FORSLAG TIL PLANSTRATEGI 2015

Transkript

1 FORSLAG TIL PLANSTRATEGI 2015

2 Planstrategi 2015 Herning Kommune September 2015

3 Indhold Revision vision DEBAT GODT PÅ VEJ BILAG

4 revision I maj 2013 vedtog det daværende byråd Kommuneplan Kommuneplanen indeholder Byrådets visioner, mål, idéer, retningslinjer og rammer for udviklingen frem til Siden er der valgt nyt byråd, som i sit politiske arbejdsgrundlag følger op på de visioner og mål, der er udstukket i Kommuneplan , men også angiver nye udviklingsinitiativer og projekter. Befolkningsmæssigt har der været fremgang i Herning Kommune siden sidste kommuneplan blev udarbejdet. Nogle bysamfund har haft mere vækst end forventet, mens andre har haft mindre vækst end forventet. Det betyder, at der ikke alle steder, er lige stort behov for at udlægge nye arealer til byudvikling. Især nogle af de mindre byer har haft for store arealudlæg i forhold til det faktiske byggeri. Derfor foreslås boligudbygningstakten reduceret, specielt her. I andre bysamfund foreslås boligudbygningen afstemt med det faktiske byggeri. Det kan også være relevant at se på om de arealer, der allerede er udlagt, har behov for en ændret anvendelse eller en revitalisering. Tilsvarende gælder for nogle af de erhvervsområder, hvor tiden er løbet lidt fra, eller hvor efterspørgslen er meget lille. Det nye hospital i Gødstrup og omdannelsen af den nuværende sygehusgrund er områder, der giver anledning til nye overvejelser. At der her forventes byvækst er allerede indarbejdet i kommuneplanen i forhold til boligbyggeri, men der er ikke indarbejdet egentlige rammer for lokalplanlægningen. Det vil vi gøre i den kommende kommuneplan eller i et efterfølgende tillæg til kommuneplanen afhængig af, hvor langt planlægningen er for områderne. 4

5 Vindmøller, Naturplan Danmark og spildevandsplan med placering af regnvandsbassiner er andre emner, der giver anledning til revision af kommuneplanen. Der er således flere gode grunde til at give kommuneplanen et servicecheck, så vi er sikre på at have det bedst mulige planmæssige udgangspunkt for de kommende års udvikling. PLANSTRATEGIENS FORMÅL OG ROLLE Servicechecket starter med en planstrategi. Byrådet skal i henhold til Lov om Planlægning offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen inden udgangen af Strategien skal indeholde oplysninger om den planlægning, der er gennemført, siden den gældende kommuneplan blev vedtaget i maj Den skal indeholde Byrådets vurdering af og strategi for udviklingen, og så skal den indeholde en beslutning om, i hvilken udstrækning kommuneplanen skal revideres, og hvilke dele, der fortsat skal være gældende. I Herning Kommune har vi tradition for, at kommuneplanen ikke kun er en fysisk plan, men også beskæftiger sig mere bredt med kommunens udvikling. Derfor omhandler Planstrategi 2015 emner og temaer fra alle dele af den kommunale forvaltning, som beskæftiger sig med dette. ÆNDRINGERNE I HOVEDTRÆK Der foretages en fuld revision, men en stor del af den eksisterende kommuneplan kan genvedtages. Planperioden forlænges til 2028, og der foretages en række ajourføringer. Derudover tages følgende emner op: >> Eksisterende visioner opdateres >> De nye politikker/planer og strategier indarbejdes >> Byudviklingen og boligudbygningen revideres >> Plads til ny stor butik udpeges i Herning bymidte >> Rammebestemmelserne servicecheckes for eventuelle mangler >> Kommuneplanens retningslinjer opdateres >> Vindmøller >> Spildevandsplan OFFENTLIGHEDSFASE Planstrategi 2015 og Agenda 21-strategien er i offentlig høring i perioden 21. oktober til 16. december Har du kommentarer eller forslag til de to strategier kan du sende dem til: AGENDA 21 Byrådet skal offentliggøre sin strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede (Lokal Agenda 21) inden udgangen af Kommuneplanen skal også sikre, at samfundsudviklingen sker på et bæredygtigt grundlag. Derfor er der god mening i at kæde planstrategien og Agenda 21-strategien sammen. By, Erhverv og Kultur Planafdelingen Torvet 7400 Herning bek@herning.dk Oplys venligst navn og adresse. 5

6 vision I Herning Kommune er alle muligheder åbne. Vi tør ikke blot tænke store tanker - vi tør også føre dem ud i livet! Vi griber chancen og de gode ideer, når de opstår, og vi rykker, når det giver mening. Det er en vigtig baggrund for vores vision. Visioner er vigtige fordi de udstikker en retning - et fælles mål at arbejde hen imod. Prioriteringen af hvor Herning Kommune skal bevæge sig hen er en kombination af tilvalg og fravalg. Det betyder ikke, at emner, der ikke er direkte nævnt i visionen, vil blive nedprioriteret. Derimod er visionen et udtryk for særlige indsatsområder, der bør satses på, for at løfte kommunen som helhed. økonomisk. Vi gør det på en måde, der afspejler en innovativ, effektiv og økonomisk tankegang, således at nytænkning og økonomisk ansvarlighed går hånd i hånd. Som kommune gør vi vores bedste for at skabe gode rammer for vores borgere og erhvervsliv. Rammer, som skaber mulighed for udvikling og vækst samt et godt og trygt liv. Et aktivt medborgerskab er en vigtig ingrediens i at skabe en levende og dynamisk kommune. I Herning Kommune er vilje, mod og sammenhold det, der kendetegner vores iværksætterånd. Det er det, der får tingene til at ske. Det, der gør at vi tør satse på projekter. Det, der holder os handlingsorienterede. Sådan skal det fortsat være. Visionen for Herning Kommune skal afspejles i hverdagen. Det vil sige, at Herning Kommune som organisation skal arbejde aktivt hen imod visionen, økonomisk og administrativt. Men det betyder også, at den enkelte borger spiller en vigtig rolle i at opfylde visionen. Vi kan skabe rammerne - borgerne kan give dem mening! Herning Kommunes værdier og mentalitet Herning er en ung kommune med en ungdommelig mentalitet. Vi har energien og lysten til at tænke nyt og skabe vækst. Der følger også ansvar med at være ung. Ansvar for hinanden, ansvar for økonomien, ansvar for naturen, miljøet og for fremtiden. Derfor lægger vi stor vægt på at være på forkant med hensyn til bæredygtighed - socialt, miljømæssigt og En vision - FIRE dele Her er alle muligheder åbne er fundamentet for en samlet vision for Herning Kommune, der bygger på kommunens værdier og mentalitet. Visionen er delt i fire, og peger på de vigtigste indsatsområder for de kommende år. Figuren illustrerer hvordan sammenhængen mellem fundament og vision er tænkt. På de følgende sider kan du læse om den vision, der skal skubbe udviklingen i den rigtige retning. 6

7 HERNING - her er alle muligheder åbne - DEN LEVENDE BY HEL KOMMUNE I VÆKST KRAFTCENTER RAMMEN OM DET GODE LIV Hel kommune i vækst Herning Kommune rummer næsten alle størrelser af bysamfund. Fra de helt små landsbyer, over et større antal mellemstore bysamfund til den store bys pulserende liv. Byrådets vision er, at hver by har sin veldefinerede rolle at spille. Der skal ikke være nogen yderområder, og alle byer skal føle sig som en del af Herning Kommune. Tilsammen skal de mange byer danne et anderledes og attraktivt bynetværk, hvor stort set alle ønsker til boliger, erhvervsarealer, arbejdspladser, service og naturoplevelser er inden for kort rækkevidde. Hele kommunens drivkraft Bynetværket har Herning som det centrale kraftcenter. Det sker ud fra devisen, at hvad der er godt for Herning er også godt for de øvrige byer i kommunen. Forstæderne integreres i Herning by samtidig med, at hver enkelt bydel har sit eget liv. Identitetsstærke centerbyer De mellemstore byer skal have hver deres egen identitet som base for det gode liv. De skal udvikle deres særpræg og kvaliteter, så der bliver inspirerende og forskelligartede muligheder for bosætning og erhvervsudvikling. Sammen med Herning servicerer centerbyerne de mindre byer og landdistrikterne. Landdistrikterne en vigtig ressource Landdistrikterne og de mange mindre byer er vigtige ressourcer. Her er det især natur, der er med til at give kommunen identitet. Det er både bosætningsområde, hjemsted for landbrug, skovbrug og en række mindre virksomheder samt udflugtsmål for både kommunens egne borgere og turister. Derfor er både Herning Kommune og de mange, mindre bysamfund hver for sig og i fællesskab optaget af at sikre udvikling - og undgå afvikling - af landdistrikterne. 7

8 EN MERE SYNLIG NATUR Naturen er vigtig for vores fritid, sundhed og trivsel. Naturen kan også have indflydelse på vores bosætning. Der er rigtig meget flot natur i Herning kommune, det er blot ikke kendt af alle. Det vil vi gøre noget ved. Vi vil synliggøre de mange muligheder for at opleve naturen også den mere særegne. Rammen om det gode liv I Herning Kommune vil vi skabe rammerne for det gode liv. For Byrådet betyder det et sted, hvor man kan leve hele livet, være tryg, udvikle sig og forfølge sine ønsker for fremtiden. Det betyder, at der skal være et fornuftigt servicetilbud, spændende uddannelsesmuligheder, attraktive arbejdspladser og gode fritidstilbud. Et stærkt foreningsliv er en vigtig brik i rammen om det gode liv. Gode bomuligheder i trygge rammer Boligen og dens omgivelser udgør for mange en ramme om livet. Derfor skal der være varierede og attraktive bomuligheder. Her spiller både landsbysamfund, centerbyerne og selve Herning en vigtig rolle. Vi har alle sammen forskellige behov på forskellige tidspunkter af livet. Som børn har vi behov for trygge rammer i daginstitutionen, i skolen og derhjemme. Som unge har vi behov for oplevelser, uddannelser og billige boliger. Som voksen har vi brug for en større bolig og et godt job, der kan sikre fremtiden. Når vi bliver ældre har vi måske behov for hjælp til at klare hverdagens små udfordringer. Nogle har særlige behov i kraft af handicap eller andre udfordringer. I Herning Kommune skal vi kunne dække disse behov ved at tilbyde de rette rammer og muligheder. Nye veje til bedre velfærd Tidlige, sociale investeringer kan være én af nøglerne til at skabe et godt liv for udsatte borgere og samtidig medføre en økonomisk gevinst for både kommune og samfund. Men der er behov for at nytænke både rammer og praksis for at investere i sociale formål. I samarbejde med erhvervsliv og andre offentlige aktører vil Herning Kommune tage initiativ til at afprøve nye former for sociale investeringer. Et sundt liv I dag er der fokus på at leve sundt, så vi kan leve længere. Et langt og sundt liv er også et godt liv. Der skal være fokus på sundhed og forebyggelse gennem sunde rammer for hverdagslivet blandt andet gennem bymiljø, infrastruktur, naturområder og fritidskulturen. På forkant med fremtiden Når vi taler om det gode liv, er det i høj grad vigtigt også at se fremad mod de udfordringer, der møder os. Klimaforandringer i hele verden ændrer forudsætningerne for vores hverdag - også i Herning kommune. Det betyder, at vi skal gentænke den måde vi lever, bor og arbejder på. Vi skal være på forkant med udviklingen og vi skal alle tage ansvaret på os. Vi vil arbejde for, at bæredygtighed bliver en naturlig del af den måde, vi tænker og handler på. Kraftcenter Byrådets vision er, at Herning skal være et kraftcenter i Region Midtjylland - en vision, vi hver dag arbejder frem imod i dialog med borgere, erhvervsliv og andre interessenter. Vi vil være attraktive for bosætning, erhverv og uddannelse. 8

9 For at at være et kraftcenter skal vi også have gode trafikale forbindelser. Det vil vi fortsat arbejde på. Lokomotiv for udvikling Vi er ikke færdige med at overraske! Herningegnen skal være et lokomotiv for hele områdets udvikling. Kreativitet og innovation, individualitet og mangfoldighed skal være drivkræfterne, der får lokomotivet til at rulle, og skaber en positiv effekt omkring sig. Herning by skal spille en positiv rolle i hele kommunens udvikling. Herning skal være en dynamo, der tiltrækker virksomheder, arbejdspladser, indbyggere, uddannelser, studerende, events, turister og omtale. På den måde kan Herning give kraft til hele kommunens vækst. Store erhvervspotentialer Herning-egnen har altid været kendt for det gode erhvervsliv. Det vil vi blive ved med. Vi vil være det bedste sted i Danmark at starte egen virksomhed. Med en synlig erhvervsservice i topklasse skal det opleves positivt og let at starte virksomhed. Vi vil alle virksomheder, men et af vores varemærker skal være produktion, herunder produktion, der anvender højteknologiske løsninger. Vi vil fremme et innovativt samspil mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Med det nye hospital i Gødstrup vil vi arbejde på at tiltrække nye uddannelser og erhverv. Herning Kommune vil arbejde for at gøre erhvervsturismen til en vigtig medspiller i visionen om at blive et kraftcenter. Væksten skal gerne sprede sig ud over kommunegrænsen, og derfor vil Herning Kommune have fokus på at indgå i samarbejder med eksterne aktører - nationale såvel som internationale. Dette vil understøtte et erhvervsliv, der i højere og højere grad agerer i en globaliseret verden, og beskæftiger en international arbejdsstyrke. På den måde kan vi som kraftcenter få positiv indflydelse regionalt, nationalt og internationalt. En folkeskole i topklasse Folkeskolen er grundlaget for al uddannelse. Et højt niveau i folkeskolen skal understøtte et højt niveau på de øvrige uddannelsesinstitutioner. Så derfor sigter vi mod en folkeskole i topklasse. Vi vil skabe de bedste rammer for undervisningen for at understøtte nytænkning og kreativitet. Uddannelse for fremtiden Udviklingen inden for erhvervslivet skaber et øget behov for mere viden og højere uddannelsesniveau i befolkningen. For at støtte erhvervslivet i fremtiden, og have fokus på udvikling og innovation, er det vigtigt at starte allerede med uddannelsen af fremtidens arbejdskraft. Herning vil være en unik uddannelsesby, der tiltrækker og fastholder unge fra ind- og udland. Der skal satses på unikke uddannelser, der understøtter erhvervslivet og det offentliges behov, fx inden for sygehusvæsnet, events og oplevelser. Ved hjælp af attraktive ungdomsboliger, studiejobs og fritidstilbud skal Herning være et naturligt sted at tage sin uddannelse. For at fastholde de unge efter endt uddannelse, skal vi kunne tilbyde gode jobmuligheder i tilknytning til det lokale erhvervsliv. Det tætte samarbejde mellem uddannelse og erhverv er noget helt unikt for Herning Kommune, og det vil vi fortsat arbejde med og udbygge. Uddannelse stopper ikke i en ung alder. I en glo- 9

10 baliseret verden er det vigtigt hele tiden at have den nyeste viden og de bedste redskaber. Flere og flere jobs flyttes til udlandet, og det ændrer behovet for arbejdskraftens uddannelsesniveau. Herning Kommune vil sikre, at der findes tilbud om efteruddannelse, så alle kan indgå som en del af arbejdsmarkedet. satsning på oplevelser og events Vi vil fortsat arbejde for at store idrætsbegivenheder og kulturelle events kan opleves i Herning. Både på nationalt og internationalt plan. Med kulturelle og sportslige begivenheder og et kommende oplevelsescenter, TimeWorld, vil vi promovere Herning og vise, at vi kan rumme både store og små oplevelser. Den levende by Byrådets vision for Herning er en levende, attraktiv og dynamisk by. Levende bymiljøer er en vigtig tiltrækningskraft for mange. Det er vigtigt at tiltrække nye borgere såvel som at fastholde dem, vi har. Alle byer spiller en rolle i den sammenhæng, men Herning har hovedrollen. Herning skal fortsat være magneten i kommunen, der tiltrækker nye borgere gennem et spændende og dynamisk miljø. Herning skal være kendt som en by, der kan tilbyde handelsliv, kunst, kultur, idræt og oplevelser. Der skal være liv i byen i mange af døgnets timer, året rundt. For at få flere til at bosætte sig i bymidten vil vi arbejde med nye boformer for blandt andet børnefamilier. I de mindre byer kan et aktivt foreningsliv og et stærkt socialt netværk være med til at skabe spændende bysamfund. Liv og indhold En by fuld af liv kræver, at folk bruger byen - at byen har indhold. Forskellige tilbud skal tiltrække forskellige grupper, så alle har et formål med at komme til byen og bruge den. Jo flere mennesker der bruger byen, jo mere attraktiv bliver den at bruge og færdes i. Der skal sættes fokus på at skabe et rigt og mangfoldigt kulturliv, der hvor folk færdes, og i dialog med brugerne. Herning skal være hjemsted for et sprudlende handelsliv, hyggelige caféer, spændende teaterforestillinger og pludseligt opståede events - i det hele taget masser af tilbud, oplevelser og overraskelser. Kultur- og idrætslivet skal spille en vigtig rolle i aktivering af byen. De store arrangementer skal bruge Herning og andre byer som ramme, for at skabe liv og oplevelser i byrummet. Rammer om byens liv For at kunne skabe en levende by med spændende indhold og puls, skal der være gennemtænkte og velfungerende rammer. Der skal tilføres indbydende arkitektur, byinventar og kunst som understøtter byens liv gennem udtryk og brug, både til hverdag og til særlige arrangementer. Byen skal opleves indbydende også ved byens velkomst ved indfaldsvejene. Naturen skal trækkes ind til byen, så grønne åndehuller danner rammen om afslapning og rekreation i det offentlige rum. Aktivitet og sundhed skal indtænkes i brugen af byen for at gøre det naturligt at være aktiv til hverdag. Der skal fokus på etablering af miljørigtige løsninger i byens rum. Til sammen skabes nogle rammer, der giver mulighed for alsidig brug af byen. Fra det uformelle møde på gaden, et spontant spil fodbold eller en hurtig kop kaffe på caféen, til en eftermiddag i parken og en aftentur i byens lys. 10

11 Debat På de røde sider (side 13-38) fremlægger vi temaer til debat. Her har du mulighed for at give din mening til kende. Er vi på rette vej? Har vi glemt noget? Eller er du enig i den retning, vi udstikker? På side 5 kan du se, hvordan du kan aflevere dine kommentarer.

12 12

13 udviklingstemaer Visionen for Herning Kommune, der blev præsenteret i det foregående afsnit, er paraplyen over al den planlægning, der igangsættes i alle dele af forvaltningen. De følgende udviklingstemaer er derfor oplistet under en tilhørende visionsdel. Den direkte kobling til visionen understreger Herning Kommunes fokus på at udviklingen i kommunen arbejder hen imod den fælles vision. Mange udviklingstemaer kan placeres under flere delvisioner, men i det følgende er de placeret, hvor de har størst fokus. Udviklingstemaerne omhandler nye tiltag og ændringer i forhold til den gældende kommuneplan. Udviklingstemaerne omhandler også områder, som ikke direkte giver et fysisk aftryk i kommuneplanen. Udviklingstemaerne er til debat - det vil sige, at du kan kommentere på dem, og på den måde give dit besyv med til arbejdet med den kommende kommuneplan! De fire visionsdele, som udviklingstemaerne er delt op efter, er: >> Hel kommune i vækst >> Rammen om det gode liv >> Kraftcenter >> Den levende by DEBAT 13

14 HEL KOMMUNE I VÆKST En hel kommune i vækst Afsnittet indeholder de udviklingstemaer, som dækker over større projekter og strategier, der gælder for hele kommunen. revision af kommuneplanens rammedel I den gældende kommuneplan er der en del offentlige og rekreative områder, der indeholder mulighed for mindre byggeri, men som ikke indeholder bestemmelser for byggeriet. Det vil vi revidere i den kommende kommuneplan. Kommuneplanens rammedel, der indeholder bestemmelser, som regulerer byggeri, gennemgås og opdateres. Det gælder også parkeringskrav i Herning bymidte, bygningshøjder og bebyggelsesprocenter. Der er nogle rammer i den gældende kommuneplan, hvor vi vil overveje at ændre anvendelsen. Det gælder f.eks. området, der er udlagt til kirkelige formål i den sydlige del af Snejbjerg og campingpladsen ved Fuglsang Sø. Det skal samtidig overvejes om de idrætsbaner eller andre offentlige arealer, der ikke længere er i brug i blandt andet landsbyerne, kan overgå til andre formål. Desuden vil vi revidere planer, hvor de er uaktuelle. Det gælder blandt andet området ved Gullestrup, som er udlagt til golfbane. omdannelse og fornyelse af erhvervsarealer Der forventes ikke behov for nye, store arealer til erhverv i planperioden, da de nuværende arealer dækker det forventede byggeri. Byrådet vil i planperioden undersøge, hvilke muligheder der er for omdannelse eller nytænkning af erhvervsarealer og -bygninger, der ikke længere er efterspørgsel på til det oprindelige formål. Byrådet vil undersøge, om der er erhvervsarealer i den nuværende kommuneplan, der kan udgå eller 14 DEBAT

15 HEL KOMMUNE I VÆKST overgå til andet formål, da de ikke længere opfylder erhvervslivets behov i forhold til beliggenhed, arealbehov og virksomhedskategorier. Byrådet vil også vurdere, om der er lokalplanlagte områder, som tiden er løbet fra og som med fordel kan overgå til et andet formål. Detailhandel Byrådet ønsker at sikre en fortsat udvikling af detailhandlen, både for Herning som kraftcenter og for de enkelte byers lokale handelsmuligheder. Herning Kommune vil undersøge muligheden for at igangsætte arbejdet med en landskabsanalyse, der har til formål dels at kvalificere kommuneplanlægningen i forhold til udpegning af vindmølle-, byudviklings- og skovrejsningsområder m.m., dels at understrege de landskabelige værdier, der bør tages hensyn til i planlægningen af det åbne land. Analysen skal understrege landskabets fortællinger, aktivere landskabet som en ressource og skabe merværdi for befolkningen. Der er udarbejdet en detailhandelsanalyse for at tilvejebringe viden, der kan bruges til at fremme en positiv udvikling af detailhandlen i Herning Kommune. Analysens konklusioner danner grundlag for eventuelle ændringer i detailhandelsstrukturen i den kommende kommuneplan. Byrådet kan placere op til tre udvalgsvarebutikker på over 2000 m2 inden for Herning Bymidte. I 2014 blev der etableret et nyt bibliotek inden for en af de eksisterende udpegninger og Byrådet forventer derfor at skulle udpege en ny placering til en af disse udvalgsvarebutikker. Det åbne land Herning Kommune rummer store åbne landområder. Det er et krav i lovgivningen, at udviklingen i det åbne land sker under hensyn til de landskabelige værdier. Den nuværende naturkvalitetsplan er stort set den samme som i årene frem til kommunalreformen. Vi vil derfor arbejde mod en opdatering og fornyelse af naturkvalitetsplanen i den kommende planperiode. naturplan Danmark Naturplan Danmark er regeringens samlede naturpolitik, der skal bidrage til at standse tilbagegangen i naturens mangfoldighed inden Opgaven er beskrevet i en lovændring til planloven. Det Grønne Danmarkskort skal oprettes som et nyt tema i den kommende kommuneplan. Kortet skal udpege eksisterende og potentielle naturområder. Herning Kommunes Naturpolitik skal sammen med den eksisterende grønne struktur bruges som grundlag for udarbejdelsen af Det Grønne Danmarkskort. Vi vil samarbejde med vores nabokommuner om Naturplan Danmark, der handler om at tænke naturens sammenhæng over kommunegrænser. DEBAT 15

16 HEL KOMMUNE I VÆKST klimatilpasningsplan Byrådet har i Herning Kommuneplan sat mål for klimatilpasningen og reserveret kommunale arealer til opmagasinering af overfladevand. Der vil i den kommende planperiode blandt andet fokuseres på Storåsamarbejdet, som er et samarbejde mellem Holstebro, Ikast-Brande og Herning forsyning og kommuner. Projektet skal afsøge muligheden for nye klimatilpasningsløsninger. I fremtiden skal alle nye kommuneplanrammer gennemgå et klimatilpasningstjek i den indledende fase med det formål at forsøge at reducere problemer med oversvømmelser og stigende grundvand. Den strategiske energiplan kan danne grundlag for udpegninger af områder til vedvarende energi så som vindmøller, solenergi, biogas og biomasse. Samtidig forventes den at kræve et øget samarbejde med nabokommuner, energiselskaber og andre aktører om, hvordan energiressourcerne udnyttes mest optimalt. Herning Kommune vil derfor i den kommende planperiode revidere det nuværende vindmølletema og fastlægge rammer for placeringen af solenergianlæg. Der satses forsat på at kunne placere et nyt stort biogas- eller biomasseanlæg eller udvide et eksisterende anlæg til et stort anlæg. Strategisk energiplanlægning Herning Kommunes klimaplan kortlægger klimabelastningen og fokusområder for blandt andet energiområdet. Med udgangspunkt heri vil Herning Kommune arbejde med strategisk energiplanlægning, der omfatter hele energikæden. Den strategiske energiplan skal være et værktøj til at tænke langsigtet og helhedsorienteret i planlægningen af vores energi. Udover at støtte grøn vækst og lokal beskæftigelse, skal planen også sikre, at vi fortsat kan bevare en billig og sikker energiforsyning til borgerne samt reducere CO2-udledningen, så vi får et bedre miljø. Desuden rummer transformationen af energisystemet et stort erhvervspotentiale. Erfaringstal viser, at der genereres 1-2 nye jobs for hver 1 mio. kr. der investeres i vedvarende energiløsninger og energibesparende tiltag. Derfor fokuserer den strategiske energiplan i høj grad på den lokale erhvervsudvikling, samtidig med klimahensynet og forsyningssikkerheden. Vandområdeplaner Vandområdeplanerne er en samlet plan for at forbedre det danske vandmiljø. De kommunale planer skal udarbejdes med udgangspunkt i den nationale plan og må ikke stride mod denne. Planen er inddelt efter afstrømningsområder. Herning Kommune er omfattet af tre sådanne områdeplaner; Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord og Limfjorden. Formålet med disse planer er at sikre renere vand i Danmarks søer, fjorde og vandløb i overensstemmelse med EU s vandrammedirektiv. Dette kan ske ved at reducere udledningen af fosfor samt ved at reducere forurening fra f.eks. boliger uden kloak, renseanlæg og kloakoverløb. 16 DEBAT

17 HEL KOMMUNE I VÆKST Mange vandløb kan få nyt liv med flere fisk og planter ved eksempelvis at fjerne kunstige opstemninger, udlægge gydegrus og åbne rørlagte strækninger. Kommunen er forpligtet til at forvalte i overensstemmelse med indholdet i vandområdeplanerne. Spildevandsplanen revideres Herning Kommune er i gang med at udarbejde en ny spildevandsplan Spildevandsplanen fortæller, hvordan vi vil håndtere spildevandet herunder også, hvordan vi vil håndtere regnvand. Vi skal passe på vores drikkevand, derfor har spildevandsplanen konsekvenser for, hvor vi kan bygge, hvor der kan nedsives og hvor meget af grunden, der må være belægning på. Spildevandsplanen vil blive indarbejdet i den kommende kommuneplan. Den overordnede strategi for spildevandsplan er, at nye erhvervs- og boligområder i kommunen udføres efter princippet separat håndtering af regn- og spildevand, hvor spildevandet ledes til renseanlæg og regnvand så vidt muligt håndteres ved nedsivning eller anden lokal anvendelse af regnvand (LAR). I områder, hvor der ikke er mulighed for lokal håndtering af regnvand pga. dårlige nedsivningsforhold, høj grundvandsstand eller andet, vil vandet blive ledt til vandløb via regnvandsbassiner. Spildevandsplanen angiver, hvor regnvandsbassinerne skal placeres. Dette bør også fremgå af den kommende kommuneplan. Størrelse og udformning af regnvandsbassinerne sker under hensyntagen til klimaforandringerne. I eksisterende områder, hvor der allerede er kloakeret, skal der ske en separering af regn- og spildevand i alle de områder, hvor det er teknisk og økonomisk muligt. DEBAT 17

18 HEL KOMMUNE I VÆKST I den kommende planperiode vil nogle af de mindre renseanlæg i den nordlige del af kommunen blive nedlagt og spildevandet skal i stedet pumpes til Aulum, hvor renseanlægget skal renoveres og udbygges. I den sydlige del af kommunen skal rodzoneanlægget i Karstoft levetidsforlænges. affald er en ressource For den enkelte kan affald synes værdiløst, men verden har ikke uanede ressourcer. Derfor må vi indrette vores hverdag, så det bliver nemt at minimere mængden af affald og at skaffe os af med vores affald på en sådan måde, at de mange ressourcer udnyttes bedst muligt. Regeringens ressourcestrategi Danmark uden affald sigter efter i højere grad at se affald som en ressource, der kan genbruges og genanvendes, og at gå væk fra at betragte affaldet som et spildprodukt. De kommunale planer skal udarbejdes med udgangspunkt i den nationale affaldshåndteringsplan og må ikke stride mod denne. Med affaldshåndteringsplanen ønsker Herning Kommune at sætte fokus på bedre sortering, mere effektiv og miljøvenlig indsamling samt bedre affaldsbehandling. Mobilitetsstrategi Herning Kommune har gennem de sidste årtier gennemgået en markant udvikling i både byudvikling og infrastruktur. For at sikre, at Herning Kommune også i fremtiden kan byde på en effektiv infrastruktur er arbejdet med en mobilitetsstrategi igangsat. Strategien skal skabe et solidt fundament for den fremtidige udvikling af den trafikale infrastruktur. Mobilitetsstrategien udpeger trafikale knudepunkter og veje, som forbinder disse. Via udpegningen sikrer vi, at vej- og stinettet for bilister, cyklister og kollektiv trafik udbygges i sammenhæng med den byudvikling, vi ønsker. Formålet er at understøtte et attraktivt erhvervs- og handelsliv, bosætning, turisme og fritid. Mobilitetsstrategien skal fokusere på behovet for en sikker, effektiv og bæredygtig transport for personer og gods i kommunen. Herning Kommunes mål for genanvendelse af husholdningsaffaldet er, at mindst 38 % af den samlede mængde dagrenovation samt papir- og emballageaffald genanvendes inden 2018 og mindst 50 % inden DEBAT

19 HEL KOMMUNE I VÆKST herning cykler Projekt Herning cykler arbejder både med anlæg og adfærdsbearbejdning for at få flere borgere til at vælge cyklen frem for bilen. Målet er, at 5% af de kortere bilture skal flyttes over på cyklen eller kollektiv trafik. Herning Kommune har modtaget støtte fra statens cykelpulje i perioden Det betyder blandt andet, at der vil blive etableret en supercykelsti langs jernbanen på strækningen Skibbild-Nøvling DNV Gødstrup Herning C. Det forventes, at der også fremover vil være mulighed for at søge puljemidler til cykelfremmende tiltag baseret på kommunal medfinansiering. bedre kollektiv trafikbetjening af Herning med forstæder Byrådet vil arbejde med at udnytte kapaciteten på de eksisterende skinnenet mod Aarhus, Vejle, Skjern og Holstebro efter nærbaneprincippet. For at få den bedst mulige gevinst af nærbanesystemet bør det overvejes, om der skal etableres nye stationer blandt andet i forhold til eksisterende og planlagt byudvikling. Eventuelle nye nærbanestationer bør placeres, hvor de kan overtage mest mulig trafik fra bybuslinjer, som derved kan forenkles. Formålet med en opgradering af den kollektive trafikbetjening er at opretholde den fortsatte udvikling af Herning som en attraktiv og handlekraftig kommune for så vel erhvervsudvikling, bosætning og turisme. Opgraderingen og udviklingen af den kollektive trafik skal desuden styrke grundlaget for en langsigtet byudvikling. DEBAT 19

20 HEL KOMMUNE I VÆKST statsveje Herning Kommune har som en del af Produktions- Danmark stor interesse i opgraderingen af vejnettet. Samtidig har fremkommelighed den sidegevinst, at rejsetiden nedsættes, hvilket ikke blot fremmer interessen for pendlere og eksportvirksomheder, men også gavner Herning som bosætningskommune. Vejdirektoratet har gennemført forundersøgelser, der kan danne grundlag for en politisk beslutning om viderebearbejdning, herunder en eventuel VVM - undersøgelse af et udbygningsforslag. Det er vejdirektoratet, som skal indstille forslag til det videre forløb til Folketinget, der afgør hvordan statsmidlerne skal bruges. Vi forventer at skulle arbejde videre med følgende opgraderinger af statsveje i den kommende planperiode, efterhånden som de bliver behandlet i Folketinget. Midtjysk motorvejskorridor Der er gennemført en strategisk analyse af alternative motorvejskorridorer, hvor det vurderes, at en linjeføring Herning Billund Kolding vil have størst udviklingspotentiale for Midt- og Vestjylland. Opgradering af vejforbindelsen Herning - Hanstholm, rute 34 og 26 Vejdirektoratet har i 2012 gennemført en forundersøgelse af hele den 135 km lange vejstrækning med forslag til opgraderingstiltag. Der er foreløbig afsat midler til at anlægge en ny omfartsvej vest omkring Haderup som en del af en samlet opgradering af vejstrækningen. Opgradering af vejforbindelsen Ringkøbing - Herning, rute 15 Vejdirektoratet har i 2013 gennemført en forundersøgelse af mulighederne for udbygning af den ca. 38 km lange vejstrækning med henblik på at skabe bedre fremkommelighed. 20 DEBAT

21 HEL KOMMUNE I VÆKST Togfonden Aftale om en moderne jernbane Infrastruktur er en helt grundlæggende forudsætning for vækst og udvikling. Herning Kommune er interesseret i at fremme arbejdet med elektrificering af banenettet, da det vil forbedre adgangsforholdene til blandt andet lufthavne og sygehuse. Regeringen vil med TogfondenDK afsætte midler til at give den danske jernbane et løft. Det skal ske gennem en udskiftning af de gamle signaler og elektrificering, der skal sikre en effektiv og pålidelig jernbanedrift fremover. Udskiftningen er en forudsætning for realiseringen af en timemodel for togtrafikken mellem de store byer. Midlerne vil give følgende nye muligheder for hurtig og grøn transport: Banebetjening af Billund og Billund Lufthavn Banen vil bidrage til et generelt løft af den kollektive trafik i Østjylland og skabe sammenhæng mellem landsdelstrafikken og de prioriterede byer i timemodellen, herunder blandt andet Vejle, Herning og Billund. Banen får stationer ved Billund Lufthavn og Legoland. Hastighedsopgraderinger på strækningerne: Vejle Struer og Skanderborg Skjern Opgraderingen vil give et samlet løft til togtrafikken og forstærke den lokale gevinst ved timemodellen. Rejsetiderne forventes forkortet med 24 minutter på Vejle Struer og 20 minutter på Skanderborg Skjern. Øget banekapacitet mellem Herning og Holstebro Det påtænkes, at kapaciteten på jernbanen mellem Herning og Holstebro skal undersøges nærmere og derefter udbygges. Formålet, med at udbygge kapaciteten på jernbanen, er at muliggøre, at der kan køre op til 3 tog i timen på strækningen. Dermed vil der være grundlag for at lave en direkte togforbindelse mellem Aarhus og Holstebro. Baggrunden for undersøgelsen er etableringen af DNV-Gødstrup samt det ekstra spor ved Gødstrup Station, som er affødt af hospitalets opførelse. Elektrificering Vejle Struer ( ) Der er afsat midler af TogfondenDK til elektrificering af banestrækningen, og vi forventer derfor, at det skal indgå i planlægningen i den kommende planperiode. Bedre mobil- og bredbåndsdækning Mobil- og bredbåndsdækning er afgørende for at tiltrække og fastholde arbejdspladser samt bosætning i kommunen. Herning Kommune vil derfor i samarbejde med markedet arbejde for at fremme, at alle borgere og virksomheder har adgang til bredbånd og tilstrækkelig dækning på mobil. Dette er nødvendigt, hvis vi skal skabe vækst og udvikling. Det er målet, at hele Herning Kommune har tilfredsstillende mobilog bredbåndsdækning. Det vil vi også have fokus på, når vi udvikler nye områder som ved det nye regionshospital DNV-Gødstrup og Helstrup. Herning Kommune vil i samarbejde med landsbyerne og centerbyerne arbejde for at udvikle lokale apps og digitale muligheder, som gør det muligt i højere grad at udnytte lokale ressourcer både som samfund og som individ. Vi har igangsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra centerbyer og landsbyer med det formål at vurdere muligheden for at kunne hoste alle hjemmesiderne hos Herning Kommunes serverpark under forskellige forudsætninger. Herning Kommune stiller serverkapacitet og rådgivning i forbindelse med valg af leverandør til rådighed. Målet er, at alle de centerbyer og landsbyer, som ønsker at få deres hjemmesider installeret på Herning Kommunes server, skal være på plads 1. januar DEBAT 21

22 RAMMEN OM DET GODE LIV Rammen om det gode liv Afsnittet indeholder de udviklingstemaer, som kan påvirke rammerne om det gode liv for alle typer af borgere i hele kommunen. Få nye arealer til boliger - men mange bomuligheder Der er kun behov for nye arealer til boliger få steder, hvis vi fastholder den eksisterende boligudbygningstakt samt de eksisterende arealer i kommuneplanen. Det skyldes, at flere byer har større arealreserver, end hvad der er behov for i forhold til det forventede boligbyggeri i planperioden. Parcelhusbyggeriet har de seneste tre år været nedadgående, mens etagebyggeriet har været stigende. Vi har en forventning om at etagebyggeriet fortsat vil have interesse, men mest koncentreret omkring Herning, Helstrup og Lind. Rammen for det gennemsnitlige boligbyggeri foreslås reduceret til 400 boliger om året. Ud fra hvad der reelt er bygget i de enkelte byer, foreslås rammerne tilpasset dette. Se nedenstående tabel. Skulle der blive stigende efterspørgsel, kan byrådet ændre udbygningstakten ved næste kommuneplanrevision eller gennem et tillæg til kommuneplanen. I Sinding vil afkørslen til motorvejen inddrage nogle af de arealer, der er udlagt til byudvikling. Byrådet vil derfor se på en ændring af den nuværende plan for byen. Der er desuden behov for nye arealer i Snejbjerg, Lind og Helstrup. Byrådet vil arbejde for, at der gives mulighed for opførelse af nye boligtyper som Town houses og parcelhuset på højkant. Boligformer der ikke findes i Herning i dag, men som kan tiltrække de, der gerne vil nye former for fællesskaber omkring boligen og som ikke har behov for store private haver. Fortætning af Herning bymidte vil kunne være en af mulighederne for placering af de nye boligformer sammen med Helstrup og den nuværende sygehusgrund, Herning+. ændring af udbygningstakten I den nuværende kommuneplan er der udlagt areal til, at der kan opføres 424 boliger i gennemsnit om året. Det faktiske byggeri de seneste år har ligget på 335 i gennemsnit. Ramme for boligbyggeri Herning, bydele 104 Landsbyer Arnborg 1,5 Forstæder Fasterholt 0,5 Snejbjerg 29 Haunstrup 0,5 Lind 40 Kølkær 1,5 Tjørring 40 Ilskov 1 Gjellerup 15 Simmelkær 0,5 Hammerum 15 Sinding 1,5 Gullestrup 14 Studsgård 1 Helstrup 50 Sørvad 5 Ørnhøj 1,5 Centerbyer Skibbild 2 Vildbjerg 20 Timring 2 Sdr. Felding 5 Vind 1 Aulum 12 Skarrild 0,5 Kibæk 10 Stakroge 0,5 Sunds 22 Haderup 2 Feldborg 0,5 Hodsager 0,5 Høgild 0,5 I alt 400 boliger i gennemsnit om året 22 DEBAT

23 RAMMEN OM DET GODE LIV En værdifuld fortælling Efter kommunalreformen i 2007 fik kommunerne overdraget rollen som den største varetager af kulturarven i Danmark. Kulturarv består af både enkelte, bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer (større, afgrænsede områder såsom bydele, byrum eller landskaber med en særlig arkitektur, karakter, fortælling eller lignende). Kulturmiljøer har ikke en bestemt alder, og det er ikke nødvendigvis den arkitektoniske bearbejdning af et område eller en bygning, der er afgørende, men også om et område eller en bygning afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Ældre villakvarterer er eksempler på klassiske kulturmiljøer, men et kulturmiljø kan også være tidligere industriområder eller landskaber. Ved at tydeliggøre kulturmiljøer kan man give en bydel nye kvaliteter og identitet, der kan danne grundlag for en videre udvikling. Kulturarven kan således være generator for udviklingen i blandt andet byomdannelsesområder. Byrådet vil sætte fokus på kulturarven, og det skal vurderes, om der skal ske en udpegning af kulturmiljøer med henblik på at indarbejde disse i kommuneplanen. DEBAT 23

24 RAMMEN OM DET GODE LIV Helstrup Ny nordisk by, Helstrup planlægges opført på bar mark i forbindelse med det nye regionshospital DNV-Gødstrup. Byrådet vil have fokus på nordiske værdier, bæredygtighed, fællesskab og sundhed og skabe rammer for livskvalitet for alle. Der skal indrettes samlingspunkter som ramme om nye former for samvær og fællesskab. Herning Kommune har i maj 2014 afholdt en udviklingsworkshop, der gav en række anbefalinger, som tænkes at være retningsgivende i forhold til den videre proces i arbejdet med området. Byrådet ønsker at skabe en tæt sammenhæng mellem DNV-Gødstrup og kommende byudvikling i området. Derfor afsøges muligheden for at etablere et brohoved i form af en fysisk forbindelse mellem hospitalet og Helstrup, der samtidig understøtter de overordnede temaer i Helstrup. Brohovedet kan virke som igangsætter for byudvikling i området. 24 DEBAT

25 RAMMEN OM DET GODE LIV Socialt udsatte De socialt udsatte giver et anderledes indslag i bybilledet. Der skal være plads og rum for det anderledes i den levende by. Tidlige sociale investeringer kan være en af nøglerne til at skabe et godt liv for udsatte borgere - og samtidig medføre en økonomisk gevinst for både kommune og samfund. I samarbejde med erhvervsliv og andre offentlige aktører vil Herning Kommune tage initiativ til konkret at afprøve nye former for sociale investeringer. Der skal gøres en særlig indsats på området for de svagest stillede borgere, som har svært ved at finde egnede job. Herning Kommune vil støtte etablering af socioøkonomiske virksomheder for denne målgruppe. Projektet Tættere på - Godt på vej. Herning Kommunes Sverigesprogram har fokus på at arbejde målrettet og langsigtet, når det gælder indsatsen i forhold til udsatte børn og unge. Herning Kommune udvikler også løbende indsatsen for at forebygge sygefravær og sikre hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet for de personer, som er blevet ramt af sygdom. Et eksempel er arbejdet med Mestrings-strategier, hvis formål er at give sygdomstruede og sygdomsramte de bedst mulige forudsætninger for at tage hånd om egen situation i størst muligt omfang. tilbud til borgere med handicap Herning Kommune skal, som en central aktør i den vestlige del af Region Midtjylland, sikre fastholdelse og udbygning af de sociale tilbud til de borgere, der på grund af handicap eller psykisk sårbarhed har behov for en specialiseret social indsats. Der skal i kommuneplanen sikres mulighed for udbygning ved Rosenholm i Tjørring og Mosaikken i Snejbjerg/Helstrup. I projektet arbejder vi i helheder og på tværs af faggrupper og midtvejs i projektet viser en evaluering blandt andet, at der er blevet anbragt seks procent færre børn, og at dem, der bliver anbragt, i højere grad bliver anbragt i plejefamilie og hos familie eller netværk i øvrigt. En hjælpende hånd For de fleste borgere udgør et godt arbejde et vigtigt delelement i rammerne om det gode liv. Jobcentret i Herning Kommune har et tæt samarbejde med virksomhederne om etablering af særlige job-rettede forløb for de borgere, som ikke umiddelbart er i stand til at varetage et job på ordinære vilkår og som har brug for en hjælpende hånd på vej til arbejdsmarkedet. udbygningsplan for plejeboliger En analyse viser, at der vil være et stigende behov for plejeboliger i Herning Kommune i perioden Med afsæt i plejeboligplanen skal der laves en udbygningsplan for kapaciteten på området. Byrådet vil afsøge muligheden for at tænke i mere fleksible pladser til borgere med behov for en plejebolig. DEBAT 25

26 RAMMEN OM DET GODE LIV billigere, mindre boligere Der skal i boligrenoveringen og udbygningen af boligmassen sikres et bredt udbud af betalelige boliger til særligt sårbare borgere, der har risiko for marginalisering og social udstødelse. Vi vil undersøge mulighederne for at etablere mindre, billigere boliger. Herning-model for sundhedshus? Vi vil arbejde for at skabe sunde rammer, så det sunde valg bliver det lette valg. Vi vil fortsat have fokus på den rehabiliterende tilgang for at understøtte, at borgerne i Herning Kommune kan være i stand til at være aktive hele livet. Det handler om at aktivitetstræne, før vi yder passiv hjælp til borgerne. Indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og behov. Byrådet vil i den kommende planperiode drøfte om der skal etableres sundhedshuse i Herning Kommune og hvad de i givet fald skal indeholde. Vi vil overveje om vi kan lave en særlig Herning-model. I Herning behøver et sundhedshus måske ikke at være en fysisk bygning, men måske mere et fleksibelt tankesæt, der kan tage hånd om de forskellige borgergrupper og som kan rumme den stigning af patienter til genoptræning/rehabilitering, som vi forventer at modtage. spændende og attraktiv kommune. I friluftsstrategien sættes fokus på fire temaer; Bevægelse, Læring, Oplevelser og Fælleskab. Et eksempel er Løvbakke Natur- og Læringscenter. Tanken er, at området omkring det nuværende Løvbakke Naturcenter og Naturskole kan anvendes til et større Natur- og Læringscenter, som kan understøtte den nye folkeskolereform og borgernes friluftsliv, sundhed m.m.. Fokus på friluftslivet Herning Kommune er i gang med at udarbejde en friluftslivsstrategi. Det er målet, at friluftslivet i endnu højere grad udvikles og styrkes gennem tværgående løsninger og samudvikling med borgere og brugere. Formålet med en friluftslivsstrategi er at skabe et friluftsliv, som er inspirerende, anvendeligt og udviklende. Friluftslivet skal understøtte Herning som en 26 DEBAT

27 RAMMEN OM DET GODE LIV å-turisme Herning Kommune vil i den kommende planperiode have fokus på udvikling og markedsføring af å-turismen for at understøtte lokalområderne, landdistrikterne og det lokale erhvervsliv herunder meromsætning afledt af en øget turisme. Der findes mange fine å-løb i Herning Kommune. Blandt andet Skjern Å, Karup Å og Storå byder på flot natur, rent vand samt gode fangstmuligheder for lystfiskere. Formålet med projekt å-turisme er at sætte fokus på de helt særlige naturværdier og oplevelsesmuligheder, som findes langs Herning Kommunes vandløb og den tilstødende natur med sine lokale seværdigheder og attraktioner. Et eksempel herpå er arbejdet med Nationalpark Skjern Å. Med genudsætningsprogrammet og forbedring af vandløbsforholdene er vi på vej til at genskabe en stor og delvis selvreproducerende bestand af Skjern Å laks, som giver mulighed for et helt unikt fiskeri. DEBAT 27

28 KRAFTCENTER kraftcenter Afsnittet indeholder de udviklingstemaer, der repræsenterer Herning Kommunes rolle i forhold til at være kraftcenter i regionen. Erhvervsstrategi Byrådet vil arbejde med at skabe sammenhæng til den nationale vækststrategi og den regionale vækstog udviklingsstrategi (VUS), som Regionsrådet og Vækstforum skal udarbejde for Region Midtjylland. Byrådet vil arbejde for at tiltrække, fastholde og understøtte udvikling af alle typer virksomheder. Det vil vi gøre gennem forskellige indsatser. Vi vil fokusere på Herning Kommunes erhvervsmæssige styrkepositioner og hvor der er størst potentiale for vækst og beskæftigelse. Landbrug og fødevarer er et af fokusområderne. Vi vil også satse på design og industriproduktion med stort vidensindhold. Ved at stille kapacitet og know-how til rådighed vil vi blandt andet arbejde på at fremme nicheproduktion. Byrådet vil bruge oplevelser og events som afsæt for at skabe udvikling i kommunens virksomheder og i byen. Erhvervsattraktivitet Vi skal sikre en dynamisk udvikling på erhvervsområdet. Byrådet vil i planperioden arbejde med at optimere den kommunale service og myndighedsudøvelse, så det bliver nemmere for erhvervslivet at være i dialog med kommunen. Vi vil være endnu bedre til at give virksomhederne den hjælp og vejledning, som de har brug for. Målet er et forpligtende samspil, hvor fælles muligheder og udfordringer sættes på dagsordenen både politisk og hos virksomhederne. uddannelse Kvalificeret arbejdskraft er forudsætningen for vækst! Derfor er det vigtigt at have en bred vifte af uddannelser, der afspejler de behov, som det private og offentlige arbejdsmarked efterspørger nu og i fremtiden. Virksomhederne skal have de bedste muligheder for at rekruttere den nødvendige og relevante arbejdskraft med de rigtige kompetencer. Samtidig er en bred aldersmæssig, uddannelsesmæssig og erhvervsmæssig spredning blandt byens borgere vigtig for at have en levende by. Derfor skal der målret- 28 DEBAT

29 KRAFTCENTER tet arbejdes med at fastholde og udbygge Hernings position som det regionale uddannelsescenter. Dette skal gøres gennem en god dialog med uddannelsesaktørerne om kvalitet og nye uddannelsestilbud. Ligesom der målrettet arbejdes på at tiltrække nye uddannelser til området. For at sikre fødekæden fra grundskole, igennem ungdomsuddannelser til faglærte eller videregående uddannelser og videre ud i job, stræbes der efter en folkeskole i top og et bredt udbud af relevante ung-domsuddannelser. Samtidig ydes en målrettet vejledning og rådgivning om uddannelsesmulighederne på lokale uddannelsesinstitutioner og karrieremuligheder på det lokale arbejdsmarked blandt andet igennem det tværgående BUE (Beskæftigelse, Uddannelse og Erhverv) samarbejde og konkret f.eks. igennem projektet Industrien som karrierevej. skolereform - helhed i hverdagen Med skolereformen introducerer man den åbne skole, hvor kommunerne skal sikre et samarbejde mellem skolerne og det lokale idræts-, kultur- og musikliv. Herning Kommune vil arbejde for, at børn og unge oplever helhed i deres hverdag. Der skal således være sammenhæng mellem skolereformen og de idræts- og fritidstilbud, som findes i Herning Kommune. For at styrke de fysiske rammer både for skoler og idrætsanlæg sammentænkes funktioner f.eks. ved at sammenbygge skoler og idrætsanlæg. Et eksempel herpå er sammenhængen mellem Sønderagerskolen og Sportscenter Herning ved Holing-knuden. Byrådet valgte i 2011 at flytte alle på 0. til 9. klassetrin over på den nærliggende Brændgårdskolen. Sønderagerskolen indeholder nu de elever, der ønsker en særlig idræts- eller musiklinje, centerklasser og ungdomsskole. Sportscenter Herning rummer indendørsfaciliteter til en lang række idrætsaktiviteter blandt andet badminton, boksning, håndbold og mange flere sportsgrene. Desuden rummer centeret blandt andet Idrætsrådet i Herning kommune, Herning Elite samt et fritidshjem. På Holing-Knuden ligger desuden Isstadion, Herning Vandrerhjem og Kærbo Rideklub, som nærmeste naboer til centret. Indenfor gåafstand ligger Herning Svømmehal. Et andet eksempel er projektet Sunde Børn Bevæger Skolen. TrygFonden er gået sammen med Dansk Skoleidræt om at give landets skoler den nødvendige hjælp til at integrere bevægelse i undervisningen, inspirere til mere aktive frikvarterer og hjælpe skolen med at tilrettelægge idrætsundervisningen bedre. Over de næste fem år skal projektet med støtte fra TrygFonden udfolde sig i en lang række forsøg, DEBAT 29