HVORDAN ARBEJDER SYGEPLEJERSKER MED IMPLEMENTERING HEMMELIGHEDEN I AL HJÆLPEKUNST PATIETPERSPEKTIVET PATIENTPERSPEKTIVET - TRE POINTER

Transkript

1 HVORDAN ARBEJDER SYGEPLEJERSKER MED IMPLEMENTERING PATIETPERSPEKTIVET KLINISK SYGEPLEJESPECIALIST, PHD, LEKTOR HEMMELIGHEDEN I AL HJÆLPEKUNST Landskursus i Fagligt Selskab for Sundehedsfaglige Supervisorer Vejle, maj 2014 At man, naar det i Sandheden skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der Søren Kierkegaard TRE POINTER Hvad er patientperspektivet? Historisk tilbageblik på patienten og sygeplejen At indfange patientperspektivet Læren om at være patient. Patientologi (Pamela Brink 1978) Styrket indsats for den ældre medicinske patient (Sundhedsstyrelsen 2011) Person-centred-care. Plejen og behandlingen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkeltes behov og ikke som standardiserede forløb. (Morgan & Yoder 2012) 3 4

2 MÅLET MED AT INDFANGE Få rige beskrivelser af patientens levede erfaringer Lived-experience Knytter an til det kvalitative beskrive, forstå eller fortolke forskellige fænomener i menneskers liv INDSIGT I DEN ENKELTE Indsigt i den enkeltes specifikke oplevelser af et fænomen Sammen med andres beskrivelser kan generel viden indkredses Men også det kvantitative spørgeskemaer der kvantificerer patienters perspektiv; fx tilfredshed 5 6 DYKKERKLOKKEN OG SOMMERFUGLEN INDSIGT I DEN ENKELTE Et indefra perspektiv Hvordan oplevede Jean Dominique at vågne efter ulykken og få syet øjet sammen SPILLEFILM FRA

3 DEN ENKELTES SYNSPUNKTER OG HOLDNINGER Patienters synspunkter og holdninger til en sag Gennemtænkte udsagn generelle intellektuelle refleksioner på afstand af de levede erfaringer MIT LYKKELIGE LIV SOM GRØNSAG BIRGER BERGMANN JEPPESEN DR1 DOKUMENTAREN REFLEKTEREDE SYNSPUNKTER OG HOLDNINGER Birger og Susannes reflekterede synspunkter og holdninger i forhold til at leve et liv med ALS - POINTE 1 Patientperspektivet er både et indefra perspektiv og reflekterede holdninger og synspunkter Gennemtænkte udsagn og refleksioner på afstand af de levede erfaringer Det er derfor vigtigt at vide, hvordan perspektivet er indfanget/undersøgt 11 12

4 SYGEPLEJETEORETIKERE OG De fire generationer af sygeplejeteoretikere Med inspiration fra Meleis, Kirkevold og Hall Først Nightingale-æraen Patienten som selvstændigt tænkende menneske DE FIRE GENERATIONER 1. generation Henderson patienten med individuelle behov Travelbee patienttermen er en stereotyp, som skal nedbrydes 2. generation Orem patientens eget perspektiv Neuman patienten som klient 3. Generation Martinsen patienten som vores næste Watson patienten som et spirituelt væsen 4. Generation Benner patienten som et integreret og kropsligt væsen Scheel patienten som et aktivt handlende menneske Nightingale-æraen Patienten som selvstændigt tænkende menneske Patienten er omdrejningspunktet for beskrivelsen af sygeplejen Et subjekt med individuelle behov Helhedssyn på patienten GENERATION RELATIONEN Virginia Henderson Menneskets fysiologiske balance og menneskets grundlæggende behov Sygeplejerskens unikke funktion består i at bistå det enkelte menneske, syg eller rask, med at udføre de aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundheden (eller til en fredelig død), som han ville udføre på egen hånd, hvis han havde den fornødne styrke, vilje og viden, og at gøre dette på en måde, der hjælper ham til så hurtigt som muligt at blive selvhjulpen (Henderson 1995: 35) 16

5 1. GENERATION RELATIONEN 1. GENERATION RELATIONEN Virginia Henderson menneskets fysiologiske balance og menneskets grundlæggende behov Patienten i centrum Sygeplejersken er patientens vigtigst hjælper Patienten som et selvstændigt aktivt menneske Joyce Travelbee patienttermen er en stereotyp, som skal nedbrydes Mellemmenneskelige aspekter Bygger på filosofisk eksistentialisme Relationen mellem patient og sygeplejerske - menneske-til-menneske- Patient repræsentant for en kategori i stedet for et unikt individ Underminerer den syge som individ Kategorien patient, skal nedbrydes ellers er det ikke muligt at sanse mennesket i patienten GENERATION TEORIUDVIKLING 2. GENERATION TEORIUDVIKLING Dorothea Orem Sygeplejerskens selvstændige rolle Teori om egenomsorg Når patienten har behov for sygepleje betyder det, at der er ubalance mellem patientens egenomsorgskrav, og de ressourcer patienten har til rådighed (Cavanagh 2010) Patienten beskrives som individuel og unik Betty Neumann Systemteori Homeostase, hvor wellness and illness er hinandens modsætninger Klienten opfattes som en helhed, hvis enkelte dele bestående af body, mind, spirit and environment 19 20

6 3. GENERATION - OPRØR 3. GENERATION - OPRØR Kari Martinsen Patienten som vores næste Omsorgsteori et grundvilkår at mennesker er indbyrdes afhængige Sygeplejerskens arbejde er at tage vare på næsten, i dette tilfælde patienten (Martinsen 1998: 87) Sygeplejersken har en moralsk forpligtigelse. Jean Watson - patienten som et spirituelt væsen Sygeplejen er en omsorgsproces med åndelige dimensioner Hjælpe den enkelte til at opnå større harmoni mellem sind, krop og sjæl Patienten beskrives som et spirituelt væsen GENERATION-OMSORGSPRAKSIS 4. GENERATION-OMSORGSPRAKSIS Patricia Benner patienten som et integreret og kropsligt væsen mennesket opfattes som et holistisk og kropsligt væsen Patienten som en helhed, hvor sjæl og legeme er integreret i et kropsligt væsen Merry Scheel patienten som det aktivt handlende menneske Videnskabeliggøre sygeplejen - udvikle sygeplejens vidensgrundlag Teori om sygepleje, den såkaldt interaktionel praksis At patienten kan tage vare på sin egen sundhed og sygdom Mennesket som et aktivt handlende, frit og moralsk bevidst individ 23 24

7 SYGEPLEJETEORETIKERE OG Første generation - Henderson og Travelbee Italesætter begge patienten som et unikt menneske Anvender termen menneske og ikke patient Anden generation - Orem og Neuman Udviklingen af sygeplejeteori Patienten beskrives som et individ, hvis identitet og autonomi skal bevares og som har et udviklingspotentiale i forhold til restitution og rehabilitering SYGEPLEJETEORETIKERE OG Tredje generation - Martinsen og Watson Advarer mod en medicinsk dominans i sygeplejen, søger tilbage til sygeplejens rødder for at genopdage sygeplejens grundlag Det relationelle menneskesyn bliver fremtrædende Patienten lever i gensidig afhængighed af andre mennesker Fjerde generation - Benner og Scheel Argumenterer mod en dualistisk opfattelse af patienten Et kropsligt væsen, der eksisterer i en bestemt kontekst Patienten er et aktivt handlende menneske, der både er involveret i verden og i andre menneskers liv POINTE 2 EVIDENCE-BASED PRACTICE Klinisk erfaring/ekspertice Patienten har gennem historien haft en vigtig plads. Både som et helhedssyn på patienten samt gennem beskrivelsen af sygeplejen Patienten og patientperspektivet er højaktuelt Evidens Ressourcer/rammer Patienter, der hverken er kompetente eller har ressourcer, men syge med behov for behandling, pleje og omsorg 27 Patientpræferencer Integration af den bedst tilgængelige viden med patientens præferencer og det kliniske skøn 28

8 EVIDENCE-BASED PRACTICE Without clinical expertise, practice risks becoming tyrannised by evidence, for even excellent external evidence may be inapplicable to or inappropriate for an individual patient Sackett, DL 1996 CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Evidens på flere niveauer Det aggregerede niveau hvor handlinger og interventioner gavner grupper af patienter Patientniveauet hvor kliniske beslutninger gavner den enkelte patient mest muligt i en given situation 29/77 30/77 EVIDENS OG Patientperspektivet Patientperspektivet angiver, hvad patienten eller dennes pårørende ønsker, forventer og prioriterer i relation til sundhedsydelsen, samt hvad patienten og/eller de pårørende har oplevet eller erfaret (Dansk selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsnet) CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Patientperspektivet Hvordan patienten oplever den pågældende problemstilling Der er kun mulighed for at angive patientperspektivet i litteraturgennemgangen, ikke i anbefalingerne i den kliniske retningslinje 31/77 32/77

9 EVIDENS OG KVALITATIV FORSKNING Kliniske retningslinjer Evidens på et aggregeret niveau Patientens perspektiv inddrages udelukkende i de konkrete beslutninger Kvalitativ forskning bruges til at udforske og forstå menneskers opfattelser, erfaringer, holdninger, adfærd og samspil med andre. Ved kvalitativ forskning indsamler man ikke numerisk data, som eksempelvis en patients beskrivelse af egen smerte, frem for et mål for smerte (Kilde: Nordisk Campbell Center) 33/77 34/77 Empirisk undersøgelse - afhængighed Empirisk undersøgelse Afhængighed af pleje (Dreyer og Martinsen 2012) Patientperspektivet via en fænomenologisk hermeneutisk forskningstilgang Heideggers syn på forståelse al forståelse er forståelse af noget som noget (Jessen, 2007) At leve med afhængighed af pleje som følge af en fysisk funktionsnedsættelse beskrives som at leve et liv i en bevægelse mellem frihed og begrænsning Caring sets up the possibilities for acting in the world under new conditions (Benner 2001) 35/77

10 Afhængighed af pleje a) Friheden til at leve Jeg lever et frit liv. Jeg rejser, jeg er aktiv, jeg har drømme, jeg bestemmer selv ja det er rigtigt, jeg bestemmer selv. Jeg bestemmer helt selv, hvad jeg går og laver, hvad jeg skal bruge min tid på. I morgen kører vi hen og besøger min bedste ven, og til sommer kører vi hele vejen til Italien, mig og mine hjælpere. Jeg kan, hvad jeg vil. Jeg bestemmer selv, og sammen med mine hjælpere klarer jeg det meste. Men måske er det svært at komme ind. Man får ikke lige en tung el-kørestol op ad 100 trappetrin. Når vi er i Tivoli, ville jeg gerne løbe rundt til alle aktiviteterne og suse op og ned i den gamle rutsjebane. Da sidder jeg i stedet og får en kold fadøl. Måske engang bygger jeg en sejlbåd eller en reol. Jeg elsker sport, el-hockey, fodbold, motorløb, håndbold, og jeg har min egen racerbil. Ja, det er rigtigt nok, min egen racerbil og den står lige ude i carporten. Det er hjælperen, der kører, og mig og min respirator sidder lige ved siden af, men det er min drøm, for det er mig, der bestemmer. Det er min identitet. For det er min egen hjælperordning. (Dreyer og Martinsen 2012, s.128) Afhængighed af pleje b) At kunne alt uden at kunne noget Det bedste ville være, hvis man overhovedet ikke skulle bede om noget. Hvis det hele bare gik af sig selv, uden alle nikkene, blinkene, de små tegn og de lange forklaringer. At hånden på joysticket altid lå rigtigt, skjorten sad pænt og der igen folder var på lagnet. Men jeg er god til at forklare. Jeg kan instruere hvem som helst, og de fleste kan lære det at hjælpe et andet menneske, hvis de vil. Men de skal se mig, som det menneske jeg er. Tingene skal være på min måde, og tålmodighed er en dyd. Det kan godt tage tre timer at komme ud af sengen og op, og en halv time før man sidder godt i kørestolen. Så er der hjælp til at spise og komme på toilettet. Det er et halvtidsjob. Måske skal jeg også på arbejde, men det er muligt, at jeg bliver jeg hjemme, hvis hjælperen er en vikar, og jeg ikke sidder rigtigt i kørestolen eller min hånd ligger forkert, så jeg ikke kan styre stolen. Frokosten springer jeg så over, for jeg gider ikke alt det bøvl, og måltidet vil jo alligevel ikke blive mit måltid. Godt man har sin egen hjælperordning med velkendte mennesker omkring sig. (Dreyer og Martinsen 2012, s.128) - POINTE 3 DE URØRLIGE FRANSK FILM FRA 2011 DK 2012 Når patientperspektivet indfanges/undersøges er det vigtigt at : Afklare hvordan det er fremkommet/undersøgt Med hvilken metode I hvilken kontekst OPMÆRKSOMHED AFHÆNGIGHED FRIHED Patientperspektivet har altid betydning, både som evidens og på det individuelle niveau 39 40

11 Tak fordi I lyttede piadreye@rm.dk 41