NEWS SYSTEMATIC. TEMA fremtidens læringsløsning LIBRARY & LEARNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NEWS SYSTEMATIC. TEMA fremtidens læringsløsning LIBRARY & LEARNING"

Transkript

1 TEMA fremtidens læringsløsning Vi skal udnytte tiden optimalt t gør planlægningen lettere for læreren, så tiden udnyttes bedst muligt. Men det skal være dynamisk it, siger folkeskolelærer Jonas Rasmussen fra N. J. Fjordsgades Skole i Aarhus. Overblik giver lærerne bedre vilkår for undervisning Den nye intelligente læringsløsning Mimer giver lærerne overblik over tilgængelig viden og materialer til planlægning af undervisningsforløb. Det pædagogiske læringscenter i Kolding sætter læring i spil Kirsten Fisker er ansat på Pædagogisk Center, som foruden at facilitere læring rummer fællessamling og kursusfaciliteter til kompetenceudvikling. Se side 6 Se side 8 Se side 14 NEWS SYSTEMATC LBRARY & LEARNNG Mimer gentænker digitale værktøjer, så de passer til de nye behov og krav, der er fulgt med skolereformen. Ny læringsløsning giver overblik til læring. systematic.com/library-learning 1. UDGAVE 2015

2 ndhold Leder ndhold Side Vi understøtter videnssamfundet Vi understøtter videnssamfundet Leder fra Systematic Library & Learning Visioner For Skolen Hvordan ser skolen ud i dine drømme? Mathias Poulsen fra Visioner For Skolen Fælleskommunal indsats skal sikre folkeskolens digitale udvikling Alle kommuner skal anskaffe it-løsninger Vi skal udnytte tiden optimalt Jonas Rasmussen fra N. J. Fjordsgades Skole om it i hverdagen Overblik giver lærerne bedre vilkår for undervisning Mimer - én adgang til flere systemer til at understøtte læring Hvorfor anvende it i undervisningen? Niels Jakob Pasgaard fra edidaktik om it i undervisningen Med Mimer på skolebænken Mimer gøre det overskueligt og sjovere at være elev Der er tid og penge at spare på det ny fælles bibliotekssystem Administrative opgaver lettes, og kommunerne får en omkostningseffektiv drift Det pædagogiske læringscenter i Kolding sætter læring på spil Kirsten Fisker faciliterer læring Online adgang til viden og materialer i det pædagogiske læringscenter Lærere og elever skal være mere selvhjulpne til søgninger Gribskov Kommune er der tæt kontakt mellem folkebibliotek og folkeskole Vibeke Steen har tredoblet besøgstallet og skabt fællesskaber Tilfredse stemmer i pilotdrift Fælles bibliotekssystem. Projektet er gået som planlagt, og tilbagemeldingerne er positive Fælles bibliotekssystem hvad kommer der til at ske? Søren Aggerholm står i spidsen for udrulningen Kontakt SYSTEMATC SAMARBEJDER MED REDA Systematic og Redia er et stærkt partnerskab, der forener Systematics mangeårige erfaring inden for softwareudvikling med ekspertise i proceshåndtering og levering af kvalitet til tiden med Redias kompetencer inden for digitale formidlingsløsninger i et ungt kreativt udviklingshus. Tilsammen har Systematic og Redia store visioner om at udvikle lærings- og biblioteksområdet i Danmark og internationalt. Skolen er under forandring. Nye krav, brugsmønstre og måder at tilegne sig viden på kræver nye digitale værktøjer. Vi vil skabe en bedre skole for eleverne. Sammen med elever, lærere og med udgangspunkt i læringsprocessen udvikler vi Mimer; fremtidens intelligente læringsløsning. Løsningen er visuel, overskuelig og tilpasser sig det enkelte behov, fordi undervisningsforløb og læringsstile er forskellige. Materialer og viden til undervisningen er altid lige ved hånden. Mimer samler relevant indhold i én søgning fra et utal af kilder og giver elever, lærere og forældre overblik over progression og målsætninger for læringen. Vores mål med Mimer har været at skabe en digital løsning, der understøtter bedre undervisning og læring. Den direkte adgang til bibliotekerne er helt unik for en læringsløsning, der samtidig sætter tilgængelighed og brugervenlighed i højsædet, både online og offline, fortæller Balasuthas Sundararajah, CEO i Redia. Vi vil gerne give redskaberne til, at det bliver sjovt for eleverne at lære. Kreativiteten skal have lov til at blomstre hos eleverne, som kan producere indhold på nye måder, uanset om opgaverne løses på computer, mobil eller tablet. Dialog er helt essentielt for at motivere til læring. Det gælder både mellem lærere, elever og forældre. Danmark er der en politisk målsætning om at udvikle en folkeskole i verdensklasse. Det fundament kan og vil vi gerne bygge videre på i fællesskab med brugerne. Videndeling med udgangspunkt i Fælles Mål for folkeskolen er tænkt ind i Mimer. Det hjælper lærere og pædagoger med at fokusere på undervisningen og levere gode læringsforløb. Kort sagt så kan Mimer hæve niveauet for undervisning, læring, inddragelse og samarbejde, siger Martin Brøchner-Mortensen, Vice President i Systematic Library & Learning. Hvordan vi skaber de bedste rammer for læring herunder it-løsninger er afgørende for, at vi kan sikre kommende generationers dannelse og uddannelse. Det vil vi gerne skabe dialog omkring. første ombæring med denne buket af artikler og bud på løsninger. Vi fortsætter debatten i vores nyhedsbrev og på følgende kanaler: Twitter Facebook Linkedn Du er hermed inviteret til at være med. God læselyst! FREMTDENS LÆRNGSLØSNNG Mimer - fremtidens læringsløsning integrerer let med andre systemer og er som standard koblet til de løsninger, der følger med det fælles bibliotekssystem, som Systematic leverer til skoler i indtil videre 92 % af landets kommuner i Skolerne får et opdateret og moderne bibliotekssystem som sammen med Mimer giver skolen en hel unik adgang til skolens pædagogiske læringscenter, folkebiblioteker, kommunale fællessamlinger, digitale ressourcer og materialer. Side 2 Side 3

3 Vision og strategi Vision og strategi Visioner For Skolen - Hvordan ser skolen ud i dine drømme? Fælleskommunal indsats skal sikre folkeskolens digitale udvikling Vi skal diskutere og gå i dialog for sammen at blive klogere på, hvad meningen egentlig er med it i undervisningen. Et første skridt på den vej er taget med initiativet Visioner For Skolen, som er et non-profit græsrodsinitiativ, der uafhængigt af politiske og økonomiske interesser, diskuterer både fælles og modstridende visioner. Af Mathias Poulsen - Play Consulting Personligt er jeg meget optaget af, at skole og uddannelse klæder børn og unge på, så de udvikler en nysgerrighed på livet og lærer at agere meningsfuldt i små og store fællesskaber i en kaotisk, globaliseret verden. Det rimer på god, gammeldags (og højst aktuel) dannelse, globalt medborgerskab og evnen til at træffe beslutninger og adressere komplekse problemstillinger sammen med andre. Det kalder blandt andet på, at eleverne også bliver beslutningstagere, får større ejerskab over undervisningen og jævnligt bevæger sig uden for skolens trygge rammer. Det centrale her er imidlertid ikke så meget, hvad, jeg tror, er vigtigt, men at vi i almindelighed bliver bedre til at diskutere, hvad det egentlig er, vi vil med skole og uddannelse. At bedrive uddannelse er altid normativt og bygger på bestemte værdier, som er integreret i love, regler, strukturer, (it)-systemer, prøver og alt, hvad vi ellers møder i skolen. Hvis vi ikke gør os disse værdier bevidste, mister vi styringen og risikerer at bygge skole på andres værdier. Hvis man kigger på hele debatten om uddannelse, så forekommer det mig, at vi bruger overvældende mange kræfter på at besvare spørgsmål, vi ikke har stillet, og som i min optik er perifere teknikaliteter. Vi antager eksempelvis ofte, at it er svaret, mens vi for sjældent spørger: Hvad er egentlig meningen med it i under-visningen? Samtidig er der en tendens til polarisering af debatten, hvor vi taler i munden på hinanden, hører det, vi vil og hellere vil have ret end blive klogere. Samlet set har vi en debat om skolen, der i vid udstrækning er renset for det visionære, og hvor de forskellige parter bruger deres energi på at grave sig ned frem for at nærme sig hinanden gennem respektfuld dialog. For at imødekomme disse problemstillinger har vi startet Visioner For Skolen som et non-profit græsrodsinitiativ, der er uafhængigt af politiske og økonomiske interesser. Formålet er netop at bringe visionsdebatten & #VisionFS Web: helt frem i forgrunden og udvikle en mere respektfuld debatkultur, hvor målet i højere grad er, at vi alle bliver klogere. Lørdag d. 21. februar fandt det første debatarrangement sted på Christiansborg, og rammerne understregede intentionen: at fremme den demokratiske debat. Alle deltagere bidrog uhyre aktivt med stor energi og passion, og der var stor enighed om behovet for en indsats på området. den kommende tid sætter vi derfor flere små skibe i søen, herunder en livechat på Twitter d. 21. marts kl. 20, blogindlæg, inspirationsvideoer, et korps af debatambassadører og et nyt debatarrangement inden sommerferien. Forhåbentlig kan vi opdyrke et mangfoldigt og respektfuldt fællesskab af mennesker, perspektiver og visioner, der kan udfordre og berige hinanden. Så vi alle kan blive klogere og mere opmærksomme på, hvad det egentlig er for værdier og visioner, der styrer vores daglige arbejde. Jeg håber, du har lyst til at deltage i debatten. FØLG MED VSONERNE PÅ Facebook: Frem mod skolestart 2016/2017 skal alle kommuner have anskaffet løsninger, der digitalt understøtter kommunikation og læringsprocesser i folkeskolen. Ny fælleskommunal indsats skal hjælpe kommunerne med at komme i mål. Kommunerne skal være godt i gang med at indføre en ny brugerportal, når skoleåret 2016/2017 starter. Her får elever, forældre, lærere, pædagoger og skoleledere den samme digitale indgang til skolens it-systemer. Når brugerportalen er helt på plads, kan eleverne arbejde digitalt med faglige aktiviteter, dele materialer og kommunikere digitalt med deres lærere. Samme sted får elever, lærere og forældre også adgang til læringsforløb, mål og opgaver. Støtte til realisering af brugerportalsinitiativet Et nyt fælleskommunalt program skal hjælpe kommunerne med at realisere brugerportalsinitiativet. Det er meget ambitiøst, at kommunerne allerede fra næste års skolestart skal være i gang med at udbrede de brugervenlige løsninger. Så jeg er utrolig glad for, at KL s bestyrelse har besluttet at etablere et fælleskommunalt program, der kan bidrage til kommunernes anskaffelsesproces, - Anna Mee Allerslev, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg. Først og fremmest opfordres kommunerne til at gå sammen om én fælles samarbejdsplatform, som skal håndtere kommunikationen mellem elever, pædagogisk personale og forældre. En fælles platform letter samarbejdet på tværs af landet og er mere omkostningseffektiv. Der bliver også hjælp at hente, når der skal vælges læringsplatform. Den skal understøtte det pædagogiske personale og forældre digitalt med at tilrettelægge, gennemføre og følge op på elevens læreproces. Her kan læringsforløb også gemmes og deles. Materiale med løsningskrav og vejledning udarbejdet af det fælleskommunale program skal hjælpe kommunerne med at vælge den rette læringsplatform. BRUGERPORTALSNTATVET Brugerportalsinitiativet understøtter øget læring for eleverne ved at samle den enkelte skoles digitale redskaber på én samlet platform. De digitale redskaber udgøres af en samarbejdsplatform, en læringsplatform, samt digitale læremidler. Formålet med brugerportalsinitiativet: Understøtte folkeskolereformen Understøtte den enkelte elevs læring og trivsel Yderligere inddragelse af forældre Understøtte kommunikation, samarbejde og videndeling Understøtte helhedstænkningen i skolen og den åbne skole Understøtte den faglige ledelse af skolen Kildehenvisning: pressemeddelelse d Side 4 Side 5

4 t i hverdagen Mimer Vi skal udnytte tiden optimalt Folkeskolen har været bagud i alt for lang tid i forhold til it. Samfundet må ikke løbe fra os. Samtidig er det vigtigt, at lærergruppen på den enkelte skole bider på systemet ellers er det skolen, der løber fra lærerne. ÉT SYSTEM TL ALLE PLATFORME Jonas Rasmussen - Lærer, N. J. Fjordsgade Skole t gør hverdagen og planlægningen lettere for læreren, så tiden udnyttes bedst muligt. Men det skal være dynamisk it, der gør det muligt at interagere på tværs af faggrupper og skoler. Det siger folkeskolelærer Jonas Rasmussen fra N. J. Fjordsgades Skole i Aarhus. hånd og følge med i, hvilke materialer, der skal bruges - og hvornår. Der er mange udfordringer for en folkeskolelærer i dag. kke mindst tidsrammen, der gør det meget, meget vanskeligt at afse tid til noget ud over det absolut nødvendige. Jonas Rasmussen brænder for at implementere og bruge nye it-systemer. Han glæder sig til at få gang i Mimer i sin hverdag. Jeg forventer, at Mimer vil gøre min undervisningsplanlægning lettere og mere dynamisk og glæder mig til at kunne få input via systemet. dag er det jo sådan, at vi sidder med et håbløst forældet system, der er totalt statisk, fortæller Jonas Rasmussen. Med den nye folkeskolereform har lærerne fået væsentligt mindre tid til forberedelse, idet lektionstallet er steget og tiden dertil taget fra forberedelsestiden. Jonas Rasmussen ser frem til at få en hverdag, hvor tiden kan udnyttes optimalt. Mimer får han og andre lærere mulighed for at planlægge undervisningsforløb, så alle involverede kan orientere sig på for- Side 6 Vidensdeling i centrum For Jonas Rasmussen er de øgede muligheder for vidensdeling afgørende. Det vil på alle måder gøre livet lettere - og undervisningen bedre - når lærerne kan vidensdele over et fælles system på tværs af skoler og faggrupper. Fordi vi har kortere tid til forberedelse, er effektiv vidensdeling utroligt vigtig, siger Jonas Rasmussen. Men han fremhæver også vigtigheden af, at værktøjet er godt nok til, at lærerne let kan se de umiddelbare fordele og derigennem får lyst til at benytte det. Vi har fået serveret meget gennem tiden, og det er afgørende, at systemet bliver godt introduceret fra starten, så jeg håber, der bliver igangsættende introforløb rundt omkring på skolerne, så vi alle lærer det at kende fra bunden. Systemet kan også bruges offline Jonas Rasmussen glæder sig over, at man med Mimer også har adgang til arbejdet, når man ikke er på internettet. Dermed er systemet tilgængeligt på alle tidspunkter. Vi har ofte nedetid på nettet, og det nytter jo ikke, at man så ikke kan arbejde og gemme filer. Det er fedt, at systemet på den måde fungerer på samme måde som Dropbox og gemmer filerne lokalt for dernæst at lægge dem ud, når man igen er online, slutter Jonas Rasmussen. MMER På baggrund af lærerens og elevernes præferencer giver Mimer en række kvalificerede bud på digitale og fysiske læremidler. Gennem Mimers integration med det nationale fælles bibliotekssystem får læreren adgang til en stor mængde viden og ressourcer. På baggrund af elevens tidligere adfærd eks. i forhold til opgaveløsning og gruppearbejde får læreren indblik i den enkelte elevs forudsætninger og behov. Det hjælper til bedre etablering af samarbejdsgrupper samt differentieret undervisning. MMER KORT FORTALT Mimer er en intelligent læringsløsning, der tilpasser sig brugerens behov. Mimer er ikke afhængig af internetadgang og virker på alle platforme. FORDELE VED MMER Fuld udnyttelse af skolens og kommunens læremidler Giver mulighed for anvendelse af biblioteksindhold Sikrer lærerne gode rammer for planlægning af undervisningsforløb Samlet overblik over elevprogression med let håndtering af Fælles Mål Tilgængelig overalt altid Side 7

