Offentligtmøde Der inviteres til møde om projektet og igangsætning af udarbejdelse af plangrundlag og miljøvurdering.

Transkript

1 HJØRRING KOMMUNE Forudgående offentlighed for vindmøller ved Hjortnæs Offentligtmøde Der inviteres til møde om projektet og igangsætning af udarbejdelse af plangrundlag og miljøvurdering. Mødet afholdes mandag den 4. marts 2019 kl i Idrætscenter Vendsyssel, Vrå. Du kan se følgende materiale på Hjørring Kommunes hjemmeside (er vedhæftet denne fil) Debatoplæg, Vindmøller ved Hjortnæs Ansøgers ansøgning om opstilling af 8 møller med en højde på max. 150 m Kommunens afgrænsningsnotat vedr. indholdet i miljørapporten Kommuneplantillæg nr bestemmelser for den fremtidige vindmølleplanlægning Oversigtskort visende møllernes placering Ideer og forslag Har du idéer og forslag til den planlægning, som kommunen er ved at sætte i gang f.eks. forslag til forhold, der ønskes belyst i miljørapporten, så vil kommunen gerne høre fra dig. Du skal sende dine ideer og forslag på mail til tmplan@hjoerring.dk eller til Teknik- & Miljøområdet, Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring senest tirsdag den 26. marts 2019 med morgenposten. Allerede modtagne bemærkninger indgår i det videre arbejde. Ansøgningen Kommunen har modtaget en ansøgning om udskiftning af møllerne ved Hjortnæs. Nuværende møller nedtaget og erstattes med møller med en højde på max. 150 m (målt fra spidsen af lodretstående vinge til terræn). Møllerne placeres syd for ejendommen Hjortnæs på en linje orienteret ca. øst-vest umiddelbart nord for vandløbet Klostergrøften og delvis langs kommunegrænsen til Brønderslev Kommune. Adgangen til møllerne forventes at ske fra sker fra Hjortnæsvej og Børglumvej ad de grus- og markveje, der er adgangsvej til de nuværende møller. Afstanden til Stenum er ca. 1,4 km, til Vrensted ca. 2,1 km og til Børglum ca. 2,2 km. Alle støjkrav vil blive overholdt. Hjørring Kommune vil stille krav om skyggestop ved mere end 10 timers reel årlig skygge ved nabobolig. 2 boliger ligger tættere på møllerne end afstandskravet på 4 x møllehøjden. Det løses ved, at boligen på Hjortnæsvej 121 nedlægges, og at brugerne af boligen på Hjortnæsvej 35 bliver ejere af den nærmeste mølle. Miljøvurdering Planforslagene er omfattet af kravet om miljøvurdering af såvel det konkrete projekt som plangrundlaget (kommuneplantillæg og lokalplan). Der skal således udarbejdes en miljørapport, der belyser anlæggets og plangrundlagets virkning på miljøet. Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til tlf eller

2 Forudgående offentlighed 25. februar til 25 marts 2019 Debatoplæg Vindmøller ved Hjortnæs Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet

3 INDLEDNING FORUDGÅENDE OFFENTLIGHED Ideer, forslag og synspunkter ønskes Dette debatoplæg er indledningen på et forløb med udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan samt miljørapport, der indeholder miljøvurdering af projektet og miljøvurdering af kommuneplantillægget og lokalplanen. I debatperioden har alle borgere, foreninger, interesseorganisationer samt myndigheder mulighed for at komme med ideer, forslag og synspunkter til indholdet i det videre forløb bl.a. med henblik på, at flest mulige hensyn kan indgå i det videre arbejde. Spørgsmål til debat: Hvilke forhold mener du, at kommunen bør belyse nærmere i forbindelse med udarbejdelsen af miljørapporten for vindmølleparken. Det kan for eksempel være: Hvilke miljømæssige forhold synes du, det er vigtig at få beskrevet i miljørapporten? Har du f.eks. kendskab til vigtige, lokale miljøforhold som kræver opmærksomhed? Steder, hvorfra du ønsker at vindmøllerne visualiseres? Andre emner, som du mener bør indgå? For at give borgerne og andre interesserede lejlighed til at komme med ideer, forslag og synspunkter til planlægningen afholdes en forudgående offentlighedsfase jf. Lov om Planlægning 23 c i 4 uger. Forudgående offentlighedsfase afholdes fra 25. februar til 25. marts Der afholdes offentligt møde den 4. marts kl på Idrætscenter Vendsyssel. Mødet vil have en varighed på ca. 1,5 time. Ideer, forslag og synspunkter skal sendes til tmplan@hjoerring. dk (anvend gerne møller ved Hjortnæs i overskriften) eller til Teknik- & Miljøområdet, Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring. Alleree indkomne bemærkninger indgår i det videre arbejde. Ideer, forslag og synspunkter skal være modtaget senest den 26. marts 2019 med morgenposten. Har du spørgsmål, kan du kontakte Anne Møller Jørgensen på tlf eller på mail: anne.moeller@hjoerring.dk Forsidefoto: Visualisering af vindmølleprojektet (her 8 stk. Vestas V126 på 150 meter) set fra Løkkenvej øst for Stenum. 2

4 BAGGRUND VE-loven Folketinget vedtog med ikrafttrædelse 1. januar 2009 Lov om fremme af vedvarende energi. Loven sikrer bl.a. bedre vilkår for vindmøller og anden vedvarende energi. Loven er ændret flere gange - senest i forlængelse af Energiaftalen fra Loven indebærer bl.a., at borgere, der bor tæt på nye vindmøller, skal tilbydes mulighed for at købe andele til kostpris, samt en værditabsordning, der sikrer boligejere kompensation, hvis deres bolig falder i værdi, når der bliver sat nye møller op. Se mere på side 8. FN S KLIMARAPPORT Hvis politikerne bruger et tre-cifret antal milliarder til hidtil usete og omfattende initiativer kan den globale temperaturstigning stadig begrænses til 1,5 grader. Hvis de ikke gør det, vil temperaturen stige mere med voldsomme konsekvenser. Det vil betyde kraftig arktisk issmeltning, havvandsstigning, oversvømmelser, hedebølger, ødelagt landbrug og strømme af klimaflygtninge. Det er konklusionen på flere års forskning og analyser, samlet af IPCC, FN s klimapanel, i panelets seneste rapport, som de forskere selv kalder den alvorligste advarsel, de har udsendt. Den store trussel mod klimaet er den politiske passivitet, dvs. den voksende afstand mellem de bedre og bedre dokumenterede advarsler og politikernes vilje til handling, mener forskerne. Det blev akkompagneret af den samtidige offentliggørelse af en ny rapport fra Det Internationale Energiagentur, IEA, som efter de første ni måneder af året fastslår, at verden igen i 2018 ser ud til at øge CO 2 -udledningen og dermed lade de fossile brændsler øge temperaturen. Stigningen i forbruget af kul og olie er ikke set større før i historien, oplyser IEA. STATSLIGE MÅL Det er et statsligt mål frem til 2030, at vindmøllekapaciteten udbygges. På havet skal der opføres tre vindmølleparker med en samlet kapacitet på mindst MW. På land skal der opføres nye vindmøller og ske udvidelse af kapaciteten, men det skal ske ved erstatning af ældre møller, således at antallet af vindmøller reduceres fra ca til max i Hjørring Kommunes klimaindsats Hjørring byråd har vedtaget en strategisk energiplan Bæredygtig Energi - Vejen til grøn vækst som indeholder en oversigt over konkrete mål og handlinger for energiplanlægningen i kommunen, herunder vindmølleplanlægningen, der er en vigtig brik i opfyldelsen af målet om at være en kommune med et bæredygtigt energisystem. For tiden arbejdes der med en opdatering af planen i form af Energiplan 2.0, som vil øge ambitionerne for bæredygtig energi i kommunen. Den forventes vedtaget senere i Derudover har Hjørring Kommune i 2018 vedtaget en ny temaplan for vindmøller, der indeholder ændrede retningslinjer og nye principper for kommende vindmøller i kommunen. Formålet er, at sikre optimal prioritering af ansøgninger om nye vindmølleprojekter med henblik på koncentration af møller i færre nye vindmølleparker, placering i nærheden af allerede støjende lokaliteter f.eks. større vej, friholdelse af et område langs kysten, og at projekter med et lokalt forankret ejerskab foretrækkes. Det er i denne forbindelse besluttet, at det hidtidige mål om TJ produktion fra vindmøller i Hjørring Kommune i 2025 ændres til minimum TJ. Der er i dag ca. 120 vindmøller i Hjørring Kommune, som primært er ældre og forholdsvist lavtydende møller, der inden for en kortere årrække er saneringsmodne. Hjørring Byråd har de seneste år vedtaget følgende plangrundlag for nye store møller: 3 møller ved Gårestrup 4 møller på Hirtshals Havn 5 møller ved Høgsted 6 møller mellem Sønderskov og Ugilt 3

