UKLASSIFICERET FOLKERET SPECIALE. Udviklingen i fortolkning af De Forenede Nationers Folkedrabskonvention

Transkript

1 FOLKERET SPECIALE 14. april 2009 FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2008/2009 Kaptajn Anders Christian Hansen Udviklingen i fortolkning af De Forenede Nationers Folkedrabskonvention Med afsæt i en optagethed af, hvordan De Forenede Nationers Folkedrabskonvention er blevet fortolket i perioden fra 1948 til 2009, diskuteres indledningsvis de juridiske aspekter for en undersøgelse. Herefter præsenteres historikken bag Folkedrabskonventionen samt nyttige juridiske positioner. Udvalgte folkeretskilder analyseres ud fra de juridiske positioner, med henblik på at vurdere hvordan Folkedrabskonventionen er blevet fortolket fra 1948 til Vejleder på specialet Orlogskaptajn og cand.jur. Kenneth Ø. Buhl, Dansk Institut for Militære Studier. Antal ord (Kapitel 1 til 4 eksklusiv: Noter, figurer og skema):

2 ABSTRACT The development of the interpretation of the United Nations Genocide Convention from 1948 to 2009 this is the scope of this master thesis. After the Nuremberg process ended in 1946, the winners of World War II had reached an acknowledgement that a collaborative forum was needed to prevent future wars. The United Nations was founded, and with it a forum to reach mutual understandings. One of these mutual understandings was the General Assembly Resolution 96(I) of 11 th December This Resolution was the initial starter on the creation of the Genocide Convention later that decade. On the 2 nd December 1948 the United Nations workgroup finally presented a draft. The members passed it unanimously. The Convention was given a strong birth. But it lacked in some areas about definitions and needed supporting physical structures. Decades later two genocides, one in The Former Republic of Yugoslavia and one in Rwanda, ignited a fast development process in the interpretation of the Genocide Convention. This process led to the creation of the International Criminal Court, several ad hoc tribunals and finally the labeling of the Convention as jus cogens This master thesis looks into that process. Side 2 af 71

3 RESUME Dette speciale undersøger hvordan FNs Folkedrabskonvention fra 1948 er blevet fortolket i perioden fra tilblivelse og frem til Indledningsvis diskuteres baggrunden for specialets tilblivelse. Det vil sige den bagvedliggende undren på hvorfor at lande ikke stopper folkedrab, forebygger folkedrab eller forsøger at retsforfølge folkedrabsforbrydere i større omfang end det sker. Denne undren bliver i diskussionen til en optagethed over hvordan Folkedrabskonventionen er blevet fortolket. Ved at undersøge hvordan Konventionen er blevet fortolket, kan der siges noget om hvorfor at lande ikke gør noget/nok når det drejer sig om folkedrab. For at undersøge fortolkning af Folkedrabskonventionen retter specialet sig mod to områder. Det ene område er en undersøgelse af Folkedrabskonventionen selv. Dette for at finde ud af hvad Konventionen drejer sig om. Den andet område er en undersøgelse af folkeretskilder. Folkeretskilder som behandler Konventionen på den ene eller anden måde. Kilder som tilsammen kan give et billede på en evt. udvikling i fortolkningen af Folkedrabskonventionen. Specialet bringer en række juridiske perspektiver ind som skal understøtte undersøgelsen. Mange af de juridiske perspektiver udspringer af folkeretten som et særligt område indenfor juraen. De juridiske perspektiver samt historikken bag Folkedrabskonventionen etablerer 14 spørgsmål. Disse spørgsmål danner rammen for analysen i specialet. Med disse spørgsmål vurderes folkeretskildernes værdi, og den måde som Konventionen er blevet anvendt på. Det sidste i forhold til den oprindelige opfattelse af Konventionen. Analysen omfatter otte udvalgte folkeretskilder placeret i den sidste halvdel af analysen perioden. Da analysen kun udgøres af otte folkeretskilder for en periode på mere end 50 år, kan konklusionen i specialet kun være retningsgivende. Konklusionen peger på at der forud for vedtagelsen af Konventionen i 1948, var tale om en gryende retssædvane mod folkedrab. Med vedtagelsen manifesteredes denne retssædvane sig indenfor samarbejdets folkeret. Særligt det strukturelle problem med fraværet af en international retsinstans, skulle vise sig særligt afgørende for udvikling i fortolkningen af Folkedrabskonventionen. Fra starten af 1990 erne og frem udviklede fortolkningen af Konventionen sig markant. Grunden var etableringen af the International Criminal Tribunal for the former Yugoslavia (ICTY) og the International Criminal Tribunal for Rwanda (ICTR). Et struktur krav som nåede sit foreløbige højdepunkt med etableringen af International Criminal Court (ICC) i Side 3 af 71

4 For retssædvanen betød etableringen af struktur til Folkedrabskonventionen, at man nu begyndte at anvende konventionen. Særligt dommen for folkedrab over Clement Kayishema and Obed Ruzindana (ICTR) fik og har haft stor betydning for den måde som Konventionen er blevet fortolket på. Konklusionen peger også på sammen med specialet generelt at politikkens indvirkning på juraen og omvendt skal medtages. Dette hvis man bedre vil forstå og agere i og med Folkedrabskonventionen. For et er at Folkedrabskonventionen er til, at ICC eksisterer sammen med andre ad hoc tribunaler, og at der siden 1990 erne er skabt en lang række erfaringer med anvendelsen af Konventionen. Noget andet er, om der i dag er den politiske vilje til at retsforfølge individer for folkedrab, standse folkedrab og i bedste fald forebygge folkedrab. Endeligt peger konklusionen på en måske overdreven opmærksomhed på det, at dømme for folkedrab. Måske skulle der i stedet fokuseres på bare at få forbrydere dømt. Måske ikke for folkedrab, men så for forbrydelser mod menneskeheden eller lignende alvorlige forbrydelser. Forbrydelser som det er lettere at føre bevis for i retssalen, end folkedrab. Side 4 af 71

5 FORORD At arbejde med folkedrab kan nemt udvikle sig til en affektivt proces, hvor følelser dikterer argumentation og konklusioner. Gennemlæsning af sagsakter hvor individer i samarbejde med andre har lemlæstet, tortureret, voldtaget og myrdet andre mennesker på de mest bestialske måder. Nedværdigende handlinger som har drevet mentale spor ind i ofrene og deres efterkommere. Fordrevet mennesker fra landområder og ødelagt kulturobjekter. Sådan læsning bringer automatisk en følelsesmæssig tilgang ind i projektet. Hvis man bare er et menneske. Det ubegribelige det ufattelige i alle dimensioner af folkedrab, bringer mentale og uforståelige billeder. Billeder der kan sammenlignes med forsøget på at begribe universets udbredelse. Forskellen er blot, at folkedrabsbillederne repræsenterer nogle af de mest negative billeder af alle, hvor tænkningen om universet måske blot er en undren. Et vigtigt aspekt i speciale processen har derfor været opmærksomheden på egne følelser, herunder bevidst at fokusere på det objektive, det strukturelle, skrivestil og det fagspecifikke. Hvorvidt det er lykkedes, er op til læseren at bedømme. Uanset læserens opfattelse i øvrigt, har specialet været en personlig og spændende rejse ind i juraens og folkerettens verden. En verden set med folkedrabs-briller på. Nu, synes det ikke svært at forstå, hvorfor nogle mennesker vier store dele af deres liv til arbejdet med at påvirke den globale og lokale tænkning. Tænkning omkring det at forebygge og retsforfølge skyldige i folkedrab. Folkedrab the crime of crimes. Anders Christian Hansen Forsvarsakademiet 14. april 2009 Side 5 af 71

6 INDHOLDSFORTEGNELSE ABSTRACT... 2 RESUME... 3 FORORD... 5 INDHOLDSFORTEGNELSE... 6 KAPITEL 1 INDLEDNING Optagethed Opgavefelt Folkeretskilder Artikel 31/32 The Vienna Convention on the Law of Treaties Artikel 38 International Court of Justice Statute Legalization model Særlige områder i Folkedrabskonventionen Problemformulering Model for specialet Analysemodel Empiri KAPITEL 2 OPLÆG TIL ANALYSEN Hvordan anvendes artikel 31/32 VCLT som analyse redskab? Hvordan anvendes artikel 38 (ICJ) som analyse redskab? Hvordan anvendes Legalization modellen som analyse redskab? Figur 1: The dimensions of legalization Figur 2: The Obligation dimension of legalization Figur 3: The Precision dimension of legalization Figur 4: The Delegation dimension of legalization Særlige juridiske forhold af relevans for analysen Folkerettens dobbelthed Figur 5: Den dobbelte struktur Jus Cogens Folkedrabskonventionen Folkedrabskonventionens tilblivelse Folkedrabskonventionens indhold Artikel 2 Folkedrabskonventionen Intent Group Den retslige betydning af Folkedrabskonventionen Folkedrabs folkeretskilder KAPITEL 3 ANALYSE Side 6 af 71

7 3.1 Analyse af Folkedrabskonventionen Sammenfattende på analysen af Folkedrabskonventionen Analyse af massakren i flygtningelejrene Shatilla og Sabra Analyse af folkedrabet i Rwanda Analyse af folkedrabet i Cambodja Analyse af Den Anden Congo Krig Analyse af Krigen i det Tidligere Jugoslavien Analyse af konflikten i Darfur Sammenfatning på delanalyserne i 3.2 til Skema 1: Legalization model og resultatet af de analyserede folkeretskilder KAPITEL 4 KONKLUSION Konklusion BIBLIOGRAFI TILLÆG A DELANALYSER TIL KAPITEL 3 Side 7 af 71

8 KAPITEL 1 INDLEDNING Dette speciale er folkeretsligt 1 baseret og dermed et juridisk speciale. Fokus for specialet er FNs Folkedrabskonvention (FDK) fra Formålet med kapitel 1 kan ses som den indledningsvise tragtproces hvor undren bliver til optagethed. En optagethed der gennem diskussion bliver til problemformuleringen for specialet. Endvidere præsentation af en sammenhængs model for specialet, d.v.s. visualisering af sammenhæng og argumentation fra start til slut. Præsentation af analysemodellen som anvendes i kapitel 3, og endeligt præsentation af de hovedkilder som anvendes i specialet. 1.1 Optagethed Nærværende speciale har taget sit afsæt i min optagethed af hvordan FNs Folkedrabskonvention er blevet fortolket fra 1948 til Mit ærinde med at skrive om emnet kan blandt andet begrundes med interessen og behovet for fordybelse indenfor rammen af folkeret. Hertil en interesse i at få belyst området omkring folkedrab. Eksempelvis fremstår hændelserne i Rwanda 1994 og Darfur , som uforklarlige. Hvorfor greb omverden ikke ind og forhindrede folkedrabene, og hvorfor er ikke flere personer blevet dømt for folkedrab? Denne undren med afsæt i en uforklarlighed, er den dybere drivkraft i specialeprocessen. Denne undren retter sig mod en optagethed (hvorfor) som grundlæggende driver specialet frem. I forholdet mellem undren og optagethed, kan man sige, at jeg ikke forfølger min undren direkte, men snarere ser den besvaret gennem min optagethed. Optagethed om hvordan FDK er blevet fortolket. Derfor bliver den videnskabelige tilgang mere deskriptiv end normativ. Deskriptiv som, hvordan tolkes FDK. Normativ som, hvad skal der til for at FDK får den virkning som indholdet peger på? En yderligere afgrænsning må ske for at reducere opgavefeltet. Dette gøres i næste afsnit. 1 Folkeret: International Law: Cassese, Antonio. International Law (2005), s. 30. Der henvises i note til: It was used in 1780 by J. Bentham in his Introduction to the principles of Morals an Legislation. Since then it increasingly replaced the previous term law of nations and droit des gens. 2 Folkedrabskonventionen: Convention on the Prevention and Punishment of the Crime of Genocide. Link 10. april 2009: Office of the High Commisioner for Human Rights, Side 8 af 71

9 1.2 Opgavefelt Hvorfor greb omverden ikke ind og forhindrede folkedrabene, og hvorfor er ikke flere personer blevet dømt for folkedrab er spørgsmål der både peger på en generel fortolkning af FDK og en egentlig undersøgelse af hvordan FDK er blevet anvendt Folkeretskilder Hvad skal betragtes for at kunne undersøge hvordan FDK er blevet fortolket? Her er svaret folkeretskilder. Folkeretskilder 3 er almindeligvis anerkendt som medie for juridiske data. Folkeretskilder som skriftlige dokumenter der behandler folkeretsligt stof. Og i forhold til dette speciales fokus dokumenter som behandler FDK. Det vil sige dokumenter som eksempelvis andre traktater, resolutioner, fagbøger, tribunal domme, juridiske aftaler generelt og statutter. Valget af folkeretskilder som eneste medie, er ligeledes en afgrænsning som reducerer mængden af mulige medier. For dette speciale vælges primært, at fokusere undersøgelsen omkring folkedrabshændelser i perioden 1948 til Det vil sige folkeretskilder som behandler folkedrabs hændelser. Dette ses som en logisk konsekvens af specialets fokus som netop er FDK. En traktat konstrueret netop med henblik på at kunne håndtere hændelsen folkedrab. Hvordan kan folkeretskilder undersøges? Indledningsvis kan man spørge ind til hvorfor at kilden er valgt i f.t. problemformuleringen. På den måde finder man ud af sammenhængen og dermed relevansen. De efterfølgende svar gives i de analysetilgange som præsenteres i underpunkterne til Her er valgt nogle argumenterede analyseredskaber som kan understøtte tolkning af valgte folkeretskilder i f.m. analysen som gennemføres i kapitel Artikel 31/32 The Vienna Convention on the Law of Treaties Artikel 31/32 fra the Vienna Convention on the Law of Treaties (VCLT) 4 er en almindelig anerkendt juridisk måde at tolke juridiske tekster på. Det vil sige traktater (Treaty). Som analyseredskab anvendes artikel 31/32 kun på FDK. Dette fordi artikel 31/32 går bag om traktaten og ser på det historiske bag, og ånden i skriftet. Artiklerne 31 og 32 tager primært udgangspunkt i det skrevne og kan derfor siges at have en buchrecht 5 -agtig tolknings vinkel. Buchrecht-agtig tolkning af kilden m.h.p. at forstå indholdet. 3 Espersen et al. Folkeret (2002), 2. Udgave, s. 33f. Der henvises bl.a. til art. 38 i International Court of Justice (ICJ) statutten. Art. 38 præsenteres i underafsnit i dette kapitel. Definitionen af retskilde præsenteres som:...de begrundede elementer af normativ karakter, der anvendes eller kan tænkes anvendt for at afgøre, hvad der er gældende ret for et bestemt område og på et givent tidspunkt, hvor det i det pågældende samfund forudsættes eller ønskes, at et spørgsmål finder en retlig afgørelse. 4 The Vienna Convention on the Law of Treaties (VCLT). Link 10. april 2009: untreaty.un.org/ilc/texts/instruments/english/conventions/1_1_1969.pdf. 5 Buchrecht: Henviser til den positivisitiske jura som træder frem i forbindelse med at jura bliver til sin egen videnskab. Begrebet betyder i praksis den strikse fortolkning af juridiske problemstillinger i f.t. det fastsatte det videnskabeligt anerkendte. Se bl.a. Ole Spiermann, Moderne Folkeret. 2006, 3. omarbejdede udgave, s Side 9 af 71

10 1.2.3 Artikel 38 International Court of Justice Statute Artikel 38 i statutten for Den Internationale Domstol (ICJ) 6 er også en almindeligt anerkendt juridisk måde at indrangere folkeretskilder på. At der er en klar rangering kan opfattes som en buchrecht-agtig tilgang. Rangering af folkeretskilder kan derfor umiddelbart ses som et fast afsæt for videre fortolkning. Man kan sige at folkeretskildelæren normalt tager afsæt i artikel 38 i statutten, hvis formulering går tilbage til Her opstilles den hierarkiske juridiske orden for folkeretskilder 7. Ved at analysere FDK og andre folkeretskilder i specialet i f.t. artikel 38, kan en indledningsvis rangering af kilderne opnås. En vigtig pointe i den forbindelse er, at international ret ikke kun påvirkes af de juridiske rammer og aftaler, men også af politiske processer og afgørelser. Kennedy (2006) beskriver i sin bog, Of Law and War, hvordan politik og jura påvirker dels den politiske beslutningsproces, men også hvordan politikken påvirker den juridiske afgørelse. Kennedy (2006) udtrykker det således: A common vocabulary of legitimacy, at once legal, ethical and political, has become the fiction and lubricant for war. Force has become a way of communicating, in a language at once of violence and political legitimacy. 8 Om samme emne og i relation til artikel 38 skriver Ole Spiermann (2006), at enhver jurist har oplevet, at retlige spørgsmål ikke løses ud fra velstrukturerede oversigter over kilder. Af samme grund opfattes artikel 38 derfor primært som afsæt for en videre fortolkning. 9 Henset til omfanget af specialet, vælges for hver folkedrabshændelse, den eller de folkeretskilder som rangerer højest indenfor artikel 38. Dette medmindre at der forekommer folkedrabsdomme. Retspraksis har, som det vil vise sig senere i specialet, særlig stor indflydelse på udvikling i fortolkningen af FDK Legalization model 10 Pointen fra Kennedy (2006) om politikkens og juraens forbindelse; denne pointe peger på, at det umiddelbart kan være en svaghed at undersøge folkeretskilder uden at kunne medinddrage andet end rent juridiske forhold. Derfor medtages en analysemodel, som belyser andre aspekter der kan være nyttige bidrag. Bidrag til vurdering af fortolkninger af FDK. I bogen, Legalization and World Politics, af Judith L. Goldstein (editor) (2001) præsenteres en model 11 der arbejder med forpligtelser (Obligations), nøjagtighed (Precision) og delegering (Delegation) ICJ Statute: Link 10. april 2009: 7 Spiermann, Ole. Moderne folkeret omarbejdede udgave, s. 41f. 8 Kennedy, David. Of Law and War S Spiermann, Ole. Moderne folkeret omarbejdede udgave, s Goldstein, Judith et al (Editor). Legalization and World Politics. 2001, s Goldstein, Judith et al (Editor). Legalization and World Politics. 2001, s. 20, 26, 31 og 32: Obligations retter sig mod en opfattelse, at internationale regler udøver en særlig binding juridisk over for internationale aktører. Begrebet anskues indenfor feltet fra høje forpligtelser gennem en politisk international aftale og til lave forpligtelser med internationale normer i form af anbefalinger og guidelines. Precision defineres som, hvor klart en retskilde kommunikerer indholdet overfor berørte parter altså hvad er forventet af aktøren. Rating af præcision i modellen sker indenfor feltet fra høj præcision, som tekst med ringe mulighed for fortolkning, og til Side 10 af 71

11 Legalization model, er en nyere model, som tager udgangspunkt i praksis. Indenfor tolkning af folkeretskilder, forbinder modellen artikel 31/32 (VCLT) gennem begrebet Precision. Det specielle ved modellen er, at begrebet Delegation understøtter et perspektiv på retskildens praktiske forankring altså, hvad kan folkeretskilden (umiddelbart) i international praksis. De fire nævnte analyse tilgange præsenteres senere i dette kapitel og i kapitel Særlige områder i Folkedrabskonventionen FDK særlige ordlyd i artikel 1 at de underskrivende parter (her i betydningen stater) forpligter sig til at gribe ind og prevent and punish medfører, at selve domsafsigelsen (punish), først kan finde sted når man har besluttet sig for at gribe ind og straffe mulige lovovertrædelser. Det tidspunkt man beslutter sig for at etablere en international tribunal først fra det tidspunkt, kan en egentlig dom afgøre hvorvidt der var tale om folkedrab eller ej. Det særlige her er, at det er individer som kan straffes, da FDK netop er rettet mod individer. I artikel 4 i FDK omtales persons og det understreges at alle er strafbare hvis de har begået acts som kan henføres til artikel 3 (Se tillæg 1). Det vil sige, at ingen har immunitet i forhold til FDK. Samlet er det interessant for specialets undersøgelse, hvis afgørelser fra ad hoc tribunaler og Den Internationale Straffedomstol (ICC) kan bringes ind i undersøgelsen. Ordet prevent behandles ikke yderligere, da emnet bl.a. retter sig mod hvilke interventionsformer man som stat eller internationalt samfund kan iværksætte for at standse eller forebygge folkedrab. Plum og Laursen (2007) udpeger i forhold til konventionens definition af folkedrab, fem områder som i særlig grad har været genstand for diskussion 13 : (1) Hvilken gruppe skal beskyttes og hvem kan forbrydelsen begås imod?, (2) Hvad består forbrydelsen i?, (3) Skal regeringer og statsoverhoveder være undtaget for strafansvar?, (4) Kræves der et videregående forsæt for at begå folkedrab?, og (5) Hvilken forpligtelse skal der påhvile de enkelte stater til at retsforfølge folkedrab? Særligt spørgsmålet om grupper er i følge Plum og Laursen (2007) et spørgsmål som er blevet diskuteret meget under Konventions tilblivelse og efterfølgende. Bl.a. blev politiske grupper, omtalt i resolution 96(I) 14, ikke medtaget i den endelige konvention. Dette fordi nogle lande mente, at politiske tilhørsforhold ville blive svært at bevise. Spørgsmålet om politiske grupper blev til gengæld medtaget ved den samtidige udarbejdelse af en Verdenserklæring om Menneskerettigheder 15. lav præcision hvor det er umuligt at bestemme om en handling er i overensstemmelse med det skrevne. Delegation beskrives som omfanget af delegering af bemyndigelse til tredje part eksempelvis FNs bemyndigelse til Den Internationale Straffedomstol (ICC) til, at varetage juridiske sager for FN. Rating af delegering placeres i feltet fra høj til lav delegering. Høj delegering, der kan betyde oprettelsen af tribunaler med vidtrækkende juridiske beføjelser. Endvidere bindende resolutioner og centraliseret udøvelseskompetence enforcement. Lav delegering kan betyde ringe politisk aftaleproces og kun et forum hvor forhandlinger kan finde sted. Samlet set kan modellen sige noget andet om den praktiske værdi af folkeretskilder. 12 Goldstein, Judith et al (Editor). Legalization and World Politics. 2001, s Plum, Lars og Laursen, Andreas. Enhver stats pligt International strafferet og dansk ret. 2007, s FNs GF Resolution 96(I): Link 10. april 2009: 15 Plum, Lars og Laursen, Andreas. Enhver stats pligt International strafferet og dansk ret. 2007, s. 41. Side 11 af 71

12 Argumentet omkring ordet group i FDK bakkes op af Schabas (2000): The convention s list of protected groups has probably provoked more debate since than any other aspect of the instrument. Et andet særligt element i FDK er anvendelsen af ordet intent. Dels har ordet en særlig betydning i f.m. bevisførelsen, og dels diskuteredes emnet indgående i f.m. udarbejdelsen af konventionen i Undersøgelsen af FDK begrænses til begreberne intent og groups. Baggrunden er argumentationen ovenfor samt omfanget af specialet. Samlet giver diskussionen i afsnittene 1.1 til 1.2 anledning til at beskrive problemformuleringen nedenfor i afsnit Problemformulering Med afsæt i ovenstående diskussion, vælges følgende problemformulering for specialet: Med afsæt i ordene intent og group, hvordan er FN s Folkedrabskonvention blevet fortolket i perioden fra 1948 til 2009? 1.4 Model for specialet Modellen for specialet, visualiserer strukturen, indholdet og sammenhængen mellem alle delelementerne i specialet. Formålet med modellen er, at skabe en visuel sammenhæng mellem de forskellige elementer i opgaven. Modellen for specialet viser også samtidigt hvordan kapitlerne overordnet er struktureret. Endeligt lægger modellen op til analysemodellen som anvendes i kapitel 3. Model for specialet præsenteres på næste side. Analysemodellen præsenteres i afsnit Schabas, Williams A.. Genocide in International Law. 2000, s Cassese, Antonio. International Law (2001) second edition, s Schabas, Williams A.. Genocide in International Law. 2000, s. 216ff. Der henvises i en række noter til de mange forskellige diskussioner som landene havde omkring ad hoc komiteens udkast: UN Doc. E/447, pp. 5-13, Ibid., p.17, Ibid., p. 23, Ibid., p. 24, UN Doc. A/401, UN Doc. E/623, It (the word intent) appeared in some of the amendments: UN Doc. E/AC.25/SR.11, p. 1; UN Doc. E/AC.25/SR.12, p. 2, UN Doc. E/AC.25/SR.12, p. 12, UN Doc. E/AC.25/SR.24, p. 3, UN Doc. E/794, p. 5, UN Doc. A/C.6/SR.72, UN Doc. A/C.6/SR.72, UN Doc. A/C.6/SR.73, UN Doc. A/C.6/SR.72. Side 12 af 71

13 KAP 1: Er den indledningsvise tragtproces hvor undren bliver til optagethed. En optagethed der gennem diskussion bliver til problemformuleringen for specialet. Endvidere præsentation af en sammenhængs model for specialet, d.v.s. visualisering af sammenhæng og argumentation fra start til slut. Legalization model => Nyere model som også tager udgangspunkt i praksis. Modellen ser sædvaneret som højest rangerende (i modsætning til art. 38). Endvidere bidrages med dimensionen Delegation til et perspektiv på retskildens praktiske forankring. Altså, hvad kan retskilden i international praksis. Afgrænsning art. 2: intent og group => Begrænser omfanget af specialets undersøgelse. Art. 31/32 VCLT => Almindelig anerkendt juridisk tolkningsmåde. Tager primært udgangspunkt i det skrevne og kan derfor siges at have en buchrecht-agtig tolknings vinkel => Buchrecht-agtig tolkning af FDK m.h.p. at forstå indholdet. Anvendes kun i f.m. analysen af FDK. Folkeretskilder => Almindelig anerkendt juridisk medie. Valg af, er reducerer mængden af mulige medier. Art. 38 => Almindeligt anerkendt juridisk måde at indrangere folkeretskilder. => Bidrager med en umiddelbar hierarkisk indplacering af kilden, der kan ses som et fast afsæt for videre fortolkning. Problemformulering: Med afsæt i ordene intent og group, hvordan er FN s Folkedrabs-konvention blevet fortolket i perioden fra 1948 til 2009? KAP 2: Formålet med kapitlet er, at fokusere et vidensgrundlag, der lægger op til analysen i KAP 3 m.h.p. at besvare problemformuleringen i KAP 4. Endvidere at diskutere og opstille folkeretskilder kronologisk som skal analyseres i KAP 3. Folkerettens dobbelthed => Skaber sammenhængen mellem sædvane og traktater. Udfordrer art. 38 og understøtter til dels Legalization modellen (hierarki), forklarer national ret indflydelse på international ret (og dermed mulig område for retskilder), forklarer forholdet mellem buchrecht og praksis (sædvane). Forklarer funktionen afsmitning, samt afsæt for forklaring af jus cogens => Understøtter overblik og indblik. Jus cogens => Forklarer den juridiske betydning af hvad nogen mener at FDK er blevet til => Kan bidrage til analyse og fortolkning af folkeretskilder i kapitel 3. Folkeretskilde kronologi => Forklarer hvilke folkeretskilder som er udvalgt og hvorfor at de er listet i den kronologiske rækkefølge => Bidrager til analysen hvor afsmitning kan få betydning p.g.a. kronologien. FDK historik og indhold => Belyser det historiske afsæt for FDK og dermed direkte til analysen med art. 31/32. Belyser endvidere det særlige forsætskrav indenfor mens rea, som dolus specialis. Svagheder ved FDK belyses og endeligt fremhæves både historisk og praksis diskussionen om def. af ordet gruppe => Kan bidrage til analysen og fortolkning i kapitel 3 f.s.v.a. (1) analysegrundlag FDK og (2) perspektiverne dolus specialis, gruppe og svagheder. KAP 3: Formålet med kapitlet er at bidrage til svaret på det spørgsmål som stilles i problemformuleringen. Målet er at analysere de udvalgte folkeretskilder fra kapitel 2, med brug af analysemodellen beskrevet i henholdsvis kapitel 1 og 2 samt de juridiske perspektiver præsenteret i kapitel 2. Analyse rækkefølgen er kronologisk som opstillet i kapitel 2. Indledningsvis analyseres FDK for, at skabe det grundlag som den efterfølgende kronologiske analyse af de enkelte folkeretskilder skal sammenlignes med. Ved at sammenligne folkeretskilden op mod analysen af FDK samt de foregående folkeretskilder, kan der samlet bidrages til en indsigt i hvordan FDK er blevet fortolket. Dele af analysen er taget ud og placeret i tillæg A. Alle sammenfatningerne er placeret i kapitel 3. I f.t. spørgsmålene i analysemodellen fra kapitel 1, betyder det at spørgsmål 2 til 13 fra analysemodellen, er besvaret i tillæg A. Spørgsmål 1 og 14 besvares i kapitel 3. Analyse af FDK => Bidrager til analysen ved at skabe et grundlag som de efterfølgende analyser af folkeretskilder kan sammenlignes med => bidrager til skabelsen af et billede på hvordan FDK er blevet tolket i f.t. det oprindelige grundlag. Sammenfatning af DK => Skaber overblik over alle delkonklusioner fra analysen af folkeretskilderne => Bidrager direkte til konklusion i KAP 4. Analyse af folkeretskilder => producerer en række svar på spørgsmålene 1 13 som sammenlignes med kronologisk tidligere folkeretskilder (afsmitning?) og i f.t. FDK oprindelig => bidrager direkte til besvarelsen af problemformuleringen. KAP 4: Formålet med kapitlet er at svare på spørgsmålet fra problemformuleringen, primært ud fra sammenfatningen i KAP 3. Side 13 af 71

14 1.4.1 Analysemodel Med afsæt i modellen for specialet, præciseres analysen i kapitel 3 med analysemodellen nedenfor. Målet med analysen af de enkelte folkeretskilder er, at kunne sammenligne resultatet af den enkelte folkeretskilde med tidligere analyseresultater, samt analyseresultatet af Folkedrabskonventionen. Formålet med hele analysen er at producere en række positioner som tilsammen kan sige noget om hvordan Folkedrabs-konventionen er blevet fortolket i perioden 1948 til Analyse af folkeretskilden med art. 38 ICJ/Statut 2. Traktat, sædvaneret eller resolution? 3. Er fortolkningen udslag af FN-pagtens art.103? Folkeretskilde 1. Hvorfor er kilden valgt i f.t. problemformuleringen? Analyse af folkeretskilden med Legalization model 4. Obligation? 5. Præcision? 6. Delegation? Analyse af Folkedrabskonventionen Art 31/32 VCLT Art. 38 ICJ/Statut Legalizaton model Resultat af analysen sammenlignes med: Relevante perspektiver fra folkerettens dobbelthed og Folkedrabskonventionens historik: 7. Berørtes problematikken omkring intent i særlig grad og var det udslagsgivende? 8. Berørtes problematikken omkring group i særlig grad og var det udslagsgivende? 9. Er Folkedrabskonventionen i folkeretskilden fortolket indskrænkende/analogt? 10. Folkeretskonform fortolkning? 11. Afsmitning? 12. Praksis mellem stater + overbevisning hos de handlende stater om, at denne praksis er retlig påkrævet? 13. Opfattes Folkedrabskonventionen som jus cogens? Og i forlængelse heraf, har de involverede lande både ratificeret VCLT og bilaterale eller multilaterale aftaler i modsætning til jus cogens? Resultat af analysen sammenlignes med: Analyseresultat af Folkedrabskonventionen: 14. Hvordan fremstår det samlede analyseresultatet af folkeretskilden i forhold til analysen af FDK? Sammenfattende på analysen af folkeretskilden KAP 3 Sammenfatning på hele analysen, af alle folkeretskilderne KAP 4 Konklusion Side 14 af 71

15 1.5. Empiri Afsnittet præsenterer de forfattere og den faglitteratur som i særlig grad er blevet anvendt i specialet. Her er ikke tale om en litteraturliste den anføres sidst i specialet. Men her er tale om begrundet præsentation af kilder, som i særlig grad er blevet anvendt til at belyse specielle områder i specialet. Generelt om anvendelse af kilder, kan siges at citater og vendinger gengives på originalsproget. Dette for at anvende den mest præcise form for gengivelse. I fodnoter med henvisninger til sider på internetet er anført Link 10. april 2009 i betydningen: Internet linket er afprøvet sidste gang 10. april Schabas, William A. Genocide in International Law Cambridge University Press: Schabas er professor i Humanitær Folkeret på National University of Ireland og Director of Irish Centre for Human Rights. Han har produceret adskillige publikationer om humanitær folkeret og folkedrab. Schabas anses af flere for at være en af de største internationale eksperter på folkedrab i dag. Den listede bog er anvendt generelt i hele specialet. Spiermann, O.. Moderne folkeret. 3. udgave, 2. oplag, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag: Spiermanns bog anvendes primært indenfor afsnittet om folkerettens dobbelthed. Det er Spiermanns model som anvendes i specialet. Goldstein, Judith et al (editor). Legalization and World Politics The MIT Press: Legalization modellen er taget fra bogen og anvendes udpræget i analyse afsnittet samt kapitel 2. Jennings, Sir Robert and Watts, Sir Arthur (Editors). Oppenheim s International Law. Volume I (1992). Ninth edition. Longman Group UK Limited: Dette værk er udpræget anvendt i kapitel 2 afsnit , til beskrivelse af historiske forhold omkring group. Side 15 af 71

16 KAPITEL 2 OPLÆG TIL ANALYSEN Formålet med kapitlet er, at fokusere et videns grundlag, der lægger op til analysen i kapitel 3. Endvidere at diskutere og opstille kronologisk, de folkeretskilder som skal analyseres i kapitel 3. Indledningsvis følges op på de tre analyse værktøjer fra kapitel 1: Artikel 31/32, artikel 38 og Legalization model. Det forklares hvordan de tre værktøjer skal anvendes i praksis i kapitel 3. Herefter præsenteres og begrundes særlige juridiske positioner, begreber eller perspektiver. Disse har både relevans for forståelsen af sammenhængen i det juridiske grundlag og skal samtidigt anvendes i analysen jf. analysemodellen fra kapitel 1. Som en del af det juridiske grundlag i specialet præsenteres historikken og nogle særlige områder bag FDK. Dette skal anvendes i analysen af FDK. I forhold til analysemodellen i kapitel 1 er det idéen, at de samlede bidrag, nævnt ovenfor, skal operationalisere/forklare hele analysemodellen som den er visualiseret. Det vil sige, at målet med kapitlet her, er at tilvejebringe viden om FDK som skal anvendes i analysen af FDK, samt formulere de spørgsmål som skal anvendes i analysen i kapitel 3. Til sidst i kapitlet listes kronologisk, de folkeretskilder som i særlig grad vurderes at kunne bidrage til analysen i kapitel Hvordan anvendes artikel 31/32 VCLT som analyse redskab? 19 Artikel 31/32 VCLT anvendes kun i f.m. analysen af FDK. Dette sker indledningsvis i kapitel 3. Overordnet kan anvendelsen af artikel 31 General rule of interpretations og artikel 32 Supplementary means of interpretation VCLT 20, som analyseredskab anvendes ved at stille følgende spørgsmål: 1. Er tolkning af retskilden sket i overensstemmelse med den ånd og tanke som retskilden blev konstrueret indenfor? 2. Er der særlige wordings 21 der kan tillægges forskellige eller særlige betydninger? 3. I hvilken kontekst skal ordlyden/ordene opfattes? Indenfor samme afsnit eller andre paragraffer? Indenfor samme aftale eksempelvis i præamblen? Er der andre regler som kan anvendes indenfor samme område? 4. Hvad er målet og formålet med retskilden? 19 Generelt for art. 31/32 VCLT, henvises til Espersen et al. Folkeret. 2004, s. 82ff, og Brownlie. Principles og Public International Law. 2003, s. 602ff. 20 The Vienna Convention on the Law of Treaties (VCLT). Link 10. april 2009: untreaty.un.org/ilc/texts/instruments/english/conventions/1_1_1969.pdf. 21 Wordings forstået som særlige ord, vendinger eller begreber. Side 16 af 71

17 5. Hvordan er praksis på området hvad kan tidligere eksempler på brugen af aftalen pege på? Indholdet i spørgsmål 1 hentes fra stk. 1 i artikel 31, og forholder sig til det juridiske grundbegreb pacta sunt servanda (aftaler må overholdes) og bona fide (i god tro). Det vil sige, at idéen med anvendelsen af retskilden er, at det skal ske uden at overeller misfortolke de skrevne ord, så de understøtter egen sag bedst. Og uden at tolke på en måde som ikke er i overensstemmelse med de oprindelige tanker. Endvidere en reminder om, at aftaler som er indgået skal overholdes. Ellers gør man sig skyldig i overtrædelse af aftalen. I praksis betyder det, at man bliver nødt til at sætte sig ind i tankerne bag aftalen på tilblivelsestidspunktet, for bedre at kunne forstå indholdet. 22 Indholdet i spørgsmål 2 trækkes forklaringsmæssigt fra stk. 2 og retter sig mod værdien af forskellige centrale ord eller sætninger i teksten. Det betyder at man med afsæt i forståelsen fra spørgsmål 1 bliver klar over hvilke dele der er centrale i teksten, herunder om der er forskellige fortolkningsmuligheder. 23 Spørgsmål 3 udledes af stk. 3 i artikel 31 24, og spørgsmål 4 udledes af stk. 4 i artikel 31. Mål og formål kan udledes af præamblen eller ved at undersøge historikken bag udfærdigelsen af traktaten. 25 Spørgsmål 5 henvender sig til en undersøgelse af hvad man har gjort tidligere i lignende situationer 26. Spørgsmålet trækker sin forklaringskraft fra artikel 32 og er i virkeligheden med til at understøtte en konkret akkumulation af de erfaringer som gøres løbende med en aftales brug og fortolkning. Grunden til at artikel 31 og 32 ikke er adskilt i to spørge-afsnit men fremstår som fem spørgsmål samlet, skyldes bemærkningen fra Den Internationale Lov Kommission 27 om, at de to artikler skulle operate in conjunction og supplementary Hvordan anvendes artikel 38 (ICJ) som analyse redskab? 29 Det som kan benævnes folkeretskildelæren tager normalt afsæt i artikel 38 i Statutten for Den Internationale Domstol (ICJ), hvis formulering går tilbage til Brownlie. Principles og Public International Law. 2003, s. 602ff. 23 Brownlie. Principles og Public International Law. 2003, s Brownlie. Principles og Public International Law. 2003, s Brownlie. Principles og Public International Law. 2003, s Brownlie. Principles og Public International Law. 2003, s. 605f. 27 Internationale Lov Kommission (ILC), er en organisation under FNs Generalforsamling. During the second session of the General Assembly, a large majority of the Sixth (Legal) Committee favored the setting up of an international law commission, and a draft Statute of the International Law Commission was prepared by a subcommittee of the Sixth Committee. On 21 November 1947, the General Assembly adopted resolution 174 (II), establishing the International Law Commission and approving its Statute. Since then, the Statute has been amended by six further resolutions of the General Assembly, adopted partly on the initiative of the Commission and partly on that of Governments. The first elections to the International Law Commission took place on 3 November 1948, and the Commission opened the first of its annual sessions on 12 April Link 10. april 2009: 28 Brownlie. Principles og Public International Law. 2003, s Generelt henvises til Spiermann, Ole. Moderne folkeret omarbejdede udgave, kapitel 3, og Espersen et al. Folkeret. 2004, kapitel 5. Side 17 af 71

18 Her opstilles den hierarkiske juridiske orden for afgørelser og skriftlige dokumenter 31. Med artikel 38 kan retskilder d.v.s. afgørelser, aftaler eller juridiske skrifter generelt, umiddelbart og buchrecht-agtigt prioriteres og rangeres indenfor et særligt hierarki. Samtidigt er en vigtig pointe, at udgangspunktet for kilder i folkeretten er, at der ikke er et hierarki 32. Grunden herfor er, at der intet lovgivende organ er, og hvor der principielt heller ikke er en lovudgiver. En lovudgiver der kan bemyndige et særlig organ til at udfærdige regler, der binder og forpligter andre. Man kan derfor sige, at alle folkeretlige normer er placeret på samme niveau. I den sammenhæng kan artikel 38 ICJ mere ses som et hjælpemiddel. D.v.s. artikel 38 som retningsgivende for en hierarkisk indplacering af folkeretskilder. Espersen et al (2003) nævner to forhold 33 hvor princippet om de folkeretslige kilder placering på samme niveau fraviges. Den ene er i tilfældet ved jus cogens (behandles senere i dette kapitel) og det andet er i f.t FN-pagtens artikel Her nævnes, at eksempelvis de omfattende forpligtelser der er pålagt FNs medlemslande i resolutionerne om oprettelsen af domstole f.s.v.a. forbrydelser mod menneskeheden. Eksempelvis forpligtelser rettet mod for forbrydelser begået i det Tidligere Jugoslavien og Rwanda. Espersen et al (2003) mener at disse forpligtelser vil eller kan komme i konflikt med allerede gældende bilaterale eller multilaterale aftaler mellem stater. Samlet vurderes artikel 103 at etablere et traktatbaseret retligt hierarki med FN baserede traktater øverst. Forklaringen er begrundet i FN-pagtens overordnede ambition om at være universel. Dette perspektiv bør også medtages i analysen for at undersøge om dette særlige perspektiv har haft indflydelse på fortolkningen af FDK. Man kan i analysen spørge om følgende: Er fortolkningen et udslag af hensigten i FN-pagtens artikel 103? I praksis betyder anvendelsen af artikel 38, at retskilder indledningsvis kan vægtes som mere eller mindre betydningsfulde. Er en resolution mere vægtig end en Konvention? Er en ad hoc dom mere værd juridisk end en et juridisk speciale? Den hierarkiske vægtning af afgørelser er det som Folkeretskildelæren blandt andet kan forklare. Dette får betydning i forholdet til undersøgelser af folkedrabs relaterede hændelser hvor beslutninger er taget. Her kan man spørge, hvor megen vægt den pågældende retskilde har haft set i rammen af Folkeretskildelæren. Rangering af en retskilde sker ud fra følgende prioriterede og vægtede hierarki: Traktater Sædvaneret (FN resolutioner) 30 ICJ: Link 10. april 2009: 31 Spiermann, Ole. Moderne folkeret omarbejdede udgave, s. 41f. 32 Espersen et al. Folkeret. 2004, s Espersen et al. Folkeret. 2004, s. 43f. 34 UN Charter. Link 10. april 2009: Art. 103 ordlyd: In the event of a conflict between the obligations of the members of the United Nations under the present Charter and their obligation under any other international agreement, their obligation under the present charter shall prevail. Side 18 af 71

19 Det vil sige, at analysen består i en diskussion af, hvor i hierarkiet en retskilde befinder sig. Traktater er jævnfør artikel 2(2) VCLT defineret som written agreement between states, governed by international law. Det betyder at resolutioner ikke er med her. Traktater er endvidere kun bindende når stater har ratificeret aftalen. Samlet kræver traktater eksplicit stillingtagen fra stater jævnfør artikel 12 VCLT (underskrift) og artikel 14 VCLT (ratifikation). Eksempler på traktater er udover FDK, eksempelvis FN Pagten, nærmere bestemt Rom Statutten af den Internationale Straffedomstol, der etablerer en international organisation; VTLC der fastsætter specifikke og metodiske emner; Geneve Konventionen 1949, tillægsprotokol der beskriver Humanitær Folkeret. Sædvaneret defineres i artikel 38(1b) som international custom, as evidence of a general practice accepted as law. Det vil sige, at der både er tale om statens praksis (objektiv element) og opinio juris (subjektiv element). Objektiv element forstået som hvad stater gør og siger over en tidsperiode. Eksempelvis ved at skrive bestemte regler ind i FN resolutioner eller traktater, i deres diplomatiske aktiviteter og svar på FN udkast. Og opinio juris der kommer af opinio juris sive necessitatis en følelse af retlig nødvendighed 35. FN resolutioner er sat i parentes og det skyldes, at reglen ikke kan siges at være sikkert fremherskende. Baggrunden skal findes indenfor begrebet soft law der almindeligvis betegner formulerede principper, som ikke umiddelbart kan siges at have bindende virkning. Men afhængig af tilblivelsesform og baggrund, kan soft law til tider understøtte eksistensen af en sædvaneretsregel. FN resolutioner kan få hierarkisk værdi afhængig af baggrunden for vedtagelsen er den eksempelvis vedtaget enstemmigt (som FDK). Endvidere kan det være tilfældet at en række lande giver udtryk for, under forhandlingerne, at de opfatter de formulerede principper i resolutionen som sædvaneret 36. Om dette særlige retskilde fænomen henviser Espersen et al (2004) til situationen hvor Den Internationale Domstol (ICJ) i 1996 udtalte følgende om lovligheden af brug af atomvåben (se noten) 37. Selve normdannelsen kommer endvidere også til udtryk i andre vilje tilkendegivelser fra stater og internationale organisationer, hvorfor prioritet tre på artikel 38 ranglisten skal ses at omfatte mere end blot resolutioner. Der kunne måske i virkeligheden have stået vilje tilkendegivelser 38? 35 Espersen et al. Folkeret. 2004, s. 91, Espersen et al. Folkeret. 2004, s. 97f. 37 Spiermann, Ole. Moderne folkeret omarbejdede udgave, s. 98 og Espersen et al. Folkeret. 2004, s. 98. Der henvises i note til: Legality of Nuclear Weapons, ICJ Reports (1996) 226, pr. 70: General Assembly resolutions, even they are not binding, may sometimes have normative value. They can, in certain circumstances, provide evidence important for establishing the existence of a rule or the emergence of an opinio juris. To establish whether this is true of a given General Assembly resolution, it is necessary to look at its content and the conditions of its adoption; it is also necessary to see whether an opinio juris exists as to its normative character. Or a series of resolutions may show the gradual evolution of the opinio juris required for the establishment of a new rule. 38 Vilje-tilkendegivelser behandles ikke videre i specialet. Side 19 af 71

20 2.3 Hvordan anvendes Legalization modellen som analyse redskab? 39 I bogen, Legalization and World Politics, af Judith L. Goldstein (editor) et al præsenteres en model (Figur 1), der arbejder med forpligtelser (Obligations), nøjagtighed (Precision) og delegering (Delegation). Forpligtelser retter sig mod det forhold, at internationale regler udøver en særlig binding juridisk over for internationale aktører. Præcision defineres som hvor klart en retskilde kommunikerer indholdet overfor berørte parter altså hvad er forventet af aktøren. Delegering beskrives som omfanget af delegering af bemyndigelse til tredje part eksempelvis FNs bemyndigelse til Den Internationale Straffedomstol (ICC) til at varetage juridiske sager for FN. Modellen fra Goldstein et al (2001) ser sådan ud: Figur 1: The dimensions of legalization. Er kopieret fra Goldstein, Judith et al (Editor). Legalization and World Politics. 2001, s. 20. I analyseprocessen anvendes modellen ved at stille følgende tre spørgsmål til en retskilde: Hvor stærk er den juridiske binding i retskilden? Hvor præcis er beskrivelsen af de krav som stilles til håndtering af retskilden? I hvor høj grad er retskilden påhæftet en effektuerende/udførende dimension? Besvarelsen af de tre spørgsmål kan understøttes af figur 2 til 4 herunder, som rammesætter indikatorer, der kan understøtte opfattelsen af hver af de tre dimensioner i modellen. 39 Generelt henvises til Goldstein, Judith et al (Editor). Legalization and World Politics. 2001, den anden halvdel af det indledende afsnittet An Introduction. Side 20 af 71

21 Figur 2: The Obligation dimension of legalization. Er kopieret fra Goldstein, Judith et al (Editor). Legalization and World Politics. 2001, s. 26. Figur 3: The Precision dimension of legalization. Er kopieret fra Goldstein, Judith et al (Editor). Legalization and World Politics. 2001, s. 31. Figur 4: The Delegation dimension of legalization. Er kopieret fra Goldstein, Judith et al (Editor). Legalization and World Politics. 2001, s. 32. Placeringen af svar på de tre spørgsmål kan samlet fortælle noget om tyngden af den pågældende retskilde retskildens legale værdi. Side 21 af 71

22 For at lægge op til næste afsnit omkring særlige juridiske forhold, ses det vigtigt at fremføre en vigtig pointe i f.t. folkeretskildelæren: Buchrecht-agtig tilgang til juridiske afgørelser er ikke tilstrækkelig; Ole Spiermann (2003) nævner om nytten af artikel 38 ICJ Statutten, at enhver jurist har oplevet, at retlige spørgsmål ikke løses ud fra velstrukturerede oversigter over kilder. Af samme grund kan artikel 38 derfor primært anvendes som afsæt eller retningsgivende. Bl.a. nævnes politikkens indflydelse på afgørelser Af samme årsag medinddrages Legalization modellen således, at retskilder i folkedrabssager ikke blot rigidt indrangeres efter artikel 38. Dog giver det mening at medtage særlig vigtige kontekstuelle forhold, som ikke er dækket ind af fortolkning i artikel 38 og Legalization Modellen. Det vil sige, at her kan artikel 31/32 VCLT særligt bidrage. Folkerettens dobbelthed kan ses som et juridisk teoretisk udtryk, der også omfatter disse positioner. Folkerettens dobbelthed forklares i næste afsnit. 2.4 Særlige juridiske forhold af relevans for analysen Formålet med underafsnittet her, er at udvide den juridiske horisont i forhold til de begreber som er introduceret i afsnittene Afsnittet her er derfor inddelt i yderligere underafsnit som behandler udvalgte juridiske forhold primært indenfor folkerettens dobbelthed. Målet er at forklare hvorfor de er medtaget, hvad de betyder og hvad forventningen er til brugen af disse særlige juridiske forhold. Dette for at belyse hvad der kan bidrages med i analysen kapitel 3, herunder udlede spørgsmål til analysen Folkerettens dobbelthed Folkerettens dobbelthed knytter sædvane og traktater sammen. Endvidere er positionen et afsæt for at forklare hvad disse begreber betyder. Folkerettens dobbelthed udfordrer artikel 38 ved at påvise situationer hvor folkeretskilde hierarkiet er anderledes end som beskrevet i artikel 38. Folkerettens dobbelthed understøtter til dels Legalization model f.s.v.a. hierarki og forklarer den nationale rets indflydelse på international ret. Og dermed også en forklaring på hvorfor man kan anvende nationale retskilder herfra som folkeretskilder. Folkerettens dobbelthed visualiserer og forklarer forholdet mellem buchrecht og praksis (sædvane), indenfor folkeret. Det gør teorien med de to begrebspakker samarbejdets og sameksistensens folkeret. Folkerettens dobbelthed forklarer funktionen afsmitning mellem folkeretskilder (fra traktat til sædvane). Endeligt forklares/perspektiveres jus cogens. Som det vil fremgå af den historiske del omkring FDK, så er FDK i dag at betegne som jus cogens. Samlet set kan man sige at folkerettens dobbelthed samler en række af de juridiske begreber som anvendes i analysen. Spiermann (2006) har konstrueret en model (figur 5) som rammesætter essensen i folkerettens dobbelthed. 40 Spiermann, Ole. Moderne folkeret omarbejdede udgave, s Kennedy, David. Of Law and War. 2006, s Side 22 af 71