Anne Dorthe Josiassen og Jørgen Rosted. Nye Aktører. Design og teknologi i samfundets interesse. Dansk Design Center A

Transkript

1 Anne Dorthe Josiassen og Jørgen Rosted Nye Innovations- Aktører Design og teknologi i samfundets interesse Dansk Design Center A

2 Anne Dorthe Josiassen og Jørgen Rosted Nye innovationsaktører Design og teknologi i samfundets interesse Udgivet af : Dansk Design Center H.C. Andersens Boulevard København V Design & layout: Susanne Schenstrøm ISBN: Print: S.L. Møller Grafisk Nye innovationsaktører Design og teknologi i samfundets interesse Forord 3 Indledning de store udfordringer i tågen 5 Kapitel 1. Nye innovationsaktører 15 Nye aktører 16 Nye former for start-ups 26 Det digitale gennembrud 27 Digitale byggeklodser 31 Kapitel 2. Innovation på nye måder 35 Byggeklodser og vigtigheden af interfaces 38 Kapacitet og kultur 44 Iværksættermodeller 45 The Google Way 51 Produktion af hardware 54 Kapital til designledte start-ups 56 Iværksættertalenter 57 Danish Design Centre All rights reserved. No parts of this publication may be reproduced, stored in a retrieval system, or transmitted, in any form or by any means, electronic, mechanical, photocopying, recording or otherwise, without the prior permission of Danish Design Centre. Kapitel 3. Byer som laboratorier for forandring 63 Byer i forandring 65 The DARPA Way 76 CLEAN innovationsmodel 79 Medialab-Prado 83 Efterskrift 86 Appendix 1 89 Trykt i Danmark, september

3 Forord Denne rapport er en første undersøgelse af designs fremtidige rolle for innovation, det innovative landskab og nye innovationsaktører. Rapporten er udarbejdet af Dansk Design Center for Erhvervsstyrelsen. Rapporten fungerer som et diskussionsoplæg, og vil blive fulgt op af yderligere undersøgelser af designs rolle og betydning i fremtiden. 38 organisationer er blevet besøgt og mere end 50 interviews er foretaget i Danmark, Europa, USA og Japan. Dansk Design Center har siden 2013 i samarbejde med Erhvervsstyrelsen arbejdet med designs betydning for innovation i erhvervslivet, blandt iværksættere, og i nye former for samfundseksperimenter. Der er mange tegn på, at det innovative landskab er under forandring, og at design i fremtiden kommer til at spille en ny rolle. Design vil indgå i nye konstellationer med andre discipliner og komme til at spille en vigtig rolle for innovation, job og velstand. Rapporten vil blive diskuteret på en international konference, Future Design, der afholdes i Dansk Design Center den 3. september I løbet af efteråret 2014 vil der blive indsamlet yderligere informationer og data. Der er planlagt supplerende kapitler om designled start-up miljøer i Øresundsregionen og betydningen for design. Den endelige rapport vil blive udgivet af Dansk Design Center i begyndelsen af Rapporten er udarbejdet af Design- og Innovationschef i Dansk Design Center Anne Dorthe Josiassen og ekstern rådgiver Jørgen Rosted. Analyseleder Tanja Bisgaard og ekstern konsulent Casper Høgenhaven har bidraget med case studier og baggrundsanalyser. Anne Dorthe Josiassen Design- og Innovationschef Dansk Design Center, august

4 Der er tydelige tegn på, at det innovative landskab er under forandring, og at design i fremtiden kommer til at spille en ny rolle. Indledning De store udfordringer i tågen Den danske regering nedsatte i 2012 et udvalg Vækstteam for kreative erhverv. 1 Et element i arbejdet var en kortlægning af designvirksomheder i Hovedstadsregionen. Kortlægningen var baseret på informationer fra sociale medier, og hensigten var at skabe en vidensdatabase, hvor virksomheder, der søgte samarbejdspartnere, kunne hente viden om regionens designvirksomheder. Dansk Design Center fortsatte arbejdet med at udvikle en sådan vidensdatabase, og Erhvervsstyrelsen foreslog, at arbejdet tog udgangspunkt i industriens fremtidige behov for samarbejde med designvirksomheder og andre kreative virksomheder. Der er tydelige tegn på, at det innovative landskab er under forandring, og at design i fremtiden kommer til at spille en ny rolle. De klassiske designopgaver forsvinder ikke; de er under forandring på grund af den globale og teknologiske udvikling. De vil bestå, og samtidig vil design indgå i nye konstellationer med andre discipliner og komme til at spille en ny rolle for innovation, job og velstand. Under arbejdet med de kreative industrier efterlyste lederen af udviklingsafdelingen i en stor medico virksomhed et eksperimenterende laboratorium. Virksomheden havde godt styr på den løbende forbedring af sin produktportefølje og havde flere nye produkter i pipelinen, men måske var det ikke længere tilstrækkeligt. Virksomheden søgte efter bedre svar på fremtidens udfordringer og måske kunne et eksperimenterende laboratorium være med til at give svarene. Virksomheden havde outsourcet en stor del af produktionen og havde ledige produktionsbygninger, som let kunne huse flere eksperimenterende laboratorier, men hvordan fandt medico virksomheden de kreative virksomheder og talenter, der ville være med til at eksperimentere? Og hvordan skulle laboratoriet organiseres? 1 5

