Referat. Økonomiudvalget (ØK) Økonomiudvalgsmøde Onsdag den 21. oktober 2015 Kl. 14:00 Lokale Kongsgårde, Ebeltoft. Medlemmer.

Transkript

1 1 of 39 Referat Økonomiudvalget (ØK) Økonomiudvalgsmøde Onsdag den 21. oktober 2015 Kl. 14:00 Lokale Kongsgårde, Ebeltoft Medlemmer Claus Wistoft (V) Kirstine Bille (F) Torben Therkelsen (V) Kai Pedersen (A) Jan Fischer (A) Nicklas Sixhøj Nielsen (V) Peter Andersen (L) Fraværende

2 2 of 39 Side 2 Indholdsfortegnelse Punkt nr. Side 570. Restanceopgørelser for kommunale tilgodehavender Indberetning af likviditet pr Samspil mellem beredskabet og kommunerne om myndighedsopgaver og service Beslutning om samordning af beredskab Etablering af Naturcenter Karpenhøj Forberedelse af ny erhvervspolitik for Syddjurs Kommune Samarbejde om ny turismestruktur og markedsføring Orientering vedr. møde mellem Syddjurs Kommune og Region Midtjylland Novopan Træindustri A/S - VVM-redegørelse for etablering af nyt spåntørreanlæg og kraftvarmecentral - Godkendelse Tigervej og Girafvej, Ebeltoft - Regulering af vandstanden - Beslutning om fremme af ansøgt projekt Rønde Fjernvarme a.m.b.a. - Ansøgning om etablering af ny træpillekedel Beskæftigelsesplan 2016 til godkendelse Lokalplan nr. 395 og kommuneplantillæg nr. 17 til Syddjurs Kommuneplan 2013 for område til hotel, ferie-, kursus-, og konferencecenter og til sommerhusområde ved Fuglsø. Forslag Lokalplan nr Forslag med fokus på udvikling og bevaring af Helgenæs Præstegård Forslag om ophævelse af del af lokalplan nr. 252, Udviklings- og bevaringsplan for landsbyen Vrinners. Endelig behandling Almene boliger i Ryomgård Finansiering på integrationsområdet Orientering 21/ Udpegning til bestyrelse - Lukket sag Udbud af lokal erhvervsservice Lukket sag Havnen - ny lejekontrakt, Stockflethsvej 19, parcel nr. 18, 8400 Ebeltoft - Lukket sag Salg af 5 villagrunde - Kirkegade 12, 8400 Ebeltoft (Børnehaven Myretuen) - Lukket sag Justering af pris på villagrundene Vendehøj 18 og 20, Hornslet på baggrund af tilbud fra køber - Lukket sag 52

3 3 of 39 Side Restanceopgørelser for kommunale tilgodehavender Sagsnr.: 15/40215 Sagen afgøres i: Byrådet Resumé Der gives en status på udviklingen af restancer i Syddjurs Kommune. Borgerservice har udarbejdet en sammenfatning omkring restanceudviklingen i perioden fra i Syddjurs Kommune samt opgjort den af andel som er oversendt til SKAT til inddrivelse. Sagsfremstilling Udviklingen i kommunens restancer er følgende; (mio. kr.): ,0 61,4 68,3 69,8 71,7 42,2 41,0 41,1 Andel heraf oversendt til inddrivelse hos SKAT (mio. kr.) ,1 33,3 36,1 36,0 47,7 16,8 19,5 19,6 Restancer der ikke er overdraget til skat varetager kommunens opkrævningsenhed selv inddrivelsen af. I 2011 og 2012 overgik opkrævningen vandafledningsafgift til Syddjurs Spildevand A/S og udbetalingsopgaven af underholdsbidrag, boligsikring og pension m.v. til Udbetaling Danmark. I den sammenhæng overgik restanceren på underholdsbidraget til Udbetaling Danmark i forbindelse med overdragelse af udbetalingsopgaven. Restancen for underholdsbidrag udgjorde ca. 31,5 mio.kr., hvoraf ca. 28 mio. kr. var sendt til inddrivelse hos SKAT. Restancerne på vandafledningsafgifter samt restancerne, der var på de øvrige ydelser, der overgik til Udbetaling Danmark forblev i kommunen. Restancerne er mindsket over de sidste år, da der ikke kommer nye til. Af de krav, der er oversendt til SKAT, er der skønsmæssigt ifølge Opkrævningsenheden i Borgerservice, formentlig ca. 20 pct., der på nuværende tidspunkt er forældet (hvis ikke SKAT har foretaget forældelsesafbrydende foranstaltninger ). I 2014 og her i 2015 har der været en del afskrivninger, både på de oversendte krav og dem Syddjurs Kommune selv varetager opkrævningen for. Dette skyldes til dels forældelse f.eks. på kontanthjælpskrav er der 3 års forældelse, hvis det ikke har været muligt at fastsætte en afdragsordning inden for dette tidsrum (hvis borgeren f.eks. er på kontanthjælp eller SU) bortfalder kravet. De sidste år har der også været mange dødsboer, der ender som bo-udlæg, hvor alle kravene i boet må afskrives. Økonomiudvalget forelægges årligt ved regnskabsafslutningen - en oversigt over restancer, som vurderes at være uerholdelige og derfor er afskrevet administrativt. Kommunaldirektøren indstiller at opgørelsen tages til efterretning. Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den Taget til efterretning.

4 4 of 39 Side 4 Økonomiudvalget ser frem til en senere sagsbehandling omkring lokale muligheder for at fremme indsatsen Indberetning af likviditet pr Sagsnr.: 15/8935 Sagen afgøres i: Byrådet Resumé Kommunen skal kvartalsvis indberette likviditetsoversigt til Social - og Indenrigsministeriet opgjort efter kassekreditreglen. Byrådet skal efterfølgende have forelagt likviditetsoversigten. Den gennemsnitlige likviditet er ved udgangen af 3. kvartal 2015 på 153,2 mio. kr. Den gennemsnitlige likviditet er dermed vokset med 38,2 mio. kr. de seneste 12 måneder. Heraf er 8,3 mio. kr. realiseret i 3. kvartal Sagsfremstilling Kommunen skal kvartalsvis indberette likviditetsoversigt til Social- og Indenrigsministeriet opgjort efter kassekreditreglen, som er udtryk for den gennemsnitlige likvide beholdning for de seneste 365/6 dage opgjort den sidste dag i hver måned. KMD overfører hvert kvartal automatisk likviditets oplysningerne fra kommunens økonomisystem. Den gennemsnitlige likviditet er ved udgangen af 3. kvartal 2015 på 153,2 mio. kr. Den er indberettet i oktober Byrådet skal efterfølgende have forelagt likviditetsoversigten. Den faktiske gennemsnitlige likvide beholdning på 153,2 mio. kr. er dermed for første gang over 150 mio.kr. Den primære årsag til den stigende likviditet i indeværende år er et lavt anlægsaktivitet i 1. halvår kombineret med relativt store anlægsindtægter. Den budgetterede forventning til likviditeten i et flerårigt perspektiv er at den fremadrettet vil stabiliseres på det nuværende niveau omkring ca. 150 mio. kr. Likviditet overholder dermed byråds målsætningen i den nuværende Økonomisk politik for Syddjurs Kommune, hvor målet er, at den gennemsnitlige likviditeten ved udgangen af regnskabsåret svarer til 3,5 % af årets indtægter (skatter, tilskud og udligning). I budget 2015 svarende til ca. 90 mio. kr. Syddjurs Kommunes likviditetsoversigt udgør de seneste 12 måneder: Pr. Beløb i Kr Den gennemsnitlige likviditet er vokset med 38,2 mio. kr. de seneste 12 måneder. Heraf er 8,3 mio. kr. realiseret i 3. kvartal 2015.

5 5 of 39 Side 5 I bilaget Kassebeholdning 1. januar september 2015 er vist en grafisk fremstilling over likviditetsudviklingen i Syddjurs Kommune. Lovgrundlag Bekendtgørelse nr af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. 9 om kassekreditreglen. Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at likviditetsoversigten tages til efterretning. Beslutning i Direktionsmøde den Indstilles til Økonomiudvalgets og Byrådets efterretning. Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den Indstilles til Byrådets efterretning. Bilag 1 Åben _Graf likviditetsoversigt.pdf / Samspil mellem beredskabet og kommunerne om myndighedsopgaver og service Sagsnr.: 14/30277 Sagen afgøres i: Byrådet Resumé Byrådet bedes godkende at vedlagte notat om samspil mellem beredskabet og kommune godkendes som grundlag for samarbejdet med det nye 60 selskab om myndighedsopgaver og service. Sagsfremstilling I principbeslutning om samordningen besluttede kommunalbestyrelserne i Favrskov, Randers, Norddjurs og Syddjurs kommuner at danne et fælles beredskab, der som udgangspunkt løser samtlige nuværende opgaver i henhold til beredskabsloven samt alle øvrige opgaver, som i dag løses af beredskaberne. Det fremgik også af principbeslutningen, at der skal etableres en model for et tæt og koordineret samspil mellem beredskabsenheden og kommunerne. Beredskabets forebyggende og servicerende opgaver er en integreret del af kommunernes samarbejde med virksomheder, foreninger og borgere og sigtet er, at erhvervslivet og borgerne fortsat oplever en velkoordineret og sammenhængende myndighedsindsats. Som udgangspunktet er det aftalt, at kommunerne bidrager med de midler, som de hver især anvender på deres beredskaber, dog modregnet den forudsatte besparelse ved centraliseringen. Denne sag indeholder et forslag til, hvordan det fremtidige og samarbejde mellem beredskabet og kommunerne tilrettelægges, når det gælder håndtering af brandteknisk byggesagsbehandling efter kapitel 5 i bygningsreglementet, håndtering af myndighedsopgaver i relation til sikringsrum, dækningsgrave samt fyrværkeri og håndtering af kommunernes helhedsorienterede beredskabsplan samt enkelte andre områder. Forud for dette forslag blev en Delrapport om samarbejde mellem kommuner og beredskab om myndighedsopgaver og service forelagt den politiske styregruppe den 8. maj. Her blev de eksisterende samarbejdsformer beskrevet. Det fremlagte forslag indebærer at de nuværende samarbejdsformer mellem Beredskab og kommuner i videst muligt omfang videreføres trods store forskelligheder fra kommune til kommune når det gælder især omfanget af beredskabets medvirken i byggesagsbehandlingen. Det har været forsøgt vurderet, hvilken model, der er bedst, men det har været vanskeligt at afgøre. Derfor er indstillingen at nuværende snitflader videreføres og at det efter et års virke evalueres, hvordan det virker, herunder om det findes mest hensigtsmæssigt at lande på samme model for alle kommuner. I tilfælde af at der i

6 6 of 39 Side 6 den forbindelse eller efterfølgende måtte ske harmonisering af samspillet mellem beredskabet og byggesagsafdelingerne i kommunerne skal ressourcerne reguleres tilsvarende, således at der føres årsværk til/fra kommunen svarende til sagsbehandlingstiden for sager der føres til/fra kommunens byggesagsafdeling. Der henvises til vedhæftede notat for en nærmere beskrivelse af det fremtidige samspil. Sagen er behandlet i den politisk styregruppe for fælles beredskab den 23. september Her blev indstillingen, at den politiske styregruppe for fælles beredskab indstiller til byrådene at notatet godkendes. Jan Fischer var fraværende. Direktøren indstiller, at det vedlagte notat som indstillet af den politiske styregruppe for beredskabssammenlægningen godkendes som grundlag for samarbejdet med det nye 60 selskab om myndighedsopgaver og service Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den Indstilles til Byrådets godkendelse. Bilag 1 Åben Notat om samspil mellem beredskab og kommune / Beslutning om samordning af beredskab Sagsnr.: 14/30277 Sagen afgøres i: Byrådet Resumé Syddjurs, Norddjurs, Favrskov og Randers Kommuner har truffet principbeslutning om at samordne kommunernes beredskabsenheder senest fra den 1. januar Byrådet bedes tage stilling til samordningen via en udvidelse af Brand og Redning Djursland på det forelagte vedtægtsgrundlag og udpege ét byrådsmedlem ud over borgmesteren samt vælge revisor. Sagsfremstilling Syddjurs, Norddjurs, Favrskov og Randers Kommuner har truffet principbeslutning om at samordne kommunernes beredskabsenheder senest fra den 1. januar Organiseringsformen er lovbundet og det fælles beredskab skal derfor organiseres som et kommunalt fællesskab efter kommunestyrelseslovens 60. I forbindelse med ansættelsen af den nye beredskabsdirektør fandtes det mest hensigtsmæssigt at udvide det eksisterende fællesskab mellem Norddjurs og Syddjurs kommuner (Brand og Redning Djursland) i stedet for at etablere et nyt kommunalt fællesskab. Til brug for udvidelsen er der derfor udarbejdet forslag til vedtægtsændring for Brand og Redning Djursland, hvori ejerkredsen udvidedes så den omfatter alle fire kommuner med effekt fra den 1. januar 2016 under navnet; Beredskab & Sikkerhed Randers, Favrskov, Djursland. Herudover er vedtægtsgrundlaget revideret således, at principperne i vedtægterne afspejler det nye udvidede samarbejde. "Forslag til vedtægter for det samordnede beredskab" er vedhæftet. Vedtægterne skal godkendes at det kommunale tilsyn; Statsforvaltningen. På denne baggrund har vedtægterne været til kvalitetssikring hos Statsforvaltningen, der konkluderede, at vedtægtsgrundlaget kan godkendes endeligt, når de fire kommuner har truffet beslutning om samordning af beredskabet. Det forslås ved de vedhæftede vedtægter, at ejerskabet blandt de fire kommuner fastsættes efter kommunernes respektive økonomiske andele i driften af det nye beredskab. Det betyder, at kommunernes ejerandele følger deres økonomiske andel i udgifterne til løsning af fællesskabets opgaver således, at ejerforholdet afspejler kommunernes økonomiske forpligtelser. Med henblik på at

