NEWS SYSTEMATIC. TEMA fremtidens læringsløsning LIBRARY & LEARNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NEWS SYSTEMATIC. TEMA fremtidens læringsløsning LIBRARY & LEARNING"

Transkript

1 TEMA fremtidens læringsløsning Vi skal udnytte tiden optimalt t gør planlægningen lettere for læreren, så tiden udnyttes bedst muligt. Men det skal være dynamisk it, siger folkeskolelærer Jonas Rasmussen fra N. J. Fjordsgades Skole i Aarhus. Overblik giver lærerne bedre vilkår for undervisning Den nye intelligente læringsløsning Mimer giver lærerne overblik over tilgængelig viden og materialer til planlægning af undervisningsforløb. Det pædagogiske læringscenter i Kolding sætter læring i spil Kirsten Fisker er ansat på Pædagogisk Center, som foruden at facilitere læring rummer fællessamling og kursusfaciliteter til kompetenceudvikling. Se side 6 Se side 8 Se side 14 NEWS SYSTEMATC LBRARY & LEARNNG Mimer gentænker digitale værktøjer, så de passer til de nye behov og krav, der er fulgt med skolereformen. Ny læringsløsning giver overblik til læring. systematic.com/library-learning 1. UDGAVE 2015

2 ndhold Leder ndhold Side Vi understøtter videnssamfundet Vi understøtter videnssamfundet Leder fra Systematic Library & Learning Visioner For Skolen Hvordan ser skolen ud i dine drømme? Mathias Poulsen fra Visioner For Skolen Fælleskommunal indsats skal sikre folkeskolens digitale udvikling Alle kommuner skal anskaffe it-løsninger Vi skal udnytte tiden optimalt Jonas Rasmussen fra N. J. Fjordsgades Skole om it i hverdagen Overblik giver lærerne bedre vilkår for undervisning Mimer - én adgang til flere systemer til at understøtte læring Hvorfor anvende it i undervisningen? Niels Jakob Pasgaard fra edidaktik om it i undervisningen Med Mimer på skolebænken Mimer gøre det overskueligt og sjovere at være elev Der er tid og penge at spare på det ny fælles bibliotekssystem Administrative opgaver lettes, og kommunerne får en omkostningseffektiv drift Det pædagogiske læringscenter i Kolding sætter læring på spil Kirsten Fisker faciliterer læring Online adgang til viden og materialer i det pædagogiske læringscenter Lærere og elever skal være mere selvhjulpne til søgninger Gribskov Kommune er der tæt kontakt mellem folkebibliotek og folkeskole Vibeke Steen har tredoblet besøgstallet og skabt fællesskaber Tilfredse stemmer i pilotdrift Fælles bibliotekssystem. Projektet er gået som planlagt, og tilbagemeldingerne er positive Fælles bibliotekssystem hvad kommer der til at ske? Søren Aggerholm står i spidsen for udrulningen Kontakt SYSTEMATC SAMARBEJDER MED REDA Systematic og Redia er et stærkt partnerskab, der forener Systematics mangeårige erfaring inden for softwareudvikling med ekspertise i proceshåndtering og levering af kvalitet til tiden med Redias kompetencer inden for digitale formidlingsløsninger i et ungt kreativt udviklingshus. Tilsammen har Systematic og Redia store visioner om at udvikle lærings- og biblioteksområdet i Danmark og internationalt. Skolen er under forandring. Nye krav, brugsmønstre og måder at tilegne sig viden på kræver nye digitale værktøjer. Vi vil skabe en bedre skole for eleverne. Sammen med elever, lærere og med udgangspunkt i læringsprocessen udvikler vi Mimer; fremtidens intelligente læringsløsning. Løsningen er visuel, overskuelig og tilpasser sig det enkelte behov, fordi undervisningsforløb og læringsstile er forskellige. Materialer og viden til undervisningen er altid lige ved hånden. Mimer samler relevant indhold i én søgning fra et utal af kilder og giver elever, lærere og forældre overblik over progression og målsætninger for læringen. Vores mål med Mimer har været at skabe en digital løsning, der understøtter bedre undervisning og læring. Den direkte adgang til bibliotekerne er helt unik for en læringsløsning, der samtidig sætter tilgængelighed og brugervenlighed i højsædet, både online og offline, fortæller Balasuthas Sundararajah, CEO i Redia. Vi vil gerne give redskaberne til, at det bliver sjovt for eleverne at lære. Kreativiteten skal have lov til at blomstre hos eleverne, som kan producere indhold på nye måder, uanset om opgaverne løses på computer, mobil eller tablet. Dialog er helt essentielt for at motivere til læring. Det gælder både mellem lærere, elever og forældre. Danmark er der en politisk målsætning om at udvikle en folkeskole i verdensklasse. Det fundament kan og vil vi gerne bygge videre på i fællesskab med brugerne. Videndeling med udgangspunkt i Fælles Mål for folkeskolen er tænkt ind i Mimer. Det hjælper lærere og pædagoger med at fokusere på undervisningen og levere gode læringsforløb. Kort sagt så kan Mimer hæve niveauet for undervisning, læring, inddragelse og samarbejde, siger Martin Brøchner-Mortensen, Vice President i Systematic Library & Learning. Hvordan vi skaber de bedste rammer for læring herunder it-løsninger er afgørende for, at vi kan sikre kommende generationers dannelse og uddannelse. Det vil vi gerne skabe dialog omkring. første ombæring med denne buket af artikler og bud på løsninger. Vi fortsætter debatten i vores nyhedsbrev og på følgende kanaler: Twitter Facebook Linkedn Du er hermed inviteret til at være med. God læselyst! FREMTDENS LÆRNGSLØSNNG Mimer - fremtidens læringsløsning integrerer let med andre systemer og er som standard koblet til de løsninger, der følger med det fælles bibliotekssystem, som Systematic leverer til skoler i indtil videre 92 % af landets kommuner i Skolerne får et opdateret og moderne bibliotekssystem som sammen med Mimer giver skolen en hel unik adgang til skolens pædagogiske læringscenter, folkebiblioteker, kommunale fællessamlinger, digitale ressourcer og materialer. Side 2 Side 3