5 Den stigende kompleksitet og manglende forudsigelighed er et fænomen, der rammer alle industrier, og alle virksomhedsledere må finde ud af at navigere i tågen. I 2013 udgaven af CEO-studiet fra Duke University om fremtidens udfordringer for virksomhedsledere hedder det: Vi hørte fra leder efter leder, at selv om forandring altid har været en væsentlig del af det vi beskæftiger os med, er tempoet og karakteren af forandringer ændret dramatisk.. og det at kunne se ind i fremtiden er næsten gået tabt. Kompleksiteten er steget alt synes forbundet, og vi lever nu i en netværksbaseret verden, hvor en kritisk ændring et fjernt sted kan have dramatiske uforudsete virkninger. 2 I foråret 2014 udgav medgrundlæggere af konsulentvirksomheden ReD Associates The Moment of Clarity, som indledes med: An executive in INTEL wakes up every morning with a cold dread of his body. He has spent the majority of his career working toward better laptop engineering, but he can t shake the feeling that laptops themselves will become obsolete in the next few years. Everything he is planning for the future feels wrong. Og bogens første kapitel har titlen: Navigating in a fog. 3 Den stigende kompleksitet og manglende forudsigelighed er et fænomen, der rammer alle industrier, og alle virksomhedsledere må finde ud af at navigere i tågen. Bestyrelsesformand for Danfoss A/S og tidligere CEO for den danske industri gigant Danfoss, Jørgen Mads Clausen peger på, at internet i alle ting er en afgørende del af det næste store, der er på vej. Men det er en verden Danfoss endnu ikke kender, og hvis vi ikke får styr på det, kan der komme et firma, der komplet overhaler os, siger Jørgen Mads Clausen. Han tror imidlertid ikke, at det er de store multinationale selskaber, der kommer til at stå for fremtidens radikale innovationer. Ledelsen i store virksomheder må hele tiden have fokus på indtjeningen, og hvis der kommer slinger i valsen, må der straks reagereres. De store forandringer vil ikke komme fra toppen af de store virksomheder. Radikale fornyelser, som internet i al ting, er for risikofyldte for store virksomheder. 2 Duke Corporate Education 2013 CEO Study: Leading in Context page. 3 Christian Madsbjerg and Mikkel B. Rasmussen, The Moment of Clarity Using the human Science to Solve Your Toughest Business Problems. Harvard Business Review Press, Boston Massachusetts,

6 De store fornyelser må komme fra små og mellemstore virksomheder, der samarbejder med universiteter og forskningslaboratorier. De store virksomheder må følge trop og bygge oven på det nye, og som Jørgen Mads Clausen konstaterer: Det kan godt være Danfoss ikke selv skal lave IT overbygningen, men skal finde de rigtige samarbejdspartnere. Den danske pumpevirksomhed Grundfos ser nye muligheder i at gøre det nemt og rigtigt at genbruge så meget som muligt af det vand, vi allerede har. Det bør renses og opgraderes til det niveau, der er brug for. Det gælder både i husholdninger og i industriprocesser. Men det må være lokale løsninger, for det er dyrt og uhensigtsmæssigt at transportere vand over lange afstande. Udviklingen og indførelsen af nye intelligente vandløsninger, der både sikrer høj kvalitet og mindre vandforbrug, er imidlertid en meget kompleks opgave. Det kræver storskala eksperimenter og et tillidsfuldt samarbejde mellem offentlige virksomheder, myndigheder, universiteter og private virksomheder. At der må samarbejdes og eksperimenteres på nye måder er Grundfos indstillet på. Ifølge bestyrelsesformand for Poul Due Jensens Fond og tidligere koncernchef i Grundfos, Niels Due Jensen har Grundfos et klart blik for, at der er brug for eksterne kompetencer og samarbejder for at udvikle nye bæredygtige vandløsninger, og der må blive tale om samarbejdsrelationer, hvor der er et tæt samarbejde mellem forskellige videnskabelige discipliner, som der ikke tidligere har været brug for og derfor ikke er tradition for. At skabe radikalt nye og bæredygtige vandløsninger kræver også dyb forståelse af brugernes adfærd og behov. Der er brug for designere, som kan forstå, hvad det er for behov, vi har som mennesker, og som kan være med til at designe bæredygtige vandløsninger, der opfylder menneskers basale behov i samarbejde med fremsynede producenter, siger Niels Due Jensen. 8 9

