INSPIRATIONSKATALOG. til lærere og pædagoger. Konkrete forslag til øvelser, aktiviteter og værktøjer til at udvikle inkluderende læringsmiljøer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INSPIRATIONSKATALOG. til lærere og pædagoger. Konkrete forslag til øvelser, aktiviteter og værktøjer til at udvikle inkluderende læringsmiljøer"

Transkript

1 INSPIRATIONSKATALOG til lærere og pædagoger Konkrete forslag til øvelser, aktiviteter og værktøjer til at udvikle inkluderende læringsmiljøer

2 Indhold Tema Aktivitet Type Tid Side Forberedelse Forberedelseark - tag temperaturen Lærerrefleksion, forberedelse 1 time 4 Velfungerende klassefællesskaber Kendskabsøvelsen Mit yndlingssted Overbeviseren Klasse, skriftlig - mundtlig Gåtur på skolen, skriftlig + mundtlig Klasse, leg, skriftlig + mundtlig 1-2 lektioner 1-2 lektioner 4 lektioner Selvportræt og fællesportræt Klasse, skriftlig + mundtlig + kreativ 1-2 lektion 11 Barnets bedste Klasse, leg, skriftlig + mundtlig 1-2 lektioner 13 Elevevaluering i makkerpar Klasse, skriftlig min. 14 Klasseledelse og medindflydelse Det vi kan sammen Godt Kammeratskab Klassens Grundlov Klasse, skriftlig + mundtlig Klasseleg, ugeforløb Klasse, skriftlig + mundtlig 1-2 lektioner Henover 1 uge 2 lektioner Klasseregler Klasse, skriftlig + mundtlig 2 x 1 lektion 23 Medansvar for klasselokalet Klasse, mundtlig/skriftlig 1-2 lektioner 25 Medansvar for undervisningen Klasse, visuel/skriftlig 1 lektion 28 Motivation og lyst til læring Den perfekte skole Elevsamtale om motivation Vores interesser Klasse, leg, mundtlig Lærerforberedelse Klasse, leg, tegne + mundtlig 1-2 lektioner 1/2 time 2 lektioner Undervisningsdifferentiering Elevens læringsprofil Holddeling Planlæg undervisningsdifferentiering Lærerrefleksion Lærerrefleksion Lærerforberedelse 1/2 time 1/2 time 1/2 time Undervisningsdifferentiering i klassen Lærerforberedelse 1 time 46 Inkluderende forældresamarbejde Cases til forældredebat Forældredebat om trivsel Forældregruppens spilleregler Forældremødeaktivitet Forældremødeaktivitet Forældremødeaktivitet 1/2-1 time 1/2 time 1/2 time Værdispil på forældremøde Forældremødeaktivitet 1/2 time 55 Forældresamtale Lærerforberedelse 1/2 time 59 Litteratur

3 Forberedelse Forberedelsesark - tag temperaturen Formål: At du som lærer reflekterer over din indsats for at skabe et inkluderende læringsmiljø, hvor eleverne har lyst til at lære, og at du formulerer udviklingsområder. Sådan gør du: Svar på spørgsmålene i skemaet nedenfor og bliv inspireret til, hvilke udviklingsområder du ønsker at have særligt fokus på. Udfyld evalueringen nederst efter ca. 2 uger. Klassefællesskabet I hvor høj grad trives dine elever i klassefællesskabet? Slet ikke I høj grad Hvad vil du gerne forbedre/have særligt fokus på i den næste tid? Klasseledelse og medindflydelse I hvor høj grad fungerer din klasseledelse og inddragelse af eleverne? Slet ikke I høj grad Hvad vil du gerne forbedre/have særligt fokus på i den næste tid? Motivation og lyst til læring I hvor høj grad oplever du at eleverne er motiverede og har lyst til at lære? Slet ikke I høj grad Hvad vil du gerne forbedre/have særligt fokus på i den næste tid? Undervisningsdifferentiering I hvor høj grad benytter du dig af undervisningsdifferentiering? Slet ikke I høj grad Hvad vil du gerne forbedre/have særligt fokus på i den næste tid? Inkluderende forældresamarbejde I hvor høj grad bakker forældrene op om klassens trivsel og fællesskab? Slet ikke I høj grad Hvad vil du gerne forbedre/have særligt fokus på i den næste tid? Evaluering (reflektér og udfyld efter ca. 2 uger). Hvordan er det gået med de tiltag du har sat i gang? 4 KOPIÉR ARKET

4 5

5 lassefællesska Kendskabsøvelse Tid 1-2 lektioner Formål Formålet med denne aktivitet er at øge elevernes kendskab til hinanden, og derigennem arbejde i retning af en bedre indbyrdes forståelse. Øvelsen tager udgangspunkt i antagelsen om, at man skal kende før man kan anerkende. Forberedelse Fuldend disse 4 positive sætninger om dig selv i klasserummet. Forbered også eksempler på elevernes udsagn. Når jeg er derhjemme, kan jeg godt lide at Måske er der ikke så mange der ved, at jeg er god til Mine forældre kan godt lide at Her i klassen kan jeg hjælpe med at Kopiér elevøvelsen på side 7 til alle elever i klassen. TIP Kan også anvendes i sprogfag (engelsk/tysk/fransk). I klassen 1. Fortæl klassen, at I skal arbejde med jeres kendskab til hinanden. Formålet er, at I lærer noget om hinanden I ikke kender til i forvejen. 2. Skriv de 4 ufuldendte sætninger på tavlen og giv elev-eksempler fra din egen forberedelse. 3. Giv alle elever et kendskabsark og bed dem fuldende alle 4 sætninger om sig selv. Tilbyd hjælp til dem der har behov for det. 4. Alle besvarelser samles sammen og du læser dem op én ad gangen. Lad din egen besvarelse indgå i bunken. 5. Klassen forsøger i fællesskab at gætte, hvem der har skrevet hvad. Efter 4 forkerte gæt giver den rigtige sig til kende. 6

6 ElevØvelse Kendskabsøvelse Når jeg er derhjemme, kan jeg godt lide at Måske er der ikke så mange der ved, at jeg er god til at Mine forældre kan godt lide at Her i klassen kan jeg hjælpe med KOPIÉR ARKET 7

7 lassefællesska Mit yndlingssted Tid 1-2 lektioner Formål Formålet med denne aktivitet er at give eleverne et indblik i forskellige perspektiver på og oplevelser af trivsel på skolen. Forberedelse Inddel eleverne i makkerpar. Tilstræb at alle elever er sammen med én, de ikke sædvanligvis arbejder sammen med eller leger med. Overvej hvilke elever der kan fortælle hinanden noget, de ikke ved i forvejen. Forbered eleverne på øvelsen en uge inden den gennemføres. Så alle får mulighed for at mærke efter og tænke over, hvor på skolen de har det godt. Kopiér elevøvelsen på side 9 til alle elever i klassen. I klassen 1. Fortæl eleverne at I nu skal arbejde med at have det godt på skolen. 2. Sæt dem sammen i makkerpar. 3. Fortæl at de nu skal vise hinanden et sted på skolen, hvor de kan lide at være og fortælle lidt om hvorfor. 4. Tilbage i klassen fortæller eleverne i plenum om, hvor deres makker kan lide at være på skolen og hvorfor. TIP Overvej om fortællingen kan suppleres med et billede, taget på mobiltelefonen. I indskolingen kan fortællingen suppleres med en tegning. TIP Kan også anvendes i sprogfag (engelsk/tysk/fransk). 8

8 ElevØvelse Mit yndlingssted Til brug på mellemtrin og udskoling. Eleverne interviewer hinanden om det sted på skolen, hvor de kan lide at være. Brug spørgeskemaet. Find et sted på skolen, hvor du kan lide at være. Hvad vil du kalde stedet? Hvorfor er stedet vigtigt for dig? Beskriv stedet. Hvad laver du her? Hvor ofte er du her? Hvornår på dagen? Er du her alene eller sammen med nogen? Kan du komme i tanke om nogen du gerne vil vise stedet til? Hvorfor netop denne person? KOPIÉR ARKET 9

