant har afgivet sit hydrogenatom til en oxideret fedtsyre, stabiliseres fedtsyren. Fenolgruppen, der nu kaldes et fenoxylradikal, indgår ikke i yderligere oxidationsreaktioner. Det skyldes at den uparrede elektron ikke sidder på en bestemt position, men er i resonans med elektronerne i den aromatiske ring (Figur 6). På den måde opnår den fenoliske antioxidant stabilitet, og hindrer yderligere oxidation af umættede fedtsyrer. 13

14 Figur 6. Demonstration ad det stabile radikal i en fenol. Der er forskel på hvor effektive, de antioxidative komponenter er, men det er veldokumenteret at polyfenolerne i kakao har en antioxidativ effekt (Calderón et al. 2009; Martín et al. 2008; Miller et al. 2006). Kakaos indhold af flavonoider kan reducere hjertekarsygdomme (Willamson et al. 2009), øge blodforsyningen i arterier (Neukam et al. 2007) og sænke blodtrykket hos mennesker (Desch et al. 2010). Indtag af kakaofibre har vist at have en reducerende effekt på tilfælde af hjertekarsygdomme (Lecumberri et al. 2007). Endelig kan indtag af kakao forebygge fedme ved at regulere fedt metabolismen (Matsui et al. 2005). Naturligt kakaopulvers ph ligger omkring 5,5, og koncentrationen af antioxidanter falder hvis ph øges (Miller et al. 2008; Gu et al. 2006; Stahl et al. 2009). Synergi mellem antioxidanter er når flere antioxidanter tilsammen er mere effektive end den beregnede sum af hver antioxidants effektivitet. Synergi mellem antioxidanter i fødevarer meget komplekst, og det er nærmest er umuligt at konkludere hvordan de eksakte virkemekanismer fungerer (Becker 2007). Den antioxidative aktivitet af MyB i samspil med askorbinsyre er undersøgt af Mathiesen et al. (1996). Antioxidanternes inhiberende effekt på oxidationen af Low density lipoproteins (LDL) hos mennesker blev undersøgt. Resultaterne viste at MyB og askorbinsyre havde en dosis-respons inhiberende effekt hver for sig, og når de optrådte sammen i høje koncentrationer, blev effekten forstærket. Mathiesen et al. (1996) konkluderede at synergi mellem askorbinsyre og MyB skyldes at askorbinsyre enten regenererer MyB efter at den er brugt som antioxidant, eller at den regenerer andre antioxidanter, som derved kan spare på forbruget af MyB (Mathiesen et al. 1996). Citronsyre er en synergist; et komponent der kan fremme effekten af antioxidanter uden selv at være en antioxidant. Citronsyre kan danne kompleks med metalionerne (M 2+ ), vist i figur 5. (Belitz et al. 2004a). Lecithin kan også agere som synergist, idet den kan forener den hydrofile- med hydrofobe antioxidanter hvorefter de kan genskabe hinandens antioxidative effekt efter at være brugt (Belitz et al. 2004a). Askorbinsyre kan have en prooxidativ effekt sammen med metalioner, idet den reducerer Me 3+ til Me 2+, der som vist i figur 5 kan danne hydroxylradikalet HO med lipid hydroperoxid (LOOH) (Gropper et al. 2005; Rødtjer et al. 2005). 14

15 15

16 4 Funktionelle Fødevarer og Nordisk mad Begrebet funktionelle fødevarer har sin oprindelse i Japan i 1984, og har siden bredt sig til det meste af verden (Heasman & Mellentin 2001). Landbrugsrådet (2007) definerer funktionelle fødevarer som fødevarer eller fødevareingredienser, som udover næringsværdien, har en dokumenteret positiv virkning på individets sundhed eller mentale eller fysiologiske evner (Landbrugsrådet 2007) mens Fødevarestyrelsen i en rapport skriver at funktionelle fødevarer er mad, der er udviklet til at have bestemte virkninger, som kan fremme sundheden eller forebygge sygdomme (Fødevarestyrelsen 2009) Begrebet funktionelle fødevarer er beskrevet som et magtfuldt redskab til at beskrive nye trends på fødevare- og sundhedsområdet, men en endelig definition af funktionelle fødevarer er endnu ikke fastlagt (Heasman & Mellentin 2001). Markedet for funktionelle fødevarer forventes at vokse kraftigt de kommende år, men med udviklingen følger en vis skepsis (Fødevarestyrelsen 2009). Man risikerer at fjerne forbrugerens fokus fra en overordnet diæt til de enkelte elementer i en fødevare, hvorved andre ingredienser nemt kan blive overset. Dette gælder f.eks. fedtfattige produkters ofte høje indhold af sukker. Det er derfor tvivlsomt om fødevareproducenternes informationer om funktionelle fødevarer altid vil give et afbalanceret billede af produktet (Holm 2003). En manifest for Det Ny Nordiske Køkken blev underskrevet i 2004 af repræsentanter fra Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. Her beskrives hvilke værdier, maden i Det Ny Nordiske Køkken skal indeholde. Maden skal tage udgangspunkt i traditionelle Nordiske værdier. Det skal udtrykke renhed og friskhed (ingen kunstige ingredienser, lav forarbejdningsgrad), være velsmagende og følge årstidernes sæson. Det skal udvikle nye anvendelser af traditionelle Nordiske fødevarer, og det skal være åbent for inspiration udefra (Välimäki et al. 2004). 16

17 5 Fremstilling 5.1 Fra bønne til kakaomasse Fermenterede, tørrede kakaobønner er allerede begyndt at få den karakteristiske chokolade- smag og farve, men smagen er stadig uafbalanceret og underudviklet med dominans af syre. Derfor ristes kakaobønnerne (Beckett 1988; McGee 2004b). Temperatur og tid afhænger af bønnernes størrelse, men omfanget er ca minutter ved C (Beckett 1988). Under ristningen udvikles den brune farve samt smagsstoffer i kakaobønnen via Maillardreaktioner (Ramli et al. 2005; Kryziak, 2006). En Maillardreaktion er en reaktion mellem et sukkermolekyle med en reaktiv dikarbonylgruppe (også kaldet en reducerende sukker) og en aminosyre (Belitz et al. 2004b) (figur 7). Figux 7. Indledende Maillardreaktion mellem glukose og en aminosyre (Belitz et al. 2004b) Antioxidative fenoliske komponenter går hurtigt tabt under ristningen (Oliviero et al. 2009; Noor-Soffalina et al. 2009; Summa et al. 2006). Efter ristningen males bønnerne til kakaomasse. I denne proces ødelægges cellerne i kakaobønnerne, og kakaosmørret frigives. Knusningen af cellerne resulterer samtidig i at partikelstørrelserne reduceres til 0,02 0,03 mm., og er dermed ikke detekterbare for tungen (McGee 2004b). Efter formalingen af kakaomassen tilsættes sukker. Trods ristningen har kakaobønnerne fortsat en del syrlighed, bitterhed og astringens (Beckett 1988). Derfor udsættes chokoladen for en conchering, der blandt andet homogeniserer fedtmolekylerne til at lægge sig jævnt som en film over hver eneste kakaopartikel (Beckett 1988; Belitz et al. 17

18 2004c). Concheringen er en iltning, der får vand og op til 80 % af de flygtige aromatiske komponenter til at fordampe. Disse stoffer er hovedsagelig eddikesyre og aldehyder, der har en uønsket smag i chokolade (Counet et al. 2002; McGee 2004b). Samtidig øges koncentrationen af bl.a. pyraziner, furaneoler og maltoler, der har ønskede smagsnoter af karamel, malt, kakao, nødder og frugt (Counet et al. 2002; Belitz et al. 2004c; McGee 2004b; Beckett 1988). Det er vigtigt at temperaturen ikke overstiger 75 C idet de ønskede aromatiske komponenter kan ødelægges. Ekstra kakaosmør tilsættes for at sænke viskositeten (Belitz et al. 2004c). Varigheden af conchering afhænger meget af ingrediensernes kvalitet og kan derfor være fra 6 til 40 timer (Belitz et al. 2004c; McGee 2004b). I slutningen af concheringen tilsættes lecitin i små mængder for at binde den smule vand der måtte være tilbage (McGee 2004b) og for at sænke viskositeten (Belitz et al. 2004c). Én del lecitin kan erstatte 8 10 gange så meget af den samme mængde kakaosmør for at sænke viskositeten, men den kemiske forklaring på dette fænomen er endnu ikke forstået til fulde (McGee 2004b; Belitz et al. 2004c). Lecitin er et phospholipid, altså et glycerol med to fedtsyrekæder og en fosfatgruppe (McGee 2004b) (Figur 8). Figur 8. Lecithin (Muldrew 1998). De to fedtsyrekæder er hydrofobe mens fosfatgruppen er hydrofil, hvilket gør at lecithin kan blande sig med både vand og fedt (Belitz et al., 2004c). Når chokoladen er concheret, har den fået den ønskede smag og tekstur (Beckett 1988). 5.2 Temperering af chokolade Tempereringen skal sikre at kakaofedtet smelter i den rigtige krystalform. Triglycerider har grundlæggende tre forskellige krystalformer. α, β og β, hvor α -formen har det laveste smeltepunkt (Metin & Hartel 2005). Her er krystallerne opbygget i et ustabilt system, hvor methylenderne er frie og kædepakningen foregår i dobbelt lag (figur 9). I β 18

19 -formen er triglyceriderne også pakket i dobbellag, men kæderne sidder i et mere stabilt gittersystem. β krystaller er pakket i trippellag og har den mest stabile form (Rousseau 2007; McGee 2004b; Beckett 1988). Figur 9. Pakning af triglycerider i dobbeltlag og trippellag. (Beckett 1988; Rousseau 2007; Metin & Hartel 2005) Kakaofedt har imidlertid hele seks forskellige krystalformer, der karakteriseres som vist nedenfor. Smeltepunktet for hver krystalform er afhængig af mange indre såvel som ydre faktorer. Blandt de indre faktorer, spiller fedtmolekylernes form og længde en vigtig rolle. Opførslen af én slags triglycerid (TAG) kan beskrives nogenlunde fuldstændigt, men ved flere slags TAG i samme masse, bliver det meget svært at lave matematiske modeller for krystallisation (Metin & Hartel 2005). Kakaofedt består af forskellige fedtsyrer (figur 1). I mælkechokolade er kakaofedt blandet med mælkefedt, hvilket gør det mere indviklet at beskrive krystallisationen, idet mælkefedt indeholder mere end 100 forskellige fedtsyrer. Af ydre faktorer for smeltepunktet tæller ph, tryk, tempereringsudstyr m.m. (Metin & Hartel 2005; Rousseau 2007). - Krystalform I: γ, smeltepunkt omkring C - Krystalform II: α, smeltepunkt omkring C - Krystalform III: β smeltepunkt omkring C - Krystalform IV: β smeltepunkt omkring C - Krystalform V: β smeltepunkt omkring C - Krystalform VI: β smeltepunkt omkring C 19

20 (Baseret på værdier af Le Révérend et al. 2010; Beckett 1988; Rousseau 2007; Metin & Hartel 2005) Det er vigtigt at få den rigtige krystalform hvis man vil opnå den eftertragtede følelse af at chokoladen smelter på tungen, samtidig med at den er glansfuld, har et godt brud, og er fast ved stuetemperatur (Le Révérend et al. 2010; Afoakwa et al. 2008; Metin & Hartel 2005). Tempereringsprocessen af chokolade består af tre trin (figur 10). Først opvarmes chokoladen til 50 C for at smelte alle de krystaller der måtte være dannet. Herefter nedkøles massen under omrøring til omkring 27 C. Dette sikrer at kun de fire mest stabile, III, IV, V, og VI bliver dannet. Til sidst varmes chokoladen atter op til omkring 31 C, hvor den holdes et stykke tid. Derved smeltes de ustabile form III og IV krystaller, og kun den ønskede krystalform V samt den uønskede form VI kan danne krystaller (Rosseau 2007). Formationen af V krystaller i chokolademassen fremmes via seedning, der er et udtryk for at tilsætte faste krystaller det smeltede fedt. Herved foregår størkningen fortrinsvis via seedningskrystallerne til den ønskede form (Metin & Hartel 2005). Hurtig afkøling af chokoladen vil fremme krystallisation af de ustabile krystaller med et lavt smeltepunkt. (McGee 2004b; Metin & Hartel 2005). Langsom køling giver krystallerne tid til at ordne sig i kæder, der er mere stabile. Den øgede stabilitet kommer desuden af at de velpakkede fedtmolekyler fylder mindre, og derved får en højere densitet (Metin & Hartel 2005). Figur 10. Temperering af chokolade (Rousseau 2007). 20

