Æstetisk oplevelse i informationssøgning på internettet

Transkript

1 Æstetisk oplevelse i informationssøgning på internettet Vejleder: Bodil Kirstine Jensen Lavet af: Tina C. Revsbæk. 8. semester, cand.it i multimedier (IT-Vest)

2 Æstetisk oplevelse i informationssøgning på internettet Aalborg Universitet December 2006 Typeenheder: 20 normalsider ( tegn) Vejleder: Bodil Kirstine Jensen Lavet af: Tina C. Revsbæk. 8. semester, cand.it i multimedier (IT-Vest)

3 Indhold 1 Indledning Problemformulering Metode og teori Casen: Reklamens retorik Appelformer Visuel kommunikation Reklamens virkemidler Filmens æstetik og dramaturgi Filmens æstetik Filmens dramaturgi Afsluttende sammenfatning Analyse af Kommunikation og retorik Den ekspressive funktion, appelformer og virkemidler Den konative og interaktive funktion Produktet, evidens og figurer og troper Filmens æstetiske virkemidler og dramaturgi Kameraposition, komposition, farver, klipning og lyd Dramaturgi...24 Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag

4 1 Indledning Indenfor de seneste år er informationssøgning på internettet blevet stadig mere udbredt. På fem år er antallet af danske familier med adgang til internettet hjemmefra steget fra 52 % til 83 %, og indenfor de seneste 3 år er antallet bredbåndsforbindelser fordoblet, således at 8 ud af 10 internetforbindelser i 2006 er bredbåndsforbindelser. Folk bruger primært deres private internetforbindelse til informationssøgning, online-services og kommunikation (Bilag 1). I flere år har der været fokuseret på selve informationssøgningen med den danske webguru Jakob Nielsen som foregangsmand. Der har været fokus på funktionalitet og ikke så meget på æstetik, hvilket bl.a. skyldes at Flashanimationer, lyd- og filmklip hurtigt kan gøre en side så langsom at loade, at brugeren opgiver og går videre til et andet site. I takt med at flere og flere har fået bredbåndsforbindelse er det muligt at benytte større mængder Flashanimationer, lyd og filmklip til at forstærke budskabet på siden. Dette betyder at der også bliver bedre muligheder for at lave websites, som udover at give brugeren den information der søges, også har mulighed for at give en æstetisk oplevelse. Der er da også kommet mere fokus på dette område, blandt andet gennem Lisbeth Thorlacius som mener, at æstetikken bør vægtes ligeså meget som funktionaliteten på websites. Min egen erfaring med informationssøgning på internettet viser også, at der er flere og flere sites, der benytter sig af æstetiske virkemidler. Det bliver mere og mere udbredt, at man kan se videoklip, og at der benyttes Flash o.l. i større eller mindre grad. Derfor vil jeg se på, hvilke æstetiske virkemidler der benyttes til at give brugeren en oplevelse gennem informationssøgningen. 1.1 Problemformulering Hvordan kan æstetiske virkemidler benyttes til at give brugerne i målgruppen en oplevelse i forbindelse med informationssøgningen på et website? Jeg vil undersøge, om det er muligt at skabe et specielt univers ved hjælp af æstetiske, narrative og retoriske virkemidler, således at man kan give brugerne en oplevelse, når de søger information på et site. Dette vil jeg gøre ved at benytte dele af Thorlacius model til analyse af visuel kommunikation på websites kombineret med teori omkring opbygningen af en historie/film og teori omkring retorik i reklamer. Websitet er et eksempel på et website, der i høj grad benytter æstetiske virkemidler med succes. Eneste ulemper er at brugerne af sitet skal have en hurtig forbindelse (bredbånd) og en nyere pc, for at animationerne kan 3

5 ses som en film uden hakken, og så går grafikken nogle gange udenfor vinduet 1. Generelt vil jeg dog sige at fremstår som et eksempel på et website, der forstår at udnytte æstetiske hjælpemidler til at give brugerne en oplevelse, samtidig med at de får den fornødne information. Man må også formode, at det er professionelle marketingsfolk, der står bag sitets udformning, samt at der er foretaget diverse tests på brugere mv. Æstetik er læren om det skønne (Albertus, 1988) og jeg mener at på baggrund af ovenstående har formået at skabe et specielt univers omkring informationssøgningen på sitet. Derfor har jeg valgt dette site som udgangspunkt for en analyse af de æstetiske, narrative og retoriske virkemidler, og på den måde finde ud af hvorfor sitet er så godt. Desuden vil jeg sammenligne med andre sites, der i mere eller mindre udstrækning benytter æstetiske virkemidler i informationssøgningen. F.eks. Til sidst vil jeg opstille en række punkter for, hvordan man kan bruge æstetiske, narrative og retoriske virkemidler til at forbedre brugerens oplevelse i informationssøgningen på websites. 1 Sitet bliver gennemgået nærmere i afsnit 2.1 4

6 2 Metode og teori Temarammen for projektet er: Æstetik, narratologi og produktion, så indgangen til stoffet, litteratur, samt teori er valgt på baggrund af dette. I dette projekt arbejder jeg med oplevelsesdesign i informative websites. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i som jeg mener, kan danne forbillede for andre websites, der ønsker benytte sig af æstetiske virkemidler i større udstrækning. 2 For at undersøge hvordan æstetiske, narrative og retoriske virkemidler bliver brugt på kommercielle websites har jeg valgt at kombinere flere indgangsvinkler. Da det er et kommercielt website, der er tale om, vil det samtidigt fungere som en form for reklame. Opbygningen af sitet og al den information der er at finde, skal være med til at brande mærket overfor brugeren. Derfor er det vigtigt at en bruger kan finde firmaets produkter, og også kan finde information om disse. Websitet skal altså også være med til at gøre brugeren så interesseret i produkterne, at vedkommende får lyst til at købe dem og dermed bidrage til omsætningen. Derfor har jeg valgt at se på, hvordan de retoriske virkemidler der er brugt på websitet svarer til de retoriske virkemidler, der traditionelt benyttes i reklamer. Når en bruger kommer ind på et website begynder en form for kommunikation, hvor brugeren bliver modtager og websitet bliver afsenderen. På et website der benytter sig meget af visuelle effekter, er det i særdeleshed vigtigt at analysere hvordan den visuelle kommunikation på sitet fungerer. Det er også gennem denne analyse, at det er muligt at udlede hvilke æstetiske virkemidler der benyttes på sitet, og hvad det er, der får dem til at fungere så godt. For at kunne opbygge et specielt univers er det vigtigt, at der skabes en eller anden form for historie omkring sitet, der gør at brugeren føler sig hjemme når vedkommende færdes på sitet. Det at skabe et specielt univers er meget brugt i computerspil. Et spil som Warcraft har efterhånden udviklet sig til et mødested på Internettet med World of Warcraft. Det er muligt at spille selve spillet, men det er i høj grad også et sted, hvor der lægges vægt på at skabe et specielt univers, hvor der er pyntet op i højtiderne, og hvor det er muligt at kommunikere med andre brugere. Det er historien, der samler brugerne, og derfor er det vigtigt at se på hvilke narrative virkemidler, der benyttes på sitet. Alle disse indgangsvinkler behandles og samles i en analysemodel, der benyttes til en grundig analyse af 2 Læs mere om begrundelsen for dette valg i afsnit 2.1 5

7 Til sidst vil jeg opstille retningslinier for hvordan, æstetiske virkemidler kan benyttes til at give brugerne i målgruppen en oplevelse i forbindelse med informationssøgningen på et website. 2.1 Casen: Jeg har valgt at benytte som case i dette projekt. Sitet er valgt da det i meget stor grad benytter flashanimationer, og samtidig forsøger at skabe et specielt univers for brugerne af sitet. Sitet skifter udseende i forbindelse med forskellige kampagner. Det er inddelt i efterårs-/vinterkollektion (Campaign FW06) og forårs-/sommerkollektion (Campaign SS06), samt en julekollektion. Sidstnævnte danner naturligvis forside i december. De enkelte kampagner kan findes under Menupunktet Diesel Planet. Hele forsiden er lavet som en stor flashanimation, som er tilpasset de enkelte kampagner/kollektioner. Da denne forside har ændret sig gennem dette projekts tilblivelse og sandsynligvis vil ændres igen til januar næste år, så har jeg undladt at analysere på denne. Dette betyder ikke så meget for selve analysen af sitet, da det er så omfattende at det under alle omstændigheder vil blive nødvendigt at skulle udvælge dele af sitet til analyse. Selvom jeg mener at sitet kan bruges som foregangssite for andre websites, så er det dog ikke helt fejlfrit, som jeg også har nævnt i indledningen. Jeg havde et par problemer med at se sitet uden at miste tålmodigheden i starten. Sitet blev testet på min egen pc, som er en 1000Mhz Asus pc med 768 Mb SD-RAM, i Internet Explorer v.6.0 og med en 2 Mbit bredbåndsforbindelse. Dette var simpelthen ikke godt nok til at køre animationerne uden hakken. Det hjalp da jeg brugte min kærestes pc, som er en kraftigere pc med flere ram. Desuden var det ikke altid hele billedet, der blev vist på min egen pc. Jeg tror at dette skyldes at sitet er lavet til at skalere, så det tilpasser sig browserens størrelse automatisk og det er gået galt, da jeg har ekstra toolbars under adresselinien (f.eks. Google Toolbar). Det blev rettet op, hvis jeg højreklikkede og valgte Show all. Noget andet som også er en smule generende, er at det ikke er muligt at benytte browserens tilbageknap. F.eks. Hvis man vælger Campaigns under menupunktet Diesel Planet i topmenuen, så er det ikke muligt at benytte tilbageknappen for at komme tilbage til forsiden. På trods af disse problemer mener jeg stadig godt, at man kan betragte Diesels website som et foregangssite indenfor brug af æstetiske virkemidler i forbindelse med informationssøgningen. Målgruppen er de unge og smarte, der har penge til at bruge på smart modetøj og ure, så derfor er det rimeligt at forvente, at de har adgang til en forholdsvis ny pc med en bredbåndsforbindelse. Desuden er et internationalt site, så de kan godt overleve, hvis der er et par stykker, der falder fra pga. en langsom forbindelse. De kan tillade sig at satse 6

