Brannforebyggende forum Bergen september 2014

Transkript

1 2014

2 Præsentation Beredskabsstyrelsen Center for Forebyggelse Pil Storm Giersing Kampagnekoordinator Ulrik Brandt Vidensmedarbejder 2/

3 Arbejdet skematisk set 3/

4 Arbejdet set for oven 4/

5 Beredskabscentre, skole og kursuscenter 5/

6 Center for Forebyggelse Administrerer reglerne for placering, indretning og benyttelse af brand- og eksplosionsfarlige virksomheder, for de kommunale redningsberedskabers brandsyn og for vejtransport af farligt gods Udarbejder driftsmæssige forskrifter for steder, hvor mange mennesker samles Arbejder med tilsyn og rådgivning af det kommunale redningsberedskab vedrørende brandforebyggelse Er ansvarlig for afviklingen af kampagner om brandforebyggelse 6/

7 Beredskabsstyrelsens brandforebyggende fokusområder Færre alvorligt tilskadekomne og omkomne i forbindelse med brande Færre brande, herunder bygningsbrande Styrke hjælp til selvhjælp og gensidig hjælpsomhed blandt borgere og virksomheder i forhold til ulykker og katastrofer 7/

8 Aktuelt på kampagneområdet hos os Kampagnematerialer skal findes ét sted Årshjul Nye kampagnetiltag: Brandsikker Bolig med fokus på udsatte grupper Brandparat - webkursus med udvidet målgruppe 8/

9 Kampagnematerialer samles ét sted Beredskabsstyrelsens Central platform for kampagnematerialer om brandforebyggelse Udbygning af kampagnekatalog Kampagne-koncepter: Plug and play løsninger til kommunerne 9/

10 Brandforebyggende årshjul Nye tiltag 10/

11 Individuelle udfordringer - tilpassede løsningsmodeller 11/

12 Plug and play -løsninger Drejebog Plan for en koordineret kommunikations- og presseindsats Nyhedsartikel til kommunens www Skabelon til lokal pressemeddelelse BRS: Evt.: Landsdækkende presse, nyhed og temaside til brs.dk, TVspots, sociale medier, samarbejde med relevante myndigheder Statistik 12/

13 Kampagnekatalog Materialer til download og bestilling 13/

14 Konkrete udfordringer et udsnit Ca. 700 brande i julemåneden Ca boliger mangler en røgalarm Ca. 200 høstbrande/årligt Ca. 50% af landets skoler deltager ikke i brandugen Brandforebyggelse Ca. 25 brande sankthansaften omkommer ved brand/årligt Ukrudtsbrændere: årsag til ca. 200 brande/årligt 14/

15 Brandsikker Bolig Brand: Flest omkomne/alvorligt tilskadekomne i private hjem Samme antal ofre i en lang årrække Svage ældre/udsatte grupper er overrepræsenteret blandt ofrene derfor særligt fokus på disse grupper Bærende element: Brandforebyggende hjemmebesøg Frivilligt og fleksibelt tilbud Pilotprojekter i 8 kommuner Forankret i Beredskabsstyrelsen Støttet af TrygFonden 15/

16 Brandsikker Bolig har 3 spor 1. Udsatte borgere, visiterede brandforebyggende hjemmebesøg Samarbejde med den kommunale hjemmepleje Screeningsliste: Borgere, der skønnes at have størst behov for et brandforebyggende hjemmebesøg Besøg foretages af redningsberedskabet 16/

17 2. Nabokuvert Kuverter uddeles til beboere, som bor tæt på steder, hvor der for nylig har været brand Informationsbrev med råd og vejledning om brandsikkerhed Muligheden for at bestille et brandforebyggende hjemmebesøg Besøg vil typisk foretages af frivillige fra redningsberedskabet 17/

18 3. Selvhjulpne borgere Information målrettet den brede befolkning, som ikke umiddelbart har behov for et brandforebyggende hjemmebesøg Mulighed for at bestille et besøg, som kan foretages af frivillige. 18/

19 Lancering 30. september (uge 40) Foromtale/Presse Præsentation Kongeligt touch 19/

20 Brandparat.dk - webbaseret brandskole for alle Interaktivt, webbaseret kursus i at forebygge og håndtere brand Før: Forbeholdt ansatte i regioner og kommuner, primært på sundheds og plejeområdet Nu: Også adgang for privatpersoner, som ønsker at lære at forebygge og håndtere brand Samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen, kommunerne og TrygFonden Drives af Beredskabsstyrelsen 20/

21 Andre relevante tiltag Overblik over afbrændingsforbud under sommerens tørkeperiode Informationstiltag i forhold til høst- og halmbrande, bl.a. i samarbejde med brancheorganisationer Evt. samarbejde med DMI om et brandfareindeks Evt. samarbejde med spejdere afhænger af støttemidler 21/

22 Ph.d.-studier: Effekten af forebyggelse Baggrund: Politisk aftale om redningsberedskabet i Danmark : Bl.a. forebyggelsesområdet er udpeget som særligt udviklingsområde Der udarbejdes ny national forebyggelsesstrategi: Forebyggelsesindsatsen skal styrkes Forstærket, vidensbaseret samarbejde med relevante sektormyndigheder og private brancheorganisationer Igangsættelse af ph.d.-studie om effekten af udvalgte forebyggelsesinitiativer 22/

23 Mål med studierne Mere viden om, hvilke typer forebyggelsesinitiativer der virker bedst: Hvad har størst effekt - i forhold til forebyggelse + i investerede ressourcer? Konkrete/brugbare resultater til forebyggelsesarbejdet og nye forebyggelsesinitiativer Støtte op om Beredskabsstyrelsens forskningsstrategi 23/

24 2 ph.d.-studier Samarbejde med Roskilde Universitet: tilbyder høj faglighed bl.a. i forhold til udfordringerne ved forebyggelseskommunikation Aftale om samfinansiering af to ph.d.-stipendier Ph.d. 1: Brandforebyggelse til svage ældre/udsatte grupper Ph.d. 2: Kommunikativ forebyggelse via brandsyn: Udvikle og styrke brandsyn som en samlet brandforebyggende informationsindsats 24/

25 Ph.d 1: Brandforebyggelse hos ældre Praksisorienteret undersøgelse af effekten af myndigheders kommunikationsprocesser i forbindelse med hjemmebesøg hos ældre/udsatte grupper (Brandsikker Bolig-projekter) Observationer og interviews med ældre og omsorgsgivende personale og pårørende Undersøgelse af, hvordan brandforebyggelse praktiseres i den ældres hverdag 25/

26 Målgruppeforståelse Ældre/udsatte grupper er mest sårbare i forhold til brand Ældre opfattes som en bærer af praksisser og det felt, hvor forskellige hverdagspraksisser krydser hinanden 26/

27 Kritik af underskuds-modellen Målgruppen er passiv og har et underskud af viden om emnet Afsender antager en sammenhæng mellem viden, holdning og handling Erfaringer viser, at denne tilgang har en umærkbar effekt på menneskets adfærd 27/

28 Praksisorienteret perspektiv Målgruppens hverdagsliv inddrages i analysen Mulighed for at indfange hverdagspraksisser, som er problematiske i forhold til brandforebyggelse Overlappende aktiviteter fx alkohol og madlavning, soverutiner og rygning 28/

29 Ph.d. 2: Brandsyn Baggrund Budgetanalyse udført af Deloitte 2012: Effektiviserings- og rationaliseringspotentiale Redningsberedskabets Strukturudvalg: Mere målrettede brandsyn og enklere regler: Brandsyn fastholdes i forebyggelsesarbejdet - et element i den samlede brandforebyggende informationsindsats Der bør gennemføres ændringer og forenklinger i brandsynsreglerne med henblik på 29/

30 ressourceoptimering Brandsyn målrettes bygninger og brandfarlige oplag, hvor brandsynene ud fra lokale risikoovervejelser giver mest effekt Der fastsættes brandsynsterminer for alle brandsynsobjekter inden for fælles minimumsstandarder Der stilles særlige krav for så vidt angår særlige brandobjekter (fx diskoteker) Relevante egenkontrolordninger overvejes Private boliger: Fokuserer på initiativer som fx brandforebyggende hjemmebesøg (Brandsikker Bolig), og nyttiggørelsen af frivillige indtænkes Vurderes nærmere: Behovet for en hjemmel til at påse brandsikkerheden i og omkring bl.a. beboelsesejendomme (fællesarealer) ud fra lokale risikovurderinger 30/

31 Ph.d.-studier: Tidsplan 2014 Ansættelse af kandidater to ansættelsesrunder 1. oktober: Studier indledes 2015 Marts-april: Første halvårlige evaluering af de to projekter Derefter halvårlige evalueringsmøder 2017 Oktober: Kandidater afgiver projekter til bedømmelse 31/

32 Tak for opmærksomheden! 32/