21 Chokolade er følsom over for temperatur og luftfugtighed, og skal opbevares under særlige forhold for at opretholde kvaliteten (Andrae-Nightingale et al. 2009). Litteraturangivelserne for de optimale forhold for opbevaring af chokolade er varierende, men generelt anbefales det at temperaturen ligger mellem 10 og 17 C, og luftfugtigheden skal ligge omkring 50 % (Belitz et al. 2004c; Manley 2000; Rousseau 2007). Har chokolade været opbevaret ved for høj luftfugtighed, vil man kunne opleve at overfladen er blevet grå og ru. Dette skyldes at sukkerkrystallerne opløses af vandet fra luften, og når vandet diffunderer tilbage til luften, størkner sukkeret i krystaller på overfladen (Belitz et al. 2004c). Temperatur over 30 C kan forårsage et fedtbloom på chokoladens overflade. De smeltede fedtmolekyler trækker ud på overfladen og danner et hvidt lag når krystallerne atter størknes (Belitz et al. 2004c). 5.3 Ganache Ordet Ganache stammer fra Frankrig. Det betød i sin oprindelse betydet pude, men beskriver i dag massen af sammensmeltet chokolade og fløde, eventuelt med aroma fra frugt eller en urt. Ganache blev opfundet i midten af 1800-tallet, men først i midten af 1900-tallet blev det til en moderne og luksuriøs chokoladevare (McGee 2004b). Strukturen i en ganache er en kombination af en emulsion og en suspension. En emulsion består af væsker der ikke er blandbare, og en suspension er en sammenhængende fase med større molekyler fordelt i. Den sammenhængende fase i en ganache er en sirup bestående af vand fra fløde og sukker fra chokolade. Den ikke sammenhængende fase er dråber af mælke- og kakaofedt samt partikler af kakaopulver. Kakaopartiklerne i en ganache absorberer langsomt vand fra siruppen, hvorved de svulmer op (figur 11). Er der en høj procent af kakaotørstof i ganachen, kan de svulme så meget op at de begynder at klistre sammen. Fedtmolekylerne vil da presses sammen mellem de svulmede kakaopartikler, og emulsionen bryder sammen (McGee 2004b). 21

22 Figur 11. a) ganache med lige mængder chokolade og fløde. b) ganache med mere chokolade end fløde. Dette giver en høj koncentration af kakaopartikler, der med tiden absorberer vandet i sukkersiruppen, hvorved situationen i c) opstår. Her er kakaopartiklerne svulmet op og kan forårsage at emulsionen bryder sammen (McGee 2004c). En stabil emulsion kan opnås ved at bryde fedtfasen til så mange dråber som mulig, idet mindre dråber er mindre tilbøjelige til at smelte sammen. Oliedråberne bevæger sig langsommere end frie molekyler, hvilket resulterer i en mere viskøs væske end f.eks. vand. Men jo flere oliedråber der er, des mindre viskøs bliver opløsningen. De mange dråber giver også et større overfladeareal, hvorved aromastoffer lettere kan diffundere. Det giver mere smag og duft til produktet. I en god emulsion, lavet i industrien, er en enkelt skefuld olie separeret til ca. 30 milliarder dråber. (McGee 2004a). En emulsion vil altid være ustabil, idet oliedråberne fusionerer når de rammer hinanden. Oliefaser har som regel lavere densitet end vandfaser, og vil derfor trænge op på overfladen (McGee 2004a). Dette problem kan imødekommes ved at gøre væskedelen mere højviskøs. Herved får oliedråberne sværere ved at komme i kontakt med hinanden og fusionere. Der kan også benyttes en emulgator, f.eks. lecithin. En emulgator sænker overfladespændingen, hvorved produktet stabiliseres (McGee 2004a). En frisklavet ganache skal modne inden den overtrækkes med chokolade, idet kakaofedtkrystallerne skal kunne nå at blive dannet. Ustabile krystaller i en ganache undgås ved at køle den ved C (McGee 2004b). 22

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed Vores værdier Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed S: sæson I: intensitet M: måltidet R: rør ved os gennem smag E: elsk det, du gør Hvorfor skal vi kunne smage

Læs mere

Den lille ABC om fyldte praliner. en lille ABC om fyldte praliner

Den lille ABC om fyldte praliner. en lille ABC om fyldte praliner Den lille ABC om fyldte praliner en lille ABC om fyldte praliner Lækre opskrifter på søde lækkerier Lækre, hjemmelavede fyldte praliner. Med gode ingredienser, det rigtige tilbehør og lidt øvelse, kan

Læs mere

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING ØLSMAGNING SIDE 1 AF 8 ØLSMAGNING Ved en ølsmagning er det vigtigt at bruge sanserne. Først lugtesansen, derefter synssansen og til sidst smagssansen og følesansen. FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING Det er

Læs mere

Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent

Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent Introduktion Lone Søvad Madsen M.Sc. Fødevareteknologi (Bromatologi 1996) Speciale i

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Kemi Kulhydrater og protein

Kemi Kulhydrater og protein Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Odense 2012 Program Odense Tirsdag d. 28 august 2012 Kl. 9.00 9.10 Velkomst & kaffe Kl. 9.30 10.15 Ronny Isvik,

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Ristet kastanjekage med kastanjeis og rehydreret hasselnød

Læs mere

Analyser af ærter og bønner fra projektet

Analyser af ærter og bønner fra projektet Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er

Læs mere

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret Råvarer: Pighvar Østers Forskellige Kartofler Kørvel Agurk Persille Purløg Dild Estragon Skalotteløg Perleløg Løg Citron Sukker Æbleeddike Smør Fløde Hønsefond Forret Tatar af pighvar og østers Syltet

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Den søde tands venner

Den søde tands venner Den søde tands venner Ferskenkonfekt* ¾ dl mandler skoldes, smuttes og hakkes groft. 1 dl tørrede ferskner klippes i stykker, der blendes groft i en køkkenmaskine. 1 dl havregryn ristes på en tør stegepande

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Sådan laver du sundere juleguf

Sådan laver du sundere juleguf Sådan laver du sundere juleguf Læs Rasmus Fredslunds seks sunde og e-numre-fri opskrifter på julegodter. Orangestænger 3 appelsiner, helst økologiske (lav eventuelt lidt ekstra og gem i køleskabet) 1 liter

Læs mere

Du udfordres på chokoladesmagning En organoleptisk undersøgelse

Du udfordres på chokoladesmagning En organoleptisk undersøgelse 124567 John Schollar National Centre for Biotechnology Education, University of Reading Science and Technology Centre, Earley Gate, Reading RG6 6BZ UK E: J.W.Schollar@reading.ac.uk Dansk oversættelse og

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Kampen om madvanerne Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Formålet: med dette materiale er at give eleverne indsigt i Ny Nordisk Hverdagsmad. Mål: Eleverne har til opgave at finde ud

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

MELLEMMÅLTIDER - FORSLAG fase 1

MELLEMMÅLTIDER - FORSLAG fase 1 MELLEMMÅLTIDER - FORSLAG fase 1 På de næste sider finder opskrifterne til mellemmåltiderne i kostplansforslaget. Husk at mælk i kaffen kan være det, der gør det svært at komme ned i vægt! altså hvis du

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

PÅSKE FRISTELSER. Chokoladekræs. Tips: Chokoladebund. nougat Creme. eksotisk puré: mørk Chokolade. egne påske- specialiteter

PÅSKE FRISTELSER. Chokoladekræs. Tips: Chokoladebund. nougat Creme. eksotisk puré: mørk Chokolade. egne påske- specialiteter PÅSKE FRISTELSER Chokoladekræs 500 g exotisk puré smeltes sammen Tilbyd og tempereres dine egne påske- specialiteter Chokoladekræs TRØFFELKUGLER (180 STK.) HVID TRØFFELKUGLE MØRK TRØFFELKUGLE Chokolade

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Smagen i centrum. Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Nr. 45874. Udviklet af: INSPIRATIONSMATERIALE: 45 874 Smagen i centrum

Smagen i centrum. Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Nr. 45874. Udviklet af: INSPIRATIONSMATERIALE: 45 874 Smagen i centrum Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr. 45874 Smagen i centrum Udviklet af: Rasmus Gøtsche Københavns Madhus Jonn Vinther Martinsen og Mariann Præstegaard Hotel- og Restaurantskolen Oktober

Læs mere

Brød og kager uden gluten, korn og mælk

Brød og kager uden gluten, korn og mælk Brød og kager uden gluten, korn og mælk Dette opskriftshæfte er blevet til på baggrund af det efterhånden store antal danskere, som udviser allergiske reaktioner fysisk som psykisk efter indtagelse af

Læs mere

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen)

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) STUDENTEREKSAMEN MAJ 2004 2004-10-1 MATEMATISK LINJE KEMI ØJT NIVEAU Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00 (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) pgavesættet består af 3 opgaver og

Læs mere

Læsemateriale. Spis med sanserne

Læsemateriale. Spis med sanserne BroKom Forskningskommunikation som brobygning og kompetenceudvikling for unge mennesker i Region Midtjylland Undervisningsmaterialet er udviklet af ph.d.-studerende Line Holler Mielby, Institut for Fødevarekvalitet,

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

10 LIDT SUNDERE JULESNACKS TIL den SØDE TID... Glædelig jul

10 LIDT SUNDERE JULESNACKS TIL den SØDE TID... Glædelig jul 10 LIDT SUNDERE JULESNACKS TIL den SØDE TID... Glædelig jul Marcipan 4 portioner 1 tsk. mandelessens evt. frugtfarve 100 g kartoffel, kogt 1 tsk. sødemiddel (SØD) Alle ingredienserne moses sammen, tørres

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE!

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! Annika Andersen Elifritz Om kost og sundhed Hvor mange her har nogensinde været på slankekur? 95% af alle danskere har været på slankekur. 95% af dem har ikke været

Læs mere

GRØNTSAGER OG FRUGT. Hjælp dit barn til at kunne lide dem. En guide til småbørns-forældre

GRØNTSAGER OG FRUGT. Hjælp dit barn til at kunne lide dem. En guide til småbørns-forældre GRØNTSAGER OG FRUGT Hjælp dit barn til at kunne lide dem En guide til småbørns-forældre Grøntsager og frugt: hjælp dit barn til at kunne lide dem ISBN: 2-7380-1355-4 April 2014 HabEat Projektet (http://www.habeat.eu/)

Læs mere

Biotechnology Explorer

Biotechnology Explorer Biotechnology Explorer Oprensning af genomisk DNA fra plantemateriale Manual Katalog nr. 166-5005EDU explorer.bio-rad.com Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, februar 2009

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Teoretiske mål: Praktiske mål:

Teoretiske mål: Praktiske mål: Teoretiske mål: at kunne redegøre for simpel organisk kemi, herunder kulbrinter. at kunne redegøre for kulhydrater, herunder monosakkarider, disakkarider og polysakkarider samt deres indvirkning på kroppen.

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Pulver - fremtidens mad?

Pulver - fremtidens mad? Pulver - fremtidens mad? Martin Sohn, Indhold Introduktion Menneskets krav Havregryn vs pulvermad Fordele og ulemper Videoklip DIY Pulvermad Smagsprøver Diskussion Indhold Hvad er pulvermad? Indeholder

Læs mere

ATTYLET 3 i 1 PLUS. Hjemmelavet koldskål (Sirupskonsistens)

ATTYLET 3 i 1 PLUS. Hjemmelavet koldskål (Sirupskonsistens) ATTYLET 3 i 1 PLUS Hjemmelavet koldskål (Sirupskonsistens) ATTYLET 3 i 1 PLUS Toft Care har sammen med sin kliniske diætist udviklet opskriftshæftet ATTYLET 3 i 1 for at give dig inspiration til brugen

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:...

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:... Lærer: BOS Nicklas Dyrvig og Theis Hansen Roskilde Tekniske Gymnasium 22-10-2007 Indholdsfortegnelse Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:...

Læs mere

Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk. www.samsfield.

Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk. www.samsfield. Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk www.samsfield.dk super premium dog food Super Premium Kvalitetsfoder Grain -NO RISK OF

Læs mere

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 2stx111-KEM/A-30052011 Mandag den 30. maj 2011 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 18 spørgsmål samt 2 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

Kolde facts for friskere fødevarer.

Kolde facts for friskere fødevarer. 2012 BSH Hvidevarer A/S Ret til ændringer forbeholdes. Forbehold for trykfejl. R16 194 372 0 4/2012 BSH Hvidevarer A/S Telegrafvej 4 2750 Ballerup Telefon: 44 89 85 25 siemens-home.dk Kolde facts for friskere

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com Øvelse 1 a) Forsøg med kartoffelgrød/mos og kartoffel stivelse Formål: At konstatere forskelle i konsistens ved forskellig metodebrug af kartoffelmels stivelse. - ½ kg skrællede kartofler i tern - 1 L

Læs mere

LIGHT - THE FAMILY DOG THE FAMILY CAT

LIGHT - THE FAMILY DOG THE FAMILY CAT DANSK PRODUCERET PREMIUMFODER TIL DIN HUND OG KAT ARCTIC - THE ACTIVE DOG PERFORMANCE - THE ACTIVE DOG ADULT - THE FAMILY DOG PUPPY - THE GROWING DOG LIGHT - THE FAMILY DOG THE FAMILY CAT Erling Mischorr

Læs mere

Ernæringen du behøver Smagen du vil ha

Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Ernæringsdrikke og ernæringscremer Vi præsenterer Fresubin er en række ernæringsprodukter til dig, der har brug for tilskud af energi og protein. De smager godt og

Læs mere

Glædelig jul. Snakkesnegle. Artikel i Beboer-Info December 2006

Glædelig jul. Snakkesnegle. Artikel i Beboer-Info December 2006 Glædelig jul Af Jan Ekstrøm Artikel i Beboer-Info December 2006 Snakkesnegle Dej 2 dl mælk 50 g gær 1 dl smør- & rapsolie 2 æg 1 2 tsk stødt kardemomme 2 spsk sukker 1 2 tsk groft salt 550 g hvedemel Fyld

Læs mere

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Sæson Til læreren Didaktisk model Temaet sæson berører områderne fødevarer og miljø. Sæson er grundlag for store dele af arbejdet i køkkenet: Tilgangen til råvarer og efterspørgslen efter måltider

Læs mere

Sukkerets funktionelle egenskaber

Sukkerets funktionelle egenskaber Sukkerets funktionelle egenskaber Sukker findes i dag i mange forskellige varianter og kan derfor bruges i mange forskellige levnedsmidler. Sukker har en række unikke egenskaber, som hver for sig eller

Læs mere

Figuactiv. Figuactiv Shakes. (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter)

Figuactiv. Figuactiv Shakes. (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter) Figuactiv (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter) Ernæring og nydelse Når du ønsker at tabe dig målrettet, skal to af de daglige måltider normalt erstattes

Læs mere

7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere..

7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere.. 7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere.. TIL SPORTSFOLK, SKØNHEDER, VITAMINHUNGRENDE, LÆKKERTØRSTIGE, MÆND, KVINDER OG BØRN! Ønsker du at optimere din energi, din vitalitet og booste dit immunforsvar på

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Grundskole. Livets kemi. Viden

Grundskole. Livets kemi. Viden Livets kemi Lærervejledning Baggrund: Ost menes at stamme fra Europa og kan dateres helt tilbage til 8000 år F.Kr. Måske fik vi idéen til at fremstille ost fra slagtede kalves løbemaver, som indeholdt

Læs mere

En verden af sukker. Produkter og ideer til fødevareindustrien

En verden af sukker. Produkter og ideer til fødevareindustrien En verden af sukker Produkter og ideer til fødevareindustrien Muligheder med sukker Sukker er et produkt med 100 % naturlig oprindelse, og den rene søde smag er standarden for alle sødemidler. Sukkerets

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

PHILADELPHIA EN SIKKER VINDER I CHEESECAKE

PHILADELPHIA EN SIKKER VINDER I CHEESECAKE PHILADELPHIA EN SIKKER VINDER I CHEESECAKE PHILADELPHIA SOM SKABT TIL CHEESECAKE TILBEREDNINGSTID ı 80 min. SERVERINGSPORTION ı 264 g kj 2951, kcal 705, protein 11,7 g, fedt 43,3 g, kulhydrat 67,3 g Er

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Oliven. www.hjemmeriet.dk

Oliven. www.hjemmeriet.dk Jeg er kommet på den ide at det kunne være interessant at fremstille sine egne oliven. Altså ikke at plante et træ for at dyrke oliven fra grunden af, men at sætte sig ind i og gennemføre forarbejdningen

Læs mere

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge!