9 lassefællesska Overbeviseren Tid 1-2 lektioner Formål Formålet med denne aktivitet er, gennem leg, at skabe fokus på de gode historier om hverdagen på skolen og i klassens fællesskab. I klassen 1. Fortæl klassen at I skal lege en leg med fokus på de gode historier om hverdagen på skolen og i klassens fællesskab. 2. Spørg eleverne hvilket idol de allerhelst kunne tænke sig kom til at gå i klassen? Tænk gerne stort og skriv elevernes ønsker på tavlen. Vælg 2 idoler blandt forslagene. 3. Inddel eleverne i mindre grupper og bed dem komme på alle mulige gode grunde til, at netop disse to idoler skulle vælge at gå på jeres skole, i jeres klasse. 4. Skriv alle argumenterne op på tavlen. Find eventuelt endnu flere i plenum. Tal sammen om hvilke argumenter, der vægter meget og hvorfor. 5. Vælg en elev til at føre den overbevisende samtale med idolet. Vælg et hjælperpanel på 3 elever, der kan hjælpe til at alle argumenter fremføres. 6. Fremfør skuespillet med dig selv som svært overbeviseligt idol og de valgte elever som overbevisere. Adskil jer med fx tavle, flipover eller rumdeler. Brug gerne mobiltelefon som rekvisit. 7. Sørg for at resten af klassen sidder, så de kan følge med i overbevisningen. TIP Sørg for at både piger og drenge er repræsenteret blandt de udvalgte idoler. 10 Udviklet med inspiration fra: Anerkendende pædagogik, Bente Lynge, 2007

10 lassefællesska Selvportræt og fællesportræt Tid 4 lektioner Formål Alle elever laver et selvportræt som samtidig kan være en del af et fællesportræt, hvor formålet er, at opnå en anerkendelse af at alle er forskellige, ligeværdige og noget værd i sig selv, men at vi også er noget særligt værd, når vi er sammen. Forberedelse Print portrætbilleder af alle eleverne. I klassen 1. Tal om identitet Tal med eleverne om lighed og forskellighed: Hvad er med til at karakterisere en person? Hvad skaber ens identitet? Ting man er født med, opdraget til eller selv vælger? Kom ind på ting som navn, nationalitet, religion, hudfarve, handicap. Tal om hvordan man faktisk har ret til at blive behandlet lige. klassen - skaber man noget nyt - en buket, et fællesskab. Uden de mange forskellige blomster ville det bare være en tom vase, men med dem bliver den til noget flot. Pointen er, at den enkelte er unik og noget værd i sig selv, og når man samles i en klasse opstår der noget nyt, som også er noget værd i sig selv uden at lave om på de enkelte dele. 3. Lav selvportrætter Hver elev laver et selvportræt i form af en blomst, som I efterfølgende kan putte i en fælles vase. Hver elev klipper et billede af sig selv ud og limer det fast i midten af blomsten. På bladene kan eleverne skrive ting, der er med til at karakterisere dem. Det er afgørende, at den enkelte elev selv får lov til at bestemme, hvad der karakteriserer ham/hende. 2. Introducer opgaven Fortæl at I skal lave et portræt af jeres klasse, som både skal kunne vise jeres forskelligheder og ligheder. Tal om, hvordan en buket blomster kan symbolisere en klasse: Hver enkelt blomst er helt unik, har forskellig farve, duft, størrelse, nogle vokser fra jorden andre på buske, nogle trives bedst i tørt klima andre i vådt osv. Men fælles for dem er, at de alle har deres egen skønhed og evner. Ved at putte dem i en vase - som symboliserer 4. Lav ét fællesportræt Saml alle jeres blomster og lim dem på en stor plakat med en vase til at holde sammen på det hele. Sørg for, at alle blomster fremstår tydeligt og kommer til deres ret. Sørg også for, at der kan være plads til evt. nye elever. 11

11 lassefællesska 5. Vis jer frem Hæng plakaten op, så alle elever kan se den. Hver elev præsenterer deres egen blomst: Hvorfor har de valgt at lave den som de har? Hvad symboliserer den? Hvorfor har de valgt at skrive de ord, som de har? I kan evt. starte med at lade en af de andre elever fortælle, hvad de kan se om personen ud fra blomsten. Tal om hvilket nyt billede der skabes, når blomsterne er sat sammen i vasen. Hvad symboliserer det? Hvad tror I andre vil se, når de ser på det? Hvad vil de få at vide om klassen? Hvordan skal vasen være for at alle blomsterne kommer til deres ret? Prøv at blive enige om 3-5 ord, der kendetegner klassen, og skriv dem på vasen fx: 5.a: Åben, sej, forskellig, god mod alle Tal om hvor det vil være en god idé at hænge plakaten fx ved tavlen, så alle elever kan se den, uden for døren, så alle der kommer til klassen kan se den eller bagerst i lokalet, så lærerne kan se den, når de står ved tavlen. Afrunding og evaluering Lad eleverne tænke over følgende spørgsmål: Hvad synes jeg om denne aktivitet? Hvad var det bedste ved aktiviteten? Har jeg lært noget nyt om: Mig selv, mine klassekammerater, vores klassefællesskab eller noget helt fjerde? Hvis blomsterbuketten kan være et symbol på klassen, kan klassen så også været et symbol på noget større? TIPS Hvis I gerne vil lave noget andet end en buket, kan det fx være en luftballon, hvor hver elev er en ballon i sin egen facon og farve, som alle hjælper til at holde kurven = klassefællesskabet oppe og i fremdrift. Undgå derimod ting der laver om på den enkelte, fx duer ingredienser til en kage ikke, da melet, sukkeret og smørret alle vil ændre karakter for at blive en del af kagen. Gruppearbejde: I kan bruge blomsterne, når I skal sammensætte grupper til gruppearbejde. Lad gerne eleverne selv være med til at finde ud, af hvordan deres kompetencer supplerer hinanden. 12 Udviklet med inspiration fra: Medborger Værktøjskassen, Rasmussen og Wybrandt, 2011

12 lassefællesska Barnets bedste Tid 1-2 lektioner Formål Eleverne forestiller sig, at de skal passe en baby og idenificere babyens behov for at have et godt liv. Materiale Flip-over papir, tuscher, post-it s. I klassen 1. Indledende brainstorm Tegn en baby på et flip-over papir og forklar, at det kunne være et hvilket som helst barn - en dreng eller pige, med den ene eller anden hudfarve, religion, osv. Det er nu elevernes opgave at passe godt på det. Del eleverne ind i grupper af ca. 5 personer og giv hver gruppe fire post-it s. Spørg eleverne hvad de synes der skal til for at babyen får et godt liv = barnets bedste. Hjælp evt. med at spørge, hvad der skal til for at børn kan være trygge, glade og sunde. Grupperne bruger 10 minutter til sammen at finde på fire ting, og skrive én ting på hver post-it. 2. Har I det hele med? En repræsentant fra hver gruppe sætter én efter én gruppens post-its rundt om babyen på plakaten. Eleverne må gerne gruppere post-its, som de synes passer sammen. Lad grupperne diskutere om de synes post-it slapperne dækker alle babyens behov, eller om der mangler noget. Udviklet med inspiration fra: Medborger Værktøjskassen, Rasmussen og Wybrandt, 2011 Bed dem tænke over om de har alt med, som et barn har brug for, for: A. At kunne overleve og være sund B. At være tryg og glad fx i klassen og familien C. At kunne udvikle sig og lære noget D. At deltage i samfundet fx gå til en fritidsinteresse? Giv dem 5 minutter. Saml op og tilføj ting, der måtte mangle. 3. Tal om ansvar for barnets behov Diskutér følgende spørgsmål samlet eller i grupperne: Nævn en ting, der står på en post-it, og spørg hvorfor den er vigtig (relater til børnenes eget liv/erfaringer/forståelser). Er det noget børn bør have ret til eller er det bare rart at have? (sorter gerne ud i de behov, der bare er rare at have). Hvem har ansvaret for at barnets behov bliver opfyldt? Fx familien, staten, kommunen, politiet, lærere, os alle sammen. Hvordan har vi det sammen i klassen, hvis vores vigtigste behov bliver opfyldt? Hvordan har vi det, hvis de ikke bliver opfyldt? 4. Afrunding og evaluering Tal med eleverne om, hvad det betyder for klassen og den enkelte, hvis forskellige behov ikke er opfyldt (fx at være sulten, træt, utryg pga. uvenskab osv.). Spørg hvordan eleverne oplevede at skulle identificere et barns behov. TIP Indskoling: Man kan udskifte barnet med et kæledyr, fx en kanin, for at skabe en mere umiddelbar tilgang til behov, og så midtvejs sammenligne kaninens behov med et barns behov. 13

13 lassefællesska Elevevaluering i makkerpar Tid minutter Formål Formålet med denne øvelse er, at eleverne arbejder med gensidig evaluering i et anerkendende sprog og dermed styrker klassens fællesskab og skaber erfaringer med samarbejde eleverne imellem. Øvelsen har samtidig til hensigt at skærpe elevernes opmærksomhed på og sprog om samarbejde og læring. Forberedelse Overvej hvilken undervisningsaktivitet eller hvilket undervisningsforløb du vil bede eleverne evaluere på. Inddel dernæst eleverne i makkerpar. Kopier arket på side 15 til alle elever. TIP Du kan lade eleverne supplere deres svar på kopiarket med tegninger. I klassen 1. Fortæl klassen, at I skal arbejde med elevfeedback og samarbejde 2. Inddel klassen i makkerpar og gennemfør undervisningsaktiviteten som planlagt 3. Afslut undervisningsaktiviteten 4. Uddel kopiarket og lad hver enkelt elev evaluere sin makker på skemaet 5. Lad eleverne læse deres evaluering op for hinanden TIP Tilbyd eleverne en mappe, hvor de samler deres egne evalueringer. Efterhånden vil de samle en mappe fyldt med positive udsagn om deres egen arbejdsindsats. 14

14 ElevØvelse Evaluering i makkerpar Jeg synes vi arbejdede godt med... Du var god til at... Sammen med dig lærte jeg... Jeg kan godt lide når du... KOPIÉ R ARKET 15

15 16

16 lasseledelse og Det vi kan sammen Tid 1-2 lektioner Formål Formålet med denne aktivitet er at skærpe elevernes opmærksomhed på det de kan og gør sammen, der bidrager positivt til klassens trivsel og fællesskab. Forberedelse Forbered eksempler på øvelsens hjælpespørgsmål på baggrund af dine erfaringer med klassen. I klassen Inddel klassen i kendte makkerpar og inddel med afsæt i makkerparrene i større grupper på 4-6 elever. De store grupper gerne mere blandet. 1. Fortæl klassen, at I skal arbejde med klassens fællesskab og det klassen kan og gør godt. 2. Inddel eleverne i makkerpar, gerne som makker med en de kender godt. Du kan også lade eleverne tegne eller bygge en model, der illustrerer deres svar på spørgsmålene. 4. Inddel eleverne i grupper på 4-6 elever, hvor makkerpar kobles sammen med andre makkerpar. Inddel gerne blandede grupper på tværs af klassen. Lad grupperne i fællesskab forberede en præsentation af, hvad klassen kan og gør godt sammen det kan fx være som drama, en fælles tegning, collage, filmklip, mindmap eller en visuel model. Fx Lego Education (BuildToExpress). 3. Lad dem samtale 10 minutter ud fra følgende hjælpespørgsmål: Det er rart at være i klassen når... I undervisningen er vi gode til I frikvartererne er vi gode til Vi hjælper hinanden når Lærerne kan godt lide når vi Vores forældre synes det er en god klasse når En skoledag bliver bedre når... Giv dem Elevøvelsen på side 18 til stikord. 5. Hæng plancherne op i klassen. 17

17 ElevØvelse Det vi kan sammen Det er rart at være i klassen når... I undervisningen er vi gode til... I frikvartererne i er vi gode til... Vi hjælper hinanden, når vi... En skoledag bliver bedre, når... Lærerne kan godt lide, når vi... Vores forældre synes det er en god klasse, når... Andet KOPIÉR ARKET

18 lasseledelse og Godt kammeratskab Tid Henover 1 uge Formål Formålet med denne aktivitet er at arbejde med et godt kammeratskab i klassen med fokus på, hvordan eleverne kan bidrage til hinandens trivsel i klassen. Velegnet til indskoling og mellemtrin. Forberedelse Print klasselisten og klip elevernes navne ud. Fold dem sammen og læg dem i en skål eller lignende. Overvej om du som lærer vil vælge, hvilke elever, der skal være hinandens gode kammerater, eller om det skal være tilfældigt. Du kan også overveje om eleverne skal vide, hvem der er deres gode kammerat eller om det skal være hemmeligt. TIP Lad legen begynde mandag og slutte fredag i samme uge. I klassen 1. Tal med eleverne om, hvad der kan være med til at skabe et godt kammeratskab, og hvad der skal til for at kunne trives i skolen. Giv gerne konkrete eksempler på, hvad der skal til og lad eleverne bidrage med egne konkrete eksempler. 2. Gå rundt til alle elever med navneskålen og lad dem trække en seddel med et navn på en klassekammerat. 3. Giv eleverne til opgave at være en særlig god kammerat overfor den der står på sedlen. Fortæl eleverne at det i sidste ende gælder om at gætte hvem der har været ens gode kammerat. 4. I dagene mens legen kører taler I dagligt om, hvad der skal til for at være en god kammerat. Tal sammen om hvilke tegn eleverne opdager på det gode kammeratskab. 5. Når legen afsluttes: Lad eleverne tale sammen i makkerpar om deres oplevelser og erfaringer i legen. Lad efterfølgende eleverne udveksle gætterierne i fællesskab. 6. Tal med eleverne om, hvad de nu ved, der skal til, for at skabe et godt kammeratskab. Gentag gerne aktiviteten efter 2 måneder. Udviklet med inspiration fra: Anerkendende pædagogik, Bente Lynge,

19 lasseledelse og Klassens Grundlov Tid Ca. 2 lektioner Formål Eleverne laver en grundlov for klassen som beskriver deres rettigheder og pligter i fællesskabet. Materialer: Flip-over papir og tuscher, evt. print af børnevenlig udgave af børnekonventionen. I klassen 1. Fælles intro Udforsk elevernes oplevelse og forståelse af rettigheder, regler og ansvar. Begynd med forskellige restriktioner, som de allerede forstår. Lad dem fuldende sætninger som: Jeg har ikke ret til at fordi... Eksempler Jeg har ikke ret til at slå folk, når jeg er vred, fordi... Jeg har ikke ret til at behandle mennesker uretfærdigt, fordi... Skriv sætningerne op på tavlen og lad derefter eleverne ændre de forskellige udsagn fra negative til positive. Eksempler Jeg har ret til ikke at blive slået Jeg har ret til at blive behandlet retfærdigt 2. Gruppearbejde Når eleverne forstår processen med at skabe positive rettighedsudtalelser, deles de op i grupper med 4-5 elever. Uddel papir og tuscher til hver gruppe. Stil hver gruppe opgaven: Hver gruppe skal lave tre eller fire grundrettigheder for hele klassen. De skal bruge sætningen Enhver har ret til... Fx Enhver har ret til at sige noget i klassen. De skal kun skrive de rettigheder ned, som alle i gruppen er enige om. Målet er ikke at have mange rettigheder, men rettigheder, som alle i gruppen accepterer. 3. Fælles opsamling Hver gruppe fremlægger deres rettigheder. Skriv dem op i et skema, som vist på side 21. Hver gang en rettighed er noteret, spørges eleverne, hvilket særligt ansvar den enkelte har for at sikre, at alle kan nyde godt af denne ret. Skriv svarene i kolonnen for Ansvar. Brug fx vendinger som Jeg har ansvaret for at... eller Jeg burde... 20

20 lasseledelse og Eksempel Klassens Grundlov Rettigheder Enhver har ret til at blive behandlet retfærdigt Enhver har ret til at udtrykke sin mening Ansvar Jeg har ansvaret for at behandle alle retfærdigt Jeg bør give alle ret til at udtrykke en mening Tal sammen med eleverne om hvorvidt rettighederne og ansvar kan kombineres? Kan nogle af dem undværes? Mangler der nogen? Afslut med at spørge eleverne: Er I villige til at overholde de regler, som I selv har lavet? Hvem er ansvarlig for at sikre, at alle følger klassens grundlov? Hvad sker der, når nogen overtræder en af reglerne/rettighederne? Er det nødvendigt at have konsekvenser for ikke at følge reglerne? Hvorfor? Når I er nået frem til en endelig version af grundloven, kan I lave en renskrevet udgave og hænge den op i klassen. 4. Evaluering Tal med eleverne om: Var det let for grupperne at udarbejde en liste med rettigheder? Var det let at udarbejde en liste over ansvar? Var der nogle idéer til rettigheder, som gruppen ikke kunne enes om? Hvorfor? Hvad gjorde I med de tanker, som I ikke var enige om? Har nogen forsøgt at overbevise resten af gruppen for at nå til enighed? Blev nogle idéer genovervejet? Hvad har du lært om dig selv i denne aktivitet? Hvad har du lært om regler og ansvar? 21

21 lasseledelse og Perspektiverende spørgsmål Hvilke regler har du i dit liv (fx i hjemmet, i skolen, i andre sammenhænge)? Hvem har lavet disse regler? Hvilket ansvar har du? Hvem har givet dig disse ansvarsområder? Har voksne også regler og ansvar for noget? Hvor kommer det fra? Hvorfor har vi alle regler og ansvar? Har vi brug for dem? Hvad sker der, når nogen ikke følger reglerne? Er det nødvendigt at have konsekvenser for ikke at følge reglerne? Hvorfor? Forslag til opfølgning Et par dage eller uger efter, at I har arbejdet med grundloven, vil det være en god idé, at klassen tager den op til genovervejelse. Er eleverne stadig enige om de rettigheder og ansvar de udviklede tidligere? Er nogle ansvarsområder sværere at se om de bliver overholdt end andre? Hvorfor? Er der noget i jeres grundlov som skal ændres? Fjernes? Tilføjes? Hjælper det noget at have en grundlov for klassen? Hvilken forskel gør det, at klassen har lavet sine egne regler? TIP Udskoling: I kan arbejde videre med det abstrakte forhold mellem rettigheder, regler og ansvar med spørgsmål som disse: Hvad er forholdet mellem rettigheder og regler? Hvad er forskellen på regler og ansvar? Indskoling: Yngre elever kan have behov for hjælp til at skelne mellem ansvar med hensyn til personlige forpligtelser over for andre (fx at det skiftes til at være ens tur, respektere forskelle, afholde sig fra vold) fra begrænsninger eller opgaver, som voksne pålægger dem (fx tandbørstning, at rede sin seng, at række hånden op inden man taler i skolen, at lave lektier). 22 Udviklet med inspiration fra: Medborger Værktøjskassen, Rasmussen og Wybrandt, 2011

22 lasseledelse og Klasseregler Tid Aktiviteten strækker sig over 2 lektioner med forberedelsestid til læreren ind i mellem. I de mindste klasser kan øvelsen gennemføres i plenum. Formål Formålet med denne aktivitet er at inddrage eleverne i at formulere klasseregler. TIP Du kan med fordel gennemføre Tema 3 i Refleksionsværktøjet i samarbejde med dit team som optakt til denne øvelse. I klassen Første lektion 1. Tal med eleverne om klasseregler. Tag for eksempel afsæt i følgende spørgsmål: Hvad er klasseregler? Kan regler være forskellige i forskellige sammenhænge? Hvorfor er det vigtigt med klasseregler? 2. Inddel eleverne i grupper på 3-4 elever. Lad grupperne arbejde med arbejdsarket på side 24 i 25 minutter. I stedet for eller som supplement til arbejdsarket kan du lade eleverne illustrere deres forslag til klasseregler ved at tegne, konstruere dem fx i LEGO eller vise dem som drama. 3. Lad eleverne fremlægge deres forslag for hinanden. Fx drama, en fælles tegning, collage eller filmklip. Elevarkene indsamles. Anden lektion Forberedelse: Formuler på baggrund af elevernes forslag 5-7 klasseregler, som stemmer overens med dine egne ønsker om klasseregler. 1. Fortæl eleverne, at du på baggrund af deres forslag har formuleret et udkast til klasseregler. 2. Gennemgå klassereglerne for eleverne. Beskriv eventuelt sammenhænge og ligheder mellem gruppernes forskellige forslag. 3. Invitér eleverne til en fælles snak om, hvorvidt klassereglerne er dækkende eller om der mangler noget vigtigt - noget du har overset i deres forslag. Justeringerne foretages i fællesskab. 4. Klassereglerne kopieres, lamineres og gøres synlige i klasserummet. 5. Klassereglerne videregives til forældrene ved førstkommende lejlighed. Følg eventuelt op med en aktivitet på et forældremøde. 23

23 ElevØvelse Klasseregler Eksempel Beskriv en situation, hvor det kunne være vigtigt med en klasseregel 1.A Når vi spiser Hvorfor er det vigtigt i denne situation? 1.B Det er vigtigt, at alle når at spise deres mad inden klokken ringer Hvordan kunne klassereglen lyde? 1.C Vi sidder på vores pladser, mens vi spiser og småsnakker kun med sidekammeraten 2.A 2.B 2.C 3.A 3.B 3.C 4.A 4.B 4.C 24 KOPIÉR ARKET

24 lasseledelse og Medansvar for klasselokalet Tid 1-2 lektioner Formål At du som lærer guider eleverne til at planlægge og gennemføre handlinger, hvor de tager medansvar for klassen og skolen. Eleverne lærer at analysere og forholde sig kritisk til deres egne idéer og de oplever, at de selv kan være med til at gøre en forskel for deres klasse og skole. I klassen Fortæl eleverne, at de skal være med til at komme med idéer til, hvordan klasselokalet kan blive et mere rart sted at være. Tip: Du kan også vælge et andet emne fx skolegården, kantine, gangene, toiletter osv. Gør det tydeligt for eleverne, at aktiviteten handler om, at de selv skal være med til at finde på løsninger og gennemføre dem. Gennemfør en post-it brainstorm (se boks). Inddel eleverne i grupper, hvor de udfylder arbejdsarket på side Sørg for at eleverne så vidt muligt selv finder frem til svar og løsninger ud fra spørgsmålene på elevarket, så de oplever, at de er med til at tage ansvar ved selv at vurdere, hvilke initiativer, der er realistiske at gennemføre. Slut af med en fælles opsamling, hvor I aftaler, hvem der gør hvad. Det er vigtigt, at du som lærer motiverer eleverne til at gennemføre de initiativer I har aftalt, så de kan se, at der kommer noget ud af deres indsats. Post-it brainstorm Trin 1 Stil klassen et spørgsmål fx: Hvad skal der til for, at vores klasselokale kan blive mere hyggeligt at være i? Trin 2 Eleverne tænker i tavshed, og skriver idéer ned på post-it. Trin 3 Eleverne sætter deres post-it s op på tavlen i tavshed, og de læser hinandens sedler. Du kan hjælpe med at kategorisere de forslag, der ligner hinanden. Trin 4 Eleverne sidder i grupper (ca. 4), og vælger en af de idéer de gerne vil arbejde videre med. Prøv forskellige udvælgelses- og afstemningsmetoder fx lodtrækning eller afstemning med en eller flere stemmer hver, og diskuter hvad der er godt og dårligt ved de forskellige metoder. TIP Brug aktiviteten til andre problemstillinger, hvor du vil arbejde med at eleverne overvejer deres medansvar i løsningen på problemet fx drilleri/mobning, hærværk, larm i klassen. Udviklet med inspiration fra: Medborger Værktøjskassen, Rasmussen og Wybrandt,

25 ElevØvelse Medansvar for klasselokalet Beskriv idéen: Hvad går idéen ud på? Hvem får glæde af idéen? Hvilke løsninger er der? Vurder idéen: Går det ud over nogen, hvis vi gør det? Er idéen vigtig i forhold til andre idéer? Kan idéen lade sig gøre? Er der nogen der skal spørges om lov eller kan hjælpe os med at føre idéen ud i livet? Hvad kan jeg eller klassen gøre for at føre idéen ud i livet? Er der nogen, der skal give penge til det? 26 KOPIÉR ARKET

26 Planlæg initiativ: Hvem skal være med? Hvad skal der gøres? Hvor meget koster det? Evaluer initiativ: Hvordan gik det? Hvad gik godt? Hvad gik mindre godt? Var der nogen der fik glæde af initiativet? KOPIÉR ARKET 27

27 lasseledelse og Medansvar for undervisningen 28 Formål At eleverne bliver opmærksomme på, at de selv har et medansvar for undervisningen, og at du som lærer giver eleverne mulighed for at få medindflydelse. Eleverne lærer at analysere et problem og finde løsningsmuligheder, at udtrykke enighed og uenighed og at samarbejde om at finde en fælles løsning. Forberedelse Tegn en cirkel i midten og et antal felter uden om, så der er et felt til hver person i gruppen. Brug et A3-ark. Kopier arket til alle grupper. Tid 1 lektion I klassen 1. Introducér aktiviteten Del eleverne i grupper af ca. 4 personer. Hver gruppe får et ark med en cirkel i midten og 4 felter uden om (så der er ét felt til hver elev i gruppen). Fortæl eleverne, at de skal komme med forslag til, hvordan undervisningen kan blive mere spændende/hvad det næste undervisningsforløb skal indeholde fx temaer, aktiviteter osv. 2. Kør aktiviteten Alle elever i hver gruppe skriver i deres eget felt, så mange forslag, som de kan inden for tidsrammen (ca. 5 minutter). Grupperne kører ordet rundt, hvor hver elev forklarer det de har skrevet for de andre. Hele gruppen diskuterer forslaget. Hvis gruppen er enige i, at det er et godt forslag, skriver gruppen det fælles forslag i midterfeltet (cirklen). Næste elev i gruppen forklarer sit første forslag, der fortsættes med ordet rundt indtil alle svar er diskuteret. Afrunding og evaluering Alle grupper fortæller på skift, hvad der står i midten af deres ark. Tal med eleverne om: Hvordan de oplever selv at kunne være med til at tage ansvar for undervisningen/undervisningsforløb? Hvilke andre ting/problemer/udfordringer kunne I tænke jer at være med til at få indflydelse på? TIP Sådan gjorde en 8. klasse i Gribskov Kommune. Klassen arbejdede med, hvordan deres undervisning kunne blive mere spændende og interessant. Eleverne foreslog, at de kunne fremlægge fx analyse af tekster i dansk som drama, og de ville også gerne mere uden for i undervisningen. Læreren oplevede, at eleverne blev meget engagerede, og eleverne havde mange bud på, hvordan undervisningen kan blive mere motiverende. Man kunne lave undervisningen udenfor. Man kunne læse udenfor eller komme ud og opleve noget. Fx tage på museer. Det synes jeg ville være spændende, bare engang imellem. (Elev i 8. klasse) Jeg kan også godt lide, når det er eleverne, der står for undervisningen i stedet for læreren. Hvor det var klassen, der ordnede det i stedet for læreren. Man lærer noget, lærer andre noget og lærer fra sig. (Elev i 8. klasse). Udviklet med inspiration fra: Cooperative Learning, Spencer Kagan, 2006

28 29 29

29 otivation og ly Den perfekte skole Formål Eleverne forestiller sig at de skal skabe den perfekte skole fra bunden, men for at nå dertil må de vælge hvilke unødvendige ting de vil kaste over bord. Forberedelse Kopier og klip et sæt ønske- og behovskort på side ud til hver gruppe og læg dem i en konvolut. Materialer Konvolutter. Tid 1-2 lektioner I klassen 1. Introducer aktiviteten Inddel eleverne i mindre grupper. Eleverne skal forestille sig, at de skal skabe den perfekte skole. Giv hver gruppe en konvolut med alle ønske- og behovskort (kopiarket). Forklar, at dette er de ting, de får til at skabe den perfekte skole. Bed hver gruppe åbne konvolutten, sprede samtlige kort ud og se grundigt på dem. 2. Kør aktiviteten Begynd fortællingen sådan her: Til at begynde med kan alt lade sig gøre, I har alle de penge I ønsker, de lærere I ønsker osv., men pludselig får I at vide, at der skal spares og at alt ikke kan lade sig at gøre alligevel. I må derfor smide 3 af jeres kort over bord for at kunne fortsætte med at lave jeres skole. (Vend tilbage til fortællingen) Alt ser godt ud, og I kan nu gå i gang med at lave jeres skole, men pludselig kommer der flere besparelser og I bliver nødt til at smide endnu 3 kort væk! Husk: Smid ikke noget væk, som I kan få brug for, når I skal skabe den bedst mulige skole. Ligesom før samles kortene, og lægges i en separat bunke. (Vend tilbage til fortællingen) Nu skal I til at gøre de sidste detaljer klar til at gå i gang med jeres nye perfekte skole. Pyh - det var tæt på! Alle er meget spændte. Men lige da I skal til at åbne jeres nye skole kommer borgmesteren/undervisningsministeriet og siger, at I desværre bliver nødt til at smide endnu 3 kort væk! Saml kortene i en bunke. 3. Vis og fortæl Fortæl, at I nu kan åbne jeres skole. Hver gruppe limer eller taper deres resterende kort fast til et stykke papir, så alle kan se, hvad de har valgt for at skabe den perfekte skole. Grupperne skiftes til at forklare, hvad de har valgt for at skabe den perfekte skole. Spørg eleverne: Har I alt, hvad der skal til for at lære en hel masse og have det godt sammen som klasse? Hver gruppe skal nu beslutte, hvilke ting de vil opgive. Forklar, at de ikke vil kunne få tingene tilbage senere. Saml kortene, som er blevet smidt ud, sammen i en bunke. 30

30 otivation og ly Afrunding og evaluering Afrund aktiviteten og evaluer. Evalueringsspørgsmål: Hvad kunne I godt lide ved denne øvelse? Hvordan besluttede I, hvad I kunne klare jer uden? Hvad var nødvendigt? Var nogle beslutninger svære? Hvilke? Var der nogen uenigheder i gruppen om, hvad I skulle beholde, og hvad I skulle smide væk? Hvordan klarede I at løse disse uenigheder? Har alle elever de samme behov? Hvem kan have forskellige behov? Hvad synes I om de kort, I valgte at beholde? Vil det være en god skole? Er I overraskede over hvilke kort, der er tilbage? Hvis I skulle lave øvelsen igen, ville I så beholde de samme kort? TIPS Indskoling: Yngre børn kan have svært ved at skelne noget, de har lyst til, fra noget, de har behov for. Hjælp dem ved at understrege, at det er noget de skal have brug for, for at lære og have det godt sammen i en skole. I kan også tilpasse nogle af kortene, så de passer bedre til aldersgruppen eller bruge billeder. Udskoling: Lad eleverne skrive de ønske- og behovskort ned, som de ender med at vælge i aktiviteten, og lad dem efterfølgende besvare evalueringsspørgsmålene skriftligt. Slut eventuelt af med at hver gruppe fremlægger for hinanden. Vi kan jo gøre mange ting for at gøre skolen bedre, uden at det koster noget. (elev i 7. klasse) Udviklet med inspiration fra: Medborger Værktøjskassen, Rasmussen og Wybrandt,

31 ElevØvelse Ønske- og behovskort Variation: Øvelsen kan også laves med fokus på den enkelte elevs motivation og præferencer i forhold til at opleve den bedste undervisning og læring: Fx læringsstile, ro, samtale, arbejde i grupper, læse, gå rundt i klassen, sidde ved mit bord, være ude osv. Spændende fag, emner og bøger Eleverne skal have mulighed for at sige deres mening Forældre hjælper med lektierne Alle elever har gode kammerater i deres klasse Mange frikvarterer Super lækker skolegård Lækker kantine og sund mad Der er stille i timerne og eleverne lytter til læreren Vi arbejder både i grupper og for os selv i timerne Mange ture og ekskursioner Eleverne skal være med til at vælge de emner vi skal arbejde med i undervisningen Computere og internetadgang 32 Rene og pæne toiletter KOPIÉR ARKET

32 ipads til alle elever Der er lærere man kan tale med og stole på Eleverne skal være med til at bestemme reglerne på skolen Ordentlige borde og stole Alle elevers interesser tænkes ind i undervisningen Alle behandles lige og ingen bliver diskrimineret Rene klasseværelser Mobiltelefon i timerne Sodavand, burgere og slikautomater i kantinen Ingen slår og driller Alle taler pænt til hinanden KOPIÉR ARKET 33

33 otivation og ly Elevsamtale om motivation Tid 1/2 time Formål Formålet er at forberede en elevsamtale, hvor du som lærer finder frem til elevens motivation, så eleven får lyst til at lære. Nedenfor finder du inspiration til spørgsmål, som du kan stille til elevsamtalen. Forbered elevsamtale Lad eleven udfylde arket Elevevaluering på side 37 eller tag fx udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvor og hvornår oplever du, at du virkelig lærer noget? Hvordan ser din bedste skoledag ud? En skoledag hvor du lærer meget og har det godt? 1. Elevens interesser Hvad synes du er interessant/spændende/sjovt i timerne? Hvilke emner? Fx grammatik, tabeller, middelalderen, digte Hvilke aktiviteter? Fx gruppearbejde, værksteder, tegne, skrive, fremlægge, ture Hvem kan du godt lide at arbejde sammen/være i gruppe med fra klassen? Hvad synes du er sjovt/spændende i din fritid? Fx hobby, sport, computer, TV, skoven, tegne, eksperimenter Hvad kan du godt lide at lave når du kommer hjem fra skole eller i weekenden? Spørgsmål jeg vil stille eleven: 34 KOPIÉR ARKET

