Tovholder for patienter med kronisk sygdom - Lægers oplevelser i almen praksis i Region Midtjylland

Transkript

1 Tovholder for patienter med kronisk sygdom - Lægers oplevelser i almen praksis i Region Midtjylland CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet

2 Tovholder for patienter med kronisk sygdom -Lægers oplevelser i almen praksis Konsulent Marit Jensen CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé Århus N Hjemmeside: CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland. September 2012

3 Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 1 2 INDLEDNING 3 3 DATAGRUNDLAG OG METODE 4 4 LÆSEVEJLEDNING TIL KAPITEL 5 TIL KRONIKERKONTROL I PRAKSIS 6 Konklusioner for temaet Kronikerkontrol i praksis 9 6 PRAKSIS OG DET LOKALE HOSPITAL 10 Konklusioner for temaet Praksis og det lokale hospital 13 7 PRAKSIS OG DE KOMMUNALE TILBUD M.M. 14 Konklusioner for temaet Praksis og de kommunale tilbud 17 8 PRAKSIS OG DEN FOREBYGGENDE INDSATS 18 Konklusioner for temaet Praksis og den forebyggende indsats 21 9 PRAKSIS OG IT 22 Konklusioner for temaet Praksis og it BEHOV I PRAKSIS 26 Konklusioner for temaet Praksis og yderligere behov 29 Bilag 30 Bilag 1. Klyngeinddeling 31 Bilag 2. Krydstabeller med lægers baggrundskarakteristika 33 Bilag 3. Kommentarsamling 77 Bilag 4. Implementering 2010 til

4

5 1 Sammenfatning Baggrund Alle Region Midtjyllands praktiserende læger blev i juni 2012 spurgt om deres indsats over for kroniske patienter i egen praksis. Det er en gentagelse af en undersøgelse fra 2010, hvor lægerne fik stillet de samme spørgsmål. Der er sendt et elektronisk spørgeskema til alle regionens 842 praktiserende læger. Svarprocenten er 37 %. For de læger, som har deltaget i kronikerkompasset er svarprocenten 42 %. Baggrunden for undersøgelsen er regionens forløbsprogrammer for patienter med diabetes type 2, KOL og hjertekarsygdomme (AKS-patienter), som er udarbejdet i et samarbejde mellem praksissektor, hospitaler og kommuner. Formål Hovedformålet med undersøgelsen er at belyse status for kronikerindsatsen i almen praksis i Region Midtjylland. Herunder at undersøge, om de praktiserende læger oplever, at de har særlige behov for at kunne udfylde deres nye rolle som tovholder for de kroniske patienter i almen praksis. Samtidig skal undersøgelsen bruges til at se, om der er sket ændringer i lægernes praksis og behov i perioden 2010 til Region Midtjylland har i denne periode gennemført en række projekter for at fremme brugen af forløbsprogrammerne blandt de praktiserende læger. Det største af disse implementeringsprojekter er set. Undersøgelsen er gennemført af CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling på vegne af Praksisudvalget og Nære Sundhedstilbud i Region Midtjylland. Lægernes praksis De praktiserende læger i Region Midtjylland føler sig bedre klædt på nu end i 2010 til at varetage deres rolle som tovholder over for patienter med Diabetes type 2, KOL eller Hjertekarsygdomme (AKS). 90 % af lægerne svarer ja til, at de I høj eller I nogen har kendskab til forløbsprogrammerne, mens det i 2010 kun var 67 %. Desuden har 83 % af lægerne nu indarbejdet forløbsprogrammernes vejledning i deres behandling af patienter med Diabetes type 2. For patienter med KOL er det 81 % og for patienter med AKS er det 71 %. Samtidig er der blevet et mere ensartet niveau mellem de forskellige hospitalsklynger i regionen med hensyn til de praktiserende lægers praksis. Det lokale hospitals tilbud Lægerne oplever nu signifikant oftere end i 2010, at deres lokale hospital har relevante tilbud til deres kroniske patienter. I 2012 oplever 86 % af lægerne, at det lokale hospital/ambulatorium har relevante tilbud til deres diabetes-patienter. For patienter med KOL er det 63 % og for AKS-patienter er det 84 %. Desuden oplever flere læger nu end i 2010, at der er en acceptabel ventetid til hospitalernes tilbud til deres patienter med en af de tre kroniske sygdomme og der er signifikant flere af regionens praktiserende læger, som benytter det lokale hospitals/ambulatoriums tilbud. Men ligesom i 2010 oplever lægerne stadig, at der er signifikant forskel på hospitalernes tilbud i de forskellige hospitalsklynger i regionen. Side 1

6 De kommunale tilbud Lægerne oplever nu også oftere end i 2010, at der er relevante kommunale tilbud til deres kroniske patienter. 74 % af lægerne oplever, at der er relevante kommunale sundhedstilbud til deres diabetes-patienter. For KOL-patienter er det 77 % og for AKSpatienter er det 67 %. De praktiserende lægers oplevelse af, om der er relevante kommunale tilbud til deres patienter med de kroniske lidelser varierer stadig signifikant fra klynge til klynge. For eksempel er der 90 % af lægerne i Horsensklyngen, der oplever, at der er relevante tilbud til deres KOL-patienter, mens det i Aarhusklyngen er 60 % af de praktiserende læger, som har denne oplevelse. Den forebyggende indsats Flere praktiserende læger støtter deres kroniske patienter i egenhåndtering af deres sygdom. Samtidig arbejder flere læger nu med tidligt at opspore deres patienters tegn på en kronisk lidelse. Lægerne i alle regionens hospitalsklynger svarer nogenlunde ens på spørgsmålet, om de understøtter deres patienters mulighed for egenhåndtering af deres kroniske lidelse. Men på spørgsmålet om tidlig opsporing af patienter med en kronisk lidelse er der signifikante regionale forskelle i de praktiserende lægers svar med hensyn til diabetes- og KOL-patienter. It i praksis De praktiserende benytter i langt højere it-redskaber i deres praksis omkring de kroniske patienter i 2012 end i Der er dog stadig mange, som ikke anvender itredskaberne i deres praksis, ligesom der er store regionale forskelle i, hvordan de praktiserende læger svarer på spørgsmålene omkring it. I undersøgelsen svarer 93 % af lægerne, at de nu anvender diagnosekodning til patienter med kronisk lidelse. Desuden anvender 32 % af lægerne elektronisk remindersystem til styring af kronikerkontroller i deres praksis. Den største fremgang i undersøgelsen findes i lægernes brug af Sentinel til datafangst. Fremgangen er på 44 procentpoint fra 13 % i 2010 til 57 % i Der er signifikant store regionale forskelle i lægernes brug af Sentinel. I Midtklyngen er det 75 % af de praktiserende læger, der svarer, at de registrerer i Sentinel, mens det i Aarhusklyngen er 48 %. I 2012 anvender 27 % af de praktiserende læger data fra Sentinel til kvalitetssikring af deres behandling af patienter med kronisk lidelse og 40 % anvender egne data til kvalitetssikring. Behov i praksis De praktiserende læger oplever i 2012 et behov end i 2010 for de ting, der spørges ind til under dette tema. Selvom behovet er blevet, er der dog stadig et væsentligt behov, som mangler at blive dækket i forhold til alle emnerne: 30 % af har behov for efteruddannelse i forløbsprogrammerne 54 % har behov praksisrelevante behandlingsvejledninger 32 % har behov for støtte til organisationsudvikling i egen praksis 44 % har behov for tættere dialog med de lokale hospitalsambulatorier 43 % har behov for tættere dialog omkring kommunens sundhedstilbud 56 % har behov for it-understøttelse Lægerne i regionens forskellige hospitalsklynger svarer forskelligt på alle emnerne, men det er kun med hensyn til spørgsmålet om organisationsudvikling, at der er signifikante regionale forskelle. I Horsensklyngen svarer 43 % af lægerne, at de har behov for organisationsudvikling, mens det i Midtklyngen kun er 19 %, der svarer dette. Side 2

