Skybrudssikring i Vanløse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skybrudssikring i Vanløse"

Transkript

1 Skybrudssikring i Vanløse Gruppe 10: Thomas Larsen, Zakarias Aa. Souary, Tilde N. B. Kristiansen, Magnus Holt og Steven O. Povlsen Vejleder: Niels Christian Juul Roskilde Universitet Hum- Tek 1. s emester 14/12-12

2 Abstract This project is describing several different technical solutions to urban flooding in the town of Vanløse in Copenhagen. Throughout the last years Copenhagen has been exposed to an increased amount of heavy rainfalls with flooding as a consequence of an overloaded sewer system. This has led to flooded basements causing substantial expenses for both the population and the municipality. With a focus on solutions leading the water away from the sewer system we will give a recommendation to the local council of Vanløse. It s based on both technical and humanistic considerations. In addition to this, a catalogue of the available technical solutions that can be applied in Vanløse will be presented. All of the solutions are analyzed and assessed by the following five criteria; efficiency, general overwhelms, recreational value, respect for groundwater, and economy. 2

3 Foto: Jan Mørch 3

4 Vi vil gerne takke alle de folk, der har bidraget med deres ekspertise og interesse for vores projekt. De har været medvirkende til motivere og guide os. Specielt tak til: Erik Honoré Gitte Hansen Kåre Press Kristensen Jan Burgdorf Nielsen Jan Mørch Antje Backhaus Niels Lützen 4

5 Indholdsfortegnelse ABSTRACT INDLEDNING OG PROBLEMFELT VORES MOTIVATION UNDERSPØRGSMÅL BEGREBSFORKLARING AFGRÆNSNING LÆSEVEJLEDNING ANBEFALING TIL VANLØSE KATALOG OVER TEKNISKE LØSNINGER NEDSIVNING FASKINER Opbygningen Placering Økonomi Beregning effektivitet NEDSIVNINGSBEDE (REGNBEDE, GRÆSPLÆNER) Opbygningen Placering Økonomi Beregning effektivitet VEJBEDE Opbygning Placering Økonomi Beregning effektivitet PERMEABLE BELÆGNINGER Opbygningen Placering Økonomi Beregning effektivitet FORSINKELSE SKYBRUDSVEJE OG TUNNELLER Opbygning

6 Placering Økonomi Beregning effektivitet GRØNNE TAGE Opbygningen Placering Økonomi Beregning effektivitet RENDER OG GRØFTER Opbygning Placering Økonomi Beregning effektivitet FORANSTALTNING HØJVANDSLUKKE Opbygning Placering Økonomi Beregning effektivitet TEKNISKE LØSNINGER I BRUG LAR Vilhelm Thomsens Alle i Valby Ladegårdsåen Utterslev Skole England VANLØSE RAMMER & BEGRÆNSNINGER TEORI & METODE HYDROLOGISK KREDSLØB URBAN HYDROLOGI Afstrømningskoefficienter RAWLS RETFÆRDIGHEDSTEORI METODISKE OVERVEJELSER VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER Ontologisk forståelse

7 7.2 VALG AF EMPIRI & TEORI Empiri PRODUKTDESIGN Kriterier SEMESTERBINDING ANALYSE AF TEKNISKE LØSNINGER FASKINE NEDSIVNINGSBEDE VEJBEDE PERMEABLE BELÆGNINGER SKYBRUDSVEJE OG TUNNELLER GRØNNE TAGE RENDER OG GRØFTER HØJVANDSLUKKE KONKLUSION & PERSPEKTIVERING REFLEKSION REFERENCELISTE

8 1. Indledning og problemfelt De seneste år er Danmark blevet ramt af voldsomme skybrud, der har haft store konsekvenser især i større byer. Kloakkerne i f.eks. København har ikke kunnet følge med de voldsomme vandmasser, hvilket har resulteret i massive oversvømmelser i hele byen. Dette skyldes, at der i tætte byer ofte er mange befæstede arealer, og at regnvandet næsten udelukkende bliver afledt af kloakkerne. Når kloakkerne når deres fulde kapacitet under et skybrud, løber vandet over og skaber oversvømmelser i byen. På landet ser det anderledes ud, fordi man har store grønne områder; her nedsiver langt størstedelen af vandet, og resten fordamper. (Århus Kommune Natur & Miljø, 2012:6) Figur 1. (Århus Kommune Natur & Miljø, 2012, 6) Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) er mængden af regn de seneste 150 år steget, og disse kraftigere og mere ekstreme vejrhændelser vil også forekomme oftere end før (Bøssing, DMI, 2011). Som eksempler nævnes, at i løbet af det næste århundrede vil de såkaldte 100-års begivenheder blive til 20-års begivenheder, 10-års begivenheder bliver til 6-års begivenheder, og 1000-års begivenheder vil også forekomme langt oftere. Syd for os bliver det tørrere, og nord for os bliver det vådere. Som følge af klimaforandringer er temperaturen steget og vil fortsætte med at gøre det (Bøssing, DMI, 2011). Da varm luft kan indeholde mere vand end kold luft, og dermed mere energi, vil det regne sjældnere, men til gengæld vil der falde mere regn ad gangen. Blandt klimaforskere er der udbredt enighed om, at det ikke er et 8

