Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium"

Transkript

1 Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig for virksomheden over for bestyrelsen. Uddannelsescheferne varetager den daglige ledelse indadtil, og alle har et pædagogisk ledelsesansvar. Hver enkelt er uddannelseschef for et antal grundforløbs- og studieretningsklasser og varetager personaleledelsen for ca. 30 ansatte, herunder medarbejderudviklingssamtaler. Skoleudvalget, der består af ledelsen og repræsentanter for lærere og elever, er det overordnede udvalg for så vidt angår arbejdet med kvalitetsudvikling og evaluering. 2. Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Silkeborg Gymnasium skal sikre fortsat skoleudvikling. Dette indebærer bl.a., at systemet sikrer, at skolens aktiviteter bliver udsat for kontinuerlige og systematiske evalueringer, der kan afdække eventuelle behov for ændringer i forhold til de mål, der er beskrevet i love og bekendtgørelser vedrørende det almene gymnasium, eller som skolen har sat sig. Evalueringsarbejdet indgår i en skolekultur, hvor der hersker tillid og åbenhed, og hvor kritik udtrykkes konstruktivt. Evalueringerne skal indgå i de løbende diskussioner om uddannelsesmæssige og undervisningsmæssige forhold, der finder sted i skolens forskellige fora, fra bestyrelse til elevråd. Kvalitetssikringssystemet på Silkeborg Gymnasium består af systematiske og regelmæssige evalueringer af følgende områder: Skolens organisation og udvalgte indsatsområder Den overordnede planlægning Den enkeltfaglige undervisning Det faglige samspil Den enkelte elevs faglige udbytte Evalueringsområderne beskrives nærmere i de følgende afsnit. Planen er funderet på regelgrundlaget i STX-bekendtgørelsen (nemlig i BEK nr. 692 af 23. juni 2010) og bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser (BEK nr. 23 af 11. januar 2005). 3. Evalueringer Procedurer i forbindelse med evalueringen Rektor har det overordnede ansvar for det faglige og pædagogiske arbejde og kvalitetssikringen heraf. Rammerne for evalueringerne fastlægges i skoleudvalget. Bilag 1 (oversigt over evalueringsplanen) og bilag 2 (oversigt over 1

2 elevevaluering) beskriver, hvem der har ansvaret for de konkrete evalueringer, og hvem der skal sikre opfølgningen heraf. Endvidere er der formuleret særskilte retningslinjer for evalueringen af henholdsvis den enkeltfaglige og den flerfaglige evaluering, se bilagene 3 og 4. Ved offentliggørelsen af evalueringsresultater må ingen enkeltpersoner blive negativt eksponeret. Den løbende evaluering Skemaet i bilag 1 beskriver de procedurer, som sikrer den løbende og systematiske evaluering af skolens aktiviteter. Evalueringsplanen sikrer evalueringer af den overordnede tilrettelæggelse af undervisningen, evaluering af undervisningen og evaluering af den enkelte elevs udbytte. Elevevalueringen er beskrevet særskilt i bilag 2. Planen opdeles i følgende områder: Skolens organisation Skolens overordnede organisation evalueres som hovedregel hvert 3. år. Fokusområdet er i den forbindelse ledelse, udvalgsstruktur, teamorganisering mv. Udvalgte indsatsområder Skolens indsatsområder fremgår af Mål og strategi. Fastlæggelsen af indsatsområder sker i bestyrelsen på baggrund af et oplæg fra ledelsen, eventuelt på baggrund af drøftelser i skoleudvalg, pædagogisk udvalg, elevråd mv. Indsatsområderne evalueres på forskellig vis afhængigt af indsatsområdets karakter. Evalueringerne drøftes i de relevante organer, idet de væsentligste indsatser behandles i bestyrelse og skoleudvalg. En sammenfatning af årets evalueringer kan man efterfølgende finde i statusdelen af Mål og planer for Silkeborg Gymnasium. Indsatsområder, der gøres til genstand for evaluering, kan hentes fra alle niveauer på skolen: ledelse, administration, team, informationsprocedurer, undervisning, elever. Overordnet planlægning af rammerne for undervisningen Evalueringen retter sig mod skolens overordnede skemaplanlægning. Dette sker i forbindelse med arbejdsklimaundersøgelserne (AKU) samt i forbindelse med grund- og gymnasieforløbs-evalueringerne. Den enkeltfaglige undervisning Undervisningen evalueres løbende, så elever, lærere og ledelse informeres om udbyttet af undervisningen. Undervisningsevalueringerne skal desuden give lærere og ledelse grundlag for at vurdere valgte metoder (jf. 131 i STXbekendtgørelsen: Bek. nr. 692 af 23. juni 2010). 2

3 Det faglige samspil Hvert af de flerfaglige forløb, der sikrer det faglige samspil, evalueres. Det drejer sig om evaluering af de konkrete (længerevarende) undervisningsforløb i AT, NV og AP. Desuden evalueres de enkelte forløb, der indgår i det planlagte studieretningssamarbejde. Evalueringen af det faglige samspil sker på klasseniveau og suppleres af samlede evalueringer i forbindelse med evaluering af grundforløbet (fokus på NV og AP) samt det samlede gymnasieforløb. For såvel den enkeltfaglige undervisning som det faglige samspil gælder, at evalueringerne skal forholde sig til, hvordan undervisnings- og arbejdsformer understøtter overgangen fra grundskolen og den faglige progression i undervisningsforløbet (jf. bekendtgørelse om kvalitetsudvikling, 3). Elevevaluering Den enkelte elevs udbytte evalueres. Der skelnes i den forbindelse mellem lærerens evaluering af eleven og elevens selvevaluering. Evalueringen skal sikre, at eleven løbende er orienteret om sit faglige standpunkt, og om den udviklingsproces, som eleven befinder sig i (jf. 131 i STX-bekendtgørelsen). Gennem elevsamtaler, karaktersamtaler og enkeltfaglige evalueringer sikres, at der sker en løbende evaluering af den enkelte elev, så der sker en vurdering af elevens faglige, almene og personlige kompetencer og sikres udvikling af disse. Det sikres derved, at den enkelte elev får et klart billede af egne styrker, svagheder og fremskridt. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev med hensyn til både faglig udvikling og udvikling af arbejdsmetoder. Gennemgående aktiviteter En række aktiviteter og tiltag indgår løbende i kvalitetssikringen på Silkeborg Gymnasium. De indgår som en slags permanente indsatsområder i skoleevalueringen. Aktiviteterne er følgende: Der gennemføres årligt en evaluering af grundforløbet. Der gennemføres årligt en evaluering af det samlede gymnasieforløb. Evalueringen finder normalt sted i marts måned. Alle grundforløbselever screenes af skolens læsevejledere. Eleverne eller et udsnit af eleverne gennemfører mindst hvert 3. år den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering (UMV). Skolens ledelse gennemfører hvert tredje år en arbejdsklimaundersøgelse (AKU) samt en arbejdspladsvurdering (APV). Skolens afsluttende karaktergennemsnit og overgangsfrekvenser til videregående uddannelser indgår systematisk i evalueringen. Gennemførselsprocenten følges løbende. 3

4 Ledelsen følger generelt elevernes karakterer ved officielle eksamener. Der gennemføres årligt en medarbejderudviklingssamtale (MUS) mellem den enkelte lærer og en uddannelseschef. I den årlige samtale indgår en skriftlig evaluering af undervisningen. Evalueringen sendes forud for samtalen til den relevante uddannelseschef. Læreren vælger selv en skriftlig evalueringsmetode, som afdækker en række centrale forhold vedrørende undervisningen. Se bilag 3. Hvert andet år gennemfører rektor faggruppesamtaler. Evaluering af kvalitetssystemet Silkeborg Gymnasiums kvalitetssikringsplan skal revideres i bestyrelsen senest ved udgangen af /December

5 Bilagsoversigt Bilag 1: Oversigt over kvalitetssikringssystemet Bilag 2: Oversigt over elevevaluering på Silkeborg Gymnasium Bilag 3: Retningslinjer for evaluering af den enkeltfaglige undervisning Bilag 4: Retningslinjer for evaluering af den flerfaglige undervisning 5

6 Bilag 1: Oversigt over kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystem Hvad evalueres? Hvem evaluerer? Hvornår evalueres? Hvorfor evaluere? Hvordan evalueres? Hvem følger op? Hvem sætter rammer og er ansvarlig? Skolens organisation Samarbejdsudvalget I forbindelse med AKU eller efter behov Sikring af organisationsudvikling Drøftelse i samarbejdsudvalget Skolens ledelse i skoleudvalg og/eller samarbejdsudvalg Ledelsen Den overordnede planlægning Ledelse, evt. i skoleudvalg eller samarbejdsudvalg I for bindelse med AKU samt grundforløbs- og gymnasieforløbseva lueringerne For at skabe de bedste rammer for undervisningen Fortrinsvis skriftlige evalueringer Skolens ledelse i skoleudvalget og relevante organer skoleudvalget Den enkeltfaglige undervisning Faglæreren Løbende dog mindst to gange om året Udvikling af undervisningen Den enkelte lærer vælger metode dog skriftlig evaluering mindst en gang årligt Faglæreren i klassen/holdet skoleudvalget Det faglige samspil i klassen Klassens team og lærere involveret i faglige samspil Ultimo 1.g samt medio 2.g og 3.g. Kvalificering af det faglige samspil Skriftligt såvel som mundtligt Teamet i klassen, klassens lærere og uddannelseschefen skoleudvalg SG s udvalgte indsatsområder Relevante grupper, der arbejder med indsatsområdet Løbende med opsamling sidst på året i statusudgaven af,mål og planer Skoleudvikling Metode afhængig af indsatsområdet Ledelsen, skoleudvalg, bestyrelse og relevante organer skoleudvalg Andre områder AKU, APV, UMV mv. Grupper nedsat af skoleudvalg og samarbejdsudvalg AKU, APV og UMV hvert 3. år Sikring af det gode arbejdsmiljø mv. Fortrinsvis skriftlige evalueringer. Elevråd, samarbejdsudvalg, skoleudvalg og ledelsen samarbejdsudvalg, elevråd, skoleudvalg mv 6

7 Bilag 2: Oversigt over elevevaluering på Silkeborg Gymnasium Hvad evalueres? Hvem har ansvar for den konkrete evaluering? Hvornår evalueres? Hvorfor evaluere? Hvordan evalueres? Hvem følger op? Hvem sætter rammer og er ansvarlig? Elevernes faglige standpunkt Lærerne Ved opgaver, tests, prøver, karaktergivning og eksamen Bekendtgørelseskrav Karaktergivning evt. opfulgt af skriftlige/mundtlige kommentarer Læreren evt. i team, klassens lærere, studievejleder og ledelse Rammer udstukket af ministeriet Elevernes læring, udvikling samt faglige standpunkt Lærerne og eleverne Løbende I både grundforløbet og studieretningsforløbet gennemfører teamet elevsamtaler For at give den enkelte elev forudsætninger for at forbedre sin indsats Samtaler Elevernes refleksion ang. faglige, almene og personlige kompetencer Eleven, læreren, teamet, klassens lærere, studievejlederen og evt. ledelsen skoleudvalg, pædagogisk udvalg og studievejlederne Elevevaluering: Evaluering af den enkelte elevs udbytte. Lærerens evaluering af eleven og elevens selvevaluering. Processen skal tilrettelægges, således at eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces der er i, og hvordan de fremadrettet kan forbedre sig (STX-bekendtgørelsen, BEK nr. 692 af 23. juni 2010, 131) 7

8 Bilag 3 Retningslinjer for evaluering af den enkeltfaglige undervisning Målet med evalueringen af den enkeltfaglige undervisning er, at lærerne løbende skal kunne foretage justeringer af undervisningen. Det er med andre ord udviklingen af undervisningen, der er omdrejningspunktet for evalueringen. Enhver evaluering skal udformes med respekt for både lærere og elever. Evalueringerne skal give konstruktive bud på, hvordan undervisningen kan udvikles af lærere og elever i fællesskab. Den enkelte lærer er selv ansvarlig for evalueringen. Evalueringen skal ikke offentliggøres. Undervisningsmål Evalueringerne skal give lærer og elever mulighed for at vurdere, i hvilket omfang undervisningen understøtter de mål, der er sat for undervisningen. Eleverne skal betragtes som aktive medspillere, der skal gøres bevidste om, i hvilken grad undervisningen understøtter deres udvikling og læring. Generelle rammer Der gælder følgende for den i kvalitetssikringssystemet omtalte evaluering af den enkeltfaglige undervisning: Undervisningen skal evalueres løbende og i overensstemmelse med kravene i læreplanerne for de enkelte fag dog mindst to gange om året. Eleverne skal have mulighed for skriftligt og anonymt at evaluere undervisningen mindst én gang om året. Den enkelte lærer vælger selv en metode, som afdækker en række centrale forhold vedrørende undervisningen. Se nedenstående afsnit om evalueringens genstand. I den årlige medarbejderudviklingssamtale indgår en skriftlig evaluering af undervisningen. Evalueringen sendes forud for samtalen til den relevante uddannelseschef Læreren følger op på evalueringen i klassen/holdet. Dele af de gennemførte evalueringer drøftes i forbindelse med de årlige medarbejderudviklingssamtaler. Evalueringens genstand Læreren vælger selv, om evalueringen skal fokusere på den samlede undervisning i faget eller fokus i stedet skal lægges på kortere, afsluttede forløb. Evalueringen kan fx rette sig mod følgende: Det faglige stof: Er det relevant, aktuelt, virkelighedsnært? Det faglige niveau: Passer det til eleverne? I hvilken grad er der behov for individualiseret undervisning? Oplever den enkelte elev faglige udfordringer? Formidlingen: Er den forståelig og varieret? Har elevoplæg faglig kvalitet? Samtalen i klassen: Deltager eleverne? Giver samtalen fagligt udbytte, overblik og/eller fælles oplevelser? Arbejdsformer: Er de hensigtsmæssige, varierede, begrundede? Deltager eleverne i valg af arbejdsformer? Er det klart for eleverne, hvad de skal fokusere på i lektiearbejdet? Omgangsformer: Taler vi pænt til hinanden? Behandler vi hinanden med respekt? Elevdeltagelse: Er eleverne forberedte? Er de motiverede og aktive? 8

9 Belastningen: Er lektiemængden passende? Er den afsatte elevtid passende? Sammenhæng: Hænger undervisningen passende sammen med det, der foregår i andre fag og faglige samspil (fx AT)? Udbytte: Lærer eleverne noget? Oplever eleverne, at de lærer noget? Metodevalg Ingen klasser er ens. Den enkelte lærer vælger den evalueringsmetode, som passer til den konkrete undervisning og den konkrete klasse. Klassens lærere kan med fordel løbende informere hinanden om, hvilke evalueringsmetoder, de anvender (fx via klassekonferencen). Ved valg af metode bør læreren tænke på, at de formative aspekter (fremadrettede) skal veje tungt. Det kan fx være en god ide at lave evalueringer midt i et forløb, så det er muligt at justere resten af forløbet. Ved evalueringer i slutningen af et forløb, vil det være naturligt at fokusere på, hvordan der skal arbejdes fremover. Det er vigtigt, at både lærere og elever oplever, at evalueringerne konkret kan bruges til noget i undervisningen (for læreren eventuelt i forbindelse med undervisning af fremtidige hold). I Håndbogen findes beskrivelser af en række evalueringsmetoder. Opfølgning Det er afgørende for evalueringernes brugbarhed, at hver evaluering følges op med en samtale mellem lærer og elever. Det vil i praksis sige, at læreren ved skriftlige evalueringer er forpligtet på at meddele eleverne resultatet af evalueringen. Lærer og elever skal efterfølgende i fællesskab afgøre, om der skal ske ændringer som følge af evalueringens resultater. 9

10 Bilag 4 Retningslinjer for evalueringen af den flerfaglige undervisning De enkelte flerfaglige forløb, der sikrer det faglige samspil, evalueres. Det drejer sig om evaluering af de konkrete (længerevarende) undervisningsforløb i AT, NV og AP. Desuden evalueres de enkelte forløb, der indgår i det planlagte studieretningssamarbejde. Evalueringen af det faglige samspil sker på klasseniveau og suppleres af samlede evalueringer i forbindelse med evaluering af grundforløbet (fokus på NV og AP) samt det samlede gymnasieforløb. Nedenstående retningslinjer præciserer, hvem der har ansvar for evalueringerne. Teamet har en central rolle i evalueringen på klasseniveau, men derudover indgår en række andre aktører. Faglærerne De faglærere, der varetager forløb i AP, NV og AT, har ansvar for at evaluere de konkrete forløb. Lærerne vælger selv evalueringsformen; evalueringen kan fx ske i form af en afsluttende samtale med klassen. Det er vigtigt, at de evalueringsresultater, som er relevante for klassens øvrige lærere, bliver videregivet til teamet. De faglærere, der indgår i studieretningssamarbejder, har i fællesskab ansvar for evalueringen af forløb med fagligt samspil. Teamet Teamet har ansvar for at evaluere de kompetencer, som eleverne især skal træne i forbindelse med flerfaglige forløb. Det betyder, at teamet skal evaluere, hvorvidt eleverne har tilegnet sig de kompetencer, der er indeholdt i skolens kompetenceplan. Teamet har ikke ansvar for at evaluere de konkrete flerfaglige forløb. Derimod har teamet ansvar for at samle op på evalueringerne og i forlængelse heraf sikre, at efterfølgende forløb bliver justeret, så der tages højde for evalueringernes resultater. Det vil være naturligt, at teamet i forbindelse med klassemøder sikrer, at evalueringsresultater bliver videregivet til klassens øvrige lærere. AT-årgangsteam Årgangsteam med ansvar for almen studieforberedelse har til opgave at evaluere planlægningen for den aktuelle årgang. Teamet vælger selv, hvilken evalueringsform der er mest relevant, ligesom teamet frit vælger, om evalueringen skal foretages blandt eleverne eller blandt de lærere, som har afholdt de konkrete AT-forløb for årgangen. Resultatet af evalueringen formidles til de øvrige AT-årgangsteam samt AT-koordinatoren. Fagansvarlige i NV og AP De fagansvarlige i henholdsvis NV og AP har ansvaret for, at der sker en evaluering af den samlede forløbsplanlægning blandt de deltagende lærere. Det kan ske skriftligt, eller det kan ske i form at et møde. Ledelsen Ledelsen har ansvaret for at evaluere den overordnede planlægning og afvikling af flerfaglig undervisning. Det sker blandt andet i form af en evaluering af grundforløbet og det samlede gymnasieforløb. Evalueringens resultater diskuteres normalt i skoleudvalget. Derudover 10

11 sikrer den ansvarlige uddannelseschef, at de fagansvarlige i AP og NV får de resultater, som vedrører henholdsvis almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb. Uddybende bemærkninger om elevevaluering i relation til flerfaglige samspil Almen sprogforståelse Der foretages en systematisk evaluering af elevernes udvikling. Det sker i form af to screeninger undervejs i forløbet samt en afsluttende skriftlig prøve. Det er vigtigt, at viden om den enkelte elevs standpunkt bliver videregivet til de lærere, som underviser klasserne i dansk og sprog i studieretningsforløbet. Naturvidenskabeligt grundforløb Elevernes udbytte af undervisningen evalueres i form af en mundtlig prøve, som placeres i afslutningen af grundforløbet. Prøven sker med udgangspunkt i et skriftligt produkt, som eleven har udformet i forlængelse af et konkret NV-forløb. Det er vigtigt, at viden om den enkelte elevs standpunkt bliver videregivet til de lærere, som underviser klasserne i de naturviden-skabelige fag i studieretningsforløbet. Almen studieforberedelse Elevernes udbytte af AT-undervisningen evalueres undervejs - først og fremmest i form af en mundtligt synopsis-prøve i 2g og i form af slutevalueringen i 3g. 11

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Struer Statsgymnasium Aug 15

Struer Statsgymnasium Aug 15 1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens

Læs mere

Evalueringsstrategi

Evalueringsstrategi Evalueringsstrategi 2016-2017 Evalueringsudvalget Introduktion til evalueringsstrategien Vi vil levere den bedste undervisning og give eleverne de bedste læringsbetingelser. Vi arbejder løbende med at

Læs mere

Evalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i

Evalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i Evalueringsplan AGs evalueringsplan forholder sig til STX-bekendtgørelsens 131-139. Den omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2015-16 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium

Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium Horsens Gymnasiums system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering omfatter systematiske og regelmæssige selvevalueringer,

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2012-13 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Evalueringsplan for Borupgaard Gymnasium - strategi, evaluering og kvalitetsudvikling

Evalueringsplan for Borupgaard Gymnasium - strategi, evaluering og kvalitetsudvikling December 2016 / opr. maj 2015 Evalueringsplan for Borupgaard Gymnasium - strategi, evaluering og kvalitetsudvikling Evalueringsplanen for Borupgaard Gymnasium beskriver de evalueringer, der udføres på

Læs mere

Kvalitetssikring. Indledning

Kvalitetssikring. Indledning 9-9-2015 Kvalitetssikring Indledning Kvalitetssystemet skal sikre og løfte kvaliteten af undervisning og dannelse på på Grenaa Gymnasium. Systemet indeholder de metoder og procedurer, som Grenaa Gymnasium

Læs mere

Oversigtsskema. De 4 niveauer i evalueringssystemet.

Oversigtsskema. De 4 niveauer i evalueringssystemet. Oversigtsskema. De 4 niveauer i evalueringssystemet. 1. niveau: Elevernes udbytte mål hvilken Elevernes faglige standpunkt (summativt) Centralt stillede mål for Lærerne Ved opgaver, tests, prøver, karaktergivning,

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2011-2012 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

Kvalitet. Aabenraa Statsskole

Kvalitet. Aabenraa Statsskole Kvalitet på Aabenraa Statsskole 5.8.2013 1 Kvalitet på Aabenraa Statsskole På Aabenraa Statsskole udvikler og tilpasser medarbejdere og ledelse løbende STX og HFuddannelserne til gavn for elever og kursister.

Læs mere

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering for Næstved Gymnasium og HF-kursus efter UVM's gymnasieog hf-bekendtgørelser ( 107-118/56-62) og bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 1 Indledning

Læs mere

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår. Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange

Læs mere

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder fra kvalitetssystemet, der løbende belyses, samt nøgleområder, der

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2014-15

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2014-15 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2014-15 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Hæfte til lærerne Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Inspirationsmateriale til gymnasier 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Tekst Pernille

Læs mere

Kvalitetsudvikling. Når kvalitetssystemer skal omsættes til kvalitetskultur. Erfaringer fra regionssamarbejdet i det tidligere Vejle Amt

Kvalitetsudvikling. Når kvalitetssystemer skal omsættes til kvalitetskultur. Erfaringer fra regionssamarbejdet i det tidligere Vejle Amt Kvalitetsudvikling Når kvalitetssystemer skal omsættes til kvalitetskultur Erfaringer fra regionssamarbejdet i det tidligere Vejle Amt Henriette Knudsen Fredericia Gym 1 Historien om de 5 s samarbejde

Læs mere

Evaluering på Vestfyns Gymnasium

Evaluering på Vestfyns Gymnasium Evaluering på Vestfyns Gymnasium Udkast til kvalitetssikringssystem og evalueringsplan (revideret version) Præsentation af systemet Sammenhæng mellem Kvalitetssikringssystemet og evalueringsplanen Den

Læs mere

Alssundgymnasiets system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering

Alssundgymnasiets system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering Indholdsfortegnelse Kvalitetssystemet og evalueringsplanen... 2 AGS Værdigrundlag/vision... 2 Ledelsens organisering og samarbejde med lærere, elever og administrativt personale... 3 Evalueringsplanen/regelmæssige

Læs mere

Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium

Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Det er målet for denne evalueringsplan at beskrive Langkaer Gymnasiums evalueringspraksis. På Langkaer Gymnasium tænker vi evaluering i et udviklingsperspektiv,

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling

Evaluering og kvalitetsudvikling Evaluering og kvalitetsudvikling I henhold til gymnasie og HF bekendtgørelsen skal alle gymnasier have et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Vi benytter følgende evalueringssystem. Indhold

Læs mere

Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC

Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC Grundlag Det formelle, lovmæssige grundlag for skolens kvalitetssikringssystem findes her: 1) Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM

EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Indhold 1. Evalueringer generelt... 2 2. Procesevaluering... 2 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 6 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...

Læs mere

Thisted Gymnasium og HF-Kursus

Thisted Gymnasium og HF-Kursus Thisted Gymnasium og HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted, tlf. 97 92 34 88, e-mail: ugtly@vibamt.dk, skolenr. 787023, ean-nr. 5798003038605 Elev Undervisning Ny elev Studiecenter Tidligere elever Praktisk

Læs mere

Evalueringsoversigt på Randers Social- og Sundhedsskole

Evalueringsoversigt på Randers Social- og Sundhedsskole Evalueringsoversigt på Randers Social- og Sundhedsskole Hvorfor Hvordan og ETU Elevtilfredshed sundersøgelse UMV Undervisnings miljøvurdering Lovpligtig Lovpligtig Medarbejdere MTU (medarbejdert ilfredshedsund

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

TG S KVALITETSSYSTEM Evaluering af nøgleområder og procedurer

TG S KVALITETSSYSTEM Evaluering af nøgleområder og procedurer Tårnby Gymnasium & HF Sidst redigeret: 29-10-12 TG S KVALITETSSYSTEM Evaluering af nøgleområder og procedurer TG s kvalitetssystem angiver, hvorledes TG opfylder bekendtgørelsens krav 1 om kvalitetsudvikling

Læs mere

Kvalitetsplan. Nordsjællands Grundskole og Gymnasium samt HF (NGG) Juni 2008

Kvalitetsplan. Nordsjællands Grundskole og Gymnasium samt HF (NGG) Juni 2008 Nordsjællands Grundskole og Gymnasium samt HF (NGG) Juni 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. NGG - profil... 4 2.1 Organisering af skolen...7 3. Fokusområder... 8 3.1. Gennemgående aktiviteter

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Kvalitetssystem, evalueringsstrategi og evalueringsplan

Christianshavns Gymnasium. Kvalitetssystem, evalueringsstrategi og evalueringsplan Christianshavns Gymnasium Kvalitetssystem, evalueringsstrategi og evalueringsplan Christianshavns Gymnasium 2012 1 Indhold 1. Lovgrundlaget 4 I dette kapitel fremlægges lovgrundlaget for Christianshavns

Læs mere

Evalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM

Evalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Evalueringsstrategi Indhold 1. Evalueringer generelt... 1 2. Procesevaluering... 1 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 4 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3).

Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3). Kvalitetskoncept Juni 2015 På ZBC arbejder vi med kvalitet og udvikling for at lære og for at blive endnu bedre. Vi følger løbende op på skolens resultater og gennemfører systematisk evalueringer med henblik

Læs mere

Christianshavns Gymnasiums kvalitetssystem

Christianshavns Gymnasiums kvalitetssystem Christianshavns Gymnasiums kvalitetssystem Plan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering og de dertilhørende procedurer og evalueringer Christianshavns Gymnasium 2007 Side 1 af 22 Præsentation af kvalitetsplanen

Læs mere

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever.

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever. EVALUERING AF UNDERVISNING HVORFOR OG HVORNÅR EVALUERES DER? SOSU Sjælland ønsker at målrette evalueringen undervisningen for at opnå et fælles evalueringsgrundlag og -kultur for hele organisationen. Hensigten

Læs mere

System for kvalitetssikring og resultatvurdering N. Zahles Gymnasieskole

System for kvalitetssikring og resultatvurdering N. Zahles Gymnasieskole Indhold 1. Overordnet beskrivelse... 2 Kvalitetssystemet... 2 Gymnasiets organisering... 2 Sammenhæng mellem skolens værdigrundlag og den valgte strategi for selvevaluering... 2 Strategi for selvevaluering

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium 1. oktober 2015 Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium 2015-2016 Basisrammen Indsatsområde A: Studieparathed med 10 % Mål: der er gjort en indsats for, at den generelle studieparathed

Læs mere

Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C

Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C Indledning Studieplanen for Marketing studieretningen skal være medvirkende til, at der er sammenhæng og kontinuitet i undervisningen samt sikre,

Læs mere

Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011

Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011 Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011 Indstilling I henhold til Undervisningsministeriets brev af 10. juni 2010 (bilag 3.3.1) bemyndiges bestyrelsen til at indgå en resultatlønskontrakt

Læs mere

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Sagsnr.: 146.10K.271 Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Denne vejledning gennemgår kravene til offentliggørelse af oplysninger på efterskolernes hjemmeside

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning EVALUERINGSPLAN

Evaluering af skolens samlede undervisning EVALUERINGSPLAN Evaluering af skolens samlede undervisning EVALUERINGSPLAN Evalueringshjul planen er vejledende forstået på den måde, at evaluering må foretages, når den er relevant. Der kan løbende opstå behov for evaluering

Læs mere

Evalueringsstrategi for stx på Frederikssund Gymnasium

Evalueringsstrategi for stx på Frederikssund Gymnasium Evalueringsstrategi for stx på Frederikssund Gymnasium På Frederikssund Gymnasium har vi en strategi for evaluering, der går ud på at sikre at eleverne løbende er opdateret om, hvordan de klarer sig fagligt

Læs mere

læsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole

læsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole Al-Hilal skolen Evaluering Ifølge Friskolelovens krav til evaluering i de frie skoler skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

+ Kvalitetsudviklingssystem, mål og handleplan for 2014-15, med evaluering

+ Kvalitetsudviklingssystem, mål og handleplan for 2014-15, med evaluering + Kvalitetsudviklingssystem, mål og handleplan for 2014-15, med evaluering Formålet med Brøndby Gymnasiums Kvalitetsudviklingssystem er at leve op til Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssikring og evaluering for KUU Køge-Roskilde-Greve Formålet med kvalitetssikringssystemet for KUU Køge-Roskilde-Greve er at sikre, at uddannelsen i vores

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen

Læs mere

Undervisnings- og uddannelsesevaluering på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse

Undervisnings- og uddannelsesevaluering på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Undervisnings- og uddannelsesevaluering på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Denne politik udfolder Arts retningslinjer for evaluering og sigter dels mod evalueringen af undervisningen på de

Læs mere

Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter

Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter Københavns Universitet har fælles retningslinjer for undervisningsevaluering

Læs mere

Odder Gymnasiums system til kvalitetsudvikling

Odder Gymnasiums system til kvalitetsudvikling 1 Odder Gymnasiums system til kvalitetsudvikling April 2006 2 Indholdsfortegnelse I Præsentation af systemet Skolens udgangspunkt for kvalitetsudvikling side 1 1.a Kvalitetssystemet skema 1 side 2 Bemærkninger

Læs mere

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14 Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 3g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/ 2013 Elevhæfte for årgang 2011-2014 3g erne vises dette hæfte (august 2013) Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team Mål- og arbejdsbeskrivelse for team På FG arbejder vi med 4 typer af lærerteam Team Stor-team Øvrige team Faggruppe Team Struktur og honorering 1g: Teamet består i 1g af 2 af klassens lærere udpeget således,

Læs mere

Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol

Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol Evaluering 5 elementære spørgsmål: - hvad? - hvorfor? -

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Fredericia Gymnasium

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Fredericia Gymnasium Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Fredericia Gymnasium Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Fredericia Gymnasium 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe

Læs mere

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.

Læs mere

Odense Tekniske Skole. Hvad Tekst Link til ots.dk

Odense Tekniske Skole. Hvad Tekst Link til ots.dk Formativ evaluering (Løbende evaluering) Formålet med den løbende evaluering er at afdække elevens tilfredshed med og udbytte af undervisningen. Hensigten er, at lærer og elev kan indrette den videre undervisning

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen

Læs mere

Fraværspolitik 2015/2016 Tidlig og målrettet indsats

Fraværspolitik 2015/2016 Tidlig og målrettet indsats Fraværspolitik 2015/2016 Tidlig og målrettet indsats Mål Rungsteds Gymnasiums fraværspolitik skal bidrage til: 1. En så høj gennemførselsprocent som muligt 2. At eleverne bliver bevidste om, at de går

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Overordnet Studieplan

Overordnet Studieplan Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

HVOR GOD ER VORES SKOLE? Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores

Læs mere

Rektors resultatlønskontrakt for skoleåret 2008-09

Rektors resultatlønskontrakt for skoleåret 2008-09 Rektors resultatlønskontrakt for skoleåret 2008-09 Viby Gymnasium og HF Formål med kontrakten Følgende resultatkontrakt skal medvirke til at styrke åbenhed og gennemskuelighed i Viby Gymnasium og HFs opgavevaretagelse

Læs mere

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Uddannelsestid og elevtid i grundforløbet og i foråret 2015 Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen

Læs mere

Pædagogisk ledelse. - et diffust begreb en konkret opgave. UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013.

Pædagogisk ledelse. - et diffust begreb en konkret opgave. UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013. Pædagogisk ledelse - et diffust begreb en konkret opgave UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013 Oplæg ved EVA Slagplan Præsentation og slagplan Om EVA s kommende evaluering af pædagogisk

Læs mere

Opgaver i teamstrukturen. Den enkelte lærer Klasseteamet Teamformændene Ledelsen

Opgaver i teamstrukturen. Den enkelte lærer Klasseteamet Teamformændene Ledelsen Opgaver i teamstrukturen. Den enkelte lærer varetager den kvalificerede undervisning, der bygger på: faglighed kontakten til den enkelte elev og dermed niveaufastlæggelsen anvendelse af forskellige metoder

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

%%% & ' ( ' ' ) * +,-&. ".. " #

%%% & ' ( ' ' ) * +,-&. ..  # $ %%% ' ' ' ) * +,-. /+.. 0'1 23 $ % ' ' $%% % $ ' ' $ % ' ) '% ' $ )) ' *' ) ) ' ) + Nogle elever lærer bedst med musik i baggrunden. Dette bliver vi nødt til at tage alvorligt i testsituationen. Test

Læs mere

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering:

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering: Procedurebeskrivelse Evaluering af undervisning VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus Seneste opdatering: 11.12.14 Journalnr.: U0231-1-05-2-13 Ref.: TRHJ / LIFP Procedure for evaluering af undervisning Nærværende

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Benchlearning når kvalitet og udvikling sættes på dagsordenen

Benchlearning når kvalitet og udvikling sættes på dagsordenen Benchlearning når kvalitet og udvikling sættes på dagsordenen Randers Tekniske Skoles kvalitetsrejse Tankegodset Opstart og proces, succeser og snublesten undervejs ESB-netværket HTX-vejen Kvalitetskonference

Læs mere

Skive Tekniske Skoles kvalitetskoncept

Skive Tekniske Skoles kvalitetskoncept Skive Tekniske Skole arbejder systematisk med evaluering og kvalitetsudvikling, og det er målet, at det kan bidrage konstruktiv til de fire kvalitetsmål for erhvervsuddannelsernes udvikling. Skolens kvalitetsarbejde

Læs mere

Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx

Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx 50. Kursets leder sikrer fordeling af de afsatte ressourcer til at stille skriftlige opgaver og til at evaluere kursisternes skriftlige arbejde. Lederen kan som led heri tilgodese oprettelse af vidensbanker

Læs mere

Studieplan Virksomhedsøkonomisk studieretning Grenaa Handelsskole

Studieplan Virksomhedsøkonomisk studieretning Grenaa Handelsskole Virksomhedsøkonomisk studieretning Grenaa Handelsskole 2008-2011 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet

Læs mere

Kategori Hvad evalueres Hvem Hvordan Hvornår Rapportering Opfølgning. Faglæreren Standpunktskarakterer 3 gange årligt (nov., feb.

Kategori Hvad evalueres Hvem Hvordan Hvornår Rapportering Opfølgning. Faglæreren Standpunktskarakterer 3 gange årligt (nov., feb. Faglig evaluering og studieaktivitet Alle elever i alle fag alle fag Faglæreren Standpunktskarakterer 3 gange årligt (nov., feb./marts, maj) Karaktersamtale og/eller kommentar i Elevens generelle standpunkt

Læs mere

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser

Læs mere

Guide til v-team og klasselærer

Guide til v-team og klasselærer Guide til v-team og klasselærer 2015-16 - et moderne gymnasium med stolte traditioner 1 Vision for v-team V-team sikrer fortsat udvikling af studieretninger. V-team skaber tættere relation mellem medarbejdere

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter 31. MARTS 2009 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Fælles procedure for

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere