Flere grønne job. Et inspirationskatalog til grøn omstilling og flere arbejdspladser gennem medarbejderinddragelse og lokalt samarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Flere grønne job. Et inspirationskatalog til grøn omstilling og flere arbejdspladser gennem medarbejderinddragelse og lokalt samarbejde"

Transkript

1 1 Flere grønne job Et inspirationskatalog til grøn omstilling og flere arbejdspladser gennem medarbejderinddragelse og lokalt samarbejde

2 Del 1 2 Flere grønne job. Et inspirationskatalog til grøn omstilling og flere arbejdspladser gennem medarbejderinddragelse og lokalt samarbejde Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark November 2014 Rapporten kan rekvireres og læses på: Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelse. LO-varenr ISBN-trykt: ISBN-elektronisk:

3 Flere grønne job Et inspirationskatalog til grøn omstilling og flere arbejdspladser gennem medarbejderinddragelse og lokalt samarbejde

4 4 Indhold På vej mod flere grønne job Del 1: Benyt medarbejdernes grønne idéer HELSAM Pluk de lavthængende grønne frugter GRUNDFOS Medarbejderne omsætter ambitiøst CO2-mål til handling 12 REGION SJÆLLAND Medarbejdernes grønne vaner skal med på arbejde gode råd om grøn medarbejderinddragelse Del 2: Skab grønne job og vækst GO2GREEN SVENDBORG Partnerskab skaber grønne job lokalt ProjectZero SØNDERBORG Grønt jobboom i energirenovering GENBYG KØBENHAVN En grøn forretningsmodel bygget på affald gode råd om at skabe vækst og grønne job Læs mere om grøn omstilling

5 5 På vej mod flere grønne job Danmark har brug for flere grønne arbejdspladser. Vi skal både gøre eksisterende arbejdspladser mere miljøvenlige og energieffektive og skabe helt nye job i de sektorer, der har grøn omstilling som en del af deres forretningsmodel. På den måde bliver et grønnere Danmark samtidig et rigere Danmark. Dette katalog er skrevet til alle, der har mulighed for at påvirke denne udvikling. Fra medarbejdere og ledere i den enkelte virksomhed til beslutningstagere i blandt andet kommunerne, som kan hjælpe omstillingen på vej. Vejene til flere grønne job er mange. I kataloget giver vi seks eksempler til inspiration. Fra en fabrik på Grundfos i Bjerringbro, der både har sænket energiforbruget og øget produktionen. Til det offentlig-private samarbejde ProjectZero i Sønderborg, som på to et halvt år har øget håndværkeromsætningen med 100 mio. kr. Alle eksemplerne viser, at der ligger muligheder for vækst og nye job i initiativer, der også gavner klima og miljø. Inspirationskataloget har to dele. Første del fortæller med afsæt i erfaringer fra Helsam, Grundfos og Region Sjælland, hvordan man ved at inddrage medarbejderne kan skabe en mere ressourceeffektiv arbejdsplads. Disse eksempler henvender sig især til medarbejdere og ledere. Anden del giver eksempler på, hvordan utraditionelle samarbejder kan skabe job og vækst. I både Sønderborg og Svendborg er det gennem partnerskaber lykkedes at hjælpe markedet på vej mod nye grønne forretningsmodeller. Her præsenteres også virksomheden Genbyg, der har skabt en blomstrende forretning på at genbruge byggeaffald. Det er sket i et nytænkende, markedsbaseret samarbejde mellem flere parter i byggebranchen. Disse eksempler er især relevante for kommunale og regionale beslutningstagere, men kan læses af alle, der interesserer sig for den grønne omstilling og jobskabelse. Vi lader de gode eksempler tale for sig selv. De fortæller ikke bare, at grøn omstilling og sund forretning sagtens kan gå hånd i hånd; de giver også helt konkrete bud på, hvordan det kan foregå. Som afslutning på hver sektion har vi samlet en række af de generelle gode råd, der kan læses ud af det samlede materiale. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke de mange ledere, medarbejdere og beslutningstagere, der har taget sig tid til at dele ud af deres erfaringer i den grønne sags tjeneste. God fornøjelse med læsningen! Ejner K. Holst, LO-sekretær

6 6 Del 1 Benyt medarbejdernes grønne idéer At der er masser af gevinster ved at inddrage medarbejderne i det grønne arbejde, viser eksemplerne i denne del tydeligt. På et område på en af Grundfos fabrikker blev der høstet månedlige besparelser på kwh pr. ansat; det skete ved at satse bevidst på at få de bedste medarbejderidéer frem i lyset. Også helsegrossistvirksomheden Helsam har inddraget medarbejderne aktivt for at kunne skære en femtedel af CO 2 -belastningen i en periode med kraftig vækst i omsætningen. Hos Region Sjælland er det lykkedes at få medarbejderne til at tage deres hjemlige grønne vaner med på arbejde. Fælles for de tre arbejdspladser er, at de har opnået deres resultater ved dels at benytte medarbejdernes gode idéer, dels at fokusere på dagligdagens omgang med energi og ressourcer. De tre arbejdspladsers overbevisende resultater peger på et potentiale, der slet ikke udnyttes tilstrækkeligt. Det underbygges også af en undersøgelse af grønne tiltag på danske arbejdspladser som medarbejderne på LO-området oplever dem. Blot 44 pct. af de 980 adspurgte medarbejdere angiver i undersøgelsen, at der er foretaget grønne initiativer på arbejdspladsen inden for de sidste fem år. Undersøgelsen er foretaget af Gallup for LO. Blandt de 44 pct. er erfaringerne til gengæld meget positive. I denne gruppe beretter ni ud af ti om forskellige positive effekter af den grønne indsats. Blandt andet mener: 42 pct., at det har sænket virksomhedens omkostninger 52 pct., at energien nu udnyttes bedre 22 pct., at det har medført et bedre arbejdsmiljø. At der er konkurrenceevne at hente ved at anvende ressourcerne effektivt fremgår også tydeligt af forskningsrapporten Guide to resource efficiency in manufacturing fra Europe INNOVA, Her fremgår det, at udgifter til råmaterialer, vand og energi udgør 50 pct. af europæiske fremstillingsvirksomheders