5 Mimer Mimer Overblik giver lærerne bedre vilkår for undervisning Med den intelligente læringsløsning Mimer får lærerne overblik over tilgængelig viden og materialer til planlægning af undervisningsforløb, én adgang til flere systemer og en række nye digitale værktøjer til at understøtte læring, undervisning, videndeling og dialog. Lærerne har fået flere undervisningstimer og kortere tid til forberedelse, så det går stærkt i dagligdagen. På skolerne skal en ny læringsplatform udvælges senest i forbindelse med skoleåret 2016/17 som en del af Brugerportalsinitiativet for at gøre hverdagen mindre kompleks for lærerne. Den intelligente læringsløsning Mimer løfter denne opgave med nye digitale værktøjer, der støtter op omkring de behov og krav, der er fulgt med skolereformen. Med Mimer får lærerne overblik og let adgang til at organisere og planlægge dagligdagen, så de kan sætte fokus på undervisning så alle elever bliver så dygtige, som de kan. Let adgang til en verden af viden Adgang til viden og undervisningsmaterialer danner grundstenen i planlægning af undervisningsforløb. Med Mimer får lærerne direkte adgang til ressourcer og materialer både fra folkebibliotekerne, de pædagogiske læringscentre, de kommunale fællessamlinger og fra Center for Undervisningsmidler. Det sikrer den fulde udnyttelse af relevant og kvalificeret indhold for at skabe bedre læring. Materialer, der hentes ned i Mimer, er altid tilgængelige her også når læreren er offline. Gode rammer for planlægning af undervisningsforløb Mimer tilpasser sig lærerens behov og giver inspiration til planlægning af undervisningsforløb. Med udgangspunkt i den enkelte lærers fagområde og undervisningstrin, forenklede Fælles Mål og tidligere brug af materialer, anbefaler Mimer kvalificeret indhold til undervisningsforløb, og fortæller læreren, hvor mange forløb materialet indgår i. Samtidig kan adgang til kollegers ugeplaner, hvor specifikke forløb er udspecificeret, inspirere til planlægning. Et visuelt overblik over elevernes progression på de forskellige kompetenceområder med afsæt i forenklede Fælles Mål gør det nemmere at integrere differentieret undervisning og sammensætte grupper, så eleverne får det største udbytte af undervisningen og bliver så dygtige som de kan. Én adgang til mange systemer dag bruger lærerne en række forskellige systemer i dagligdagen til at booke materialer, tilgå digitale læremidler, kommunikere med forældre, lave elevplaner og meget andet. De mange systemer, som bruges i folkeskolen, integreres i Mimer, så lærerne får én adgang til systemerne med Mimer. Der logges ind med UN-Login én gang, og så er der adgang til de forskellige systemer. Mimer skaber også synergi mellem systemerne. årsplanerne er kompentenceområderne tilknyttede. De udspecificeres til konkrete læringsmål i form af aktiviteter og opgaver i undervisningsforløb. det forløb evalueres elevernes præstation op mod læringsmålene i elevplanen. Her kan læreren se, hvordan den enkelte elev klarer sig. Mimer kan anbefale materialer knyttet til de kompetenceområder, hvor den enkelte elev skal styrkes. Så sammenhængen mellem systemerne gør det lettere at differentiere undervisningen og sikre opfyldelse af læringsmålene. Alt i alt får lærerne bedre rammer til at understøtte læring, vidensdeling, dialog og samarbejde med Mimer til fordel for eleverne. ADGANG TL EN VERDEN AF VDEN OG DGTALE VÆRKTØJER FREMTDENS NTELLGENTE LÆRNGSLØSNNG Mimer er en intelligent læringsløsning med digitale værktøjer til planlægning, gennemførelse og evaluering af læring. Mimer integreres med det nye fælles nationale bibliotekssystem, som rulles ud til 92 % af landets kommuner fra sommeren Mimer er den eneste læringsløsning, som giver elever og lærere direkte adgang til viden, ressourcer og materialer fra folkebibliotekerne, de pædagogiske læringscentre, kommunale fællessamlinger og Center for Undervisningsmidler, som kan integreres i den daglige undervisning. Med Mimer får elever, lærere, forældre og skoleledere en platform, der understøtter læring, vidensdeling, progression og samarbejde. Samtidig giver Mimer én adgang til en række andre digitale systemer, som bruges i folkeskolen. Side 8 Side 9

6 t i hverdagen Mimer Hvorfor anvende it i undervisningen? Når snakken falder på brugen af it i undervisningen, er der en tendens til at gøre it til et vidundermiddel, der i sig selv kan sikre både bedre undervisning og bedre læringsresultater. Det er naturligvis en overdrivelse af, hvad it kan. Så der grund til at stille spørgsmål. Af Niels Jakob Pasgaard - edidaktik Hvorfor skal vi anvende it i undervisningen? Det er det centrale spørgsmål, som enhver lærer må stille sig selv forud for inddragelsen af it i undervisningen. Alt for mange udviklingsprojekter og kompetenceudviklingstiltag i landets kommuner peger i disse år i retning af, at it skal ind i undervisningen for enhver pris. Alt skal digitaliseres; bøgerne skal ud, skærmene skal ind. ipads erstatter skrivehæfterne, og bibliotekerne gøres til læringscentre. Men det er en fattig forståelse af den rolle, it bør spille i undervisningen. Når vi inddrager it i undervisningen, bør det ske med afsæt i hvorfor-spørgsmålet. Hvad er det vi vil have ud af vores brug af it? Hvad er det, it kan i den konkrete sammenhæng? Hvad er det eleverne skal lære Side 10 - med og om it? Hvordan hænger brugen af it sammen med skolens alment dannende opgave? Det er grundlæggende it-didaktiske spørgsmål, som kan være med til at besvare hvorfor-spørgsmålet. Så hvorfor bør man anvende it i undervisningen? Der er mindst én væsentlig begrundelse for, at it skal ind i undervisningen: Eleverne skal lære at forholde sig kritisk og konstruktivt til deres egen og andres brug af it. Der er brug for et opgør med idéen om, at eleverne er digitale indfødte og langt mere kyndige udi brugen af it end deres lærere. Mange børn og unge er kildekritiske analfabeter. De mangler forståelse for kommunikationens fælder på de sociale medier og for måden, hvorpå internettet fungerer. De forstår ikke, hvilke konsekvenser, det har, altid kun at være delvist tilstede i flere arenaer. De kan ikke udvælge det bedste it-værktøj til løsning af en opgave og de formår ikke at vælge it fra i de tilfælde, hvor den ikke giver mening, men udelukkende bliver et forstyrrende element i forhold til det faglige indhold. Med Mimer på skolebænken De ting, eleverne ikke kan lære sig selv, skal de lære i skolen. Skolen skal danne eleverne til hele mennesker, og det indebærer også, at den skal gøre dem i stand til at forholde sig kritisk og konstruktivt til deres egen og andres brug af it både i og udenfor skolen. T HVERDAGEN For at lykkes med at danne eleverne til kritiske brugere af it, må lærerne kunne vælge relevante it-værktøjer til brug i forskellige typer af undervisning, og de må kunne vurdere i hvilke tilfælde, det er bedre at vælge it fra. Når lærerne kan forholde sig kritisk og konstruktivt til deres egen brug af it i undervisningen, kan de også lære eleverne at forholde sig kritisk og konstruktivt til deres brug af it. Lærerne må lære eleverne at stille hvorfor-spørgsmålet. Og derfor bør man anvende it i undervisningen. Vores børn jonglerer hjemmevant rundt online. Den digitale tilgang har da også for længst fundet vej til folkeskolen med et læringsperspektiv for øje, og her kan Mimer gøre det overskueligt og sjovere at være elev. tilgængeligt, uanset om du er lærer, elev eller forældre, og der er mulighed for at komme med feedback undervejs i opgaveløsningen. ndholdet på portalen er tilgængeligt, når der er brug for det også når der ikke er internetadgang. Det bliver ikke bare nemmere at være lærer, elev eller forælder med Mimer det bliver også lidt sjovere! Forestil dig, at du er elev på 8. klassetrin. Du sidder i lektiecaféen og ser en tysk film på din computer som en del af dagens lektier. Undervejs i filmen dukker der en opgave op, som du skal løse. Sådan kunne et scenarie med Mimer se ud. Din lærer har hentet filmen direkte fra folkebiblioteket, det pædagogiske læringscenter eller Center for Undervisningsmidler og lagt den ind i Mimer. Nu behøver det ikke være Christiane F, men det kunne også have været et undervisningsforløb integreret med elementer fra kilder som imovie, Google Docs, YouTube eller digitale læremidler. Overblik til elever og forældre Det handler ikke kun om kreativitet. Mimer er lige så meget et redskab, der skaber overblik. Mimer får eleverne et samlet overblik over fag, opgaver, grupper og aktiviteter på skolen, og det gør det lettere at holde styr på alt det, der sker i skolen uanset om det er mandag morgen på vej i bussen, midt i en dansktime eller hjemmefra. Flere værktøjer fra Mimers digitale værktøjskasse f.eks.: Kreativiteten kan blomstre Kreativiteten får lov til at blomstre, når eleverne kan producere og sammensætte indhold på nye måder med deres mobiltelefoner eller tablets uanset om det er indhold fra bibliotekerne, videoer, fotos eller lyd, som de uploader til Mimer. Det er nemt og motiverende, og her er indholdet Hjemmefra kan forældrene følge med på sidelinjen og se, hvordan deres barn udvikler sig i skolen. Der er adgang til årsplaner, elevplaner og aktiviteter, så forældrene bl.a. ved, hvornår der skal afleveres opgaver. Det er også her, at forældre kan se, hvordan deres barn klarer sig i forhold til kompetenceområderne i de forskellige fag eller kan tage den løbende dialog med barnets lærere. MMER Aktivitetsoverblik Samlet overblik over aktiviteter på skolen lektier, fag og grupper, som eleverne er en del af Opgaveoversigt Overblik over opgaver, hvor lærere og elever nemt kan se opgavestatus og opgavefeedback Lektieindblik Forældre kan følge med i, hvilke opgaver der skal afleveres Overblik over, hvordan eleven klarer sig i de forskellige fag med udgangspunkt i de tilhørende kompetenceområder Side 11

7 Fælles bibliotekssystem Nominering 92% NYT SYSTEM TL 92 % AF DE DANSKE KOMMUNER Projektet er et af de største projekter i Europa på biblioteksområdet. Det kom i udbud fra KOMBT i marts 2013, og aftalen blev vundet af Dantek A/S. Systematic er nu, efter opkøb af Dantek i juli 2014, leverandør af det fælles bibliotekssystem. Det fælles bibliotekssystem rulles ud til alle folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre i 92 % af de danske kommuner fra sommeren Årets Pædagogiske Læringscenter præsenteres i samarbejde med Systematic, der er hovedsponsor Der er tid og penge at spare på det ny fælles bibliotekssystem Nominer Årets Pædagogiske Læringscenter 2015 Det nationale fælles bibliotekssystem skal gøre det nemmere for bibliotekerne at udføre administrative opgaver og samarbejde på tværs, mens kommunerne får en mere omkostningseffektiv drift. Systemet rulles ud til biblioteker fra sommeren Personalet på folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre skal snart klargøre sig til et nyt og tidssvarende it-system. Det nationale fælles bibliotekssystem rulles ud til alle folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre i 92 % af de danske kommuner fra sommeren 2015 og flere kommuner melder sig løbende under fanerne. Mere tid til brugerne Det fælles bibliotekssystem giver gevinster for både bibliotekernes personale og kommunerne. Med det fælles bibliotekssystem får personalet et brugervenligt system med effektiv understøttelse til de administrative funktioner som f.eks. udlån, indkøb, booking, fjernlån og gebyrhåndtering. Det giver mere tid til andre opgaver. Der er penge at spare Det fælles bibliotekssystem er et samlet bibliotekssystem med central funktionalitet for danske folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre, som blandt andet understøtter samarbejdet mellem bibliotekerne. Effektiviseringen af arbejdsgange, øget samarbejde, fælles drift og systemadministration giver kommunerne mulighed for store besparelser på biblioteksområdet. Besparelsen for den enkelte kommune vil svinge afhængigt af deres eksisterende systemer, men vi befinder os i millionklassen på nationalt plan. På Horsens kommunes biblioteker gik systemet som planlagt i pilotdrift i november 2014, og den nationale udrulning starter i sommeren Nogle kommuner kommer først til at møde det nye system i løbet af 2016, da det tager mere end et år at udrulle systemet til de mange biblioteker og pædagogiske læringscentre. Formidling, læring og ikke mindst den pædagogiske vinkel er med lidt forskellig vægtning indbygget i folkeog skolebibliotekernes målsætning. Med udbuddet ønsker vi at modernisere begge bibliotekstyper teknologisk. Med en tidssvarende platform bliver det nemmere at etablere nye grænseflader og f.eks. tilslutte mobile enheder for bedre at understøtte både lånere og personale. Lånerne skal have let adgang til informationerne og personalet skal koncentrere sig om pædagogik, læring og formidling. ngen af parterne skal bruge tid på teknik. - Per Kjær, afdelingsleder, TK, Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune Der er nu åbnet for nominering til titlen Årets Pædagogiske Læringscenter Nomineringsfristen er sat til den 20. marts Årets tema er: mplementering af Bekendtgørelse om folkeskolens pædagogiske læringscentre Fra og med 2015 har prisen Årets Skolebibliotek skiftet navn til Årets Pædagogiske Læringscenter. Det er for mange skoler en større omstillingsproces at skulle gå fra at være et skolebibliotek til et pædagogisk læringscenter, og for at give inspiration fra skole til skole har Kommunernes Skolebiblioteksforening som også snart skifter navn besluttet årets tema. Hvis jeres pædagogiske læringscenter, naboskolens eller et andet pædagogisk læringscenter i kommunen har tænkt gode, nye tanker, er gået nye veje og på et eller flere områder giver bud på, hvordan det fremover kan fungere som dét pædagogiske læringscenter, bekendtgørelsen lægger op til, så husk at nominere skolen. Skolebiblioteksforeningen ønsker, at så mange gode eksempler som muligt kommer frem i lyset, og så mange ideer som mulig bliver bragt til torvs. Selv om der kun er plads til tre skoler i finalen, vil flere kunne finde vej til Børn & Bøgers spalter. Pædagogiske Læringscentre kan nomineres via hjemmeside eller ved at sende en til ksbf.dk med en kort formulering af, hvad denne skole gør for at implementere bekendtgørelsen. Vinderen, der udpeges af foreningens hovedbestyrelse blandt de tre finalister, vil blive afsløret og præmierne overrakt på Kommunernes Skolebiblioteksforenings årsmøde i København den 8. Maj. Kilde: Side 12 Side 13

8 Pædagogiske læringscenter Fælles bibliotekssystem BEKENDTGØRELSE Bekendtgørelse om folkeskolens pædagogiske læringscentre 1. Læringscentret skal fremme elevernes læring og trivsel i en motiverende og varieret skoledag ved at udvikle og understøtte læringsrelaterede aktiviteter for eleverne samt inspirere og understøtte det undervisende personales fokus på læreprocesser og læringsresultater. Det er en stor styrke, at vi samarbejder så tæt. Vi opsamler viden blandt andet gennem et netværksmøde hver tredje uge. Fokus ligger meget på kompetenceudvikling og vurdering af, hvad de forskellige læremidler tilbyder, også de digitale. Vi tager stilling til, hvilke læremidler der modsvarer de fælles mål for eksempel i forhold til indskoling m.m. Så vi bliver virkeligt skarpe og kan rådgive vores kollegaer om de forskellige læremidler, Kirsten Fisker - Pædagogisk medarbejder, Kolding Kommune Det pædagogiske læringscenter i Kolding sætter læring i spil Kolding Kommune har man altid haft en central enhed, et pædagogisk læringscenter, og centraliseringen er en styrke for alle skoler i kommunen. Den centrale enhed gør det muligt at opsamle viden og støtte læringsaktiviteterne på alle kommunens skoler. Kirsten Fisker er pædagogisk medarbejder i Kolding Kommune og ansat på Pædagogisk Center, som foruden at facilitere læring, rummer kommunens fællessamling og kursusfaciliteter til kompetenceudvikling af kommunens lærere oa. Ved kommunesammenlægningen var det naturligt at fortsætte med en central struktur på læringsområdet, og i dag ligger der en fælles funktionsbeskrivelse, som er opdateret i forhold til den nye bekendtgørelse og skolereform. Det er læringscenterets opgave at støtte lærernes undervisning med vejledning, samt faglig og didaktisk sparring, siger Kirsten Fisker. Ud fra bekendtgørelsens delelementer har Pædagogisk Center sammen med forvaltning og skoleledere skabt en funktionsbeskrivelse, der danner baggrund for videreudviklingen af kommunens læringscentre og disses nye opgaver. Kirsten Fisker fortsætter: Sidste år udførte vi et stort udviklingsarbejde for alle læringscentrene i Kolding Kommune med tilskud fra udviklingspuljen. Vi arbejdede specifikt med digitale læremidler og med, hvordan vi kan opsamle viden om de eksisterende læremidler, hvad de kan og ikke kan og med hvad, der virker mest konstruktivt, når målet er at gøre eleverne så gode, som de kan. Kirsten Fisker mener, at den centrale tilgang giver god udvikling og et godt afsæt for at arbejde konstruktivt. Blandt andet gør den centrale tilgang det muligt at opkvalificere medarbejderne på alle kommunens læringscentre, fordi det er lettere at etablere kompetenceudvikling i fællesskab end at skulle løfte opgaven på de enkelte skoler. Pædagogisk Center i Kolding har således som opgave at facilitere læring både i forhold til kompetenceudvikling af medarbejderne og i forhold til eleverne. Her har centeret bl.a. understøttet uddannelse af mediepatruljer på samtlige skoler Vi er med til at sætte læring i spil generelt, både omkring digitale læremidler og viden om læring i det hele taget, siger Kirsten Fisker. Forvaltnings- og skolechef i Kolding afsætter ressourcer til at løfte opgaven, og disse bliver fornuftigt brugt. Målet for alle parter er udvikling af folkeskolerne i Kolding Kommune. CCERO LBRARY WEB GVER VÆRD HELE VEJEN RUNDT Administrativt personale Mulighed for at opbygge det pædagogiske læringscenter på netop den måde som giver det største udbytte for skolen Mulighed for at bruge den tid der før blev anvendt til nødvendige administrative opgaver, til at understøtte lærerne i deres undervisningsproces Mulighed for at øge kendskabet til undervisningsmidler over for lærere, elever og forældre Eleven En intuitiv og inspirerende søgefunktion gør det let for eleverne at finde de relevante materialer og undervisningsmidler også for de mindre elever, der kan nøjes med at bruge med musen Læreren Let søgning i materialer og undervisningsmidler i det lokale pædagogiske læringscenter Let at søge på andre pædagogiske læringscentre i egen kommune, evt. i kommunens fællessamling eller på folkebibliotekerne Let viderestilling til Center for Undervisningsmidler og materialeplatformen Forældre Webadgang til det pædagogiske læringscenter, så forældre sammen med deres børn kan lade sig inspirere og aftale børnenes næste lån Oplysninger om afleveringstidspunkter er tilgængelige hjemmefra, så forældrene kan hjælpe børnene med at aflevere materialerne i tide Online adgang til viden og materialer i det pædagogiske læringscenter Skolebibliotekerne har ændret rolle og skal fungere som pædagogiske læringscentre. Det stiller nye krav til brugerne og muligheden for søgning - som imødekommes af Cicero Library Web. Med overgangen fra skolebiblioteket til pædagogiske læringscentre kommer der mere fokus på pædagogisk sparring. De pædagogiske læringscentre skal inspirere lærere og elever med nye metoder og værktøjer, som fordrer den faglige og pædagogiske udvikling, og de får mindre tid til at hjælpe med blandt andet søgninger. Det stiller krav til lærere og elever om at blive mere selvhjulpne til søgninger. Her kan de hjælpes på vej med Cicero Library Web en brugergrænseflade til det fælles bibliotekssystem, som er elevens, lærerens og forældrenes online adgang til viden, undervisningsmidler og materialer i det pædagogiske læringscenter. Med en lettilgængelig og visuel brugergrænseflade appellerer søgefunktionen til intuitiv interaktion. Og søgeresultaternes links giver mulighed for at vandre rundt og fordybe sig i det pædagogiske læringscenters viden og materialer. Webadgang gør forældre til medspillere Med webadgangen til det pædagogiske læringscenter kommer forældrene også på banen. Sammen med deres barn kan de hjemmefra let søge i materialer fra det store udbud af tilgængelig viden og hermed blive medspillere i deres børns læring. Adgang til meget mere viden Den visuelle og intuitive brugergrænseflade er en del af det fælles bibliotekssystem. Løsningen giver adgang til søgninger i viden, materialer og ressourcer, som er tilgængelige på tværs af pædagogiske læringscentre, kommunernes fællessamlinger og folkebiblioteker. Cicero Library Web implementeres i 92 % af de danske kommuner, der indtil videre er med i det nationale fælles bibliotekssystem. Samarbejdet på tværs af kommunerne sikrer også en central drift, hvilket minimerer omkostninger til vedligehold på de enkelte skoler. Side 14 Side 15

9 Folkebibliotek Fælles bibliotekssystem Gribskov Kommune er der tæt kontakt mellem folkebibliotek og folkeskole En lille drøm Jeg håber, vi med de nye systemer også kan få mulighed for at målrette og personalisere i forhold til den enkelte elev. Sådan at eleven, straks efter at have logget ind, bliver genkendt af systemet, så der ligger målrettede tilbud og opfordringer til f.eks. at træne specifikke ting. Det er lidt af en drøm for mig at skabe denne form for læsningsrum på nettet, Vibeke Steen - Bibliotekschef, Gribskov Kommunes Biblioteker Tilfredse stemmer i pilotdrift Allerede tilbage i 2004 skabte man i Græsted et bibliotek, der var fuldt integreret med folkeskolen. Biblioteket i Helsinge har siden 2012 ligget dør om dør med både svømmehal og skole. Det har tredoblet besøgstallet og ført unikke muligheder og gode fællesskaber med sig. Den gamle gymnastiksal på Græsted skole blev ombygget til en fantastisk ny ramme for et bibliotek, der siden har levet i tæt symbiose med skolen. Blandt de ansatte er folkeskolelærere, pædagoger, bibliotekarer, en journalist og en it-ansvarlig. Alle tager aktiv del i betjeningen af bibliotekets brugere og deltager i arbejdet med at understøtte skolens læringsaktiviteter. Biblioteksleder Vibeke Steen fortæller: Det absolutte mål er jo gensidig kompetenceudvikling, og derfor går både lærere og bibliotekarer ud i undervisningen og støtter læringsaktiviteterne. For bibliotekarerne er lærernes tilgang en stor inspiration, eftersom de er hamrende gode til at stille de rigtige spørgsmål, så eleverne reflekterer sig frem til en løsning. Mens lærerne har gavn af bibliotekarernes viden om fremsøgning af materialer. Nye muligheder for skolerne Med den ny bekendtgørelse skal der etableres pædagogiske læringscentre på samtlige folkeskoler, og folkebibliotekerne bliver en vigtig samarbejdspartner i forhold til indgåelse af læringspartnerskaber, netværksdannelse og understøttelse af skolernes læringsaktiviteter. FAKTA Folkeskoleloven 19, stk. 2. Ved hver skole oprettes et pædagogisk læringscenter. Det pædagogiske læringscenter er en del af skolens virksomhed og samarbejder med folkebiblioteket. Det pædagogiske læringscenter stiller undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning, herunder også bøger til elevernes fritidslæsning, og yder vejledning i brugen heraf. Vi har mulighed for at støtte op omkring mange af de nye krav til folkeskolen. Folkebibliotekerne er porten til omverdenen, siger Vibeke Steen og giver adskilli- ge eksempler på, hvordan hun i sin egen hverdag ser folkebiblioteket spille en stor rolle, også i forhold til et vigtigt område som inklusion, fordi det kan skabe alternative fællesskaber. Vi har børn, der spiller skak med en gruppe pensionister to timer om ugen, vi har en gruppe voksne frivillige, der to gange ugentligt underviser børn i at kode for eksempel apps, vi har spansk- og franskcafé, og for tiden er vi ved at skabe et FabLab med 3D-print og med laserskærer drevet af frivillige i samarbejde med biblioteket, fortæller Vibeke Steen, der endvidere også finder det vigtigt, at de pædagogiske læringscentre åbner op og bliver porten til folkeskolen for lokalsamfundet. Samarbejde på tværs Alsidige udbud af materialer stiller store krav til håndtering og styring af udlån, gebyrer, fjernlån såvel som anskaffelser af nye materialer. Det fælles bibliotekssystem skaber en national infrastruktur på biblioteksområdet. Det gør det muligt at søge og samarbejde på tværs af pædagogiske læringscentre og folkebiblioteker i de mere end 92 % af de danske kommuner, der er med i det fælles bibliotekssystem. begyndelsen af november 2014 startede Systematic Library & Learning sammen med KOMBT pilotdrift af det fælles bibliotekssystem i Horsens Kommune. Projektet er foregået som planlagt, og tilbagemeldingerne er positive. Det var en afgørende milepæl i projektforløbet for det fælles nationale bibliotekssystem, da Systematic den 3. november 2014 startede pilotdrift i samarbejde med Horsens Kommune, der således blev den første kommune i landet, der fik mulighed for at teste det nye system. Og der er al mulig grund til at glæde sig over resultaterne. Den nationale udrulning af det fælles bibliotekssystem starter i sommeren 2015 og løber frem til efteråret Når udrulningen er færdig vil alle folkebiblioteker, kommunale fællessamlinger og pædagogiske læringscentre i de tilsluttede kommuner anvende det nye system. Pr. marts 2015 har 92% af de danske kommuner, samt Sydslesvig, tilsluttet sig, og der kommer hele tiden flere kommuner til. Positiv feedback fra brugerne Da systemet blev lanceret og præsenteret for slutbrugerne, var reaktionerne gode, og den overordnede feedback var, at brugerfladen var god og behagelig at bruge. Det fælles bibliotekssystem er en stor løsning, som har omfattet flere teams hos Systematic. Jesper, som er Senior Project Manager hos Systematic, fortæller: Vi er blevet mødt med positivitet og nysgerrighed fra bibliotekarernes side, og vi glæder os over den gode feedback. På præsentationsmøder har vi fået kommentarer som: systemet er enkelt og intuitivt, det er let at forstå og bruge, det er meget bedre i sammenligning med vores nuværende system, vi glæder os, til det er fuldt indkørt. Sådanne kommentarer og feedback viser os, at slutbrugerne er meget tilfredse med den foreløbige implementering, og de glæder sig til de planlagte udvidelser. De udfordringer, der har vist sig undervejs i processen, er blevet løst og er på plads, og Systematic ser frem til at gå videre med udrulningen af det fælles bibliotekssystem i de kommuner, der indtil nu har valgt at takke ja til systemet. CCERO LBRARY MANAGEMENT SYSTEM Cicero Library Management System er kernen i det fælles bibliotekssystem. Realisering af fælles drift og systemadministration National infrastruktur baseret på anerkendte standarder gør det muligt at trække data fra andre systemer Stordriftsfordele og væsentlige besparelser, fordi løsningen er moderne, opbygget i moduler og kan integreres med andre systemer De enkelte biblioteker kan vælge netop det sæt af moduler og services, der passer til dem og integrere disse med eksisterende løsninger Optimering af processerne relateret til indkøb og håndtering af fysiske materialesamlinger på grund af muligheden for fællesindkøb Adgang til avanceret beslutningsstøtte med detaljeret statistik. Side 16 Side 17

10 Fælles bibliotekssystem Fælles bibliotekssystem Hovedarkitekten på udrulningsprojektet har tidligere spillet en central rolle i kommunesammenlægningen og har derfor stor erfaring med omlægning af større systemer. Det har været en fordel for os at have ham ombord, fortæller Søren, der glæder sig til at påbegynde den nationale udrulning til sommer. Søren - Project Manager, Systematic Fælles Bibliotekssystem - hvad kommer der til at ske? Om kort tid vil biblioteker i 92 % af alle danske kommuner møde det nye fælles bibliotekssystem fra Systematic. Udrulningen er planlagt med stor præcision, og i spidsen for processen står Søren, der er Project Manager i Systematic. Systematic anbefaler kommunerne at etablere en projektorganisation for udrulningen, samt at starte datavask hurtigst muligt. KOMBT har udsendt en drejebog om både datavask, samt om de nødvendige forberedelser i kommunerne. Men kort fortalt handler det i forhold til datavask f.eks. om at kigge på eventuelt lokalt oprettede faustnumre og sørge for at samstemme med DBC s registreringer, ligesom der også bør tjekkes for eventuelle dubletter af bibliografiske poster m.m. Alle biblioteker har perifert udstyr i form af håndskannere, selvbetjeningsudstyr og lignende. Dette udstyr er ikke leveret af Systematic, men der er afholdt informationsmøder med leverandørerne af udstyret, og disse vil selv tage sig af de nødvendige ændringer. Nogle biblioteker har serviceaftaler med deres leverandører og er derfor dækket ind af denne i forhold til implementeringen. Men det er en god idé at undersøge dette i god tid. Samtidig vil der kunne være behov for ændringer i forhold til udskiftning af forældet udstyr og maskiner m.m. ntuitiv funktionalitet Det fælles bibliotekssystem er tilpasset moderne arbejdsgange og har intuitiv funktionalitet, men uanset det intuitive vil der blive brug for uddannelsesforløb i systemet. Systematic forventer at afholde kurser i kommunerne, samtidig med at systemet er lukket ned, og data overføres. Det betyder, at konverteringen finder sted i nattens løb, så det kan testes, morgenen efter kurset er afholdt. Når alt ser fornuftigt ud, åbnes systemet for andre brugere. Systematic har dedikeret konsulenter til servicering af kommunerne, der hver får en fast tilknyttet person, der guider dem igennem konverteringsprocessen. DEMONSTRATON OG NTRODUKTON På Danmarks Læringsfestival i marts i Bella Center, stand nr. 26, og på Skolemessen i Scandinavian Congres Center i april, stand nr. 204, kan man møde Systematic og få mere information om bibliotekssystemet og udrulningen i kommunen. Side 18 Side 19

11 Kontakt Om Redia Programmører, konceptudviklere og designere arbejder sammen på tværs hos Redia. Det er en aarhusiansk design- og softwarevirksomhed, der startede som spin-off under Alexandra nstituttet i 2010 med fire medarbejdere. dag er der 25 ansatte, der skaber digitale formidlingsløsninger og koncepter til biblioteker, museer, oplevelsesattraktioner, større virksomheder og events. Om Systematic Systematic er markedsledende leverandør af digitale biblioteksløsninger i Danmark. Det blev Systematic i juli 2014 med opkøbet af Dantek, nu Systematic Library & Learning. Her overtog Systematic også færdigudviklingen af Cicero, som er kernen i det nye fælles nationale bibliotekssystem, der er et af de største biblioteksprojekter i Europa. Kontakt Systematic Library & Learning Ring Skriv til Følg os på: Nyhedsbrev: Facebook: L&L Linkedin: Systematic Library & Learning Systematic udvikler software og systemløsninger til kunder inden for den offentlige sektor, sundhedssektoren, forsvaret, politiet, finanssektoren, undervisningssektoren, bibliotekssektoren og serviceerhverv. Fælles for disse kunder er et behov for at kunne integrere, sammenstille og analysere store mængder komplekse data samt skabe et overblik, som muliggør kvalificeret beslutningstagning ofte i kritiske situationer. Systematic blev grundlagt i 1985 og er i dag Danmarks største privatejede software- og systemintegrator med store, internationale koncerner som partnere. Virksomheden har omkring 450 medarbejdere, og med hovedsæde i Aarhus og afdelinger i København, Australien, Finland, Forenede Arabiske Emirater, Frankrig, Singapore, Storbritannien, Sverige, Tyskland og USA serviceres kunder i 47 lande. rediaa s

MoMo giver tid til læring og trivsel

MoMo giver tid til læring og trivsel 2 TID TIL LÆRING OG TRIVSEL MoMo giver tid til læring og trivsel SYSTEMATIC VIL GØRE EN FORSKEL Derfor er MoMo en helt ny og visionær læringsplatform. Med MoMo opfylder vi ikke kun de forventelige krav,

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

IT i undervisning & læring Brugerportalinitiativet Bibliotekssystem

IT i undervisning & læring Brugerportalinitiativet Bibliotekssystem IT i undervisning & læring Brugerportalinitiativet Bibliotekssystem KL initiativet Over et halvt år vil 15 kommuner blive inspireret til og få ny viden om, hvordan kommunerne skal organisere og koordinere

Læs mere

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Cirka folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre bliver brugere af det Fælles Bibliotekssystem

Cirka folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre bliver brugere af det Fælles Bibliotekssystem 2 CICERO Cirka 1.500 folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre bliver brugere af det Fælles Bibliotekssystem DET FÆLLES BIBLIOTEKSSYSTEM Det Fælles Bibliotekssystem er et af verdens største biblioteks

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Børne-, Unge- og Familieudvalget

Børne-, Unge- og Familieudvalget Børne-, Unge- og Familieudvalget Tillægsreferat Dato 03. februar 2015 Mødetidspunkt 17:00 Sluttidspunkt 19:00 Sted Medlemmer Fraværende Lokale 1, Vordingborg Rådhus Kirsten Overgaard (formand), Helle Mandrup

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs.

En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. http://specialcentertapsskole.skoleblogs.dk/ RAMMESÆTNING Der er mange opgaver under PLC. På vores skole drejer det sig

Læs mere

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi DEN DIGITALE SKOLE 2016-20 Digitaliseringsstrategi 2 FORORD Denne strategi er udarbejdet i et samarbejde mellem skolerne og forvaltningen i Vejle Kommune. I processen er strategien blevet forelagt og drøftet

Læs mere

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Arbejdsgruppen peger endvidere på, at der er særlig behov for yderligere at analysere arbejdet med faglig progression og it-understøttelsen heraf.

Arbejdsgruppen peger endvidere på, at der er særlig behov for yderligere at analysere arbejdet med faglig progression og it-understøttelsen heraf. Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet 28. maj 2014 Koncept for brugerportalsinitiativ Digital

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/ Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne

Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne Punkt 8. Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne 2015-058535 Skoleforvaltningen og Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM NY BEKENDTGØRELSE

FOLKESKOLEREFORM NY BEKENDTGØRELSE FOLKESKOLEREFORM NY BEKENDTGØRELSE LÆRINGSCENTERET - HVORHEN NU? ET BESKEDENT BUD FRA EN SKOLEBIBLIOTEKAR Skanderborg 1.april 2014 Karen Fransen Næstformand i Danmarks Skolebibliotekarer Koordinator for

Læs mere

Dragør Bibliotekerne. Resultataftale

Dragør Bibliotekerne. Resultataftale Dragør Bibliotekerne Resultataftale 2014-2015 Organisationsudvikling Dragør Bibliotekerne Bibliotekernes kerneområder og -opgaver har ændret sig over tid. Der stilles nye krav til kompetencer, roller,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Selvevaluering 2015: it-området

Selvevaluering 2015: it-området Selvevaluering 2015: it-området Indhold Selvevaluering 2015: it-området... 1 Indledning... 2 Elevernes it-udstyr... 2 It-kompetencer... 3 Basis it-kompetencer... 4 Informationssøgning... 4 VidenZonen (intranet)...

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

En ny folkeskole understøttet af it

En ny folkeskole understøttet af it En ny folkeskole understøttet af it 26. november 2014 Nyborg strand 27-11-2014 1 Programoversigt 09:30 Velkomst 09:45 Introduktion til Brugerportalinitiativet 10:15 Brugerportalsinitiativet i Vejle kommune

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@rudersdal.dk Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Indhold Den gode digitale skole - Toftevangskolen:...

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune

Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune 2015-2018 1. Strategiens formål og baggrund Digitaliserings- og IT-strategien skal udgøre rammen og skabe fælles retning for anvendelsen

Læs mere

Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt

Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt 15. december 2010 forbindelse Som Skolebiblioteksforening bidrag med til arbejdet Skive Kommunes med dette at oplæg, fremme handleplan som læsning

Læs mere

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 , 2012 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste

Læs mere

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring)

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Kolding 16.09 2011 It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed i en skole i bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Mads Bo-Kristensen (Specialkonsulent Videnscenter

Læs mere

Indstilling. Flere computere til skolerne. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 15. juni 2016

Indstilling. Flere computere til skolerne. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 15. juni 2016 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 15. juni 2016 Flere computere til skolerne Det indstilles, at der indkøbes ca. 5.700 computere 1 til skolerne, således at de i højere

Læs mere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere På Virupskolen ændrer vi skolens ledelsesstruktur pr. 1. august 2015. Vi søger derfor 2 pædagogiske ledere til at indgå i vores ledelsesteam. Vi søger en pædagogisk

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April

Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April ET SAMARBEJDE IMELLEM PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTRE OG FOLKEBIBLIOTEKER Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April PÆDAGOGISK LÆRINGSCENTER/ FOLKEBIBLIOTEK FRA LÆRINGSVEJLEDER TIL BIBLIOTEKAR Oplæg

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Dantek BiblioMatik Den pædagogiske biblioteksløsning

Dantek BiblioMatik Den pædagogiske biblioteksløsning 4 Dantek BiblioMatik Den pædagogiske biblioteksløsning Dantek A/S Vestergade 41 8600 Silkeborg Tlf. 86 80 30 99 info@dantek.dk www.dantek.dk Dantek BiblioMatik Den pædagogiske biblioteksløsning Først og

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4 Indhold Indledning og baggrund... 2 Mission... 2 Vision... 3 It i den pædagogiske praksis... 3 It i arbejdet med inklusion... 4 It i arbejdet med: At lære at lære... 4 It i dokumentationsarbejdet... 5

Læs mere

Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner

Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner Det følgende oplæg er Skole og Forældres tanker om, hvordan en ny skoledag kan se ud, efter implementeringen af skolereformen. Indholdsfortegnelse

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det Tal om de 16-19 årige 99% har mobiltelefoner 92% bruger nettet hver eller næsten hver dag 87% bruger sociale netværkssites 83%

Læs mere

Brugerportalinitiativet

Brugerportalinitiativet Brugerportalinitiativet Kontoret for Digitalisering og Borgerbetjening Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Tlf. 3370 3370 www.kl.dk Brugerportalinitiativet fremtidens digitale platforme for

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger Dagtilbud og Skole Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger - og arbejdet med pædagogiske læreplaner 1. generation 2009-2010 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Baggrund side 4 Vision og målsætning

Læs mere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014 Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse

Læs mere

Digitale kompetencer til undervisere

Digitale kompetencer til undervisere Digitale kompetencer til undervisere Målsætningerne Fra Børne- og Ungepolitik i Varde Kommune At børn og unge opbygger kompetencer, så de kan udnytte mulighederne i et digitaliseret og globaliseret samfund.

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

Udviklet af skoler. Realiseret af Frog.

Udviklet af skoler. Realiseret af Frog. Udviklet af skoler. Realiseret af Frog. Dit læringsmiljø Vi udvikler teknologi, der giver dig tid til at undervise og skabe læring. Vi tager det næste skridt inden for undervisning og læring Fremvisning

Læs mere

Forslag til. It-strategi på skoleområdet. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015

Forslag til. It-strategi på skoleområdet. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015 ½ Forslag til It-strategi på skoleområdet Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015 It-strategi Bornholms Regionskommunes skolevæsen Indhold Indledning... 3 Vision... 4 Pejlemærker... 4 Infrastruktur

Læs mere

Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013

Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013 Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013 Frede Braüner på besøg i april 2012. Målsætning for Læringscenteret skoleåret 2012 2013. at fungere som et kulturformidlende og skabende læringsmiljø.

Læs mere

MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV

MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV - MED ET SÆRLIGT BLIK PÅ DATAINFORMERET LÆRINGSLEDELSE Souschef Martin Trangbæk Jensen Højmeskolen HØJMESKOLEN Indsatser 2015: Digitalt understøttede læringsmål

Læs mere

IT-vejledning. 1. Overordnet formål. Teknisk

IT-vejledning. 1. Overordnet formål. Teknisk 1. Overordnet formål Med projektet ønsker vi at fastholde og styrke Vestergårdsskolens position som den førende folkeskole i Aarhus Kommune på det pædagogiske IT-område og undersøge tabletcomputerens potentiale

Læs mere

ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm

ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm INITIATIVETS TITEL: Cloudcomputing på Mårslet Skole 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Inge Pedersen

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,

Læs mere

Tabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet?

Tabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet? Frekvenstabeller Tabel 1: Fordeling på uddannelsesområder Bygge og Anlæg 232 26,1 Merkantil 226 25,5 Produktion og udvikling 155 17,5 Sundhed, omsorg og pædagogik 275 31,0 Tabel 2: Hvor mange år har du

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

Brugerportalinitiativet

Brugerportalinitiativet Brugerportalinitiativet Konference om digital samarbejdsplatform og læringsplatform den 23. april 2015 Sted: Comwell Middelfart Kontoret for Digitalisering og Borgerbetjening Weidekampsgade 10 Postboks

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Efterår 2015 Temaet for undersøgelsen er som i tidligere undersøgelser reformelementerne.

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Greve Bibliotek byder skolereformen velkommen

Greve Bibliotek byder skolereformen velkommen Greve Bibliotek byder skolereformen velkommen Hvordan opstod ideen? Skolen har altid været en samarbejdspartner Biblioteksloven 7. Kommunens folkebiblioteker samarbejder med kommunens skolebiblioteker.

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider.

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider. Odder satser digitalt i disse år. Ikke blot på skoleområdet, men også inden for andre sektorer. Skoleområdet har fået en del fokus, fordi vi er den første kommune i Europa, som indfører Ipads til både

Læs mere

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen

Læs mere

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

MaxiMat det digitale matematiksystem

MaxiMat det digitale matematiksystem MaxiMat det digitale matematiksystem 0.-10. klasse 4. og 7. er udkommet 1., 5. og 8. klasse er klar til skolestart 2014 MaxiMat er et fleksibelt digitalt matematiksystem, der fuldt udbygget indeholder

Læs mere