TG S KVALITETSSYSTEM Evaluering af nøgleområder og procedurer

Transkript

1 Tårnby Gymnasium & HF Sidst redigeret: TG S KVALITETSSYSTEM Evaluering af nøgleområder og procedurer TG s kvalitetssystem angiver, hvorledes TG opfylder bekendtgørelsens krav 1 om kvalitetsudvikling og resultatvurdering af uddannelsen og undervisningen. Planen er en revideret og ajourført udgave af de tilsvarende planer for de tidligere år. Indholdsoversigt. 1 Formål s. 2 2 Det faglige og pædagogiske ansvar s. 2 3 Evalueringsstrategi s. 3 4 Procedurer vedr. undervisning og arbejdsformer s. 5 Bilag 1 Oversigt over evalueringer på TG s. 6 1 Jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 23 af (Bekendtgørelsen om kvalitetssikring ) samt vejledningen hertil. 1

2 1. Formål Kvalitetssystemet fastlægger retningslinjerne for TG s arbejde med at sikre, at undervisningen er i overensstemmelse med de fastsatte mål for gymnasie- og HF-uddannelserne. Systemet skal sikre, at der foregår en systematisk og kontinuerlig selvevaluering af visse nøgleområder, samt at der følges op på disse evalueringer, således at kvaliteten af skolens arbejde løbende udvikles. Ved selvevaluering forstås en proces, der består i at indsamle information og iværksætte procedurer, der muliggør fortløbende, systematiske og kritiske diskussioner om uddannelsesmæssige og undervisningsmæssige forhold i sammenhæng med TG s tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen. Arbejdet tager udgangspunkt i TG s mål og kræver et samarbejde på tværs af faggrupperne og mellem ledelse, team, lærere og elever. Udvalgets arbejdsopgaver bliver fastlagt i et samarbejde mellem ledelsen og udvalget. 2. Det faglige og pædagogiske ansvar Ifølge kvalitetsbekendtgørelsen skal skolen informere om: Ledelsens organisering med henblik på varetagelsen af det faglige og pædagogiske ansvar. Rektor har ansvaret for skolens øverste pædagogiske og faglige ledelse. Rektor bistås i sit ledelsesarbejde af en række ledere med hver sit hovedansvarsområde. Organisation: Rektor Mette Ringsted Pædagogisk og admin. ledelse Kontakt til bestyrelse Vicerektor 1 Christian Hansen Personale Elevadministration Eksamen SSO,SRP,EP,NV,NF Vicerektor 2 Birgit Riedel Langvad Personale Lønadministration Intern kommunikat. Efteruddannelse Time-/fagfordeling Leder for Elevadministration Birthe Fode Team (adm.) Ap, SSO,SRP,EP Eksamen Elevfremmøde Ekskursioner Økonomi & Eval. Svend Ravn Petersen Evaluering Økonomi Time-/fagfordeling Pædagogisk leder Grith Fuchs Rasmussen Pædagogik It-udvikling Elevbesøg 2

3 3. Evalueringsstrategi Skematisk oversigt over TG s evalueringsstrategi. HVAD HVEM HVORDAN HVORNÅR Elevevaluering: Udviklingsproces og fagligt standpunkt Summativt: karakterer, interne prøver Undervisningsevaluering Metoder Planlægning af forløb Større projekter eleven faglærerne tutoren eleverne, faglærerne teamlærerne Intern formidling lærerne teamet Formativt: karaktersamtaler tutorsamtaler (hf) forældresamtaler Løbende samtaler i klassen, spørgeskemaer Lærerforsamlingsmøder Løbende Teammøder Møder mellem team og ledelse Efter hvert større forløb, herunder nv, ap og at, Plan/strategi for undervisningsevaluering Indledning Målet for strategien er evaluering af undervisningen med henblik på, at undervisningen udvikles, så den støtter elevernes læring bedst muligt. På TG vil vi levere en uddannelse, der er præget af faglighed, engagement og perspektiv, og dermed gøre alle elever godt rustede til livet og til en videre uddannelse. Derfor er der behov for, at vi løbende evaluerer og justerer vores arbejde. Da sigtet med undervisningsevaluering først og fremmest er at bidrage til den løbende dialog mellem lærere og elever om elevernes standpunkt og undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse, betyder dette, at evalueringen primært er til internt brug. Det betyder også, at denne del af evalueringen er formativ, dvs. problemer i undervisningens indhold og tilrettelæggelse afdækkes for at blive løst og ikke for bare at blive konstateret. Det gælder også i den løbende evaluering af den enkelte elevs arbejde. Det er vigtigt, at eleven både får at vide, hvad der er rigtigt og hvor der fremadrettet skal lægges en større indsats. Måling og vejning af den enkelte elevs faglige standpunkt, den summative evaluering, sker på anden vis gennem standpunktskarakterer, interne prøver og eventuelle udtalelser. De formelle rammer Stx-bekendtgørelse nr. 692 af kapitel 12 i uddrag: Intern evaluering Skolens evalueringsstrategi 131. Skolen udarbejder en evalueringsstrategi. Skolens leder beslutter efter drøftelse med lærere og elever, hvordan strategien omsættes til en evalueringsproces, der omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet for uddannelsen som helhed, og ud fra de mål og 3

4 bedømmelseskriterier, der er opstillet for fagene m.v., jf. de pågældende læreplaner. Processen skal tilrettelægges, således at 1) eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i, og hvordan de fremadrettet kan forbedre sig, 2) den enkelte lærer er orienteret om klassens eller holdets elevers faglige standpunkt, og hvordan eleverne udvikler sig i lærerens og klassens andre fag og forløb, 3) undervisningen regelmæssigt evalueres med henblik på at vurdere valgte metoder og planlægge kommende forløb, og 4) skolens leder holder sig orienteret om resultatet af de gennemførte evalueringer... Evaluering af den enkelte elev 133. Alle større projekter, som eleverne deltager i udarbejdelsen af, skal evalueres særskilt, og resultatet forelægges skolens leder Den enkelte elevs faglige standpunkt evalueres ved brug af standpunktskarakterer, interne prøvekarakterer og eventuelle udtalelser.. Elevevaluering Elever bliver løbende evalueret. Når de siger noget i en time, får de et svar fra læreren eller en anden elev. Svaret indeholder tit en evaluering: Var det rigtigt, hvad du sagde? Var det klart formuleret? Kunne det være mere præcist? De skriftlige afleveringer eller prøver kommer retur med kommentarer og karakter. Alt dette er løbende evaluering, dvs. en stadig tilkendegivelse af, hvordan eleven klarer de krav, der stilles i gymnasiet/på Hf, og hvordan eleven kan blive bedre. Herudover gør elever og lærere sammen status i karaktersamtaler, tutorsamtaler, forældresamtaler og gennem termins- og årskarakterer. Derudover kan eleverne altid bede om en samtale med lærere, studievejleder eller en inspektor om den faglige eller - mere bredt - den uddannelsesmæssige situation. Undervisningsevaluering Læreren og det enkelte hold Alle større forløb i undervisningen skal evalueres, enten mundtligt eller skriftligt. Nogle gange føres en kort samtale i klassen, om hvad der var godt eller mindre godt i det netop afsluttede forløb, andre gange udfylder eleverne et spørgeskema. Derudover gennemfører læreren en skriftlig, generel og systematisk evaluering af undervisningen mindst 3 gange årligt på hvert hold. Læreren kan benytte en af de skabeloner der ligger på Lectio, eller selv udarbejde et passende skema. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelserne drøftes efterfølgende af de involverede parter med henblik på fremtidig justering af undervisningen. Målet med evalueringerne er, at de kan danne afsæt for en dialog mellem eleverne og den enkelte lærer omkring den aktuelle undervisning, således at der bliver mulighed for at drøfte hensigtsmæssigheden i de anvendte undervisningsformer, præcisere forventninger til elever og lærer samt klargøre hvilke ændringer i den efterfølgende undervisning, der kan være behov for. Det forventes, at en redegørelse for hovedtendenserne i evalueringerne, samt hvilke tiltag læreren evt. efterfølgende har taget, indgår i den enkelte lærers MUS-samtale. Generel evaluering Evalueringsudvalget forestår den generelle evaluering af særlige fokusområder. Udvælgelsen af fokusområderne sker i et samarbejde mellem ledelsen, SU, PR og evalueringsudvalget. På baggrund af de konkrete undersøgelser udarbejdes en evalueringsrapport, der drøftes i ledelsen og andre relevante fora. Rapporterne offentliggøres på Fronter. Ledelsen

5 4. Procedurer vedr. undervisning og arbejdsformer Ifølge kvalitetsbekendtgørelsen skal skolen informere om nedenstående punkter: a) Overgangen fra grundskole til gymnasium/hf Skolen har et tæt samarbejde med de omliggende folkeskoler. Interesserede 9./10. klases elever fra Tårnby og Dragør kan besøge TG på særligt tilrettelagte dage, hvor de oplever dagligdagen på TG. Desuden har TG introduktionskurser og brobygnings og introduktionskurser for henholdsvis 8.- og 9./10. klasser. Her får eleverne på den ene side kendskab til gymnasiemiljøet, og på den anden side får lærerne kendskab til folkeskoleelevernes faglige forudsætninger og folkeskolens arbejdsformer. Erfaringerne herfra kan indgå i tilrettelæggelsen af undervisningen specielt i 1. semester. TG tilrettelægger særlige introduktionsforløb (herunder læsescreening m.v.) for gymnasie- og HF-eleverne. De har bl.a. til formål at introducere de gymnasiale arbejdsformer. Desuden er der en tutor-ordning på HF. b) Den faglige progression i undervisningen Skolen har udarbejdet et progressionspapir ( Studiekompetencer i stx og Studiekompetencer i HF ), der angiver hvilke kompetencer eleverne/kursisterne skal erhverve sig i henholdsvis grundforløbet/ 1. semester og de efterfølgende semestre. I de overordnede aktivitetsplaner ( studieplaner ) er angivet de ydre rammer for, hvorledes denne progression skal nås i de tværfaglige forløb. c) Gymnasie- og HF-uddannelsernes formål Formålet med uddannelsen er at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene. Formålet understøttes - ud over den måde den almindelige undervisning tilrettelægges og udføres på - bl.a. af særlige initiativer vedrørende demokratiforløb og særlige indsatsområder. d) Aktuelle behov og erfaringer i de videregående uddannelser Skolen gennemfører i øjeblikket et projekt - progression og overgang - der er et samarbejde inden for bioteknologi og professionshøjskolen Metropol. Desuden foregår der løbende besøg og mindre samarbejder med videregående uddannelser. e) Faglig og pædagogisk ajourføring af lærernes kvalifikationer TG's efteruddannelsesvirksomhed giver mulighed for faglig og pædagogisk ajourføring af lærernes kvalifikationer. Ønsker og behov fremført i forbindelse med MUS- og GRUS-samtaler indgår som en del planlægningen af efteruddannelsesaktiviteterne. Efteruddannelsen sker i form af såvel interne som eksterne kurser. f) Elevers/kursisters vurdering af tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbet og hvordan vurderingen inddrages Eleverne inddrages såvel i form af den løbende evaluering af undervisningen som tværgående evalueringer af f.eks. nv, SRP, tværgående forløb og sociale aktiviteter. Desuden inddrages eleverne i forbindelse med undervisningsmiljøvurderingerne og trivselsundersøgelser. Resultaterne drøftes ledelsen og andre relevante fora og det vurderes her hvilke tiltag, der skal iværksættes. g) Inddragelse af censorindberetninger og evt. eksterne evalueringer Karakterfordeling og eventuelle censorkommentarer systematiseres af ledelsen. Ledelsen vurderer hvilke overvejelser/ opfølgningsinitiativer, der evt. måtte være behov for. h) Inddragelse af erfaringer med overgang til de videregående uddannelser Ud over den MBU s generelle statistik er der pt. ingen specifikke tilbagemeldinger fra de videregående uddannelser til TG. 5

6 Bilag 1. Oversigt over evalueringer på TG Evalueringsarbejdet Oversigt over evalueringsudvalgets arbejde: 1. Deltagelse i EVA-evaluering I skoleårene og beslaglagde arbejdet med EVA s evaluering af henholdsvis den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejdet på hf en stor del af udvalgets arbejde. Arbejdet blev igangsat i efteråret 2006 og bestod bl.a. i besvarelse af et omfattende spørgsmålskatalog. Besvarelsen den såkaldte selvevalueringsrapport blev afleveret 1. november Med udgangspunkt i denne rapport fik repræsentanter fra EVA i december 2006 ved et besøg på TG mulighed for at stille yderligere spørgsmål vedrørende undersøgelsens emner. Herefter udsendte EVA et udkast til rapport, som blev kommenteret. Den endelige rapport med anbefalinger til de enkelte skoler forelå i april På baggrund heraf udarbejdede udvalget et høringssvar med oplysning om, hvorledes TG allerede havde imødekommet EVA s anbefalinger, eller hvorledes vi agtede at gøre det. I forbindelse med arbejdet med EVA-evalueringen blev der afholdt en række interne møder med de involverede faggruppers lærere, PR m.m. Arbejdet med EVA-evalueringen gav anledning til mange frustrationer. For det første forekom timingen uheldig, idet EVA ønskede at evaluere en proces, der ifølge sagens natur knap nok var startet. For det andet fordi EVA efter vores opfattelse stillede mange irrelevante spørgsmål, der lagde beslag på mange ressourcer sammenfaldende med opstarten på gymnasie- og HF-reformerne. Endelig fandt vi ikke, at de synspunkter, vi havde givet udtryk, blev loyalt gengivet i rapporten. 2. Evaluering af tværgående forløb og særlige opgaver Evalueringsarbejdet har i skoleårene og haft fokus på de tværgående forløb, dvs. at-, nf- og nv-forløbene samt SRP-opgaven. Desuden er tutor-funktionen blevet evalueret. En oversigt over evalueringerne i er givet i bilag 1. Udvalget har brugt en del tid på at udforme spørgeskemaer m.v. mest hensigtsmæssigt og på at finde frem til den mest brugbare elektroniske platform. Evalueringerne er afsluttet med en række rapporter, der har været forelagt og drøftet i ledelsen og andre relevante fora. 3. Undervisningsmiljøvurdering Skolen er forpligtet til mindst hvert tredje år at udarbejde en undervisningsmiljørapport. Denne blev udarbejdet ved udgangen af 2008 og derefter fremlagt og diskuteret i ledelsen og PR Evalueringsstrategi og evaluering af egen undervisning. I forlængelse af skolens evalueringsstrategi, som blev endelig udarbejdet af udvalget 5. december 2007, er der i 2008 lagt en række elektroniske spørgeskemaskabeloner på Fronter, som kan anvendes til undervisningsevaluering. 2 Undervisningsmiljøvurderingen findes på fronter. 6

7 Evalueringsresultater Oversigt over evalueringsudvalgets rapporter Emne Dato for Hovedpunkt(er) i anbefalingerne Konsekvenser rapport At-7 og at Forløb planlægges inden skolestart Mulighed givet Fagene bør have naturlige berøringsflader Tilstræbt i Eleverne bør have materialet inden start nv Nyt forløb Nyt forløb tilrettelagt At-3 (2.g) Revision af at-forløb PPU UMV Tidlig opmærksomhed på elever der overvejer at holde op Forholdet mellem elever og lærere Overvejes i ledelsen Mindske elev-stress: Skubbe timer nedad g Iværksat Ny skemastruktur Iværksat Udskiftning af stole og borde Sker fortløbende Brandøvelse Fokus på skader i idræt nf Forslag om udvikling og gennemførelse af mindst et tværfagligt forløb Undervisning efter forsøgslæreplanen? Flere ekskursioner anbefales At-2 (1.g) Eleverne informeres bedre Henstilling SRP (3.g) Overordnet plan ok En del (formentlig 10-20%) elever har meget vanskeligt ved at gennemføre SRP-forløbet tilfredsstillende: Forstærket indsats for at ALLE elever vejledes Hvorledes kan elevernes kompetencer styrkes? At-3 (1.g) Ved elevfremlæggelse bør de involverede lærere inden for timerammen kunne være til stede samtidigt i op til tre lektioner pr. forløb. Materialeudvalg til forløbene i 1g. Ikke iværksat Afprøvet Endnu ikke implementeret Tjah Effektueret Tilbudt ap Evalueres af BF og deltagende lærere Løbende justeringer Tutorordning Flertallet af elever finder ikke de har et rimeligt Afviklingen ændret udbytte Nv Rammerne for afviklingen fastholdes Inf. til elever om krav og mål forbedres Udarbejdelse af en pixi -oversigt over atprocessen fra nv-at til slut NV-holdene fordeles på flest mulige lærere. Er sket Studierejser Det faglige indhold bør styrkes Rejsereglerne bør yderligere begrundes over for eleverne Omfanget af privatudgifter ifm, rejsen bør overvejes Det bør overvejes om studieturen bør være en del af at. KS Rapporten peger på elevernes opfattelse af at eksamen i KS er vanskeligere end andre eksaminer. Lærernes opmærksomhed henledes på dette Er sket Indgår i nv-at-vejledn. Henstilling. Generel konklusion: Studieturene en stor succes blandt eleverne. Henleder opmærksomhed. Generelt stor elevtilfredshed med KS. 7

8 Evalueringsresultater Emne Undervisningseval. Dato for Hovedpunkt(er) i anbefalingerne rapport Nyformulering af plan/strategi for undervisningsevaluering med understregning af behovet for regelmæssig evaluering af undervisningen Skabelon Materiale til brug ved evaluering 4g Ekstern undersøgelse med et meget lille ikkerepræsentativt udsnit af 4.g ere. Ingen klare konklusioner PR-møder Tilfredshed med den gældende ordning, der derfor bør bevares Nyansatte UMV April 2012 Generelt udbredt tilfredshed med den gældende ordning der bør bevares. Fremsatte ønsker: Mere information om formelle procedurer Lav evt. opfølgningsmøde og tjekliste. Bedre information vedr. kommunikationsveje og struktur/ organisation. Mere gennemsigtighed i forhold til platforme fx Fronter. Det sociale svært med et stort lærerkollegium Konsekvenser Mødeformerne bibeholdes indtil videre. Ordningen videreføres. Punkterne søges inddraget ved næste års modtagelse af nye lærere 2012/13 Der gennemføres en undervisningsmiljøvurdering Under udarbejdelse 8