Kærlighedens repræsentant er følelserne, følelserne der i og om sig selv skaber et kompas. En vejviser - en retningsgiver mod det meningsfyldte liv

Transkript

1

2

3 Kærlighedens repræsentant er følelserne, følelserne der i og om sig selv skaber et kompas. En vejviser - en retningsgiver mod det meningsfyldte liv Luise Thye-Østergaard

4 Intuitivt Barn Udgivet: September 2015 Omslagslayout og illustrationer: Minima Design ved Marie Ravn Jürgensen // Grafisk tilrettelæggelse: Carina Heckscher // Illustration af hjerte: Heidi A. Andersen // Redaktør og korrektur: Marie Ravn Jürgensen // Tryk: Scandinavian Book 1. udgave - 1. oplag 2015 ISBN (Paperback) ISBN (PDF e-bog) Følg Luise Thye-Østergaard: og Andre udgivelser: Intuitivt Moderskab (2015) Intuitivt Parforhold (2015) 7 år, 9 milepæle, 13 er mit lykketal - min vej til intuition (2015) Alle rettigheder forbeholdes. Mangfoldiggørelse af indholdet i denne bog eller dele deraf er i henhold til gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forudgående aftale med Luise Thye-Østergaard. 4

5 Intuitivt barn KÆRLIGHEDEN som kompas

6 INDHOLD - Intuitivt Barn Kærlighed 10 Intuitivt Barn Det er i nærvær af kærlighed, at livets sande gave bliver til Hvad er barnets intuition? Hvordan ser barnets intuition ud? Hvordan træder barnets intuition i karakter? Hvad nu hvis børnene vælger os? Intuitiv Opdrager Opdragelse i øjenhøjde med afsæt i følelserne Følelsernes sprog det tavse sprog leder os som forældre på vej rette vej Intuitive forældre med afsæt i egne følelser 51 6

7 Intuitiv Opdragelse Grænsesætning med kærlighed og omsorg for øje Ubegrænset begrænset kærlighed Ubetinget betinget kærlighed Intuitiv opdragelse bevarer barnets egenkærlighed Barnets egenkærlighed Intuition i praksis 106 Tak til alle som én 122 7

8

9 Der er en mening med alting - læsevejledning Der er en mening med de symboler, du møder på din vej igennem bogen. Symbolerne er din vejviser til øvelser og de andre af mine bøger, hvor du har mulighed for at fordybe dig i det enkelte emne og skabe din egen mening. Symbolet henviser til øvelser bag i bogen Symbolet henviser til bogen Intuitivt Moderskab Symbolet henviser til bogen Intuitivt Parforhold Symbolet henviser til bogen min vej til intuition Lad DIN intuition lede dig på vej mod det, der giver mening for dig. 9

10 Kærlighed Af kærlighed er du kommet, og til kærlighed skal du blive. Kærlighed er din ene og alene, og når du bliver bekendt med, hvad der er kærlighed for dig, så strømmer denne kærlighed fra dig og til alle andre. Det er, hvad jeg har lært ved at skrive de tre bøger: Intuitivt Parforhold, Intuitivt Moderskab og Intuitivt Barn i én treenighed med kærlighed som omdrejningspunkt. Bøgerne har for mig bidraget til en større forståelse af, hvad kærlighed er for mig, og således har jeg søgt at skabe en forståelsesramme for, hvordan du som læser kan øge dine muligheder for at forstå, hvad der er kærlighed for dig. Hvad der er din egenkærlighed! Egenkærlighed handler om at kende sit eget værd. Hvad er jeg værd som menneske? Her er det netop, dét at KENDE sit eget værd bliver relevant. Det er relevant, fordi når vi taler 10

11 om egenkærlighed, så handler det først og fremmest om at kende sig selv og sine følelser for herigennem at kende sin værdi. Kærlighedens tavse sprog er følelserne. Værdien ens egen opfattelse af værdi skabes igennem opvæksten, hvor børn lærer sig selv og sine følelser at kende. Det er her, børn bliver bekendt med egne følelser, deres udtryk og deres værdi. Børn finder igennem opvæksten ud af, at det med alle dets mange mulige og umulige følelser er værd at elske. I kraft af at børn lærer dette, bliver de i stand til at mærke efter i deres følelsesregister, og herigennem bliver de i stand til at manøvrere i verden ud fra egne følelser. På den måde finder børn ud af, hvad følelserne kan bruges til, og i kraft heraf bliver børn i stand til at skabe det liv, som for dem er meningsfuldt. 11

12 Vi voksne kan se tilbage på et langt liv, hvor vi velmenende er blevet afkodet vores følelser. Dem der er med til at underbygge vores egenkærlighed, dem, der er vores rettesnor mod det, der for os som børn og nu som voksne er meningsfyldt. At skabe det meningsfulde liv er ikke nemt i en verden, hvor de fleste af os i høj grad igennem vores opvækst bliver bekendt med kærlighed via en betinget form for kærlighed. Betinget kærlighed handler om den opfattede kærlighed hos barnet, som noget der ligger uden for barnet selv. Der er ikke noget galt med den betingede kærlighed, men det er vigtigt for forældre at forstå, at den betingede kærlighed giver barnet et billede af primært at være elsket i kraft af det barnet gør frem for det, barnet er. Et billede, der er nedarvet til os, som nu søger at agere som intuitive forældre. Sammen indgår vi i et intuitivt parforhold om at bidrage til en bedre forståelse af, hvad kærlighed er for os og ved at opleve kærligheden i samspil med andre, kan vi opleve erkendelsen af, hvad der er kærlighed for mig EGENkærlighed. 12

13 Vi er nødt til at udfordre os selv og gøre op med det, jeg vælger at kalde et opgør med egen-opdragelse. Vi er nødt til at give slip på netop den måde, som vi blev opdraget på, fordi den form var der en årsag til DENGANG. NU er tiden en anden, og således tager opdragelse en anden form. Opdragelse er individuel - netop fordi det handler om at bevare kærligheden hos det enkelte barn, så barnet med ro i sjælen møder verden på netop den måde, der giver mening for lige præcis det barn. Når kærlighed udleves og opleves i samspil med andre, så er det, at sårbarheden træder i karakter. Sårbarhed handler om at være bar, føle sig nøgen, klædt af helt ind til benet uden mulighed for noget at gemme sig bag. Der er det, at sårbarheden indtræffer og giver os muligheden for at lære noget nyt om os selv. Det er, når vi træder ud af vores ramme, når vi via vores mod bliver i stand til at træde ud på gyngende grund for at lære noget nyt om os selv. Det handler om at skabe en ny forståelse af, hvad det er, 13

14 der egentlig betyder noget for os selv, og denne erkendelse er kun mulig, hvis vi træder et skridt væk fra os selv og ser tilbage på os selv. Vi er tvunget til at starte hos os selv og med os selv for helhjertet at kunne være der for den anden, såvel en partner som et barn. Vi skal være os selv nærmest via en oplevet følelse af egenkærlighed, og herigennem bliver det muligt at agere helhjertet overfor den anden. Netop på denne måde lærer vi andre og os selv om kærlighed. Find tilbage til dit indre barn. Der ligger en del af hemmeligheden til det liv, der for dig er meningsfyldt Et tilbageblik på det der sker lige nu, lige er sket og det, der er sket for tid tilbage. Fordi alt hvad der er sket, er sket af en årsag. Nu er spørgsmålet, om du kan se tilbage på alt, hvad der er sket og IKKE er sket, med taknemlighed og tro på, at det der 14

15 er sket, er sket af en årsag. En årsag, der gør det muligt for dig at lære de lektier, der er nødvendige for dig at lære, så du i sidste ende skaber en egenforståelse for, hvad der er kærlighed for dig. Hvad der er egenkærlighed, hvad det er, der driver dig via MOD mod noget større, mod det der er meningsfyldt for dig og kun dig. Byd egenkærligheden indenfor, og lad den lede dig på vej. Jeg byder dig indenfor i mit univers min livsbane min vej mod det, der for mig er kærlighed, min egenkærlighed med afsæt i det, der for mig er det meningsfulde liv. Med kærlighed og taknemlighed Luise Thye-Østergaard Intuitiv vejleder 15

16 Intuitivt Barn Det er i nærvær af kærlighed, at livets sande gave bliver til. I følelsen skaber forældrene barnet. Det er den nye opdragelse, og opdragelsen er i dig alene. Som forælder ved kun du, hvad dit barn fortæller dig, og kun du er som forælder klar over, hvad det er, dit barn har behov for. Den nye opdragelse handler om at gå på opdagelse i sig selv og med barnet som sin vejviser. Vi spejler os i vores børn, vi ser os selv i dem. Helt som de spejler sig i os. Derfor kan vi lære af dem, som de lærer af os. Kun du som forælder kan håndtere netop dit barn, for dit barn har valgt dig. Valgt dig, fordi du har dét, der skal til, for at både du og dit barn lærer den lektie, der er relevant og nødvendig for jer, så I på hver jeres måde kan skabe det liv, der er meningsfyldt for jer og jer alene. 16

17 Det er i de fem følelser: Kærlighed, frygt, misundelse, sorg og vrede, at vi kan skabe vores børn som dem, de er. Det er i disse følelser, at barnet har mulighed for at vise sit sande væsen. Vise sit ansigt og sin sjæl som det, det er og herigennem udtrykke det eller de ønsker via følelserne, der er nødvendige for, at forældrene bliver i stand til at forstå de signaler, de har brug for, for at lære om sig selv via børnene. Via denne egenlæring bliver forældrene i stand til at være der for barnet, i øjenhøjde og på det stadie, hvor barnet har behovet. Barnet giver os muligheden for igen at lære at gå. Sammen snubler vi i de mange følelser, og sammen tager vi vores første sikre skridt mod en ny erkendelse af kærlighed. En kærlighed der i yderste form udspringer af frygt frygten for den vi nærer kærlighed til. Af kærlighed frygter jeg for at miste det ufødte barn, og for det nyfødte barn frygter jeg for, om jeg gør det godt nok. For det voksne barn, der flyver fra reden, frygter jeg af kærlighed for, om jeg har gjort det godt nok. 17

18 Af kærlighed kom du, og med kærlighed sender jeg dig nu af sted på egne ben. Derfor er frygten så fremherskende under graviditet og i barnets første leveår vi er os i dem. Vi får muligheden for at møde os selv på ny via dem. Vi er alle én. Vi er alle sammen, og sammen kan vi blive enige om, at der er lige så mange former for meningsfyldte liv som der er mennesker. Den vi ønsker alt det bedste Af kærlighed er du kommet, og til kærlighed skal du blive Hvad er barnets intuition? Barnets intuition er barnets alene. Det er de følelser, der kendetegner barnet. Det er de følelser, der skal gøre det muligt for barnet at navigere i denne verden. Det er uspolerede følelser, følelser, der er uberørte og intakte. Intuitionen er vores kompas her i livet, så vi er i stand til at føle os frem til, hvad der egentlig er den rigtige vej for os. 18

19 Den vej, der er rigtig for dig, behøver ikke at være den rigtige for mig, og det er sådan, vi skal se og forholde os til det lille barn. Barnet kan ikke, fra den dag de fødes med det tavse sprog - følelserne med ord udtrykke, hvad der er rigtigt for dem. Derfor er det, at følelserne som det tavse sprog er relevante at holde sig for øje i forbindelse med de forældreøjne, der ser barnet. Hvad øjet ser, behøver ikke være rigtigt. Barnet har en medfødt evne, nemlig evnen til at overleve. En evne, der kommer til udtryk via barnets frygt. Frygt er et medfødt overlevelsesinstinkt. Det er derfor barnet skriger, så det går igennem marv og ben, når det er sultent, såvel som når det vågner og føler sig helt alene i verden. Det ønsker overlevelse. Barnet ved godt at for at overleve, så har det brug for en voksen og derfor udtrykkes frygten via det tavse sprog sproget uden ord, som forældre kan mærke. Således kommer det tavse sprog til udtryk via høje lyde i et følelsesregister og skaber en følelse, der er med til at lede barnet såvel som forældrene på rette vej. 19

20 Barnets intuition er følelser; barnets intuition er dets medfødte kompas; barnets intuition er dét, som er vigtigst for os som forældre at forstå. For det er i følelserne og deres udtryk, at børnene søger at kommunikere med os og sige til os som forældre, hvad deres behov er, og hvor deres grænser går. Når vi som forældre bliver bevidste om, hvor barnets grænser går, bliver det muligt for os at beskytte dem i det rum, som de har behov for. Når barnet søger at komme til udtryk via sine følelser, så er det os som forældre, der har en mulighed for at hjælpe ved at mærke efter i os selv. Ofte er det som om barnet spejler os. Til tider er det at se sit barn dybt ind i øjnene, det samme som at åbne op for sit eget følelsesregister. Via barnet bliver vi præsenteret for ting, vi skal finde svar på i os selv. 20

21 Det betyder, at vi skal ind og søge et opgør med vores egen opdragelse, vi skal søge et opgør med måden, vi i vores hoved tror, at vi kender svar på barnets behov. I stedet for at bruge hovedet skal vores følelser have lov til at træde i karakter, fordi vi som forældre er i stand til at mærke altså vide, hvad det egentlige behov hos barnet er. Se sådan på det rigtig mange af os forældre, specielt til det første barn, læner os op af ekspertudsagn om opdragelse, vores egne minder om opdragelse og gode råd fra vores forældre. I denne forbindelse er vi inde og bruge vores hoved i forbindelse med at opdrage eller blot at være der for vores børn. Når vi er i vores hoveder, så mærker vi ikke vores børn, og når vi ikke mærker vores børn, så kan vi ikke være sikre på, at vi faktisk opfylder deres reelle behov. Derfor søger jeg at skærpe din opmærksomhed på, hvordan du bruger dig selv i forhold til at forstå dit barns behov. Hvornår har du sidst i hovedet besluttet dig for, hvad dit barns behov var? 21

22 Sandsynligheden for at ramme det reelle behov hos barnet er lille, når vi går efter hovedet. Fordi det behov, barnet giver udtryk for, IKKE behøver at ligge hos barnet. Faktisk kan det behov, som barnet udtrykker, være et behov der ligger hos dig som forælder. Det betyder, at barnets behov ikke er barnets behov alene, men også dit. Barnet prøver at skærpe din opmærksomhed, på et helt centralt behov måske ikke engang ved sig selv, men ved dig. Barnet spejler dig, hvilket betyder, at du via barnet har mulighed for at se dig selv på en ny måde. Barnet spejler dig ved at vække følelser i dig. Følelser i dig, der kan have behov for at blive SET, HØRT og FØLT. Ved at se følelsen og give den plads til at blive hørt og følt, så har du mulighed for at se dig selv i et nyt lys via spejlingen i dit barn. Prøv at se sådan på det. Når du har meget at se til, er det underordnet, hvad du forsøger at udtrykke sammen med barnet. Barnet mærker DIN energi, den energi eller den følelse, 22

23 der ligger lige bagved dit udtryk. Det betyder, at så længe du ikke bekender kulør, stopper op og giver plads til de følelser, som din krop gemmer på, så vil dit barn fortsat presse dig, indtil du selv får øjnene op for, at der er noget du skal SE, HØRE og FØLE. Barnet er som et spejl! Et spejl, der gør alt, hvad der er i dets magt for at få os som forældre til at slå øjnene op og reelt se, hvad det er, der foregår. Hvad nu, hvis der er noget om snakken, og børnene har valgt os? Hvad nu, hvis de har valgt os, fordi de skal lære noget af os, men de så sandelig også skal lære os noget? Er det så ikke vigtigt, at vi holder fast i det gamle udtryk: Vi skal høre sandheden fra børn og fulde folk. Hvis det er sandt, så giver det kun større mening, da jeg spurgte min datter på 4 år, om hun ville fortælle mig, hvad det var, hun skulle lære mig. Hun 23

24 kiggede mig ind i øjnene, smilede næsten som en voksen og sagde med udsøgt ro i stemmen Du skal ikke spørge mig, mor, det skal du selv finde ud af. Og det er vel egentlig, hvad livet handler om. Vi beder om udfordringer, og vi får dem. Ikke serveret, men vi får muligheden for at lære det i og om livet, som vi har ønsket at lære noget om, og læringen kan komme alle steder fra. Læring om os selv fra vores børn DET intuitive BARN! 24

25 Hvordan ser barnets intuition ud? Barnets intuition har lige så mange ansigtsudtryk, som der er nuancer af følelser og for at være en intuitiv opdrager, er det vigtigt at forstå, hvornår der er tale om intuition. Værd at vide om intuition er, at det i den moderne verden ofte omtales som mavefornemmelsen. Intuitionen - eller mavefornemmelsen - er en uforklarlig følelse af, at noget er mere rigtigt end noget andet. At turde følge egen intuition handler om at have fuld tillid til sine følelser og at have opbygget et selvværd, der gør den enkelte i stand til at bruge intuitionen som det medfødte kompas, den er. Intuition, der undertrykkes, kan lede til evig søgen efter det meningsfulde liv. Måden, hvorpå et barn eller en voksen bruger intuitionen, beror ofte på uforklarlige følelser af, at noget er mere rigtigt end noget andet. Måske ikke på den korte bane, men på den lange bane. 25

26 Tanken i hovedet og følelsen i kroppen Når vi taler om intuition er det vigtigt at skelne mellem tanken i hovedet og følelsen i kroppen. Mange mennesker føler sig vildledt af deres intuition, netop fordi de har forvekslet tanken en fiks idé i hovedet med den egentlige følelse i kroppen. En god målestok, når vi voksne skal genetablere og forstå vores intuition er: 1. Du vil opleve at være meget alene med din idé. 2. Andre kan ikke forholde sig til dét, din krop fortæller dig. 3. Det kan være angstprovokerende, for du kan ikke tænke dig frem til resultatet. 4. Du kan mærke i din krop, at det du gør er rigtigt uden at forstå det i hovedet. 26

27 Det betyder, at når vi taler om intuition, så er det med afsæt i de 5 naturlige følelser med kærlighed som værende den altomfavnende følelse, over til frygt som er modstykket til kærlighed. Frygt er en medfødt overlevelsesmekanisme og repræsenterer således samtidig kærlighed til livet og frygten for at skulle herfra for tidligt. Imellem kærlighed og frygt finder vi sorg, misundelse og vrede. Alle er de naturlige følelser, der i sidste ende repræsenterer kærlighed. 27

28 KÆRLIGHED Sorg Misundelse Vrede FRYGT 28

29 Der er ikke noget uden, at der er kærlighed tilstede og så alligevel måske, for hvordan er det lige, at kærlighed kommer ind i billedet, når jeg føler frygt for at miste noget, miste fodfæste i livet, miste sigtet med det, der er mig. Der er det netop, at frygten for at miste sig selv udspringer af kærlighed til sig selv livet selv. Frygt er en medfødt overlevelsesfølelse! Vi skal lære at forstå og være opmærksomme på, hvordan vi udtrykker vores følelser. Udtrykker vi vores følelser, eller undertrykker vi vores følelser. Hvis vi skal opfordre vores børn til at give udtryk for deres følelser, så er vi nødt til at træde i karakter. Vi er nødt til som forældre at være foregangspersoner. Vi er nødt til at være de personer, som de kan se på og samtidig se op til. Det er sikkert og vist, at vores børn hører, hvad vi siger og GØR, hvad vi GØR. De gør, hvad de ser, vi gør, de agerer spejl. Derfor er vi som forældre nødt til at se på vores barn og lære 29

30 af deres behov. Det er via deres behov og opfyldelse heraf, at vi som forældre lærer om vores egne behov, hvordan vi via os selv skaber det udtryk, som det er nødvendigt for barnet at lære. Lille spejl på væggen dér hvem er klogest i hjemmet her? Det kan lyde kryptisk, men når vi taler om følelser, er det vigtigt at forstå deres komplekse størrelse. Kompleksiteten i følelserne gør, at vi ikke formår via vores meget begrænsede ordforråd at sætte ord på dem og derigennem give udtryk for, hvad det er, vi føler. Kærlighedens tavse sprog er følelserne. Derfor bliver det kun mere interessant, at vi som voksne forholder os til, at børnene skal sætte ord på deres følelser, når vi sjældent selv er i stand til at gøre det. Og hvorfor er det, at vi ikke er i stand til at gøre det? 30

31 Det er netop fordi, det eneste vi måske selv har lært som børn er, at du har kun de følelser, du kan sætte ord på. Vi har langt flere følelser end dem, vi kan sætte ord på. Hvor er de følelser blevet af? Følelserne uden ord. De følelser, som det for os alle, er næsten umuligt at udtrykke. Vi møder alle mulige og umulige følelser på vores vej her i livet, og sammen og hver for sig skaber følelserne så mange facetter, fordi følelserne er så forgrenede. Forgreninger, der ofte er et samspil af oplevelser og hændelser på kryds og tværs i vores liv, og det er samspillet imellem de mange følelser, der gør det så svært at sætte ord på, hvad det rent faktisk er, jeg føler netop nu. Når vi står i situationen uden ord, er det, at vi lige pludselig og uden grund relateret til nutiden, sætter os ned og græder. Vi føler sorg, eller måske tror vi, at vi føler sorg, eller måske føler vi os vrede, en vrede, der kommer til udtryk via tårer. Bliver vi 31

32 spurgt ind til, hvad der er galt, ved vi ikke, hvad vi skal sige. Vi har nemlig ikke ord for det, vi reelt føler, og når der ikke bliver sat ord på, så bliver følelsen ikke bearbejdet, den får ikke plads og rum. Og når følelsen ikke bliver bearbejdet, så bliver den ikke forstået, og således lærer vi ikke at følge vores følelser. Følelsen bliver SET, men IKKE HØRT og FØLT. På den måde bliver der velmenende lagt låg på igennem opvæksten, og følelserne som det tavse sprog afkodes. Hvor mange gange har du ikke hørt velmenende: Så så ikke græde Så så nu ikke så vred, det er der ingen grund til eller at du ligefrem har været ude for en afledningsmanøvre? Jeg tror, at de fleste af os har oplevet det et utal af gange, og de fleste af os tager det lige lukt med over til vores børn, for det er det følelsessprog, vi har lært at tale Selvom det er sproget, vi har lært at tale, er det ikke ensbetydende med, at det er fordelagtigt. 32

33 Det skal vi gøre op med. Vi skal gøre op med egen opdragelse, når det handler om, hvordan vi forstår følelser, og hvordan vi nu selv ønsker at opdrage med afsæt i vores egne medfødte følelser. Følelser kan blive bearbejdet blot ved at blive følt via medføling. Det betyder, at når børn giver udtryk for deres følelser, så handler det om at sætte sig ind i barnets følelser og føle med barnet. Giv barnet oplevelsen af både at blive SET, HØRT og FØLT, hvor følingen handler om at trække barnet helt ind til sig og trække vejret ind gennem næsen, helt ned i maven og rolig udånding gennem munden. På denne måde kan der skabes en form for sammensmeltning af følelserne, og følelserne bearbejdes UDEN ORD, uden at være HØRT - bare FØLT. Det tror jeg på er vejen frem. Vi skal føle os frem. Naturligvis vil vi både se og høre, men vi må ikke glemme også at føle os frem. I min egen vej tilbage til mine følelser, har jeg taget afsæt i netop treenigheden i at SE, HØRE og FØLE. 33

34 Jeg SER, hvordan mine børn uden sidestykke giver udtryk for deres følelser. De lægger ikke fingre imellem, når de er vrede, oplever sorg, misundelse eller frygt. Jeg HØRER, hvordan de uden filter råber og skriger af vrede, og når de hviner og skriger, når de i glædesrus spæner rundt i huset fyldt til randen af lyksalig kærlighed til livet. Når jeg spejler mig i dem, FØLER jeg, at de har så meget at lære mig. Hvornår har jeg på samme måde løbet rundt i lokalet med glæden boblende under huden? Hvornår har jeg sidst via vreden sat min grænse, og hvornår har jeg sidst stortudet over en film, bare fordi det var følelsen, jeg sad tilbage med? Det er længe siden, det er alt sammen meget længe siden, faktisk SÅ længe siden, at jeg har svært ved bare at gøre det igen. Det, jeg oplever i mig selv, vælger jeg at undersøge nærmere. Jeg bruger tid på at vende ind i mig selv og forstå mine egne følelser mit eget medfødte kompas. Jeg har brugt de fleste af mine år som mor til løbende kortvarigt at stoppe op og mærke efter. Hvad er det nu for en følelse 34

35 ét af mine børn vækker i mig? Jeg har taget hånd om følelsen og ryddet op i den for herigennem at kunne skille mig af med unødige følelser og samtidig lære det essentielle i følelsen at kende. Igennem denne oprydningsproces af egne følelser vækket af mine børn ved at SE på dem, HØRE på hvad de har at sige og FØLE såvel dem som mig selv, har jeg lært at være mig selv og lært mine mange følelser at kende. Det gør, at jeg nu er bekendt med følelserne, og jeg kan se op og bekende kulør. Jeg er, som jeg er, og jeg føler, som jeg føler. Med mine følelser som mit kompas og min intuition lader jeg mig lede på vej, mod det liv, der for mig er det meningsfyldte liv. Det, at jeg kan leve med afsæt i det, der er meningsfyldt for mig, gør, at jeg er i stand til at møde mine børn, hvor de er. Det gør mig i stand til at håndtere mine egne følelser i relationen til mine børn, og jeg mærker, hvad der er nødvendigt for dem. Jeg mærker, hvad jeg skal gøre, og jeg VED, at det er rigtigt. Ofte handler det blot om at være i forståelsen uden ord anerkendelse af frustration via rum, så den får tid til at 35

36 bundfælde sig. Det skaber forståelse og accept af følelsen hos barnet, der samtidig i denne frustration oplever forståelse og kærlighed fra den voksne. Du kan elskes også med disse følelser! Hvordan træder barnets intuition i karakter? Barnets intuition træder i karakter ved at bekende kulør. Barnets intuition viser sit sande ansigt, når det ikke er tilfreds, når det i vrede kaster sig fra side til side udtrykker barnet en holdning eller en mening til, hvad der sker. Når vreden kommer til udtryk, lige meget hvornår eller hvordan, så handler det om, at forældrene er i stand til at give plads til vreden og dermed lade den få frit løb. Det er i anerkendelse af følelsen, at forståelsen skabes. Det handler ikke om, at barnet skal have lov til at skrige i et supermarked, men at forældre går bag om de følelser, der 36

37 udspiller sig som en scene i supermarkedet (eller et andet mindre belejliget sted). Bag om følelsen handler det om at erkende, at følelserne sjældent hører nutiden til, derfor skal forældre give barnet plads til at blive set, hørt og følt også i et supermarked. Fordi når forældre går bag om følelsen, bliver det muligt at favne følelsen og give den plads. Det giver barnet mulighed for at være i følelsen og opleve at være elsket også med denne følelse. Følelserne kommer til udtryk på alle mulige og umulige tidspunkter af døgnet, og selv om det kan være meget at forlange, så er den bedste investering på den lange bane at tage den velkendte dybe indånding og tælle langsomt til 10. Det handler om at finde ro i sig selv for at give den ro videre til barnet. Ved at være rolig i vores følelser skaber vi vores egen platform til at være nærværende overfor barnet. På denne måde vil barnet opleve en følelse af at være elsket og accepteret også med denne følelse. Det bliver således bekræftet overfor barnet, at følelsen er helt okay, følelsen er der af en årsag, og det er vigtigt at være ven med egne følelser. 37

38 Elsket med alle følelserne! Det er ikke let for et barn at blive ven med egne følelser, hvis forældre ikke kan udtrykke, at de elsker barnet også med stærke følelser, som når barnet eksempelvis udtrykker vrede. Det er som forældre vigtigt at holde sig for øje, at vi alle ønsker at blive elsket, og de fleste af os har en tendens til at bevæge os mod det i os, som vi oplever andre elsker hos os. Det betyder, at mange af os faktisk fremhæver nogle følelser frem for andre; vi tenderer måske endda til helt at pakke følelser væk, fordi vi på intet tidspunkt har oplevet at være elsket også med denne følelse. Resultatet kan blive, at vi som mennesker ender ud med kun at udtrykke det af os selv, som vi ved andre kan lide ved os og undertrykke de andre følelser. Vi ledes til at vise det, vi ved, andre kan lide ved os! 38

39 Ved undertrykkelsen af følelser, lukker vi ned for vores medfødte kompas og det underbygges af, at vi kun viser de følelser og de ting, vi tror, andre kan lide ved os. Det er IKKE at bekende kulør, det ER at være uærlig overfor sig selv og benægte egne følelser. Står du ved dig selv? Ville du vælge dig selv, hvis du havde et valg? Det spørgsmål har jeg ofte stillet mig selv. I mange år var jeg i hovedet sikker på, at mit svar var ja. Men i min egen søgen mod min egen sandhed, er det nu blevet sandt for mig, at NEJ før ville jeg ikke have valgt mig selv, fordi mit selvvalg lå i målingen op imod andre. I dag, kan jeg ærligt svare JA med et kærligt afsæt i egenkærlighed. Vælger du dig selv? 39

40 Hvad nu hvis børnene vælger os? Jeg kan godt lide at lege med tanken om, at børn vælger os. Hvis det er sandt, så betyder det, at de har valgt os, de har valgt dig, de har valgt netop jer af en årsag. En årsag der underbygger, at I kommer til at være netop de intuitive forældre, som jeres barn ønsker. I kommer til at gøre lige præcist dét, der er nødvendigt for netop det barn, der er kommet til jer. Tænk tanken til ende: Hvad nu hvis børn vælger os? Når jeg ser på mine egne børn, så er det lidt som om min tanke om, at børn vælger os, bliver bekræftet i mine følelser. Det er, som om jeg kan mærke, at de udfordrer mig på netop de områder, som jeg har behov for at blive udfordret på. De kommer med den læring, jeg skal gennemleve for, at jeg kan opfylde mit ønske om at nå i mål med det, der for mig gør mit liv meningsfuldt. Inden jeg fik børn, inden jeg blev gravid, gjorde jeg mig mange forestillinger om netop det at være gravid og at blive mor. 40

41 I mit tilfælde gik jeg fra, at vi var et par på to, der blev par tre og par fire ikke længere et par i tosomheden. Tosomheden bliver forstærket og forstyrret af den lille nye, der kommer til os som forældre. De har noget med til os, sammen og hver for sig, om det er ro, skrig eller skrål, så er det sikkert og vist, at hvis vi ønsker at lære af og fra vores børn, så er alle muligheder åbne. Griber du muligheden, så handler det om at stoppe op og give dem plads til at genlære os det sprog, som vi har glemt vores følelser. Vores medfødte kompas er sammensat af komplekse følelser. Det er her for at give os en retning i livet mod det, der er meningsfyldt for os og kun for os. Fordi sådan er det. Der er ikke en formel på lykke, og derfor er det, at vi forældre har som fornemmeste opgave at lære og forstå det sprog, som vores børn kommer med. Sproget de kommer med, træder i karakter via barnets intuition. 41

42 Intuitiv Opdrager Opdragelse i øjenhøjde med afsæt i følelserne - Ned i øjenhøjde, se realiteten i øjnene og mærk efter Opdragelse i øjenhøjde som værende intuitiv forælder er med afsæt i barnets intuition. Det handler først og fremmest om at sætte sig selv i øjenhøjde beslutte sig for at lade sig lede på vej og se realiteten de barske realiteter, der kommer til udtryk i barnets øjne og skaber mærkbare følelser. Spørg dig selv tør du se dit barn i øjnene og handle på det, du mærker? Se ind i mine øjne, og jeg skal lede dig på vej, se mig ind i øjnene, og jeg skal fortælle dig nogle sandheder, som kun mine øjne kan fortælle dig. For først når vi er i øjenhøjde, taler vi et fælles sprog. Vi er på højde med hinanden, vi er på lige linje. Se mig ind i øjnene, og du vil se nye sider af mig som du 42

43 vil se nye sider af dig. I mødet med øjnene; hvad er det du ser? Hvad er det for følelser, der kommer til dig, og hvordan forfølger du dem? Hvad mærker du? Jeg har set mine børn dybt ind i øjnene, og jeg har oplevet, hvordan deres følelser forplanter sig i mig, og således gør mig i stand til at forstå, hvad det er, der sker i dem, og hvad det er, de forsøger at udtrykke via følelser såvel som via ord. Følelsernes sprog - det tavse sprog leder os som forældre på vej - rette vej. Forældre skal forstå, hvad barnets intuition og barnets følelser har af betydning i forbindelse med opvæksten og således opdragelsen. Opdragelsen, hvor intuitive forældre drager side om side med deres børn fra de fødes med et utal af følelser, som vi knap nok tør føle på. Det tavse sprog er følelserne. 43

44 Det sprog, vi som forældre skal genindlæse hos os selv, så vi i opdragelsen er i øjenhøjde med børnene i og omkring deres følelser, det tavse sprog deres intuition. På den måde giver vi dem mulighed for at bevare deres intuition, deres medfødte kompas, som i sin rene form er i stand til at lede dem på rette vej. De fleste af os forældre er hér, hvor vi er, fordi vi skal være lige hér. På alle mulige og umulige måder bliver vi udfordret af vores børn. De udfordrer os på noget, der burde være os så indlysende følelserne. De er i stand til at udtrykke sig på det sprog, vi ikke forstår. Simpelthen fordi vi har glemt det. Vi er blevet afkodet vores medfødte sprog, det tavse sprog følelserne. Følelserne er vores medfødte vejviser Vores Intuition Vores kompas til denne Livsrejse. Vi er velmenende blevet ledt væk fra vores følelser og over i det talte sprog, hvor vi kommer til kort. Hvor vi simpelthen 44

45 kommer til kort, når det handler om at sætte ord på, hvad det er, vi føler. Vi er blevet ledt på afveje og står nu på sidelinjen af vores følelser og skal til at genetablere dem. En genskabelse af vores eget kort, vores navigationssystem. Vores komplekse og uoverskuelige kort af følelser er en nødvendighed for at kunne finde vej i dem - en vej, vi er i stand til at forstå. Hvad giver mening for dig? De færreste af os er faktisk i stand til at svare på det spørgsmål, simpelthen fordi vi har levet i så mange år, hvor vores følelser har været slørede. De har været der, men de har ikke fået lov at træde i karakter, fordi vi lever i en verden, hvor det er bedre eller mere velanset at sige med ord JEG TÆNKER frem for at sige JEG FØLER. Hvis der ikke er tanker og overvejelser bag en given handling så giver den ingen mening NEJ, det gør den måske ikke for andre end for dig, men det, at den giver mening for dig, det er der en mening med, måske ikke på den korte bane, men ofte på den lange bane. 45

46 Og her er det, at vi igen vender tilbage til barnet for vi som forældre ønsker netop at se det positive afkast hos barnet på den lange bane. Det er, når de flyver fra reden, at vi gerne vil kunne se os selv i spejlet og sige jo tak, vi har gjort det rigtige, vi behøver ikke at frygte for, om vi har gjort det godt nok. Vi ved, at vi har gjort vores bedste, for vi har mærket barnets følelser og ladet dem være vores vejviser i forholdet til at opdrage barnet mod det, der for barnet er meningsfyldt. Vi har ladet os lede af kærlighed (det gør næsten alle forældre), og vi har gjort, hvad vi kunne for at støtte barnet mest muligt i at blive i dets egne følelser. Følelser på vej Kære børn, jeg lader mig lede på vej via det, der er jeres sprog. Ihærdigt forsøger jeg at forstå, ihærdigt forsøger jeg at lære. Jeg har et inderligt håb om, at jeg hurtigt kan genindlæse, altså genlære det sprog, som er blevet mig afkodet. Det sprog, jeg nu ved, er afgørende for, at jeg kan være lige dér i øjenhøjde med jer. Dér, hvor I har allermest behov for, at jeg er. 46

47 Følelser på vej tilbage. I hvert et møde med de mange følelser er der en mulighed for læring. I hvert et møde er der mulighed for at forstå mere om sig selv og således blive bedre til at lade egne følelser lede på vej i mødet med det tavse sprog følelserne. Det TAVSE sprog - følelserne! Sproget, der for barnet er det mest naturlige i HELE verden. Oplevelser i og omkring mine børn har lært mig vigtigheden af opdragelse i øjenhøjde, for det er i øjenhøjde, at vi som forældre modtager nogle af de svar, hvor vores børn i deres ordforråd kommer til kort. Hvis vi som forældre bliver bekendt med vores egne følelser, så er vi i stand til at navigere i vores egne følelser, så er vi i stand til at navigere i forhold til de følelser, som vores børn planter i os, for at vi skal forstå, hvordan de RENT FAKTISK føler. 47

48 Føl følelsen i dig og mød barnet i øjenhøjde. Det at føle følelsen blev mig meget klart i mit møde med frygt hos min datter. Det var i vores fælles blik, vores øjne mødtes, og i hendes blik så jeg hendes frygt og mærkede fysisk, hvordan hendes frygt forplantede sig i mig. Jeg blev bange, bange for mig selv og den måde, hvorpå jeg utilsigtet fik plantet frygt i hende, fordi jeg råbte unødigt højt af hende, da hun løb over vejen. Et kort øjeblik var det som om, hun blev bange for mig, for så at blive bange på vegne af sig selv, for til sidst at bryde ud i gråd. Gråden der her blev hendes udtryk for frygt som en medfødt overlevelsesfølelse. Mit møde med hendes sorg var heller ikke til at tage fejl af. Da vores øjne mødtes, var det som om hendes sorg kortvarigt tog plads i min krop simpelthen for at gøre mig bevidst om, at der her var tale om sorg. Det kunne mærkes, det kunne jeg mærke, der var ikke tvivl i min krop, men i tanken var jeg forvirret. Sørger hun over et mistet stykke legetøj, tænkte jeg ved mig selv? JA, det gør hun, fordi det er, hvad jeg fysisk kan mærke i min krop. Hun sørgede, det bekræftede følelsen af 48

49 sorg i min krop og derfor kunne jeg uden logik være for hende i sorgen over et mistet stykke legetøj, en medfødt følelse for hvad der betyder noget for den enkelte. Misundelsen lyser ud af øjnene på min 2 år gamle søn, da min datter på 4 endnu engang stikker af fra ham på sit løbehjul. Alene står han tilbage og ser med langt blik efter hende. Jeg kunne mærke, hvordan hans misundelse plantede sig i mig, og jeg genkaldte mig følelsen af, hvordan jeg selv som barn havde været misundelig på min søster, når hun var bedre til noget end mig. Med afsæt i følelsen var jeg ikke i tvivl om, hvor jeg skulle møde min søn i øjenhøjde og med afsæt i hans som i min egen følelse af misundelse en medfødt drivkraft mod at blive bedre til noget. Vreden mødte jeg i særdeleshed ved min lille dreng, der næsten fra den dag han blev født, var klar over, hvor hans grænse går her til og ikke længere. Jeg så ind i hans øjne, og jeg kunne mærke, hvordan en pludselig vrede begyndte at vokse i mig mod ham, men holdt stop for jeg var jo ikke vred på ham, nej jeg blev via hans blik gjort opmærksom 49

50 på, at der var tale om en vrede i ham, der skulle have lov til at komme til udtryk, for kun på denne måde vil jeg kunne forstå hans medfødte og naturlige grænse til at passe på sig selv. Frygt, sorg, misundelse og vrede, alle er de et udtryk for kærlighed. Kærlighed er kærlighed. Kærlighed er enten tilstede eller ikke tilstede, men forældre, der tilstræber at opdrage deres børn ved at drage ved deres side med afsæt i kærlighedens tavse sprog følelserne - bør have en forståelse for, hvordan kærlige handlinger og intentioner opfattes hos børn. Ærlig kærlighed kommer fra et ærligt og kærligt hjerte. 50

51 Intuitive forældre med afsæt i egne følelser Vi har alle en mening om børneopdragelse, for alle har vi selv været børn, og alle som én har vi helt eller delvist lært at undertrykke mange af vores helt naturlige og medfødte følelser. Derfor er det også rigtig svært for os i forhold til barnet at følge og stole på dét, vi mærker i os. Intuitive forældre tager afsæt i sig selv! Husk dig selv på i opdragelsen, at den ikke behøver at blive set oppe fra og ned. Se den i stedet som noget, der finder sted i øjenhøjde, se det, som om du som forælder skal gå ved dit barns side. Du skal se dit barn ind i øjnene. Se ind i barnets øjne, og du vil møde nye sandheder. Vi ved alle, hvor vigtigt det er for os, at vi bliver set ind i øjnene, for der er det lidt som om, det gamle udsagn om, at øjnene er sjælens spejl, træder i karakter. For det er netop 51

52 i øjnene, at vi kan spejle os, det er dér, vi mærker, om vi er blevet forstået, det er dér, vi fysisk bliver bekræftet i de følelser, vi har, om vi har følt rigtigt eller forkert. Eller vi møder en følelse, som er fremmed for os, så handler det om at få den frem i lyset, så den kan tages og føles på og bibringe os den nødvendige læring. Tankespejlet Kender du følelsen af at kigge ind i et barns øjne, og det er som om dine tanker bliver læst? Det er lidt som om barnet ser lige igennem dig. Faktisk er det som om, barnet ser dig mere klart, end du selv gør. Jeg er sikker på, at børn ser os mere klart, end vi selv gør. Børn ser lige igennem os, de ser, de læser, og de forstår vores følelser. De spejler os via tanken og herigennem mærker de, hvad vi mærker. Se det som om børnene er i stand til side om side med voksne at gennemleve dét, den voksne gør, for at gøre det klart for den voksne, netop hvad det er, der reelt sker i og omkring følelserne hos den voksne. 52

53 Lille spejl på væggen dér Vis mig med visdom mine tanker, Så jeg vil forstå. Derfor er det så vigtigt, at vi giver os selv tid og plads til at komme i øjenhøjde med børnene, fordi børnene bærer visdom i sig. En visdom, som de kan vise voksne, hvis de voksne ønsker først at se det igennem barnets øjne og dernæst tage det ind via egne følelser. Til tider ser min datter på mig med et uforstående, næsten tomt blik. Et blik der skaber en genlyd i mig, det er som om hendes blik kan fæstne sig i mig på en følelse. Vælger jeg at følge denne følelse ved at blive ved følelsen og forsøge at forstå, hvad følelsen søger at fortælle mig, så har jeg flere gange oplevet, at jeg bliver klogere på mig selv. Jeg oplever, hvordan min datters blik kan lede mig på vej, rette vej, fordi hun via sit blik henleder min opmærksomhed på centrale følelser i mig. Det leder mig tilbage til mig selv i mit indre. Min datter åbner op, hun baner vejen for, at jeg kan komme tilbage til det tavse sprog følelserne. 53

54 Vær i øjenhøjde med dine børn, og du vil se! Vi tror det, men vi burde vide bedre. Det er næsten umuligt for os at skjule noget for vores børn, så vi kan lige så godt komme i gang og bruge tankespejlet. Hvad er et tankespejl for dig? Tankespejlet er en måde at gense sig selv på via den anden. Ikke direkte at se sig selv, men at mærke sig selv via den andens blik. I denne forbindelse handler det om at se sig selv via barnet. Føle sig selv via barnet. Hvordan mærker du dig selv via dit barn? Barnet er stadig i sine følelsers magt, og det er derfor muligt for barnet at fornemme, forstå og kommunikere via tanken. Du kender det godt, men det ligger dig sikkert fjernt. Når vi ser ind i vores børns øjne, så mødes vi af en intensitet bestående af manglende forståelse. Den manglende forståelse hos barnet ligger i, at de ikke forstår den manglende forståelse hos den voksne. 54

55 Børn ser muligheder! Dette skisma opleves hos mange voksne som frustration, fordi i mødet med barnets blik, bliver vi voksne gjort opmærksomme på i vores følelser, at her er der noget, barnet ser, som vi ikke forstår. Da vi ikke forstår det, kan vi ikke følge det til dørs, og således er vi ikke i stand til at kommunikere med vores børn på det plan lad os kalde det på tankeplanet. Tankeplanet er udveksling af energi mellem forældre og børn. Tankeplanet er dét, der udveksles i energien mellem forældre og børn. Det er den tavse udveksling, der igangsættes via tankespejlet, altså dét vi ser via barnets blik og som sætter gang i en række af følelser. Følelser, der giver os mulighed for at forfølge den følelse eller de følelser, som barnet vækker i os. Ved at forfølge dem skaber vi en ny mulighed for at læse og forstå os selv via en følelsesproces skabt via den anden. En proces eller en gennemgang af følelser, der kan skabe ny egenforståelse. 55

56 En anden måde at se tankeplanet på er via en oplevelse jeg er sikker på mange forældre oplever nemlig, at det er, som om børnene læser deres tanker. Ofte oplever jeg, at jeg tænker på noget eller nogen, og så siger min datter det højt. Et er selve tankelæsningen, om man vil, noget andet vi som forældre skal være opmærksomme på er, at vores tanker kan have følelser med til børnene. Første dag i ny børnehave for vores datter parkerer jeg bilen, og tænker, hvad nu hvis der ikke er nogen, der vil lege med hende. Vi er kun lige kommet ud af bilen, min datter stopper op, ser ned i fortovet og siger grædende, hvad nu hvis der ikke er nogen, der vil lege med mig. Det slog mig i maven og gav mig en underlig følelse. Det var næsten som om, jeg havde placeret min tanke og mine følelser i hendes krop. Det gjorde kun mere ondt, for her stod jeg med følelsen af at være en mor, der havde placeret en unødig frygt i min datter blot via tankens kraft. Jeg var klar over, at hun altid har været én andre gerne vil lege med, så jeg genetablerede 56

57 roen og troen på, at hun er en pige, de andre børn naturligvis gerne vil lege med. Med ro i krop og sind kiggede jeg hende ind i øjnene og sagde. Du er en dejlig pige, og jeg er HELT sikker på, at der er nogen børn i din nye børnehave, der gerne vil lege med dig. Hun genfandt roen og troen på sig selv, og hun fik en flyvende start. En oplevelse af tankespejlet. Vi skal gøre os klart, vi skal forstå, at vi som forældre er som en åben bog for vores børn, og de ignorerer ikke dét, de læser i bogen. Det, de læser, skaber følelser i dem og de følelser, lægger de heller ikke skjul på. Det betyder, at læser de noget, der ikke føles rart og skaber en følelse i dem, så kommer selvsamme følelse til udtryk. Hvad er forskellen på følelsernes tavse sprog og tankespejlet? 57

58 Følelsernes tavse sprog er dét, der kommer til udtryk via barnet. Det kan være i gråd, vrede eller verbale vendinger. Det er det fysiske udtryk, som du kan tage at føle på. Tankespejlet derimod er, hvad du møder i barnets blik det er dér lige dér i spejlingen, at du bliver mødt med nogle af de følelser, du som forældre har behov for at lære noget om for at være opdrager i øjenhøjde. Spejlingen er din mulighed for at se dig selv på ny via barnet, med nye og friske øjne ser du dig selv, du oplever sandheden om dig selv. Du oplever, at du kommer til kort i forholdet til dit barn, du oplever, at du er magtesløs overfor dette lille skrøbelige og dog så magtfulde barn. Du møder en styrke, der virker fejlplaceret, du oplever et spirende mod i dig. Måske du endda oplever følelsen af, at barnet stiller krav til dig, det bliver ikke sagt med ord, for barnet ej heller har du ord, der kan beskrive følelsen, men du kan mærke den. Min datter kan se på mig, hun kan se igennem mig, og jeg kan mærke, hvordan hun via hendes blik kan klæde mig af, helt ind til benet. Hun gør mig sårbar, og DET er frustre- 58

59 rende. Hun formår at åbne op ind til mit inderste sårbare lille barn. Hun leder mig via sit blik tilbage til dét, der er mig. Netop fordi hun med sit blik er i stand til at skabe den eller de følelser, der er nødvendige i mig, for at jeg forstår nødvendigheden af, at tage min sårbarhed seriøst. Fordi sårbarhed er vores mulighed for genlæring om os selv. Det er, når vi via MOD træder ud på gyngende grund for at lære noget nyt om os selv. Det handler om at skabe en ny forståelse af, hvad det er, der egentligt betyder noget for os selv, og denne erkendelse er kun mulig, hvis vi træder et skridt væk fra os selv og ser tilbage på os selv. Vi er tvunget til at starte hos os selv og med os selv for helhjertet at kunne være der for barnet. Vi skal være os selv nærmest via egenkærlighed, og herigennem bliver det muligt at agere helhjertet overfor den anden. Netop på denne måde lærer vi andre og os selv om kærlighed. Find tilbage til dit indre barn! 59

60 Måske du i mødet med barnets blik oplever det som afmagt, måske du mærker et spirende håb, måske du ender i total frustration eller måske, du TROR, at du ikke oplever noget som helst. Ikke at opleve noget er ikke en mulighed for mødet mellem to blik er ALDRIG uden følelser det er måske uden det talte sprog, men der sker så meget i mødet mellem øjnene (på tankeplanet). Det er tankespejlet, der aktiveres, det er tankespejlet, der bliver næret, det er tankespejlet, der sætter gang i følelserne og måske endda en lavine af følelser. Værd at vide om tankespejlet er, at det er dit personlige læringsredskab, som du i al almindelighed oplever i mødet med den andens blik. Når du møder mennesker på din vej i et kort øjeblik eller i en længerevarende relation, så vil du opleve, du vil mærke og føle, at der i jeres blik sker en udveksling af følelser og erfaringer, som ligger uden for det talte sprog uden for rækkevidde og uden egentlig fornuft. Til trods for den manglende fornuft, så er der alligevel sket en 60

61 erfaringsudveksling. Mange kalder det et førstehåndsindtryk, andre kalder det energi. Her vælger jeg at kalde det tankespejlet, fordi jeg søger at gøre dig opmærksom på, hvordan du i mødet med den andens blik igangsætter en lavine af følelser i dig selv. Følelser du kan bruge til at blive klogere på, hvem du er, og hvorfor du reagerer, som du gør. Dette kan overføres direkte til relationen mødet med barnets blik. Her er det, at du via dit barn kan blive klogere på dig selv, hvis du har modet til at være lige så modig som dit barn og bekende kulør for, hvad det er, der reelt sker i dig. Det handler om en indre indstilling. Hvis du mærker dét, der vækkes i dig, så kan du i kraft af tankespejlet udtrykke den tak, eller du kan sige det med ord. Det, du gør, er, at du i din krop mærker, at du er taknemlig for det, der er sket. Hvis du IKKE kan mærke det, så skal du være ærlig overfor dit barn, for du skal være opmærksom på, at barnet er klar over, at kærlighed er ærlighed hvori ærlighed er lighed den er lige for alle. Det betyder, at er du ikke ærlig i dine ord, følelser og handling, så tager barnet det ikke for et ærligt og kærligt svar. 61

62 Ærlig kærlighed i øjenhøjde. Tør du bekende kulør overfor dig selv via dit barn? Hvis du kan svare ja til det spørgsmål, så er du allerede langt i forhold til at opdrage dit barn i øjenhøjde. Hvis du svarer nej til det spørgsmål, så kan du øve dig i noget mere velkendt - nemlig via det talte sprog. Mor, er du sur?, spørger min datter på 4 år. Nej, det er jeg ikke. Jeg stopper op og mærker efter. HUN har jo ret, faktisk går jeg og bebrejder mig selv, måske jeg endda er lidt sur på mig selv. Det skal hun have kredit for, så jeg ser hende ind i øjnene og siger. Jo, du har helt ret, faktisk er jeg sur på mig selv, hvorfor spørger du?. Din stemme var sur, mor, og det gjorde mig ked af det. Tænk engang - jeg rettede en sur stemme mod min datter en sur stemme, der i udgangspunktet var tiltænkt mig MEN den ramte hende. Jeg stoppede op, jeg gav hende ret i hendes følelse af mig. På den måde bekendte jeg kulør overfor hende, samtidig med, at jeg bekræftede hende i, at hendes fornemmelse var helt rigtig. 62

63 Med denne øvelse eller refleksion viser du, at du tør se ikke alene dit barn i øjnene, men du tør også se dig selv i øjnene og stå frem som den du er, som det du er, med alt hvad du repræsenterer af ærlighed og kærlighed; vrede, misundelse, sorg, frygt og herigennem udtrykke det tavse sprog i ren og af ren kærlighed. Kærlighed er enten tilstede eller ikke tilstede. Forældre, der tilstræber at opdrage deres børn, ved at drage ved deres side med afsæt i kærlighedens tavse sprog følelserne, bør have en forståelse for, hvordan kærlige handlinger og intentioner opfattes af børn. Kærlighed kan IKKE gradbøjes! Kærlighed er kærlighed. Det betyder, at kærlighed er fri, uden at der er knyttet forbehold eller bestemte betingelser til. For at skabe en forståelse for opfattelsen af kærlighed hos barnet tilstræbes det at beskrive kærlighed i et spændingsfelt mellem dét, vi i det talte sprog kalder ubetinget og ubegrænset kærlighed. 63

64 Der er IKKE tale om en gradbøjning der er tale om en forståelsesramme for de intuitive forældre, der i den intuitive opdragelse tager afsæt i det tavse sprog følelserne. Herigennem tilstræbes der en balance hos den enkelte som i det fælles. Din grænse er din alene Min grænse er min alene Jeg elsker dig med ALT, der er DIT! Jeg har lært at stoppe op, sætte mig på hug og se mine børn ind i øjnene. Det giver mig muligheden for at mærke efter og derved bedre at kunne navigere via barnets intuition. I denne navigation til et fælles bedste er jeg stødt på udfordringen af, hvor grænsen egentligt går mellem forældre og børn, hvem er det, der i sidste ende bestemmer hertil og ikke længere? Hvor der er vilje er der vej, Jeg vil dig vil du mig? 64

65

66 Intuitiv Opdragelse Grænsesætning med kærlighed og omsorg for øje En grænse er en grænse, fordi den er fleksibel og kan flyttes i takt med, at vi bliver klogere på os selv. En grænse giver os et stillbillede af vores nuværende tilstand og behov. En tilstand der ønskes, et resultat af vores egen udvikling, vores egen fremdrift og motivation til læring. En læring og således en forståelse for, hvad der er meningsfyldt for os. I mødet med barnets grænse møder vi som forældre vores egen grænse, og via vores følelser gør vi op med nuværende grænser. Vi reviderer i forhold til at imødekomme barnet, hvor barnet er, således at der i relationen skabes en fælles balance via den NYE grænse, der er skabt. Hvem sætter grænser i jeres familie? 66

67 Før vi kan begynde at tale om, hvem det er, der sætter grænsen i opdragelsen, når kærlighed er udgangspunktet, og der er følelser på spil hos såvel barnet som hos forældrene, så er vi nødt til at forstå, hvad en grænse er. Hvad er en grænse for dig? Værd at vide om grænsen imellem forældre og barn er, at grænsen er dér, hvor grænsen går. Lige dér, hvor der kan opnås et kompromis i forhold til, hvad der er okay for den enkelte. Øvelsen mellem forældre og deres børn er at finde den hårfine balance, hvor grænsen egentligt går. Der er flere former for grænser, og det er, hvad der gør grænsesætning rigtig svært. Fordi, hvor går grænsen, når det er sengetid, og barnet IKKE vil i seng? Er der tale om en grænse eller et kompromis? NEJ, her er der tale om et FYSISK behov fra barnets side, et behov, som barnet IKKE er bekendt med. Derfor handler det her IKKE om en grænse i forhold til barnets følelser, men en grænse i forhold til barnets kropslige behov, den FYSISKE grænse. Det leder til næste spørgsmål omkring 67

68 hvor barnet skal sove. Barnet skal som udgangspunkt sove i sin egen seng, barnet skal lære at falde i søvn i sin egen seng, men der kan opstå et FØLELSESMÆSSIGT behov i løbet af natten pga. en frygtsom drøm, der gør, at forældre skal gøre op med sig selv: Hvor går min grænse i forhold til det behov, barnet udtrykker? Skildring mellem det fysiske og det følelsesmæssige behov. Vi skal som forældre gøre os klart, når vi taler om grænser, at der er forskellige former, og at vi som forældre, alt afhængigt af i hvilken sammenhæng vi sætter en grænse, kan gribe ind i såvel fysiske som følelsesmæssige behov hos barnet. En måde at skildre de to behov på er ved at tage afsæt i følelsen af vrede hos barnet. En følelse, der har mange ansigter, og derfor til tider er svær for forældre at forstå. En simpel måde at skildre det på er ved at se på to af vredens ansigter. Det første vrede ansigt er, fordi barnet ikke vil i seng. Her er der tale om at sætte en FYSISK grænse. Det andet vrede 68

69 ansigt er, fordi du eller en anden har sagt eller gjort noget, der har ramt følelserne og gjort barnet vredt. Her er der tale om en FØLELSESMÆSSIG grænse, og vi skal som forældre bekende kulør og sige undskyld, hvis vreden stammer fra noget, vi har sagt eller gjort. Kommer følelsen et andet sted fra, skal vi, så vidt det er muligt bevæge os bag om følelsen og anerkende den. I begge situationer handler det om anerkendelse. Det handler om at favne vreden via ord, følelser og omfavnelse. Følelsen skal SES, HØRES og FØLES. Det handler om at signalere, at det er okay at være vred, men i situationen, hvor der er tale om noget fysisk, må forældrene gerne sætte foden ned og sige, hertil og ikke længere med din vrede. Du er træt, og her er det, at vi som forældre den voksne, ved bedst: Nu skal du i seng! Så hvad gør vi nu - lille du? Du stopper op og mærker efter du finder ud af, om det er noget fysisk, der gør, at dit barn udviser vrede. Hvis det er 69

70 noget fysisk, så er det tanken, der leder barnet på vej og her er det, at DU træder i karakter, med dét der er DIN grænse. Oplever du derimod, at der er tale om noget følelsesmæssigt, altså at der hos barnet er tale om en følelse, hvor der ikke er plads til mere bægeret er fyldt, eller grænsen er nået, så er det, at det er BARNETS grænse og IKKE din grænse, der skal have lov til at træde i karakter, for så er det netop at barnets intuition forbliver intakt barnet bliver forstået og således forstår barnet sin egen følelse og på sigt leder det til egenkærlighed. Hertil og ikke længere! Mange af os tror, at vores grænse går hertil og ikke længere, men mange forældre har samtidig oplevet, at de er gået fra at have én grænse, inden de fik børn og efterfølgende at have en modificeret og mere realistisk grænse. Før vi fik børn, var vi enige om, at der altid skulle være ryddet op, der skulle spises på det samme tidspunkt, børn skulle altid have rent tøj på og næsen være ren. Nu efter vi er blevet 70

71 forældre, så har vi oplevet, at ord som PYT er blevet en del af vores nye ordforråd. Ikke én men flere af vores grænser har ændret karakter. Er vi gået på kompromis? Det er netop, hvad øvelsen om grænse går ud på. Det handler om at kende den hårfine balance, som egentlig repræsenterer os mere end det billede, vi ser af os selv. Det billede, som vi har bygget op i hovedet omkring os selv igennem et helt liv et helt liv, hvor hovedet og ikke vores følelser har været vores direkte rettesnor. Mange af os har oplevet, at vores følelser har været neddroslet og således ikke været der til at give os et klart og tydeligt billede af, hvad og hvor vores egentlige grænse er. Derfor er grænser noget af det, der er sværest for forældre i forbindelse med opdragelse. Netop fordi forældre fra den ene dag til den anden står med et barn, der har sin egen grænse og således fra dag ét går direkte ind og udfordrer forældrene på deres grænser. 71

72 Grænser handler således om at kende sig selv, og vi forældre har ofte et hovedliv bag os, hvilket betyder, at vi nu har til opgave via vores børn og deres udtryk for, hvor deres grænse går, at blive bekendt med egne følelsesgrænser. En væsentlig opgave i forældre/barn-relationen handler derfor om at stille sig selv den opgave, der handler om at mødes i spændingsfeltet mellem din og barnets grænse. Det er, hvor opgaven ligger. Det er dér nøglen til den egentlig grænse går. DU kan ikke på forhånd have besluttet dig for, hvor grænsen går i forhold til opdragelse, for en grænse er kun en grænse i kraft af, at den er fleksibel og bevægelig. Hvordan det hvordan er en grænse KUN en grænse, når den er bevægelig? Jo, det er den, fordi grænser er til for at blive brudt. Grænser udvikles i samspil med andre, og grænser er således til for at blive klogere på os selv. Grænser er dem, der gør det muligt for os at forstå os selv, og hvortil vores egen grænse går. Ved at forstå os selv bliver det lettere at acceptere, at nogle andre vil noget andet. Grænser handler således ikke kun om forholdet 72

73 til os selv, men også i særdeleshed om vores forståelse for andre. Et kompromis er med afsæt i én selv som i den anden. Des mere bekendte vi er med egne grænser og vigtigheden heraf, des lettere er det at forstå vigtigheden af og forståelsen for andres grænser, såfremt de er ærlige, reelle og tro mod det, der er ægte egenkærlighed. Her er det, at vores børn igen kommer ind i billedet og har masser at lære os. Noget af det, som børn er gode til, er netop at give udtryk for, hvor deres grænse går, og de er endnu ikke afkodet eller vænnet af med at give udtryk for egne grænser. Hvad er for dig kærlig opdragelse i øjenhøjde? Det er et stort spørgsmål, det er et meget stort spørgsmål faktisk er det et spørgsmål, som netop er én af de primære 73

74 øvelser for forældre og børn i samspil fordi i forbindelse med at sætte grænser for barnet er forældre inde og arbejde med egne grænser. Kærlig opdragelse i øjenhøjde har lige så mange ansigter, som man har børn. Det er vigtigt at gøre sig selv klart, hvor ens egne grænser egentlig går. For førend det er blevet én klart, så kan børn fornemme, at denne grænse kan brydes, for mor og eller far er ikke selv klar over, om dette er en egentlig grænse. Se din egen grænse, se jeres egne grænser og blive enige om, hvorvidt netop den eller de grænser giver mening for jer. Det giver god mening. Hvor går dine grænser i forhold til dine børn? Jeg har spurgt mig selv et utal af gange, hvor går min egen grænse egentlig i forhold til vores børn? Jeg ved det ikke helt med vores datter var jeg/vi ikke i tvivl: Hun skulle ikke 74

75 sove i vores seng, og hun har ALDRIG sovet i vores seng, ej heller har hun udtrykt ønske herom. Vores søn derimod fra den dag han blev født - havde tydeligvis et andet behov for tryghed vores grænser blev rykket, og nu arbejder vi med at genetablere vores grænse. Det er svært, det er rigtig svært, fordi hvor går vores grænse egentlig? Vi har en klar og tydelig grænse om, at han skal falde i søvn i sin egen seng og tidligst komme ind til os efter midnat. På den måde har vi tid og rum til det, der er os. Når det er sagt, så går vores grænse ikke længere end til, at han stadig har det godt. Og så alligevel ikke helt for vi er på et stadie, hvor det er tydeligt, at han kan sove i sin egen seng, men når han vågner, så er det tydeligt, at han til tider er bange, og derfor ville det være forkert af os at tvinge ham til at blive i sin seng (han har behov for at kravle helt ind til os og nulre ). Andre gange er det, som om han tager en maske på og udfordrer os, hvis vi er for trætte og giver efter, og så tager vi ham med ind i vores seng ERGO hvor er vores grænse? 75

76 Jeg ved, at så længe vi ikke har sat vores grænse, lige så længe kan vi ikke mobilisere den energi, der skal til for at overbevise ham på en ærlig og kærlig måde om, at vi alle sover bedst i vores egen seng HELE natten. Hvor går din grænse for kærlighed i din opdragelse? Der er ingen grænse, når vi taler om kærlighed, fordi enten er der kærlighed tilstede, eller også er der ikke. Men der går en grænse i forhold til, på hvilken måde vi udtrykker vores kærlighed overfor vores børn. Det handler om at se på kærlighed, hvor alt er muligt. Kærlighed er ikke en ligning kærlighed er i alting. Kærlighed er en repræsentant for ønsket om at drive noget fremad at opnå kærlighed til sig selv, via sig selv og via en anden. At yde kærlighed til en anden i denne forbindelse til et barn er noget vi alle på et mere eller mindre bevidst plan søger. Vi søger at elske og blive elsket. Kærlighed er målet i sig selv! 76

77 Målet er, at vi elsker os selv men desværre er vi kommet til et stadie, hvor rigtig mange af os netop er blevet afkodet vores naturlige følelser, og når vi ikke kender vores sande jeg når det ikke kommer til udtryk så kan vi ikke lyve for os selv, vi kan ikke udtrykke ren kærlighed til os selv. Vi kan ikke narre sjælen, sjælen giver os lov til at elske os selv, når vi giver udtryk for vores følelser, når vi giver udtryk for den, vi er. Hvordan ser din grænse af kærlighed ud? Grænsen af kærlighed er kun en grænse af kærlighed, så længe den er mobil, så længe den er fleksibel og kan favne det enkelte barn, hvor end det er og afhængig af hvilke behov, det giver udtryk for. Hvad er det, barnet søger at vise dig? Hvorfor er det, at barnet ikke vil have hagesmæk på, når det sidder ved dig, og hvorfor er det, at du vil have, at det skal have hagesmæk på? Barnet vil så gerne vise, at det kan selv; barnet vil så gerne vise, at det kan det samme som storesøster eller storebror. Barnet er stolt af sig selv og elsker sig selv for sine nye fær- 77

78 digheder. Du vil måske skåne, at dit tøj bliver beskidt, fordi du er på vej på arbejde eller andet sted hen. Tænk over, hvor meget det betød for dig dengang du var barn at føle, at du kunne selv. Den følelse var helt fantastik. Det var lidt som at tage mors eller fars sko på og lege voksen. Det var et stadie mod det at blive voksen hele tiden føle, at man var på vej til at blive større. Hvis man tænker sådan over det, så giver det mening, at barnet bliver tosset over, at det skal have hagesmæk på. Det giver mening, at barnet sidder dér i sin egen lille verden og er stolt af sig selv, stolt af dét, der allerede er lært, stolt af at kunne spise selv og kun spilde lidt ned på sit før så rene tøj. Herhjemme har vi besluttet, at morgenmaden spises i nattøj, der bare kan smides til vask, og vi voksne tager først arbejdstøj på, når vi er på vej ud ad døren. På den måde, så har barnet alle muligheder for at være, hvor barnet er. 78

79 Grænser og grænsesætning overfor børn er kærlighed. Se sådan på det: Jeg passer på dig ved at sætte grænser, og derved passer jeg på os. Jeg sætter en grænse hertil og ikke længere, fordi hvis jeg som forældre skal kunne se mig selv i øjnene, så er jeg til tider NØDT til at slå en streg i sandet, der ikke passer barnet. Det er OKAY, for vigtigst er det, at du som forældre passer på dig selv, for ved at passe på dig selv, bliver du i stand til at kunne passe på barnet den anden. Jeg sætter en grænse her - en grænse, der har to ansigter - eller findes på to planer. Der er grænsen, hvor jeg passer på dig på den anden Der er grænsen, hvor jeg passer på mig via den anden Grænsen, hvor jeg passer på dig, handler om grænsesætning overfor barnet med afsæt i forståelse for såvel det fysiske som det følelsesmæssige. Grænsen, hvor jeg passer på mig 79

80 selv via den anden, handler om, at der for forældre til tider er behov for at passe på sig selv simpelthen for at kunne være der for den anden. Således sættes der en grænse for den anden for barnet - og derpå skabes der via barnet en beskyttet grænse for den intuitive forælder. Jeg lever med de grænser, jeg sætter og endnu ikke har sat for mine børn. Jeg er løbende i dialog med mig selv for løbende at forstå, hvordan mine grænser udvikler sig. Jeg er IKKE 100% klar over, hvor mine grænser går i relation til mine børn, så jeg har VALGT at leve med den jeg er, og det der sker. Det der sker - sker Det der sker, giver ikke altid mening, og så gør det det alligevel. Det er sengetid, og I skal i seng nu. Efter dette udsagn går det helt galt. Det er som om, at det jeg bestemmer, det jeg gør, det går ikke, det er ikke okay. NEEEEJJJJ, MOR du skal IKKE skylle, og neeeeejjjj den skal ikke stå der! Ahhhh, MOR - du må IKKE lægge bananen på bordet. Du er træt, 80

81 min skat, JEG bestemmer, at du skal i seng. DU bestemmer, om du vil sove oppe i din seng eller nede i hulen. Mor, jeg vil sove nede i hulen. Okay min skat jeg lægger dig ikke sige noget, mor, siger min datter nu ganske stille og roligt, efter hun har fået lov til at bestemme. Okay, jeg er her bare. Hun knuger sig ind til mig, og det er som om vores fælles dybe vejrtrækning får os til at smelte sammen. Følelsen er blevet SET, HØRT og FØLT. Det giver god mening, når vi taler om omsorgsfuld grænsesætning. Jeg bestemmer hertil, og Du bestemmer dertil Sammen er vi nået til et kompromis, der gør det muligt for os at skabe en fælles ro i og omkring det, der er os. 81

82 JEG bestemmer hertil DU bestemmer dertil JEG bestemmer, du skal have tøj på DU bestemmer, om det skal være den røde eller den blå. JEG bestemmer, du skal i seng DU bestemmer, om du skal sove oppe i sengen eller nede i hulen. JEG bestemmer, at vi skal gå nu DU bestemmer, om du vil gå, cykle eller sidde i klapvognen. JEG bestemmer, at du skal have varmt tøj på DU bestemmer, om det skal være jakke eller fleece. 82

83 Ubegrænset - begrænset kærlighed I spændingsfeltet mellem grænser og kærlighed falder vi over ubegrænset og begrænset kærlighed. Ubegrænset kærlighed er kærlighed uden grænser og giver følelsen af, at der er ubegrænsede mængder af kærlighed. Begrænset kærlighed derimod giver en følelse af at kærligheden er knap, og at der skal kæmpes for den. Ubegrænset kærlighed er begrænsningskunst. Hvad er forskellen på begrænset og ubegrænset kærlighed? Når vi taler om begrænset og ubegrænset kærlighed, så handler det om at begrænse barnet i sit udtryk og ved at begrænse barnet i sit udtryk, bliver opfattelsen af kærligheden hos barnet, at de begrænses, at de ikke kan udtrykke deres fulde og hele JEG. De bliver begrænset i deres udtryksform, de bliver afkodet deres tavse sprog, de bliver afkodet deres følelser. Det er som om de begrænses i at være dem, de er. Værd at vide om begrænset kærlighed er, at det er med til at slette den medfødte forståelse for følelserne. Det begræn- 83

84 ser barnet i at udfolde sit fulde potentiale, og det begrænser barnet i at forstå sig selv. Det er vigtigt, at barnet består i forståelsen af sig selv for at kunne stå fast på det der er SIG, det der er barnet selv dets inderste kerne. Det der af barnet skal opfattes som værdi, så barnet føler sig værdig, så barnet er og bliver færdig til at stå på egne ben og møde de udfordringer, som er en del af livet. Begrænset kærlighed kan i yderste konsekvens lede til uhensigtsmæssige handlinger. Barnet skal være i stand til at stå imod, barnet skal være modstandsdygtigt, og derfor er det vigtigt, at barnet oplever ubegrænset kærlighed. Ved kærlighed uden grænse sættes der ikke grænser for barnet i forhold til at udtrykke følelserne OG her PAY ATTENTION er det, at det bliver vigtigt for naturligvis skal der sættes grænser for barnet, men det er som forældre vigtigt at holde sig for øje, hvad det er for grænser, der sættes. 84

85 Sætter du grænser i forhold til, at barnet kan udtrykke sine FØLELSER? Sætter du grænser i forhold til, at barnet skal kunne tage FYSISK vare på sig selv? Der er her tale om to meget forskellige grænser, en indre (følelserne) og en ydre (fysisk) grænse. Den ydre grænse er helt naturlig OG MEGET vigtig i forhold til, at barnet overlever. Det er centralt i forhold til, at barnet lærer at tage vare på sig selv overfor udefrakommende elementer. Den ydre grænse handler også om opdragelse i forhold til omgang med omverdenen og andre mennesker hvordan opfører man sig. Når det kommer til opførsel, er det MEGET vigtigt at være opmærksom på den indre grænse. Den indre grænse er i forhold til følelserne, da det er vigtigt, at der ikke lægges en begrænsning i forhold til, at barnet kan komme til udtryk i forbindelse med de 5 naturlige følelser. Det er disse følelser, som det er vigtigt at støtte barnet i at lære at kende og vigtigst af alt at lære barnet, at det vil opleve kærlighed uden grænse også når barnet bekender 85

86 kulør i kraft af vrede, misundelse, sorg, frygt og i sidste ende kærlighed. Værd at vide om ubegrænset kærlighed er, at det er en udtryksform, der består af fri kærlighed. Kærlighed i hjertet til den barnet er, og den sjæl barnet bærer rundt på. En sjæl der er på sjælerejse og har et brændende ønske om at kunne udtrykke sig fuldt og helt, som den lille sjæl, den nu engang er. Og det er ingen hemmelighed, at sjælens letteste udtryksform er det tavse sprog, det medfødte sprog som er følelserne. Følelserne som er guide og vejviser på sjælerejsen. Det er rettesnoren, der leder på vej rette vej mod det, der er meningsfyldt. Ubegrænset kærlighed giver følelserne fri til at være sig selv, så de kan lede på vej - rette vej. Begrænsningens kunst handler om, at intuitive forældre tager afsæt i egne følelser, følelser der er gemt væk, følelser der er glemt og lagt i glemmebogen. De følelser er ukendte og frem- 86

87 mede frem med det frem med det ukendte det der er gemt væk. Frem med det der var det der er dig. Er du klar til at møde det, der var dig det, der er dig? FREM MED DE - fremmede følelser. Følelser, der skal frem, så vi, som intuitive forældre, sætter os ud over vores eget begrænsede udtryk. Hvad er der at være bange for? Det er jo dig, som den du var, og den du nu ønsker at være i den intuitive opdragelse. Modig i og med det der er dig. Se dig selv i øjnene via modet og kom frem med det fremmede og giv alt i dig plads til at være dig. Intuitiv opdragelse handler om MOD, det handler om at have mod til at stoppe op og mærke efter. For først dér, hvor vi stopper op og mærker efter, er det, at vi gør os selv i stand til at handle intuitivt i forhold til vores børn. 87

88 Intuitivt netop fordi du handler ud fra en følelse frem for noget, du selv har oplevet eller læst i en bog. Du skaber dit intuitive forældreskab via dit MOD til at være dig selv nærmest, fordi igennem det at være dig selv nærmest, kommer du så tæt på dine børn, som det er dig muligt. Det gør det muligt for dig at bekende kulør. Ved at DU bekender kulør, åbner du op for, at dit barn kan udfolde sig. Begrænsningens kunst tager afsæt i dig. Se sådan på det: Intuitivt forældreskab handler om MOD, det handler om at skabe modet i sig selv og herigennem at etablere troen på, at den indre stemme leder på vej i opdragelsen af sig selv såvel som af sit barn. Tænk over det næste gang du siger: så så ikke græde så så nu ikke så vred så så der er ingen grund til misundelse så så der er ikke noget at være bange for frygt ej! 88

89 Hvad er det egentlig du gør her ganske velmenende, men hvad er det, der sker? Barnets følelser bliver uhensigtsmæssigt dulmet ned. Der bliver ikke sat ord på, og følelsen bliver ikke udlevet, så barnet lærer ikke at forstå følelsen. Barnet lærer IKKE at forklare følelsen, og hvad den gør ved barnet. Barnet står faktisk tilbage med en følelse af, at følelsen bliver fremmedgjort ikke slettet men fremmedgjort. Derfor FREM MED DET frem med de følelser der er gemt væk. Lad os få dem frem i lyset, så vi kan SE dem, så vi kan tale om dem, og de bliver HØRT. Lad os sammen sætte ord på følelsen, så den føler sig SET og HØRT, og lad os i omfavnelsen FØLE følelsen til ende. Hvordan føles det egentlig? Er du modig? I snakken om følelser skal det være os klart, at mange følelser også bare er uden ord. Helt som mange af vores følelser føles som ét og udtrykkes som noget andet. Noget andet end det der rent faktisk er roden i følelsen. 89