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Prøv Amazins! - med flere fibre og færre kalorier end f.eks. rosiner NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! VIND eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Foto: Skovdal.dk Amazins er

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

GOD. kaffe. Grundbog for kaffeelskere

GOD. kaffe. Grundbog for kaffeelskere GOD kaffe Grundbog for kaffeelskere Baristaen (eller sådan brygger du en god kop kaffe) I de foregående kapitler har vi kigget på en masse forhold, som er med til at skabe de gode kaffebønner. I dette

Læs mere

I nedenstående undervisningsforløb og elevopgaver lægges der vægt på at arbejde med sammenhænge mellem mad, klima og sundhed.

I nedenstående undervisningsforløb og elevopgaver lægges der vægt på at arbejde med sammenhænge mellem mad, klima og sundhed. Side 1 Sundhed Til læreren Didaktisk model Området sundhed relateres specielt til tre af rammens dimensioner. Gennem viden om menneskers behov og råvarernes indhold af næringsstoffer, sammensættes mad

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Stærkere, gladere, raskere med mad

Stærkere, gladere, raskere med mad Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

GENERELLE RETNINGSLINJER Harmoni er en af de vigtigste faktorer at huske på, når man udvælger en bestemt type drikkevare

GENERELLE RETNINGSLINJER Harmoni er en af de vigtigste faktorer at huske på, når man udvælger en bestemt type drikkevare ØL TIL MAD SIDE 1 AF 5 ØL TIL MAD Øl kan være et godt alternativ til vin - selvom nogle har svært ved at få forestillingen om hvid dug og øl til at hænge sammen. Ser vi på variationen i øl, er der øltyper,

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Pressemeddelelse. Mælkebøttevin. Tap solens farve på flaske

Pressemeddelelse. Mælkebøttevin. Tap solens farve på flaske Pressemeddelelse Mælkebøttevin Tap solens farve på flaske Almindelig Mælkebøtte (Taraxacum officinale) kaldes også Løvetand eller Fandens Mælkebøtte. Den er en to- eller flerårig urt, som danner en grundstillet

Læs mere

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende Velkommen til endnu en kokkeskole Velkommen til endnu en kokkeskole. I dag skal vi, som sidst, 3 retter igennem. Grupperne er de samme som sidst. Men der er rotation så vi rykker en ret frem fra sidst.

Læs mere

Du finder Fria i fryseren. Glutenfrit brød. fra Skandinaviens største gluten-, laktose- og mælkefrie bageri

Du finder Fria i fryseren. Glutenfrit brød. fra Skandinaviens største gluten-, laktose- og mælkefrie bageri Du finder Fria i fryseren Glutenfrit brød fra Skandinaviens største gluten-, laktose- og mælkefrie bageri Hvidt formbrød godt til at riste Vita Lækkert at spise, som det er, ud over at riste eller lave

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Tillykke med din beslutning om at rense din krop ud samt at øge bevidstheden om hvad din krop har brug for af brændstof, og ikke mindst hvad den IKKE skal have.

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er:

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er: Øvelse 3 Øvelser med bælgfrugter, jævnemetoder og smag Gruppevis det aftales hvilke retter grupperne laver. Bælgfrugter Bælgfrugter er modne og tørrede frø af bælgplanters frugter som indeholder 20-30

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Mad til borgere i plejeboliger

Mad til borgere i plejeboliger Mad til borgere i plejeboliger 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1. personlig pleje 2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 3. madservice Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Na + -selektiv elektrode

Na + -selektiv elektrode C.11.1 Na + -selektiv elektrode Formål: Øvelsens formål er at kalibrere en Na + -ISE (ionselektiv elektrode) finde elektrodens linearitetsområde anvende elektroden til koncentrationsbestemmelse belyse

Læs mere

Hvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008

Hvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008 Hvad står der Ris og fuldkornshvede i flager, beriget med vitaminer (B1, B2, B3, B6, folinsyre, B12, C) og jern Nettovægt: MINDST HOLDBAR TIL juni 2008 Mængde Varebetegnelse Cereal Lite Cereal Lite Lite

Læs mere