Memory Chikama vil tage det lange seje træk Uretfærdighederne skal sættes skakmat. Next Stop Palæstina: Tanker fra et hustag i Ramallah

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Memory Chikama vil tage det lange seje træk Uretfærdighederne skal sættes skakmat. Next Stop Palæstina: Tanker fra et hustag i Ramallah"

Transkript

1 s.1 Next Stop Palæstina: Tanker fra et hustag i Ramallah Lykketoft inden formandsjob i FN: Der er brug for handling nu! Memory Chikama vil tage det lange seje træk Uretfærdighederne skal sættes skakmat #1 2012

2 s.2 udgives af Mellemfolkeligt Samvirke. Artikler i magasinet udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdninger Forsidefoto: Jeppe Carlsen Redaktion: Mikkel Gottlieb og Henriette Winther Ansv: Vibeke Vinther Layout: Kurt Lukowski Tryk: Handy-Print A/S på svanemærket papir Adresse: Fælledvej København N #2 Juni 2015 Oplag: ISSN: Hashtags vi anbefaler: #DKmodSkattely om MS kampagne mod multinationale firmaers brug af skattely #SDGs debatten om de nye udviklingsmål, der skal afløse de nuværende 2015-mål s.3 Leder Viden skal vise vej mod en bæredygtig fremtid Helle Munk Ravnborg, Forkvinde Mellemfolkeligt Samvirke Til september rejser jeg til New York, ligesom tusindvis af andre NGO-ledere, politikere og embedsmænd. Her vil vi mødes på kryds og tværs omkring FN s hovedkvarter på Manhattan, hvor verdensorganisationen afholder sin 70. generalforsamling. Og når topmødet når til ende, vil der blive klappet og smilet til kameraerne: Verden vil have fået et nyt sæt verdensmål for bæredygtig udvikling, der skal sætte rammen om de næste femten års kamp mod sult, fattigdom, undertrykkelse og klimaforandringer. Men ét spørgsmål vil hele tiden lure under overfladen: Nytter det noget? For mens de fleste kan blive enige om, at vi bør udrydde fattigdom, sikre sunde liv og trivsel for alle og bæredygtig udvikling i respekt for planetens grænser, er det straks en anden sag at definere, hvad det vil sige i praksis. Svaret på det spørgsmål vil stå mere klart om et års tid, når også indikatorerne for de enkelte mål og delmål er ved at falde på plads. Lige nu ligger det i kortene, at de skal forhandles på plads i løbet af 2016 under Mogens Lykketofts formandsskab, således at de kan vedtages på FN s generalforsamling i Og de vil være afgørende for verdensmålenes succes, for hvad der måles, bliver med større sandsynlighed gjort! Det er man klar over i FN-systemet, hvor der lige nu er heftig aktivitet. FN s eget statistiske kontor er blomstret op og tiltænkes en fremtrædende rolle med at skulle stå i spidsen for det, nogle betegner som en datarevolution. Ambitionen er, at vi aldrig mere skal komme i en situation, hvor det vil være muligt at sige det vidste vi ikke. Samtidig er mange mere specialiserede organisationer i gang med at udtænke bud på indikatorer, de for alvor mener vil kunne sætte fokus på det, der har betydning for en global bæredygtig udvikling, hvad enten det er inden for jordrettigheder eller bæredygtigt forbrug og produktion, og det materielle fodaftryk, der er forbundet med såvel produktion som forbrug. Endelig er alverdens nationale statistikkontorer gået sammen om at vurdere, hvilke data vi allerede har, og hvilke vi ville kunne producere. Her er der imidlertid grund til at være på vagt, for det, vi har målt på indtil nu, har ikke været tilstrækkeligt. Der er brug for at gå grundigt til værks og sikre, at de indikatorer, vi vælger, vil sætte os i stand til at måle det, som er kritisk for en bæredygtig udvikling. I sig selv er indikatorer, dataindsamling og statistik ikke det, der ændrer verdens gang. Ikke desto mindre er det et rigtigt vigtigt redskab for alle os borgere og organisationer, der lægger os i selen for at holde vores politikere, virksomheder, myndigheder og os selv som borgere og forbrugere til ansvar, så vi alle bidrager til at afskaffe fattigdom, fremme lighed og sikre bæredygtig udvikling, ikke bare i Danmark, men globalt. Derfor skal vi skubbe på, så det, der måles på, reelt giver os et billede af, om verden er på vej i en mere bæredygtig retning. Det vil jeg have fokus på, når jeg indfinder mig på Manhattan til september. Og det vil give mig håb. 16 Drømme om en bæredygtig fremtid Familien Juma fra Uganda drømmer om elektricitet og rindende vand i Medlemmerne af familien Thorhauge fra Ry drømmer om at leve i udlandet. Mød familierne i temaet om de nye verdensmål, der bliver vedtaget ved FN s generalforsamling i New York til september og skal sætte kursen mod en verden, der er både socialt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtig. 10 Danmark mod skattely Sygeplejersker mod skattely, babyer mod skattely, gymnasielærere, veninder, økonomer, pensionister og en minister mod skattely. De var der alle sammen til MS demo 13. maj. 12 Sådan fandt vi gnisten Memory, Solomon, Joyce og Franco kommer fra barske kår i Zambia og Malawi. I foråret var de i Danmark for at tage del i kampen mod skattely. Hør dem fortælle, hvad der bragte dem på sporet af kampen for en bedre verden. 28 Debat: Er lighed lig med udvikling? Reducér ulighed i og mellem lande, lyder et af forslagene til FN s nye verdensmål. Den kommende formand for FN s generalforsamling Mogens Lykketoft debatterer målet med direktør i CEPOS, Martin Aagerup. 30 Under aftenhimlen i Ramallah Skuespillerelev David Elnebo tog på Next Stop-tur til Palæstina og Israel i påsken for at samle indtryk til en forestilling. Her reflekterer han over gæstfrie palæstinensere, dyre kameler og en smuk aftenbøn fra en moské i nærheden. 32 Drømmen lever stadig i Egypten Amira Hossam var en af demonstranterne under det, vi kender som Det Arabiske Forår i Egypten i Selvom historien typisk lyder, at foråret blev til vinter, er der alligevel tændt en gnist blandt de unge. Og den dør ikke bare ud igen. 34 Quiz: Verdens globale gang Har du fulgt med i de nyheder, der virkelig betyder noget? Jordskælvet i Nepal, bådkatastrofe i Middelhavet og bandlyste bannere på busserne. Quiz med her. 6 En rejse mod oplyste tider i Myanmar 25-årige Paw Eh rejser ud i de fjerneste landområder af Myanmar for at bryde tabuer ned. Hun taler med de unge om sex, alkoholmisbrug og forbudte tanker. Følg med på hendes tur ned ad en brun og mudret flod til en lille landsby i det tidligere militærdiktatur, der i årtier lagde låg på aktivisme og kritiske tanker. s Quiz: Løsning på quiz side 34: 1A, 2B, 3C, 4C, 5B, 6A, 7C, 8A, 9D, 10A

3 s.4 Hvad Noter Et rystet Nepal Foto: Vlad Sokhin/ActionAid s.5 Situationen i Nepal er stadig kaotisk efter det jordskælv, der ramte det asiatiske bjergland 25. april og de mange efterskælv, der fulgte. Mere end mennesker døde, og over kom til skade. Omkring hjem blev fuldstændig ødelagt. Foto: Jenny Matthews Foto: Pernille Diana Møller gav Movia besked Mellemfolkeligt Samvirke overrakte 12. maj en bøtte tapetklister og underskrifter til Movias administrerende direktør, Dorthe Nøhr Pedersen. Underskrifterne var en klar opfordring til busselskabet om at droppe beslutningen om at pille et banner fra Dansk Palæstinensisk Venskabsforening af busserne, som opfordrede til at fravælge produkter fra israelske bosættelser. Reklamerne nåede kun at være på busserne i fire dage, før de blev taget ned igen. Movias bestyrelse begrundede beslutningen med, at man havde fået klager fra folk, der blandt andet fandt reklamerne unødigt stødende og diskriminerende med hensyn til nationalitet. De underskrivere af MS brev til Movia mener derimod, at det er legitimt at sige nej til Israels bosættelsespolitik og støtte en mærkningsordning, så man som forbruger kan undgå at købe produkter, der er produceret i de ulovligt besatte områder. På billedet ser du 23-årige Shreya, der er gravid i ottende måned. Hun blev rystet så voldsomt under jordskælvet, at hendes ufødte barn lagde sig i en forkert position. Af de otte millioner mennesker, der har været ramt af jordskælvet, er der ca gravide kvinder. Mange kommende og nybagte mødre er bange for, hvordan livet med et lille barn vil forme sig, når de har mistet deres hjem og knap har nok mad til sig selv. Det har haft særligt fokus i ActionAid s nødhjælpsarbejde. Mellemfolkeligt Samvirke og ActionAid satte ind med akut nødhjælp og fortsætter med at hjælpe nepalesere med at finde tilbage til en holdbar tilværelse. Støtten bliver givet til lokale grupper, som hjælper med at omfordele og forvalte nødhjælpsforsyningerne ofte er det kvinder, der står i spidsen. Mellemfolkeligt Samvirke har samlet omkring kroner ind. Din støtte gør en forskel. 4 millioner på flugt fra Syriens rædsler Ved redaktionens afslutning nærmede antallet af mennesker, der er flygtet ud af Syrien, sig fire millioner. Omkring 7,6 millioner mennesker er internt fordrevne. Det gør konflikten i Syrien til den værste flygtningekatastrofe siden 2. Verdenskrig. Alligevel er midlerne og den offentlige støtte aftagende. FN s fødevareprogram har måttet skære 30 procent af madrationerne væk. Mellemfolkeligt Samvirke arbejder bl.a. i den jordanske by Zarqa med at styrke flygtede syriske børns evne til at håndtere det, de har været igennem ved hjælp af gruppeterapi og ved at give dem et trygt rum til at udtrykke deres følelser i. Samtidig bliver forældrene uddannet i at håndtere børnenes vanskeligheder. På billedet ser du Zeina, der måtte flygte med sin familie, da bomberne begyndte at falde tæt i den by, hun boede i. Foto: Rene Clement 4000 underskrifter mod Egyptens hårde fremfærd Da udenrigsminister Martin Lidegaard i begyndelsen af juni rejste til Egypten for at mødes med sin egyptiske kollega, havde han næsten underskrifter med i bagagen. MS havde indsamlet underskrifterne for at lægge pres på de egyptiske myndigheder, der havde anholdt advokat og rettighedsforkæmper Azza Soliman. Hun, og 16 andre medanklagede, risikerede op til fem års fængsel, fordi de havde overværet og siden afgivet vidneforklaring om politidrabet på den kvindelige aktivist Shaimaa al-sabbagh, som blev skudt og dræbt ved en mindehøjtidelighed i Cairo tilbage i januar. MS opfordrede, sammen med seks andre danske organisationer, Martin Lidegaard til at rejse Solimans sag i EU-regi og direkte over for de egyptiske myndigheder. Sidst i maj blev alle 17 anklagede frifundet. Anklagemyndigheden ankede imidlertid dommen.

4 s.6 Personlighed Paw Eh er lille og spinkel og som oftest smukt klædt i en fin, mønstret og farverig longyi med matchende overdel, altid med mobilen klar i højre hånd. s.7 befolkning respekt, når hun ankommer. Paw Eh sejler langs floden i en lille motordreven træbåd i halvanden time. Skipperen manøvrerer elegant forbi de mange fiskerbåde på vandet, og jo længere væk fra byen de sejler, des mere affolket og idyllisk bliver omgivelserne. Floden er brun og mudret og flankeres af grønne sumpområder på begge sider. Bagved knejser de høje palmetræer, der nyder godt af den frodige jord her nær ferskvandet. Paw Eh sidder i båden og følger med i det skiftende sceneri under den store paraply, som hun har medbragt for at beskytte sig mod solen. Hun fortæller, at hun ser sig selv som en aktivist, der arbejder for at råde bod på folks manglende uddannelse. Men mange lokale er bange for begrebet aktivisme, da det i flere år har været forbundet med en ulovlig handling, ifølge det tidligere militærdiktatur. Hvis en person lærer at tænke, så vil han kende til politik. Derfor, hvis jeg kan bidrage til at åbne folks hjerter, så de kan tænke kritisk, så vil de ikke være bange for aktivisme. Sex og forbudte tanker Ved bestemmelsesstedet lægger skipperen an ved en interimistisk bådebro, hvor landsbypræsten står i lysningen og vinker Paw Eh i møde. Han er kommet for at køre hende til landsbyen på sin motorcykel. De suser forbi vinkende mennesker og huse bygget af strå og får følgeskab af gøende hunde, mens de kører ad sirlige stier langs de mange rismarker, inden de når frem. Paw Eh er ventet, og en gruppe unge mennesker har forsamlet sig forventningsfulde i kirkerummet omkring nogle farvede plastikstole. Hun fortæller først om sine egne teenageår og om de mange ubesvarede spørgsmål, hun tumlede med. Derefter opfordrer hun de unge til at deltage. Hun stiller dem spørgsmål for at varme dem op. Stemningen Geografi Myanmar Tekst og foto: Camilla Jane Standhart og Sara Ellegaard Nielsen Paw Eh bryder tabuerne i Myanmar Hele sit liv har Paw Eh været vidne til, hvordan manglende oplysning har ført til sygdomme og konflikter i Myanmar. Hun har derfor sat et større oplysningsprojekt i værk, hvor hun gør op med de sociale tabuer i sit lokalsamfund. I dag rådgiver hun andre unge om emner som sex og sundhed. 25-årige Paw Eh kommer fra deltaområdet i det sydvestlige Myanmar, hvor den store Ayeyarwaddy-flod, der løber gennem hele landet, har sin udmunding. Her er der langt mellem storbyerne. Lysegrønne rismarker og små støvede landsbyer præger landskabet. Paw Eh er lille og spinkel og som oftest smukt klædt i en fin, mønstret og farverig longyi med matchende overdel, altid med mobilen klar i højre hånd. Men man skal ikke lade sig narre af hendes tilforladelige ydre. Hendes blik er intenst og målrettet. Som det ofte er tilfældet, når Paw Eh skal af sted, ligger den landsby, hun skal besøge i dag, langt fra alfarvej. Solen brænder fra en skyfri himmel. Det er varmt. Paw Eh har taget en bluse i traditionel etnisk Karen-stil på. Det er den gruppe, hun selv tilhører, og på den måde viser hun den lokale Karen- Personlig tale Paw Eh fortæller om sine egne teenageår og om de mange ubesvarede spørgsmål, hun tumlede med.

5 s.8 Møde Paw Eh er ankommet til en lille landsby i deltaområdet i det sydvestlige Myanmar. Her skal hun tale med unge mennesker om svære emner som sex, graviditeter uden for ægteskab og alkoholisme. s.9 Sydøstasiens risskål Deltaområdet er hovedsageligt beboet af Karen-folket, som er en kristen etnisk minoritetsgruppe. Der er 153 forskellige etniske grupper i landet med hver deres sprog, kultur, traditioner m.m. Befolkningssammensætningen i landet er derfor meget broget, hvilket stiller store krav til den demokratiske proces, hvor de mange interesser, holdninger og krav skal tilgodeses. Deltaområdet er i folkemunde kendt som Sydøstasiens risskål. Det er et frodigt landsbrugsområde, hvor hovedparten af befolkningen er landmænd, der dyrker ris. Det meste eksporteres til de omkringliggende asiatiske lande såsom Kina. bliver efterhånden mere afslappet, og der bliver talt mere åbent om de unges oplevelser med graviditeter uden for ægteskab, sex, alkoholmisbrug, og de mange tanker og følelser, der er forbundet med overgangen fra teenager til voksen. Paw Eh lytter intenst til de unges spørgsmål og forsøger at svare så uddybende som muligt. Der hviler en eftertænksomhed over hende, som hun sidder der og taler. Uddannelse, en mangelvare Da deltaområdet har været forholdsvis isoleret fra omverdenen siden 1960 erne, er lokalsamfundet fortsat præget af fattigdom og traditioner om stærke familiebånd og konservativ religiøsitet. At tale åbent om forhold, sex og graviditet er derfor for mange af de lokale ikke noget man gør. Mange af de unge har ingen uddannelse og er ikke vant til at tænke kritisk. Alle tænker og gør det samme hvis én gør noget, gør de andre det også, fortæller Paw Eh. Den unge myanmarer har både studeret datalogi og teologi. Hun føler dog ikke, at den viden, hun har fået, er særlig brugbar. For at holde befolkningen i skak har militærregimet i årtier udsultet uddannelsessystemet. Igennem hele sin skoletid er Paw Eh blevet præsenteret for udenadslære og forbud mod at tale og spørge ind til alt, der tilnærmelsesvist har noget at gøre med politik eller samfundskritiske emner. Med et ønske om at kompensere for den manglende uddannelse har Paw Eh deltaget i et YPG-træningsprogram (Youth Participation in Governance) på Global Platform i Yangon. Her lærte jeg, hvordan jeg skal stille spørgsmål, og hvordan jeg kan facilitere en diskussion, forklarer Paw Eh. Den viden og erfaring, hun har fået fra kurset, anvender hun i dag. Som ungdomsleder i den lokale baptistiske kirke har hun iværksat et projekt, hvor hun tager rundt og taler med unge om sex og sundhed i 57 forskellige landsbyer i området. Paw Eh forsøger at skabe et rum for de unge, hvor de i fortrolighed kan fortælle om deres problemer og stille nysgerrige spørgsmål uden at blive mødt af fordømmende blikke. Mine venner siger, at det, jeg gør, er der ingen andre, der gør. De siger, at jeg gør det umulige, fortæller Paw Eh med beskedenhed i stemmen. Traditionerne spænder ben Denne form for arbejde er dog ikke helt uproblematisk, og Paw Eh møder ofte udfordringer på sin vej. Netop på grund af den udbredte fattigdom og manglende uddannelse i området er der mange, som ser skævt til hendes arbejde. Lige så taknemmelige og imødekommende som nogle landsbyboere kan være, lige så fordømmende og mistroiske er andre. Ofte er det Paw Eh, som ender i skudlinjen i sit forsøg på at danne bro mellem traditioner og ny viden. Nogle gange føler jeg, at jeg bevæger mig på grænsen alle holder øje med mig, hvad jeg laver, hvor jeg er, hvad jeg taler om. Paw Eh drømmer om at tage til udlandet. Hun vil uddannes til rådgiver, så hun kan blive bedre rustet til at hjælpe de unge. Samtidig påpeger hun, at der er ingen til at tage sig af de unge, hvis jeg rejser væk, så det går ikke. Nysgerrighed er en vigtig del af Paw Ehs natur, og hun er overbevist om, at vidensdeling er vejen frem. Med den nye viden fra YPG-kurset har hun taget opgaven om at udbrede viden om sex og sundhed blandt unge i hendes lokalområde på sig. Jo mere folk ved, des bedre kan de tage stilling. På den måde vil Paw Eh bidrage til den begyndende sociale forandring i Myanmar. Det er blevet eftermiddag, og de unge mennesker i landsbyen har fået afløb for deres mange frustrationer og spørgsmål. Det er blevet tid til at vende tilbage til byen for Paw Eh. Der bliver taget varmt afsked, inden præsten kører hende tilbage til bådebroen. Som hun sidder der i båden med eftermiddagssolen i øjnene, indfinder der sig en ro, og Paw Eh overgiver sig til den mediterende brummen fra bådmotoren, mens hun med tilfredshed tænker tilbage på dagens begivenheder.

6 s.10 Hvad Demo DK MOD SKATTELY Tekst: Torben Pedersen Foto: Mirja Slatkovic s.11 Sygeplejersker mod skattely, babyer mod skattely, gymnasielærere, veninder, økonomer, pensionister og en minister mod skattely. De var der alle sammen 13. maj, da Mellemfolkeligt Samvirkes initiativ til at samle hele Danmark i kampen mod skattely kulminerede med en farverig demonstration, der bevægede sig fra Christiansborg Slotsplads til Blågårds Plads på Nørrebro. Virksomheders skattespekulation står i vejen for udviklingen i verdens fattigste lande. Se billeder fra demonstrationen på ms.dk/skattely-demo

7 s.12 Hvad Afrikanske aktivister Tekst: Mikkel Gottlieb Foto: Jeppe Carlsen Fire aktivister fra Zambia og Malawi landede i foråret i Danmark for at tage del i Mellemfolkeligt Samvirkes kampagne DK mod Skattely. Her fortæller de om deres svære vej gennem livet og om hvordan de har fundet styrken og motivationen til at kæmpe for retfærdighed. s.13 Hvis jeg var en skakbrik, var jeg hesten Memory Ngelemina Chikama 23 år Født i Solwezi i det nordvestlige Zambia. Uddannet i HR management fra Mulungushi University. Hørte om ActionAid Zambia, da organisationen satte fokus på firmaet Zambia Sugar Jeg var det niende barn i en søskendeflok på 11. Min far døde i en ulykke, da min mor var to måneder henne i graviditeten med mig. Han havde sponsoreret tilværelsen for en masse mennesker. Da han døde, stod min mor alene tilbage med ni børn, og der var ingen til at betale for børnenes skolegang, især ikke pigerne. De fleste piger måtte droppe skolen. Min ældste søster gik ud af skolen som 15-årig og blev gift. Min fars barnebarn eller det vil sige min fars søsters barnebarn gik på universitetet i Zambia, da min far døde. Han gjorde sin uddannelse færdig, fik et arbejde og en kone. Og så kom han hjem til min mor og sagde, at jeg havde muligheden for at gå i skole i Lusaka. Jeg blev valgt, fordi jeg var den yngste. Så fra da af boede jeg i et område af Lusaka. Min mor døde på grund af sygdom, da jeg gik i syvende klasse, så forældrene i Lusaka blev min mor og far. Det, at jeg mistede min mor og flyttede væk som seks-årig, har nok gjort mig mere hård og mere stærk. Jeg kan huske, at jeg allerede som en lille pige tænkte, at jeg ville klare mig godt i skolen og få et godt job. Jeg tror, at det faktum, at ingen i min familie havde drevet det til noget, motiverede mig. No way, at familienavnet bare skulle ryge ud i glemslen. Jeg blev introduceret til skak af min tante. På det tidspunkt var jeg vel år. Først spillede jeg bare for sjov, men jeg fandt ud af, at jeg kunne lide spillet. Det udfordrer min hjerne, og det hjælper mig til at være mere fokuseret. I et skakspil kan du ikke forlade dig på andre. Du må stole på dig selv. Jeg spillede meget i gymnasiet med mine venner. Da jeg begyndte på universitetet, var der et skakhold, og der var ikke mange kvinder, der spillede. Det gjorde mig opsat på at blive god. Og jeg blev en del af skolens skakhold for piger. Jeg har altid gerne villet gøre ting, som piger normalt ikke gør. Mine venner har altid været drenge, og jeg har altid konkurreret med dem. I sport, skole, alting. Det var først på universitetet, jeg fik nogle pigevenner. Da jeg gik ind i studenterbevægelsen, var jeg den eneste pige, der turde stille op. Der var ingen, der stillede op imod mig. Jeg kom med på universitetets skakhold. Og så kom jeg med til min første turnering, en interversity -turnering mellem forskellige universiteter. Vi tabte stort. Efter tredje turnering blev jeg udvalgt til at være en del af nationens samlede hold med spillere fra universiteter og kollegier altså et landshold. Jeg deltog i en turnering i Namibia, hvor lande fra det sydlige og centrale Afrika deltog. I pigerækken var der 14 hold. Vi blev nummer tre. Skak lærer dig at være strategisk og altid tænke over dit næste træk. Så det er noget, der virkelig hjælper dig som aktivist. For du er nødt til at tænke over det store billede. Hvert træk, du tager på skakbrættet, har en mening. Sådan er det også, når man er aktivist. Alle beslutninger, du træffer, kan få stor betydning. Og du må altid forvente, at der er nogen, der forsøger at lave et modtræk. Hvis jeg var en skakbrik, var jeg hesten. Den er uforudsigelig og har så mange muligheder. Det er den farligste brik. En af grundene til, at jeg elsker den, er, at den kan holde kongen og dronningen fanget på samme tid. Det vil jeg også gerne som aktivist: holde de mest magtfulde spillere til ansvar.

8 s.14 Hvad Afrikanske aktivister Tekst: Pernille Diana Castle Møller Foto: Jeppe Carlsen s.15 Min mor var streng, men hun sikrede vores skolegang Solomon Pikita 26 år Født og opvokset i Zambias hovedstad Lusaka Uddannet i miljø og har været aktivist siden han startede på universitetet Da min mor i 1996 fik nogle store og på det tidspunkt dyre tæpper, sagde hun: Hvis jeg dør, kan disse tæpper sikre, at mine børn kan fortsætte deres skolegang. Det er noget af det, der har inspireret mig fra min barndom. Min mor var streng, men hun sikrede vores skolegang med alle midler. Selvom hun ikke selv har gået i skole, var det meget vigtigt for hende, at hendes børn fik en uddannelse. Min mor havde begrænsede midler, så hun måtte låne penge til vores skolegang, og vi måtte i nogle perioder leve kun af grøntsager. Jeg er den første, der har taget en akademisk uddannelse i min familie mine syv søskende har i stedet taget nogle kurser, efter de har gennemført gymnasiet. Jeg var god til økonomi og ville egentlig læse til revisor, men efter min mors død i 2005 havde jeg ikke penge nok til at starte på uddannelsen. Jeg var derfor tvunget til at skaffe penge på egen hånd og endte med at søge ind på miljøuddannelsen i stedet. Selvom det var hårde tider, vidste jeg, at gode karakterer og et godt job ville kunne give mig mad på bordet. Da jeg startede på universitetet, gik det op for mig, at vi unge kunne gøre mere for udviklingen i samfundet. Det motiverede mig til at blive aktivist, og en af mine venner introducerede mig for ActionAid Activista. Her arbejder vi på at hjælpe de zambiere, som ikke har haft mulighed for at tage en uddannelse. Vi underviser dem i deres rettigheder og i, hvordan de kan gøre en forskel og involvere sig. De skal kunne sætte ord på problemerne. Uddannelse er den bedste vej, når det handler om at løse de sociale udfordringer. Jeg er overbevist om, at hvis alle var uddannede, ville de kende deres rettigheder og de kanaler, hvorigennem de kunne bringe deres meninger. På den måde ville vi kunne presse regeringen til at tage ansvar. Derfor kæmper jeg mod skattely for at sikre bedre uddannelse og skolegang. Jeg blev opdraget til at arbejde hårdt Franco Taona Lemani 27 år Bor i Malawi. Han var den sidstfødte i en søskendeflok på 12 - otte er døde. Hans far døde, da han kun var få dage gammel Videregående uddannelse i udviklingsstudier med fokus på unge Kampagnemedarbejder i lokal NGO Jeg blev opdraget til at arbejde hårdt af min mor. Hun krævede, at jeg arbejdede i haven, inden jeg skulle i skole og igen, når jeg kom hjem. Jeg så de andre jævnaldrende børn lege, men det havde jeg ikke tid til. Jeg fik svært ved det sociale og havde svært ved at følge med i skolen. Jeg var endda nødt til atgå nogle klassetrin om, fordi jeg havde syv kilometer til skolen, samtidig med at jeg skulle hjælpe til i hjemmet. Men lidt efter lidt fik jeg indhentet det, og se, hvor jeg er i dag. Da jeg fik en uddannelse i udviklingsstudier med fokus på unge, gik det op for mig, at jeg ikke havde behøvet at gennemgå de strabadser, jeg gjorde i løbet af min opvækst. Derfor blev jeg motiveret til at melde mig ind i en lokal NGO og arbejde for at sikre, at den kommende generation får en positiv opvækst og ikke ender i en situation som min. På et tidspunkt ledte ActionAid efter unge, som allerede var tilknyttet lokale NGO er i Malawi, og igennem en ven fik jeg en invitation til at deltage i et af ActionAid s træningsprogrammer for aktivister. Min facilitator motiverede mig til at gøre noget, når jeg kom hjem til Mtolo. Og det gjorde jeg. To dage efter træningen begyndte jeg at mobilisere folk, og ved udgangen af ugen havde jeg mobiliseret 16 unge mennesker i en ActionAid-bevægelse. Efter to uger var vi 45. Jeg mistede min bror til tuberkulose i 2001, fordi hospitalet ikke havde den nødvendige medicin. For to uger siden døde en af mine venner af kræft. I Malawi kunne de ikke operere ham, så hans eneste mulighed for at overleve var at blive fløjet til Indien. Hans familie kunne ikke skaffe pengene til rejsen. Hvis hospitalet i Malawi havde haft en kræftspecialist ansat, ville min ven stadig leve. De multinationale selskaber skal betale en fair skat, så vi har råd til et ordentligt hospitalsvæsen. Jeg underviser 120 elever med kun to bøger Joyce Salansira 25 år Vokset op i landsbyen Machinga i Malawi. Uddannet skolelærer og er aktivist og medlem af ActionAid Activista. Prøver at motivere eleverne og deres familier til at adressere problemerne i byen. Jeg kommer fra en familie med tre børn, en mor og en stedfar. Mine forældre var arbejdsløse, men de havde et lille landbrug. Livet som selvforsynende har ikke været let. Vi boede i en lille hytte uden elektricitet og vand, og vi havde svært ved at skaffe de mest basale ting såsom mad, sæbe, tøj og lignende. Vores skole var også et økonomisk problem for mine forældre, fordi man selv skal betale for sine børns skolegang i Malawi. Men jeg arbejdede hårdt i skolen, og det opdagede en katolsk organisation, som valgte at bidrage til min skolegang. Jeg er nødt til at læse højt for mine elever, fordi skolen ikke modtager midler nok til undervisningsmaterialer. Det vil sige, at jeg underviser op til 120 elever med kun to bøger. Det er en udfordring, fordi de fleste ikke kan høre eller forstå, hvad jeg siger, men jeg kan ikke altid nå både at læse og forklare teksterne, fordi jeg har en tidsplan, jeg skal overholde. Der er mange elever, der har brug for at læse teksterne selv, og så ender de med at droppe ud af skolen. Samtidig har skolen hverken elektricitet eller indlagt vand, og flere af eleverne modtager undervisning udenfor, fordi der er for få klasseværelser. I de klasseværelser, der er, er der hverken borde eller stole til eleverne. Jeg sluttede mig til gruppen af aktivister, fordi jeg ville tale for malawierne uden stemme, og fordi jeg ikke føler, regeringen lever op til sine forpligtelser over for befolkningen inden for sundheds- og uddannelsessektoren især. Min opvækst under trange kår og de udfordringer, jeg møder i arbejdet som lærer, har været en del af det, der har motiveret mig. Min vilje til at kæmpe blev bestemt ikke mindre, da jeg mistede min 35-årige veninde tidligere i år. Hun døde under fødslen af sit barn, fordi hun havde højt blodtryk, og lægen og sygeplejerskerne ikke kunne behandle hende. I det område, hvor jeg kommer fra, var kloaksystemet på et tidspunkt blokeret. Kloakkerne blev oversvømmet, og vandet lagde sig på vejene som store vandpytter. Vandpytter, som områdets børn plaskede og legede i. Nogle beboere så problemet, men vidste ikke, hvem de skulle konfrontere, mens andre troede, det var helt almindeligt. Det er der, problemet ligger. Befolkningen kender ikke deres rettigheder. Solomon Pikita Franco Taona Lemani Joyce Salansira

9 NYE VERDENSMÅL NYE VERDENSMÅL s.16 Foto: Vlad Sokhin Miljø Vejen til en bæredygtig fremtid Der er sjældent tid til at tænke i store globale linjer, når nationale politikere vægter hverdagens mange små hensyn. I disse måneder bliver der imidlertid tænkt store tanker om verdens fremtid. 17 nye verdensmål er på forhandlingsbordet i FN. Mål, der skal sætte rammen om de næste 15 års kamp mod sult, fattigdom, undertrykkelse og klimaforandringer. På de næste sider kan du læse om baggrunden, udfordringerne og drømmene. s.17 Lighed Sanitet Uddannelse Klimaforandring Infrastruktur Arbejde

10 NYE VERDENSMÅL s.18 NYE VERDENSMÅL s nye verdensmål - hele klodens fremtid De nye verdensmål afløser FN s otte 2015-mål, som har sat rammen om indsatsen mod blandt andet sult og fattigdom de seneste femten år. Målene kommer til at gælde for alle lande også Danmark. En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for alle verdens regioner og mange lande har udarbejdet et udkast på 17 mål, som de præsenterede for verden i Langt de fleste lande i verden vurderer, at de 17 mål er et godt kompromis, og der er derfor lille sandsynlighed for, at de ændrer sig grundlæggende inden vedtagelsen ved FN s generalforsamling september i New York. De nye verdensmål har fået en langt bredere karakter end de gamle 2015-mål og inddrager flere områder, såsom ulighed og retten til gennemsigtige og demokratiske institutioner. Målene adresserer tre dimensioner af bæredygtig udvikling det sociale, økonomiske og miljømæssige. Op til topmødet forhandler landene om vigtige forhold, som skal sikre, at de nye verdensmål bliver andet end tomme løfter. Hvor skal pengene komme fra, hvordan skal man måle fremskridt, og hvordan skal verdens lande kunne holde hinanden op på at realisere målene? Målene er ikke juridisk bindende for landene, men de henviser til internationalt bindende aftaler og til international lovgivning på blandt andet menneskerettigheds- og miljøområdet. De 17 mål griber ind i en lang række politikområder i Danmark og EU. Mange EU-lande kommer til at skulle opdatere eller udvikle nationale handlingsplaner og bæredygtighedsstrategier, der skal bruges til at planlægge og gennemføre målene. Flugt Verdens mange bådflygtninge er et konkret billede på den ekstreme fattigdom og sult, de nye verdensmål vil til livs. Her er det flygtninge på Barofloden, der adskiller Sydsudan og Etiopien. Tre prioriteter Der er et væld af mål og delmål i spil i forhandlingerne om de nye ambitiøse verdensmål. Mellemfolkeligt Samvirke har tre klare prioriteter Bæredygtige fødevarer til alle: Investér massivt i bæredygtig landbrugsproduktion så fordelingen af gode, bæredygtige fødevarer og adgangen til de ressourcer som fx jord og vand, der skal bruges, er langt mere retfærdig end i dag, hvor et katastrofalt højt antal mennesker, 805 millioner, sulter i nogle dele af verden, mens enorme mængder mad går til spilde, og vi belaster klima og miljø i andre dele af verden. Retfærdig skat: Reformér de internationale skatteregler, så verdens fattigste lande sidder med om bordet, når verdens lande beslutter, hvordan multinationale selskaber skal bidrage med skat i de lande, de opererer i. I dag bestemmer kun en håndfuld rige lande i OECD. Fattige lande sidder udenfor, mens multinationale selskaber fører langt flere penge ud af deres lande, end der kommer ind i fx udviklingsbistand. Styrk lighed imellem lande og inden for landegrænserne: Ulighed skaber dårligere samfund med dårligere økonomi og sammenhængskraft. Det forringer de demokratiske spilleregler og gør det sværere for mennesker, der lever i fattigdom, at skabe en bedre fremtid. Ingen mål for bæredygtig udvikling er nået, hvis ikke alle kvinder, mænd, børn, oprindelige folk og udsatte grupper er med. Foto: UNICEF Ethiopia via Flickr

11 NYE VERDENSMÅL NYE VERDENSMÅL s.20 Tekst: Kirsten Hjørnholm Sørensen s.21 Nye verdensmål forliser uden politisk vilje 2015 er verdens vigtigste år. Men det kan også blive verdens mest forspildte år, hvis ikke det lykkes at finde finansiering og reel vilje. Kirsten Hjørnholm Sørensen åbner op for sine personlige overvejelser om de mål, der skal sætte kursen for verdens udvikling frem mod Foto: Gideon Mendel For lidt over en måned siden havde jeg et møde med en politiker fra et af de partier, som vil skære drastisk i udviklingsbistanden. Egentlig skulle vi tale om det topmøde, som skal afholdes i Etiopien i juli måned, som skal finde finansiering til udvikling og til at realisere FN s nye verdensmål. Det gjorde vi også, men vi kom hele tiden tilbage til de bådflygtninge, som risikerer livet på Middelhavet. De mennesker, som flygter fra fattige lande med arbejdsløshed, krig og elendige skoler og hospitaler. Mens jeg og en kollega fra Ibis hele tiden fokuserede på, hvordan det kommende topmøde i Etiopien kan sikre, at økonomierne i de lande, folk flygter fra, bliver større, satte politikeren spørgsmålstegn ved, om pengene nu også ville blive i landet, og om politikerne reelt var villige til at investere i en bedre fremtid for borgerne. Verdens vigtigste eller mest forspildte år Hver især havde vi vigtige pointer, som klart illustrerer, hvorfor vi kalder 2015 for verdens vigtigste år. Det er nemlig i år, rammerne for de næste 15 års indsats for at afskaffe fattigdom og redde vores klodes miljø og klima skal defineres. De målsætninger, verdens ledere bliver enige om i år, for bæredygtig udvikling, udviklingsfinansiering og klima og de næste 15 års arbejde med at realisere dem, er afgørende for kommende generationers levevilkår. Uanset hvor i verden de lever eller bliver født. For uden penge og politisk vilje i de enkelte lande, i Nord som i Syd, til at realisere de nye verdensmål er der tale om tomme løfter og skåltaler uden indhold. Og så bliver 2015 verdens mest forspildte år. Derfor ramte politikeren hovedet på sømmet ved at spørge til, om politikere rundt omkring vitterligt vil føle det nationale ejerskab, der gør, at de vil investere i en bedre fremtid for ALLE borgere. Vi havde også en vægtig pointe, når vi sagde, at de rige lande har en særlig forpligtelse til at sikre finansiering, så verdens fattige lande overhovedet har muligheden for at investere i deres borgeres fremtid. Vores budskab var, at der er særligt behov for mere retfærdige internationale skatteregler, men også for mere og bedre bistand og en styrkelse af ansvarligheden og effekten af den private sektors bidrag og investeringer. Verdensmålene forpligter også Danmark En nyvalgt regering i Danmark har også et stort stykke arbejde foran sig. Regeringen skal dels realisere målene i Danmark, men den skal også sikre, at vores politikker herhjemme og udadtil fremmer, og da slet ikke underminerer, andre landes muligheder for selv at realisere målene. En nyvalgt regering skal derfor først og fremmest måles på, om den formår at starte den store omstilling mod bæredygtig udvikling socialt, økonomisk og miljømæssigt. Danmark er godt på vej på mange fronter, men et opgør med business as usual venter forude. Hvordan skal vores landbrugsproduktion, vores eksport og vores transportsektor se ud for at være bæredygtige? Hvilke styringsredskaber vil en nyvalgt regering tage i brug for at sikre, at danskernes produktion og forbrug ikke skader kloden og de mennesker, der lever på den? I Mellemfolkeligt Samvirke opfatter vi os selv som globale verdensborgere, og vi håber, at alle stemmeberettigede danskere til det kommende valg vil stemme på kandidater, som ikke bare tænker på Danmark, men også på verden. Det er i stemmeboksen, at danskerne får den ultimative indflydelse på, hvordan Danmark skal leve op til de målsætninger, der er på forhandlingsbordet i FN. Målsætninger om uddannelse, ligestilling, lighed, børns rettigheder, grøn omstilling, klima- og miljøpolitik, udviklingspolitik, skattepolitik og meget mere. Men der er masser at gøre for danskerne ud over at stemme. Vi kan gøre en forskel som bevidste og kritiske forbrugere, der vælger samfundsansvarlige producenter og forhandlere. Vi kan begrænse vores forbrug af energi og ressourcer, og vi kan sortere vores affald. Vi kan gøre en forskel som borgere, der stiller krav og indgår aktivt i nye fora og beslutningsstrukturer for at sikre bæredygtig udvikling. Alle er født lige Den politiker, jeg diskuterede med, sagde klart, at hvis det var os, der levede under de vilkår, som folk flygter fra, så havde vi også begivet os ud på en livsfarlig rejse for at komme til det forjættede Europa. Det er værd at huske på, når man diskuterer de store linjer for verdens udvikling over de kommende 15 år. Det er et stærkt fundament i menneskerettighederne, at alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. Lige nu arbejder vi på at sikre, at FN s nye verdensmål vedtages i den bedst mulige form med passende finansiering. Og vi siger igen og igen, at ingen af målene er opfyldt, hvis ikke de er opfyldt for alle. Vi kunne også sige det mere konkret: Målet om en bæredygtig verden er langtfra nået, så længe mænd, kvinder og børn med familier, håb og drømme drukner i Middelhavet. Kirsten Hjørnholm Sørensen er politisk rådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke. Hun arbejder særligt med fødevaresikkerhed og energi- og klima inden for en udviklingspolitisk kontekst. Hun er også ansvarlig for at definere MS standpunkt i debatten om FN s nye verdensmål. Klima Naturkatastrofer rammer ekstra hårdt i verdens fattigste områder. Her er det hovedgaden i den pakistanske by Khanpur Nathan Shah under oversvømmelser i 2010.

12 NYE VERDENSMÅL s.22 NYE VERDENSMÅL s.23 DE 17 FORESLÅEDE VERDENSMÅL UN Photo/Rick Bajornas via flickr Foto: ActionAid 1. Udryd fattigdom i alle dens former i hele verden. 2. Udryd sult, opnå fødevaresikkerhed, og frem bæredygtigt landbrug. 3. Sikre sunde liv og trivsel for alle i alle aldre. 4. Sikre rummelig kvalitetsuddannelse og livslange læringsmuligheder for alle. 5. Opnå ligestilling, og styrk alle kvinders og pigers rettigheder. 6. Sikre tilgængelighed og bæredygtig forvaltning af vand og sanitet for alle. 7. Sikre adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til alle til en overkommelig pris. 8. Frem vedvarende, inkluderende og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle. 9. Byg modstandsdygtig infrastruktur, frem inkluderende industrialisering og innovation. 10. Reducér ulighed i og mellem lande. 11. Gør byer og bebyggelser inkluderende, sikre, modstandsdygtige og bæredygtige. 12. Sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre. 13. Tag omgående handling for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser. 14. Bevar og sikre bæredygtig brug af oceaner, have og marine ressourcer. 15. Beskyt, genopret og frem bæredygtig udnyttelse af økosystemer og forvaltning af skove, bekæmp ørkendannelse, stands jordforringelse og genopret biodiversitet. 16. Frem fredelige og rummelige samfund, styrk adgang til retssystemer for alle, og opbyg effektive, ansvarlige og inkluderende institutioner på alle niveauer af samfundet. 17. Øg midlerne til implementering, og styrk det globale partnerskab for bæredygtig udvikling. MS presser på for bæredygtig udvikling Mellemfolkeligt Samvirke arbejder på en række fronter for at skabe debat og opmærksomhed om de nye verdensmål. Hold øje med disse fire indsatser. n 102 anbefalinger I en helt ny rapport har Mellemfolkeligt Samvirke bedt 25 organisationer og enkeltpersoner give deres bud på, hvordan en ny dansk regering skal realisere målene i Danmark, samt hvordan Danmark kan bidrage til, at målene opfyldes globalt. Det er der kommet 102 konkrete politikanbefalinger ud af læs rapporten på ms.dk/udgivelser. n topmøde om Finansiering Verdens fattigste lande kan ikke forpligte sig på at realisere verdensmålene, medmindre nogle af verdens pengestrømme kanaliserer langt flere penge til finansiering af udvikling i deres lande. FN s konference for handel og udvikling (UNCTAD) vurderer, at udviklingslandene har brug for 2,5 billioner dollars om året frem til 2013 for at opfylde målene. Mellemfolkeligt Samvirke deltager på et topmøde i juli i Etiopiens hovedstad Addis Ababa og argumenterer for, at det internationale skattesystem skal reformeres, så de fattigste lande, som mærker konsekvenserne af kapitalflugt, også kan være med til at stoppe skattehullerne. n 17 nye verdensmål, 17 unge fra det globale syd, 17 danske byer I sidste halvdel af august har Mellemfolkeligt Samvirke besøg af 17 unge fra El Salvador, Zambia, Sydafrika, Jordan, Nigeria, Nepal, Kenya og Myanmar. De skal rejse rundt til 17 danske byer og snakke om de 17 nye verdensmål, der vedtages i FN i september. De nye mål er globale og får også konsekvenser for danskere. Vi vil meget gerne mødes med forskellige folk og offentlige institutioner og diskutere disse mål. De 17 unge skal bo lokalt undervejs. Har du lyst til at være vært for en aften for et par stykker, eller vil du have dem forbi din arbejdsplads? Skriv til n Topmøde i New York De 17 verdensmål bliver endeligt vedtaget på FN s generalforsamling i New York til september. Mellemfolkeligt Samvirke er til stede for til det sidste at sikre, at resultatet afspejler det, som vi kæmper for. Vi ønsker bæredygtige fødevarer til alle, retfærdige skatteregler og bekæmpelse af ekstrem ulighed. Nye verdensmål MS generalsekretær og en række danske politikere diskuterede de nye verdensmål under FN s generalforsamling for to år siden. Nu skal målene cykles helt i mål.

13 NYE VERDENSMÅL NYE VERDENSMÅL s.24 Hvad Tidslinje Tekst: Henrik Lasse Hansen Foto: FN s Gro Harlem Brundtland stod i spidsen for en kommission, der i 1987 fremlagde rapporten Our Common Future. Rapporten argumenterede for at forene de økonomiske hensyn med de miljømæssige. Her står den tidligere norske statsminister på FN s talerstol. Stockholm-konferencen. FN-konference om det menneskelige miljø Første spadestik til en international miljøpolitik blev taget. Udtrykket bæredygtig udvikling ( sustainable development ) ser dagens lys Brundtland Kommissionen fremlægger rapporten Our Common Future International gruppe, med den tidligere norske statsminister Gro Harlem Brundtland i spidsen, blev sammensat for at sætte bæredygtig udvikling højere op på den internationale dagsorden. MS udgav rapporten på dansk i samarbejde med FN-forbundet. FN s klimapanel (IPCC - Intergovernmental Panel on Climate Change) oprettet. Topmøde i Rio om miljø og udvikling (UNCED) Verdenskonference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro. Agenda 21 blev oprettet for at fremme miljøog udviklingsfremmende initiativer lokalt Kyoto-aftalen Global aftale, indgået i Kyoto i Japan, der forpligter de underskrivende lande til at reducere deres udledning af kuldioxid og fem andre drivhusgasser. USA, Brasilien, Indien, Kina og Sydafrika er ikke med i aftalen Rusland er kun med i dele af aftalen FN s 2015-mål (Millennium Development Goals) vedtaget Otte mål vedtaget for at mindske global fattigdom og nød i det globale Syd. Målene indeholder retten til at gå i skole, kvinders rettigheder, retten til mad, mindske mødre- og børnedødelighed, bekæmpe livstruende sygdomme (HIV/AIDS, malaria m.fl.), sikre bæredygtigt miljø og skabe et globalt partnerskab. Tidslinje: Bæredygtighed på dagsordenen COP15 (Conference of Parties) I december 2009 var København vært for det 15. klimatopmøde. Her var der store forventninger til at opnå en bindende global klimaaftale, men det mislykkedes FN får mandat til at starte processen for, hvad der skal ske, når FN s 2015-mål udløber 2012 Rio+20: FN s jubilæumskonference om miljø og udvikling i Rio, Brasilien Tredje internationale konference om bæredygtig udvikling. Resultatet af konferencen blev det ikke-bindende dokument The future we want. Topmødet bakkede opbygningen af de kommende verdensmål op. Mellemfolkeligt Samvirke var med som en del af Action- Aid sammen kæmpede vi for at styrke retten til mad og investering i kvinder og bæredygtigt landbrug samt finansiering af udvikling Første udkast til 17 verdensmål I juli fremlagde en åben FN-arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for alle regioner og mange lande et forslag på 17 nye verdensmål. Til forskel fra 2015-målene er de nye mål universelle og gælder derfor både lande i det globale Nord og det globale Syd. De 17 mål kaldes også SDG (Sustainable Development Goals) Verdens vigtigste år Juli: Topmøde: Finansiering af udvikling På topmødet i Addis Ababa i Etiopien skal det besluttes, hvordan udvikling og de nye verdensmåls realisering i verdens fattigste lande skal finansieres. Resultatet af topmødet kommer ifølge flere iagttagere af udviklingspolitik til at være afgørende for de efterfølgende topmøder i 2015 henholdsvis topmødet i NY om verdensmålene og klimatopmødet COP21 i Paris. September: FN s generalforsamling i New York På topmødet 25. til 27. september skal verdensmålene endeligt vedtages. December COP21 i Paris Verdens lande skal forsøge at nå til enighed om en bindende klimaaftale, som holder den gennemsnitlige temperaturstigning i verden på under to grader, sådan som klimaforskningen anbefaler, og som indebærer, at rige lande, som har ansvaret for størstedelen af klimaforandringerne, hjælper fattige lande med at imødegå og bekæmpe dem.

14 NYE VERDENSMÅL NYE VERDENSMÅL s.26 Hvad 2030 Tekst og foto: Lene Vendelbo og Søren Bjerregaard Min tilværelse i 2030 De nye verdensmål handler om muligheder og drømme både for velstillede danskere og udsatte afrikanere. Mød familien Thorhauge og familien Juma helt almindelige middelklasse-familier i henholdsvis Danmark og Uganda. s.27 Navn: Halfdan Thorhauge Alder: 12 år Beskæftigelse: 5. klasse Skoletimer/dag: 6 timer Jeg tror, jeg bor i Aarhus. Jeg tror, jeg studerer. Måske til advokat eller noget med musik. Jeg kan rigtig godt lide popmusik, og så er min storesøster Kamma ved at lære mig at spille guitar. Jeg tror måske, at jeg har et barn. Navn: Marianne Thorhauge Alder: 45 år Beskæftigelse: Pædagogisk konsulent ved Produktionsskoleforeningen Arbejdstimer: 8 timer/dag Års skolegang: 20 år Jeg arbejder stadig inden for undervisning og pædagogik. Måske driver jeg skole? Det kunne være en højskole. Det har jeg gjort sammen med Svend før. Jeg tror, jeg bor i Danmark, men hvis Svend bliver tilbudt et arbejde i udlandet, er jeg klar. Jeg skal ikke have flere børn. Måske kommer der børnebørn? Navn: Klara Thorhauge Alder: 14 år Beskæftigelse: 8. klasse Skoletimer/dag: 6 timer + 2 timers rengøring som fritidsjob/uge Jeg er lærer, enten på en efterskole eller en højskole. Det skal i hvert fald være noget, hvor man er meget sammen med eleverne. Det må meget gerne være i udlandet helst Frankrig. Jeg elsker sproget, klimaet og kulturen. Og maden! Måske har jeg børn ellers kommer de lidt senere. Navn: Kamma Thorhauge Alder: 16 år Beskæftigelse: 10. klasse på en efterskole Skoletimer: 7 timer/dag Jeg arbejder med noget globalt. Måske inden for FN. Jeg har rejst meget og kommer til at rejse meget mere. Måske bor jeg i Spanien. Her er hver dag er en event! Måske har jeg børn. Ellers kommer de snart. Jeg vil gerne have to. De skal opfostres i Danmark. Navn: Svend Thorhauge Alder: 43 år Beskæftigelse: Leder af Akademiet for Talentfulde Unge Arbejdstimer: 9 timer/dag Års skolegang: 19 Jeg har måske haft et par gode perioder som medlem af Folketinget. Nu driver jeg enten en efterskole eller en højskole sammen med Marianne. Det kunne være med et særligt klimafokus. Det er ikke nødvendigvis i Danmark. Jeg vil gerne til udlandet. Det kunne også være på et kulturinstitut. Jeg har ikke fået flere børn. Sådan lever familien Thorhauge De bor i et rummeligt hus i Ry ved Skanderborg. Svend og Marianne tjener tilsammen lige knap en million om året brutto. Marianne var 28 år, da hun fødte sit første barn. Familien kan rigtig godt lide at lave mad gerne økologisk. Alle i familien elsker pizza faktisk så meget, at de har en særlig pizzaovn. I går fik de pepperonipizza til aftensmad. Der var et stykke tilbage, og det glemte de at sætte i køleskabet, så her til morgen hældte mor-marianne det i skraldespanden. Familien plejer ellers at være god til at gemme og bruge rester i madpakker. Familien bruger 16 kubikmeter vand om måneden. Halfdan har lige fået en indkaldelse til sin 12-årsvaccination (MFR Mæslinger, Fåresyge og Røde hunde). Indkaldelsen kom med posten. Alle børnene i familien er blevet vaccineret, og døtrene har også fået HPV-vaccinen (mod livmoderhalskræft). Navn: Amoding Fatuma Juma Alder: 13 år Beskæftigelse: Går i 5. klasse fra 8-16 Skoletimer: 7 timer/dag Jeg er lærer og arbejder på en folkeskole. Jeg bor i mit eget hus og ser TV om aftenen. Jeg er ikke gift. Hvis jeg skal giftes og have børn, skal det først være, når jeg har opbygget mit eget liv. I 2030 er jeg også en politiker, der arbejder med ligestilling. Navn: Tayema Juma Alder: 35 år Beskæftigelse: Landmand, bager, skrothandler Arbejdsdag: 10 timer/dag Skolegang: 7 år Jeg arbejder ikke længere fysisk. Det klarer de yngre mænd i landsbyen. Jeg lever af mit bageri og af at opdrætte husdyr. Jeg har mindst 10 malkekvæg og dobbelt så mange geder. Jeg har også købt en bil, og vi har fået el og vand i huset. Navn: Baluka Hajija Alder: 30 år Beskæftigelse: Gårdmedhjælper/husmor Arbejdsdag: Ca. 9 timer om dagen Jeg har min egen forretning og tjener mine egne penge, som jeg kan bruge, som jeg vil. Mine børn går på universitetet eller har allerede fået den uddannelse, de helst vil have. Jeg elsker børn, men har ikke fået flere. Det vigtigste er at sikre fremtiden for de børn, vi allerede har. Navn: Kalifan Salim Juma Alder: 11 år Beskæftigelse: Går i 4. klasse fra Skoletimer: 7 timer/dag Jeg er en forretningsmand med en stor forretning i Mbale (største by i det østlige Uganda). Jeg sælger kunstgødning, såsæd, sprøjtegift og andre ting, landmændene skal bruge. Jeg har hverken kone eller børn. Hvis jeg skal have min egen familie, skal det først være, når jeg ikke behøver arbejde hårdt for at tjene penge. Sådan lever familien Juma Navn: Kadama Maimuna Juma Alder: 10 år Beskæftigelse: Går i 3. klasse Skoletimer: 7 timer/dag Jeg er sygeplejerske og arbejder på et stort hospital. Jeg er gift og har fire børn to piger og to drenge. Navn: Iddi Juma Alder: 7 år. Går i 1. klasse. Osako Juma Alder : 4 år. De bor i et hus uden for Mbale i det østlige Uganda. Familiens samlede indkomst er 800 kroner om måneden. Familien er selvforsynende med fødevarer og ejer både huset og de tre tønder land landbrugsjord, den driver. Baluka var 17 år, da hun fødte sit første barn. Familien kan godt lide at besøge en af naboerne for at høre radio. Her sidder op til 40 mennesker og lytter til musik og nyheder, mens de spiser pandekager, som familien sælger til de fremmødte. Hvide majs er familiens basisføde. De rister dem friske eller laver majsmel af de tørrede majs. Majs, bønner og løg er på bordet næsten hver dag. Kød er en luksus, der kun serveres ved særlige lejligheder. Familien bruger tre kubikmeter vand om måneden. Når det er regntid, henter de vand i en overfladebrønd 10 minutters gang fra huset. Resten af året henter kvinderne og børnene vand i en brønd ved siden af den lokale folkeskole en lille times gang fra huset. Den mindste, Osako, var ved lægen for to uger siden for at få fjernet en byld på numsen. Selvom der er en gratis offentlig klinik i Mbale, tog faren sin søn med på privatklinik, fordi den er langt bedre regningen for indgreb og piller blev på 30 kroner.

15 NYE VERDENSMÅL NYE VERDENSMÅL s.28 Hvad Debat Reducér ulighed i og mellem lande. Sådan lyder det tiende af de 17 mål, som en arbejdsgruppe under FN har foreslået. Det er ét af de mål, som Mellemfolkeligt Samvirke prioriterer som særligt vigtigt. Men er lighed vejen til udvikling og velstand? Vi har spurgt to af landets mest markante debattører på området? s.29 Verdens ulighed er grotesk Mogens Lykketoft har været medlem af Folketinget for Socialdemokraterne siden Han har været skatteminister, finansminister, udenrigsminister og formand for sit parti. Siden 2011 har han været formand for Folketinget. Til september indtager han rollen som formand for FN s generalforsamling i et år. Frihandel og økonomisk frihed virker Martin Ågerup er stifter af og direktør i den borgerlige tænketank CEPOS. Han er forfatter til flere bøger, bl.a. bogen Dommedag er aflyst velstand og fremgang i det 21. århundrede. Han er uddannet økonom og økonomisk historiker fra universiteterne Bristol og Exeter. Han er tidligere medlem af Europabevægelsens forretningsudvalg. Men det handler endnu mere om, at vi globalt insisterer på, at rige virksomheder og velhavende personer skal betale skat i de lande, hvor de tjener pengene; at vi forener kræfterne i bekæmpelse af skatteflugt og skattesnyd og sætter hårdt mod hårdt over for de øer og lande, der leverer skattely. Foto: Steen Brogaard Min første og største opgave som formand for FN s generalforsamling det kommende år bliver at få vedtaget nye mål for bæredygtig udvikling på det globale topmøde i New York i september. De nye mål handler om vejene til at udrydde den ekstreme fattigdom over de næste 15 år. Det er i sig selv en formidabel opgave. Men det nye er også, at FN vil forpligte sine medlemslande til en global model for økonomisk udvikling, der sikrer både social og miljømæssig bæredygtighed: Vi må bekæmpe fattigdom ved en anden udviklingsmodel end den, der både har skabt Vestens høje levefod og Østens ambitioner om at gå samme vej. Og der er brug for handling nu, hvis vi ikke skal nå uopretteligt at forrykke naturens og klodens balance og sætte en serie af kaos og konflikter i gang oven i de alt for mange, der allerede udfolder sig. Bæredygtig udvikling handler også om, at verdens fattigdom ikke alene skal udryddes ved fortsat vækst heller ikke selvom den måtte blive langt mindre klimabelastende og ressourcetung end hidtil. Social bæredygtighed opnås kun ved at kombinere bæredygtig økonomisk udvikling med en langt mere effektiv omfordeling af velstand mellem landene og inden for de enkelte lande. Verdens ulighed er grotesk, når 80 milliardærer tjener lige så meget som den fattigste halvdel af menneskeheden. Det er en grundlæggende ustabil situation, som historisk erfaring siger kan udløse revolutioner. Vi kan ikke udrydde ekstrem fattigdom, hvis vi fastholder så groteske uligheder i levevilkår og muligheder. Fattigdommens onde cirkel brydes kun, når staterne får magt til at afkræve deres mest velhavende borgere og selskaber et meget større bidrag til fællesskabet. Først da fremskaffes ressourcerne til, at fattige mennesker får deres børn i skole og får adgang til ordentlig sundhedspleje. Det handler også om udviklingsbistand, javel. Men det handler endnu mere om, at vi globalt insisterer på, at rige virksomheder og velhavende personer skal betale skat i de lande, hvor de tjener pengene; at vi forener kræfterne i bekæmpelse af skatteflugt og skattesnyd og sætter hårdt mod hårdt over for de øer og lande, der leverer skattely. Multinationale selskabers skatteundvigelse koster udviklingslandene et beløb, der er mere end dobbelt så stort som den globale udviklingsbistand! Derfor er kampen for bæredygtig udvikling også staternes opgør med tag-selv-bordet for oligarker, finansielle institutioner og verdensomspændende firmaer. Og det er en hård kamp mod dén korruption, der berøver fattige lande de nødvendige indtægter til at modarbejde fattigdommen. Bør FN have en målsætning om at mindske uligheden, både internt i landene og mellem landene? Det kommer an på, hvad der menes med ulighed. Ulige muligheder i form af fx ulighed for eller vilkårlig forvaltning af loven er et kæmpe problem i mange lande, som skaber dyb uretfærdighed og utryghed, og svækker borgernes udfoldelsesmuligheder. Det bør bekæmpes. Men formuleringen synes i stedet at fremhæve en anden betydning, nemlig ulige fordeling af indkomst. Det bør FN ikke beskæftige sig med. Omkring en fjerdedel af uligheden i indkomst i Danmark skyldes, at nogle arbejder flere timer end andre. Den ulighed finder de fleste o.k. De fleste synes også, at erfaring bør give højere løn. Men når man måler ulighed, er det et øjebliksbillede. Den 25-årige sammenlignes med den 45-årige med 20 års erfaring. Hvis man i stedet for øjebliksindkomster måler livsindkomster, halveres uligheden. Hvis man skulle forsøge at fremtvinge lavere lønforskel over et livsforløb, ville det gøre unge og uerfarne medarbejdere mindre attraktive på arbejdsmarkedet. Det ville give større ungdomsarbejdsløshed og dermed fare for, at mange aldrig kommer ind på arbejdsmarkedet. Sådanne modsatrettede hensyn gør, at man ikke entydigt kan anbefale lavere økonomisk ulighed. Mogens Lykketoft bidrog som finansminister til, at uligheden steg med over to point målt på gini-koefficienten. Det har næppe været målet, men var delvist en af konsekvenserne af hans regerings reformer, såsom afskaffelse af formueskatten, lavere marginalskat, forkortelse af dagpengeperioden, fjernelse af aktieomsætningsskatten og lavere dagpengesats for unge. Andre konsekvenser var øget beskæftigelse, flere i uddannelse, bedre offentlige finanser og samfundsøkonomi. Skulle FN gøre sig til overdommer over en sådan politisk prioritering? Selvfølgelig ikke. Globalt er indkomstuligheden faldende. Det skyldes primært, at en række fattige lande har liberaliseret og åbnet deres økonomier for omverdenen og som følge heraf har rivende økonomisk vækst og indkomstfremgang for nogle af verdens fattigste. Frihandel og økonomisk frihed virker. Derimod har udviklingsbistand meget begrænset effekt. Som professor Martin Paldam har konkluderet i et metastudie af den videnskabelige litteratur: På trods af rigtig mange data, med noget nær den ideelle struktur, og på trods af en meget stor forskningsindsats, har det ikke kunne vises, at udviklingsbistand giver udvikling. Derfor bør FN s altoverskyggende målsætning være øget økonomisk frihed og frihandel. Foto: CEPOS Det skyldes primært, at en række fattige lande har liberaliseret og åbnet deres økonomier for omverdenen og som følge heraf har rivende økonomisk vækst og indkomstfremgang for nogle af verdens fattigste.

16 s.30 Hvad Next Stop Israel/Palæstina Tekst og foto: David Elnebo s.31 Under aftenhimlen David Elnebo, skuespillerelev på skuespilleruddannelsen ved Aarhus Teater, tog på Next Stop-tur til Palæstina og Israel i påsken for at samle indtryk til en forestilling om, hvad der får unge mennesker, der har boet i Danmark hele deres liv, til at drage i krig i lande som Syrien og Irak. Her lader han tankerne flyde fra taget af et hus i Ramallah. Next Stop En Next Stop-rejse giver dig et indblik i et område og en befolkning, som lever under ualmindelige forhold. Du får mulighed for at komme om bag mediernes dækning og helt tæt på den lokale befolkning for at kunne skabe dig dine egne indryk. Turene varer mellem 8-15 dage og finder sted i løbet af året. Se mere på globalcontact.dk/nextstop Next Stop-rejser i juli til den 11. august: Next Stop-tur til Tyrkiet med fokus på flygtninge og den kurdiske befolkning i landet. Du vil på turen rejse rundt i store dele af Tyrkiet, hvor du vil møde lokalbefolkningen, historiske seværdigheder, opleve kulturen og forskellige organisationer i Tyrkiet. 25. juli til den 4. august: Next Stop-tur til Palæstina. Du vil besøge forskellige byer, møde lokalbefolkningen og organisationer, der arbejder for at forbedre levevilkårene for kvinder og unge. Solen er gået ned over Ramallah, og stjernerne er oppe. Jeg trækker vejret langsomt ind og nyder den friske luft og stilheden, som har indfundet sig, fordi det uendelige mylder af biler og mennesker er begyndt at få en ende. Tidligere i dag har jeg skrevet til Mohammed, som viste os rundt i flygtningelejren Al Amari en af de første dage på Next Stop-turen, og spurgt, om han vil mødes igen og måske dele nogle flere historier fra lejren. Han har med det samme svaret tilbage, at det vil han gerne, så nu sidder vi oppe på taget af fælleshuset sammen med Mohammeds storebror Lyad og italienske Valentina, der er hernede som frivillig i lejren. Vi spiser jordbær, drikker te og ryger vandpibe, mens vi fortæller historier fra vores hjemlande, joker, griner og får sat tal på, hvor mange kameler vi ville kunne få for Valentina. Jeg får at vide, at kameler helt mod min forventning stadig i dag er i meget høj kurs. Mohammed mener, at man kan få et hus og to biler for en god kamel. Det ved jeg ikke, om jeg tror på. I en stund bliver vi afbrudt af aftenbønnen fra moskéen, der bliver forstærket ud over byen. Jeg lytter betaget til stemmen, der synger bønnen. Den er varm og inderlig. Jeg kigger rundt på de andre, der er lige så opslugt som jeg, og hvisker sagte til Mohammed: Whau, og han nikker og siger: Yes, he is really good. Sooo beautifull, hvisker Valentina med tyk italiensk accent og kigger ud over byens tage. Og hun har ret. Det er helt vildt smukt! Og det er underligt, for jeg forstår jo ikke et ord af teksten, og jeg er hverken muslim eller kristen, men den her atmosfære er noget helt specielt. Og pludselig forstår jeg vigtigheden af dét, som programmet til turen her også har lagt op til: at der er SÅ meget mere til Palæstina end konflikten. Det er så vigtigt at huske! I det her øjeblik oplever jeg noget, der får mig til at slippe alle bekymringer og bare ta ind. Bønnen slutter; vi fortsætter, hvor vi slap. Og jeg sidder med sådan en det her finder man f... ikke i Danmark -følelse. Og det ved jeg slet ikke, om man kan sammenligne, og jeg elsker Danmark og glæder mig til snart at komme hjem og se dem, jeg har kær men jeg tripper over, at jeg sidder her med tre mennesker, som jeg kun lige har mødt, og alligevel taler vi sammen som gamle venner og har en helt fantastisk aften. Og måske er det dét, jeg ikke oplever, man finder i Danmark. Jeg har heller aldrig tidligere prøvet at gå ned ad gaden og tre gange inden for fem minutter opleve, at en bilist, der kører forbi på gaden, sænker farten og ruller vinduet ned blot for at råbe HEJ! og så køre videre. Det her folk og det her land rummer en imødekommenhed, jeg ikke har mærket nogen andre steder i verden. En overlevelsesevne, der nægter at lade sig kue, uanset hvor mange soldater de sender, og hvor mange bosættelser de bygger. Jeg er blevet taget imod med en åbenhed og en humor og charme, som ikke kan beskrives med ord den skal opleves. Læs interviews med deltagerne på seneste Next Stop-tur til Israel/Palæstina på ms.dk/nextstopdeltagere

17 s.32 Hvad Egyptens unge Tekst: Esben Schouboe Amira Hossam, 30 år Arbejder med forældreløse, ungdomskriminelle og andre udsatte børn og unge. Arbejder også på en ph.d. om krydsfeltet mellem politik og græsrodsorganisationer i Egypten ved Cairo Universitet. Medstifter af Mesaha, et kooperativ for unge iværksættere og politisk engagerede. s.33 Foto: Esben Schouboe Hun kæmper for rum til den egyptiske ungdom Amira Hossam var en af demonstranterne under det, vi kender som Det Arabiske Forår i Egypten i Selvom historien typisk lyder, at foråret blev til vinter, og at egypterne har det værre end før, er der alligevel tændt en gnist blandt de unge. Og den dør ikke bare ud igen. Hun var med på gaden den 25. januar 2011 i Cairo, ligesom mange andre egyptiske unge. Siden den dag har hun kæmpet for rum, både fysisk og politisk, til egyptiske unge sammen med initiativtagerne i Mesaha, en NGO i Cairo. Hun ved nemlig, hvad det vil sige at mangle begge dele. Amira Hossam husker tilbage på den 28. januar 2011 i Cairos gader. Politiet dannede en kæde og lukkede os inde. De begyndte også at skyde. Jeg var bange, men følte samtidig, at jeg burde blive stående forrest, siger hun. Snart blev Amira Hossam dog nødt til at trække sig, da politiet pressede demonstranterne mere og mere sammen. Café er ikke nok Pladsmangel har længe været et problem for unge egyptere, der har været henvist til caféer for at mødes i offentligt rum. Der må være en bedre løsning, var Amira Hossam og hendes venner enige om, længe inden revolutionen kom. Indtil 2011 blev det dog ved snakken. Tilbage på gaden den 28. januar 2011 så Amira Hossam en kampvogn for første gang i sit liv. Da jeg så den, troede jeg virkelig, jeg skulle dø, siger hun. Alligevel løb hun sammen med sin veninde i retning mod kampvognen, væk fra politiet. Forbavsede blev de vinket videre af soldaten oven på jernbæstet. Måske fordi vi er kvinder, spekulerer Amira Hossam. De løb ind på, ja, en café, hvor de blev, indtil kaosset stilnede af ude foran. We can do it! Hosni Mubarak trådte tilbage den 11. februar. Allerede dagen efter var Amira Hossam og vennerne i gang med at planlægge, hvordan de skulle skabe det frirum, de tidligere kun havde talt om. Følelsen på gaden var: We can do it! Vi kan skabe et nyt Egypten! Vi ville skabe plads til, at unge kunne bygge videre på den følelse. De stiftede Mesaha, som betyder rum på arabisk. Der er bl.a. kontorplads, kurser og rådgivning til unge, om de så er interesserede i kultur, miljø eller politisk mobilisering. Det kunne ikke være sket før revolutionen, siger Amira Hossam. Siden er det politisk gået i den forkerte retning, og det egyptiske civilsamfund er i dag presset i bund. Amira Hossam og resten af Mesaha kæmper dog videre. Og de er ikke alene. Hvor det før revolutionen var et nærmest ukendt koncept, er der i dag omkring 60 steder rundt omkring i Egypten, som er opbygget efter samme model som Mesaha, fortæller Amira Hossam. Det vigtigste er inspiration. Man ser, at andre unge tager initiativ og prøver at skabe et bedre samfund. Og det smitter. Bliv ved med at være, som I er! Fra den 6. april til den 17. april var Amira Hossam, sammen med andre egyptiske aktivister, på besøg hos danske organisationet blandt andet MS. De var på studietur for at udveksle erfaringer med danske organisationer som for eksempel Ungdomshuset og Digital Storylab. Hvordan var dine forventninger til turen, og hvordan var den så i sammenligning? Jeg forventede ny inspiration fra de steder, vi skulle besøge. For eksempel til hvordan man mobiliserer folk politisk. Den helt store forskel på Danmark og Egypten er, at de danske initiativer er statsstøttede, men samtidig uafhængige. Er der nye idéer, som du kan bruge, når du kommer tilbage til Egypten? Foldschack (Advokaterne Foldschack, Forchhammer og Dahlager, red.) havde udviklet en form for FAQ (almindelige spørgsmål og de tilhørende svar, red.) for unge, der gerne vil starte deres egne organisationer. Noget lignende kunne vi godt bruge i vores arbejde derhjemme. Har du et budskab til den danske ungdom? Bliv ved med at være, som I er! Afslappede, venlige og dynamiske. Foto: DIIS Foto: Esben Schouboe Drømmen fra Tahrir-pladsen forsvinder ikke Rasmus Boserup, Egypten-ekspert ved Dansk Institut for Internationale Studier og tidligere direktør for det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut i Cairo. Hvilken situation står det egyptiske civilsamfund i lige nu? Militæret har strammet grebet om landet i sikkerhedens navn, og det er hårde tider for folk med hang til ytrings- og forsamlingsfrihed. Alligevel er der på langt sigt ingen vej uden om reformer, medmindre styret ønsker et nyt Arabisk Forår. Hvis man skulle give præsidenten et godt råd, ville det faktisk være: Genlæs alt det, der blev råbt på Tahrir-pladsen i For den udviklingsdrøm forsvinder ikke. Lige nu har den bare trukket sig væk fra gaderne. Hvorfor er kampen for rum så vigtig for mange egyptiske unge? Militæret har ryddet op og lukket af. Det offentlige rum, der blev grebet af de unge demonstranter under revolutionen, er blevet taget fra dem igen. Man ser ikke en eneste forkert parkeret bil, ingen gadesælgere, ingenting. Der er fuldstændig kontrol. Risikoen ved at gå på gaden er for høj, og man risikerer hårde straffe. Hvordan ser du på fremtiden er der lys for enden af tunnelen? Dem, som i dag stadig kæmper for at skabe et frirum, vil have svære vilkår, så længe militæret kan pege på Libyske militser og oprør på Sinaihalvøen for at retfærdiggøre den stramme kontrol med landet. Men før eller siden kommer civilsamfundet til orde, og Egypten går i en ny retning. Ellers kollapser regimet. Militære, populistiske systemer som dette har vist sig ikke at kunne holde på langt sigt.

18 s.34 Verdens globale gang - har du fulgt med i kvartalet, der gik? 1. Hvem skrev dette på twitter 20. april: Øget ulandshjælp til Afrika vil ikke have nogen som helst betydning for fattigdomsflugten over Middelhavet. Ikke NOGEN som helst! #dkpol A. Søren Espersen (DF) B. Anders Samuelsen (LA) C. Naser Khader (K) D. Yahya Hassan (NP) 2. I april var det to år siden, at en stor tekstilfabrik i Bangladesh kollapsede med dødsfald til følge. Hvad hed fabrikken? A. Modern Clothing B. Rana Plaza C. Hasina Surendra D. Dhaka Sharmin 3. Antallet af syriske flygtninge er fortsat med at stige. Hvor mange syrere er nu flygtet ud af deres hjemland? A. Ca. to millioner B. Ca. tre millioner C. Ca. fire millioner D. Ca. fem millioner 4. Et stort jordskælv rystede Nepal 25. april og mange efterskælv fulgte. Hvor mange mennesker omkom i forbindelse med skælvene? A. Ca B. Ca C. Ca D. Ca Deltagelsen af en række ultranationalistiske politikere på Folkemødet på Bornholm har skabt debat. Hvem har inviteret Georgios Epitideios fra det kontroversielle græske parti Gyldent Daggry. A. Dansk Folkeparti B. Danskernes Parti C. Trykkefrihedsselskabet D. Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse 6. Tusindvis af danskere valfartede i påsken til Palæstina. Hvad skulle de der? A. Deltage i Palestine Marathon Right to Movement B. Deltage i påskeoptog i Hebron C. Besøge det sted, hvor Jesus genopstod, ifølge Matthæus-evangeliet D. Overvære en koncert med den danske sangerinde Mø Christal-Dionna Da-Thogn ActionAid Vlad Sokhin 7. Busselskabet Movia valgte i april at pille bannere af deres busser, der reklamerede for at boykotte varer fra de israelske bosættelser. Mellemfolkeligt Samvirke samlede underskrifter ind for at få Movia til at sætte bannerne på busserne igen. Hvor mange underskrifter? A B C D Udviklingsbistand skal kun gives, hvor den understøtter Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser. Det synspunkt udtrykte udviklingsordføreren i hvilket parti? A. Venstre (Jakob Ellemann-Jensen) B. Dansk Folkeparti (Hans Kristian Skibby) C. Socialdemokraterne (Mette Gjerskov) D. De Konservative (Per Stig Møller) 9. Et afrikansk land oplevede i april en bølge af vold mod immigranter, som blev beskyldt for at stjæle de alt for få jobs i landet. Hvilket land? A. Nigeria B. Zambia C. Malawi D. Sydafrika 10. Et vestafrikansk land blev erklæret ebola-frit 9. maj 42 dage efter sidste registrering af en ebola-smittet person. Hvilket land? A. Liberia B. Sierra Leone C. Elfenbenskysten D. Guinea Quiz 1-3 rigtige: Der findes altså andre medier end Se&Hør og Kanal 5. Kig dig omkring. 4-6 rigtige: Ja o.k., du skal nok ikke poste resultatet på facebook, vel? Men du er da ikke gået helt bagud af verdensdansen. 7-9 rigtige: Du har globalt udsyn og fingeren på nyhedspulsen. Udmærket. 10 rigtige: Imponerende. Du er en ægte verdensborger (eller en hjælpeløs nyhedsjunkie). Se løsningen på side 3 Har du eller din organisation brug for lokaler? Så lej dig ind hos Mellemfolkeligt Samvirke på Indre Nørrebro og vær samtidig med til at støtte arbejdet for at bekæmpe fattigdom og fremme rettigheder globalt! Hos Mellemfolkeligt Samvirke har vi lokaler til mellem personer, der kan danne ramme om: Møder l Workshops l Kurser l Debatter l Seminarer l Foredrag l Konferencer Priser for medlemmer og venner af huset: Mindre lokaler (15-20 personer): 200 kr. / time kr. / dag Store lokaler (30-40 personer): 400 kr. / time kr. / dag Møderiet ( personer): 800 kr. / time kr. / dag Booking og forespørgsler: Tlf.: Se mere om lokaler og priser på: ms.dk/lokaleudlejning Der er mulighed for billig overnatning i vores tre sovesale (op til 46 personer). Dygtige kokke fra Strö Catering kan lave mad til alle lejligheder både hverdage og weekender. Kontorfællesskab Vi har 14 faste lejere, der holder til i enten egne kontorer eller et NGOkontorfællesskab. Hvis du eller din organisation mangler et sted at være, så aftal tid til en rundvisning på tlf , og se mere på: ms.dk/platform/kontorfaellesskab Lej dig ind på vores globale platform Hos Mellemfolkeligt Samvirke på Nørrebro har vi fokus på unge, uddannelse og aktivisme. Udover vores faste lejere, lejer omkring 80 sig ind årligt, hvilket gør stedet til et livligt og inspirerende sted at være. Det er en af Mellemfolkeligt Samvirkes i alt ni Globale Platforme over hele verden, hvor kreative og progressive rammer giver mulighed for at engagere sig i at skabe både lokale og globale forandringer. Se mere på ms.dk/lokaleudlejning s.35

19 Maskinel Maskinpost ID Mellemfolkeligt Samvirke Fælledvej København N Foto: Jakob dall for ms Håbet om Håbet om en bedre verden en bedre verden lever videre lever videre Foto: Jakob dall for ms Husk, hvad en testamentarisk donation kan gøre for verdens fattigste. Husk, hvad en testamentarisk donation kan gøre for verdens fattigste. Ring til Mellemfolkeligt Samvirkes ansvarlige for testamente-donationer Ring Husk, og hør og hvad mere hør en mere på testamentarisk telefon på telefon donation 0133 kan gøre for verdens fattigste. Ring og hør mere på telefon årige Katana Birya fra det sydlige Kenya har fået rettens ord for at et saltmineselskab ikke havde ret til at fordrive ham fra hans egen jord. Nu kan han fortsætte med at drive sit guesthouse og tage sig af sine børn og børnebørn. Mellemfolkeligt Samvirke har støttet Katana Biryas retssag. 74-årige Katana Birya fra det sydlige Kenya har fået rettens ord for at et saltmineselskab ikke havde ret til at fordrive ham fra hans egen jord. Nu kan han fortsætte med at drive sit guesthouse og tage sig af sine børn og børnebørn. Mellemfolkeligt Samvirke har støttet Katana Biryas retssag.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Skattespekulation og samfundsansvar

Skattespekulation og samfundsansvar Skattespekulation og samfundsansvar Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S for Mellemfolkeligt Samvirke 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Metode...3 1.1.1. Dataindsamlingsperiode...3 1.1.2.

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på Foto: Jakob Dall for MS Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på 1 2 En anden måde at donere på 2 Vores løfte til dig 3 Om at testamentere 4 Kampen for retfærdighed er

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen. 1. Hansen, Jensen og Sørensen er enten læge, advokat eller skolelærer. Skolelæreren, der er enebarn, tjener færrest penge. Sørensen, der er gift Hansen's søster, tjener mere end advokaten. Hvilket arbejde

Læs mere

Unge iværksættere mangler hjælp

Unge iværksættere mangler hjælp Unge iværksættere mangler hjælp Den danske iværksætterverden efterlyser mere hjælp til unge under 18 år, der ønsker at starte egen virksomhed. Processen i dag er for bøvlet, mener uafhængige kilder. Dansk

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Hvad skal vi gøre først?

Hvad skal vi gøre først? Hvad skal vi gøre først? Tidl. direktør for Institut for Miljøvurdering, lektor ved Aarhus Universitet Hver dag foretages der globale politiske prioriteringer. Vi vælger at støtte nogle gode forslag, mens

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort en afgift der ellers tilfalder staten, kan du give videre til verdens fattigste Det vil være en stor støtte for vores arbejde blandt verdens

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Et projekt fra Idébanken, Ekocentrum og Øko-net til FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling 2005-2014 Vil I være med i

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Spilguide. Tre dele. En runde. Minetæller. Resurser og Ulemper. Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. 10-11.

Spilguide. Tre dele. En runde. Minetæller. Resurser og Ulemper. Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. 10-11. Spilguide Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. -. Lav en eller to grupper spillere - højest 5 spillere i hver. Fortæl spillerne at de skal arbejde sammen om at vælge, hvad en landsby i

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle Amitheswary I Danmark er der respekt for alle Amitheswary er 46 år og kommer fra Sri Lanka. Hun har været i Danmark siden 1992 34 Livet i Sri Lanka I Sri Lanka boede jeg sammen med min familie. Jeg har

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

FANT Årsberetning 2012

FANT Årsberetning 2012 FANT Årsberetning 2012 FANT Årsberetning 2012 Fremlagt og godkendt på generalforsamlingen mandag den 26. august 2013. Erik Rasmussen Louise Dalsgaard Ingo Jensen Maya Christensen Mikkel Thygesen Simon

Læs mere

Ingen forældre. synes, at deres børn skal arbejde

Ingen forældre. synes, at deres børn skal arbejde Interview Heick og Brygmann i Afrika Ingen forældre synes, at deres børn skal arbejde Debatten om børnearbejde er blusset op igen efter en dokumentarfilm om kakaobøndernes levevilkår. Derfor rejste Annette

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1 84 mio. mennesker eller 17 % af Europas befolkning lever i, eller er truet af fattigdom. Derfor har EU sat sig som mål, at Europas fattigdom skal mindskes med 25 % inden år 2020. Det betyder, at 20 mio.

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Bæredygtighed og fondes rolle. Inspirationsoplæg for Fondsforum 16. januar 2013

Bæredygtighed og fondes rolle. Inspirationsoplæg for Fondsforum 16. januar 2013 Bæredygtighed og fondes rolle Inspirationsoplæg for Fondsforum 16. januar 2013 DEL 1 OVERORDNET FORSTÅELSE AF BÆREDYGTIGHED OG UDFORDRINGER - FRA DET GLOBALE TIL DET LOKALE Alle taler mere og mere om bæredygtighed

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN 62 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 7: BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN hvordan tobak påvirker børn i ulande www.op-i-røg.dk 63 Kapitel 7: Børn i tobaksproduktionen Meget tobak

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

fsa SAMFUNDSFAG 1 Fedme og overvægt et politisk 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde problem? SAMFUNDSFAG

fsa SAMFUNDSFAG 1 Fedme og overvægt et politisk 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde problem? SAMFUNDSFAG SAMFUNDSFAG fsa Eksempel på prøveopgaver SAMFUNDSFAG januar 2007 Du skal vælge et af de tre prøveoplæg: 1 Fedme og overvægt et politisk problem? 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde 1 Fedme

Læs mere

Drejebog til Operation Bedstehjælp en ældredag til forskel!

Drejebog til Operation Bedstehjælp en ældredag til forskel! ÆLDRE HJÆLPER ÆLDRE Operation Bedstehjælp er en aktion for ældre og seniorgrupper i Danmark. Den kan tilrettelægges omkring FNs Ældredag den 1. oktober, som mange gerne vil markere. Operation Bedstehjælp

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Cape Town, Sydafrika Udvekslingsperiode: Modul 13, 04.02.2013 til 01.03.2013 Navn: Email: Christine Ingemann christine@ingemann.de Tlf. nr. 31 44 13 71 Navn: Email: Anette Lyngholm

Læs mere

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Hvorfor Malaga? Der er et par specifikke årsager til min interesse for netop dette Malaga. Først og fremmest er jeg meget interesseret i at få indblik i det spanske sundhedssystem.

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Opfattelser af udviklingspolitik

Opfattelser af udviklingspolitik Opfattelser af udviklingspolitik Befolkningsundersøgelse februar 2011 1 Indhold 1. Udviklingsbistand og anvendelse 2. Klima, sikkerhed og demokrati 3. Firmaer og finansmarkeder 4. Partivalg og diskussioner

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp

Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp - Hvordan din virksomhed kan gøre en endnu større forskel Hvem er Aktion Børnehjælp? Aktion Børnehjælp har siden 1965 formidlet hjælp til over 100.000 fattige

Læs mere

Lokal hjælp gør de første dage meget lettere. Her har min landlady beskrevet hvordan jeg kan finde et marked med brugte cykler.

Lokal hjælp gør de første dage meget lettere. Her har min landlady beskrevet hvordan jeg kan finde et marked med brugte cykler. Lokal hjælp gør de første dage meget lettere. Her har min landlady beskrevet hvordan jeg kan finde et marked med brugte cykler. Foråret i Washington er utrolig smukt. Her er de berømte cherry blossoms

Læs mere

GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN

GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN Vises e-mailen ikke ordentligt? Se onlineversion. NYHEDSBREV: 18. FEBRUAR 2014 ANNI MATTHIESENS NYHEDSBREV Vær social - hold dig opdateret og deltag i debatten GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN Traditionen

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

En dag med socialrådgiveren Elsa på arbejde i Addis, Etiopien

En dag med socialrådgiveren Elsa på arbejde i Addis, Etiopien En dag med socialrådgiveren Elsa på arbejde i Addis, Etiopien Jeg, Rikke Stauning Klestrup sagskoordinator og socialrådgiver i DanAdopt, havde under mit sidste besøg I Etiopien i marts 2014, mulighed for

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely?

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Den nye danske udviklingsstrategi lægger sig med fokusområdet

Læs mere

Drejebog til efterskoler der Cykler mod Sult

Drejebog til efterskoler der Cykler mod Sult Drejebog til efterskoler der Cykler mod Sult Vi er glade for, at I har valgt at deltage i cykelsponsorløbet Vi Cykler mod Sult. I denne drejebog finder I idéer til, hvordan I forbereder, arrangerer og

Læs mere

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Tirsdag d. 31. januar 2012 Byrådet DF: I deres politik lægger de vægt på at repræsentere danskhed som

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale.

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale. 1. maj tale Mange tak for invitationen til at tale her i dag. Det er jo ikke hvert år, at vi lærere hives ind som ekstranummer ved 1. maj festerne. Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Referat af møde i Frivilligudvalget

Referat af møde i Frivilligudvalget Referat af møde i Frivilligudvalget Dato: 13. november 2013 Tid: 16.00 18.30 Sted: Borgergade 10, 1300 København K, mødelokale 5. sal Mødeleder: IF Referent: HMJ Deltagere: Frivilligudvalget Afbud: Dagsorden

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere