Antroposofi i BIODYNAMISK JORDBRUG BØRNEHAVER SKOLER HELSEPÆDAGOGIK ANTROPOSOFISKE LÆGER ARKITEKTUR OG KUNST BANKVIRKSOMHED
|
|
- Harald Niels Lassen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Antroposofi i praksis BIODYNAMISK JORDBRUG BØRNEHAVER SKOLER HELSEPÆDAGOGIK ANTROPOSOFISKE LÆGER ARKITEKTUR OG KUNST BANKVIRKSOMHED 1
2 BØRNEHAVER ANTROPOSOFISKE LÆGER BANKVIRKSOMHED HELSEPÆDAGOGIK VELKOMMEN TIL ET LILLE INDBLIK I DE ANTROPOSOFISKE AKTIVITETER Rudolf Steiner så det som en opgave at udvikle en videnskab om det åndelige, der kan være brugbar i hverdagslivet. Allerede på hans tid, i første del af 1900 tallet, blev der grundlagt skoler, gårde og klinikker, hvor man arbejdede ud fra en udvidet menneske- og verdensforståelse. Siden har denne antroposofiske praksis udviklet sig på en lang række områder med mere end institutioner fordelt over det meste af verden. Fagfolk læreren, lægen, pædagogen eller landmanden inspireres af denne nye forståelse af mennesket. I forståelsen ligger, at mennesket er mere end et biologisk væsen. Vi er ikke kun krop, men har også en sjæl, som skal plejes og tages alvorligt. Respekten for den åndelige dimension har stor betydning for, hvordan man arbejder indenfor de antroposofiske aktivitetsområder. Uanset om opgaven er at udvikle skolebørn, så de bliver selvstændige og kreativt tænkende mennesker eller opgaven er at producere sunde madvarer, så rummer arbejdet en åndelig dimension, som gør, at måden, man arbejder på er anderledes, helhedsorienteret og respektfuld. Mange medarbejdere og virksomheder er tilknyttet Den Fri Højskole for Åndsvidenskab, som er en del af Antroposofisk Selskab. I Højskolen varetager man forskning, udviklingsarbejde og uddannelse. De aktivitetsområder, vi introducerer i denne lille folder, giver forhåbentlig lyst til et nærmere bekendtskab ikke blot med de konkrete steder og aktiviteter, men også med de tanker og værdier, som ligger bag og udgør den fælles grundstamme. BIODYNAMISK JORDBRUG KUNST OG ARKITEKTUR SKOLER 2 3
3 Biodynamisk Jordbrug Det biodynamiske jordbrug har mange holdninger og praktiske metoder til fælles med det økologiske jordbrug, men der er også forskelle. En væsentlig forskel er de detaljerede anvisninger på, hvordan man som biodynamisk landmand kan styrke det levende på alle områder i jordbruget. Formålet er at skabe de sundest mulige fødevarer til forbrugerne på basis af en humusrig og frugtbar jord. Ordet biodynamisk er sammensat af bio, som står for det fysiske biologiske liv (alt fra bakterier og planter til insekter og husdyr), mens dynamisk betyder kraft og står for de levende, formende kræfter i naturen. Mangfoldighed og samspil mellem mennesker, planter og dyr tilstræbes. Den biodynamiske landmand forholder sig bevidst og aktivt til livskræfterne, som får det biologiske til at være le vende. Det sker både på det indre personlige plan med studier og opmærksomhedsarbejde og i det praktiske arbejde, bl.a. med brug af biodynamiske præparater, som fremstilles af lægeplanter, kisel og kogødning. De styrker forbindelsen mellem det dynamiske og det bio logiske og anvendes ved kompostering og direkte til jord og planter. I den biodynamiske helhedsforståelse af et levende landbrug er fl ere mennesker på gården og nær kontakt med lokalsamfundet centralt. Mange gårde er derfor rammen om socialt arbej de, skolekontakt, årstidsfester og direkte dialog og handel med forbrugere. 4 5
4 Børnehaver Skoler Hverdagen i en Rudolf Steiner børnehave og vuggestue er Børnene modtages med et tilrettelagt ud fra en ide om hvad et barn er, og hvad det håndtryk, hvor pædagogen har brug for. Barnet udvikler sig og lærer gennem efterligning, og dette er bestemmende for den voksnes handlin- danner sig et billede af, hvordan netop dette barn har det lige nu. ger og holdningen til barnet. Den voksne beskæftiger sig med gøremål, som børnene umiddelbart kan forstå, og som har betydning for hverdagslivet f.eks. omsorg og pleje; madlavning, opvask og oprydning; afholdelse af aktiviteter såsom tegning og malning, samt forberedelse af en af de mange årstidsfester. For at børnene kan føle sig trygge er hverdagen struktureret omkring faste aktiviteter såsom sangleg, eventyrfortælling, måltider og perioder med leg. I indretning af hus og have lægges vægt på, at børnenes sanser skal glædes ved smukke og naturlige materialer, farver og former, som giver inspiration til leg og udvikler fantasien. På en Rudolf Steiner skole er undervisningen tilrettelagt, så menneskets tre grundkræfter: tanke, følelse og vilje stimuleres og styrkes ligeværdigt. Derfor lægges der vægt på, at boglige, håndværksmæssige og kunstneriske fag alle har plads i skoledagen og at eleven lærer at arbejde seriøst med sit fag uanset hvor de umiddelbare kompetencer og interesser ligger. På en Rudolf Steiner skole er det faglige niveau på linje med folkeskolens, men måden, der undervises på er anderledes. Målet er, at barnet udvikler sig til et frit, tillidsfuldt, socialt og engageret menneske. Et centralt træk i skolens læreplan er den erfaringsorienterede fænomenologiske tilgang til undervisningsstoffet. Eleverne skal først opleve, undre sig og stille spørgsmål og så have forklaringer. Alle elever på en Steinerskole spiller musik. Det træner viljen, når man skal øve sig, følelsen, når man skal spille sammen med andre og intellektet, når man skal forstå og tolke musikken. 6 7
5 Helsepædagogik Antroposofifiske læger Rundt omkring i Danmark findes store og små skoler, bo-steder og institutioner for udviklingshæmmede mennesker, som bygger på et antroposofisk grundlag. Dette grundlag betyder, at den udviklingshæmmede ses som et menneske med en grundlæggende sund indre kerne. Det betyder, at man møder den udviklingshæmmede som en menneskeligt ligestillet, der blot har nogle særlige problemer, som kræver særlig omsorg. Ved at fokusere på det sunde frem for på begrænsningerne hos den udviklingshæmmede, så opstår der udviklingsmuligheder, som man ellers ikke så let får øje på. Sundhed og sygdom involverer hele mennesket og dets kontakt til andre. Derfor vil en antroposofisk læge have fokus på både krop, sjæl og ånd og se sygdomssymptomer i en større sammenhæng. Helhedsindtrykket danner grundlag for behandlingsplanen, hvor konventionelle metoder ofte suppleres af antroposofisk medicin, udvortes behandlinger og terapier. Inden for den antroposofiske medicin lægger man afgørende vægt på, at lægens opgave er gennem behandling at understøtte de selvlægende kræfter, patienten allerede har. Det betyder, at fokus snarere ligger på videnskaben om, hvordan sundhed opstår, end på sygdommens opståen. Fokus ligger altså på de kræfter, som den enkelte kan mobilisere for at genfinde sundheden og glæden ved tilværelsen. For at den indre kerne kan styrkes og stimu leres, så skal hverdagen være forudsigelig og genkendelig. Derfor har en fast rytme gennem dagen, ugen og året stor betydning. Rytmen er som et åndedræt, den giver mulighed for at være til stede i nu et. Mange helsepædagogiske institutioner arbejder med skuespil, maling, musik og bevægelse, fordi mange udviklingshæmmede har et stort potentiale på disse kunstneriske områder. Her får de plads til at udtrykke sig på trods af deres handicap. En antroposofisk læge kan anbefale Story-telling, maleterapi eller eurytmi som behandlingsmetode, fordi sådanne aktiviteter styrker levende, sjælelige og åndelige dimensioner. Det har mange mennesker brug for, hvis de skal opnå større sundhed. Ofte anvendes homøopatiske præparater som led i behandlingen. Tanken bag dem er, at ethvert menneske har stærke selvhelbredende kræfter. Homøopatisk/antroposofisk medicin kan her være med til at aktivere det indre i mennesket, så det får kontakt med en større helhed. 8 9
6 Arkitektur og kunst Bank virksomhed 10 Mennesker påvirker altid deres omgivelser. Det gør vi gennem ord og ideer, som vi deler med andre, men også gennem vores påklædning, vores indretning af hjemmet, arbejdspladsen og andre sociale rum. Ethvert menneske præger sine omgivelser gennem valg af farve, form, mønster og materiale. Vi påvirkes af de rum, vi er i, derfor er det vigtigt, at rummene bidrager til at understøtte vores fysiske og sjælelige behov. En antroposofisk arkitekt sætter fokus på materialer, som er naturlige og gør det muligt for den fysiske krop at ånde og på former og farver, som bidrager til sjælelig balance. Ofte er organiske udtryk inddraget i formsproget, fordi det virker stimulerende på fornemmelsen af og bevidst heden om det levende. Mange laserende farver over hinanden gør døde vægflader levende. Dette kaldes lasurteknik. Et gult rum vil virke op kvikkende, medens et blåt rum vil virke omhyldende, beskyttende og give klare tanker. Røde nuancer vil virke varmende, aktiverende og socialt belivende. Det er mindre kendt at Rudolf Steiner engagerede sig stærkt i samfundsdebatten, særligt i årene efter 1. Verdenskrig, hvor Tyskland og Østrig var i kaos. Steiner udarbejdede en analyse af samfundets grundstruktur, opdelt i 3 sektorer, der hver for sig har sine optimale betingelser for at kunne fungere til bedste for hele samfundet: Erhvervslivet, det retslige liv (staten, kommunerne og deres funktioner) og ånds- og kulturlivet, der bl.a. omfatter undervisning og forskning. Denne analyse er blandt inspirationskilderne til en række bankvirksomheder, navnlig i Europa, der med betydelig succes har demonstreret, at det er muligt at drive bankvirksomhed på en samfundsorienteret måde, hvor det ikke er kortsigtet fortjeneste, der står i centrum, men derimod langsigtet bæredygtighed. I Danmark står Merkur Andelskasse som eksponent for denne type bankvirksomhed, hvor udlån sker ud fra såvel økonomiske som etiske, sociale og miljømæssige vurderinger. Ved at finansiere virksomheder og institutioner ud fra disse kriterier påvirkes samfundsudviklingen aktivt i en mere bæredygtig retning, både for mennesker og natur. Merkur har etableret et særskilt selskab, Merkur Udviklingslån A/S, der yder lån til bæredygtige virksomheder og kooperativer i udviklingslande. Som kunde i Merkur er du med til at fremme en bæredygtig samfundsudvikling. Biodynamiske og økologiske jordbrug kan være betydeligt mindre CO ² udledende end konventionelle jordbrug. 11
7 ANTROPOSOFISK SELSKAB DANMARK Sekretariat Ibækvej 202, DK Vejle Tlf E- mail:
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs merePædagogisk læreplan for vuggestuen
Pædagogisk læreplan for vuggestuen Personlige kompetencer - At udvikle og styrke sit selvvære. - At egne grænser respekteres. - At lære, at respektere andres grænser. - At udvikle og videreudvikle kompetencer.
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation
Læs mereBørnehaveklassens undervisningsplan
Børnehaveklassens undervisningsplan Dagligdagen i børnehaveklassen Livet i børnehaveklassen er tilrettelagt efter Rudolf Steiners tanker om barnet i den første 7-års-periode. Her er barnets efterligning
Læs mereStrategi. Fremtidens Dagtilbud 2014-2020. Dokumentnr.: 727-2013-151940 side 1
Strategi Fremtidens Dagtilbud 2014-2020 Dokumentnr.: 727-2013-151940 side 1 Strategi Sammen udvikler vi vores børn med fokus på den enkelte som en del af fremtidens samfund. Med stadigt stigende velstand
Læs merePædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs merePædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende
Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,
Læs merePædagogiske Læreplaner
Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs mereLæreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007
Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,
Læs mereVirksomhedsplan for:
Virksomhedsplan for: Indhold Tilhørsforhold, telefonnumre og personale side 3 Målsætning, værdier og øvrige mål side 4 Dagsplan side 5 Kost side 6 Personalesamarbejde og de voksnes roller side 7 Forældresamarbejde
Læs meregode grunde til at vælge en steinerskole
10 gode grunde til at vælge en steinerskole LYSTEN TIL AT LÆRE BEVARES På Steinerskolerne ruster vi eleverne til at have lyst til at lære hele livet igennem, for hvis eleverne er åbne og i stand til at
Læs mereBarndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.
AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for
Læs mereSusanne og Majbrit er tov holdere. Men det vil foregå stue vis. Etablering af sanse rum, Billeddokumentation Periodevis visning på vores billedskærm.
Den pædagogiske læreplan: tema: Sociale kompetencer Fokuspunkt: Massage Sanse uge Børn fødes sociale og udvikler sig i samspil med andre. Den man rører mobber man ikke. Med udgang i dette citat, vil vi
Læs mereLinjekatalog 2018/2019
Linjekatalog 2018/2019 Kære elever og forældre! Det er en fornøjelse at præsentere kataloget over linjer i udskolingen! Generel information Nordstjerneskolens linjer er udarbejdet med en målsætning om
Læs merePædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus
Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen
06-05-2013 Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Forord Vi vil i denne indholdsbeskrivelse benytte Den Logiske Model som metode
Læs mereStrategi. Fremtidens Dagtilbud Dokumentnr.: side 1
Strategi Fremtidens Dagtilbud 2014-2020 Dokumentnr.: 727-2013-137094 side 1 Strategi Sammen udvikler vi vores børn med fokus på den enkelte som en del af fremtidens samfund. Med stadigt stigende velstand
Læs mereLangsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.
Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale
Læs mereVirksomhedsplan Læreplan 2015/2016
Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet
Læs mereVi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.
Fælles mål for DUS og Læreplanerne er, at tydeliggøre og udvikle grundlaget for vores pædagogiske arbejde. Formålet med Fælles mål for DUS og Læreplaner for vuggestue og børnehave er, at tydeliggøre og
Læs mereKlasseværelsesrengøring i klasse!
11. september 2018 Klasseværelsesrengøring i 1.- 5.- klasse! Prisen for at få en elev til at gøre rent, når man selv er forhindret, er steget til 300 kroner. Kontakt Inge Vedersø Terp på tlf. 2366 5696
Læs mereKirstinebjergskolen. Havepladsvej
Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs merePædagogisk grundlag for Rudolf Steiner dagtilbud. Beskrivelse af børnesyn, pædagogisk praksis og læringsmiljø
Pædagogisk grundlag for Rudolf Steiner dagtilbud Beskrivelse af børnesyn, pædagogisk praksis og læringsmiljø Sammenslutningen af Rudolf Steiner Dagtilbud 2018 1 Forord Det pædagogiske grundlag for Rudolf
Læs mereVESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018
VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018 Udarbejdet juli 2018 Værdigrundlag - Menneskesyn Det er vores ansvar at skabe en kultur, hvor børn, forældre og personale oplever glæde, humor, anerkendelse, tillid, empati,
Læs mereForord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereSamarbejde mellem Børnehaven Spiren, Fynslundskolens SFO og Fynslundskolen
Samarbejde mellem Børnehaven Spiren, Fynslundskolens SFO og Fynslundskolen Værdier: - Åbenhed og samarbejde mellem børnene, forældrene, Børnehaven Spiren, Fynslundskolens SFO og Fynslundskolen er til stor
Læs mereLÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN
LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereLæreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.
1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt
Læs merePædagogisk grundlag for Tommelise. Beskrivelse af børnesyn, pædagogiske praksis og læringsmiljø
Pædagogisk grundlag for Tommelise Beskrivelse af børnesyn, pædagogiske praksis og læringsmiljø 1 Indhold: Forside side 1 Indhold side 2 Rudolf Steiner og pædagogikken side 3 Det lille barn side 4-6 Dannelse
Læs mereUndervisningsplan for de praktisk-musiske fag
Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne
Læs mereMvh. 3.vg og Ulrike Müller
8. MARTS 2016 Tirsdag den 8. marts kl. 18.00 fremlægger 3.vg. deres årsopgaveprojekter for publikum i skolens sal. Udstillingen af opgaverne åbner kl. 17.00. Program: Velkomst v/ Ulrike Müller Sophia Feminisme
Læs mereSolstrålen Læreplaner, 2013
Solstrålen Læreplaner, 2013 Forord Børns udvikling skal forstås som en helhed derfor begyndte vi i Solstrålen, at kigge på hvordan vi kunne skabe bedre sammenhæng mellem læreplanstemaerne og institutionen
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs merePædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.
Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Personlige kompetencer. - At styrke selvtillid og selvværd. - At barnet kan give udtryk for egne følelser og troen på sig selv - At børnene udviser empati
Læs mereIdentitet og venskaber:
Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller
Læs mereMetoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov
OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! I Storebjørn og Skovhulen arbejder vi funktionsopdelt mandag -
Læs mereDET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN
DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE Værdier, Handleplan, Evaluering
GENTOFTE KOMMUNE Værdier, Handleplan, Evaluering Børnehavens værdier Det er værdifuldt at børnene: - er trygge og tillidsfulde - udviser respekt over for deres venner og de voksne i børnehaven - udvikler
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereVI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.
Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken
Læs mereBandholm Børnehus 2011
Pædagogiske læreplaner. 6. TEMA: Kulturelle udtryksformer og værdier. Bandholm Børnehus 2011 Kulturel viden er det ubevidste blik, mennesker møder verden med. Først i mødet med de andre og det anderledes,
Læs mereGeorgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.
Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer
Læs mere9400 Nørresundby. Anmodning til Aalborg Kommune. Leverandørens navn er: Børnenes Akademi 3 Skansevej 42
Anmodning til Aalborg Kommune Leverandørens navn er: Børnenes Akademi 3 Skansevej 42 9400 Nørresundby Børnenes Akademi 3 ønsker opstart 1. marts 2018. Kontaktpersoner i overgangsbestyrelsen er: Jeanet
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs merePædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering
Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering I Børnehaven Landsbyhaven er de pædagogiske læreplaner en ganske naturlig del af vores dagligdag. Vi arbejder meget målrettet med at synliggøre de overordnede
Læs merePædagogisk vejledning til institutioner
Pædagogisk vejledning til institutioner Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forberedelser op til Sikkerhedsugen... 3 Formål...
Læs mereEUD10. En del af Randers Kommunes 10. klasses tilbud. Erhverv og Sundhed
En helt ny slags 10. klasse EUD10 En del af Randers Kommunes 10. klasses tilbud Erhverv og Sundhed Her kan du forberede dig på en erhvervsuddannelse - som håndværker, som ansat i butik eller kontor, som
Læs mereDet brede læringsbånd
Det brede læringsbånd 1 Udvidet undervisningstid og samarbejde mellem skole og fritidsdel på Seden Skole Det brede læringsbånd På foranledning af Odense Kommunes Børn- og Ungeudvalg er Seden Skole blevet
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid
Læs mereGuldsmedens Pædagogiske Læreplaner
Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start
Læs mere4.0 STU - forløb. Udvikling af følelsen sker ved
1 4.0 STU - forløb Ungdomsuddannelsen er en 3-årig uddannelse for de unge, der har afsluttet 10. klasse. Uddannelsen skal sikre en glidende overgang fra skole til arbejdslivet. Unge, der har afsluttet
Læs mereBørnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017
Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017 Indledning. Udgangspunkterne for arbejdet med børnene og dermed også årsplanen i Børnehuset Hindbærvangen er serviceloven, herunder de 6 læreplanstemaer
Læs merePædagogiske læreplaner for sammenslutningen.
Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sprog: I de første 7 år af barnets liv, grundlægges barnets forudsætninger for at kommunikerer ved hjælp af sproget. Barnet øver sig på at sætte ord på deres
Læs merePÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN
PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereVærdighedspolitik. Halsnæs Kommune
Værdighedspolitik Halsnæs Kommune Forord I Halsnæs Kommune skal det være muligt at leve et værdigt liv, hele livet, også når man bliver ældre og måske får brug for hjælp. Med denne værdighedspolitik sætter
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereAfrapportering pædagogisk læreplan :
Afrapportering pædagogisk læreplan 2015-2017: Afdeling: Børnehaven, Orkestervej Aktivitetstema: Kulturelle udtryksformer og værdier: Æstetiske oplevelser Skabende praksis Traditioner og værdier Kultur
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs merePædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup
Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereGuldsmeden en motorikinstitution
Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE ADELAIDE VUGGESTUE OG BØRNEHAVE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING HANDLEPLAN FRA EVALUERING FRA Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE ADELAIDE VUGGESTUE OG BØRNEHAVE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING HANDLEPLAN FRA 01-07-2016-01-07-2017 EVALUERING FRA Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNES FÆLLES PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Som
Læs mereBarnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.
BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske
Læs mereHvad er natur og naturfænomener og hvordan vil vi arbejde med det?
Hvad er natur og naturfænomener og hvordan vil vi arbejde med det? Definition At børnene lærer naturen at kende og at de lærer at se nøje efter og bruger alle sanser. Naturen skal opleves som et læringsrum,
Læs mereRingsted Kommunes Børne og ungepolitik
Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker
Læs mereBørnehaven Guldklumpens læreplaner
Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets
Læs merePædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter
Vuggestuen At føle at egne personlige grænser respekteres At styrke sit selvværd. At udvikle /videreudvikle kompetencer At lære at bede om hjælp. At lege alene. Vi er anerkendende i vores relationer til
Læs mereBØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011
BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 I børnehuset Ved skellet arbejder vi med den inkluderende tankegang, hvor hvert enkelt barn oplever at være en del af fællesskabet. Vi har
Læs mereDet pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan
Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Daginstitutionen Solstrålen Nord Daginstitutionen Solstrålen Syd 1 Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Børnesynet
Læs mereIlinniartitaanermut Immikkoortortaq Området for Uddannelse
Fælles mål & visioner på daginstitutionsområdet Qeqqata Kommunia fælles mål og visioner for daginstitutioner, dagplejecentre og dagpleje, gældende fra august 2018. Siden 2010 har kommunen udarbejdet en
Læs mereMINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL
MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til
Læs mereSeptember 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag
Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet
Læs mereSpecialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Læs mereLæreplaner for vuggestuen Østergade
Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,
Læs mereLæreplan for vuggestuegruppen
Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre
Læs mereLoven om de pædagogiske læreplaner blev vedtaget i Folketinget i Den foreskriver bl.a.:
Pædagogiske læreplaner for Rødkilde Børnehus Loven om de pædagogiske læreplaner blev vedtaget i Folketinget i 2004. Den foreskriver bl.a.: Børn i dagtilbud skal have et børnemiljø, som fremmer trivsel,
Læs merePædagogiske. Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj Temaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Læringsforståelse. Sociale kompetencer.
Pædagogiske Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj 2016 Temaer: Læringsforståelse Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer
Læs mere