VidarNyt Februar Februar n o VidarNyt. Skolebladet for Vidar Skolen. Skolebladet for Vidar Skolen, Brogårdsvej 61, 2820 Gentofte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VidarNyt Februar 2002. Februar 2 0 0 2 n o 0 12. VidarNyt. Skolebladet for Vidar Skolen. Skolebladet for Vidar Skolen, Brogårdsvej 61, 2820 Gentofte"

Transkript

1 Februar n o 0 12 VidarNyt Februar 2002 VidarNyt Skolebladet for Vidar Skolen Skolebladet for Vidar Skolen, Brogårdsvej 61, 2820 Gentofte 1

2 Kære Læser Hermed det første temanummer, og som før annonceret er temaet denne gang helse. Der er kommet mange spændende, tankevækkende og lærerige breve/mails fra jer læsere, forældre og lærere. Læge Eddie Jalving har skrevet om kost som uddybning af foredragene i 1. klasse og vil fremover være i bladet med Lægens bord. Har du spørgsmål f.eks. om sundhed, sygdom, ernæring, medicin eller andet, så skriv til ham på E.mail: eller som brev - gerne skrevet på diskette og mærk brevet Lægens bord - Vidar Nyt. Tak for de mange breve og artikler og god læselyst. Red. Forside tegning: elevarbejde fra overskolen

3 VidarNyt Februar 2002 no o 12 Indhold Lægens bord... 4 kost i første klasse... 4 Ernæring set i lyset af det tredelte menneske og de fire temperamenter... 9 Giv dit barn en pakke Klassisk Homøopati Et rejseapotek til børn Basaren Julestuen et udtryk for helhedsskolen Flot julebasar! Basaren 2001, elevoptræden i salen Det er i dag, Mor! Loppemarkedsbod på julebasaren Ohm shanti Debat Byggeplaner Anmeldelser Momo og tidsrøverne Opslagstavle Kalender... 47

4 Februar 2002 VidarNyt LÆGENS Lægens BORD bord Velkommen til VidarNyts nye temaside hvor læge Eddie Jalving vil svare på spørgsmål fra læserne. Så hvis du har spørgsmål om sygdom og sundhed, send dem til VidarNyt. Her skriver Jalving på opfordring uddybende om det han fortæller om kost i første klasse. kost i første klasse Af Eddie Jalving At gennemføre det vi inderst inde ønsker Gennem årtusinder har mennesket arbejdet for sit daglige brød. Sålænge mennesket levede i pagt med naturen, ledes det af sit naturlige ernæringsinstinkt. Forne tiders intuitive syn blev afløst af det videnskabelige syn for cirka 100 år siden. Naturvidenskabelig forskning med f.eks. kundskab fra kemi og fysik overførtes på mennesket, som på den måde kunne sammenlignes med en forbrændingsmotor. Protein, fedt og kulhydrat blev de forbrændningsmaterialer, som skulle holde mennesket i gang. Snart mærkede man dog, at der var andre stoffer, som skulle til, og efterhånden blev de beskrevet: vitaminer, mineraler og sporelementer. De sidste er nu i søgelyset som livsvigtige for kroppen i meget små, homøopatiske doser - i større doser er de giftige. Udarmningen af vor jord er et andet aspekt, som hænger sammen med dette. Produkterne fra landmanden indeholder ikke de sporstoffer, som de skulle og må beriges. Allerede på Rudolf Steiners tid var dette et problem og han svarede på spørgsmålet om hvorfor det var så svært for et menneske at gennemføre det, som det inderst inde ønskede? : Svaret lød: Det er et ernæringsspørgsmål. Sådan som vor føde fremstilles i dag, giver den ikke mennesket tilstrækkelig kraft til at virkeliggøre sine inderste impulser. Broen fra tanke til vilje og handling kan da ikke nås. Vore næringsplanter indeholder ikke længere de kræfter, som mennesket behøver. Ernæring er altså ikke kun et spørgsmål om at få energi og holde sig rask, men også et spørgsmål om 4

5 VidarNyt Februar 2002 at give mennesket kraft til at virkeliggøre dets inderste vilje. Kvaliteten i ernæringen er afgørende for menneskets indre virksomhed. Og man kan spørge: Hvad næres vi af? Men hvordan finder man kvaliteten? Mennesket af i dag nægter at tro på autoriteter og det naturlige instinkt forsvinder mere og mere. Der findes kun ét at gøre: at arbejde sig frem til en selvstændig viden. Modermælk - en gave fra kosmos I og med inkarnationen løsgør mennesket sig fra den åndelige verden og bliver lokalt begrænset til jorden efter at have været udbredt i hele kosmos. Mennesket forbinder sig med materien, hvilket kommer til udtryk i stofskiftet i omsætningen af protein, hvor vi alle må skabe vore helt egne. Men det nyfødte barn skal ikke have for meget protein. Vi giver det derfor modermælk en gave fra kosmos som egentlig består af meget sukker og vand samt meget lidt fedt og protein. Gennem mælkesukkeret føres jeget ind i organismen. Her leder jeget opbygning, tilvækst og udgestaltning. Uden sukkeret her ville kroppen blive noget væsensfremmed for individualiteten, den ville kun kunne udvikle et animalsk liv, som senere i livet ikke ville kunne rumme den menneskelige frihedsmulighed. Man kan derfor sige, at modermælken er til for at inkarnere et åndeligt væsen i en fysisk krop. Kornets solkraft Efter modermælkens ernæringsmæssige betydning mindskes ved cirka 6 måneders alderen, erstatter vi modermælken med noget, som vokser her på jorden, nemlig KORN. Netop noget, som vokser på jorden, hvorved barnet får mulighed for at blive jordmenneske. I kornet finder vi meget solkraft. Kornet er vores vigtigste næringskilde, det giver os vort daglige brød. Kornet repræsenterer en egen organisme. Det indstiller sig i en firklang geografisk. I vest har vi majs. I syd hirsen og i østen risen. I Europa har vi hvede. Hveden knytter sig tæt til vore nordiske kornsorter, rug, havre og byg. Korn indeholder i sin midte stivelse, altså sammenbundne sukkermolekyler, som er energiforråd. Indpakket sukker. I kimen findes protein, 8-12 %, noget mere end i modermælken dette virker befordrende for inkarnationstempoet - og er som bekendt også grundsten i opbygningen af kroppen. 5

6 Februar 2002 VidarNyt Rundt om kimen ligger et lag af værdifulde fedtstoffer, de såkaldte essentielle (2,5-4,5% i hvede, i havre hele 7%). Fedtet stimulerer vor varmeorganisme. (Mennesket er det eneste væsen på jorden, som er blevet betroet at omgås med ilden. I forhold til de andre elementer er dyrene os derimod overlegne.) Kærlighed og varmeprocesser Hele skabelsen af jorden begyndte med en varmetilstand, som senere blev fortættet frem til det mineralske og faste jordelement. Samme proces gennemgår mennesket ved sin tilblivelse. Ud af kærlighedens varme skabes forudsætningen for et nyt menneske. Dette indebærer ikke, at alle kuldeprocesser er af det onde. For at kunne udvikle vore tanker og forestillinger, må kulde findes. Men hvis kulden bliver for omsiggribende, stivner vi som mennesker. I varmen lever menneskets JEG, siger Rudolf Steiner. Varmen er det fysiske grundlag for vort jeg. Det er nødvendigt med balance mellem varme- og kuldeprocesser for at vi skal trives. I hovedet overvejer de kolde processer og i stofskiftet i bugen sker alt i varme. I den vestlige civilisation lægger vi megen vægt på det intellektuelle og rationelle. Dette indebærer en risiko for, at mennesket stivner sjæleligt og kropsligt, hvilket den udbredte intellektualisme vidner om. Mange har problemer med at holde varmen, også blandt børnene er der mange, som er kolde, tynde og som har svært ved at tåle og spise mad. De er tilbageholdende i appetitten og kræsne, bliver let tynde og lange. Det menneskelige JEG behøver VARMEN for at udvikle sine kærlighedskræfter, sin moral og sin hengivenhed for det sande og skønne. Det er baggrunden for at man inden for Steiner-pædagogikken forsøger at holde børnene varme både i sjæl og krop med gode eventyr og varme huer i den kolde tid. Ernæringsmæssigt kan man give mad, som understøtter varmeprocessen: frugter, som udvikler sin sødme i solvarmen, værdifulde fedtstoffer som olivenolie, tidselolie og solsikkeolie. Varm, vel tillavet mad med aktiverende urtekrydderier er også velgørende for varmeorganisationen. Om sommeren med sin sol og varme er det ligeledes vigtigt at beskytte børnene mod OVERDREVET soldyr- 6

7 VidarNyt Februar 2002 kelse, som også er farligt. Det gælder om at holde børnene tilpas varme! Kisel for hud, hår og negle Tilbage til kornet Det specielle ved korn er skallen, som består af cellulose med et stort indhold af spormineraler (Ca, Mg, Fe, P, Au, Ag, Cu, Zn, Pb) samt KISEL - Silicium-dioxid. Således er det hele korn det perfekte næringsmiddel med en perfekt komposition og sammensætning af det, som vi bruger som byggesten; protein, fedt og kulhydrater. Samt en tilpas tilsætning af den kosmiske indstråling af mineraler, som indgår i opbygningen af vore organer og ved alle processer i kroppen. Kisel er den mest almindelige substans på jorden og 55% af bjergene er opbygget af kisel. Trods dette har kisel en kosmisk kraft i sig. Bjergkrystallen er ren kiselsyre. Og kisel i ren form kvarts er grundsubstansen i alle ædelsten. Kisel binder vand- 1 molekyle kisel kan binde 300 molekyler vand. På denne måde kan kisel siges at organisere livet. I barnets udvikling ses særlig tydeligt de to mineralprocesser, som i sin polaritet danner et tydeligt grundmotiv: kalk- og kiselprocessen. Ser man på barnets intensive vokseproces og fortætningen i skelettet de første år, får man et tydeligt billede af kalkprocessen. For at styre kalkprocessen, behøver man kisel. Den former oppefra. Kiselprocessen skaber grænserne i kroppen: benhinden omkring skelettet, bughinden, organhinder, hud, negle, hår og virker i alle sansefunktioner. Den virker i alle grænsedannende processer. I legemet kan man se en FOR svag kiselproces i f.eks. rygproblemer, dårlige negle og hår, i en uformelig krop kan man se en mangel på form altså på kisel. Disse formkræfter kan man styrke via ernæringen. Gladiatorerne i Rom spiste HIRSE og BYG. Men alle kornsorter er kiselholdige. Specielt kan man fremhæve spelt, som til og med i sin melkrop er fyldt af kisel - ligesom rodfrugterne er det. Et praktisk kneb: man kan erstatte hveden, som i dag gennem forædling har mistet meget af sin tidligere kvalitet, med spelt, som har fine smags og bageegenskaber og så altså er meget kiselholdig. Træthed - et sukkerproblem Kornet har også en anden stor fordel: stivelsen - sukkerdelen - 7

8 Februar 2002 VidarNyt tilføres meget langsomt til kroppen. Stivelsen brydes ned og optages i tarmen som sukker, der oplagres i leveren som glykogen. Næste morgen nedbrydes glykogenet og udskilles i blodet som sukker. I en jævn og fin strøm, hvilket er grundlaget for et JÆVNT BLODSUKKER. Manglende koncentration og hyperaktivitet har ofte sin rod i lave blodsukkerniveauer hos skolebørnene. De kommer måske i skole uden morgenmad der er ikke tid. Hvis man spiser hertil meget hvedemelsprodukter og sødt, resulterer det også i lavt blodsukker. Først stiger naturligvis sukkerniveauen i blodet - en times tid. Men herefter får vi en såkaldt HYPOglykemisk reaktion, med lavt blodsukker, lavere end udgangspunktet! I denne fase har vi den lave koncentrationsevne. Hertil kommer, at børnene bliver kronisk trætte, da leveren ikke synes om denne måde at leve på. Den forsøger at signalere til ejeren om at ændre på tingenes tilstand. Ofte forgæves. Hvis man vil gøre noget for sit liv og undgå sin træthed, må man se på sit sukkerproblem og undgå frem for alt det hvide sukker, som er så udbredt i dag. Og der FINDES IKKE ANDRE VEJE til kontrol af blodsukkeret end gennem KORNET. Her er et problem i vores samfund. Vi overbelaster vores fordøjelsessystem 3 gange dagligt: - med for meget kød, æg og sukker og - for lidt brød og grøntsager. Problemet er ikke en enkelt overbelastning, men en kronisk. Rudolf Steiner sagde: Mennesket spiser sig syg og fordøjer sig rask. Her handler det naturligvis om KVALITETEN i ernæringen. I de forskellige ernæringsskoler, som der i dag findes mange af, ser vi eksempler på, at man netop gennem ernæringen forsøger at vitalisere livskræfterne. Det kan gøres med råkost, pumpernickel, faste, frugtdieter og levende føde, som kimplanter- spirer, mælkesyrede grøntsager og så videre. Disse ting sætter fart på det, vi kalder livslegemet så livsprocesserne kan komme i gang. Også vi voksne, som begynder at blive lidt fattige på livskraft kan behøve at tænke i kvalitet. Men vore børn, som står over for skolens og livets udfordringer i en vokseproces behøver at få livskraftig og stimulerende mad! Der findes forskningsmetoder, som f.eks. klobberklorid-krystallisations- 8

9 VidarNyt Februar 2002 metoden, som kan fortælle os om livskræfternes status både i ernæringen og i mennesket. Det er en undersøgelsesmetode, som i mange år er anvendt indfor biodynamisk landbrug. Rudolf Steiner holdt i 1924 en serie foredrag for bønder og gartnere om nye måder at dyrke jorden på. En måde, som stadig giver raske, livskraftige planter og dermed en fuldværdig næring. Biodynamik handler både om det biologiske og om det dynamiske. Man må naturligvis tage hensyn til de rent kemiske og fysiske lovmæssigheder, men også til den mere subtile indflydelse fra de kosmiske omgivelser. Biodynamiske produkter er mærket med DEMETER - mærket. Men VI må selv i vores hverdag og søge kvaliteten dér. Vi må stille os spørgsmålet: hvad vil vi og hvad vil vi ikke! Vi må have mad med kvalitet, som giver os stof, liv og åndelig kraft for hele mennesket for legeme, sjæl og ånd. Ernæring set i lyset af det tredelte menneske og de fire temperamenter Af Signe Vestergård, Klasselærer i 3. kl. Min store interesse for ernæring kom i forbindelse med min yngste datter, som led frygtelig af eksem som lille. Det startede med konstant rød numse som spæd, og da jeg holdt op med at amme ved 9 måneders alderen, slog hun kraftigt ud på kroppen, mest koncentreret de karakteristiske eksemsteder; haser, albuer, kinder og håndled. Vi prøvede mange forskellige alternative tilbud, men intet hjalp. Da hun var knap 2 år hørte vi om en Inder, Dr. Raju som var i landet. Vi tog til Rørvig hvor han holdt til på højskolen. Han er uddannet inden for auyr-veda, et gammelt indisk sundhedssystem, hvor patientens diagnose fastsættes ved at han tager pulsen på den pågældende. Ud fra den kan han fastsætte de ubalancer der måtte være i kroppen. Som sagt havde vi prøvet så meget forskelligt, og haft mange søvnløse nætter med det lille kløende væsen. Dr. Raju var en lille mild, rund mand som smilende tog hendes puls. Ah, sagde han, no problem. På klingende indisk med en smule engelsk accent. Så gav 9

10 Februar 2002 VidarNyt han os ganske enkelte retningslinjer for kosten, bl.a. var krydringen meget vigtig, da den hjalp kroppen med at fordøje det der kom ned i maven. Hvis maven ikke er i stand til at fordøje maden, ryger det ud i kroppen som affaldsstoffer og hober sig op. Så ved hjælp af ganske få krydderier i hendes mad, var hun allerede eksemfri efter et par måneder. I dag har hun den smukkeste hud. Det var jo fantastisk. Jeg begyndte at læse alle de bøger jeg kunne finde om Ayur-veda, og kunne råde og vejlede veninder med snottede unger osv. Da jeg samtidig deltog i Inger Brochmanns korte kurser, hørte jeg om Rudolf Steiners ernæringslære og det tredelte menneske, hvilket jo også var meget interessant, men det var først 6 år efter, da jeg startede på Rudolf Steiner børnehaveseminariet, jeg var klar til at træde ind i det. Hans menneskebillede var enklere og mere overskueligt, og madlavningen ud fra det blev meget snart min kæphest, at ernære hele mennesket ud fra tredelingen. Som afgangsopgave valgte jeg selvfølgelig at skrive om børn og mad, og lavede som praktisk opgave en kogebog som både forældre og pædagoger kunne have stor glæde af. Hvad er det vi må have dagligt for at kunne fungere? Hvad skal kroppen have for at overleve på bedst mulig måde? Der er 4 grundelementer vi må have, ud over lys, luft og ikke mindst vand, nemlig protein, kulhydrat, fedt og salt. Proteinet - kroppens byggesten Proteinet bygger kroppen op, er dens byggesten. Protein betyder det første, og det er jo også det første der er til stede i det lille foster. Det protein vi finder i vores blod er ikke det samme som det vi får igennem vores ernæring, men proteindannelsen bliver stimuleret, inspireret igennem den. Hvad der i virkeligheden foregår går over vor forstand. Den første føde vi indtager igennem moders mælk er rig på protein. Det er vores jeg-kræfter der nedbryder proteinet så det kan optages i blodet. Kommer proteinet fra et dyr eller mors mælk, indeholder det allerede en højere substans. Man kan sige der er gjort et forarbejde, og der kræves derfor ikke så meget af fordøjelsen. Det er vigtigt som barnet vokser til, hvor det får sine proteiner fra. For ensidig proteinnæring f.eks. igennem kød, svækker jegets kræfter. Der skal nemlig ikke bruges nær så mange viljes-kræfter til at nedbryde det, 10

11 VidarNyt Februar 2002 og fordøjelseskræfterne svækkes, bliver dovne. Hvorimod ved planteernæring skal jeget gribe helt ned i mineral- og planteriget for at overvinde det, fordøje det, og den proces virker styrkende og stimulerende på jeget. Det bedste protein får vi fra korn i alle afskygninger, bønner, ærter og linser indeholder også meget protein. Mælken er også vigtig. Rudolf Steiner siger om mælken: Som himmelbarnet modtager mælken på jorden, gør den mennesket til borger af hele solsystemet. Kød og bønner Kødet binder os kraftigt til jorden, og giver hurtig vækst. Da det lille barn skal nænsomt ned på jorden, er kød ikke noget det skal have for meget af og ikke for tidligt. Der er stor uenighed om hvor meget protein vi skal have, men vi må nok se sådan på det at kvaliteten på proteinet er det vigtigste, det er vores byggesten. Proteinet i bælgfrugterne, linser osv. har en vis tyngde og tæthed. Bønner er tunge og mørke, dem bruger jeg ikke, men grønne linser evt. røde splitlinser har en anden kvalitet. Kikærter til humus er også dejligt. Men også her skal vi være opmærksomme på, ligesom med kødet, hvor meget og hvor tit. Kødet binder os for meget til jorden, bælgfrugterne gør det modsatte. I overdreven indtagning kan jeget have svært ved at gå sin udviklingsvej og bliver derfor svækket, forhærdelsesprocessen undgås, men til gengæld får vi ikke grebet vores jeg til fulde. Hvorimod vi med store indtagelser af kød afbryder vejen til den åndelige verden, og må kæmpe med den fysiske verden, mod den forhærdelsesproces vi har pådraget os, og den stivnede tankegang pga. den døde næring. Kulhydrater - livsbærere ved solens hjælp Kulhydratet former legemet, og er livsbærer ved solens hjælp. Det meste af plantens tørstof består af kulhydrat. Vi får kraft til ydre og indre bevægelse ved dens hjælp. Jeget har brug for sukkeret som kroppen danner af stivelsen, for at kunne indtage kroppen og virke igennem den. Kulhydratet giver også fedt og varme til kroppen. Er der for meget bliver vi fede! Har vi ikke nok, kan vi have svært ved at holde varmen. Vi finder det primært i kornet, ærter, bønner, bananer, fedt og kartofler. Sukker har kroppen brug for, men ikke i den forstand som vi ofte forbinder det med, slik osv. 11

12 Februar 2002 VidarNyt Der er forskellige sukkerformer. Der er den blomsten udvikler og forædler til blomstring, som bierne samler. Der er frugtsukker, roesukker som vi kender som det hvide sukker, og rørsukker som kommer fra sukkerrørsplanten. Hjernen har brug for sukkeret for sin bevidsthedsudfoldelse. Leveren danner sin substans af sukker, muskulaturen, især hjertet har også brug for det. Det overskydende sukker dannes der glykogen af, stivelse, til depoter i leveren til muskelcellerne. Er der fyldt op, forvandles det til fedt. Udover kulhydratet danner vi også sukker af fedt og proteiner. I blomsten finder vi honningen, i bladstænglen finder vi rørsukkeret, og i roden finder vi det hvide sukker. Gennem blomsten overgiver planten sig til omverdenen, omgivelserne, gennem roden med jorden, og i stængel og blad mødes himmel og jord i harmoni. Honningen indeholder stærke kosmiske kræfter, virker blodrensende. Den må ikke opvarmes, da modsatte kræfter så træder til. Honningen virker opbyggende på vores knogler. Sukkeret i sin naturlige form giver sjælen en indre fasthed, forhøjer personlighedskarakteren. Så det er jo interessant og nærliggende at se på det store sukkerforbrug vi har. Det åndelige har brug for sukkeret for at kunne manifestere sig i det jordiske. Fedtet som impulsgiver Fedt kan vi omdanne af kulhydraterne, men vi har brug for fedtet som impulsgiver. Det er en vigtig varmekilde og danner ligevægt i det indre. Fedtstoffet hjælper det sjælelige-åndeliges funktion i det fysiske. Får vi for lidt fedt bliver vi stive, uelastiske, for meget giver fedme og flegma. Fedtet smører vores lemmer. Fedt får vi bl.a. fra olier, smør og plantens grønne blade. Det er forskelligt fra barn til barn hvor meget fedt de har brug for, nogen er bedre til at udnytte det end andre. Salt for bevidstheden Salt, bevidsthed. Uden salt kan vi ikke tænke. Mineralsaltene smager måske ikke så godt i sig selv, men gør alt andet velsmagende. De hjælper med til at bygge kroppen op, danne nye celler osv. Det hele korn indeholder mange mineraler, rodfrugter og urteteer ligeså. Planten som det omvendte menneske Nu har vi et udgangspunkt i hvad kroppen har brug for, og det sjælelige åndelige ligeså. Rudolf Steiners menneskebillede, det tredelte menneske, bestående af 12

13 VidarNyt Februar 2002 hoved, hjerte-lunge og lemmerne med fordøjelsen er et overskueligt udgangspunkt i den rette ernæring Vi har altså mennesket, (se skitse), hovedet med tænkning og nervesanser. Hjerte-lunge regionen med følelsesområdet, og lemmerne, arme og ben og fordøjelsen. Når Rudolf Steiner taler om mennesket og planteriget referer han altid til at vi er den omvendte plante. Ligesom mennesket, består planten også af tre dele, (se skitse). Rodsystemet, stængel/blad, og blomst/frø. Med bladet indånder planten luftens kulstof og afgiver ilt, ved lysets hjælp bliver stivelse opbygget. Gennem bladet reguleres plantens væskebalance, om dagen afgives vandet til omverdenen, og om natten strømmer det til roden, et døgnåndedræt. Vi ånder også, men vi optager luftens ilt med lungerne og afgiver kulstoffet, lige omvendt planten. Vores åndedræt opbygger ikke som planten, men forbrænder og nedbryder kulstofdannelsen. Bladets farvestof indeholder mange af de samme stoffer som vores blod. Vi har vores rytmiske åndedræt, hjerteslag, planten ånder også, rytmisk imellem dag og nat. Bladet og stænglen står i et nært forhold til det rytmiske i naturen, hos dyr og mennesker. Luften vi indånder kan vi takke planterne for, og den luft vi udånder bruger 13

14 Februar 2002 VidarNyt planterne til opbygning. Med næring fra stængel og blad understøtter vi formkræfterne i hjerte-lunge regionen. Ved overgangen fra rod-jord til stængel-luft sker en forandring af den faste kerne. Roden som har sin faste kerne indeni forvandles i stænglen og har nu det bløde eller flydende indeni, og det hårde udenpå. Den samme forbindelse er der imellem vores nerve-sanse pol i hovedet, og plantens rodsystem. I roden har vi de mineralske kræfter som skaber de varige former. Roden udtrykker ro, den går ind i jorden, ind i mineralstofferne. De processer der foregår i roden, kan sammenlignes med processerne i hjernen. Fra hovedet udgår formkræfter, der foregår en mineralisering når vi tænker, hjernen har brug for de mineralsalte der er i rodplanten, rodfrugten, for at kunne formidle disse formkræfter. Roden er utrolig til at finde den næring den har brug for, den kan vokse på klipper, sandet jord osv. Vi kan med vores tænkning rette os mod et mål, det gør roden også, mod jordens centrum. Roden er plantens sanseorgan. Der er en slående omvendt lighed imellem plantens blomst-frugt system, og vores stofskifte-lemmesystem. Planten omformer/fordøjer stivelse til sukker, og vi omformer/ fordøjer mad til energi. Ser vi det grafisk er vi mennesker blot planter som står på hovedet! Planten har kønsorganerne opad, og vi har tilsvarende vores nedad, til hverdag... Frugten er god for stofskifteområdet. Den har en gunstig indflydelse for leverens opbygning, det blomster-agtige stimulerer nyrene og hudens sveddannelse. Krydderurterne sætter gang i, hæver, stofskifte-organernes funktion. Det er egentlig blad, men pga. krydderurternes aromatiske element, ligner det en blomstring. Fordøjelsen er en evne hos personligheden som skal overføre, omdanne næringsstofferne til en ikke materiel, æterisk form eller tilstand, som så bliver impulsgiver for de videre processer i mennesket. Hvis nu personligheden, jeget, ikke formår det, ja så bliver vi maden til fremmedlegemer, oppustethed og luft i maven. Her er nyren meget vigtig, den behersker det luftige, gasagtige. Her er det så vi krydrer maden for at lette denne proces. Det vidste man i gamle dage. De indviede brugte det bl.a. i det gamle Ægypten. Man kan sige at det der er guld og sølv i mineralriget, er krydderier i planteriget. Ved den 14

15 VidarNyt Februar 2002 rigtige krydring afsondrer fordøjelseskirtlerne flere koncentrerede safter, og hjerte og kredsløb aflastes. Ved for kraftig krydring kan nyrerne tage skade. Krydderiets aroma og duft stimulerer nervesystemet og fordøjelsen. Krydder-planterne ophober duft og aromastoffer i bladene eller frøene, i stedet for at lede dem op i blomsten. Man kan forbedre madens kvalitet, hvis den mangler lys pga. sprøjtning osv., ved at krydre den. Ved indtagelse af slik, kager og andet dejligt, er en kop ingefærte en god ting, den hjælper nemlig fordøjelsen med at slippe af med sukkeret i en fart. Som appetitvækker er den også god. Vi har altså hovedet øverst og fordøjelsen med lemmerne nederst, og imellem dem hjerte- lunge som en harmonisering, balance. Er der forstyrrelser imellem de to ydre poler opstår sygdom. Vi lever imellem varme og kulde, hovedet er koldt, stofskiftet varmt. Frugtens og blomstens formeringsproces, som er afhængig af sol og varme, svarer til de livgivende og sprudlende kræfter vi har i stofskifte-lemmesystemet med forplantningsprocessen. Stængel og blad som er plantens midte, svarer til det rytmiske hjertelungesystem, som skal holde balancen imellem hovedets formkræfter og den mineraliserende tendens, og stofskifteprocesserne med de kosmisk skabende kræfter. Ved at bruge disse sammenhænge imellem planten og barnet kan vi ernære helheden. Måltidet bør bestå af korn fra blomst-frugt området, salat-kål fra blad-stængel og rodfrugter fra plantens rodområde. Iagttag jeres børn, lyt til dem. Ofte ved de hvad der er bedst for dem. Mindre børn og spinkle børn kan have svært ved for mange rodfrugter. Tungere børn, drømmere, kan have godt af rodfrugter så de vågner lidt op. At balancere temperamenterne gennem ernæringen Temperamenterne er jeg også nødt til at nævne, for vi lærere bruger dem i undervisningen, pædagogisk og helende. For på samme måde som vi hjælper kroppen med at holde balancen i sin tre-grening gennem ernæringen, kan vi også understøtte de fire temperamenter, kolerikeren, sangvinikeren, flegmatikeren og melankolikeren. Kolerikeren er i forvejen antændt, så han skal dulmes lidt, dog ikke kaste vand på bålet. Han skal have noget mildt varmende for at understøtte. Ræddike, selleri og 15

16 Februar 2002 VidarNyt peberrod, solmodne frugter og varmende krydderier. Kåltyper er også godt, men husk at krydre dem. Han skal have opgaver der kræver noget af ham, også ernæringsmæssigt. Havren tilhører temperamentet og er derfor god for ham ligesom rug er. Sangvinikeren er så glad og positiv, og flygtig. Han skal holdes fast, samles. Der er det dækkede bord meget vigtigt og omgivelserne. For at få ham ned i det fysiske må maden krydres let, ikke for meget sukker, det højner blot aktiviteten. Gulerod, rødbede og mælk giver jordforbindelse. Kornet er meget vigtigt for sangvinikeren, hirse er hans kornsort, den har en varmende effekt som ledes udad, som ham. Hvede, rug og byg er også godt. Flegmatikeren må have noget stofskiftet kan arbejde med, så han vågner lidt op, og måske kigger ud. Han elsker mad, men gider ikke at tygge. Skarpe opkvikkende ting som løg og sure ting er godt. Hans fordøjelse er ikke så stærk, så maden må krydres med fx kommen. Risen er flegmatikerens kornsort, den vokser i det vandige, og der befinder flegmatikeren sig også. Risen kan tilsættes lidt karry, havre er også godt. Melankolikeren mangler bevægelige levende kræfter. Sukkeret er godt til at rive ham lidt væk fra de jordiske kræfter. Honningen er helt fri for jordkræfter. Han hænger sammen med det saltagtige og bitre i jorden. Han skal have jordfrugter, men helst de søde som guleroden, og blomsterte og frugt. Krydderurter er lysbærere så dem bruger vi i krydringen. Majs er melankolikerens kornsort, den skal blot krydres kraftigt. Dagens måltider Morgenmaden skal være solid, grød eller brød med en kop urtete evt. med mælk og honning. Det allerbedste ville være om frokosten var varm, men vi har desværre ikke kantine på skolen endnu. Madpakken skal bestå af groft brød, helst rugbrød med diverse tilbehør, gulerod, agurk, frugt, hvad barnet foretrækker. Sukkersager hører ikke hjemme i madpakken, det giver urolige børn som ikke er i stand til at modtage undervisningen/forstyrrer undervisningen. I virkeligheden burde aftensmåltidet være beskedent, da stofskiftet er højst tidligt på dagen og derefter falder, men det er vores samlingspunkt og det skal selvfølgelig plejes. I forældre skal ikke fortvivle hvis børnene ikke spiser så meget til aftensmad. Har 16

17 VidarNyt Februar 2002 de haft en fornuftig madpakke med, er de velforsynet. Lidt inspiration til allersidst for jer der ønsker en mere grøn madpakke. Jeg har en opskrift på urtedeller, som selv den mest inkarnerede kødspiser kan lide, og en postej som smager dejligt på brødet med agurk eller syltet rødbede. Urtedeller ½ pose grønne linser 1 hakket løg 1 hakket porre 2-3 revne gulerødder 2 æg 2 spsk. Helios bouillion evt. havregryn Liinserne står i blød natten over, koges møre, saltes og moses evt. med stavblender. De øvrige ingredienser blandes i, og dellerne formes og steges i olivenolie. Postej er egentlig samme fremgangsmåde, i stedet for linser kan man bruge en klat grød, hirse, havre, hvad man nu har. Det kommes i en smurt form og bages i ovnen ved 200 grader i ca. 45 min. Der skal være fred og ro omkring måltidet, i hvert fald en let stemning, så fordøjelseskræfterne kan få lov at arbejde. Taknemmelighed til den mad der er forberedt til én, og viden om hvor den kommer fra er vigtig. Vi siger madvers med børnene i klasserne hver dag, og det er en helt naturlig ting for dem at takke både jorden som har os brødet givet, og solen som har det skænket livet. Kornet spirer i jordens muld Akset modnes i solens guld Tak, o Gud for kornets gave Som gror frem af jordens have Kære sol Kære jord Tak for brødet på vort bord. Giv dit barn en pakke hver dag! En madpakke, der åbnes med forventning. Af Ernæringsterapeut Vita Damsø Mange forældre oplever det besværligt hver eneste dag skulle tilberede en sund og lækker madpakke til skoledagen. Det er det også, hvis køleskabet ofte er tomt om morgenen. Derfor er mit forslag at lave en madplan, hvori madpakkernes indhold også indgår. Selvfølgelig tager det tid at lave en madplan 17

18 Februar 2002 VidarNyt f.eks. en gang om ugen, men den tid tjener sig ind både ved indkøb og under madlavningen. Der kan købes stort ind et par gange om ugen, når du ved hvad der skal bruges og grøntsagerne kan vaskes til hele ugen og opbevares i køleskabet lige til at tage ud og snitte. Mens du/i alligevel står i køkkenet, når aftensmaden tilberedes kan madpakkerne også startes. Efter maden kan ekstra aftensmad (se senere) tilsættes og om morgenen frugt og grønt. Tallerkenmodellen er en visuel metode, som kan hjælpe med at afbalancere forholdet mellem næringsstofferne. Hver gang du øser mad på en tallerken eller i en madkasse bør ca. 40% være kornprodukter. Grøntsager og frugt bør også fylde ca. 40%, eller sagt på Sundhedsstyrelsens Kornprodukter 40% Tallerken-modellen Protein og Fedt 20% Grønt og Frugt 40% måde: 600 gram frugt og grønt hver dag til alle over 10 år og 400 gram til børn under 10 år. De sidste 20% går til protein og fedtstoffer. (Andre forhold gælder for børn under 3 år, der har brug for mere protein og fedt til vokseprocessen.) Hvis maden består af hele, naturlige fødevarer får du flest mulige vitaminer og mineraler med. Det samme gælder hvis grønt og frugt er fra vores eget klima, da de har højest næringsværdi fordi de ikke høstes før de er naturligt modne. Allerbedst er de biodynamiske og økologiske fødevarer, da de indeholder flere næringsstoffer og befrier både dig selv og vores fælles natur mod kunstgødning og pesticidrester. Korn, grønt og frugt hører alt sammen til kulhydraterne, som giver os energi. Korngruppen består af hele korn, valset korn eller malet korn af f.eks. hvede, (spelt, enkorn og durum er også hvedesorter), rug, havre, byg, hirse, ris, majs, boghvede, alle slags brød, pasta, bulgur, cous cous og quinoa. Fuldkornsprodukter indeholder udover kulhydrater også fibre og B-vitaminer, der har betydning for nervesystemet, fordøjelsen, hud og hår. De indeholder også mineralerne zink, magnesium og silicium, der 18

19 VidarNyt Februar 2002 også er vigtige for hud og hår foruden musklerne og immunsystemet. Frugt- og grøntsagsgruppen består af alle frugter og grøntsager som f.eks. æble, pære, banan, kiwi, rosin, abrikos, gulerod, rødbede, pastinak, selleri, alle slags kål, løg, porre, hvidløg, salater osv. Denne gruppe indeholder mange fibre, der er vigtige for en sund tarmfunktion. A-vitamin, der er vigtig for slimhinder og øjne. C-vitamin, der er vigtig for immunsystemet og cellesalte, der er vigtige for cellernes funktion og desuden virker basedannende. (Kartoflen hører ikke til grøntsagsgruppen, da den overvejende indeholder kulhydrat i form af stivelse ligesom korngruppen.) Protein/fedtgruppen er slået sammen, fordi protein og fedt for det meste findes i de samme fødevarer. F.eks. avocado, æg, mandler, nødder, solsikke- og græskarkerner, sesam- og hørfrø, bønner, linser, alle slags mælkeprodukter (mælk, surmælk, ost, kvark, smør) og alle slags kød og fisk. Proteiner bruges bl.a. til opbygning af muskler, knogler, bindevæv og brusk. Fedtstoffer er et omdiskuteret emne og det anbefales af gode grunde at skære ned på fedtforbruget, som er alt for højt i Danmark. Men paradoksalt nok kan man spise alt for meget fedt og samtidig mangle de livsnødvendige (essentielle) fedtsyrer, der findes i de koldtpressede, flerumættede planteolier som bl.a. solsikke- og tidselolie og i friske fisk som makrel, sild og laks foruden i de grønne grøntsager og alger (Spirulina og chlorella). Alle disse fedtsyrer er især vigtige for immunsystemet, hormonerne, leddene og humøret. Avocado, mandler, nødder,kerner og frø indeholder MANGE mineraler og essentielle fedtsyrer. Bønner og linser indeholder mange fibre og svovl, der binder sig til giftstoffer og tungmetaller, så kroppen kan udskille dem. Dette var lidt ernæringsteori og nu kommer nogle ideer til madpakkerne: 1 - Ekstra aftensmad bruges til madpakkerne. 2 - Varier brødet. Bag ekstra når du bager, og gem det i fryseren til brug efter behov. 3 - Frugt og grønt hver dag i madpakken. Men det skal ikke i før samme morgen. 19

20 Februar 2002 VidarNyt Ekstra fra aftensmaden kunne være et tærtestykke. Måske bages endda en hel ekstra tærte, så der er nok til hele familiens madpakker. Der kan også tilberedes ekstra grøntsagssuppe, så en portion kan varmes om morgenen og hældes i en stålthermokande til den, der kan lide at få varm suppe med. Varm suppe er også lækkert som morgenmad en kold vinterdag. Når der bages pizza, kan der samtidig bages en portion pizzaboller til madpakkerne og nogle kan fryses til en anden dag, hvor de så tages ud aftenen før og lunes i ovnen om morgenen. Rester af en grøntsagspostej kan skæres i skiver på brød i madpakken. En rest ris eller pasta kan forvandles til en salat, som tages med i en bøtte med et stykke brød til. Salat til 1 person: en rest ris, pasta eller gram kogte ægnudler, 1 gulerod i tynde skiver eller revet, 2 forårsløg i ringe eller ½ løg i tern, ½ peberfrugt i tern, 1 håndfuld ristede mandler eller pinjekerner eller ½ avocado i skiver. Det hele blandes sammen med en dressing af 1 spsk olivenolie, 1 spsk tamari og 1 spsk citronsaft. Kalkunbryst kan der også tilberedes ekstra af til madpakken. Evt. steges et ekstra stykke kalkun, der skæres i skiver og opbevares i fryseren klar til at blive brugt som pålæg. Frikadeller af f.eks. hakket lammekød er også velegnet madpakkemad sammen med en lille bøtte dip, grøntsagsstykker og brød. Af flutes kan smøres landgangsbrød. Pitabrød med falaffel eller humus og salat i en lille boks. Rugbrød som klapmadder holder sig frisk længe - evt. skåret i mindre trekanter for variationens skyld. Salatblade under pålæg holder også brødet mere sprødt. Sandwichbrød eller boller med tunsalat af tun, kvark, hakket løg, kapers, revet gulerod og salat. Eller med pesto, tomatskiver og salat. Sandwichboller (12-16 stk. afhængig af madkassens størrelse): 7 dl lunkent vand, ¼ pakke gær, 1 tsk honning, 1 spsk oliven- 20

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Tillykke med din beslutning om at rense din krop ud samt at øge bevidstheden om hvad din krop har brug for af brændstof, og ikke mindst hvad den IKKE skal have.

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Inspiration til børnefødselsdage

Inspiration til børnefødselsdage Inspiration til børnefødselsdage Frugt og grønt Frugtpindsvin Udskåret melon Grønne lanser Til 15 børn Du skal bruge 1 hvidkålshoved eller 1 vandmelon 15 træspyd 4-5 forskellige slags grøntsager fra listen:

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere e-vitamin E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere E-vitamin beskytter dig mod røg og forurening i den luft, du indånder Pigen her har brug for mere E-vitamin, end da

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

Børneby Mølle. Sund mad

Børneby Mølle. Sund mad Børneby Mølle Sund mad Müslibar 100 g smør 100 g honning 100 g rørsukker 200 g havregryn 50 g hasselnødder 50 g mandler 50 g solsikkekerner 50 g sesamfrø 50 g rosiner eller tranebær 50 g soltørrede abrikoser

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge!

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Prøv Amazins! - med flere fibre og færre kalorier end f.eks. rosiner NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! VIND eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Foto: Skovdal.dk Amazins er

Læs mere

Julemad Julemad december 2012

Julemad Julemad december 2012 Julemad Menu Tilbehør Linsesalat Waldorf med selleri, valnødder, druer og mormor dressing Brune kartofler med honning og rosmarin fennikelsalat, estragon, pink grape og ristede mandler grønkålssalat med

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,

Læs mere

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er:

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er: Øvelse 3 Øvelser med bælgfrugter, jævnemetoder og smag Gruppevis det aftales hvilke retter grupperne laver. Bælgfrugter Bælgfrugter er modne og tørrede frø af bælgplanters frugter som indeholder 20-30

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02 Vinter 2013 - Blomkålssuppe - Torsk i øldej med urteremoulade - Kylling med kikærter - Linsesalat - Broccoli salat - Klatboller - Rødbedekage med skyr creme Blomkålssuppe - 4 personer 1 lille blomkålshoved

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

Brød og kager uden gluten, korn og mælk

Brød og kager uden gluten, korn og mælk Brød og kager uden gluten, korn og mælk Dette opskriftshæfte er blevet til på baggrund af det efterhånden store antal danskere, som udviser allergiske reaktioner fysisk som psykisk efter indtagelse af

Læs mere

Kostpolitik for Sorø Dagpleje

Kostpolitik for Sorø Dagpleje Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

Tamilsk, somalisk og arabisk mad

Tamilsk, somalisk og arabisk mad Tamilsk, somalisk og arabisk mad Kyllingecurry fra Sri Lanka Ingredienser: 500 g. kylling, ½ tsk. cayennepeber ½ tsk. kardemomme ½ tsk. stødt nellike ½ tsk. Kanel 1 tsk. paprika 1 spsk.. Garam masala 1

Læs mere

Godt humør, færre forkølelser og influenza

Godt humør, færre forkølelser og influenza Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna

Læs mere

Økologisk, sundt og klimavenligt

Økologisk, sundt og klimavenligt Økologisk, sundt og klimavenligt Opskrifter til groconsult 24. august 2012 v/ Birte Brorson Laksesnack 4 personer (3 stk. til hver). (Dette er en sommerret, agurker og frisk salvie fås i vinterhalvåret

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Indisk mad. Indisk buffet 11. November

Indisk mad. Indisk buffet 11. November Indisk mad Indisk buffet Indisk rødløg 6 rødløg ½ l kærnemælk 1 tsk senneps frø Salt og peber Skær løgene i små stykker Læg de 5 løg i kærnemælken Sauter det ene løg og sennepsfrøene i olie Tilsæt det

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd GRØD OG MYSLI

BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd GRØD OG MYSLI GRØD OG MYSLI Rugbrødsdrys 300 g tørt rugbrød 100 g muscovado sukker Skal af en usprøjtet citron 100 g fint hakkede mandler Riv rugbrødet på et rivejern og kom i et ovnfast fad. Bland rugbrødskrummer med

Læs mere

hurtige gode vegetariske retter

hurtige gode vegetariske retter hurtige gode vegetariske retter Politikens Forlag Politikens Forlag Nem vegetarisk Rigtig hurtig mad God grøn mad Hvorfor? Derfor Sådan Super lækre salater Rigtig hurtig mad Gode grønne gryder Knap så

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté*

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté* Vegetar Auberginesnitsel* 2 skiver aubergine 1 cm tykke - drysses med ¾ tsk salt trækker i 15 minutter. De skylles derefter i koldt vand - vendes først i æggehvide eller hørslim derefter i rasp - de skal

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Sunde & sjove mellemmåltider

Sunde & sjove mellemmåltider Sunde & sjove mellemmåltider Mor, jeg er sulten! Rig på fibre UDEN tilsat sukker ingen konser veringsmidler Børn har brug for mange små måltider i løbet af dagen for at få energi nok til både at lege,

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Stærkere, gladere, raskere med mad

Stærkere, gladere, raskere med mad Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag

Læs mere

Sådan laver du sundere juleguf

Sådan laver du sundere juleguf Sådan laver du sundere juleguf Læs Rasmus Fredslunds seks sunde og e-numre-fri opskrifter på julegodter. Orangestænger 3 appelsiner, helst økologiske (lav eventuelt lidt ekstra og gem i køleskabet) 1 liter

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Opskrifter på FiguAktiv-måltider

Opskrifter på FiguAktiv-måltider FIGUAKTIV KONCEPT Aloe Vera, FiguAktiv drikkepulver, FiguAktiv urtete, ProBalance FiguAktiv er en forbedring af Figuline, hvor smagen og indholdsstofferne er forbedret. Der er endnu mere B12 vitamin i.

Læs mere

Opskrifter til produktionsskolekostkursus 2010

Opskrifter til produktionsskolekostkursus 2010 Opskrifter til produktionsskolekostkursus 2010 Morgenmads-idéer Grød 1 dl havregryn 2 spsk. solsikkekerner 1 lille drys salt 1 lille æble i tern eller revet Ovenstående koges op og koger stille et par

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Dette skal du have fast i dit køkken:

Dette skal du have fast i dit køkken: Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya BACONWRAPS MED SVAMPE & RØGET SVINEMØRBRAD - 1 pakke wraps (madpandekager)

Læs mere

Tak for sidst. Hermed et sammendrag af de ting jeg talte om i netcafeen forleden. Tak for jeres søde modtagelse en fredag aften

Tak for sidst. Hermed et sammendrag af de ting jeg talte om i netcafeen forleden. Tak for jeres søde modtagelse en fredag aften Tak for sidst. Hermed et sammendrag af de ting jeg talte om i netcafeen forleden. Tak for jeres søde modtagelse en fredag aften Fedtstofferne: Stege i kokos olie og rigtig smør. Olivenolie gerne stege

Læs mere

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.).

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.). KOGEBOG Kære Spejdere I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser, I kan hente i jeres proviantudlevering. Der kan selvfølgelig laves 10.000

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

MELLEMMÅLTIDER - FORSLAG fase 1

MELLEMMÅLTIDER - FORSLAG fase 1 MELLEMMÅLTIDER - FORSLAG fase 1 På de næste sider finder opskrifterne til mellemmåltiderne i kostplansforslaget. Husk at mælk i kaffen kan være det, der gør det svært at komme ned i vægt! altså hvis du

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rodfrugter til og pasta. rødbedesalsa. aften Kartoffelsalat med blendet

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rodfrugter til og pasta. rødbedesalsa. aften Kartoffelsalat med blendet Kokkelærens Madplan Aftensmad Madpakke- Små forslag hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Blå laks med kartoffelmos Lasagne med Nakkekotelet Kylling med sellerifritter

Læs mere

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Broccoli Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte

Læs mere

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt.

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt. Lasagne Parmesan = Parmigiano Reggiano! Fem lækre lasagner med hver deres charme gode til både hverdag fest! Klassisk lasagne 4-6 personer 3-4 gulerødder skrælles rives, 4-5 fed hvidløg knuses, 5-6 løg

Læs mere

10 soulfood opskrifter. Grønt nærende sprudlende simpelt. www.pernillehsteenberg.dk

10 soulfood opskrifter. Grønt nærende sprudlende simpelt. www.pernillehsteenberg.dk 10 soulfood opskrifter Grønt nærende sprudlende simpelt www.pernillehsteenberg.dk Spejlæg m. Grønt Super simpel morgenmad. Med kraft fra æggene, får du en robust start på dagen og velreguleret appetit.

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Naturlig mad hvad er det?

Naturlig mad hvad er det? Naturlig mad hvad er det? Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Vidste du at mangel på naturlig mad, øger din insulinproduktion og dermed fedtlagringen på maven? Vidste du at mangel på naturlig mad,

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

FASTEKURSUS. Kroppen er den struktur. vi lever vores liv igennem. Vi opfatter os selv og den. verden vi lever i gennem. vores krop.

FASTEKURSUS. Kroppen er den struktur. vi lever vores liv igennem. Vi opfatter os selv og den. verden vi lever i gennem. vores krop. FASTEKURSUS Kroppen er den struktur vi lever vores liv igennem. Vi opfatter os selv og den verden vi lever i gennem vores krop. Ved at udfordre dens vaner, udforske dens muligheder og frisætte dens evne

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Lær mig om fuldkorn 1

Lær mig om fuldkorn 1 Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af

Læs mere

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Birgitte Nymann 2011 02-11-2011 FLAD MAVE HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Spis maven flad Mad, sukker, alkohol, fordøjelse Sov maven flad Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Afspænd

Læs mere

Supper og sovse Kartoffelsuppe Grønærtesuppe

Supper og sovse Kartoffelsuppe Grønærtesuppe Supper og sovse Her er nogle ca.opskrifter på Lindehusets supper og sovse. Man kan sagtens udelade nogle af grøntsagerne og evt. bruge andre alt efter hvad man lige har ved hånden. Bare suppen/sovsen smager

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Hvede, havre, byg og rug

Hvede, havre, byg og rug Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om Korn Hvede, havre, byg og rug INDSKOLINGen: 1.-3. klasse PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1 Delemne

Læs mere

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 Protein dip Protein kiks/knækbrød 2 dl hytteost 1 dl persille 2 spsk mayonnaise 1 spsk hakket løg 2 spk frisk

Læs mere