Stamceller i fremtiden

Transkript

1 Stamceller i fremtiden Observatorierapport nr Patienter rejser jorden rundt i håb om kur Reguleringsbølger på stamcelleområdet i Vesten Kort nyt Forskningsnyt... 8 Forfatter: vnj Sidst gemt: :33:00 Sidst udskrevet: :34:00 K:\T-Å\TrygFondens stamcelleprojekt\2007_nyhedsbreve\nyhedsbrev nr 5_07.doc Revision: 2 Antal sider: 9

2 1.1 Patienter rejser jorden rundt i håb om kur Flere og flere patienter fra Vesten valfarter til Asien og andre fjerne verdensdele som udbyder stamcellebehandlinger. Patienterne håber at de stamcellebehandlinger de ikke kan få i deres hjemland kan kurere deres sygdomme. Der er ingen garantier for at behandlingen virker, men patienterne er villige til at betale hvad det koster, og søger derhen, hvor behandlingerne er tilgængelige. Landene som de vesterlandske patienter valfarter til, har generelt en langt mindre restriktiv lovgivning, når det kommer til medicinske og etiske kvalitetskrav end patienternes hjemlande. Indien leverer ukendte stamcellemetoder Indien er et af de lande, som har en relativ lempelig lovgivning på stamcelleområdet. Ifølge indisk lov er det tilladt at behandle uhelbredelige patienter med innovative procedurer. (Kilder: sci-therapies og The Guardian ). Dette benyttede den australske kvinde Sonja Smith sig af, da hun efter en bilulykke, var blevet stillet et liv i kørestol i udsigt. Soja Smith, fik af lægerne at vide, at hun aldrig ville komme til at gå igen. Moderen til tre lod det komme an på en prøve, og rejste de mere end 9000 kilomenter fra Brisbane til New Delhi, for at få en kontroversiel stamcelle behandling med embryonale stamceller. Efter to måneder med direkte indsprøjtninger, har kvinden genvundet kontrollen over blæren, samtidig med at følelsen i hendes lår og fødder bliver bedre, og hendes muskler i benene vokser. (Se videoklip ved at følge linket i faktaboksen) (Kilder: Sky News og SMH ) Video med australsk kvindes mirakelkur Se historien illustreret på følgende video: Miracle Woman Walks Back To Happiness Kilde: Sky News Video Dr. Geeta Shroff og Nutech Mediworld NuTech Mediworld er et lille privat hospital i New Delhi. Det er et registreret genetisk center, der startede som fertilitetsklinik, men i dag primært arbejder med stamcellebehandlinger. Dr. Geeta Shroff er uddannet fra Delhi Universitet i 1993, og har siden 1999 beskæftiget sig med stamceller. Hun blev for alvor kendt inden for stamcelleforskningen, da hun i november 2005 bekendtgjorde at havde behandlet 100 patienter med embryonale stamceller. Kilde: The Guardian Det indiske privathospital, hvor bl.a. Sonja Smith blev behandlet, ledes af lægen Dr. Geeta Shroff. Hun har gennem sit virke behandlet mere end 300 patienter med embryonale stamceller. Patienterne havde forskellige uheldredelige sygdomme som Alzheimers og Parkinson, samt tilstande som varige rygmarvs skader. (Kilde: Sky News , Delhi Newsline ) Dr. Geeta Shroff er blevet kritiseret for ikke at forklare sine teknikker. Men hun fortæller at hun at dokumenteret sine resultater fuldt ud og at hendes arbejde bliver offentliggjort, når teknologien er blevet patenteret. En del af kritikken af Dr. Shroff går også på, at hun ikke har afprøvet sine meto- 2

3 der på dyr, fordi hun ikke har ment det var nødvendigt. (Kilder: SMH , The Telegraph , The Guardian , Den megen kritik af Dr. Shroffs metoder påvirker dog ikke syge mennesker som Sonja Smith. De vælger fortsat at tage chancen og prøve behandlingsmulighederne, selv om det kræver mange penge og en rejse på flere tusinde kilometer. Eftertragtede kinesiske behandlinger Kina er andet af de lande som i stigende grad får patienter langvejs fra. Et af de eftertragtede og internationalt anerkendte behandlingssteder, hvor flere vesterlændinge har modtaget behandlinger, er Tiantan Puhua hospital; et af de største neurokirurgiske hospitaler i Asien. Hospitalet har flere læger ansat med specialer inden for stemcelleforskning, som siden 2005 har anvendt embryonale stamceller i behandlingen af Parkinson, hjernelammelse og slagtilfælde. Der er gennemført mere end 60 stamcellebehandlinger på patienter fra hele verden. (Kilde: Medical News ) En af dem, der har søgt lykken med en stamcellebehandling på Tiantan Puhua hospital i Kina, er 19årige ungarske Gabor Bocskai, som lider af hjernelammelse. Efter at havde modtaget stamcellebehandling, oplevede han en overraskende stor forbedring. Videoer før og efter Gabor s stamcellehandlinger i Kina Før Gabor s behandlinger: Before1, Before2, Before3 7 uger efter behandlingerne: After1, After2, After5 Kilde: Garbor fik af fire omgange sprøjtet stamceller ind i sin rygmarv, som via marven flyder ind i hjernen. Allerede efter en 8 ugers behandling med stamceller, viste umiddelbare fysiske forbedringer sig: Gabor fik et forbedret syn og en bedre koncentration. Desuden er han blevet bedre til at skrive, og har fået styrket sin stemmeføring. Men mest overraskende er det, at den 19-årige, som hele sit liv har været bundet til en rullestol i dag kan både gå og svømme. (Se videoklip ved at følge linket i faktaboksen) (Kilder: Pr Newswire og Medical News ) Forbedringerne for den 19-årige ungarer, er så dramatiske og omtalte, at flere vesterlændinge ønsker at følge eksemplet og rejse om på den anden side af jorden for at få lignende stamcellebehandling. Eksempelvis er et engelsk par, som håber at den revolutionerende stamcellebehandling kan hjælpe deres 8-årige datter, der også lider af hjernelammelse. Da behandlingen endnu ikke er tilgængelig i Storbritannien, er de ved at spare sammen, for at kunne betale de ca. 2 millioner danske kroner, som de to måneders stamcellebehandling koster. (Kilder: ITV , Telegraph.co.uk og Daily Mail ). 3

4 Det 3. marked versus Det offentlige Udviklingen på det globale marked for behandlinger, med såvel ukendte som internationalt anerkendte metoder, kan få afgørende konsekvenser for udviklingen af regulering af stamcelleområdet. Presset fra desperate patienter kan påvirke mulighederne for at få en global regulering, fordi lande som tiltrækker patienter fra hele verden har stærke begrundelser for at fastholde deres lempelige regulering. Risikoen er, at det bliver den laveste fællesnævner, der slår igennem i behandlinger med stamceller, sådan som det er blevet påpeget med Dr. Shroff s metoder i Indien. Hun tilbyder stamcellebehandlinger uden at have afprøvet sine metoder på dyr. Udviklingen kan også få afgørende konsekvenser for stamcellebehandlinger i Vesten. De vestlige lande har måske ikke længere den førende rolle hvad angår stamcellebehandlinger, men har stadig en afgørende viden fra grundforskningen. Den mere restriktive vestlige lovgivning, kan muligvis i et fremtidsperspektiv medvirke til, at patienter fra Vesten i stigende grad får stillet deres diagnose i hjemlandet, mens de derefter henvises til behandlingssteder uden for Vesten, som har mulighed for at gennemføre den nødvendige behandling på patientens egen regning. 1.2 Reguleringsbølger på stamcelleområdet i Vesten Lovgivningen har stor betydning for stamcelleforskningen. De kan både fungere som en stopklods for, og drivkræft for udviklingen i stamcelleforskningen. I Vesteuropa trækker nogle lande reguleringen på stamcelleområdet frem med liberaliseringer, mens andre bremser op. Udviklingen i lovgivningen rundt omkring, kan få stor og afgørende indflydelse på stamcelleforskningens fremtidsmuligheder i Vesten ikke mindst når man ser udviklingen i fx Asien. EU: På vej mod en mere lempelig lovgivning? Med udgangen af april godkendte EU-parlamentet nye regler for godkendelse af medicinske forsøg bl.a. med stamceller. Dette skete til trods for stor modstand fra et centralt medlem af Europa Parlamentet, Miroslav Mikolasik fra Slovakiet, som har haft en central rolle undervejs i forhandlingerne. Tilhængere af de nye medicinske forsøg har blandt andet bebrejdet Miroslav Mikolasik for at lade sine religiøse overbevisninger komme i vejen for forhandlingerne. De brød også sammen tidligere på måneden, da Mikolasik insisterede på såkaldte etiske ændringer til reguleringen. De etiske ændringer skulle eksempelvis ekskludere godkendelsen af visse medicinske forsøg, fx dem der anvender embryonale stamceller. Men medlemmerne af EU-parlamentet afviste slovakkens indvendinger og godkendte de nye regler for medicinske forsøg. (Kilde: Reuters , Reuters , Ritzaus Bureau , Politiken ). Med EU-parlamentets blåstempling af reglerne for godkendelse af medicinske forsøg med embryonale stamceller tyder meget på, at der er kræfter i EU som trækker i retningen af en mere lempelig lovgivning på stamcelleområdet. En fælles europæ- 4