7 7 udgifter. Til sammenligning udgør omkostningerne til arbejdskraft kun 20 pct. Desværre er succesopskriften fra Grundfos, Helsam og Region Sjælland mere undtagelsen end reglen på danske arbejdspladser. Ifølge Gallup-undersøgelsen har syv ud af ti medarbejdere nemlig aldrig medvirket til at gøre deres arbejdsplads grønnere, kun 13 pct. er kommet med idéer til grønne tiltag, og bare hver sjette siger, at de i deres daglige adfærd bidrager til en grønnere virksomhed. Resultaterne fra Grundfos, Helsam og Region Sjælland viser, at grønne forandringer hverken behøver være komplicerede eller komme oppefra. Ofte ligger idéerne til at spare på ressourcerne lige for, når først man begynder at lede systematisk efter dem i hverdagen. Den proces kan både ledere og medarbejdere være med til at sætte i gang. Eksemplerne på de følgende sider viser, hvordan det kan gribes an i praksis. 42 procent Det har sænket virksomhedens omkostninger 52 procent Energien udnyttes nu bedre 22 procent Det har medført et bedre arbejdsmiljø

8 Del 1 8 HELSAM Pluk de lavthængende grønne frugter Helsegrossistvirksomheden Helsam har via en grundig medarbejderinddragelse sparet 21 pct. på CO 2 -udledningen. Metoden til at plukke de lavthængende frugter i det grønne arbejde har været at opbygge en fælles grøn kultur, der skaber både sammenhold og fælles fokus for ledelse og medarbejdere. At gå op i klima, miljø og verden omkring en ligger i naturlig forlængelse af det at handle med helsevarer. Torben Beenbjerg-Nielsen, IT drift- og projektleder i Helsam. Et par kilometer uden for Sønderborg i landsbyen Ragebøl ligger Helsams lager og hovedkvarter. Det har det gjort, siden seks initiativrige helsekostbutiksejere i 1985 slog sig sammen og grundlagde grossistvirksomheden, der i dag også omfatter tre butikker to i Sønderborg og en i København. Lager og hovedkvarter beskæftiger 70 medarbejdere, de tre butikker yderligere cirka 15. Og det er næppe tilfældigt, at medarbejderne gerne engagerer sig i at gøre virksomheden så grøn som mulig: At gå op i klima, miljø og verden omkring en ligger i naturlig forlængelse af det at handle med helsevarer, fortæller Torben Beenbjerg-Nielsen, der er it drift- og projektleder og har fået hovedansvaret for virksomhedens grønne arbejde. Han interesserer sig personligt meget for miljøspørgsmål og har styrket sine professionelle kompetencer på området efter at have arbejdet i mange år med ressourceeffektivitet. Samarbejde med ProjectZero gav store besparelser Helsam var en af de første, der meldte sig under de grønne faner hos det offentlig-private partnerskab ProjectZero, da det i 2009 til projektet ZEROcompany søgte efter virksomheder i Sønderborgområdet, der ønskede at nedsætte deres CO2-udledning. Læs mere om ProjectZero på side 30. Det var præcis, hvad Helsam ønskede. Virksomheden havde allerede inden da taget små skridt for at spare på energien, men det grønne arbejde blev først for alvor systematiseret, da vi kom med i ZEROcompany, fortæller Torben Beenbjerg-Nielsen. I forløbet var der fra starten fokus på medarbejdernes rolle. Medarbejder i Kvalitet og kundeservice Alice Bank Olesen var med fra starten og erindrer, hvordan der blev brainstormet efter idéer til grønne besparelser på virksomhedens faste mandagsmøde:

9 9 21 procent er sparet på CO2-udledningen Det var en rigtig god måde at få idéerne frem på det med, at en siger noget, og så bygger vi andre videre på det. På den måde kom de bedste idéer frem i lyset i en uformel tone, hvor alle bidrog, siger hun. På den måde kom Helsam i gang med sit systematiske arbejde med at gøre virksomheden grønnere. Ambitionsniveauet fik endnu et hak opad, da virksomheden deltog i konkurrencen gozero. Her konkurrerede virksomheder i Sønderborgområdet om, hvem der kunne spare mest på energien i en enkelt uge. Der gik så meget sport i det, at virksomhedens mikrobølgeovn eksempelvis var spærret med plasticbånd i løbet af ugen. Ihærdigheden og opfindsomheden blev da også belønnet, for Helsam vandt konkurrencen. Det gav yderligere blod på tanden, for så var konkurrencegenet blevet vakt, fortæller Alice Bank Olesen. GoZERO fik med andre ord kickstartet medarbejdernes engagement, og gjorde det tydeligt for Helsam, at medarbejderinddragelse er den nemme vej til at plukke de lavthængende grønne frugter. Det gælder både i den simple, men vigtige daglige adfærd som at slukke sin skærm, når man går hjem og når der skal findes idéer til, hvor man bedst kan investere sig til mere langsigtede besparelser. Det systematiske arbejde har i den femårige periode fra udløst en CO2-besparelse i hovedkvarter og lager på hele 21 pct. vel at mærke samtidig med, at omsætningen er vokset med cirka 10 pct. om året, og lageret er udvidet med m2. En grøn medarbejderkultur Når man lytter til medarbejderne hos Helsam, er det tydeligt, at virksomheden har fået skabt en rodfæstet grøn kultur. Det er blevet en vane at tænke grønt, fortæller Alice Bank Olesen, og både Torben Beenbjerg-Nielsen og flere andre kolleger giver som eksempel, at de gerne går en omvej, hvis lyset er slukket i lagerhallen for ikke at aktivere sensorerne. Hvordan den nødvendige kultur er skabt, er Alice Bank Olesen ikke i tvivl om. Det er igennem involveringen af medarbejderne, som det fx skete på mandagsmøderne: Det er blevet en vane at tænke grønt. Alice Bank Olesen, medarbejder i Kvalitet og kundeservice hos Helsam.