90 Frem med kernen i følelsen! Hvor blev kernen i følelsen af? Hvordan ser den ud? Hvordan føles den? Hvor mærker du den? Kernen i følelse behøver IKKE være den følelse, der kommer til udtryk. Derfor handler det om at tage afsæt i de følelser, som barnets følelser vækker og herigennem at gå bag om den følelse, der kommer til udtryk hos barnet. Et eksempel kan være sorg, der kommer til udtryk via gråd og tårer. Bagved sorgen kan kernen i følelsen udspringe af en helt anden følelse som misundelse eller vrede over, at den anden er blevet tilvalgt og en tilbageværende følelse af at være blevet fravalgt. Et fravalg, der gør én vred eller misundelig, men som udtrykkes via sorg. Det er vigtigt at være opmærksom på, fordi vi voksne sjælendt er i stand til at forstå vores børn, når de udtrykker en følelse, fordi det tit er uden mening og sammenhæng. Derfor er det vigtigt at holde sig for øje, at der kan være tale om noget helt andet end det udtryk, du oplever. Derfor skal vi 90

91 voksne være der og omfavne følelsen og FØLE følelsen mere end at SE og HØRE den, for måske den ingen ord har. Derfor når vi til tider vælger at sætte ord på følelserne, så er det vigtigt at huske to ting: 1. Modsatrettede følelser den eller de følelser, der kommer til udtryk og måske dækker over andre følelser 2. Følelser uden ord dem der favnes i det usagte Ubetinget - betinget kærlighed Betinget og ubetinget kærlighed kan til tider forveksles med begrænset og ubegrænset kærlighed, men der er ikke tale om den samme handling fra forældrene. Hvor den begrænsede og ubegrænsede kærlighed handler om at lægge låg på barnets udtryksform og dermed dets medfødte intuition, handler betinget og ubetinget kærlighed derimod om hvorvidt kærligheden er bestemt af en handling. Forskellen kan illustreres ved at se på resultatet af at begrænse barnet i sin udtryksform, fordi resultatet er med til at sløre 91

92 barnets forståelse af egne følelser dets selvbillede. Ser vi derimod på resultatet af betinget og ubetinget kærlighed så kommer det til udtryk i dét, som vi omtaler som hhv. selvtillid og selvværd. I overvejelserne omkring betinget og ubetinget kærlighed er det vigtigt at stoppe op og forstå, hvad de to begreber egentligt dækker over. Værd at vide om betinget kærlighed er, at når vi taler om kærlighed som værende betinget, så udtrykkes kærligheden til barnet i forbindelse med eller på betingelse af, at barnet gør noget. Det vil sige, at der gives udtryk for, at kærligheden er betinget af en given handling, en given opførsel eller et givent udsagn. Det betyder, at kærligheden begrænses til det eller de udtryk, som vi som forældre kan forholde os til. Kærligheden kommer til udtryk som en betingelse af noget på betingelse af noget, der ikke er umiddelbart. 92

93 Betinget kærlighed kommer til udtryk i forbindelse med barnets handling. Værd at vide om ubetinget kærlighed er, at når vi taler om ubetinget kærlighed, handler det om at forældre giver udtryk for deres ubetingede deres fri kærlighed. Den form for kærlighed, der er afgørende for, at barnet bliver i stand til at elske sig selv med alle de mulige og umulige følelser, som det nu engang bærer rundt på. Ubetinget kærlighed er fri af handling - sand kærlighed er fri. Den ubetingede kærlighed, der er fri af nogen form for handling, er uden grænser og giver barnet plads til at være den barnet er. Her er det, at den til forveksling er det samme som den ubegrænsede kærlighed. Den primære forskel på de to er: Hvor den ubegrænsede kærlighed handler om at elske alle facetter af barnets følelser og deres udtryksform, så handler den ubetingede kærlighed om at udvise kærlighed, der er fri af handling og fri af udtryk. 93

94 I begge tilfælde handler det om, at barnet ikke skal handle eller gøre noget for at føle sig fortjent til kærlighed. Hvad er forskellen på betinget og ubetinget kærlighed? Forskellen er vigtig at forstå, fordi rigtig mange forældre i dag primært er gode til at give udtryk for deres kærlighed overfor deres børn, når de udretter noget altså udtrykker de betinget kærlighed, og da betinget kærlighed leder til selvtillid, er det rigtig godt at have med i forbindelse med opdragelsen, men det kan ikke stå alene. Forældrene er nødt til at være opmærksomme på at skabe en balance over til den ubetingede kærlighed, da det er den der skaber selvværdet. Selvtillid og selvværd Hvad er selvtillid, og hvad er selvværd? Det er to meget forskellige størrelser. Begge er de vigtige, men som forældre er det vigtigt at holde sig forskellen for øje. I min verden har du eller har du ikke selvværd: Højt selvværd er selvværd - lavt selvværd er selvtillid! 94

95 Lad os starte med selvtilliden selvtillid handler om at have tillid til sig selv og egne evner, det handler om at tro på sig selv i det, vi gør. Værd at vide om selvtillid er, at selvtillid i høj grad skabes af den betingede kærlighed. Årsagen til det er, at i den betingede kærlighed giver forældrene udtryk for, hvad de synes deres barn er god til og er herigennem med til at fremme tilliden hos barnet selv. Tillid til sig selv er en rigtig vigtig egenskab og den skabes i samspil mellem børn og forældre. Selvtillid og egen tillid handler i et eller andet omfang om at stole på og have tillid til egne evner. Og måske er det netop, hvad selvtillid handler om. Det handler om at have tillid til at kunne stole på sig selv og herigennem være i stand til at overbevise sig selv om, at det her kan jeg godt. Det her ved jeg, at jeg er god til rigtig god til. Selvtillid er ydreskabt igennem betinget kærlighed. 95

96 Værd at vide om selvværd er, at det handler om at være sin egen værdi bekendt det handler om at være bekendt med sine følelser og deres værdi i kraft af dem de er og i kraft af deres udtryk, der er et udtryk for det menneske man er. Selvværd er indre skabt igennem fri og ubetinget kærlighed. Selvværd handler om at føle sig værdig til at leve et liv med ubegrænsede mængder af kærlighed, ærlighed og lighed. I selvværd ligger en egen opfattelse af, at vi alle er lige, alle har vi et værd, og i kraft af et selvbillede af at jeg har værdi, bliver det muligt at se værdien i andre. Fordi når selvværd er etableret, så har vi ikke længere et behov for at måle os i forholdet til andre, og således sættes vi fri af det som selvtilliden repræsenterer. Vi bliver i stand til at være såvel os selv som andre nærmest. Via selvværd ledes vi til at lede andre, fordi vi i det fulde selvværd forstår os selv som værende et element af alle som én. Vi er alle én! 96

97 Ene og alene står barnet med sit eget værd, sit eget mod, mod til at følge egen intuition - barnets intuition. Tilbage står forældrene med spørgsmålet om, hvorvidt de er i stand til at udtrykke deres følelser for barnet på alle de mulige og umulige tidspunkter på de tidspunkter af døgnet, hvor vi knapt er vågne, på de tidspunkter af døgnet, hvor vi knapt nok er stået op, på de tidspunkter af døgnet, hvor vi er trætte af os selv eller nogle, der står os nær. På alle mulige og umulige tidspunkter skal vi være klar til at modtage børnenes følelser og lade dem komme til udtryk. Lader du dit barns følelser komme til udtryk? Det er ikke nemt, og derfor er det endnu mere vigtigt, at vi i de perioder, hvor vi har overskud giver børnene et indblik i og en følelse af, at vi sagtens kan elske dem også når de er i vrede, sorg, misundelse eller frygt. 97

98 For situationen er den, at vi som forældre til tider kommer til kort. Til tider er vi brugt op, til tider har vi ikke mere at skyde med ikke mere at give af. Måske vores grænser er brudt, måske vi ikke har lyttet til vores egne grænser på arbejdet eller i relationen i forhold til andre mennesker, og nu står vi her og lader det gå ud over vores børn, alene fordi vi er knappe i vores ressourcer. Tænk hvis kærlighed ikke var en knap ressource, og hvad tænker du, når jeg siger til dig, at kærlighed er en uudtømmelig kilde? Kilden til kærlighed. Men kærlighed er kun uudtømmelig, når vi er i stand til at nære kærlighed til os selv, for hvis vi ikke elsker os selv, så er vi ikke i stand til at sætte os ud over os selv og følelsen af, at der ikke er mere at skyde med. Der er simpelthen tale om en indre ubalance! En indre ubalance, der skal genetableres, og det kan barnet hjælpe med. For det er sikkert og vist, at hvis du sidder med 98

99 denne bog i hånden, så har du en tydelig idé og forestilling om, at dit barn har så meget at give dig. Dit barn har så meget med til dig, som du kan lære noget af, og måske det netop er tid til, at du stopper op og mærker efter og giver plads til at rydde op i de gamle tankemønstre og selvopfattelser, der gør det svært for dig at elske dig den du er, så du kan være den intuitive opdrager, du ønsker at være. Se sådan på det: Intuitiv opdragelse handler om MOD, det handler om at skabe modet i sig selv og herigennem at etablere troen på, at den indre stemme leder på vej i opdragelsen af sig selv såvel som af sit barn. Nu tænker du måske: Opdragelse af mig selv? Og ja, det mener jeg. Jeg tror på, at for at vi kan være intuitive forældre for de børn, som har valgt os som forældre, så er vi nødt til via MOD at gøre op med vores egen opdragelse. Et opgør med egen opdragelse handler om at stoppe op og mærke efter. Det handler om at bruge MOD som katalysator for at turde mærke egne følelser og blive bekendt med dem, for at 99

100 kunne være dem bekendt altså bekende kulør overfor andre. I denne proces er det vigtigt at rydde op og give slip på egen opdragelse, for den opdragelse der var rigtig i forhold til dig, behøver på ingen måde at være rigtig for dit barn. Når du, langsomt men sikkert, via MOD rydder op i dit indre og bliver bekendt med dine følelser, så er det, at du bliver i stand til at se op og tro på dig selv. Du bliver i stand til at stå ved dig selv og dine følelser. Følelser, der er helt centrale, når det kommer til intuitiv opdragelse, for det er dine følelser, der er dit indre kompas, de er din indre stemme, din intuition, der leder dig på vej, mod det der gør dig i stand til at fylde op og give dit liv mening. Det meningsfyldte liv er noget mange af os stræber efter, og i min verden bliver det kun mere relevant, når vi taler om intuitiv opdragelse, fordi vi via egen viden om, hvad der er meningsfyldt for os, får lettere ved at være tilstede i og omkring vores børn. Vi bliver i stand til at være nærværende. Ikke kun med hovedet men med hele kroppen. Vores følelser får via nærvær muligheden for at træde i karaktér og netop der er det, at vi via MOD skaber vores egen intuitive opdragelse. 100

101 Du skal etablere genetablere din egenkærlighed, så du kan støtte barnet i sine følelser, så barnet bevarer sin egenkærlighed. Har du ryddet op, og er du klar til at støtte dit barn dine børn i det, der repræsenterer dem som dem, de er deres følelser? Intuitiv opdragelse bevarer barnets egenkærlighed - Barnets intuition er barnets egenkærlighed Vi er alle én. Vi stræber alle efter at blive elsket og at elske. Vi stræber efter den ubegrænsede kærlighed at blive elsket som den vi er, og vi ønsker at være frie til at elske frit. Hvad er det at elske frit? Her bevæger vi os tilbage til den ubegrænsede/ubetingede kærlighed. En kærlighed der ikke er betinget af noget. Den er ubetinget uskyldig uden sidestykke. Den er FRI I SIG SELV - ren som kærlighed. 101

102 Kærlighed er ærlighed og med lighed kan du se ind i øjnene på dit barn og kærligt forvisse barnet om, at du er klar til at tage ansvar. Er jeg klar til at tage AN-SVAR for barnets intuition barnets følelser? Er jeg klar til at SVARE-AN på barnets følelser, dets ønsker og behov? Det at tage ansvar handler igen om at tage ansvar for os selv netop ved at svare an på de mange følelser, som vores børn vækker i os, og først dér er det, at vi bliver i stand til at tage ansvar for barnets udvikling af egen intuition. For først når vi kender egne følelser er det, at vi er i stand til at svare an på de følelser, som vores børn vækker i os, og således bliver vi i stand til via egen-forståelse at forstå vores børn. Først når vi forstår vores børn via det tavse sprog, kan vi sige, at vi tager det fulde ansvar for, at vores børn bliver opdraget ved, at vi drager ved deres side. Først dér er det, at vi er i øjenhøjde med en gensidig forståelse af en fælles rejse mod dét der for mig som for barnet er det meningsfyldte liv. 102

103 Et meningsfyldt liv med afsæt i egenkærlighed. Fuld forståelse for vores følelser. Det tavse sprog. Via barnet, der har åbnet op for sårbarheden, føler jeg mig taknemlig over den rejse, jeg som forælder har kastet mig ud i. På denne rejse med afsæt i taknemlighed for det, der er sket. For det, der er sket, er sket af en årsag, og den årsag er jeg taknemlig for. For det, der er sket, har bragt mig læring, en læring, der for mig som forælder gør det muligt at møde barnet møde børnene, hvor de er på deres vej, med afsæt i det, der for dem er egenkærlighed barnets egenkærlighed Barnets egenkærlighed Barnets egenkærlighed handler om, at barnet kender sit eget værd. Barnet skal forstå egen værdi af at være et værdigt menneske. For at kunne forstå sin egen værdi er det vigtigt, at barnet kender sig selv og for at kende sig selv, skal barnet kende sine 103

104 følelser. Det er relevant, fordi når vi taler om egenkærlighed, så handler det først og fremmest om at kende sig selv og sine følelser for herigennem at kende sin værdi. Værdien er barnets egen opfattelse af den værdi, der skabes igennem opvæksten, hvor barnet lærer sig selv og sine følelser at kende. Det er her, at barnet bliver bekendt med følelserne og deres udtryk. Barnet skal igennem opvæksten forstå, at det er værd at elske med alle dets mange mulige og umulige følelser. I forbindelse med at barnet lærer sine følelser at kende, bliver barnet samtidig i stand til at forstå eget følelsesregister, og således bliver barnet i stand til at manøvrere i verden med sine følelser som sit kompas sin personlige vejviser. Mod dét, der for barnet og for barnet ALENE er det meningsfulde liv. 104

105

106 Intuition i praksis Alle øvelser med intuition i praksis tager afsæt i modellen med de 4 steps: STOP OP - og mærk efter RYD OP - og giv slip UDVIKLING AF INTUITION FYLD OP - og giv livet mening SE OP - og tro på dig selv Se modellen som din indre guide til at arbejde intuitivt såvel i forhold til dig selv som til dit barn. 106

107 STOP OP og mærk efter handler om, at når du oplever noget i dig, som ikke giver mening det kan være en følelse eller en tanke hvad end det er, du oplever, så stop op og mærk efter. Giv det plads til at komme frem i dig, så du derigennem får alt frem i lyset. På den måde skaber du overblik, og så ved du, hvad du skal rydde op i. RYD OP handler om, at du forholder dig til dét i dig, der kommer op og derigennem gør dig selv klart, hvilke tanker og følelser du kan og skal leve med, og hvilke du skal rydde op i og give slip på. Du rydder op og giver slip i det øjeblik, dine erkendelser og læring indtræffer, og i det øjeblik er det vigtigt, at du ser op og står ved dét, der er dig. SE OP og tro på dig selv handler om, at dét du ser er dig, hvad end du kan lide det eller ej. Erkend det! Tag læring til dig og giv slip, så du kan se op og helhjertet stå ved dét, der er dig. Fordi først når du kan stå ved dét, der er dig, så træder din intuition i karakter og leder på vej mod det, der for dig er meningsfyldt. FYLD op og giv dit såvel som andres liv mening! 107

108 Intuition leder på vej mod det meningsfyldte liv, og det meningsfyldte liv er ALTID med afsæt i den enkelte. Derfor hvis du/i som forældre ønsker at BEVARE barnets intuition, så skal du/i være klar over, at det handler om et samspil imellem jer som forældre og jeres barn. Tag afsæt i dig selv for at kunne være der for barnet. 108

109 SKAB egen lærdom via sårbarhed og kærlighed - Anvendelse hos den voksne: 1. Jeg stopper op og mærker sårbarheden som mit barn vækker i mig. 2. Jeg rydder op og giver slip på min egen opdragelse og idé om, hvad børn kan og ikke kan. I hjertet er jeg taknemlig for den lærdom, der er indtruffet i et opgør med egen opdragelse. Et opgør, der SKABER egen lærdom. 3. Jeg ser op og tror på mit barn som min lærermester min guide til bedre at forstå såvel mig selv som mit barn. 4. Jeg fylder op og støtter mit barn i dét, der for mig såvel som for mit barn er det meningsfulde liv. 109

110 Forslag til at arbejde med sorg - Anvendelse hos den enkelte og med afsæt i de følelser, barnet vækker: Sorg 1. Jeg stopper op og giver plads til at SE, HØRE og FØLE barnets sorg. 2. Jeg rydder op i mine overbevisninger om, hvad sorg er. 3. Jeg ser sorgen med nye briller og i et helt andet perspektiv. 4. Jeg støtter sorgen og giver den mening. 110

111 Forslag til at arbejde med vrede - Anvendelse hos den enkelte og med afsæt i de følelser, barnet vækker: Vrede 1. Jeg stopper op og lader vreden komme til udtryk hos mit barn, så jeg SER den, HØRER den og MÆRKER den. 2. Jeg rydder op i min oplevelse af, hvordan vrede må komme til udtryk uden ord. 3. Jeg ser flere af vredens mange ærlige, men kærlige ansigter. 4. Jeg giver vreden plads til at lande og give mening. 111

112 Forslag til at arbejde med misundelse - Anvendelse hos den enkelte og med afsæt i de følelser, barnet vækker: Misundelse 1. Jeg stopper op og SER, HØRER og MÆRKER misundelsen hos mit barn, så den kan slå rødder, og jeg kan møde barnet i øjenhøjde. 2. Jeg rydder op i min opfattelse af misundelse. 3. Jeg ser nu misundelse som en drivkraft og en motivation. 4. Jeg fylder livet med motivation til at opnå det meningsfyldte liv. 112

113 Forslag til at arbejde med frygt - Anvendelse hos den enkelte og med afsæt i de følelser, barnet vækker: Frygt 1. Jeg stopper op og SER, HØRER og MÆRKER frygten fra mit barn i og på min egen krop. 2. Jeg rydder op i forestillingen om, at frygt kun er manifesteret i det fysiske. 3. Jeg ser frygtens mørke tomrum. 4. Jeg giver frygten tid, rum og plads til at være lige dér i et frygtens øjeblik, hvor erkendelsen af kærligheden som modstykke gør frygten smuk og sætter kærligheden fri til at ville livet. 113

114 Forslag til at arbejde med kærlighed - Anvendelse hos den enkelte og med afsæt i de følelser, barnet vækker: Kærlighed 1. Jeg stopper op og giver plads til, at barnets mange følelser bliver SET, HØRT og FØLT i det omfang og på den måde, som hver af følelserne har behov for så barnet oplever at være elsket i ALLE sine udtryk. 2. Jeg rydder op i min overbevisning om, at følelser skal neddrosles og gemmes væk. 3. Jeg ser, hvordan følelserne bliver foldet ud, afprøvet og gøres bekendte samtidig med at barnet oplever, det kan være dets følelser bekendt. 4. Jeg er i mit stille sind i kærlighedens tavse sprog af følelser - med til at støtte mit barn i og omkring det, der er BARNETS EGENKÆRLIGHED. 114

115 Mød barnet i følelsen ved, at DU SER, HØRER og FØLER dit barn. Tilstræb at placere følelsen i kroppen hos barnet, når du stiller spørgsmål. På den måde bliver barnet bevidst om, at følelsen har plads i kroppen. Ved at kende til følelsen i kroppen, så er det lettere for barnet også på den lange bane at blive sig selv og sine følelser bevidst. Følelser tager afsæt I OS SELV. Følelsen er i os og kommer fra os. Det er, hvad barnet kan få ud af denne tilgang. Du SER noget, og det at du SER, vækker følelser i dig. Det er DE følelser, du skal gribe fat i. De vil lede dig på rette vej i din tilgang til barnet. Her SKAL du være meget opmærksom på at skelne imellem den reelle følelse og dine tanker i hovedet. 115

116 Eksempel: Dit barn er ked af det og fortæller, at det bliver mobbet. I dit afsæt bliver du vred på de andre MEN rent FAKTISK er du i din krop ked af det. Lader du dig lede af den følelse, så har du lettere ved at møde barnet i følelsen. Barnet har behov for, at du er der, IKKE at du går i forsvarsposition eller løsningsmode via vrede. Nej, du skal være i følelsen med barnet, for på den måde at SE den, HØRE den og VIGTIGST af alt FØLE den. SE barnet ind i øjnene og følg det, du FØLER. De følelser, der vækkes i dig, når du spørger ind til barnets følelser. HØR hvad der bliver sagt, og FØL barnet ved at føle dig selv. Herigennem kommer du i øjenhøjde, og barnet vil opleve, at du er 100% nærværende i såvel hovedet som i kroppen. Træk evt. barnet helt ind til dig og via vejrtrækninger ind igennem næsen, helt ned i maven og ud igennem munden kan du skabe ro i dig selv såvel som i barnet. RO skaber klarhed! 116

117 Næste gang du oplever én af de 5 følelser hos dit barn, kan du hjælpe dit barn til at rydde op i unødvendige følelser ved at give barnet plads til at sætte ord på. Når barnet mærker, at du spørger ind til kernen i følelsen, og at det får mulighed for at blive set og hørt, så lærer barnet at forstå egne følelser, og på den måde er du med til at skabe visdom i dit barn. 117

118 Vrede: Hvad er det, der gør, at du er vred? Hvordan føles din vrede? Hvor i din krop kan du mærke vreden? Når følelsen er lokaliseret i kroppen og barnet har erkendt, hvad der er vigtig lærdom, så kan I sammen rydde op i unødvendige følelser, give slip på dem, og så kan barnet se op med NY visdom. Sorg: Hvad gør, at du er ked af det? Hvordan føles din sorg? Hvor i din krop kan du mærke sorgen? Hvad er du ked af? Hvor i din krop kan du mærke, at du er ked af det? Når følelsen er lokaliseret i kroppen og barnet har erkendt, hvad der er vigtig lærdom, så kan I sammen rydde op i unødvendige følelser, give slip på dem, og så kan barnet se op med NY visdom. 118

119 Misundelse: Hvad er det, der gør, at du er misundelig? Hvad er det, du gerne vil opnå? Hvad er det, du ønsker dig, når du ser på den anden (f.eks. familie eller venner)? Hvordan kan du mærke, at du er misundelig? Hvor i din krop mærker du misundelsen? Når følelsen er lokaliseret i kroppen og barnet har erkendt, hvad der er vigtig lærdom, så kan I sammen rydde op i unødvendige følelser, give slip på dem, og så kan barnet se op med NY visdom. Frygt: Hvad er det, der gør, at du er bange? Hvad er du bange for? Hvordan ved du, at du er bange? Hvordan kan du mærke, at du er bange? Hvor i din krop kan du mærke, at du er bange? Når følelsen er lokaliseret i kroppen og barnet har erkendt, hvad der er vigtig lærdom, så kan I sammen rydde op i unødvendige følelser, give slip på dem, og så kan barnet se op med NY visdom. 119

120 Kærlighed: Hvad er kærlighed? Hvordan ved du, at jeg (din mor/far) elsker dig? Hvordan kan du mærke, at jeg elsker dig? Hvor i din krop mærker du min kærlighed til dig? Hvad siger kærligheden til dig? Når følelsen er lokaliseret i kroppen og barnet har erkendt, hvad der er vigtig lærdom, så kan I sammen rydde op i unødvendige følelser, give slip på dem, og så kan barnet se op med NY visdom. SE, HØR og FØL dit barn. Det er din mulighed for via dit mod at møde barnet i øjenhøjde. Ved at møde barnet i øjenhøjde giver du barnet mulighed for at SE, HØRE og FØLE alle sider af sig selv og således blive sig selv bekendt for at kunne være sig selv bekendt. Barnets Egenkærlighed 120

121

122 Tak til alle som én Der er mange om buddet, når det for mig handler om at udvise taknemlighed. Her skal lyde en tak til alle jer, for det er alle jer, der har inspireret mig til at skrive denne bog. En bog, der mens jeg skrev den, har gjort stort indtryk på mig. Det er som om, der i den skrivende proces er kommet sandheder frem, jeg ikke var klar over, var sandheder for mig. Om de er sandhed for dig, skal jeg ikke stille mig til dommer over for, men jeg tror og håber på, at jeg med barnets intuition kan inspirere dig til at åbne øjnene for, hvilke skatte dine børn og børn i al almindelighed bærer rundt på. Der er noget ædelt og ærligt over barnet, der er en uberørt sandhed, en sandhed der skal frem i lyset. Derfor skal vi stå sammen om at lære eller genlære 122

123 det tavse sprog følelsernes sprog. Sproget der er her af en helt bestemt - og i min verden en meget essentiel grund: Nemlig at lede os på rette vej til dét, der for os, dét der for barnet er det meningsfyldte liv. Tak til dig, fordi du giver mig muligheden for at lede dig på vej via INTUITIVT BARN.

124 Det ender aldrig, mit barn Legen ender aldrig! For legen er livet selv, og livet er den vi er!

125