Fremstilling af chokoladestykke med hyben og porse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremstilling af chokoladestykke med hyben og porse"

Transkript

1 Fremstilling af chokoladestykke med hyben og porse Production of a piece of chocolate with rosehips and bog myrtle Lærke Mikkelsen, LMB07035 Bachelorprojekt (15 ECTS) Vejledere: Karsten Olsen og Christian Dehlholm Institut for fødevarevidenskab Afleveret d. 1. juli

2 Resume Der er stigende fokus på fødevarers sundhedsfremmende komponenter i det danske samfund, og det er veldokumenteret at indtag af kakao kan bidrage til den generelle sundhed hos mennesket. Hyben og porse er at finde vildt i den danske natur, og begge indeholder de sundhedsfremmende komponenter. For en fødevareproducent er det vigtigt for at kende til den fysiske og kemiske baggrund for produktet, og modeller for en succesrig smagsoplevelse kan hjælpe til med at optimere produktet. Med den baggrund er ønsket at fremstille et chokoladestykke med hyben og porse. Chokoladestykket er fremstillet i produktionen i chokoladebutikken A XOCO på Frederiksberg. Der er fremstillet en ganache med hybenpuré og porseekstrakt, som er overstukket med mørk chokolade (72 % kakao). Totalfenolindhold i ganache, mørk chokolade, porseknopper og porseblade er målt. ph er målt i ganache. Med 10 paneldommere er der lavet sensorisk Napping analyse og Ultra Flash Profile (UFP) på det fremstillede produkt samt seks lignende chokoladestykker fra A XOCO s sortiment. Totalfenolindhold i ganache og mørk chokolade var på hhv. 3,5 mg/g og 2,3 mg/g. Porseblade viste højere totalindhold af fenoler med 26,8 mg/g end porseknopper med 15,3 mg/g. ph I ganache var på 4,6. Napping analysen viste at det fremstillede stykke med Hyben/Porse ligger tættere på Granatæble/mynte, Æble/Rosmarin og Passionsfrugt end på Jordbær/basilikum, Kaffe/kardemomme og Noir. I UFP analysen blev det fremstillede chokoladestykke beskrevet som bitter, syrlig, cremet, krydret, blød konsistens, salt, god konsistens, sur og sød hos mere end én paneldommer. Som konklusionen har den fremstillede ganache med hyben og porse et højere indhold af fenoler end mørk chokolade (72 %). Produktet kan ifølge Landbrugsrådet (2007) og Fødevarestyrelsen (2009) defineres som en funktionel fødevare. UFP beskrev fire af de fem grundsmage, salt, sødt, surt, bittert og umami, hvorved produktet er tæt på at opfylde modellen for en succesrig smagsoplevelse. Emulsionen i den fremstillede ganache er stabil i mindst to uger. 2

3 Abstract There is an increasing focus on the health promoting components in foodstuff, and it is well documented that consumption of cocoa can contribute to the general health among people. Rosehips and bug myrtle grow wild in Danish nature, and both of them contain health promoting components. Food manufactures must have physical and chemical background knowledge on the product they produce, and models for a successful taste experience can help to optimize the product. On the basis of this, this project is designed to produce a piece of chocolate containing rosehips and bog myrtle. The piece of chocolate has been produced in the chocolate shop, A XOCO, in Frederiksberg. There has been made a ganache with pureed rosehips and extract from bog myrtle, which has been enrobed with dark chocolate (72 %). ph in ganache is measured. Determination of total phenolics has been made on ganache, dark chocolate, buds from bog myrtle and leafs from bog myrtle. Sensorik analyses called Napping and Ultra Flash Profile (UFP) has been made with ten panel judges on the produced piece of chocolate together with six similar pieces of chocolate from A XOCO. Determination of total phenolics in ganache and dark chocolate showed an amount of 3,5 mg/g and 2,3 mg/g respectively. Leafs from bug myrtle showed a higher amount of total phenolics with 26,8 mg/g than buds from bog myrtle with 15,3 mg/g. ph in ganache was on 4,6. Napping analysis showed that the produced piece of chocolate with Rosehips/Bog myrtle was closer to pomegranate/mint, Apple/Rosemary and Passion fruit than it was to Strawberry/basil, Coffee/Cardamom and Noir. UFP described the produced piece of chocolate as bitter, sour, creamy, spicy, soft texture, salt, good texture and sweet by more than one in the judging panel. In conclusion, the produced ganache with rosehips and bog myrtle has higher amount of phenolics than dark chocolate (72 %). The product can be regarded as a functional food according to Landbrugsrådet (2007) and Fødevarestyrelsen (2009). UFP described four of the five basis tastes, salt, sweet, sour, bitter and umami, by which the piece of chocolate is close to fulfill the requirements of a successful taste experiment. The emulsion in the produced piece of chocolate is stable for at least two weeks. 3

4 Forord Denne rapport er resultat af et bachelorprojekt på uddannelsen Fødevarevidenskab, ved Institut for Fødevarevidenskab, under Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer ved Københavns Universitet. Projektet er gennemført i perioden 19. april juli Emnet for projektet er Fremstilling af et chokoladestykke med Hyben og Porse. Målgruppen for rapporten er studerende i Fødevarevidenskab og andre med interesse for chokolade, fødevarekemi, sensorik og produktudvikling. Projektet er udarbejdet under vejledning af Karsten Olsen, lektor ved Fødevarekemi og Christian Dehlholm, ph.d. studerende ved faggruppen Sensorisk Videnskab ved Institut for Fødevarevidenskab. Laborant, Henriette Rifbjerg Erichsen, har hjulpet under dele af projektets eksperimentelle arbejde, og chokoladebutikken A XOCO har stillet udstyr og ingredienser til rådighed for fremstilling af chokoladeprøverne. Porse er doneret af Dan Schumacher. Jeg vil gerne sige en stor tak til alle der har hjulpet mig i dette projekt. Lærke Sofie Mikkelsen, LMB

5 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelsen er tom, fordi ingen af de valgte afsnitsformater i Info om dokument bruges i dokumentet. Bilagoversigt Bilag 1: Totalfenol bestemmelse. Beregninger og resultater..i Bilag 2: Napping analyse V Bilag 3: Attributter i Ultra Flash Profile X 5

6 1 Indledning Danmark har en madkultur der er under stærk påvirkning fra andre lande, f.eks. det italienske og franske køkken og den amerikanske fastfood kultur. I Norden har vi derved mistet megen viden om vores egne fødevarers kvaliteter, der rummer et stort, uudforsket potentiale (Välimäki 2004). Det er af stor betydning for en kok eller en fødevareproducent at kende til den fysiske- og kemiske baggrund for tilberedningsprocesserne af et produkt. Fuld forståelse af produktet giver større mulighed for at processen kan optimeres. Sælgeren eller formidleren af produktet må også kende til processerne for at skabe god formidling (This 2005; Gustafsson et al. 2006). Fødevarer kan ikke deles teoretisk op i hvilke der smager godt og dårligt, men der findes flere modeller som påpeger en række succeskriterier for en god smagsoplevelse. Her er den mest kendte model, at de fem grundsmage salt, sødt, surt, bittert og umami skal være til stede (Klosse et al. 2004b; Pliner & Rozin 2000). I det danske samfund er der stigende fokus på fødevarers sundhedsfremmende komponenter, hvilket bl.a. ses på det stigende marked for funktionelle fødevarer (Landbrugsrådet 2007). Megen forskning er koncentreret om de sundhedsfremmende egenskaber af mørk chokolade, og det er veldokumenteret at indtagelse af kakao kan bidrage til den generelle sundhed hos mennesket. Kakao har en antioxidativ effekt (Ramiro et al. 2005; Calderón et al. 2009; Martín et al. 2008) og indtag af kakao kan sænke forekomsten af hjertekarsygdomme (Willamson 2009). Hyben er frugterne fra en plante med det latinske navn Rosa rogusa. Den blev indført til Danmark i 1700-tallet og har siden da bredt sig fortrinsvis langs de danske kyster. Hyben bruges bl.a. til fremstilling af hybenmarmelade (Thorning-Lund et al. 2004). Frugten er rig på næringsstoffer, vitaminer og mineraler, heriblandt askorbinsyre, fenoler og kalcium (Ercisli 2007; Yoo et al. 2008). Hybens koncentration af askorbinsyre er mere end 10 gange så høj som i appelsin (Saxholt et al. 2008) og hyben er der derfor en god kilde til C-vitamin. Porse (Myrica gale) er en plante der er vidt udbredt i de højere breddegrader på den nordlige halvkugle (Sylvestre et al. 2005). I Danmark er planten mest kendt som en snapseurt med bitter smag, mens den i andre lande blandt andet har været brugt som naturmedicin (Sylvestre et al. 2005) og som krydderi i supper, gryderetter og øl. I de 6

7 senere år har planten fundet anvendelse inden for kosmetikbranchen (Svobada et al. 1998). Porses kræftnedsættende effekt på lunge- og tarmkræftceller blev påvist i 2003 af Sylvestre et al. (2005). Kakaotræer kan kun vokse i områder nær Ækvator (Hartemink 2005), men chokolade kom til Europa allerede i midten af 1800 tallet. Dengang var det en dyr og luksuriøs vare, som kun de rigeste havde glæden af at kunne spise (Beckett 1988; Toms 2010). I dag spiser danskerne i gennemsnit næsten 7 kilo chokolade om året (FoodCulture 2009), men der er stadig fokus på sofistikeret chokolade som et luksusprodukt. I 2008 åbnede chokoladebutikken A XOCO, hvor konceptet er at arbejde kompromisløst på at udfordre og udvide forbrugerens opfattelse af chokolade (Anthon Berg a/s 2010). 1.1 Problemformulering Med ønsket om at kombinere de ovenstående tilgangsvinkler til et nyt produkt, har dette projekt til formål at udvikle et chokoladeprodukt med hyben og porse og samtidig beskrive dets kemiske og sensoriske egenskaber. Det er ønsket at udvikle et chokoladestykke smagssat med hyben og porse og efterfølgende undersøge dets indhold af totalfenoler og ph. Teorien for hvordan en emulsion bestående af fløde, hyben og chokolade opnår stabilitet vil blive beskrevet. Det vil blive undersøgt hvorvidt chokoladestykket opfylder de sensoriske succeskriterier for en fuldkommen smagsoplevelse, og om det passer ind i en allerede bestående kollektion af dessertchokolader skal også behandles. Endelig skal signalværdien i form af funktionelle fødevarer og nordisk mad diskuteres. Under disse emner vil jeg koncentrere mig om: - Hvordan stabiliseres en emulsion af chokolade, fløde, hybenpuré og de øvrige ingredienser i en ganache? - Bliver indholdet af fenoler højere i en ganache med hyben og porse end det er i mørk chokolade med 72 % kakao? - Opfylder chokoladestykket de sensoriske succeskriterier for fuldkommen smagsoplevelse? 7

8 - Kan chokoladestykket med hyben og porse kategoriseres som en funktionel fødevare? 1.2 Afgrænsning Projekt omfatter processerne af chokolade- og ganachefremstilling fra den tørrede kakaobønne til det færdige produkt. Der redegøres kemisk for kakaobønner, hyben og porse men ikke for de øvrige ingredienser i produktet. Produktets smagsegenskaber undersøges, men det undersøges ikke om indtagelse af produktet kan virke sundhedsfremmende på mennesker. Mængden af totalfenoler måles, men der undersøges ikke for hvilke fenoler der er til stede i produktet. Projektet afgrænses fra at omhandle vandaktiviteten og dens betydning i ganache. 1.3 Metode Projektet er gennemført som en praktisk produktion af chokoladestykker i A XOCO s produktion på Gammel Kongevej 115, Frederiksberg, kombineret med undersøgelse af tilgængelig litteratur der omhandler emnet for projektet. Indholdet af totalfenoler er analyseret ved hjælp af Folin-Ciocalteau metoden og ph er målt. Produktet er sensorisk analyseret ved Napping analyse og Ultra Flash Profile. 8

9 2 Ingredienser 2.1 Kakaobønner Kakaobønner er frøene fra den tropiske plante, Theobroma cacao (McGee 2004b). Sammensætningen af fermenterede, tørrede kakaobønner ses i tabel 1. Tabel 1: indhold i fermenterede og tørrede kakaobønner (McGee 2004b; Belitz et al. 2004c) Komponent Fermenterede, tørrede bønner. Indhold i % Vand 5,0 Fedt 54,0 Fenoler 6,0 Protein 12,0 Kulhydrat 18,0 Aske 2,6 Andet 2,4 Proteinerne omdannes til smags- og duftstoffer gennem Maillardreaktioner når bønnerne ristes. En Maillardreaktion er en ikke-enzymatisk brunfarvningsreaktion (se mere om Maillardreaktioner i kakaobønner i kapitel 5.1) (Belitz et al. 2004b; Becket 1988; Arnoldi 2003). Kulhydratindholdet i kakao er hovedsagelig stivelse, men er også at finde som opløselige og uopløselige fibre samt sakkarider. Under fermentering af kakaobønnerne hydrolyseres disakkaridet sukrose til de reducerende sukkerarter glukose og fruktose. (Belitz et al. 2004c). Fedtsyrerne i kakaofedt består af omkring 25,0 % palmitinsyre (16:0), 36,5 % stearinsyre (18:0), 34,5 % oliesyre (18:1), 2,5 % linolsyre (18:2) samt små mængder andre fedtsyrer, bl.a. myristinsyre (14:0), palmitolsyre (16:1) og arachidinsyre (20:0) (figur 1) (Neri et al. 1997; Jensen 2008). 9

10 Figur 1. De syv dominerende fedtsyrer i kakofedt De polyfenolske komponenter i kakaobønner består hovedsagelig af catechiner (Calderón et al. 2009). Catechiner er flavonoider med antioxidative egenskaber, men de fungerer også som pigmenter og aromastoffer der giver farve og smag (Belitz et al. 2004c). Figur 2. Catechin. 2.2 Hyben Hyben er frugter af forskellige rosenarter. Hyben har været brugt som lægemiddel i mange år, især på grund af et højt indhold af fenoler (Thorning-Lund et al. 2004; Ercisli 2007). Der findes mange forskellige arter af hyben, som alle har forskellig kemisk sammensætning (Ercisli 2007). I Danmark er det mest rynket rose, Rosa rugosa, der anvendes (Thorning-Lund et al. 2004). Indholdet i danske hyben fremgår i tabel 2. 10

11 Tabel 2: danske hyben (Modificeret efter Saxholt et al. 2008; Ercisli 2007; Råvareguiden 2006). Indhold pr. 100 g rå hyben Energi 224 KJ Kalium 410 mg Protein 0,6 g Calcium 184 mg Kulhydrat 29,4 g Magnesium 28 mg Fedt 0,5 g Jern 0,2 mg Askorbinsyre 840 mg Fosfor 35 mg Beta-karoten 11,4 mg Mangan 1,2 mg Aske 0,9 g Jod 1 µg Vand 68,4 g Krom 3 µg Natrium 24 mg ph 4,4 Sukkeret i hyben består hovedsageligt af fruktose og glukose (Saxholt et al. 2008). Hyben indeholder i gennemsnit mg askorbinsyre pr 100 g(saxholt et al. 2007; Råvareguiden 2006; Yoo et al. 2008; Ercisli 2007), hvilket er mere end 10 gange så meget som for appelsiner (Ercisli 2007). Figur 3: Askorbinsyre (C-vitamin) Hyben har desuden et højt indhold af antioxidative fenoler og catechiner med henholdsvis 800 mg og 400 mg pr 100 g i arten Rosa rubiginosa (Yoo et al. 2008). Seks forskellige arter af tyrkiske hyben havde en ph omkring 4,4 (Ercisli 2007). 2.3 Porse Porse (Myrica gale) er en vildtvoksende aromatisk busk, der er vidt udbredt i boreale områder på den Nordlige halvkugle (Sylvestre et al. 2005). Porse indeholder flavonoider (Anthonsen et al. 1971; Uyar et al. 1978), heriblandt antioxidanten myrigalone B (MyB) (figur 4). 11

12 Figur 4. Myrigalone B (MyB) Porse har i traditioner været brugt som naturmedicin, og har i et studie vist at have en kræftnedsættende effekt på lunge- og tarmkræftceller (Sylvestre et al. 2005). 12

13 3 Antioxidanter og synergi Polyfenolske antioxidanter indeholder fenolgrupper. En fenolgruppe består af seks kulstofatomer i en aromatisk ring med mindst én OH gruppe tilknyttet. Lipidradikaler (L ), dannes når en umættet fedtsyre (LH) udsættes for et frit radikale (R ). Herved starter en kæde af reaktioner hvor både (L ) og lipidperoxylradikaler (LOO ) er mellemprodukter. Bliver processen ikke standset af en fenolisk antioxidant, dannes alkoxylradikaler (LO ), der fører til sekundære oxidationsprodukter (Skibsted et al. 2006). Oxideringen er skitseret i figur 5. Figur 5. Oxidation af umættede fedtsyrer (Skibsted et al. 2006). Når den fenoliske antioxidant har afgivet sit hydrogenatom til en oxideret fedtsyre, stabiliseres fedtsyren. Fenolgruppen, der nu kaldes et fenoxylradikal, indgår ikke i yderligere oxidationsreaktioner. Det skyldes at den uparrede elektron ikke sidder på en bestemt position, men er i resonans med elektronerne i den aromatiske ring (Figur 6). På den måde opnår den fenoliske antioxidant stabilitet, og hindrer yderligere oxidation af umættede fedtsyrer. 13

14 Figur 6. Demonstration ad det stabile radikal i en fenol. Der er forskel på hvor effektive, de antioxidative komponenter er, men det er veldokumenteret at polyfenolerne i kakao har en antioxidativ effekt (Calderón et al. 2009; Martín et al. 2008; Miller et al. 2006). Kakaos indhold af flavonoider kan reducere hjertekarsygdomme (Willamson et al. 2009), øge blodforsyningen i arterier (Neukam et al. 2007) og sænke blodtrykket hos mennesker (Desch et al. 2010). Indtag af kakaofibre har vist at have en reducerende effekt på tilfælde af hjertekarsygdomme (Lecumberri et al. 2007). Endelig kan indtag af kakao forebygge fedme ved at regulere fedt metabolismen (Matsui et al. 2005). Naturligt kakaopulvers ph ligger omkring 5,5, og koncentrationen af antioxidanter falder hvis ph øges (Miller et al. 2008; Gu et al. 2006; Stahl et al. 2009). Synergi mellem antioxidanter er når flere antioxidanter tilsammen er mere effektive end den beregnede sum af hver antioxidants effektivitet. Synergi mellem antioxidanter i fødevarer meget komplekst, og det er nærmest er umuligt at konkludere hvordan de eksakte virkemekanismer fungerer (Becker 2007). Den antioxidative aktivitet af MyB i samspil med askorbinsyre er undersøgt af Mathiesen et al. (1996). Antioxidanternes inhiberende effekt på oxidationen af Low density lipoproteins (LDL) hos mennesker blev undersøgt. Resultaterne viste at MyB og askorbinsyre havde en dosis-respons inhiberende effekt hver for sig, og når de optrådte sammen i høje koncentrationer, blev effekten forstærket. Mathiesen et al. (1996) konkluderede at synergi mellem askorbinsyre og MyB skyldes at askorbinsyre enten regenererer MyB efter at den er brugt som antioxidant, eller at den regenerer andre antioxidanter, som derved kan spare på forbruget af MyB (Mathiesen et al. 1996). Citronsyre er en synergist; et komponent der kan fremme effekten af antioxidanter uden selv at være en antioxidant. Citronsyre kan danne kompleks med metalionerne (M 2+ ), vist i figur 5. (Belitz et al. 2004a). Lecithin kan også agere som synergist, idet den kan forener den hydrofile- med hydrofobe antioxidanter hvorefter de kan genskabe hinandens antioxidative effekt efter at være brugt (Belitz et al. 2004a). Askorbinsyre kan have en prooxidativ effekt sammen med metalioner, idet den reducerer Me 3+ til Me 2+, der som vist i figur 5 kan danne hydroxylradikalet HO med lipid hydroperoxid (LOOH) (Gropper et al. 2005; Rødtjer et al. 2005). 14

15 15

16 4 Funktionelle Fødevarer og Nordisk mad Begrebet funktionelle fødevarer har sin oprindelse i Japan i 1984, og har siden bredt sig til det meste af verden (Heasman & Mellentin 2001). Landbrugsrådet (2007) definerer funktionelle fødevarer som fødevarer eller fødevareingredienser, som udover næringsværdien, har en dokumenteret positiv virkning på individets sundhed eller mentale eller fysiologiske evner (Landbrugsrådet 2007) mens Fødevarestyrelsen i en rapport skriver at funktionelle fødevarer er mad, der er udviklet til at have bestemte virkninger, som kan fremme sundheden eller forebygge sygdomme (Fødevarestyrelsen 2009) Begrebet funktionelle fødevarer er beskrevet som et magtfuldt redskab til at beskrive nye trends på fødevare- og sundhedsområdet, men en endelig definition af funktionelle fødevarer er endnu ikke fastlagt (Heasman & Mellentin 2001). Markedet for funktionelle fødevarer forventes at vokse kraftigt de kommende år, men med udviklingen følger en vis skepsis (Fødevarestyrelsen 2009). Man risikerer at fjerne forbrugerens fokus fra en overordnet diæt til de enkelte elementer i en fødevare, hvorved andre ingredienser nemt kan blive overset. Dette gælder f.eks. fedtfattige produkters ofte høje indhold af sukker. Det er derfor tvivlsomt om fødevareproducenternes informationer om funktionelle fødevarer altid vil give et afbalanceret billede af produktet (Holm 2003). En manifest for Det Ny Nordiske Køkken blev underskrevet i 2004 af repræsentanter fra Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. Her beskrives hvilke værdier, maden i Det Ny Nordiske Køkken skal indeholde. Maden skal tage udgangspunkt i traditionelle Nordiske værdier. Det skal udtrykke renhed og friskhed (ingen kunstige ingredienser, lav forarbejdningsgrad), være velsmagende og følge årstidernes sæson. Det skal udvikle nye anvendelser af traditionelle Nordiske fødevarer, og det skal være åbent for inspiration udefra (Välimäki et al. 2004). 16