8 på at deres planet/univers vil tiltrække flere end dem, der falder fra. Netop fordi det er så gennemført lavet. I dette projekt er det også det æstetiske, der er i højsæde, så det vil primært være det, der skal være fokus på ved analysen af Diesels website. De ovenstående ting forstyrrer ikke væsentligt for helhedsoplevelsen og jeg vil mene, at det resterende er så gennemført, at det er til at have med at gøre. Desuden var der ingen problemer med at vise sitet på min kærestes pc. I dette projekt vil jeg analysere Diesel Heaven, som er det tema, der er brugt til efterårs-/vinterkampagnen i Desuden vil jeg analysere selve fremvisningen af efterårskollektionen. 2.2 Reklamens retorik Retorik er græsk og betyder Læren om veltalenhed, og hovedformålet er at opnå en bestemt effekt. I reklamer giver dette sig til udtryk i, at de bevidst er udformede for at kunne tiltrække opmærksomhed og fastholde den. Derfor er ingen elementer i reklamen tilfældigt placeret. Alt er placeret for at opnå maksimal effekt (Hasle, 2006). I forbindelse med websites er det i stor udstrækning det samme, der gør sig gældende. Et website skal først og fremmest oplyse brugerne, og et kommercielt website skal desuden sørge for at henlede brugerens opmærksomhed på de produkter, som sælges via sitet. Samtidig skal det understøtte det brand virksomheden har, og derfor er det nødvendigt, at det grafiske layout harmonerer med det som virksomheden står for. Hovedformålet med websitet bliver altså at tiltrække opmærksomhed fra brugeren og fastholde den. Derfor mener jeg, at man sagtens kan overføre nogle af de begreber, der er inden for reklamens retorik til et kommercielt websites udformning Appelformer Ifølge Per Hasle (2006) er der 3 appelformer i reklamer, som svarer til den klassiske retoriks appelformer, logos, etos og patos. Logos Appellerer til fornuften. Der benyttes logiske, bevislige og rationelle argumenter. Her er det fordele og kendsgerninger, der er i højsædet og saglig, objektiv og logisk bevisførelse Etos Appellerer til længerevarende følelser, og forsøger at skabe tillid og troværdighed. Har med image og identitet at gøre, og det er ved at benytte denne appelform, at firmaets brand styrkes. Firmaet forsøger at skabe sympati og troværdighed og appellerer til brugerens tillid til produkterne i kraft af firmaets brand og karakter 7

9 Patos Appellerer til sansning, stemning og følelser. Dette er reklamens non-verbale element og det er i høj grad styret af umiddelbare følelser. Med denne appelform bruges æstetiske virkemidler intensivt. 2.3 Visuel kommunikation Den visuelle kommunikation på sitet bidrager naturligvis i høj grad til brugerens oplevelse af sitet. For at analysere denne kommunikation, har jeg valgt at tage udgangspunkt i Thorlacius model til analyse af visuel kommunikation på websites. Jeg har valgt at benytte den implicitte afsender og modtager, samt produktet, som jeg mener stemmer overens med semestrets temaramme, som er æstetik, narratologi og produktion. I produktet beskæftiger hun sig med den æstetiske funktion, som hun opdeler i den formale funktion og den uudsigelige funktion. Den formale funktion er den æstetiske oplevelse, som kan beskrives ud fra tidligere følelsesmæssige erfaringer. Den uudsigelige funktion er den æstetiske oplevelse, som ikke kan beskrives ud fra før-oplevede eller almene sanse- eller følelsesmæssige erfaringer. KONTEKST FAKTISK IMPLICIT PRODUKT IMPLICIT FAKTISK AFSENDER AFSENDER MODTAGER MODTAGER MEDIUM KODE Figur 1 Kommunikationsmodel (Thorlacius, 2005) Til den implicitte afsender knytter sig to funktioner, den ekspressive og den emotive funktion. Det er kun den ekspressive funktion, som kan udanalyseres direkte af sitet, idet det angår afsenders følelser og holdninger udtrykt i sitets design. F.eks. i sitets sprogbrug og farvevalg. Den emotive funktion kan kun med sikkerhed fastlægges ved en nærmere undersøgelse af afsenderens egentlige intention og modtagerens faktiske oplevelse. Den implicitte modtager er den tænkte modtager, altså den afsenderen henvender sig til på sitet. Til den implicitte modtager er knyttet den konative kommunikationsfunktion og den interaktive kommunikationsfunktion. I den konative kommunikationsfunktion ses på hvordan afsenderen appellerer til modtageren om at handle eller foretage sig noget. F.eks. en søgeknap hvorpå der står søg. I den interaktive kommunikationsfunktion er det selve interaktionen på sitet, der er i fokus, og her vil jeg benytte Thor- 8

10 lacius definition af fem kommunikationsfunktioner, som kan opsættes i følgende model: Information/varer produceret af center Information produceret af bruger Distributionen kontrolleret af center 1) Transmission Envejs-kommunikation Ikke-interaktiv funktion 5) Registrering Flervejskommunikation Interaktiv funktion Distributionen kontrolleret af bruger 3) Konsultation 4) Transaktion Flervejskommunikation Interaktiv funktion 2) Konversation Flervejskommunikation Interaktiv funktion Figur 2 Kommunikationsformer (Thorlacius, 2005:84) Transmission Brugeren har ikke mulighed for at interagere med websitet. Dette kan opleves på websites, hvor der afspilles et filmklip eller en lyd ved klik på et link, uden at brugeren har mulighed for at afbryde denne. Her er altså tale om envejskommunikation. Konversation Her er tale om gensidig interaktivitet, som kan være i form af udveksling af e- mails eller ved en chatfunktion. Det forgår nærmest som en samtale hvor begge parter har mulighed for at påvirke hinanden Konsultation Her er også tale om gensidig interaktivitet, men her søger brugeren information fra websitet f.eks. ved at søgning, hvor brugeren skal indtaste oplysninger, for at modtage informationer. Transaktion Transaktion er relateret til konsultation, idet brugerne her søger information i form af varer. Forskellen er, at her får virksomheden (centeret) også noget, nemlig penge for varerne. Her er altså tale om en kommunikationsfunktion, der kan beskrive e-handlen. Registrering Her er tale om, at brugen af websitet registreres. F.eks. ved at se hvor mange brugere, der besøger bestemte sider, eller hvor længe de opholder sig på en side. Dette kan bruges til at danne grundlag for undersøgelser om, hvilke informationer brugerne søger. Undersøgelserne kan så benyttes til at videreudvikle sitet. 9

11 2.3.1 Reklamens virkemidler Reklamen har overordnet set tre former for virkemidler ifølge Per Hasle (2006). Argumentation Man kan opstille følgende figur for at belyse argumentationen Belæg Påstand Hjemmel Figur 3 Argumentation som virkemiddel (Hasle, 2006) Påstanden er det, der ønskes tilslutning til. Belægget er det bevis, der begrunder påstanden, og hjemmel er en regel, som gør belægget til en meningsfuld begrundelse for påstanden. I reklamer kan man benytte ovenstående figur som fordelsargument, hvilket kan forklares med følgende eksempel. Et firma sælger et vaskepulver, der er tilsat enzymer (belæg). Enzymer medfører at snavset lettere opløses (Hjemmel). Da vaskepulveret er tilsat enzymer er det bedre til at vaske tøjet rent, da snavset lettere opløses (Påstand). Evidens Evidens kommer af det græske ord Evidentia, som betyder sandhedsværdi gennem modtagerens egen oplevelse (Hasle, 2006). En måde at vise dette på, er ved at vise produktet i brug. Hvis man igen bruger vaskepulver som eksempel, vil reklamen vise, hvor effektivt vaskepulveret er til at vaske tøjet rent. Typisk ved at meget snavset tøj bliver funklende rent efter en tur i vaskemaskinen. Figurer og troper Her betyder figurer genkendelige former i sproget, der appellerer til vores følelser og intellekt. Troper betyder billedligt udtryk, og det er en særlig gruppe af figurer, der har med billedsprog at gøre. På næste side er angivet nogle verbale og visuelle figurer og troper 10