5 DEN KONKRETE ANSØGNING Baggrund Hjørring Kommune har modtaget en ansøgning fra Hjortnæs Møllelaug i samarbejde med Jysk Vindenergi om udskiftning af otte eksisterende vindmøller ved Hjortnæs med otte nye. Det ansøgte projekt Ansøgerne vil nedtage de otte eksisterende møller med en højde på 69 m og en effekt på hver 750 kw, der er i dag står syd for Hjortnæs delvis langs kommunegrænsen til Brønderslev Kommune. Ansøger vil i stedet opstille otte nye møller med en totalhøjde på 150 m. Møllerne opstilles i princippet på samme måde som de eksisterende på en ret linie, men med lidt større indbyrdes afstand pga. møllestørrelsen. Den nuværende møllerække forlænges derfor mod vest. Hver mølle vil have en effekt på mellem 3,6 og 4,5 MW pr. mølle, en totalhøjde på 150 m og en vingediameter på m. Projektet kræver nedlæggelse af boligen på Hjortnæsvej 121, og der er indgået en aftale med ejeren om nedlæggelse. Afstanden til nærmeste nabobolig er over 600 m og afstanden til den nærmeste by - Stenum i Brønderslev Kommune - er ca m. Adgangen til møllerne vil ligesom til de eksisterende møller ske fra Børglumvej og Hjortnæsvej og videre ad eksisterende mølle- og markveje. Vindmølleparken vil få en produktion på op til 120 GWh/år (ca. 430 TJ/år) - svarende til ca husstandes årlige elforbrug. Denne strøm vil nedbringe udledningen af CO 2 til atmosfæren sammenlignet med strøm baseret på afbrænding af fossile brændstoffer som naturgas og kul. De otte eksisterende møller producerer tilsammen ca. 13,5 GWh/år, så produktionen af forureningsfri el mangedobles ved realisering af det ansøgte projekt. Oversigtskort med angivelse af de otte nye vindmøller ved Hjortnæs, målforhold 1:

6 PLANINTERESSER Hvad siger kommuneplanen Den nyligt vedtagne temaplan for vindmøller i Hjørring Kommune fastsætter principper og retningslinier for den fremtidige vindmølleplanlægning på et overordnet plan og uden udpegning af konkrete vindmølleområder med geografisk afgrænsning og specifikke bestemmelser for det enkelte område. Udskiftningsprojektet ved Hjortnæs er i overensstemmelse med principperne og overholder alle retningslinierne, hvorfor Hjørring Kommune som udgangspunkt ser positivt på projektet. Interesser i det åbne land De arealer, hvor møllerne ønskes opstillet samt det areal, der skal anvendes til adgangsvej m.m., anvendes i dag til landbrugsdrift, og er dermed uden særlige naturværdier. Vandløbene i projektområdet vil ikke blive berørt af projektet, da de eksisterende mark-/ mølleveje langs Klostergrøften vil blive benyttet, og alle møllefundamenter etableres langt fra åerne. Der er i eller umiddelbart omkring projektområdet ingen landskabs- eller naturudpegninger i Kommuneplan Der er ligeledes ikke beskyttede geologiske eller kulturhistoriske værdier, som projektet er i strid med. Der er en afstand på ca. 2,7 m fra nærmeste mølle til Børglum Kloster, der er udpeget som værdifuldt kulturmiljø. Projektområdet er en del af et større område med almindelige drikkevandsinteresser, der er ingen udpegede økologiske forbindelser i og omkring projektområdet, og der er mere end 9 km til nærmeste Natura2000-område. Visualisering af vindmølleprojektet (her 8 stk. Vestas V126 på 150 meter) set fra Fristrupvej i den sydlige udkant af Børglum by. Afstand til møllerne er ca. 2,4 km. 5

7 MILJØRAPPORT OG LOVGRUNDLAG Miljørapporten Møllerne vil med en totalhøjde på 150 m være synlige i et stort område. Det vil blive illustreret ved visualiseringer fra nær-, mellem- og fjernzonen. På denne baggrund analyseres og vurderes vindmøllernes visuelle påvirkning af landskabet og sammenhæng med andre landskabselementer f.eks. Børglum Kloster. Eventuelt ændres der på det ansøgte opstillingsmønster og antal møller. Der vil blive udført beregninger af støj- og skyggevirkninger fra møllerne i forhold til omkringliggende boliger samt gældende støj- og afstandskrav. Møllernes sammenhæng med omkringliggende kirker vil blive beskrevet bl.a. ved anvendelse af visualiseringer. De naturområder, som ligger i nærheden af møllerne, skal beskyttes mod påvirkning, der kan påvirke naturen og landskabet negativt. Det skal derfor undersøges og vurderes, hvorvidt møllerne kan have en negativ effekt på disse områder og deres flora og fauna. Endelig vil påvirkningen af geologiske og arkæologiske interesser samt naturbeskyttelse i øvrigt blive afklaret. Lov- og plangrundlag Før der kan opstilles vindmøller skal der jf. lovgivningen udarbejdes: et tillæg til kommuneplanen, der bl.a. fastsætter rammebestemmelser og udlægger et geografiske område til vindmøller ved Hjortnæs, en lokalplan, der fastsætter bestemmelser for bl.a. opstillingsmønster og møllernes udseende, og en miljørapport, der både indeholder en miljøvurdering af, hvordan det konkrete projekt forventes at påvirke miljøet, og en vurdering af, hvordan kommuneplantillægget og lokalplanen vil påvirke miljøet, hvis det gennemføres. Virkningerne af anlægget vil blive sammenholdt med 0-alternativet, som beskriver den situation, hvor projektet ikke gennemføres, og driften af de eksisterende møller fortsætter. Visualisering af vindmølleprojektet (her 8 stk. Vestas V126 på 150 meter) set fra den vestlige udkant af Tolstrup. Afstand til møllerne er ca. 4,7 km. 6

8 KRAV TIL VINDMØLLER Krav til vindmøller Ifølge gældende regler skal møllerne overholde en minimumsafstand på 4 x møllens totalhøjde til nabobeboelse. For en mølle, der er 150 m høj, skal der således holdes en afstand til nabobeboelse på min. 600 m. Opstilling af møllerne skal ske i overensstemmelse med gældende regler for bl.a. støj samt vejledning vedr. skyggepåvirkning. Møllerne skal overholde Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse om støj fra møller i forhold til nabobolig. Det betyder bl.a. at støjen ved nabobolig i det åbne land ikke må overstige 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s og 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. Foreløbige beregninger viser, at støjgrænserne kan overholdes ved alle nabobeboelser for alle de vindmølletyper, der er i spil til opstilling ved Hjortnæs. For støjfølsomme arealer bl.a. boligområde er kravene, at støjen fra vindmøllerne ikke må overstige 37 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s og 39 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. Foreløbige beregninger viser, at støjgrænserne kan overholdes for alle de mølletyper, der er i spil, på nærmeste boligområde i Stenum. Der er i bekendtgørelsen også krav til den maksimale påvirkning af lavfrekvent støj i forhold til nabobolig. Den lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs i nabobolig i det åbne land eller i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke overstige 20 db både ved vindhastighed på 6 og 8 m/s. Foreløbige beregninger viser, at græsnerne for lavfrekventstøj kan overholdes for alle de mølletyper, der er i spil, i forhold til alle naboboliger. Der er ingen nationale regler for skyggekast, men blot en anbefaling om, at nabobolig ikke udsættes for mere end 10 timers reel skyggekast pr. år. Denne anbefaling er i Hjørring Kommune indført som et krav til vindmølleopstiller om, at der skal etableres skyggestop, så nabobolig og opholdsareal i tilknytning til boligen maksimalt påføres 10 timers reel skyggetid pr. år. Visualisering af vindmølleprojektet (her 8 stk. Vestas V126 på 150 meter) set fra plænen ved Børglum Kloster. Afstand til møllerne er ca. 2,7 km. 7

9 VE-LOVEN OG DET VIDERE ARBEJDE Værditabsordning VE-loven (lov om fremme af vedvarende energi) giver mulighed for, at naboer til vindmøller kan få erstatning for værditab på den del af en fast ejendom, der anvendes til bolig, som følge af, at der opstilles vindmøller. Naboer, hvor boligen ligger indenfor en afstand på min. 6 x møllehøjden (900 m for en 150 m høj mølle), kan gratis anmelde krav om erstatning. Naboer, hvor boligen ligger længere væk, skal betale et gebyr på pt kr. For at der kan blive tale om erstatning skal værditabet overstige 1% af boligdelens værdi. Mølleansøger skal jf. loven afholde et offentligt møde, hvor der informeres om værditabsordningen. Dette møde skal afholdes senest 4 uger før høringsfasen for kommuneplantillæg, lokalplan og miljøkonsekvensrapporten udløber. Efter mødet har naboejere så 8 uger til at anmelde en værditabserstatning. På mødet skal bygherre redegøre for opstillingens konsekvenser for de omkringliggende ejendomme. Hverken kommunen eller den, der opstiller møllerne, har indflydelse på, om der skal udbetales erstatning, når Taksationsmyndigheden behandler sagen. Eventuel erstatning skal betales af den, der opstiller møllerne. det samlede projekt. Andelene skal sælges til kostprisen og tilbydes gennem annoncering og afholdelse af et informationsmøde. Hvis man som nabo har fået erstatning for værditab, hindrer det i øvrigt ikke, at man køber andele. Ordningen administreres af Energistyrelsen. Den videre planlægning og krav Før vindmøllerne kan stilles op, skal der fra Hjørring Kommune foreligge tilladelse, der beskriver vilkårene for etablering af en vindmøllepark på baggrund af miljørapporten. En sådan tilladelse kan først gives, når der er vedtaget et plangrundlag i form af et kommuneplantillæg og en lokalplan samt udarbejdet en miljørapport, der beskriver og vurderer den væsentlige miljømæssige påvirkning, som de to planer giver anledning til. Når møllerne er stillet op Hjørring Kommune har miljøtilsynet med vindmølleparkerne og kan til enhver tid stille krav om overholdelse af retningslinjerne og lovkrav f.eks. afklaring af om møllerne overholder gældende støjgrænser. Der kan også ske indgåelse af frivillig aftale mellem en nabo og mølleopstiller om erstatning af værditab. Ordningen administreres af Energistyrelsen og fastsættelse af erstatninger vil blive foretaget af Taksationsmyndigheden i Region Nordjylland, der består af en juridisk kyndig og en sagkyndig i vurdering af fast ejendom. Lokalt medejerskab (Køberetsordning) VE-loven giver kommunens borgere og alle naboer til vindmøllerne inden for en afstand på 4,5 km (OBS gælder også for borgere i Brønderslev Kommune) mulighed for, at købe andele i møllerne svarende til 20 % af 8

10 Hjørring Kommune Team Plan & Erhvervsudvikling Sendt til Aalborg Strandvejen Aalborg Jacob Juul Jellesen D M JAJ@le34.dk Projektansøgning for Hjortnæs II - Udskiftning af vindmøllepark ved Hjortnæs Projekt: Side 1 af 3 På vegne af Hjortnæs Vindmøllelaug og Jysk Vindenergi ansøges der hermed om nedtagning af otte vindmøller og opstilling af otte nye vindmøller på 150 meter iht. 18 i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lovbkg. nr. 448 af 10/5/2017. Med ansøgningen anmoder vi om opstart af planlægningen for projektet. Vindmøller er omfattet af lovens bilag 2 pkt. 3j, hvorom det jf. 15 gælder, at projektet ikke må påbegyndes før den relevante myndighed, her Hjørring Kommune, har givet tilladelse til bygherren. Projektet forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet i form af støj og skyggekast samt visuel landskabelig påvirkning. Vi anmoder derfor iht. 18, stk. 2 om, at projektet skal undergå en miljøvurdering, hvorfor screening af projektet er irrelevant. Til vurdering af alle projektets potentielle miljøpåvirkninger vil vi fremlægge en miljøkonsekvensrapport (VVM) i tilknytning til de øvrige plandokumenter; lokalplan og kommuneplantillæg. Projektområdet er beliggende ved kommunegrænsen til Brønderslev Kommune. Afstanden til de nærmeste større byer, Vrå og Løkken, er hhv. ca. 5,0 og 7,8 km, og afstanden til de omkringliggende mindre byer, Landinspektørfirmaet LE34 A/S Medlem af Praktiserende Landinspektørers Forening DS/EN ISO 9001 Certificeret

11 Side 2 af 3 Vrensted og Børglum, er hhv. ca. 2,1 og 2,2 km. Nærmeste by i Brønderslev Kommune er Stenum i en afstand af ca. 1,4 km. De otte eksisterende vindmøller er af typen NEG Micon 750 kw med totalhøjde på 69 m opstillet på en ret linie med en indbyrdes afstand på ca. 310 m. Da disse otte møller vil blive nedtaget i forbindelse med projektet, er der således tale om et udskiftningsprojekt, der giver en stor samlet vindmøllepark i overensstemmelse med vindmølletemaplanens principper for vindmølleplanlægningen i Hjørring Kommune. Projektforslaget indbefatter opstilling af otte vindmøller med totalhøjde på op til 150 m og effekt på 3,6-4,5 MW (f.eks. Vestas V136-møller eller Siemes SWT130-møller) på en ret linie med indbyrdes afstand på ca. 360 m. Møllelinjen er tilnærmelsesvis overensstemmende med den eksisterende række af møller, men dog forlænget en smule mod vest for at opnå tilstrækkelig afstand mellem de nye større møller og flyttet lidt mod nord for at undgå vingeoverslag ind i Brønderslev Kommune. Området, der ligger ved åen Klostergrøften, er meget fladt, og derfor varierer terrænkoterne ved møllepositionerne kun i intervallet ca. 9-11,5 m.o.h. Det medvirker til at sikre et harmonisk udseende af vindmølleparken, da vindmøllerne på både kort og lang sigt vil fremstå helt ens i højden. Vindmøllerne forventes i alt at kunne producere ca. 120 GWh årligt afhængigt af mølletypen, hvilket svarer til elforbruget i ca husstande. De otte eksisterende møller producerer ca. 13,5 GWh årligt, så produktionen af forureningsfri el mangedobles ved realisering af udskiftningsprojektet uden at der skal opstilles flere vindmøller end nu. Det medvirker således til, at områder, der hidtil ikke er berørt af vindmøller, og som har større landskabsværdier, fortsat kan friholdes for vindmøller. De otte nye møller kræver kun nedlæggelse af beboelsen Hjortnæsvej 121, da afstandskravet på 4 x totalhøjden ikke er overholdt for denne nabobeboelse. Afstandskravet er heller ikke overholdt for Hjortnæsvej 35, da en mølle står knap 500 m fra beboelsen, men da ejeren af beboelsen bliver ejer af en væsentlig del af møllen, er Hjortnæsvej 35 kun at betragte som nabobeboelse for de øvrige syv møller. Støjkravene for vindmøller ved nabobeboelserne kan overholdes for både normal og lavfrekvent støj med god margin til de nærmeste naboer. Jf. skyggeberegninger vil der være over 10 timers skyggekast for min. syv nabobeboelser, men det vil blive sikret, at der ved alle nabobeboelser maksimalt vil være 10 timers reelt skyggekast pr. år i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinier. For at mindske generne af skyggekast for de nærmeste naboer vil vindmølleopstillerne ydermere tilbyde, at alle nabobeboelser indenfor 1 km af møllerne sikres 0 timers skyggekast indendørs, hvilket betyder, at nogle naboer vil opleve, at skyggegenerne efter opsætning af de nye vindmøller forsvinder. Med undtagelse af et enkelt tilfælde vil ingen registrerede 3-arealer blive berørt af vindmøller, fundamenter og veje mv. Midlertidige vej- og arbejdsarealer vil ej heller berøre 3-arealer. Det beskyttede areal, der berøres af et møllefundament og kranplads, er dog ikke et naturareal, da det beskyttede areal gennemskæres af en eksisterende møllevej og vest herfor indgår arealet i almindelig omdrift, således at projektet ikke reelt vil berøre beskyttelsesværdig natur. Åerne i projektområdet, Klostergrøften og Rørbæk, der også er beskyttede i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3, vil ikke blive berørt af projektet og i forbindelse med anlægsarbejdet, da de eksisterende mark-/mølleveje langs Klostergrøften vil blive benyttet, og alle møllefundamenter etableres langt fra åerne. Møllevejene og overkørslen over Rørbæk skal sandsynligvis udvides, men det vil ske uden gene for åerne. Der er i eller umiddelbart omkring projektområdet ingen landskabs- eller naturudpegninger i Kommuneplan 2016, der konflikter med vindmøller. Det nærmeste er et større område mod vest udpeget som særligt Landinspektørfirmaet LE34 A/S Medlem af Praktiserende Landinspektørers Forening DS/EN ISO 9001 Certificeret

12 Side 3 af 3 bevaringsværdigt landskab, der strækker sig helt til Vesterhavskysten. Der er ligeledes ikke nogen beskyttelse af geologiske eller kulturhistoriske værdier, som projektet direkte er i strid med, herunder kirker, fortidsminder og værdifulde kulturmiljøer. Der er allerede på nuværende tidspunkt udført en lang række visualiseringer, som dog ikke alle vedlægges denne ansøgning, da de alle tidligere er forelagt Hjørring Kommune. I stedet er udvalgte visualiseringer vedr. Børglum Kloster vedlagt. Børglum Kloster er beliggende ca. 2,7 km nordvest for møllerne. Fra klostret vil tre møller være synlige fremover, når man står på græsarealet syd for klostret og kigger mod syd, se visualisering nr. 21. I dag er to af de eksisterende møller synlige fra dette sted. Fra selve klosterkirken (herunder ved indgangen og fra klosterhaven, se visualisering nr. 22) er hverken de eksisterende eller de nye møller synlige. Vindmøllerne vil ikke kunne have nogen støj- eller skyggemæssige gener på klostret pga. afstanden, og som beskrevet vurderes de visuelle påvirkninger fra de nye møller på klostret samlet set af uvæsentlig betydning. Projektområdet er en del af et større område med almindelige drikkevandsinteresser, der er ingen udpegede økologiske forbindelser i og omkring projektområdet, og er der mere end 9 km til de nærmeste Natura2000-områder, hvorfor disse forhold ej heller vurderes at udgøre et problem. Endelig knytter der sig til projektområdet og dets nærområde ikke særlige rekreative værdier, som projektet vil kunne påvirke. Derfor, og fordi der allerede står otte vindmøller, vurderes området at være meget velegnet til opstilling af vindmøller. Det flade, åbne landskab har en skala, der kan bære vindmøller af denne størrelse, og vindmøllerne kan opstilles i overensstemmelse med landskabsinteresserne i og omkring området. Der er hverken i eller så tæt omkring projektområdet nogen infrastrukturelle hindringer såsom veje, jernbaner eller højspændingsledninger, som afkaster afstandskrav for vindmøllerne. Indenfor 28 x totalhøjden = 4,2 km (som er grænsen for, hvor indenfor man skal vurdere forholdet til andre eksisterende eller planlagte vindmøller) er der fire eksisterende vindmøller: 4,2 km mod sydvest på Båsted Hede står en ældre mølle på 41,5 m, 2,1 km mod nordøst på Skrolleshede står to ældre møller på 42,5 m og længere mod øst i en afstand på 3,1 km nær Vollerup står en mølle på 41,5 m. Da disse fire møller alle er meget lave, og indenfor en kortere årrække vil blive nedtaget og alle står på forholdsvis lang afstand, vurderes det meget usandsynligt, at der vil kunne opstå et uheldigt visuelt samspil. Der er ingen planlagte vindmøller eller udlagte vindmølleområder i Hjørring Kommune og Brønderslev Kommune indenfor zonen på 4,2 km. Projektet indbefatter også kabeltracé og evt. transformerstation til nettilslutning af vindmøllerne, men placeringen af disse er ukendt på nuværende tidspunkt. Det er økonomisk og miljømæssigt fornuftigt at udskifte de eksisterende vindmøller i området, som er velegnet til store vindmøller. Projektet har stor lokal opbakning fra de eksisterende andelshavere, som også er blevet tilbudt at blive andelshavere i de nye vindmøller. Herudover vil også andre lokale borgere have mulighed for at erhverve sig andele via køberetsordningen. Projektet er i høj grad i tråd med de kommende principper for vindmølleplanlægningen i Hjørring Kommune, da der er tale om et stort projekt, hvor der nedtages saneringsmodne møller, der erstattes af nye møller med stor lokal forankring. Således håber vi, at Hjørring Kommune vil se positivt på projektet og medvirke til dets realisering ved i første omgang at give tilladelse til igangsætning af planlægningen for projektet. På vegne af Hjortnæs Vindmøllelaug og Jysk Vindenergi Landinspektørfirmaet LE34 A/S Medlem af Praktiserende Landinspektørers Forening DS/EN ISO 9001 Certificeret

13 Afgrænsning af fokusområder i miljørapport for vindmøller ved Hjortnæs Hjørring Kommune, Team Plan og Erhvervsudvikling februar 2019 Hjørring Kommune har 3. august 2018 modtaget VVM ansøgning (jf. 18 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter) om udskiftning af 8 vindmøller ved Hjortnæs. Samtidig anmoder ansøger jf. lovens 18 stk. 2 om at projektet skal miljøvurderes. Udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport vedr. det konkrete projekt og en miljørapport vedr. kommuneplantillægget og lokalplanen sker på baggrund af Miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) af 25. oktober Som grundlag for udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapport og miljørapport har Hjørring Kommune udarbejdet dette afgrænsningsnotat (jf. lovens 11 og 23). Notatet er en del af miljøvurderingsprocessen og har til formål, at skabe et overblik over miljøkonsekvensrapportens forventede indhold. Notatet hjælper navnlig til: at fokusere beskrivelserne og vurderingerne til de forventede væsentlige indvirkninger, at afklare, hvilke afhjælpende foranstaltninger, der i givet fald skal foretages, at afklare, hvilke oplysninger og undersøgelser, der udestår, og at afklare, hvilke alternativer der skal belyses. Afgrænsningen er foretaget med udgangspunkt i den fremsendte ansøgning, og er ikke en endelig afklaring af indholdet af miljørapporten. Det skyldes, at der i løbet af processen kan opstå behov for afklaring af supplerende spørgsmål og forhold, som vurderes at være væsentlige at få belyst, men som der p.t. ikke er opmærksomhed på. Teknik og Miljøudvalget har den 10. januar 2018 behandlet ansøgningen og bl.a. besluttet, at igangsætte foroffentlighed med et offentligtmøde. Det planmæssige udgangspunkt er Kommuneplan 2016 og tillæg nr. 16 Temaplan for den fremtidige vindmølleplanlægning. Tillægget er vedtaget af Hjørring Byråd den 19. december Sideløbende med udarbejdelse af miljørapporten udarbejder Hjørring Kommune i samarbejde med ansøger et kommuneplantillæg og en lokalplan. Foroffentlighed Information om projektet er udsendt den 25. februar 2019 til alle beboere over 18 år og virksomheder, der er registreret med en adresse på en ejendom, der ligger indenfor en afstand til den ansøgte møllerække på m (10 x totalhøjden). Der er holdt offentligt møde i Idrætscenter Vendsyssel den 4. marts Der er i offentlighedsfasen modtaget følgende tilbagemeldinger, som det vurderes bør indgå i miljøvurderingerne: indsættes senere Det konkrete projekt Ansøger er Landinspektørfirmaet LE34 på vegne af Hjortnæs Møllelaug med Jysk Vindenergi som støttende partner. Der søges om tilladelse til opstilling af 8 møller med en højde på max. 150 m på en lige række på nordsiden af Klosterbækken og orienteret i en øst vestlig retning ca. parallelt med den nuværende vindmøllerække se kort.

14 I forbindelse med opstilling af nye møller vil 8 eksisterende møller, der er opstillet i 1999, blive nedtaget. De nye møller vil formentlig være af typen Vestas V136 eller Siemens SWT130 med en navhøjde og rotordiameter på henholdsvis 82,0 m og 136 m eller 85,0 m og 130 m. Møllernes totalhøjde er max. 150 m. Møllerne placeres med en indbyrdes afstand på ca. 350 m, og møllerækken får en totallængde på ca. 2,5 km. Adgangen til møllerne sker fra Børglumvej og Hjortnæsvej. I det omfang det er muligt, vil eksisterende adgangsveje og kranpladser blive genanvendt. Det skal inden udarbejdelse af miljøvurderingsmaterialet påbegyndes afklares, om der er behov for opførelse af en transformatorstation i forbindelse med vindmølleparken. En evt. transformatorstation bør i så fald være en del af plangrundlaget og miljøvurderingerne. Efterfølgende forudsætninger Vedrørende støj og skyggepåvirkning fra møllerne vil Hjørring Kommune i en VVM tilladelse (afgørelse jf. lovens 25 stk. 1) stille betingelse om: at der senest ½ år efter vindmøllernes igangsætning for ejers regning igangsættes udarbejdelse af dokumentation for, at nabobolig mv. ikke udsættes for støj over gældende støjkrav. Dokumentationen skal være afleveret til kommunen senest 1 år efter møllernes igangsætning. Støjmåling, beregning og afrapportering skal udføres akkrediteret og i overensstemmelse med retningslinjerne i Miljøstyrelsens bekendtgørelse om støj fra vindmøller (aktuelt: Bek. nr af 21. september 2018) og skal omfatte såvel den almindelige støj som den lavfrekvente støj. Dokumentationen skal omfatte alle naboboliger, der ligger inden for en afstand på 1,0 km til møllerne, og områder med støjfølsomarealanvendelse, der ligger inden for en afstand på 1,5 km. at nabobolig og udendørs opholdsareal i tilknytning til nabobolig maksimalt påføres 10 timers reel skyggetid pr. år (beregnet jf. retningslinjerne i Vejledning om planlægning for og zonetilladelse til opstilling af vindmøller, Bilag 1 s ). Der skal etableres skyggestop på relevante møller. Det skal samtidig med fremsendelse af støjdokumentation jf. ovenstående dokumenteres, at skyggestop er installeret på relevante møller.

15 Dokumentets titel Miljøkonsekvensrapport belysning af de miljømæssige konsekvenser ved opstilling af vindmøller ved Hjortnæs, Hjørring Kommune. Miljørapportens fokusområder Fokusområderne, det vil sige de vigtigste miljøfaktorer, der skal belyses, er udpeget på baggrund af det konkrete projekt, det forventede indhold i kommuneplantillæg og lokalplan og en vurdering af de plan og naturmæssige udpegninger i området omkring møllerne. Den relevante lovgivning, de statslige og kommunale krav til planlægningen indgår i vurderingen. Som en del af rapporten skal der beskrives rimelige alternativer, påtænkte afværgeforanstaltninger og i forhold til plangrundlaget vurderes i forhold til nødvendigheden af et program for overvågning af de væsentligste indvirkninger på miljøet. Alternative opstillingsmønstre Miljørapporten skal udover hovedforslaget vurdere i forhold til et 0 alternativ, hvor det ansøgte projekt ikke gennemføres (dvs. en situation, hvor de 8 eksisterende vindmøller ikke nedtages, men fortsætter den nuværende drift). Det skal vurderes, om der er relevante alternativer til den ansøgte opstilling med 8 møller på en linje, der kan øge afstanden til Børglum Kloster f.eks. opstillingsmønster, hvor møllerne koncentreres på syd og østsiden af Hjortnæs. Der skal beskrives alternativt opstillingsmønster for møller på en linje, hvor den vestligste mølle står i samme afstand til Børglum Kloster som nuværende vestligste mølle (dvs. i en afstand på ca. 3 km). Der skal beskrives alternativt opstillingsmønster for møller på en linje, hvor afstanden til nærmeste område med støjfølsom arealanvendelse i Stenum øges til min. 10 x møllernes totalhøjde. Det er ikke nødvendigt, at de to sidst nævnte alternativer belyses i samme omfang som hovedforslaget bl.a. vurderes det tilstrækkeligt, at de visualiseres fra 4 5 fotostandpunkter (placering aftales senere) fra nærområdet samt i forhold til Børglum Kloster endvidere fra 2 fotostandpunkter (placering aftales senere) fra mellemområdet. Der er ligeledes ikke behov for at støj og skyggeforholdene foldes ud i fuldt omfang, idet den støjmæssige konsekvens ved en øget afstand til Børglum Kloster vurderes at være minimal for boliger omkring den østlige ende af møllerækken, og det samme vurderes at være gældende for skyggeforhold. Herudover skal rapporten belyse et alternativ, hvor der etableres et solcelleanlæg på terræn, der har en størrelse, hvor den årlig produktion svarer til hovedprojektets forventede årlige produktion. Gerne med et kortbilag, hvor det nødvendige areal er vist, og et foto, der viser et stort solcelleanlæg fra et andet sted i Danmark f.eks. solcelleanlægget på ca. 10 ha ved Pelsdyrparken nord for Tornby. Miljøpåvirkningen skal beskrives i forhold til anlægsfasen (dvs. opstilling af nye møller og nedtagning af de 8 eksisterende møller), driftsfasen og afviklingsfasen (dvs. nedtagning og bortskaffelse af de nye møller). Påvirkningens kort og langsigtede effekt skal beskrives inkl. mulige kumulative effekter. Beskrivelse af projektets miljøkonsekvenser omfatter også positive gevinster f.eks. for klimaet gennem en reduktion af udledningerne fra konventionelle kraftværker og negativ påvirkning f.eks. møllernes påvirkning af landskabet samt støj og skyggekast ved naboboliger. Jf. loven skal miljøkonsekvensrapporten ledsages af et ikke teknisk resumé, hvori de væsentligste pointer er gengivet på et almindeligt forståeligt dansk.

16 Klima Projektets miljøkonsekvenser for klimaet skal beskrives. Reduktion af udledningerne fra konventionelle kraftværker og besparelse af bl.a. C0 2. Miljøbelastningen ved at producere og bortskaffe de 8 nye møller skal medtages samt energiregnskab fra vugge til grav. Visuel påvirkning af landskabet Vindmøller, der er 150 meter høje, er synlige i landskabet på lang afstand og vil nogle steder være visuelt dominerende tekniske elementer. Det skal vurderes i hvilken grad de ansøgte vindmøller vil påvirke oplevelsen af landskabet omkring møllerne, herunder oplevelsen af landskabets væsentlige og karakterskabende elementer. Den visuelle påvirkning beskrives ved anvendelse af visualiseringer, der viser den nuværende og fremtidige situation med de ansøgte møller. Vedhæftede kortbilag viser de planlagte visualiseringspunkter. Børglum Kloster er et væsentligt element i landskabet på nordsiden af den ansøgte vindmøllerække. Det skal vurderes i hvilken grad de ansøgte møller vil påvirke oplevelsen af Børglum Kloster, som et væsentligt element i landskabet. Der skal anvendes visualiseringer, hvor man viser møllerne i sammenhæng med Børglum Kloster med møllerne i forgrunden og Børglum Kloster i baggrunden og omvendt. Der skal bl.a. visualiseres fra Hovedvej 55, hvor mange færdes, og hvor der på stræk er en flot udsigt til Børglum Kloster. Det skal vurderes om opstilling af de ansøgte møller vil sløre markante landskabselementer eller visuelt opdeler større sammenhængende landskabsrum. Den visuelle påvirkning skal beskrives ved anvendelse af udtrykkene: Dominerende, Markant, Moderat, Underordning og Ubetydelig/ingen påvirkning. Der henvises til definition af udtrykkene i miljørapporten for vindmøller på Hirtshals havn, tabel 5.1, s. 47. Den del af vejstrækningen på Hovedvej 55, hvorfra det er muligt at se Børglum Kloster med møllerne som baggrund skal beskrives bl.a. i forhold til omfanget og kvaliteten af udsigten til Børglum Kloster. Visuel sammenhæng med andre vindmøller Det visuelle samspil skal vurderes i forhold til alle eksisterende vindmølleparker (dvs. parker med min. 2 møller med en højde over 25,0 m) inden for en afstand på 28 x højden til de ansøgte møller (dvs. 4,25 km). Det vurderes, at der i Hjørring Kommune ikke er mølleparker indenfor denne afstand. De 2 Wind World møller, der stod ca. 2 km nord for de ansøgte møller, er nedtaget i Længere væk ca. 3.1 km mod nord øst står en enlig Wind World mølle og ca. 4,2 km i sydvestlig retning står endnu en enlig Vestas 200 kw mølle. Det skal afklares, om der er yderligere møller indenfor en afstand på ca. 4,2 km. Visuel påvirkning af nærmeste byer Der er flere byer i nærområdet omkring vindmølleområdet. Det skal belyses og vurderes i hvilket omfang disse byer vil blive påvirket af støj, skyggekast og visuel påvirkning fra de ansøgte møller. De byer, som ligger tættest ved vindmølleområdet, er: Stenum, Vrensted og Børglum samt sydvestlige del af Vrå. Lidt længere væk ligger Thise og Vejby. Ved besigtigelse skal det undersøges bl.a. baseret på visualiseringer, i hvilket omfang møllerne vil være synlige fra byerne eller deres udkant og hvordan de er synlige. Naboforhold Fra min. 4 repræsentative direkte naboboliger (placering aftales senere) skal den visuelle påvirkning beskrives og vurderes ved brug af visualiseringer samt beskrivelse af støj og skyggeforhold. Ved besigtigelse skal det undersøges,

17 om møllerne vil være synlige fra boligen eller opholdsareal/have i tilknytning til boligen. Vurderingen skal baseres på visualisering fra bebyggelsens opholdsareal f.eks. terrasse eller have. For de 4 naboboliger skal skygge vises som kalenderoversigt, der viser hvornår på dagen og året, der vil være mulighed for skygge fra den enkelte mølle. Harmoniforhold De ansøgte møller med en rotordiameter på 130 eller 136 m ligger uden for det normal harmoniforhold, der er fastsat i kommuneplanens retningslinje 26.4 på mellem 1:1,1 og 1:1,35. Retningslinjen giver mulighed for, at der i lettere kuperet terræn og overvejende fladt terræn med spredt bebyggelse og beplantning gives mulighed for et større harmoniforhold på indtil 1:1,66. Det skal i det enkelte tilfælde på baggrund af visualiseringer vurderes, om der på grund af terræn og landskabsforhold kan anvendes en større rotor, da møllerne som oftest ikke kan ses fra sokkel til top, men vil være delvist dækket af terræn eller landskabselementer, hvorfor harmoniforholdet påvirkes. Det skal med henblik på mulighed for at anvende en rotor på indtil 136 m visualiseres på et fælles foto, hvordan en mølle med en rotor på 117 m, 126 m og 136 m ser ud, når de står ved siden af hinanden, samt fra 3 4 visualiseringspunkter vises, hvordan en møllepark med 8 møller med en rotor på 117 m vil se ud samt tilsvarende for en rotor på 126 m og 136 m. Det er ikke nødvendigt, at disse visualiseringer vises i sammenhæng med 0 alternativet. Til orientering henvises til miljørapporten for møller på Hirtshals havn s , hvor der er redegjort for samme forhold. Kirker og kulturmiljø Inden for en afstand på ca. 5 km omkring de ansøgte møller ligger 8 folkekirker: Stenum, Børglum, Vrensted, Em, Vittrup, Tolstrup, Vejby og Thise Kirker. Børglum Kloster med endnu et kirkerum ligger cirka 2,7 km nordvest for møllerne. Det visuelle samspil mellem møller og de omkringliggende kirker skal belyses ved anvendelse af visualiseringer. Det skal vurderes, hvordan møllerne vil påvirke oplevelsen af kirkerne i landskabet, samt hvorledes ud og indsynet fra kirkerne bliver påvirket. De fotostandpunkter, der tidligere er aftalt med Aalborg Stift, skal anvendes. Et område omkring Børglum Kloster er udpeget som værdifuldt kulturmiljø i Kommuneplan 2016, retningslinje Det fremgår af beskrivelsen til dette kulturmiljø: Det anbefales, at der ved planlægning af større anlæg i området omkring Børglum Kloster foretages vurdering af sammenhængen med kulturmiljøet ved anvendelse af visualiseringer. Samspillet skal belyses ved anvendelse af visualiseringer, der viser møllerne i sammenhæng med Børglum Kloster og fra fotostandpunkter, hvor møllerne vises foran og bag klosteret. Støj og skyggekast ved nabobolig Inden for en afstand af 1 km fra de ansøgte møller ligger ca. 15 naboboliger i det åbne land. Det er oplyst i ansøgningen, at boligen på Hjortnæsvej 121 vil blive nedlagt. Der skal derfor ikke laves støj og skyggeberegning for denne bolig. I såvel Børglum, Vrensted og Stenum er der områder, hvor anvendelsen sker til støjfølsom arealanvendelse, hvor støjkravene er skærpet. Støj: Rapporten skal beskrive støjen fra de ansøgte møller ved de omkringliggende naboboliger (såvel bolig i det åbne land som bolig i område, der anvendes til eller i en lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig, institutions, sommerhus camping eller kolonihaveformål, eller områder som er udlagt i lokalplan eller byplanvedtægt til støjfølsom rekreativ aktivitet). Støjen beskrives på baggrund af beregninger.

18 Som en del af støjafklaringen skal den samlede påvirkning fra relevante omkringliggende møller (også husstandsmøller) ved nabobolig vurderes jf. bekendtgørelse om støj fra møller ( 15 db reglen). Dette for at sikre, at ingen nabobolig ved hverken de eksisterende møller eller de nye møller får en samlet støjpåvirkning fra omkringliggende møller, der er større end den maksimale støjpåvirkning, som lovgivningen fastsætter. Støjen skal beskrives i henhold til Bekendtgørelse om støj fra vindmøller og i forhold til vindstyrker på 6 m/s og 8 m/s og skal beskrives i forhold til den almindelige støj og den lavfrekvente støj (støj i frekvensområdet fra 10 til 160 Hz). Støjkort skal vise støjlinjer for hver 5 db ud til byområderne: Stenum, Børglum og Vrensted. Det forudsættes, at de ansøgte møller kan opstilles i overensstemmelse med gældende støjregler. Skygge: Der skal ske beregning af skygge fra møllernes vinger, der bevæger sig hen over landskabet, i forhold til de omkringliggende naboboliger. Den reelle årlige skyggepåvirkning af naboboligerne skal belyses. Skyggekort skal vise skyggelinjer for minimum. 25, 10, 5 og 0 timer. Natur I tilknytning til mølle nr. 2 fra vest er et areal registreret som beskyttet natur (mose og mindre vandhul) jf. Naturbeskyttelsesloven. Dette og evt. andre beskyttede områder skal beskrives, og eventuel påvirkning af områderne fra møller, veje, arbejdsarealer m.m. skal beskrives. Vindmølleområdet og nærområdet omkring det skal besigtiges med henblik på at få belyst, hvilke arter, der kan forventes at leve i og omkring mølleområdet. Det skal vurderes om projektet kan få negativ indflydelse på truede arter. Der skal gennemføres flagermustællinger. Tællingerne skal belyse, hvilke arter og hvilken aktivitet, der kan forventes i nærhed til mølleområdet. Hvis det vurderes, at møllerne kan få negativ indflydelse på truede arter, så skal der beskrives afværgeforanstaltninger, der vurderes at være nødvendige for at reducere en evt. kollisionsrisiko for flagermus til et niveau, hvor det vurderes at være uden væsentlig negativ påvirkning af bestanden i området. Jordbund og grundvand Opsætning af vindmøller kan potentielt påvirke jordbund, grundvand og overfladevand ved opstilling, drift og nedtagning. I anlægsfasen er der måske behov for midlertidig grundvandssænkning for støbning af fundamenter, der midlertidigt kan påvirke vandstanden i nærliggende vandhuller og hydraulikken i nærliggende grøfter og vandløb. Hvis det oppumpede grundvand er okkerholdigt kan det endvidere påvirke flora og fauna. Det skal belyses, hvordan en midlertidig grundvandssænkning forventes at påvirke omgivelserne, herunder i hvor stor afstand til den enkelte vindmølleplacering, der forventes at være en påvirkning af grundvandsstanden. I driften af vindmøllerne er der risiko for forurening med olie, smøremidler og lignende. Der skal redegøres for de opsamlingssystemer, som vindmøllerne er udstyret med, samt forventningerne til driften af møllerne i forhold til bortskaffelse af f.eks. brugt olie o. lign. Sundhed Der skal henvises til den igangværende danske sundhedsundersøgelse ved Kræftens Bekæmpelse om helbredsmæssige konsekvenser ved støj fra vindmøller i forhold til hjertekar lidelser, depression, højt blodtryk, søvnforstyrrelser, diabetes og påvirkning af fødselsvægt.

19 Undersøgelsens første dele er nu offentliggjort i et internationalt tidsskrift. 1. del omhandler potentielle korttidseffekter af vindmøllestøj, og senere offentliggøres en artikel, hvor langtidseffekterne belyses. Forskerne bag denne delundersøgelse konkluderer, at den ikke har givet afgørende bevis for en sammenhæng mellem udsættelse for vindmøllestøj og udløsning af blodprop i hjertet eller slagtilfælde. Dog tyder resultaterne på, at natlig indendørs lavfrekvent vindmøllestøj muligvis kan være en udløsende faktor for hjerte karsygdom, mens der stort set ikke synes at være en påvirkning fra natlig udendørs vindmøllestøj. Forskerne understreger, at resultaterne er baseret på ganske få tilfælde og derfor kan skyldes tilfældigheder. Artikel 3 og 4 af de 6 forventede artikler er offentliggjort omkring sommeren Tidspunktet for offentliggørelse af de to sidste artikler er p.t. ukendt. Artikel 3 omhandler sammenhæng mellem vindmøllestøj og afhentet receptpligtig medicin til behandling af forhøjet blodtryk. Det er forskernes konklusion, at delundersøgelsen samlet set ikke finder en sammenhæng mellem langtidsudsættelse for natlig vindmøllestøj og afhentning af medicin mod forhøjet blodtryk. Forskerne har et forbehold i forhold til, at der blandt deltagerne over 65 år er svage indikationer for en sammenhæng, hvorfor der er behov for yderligere undersøgelse. Artikel 4 omhandler sammenhæng mellem negative fødselsudfald (tidlig fødsel, små børn født for tidligt og lav fødselsvægt for børn født til tiden) og vindmøllestøj. Det er forskernes konklusion, at der ikke er påvist nogen sammenhæng. Der er dog et generelt forbehold i forhold til at resultat skal fortolkes med forsigtig hed, da der er meget få gravide, der har været udsat for høje niveauer af vindmøllestøj. Der er derfor behov for yderligere undersøgelse, før der kan drages en endelig konklusion. Tidligere er artikel 1 og 2 offentliggjort. Artikel 1 omhandlede sammenhæng mellem forekomst af slagtilfælde og blodprop i hjertet og den situation, at patienten om natten indenfor de sidste 4 døgn inden blodproppen/slagtilfældet havde været udsat for vindmøllestøj. Det konkluderes, at undersøgelsen ikke påviser nogen sammenhæng, dog tyder resultaterne på, at natlig indendørs lavfrekventstøj muligvis kan være en udløsende faktor. Forskerne understreger, at resultaterne er baseret ganske få tilfælde, hvorfor der er behov for yderligere undersøgelser. Artikel 2 omhandlede sammenhæng mellem vindmøllestøj og nyopstået diabetes. Det er konklusionen, at der ikke kan påvises nogen sammenhæng. Hvis yderligere dele af undersøgelsen offentliggøres inden miljørapporten skal afleveres til Hjørring Kommune, så skal der også henvises til denne del/disse dele. Andre forhold Trafik til og fra området i anlægsfasen skal beskrives og vurderes i forhold til særligt Børglum og Stenum, som kan blive belastet af øget lastbiltrafik i anlægsfasen. Den lysmarkering for luftfarten, der jf. lovgivningen skal etableres på toppen af møllehuset, skal beskrives bl.a. så det er muligt at danne sig et billede af belysningens styrke på afstand f.eks. set fra nærmeste bolig. Overvågning I henhold til lovens 12, stk. 4, skal miljørapporten jf. reglerne om miljøvurderingen af planer og programmer indeholde en beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger til overvågning af planernes eventuelle væsentligste indvirkninger på miljøet. Det skal vurderes, om der er relevante behov for overvågning og i positivt fald, hvad der er formålet med overvågningen, og hvordan den påtænkes at kunne udføres. Det skal i den sammenfattende redegørelse, der udarbejdes i forbindelse med den endelige vedtagelse af planerne, beskrives et program for, hvordan planernes miljøpåvirkninger overvåges, herunder om overvågningen kan foretages gennem eksisterende overvågningsaktiviteter.

20 Hjørring Kommuneplan

21 Indholdsfortegnelse Tillæg nr 16 - Temaplan for den fremtidige vindmølleudbygning 3 Beskrivelse 4 Vindmøller - Ny strategi 5 Vindmøller - Nye retningslinjer 6 2

22 Tillæg nr 16 - Temaplan for den fremtidige vindmølleudbygning Hjørring Byråd har på mødet den 19. december 2018 vedtaget kommuneplantillæg nr. 16. Der er i høringsperioden indkommet 27 indsigelser/bemærkninger til planforslaget. På den baggrund blev det besluttet, at foretage en enkelt ændring af det offentliggjorte planforslag vedr. at planlægning for placering af vindmølleparker også skal ske i forhold til radaranlæg. Retsvirkninger Læs mere om retsvirkninger. Klagemulighed Hvis du ønsker at klage over tillæg til Kommuneplan 2016, skal du klage til Planklagenævnet. Klagefristen er den 31. januar Læs mere i klagevejledningen. Spørgsmål Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Team Plan og Erhvervsudvikling på eller tmplan@hjoerring.dk. 3

23 Beskrivelse Kommuneplantillæg nr. 16 er udarbejdet i forlængelse af Byrådets vedtagelse af Kommuneplan Da Byrådet vedtog Kommuneplan 2016 besluttede man samtidig, at der i den kommende planperiode skal arbejdes med, hvordan der skal planlægges for de store vindmøller i en temaplan. Temaplanen skal fastsætte principper for, hvor i kommunen møllerne ønskes stillet op, hvor mange møller, der skal være i den enkelte park, samt hvor stor del af den enkelte park, der skal tilstræbes ejet lokalt. Det skal ske i en planproces, der vil involvere kommunens borgere. Energiplan Teknik- og Miljøudvalget har endvidere besluttet, at der skal udarbejdes en ny strategisk energiplan for Hjørring Kommune til erstatning for den nuværende plan: Bæredygtig energi - vejen til grøn vækst. Den nye strategiske energiplan skal sætte rammerne for og retningen på kommunes arbejde med den grønne omstilling af energisystemet frem mod Planen forventes færdig i forsommeren

24 Vindmøller - Ny strategi Det er Hjørring Kommunes målsætning, at el produceret af vindmøller i 2025 skal udgør min TJ (svarende til 60 % af kommunens samlede elforbrug i 2010). Det betyder, at der frem mod 2025 skal opstilles ca. 25 store vindmøller med en højde på ca. 150 m og en effekt på min. 3,3 MW. Hvis der opstilles møller med en mindre effekt, så skal der opstilles flere møller. Målsætningen skal nås ved opstilling af nye vindmøller, da de gamle møller, der blev opstillet i 1980 erne og 1990 erne, forventes at være nedtaget eller tæt på nedtagning i Der er de senere år vedtaget plangrundlag for opstilling af vindmøller ved Gårestrup, Høgsted og mellem Sønderskov og Ugilt med i alt 14 vindmøller med en effekt på min. 3,3 MW. De 14 møller er opstillet i løbet af 2016 og 2017 og forventes at give en samlet årlig el-produktion på 560 TJ, der svarer til ca. 56% af kommunens målsætning i Der er på byrådsmødet i april 2018 vedtaget plangrundlag for opstilling af 4 møller på Hirtshals havn. De 4 møller forventes at levere en årlig produktion på ca. 205 TJ. Aktuelt er der igangværende planlægning for opstilling af 4 møller med en højde på max. 125 m mellem Sdr. Rubjerg og Vejby. Hvis de 4 møller stilles op, så forventes de at levere en årlig produktion på ca. 172 TJ. Denne temaplan erstatter i fuldt omfang indholdet i Kommuneplan 2016 om store vindmøller herunder de hidtidige retningslinjer: 26.1, 26.2, 26.3 og Der ændres med denne temaplan ikke på Kommuneplan 2016s retningslinjer: 26.5 Mindre vindmøller i landzone, 26.6 Mindre vindmøller i byzone og sommerhusområde, og 26.7 Nedtagning af vindmøller. Definitioner: Store vindmøller er møller med en totalhøjde mellem min. 25,0 m og max. 150,0 m. Mindre vindmøller herunder husstandsmøller, minimøller og mikromøller er møller med en totalhøjde på max. 25,0 m. 5

25 Vindmøller - Nye retningslinjer 26.1 Principper for planlægning af vindmølleparker Planlægning af vindmølleparker med store møller skal ske med udgangspunkt i følgende principper: Koncentration af vindmøller i færre vindmølleparker, der skal bestå af min. 5 møller og/eller en samlet effekt på min. 16,5 MW Udbygning af eksisterende vindmølleparker med nyere vindmøller foretrækkes. Vindmølleparker foretrækkes placeret i nærheden af støjende lokaliteter. Der kan ikke placeres nye vindmølleparker nærmere kysten end 5,0 km. Vindmølleprojekter med et lokalt forankret ejerskab foretrækkes. Kommunen kan indgå i en understøttende rolle til sikring af lokale projekter, hvor det er nødvendigt for et projekts realisering. Undersøgelse af mulighederne for etablering af en VE-fond eller lignende til støtte af lokale projekter. Redegørelse til retningslinje 26.1 Ved at koncentrere vindmøllerne i vindmølleparker, der består af min. 5 møller og/eller har en samlet effekt på min. 16,5 MW (svarende til en effekt på den enkelte mølle på min. 3,3 MW og lig de 5 møller, der er opstillet ved Høgsted langs motorvejen), kan andre områder i kommunen friholdes for vindmøller og den påvirkning af landskab og omgivelserne, som 6

26 møllerne giver anledning til f.eks. at færre naboer udsættes for vindmøllestøj. Vindmølleparker med tidssvarende møller foretrækkes udvidet med yderligere møller af samme type f.eks. ved, at der opstilles en ekstra række møller eller at møllerækken forlænges. Nye vindmølleparker skal placeres i nærheden af andre støjende lokaliteter f.eks. motorvej, jernbane og stærkt befærdet overordnet vej eller ved udskiftning af eksisterende ældre vindmøllepark. Disse anlæg belaster allerede i dag omgivelserne med støj. Ved at placere vindmøller i nærheden af disse støjkilder kan støjen koncentreres omkring lokaliteterne og andre områder i kommunen kan friholdes. Nye vindmølleparker kan ikke etableres i et 5,0 km bredt område langs kysten. Der er tale om et negativ-område, hvor der ikke ønskes etableret nye store vindmøller af hensyn til de interesser, der er knyttet til kystområdet. Vindmølleprojekterne skal have en lokalforankring gennem ejerskab, hvor møllerne medvirker til at understøtte den lokale økonomi og udvikling. Den lokale forankring er bærende for den fremtidige vindmølleudbygning, og derfor foretrækkes lokalt forankrede projekter frem for projekter, der ikke er lokalt forankret. Et lokalt forankret projekt kan f.eks. være et projekt, der er ejet af et lokalt vindmøllelaug eller det lokale erhvervsliv. De 20% af et vindmølleprojekt, der jf. VE-loven skal sælges til lokale beboere, indgår som en del af den lokale forankring. For at sikre et lokalt forankret vindmølleprojekts realisering, kan det være nødvendigt, at kommunen indgår i en understøttende rolle f.eks. ved køb af restandele. Det er udgangspunktet, at det kommunale engage-ment skal være understøttende til gavn for lokalområdet, og med kommunen som en underordnet part. Mulighederne for etablering af f.eks. en VE-fond, der kan indgå støttende i diverse vedvarende energiprojekter, skal undersøges. Fonden skal arbejde for etablering af lokalt baserede projekter til gavn for lokalområdet f.eks. til sikring af, at der er VE-energi til det lokale erhvervslivs fortsatte udvikling. Fondens arbejdsområde skal være et bredt spekter af VE-projekter og ikke blot vindmøller. Udover disse principper reguleres vindmølleudbygningen af statslige regler for bl.a. afstand til nabobolig og støj fra møller, men også af anden planlægning f.eks. kommuneplanen, der bl.a. udpeger områder, hvor vindmøller ikke er ønsket på grund af landskabelige- eller naturinteresser, og af hensyn til fredning, kulturarv, naturbeskyttelse og andre interesser i det åbne land. Der er således mange hensyn, der skal tages med i overvejelserne, når der 7

27 skal opstilles store vindmøller i det åbne land. Der skal ved planlægning for placering af vindmølleparker bl.a. overvejs placeringen i forhold til maste- og radaranlæg og radiokæder, flyveplads, naturgas- og højspændingsledning Udpegning af vindmølleområder Der er i Kommuneplan 2016 udpeget 2 potentielle vindmølleområder. Der udpeges ikke nye potentielle vindmølleområder med geografisk afgrænsning, hvor en planlægning skal afklare om der kan opstilles vindmøller. Redegørelse til retningslinje 26.2 De 2 potentielle vindmølleområder, der er udpeget i Kommuneplan 2016, ligger ved Hirtshals havn og mellem Sdr. Rubjerg og Vejby. Der er i april 2018 vedtaget plangrundlag for opstilling af 4 vindmøller på Hirtshals havn, og aktuelt igangsat udarbejdelse af plangrundlag for 4 møller med en højde på 125 m mellem Sønder Rubjerg og Vejby. Da planlægningen for det potentielle vindmølleområde på Hirtshals havn med byrådets vedtagelse af plangrundlaget er afsluttet udgår dette område af kommuneplanen. Planlægning for området mellem Sønder Rubjerg og Vejby kan uanset temaplanen for den fremtidige vindmølleplanlægning (kommuneplantillæg nr. 16) afsluttes. Ansøger har 18. december 2018 meddelt kommunen, at man trækker ansøgningen om opstilling af 4 vindmøller med en højde på 125 m. Udpegning af nye vindmølleområder kan ske efter et planlægningsforløb med udarbejdelse af kommuneplantillæg og en lokalplan for det konkrete område og en tilhørende miljøkonsekvensrapport på baggrund af konkrete ansøgninger i overensstemmelse med principperne i retningslinje 26.1 samt i øvrigt i overensstemmelse med regler og anden planlægning bl.a. Kommuneplan Afstandskrav ved opstilling af vindmøller Afstand mellem den enkelte vindmølle og nabobeboelse skal være min. 4 x vindmøllens totalhøjde. Afstanden mellem to vindmølleparker bør være min. 28 x vindmøllernes totalhøjde. Dog kan lokale forhold og resultatet af visualiseringer betyde, at afstanden kan fraviges. 8

28 Den indbyrdes afstand mellem vindmøller i en vindmøllepark bør være 3-4 x rotordiameteren og ikke over 5 x rotordiameteren. Vindmøller må ikke placeres nærmere end 1 gange møllens totalhøjde fra eksisterende veje og planlagte motorveje og overordnede veje samt banestrækning. Afstanden til vindmølleejers egen bolig skal være min. 2 x vindmøllens totalhøjde. Ved opstilling af store vindmøller skal det ved etablering af skyggestop sikres, at nabobolig ikke udsættes for reel skygge i mere end 10 timer om året. Redegørelse tilretningslinje 26.3 Detaillovgivning fastsætter krav til minimums afstand mellem vindmølle og nabobeboelse. Afstanden skal være min. 4 x vindmøllens totalhøjde f.eks. ved vindmøller med en totalhøjde på 150 m en afstand på minimum 600 m. Hvis afstanden er under 500 meter, skal der redegøres for placeringen. Kommunen kan ikke skærpe eller lempe på dette afstandskrav. Den visuelle effekt af flere vindmølleparker i det samme landskabsrum kan blive for markant, og afstanden mellem vindmølleparker bør derfor være min. 28 x vindmøllernes totalhøjde, for at vindmølleparkerne kan opfattes som adskilte anlæg (ved 150 m høje vindmøller svarer det til en indbyrdes afstand på 4,2 km). For at kombinere ønsket om stor effekt og mindst mulig landskabelig påvirkning stilles krav om maksimal afstand mellem møllerne inden for den enkelte vindmøllepark. En indbyrdes afstand mellem vindmøller i en vindmøllepark på 3-4 x rotordiameteren virker mest harmonisk, og lævirkning og turbulens fra den ene mølle til den anden minimeres. Ved en afstand over 5 x rotordiameteren fremstår vindmøllerne ikke længere som en klart sammenhængende enhed, men som enkeltstående møller i landskabet. Hensigten med at fastlægge en minimumsafstand fra det overordnede vej- og banenet er primært at undgå forstyrrelser for trafikken og trafiksikkerheden, herunder at minimere risikoen for nedblæsning af is. Hvis en vindmøllerække eksempelvis står i forlængelse af et retlinet vejstykke, kan der være risiko for at trafikanter mister fokus på vejen, da vindmøllerne virker som optisk ledelinje. I en afstand fra vindmøller på mellem 1 til 1,7 gange møllens totalhøjde til eksisterende veje og planlagte motorveje og overordnede veje samt banestrækning kan Vejdirektoratet eller Banedanmark dog komme med specifik begrundelse for, at vindmøllen skal stå længere væk end 1 gange vindmøllens totalhøjde. Vindmøller må ikke placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb. 9

29 Jf. reglerne om støj fra vindmøller, må nabobolig ikke udsættes for støj over en vis grænse. Det gælder dog ikke for vindmølleejerens egen bolig, når vindmølleejer har en væsentlig indflydelse på vindmøllens drift (det er således ikke nok, at vindmølleejer ejer nogle få andele af en vindmølle). Hjørring Kommune ønsker på grund af støj ikke at planlægge for vindmølleparker, hvor ejers egen bolig ligger tættere på en eller flere af møllerne end 2 x vindmøllehøjden. Der er ikke danske normer eller regler for, hvor meget en vindmølle må skygge ved nabobolig og boligens nære udendørs opholdsarealer, men Miljøministeriet anbefaler, at nabobolig ikke udsættes for mere end 10 timer reel skyggetid om året (reel skygge = en beregnet værdi korrigeret for meteorologiske forhold). Vindmøllerne kan programmeres til at stoppe, når den pågældende nabo i indeværende år har været udsat for 10 timers skygge, så denne tidsgrænse ikke overskrides. Møllen stopper, når skyggen nærmer sig boligen og starter igen, når skyggen er kommet forbi boligen. Det er Hjørring Kommunes forudsætning at der etableres skyggestop, der sikrer at nabo ikke udsættes for mere end 10 timers reel skyggetid om året Udseende og opstillingsmønster i vindmølleparker I den enkelte vindmøllepark skal møllerne være ens af størrelse, udseende og materialevalg. Møllerne skal opstilles på en lige linje, dog ved parker med mere end 6 møller eventuelt i et letopfatteligt geometrisk opstillingsmønster. Vindmøller skal opføres med rørtårne i en lysegrå farve, skal være refleksfri og forsynet med 3-bladede rotorer. Harmoniforholdet mellem navhøjde og rotordiameter skal ligge mellem 1:1,1 og 1:1,35, dog efter konkret vurdering indtil 1:1,66. Vingernes omdrejningsretning skal være med uret (betragtet med vinden i ryggen). Møllerne må ikke forsynes med reklamer ud over firmanavn på møllehuset. Der må ikke etableres belysning af møller bortset fra evt. afmærkning, der er nødvendig af hensyn til flyog sejladssikkerhed. Redegørelse til retningslinje 26.4 For at en vindmøllepark kan opfattes som en helhed, er det væsentligt, at møllerne er ens. Vindmøller skal placeres, så de belaster det omgivende landskab mindst muligt. Normalt opnås dette gennem opstilling på rette linjer med samme indbyrdes afstand. Der kan dog være tilfælde, hvor landskabsformerne kan tale for et andet mønster f.eks. en svag bue, der følger landskabselement. Dette skal i givet fald påvises gennem visualisering. Erfaringer 10

30 viser, at rørtårne passer bedst i landskabet. Der skal for hvert enkelt projekt foretages en vurdering af forholdet mellem navhøjde og rotordiameter, som normalt vil ligge mellem 1:1,1 og max 1:1,35. I lettere kuperet terræn og overvejende fladt terræn med spredt bebyggelse og beplantning gives mulighed for et større harmoniforhold på indtil 1:1,66 med henblik på, at der kan anvendes en større rotor på max. 136 m. Det skal i det enkelte tilfælde på baggrund af visualiseringer vurderes, om der på grund af terræn og landskabsforhold kan anvendes en større rotor, da møllerne som oftest ikke kan ses fra sokkel til top, men vil være delvist dækket af terræn eller landskabselementer, hvorfor harmoniforholdet påvirkes Mindre vindmøller i landzone Mindre vindmøller, herunder husstandsmøller, minimøller og mikromøller, med en maksimal totalhøjde på 25 meter kan efter konkret vurdering opstilles i direkte tilknytning til eksisterende bebyggelse indenfor en afstand på ca. 20 meter. Hvis bygningerne ligger spredt, er det som hovedregel ejendommens beboelse afstanden regnes fra. Mindre vindmøller skal kunne indpasses i omkringliggende landskab og bebyggelse, og der skal således ved placeringen søges opnået en god helhedsvirkning i forhold til omgivelserne. Der må alene opføres små møller, hvor det kan ske under nøje varetagelse af kommuneplanens øvrige retningslinjer om kystnærhedszone, landskab, natur og kulturarv mv. Mindre vindmøller må ikke opstilles således, at de hindrer opstilling af større møller. Redegørelse til retningslinje 26.5 Mindre vindmøller er enkeltstående vindmøller med en totalhøjde på 25 m eller derunder. Møller med et rotorareal op til 1 m² betegnes mikromøller, og møller med et rotorareal op til 5 m² betegnes minimøller. Forud for opstilling af mindre møller er følgende tilladelser påkrævet: Mølle skal være type-godkendte under Energistyrelsens godkendelsesordning. Mølle skal anmeldes i henhold til bygningsreglementet Mølle skal anmeldes i henhold til bekendtgørelse om støj fra vindmøller Landzonetilladelse 26.6 Mindre vindmøller i byzone og sommerhusområder Mindre vindmøller, herunder husstandsmøller, minimøller og mikromøller, med en maksimal 11

31 totalhøjde på 25 meter tillades kun opstillet i egentlige erhvervsområder i byzone og hvor en konkret vurdering finder det uproblematisk. Møller skal opføres i direkte tilknytning til eksisterende erhvervsbebyggelse. Hvis der opstilles flere møller på samme ejendom, skal møller være ens af størrelse, udseende og materialevalg og skal opstilles på en lige linje. Redegørelse til retningslinje 26.6 Mindre vindmøller er vindmøller med en totalhøjde på 25 m eller derunder. Møller med et rotorareal op til 1 m² betegnes mikromøller. Møller med et rotorareal op til 5 m² betegnes minimøller. Forud for opstilling af mindre møller er følgende tilladelser påkrævet: Mølle skal være type-godkendte under Energistyrelsens godkendelsesordning Mølle skal anmeldes i henhold til bygningsreglementet Mølle skal anmeldes i henhold til bekendtgørelse om støj fra vindmøller Mindre vindmøller bør i udgangspunktet være enkeltstående, dog giver retningslinjen mulighed for harmonisk at indpasse flere møller, når disse er ens i udformning, størrelse og opstilles på en lige linje Nedtagning af vindmøller Hvis en vindmølle i mere end 1 år ikke har været anvendt til energiproduktion, skal møllen med tilhørende fundament, kranplads og adgangsvej fjernes. Redegørelse til retningslinje 26.7 Vindmøller er markante elementer i landskaber, og de skal derfor fjernes efter endt brug. Kravet om fjernelse af mølle med tilhørende fundament og eventuel kranplads og adgangsvej indskrives i de pågældende lokalplaner som en forudsætning for planens bonusvirkning i forhold til landzonetilladelse. Lokalplanen kan ligeledes indeholde bestemmelser om den fremtidige arealanvendelse efter nedtagningen af møllerne. Kravet om nedtagning tinglyses endvidere på den ejendom, som møllen står på, så også efterfølgende ejere af møllen er opmærksomme på pligten til at fjerne mølle m.v. Når møllerne er nedtaget, aflyses eventuel lokalplan, hvis den ikke regulerer andre forhold end opstilling af møller. 12

32 Papirformat: A4 SDFE Signaturforklaring Måling Antal linjer: Samlet længde: 4 8,37 km Lilla prikker = nye møller Røde prikker = nuværende møller Dato: Målforhold: 1:38000 Niels-Kristian Balle