34 2. Elevens selvtillid Forbered 3 anerkendende sætninger i forhold til noget eleven magter at gøre i forhold til undervisningen. Anerkendende sætninger: 3. Elevens prioriteter Hvad kan gøre dig mest glad eller ked af det i skolen? Fx kammerater, succes/nederlag med at lære noget, når jeg tænker på noget derhjemme Hvad synes du er vigtigt at lære i skolen/et bestemt fag? Hvad tænker du, at du kan bruge det du lærer til senere i livet? Fx i forhold til uddannelse, arbejde Hvilken uddannelse ønsker du at tage? Hvilket arbejde drømmer du om at få? Spørgsmål jeg vil stille eleven: KOPIÉR ARKET 35

35 otivation og ly 4. Elevens opfattelse af egne evner Afdæk sammen med eleven, hvordan han/hun opfatter sine egne evner, så du kan tilrettelægge undervisningen i elevens nærmeste zone for udvikling (dvs. der hvor eleven kan med hjælp /er godt på vej). Hvad opfatter du selv, at du kan? Fx forskellige dele af et fag/fagområde, den lille tabel, dividere. Kan ikke endnu Kan med hjælp Kan Eksempel Gange 2-cifrede tal med hinanden Gange 2-cifrede tal med hinanden, når der er hjælp til at huske rækkefølge og opsætning Den lille tabel Skrive løs Skrive sætninger med afsæt i støttespørgsmål Læse og stave Efter samtalen: Overvej efter samtalen, og evt. sammen med eleven, hvordan du bedst differentierer undervisningen i en grad, så eleven er tilpas udfordret ift. elevens faglige evner. TIPS Samtaler med børn: Adskil udfordringen fra barnet. Fx et barn er ikke urolig - et barn opleves urolig i nogle sammenhænge (og sandsynligvis ikke i andre). Lyt efter elevens pauser, suk eller ufuldendte sætninger. Her kan der være mulighed for at opdage noget nyt. Lyt efter undtagelsen og gå sammen på opdagelse i forskellige forklaringer på og forståelser af undtagelsen. Lyt efter konkrete forhindringer, som kan i-tale-sættes og handles på. Giv lidt tilbage. Fortæl eleven hvad du hæfter dig ved, hvad du hører er vigtigt og hvad du hører betyder noget. Fortæl hvad du får lyst til at gøre for eleven. Tro på (selvtillid) Egne evner (given forudsætning) TIP Indskoling: Mange af spørgsmålene kan være svære at svare på for indskolingselever. Her kan man i stedet stille mere konkrete spørgsmål fx i forhold til ting eller billeder og lade eleven tegne nogle af sine svar eller gå rundt på skolen, hvor eleven viser og fortæller. Motivation rtro på egne evne Vigtighed Interesse Prioritet 36 Motivation beskrives bedst som følgende: Motivation = Tro på egne evner x Vigtighed

36 ElevØvelse Elevevaluering Navn: Klasse: Vi vil gerne vide lidt om, hvordan du synes, at du er til at lære? Sæt krydser i skemaet nedenfor og fortæl os, hvad du mener. Spørgsmål Næsten aldrig Ikke ret tit Nogen gange Ret tit 1. Jeg tror på, at jeg vil klare mig godt i skolen 2. Hvis der er noget jeg ikke kan, så prøver jeg igen og igen 3. Jeg kan lære og blive bedre til alle fag, hvis jeg arbejder godt 4. Undervisningen er svær for mig 5. Jeg får den hjælp jeg har brug for 6. Det vi lærer om interesserer mig 7. Jeg kan godt lide den måde vi arbejder på i timerne 8. Jeg er med i gode arbejdsgrupper 9. Jeg skal bruge det vi lærer om, for at kunne lære mere næste år 10. Det er vigtigt for mig at følge med i skolen, så jeg kan få en god uddannelse 11. Det er vigtigt for mig at følge med i skolen, så jeg kan bidrage, når vi arbejder sammen i klassen Udviklet med inspiration fra: Frem elevens livsduelighed, Carmel Cefai, 2009 KOPIÉR ARKET 37

37 otivation og ly Vores interesser Tid 2 lektioner Formål Formålet er at eleverne og læreren får øje på, hvilke interesser den enkelte elev har. Forberedelse Hver elev tager 3 ting med hjemmefra, som viser noget de interesserer sig for. Variation til de yngste elever: Hver elev tegner 3 interesser. Variation til de ældre elever: Hver elev skriver en kort historie om 3 ting, der interesserer dem, eller tager billeder/ små filmklip. I klassen Hvem har hvilke interesser? Hver elev tager 3 ting med hjemmefra, som de interesserer sig for. Giv eleverne ens sorte plastikposer med hjem, som de skal lægge tingene i I klassen samler I alle poserne, og fordeler dem tilfældigt i bunker med ca. 4-5 i hver Inddel eleverne i grupper, og udlever en bunke med poser til hver gruppe Hver gruppe åbner poserne og forsøger at gætte, hvem i klassen, der har de forskellige interesser Lav en fælles opsamling, hvor eleverne viser og fortæller om deres interesser Hvordan kan vi bruge det I undervisningen? (mellemtrin og udskoling) Eleverne tegner en tegning/skriver sedler om deres 3 vigtigste interesser Alle tegningerne/sedler lægges i en bunke med bunden i vejret Tegningerne fordeles i bunker med 4 og eleverne samles i grupper om deres tegninger Hver gruppe skal nu finde på temaer/fag/undervisningsforløb, hvor de 4 interesser er med Eksempel Temaet kunne handle om: Fodbold, hvor eleverne skriver en sang og laver en dans og filmer og klipper det på computeren. 38 TIP Udskoling: Hver elev skriver 3 ting, som de gerne vil arbejde med senere i livet eller 3 uddannelser, de gerne vil tage.

38 39

39 differentiering Øvelse Elevens læringsprofil Formål: At du som lærer kortlægger en enkelt elevs læringsprofil og planlægger undervisningsdifferentiering inden for elevens nærmeste zone for udvikling. Læringsprofilen handler om, hvordan eleven lærer, og kan fx være formet ud fra forskellige slags intelligens, køn, kultur og læringsstil. TIP I kan med fordel kombinere denne øvelse med øvelsen Holddeling på side 42. Hvilke interesser har eleven? Hvilke potentialer, styrker og forudsætninger har eleven? Hvordan foretrækker eleven at arbejde fx alene, gruppearbejde? Hvilke intelligenser er mest dominerende/fremtrædende hos eleven? (Fx sprog, matematisk, musikalsk, social) Elevens navn: Hvilke relationer til kammerater spiller ind i undervisningen? Hvilken læringsstil foretrækker eleven? (Fx auditiv, visuel, kinæstetisk, taktil) Hvilke faglige udviklingsbehov har eleven? Hvilken differentiering/metode har virket godt indtil nu i forhold til eleven? 40 KOPIÉR ARKET

40 differentiering Elevens nærmeste zone for udvikling Hvad kan eleven i forhold til det faglige udviklingsbehov? Kan ikke endnu Kan med hjælp Kan Eksempel Gange 2-cifrede tal med hinanden Gange 2-cifrede tal med hinanden, når der er hjælp til at huske rækkefølge og opsætning Den lille tabel Skrive løs Skrive sætninger med afsæt i støttespørgsmål Læse og stave Læringsmål og tilrettelæggelse af undervisning Hvilke individuelle læringsmål vil være relevante at opstille med udgangspunkt i, hvad eleven kan med hjælp? Hvordan kan læringsmålet bedst understøttes i undervisningen i forhold til elevens læringsprofil? (Fx i forhold til undervisningens indhold, metoder, materialer og organisering, samtidig med at der er fokus på, at eleven skal opleve, at være en del af det samlede læringsfællesskab). Involvering af eleven Hvordan kan eleven inddrages i afdækning af læringsprofil og tilrettelæggelse af undervisningen i forhold til elevens nærmeste zone for udvikling? Hent fx inspiration i Elevsamtale om motivation på side 34. KOPIÉR ARKET 41

41 differentiering Øvelse Holddeling Formål: At få overblik over, hvilke mulige holddelinger du kan inddele klassen i, i forbindelse med et læringsforløb/ en undervisningssituation. Sådan gør du: Overvej et konkret læringsforløb/undervisningssituation, hvor du/i ønsker at inddele eleverne i hold eller grupper. Inddel eleverne efter forskellige parametre/kriterier, og overvej hvilke holddelinger, der giver mening i hvilke læringssituationer. Skriv elevernes navne i skemaet. Kriterium Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Gruppe 5 Fagligt niveau Samme faglige niveau eller forskelligt fagligt niveau fx: Fagligt stærke elever hjælper fagligt svagere elever eller Fagligt svagere elever sættes sammen og oplever at kunne tage et større ansvar og være en af de dygtige Interesser Samme interesse, hvor fællesskabet opstår af interessen Forskellige interesser, hvor en fagligt svag elev bidrager med særlig interesse for/viden om emnet 42 KOPIÉR ARKET

42 differentiering Kriterium Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Gruppe 5 Sociale relationer Drenge og piger samarbejder i grupper Gode venner samarbejder Gode venner sammen 2 og 2 på tværs Opbrud i klassens sociale gruppering Læringsstile Elever med samme foretrukne læringsstil arbejder sammen i en gruppe med undervisningsmateriale målrettet læringsstile Komplementære grupper Elevernes styrker komplementerer hinanden når de løser en fælles opgave fx en der er god til at tegne, en anden til at finde på, en tredje til at koordinere osv. KOPIÉR ARKET 43

43 differentiering Klassefællesskabet Hvordan udvikles klassens læringsfællesskab i forbindelse med holddeling? Fx gennem fælles intro og opsamling, fælles produkt, fleksibilitet og variation i holddeling. Evaluering og justering Hvordan foretages en løbende evaluering og justering i forhold til brug af holddeling? TIP Gør det tydeligt for elever og kollegaer, hvilke kriterier, der ligger til grund for holddelingen. 44 KOPIÉR ARKET

44 differentiering Øvelse Planlæg undervisningsdifferentiering Formål. At du som lærer planlægger undervisningsdifferentiering i forbindelse med et konkret læringsforløb eller en undervisningslektion. Vælg fx en undervisningssituation i den kommende uge, hvor du ser et behov for undervisningsdifferentiering. Læringsmål for lektion/forløb: 1. Intro Ramme og hvad skal vi nå? 2. Ind i emnet Alle elever forholder sig aktivt til emnet fx: Runde - hvad tænker I, når jeg siger Aktiviteter Differentieringsmål: Hvad ønsker jeg at opnå med differentieringen? (Fx alle oplever at blive fagligt udfordret, udvalgte elever oplever faglig succes) Differentieringsmetode: Hvordan opnår jeg den ønskede differentiering? (Fx materialer, fremlæggelsesformer, gruppeinddeling - hent inspiration nedenfor) 4. Opsamling i fællesskab Præsentation af det vi har opnået 5. Evaluering Hvad har vi lært? Hvordan var timen/ forløbet? (Indhold, metoder, materialer, samarbejde osv.) Udendørs Løse skriftlige opgaver Indendørs Elevpræsentation Værksteder Individuelle mål Grupper Fantasi Forklaringer og hypoteser Elevfortællinger Fordybelse Drama Eksperimentere Kreativ Musik Natur Film Makkerpar Inspiration til differentiering: Dialog Gøre-røre Individuel Tegne Læse Fortolkning Tværfaglig Historiefortælling Faglig niveaudeling i opgaver Visualisere ny viden Elev-elev Variere mængden/omfanget af opgave til den enkelte Erfaringer Skrive på computer Sværhedsgrad Fælles produkt - forskellige bidrag Indretning med arbejdsstationer Ekskursion/tur Elevinddragelse Elevinteresser Observation Variation i lektier KOPIÉR ARKET 45

45 differentiering Undervisningsdifferentiering i klassen Formål: At forberede et undervisningsforløb i klassen, hvor du, som lærer differentierer undervisningen i forhold til de elever, der er i klassen. Eksempel Planlæg et undervisningsforløb Undervisningsforløb: Læringsmål: Differentierede eller fælles for hele klassen? Tilrettelæggelse af undervisningen: Indhold Metoder Materialer Tid og rum Variation i forhold til: Variation i forhold til: Variation i forhold til: Variation i forhold til: Kompleksitetsniveau Fagligt niveau Konkret/abstrakt Indgangsvinkel til indhold Elevinteresser Antal gennemgange Omfang af direkte støtte Aktiviteter Arbejdsformer fx Cooperative Learning, fordybelse/ egen tid, projektarbejde, værksteder Fagligt niveau Mængden af opgaver Elevernes læringspræferencer fx læringsstile Tidsforbrug og tempo Indretning fx stole, madrasser osv. Indendørs/udendørs Elevernes læringspræferencer fx læringsstile Produkt efter undervisningsforløbet: Differentieret eller det samme for hele klassen? Fx skal alle elever lave en planche/skrive en historie, men på forskellige måder/niveauer. Hjemmearbejde/lektier: Differentieret eller ens for hele klassen? Fx variation i omfang, opgavetype, fagligt niveau. Løbende evaluering og elevfeedback: Skal elevernes udbytte af undervisningen evalueres på samme måde eller differentieres? Fx daglige iagttagelser af eleven, uformelle samtaler med eleverne, skriftlige afleveringer, formelle elevsamtaler, prøver/test, portfolio, logbog. Brug fx Elevevaluering i makkerpar på side TIPS Juster opgavens karakter snarere end opgavens kvantitet Tilrettelæg undervisningen så eleverne får mange muligheder for at forstå stoffet og give udtryk for hvad de har lært Sammenvæv læringsindhold og samarbejdssituationer, så eleverne oplever et socialt inkluderende læringsfællesskab Lad eleverne bidrage forskelligt til et fælles produkt og indhold, dvs. de skaber noget fælles, der arbejdes forskelligt med

46 differentiering Øvelse Undervisningsforløb Undervisningsforløb: Læringsmål: Tilrettelæggelse af undervisningen: Indhold Metoder Materialer Tid og rum Produkt efter undervisningsforløbet: Hjemmearbejde/lektier: Løbende evaluering og elevfeedback: KOPIÉR ARKET 47

47 48

48 Forældresamar Cases til forældredebat Formål At gennemføre en debat på forældremødet om forældrenes betydning for klassens trivsel. Forberedelse Vælg en case og de temaer, som er relevante for din klasse/forældregruppe Inddel forældrene i mindre grupper på forældremødet og lad dem drøfte et tema ad gangen Lav en opsamling i plenum efter hver case CASE 1 Plads til Jeppe Tema Børn med særlige behov Tema Åbenhed Jeppe er en dreng med infantil autisme. Han er på mange måder velfungerende, men ofte må klassekammeraterne tage særlige hensyn til ham. Det er blevet en naturlig del af deres dagligdag. Skolen har bakket meget op om at få Jeppes skolegang til at lykkes. Der er sat ekstra ressourcer af til klassen og Jeppe, men også opbakningen fra de andre forældre har været vigtig i forløbet. Spørgsmål og emner til diskussion: Hvilke værdier sætter vi højest i vores klasse? Er der plads til børn med særlige behov i vores klasse? Hvilket medansvar har vi som forældre for, at klassen kan rumme børn med særlige behov? Hvilke fordele kan der være ved at have et barn med særlige behov i klassen? Diskutér udsagnet: Det er vigtigt, at børn oplever, at mennesker er forskellige og har forskellige evner, interesser, meninger og behov! Diskutér udsagnet: Forskellighed er en styrke! Jeppes forældre har valgt at være meget åbne om Jeppes særlige situation. Denne åbenhed har været vigtig for klassens andre forældre. Jeppes far fortæller, at åbenheden er vigtig - for når forældrene kender Jeppe, så er de positive overfor ham - og det smitter af på børnene. De andre forældre oplever, at åbenheden har gjort dem mindre bekymrede. Spørgsmål og emner til diskussion: Hvor meget åbenhed er der i den forældregruppe, vi er en del af? Hvordan kan vi som forældre blive bedre til at skabe åbenhed og tillid i forældrekredsen? Hvad ville du have brug for, at de andre forældre gjorde, hvis Jeppe var din søn? I hvilke andre situationer kan det være vigtigt for dig, som forælder at få åben og ærlig information? Eller give den? Hvor går din grænse for åbenhed? Har forældre fx også tavshedspligt? KOPIÉR ARKET 49

Elevernes stemme i inklusion

Elevernes stemme i inklusion ELEVEVALUERING JUNI 2013 Elevernes stemme i inklusion Elevevaluering projekt Alle børn har lyst til at lære Udgiver: Udarbejdet af: Grafi sk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for

Læs mere

God. skolestart. Pædagogiske. og metodiske overvejelser omkring en god skolestart. HUSKELISTE til en god skolestart.

God. skolestart. Pædagogiske. og metodiske overvejelser omkring en god skolestart. HUSKELISTE til en god skolestart. God PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE skolestart Tryghed og omsorg er en del af hverdagen Gode relationer bygger på gensidig forståelse og respekt Eleverne skal trives for at lære Lær eleverne bedre at kende Camp

Læs mere

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplanen er udarbejdet med udgangspunkt i Børnepolitikken og det fælles værdigrundlag for

Læs mere

AT VÆRE SIG SELV 6. - 7. KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE

AT VÆRE SIG SELV 6. - 7. KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE AT VÆRE SIG SELV 6. - 7. KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE INDHOLD AT VÆRE SIG SELV. TEMAMATERIALE TIL 6.-7. KLASSE................................. 3 1. HVEM ER VI? ICEBREAKER.................................................

Læs mere

Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen

Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen - En vejledning i, hvordan læringsreformen kan blive til virkelighed på Hillerødsholmskolen 2. udgave oktober 2014 1 Indledning På de følgende sider kan du læse om,

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Studievejledning. I gang med en uddannelse 15. Yderligere henvisninger 59

Studievejledning. I gang med en uddannelse 15. Yderligere henvisninger 59 Af Kirsten Møller I gang med en uddannelse 15 Yderligere henvisninger 59 13 14 I gang med en uddannelse Al begyndelse er svær Forventninger Det er for det meste både spændende og lidt foruroligende at

Læs mere

Idékatalog. Praksisorienteret

Idékatalog. Praksisorienteret Idékatalog Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? 3 Indhold Forord...5 Praksisorienteret kompetenceudvikling... 6 Systematik til praksisorienteret

Læs mere

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder? 1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender

Læs mere

vanskelige samtale trivselssamtale

vanskelige samtale trivselssamtale omsorgssamtale den nødvendige samtale den den svære samtale vanskelige samtale trivselssamtale Til ledere og personaleansvarlige Når samtaler med medarbejderne er svære Viden og værktøjer til at gøre de

Læs mere

Metode- og redskabskatalog

Metode- og redskabskatalog Metode- og redskabskatalog En beskrivelse af undervisningsmetoder på SOPU Udviklet under Pædagogisk år 2012 November 2013, 3. udgave 2 Indhold INDLEDNING... 5 METODER PÅ SOPU... 7 1. PROBLEMBASERET LÆRING

Læs mere

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM TRIVSEL PÅ KONTORER TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN INDHOLD 4 FORORD 8 HVAD ER TRIVSEL OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ? 11 HVAD KAN I HVER ISÆR BIDRAGE

Læs mere

EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003.

EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003. EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003. Indledning. * SAMMENFATNING, KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVER.

Læs mere

EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN

EVALUERING AF NYE KLASSEDANNELSER I UDSKOLINGEN Til Skovgårdsskolen Skovgårdsvej 56 2920 Charlottenlund Dokumenttype Evalueringsnotat Dato juli 2012 EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN 0-1 Dato 08.06.2012 Udarbejdet af Tobias Dam Hede,

Læs mere

Gruppevejledning i et systemisk perspektiv. en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen.

Gruppevejledning i et systemisk perspektiv. en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen. Gruppevejledning i et systemisk perspektiv en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen. Trine Hinchely Harck JCVU, Århus Skole- & Ungdomsvejledning

Læs mere

Fra gymnasiefremmed til student

Fra gymnasiefremmed til student Fra gymnasiefremmed til student større fagligt udbytte for elever fra gymnasiefremmede miljøer Af: Lars Ulriksen, Susanne Murning, Aase Bitsch Ebbensgaard og Birgitte Simonsen www.gl.org 2 Denne publikation

Læs mere

Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse. Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket, Århus

Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse. Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket, Århus Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket, Århus Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse Forord 5 Slip brugerne

Læs mere

FORTÆLLINGER OM SKOLELEDELSE. Praksiskatalog om ledelse af forandringer

FORTÆLLINGER OM SKOLELEDELSE. Praksiskatalog om ledelse af forandringer 10 FORTÆLLINGER OM SKOLELEDELSE Praksiskatalog om ledelse af forandringer Indholdfortegnelse 1. Indledning 3 2. Ti skolelederfortællinger om ledelse af forandringer 5 Susanne Oxvig Håkansson, Grønnevang

Læs mere

Jeg kommer heller ikke i dag. om støtte af sårbare unge i uddannelse

Jeg kommer heller ikke i dag. om støtte af sårbare unge i uddannelse Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2010 Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse Hallur Gilstón

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner hvad er nu det for noget? F O A F A G O G A R B E J D E En pjece til pædagogmedhjælperne fra Pædagogisk sektor i FOA Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse Side 3: Side 4: Side 5: Side

Læs mere

Guide til jul. - med et barn med autisme. af Janni Pilgaard FLIKFLAKFAMILIE

Guide til jul. - med et barn med autisme. af Janni Pilgaard FLIKFLAKFAMILIE Guide til jul - med et barn med autisme af Janni Pilgaard Guide til jul med et barn med autisme Janni Pilgaard Forside og layout: Marie Olofsen Forsideillustration: Jeppe Pilgaard Sørensen KÆRE LÆSER Du

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for 2 Spørgeskemaundersøgelser man selv står for Hvorfor? Man kan vælge at gennemføre en mindre spørgeskemaundersøgelse hvis man ønsker at få et overblik over forældrenes mere overordnede holdning til forskellige

Læs mere

- en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark

- en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark - en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark De usynlige børn - en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark 4 Indholdsfortegnelse KÆRE LÆSER KAPITEL 1 NYT LAND, NYT SPROG, NY

Læs mere

Dreng og pige, hvad vil det sige? -undervisning om kroppens udvikling, målrettet børn i 2 3 klasse.

Dreng og pige, hvad vil det sige? -undervisning om kroppens udvikling, målrettet børn i 2 3 klasse. Dreng og pige, hvad vil det sige? -undervisning om kroppens udvikling, målrettet børn i 2 3 klasse. Manual udarbejdet i 2010 af Hanne Ryberg og Hanne Andreassen Sundhedsplejersker i Randers Kommune Folder/plakat

Læs mere

Ro og klasseledelse i folkeskolen

Ro og klasseledelse i folkeskolen Dorte Marie Søndergaard Helle Plauborg Thomas Szulevicz Tine Basse Fisker Torben Mørup Lene Tetzlaff-Petersen Mette With Hagensen Agnete V. Hansen Gitte Øgendal Helle Saabye Pedersen Pia Werborg Ro og

Læs mere

Inspirationskatalog Det gode arbejde på den attraktive arbejdsplads. For sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge

Inspirationskatalog Det gode arbejde på den attraktive arbejdsplads. For sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge Inspirationskatalog Det gode arbejde på den attraktive arbejdsplads For sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge Indholdsfortegnelse Forord 3 Indledning 4 Arbebjdet skal organiseres målrettet

Læs mere

LEG MED VISION BEVÆGELSESKULTUR I DAGINSTITUTIONEN

LEG MED VISION BEVÆGELSESKULTUR I DAGINSTITUTIONEN LEG MED VISION BEVÆGELSESKULTUR I DAGINSTITUTIONEN katrine bertelsen og METTE MUNK Tekst: Katrine Bertelsen, 7266 5243, kbe@ucsyd.dk og Mette Munk, 7266 5247, mmj@ucsyd.dk Billeder: Steen Olsson Layout

Læs mere

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C.

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C. Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå Good Learning enviroments are more than deciding where to put the cupboard Learning enviroment in kindergardens (A. K. Rønn, 2013) 140681 140570 PHS10C

Læs mere

Skolen - set fra børnehaven Børns forventninger til og forestillinger om skolen

Skolen - set fra børnehaven Børns forventninger til og forestillinger om skolen Skolen - set fra børnehaven Børns forventninger til og forestillinger om skolen BØRNERÅDETS Minibørnepanel Skolen set fra børnehaven 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Forord / 3 Fra børnehave til

Læs mere