12 Formen Tøj, attitide, grafiske aspekter mv. Samme form (abstrakt stil) Forskellig form (konkret stil) Elementer Personen Samme person Forskellige personer Samme person Forskellige personer Produktet Eet produkt Forskellige varianter Eet produkt Forskellige varianter Eet produkt Forskellige varianter Eet produkt Forskellige varianter Figur 4 Visuelle figurer og troper (Hasle, 2006) Figurtyper Repetition Paradigme Ballet Homotologi Succession Diversitet Unanimitet Akkumulation Betegnelse Definition Eksempel Metonymi Udskiftning af ord med et andet ord, med beslægtet betydning abstrakt/konkret, årsag/virkning med Hyperbel Elllipse Paradoks Antitese Alliteration Isokolon Anafor Kiasme En velformet bevidst overdrivelse, ofte kombineret med andre figurer og troper Udeladelse, ord springes over så udtrykket kondenseres og modtager aktivt må føje til. Selvmodsigende udsagn som alligevel er meningsfulde Kontraster sættes op mod hinanden, gerne med parallel struktur Gentagelse af konsonantlyde i betonede stavelser, i begyndelsen af betydningsbærende ord Samme eller tilnærmet antal stavelser i parallelle sætningsled Gentagelse af samme ord i på hinanden følgende sætninger/sætningsled Gentagelse af ord der krydser ved omvendt gentagelse, efter mønstret; x y, y x Figur 5 Verbale figurer og troper (Hasle, 2006) Taste the good life Ballantines. Drikken erstattes af det den vil associeres Gør rent som en hvid tornado (Ajax) Go before it s too late (Killroy) (+Arla) Gør det du er bedst til. Det gør vi. (Danske Bank) Sig navnet (Oma) Everyday vehicles that aren t (Suzuki) Store bøffer til små priser Jensens Bøfhus Bilka er bare billigere De er så flinke i Fona Samtale fremmer forståelsen Peace &Quit, Benson&Hedges Sundt hår. Sund hovedbund. Stop Statics before Statics stops you (+alliteration) 11

13 2.4 Filmens æstetik og dramaturgi På Diesel Heaven benyttes flashanimationer i meget stor grad, og brugeren bliver inddraget i en historie. Derfor er det nærliggende at se på filmens æstetik og dramaturgi, hvilket er formålet med dette afsnit Filmens æstetik De æstetiske virkemidler der er til rådighed, når man laver film kan overføres til en flashanimation på et website. Den eneste forskel er at brugeren på et website nogle gange har mulighed for at påvirke handlingen ved at klikke på links. Dette er naturligvis en væsentlig forskel, men dem der står bag siden skal stadig sørge for at filmen hænger sammen uanset hvilken vej der vælges. I tilfældet med Diesel Heaven gælder det om at få brugeren op til himlen, så uanset hvilke muligheder, der vælges, så vil man altid ende oppe i Diesel Heaven. Indstillinger på det enkelte billede En films drama opbygges ved forskellig anvendelse af billedbeskæringer, kamerapositioner og billedkomposition. Ved at skifte mellem synspunkter kan instruktøren fastholde tilskuerens interesse. Man kan skabe en illusion af at være et bestemt sted, ved først at vise et hus på landet i supertotal og derefter vise billeder indefra et hus. På den måde vil tilskueren opfatte det som naturligt at handlingen foregår i det hus, der blev vist et billede af tidligere. På næste side er en oversigt over forskellige billedbeskæringer/synspunkter. 12

14 Synspunkt Beskrivelse Anvendelse Supertotal Her lægges vægt på miljøet. Man ser stedet og evt. personer, der er tilstede Total Halvtotal Halvnær Nær Ultranær To-skuddet Nakkeskuddet Billedet er beskåret lige over personens (personernes) hoved(er) og lige under fødderne. Beskæringen er lige over hovedet og lige under knæene på personen (personerne) Beskæringen er lige over hovedet og lige over hofterne på personen (personerne) Viser kun ansigtet af personen Viser en enkelt detalje hos en person, som f.eks. øjnene To personer optræder i billedet på en gang Der filmen over skulderen på en person, så man kan se nakken af denne samtidigt med at man kan se en anden bagved Ofte oversigtsbilleder i åbningsscener, eller som kobling mellem sekvenser Benyttes på samme måde som supertotal, men tilskueren ved ikke ligeså meget om miljøet Ofte i begyndelsen af en dialog. Velegnet til at vise fysisk handling/action. Benyttes ofte i dialog- og interviewsituationer. Signalerer ofte intensitet. Bruges til at fremhæve reaktioner hos en person. Er meget intens og bruges kun, når et element, der er vigtigt for handlingen skal fremhæves. Bruges ofte til at vise samtale mellem to personer Bruges ofte i interview, eller sekvenser, hvor tilskueren skal identificere sig med den, der sidder med ryggen til Figur 6 Billedbeskæring (mod. e. Katz og Poulsen, 1997) Kameraets position har betydning for tilskuerens oplevelse af det der vises. Normalperspektivet er kameraets neutrale placering, da det er placeret i samme niveau som motivet. I frøperspektivet er kameraet placeret på et niveau under motivet. Derved kan man skabe et indtryk af magt og styrke, eller som truende og uhyggelig. Den sidste mulighed er at placeret kameraet på et niveau over motivet og dette kaldes fugleperspektiv. Her kan skabes et indtryk af underlegenhed, eller det kan benyttes til at skabe overblik. Billedkompositionen er fordelingen mellem motiver og elementer i synsplanet. Ved at skabe ubalance kan instruktøren udtrykke en ustabil eller kaotisk tilstand, men normalt er de fleste billeder i balance. Balancen i billedet handler om billedets beskæring og de enkelte motivdeles vægt og retning. For at opnå balance i et personbillede, skal der være luft i blikretningen eller bevægelsesretningen (Katz og Poulsen, 1997). Det gyldne snit kan også benyttes i fremstilling af film. Det frembringes ved at billedet inddeles i 9 lige store firkanter, hjørnerne på firkanten i midten er billedets centrale punkter og det er her vi er vænnet til at modtage de vigtigste oplysninger fra et billede (Katz og Poulsen, 1997). Ved at benytte særlige kompositioner kan instruktøren sørge for, at billedkompositionen giver nogle medbetydninger, som tilskueren ubevidst tilegner sig. Følgende er en oversigt over nogle af mulighederne og deres betydning. 13

15 Komposition Beskrivelse Anvendelse Domineret af vandrette Billedet indeholder motiver, Skaber ro, stabilitet og linier der understøtter vand- orden Domineret af lodrette linier Tydelig diagonallinie Trekant Omvendt trekant Kælkede linier Forgrund, mellemgrund og baggrund Zoom: tele og vidvinkel Fokusskift Stimulere tilskuerens medskabende fantasi rette linier i kompositionen Billedet indeholder motiver, der understøtter lodrette linier i kompositionen Billedet indeholder et motiv, der skaber en diagonallinie F.eks. naturbilleder, der domineres af et bjerg To personer overfor en person, som man ser bagfra (kun hovedet nederst midt i billedet. Skæve billeder, hvor kamerapositionen ikke er vandret. Horisonten er ikke længere vandret F.eks. i et magtforhold mellem to personer, som understreges af deres placering i billedets dybde Der zoomes ind på et motiv, eller zoomes ud Fokus på motiv i forgrunden skifter til fokus på motiv i baggrunde Viser udsnit af ting, landskaber og personer Virkningen bliver monumental opadstræbende og magtfuld Understreger action, bevægelse og aggressivitet Skaber ro og stabilitet Interviewsituationer mellem to uenige parter og intervieweren, som tredje person. Skaber ustabil stemning Skaber uro og fornemmelse af at noget er galt. Virkeligheden i filmen er skæv eller foruroligende Skaber en tredimensionel opfattelse hos tilskueren F.eks. til at isolere en person fra omgivelserne F.eks. en person, der forfølges. Først er den forfulgte i fokus og derefter efterfølgeren Appellerer til at tilskueren selv udvider billedet, især ved tætte billedbeskæringer Figur 7 Billedkomposition (mod. e. Katz og Poulsen, 1997) Farver og lys (tekstur) Farver har stor betydning for hvordan tilskueren opfatter situationen. Samme farver kan dog godt have forskellig betydning for forskellige folkeslag. F.eks. farven hvid. I den vestlige verden er den renhedens farve mens den i Kina er sorgens farve. Følgende skema viser en oversigt over de enkelte farvers betydning (i den vestlige verden). Farve Hvid Gul Grøn Sort Blå Rød Betydning Renhed, uskyld, kyskhed og fornuft Lys, varme, munterhed og falskhed Håb, ungdom eller umodenhed og kølighed Død, sorg, melankoli, styrke og autoritet Tillidsvækkende, rolige, neddæmpede, deprimerende og melankolske Kærlighed, lidenskaber og blod Figur 8 Farvernes betydning (mod. e. Katz og Poulsen, 1997) 14

16 Lys og skygger er med til at formidle den grundlæggende stemning i en film. Et flimrende og ustabil lyssætning kan give indtryk af usikkerhed eller angst. Hvis en del af motivet oplyses nedefra eller fra siden, så der er tydelige og kraftige overgange mellem lys og styrke forstærkes en uhyggelig stemning. Hvis instruktøren bevidst benytter skyggerne som et filmisk virkemiddel kaldes det low-key belysning. Hvis derimod alt er oplyst på nogenlunde samme måde, uden at der er fremhævet noget specielt, kaldes det high-key belysning. Editering, filmisk tid og rum Klipningens principper kan groft sagt deles op i to grundformer, nemlig kontinuitets-klipning og montageklipning. I den første form er klipningen usynlig, forstået på den måde, at der skabes en handlingsmæssig sammenhæng. En meget brugt form er at klippe i bevægelseseller blikretningen. F.eks. et nærbillede af en person, der står og griner imens vedkommende kigger i en retning. Derefter klippes til et billede af en person, der falder i en bananskrald. Det er den mest brugte klipning i film, da den giver gode muligheder for at tilskueren indlever sig følelsesmæssigt og engageret i historien. I den anden form er klipningen tydelig, og det er meningen af tilskueren skal se klipningen. Her er det meningen at tilskueren skal tænke over (bevidst eller ubevidst) hvorfor der klippes. Et eksempel på denne form for klipning er mordscenen i brusebadet fra Hitchcocks film, Psyco. Man ser ikke direkte at kvinden myrdes, men det at man har set hende i badet og derefter ser vandet, der farves rødt gør at man ikke er i tvivl om at hun er myrdet. Man kan tale om tre forskellige former for filmisk tid. Nemlig der hvor filmisk tid er lig med faktisk tid, der hvor filmisk tid er kortere end faktisk tid og der hvor filmisk tid er længere end faktisk tid. Det er få film, hvor filmisk tid er lig med faktisk tid, men det findes i enkelte dokumentarfilm og eksperimentalfilm. Når der laves tidsforkortelse bliver filmisk tid kortere en faktisk tid. Dette kan gøres ved op- og nedtoninger eller wipes, hvor den nye indstilling skubber den gamle ud. I interviews benyttes denne form også ved at indklippe billeder (dækbilleder) for at skjule at man har sprunget i interviewet. Billederne er typisk billeder, der referer til det interviewet handler om. Spring i tid fremhæves ofte med overtoninger eller slørede billeder. F.eks. vises et nærbillede af en person, hvorefter man ser slørede billeder fra noget personen har oplevet, for at illustrere at det er noget personen tænker tilbage på. Ved spændingshøjdepunkter anvendes ofte tidsforlængelse. Her er filmisk tid længere en faktisk tid. Det sker typisk ved at der indklippes en lang række nærbilleder, eller ved at man følger to personer på en gang ved at klippe imellem dem. Tilskueren lever med og sidder med hjertet i halsen i spænding over om helten når at redde kvinden i nød, når man skiftevis ser billeder af en kvinde, som 15

17 kæmper for sit liv, og helten som stormer af sted for at redde hende. Jo hurtigere der klippes, des mere stiger spændingen. Lydsiden Lyden betyder meget for tilskuerens oplevelse. En drabsscene kan virke næsten komisk hvis baggrundsmusikken er munter og lystig, men hvis musikken er uhyggelig bliver scenen straks langt mere alvorlig. Denne form for lydanvendelse kaldes kontrapunktisk lydanvendelse. Det lydmæssige og billedmæssige udsagn peger i hver sin retning. En anden form er subjektiv lydanvendelse, som er den lyd, som personen hører. F.eks. forvrænget undervandslyd. Overordnet skelnes mellem synkron og asynkron lyd. Synkron lyd passer til det, der vises på billedet, hvorimod asynkron lyd kommer fra noget, der ikke vises i billedet. Ved tale vil synkron lyd være dialogen imellem skuespillerne, hvor den asynkrone lyd kommer fra en fortæller, som ikke vises i billedet. Musik anvendes ofte som asynkron baggrundslyd, men hvis der vises en radio i billedet og der spilles radiomusik, så er musikken synkron, da tilskueren vil opfatte musikken, som kommende fra radioen. Reallyd vil altid være synkronlyd, da det er den lyd, der naturligt hører til billedsiden. Effektlyd behøver ikke nødvendigvis at være realistisk, men den kan benyttes til at forstærke en dramatisk effekt. F.eks. lyden af hjertebanken. Hvis effektlyde ikke optræder i billedet kaldes de off-screen lyd. Det er f.eks. hvis man ikke viser et bilsammenstød, men blot nøjes med braget Filmens dramaturgi Dramaturgi kommer fra græsk og betyder læren om dramaet. Det handler om de egenskaber, der kendetegner et godt drama. Filmens dramaturgi bygger på skuespillets dramaturgi, idet der er mange fælles træk. Begge steder er det vigtigt at tilskueren trækkes ind i filmen/skuespillet, og glemmer at vedkommende rent faktisk sidder og ser på skuespillere. Fortælleren Fortælleren kan være en person i filmen, men det kan også være en alvidende fortæller. I enkelte tilfælde kan en alvidende fortæller også deltage i filmen. Et eksempel herpå er detektivserier, hvor detektiven fortæller om noget, der er sket og dermed kender handlingen på forhånd. Fortælleren kan både være subjektiv og objektiv og der skiftes ofte mellem de to former igennem hele filmen. En subjektiv fortæller vil gengive personens tanker og følelser hvorimod den objektive nøgternt vil formidle, det der sker. 16

18 Den dramatiske ramme og budskab En rollefigur vil altid være opbygget omkring dette mønster (Katz og Poulsen, 1997): Motivation Handling/intention Mål Personer udsættes for forskellige situationer, og ud fra deres handling lærer vi dem at kende. Det kan f.eks. være en mand, der sidder i en bar og kigger på en kvinde, hvorefter han går hen og tilbyder hende en drink. Motivationen er mandens ensomhed, handlingen er at han tilbyder at købe en drink til hende, og målet er at knytte en kontakt med hende. Som regel vil hovedpersonen gennemgå en forandring gennem historien. Præmissen Præmissen er filmens budskab, udtryk på en kortfattet måde. Det er præmissens opgave at styre filmen i retning af det man ønsker at udbringe, men det skulle også helst blive opfattet af tilskueren, som derved kan opnå en dybere indsigt i hvad instruktøren ønsker at fortælle. Konflikt og fremdrift Konflikterne i en film skal engagere tilskueren, så vedkommende ønsker at få at vide, hvordan fortællingen fortsætter. Hvis man ser på det tidligere eksempel med manden i baren, kan der skabes en konflikt hvis en anden mand kommer og brutalt jager den første mand væk. Manden har et problem, og der er måske ligefrem udsigt til slagsmål. Tilskueren venter med spænding på, at se hvordan manden håndterer situationen. Det er ikke kun konflikter, der benyttes som fremdrift. I mindre grad benyttes også forhindringer, der skal ryddes af vejen, tidsfrister, der skal overholdes og forventninger/varsler om at noget vil ske. Set up og pay off Her er tale om, at man tidligt i filmen får en information, som viser sig at være vigtig senere i filmen. F.eks. kan det være at man ser en nøgle blive lagt ned i en vase. Langt senere i filmen har helten brug for nøglen og leder efter den. Tilskueren ved hvor nøglen er og spændingen øges efterhånden, som helten nærmer sig gemmestedet. Set up er det sted hvor informationen plantes, og pay off er når informationen senere bruges. Dramatiske strukturer Der findes flere forskellige dramatiske strukturer. Fælles for dem alle er de baserer sig i udgangspunktet på hovedelementerne om konflikt og fremdrift. 17

19 Berettermodellen er den klassiske dramakonstruktion og udformningen af den kan ses på nedenstående figur. Spænding Tid Anslag Uddybning Point of no return Klimaks Udtoning Præsentation Konfliktoptrapning Figur 9 Berettermodellen (Katz og Poulsen, 1997) Anslaget er en appetitvækker. Det skal fange publikums interesse og give et bud på hvad vi kan forvente os af filmen. James Bond film er et eksempel på en film med et tydeligt anslag. Præsentationen introducerer personerne og den situation, de befinder sig i som udgangsposition. De vigtigste miljøer præsenteres og eventuelle hjælpekonflikter igangsættes for at holde fremdriften. Uddybningen får publikum til at tage parti, ved at vise forskellen på de gode og de onde. Dette sker gennem konfliktsituationer. Point of no return er den afgørende fase for personerne i filmen. Publikum er så grebet af historien, at de er nødt til at se slutningen. Der er ingen vej tilbage. Konfliktoptrapningen er her hvor den afgørende kamp kan begynde. Hjælpekonflikterne er ved at blive afviklet, og publikum kan koncentrere sig om hovedkonflikten. Konfliktløsningen eller klimaks er her hvor hovedkonflikten får sin afklaring. Udtoningen er kort og gør det muligt for publikum at leve med i de følelsesladede reaktioner på udfaldet af hovedkonflikten. 18

20 På websites vil denne model kun kunne følges, hvis der skabes en egentlig historie, hvor handlingen ikke kan ændres radikalt af brugerens input. Det vil sige, at det med flashanimationer er muligt at skabe det samme forløb som i berettermodellen, selvom handlingen ikke er ens for alle brugere. De steder hvor handlingerne er forskellige pga. brugerens input, kan alle udgøre den samme fase i berettermodellen. 2.5 Afsluttende sammenfatning Analysen af Diesel Heaven på skal afdække hvilke midler, der benyttes til at skabe det specielle univers. Den visuelle kommunikation på sitet analyseres ud fra Thorlacius implicitte afsender og modtager, samt det hun kalder produktet. Herved kan afdækkes den æstetiske oplevelse og den kommunikationsform, der benyttes på sitet. I den ekspressive (og emotive) funktion er det farver og sprog der analyseres på, og i denne forbindelse gøres dette med udgangspunkt i de appelformer og virkemidler, der benyttes i reklamer. Der skal analyseres på hvilke appelformer og hvilke virkemidler der benyttes, og om de bruges på samme måde som i reklamer. Diesel Heaven er en form for film man ser, for at komme til Diesel Heaven menuen, så det er oplagt at analysere den ud fra filmens æstetik og dramaturgi, og derved undersøge om den benytter sig af konflikter og fremdrift, som det er tilfældet i film. 19

21 3 Analyse af Før december kom man direkte til Diesel Heaven, når man gik ind på men i december er der en speciel juleforside. Det er dog fortsat muligt at komme til Diesel Heaven ved at vælge Diesel Planet i topmenuen, og så vælge Campaigns i den undermenu der kommer frem, når musen føres over teksten i topmenuen. 3.1 Kommunikation og retorik I dette afsnit analyseres kommunikationen på sitet. Der tages udgangspunkt i den implicitte afsender og den tilknyttede ekspressive funktion, samt den implicitte modtager, herunder kommunikationsfunktionerne. Desuden analyseres på produktet, altså den æstetiske oplevelse. I bilag 3 er samlet nogle stillbilleder fra websitet. De er lavet ved at trykke Print Screen og så gemme dette billede. I teksten angives hvilket bilag, der henvises til Den ekspressive funktion, appelformer og virkemidler Forsiden til Diesel Heaven er lavet som en flashanimation. Diesels røde og hvide logo vises i øverste venstre hjørne, og ved siden af er topmenuen blevet til en menu, hvor man har mulighed for at gå tilbage og vælge mellem efterårs- /vinterkampagnen (Diesel Heaven) og forårs-/sommerkampagnen. Under dette kommer et billede af en cool engel til syne og man kan se noget, der hurtigt bevæger sig omkring englen og lander ved siden af. (Bilag 3a) Det viser sig at være to englestatuer med solbriller, som holder et banner med en velkomst til Diesel Heaven. Over dette banner er endnu en opfordring til at udforske Diesel Heaven, som kan ses i Bilag 3b. Desuden flyver nogle fugle i baggrunden og enkelte fjer fra englens vinge flyver af. Når jeg skriver at det er en cool engel, så er det fordi det er en typisk tøjmodel, som ser cool/sej ud og som har fået englevinger. En fin detalje er at den ene vinge er bøjet ind foran englens brystparti og der er fjer, der stritter på samme måde, som hvis englen brugte vingen til at give os fingeren. Det understreger det rå udtryk. Farverne er primært holdt i hvide/lyseblå/grå farver og så går den røde farve fra logoet igen i opfordringerne til at udforske Diesel Heaven. Desuden benyttes en guld farve som splatter i opfordringen og samme farve benyttes i banneret. Der er ingen lyd. Rød er ifølge receptionsforskning den farve vi ser først. (Thorlacius, 2005:66). Derfor er det en rigtig god farve at vælge til de ting på et website, som man ønsker fremhævet. I dette tilfælde er det muligheden for at komme videre på sitet og Diesels logo, der ønskes fokus på. Den hvide farve forbindes med det himmelske og det samme gælder for guldet. Her er det appelformen etos, der benyttes, idet det forsøges at opnå brugerens tillid ved at skabe en Himmel. Det bliver brugt til at overbevise brugeren om, at dette er et godt sted, fordi Himlen traditionelt opfattes som et godt sted. 20

22 Når man klikker på banneret, kommer der en gravstenslignende ting med mulighed for at skippe introen. Desuden kommer en elevator til syne med Diesel Heavens logo over dørene. Bagved er skyer, hvor det ser ud som om solen skinner på dem og bunden af elevatoren udviskes, så den ligesom svæver mellem skyerne. Desuden kommer de to englestatuer fra forsiden og de bevæger sig op og ned foran elevatordørene. Der er talebobler udfor hver engel og de fører en samtale. De nævner at Delia er forsinket, men er på vej, og hun vil guide brugeren videre frem mod Diesel Heaven (Bilag 3c). Lidt efter kommer en sorthåret kvinde klædt i hvidt tøj frem og fortæller at hun vil vise os et online preview of what lies a head. Herefter får man mulighed for at vælge om man vil tage trapperne eller elevatoren. Der er baggrundsmusik fra det øjeblik hvor gravstenen vises, og senere kommer også fuglesang. Vælger man trapperne, får man at vide at det vil tage over 7000 år at komme derop (Bilag 3d). Herefter har man kun mulighed for at tage elevatoren og Delia fører os ind i elevatoren. Nu får man mulighed for at vælge at køre op eller ned. Hvis man vælger at køre ned, så kommer man til en tilfældig reklameside, som åbnes i et nyt vindue. Så for at komme videre i historien er man nødt til at vælge op (Bilag 3e). Det er også denne mulighed, der er tydeligst markeret ved at englen er større, så det ser ud til at den er tættere på. Imens man kører op, vises et fjernsyn med et tilbageblik på ens eget liv (Bilag 3f). Det er en masse hurtige klip med forvrængede billeder. Det er unge mennesker, der er på billederne og der er rockmusik i baggrunden. Det ser ud til, at de har det sjovt. Her er det patosappel, der benyttes idet billederne appellerer til brugerens følelser. Det ser ud til at livet har været en fest, og her er det tydeligt, at det er unge mennesker websitet henvender sig til. Efter elevatorturen kommer man op i Himlen (Bilag 3g). Her kan man se en stor port, som sandsynligvis refererer til Sct. Peters port. 3 Foran porten står en lang række af mennesker i en stor kø. På begge sider af køen er to søjler med hver deres billede. Det der er til venstre er et billede af den engel, der er på forsiden. Helt ovre til højre er en rød dør med en rød løber foran. Kraftige lysstråler stråler ud fra døren med jævne mellemrum. I baggrunden kører en baggrundsmusik, som lyder som en harpe, og desuden høres fuglesang. Der er kun mulighed for at klikke på den røde dør. Herefter ser man Delia igen og hun siger, at man ikke behøver at stå i kø i Diesel Heaven, og at brugerens navn står på listen (Bilag 3h). Herefter kommer man til Diesel Heaven. Det er lavet som et landskab af skyer med sol på, og man får fornemmelsen af at stå på skyerne. Midt i billedet er en pavillon, hvor Delia står foran. I forgrunden svæver englestatuerne med et rødt banner, hvor der står Case studies (Bilag 3i). Herunder er et skilt, som ser ud som om, det er lavet i sten. På det står Menu og to englestatuer holder et Prev- og et Next-skilt. Bagest er nogle hvide plader/døre, som man kan klikke 3 Læs mere om dette i afsnit

23 på. Når man gør det, drejer det hele, og den hvide plade/dør kommer ind i pavillonen. Englestatuerne kommer igen med et rødt banner, hvor der står, hvad det er for et menupunkt man har valgt. Himlens farve, altså baggrundsfarven, er himmelblå og der er en overgang til hvid, jo nærmere man kommer skyerne Den konative og interaktive funktion Den konative funktion er til stede flere steder på turen til Diesel Heaven. Allerede på forsiden er der en opfordring til at enter Diesel Heaven. Under langt det meste af animationen er der en mulighed for at skippe introen. Dette er vist som en gravsten hvor der står Skip intro på. Hvis man vælger trappen viser teksten også med al tydelighed, at det er meningen, at man skal tage elevatoren, idet der står Take the Lift og herunder seriosly (Bilag 3c). Kommunikationsformen på den analyserede del af sitet er både transmission og konsultation. Transmissionen er i de filmsekvenser, hvor Delia taler. Her er ingen mulighed for at komme videre eller tilbage til forrige del. Brugeren er nødt til at vente på, at hun bliver færdig, så her er tale om envejskommunikation. Brugeren har dog for det meste muligheden for helt at skippe introen. De steder hvor man har mulighed for at vælge om det skal være elevator/trapper eller op/ned, kan man tale om en simpel form for konsultation, idet man skal svare for at komme videre og få mere at vide Produktet og evidens Den formale funktion kommer til udtryk ved elevatoren. Man ser noget, der ligner ståldøre med et logo over, men man er ikke i tvivl om, at det er en elevator. De to englestatuer der flyver op og ned, er med til at brugeren straks oplever det som en elevator. Disse indtryk gør at brugeren straks associerer dørene med en elevator. Der er skabt et billede af Heaven (Himlen/paradis) som på sin vis er traditionelt, men som er gjort mere cool og moderne. De hvide skyer, engle og fuglene, der svæver, er noget vi normalt forbinder med det himmelske, men der er tilført et moderne strøg, idet englen er fremstillet, som en typisk cool model. Dette er et eksempel på den uudsigelige funktion på sitet. Det er overraskende, at det ikke er det traditionelle romantiske billede af himlen, men det brydes af en cool engel, som ligefrem giver os fingeren (fjeren). Der benyttes en argumentation for at Diesel Heaven er en moderne og cool udgave af Himlen/det himmelske, hvor man har det sjovere. Ved at benytte Diesels Diesel Guides to a successfull living har man det sjovere, og brugeren er cool og moderne(belæg). Himlen er et godt sted med engle og skyer (Hjemmel). Når Diesel skaber en Himmel (Diesel Heaven) er det en moderne og cool udgave af Himlen, hvor man har det sjovere (Påstand). 22

24 Et eksempel på evidens er, den sekvens, hvor man kommer ud af elevatoren og ser porten med en lang kø foran, og når man klikker på døren kommer man direkte ind. Delia siger det også, i Diesel Heaven behøver man ikke at stå i kø. Dette underbygger at Diesel Heaven er sjovere. 3.2 Filmens æstetiske virkemidler og dramaturgi Kameraposition, komposition, farver, klipning og lyd I starten af introen er synspunktet supertotal, man ser elevatoren og begge englestatuer. Når Delia kommer, er hendes fødder forsvundet i disen og hun kommer så tæt på, at det nærmest er halvtotal, men miljøet over og omkring hende er stadig synligt. I elevatoren skiftes til noget, der nærmer sig halvnær idet Delias underkrop ikke er synlig. De englestatuer der holder skiltene, hvor man vælger op eller ned, er fuldt synlige, og den med op-skiltet er størst og ser ud til at være nærmest. De billeder, der vises i gennemgangen af ens liv på tv et er halvnær og nærbilleder, og billederne er forvrængede. Ved ankomst til Himlen vises et billede i supertotal for at give overblik over indgangen til Himlen. Der er ikke nogen rigtige nærbilleder eller billeder, hvor det kun er person, der er i billedet. Dette har sandsynligvis noget at gøre med, at billedet automatisk tilpasser sig browservinduets størrelse og det giver spildplads især i siderne. Når man ankommer til Diesel Heaven zoomes ud fra total til supertotal. Kameraet er som regel i neutral position, men når man ankommer til Himlen, så ser man det i fugleperspektiv, så man rigtig kan se den lange kø af mennesker. Når man når til Diesel Heaven, er der skabt dybde i billedet ved at have en forgrund med englestatuerne og banneret, en mellemgrund med pavillonen, Delia og de hvide plader/døre og himlen og fuglene i baggrunden. Skyernes formation i bunden er med til at skabe illusionen om dybde i billedet. I det hele taget bruges skyformationerne til at skabe dybde i billedet de steder, hvor der er mulighed for det. Billederne er ikke domineret af kun vandrette eller lodrette linier. Skyerne danner vandrette linier og bund i billedet og elevatoren/døren danner lodrette linier. Der skabes en illusion om sollys, som skinner på skyerne. Der er meget lidt kontras i overgangene mellem skyerne, og der er lavet gyldne strejf, som om solen skinner henover dem. Skygger mod baggrunden (f.eks. i elevatoren) er markerede med en lidt diffus overgang, som skabes ved indirekte lys, ellers er skyggerne tydeligt markerede uden dog at skabe en uhyggelig dramatisk effekt. Klipningen er mest kontinuerlig, og de gang der klippes, oplever brugeren, at det der er forventet også vises. Dog kan man sige, at der er en form for montageklipning, idet man ser klip af englestatuernes samtale, når der skal loades større mængder. Men klipningen i elevatorturen er kontinuerlig. 23

25 Bortset fra på forsiden er der en konstant baggrundsmusik. Den er dæmpet og himmelsk i lyden. Den er med til at understrege indtrykket af det himmelske. Når brugerens liv vises på tv et spilles en rocket guitarsolo, som passer godt til de billeder, der vises. Når der vises fugle i baggrunden er der også lagt fuglesang ind som baggrundslyd. Ved nogle overgange, f.eks. når man træder ud af elevatoren er der en lyden af en harpe eller et andet strengeinstrument, der går op og ned i tonerne, og denne lyd understreger handlingen og det guddommelige. Den benyttes her som effektlyd. Både baggrundsmusik og talen er synkron lyd Dramaturgi Her er det Delia, der er den overordnede fortæller. Englestatuerne kommer også med forklaringer, men det er Delia, der guider brugeren frem til Diesel Heaven. Motivationen i filmen er, at man er død og ikke er sikker på, at man kan fortsætte med at have det sjovt og være cool, som man kunne med Diesel på jorden. Hvis man foretager de rette valg har man mulighed for at komme ind i Diesel Heaven,og her kan man fortsætte livsstilen fra jorden. Budskabet er at Diesel Heaven er sjovere, og introens opgave er at sætte os ind i hvorledes dette univers er bygget op og underbygge historien om Diesel Heaven. De konflikter der er i historien er først og fremmest de steder, hvor man bliver tvunget til at tage stilling. F.eks. om man vil tage trapperne, eller køre op/ned i elevatoren. Man bliver selv hovedperson i filmen og må foretage de rette valg for at komme videre. Der er ikke indlagt et tydeligt set up og pay off, men der er en snært af det, idet Delia i starten af introen kommer med en hentydning til, at man ikke skal stå i kø foran Skt. Peters Port (set up). Når man kommer ud af elevatoren, ser man en port med en masse mennesker, der står i kø foran den, men man ved, at det ikke er der man skal klikke (pay off), men på den røde dør. De fleste vil dog nok finde ud af at klikke på den røde, selvom de ikke har bemærket Delias hentydning. Man kan godt sige at introen er bygget op omkring spændingskurven for film, men det er i en simpel udgave. Anslaget er englestatuerne, der er foran elevatoren i starten, og præsentationen er når Delia kommer og præsenterer Diesel Heaven. Elevatorturen med de indbyggede konflikter, hvor man skal vælge den fortsatte færd er uddybningen, og point of no return er, når man vælger continue efter at have set tv et. Konfliktopløsningen er når man træder ud af elevatoren, endelig kan man påbegynde den sidste færd imod Diesel Heaven. Klimaks er når brugeren skal klikke på den røde dør og kommer ind i Diesel Heaven. Udtoningen er opbygningen af menuen. Man kunne også argumentere for, at historien fortsætter når man er kommet frem til Diesel Heaven, men i dette projekt er det introen det handler om. 24

26 Konklusion Det er lykkedes Diesel at få skabt en troværdig Heaven. Den information der kan findes på websitet kan findes i menuen i Diesel Heaven, og det er muligt at komme til den, ved at skippe introen. Introen er dog i væsentlig grad med til at opbygge universet, og det bliver nemmere at forstå og leve sig ind i universet, når man har været igennem den. Den fanger brugerens interesse. Man venter hele tiden på hvad, der sker næste gang. Det er dog en god ide, at det er muligt at skippe introen, for på den måde bliver den ikke et irritationsmoment, for den bruger der besøger siden for anden eller tredje gang. Der er skabt et troværdigt univers ved at benytte en del æstetiske virkemidler. Farverne er groft sagt fem forskellige hvid, lyseblå, rød, gylden/gul og sort/grå. Der er forskellige nuancer, men hele introen er holdt i disse farver. Alle farverne har et formål. Den røde er der først og fremmest for at skabe opmærksomhed, men rød forbindes også med kærlighed, så det passer godt til det himmelske budskab. Hvid forbindes med renhed og det himmelske og det gyldne passer også med det guddommelige. Den lyseblå farve er den himmelblå. Sort bruges til at skabe det cool look, som forstærkes ved at lade personen på forsiden være i gråtoner. Der benyttes en del af reklamens virkemidler til at overbevise brugeren om, at historien er troværdig. Der benyttes fordelsargumentation og der appelleres til brugerens følelser undervejs. Når der skal skabes et specielt univers er det vigtigt, at der er nogle elementer, som brugeren forbinder med det univers man forsøger at skabe. Samtidig er det en god ide at skabe en lille overraskelse for brugeren, noget der ikke helt passer ind. Dette er med til at gøre brugeren nysgerrig på, hvad der mon mere findes. Diesel gør det ved bruge skyer og engle til at vise, at det er Himlen, men englene ligner unge mennesker, som er med på moden de er cool. Det er en god ide at skabe en fortælling, der er bygget op ligesom spændingskurven i en film. Det er dog begrænset hvor lang vejen skal være for at finde informationen. Diesel har benyttet sig af en intro, hvor man undervejs får lidt information, selvom at de godt er klar over, at siden vil være træls at se på, hvis man sidder med et modem. Det kommer til udtryk under englestatuernes samtale en af de gange, hvor man venter på at næste scene bliver loaded. 3.3 Perspektivering Hvis et firma beslutter sig for udelukkende at bruge flashanimationer til at lave hjemmesiden, skal de stadig være sikre på at målgruppen har en hurtig bredbåndsforbindelse og en forholdsvis ny computer. Men eftersom bredbåndsforbindelser bliver mere og mere udbredte, vil der sandsynligvis blive lagt mere vægt på æstetiske virkemidler i fremtiden. Tidligere var fokus først og fremmest 25

27 på, at det skulle være muligt for brugeren at hente information fra et website, og dette har medført at mange websites er bygget op over den samme skabelon, for at brugerne hurtigere kunne finde informationen. I fremtiden tror jeg at flere og flere websites vil benytte sig af æstetiske virkemidler for at skille sig ud fra mængden. Det er dog langt fra sikkert, at alle vil gå så langt som Diesel har gjort. Dog tror jeg at mindre flashanimationer, f.eks. til at vise varer fra flere vinkler, vil blive mere udbredt i fremtiden. 26

28 4 Litteraturliste Albertus, Flemming (1988): Gjellerups fremmedordbog Gjellerup & Gad, København, 1. udg., 1.oplag Hasle, Per (2006): Reklamens retorik PowerPoint præsentation (vedlagt som Bilag 2) Katz, Per B. og Poulsen, Henrik (1997): Fokus en grundbog i film tv video Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A.S, København, 1. udg., 1. oplag Thorlacius, Lisbeth (2005): Visuel kommunikation på websites Roskilde Universitetsforlag. 1. udg., 2. oplag 27

29 5 Bilag Bilag 1 Fra Danmarks Statistik. Befolkningens brug af Internet, ( 1. side af Familiernes brug af internet 1. kvt side af Befolkningens brug af internet side af Befolkningens brug af internet 2006 Bilag 2 Slides fra PowerPointpræsentation Reklamens retorik lavet af Per Hasle, 1997 Bilag 3 Stillbilleder fra Da sitet er lavet som en flashanimation, er det ikke muligt at angive en direkte url til nedenstående bilag. Bilag 3a Forsiden loades Bilag 3b Forsiden Bilag 3c Englestatuer ved elevator Bilag 3d Trappen til Himlen Bilag 3e Valgmulighed i elevatoren Bilag 3f Tv et Bilag 3g Porten i Himlen Bilag 3h Den røde dør Bilag 3i Diesel Heaven 28

30 Bilag 1 Fra Danmarks Statistik. Befolkningens brug af Internet, ( 1. side af Familiernes brug af internet 1. kvt side af Befolkningens brug af internet side af Befolkningens brug af internet 2006

31 SERVICEERHVERV 2001:22 7. maj 2001 Familiernes brug af internet 1. kvt pct. af de danske familier havde i 1. kvartal 2001 adgang til internettet i hjemmet. 34 pct. af de personer, der havde adgang til internettet i hjemmet, var koblet på internettet dagligt. Hvor tit en person var koblet på internettet afhang bl.a. af køn, uddannelse og beskæftigelse. Statistikken beskriver danskernes adgang til og brug af internettet i 1. kvartal 2001, fordelt på forskellige baggrundsvariable. Data er indsamlet ved telefoninterviews af personer i hver af månederne januar, februar og marts 2001, hvor de er blevet spurgt om deres adgang til og brug af internettet. 1. Indledning 52 pct. havde i 1. kvartal adgang til internet i hjemmet 72 pct. af befolkningen har adgang til internet 69 pct. af de danske familier havde i 1. kvartal 2001 adgang til pc i hjemmet og 52 pct. havde adgang til internettet. 72 pct. af befolkningen havde adgang til internet enten i hjemmet eller på arbejdspladsen, hvis man ser på den enkeltes adgang til internettet. Adgangen til internettet afhænger bl.a. af alder, uddannelse, familietype og beskæftigelse. 42 pct. af befolkningen brugte internettet mindst en gang om ugen i 1. kvartal At sende eller modtage samt at søge specifik information var de mest udbredte formål. 19 pct. købt varer eller tjenester via internettet I løbet af det sidste år havde 19 pct. af befolkningen købt varer eller tjenester via internettet. Ud af den del af befolkningen, som havde adgang til internettet enten i hjemmet eller på arbejdspladsen, havde 29 pct. i løbet af det sidste år købt varer eller tjenester via internettet. Det var mest udbredt at købe teater-, biograf- og koncertbilletter via internettet. 23 pct. af de, som havde handlet via internettet, havde ofte eller nogle gange købt billetter til underholdning via internettet. 53 pct. havde i 1. kvartal adgang til internet på arbejdspladsen Ud over at have adgang til pc og internet i hjemmet, er der også mulighed for adgang til pc og internet på arbejdspladsen. I 1. kvartal 2001 havde 60 pct. adgang til pc på arbejdspladsen, mens 53 pct. havde adgang til internettet. Dette er nogle af konklusionerne på den første undersøgelse af den danske befolknings adgang til og brug af internettet, som bygger på resultatet af gennemførte telefoninterviews i januar, februar og marts måned Målet er at følge udviklingen i befolkningens adgang og brug af internettet hvert kvartal.

32 SERVICEERHVERV 2004:10 x 25. februar 2004 Befolkningens brug af internet 2003 I 2003 har 79 pct. af befolkningen adgang til internet fra hjem og/eller arbejde. Fire ud af ti har adgang til internettet i hjemmet ved en bredbåndsforbindelse. Af de som har adgang til internet hjemme har 29 pct. haft computervirus inden for de sidste 12 måneder. Der er 80 pct. som bruger sikkerhedsprodukter. 63 pct. af befolkningen bruger internettet mindst en gang om ugen. De private formål som internettet især bruges til er at søge information og benytte online services, samt at kommunikere. 17 pct. af befolkningen har købt varer og tjenester via internettet inden for den sidste måned og 84 pct. e-handlede fra dansksprogede hjemmesider. Statistikken beskriver danskernes adgang til og brug af internettet i 2003, fordelt på forskellige baggrundsvariable. Besvarelserne er indsamlet vha. ca telefoninterviews i hver af månederne januar-april og juli-oktober Indledning Otte ud af ti har adgang til internettet Tre ud af ti har ADSL Seks ud af ti har modtaget undervisning i brug af computer Tre ud af ti har haft computervirus inden for det sidste år Fire ud af ti er på nettet dagligt Næsten fire ud af ti e-handler Der er 79 pct. af befolkningen som i 2003 har adgang til internettet fra enten hjem eller arbejdsplads. Det er en stigning i forhold til 2002, hvor det var 76 pct. Internetadgang er mere udbredt øst for end vest for Storebælt, med henholdsvis 82 pct. og 76 pct. Hurtige internetforbindelser vinder stadig frem. Telefonmodem er dog fortsat i 2003 den mest udbredte form for opkobling i hjemmene, med 55 pct. Der er 28 pct. der har ADSL, og 12 pct. kabel tv. I alt har 41 pct. bredbåndsforbindelse til internettet fra hjemmet. Der er 59 pct. af befolkningen som har modtaget undervisning i brug af computer. 30 pct. bruger computer, men har aldrig modtaget undervisning. Det er forskelligt hvad befolkningen bruger computeren til. Eksempelvis har 85 pct. prøvet at åbne et program på en computer, 68 pct. har kopieret en fil og 20 pct. har oprettet en hjemmeside. De sikkerhedsproblemer som flest brugere af internettet har haft inden for de sidste 12 måneder er computervirus og tab af data, med henholdsvis 29 pct. og 10 pct. Der er 80 pct. der bruger sikkerhedsprodukter. Vejledning om diverse sikkerhedsmæssige emner ved anskaffelse af pc/internet er ikke særlig udbredt. Det som flest er blevet vejledt om, er hvordan de skal håndtere mistænkelig , med 17 pct. I 2003 brugte 63 pct. af befolkningen internettet mindst en gang om ugen og 42 pct. hver dag. De to grupper af private formål som flest benytter internettet til er at søge specifik information og benytte online services (66 pct.) og at kommunikere (62 pct.). Internettet bruges også til arbejdsrelaterede formål uden for arbejdspladsen, og her er det særligt at søge information i forbindelse med arbejde og at sende/læse e- mails i forbindelse med arbejde, som internettet bruges til. 38 pct. af befolkningen har købt varer eller tjenester via internettet, 17 pct. har e- handlet inden for den sidste måned. Der er væsentligt flere som e-handler øst for end

33 STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 2006: juni 2006 Befolkningens brug af internet 2006 Resumé: I 2006 har 83 pct. af befolkningen adgang til internettet fra hjemmet. Otte ud af ti har adgang til internettet fra hjemmet via en fastnet bredbåndsforbindelse, fx via ADSL. 77 pct. af befolkningen bruger internettet mindst en gang om ugen. De private formål som internettet især bruges til er, at søge information og benytte online services (80 pct.), samt at kommunikere (74 pct.). 31 pct. af befolkningen har købt varer og tjenester via internettet inden for den sidste måned, og 17 pct. har solgt varer eller tjenester. 88 pct. e-handlede fra dansksprogede hjemmesider, og to ud af tre (65 pct.) handlede hos firmaer de udelukkende kender fra internettet. Kort om statistikken: Statistikken beskriver danskernes adgang til og brug af internettet i 2006, fordelt på forskellige baggrundsvariable. Besvarelserne er indsamlet ved hjælp af ca telefoninterviews i hver af månederne januar-april Indledning Otte ud af ti har adgang til internettet i hjemmet Næsten ni ud af ti har bredbånd To ud af tre er på nettet til daglig Otte ud af ti søger information og benytter online services Fire ud af ti har e-handlet inden for den sidste måned E-handel foretages overvejende på dansksprogede hjemmesider Der er 83 pct. af befolkningen, som i 2006 har adgang til internettet fra hjemmet. Det er en stigning i forhold til 2005, hvor det var 79 pct. Internetadgang i hjemmet er lige udbredt øst og vest for Storebælt, med henholdsvis 84 pct. og 82 pct. Bredbåndsforbindelser til internettet fortsætter med at vinde frem. Således har 79 pct. af dem med internet i hjemmet bredbånd i 2006, hvilket er en mærkbar stigning i forhold til Der er 40 pct., som har ADSL (dvs. ADSL, SHDSL mv.), mens 39 pct. har en anden bredbåndsforbindelse. Otte pct. har adgang fra hjemmet via UMTS. I 2006 bruger 77 pct. af befolkningen internettet mindst en gang om ugen og 65 pct. hver dag. Det er en stigning i forhold til 2005, hvor andelen var på henholdsvis 72 pct. og 57 pct. Til private formål benytter befolkningen primært internettet til informationssøgning og online services (80 pct.) og til kommunikation (74 pct.). Internettet bruges især til at sende og modtage (74 pct.). Syv ud af ti (68 pct.) benytter internettet til at søge efter information om varer og tjenester. Mange benytter også internettet til at ordne bankforretninger og købe/sælge varer eller tjenester (61 pct.). Bl.a. benytter 56 pct. internetbank i pct. af dem der har brugt internettet inden for den sidste måned har købt varer eller tjenester via nettet. De 38 pct. har e-handlet inden for den sidste måned. Der er flere som e-handler øst for Storebælt end vest for. De varer som flest e-handler er rejseprodukter (49 pct.) og andre underholdningsformål (47 pct.). 33 pct. har brugt nettet til optankning af mobiltelefon. Af dem som har e-handlet inden for den sidste måned, har 88 pct. gjort det på dansksprogede hjemmesider, mens 38 pct. har e-handlet på fremmedsprogede hjemmesider. 39 pct. af dem, der har adgang til internettet, men aldrig har handlet angiver, at den største barriere for at e-handle i 2006 er, at de ikke har brug for det.

