diføt nyt DANSK INSTITUT FOR ØKOLOGISK TEKNIK NR / FEBRUAR 2004 KR. 25,- Videnskabskritik: Einstein - den store plagiator

Transkript

1 diføt nyt Videnskabskritik: Einstein - den store plagiator TEMA: Fremtidens energikilder Brintbombens fader død Berlin februar 2004: Offentlig demo af teleportation Global Scaling kort Forum Verden efter kulbrinte Risø: fremtidens energiteknologi Kommende møder NR / FEBRUAR 2004 KR. 25,- DANSK INSTITUT FOR ØKOLOGISK TEKNIK

2 Mindeord: Edward Teller Af Eugene Mallove Dr. Edward Teller, berømt fysiker og rådgiver for amerikanske præsidenter i atomenergi- og forsvarsspørgsmål, døde i sit hjem den 9. september i Stanford, Californien. Han var kendt som den ene af de to»fædre«bag verdens første termonukleare fusionsbombe (den anden var matematikeren dr. Stanislaw M. Ulam), der blev bragt til sprængning af USA den 1. november Denne»brint (fusion) bombe«fik en stor del af øen Elugelab i Stillehavet til at forsvinde med en energiudladning på ca. 700 gange den første»atom (uranfission) bombe«. Teller var gennem det meste af sin karriere en kontroversiel skikkelse. Det begyndte i 1940 erne med hans deltagelse i Manhattan-projektet, der førte til den første fissionsatombombe, afprøvet i juli 1945 i New Mexico. En tilsvarende bombe blev nedkastet over Hiroshima i begyndelsen af den følgende måned. Stik imod manges opfattelse af Teller hadet som han var i venstreorienterede kredse som værende en arrogant»krigsmager«, der også havde den frækhed at anbefale et højteknologisk ballistisk missilforsvar, anså Edward Teller det for at være en tragisk misforståelse, at to japanske byer var blevet decimeret for at få standset krigen mod Japan. Han ville have foretrukket, at en fissionsbombe var blevet detoneret højt over Tokyo, som så ville have indhyllet byen i et blændende, skræmmende lys. Han har engang skrevet:»hvis vi kunne have afsluttet krigen ved at demonstrere videnskabens overvældende styrke uden at dræbe et eneste menneske, ville vi i dag have været lykkeligere, mere fornuftige og mere sikre.«edward Teller blev født den 15. januar 1908 i et førkrigssamfund af ungarsk-jødiske intellektuelle. Hans forældre var advokaten Max Teller og Ilona Deutsch Teller. Han var et fremmeligt barn, der efter sin barndom begyndte at studere kemi, men blev herefter tiltrukket af den naturvidenskabelige grøde, der prægede fysikkens grænseområder. Han fik sin doktorgrad under kvantemekanikpioneren Werner Heisenberg ved Leipzigs universitet i Tyskland i Han sluttede sig til det tyske universitet i Göttingen, men med Hitlers magtovertagelse i 1933 var der intet at stille op for en jøde i Tyskland. Han forlod Tyskland, og efter et ophold i København og senere i London kom han til USA. Han blev fysikprofessor ved Georgetown-universitetet i 1935 og amerikansk statsborger i Meget af den virak, der omgav Edward Tellers liv, begyndte med hans engagement i udviklingen af termonukleare våben. Ideen til en fusionsbombe, der var kommet fra Enrico Fermi ved Columbia University endda forud for det japanske angreb på Pearl Harbor i 1941 førte en i begyndelsen skeptisk Teller til mens krigen varede og senere at arbejde for»superbomben«, brintbomben. Denne indsats af Teller og ligesindede kolleger blev modarbejdet, selv efter at Sovjetunionen havde bragt sin første fis- 16

3 diføt nyt 74.3 alle former for atomvåben, herunder den såkaldte brint- eller superbombe«. Det var en vigtig sejr for Teller. sionsbombe til sprængning i Den daværende atomenergikommission dannede et panel, der skulle overveje oprettelsen af et lynprogram til udvikling af»superen«. Med den tidligere chef for Manhattan-projektet, J. Robert Oppenheimer, vedtog komiteen at afvise projektet, både af videnskabelige og militær-politiske grunde. New York Times beskriver i sin nekrolog over Edward Teller den 11. september 2003 (af William Broad og Walter Sullivan), hvordan denne beslutning blev omgjort: Mens mange sikkert de fleste videnskabsfolk var imod brintbomben, fik dr. Teller støtte af så fremtrædende personer som dr. Ernest O. Lawrence, nobelprismodtager, og dr. Louis W. Alvarez, som senere fik prisen. Foruden Mr. Strauss, senator Brien McMahon, formand for Joint Committee on Atomic Energy, og andre arbejdede de på at overtale præsident Harry Truman til at presse på med at udvikle brintbomben. Den 31. januar 1950 meddelte Truman, at han havde beordret atomenergikommissionen til»at fortsætte sit arbejde med at udvikle I kølvandet af den skelsættende begivenhed kom så Tellers offentlige kritik af dr. J. Robert Oppenheimer, hvor han dog ikke gik så langt som til at beskylde Oppenheimer for at være»illoyal«mod USA. Denne kritik af Oppenheimer gjorde, at Teller fik mange livslange fjender. Hvad der ikke nævnes i nogen af mainstream-beretningerne om Tellers liv, der er blevet offentliggjort i forbindelse med Tellers død, er hans rolle i sagaen om kold fusion. En af Tellers nærtstående medarbejdere, der foretrækker anonymitet, har fortalt nærværende redaktør [Mallove] om Tellers store begejstring for den potentielt nye opdagelse af»kold fusion«(potentiel da han for første gang blev bekendt med fænomenet i marts 1989). Teller var faktisk temmelig forvirret og»chokeret«over, at det som Fleischmann og Pons hævdede at have opdaget, var blevet overset af anerkendte amerikanske fysiklaboratorier som fx hans eget Lawrence Livermore National Laboratory! Ved en workshop, der blev afholdt i Washington D.C. den oktober 1989 udtalte Teller bl.a.:»jeg argumenterer for at fortsætte arbejdet, primært af hensyn til den ægte videnskab. Og, selvfølgelig, hvor der er tale om ægte videnskab, vil der, nogen gange, på et ukendt sted være chance for en praktisk anvendelse Derfor vil jeg rose National Science Foundation og Electric Power Research Institute for at udvise tilstrækkelig interesse og støtte, således at man kan komme til klarhed over de tilsyneladende modsigelser Min konklusion er, at 17

4 diføt nyt 74.3 det eksperimentelle arbejde med kold fusion bør fortsætte, indtil man når frem til en konklusion Under alle omstændigheder må de eksperimentelle observationer, hvis de bekræftes, skulle forklares på en måde, der ligger uden for den konventionelle nukleare fysik.«teller fortalte derefter pressen, at han gik ind for, at man»i anerkendelse af det fremragende arbejde, der gav så overraskende resultater, skulle støtte bestræbelsen på at nå til klarhed, hvad enten resultaterne bunder i komplicerede problemer med eksperimenterne, eller der er tale om et nyt fænomen«. På trods af Tellers heroiske stillingtagen i 1989, udførte det amerikanske energiministerium sit beskidte arbejde, og resten er som man siger historie. Foruden Edward Tellers anerkendte bidrag til teorien om kvantemekanik, teorien om kemiske bindinger, hans kernefysik og våbenrådgivning var han kendt som en dygtig amatørpianist. Hans Steinway-flygel fulgte ham til Los Alamos under arbejdet med Manhattan-projektet. På trods af et trafikuheld i 1928, der kostede ham en fod og gav ham en protese i stedet, var han en udmærket bordtennisspiller. I juli 2003 tilkendte præsident George W. Bush ham den præsidentielle Frihedsmedalje, den højeste civile udmærkelse i USA. Den blev modtaget på hans vegne af datteren Wendy. Edward Teller efterlader sig desuden sin søn, fire børnebørn, og ét oldebarn. Tellers hustru, Mici, delte 66 års ægsteskab med ham; hun døde i Blandt de talrige tekniske skrifter og bøger efterlader han sig en levnedsbeskrivelse i sin sidste bog, Memoirs (Perseus Publishing, 2001). Karakteristisk nok skrev en tykhovedet og snæversynet fysik/humanist-professor ved MIT, Alan Lightman, om Tellers arbejde i New York Review of Books:»Som dr. Jekyll er Teller i foruroligende grad på det rene med sine mørke sider Den selvbevidsthed, der blev synlig i Memoirs under overfladen af dens manipulationer og selvros, er årsagen til Edward Tellers livsangst og bidrager til at sætte det tragiske ved personen i relief.«denne svada bliver gentaget i nekrologen i New York Times. New York Times serverede ligeledes følgende fra nobelprismodtageren dr. Isidor I. Rabi, at Teller» er en fare for alt, hvad der er vigtigt verden ville have været bedre uden Teller«. Jeg ville ønske, at dr. Teller havde levet længe nok til, at disse kritikeres snæversyn ville være blevet konfronteret med den uundgåelige og mere og mere udbredte anerkendelse af fænomenet lavenergi-kernereaktion, som Teller bevarede en sand åbenhed overfor. Desværre var han i sine sidste år ikke aktiv eller rask nok til at hjælpe til med at vende LENR-skuden rundt og desuden havde han tilstrækkeligt med andre slag at udkæmpe. Måske vil en af Tellers nære kollegaer, dr. Lowell Wood, som har overværet mindst tre af de seneste internationale konferencer om kold fusion, og som på lignende måde er blevet marginaliseret af de mudderkastende»politisk korrekte«teller-kritikere, iværksætte en aktion, der kan bidrage til at rette op på uretfærdigheden. Man kan kun håbe. Denne artikel er en oversættelse af nekrologen, In Memorian: Edward Teller ( ), bragt i Infinite Energy 52, nov./dec

5 Global Scaling: Kosmos som»internet-udbyder«premiere på trådløs overførsel af data via det kosmiske baggrundsfelt. Demo på Berlins tekniske universitet den 21. februar Af Hartmut Müller Kan De forestille Dem, at Deres computer som De møjsommeligt har koblet op til Internet via en udbyder vil være i stand til at overføre data direkte til andre computere, endda worldwide, totalt sikret mod hacker-angreb, hvorsomhelst, fra fjeldtoppen og under vandet? Et afgørende skridt inden for udviklingen af kvante-teleportation muliggør, at dette science fiction scenarie bliver en realitet. Global-Scaling Quantum Teleportation (GSQT) gør dataoverførsel via det kosmiske baggrundsfelt mulig. Baggrundsfeltet er egensvingningerne i det vakuum, der findes i alt fysisk stof. I modsætning til forestillingerne inden for den klassiske fysik har vakuumets egensvingninger intet termisk (kaotisk) spektrum, men et harmonisk. Derfor er det muligt at modulere disse svingninger i en vakuumresonansproces og udnytte det til kvante-teleportation. 20 års forskning og udvikling Kvante-teleportationens vakuumresonansmetode er resultatet af årtiers forskningsarbejde, der blev indledt i 1982 under ledelse af fysikeren Hartmut Müller ved Det sovjetiske Videnskabsakademi. I dag foregår der en tilsvarende forskning over hele verden, fx ved California Institute of Technology, ved universiteterne i Genève og Innsbruck samt ved PEAR Laboratory, Princeton University. Premieren på Global Scaling Communication Technology fandt sted den 27. oktober 2001 i anledning af IT-mediedagene i Bad Tölz. Højdepunktet for teknikkens formåen på det tidspunkt var en kortvarig (ca. 2 min.) overførsel af tale til Skt. Peterborg. Dermed begyndte en ny æra inden for telekommunikation uden sendere og uden elektromagnetisk forurening. Bad Tölzer-eksperimentet blev udgangspunktet for en succesrig, 10 dage lang forsøgstransmission Australien- Tyskland i januar Ved Dansk Institut for Økologisk Teknik (DIFØT) den 19. marts 2002 fulgte en trådløs kvante-tele- 19

6 diføt nyt 74.3 portation København-Erfurt. Denne gang blev der anvendt et G-element, et stykke hardware der er baseret på kædesilikater (forsterit-nanokrystaller) og særlig piezoelektrisk keramik. Kvante-teleportation Inden for science fiction litteraturen eksisterer der et fascinerende fænomen, beaming. Objekter eller personer bliver teleporteret fra et sted til et andet uden at blive transporteret, dvs. uden at den mellemliggende strækning behøver at blive tilbagelagt. Kaptajn Kirk og hans mandskab udløser om bord på rumskibet Enterprise en vibrerende damp og materialiserer sig samtidig på overfladen af den planet, der skal udforskes. I sin drejebog gjorde Gene Rodenberry os fortrolig med en fysisk effekt, som Albert Einstein, Boris Podolski og Nathan Rosen allerede forudsagde i 1935, og som i 1997 for første gang kunne eftervises eksperimentelt ved universiteterne i Innsbruck og Rom. EPR-effekten gør det muligt at beame, dog kun i den subatomare verden. Sougato Bose fra Centre for Quantum Computation, Oxford universitet, og Dipankar Home fra Bose-institutttet i Calcutta, Indien, har du udviklet en mekanisme, der vil gøre det muligt at beame atomer, molekyler eller endnu større objekter. I de aktuelle eksperimenter teleporterer man foton-tilstande, hvis bølgelængde ligger i det synlige område. Som transmissionsmedium anvender man optiske kabler. Teleportationens rækkevidde begrænses af kablets længde. Teleportationen kan afbrydes ved at skære kablet over. Ved at bruge GS-vakuumresonansmetoden til teleportation er der tale om at teleportere kvantetilstande i en lyddiodes radiofrekvensområde. Kvante-teleportationen sker trådløst. Teknikkens stade I dag er Global Scaling teknologien i stand til at udnytte standardkomponenterne i en PC s eller»bærbars«hardware til opbygning af en trådløs teleportation. Derved undgår man at aktivere en sender. Dataoverførslen sker ved hjælp af vakuum-resonansmetoden, hvis egenskaber og muligheder afviger væsentligt fra den normale metode til telekommunikation: Overførslen kan ikke afskærmes med traditionelle metoder. Effekten er ikke afhængig af afstanden og ligger på under 0,1 watt. Overførslen under vand eller fra huler hhv. bjergmassiver sker praktisk talt uden tab. Overførslen er fysisk aflytningssikker (kvantekryptografi). Lokaliseringen af transmissionspartneren er mulig (uden brug af satellitter). Naturligvis træder denne teknologi endnu sine barnesko og indebærer mange muligheder for forbedring. Det gælder både den ringe overførselshastighed, som i dag ligger på digitale 16 bit pr. sekund, og forbindelsens tidsmæssige stabilitet samt den opnåede præcision i forbindelse med transmissionspartnerens stedsbestemmelse. Forsknings- og udviklingsholdet ved IREF er dog optimistisk og regner med et udviklingsarbejde på omkring 2-3 år for at finde en løsning på disse problemer. 20

7 Anvendelser Uagtet det påkrævede udviklingsarbejde, der er nødvendigt for at gøre metoden anvendelig til Internet, er det allerede i dag muligt at anvende GSQT til en fysisk sikker overførsel af ringe datamængder. Den allerede opnåede hastighed på 16 bit pr. sekund er mere end rigeligt til at udføre PIN-transaktioner i den internationale bankverden. Demonstrationen i Berlin Den 21. februar 2004 vil dr. Müller (IREF) ikke alene tale om, hvor langt man er kommet med udviklingen af Global Scaling teknikken, men også demonstrere fordelene ved denne måde at kommunikere på. Et særligt højdepunkt på dette enestående arrangement vil være en trådløs computer-til-computer-kvanteteleportation, hvor deltagerne i auditoriet selvfølgelig også kan stille deres egne bærbare computere til rådighed. Denne artikel kan læses på originalsproget tysk i raum&zeit 127, jan./feb. 2004, s Titel: Kosmos als Provider. Flere oplysninger 1. Bennett C. H., Brassard G., Crépeau C., Josza R., Peres A., Wootters W. K.: Phys. Rev. Lett. 70, 1895 (1993) 2. Marcikic I., de Riedmatten H., Tittel W., Zbinden H., Gisin N.: Long-distance teleportation of qubits at telecommunication wavelengths, Letters to Nature, vol. 421, 30. jan. 2003, 3. Furusawa A., Sørensen J. L., Braunstein S. L., Fuchs C. A., Kimble H. J., Polzik E. S.: Unconditional Quantum Teleportation, Science, 23. okt. 1998, , ~qoptics/teleport.html 4. Bouwmeester D., Pan J.-W., Mattle K., Eibl M., Weinfurter H., Zeilinger A.: Experimental Quanturn Teleportation, Nature 390, 575 (1997) 5. Boschi D., Branca S., De Martini F., Hardy L., Popescu S.: Phys. Rev. Lett. 80 (1998) 6. Jahn R., Dunne B., Bradish G., Dobyns Y., Lettieri A., Nelson R.: Mind/Machine lnteraction Consortium: PortREG Replication Experiments, J. Scientific Exploration, 14, No. 4, s , 2000, publist.html 7. Müller H.: Global Scaling, raum&zeit special 1, Ehlers Verlag 2003, Medlemmer af DIFØT s bestyrelse vil være til stede ved denne demonstration i Berlin, som må siges at være af enestående karakter, hvis det lykkes for Hartmut Müller at gennemføre forsøget. Mere om dette i næste nummer af diføt nyt. Artiklen repeterer en flere gange gentaget oplysning om, at der blev gennemført en vellykket demonstration af kommunikation via gravitationsfeltet baseret på Global Scaling teorien i København den 19. marts Vi er flere blandt de tilstedeværende ved demonstrationen, der kan bekræfte, at Hartmut Müller holdt et fremragende foredrag om Global Scaling og demonstrerede både hardware og software, som angiveligt kan bruges til denne form for kommunikation. Det var dog ikke vores indtryk, at der rent faktisk blev oprettet en kommunikationslinje til Erfurt i Tyskland. -red Hartmut Müller i diføt nyt /30, 72.1/ /28, 67.4/ /3-6, 64.1/7, 16-17, diføt nyt

8 diføt nyt

9 Global Scaling i koncentreret form I året 1982 opdagede nogle fysikere fænomenet den logaritmiske skalainvarians (scaling) i visse elementarpartiklers hyppighedsfordelinger i relation til deres hvilemasse (Bjorken, Feinmann, Müller). I 1982 lykkedes det for Müller at eftervise fænomenet for alle kendte elementarpartikler, kerner og atomer. Denne forbløffende overensstemmelse gav ham og hans kolleger motivationen til at opspore eventuelle andre i naturen forekommende hyppighedsfordelinger med logaritmisk skalainvarians. Det viste sig, at også asteroider, måner, planeter og stjerner er fordelt logaritmisk skalainvariant; og ikke kun i forhold til deres fordeling i rummet. Også deres masser og omløbstider ligger inden for præcist definerede værdigrænser, der gentager sig med logaritmisk konstante afstande. Scaling viste sig at være et globalt fænomen, næsten som en plan for universet. I en serie artikler ( , Det sovjetiske Videnskabsakademis Institut for Videnskabelig-Teknisk Information) offentliggjorde Müller for første gang grundlaget for teorien om Global Scaling, der i dag hører til blandt de mest velfunderede erkendelser inden for den naturvidenskabelige grundforskning. Den støtter sig på statistisk analyse af gigantiske datamængder og bliver med held anvendt inden for videnskab og teknik. Global Scaling teorien (GST) tager sit udgangspunkt i, at materien selv i sit energimæssigt laveste niveau (vakuum) svinger harmonisk. Disse egensvingningers frekvensspektrum omfatter mange diføt nyt 74.3 størrelsesordener og er opbygget logaritmisk-hyperbolsk fraktalt ligesom en melodi. Denne»skabelsesmelodi«er årsagen til den globale skalainvarians. Vakuumets harmoniske egensvingninger er også årsagen til gravitationen og alle andre fysiske vekselvirkninger. Den stående kompressionsbølge komprimerer og dekomprimerer rytmisk vakuumet. I svingningsknuderne mister vakuumet sin kvalitet, således at materien kondenserer her. Vakuumknuder virker derfor som materieattraktorer og danner gravitationscentrer. I afhængighed af frekvensen og amplituden hos vakuumets egensvingninger opstår der attraktorer af forskellig styrke, der er fordelt logaritmisk-hyperbolsk fraktalt i et rum-tid-gitter. Galaksernes, stjernernes, planeternes og månernes fordeling og bevægelser følger dette rum-tid-gitter. Masse (elementarpartikler, kerner osv.) er ikke årsag til gravitationen, men opstår som følge af materiekondensationen i vakuumknuderne. Den newtonske gravitationslov beskriver kun den statistiske ligevægtstilstand i et graviterende system efter afslutningen af akkumulationsfasen, da systemet allerede kunne akkumulere den mængde materie, som svarede til dets vakuumknudes attraktorydelse. Solsystemets hovedsvingningsknude befinder sig i Solens centrum. Underknuder befinder sig i planetcentrene, underunderknuder i månecentrene osv. Solsystemets høje alder er hovedårsagen til opfyldelsen af de keplerske love. Skemaet s. 22 viser, at det»akustiske«frekvensområde fra Hz har særlig relevans for fysiologien. Skemaet og artiklen er gengivet fra raum&zeit 127, jan./feb Mere information kan hentes på 23