Den kroniske patient. Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Nærbilleder af livet med kronisk sygdom
|
|
- Hanna Holm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Den kroniske patient Nærbilleder af livet med kronisk sygdom Lone Grøn Signe Vang Mette Kellberg Herholdt Mertz DSI rapport ISBN (trykt version) ISBN (elektronisk version) ISSN Dansk Sundhedsinstitut September 2009 Yderligere information: Senior projektleder Lone Grøn, tlf Direktør Jes Søgaard, tlf Hele rapporten kan ligesom sammenfatningen downloades gratis fra DSI s hjemmeside: Dansk Sundhedsinstitut Dampfærgevej Postboks København Ø DSI Århus: Olof Palmes Allé Århus N Tlf Fax dsi@dsi.dk
2 Sammenfatning Rapporten tager sit afsæt i en antropologisk undersøgelse af den kroniske patient. Den viser, at betegnelsen kroniske patienter eller mennesker med kronisk sygdom er en meget rummelig og omfattende kategori, sådan som den i de senere år er blevet lanceret i det danske sundhedsvæsen. Flere af de patienter, vi har mødt i undersøgelsen, oplever ikke sig selv som kronisk syge eller ønsker ikke at fokusere på sygdom i hverdagen. Nogle har desuden helt andre sygdomme eller pårørendes sygdom, som fylder mere i deres hverdagsliv. Desuden har sociale parametre som f.eks. køn, alder og social ulighed stor betydning for, hvordan patienterne lever med sygdom i hverdagslivet. Sådanne sociale parametre har også betydning for, hvordan patienterne oplever og håndterer egenomsorg, samt for deres erfaringer med sundhedsvæsnet. Dette stiller store krav til differentiering og individualisering i strategier og indsatser på både planlæggende og udførende niveauer. Undersøgelsen er gennemført af Dansk Sundhedsinstitut (DSI) i et samarbejde med Region Midtjylland og Horsens klyngen, der også har medfinansieret projektet. Horsens klyngen består af Regionshospitalet Horsens, Brædstrup, Odder (RHBO) samt Hedensted, Horsens, Ikast-Brande og Odder kommuner. Baggrunden for undersøgelsen er det stærkt forøgede fokus, der i de senere år har været på udviklingen af nye tilbud til mennesker med kroniske sygdomme, både nationalt og lokalt i Horsens klyngen, hvor undersøgelsen er gennemført. Vi har fulgt 11 patienter med en eller flere af følgende diagnoser fra Regionshospitalet og det kommunale sundhedsteam i Horsens: KOL, hjertekarsygdomme og diabetes. De anvendte metoder har været interviews i patienternes hjem samt deltagerobservation i patienternes hjem, i deres hverdagsliv og i møder med sundhedsvæsnet. Undersøgelsens formål har været at levere viden, der kan medvirke til at fremme og kvalificere udviklingen af tilbud til patienter med kroniske sygdomme. Vi har arbejdet ud fra tre overordnede forskningsspørgsmål: 1. Hvordan udfolder hverdagslivet med kronisk sygdom sig? 2. Hvordan forstår og håndterer patienten og dennes nærmeste egenomsorg? 3. Hvilke oplevelser og erfaringer har patienter og familier med forskellige aktører og organisationer i sundhedsvæsenet? Disse tre spørgsmål behandles i kronologisk rækkefølge i kapitel 4, 5 og 6, som kort opsummeres i det følgende. Kapitel 4: Den kroniske patient som kategori og hverdagsliv Den kroniske patient eller mennesker med kronisk sygdom er en kategori, der i disse år er under udvikling i det danske sundhedsvæsen. I mange publikationer beskrives det, at op imod en tredjedel af den danske befolkning lider af en kronisk sygdom, dvs. kategorien er meget rummelig. Derudover er det en kategori, der har bredt sig med stor hastighed og styrke i sundhedsvæsnets planlæggende og udførende niveauer ikke fra patienterne selv. Dette har også præget dette studie. Mange af de patienter, vi har mødt, har ikke set sig selv som kronisk syge eller ønsket at fokusere på sygdom. Derudover lider alle patienterne af andre sygdomme end henholdsvis diabetes, KOL og hjertekarsygdomme, og nogle af disse sygdomme har en væsentligt mere betydningsfuld plads i patienternes liv. Ligeledes er det for mange patienterne ikke er deres egen, men andres sygdom, der fylder i deres hverdagsliv. De er således ikke kun kroniske patienter, men pårørende, der lever eller har levet med deres nærmestes alvorlige sygdomme. Derefter går vi tæt på hverdagslivet med de tre kroniske sygdomme, der er fokus for denne undersøgelse: diabetes, KOL og hjertekarsygdomme. Hverdagslivet med diabetes handler især om at opretholde en hårfin balance mellem kost, motion og medicin, hvor hverdagslivet med KOL er præget af en 2
3 kobling mellem træthed og åndenød, tilpasning til sygdommens udvikling og mulig social isolation. I hverdagslivet med diabetes får det at overholde regimer en central betydning både i forhold til at forebygge medicinske kriser og i forhold til at ændre sygdomsudviklingen, hvor hverdagslivet med KOL især er præget af, at sygdomsudviklingen er irreversibel. Det karakteristiske for hverdagslivet med en hjertekarsygdom er en ganske særlig uro, der knytter sig til hjertets centrale betydning, men også overholdelsen af regimer står centralt. Opsamlende har vi tegnet et komplekst billede af hverdagslivet med kronisk sygdom, der kan falde meget forskelligt ud afhængig af den specifikke diagnose, sygdomsintensiteten samt tilstedeværelsen af andre og andres sygdomme. Kapitel 5: Egenomsorg og kronisk hjemmearbejde Egenomsorg er et begreb, der står centralt i det igangværende arbejde med at udvikle forløbsprogrammer for kroniske sygdomme. Som vi forventede, er det imidlertid et fåtal af patienterne, der kender begrebet. Adspurgt hvordan de tager vare på sig selv, tegner der sig et billede, som viser, at egenomsorg kan være lystbetonet eller en dårlig samvittighed. Det kan handle om at gøre, hvad lægen siger, om kost og motion, eller om at læse bøger og gå på skønhedsklinik. Egenomsorg i patienternes perspektiver befinder sig således i et spektrum mellem pligt og lyst, samt i et spektrum mellem det medicinske og det, der mere generelt opleves som livskvalitet. Vi introducerer derefter begrebet kronisk hjemmearbejde. Vi foreslår dette begreb til at indfange de konkrete opgaver, som patienterne forventes at udføre derhjemme i forbindelse med deres kroniske sygdom. Der er sket en historisk forandring i måden, hvorpå den professionelle sektor forsøger at involvere eller udnytte det folkelige sundhedsarbejde. I denne bestræbelse bliver sundhedsvæsnet en skole, hvor det ikke bare handler om, at patienterne får viden om deres sygdomme, men i endnu højere grad om at de forandrer deres hverdagsvaner og tager ansvar for udviklingen i deres sygdomsforløb. Vi har fokuseret på to væsentlige aspekter: patienternes tilegnelse af det kroniske hjemmearbejde samt de sociale aspekter og dilemmaer. Det kroniske hjemmearbejde indgår i en kontekst, hvor sundhedsmæssige mål interagerer med andre mål, og i en hverdagskontekst er disse andre mål de primære. Patienternes tilegnelse af hjemmearbejdet sker ved, at de søger at integrere de pligtbetonede og medicinske aspekter af egenomsorgen med de lystbetonede, der handler mere bredt om livskvalitet. Underkaster vi de sociale aspekter af hjemmearbejdet et granskende blik, viser det sig også at være fyldt af dilemmaer. Man kan få ros og anerkendelse, endda direkte styring eller støtte af sine hjemmearbejds-kammerater, men måske også ind imellem både mere og mindre end man ønsker. Dilemmaerne viser sig ganske særligt i oplevelsen af at være sammen med andre, der er i samme båd som en selv, eksempelvis på et patientskolehold: holdkammeraterne opleves af de fleste patienter i denne undersøgelse som meget forskellige fra dem selv, både i forhold til sygdomsintensitet og funktionsniveau, men også i forhold til køn, alder og holdninger til det at udføre hjemmearbejde. Kapitel 6: Kronisk sygdom i sundhedsvæsenets rum Patienterne har mange forskelligartede erfaringer med hospitalet, men dem, der vedrører den kroniske sygdom, handler især om rutinekontrollerne i ambulatoriet. Her fremhæver patienterne den positive betydning af rutinekontrollerne, deres personlige kontaktperson samt at personalet generelt er fagligt dygtigt. Patienternes oplevelser med almen praksis er til gengæld præget af stor variation. For nogle patienter er den kroniske sygdom ikke noget, de taler om med deres praktiserende læge, mens andre har egen læge som den primære tovholder på den kroniske sygdom. Flere har selv opdaget, at de har en kronisk sygdom, og først derefter henvendt sig til egen læge for at få diagnosen bekræftet eller for at få en henvisning. Ligeledes er der væsentligt mere ambivalente holdninger til deres egen læges faglige kompetencer i forhold til den kroniske sygdom, end det er tilfældet med hospitalet. 3
4 Det kommunale tilbud, der i særlig grad fylder blandt disse patienter, er et kommunalt patientskoletilbud for diabetes- og KOL-patienter, som 7 af de 11 deltagende patienter har gennemgået. Patienterne er her igen ret enslydende i deres tilbagemeldinger omkring forløbet. De udtrykker en generel tilfredshed, hvor undervisernes faglige dygtighed understreges. Men samtidig er der dog specifikke forhold, som patienterne har oplevet frustrerende, ganske særligt den sociale dynamik og forskellighed på holdene. Efter denne kortlægning peger vi på specifikke faktorer, der har betydning for patienternes terapeutiske veje i sundhedsvæsnets rum. Vi starter med betydningen af rutinekontroller, usikre overgange og sammenhæng. Rutinekontroller skaber tryghed og er i overensstemmelse med det tidslige karakteristikum ved en kronisk sygdom: at den ikke holder op. Imidlertid er der også usikre overgange. Når patienterne ikke ved, hvem der har styr på dem ; når der opstår forandringer, der tyder på en forværring af sygdommen, og når de skal afsluttes og/eller overføres fra et regi til et andet. Vi ser også på, hvem der skaber forløbene. I langt de fleste tilfælde lader patienterne sig transportere ad de veje, sundhedsvæsnet lægger ud for dem. Andre gange manifesterer de selv en energi og handlekraft i at skabe deres terapeutiske veje. Derefter ser vi på betydningen af relationer og kendskab. Patienterne møder altid sundhedsvæsnet gennem konkrete møder med konkrete personer. Som allerede nævnt er der blandt patienterne en meget positiv oplevelse af at have en personlig kontaktperson, men også af behandlerkollektivet, dvs. det positive samarbejde mellem forskellige aktører og organisationer i sundhedsvæsnet. Bagsiden af behandlerkollektivet er en mulig mindre tillid til sundhedsaktører, der opleves som uden for behandlerkollektivet. Imidlertid er de kliniske interaktioner forskellige i sundhedsvæsnets forskellige rum. Jo højere vi befinder os i det medicinske hierarki, jo større udgrænsning af ikke-medicinske emner i interaktionen mellem behandler og patient. Der er således stor forskel på, hvad der indgår i de kliniske interaktioner med henholdsvis overlægen og sygeplejersken i ambulatoriet, ligesom der er markante forskelle mellem de kliniske interaktioner i sygehusregi og i Sundhedsteamet. Medicinske tal og personlige oplevelser indgår i samtlige kliniske interaktioner mellem sundhedsprofessionelle og patienter og kan på mange måder ses som karakteristisk for mødet mellem de sundhedsprofessionelle og mennesker med kroniske sygdomme. Forståelsen af tal er en udfordring for flere patienter og oversættelsen mellem subjektive oplevelser og tal som i brugen af skalaer i ganske særlig grad. Opsamling af anvendelsesmæssige perspektiver På baggrund af analysen kan vi opsummere de anvendelsesmæssige perspektiver i de følgende punkter: Differentiering og individualisering Det igangværende arbejde med at differentiere indsatsen for kroniske patienter i forhold til diagnoser og sygdomsintensitet kan med fordel suppleres med et fokus på sociale parametre som f.eks. køn og alder. Dette gælder både i udviklingen af overordnede forløbsprogrammer samt konkrete indsatser. Der bør ligeledes i langt højere grad arbejdes systematisk med at indtænke social ulighed i arbejdet med at differentiere indsatsen for mennesker med kronisk sygdom. Tilpasningen af konkrete interventioner til den enkelte patient og dennes situation er en særlig udfordring i arbejdet med diagnosespecifikke forløbsprogrammer, ganske særligt i udviklingen af sundhedspædagogiske metoder. Herunder bør man indtænke, at for nogle patienter er det ikke at beskæftige sig med sygdom en effektiv måde at håndtere den på. 4
5 Egenomsorg, sociale teknologier og patientskoler I udviklingen af strategier til styrkelse af patienternes egenomsorg kan man med fordel skele til erfaringerne fra den generelle forebyggelse, hvor man i de senere år anbefaler at arbejde med strukturelle frem for individbaserede indsatser, eller med en kombination af individ, gruppe og strukturelt baserede indsatser. Når sundhedsvæsnet tager nye sociale teknologier i brug, hvor sundhedsprofessionelle skal fungere som undervisere, guides og coaches, bør der arbejdes målrettet med, at personalet er i besiddelse af de nødvendige pædagogiske kompetencer. Dette gælder ganske særligt i arbejdet med gruppebaserede forløb, hvor der bør udvikles sundhedspædagogiske metoder, som tager højde for de sociale dynamikker, f.eks. på et patientskolehold. Patientskoler kan i kraft af deres tidsbegrænsede forløb ikke erstatte løbende rutinekontroller. De bør udvikles som en særlig indsats, der udløses i specifikke situationer, såsom nydiagnosticeret sygdom, forværring af et sygdomsforløb, eller når patienten overfor sin kontaktperson udtrykker en særlig motivation i forhold til at modtage et sådan tilbud. Patientens forløb i sundhedsvæsenet Relationelle aspekter. som f.eks. kendskab over tid har meget stor betydning, og der bør derfor i så høj udtrækning som muligt arbejdes med rutinekontroller hos personlige kontaktpersoner også kaldet tovholdere samt med udviklingen af velfungerende behandlerkollektiver. De sundhedsprofessionelle bør styrkes i at spore, når patienten befinder sig i en usikker overgang, og afhjælpe og støtte i disse specifikke situationer. Almen praksis er i besiddelse af de karakteristika, der kendetegner et godt forløb for patienterne. Men betydelig variation og ambivalens blandt patienterne peger på et behov for yderligere udforskning og udfordring af barrierer hos både patienter og sundhedsprofessionelle hvis almen praksis skal kunne indtage rollen som den centrale tovholder for mennesker med kroniske sygdomme. 5
Nærbilleder af livet med kronisk sygdom
Dansk Sundhedsinstitut DSI rapport 2009.04 Den kroniske patient Nærbilleder af livet med kronisk sygdom Lone Grøn Signe Vang Mette Kellberg Herholdt Mertz Den kroniske patient Nærbilleder af livet med
Læs mereForebyggelse af hjertekarsygdomme
Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs merePerspektiver på egenomsorg professionelles og patienters
Perspektiver på egenomsorg professionelles og patienters Oplæg v. Lone Grøn, Senior projektleder, Dansk Sundhedsinstitut Temamøde om egenomsorg som led i patientuddannelse 3.Marts 2010, Comwell Middelfart
Læs mereHenvisning og visitationspraksis i de fem regioner
Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades
Læs mereSundhedspædagogisk uddannelse
Sundhedspædagogisk uddannelse Doris Nørgård Center for Baggrund Region Midtjyllands strategi Forløbsprogrammer Patientuddannelse styrke egenomsorgen Styrke de pædagogiske kompetencer MTV-rapport Undervise
Læs mereOpgaveudvikling på psykiatriområdet
Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard
Læs mereLær at leve med kronisk sygdom
Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann
Læs mereForebyggelse, sikkerhed og sammenhæng for patienter med hoftebrud
Sammenfatning af publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Forebyggelse, sikkerhed og sammenhæng for patienter med hoftebrud Indsats og udfordringer i forbindelse med samarbejde på tværs af sektorer i Horsens-klyngen.
Læs mereSammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk
Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december
Læs mereAnalyse af henvisningsmønstret i almen praksis
Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereUdvalget for Sundhedsfremme
REFERAT Udvalget for Sundhedsfremme Møde nr.: 4 Mødedato: 24.09.2009 Fraværende: Mødevarighed: 16.00-17.45 Mødested: Mødelokale 4 Charlotte Juhl Andersen, Hans Bang-Hansen, Jytte Holm, Lisbeth Skibsted
Læs mere26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder
26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereErfaringer med opfølgende hjemmebesøg
Sammenfatning af publikation fra Delrapport fra Faxe Kommune: Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg Omkostningsanalyse Anne Sophie Oxholm Jakob Kjellberg Juni 2012 Hele publikationen kan downloades gratis
Læs mereInspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH
Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad
Læs mereOpgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering
Sammenfatning af publikation fra : Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Laura Emdal Navne Marie Brandhøj Wiuff Oktober 2011 Hele publikationen kan downloades gratis
Læs mereInddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus
Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Eksempler fra Metropol Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 185 Offentligt Dekan Det Sundhedsfaglige
Læs mereProgram for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Læs mereINFO OM AKTIV PATIENTSTØTTE
INFO OM AKTIV PATIENTSTØTTE EN NATIONAL INDSATS TIL BORGERE MED RISIKO FOR MANGE INDLÆGGELSER (2017-2019) HVAD ER Aktiv Patientstøtte er en midlertidig typisk 6-9 måneders individuel støtte, hvor borgeren
Læs mereØkonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune
Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra
Læs mereSocial ulighed i sundhed
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Strategi og Planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Social ulighed i sundhed Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Alle skal have let og lige adgang til
Læs mereUdviklingen i kroniske sygdomme
Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger
Læs mere10 bud til almen praksis
10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne
Læs mereStrategi for ældre og værdighed. Lemvig Kommune
Strategi for ældre og værdighed Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.
Læs mereLæring og Mestring for borgere med KOL
Læring og Mestring for borgere med KOL Inga Bøge Holstebro Sundhedscenter - Vi gør sunde valg til lette valg 31-08-2009 1 Introduktion til Lærings- og Mestringsprojektet Definition Læring Definition Mestring
Læs mereAnna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold
Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereForløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen
Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet
Læs mereFAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET
FAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET 8. MARTS 2019 INVITATION TIL FAGLIG DAG OM HJERTEOMRÅDET Danmark står stærkt på hjerteområdet. Forbedrede behandlingsmuligheder og udviklingen i bl.a. den præhospitale indsats
Læs mereTværfaglig konference Egenomsorg og
Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Tværfaglig konference Egenomsorg og patientuddannelse Den kroniske syge patient på sygehuset og i hjemmet Mellem sårbarhed og handlekraft 22. september 2011 i Aarhus
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs mereForstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune
Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Det nære sundhedsvæsen - og borgere med kronisk sygdom Den brændende platform 1. Flere
Læs mereDet nære sundhedsvæsen
Det nære sundhedsvæsen Arne Nikolajsen Udfordringer Vision og strategi Kultur, holdning og kompetenceudvikling Udfordring Sygehus Almen praksis Kommune Sund livsstil - egenomsorg Sygdoms- og Sundhedsprofil
Læs mereMTV af patientuddannelse med særligt fokus på egenomsorg. Temamøde om egenomsorg som led i patientuddannelse Region Syddanmark 3.
MTV af patientuddannelse med særligt fokus på egenomsorg Temamøde om egenomsorg som led i patientuddannelse Region Syddanmark 3. marts 2010 Formålet med denne præsentation at præsentere de centrale resultater
Læs mereNår sygeplejersker visiterer i lægevagten
Sammenfatning af publikation fra : Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Marlene Willemann Würgler Laura Emdal Navne Februar 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI s hjemmeside: www.dsi.dk/frz_publikationer.htm
Læs merekbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer
Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter
Læs mere!*( +&!,$-&(!. / !. 3! 3 4 5! " # $ %&''
! "##$ %& '() !*(+&!,$-&(!./0 1 0 2!.3!34 5 637!4( + (!6( +(!3( +3(! 3( +(!( '7 (!(,(! 4( ( 4(-3( $ ("( ( 4 ) ( *! + +," - ) 8 7 46 Formandskab, 1 repræsentant fra: kommuner, universitet og region Jacob
Læs mereEvaluering af Fusionspraksis
Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter
Læs mereBorgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen
N O T A T Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen - Vision og pejlemærker Visionen for Borgernes Sundhedsvæsen er, at forbedre sundhedsvæsenets ydelser, service og kultur, så borgerne bliver ligeværdige
Læs mereSystematisk samarbejde om kvalitet
Sammenfatning af ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Systematisk samarbejde om kvalitet Samspil mellem personalepolitik og arbejdet med udvikling af kvalitet og tværfaglighed på sygehusene Jens Albæk,
Læs mereSundhedspædagogik i et
Sundhedspædagogik i et kommunalt patientuddannelseskoncept 1 Oplæg på erfa-møde om sundhedspædagogik i patientuddannelse den 1. februar 2011 v. Charlotte Nyborg Kristensen, Region Syddanmark Baggrund Kronikerindsatsen
Læs mereKræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.
Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser
Læs mereStatus på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011
April 2011 Region Hovedstaden Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011 Baselineanalyse April 2011 Udarbejdet af projektleder Line Sønderby
Læs mereBilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune
Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i
ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger 2 Titel Furesø Kommune Implementering af den kommunale del
Læs merePOLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE
POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an
Læs mereKompetenceudvikling og uddannelse. Uddannelseskoncept for borgere med KOL
Kompetenceudvikling og uddannelse For at lykkes med telemedicinske tilbud, der skaber værdi i en dagligdag med sygdom, skal vi som sundhedsvæsen være opsøgende på, hvad det vil sige at leve en hverdag
Læs mereTelepsykiatri i Danmark hvad ved vi fra udlandet?
Sammenfatning af publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Telepsykiatri i Danmark hvad ved vi fra udlandet? Udenlandske erfaringer med anvendelse af videokonference i psykiatrien Henning Voss Dansk Sundhedsinstitut
Læs mereTidlig opsporing og intervention
Tidlig opsporing og intervention ved borgere med let og moderat KOL Et tværsektorielt kvalitetsudviklingsprojekt Horsens Kommune, Kolding Kommune og Regionshospitalet i Horsens samt repræsentanter fra
Læs mereUdvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri
Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereStrategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning
Strategi for Region Midtjyllands rolle i Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategien er blevet til i en proces med input fra en række samarbejdsparter
Læs mere1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.
1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er
Læs mereVisioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.
Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget
Læs mereSUNDHEDSCOACHING SKABER
SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale
Læs mereMød de pårørende livet som pårørende til hjertesyge
Mød de pårørende livet som pårørende til hjertesyge Nina Konstantin Nissen Forsker, sociolog, ph.d., DEFACTUM, Region Midtjylland www.defactum.dk 1 Baggrund Flere lever med hjertesygdom (tidligere opsporing,
Læs mereTÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED
TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for SUNDHED VISION Vordingborg Kommune er storbyens sunde og smukke forhave Vordingborg Kommunes sundhedsområde spiller en central rolle i realiseringen af
Læs mereBesvarelse af 10 dages forespørgsel fremsendt af Socialdemokratiet vedr. ældres psykiske og fysisk helbred. SUNDHED OG OMSORG Aarhus Kommune
Besvarelse af 10 dages forespørgsel fremsendt af Socialdemokratiet vedr. ældres psykiske og fysisk helbred På baggrund af Sundhedsstyrelsens landsdækkende rapport Ældreprofilen 2019 har Socialdemokratiet
Læs mereHvordan udvælger vi målgruppen?
Hvordan udvælger vi målgruppen? Guide til startsamtale med mennesker med kronisk sygdom Oplæg på ERFA-møde på MarselisborgCentret den 23. november 2011 om monitorering og kvalitetssikring af patientuddannelse
Læs mereBrugerinddragelse i forskning
Brugerinddragelse i forskning Anne Lee Sygeplejerske, cand. scient. san. Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST) Syddansk Universitet Hvad er en bruger? Hvad er brugerinddragelse?
Læs mereDen palliative indsats
Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland
Læs mereUdfyldningsaftale for Diabetes type 2
Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse
Læs mereTovholder for patienter med kronisk sygdom - Lægers oplevelser i almen praksis i Region Midtjylland
Tovholder for patienter med kronisk sygdom - Lægers oplevelser i almen praksis i Region Midtjylland CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet
Læs mereHvad er vigtigt for borgerne i deres møde med sundhedsvæsenet? Marts 2015
Hvad er vigtigt for borgerne i deres møde med sundhedsvæsenet? Marts 2015 TEMAMØDE: Patienten i centrum under indlæggelsen Den 26. august 2015 kl. 15-17 Specialkonsulent Trine Østerbye Rimdal 1 Baggrund
Læs mereMålrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber
Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt
Læs mereRegionsældrerådet savner klare indikatorer for inddragelse både på det generelle og individuelle plan.
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til Praksisplanudvalget Region Hovedstaden Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen
Læs mereEt tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb
Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med
Læs mereForløbskoordination for patienter med kronisk sygdom
Sammenfatning af publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Forløbskoordination for patienter med kronisk sygdom Erfaringer fra Region Syddanmarks modelprojekt om udvikling af forløbskoordination på kronikerområdet
Læs mereUdkast maj 2013. Ældrepolitik
Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit
Læs mereAktiv Patientstøtte. DRG-konference Projektleder, Annette Lunde Stougaard,
Aktiv Patientstøtte DRG-konference 2017 Projektleder, Annette Lunde Stougaard, annette.stougaard@regionh.dk Baggrunden for indsatsen koncept med gode erfaringer fra Sverige og Region Sjælland Analyse af
Læs mereStrategi for Hjemmesygeplejen
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens
Læs mereKoncept for forløbsplaner
Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi
Læs mereKronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom
Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk
Læs mereRingsted Kommunes Ældrepolitik
Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Børneafdelingen Regionshospitalet Randers 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereKONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK
KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK DEN FAGLIGE VINKEL PÅ POTENTIALET I SUNDHEDS- OG VELFÆRDSTEKNOLOGI Patientforløb
Læs mereANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i
ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger: Herlev Kommune 2 Titel: Implementering af den kommunale
Læs merePOLITIK POLITIK FOR SUNDHED
POLITIK POLITIK FOR SUNDHED indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer, gennem en
Læs mereFremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende
Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle
Læs mereBALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019
BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,
Læs mereKonference Hjerteforeningen Den 17. november 2011
Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle
Læs mereBilag 1: Ekstrakt af forretningsarkitekturanalyse af digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb
Bilag 1: Ekstrakt af forretningsarkitekturanalyse af digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb (Bilag til dagsordenspunkt 2, Orientering om Arkitekturanalyse på sundhedsområdet af komplekse
Læs merePatienters krav til fremtidens hospital
Patienters krav til fremtidens hospital Morten Freil Direktør www.danskepatienter.dk Fremtidens patienter Skift i sygdomsmønster Ca. 1,7 mio. danskere med én eller flere kroniske sygdomme Længerevarende/livslange
Læs mereKommunale erfaringer indenfor telehomecare til nordjyske patienter med KOL. TeleCare Nord
1 Kommunale erfaringer indenfor telehomecare til nordjyske patienter med KOL TeleCare Nord Side 1 2 Sundhedsprofessionel del Oprettelse af individuel monitoreringsplan Oprette spørgeskemaer med målinger
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereIndledning. Ældrepolitikken retter sig både
Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed
Læs mereHvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet
9.-10. DECEMBER 2013 Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet haft? casestudie 2 v. Dorte Kousholt () & Peter Berliner (peer@dpu.dk) EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereSundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Læs mereForløbskoordinator under konstruktion
Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Fælles Medicinsk Ambulatorie M - Randers Regionshospitalet Randers Den Landsdækkende Undersøgelse af
Læs mereKonference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010
Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger
Læs mereShared Care på Vestegnen Et samarbejdsprojekt mellem Socialpsykiatri, Distriktspsykiatri og Almen praksis. Projektbeskrivelse
HR&Kvalitet Til: Region Hovedstadens 50 mio. kr. pulje til udsatte borgere Ndr Ringvej 57 2600 Glostrup Opgang 8 Telefon 38633890 Direkte 38633027 Mail GLO-HR-og- Kvalitet@regionh.dk Web www.glostruphospital.dk
Læs mereDen nære psykiatri i Midtjylland
Den nære psykiatri i Midtjylland Udspil til vision, målgrupper og handlingsrum Alliancen om den nære psykiatri Juni 2018 godkendt af Kontaktudvalget d. 31. august 2018 Patient- og pårørendeforeninger Praktiserende
Læs mere