Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium"

Transkript

1 Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig for virksomheden over for bestyrelsen. Uddannelsescheferne varetager den daglige ledelse indadtil, og alle har et pædagogisk ledelsesansvar. Hver enkelt er uddannelseschef for et antal grundforløbs- og studieretningsklasser og varetager personaleledelsen for ca. 30 ansatte, herunder medarbejderudviklingssamtaler. Skoleudvalget, der består af ledelsen og repræsentanter for lærere og elever, er det overordnede udvalg for så vidt angår arbejdet med kvalitetsudvikling og evaluering. 2. Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Silkeborg Gymnasium skal sikre fortsat skoleudvikling. Dette indebærer bl.a., at systemet sikrer, at skolens aktiviteter bliver udsat for kontinuerlige og systematiske evalueringer, der kan afdække eventuelle behov for ændringer i forhold til de mål, der er beskrevet i love og bekendtgørelser vedrørende det almene gymnasium, eller som skolen har sat sig. Evalueringsarbejdet indgår i en skolekultur, hvor der hersker tillid og åbenhed, og hvor kritik udtrykkes konstruktivt. Evalueringerne skal indgå i de løbende diskussioner om uddannelsesmæssige og undervisningsmæssige forhold, der finder sted i skolens forskellige fora, fra bestyrelse til elevråd. Kvalitetssikringssystemet på Silkeborg Gymnasium består af systematiske og regelmæssige evalueringer af følgende områder: Skolens organisation og udvalgte indsatsområder Den overordnede planlægning Den enkeltfaglige undervisning Det faglige samspil Den enkelte elevs faglige udbytte Evalueringsområderne beskrives nærmere i de følgende afsnit. Planen er funderet på regelgrundlaget i STX-bekendtgørelsen (nemlig i BEK nr. 692 af 23. juni 2010) og bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser (BEK nr. 23 af 11. januar 2005). 3. Evalueringer Procedurer i forbindelse med evalueringen Rektor har det overordnede ansvar for det faglige og pædagogiske arbejde og kvalitetssikringen heraf. Rammerne for evalueringerne fastlægges i skoleudvalget. Bilag 1 (oversigt over evalueringsplanen) og bilag 2 (oversigt over 1

2 elevevaluering) beskriver, hvem der har ansvaret for de konkrete evalueringer, og hvem der skal sikre opfølgningen heraf. Endvidere er der formuleret særskilte retningslinjer for evalueringen af henholdsvis den enkeltfaglige og den flerfaglige evaluering, se bilagene 3 og 4. Ved offentliggørelsen af evalueringsresultater må ingen enkeltpersoner blive negativt eksponeret. Den løbende evaluering Skemaet i bilag 1 beskriver de procedurer, som sikrer den løbende og systematiske evaluering af skolens aktiviteter. Evalueringsplanen sikrer evalueringer af den overordnede tilrettelæggelse af undervisningen, evaluering af undervisningen og evaluering af den enkelte elevs udbytte. Elevevalueringen er beskrevet særskilt i bilag 2. Planen opdeles i følgende områder: Skolens organisation Skolens overordnede organisation evalueres som hovedregel hvert 3. år. Fokusområdet er i den forbindelse ledelse, udvalgsstruktur, teamorganisering mv. Udvalgte indsatsområder Skolens indsatsområder fremgår af Mål og strategi. Fastlæggelsen af indsatsområder sker i bestyrelsen på baggrund af et oplæg fra ledelsen, eventuelt på baggrund af drøftelser i skoleudvalg, pædagogisk udvalg, elevråd mv. Indsatsområderne evalueres på forskellig vis afhængigt af indsatsområdets karakter. Evalueringerne drøftes i de relevante organer, idet de væsentligste indsatser behandles i bestyrelse og skoleudvalg. En sammenfatning af årets evalueringer kan man efterfølgende finde i statusdelen af Mål og planer for Silkeborg Gymnasium. Indsatsområder, der gøres til genstand for evaluering, kan hentes fra alle niveauer på skolen: ledelse, administration, team, informationsprocedurer, undervisning, elever. Overordnet planlægning af rammerne for undervisningen Evalueringen retter sig mod skolens overordnede skemaplanlægning. Dette sker i forbindelse med arbejdsklimaundersøgelserne (AKU) samt i forbindelse med grund- og gymnasieforløbs-evalueringerne. Den enkeltfaglige undervisning Undervisningen evalueres løbende, så elever, lærere og ledelse informeres om udbyttet af undervisningen. Undervisningsevalueringerne skal desuden give lærere og ledelse grundlag for at vurdere valgte metoder (jf. 131 i STXbekendtgørelsen: Bek. nr. 692 af 23. juni 2010). 2

3 Det faglige samspil Hvert af de flerfaglige forløb, der sikrer det faglige samspil, evalueres. Det drejer sig om evaluering af de konkrete (længerevarende) undervisningsforløb i AT, NV og AP. Desuden evalueres de enkelte forløb, der indgår i det planlagte studieretningssamarbejde. Evalueringen af det faglige samspil sker på klasseniveau og suppleres af samlede evalueringer i forbindelse med evaluering af grundforløbet (fokus på NV og AP) samt det samlede gymnasieforløb. For såvel den enkeltfaglige undervisning som det faglige samspil gælder, at evalueringerne skal forholde sig til, hvordan undervisnings- og arbejdsformer understøtter overgangen fra grundskolen og den faglige progression i undervisningsforløbet (jf. bekendtgørelse om kvalitetsudvikling, 3). Elevevaluering Den enkelte elevs udbytte evalueres. Der skelnes i den forbindelse mellem lærerens evaluering af eleven og elevens selvevaluering. Evalueringen skal sikre, at eleven løbende er orienteret om sit faglige standpunkt, og om den udviklingsproces, som eleven befinder sig i (jf. 131 i STX-bekendtgørelsen). Gennem elevsamtaler, karaktersamtaler og enkeltfaglige evalueringer sikres, at der sker en løbende evaluering af den enkelte elev, så der sker en vurdering af elevens faglige, almene og personlige kompetencer og sikres udvikling af disse. Det sikres derved, at den enkelte elev får et klart billede af egne styrker, svagheder og fremskridt. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev med hensyn til både faglig udvikling og udvikling af arbejdsmetoder. Gennemgående aktiviteter En række aktiviteter og tiltag indgår løbende i kvalitetssikringen på Silkeborg Gymnasium. De indgår som en slags permanente indsatsområder i skoleevalueringen. Aktiviteterne er følgende: Der gennemføres årligt en evaluering af grundforløbet. Der gennemføres årligt en evaluering af det samlede gymnasieforløb. Evalueringen finder normalt sted i marts måned. Alle grundforløbselever screenes af skolens læsevejledere. Eleverne eller et udsnit af eleverne gennemfører mindst hvert 3. år den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering (UMV). Skolens ledelse gennemfører hvert tredje år en arbejdsklimaundersøgelse (AKU) samt en arbejdspladsvurdering (APV). Skolens afsluttende karaktergennemsnit og overgangsfrekvenser til videregående uddannelser indgår systematisk i evalueringen. Gennemførselsprocenten følges løbende. 3

4 Ledelsen følger generelt elevernes karakterer ved officielle eksamener. Der gennemføres årligt en medarbejderudviklingssamtale (MUS) mellem den enkelte lærer og en uddannelseschef. I den årlige samtale indgår en skriftlig evaluering af undervisningen. Evalueringen sendes forud for samtalen til den relevante uddannelseschef. Læreren vælger selv en skriftlig evalueringsmetode, som afdækker en række centrale forhold vedrørende undervisningen. Se bilag 3. Hvert andet år gennemfører rektor faggruppesamtaler. Evaluering af kvalitetssystemet Silkeborg Gymnasiums kvalitetssikringsplan skal revideres i bestyrelsen senest ved udgangen af /December

5 Bilagsoversigt Bilag 1: Oversigt over kvalitetssikringssystemet Bilag 2: Oversigt over elevevaluering på Silkeborg Gymnasium Bilag 3: Retningslinjer for evaluering af den enkeltfaglige undervisning Bilag 4: Retningslinjer for evaluering af den flerfaglige undervisning 5

6 Bilag 1: Oversigt over kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystem Hvad evalueres? Hvem evaluerer? Hvornår evalueres? Hvorfor evaluere? Hvordan evalueres? Hvem følger op? Hvem sætter rammer og er ansvarlig? Skolens organisation Samarbejdsudvalget I forbindelse med AKU eller efter behov Sikring af organisationsudvikling Drøftelse i samarbejdsudvalget Skolens ledelse i skoleudvalg og/eller samarbejdsudvalg Ledelsen Den overordnede planlægning Ledelse, evt. i skoleudvalg eller samarbejdsudvalg I for bindelse med AKU samt grundforløbs- og gymnasieforløbseva lueringerne For at skabe de bedste rammer for undervisningen Fortrinsvis skriftlige evalueringer Skolens ledelse i skoleudvalget og relevante organer skoleudvalget Den enkeltfaglige undervisning Faglæreren Løbende dog mindst to gange om året Udvikling af undervisningen Den enkelte lærer vælger metode dog skriftlig evaluering mindst en gang årligt Faglæreren i klassen/holdet skoleudvalget Det faglige samspil i klassen Klassens team og lærere involveret i faglige samspil Ultimo 1.g samt medio 2.g og 3.g. Kvalificering af det faglige samspil Skriftligt såvel som mundtligt Teamet i klassen, klassens lærere og uddannelseschefen skoleudvalg SG s udvalgte indsatsområder Relevante grupper, der arbejder med indsatsområdet Løbende med opsamling sidst på året i statusudgaven af,mål og planer Skoleudvikling Metode afhængig af indsatsområdet Ledelsen, skoleudvalg, bestyrelse og relevante organer skoleudvalg Andre områder AKU, APV, UMV mv. Grupper nedsat af skoleudvalg og samarbejdsudvalg AKU, APV og UMV hvert 3. år Sikring af det gode arbejdsmiljø mv. Fortrinsvis skriftlige evalueringer. Elevråd, samarbejdsudvalg, skoleudvalg og ledelsen samarbejdsudvalg, elevråd, skoleudvalg mv 6

7 Bilag 2: Oversigt over elevevaluering på Silkeborg Gymnasium Hvad evalueres? Hvem har ansvar for den konkrete evaluering? Hvornår evalueres? Hvorfor evaluere? Hvordan evalueres? Hvem følger op? Hvem sætter rammer og er ansvarlig? Elevernes faglige standpunkt Lærerne Ved opgaver, tests, prøver, karaktergivning og eksamen Bekendtgørelseskrav Karaktergivning evt. opfulgt af skriftlige/mundtlige kommentarer Læreren evt. i team, klassens lærere, studievejleder og ledelse Rammer udstukket af ministeriet Elevernes læring, udvikling samt faglige standpunkt Lærerne og eleverne Løbende I både grundforløbet og studieretningsforløbet gennemfører teamet elevsamtaler For at give den enkelte elev forudsætninger for at forbedre sin indsats Samtaler Elevernes refleksion ang. faglige, almene og personlige kompetencer Eleven, læreren, teamet, klassens lærere, studievejlederen og evt. ledelsen skoleudvalg, pædagogisk udvalg og studievejlederne Elevevaluering: Evaluering af den enkelte elevs udbytte. Lærerens evaluering af eleven og elevens selvevaluering. Processen skal tilrettelægges, således at eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces der er i, og hvordan de fremadrettet kan forbedre sig (STX-bekendtgørelsen, BEK nr. 692 af 23. juni 2010, 131) 7

8 Bilag 3 Retningslinjer for evaluering af den enkeltfaglige undervisning Målet med evalueringen af den enkeltfaglige undervisning er, at lærerne løbende skal kunne foretage justeringer af undervisningen. Det er med andre ord udviklingen af undervisningen, der er omdrejningspunktet for evalueringen. Enhver evaluering skal udformes med respekt for både lærere og elever. Evalueringerne skal give konstruktive bud på, hvordan undervisningen kan udvikles af lærere og elever i fællesskab. Den enkelte lærer er selv ansvarlig for evalueringen. Evalueringen skal ikke offentliggøres. Undervisningsmål Evalueringerne skal give lærer og elever mulighed for at vurdere, i hvilket omfang undervisningen understøtter de mål, der er sat for undervisningen. Eleverne skal betragtes som aktive medspillere, der skal gøres bevidste om, i hvilken grad undervisningen understøtter deres udvikling og læring. Generelle rammer Der gælder følgende for den i kvalitetssikringssystemet omtalte evaluering af den enkeltfaglige undervisning: Undervisningen skal evalueres løbende og i overensstemmelse med kravene i læreplanerne for de enkelte fag dog mindst to gange om året. Eleverne skal have mulighed for skriftligt og anonymt at evaluere undervisningen mindst én gang om året. Den enkelte lærer vælger selv en metode, som afdækker en række centrale forhold vedrørende undervisningen. Se nedenstående afsnit om evalueringens genstand. I den årlige medarbejderudviklingssamtale indgår en skriftlig evaluering af undervisningen. Evalueringen sendes forud for samtalen til den relevante uddannelseschef Læreren følger op på evalueringen i klassen/holdet. Dele af de gennemførte evalueringer drøftes i forbindelse med de årlige medarbejderudviklingssamtaler. Evalueringens genstand Læreren vælger selv, om evalueringen skal fokusere på den samlede undervisning i faget eller fokus i stedet skal lægges på kortere, afsluttede forløb. Evalueringen kan fx rette sig mod følgende: Det faglige stof: Er det relevant, aktuelt, virkelighedsnært? Det faglige niveau: Passer det til eleverne? I hvilken grad er der behov for individualiseret undervisning? Oplever den enkelte elev faglige udfordringer? Formidlingen: Er den forståelig og varieret? Har elevoplæg faglig kvalitet? Samtalen i klassen: Deltager eleverne? Giver samtalen fagligt udbytte, overblik og/eller fælles oplevelser? Arbejdsformer: Er de hensigtsmæssige, varierede, begrundede? Deltager eleverne i valg af arbejdsformer? Er det klart for eleverne, hvad de skal fokusere på i lektiearbejdet? Omgangsformer: Taler vi pænt til hinanden? Behandler vi hinanden med respekt? Elevdeltagelse: Er eleverne forberedte? Er de motiverede og aktive? 8

9 Belastningen: Er lektiemængden passende? Er den afsatte elevtid passende? Sammenhæng: Hænger undervisningen passende sammen med det, der foregår i andre fag og faglige samspil (fx AT)? Udbytte: Lærer eleverne noget? Oplever eleverne, at de lærer noget? Metodevalg Ingen klasser er ens. Den enkelte lærer vælger den evalueringsmetode, som passer til den konkrete undervisning og den konkrete klasse. Klassens lærere kan med fordel løbende informere hinanden om, hvilke evalueringsmetoder, de anvender (fx via klassekonferencen). Ved valg af metode bør læreren tænke på, at de formative aspekter (fremadrettede) skal veje tungt. Det kan fx være en god ide at lave evalueringer midt i et forløb, så det er muligt at justere resten af forløbet. Ved evalueringer i slutningen af et forløb, vil det være naturligt at fokusere på, hvordan der skal arbejdes fremover. Det er vigtigt, at både lærere og elever oplever, at evalueringerne konkret kan bruges til noget i undervisningen (for læreren eventuelt i forbindelse med undervisning af fremtidige hold). I Håndbogen findes beskrivelser af en række evalueringsmetoder. Opfølgning Det er afgørende for evalueringernes brugbarhed, at hver evaluering følges op med en samtale mellem lærer og elever. Det vil i praksis sige, at læreren ved skriftlige evalueringer er forpligtet på at meddele eleverne resultatet af evalueringen. Lærer og elever skal efterfølgende i fællesskab afgøre, om der skal ske ændringer som følge af evalueringens resultater. 9

10 Bilag 4 Retningslinjer for evalueringen af den flerfaglige undervisning De enkelte flerfaglige forløb, der sikrer det faglige samspil, evalueres. Det drejer sig om evaluering af de konkrete (længerevarende) undervisningsforløb i AT, NV og AP. Desuden evalueres de enkelte forløb, der indgår i det planlagte studieretningssamarbejde. Evalueringen af det faglige samspil sker på klasseniveau og suppleres af samlede evalueringer i forbindelse med evaluering af grundforløbet (fokus på NV og AP) samt det samlede gymnasieforløb. Nedenstående retningslinjer præciserer, hvem der har ansvar for evalueringerne. Teamet har en central rolle i evalueringen på klasseniveau, men derudover indgår en række andre aktører. Faglærerne De faglærere, der varetager forløb i AP, NV og AT, har ansvar for at evaluere de konkrete forløb. Lærerne vælger selv evalueringsformen; evalueringen kan fx ske i form af en afsluttende samtale med klassen. Det er vigtigt, at de evalueringsresultater, som er relevante for klassens øvrige lærere, bliver videregivet til teamet. De faglærere, der indgår i studieretningssamarbejder, har i fællesskab ansvar for evalueringen af forløb med fagligt samspil. Teamet Teamet har ansvar for at evaluere de kompetencer, som eleverne især skal træne i forbindelse med flerfaglige forløb. Det betyder, at teamet skal evaluere, hvorvidt eleverne har tilegnet sig de kompetencer, der er indeholdt i skolens kompetenceplan. Teamet har ikke ansvar for at evaluere de konkrete flerfaglige forløb. Derimod har teamet ansvar for at samle op på evalueringerne og i forlængelse heraf sikre, at efterfølgende forløb bliver justeret, så der tages højde for evalueringernes resultater. Det vil være naturligt, at teamet i forbindelse med klassemøder sikrer, at evalueringsresultater bliver videregivet til klassens øvrige lærere. AT-årgangsteam Årgangsteam med ansvar for almen studieforberedelse har til opgave at evaluere planlægningen for den aktuelle årgang. Teamet vælger selv, hvilken evalueringsform der er mest relevant, ligesom teamet frit vælger, om evalueringen skal foretages blandt eleverne eller blandt de lærere, som har afholdt de konkrete AT-forløb for årgangen. Resultatet af evalueringen formidles til de øvrige AT-årgangsteam samt AT-koordinatoren. Fagansvarlige i NV og AP De fagansvarlige i henholdsvis NV og AP har ansvaret for, at der sker en evaluering af den samlede forløbsplanlægning blandt de deltagende lærere. Det kan ske skriftligt, eller det kan ske i form at et møde. Ledelsen Ledelsen har ansvaret for at evaluere den overordnede planlægning og afvikling af flerfaglig undervisning. Det sker blandt andet i form af en evaluering af grundforløbet og det samlede gymnasieforløb. Evalueringens resultater diskuteres normalt i skoleudvalget. Derudover 10

11 sikrer den ansvarlige uddannelseschef, at de fagansvarlige i AP og NV får de resultater, som vedrører henholdsvis almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb. Uddybende bemærkninger om elevevaluering i relation til flerfaglige samspil Almen sprogforståelse Der foretages en systematisk evaluering af elevernes udvikling. Det sker i form af to screeninger undervejs i forløbet samt en afsluttende skriftlig prøve. Det er vigtigt, at viden om den enkelte elevs standpunkt bliver videregivet til de lærere, som underviser klasserne i dansk og sprog i studieretningsforløbet. Naturvidenskabeligt grundforløb Elevernes udbytte af undervisningen evalueres i form af en mundtlig prøve, som placeres i afslutningen af grundforløbet. Prøven sker med udgangspunkt i et skriftligt produkt, som eleven har udformet i forlængelse af et konkret NV-forløb. Det er vigtigt, at viden om den enkelte elevs standpunkt bliver videregivet til de lærere, som underviser klasserne i de naturviden-skabelige fag i studieretningsforløbet. Almen studieforberedelse Elevernes udbytte af AT-undervisningen evalueres undervejs - først og fremmest i form af en mundtligt synopsis-prøve i 2g og i form af slutevalueringen i 3g. 11

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår. Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange

Læs mere

Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium

Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Det er målet for denne evalueringsplan at beskrive Langkaer Gymnasiums evalueringspraksis. På Langkaer Gymnasium tænker vi evaluering i et udviklingsperspektiv,

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken

Læs mere

Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC

Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC Grundlag Det formelle, lovmæssige grundlag for skolens kvalitetssikringssystem findes her: 1) Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

Kvalitetsplan. Nordsjællands Grundskole og Gymnasium samt HF (NGG) Juni 2008

Kvalitetsplan. Nordsjællands Grundskole og Gymnasium samt HF (NGG) Juni 2008 Nordsjællands Grundskole og Gymnasium samt HF (NGG) Juni 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. NGG - profil... 4 2.1 Organisering af skolen...7 3. Fokusområder... 8 3.1. Gennemgående aktiviteter

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

System for kvalitetssikring og resultatvurdering N. Zahles Gymnasieskole

System for kvalitetssikring og resultatvurdering N. Zahles Gymnasieskole Indhold 1. Overordnet beskrivelse... 2 Kvalitetssystemet... 2 Gymnasiets organisering... 2 Sammenhæng mellem skolens værdigrundlag og den valgte strategi for selvevaluering... 2 Strategi for selvevaluering

Læs mere

+ Kvalitetsudviklingssystem, mål og handleplan for 2014-15, med evaluering

+ Kvalitetsudviklingssystem, mål og handleplan for 2014-15, med evaluering + Kvalitetsudviklingssystem, mål og handleplan for 2014-15, med evaluering Formålet med Brøndby Gymnasiums Kvalitetsudviklingssystem er at leve op til Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering

Læs mere

Christianshavns Gymnasiums kvalitetssystem

Christianshavns Gymnasiums kvalitetssystem Christianshavns Gymnasiums kvalitetssystem Plan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering og de dertilhørende procedurer og evalueringer Christianshavns Gymnasium 2007 Side 1 af 22 Præsentation af kvalitetsplanen

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM

EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Indhold 1. Evalueringer generelt... 2 2. Procesevaluering... 2 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 6 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...

Læs mere

Thisted Gymnasium og HF-Kursus

Thisted Gymnasium og HF-Kursus Thisted Gymnasium og HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted, tlf. 97 92 34 88, e-mail: ugtly@vibamt.dk, skolenr. 787023, ean-nr. 5798003038605 Elev Undervisning Ny elev Studiecenter Tidligere elever Praktisk

Læs mere

Evalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM

Evalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Evalueringsstrategi Indhold 1. Evalueringer generelt... 1 2. Procesevaluering... 1 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 4 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...

Læs mere

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Sagsnr.: 146.10K.271 Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Denne vejledning gennemgår kravene til offentliggørelse af oplysninger på efterskolernes hjemmeside

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

læsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole

læsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole Al-Hilal skolen Evaluering Ifølge Friskolelovens krav til evaluering i de frie skoler skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning

Læs mere

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team Mål- og arbejdsbeskrivelse for team På FG arbejder vi med 4 typer af lærerteam Team Stor-team Øvrige team Faggruppe Team Struktur og honorering 1g: Teamet består i 1g af 2 af klassens lærere udpeget således,

Læs mere

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Uddannelsestid og elevtid i grundforløbet og i foråret 2015 Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Kvalitetssystemet for Rysensteen Gymnasium - en rapport udfærdiget af kvalitetsgruppen og rektor

Kvalitetssystemet for Rysensteen Gymnasium - en rapport udfærdiget af kvalitetsgruppen og rektor Kvalitetssystemet for Rysensteen Gymnasium - en rapport udfærdiget af kvalitetsgruppen og rektor 1 1. LOVGRUNDLAGET 3 2. SAMMENHÆNG MELLEM SKOLENS VÆRDIGRUNDLAG OG DEN VALGTE STRATEGI FOR SELVEVALUERING

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen

Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen 1. Formål med evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen Social- og Sundhedsskolen arbejder professionelt og systematisk med

Læs mere

Procedure for opfølgning på fravær og manglende afleveringer

Procedure for opfølgning på fravær og manglende afleveringer Procedure for opfølgning på fravær og manglende afleveringer Støtte og hjælpefunktioner Indsatserne for at hjælpe og støtte eleverne gennem deres uddannelse er fordelt på en række forskellige personer

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Resultatlønskontrakt 2013 2014

Resultatlønskontrakt 2013 2014 Resultatlønskontrakt 2013 2014 Formålet med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium

Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium Studievejledningen giver her en kort oversigt over, hvilke områder der fokuseres på. Oversigten er møntet på alle interessenter

Læs mere

Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF pr. aug. 2014. a) Skolens ledelsesmæssige organisering. Bestyrelse. Lærerteams MUS.

Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF pr. aug. 2014. a) Skolens ledelsesmæssige organisering. Bestyrelse. Lærerteams MUS. Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF pr. aug. 2014 På de følgende sider viser vi en oversigt over den måde, vi har valgt at organisere vores ledelse og vores udvalg. Udvalgsstruktur og arbejdsfordeling

Læs mere

TG S KVALITETSSYSTEM

TG S KVALITETSSYSTEM Tårnby Gymnasium & HF September 2014 TG S KVALITETSSYSTEM TG s kvalitetssystem angiver, hvorledes TG opfylder bekendtgørelsens krav 1 om kvalitetsudvikling og resultatvurdering af uddannelsen og undervisningen.

Læs mere

Skabelon til MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling

Skabelon til MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling MUS Skabelon til MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling Det daglige arbejde Siden sidst I skal sammen skabe et fælles billede af medarbejderens arbejdsindsats og opgaveløsning i det forgangne år. Hvordan oplever

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb strækker sig over hele grundforløbet for alle 1.g-klasser. NV-forløbet er et samarbejde mellem de naturvidenskabelige fag sat sammen

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse nr. 23. af 11. januar 2005 om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser

Vejledning til bekendtgørelse nr. 23. af 11. januar 2005 om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser Januar 2006 Vejledning til bekendtgørelse nr. 23. af 11. januar 2005 om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Studieplan for grundforløb og forår 1.g

Studieplan for grundforløb og forår 1.g Studieplan for grundforløb og forår 1.g Nedenstående studieplan er den overordnede studieplan for alle grundforløbsklasser, der starter i august, og skal ses i sammenhæng med klassens studieplan i Lectio,

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU)

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2010 2011 Nøgleområde 1/10 11: Strategi proces Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Nøgleområde 3/10 11: Klasseteam

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus

Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus Ultimo 2014 er der gennemført en studentertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Erhvervs Uddannelses Center Nord 16.12.2013 CBNI/JJ/etj Målet er At signalere, de krav vi stiller til eleverne, og hvordan vi vil følge op på disse.

Læs mere

Manual for team og klasseforum

Manual for team og klasseforum Manual for team og klasseforum Målsætning, sammensætning, opgaver og kvalitet Roskilde Katedralskole 1. Målsætning for samarbejdet i team og klasseforum Overordnet mål: Vi vil sikre vores elever den bedst

Læs mere

Kvalitetsarbejde i det almene gymnasium DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Kvalitetsarbejde i det almene gymnasium DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Kvalitetsarbejde i det almene gymnasium 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Kvalitetsarbejde i det almene gymnasium 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium.

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Resultatet af Ordrup Gymnasiums arbejde med Fremtidens kompetenceudviklingspolitik blev fremlagt på GL s konference

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Kvalitetsudvikling på Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole

Kvalitetsudvikling på Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole Kvalitetsudvikling på Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole Skoleudvikling i Praksis SIP4 December 2014 1 AL(-U-V-A1 Kort om gymnasiet I alt ca. 1.785 elever i 67 klasser Ét handelsgymnasium i Aarhus tre

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Workshop 4: Løbende evaluering og Faglig dokumentation

Workshop 4: Løbende evaluering og Faglig dokumentation Workshop 4: Løbende evaluering og Faglig dokumentation VUC Vingsted kursus Onsdag d. 11. August 2010 Christina Laugesen, Evalueringskonsulent Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvem er jeg? Christina Laugesen

Læs mere

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium 2013 2014

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium 2013 2014 2. oktober 2013 Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium 2013 2014 Formål med og gyldighedsperiode for aftalen Der indgås en resultatlønsaftale mellem bestyrelsen for Ordrup

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm

Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm Indhold Formålet med kvalitetsarbejdet... 2 Centrale krav... 2 Tilrettelæggelse af kvalitetsarbejdet... 3 Skole- /institutionsniveau... 3 Uddannelsesniveau... 4 Klasse-

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus pr. sept. 2011. . a) Skolens ledelsesmæssige organisering. Bestyrelse lærerteams.

Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus pr. sept. 2011. . a) Skolens ledelsesmæssige organisering. Bestyrelse lærerteams. Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus pr. sept. 2011 På de følgende sider viser vi en oversigt over den måde vi har valgt at organisere vores ledelse og vores udvalg. Udvalgsstruktur

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Tidsplan for stx på Mulernes Legatskole

Tidsplan for stx på Mulernes Legatskole Indholdsfortegnelse Tidsplan for stx på Mulernes Legatskole Evalueringer og opgaver i 1.g... 2 AP. Retningslinier på Mulernes Legatskole... 2 Slutevaluering af naturvidenskabelig grundforløb:... 2 NV.

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Selvevaluering KVU/MVU leder Revideret version juni 2009 Overblik over udsagn leder og lærer Udsagnene til ledere og til lærere omhandler i vidt omfang

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium Page 1 of 11 Brøndby Gymnasium 2011/12 Bruger: KN Forside Hovedmenu Stamdata Bogdepot Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Cyklussen beskriver fire overordnede trin bestående af: 1. Resultatvurdering

Cyklussen beskriver fire overordnede trin bestående af: 1. Resultatvurdering Kvalitetskoncept Kvalitetskonceptet for CELF retter sig mod samtlige forhold på skolen, som skolen har et medansvar for, og som har betydning for mennesker på og omkring skolen (elever, kursister og studerende,

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner Selvevaluering - kapitel 3 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Giro 828-2218 Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Læs mere

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1 Vejledning for semesterkoordinatorer, kursusholdere og vejledere på 1. studieår Nedenstående udgør TEKNAT-skolernes vejledning for semesterkoordinatorer m.fl. på 1. studieår. Vejledningen er opbygget som

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Kvalitetssystemet på Århus Statsgymnasium. Kvalitetssystemet på Århus Statsgymnasium

Kvalitetssystemet på Århus Statsgymnasium. Kvalitetssystemet på Århus Statsgymnasium Kvalitetssystemet på Århus Statsgymnasium 1 Indhold Kvalitetssystemet på Århus Statsgymnasium... 3 1. Det løbende kvalitetsarbejde... 4 1.1 Ressourcer... 4 Personale... 4 Økonomi... 5 Faciliteter... 5

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

Hedegård Friskoles Evalueringsplan 2015-2018

Hedegård Friskoles Evalueringsplan 2015-2018 Hedegård Friskoles Evalueringsplan 2015-2018 Årlige trivselsundersøgelser på klasseniveau (klasselærere / klassetrivsel.dk) indgår ikke i planen Tid Fokus / Evalueringsmetode Organisering Deltagere Bemærkninger

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Handelsgymnasiet

Kvalitetsarbejdet på Handelsgymnasiet Kvalitetsarbejdet på Handelsgymnasiet HHX Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Kapitel. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Kvalitetsarbejdet i relation til RHS som helhed... 4

Læs mere

Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan

Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan 1. Selvstændig læring, studiemetodik Arbejdsvaner: - planlægge sine aktiviteter og lektielæsning. studievejledning Planlægning, notatteknik læringsstrategi

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet Velfærd, Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Pædagogisk tilsyn 1. Loven og tilsynet Ifølge Dagtilbudsloven 1

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1z

Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1z Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1z Hvem er jeg? Johan Christian Damsgaard (JC) Teamleder for klassen Dansk og musik 1z i dansk 1z Studieretning Biologi A Psykologi B Matematik B Alle har

Læs mere

Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium og HF s bestyrelse den 25. september 2007

Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium og HF s bestyrelse den 25. september 2007 Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium og HF s bestyrelse den 25. september 2007 Punkt. nr. 8 Dagsordenspunkt: Orienteringspunkter Sagsfremstilling: a. Bestyrelsen har modtaget en række invitationer

Læs mere