5 isk enighed og regulering ligger dog ikke lige for, men flere repræsentanter fra biotekindustrien betegner godkendelsen som en milepæl. USA: Senatet ønsker lempelige lovgivning på stamcelleområdet, men I USA har man debatteret lovgivningen på stamcelleområdet, i mange år og emnet har i langt højere grad end i Europa været politisk varmt. Nu debatten endnu engang havnet øverst på den politiske dagsorden. I midten af april vedtog det demokrat dominerede Senat en lov, som direkte udfordrer holdningerne i Det Hvide Hus. Senatet har for anden gang stemt ja til at ophæve et forbud mod brug ad føderale midler til forskning i embryonale stamceller. Men allerede inden vedtagelsen havde Præsident Bush bebudet et veto mod loven. Loven blev vedtaget med 63 stemmer mod 34, og mønstrede altså ikke det flertal på to tredjedele, som kræves for at tilsidesætte et veto fra præsidenten. Den demokratiske senator Tom Harkin bad efter afstemningen præsidenten om at genoverveje et veto, med henvisning til, at loven kun godkender brugen af fostre, som er naturligt døde altså ikke fostre fra aborter til stamcelleforskningen. Der er omkring fostre i overskud på fertilitetsklinikker landet over hvert år. Vi siger bare, at i stedet for at smide Reguleringsdebatten i USA I august 2001 tillod præsident Bush offentlig støtte til forskningen inden for embryonale stamceller, men begrænsede tilladelsen til kun at omfatte de eksisterende 21 linier af embryonale stamceller. I maj 2005 vedtog kongressen et nyt lovforslag, der ville fjerne de eksisterende restriktioner og dermed tillade støtte til nye embryonale stamcellelinier, som er udviklet efter Lovforslaget blev vedtaget med et solidt flertal, heriblandt 50 republikanere. Men det fik aldrig effekt, fordi Bush nedlagde veto mod lovforslaget. Kilde: observationsrapport maj 2005 dem væk så lad os tillade, at de kan blive brugt til forskning, sagde Harkin. (Kilder: BBC , Ritzaus Bureau , Reuters , Guardian ). Men det nytter tilsyneladende ikke noget, at et flertal i den amerikanske befolkning og Senatet heriblandt en række republikanere støtter forskningen i embryonale stamceller, for præsident George W. Bush bryder sig ikke om tanken. Han mener, at udnyttelse af stamceller er at pille ved Guds skaberværk. (Kilde: Dagbladet og observationsrapport september 2004). Californien et skridt frem og to tilbage? Mens der på føderalt niveau endnu ikke ses de store tegn på, at den amerikanske lovgivning vil blive lempet, har delstaterne i de senere år været drivkræfterne bag stamcelleforskningen. Californiens store satsning på stamcelleområdet gjorde i 2004 staten til en primusmotor, da de californiske vælgere med 60 pct. af stemmerne, vedtog et forslag om at støtte stamcelleforskningen med hele 3 milliarder dollars over 10 år. Forskningen skal ske i såvel voksne som embryonale stamceller og både offentlige og priva- 5

6 te institutioner vil modtage tilskud fra Californisk Institut for Regenerativ Medicin, som administrerer midlerne. (Kilde: Stanford Report ) I midten af april meddelte Zach Hall, præsident og videnskabelig chef for den Californiske Proposition 71 - stamcelleprogram, imidlertid meget overraskende sin afsked. Begrundelsen for opsigelsen var dårligt helbred og en forbitret uenighed om en planlagt konstruktion af nye forskningslaboratorier for 300 millioner dollars. Uenigheden stod om hvorvidt en del af de tildelte midler bør anvendes til at udvide laboratoriefaciliteterne, sådan som stamcelleforskere mener det er nødvendigt, for at kunne fuldføre målene for Proposition 71. Uenigheden har sat ledere fra forskellige universiteter i opposition til patientgrupper, som argumenterer for mere tid til at studere hvordan konstruktionsprojektet vil passe med skatteborgernes interesser og forskningsprioriteterne. (Kilde: San Francisco Chronicle ) Britisk stamcellenetværk som talerør til lovgivere I Storbritannien har de taget konsekvensen af tovtrækkeriet omkring stamcellereguleringen og valgt at danne et nationalt netværk, der skal koordinere al debat og kommunikation omkring stamcelleforskning i forhold til offentligheden og industrien. Derudover skal netværket være den nationale ramme for stamcelleforskningen og agere som en hovedindgang for kontakter med forskere i andre lande, samt fremme optagelsen og brugen af stamceller for forskere, forretningsfolk og medicinske miljøer. Formålet er at bringe ny koordination og sammenhæng i den nationale og regionale stamcelleforskning. Ved at forbedre koordinationen af forskningen på tværs af fagområder vil netværket styrke grundforskningen og hjælpe med at sætte farten op på oversættelsen af stamcelleforskningen til klinisk anvendelse. (Kilde: Medical News og 6

7 1.3 Kort nyt Markedsforudsigelser for stamcelleindustrien I april udkom bogen Stem Cell Analysis and Market Forecasts , som er en detaljeret analyse af salgspotentialet for stemcelleprodukter i perioden Den mere end 350 sider store bog, indeholder mere end 100 profiler af forskellige virksomheder, detaljerede analyser af eksisterende produkter og salgsfigurer over stamcellebehandlinger som er projekterede inden for en række områder. Bogen er målrettet investorer som evaluerer investeringsmuligheder inden for stamcelleforskningen. (Kilde: og PR Newswire ) Stamceller i fokus i Danmark De seneste par måneder har der været fokus på den etiske debat omkring stamceller i det danske medielandskab. I Politiken fik læserne 1., 2. og 3. maj mulighed for at følge debatten i en række artikler, hvor der blev stillet skabt på de videnskabelige og etiske aspekter, samt de internationale tendenser. I forlængelse af mediernes øgede fokus på stamceller, har også fået opmærksomhed. Et dilemmaspil giver mulighed for at prøve kræfter med stamcelle debatten og tage stilling til etiske, politiske og sociale spørgsmål omkring stamceller. Flere grupper for virksomhedsledere (VL-grupper), gymnasier, universiteter, arbejdspladser og forskellige institutioner har allerede brugt nogle timer på et spil om stamcelleforskningen dilemmaer. Dilemmaspillet er en del af TrygFondens oplysningsprojekt om stamceller, og er skabt i samarbejde mellem TrygFonden, analyseinstituttet New Insight, analytiskrådgiver Create, seniorforsker Claus Yding Andersen og kommunikationsbureauet Communiqué. (Kilde: Politiken , Brasiliansk retssag om brugen af embryonale stamceller i forskning Brasiliens højesteret åbnede i slutningen af april dørene så offentligheden kunne få indsigt i en vidneforklaring i en retssag, der stod om hvorvidt forskere, der bruger stamceller fra frosne fostre, bryder med den forfatningssikrede ret til liv. 25 læger, videnskabsfolk og medicinske forskere var inviterede for at vidne, mens snesevis af borgere fra hovedstaten, Brasilia, flokkedes i retssalen. Debatterne finder blot sted få uger inden Pave Benedict besøger landet. Brasilien tillod embryonal stamcelleforskning i 2005, men kort tid efter, blev der indgivet anklage om, at brugen af embryonale stamceller var i strid med rettigheden til liv, som er nedfældet i landet to årtier gamle forfatning. Debatten var den seneste i en række moralske debatter i verdens rigets befolkede katolske nation. (Kilde: Reuters ) 7

8 1.4 Forskningsnyt Sædceller lavet af menneskeligt knoglemarv Tyske forskere fortæller at de med succes, har skabt umodne sædceller fra menneskelige knoglemarvsprøver. Det er første gang at menneskelige spermatogonier er blevet kunstigt skabt på denne måde. Resultaterne blev præsenteret på en international fertilitetskonference og er publiceret i Gamete Biology: Emerging Frontiers on Fertility and Contraceptive Development. Det næste mål er at se, om man kan få spermatogonierne til at udvikler sig til modne sædceller i laboratoriet. Det vil tage omkring tre til fire år med eksperimenter, mener ledende forskningsprofessor på projektet, Karim Nayernia. Hvis cellerne kan dyrkes til fuldtudviklede stamceller, kan de muligvis være brugbare i fertilitetsbehandlingen. Andre eksperter har imidlertid advaret om, at resultaterne fra den tyske undersøgelse skal fortolkes med forsigtighed på et så tidligt stadie. Fertilitetsbehandlinger, som bygger på disse teknikker, ligger fortsat mange år ude i fremtiden, mener en række forskere. Lovgivning kan også vise sig at stå i vejen for brug af sædcellerne til fertilitetsbehandlinger. Eksempelvis er der for nyligt blevet forslået en ny lov i Storbritannien, som vil forbyde brugen af kunstigt skabt sæd eller æg i fertilitetsbehandlinger. (Kilder: BBC , , Forbes , Medical News og Stamceller til behandling af manglende hørelse Undersøgelser har vist, at tab af høresansen pga. støj i fremtiden vil forekomme langt oftere og særligt vil ramme de yngre generationer. Nu har medlemmer af et forskerhold fra det Nationale Center for Regenerativ Medicin, Dr. Robert Miller og Dr. Kumar Alagramam, publiceret et nyt forskningsresultat i Developmental Neuroscience, som viser vejen til nye måder at behandle varigt tab af hørelsen. Ved at indføre stamceller det indre øres sneglegang, mener forskerne det kan blive muligt, at regenerere nye hårceller og dermed rekonstruere en normal hørelse. Yderligere forskning er nødvendigt, men forskerne tror på potentialet og har allerede påbegyndt dyreforsøg. (Kilde: Medical News ) 8 1) Stamceller isoleres fra knoglemarven på mandlige frivillige. 2) I laboratoriet dyrkes og identificeres stamcellerne. Nogle tilskyndes at blive sædmatologonier, som normalt udvikler sig til sædceller 3) Transplantationen af celler ind i testiklen dette er ind til videre kun blevet udført på mus.

9 Stamceller i behandlingen af diabetes Brasilianske og amerikanske forskere afsluttede i midten af april et forsøg, der kan betyde, at type 1 diabetikere ikke behøver at få tilført insulin. Metoden i forsøgene bestod i at stamceller fra patientens egen knoglemarv blev transplanteret ind i blodbanen. De foreløbige resultater af undersøgelsen, blev offentliggjort i Journal of the American Medical Association, og omfatter 15 patienter i alderen 14 til 31 år. Resultaterne viser at 13 patienter i perioden ikke har haft behov for de daglige indsprøjtninger af insulin for at behandle sygdommen. Patienterne havde det til fælles at der kun var gået optil seks uger fra at diagnosen var stillet til de kom i gang med stamcellebehandlingen. (Se videoklip ved at klikke på foto i faktaboksen). Stamceller i behandlingen af diabetes Klik på foto og se historien på video: Stem Cells To Treat Diabetes Kilde: CBS news video Det er enormt spændende og kan være epokegørende, siger formand for Diabetesforeningen Allan Flyvbjerg. Hos Novo Nordisk, som er verdens førende medicinalfirma inden for diabetesbehandling, er koncerndirektør Mads Krogsgaard mindre imponeret. Vi er meget aktive inden for stamcelleforskning, men jeg tror ikke, at de brasilianske forskere er helt på rette spor. Det er for krads en behandling, og den er ikke livsvarig. Hos os håber vi på, at en livsvarig kur med stamceller kan være klar om cirka 15 år, udtaler koncerndirektør Mads Krogsgaard. (Kilder: Politiken , Ritzaus Bureau , Reuters , Forbes og Medical News ) 9