9 spørgsmål, om der kommer mere regn og mere ekstremt vejr, men om hvor hurtigt situationen vil eskalere. (Københavns Kommune, 2011, 5-6) Figur 2. Danmarks årsnedbør siden Værdierne er det beregnede landsgennemsnit på basis af et antal udvalgte stationer (DMI, 2012). Mange har oplevet at miste personlige ejendele som følge af oversvømmede kældre. Dette er et stort samfundsmæssigt problem, og byer som København må derfor igennem en omstilling. De voksende mængder af regn, som ubestrideligt vil falde, skal kunne håndteres på en måde, så vandet ikke ender i folks kældre. Siden skybruddet 2. juli 2011, som var det mest intense DMI har målt i 55 år, har både Københavns Kommune og de forskellige lokaludvalg iværksat en række initiativer. Københavns Kommune fremlagde for nyligt en skybrudsplan, som har været til høring (Christensen, 2012, 5/12). Af lokale initiativer, der har fokus på problemet, kan nævnes klimakvarter omkring Skt. Kjelds plads på Østerbro og Vilhelm Thomsens Allé i Valby. Også Vanløse Lokaludvalg har kigget på, hvordan man kan få løst problemet med oversvømmede kældre. Vi har lagt os fast på, at Vanløse vil være udgangspunktet for vores løsningsmodeller. Vi valgte Vanløse bl.a. på baggrund af, at Vanløse Lokaludvalg i forvejen havde afholdt flere møder omhandlende skybrudsplaner og desuden havde planlagt endnu flere i fremtiden. 9

10 Der er nogle klare udfordringer ved den måde, regnvand håndteres i dag. De københavnske kloakker kan ikke håndtere mængden af vand ved skybrud. Regnvandet, som ellers er rent, skal igennem rensningsanlæggene og derved leve op til kravene for spildevandsrens. Incitamenter for at aflede regnvandet lokalt (LAR) findes der rigtig mange af. Når det rene regnvand afledes til kloakken, forhindrer man vandet i at nedsive til grundvandet og spilder dermed muligheden for at tilføre en værdifuld grundvandsressource. Dog er den væsentligste funktion ved LAR løsninger, at de afhjælper den overbelastede kloak og forhindrer oversvømmelse af kældre. Der er blevet afholdt flere relevante arrangementer i projektperioden, som vi har deltaget i: Inspirationstur til grønne tage i København, afholdt d. 22/9 af Klimakvarter Inspirationsmøde om Skt. Kjelds kvarter, afholdt d. 1/10 af Klimakvarter Kom Vanløse i mål med skybrudsplanen?, afholdt d. 30/10 af Vanløse Lokaludvalg Disse møder har stor indflydelse på rapporten og er brugt som empirisk grundlag (referater fra disse arrangementer kan findes som bilag til rapporten). Der er altså allerede et stort fokus på problemet. Igennem rapporten vil vi kigge på mulige tekniske løsninger. Vi vil se på, hvordan man kan kombinere allerede eksisterende løsninger og derved skabe en meget effektiv teknisk kombinationsløsning. Under skybruddet i juli 2011 faldt der på en time, hvad der svarer til to måneders regn (Jacobsen, DR, 2011). Med nedsivnings- fordampningsog forsinkelsesprincipper og meteorologiske og topografiske overvejelser vil vi komme med en vurdering af de tilgængelige løsninger og forslag til, hvad Vanløse som bydel kan stille op med vandmasserne. Københavns Kommune anbefaler borgerne at investere i et højvandslukke. Dette skal føre til, at vandet ikke ender i kælderen hos borgerne, når kloakkerne overbelastes, men forbliver udenfor huset og på den tilstødende vej. Det er formuleret således, at 10

11 afledning af vandet er Københavns Energis ansvar, så længe det ligger på vejen (Skybrudsplan, 2012, 12). Vi ønsker at strukturere opgaven således, at vi først ser på, hvad de forskellige tekniske løsninger kan hver for sig. Derefter vil vi beregne på, hvor meget de ville have hjulpet under skybruddet i juli Det er svært at definere præcist, hvor meget vand der reelt faldt i Vanløse, men ud fra kortet på DMIs hjemmeside kan vi aflæse, at det er ca. 70 mm nedbør på 24 timer (Vejen, DMI, 2011). Dette er udgangspunkt for, hvad vores samlede løsning skal kunne håndtere. Vores mål er at finde en løsning, der kommer alle til gode i Vanløse. Ikke kun de, der har råd og mulighed for at investere i private løsninger. Ved at bruge John Rawls teori om retfærdighed, kan vi vurdere løsningernes etik og almene nytteværdi. Det er vores tese, at hvad der er godt for den enkelte husejer i Vanløse ikke nødvendigvis er godt for alle, og dette vil vi påvise. 11

12 1.1 Vores motivation Vi ønsker at skabe en eksemplarisk model til at aflede vand fra skybrud. Vores personlige incitament for dette er bl.a., at vi hver især i gruppen har oplevet at miste genstande af kontant og affektionsværdi som følge af oversvømmede kældre, og vi ønsker ikke at skulle se det ske for andre eller os selv igen. Desuden finder vi hele projektet spændende, da vi mener, at bæredygtighed og skybrudssikring er meget relevant. Vi kunne godt tænke os, at vores by så anderledes ud under skybrud. At udvikle byen til at kunne klare skybrud er spændende, fordi der er mange forskellige metoder, hvorpå man kan opnå resultater. Vi vil i opgaven undersøge, hvad man gør i Danmark, men også hvad der gøres andre steder i verden, hvor de topografiske og meteorologiske forhold ser anderledes ud. Skybruddet i København d. 2. juli 2011 kostede ifølge brancheforeningen Forsikring og Pension ca. 6,2 mia. kr. (Forsikring og Pension, 2012). Ergo er der en stor samfundsmæssig gevinst ved at finde en løsning på den overbelastning af kloakkerne, som finder sted ved de voldsomme skybrud. Problemformulering: Hvilke eksisterende tekniske løsninger håndterer mest effektivt oversvømmelser, og hvordan kan de kombineres for at give en øget effektivitet i Vanløse? 1.2 Underspørgsmål Hvilke tekniske løsninger eksisterer som vi kan beregne på? Hvordan kan tekniske løsninger kombineres for at skabe synergi? Hvordan kan vi håndtere oversvømmelser i Vanløse? 1.3 Begrebsforklaring LAR Lokal Afledning af Regnvand. Skybrud defineret som 15 mm regn, som falder indenfor 30 minutter. Befæstet areal helt eller delvist uigennemtrængeligt område eksempelvis asfalt. 12

13 Oversvømmelser her i rapporten defineret som oversvømmelse af kældre. Synergi to eller flere løsninger, som tilsammen giver en større effekt end bare summen af de to løsninger. 1.4 Afgrænsning Vi har valgt i rapporten at fokusere på Vanløse, da vores fokus ligger på lokale løsninger. I Vanløse er der både villakvarterer og etageejendomme. Der er parker, grønne områder og store veje og pladser. Det er altså en meget sammensat bydel. Løsningerne i Vanløse kan derfor fungere for de fleste typer urbane zoner og har derfor eksemplarisk status for andre områder med lignende udformning. Det kan være svært at skrive en rapport om dette emne uden at tage hensyn til de lokale politiske forhold. Dog vil dette kun blive behandlet overfladisk, da vores fokus ligger på den konkrete tekniske løsning. Vi vil desuden ikke designe vores egne nye tekniske løsninger, men se på eksisterende løsninger, som er realistiske at kombinere. Da vores mål er at finde en kombination af allerede eksisterende løsninger, vil det naturligt sætte sine begrænsninger for nytænkning af teknologi. Samtidig vil der være en afgrænsning for tekniske løsninger, der enten ikke er økonomisk mulige, eller som helt simpelt ikke fysisk kan lade sig gøre i Vanløse. At opbevare vandet til brug i husholdningen er noget, vi har overvejet, men da det viser sig, at det ikke er rentabelt i eksisterende byggeri (Hansen, 30/10-12), er det ikke noget, vi arbejder videre med. 1.5 Læsevejledning Vores rapport er opbygget således, at vores produkt, som er en anbefaling til Vanløses grundejere, er det første afsnit. Efter anbefalingen vil et katalog over diverse tekniske løsninger være præsenteret. Dette katalog er delt op i foranstaltning, forsinkelse og nedsivning. Samtidig er der en række eksempler på tekniske løsninger, der allerede er i brug. Disse kan også være relevante at læse for grundejere der ønsker dybere indsigt i de tekniske løsninger. Strukturen er for at øge læsetilgængeligheden. I rapporten følges et overordnet struktureringsprincip om, at abstraktionsniveauet bliver højere og højere. Denne form for disponering af rapporten er valgt på baggrund af den antagelse, at vores mere akademiske overvejelser er irrelevante for målgruppen Københavns Kommune og Vanløses grundejere men at overvejelserne er 13

14 nødvendige at have med for at kunne vurdere validiteten af vores konklusioner. 14

15 2. Anbefaling til Vanløse Vanløses borgere har ligesom mange andre i Københavns Kommune igennem de sidste par år oplevet at have oversvømmede kældre som følge af skybrud. Udover besværet og de kontante omkostninger ved en sådan hændelse har folk også mistet genstande af affektionsværdi. Sikring af ens grund imod skybrud kan være indviklet for den enkelte boligejer, både forståelsesmæssigt og økonomisk (Bent Christensen, Vanløse Lokaludvalg, 11/12-12). Gode tiltag er allerede på vej såsom Skybrudsplanen fra Københavns Kommune. Københavns Kommune ønsker at stille krav til borgerne omkring installering af højvandslukke. Vi har sammenfattet denne anbefaling på baggrund af netop besværligheden i at vælge en løsning på problemet. Denne mangel på information indenfor emnet gør det svært for den almene borger at vælge den rigtige løsning, som netop passer til deres lokalitet. Vi har vurderet forskellige tekniske LAR-løsninger; bl.a. skybrudsveje, grønne tage og vejbede. Samtlige løsninger er vurderet ud fra disse kriterier: Effektivitet hvor meget vand afleder løsningerne? Almennytte vil løsningen komme almenvældet til gode? Natur og rekreative muligheder/værdier bidrager løsningen til at give byen en grøn identitet? Grundvand hvor meget vand siver i grundvandet, og hvad er kvaliteten af dette? Økonomi hvor meget koster løsningen at anlægge og vedligeholde? På baggrund af vores vurderinger (se kapitlet Analyse) har vi konkluderet, at de fleste tekniske løsninger fungerer bedst, hvis de kombineres med hinanden. Når man f.eks. kombinerer et grønt tag med et nedsivningsbed, opstår der en synergi mellem de to løsninger, og de komplimenterer hinanden. I rapporten konkluderer vi, at de mest effektive løsninger er skybrudsveje og tunneller samt faskiner. Skybrudsveje og tunneller er en rigtig god løsning, da de ikke har nogen driftsomkostninger udover, hvad der normalt forbindes med vedligeholdelse af 15

16 vej eller tunnel, og de håndterer enorme mængder vand. Anlægningen af en skybrudsvej eller en tunnel er dog ikke noget, den private borger eller grundejerforening har mulighed for at anlægge. Derfor er faskiner, kombineret med en eller flere andre løsninger den optimale løsning. Faskiner kan håndtere store mængder vand, og de kan nemt dimensioneres efter de lokale behov. Faskiner kommer samtidigt almenvældet til gode ved at lede vandet ned til grundvandet i stedet for over til naboen. For skybrudssikring af etageejendomme kan det anbefales at se på de løsninger der er etableret på Vilhelm Thomsens Allé i Valby. Denne anbefaling skal selvfølgelig læses med vores kriterier og prioriteringen af dem i baghovedet. For at læse mere om vores metoder og forklaring på kriterierne, anbefales det at læse kapitel 5, Teori og Metode. Vi har uden tvivl større fokus på, at løsningen skal være en, der er fælles og mulig for alle at implementere, end det Københavns Kommune lægger op til med deres anbefaling. 16

17 3. Katalog over tekniske løsninger De tekniske løsninger, der præsenteres i dette er afsnit, er de løsninger, vi har valgt at kigge på i forbindelse med et løsningsforslag til Vanløse. De er beskrevet med opbygning, placering, økonomi og effektivitet. Løsningerne er kategoriseret efter deres primære funktion; nedsivning, forsinkelse og foranstaltning. Til dette skal det dog tilføjes, at mange af løsningerne kan have flere funktioner på samme tid, men de er som nævnt kategoriseret efter deres primære funktion. Til beskrivelsen af nogle af de tekniske løsninger har vi anvendt de designrationaler, vi udarbejdede og afleverede til vores eksamen i Design og Konstruktion, 1. semester 2012, som kilde. Designrationalerne blev lavet om faskiner (Magnus Holt), regnbede (Zakarias Souary), højvandslukker (Tilde Kristiansen), grønne tage (Steven Povlsen) og permeable belægninger (Thomas Larsen). 3.1 Nedsivning De tekniske løsninger, som er beskrevet i dette afsnit, har som primær funktion at nedsive regnvandet Faskiner En faskine er et nedsivningselement, hvortil man fører regnvandet fra et befæstet areal (f. eks. ejendommens tag), så det ikke kommer i kontakt med kloakken Opbygningen En faskine består kort sagt af et hul i jorden med fyld, der ikke er lige så tæt som den almindelige jord. Dette hul dækkes af et materiale, som vandet kan sive igennem. På den måde opstår der et hulrum, hvorfra Figur 3. Profiltegning af en faskine. Gitte Hansen, projektleder hos Orbicon 17

18 vandet langsomt kan sive ned gennem jorden til grundvandet. Det er kun tilladt at lede regnvand i faskinen, ikke spildevand. En faskine kan anlægges med et fyld af en blanding af sten og grus eller leca sten. Den kan også anlægges med plastikkassetter, der har en hulrumsprocent på 90 %, hvorimod en stenfaskines er på 20 %. Hulrumsprocent er en måleenhed for, hvor meget af det hulrum, man har udgravet, der rent faktisk kan opbevare vand. Stenene i en stenfaskine optager selv 80 % af hulrummet, og derfor er der kun plads til 20 % vand. En faskine skal anlægges med så stort areal mod siderne som muligt, så vandet kan sive væk udad, da vandet forholdsvist hurtigt vil stoppe med at sive væk nedad (Laridanmark.dk, 2012). En faskine kan installeres med et overløb til kloakken, et regnbed eller et græsareal. Vi anser en løsning, der ikke indebærer overløb til kloak, som værende mest hensigtsmæssig, da vi gerne vil se på løsninger, der reducerer belastningen i kloakken. Vand fra tagrenden kan løbe gennem et filter til faskinen. I filteret renses vandet for blade og småsten, som ikke skal i faskinen. Filteret kan åbnes og renses (Hansen, Vanløse borgermøde, 30/10-12) Placering En faskine kan anlægges flere forskellige steder og kombineres med andre typer LAR-løsninger. f.eks.: i en græsplæne under belægning under et regnbed som en åben stenfaskine Minimumskravene for hvor langt væk en faskine skal være fra de følgende elementer er: Drikkevandsboring: 25 m. Vandløb, søer og hav: 25 m. Beboelseshus m/u kælder: 5 m. Hus uden beboelse med kælder: 5 m. 18

19 Hus uden beboelse uden kælder: 2 m. Skel: 2 m Økonomi Priseksempel for udførelse af faskine hos Regnvandssikring er kr ,- inkl. moms Prisen indeholder følgende: Etablering af faskine for tagvand fra et 150 m 2 enfamiliehus Etablering af 2 nye sandfangsbrønde Etablering af faskine i græsplæne Tilkobling af tagnedløb til faskine Frakobling af 2 tagnedløb til eksisterende kloak Reetablering af græs (Regnvandssikring ApS, 2012) Beregning effektivitet En faskine, der er koblet til et tag på 150 m 2, der skal kunne optage et regnskyl i den størrelsesorden, som faldt d. 2. juli 2011, skal være 1,3 meter dyb, 1 meter bred, og 9,6 meter lang. Dette betyder, at den kan opstuve liter vand og vil kunne holde til et regnfald på 79 mm, svarende til det der faldt d. 2. juli. Den vil kunne optage hele regnskyllet, opstuve det, og det vil nedsive i løbet af 239 timer Nedsivningsbede (regnbede, græsplæner) Regnbede er beplantede forsænkninger i jorden, hvortil man kan føre regnvandet fra husets tag eller andre befæstede områder. Vandet vil så nedsive i jorden og ikke komme i kontakt med kloakken. Figur. 4 Gitte Hansen, Orbicon 19

20 Opbygningen Nedløbsrøret fra tagrenden, der leder vandet til kloakken, afkobles. Vandet ledes hen til regnbedet. Dette kan enten gøres gennem et rør eller i en åben rende, som evt. har en permeabel belægning (se afsnit om permeable belægninger), hvilket vil betyde, at noget af vandet nedsiver, mens det løber i renden. Vandet løber videre til regnbedet. I regnbedet skal der være et lille tilløb, med et passende fald, så vandet ikke spuler jorden væk, når det løber ud i regnbedet. Der kan også være et bundfældningsområde ved tilløbet til at tage blade osv., så det ikke bliver til bundfald. For at bedet kan fungere så optimalt som muligt, skal beplantningen i regnbedet være meget robust. Det skal både kunne tåle tørke og at stå under vand i længere tid. Desuden skal det kunne leve af vand uden kalk. Det er vigtigt, at man får afledt så meget vand som muligt, inden det løber hen til regnbedet. Derfor vil det være fordelagtigt at lave den rende, der løber fra nedløbsrøret og hen til regnbedet med et underlag, der giver mulighed for at noget af vandet kan nå at sive ned allerede på vejen hen til regnbedet. For at jorden bedst kan optage og filtrere vandet, skal den have nogle bestemte elementer. Øverst et muldlag, derefter et tykkere vækstlag. Regnbedet skal være tilsluttet et overløbsområde, som er en let nedsænket del af f.eks. en græsplæne, hvor man kan tilføre den mængde vand, der overstiger regnbedets kapacitet Placering Et regnbed placeres inde på grunden f.eks. i haven og kravene for, hvor man må placere et regnbed er som følger: Min. 2 meter fra ubeboede bygninger Min. 2 meter fra naboskel Min. 5 meter fra beboede bygninger Min. 1 meter over grundvandspejlet (Københavns Kommune, 2012) Det skal desuden placeres et sted, hvor grunden skråner væk fra huset, så vandet ikke kan stuve sig op ved huset. Det er en fordel, at det bliver placeret tæt ved et stort træ, så træet kan optage så meget vand som muligt. 20

21 Økonomi Uddrag fra Københavns Kommunes udgivelse om regnbede: Udgifterne er beregnet for 3 forskellige tagarealer: Parcelhus med tagareal på 140 m 2 Etageejendom med tagareal på m 2 Kontorbygning med tagareal på m 2 Til drift og vedligehold er der regnet med en timepris på 325 kr., og der er i alle priser regnet med at etablering, drift og vedligehold foretages af eksterne folk. Drift og vedligehold kan dog også foretages af ejeren selv eller ansat personale, så driftsudgifterne minimeres. For de mindre anlæg til parcelhuse kan ejeren selv anlægge regnbedet. Afkobling af eksisterende tagnedløb fra kloaksystemet skal dog stadig foretages af en autoriseret kloakmester. Parcelhus Etageejendom Kontorbygning Anlægsudgifter kr , , ,- Driftsudgifter kr. pr. år 3.000, , ,- Årlig udgift kr. pr. år - levetid 25 år 3.200, , ,- Overslag over anlægs- og driftsudgifter til regnbede, ekskl. moms. (prisniveau 2011) (Københavns Kommune 2012) Beregning effektivitet Et nedsivningsbed, der skal kunne optage et regnskyl svarende til det, der kom d. 2. juli 2011 i Vanløse på et tag på 150 m 2, skal ved en dybde på 0,5 meter have et areal på 23,3 m 2. I tilfælde af, at bedet blev fyldt op med vand, vil det tage 139 timer at blive tømt. 21

22 3.1.3 Vejbede Et vejbed er et anlæg meget lig et regnbed. Mere specifikt er det placeret langs vejen og er designet til at optage og nedsive det vand, der løber langs kantstenen. Orbicon, Lindevang i Brøndby Figur 5 Vejbed set fra fugleperspektiv. Det ternede område er fortovet Opbygning Gitte Bisgaard fra Vejle Spildevand udtaler, at op mod 40 procent af regnvandet kommer fra vejen, så der er meget at hente her. Det er derfor en interessant løsning at kigge nærmere på. Som det ses på billedet, løber vandet fra vejen ind i bedet og gennem et sandfang. Dette fjerner sand og grovere partikler. Dernæst når vandet til selve bedet, som er beplantet med planter, der både kan tåle at stå under vand, samt tåle tørke i længere perioder. Det vand, der ikke opsuges af planterne, siver videre ned til en underliggende faskine. Hvis mængden af vand er så stor, at hverken planterne eller faskinen kan opbevare al vandet, er der installeret et nødoverløb, som transporterer resten af vandet til en allerede eksisterende vejrist (altså ned i kloakken). Udover at aflaste kloakkerne, virker vejbede også fartdæmpende, idet de placeres i vejkanten og får biler til at nedsætte farten for at passere dem. Ydermere fungerer de som et grønt element, og et eksempel fra Portland, USA, har vist, at huspriserne steg, efter der var blevet etableret vejbede på deres villavej (Antje Backhaus: inspirationsmøde Klimakvarter, 06/10-12) 22

23 Dog kan der være en udfordring i at implementere vejbede i Danmark. Dette skyldes hensynet til grundvandet. Der skal være et lag af filtermuld, som skal rense vandet for tungmetaller samt andre miljøfremmede stoffer (Laridanmark.dk, 2012) Placering Som udgangspunkt skal et vejbed have en hældning, som får vandet til at bevæge sig i retning af bedet. En hældning på 2 % er nok til, at et anlæg kan fungere optimalt (Portland Bureau of Enviromental Services, 2005) Økonomi Der er forholdsvis få eksempler på vejbedsanlæg i Danmark, så et prisoverslag er svært at give. Dog kan det nævnes, at et vejbed i Portland, USA, på 28 m 2 kostede ca kr. (Portland Bureau of Enviromental Services, 2005, 11/12/12) Beregning effektivitet Eftersom et vejbed kan designes efter behov, kan kapaciteten variere efter, hvordan vejbedet er dimensioneret. Et konkret eksempel fra Vejle viser, at det vejbed, de anlagde, kunne klare en 20-års hændelse (Poulsen Orbicon, 2012), hvilket af TV2s vejrcenter er defineret som 16,8 mm regn på 10 min (Brandt, 29/6-12) Permeable belægninger En permeabel belægning er en fast overflade, hvorigennem vand kan sive ned i jorden og videre til grundvandet. Samtidig er der fordampning fra permeable belægninger. 23

24 Figur 6. Gitte Hansen Orbicon Opbygningen Der findes forskellige slags belægninger, alt efter hvad man skal bruge dem til. F.eks. bruger man porøs asfalt til landingsbaner. Til indkørsler, gangstier og parkeringsarealer er der andre behov, der skal opfyldes, og der kan man bruge grus i stedet for. Valget af materiale betyder også meget for evnen til at nedsive. Forskellige materialer kan have en forskellig hydraulisk kapacitet, hvilket er udtryk for, hvor meget vand der kan passere gennem materialet. Porøs asfalt har en hydraulisk kapacitet på > mm/time, mens grus har en på mm/time (Aarhus Kommune, 2011). En anden funktion ved permeabel belægning er dens evne til at bevare de egenskaber, befæstede arealer har. Permeabel belægning kan også forrykke vandbalanceligningen (se kapitel om Teori og Metode) så en del af overfladestrømningen bliver til nedsivning. En permeabel belægning kan ikke kobles til kloakken, da der i tilfælde af overbelastning af kloakken vil være et tilbageløb til den permeable belægning og dermed forurene den med kloakvand. Herunder er et skema, der viser eksempler på hvilke slags forskellige belægningstyper, der kan bruges forskellige steder: Placering En permeabel belægning kan, afhængig af typen, placeres på arealer, hvor der ellers ville være et befæstet areal. Som den ovenstående tabel viser, kan mange befæstede områder erstattes med permeable belægninger. 24

25 Økonomi Uddrag fra Aarhus Kommunes materiale om permeable belægninger: For belægningssten med porøse fuger er der anført overslag over samlede anlægsudgifter, udgifter til drift og vedligeholdelse samt en samlet årlig udgift set over de forskellige belægningers levetid for følgende 3 typer arealanvendelse: Parcelhus med befæstet areal (indkørsel, havegang mv.) på 50 m 2 Boligejendom med adgangsvej, p-areal og øvrige befæstede arealer på 900 m 2 Kontorbygning med adgangsvej, p-areal og øvrige befæstede arealer på m 2 Til beregning af drift og vedligeholdelse er der regnet med følgende forudsætninger: Timepris på 325 kr. Etablering, drift og vedligehold foretages af eksterne folk Støvsugning/rensning foretages min. 4 gange årligt Efterfugning foretages 1 gang årligt Udskiftning af fliser på 10 % af arealet i belægningens levetid Udgiften til saltning er ikke medregnet. Det skal bemærkes, at nogle undersøgelser peger på, at porøse belægninger kræver øget saltning, mens andre undersøgelser peger på færre udgifter pga., at der skal saltes færre gange Levetiden af fliser og afretningsgrus er ca år, hvis belægningen er anlagt forskriftsmæssigt I tabel 2 er driftsudgiften pr. kvadratmeter beregnet på baggrund et areal på m 2 25

26 Belægningstype Anlægspris (kr./m 2 ) Driftsudgift (kr./m 2 /år) Grus 35-60,- 35,- Græs (inkl. muldlag) 35,- 1,6,- Græsarmeringssten ,- 30,- Græsarmeringsnet 210,- 30,- Belægningssten med porøse 400,- 30,- fuger Porøs belægningssten ,- 30,- Porøs asfalt (ét-lags) ,- 10,- Porøs asfalt (to-lags) ,- 10,- Porøs beton ,- 10,- Underbygning (parcelhus) Fra 85,- -- Underbygning (erhverv) Fra 140,- -- Tabel 1. Overslag over anlægsudgifter samt en forventet minimumspris for udbygning, ekskl. Moms (prisniveau 2011) Såfremt porevolumenet ønskes erstattet eller suppleret med kassetter, kan der forventes en pris på ca kr. pr. m 3. Parcelhus Boligejendom Kontorbygning Anlægsudgifter kr , , ,- Driftsudgifter kr , , ,- pr. år. Årlig udgift kr. pr. år. levetid 25 år 5.100, , ,- Tabel 2. Overslag over anlægs- og driftsudgifter for belægningssten med porøse fuger (prisniveau 2011) ekskl. evt. saltning" (Aarhus Kommune, 2012) Beregning effektivitet Hvis man skal have afledt vandet fra et tag på 150 m 2 til et område med permeabel belægning, og denne belægning skal kunne holde til den mængde regn, der faldt d. 2. juli, skal området være på 110 m 2 for at kunne holde på de ca liter vand, der 26

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning

Læs mere

Våde bassiner og damme

Våde bassiner og damme Nedsivning på græs Regnvand løber direkte ud over en græsflade. Her siver det ned og vander græsset og ender i grundvandet eller i dræn under plænen. Er det tagvand, løber det de første par meter via en

Læs mere

Drift Lokal og vedligeholdelse

Drift Lokal og vedligeholdelse Drift Lokal og vedligeholdelse nedsivning af LAR Anlæg af regnvand Praktiske erfaringer Fordele og muligheder som grundejer Forord I forbindelse med et udført LAR Projekt er det vigtigt med en god overlevering

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord

Læs mere

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5 Regnvand i haven Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

VAND I KÆLDEREN ANSVAR - AFHJÆLPNING - GODE RÅD

VAND I KÆLDEREN ANSVAR - AFHJÆLPNING - GODE RÅD VAND I KÆLDEREN ANSVAR - AFHJÆLPNING - GODE RÅD ORDFORKLARING Højvandsslukke: Lukkemekanisme, der bruges i afløbssystemer, hvor der er risiko for tilbageløb af spildevand. Skelbrønd: Brønd, der adskiller

Læs mere

LARinspirationskatalog

LARinspirationskatalog LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Aarhus Kommune LAR-metodekatalog Indledning Oktober 2011 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S 1. INDLEDNING Som følge af klimaændringer må det forventes, at der i byerne bliver hyppigere og

Læs mere

a a r h u s V a n d V a n d i k æ l d e r e n 2 0 1 1

a a r h u s V a n d V a n d i k æ l d e r e n 2 0 1 1 Vand i kælderen 2/3 a a r h u s V a n d V a n d i k æ l d e r e n 2 0 1 1 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Aarhus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.

Læs mere

Vand i kælderen. Lejre Forsyning. Ansvar. Afhjælpning. Andre gode råd

Vand i kælderen. Lejre Forsyning. Ansvar. Afhjælpning. Andre gode råd Vand i kælderen Lejre Forsyning Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Lejre Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde

Læs mere

konkretisering af skybrudsplan østerbro

konkretisering af skybrudsplan østerbro Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune VAND I BYER Odense 5. april 2013 Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Arbejder på følgende retningslinier: Nedsivning af tagvand Nedsivning

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

VAND I KÆLDEREN KLIMAET FORANDRER SIG. b Ansvar. b Afhjælpning. b Andre gode råd

VAND I KÆLDEREN KLIMAET FORANDRER SIG. b Ansvar. b Afhjælpning. b Andre gode råd VAND I KÆLDEREN KLIMAET FORANDRER SIG b Ansvar b Afhjælpning b Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand

Læs mere

AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD

AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD NOTAT Projekt : AAB afdeling 50 Helhedsplan Kundenavn : Arbejdernes Andels Boligforening Emne : NOTAT VEDR. IMPLEMENTERING AF LAR I PROJEKT AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD Til : Lisbeth Dam Larsen Fra :

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

Regnvand. - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt

Regnvand. - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt Regnvand - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt gladsaxe.dk/regnvand.dk Foto: Jasmina M. Gabel og Karl Johan Gabel Som følge af klimaforandringerne har Danmark de seneste år mærket mere til de kraftige

Læs mere

Vejledning 3 Vejledning 8

Vejledning 3 Vejledning 8 Vejledning 3 Vejledning 8 Sådan gør du når du skal bygge Retningslinjer for udførelse af faskiner Center for Teknik og Miljø juni 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Faskiner 3 Ansøgning om udførelse af faskiner

Læs mere

Byggeri 2014. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2014. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2014 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 Program 17:00 17:15 Hvordan sikrer vi København til fremtidens vejr? 17:15 17:30 Medfinansiering af private klimatilpasningsprojekter 17:30

Læs mere

Klimatilpasning i København Jan Burgdorf Nielsen Center for Park og Natur. Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i København Jan Burgdorf Nielsen Center for Park og Natur. Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i København Jan Burgdorf Nielsen Center for Park og Natur 15. august 2010 2. juli 2011 15. august 2011 2 Disposition 1. Tilpasning til hverdagsregn 2. Tilpasning til skybrud 3. Implementeringsplan

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Rudersdal Kommune. Retningslinjer for udførelse af faskiner. April Rudersdal Kommune. Natur og Miljø Øverødvej Holte Tlf.

Rudersdal Kommune. Retningslinjer for udførelse af faskiner. April Rudersdal Kommune. Natur og Miljø Øverødvej Holte Tlf. Rudersdal Kommune Retningslinjer for udførelse af faskiner April 2011 Rudersdal Kommune Natur og Miljø Øverødvej 2 2840 Holte Tlf.: 4611 0000 Tekstudkast og fotos Teknologisk institut Tegninger Claus Riis

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Eller på mail til: teknikogmiljo@varde.dk 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

Vejledning i hvordan du laver en faskine

Vejledning i hvordan du laver en faskine Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF)

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF) Dagsorden Kl.19.45 Velkomst ved Peter Linde Bestyrelsesformand Lyngby- Taarbæk Forsyning (LTF) Kl.19.50 Klimatilpasning i Lyngby-Taarbæk kommune (Lyngby-Taarbæk Kommune) Kl.20.00 Om klimatilpasningsprojektet

Læs mere

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen DN Lyngby-Taarbæk Formand: Hans Nielsen, Kastanievej 4 B, st. mf. 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45 88 94 55, e-mail: hans@nielsen.mail.dk Dato: 8. januar 2016 Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Torv 17 2800 Kgs.

Læs mere

Medfinansiering Gl. Lyngevej

Medfinansiering Gl. Lyngevej Forsyningen Allerød Rudersdal Medfinansiering Gl. Lyngevej GENNEMGANG AF BEREGNINGER Rekvirent Forsyningen Allerød Rudersdal Skovlytoften 27 2840 Holte Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde

Læs mere

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling DDER s pildevand Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling Klimaet ændrer sig, og vi vil fremover opleve flere og kraftigere regnskyl. Der venter i de kommende år husejere, kommuner og forsyningsselskaber

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune (Bilag til Spildevandsplan 2004-2008) 1 Faskiner Hvorfor nedsive regnvand? Nedsivning af regnvand

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Forebyg vandskader. i virksomheden

Forebyg vandskader. i virksomheden Forebyg vandskader i virksomheden Gode råd til jer, der har haft vandskade Hvis I har kælder og tidligere har haft vandskade, hvor vandet er kommet ind gennem afløb mv., kan I sikre jer mod vandskader

Læs mere

Faskine brug dit regnvand!

Faskine brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en

Læs mere

Vejvand- når regn giver oversvømmelse

Vejvand- når regn giver oversvømmelse Vejvand- når regn giver oversvømmelse hvad kan og skal du gøre Læs mere om, hvordan vejvand fra private fællesveje skal håndteres, dine rettigheder og dine pligter Juni 2012 HVAD ER VEJVAND Når det regner,

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks.

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. faskine) Center for Teknik & Miljø September 2016 Indhold Introduktion... 2

Læs mere

LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund

LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund Håndtering af regnvand så tæt på kilden som muligt kaldes i daglig tale for LAR Lokal Afledning af Regnvand, eller Lokal

Læs mere

gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015

gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015 gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015 2 Danmark har de seneste år været udsat for flere og flere kraftige regnskyl. Ved store skybrud kan kloaksystemet ikke

Læs mere

http://www.haven.dk/print.asp?x=&type=content&detail=21942

http://www.haven.dk/print.asp?x=&type=content&detail=21942 Page 1 of 5 I stedet for at regnvandet løber ud i kloakken, kan du lede vandet til et regnbed i haven. I regnbedet opsamles og opbevares vandet, indtil det af sig selv synker ned i jorden eller fordamper

Læs mere

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Vand i kælderen. nye veje for vandet Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan

Læs mere

Undgå vand i kælderen

Undgå vand i kælderen Undgå vand i kælderen klimaet ændrer sig Klimaet ændrer sig. Korte, heftige regnbyger skyller ned over os hyppigere end nogensinde før. De sidste to somre har København oplevet ekstraordinært voldsomme

Læs mere

Undgå vand i kælderen

Undgå vand i kælderen Undgå vand i kælderen klimaet ændrer sig Klimaet ændrer sig. Korte, heftige regnbyger skyller ned over os hyppigere end nogensinde før. De sidste to somre har København oplevet ekstraordinært voldsomme

Læs mere

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015 Arrild kloakseparering Borgermøde den 15. april 2015 Dagsorden: 1. Velkomst (v. Jacob Riis Bols, Tønder Spildevand A/S) 2. Baggrund (v. Martin Madsen, Tønder Kommune) 3. Gennemgang af projektet (v. Jacob

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

FOREBYG VANDSKADER I VIRKSOMHEDEN. - en del af Topdanmark

FOREBYG VANDSKADER I VIRKSOMHEDEN. - en del af Topdanmark FOREBYG VANDSKADER I VIRKSOMHEDEN - en del af Topdanmark Gode råd til jer, der har haft vandskade Hvis I har kælder og tidligere har haft vandskade, hvor vandet er kommet ind gennem afløb mv., kan I sikre

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Vejledning i afgrænsning af autorisationsloven for nedsivningsanlæg til regnvand

Vejledning i afgrænsning af autorisationsloven for nedsivningsanlæg til regnvand Vejledning i afgrænsning af autorisationsloven for nedsivningsanlæg til regnvand Rørcentret 2016 Titel: Vejledning i afgrænsning af autorisationsloven Rekvirent: Sikkerhedsstyrelsen, Nørregade 3, 6700

Læs mere

udenomsarealer afledning af regnvand

udenomsarealer afledning af regnvand LAR lokal udenomsarealer afledning af regnvand Funktioner udenoms arealer udenomsarealer Er forholdene i vores område optimale, eller ønsker vi nye tiltag? LAR Forventningsafstemning udenomsarealer Hvordan

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Separatkloakering Vejle Spildevand

Separatkloakering Vejle Spildevand Separatkloakering Vejle Spildevand Separatkloakering grundejer Grundejerens udgifter Udgiften til separatkloakering eller privat håndtering af regnvand afhænger af: Rørføring hvor er tagnedløbene? Terrænet

Læs mere

Forslag. Projekt Beskrivelse. Supplerende Afvandingsprojekt 18-05-2014. Sommerkolonien ABC, Afd. C

Forslag. Projekt Beskrivelse. Supplerende Afvandingsprojekt 18-05-2014. Sommerkolonien ABC, Afd. C Forslag 18-05-2014 Projekt Beskrivelse Supplerende Afvandingsprojekt Sommerkolonien ABC, Afd. C Projekt Beskrivelse Supplerende Afvandingsprojekt Indledning Medlemmerne i Sommerkolonien ABC, Afd. C har

Læs mere

København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring. - Oplæg til fællestemasdrøftelse

København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring. - Oplæg til fællestemasdrøftelse København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring - Oplæg til fællestemasdrøftelse 1 Spørgsmål til drøftelse Det indstilles, at de to udvalg drøfter de to forskellige alternativer, herunder

Læs mere

Den samlede økonomi. Resume

Den samlede økonomi. Resume Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

Vand i kælderen. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd

Vand i kælderen. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Vand i kælderen Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Forsyning Helsingør Spildevand A/S Februar 2011 Hvorfor denne information? Du er måske en af de 6500 grundejere i Helsingør Kommune, som har en kælder

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi Afkobling af regnvand fra fælleskloakken Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi Københavns Energi vs. Københavns Kommune KE A/S er 100% privat og 100% ejet af Københavns Kommune Visionerne kan

Læs mere

Separatkloakering i Arrild. Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016

Separatkloakering i Arrild. Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016 Separatkloakering i Arrild Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016 Velkomst og præsentation Tønder Forsyning A/S: Jacob Riis Bols (projektleder) Bo Ludvigsen (direktør) evt. spørgsmål som ikke vedrører separatkloakeringen

Læs mere

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune 03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand

Læs mere

Mindre regnvand i kloakken. Spar penge ved at beholde regnvandet i haven

Mindre regnvand i kloakken. Spar penge ved at beholde regnvandet i haven Mindre regnvand i kloakken Spar penge ved at beholde regnvandet i haven Nedsivning af regnvand Der er mange muligheder for at bruge regnvandet i haven. Du lede det direkte i et hulrum under jorden eller

Læs mere

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads 2015-2016 Her planlægger vi at adskille regnvand og spildevand i fremtiden og koble regnvandet til skybrudsledningerne under Sankt Annæ Plads. Efter planen skal der

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE. Vejledning om overfladisk afledning af regnvand på privat grund - samt udformning af render

ROSKILDE KOMMUNE. Vejledning om overfladisk afledning af regnvand på privat grund - samt udformning af render ROSKILDE KOMMUNE Trekroner øst Dato: 20. januar 2012 Sagsbeh.: KAT Direkte tlf.: 46313715 E-mail: karenat@roskilde.dk Til alle grundejere i Trekroner øst Vejledning om overfladisk afledning af regnvand

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

LAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling

LAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling LAR i en ny bydel Dahlsvej i Odense Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling Bæredygtig byggemodning på bar mark 18 ha ~ Ca. 78 parceller og 4 storparceller. Lokalplan Dahlsvej Regnvand håndteres

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

ORDFORKLARING. Skive Vand A/S Norgesvej Skive. Overløb. Faskine. Separering. Regnvandsledning. Fælleskloak. Spildevand. Skel. Ledninger.

ORDFORKLARING. Skive Vand A/S Norgesvej Skive. Overløb. Faskine. Separering. Regnvandsledning. Fælleskloak. Spildevand. Skel. Ledninger. ORDFORKLARING Faskine. Overløb. Separering. En faskine er et hulrum i jorden, der fyldes med sten eller med præfabrikerede kassetter af plastik, der kan købes i byggemarkedet. Regnvandet fra taget føres

Læs mere

Vejledning Sådan laver du en faskine

Vejledning Sådan laver du en faskine Natur og Miljø Vejledning Sådan laver du en faskine November 2011 1 Hvorfor er det en god ide at nedsive regnvand? Regnvand, som siver ned gennem jorden, bliver til grundvand, og vi henter vort drikkevand

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

Faskine - brug dit regnvand!

Faskine - brug dit regnvand! Faskine - brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand fra tagflader, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning

Læs mere