VidarNyt Februar Februar n o VidarNyt. Skolebladet for Vidar Skolen. Skolebladet for Vidar Skolen, Brogårdsvej 61, 2820 Gentofte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VidarNyt Februar 2002. Februar 2 0 0 2 n o 0 12. VidarNyt. Skolebladet for Vidar Skolen. Skolebladet for Vidar Skolen, Brogårdsvej 61, 2820 Gentofte"

Transkript

1 Februar n o 0 12 VidarNyt Februar 2002 VidarNyt Skolebladet for Vidar Skolen Skolebladet for Vidar Skolen, Brogårdsvej 61, 2820 Gentofte 1

2 Kære Læser Hermed det første temanummer, og som før annonceret er temaet denne gang helse. Der er kommet mange spændende, tankevækkende og lærerige breve/mails fra jer læsere, forældre og lærere. Læge Eddie Jalving har skrevet om kost som uddybning af foredragene i 1. klasse og vil fremover være i bladet med Lægens bord. Har du spørgsmål f.eks. om sundhed, sygdom, ernæring, medicin eller andet, så skriv til ham på E.mail: eller som brev - gerne skrevet på diskette og mærk brevet Lægens bord - Vidar Nyt. Tak for de mange breve og artikler og god læselyst. Red. Forside tegning: elevarbejde fra overskolen

3 VidarNyt Februar 2002 no o 12 Indhold Lægens bord... 4 kost i første klasse... 4 Ernæring set i lyset af det tredelte menneske og de fire temperamenter... 9 Giv dit barn en pakke Klassisk Homøopati Et rejseapotek til børn Basaren Julestuen et udtryk for helhedsskolen Flot julebasar! Basaren 2001, elevoptræden i salen Det er i dag, Mor! Loppemarkedsbod på julebasaren Ohm shanti Debat Byggeplaner Anmeldelser Momo og tidsrøverne Opslagstavle Kalender... 47

4 Februar 2002 VidarNyt LÆGENS Lægens BORD bord Velkommen til VidarNyts nye temaside hvor læge Eddie Jalving vil svare på spørgsmål fra læserne. Så hvis du har spørgsmål om sygdom og sundhed, send dem til VidarNyt. Her skriver Jalving på opfordring uddybende om det han fortæller om kost i første klasse. kost i første klasse Af Eddie Jalving At gennemføre det vi inderst inde ønsker Gennem årtusinder har mennesket arbejdet for sit daglige brød. Sålænge mennesket levede i pagt med naturen, ledes det af sit naturlige ernæringsinstinkt. Forne tiders intuitive syn blev afløst af det videnskabelige syn for cirka 100 år siden. Naturvidenskabelig forskning med f.eks. kundskab fra kemi og fysik overførtes på mennesket, som på den måde kunne sammenlignes med en forbrændingsmotor. Protein, fedt og kulhydrat blev de forbrændningsmaterialer, som skulle holde mennesket i gang. Snart mærkede man dog, at der var andre stoffer, som skulle til, og efterhånden blev de beskrevet: vitaminer, mineraler og sporelementer. De sidste er nu i søgelyset som livsvigtige for kroppen i meget små, homøopatiske doser - i større doser er de giftige. Udarmningen af vor jord er et andet aspekt, som hænger sammen med dette. Produkterne fra landmanden indeholder ikke de sporstoffer, som de skulle og må beriges. Allerede på Rudolf Steiners tid var dette et problem og han svarede på spørgsmålet om hvorfor det var så svært for et menneske at gennemføre det, som det inderst inde ønskede? : Svaret lød: Det er et ernæringsspørgsmål. Sådan som vor føde fremstilles i dag, giver den ikke mennesket tilstrækkelig kraft til at virkeliggøre sine inderste impulser. Broen fra tanke til vilje og handling kan da ikke nås. Vore næringsplanter indeholder ikke længere de kræfter, som mennesket behøver. Ernæring er altså ikke kun et spørgsmål om at få energi og holde sig rask, men også et spørgsmål om 4

5 VidarNyt Februar 2002 at give mennesket kraft til at virkeliggøre dets inderste vilje. Kvaliteten i ernæringen er afgørende for menneskets indre virksomhed. Og man kan spørge: Hvad næres vi af? Men hvordan finder man kvaliteten? Mennesket af i dag nægter at tro på autoriteter og det naturlige instinkt forsvinder mere og mere. Der findes kun ét at gøre: at arbejde sig frem til en selvstændig viden. Modermælk - en gave fra kosmos I og med inkarnationen løsgør mennesket sig fra den åndelige verden og bliver lokalt begrænset til jorden efter at have været udbredt i hele kosmos. Mennesket forbinder sig med materien, hvilket kommer til udtryk i stofskiftet i omsætningen af protein, hvor vi alle må skabe vore helt egne. Men det nyfødte barn skal ikke have for meget protein. Vi giver det derfor modermælk en gave fra kosmos som egentlig består af meget sukker og vand samt meget lidt fedt og protein. Gennem mælkesukkeret føres jeget ind i organismen. Her leder jeget opbygning, tilvækst og udgestaltning. Uden sukkeret her ville kroppen blive noget væsensfremmed for individualiteten, den ville kun kunne udvikle et animalsk liv, som senere i livet ikke ville kunne rumme den menneskelige frihedsmulighed. Man kan derfor sige, at modermælken er til for at inkarnere et åndeligt væsen i en fysisk krop. Kornets solkraft Efter modermælkens ernæringsmæssige betydning mindskes ved cirka 6 måneders alderen, erstatter vi modermælken med noget, som vokser her på jorden, nemlig KORN. Netop noget, som vokser på jorden, hvorved barnet får mulighed for at blive jordmenneske. I kornet finder vi meget solkraft. Kornet er vores vigtigste næringskilde, det giver os vort daglige brød. Kornet repræsenterer en egen organisme. Det indstiller sig i en firklang geografisk. I vest har vi majs. I syd hirsen og i østen risen. I Europa har vi hvede. Hveden knytter sig tæt til vore nordiske kornsorter, rug, havre og byg. Korn indeholder i sin midte stivelse, altså sammenbundne sukkermolekyler, som er energiforråd. Indpakket sukker. I kimen findes protein, 8-12 %, noget mere end i modermælken dette virker befordrende for inkarnationstempoet - og er som bekendt også grundsten i opbygningen af kroppen. 5

6 Februar 2002 VidarNyt Rundt om kimen ligger et lag af værdifulde fedtstoffer, de såkaldte essentielle (2,5-4,5% i hvede, i havre hele 7%). Fedtet stimulerer vor varmeorganisme. (Mennesket er det eneste væsen på jorden, som er blevet betroet at omgås med ilden. I forhold til de andre elementer er dyrene os derimod overlegne.) Kærlighed og varmeprocesser Hele skabelsen af jorden begyndte med en varmetilstand, som senere blev fortættet frem til det mineralske og faste jordelement. Samme proces gennemgår mennesket ved sin tilblivelse. Ud af kærlighedens varme skabes forudsætningen for et nyt menneske. Dette indebærer ikke, at alle kuldeprocesser er af det onde. For at kunne udvikle vore tanker og forestillinger, må kulde findes. Men hvis kulden bliver for omsiggribende, stivner vi som mennesker. I varmen lever menneskets JEG, siger Rudolf Steiner. Varmen er det fysiske grundlag for vort jeg. Det er nødvendigt med balance mellem varme- og kuldeprocesser for at vi skal trives. I hovedet overvejer de kolde processer og i stofskiftet i bugen sker alt i varme. I den vestlige civilisation lægger vi megen vægt på det intellektuelle og rationelle. Dette indebærer en risiko for, at mennesket stivner sjæleligt og kropsligt, hvilket den udbredte intellektualisme vidner om. Mange har problemer med at holde varmen, også blandt børnene er der mange, som er kolde, tynde og som har svært ved at tåle og spise mad. De er tilbageholdende i appetitten og kræsne, bliver let tynde og lange. Det menneskelige JEG behøver VARMEN for at udvikle sine kærlighedskræfter, sin moral og sin hengivenhed for det sande og skønne. Det er baggrunden for at man inden for Steiner-pædagogikken forsøger at holde børnene varme både i sjæl og krop med gode eventyr og varme huer i den kolde tid. Ernæringsmæssigt kan man give mad, som understøtter varmeprocessen: frugter, som udvikler sin sødme i solvarmen, værdifulde fedtstoffer som olivenolie, tidselolie og solsikkeolie. Varm, vel tillavet mad med aktiverende urtekrydderier er også velgørende for varmeorganisationen. Om sommeren med sin sol og varme er det ligeledes vigtigt at beskytte børnene mod OVERDREVET soldyr- 6

7 VidarNyt Februar 2002 kelse, som også er farligt. Det gælder om at holde børnene tilpas varme! Kisel for hud, hår og negle Tilbage til kornet Det specielle ved korn er skallen, som består af cellulose med et stort indhold af spormineraler (Ca, Mg, Fe, P, Au, Ag, Cu, Zn, Pb) samt KISEL - Silicium-dioxid. Således er det hele korn det perfekte næringsmiddel med en perfekt komposition og sammensætning af det, som vi bruger som byggesten; protein, fedt og kulhydrater. Samt en tilpas tilsætning af den kosmiske indstråling af mineraler, som indgår i opbygningen af vore organer og ved alle processer i kroppen. Kisel er den mest almindelige substans på jorden og 55% af bjergene er opbygget af kisel. Trods dette har kisel en kosmisk kraft i sig. Bjergkrystallen er ren kiselsyre. Og kisel i ren form kvarts er grundsubstansen i alle ædelsten. Kisel binder vand- 1 molekyle kisel kan binde 300 molekyler vand. På denne måde kan kisel siges at organisere livet. I barnets udvikling ses særlig tydeligt de to mineralprocesser, som i sin polaritet danner et tydeligt grundmotiv: kalk- og kiselprocessen. Ser man på barnets intensive vokseproces og fortætningen i skelettet de første år, får man et tydeligt billede af kalkprocessen. For at styre kalkprocessen, behøver man kisel. Den former oppefra. Kiselprocessen skaber grænserne i kroppen: benhinden omkring skelettet, bughinden, organhinder, hud, negle, hår og virker i alle sansefunktioner. Den virker i alle grænsedannende processer. I legemet kan man se en FOR svag kiselproces i f.eks. rygproblemer, dårlige negle og hår, i en uformelig krop kan man se en mangel på form altså på kisel. Disse formkræfter kan man styrke via ernæringen. Gladiatorerne i Rom spiste HIRSE og BYG. Men alle kornsorter er kiselholdige. Specielt kan man fremhæve spelt, som til og med i sin melkrop er fyldt af kisel - ligesom rodfrugterne er det. Et praktisk kneb: man kan erstatte hveden, som i dag gennem forædling har mistet meget af sin tidligere kvalitet, med spelt, som har fine smags og bageegenskaber og så altså er meget kiselholdig. Træthed - et sukkerproblem Kornet har også en anden stor fordel: stivelsen - sukkerdelen - 7

8 Februar 2002 VidarNyt tilføres meget langsomt til kroppen. Stivelsen brydes ned og optages i tarmen som sukker, der oplagres i leveren som glykogen. Næste morgen nedbrydes glykogenet og udskilles i blodet som sukker. I en jævn og fin strøm, hvilket er grundlaget for et JÆVNT BLODSUKKER. Manglende koncentration og hyperaktivitet har ofte sin rod i lave blodsukkerniveauer hos skolebørnene. De kommer måske i skole uden morgenmad der er ikke tid. Hvis man spiser hertil meget hvedemelsprodukter og sødt, resulterer det også i lavt blodsukker. Først stiger naturligvis sukkerniveauen i blodet - en times tid. Men herefter får vi en såkaldt HYPOglykemisk reaktion, med lavt blodsukker, lavere end udgangspunktet! I denne fase har vi den lave koncentrationsevne. Hertil kommer, at børnene bliver kronisk trætte, da leveren ikke synes om denne måde at leve på. Den forsøger at signalere til ejeren om at ændre på tingenes tilstand. Ofte forgæves. Hvis man vil gøre noget for sit liv og undgå sin træthed, må man se på sit sukkerproblem og undgå frem for alt det hvide sukker, som er så udbredt i dag. Og der FINDES IKKE ANDRE VEJE til kontrol af blodsukkeret end gennem KORNET. Her er et problem i vores samfund. Vi overbelaster vores fordøjelsessystem 3 gange dagligt: - med for meget kød, æg og sukker og - for lidt brød og grøntsager. Problemet er ikke en enkelt overbelastning, men en kronisk. Rudolf Steiner sagde: Mennesket spiser sig syg og fordøjer sig rask. Her handler det naturligvis om KVALITETEN i ernæringen. I de forskellige ernæringsskoler, som der i dag findes mange af, ser vi eksempler på, at man netop gennem ernæringen forsøger at vitalisere livskræfterne. Det kan gøres med råkost, pumpernickel, faste, frugtdieter og levende føde, som kimplanter- spirer, mælkesyrede grøntsager og så videre. Disse ting sætter fart på det, vi kalder livslegemet så livsprocesserne kan komme i gang. Også vi voksne, som begynder at blive lidt fattige på livskraft kan behøve at tænke i kvalitet. Men vore børn, som står over for skolens og livets udfordringer i en vokseproces behøver at få livskraftig og stimulerende mad! Der findes forskningsmetoder, som f.eks. klobberklorid-krystallisations- 8

9 VidarNyt Februar 2002 metoden, som kan fortælle os om livskræfternes status både i ernæringen og i mennesket. Det er en undersøgelsesmetode, som i mange år er anvendt indfor biodynamisk landbrug. Rudolf Steiner holdt i 1924 en serie foredrag for bønder og gartnere om nye måder at dyrke jorden på. En måde, som stadig giver raske, livskraftige planter og dermed en fuldværdig næring. Biodynamik handler både om det biologiske og om det dynamiske. Man må naturligvis tage hensyn til de rent kemiske og fysiske lovmæssigheder, men også til den mere subtile indflydelse fra de kosmiske omgivelser. Biodynamiske produkter er mærket med DEMETER - mærket. Men VI må selv i vores hverdag og søge kvaliteten dér. Vi må stille os spørgsmålet: hvad vil vi og hvad vil vi ikke! Vi må have mad med kvalitet, som giver os stof, liv og åndelig kraft for hele mennesket for legeme, sjæl og ånd. Ernæring set i lyset af det tredelte menneske og de fire temperamenter Af Signe Vestergård, Klasselærer i 3. kl. Min store interesse for ernæring kom i forbindelse med min yngste datter, som led frygtelig af eksem som lille. Det startede med konstant rød numse som spæd, og da jeg holdt op med at amme ved 9 måneders alderen, slog hun kraftigt ud på kroppen, mest koncentreret de karakteristiske eksemsteder; haser, albuer, kinder og håndled. Vi prøvede mange forskellige alternative tilbud, men intet hjalp. Da hun var knap 2 år hørte vi om en Inder, Dr. Raju som var i landet. Vi tog til Rørvig hvor han holdt til på højskolen. Han er uddannet inden for auyr-veda, et gammelt indisk sundhedssystem, hvor patientens diagnose fastsættes ved at han tager pulsen på den pågældende. Ud fra den kan han fastsætte de ubalancer der måtte være i kroppen. Som sagt havde vi prøvet så meget forskelligt, og haft mange søvnløse nætter med det lille kløende væsen. Dr. Raju var en lille mild, rund mand som smilende tog hendes puls. Ah, sagde han, no problem. På klingende indisk med en smule engelsk accent. Så gav 9

10 Februar 2002 VidarNyt han os ganske enkelte retningslinjer for kosten, bl.a. var krydringen meget vigtig, da den hjalp kroppen med at fordøje det der kom ned i maven. Hvis maven ikke er i stand til at fordøje maden, ryger det ud i kroppen som affaldsstoffer og hober sig op. Så ved hjælp af ganske få krydderier i hendes mad, var hun allerede eksemfri efter et par måneder. I dag har hun den smukkeste hud. Det var jo fantastisk. Jeg begyndte at læse alle de bøger jeg kunne finde om Ayur-veda, og kunne råde og vejlede veninder med snottede unger osv. Da jeg samtidig deltog i Inger Brochmanns korte kurser, hørte jeg om Rudolf Steiners ernæringslære og det tredelte menneske, hvilket jo også var meget interessant, men det var først 6 år efter, da jeg startede på Rudolf Steiner børnehaveseminariet, jeg var klar til at træde ind i det. Hans menneskebillede var enklere og mere overskueligt, og madlavningen ud fra det blev meget snart min kæphest, at ernære hele mennesket ud fra tredelingen. Som afgangsopgave valgte jeg selvfølgelig at skrive om børn og mad, og lavede som praktisk opgave en kogebog som både forældre og pædagoger kunne have stor glæde af. Hvad er det vi må have dagligt for at kunne fungere? Hvad skal kroppen have for at overleve på bedst mulig måde? Der er 4 grundelementer vi må have, ud over lys, luft og ikke mindst vand, nemlig protein, kulhydrat, fedt og salt. Proteinet - kroppens byggesten Proteinet bygger kroppen op, er dens byggesten. Protein betyder det første, og det er jo også det første der er til stede i det lille foster. Det protein vi finder i vores blod er ikke det samme som det vi får igennem vores ernæring, men proteindannelsen bliver stimuleret, inspireret igennem den. Hvad der i virkeligheden foregår går over vor forstand. Den første føde vi indtager igennem moders mælk er rig på protein. Det er vores jeg-kræfter der nedbryder proteinet så det kan optages i blodet. Kommer proteinet fra et dyr eller mors mælk, indeholder det allerede en højere substans. Man kan sige der er gjort et forarbejde, og der kræves derfor ikke så meget af fordøjelsen. Det er vigtigt som barnet vokser til, hvor det får sine proteiner fra. For ensidig proteinnæring f.eks. igennem kød, svækker jegets kræfter. Der skal nemlig ikke bruges nær så mange viljes-kræfter til at nedbryde det, 10

11 VidarNyt Februar 2002 og fordøjelseskræfterne svækkes, bliver dovne. Hvorimod ved planteernæring skal jeget gribe helt ned i mineral- og planteriget for at overvinde det, fordøje det, og den proces virker styrkende og stimulerende på jeget. Det bedste protein får vi fra korn i alle afskygninger, bønner, ærter og linser indeholder også meget protein. Mælken er også vigtig. Rudolf Steiner siger om mælken: Som himmelbarnet modtager mælken på jorden, gør den mennesket til borger af hele solsystemet. Kød og bønner Kødet binder os kraftigt til jorden, og giver hurtig vækst. Da det lille barn skal nænsomt ned på jorden, er kød ikke noget det skal have for meget af og ikke for tidligt. Der er stor uenighed om hvor meget protein vi skal have, men vi må nok se sådan på det at kvaliteten på proteinet er det vigtigste, det er vores byggesten. Proteinet i bælgfrugterne, linser osv. har en vis tyngde og tæthed. Bønner er tunge og mørke, dem bruger jeg ikke, men grønne linser evt. røde splitlinser har en anden kvalitet. Kikærter til humus er også dejligt. Men også her skal vi være opmærksomme på, ligesom med kødet, hvor meget og hvor tit. Kødet binder os for meget til jorden, bælgfrugterne gør det modsatte. I overdreven indtagning kan jeget have svært ved at gå sin udviklingsvej og bliver derfor svækket, forhærdelsesprocessen undgås, men til gengæld får vi ikke grebet vores jeg til fulde. Hvorimod vi med store indtagelser af kød afbryder vejen til den åndelige verden, og må kæmpe med den fysiske verden, mod den forhærdelsesproces vi har pådraget os, og den stivnede tankegang pga. den døde næring. Kulhydrater - livsbærere ved solens hjælp Kulhydratet former legemet, og er livsbærer ved solens hjælp. Det meste af plantens tørstof består af kulhydrat. Vi får kraft til ydre og indre bevægelse ved dens hjælp. Jeget har brug for sukkeret som kroppen danner af stivelsen, for at kunne indtage kroppen og virke igennem den. Kulhydratet giver også fedt og varme til kroppen. Er der for meget bliver vi fede! Har vi ikke nok, kan vi have svært ved at holde varmen. Vi finder det primært i kornet, ærter, bønner, bananer, fedt og kartofler. Sukker har kroppen brug for, men ikke i den forstand som vi ofte forbinder det med, slik osv. 11

12 Februar 2002 VidarNyt Der er forskellige sukkerformer. Der er den blomsten udvikler og forædler til blomstring, som bierne samler. Der er frugtsukker, roesukker som vi kender som det hvide sukker, og rørsukker som kommer fra sukkerrørsplanten. Hjernen har brug for sukkeret for sin bevidsthedsudfoldelse. Leveren danner sin substans af sukker, muskulaturen, især hjertet har også brug for det. Det overskydende sukker dannes der glykogen af, stivelse, til depoter i leveren til muskelcellerne. Er der fyldt op, forvandles det til fedt. Udover kulhydratet danner vi også sukker af fedt og proteiner. I blomsten finder vi honningen, i bladstænglen finder vi rørsukkeret, og i roden finder vi det hvide sukker. Gennem blomsten overgiver planten sig til omverdenen, omgivelserne, gennem roden med jorden, og i stængel og blad mødes himmel og jord i harmoni. Honningen indeholder stærke kosmiske kræfter, virker blodrensende. Den må ikke opvarmes, da modsatte kræfter så træder til. Honningen virker opbyggende på vores knogler. Sukkeret i sin naturlige form giver sjælen en indre fasthed, forhøjer personlighedskarakteren. Så det er jo interessant og nærliggende at se på det store sukkerforbrug vi har. Det åndelige har brug for sukkeret for at kunne manifestere sig i det jordiske. Fedtet som impulsgiver Fedt kan vi omdanne af kulhydraterne, men vi har brug for fedtet som impulsgiver. Det er en vigtig varmekilde og danner ligevægt i det indre. Fedtstoffet hjælper det sjælelige-åndeliges funktion i det fysiske. Får vi for lidt fedt bliver vi stive, uelastiske, for meget giver fedme og flegma. Fedtet smører vores lemmer. Fedt får vi bl.a. fra olier, smør og plantens grønne blade. Det er forskelligt fra barn til barn hvor meget fedt de har brug for, nogen er bedre til at udnytte det end andre. Salt for bevidstheden Salt, bevidsthed. Uden salt kan vi ikke tænke. Mineralsaltene smager måske ikke så godt i sig selv, men gør alt andet velsmagende. De hjælper med til at bygge kroppen op, danne nye celler osv. Det hele korn indeholder mange mineraler, rodfrugter og urteteer ligeså. Planten som det omvendte menneske Nu har vi et udgangspunkt i hvad kroppen har brug for, og det sjælelige åndelige ligeså. Rudolf Steiners menneskebillede, det tredelte menneske, bestående af 12

13 VidarNyt Februar 2002 hoved, hjerte-lunge og lemmerne med fordøjelsen er et overskueligt udgangspunkt i den rette ernæring Vi har altså mennesket, (se skitse), hovedet med tænkning og nervesanser. Hjerte-lunge regionen med følelsesområdet, og lemmerne, arme og ben og fordøjelsen. Når Rudolf Steiner taler om mennesket og planteriget referer han altid til at vi er den omvendte plante. Ligesom mennesket, består planten også af tre dele, (se skitse). Rodsystemet, stængel/blad, og blomst/frø. Med bladet indånder planten luftens kulstof og afgiver ilt, ved lysets hjælp bliver stivelse opbygget. Gennem bladet reguleres plantens væskebalance, om dagen afgives vandet til omverdenen, og om natten strømmer det til roden, et døgnåndedræt. Vi ånder også, men vi optager luftens ilt med lungerne og afgiver kulstoffet, lige omvendt planten. Vores åndedræt opbygger ikke som planten, men forbrænder og nedbryder kulstofdannelsen. Bladets farvestof indeholder mange af de samme stoffer som vores blod. Vi har vores rytmiske åndedræt, hjerteslag, planten ånder også, rytmisk imellem dag og nat. Bladet og stænglen står i et nært forhold til det rytmiske i naturen, hos dyr og mennesker. Luften vi indånder kan vi takke planterne for, og den luft vi udånder bruger 13

14 Februar 2002 VidarNyt planterne til opbygning. Med næring fra stængel og blad understøtter vi formkræfterne i hjerte-lunge regionen. Ved overgangen fra rod-jord til stængel-luft sker en forandring af den faste kerne. Roden som har sin faste kerne indeni forvandles i stænglen og har nu det bløde eller flydende indeni, og det hårde udenpå. Den samme forbindelse er der imellem vores nerve-sanse pol i hovedet, og plantens rodsystem. I roden har vi de mineralske kræfter som skaber de varige former. Roden udtrykker ro, den går ind i jorden, ind i mineralstofferne. De processer der foregår i roden, kan sammenlignes med processerne i hjernen. Fra hovedet udgår formkræfter, der foregår en mineralisering når vi tænker, hjernen har brug for de mineralsalte der er i rodplanten, rodfrugten, for at kunne formidle disse formkræfter. Roden er utrolig til at finde den næring den har brug for, den kan vokse på klipper, sandet jord osv. Vi kan med vores tænkning rette os mod et mål, det gør roden også, mod jordens centrum. Roden er plantens sanseorgan. Der er en slående omvendt lighed imellem plantens blomst-frugt system, og vores stofskifte-lemmesystem. Planten omformer/fordøjer stivelse til sukker, og vi omformer/ fordøjer mad til energi. Ser vi det grafisk er vi mennesker blot planter som står på hovedet! Planten har kønsorganerne opad, og vi har tilsvarende vores nedad, til hverdag... Frugten er god for stofskifteområdet. Den har en gunstig indflydelse for leverens opbygning, det blomster-agtige stimulerer nyrene og hudens sveddannelse. Krydderurterne sætter gang i, hæver, stofskifte-organernes funktion. Det er egentlig blad, men pga. krydderurternes aromatiske element, ligner det en blomstring. Fordøjelsen er en evne hos personligheden som skal overføre, omdanne næringsstofferne til en ikke materiel, æterisk form eller tilstand, som så bliver impulsgiver for de videre processer i mennesket. Hvis nu personligheden, jeget, ikke formår det, ja så bliver vi maden til fremmedlegemer, oppustethed og luft i maven. Her er nyren meget vigtig, den behersker det luftige, gasagtige. Her er det så vi krydrer maden for at lette denne proces. Det vidste man i gamle dage. De indviede brugte det bl.a. i det gamle Ægypten. Man kan sige at det der er guld og sølv i mineralriget, er krydderier i planteriget. Ved den 14

15 VidarNyt Februar 2002 rigtige krydring afsondrer fordøjelseskirtlerne flere koncentrerede safter, og hjerte og kredsløb aflastes. Ved for kraftig krydring kan nyrerne tage skade. Krydderiets aroma og duft stimulerer nervesystemet og fordøjelsen. Krydder-planterne ophober duft og aromastoffer i bladene eller frøene, i stedet for at lede dem op i blomsten. Man kan forbedre madens kvalitet, hvis den mangler lys pga. sprøjtning osv., ved at krydre den. Ved indtagelse af slik, kager og andet dejligt, er en kop ingefærte en god ting, den hjælper nemlig fordøjelsen med at slippe af med sukkeret i en fart. Som appetitvækker er den også god. Vi har altså hovedet øverst og fordøjelsen med lemmerne nederst, og imellem dem hjerte- lunge som en harmonisering, balance. Er der forstyrrelser imellem de to ydre poler opstår sygdom. Vi lever imellem varme og kulde, hovedet er koldt, stofskiftet varmt. Frugtens og blomstens formeringsproces, som er afhængig af sol og varme, svarer til de livgivende og sprudlende kræfter vi har i stofskifte-lemmesystemet med forplantningsprocessen. Stængel og blad som er plantens midte, svarer til det rytmiske hjertelungesystem, som skal holde balancen imellem hovedets formkræfter og den mineraliserende tendens, og stofskifteprocesserne med de kosmisk skabende kræfter. Ved at bruge disse sammenhænge imellem planten og barnet kan vi ernære helheden. Måltidet bør bestå af korn fra blomst-frugt området, salat-kål fra blad-stængel og rodfrugter fra plantens rodområde. Iagttag jeres børn, lyt til dem. Ofte ved de hvad der er bedst for dem. Mindre børn og spinkle børn kan have svært ved for mange rodfrugter. Tungere børn, drømmere, kan have godt af rodfrugter så de vågner lidt op. At balancere temperamenterne gennem ernæringen Temperamenterne er jeg også nødt til at nævne, for vi lærere bruger dem i undervisningen, pædagogisk og helende. For på samme måde som vi hjælper kroppen med at holde balancen i sin tre-grening gennem ernæringen, kan vi også understøtte de fire temperamenter, kolerikeren, sangvinikeren, flegmatikeren og melankolikeren. Kolerikeren er i forvejen antændt, så han skal dulmes lidt, dog ikke kaste vand på bålet. Han skal have noget mildt varmende for at understøtte. Ræddike, selleri og 15

16 Februar 2002 VidarNyt peberrod, solmodne frugter og varmende krydderier. Kåltyper er også godt, men husk at krydre dem. Han skal have opgaver der kræver noget af ham, også ernæringsmæssigt. Havren tilhører temperamentet og er derfor god for ham ligesom rug er. Sangvinikeren er så glad og positiv, og flygtig. Han skal holdes fast, samles. Der er det dækkede bord meget vigtigt og omgivelserne. For at få ham ned i det fysiske må maden krydres let, ikke for meget sukker, det højner blot aktiviteten. Gulerod, rødbede og mælk giver jordforbindelse. Kornet er meget vigtigt for sangvinikeren, hirse er hans kornsort, den har en varmende effekt som ledes udad, som ham. Hvede, rug og byg er også godt. Flegmatikeren må have noget stofskiftet kan arbejde med, så han vågner lidt op, og måske kigger ud. Han elsker mad, men gider ikke at tygge. Skarpe opkvikkende ting som løg og sure ting er godt. Hans fordøjelse er ikke så stærk, så maden må krydres med fx kommen. Risen er flegmatikerens kornsort, den vokser i det vandige, og der befinder flegmatikeren sig også. Risen kan tilsættes lidt karry, havre er også godt. Melankolikeren mangler bevægelige levende kræfter. Sukkeret er godt til at rive ham lidt væk fra de jordiske kræfter. Honningen er helt fri for jordkræfter. Han hænger sammen med det saltagtige og bitre i jorden. Han skal have jordfrugter, men helst de søde som guleroden, og blomsterte og frugt. Krydderurter er lysbærere så dem bruger vi i krydringen. Majs er melankolikerens kornsort, den skal blot krydres kraftigt. Dagens måltider Morgenmaden skal være solid, grød eller brød med en kop urtete evt. med mælk og honning. Det allerbedste ville være om frokosten var varm, men vi har desværre ikke kantine på skolen endnu. Madpakken skal bestå af groft brød, helst rugbrød med diverse tilbehør, gulerod, agurk, frugt, hvad barnet foretrækker. Sukkersager hører ikke hjemme i madpakken, det giver urolige børn som ikke er i stand til at modtage undervisningen/forstyrrer undervisningen. I virkeligheden burde aftensmåltidet være beskedent, da stofskiftet er højst tidligt på dagen og derefter falder, men det er vores samlingspunkt og det skal selvfølgelig plejes. I forældre skal ikke fortvivle hvis børnene ikke spiser så meget til aftensmad. Har 16

17 VidarNyt Februar 2002 de haft en fornuftig madpakke med, er de velforsynet. Lidt inspiration til allersidst for jer der ønsker en mere grøn madpakke. Jeg har en opskrift på urtedeller, som selv den mest inkarnerede kødspiser kan lide, og en postej som smager dejligt på brødet med agurk eller syltet rødbede. Urtedeller ½ pose grønne linser 1 hakket løg 1 hakket porre 2-3 revne gulerødder 2 æg 2 spsk. Helios bouillion evt. havregryn Liinserne står i blød natten over, koges møre, saltes og moses evt. med stavblender. De øvrige ingredienser blandes i, og dellerne formes og steges i olivenolie. Postej er egentlig samme fremgangsmåde, i stedet for linser kan man bruge en klat grød, hirse, havre, hvad man nu har. Det kommes i en smurt form og bages i ovnen ved 200 grader i ca. 45 min. Der skal være fred og ro omkring måltidet, i hvert fald en let stemning, så fordøjelseskræfterne kan få lov at arbejde. Taknemmelighed til den mad der er forberedt til én, og viden om hvor den kommer fra er vigtig. Vi siger madvers med børnene i klasserne hver dag, og det er en helt naturlig ting for dem at takke både jorden som har os brødet givet, og solen som har det skænket livet. Kornet spirer i jordens muld Akset modnes i solens guld Tak, o Gud for kornets gave Som gror frem af jordens have Kære sol Kære jord Tak for brødet på vort bord. Giv dit barn en pakke hver dag! En madpakke, der åbnes med forventning. Af Ernæringsterapeut Vita Damsø Mange forældre oplever det besværligt hver eneste dag skulle tilberede en sund og lækker madpakke til skoledagen. Det er det også, hvis køleskabet ofte er tomt om morgenen. Derfor er mit forslag at lave en madplan, hvori madpakkernes indhold også indgår. Selvfølgelig tager det tid at lave en madplan 17

18 Februar 2002 VidarNyt f.eks. en gang om ugen, men den tid tjener sig ind både ved indkøb og under madlavningen. Der kan købes stort ind et par gange om ugen, når du ved hvad der skal bruges og grøntsagerne kan vaskes til hele ugen og opbevares i køleskabet lige til at tage ud og snitte. Mens du/i alligevel står i køkkenet, når aftensmaden tilberedes kan madpakkerne også startes. Efter maden kan ekstra aftensmad (se senere) tilsættes og om morgenen frugt og grønt. Tallerkenmodellen er en visuel metode, som kan hjælpe med at afbalancere forholdet mellem næringsstofferne. Hver gang du øser mad på en tallerken eller i en madkasse bør ca. 40% være kornprodukter. Grøntsager og frugt bør også fylde ca. 40%, eller sagt på Sundhedsstyrelsens Kornprodukter 40% Tallerken-modellen Protein og Fedt 20% Grønt og Frugt 40% måde: 600 gram frugt og grønt hver dag til alle over 10 år og 400 gram til børn under 10 år. De sidste 20% går til protein og fedtstoffer. (Andre forhold gælder for børn under 3 år, der har brug for mere protein og fedt til vokseprocessen.) Hvis maden består af hele, naturlige fødevarer får du flest mulige vitaminer og mineraler med. Det samme gælder hvis grønt og frugt er fra vores eget klima, da de har højest næringsværdi fordi de ikke høstes før de er naturligt modne. Allerbedst er de biodynamiske og økologiske fødevarer, da de indeholder flere næringsstoffer og befrier både dig selv og vores fælles natur mod kunstgødning og pesticidrester. Korn, grønt og frugt hører alt sammen til kulhydraterne, som giver os energi. Korngruppen består af hele korn, valset korn eller malet korn af f.eks. hvede, (spelt, enkorn og durum er også hvedesorter), rug, havre, byg, hirse, ris, majs, boghvede, alle slags brød, pasta, bulgur, cous cous og quinoa. Fuldkornsprodukter indeholder udover kulhydrater også fibre og B-vitaminer, der har betydning for nervesystemet, fordøjelsen, hud og hår. De indeholder også mineralerne zink, magnesium og silicium, der 18

19 VidarNyt Februar 2002 også er vigtige for hud og hår foruden musklerne og immunsystemet. Frugt- og grøntsagsgruppen består af alle frugter og grøntsager som f.eks. æble, pære, banan, kiwi, rosin, abrikos, gulerod, rødbede, pastinak, selleri, alle slags kål, løg, porre, hvidløg, salater osv. Denne gruppe indeholder mange fibre, der er vigtige for en sund tarmfunktion. A-vitamin, der er vigtig for slimhinder og øjne. C-vitamin, der er vigtig for immunsystemet og cellesalte, der er vigtige for cellernes funktion og desuden virker basedannende. (Kartoflen hører ikke til grøntsagsgruppen, da den overvejende indeholder kulhydrat i form af stivelse ligesom korngruppen.) Protein/fedtgruppen er slået sammen, fordi protein og fedt for det meste findes i de samme fødevarer. F.eks. avocado, æg, mandler, nødder, solsikke- og græskarkerner, sesam- og hørfrø, bønner, linser, alle slags mælkeprodukter (mælk, surmælk, ost, kvark, smør) og alle slags kød og fisk. Proteiner bruges bl.a. til opbygning af muskler, knogler, bindevæv og brusk. Fedtstoffer er et omdiskuteret emne og det anbefales af gode grunde at skære ned på fedtforbruget, som er alt for højt i Danmark. Men paradoksalt nok kan man spise alt for meget fedt og samtidig mangle de livsnødvendige (essentielle) fedtsyrer, der findes i de koldtpressede, flerumættede planteolier som bl.a. solsikke- og tidselolie og i friske fisk som makrel, sild og laks foruden i de grønne grøntsager og alger (Spirulina og chlorella). Alle disse fedtsyrer er især vigtige for immunsystemet, hormonerne, leddene og humøret. Avocado, mandler, nødder,kerner og frø indeholder MANGE mineraler og essentielle fedtsyrer. Bønner og linser indeholder mange fibre og svovl, der binder sig til giftstoffer og tungmetaller, så kroppen kan udskille dem. Dette var lidt ernæringsteori og nu kommer nogle ideer til madpakkerne: 1 - Ekstra aftensmad bruges til madpakkerne. 2 - Varier brødet. Bag ekstra når du bager, og gem det i fryseren til brug efter behov. 3 - Frugt og grønt hver dag i madpakken. Men det skal ikke i før samme morgen. 19

20 Februar 2002 VidarNyt Ekstra fra aftensmaden kunne være et tærtestykke. Måske bages endda en hel ekstra tærte, så der er nok til hele familiens madpakker. Der kan også tilberedes ekstra grøntsagssuppe, så en portion kan varmes om morgenen og hældes i en stålthermokande til den, der kan lide at få varm suppe med. Varm suppe er også lækkert som morgenmad en kold vinterdag. Når der bages pizza, kan der samtidig bages en portion pizzaboller til madpakkerne og nogle kan fryses til en anden dag, hvor de så tages ud aftenen før og lunes i ovnen om morgenen. Rester af en grøntsagspostej kan skæres i skiver på brød i madpakken. En rest ris eller pasta kan forvandles til en salat, som tages med i en bøtte med et stykke brød til. Salat til 1 person: en rest ris, pasta eller gram kogte ægnudler, 1 gulerod i tynde skiver eller revet, 2 forårsløg i ringe eller ½ løg i tern, ½ peberfrugt i tern, 1 håndfuld ristede mandler eller pinjekerner eller ½ avocado i skiver. Det hele blandes sammen med en dressing af 1 spsk olivenolie, 1 spsk tamari og 1 spsk citronsaft. Kalkunbryst kan der også tilberedes ekstra af til madpakken. Evt. steges et ekstra stykke kalkun, der skæres i skiver og opbevares i fryseren klar til at blive brugt som pålæg. Frikadeller af f.eks. hakket lammekød er også velegnet madpakkemad sammen med en lille bøtte dip, grøntsagsstykker og brød. Af flutes kan smøres landgangsbrød. Pitabrød med falaffel eller humus og salat i en lille boks. Rugbrød som klapmadder holder sig frisk længe - evt. skåret i mindre trekanter for variationens skyld. Salatblade under pålæg holder også brødet mere sprødt. Sandwichbrød eller boller med tunsalat af tun, kvark, hakket løg, kapers, revet gulerod og salat. Eller med pesto, tomatskiver og salat. Sandwichboller (12-16 stk. afhængig af madkassens størrelse): 7 dl lunkent vand, ¼ pakke gær, 1 tsk honning, 1 spsk oliven- 20

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Tillykke med din beslutning om at rense din krop ud samt at øge bevidstheden om hvad din krop har brug for af brændstof, og ikke mindst hvad den IKKE skal have.

Læs mere

1. Skyr m. friske eller frosne bær 3-5 spsk. skyr, 2 tsk. oil of life women, 1 spsk. afskallede hampefrø, 1 dl. friske eller frosne bær

1. Skyr m. friske eller frosne bær 3-5 spsk. skyr, 2 tsk. oil of life women, 1 spsk. afskallede hampefrø, 1 dl. friske eller frosne bær Køb økologisk og biodynamisk eller fra områder tæt på dig - så meget din pengepung tillader det. Køb mad som får din krop til at smile, og dine sanser til at frydes. 1. Skyr m. friske eller frosne bær

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Den økologiske. madpakke

Den økologiske. madpakke Den økologiske madpakke God smag God dag Den daglige madpakke skal ikke bare være sund, sjov, varieret og velsmagende den skal også være både nem at tilberede og nem at spise. Det er ikke nemt! I dette

Læs mere

1. Klatkager af ris 2 dl kogte brune ris, 1-2 æg, rismel, kanel, 1 håndfuld mandler, vand

1. Klatkager af ris 2 dl kogte brune ris, 1-2 æg, rismel, kanel, 1 håndfuld mandler, vand Køb økologisk og biodynamisk eller fra områder tæt på dig - så meget din pengepung tillader det. Køb mad som får din krop til at smile, og dine sanser til at frydes. 1. Klatkager af ris 2 dl kogte brune

Læs mere

Mejeriprodukter og mere frugt

Mejeriprodukter og mere frugt Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller

Læs mere

Bananer med chokolade

Bananer med chokolade Bananer med chokolade Bananer med chokolade (20 stk.) INGREDIENSER 10 bananer (½ banan pr. barn) 1 pakke mørk pålægschokolade FREMGANGSMÅDE Bananerne halveres og flækkes forsigtigt på langs. De skal kunne

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere e-vitamin E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere E-vitamin beskytter dig mod røg og forurening i den luft, du indånder Pigen her har brug for mere E-vitamin, end da

Læs mere

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)

Læs mere

BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd BRØD OG BOLLER

BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd BRØD OG BOLLER BRØD OG BOLLER Myslibrød (forsat) Dag 2: Kom dag 1 dejen i en stor skål, og tilsæt vand, honning, revet æble, hakkede hasselnødder, speltflager, havregryn og rosiner, rør det godt sammen, tilsæt hvedemel

Læs mere

Minipizza (6 stk) Tid: 1 time (inkl. hævetid) Det skal du bruge:

Minipizza (6 stk) Tid: 1 time (inkl. hævetid) Det skal du bruge: Noget med brød Minipizza (6 stk) Tid: 1 time (inkl. hævetid) 4 dl mini- eller skummetmælk 50 gram gær 200gram hvedemel/durummel 450gram fuldkornshvedemel 2 tsk. salt 2 spsk. olivenolie Fyld: 6 spsk. tomatsovs

Læs mere

Fordøjelsen er af stor betydning for kroppens og sindets sundhed. Og mange sygdomme kunne undgås, hvis fordøjelsen fungerede optimalt.

Fordøjelsen er af stor betydning for kroppens og sindets sundhed. Og mange sygdomme kunne undgås, hvis fordøjelsen fungerede optimalt. Sundhed er at lytte Forøg dit velvære med gode råd om mad og sundhed Nicolay Marcus Zederlinn FLOWFOOD Indledning Her er en lille bog med gode råd om mad og sundhed. Hvert enkelt af rådene kan du erfare

Læs mere

Skinketortilla med sennepscreme

Skinketortilla med sennepscreme Skinketortilla med sennepscreme Ingredienser 100 g friskost med højst 4 % fedt 1 spsk. sød fransk sennep 1 tsk. dijonsennep Salt og peber Fyld 2 blade icebergsalat 1 stor gulerod (ca. 100 g) ½ grøn peberfrugt

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

Inspiration til børnefødselsdage

Inspiration til børnefødselsdage Inspiration til børnefødselsdage Frugt og grønt Frugtpindsvin Udskåret melon Grønne lanser Til 15 børn Du skal bruge 1 hvidkålshoved eller 1 vandmelon 15 træspyd 4-5 forskellige slags grøntsager fra listen:

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Pip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.

Pip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry. Pip i madkassen Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40 www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.dk Mere end bare madpakker! Vi har udviklet en håndfuld lækre og sunde

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Fase 4 afslutningsfase

Fase 4 afslutningsfase Fase 4 afslutningsfase 2-4 uger Fase 4 er magen til fase 2 og så må du spise et ugentligt alt-jeg-kan-spise-måltid. Det er vigtigt, at du ikke følger fase 3 længere end 4 uger. Du må gerne gentage fase

Læs mere

Kostplan En uge fra Diva Light

Kostplan En uge fra Diva Light Kostplan En uge fra Diva Light Mandag 1 æg ½ avokado Peberfrugt 2 tsk pesto eller nøddeolie 20 gram mandler 1 tomat Kog ægget til det er blødkogt eller hårdkogt, vend peberfrugt og avokado i pesto eller

Læs mere

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk Tammin, Ølgod Husk mad- Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Har du en plan? Mandag: Rugbrød Tirsdag: Sandwich med tunsalat Onsdag: Rugbrød

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kylling i karry Sur sød suppe med med ris og svinekødsstrimler salat og

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

Børneby Mølle. Sund mad

Børneby Mølle. Sund mad Børneby Mølle Sund mad Müslibar 100 g smør 100 g honning 100 g rørsukker 200 g havregryn 50 g hasselnødder 50 g mandler 50 g solsikkekerner 50 g sesamfrø 50 g rosiner eller tranebær 50 g soltørrede abrikoser

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

1. Hirsegrød med ingefær og granatæble 1 del hirseflager, frisk ingefær, 1 håndfuld granatæble.

1. Hirsegrød med ingefær og granatæble 1 del hirseflager, frisk ingefær, 1 håndfuld granatæble. Køb økologisk og biodynamisk eller fra områder tæt på dig - så meget som din pengepung tillader det. Køb mad som får din krop til at smile, og dine sanser til at frydes. 1. Hirsegrød med ingefær og granatæble

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

FROKOSTFORSLAG fase 2

FROKOSTFORSLAG fase 2 FROKOSTFORSLAG fase 2 Du skal spise mad i starten af dagen og nedsætte indtagelsen i slutningen af dagen. De fleste har opbygget vaner der er modsat; man springer morgenmaden over eller spiser meget lidt

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Opskrifter med majs og kartofler

Opskrifter med majs og kartofler Missionsprojekt 2016 Opskrifter 1 Opskrifter med majs og kartofler Tekst: Janne Bak-Pedersen For længe siden havde Spanierne en»skat«med hjem fra Peru. Det var kartoflen. Vi spiser rigtig mange kartofler

Læs mere

Fritatta med kartofler og bønner samt tomatsalat (4 personer)

Fritatta med kartofler og bønner samt tomatsalat (4 personer) Fritatta med kartofler og bønner samt tomatsalat (4 personer) 50 minutter Gryde Sigte Kartoffelskræller spatel Grydelåg Husk at vaske 200 g grønne bønner 1 tsk salt 250 kartofler 2 løg, ca. 150 g 4 tsk

Læs mere

Mål og værdier for frugtordningen i Troldedynastiet.

Mål og værdier for frugtordningen i Troldedynastiet. Mål og værdier for frugtordningen i Troldedynastiet. Frugtordningen i Troldedynastiet er et mellemtid, der serveres hver dag mellem kl. 13:30 og kl. 14:00. De børn, der går hjem inden, får et stykke frugt

Læs mere

En af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid.

En af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid. Nyhedsbrev 4 I de første 3 nyhedsbreve lærte vi, at kroppen skal have vand, ilt og strøm (gennem maden), og at kroppen skal tilføres flere baseholdige fødevarer så den ikke bliver for sur. I dette nummer

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps

Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps 26. april 2015 Indhold 1 Flødekartofler 3 2 Spinattærte 4 3 Fennikeltærte 5 4 Frikadeller 6 5 Pastasalat 7 6 Rødkålssalat 8 7 Klassisk Rødkålssalat 9 8 Hummus

Læs mere

Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelse Madpakkebog

Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelse Madpakkebog Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelse Madpakkebog Velkommen til Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelses Madpakkebog Madpakkebogen er blevet til i forbindelse med opbygningen af konceptet Sund

Læs mere

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad Eriks Mad og Musik.. 0 Gulerodssuppe Agurkesuppe Tema: agurk ½ grøn peber ½ eller / lille chili lille løg ½ dl yoghurt fed hvidløg salt & peber evt. dl (eller ) hønsebouillon Skyl agurken, flæk den, skrab

Læs mere

Snack n Snack. Opskrifter på sunde snack s! kan deles hjemme med familien eller tages med på tur med vennerne

Snack n Snack. Opskrifter på sunde snack s! kan deles hjemme med familien eller tages med på tur med vennerne Snack n Snack Opskrifter på sunde snack s! kan deles hjemme med familien eller tages med på tur med vennerne Slik, kager, chips, saft og sodavand har første pladsen over populære valg til mellemmåltider.

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

Fødevareallergi og intolerance side 2-10

Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Brød, Boller & Kager side 11-31 Let og lækkert til madpakken eller skovturen side 32-38 Lækre kaloriefattige salater til pålæg

Læs mere

MORGENMADSFORSLAG fase 1

MORGENMADSFORSLAG fase 1 MORGENMADSFORSLAG fase 1 På de næste sider finder du morgenmadsforslag. Hent inspiration og sammensæt selv dine egne måltider. Lige nu handler det om at spise 5-6 måltider dagligt og spise grønsager til

Læs mere

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune DAGPLEJEN Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune Indledning Dagplejen har i overensstemmelse med kommunens mad og måltidspolitik samt oplysninger fra Fødevarestyrelsen udfærdiget denne

Læs mere

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge!

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Prøv Amazins! - med flere fibre og færre kalorier end f.eks. rosiner NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! VIND eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Foto: Skovdal.dk Amazins er

Læs mere

FRISKE RÅVARER. Sensommerens. med kød på

FRISKE RÅVARER. Sensommerens. med kød på FRISKE RÅVARER Sensommerens med kød på 2 3 Koteletter i fad med friske urter 4 Koteletter og grønt: 4 svinekoteletter (ca. 5 600 g) 200 g champignon eller shiitake svampe 1 squash Sovs: 1 løg 1 fed hvidløg

Læs mere

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter.

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter. Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år. www.sundhedstjenesten-egedal.dk www.altomkost.dk www.sst.dk Mad til spædbørn &

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Mine yndlingsopskrifter i Eventyrhuset. Kære mor og far I Eventyrhuset får vi serveret meget forskellig mad, og jeg har nogle madretter, som jeg elsker, og spiser rigtig meget af. Jeg har løbende fået

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Karrysuppe Pizza med Fiskefilet Hamburgerryg Omelet med med kylling fra

Læs mere

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er:

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er: Øvelse 3 Øvelser med bælgfrugter, jævnemetoder og smag Gruppevis det aftales hvilke retter grupperne laver. Bælgfrugter Bælgfrugter er modne og tørrede frø af bælgplanters frugter som indeholder 20-30

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Vibeke Lund NØGNE SANDHEDER. om smagen af grøntsager - nu med dressing

Vibeke Lund NØGNE SANDHEDER. om smagen af grøntsager - nu med dressing Vibeke Lund Sukkersherif & Sundhedscoach prof.bachelor i human ernæring Slotsgade 65, B2 3400 Hillerød Telefon: 70 28 10 38 mail@thesweetcompany.dk www.thesweetcompany.dk www.facebook.com/ thesweetcompany.

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning side 2. Forbrænding og stofskifte side 2-5

Indholdsfortegnelse. Indledning side 2. Forbrænding og stofskifte side 2-5 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Forbrænding og stofskifte side 2-5 Husk Morgenmad side 6-7 Let og lækkert brød og boller side 8-23 Morgenmad på den proteinrige måde. side 24-31 Middagsretter der

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Julemad Julemad december 2012

Julemad Julemad december 2012 Julemad Menu Tilbehør Linsesalat Waldorf med selleri, valnødder, druer og mormor dressing Brune kartofler med honning og rosmarin fennikelsalat, estragon, pink grape og ristede mandler grønkålssalat med

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

LIVTAG # 5 2015. Cecilia har omlagt sin kost totalt og har ud over færre kilo fået større livskvalitet. Mig og min hjælper. s. 30. s.

LIVTAG # 5 2015. Cecilia har omlagt sin kost totalt og har ud over færre kilo fået større livskvalitet. Mig og min hjælper. s. 30. s. Dit medlemsmagasin fra PTU LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE LIVTAG # 5 2015 Cecilia har omlagt sin kost totalt og har ud over færre kilo fået større livskvalitet s. 30 Mig og min hjælper

Læs mere

Græsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober

Græsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober 3 auberginer Salt Moussaka Lidt olie til stegning 1 hakket løg 2 fed fin hakket hvidløg 1 kg hakket lamme eller oksekød 1 dl rødvin 2 spsk tomatpure 1 nip sukker ¼ tsk stødt kanel 1 spsk frisk hakket oregano

Læs mere

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,

Læs mere

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn.

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn. Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Evaluering Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces

Læs mere

Madkassen. Inspiration til sunde madpakker for børn i dagpleje eller daginstitution

Madkassen. Inspiration til sunde madpakker for børn i dagpleje eller daginstitution Madkassen Inspiration til sunde madpakker for børn i dagpleje eller daginstitution Forord Denne lille folder er beregnet til dig, der har et barn i en dagpleje eller daginstitution i Skanderborg Kommune.

Læs mere

I julen er der mange muligheder for at spise fuldkorn både til julefrokosten, og når sneen daler ned fra himlen, og vi skal julehygge inde i varmen.

I julen er der mange muligheder for at spise fuldkorn både til julefrokosten, og når sneen daler ned fra himlen, og vi skal julehygge inde i varmen. PRESSEMEDDELELSE 10. DECEMBER 2013 side 1/5 Jul med fuldkorn Vinterkulden og julestemningen har sænket sig over Danmark. Julen er hyggens og festernes tid, så Fuldkornspartnerskabet giver dig tre nye lækre

Læs mere

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) Krop & Sundhed - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) S ide 2 Krop & S u n dhed Å rgang 1, Nummer 1 Søvn - hvorfor er det så vigtigt? Søvn er en nødvendighed for alle levende væsner.

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET SMAGFULD UNDER- VISNING GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK

SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET SMAGFULD UNDER- VISNING GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK SMAGFULD UNDER- VISNING SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK VELKOMMEN TIL SÆSON PÅ SKOLESKEMAET Sæson på skoleskemaet er et undervisningsforløb bestående af to moduler.

Læs mere

rokostiduser Sundhedsplejen

rokostiduser Sundhedsplejen F rokostiduser Sundhedsplejen Indhold Frokostfiduser 2 5 fingerreglen 3 Forslag til en varieret madpakke 4 Opskrifter 5 - Æggesalat 5 - Avocadomos 5 - Humus 6 - Tunsalat 6 - Minirugbrød 7 - Kogt torskerogn

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

På skovtur med banan/tomatsandwich

På skovtur med banan/tomatsandwich På skovtur med banan/tomatsandwich Dejen bliver bedst hvis den får lov at hæve koldt et døgn 3 dl vand 5 gram tørgær 1 tsk. groft salt 1 spsk. agave sirup 150 gram durum 450 gram tippo 00 hvede (pizza

Læs mere

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02 Vinter 2013 - Blomkålssuppe - Torsk i øldej med urteremoulade - Kylling med kikærter - Linsesalat - Broccoli salat - Klatboller - Rødbedekage med skyr creme Blomkålssuppe - 4 personer 1 lille blomkålshoved

Læs mere

Brød og kager uden gluten, korn og mælk

Brød og kager uden gluten, korn og mælk Brød og kager uden gluten, korn og mælk Dette opskriftshæfte er blevet til på baggrund af det efterhånden store antal danskere, som udviser allergiske reaktioner fysisk som psykisk efter indtagelse af

Læs mere

PsykInfo. Russisk salat (10 portioner) Dressing 2½ spsk light mayonnaise ½ dl fromage frais 1 løg Salt og peber Citronsaft

PsykInfo. Russisk salat (10 portioner) Dressing 2½ spsk light mayonnaise ½ dl fromage frais 1 løg Salt og peber Citronsaft Russisk salat Dressing 2½ spsk light mayonnaise ½ dl fromage frais 1 løg Salt og peber Citronsaft Fyld 200 g syltede rødbeder 100 g kogt kalvekød 100 g æble Høvlet peberrod 50 g kapers Løget renses og

Læs mere

På skovtur med banan/tomatsandwich

På skovtur med banan/tomatsandwich På skovtur med banan/tomatsandwich Dejen bliver bedst hvis den får lov at hæve koldt et døgn 3 dl vand 5 gram tørgær 1 tsk. groft salt 1 spsk. agave sirup 150 gram durum 450 gram tippo 00 hvede (pizza

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

KRYDRET KØDSAUCE MED BÅNDPASTA

KRYDRET KØDSAUCE MED BÅNDPASTA 2 stilke bladselleri 2 fed hvidløg 2 gulerødder 1 renset rød chili 1 spsk. olivenolie 50 g bacon i små tern 600 g hakket oksekød, 1 ds. flåede hakkede tomater 2 dl bouillon 2 tsk. tørret oregano salt,

Læs mere

Knasende sund Pizza. Forvarm ovnen til 220 grader C.

Knasende sund Pizza. Forvarm ovnen til 220 grader C. Sunde Opskrifter Knasende sund Pizza 2 dl Hvedemel 3 dl Fuldkornsmel 25 g Gær 1 spsk Olivenolie 2 dl Lunkent vand 1 2 tsk Sukker 1 tsk Salt Forvarm ovnen til 220 grader C. Opløs gæren i det lunkne vand,

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Indisk mad. Indisk buffet 11. November

Indisk mad. Indisk buffet 11. November Indisk mad Indisk buffet Indisk rødløg 6 rødløg ½ l kærnemælk 1 tsk senneps frø Salt og peber Skær løgene i små stykker Læg de 5 løg i kærnemælken Sauter det ene løg og sennepsfrøene i olie Tilsæt det

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Praktisk madlavning 2. Vægtstopsgruppen

Praktisk madlavning 2. Vægtstopsgruppen Praktisk madlavning 2 Vægtstopsgruppen Syddjurs kommune 2010/2011 Af Jette Jensen Program for 2. gang praktisk madlavning Hvordan går det med vægtstopprojektet? Fortæl om Jeres succeser Hvad gør I, når

Læs mere

Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya

Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya KYLLING PIE MED GRØN SALAT 1 hel kylling 3 løg 1½ dl hvedemel

Læs mere

KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012

KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012 KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012 Formål: Samfundsmæssigt er der sket en stigning i antallet af overvægtige børn og nu kan overvægt konstateres helt ned i 3 års alderen. Et stigende

Læs mere