3 Vision og strategi Vision og strategi Visioner For Skolen - Hvordan ser skolen ud i dine drømme? Fælleskommunal indsats skal sikre folkeskolens digitale udvikling Vi skal diskutere og gå i dialog for sammen at blive klogere på, hvad meningen egentlig er med it i undervisningen. Et første skridt på den vej er taget med initiativet Visioner For Skolen, som er et non-profit græsrodsinitiativ, der uafhængigt af politiske og økonomiske interesser, diskuterer både fælles og modstridende visioner. Af Mathias Poulsen - Play Consulting Personligt er jeg meget optaget af, at skole og uddannelse klæder børn og unge på, så de udvikler en nysgerrighed på livet og lærer at agere meningsfuldt i små og store fællesskaber i en kaotisk, globaliseret verden. Det rimer på god, gammeldags (og højst aktuel) dannelse, globalt medborgerskab og evnen til at træffe beslutninger og adressere komplekse problemstillinger sammen med andre. Det kalder blandt andet på, at eleverne også bliver beslutningstagere, får større ejerskab over undervisningen og jævnligt bevæger sig uden for skolens trygge rammer. Det centrale her er imidlertid ikke så meget, hvad, jeg tror, er vigtigt, men at vi i almindelighed bliver bedre til at diskutere, hvad det egentlig er, vi vil med skole og uddannelse. At bedrive uddannelse er altid normativt og bygger på bestemte værdier, som er integreret i love, regler, strukturer, (it)-systemer, prøver og alt, hvad vi ellers møder i skolen. Hvis vi ikke gør os disse værdier bevidste, mister vi styringen og risikerer at bygge skole på andres værdier. Hvis man kigger på hele debatten om uddannelse, så forekommer det mig, at vi bruger overvældende mange kræfter på at besvare spørgsmål, vi ikke har stillet, og som i min optik er perifere teknikaliteter. Vi antager eksempelvis ofte, at it er svaret, mens vi for sjældent spørger: Hvad er egentlig meningen med it i under-visningen? Samtidig er der en tendens til polarisering af debatten, hvor vi taler i munden på hinanden, hører det, vi vil og hellere vil have ret end blive klogere. Samlet set har vi en debat om skolen, der i vid udstrækning er renset for det visionære, og hvor de forskellige parter bruger deres energi på at grave sig ned frem for at nærme sig hinanden gennem respektfuld dialog. For at imødekomme disse problemstillinger har vi startet Visioner For Skolen som et non-profit græsrodsinitiativ, der er uafhængigt af politiske og økonomiske interesser. Formålet er netop at bringe visionsdebatten & #VisionFS Web: helt frem i forgrunden og udvikle en mere respektfuld debatkultur, hvor målet i højere grad er, at vi alle bliver klogere. Lørdag d. 21. februar fandt det første debatarrangement sted på Christiansborg, og rammerne understregede intentionen: at fremme den demokratiske debat. Alle deltagere bidrog uhyre aktivt med stor energi og passion, og der var stor enighed om behovet for en indsats på området. den kommende tid sætter vi derfor flere små skibe i søen, herunder en livechat på Twitter d. 21. marts kl. 20, blogindlæg, inspirationsvideoer, et korps af debatambassadører og et nyt debatarrangement inden sommerferien. Forhåbentlig kan vi opdyrke et mangfoldigt og respektfuldt fællesskab af mennesker, perspektiver og visioner, der kan udfordre og berige hinanden. Så vi alle kan blive klogere og mere opmærksomme på, hvad det egentlig er for værdier og visioner, der styrer vores daglige arbejde. Jeg håber, du har lyst til at deltage i debatten. FØLG MED VSONERNE PÅ Facebook: Frem mod skolestart 2016/2017 skal alle kommuner have anskaffet løsninger, der digitalt understøtter kommunikation og læringsprocesser i folkeskolen. Ny fælleskommunal indsats skal hjælpe kommunerne med at komme i mål. Kommunerne skal være godt i gang med at indføre en ny brugerportal, når skoleåret 2016/2017 starter. Her får elever, forældre, lærere, pædagoger og skoleledere den samme digitale indgang til skolens it-systemer. Når brugerportalen er helt på plads, kan eleverne arbejde digitalt med faglige aktiviteter, dele materialer og kommunikere digitalt med deres lærere. Samme sted får elever, lærere og forældre også adgang til læringsforløb, mål og opgaver. Støtte til realisering af brugerportalsinitiativet Et nyt fælleskommunalt program skal hjælpe kommunerne med at realisere brugerportalsinitiativet. Det er meget ambitiøst, at kommunerne allerede fra næste års skolestart skal være i gang med at udbrede de brugervenlige løsninger. Så jeg er utrolig glad for, at KL s bestyrelse har besluttet at etablere et fælleskommunalt program, der kan bidrage til kommunernes anskaffelsesproces, - Anna Mee Allerslev, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg. Først og fremmest opfordres kommunerne til at gå sammen om én fælles samarbejdsplatform, som skal håndtere kommunikationen mellem elever, pædagogisk personale og forældre. En fælles platform letter samarbejdet på tværs af landet og er mere omkostningseffektiv. Der bliver også hjælp at hente, når der skal vælges læringsplatform. Den skal understøtte det pædagogiske personale og forældre digitalt med at tilrettelægge, gennemføre og følge op på elevens læreproces. Her kan læringsforløb også gemmes og deles. Materiale med løsningskrav og vejledning udarbejdet af det fælleskommunale program skal hjælpe kommunerne med at vælge den rette læringsplatform. BRUGERPORTALSNTATVET Brugerportalsinitiativet understøtter øget læring for eleverne ved at samle den enkelte skoles digitale redskaber på én samlet platform. De digitale redskaber udgøres af en samarbejdsplatform, en læringsplatform, samt digitale læremidler. Formålet med brugerportalsinitiativet: Understøtte folkeskolereformen Understøtte den enkelte elevs læring og trivsel Yderligere inddragelse af forældre Understøtte kommunikation, samarbejde og videndeling Understøtte helhedstænkningen i skolen og den åbne skole Understøtte den faglige ledelse af skolen Kildehenvisning: pressemeddelelse d Side 4 Side 5

4 t i hverdagen Mimer Vi skal udnytte tiden optimalt Folkeskolen har været bagud i alt for lang tid i forhold til it. Samfundet må ikke løbe fra os. Samtidig er det vigtigt, at lærergruppen på den enkelte skole bider på systemet ellers er det skolen, der løber fra lærerne. ÉT SYSTEM TL ALLE PLATFORME Jonas Rasmussen - Lærer, N. J. Fjordsgade Skole t gør hverdagen og planlægningen lettere for læreren, så tiden udnyttes bedst muligt. Men det skal være dynamisk it, der gør det muligt at interagere på tværs af faggrupper og skoler. Det siger folkeskolelærer Jonas Rasmussen fra N. J. Fjordsgades Skole i Aarhus. hånd og følge med i, hvilke materialer, der skal bruges - og hvornår. Der er mange udfordringer for en folkeskolelærer i dag. kke mindst tidsrammen, der gør det meget, meget vanskeligt at afse tid til noget ud over det absolut nødvendige. Jonas Rasmussen brænder for at implementere og bruge nye it-systemer. Han glæder sig til at få gang i Mimer i sin hverdag. Jeg forventer, at Mimer vil gøre min undervisningsplanlægning lettere og mere dynamisk og glæder mig til at kunne få input via systemet. dag er det jo sådan, at vi sidder med et håbløst forældet system, der er totalt statisk, fortæller Jonas Rasmussen. Med den nye folkeskolereform har lærerne fået væsentligt mindre tid til forberedelse, idet lektionstallet er steget og tiden dertil taget fra forberedelsestiden. Jonas Rasmussen ser frem til at få en hverdag, hvor tiden kan udnyttes optimalt. Mimer får han og andre lærere mulighed for at planlægge undervisningsforløb, så alle involverede kan orientere sig på for- Side 6 Vidensdeling i centrum For Jonas Rasmussen er de øgede muligheder for vidensdeling afgørende. Det vil på alle måder gøre livet lettere - og undervisningen bedre - når lærerne kan vidensdele over et fælles system på tværs af skoler og faggrupper. Fordi vi har kortere tid til forberedelse, er effektiv vidensdeling utroligt vigtig, siger Jonas Rasmussen. Men han fremhæver også vigtigheden af, at værktøjet er godt nok til, at lærerne let kan se de umiddelbare fordele og derigennem får lyst til at benytte det. Vi har fået serveret meget gennem tiden, og det er afgørende, at systemet bliver godt introduceret fra starten, så jeg håber, der bliver igangsættende introforløb rundt omkring på skolerne, så vi alle lærer det at kende fra bunden. Systemet kan også bruges offline Jonas Rasmussen glæder sig over, at man med Mimer også har adgang til arbejdet, når man ikke er på internettet. Dermed er systemet tilgængeligt på alle tidspunkter. Vi har ofte nedetid på nettet, og det nytter jo ikke, at man så ikke kan arbejde og gemme filer. Det er fedt, at systemet på den måde fungerer på samme måde som Dropbox og gemmer filerne lokalt for dernæst at lægge dem ud, når man igen er online, slutter Jonas Rasmussen. MMER På baggrund af lærerens og elevernes præferencer giver Mimer en række kvalificerede bud på digitale og fysiske læremidler. Gennem Mimers integration med det nationale fælles bibliotekssystem får læreren adgang til en stor mængde viden og ressourcer. På baggrund af elevens tidligere adfærd eks. i forhold til opgaveløsning og gruppearbejde får læreren indblik i den enkelte elevs forudsætninger og behov. Det hjælper til bedre etablering af samarbejdsgrupper samt differentieret undervisning. MMER KORT FORTALT Mimer er en intelligent læringsløsning, der tilpasser sig brugerens behov. Mimer er ikke afhængig af internetadgang og virker på alle platforme. FORDELE VED MMER Fuld udnyttelse af skolens og kommunens læremidler Giver mulighed for anvendelse af biblioteksindhold Sikrer lærerne gode rammer for planlægning af undervisningsforløb Samlet overblik over elevprogression med let håndtering af Fælles Mål Tilgængelig overalt altid Side 7

