FORRETNINGSUDVALGET MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER :00 REGIONSRÅDSSALEN. Forretningsudvalg - mødesager

Transkript

1 BESLUTNINGER Forretningsudvalg - mødesager FORRETNINGSUDVALGET MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER Sophie Hæstorp Andersen Leila Lindén Lars Gaardhøj Charlotte Fischer Karin Friis Bach Per Tærsbøl Karsten Skawbo-Jensen Lise Müller Henrik Thorup Fraværende ved sag 9 Finn Rudaizky Afbud Martin Geertsen Fraværende ved sag 7 Randi Mondorf Anne Ehrenreich Susanne Langer Fraværende ved sag 7 Tormod Olsen Side 1 af 112

2 INDHOLDSLISTE 1. Politisk tavlemøde 2. Driftsmålsafrapportering på kongeindikatorer og driftsmål Økonomirapport Udviklingshospital Bornholm 5. Status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier Kvartalsrapport - kvalitetsfondsbyggerierne 7. Investeringsbevillinger til bygherreudgifter og fælles byggepladsledelse Nyt hospital og Ny psykiatri Bispebjerg 8. Orientering om status for Esbønderup 9. FORTROLIG - Ejendomssag 10. Ramme til leasing af elbiler i Region Hovedstaden 11. Nedlæggelse af Oresund Award - in Health 12. Midlertidigt ophør af fødselsforberedelse og hjemmebesøg på Hvidovre Hospital 13. Status for brugen af privathospitaler m.m. 14. Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan Opfølgning på budgetaftalen for Ændrede indstillingsskabeloner (risikovurdering) m.m. 17. Justering af Vederlagsregulativ for Region Hovedstaden, offentliggørelse på regionens hjemmeside af regionsrådsmedlemmers udgifter ifm. varetagelse af regionale hverv samt dispensationsansøgning til Social - og Indenrigsministeriet 18. Regionsrådsmedlem Mette Abildgaard (C) udtræden af regionsrådet 19. Forespørgsel fra regionsrådsmedlem Charlotte Fischer (B) vedr. grønne innovative indkøb 20. Forespørgsel fra regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) vedr. julepynt på regionens hospitaler 21. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Bispebjerg. Køl, varme og nødstrøm som OPP 22. Medfinansiering af projekter under puljen til store, internationale kultur - og sportsevents 23. Status for sundhedsplatformens økonomi og implementering 24. Godkendelse af studietur for It- og afbureaukratiseringsudvalget 25. Studietur til Hamborg 26. Høringssvar vedr. metro til sydhavnen 27. Ny udbudsrunde og uddannelsesdækning af erhvervsskoleuddannelser 28. Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter 29. Erhvervsudvikling - Bevillinger indstillet af Vækstforum Hovedstaden 30. Afrapportering fra kræftudvalget til regionsrådet 31. Generel orientering fra ledelsen 32. Eventuelt Side 2 af 112

3 1. POLITISK TAVLEMØDE BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Som led i regionsrådets arbejde med driftsmålstyring har forretningsudvalget tidligere besluttet at afholde politiske tavlemøder, hvor udvalget på baggrund af de fremlagte data kan drøfte mulige politiske tiltag. Tavlemødet afholdes i forlængelse af fremlæggelsen af rapportering på kongeindikatorer og driftsmål. INDSTILLING Administrationen indstiller over for forretningsudvalget: 1. at drøfte administrationens tilbagemelding på spørgsmål stillet på seneste tavlemøde den 10. september 2015 og 2. at afholde et politisk tavlemøde, hvor administrationens anbefalinger til eventuelle politiske initiativer vedrørende udvalgte driftsmål drøftes. POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015: Godkendt. Særskilt opfølgningsskema er vedlagt som bilag. Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Det politiske tavlemøde skal dels sikre politisk opsamling på administrationens tilbagemeldinger på de initiativer, der blev igangsat ved seneste politiske tavlemøde, dels sikre at forretningsudvalget drøfter udviklingen for nye relevante driftsmål og i relevant omfang tager politiske initiativer i den anledning. Opfølgning på seneste politiske tavlemøde Tavlemødets første del vedrører opfølgning på seneste tavlemøder den 10. september 2015, Udredning inden for 30 dage og Passagerudviklingen i Region Hovedstadens offentlige trafik. Desuden er medtaget en tilbagemelding på drøftelsen vedrørende regeringens 7 pejlemærker og nationale mål. Driftsmål: Udredning inden for 30 dage (somatik) Målopfyldelsen for driftsmålet var ved seneste tavlemøde utilfredsstillende. Administrationen blev anmodet om en status for området. Den nyeste måling som fremgår af tavlen på dette møde viser en målopfyldelsen på 54 % og dermed er stadig langt fra det fastsatte ambitionsniveau på 80 %. På det seneste tavlemøde blev der orienteret om, at en række forhold omkring udredningsretten kræver opmærksomhed. Dette gælder dels spørgsmål om registreringskvalitet og komplethed, dels spørgsmål om korrekt visitation af patienter og endvidere spørgsmål om mangel på ambulant kapacitet. Vedrørende registreringskvalitet og komplethed har administrationen siden mødet udsendt en ny registreringsvejledning, der kan understøtte hospitalernes arbejde med implementering af registrerings - og monitoreringsmodellen. Administrationen har desuden afholdt informationsmøder herom for afdelingsledelserne på de enkelte hospitaler, og der er igangsat et lokalt opfølgningsarbejde. Med hensyn til at sikre korrekt visitering af patienter forventes det ligeledes, at den nye vejledning, og ikke mindst en forstærket indsats på hospitalerne, kan sikre, at patienterne visiteres rigtigt i forhold til, om de er omfattet af udredningsretten, og hvilket udredningstilbud de kan få. Med hensyn til sikring af ambulant kapacitet har administrationen taget initiativ til en tværgående drøftelse med henblik på at sikre videndeling omkring de initiativer, der er iværksat på de enkelte hospitaler for at øge Side 3 af 112

4 den ambulante kapacitet. Drøftelserne fortsætter. Der kan herudover henvises til, at sundhedsudvalget fik en status for varetagelse af udredningsretten ved sit møde den 28. oktober 2015, jf. bilag 1. Den nationale monitorering af udredningsretten offentliggøres næste gang den 11. december De data, der indgår i den nationale monitorering omhandler imidlertid 3. kvartal 2015 (juli -september), og de igangsatte initiativer har således ikke kunne nå at have en effekt på de data, der offentliggøres. Administrationen indstiller, at forretningsudvalget ikke iværksætter yderligere initiativer, men at området fortsat følges af sundhedsudvalget. Driftsmål: Passagerudviklingen i Region Hovedstadens offentlige trafik Der er forsat udfordringer i forhold til at etablere tidstro data på området. Administrationen blev bedt om at afrapportere om resultatet af dialogen med Movia. Drøftelsen med Movia har omfattet spørgsmål om etablering af mere tidstro data, årsagsforklaring og analyse af den negative passagerudvikling samt et eventuelt nyt produktivitetsmål, der kan afrapporteres månedligt. Der har vist sig at være en række ulemper forbundet med tidstro og månedlige data. Weekendtal vil ikke kunne opregnes, og data vil være ufuldstændige. Herudover vil der ved månedlige dataleverancer være en meget lille målestørrelse for regionale buslinjer, og dermed vil udsving være store, f.eks. i forbindelse med vejarbejde, indeklemte hverdage i en pågældende måned mv. Administrationen foreslår justering af driftsmålene. Dette forslag indgår i den igangværende opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer, hvor forretningsudvalget på sit møde den 10. november 2015 har anmodet de stående udvalg om en udtalelse. Miljø - og trafikudvalgets høringssvar vedrørende driftsmålene for passagerudvikling i Region Hovedstadens offentlige trafik ventes at blive forelagt for regionsrådet til beslutning den 2. februar 2016, når høringen af opdaterede driftsmål og ambitionsniveauer afsluttes. Vedrørende årsagen til den negative passagerudvikling er administrationen i dialog med Movia om en uddybning af denne. Det nuværende mål om 2,5 % vækst i passagerudvikling er baseret på Movias Trafikplan Det vurderes at være for ambitiøst. Passagermålet revurderes i forbindelse med Trafikplan Regionens henvendelse til Movias bestyrelsesformand er vedlagt i bilag 2 og Movias svarbrev inkl. bilag fremgår af bilag 3 og 4. Regeringens 7 pejlemærker og nationale mål De nye nationale mål er endnu ikke kendt. Administrationen blev på det seneste tavlemøde bedt om en status. Danske Regioner forventer at kunne præsentere sin bestyrelse for et udspil til nationale mål til februar 2016, men Temagruppen for Kvalitet i Danske Regioner under sundhedsdirektørkredsen er kommet med et første bud på både mål og indikatorer. Arbejdet er dog ikke afsluttet, og der udestår både administrative og politiske drøftelser i Danske Regioner og med staten. I arbejdet med forslag til nye nationale mål tages der hensyn til, at regeringen ønsker, at målene skal afspejle regeringens syv pejlemærker. Danske Regioners foreløbige forslag til temaer for de nationale mål er: Patienten som partner mennesket i centrum. Sikker behandling. Højeste kliniske kvalitet. Sammenhængende behandling. Lighed i sundhed. Side 4 af 112

5 Der er udarbejdet en bruttoliste over mulige indikatorer for hvert af de fire første temaer. Bruttolisten vil udgøre regionernes indspil til den proces, der skal munde ud i en politisk fastlæggelse af 5-10 nationale mål. I den udstrækning temagruppens forslag følges, ser det ud til, at det kan lykkes at få god overensstemmelse mellem de nationale indikatorer og driftsmålene i den regionale driftsmålstyring. Med hensyn til Patienten som partner er det foreslået, at indikatoren hentes fra spørgsmål i den landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse (LUP) f.eks.: Gav personalet dig mulighed for at deltage i beslutningen om din undersøgelse/behandling eller spørgsmål om ventetid. Med hensyn til Sikker behandling er det foreslået, at der fokuseres på reduktion af hospitalserhvervede infektioner, f.eks. urinvejsinfektioner eller smitsomme bakterier i tarmen, der giver anledning til isolation. Desuden foreslås korrekt medicinering - både på hospitaler og i almen praksis - og død ved uventet hjertestop. Med hensyn til højeste kliniske kvalitet er flere indikatorer foreslået. Det er således foreslået, at der ses på mere rationelt forbrug af antibiotika, forbedret 30 dages overlevelse for udvalgte sygdomsområder, reduktion af akutte genindlæggelser, reduktion af tvang i psykiatrien og opfyldelse af standarderne for kliniske kvalitet. Med hensyn til Sammenhængende behandling er der bl.a. forslag om indikatorer i forhold til overbelægning, den landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse (LUP), spørgsmål vedrørende sammenhæng, afsendelse af epikriser og genoptræningsplaner. Med hensyn til lighed i sundhed foreslås temaet at indgå som et tværgående tema, da det relaterer sig bredt til sundhedsvæsenets resultater. Der foreslås således ikke en særskilt indikator for lighed i sundhed, men det vurderes indirekte gennem de andre nationale mål ved at dele de enkelte mål op på henholdsvis regionens, hospitalets og patientens uddannelsesniveau. Driftsmål, der foreslås drøftet på forretningsudvalgets tavlemøde Tavlemødets anden del vedrører nye punkter, hvor administrationen skønner, at der kan drøftes mulige politiske initiativer. De valgte driftsmål er forløbstider for kræftpatienter og "akuttelefonen". Administrationens overvejelser vedrørende de nævnte driftsmål fremgår nedenfor. Forløbstider for kræftpatienter Driftsmål: Forløbstider for kræftpatienter Seneste måling: 67 % (august 2015) Mål: 90 % Der er fortsat udfordringer knyttet til området vedrørende forløbstider for kræftpatienter. Data fra regionens driftsmålstyring viser, at der i august 2015 var 67 % af patienterne, der blev behandlet inden for de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne. Målet er, at 90 % af regionens kræftpatienter skal behandles i overensstemmelse med kræftpakkernes anbefalinger. Administrationen har i sommeren og efteråret 2015 iværksat en række initiativer for at sikre en yderligere forbedring af forløbstiderne. F.eks. har hospitalerne samarbejdet om at optimere patientforløb, der går på tværs af matrikler, og der er blevet indkøbt og ibrugtaget nyt kræftapparatur (bevilliget af regionsrådet i foråret 2015). Initiativer, der er iværksat på og mellem hospitaler, forventes ikke at have opnået fuld effekt endnu. Det er administrationens vurdering, at den fulde effekt af initiativerne tidligst kan forventes afspejlet i driftsmålsrapporteringen fra 4. kvartal Det kan derefter vurderes, om der er behov for at opstarte yderligere initiativer for at sikre en forbedring af forløbstiderne. Regionsrådet har desuden i oktober 2015 bemyndiget administrationen til at udmønte midler til en styrket indsats på kræftområdet (herunder 34,8 mio. kr. til en udvidet diagnostisk indsats). Regionen afventer Side 5 af 112

6 fortsat ministeriets endelige godkendelse til at udmønte midlerne til konkrete initiativer på hospitalerne, men det er forventningen, at når midlerne udmøntes vil det være muligt at forbedre forløbstiderne indenfor en række områder. Stillingtagen til yderligere politiske initiativer på området bør afvente effekten af disse midler. Kræftudvalget har i sit arbejde de forløbne 1½ -2 år sat fokus på, at forløbstiderne på kræftområdet skal forbedres. Data fra både den nationale monitorering af kræftområdet samt data fra den regionale driftsmålstyring er forelagt kræftudvalget hvert kvartal. Data viser, at der er sket en betydelig forbedring af forløbstiderne inden for en række kræftformer. Data viser dog også, at der fortsat er behov for fokus på området. Kræftudvalget har til mødet den 24. november 2015 besluttet at anbefale forretningsudvalget og regionsrådet, at sundhedsudvalget i sit arbejde med kræftområdet får til opdrag særligt at følge op på monitoreringsdata, f.eks. de nationale monitoreringsdata som offentliggøres kvartalsvis. Derved sikres et fortsat politisk fokus på forløbstider for kræftpatienter, selvom kræftudvalget afslutter sit arbejde ved årsskiftet. Akuttelefonen Driftsmål: Akuttelefonen Seneste måling: Svares indenfor 3 minutter: 49 %. Svares indenfor 10 minutter: 83 % (oktober 2015) Mål: 3 minutter: 90 %, 10 minutter: 100 % Driftsmålet for ventetiden til akuttelefonen 1813 er fortsat ikke opfyldt, men der ses en positiv tendens for ventetiden på akuttelefonen 1813 i efteråret 2015 sammenlignet med foråret Akutberedskabet er stadig udfordret af rekrutteringssituationen for sygeplejersker på Akuttelefonen Udover ansættelse af flere sygeplejersker ønskes endvidere ansat flere læger for at kunne opbygge en bufferkapacitet til spidsbelastninger/helligdage og ferier. Det blev med budgetaftale for 2016 besluttet at fastholde et fokus på akutområdet og at udvikle hele akutberedskabet fra telefonvisitation til endt behandling på en akutmodtagelse, akutklinik eller hos egen læge. Der er i forlængelse af budgetaftalen iværksat en række initiativer for at forbedre ventetiden. I forhold til rekruttering bliver der arbejdet med at indgå nye kontrakter/overenskomster med Foreningen af Yngre Læger og Foreningen af Speciallæger. Dertil kommer, at der arbejdes med mulighederne for at forbedre rekrutteringen af sygeplejersker bl.a. ved at forhandle en ny lønmodel for sygeplejerskerne. Der arbejdes også for en forbedring af arbejdsmiljøet bl.a. ved fortsat målrettet introduktion og uddannelse samt nye supplerende initiativer som f.eks. medarbejderinvolveret innovation i forhold til arbejdsmiljø. Derudover arbejder Akuttelefonen og hospitalerne med etablering af delestillinger til sygeplejersker. Der er bl.a. opslået et fælles stillingsopslag med et hospital med ansøgningsfrist primo december Forretningsudvalget vil blive orienteret om status for initiativerne iværksat på baggrund af budgetaftalen ved en formandsmeddelelse på mødet den 26. januar Sundhedsudvalget skal i januar 2016 drøfte et forslag til plan for yderligere udvikling af kvaliteten i ordningen. Endelig vil det styringseftersyn af den præhospitale virksomhed, som administrationen er ved at gennemføre, blive forelagt forretningsudvalget på mødet den 1. marts Det foreslås, at forretningsudvalget følger driftsmålet, og ikke iværksætter yderligere. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Side 6 af 112

7 Ingen særskilt kommunikationsindsats er planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. december DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Torben Hedegaard JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag 1 Sundhedsudvalget pkt. 3 den 28. oktober Bilag 2 Henvendelse fra Region H til Movia vedr driftsmålsdata 3. Bilag 3 Nøgletal til Region Hovedstaden 4. Bilag 4 Nøgletal fra Movia til kommuner og regioner 5. Bilag 5 Opfølgning på tavlemøde tirsdag den 8. juni 2015 Side 7 af 112

8 2. DRIFTSMÅLSAFRAPPORTERING PÅ KONGEINDIKATORER OG DRIFTSMÅL BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet har tidligere i år behandlet de tre første rapporteringer vedrørende kongeindikatorer og driftsmål. Denne rapportering er således den fjerde og sidste i Status for såvel kongeindikatorer som driftsmål fremgår af bilag 1-4. I bilag 5 er der listet en række metodiske bemærkninger til driftsmålrapporteringen. Det bemærkes, at det endnu ikke er muligt at fremlægge en fuldstændig rapportering. For enkelte driftsmåls vedkommende kan der eventuelt være nyere data end de her fremlagte. Administrationen har søgt at afspejle dette nedenfor. INDSTILLING Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler: 1. at de nævnte emner fra driftsmålstyringen drøftes, og 2. at rapporteringen på kongeindikatorer og driftsmål tages til efterretning. POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015: Anbefalet. Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Rapporteringen på driftsmål og kongeindikatorer skal lægge op til politisk drøftelse. Administrationen har til drøftelsen søgt at udvælge driftsmål hvor der i kraft af udfordringernes komplekse natur er et særligt behov for drøftelse. Desuden foreslås det at drøfte udviklingen på de fire kongeindikatorer, da disse har en umiddelbar kobling til de fire politiske målsætninger. I det følgende gennemgås derfor fremdriften for de fire kongeindikatorer. Her ligger der nu for første gang data for alle fire indikatorer. Det bemærkes, at data i flere tilfælde er foreløbige og skal kvalificeres yderligere i den videre proces. Er du alt i alt tilfreds med indlæggelsens / besøgets forløb Dette er indikatoren for patientens situation styrer forløbet. Den fremlægges her for første gang. Data er udelukkende fra Amager og Hvidovre Hospital, som i foråret 2015 gennemførte forsøg med patienttilfredshedsmåling. Tilfredshedsmålingen er nu fast etableret på dette hospital. Administrationen forventer at implementere tilfredshedsmålingen successivt, sådan at indikatoren løbende bliver mere valid. Administrationen har foreslået et ambitionsniveau på 4,5, målt på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst. Det bemærkes, at ambitionsniveauet pt. er i høring i de stående udvalg. Målopfyldelsen er ved denne måling (september 2015) 4,4. Data er pt. baseret på omkring 2000 besvarelser. Antallet af uventede dødsfald. Antallet af forebyggelige / uventede dødsfald, antallet af akutte genindlæggelser Dette er indikatoren for høj faglig kvalitet. Den forelægges ligeledes her for første gang. Der er ved august 2015 rapporteringen konstateret 45 uventede dødsfald. Ambitionsniveauet er fastlagt til "en faldende tendens". Der er endnu ikke tilstrækkeligt mange data til, at det kan eftervises, hvorvidt ambitionsniveauet er opfyldt. Data har gennem en periode ligget stabile. Side 8 af 112

9 Der er ved juli 2015 rapporteringen konstateret 7,8 % akutte genindlæggelser. Dette er en lille stigning i forhold til tidligere. Der er ikke fastlagt et ambitionsniveau. Hjemtagning af eksterne forskningsmidler Dette er indikatoren for ekspansive vidensmiljøer Indikatoren udvikler sig positivt, og administrationen forventer fortsat, at det årlige mål på 100 mio. kr. nås. Der foreligger dog endnu ikke data for et sammenhængende år. Til forskning og innovation er der i 2015 til dato genereret 38,4 mio. kr. i eksterne forskningsmidler. Hertil kommer en bevilling på op til 2,8 mia. kr. til medfinansiering af nyt Diabetescenter Herlev, som regionen har fået bevilget fra Novo Nordisk Fonden. CO2 Dette er indikatoren for grøn og innovativ metropol. Disse data foreligger for så vidt angår CO2 opgørelse for regionen som virksomhed. Det er hensigten, at CO2 skal opgøres for såvel regionen som virksomhed som for regionen som geografi. Data for regionen som geografi foreligger dog endnu ikke. For regionen som virksomhed er data baseret på klimaregnskaber for 2013 og Disse viser, at regionens CO2-udledning fra energiforbrug og transport samlet er faldet med 7 % fra 2013 til I samme periode har regionen reduceret CO2-udledningen som følge af mere genanvendelse af affald med 21 %. Den samlede CO2-udledning fra el, varme og transport fra Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre er for 2014 opgjort til ton mod tons i Der foreligger endnu ikke et ambitionsniveau. Administrationen foreslår, at forretningsudvalget i særlig grad drøfter driftsmålene Forløbstider for kræftpatienter, udredning indenfor 30 dage og Passagerudviklingen i Region Hovedstadens offentlige trafik. For øvrige driftsmål henvises til bilagene, hvor samtlige driftsmål er opgjort. Administrationens overvejelser vedrørende driftsmålene fremgår kort nedenfor. Forløbstider for kræftpatienter Ambitionsniveauet er 90 % overholdelse af standardforløbstider fra start til initialbehandling. 72 % overholder standardforløbstider, baseret på data fra juli Udviklingen har været stabil siden seneste rapportering. På baggrund af driftsmålet er der på tværs af hospitalerne igangsat drøftelser om emnet. Driftsmålet forløbstider for kræftpatienter har således været et fast emne til drøftelse i hospitalsdirektørkredsen de forløbne måneder, og der er iværksat en række initiativer for at sikre en yderligere forbedring af forløbstiderne. F.eks. samarbejder hospitalerne om at optimere patientforløb, der går på tværs af matrikler. Udredning inden for 30 dage (somatik) Ambitionsniveauet er 80 %. 54 % (somatik) baseret på data fra juli Udviklingen har været stabil siden seneste rapportering. Der er ses udfordringer i forhold til registreringskvalitet og -komplethed, korrekt visitation af patienter samt mangel på ambulant kapacitet. Udfordringerne drøftes løbende i administrationen, med hospitalsdirektioner og afdelinger. Der er iværksat en række initiativer. Administrationen har udarbejdet en ny registreringsvejledning, der kan understøtte hospitalernes arbejde med implementering af registrerings- og monitoreringsmodellen. Administrationen har endvidere afholdt Side 9 af 112