7 7 of 39 Side 7 skabe gennemsigtighed i forhold til ejerforholdet, så justeres ejerforholdet alene hvert 5. år i henhold til den, på tidspunktet, gældende økonomiske fordeling. Per 1. januar vil fordelingen være baseret på budgettet for 2016 med justering første gang 1. januar Tallene er per d.d. ikke opgjort, men til sammenligning vil fordelingen baseret på tallene fra 2013 være som anført straks nedenfor. Syddjurs Kommune 21,19 % Norddjurs Kommune 19,27 % Favrskov kommune 19,24 % Randers Kommune 40,28 % Betalingsmodellen som ejerforholdet hviler på, er udarbejdet på baggrund af principbeslutningen om at samordne beredskabet, hvor det blev lagt til grund, at kommunerne bidrager med de midler de hver især anvender på deres beredskaber. Beløbet fastsættes på baggrund af budgettet for 2016 (regneeksempel illustreres i vedtægtsforslagets bilag 4). Hensigten er, at der i løbet af en 5 årig periode udarbejdes en betalingsmodel, der basere sig på objektive kriterier såsom indbyggertal, befolkningstæthed, omkostninger per indbygger, etc. Med henblik på at give det nye beredskab størst mulig fleksibilitet i forhold til at indrette den nye organisation, så anbefales det at alle aktiver som anvendes af de eksisterende beredskaber, bortset fra fast ejendom, overdrages til det fælles beredskab. For ikke, at overdragelsen af aktiver får indflydelse på ejerskabsmodellen, så har det været nødvendigt at tage højde for dette i reguleringen af en eventuel udtrædelses- eller ophørssituation. Det betyder, at ved udtræden eller ophør, så tilbageoverdrages de aktiver, der har regnskabsværdi til den respektive kommune forlods, således at kommunernes andel af fællesskabets nettoformue ikke berøres af de overdragede aktiver. Ved udtræden eller ophør har hver kommune krav på en andel af nettoformuen svarende til kommunernes respektive ejerandel. Det forslås endvidere, at budget- og regnskabskompetencen bevares hos de deltagende kommuner. Begrundelsen for denne model er, at det i løbet af de førstkommende år vil være nødvendigt at finde en del af den forudsatte besparelse, hvorfor det i denne periode findes hensigtsmæssigt, at der bevares en tæt sammenhæng mellem den politiske godkendelse af serviceniveau/dimensioneringsplan og den dertil relaterede økonomi. På sigt kan det overvejes, om kompetencen skal overdrages til den fælles beredskabskommission med henblik på, at kommissionen herved opnår større frihed til at varetage fællesskabets opgaver. Ved en eventuel overdragelse vil de deltagende kommunalbestyrelser fortsat have økonomisk indflydelse, særligt i kraft af kompetencen til at fastsætte serviceniveau og dimensioneringsplan samt via kommunalbestyrelsernes instruktionsbeføjelse over de kommunalt udpegede medlemmer af beredskabskommissionen. Ansvaret for varetagelsen af beredskabets opgaver påhviler en fælles nedsat beredskabskommission. Med vedtægtsændringen forslås det, at beredskabskommissionen per 1. januar 2016 består af: Kommunernes borgmestre Politidirektøren for Østjyllands Politi, eller dennes repræsentant Et kommunalbestyrelsesmedlem udpeget fra hver kommune. Som observatører deltager én repræsentant for de frivillige samt én repræsentant for beredskabets medarbejdere. Repræsentanter udpeges af de fire byråd efter den 1. januar 2016 på baggrund af indstilling fra henholdsvis personalesiden i den kommende MED organisation og fra Beredskabsforbundet. Herudover skal hver kommune udpege én suppleant for hvert af de medlemmer der udpeges. Eftersom der er tale om en udvidelse af det eksisterende fællesskab; Brand og Redning Djursland, vil

8 8 of 39 Side 8 den politiske beslutningsproces være som følger. Norddjurs og Syddjurs kommuner træffer beslutning om at udvide det eksisterende kommunale fællesskab; Brand og Redning Djursland på baggrund af det reviderede vedtægtsgrundlag således, at fællesskabets deltagere per 1. januar omfatter Norddjurs, Syddjurs, Favrskov og Randers kommuner under navnet; Beredskab & Sikkerhed Randers, Favrskov, Djursland. Beslutningen om udvidelse betinges af, at Favrskov og Randers kommuner træffer beslutning om at indtræde i fællesskabet på samme vilkår som for beslutningen om udvidelse. Tilsvarende betinges beslutningen om indtrædelse af, at Norddjurs og Syddjurs træffer beslutning om udvidelse efter de anførte vilkår. Aktiver Der er udarbejdet en foreløbig opgørelse over aktiver og væsentlige løbende kontrakter (juni 2015), som overdrages til det nye fællesskab. I opgørelsen er medtaget aktiver med en værdi på kr. Der er anvendt ensartede opgørelses- og afskrivningsprincipper og der er anvendt en forudsætning om, at forpligtelser i leasingaftaler modsvares af en tilsvarende værdi af det leasede aktiv. Ejerforholdet baseres på ejer kommunernes andel af driftsomkostningerne og ikke på værdien af de aktiver interessenterne hver især bidrager med ved indtræden. Aktiverne bliver tilbageført til interessenterne forlods ved udtræden eller hæftelse. Oversigter over aktiver samt væsentlige/løbende kontrakter: Juni 2015 Randers Favrskov Brand og Redning Djursland Aktiver Køretøjer og materiel Kontrakter og aftaler Kontrakter med leverandører Lejeaftaler Øvrige forpligtigelser Feriepenge- og tjenestemandsforpligtigelser Der udarbejdes en endelig åbningsbalance pr. 1. januar Sagen er behandlet i den politiske styregruppe for fælles beredskab den 23. september en fra styregruppen fremgår nedenfor. Jan Fischer var fraværende. Det bemærkes, at Beredskabskommissionen for Syddjurs og Norddjurs Kommuner den 17. august 2015 har indstillet, at kommunalbestyrelserne godkender vedtægterne med de ændringer, som vil fremkomme efter endt dialog med statsforvaltningen. Beredskabskommissionen ændrede 11.2 til følgende formulering: Udtræden af Fællesskabet kan ske med 2 års varsel til en 1. januar, dog kan opsigelsen tidligst indgives pr. 1. januar Udtræden af et tidligere tidspunkt kræver enighed blandt interessentkommunerne. Beredskabskommissionens ændring er skrevet ind i vedtægterne. Direktøren indstiller til byrådet at følgende beslutning fra den politiske styregruppe godkendes: Den politiske styregruppe for fælles beredskab indstiller

9 9 of 39 Side At Syddjurs Kommunes beredskabsopgaver samordnes per 1. januar 2016 med Norddjurs, Randers og Favrskov kommuner ved udvidelse af Brand og Redning Djursland på det forelagte vedtægtsgrundlag, under det nye fælles navn; Beredskab & Sikkerhed Randers, Favrskov, Djursland og At der ud over borgmesteren udpeges ét byrådsmedlem som medlem af den fælles beredskabskommission samt en suppleant for dette medlem og At BDO Kommunernes Revision vælges som revisor, der skal revidere beredskabets årsregnskab. Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den Indstilles til Byrådets godkendelse. Økonomiudvalget indstilles byrådsmedlem Jan Fischer som medlem af beredskabskommissionen jf. punkt 2. Bilag 1 Åben Forslag til vedtægter for det samordnede beredskab pdf / Etablering af Naturcenter Karpenhøj Sagsnr.: 14/33157 Sagen afgøres i: Byrådet Resumé Byrådet tilsluttede sig den 16. september 2015, at DGI Karpenhøj og Syddjurs Kommunes Naturcenter samles i en ny fælles organisation med arbejdstitlen Naturcenter Karpenhøj. Byrådet bedes tage stilling til forslag til vedtægter og Syddjurs Kommunes økonomiske indskud i den selvejende institution. Sagsfremstilling Byrådet tilsluttede sig den 16. september 2015, at DGI Karpenhøj og Syddjurs Kommunes Naturcenter samles i en ny fælles organisation med arbejdstitlen Naturcenter Karpenhøj. Den nye organisation foreslås stiftet som en selvejende institution med hjemsted i Syddjurs Kommune pr. 1. januar Den selvejende institutionen stiftes af DGI og Syddjurs Kommune. DGI indskyder kr. og Syddjurs Kommune indskyder kr. Derudover overdrages nuværende inventar og udstyr fra DGI Karpenhøj og Naturcenter i Syddjurs Kommune vederlagsfrit til institutionen. Navnet Naturcenter Karpenhøj er en arbejdstitel. Det endelige navn besluttes af den kommende bestyrelse forud for indsendelse af stiftelsespapirerne så institutionen stiftes med det rigtige navn. Som foreslået i forslag til vedtægter udpeges en bestyrelse bestående af 6 personer, som har de nødvendige kompetencer til at drive et moderne naturcenter med de fastsatte virkeområder. DGI udpeger 2 medlemmer og Syddjurs Byråd udpeger 3 medlemmer. Det 6. medlem udpeges af bestyrelsen selv. af medlemmer til denne fremgår af særskilt sag. Forslag til vedtægter er vedhæftet som bilag. Vedtægterne er grundlaget for den selvejende institution og suppleres af den kommende bestyrelses forretningsorden, samarbejdsaftaler med Syddjurs Kommune, DGI og øvrige samarbejdspartnere samt strategiplaner. Der nedsættes et samarbejdsforum mellem bestyrelsen og repræsentanter fra den politiske og administrative ledelse af DGI og Syddjurs Kommune. Den kommende samarbejdsaftale kan nærmere definere hvem der repræsenterer de forskellige aktører, og hvilke emner der bør håndteres på mødet. Forslaget til vedtægter skal også behandle i DGIs hovedbestyrelse. Syddjurs Kommune angiver i samarbejdsaftalen en række krav til levering af konkrete aktiviteter, placering af aktiviteter og opgaveløsninger. Heri beskrives også, hvordan samarbejdet mellem Naturcenter Karpenhøj og Syddjurs Kommune forankres. Der beskrives dels dialog til det politiske

10 10 of 39 Side 10 niveau og dialog og forankring til den administrative ledelse herunder møderækker med relevante samarbejdspartnere i kommunen. Naturcenter Karpenhøj samles på det nuværende DGI Karpenhøj kombineret med satellitter fordelt i kommunen som eksempelvis shelterpladsen ved Basballe, Kolindsund, Kalø med flere. Satellitterne styrker mangfoldigheden i de aktiviteter og tilbud der foldes ud, og gør det muligt at bevare, udfolde og udvikle naturformidling flere steder i kommunen. Tilgængeligheden og herunder de kollektive transportmulighede til Karpenhøj og til de øvrige formidlingslokationer vil også være et fokus for det forberedende arbejde. Ikke mindst i forhold til folkeskolernes mulighed for at komme ud i naturen. Målet med Naturcenter Karpenhøj at drive et naturcenter som skal fremme interessen for og kendskabet til naturen, samt gøre flere aktive i naturen gennem et aktivt friluftsliv. Institutionen skal: levere naturskoleaktiviteter for skoler og institutioner i Syddjurs Kommune levere friluftsaktiviteter for borgere og turister levere friluftsaktiviteter i samarbejde med det lokale foreningsliv levere lokale og nationale uddannelsesforløb inden for friluftsliv være den centrale part for lokal netværksdannelse omkring udvikling af friluftsliv levere event- og teamforløb levere tjenesteydelser inden for undervisning og friluftsaktiviteter og dermed beslægtede områder. Stillingen som leder af den nye samlede organisation opslås og ansættelse forventes på plads pr. 1. februar Den kommende bestyrelse for Naturcenter Karpenhøj og ledelsesrepræsentation fra DGI og Syddjurs Kommune foretager ansættelsen. Alle nuværende medarbejdere tilbydes ansættelse i den nye organisation jævnfør reglerne om virksomhedsoverdragelse. Medarbejderne i Naturcenter Syddjurs inviteres med til mødet i Udvalget for Plan, udvikling og kultur. Økonomi og organisatoriske konsekvenser Syddjurs Kommune indskyder kr., som finansieres indenfor Naturcenter Syddjurs ramme. Derudover overdrages nuværende inventar og udstyr fra DGI Karpenhøj og Naturcenter i Syddjurs Kommune vederlagsfrit til institutionen. Der er ikke taget stilling til fremtiden for den nuværende lokalitet i Basballe. Omkostninger til flytning af materiel med videre fra Basballe til Karpenhøj vurderes foretaget indenfor de nuværende økonomiske rammer. Direktøren indstiller at Udvalget for Plan, udvikling og kultur indstiller Økonomiudvalg og Byrådet at forslag til vedtægter godkendes, at Syddjurs Kommune indskyder kr. finansieret indenfor Naturcenter Syddjurs ramme, at nuværende inventar og udstyr fra Naturcenter Syddjurs overdrages vederlagsfrit. Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den Sagen genoptages torsdag d. 8. oktober 2015 kl i Hornslet Supplerende sagsfremstilling I tidligere udvalgs- og byrådsbehandlinger af Naturcenter Karpenhøj har der været vedlagt

11 11 of 39 Side 11 arbejdsdokumenter vedrørende budgetter og forslag til vedtægter. Til denne sag er der vedhæftet to tilrettede og endelige dokumenter tilpasset efter drøftelse i PUK den 30. september Det er vedtægter af og budget for Naturcenter Karpenhøj af De tidligere dokumenter kan findes på referater fra tidligere behandling. Vedtægterne er ændret med henblik på at der i vedtægterne er indskrevet mulighed for at bestyrelsen modtager honorar og formålsparagraffen er tilpasset tidligere drøftelser i PUK udvalg. Direktøren indstiller at Udvalget for Plan, udvikling og kultur indstiller til Økonomiudvalg og Byrådet at forslag til vedtægter godkendes, at Syddjurs Kommune indskyder kr. finansieret indenfor Naturcenter Syddjurs ramme, at nuværende inventar og udstyr fra Naturcenter Syddjurs overdrages vederlagsfrit. Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den Indstilles til Økonomiudvalget og Byrådet med redaktionelle ændringer. Udvalget ønsker ikke at der med vedtægterne tages stilling til honorar til bestyrelsens medlemmer. Fraværende: Rønnaug Engstad Laursen (V) Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den Indstilles til Byrådets godkendelse. Kai Pedersen og Jan Fischer kan ikke gå ind for indstillingen. Bilag 1 Åben vedtægter af docx /15 2 Åben Budget for Naturcenter Karpenhøj af pdf /15 3 Åben Vedtægter af 12. oktober 2015 med de af PUK den 8. oktober 2015 foreslåede redaktionelle ændringer indarbejdet / Forberedelse af ny erhvervspolitik for Syddjurs Kommune Sagsnr.: 15/41097 Sagen afgøres i: Økonomiudvalget (ØK) Resumé Byrådet vedtog i december 2014 Erhvervshandlingsplan for Syddjurs Kommune , som nu har været i kraft i knap 9 måneder. Det fremgår af handlingsplanen, at der skal foretages årlig opfølgning på handlingsplanens fremdrift og at det i den forbindelse vurderes, om der er behov for en justering af den planlagte indsats eller om der skal iværksættes yderligere initiativer, som understøtter eller supplerer handlingsplanen. Sagsfremstilling En opfølgning på den erhvervspolitiske indsats i Syddjurs Kommune fra august 2015 viser, at det går godt med hensyn til udmøntningen af flere af erhvervshandlingsplanens indsatsområder, og at Syddjurs Kommune er godt på vej til at indfri nogle af de overordnede mål bag erhvervshandlingsplanen. Generelt vurderes der derfor ikke på nuværende tidspunkt at være behov for at foretage en justering af erhvervshandlingsplanen eller dens indsatsområder, men derimod vurderes der at være behov for at formulere en helt ny erhvervspolitik, der kan erstatte den hidtidige og i princippet fortsat gældende

12 12 of 39 Side 12 fra Erhvervshandlingsplanen er principielt et værktøj, der skal søge at udmønte den til enhver tid gældende erhvervspolitik, men det må konstateres, at der p.t. ikke er den fornødne sammenhæng mellem erhvervspolitik og erhvervshandlingsplan. Ydermere er der en række erhvervsmæssige forhold, som erhvervshandlingsplanen ikke adresserer, men som er vigtige i forhold til at skabe en balanceret erhvervsudvikling i Syddjurs Kommune og i forhold til indfri byrådets visioner på erhvervsområdet, som bl.a. fremgår af kommuneplanen. Derfor foreslås det, at der igangsættes en proces med henblik på at udarbejde en ny erhvervspolitik for Syddjurs Kommune, som kan vedtages i foråret 2016, og der er udarbejdet vedlagte kommissorium for dette arbejde. Der lægges op til en involverende proces, der skal sikre et bredt ejerskab til en ny erhvervspolitik såvel politisk som i den kommunale forvaltning og blandt erhvervslivet og dets organisationer samt andre aktører og interessenter på erhvervsområdet. Økonomi og organisatoriske konsekvenser Udgifterne afholdes inden for det eksisterende budget til erhvervsudvikling. Kommunaldirektøren indstiller, at kommissoriet for en ny erhvervspolitik, herunder den skitserede tidsog procesplan, drøftes og godkendes. Beslutning i Direktionsmøde den Indstilles til Økonomiudvalgets godkendelse. Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den Godkendt. Bilag 1 Åben Forslag til kommissorium for Erhvervspolitik doc / Samarbejde om ny turismestruktur og markedsføring Sagsnr.: 15/33576 Sagen afgøres i: Byrådet Resumé Den politiske styregruppe i Business Region Aarhus godkendte på møde den 2. maj 2014 kommissorium for et styrket strategisk turismesamarbejde. Foråret 2015 behandlede borgmestrene i Business Region Aarhus på baggrund heraf et visionsoplæg for et styrket turismesamarbejde. Som udløber heraf fremlægges hermed til beslutning forslag om fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus på turismeområdet. Ligeledes fremlægges forslag om foreningsdannelse mellem turismefremmeorganisationerne Destination Djursland og VisitAarhus. Endvidere fremlægges kommissorium for ny, kommende turismestruktur på Djursland til godkendelse. Sagsfremstilling Baggrund Det er og har de seneste år været vurderingen, at der i det samlede Business Region Aarhus eksisterer et uudnyttet potentiale for vækst- og jobskabelse i turismeerhvervet. Set i lyset af den tidligere regerings Vækstplan for Dansk Turisme, der i vidt omfang overser Business Region Aarhus og det øvrige Østjylland som turismeområde, risikerer dette potentiale at forblive uforløst. Business Region Aarhus står således, når det gælder turisme på en brændende platform, hvor Østjylland som turismeområde er i fare for at blive udeladt i både den aktuelle og kommende nationale turismesatsning med deraf følgende manglende synlighed, investering og prioritering fra regionen,

13 13 of 39 Side 13 fra staten og fra private investorer, og dermed et muligt tab af et betydeligt antal arbejdspladser De 11 borgmestre i Business Region Aarhus besluttede derfor på deres møde den 2. maj 2014 at styrke det strategiske og organisatoriske turismesamarbejde i Business Region Aarhus. Opgaven bestod i første omgang i udarbejdelsen af et forslag til et visionsoplæg for udviklingen af et styrket strategisk turismesamarbejde til gavn for jobskabelse og fremme af turismen som væksterhverv. Visionsoplægget blev foråret 2015 behandlet af den politiske styregruppe i Business Region Aarhus og efterfølgende præsenteret på turismekonference i Silkeborg den 10. juni Sideløbende er visionsoplægget blevet behandlet i kommunerne i Business Region Aarhus i økonomiudvalg, erhvervsudvalg, på temamøder mv. Visionsoplægget er vedlagt som bilag. Fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus Visionsoplægget anbefaler, at Business Region Aarhus skaber vækst i turismen ved at bygge på det, der virker. Kysten, storbyen, det blågrønne bælte, der omkranser området samt de stærke attraktioner, er de afgørende faktorer af værdi for turismen. En styrket indsats skal særligt skabe vækst på de udenlandske nærmarkeder: Norge, Sverige, Tyskland, Holland og England. Visionsoplægget anbefaler, at hvis der skal skabes vækst i turismen, kræver det et forstærket turismesamarbejde, hvor der er vilje til at prioritere midler til international markedsføring. Den politiske styregruppe i Business Region Aarhus tilsluttede sig på møde juni 2015 disse anbefalinger og prioriteringer. På denne baggrund er der udarbejdet vedhæftede forslag til en fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus. I henhold til beslutning i den politiske styregruppe er beslutningsoplægget fremsendt til de 11 kommuner, der bedes give endeligt tilsagn om deltagelse i den fælles markedsføringsindsats. Finansieringen af den styrkede markedsføringsindsats tilvejebringes ifølge forslaget på følgende måde: Hver kommune i Business Region Aarhus bidrager med samme grundbeløb på 1 kr./indbygger årligt i perioden til understøttelse af markedsføring af byregionen. En eller flere kommuner kan vælge at bidrage med 2 kr./indbygger eller derover, såfremt der er interesse herfor. Hver kommune bidrager i 2015 med 0,50 kr./indbygger (i alt ca. 0,428 mio. kr.) så arbejdet med at samle og kommunikere informationer målrettet det norske marked kan iværksættes i efteråret 2015 og være klar til at gå i luften senest januar Grundfinansieringen på 1 kr./indbygger (0,50 kr. i 2015) tilvejebringes indenfor det afsatte budget i Business Region Aarhus. Foreningsdannelse Djursland-Aarhus Det er ligeledes en anbefaling i visionsoplægget, at der flyttes penge fra lokale initiativer til udvikling af kommercielle turismestyrkepositioner - herunder at driftsomkostninger til lokale turismeaktiviteter og turistbureauer optimeres. Med henvisning hertil har borgmestrene fra Norddjurs, Syddjurs og Aarhus kommuner sommeren 2015 afholdt møde og drøftet mulighederne for et forstærket samarbejde mellem Aarhus og Djursland. Norddjurs, Syddjurs og Aarhus kommuner rummer tilsammen nogle helt særlige vækstpotentialer indenfor turisme og udgør et vækstcenter i forhold til turisme i Danmark. Turismen er med andre ord i særlig grad lig med arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i Norddjurs, Syddjurs og Aarhus. Samtidig banker nye udfordringer på døren, hvor nye nationale turismestrategier overser Djursland og Aarhus. Herudover skærpes konkurrencen fra blandt andet Nordjylland og Sydjylland, om opruster markant indenfor turismen. Disse udfordringer kræver nye initiativer og udvikling af eksisterende indsatser. En udvikling, der skal ske på kommercielle vilkår med fokus på vækst og beskæftigelse og med udgangspunkt i erhvervets ønsker og behov. Med henblik på allerede nu at forløse potentialet for jobskabelse og fremme af turismen som væksterhverv, ønsker Norddjurs, Syddjurs og Aarhus kommuner derfor at styrke de tre kommuners

14 14 of 39 Side 14 organisatoriske turismeindsatser. Det skal ske ved dannelsen af en fælles forening for turismesamarbejdet i Aarhus og på Djursland. Det fælles foreningsarbejde ønskes forankret i en samarbejdsaftale mellem de tre kommuner. Forslag til samarbejdsaftale er under udarbejdelse og forventes blandt andre at ville indeholde følgende formål: At styrke den internationale markedsføring markant med et fokus på området som helhed. At være katalysator for en række konkrete indsatser udarbejdet af VisitAarhus og Destination Djursland i fællesskab. At indgå i et naturligt samspil og samarbejde med såvel initiativerne i vækstplanen for turisme (herunder de nye udviklingsselskaber og VisitDenmark) som de regionale og kommunale turismefremmeindsatser. At sikre Djursland, Aarhus og det øvrige Østjylland som et naturligt fokuspunkt for turismeindsatsen i Danmark. At blive udførende for Business Region Aarhus på en styrket, fælles, international markedsføringsindsats, såfremt de øvrige kommuner i Business Region Aarhus tilslutter sig dette. At blive udførende for Business Region Aarhus på øvrige turismeopgaver i det omfang de øvrige kommuner i Business Region Aarhus måtte ønske dette. At sikre et ligeværdigt samspil mellem Kyst- og Naturturisme, Erhvervsturisme og Storbyturisme, hvor Aarhus vil have hovedansvaret for forretningsområderne Erhvervsturisme og Storbyturisme, mens Djursland er ansvarlig for forretningsområdet Kyst- og Naturturisme. At skabe vækst i turismen ved markedsføring og udvikling af de kommercielle turismestyrkepositioner, der allerede findes i området, ved at udvikle og implementere fremtidens turistservice samt ved at påvirke kapacitet og infrastruktur. At undersøge mulighederne for et stadigt tættere samarbejde. Forslag til samarbejdsaftale forelægges byrådene/kommunalbestyrelsen til godkendelse. Som juridisk form er valgt en foreningsdannelse, hvorved Norddjurs, Syddjurs og Aarhus Kommuner ønsker at signalere, at samarbejdet er åbent for øvrige kommuner, der ønsker at deltage. Foreningen forventes under forudsætning af kommunalbestyrelsernes godkendelse etableret pr. oktober 2015 med en indskudt kapital på 0,400 mio. kr. Kommissorium for kommende turismestruktur på Djursland Med udgangspunkt i oplægget fra Business Region Aarhus til en fælles markedsføringsindsats og det efterfølgende oplæg til en fælles forening, der skal styrke den internationale markedsføring, lægges der op til, at Norddjurs og Syddjurs Kommuner samarbejder om at finde en model for frigørelse af de nødvendige midler. Ambitionen er at frigive 1,0 mio. kr. fra Destination Djurslands nuværende budget og allokere det til den fælles internationale markedsføring. Dette indebærer en anbefaling af, at Norddjurs og Syddjurs kommuner indenfor Destination Djurslands nuværende budget arbejder med ny turismestruktur på Djursland herunder en ny struktur for gæsteservice. Til brug for dette arbejde er der udarbejdet vedlagte kommissorium, der hermed fremlægges til godkendelse. Økonomi og organisatoriske konsekvenser Finansieringen af de ovenstående tiltag tilvejebringes indenfor de allerede afsatte budgetter til turismefremme Direktøren indstiller, at oplægget til en fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus godkendes, forvaltningen bemyndiges til at arbejde videre med en foreningsdannelse mellem Destination

15 15 of 39 Side Djursland og VisitAarhus, kommissoriet for en kommende turismestruktur på Djursland godkendes. Beslutning i Direktionsmøde den Indstilles til Økonomiudvalgets godkendelse og Byrådets orientering Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den Ad 1. Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at oplægget til en fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus godkendes. Ad 2. Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at forvaltningen bemyndiges til at arbejde videre med en foreningsdannelse mellem Destination Djursland og VisitAarhus. Ad 3. Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at kommissoriet for en kommende turismestruktur på Djursland godkendes. Fraværende: Marianne Kirkegaard (V) Beslutning i Byrådet den Godkendt. Fraværende: Per Zeidler (I), Anette Quist Busk (løsgænger), Jørgen Brøgger (L) Supplerende Sagsfremstilling Med henblik på allerede nu at forløse potentialet for jobskabelse og fremme af turismen som væksterhverv, ønsker Norddjurs, Syddjurs og Aarhus kommuner at styrke de tre kommuners organisatoriske turismeindsatser. Det kan ske ved dannelsen af en fælles forening for turismesamarbejdet i Aarhus og på Djursland. Med henvisning hertil bemyndigede byrådet på møde den 26. august forvaltningen til at arbejde videre med en foreningsdannelse mellem Destination Djursland og VisitAarhus. Der fremlægges på denne baggrund forslag til samarbejdsaftale for foreningsdannelse mellem Destination Djursland og VisitAarhus. Af forslaget fremgår det, at foreningen stiftes med følgende formål: At styrke den internationale markedsføring At være katalysator for en række konkrete indsatser At indgå i et naturligt samspil og samarbejde med såvel initiativerne i vækstplanen for turisme (herunder de nye udviklingsselskaber og VisitDenmark) som de regionale og kommunale turismefremmeindsatser At sikre Djursland, Aarhus og det øvrige Østjylland som et naturligt fokuspunkt for turismeindsatsen i Danmark At blive udførende for Business Region Aarhus på en styrket, fælles, international markedsføringsindsats, såfremt de øvrige kommuner i Business Region Aarhus tilslutter sig dette At blive udførende for Business Region Aarhus på øvrige turismeopgaver i det omfang de øvrige kommuner i Business Region Aarhus måtte ønske dette At undersøge mulighederne for et stadigt tættere samarbejde Det bemærkes, at samarbejdsaftalens endelige godkendelse forudsætter godkendelse i Aarhus Byråd, Norddjurs Kommunes kommunalbestyrelse samt bestyrelserne for henholdsvis Destination Djursland og VisitAarhus. Økonomiske og organisatoriske konsekvenser Der er afsættes samlet kr. som startkapital til foreningen for at sikre likviditet til fælles aktiviteter. Midlerne finansieres af Destination Djursland gennem Syddjurs og Norddjurs kommuners

16 16 of 39 Side 16 bidrag til Destination Djursland. Direktøren indstiller, at samarbejdsaftalen og foreningsdannelsen mellem VisitAarhus og Destination Djursland godkendes. Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den Indstilles til Byrådets godkendelse. Bilag 1 Åben Visionsoplæg - turismesamarbejde i Business Region Aarhus /15 2 Åben Fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus på turismeområdet /15 3 Åben Kommissorium for kommende turismestruktur på Djursland /15 4 Åben Pt. 1 Fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus på turismeområdet /15 5 Åben Udkast til samarbejdsaftale - oktober / Orientering vedr. møde mellem Syddjurs Kommune og Region Midtjylland Sagsnr.: 15/8759 Sagen afgøres i: Økonomiudvalget (ØK) Resumé Der er 23. september 2015 afholdt møde på administrativt niveau mellem Syddjurs Kommune og Region Midtjylland vedr. det kommende forslag til Råstofplan Referat fra mødet fremlægges hermed til orientering. Sagsfremstilling Region Midtjylland er myndighed på råstofområdet og udsendte som led i udarbejdelsen af forslag til Råstofplan 2016 foråret 2015 debatoplæg med henblik på indhentning af ideer, forslag og bemærkninger. I forbindelse med debatoplægget havde Region Midtjylland udpeget mulige, kommende råstofgraveområder ved Hyllested, Frelling og Attrup i Syddjurs Kommune. På baggrund af debatoplægget vedtog byrådet et høringsbrev (vedlagt), der i første omgang alene forholdt sig til det udpegede mulige råstofgraveområde ved Hyllested, der anbefaledes udtaget af det videre arbejde med Råstofplan For så vidt angik de udpegede områder ved Frelling og Attrup anbefaledes det, at eventuelle bemærkninger afventer Forslag til Råstofplan 2016, der forventes offentliggjort primo Efterfølgende modtog Syddjurs Kommune henvendelse af 10. juni 2015 vedrørende udvidelse af det tidligere udpegede, mulige kommende råstofgraveområder ved Frelling samt udpegning af nyt graveområde ved Hornslet. Der er for begge områders vedkommende tale om en betydelig og særdeles bynær udvidelse. Byrådet vedtog på denne baggrund endnu et høringssvar, hvor de foreslåede områder anbefales udtaget (vedlagt). Der er endvidere udpeget en mulig udvidelse af det eksisterende graveområde ved Tirstrup. Dette område er ikke umiddelbart beliggende i bynært område. Høringsperioden udløb juli 2015 og der er efterfølgende 23. september 2015 afholdt møde på administrativt niveau mellem Syddjurs Kommune og Region Midtjylland vedr. det kommende forslag til Råstofplan Referat fra mødet fremlægges hermed til orientering.

17 17 of 39 Side 17 Af referatet fremgår det blandt andet at: store dele af de nuværende graveområder ved Glatved forventes færdiggravede med udgangen af 2015 det foreslåede område ved Attrup ikke forventes medtaget i det kommende forslag til Råstofplan, da der eksisterer tilstrækkelige reserver i de nærtliggende områder ved Tirstrup og Glatved det foreslåede område ved Frelling forventes at udgå, da råstofkvaliteten er for dårlig hverken kommune eller region anbefaler området ved Hyllested medtaget, bl.a. på grund af til - og frakørselsforhold. regionen ønsker at se nærmere på området ved Hornslet og vurdere området i forhold til kvalitet og mængde det foreslåede område ved Skiffard syd forventes at udgå af planen kommunen forud for mødet havde modtaget henvendelse fra Hyllested Vandværk, der ønsker de foreslåede områder ved Tirstrup syd og øst udtaget af forslaget til den kommende råstofplan, hvorfor der er taget forbehold for den kommende politiske behandling af forslaget til Råstofplan 2016 Administrationen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning. Økonomi og organisatoriske konsekvenser Ingen økonomiske eller organisatoriske konsekvenser Direktøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den Taget til efterretning. Bilag 1 Åben Vedtaget høringssvar fra Syddjurs Kommune juni /15 2 Åben Høringssvar fra Syddjurs Kommune - råstofplan 93600/15 3 Åben Godkendt referat af møde mellem Syddjurs Kommune og Region Midt / Novopan Træindustri A/S - VVM-redegørelse for etablering af nyt spåntørreanlæg og kraftvarmecentral - Godkendelse Sagsnr.: 12/44797 Sagen afgøres i: Byrådet Resumé Syddjurs Kommune har modtaget anmeldelse efter VVM-reglerne om etablering af et nyt spåntørreanlæg på Novopan Træindustri A/S. Projektet er omfattet af VVM-bekendtgørelsen bilag 1, hvilket medfører krav om, at Syddjurs Kommune udarbejder en VVM-redegørelse. Processens opstart blev offentligt annonceret henover sommeren Der er udarbejdet en VVM-redegørelse for projektet. De væsentligste miljøpåvirkninger er positive for især støj- og luftemissioner i forhold til det eksisterende anlæg, som det så ud i Sagsfremstilling

18 18 of 39 Side 18 Formålet med anlægget er at erstatte den eksisterende kraftvarmecentral (Kraft 5) og det eksisterende spåntørreanlæg, der nedlægges og fjernes. Dog beholdes den eksisterende 70 m skorsten fra Kraft 5, idet den skal fungere som nødafkast fra en af virksomhedens øvrige kedelanlæg. Det nye spåntørreanlæg etableres i det eksisterende erhvervsområde på Fabriksvej 2 i Pindstrup. Anlægget placeres indenfor gældende byggelinjer på et område, der i dag er en befæstet køreplads og tæt på det nye vådelektrofilter. Spåntørreanlægget vil have et arealbehov på ca. 85 m x 35 m svarende til næsten m², og den maksimale byggehøjde vil være ca. 25 m. Derudover etableres en ny hal til oplag af brændsel, transportbånd mellem genbrugshallen, brændselslageret og spåntørreanlægget samt fem nye siloer og en ny slaggeboks. Ifølge Syddjurs Kommuneplan 2009 er Novopan beliggende i rammeområde 5.2.E1, Erhvervsområde ved Fabriksvej, Novopan Spånpladefabrik. Erhvervsområdet er også omfattet af Lokalplan nr. 45, Erhvervsområde i Pindstrup. Til etablering af anlægget skal der indhentes byggetilladelse, tilladelse efter brandlovgivningen, planlovstilladelse til at fravige lokalplanens højdegrænsekrav og miljøgodkendelse, der erstatter en VVM-tilladelse. Projektets mulige miljømæssige konsekvenser Der anvendes ikke farlige stoffer i mængder som bevirker, at anlægget er omfattet af risikobekendtgørelsen. Det vurderes, at anlægget i forhold til risikoen for brand vil overholde de påkrævede regler for sikkerhed. Der forventes en mindre stigning i antallet af lastbiler til kørsel med slagger, men til gengæld reduceres antallet af tankbiler med fuelolie. Samlet set forventes antallet af lastbiltransporter at blive lidt mindre i forhold til nu. En række betydende støjkilder vil blive fjernet ved nedlæggelsen af den nuværende kedel og tørreri, hvorfor de gældende støjkrav for virksomheden forventes overholdt fra 2017, når anlægget er færdigetableret. Efter idriftsættelse af det nye tørreri vil der ske et fald i alle luftemissioner undtaget for ammoniak og nikkel, som dog vil optræde i mindre mængder, der teknisk set ikke helt kan undgås. Det største fald vil ske for støv og NO2. Projektet vurderes ikke at påvirke det omkringliggende landskab eller kulturhistoriske og rekreative interesser i forhold til nuværende situation, ligesom hverken natur eller dyreliv forventes at blive påvirket. Økonomi og organisatoriske konsekvenser Det ansøgte projekt vil ikke medføre økonomiske eller organisatoriske konsekvenser for Syddjurs Kommune. Lovgrundlag VVM-bekendtgørelsen nr af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Planloven Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 om planlægning. Bilag VVM-redegørelse for nyt spåntørreanlæg ved Novopan Træindustri A/S (21. maj 2015) Bilag til VVM-redegørelse (21. maj 2015) Ikke-teknisk resumé af VVM-redegørelse (21. maj 2015) Direktøren indstiller,

19 19 of 39 Side at forslag til VVM-redegørelse godkendes at forslaget sendes i offentlig høring i mindst 8 uger. Beslutning i Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) den Indstilles til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse, hvorfor VVM-redegørelsen udsendes i 8 ugers høring. Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den Indstilles til Byrådets godkendelse. Fraværende: Marianne Kirkegaard (V) Beslutning i Byrådet den Godkendt. Fraværende: Marianne Kirkegaard (V), Jan Fischer (A) Supplerende Sagsfremstilling : VVM-redegørelsen har været i offentlig høring i perioden fra den 2. juli til 31. august Syddjurs Kommune har ikke modtaget indsigelser eller kommentarer til det fremlagte materiale. Efter VVM-redegørelsens endelige godkendelse vil denne blive offentliggjort sammen med den tilhørende VVM-tilladelse (dvs. miljøgodkendelse). Direktøren indstiller, at Byrådet godkender VVM-redegørelsen. Beslutning i Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) den Indstilles til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse. Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den Indstilles til Byrådets godkendelse. Bilag 1 Åben Bilag 2 til mail om revideret VVM-redegørelse - 21/ /15 2 Åben Bilag 3 til mail med revideret VVM-rapport - 21/ /15 3 Åben Bilag 1 til den reviderede VVM-redegørelse 87193/ Tigervej og Girafvej, Ebeltoft - Regulering af vandstanden - Beslutning om fremme af ansøgt projekt Sagsnr.: 14/30730 Sagen afgøres i: Økonomiudvalget (ØK) Resumé En kreds af grundejere har anmodet Syddjurs Kommune om at rejse en sag i henhold til vandløbsloven om etablering af to rørledninger med tilhørende drænbrønde til regulering af vandstanden i de vandlidende moseområder omkring Tigervej/Majgårdsvej og Girafvej/Lamavej i den nordlige del af Ebeltoft by. Udvalget for Natur, teknik og miljø skal tage stilling til, om det ansøgte projekt skal fremmes, og i givet fald hvorledes projektets omkostninger skal fordeles blandt de berørte grundejere.

20 20 of 39 Side 20 Sagsfremstilling Projektet De ansøgte projekter er i princippet en fortsættelse af en tidligere afvandingssag, som Ebeltoft Kommune arbejdede med i 1990 erne og i begyndelsen af 2000 erne. Projektet faldt dog efter en grundejers klage til klagenævnet, og siden har såvel Ebeltoft som Syddjurs kommune forsøgt at få skabt et grundlag for en nyt projekt, da hele området er særdeles vandlidende, hvorfor kommunen hvert år modtager mange klager. En række grundejere herefter benævnte projektgruppe - har anmodet Syddjurs Kommune om at rejse en sag i henhold til vandløbsloven til etablering af to rørledninger med tilhørende drænbrønde til afvanding af de vandlidende områder omkring Tigervej/Majgårdsvej og Girafvej/Lamavej. I den forbindelse har ansøgerne indsendt 2 projektforslag inkl. prisoverslag og forslag til udgiftsfordeling. Projekterne er udarbejdet separat og gælder hhv. ejendommene Tigervej/Majgårdsvej og Girafvej/Lamavej. Projekterne vil dog resultere i en samlet vandafledning via Vibækken jf. den vedlagte tekniske beskrivelse. Projektet indebærer etablering af 2 rørledninger med tilhørende brønde og pumper. Rørledningerne vil efter etableringen være omfattet af vandløbsloven som private vandløb. Det vil derfor påhvile de berørte lodsejere at bekoste både etablering, vedligeholdelse og drift. Syddjurs Kommune har tidligere tilkendegivet et generelt ønske om at fremme en løsning af problemerne med forhøjet vandstand i området. De fremsendte projekter er efter forvaltningens vurdering fyldestgørende og realistiske, og bør derfor fremmes. Det skal dog nævnes, at det er forvaltningen opfattelse, at de oplyste vandmængder, der skal tilføres Vibækken via nedsivning til Store Bildsø formentlig er for lave, men at der alligevel er tale om minimale vandmængder i forhold til Vibækkens vandføringsevne. Projektet har været i høring hos de berørte parter, ligesom der har været afholdt to informationsmøder og markmøder med involverede grundejere og Danmarks Naturfredningsforening. De indkomne høringssvar og indsigelser er præsenteret og kommenteret i vedlagte høringsnotat (bilag). Indsigelserne har efter projektgruppens og forvaltningens vurdering ikke medført behov for justering af det fremlagte projekt. Økonomi Projektgruppen har estimeret følgende prisoverslag for anlægsudgifterne: Etape 1 (Tigervej/Majgårdsvej/Girafvej): kr. inkl. moms Etape 2 (Girafvej/Store Bildsø) kr. inkl. moms. Dertil kommer udgifter til indmåling, tinglysning m.v. Der er desuden skønnet en årlig udgift til drift af pumpe m.v. på kr. pr. grundejer. Projektgruppen har ønsket, at Syddjurs Kommune går i forskud på projektets omkostninger, og ved anlægsprojektets afslutning opkræver udgiften hos de berørte parter ift. fordelingsnøglen. Partsfordeling Af de fremsendte projektforslag fremgår følgende forslag til udgiftsfordeling: Etape 1, Tigervej/Majgårdsvej-Girafvej 4: Projektet foreslås opdelt på 32 parter á ca. kr ,- pr.