17 5 Fremstilling 5.1 Fra bønne til kakaomasse Fermenterede, tørrede kakaobønner er allerede begyndt at få den karakteristiske chokolade- smag og farve, men smagen er stadig uafbalanceret og underudviklet med dominans af syre. Derfor ristes kakaobønnerne (Beckett 1988; McGee 2004b). Temperatur og tid afhænger af bønnernes størrelse, men omfanget er ca minutter ved C (Beckett 1988). Under ristningen udvikles den brune farve samt smagsstoffer i kakaobønnen via Maillardreaktioner (Ramli et al. 2005; Kryziak, 2006). En Maillardreaktion er en reaktion mellem et sukkermolekyle med en reaktiv dikarbonylgruppe (også kaldet en reducerende sukker) og en aminosyre (Belitz et al. 2004b) (figur 7). Figux 7. Indledende Maillardreaktion mellem glukose og en aminosyre (Belitz et al. 2004b) Antioxidative fenoliske komponenter går hurtigt tabt under ristningen (Oliviero et al. 2009; Noor-Soffalina et al. 2009; Summa et al. 2006). Efter ristningen males bønnerne til kakaomasse. I denne proces ødelægges cellerne i kakaobønnerne, og kakaosmørret frigives. Knusningen af cellerne resulterer samtidig i at partikelstørrelserne reduceres til 0,02 0,03 mm., og er dermed ikke detekterbare for tungen (McGee 2004b). Efter formalingen af kakaomassen tilsættes sukker. Trods ristningen har kakaobønnerne fortsat en del syrlighed, bitterhed og astringens (Beckett 1988). Derfor udsættes chokoladen for en conchering, der blandt andet homogeniserer fedtmolekylerne til at lægge sig jævnt som en film over hver eneste kakaopartikel (Beckett 1988; Belitz et al. 17

18 2004c). Concheringen er en iltning, der får vand og op til 80 % af de flygtige aromatiske komponenter til at fordampe. Disse stoffer er hovedsagelig eddikesyre og aldehyder, der har en uønsket smag i chokolade (Counet et al. 2002; McGee 2004b). Samtidig øges koncentrationen af bl.a. pyraziner, furaneoler og maltoler, der har ønskede smagsnoter af karamel, malt, kakao, nødder og frugt (Counet et al. 2002; Belitz et al. 2004c; McGee 2004b; Beckett 1988). Det er vigtigt at temperaturen ikke overstiger 75 C idet de ønskede aromatiske komponenter kan ødelægges. Ekstra kakaosmør tilsættes for at sænke viskositeten (Belitz et al. 2004c). Varigheden af conchering afhænger meget af ingrediensernes kvalitet og kan derfor være fra 6 til 40 timer (Belitz et al. 2004c; McGee 2004b). I slutningen af concheringen tilsættes lecitin i små mængder for at binde den smule vand der måtte være tilbage (McGee 2004b) og for at sænke viskositeten (Belitz et al. 2004c). Én del lecitin kan erstatte 8 10 gange så meget af den samme mængde kakaosmør for at sænke viskositeten, men den kemiske forklaring på dette fænomen er endnu ikke forstået til fulde (McGee 2004b; Belitz et al. 2004c). Lecitin er et phospholipid, altså et glycerol med to fedtsyrekæder og en fosfatgruppe (McGee 2004b) (Figur 8). Figur 8. Lecithin (Muldrew 1998). De to fedtsyrekæder er hydrofobe mens fosfatgruppen er hydrofil, hvilket gør at lecithin kan blande sig med både vand og fedt (Belitz et al., 2004c). Når chokoladen er concheret, har den fået den ønskede smag og tekstur (Beckett 1988). 5.2 Temperering af chokolade Tempereringen skal sikre at kakaofedtet smelter i den rigtige krystalform. Triglycerider har grundlæggende tre forskellige krystalformer. α, β og β, hvor α -formen har det laveste smeltepunkt (Metin & Hartel 2005). Her er krystallerne opbygget i et ustabilt system, hvor methylenderne er frie og kædepakningen foregår i dobbelt lag (figur 9). I β 18

19 -formen er triglyceriderne også pakket i dobbellag, men kæderne sidder i et mere stabilt gittersystem. β krystaller er pakket i trippellag og har den mest stabile form (Rousseau 2007; McGee 2004b; Beckett 1988). Figur 9. Pakning af triglycerider i dobbeltlag og trippellag. (Beckett 1988; Rousseau 2007; Metin & Hartel 2005) Kakaofedt har imidlertid hele seks forskellige krystalformer, der karakteriseres som vist nedenfor. Smeltepunktet for hver krystalform er afhængig af mange indre såvel som ydre faktorer. Blandt de indre faktorer, spiller fedtmolekylernes form og længde en vigtig rolle. Opførslen af én slags triglycerid (TAG) kan beskrives nogenlunde fuldstændigt, men ved flere slags TAG i samme masse, bliver det meget svært at lave matematiske modeller for krystallisation (Metin & Hartel 2005). Kakaofedt består af forskellige fedtsyrer (figur 1). I mælkechokolade er kakaofedt blandet med mælkefedt, hvilket gør det mere indviklet at beskrive krystallisationen, idet mælkefedt indeholder mere end 100 forskellige fedtsyrer. Af ydre faktorer for smeltepunktet tæller ph, tryk, tempereringsudstyr m.m. (Metin & Hartel 2005; Rousseau 2007). - Krystalform I: γ, smeltepunkt omkring C - Krystalform II: α, smeltepunkt omkring C - Krystalform III: β smeltepunkt omkring C - Krystalform IV: β smeltepunkt omkring C - Krystalform V: β smeltepunkt omkring C - Krystalform VI: β smeltepunkt omkring C 19

20 (Baseret på værdier af Le Révérend et al. 2010; Beckett 1988; Rousseau 2007; Metin & Hartel 2005) Det er vigtigt at få den rigtige krystalform hvis man vil opnå den eftertragtede følelse af at chokoladen smelter på tungen, samtidig med at den er glansfuld, har et godt brud, og er fast ved stuetemperatur (Le Révérend et al. 2010; Afoakwa et al. 2008; Metin & Hartel 2005). Tempereringsprocessen af chokolade består af tre trin (figur 10). Først opvarmes chokoladen til 50 C for at smelte alle de krystaller der måtte være dannet. Herefter nedkøles massen under omrøring til omkring 27 C. Dette sikrer at kun de fire mest stabile, III, IV, V, og VI bliver dannet. Til sidst varmes chokoladen atter op til omkring 31 C, hvor den holdes et stykke tid. Derved smeltes de ustabile form III og IV krystaller, og kun den ønskede krystalform V samt den uønskede form VI kan danne krystaller (Rosseau 2007). Formationen af V krystaller i chokolademassen fremmes via seedning, der er et udtryk for at tilsætte faste krystaller det smeltede fedt. Herved foregår størkningen fortrinsvis via seedningskrystallerne til den ønskede form (Metin & Hartel 2005). Hurtig afkøling af chokoladen vil fremme krystallisation af de ustabile krystaller med et lavt smeltepunkt. (McGee 2004b; Metin & Hartel 2005). Langsom køling giver krystallerne tid til at ordne sig i kæder, der er mere stabile. Den øgede stabilitet kommer desuden af at de velpakkede fedtmolekyler fylder mindre, og derved får en højere densitet (Metin & Hartel 2005). Figur 10. Temperering af chokolade (Rousseau 2007). 20

21 Chokolade er følsom over for temperatur og luftfugtighed, og skal opbevares under særlige forhold for at opretholde kvaliteten (Andrae-Nightingale et al. 2009). Litteraturangivelserne for de optimale forhold for opbevaring af chokolade er varierende, men generelt anbefales det at temperaturen ligger mellem 10 og 17 C, og luftfugtigheden skal ligge omkring 50 % (Belitz et al. 2004c; Manley 2000; Rousseau 2007). Har chokolade været opbevaret ved for høj luftfugtighed, vil man kunne opleve at overfladen er blevet grå og ru. Dette skyldes at sukkerkrystallerne opløses af vandet fra luften, og når vandet diffunderer tilbage til luften, størkner sukkeret i krystaller på overfladen (Belitz et al. 2004c). Temperatur over 30 C kan forårsage et fedtbloom på chokoladens overflade. De smeltede fedtmolekyler trækker ud på overfladen og danner et hvidt lag når krystallerne atter størknes (Belitz et al. 2004c). 5.3 Ganache Ordet Ganache stammer fra Frankrig. Det betød i sin oprindelse betydet pude, men beskriver i dag massen af sammensmeltet chokolade og fløde, eventuelt med aroma fra frugt eller en urt. Ganache blev opfundet i midten af 1800-tallet, men først i midten af 1900-tallet blev det til en moderne og luksuriøs chokoladevare (McGee 2004b). Strukturen i en ganache er en kombination af en emulsion og en suspension. En emulsion består af væsker der ikke er blandbare, og en suspension er en sammenhængende fase med større molekyler fordelt i. Den sammenhængende fase i en ganache er en sirup bestående af vand fra fløde og sukker fra chokolade. Den ikke sammenhængende fase er dråber af mælke- og kakaofedt samt partikler af kakaopulver. Kakaopartiklerne i en ganache absorberer langsomt vand fra siruppen, hvorved de svulmer op (figur 11). Er der en høj procent af kakaotørstof i ganachen, kan de svulme så meget op at de begynder at klistre sammen. Fedtmolekylerne vil da presses sammen mellem de svulmede kakaopartikler, og emulsionen bryder sammen (McGee 2004b). 21

22 Figur 11. a) ganache med lige mængder chokolade og fløde. b) ganache med mere chokolade end fløde. Dette giver en høj koncentration af kakaopartikler, der med tiden absorberer vandet i sukkersiruppen, hvorved situationen i c) opstår. Her er kakaopartiklerne svulmet op og kan forårsage at emulsionen bryder sammen (McGee 2004c). En stabil emulsion kan opnås ved at bryde fedtfasen til så mange dråber som mulig, idet mindre dråber er mindre tilbøjelige til at smelte sammen. Oliedråberne bevæger sig langsommere end frie molekyler, hvilket resulterer i en mere viskøs væske end f.eks. vand. Men jo flere oliedråber der er, des mindre viskøs bliver opløsningen. De mange dråber giver også et større overfladeareal, hvorved aromastoffer lettere kan diffundere. Det giver mere smag og duft til produktet. I en god emulsion, lavet i industrien, er en enkelt skefuld olie separeret til ca. 30 milliarder dråber. (McGee 2004a). En emulsion vil altid være ustabil, idet oliedråberne fusionerer når de rammer hinanden. Oliefaser har som regel lavere densitet end vandfaser, og vil derfor trænge op på overfladen (McGee 2004a). Dette problem kan imødekommes ved at gøre væskedelen mere højviskøs. Herved får oliedråberne sværere ved at komme i kontakt med hinanden og fusionere. Der kan også benyttes en emulgator, f.eks. lecithin. En emulgator sænker overfladespændingen, hvorved produktet stabiliseres (McGee 2004a). En frisklavet ganache skal modne inden den overtrækkes med chokolade, idet kakaofedtkrystallerne skal kunne nå at blive dannet. Ustabile krystaller i en ganache undgås ved at køle den ved C (McGee 2004b). 22

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Ved Karina Kyhn Andersen www.viffos.dk Sensorik Kulinarisk sensorik er læren om alle de oplevelser vi har omkring et måltid. Alle

Læs mere

Tomaterne fra avler 1 og 2 var noget mindre modne (mindre røde) end fra de øvrige avlere (Figur 2a).

Tomaterne fra avler 1 og 2 var noget mindre modne (mindre røde) end fra de øvrige avlere (Figur 2a). YDOLWHWDIGDQVNHWRPDWHU I forbindelse med projektet Næringsstofforsyning til økologiske væksthusgrønsager - tomat og agurk under forskningsprogrammet "Forskning i økologisk jordbrug 2000 2005" (FØJO II)

Læs mere

En overordnet god nyhed er, at Interflora fremover tilbyder 60 dages kredit på alle centrale indkøb fra PR Chokolade fra 01.05.2015.

En overordnet god nyhed er, at Interflora fremover tilbyder 60 dages kredit på alle centrale indkøb fra PR Chokolade fra 01.05.2015. Sortimentsændringer på chokolade Juni 2015 ChocoYeah Sammen skal vi bygge Interflora til en endnu mere lønsom, kreativ og inspirerende butik. Det er vi allerede, så vi er klar til at fortsætte festen.

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at sætte fokus på smagens fem grundsmage og udfordre eleverne og deres smagssans. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige smagsoplevelser,

Læs mere

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed Vores værdier Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed S: sæson I: intensitet M: måltidet R: rør ved os gennem smag E: elsk det, du gør Hvorfor skal vi kunne smage

Læs mere

Den lille ABC om fyldte praliner. en lille ABC om fyldte praliner

Den lille ABC om fyldte praliner. en lille ABC om fyldte praliner Den lille ABC om fyldte praliner en lille ABC om fyldte praliner Lækre opskrifter på søde lækkerier Lækre, hjemmelavede fyldte praliner. Med gode ingredienser, det rigtige tilbehør og lidt øvelse, kan

Læs mere

Rå Kærlighed af Lærke Lund

Rå Kærlighed af Lærke Lund Rå Kærlighed af Lærke Lund www.laerkelund.dk Side 1 Velkommen til Rå Kærlighed! Elsker du også desserter, men kunne godt tænke dig, at det var sundt på samme tid? Så er Rå Kærlighed lige noget for dig!

Læs mere

KLASSISK MOZARTKUGLE. (15 stk.) 200 g Original ODENSE Marcipan 50 g ODENSE Blød Nougat 100 g ODENSE Mørk Overtræk eller ODENSE Mørk Chokolade

KLASSISK MOZARTKUGLE. (15 stk.) 200 g Original ODENSE Marcipan 50 g ODENSE Blød Nougat 100 g ODENSE Mørk Overtræk eller ODENSE Mørk Chokolade JUL T OG LÆKKERT KLASSISK MOZARTKUGLE (15 stk.) 200 g Original ODENSE Marcipan 50 g ODENSE Blød Nougat 100 g ODENSE Mørk Overtræk eller ODENSE Mørk Chokolade Skær marcipanen i skiver og sæt små stykker

Læs mere

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til

Læs mere

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING ØLSMAGNING SIDE 1 AF 8 ØLSMAGNING Ved en ølsmagning er det vigtigt at bruge sanserne. Først lugtesansen, derefter synssansen og til sidst smagssansen og følesansen. FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING Det er

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Intro. Workshop 1 De 5 grundsmage. Du skal opleve smagens 5 grundsmage: sødt surt salt bittert umami

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Intro. Workshop 1 De 5 grundsmage. Du skal opleve smagens 5 grundsmage: sødt surt salt bittert umami Smagens Dag 2010 Smag med chokolade Navn: Klasse: Intro På Smagens Dag skal du opleve smagens 5 grundsmage samt træne og udfordre din smagssans. I år skal du arbejde med chokolade. Chokolade bliver ofte

Læs mere

Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent

Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent Introduktion Lone Søvad Madsen M.Sc. Fødevareteknologi (Bromatologi 1996) Speciale i

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Inspiration fra Pharmakons køkken

Inspiration fra Pharmakons køkken Inspiration fra Pharmakons køkken Efterårets hyggestunder Oktober 2014 Efteråret er over os. Derfor har vi, her på Pharmakon, valgt at fokusere på, lidt til den søde tand og lidt der varmer i de mørke

Læs mere

Viden SIDE 1. Grundskole. Viden om appelsiner. Et kig indenfor

Viden SIDE 1. Grundskole. Viden om appelsiner. Et kig indenfor om appelsiner Et kig indenfor Rent basalt så består en appelsin af juice vesikler 1 som er omringet af en voksagtig hud, nemlig skrællen. Skrællen omfatter et tyndt og farvet yderlag som kaldes flavedoen,

Læs mere

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008 Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme Fedme er den vigtigste kendte årsag til type 2- diabetes forårsager øget risiko for - kar sygdomme øger risikoen for visse former for kræft kan være årsag

Læs mere

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke.

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke. Smagens Dag 2008 Smagens Kemi Intro På Smagens Dag skal du træne din smagssans. Du smager med tungen og i mundhulen, hvor der sidder sanseceller, der kan registrere de fem grundsmage: Sødt, surt, salt,

Læs mere

Banankage med lys cremeux og nibs

Banankage med lys cremeux og nibs Banankage med lys cremeux og nibs Glem alt om de banankager, du hidtil har smagt! Denne kage har den lækreste fugtige konsistens, der står rigtig godt til den lyse cremeux og den sprøde tekstur, som kakaonibsene

Læs mere

Kemi Kulhydrater og protein

Kemi Kulhydrater og protein Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Rapport. Sund tilberedning Delopgave 1b. Potentielle naturlige antioxidanter Screeningsforsøg med udvalgte råvarer i modelsystemer for marinader

Rapport. Sund tilberedning Delopgave 1b. Potentielle naturlige antioxidanter Screeningsforsøg med udvalgte råvarer i modelsystemer for marinader Rapport Sund tilberedning Delopgave 1b. Potentielle naturlige antioxidanter Screeningsforsøg med udvalgte råvarer i modelsystemer for marinader Kirsten Jensen 3. marts 2014 Proj.nr. 2002283-14 Version

Læs mere

Hvad er Slendier pasta?

Hvad er Slendier pasta? Hvad er Slendier pasta? Slendier pasta er lavet af konjac. Konjac planten (Amorphophallus konjac) vokser bl.a. i Kina og er en stor plante med lilla/røde blomster. Roden indeholder glucomannaner og bruges

Læs mere

Børn er ikke kræsne - det er de voksne

Børn er ikke kræsne - det er de voksne Børn er ikke kræsne - det er de voksne Nydelse og det at være tilstede er kodeordet. Kom nu prøv at smag salaten smag nu mors mad hun har stået i køkkenet hele dagen nej den kan du nok ikke lide De kære

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål

Læs mere

Du udfordres på chokoladesmagning En organoleptisk undersøgelse

Du udfordres på chokoladesmagning En organoleptisk undersøgelse 124567 John Schollar National Centre for Biotechnology Education, University of Reading Science and Technology Centre, Earley Gate, Reading RG6 6BZ UK E: J.W.Schollar@reading.ac.uk Dansk oversættelse og

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Birkes-citronkage. 6 æg 350 g sukker 250 g smør skal af 3 citroner saft af 1 citron 1 dl sorte birkes 1 dl sødmælk 350 g hvedemel 1 spsk.

Birkes-citronkage. 6 æg 350 g sukker 250 g smør skal af 3 citroner saft af 1 citron 1 dl sorte birkes 1 dl sødmælk 350 g hvedemel 1 spsk. Birkes-citronkage 1 KAGE TIL 10-12 PERSONER Denne her kage er den mest populære kage, jeg nogen sinde har lavet. Ideen om en kage med citron og birkes er en klassiker, men lige denne her opskrift er min

Læs mere

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret Råvarer: Pighvar Østers Forskellige Kartofler Kørvel Agurk Persille Purløg Dild Estragon Skalotteløg Perleløg Løg Citron Sukker Æbleeddike Smør Fløde Hønsefond Forret Tatar af pighvar og østers Syltet

Læs mere

Forsøgets overordnede formål var at teste udvalgte hydrolysater i kødpølse med hensyn til:

Forsøgets overordnede formål var at teste udvalgte hydrolysater i kødpølse med hensyn til: Rapport Bioaktive komponenter Applikation af hydrolysater med ACE-aktivitet Lene Meinert & Kirsten Jensen 31. marts 2014 Proj. 2000221-13 Version 1 LME/KIJ/MT Baggrund Formål Aktiviteterne i projektet

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Odense 2012 Program Odense Tirsdag d. 28 august 2012 Kl. 9.00 9.10 Velkomst & kaffe Kl. 9.30 10.15 Ronny Isvik,

Læs mere

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng Rapport Spisegrisen - alternative racer 24. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 1 AG/MT Sensorisk kvalitet af ribbenssteg Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Fritureguiden. 10 gode råd til bedre friturestegning

Fritureguiden. 10 gode råd til bedre friturestegning Fritureguiden 10 gode råd til bedre friturestegning Mad og olie i forholdet 1:10 Ryst olien grundigt af Salt til sidst Så er der serveret Den optimale friturestegning Ved at følge nogle helt enkle råd

Læs mere

Kombucha INSTRUKTIONER. Inden du begynder

Kombucha INSTRUKTIONER. Inden du begynder INSTRUKTIONER Inden du begynder Kombucha-moderen er tørret og skal aktiveres. Opbevar kombucha-moderen i køleskab indtil aktivering. Aktiveringsprocessen tager 10-28 dage. Se instruktionerne herunder.

Læs mere

Fase 4 afslutningsfase

Fase 4 afslutningsfase Fase 4 afslutningsfase 2-4 uger Fase 4 er magen til fase 2 og så må du spise et ugentligt alt-jeg-kan-spise-måltid. Det er vigtigt, at du ikke følger fase 3 længere end 4 uger. Du må gerne gentage fase

Læs mere

Valgfagskatalog Kok, 2. skoleperiode

Valgfagskatalog Kok, 2. skoleperiode Lokal Undervisningsplan for hovedforløb Valgfagskatalog Kok, 2. skoleperiode Beskrivelse af læringsaktiviteterne på 2. skoleperiode - valgfag - i kokkeuddannelsen (3. niveau) 27. juli 2016 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

ANALYSE AF FEDTINDHOLD I MADOLIE

ANALYSE AF FEDTINDHOLD I MADOLIE ANALYSE AF FEDTINDOLD I MADOLIE Ved denne øvelse bestemmes det gennemsnitlige antal dobbeltbindinger pr. fedtsyre og fedtstoffets middelmolmasse for en madolie. Supplerende baggrundsinformation om lipider

Læs mere

Rapport. Sund tilberedning. Delopgave 1a. Potentielle naturlige antioxidanter Screening af antioxidant aktivitet. Kirsten Jensen.

Rapport. Sund tilberedning. Delopgave 1a. Potentielle naturlige antioxidanter Screening af antioxidant aktivitet. Kirsten Jensen. Rapport Sund tilberedning 29. april 2014 Proj.nr. 2002283-14 Version 2 KIJ/MT Delopgave 1a. Potentielle naturlige antioxidanter Screening af antioxidant aktivitet Kirsten Jensen Sammendrag Når kød tilberedes

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

KAV AMERICA S CHAI, CACAO & FRAPPE MISS BAGEL

KAV AMERICA S CHAI, CACAO & FRAPPE MISS BAGEL KAV AMERICA S CHAI, CACAO & FRAPPE KAV AMERICA CHAI, CACAO & FRAPPE Miss Bagel er eneforhandler i Europa af Original CHAI, Criollo HOT CACAO og Frappe Blended fra KAV America, som er et af USAs bedste

Læs mere

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe København 2012 Program København Onsdag d. 22 august 2012 Kl. 9.00-9.20 Helle Brønnum Carlsen og Anna-Lise

Læs mere

ESSENTIAL. med Mangostan, Acai & Aloe Vera 900ml

ESSENTIAL. med Mangostan, Acai & Aloe Vera 900ml ESSENTIAL med Mangostan, Acai & Aloe Vera 900ml 2/16 3/16 01 NOGLE MENNESKER HOLDER SIG FRISKERE, LEVER LÆNGRE OG ÆLDES LANGSOMMERE VED AT UNDGÅ HULLER I SIN DIÆT. EQ Essential er et kosttilskud som kombinerer

Læs mere

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer. Lærervejledning Hvert år på Smagens Dag arbejder børn og unge med smagssansen og smagens fem grundsmage. Målet med Smagens Dag er, at børn og unge: - får oplevelser med smagens 5 grundsmage og bliver udfordret

Læs mere

Den søde tands venner

Den søde tands venner Den søde tands venner Ferskenkonfekt* ¾ dl mandler skoldes, smuttes og hakkes groft. 1 dl tørrede ferskner klippes i stykker, der blendes groft i en køkkenmaskine. 1 dl havregryn ristes på en tør stegepande

Læs mere

MELLEMMÅLTIDER - FORSLAG fase 1

MELLEMMÅLTIDER - FORSLAG fase 1 MELLEMMÅLTIDER - FORSLAG fase 1 På de næste sider finder opskrifterne til mellemmåltiderne i kostplansforslaget. Husk at mælk i kaffen kan være det, der gør det svært at komme ned i vægt! altså hvis du

Læs mere

Smag for Kartoffel. Elevhæfte

Smag for Kartoffel. Elevhæfte Smag for Kartoffel Elevhæfte SMAGforLIVET Smag for Kartoffel, tilsmagning i madkundskabsundervisningen en eksperimenterende og dialogbaseret tilgang Ide og oplæg: Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed,

Læs mere

Test af paneret og frossen fisk

Test af paneret og frossen fisk Test af paneret og frossen fisk af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. Paneret fisk findes i mange forskellige

Læs mere

150 OPSKRIFTER FRA NESTLÉ

150 OPSKRIFTER FRA NESTLÉ Opskrift 135-142 150 OPSKRIFTER FRA NESTLÉ 1 CHOKOLADEFONDANT MED AFTER EIGHT 100 g smør 125 g mørk chokolade 4 past. æggeblommer 4 past. æggehvider 40 g sukker 20 g hvedemel 10 stk After Eight Pynt: Evt.

Læs mere

Mål, tidsforbrug og baggrund. Landbrug Målet er, at eleverne reflekterer over, hvad de forbinder med landbrug.

Mål, tidsforbrug og baggrund. Landbrug Målet er, at eleverne reflekterer over, hvad de forbinder med landbrug. rne i elevhæftet Der er 27 forslag til opgaver i elevhæftet. Du kan vælge dem, som du synes passer bedst til din undervisning og elevernes forudsætninger. rne giver eleverne mulighed for at tilegne sig

Læs mere

Chokoladefabrikken Chokoladeprojekt. Nøddedahl

Chokoladefabrikken Chokoladeprojekt. Nøddedahl 11/06/2012 Chokoladefabrikken Chokoladeprojekt Udarbejdet af Rasmus Folsø Jensen Chokoladeæske skabelon Chokoladeæske Design Dessertchokocolade Mindst holbar til: 15/15/15 Dessertchokocolade Dark Almond

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge holdbarheden af kød ved at: 1. Undersøge forskellen på bakterieantal

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Kampen om madvanerne Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Formålet: med dette materiale er at give eleverne indsigt i Ny Nordisk Hverdagsmad. Mål: Eleverne har til opgave at finde ud

Læs mere

VELKOMMEN VI GØR DET NEMT AT SPARE PÅ SUKKERET

VELKOMMEN VI GØR DET NEMT AT SPARE PÅ SUKKERET VELKOMMEN VI GØR DET NEMT AT SPARE PÅ SUKKERET Agenda ISIS Hvorfor er sukker skurken? Sødemidler Sødemidler i brug Nye produkter Afslutning ISIS Det søde liv uden sukker 1993: ISIS etableret af kokken,

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af glukose

Kvantitativ bestemmelse af glukose Kvantitativ bestemmelse af glukose Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter, vi indtager med vores mad, er, hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil i en stærk basisk

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Cremet jordskokkesuppe med saltet torsk, trøffelolie og hjemmelavet grissini

Cremet jordskokkesuppe med saltet torsk, trøffelolie og hjemmelavet grissini Kokkeskole den 10. januar 2012 Cremet jordskokkesuppe med saltet torsk, trøffelolie og hjemmelavet grissini Jordskokkesuppe 600g jordskokker 2 stk skalotteløg 1 fed hvidløg 1 bagekartoffel 100g smør 1

Læs mere

InnovaConsult. Vinterraps Nordens olivenolie Januar 2015. Når innovation og smag er en passion

InnovaConsult. Vinterraps Nordens olivenolie Januar 2015. Når innovation og smag er en passion InnovaConsult Vinterraps Nordens olivenolie Januar 2015 Når innovation og smag er en passion Vinterraps Nordens olivenolie Kan man differentiere rapsolie via smagen? Hvordan opstår smagen af rapsolie?

Læs mere

Hvor julens krydderier kommer fra

Hvor julens krydderier kommer fra Vist 1 Diskutér i plenum, hvad et krydderi egentlig er, og hvorfor vi bruger krydderier i madlavningen. Tag udgangspunkt i elevernes viden. Læs mere om krydderier i den uddybende tekst. 2 Inddel eleverne

Læs mere

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Ristet kastanjekage med kastanjeis og rehydreret hasselnød

Læs mere

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Kemi A. Højere teknisk eksamen Kemi A Højere teknisk eksamen htx101-kem/a-31052010 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt begrunde løsningerne

Læs mere

Den smukke roulade er rullet med friske blommer. Arbejdstid: 40 min. Koge/bagetid: 15 min. Ikke fryse-egnet

Den smukke roulade er rullet med friske blommer. Arbejdstid: 40 min. Koge/bagetid: 15 min. Ikke fryse-egnet Den smukke roulade er rullet med friske blommer. Arbejdstid: 40 min. Koge/bagetid: 15 min. Ikke fryse-egnet 1 roulade =16 stk. Kage: 3 æg str. L 150 g sukker 60 g mel 60 g kartoffelmel 1 tsk bagepulver

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Analyser af ærter og bønner fra projektet

Analyser af ærter og bønner fra projektet Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er

Læs mere

Eriks Mad og Musik 27. november 2010 Julekonfekt og julegodter

Eriks Mad og Musik 27. november 2010 Julekonfekt og julegodter Eriks Mad og Musik 7. november 00 Julekonfekt og julegodter Havregrynskugler 0 g smør spsk kakao 00 g flormelis 00 g havregryn ½ dl piskefløde evt. et par dråber mandelessens (eller tsk vanillesukker)

Læs mere

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15 viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15 Fakta Inden for madlavning taler man om en fødevare og dens madtekniske egenskaber. Det vil sige, at en fødevare reagerer på en bestemt

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Fremstilling af ferrofluids

Fremstilling af ferrofluids Fremstilling af ferrofluids Eksperiment 1: Fremstilling af ferrofluids - Elevvejledning Formål I dette eksperiment skal du fremstille nanopartikler af magnetit og bruge dem til at lave en magnetisk væske,

Læs mere

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 Kødsovs lærervejledning Kødsovs er en ret, som danskerne har taget til sig, fra den italienske madkultur.

Læs mere

1. session: Smagssansen og smagssansens udvikling. Helene Hausner PhD, KU-LIFE

1. session: Smagssansen og smagssansens udvikling. Helene Hausner PhD, KU-LIFE 1. session: Smagssansen og smagssansens udvikling Helene Hausner PhD, KU-LIFE Dagens program Lidt om mig selv 1. Session Sanserne, kort fortalt Udvikling af sanserne i fostertilstanden Hvad sanser det

Læs mere

PÅSKE FRISTELSER. Chokoladekræs. Tips: Chokoladebund. nougat Creme. eksotisk puré: mørk Chokolade. egne påske- specialiteter

PÅSKE FRISTELSER. Chokoladekræs. Tips: Chokoladebund. nougat Creme. eksotisk puré: mørk Chokolade. egne påske- specialiteter PÅSKE FRISTELSER Chokoladekræs 500 g exotisk puré smeltes sammen Tilbyd og tempereres dine egne påske- specialiteter Chokoladekræs TRØFFELKUGLER (180 STK.) HVID TRØFFELKUGLE MØRK TRØFFELKUGLE Chokolade

Læs mere

Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion

Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion produceres fra rapsolie som består af 95% triglycerider (TG), samt diglycerider (DG), monoglycerider (MG) og frie fedtsyrer (FA). Under reaktionen

Læs mere

Procesteknologisk overvågning

Procesteknologisk overvågning Procesteknologisk overvågning 18. december 2013 Proj.nr. 2000204 JMS/LBG Nyhedsbrev nr. 20 December 2013 Formålet med nyhedsbrevet fra DMRI Hygiejne og Forædling er at viderebringe og perspektivere viden

Læs mere

Sådan laver du sundere juleguf

Sådan laver du sundere juleguf Sådan laver du sundere juleguf Læs Rasmus Fredslunds seks sunde og e-numre-fri opskrifter på julegodter. Orangestænger 3 appelsiner, helst økologiske (lav eventuelt lidt ekstra og gem i køleskabet) 1 liter

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

15. september 2016 Stegte Ål

15. september 2016 Stegte Ål 15. september 2016 Stegte Ål Den, der tager ålen ved halen og kvinden på ordet, kan sige, at han ikke har haft hold på nogen af dem. Menu Hovedret Stegte ål m/flødestuvede kartofler Æblepeberrod Agurkesalat

Læs mere

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU STUDETEREKSAME 2006 2006-BT-2 BIOTEKOLOGI HØJT IVEAU Onsdag den 16. august 2006 kl. 9.00 14.00 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver. Alle hjælpemidler tilladt. STOR OPGAVE 1. Myoglobin A. Den røde

Læs mere

Procedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering

Procedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering Procedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering 20. September 2011 Proj.nr. 2000666 LME/CB/MT 1. Generelt Denne protokol omhandler test og træning af lugtdommere til påvisning af hangriselugt

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Kvalitet og holdbarhed Leif Bøgh-Sørensen og Peter Zeuthen

Kvalitet og holdbarhed Leif Bøgh-Sørensen og Peter Zeuthen Leif Bøgh-Sørensen og Peter Zeuthen Fra bogen: Konserveringsteknik, bind 1 Leif Bøgh-Sørensen og Peter Zeuthen 2. udgave 2004, kapitel 1 1. e-bogskapitel 2013 Samfundslitteratur, 2004 Omslag og sats: SL

Læs mere

Orangedrøm - 12 stk. Gulerodskage - 14 stk. Ingredienser: 4100 g. Lys grundmasse 100 g. Premium Bitter 15 g. Pastarom Orange

Orangedrøm - 12 stk. Gulerodskage - 14 stk. Ingredienser: 4100 g. Lys grundmasse 100 g. Premium Bitter 15 g. Pastarom Orange RETROKAGER Retrokager. - alle de gode gamle skærekager. Grundopskrifter med Extra Moist Cake Mix 2 kageblandinger: Plain (lys) og Chocolate (mørk). Let at arbejde med, super smag og lang frisk holdbarhed.

Læs mere

Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12.

Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12. Kemi laboratorieforsøg 9.2 Anioniske surfaktanter Anioniske surfaktanter er vaskeaktive stoffer, der har en hydrofob ende og en hydrofil ende. Den hydrofile ende er negativt ladet, dvs. en anion. Da der

Læs mere

Eriks Mad og Musik 24. januar 2009

Eriks Mad og Musik 24. januar 2009 Eriks Mad og Musik. januar 009 Henriettes gulerodssuppe ½ kg gulerødder 0 g smør / dl appelsinsaft l grønsagsbouillon (måske lidt mere) lille grofthakket løg - tskf hakket frisk timian salt peber muskatnød

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Spørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning

Spørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning Barnets navn... Barnets klasse........ Spørgeskema om Børns spisevaner og forhold til madlavning Spørgeskema ifm. projektet Smag for Livet, der er financieret af Nordeafonden ( www.smagforlivet.dk). FORORD

Læs mere

Inspiration fra Pharmakons køkken

Inspiration fra Pharmakons køkken Inspiration fra Pharmakons køkken I denne måned har kokketeamet valgt at lave inspiration over temaet chokolade og lavet 3 opskrifter på dessertchokolade. November 2013 Chokoladens historie Dyrkning af

Læs mere

Let & Lækkert. 5 nye opskrifter på lette og lækre kager med Hermesetas SteviaSweet

Let & Lækkert. 5 nye opskrifter på lette og lækre kager med Hermesetas SteviaSweet Let & Lækkert 5 nye opskrifter på lette og lækre kager med Hermesetas SteviaSweet Nyd den rene søde smag i Hermesetas SteviaSweet. Steviol Glykosid som er et udtræk fra Steviaplanten produceres for Hermesetas

Læs mere

Inspiration fra Pharmakons køkken

Inspiration fra Pharmakons køkken Inspiration fra Pharmakons køkken Maj 2014 Maj måneds inspiration fra køkkenet har overskriften Du skønne rabarber. Vi har lavet 4 dejlige opskrifter, hvor rabarber indgår. Rabarber-cava med ingefær Rugboller

Læs mere

SMAG for KARTOFFEL. Lærervejledning

SMAG for KARTOFFEL. Lærervejledning SMAG for KARTOFFEL Lærervejledning SMAGforLIVET Smag for kartoffel, tilsmagning i madkundskabsundervisningen en eksperimenterende og dialogbaseret tilgang Ide og oplæg: Professionsbachelor i Ernæring og

Læs mere