5 Mimer Mimer Overblik giver lærerne bedre vilkår for undervisning Med den intelligente læringsløsning Mimer får lærerne overblik over tilgængelig viden og materialer til planlægning af undervisningsforløb, én adgang til flere systemer og en række nye digitale værktøjer til at understøtte læring, undervisning, videndeling og dialog. Lærerne har fået flere undervisningstimer og kortere tid til forberedelse, så det går stærkt i dagligdagen. På skolerne skal en ny læringsplatform udvælges senest i forbindelse med skoleåret 2016/17 som en del af Brugerportalsinitiativet for at gøre hverdagen mindre kompleks for lærerne. Den intelligente læringsløsning Mimer løfter denne opgave med nye digitale værktøjer, der støtter op omkring de behov og krav, der er fulgt med skolereformen. Med Mimer får lærerne overblik og let adgang til at organisere og planlægge dagligdagen, så de kan sætte fokus på undervisning så alle elever bliver så dygtige, som de kan. Let adgang til en verden af viden Adgang til viden og undervisningsmaterialer danner grundstenen i planlægning af undervisningsforløb. Med Mimer får lærerne direkte adgang til ressourcer og materialer både fra folkebibliotekerne, de pædagogiske læringscentre, de kommunale fællessamlinger og fra Center for Undervisningsmidler. Det sikrer den fulde udnyttelse af relevant og kvalificeret indhold for at skabe bedre læring. Materialer, der hentes ned i Mimer, er altid tilgængelige her også når læreren er offline. Gode rammer for planlægning af undervisningsforløb Mimer tilpasser sig lærerens behov og giver inspiration til planlægning af undervisningsforløb. Med udgangspunkt i den enkelte lærers fagområde og undervisningstrin, forenklede Fælles Mål og tidligere brug af materialer, anbefaler Mimer kvalificeret indhold til undervisningsforløb, og fortæller læreren, hvor mange forløb materialet indgår i. Samtidig kan adgang til kollegers ugeplaner, hvor specifikke forløb er udspecificeret, inspirere til planlægning. Et visuelt overblik over elevernes progression på de forskellige kompetenceområder med afsæt i forenklede Fælles Mål gør det nemmere at integrere differentieret undervisning og sammensætte grupper, så eleverne får det største udbytte af undervisningen og bliver så dygtige som de kan. Én adgang til mange systemer dag bruger lærerne en række forskellige systemer i dagligdagen til at booke materialer, tilgå digitale læremidler, kommunikere med forældre, lave elevplaner og meget andet. De mange systemer, som bruges i folkeskolen, integreres i Mimer, så lærerne får én adgang til systemerne med Mimer. Der logges ind med UN-Login én gang, og så er der adgang til de forskellige systemer. Mimer skaber også synergi mellem systemerne. årsplanerne er kompentenceområderne tilknyttede. De udspecificeres til konkrete læringsmål i form af aktiviteter og opgaver i undervisningsforløb. det forløb evalueres elevernes præstation op mod læringsmålene i elevplanen. Her kan læreren se, hvordan den enkelte elev klarer sig. Mimer kan anbefale materialer knyttet til de kompetenceområder, hvor den enkelte elev skal styrkes. Så sammenhængen mellem systemerne gør det lettere at differentiere undervisningen og sikre opfyldelse af læringsmålene. Alt i alt får lærerne bedre rammer til at understøtte læring, vidensdeling, dialog og samarbejde med Mimer til fordel for eleverne. ADGANG TL EN VERDEN AF VDEN OG DGTALE VÆRKTØJER FREMTDENS NTELLGENTE LÆRNGSLØSNNG Mimer er en intelligent læringsløsning med digitale værktøjer til planlægning, gennemførelse og evaluering af læring. Mimer integreres med det nye fælles nationale bibliotekssystem, som rulles ud til 92 % af landets kommuner fra sommeren Mimer er den eneste læringsløsning, som giver elever og lærere direkte adgang til viden, ressourcer og materialer fra folkebibliotekerne, de pædagogiske læringscentre, kommunale fællessamlinger og Center for Undervisningsmidler, som kan integreres i den daglige undervisning. Med Mimer får elever, lærere, forældre og skoleledere en platform, der understøtter læring, vidensdeling, progression og samarbejde. Samtidig giver Mimer én adgang til en række andre digitale systemer, som bruges i folkeskolen. Side 8 Side 9

6 t i hverdagen Mimer Hvorfor anvende it i undervisningen? Når snakken falder på brugen af it i undervisningen, er der en tendens til at gøre it til et vidundermiddel, der i sig selv kan sikre både bedre undervisning og bedre læringsresultater. Det er naturligvis en overdrivelse af, hvad it kan. Så der grund til at stille spørgsmål. Af Niels Jakob Pasgaard - edidaktik Hvorfor skal vi anvende it i undervisningen? Det er det centrale spørgsmål, som enhver lærer må stille sig selv forud for inddragelsen af it i undervisningen. Alt for mange udviklingsprojekter og kompetenceudviklingstiltag i landets kommuner peger i disse år i retning af, at it skal ind i undervisningen for enhver pris. Alt skal digitaliseres; bøgerne skal ud, skærmene skal ind. ipads erstatter skrivehæfterne, og bibliotekerne gøres til læringscentre. Men det er en fattig forståelse af den rolle, it bør spille i undervisningen. Når vi inddrager it i undervisningen, bør det ske med afsæt i hvorfor-spørgsmålet. Hvad er det vi vil have ud af vores brug af it? Hvad er det, it kan i den konkrete sammenhæng? Hvad er det eleverne skal lære Side 10 - med og om it? Hvordan hænger brugen af it sammen med skolens alment dannende opgave? Det er grundlæggende it-didaktiske spørgsmål, som kan være med til at besvare hvorfor-spørgsmålet. Så hvorfor bør man anvende it i undervisningen? Der er mindst én væsentlig begrundelse for, at it skal ind i undervisningen: Eleverne skal lære at forholde sig kritisk og konstruktivt til deres egen og andres brug af it. Der er brug for et opgør med idéen om, at eleverne er digitale indfødte og langt mere kyndige udi brugen af it end deres lærere. Mange børn og unge er kildekritiske analfabeter. De mangler forståelse for kommunikationens fælder på de sociale medier og for måden, hvorpå internettet fungerer. De forstår ikke, hvilke konsekvenser, det har, altid kun at være delvist tilstede i flere arenaer. De kan ikke udvælge det bedste it-værktøj til løsning af en opgave og de formår ikke at vælge it fra i de tilfælde, hvor den ikke giver mening, men udelukkende bliver et forstyrrende element i forhold til det faglige indhold. Med Mimer på skolebænken De ting, eleverne ikke kan lære sig selv, skal de lære i skolen. Skolen skal danne eleverne til hele mennesker, og det indebærer også, at den skal gøre dem i stand til at forholde sig kritisk og konstruktivt til deres egen og andres brug af it både i og udenfor skolen. T HVERDAGEN For at lykkes med at danne eleverne til kritiske brugere af it, må lærerne kunne vælge relevante it-værktøjer til brug i forskellige typer af undervisning, og de må kunne vurdere i hvilke tilfælde, det er bedre at vælge it fra. Når lærerne kan forholde sig kritisk og konstruktivt til deres egen brug af it i undervisningen, kan de også lære eleverne at forholde sig kritisk og konstruktivt til deres brug af it. Lærerne må lære eleverne at stille hvorfor-spørgsmålet. Og derfor bør man anvende it i undervisningen. Vores børn jonglerer hjemmevant rundt online. Den digitale tilgang har da også for længst fundet vej til folkeskolen med et læringsperspektiv for øje, og her kan Mimer gøre det overskueligt og sjovere at være elev. tilgængeligt, uanset om du er lærer, elev eller forældre, og der er mulighed for at komme med feedback undervejs i opgaveløsningen. ndholdet på portalen er tilgængeligt, når der er brug for det også når der ikke er internetadgang. Det bliver ikke bare nemmere at være lærer, elev eller forælder med Mimer det bliver også lidt sjovere! Forestil dig, at du er elev på 8. klassetrin. Du sidder i lektiecaféen og ser en tysk film på din computer som en del af dagens lektier. Undervejs i filmen dukker der en opgave op, som du skal løse. Sådan kunne et scenarie med Mimer se ud. Din lærer har hentet filmen direkte fra folkebiblioteket, det pædagogiske læringscenter eller Center for Undervisningsmidler og lagt den ind i Mimer. Nu behøver det ikke være Christiane F, men det kunne også have været et undervisningsforløb integreret med elementer fra kilder som imovie, Google Docs, YouTube eller digitale læremidler. Overblik til elever og forældre Det handler ikke kun om kreativitet. Mimer er lige så meget et redskab, der skaber overblik. Mimer får eleverne et samlet overblik over fag, opgaver, grupper og aktiviteter på skolen, og det gør det lettere at holde styr på alt det, der sker i skolen uanset om det er mandag morgen på vej i bussen, midt i en dansktime eller hjemmefra. Flere værktøjer fra Mimers digitale værktøjskasse f.eks.: Kreativiteten kan blomstre Kreativiteten får lov til at blomstre, når eleverne kan producere og sammensætte indhold på nye måder med deres mobiltelefoner eller tablets uanset om det er indhold fra bibliotekerne, videoer, fotos eller lyd, som de uploader til Mimer. Det er nemt og motiverende, og her er indholdet Hjemmefra kan forældrene følge med på sidelinjen og se, hvordan deres barn udvikler sig i skolen. Der er adgang til årsplaner, elevplaner og aktiviteter, så forældrene bl.a. ved, hvornår der skal afleveres opgaver. Det er også her, at forældre kan se, hvordan deres barn klarer sig i forhold til kompetenceområderne i de forskellige fag eller kan tage den løbende dialog med barnets lærere. MMER Aktivitetsoverblik Samlet overblik over aktiviteter på skolen lektier, fag og grupper, som eleverne er en del af Opgaveoversigt Overblik over opgaver, hvor lærere og elever nemt kan se opgavestatus og opgavefeedback Lektieindblik Forældre kan følge med i, hvilke opgaver der skal afleveres Overblik over, hvordan eleven klarer sig i de forskellige fag med udgangspunkt i de tilhørende kompetenceområder Side 11

7 Fælles bibliotekssystem Nominering 92% NYT SYSTEM TL 92 % AF DE DANSKE KOMMUNER Projektet er et af de største projekter i Europa på biblioteksområdet. Det kom i udbud fra KOMBT i marts 2013, og aftalen blev vundet af Dantek A/S. Systematic er nu, efter opkøb af Dantek i juli 2014, leverandør af det fælles bibliotekssystem. Det fælles bibliotekssystem rulles ud til alle folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre i 92 % af de danske kommuner fra sommeren Årets Pædagogiske Læringscenter præsenteres i samarbejde med Systematic, der er hovedsponsor Der er tid og penge at spare på det ny fælles bibliotekssystem Nominer Årets Pædagogiske Læringscenter 2015 Det nationale fælles bibliotekssystem skal gøre det nemmere for bibliotekerne at udføre administrative opgaver og samarbejde på tværs, mens kommunerne får en mere omkostningseffektiv drift. Systemet rulles ud til biblioteker fra sommeren Personalet på folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre skal snart klargøre sig til et nyt og tidssvarende it-system. Det nationale fælles bibliotekssystem rulles ud til alle folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre i 92 % af de danske kommuner fra sommeren 2015 og flere kommuner melder sig løbende under fanerne. Mere tid til brugerne Det fælles bibliotekssystem giver gevinster for både bibliotekernes personale og kommunerne. Med det fælles bibliotekssystem får personalet et brugervenligt system med effektiv understøttelse til de administrative funktioner som f.eks. udlån, indkøb, booking, fjernlån og gebyrhåndtering. Det giver mere tid til andre opgaver. Der er penge at spare Det fælles bibliotekssystem er et samlet bibliotekssystem med central funktionalitet for danske folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre, som blandt andet understøtter samarbejdet mellem bibliotekerne. Effektiviseringen af arbejdsgange, øget samarbejde, fælles drift og systemadministration giver kommunerne mulighed for store besparelser på biblioteksområdet. Besparelsen for den enkelte kommune vil svinge afhængigt af deres eksisterende systemer, men vi befinder os i millionklassen på nationalt plan. På Horsens kommunes biblioteker gik systemet som planlagt i pilotdrift i november 2014, og den nationale udrulning starter i sommeren Nogle kommuner kommer først til at møde det nye system i løbet af 2016, da det tager mere end et år at udrulle systemet til de mange biblioteker og pædagogiske læringscentre. Formidling, læring og ikke mindst den pædagogiske vinkel er med lidt forskellig vægtning indbygget i folkeog skolebibliotekernes målsætning. Med udbuddet ønsker vi at modernisere begge bibliotekstyper teknologisk. Med en tidssvarende platform bliver det nemmere at etablere nye grænseflader og f.eks. tilslutte mobile enheder for bedre at understøtte både lånere og personale. Lånerne skal have let adgang til informationerne og personalet skal koncentrere sig om pædagogik, læring og formidling. ngen af parterne skal bruge tid på teknik. - Per Kjær, afdelingsleder, TK, Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune Der er nu åbnet for nominering til titlen Årets Pædagogiske Læringscenter Nomineringsfristen er sat til den 20. marts Årets tema er: mplementering af Bekendtgørelse om folkeskolens pædagogiske læringscentre Fra og med 2015 har prisen Årets Skolebibliotek skiftet navn til Årets Pædagogiske Læringscenter. Det er for mange skoler en større omstillingsproces at skulle gå fra at være et skolebibliotek til et pædagogisk læringscenter, og for at give inspiration fra skole til skole har Kommunernes Skolebiblioteksforening som også snart skifter navn besluttet årets tema. Hvis jeres pædagogiske læringscenter, naboskolens eller et andet pædagogisk læringscenter i kommunen har tænkt gode, nye tanker, er gået nye veje og på et eller flere områder giver bud på, hvordan det fremover kan fungere som dét pædagogiske læringscenter, bekendtgørelsen lægger op til, så husk at nominere skolen. Skolebiblioteksforeningen ønsker, at så mange gode eksempler som muligt kommer frem i lyset, og så mange ideer som mulig bliver bragt til torvs. Selv om der kun er plads til tre skoler i finalen, vil flere kunne finde vej til Børn & Bøgers spalter. Pædagogiske Læringscentre kan nomineres via hjemmeside eller ved at sende en til ksbf.dk med en kort formulering af, hvad denne skole gør for at implementere bekendtgørelsen. Vinderen, der udpeges af foreningens hovedbestyrelse blandt de tre finalister, vil blive afsløret og præmierne overrakt på Kommunernes Skolebiblioteksforenings årsmøde i København den 8. Maj. Kilde: Side 12 Side 13

8 Pædagogiske læringscenter Fælles bibliotekssystem BEKENDTGØRELSE Bekendtgørelse om folkeskolens pædagogiske læringscentre 1. Læringscentret skal fremme elevernes læring og trivsel i en motiverende og varieret skoledag ved at udvikle og understøtte læringsrelaterede aktiviteter for eleverne samt inspirere og understøtte det undervisende personales fokus på læreprocesser og læringsresultater. Det er en stor styrke, at vi samarbejder så tæt. Vi opsamler viden blandt andet gennem et netværksmøde hver tredje uge. Fokus ligger meget på kompetenceudvikling og vurdering af, hvad de forskellige læremidler tilbyder, også de digitale. Vi tager stilling til, hvilke læremidler der modsvarer de fælles mål for eksempel i forhold til indskoling m.m. Så vi bliver virkeligt skarpe og kan rådgive vores kollegaer om de forskellige læremidler, Kirsten Fisker - Pædagogisk medarbejder, Kolding Kommune Det pædagogiske læringscenter i Kolding sætter læring i spil Kolding Kommune har man altid haft en central enhed, et pædagogisk læringscenter, og centraliseringen er en styrke for alle skoler i kommunen. Den centrale enhed gør det muligt at opsamle viden og støtte læringsaktiviteterne på alle kommunens skoler. Kirsten Fisker er pædagogisk medarbejder i Kolding Kommune og ansat på Pædagogisk Center, som foruden at facilitere læring, rummer kommunens fællessamling og kursusfaciliteter til kompetenceudvikling af kommunens lærere oa. Ved kommunesammenlægningen var det naturligt at fortsætte med en central struktur på læringsområdet, og i dag ligger der en fælles funktionsbeskrivelse, som er opdateret i forhold til den nye bekendtgørelse og skolereform. Det er læringscenterets opgave at støtte lærernes undervisning med vejledning, samt faglig og didaktisk sparring, siger Kirsten Fisker. Ud fra bekendtgørelsens delelementer har Pædagogisk Center sammen med forvaltning og skoleledere skabt en funktionsbeskrivelse, der danner baggrund for videreudviklingen af kommunens læringscentre og disses nye opgaver. Kirsten Fisker fortsætter: Sidste år udførte vi et stort udviklingsarbejde for alle læringscentrene i Kolding Kommune med tilskud fra udviklingspuljen. Vi arbejdede specifikt med digitale læremidler og med, hvordan vi kan opsamle viden om de eksisterende læremidler, hvad de kan og ikke kan og med hvad, der virker mest konstruktivt, når målet er at gøre eleverne så gode, som de kan. Kirsten Fisker mener, at den centrale tilgang giver god udvikling og et godt afsæt for at arbejde konstruktivt. Blandt andet gør den centrale tilgang det muligt at opkvalificere medarbejderne på alle kommunens læringscentre, fordi det er lettere at etablere kompetenceudvikling i fællesskab end at skulle løfte opgaven på de enkelte skoler. Pædagogisk Center i Kolding har således som opgave at facilitere læring både i forhold til kompetenceudvikling af medarbejderne og i forhold til eleverne. Her har centeret bl.a. understøttet uddannelse af mediepatruljer på samtlige skoler Vi er med til at sætte læring i spil generelt, både omkring digitale læremidler og viden om læring i det hele taget, siger Kirsten Fisker. Forvaltnings- og skolechef i Kolding afsætter ressourcer til at løfte opgaven, og disse bliver fornuftigt brugt. Målet for alle parter er udvikling af folkeskolerne i Kolding Kommune. CCERO LBRARY WEB GVER VÆRD HELE VEJEN RUNDT Administrativt personale Mulighed for at opbygge det pædagogiske læringscenter på netop den måde som giver det største udbytte for skolen Mulighed for at bruge den tid der før blev anvendt til nødvendige administrative opgaver, til at understøtte lærerne i deres undervisningsproces Mulighed for at øge kendskabet til undervisningsmidler over for lærere, elever og forældre Eleven En intuitiv og inspirerende søgefunktion gør det let for eleverne at finde de relevante materialer og undervisningsmidler også for de mindre elever, der kan nøjes med at bruge med musen Læreren Let søgning i materialer og undervisningsmidler i det lokale pædagogiske læringscenter Let at søge på andre pædagogiske læringscentre i egen kommune, evt. i kommunens fællessamling eller på folkebibliotekerne Let viderestilling til Center for Undervisningsmidler og materialeplatformen Forældre Webadgang til det pædagogiske læringscenter, så forældre sammen med deres børn kan lade sig inspirere og aftale børnenes næste lån Oplysninger om afleveringstidspunkter er tilgængelige hjemmefra, så forældrene kan hjælpe børnene med at aflevere materialerne i tide Online adgang til viden og materialer i det pædagogiske læringscenter Skolebibliotekerne har ændret rolle og skal fungere som pædagogiske læringscentre. Det stiller nye krav til brugerne og muligheden for søgning - som imødekommes af Cicero Library Web. Med overgangen fra skolebiblioteket til pædagogiske læringscentre kommer der mere fokus på pædagogisk sparring. De pædagogiske læringscentre skal inspirere lærere og elever med nye metoder og værktøjer, som fordrer den faglige og pædagogiske udvikling, og de får mindre tid til at hjælpe med blandt andet søgninger. Det stiller krav til lærere og elever om at blive mere selvhjulpne til søgninger. Her kan de hjælpes på vej med Cicero Library Web en brugergrænseflade til det fælles bibliotekssystem, som er elevens, lærerens og forældrenes online adgang til viden, undervisningsmidler og materialer i det pædagogiske læringscenter. Med en lettilgængelig og visuel brugergrænseflade appellerer søgefunktionen til intuitiv interaktion. Og søgeresultaternes links giver mulighed for at vandre rundt og fordybe sig i det pædagogiske læringscenters viden og materialer. Webadgang gør forældre til medspillere Med webadgangen til det pædagogiske læringscenter kommer forældrene også på banen. Sammen med deres barn kan de hjemmefra let søge i materialer fra det store udbud af tilgængelig viden og hermed blive medspillere i deres børns læring. Adgang til meget mere viden Den visuelle og intuitive brugergrænseflade er en del af det fælles bibliotekssystem. Løsningen giver adgang til søgninger i viden, materialer og ressourcer, som er tilgængelige på tværs af pædagogiske læringscentre, kommunernes fællessamlinger og folkebiblioteker. Cicero Library Web implementeres i 92 % af de danske kommuner, der indtil videre er med i det nationale fælles bibliotekssystem. Samarbejdet på tværs af kommunerne sikrer også en central drift, hvilket minimerer omkostninger til vedligehold på de enkelte skoler. Side 14 Side 15

9 Folkebibliotek Fælles bibliotekssystem Gribskov Kommune er der tæt kontakt mellem folkebibliotek og folkeskole En lille drøm Jeg håber, vi med de nye systemer også kan få mulighed for at målrette og personalisere i forhold til den enkelte elev. Sådan at eleven, straks efter at have logget ind, bliver genkendt af systemet, så der ligger målrettede tilbud og opfordringer til f.eks. at træne specifikke ting. Det er lidt af en drøm for mig at skabe denne form for læsningsrum på nettet, Vibeke Steen - Bibliotekschef, Gribskov Kommunes Biblioteker Tilfredse stemmer i pilotdrift Allerede tilbage i 2004 skabte man i Græsted et bibliotek, der var fuldt integreret med folkeskolen. Biblioteket i Helsinge har siden 2012 ligget dør om dør med både svømmehal og skole. Det har tredoblet besøgstallet og ført unikke muligheder og gode fællesskaber med sig. Den gamle gymnastiksal på Græsted skole blev ombygget til en fantastisk ny ramme for et bibliotek, der siden har levet i tæt symbiose med skolen. Blandt de ansatte er folkeskolelærere, pædagoger, bibliotekarer, en journalist og en it-ansvarlig. Alle tager aktiv del i betjeningen af bibliotekets brugere og deltager i arbejdet med at understøtte skolens læringsaktiviteter. Biblioteksleder Vibeke Steen fortæller: Det absolutte mål er jo gensidig kompetenceudvikling, og derfor går både lærere og bibliotekarer ud i undervisningen og støtter læringsaktiviteterne. For bibliotekarerne er lærernes tilgang en stor inspiration, eftersom de er hamrende gode til at stille de rigtige spørgsmål, så eleverne reflekterer sig frem til en løsning. Mens lærerne har gavn af bibliotekarernes viden om fremsøgning af materialer. Nye muligheder for skolerne Med den ny bekendtgørelse skal der etableres pædagogiske læringscentre på samtlige folkeskoler, og folkebibliotekerne bliver en vigtig samarbejdspartner i forhold til indgåelse af læringspartnerskaber, netværksdannelse og understøttelse af skolernes læringsaktiviteter. FAKTA Folkeskoleloven 19, stk. 2. Ved hver skole oprettes et pædagogisk læringscenter. Det pædagogiske læringscenter er en del af skolens virksomhed og samarbejder med folkebiblioteket. Det pædagogiske læringscenter stiller undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning, herunder også bøger til elevernes fritidslæsning, og yder vejledning i brugen heraf. Vi har mulighed for at støtte op omkring mange af de nye krav til folkeskolen. Folkebibliotekerne er porten til omverdenen, siger Vibeke Steen og giver adskilli- ge eksempler på, hvordan hun i sin egen hverdag ser folkebiblioteket spille en stor rolle, også i forhold til et vigtigt område som inklusion, fordi det kan skabe alternative fællesskaber. Vi har børn, der spiller skak med en gruppe pensionister to timer om ugen, vi har en gruppe voksne frivillige, der to gange ugentligt underviser børn i at kode for eksempel apps, vi har spansk- og franskcafé, og for tiden er vi ved at skabe et FabLab med 3D-print og med laserskærer drevet af frivillige i samarbejde med biblioteket, fortæller Vibeke Steen, der endvidere også finder det vigtigt, at de pædagogiske læringscentre åbner op og bliver porten til folkeskolen for lokalsamfundet. Samarbejde på tværs Alsidige udbud af materialer stiller store krav til håndtering og styring af udlån, gebyrer, fjernlån såvel som anskaffelser af nye materialer. Det fælles bibliotekssystem skaber en national infrastruktur på biblioteksområdet. Det gør det muligt at søge og samarbejde på tværs af pædagogiske læringscentre og folkebiblioteker i de mere end 92 % af de danske kommuner, der er med i det fælles bibliotekssystem. begyndelsen af november 2014 startede Systematic Library & Learning sammen med KOMBT pilotdrift af det fælles bibliotekssystem i Horsens Kommune. Projektet er foregået som planlagt, og tilbagemeldingerne er positive. Det var en afgørende milepæl i projektforløbet for det fælles nationale bibliotekssystem, da Systematic den 3. november 2014 startede pilotdrift i samarbejde med Horsens Kommune, der således blev den første kommune i landet, der fik mulighed for at teste det nye system. Og der er al mulig grund til at glæde sig over resultaterne. Den nationale udrulning af det fælles bibliotekssystem starter i sommeren 2015 og løber frem til efteråret Når udrulningen er færdig vil alle folkebiblioteker, kommunale fællessamlinger og pædagogiske læringscentre i de tilsluttede kommuner anvende det nye system. Pr. marts 2015 har 92% af de danske kommuner, samt Sydslesvig, tilsluttet sig, og der kommer hele tiden flere kommuner til. Positiv feedback fra brugerne Da systemet blev lanceret og præsenteret for slutbrugerne, var reaktionerne gode, og den overordnede feedback var, at brugerfladen var god og behagelig at bruge. Det fælles bibliotekssystem er en stor løsning, som har omfattet flere teams hos Systematic. Jesper, som er Senior Project Manager hos Systematic, fortæller: Vi er blevet mødt med positivitet og nysgerrighed fra bibliotekarernes side, og vi glæder os over den gode feedback. På præsentationsmøder har vi fået kommentarer som: systemet er enkelt og intuitivt, det er let at forstå og bruge, det er meget bedre i sammenligning med vores nuværende system, vi glæder os, til det er fuldt indkørt. Sådanne kommentarer og feedback viser os, at slutbrugerne er meget tilfredse med den foreløbige implementering, og de glæder sig til de planlagte udvidelser. De udfordringer, der har vist sig undervejs i processen, er blevet løst og er på plads, og Systematic ser frem til at gå videre med udrulningen af det fælles bibliotekssystem i de kommuner, der indtil nu har valgt at takke ja til systemet. CCERO LBRARY MANAGEMENT SYSTEM Cicero Library Management System er kernen i det fælles bibliotekssystem. Realisering af fælles drift og systemadministration National infrastruktur baseret på anerkendte standarder gør det muligt at trække data fra andre systemer Stordriftsfordele og væsentlige besparelser, fordi løsningen er moderne, opbygget i moduler og kan integreres med andre systemer De enkelte biblioteker kan vælge netop det sæt af moduler og services, der passer til dem og integrere disse med eksisterende løsninger Optimering af processerne relateret til indkøb og håndtering af fysiske materialesamlinger på grund af muligheden for fællesindkøb Adgang til avanceret beslutningsstøtte med detaljeret statistik. Side 16 Side 17

10 Fælles bibliotekssystem Fælles bibliotekssystem Hovedarkitekten på udrulningsprojektet har tidligere spillet en central rolle i kommunesammenlægningen og har derfor stor erfaring med omlægning af større systemer. Det har været en fordel for os at have ham ombord, fortæller Søren, der glæder sig til at påbegynde den nationale udrulning til sommer. Søren - Project Manager, Systematic Fælles Bibliotekssystem - hvad kommer der til at ske? Om kort tid vil biblioteker i 92 % af alle danske kommuner møde det nye fælles bibliotekssystem fra Systematic. Udrulningen er planlagt med stor præcision, og i spidsen for processen står Søren, der er Project Manager i Systematic. Systematic anbefaler kommunerne at etablere en projektorganisation for udrulningen, samt at starte datavask hurtigst muligt. KOMBT har udsendt en drejebog om både datavask, samt om de nødvendige forberedelser i kommunerne. Men kort fortalt handler det i forhold til datavask f.eks. om at kigge på eventuelt lokalt oprettede faustnumre og sørge for at samstemme med DBC s registreringer, ligesom der også bør tjekkes for eventuelle dubletter af bibliografiske poster m.m. Alle biblioteker har perifert udstyr i form af håndskannere, selvbetjeningsudstyr og lignende. Dette udstyr er ikke leveret af Systematic, men der er afholdt informationsmøder med leverandørerne af udstyret, og disse vil selv tage sig af de nødvendige ændringer. Nogle biblioteker har serviceaftaler med deres leverandører og er derfor dækket ind af denne i forhold til implementeringen. Men det er en god idé at undersøge dette i god tid. Samtidig vil der kunne være behov for ændringer i forhold til udskiftning af forældet udstyr og maskiner m.m. ntuitiv funktionalitet Det fælles bibliotekssystem er tilpasset moderne arbejdsgange og har intuitiv funktionalitet, men uanset det intuitive vil der blive brug for uddannelsesforløb i systemet. Systematic forventer at afholde kurser i kommunerne, samtidig med at systemet er lukket ned, og data overføres. Det betyder, at konverteringen finder sted i nattens løb, så det kan testes, morgenen efter kurset er afholdt. Når alt ser fornuftigt ud, åbnes systemet for andre brugere. Systematic har dedikeret konsulenter til servicering af kommunerne, der hver får en fast tilknyttet person, der guider dem igennem konverteringsprocessen. DEMONSTRATON OG NTRODUKTON På Danmarks Læringsfestival i marts i Bella Center, stand nr. 26, og på Skolemessen i Scandinavian Congres Center i april, stand nr. 204, kan man møde Systematic og få mere information om bibliotekssystemet og udrulningen i kommunen. Side 18 Side 19

11 Kontakt Om Redia Programmører, konceptudviklere og designere arbejder sammen på tværs hos Redia. Det er en aarhusiansk design- og softwarevirksomhed, der startede som spin-off under Alexandra nstituttet i 2010 med fire medarbejdere. dag er der 25 ansatte, der skaber digitale formidlingsløsninger og koncepter til biblioteker, museer, oplevelsesattraktioner, større virksomheder og events. Om Systematic Systematic er markedsledende leverandør af digitale biblioteksløsninger i Danmark. Det blev Systematic i juli 2014 med opkøbet af Dantek, nu Systematic Library & Learning. Her overtog Systematic også færdigudviklingen af Cicero, som er kernen i det nye fælles nationale bibliotekssystem, der er et af de største biblioteksprojekter i Europa. Kontakt Systematic Library & Learning Ring Skriv til Følg os på: Nyhedsbrev: Facebook: L&L Linkedin: Systematic Library & Learning Systematic udvikler software og systemløsninger til kunder inden for den offentlige sektor, sundhedssektoren, forsvaret, politiet, finanssektoren, undervisningssektoren, bibliotekssektoren og serviceerhverv. Fælles for disse kunder er et behov for at kunne integrere, sammenstille og analysere store mængder komplekse data samt skabe et overblik, som muliggør kvalificeret beslutningstagning ofte i kritiske situationer. Systematic blev grundlagt i 1985 og er i dag Danmarks største privatejede software- og systemintegrator med store, internationale koncerner som partnere. Virksomheden har omkring 450 medarbejdere, og med hovedsæde i Aarhus og afdelinger i København, Australien, Finland, Forenede Arabiske Emirater, Frankrig, Singapore, Storbritannien, Sverige, Tyskland og USA serviceres kunder i 47 lande. rediaa s

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre

Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre Rammerne for udvikling af PLC Indholdet Åbne spørgsmål/ kommentarer Lovgrundlaget: bekendtgøreselen (vejledning fra UVM) Faglig ledelse Bekendtgørelsen

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring)

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Kolding 16.09 2011 It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed i en skole i bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Mads Bo-Kristensen (Specialkonsulent Videnscenter

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi Den 20. august 2013 Pejlemærker for digital kommunikation og videndeling i folkeskolen samt dag-, fritids- og klubtilbud Digitale løsninger til kommunikation

Læs mere

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013

Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013 Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013 Frede Braüner på besøg i april 2012. Målsætning for Læringscenteret skoleåret 2012 2013. at fungere som et kulturformidlende og skabende læringsmiljø.

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

DDB s mission og vision

DDB s mission og vision STATUS MARTS 2015 DDB s mission og vision Vi styrker, effektiviserer og synliggør det samlede offentlige bibliotekstilbud og sikrer alle borgerenem adgang til udvalgt, kvalitativt, aktuelt og alsidigt

Læs mere

Digital strategi 2012-2015

Digital strategi 2012-2015 Digital strategi 2012-2015 26. september 2012 Kolding Kommune Digital strategi 2012-2015 I Kolding ses IT som en inspirerende, kreativ og meningsfuld del af elevernes læringsmiljø. 26-09-2012 [0] Dette

Læs mere

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen Skolebiblioteket Et kvalitetsløft i folkeskolen Kommunernes Skolebiblioteksforening 2011 Skolebiblioteket er en del af folkeskoleloven, og i Bekendtgørelse om skolebiblioteker i folkeskolen hedder det:

Læs mere

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning

Læs mere

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 , 2012 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

UVNEWS. Fremtidens elevplan skabes med MinUddannelse i Gentofte. Praktiksedler digitaliseres. Kompetenceløft i Horsens-Hedensted SKAT

UVNEWS. Fremtidens elevplan skabes med MinUddannelse i Gentofte. Praktiksedler digitaliseres. Kompetenceløft i Horsens-Hedensted SKAT UVNEWS NYHEDSBREV NOVEMBER 2012 Fremtidens elevplan skabes med MinUddannelse i Gentofte Gentofte Kommune har afviklet et udbud med henblik på at anskaffe og få udviklet et produkt, der kunne understøtte

Læs mere

Kommunikationsstrategi Skåde dagtilbud

Kommunikationsstrategi Skåde dagtilbud Formål Kommunikationsstrategi Skåde dagtilbud Når vi skal sikre børn og unges læring, dannelse og udvikling, trivsel og sundhed, rummelighed og et godt forældresamarbejde, kræver det et godt, tillidsfuld

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Udnyt skolebibliotekets service!

Udnyt skolebibliotekets service! Udnyt skolebibliotekets service! I dette inspirationshæfte får du eksempler på, hvordan skolens biblioteksløsning stiller faciliteter til rådighed for eleverne, så de kan få erfaringer med at arbejde med

Læs mere

Fra elevplaner til læringsplaner i Gentofte

Fra elevplaner til læringsplaner i Gentofte Fra elevplaner til læringsplaner i Gentofte Mads-Peter Galtt Konsulent, faglig- og projektleder udi det it-didaktiske og mediepædagogiske virke på 0-18 år. UPS - vi har fået en læringsplatform!!! Djøficeret

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

Udviklet af skoler. Realiseret af Frog.

Udviklet af skoler. Realiseret af Frog. Udviklet af skoler. Realiseret af Frog. Dit læringsmiljø Vi udvikler teknologi, der giver dig tid til at undervise og skabe læring. Vi tager det næste skridt inden for undervisning og læring Fremvisning

Læs mere

Indhold. ipad introduktion 2 SORØ PRIVATSKOLE. Kære forældre

Indhold. ipad introduktion 2 SORØ PRIVATSKOLE. Kære forældre ipad introduktion ipad introduktion 2 Kære forældre Nu er vi ved at være klar til at udlevere ipads til eleverne i indskolingen. Det er vores ambition, at ipads i løbet af ganske kort tid vil være et vigtigt

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen 1. Indledning Gørslev skole og Skovboskolens IT og digitaliseringsstrategi består af tre dele: Vision, som er det overordnede sigte med digitaliseringen. Visionen beskrives nærmere i afsnit 2, side 2.

Læs mere

SKOLEN & BIBLIOTEKET

SKOLEN & BIBLIOTEKET SKOLEN & BIBLIOTEKET Skoleåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Velkommen side 4 Indskolingen Sprogfitness side 5 Mellemtrinnet Bibintro Databaser og Webetik side 6 side 7 Overbygningen Informationssøgning

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Velkommen til workshop: Søgning og Mobil Søg. DDB workshop i samarbejde med DBC

Velkommen til workshop: Søgning og Mobil Søg. DDB workshop i samarbejde med DBC Velkommen til workshop: Søgning og Mobil Søg DDB workshop i samarbejde med DBC Dagens program 10:00-12:00: Velkommen DDB s målsætninger for mobil og søg (Glenn, DDB) Søgning: Hvor kommer vi fra, og hvor

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Lær IT på biblioteket

Lær IT på biblioteket Lær IT på biblioteket Program for forår 2014 Kik ind i bibliotekets IT-værksted på eller på. Her kan du få hjælp til at komme videre. Og du kan møde andre begyndere. Filmstriben- hvad er det? Hvordan bruger

Læs mere

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Den digit@le Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Indhold 1. Indledning... 2 2. Vision... 3 3. Temaer... 4 3.1 Infrastruktur og it-udstyr... 4 3.2 Digitale læremidler... 5 3.3 Digitale læreformer... 6 3.4

Læs mere

CERTIFICERINGER. En verden af nye muligheder på LEGOLAND Hotel & Conference.

CERTIFICERINGER. En verden af nye muligheder på LEGOLAND Hotel & Conference. MÅLET. 2+2=7 EN HIGH PERFORMANCE VIRKSOMHED ER EN VIRKSOMHED, DER KAN OVERSKUE OG MESTRE EN KOMPLEKS VIRKSOMHEDSKONTEKST OG SKABE UNIKKE RESULTATER GENNEM ANDRE, FOR ANDRE OG SAMMEN MED ANDRE. LEGO SERIOUS

Læs mere

SÆT BORGEREN I CENTRUM MOBILE PLATFORM

SÆT BORGEREN I CENTRUM MOBILE PLATFORM SÆT BORGEREN I CENTRUM MOBILE PLATFORM UDFORDRINGER FOR BRUGERINDDRAGELSE I SUNDHEDSSEKTOREN Sundhedssektoren oplever i stigende grad en række eksterne pres fra behandlere, patienter og pårørende i forhold

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Drejebog 2A: Datavask

Drejebog 2A: Datavask FÆLLES BIBLIOTEKSSYSTEM Drejebog 2A: Datavask Version af 26.11.2014 1. Indhold 1. Indhold 2. Indledning 3. Datavask generelle anbefalinger 4. Datavask 5. Afslutning 2. Indledning KOMBIT udarbejder og udsender

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion

Læs mere

Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde skole

Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde skole Skolen og medierne - fra medievejledning til ny pædagogisk praksis Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

14 pejlemærker for en læringsreform. Af Børne og Kulturchefforeningen

14 pejlemærker for en læringsreform. Af Børne og Kulturchefforeningen 14 pejlemærker for en læringsreform Af Børne og Kulturchefforeningen Forord På Børne- og Kulturchefforeningens årsmøde 2013 blev der sat fokus på behovet for en sammenhængende læringsreform, som nødvendigvis

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Projektet er støttet af:

Projektet er støttet af: Projektet er støttet af: Hvordan kan folkebiblioteket få en rolle i forhold til skolereformen? Hvordan kan vi arbejde med unges digitale dannelse? Hvordan designer vi læringsforløb målrettet understøttende

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup #30DageMedBranding Følgende er en enkel guide til et bedre personligt brand på internettet. Processen løber over 30 dage og hver dag skal du gøre en ny ting. Nogen gange vil du blive nødt til at udskyde,

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG Overblik - tydelighed - begejstring TÆND DIT LEDERLYS kobler ledelsesredskaber og løsninger på dine konkrete udfordringer som leder gennem læring, rådgivning

Læs mere

Specialister i softwareudvikling. Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger

Specialister i softwareudvikling. Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger Specialister i softwareudvikling Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger Projekter med Centic 1) Udgangspunktet er jeres virksomhed Den it-løsning vi leverer til jeres

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere