Kommuneplan Rammer for lokalplanlægning

Transkript

1 Kommuneplan Rammer for lokalplanlægning

2 Lolland Kommuneplan Rapport 2 - Rammer for lokalplanlægning 2. udgave, 1. oplag 150 stk. Redaktion, layout & kort: Tryk: Foto: Kort: Planteam, Lolland Kommune Lolland Kommune Annette Greenfort (BaSS), Kirsten Sydendal, Alex Sunding, Peter Fournais, Peter Hansen, Femern A/S, Kragenæs Camping, Lolland Forsyning & Lolland Kommune Kort & Matrikelstyrelsen & Lolland Kommune

3 Kommuneplan for Lolland Kommune Rapport 2 - Rammer for lokalplanlægning

4 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Generelle rammer for hele kommunen Rammer fortyper af områder Kommunens opdeling i distrikter Distrikt Holeby Centerby - Holeby...18 Centerområder...19 Blandet bolig- og erhvervsområder...20 Boligområder...22 Erhvervsområder...26 Offentlige områder...32 Rekreative områder...35 Teknisk anlæg Landsby - Errindlev...36 Blandet bolig- og erhvervsområder...37 Boligområder...37 Erhvervsområder...38 Offentlige områder Landsby - Fuglse...39 Blandet bolig- og erhvervsområder...40 Boligområder Øvrige...41 Blandet bolig- og erhvervsområder...41 Rekreative områder...43 Sommerhusområder Distrikt Højreby Centerby - Søllested...47 Centerområder...48 Blandet bolig- og erhvervsområder...48 Boligområder...49 Erhvervsområder...53 Offentlige områder...55 Rekreative områder Landsby - Halsted...63 Blandet bolig- og erhvervsområder...64 Boligområder...64 Offentlige områder...65 Rekreative områder Landsby - Vesterborg...68 Blandet bolig- og erhvervsområder...69 Boligområder...70 Erhvervsområder...71 Offentlige områder Øvrige...74 Blandet bolig- og erhvervsområder...74 Offentlige områder Distrikt Maribo Hovedby - Maribo Vest og Øst...78 Centerområder...80 Blandet bolig- og erhvervsområder...83 Boligområder...84 Erhvervsområder...98 Offentlige områder Rekreative områder Landsby - Bandholm Centerområder Boligområder Erhvervsområder Offentlige områder Rekreative områder Teknisk anlæg Landsby - Stokkemarke Centerområder Blandet bolig- og erhvervsområder Boligområder Erhvervsområder Offentlige områder Rekreative områder Øvrige Blandet bolig- og erhvervsområder Offentlige områder Rekreative områder Sommerhusområder Distrikt Nakskov Hovedby - Nakskov Vest og Øst Centerområder Boligområder Erhvervsområder Offentlige områder Rekreative områder Teknisk anlæg Øvrige Blandet bolig- og erhvervsområder Distrikt Ravnsborg Centerby - Horslunde Centerområder Blandet bolig- og erhvervsområder Boligområder Erhvervsområder Offentlige områder Landsby - Birket-Torrig Blandet bolig- og erhvervsområder Boligområder Erhvervsområder Offentlige områder Landsby - Kragenæs Blandet bolig- og erhvervsområder Rekreative områder Landsby - Sandby Centerområder Boligområder Erhvervsområder Teknisk anlæg INDHOLDSFORTEGNELSE

5 6.5 Øvrige Blandet bolig- og erhvervsområder Erhvervsområder Offentlige områder Rekreative områder Sommerhusområder Teknisk anlæg Vindmøller Ændringer i forhold til tidligere kommuner Distrikt Rudbjerg Centerby - Dannemare Centerområder Blandet bolig- og erhvervsområder Boligområder Offentlige områder Landsby - Langø Blandet bolig- og erhvervsområder Boligområder Erhvervsområder Offentlige områder Rekreative områder Landsby - Vestenskov Blandet bolig- og erhvervsområder Boligområder Offentlige områder Øvrige Erhvervsområder Offentlige områder Rekreative områder Sommerhusområder Distrikt Rødby Centerby - Rødby Centerområder Blandet bolig- og erhvervsområder Boligområder Erhvervsområder Offentlige områder Rekreative områder Teknisk anlæg Centerby - Rødbyhavn Centerområder Blandet bolig- og erhvervsområder Boligområder Erhvervsområder Offentlige områder Rekreative områder Sommerhusområder Teknisk anlæg Øvrige Blandet bolig- og erhvervsområder Sommerhusområder Teknisk anlæg INDHOLDSFORTEGNELSE 5

6 6 RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNING

7 1 Indledning Denne del af kommuneplanen fastlægger rammerne for indholdet af lokalplaner og danner grundlag for behandling af ansøgninger mv., der ikke kræver lokalplan. Rammerne er udarbejdet i overensstemmelse med kommuneplanens hovedstruktur og retningslinjer, som beskrevet i kommuneplanens Rapport I. Byrådet skal i lokalplanlægningen og den løbende administration virke for, at kommuneplanens mål og retningslinjer gennemføres. Rammerne er dermed det mellemled, der overfører hovedstrukturens overordnede målsætninger og retningslinjer og hensigter til den mere deltaljerede lokalplanlægning af enkeltområderne. Rammerne indeholder bestemmelser for de enkelte områders anvendelse og danner grundlag for en lokalplanlægning, hvor der kan fastsættes detaljerede bestemmelser for byggeriets udformning, bebyggelsesprocent, højde på byggeri mv. og indpasning i miljøet. Rammerne er udtryk for de maksimale grænser for f.eks. bygningers højder og antal etager. Byrådet kan frit indskrænke rammernes bestemmelser i en lokalplan, men ikke udvide disse. Rammebestemmelserne har også virkning for sagsbehandling og skønsmæssige afgørelser i medfør af andre love, f.eks. bygnings- og miljølovgivningen. I byzoneområder og sommerhusområder, der ikke er omfattet af lokalplan eller byplanvedtægt, kan byrådet modsætte sig opførelse eller ændret anvendelse af ny bebyggelse eller ubebyggede arealer, når det ansøgte er i strid med rammebestemmelserne, jf. planlovens 12. (Dog ikke for områder udlagt til offentlige formål). Byrådet har for alle områder i kommunen mulighed for at hindre et projekt ved at nedlægge et forbud efter planlovens 14. Et sådant forbud betyder, at byrådet inden et år skal offentliggøre et forslag til lokalplan, der fastsætter den detaljerede brug af området. Ønsker byrådet at fremme eller muliggøre et bestemt initiativ, der strider mod de gældende rammebestemmelser for et område, skal der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen, der indeholder nye eller ændrede rammebestemmelser. Byrådet kan dog tillade mindre fravigelser fra rammebestemmelserne i tilfælde, hvor der søges om en ændret anvendelse eller et mindre bygge- eller anlægsprojekt, der ikke er lokalplanpligtigt. Byrådet skal i disse tilfælde ved behandlingen af ansøgningen, foretage en individuel og konkret vurdering af om projektet kan etableres på det pågældende sted Lokalplaner For mange områder er der allerede en gældende byplanvedtægt eller lokalplan, der fastlægger de detaljerede bestemmelser for et områdets anvendelse. Kommuneplanens rammer ændrer ikke status for allerede gældende byplanvedtægter og lokalplaner. I den enkelte ramme er der skrevet hvilken lokalplan eller byplanvedtægt der er gældende for hele eller dele af rammens område. Gældende lokalplaner kan ligeledes ses på kommunens hjemmeside Er der uoverensstemmelse mellem kommuneplanen og en lokalplan, kan byrådet kun håndhæve kommuneplanen ved at udarbejde en ny lokalplan. Byrådet kan beslutte at udarbejde lokalplaner for de enkelte rammeområder på eget initiativ eller efter henvendelse fra en borger. Som udgangspunkt skal der ved ethvert større bygge- eller anlægsarbejde eller hvor der sker en væsentlig ændring af anvendelsen af bebyggelse og arealer, udarbejdes en lokalplan. Det er altid en konkret vurdering, om et projekt er lokalplanpligtigt. Fejø æbler. RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNING 7

8 Uanset bestemmelserne i rammer og lokalplaner kan en lovlig anvendelse af en ejendom fortsætte uændret. Gældende servitutbestemmelser berøres ikke af rammerne. Der er derimod mulighed for at ophæve visse servitutbestemmelser i en lokalplan. Når et forslag til lokalplan er offentliggjort, må der ikke disponeres over ejendommen på en måde, der er i strid med lokalplanen. Hvordan læses kommuneplanens rammedel Rammedelen indledes med nogle sider med generelle rammebestemmelser, der gælder for alle områder i kommunen. Derefter kommer et afsnit med hvad der generelt gælder for et område af en bestemt type. Endelig kommer de enkelte rammeområder, der først er opdelt efter distrikter, som er de tidligere kommunegrænser, derefter i byer efter størrelse og endelig er områderne opdelt efter hvad områderne overvejende anvendes til; centerområder, blandet bolig- og erhvervsområder, boligområder, erhvervsområder, områder til offentlige formål, rekreative områder, sommerhusområder samt tekniske anlæg. Under hver enkelt ramme er angivet generelle anvendelsesbestemmelser, bebyggelsens omfang og udformning, max. etager, max. bebyggelseshøjde, zonestatus, gældende lokalplaner og byplanvedtægter samt notat til andre bestemmelser og oplysninger. Er der ingen tekst eller står der et -, er det alene byggelovens bestemmelser, der er gældende. Rammerne for de enkelte områder kan ligeledes ses på kommunens hjemmeside kort.htm. Et komplet overblik over de bestemmelser, der gælder for et bestemt område, fås ved at supplere de bestemmelser der er anført under hvert enkelt rammeområde, med de generelle rammer for hele kommunen og for områdetyper samt for de retningslinjer der berører området som beskrevet i Kommuneplanens Rapport I. Før du går i gang Hvis du overvejer større bygge- og anlægsarbejder, større nedrivninger eller større udstykninger, er det en god idé at drøfte projektet med kommunens Teknik- og Miljømyndighed inden det egentlige projekteringsarbejde sættes i gang. Herved kan det afklares, om projektet er i overensstemmelse med den eksisterende planlægning, om projektet skal tilpasses området, og om projektet har en størrelse eller karakter, som forudsætter udarbejdelse af lokalplan. Bagtorvet i Maribo. 8 RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNING

9 1.1 Generelle rammer for hele kommunen Ved lokalplanlægning og administration af alle kommunens rammeområder skal følgende generelle rammebestemmelser overholdes for de områder, hvor det pågældende emne er aktuelt. Zoneforhold Kommunens arealer er opdelt i zoner; byzone, landzone og sommerhusområder. De forskellige zoner kan ses på kort på Byzonerne omfatter den eksisterende bebyggelse i næsten alle større byer. Sommerhusområderne er sommerhusområder, der med lokalplan, bygningsvedtægt eller byplanvedtægt er overført til sommerhusområde. Det åbne land og de mindste landsbyer er i landzone. Områder, der skal bruges til byformål, skal som hovedregel være i byzone. Kollegiebebyggelse: 1 parkeringsplads for hver fjerde boligenhed. Feriehoteller og feriebebyggelser: 1 parkeringsplads pr. enhed. Ældreboliger: Såfremt indretning og benyttelse kan sidestilles med almindelige boliger, er det de almindelige krav til boliger, der er gældende. I andre tilfælde: 1 parkeringsplads for hver anden bolig samt de nødvendige pladser til personale og gæster. Dagligvarebutikker: 1 parkeringsplads pr. 25 m² bruttoetageareal. Udvalgsvarebutikker: 1 parkeringsplads pr. 50 m² bruttoetageareal. Kontorer og liberale erhverv: 1 parkeringsplads pr. 65 m² bruttoetageareal. Lagerbygninger: 1 parkeringsplads pr. 100 m² bruttoetageareal. Andre erhverv, institutioner mv.: Fastsættes fra sag til sag efter vurdering af antal ansatte samt kunder. Blandet bolig og erhverv: Fastsættes forholdsmæssigt mellem ovennævnte ejendomstyper. Sommerhusområder: 2 parkeringspladser pr. hus. Bebyggelse eller anden anvendelse af ejendomme i landzone kræver, at der er meddelt og foreligger en gældende landzonetilladelse, før der kan gives en byggetilladelse. I byzone og sommerhusområde kræves der ikke landzonetilladelse før der kan gives en byggetilladelse. Landzoneområdet kan ved udarbejdelse af lokalplaner overføres til byzone eller sommerhusområde. Det fremgår af rammebestemmelserne for det enkelte område om området vil bliver overført til byzone eller sommerhusområde ved lokalplanlægning. Tidligere udlagte byzoneareler kan også tilbageføres til landzone, hvis det er åbenbart, at de ikke skal bebygges foreløbig. De arealer der ikke forventes brugt til byformål de næste 12 år, tilbageføres til landzone. Det drejer sig om arealer udlagt til grønne områder, som beskrevet og vist på kort i kommuneplanens kapitel 6, Byudvikling og bosætning, om arealer udlagt til boligformål som beskrevet i kapitel 7, Boliger og endelig om arealer udlagt til erhvervsformål som beskrevet i kapitel 8, Erhverv. Parkeringspladser Parkeringspladser skal, hvor det er muligt, anlægges på egen grund. I øvrigt gælder følgende hovedprincipper: Fritliggende parcelhuse: 2 parkeringspladser pr. hus. Række-, dobbelt-, kæde-, klyngehuse og lignende: 1½ parkeringsplads pr. hus/lejlighed. Pladserne kan etableres som fælles parkeringspladser. Lejligheder: 1 parkeringsplads pr. lejlighed. Lollandsk landskab. Friarealer Lokalplaner skal sikre, at der ved byggerier udlægges udendørs friarealer, som bl.a. kan bruges til opholdsarealer og legeområder. I de udendørs friarealer er parkerings- og vejarealer ikke medregnet. Ved lokalplanlægning af nye bebyggelser med mere end 10 boliger gælder, at mindst 10 % af det samlede grundareal i lokalplanområdet skal anvendes til fælles friarealer for bebyggelsen. Ved planlægning af nye sommerhusområder skal det sikres, at områderne ikke bliver tæt bebyggede, men holdes åbne med større rekreative arealer (beplantningsbælter, søer, græsarealer, stier og andre fællesarealer), der som minimum skal udgøre 30 % af det samlede areal. RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNING 9

10 Udsigt over Syltholm Vindmøllepark. Ved udlæg af nye erhvervsområder skal der sikres rigelige friarealer med offentlig adgang, som bestå af græsarealer, beplantningsbælter, fælles pladser o.lign. For den enkelte ejendom, herunder også ved ændret anvendelse af en ejendom f.eks. fra erhverv til bolig, gælder at der til bebyggelsen mindst skal etableres friareal som nedenfor: Ved almindelige beboelsesbygninger skal friarealet udgøres mindst 100 % af etagearealet ved åben-lav og tæt-lav bebyggelse og mindst 30 % af etagearealet ved etagebebyggelse. Ved ungdomsboliger, hoteller og lignende skal friarealet udgøre mindst 50 % af etagearealet ved åben-lav og tæt-lav bebyggelse og mindst 15 % af etagearealet ved etagebebyggelse. Ved bygninger for erhverv, undervisning, kulturelle formål og lignende skal friarealet udgøre mindst 5 % af etagearealet. Etageantal Når ikke andet er nævnt under de enkelte rammeområder gælder følgende: ½ etage betyder udnyttet tagetage (et hus med saddeltag eller lignende) således, at en del af tagetagen kan udnyttes til f.eks. boligformål med almindelig etagehøjde. Forsyning Ved udarbejdelse af lokalplaner skal det sikres, at lokalplanerne er i overensstemmelse med kommunens sektorplaner for forsyning. Skiltning Retningslinjer for skiltning og reklamering i byzone fastlægges i lokalplanerne. For de byområder, hvor der ikke er en gældende lokalplan med bestemmelser om skiltning, gælder generelt følgende: Der må kun skiltes for virksomheder på egen grund. Skiltning og belysning må ikke virke skæmmende eller generende for omgivelserne. Skiltning skal være enkel og informativ. Skiltning kan opsættes på bygninger eller som fritstående skilte i en maksimal højde af 5 meter over terræn. For skiltning, der virker dominerende i det åbne land, herunder også ud mod stats- og kommuneveje, gælder endvidere naturbeskyttelseslovens 21. Støj Støjende områder/anlæg/virksomheder skal så vidt muligt være adskilt fra støjfølsomme områder som f.eks. områder til boligbebyggelse, institutioner, parker, kolonihaver og andre rekreative formål. Nye virksomheder, herunder ved nyindretning i eksisterende bygninger, må ikke placeres på steder, hvor de medfører gener for tilgrænsende områder eller mere støjfølsomme virksomheder i erhvervsområdet. Hvis boliger eller anden støjfølsom anvendelse skal placeres i nærheden af støjbelastede områder, så som erhvervsområder, i nærheden af større veje eller jernbaner, skal der i en lokalplan for området fastsættes bestemmelser om støjafskærmning. Støjforhold reguleres efter miljøbeskyttelsesloven og støjvejledninger fra Miljøstyrelsen. Det skal sikres, at de til enhver tid fastsatte støjgrænser overholdes. Små vindmøller Små vindmøller i by- og boligområder kan være til gene for naboer grundet støj, samt at der er tale om en genstand i konstant bevægelse. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner skal der derfor tages stilling til, hvorvidt små vindmøller kan placeres i områderne. Ved små vindmøller forstås normalt enkeltplacerede møller med et rotorareal på enten op til 1 m² rotorareal (mikromølle) eller med et rotorareal på mellem 1-5 m² (mini-mølle). 10 RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNING

11 Bevaringsinteresser En række bebyggelser og bygninger er på grund af deres arkitektoniske kvaliteter og/eller kulturhistoriske værdier udpeget som bevaringsværdige, og må ikke nedrives uden byrådets tilladelse. I forbindelse med lokalplanlægningen revurderes bygningernes bevaringsværdi og bevaringsbestemmelser indarbejdes i lokalplanen. Kystnærhedszonen I kystnærhedszonen stilles der særlige krav til lokalplanlægningens omfang med hensyn til visualisering af et planlagt byggeris indvirkning på kysten. Ved bygningshøjder over 8,5 meter skal der ligeledes anføres begrundelser herfor. Bevægelseshæmmede Adgangsarealer, friarealer, parkeringsarealer og fodgængerarealer i øvrigt skal udformes, så de i videst muligt omfang kan benyttes af personer med nedsat bevægelses- og orienteringsevne. Energibesparende bebyggelse Byrådet ønsker, at ny bebyggelse og bebyggelse, der ombygges eller renoveres, så vidt muligt opføres som miljømæssigt bæredygtigt byggeri. Der kan i lokalplaner optages bestemmelser om anvendelse af bæredygtige materialer, fastsættelse af energiklasser, anvendelse af alternativ energi mv. i det omfang planlovens bestemmelser åbner mulighed for det. Afledning af regn- og overfladevand Afledning af regn- og overfladevand skal så vidt muligt ske lokalt, for eksempel via faskiner på egen grund eller gennem regnvandsbassiner til vandløb. Ved afledning til vandløb skal det sikres at der ikke sker en væsentlig forringelse af vandløbets vandafledningsevne. Ved udarbejdelse af lokalplaner skal der sikres, at de valgte løsninger indgår som en integreret del af planlægningen. Koordinering med andet indhold i kommuneplanen Ud over de generelle rammer skal der tages hensyn til de øvrige afsnit i hele kommuneplanen, hvor der for de fleste emner er opstillet uddybende retningslinjer. Foruden kommuneplanens rammer og retningslinjer findes der andre bestemmelser, der er fastsat ved anden lovgivning og planlægning, f.eks. jordforureningsloven, fredsskovspligt, fredninger og beskyttelseszoner ifølge naturbeskyttelsesloven og museumsloven samt vejbyggelinjer. Beregning af bruttoetagearealet til butiksformål sker efter bygningsreglementets bestemmelser om beregning af bebyggelsens etageareal, dog medregnes altid det fulde kælderareal. Ved beregning af bruttoetagearealet kan fratrækkes det reelle tal op til 200 m² arealer til personalets kantine, toiletter og pauserum. En butik er et sted, hvorfra der sælges og udleveres varer direkte til privatkunder. Internethandel og postordrevirksomhed samt butikker der sælger serviceydelser som f.eks. frisører, restauranter og klinikker skal ikke behandles efter reglerne om detailhandel. Engrosvirksomhed er kun detailhandel, hvis virksomheden har et betydeligt salg til private. Dagligvarebutikker er f.eks. supermarkeder, frugt- og grøntforretninger, brødudsalg, blomster, døgnkiosker, butikker med salg af artikler til personlig pleje og diverse husholdningsartikler samt servicestationer med kiosksalg. Udvalgsvarebutikker sælger primært varer som bøger, elartikler, beklædning, hårde hvidevarer, radio/tv, kopper/ tallerkner, sportsudstyr, legetøj, cykler, ure, smykker osv. Pladskrævende butikker: Butikker der alene forhandler pladskrævende varegrupper: Biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler. Møbelbutikker vil dog kun kunne placeres i områder til særligt pladskrævende varegrupper, hvis der ikke er plads i bymidten eller bydelscentrene. I butikker, der forhandler tømmer og byggematerialer kan der etableres et særligt afsnit med varer, der ikke er særlig pladskrævende, men som anvendes i forbindelse med tømmer og byggematerialer. Dette særlige afsnit må maksimum være m². Rækkefølge for udnyttelse af rammer Erhvervsområderne i Holeby skal udlægges etapevis som beskrevet i kapitel 8, Erhverv. Det betyder at der er fastlagt en rækkefølgebestemmelse, således at rammeområde 360- E7 skal tages i brug før rammeområde 360-E4. Rammeområde 360-E4 kan undtagelsesvis tages i brug først, hvis det er til store transporttunge erhvervsvirksomheder, der ikke kan rummes i erhvervsområde 360-E7. Detailhandel I rammerne for de enkelte områder, hvor der må etableres butikker, er der skrevet maksimale størrelser på den enkelte butik og i nogle tilfælde den samlede ramme for butikker inden for området. RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNING 11

12 1.2 Rammer for typer af områder Anvendelsen i de enkelte rammeområder er fastsat ud fra hvad der er hovedanvendelsen i det enkelte område og er opdelt i nedenstående kategorier. Centerområder Centerområder er til boliger blandet med bymæssige funktioner såsom detailhandel, hoteller, restaurationer, liberale erhverv og service, offentlig administration, sundhedsvæsen og kultur mv. Centerområderne er opdelt i tre typer; bymidter, bydelscentre og lokalcentre, som beskrevet i detailhandelsstrukturen i kapitel 9, Detailhandel. Blandet bolig og erhverv Blandet byområde: Områder til en blanding af boliger og erhverv, der kan indpasses i forhold til boligerne (erhvervsområder i kategori A og B som beskrevet nedenfor, men uden mulighed for detailhandel). Landsbyområde: Område til landbrugsformål, boligformål (åben-lav og tæt-lav bebyggelse), mindre butikker til områdets daglige forsyning, mindre erhvervsvirksomheder uden genevirkninger for området og offentlige formål. I landsbyerne er der mulighed for at opføre et mindre antal boliger. Nybyggeri skal finde sted som huldudfyldning og afrunding af eksisterende bebyggelse og på baggrund af en konkret vurdering, herunder bygningernes arkitektur og indvirkning på landsbymiljøet. Boligområder Åben lav bebyggelse: Fritliggende parcelhuse opført på egen grund. For nye boligområder fastsættes en minimumsafstand til skel på 2,5 meter. Tæt-lav bebyggelse: Kædehuse, rækkehuse, dobbelthuse og lignende. Tæt-lavt byggeri kan kun opdeles i lodrette lejlighedsskel. Etagebolig: Etagebyggeri, der altid er opdelt med vandrette skel, men som derudover kan opdeles med lodrette lejlighedsskel. Selvom et område er fastlagt til boligformål, kan der drives visse former for erhverv i boligerne som f.eks. dagpleje, frisør, ejendoms-, advokat-, revisor-, arkitektvirksomhed eller lignende, når erhvervet udøves af beboerne uden fremmed medhjælp, og ejendommens og kvarterets præg af boligområde i øvrigt fastholdes. For områder, der i rammerne er fastlagt til helårsbeboelse, betyder det, at byrådet ikke vil give tilladelse til at boliger inden for området ændrer status fra helårsbolig til fritidshus. For områder, der ikke er fastlagt til helårsbeboelse, vil der kunne søges om at ændre status fra helårsbolig til fritidshus. Erhvervsområder Erhvervsområderne er opdelt i typer af områder i overensstemmelse ABCDEF-modellen, som er beskrevet i kapitel 8, Erhverv. A. Bymidteområde - hører under de ovennævnte centerområder - Erhverv i miljøklasse 1-2. Her placeres erhverv der kun i ringe grad påvirker omgivelserne, og som har et lille behov for godstransport, og som regel også et lille behov for adgang i bil. Til gengæld har virksomheder i denne kategori et stort behov for at medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere har god adgang til fods, på cykel, og med kollektiv transport. De primære erhverv i denne kategori er liberale erhverv, forretninger, mindre kontorer, værksteder, bogbinderier og visse typer af laboratorier. B. Erhvervsområde i byen - Erhverv i miljøklasse 1-3. Erhverv der i mindre grad påvirker omgivelserne og som i nogen grad har behov for godstransport, og ofte i mindre varebiler placeres her. Virksomhederne i denne kategori har brug for god adgang for medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere til fods, på cykel, og med kollektiv transport. Kragenæs fritidshavn. 12 RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNING

13 Albuen. De primære erhverv i denne kategori er som i kategori A værksteder, bogbinderier og visse typer af laboratorier, men også håndværksprægede virksomheder, servicevirksomheder og større kontorer. Kategorien bruges ofte på mindre erhvervsområder inde i byerne tæt på offentlig transport. C. Erhvervsområde på kanten af byen - Erhverv i miljøklasse 3-7. De traditionelle erhvervsområder hvor der i et vist omfang er adgang til kollektiv transport, og hvor de fleste medarbejdere bruger cyklen eller bilen. Virksomhederne i denne kategori har et moderat transportbehov. Erhverv i denne kategori spænder i princippet fra større kontorer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, så her er det primært behovet for godstransport der sætter grænsen for hvilke typer virksomheder der kan placeres i kategorien. Områder i denne kategori vil ofte skulle zoneopdeles efter miljøklasser i en lokalplan, for at sikre placeringen af en virksomhed ikke forhindrer placeringen af andre virksomheder i en lavere miljøklasse. Endvidere vil det være sjældent, at områder i denne kategori giver mulighed for virksomheder i miljøklasse 7. Da virksomheder i denne kategori ligger på grænsen mellem det åbne land og byen, vil der her blive stillet særlig krav til deres indpasning i landskabet og byen. Det kan være krav til f.eks. arkitektur, plantebælter mv. der sikrer at virksomhederne passer ind i landskabet. D. Transporttungt erhvervsområde - Erhverv i miljøklasse 2-6. Erhverv i denne kategori har et særligt transportbehov, eller virksomheder der servicerer transporterhvervene. Medarbejderne har her god adgang med bil og cykel, og moderat mulighed for at benytte offentlig transport. Erhverv i denne kategori er transporttunge virksomheder eller havnerelaterede virksomheder, og spænder i princippet fra kontorer til asfaltfabrikker. Men det skal kunne godtgøres at virksomheden har et særligt transportbehov, f.eks. shipping virksomheder der både har kontorer og lagerkapacitet, eller en betonelementvirksomhed. Områder i denne kategori vil ofte skulle zoneopdeles efter miljøklasser i en lokalplan, for at sikre placeringen af en virksomhed ikke, forhindrer placeringen af andre virksomheder i en lavere miljøklasse. Da virksomheder i denne kategori ligger på grænsen mellem det åbne land, vandet og byen vil der her blive stillet særlige krav til deres indpasning i landskabet og byen. Det kan være krav til f.eks. arkitektur, plantebælter mv. der sikrer at virksomhederne passer ind i landskabet. E. Lokalt erhvervsområde - Erhverv i miljøklasse 2-4. Erhverv i denne kategori er lokaliseret uden for den overordnede erhvervsstruktur i udviklingsområderne. Virksomheder her har et ringe behov for at deres medarbejdere kan gå, cykle og bruge den kollektive transport på vej til arbejde, og er i ringe grad afhængige af godstransport. Der er primært tale om små og mindre virksomheder inden for overfladebehandlende -, håndværks-, service- og levnedsmiddelvirksomheder. Mange af virksomhederne i denne kategori vil ofte skulle flytte ind i de større erhvervsområder, hvis de ønsker at udvide. Da virksomheder i denne kategori ofte ligger på grænsen mellem det åbne land og byen vil der her blive stillet særlig krav til deres indpasning i landskabet og byen. Det kan være krav til f.eks. arkitektur, plantebælter mv. der sikrer at virksomhederne passer ind i landskabet. F. Agro industriområde - Erhverv i miljøklasse 3-7. Særligt erhvervsområde, for jordbrugsrelaterede produktionsvirksomheder. Virksomheder her har et ringe behov for at deres medarbejdere kan gå, cykle og bruge den kollektive transport på vej til arbejde, men kan have et stort godstransportbehov. Virksomhederne skal bruge produkterne fra de primære agroerhverv, og evt. producere dem selv. Erhverv i denne kategori er f.eks. algeproduktion, biogasanlæg, gartnerier, svineproduktionsanlæg, producenter af biobrændsel mv. Da virksomheder i denne kategori primært ligger i landzone, vil der her blive stillet særlige krav til deres indpasning i landskabet. Det kan være krav til f.eks. arkitektur, plantebælter mv. der sikrer at virksomhederne passer ind i landskabet. Områder til offentlige formål Denne områdetype omfatter uddannelsesinstitutioner, børneinstitutioner, sundhedsinstitutioner, sociale institutioner, kulturelle institutioner, administration, kirker og kirkegårde, ældreboliger mv. RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNING 13

14 Seljerøn (Bornholmsk røn). Områder til offentlige formål vil efter omstændighederne kunne forestås af private, der arbejder på almennyttigt grundlag og under offentligt tilsyn. Rekreative områder Denne områdetype omfatter de rekreative grønne områder, idrætsanlæg, golfbaner, fritidshavne, feriecentre, campingpladser og besøgscentre som beskrevet i kommuneplanens kapitel 6, Byudvikling og bosætning og kapitel 12, Turisme og friluftsliv. Sommerhusområder Omfatter områder der er udlagt til sommerhusområder jf. kapitel 12.2, Sommerhusområder, hvor der er fastlagt retningslinjer for udarbejdelse af lokalplaner for nye sommerhusområder. En bolig i et sommerhusområde, der er fastlagt ved bygnings- eller byplanvedtægt eller lokalplan må bortset fra kortvarige ferieophold mv. ikke anvendes til overnatning i perioden fra 1. oktober til 31. marts, medmindre boligen blev anvendt til helårsbeboelse, da området blev udlagt til sommerhusområde. En pensionist, der ejer en bolig i et sommerhusområde, har efter anmeldelse til kommunen en personlig ret til at benytte boligen til helårsbeboelse, når pensionisten har ejet ejendommen i mindst 8 år. Er sommerhuset beliggende i landzone kan ejeren, hvis han opfylder pensionistreglen jf. planloven, søge en personlig tilladelse, og derigennem få lov til at bo i sommerhuset hele året. Om sommerhuset er beliggende i sommerhusområde eller landzone fremgår af feltet zonenotat under den enkelte ramme og af kort på Tekniske anlæg Denne områdetype omfatter trafikanlæg, forsyningsanlæg, rensningsanlæg, deponeringsanlæg, vindmøller, mv. 14 RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNING

15 1.3 Kommunens opdeling i distrikter Lolland Kommune inddeles i 7 distrikter. Grænserne for distrikterne svarer til de tidligere kommunegrænser og distrikterne nummereres med de tidligere kommunenumre, Holeby 355 Højreby 359 Maribo 363 Nakskov 367 Ravnsborg 379 Rudbjerg 381 Rødby 383 Nummerering af rammer De gamle rammer fra før kommunesammenlægningen bibeholder deres nummer, hvor det tidligere kommunenummer (distriktsnummer) sættes foran med bindestreg, således: Rammeområde B14 i Ravnsborg kommer nu til at hedde: 379-B14 Rammeområde 1.E.2 i Maribo kommer nu til at hedde: E.2 osv. Når der udlægges nye rammeområder eller eksisterende rammeområder ændres, nummereres de fortløbende med Lolland Kommunes nummer foran, således: Centerområde 360-C1 osv. Blandet bolig og erhverv 360-BE1 osv. Boligområder 360-B1 osv. Erhvervsområde 360-E1 osv. Offentlige formål 360-O1 osv. Rekreativt område 360-R1 osv. Sommerhusområde 360-S1 osv. Tekniske anlæg 360-T1 osv. Kappel mølle. RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNING 15

16 16 RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNING Oversigtskort over distrikter.

17 2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 17

18 2.1 Centerby - Holeby 18 DISTRIKT HOLEBY

19 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige formål, privat- og offentlig service samt erhverv i kategori A - miljøklasse 1-2. Max. størrelse på den enkelte butik: Dagligvarebutikker max m², udvalgsvarebutikker max. 500 m². Pladskrævende butikker er ikke tilladt. Max. 40 for den enkelte ejendom. Ved ren boligbebyggelse dog max. 30. Max. etager: 2 Max. bebyggelseshøjde: 10 meter. Zone: Byzone og landzone. Landzonearealer overføres til byzone ved lokalplanlægning. Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan , , og Rammenr.: 355-C2 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige formål, privat- og offentlig service samt erhverv i kategori A - miljøklasse 1-2. Max. størrelse på den enkelte butik: Dagligvarebutikker max m², udvalgsvarebutikker max. 500 m². Pladskrævende butikker er ikke tilladt. Max. 85 for den enkelte ejendom. Max. etager: 2,5 Max. bebyggelseshøjde: 10 meter. Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan DISTRIKT HOLEBY 19

20 Rammenr.: 355-B2 Rammenavn: Blandet byområde i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Blandet byområde - boliger til helårsbeboelse, offentlige formål, samt øvrige erhverv, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Butikker til områdets forsyning: Dagligvarebutikker max m² og udvalgsvarebutikker max. 250 m². Pladskrævende butikker er ikke tilladt. Max. 30 for den enkelte ejendom. Max. bebyggelseshøjde: 7,5 meter. Zone: Byzone og landzone. Landzonearealer overføres til byzone ved lokalplanlægning. Eksisterende grønne områder skal friholdes for bebyggelse. Rammenr.: 355-B4 Rammenavn: Blandet byområde i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Blandet byområde - boliger til helårsbeboelse, offentlige formål, samt øvrige erhverv, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Butikker til områdets forsyning: Dagligvarebutikker max m² og udvalgsvarebutikker max. 250 m². Pladskrævende butikker er ikke tilladt. Max. 30 for den enkelte ejendom Max. bebyggelseshøjde: 7,5 meter. Zone: Byzone og landzone. Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan og Eksisterende grønne områder skal friholdes for bebyggelse. I området skal der etableres et 40 meter bredt afskærmnings- og friarealbælte langs landevejen. 20 DISTRIKT HOLEBY

21 Rammenr.: 355-B5 Rammenavn: Blandet byområde i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Blandet byområde - boliger til helårsbeboelse, offentlige formål, samt øvrige erhverv, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Butikker til områdets forsyning: Dagligvarebutikker max m² og udvalgsvarebutikker max. 250 m². Pladskrævende butikker er ikke tilladt. Max. 30 for den enkelte ejendom. Max. bebyggelseshøjde: 7,5 meter. Eksisterende grønne områder skal friholdes for bebyggelse. Rammenr.: 355-B8 Rammenavn: Blandet byområde i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Blandet byområde - boliger til helårsbeboelse, offentligt område, samt øvrige erhverv, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Butikker til områdets forsyning: Dagligvarebutikker max m² og udvalgsvarebutikker max. 250 m². Pladskrævende butikker er ikke tilladt. Max. 40 for den enkelte ejendom. Zone: Byzone og landzone. Landzonearealer overføres til byzone ved lokalplanlægning. Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan DISTRIKT HOLEBY 21

22 Rammenr.: 355-B1 Rammenavn: Boligområde i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse - etagebebyggelse. Max. 25 for den enkelte ejendom. Max. etager: 2,5 Max. bebyggelseshøjde: 11 meter. Der må ikke opføres yderligere bebyggelse bortset fra mindre fællesanlæg for områdets beboere. Rammenr.: 355-B3 Rammenavn: Boligområde i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse - åben-lav bebyggelse. Max. 30 for den enkelte ejendom. Max. bebyggelseshøjde: 7,5 meter. Zone: Byzone og landzone. Landzonearealer overføres til byzone ved lokalplanlægning. Eksisterende grønne områder skal friholdes for bebyggelse. I området skal der etableres et 40 meter bredt afskærmnings- og friarealbælte langs landevejen. 22 DISTRIKT HOLEBY

23 Rammenr.: 355-B6 Rammenavn: Boligområde i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse - åben-lav bebyggelse. Max. 30 for den enkelte ejendom. Max. bebyggelseshøjde: 7,5 meter. Eksisterende grønne områder skal friholdes for bebyggelse. Rammenr.: 355-B7 Rammenavn: Boligområde i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse - åben og tæt-lav bebyggelse. Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom: Max. 30 for åben-lav bebyggelse og max. 40 for tæt-lav bebyggelse. Max. bebyggelseshøjde: 7,5 meter. Zone: Byzone og landzone. Landzonearealer overføres til byzone ved lokalplanlægning. De særlige drikkevandsinteresser må ikke trues. DISTRIKT HOLEBY 23

24 Rammenr.: 355-B9 Rammenavn: Boligområde i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse - tæt-lav bebyggelse og friareal. Max. 40 for den enkelte ejendom. Max. bebyggelseshøjde: 6,5 meter. Zone: Landzone. Yderligere udstykning må ikke finde sted. Større bygningsændringer og tilbygninger/nedrivninger kan kun ske efter byrådets særlige godkendelse. Rammenr.: 355-B10 Rammenavn: Boligområde i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse - åben og tæt-lav bebyggelse og offentlige formål (friarealer og beplantningsbælter). Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom: Åben-lav bebyggelse max. 25 og tæt-lav bebyggelse max. 30. Max. etager: 2 Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 355- BP2 og lokalplan DISTRIKT HOLEBY

25 Rammenr.: 355-B11 Rammenavn: Boligområde Flintebjerg i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse - åben-lav og tæt-lav bebyggelse og offentlige formål (friarealer og beplantningsbælter). Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom: Åben-lav bebyggelse max. 25 og tæt-lav bebyggelse max. 30. Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan og Rammenr.: 355-B18 Rammenavn: Boligområde i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse - åben-lav og tæt-lav bebyggelse. Området er forbeholdt til klimabyggeri som f.eks. lav- eller nulenergibyggeri og betyder, at der i lokalplanlægning bl.a. vil blive fastlagt bestemmelser om bygningers energiforbrug, krav til bæredygtige materialer mv. Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom: Max. 30 for åben-lav bebyggelse og max. 40 for tæt-lav bebyggelse. Max. bebyggelseshøjde: 7,5 meter. Zone: Landzone. Området overføres ved lokalplanlægning til byzone. De særlige drikkevandsinteresser må ikke trues. Åbeskyttelseslinjerne skal repekteres. Ved udformningen af bebyggelsen og friarealerne i området skal der tages hensyn til kirkens nærhed og samspillet mellem kirken og det omgivende landskab. DISTRIKT HOLEBY 25

26 Rammenr.: 360-B2 Rammenavn: Boligområde ved Højbygaard sukkerfabrik, Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde til helårsbeboelse - åben-lav bebyggelse - udstykkes i store parceller til 3-5 boliger. Max. 30 for den enkelte ejendom. Max. etager: 2 Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan Bebyggelsen skal udføres varieret og passe naturligt ind i området omkring fabriksbygningerne, både materialeog udtryksmæssigt, samt i farveholdningen. Såfremt bebyggelsen opføres af forskellige bygherrer, skal bebyggelsernes udseende afstemmes efter hinanden. Fredskov i den nordlige ende af området. Stien/vejen bag de eksisterende grunde bibeholdes. Rammenr.: 355-E2 Rammenavn: Erhvervsområde i Holeby øst Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde på kanten af byen - kategori C - miljøklasse 3-7. Max. 40 for den enkelte ejendom. Max. etager: - Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan Langs områdets sydgrænse skal friholdes et 40 meter bredt bælte til afskærmende beplantning. 26 DISTRIKT HOLEBY

27 Rammenr.: 355-E3 Rammenavn: Erhvervsområde i Holeby øst Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde i byen - kategori B - miljøklasse 1-3. Eksisterende boliger kan bibeholdes, men yderligere boligudbygning må ikke finde sted. Max. 33 for den enkelte ejendom. Max. etager: 2 Rammenr.: 355-E5 Rammenavn: Erhvervsområde i Holeby vest Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde på kanten af byen - kategori C - miljøklasse 3-7. Max. 33 for den enkelte ejendom. Max. etager: - Max. bebyggelseshøjde: 10 meter. Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 355- BP3. DISTRIKT HOLEBY 27

28 Rammenr.: 355-E6 Rammenavn: Erhvervsområde i Holeby vest Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde på kanten af byen - kategori C - miljøklasse 3-7. Max. 33 for den enkelte ejendom. Max. etager: - Max. bebyggelseshøjde: 10 meter. Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 355- BP3. Langs områdets nord-, og sydlige grænse skal der friholdes et 25 meter bredt bælte til afskærmende beplantning. Byggeri skal respektere en 50 meter skovbyggelinje omkring Frue Skov. Rammenr.: 355-E8 Rammenavn: Erhvervsområde i Holeby vest Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde på kanten af byen - kategori C - miljøklasse 3-7 samt offentlige formål (højere læreanstalt). Primært til miljø- og energiteknologiske virksomheder. Max. 33 for den enkelte ejendom. Bygningshøjde max. 10 meter., dog kan byrådet tillade en større højde på siloer, varmeværksbygninger, skorstene mv. Af hensyn til indflyvningshøjden må højden på skorstene ikke overstige 25 meter. Max. etager: 2 Max. bebyggelseshøjde: 10 meter. Zone: Byzone og landzone. Landzonearealer overføres til byzone ved lokalplanlægning. Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 355- BP3. Den eksisterende allé fra Maribovej til Råhavegård skal bevares. Der skal tages hensyn til 3-området i form af et mindre vandhul ved Råhavegård. Området er primært til virksomheder der understøtter udviklingen af Energy Cluster Holeby. 28 DISTRIKT HOLEBY

29 Rammenr.: 355-E12 Rammenavn: Erhvervsområde i Holeby vest Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde på kanten af byen - kategori C - miljøklasse 3-7. Max. 33 for den enkelte ejendom. Max. etager: - Max. bebyggelseshøjde: 10 meter. Zone: Byzone og landzone. Landzonearealer overføres til byzone ved lokalplanlægning. Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt 355- BP3. Langs områdets sydlige grænse skal der friholdes et 25 meter bredt bælte til afskærmende beplantning. Byggeri skal respektere en 50 meter skovbyggelinje omrking Frue Skov. Rammenr.: 360-E1 Rammenavn: Erhvervsområde ved Vesterbyvej i Holeby vest Generelle anvendelsesbestemmelser: Transporttungt erhvervsområde - kategori D - miljøklasse 2-6. Primært til miljøog energiteknologiske virksomheder. Max. 50 for den enkelte ejendom. Bygningshøjde max. 10 meter, dog kan der etableres et vartegn i op til 11 meters højde. Bebyggelsen skal samles langs adgangsvejen til området. Max. etager: - Max. bebyggelseshøjde: 10 meter. Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan Ved udformning af bebyggelsen og friarealerne skal der tages hensyn til kirkens nærhed og samspillet med kirken og det omgivende landskab. Der skal etableres afskærmende beplantningsbælter. Området er primært til virksomheder der understøtter udviklingen af Energy Cluster Holeby. DISTRIKT HOLEBY 29

30 Rammenr.: 360-E3 Rammenavn: Erhvervsområde ved Højbygaard sukkerfabrik, Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde i byen - kategori B - miljøklasse 1-3. Dele af den gamle fabriksbygning kan desuden udnyttes til formidlingsformål. Max. 45 for den enkelte ejendom. Max. etager: - Max. bebyggelseshøjde: 12 meter. Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan Ny bebyggelse, skal have en arkitektonisk kvalitet, udseende og materialeholdning, som passer til de bevaringsværdige fabriksbygninger. Såfremt bebyggelsen opføres af forskellige bygherrer, skal bebyggelsernes udseende afstemmes efter hinanden. Der skal være offentlig adgang til området, af i dag eksisterende veje og offentlige stier. Rammenr.: 360-E4 Rammenavn: Erhvervsområde ved motorvejen i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Transporttungt erhvervsområde - kategori D - miljøklasse 2-6. Primært til miljøog energiteknologiske virksomheder. Max. 50 for den enkelte ejendom. Bygningshøjde max. 10 meter, dog kan der ved lokalplanlægning planlægges for ekstra høje bygninger på op til 40 meter ved en særlig planlægningsmæssig begrundelse. Max. etager: - Max. bebyggelseshøjde: 10 meter. Zone: Landzone. Området overføres til byzone ved lokalplanlægning. Området er primært til virksomheder der understøtter udviklingen af Energy Cluster Holeby. 30 DISTRIKT HOLEBY

31 Rammenr.: 360-E7 Rammenavn: Erhvervsområde i Holeby vest Generelle anvendelsesbestemmelser: Transporttungt erhvervsområde - kategori D - miljøklasse 2-6. Primært til miljøog energiteknologiske virksomheder. Max. 50 for den enkelte ejendom. Max. etager: - Max. bebyggelseshøjde: 10 meter. Zone: Landzone. Området overføres til byzone ved lokalplanlægning. Området er primært til virksomheder der understøtter udviklingen af Energy Cluster Holeby. Rammenr.: 360-E9 Rammenavn: Erhvervsområde til agro industri ved Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Agro industriområde - kategori F - miljøklasse 3-7. Max. 50 for den enkelte ejendom. Max. etager: - Max. bebyggelseshøjde: 12 meter. Zone: Landzone. DISTRIKT HOLEBY 31

32 Rammenr.: 360-E10 Rammenavn: Erhvervsområde, Erhvervspark Lolland i Holeby øst Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde på kanten af byen - kategori C - miljøklasse 2-5 samt pladskrævende butikker med max. størrelse på den enkelte butik på m². Dagligvare- og udvalgsvarebutikker er ikke tilladt. Max. 50 for den enkelte ejendom. Max. etager: 3 Max. bebyggelseshøjde: 15 meter. Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan Bebyggelsen skal udformes således, at den inden for den enkelte ejendom udgør en helhed. Farve- og materialevalg skal understøtte denne helhed. Der skal være offentlig adgang til området. Rammenr.: 355-D1 Rammenavn: Offentligt område i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område - skole, børneinstituion, sportshal, sportsplads, offentlige friarealer og evt. tennisbane. Max. 40 for den enkelte ejendom. Max. etager: 2 Max. bebyggelseshøjde: 10 meter. Zone: Byzone og landzone. Landzonearealer overføres til byzone ved lokalplanlægning. Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan DISTRIKT HOLEBY

33 Rammenr.: 355-D2 Rammenavn: Offentligt område i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område - kommunekontor, ældrecenter, ældreboliger m.m. Max. 40 for den enkelte ejendom. Max. etager: 2 Max. bebyggelseshøjde: 10 meter. Rammenr.: 355-D3 Rammenavn: Offentligt område i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område - børneinstitution og dennes friarealer. Max. 25 for den enkelte ejendom. Max. etager: 1 Max. bebyggelseshøjde: 7,5 meter. Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan DISTRIKT HOLEBY 33

34 Rammenr.: 355-D4 Rammenavn: Offentligt område i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område - idrætsanlæg, klubhus og sportshal. Max. 10 for den enkelte ejendom. Max. bebyggelseshøjde: 10 meter. Rammenr.: 355-D5 Rammenavn: Offentligt område i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område - børne- og ældreinstituioner, undervisningsinstitutioner, sportsanlæg og boligformål til helårsbeboelse. Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom: Åben-lav bebyggelse max. 30 og tæt-lav bebyggelse max. 40. Området skal trafikforsynes fra Vensløkkevej med Stillevej ( 40 veje). 34 DISTRIKT HOLEBY

35 Rammenr.: 360-R8 Rammenavn: Rekreativt grønt område ved Højbygaard sukkerfabrik, Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Rekreativt grønt område - fælles friareal eller park. Bebyggelsens omfang og udformning: Området må ikke bebygges. Max. etager: - Max. bebyggelseshøjde: - Zone: Landzone. Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan Der er en 3 beskyttet sø og vandløb i området. Rammenr.: 355-D6 Rammenavn: Rensningsanlæg i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Teknisk anlæg - rensningsanlæg og lignende tekniske anlæg. Max. 25 for den enkelte ejendom. Bygningshøjden: Ikke gesimshøjde over 3,5 meter. Max. etager: 1 Max. bebyggelseshøjde: 3,5 meter. Zone: Landzone. DISTRIKT HOLEBY 35

36 2.2 Landsby - Errindlev 36 DISTRIKT HOLEBY

37 Rammenr.: 355-B13 Rammenavn: Blandet byområde ved Errindlev Generelle anvendelsesbestemmelser: Blandet byområde - boligformål, offentlige formål, samt øvrige erhverv, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Butikker til områdets forsyning: Dagligvarebutikker max m² og udvalgsvarebutikker max. 250 m². Pladskrævende butikker er ikke tilladt. Max. 40 for den enkelte ejendom. Max. bebyggelseshøjde: 7,5 meter. Zone: Landzone. Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan og Ny bebyggelse samt om- og tilbygning skal placeres og have en udformning og et materialevalg, som er i overensstemmelse med den stedlige byggetradition. Rammenr.: 355-B14 Rammenavn: Boligområde i Errindlev Generelle anvendelsesbestemmelser: Boligområde - åbenlav og tæt-lav bebyggelse. Max. 25 for den enkelte ejendom. Max. bebyggelseshøjde: 7,5 meter. Zone: Landzone. Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan Bebyggelsen skal opføres med et materialevalg, som er i overensstemmelse med den stedlige byggetradition. DISTRIKT HOLEBY 37

38 Rammenr.: 355-E11 Rammenavn: Erhvervsområde i Errindlev Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalt erhvervsområde - kategori E - mijløklasse 2-4. Max. 33 for den enkelte ejendom. Max. etager: - Zone: Landzone. Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan Området skal afgrænses af et 5 meter bredt beplantningsbælte. Rammenr.: 355-D7 Rammenavn: Offentligt område til sport i Errindlev Generelle anvendelsesbestemmelser: Offentligt område - sportsplads, klubhus, sportshal. Max. 10 for den enkelte ejendom. Max. etager: 1 Max. bebyggelseshøjde: 10 meter. Zone: Landzone. Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan DISTRIKT HOLEBY