7 Når design er bedst, løses problemet så godt, at ingen tænker over, at der har været et problem. Mads Øvlisen, tidligere CEO i den danske medicinalvirksomhed Novo Nordisk A/S. Termostater, pumper og alle andre produkter vil i fremtiden blive mere intelligente; de skal opfange informationer; producere data, modtage signaler og ordrer fra andre produkter og således være med til at optimere komplekse systemer. Den danske industrivirksomhed, Linak A/S, producerer elektriske lineære aktuatorer til blandt andet hospitalssenge, og arbejder løbende med at udvide virksomhedens forretningsområder, som f.eks. at gøre hospitalssengene mere intelligente. Linak har udviklingspartnere, der er med til at levere det, kunden har brug for. En af samarbejdspartnerne er en start-up virksomhed, der har viden om indbygning af sensorer i lagner. Det er imidlertid ikke nok at levere, hvad kunderne siger, de har brug for, vi må også fortælle dem, hvad der er muligt, siger grundlægger og CEO i Linak A/S, Bent Jensen. Men det stiller til gengæld store krav til Linaks viden om fremtidens muligheder, og er der virksomheder, der eksperimenterer med de nye teknologiske muligheder, vil vi gerne lege med dem, men hvordan finder man dem, når man ikke ved, om de findes? spørger Bent Jensen. Skal mennesker i fremtiden have acceptable levevilkår, må der ske radikale forandringer af vores forbrug af jordens ressourcer. Både den måde vi producerer energi på, og den måde vi bruger den på, skal ændres radikalt, og det samme gælder den måde, vi bruger alle andre af jordens ressourcer på. Den tidligere departementschef i Finansministeriet og tidligere CEO for det danske energiselskab DONG Energy, Anders Eldrup mener, at det er muligt i løbet af de næste 30 år at omlægge energiproduktionen, så vedvarende energi fylder markant mere. Han mener også, at det er muligt at ændre eksisterende bygninger, så der bruges markant mindre energi. De teknologiske muligheder er tilstede, men det kræver betydelige investeringer og samarbejde mellem virksomheder, universiteter og myndigheder. I dag investeres der for lidt og samarbejdet mellem de mange aktører må forbedres. siger Anders Eldrup. I byerne opleves klima- og ressourceudfordringen tæt på, men mulighederne for at skabe bæredygtige byer med jobs og gode levevilkår fremstår også meget konkret, og både store by-regioner og mindre bysamfund viser betydelig interesse for at være med til samfundsmæssige eksperimenter, der kan bane vejen for nye bæredygtige måder at indrette samfundet på. 11

8 ...og det er denne fundamentale egenskab ved design, der gør, at design har en afgørende rolle i skabelsen af et nyt samfund med anstændige levevilkår. Men samfundsmæssige eksperimenter opstår ikke af sig selv, de kræver nye konstellationer, der har samarbejde mellem aktørerne som sin hovedopgave, siger Anders Eldrup, der i dag er formand for Offshore Energy i Esbjerg, formand for LORC, og den danske klyngeorganisation CLEAN. Den betydelige samfundsmæssige kompleksitet og det nærmest umulige i at forudsige fremtidens udfordringer skaber meget vanskelige vilkår for at agere rationelt. Det gælder for alle; både virksomheder, institutioner og organisationer samt offentlige myndigheder og politikere. Vi konfronteres med en global virkelighed, hvor voksende markeder og muligheder åbner sig i kulturer, hvor det langt fra er sikkert, at fortidens tænkning holder. Vi konfronteres med teknologiske muligheder, der er så store og indeholder så overraskende løsninger, at ingen kan være sikre på, at det, der gælder i dag, også gælder i morgen. Og vi konfronteres med klimaforandringer og ressourceknaphed, der truer menneskers levevilkår. Vi kan ikke vende ryggen til udfordringen, uanset hvor stor den opleves. Vi må som tidligere i historien finde løsninger, og vi må tro på, at løsningerne kommer fra helt nye sider. Det er der heldigvis også stadig flere tegn på. Nye aktører dukker op, og præsenterer nye måder at skabe forandringer på. Men nye løsninger skal tages i anvendelse, hvis samfundet skal ændres, og det kræver, at de er godt designet. Når design er bedst, løses problemet så godt, at ingen tænker over, at der har været et problem, siger Mads Øvlisen, tidligere CEO i den danske medicinalvirksomhed Novo Nordisk A/S. Og det er denne fundamentale egenskab ved design, der gør, at design har en afgørende rolle i skabelsen af et nyt samfund med anstændige levevilkår. 13

9 Kapitel 1. NYE Innovations- Aktører

10 Med produktet Wi-Fi SmartPlug 4 kan du tænde og slukke lyset derhjemme, se temperatur og luftfugtighed samt holde øje med strømforbruget, lige meget hvor i verden du befinder dig. Med Waze 5 kan du finde den nemmeste vej fra A til B, og det er ikke bare den korteste vej, men den hurtigste vej lige netop nu. Med Pro Heating Kit 6 kan du via en smartphone styre temperaturen i dit hjem, uanset hvor du er, og med Edyn 7 kan du uden at røre en vandkande sikre dine haveplanter den korrekte vanding. Men det er ikke kun smartphone applikationer, der viser, at en ny digital verden åbner sig. Læger kan bruge robotter til at operere over lange afstande. Du kan købe en bil, der bremser af sig selv, hvis du kommer for tæt på, og robotter kan opskære grise og filetere fisk hurtigere og mere præcist end industriarbejdere. indikationer på, at the internet of things kan skabes fra bunden, og at der i starten vil opstå flere internet of things, der kommer til at konkurrere om at høste netværksgevinsten. Den danske start-up virksomhed NorthQ 8 laver intelligente digitale løsninger til apparater inden for el, vand og gas, som er de vigtigste elementer i home automation 9. NorthQ har også udviklet en standard som andre hardwareproducenter kan integrere i deres produkter, så intelligente apparater kan blive forbundet og styres fra en central enhed uafhængigt af, hvilken standard producenten anvender. Det kan bestemt ikke udelukkes, men vil være overraskende, hvis afgørende aktører i skabelsen af internet of things viser sig at blive start-ups og små teknologivirksomheder. Waze app. Der kan ikke længere være tvivl om, at vi med stormskridt er på vej ind i en ny digital tidsalder, og den skabes i vid udstrækning af nye innovationsaktører, som i disse år træder ind på scenen i stort tal. Nye aktører Det intelligente og automatiserede hjem er på vej, og udviklingen drives ikke kun af store multinationale virksomheder. De apps og andre smarte løsninger til hjemmet, der allerede er på markedet, er i vid udstrækning skabt af start-ups. Det fulde udbytte af intelligente apparater til hjemmet kræver imidlertid, at de er forbundet og udveksler data, men det gør de ikke, for vi har endnu ikke the internet of things. Det vil kræve en fælles standard, men det er ikke lige til at se, hvem der skal lave den. De fleste har oplevet, at mobiltelefonen løber tør for strøm på et ubekvemt tidspunkt, og hvad gør man så? Den næste aftale står i mobilens kalender, og man husker ikke adressen. Man kan ikke ringe og spørge, da telefonen er død. Det hjælper heller ikke at låne en mobil, for man kan ikke huske nummeret. Det står under kontaktpersoner i den døde mobil. Og selvom man kunne låne en oplader, er der ikke tid til at vente på opladningen. Er det problem så stort, at en løsning kan blive en god forretning? Det mente to unge iværksættere i Los Angeles. De henvendte sig til et stort teleselskab, som viste interesse for ideen, men ikke ønskede at gå ind i projektet, før en brugbar løsning tegnede sig. De to unge forretningsfolk gik herefter til et stort designbureau, men de krævede betaling på forhånd. Edyn app. Den første fælles digitale standard var Global System for Mobile Communications, GSM. Den blev skabt af de store europæiske teleselskaber og EU- Kommissionen. Der er imidlertid ikke noget, der tyder på, at the internet of things vil blive skabt fra toppen. Problemstillingen er formentlig for kompleks. På grund af mange og meget forskellige store og små aktører dannes der ikke et naturligt hierarki, hvis top kan initiere et sådant projekt. Der er imidlertid I stedet startede de to unge iværksættere virksomheden Rally Power. 10 De havde dog ikke planer om selv at udvikle en løsning; de søgte samarbejdspartnere, der ville være med til at udvikle en løsning på den døde mobiltelefon. På internettet fandt de Tomorrow Lab 11 en start-up virksomhed i New York, hvis hjemmeside viste, at de havde kompetencer og erfaringer inden for de nødvendige områder NQ-9300-EU, Z-wave Smart Plug

11 Rally Powers to grundlæggere og Tomorrow Lab med seks ansatte, indledte et samarbejde baseret på tillid og en aftale om, at de undervejs ville finde løsninger på honorering og IP. De to start-ups har skabt en løsning, hvor mobiltelefonen oplades ved at vedhæfte et lille opladerbatteri, som vil kunne lejes i kiosker eller lignende forretninger, der findes på næsten alle gadehjørner i store byer. Tomorrow Lab har udviklet en prototype af opladerbatteriet, og er ved at udvikle standere til de forretninger, hvor opladerbatteriet skal kunne hentes og afleveres. Rally Power har indgået kontrakt med en kinesisk batteriproducent om produktion af opladerbatteriet og forhandler med en amerikansk virksomhed om logistik og distribution. Løsningen er endnu ikke markedsført, men udviklingsarbejdet illustrerer, at det er inden for mulighedernes grænse, at to start-ups med begrænsede finansielle ressourcer kan udvikle en løsning, som kan blive en milliardforretning, og i stedet for, som det tidligere var normalt, at sælge ideen til en stor virksomhed, der kan håndtere produktion, distribution og salg, planlægger de at bruge store virksomheder som underleverandører. Den nye type start-ups betydelige innovationskraft har fået store virksomheder til at ændre strategi. I stedet for at se start-ups som enten konkurrenter eller underleverandører, er der fokus på innovationskraften i start-ups og mulighederne for samarbejde om innovation. I 2011 etablerede den amerikanske telekommunikationsvirksomhed AT&T innovationsenheden AT&T Foundry 12 sammen med partnerne Ericsson, Alcatel- Lucent, Cisco, Amdocs, Intel and Microsoft. AT&T Foundry har 5 forskellige afdelinger: Fire i USA og en i Israel, og i alt er der investeret 100 millioner dollars i de fem Foundrys Rally Pack mobiloplader udviklet af Rally Powers og Tomorrow Lab

12 En vigtig opgave for AT&T Foundry er at skabe kontakt til start-ups. Hensigten er ikke at opkøbe start-ups eller blot at købe deres ydelser. Hensigten er at få inspiration og, hvis mulighederne er lovende, indlede et samarbejde om innovation. Der er tre årsager til, at vi er begyndt at samarbejde med start-ups. Det er en god forretning for Frog; det går hurtigt og kvaliteten er høj; og så styrker det Frogs innovationsevne. AT&T Foundry holder 48 timers konkurrencer i kodning, de såkaldte hackathons, der er åbne for alle, og giver AT&T Foundry mulighed for at komme tættere på morgendagens tech-stjerner. AT&T Foundry arrangerer også speeddating med start-ups. Mindre virksomheder, der ikke allerede har et samarbejde med AT&T, men har noget at byde på, kan kontakte AT&T Foundry og anmode om at komme på speeddating. Iværksættervirksomheden får 7 minutter til overbevise AT&T Foundry om, at der er perspektiver i et innovationssamarbejde. Opstår der en god forbindelse, kan iværksættervirksomheden komme ind i Foundry og bruge AT&T s ressourcer som AT&T Labs og crowdsourcing platformen, Innovation Pipeline. Der er også mulighed for at få hjælp til markedsføring. AT&T Foundry investerer i start-ups uden at kræve ejerandel, men for at få inspiration til egne projekter og indlede samarbejde, der kan styrke AT&T s innovationskraft. En virksomhed, der om nogen arbejder med start-ups, er Google, hvis globale succes har givet økonomiske ressourcer til at starte meget store og teknologisk krævende projekter i innovationsenheden Google X 14, som Google Glass 15 og den autonome bil 16. Googles Advanced Technology and Projects Group (ATAP) 17 har i de første 14 måneder siden etableringen i 2012 startet otte projekter, der involverede mere end 120 virksomheder, seks universiteter og eksperter fra 11 lande. ATAP havde dengang kun 40 medarbejdere 18. I dag er der næsten 100 medarbejdere i ATAP 19 og mange flere projekter og samarbejdspartnere. Google Glasses. Foto Charlie Brown. I gennemsnit har AT&T Foundry kontakt med ca. 400 start-ups om året. It s a linear go-to-market model. It costs less money, there are fewer pitfalls, and you get a product out the door faster. That s our value. siger Craig Lee, director of operations, AT&T Foundry, Plano, Texas. 13 Det internationale design bureau, Frog Design med hovedkvarter i San Francisco, arbejder også med start-ups. Frog inddrager start-ups i arbejdet for kunderne i de tilfælde, hvor starts-ups har særlige kompetencer, som er relevante for opgaveløsningen. Vice President of Venture Design i Frog, Ethan Imboden, der er gatekeeper i Frogs samarbejde med start-ups, forklarer at: 13 single= Special Forces Innovation: How DARPA attacks problems, R. E. Dugan & K. J. Gabriel, Harvard Business Review, October

13 Der er mange eksempler på, at start-ups er begyndt at agere på nye måder, som sætter sit præg på innovationslandskabet, og der er næppe tvivl om, at start-ups vil blive mere toneangivende i de kommende år. ATAP samarbejder også med en lang række start-ups. I de første 14 måneder screenede ATAP således hundrede start-ups og lavede kontrakt med over hundrede af dem. For at være i stand til at samarbejde effektivt og smidigt med start-ups har ATAP udviklet en simplere version af deres non-disclosure agreement, som kan håndteres på mindre end en dag, i stedet for uger og måneder, som det ellers plejer at tage. For at lette samarbejdet er der også lavet kontrakter, som giver ATAP adgang, men ikke ejerskab til IP, men til gengæld tillader fremtidig forhandling om eksklusivitet. 20 Organiseringen af ATAP er stærkt inspireret af organiseringen af forskningsprogrammerne i det amerikanske Forsvarsministeriums innovationsenhed, Defense Advanced Research Projects Agency (DARPA) og lederen af ATAP, Regina E. Dugan, har tidligere været direktør i DARPA, som også trækker på innovationskraften i start-ups, jf. omtalen af DARPA i kapitel 2. Der er mange eksempler på, at start-ups er begyndt at agere på nye måder, som sætter sit præg på innovationslandskabet, og der er næppe tvivl om, at start-ups vil blive mere toneangivende i de kommende år. 20 Special Forces Innovation: How DARPA attacks problems, R. E. Dugan & K. J. Gabriel, Harvard Business Review, October

14 De nye typer start-ups er børn af den digitale tidsalder. De er født med designtænkning i DNA et, og udvikler nye løsninger, der er lette at mestre og bruge i en kompleks verden. Og de nye start-ups er født multidisciplinære med mange forskellige fagligheder, men design, brugerforståelse og beherskelse af avanceret teknologi er nøglekompetencer.

15 Nye former for start-ups De nye typer start-ups er børn af den digitale tidsalder. De er født med designtænkning i DNA et, og udvikler nye løsninger, der er lette at mestre og bruge i en kompleks verden. For designledt start-ups begynder innovation med problemet i modsætning til tidligere hightech start-ups, hvor innovationen ofte begyndte med teknologien, og først bagefter blev der søgt efter et problem, som den nye teknologi kunne løse på en måde, der var forretningsmæssig interessant. Alligevel kan en designledt start-up godt være hightech, forskellen er, at designledt start-ups starter med problemet og bruger teknologien til at løse det. For en designledt start-up skal en løsning være let at mestre og bruge. At bruge handler om det åbenbare som at ringe fra telefonen, høre musik fra radioen eller køre bilen, men at mestre handler om at kunne udnytte alle de muligheder produktet giver, og gøre det på en hensigtsmæssige måde. Det er sjældent tilfældet i dag. Mange af de løsninger, der bringes på markedet, kan brugerne kun bruge, de mestrer dem ikke. Og det gælder både produkter og services. Hidtil er manglende funktionalitet eller fravær af intuitive fremgangsmåder ikke set som et alvorligt problem, men snarere et generationsproblem. Men det kan ændre sig i takt med, at samfundet bliver mere komplekst, og der kommer flere intelligente apparater og avancerede løsninger på markedet. For at høste det fulde udbytte af fremtidens teknologiske muligheder er det afgørende, at løsningerne kan mestres og bruges af alle. Den nye type start-ups er karakteriseret af andre værdier, end vi har været vant til. Arbejde, der bidrager til et mere bæredygtigt og inkluderende samfund, er vigtigere end vækst og penge. Open source og adgang til viden og ressourcer er vigtigere end ejerskab. Og tillidsfuldt samarbejde er ikke en undtagelse, men dagligdag. Og de nye start-ups er født multidisciplinære med mange forskellige fagligheder, men design, brugerforståelse og beherskelse af avanceret teknologi er nøglekompetencer. At en ny type start-ups bryder frem i så stort tal i disse år, er en naturlig følge at det digitale gennembrud, hvor mange kan beherske og sammensætte de nye digitale byggeklodser til overraskende nye løsninger. Det digitale gennembrud Digitalisering er beskrivelse af fænomener ved hjælp af tal og i sin enkleste form 0 og 1. Formålet er at omforme fænomener til maskinlæsbar data, som kan registres på et elektronisk medie, så data er let tilgængelige. Mange fænomener kan digitaliseres. Det gælder ikke kun mængder, men også tegninger, fotos, lyde, musik, videoer, informationer fra censorer og andre apparater med meget mere. Opfindelsen af mikroprocessorer og deres anvendelse i computere i løbet af 1960 erne førte til en markant stigning i regnekraften samtidig med at prisen faldt. Det øgede anvendelsen og betydningen af digitalisering. Det er nu mere end 50 år siden, så hvorfor tale om, at vi igen står over for et digitalt gennembrud? Ifølge Brynjolfsson og McAfee står vi over for Den Anden Maskinalder 21, fordi computerens regnekraft har nået et så uhørt højt niveau, at den enorme mængde data fra den øgede digitalisering kan udnyttes på måder, som får science fiction til at blive realitet. For 50 år siden kom medgrundlæggeren af Intel, Gordon Moore med sin forudsigelse om computerens regnekraft. Moore havde oplevet, at man kunne købe dobbelt så meget regnekraft pr. dollar i 1963 som i 1962 og dobbelt så meget igen i 1964, og Moore forudså, at denne udvikling ville fortsætte i de næste ti år. Moore fik mere ret end han havde forestillet sig. Hans lov har nu holdt i fem årtier, og væksten i regnekraft er så overvældende, at den menneskelige hjerne har svært ved at rumme konsekvenserne. I 1996 stod supercomputeren ASCI Red klar til brug. Den blev bygget som led i det amerikanske regeringsprogram, U.S. Government s Accelerated Strategic Computing Initiative, og var den kraftigste computer i sin tid. Den kostede 55millioner dollars, og dens mere end 100 frysere fyldte kvadratmeter, svarende til 80 pct. af en tennisbane. 21 Erik Brynjolfsson and Andrew McAfee, The Second Machine Age, New York, W.W. Norton & Company, Inc

16 ASCI Red var den første computer, der scorede mere end 1 milliard floating point 22 pr sekund, og for at nå den hastighed, brugte den 800 kilowatt pr time, eller ca. lige så meget som 800 husstandes energiforbrug. Ni år senere, i 2005, nåede en anden computer samme hastighed. Det var Sony PlayStation 3, og den kostede 500 dollars. Udviklingen er forsat og regnekapaciteten fordobles stadig hvert år. Tallene er nu så store, at det er svært for den menneskelige hjerne at følge med. Brynjolfsson og McAfee 23 bruger en gammel legende om skakbrættet til at illustrere den menneskelige hjernens problemer med at rumme fortsat eksponentiel vækst. Da skakspillet blev opfundet i Indien i det sjette århundrede, tog den stolte opfinder til kejserbyen Pataliputra og præsenterede bræt og spil for kejseren. Han blev så imponeret af det vanskelige, men smukke spil, at han bad opfinderen om at vælge en belønning. Opfinderen ønskede ris til at brødføde sin familie og foreslog, at de brugte skakbrættet til at bestemme størrelsen af belønningen. På det første felt skulle placeres 1 riskorn, på det næste 2, på det tredje 4 og så videre. Kejseren fandt sympati for den ydmyge opfinder og hans beskedne ønske, så han gik med til forslaget. Efter 32 felter skyldte kejseren opfinderen 4 milliarder riskorn svarende til en pæn stor rismark, hvilket gjorde kejseren betænkelig. Men kejseeren kunne stadig være kejser og opfinderen stadig bevare hovedet. Det var først, da de kom op på den anden halvdel af skakbrættet, at mindst en af dem kom i vanskeligheder. Hvis opfinderens ønske var blevet opfyldt, ville han have modtaget mere end 18 trillion (quintillion) riskorn. Det ville fylde lige så meget som Mount Everest og ville være mere ris, end der endnu er produceret her på jorden. Efter 50 år med Moores lov har vi nu fået så meget regnekraft, at det opleves underligt, som ting gør på den anden halvdel af skakbrættet. Og vi kan ikke længere bruge de historiske erfaringer til at sige noget om fremtiden. Samtidig med at regnekraften er vokset, er digitaliseringen øget. Vi er omgivet af et væld af produkter, der anvender digital information. Det gælder telefon, radio, fjernsyn, fotografiapparat, og snart er bilen så digitaliseret, at den kan køre af sig selv. Men det er ikke kun håndgribelige produkter, der digitaliseres. Musik og tale er digitaliseret og snart gælder det også synet, så blinde kan se. Penge og betalinger er digitaliseret, og det er som om digitaliseringen ingen grænser har. Udbredelsen af digitaliseringen sker ikke eksponentielt, men det opleves næsten, som om vi nærmer os anden halvdel af skakbrættet. Det skyldes de enorme mængder af data, der genereres ved digitalisering; når de bruges sammen med andre data, hvad den voldsomme stigning i regnekraften giver mulighed for, kan der skabes løsninger, som er ganske overraskende. Tag eksempelvis Waze 24, en smartphone applikation, der viser den nemmeste og hurtigste vej lige netop nu, mens traditionelle vejvisere kun kan angive den vej, der almindeligvis er den hurtigste. Vejvisere kender din præcise lokalisering takket være informationer fra en lang række satellitter. Vejvisere har også informationer om vejnettet og regler for trafikafvikling som hastighedsgrænser, ensrettede gader etc. fra databaser med den information. Ved at kombinere de to sæt data beregnes den korteste, og under normale omstændigheder, hurtigste vej fra A til B. Men vejviseren Waze er mere avanceret; den viser den hurtigste vej lige netop nu, fordi Waze har informationer om de andre trafikanter, som Waze får fra de trafikanter, der også bruger Waze. Efterhånden som flere og flere bruger Waze i et bestemt område, bliver informationerne bedre og bedre, så angivelsen af den hurtigste vej, og hvornår man kan være fremme, bliver stadig mere korrekt. Waze bliver således mere værdifuld for den enkelte bruger, jo flere brugere der er. Eksemplet med vejviseren illustrerer den unikke egenskab ved digital information, at den ikke bliver brugt op af at blive brugt, og at flere kan bruge den samtidig. PlayStation Opr. cit Opr. cit.

17 Google Car, prototype. Den enorme regnekraft, den øgede digitalisering og de mange data gør det muligt at bygge intelligente systemer, som både kan forbedre velfærden og gøre produktion og forbrug mere bæredygtigt, og dermed bidrage til, at kloden kan bære en stigende befolkning. Digitale byggeklodser Der er næppe tvivl om, at de kommende år vil bringe internet of things og smart cities, hvor byer bruger teknologi og data til at blive både mere bæredygtige og mere menneskelige med plads til alle. Intelligente elnet smartgrids vil bidrage til at stabilisere energiforbruget, så elforsyningen kan klares med vedvarende energikilder og automatisering af hjem og bygninger kan forbedre indeklimaet og øge sikkerheden samtidig med at forbruget af el, gas og vand reduceres. Endvidere er de marginale omkostninger ved reproduktion af digital information tæt på nul, og omkostningerne ved at sende informationer over lange afstande er også begrænset. De uhyre datamængder fra digitaliseringen og de lave omkostninger ved at bruge dem og sende dem over lange afstande samt computerens enorme regnekraft betyder, at der kan skabes løsninger og systemer, som for få år siden forekom umulige. Et eksempel er den selvkørende bil, som Google X tester på de californiske veje. Bilen er forsynet med sensorer, som kan orientere sig hele vejen rundt, og bearbejde den indhentede information så hurtigt, at bilen kan reagere rationelt og hurtigere end den menneskelige chauffør. Det mest imponerende er, at den autonome bil både kan registrere alle genstande, og bestemme om de bevæger sig, og i hvilken retning, og med hvilken hastighed de bevæger sig, samt bearbejde al den information så hurtigt, at bilen kan træffe en rationel beslutning om sin egen retning og hastighed lige så hurtigt som et menneske. Google forventer, at den autonome bil er på markedet inden udgangen af årtiet. Welcome to TheSmarterCity, IBM

18 Vandforsyningen kan optimeres og gøres mere sikker, så kvaliteten altid er i top, samtidig med at vandspil og vandforbrug reduceres. Industrielle vandprocesser kan reduceres ved at anvende kvalitetssikret sekundavand, hvor vandkvaliteten måles online og i realtid (real time). Intelligente trafiksystemer kan både øge antallet af trafikanter, der kan passere en given vejstrækning og samtidig reducere CO 2 udslip og øge trafiksikkerheden. Hospitaler vil blive automatiseret. Hospitalssengen vil aflæse og videresende data om patientens tilstand, og små sensorer vil sikre at patienter får den ordinerede medicin og ikke en anden patients medicin. Kun fantasien sætter grænser for mulighederne. Men hvordan og hvem kommer til at udvikle løsningerne? Er det så kompliceret, at kun få supereksperter kan være med, eller er teknologien så tilgængelig, at mange kan være med? Den innovative proces kan opfattes som en række teknologiske gennembrud efterfulgt af gradvise forbedringer, som over tid udnytter det fulde potentiale af det oprindelige teknologiske gennembrud. Teknologiske gennembrud er imidlertid ikke et klart og velafgrænset begreb, alligevel sondres der mellem generel purpose technology (GPT) som har afgørende betydning for produktiviteten i mange sektorer, og mindre teknologiske gennembrud, som kun har betydning for en enkelt eller nogle få sektorer. Dampmaskinen og elektrisk strøm er eksempler på GPT, og det er informationsog kommunikationsteknologien (IKT) også. Teknologiske gennembrud kommer uregelmæssigt og er baseret på intensiv forskning, som regel finansieret af det offentlige eller af filantropiske fonde. De gradvise forbedringer eller inkrementelle innovationer sker løbende, og uden et utal af inkrementelle innovationer ville det samfundsmæssige udbytte af teknologiske gennembrud være beskedent. Ifølge Brynjolfsson og McAfee 25 har IKT givet anledning til radikalt nye måder at kombinere ideer på, og det gælder både nye og gamle ideer, som kan mikses på måder, som vi ikke kunne tidligere. Googles autonome bil giver nyt liv til en gammel GPT: Forbrændingsmotoren. Når en traditionel bil kombineres med en hurtig computer, et bundt sensorer og data om en masse kort og gadeinformationer, gjort mulig af digitaliseringen, bliver det til en automatisk bil taget lige ud af science fiction. Vejviseren Waze er en kombination af sensorer, datatransmissionsudstyr (mobiltelefonen) og GPS systemet. Ingen af de teknologier er opfundet af de den virksomhed, der lavede Waze; de satte dem bare sammen på en ny måde, og brugte de eksisterende teknologier og data som byggeklodser. Digitaliseringen giver en masse data, som kan bruges til et væld af formål, og informationen kan reproduceres og genbruges i det uendelige, fordi den er ikke rivaliserende. Som et resultat af de to egenskaber er antallet af værdifulde byggeklodser eksploderet. Brynjolfsson og McAfee 26 kalder det deres innovation-sombyggeklods-opfattelse af verden, og da byggeklodserne ikke bruges op, men bygger oven på hinanden giver det stadig flere muligheder for nye kombinationer og endnu mere innovation. Teknologiske gennembrud sker sjældent og skabes af de få, men inkrementelle innovationer er for de mange og med den øgede digitalisering, og de mange data og den eneorme regnekraft, er der byggeklodser nok til at kreativitet og ideer kan blomstre. 25 Opr. cit Opr. cit.

19 Kapitel 2. Innovation på nye måder

20 Designere med mange forskellige kompetencer spiller en nøglerolle i de nye virksomheder, som bakkes op af nye former for venturekapital. Multinationale virksomheder er udfordret på deres eksistens, hvis de ikke reagerer, men det gør de i samarbejdseksperimenter med de nye innovationsaktører.