34 Bilag 2 Slides fra PowerPointpræsentation Reklamens retorik lavet af Per Hasle, 1997

35 Den klassiske retorik Retorik og reklamereklamens retorik Retorik: gr. Rhêtori kê talekunst, læren om veltalenhed. Hovedformål; at styrke den oratoriske overtalelse (= opnå en bestemt effekt) Klassisk kommunikationsredskab fra antikken Grækenland Appelformer; Logos, Etos og Patos Hvorfor reklamer og retorik? Reklamer er bevidst udformede for at Tiltrække og fastholde opmærksomhed Alle elementer i reklamen er omhyggeligt placeret for maximum effekt Reklamens retorikere Roland Barthes (1964) reklamebilledets retorik (+ konnotationernes retorik) Ernst Gombrich (1962) Art and illusions Giancarlo Marmoni (1968) Senso et Anagramma Jacques Durand (1970) Retorik = den falske tales kunst Appelformer i reklamer Appelformer i reklamer Logos Fordele og fornuft Benefit claim - den unikke fordel Primært verbal Kan understøttes visuelt Ex. Eva Ethos-opbyggende (brandbuilding) Ethos-apellerende (autoritetsargumentation) Etos Image og identitet Testemonials Modelbruger i idealunivers Sponseringer, brug af kendte = Etoslån Simple: logo, afbildning af produktet Ironi og humor reference til fælleskode (jf. postmoderne film og intertekstualitet) Ex. Rem-Rem, Duborg, X-files Patos Æstetik og emotion - Reklamens non-verbale element Høj stil ~ klar tematik; liv/død/kærlighed Åbenbaringsformer af den virkelige virkelighed Intensiv brug af æstetiske virkemidler Slice-of-life Ex. Clear Blue, Matas 1

36 (gr. logos; Ord, tanke, fornuft) Appelformer- alle tilstede i enhver kommunikation Logos -Intellektuelle appel appel til fornuften - forstå (gr. êthos; sædvane, karakter, særpræg) (gr. Pathos; lidelse lidenskabelig) Etos Appel fra afsenders person Troværdighed Sympati Underliggende dimensioner: Kompetence Moral Velvilje Patos Appel til modtagers umiddelbare; Sansning Affekt Følelser Reklamens virkemidler Argumentation Evidens Figurer og troper verbale/visuelle Sprogets musikalske virkemidler Narration Musik Humor Argumentation, som virkemiddel Stephen Toulmins pragmatiske argumentationsmodel Argumentation, som virkemiddel Fordelsargument Beviset, der begrunder påstanden Ønskes der tilslutning til Belæg Påstand X har egenskab A X har fordel B Hjemmel A medfører fordelen B Regel, som gør belægget til en meningsfuld begrundelse for påstanden Ex. Idoform Fordelsargument Evidens, som virkemiddel Belæg Idoform indeholder naturlige mælkesyrebakte rier Hjemmel Mælkesyrebakterier kan skabe balance i fordøjelsessystemet Idoform forebygger og afhjælper feriemave Påstand Gr. Evidentia = sandhedsværdi gennem modtagerens egen oplevelse Primært patos og logos appel Visuelt: produktet i brug computergrafik Verbalt: fortælleformen Eva Et Klaus og Mette-køkken 2

37 Jacques Durand Retorikken = den falske tales kunst Sprogets to planer Det ægte/rigtige sprog (ofte mere enkelt end..) Det figurative Retoriske figurer Skaber overgange mellem de to planer Fingerede overtrædelser af normen (jvf Freud) Problematik At lokalisere det rent udelukkende figurative Freud lyst og censur; figurativ tale=>tilfredsstillelse af forbudt lystfølelse Regelbrud i de retoriske figurer Regelbrud Stavning Grammatik Fysisk virkelighed (Humor) ( Fotografiet den manipulerede virkelighed) Overtrædelse af normer Logik Moral Sociale regler Hvordan virker retorikken? Barthes 2 hovedkategorier for retoriske figurer Metabolaer: erstatninger af ét udtryk for et andet ( metaforer, metonymer, ordspil) Parataxer: relationer mellem elementer i en sætning (ellipser, parallelisme, alliterationer Hvordan virker retorikken? Durands kategorier (om retoriske figurer): Proces, der går fra en enkel sætning til nærmere at bestemme visse elementer af den sætning Operationen/processen (artsbestemmelse) syntagme Relationen, som forener de variable elementer paradigme Mcquarrie & Mick Figurer og troper - verbale Betegnelse Alliteration Isokolon Anafor Kiasme Metonymi Definition Gentagelse af konsonantlyde i betonede stavelser, i begyndelsen af betydningsbærende ord Samme eller tilnærmet antal stavelser i parallelle sætningsled Gentagelse af samme ord i på hinanden følgende sætninger/sætningsled Gentagelse af ord der krydser ved omvendt gentagelse, efter mønstret; x y, y x Eksempel Bilka er bare billigere De er så flinke i Fona Samtale fremmer forståelsen Peace &Quit, Benson&Hedges Sundt hår. Sund hovedbund. Stop Statics before Statics stops you (+alliteration) Udskiftning af ord med et Taste the good life andet ord, med beslægtet Ballantines. Drikken erstattes af betydning det den vil associeres med abstrakt/konkret, årsag/virkning Mcquarrie & Mick Figurer og troper - verbale Metonymi Elllipse Paradoks Antitese Betegnelse Hyperbel Definition Udskiftning af ord med et andet ord, med beslægtet betydning abstrakt/konkret, årsag/virkning En velformet bevidst overdrivelse, ofte kombineret med andre figurer og troper Udeladelse, ord springes over så udtrykket kondenseres og modtager aktivt må føje til. Selvmodsigende udsagn som alligevel er meningsfulde Kontraster sættes op mod hinanden, gerne med parallel struktur Taste the good life Ballantines. Drikken erstattes af det den vil associeres med Gør rent som en hvid tornado (Ajax) Go before it s too late (Killroy) (+Arla) Gør det du er bedst til. Det gør vi. (Danske Bank) Sig navnet (Oma) Eksempel Everyday vehicles that aren t (Suzuki) Store bøffer til små priser Jensens Bøfhus 3

38 Jacques Durand Retorisk proces Forhold Identiskhed Lighed Forskel Modsætning -form -indhold Falsk homologi -tvetydighed -paradoks Retoriske figurer - ændringskategorier Erstatning/ Udveksling/ Tilføjelse Udeladelse Udskiftning Ombytning Ellipse Homofor Inversion Et element vises aldrig. Et element erstatter sig Forhold omvendt af Repetition Produktet fremhæves selv normale hvis personen mangler. Hyperbole=forstørret Anormal størrelse NCC - forvent mere Litotes=formindsket Noget står på hovedet Rim Circumlocution Allusion Hendiadys Prikket linie angiver Lighed i form (Tuborg To ens former: Sam.lign formen på det Classic aben m skæg) -en abstrakt manglende element Metafor -en konkret (Nordea) Indholdsmæssig lighed Akkumulation Suspense Metonymi Asyndeton Forsinket præsentation Hånd=menneske Sammensatte billeder af et element -teaser Får=uld (Lambi) Beskåret horisontalt (Ex.Ny Carlsberg) Dæk=bil -eller vertikalt(sesilvan) Tuborgs juleøl reklame Antitese Reticence Implicit antitese Anakoluton -sammenligning af produkter -sammenligning, hvor Før/efter -før/efter produktanvendelse det ene element er sammenligning, hvor Kiasme -mlm to varianter afdækket man kun viser FØR Ombytning af Blindtests af produkter (Verden uden E.B) modsætninger Antanaklasis Tautologi Pun (ordspil) Anti-metabole -gentagelse af motiv med ny Preterition -en skål skruer erstatter betydning ( Kit-e-Kat) en skål pastaskruer -foregivelse af ikke at (Lurpak) Antilogi Paradoks vise produktet og Pige i badetøj i -forskel i form samme alligevel gøre det. (Grøn Antifrase vinterlandskab indhold ny kvinde / twice a day Tuborg-ikon) (Sch ) Jacques Durand Formen Tøj, attitude, grafiske aspekter mv. Samme form (abstrakt stil) Forskellig form (konkret stil) Figurer og troper - visuelle Elementer Personen Samme person Forskellige personer Samme person Forskellige personer Produktet Eet produkt Forskellige varianter Eet produkt Forskellige varianter Eet produkt Forskellige varianter Eet produkt Forskellige varianter Figurtyper Repetition Paradigme Ballet Homologi Succession Diversitet Unanimitet Akkumulation Ugens syv dage Maitre de vos loisirs Dropgal Forskellige hudtyper Ambre solaire Rengøringsmiddel SPIC BH er Valisere Enstemmighed ift.produkt/ slankeproduktet Ex. En tøjserie/rasurel/diesel Metaforen-troperne konge Virkning og betydning: Skaber slående modstillinger Overraskende kvaliteter Påfaldende modsætning Overførsel af værdier Distraktion Bedre involveringsgrad- kræver tid at forstå reklamen Ex. TDC - udklip 4

39 Bilag 3 Stillbilleder fra Da sitet er lavet som en flashanimation, er det ikke muligt at angive en direkte url til nedenstående bilag. Bilag 3a Forsiden loades Bilag 3b Forsiden Bilag 3c Englestatuer ved elevator Bilag 3d Trappen til Himlen Bilag 3e Valgmulighed i elevatoren Bilag 3f Tv et Bilag 3g Porten i Himlen Bilag 3h Den røde dør Bilag 3i Diesel Heaven

40

41

42

43

44