10 møder på hospitalerne for at introducere vejledningen, og hospitalerne følger nu tæt op. Der henvises herudover til seneste status for området, afgivet til sundhedsudvalget den 28. oktober 2015, jf. bilag. Passagerudviklingen i Region Hovedstadens offentlige trafik Ambitionsniveauet er en årlig passagervækst på 2,5 %. -2,5 % fra januar til august, baseret på data fra august Administrationen har drøftet udviklingen i driftsmålet med Movia. En af årsagerne til de faldende passagertal er trafikmønsteret i Region Hovedstaden, hvor mange borgere er begyndt at anvende egen bil i stedet for kollektiv trafik. På baggrund af dialogen med Movia, og set i lyset af ændrede trafikmønstre og udviklingen i den regionale kollektive trafik de seneste år betragtes det nuværende ambitionsniveau som urealistisk. Der foreslås derfor et reduceret ambitionsniveau i den videre proces. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomisk konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december I forlængelse af tavlemødet vil administrationen følge op på forretningsudvalgets beslutninger. DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Torben Hedegaard JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag 1 status på kongeindikatorer - 4 rapportering 2. Bilag 2 status på driftsmål sundhed - 4 rapportering 3. Bilag 3 status på driftsmål regional udvikling 4. rapportering 4. Bilag 4 status på driftsmål det sociale område - 4 rapportering 5. Bilag 5-4 rapportering 6. Bilag 6. Sundhedsudvalget 28. oktober 2015 Side 10 af 112

11 3. 4. ØKONOMIRAPPORT 2015 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I økonomirapporterne redegøres for det forventede årsresultat i Region Hovedstaden. Samtidig søges om godkendelse af bevillingsændringer. INDSTILLING Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler: 1. at godkende tillægsbevillingerne, jf. bilag 2 til sagen 2. at godkende 4. økonomirapport, og 3. at administrationen bemyndiges til at afvikle leasinggæld for maksimalt 25 mio. kr. POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015: Anbefalet. Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Sundhedsområdet På sundhedsområdet forventes der nu at være mindreudgifter, der giver et råderum på 125 mio. kr. Heraf anvendes 100 mio. kr. til fremrykning af indkøb af sygehusmedicin med henblik på, at beløbet kan være til rådighed i Derudover disponeres 25 mio. kr. til afvikling af leasinggæld, som samlet aflaster udgiftsniveauet i de kommende år med et tilsvarende beløb. Bevægelserne i forhold til forventningen ved 3. økonomirapport kan gengives som følger: Der fremkommer et råderum i 2015 på i alt 125 mio. kr. ved de følgende bevægelser: Et nyt merforbrug på praksisområdet kan henføres til stigende udgifter i forbindelse med den seneste tandlægeoverenskomst med nye honoreringsprincipper, der ikke som forventet er udgiftsneutrale. Der kan dog som led i overenskomsten forventes en vis modregning i Administrationen er i dialog med Danske Regioner om konsekvenserne af de stigende udgifter. Med hensyn til medicin på hospitaler forventes udgifterne nu at være 29 mio. kr. lavere end ved 3. økonomirapport, og dermed kun 6 mio. kr. større end i det oprindelige budget. Baggrunden er, at skiftet fra Remicade til det billigere præparat Remsima er gået hurtigere end forudsat. Der er desuden opgjort et mindreforbrug på 58 mio. kr. vedrørende finanslovsmidler ud af de 93 mio. kr., regionen har modtaget i 2015 vedrørende kræft, kronikere, kvalitet m.v. Mindreforbruget fremkommer efter, at der er udmøntet 15,7 mio. kr. til medicinske afdelinger som besluttet af regionsrådet i august måned. Der er derudover udmøntet i alt 19 mio. kr. til kræftområdet især til engangsanskaffelser og kapacitetsudvidelser vedrørende diagnostik og behandling på hospitalerne og blandt andet forberedelse af et team for en styrket palliativ (smertelindrende) indsats for uhelbredeligt syge børn. Mindreforbruget fremkommer på baggrund Side 11 af 112

12 af, at udmøntning af yderligere midler beror på statslige retningslinjer eller aftaler for anvendelsen, der har været forsinket som følge af folketingsvalget i juni måned. Derudover er der et samlet mindreforbrug på 58 mio. kr. vedrørende ændringer på en række forskellige områder, herunder respiratorpatienter, patienterstatninger, DUT-sager, renoveringsmidler, kommunale indtægter, leasingudgifter, forskellige projekter, ekstraordinære indtægter fra andre regioner samt udgifter til specialuddannelse m.v. Der er redegjort nærmere for disse ændringer i bilag 1 til sagen. Af råderummet på 125 mio. kr. anvendes 100 mio. kr. i 2015 til fremrykning af indkøb af medicin til lager. Herefter kan medicinen leveres til hospitalerne i sædvanlig takt i begyndelsen af 2016, hvorved der opstår et nyt råderum i 2016, der kan disponeres til andre formål. Derudover anvendes 25 mio. kr. til afvikling af leasinggæld i 2015, som samlet aflaster udgiftsniveauet i de kommende tre år med i alt 25 mio. kr. eller godt 8 mio. kr. for de enkelte år. Det indebærer, at der samlet tilvejebringes et nyt råderum på 108 mio. kr., der kan anvendes i I forhold til den del af det nye råderum i 2016 der vedrører finanslovsmidler (58 mio. kr.), vil der på regionsrådets møde i starten af marts måned blive forelagt et forslag til disponering af disse midler. Med hensyn til den øvrige del af det nye råderum i 2016 (ca. 50 mio. kr.) vil der blive fremlagt forslag til nye dispositioner i forbindelse med 1. økonomirapport 2016, der forelægges i april måned. Forslaget vil skulle ses i lyset af, at der med rapporten i øvrigt gives en samlet status for økonomien i Herunder vil også indgå en mulig disponering af den afsatte reserve i 2016 på 19 mio. kr. til uforudsete merudgifter og politisk prioritering. Der vil i øvrigt skulle tages højde for udgiftsudviklingen i den første del af 2016, herunder udviklingen i udgifterne til medicin på hospitaler samt praksisområdet. Det er i øvrigt det generelle billede på hospitalerne, at der forventes enten budgetoverholdelse eller mindreforbrug, der søges genbevilget senere. Vedrørende meraktivitet på hospitalerne er i rapporten indarbejdet korrektioner for 7,4 mio. kr. efter proceduren i regionens takststyringsordning, herunder til pukkelafvikling af patienter med mistanke om bivirkninger ved HPV -vaccination samt kapacitetsudvidelse i mammografiscreeningsprogrammet, Regionstandplejen og vedrørende levertransplantationer. Social og specialundervisningsområdet og det regionale udviklingsområde For social- og specialundervisningsområdet og det regionale udviklingsområde forventes mindreforbrug, der søges genbevilget senere. Bevillingsændringer Der forelægges en række bevillingsændringer i rapporten. Rapporten indeholder omplaceringer mellem hospitaler og fælleskontoen, herunder udmøntning af puljebeløb m.v., der har været afsat under sundhedsområdet som fællesbudget til senere fordeling samt omflytninger mellem hospitaler. Netto mindreforbruget fra en række bevillingsområder muliggør en udvidelse af apotekets budget med 100 mio. kr. til fremrykket indkøb af medicin, hvilket aflaster udgiftsniveauet i Koncerndirektionen har foretaget dispositionen med henvisning til bemyndigelsen, der er givet i forbindelse med vedtagelsen af budget 2016, idet ekstraordinære fremrykkede indkøb kan besluttes med sigte på at tilvejebringe et råderum i det efterfølgende år til regionsrådets beslutning om anvendelse til andre formål. Endvidere reserveres 25 mio. kr. til afvikling af leasinggæld, hvilket dog ikke kræver bevillingskorrektion, da beløbet kan afholdes inden for bevillingen under fælles driftsudgifter m.v. Der er derudover bevillingsændringer som led i tilpasningen til det forventede regnskab for de enkelte bevillingsområder. Korrektionerne foretages i forhold til det ajourførte budget, dvs. inkl. de ændringer, der er foretaget i tidligere økonomirapporter i Side 12 af 112

13 Der søges derudover om bevillingsændringer vedrørende overførsel fra 2015 til 2016 på i alt 632 mio. kr. vedrørende hospitalerne, DPV, CHR, sundhedsområdets konto for fælles driftsudgifter, administration, det sociale område og regional udvikling. Beløbet fremkommer som mindreforbrug i 2015 på grund af tidsforskydninger af projekter m.v., der i henhold til bevillingsreglerne søges overført til Regnskabsresultatet kan medføre ændringer heri inden den endelige genbevilling foretages i forbuindelse med 1. økonomirapport Ud over ovenstående overføres 14 mio. kr. fra sundhedsvæsenets driftsramme til investeringsrammen til forskellige projekter. Det skyldes projekter, der som udgangspunkt er budgetteret som driftsudgift, men efter konkret gennemgang vil de i stedet skulle registreres som anlægsudgifter. Vedrørende kvalitetsfondsprojekterne søges budgettet reduceret med 90,4 mio. kr., således at budgettet svarer til det nu forventede forbrug. For øvrige investeringsprojekter søges budgettet nedskrevet med 884,5 mio. kr., som især vedrører forskydninger til Likviditet Korrektionerne i rapporten giver en likviditetsforøgelse på mio. kr., som især kan henføres til overførsler ud af 2015, der forventes genbevilget i 1. økonomirapport Ultimobeholdningen udgør herefter mio. kr., hvilket er mio. kr. større end den forudsatte ultimolikviditet i budget 2015 på 17 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort efter kassekreditreglen i 2015 skønnes et udgøre 3,3 mia. kr. Økonomiopfølgning til staten Den standardiserede økonomiopfølgning, som indberettes til staten efter udgangen af hvert kvartal, ses i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen for Hvis resultatet for sundhedsområdet ses i forhold til økonomiaftalen for 2015 mellem regeringen og Danske Regioner, er udgiftsniveauet 42 mio. kr. lavere end rammen for driftsområdet. På anlægsområdet ekskl. kvalitetsfondsprojekterne vurderes udgifterne som udgangspunkt at være 76 mio. kr. lavere end oprindelig afsat, men hvis der tages højde for nye udgifter til ejendomskøb ved Rigshospitalet jf. anden sag på dagsordenen, vil der være et lidt højere udgiftsniveau end oprindelig afsat i budgettet. Anlægsudgifterne til kvalitetsfondsprojekterne vurderes i rapporten at være 266 mio. kr. lavere. Vedrørende det regionale udviklingsområde forventes ingen afvigelse i forhold til rammen. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Der forelægges en række bevillingsændringer i rapporten. Ændringerne indebærer en likviditetsforøgelse på mio. kr., som især kan henføres til forskydninger ud af På driftsområdet foretages desuden en række likviditetsneutrale omplaceringer mellem bevillingsområder og udmøntning af puljebeløb m.v. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE økonomirapport Bilag økonomirapport Bilag 2 Side 13 af 112

14 4. UDVIKLINGSHOSPITAL BORNHOLM BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I Budgettet for 2016 er Bornholms Hospital udvalgt til at gøre erfaringer med styring efter værdi for patienten samtidig med at hospitalet undtages fra regionens takststyringsmodel. Denne sag har til formål at redegøre for proces og politisk inddragelse for styringsforsøget i Region Hovedstaden. INDSTILLING Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler: 1. at den overordnede tids- og procesplan godkendes, 2. at Regionsrådet anmoder It- og afbureaukratiseringsudvalget og Sundhedsudvalget om inden for deres respektive ansvarsområdet at bidrage til FU s fastlæggelse af arbejdet rammerne for styringsforsøget på Bornholms Hospital og at de to udvalg ligeledes følger forsøget i projektperioden, 3. at Bornholms hospital undtages fra takststyringsmodellen og er rammestyret indtil det er besluttet, om der skal indføres en ny finansieringsmodel, og 4. at der forløbigt udmøntes 3 mio.kr. over to år til at drive projektet på Bornholms Hospital. De 3 mio. kr. er finansieret af de i økonomiaftalen reserverede midler. POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015: Anbefalet. Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Indledning I Budgettet for 2016 er Bornholms Hospital udvalgt til at gøre erfaringer med styring efter værdi for patienten samtidig med at hospitalet undtages fra regionens takststyringsmodel. Samtidig er der med regionernes økonomiaftale for 2016 på landsplan afsat 50 mio. kr. årligt i 4 år til at understøtte regionale forsøg med at udvikle og afprøve styrings- og afregningsmodeller med afsæt i værdibaseret styring og til at finansiere et tværregionalt og landsdækkende projekt om at monitorere og offentliggøre patientnære behandlingsresultater ensartet på tværs af landet. Region Hovedstadens andel af disse midler er ca. 16 mio. kr. Midlerne udmøntes til Region Hovedstaden via bloktilskuddet. Der udestår en endelig afklaring med staten om de indholdsmæssige præciseringer for konkret anvendelse af midlerne. Styringsparametrene i modellen vil være udvalgte værdimål, som af projektorganisationen (hospitalsdirektionen på hospitalet og intressentrepræsentanter) skal udvikles i tæt samarbejde med hospitalets medarbejdere, patientrepræsentanter, prakssisektoren, Bornholms regionskommune og med tæt inddragelse af repræsentanter fra IT- og Afbureaukratiseringsudvalget og Sundhedsudvalget. Målene skal supplere målene i driftsmålstyringen og sikre at målet om afbureaukratisering efterleves. Med denne sag forelægges et forslag for proces og inddragelse af udvalgene i Region Hovedstaden, sammen med den overordnede tidsplan i forbindelse med etablering af Bornholms Hospital som udviklingshospital og udbredelse af erfaringerne fra Bornholm til de øvrige hospitaler i Region Hovedstaden. Tidsplan og proces I gangsættelsen af styringsforsøget på Bornholms Hospital har afventet en afklaring af den økonomiske ramme for projektet. Denne ramme er afhængig af en afklaring fra Danske Regioner og de centrale sundhedsmyndigheder om hvorledes de midler, der er afsat i forbindelse med økonomiaftalen tænkes fordelt mellem det tværregionale monitoreringsforsøg og de regionale styringsforsøg. Der foreligger på nuværende tidspunkt en tilkendegivelse fra Danske Regioner om, at det forventes at cirka en tredjedel af de afsatte midler skal anvendes til det tværregionale monitoreringsforsøg. Det betyder, at der forventeligt vil Side 14 af 112

15 være ca. 10 mio. kr. årligt til rådighed i Region Hovedstaden efter at Region Hovedstaden har medfinansieret det tværregionale monitoreringsprojekt. Det foreslås, at projektet løber over to år med start 1. februar Det er med budgettet vedtaget, at de overordnede rammer og indsatsområder drøftes af IT- og Afbureaukratiseringsudvalget og Sundhedsudvalget. Indsatserne defineres med afsæt i de to centrale regionale politiske målsætninger om høj faglig kvalitet og at patientens situation skal styre forløbet. De to udvalg følger projektet indenfor deres respektive områder. Det betyder, at IT- og Afbureaukratiseringsudvalget følger indsatsområder vedrørende forenkling af administrative procedurer, registreringer og dokumentationskrav. Sundhedsudvalget følger indsatsområder, der vedrører patientforløb, kvalitet og patientsikkerhed. Det vil i den videre konkretisering af projektet således være væsentligt, at der tages udgangspunkt i, at Bornholms Hospital skal levere en høj faglig standard i udredning, behandling og pleje, og at den enkelte patients situation, forudsætninger, ressourcer og motivation indgår i arbejdet. Herved understøttes også budgettets ambitioner om og sikring af bedre kvalitet, service og sammenhængende patientforløb. Styringsforsøget skal endvidere understøtte regionens målsætning om at fokusere og forenkle processer og opgaveløsning og derved samlet set give mest mulig værdi for den enkelte patient. I det videre arbejde med udredning af "værdimål" og målsætninger for forsøget skal det overvejes om og hvordan, der skal kobles finansiering på de valgte mål. Der kan her for eksempel tages udgangspunkt i erfaringer fra Sverige og Region Midtjylland og Region Sjælland om kobling mellem finansiering og værdimål. Da der er tale om et forsøg, der omfatter både akutte og elektive behandlinger og samarbejde med et tværsektorielt perspektiv, eksisterer der ikke umiddelbart danske erfaringer, der kan benyttes i tilrettelæggelse og udførsel af projektet. Det betyder, at der i forbindelse med etablering af forsøget og videreudbredelse til andre hospitaler er behov for tid til dialog med interessenter i projektet, erfaringsopsamlinger og justeringer af forsøget. Styringsforsøget foreslås evalueret omkring årsskiftet 2017/2018. Evalueringen vil sammen med erfaringerne fra de andre regioner med styringsforsøg danne grundlaget for en efterfølgende stillingstagen til udbredelse af nye styringsmodeller til de andre hospitaler i Region Hovedstaden. Dette er vigtigt for at få et tilfredsstillende udbytte af styringsprojektet og er en afvigelse fra den i budgettet vedtagne tidsplan. Der er i den forbindelse også behov for at tilrettelægge forsøget som en generisk model, der kan udbredes og således at en forskningsbaseret evaluering af styringsforsøget er mulig. Dette med henblik på udveksling af erfaringer med de andre regioner og videreudbredelse. Overordnede milepæle for projektet: Projektet løber over 2 år med opstart 1. Februar Projektet forankres i Forretningsudvalget, da der er tale om en ændringen af den generelle styringsmodel. Forretningsudvalget inddrager Sundhedsudvalget og IT og Afbureaukratiseringsudvalget i forhold til spørgsmål, der ligger indenfor disses ansvarsområder. Projektet indledes med drøftelse i de to udvalg (IT- og Afbureaukratiseringsudvalget og Sundhedsudvalget) af mål og rammer for projektet. På baggrund af disse rammer igangsættes projektet med et med et kick -off seminar i foråret 2016, hvor alle relevante deltagere i forsøget involveres med henblik at udmønte projektet i konkrete mål og indsatsområder. De relevante parter i et sådant seminar er foruden personalet på hospitalet også brugerrepræsentanter, repræsentanter fra praksissektoren på Bornholm, repræsentanter fra Bornholms Regionskommune og repræsentanter fra de to politiske udvalg. Resultaterne af kick-off seminaret og forslag til projektkommisorium forelægges for IT - og afbureaukratiseringsudvalget og Sundhedsudvalget, hvor efter en projektorganisation på hospitalet kan etableres. Projektorganisationen og den endelige projektbeskrivelse godkendes herefter i Regionsrådet med henblik på egentlig forsøgsstart 1. september Der gives en foreløbig status for de to udvalg ved årsskiftet 2016/2017. Projektet justeres eventuelt i foråret 2017 og afsluttes med en evaluering primo Evalueringen vil sammen med erfaringerne fra styringsforsøg i de andre danske regioner danne grundlag for Regionsrådets stillingtagen til udbredelsen til de øvrige hospitaler i Region Hovedstaden. Side 15 af 112

16 Ressourcer og øvrige rammer for styringsforsøget på Bornholms Hospital I forbindelse med etablering og gennemførsel af projektet vurderer Bornholms Hospital, at der er behov for ressourcer til brug for faglig støtte og implementering på hospitalets afdelinger. Der er tale om styrkelse af de administrative funktioner hos afdelingsledelserne udover de ressourcer, der allerede varetager den daglige drift. Det er forventningen, at denne indsats vil beløbe sig til 3 mio. kr. over 2 år. Hertil kommer et ønske om i projektperioden at tilknytte medarbejdere fra Center for Sundhed og Center for Økonomi til projektledelse og faglig rådgivning. Det ønskes, at projektet skal kunne udbredes til andre hospitaler i Region Hovedstaden og at det skal indgå i den fælles regionale erfaringsopsamling. Projektet skal derfor tilrettelægges så en ekstern evaluering er mulig. Det betyder, at der derfor skal reserveres midler til brug for en ekstern evaluering af projektet. Samlet set vil der derfor ud af de 16 mio. kr., som er Region Hovedstadens andel af den centralt fastsatte pulje være anvendt årligt ca. 6 mio. kr. til det landsdækkende forsøg med fælles sygdomsmonitorering, og foreløbigt 1,5 mio. kr. i 2016 og 2017 til at drive projektet, herunder understøttelse af afdelingsledelserne på Bornholms Hospital. Det forventes, at der tillige er behov for at reservere midler til ekstern bistand eksempelvis evalueringen. De tilbageværende midler kan indgå i overvejelserne om og eventuelt hvordan, der skal kobles finansiering på de valgte mål og i forbindelse med en udbredelse til de øvrige hospitaler i regionen. Det kan som nævnt indgå i overvejelserne at tage udgangspunkt i erfaringer fra Sverige og Region Midtjylland og Region Sjælland om kobling mellem finansiering og værdimål. Dette skal afklares i det videre forløb. Undtagelsen fra Region Hovedstadens takststyringsmodel betyder, at der er styringsmæssige vilkår, der ændrer sig for hospitalet. Hospitalet vil derfor ikke være underlagt de regionale takststyringsprincipper og aktivitetsafhængige bevillinger. Det betyder, at aktivitet ikke længere direkte kobles til finansiering og hospitalet dermed er rammestyret indtil der er truffet en beslutning om en eventuel ny finansieringsmodel. Der fastlægges ikke et præstationsbudget for hospitalet og der udløses således ikke korrektioner af hospitalets driftsbudget i forbindelse med for eksempel mindreaktivitet. Det betyder også, at der i forbindelse med konkrete projekter med en ændrede opgaver til hospitalet eller opgaveflytninger til hospitalet, skal ske en konkret vurdering af den økonomiske belastning af hospitalet. Eventuelle budgetkorrektioner sker i forbindelse med økonomirapporteringen. Undtagelsen fra Region Hovedstadens takststyringsmodel har ingen betydning for registreringskravene til hospitalet. Dokumentation og registreringen af de enkelte patientforløb er reguleret af Sundhedslovens bestemmelser om registrering og indberetning af aktivitet til de nationale sundhedsregistre (landspatientregisteret). ØKONOMISKE KONSEKVENSER Under sundhedsområdets fællesudgifter der afsat midler til Sundhedsstrategi 2015, hvoraf de 16 mio.kr. er afsat til forsøg med udvikling og afprøvning af nye styringsmodeller. Den konkrete udmøntning af de 3 mio. kr. vil finde sted i forbindelse med 1. økonomirapport Det er Danske Regioners vurdering, at de 3 mio. kr. ligger indenfor de indholdmæssige krav til anvendelsen af midlerne. KOMMUNIKATION Der tilrettelægges en kommunikationsindsats i forhold til projektets interessenter for at involvere og sikre forankring. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen JOURNALNUMMER Side 16 af 112

17 BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag Værdibaseret styring Side 17 af 112

18 5. STATUS FOR REGION HOVEDSTADENS STØRRE HOSPITALSBYGGERIER BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Region Hovedstaden bygger de kommende fem til ti år nye hospitaler for ca. 15 mia. kr. Denne mødesag indeholder en samlet halvårlig statusrapportering for de større hospitalsbyggerier, inklusiv en status for arbejdet i de politiske følgegrupper, der er nedsat til hvert byggeprojekt. Endvidere indeholder statusrapporteringen en status for de offentligt-private innovationssamarbejder på de større hospitalsbyggerier. INDSTILLING Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler: at tage status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier til efterretning. POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015: Anbefalet. Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING De større hospitalsbyggerier omfatter kvalitetsfondsprojekterne: Det Nye Rigshospital Nyt Hospital Herlev Nyt Hospital Bispebjerg Nyt Hospital Nordsjælland Nyt Hospital Hvidovre Ny Retspsykiatri Sct. Hans Derudover omfatter de større hospitalsbyggerier også Nyt Hospital Glostrup, Ny Psykiatri Bispebjerg, samt de to regionale sterilcentraler på hhv. Herlev Hospital og Rigshospitalet. Nedenfor gives en status for de enkelte byggeprojekter. De fleste byggeprojekter forløber som planlagt. Der er som bilag 1 vedlagt "Status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier". Heri er en kort beskrivelse af de enkelte projekter og deres status. Endvidere indeholder rapporten et oprids af hovedlinjerne i de politiske beslutninger for de enkelte projekter. Bilag 1 indeholder tillige en status for arbejdet i de politiske følgegrupper, samt en status for det offentligt -private innovationssamarbejde i relation til byggeprojekterne. Som bilag 2 er vedlagt "Tidslinje for projekterne". Status for de enkelte byggeprojekter Det Nye Rigshospital Byggeriet af Nordfløjen påbegyndte januar 2015 og er fortsat under udførelse. På nuværende tidspunkt er der konstateret en forsinkelse på ca. 3 måneder. Forventet ibrugtagning er ultimo Patienthotel og administrationsbygningen blev indviet den 21. august 2015 og er nu ibrugtaget. Parkeringshuset er afsluttet og ibrugtaget den 15. juli Indgåelse af entreprise vedrørende landskabs - og terrænarbejde udestår. Økonomien for projektet på Rigshospitalet, er i takt med byggeriets fremdrift presset som følge af omfanget af uforudseelige udgifter og krav fra entreprenører, der potentielt vil kunne reducere projektets reservebeholdning yderligere. Såfremt denne udvikling fortsætter er der efter administrationens opfattelse væsentlig risiko for, at projektets reserver ikke er tilstrækkelige. Administrationen følger udviklingen tæt og drøfter løbende muligheder med Rigshospitalet. Der er således vurderingen at der på nuværende tidspunkt Side 18 af 112

19 ikke er belæg for at reducere yderligere i kvaliteten af projektet i det der fortsat vurderes at være tilstrækkelig med reserver og handlemuligheder til stede til gennemførelse af projektet indenfor den aftalte tilsagnsramme. Det er samtidig administrationens vurdering, at projektafdelingen på Det Nye Rigshospital fortsat har stor fokus på, at iværksætte og foretage løbende opfølgning på yderligere relevante tiltag til afdækning af denne risiko. Den politiske følgegruppe for Det Ny Rigshospital vil blive indkaldt til en særskilt orientering om projektets status i begyndelsen af det nye år. Regional Sterilcentral Rigshospitalet Sammen med Regional Sterilcentral Herlev er der afholdt fællesudbud af udstyr for dampautoklaver, taktvaskemaskiner, kabinetvaskemaskiner og lavtemperaturautoklaver. Fællesudbuddet resulterede i priser under det budgetterede. Den 25. september 2015 var der licitation på selve bygningsdelen af Regional Sterilcentral Rigshospitalet. Licitationsresultatet var indenfor det afsatte budget og forventningen er, at der kan indgås endelige kontrakter med entreprenørerne i slutningen af november Der er konstateret en forsinkelse på ca. 3 måneder, men sterilcentralen vil dog stadig være klar i god tid til at betjene de nye bygninger. Nyt Hospital Herlev Der er den 13. november 2015 indgået entreprenørkontrakter på akutmodtagelsen og kvinde -barnbygningen. Udførelsen forventes igangsat primo december 2015 og bygningen forventes ibrugtaget i andet halvår Der er konstateret en forsinkelse på ca. 6 måneder. Forsinkelsen forventes ikke at have de store konsekvenser i forbindelse med hospitalsplanlægningen, da hovedparten af de funktioner, der skal samles på Herlev Hospital er flyttet dertil på nuværende tidspunkt. Parkeringshuset forventes ibrugtaget samtidig med akutmodtagelsen og kvinde-barn-bygningen. Ud- og ombygning af servicebygningen pågår, og hele bygningen forventes klar til brug i løbet af 4. kvartal Regional Sterilcentral Herlev Sammen med Regional Sterilcentral Rigshospitalet er der afholdt fællesudbud af udstyr for dampautoklaver, taktvaskemaskiner, kabinetvaskemaskiner og lavtemperaturautoklaver. Fællesudbuddet resulterede i priser under det budgetterede. Der har i september været afholdt licitation på selve bygningsdelen af Regional Sterilcentral Herlev og resultatet var indenfor det afsatte budget. Der er konstateret en forsinkelse på ca. 3 måneder, men sterilcentralen vil dog stadig være klar i god tid til at betjene de nye bygninger. Nyt Hospital Hvidovre Programmering og projektering af nybyggeriet pågår og forventes afsluttet i 2016, hvor byggearbejderne planlægges at starte. Projektforslag vil blive forelagt til politisk godkendelse i regionsrådet primo Nybyggeriet forventes at blive ibrugtaget primo Ombygningsarbejder pågår i både ambulatorieetagen og i sengeafsnit. Ombygningerne forventes ibrugtaget løbende frem til Ny Retspsykiatri Sct. Hans Efter en periode med lavere aktivitet på projektet, er der nu indgået en aftale med Roskilde Kommune om lokalplansarbejdet. Aftalen bevirker at arbejdet med lokalplanen kan genoptages og miljøvurderingen kan færdiggøres. Dispositionsforslag vil blive forelagt til politisk godkendelse i regionsrådet primo Byggeriet forventes at blive ibrugtaget ultimo Der er konstateret en forsinkelse på ca. 3 år, der primært skyldes langstrakte forhandlinger med Roskilde Kommune om lokalplan. Nyt Hospital Nordsjælland Siden 2012 har Folkemuseet i Hillerød gennemført forundersøgelser og egentlige arkæologiske udgravninger på byggegrunden i Salpetermosen. Etape to af udgravningerne er påbegyndt primo 2015 og forventes afsluttet ultimo Efter regionsrådets godkendelse af byggeprogram i juni 2015 er arbejdet med dispositionsforslaget igangsat. Dispositionsforslaget forventes at blive forelagt til politisk godkendelse i regionsrådet i april Det nye hospital forventes at være klar til ibrugtagning i 1. kvartal Projektet forløber planmæssigt og den samlede tidsplan overholdes. Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg Projektkonkurrence for Akuthuset er afsluttet og sag om endelig vinder er forelagt regionsrådet den 15. Side 19 af 112

20 september Bispebjerg Hospital har via Klagenævnet for Udbud har modtaget en klage fra en af deltagerne over resultatet af evalueringsprocessen. Klagenævnet har den 4. november 2015 taget stilling til, at klagen ikke får opsættende virkning, hvilket betyder, at der vil kunne træffes afgørelse om indgåelse af kontrakt med vinderen mens klagesagen verserer. Administrationen har efter en vurdering af økonomisk og kontraktuelt risici valgt at lade projektet indgå kontrakt med vinderen af konkurrencen primo december Udarbejdelse af byggeprogram påbegyndes herefter. For logistik- og laboratoriebygningen arbejdes der på at færdiggøre udbudsmaterialet, der forventes udsendt i slutningen af november Licitationsresultat forventes at foreligge i januar Udførelse af byggeriet igangsættes i marts 2016 og forventes klar til ibrugtagning ultimo Der er konstateret en forsinkelse på ca. 1 år. For Ny Psykiatri Bispebjerg pågår 2. fase af projektkonkurrencen. Endelig vinder forelægges for regionsrådet i februar 2016 og forventet ibrugtagning er ultimo Parkeringshuset blev indviet den 19. november 2015 og er ibrugtaget. Bygningen er samlet set afleveret ca. 3 måneder tidligere fra entreprenøren end planlagt. Nyt Hospital Glostrup For Neurehabiliteringshuset arbejdes der på projektforslaget, samt på sikring af den økonomiske ramme og gode funktionelle løsninger i samarbejde med brugergrupper. Projektforslaget forventes udarbejdet til politisk godkendelse i regionsrådet primo Byggeriet forventes igangsat i ultimo 2016 og forventes klar til ibrugtagning i 3. kvartal Parkeringshuset blev indviet den 11. december 2014 og er ibrugtaget. Arbejdet i de politiske følgegrupper Der er nedsat en politisk følgegruppe for hvert af de store hospitalsbyggerier. Følgegrupperne følger realiseringen af de nye byggerier og projekternes fremdrift og overvåger, at regionsrådets retningslinjer og beslutninger på området følges. I 2. halvår 2015 har der været afholdt møder i følgegrupperne for Nyt Hospital Herlev, Nyt Hospital Bispebjerg og Nyt Hospital Nordsjælland. I december 2015 og januar 2016 er der aftalt møder i følgegrupperne for Nyt Hospital Hvidovre, Ny Retspsykiatri Sct. Hans og Nyt Hospital Glostrup. Der vil blive planlagt møde i følgegruppen for Det Nye Rigshospital i begyndelsen af det nye år. Offentlig-private innovationssamarbejder Med udgangspunkt i det politiske grundlag for byggerierne og Region Hovedstadens innovationspolitik arbejdes der fortsat med at udvikle offentligt-private innovationssamarbejde (OPI) i regi af hospitalsbyggerierne. Alle byggeprojekter har således mindst ét igangværende OPI -samarbejde, og hensigten er at udvikle løsninger, der er bedre og/eller billigere end eksisterende løsninger og samtidig bidrage til vækst, udvikling og beskæftigelse i erhvervslivet. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december Næste statusrapport for de større hospitalsbyggerier forelægges forretningsudvalget og regionsrådet i juni DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen JOURNALNUMMER Side 20 af 112

21 BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag 1 - Status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier 2. Bilag 2 - Tidslinje for projekterne Side 21 af 112

22 6. 3. KVARTALSRAPPORT - KVALITETSFONDSBYGGERIERNE BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne indenfor tre måneder efter kvartalsafslutning forelægges en sag med kvartalsrapportering med henblik på efterfølgende fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet. Regionsrådet behandlede på mødet d. 15. september 2015 kvartalsrapporten for kvalitetsfondsbyggerierne pr. 30. juni Den kvartalsvise rapportering er en forudsætning for at modtage den statslige andel af finansieringen. Regionen har modtaget godkendelse af udbetalingsanmodning for Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev og kvartalsrapporten omhandler derfor status pr. 30. september 2015 for disse to kvalitetsfondsbyggerier. I takt med at regionens resterende fire kvalitetsfondsbyggerier modtager den formelle godkendelse af udbetalingsanmodning, vil status for disse projekter ligeledes indgå i kvartalsrapporteringen. INDSTILLING Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler: at godkende kvartalsrapporten (bilag 1) vedrørende de kvalitetsfondsfinansierede byggerier Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev. POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015: Anbefalet. Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet. Kvartalsrapporten indeholder følgende materiale: Ledelseserklæring Revisionserklæring til regionsrådet Overordnet kortfattet status om projektet Rapportering på risici, økonomi, byggemæssig fremdrift og kvalitet/indhold Generelle principper for projektet, herunder fordelingsprincipper i forhold til andre byggeprojekter på matriklen og grundlag for opgørelse af planlagt og realiseret færdiggørelsesgrad af byggeriet Begge kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer og administrationen har derfor stor fokus på den økonomiske styring af begge projekter, herunder på reservebeholdninger og tilpasningsmuligheder. Således skal oplyses, at økonomien for særligt projektet på Rigshospitalet, i takt med byggeriets fremdrift er presset som følge af omfanget af uforudseelige udgifter og krav fra entreprenører, der potentielt vil kunne reducere projektets reservebeholdninger yderligere. Såfremt denne udvikling fortsætter, er der efter administrationens opfattelse væsentlig risiko for, at projektets reserver ikke er tilstrækkelige. Administrationen følger udviklingen tæt og drøfter løbende muligheder med Rigshospitalet. Der er således vurderingen at der på nuværende tidspunkt ikke er belæg for at reducere yderligere i kvaliteten af projektet i det der fortsat vurderes at være tilstrækkelig med reserver og handlemuligheder til stede til gennemførelse af projektet indenfor den aftalte tilsagnsramme. Det er samtidig administrationens vurdering, at projektafdelingen på Det Nye Rigshospital fortsat har stor fokus på, at iværksætte og foretage løbende opfølgning på yderligere relevante tiltag til afdækning af denne risiko. Administrationens vurdere derfor, at begge projekter (Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev) Side 22 af 112

23 forløber planmæssigt og at de begge fortsat kan gennemføres indenfor de afsatte tilsagnsrammer. Det er således vurderingen, at der er tilstrækkeligt med reserver, herunder change requests, tilstede i forhold til projekternes risikoprofiler. Det skal oplyses, at der ikke er foretaget ændringer i projekterne i forhold til kvalitet og indhold siden regionsrådet behandlede kvartalsrapporten pr. 30. juni 2015 på mødet 15. september Dette understøttes af den uafhængige revisorerklæring. Revisionens hovedkonklusion er, at opgørelsen af begge projekters økonomiske forbrug frem til og med 3. kvartal 2015 giver et retvisende billede af det økonomiske forbrug samt deponeringsgrundlaget. Det fremgår af erklæringen, at revisionen ikke har fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projekternes fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse. Det er ligeledes revisionens opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af opgørelsen af begge projekters forbrug, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, indgående aftaler og sædvanlig praksis, samt at der er udvist skyldige økonomiske hensyn. Revisionen gør dog opmærksom på, at oplysninger om forventet resterende forbrug og risici knyttet til færdiggørelsen af projekterne kan afvige væsentligt. De faktiske resultater vil sandsynligvis afvige fra de angivne forventninger, idet forudsatte begivenheder ofte ikke indtræder som forventet. Revisionen har alene gennemgået dokumentationen vedrørende Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev, hvorfor der fremgår et forbehold for oplysningerne i kvartalsrapportens bilag B. Bilaget indeholder en oversigt over samtlige kvalitetsfondsprojekters deponerede midler. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december Regionsrådet forventes forelagt sag med kvartalsrapport omhandlende de kvalitetsfondsfinansierede byggerier på Rigshospitalet og Herlev Hospital pr. 31. december 2015 på mødet 19. april DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag 1 Kvartalsrapport_K3_ Det Nye Rigshospital_uafhængig_risikovurdering 3. kvt 2015_final 3. Nyt Hospital Herlev_uafhængig_risikovurdering_3. kvt 2015_final 4. Udkast til erklæring - Nyt Hospital Herlev 3. kvt Udkast til erklæring, Rigshospitalet 3. kvt Side 23 af 112

24 7. INVESTERINGSBEVILLINGER TIL BYGHERREUDGIFTER OG FÆLLES BYGGEPLADSLEDELSE NYT HOSPITAL OG NY PSYKIATRI BISPEBJERG BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I forbindelse med projekterne på Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg, er der etableret en fælles bygherreorganisation og fælles byggepladsledelse. Bevillingssagen vedrørende den fælles bygherreorganisation og fælles byggepladsledelse blev senest forelagt Regionsrådet den 16. december 2014 og der søges nu om fornyelse af bevillingen. Bevillingerne fordeles forholdsmæssigt mellem kvalitetsfondsprojektet og det regionale projekt. Bevillingerne finansieres af de i investeringsbudgettet disponerede rådighedsbeløb. Projekterne realiseres indenfor den samlede økonomiske ramme der udgør 3.987,5 mio.kr. i 09 -PL. INDSTILLING Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler: at godkende en bevilling til bygherreorganisationen i 2016 på 30 mio.kr. Den samlede bevilling til bygherreorganisationen vil herefter udgøre 97,5 mio. kr. at bevillingen til bygherreorganisationen finansieres med 26,4 mio. kr. af det afsatte rådighedsbeløb til kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Bispebjerg og med 3,6 mio. kr. af det afsatte rådighedsbeløb til det regionale projekt Ny Psykiatri Bispebjerg i investeringsbudgettet for at godkende en bevilling til fælles byggepladsledelse i 2016 og 2017 på 24,0 mio.kr. Den samlede bevilling til fælles byggepladsledelse vil herefter udgøre 36,0 mio. kr. at bevillingen til fælles byggepladsledelse finansieres med 17,8 mio. kr. af det afsatte rådighedsbeløb til kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Bispebjerg og med 6,2 mio. kr. af det afsatte rådighedsbeløb til det regionale projekt Ny Psykiatri Bispebjerg i investeringsbudgettet for POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015: Anbefalet. Martin Geertsen (V), Susanne Langer (Ø) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Byggeorganisationen Byggeriet på Bispebjerg matriklen består af en række delprojekter. På tværs af delprojekterne afholder byggeorganisationen bygherreudgifter til generel planlægning af de enkelte delprojekter, herunder afholdelse af udgifter til løn, kontorhold, IT hardware/software, licenser, brugerinvolvering, kommunikation mv. Bygherreudgifterne fordeles mellem projekterne Nyt Hospital Bispebjerg og Ny Psykiatri Bispebjerg i henhold til en estimeret fordelingsnøgle, og nøglen kan variere mellem årene. Regionsrådet har såvel 4. februar 2014 som 16. december 2014 godkendt investeringsbevillinger til disse tværgående bygherreudgifter, henholdsvis 33,5 mio. kr. til forbrug i 2014 og 34 mio. kr. til forbrug i 2015 med finansiering over de afsatte rådighedsbeløb på investeringsbudgetterne til Nyt Hospital Bispebjerg og Ny Psykiatri Bispebjerg. Det estimeres, at de fælles bygherreudgifter beløber sig til 30 mio. kr. i Fordelingsnøglen estimeres til 12 % til Ny Psykiatri Bispebjerg og 88 % til Nyt Hospital Bispebjerg. Den endelige fordeling kendes først, når bevillingsregnskab aflægges. Med denne sag søges om en fornyelse af disse bevillinger, således at den tværgående projektorganisation Side 24 af 112

25 kan fortsætte arbejdet i Fælles byggepladsledelse For at sikre de nødvendige forudsætninger for en effektiv byggeproces i de ca. 10 år, hvor bygge - og renoveringsprojekterne gennemføres på Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg, er der etableret en fælles byggeplads på matriklen med fælles byggepladsledelse på tværs af delprojekterne med FM Bygningsdrift A/S som operatør. Udgifterne til drift af denne funktion tilpasses løbende i forhold til de igangværende byggeprojekter. I de kommende år er det særligt nybyggeriet af laboratorie - og logistikbygningen samt diverse forsyningsprojekter, der har behov for byggepladsfaciliteter. Byggepladsledelsen styrer flowet af byggematerialer og varetilførsel, således at hospitalets drift, ambulancekørslen og lokalområdet bliver generet mindst muligt af trafik, ligesom de står for den overordnede sikkerhed og arbejdsmiljøkoordinering i forbindelse med arbejdet på delprojekterne. Den fælles byggeplads omfatter herudover en fælles skurby med kontorer til byggeledere, faciliteter til håndværkere, logistikstyring, affaldssortering samt koordinering med hospitalets øvrige funktioner, såvel hospitalsdriften som FM enheden. Regionsrådet godkendte den 16. december 2014 en investeringsbevilling for 2015 på 12 mio. kr. (2015 p/l) til fælles byggeplads, finansieret med 8,9 mio. kr. fra kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Bispebjerg og 3,1 mio. kr. fra det regionale byggeprojekt Ny Psykiatri Bispebjerg. Det estimeres, at udgifterne til fælles byggeplads beløber sig til 24 mio. kr. i perioden 2016/2017. Fordelingsnøglen mellem Ny Psykiatri Bispebjerg og Nyt Hospital Bispebjerg fastholdes. Den endelige fordeling kendes først, når bevillingsregnskab aflægges. Med denne sag søges om investeringsbevilling til den fælles byggeplads i årene 2016 og 2017, hvorefter byggepladsen skal placeres et andet sted på matriklen af hensyn til Akuthus projektet. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Ved godkendelse af denne mødesag forhøjes den eksisterende bevilling til bygherreudgifter for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg med 30,0 mio. kr. Bevillingen finansieres over de afsatte rådighedsbeløb på investeringsbudgetterne til Nyt Hospital Bispebjerg med 26,4 mio.kr. og Ny Psykiatri Bispebjerg med 3,6 mio. kr. Ved godkendelse udgør den samlede bevilling til bygherreudgifter 97,4 mio. kr. Desuden godkende en forhøjelse af den eksisterende bevilling til fælles byggepladsledelse til Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg med 24,0 mio. kr. Bevillingen finansieres over de afsatte rådighedsbeløb på investeringsbudgetterne til Nyt Hospital Bispebjerg med 17,8 mio.kr. og Ny Psykiatri Bispebjerg med 6,2mio. kr. Ved godkendelse udgør den samlede bevilling til fælles byggepladsledelse 36,0 mio. kr. Efter godkendelse af bevillingen udgør den samlede bevilling til bygherreorganisationen: Regionsrådsmøde Ny bevilling mio. kr I alt Nyt Hospital Bispebjerg 28,0 26,5 26,4 80,9 Ny Psykiatri Bispebjerg 5,5 7,5 3,6 16,6 I alt 33,5 34,0 30,0 97,5 Efter godkendelse af bevillingen udgør den samlede bevilling til fælles byggepladsledelse: Regionsrådsmøde Ny bevilling Ny bevilling mio.kr I alt Nyt Hospital Bispebjerg 8,9 8,9 8,9 26,7 Ny Psykiatri Bispebjerg 3,1 3,1 3,1 9,3 I alt 12,0 12,0 12,0 36,0 Bevillingerne finansieres af de i investeringsbudgettet disponerede rådighedsbeløb. Projekterne realiseres inden for den samlede økonomiske ramme der udgør 3.987,5 mio.kr. i 09 -PL. Side 25 af 112

26 KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats er planlagt TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen JOURNALNUMMER Side 26 af 112

27 8. ORIENTERING OM STATUS FOR ESBØNDERUP BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE På forretningsudvalgets møde den 10. november 2015 blev der bedt om en status for det tidligere Esbønderup Hospital og proces for muligt salg. Af hensyn til regionens position i kommende salgsforhandlinger og forhandlinger om lejemål forelægges nogle af sagens oplysninger i et fortroligt bilag. INDSTILLING Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler: 1. at orienteringen om status for Esbønderup tages til efterretning, og 2. at koncerndirektionen bemyndiges til at indgå aftale med Udlændingestyrelsen om leje af Esbønderup til en årlig lejeindtægt som angivet i bilaget. POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015: Der var eftersendt kortbilag til sagen. Anbefalet, i det Udlændingemyndighederne opfordres til en god dialog med Gribskov Kommune og de lokale borgere. Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Baggrund Esbønderup Hospital har stået tomt i flere år efter de behandlingsmæssige aktiviteter ophørte i Der blev i 2013 iværksat en salgsproces, hvor markedet for mulige købere til både Hørsholm og Esbønderup Hospital blev afsøgt med hjælp fra en rådgivningsgruppe bestående af COWI, Ernest & Young og Kromann Reumert. Dette resulterede imidlertid ikke i noget salg. Se bilag for nærmere oplysninger. Der har efterfølgende været enkelte henvendelser om lejemål på ejendommen, bl.a. fra Udlændingestyrelsen. Regionsrådet blev orienteret om styrelsens henvendelse den 28. oktober 2014 i forbindelse med behandlingen af sag om udlejning af lokaler til styrelsen på Psykiatrisk Center Sct. Hans. Henvendelsen vedr. Esbønderup gav ikke noget resultat på daværende tidspunkt. Fornyet henvendelse fra Udlændingestyrelsen Udlændingestyrelsen har medio november på ny rettet henvendelse til regionen med forespørgsel om mulighederne for at indgå et lejemål til brug for etablering af et Røde Kors asylcenter for flygtninge i bygningerne. Det er administrationens vurdering, at da salgsbestræbelserne hidtil ikke har givet resultat vil et lejemål med anvendelse af bygningerne være hensigtsmæssigt. En anvendelse af bygningerne og de istandsættelsesarbejder, som en lejer vil iværksætte, vil kunne forhindre det forfald, der er svært at undgå, når ejendommen står tom. En lejeaftale vil desuden kunne finansiere ejendommens driftsudgifter (ejendomsskat mv) og give regionen en driftsindtægt, indtil ejendommen kan sælges. Esbønderups bygningsareal er på knap m2, hvoraf halvdelen som primære arealer umiddelbart vil kunne anvendes til centerformål, mens den anden halvdel består af fællesarealer og kontorlokaler, som skønnes mindre anvendeligt til formålet og derfor i denne forbindelse kan betragtes som sekundære arealer. Planforhold Gribskov Kommunes økonomiudvalg er den 1. december orienteret om Udlændingestyrelsens henvendelse. Det må antages, at en anvendelse som asylcenter vil kræve en ændring af - eller dispensation fra - lokalplanen. Kommunen har udsendt pressemeddelelse om Udlændingestyrelsens henvendelse. Pressemeddelelsen er vedlagt som bilag. Det fremgår af den, at styrelsen har planer om indretning af pladser til 500 asylansøgere. Borgmesteren tilkendegiver, at kommunen vil tage godt imod asylansøgere, men at kommunen er betænkelig ved at huse et så stort antal asylansøgere som 500 i et lille lokalsamfund Side 27 af 112

28 som Esbønderup. Kommunen vil derfor arbejde for, at centeret skal huse et mindre antal. Ministeriet for udlændinge, integragion og bolig har under visse betingelser mulighed for - efter høring af kommunen - at træffe beslutning om, at ministeriet selv tilvejebringer det plangrundlag, som er nødvendigt for etablering af asylcenteret. Vilkår for et eventuelt lejemål Administrationen anbefaler på baggrund af ovenstående, at Udlændingestyrelsen tilbydes at leje Esbønderup Hospitals bygninger. Såfremt regionsrådet tiltræder indstillingen og plangrundlaget er afklaret vil administrationen indlede forhandlinger med Udlændingestyrelsen på de hovedvilkår, der fremgår af bilaget. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En indgåelse af lejemål på de beskrevne vilkår vil indebære mindreudgifter på 0,5-1,0 mio. kr. til driftsudgifter, herunder ejendomsskatter og varmeudgift, idet udgifter til udvendig vedligeholdelse og vedligeholdelse af hovedforsyning af varme og el påhviler regionen. Der vil derudover være årlige lejeindtægter, som indbudgetteres i 1. økonomirapport KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges for forretningsudvalget den 8. december og for regionsrådet den 15. december DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. FORTROLIGT notat om salgs- og udlejningsbestræbelser for Esboenderup 2. Pressemeddelelse fra Gribskov Kommune 3. Kortbilag - Oversigtstegning Esbønderup 4. Kortbilag - Gribskovbystruktur Side 28 af 112

29 9. FORTROLIG - EJENDOMSSAG FORTROLIGT

30 10. RAMME TIL LEASING AF ELBILER I REGION HOVEDSTADEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I budget 2014 blev det besluttet, at alle lette køretøjer i Region Hovedstaden, undtaget ambulancer og akutlægebiler anskaffet efter 1. juli 2014 skal være drevet af klimavenlige drivmidler, som fx elbiler. Regionsrådet har også besluttet, at der skal etableres ladestandere på regionens hospitaler og Regionsgården for at understøtte regionens omstilling til grønnere transport. Der søges derfor godkendelse af en økonomisk underaftale på 20 mio. kr. til billeasing under den eksisterende rammeaftale om leasing på 2 mia. kr., indgået i maj 2014 mellem Region Hovedstaden og KommuneLeasing, således at beslutning om anskaffelse af elbiler og ladestandere finansieret ved brug af leasing herefter kan træffes administrativt indenfor denne økonomiske ramme. En ramme på 20 mio. kr. svarer til en bilpark på ca. 120 biler og vurderes at dække behovet i de kommende år, i takt med udskiftning af eksisterende bilpark. INDSTILLING Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler: 1. at der afsættes en ramme på 20 mio. kr. til leasing af elbiler og ladestandere i regionens egen flåde, 2. at valget mellem operationel leasing og finansiel leasing placeres hos hospitalet/virksomheden/centeret, der skal anvende og finansiere elbilen, og 3. at der i forbindelse med kommende beslutning om central flådestyring for hele regionen bilpark, tages stilling til ovennævnte valgfrihed. POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015: Formanden satte indstillingen under afstemning: For stemte: A (3), B (2), C (2), F (1), O (1), og V (3), i alt 12. Imod stemte: Ø (2) Undlod at stemme: 0. I alt 14. Indstillingen var herefter anbefalet. Enhedslistens medlemmer ønskede følgende tilført protokollen: Enhedslisten støtter meget varmt op om indkøbet af elbiler og oprettelse af en bilflåde i regionen. Vi finder det dog stærkt problematisk, at investeringen leasingfinansieres og dermed udfordrer driftsrammen og herigennem midlerne til et i forvejen presset personale. Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Copenhagen Electric, det regionale elbilsekretariat under Center for Regional Udvikling, har tilbudt flåde - og puljebilsanalyser til kommuner i hovedstadsregionen samt til regionens egne virksomheder. I den forbindelse er der blevet udarbejdet en puljebilsanalyse for regionens koncerncentre, på hvilken baggrund koncerncentrene og koncerndirektionen har besluttet at starte en indfasning af puljebiler på el i koncerncentrene samt en central flådestyring af disse puljebiler. I første omgang har koncerncentrene besluttet at erhverve 15 puljebiler på el: seks på Regionsgården, syv i Center for IMT og to i Center for HR. Det er også besluttet, at man snarest i det nye år skal forholde sig til, hvorvidt hele regionens bilflåde skal styres centralt. I forbindelse med vedtagelse om indkøb af puljebiler på el har koncerncentrene besluttet, at bilerne om muligt skal anskaffes ved finansiel leasing. Der er derfor behov for politisk godkendelse af at få åbnet en Side 32 af 112

31 økonomisk ramme under den eksisterende rammeaftale indgået med KommuneLeasing, jf. regionsrådets beslutning i februar Ved brug af finansiel leasing i stedet for køb aflastes investeringsrammen. I opstartsfasen skal der samtidig afsættes temmelig store beløb til etablering af ladestandere. Det anbefales at der åbnes op for mulighed for leasingtagers valg mellem operationel leasing (hvor anskaffelsen returneres efter aftalt leasingperiode) og finansiel leasing (hvor leasingtager skal anvise en køber eller selv overtage anskaffelsen ved leasingperioden udløb). Overholdelse af den rammen på 20 mio. kr. sikres via koordinering i Center for Økonomi. Valgmuligheden anbefales selvom det er administrationens vurdering at finansiel leasing som hovedregel er den økonomisk mest fordelagtige løsning. Valgmuligheden revurderes i forbindelse med beslutning om central flådestyring af regionens køretøjer. Ved finansiel leasing påtager regionen sig risikoen for restværdien på bilerne. Ved operationel leasing afdækker leasingselskabet sig for denne risiko økonomisk. Ud fra de erfaringer, vi har kendskab til bl.a. fra Københavns Kommune, som har landets største elbilflåde, kan det bedst betale sig at blive ejer af bilerne. Elbilerne og deres batterier er så gode nu, at det således vurderes, at være god økonomi i at blive ejer af bilerne. Ved at anskaffe bilerne ved finansiel leasing via KommuneLeasing, er der endvidere den fordel, at batteriet altid er en del af anskaffelsen, hvorimod ved køb kan batteriet for nogle bilmærker kun lejes. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Der træffes med sagen beslutning om, at der afsættes en økonomisk leasingramme på 20 mio. kr. under den eksisterende rammeaftale med KommuneLeasing. Inden for rammen på 20 mio. kr. kan der anskaffes elbiler og ladere til brug hos regionens hospitaler / virksomheder / koncerncentre ved brug af operationel leasing eller finansiel leasing. Leasingydelserne betales som en driftsudgift af de eksisterende budgetter hos de hospitaler / virksomheder / koncerncentre der anskaffer elbiler finansieret ved leasing. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december Anskaffelsen af puljebilerne for Koncerncentrene er, grundet afgifter på elbiler fra 2016 samt mulighed for støtte til indkøb gennem Energistyrelsen, allerede igangsat. Hvis beslutningen om ramme til leasing ikke træffes, vil bilerne blive finansieret som køb i stedet. DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen JOURNALNUMMER Side 33 af 112

32 11. NEDLÆGGELSE AF ORESUND AWARD - IN HEALTH BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I budgetaftalen for 2013 blev det vedtaget, at der årligt afsættes 1 mio. kr. til uddeling af prisen Oresund Award in Health. Prisens formål er at anerkende og synliggøre førende forsknings - og behandlingsmiljøer, som har et samarbejde mellem parter fra Region Hovedstaden og Region Skåne. Et år efter modtagelse af prisen skal vinderen sende en afrapportering. Denne indgår i dokumentationen for, at bevillingen anvendes efter sit formål. Administrationen har modtaget afrapportering fra første vinder af Oresund Award, som kort beskrives i sagen. Status for prisen er, at den har været uddelt i to år, 2013 og 2014, på baggrund af et ansøgerfelt med samlet 12 ansøgninger. Der var i år frist for ansøgninger den 15. juni 2015 og administrationen modtog tre ansøgninger. Ved bedømmelsesmødet den 14. september 2015, vurderede bedømmelsesudvalget ansøgningerne og besluttede enstemmigt, at der ikke kan findes en vinder af Oresund Award in Health Med et faldende antal ansøgere og uden mulighed for at vælge en ansøger, der opfylder kriterierne for Oresund Award i 2015, er det administrationens anbefaling, at prisen nedlægges. Administrationen har været i dialog med Region Skåne, som er enig i nedlæggelsen. Begge regioner er gensidigt enige om fremadrettet at fortsætte det tætte samarbejde i regi af Greater Copenhagen. INDSTILLING Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler: 1. at tage orientering om status på Oresund Award 2013 og 2014 til efterretning, 2. at tiltræde indstillingen fra Oresund Award bedømmelsesudvalg, at der ikke uddeles en Oresund Award - in Health 2015, 3. at godkende nedlæggelse af Oresund Award in Health. POLITISK BEHANDLING Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 3. november 2015: Anbefalet. Forretningsudvalgets beslutning den 10. november 2015: Anbefalet. Charlotte Fischer (B), Henrik Thorup (O) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Regionsrådets beslutning den 17. november 2015: Der var eftersendt notat af 12. november 2015 vedr. Omdisponering af Oresund Award midler. Regionsrådet besluttede at tilbagesende sagen til forretningsudvalget med henblik på fornyet behandling. Mette Abildgaard (C), Carsten Scheibye (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Thomas Koed (V). Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015: Indstillingspunkterne 1-3 blev anbefalet uden afstemning. Administrationen stillede ændringsforslag om et nyt 4. indstillingspunkt: 4. at bevilge 1 mio. kr. til oprustning af juridisk bistand indenfor forskningskontraktområdet Formanden satte administrationens ændringsforslag under afstemning: For stemte: A (3), B (2), F (1), O (1) og V (3), i alt 10. Imod stemte: Ø (2). Undlod at stemme: C (2). I alt 14. Side 34 af 112

33 Indstillingen var herefter anbefalet, idet forretningsudvalget lægger vægt på, at niveauet for den juridiske bistand har et passende niveau og ikke opleves unødigt bureaukratisk, samt at dersom behovet for administrativ bistand fremadrettet stiger, at dette findes inden for rammen af bevillingen til sundhedsforskning på det regionale udviklingsområde. De konservative medlemmer oplyste, at gruppen vil tilkendegive sin stillingtagen ved Regionsrådets behandling af sagen. Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Baggrund og formål for Oresund Award - in Health I budgetaftalen 2013 blev det vedtaget, at der årligt afsættes 1 mio. kr. til uddeling af prisen Oresund Award in Health. Midlerne fordeles således: AKTIVITET Bevilling til vinderne af Oresund Award in Health Udgifter til sekretariatsarbejde, bedømmelse, prisoverrækkelse, kommunikation m.m. Total udgift for Region Hovedstaden BELØB kr kr. 1 mio. kr. Prisen uddeles en gang om året og administreres i et samarbejde mellem Region Hovedstaden og Region Skåne. Hver region bidrager ligeligt til prisen på i alt 1,6 mio. kr. Derudover finansierer hver region ligeligt omkostningerne i forbindelse med sekretariatsbetjening, bedømmelsesproces, prisoverrækkelse, kommunikation m.m. Oresund Award in Health har til formål at anerkende og synliggøre førende forsknings - og behandlingsmiljøer, som har et samarbejde mellem parter fra Region Hovedstaden og Region Skåne. Vinderen af Oresund Award skal bestå af to eller flere samarbejdende forsknings - og behandlingsmiljøer. Samarbejdet skal tilføre værdi og synergi til sundhedsområdet og have forskning og udviklingsarbejde af høj international kvalitet, som kommer borgerne i de to regioner til gode. Desuden lægges der i udvælgelsen af Oresund Award vinderen vægt på en række faglige kriterier inden for hovedområderne: h øjeste kvalitet inden for klinisk arbejde, forskningsmæssige resultater, uddannelse og udveksling, innovation samt formidling og dokumentation. Ansøgningerne vurderes af et bedømmelsesudvalg bestående af både nationale og internationale sundhedsfaglige professorer og med administrativ deltagelse fra både Region Hovedstaden og Region Skåne. Bevillingen på i alt 1,6 mio. kr. skal anvendes til videre udvikling og internationalisering af de vindende forsknings- og behandlingsmiljøers samarbejde fx udviklingsomkostninger, tiltrækning af internationale forskere og behandlere samt afholdelse af internationale symposier. Et år efter modtagelse af prisen skal vinderne indsende en afrapportering, som indgår i dokumentationen for, at bevillingen anvendes efter sit formål. Oresund Award har nu været uddelt i 2013 og 2014 og der har været en ansøgningsrunde for Følgende gives en status på Oresund Award 2013, 2014 og 2015 og den videre proces for Oresund Award. Status på Oresund Award in Health 2013 I december 2013 modtog parterne bag det dansk -svenske samarbejde, ReproHigh, som de første Oresund Award in Health. Primo 2015 modtog administrationen en afrapportering fra ReproHigh. ReproHigh samarbejdets anvendelse af Oresund Award ReproHigh giver patienter i både Region Skåne og Region Hovedstaden adgang til fertilitetsbehandling. I alt er over 50 patienter blevet behandlet, og der er lavet over 500 fertilitetsanalyser. ReproHigh har indtil videre anvendt midlerne til at styrke det langsigtede mål om et center med kompetencer inden for reproduktiv medicinsk forskning, der arbejder over landegrænser. ReproHigh oplyser at de har igangsat aktiviteter til at styrke samarbejdet, etableret yderligere internationale kontakter og søgt om langsigtet finansiering. De har Side 35 af 112

34 også investeret penge i ekspertviden inden for det bio - og sundhedsvidenskabelige område, internationale konferencer og informationsmateriale til præsentation af samarbejdet. I ReproHigh s kontakt til politikere og andre aktører i begge regioner, anvender de Oresund Award til at bibeholde fokus på deres forskning og de bagvedliggende grunde til infertilitet. Ligeledes arbejder de med at styrke samarbejdet mellem industrien, universiteterne og hospitalerne for at forblive konkurrencedygtige og attraktive, men også for at opnå en mere effektiv udnyttelse af ressourcer og dermed bedre behandling af patienterne. Administrationens vurdering Det er administrationens vurdering at ReproHigh anvender Oresund Award bevillingen på 1,6 mio. kr. efter hensigten, da bevillingen går til videre udvikling og internationalisering af de vindende forsknings - og behandlingsmiljøers samarbejde. Status på Oresund Award in Health 2014 I 2014 gik Oresund Award in Health til samarbejdet SOHO (Sundets Onkologiske og Hæmatologiske Organisation) inden for det børne-onkologiske område. Det er meddelt SOHO samarbejdet, at de primo 2016 skal indsende afrapportering til administrationen, som efterfølgende vil forelægge denne for erhvervs- og vækstudvalget. Status på Oresund Award in Health 2015 Administrationen modtog tre ansøgninger til Oresund Award - in Health Bedømmelsesudvalget vurderede de indkomne ansøgninger, og fandt at ansøgningerne ikke levede op til kriterierne for Oresund Award, hvorfor der ikke kan findes en vinder af Oresund Award Bedømmelsesudvalget besluttede derfor enstemmigt, at der ikke blandt årets ansøgninger kan findes en vinder til Oresund Award in Health Videre proces - Nedlæggelse af Oresund Award in Health Administrationen har på baggrund af ansøgerfeltet i årene 2013 til 2015 erfaret, at antallet af ansøgninger til Oresund Award - in Health er faldende. I 2015 modtog administrationen kun tre ansøgninger, hvoraf der ikke kunne findes en vinder, som redegjort for ovenfor. Det er derfor administrationens anbefaling, at Oresund Award - in Health nedlægges. Administrationen har været i dialog med Region Skåne, som er enig i nedlæggelsen. Begge regioner er gensidigt enige om fremadrettet at fortsætte det tæ tte samarbejde med fokus på kvalitet på tværs af sundet i regi af Greater Copenhagen, se bilag 1 for notat om yderligere samarbejder. ØKONOMISKE KONSEKVENSER De ikke forbrugte midler i 2015, ca kr., og fra 2016, 1 mio. kr. årligt, konverteres administrativt fra sundhedsområdets driftsbudget til lønbudgettet, konkret til oprustning af juridisk bistand inden for forskningskontraktområdet. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Forskningssamarbejder over Øresund 2. Notat - Ændringsforslag af 3. december 2015 Side 36 af 112

35 12. MIDLERTIDIGT OPHØR AF FØDSELSFORBEREDELSE OG HJEMMEBESØG PÅ HVIDOVRE HOSPITAL BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Amager og Hvidovre Hospital har som følge af problemer med at dække jordemodervagterne på fødeafdelingen midlertidigt indtil den 31. december 2015 suspenderet hjemmebesøg og fødselsforberedelse for de gravide kvinder. I sagen beskrives årsagen til den uhensigtsmæssige situation samt mulige løsningsforslag og initiativer på kort og langt sigt. INDSTILLING Administrationen indstiller over for forretningsudvalget: 1. at tage orienteringen om den midlertidige løsning af akutte problemer med dækning af jordemodervagter på fødeafdelingen til efterretning, og 2. at godkende, at administrationen arbejder videre med konkretisering af forslag og initiativer, og at det forelægges sundhedsudvalget den 9. februar og forretningsudvalget den 1. marts POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015: Enhedslisten stillede ændringsforslag om et nyt 3. indstillingspunkt: 3. at bevilge 1 mio. kr. til at forbedre arbejdsmiljøet og rekrutteringsmulighederne for jordemødre på Amager og Hvidovre Hospital. Forslaget finansieres af de midler, der frigives i forbindelse med nedlæggelsen af Öresund Award. Formanden satte ændringsforslaget under afstemning: For stemte: Ø (2). Imod stemte: A (3), B (2), C (2), F (1), O (1) og V (3), i alt 12. Undlod at stemme: 0. I alt 14. Ændringsforslaget var herefter forkastet. Indstillingspunkterne 1 og 2 blev anbefalet uden afstemning. Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Amager Hvidovre Hospital (AHH) står i en akut situation og mangler jordemødre, der kan dække vagterne på fødeafsnittet. Årsagen er, at der i oktober og november har været et for årstiden usædvanligt højt fødselstal samtidig med mange flere ambulante henvendelser end normalt. Samtidig har der været et stort antal sygemeldinger og langtidsfravær blandt jordemødrene. For at sikre at der er jordemødre til stede ved fødslerne, har AHH fra medio november og indtil 31. december 2015 midlertidigt suspenderet fødselsforberedelse til hovedparten af de gravide og hjemmebesøg for ambulant fødende og hjemmefødsler. De akutte problemer vurderes at have sammenhæng til et stort arbejdspres og længerevarende sygefravær blandt flere jordemødrene. Det har medført en negativ spiral, og i forlængelse af et besøg fra arbejdstilsynet forventer hospitalet, at få et påbud om at reducere arbejdspresset og de følelsesmæssige krav til jordemødrene. Alle fødeafdelingerne i regionen har i de seneste måneder været presset, og derfor har AHH kun i meget begrænset omfang kunnet få bistand fra andre hospitaler herunder benytte omvisitering, som en del af løsningen. Det har ikke været muligt på kort sigt at få erstatning for jordemødre, idet der ikke er ledige jordemødre. Et nyt hold jordemødre er uddannet primo AHH er derfor igang med at få medarbejdere på deltid op i tid og få medarbejdere til at tage ekstra vagter, og er påbegyndt rekruttering af flere jordmødre med udgangspunkt i regionsrådets prioritering af ressorucer til tidlig igansættelse. Side 37 af 112

36 Det midlertidige ophør af hjemmebesøg og ophør af hovedparten af fødselsforberedelsen løber frem til årsskiftet. Hospitalet har i forhold til fødselsforberedelse skrevet til de gravide, og henvist dem til at kontakte private udbydere, og der er taget kontakt til Afspændingspædagogernes Aftenskole, som vil oprette ekstra hold. Hospitalet kan som udgangspunkt ikke betale for eventuel deltagelse i fødselsforberedelse hos private. Der gennemføres stadig fødselsforberedelse for mødre, der er alene; meget unge mødre; tvillingemødre og informationsaftener på engelsk til ikke dansktalende. Herudover har hospitalet i mindre omfang fødselsforberedelseshold, der er planlagt tidligere, og som varetages af en timelønnet jordemoder. Endelig har fødeafdelingen kontakt til sårbare kvinder gennem Familieambulatoriet eller fødeafdelingens team for sårbare. Det ville ikke være hensigtsmæssigt med auditorieundervisning til sårbare gravide. Det midlertidige ophør af fødselsforberedelse og hjemmebesøg løser en del af bemandingssituationen på fødegangen på kort sigt. Herudover arbejder hospitalet på at højne kapaciteten ved at øge timetallet hos medarbejdere på deltid, og at få medarbejdere til at tage flere vagter. Desuden forsøges ansat jordemødre via Dansk Sygeplejeråds A-kasse, hvilket dog endnu ikke har givet resultat. Endelig søger hospitalet i tæt dialog med personalet at få vendt udviklingen. Der er således bl.a. igangsat et projekt, der ser på jordemødrenes opgaver og arbejdsforhold, og der arbejdes med kultur og arbejdsglæde for at dæmme op for langtidssygemeldinger. For så vidt angår de mere langsigtede løsninger peger hospitalet på: Nyansættelse af jordmødre og læger, hvor stillinger forventes besat frem mod februar At arbejde med opgaveglidning mellem faggrupperne herunder se på jordmødrenes kerneopgaver, hvilket er relevant for alle fødesteder Fusion af jordmoderkonsultationer i planlægningsområde Syd fra fire til tre eller to. Forslaget er under nærmere udredning. Stigende fødselstal og finanslovsmidler Som beskrevet i mødesag til sundhedsudvalget den 24. november 2015 om Status på fødeområdet oktober 2015 er der forventning om et markant stigende fødselstal med ca. 10 % i Det stigende antal fødsler medfører allerede nu et pres på kapaciteten på alle regionens fødesteder. Med budget 2016 har regionsrådet prioriteret 13,6 mio. kr. til tidlig igangsættelse af fødsler. Administrationen har udmøntet midlerne til hospitalerne i oktober 2015 og jf. ovenfor har blandt andet AHH indledt en proces med besættelse af to lægestillinger og 6,4 jordmoderstillinger. Med finansloven for 2016 har regeringen afsat 50 mio. kr. årligt fra 2016 til en styrket indsats på hospitalernes fødeafdelinger. Midlerne fordeles på baggrund af bloktilskudsnøglen, og det forventes, at regionen tildeles ca. 16 mio. kr. Regionen skal fremsende revisorpåtegnet regnskab, der dokumenterer, at midlerne er anvendt til svangreomsorgen. Det fremgår af finanslovsaftalen, at udmøntningen skal drøftes mellem aftaleparterne. Så snart der er klarhed om udmøntningen, skal regionen tage stilling til, hvordan pengene skal udmøntes til hospitalerne. I forbindelse med serviceeftersynet på fødeområdet i sommer, var der overvejelser om, hvordan de finanslovmidler (75 mio. kr.), der blev trukket tilbage, kunne anvendes. Regionsrådet godkendte i den forbindelse en prioritering med midler til igangsættelse af fødsler, sikre fødsler og kendt jordemoderordning. Set i lyset af et forventet stigende fødselstal herunder meldinger om dårligt arbejdsmiljø på fødestederne samt færre midler og måske andre behov i dag end i forsommeren, er der behov for fornyet dialog med hospitalerne herom. Administrationen vil derfor sammen med fødestederne drøfte et forslag til, hvordan de nye finanslovmidler på 50 mio. kr. bedst kan anvendes. Dette vil sammen med langsigtede løsningsforslag blive forelagt sundhedsudvalget og forretningsudvalget på møderne i februar og marts ØKONOMISKE KONSEKVENSER Side 38 af 112

37 En godkendelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Beslutningen vurderes at have omverdnens interesse og kommunikeres ud via regionh.dk. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. december Der forelægges en sag om langsigtede løsningsmuligheder og forslag til anvendelse af finanslovsmidler for sundhedsudvalget den 9. februar 2016 og forretningsudvalget den 1. marts DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Svend Hartling JOURNALNUMMER Side 39 af 112

38 13. STATUS FOR BRUGEN AF PRIVATHOSPITALER M.M. BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet har ved indgåelse af budgetaftale 2015 og 2016, efterspurgt en uddybende status på brugen af private hospitaler og klinikker til forelæggelse for Forretningsudvalget inden udgangen af 2015, med henblik på at drøfte rammerne for det fremtidige samarbejde. INDSTILLING Administrationen indstiller, at forretningsudvalget drøfter status for rammerne for det fremtidige samarbejde med private hospitaler og klinikker. POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015: Sagen blev udsat. Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Af budgetaftale 2015 og 2016 fremgår: Partierne er enige om, at regionen fortsat samarbejder med private hospitaler og klinikker på områder, hvor det giver mening med henblik på at forkorte ventetider, overholde udredningsretten og det udvidede frie sygehusvalg. Dette sker under forudsætning af, at pris og kvalitet lever op til regionens standard. Med henblik på at drøfte rammerne for et fremtidigt samarbejde udarbejder administrationen en uddybende status på brugen af private hospitaler og klinikker, som forelægges Forretningsudvalget inden udgangen af I vedlagte notat er udarbejdet status, med det formål, at samle en række data samt erfaringer med regionens samarbejde med private hospitaler og klinikker set fra forskellige perspektiver. Hvordan kommer patienter på privathospital? Alle nyhenviste elektive patienter får, når de henvises til udredning eller behandling på en offentlig hospitalsafdeling, et indkaldelsesbrev indenfor 8 hverdage. I brevet oplyser afdelingen om tidspunktet for første besøg. Så længe udrednings- eller behandlingstidspunktet falder indenfor de tidsfrister der er gældende oplyses patienten om dette behandlingssted, men får samtidig at vide, at det altid er muligt at vælge et andet behandlingssted på et andet offentligt hospital (frit sygehusvalg). I brevet oplyses telefonnummeret og -adresse til Sygehusvalg i Enhed for Patientvejledning, der er en servicefunktion bemandet med sygeplejersker og lægesekretærer (12 medarbejdere), med en telefontid for patienter på tre timer i hverdage. Sygehusvalg hjælper patienten med at undersøge alternativer og evt. flytte patienten til et andet hospital. Hvis hospitalsafdelingen som patienten er henvist til, ikke kan tilbyde udredning eller behandling indenfor tidsfristen fremsender afdelingen stadig et indkaldelsesbrev, der oplyser om tidspunkt for første besøg. I brevet oplyses samtidig om muligheden for at benytte andre behandlingssteder offentlige eller private. Der oplyses om konkrete behandlingssteder, hvor tidsfristerne kan overholdes oftest private hospitaler eller klinikker (udvidet frit sygehusvalg). I brevet henvises til at kontakte Sygehusvalg, hvis patienten ønsker at gøre brug af et af de alternative behandlingssteder. I visse tilfælde overføres patientens henvisning direkte til et privathospital eller klinik, som regionen har indgået aftale med efter udbud (samarbejdshospital), og patienten modtager indkaldelse direkte fra privathospitalet. Denne model anvendes efter konkret vurdering for hele patientgrupper. Det sker at patienter er utilfredse med en indkaldelse direkte fra privathospital. I disse tilfælde informeres patienten om muligheden for at blive tilbagehenvist til en offentlig afdeling. Tilsvarende sker det, at patienter Side 40 af 112

39 er utilfredse med selv at skulle gøre opmærksom på ønsket om omvisitering til privathospital. Typer af aftaler og udviklingen i forbruget Overordnet set er samarbejdet med private hospitaler og klinikker reguleret via to typer af aftaler; dels de aftaler med privathospitaler, som indgås via Danske Regioner, og dels de aftaler, som regionen selv indgår. Ved udvælgelsen af områder, hvor der regionen selv indgår aftaler, ses på områder, hvor der er mange patienter, som må vente længe, som derfor skal omvisiteres til behandling i privat regi. Endvidere ses på, om der for disse områder kan forventes en besparelse i forhold til prisen aftalt mellem Danske Regioner og Brancheforeningen af Privathospitaler og Klinikker (BPK). Udbudsaftaler kan indeholde både udredning og behandling eller alene omfatte behandling. I de seneste år er der sket en stigning i regionens udgifter til udredning samt udvidet frit sygehusvalg til private hospitaler, hvor udgifterne i 2014 i gennemsnit var omkring 16 mio. kr. pr. måned er forventningen til 2015 på 20 mio. kr. pr. måned i gennemsnit. Stigningen vurderes at ske som følge af regionens øgede fokus på og patienternes efterspørgsel efter ret til hurtig behandling samt udredning, hvor Danske Regioner og Brancheforeningen af Privathospitaler og Klinikker har indgået aftaler om flere udredningsforløb. Udviklingen i antallet af patienter følger ikke fuldstændig udviklingen i udgifterne. Det hænger bl.a. sammen med at regionen løbende indgår nye udbudsaftaler på områder med stor aktivitet eller hvor det i øvrigt vurderes, at der kan ske en besparelse i forhold til prisen i det udvidede frie sygehusvalg DUF. Desuden afhænger forholdet mellem antallet patienter og udgifter også af patient -mixet. Et enkelt fedmekirurgisk indgreb koster fx betydeligt mere end en MR -skanning. Hidtidig tilgang til samarbejdet med privathospitaler m.m. Region Hovedstaden har hidtil haft en pragmatisk tilgang til, hvornår der indgås aftaler med privathospitaler efter udbud (udbudsaftaler med samarbejdshospitaler). Denne fremgangsmåde har regionen haft gode erfaringer med. I vurderingen af brugen af udbudsområder ses på omfanget af patienter, den kvalitet der kan leveres på privathospitalet, perioden hvor ydelsen efterspørges samt hvilke priser der kan opnås. Der er således indgået udbudsaftaler når de nævnte parametre opfyldes, dvs. regionens egen kapacitet har været presset og det har været vurderet at der var et vist volumen, samt mulighed for at opnå aftaler med private til en god pris og til den ønskede kvalitet. På områder med mindre efterspørgsel eller vekslende behov anvendes Danske Regioners aftaler med Brancheforeningen af Privathospitaler og Klinikker. Hvis der ønskes en anden tilgang end den pragmatiske er der umiddelbart to veje at gå. Man kan enten ud fra et ønske om at udfordre egne afdelinger konkurrenceudsætte flere ydelser, for derigennem evt. at opnå lavere priser og øget effektivitet (pris pr. ydelse). Udfordringen ved dette kan være, at det er svært at finde den rette prissættelse på ydelserne samt en risiko for at udhule aktiviteten på de offentlige afdelinger. Hertil kommer overvejelser om i hvilket omfang regionen derved skaber rekrutteringsudfordringer i eget regi, idet læger så vil skifte arbejdssted fra det offentlige til det private eller foretage ekstraarbejde på privathospitaler i stedet for i det offentlige. Eller man kan vælge at opruste egne afdelinger og derved minimere brugen af private hospitaler. Udfordringen herved er, at man ikke vil have en fleksibel bufferkapacitet, der kan være behjælpelig ved situationer med for lille offentlig kapacitet. Der henvises i øvrigt til aftale om Finansloven for 2016 af 19. november 2015, hvor et nyt initiativ under afsnittet om styrket kernevelfærd beskrives: Hurtigere udredning og behandling. Heraf fremgår, at der er enighed om på landsplan at afsætte en økonomisk ramme på 300 mio. kr. i 2016 og 450 mio. kr. årligt fra 2017 til at sikre patienterne hurtig udredning og behandling på sygehuset. De afsatte midler skal blandt andet bruges til opbygning af tilstrækkelig kapacitet i regionerne til at sikre rettidig udredning og behandling. Med initiativet får patienterne ret til at vælge et andet sted, hvis det offentlige sygehus af kapacitetsmæssige årsager ikke kan tilbyde udredning inden for 30 dage eller hvis ventetiden på behandling på det offentlige sygehus overstiger 30 dage. Regeringen vil fremsætte lovforslag herom i foråret 2016 med henblik på ikrafttræden fra 1. oktober Administrationen kender endnu ikke det konkrete udspil til den Side 41 af 112

40 nye lovgivning, men udelukkende finanslovsteksten. Ved en gennemførsel af initiativet forventes en øget brug af private hospitaler og klinikker samt evt. et behov for tilpasning af regionens servicetilbud med henblik på at kunne leve op til en kommende ny lovgivning. Vedlagte uddybende notat indeholder således en beskrivelse af: Aftaletyper med private leverandører Den økonomiske udvikling i forbrug hos private hospitaler og klinikker fra 2007 til 2015 Udviklingen i brugen af ydelser hos private hospitaler og klinikker fra 2007 til 2015 Erfaringerne med samarbejde med private hospitaler og klinikker ØKONOMISKE KONSEKVENSER Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. december DIREKTØRPÅTEGNING Jens Gordon Clausen / Christian Worm JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Forretningsudvalg dec Bilag 1. Liste over samarbejdsklinikker og hosptialer 2. Forretningsudvalg dec Bilag 2. Specialefordelte omvisiteringer 2014 og Notat - Status på brugen af private hospitaler og klinikker - november ROPS_Rapport om brugen af private leverandører på det regionale sundheds... Side 42 af 112

41 14. ANSØGNING TIL SUNDHEDSSTYRELSEN OM SPECIALEPLAN 2017 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Sundhedsstyrelsen skal efter sundhedslovens 208 godkende placeringen af specialfunktioner på offentlige og private sygehuse. Region Hovedstaden skal fremsende sin ansøgning til Sundhedsstyrelsen d.15. januar INDSTILLING Administrationen indstiller at sundhedsudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler, 1. at ansøgning til Sundhedsstyrelsen med forbehold for psykiatriudvalgets udtalelse - om varetagelse af specialfunktioner på regionens hospitaler godkendes, og 2. at Psykiatriudvalgets udtalelse vedrørende specialeansøgningerne for psykiatri samt børne - og ungdomspsykiatri forelægges samtidig med behandlingen af sagen i forretningsudvalget og regionsrådet. POLITISK BEHANDLING Sundhedsudvalgets beslutning: Formanden satte indstillingen under afstemning: For stemte: A (2), B (1), V (1), C (1) og Ø (1), i alt 6. Imod stemte: 0. Undlod at stemme: O (1). I alt 7. Indstillingen var herefter anbefalet med bemærkningerne, at der skal være fokus på, at alle hospitalerne skal kunne gøre sig attraktive i rekrutteringsøjemed og deltage i forskning. Leila Lindén (A) og Niels Høiby (I) deltog ikke i sagens behandling. Psykiatriudvalgets beslutning den 24. november 2015: Psykiatriudvalgets bemærkninger: Psykiatriudvalget drøftede sagen og anbefaler forslaget til ansøgning om varetagelse af specialfunktioner inden for psykiatri og børne - og ungdomspsykiatri. Psykiatriudvalget lagde vægt på, at ansøgningen er udarbejdet inden for rammerne af Hospitalsplan Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015: Anbefalet. Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Den gældende specialeplan blev offentliggjort i 2010, og den er sidenhen blevet tilpasset, i takt med at regionerne har ansøgt om ændringer i placeringer af specialfunktioner og opnået godkendelse hertil. Sundhedsstyrelsen har d. 1. juni 2015 påbegyndt en ny ansøgningsrunde af alle specialfunktioner med henblik på at revidere den gældende specialeplan. Funktionsniveauer i specialeplanen Formålet med specialeplanlægningen er at sikre en høj faglig kvalitet i behandlingen og helhed i patientforløbene under hensyn til effektiv ressourceudnyttelse. Samtidig skal specialeplanlægningen sikre planlægning, koordination og samarbejde mellem sundhedsvæsenets parter og derigennem sikre, at der kan tilbydes specialiseret behandling med den nødvendige kapacitet, forsyningssikkerhed og tilgængelighed på landsplan. Sundhedsstyrelsen arbejder i specialeplanlægning med to overordnede funktionsniveauer: Hovedfunktioner, hvor såvel sygdom som sundhedsvæsenets ydelser er hyppigt forekommende, Side 43 af 112

42 hvor kompleksiteten er begrænset, og hvor ressourceforbruget ikke tilsiger en samling af ydelserne på specialfunktionsniveau (dvs. det almindelige og hyppige) Specialfunktioner, hvor sygdom eller sundhedsvæsenets ydelser er sjældent forekommende, og/eller hvor ydelserne er af betydelig kompleksitet, og/eller hvor ressourceforbruget tilsiger samling af ydelserne (dvs. det sjældne, det dyre og det komplicerede) Specialfunktioner er behandlingsområder, der er karakteriseret ved at være komplekse, og hvor der typisk er få patienter, og/eller hvor ressourceforbruget giver anledning til en vis samling af behandlingen. Varetagelse af specialfunktioner kræver typisk tilstedeværelse af flere tværgående funktioner og bestemte specialer på hospitalet. Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med revisionen opdateret de 36 specialevejledninger, som beskriver de faglige forudsætninger og krav til varetagelsen af enkelte specialfunktioner, og som udgør den samlede specialeplan. Regionerne skal ikke ansøge Sundhedsstyrelsen om godkendelse af placeringen af hovedfunktioner, men alene om specialfunktioner, som Sundhedsstyrelsen underopdeler i: Regionsfunktioner, der typisk kan etableres på 1-3 sygehuse i hver region. Funktionerne omfatter opgaver, der er af nogen kompleksitet, hvor sygdommen eller sundhedsvæsenets ydelser er relativt sjældent forekommende, og/eller hvor ressourceforbruget giver anledning til en vis samling af ydelserne Højt specialiserede funktioner, der typisk kan etableres 1-3 steder i landet. Funktionerne omfatter opgaver af betydelig kompleksitet og forudsætter tilstedeværelsen af mange tværgående funktioner/samarbejdspartnere, hvor sygdommen eller sundhedsvæsenets ydelser er meget sjældent forekommende og derfor skaber behov for samling af viden, rutine og erfaring, og/eller hvor ressourceforbruget er betydeligt En specialfunktion kan således varetages selvstændigt, som en udefunktion eller i et formaliseret samarbejde med et andet hospital, der er selvstændigt godkendt til funktionen. Ansøgningen følger hospitalsplanen Ansøgningerne om varetagelse af specialfunktionerne ligger indenfor rammerne af regionens hospitalsplan. Udgangspunktet for regionens ansøgning til den reviderede specialeplan er således regionens hospitalsplan samt den gældende specialeplan, der afspejler den nuværende organisering af specialfunktioner. Ved placering af specialfunktioner har regionen haft fokus på at sikre sammenhængende patientforløb på tværs af funktionsniveauer og hospitaler. I hospitalsplanen fordeles specialerne mellem hospitalerne og de psykiatriske centre på hoved - og specialfunktionsniveau. Da Sundhedsstyrelsen opdeler specialfunktioner i henholdsvis regions - og højt specialiserede, har administrationen præciseret varetagelsen af disse på regionens hospitaler og psykiatriske centre. Sundhedsstyrelsen har fokus på, at regionerne skal ansøge om at varetage specialfunktioner på navngivne matrikler. Denne tilgang til specialeplanlægning harmonerer ikke med organiseringen af regionens hospitaler, der er beliggende på flere matrikler. Således betyder Sundhedsstyrelsens tilgang til specialeplanlægning, at hospitalsdirektionerne ikke frit kan flytte en afdeling eller dele heraf fra en matrikel til en anden, hvis det involverer specialfunktioner eller har indflydelse på varetagelsen af specialfunktioner, uden at regionen skal ansøge Sundhedsstyrelsen herom. Hospitalsfusionerne i regionen har derfor givet anledning til en drøftelse med Sundhedsstyrelsen om, hvordan dette håndteres i specialeplanlægningen. Administrationen har orienteret Sundhedsstyrelsen om, at regionen forventeligt vil ansøge om ændring af placering af specialfunktioner når organiseringen på de fusionerede hospitaler er endeligt fastlagt. Side 44 af 112

43 Ansøgningsprocessen Den samlede ansøgning om varetagelse af specialfunktioner for regionen består af en excel -ansøgning med angivelse af bl.a. antal speciallæger, patienter mv. for hver af de matrikler, hvor regionen ønsker specialfunktionerne placeret. Derudover er der udarbejdet en tekstansøgning for hvert speciale, der bl.a. beskriver organisering af behandling og samarbejde med andre specialer. Administrationens forslag til ansøgning er baseret på bidrag fra og efterfølgende høring af De Sundhedsfaglige Råd og hospitalsdirektionerne. Rådene og direktionerne har således været tæt inddraget i ansøgningsprocessen og deres bidrag har indgået i vurderingen af placering af specialfunktioner. Der er med Sundhedsstyrelsens revision af specialvejledningerne sket en begrænset reduktion i antallet af specialfunktioner. Reduktionen er dog delvist opnået ved, at der er flere specialfunktioner, der er blevet samlet til én specialfunktion. Samtidig har nogle af specialfunktionerne ændret funktionsniveau, fx er nogle regionsfunktioner i den gældende specialeplan blevet omdefineret til højt specialiserede funktioner i den reviderede specialeplan. Der er flere af specialfunktionerne, der efter administrationens vurdering er blevet placeret på et uhensigtsmæssigt funktionsniveau i Sundhedsstyrelsens reviderede specialeplan. Dette gælder fx regionsfunktionen vedr. betændelse i hjertet uden komplikationer i specialevejledningen for hjertesygdomme, der efter administrationens vurdering burde være hovedfunktionsniveau, da det er nødvendigt for alle akuthospitaler at kunne varetage denne funktion. Samtidig er der for nogle specialfunktioner sket en kunstig opdeling af eller en uhensigtsmæssig samling af specialfunktioner. Sundhedsstyrelsen har for flere specialfunktioner i den reviderede specialeplan stillet krav om, at der skal være specifikke specialer på samme matrikel. Fx stilles der krav om, at der for flere højt specialiserede funktioner i hjertesygdomme skal være thoraxkirurgi på den samme matrikel. Regionsfunktioner Det foreslås, at regionen som udgangspunkt ansøger om placering af funktionerne på op til 4 matrikler pr. regionsfunktion. Der er dog nogle regionsfunktioner ansøgt om at varetage funktionen på flere matrikler ud fra hensyn til bl.a. hensigtsmæssige patientforløb, kobling til hovedfunktionsniveau og et stort antal patienter. Dermed understøttes regionens inddeling i fire store planområder Nord, Midt, Byen og Syd, hvor hvert planlægningsområde har et befolkningsunderlag på til indbyggere. På akuthospitalerne varetages de specialer, der er nødvendige for at varetage modtagelse og behandling på hoved- og regionsfunktionsniveau af borgere med akutte behandlingskrævende sygdomme og lidelser. For psykiatriens vedkommende varetages regionsfunktionerne som udgangspunkt maksimalt to steder. Højt specialiserede funktioner For de højt specialiserede funktioner i både somatikken og psykiatrien gælder, at det foreslås, at der ansøges om, at de som udgangspunkt kun placeres ét sted i regionen. Der er dog for nogle højt specialiserede funktioner i somatikken ansøgt om flere end én matrikel, herunder funktioner, hvor administrationen har vurderet, at antallet af patienter er så stort, at der bør ansøges om at funktionerne varetages på mere end ét hospital i regionen Regionsrådet har i Hospitalsplan 2020 besluttet, at Rigshospitalet er regionens spydspids og skal varetage hovedparten af de højt specialiserede funktioner i regionen. Der ansøges derfor om, at hovedparten af de højt specialiserede funktioner vil blive varetaget på Rigshospitalet. Der er dog undtagelser herfra af hensyn til den nuværende organisering af specialfunktioner. For visse højt specialiserede funktioner er der så lille et volumen, at de kun bør varetages ét sted i Danmark. Det foreslås bl.a. at regionen på den baggrund ansøger Sundhedsstyrelsen om at varetage hjertetransplantationerne for hele landet. Regionen vil foreslå Sundhedsstyrelsen, at der på sigt oprettes ét landsdækkende transplantationscenter på Rigshospitalet, som varetager alle transplantationer af hjerter, lunger, lever, nyrer og andre organtransplantationer, fx tyndtarm. Side 45 af 112

44 Rigshospitalet foretager i dag en række kombinerede transplantationer, f.eks. hjerte og lungetransplantation, hjerte- og levertransplantation samt komplicerede transplantationer for sjældne hjertelidelser f.eks. for primære tumorer i hjertet. Rigshospitalet varetager allerede i dag størstedelen af de øvrige organtransplantationer i Danmark. Dette har betydet, at der er etableret et forsknings- og udviklingsmiljø, der har haft stor betydning for udviklingen af det samlede transplantationsprogram på Rigshospitalet. Det foreslås desuden, at regionen ansøger Sundhedsstyrelsen om at al børnehjertekirurgi i Danmark varetages på Rigshospitalet. Dette vil sikre, at der fremover fortsat er et optimalt tilbud til befolkningen og sikre kontinuitet og robusthed i behandlingstilbuddene. En centralisering af børnehjertekirurgien i Danmark vil muliggøre en fastholdelse af det nuværende høje kvalitetsniveau og muliggøre uddannelse af fremtidens børnehjertekirurger. For de højt specialiserede funktioner i psykiatrien ansøges der om, at de kun placeres ét sted i regionen. I de vedlagte oversigter ses den overordnede placering og forslaget til de specialeopdelte placering af specialfunktioner på hver hospitalsmatrikel. Sundhedsstyrelsen forventer at have truffet beslutning om godkendelse af specialfunktioner ultimo december Den reviderede specialeplan afløser den gældende specialevejledning fra 2010, og godkendelsen er som udgangspunkt gældende for tre år. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingerne indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplanen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Christian Worm JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag 2. Placering af specialfunktioner opdelt pr speciale 2. Bilag 1 Oversigt over placering af specialfunktioner Side 46 af 112

45 15. OPFØLGNING PÅ BUDGETAFTALEN FOR 2016 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionens budget for 2016 blev vedtaget af regionsrådet den 9. oktober. Med henblik på at planlægge det politiske arbejde med implementering af budgettet, gives der et overblik over de initativer, som administrationen vil forelægge til politisk behandling, og hvilke initiativer, der vurderes umiddelbart kan igangsættes på baggrund af den afsluttede politiske behandling af budgetaftalen. Forretningsudvalget er ansvarlig for ansvarsfordelingen imellem de øvrige udvalg i regionen. Med denne sag tages der stilling til fordelingen af budgetinitiativerne for 2016 på baggrund af den nuværende opgavefordeling mellem udvalgene. INDSTILLING Administrationen indstiller over for forretningsudvalget: at tage orienteringen til efterretning. POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015: Sagen blev udsat. Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Initiativer til politisk stillingtagen eller opfølgning En række initiativer og afsatte midler i budgettet for 2016 kræver nærmere politisk stillingtagen inden implementering. De vil blive forelagt til behandling i de politiske udvalg, hvorunder ansvarområdet er placeret, med henblik på efterfølgende behandling i forretningsudvalget og regionsrådet. Af budgetaftalen for 2016 fremgår ligeledes nogle konkrete opfølgningspunkter for udvalgene. På baggrund af den planlægning vi kender på nuværende tidspunkt, vil administrationen forelægge de nedenstående sager til politisk behandling og opfølgning. Hvor der i budgettet er afsat direkte midler vil dette være nævnt, og alle initativerne har også en tidsangivelse, der viser hvornår det forventes, at udvalget vil få forelagt en sag første gang. Den videre behandling af sagen vil herefter tilrettelægges i udvalget. Sundhedsudvalget (SUND): Politisk behandling Bornholm som udviklingshospital - skal koordineres med ITA-udvalget; forventes forelagt 1. kvartal 2016, Systematisk brugerdeltagelse - skal koordineres med TVÆRS; forventes forelagt 1. kvartal 2016, Rationel medicinanvendelse; 2,4 mio. kr. årligt, forventes forelagt 1. kvartal 2016, Handleplan mod overbelægning og kortlægning af de medicinske afdelinger - skal koordineres med TVÆRS; forventes forelagt 1. kvartal 2016, 1813 akuttelefonen - kvalitetsudvikling, rekruttering og fastholdelse mv.; afsat 20 mio. kr. årligt, forventes forelagt 1. kvartal 2016, Madpanel; afsat 0,150 mio. kr. i 2016; forventes forelagt 1. kvartal Opfølgningspunkter Overdragelse af kræftudvalgets opgaver til Sundhedsudvalget; forelægges i december 2015 Udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde (TVÆRS): Politisk behandling Handleplan mod overbelægning og kortlægning af de medicinske afdelinger - skal koordineres med Side 47 af 112

46 SUND; forventes forelagt i 1. kvartal 2016 Systematisk brugerinddragelse - skal koordineres med SUND; forventes forelagt 1. kvartal 2016 Psykiatriens Hus - skal koordineres med PSU; afsat 5,25 mio.kr. i 2016 og 2017, forventes forelagt 1. kvartal 2016 Opfølgningspunkter Hjemtagelse af færdigbehandlede patienter; forventes forelagt 2. kvartal 2016 Lige adgang til læge; forventes forelagt 2. kvartal 2016 Ydernummer til psykiatrisk speciallæge på Bornholm; afsat 0,9 mio. kr. årligt, forventes forelagt 1. kvartal 2016 Psykiatriudvalget (PSU): Politisk behandling 3 års plan for psykiatrien; forventes forelagt 2. kvartal 2016 Omlægning af sengetal i ældrespykiatrien; forventes forelagt 1. kvartal 2016 Klar arbejdsdeling mellem region, stat og kommuner; skal tilvejebringe 5 mio. kr. årligt; forventes forelagt 1. kvartal 2016 Evaluering af det familieterapeutiske team; forventes forelagt 2. kvartal 2016 Psykiatriens Hus - skal koordineres med TVÆRS; afsat 5,25 mio.kr. i 2016 og 2017, forventes forelagt 1. kvartal 2016 It- og afbureakratieringsudvalget: (ITA) Politisk behandling Bornholm som udviklingshospital; skal koordineres med SUND, forventes forelagt 1. kvartal 2016 Opfølgningspunkter Afbureaukratisering og forenklede arbejdsgange; forelægges løbende; første gang 4. kvartal 2015 Donationslager; afsat 1,9 mio. kr. årligt; forventes forelagt 3. kvartal 2016 Erhvervs- og vækstudvalget (EVU): Politisk behandling Sikring af kvalificeret arbejdskraft og kvalitetsløft af erhvervsuddannelse samt praktikpladsgaranti; afsat 3,5 mio. kr. i 2016, forventes forelagt 1. kvartal 2016 Copenhagen Film Fond - resultatkontrakt mv.; afsat 5 mio. kr. i 2016, forelægges løbende Strategisk udvikling af Greater Copenhagen; afsat 2,6 mio. kr i 2016, stigende til 4,9 mio. kr. i 2017, forventes forelagt 1. kvartal 2016 Miljø- og trafikudvalget (MTU): Politisk behandling Trafikseminar om fremtidens trafikbehov; forventes forelagt 1. kvartal 2016 Transport for Copenhagen; afsat 2,5 mio. kr. i 2016 og 3,0 mio. kr. i 2017, forventes forelagt 1. kvartal 2016 Klimavenligt beton; afsat 0,5 mio. kr. i 2016; forventes forelagt 1. kvartal 2016 Belysning af konsekvenser af luftforurening; afsat 1,0 mio. kr. i 2016 og 1,0 mio. kr. i 2017, forventes forelagt 1. kvartal 2016 Opfølgningspunkter Returnerede midler fra trafikbestilling; forelægges løbende Forretningsudvalget (FU): Politisk behandling Side 48 af 112

47 Uddybende status på samarbejdet med privathospitaler; forventes forelagt 4. kvartal 2015 Opfølgningspunkter Styringseftersyn i den præhospitale virksomhed; forventes forelagt 2. kvartal 2016 Status på finansloven for 2016; forventes forelagt 1. kvartal 2016 Skøn over medicinudgifter; forelægges løbende i forbindelse med økonomirapporteringen Øget økologi og efteruddannelse af køkkenpersonale i bæredygtigt køkken; afsat 0,35 mio. kr. i 2016 Initiativer til igangsætning uden yderligere politisk behandling Budgetaftalen indholder derudover en række initiativer, som kan implemeteres umiddelbart på baggrund af aftaleteksten, de konkrete budgetindspil fra udvalgene eller som en videreførelse af kendte initiativer. Omlægning til ambulant behandling på neurologisk rehabilitering; igangsættes 1. kvartal 2016 Videreførelse af Videnscenter for patientstøtte; afsat 1,3 mio. kr. årligt; igangsættes 1. kvartal 2016 Synkopecenteret og samarbejde med Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, igangsættes 1. kvartal 2016 Trafikanalyser i forbindelse med bestillerrolle af kollektiv trafik; afsat 1,2 mio. kr. årligt, igangsættes 1. kvartal 2016 Støtte til Happy Pride; der er afsat 2 mio. kr. i 2016, igangsættes 1. kvartal nye senge til spiseforstyrrelser; afsat 4 mio. kr. i 2016, stigende til 8 mio. kr. fra 2017 og frem, igangsættes 3. kvartal opnormerede senge til retspsykiatrien; afsat 5,5 mio. kr. i 2016, stigende til 11 mio. kr. fra 2017 og frem, igangsættes 3. kvartal 2016 Etablering/ombygning af senge i psykiatrien (4 + 10); afsat 10,3 mio. kr. 2016, igangsættes 1. kvartal 2016 Fjerne gebyrer på mad, scanningsbilleder m.m.; afsat 1,0 mio. kr. årligt, igangsættes 1. kvartal 2016 Udbredelse af hjemmekemo, igangsættes 1. kvartal 2016 Tidligere igangssættelse af fødsler; afsat 13,6 mio. kr. årligt, igangsættes 1. kvartal 2016 Elbilsindsats og en samlet indgang til viden og omstilling til grøn transport; afsat 3,0 mio. kr. årligt, igangsættes 1. kvartal 2016 Kompetenceudvikling og rekruttering mv. på de medicinske afdelinger, igangsættes 1. kvartal 2016 Opfølgning på arbejdsmiljø i psykiatrien, igangsættes 1. kvartal 2016 CEICAD klima- og energiprojekter; afsat 51 mio. kr. samlet i 2016 og 2017, er igangsat Effektiviseringer på 1 pct. i MOVIAs administration; er igangsat Måltal på 0,5 mia. kr. til kollektiv trafik; er igangsat Omdannelse af Øresundskomiteen; er igangsat Proces for Budget 2017 Der er i budgetaftalen for 2016 også taget initiativ til en række tiltag, som har indvirkning på rammerne for Budget Forretningsudvalget vil i primo 2016 få forelagt en sag om den kommende budgetproces, hvor også disse tiltag vil indgå. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. december DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen Side 49 af 112

48 JOURNALNUMMER Side 50 af 112

49 16. ÆNDREDE INDSTILLINGSSKABELONER (RISIKOVURDERING) M.M. BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet har ved flere lejligheder drøftet behovet for, at der i sagsfremstillingerne til udvalg og regionsrådet blev foretaget en tydeligere risikovurdering. Der blev blev derfor i foråret 2015 nedsat en arbejdsgruppe bestående af Charlotte Fischer (B) (Formand), Bodil Kornbek (A), Karsten Skawbo-Jensen (C), Lise Müller (F), Ole Stark (V) og Annie Hagel (Ø). De øvrige partier i regionsrådet har ikke udpeget medlemmer til gruppen. Gruppen har været sekretariatsbetjent af administrationen. Gruppens opgave har været at komme med forslag dels til forbedring af mødesagerne som beslutningsgrundlag, og dels til en værktøjskasse med redskaber, der kan bruges til at understøtte udvalgenes politikformulerende rolle og processen herfor. Arbejdsgruppen har nu afsluttet arbejdet og anbefalingerne forelægges hermed. INDSTILLING Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler: 1. at godkende at sagsfremstillingerne fremadrettet tilføjes et afsnit om risikovurdering, samt 2. at bede administrationen om i samarbejde med formændene for de stående udvalg, med henblik på at styrke den politiske beslutningsproces i større politikformulerende sager, at udvikle en "værktøjskasse" til at støtte dette arbejde POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015: Sagen blev udsat. Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Regionsrådet har det politiske ansvar for den umiddelbare forvaltning for regionens anliggender, forretningsudvalget har ansvaret for den overordnede planlægning, økonomi og drift og de stående udvalg og kræftudvalget (indtil ultimo 2015) har den politikformulerende og politikkontrollerende funktion. Sagerne der forelægges regionsrådet kan opdeles i tre typer af sager; løbende driftssager, større driftssager og sager, hvor der træffes beslutning om nye eller større politiske elementer. Regionsrådet forelægges derfor en stor mængde løbende driftssager af formel karakter og arbejdsmængden for det enkelte medlem er derfor ligeledes stort. Det er administrationens forelæggelse af oplysninger i en mødesag, der ligger til grund for regionsrådets beslutning. Regionsrådets medlemmer kan herudover stille supplerende spørgsmål eller anmode om at få suppleret beslutningsgrundlaget. Disse sager vil normalt kun blive behandlet en gang. Udover disse sager, er der større komplicerede driftssager eller større politikformulerende sager, hvor der kan være behov for dels at sagen behandles på flere møder. Dertil kommer, at der kan være behov for at det skriftlige beslutningsgrundlag er uddybet i forhold til løbende driftssager, fordi der er tale om nye emner, fordi der er tale om sager med høj kompleksitet, eller der er behov for en politisk drøftelse af flere løsningsmuligheder. Dette gør sig særligt gældende i udvalgenes politikformulerende rolle, herunder særligt nye større initiativer. Arbejdsgruppen har henover foråret og sommeren 2015 drøftet udvalgenes rolle og har særligt fokuseret Side 51 af 112

50 arbejdet på to specifikke områder; indholdet i mødesager som beslutningsgrundlag og tilrettelæggelsen af beslutningsprocessen. Arbejdsgruppen har peget på to konkrete anbefalinger for at imødekomme de udfordringer, der opleves ift. beslutningsgrundlaget og processen (se bilag 1). I nedenstående gennemgås arbejdsgruppens anbefalinger. Ændring af mødeskabelon tilføjelse af et afsnit med risikovurdering Mødeskabelonen suppleres med et egentligt afsnit, hvor risici kan belyses, således at der skabes et tydeligere fokus på eventuelle konsekvenser ved større anlægssager eller ved politikformulerende beslutninger, hvor der tiltrædes nye overordnede politiske rammer for regionen. I dette afsnit vil utilsigtede risici ved at tiltræde en indstilling kunne fremgå. Afsnittet vil skulle indeholde administrationens vurdering af en given risiko, som administrationen på det givne tidspunkt vurderer som relevant. Der vil blive set på to elementer; størrelse af risikoen samt sandsynligheden for at risikoen indtræffer. Der vil altså ikke være en procentmæssig vurdering, men en beskrivelse af administrationens vurdering hertil. Formålet med at tilføje et ekstra afsnit er at tydeliggøre administrationens vurdering af en given beslutning i mødesagerne. Såfremt administrationen ikke vurderer, at der er væsentlige risici ved en given beslutning, vil der blive brugt en standardformulering i afsnittet. Brugen af en sådan standardformulering, vil redegøre for, at administrationen har overvejet eventuelle risici til en given beslutning, men af hensyn til et proportionalitetsperspektiv, at sådanne sager ikke beskrives mere komplekst end højst nødvendigt. Den politiske stillingtagen bygger på administrationens pligt om at oplyse om risici, der vurderes at være af relevant størrelse på det givne oplyste grundlag. Da det nye afsnit ikke indeholder en vurdering i forhold til det bevillingstekniske, vil afsnittet Økonomiske konsekvenser blive ændret til Bevillingstekniske konsekvenser, for at skabe mest mulig overskuelighed over, hvad de enkelte afsnit i en mødesag indeholder. I bilag 2 ses administrationens vejledning til dette nye afsnit. Denne vejledning vil indgå som bilag til de interne arbejdsdokumenter i forbindelse med administrationens udarbejdelse af politiske mødesager. Den ændrede skabelon vil træde i kraft primo 2016 og vil gælde for alle stående udvalg, forretningsudvalget og regionsrådet. Udvikling af værktøjskasse til gode politiske processer Arbejdsgruppen har haft et særligt fokus på, at der kan tilrettelægges gode politiske processer, særligt i udvalgenes politikformulerende opgaver. Arbejdsgruppen har derfor foreslået, at der udarbejdes en "værktøjskasse" til brug for udvalgsformændene og administrationens tilrettelæggelse af arbejdsprocesser. Administrationen har på den baggrund udarbejdet vedlagte notat (se bilag 3), der kan bruges som redskab herfor. Der er tale om et redskab, der løbende skal udvikles og supperes. Udvalgene er ikke bundet af redskabet i deres arbejde. I redskabet er der - med afsæt i regionens erfaringer med udvalgsarbejdet - samlet en række gode råd til: Hvordan udvalgenes politiske handlerum kan tydeliggøres i forskellige faser af den politiske proces, herunder hvilken rolle politikerne har, når problemstillingen skal indkredses eller når der opstilles scenarier for de politiske valg. Hvilke typer af overvejelser, der kan være relevante for at sikre en god politisk proces fx i forhold til interessentinddragelse og udvalgets mulighed for at sætte dagsordenen for de sager, der skal drøftes. Hvilke opfølgningsopgaver udvalget kan have i forhold til også at være "politikkontrollerende". Hvilke opgaver administrationen har i forhold til at belyse de politiske valg og foretage en faglig vurdering af konsekvenserne af forskellige scenarier. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Side 52 af 112

51 En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Jesper Olsen JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Arbejdsgruppens anbefalinger 2. Vejledning til risikoafsnit 3. Bidrag til den politiske værktøjskasse Side 53 af 112

52 17. JUSTERING AF VEDERLAGSREGULATIV FOR REGION HOVEDSTADEN, OFFENTLIGGØRELSE PÅ REGIONENS HJEMMESIDE AF REGIONSRÅDSMEDLEMMERS UDGIFTER IFM. VARETAGELSE AF REGIONALE HVERV SAMT DISPENSATIONSANSØGNING TIL SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Med budget 2016 er det vedtaget, at regionsrådets medlemmer i lighed med regionens medarbejdere alene kan modtage kørselsgodtgørelse med lav takst for de første km, og at alene kørsel herudover kan godtgøres med høj takst. Af budget 2016 fremgår det endvidere, at administrationen skal forelægge regionsrådet et forslag om en åbenhedsordning, hvorefter alle regionens udgifter til regionsrådets medlemmer til kørsel, telefon, transport mv. med start den 1. januar 2016 skal offentliggøres på regionens hjemmeside. Hertil kommer, at der er konstateret behov for enkelte tekniske præciseringer i vederlagsregulativet. INDSTILLING Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler: 1. at godkende en ændring i vederlagsregulativet vedr. budgetbeslutningen om godtgørelse af regionsrådsmedlemmernes kørsel med lav takst for de første km og med høj takst for kørsel herudover (pkt. II.7.D.), 2. at godkende en åbenhedsordning, hvorefter regionsrådsmedlemmernes forbrug til telefoni og it, transport samt deltagelse i kurser mv. med start den 1. januar 2016 offentliggøres på regionens hjemmeside, 3. at godkende en præcisering i vederlagsregulativet vedr. regionsrådsmedlemmers brug af telefoner udleveret af Region Hovedstaden (pkt. II.7.I.), og 4. at godkende, at Social- og Indenrigsministeriet søges om dispensation til at yde diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til stedfortrædere, der deltager i enkelte regionsrådsmøder, uanset årsagen til det faste medlems forfald. POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015: Anbefalet. Forretningsudvalget besluttede at behandle spørgsmålet om udformningen af offentliggørelsen på regionens hjemmeside inden udgangen af februar måned Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING 1. Takster for godtgørelse af regionsrådsmedlemmernes kørsel med lav takst Med budget 2016 er det vedtaget, at regionsrådets medlemmer i lighed med regionens medarbejdere alene kan modtage kørselsgodtgørelse med lav takst for de første km, og at alene kørsel herudover kan godtgøres med høj takst. Dette fremgår nu af en ændring i Vederlagsregulativ for Region Hovedstaden. 2. Offentliggørelse af regionsrådsmedlemmernes forbrug til telefoni og it, transport samt deltagelse i kurser mv. på regionens hjemmeside med start den 1. januar 2016 Side 54 af 112

53 Region Hovedstaden godtgør en række udgifter til medlemmerne i forbindelse med, at de kan varetage deres hverv. Eksempelvis modtager medlemmerne mødemateriale elektronisk, hvorfor regionen stiller IT udstyr til rådighed. Der er endvidere udgifter til transport til deltagelse i mødeaktivtet, kommunikation, avishold, uddannelse m.m. Af budget 2016 fremgår, at administrationen skal forelægge regionsrådet et forslag om en åbenhedsordning, hvorefter disse udgifter med start den 1. januar 2016 skal offentliggøres på regionens hjemmeside. Dette vil ske sammen med omtalen af regionsrådets medlemmer, og det vil være muligt at se udgifterne til det enkelte medlem. Hjemmesiden opdateres løbende og vil ske for et år ad gangen. Udgifterne til de enkelte medlemmer er ikke umiddelbart sammenlignelige, da de er afhængige af eksempelvis hvor mange udvalg et medlem sidder i samt antallet af eksterne hver, hvor medlemmet repræsenterer regionen. Afstanden mellem medlemmets bopæl, fuldtidsarbejde og regionsgården vil også være en faktor. Således vil eksempelvis medlemmerne, der er bosat på Bornholm, have større transportudgifter end andre. Også disse oplysinger vil fremgå af hjemmesiden. 3. Godtgørelse af regionsrådsmedlemmers telefonudgifter Det følger af en udtalelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, at der ikke er noget til hinder for, at en telefon, der er stillet til rådighed til brug i forbindelse med regionsrådsmedlemmernes regionale arbejde, benyttes til privat brug. Dette forudsætter dog, at regionen ikke derved påføres merudgifter, og at det pågældende telefonabonnement ikke er valgt netop med henblik på, at telefonerne skal kunne anvendes til privat brug. De to nævnte betingelser er opfyldt ved brug af telefoner udleveret af Region Hovedstaden inden for Danmarks grænser. Uden for Danmarks grænser gælder regionens flat rate -abonnement imidlertid ikke, og betalingen for brug af telefonerne er her forbrugsafhængig. Derfor er det nu indskærpet i Vederlagsregulativ for Region Hovedstaden, at benyttelse af telefoner udleveret af Region Hovedstaden uden for Danmarks grænser alene må ske til formål, som har med regionale opgaver at gøre. 4. Ansøgning til Social- og Indenrigsministeriet om dispensation til at yde diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til stedfortrædere, der deltager i enkelte regionsrådsmøder, uanset årsagen til det faste medlems forfald. Af Region Hovedstadens styrelsesvedtægt fremgår det, at der skal indkaldes stedfortræder ved et regionsrådsmedlems forfald til et enkelt regionsrådsmøde uanset forfaldets varighed og årsag. Det har været praksis, jf. vederlagsregulativet, at stedfortrædere, der efter den nævnte udvidede stedfortræderordning i styrelsesvedtægten deltager i enkelte regionsrådsmøder, modtager diæter og har mulighed for at bede om tabt arbejdsfortjeneste. Da det formelt set kræver en dispensation fra Social - og Indenrigsministeriet at vederlægge stedfortrædere, der deltager i enkelte regionsrådsmøder ensartet som beskrevet, uanset årsagen til det pågældende regionsrådsmedlems forfald, indstilles det, at ministeriet søges om dispensation hertil, idet dette vurderes at være en formalitet. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december DIREKTØRPÅTEGNING Side 55 af 112

54 Hjalte Aaberg / Jesper Olsen JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Justeret vederlagsregulativ, 29. november 2015 Side 56 af 112

55 18. REGIONSRÅDSMEDLEM METTE ABILDGAARD (C) UDTRÆDEN AF REGIONSRÅDET BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Mette Abildgaard (A) har oplyst, at hun som følge af, at hun er blevet indvalgt i Folketinget, ønsker at udtræde af regionsrådet med virkning fra den 1. januar Den konservative gruppe har endvidere oplyst, at gruppen efter Mette Abildgaards udtræden ønsker at foretage omkonstitueringer af gruppens udvalgsmedlemmer primo januar. INDSTILLING Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler: at der tages stilling til, om betingelserne for fritagelse af Mette Abildgaard for hendes medlemskab af regionsrådet er opfyldt. POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015: Anbefalet. Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Mette Abildgaard (C) har oplyst, at hun som følge af, at hun er blevet indvalgt i Folketinget, ønsker at udtræde af regionsrådet med virkning fra den 1. januar Hvervet som medlem af regionsrådet er et borgerligt ombud, som der som udgangspunkt er pligt til at varetage. Det er administrationens vurdering, at betingelserne for Mette Abildgaards udtræden af regionsrådet mv. er opfyldt. Regionsrådet skal således tage stilling til, om Mette Abildgaard kan fritages for medlemskab af regionsrådet. Et medlem af regionsrådet skal i medfør af valglovens 103 fritages for sit medlemskab af regionsrådet, såfremt medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har en rimelig grund til at ønske sig fritaget. Hensynet til ansættelsesforhold antages efter fast praksis at udgøre en sådan rimelig grund. Det er efter 103 i valgloven regionsrådet, der afgør, om betingelserne for fritagelse er opfyldt. I medfør af valglovens 104 indtræder 1. stedfortræder på Det Konservative Folkepartis liste, Erik Christensen Lund, i regionsrådet ved Mette Abildgaards udtræden af samme. Det bemærkes, at Mette Abildgaard også er medlem af og formand for Region Hovedstadens Kræftudvalg. Da dette udvalg er oprettet for perioden 1. januar december 2015 og derfor nedlægges med udgangen af 2015, skal der ikke tages stilling til genbesættelse af Mette Abildgaards poster i det pågældende udvalg. Det bemærkes videre, at den konservative gruppe i perioden imellem forretningsudvalgets møde den 8. december 2015 og regionsrådsmødet den 15. december 2015 vil fremsende indstillinger til omkonstituering af gruppens udvalgsmedlemmer på regionsrådsmødet den 15. december ØKONOMISKE KONSEKVENSER Hvis indstillingen tiltrædes, vil Mette Abildgaards vederlæggelse for medlemskab af regionsrådet ophøre pr. Side 57 af 112

56 1. januar De med varetagelse af hvervet forbundne omkostninger til det nye medlem kan afholdes af det administrative budget. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges på forretningsudvalgets møde den 8. december 2015 og på regionsrådets møde den 15. december DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Jesper Olsen JOURNALNUMMER Side 58 af 112

57 19. FORESPØRGSEL FRA REGIONSRÅDSMEDLEM CHARLOTTE FISCHER (B) VEDR. GRØNNE INNOVATIVE INDKØB BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådsmedlem Charlotte Fischer (B) har i mail af 2. december 2015 ønsket en sag på forretningsudvalgets møde om grønne innovative indkøb. INDSTILLING Administrationen indstiller over for forretningsudvalget: at drøfte forslaget fra medlem af regionsrådet Charlotte Fischer. POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015: Sagen blev udsat. Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Baggrund Regionsrådsmedlem Charlotte Fischer (B) har bedt om at få en sag på forretningsudvalgets dagsorden med følgende indhold: "REGION HOVEDSTADEN - I front for grønne, innovative indkøb Regionen Hovedstaden kan som stor indkøber fremme både innovation og grøn omstilling også langt mere end i dag. Det kræver en ny, ambitiøs strategi og handlingsplan til afløser for den, der udløber her med udgangen af Region Hovedstaden køber årligt produkter og ydelser for mere end 10 mia. kroner. Regionen kan derfor alene qua sin købekraft gøre en mærkbar forskel til gavn for såvel innovation og vækst samt den grønne omstilling af samfundsøkonomien. Regionen kan samtidig ved sit eksempel inspirere andre til at følge samme vej og styrke innovation og grøn vækst. En ny ambitiøs strategi- og handlingsplan for grønne, innovative indkøb flugter med regionens ambition om en grøn og innovativ metropol som strategisk mål. Det indgår i regionens regionale vækst - og udviklingsstrategi (REVUS), at regionen vil fremme intelligent grøn efterspørgsel efter metoder og produkter inden for miljø- og klimaområdet. Det skal ske ved at udnytte det grønne vækstpotentiale i regionens indkøb. Fundamentet er derfor på plads. Det indstilles på den baggrund: At Forretningsudvalget igangsætter et arbejde, der skal lede frem til en ny ambitiøs politik for grønne og innovative indkøb, der cementerer Region Hovedstaden som en frontløber på området. Det forslås, at arbejdet forankres i Miljø- og Trafikudvalget med inddragelse af Erhvervs- og Vækstudvalget. Derfor en ny strategi og handlingsplan Der er flere grunde til, at regionen netop nu bør tage initiativ til at udarbejde en ambitiøs grøn, innovativ indkøbspolitik. 1. Ny udbudslov: Nye udbudsregler giver et nyt stærkt momentum for at styrke regionens grønne indkøb og dermed Side 59 af 112

58 forløse det grønne vækstpotentiale, som vi selv har sat op som mål. Folketinget har netop vedtaget en samlet ny udbudslov, der implementerer EU s nye udbudsdirektiv med ikrafttrædelse fra april De nye udbudsregler giver et stærkere grundlag for at stille miljø - og klimakrav i offentlige udbud. Der gives bl.a. mulighed for at medregne totalomkostninger for en vare eller serviceydelse i form af miljø- og klimabelastning. Offentlige ordregivere vil også kunne stille krav om miljømærkede produkter. De nye regler giver også bedre adgang til at styrke innovation i forbindelse med indkøb. 2. Uforløst grønt, innovativt indkøbspotentiale: Den amerikanske Ellen MacArthur Foundation gennemførte i foråret en undersøgelse af potentialet for cirkulær økonomi i Danmark. Resultatet er beskrevet i rapporten Delivering the circular economy: A toolkit for policymakers. Heraf fremgår, at danske hospitaler ikke alene kan forbedre deres negative påvirkning af klima og ressourcer, hvis de i højere grad baserer deres indkøb på cirkulær økonomi. De kan også hente lavt sat mio. Euro ved at indføre performance modeller i sine indkøb, dvs. hvor regionen systematisk indtænker cirkulær økonomi i sin indkøbspolitik. Ved fx at leje udstyr i stedet for at købe det styrkes leverandørernes incitamenter til at levere kvalitet, reparere og genbruge/-anvende materialer, produkt eller udstyr. Det nævnes, at leverandører af hospitalsudstyr som Siemens, Philips og GE i stigende grad tilbyder sådanne performance modeller, der styrker både kvaliteten, holdbarheden og genanvendeligheden af udstyret. Rapporten peger på flere barrierer for at gå i retning af mere performance -baseret indkøb. Det handler om alt lige fra manglende mål og pejlemærker på området til indkøbernes kompetencer og redskaber til at vurdere produkters totalomkostninger. Der fremsættes på den baggrund i rapporten en række anbefalinger, som bør indgå i arbejdet med at skabe en ny indkøbspolitik med pejlemærker for, hvordan regionen maksimalt udnytter rummet for den slags innovationsfremmende og ressourcebesparende efterspørgsel. 3. Behov for politisk handling: Regionens indkøbspolitik er relativt gammel - fra Den er kortfattet og har kun overordnede passager om miljø. Det fremgår, at miljøaspektet skal indtænkes i relevant og realiserbart omfang. Samtidig bemærkes det, at opfyldelsen af miljøkrav skal være økonomisk realiserbar. Regionen vedtog i 2011 en Strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling Dvs. den nuværende strategi og handlingsplan udløber med udgangen af dette år, hvilket i sig selv kalder på et politisk initiativ. Planen opstiller en række mål af relevans for indkøb, herunder om reduktion af CO2 -udledning fra udstyr, apparatur, transport og energi samt færre sundhedsskadelige stoffer i produkter og udstyr. Det fremgår af svaret på regionsrådsspørgsmål 47 af 3. marts, at sidste gang der er gjort status for handlingsplanen er i Grønt regnskab Heraf fremgår, at der ud af 55 udbudte kontrakter med opstart i 2014 blev stillet miljøkrav i 21, herunder 16 som mindstekrav. Administrationen konkluderer på denne baggrund, at mange aktiviteter er igangsat og gode resultater er opnået, men at der er et stykke vej til at realisere de politiske målsætninger i strategien. Sagt med andre ord: Vi er ikke i mål og skal vi videre, kræver det en ny handlingsplan. Side 60 af 112

59 Her vil det samtidig være oplagt også at tage stilling til, om regionen på linje med andre regioner og kommuner skal melde sig ind i bl.a. Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb (POGI), der i høj grad er et forum for erfaringsudveksling og videnopsamling." Administrationens bemærkninger: Efter styrelsesvedtægten er det forretningsudvalget, der har kompetencen vedr. regionens indkøbspolitik, og arbejdet med forslaget skal derfor forankres i forretningsudvalget. Efter styrelsesvedtægten har Miljø- og trafikudvalget den politikformulerende opgave i forhold til miljørigtig udvikling af driften af regionens virksomhedsområde. Beslutter forretningsudvalget at arbejde med forslaget, skal udvalget inddrages. Der bør i forbindelse med beslutningen træffes beslutning om, på hvilken måde udvalget inddrages i arbejdet. Ud fra forslaget kan det ikke ses, hvilken kompetence Erhvervs - og Vækstudvalget har i forslaget. Dette skal således nærmere præciseres. Det foreslås, at vedtager udvalget forslaget, forelægges et forslag til en procesplan for arbejdet på det førstkommende forretningsudvalgsmøde. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. december DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Jesper Olsen JOURNALNUMMER Side 61 af 112

60 20. FORESPØRGSEL FRA REGIONSRÅDSMEDLEM HENRIK THORUP (O) VEDR. JULEPYNT PÅ REGIONENS HOSPITALER BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Henrik Thorup (O) har bedt om at få en sag på forretningsudvalgets dagsorden om julepynt på regionens hospitaler. Henrik Thorup oplyser, at Dansk Folkeparti har modtaget flere henvendelser om, at der på flere af regionens hospitaler er givet besked på, at der af religiøse årsager ikke må opsættes julepynt med rød farve. INDSTILLING Administrationen indstiller over for forretningsudvalget: at administrationens redegørelse tages til efterretning. POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015: Sagen blev udsat. Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Henrik Thorups henvendelse Regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) har oplyst, at Dansk Folkeparti har modtaget flere henvendelser om, "at der på flere af regionens hospitaler er blevet givet besked om, at den opsatte julepynt ikke må være i rød farve af religiøse årsager. Da det ikke er til at finde en saglig begrundelse for dette, ønsker DF spørgsmålet behandlet på FU på førstkommende møde." Finn Rudaizky (O) har stillet regionsrådsspørgsmål nr. 219 om samme emne foranlediget af en henvendelse fra en borger, der havde besøgt Gentofte Hospital. Redegørelse Administrationen har indhentet nærmere oplysninger om det rejste spørgsmål fra regionens hospitaler: Herlev og Gentofte Hospital Direktionen for Herlev og Gentofte Hospital oplyser, at den daværende direktion for Gentofte hospital i 2013 besluttede at sikre et ensartet professionelt udtryk på hospitalet, også i julemåneden. Som julepynt ophænges hjerter og stjerner udført i naturmaterialer. Der ligger ingen religiøse hensyn bag valget af julepynt, der opsættes i ugen op til 1. søndag i advent og nedtages mellem jul og nytår. Den pågældende julepynt er genbrugt siden 2013, og således også i år. Som bilag er vedlagt billeder af juleudsmykningen på Gentofte Hospital. På Herlev Hospital tages der heller ikke religiøse hensyn ved valg af juleudsmykning. Nordsjællands Hospital Direktionen på Nordsjællands Hospital oplyser, at hospitalet ikke har nogen regler for julepyntningen, og at der derfor ikke tages nogen særskilte, herunder religiøse, hensyn i forhold til valget af pynt. Hospitalet oplyser, at eventuel udsmykning overholder brandmyndighedernes krav. Bornholms Hospital Direktionen på Bornholms Hospital oplyser, at hospitalet ikke har nogen retningslinjer for julepyntning, og derfor heller ikke tager særlige religiøse hensyn. Amager og Hvidovre Hospital Direktionen på Amager og Hvidovre Hospital oplyser, at der på hospitalet ikke tages religiøse hensyn i forbindelse med julepyntningen. På fællesarealer foretages der pyntning, der så vidt muligt er afstemt i farver svarende til det omkringliggende interiør, herunder også røde farver. På sengeafsnit, ambulatorier, administrative områder m.m. pyntes der ligeledes med traditionel juleudsmykning i mange varianter. Side 62 af 112

61 Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Direktionen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital oplyser, at hospitalet ikke har overordnede retningslinjer for udsmykning i forbindelse med julen. Det er således op til de enkelte afdelinger at beslutte om og hvorledes, der skal pyntes op til jul. Rigshospitalet - Glostrup Hospital Direktionen for Rigshospitalet - Glostrup Hospital oplyser, at der i juleudsmykningen tages udgangspunkt i, at hospitalet behandler patienter med alvorlig sygdom og at alle uanset religion skal kunne føle sig velkomne. Der er ingen forbud mod bestemte farver, men brugen af levende lys er ikke tilladt pga brandfaren. Region Hovedstadens Psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri er ét hospital med administration og centre placeret på forskellige matrikler. Direktionen for Region Hovedstadens Psykiatri oplyser, at det er op til det enkelte center at juleudsmykke i forbindelse med julen, og der juleudsmykkes derfor i forskellig omfang og stil på centrene. Centrene er ikke pålagt at tage religiøse hensyn i forbindelse med juleudsmykningen. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. december DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Jesper Olsen JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Billeder af julepynt på Gentofte Hospital Side 63 af 112

62 21. BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITAL, BISPEBJERG. KØL, VARME OG NØDSTRØM SOM OPP BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Der lægges op til regionsrådets beslutning om at etablere et anlæg for energivenlig varme - og køleproduktion samt et nyt nødstrømsanlæg på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler på Bispebjerg som et OPP-projekt. Det energivenlige anlæg kombinerer grundvandskøling med varmegenvinding og sæsonlagring af energi i et såkaldt ATES-anlæg og nedsætter dermed regionens CO2 udledning i forhold til traditionelle løsninger. Projektet støtter regionens strategiske indsats Grøn Drift og Udvikling (GDU). INDSTILLING Miljø- og trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet: 1. at projektet med ATES-anlæg gennemføres. Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler: 2. at etableringen af ATES-anlæg og nødstrømsanlæg til en samlet udgift på forventet 106,1 mio. kr. gennemføres som OPP-projekt med en privat OPP-leverandør, 3. at 21,8 mio. kr. finansieres af kvalitetsfondsprojektet, 4. at 81,8 mio. kr. søges leasingfinansieret hos Kommune Leasing, 5. at den resterende udgift på 2,5 mio. kr., der vedrører rådgivning, finansieres af hospitalets og psykiatriens driftsmidler, og 6. at der, når nødstrømsanlægget er opført, deponeres 21,1 mio. kr. svarende til værdien af den deponeringspligtige del af leasingkontrakterne. POLITISK BEHANDLING Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 1. december 2015: Formanden satte indstillingens punkt 1 under afstemning: For stemte: A (1), B (1), C (1), F (1), O (1) og V (1), i alt 6. Imod stemte: Ø (1). Undlod at stemme: 0. I alt 7. Indstillingens punkt 1 var herefter anbefalet. Bodil Kornbek (A) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015: Formanden satte indstillingen under afstemning: For stemte: A (3), B (2), C (2), F (1), O (1) og V (3), i alt 12. Imod stemte: Ø (2). Undlod at stemme: 0. I alt 14. Indstillingen var herefter anbefalet. Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Bygningsmassen ved Bispebjerg og Frederiksbjerg Hospital, Bispebjerg skal fornys i de kommende år, herunder vedrørende projekterne under Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. I tilknytning til disse byggerier er der behov for at etablere et nyt køleanlæg og et nyt nødstrømsanlæg. Alternativt skal de Side 64 af 112

63 eksisterende anlæg udvides. Det eksisterende hospital har i dag en køleløsning med et stort antal decentrale køleanlæg, der med fordel kan udskiftes til at være en del af et centralt køleanlæg. Ved at kombinere behovet for en energirenovering af de eksisterende anlæg med behovet for et nyt anlæg til nybyggeriet opnås mulighed for at etablere et moderne centralt køleanlæg, der kan dække det meste af det fremtidige hospital. Et centralt køleanlæg kan etableres på flere måder. Ved et klassisk opbygget centralt køleanlæg med kølekompressorer er det vanskeligt at udnytte den spildvarme, der forekommer på et hospital, og som skal køles væk. Ved at etablere et såkaldt ATES-anlæg (Aquifer Thermal Energy Storage), det vil sige et vandbaseret termisk energilager, er det derimod muligt at udnytte energien mere effektivt. ATES-anlægget er dyrere at opføre end et traditionelt centralt køleanlæg, men driftsudgifterne er lavere, idet spildvarmen kan genbruges. Det vurderes, at totaløkonomien over en tyveårig periode ved den traditionelle løsning vil være ca. 25% højere end ved etablering af ATES -anlægget. Der lægges med sagen op til, at en del af det fremtidige kølebehov på matriklen varetages ved et ATES - anlæg. Der er tillige behov for at udvide og modernisere hospitalets nødstrømsanlæg, så det også kan forsyne de nye bygninger og fremtidige krav om en større sikkerhed for elforsyningen til hele hospitalet. Nødstrømsanlægget skal bla. sikre, at den mest nødvendige del af kølingen, ikke påvirkes af eventuel strømafbrydelse. ATES-anlægget og nødstrømsanlægget kan opføres for 106,1 mio. kr., der finansieres med 21,8 mio. kr. af kvalitetsfondsprojektet, 81,8 mio. kr. ved leasing og ved 2,5 mio. kr. over driftsbudgettet (rådgivning). Leasingafgiften er beregnet til 5,2 mio. kr. årligt. Regionen vil imidlertid når anlægget er fuldt udbygget og fuldt udnyttet kunne spare 5-6 mio. kr. pr. år i forhold til den bedste alternative løsning med fjernvarmeforsyning og centralt kompressor-køleanlæg. Den tekniske opbygning af ATES-anlægget forventes færdigt primo 2017, men det samlede anlægs fulde kapacitetsudnyttelse opnås først, når alle nybyggerierne ibrugtages, hvilket forventes at ske i 2024, idet der sker en trinvis ibrugtagning af de nye byggerier i perioden Projektet søges gennemført som et OPP-projekt, da det forventes, at det vil føre til en bedre ibrugtagning og sikker drift af anlægget, da OPP-leverandøren som ansvarlig for den tekniske udformning af anlægget selv skal stå for den efterfølgende drift i en årrække. Bæredygtighed og besparelse Når køling og varme produceres ved hjælp af et ATES -anlæg, udledes der mindre CO2 end ved produktion med traditionelle metoder. CO2-besparelsen fremkommer ved udnyttelsen af det kolde grundvand, udnyttelsen af varmegenvinding og udnyttelsen af sæsonlagring. Den samlede virkningsgrad er bedre end for rene køleanlæg af traditionelle typer. Der er alene energiforbrug i form af el til cirkulationspumper, kølekompressorer og varmepumper. Det fuldt udbyggede anlæg forventes at erstatte MWh fjernvarme pr. år, der ellers skulle leveres af fjernvarmeforsyningen HOFOR. Det svarer til 975 ton CO2 pr. år. eller 5-6 mio. kr. Teknik Et ATES-anlæg kombinerer grundvandskøl med et termisk varmelager og giver mulighed for at opsamle spildvarmen fra køleproduktionen på hospitalet. Spildvarmen genbruges senere til opvarmning, hvorved mængden af indkøbt fjernvarmeenergi kan reduceres. Et ATES -anlæg udnytter jordens evne til at lagre varme og kulde i de dybereliggende, vandførende jordlag, så man har mulighed for at gemme varme eller kulde i jorden, til man skal bruge det på en anden årstid. Man lagrer varme om sommeren og henter den igen om vinteren. Princippet består i, at man borer to brønde, der når ned til det dybtliggende grundvand. Dette grundvand Side 65 af 112

64 pumpes op gennem den ene brønd, afgiver enten varme eller kulde gennem en varmeveksler, og ledes derefter tilbage i undergrunden, hvor det påvirker jordlagene omkring brønden med varme eller kulde, som således oplagres i undergrunden til senere brug. Der er intet forbrug af grundvand. Vandet tjener udelukkende som medium for transport af varme og kulde. Grundvandet løber i et særskilt kredsløb og influerer dermed ikke på drikkevandsforsyningen. Bispebjerg Hospital ligger oven på et stort grundvandsmagasin, der ikke anvendes som drikkevandskilde. Der foreligger myndighedsgodkendelse. Strømningsretningen i brøndene vendes afhængigt af årstiden. Derfor etableres et anlæg med brønde i par bestående af en kold og en varm brønd. På Bispebjerg forventes der etableret ti brønde. Afhængig af undergrunden bores brøndene typisk til en dybde af meter og har en diameter på centimeter. Brøndene fores med et rør, typisk af plast, og brøndene sikres mod opstigning af underliggende grundvand. Regionsrådet behandlede på mødet den 3. februar 2015 en sag vedrørende konvertering af fjernvarmeforsyningen til hele hospitalet fra dampbaseret fjernvarme til vandbaseret fjernvarme som OPP - projekt. Og regionsrådet behandlede på mødet den 14. april 2015 en sag om at gennemføre konvertering af Centralvaskeriet på Bispebjerg fra dampbaseret fjernvarme til vandbaseret fjernvarme i en anden udformning end tidligere vedtaget. Nærværende projekt med et ATES -anlæg kan gennemføres i koordination med de øvrige projekter. Risiko Hospitalet og deres rådgivere har undersøgt risiciene ved projektet. Det vurderes på den baggrund, at der ikke er øget risiko ved OPP-løsningen i forhold til egen drift. Risici i form af at leverandøren går konkurs, eller at et privat firma driver nødstrømsanlægget i stedet for hospitalets eget personale som i dag, vil blive håndteret gennem krav om finansielle garantier i såvel anlægsfasen som driftsfasen. Garantierne vil væsentligt overstige traditionelle garantier, som de kendes fra almindelige totalentreprisesager i henhold til Almindelige Betingelser for Totalentrepriser (ABT93). Der vil også blive stillet krav til den finansielle institutions kreditkvalitet. Regionen sikres derigennem bekyttelse i tilfælde af for eksempel misligholdelse eller konkurs. Den politiske følgegruppe for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg vil fremadrettet blive orienteret om projektets udvikling, økonomi og risici. Økonomisk oversigt Den samlede investering i projektet udgør 106,1 mio. kr. fordelt på: Kvalitetsfondsbyggeriet finansierer alene den andel af projektet, der direkte kan henføres til byggeriets behov. Nødstrømsanlægget på i alt 29,1 mio. kr. finansieres ved leasing med 17,6 mio. kr. samt 11,5 mio. kr., der afholdes over kvalitetsfondsbyggeriet. Der udløses årlig leasingafgift på 1,8 mio. kr. og deponering på 17,6 mio. kr. svarende til den leasede del af anskaffelsen. ATES-anlægget på i alt 73,9 mio. kr. finansieres for 64,2 mio. kr. ved leasing og 9,7 mio. kr. via kvalitetsfondsbyggeriet. Der udløses årlig leasingafgift på 3,4 mio. kr. Da en stor del af den leasede del af anskaffelsen er energirenovering, kræves der ikke deponering efter lånebekendtgørelsen, hvorfor der kun skal deponeres 3,5 mio. kr. for ATES anlægget. Udbudsrådgivningen på 3,1 mio. kr. finansieres ved en fordeling mellem kvalitetsfondsbyggeriet (0,6 mio. kr.), samt ved midler der kan afsættes til formålet under driftsbudgettet for Bispebjerg og Frederiksberg Side 66 af 112

65 Hospital (2,2 mio. kr.) og Region Hovedstadens Psykiatri (0,3 mio. kr.). Den leasede del af totaludgiften på 81,8 mio. kr. belaster ikke regionens anlægsramme, mens den øvrige del af anlægsudgiften på 21,8 mio. kr. indeholdes i kvalitetsfondsprojektets anlægsramme. Der kan blive tale om mindre forskydninger af omkostninger mellem leasing med og uden deponering i tilknytning til detailprojekteringen. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Der opføres et nyt nødstrømsanlæg og ATES anlæg for i alt 106,1 mio. kr. Der indgås to leasingkontrakter på henholdsvis 17,6 og 64,2 mio. kr., i alt 81,8 mio. kr. Den første løber i ti år, og den anden løber i tyve år. Leasingkontrakterne finansieres gennem Kommunekredit. Med det nuværende renteniveau vil leasingydelserne blive på henholdsvis 1,8 mio. kr. pr. år og 3,4 mio. kr. pr. år. Den øvrige finansiering på i alt 24,3 mio. kr. tilvejebringes som 21,8 mio. kr. betalt af kvalitetsfondsbyggeriet og 2,5 mio. kr. ved midler der kan afsættes til formålet under driftsbudgettet for Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (2,2 mio. kr.) og Region Hovedstadens Psykiatri (0,3 mio. kr.). Investeringssummen på 106,1 mio.kr. er opgjort i prisniveau medio De 21,1 mio. kr., der skal deponeres, finansieres af kassebeholdningen. Beløbet frigives med 1/25 årligt frem til udløbet af leasingperioden, hvor restbeløbet frigives. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Notat om renter efterspurgt ved miljø- og trafikudvalgets behandling den 1. december 2015 Side 67 af 112

66 22. MEDFINANSIERING AF PROJEKTER UNDER PULJEN TIL STORE, INTERNATIONALE KULTUR- OG SPORTSEVENTS BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Som en del af midlerne til øvrig regional udvikling, udgør puljen til store, internationale kultur - og sportsevents i alt 50 mio. kr. i perioden (10 mio. kr. årligt). Det er en målsætning i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), at midlerne i puljen skal benyttes til at tilrække events, som skaber øget omsætning og mere beskæftigelse i hele servicesektoren. Regionsrådet besluttede den 19. maj 2015, at midlerne til puljen ansøges og udmøntes hvert kvartal. Det er tredje gang, og sidste gang i 2015, at administrationen behandler ansøgninger til puljen. I denne tredie ansøgningsrunde behandles en ansøgning fra den private organisation SportEventGroup, som handler om cykelløbet Velothon Copenhagen 2016, et enkeltdagscykelløb for både professionelle og borgere. INDSTILLING Erhvervs- og vækstudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet: 1. at ansøgningen behandles i forretningsudvalget og regionsrådet. Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler: 2. at regionsrådet bevilger 1 mio. kr. af midlerne til store, internationale kultur - og sportsevents i 2015 til medfinansiering af Velothon Copenhagen Medfinansieringen sker under forudsætning af, at Københavns Kommune og Sport Event Denmark medfinansierer projektet. POLITISK BEHANDLING Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 1. december 2015: Indstillingens punkt 1 blev anbefalet, idet udvalget anmoder om, at sagen tilføjes et kort statusnotat til sagens videre behandling som redegør for Københavns Kommunes medfinansiering. Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015: Indstillingspunkt 1 blev anbefalet uden afstemning. Administrationen stillede ændringsforslag til indstillingens punkt 2: 2. at regionsrådet bevilger kr. af midlerne til store, internationale kultur - og sportsevents i 2015 til medfinansiering af Velothon Copenhagen Medfinansieringen sker under forudsætning af, at Københavns Kommune og SportsEventGroup medfinansierer projektet. Formanden satte ændringsforslaget under afstemning: For stemte: A (3), B (2), C (2), F (1) og V (3), i alt 11. Imod stemte: 0. Undlod at stemme: Ø (2) og O (1) I alt 14. Ændringsforslaget var herefter anbefalet. Enhedslistens medlemmer og Dansk Folkepartis medlem oplyste, at grupperne vil tilkendegive deres stillingtagen ved Regionsrådets behandling. Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Ansøgning om projekt: Velothon Copenhagen 2016 (bilag 1) Ansøger: SportsEventGroup (Privat organisation) Samlet Budget: 7 mio. kr. Side 68 af 112

67 Ansøgt medfinansiering: 1 mio. kr. Tidsperiode: 16. juni 2016 Velothon Copenhagen 2016 er et cykelløb i rækken af såkaldte UCI Velothon Majors - enkeltdagsløb, der finder sted i flere byer i særligt Europa og som er rettet mod professionelle og borgere. Løbet blev kørt første gang i 2013 i Berlin og i Kitzbuhel i Østrig. Siden hen er flere europæiske byer og nogle få amerikanske blevet tilføjet listen. I 2015 blev løbet kørt i Berlin, Cardiff, Wien og Stokholm. Administrationens vurdering Regionsrådet har den 14. april 2015 godkendt et eventvurderingsværktøj til at vurdere ansøgninger til puljen. Administrationen har i behandlingen af ansøgningen fra SportEventGroup benyttet det af regionsrådet godkendte eventvurderingsværktøj. Det samlede resultat/score for ansøgningen opfylder kriterierne for puljen til store, internationale kultur- og sportsevents. Konkret vurderes det bl.a., at den turismeøkonomiske omsætning på ca. 28 mio. kr. er høj for et event med et budget på 7 mio. kr. Dette skyldes bl.a., at hver udenlandsk deltager forventes gennemsnitligt at medbringe 1,5 person i tre dage. Deltagere og deres medbragte familie og venner har et døgnforbrug på gennemsnitligt ca kr. pr.person. Velothon Copenhagen 2016 vil blive det største internationale endagscykelløb, som hidtil er afholdt i Danmark. Løbet har mottoet "Ride like a pro". Først afholdes et løb, hvor alle interesserede kan deltage (mod betaling). Løbet afholdes på den samme rute, som de professionelle ryttere senere kører på. Der forventes i alt 5000 deltagere. Det professionelle løb er sanktioneret af UCI (det internationale cykelforbund), hvilket betyder, at flere af de bedste internationale ryttere ønsker at deltage, at der køres under internationale regelsæt, og at løbet vil have international medieinteresse. Administrationen anser det for positivt, at ansøger har en målsætning om, at Velothon Copenhagen skal være en tilbagevendende begivenhed. Såfremt Velothon Copenhagen 2016 bliver en succes, forventes løbet at være selvfinansierende fremover ved hjælp af sponsorbetaling og deltagergebyr. Ansøger planlægger en række sideevents, hvor et af dem er inddragelse af skolebørn i eventen. Blandt andet planlægges aktiviteter, der lærer børn at cykle. Desuden vurderer administrationen, at Københavns Kommunes engagement i projektet er givtigt i forhold til, at Københavns Kommune stod for planlægningen af VM i enkeltstart i Endelig vurderer administrationen, at Velothon Copenhagen 2016 kan demonstrere - i en mindre skala - hvordan en eventuel afholdelse af Tour de France -starten i København ville kunne udfolde sig. Risikovurdering En detaljeret risikovurdering af særligt de økonomiske forhold vedr. afholdelse af eventet er vedlagt ansøgningen. Administrationen vurderer, at SportEventGroup sammen med deres internationale partner, Legardére Unlimited Events, udgør et samarbejde, der har omfattende erfaring med planlægning og afholdelse af lignende events. Endvidere samarbejder SportEventGroup om eventen med Sport Event Denmark og Wonderful Copenhagen. Wonderful Copenhagen deltager ikke i afviklingen af selve eventet. Ved denne type events kan Wonderful Copenhagen indgå i arbejdet med bl.a. etablering af sideevents. SportEventGroup er blevet informeret om, at Region Hovedstaden ikke hæfter i tilfælde af et evt. budgetunderskud. Dermed er Region Hovedstadens risiko begrænset til det ansøgte støttebeløb på 1 mio. kr. Det meddeles ansøger, at ansøgninger om supplerende tilskud ikke kan forventes imødekommet i tilfælde af, at budgetforudsætningerne viser sig ikke at holde. Det vil fremgå af bevillingsaftalen, at Region Hovedstaden ved bevilling af tilskud ikke har påtaget sig et Side 69 af 112

68 økonomisk ansvar for afholdelse af eventet. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Støtten på 1 mio. kr. afholdes af puljen til store, internationale kultur - og sportsevents. Puljen er på 10 mio. kr. i Der er tale om midler fra bevillingsområdet øvrig regional udvikling. Midlerne tilsagnsbudgetteres, således at hele udgiften, i henhold til budgetreglerne, bogføres i Hvis ansøgningen bevilges, er der 1 mio. kr. af puljen tilbage i Dermed udmøntes puljen ikke fuldt ud i 2015 og de resterende midler tilfalder bevillingsområdet øvrig regional udvikling. KOMMUNIKATION Det aftales med ansøger SportEventGroup, at der indgås en dialog med administrationen med henblik på at synliggøre Region Hovedstaden i kommunikationen i forbindelse med afholdelse af eventen, herunder anvendelse af Region Hovedstadens logo i markedsføring og ved omtale. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Ansøgning om tilskud til Velothon Copenhagen Risikoanalyse_til_Region_Hovedstaden 3. Om SportEventGroup 4. Ændringsforslag af 4. december Velothon Side 70 af 112

69 23. STATUS FOR SUNDHEDSPLATFORMENS ØKONOMI OG IMPLEMENTERING BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Denne sag har til formål at give en generel status for arbejdet med Sundhedsplatformen. Programmet arbejder fortsat efter de implementeringsdatoer, der blev fastsat ved programmets opstart (dvs. første go live på Herlev/Gentofte hospital i maj 2016), og der opleves et stort engagement i forhold til programmet. Det samlede program har en bred forankring i organisationen og involverer mange interessenter. Der er tale om et af de største Sundheds -it-programmer i Danmark nogensinde. Der er i hele Region Hovedstadens organisation fokus på, at dette er et koncernfælles projekt, og at alle kræfter og initiativer skal målrettes en succesfuld implementering af projektet. INDSTILLING It- og afbureaukratiseringsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet: at orienteringen tages til efterretning. POLITISK BEHANDLING It- og afbureaukratiseringsudvalgets beslutning den 1. december 2015: Udvalget tog orienteringen til efterretning. Charlotte Fischer (B) deltog ikke i sagens behandling. Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015: Sagen blev udsat. Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Sundhedsplatformen er et fælles projekt mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland. Region Hovedstadens andel af projektet er 75 pct. og Region Sjællands andel er 25 pct. De i denne mødesag anførte økonomiske og personalemæssige ressourcer omfatter alene Region Hovedstadens andel af projektet med mindre andet er anført. Økonomisk status Regionsrådet godkendte den 17. december 2013 indgåelse af kontrakt med EPIC om anskaffelse af Sundhedsplatformen, herunder afsættelse af en investeringsbevilling på i alt 629 mio. kr. og en driftsbevilling på i alt 232 mio. kr. over projektperioden. I alt 861 mio. kr. svarende til Region Hovedstadens andel af de direkte udgifter til anskaffelse og implementering af sundhedsplatformen. I forbindelse med budgetvedtagelsen 2015 blev det besluttet at leasingfinansiere en del af den besluttede anskaffelse, i alt 541 mio. kr. Konkretiseringen af projektet, og det forhold at Sundhedsplatformen gennemføres i samarbejde med Region Sjælland i en særskilt programorganisation, førte i april 2015 til udvidelse af projektets samlede økonomi med 172 mio. kr. over projektperioden, jf. Regionsrådets møde den 14. april 2015 gennem en omprioritering af regionens it-budget. Budgettilførslen til programmet var begrundet i anskaffelse af en medicoteknisk integrationsplatform, etablering af to datacentre samt afsættelse af en yderligere reserve. Af de 172 mio. kr. er 41,3 mio. kr. en reserve, som teknisk er afsat i regionens egen it -organisation Center for IMT. De afsatte reserver vil enten kunne prioriteres til selve programorganisationen eller til regionens egen it - organisation til løsning af afledte leverancer fra programmet. Side 71 af 112

70 Tabellen nedenfor viser udviklingen i den samlede bevilling til Sundhedsplatformen fra de oprindelige 861,2 mio. kr. til 1033,4 mio. kr.. Det fremgår heraf at projektet reelt er udvidet med den medicotekniske integrationspaltform svarende til 35,8 mio. kr. mens 95 mio. kr. er tilført ved ompriorrtering fra CIMTs budget og at reserven på 41,4 mio. kr. ligeledes er fundet ved en omprioritering inden for CIMTs budget. Samlet set udgør projektbevillingen inkl. de afsatte reserver 1.033,4 mio. kr. og fordeler sig som anført herunder på en anlægsramme, en driftsramme og forudsat leasingfinansiering. Den nedsatte programstyregruppe er forankret på koncerndirektionsniveau i de to regioner. På de månedlige programstyregruppemøder er der et fast punkt på omkring status for projektets økonomi. Hertil kommer, at programmet har faste møder med de to regioners økonomfunktioner, hvor der følges op på projektets økonomi. På nuværende tidspunkt er det vurderingen, at programmet overholder det samlede budget for projektet. De i regionerne afsatte reserver i 2015, jf. beslutning på regionsrådsmødet i april 2015, forventes ikke at blive anvendt i 2015, men vil blive foreslået overført til 2016 og således fortsat være afsat som reserve for programmet. Projektet følger stort set tidsplanen. Pr. 1. november 2015 skiftes teknisk set status fra fase 3, som omfatter basisopsætningen ("System Build & End User Adoption"), til fase 4, som omfatter færdiggørelse af opsætning, test, uddannelse og Go-live ("Testing, Training and Go-live"). Bortset fra mindre justeringer i tidsplanen for enkelte delprojekter, er det vurderingen, at der er den nødvendige fremdrift, og at de kendte forsinkelser indhentes, således at det ikke har betydning for de planlagte go-live datoer. Personaleressourcer Region Hovedstaden bidrager også med personaleressourcer til implementeringen af sundhedsplatformen. Der er pt. udlånt 237 fuldtidsmedarbejdere fra hospitaler, virksomheder og koncerncentre til projektet. Der foregår lige nu en proces med rekruttering af kommende undervisere til brug for undervisningen i foråret 2016 forud for at projektet går live på Herlev og Gentofte Hospital den 21. maj Ud over de udlånte medarbejdere til programmet anvendes der ligeledes personaleressourcer lokalt på hospitalerne og i koncerncentre til at understøtte arbejdet med implementeringen. Businesscase og gevinstrealisering I forbindelse med udarbejdelse af udbudsmaterialet for projektet blev der udarbejdet en businesscase efter best practice og med inspiration fra statens model for statslige it -projekter. Side 72 af 112