7 2 Indledning Alle Region Midtjyllands praktiserende læger blev i juni 2012 spurgt om deres indsats over for kroniske patienter i egen praksis. Det er en gentagelse af en undersøgelse fra 2010, hvor lægerne fik stillet de samme spørgsmål. Baggrund Baggrunden for undersøgelsen er Region Midtjyllands regionale forløbsprogrammer for patienter med Diabetes type 2, KOL og hjertekarsygdomme (AKS-patienter), som er udarbejdet i et samarbejde mellem praksissektor, hospitaler og kommuner. Regionen har modtaget en bevilling fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til at sikre en styrket indsats i almen praksis for patienter med kroniske lidelser, herunder at forløbsprogrammerne bliver implementeret. Bevillingen har blandt andet finansieret denne spørgeskemaundersøgelse. Formål Hovedformålet med undersøgelsen er at belyse status for kronikerindsatsen i almen praksis i Region Midtjylland. Herunder at undersøge, om de praktiserende læger oplever, at de har særlige behov for at kunne udfylde deres nye rolle som tovholder for de kroniske patienter i almen praksis. Det kan være behov for efteruddannelse, praksisrelevante behandlingsvejledninger, nye it-løsninger, bedre dialog med de lokale hospitalsambulatorier eller kommunens sundhedstilbud. Samtidig skal undersøgelsen bruges til at se, om der er sket ændringer i lægernes praksis og behov i perioden 2010 til Region Midtjylland har i denne periode gennemført en række projekter, for at fremme brugen af forløbsprogrammerne blandt de praktiserende læger. Det største af disse implementeringsprojekter er set. Organisering Undersøgelsen er gennemført af CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling på vegne af Praksisudvalget og Nære Sundhedstilbud i Region Midtjylland. Side 3

8 3 Datagrundlag og metode Der er sendt et elektronisk spørgeskema til alle Region Midtjyllands 842 praktiserende læger den 5. juni Alle læger er rykket en gang. Svarprocenten er 37 %. Ved undersøgelsen i 2010 var den 31 %. En bortfaldsanalyse viser, at de praktiserende læger i undersøgelsen er nogenlunde repræsentative i forhold til regionens kommuner og hospitalsklynger. For de læger, som har deltaget i set er svarprocenten 42 %. I 2010 var den 35 %. Denne gruppe læger er dermed ligesom ved undersøgelsen i 2010 lidt overrepræsenteret i undersøgelsen i forhold til de læger, der ikke har deltaget i set. Datagrundlag og bortfaldsanalyse vises i nedenstående tabel. Tabel 0. Karakteristika ved svarpersoner og totalpopulation 2012 (2010) Svarpersoner Totalpopulation Antal Procent Antal Procent Klynge Vest 56 (57) 19 (22) Midt 58 (32) 19 (13) Horsens 51 (49) 17 (19) Randers 57 (46) 19 (18) Aarhus 81 (71) 27 (28) Kommune Favrskov 11 (12) 4 (5) 34 (33) 4 (4) Hedensted 10 (6) 3 (2) 28 (27) 3 (3) Herning 18 (19) 6 (8) 53 (51) 6 (6) Holstebro 12 (10) 4 (4) 40 (40) 5 (5) Horsens 19 (22) 6 (9) 57 (57) 7 (7) Ikast-Brande 8 (7) 3 (3) 25 (23) 3 (3) Lemvig 6 (5) 2 (2) 13 (13) 2 (2) Norddjurs 13 (8) 4 (3) 26 (27) 3 (3) Odder 6 (6) 2 (2) 13 (13) 2 (2) Randers 22 (19) 7 (8) 59 (58) 7 (7) Ringkøbing-Skjern 6 (9) 2 (4) 35 (34) 4 (4) Samsø 0 (1) 0 (0) 2 (2) 0 (0) Silkeborg 29 (14) 10 (6) 68 (66) 8 (8) Skanderborg 16 (15) 5 (6) 38 (37) 5 (4) Skive 7 (5) 2 (2) 31 (30) 4 (4) Struer 6 (7) 2 (3) 14 (14) 2 (2) Syddjurs 11 (7) 4 (3) 27 (28) 3 (3) Viborg 22 (13) 7 (5) 57 (62) 7 (7) Århus 81 (70) 27 (28) 222 (221) 26 (26) Praksistype Solopraksis 49 (43) 17 (17) - - Kompagniskabspraksis 220 (187) 74 (73) - - Samarbejdspraksis 27 (25) 9 (10) - - Andet personale Ja 268 (219) 89 (86) (36) 11 (14) - - Deltog 257 (188) 85 (72) 612 (538) 73 (64) Deltog ikke 46 (74) 15 (28) 230 (298) 27 (36) Side 4

9 4 Læsevejledning til kapitel 5 til 10 I kapitel 5 til 10 beskrives lægernes holdning til undersøgelsens temaer. Kronikerkontrol i praksis Praksis og det lokale hospital Praksis og de kommunale tilbud m.m. Praksis og den forebyggende indsats Praksis og it Behov i praksis Stillede spørgsmål I hvert kapitel listes først, hvilke spørgsmål lægerne er blevet stillet inden for temaet. Søjlediagram med oversigt over temaet Derefter vises det overordnede resultatet for temaet i 2012 i et søjlediagram, hvor Ja - svarene er vist for hvert af temaets spørgsmål. I søjlediagrammet vises samtidig det tilsvarende resultat fra 2010, så man kan få et hurtigt indtryk af udviklingen i lægernes holdning fra 2010 til Tabel med klyngeoversigt Dernæst findes en tabel, der viser variationen i lægernes svar mellem Region Midtjyllands hospitalsklynger inden for temaet. Dels vises Ja -svarene for hver klynge, og dels vises den maksimale forskel i antal Ja -svar mellem to klynger i regionen. Tallene i parentes viser Ja -svarene fra Klynger med flest Ja -svar på undersøgelsens enkelte spørgsmål er markeret for henholdsvis 2010 og 2012: 2012: xx 2010: (xx) Konklusioner Til sidst beskrives undersøgelsens væsentligste konklusioner inden for temaet. Ja -svar Ved hvert spørgsmål fik lægerne svarmulighederne: Både/og ikke Ved ikke Ja -svarene, der ses i søjlediagrammet og tabellen, viser summen af de to første svarkategorier og. Er man interesseret i at se, hvordan lægerne har benyttet de enkelte svarkategorier, henvises til bilag 2, hvor svarfordelingen for de enkelte spørgsmål vises opdelt på undersøgelsens baggrundsvariable. Side 5

10 5 Kronikerkontrol i praksis Stillede spørgsmål vedrørende temaet Kronikerkontrol i praksis 1 Jeg har kendskab til de regionale forløbsprogrammer for patienter med kroniske lidelser 2 Forløbsprogrammerne er anvendelige for mig i min praksis vedrørende: a. Diabetes type 2 b. KOL c. AKS 3 Jeg har indarbejdet forløbsprogrammernes vejledning i min behandling af patientgrupperne: a. Diabetes type 2 b. KOL c. AKS 4 Min praksis har faste procedurer for udredning, kontrol og behandling af patientgrupperne: a. Diabetes type 2 b. KOL c. AKS 5 Min praksis har bestemte fraser til brug i journalføringen angående patientgrupperne: a. Diabetes type 2 b. KOL c. AKS 6 Min praksis har opstillet mål og plan for den enkelte patient inden for patientgrupperne: a. Diabetes type 2 b. KOL c. AKS 7 Min praksis udfører systematisk årskontrol af den enkelte patient inden for patientgrupperne: a. Diabetes type 2 b. KOL c. AKS 8 Min praksis har procedurer for patienter, der udebliver fra aftalt kontrol af deres kroniske lidelse Side 6

11 Figur 1. Oversigt for temaet Kronikerkontrol i praksis Kendskab til forløbsprogrammer a. Diabetes-program er anvendeligt b. KOL-program er anvendeligt 2c. AKS-program er anvedeligt a. Diabetes-program anvendes b. KOL-program anvendes c. AKS-program anvendes a. Faste diabetesprocedurer b. Faste KOL-procedurer c. Faste AKS-procedurer a. diabetes-journal b. Bestemt KOL-journal c. Bestemt AKS-journal a. Diabetes-mål og plan b. KOL-mål og plan c. AKS-mål og plan a. Diabetes-årskontrol 7b. KOL-årskontrol c. AKS-årskontrol Procedure for udeblivelse "Ja"-svar i procent 2010 "Ja"-svar i procent 2012 Side 7

12 Tabel 1. Temaet Kronikerkontrol i praksis opdelt på klynger Ja -svar 2012 ( Ja -svar 2010) Vest Midt Horsens Randers Aarhus Region Max n=56 n=58 n= 51 n= 57 n= 81 n= 303 klyngeforskel (n=57) (n=32) (n=49) (n=46) (n=71) (n=262) % % % % % % Procentpoint 1. Jeg har kendskab til de regionale forløbsprogrammer for patienter med kroniske lidelser 95 (65) 91 (56) 88 (67) 86 (74) 89 (69) 90 (67) 9 (18) 2. Forløbsprogrammerne er anvendelige for mig i min praksis vedrørende: Diabetes type 2 79 (63) 79 (66) 76 (59) 74 (67) 83 (73) 79 (67) 9 (14) KOL 72 (54) 78 (66) 71 (57) 70 (67) 84 (68) 76 (63) 14 (14) AKS 79 (58) 71 (56) 69 (57) 70 (63) 78 (66) 74 (62) 10 (10) 3. Jeg har indarbejdet forløbsprogrammernes vejledning i min behandling af patientgrupperne: Diabetes type 2 86 (54) 88 (53) 78 (53) 79 (70) 85 (70) 83 (62) 10 (17) KOL 81 (39) 83 (41) 81 (37) 72 (59) 86 (61) 81 (49) 14 (24) AKS 77 (33) 68 (28) 72 (43) 67 (59) 71 (58) 71 (46) 9 (31) 4. Min praksis har faste procedurer for udredning, kontrol og behandling af patientgrupperne: Diabetes type 2 98 (89) 98 (97) 94 (86) 95 (89) 95 (89) 96 (89) 4 (11) KOL 98 (74) 97 (91) 88 (69) 93 (72) 94 (83) 94 (77) 10 (22) AKS 88 (58) 86 (75) 81 (65) 88 (74) 83 (79) 85 (70) 7 (21) 5. Min praksis har bestemte fraser til brug i journalføringen angående patientgrupperne: Diabetes type 2 56 (37) 72 (50) 53 (31) 53 (43) 46 (48) 56 (41) 26 (19) KOL 56 (25) 67 (47) 55 (24) 57 (33) 48 (41) 56 (33) 19 (23) AKS 47 (14) 48 (25) 36 (14) 47 (33) 33 (35) 42 (24) 15 (21) 6. Min praksis har opstillet mål og plan for den enkelte patient inden for patientgrupperne: Diabetes type 2 86 (81) 91 (81) 82 (76) 83 (74) 80 (80) 84 (78) 11 (7) KOL 79 (54) 84 (63) 69 (57) 75 (57) 75 (62) 77 (59) 15 (9) AKS 77 (49) 71 (63) 69 (57) 67 (54) 63 (62) 69 (56) 14 (14) 7. Min praksis udfører systematisk årskontrol af den enkelte patient inden for patientgrupperne: Diabetes type (96) 100 (97) 96 (98) 97 (96) 98 (93) 98 (96) 4 (5) KOL 100 (70) 97 (81) 86 (67) 91 (74) 91 (70) 93 (72) 14 (14) AKS 96 (67) 90 (81) 82 (71) 84 (85) 91 (82) 89 (77) 14 (18) 8. Min praksis har procedurer for patienter, der udebliver fra aftalt kontrol af deres kroniske lidelse: 30 (14) 55 (31) 35 (16) 47 (30) 57 (32) 46 (25) 25 (18) Side 8

13 Konklusioner for temaet Kronikerkontrol i praksis Inden for temaet Kronikerkontrol i praksis er der sket en signifikant fremgang i Ja -svar fra undersøgelsen i 2010 til undersøgelsen i 2012, hvilket betyder, at de praktiserende læger i Region Midtjylland føler sig bedre klædt på nu end i 2010 til at varetage deres rolle som tovholder over for patienter med Diabetes type 2, KOL eller Hjertekarsygdomme (AKS). Samtidig er der blevet et mere ensartet niveau mellem de forskellige hospitalsklynger i regionen med hensyn til de praktiserende lægers praksis. Lægernes kendskab til forløbsprogrammer I 2012 svarer 90 % af lægerne ja til, at de I høj eller I nogen har kendskab til forløbsprogrammerne, mens det i 2010 kun var 67 %. Det svarer til en fremgang på 23 procentpoint i Region Midtjylland. Forskellen i lægernes kendskab til forløbsprogrammerne i regionens hospitalsklynger er samtidig blevet udlignet en del i perioden mellem de to spørgeskemaundersøgelser. I 2010 var der en signifikant forskel på lægernes kendskab til forløbsprogrammerne på op til 18 procentpoint, mens den maksimale forskel mellem klyngerne i 2012 nu er nede på 9 procentpoint. Forløbsprogrammer anvendes 83 % af lægerne har nu indarbejdet forløbsprogrammernes vejledning i deres behandling af patienter med Diabetes type 2. For patienter med KOL er det 81 % og for patienter med AKS er det 71 %. Det er en signifikant fremgang fra 2010, hvor de tilsvarende procenter var 62 %, 49 % og 46 %. Det svarer til en fremgang på henholdsvis 21, 32 og 25 procentpoint fra 2010 til Systematisk årskontrol 98 % af lægerne udfører i 2012 systematisk årskontrol af den enkelte patient inden for patientgruppen med Diabetes type 2. Inden for patientgrupperne KOL og AKS er det henholdsvis 93 % og 89 % af lægerne, der svarer dette. I 2010 var de tilsvarende tal henholdsvis 96 %, 72 % og 77 %. Stigningen i antallet af Ja -svar er signifikant for KOL- og AKS-patienter. Ligesom i 2010 er der også nu signifikant forskel mellem hospitalsklyngerne på 14 procentpoint med hensyn til systematisk årskontrol af KOL. I 2012 er det Vestklyngen, der med sine 100 % scorer det højeste antal Ja -svar. Mens det i 2010 var i Midtklyngen, at der med 81 % havde flest læger, som svarede Ja til, at de udfører systematisk årskontrol for patienter med KOL. Figur 1 og tabel 1 viser lægernes overordnede svar til alle de stillede spørgsmål inden for temaet i regionen og de enkelte hospitalsklynger. I bilag 2 er lægernes svar krydset med baggrundsvariablene praksistype, personale og deltagelse i gennembrudsprojektet set. Læger, der har deltaget i set, giver generelt flere Ja - svar end de læger, som ikke har deltaget. Praksistype og personalesammensætning i klinikken har også indflydelse. I bilag 3 findes lægernes kommentarer til temaet. I bilag 4 findes et edderkoppespind, der tydeligt illustrerer, at de praktiserende læger selv mener, at de har implementeret forløbsprogrammernes intentioner mere i deres praksis i 2012 end i Side 9

14 6 Praksis og det lokale hospital Stillede spørgsmål vedrørende temaet Praksis og det lokale hospital 10 Det lokale hospital/ambulatorium har relevante tilbud til patientgrupperne: a. Diabetes type 2 b. KOL c. AKS 11 Det lokale hospital/ambulatorium har acceptabel ventetid til tilbud for patientgrupperne: a. Diabetes type 2 b. KOL c. AKS 12 Min praksis benytter i de relevante tilfælde det lokale hospital/ambulatoriums tilbud til patientgrupperne: a. Diabetes type 2 b. KOL c. AKS 13 Min praksis kan kontakte specialister på hospitalerne med henblik på vejledning om udredning og behandling i patientgrupperne: a. Diabetes type 2 b. KOL c. AKS Side 10

15 Figur 2. Oversigt for temaet Praksis og det lokale hospital a. Relevante diabetes-tilbud b. Relevante KOL-tilbud c. Relevante AKS-tilbud a. Acceptabel ventetid-diabetes b. Acceptabel ventetid-kol c. Acceptabel ventetid-aks a. Benytter diabetes-tilbud b. Benytter KOL-tilbud c. Benytter AKS-tilbud a. Specialister-diabetes b. Specialister-KOL c. Specialister-AKS "Ja"-svar i procent 2010 "Ja"-svar i procent 2012 Side 11

16 Tabel 2. Temaet Praksis og det lokale hospital opdelt på klynger Ja -svar 2012 ( Ja -svar 2010) Vest n=56 (n=57) Midt n=58 (n=32) Horsens n= 51 (n=49) Randers n= 57 (n=46) Aarhus n= 81 (n=71) Region n= 303 (n=262) Max klyngeforskel % % % % % % Procentpoint 10. Det lokale hospital/ambulatorium har relevante tilbud til patientgrupperne: Diabetes type 2 77 (60) 84 (72) 88 (78) 83 (70) 95 (82) 86 (73) 18 (22) KOL 70 (47) 88 (91) 82 (82) 66 (61) 84 (49) 78 (63) 18 (44) AKS 73 (67) 93 (72) 82 (80) 84 (70) 88 (79) 84 (74) 20 (13) 11. Det lokale hospital/ambulatorium har acceptabel ventetid til tilbud for patientgrupperne: Diabetes type 2 43 (37) 63 (66) 80 (67) 40 (30) 77 (70) 62 (55) 37 (40) KOL 29 (26) 56 (63) 67 (65) 44 (28) 59 (38) 51 (42) 38 (39) AKS 35 (30) 61 (53) 78 (65) 49 (35) 74 (69) 60 (52) 43 (39) 12. Min praksis benytter i de relevante tilfælde det lokale hospital/ambulatoriums tilbud til patientgrupperne: Diabetes type 2 71 (54) 79 (63) 80 (82) 69 (63) 91 (87) 79 (72) 22 (33) KOL 64 (46) 75 (69) 80 (80) 69 (59) 84 (58) 75 (61) 20 (34) AKS 70 (60) 79 (66) 76 (80) 76 (67) 81 (79) 77 (71) 11 (20) 13. Min praksis kan kontakte specialister på hospitalerne med henblik på vejledning om udredning og behandling i egen praksis af patientgrupperne: Diabetes type 2 71 (49) 77 (75) 63 (73) 66 (52) 70 (68) 70 (63) 14 (26) KOL 57 (42) 79 (81) 60 (73) 62 (48) 67 (54) 65 (58) 22 (39) AKS 67 (47) 79 (81) 58 (73) 64 (48) 73 (66) 69 (62) 21 (34) Side 12

17 Konklusioner for temaet Praksis og det lokale hospital Inden for temaet Praksis og det lokale hospital er der fremgang i Ja -svar fra 2010 til Fremgangen er dog ikke så markant, som ved temaet Kronikerkontrol i praksis. Lægernes oplevelser med deres lokale hospital er også blevet mere ensartet, men ikke så ensartet, som inden for temaet Kronikerkontrol i praksis. Hospitalstilbud til de kroniske patienter Lægerne oplever nu signifikant oftere end i 2010, at deres lokale hospital har relevante tilbud til deres kroniske patienter. I 2012 oplever 86 % af lægerne, at det lokale hospital/ambulatorium har relevante tilbud til deres diabetes-patienter, mens det i 2010 var 73 % af lægerne, der havde denne oplevelse. Det svarer til en fremgang på 13 procentpoint. For patienter med KOL er fremgangen 15 procentpoint fra 78 % i 2010 til 63 % i For AKS-patienter er den 10 procentpoint fra 74 % i 2010 til 84 % i Men ligesom i 2010 oplever lægerne stadig, at der er signifikant forskel på hospitalernes tilbud i de forskellige hospitalsklynger i regionen. Ventetid til hospitalernes tilbud Signifikant flere læger oplever nu end i 2010, at der er en acceptabel ventetid til hospitalernes tilbud til deres KOL- og AKS-patienter. For KOL-patienter oplever 51 % af lægerne nu, at der er en acceptabel ventetid, mens det i 2010 var 42 %, der havde denne oplevelse. Det svarer til en fremgang på 9 procentpoint. For AKS-patienter er en fremgang på 8 procentpoint fra 52 % i 2010 til 60 % i For diabetes-patienter er der en fremgang på 7 procentpoint fra 55 % i 2010 til 62 % i 2012, men denne fremgang er ikke signifikant. For alle tre patientgrupper er der stadig et stort forbedringspotentiale i regionen for ventetiden til hospitalernes tilbud for de praktiserende lægers kroniske patienter. Endvidere er der ligesom i 2010 stadig en signifikant forskel i de praktiserende lægers oplevelser af deres lokale hospitalers ventetid fra hospitalsklynge til hospitalsklynge indenfor alle tre patientgrupper. Benytter det lokale hospital/ambulatoriums tilbud Der er signifikant flere af regionens praktiserende læger, som benytter det lokale hospitals/ambulatoriums tilbud til deres KOL- og diabetes-patienter i 2012 end i For KOL-patienter er det en fremgang på 14 procentpoint fra 61 % i 2010 til 75 % i 2012 og for diabetes-patienter er det en fremgang på 7 procentpoint fra 72 % til 79 %. For AKSpatienter er det en fremgang på 6 procentpoint fra, at 71 % af lægerne i 2010 benytter det lokale hospitals/ambulatoriums tilbud til patienterne til, at 77 % af lægerne i 2012 benytter tilbuddene. Fremgangen med hensyn til AKS-patienterne er ikke signifikant. Lægernes benyttelse i de relevante tilfælde af tilbuddene på det lokale hospital er blevet mere ensartet fra hospitalsklynge til hospitalsklynge i perioden. Med hensyn til diabetespatienterne er lægernes benyttelse dog stadig ligesom i 2010 signifikant forskellig fra hospitalsklynge til hospitalsklynge. Figur 2 og tabel 2 viser lægernes overordnede svar til alle de stillede spørgsmål inden for temaet i regionen og de enkelte hospitalsklynger. I bilag 2 er lægernes svar krydset med baggrundsvariablene praksistype, personale og deltagelse i gennembrudsprojektet set og i bilag 3 findes lægernes kommentarer til temaet. Side 13

18 7 Praksis og de kommunale tilbud m.m. Stillede spørgsmål vedrørende temaet Praksis og de kommunale tilbud m.m. 15 Der er relevante kommunale sundhedstilbud til mine patienter med de kroniske lidelser: a. Diabetes type 2 b. KOL c. AKS 16 Min praksis vejleder patienterne i brugen af de kommunale sundhedstilbud for patienter med kroniske lidelser. 17 Min praksis henviser patienter til de kommunale sundhedstilbud for patienter med kroniske lidelser. 18 Min praksis henviser patienter med kroniske lidelser til privatpraktiserende specialister (Øjenlæger, fodterapeuter o.l.): 19 Min praksis guider patienter med kroniske lidelser til supplerende viden/hjemmesider. Side 14

19 Figur 3. Oversigt for temaet Praksis og de kommunale tilbud m.m a. Relevante diabetes-tilbud b. Relevante KOL-tilbud c. Relevante AKS-tilbud Vejleder om tilbud Henviser til tilbud Henviser til private Guider til viden "Ja"-svar i procent 2010 "Ja"-svar i procent 2012 Side 15

20 Tabel 3. Temaet Praksis og de kommunale tilbud m.m. opdelt på klynger Ja -svar 2012 ( Ja -svar 2010) Vest Midt Horsens Randers Aarhus Region Max n=56 n=58 n= 51 n= 57 n= 81 n= 303 klyngeforskel (n=57) (n=32) (n=49) (n=46) (n=71) (n=262) % % % % % % Procentpoint 15. Der er relevante kommunale sundhedstilbud til mine patienter med de kroniske lidelser: Diabetes type 2 79 (46) 68 (28) 88 (76) 74 (54) 67 (75) 74 (59) 21 (47) KOL 88 (72) 75 (47) 90 (76) 79 (65) 60 (72) 77 (68) 30 (29) AKS 60 (30) 64 (25) 77 (53) 81 (54) 59 (63) 67 (48) 22 (38) 16. Min praksis vejleder patienterne i brugen af de kommunale sundhedstilbud for patienter med kroniske lidelser. 84 (51) 81 (41) 78 (76) 81 (63) 75 (65) 79 (60) 9 (35) 17. Min praksis henviser patienter til de kommunale sundhedstilbud for patienter med kroniske lidelser. 86 (47) 68 (41) 84 (80) 74 (52) 63 (63) 74 (58) 23 (39) 18. Min praksis henviser patienter med kroniske lidelser til privatpraktiserende specialister (Øjenlæger, fodterapeuter o.l.) 93 (89) 96 (91) 92(96) 98(93) 96(94) 95 (93) 6 (7) 19. Min praksis guider patienter med kroniske lidelser til supplerende viden/hjemmesider. 66 (56) 65 (56) 65 (47) 67 (57) 76 (61) 68 (56) 11 (14) Side 16

21 Konklusioner for temaet Praksis og de kommunale tilbud Inden for temaet Praksis og de kommunale tilbud er der markant fremgang i Ja -svar fra 2010 til De praktiserende lægers oplevelser med de kommunale tilbud i forhold til deres kroniske patienter er blevet mere positive. Lægernes oplevelser i de forskellige klynger er også blevet mere ensartet i 2012 end i 2010, men der er stadig signifikante forskelle fra klynge til klynge i de praktiserende lægers oplevelser med de kommunale tilbud. Relevante kommunale tilbud til de kroniske patienter 74 % af lægerne oplever nu, at der er relevante kommunale sundhedstilbud til deres diabetes-patienter, mens det i 2010 var 59 %, hvad der svarer til en fremgang på 15 procentpoint. For KOL-patienterne er der en fremgang på 9 procentpoint fra 68 % i 2010 til 77 % i 2012 og for AKS-patienter er fremgangen 19 procentpoint fra 48 % i 2010 til 67 % i De praktiserende lægers oplevelse af, om der er relevante kommunale tilbud til deres patienter med de kroniske lidelser varierer stadig signifikant fra klynge til klynge. For eksempel er der 90 % af lægerne i Horsensklyngen, der oplever, at der er relevante tilbud til deres KOL-patienter, mens det i Aarhusklyngen er 60 % af de praktiserende læger, som har denne oplevelse. Henviser til kommunale tilbud Der er signifikant flere praktiserende læger, som vejleder deres kroniske patienter i brugen af de kommunale sundhedstilbud og henviser patienterne til tilbuddene. I 2012 er det 79 % af lægerne, der vejleder deres patienter i brugen af de kommunale tilbud, mens det i 2010 var 60 %, hvad der svarer til en fremgang på 19 procentpoint. 74 % af lægerne henviser i 2012 deres patienter til tilbuddene, mens det i 2010 var 58 %, hvad der svarer til en fremgang på 16 procentpoint. Forskellen i lægernes brug af henvisninger er blevet fra klynge til klynge, men der er stadig signifikant forskel mellem regionens klynger. I Vestklyngen er det nu 86 % af de praktiserende læger, som henviser til tilbuddene, mens det i Aarhusklyngen er 63 %. Guider til supplerende viden/hjemmesider 68 procent af de praktiserende læger svarer, at de guider deres patienter med kroniske lidelser til supplerende viden/hjemmesider. Det er en signifikant fremgang på 12 procentpoint fra 2010, hvor det var 56 % af lægerne. Lægernes praksis på dette område er nogenlunde ens i hele regionen. Figur 3 og tabel 3 viser lægernes overordnede svar til alle de stillede spørgsmål indenfor temaet i regionen og de enkelte hospitalsklynger. I bilag 2 er lægernes svar krydset med baggrundsvariablene praksistype, personale og deltagelse i gennembrudsprojektet set og i bilag 3 findes lægernes kommentarer til temaet. Side 17

22 8 Praksis og den forebyggende indsats Stillede spørgsmål vedrørende temaet Praksis og de kommunale tilbud m.m. 21 Min praksis understøtter patienters mulighed for egen håndtering af deres kroniske lidelser: a. Diabetes type 2 b. KOL c. AKS 22 Min praksis arbejder med tidlig opsporing for at identificere nye patienter med de kroniske lidelser: a. Diabetes type 2 b. KOL c. AKS Side 18

23 Figur 4. Oversigt for temaet Praksis og den forebyggende indsats a. Støtter egenhåndtering-diabetes 21b. Støtter egenhåndtering-kol c. Støtter egenhåndtering-aks 22a. Tidlig opsporing-diabetes 22b. Tidlig opsporing-kol 22c. Tidlig opsporing-aks "Ja"-svar i procent 2010 "Ja"-svar i procent 2012 Side 19

24 Tabel 4. Temaet Praksis og den forebyggende indsats opdelt på klynger Ja -svar 2012 ( Ja -svar 2010) Vest Midt Horsens Randers Aarhus Region Max n=56 n=58 n= 51 n= 57 n= 81 n= 303 klyngeforskel (n=57) (n=32) (n=49) (n=46) (n=71) (n=262) % % % % % % Procentpoint 21. Min praksis understøtter patienters mulighed for egen håndtering af deres kroniske lidelser: Diabetes type 2 96 (96) 96 (84) 96 (92) 95 (91) 96 (96) 96 (93) 1 (12) KOL 96 (86) 96 (84) 94 (90) 93 (89) 94 (89) 95 (88) 3 (6) AKS 95 (86) 89 (84) 94 (82) 95 (89) 93 (93) 93 (88) 6 (11) 22. Min praksis arbejder med tidlig opsporing for at identificere nye patienter med de kroniske lidelser: Diabetes type 2 93 (95) 96 (72) 78 (86) 98 (93) 98 (94) 93 (90) 20 (23) KOL 95 (81) 95 (78) 80 (71) 95 (89) 95 (89) 92 (82) 15 (18) AKS 83 (86) 93 (63) 82 (73) 93 (87) 90 (89) 89 (82) 11 (26) Side 20

25 Konklusioner for temaet Praksis og den forebyggende indsats Inden for temaet Praksis og den forebyggende indsats er der fremgang i Ja -svar fra 2010 til Flere praktiserende læger støtter deres kroniske patienter i egenhåndtering af deres sygdom. Samtidig arbejder flere læger nu med tidligt at opspore deres patienters tegn på en kronisk lidelse. Lægerne i alle regionens hospitalsklynger svarer nogenlunde ens på spørgsmålet om de understøtter deres patienters mulighed for egenhåndtering af deres kroniske lidelse. Men på spørgsmålet om tidlig opsporing af patienter med en kronisk lidelse er der signifikante regionale forskelle i de praktiserende lægers svar. Støtter egenhåndtering af kronisk sygdom Der er en signifikant fremgang fra 2010 til 2012 i antal læger, som svarer, at de støtter henholdsvis KOL-patienter og AKS-patienter i deres egenhåndtering af deres kroniske sygdom. For KOL-patienter er fremgangen på 7 procentpoint fra 88 % i 2010 til 95 % i 2012 og for AKS-patienter er fremgangen 5 procentpoint fra 88 % til 93 % i. Fremgang for diabetes-patienter er 3 procentpoint fra 93 % i 2010 til 96 % i 2012, men denne er ikke signifikant. Arbejder med tidlig opsporing af patienter med kronisk sygdom Der er ligeledes signifikant fremgang fra 2010 til 2012 i antal læger, som svarer, at de i deres praksis arbejder med tidlig opsporing for at identificere nye patienter med kroniske lidelser KOL og AKS. For KOL-patienter er det en fremgang på 10 procentpoint fra 82 % i 2010 og til 92 % i 2012 og for AKS-patienter er det en fremgang på 7 procentpoint fra 82 % til 89 %. Fremgangen for diabetes-patienter er på 3 procentpoint fra 90 % i 2010 til 93 % i Fremgangen med hensyn til diabetes-patienter er ikke signifikant, men der var også allerede i 2010 relativt mange praktiserende læger, som arbejdede med tidlig opsporing for at identificere nye patienter med diabetes. Der er stor spredning imellem regionens hospitalsklynger med hensyn til, hvordan de praktiserende læger svarer på undersøgelsens spørgsmål om de arbejder med tidlig opsporing af de kroniske sygdomme. Den regionale spredning er blevet fra 2010 til 2012, men i 2012 er der stadig signifikante regionale forskelle med hensyn til opsporing af diabetes- og KOL-patienter. Der er 98 %, af de praktiserende læger i henholdsvis Randers og Aarhus, der svarer, at de arbejder med tidlig opsporing af diabetes-patienter, mens det er 78 % i Horsens, der svarer dette. Figur 4 og tabel 4 viser lægernes overordnede svar til alle de stillede spørgsmål indenfor temaet i regionen og de enkelte hospitalsklynger. I bilag 2 er lægernes svar krydset med baggrundsvariablene praksistype, personale og deltagelse i gennembrudsprojektet kronikerkompasset og i bilag 3 findes lægernes kommentarer til temaet. I bilag 4 findes et edderkoppespind, der tydeligt illustrerer, at de praktiserende læger selv mener, at de har implementeret forløbsprogrammernes intentioner mere i deres praksis i 2012 end i Side 21

26 9 Praksis og it Stillede spørgsmål vedrørende temaet Praksis og IT 24 Min praksis anvender diagnosekodning (ICP) til patienter med kronisk lidelse. 25 Min praksis anvender elektronisk remindersystem til styring af kronikerkontroller. 26 Min praksis registrerer i Sentinel (datafangstmodul). 27 Min praksis laver udtræk af egne data til kvalitetssikring af behandlingen af patienter med kronisk lidelse. 28 Min praksis anvender data fra Sentinel til kvalitetssikring af behandlingen af patienter med kronisk lidelse.. Side 22

27 Figur 5. Oversigt for temaet Praksis og it Anvender diagnosekodning Anvender remindersystem Registrerer i Sentinel Egne data til kvalitetssikring Sentineldata til kvalitetssikring "Ja"-svar i procent 2010 "Ja"-svar i procent 2012 Side 23

28 Tabel 5. Temaet Praksis og it opdelt på klynger Ja -svar 2012 ( Ja -svar 2010) Vest Midt Horsens Randers Aarhus Region Max n=56 n=58 n= 51 n= 57 n= 81 n= 303 klyngeforskel (n=57) (n=32) (n=49) (n=46) (n=71) (n=262) % % % % % % Procentpoint 24. Min praksis anvender diagnosekodning (ICPC) til patienter med kronisk lidelse. 91 (74) 95 (75) 90 (65) 91 (61) 95 (61) 93 (66) 5 (14) 25. Min praksis anvender elektronisk remindersystem til styring af kronikerkontroller. 25 (18) 39 (22) 27(8) 34(13) 35 (27) 32 (18) 14 (19) 26. Min praksis registrerer i Sentinel (datafangstmodul). 50 (11) 75 (9) 57 (12) 61 (9) 48 (20) 57 (13) 27 (11) 27. Min praksis laver udtræk af egne data til kvalitetssikring af behandlingen af patienter med kronisk lidelse. 27 (16) 58 (16) 29 (18) 44 (13) 38 (31) 40 (20) 31 (18) 28. Min praksis anvender data fra Sentinel til kvalitetssikring af behandlingen af patienter med kronisk lidelse. 25 (5) 42 (9) 18 (10) 30 (4) 23 (20) 27 (11) 24 (16) Side 24

29 Konklusioner for temaet Praksis og it Inden for temaet Praksis og it er der en stor signifikant fremgang i Ja -svar fra 2010 til 2012 på alle spørgsmålene under temaet. De praktiserende benytter i langt højere itredskaber i deres praksis omkring de kroniske patienter. Der er dog stadig mange, som ikke anvender it-redskaberne i deres praksis, lige som der er store regionale forskelle i, hvordan de praktiserende læger svarer på spørgsmålene omkring it. Anvender diagnosekodning I undersøgelsen svarer 93 % af lægerne, at de anvender diagnosekodning til patienter med kronisk lidelse. Det er en fremgang på 27 procentpoint fra 2010, hvor der var 66 %, der svarede dette. Der er en nogenlunde ensartet høj kvalitet med hensyn til dette spørgsmål i regionen. 32 % af lægerne anvender elektronisk remindersystem til styring af kronikerkontroller i deres praksis. Det er en fremgang på 14 procentpoint fra 2010, hvor det var 18 %. Der er heller ikke de store regionale forskelle på dette spørgsmål, men anvendelse af dette itværktøj hos de praktiserende læger ligger på et noget lavere niveau end diagnosekodningen. Registrerer i Sentinel Den største fremgang i undersøgelsen findes i lægernes brug af Sentinel til datafangst. Fremgangen er på 44 procentpoint fra 13 % i 2010 til 57 % i Der er signifikant store regionale forskelle i lægernes brug af Sentinel. I Midtklyngen er det 75 % af de praktiserende læger der svarer, at de registrerer i Sentinel, mens det i Aarhusklyngen er 48 %. Anvender data til kvalitetssikring 27 % af de praktiserende læger anvender data fra sentinel til kvalitetssikring af deres behandling af patienter med kronisk lidelse. 40 % af lægerne oplyser, at de anvender egne data til kvalitetssikring af behandlingen af. For Sentineldata er fremgangen 16 procentpoint, og for brugen af egne data til kvalitetssikring er det en fremgang på 20 procentpoint. Der er signifikante forskelle mellem regionens hospitalsklynger med hensyn til anvendelsen af begge typer af data til kvalitetssikring i praksis. I Midtklyngen er det 58 %, der oplyser, at de anvender Sentineldata til kvalitetsikring, mens det i Vestklyngen er 27 %. Figur 5 og tabel 5 viser lægernes overordnede svar til alle de stillede spørgsmål indenfor temaet i regionen og de enkelte hospitalsklynger. I bilag 2 er lægernes svar krydset med baggrundsvariablene praksistype, personale og deltagelse i gennembrudsprojektet set, og i bilag 3 findes lægernes kommentarer til temaet. Side 25

30 10 Behov i praksis Stillede spørgsmål vedrørende temaet Behov i praksis 30 Efteruddannelse i forløbsprogrammerne. 31 Praksisrelevante behandlingsvejledninger. 32 Støtte til organisationsudvikling i egen praksis. 33 Tættere dialog med de lokale hospitalsambulatorier. 34 Tættere dialog omkring kommunens sundhedstilbud. 35 It-understøttelse. Side 26

31 Figur 6. Oversigt for temaet Behov i praksis ) 30. Uddannelse i programmer Behandlings- vejledninger Organisations- udvikling 33. Dialog ambulatorier Dialog kommuner 35. IT-understøttelse "Ja"-svar i procent 2010 "Ja"-svar i procent 2012 Side 27

32 Tabel 6. Temaet Praksis og yderligere behov opdelt på klynger Ja -svar 2012 ( Ja -svar 2010) Vest Midt Horsens Randers Aarhus Region Max n=56 n=58 n= 51 n= 57 n= 81 n= 303 klyngeforskel (n=57) (n=32) (n=49) (n=46) (n=71) (n=262) % % % % % % Procentpoint 30. Efteruddannelse i forløbsprogrammerne 30 (65) 21 (63) 25 (61) 38 (61) 32 (58) 30 (61) 17 (7) 31. Praksisrelevante behandlingsvejledninger 54 (67) 58 (69) 47 (67) 65 (54) 48 (65) 54 (64) 18 (15) 32. Støtte til organisationsudvikling i egen praksis 27 (46) 19 (56) 43 (63) 27 (48) 40 (48) 32 (51) 24 (17) 33. Tættere dialog med de lokale hospitalsambulatorier 56 (58) 46 (50) 41 (43) 43 (48) 38 (48) 44 (49) 18 (15) 34. Tættere dialog omkring kommunens sundhedstilbud 50 (60) 44 (63) 32 (43) 36 (43) 50 (55) 43 (53) 14 (20) 35. It-understøttelse 48 (54) 54 (69) 61 (59) 59 (52) 58 (56) 56 (57) 13 (17) Side 28

33 Konklusioner for temaet Praksis og yderligere behov Inden for temaet Praksis og yderligere behov er der tilbagegang i Ja -svarene fra 2010 til 2012 på alle spørgsmålene under temaet. De praktiserende læger oplever altså nu et behov for de ting, der spørges ind til under dette tema end i Selvom behovet er blevet, er der dog stadig et væsentligt behov, som mangler at blive dækket i forhold til alle emnerne. De praktiserende læger i regionen svarer selv, at de har følgende behov: 30 % af har behov for efteruddannelse i forløbsprogrammerne 54 % har behov praksisrelevante behandlingsvejledninger 32 % har behov for støtte til organisationsudvikling i egen praksis 44 % har behov for tættere dialog med de lokale hospitalsambulatorier 43 % har behov for tættere dialog omkring kommunens sundhedstilbud 56 % har behov for it-understøttelse Lægerne i regionens forskellige hospitalsklynger svarer forskelligt på alle emnerne, men det er kun med hensyn til spørgsmålet om organisationsudvikling, at der er signifikante regionale forskelle. Den maksimale klyngeforskel findes mellem Horsens- og Midtklyngen. I Horsensklyngen svarer 43 % af lægerne, at de har behov for organisationsudvikling, mens det i Midtklyngen kun er 19 %, der svarer dette. Figur 6 og tabel 6 viser lægernes overordnede svar til alle de stillede spørgsmål indenfor temaet i regionen og de enkelte hospitalsklynger. I bilag 2 er lægernes svar krydset med baggrundsvariablene praksistype, personale og deltagelse i gennembrudsprojektet set og i bilag 3 findes lægernes kommentarer til temaet. Side 29

34 Bilag Bilag 1. Klyngeinddeling Bilag 2. Krydstabeller med de praktiserende lægers baggrundskarakteristika Bilag 3. Kommentarsamling Bilag 4. Implementering 2010 til 2012 Side 30

35 Bilag 1. Klyngeinddeling Tabel 7 Kommuner fordelt på hospitalsklynger i Region Midtjylland Klynge Vestklyngen Midtklyngen Horsensklyngen Randersklyngen Aarhusklyngen Kommune Lemvig Ringkøbing-Skjern Struer Holstebro Herning Ikast-Brande Skive Viborg Silkeborg Hedensted Horsens Odder Skanderborg Norddjurs Syddjurs Favrskov Randers Aarhus Samsø Side 31

36 Side 32

37 Bilag 2. Krydstabeller med lægers baggrundskarakteristika 1. Kendskab til de regionale forløbsprogrammer Både/o Ved g ikke ikke Total Solo 43% 36% 11% 9% 0% 2% 47 Kompagni 39% 54% 5% 2% 0% 0% 220 Samarbejd 44% 41% 7% 4% 4% 0% 27 Ja 42% 50% 5% 3% 0% 0% % 45% 15% 9% 3% 0% 33 Deltog 45% 49% 5% 1% 0% 0% 257 Deltog ikke 17% 48% 13% 17% 2% 2% 46 Region Midt I alt 41% 49% 6% 3% 0% 0% 303 Side 33

38 2. Forløbsprogrammerne er anvendelige for mig i min praksis vedrørende: - diabetes type 2 Både/og ikke Ved ikke Total Solo 35% 45% 8% 0% 8% 4% 49 Kompagni 32% 48% 15% 2% 1% 3% 219 Samarbejd 37% 41% 11% 0% 4% 7% 27 Ja 34% 46% 15% 1% 1% 3% % 50% 9% 0% 9% 6% 34 Deltog 35% 47% 13% 1% 2% 2% 257 Deltog ikke 21% 38% 21% 2% 4% 13% 47 Region Midt I alt 33% 46% 14% 1% 2% 3% Forløbsprogrammerne er anvendelige for mig i min praksis vedrørende: - KOL Både/o Ved g ikke ikke Total Solo 24% 55% 10% 0% 6% 4% 49 Kompagni 27% 48% 20% 2% 1% 2% 219 Samarbejd 32% 52% 4% 0% 4% 8% 25 Ja 28% 49% 18% 2% 1% 3% % 53% 6% 3% 9% 6% 34 Deltog 29% 51% 16% 2% 2% 1% 255 Deltog ikke 17% 36% 23% 4% 4% 15% 47 Region Midt I alt 27% 49% 17% 2% 2% 3% 302 Side 34

39 2. Forløbsprogrammerne er anvendelige for mig i min praksis vedrørende: - hjertekar-sygdomme-aks-patienter Både/og ikke Ved ikke Total Solo 21% 50% 13% 2% 8% 6% 48 Kompagni 25% 49% 17% 4% 1% 3% 217 Samarbejd 28% 52% 8% 0% 4% 8% 25 Ja 26% 49% 16% 3% 2% 3% % 44% 12% 6% 9% 9% 34 Deltog 27% 51% 15% 4% 2% 2% 252 Deltog ikke 19% 34% 21% 4% 6% 15% 47 Region Midt I alt 25% 48% 16% 4% 3% 4% 299 Side 35

40 3. Jeg har indarbejdet forløbsprogrammernes vejledning i min behandling af patientgrupperne: - diabetes type 2 Både/og ikke Ved ikke Total Solo 49% 31% 8% 6% 6% 0% 49 Kompagni 49% 36% 10% 0% 4% 1% 217 Samarbejd 41% 37% 7% 11% 4% 0% 27 Ja 50% 36% 9% 2% 3% 0% % 29% 18% 3% 12% 3% 34 Deltog 51% 36% 8% 2% 3% 0% 256 Deltog ikke 30% 35% 17% 4% 11% 2% 46 Region Midt I alt 48% 35% 10% 2% 4% 1% Jeg har indarbejdet forløbsprogrammernes vejledning i min behandling af patientgrupperne: - KOL Både/og ikke Ved ikke Total Solo 39% 43% 8% 4% 6% 0% 49 Kompagni 42% 39% 12% 2% 5% 0% 217 Samarbejd 31% 50% 8% 8% 4% 0% 26 Ja 41% 41% 11% 3% 3% 0% % 35% 12% 0% 18% 3% 34 Deltog 44% 40% 10% 2% 3% 0% 256 Deltog ikke 18% 44% 16% 4% 16% 2% 45 Region Midt I alt 40% 41% 11% 3% 5% 0% 301 Side 36

41 3. Jeg har indarbejdet forløbsprogrammernes vejledning i min behandling af patientgrupperne: - hjertekar-sygdomme-aks-patienter Både/og ikke Ved ikke Total Solo 31% 33% 19% 8% 8% 0% 48 Kompagni 30% 42% 16% 5% 5% 1% 213 Samarbejd 25% 42% 21% 8% 4% 0% 24 Ja 30% 42% 17% 6% 4% 1% % 26% 18% 3% 21% 3% 34 Deltog 32% 41% 17% 6% 4% 1% 250 Deltog ikke 20% 39% 18% 5% 16% 2% 44 Region Midt I alt 30% 40% 17% 5% 6% 1% 294 Side 37

42 4. Min praksis har faste procedurer for udredning, kontrol og behandling af patientgrupperne: - diabetes type 2 Både/og ikke Ved ikke Total Solo 71% 27% 2% 0% 0% 0% 49 Kompagni 82% 14% 2% 2% 0% 0% 217 Samarbejd 88% 8% 0% 4% 0% 0% 26 Ja 84% 14% 1% 1% 0% 0% % 26% 9% 9% 3% 0% 34 Deltog 84% 14% 2% 0% 0% 0% 256 Deltog ikke 64% 22% 2% 9% 2% 0% 45 Region Midt I alt 81% 15% 2% 2% 0% 0% Min praksis har faste procedurer for udredning, kontrol og behandling af patientgrupperne: - KOL Både/og ikke Ved ikke Total Solo 59% 35% 6% 0% 0% 0% 49 Kompagni 73% 21% 4% 2% 0% 0% 215 Samarbejd 77% 19% 0% 4% 0% 0% 26 Ja 74% 22% 3% 1% 0% 0% % 32% 9% 12% 3% 0% 34 Deltog 75% 21% 4% 0% 0% 0% 254 Deltog ikke 51% 31% 4% 11% 2% 0% 45 Region Midt I alt 71% 23% 4% 2% 0% 0% 299 Side 38

43 4. Min praksis har faste procedurer for udredning, kontrol og behandling af patientgrupperne: - hjertekar-sygdomme-aks-patienter Både/og ikke Ved ikke Total Solo 50% 33% 15% 2% 0% 0% 48 Kompagni 54% 31% 9% 6% 1% 0% 217 Samarbejd 65% 23% 0% 12% 0% 0% 26 Ja 57% 31% 8% 4% 1% 0% % 26% 15% 18% 3% 0% 34 Deltog 56% 30% 10% 4% 1% 0% 255 Deltog ikke 49% 31% 2% 16% 2% 0% 45 Region Midt I alt 55% 30% 9% 5% 1% 0% 300 Side 39

44 5. Min praksis har bestemte ""fraser"" til brug i journalføringen angående patientgrupperne: - diabetes type 2 Både/og ikke Ved ikke Total Solo 29% 13% 17% 21% 21% 0% 48 Kompagni 42% 19% 13% 11% 15% 0% 220 Samarbejd 23% 27% 4% 27% 19% 0% 26 Ja 41% 18% 13% 13% 15% 0% % 15% 12% 24% 32% 0% 34 Deltog 40% 19% 13% 14% 14% 0% 256 Deltog ikke 26% 13% 15% 15% 30% 0% 46 Region Midt I alt 38% 18% 13% 14% 17% 0% Min praksis har bestemte ""fraser"" til brug i journalføringen angående patientgrupperne: - KOL Både/og ikke Ved ikke Total Solo 27% 21% 15% 17% 21% 0% 48 Kompagni 38% 21% 13% 12% 16% 0% 219 Samarbejd 27% 23% 8% 23% 19% 0% 26 Ja 39% 20% 14% 13% 15% 0% 265 9% 29% 9% 21% 32% 0% 34 Deltog 37% 22% 13% 13% 14% 0% 255 Deltog ikke 26% 11% 15% 15% 33% 0% 46 Region Midt I alt 36% 21% 13% 14% 17% 0% 301 Side 40

45 5. Min praksis har bestemte ""fraser"" til brug i journalføringen angående patientgrupperne: - hjertekar-sygdomme-aks-patienter Både/og ikke Ved ikke Total Solo 23% 11% 21% 26% 19% 0% 47 Kompagni 25% 19% 21% 16% 19% 0% 220 Samarbejd 12% 31% 12% 23% 23% 0% 26 Ja 25% 19% 20% 17% 18% 0% 265 9% 15% 18% 26% 32% 0% 34 Deltog 24% 19% 21% 19% 17% 0% 255 Deltog ikke 17% 13% 17% 17% 35% 0% 46 Region Midt I alt 23% 18% 20% 19% 20% 0% 301 Side 41

46 6. Min praksis har opstillet mål og plan for den enkelte patient indenfor patientgrupperne: - diabetes type 2 Både/og ikke Ved ikke Total Solo 42% 35% 19% 2% 2% 0% 48 Kompagni 43% 41% 10% 4% 2% 0% 219 Samarbejd 56% 37% 0% 4% 4% 0% 27 Ja 47% 40% 10% 2% 1% 0% % 41% 12% 15% 12% 0% 34 Deltog 46% 39% 10% 3% 2% 0% 258 Deltog ikke 30% 48% 11% 5% 7% 0% 44 Region Midt I alt 44% 40% 10% 3% 2% 0% Min praksis har opstillet mål og plan for den enkelte patient indenfor patientgrupperne: - KOL Både/og ikke Ved ikke Total Solo 26% 47% 19% 6% 2% 0% 47 Kompagni 31% 45% 15% 7% 3% 0% 220 Samarbejd 41% 48% 4% 4% 4% 0% 27 Ja 34% 45% 15% 6% 1% 0% 266 9% 50% 9% 15% 18% 0% 34 Deltog 33% 46% 14% 5% 2% 0% 257 Deltog ikke 20% 42% 11% 16% 11% 0% 45 Region Midt I alt 31% 46% 14% 7% 3% 0% 302 Side 42

47 6. Min praksis har opstillet mål og plan for den enkelte patient indenfor patientgrupperne: - hjertekar-sygdomme-aks-patienter Både/og ikke Ved ikke Total Solo 28% 37% 24% 9% 2% 0% 46 Kompagni 26% 42% 17% 12% 3% 0% 217 Samarbejd 33% 44% 15% 4% 4% 0% 27 Ja 29% 41% 18% 9% 2% 0% 263 9% 42% 12% 18% 18% 0% 33 Deltog 27% 42% 19% 9% 2% 0% 253 Deltog ikke 24% 40% 9% 16% 11% 0% 45 Region Midt I alt 27% 42% 17% 10% 3% 0% 298 Side 43

48 7. Min praksis udfører systematisk årskontrol af den enkelte patient indenfor patientgrupperne: - diabetes type 2 Både/og ikke Ved ikke Total Solo 88% 6% 6% 0% 0% 0% 49 Kompagni 89% 11% 1% 0% 0% 0% 219 Samarbejd 93% 7% 0% 0% 0% 0% 27 Ja 92% 7% 1% 0% 0% 0% % 26% 12% 0% 0% 0% 34 Deltog 91% 8% 1% 0% 0% 0% 257 Deltog ikke 74% 20% 7% 0% 0% 0% 46 Region Midt I alt 88% 10% 2% 0% 0% 0% Min praksis udfører systematisk årskontrol af den enkelte patient indenfor patientgrupperne: - KOL Både/og ikke Ved ikke Total Solo 69% 18% 10% 2% 0% 0% 49 Kompagni 65% 29% 4% 2% 0% 0% 220 Samarbejd 56% 41% 4% 0% 0% 0% 27 Ja 68% 27% 4% 1% 0% 0% % 29% 12% 6% 3% 0% 34 Deltog 67% 28% 5% 0% 0% 0% 258 Deltog ikke 59% 26% 4% 9% 2% 0% 46 Region Midt I alt 65% 28% 5% 2% 0% 0% 304 Side 44