10 Del 1 10 HELSAM Det er lettere at få os medarbejdere med, når vi selv føler, at vi har aktier i forandringerne. Alice Bank Olesen, medarbejder i Kvalitet og kundeservice hos Helsam. På den måde fik vi ret hurtigt ejerfornemmelser for projektet. Havde vi fået et diktat oppefra om, at fra nu af skal I gøre sådan og sådan, ville det aldrig have fået samme effekt. Det er lettere at få os medarbejdere med, når vi selv føler, at vi har aktier i forandringerne, siger hun og forklarer, at ejerskabet blandt andet betyder, at man gerne lige prikker en kollega venligt på skulderen, hvis han eller hun er kommet til at lade computeren stå tændt natten over. Ifølge Alice Bank Olesen er medarbejderinvolvering helt uundværlig, men alligevel ikke nok. Ledelsen skal også have fokus på de grønne indsatser, og det har i høj grad været tilfældet hos Helsam. Hun peger blandt andet på, at markedsdirektør Susanne Schou er rigtig god til at fremlægge de grønne projekter med en smittende entusiasme og kampgejst. Samtidig brænder Helsams ejer, Erik Schou, for smarte tekniske løsninger. Det har blandt andet ført til, at virksomhedens serverrum nu afkøles ved hjælp af indtag af luft enten fra lagerhallen eller udefra. Samtidig varmes lagerhallen op af serverrummets overskudsvarme. Det giver en gratis temperaturstigning i lageret på gennemsnitligt én grad. Det burde alle da udnytte, mener Erik Schou. Efter hvedebrødsdagene Alle projekter har en tendens til at ebbe ud med tiden. Derfor er det en særskilt udfordring at fastholde en kultur for grøn adfærd og grønne løsninger, når projektet er forbi hvedebrødsdagene det vil sige, når konkurrencerne er overstået, og de mest interessante idéer er kommet frem i lyset. Ifølge Helsams indkøbschef, Trine Hamborg, er det essentielt for et langsigtet engagement, at man er sammen om det grønne projekt. Hun fortæller, hvordan man gerne tager en snak om det grønne arbejde over frokosten. Når det er noget, der gøres i fællesskab, bliver det en naturlig del af det at være på arbejdspladsen, som man også hygger sig med: Det smitter vildt meget af, når nogle fortæller, at de har gjort det og det. Vi er fælles om det, og vi taler om det det holder motivationen oppe, siger Trine Hamborg. På den måde er sammenholdet ikke kun en forudsætning for at holde dampen oppe på femte år i det grønne arbejde. Det skaber også i sig selv et unikt fællesskab på en arbejdsplads: Da vi for eksempel var oppe i Sønderborg by og modtage præmien for gozero-konkurrencen, så var vi ude at spise bagefter. Både det og selve kon-

11 11 kurrenceforløbet skabte et stærkt fællesskab en god oplevelse af at være sammen om noget meningsfuldt, fortæller Alice. Hør mere om grøn medarbejderinddragelse hos Helsam Kontakt Torben Beenbjerg-Nielsen, ansvarlig for det grønne arbejde på Helsam. Mail: Helsams grønne indsats og resultater Centralt lager og hovedkvarter Genbrug af papkasser; Helsam genbruger dels de kasser, virksomheden får tilsendt materiale i, dels kasser fra samarbejdsvirksomheder, der har overskud af papkasser. Energieffektiv belysning og bevægelsessensorer, så lyset automatisk slukker, når et lokale står tomt. Dieselbiler har erstattet benzinbiler. Helsam lægger stor vægt på medarbejdernes adfærd og idéer. Resultat: Samlet reduktion af CO2-udledning i perioden : 21 pct. Decentralt Helsams egne tre butikker Monteret døgnure på den opvarmede flydende voks. Ændret på udendørsbelysningen. Sat ure og sensorer på lys. Helsam lægger stor vægt på medarbejdernes adfærd og idéer. Torben Beenbjerg-Nielsen tjekker desuden dagligt butikkernes el-forbrug via en netbaseret tjeneste fra elselskabet; det hjælper med at holde gryden i kog og motivere medarbejderne. Resultat: CO2-besparelser på henholdsvis 15 og 20 pct. i to af butikkerne. Den tredje butik har iværksat de samme tiltag, men er så ny, at der ikke eksisterer noget referencegrundlag.

12 Del 1 Mål: Ald 12 GRUNDFOS Medarbejderne omsætter ambitiøst CO2-mål til handling På pumpevirksomheden Grundfos har de sat sig for, at de aldrig skal udlede mere CO 2 end i Dette klare mål kommer i 2009 fra ledelsen, men midlerne til at nå målet er bevidst ikke lagt fast på forhånd. Medarbejderne bliver nemlig bedt om at komme med deres idéer og det har virket: I et område på en af fabrikkerne i Bjerringbro spares der nu kwh pr. medarbejder om måneden. Det er meget vigtigt, at medarbejderne har ledelsens opbakning og bliver hjulpet, når de kommer med en idé. Mogens Olesen, udviklingstekniker på Grundfos. Udviklingstekniker Mogens Olesen fra Grundfos går tilbage i 2009 og ser på, hvordan Bjerringbro-virksomheden opfordrer sine kunder verden over til at skifte til mere energieffektive pumper. De er godt nok dyrere i indkøbspris, men til gengæld langt billigere i drift, lyder argumentet. Det får Mogens Olesen til at stille det nærliggende spørgsmål: Hvorfor gør Grundfos dog ikke selv det samme? Forslaget bliver taget godt imod, og de gamle pumper bliver udskiftet. På enhver pumpe sidder der en motor, og det gør der naturligvis også på rigtig meget andet i en produktionshal. Mogens næste spørgsmål er derfor: Hvorfor ikke gå endnu videre og udskifte alle motorer? Dem er der på Grundfos fabrikker på verdensplan hele af, som det teoretisk vil kunne betale sig at udskifte. Men ét er teori, noget andet praksis, så i første omgang bliver fire motorer udskiftet. Forsøget lever op til forventningerne og Grundfos påbegynder det store arbejde med at udskifte de resterende motorer. Projektet er ikke færdigt, men indtil videre er motorer skiftet ud på Grundfosfabrikker i otte lande. Resultaterne fremgår af faktaboksen Udvalgte projekter og resultater, side 15. Som butiksuddannet havde Mogens ingen formelle kompetencer på miljøområdet, men han havde nysgerrigheden og idéerne. Og da ledelsen allerede havde sat kursen mod energieffektivisering, var der plads til, at hans idéer kom frem, blev testet, videreudviklet og ført ud i livet. Til gavn for både klimaet og Grundfos konkurrenceevne. Gode idéer åbner kassen De første besparelser giver Grundfos smag for mere, og i en af fabrikkerne i Bjerringbro bliver 30 projekter gennemført. Mange af idéerne kommer fra de mere end 650 ansatte. Og besparelserne er markante. Fabrikken oplever

13 rig udlede mere CO2 end i Besparelse: kwh pr. medarbejder et fald i energiforbruget på 30 pct., samtidig med at produktionen vokser. En så massiv energibesparelse kommer naturligvis ikke af sig selv. Ledelsen viser sig klar til at investere i medarbejdernes idéer, for det er tydeligt, at investeringerne hurtigt tjener sig ind. Allerede efter cirka to år har en række af investeringerne båret frugt. I et enkelt område på en fabrik bliver der skabt besparelser på kwh pr. medarbejder om måneden 1. Idémagere får grønne job De mange projekter på Grundfos fører andet end ressourceeffektivitet og store besparelser med sig. Værdien af medarbejdernes idéer i det grønne arbejde bliver nemlig for alvor opdaget, og der oprettes en ny stilling på området. Den tilfalder Mogens Olesen, der dermed bliver miljømedarbejder på fuld tid. Et par år efter får han selskab af elektromekaniker Jan Sørensen, der bliver hevet fra produktionen ind i miljøarbejdet for at bidrage med en ekstra teknisk ekspertise. Senere bliver arbejdsmiljørepræsentant Malene Doktor, der har stået i spidsen for en lækagesøgning på trykluftsystemer, miljøkoordinator i fabrikken. Hun får mulighed for at løse miljøopgaver på fabrikken i Bjerringbro og medvirker desuden til, at de bedste grønne idéer bliver delt med de andre fabrikker. Udnyttelsen af medarbejdernes idéer har således ikke blot ført til store besparelser, men har også været med til at opbygge værdifulde kompetencer internt i virksomheden. Miljøteam hjælper medarbejdernes idéer frem En stor del af de tre miljømedarbejderes arbejde er at indsamle miljøidéer fra medarbejderne. Det er meget vigtigt, at medarbejderne har ledelsens opbakning og bliver hjulpet, når de kommer med en idé, forklarer Mogens Olesen og fortsætter: Hvis en medarbejder, der normalt ikke arbejder med miljø, bliver sat til selv at lave målinger og udregninger for hver ny idé, så vil det være en byrde og en ekstra arbejdsopgave. Hvis medarbejderen i stedet oplever, at andre medarbejdere, der har specialiseret sig i netop at måle og udregne, kan hjæl-

14 Del 1 14 pe med at føre idéen ud i livet, er det meget mere motiverende at bidrage til grønne forandringer. Både han og kollega Jan Sørensen påpeger dog i samme åndedrag, at det er en svær balancegang imellem på den ene side at hjælpe med, at en idé bliver ført ud i livet, og på den anden side sikre, at medarbejderen stadig føler et ejerskab til idéen. Det handler derfor om at holde medarbejderen opdateret og inde i den proces, hvor idé bliver til virkelighed; det kan virke demotiverende for en medarbejder at se andre høste frugterne af ens idé. Det handler dybest set om, at den enkelte medarbejder føler sig ansvarlig for at nå de overordnede mål. Malene Doktor, arbejdsmiljørepræsentant, Grundfos. Gør besparelserne nærværende For at udnytte medarbejdernes ressourcer bedst muligt er det vigtigt at gøre det grønne nærværende, fortæller Malene Doktor: Medarbejderne skal ved hjælp af meget præcise mål og målinger kunne se, hvad det betyder, hvis de for eksempel glemmer at slukke lyset i produktionshallen weekenden over. Hvis ikke medarbejderne bliver konfronteret med de direkte konsekvenser af et tændt lys, eksempelvis målt i ton CO2 eller kroner og øre, så bliver de overordnede målsætninger hurtigt meget diffuse og abstrakte i en stor virksomhed som Grundfos. Det handler dybest set om, at den enkelte medarbejder føler sig ansvarlig for at nå de overordnede mål. På det punkt mener Malene Doktor, at Grundfos stadig kan udvikle sig og udarbejde mere præcise målinger i mindre enheder og det er da også noget, der arbejdes med på Grundfos idéer på lager Produktionsmedarbejdernes idéer kan nå frem til miljømedarbejderne på mange måder. En af de vigtigste kanaler er via forbedringsdatabasen en elektronisk database, alle medarbejdere har adgang til. Her angiver den enkelte medarbejder, hvilken overordnet type forbedring der er tale om, og hvor på fabrikken det er. Herefter følger et navn på en ansvarlig for idéen samt en kort beskrivelse af projektet. Forbedringsdatabasen har været et særdeles populært tiltag, og der findes i dag mere end idéer i den. De 30 kr. i fælleskassen medarbejderens afdeling modtager pr. idé, har da også en lille motiverende effekt, mener de tre miljømedarbejdere. Når idéen ligger i databasen, er det Malene Doktor, der som miljøkoordinator står for at vurdere, hvilke idéer der skal videre fra hendes fabrik til de to andre miljømedarbejdere, der har samtlige Grundfos fabrikker i Bjerringbro som arbejdsfelt.

15 15 Grundfos udvalgte projekter og resultater Lækagesøgning af trykluftssystemer Arbejdsmiljørepræsentant Malene Doktor lægger mærke til en konstant hvislen fra trykluftsslangerne og kan regne ud, at de må lække en masse luft. Det bliver undersøgt nærmere, og de første projekter bliver gennemført på en af de 13 fabrikker i Bjerringbro. Idéen viser sig så god, at den bliver gennemført på flere af Grundfos fabrikker med store besparelser til følge: I projektets første år opnås en samlet besparelse på knap 2,2 mio. kwh. Året efter findes en besparelse på godt 1,2 mio. kwh. Motorprojektet Udviklingstekniker Mogens Olesen påpeger potentialet ved at skifte motorerne i produktionen motorer er indtil videre udskiftet. Projektet begyndte på en af fabrikkerne i Danmark og har indtil videre givet en besparelse på 7,8 mio. kwh i Danmark gennem de sidste tre-fire år. Tilbagebetalingstiden for motorinvesteringerne er på mellem to et halvt og tre et halvt år. Heri er også medregnet de ekstra investeringer, der bliver foretaget, når motorerne alligevel skal skiftes ud. Tilbagebetalingstiden for udskiftning af motorerne alene er på halvandet til to et halvt år. Motorerne er Grundfos egne, men beregningerne er foretaget med de vejledende udsalgspris, så de kan overføres direkte til andre virksomheder. Af samme årsag er der regnet med markedspriser for eksterne håndværkere. Miljøpuljen I forbindelse med ledelsens skærpede fokus på ressourceeffektivitet og miljø bliver der i 2009 øremærket en pulje til miljøforbedringer i den danske del af Grundfos. Miljøpuljen har indtil videre investeret 50 mio. kr. i grønne forbedringer fordelt på Grundfos danske fabrikker. Det har på seks år givet en energibesparelse på 30 mio. kr. Grundfos regner med, at energibesparelsen også fremadrettet vil vokse med ca. fem mio. kr. årligt. Mogens Olesen vurderer, at der for alvor kom skred i energibesparelserne, da Grundfos begyndte at øremærke en pulje til miljøforbedringer. I dagligdagen er der rigtig meget, der skal

16 16 vedligeholdes for at holde produktionen i gang, og hvis miljøforbedringstiltag kommer ind under samme budgetparaply som drift og vedligeholdelse, så vil pengene gå til det daglige vedligehold snarere end de langsigtede forbedringer. Kursus i energioptimering ude og hjemme Jo mere man ved om energi og miljø, jo flere besparelser kan man også finde. Ud fra den grundlæggende logik skabte de tre miljømedarbejdere på Grundfos i samarbejde med MARTEC i Frederikshavn kurset Energioptimering i bolig og industri. Kurset klæder deltagerne på til at finde besparelser såvel i eget hjem som på arbejdspladsen. Det retter sig mod alle, og der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage. Det er muligt at søge Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF) om økonomisk støtte til kurset. Læs mere om kurset på martec.nu.

17 Del 1 REGION SJÆLLAND vi snakkede bare om det... Medarbejdernes grønne vaner skal med på arbejde Energisparekampagne skal motivere regionens sygehuspersonale til at tage deres private grønne vaner med på arbejde. Det er lykkes på Ortopædkirurgisk Afdeling på Næstved Sygehus, der vandt en medarbejderkonkurrence ved at begynde at tænke grønt i hverdagen. På Region Sjællands intranet falder sygeplejerske Jette Bille Nyvang i begyndelsen af 2012 over et opslag om regionens Energisparekampagne. Dens formål er at opmuntre sygehuspersonalet til at få gode idéer til, hvor der kan spares på energien blandt andet ved at tage de gode grønne vaner hjemmefra med på arbejde. Som led i kampagnen er der iværksat en konkurrence for medarbejderne, og det er særligt denne del af kampagnen, der fanger Jette Bille Nyvangs interesse og får hende til at tage fat i sin kollega Lissi Nielsen. Konkurrencen skal inspirere medarbejderne til en grønnere dagligdag samt få de bedste grønne idéer frem i lyset. Den afdeling, der har de bedste energisparetiltag, vinder kr. til sociale aktiviteter. De to sygeplejersker går derfor i tænkeboks. Hvad kan slukkes, og hvad kan ikke? De finder frem til, at hverken afdelingens bækkenkoger, industriopvaskemaskine, computere eller den almindelige belysning bliver slukket tilstrækkelig systematisk og beslutter derfor, at dét skal være indsatsområdet. Der måtte være noget at hente, hvis vi sørgede for, at alt det, vi alligevel ikke brugte, stod slukket uden at bruge strøm om natten og i weekenden, fortæller Lissi Nielsen. Vi snakkede bare om det til frokost, til morgenkaffen og til personalemøder. Jette Bille Nyvang, sygeplejerske på Næstved Sygehus. Snak over kaffen spreder initiativerne De to initiativtagere kan selvfølgelig ikke selv påtage sig at slukke de forskellige kontakter; det må være dem, der sidst bruger lokalerne og maskinerne. Næste skridt er derfor at få afdelingens resterende 28 sygeplejersker, 20 sekretærer og 13 læger med på idéen. Vi snakkede bare om det til frokost, til morgenkaffen og til personalemøder, fortæller Jette Bille Nyvang om, hvordan de fik kollegaerne med på den grønne vogn. For kollegerne tog godt imod idéen om at spare på

18 Del 1 18 Det er jo sådan de fleste automatisk gør derhjemme slukker lyset, når man ikke er i rummet. Lissi Nielsen, sygeplejerske på Næstved Sygehus. energien også på arbejdspladsen: Det er jo sådan de fleste automatisk gør derhjemme slukker lyset, når man ikke er i rummet, siger Lissi Nielsen. Efter at have fundet de steder, der kunne spares på energien, og fået kollegaerne med på den, skriver de to sygeplejersker initiativerne ned og sender dem ind til Region Sjælland. Afdelingen vinder konkurrencen, og en kold vinterdag i slutningen af 2012 tager Lissi og Jette derfor til Regionshuset i Sorø for at modtage prisen på afdelingens vegne. De kr. bliver senere blandt andet brugt til en tur til DGI-byen i København for hele afdelingen. Regionen synliggør grønne initiativer for at inspirere Konkurrencen fik på den måde motiveret de godt 60 medarbejdere på Ortopædkirurgisk Afdeling på Næstved Sygehus til at tage deres grønne vaner med på arbejde og det var netop formålet med kampagnen, forklarer chefkonsulent i Region Sjælland og projektleder for energisparekampagnen, Maria Post-Kallenbach: Vi er over ansatte i regionen, så hvis alle gør samme grønne indsats på jobbet som derhjemme, vil det gøre en stor forskel, fortæller hun. En af metoderne til at sikre det, er at synliggøre de grønne initiativer, der foregår rundt omkring i regionen. Grønne initiativer kan nemlig hurtigt drukne i en stor organisation som Region Sjælland og det er synd, for det har ifølge Maria Post-Kallenbach en stor inspirationseffekt at se kollegers gode initiativer blomstre. Derfor var det en indbygget del af kampagne og konkurrence at få medarbejderne til at dele deres grønne initiativer med kollegaer andre steder i regionen. Inddragelse af medarbejderne gør idé til virkelighed En vigtig filosofi i energisparekampagnen var at inspirere medarbejderne til at komme med deres egne lokalt tilpassede grønne løsninger så det ikke var eller blev oplevet som et diktat centralt fra Regionshuset i Sorø. På en så stor arbejdsplads er der så stor variation i arbejdsstedernes behov og muligheder, at generelle idéer til energibesparende tiltag sandsynligvis ikke ville blive oplevet som relevante for mange af medarbejderne. Ifølge Maria Post-Kallenbach er det desuden ved at inddrage medarbejderne og give dem et direkte ejerskab til de grønne projekter, at man mest effektivt får gjort programerklæringerne om en grønnere Region Sjælland til virkelighed. I en organisation, hvis primære fokus ikke er at spare på energien, er der en stor risiko for, at man glemmer de grønne vaner, når kampagnerne er

19 19 slut, og hverdagens travlhed melder sig. Her er det en stor fordel, at det er medarbejdernes egne idéer, der skal leve videre. Tager fat i nye medarbejdere Erfaringerne fra den Ortopædkirurgiske Afdeling på Næstved Sygehus viser, at målet om langtidsholdbare grønne forandringer kan nås. Det er nu to år siden, afdelingen vandt konkurrencen, og regionens energisparekampagne sluttede. Og det er stadig en naturlig del af hverdagen at slukke for kontakter og maskiner og i det hele taget at tage hjemmets gode grønne vaner med på arbejde. Det kører, som det skal, er de to sygeplejersker enige om. De tager rutinemæssigt fat i nye medarbejdere senest to læger for at formidle afdelingens grønne fokus videre, fortæller Jette Bille Nyvang. Det grønne fokus er kommet for at blive på 7. sal på Næstved Sygehus. Det er blevet en naturlig del af hverdagen, som ikke kræver nævneværdige ekstra ressourcer tværtimod sparer det penge, som kan bruges til bedre formål, og bidrager til en lidt grønnere region. Vi er over ansatte i regionen, så hvis alle gør samme grønne indsats på jobbet som derhjemme, vil det gøre en stor forskel. Maria Post-Kallenbach, chefkonsulent i Region Sjælland og projektleder for energisparekampagnen. Hør mere om erfaringerne fra Region Sjællands energisparekampagne Kontakt Maria Post-Kallenbach, chefkonsulent i Region Sjælland og projektleder på energisparekampagnen. Mail: Sådan gjorde Region Sjælland Region Sjælland har brugt en række forskellige kanaler til at brede kendskabet til de grønne målsætninger ud til medarbejderne. Der er blandt andet afholdt seks workshops, hvor medarbejdere fra forskellige funktioner mødtes og diskuterede mulighederne for energibesparelser. Som en udløber af dette blev der udpeget en række ambassadører, som kunne gå tilbage til de respektive afdelinger med budskaberne om regionens energispareinitiativer. De mange gode eksempler på grønne initiativer i Region Sjælland blev formidlet i et særnummer af medarbejderbladet Esset i stedet for at lave en klassisk evaluering af kampagnen. Det har

20 20 ifølge Maria Post-Kallenbach været en rigtig god måde at synliggøre initiativerne på: Der er stadigvæk efterspørgsel efter særnummeret. De fleste medarbejdere i regionen kan her finde en historie, de kan forholde sig til. Der er også blevet reklameret for energisparekampagnen via plakater og plancher, der blev sendt ud til de forskellige sygehuse. Hvor meget energi Region Sjælland har sparet som følge af energisparekampagnen, er ikke opgjort, da det ville være for ressourcekrævende at isolere netop denne kampagnes betydning blandt de mange forskellige grønne initiativer Region Sjælland har iværksat. En anden faktor, der gør det svært at måle er, at der i samme periode er kommet flere og flere patienter igennem. Et eksternt konsulentbureau vurderede dog inden kampagnens start, at besparelsespotentialet i energiforbruget ved en sådan medarbejderkampagne var på ca. tre pct. i de enheder, hvor en fokuseret kampagne blev iværksat.

JAg ten På. den gemte. energi. Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde. den gemte. energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning

JAg ten På. den gemte. energi. Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde. den gemte. energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning JAg ten På energi Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning Indhold 1Få ledelsens opbakning side 3 2Sæt mål side 3 3Find de rigtige budskaber

Læs mere

Svendborg Kommunes Innovative Energispareprojekt 2012 2018 V. Kristian R. Bernhard. Offentlig / privat partnering

Svendborg Kommunes Innovative Energispareprojekt 2012 2018 V. Kristian R. Bernhard. Offentlig / privat partnering Svendborg Kommunes Innovative Energispareprojekt 2012 2018 V. Kristian R. Bernhard Offentlig / privat partnering Hvor stod Svendborg Kommune i 2012? De tekniske forbedringer er gennemført ca. 80 % CTS

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse

Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud Projektskitse 3. maj 2012 Landets skoler og daginstitutioner har arbejdsmiljøproblemer Mindst 50 procent af klasseværelserne og

Læs mere

ENERGI - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG EFFEKTIV. Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje

ENERGI - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG EFFEKTIV. Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje EFFEKTIV ENERGI Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG 5 store energislugere Gælder det også i din virksomhed? [ side 4 ] Er det dyrt? Det kan være

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Evaluering af BedreBoligordningens. - Kontaktpunkterne

Evaluering af BedreBoligordningens. - Kontaktpunkterne Evaluering af BedreBoligordningens testforløb - Kontaktpunkterne Energistyrelsen 27. juni 2014 Agenda Baggrund og formål Hovedkonklusioner Anbefalinger Baggrund og formål Energistyrelsen har bedt (GK),

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05 Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER Bygningen af høreapparatvirksomheden Widex' nye og CO2-neutrale hovedsæde er et forvarsel om behovet for ny viden hos installatørerne, men

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

ENERGI & KOMMUNIKATION

ENERGI & KOMMUNIKATION ENERGI & KOMMUNIKATION Et kursusforløb i effektiv energiledelse og handlekraftig kommunikation KURSUSDAGE Modul 1: 23/10-2013 Modul 2: 27/11-2013 Modul 3: 22/1-2014 Modul 4: 19/2-2014 Modul 5: Individuel

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge For skive Kommune har projektet Genbyg Skive, som er støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business, været startskuddet

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero

ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero Dansk Byggeri Konference i Korsør ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe et CO 2 neutralt Sønderborg-område

Læs mere

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed AM2008 - workshop Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed Birgitte Poulsen, CABI og Pernille Risgaard, Sekretariatet for Det Sociale Indeks Vel mødt! 13.00 Velkommen 13.10 Derfor spiller

Læs mere

Konstruktørdagen i Horsens

Konstruktørdagen i Horsens Konstruktørdagen i Horsens ProjectZero & ZERObolig som vækstdrivere for energirenovering i den private boligmasse Charlie Lemtorp & Peter Rathje ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

Europamester i at spare energi

Europamester i at spare energi Europamester i at spare energi Kan du se din virksomhed som en frontløber for energibesparelser? Kunne du tænke dig europæisk anerkendelse for resultaterne? Så deltag i energisparekonkurrencen European

Læs mere

Kommunens muligheder for at gå i spidsen

Kommunens muligheder for at gå i spidsen Kommunens muligheder for at gå i spidsen Søren Dyck-Madsen Indledning Kommunen har flere funktioner Myndighedsrolle, politisk aktør på borgernes vegne, egen driftsvirksomhed m.fl. Man er nødt til at betragte

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Titel (en overskrift der fortæller lidt om projektet) Organisation/ Virksomhed ESCO Den bæredygtige skole ESCO Den bæredygtige skole er et Offentligt Privat Partnerskab (OPP) indgået af Rudersdal kommune

Læs mere

Projektbeskrivelse Projektgruppen(ISP)

Projektbeskrivelse Projektgruppen(ISP) Projektbeskrivelse Projektgruppen(ISP) Dato 12-10-2012 Rev. 7-12-2012 1. Baggrund Baggrund Styregruppen Der har fra politisk side været ønske om et større fokus på energibesparelser i Svendborg kommune.

Læs mere

Eksempler på andre kommuners klimainitiativer overfor borgere og virksomheder

Eksempler på andre kommuners klimainitiativer overfor borgere og virksomheder NOTAT Eksempler på andre kommuners klimainitiativer overfor borgere og virksomheder Hvidovre Teknisk Forvaltning Ejendomsafdelingen Sagsbehandler: Danna Borg Sagsnr.: 11/38537 Journalnr.: 24364/12 16-01-2012

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Mødedato 21. marts 2012 Mødested Flakkebjerg Efterskole 27. september 2012 Teknik og Miljø, Agenda 21 Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.:

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

TBWA\ Energieffektiv køreteknik september 2010-2012.

TBWA\ Energieffektiv køreteknik september 2010-2012. TBWA\ Center for Grøn Transport, Trafikstyrelsen. Center for Grøn Transport, Trafikstyrelsen. Energieffektiv køreteknik september 2010-2012. 2 Baggrund Hvis vi kan få alle danske bilister til at følge

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Hvordan finder man den rigtige hjælp?

Hvordan finder man den rigtige hjælp? Hvordan finder man den rigtige hjælp? Hvor kan jeg henvende mig? Hvad kan jeg få hjælp til? Opfinderværkstedets tilbud er lige som alle tilbud til iværksættere og erhvervsfremme i Region Sjælland samlet

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning

Læs mere

Dialogbaseret borgerkommunikation

Dialogbaseret borgerkommunikation Dialogbaseret borgerkommunikation SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri Frederikshavn Kommune Landsbymodellen 1:1 SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri vil via samarbejde, viden

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

Få succes med dit ejerskifte. Ejerskifteanalyse 2014

Få succes med dit ejerskifte. Ejerskifteanalyse 2014 Få succes med dit ejerskifte Ejerskifteanalyse 2014 1 Forside: Virksomheden Jydsk Planteservice, der har fået Vækstlån til et ejerskifte. Læs mere på vf.dk Vækstfonden Juli 2014 Tryk: Kailow Oplag: 4.000

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Grøn omstilling og specialisering kan godt være vejen frem for mellemstore byer som Sønderborg, der er nået et

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

KLIMAPAKKE Dit valg, din service

KLIMAPAKKE Dit valg, din service KLIMAPAKKE Dit valg, din service TELEFONISK ENERGIRÅDGIVNING OPKØB AF CO2-KVOTER ÅRLIGT ENERGITJEK FÅ KONTANTE FORDELE MED MODSTRØMS FORDELSKORT GRATIS STRØM OM NATTEN ÅRLIGT ENERGITJEK Som aktiv energiforbruger

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Drømmer du om at skrue ned for energiregningen? Vi kan finansiere dine grønne boligdrømme med et energilån.

Drømmer du om at skrue ned for energiregningen? Vi kan finansiere dine grønne boligdrømme med et energilån. værd at vide om din bank Tryghed i din økonomi Drømmer du om at skrue ned for energiregningen? Vi kan finansiere dine grønne boligdrømme med et energilån. Tryghed i din økonomi Med vores nye kampagne sætter

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Titel (en overskrift der fortæller lidt om projektet) Organisation/

Læs mere

Handlingsplan for Ministeriet for Ligestilling og Kirkes energieffektivisering 2012 2013

Handlingsplan for Ministeriet for Ligestilling og Kirkes energieffektivisering 2012 2013 Handlingsplan for Ministeriet for Ligestilling og Kirkes energieffektivisering 2012 2013 Dato: 2012-2013. Myndighed: Departementet for Ministeriet for Ligestilling og Kirke. Adresse: Staldmestergården.

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Perspektiverne i den grønne boligkontrakt, set fra en finansiel aktør

Perspektiverne i den grønne boligkontrakt, set fra en finansiel aktør Perspektiverne i den grønne boligkontrakt, set fra en finansiel aktør Workshop om Grøn Boligkontrakt Tom Saxlund 02-12-2013 1 Gør det enkelt for boligejeren Den grønne omstilling Energiaftale 2020 blev

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse FREDERIKSBERG Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Skriv ansøgningen ANSØGNING

Skriv ansøgningen ANSØGNING ANSØGNING Skriv ansøgningen Du har ikke 15-minutes-of-fame, men 15-seconds-of-attention, når din ansøgning læses af den rekrutteringsansvarlige! Derfor handler det om at bruge disse værdifulde sekunder

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

ESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller»

ESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller» ESCO finansiering Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller» Casper Højgaard Salgschef, Energy Solutions Casper.hoejgaard@schneider-electric.com Agenda 1. Hvad vinder kommuner ved at vælge

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

Frivillige ledere...

Frivillige ledere... Køb bøgerne i dag Frivillige ledere... V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Projekt BedreBolig Bornholm udvikling af et nyt offentligt-privat samarbejde

Projekt BedreBolig Bornholm udvikling af et nyt offentligt-privat samarbejde Projekt BedreBolig Bornholm udvikling af et nyt offentligt-privat samarbejde BRK ansøger Vækstforum om et tilskud på maximalt kr. 461.250 af de Regionale Udviklingsmidler til medfinansiering af et et-årigt

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Roskilde seminar 28 april 2011, Snekken.

Roskilde seminar 28 april 2011, Snekken. Der kom mange spændende forslag på banen men gennemgående er hovedlinjen en efterspørgsel på rammer for en videre udvikling. Med den videre udvikling gik 2 elementer igen: Netværksdannelse og Information

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område (27. juni 2013) 1 Udmøntning af grønne erhvervsrettede

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0

ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0 ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0 27.05.2013 Hvem er Kuben Management? En del af NRGi et af Danmarks største energiselskaber Markedsledende indenfor bygherrerådgivning Førende på rådgivning

Læs mere

Sønderborg-områdets ProjectZero

Sønderborg-områdets ProjectZero Sønderborg-områdets ProjectZero -Et levende klima- og energidemonstratorium for innovation, grøn vækst og jobskabelse Orientering for byrådskandidater Alsion 25. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero

Læs mere

Energitjek ordningen er igangsat og nedenfor er en kort beskrivelse og status på ordningen.

Energitjek ordningen er igangsat og nedenfor er en kort beskrivelse og status på ordningen. Notat Klimapartnerskab mellem SE og Vejen Kommune Køb af UP-front vindstrøm, er som det fremgår af dagsordenspunktet, 1 ud af i alt 4 delaftaler som følge af den indgåede klimapartnerskabs aftale mellem

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema 1. Introduktion Dette spørgeskema kan hjælpe dig til at tænke over din virksomheds indsats hen mod ansvarlig iværksætterkultur ved at spørge til mulige måder hvorpå

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere