Ekspertkilder på TV2 Øst og TV2 Fyn

Transkript

1 Ekspertkilder på TV2 Øst og TV2 Fyn En diskussionsanalyse af ekspertkilder på to regionale medier Journalistik, modul 2, Foråret 2014 Vejleder: Jannie Møller Hartley Anslag: Sultan Sahin Simon Boas Nanna Høyberg Pedersen Laura Madsen Rikke Lynge Jakobsen

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 PROBLEMFELT... 4 PROBLEMFORMULERING... 5 BEGREBSDEFINITION... 5 Ekspertkilder... 5 Vinkel... 5 Definition af hårde og bløde nyheder... 7 METODE/EMPIRI... 9 MEDIEVALG TV2 ØST OG TV2 FYN... 9 Formål med public service på TV2s regionale programmer... 9 AFGRÆNSNING EMPIRI TEORIVALG RELIABILITET ANALYSE DEL HVORDAN BRUGES EKSPERTKILDERNE PÅ TV2 ØST OG TV2 FYN BRUGEN AF REGIONALE OG NATIONALE KILDER GENBRUG AF EKSPERTKILDER BLØDE OG HÅRDE NYHEDER ANALYSE DEL PROFILER Beskrivelse af stationerne Positioneringer Forskellige historier Delkonklusion SEEROPFATTELSER Ekspertkilder og målgrupper Nærværende tv vs. ny viden Delkonklusion TROVÆRDIGHED, AUTORITET OG PERSPEKTIV Brugen af ekspertkilder Ekspertkilden bruges ukritisk... 36

3 Delkonklusion NYHEDSUDVÆLGELSE Delkonklusion KONKLUSION...43 LITTERATURLISTE

4 Indledning»Mennesker - ligemeget i hvilken tid og hvilken kultur de lever i - har et behov for bestemte autoritative fortolkninger eller beskrivelser af deres samfund og - tid.«(arnoldi 2005 (tidsskrift):11) Ovenstående citat har inspireret til følgende rapport om to særligt udvalgte tvstationers brug af ekspertkilder. Nyhedsindslagne vrimler i dag med ekspertkilder, og nogle medier bruger flere end andre. Mange vil måske mene, at det altid er relevant at høre ekspertens viden inden for den aktuelle sag. Ekspertens rolle i det danske mediebillede har som udgangspunkt altid været at belyse og give et nuanceret syn på en specifik begivenhed, hændelse eller sag. Sådan forholder det sig stadig, men noget tyder alligevel på, at ekspertkilden har fået en rolle, hvor vedkommende ikke udelukkende skal give et nuanceret overblik, men ekspertkilden bliver i dag i høj grad også brugt til at bekræfte vinklen på historien. Hvis vi ser på ekspertkilder i et historisk perspektiv, er det tilbage i 1920 erne, at eksperten i medierne får sin egentlige opblomstring. Dette sker i takt med objektivitetskriteriet udbredes i særligt USA og senere til resten af verden, heriblandt Danmark. De efterfølgende årtier stiger antallet af ekspertkilder i medierne, og i dag er ekspertkilden også en stor del af det danske mediebillede, hvor det ikke er ualmindeligt, at eksperten optræder i stort set alle former for nyheder. Vi har derfor valgt at tage udgangspunkt i ekspertens rolle hos to regionale medier, hvor vi vil se nærmere på, hvordan de hver især gør brug af eksperten som kilde og analysere, hvordan to regionale medier med samme grundvilkår alligevel formår at bruge ekspertkilderne på to forskellige måder. Dette vil vi diskutere op mod deres fælles forpligtelse for public service. 3

5 Problemfelt Ekspertkildernes tilstedeværelse i medierne har de seneste årtier været støt stigende, hvilket kan skyldes en manglende definition af eksperten som kilde. Det kan være problematisk at definere ekspertkilder, da eksperter ikke kun defineres ud fra uddannelse og profession alene. Eksperter er derfor ikke kun universitetsansatte og forskere, men også mange journalister og redaktører bliver i dag betragtet som eksperter. Man kan altså ikke blot definere eksperter som videnskabsfolk eller universitetsansatte, og det kan derfor være svært at gennemskue, når medierne bruger eksperter (Arnoldi 2005 (tidsskrift):10). Alligevel har brugen af eksperter i en nyhedsudsendelse en særlig betydning for historien. Projektet tager udgangspunkt i en undren over, hvorfor to af TV2 s regionale tvstationer bruger ekspertkilder forskelligt. Dette ved vi på baggrund af andre projekter, der har arbejdet med kildebruget på regionale medier, samt ud fra erfaringer fra medstuderende, der har været på et to-ugers redaktionsbesøg på henholdsvis TV2 Øst og TV2 Fyn. Vi finder det derfor interessant, at begge tv-stationer har forskellige tilgange til deres brug af ekspertkilder, men alligevel formår at opfylde deres fælles public service-forpligtelse. Vi vil i rapporten forsøge at besvare spørgsmålene om, hvordan ekspertkilderne er brugt i nyhederne på henholdsvis TV2 Fyn og TV2 Øst. Her vil vi analysere og diskutere, hvilken indflydelse ekspertkilden har på historien, hvilke ekspertkilder der brugt, hvordan ekspertkilden er brugt samt i hvilke historier ekspertkilderne er brugt. Dette vil vi diskutere ud fra public service-forpligtelser til TV2 s regionale kanaler. Ovenstående er alle spørgsmål vi vil forsøge at besvare i vores diskuterende analyse. Dette leder os desuden til følgende problemformulering. 4

6 Problemformulering Hvordan adskiller TV2 Øst sig fra TV2 Fyn i forhold til brug af ekspertkilder i deres nyhedsindslag fra uge 9 og , og hvordan bruger de ekspertkilder til at opfylde deres public service forpligtelser? Begrebsdefinition Ekspertkilder I vores projekt gør vi brug af Jakob Arnoldis definition af, hvad en ekspert er. Hvad der karakteriserer en ekspert, har journalisterne ifølge Arnoldi en bred forklaring på. De kriterier, der dog går igen hos de fleste journalister, er følgende:»en person, der ved noget om området. Dels personer, der har status og dermed kan udtale sig med vægt. På den ene side er indehavelsen af en titel ikke noget nagelfast kriterium. Men på den anden side forekommer det klart, at en akademisk titel, og det at have en bestemt profession, hjælper til at forene eksperten med den status, som er nødvendig for at kunne fungere som ekspert«(arnoldi 2005 (tidsskrift):14). Derfor vil de eksperter, der indgår i vores kodninger og empiri ikke udelukkende være lektorer og professorer. Det betyder, at det kan være en fodboldspiller, der udtaler sig om konkrete spillesystemer eller en gartner, der udtaler sig om planternes vækst. Vi er bevidste om, at denne definition har resulteret i, at særligt TV2 Øst vil have flere ekspertkilder, da mange regionale kilder, der ikke nødvendigvis er forskere, bliver brugt som eksperter på TV2 Øst, heriblandt politimænd og lærere. Vinkel Da vi er bevidste om, at kategorierne for, hvordan ekspertkilder er brugt, vil variere afhængigt af, hvordan vi definerer vinklen. Vi har derfor valgt at definere vinklen ud fra en kombination af oplægget og titlen på nyhedsindslaget. På den måde forsøger vi samtidig at undgå, at der opstår tvivl om, hvad vinklen på historien er, og dermed er vi sikre på at konkludere entydigt, hvad eksperterne er brugt til. 5

7 I forlængelse af dette har vi valgt at definere brugen af ekspertkilden i forhold til vinklen ud fra Charlotte Wiens definition (Wien 2004: (Rundringninger i ekspertland)) Stærk bekræftelse: Eksperten udtaler sig umiddelbart efter journalistens præsentation som en gentagelse af vinklen på historien. Eksempel: Optimismen blomstrer i Ådalen (TV2 Fyn ) Vinklen bliver præsenteret af journalisten, der kort giver flere informationer om historien. Journalistens speak bliver afbrudt af OB-træner Troels Bech, der bekræfter, at man er optimistisk efter en sejr og det faktum, at man har fået to nøglespillere tilbage fra skader. Troels Bech udtaler sig altså lige efter journalistens præsentation, og hans rolle som ekspert i historien lægger sig derfor op af det, Wien definerer som stærk bekræftelse. Indirekte bekræftelse: Eksperten bliver brugt til at komme med informationer, der underbygger vinklen. Eksempel: Nyt kamsportscenter i Odense (TV2 Fyn ) Vi har valgt at definere Claudia Pring, der er Formand for Odense Sportscentrum, som ekspert i dette indslag. Hun kan umiddelbart fremstå som partskilde, men vi har alligevel vurderet, at den rolle hun har i historien i højere grad lægger sig op af ekspertrollen. Selvom hun udtaler sig umiddelbart efter journalistens speak, så mener vi ikke, at der er tale om stærk bekræftelse. Hun får i stedet rollen, hvor hun fungerer som det, Wien kalder indirekte bekræftelse, da hun uddybende kan fortælle om de hensigter og planer, man har med centeret, som dermed underbygger vinklen. Yderligere information: Eksperten bidrager med yderligere information, ny viden og bredere perspektiv. Eksempel: Beredskabsstyrelsen Sjælland har fået en drone (TV2 Øst ) Vi har defineret Lars Mattic fra Beredskabsstyrelsen som ekspert, da han skal oplære kollegaer i, hvordan de gør brug af dronen. Han udtaler sig om, hvad dronen kan og ikke blot er et nyt initiativ. Derved lægger han sig op af det, som Wien kalder for yderligere information. 6

8 Modstridende: Eksperten udtaler sig i modstrid med vinklen. Eksempel: Fynsk digtsamling skal ud og vandre" (TV2 Fyn ) Vi har i denne historie defineret ekspertens rolle som i strid med vinklen. Det har vi vurderet ud fra Nikolaj Amstrups, der er boghandler og bogekspert, udtalelser, da han ikke mener, at idéen med den vandrende digtsamling er noget, som vil holde ved. Han udtaler således, at det er noget, man har set før, men at det oftest ikke virker efter hensigten. Vi har dermed defineret hans rolle i historien som det, Wien kalder modstridende. Definition af hårde og bløde nyheder Hårde nyheder omhandler begivenheder, som potentielt kan analyseres og fortolkes, men som også har facts, der ikke kan modsiges (Tuchman 1978:47). Det kan f.eks. være kriminalstof, for man kan sagtens få en politimand til at analysere en hændelse og fortolke motivet, men fakta er, at ofret er dødt. Hårde nyheder er ofte hurtige, for hvis journalisten ikke arbejder hurtigt, så er den hårde nyhed ikke længere relevant. Derfor omhandler mange hårde nyheder også begivenheder, som er planlagte f.eks. et høringssvar eller en retssag. Hårde nyheder, der ikke har været skemalagt, kræver derfor tit større research (Tuchman 1978:51f). Bløde nyheder defineres som feature eller historier om menneskelige interesser (Tuchman 1978:48). Det kan f.eks. være en historie om en kæledyrsmesse eller en feature om et menneske, der spreder glæde i samfundet. Bløde nyheder kan ofte sagtens udskydes eller bringes en anden dag. De er som regel ikke tidsbestemte eller tidsbegrænsede (selvom der er undtagelser bløde nyheder kan godt omhandle et bestemt, planlagt event, f.eks. førnævnte kæledyrsmesse) (Tuchman 1978: 51f). Overordnet om hårde og bløde nyheder skriver Tuchman:»Networkers distinguish between two lists by saying that a hard-news story is interesting to human beings and a soft news story is interesting because it deals with the life of human beings.«(tuchman 1978:48) 7

9 Sagt med andre ord: hårde nyheder omhandler vigtige sager, hvorimod bløde nyheder omhandler interessante sager (Tuchman 1978: 48). I vores kodning har vi brugt denne definition til at kode, hvorvidt nyheder var hårde eller bløde. Dog må vi tage forbehold for, at nogle historier befinder sig i et grænseland mellem at være en hård og en blød nyhed. Her har det været vinklingen af nyheden, der har gjort udslaget for, om den er kodet som en hård eller en blød nyhed. Et eksempel på en typisk blød nyhed er»hasselmusen skal nu overvåges«fra den 6. marts på TV2 Fyn. Historien handler om en faunapassage over Svendborgmotorvejen, som vildt kan bruge, når de skal krydse vejen, men hasselmusen har endnu ikke brugt broen. Man lavede så nye tiltag for at overvåge, om hasselmusen brugte broen. Dette er en blød historie ifølge Tuchmans definition, for om end det ikke er en menneskelig feature, så er det en feature om en mus, og historien er tidsløs, og kunne lige så godt være bragt dagen efter eller dagen før. Et eksempel på en typisk hård nyhed er»fængsel for uagtsomt manddrab«fra den 26. februar også fra TV2 Fyn. Den handler om en 19-årig mand, der har kørt galt med en kammerat i bilen, som er død. Den 19-årige er blevet dømt for uagtsomt manddrab. Denne historie er hård, fordi den handler om noget aktuelt som kun er aktuelt den pågældende dag, hvor manden er blevet dømt, og den er også hurtig. Man kan derudover antage, at det er en opfølgende historie på noget, TV2 Fyn har dækket tidligere. 8

10 Metode/Empiri Medievalg TV2 Øst og TV2 Fyn Vi vil i rapporten sammenligne to regionale medier. Vi har valgt TV2 Øst og TV2 Fyn, da vi har kendskab til, at de to regionale medier har forskellige ønsker til kanalernes profiler, og vi synes derfor, at det er interessant at undersøge deres forskellighed ud fra brugen af ekspertkilder. Dette kendskab har vi bl.a. fra Medieprojektet (to ugers redaktionsbesøg) tidligere på semestret. De to, der havde været i medieprojekt på henholdsvis TV2 Øst og TV2 Fyn kom tilbage med en meget forskellig oplevelse, især ved brugen af ekspertkilder. De to, der havde været på TV2 Øst, havde oplevet ikke at måtte ringe til en ekspertkilde til et indslag, mens vedkommende, der var på TV2 Fyn havde oplevet flere gange at kontakte en ekspert, der også kom med i indslaget. Dette har vakt vores undren, som vi vil forfølge i dette projekt. På baggrund af dette har vi en formodning om, at TV2 Fyn bruger flere ekspertkilder end TV2 Øst gør. Det er særligt interessant at undersøge, hvordan stationerne adskiller sig, da de som udgangspunkt har samme grundvilkår, og derunder samme public serviceforpligtelse, men alligevel er de forskellige i deres profiler. Formål med public service på TV2s regionale programmer TV2 Fyn og TV2 Øst skal sikre programmer og tjenester via fjernsyn og internet eller andre relevante platforme til hele befolkningen i virksomhedens område. TV2 Fyn og TV2 Østs udbud skal omfatte nyhedsformidling og oplysning. TV2 Fyn og TV2 Øst skal producere nyheds- og aktualitetsprogrammer og programmer omfattende kultur, oplysning og underholdning samt nyheds- og aktualitetstjenester. De programmer, der ikke er nyheds- og aktualitetsprogrammer, skal så vidt muligt for mindst en tredjedels vedkommende tilvejebringes ved køb af øvrige producenter. Andre regionale TV 2-virksomheder betragtes ikke som øvrige producenter i denne sammenhæng. TV2 Fyn og TV2 Østs samlede udbud af programmer og tjenester skal sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat. TV2 Fyn og TV2 Øst skal i udbuddet tilstræbe kvalitet og alsidighed. Ved programlægning skal der lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden. Ved 9

11 informationsformidlingen skal der lægges afgørende vægt på saglighed og upartiskhed. TV2 Fyn og TV2 Øst skal desuden ved programlægningen lægges vægt på tilknytninger til regionen. Programlægningen skal således afspejle den mangfoldighed af kultur, livsopfattelse og levevilkår, der er i regionen 1 ( Afgrænsning Grundet rapportens længde ser vi os nødsaget til at afgrænse os til to regionale medier frem for at sammenligne alle TV2s regionale kanaler. Derfor er valget faldet på TV2 Fyn og TV2 Øst, da vi havde en hypotese om, at der ville være en forskel på de to tv-stationers brug af ekspertkilder. Dette kunne vi hurtigt bekræfte, da vi begyndte at kode nyhedsindslagne fra de to uger, hvor det kom til udtryk, at de adskilte sig fra hinanden i brugen af ekspertkilder. Vi afgrænser os fra at lave en modtageranalyse. Vi laver derfor analysen på baggrund af mediernes overvejelser og ønsker til brugen af ekspertkilder samt vores datamateriale fra de to tilfældigt udvalgte uger, og vi analyserer dermed, hvordan historierne med ekspertkilder formidles i forhold til vores teori om ekspertkilder. Vi analyserer ikke, hvordan brugen af ekspertkilder modtages, og vi afgrænser os fra at beskæftige os med modtagernes/seernes opfattelse og ønsker om ekspertkilder. Vi afgrænser os fra at undersøge brugen af casekilder, da denne undersøgelse allerede er lavet for TV2 Øst af nogle af vores medstuderende på Roskilde Universitet. Dog er vi bevidste om, at partskilder også kan have en afgørende rolle i nyhedsindslaget, og vi afgrænser os fra at konkludere partkildernes betydning for historien selvom vi har forståelse for, at disse kilder også kan have indflydelse på mediernes ønsker til profil. 1 Dette er en sammenskrivning af public service aftalerne for både TV2 Fyn og TV2 Øst på kulturstyrelsens hjemmeside. Vi har sammenskrevet dem, da kravene er ens. 10

12 Vi har afgrænset os til at se på nyhedsudsendelsen kl på begge stationer dette har vi gjort, selvom begge medier også sender i dagtimerne og senere på aftenen. Vi har dog valgt udsendelsen 19.30, da det er deres længste og primære nyhedsudsendelse. Empiri Vi sammenligner TV2 Øst med TV2 Fyn ud fra egen empiriindsamling. Vi har valgt at kode to tilfældige uger fra henholdsvis TV2 Øst og TV2 Fyn. Alle de data vi er kommet frem til ved vores kodning har vi nedskrevet i afsnittet Analyseredegørelse Del 1. Dette afsnit vil udelukkende indeholde de tal, vi er kommet frem til, hvorefter tallene vil blive brugt i vores analyserende diskussion efterfølgende i projektet. Vi har valgt at kode uge 9 og 10 i 2014, da det først var antaget, at der ikke var større mediebegivenheder, der har spillet ind på nyhedsudvælgelsen i disse uger. Dog har det vist sig efter kodningen, at det danske Melodi Grand Prix har optaget en del plads i nyhedsindslagne på TV2 Fyn, da det blev afholdt i Odense. Mange af nyhedsindslagne er formidlet på en blød måde, hvilket betyder, at TV2 Fyn måske har haft flere bløde nyheder end ellers. Vi har kodet ud fra antal ekspertkilder sammenlignet med antal casekilder og andre kilder. Vi har ydermere kodet ud fra bløde og hårde nyheder sammenlignet med, hvilke indslag der er tale om. Derudover har vi kodet ud fra, hvilke ekspertkilde, der er brugt, og om kilden er regional eller national. Ydermere har vi lavet en kodning ud fra, hvad ekspertkilden er brugt til. Dette har vi gjort ud fra samme fire parametre, som Wien bruger i sin undersøgelse af ekspertkilder i nyhedsaviser. De fire parametre er: Stærk bekræftelse af vinklen, yderligere information, indirekte bekræftelse af vinklen og modstrid med vinklen (Wien 2004: (Rundringninger i ekspertland)). Vi bruger stærk- og indirekte bekræftelse som en fælles kategori for bekræftelse i vores analyserende diskussion. Dette har vi gjort fordi, at vi finder det særligt interessant, om journalistens vinklen bliver bekræftet eller ej. 11

13 Vi vil bruge dette datamateriale til at analysere, hvordan de to regioner bruger deres ekspertkilder, hvilken type ekspertkilder de bruger, og hvilke historier de bruger ekspertkilder til. Dette skal ende ud i en diskuterende analyse af, hvordan de to regionale tv-stationer adskiller sig fra hinanden med henblik på brugen af ekspertkilder i forhold til at opfylde deres public service-forpligtelse. I forsøget på at få det bedste resultat har vi været på redaktionsbesøg hos både TV2 Øst og TV2 Fyn, hvor vi observerede de beslutninger de tog på redaktionen med hensyn brugen af ekspertkilder. Observationerne er foretaget for at finde ud af, hvordan der blev handlet på redaktionerne (Jf. Brinkmann et al. 2010:82). Det er naturligt, at vi gennem vores kvalitative interviews også har indsamlet empiri til projektet, men for at observere alt, hvad der foregår på redaktionen, er man nødt til selv at være der (Jf. Brinkmann et. al 2010:85). Observationerne er brugt for at komme så tæt som muligt på selve fænomenet (selektion af ekspertkilder, red.), mens det hele foregår (Jf. Brinkmann et al. 2010:86). Her var vi til stede ved redaktionsmødet for at overvære diskussionen af kildevalg til de daglige historier. Vi har samtidig lavet kvalitative interviews med dagens redaktør og nyhedschefen på hver af de to regionale medier. Denne tilgang har vi benyttet os af for at få adgang til viden om redaktørernes livssituation, holdninger og oplevelser (jf. jf. Brinkmann et al. 2010:29). Det vil sige, at vi har interviewet dem for at få informationer om oplevelser i deres livsverdener, hermed sagt, at vi har søgt at få en forståelse for den verden redaktørerne møder i deres hverdagsliv på tvstationerne (Jf. Brinkmann et al. 2010:31). Årsagen til, at vi både har interviewet flere redaktører på redaktionerne, er for at skabe større gyldighed for den viden vi producerer, ved at vi benytter flere kilder til påvisning af samme resultater (jf. Bitsch Olsen et al. 2009:196). Vi vil bruge datamaterialet fra redaktionsobservationerne og vores interviews til at sammenligne med det datamateriale, som vi har kodet ud fra de to tilfældige uger. Dette datamateriale vil derfor ligeledes indgå i vores analyse. 12

14 Teorivalg Vi har brugt følgende teori: Charlotte Wiens undersøgelse The role of researchers in Danish news media Commentators on daily news or communicators of scholarly achievements? Hendes undersøgelse bliver brugt til at få et indblik i forholdet mellem journalister og eksperter, herunder hvad eksperter bliver brugt til, og hvad de selvsamme eksperter får ud af at deltage i journalistiske produktioner. Denne forståelse vil vi bruge til at vurdere brugen af ekspertkilder på TV2 Øst og TV2 Fyn. Derudover bruger vi artiklen Rundringninger i Ekspertland til at vurdere ekspertkildernes funktioner i nyhedsindslag, da vi bruger de samme parametre, som hun brugte i sin undersøgelse af ekspertkilder i aviserne. Jakob Arnoldi Den offentlige ekspert Vi bruger ham til at definere ekspertkilders betydning samt journalisternes forhold til ekspertkilder for at redegøre for de to regionale mediers brug af ekspertkilder. Jakob Arnoldis teori er væsentlig i forhold til vores problemstilling, fordi den belyser journalisters forhold til eksperter, og hvad de bliver brugt til. Derudover kommer han ligeledes ind på, hvilke ekspertkilder journalister foretrækker at bruge, og hvordan disse figurerer i nyhedsbilledet. Disse beskrivelser vil vi arbejde videre med for at få en bedre forståelse for forholdet mellem journalisterne på henholdsvis TV2 Fyn samt TV2 Øst og ekspertkilder. På den måde forsøger vi at opnå en viden om, hvordan de to regionale medier bruger eksperter, og hvilke overvejelser der ligger bag brugen af ekspertkilder. Vi bruger ligeledes Arnoldis artikel (Medieskabt) Ekspertise i Medierne til at forklare, hvem der er eksperter, og hvorledes deres viden bliver brugt i medierne. Journalisterne har brug for eksperter til at give historien troværdighed, men det er i stigende grad journalisterne og redaktørerne, der er med til at bestemme, hvem der skal optræde som eksperter. Ifølge Arnoldi giver det medierne stigende magt. Erik Albæk Eksperter kan være gode, men Albæks teori bliver i analysen brugt til at forklare, hvorfor medierne ofte vælger at bruge de samme kilder. Her er det især vigtigt at være opmærksom på, hvordan eksperter forsøger at sætte deres egen dagsorden igennem og dermed øge indflydelse på politikere ved at kom- 13

15 mentere på et bestemt emne eller argumentere for en bestemt sag, som i sidste ende kan gavne dem selv. Peter Bro Nye roller i redaktionslokalet hvad danske journalister gør og bør Vi bruger denne teori til at definere, hvilke roller journalisterne spiller, da deres rolle har betydning for valg af kilder. Peter Bro illustrerer med en model Aktionskompasset, hvilke fremtrædende roller der er at finde i nutidens nyhedsformidling. Her kommer han ind på fire forskellige roller, som han mener, dækker over den journalistik, der bliver udøvet på de forskellige redaktioner landet over: jagthund, vagthund, hyrdehund eller redningshund. Vi vil bruge aktionskompasset til at blive klogere på de journalistiske roller, der er at finde på TV2 Øst og TV2 Fyn for at komme frem til, hvad det er, der adskiller dem fra hinanden i deres brug af ekspertkilder. Gaye Tuchman Making News Bruges til at definere hårde og bløde nyheder, da vi vil undersøge, hvilke nyheder ekspertkilderne bliver brugt til, og om man kan konkludere, om dette har en betydning for udvælgelsen af nyheder. Tuchman beskæftiger sig endvidere med nyhedernes rolle i samfundet, hvor hun pointerer, at journalisterne præsenterer nyheder i en bestemt ramme, som er med til at skabe virkeligheden. Nete Nørgaard Kristensen Journalister og kilder Bliver brugt til at kigge på den indflydelse ekspertkilder kan have på en given historie. Ifølge Nete Nørgaard Kristensen kan eksperterne risikere at spille en udelukkende bekræftende rolle i historien, hvilket kan føre til, at journalisten kun går efter eksperter, der bekræfter vedkommendes vinkel. Hun forklarer, at manglende ressourcer kan være skyld i, at journalisten ikke har mulighed for at gå i dybden med historien og derfor vælger at bruge en ekspert til hurtigt at give de informationer, der er brug for. Vi vil kigge på, hvorvidt journalistikken på TV2 Øst og TV2 Fyn er påvirket af denne problematik ved at se på omfanget af nyheder, hvor eksperterne udelukkende bekræfter vinklen, og om der kan være tale om en tendens til, at journalisterne tit bruger de samme eksperter på de to regionale medier. 14

16 Ida Willig Bag Nyhederne Willigs teori bliver brugt til at få et indblik i, hvordan medierne positionerer sig selv i forhold til konkurrenterne. Dette bliver forklaret ud fra positioneringsstrategier, der handler om, at medierne i deres nyhedsudvælgelse kan gå fire forskellige spor alt efter, hvordan de ønsker at fremstå udadtil. Vi vil bruge teorien til at forstå, hvordan TV2 Fyn og TV2 Øst positionerer sig selv, og hvad betydningen af ekspertkilder har for udvælgelsen af nyheder. Reliabilitet Den empiri, som indgår i projektet, er kontekstnær. Resultaterne skal derfor ikke opfattes som værende gældende for alle regionale kanaler. Det er i denne forbindelse heller ikke vores hensigt at skabe kontekstuafhængig universel viden. Vi vil i stedet gennem interviews og observationer samt sammenligning af de to regionale stationer, give et overordnet billede af, hvad brugen af ekspertkilder har af betydning for, hvordan medierne opfylder kravene for public service. Vi er klar over, at vi kun kan sige noget om uge 9 og 10 på de to regionale stationer, vi har kodet. Vi har forsøgt at sikre reliabiliteten ved at interviewe to jourhavende på de to regionale stationer for at sikre overensstemmelse mellem deres opfattelser af brugen af ekspertkilder på de enkelte tv-stationer. Interviewene er forsøgt gennemført efter det kvalitative forskningsinterviews mål om ikke at stille ledende spørgsmål og dermed påvirke interviewpersonens svar. På den måde kan undersøgelsens resultater regnes for at være pålidelige. Kvalitative forskningsinterview resulterer i subjektive fortolkninger, hvilket kan sætte undersøgelsens resultater lidt på spidsen i forhold til validitet. Men da validitet går ud på,»hvorvidt en metode undersøger det, den har til formål at undersøge«(kvale 1997:233), kan det siges, at metoden i det her tilfælde undersøger, hvad den har til formål at undersøge, nemlig hvorfor og hvordan ekspertkilder bliver brugt. Dermed kan projektets resultater anskues som gyldig videnskabelig viden. For at sikre validiteten har vi ligeledes sørget for at have transparens i vores projekt, der viser, hvordan vi er kommet frem til den viden, vi har produceret. Vi er dog opmærksomme på, at vores tilstedeværelse under vores observationer på redaktionsmøderne, kan have haft en betydning for udfaldet af, hvad der blev diskuteret i forhold til brugen af ekspertkilder. 15

17 Analyse del 1 I det følgende afsnit vil vi præsentere og redegøre for de resultater, vi er kommet frem til gennem vores kodninger af nyhederne på TV2 Fyn og TV2 Øst. Afsnittet vil udelukkende have et redegørende fokus, og der vil derfor ikke blive analyseret på de tal, vi er kommet frem til. De tal er samtidig dem, som vil blive behandlet i vores Analyse del 2. Vi har desuden omregnet tallene til procent, for ellers var det ikke muligt at sammenligne TV2 Øst og TV2 Fyn, da de ikke havde det samme absolutte antal historier i de to kodede uger. Hvordan bruges ekspertkilderne på TV2 Øst og TV2 Fyn Figur 1 TV2 Øst Stærk bekræftelse af vinklen 2 1 Yderligere information n = Indirekte bekræftelse af vinklen Modstrid med vinklen TV2 Øst bruger primært deres eksperter til stærk bekræftelse af vinklen eller til yderligere information (Jf. Charlotte Wien). I alt har der været 20 historier på TV2 Øst i uge 9 og 10, hvor der blev brugt ekspertkilder. I 9 af de 20 nyhedsindslag, hvilket svarer til 45% af de samlede historier med ekspertkilder, er ekspertkilden blevet brugt som stærk bekræftelse af vinklen, hvilket vil sige, at eksperten udtaler sig umiddelbart efter journalistens præsentation som en gentagelse af vinklen på historien. I otte historier, eller 40%, er ekspertkilden blevet brugt til at give yderligere informationer om vinklen, og kun i to historier er ekspertkilden brugt som indirekte bekræftelse af vinklen. Ydermere har TV2 Øst brugt ekspertkilder som modstrid til vinklen på én enkelt historie. På TV2 Fyn bliver eksperten primært benyttet til stærk bekræftelse af vinklen. I alt har der været 32 nyhedsindslag i uge 9 og 10, hvor der er brugt ekspertkilder. 16

18 I flere af indslagene er der dog brugt flere ekspertkilder i samme historie, hvilket betyder, at TV2 Fyn har brugt 37 ekspertkilder i alt. Figur TV2 Fyn 14 Stærk bekræftelse af vinklen Yderligere information Indirekte bekræftelse af vinklen n = 32 6 Modstrid med vinklen Eksperten bliver typisk brugt som stærk bekræftelse på vinklen, hvilket gør sig gældende i hele 14 af historierne eller svarene til 44 %. Derudover har de også et højt forbrug af historier, hvor ekspertkilden er brugt som indirekte bekræftelse af vinklen, hvis vi sammenligner tallene med TV2 Øst. På TV2 Fyn optræder ekspertkilden som indirekte bekræftelse i 11 historier, hvilket svarer til 34%, hvilket til sammenligning er ni historier mere end på TV2 Øst. Der danner sig derfor et klart billede af, at TV2 Fyn i høj grad benytter eksperten til at bekræfte vinklen. Det samlede antal for TV2 Fyns brug af ekspertkilder til bekræftelse af vinklen er 78%. 50,00% 45,00% 40,00% 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% 45,00% 43,75% Stærk bekræftelse af vinklen 40,00% 18,75% Yderligere information 34,38% 10,00% Indirekte bekræftelse af vinklen 5,00% 3,13% Modstrid med vinklen Figur 3 TV2 Fyn TV2 Øst n = 52 17

19 Kun i seks indslag på TV2 Fyn, hvilket svarer til 19%, er ekspertkilderne brugt til at give yderligere informationer om vinklen. Dette er ikke meget sammenlignet med TV2 Øst, der bruger ekspertkilder til yderligere information i 40% af deres indslag med ekspertkilder. Ligesom TV2 Øst har TV2 Fyn kun i ét enkel indslag brugt ekspertkilden som modstrid med vinklen. Brugen af regionale og nationale kilder Vores kodning har tegnet et tydeligt billede af, at man på TV2 Øst i højere grad ønsker at benytte sig af regionale eksperter frem for nationale. I de to uger, vi har kodet, bruger TV2 Øst udelukkende regionale eksperter. På TV2 Fyn forholder det sig en smule anderledes, da 8 ud af 37 ekspertkilder er nationale, hvilket svarer til 21,6%. Genbrug af ekspertkilder TV2 Øst genbruger flere gange deres ekspertkilder. Vi bemærker, at man hele fire gange gør brug af den samme kommunikationsmedarbejder fra Midt og Vestsjællands Politi, og man samtidig benytter den samme politiassistent to gange. Dette gør sig ikke gældende for TV2 Fyn, da vi i de to uger ikke har kunne finde nogen gentagelser. Bløde og hårde nyheder Kodningen har desuden givet os et indblik i, hvordan man vælger at benytte ekspertkilder i forhold til bløde eller hårde nyheder. Særligt på TV2 Øst benytter man sig i høj grad af ekspertkilder til stærk bekræftelse af vinklen i bløde nyheder. I 8 ud af 9 tilfælde, hvor vi har registeret, at ekspertkilden bliver benyttet til stærk bekræftelse, er der tale om en blød nyhed. Derudover finder vi det interessant at i 7 ud af 8 nyheder, hvor eksperten er brugt til yderligere information, er der tale om en hård nyhed. Det er her også væsentligt at bemærke, at eksperten bliver brugt til yderligere information i 7 ud af i alt 11 hårde nyheder, som vi har registreret på TV2 Øst. 18

20 Figur 4 TV2 Øst blød nyhed TV2 Øst hård nyhed n = 20 På TV2 Fyn bliver eksperten typisk brugt til yderligere information i de bløde nyheder. I 5 ud af 6 historier, hvor eksperten er brugt til at bidrage med yderligere information, er der tale om en blød nyhed. Ser vi på de bløde nyheder, er der tale om 8 stærke bekræftelser og 7 indirekte bekræftelser, hvilket kan sammenlignes med måden TV2 Øst bruger deres ekspertkilder i de bløde nyheder på. Der er da også en overvejende andel af bløde nyheder på både TV2 Fyn og TV2 Øst, nemlig 67 bløde nyheder på TV2 Fyn mod bare 28 hårde og 56 på TV2 Øst mod 36 hårde. Der er svarende til 29% hårde nyheder på TV2 Fyn og 39% på TV2 Øst Figur TV 2 Fyn blød nyhed TV2 Fyn hård nyhed n = Overordnet set har TV2 Øst, i de uger vi har kodet, bragt 92 historier. Ud af det samlede antal historier var der 20 historier, hvor der optrådte en ekspert. Det vil 19

21 altså sige, at der optrådte en ekspert i lige knap hver femte historie, hvilket svarer til 21%, hvorimod der på TV2 Fyn var 32 historier med en ekspertkilde ud af 95 historier i alt svarende til, at der optrådte en ekspertkilde i hver tredje historie eller 33,6%. På TV2 Fyn var der 32 historier, hvor der blev brugt 37 eksperter. Fordelingen af bløde og hårde nyheder på disse 32 historier fordeler sig sådan: TV2 Fyn Figur 6 12 Bløde historier Hårde historier 20 n= historier udgør ca. 30% af TV2 Fyns samlede antal af bløde historier, mens 12 historier udgør ca. 42% af TV2 Fyns samlede antal hårde historier. På TV2 Øst tegner billedet sig umiddelbart anderledes: TV2 Øst Figur Bløde historier Hårde historier n = 20 20

22 Her er der en overvægt af hårde historier, der har en ekspertkilde. Dette er interessant, fordi andelen af bløde historier samlet set er størst på TV2 Øst. For bedre at kunne sammenligne har vi igen omregnet til procent. Det viser sig, at de 9 historier udgør knap 17% af de samlede bløde historier, mens de 11 hårde udgør ca. 30% af de samlede antal hårde historier. Ud fra vores lille undersøgelse bruges der ekspertkilde i næsten hver anden hårde historie på TV2 Øst og i hver tredje hårde historie på TV2 Fyn, mens der på TV2 Fyn kun optræder ekspertkilder i hver tredje bløde historie og i knap hver sjette bløde historie på TV2 Øst. 21

23 Analyse Del 2 I dette afsnit vil vi ud fra relevant teori diskutere, hvordan TV2 Øst og TV2 Fyn bruger ekspertkilderne. Vi undersøger i det første afsnit om Profiler, hvordan de hver især gerne vil bruge ekspertkilderne og i den øvrige analyse, Seeropfattelse, Troværdighed, autoritet og perspektiv og Nyhedsudvælgelse undersøger vi, hvordan de i praksis gør. Dette diskuteres ud fra kravene til public service samt ud fra deres profilønsker. Profiler Dette afsnit vil belyse, hvordan TV2 Fyn og TV2 Øst italesætter deres positioneringer i det danske medielandskab, og hvad de hver især lægger vægt på i deres nyhedsindslag. Resultaterne vil blive taget med i vores overvejelser omkring, hvorledes de to kanaler ønsker at bruge ekspertkilder, og hvad det har af betydning for deres public service-krav. Beskrivelse af stationerne TV2 Øst Overskriften for TV2 Øst på deres hjemmeside er»hverdagslivet i centrum«. Med dette mener de, at de giver borgerne godt og nærværende regionalt fjernsyn med et mål om at sætte hverdagslivet i centrum. I punktform udpensles det som:»vi vil være en del af borgernes hverdag - hver dag. Vi vil være til stede og synlige overalt i regionen. Vi giver mere plads til debat og holder fast. Fortælleglæde og engagement er vores kvalitet.«( TV2 Øst beskriver deres troværdighed som, at den bygger på, at de har modet til at kritisere magthavere, Især omkring forvaltningen af nærdemokratiet. Eksempelvis beskriver direktør Vagn Petersen:»Det er vigtigt, at kærligheden til regionen og dens borgere afspejler sig i programmerne. Vi vil beskrive livet, som det leves på godt og ondt. Vi vil ikke underholde i traditionel forstand, men vi vil gerne med humor og glimt i øjet beskrive den kultur og den folkelighed, der præger netop vores region. Det afspejles i vores ambition om at sætte hverdagslivet i centrum.«( 22

24 TV2 Fyn»I det fynske folks tjeneste!«( Når man kigger lidt nærmere på, hvad TV2 Fyn indeholder af mål og værdier for deres journalistik prioriteres det fynske folk højest. Dette stemmer også overens med deres public serviceforpligtelser. Det betyder, at en god historie skal indeholde et perspektiv for hele Fyn eller være en lokal historie for, at den skal kunne slå igennem. Endnu vigtigere er det dog for TV2 Fyn, at journalistikken bærer præg af fire spor, som journalisterne forsøger at opretholde gennem deres arbejde. De fire spor er følgende:»dagsordenssættende Debatskabende Direkte Sjov«( Med disse retningslinjer forsøger journalisterne på TV2 Fyn at producere journalistik, der kommer folk ved. De stræber efter at være den nyhedskanal, der opfylder seernes behov bedst og samtidig give den viden, der skal til for at engagere fynboerne i deres lokalområder.»tv2 FYN er en nyhedsstation, der vil give seerne overblik og viden som gør den til engagerede borgere til gavn for Fyn«( Positioneringer TV2 Øst og TV2 Fyn har begge udarbejdet strategier for kanalernes virke som regionale tv-stationer. De fungerer som retningslinjer for, hvordan tvstationerne ønsker at positionere sig i forhold til konkurrenterne, og hvilke nyhedsværdier de prioriterer højest. Dertil skal det tilføjes, at begge kanaler har samme public service-krav, men de har hver især forskellige måder og holdninger til, hvordan de opfylder disse krav ( Strategierne og public service-kravene er tilsammen med til at forme tv-stationernes profiler. I forlængelse af det ovenstående er det oplagt at give en beskrivelse af Willigs begreb om positioneringsstrategier, der handler om, hvordan medier positione- 23

25 rer sig igennem nyhedsselektion. Positioneringsstrategier er samtidig med til at forklare, hvorfor nogle historier fravælges, mens andre bliver valgt til. Willig skriver, at der skelnes mellem fire grundlæggende positioneringsstrategier, hvor det første overordnede princip for positionering går ud på, om historien har været bragt i et andet medie, mens det andet princip tager udgangspunkt i, om historien skal bringes videre i nyhedsstrømmen (Willig 2011:158). Når en historie har været bragt i et nyhedsmedie, kan man enten vælge at droppe historien eller viderebringe den. Medier vælger typisk at fravælge den gamle historie, fordi den er blevet bragt af andre medier, og hvis den alligevel får lov til at viderebringes, er det, fordi man ønsker at afspejle nyhedsstrømmen. På den anden side når historien ikke har været bragt i et nyhedsmedie positionerer mediet sig i forhold til, om historien stadig har en nyhedsværdi, når den ikke er bragt andre steder. Til gengæld kan historien stadig blive viderebragt, hvis mediet vurderer, at de har en solohistorie og kan skille sig ud. Ifølge Willig er der altså fire forskellige spor, medierne kan vælge at følge, når de beslutter, om de vil gå videre med en historie eller ej. Her spiller aktualisering og eksklusivitet også en stor rolle, idet positioneringerne afgør, hvorvidt et medie bevarer disse nyhedsværdier igennem det daglige nyhedsvalg (Willig 2011: 158). TV2 Fyn vil lave nyheder nyheder, der sætter dagsordenen. Journalistikken på TV2 Fyn skal tilføre ny viden til borgerne og samfundet. Det er vigtigt for TV2 Fyn at tilføre noget nyt til nyhedsstrømmen, hvor det for TV2 Øst blot er vigtigt at være det regionale skjold, der leverer nyheder til borgerne i deres region. TV2 Fyn vil således positionere sig i forhold til det journalistiske eksklusivitetskriterium, hvor»nyhedsjournalistikken går efter de historier, vinkler og kilder, som er eksklusive«(willig 2011: 191). Det vi lægger allermest vægt på, det er, at det er vores egne historier historier, som ikke bare er refererende. Solo og konstruktiv det er de kriterier ud over de almindelige kriterier, som vi tillægger høj værdi«(bilag 3). Ifølge public service-kontraktens formål er TV2 Fyn yderligere bundet til at»producere nyheds- og aktualitetsprogrammer og programmer om kultur, oplysning og underholdning samt nyheds- og aktualitetstjenester«. Da dette public ser- 24

26 vice-formål er bredt i dets definition, kan TV2 Fyn i virkeligheden opfylde den på vidt forskellige måder. Bestyrelsen har derfor valgt at fokusere på det faktum, at TV2 Fyn i højere grad skal sætte den regionale dagsorden og præge debatten på Fyn.»Fra hyggelig regionalstation til ambitiøs nyhedsstation,«lyder strategien fra TV2 Fyn ( engagerer os i dit liv, og inspirerer dig til at handle,«står der under TV2 Østs public service-formål ( hvor kanalen understreger, at de vil gøre borgerne i stand til aktivt, kritisk og konstruktivt at tage del i fællesskabet. Det vil TV2 Øst opnå ved at lave fjernsyn om nogen og ikke om noget. De ønsker at gå skridtet videre fra de landsdækkende nyheder og lave regionale indslag med almindelige mennesker og om almindelige mennesker.»vores overskrift på vores programvirksomhed er Hverdagslivet i Centrum, og det vil sige, at det, vi lægger utrolig meget vægt på, er, at folk kan føle, at det er deres hverdag, vi beskæftiger os med, vi afspejler og viser. Vi ser os selv som et forsøg på at være et reelt alternativ i det store mediebillede. Man skal ikke kun føle, at det foregår i vores region, men at det også er regionalt fjernsyn det skal være regionalt i sin feel.«(bilag 2). TV2 Øst er ligesom TV2 Fyn bundet til public service krav, der er brede i deres definition, hvilket resulterer i, at de har ret vide rammer for at opfylde deres forpligtelser. Forskellige historier På TV2 Øst laver de som regel ikke en historie uden at have en case. Case historien skal være den kilde, der giver historien gennemslagskraft.»det er klart, at hvis der er en stor historie, som man ikke kan forløse ved en case, så vil vi jo også vælge at gøre det uden. Men vi vil kæmpe rigtig meget for at få en eller anden form for personificering ind i historien, for at vi er sikre på, at den har gennemslagskræft.«(bilag 2). 25

27 Ifølge Bros Aktionskompas, der omhandler fire journalistiske roller i nutidens nyhedsformidling, kan denne form for journalistik, hvor borgerne søges inddraget i nyhedsstrømmen, gå under betegnelsen den aktive og deliberative journalist også kaldet redningshunden. Her er det altafgørende, at borgerne bliver inddraget, og der bliver skabt en samtale med henblik på at deltage i fællesskabet. På TV2 Øst forsøger journalister at indfri dette mål ved at bruge cases, fordi disse angiveligt er med til, at seerne får bedre mulighed for at forholde sig til historien og identificere sig med den. Bro forklarer, at journalister er begyndt at inddrage borgere som kilder i mange forskellige sammenhænge, hvilket har ført til, at pressen er blevet mere inklusiv, modtagerorienteret og påvirket af brugergenereret indhold (Bro 2006:68). Ifølge Nyhedschef på TV2 Øst, Jens Østergaard, kan de ofte undvære en ekspertkilde, da casen er selve historien. På TV2 Øst bruger de det, han kalder»en rigtig case«. Det vil sige, at det er casen, der starter historien. Man finder derved ikke en case, der passer på problemet til den overordnede historie, men man fortæller historien ud fra casens perspektiv. Dette gør ifølge Jens Østergaard historierne mere regionale (Bilag 2).»Det giver en lagt større forståelse af historien, at du har den person, der er selve historien. Det harmonerer med vores ønske om at se, hvad der sker i området og så hæve historien op, og det harmonerer med vores ønske om, at vi skal være noget andet end de landsdækkende nyheder.«(bilag 2). Når man har den bærende case for historien, så mener de på TV2 Øst, at ekspertkilden bliver overflødig, da seerne godt selv kan danne sig perspektivet.»mange gange ligger perspektivet i historien, så behøver man ikke nødvendigvis at have en kilde til at tygge maden for en. Her kan man godt selv som seer danne sig perspektivet,«fortæller Jens Østergaard. Havde man alligevel valgt at have en ekspert med, der kunne forklare sammenhængen med historien, vil det ifølge Jens Østergaard være det samme som at tale 26

28 ned til folk, og han mener, at det vil være det tidspunkt i udsendelsen, hvor folk vil gå ud og lave kaffe (Bilag 2). På TV2 Fyn mener de derimod ikke, at en case kan erstatte en ekspertkilde eller omvendt.»når vi laver fjernsyn, så er cases gode, da de giver nogle af de billeder, som historien handler om. Det er et af de nyhedskriterier, som der er, at der er en case, så man kan identificere sig med historien. Men det er ikke ens betydning med, at man skal undlade eksperten, for eksperten kan være med til at perspektivere en historie.«(bilag 3). Ifølge Jakob Risbro er eksperten med til at gøre historien mere generel og med til at få historien til at pege frem. Dette hænger samtidig sammen med den journalistiske tilgang, som TV2 Fyn har, da de ønsker at tilføre ny viden til nyhedsstrømmen. Samtidig har TV2 Fyn den forestilling, at ekspertkilderne er med til at styrke troværdigheden i en historie Bilag 3). Dette er Nyhedschefen for TV2 Øst dog ikke enig i. Han mener ikke, at ekspertkilder øger troværdigheden.»der kan være situationer, hvor det er mere troværdigt, men jeg tror ikke, at folk som udgangspunkt synes, at det er mere troværdigt, når der er en ekspert.«(bilag 2). TV2 Fyn er dog opmærksomme på også at have personificering i historien, og de kan også finde på at vælge eksperten fra, hvis de har den følsomme historie for så passer eksperten ikke ind i historien.»der er faktisk eksempler på, at vi vælger eksperten fra, hvis vi har den bløde menneskelige historie, så gider vi ikke have en eller anden kloge Åge på, der står og er kedelig, hvis det spiller rigtig godt i indslaget med de almindelige mennesker, og det i øvrigt er en historie, der kan fortælles uden en ekspert.«(bilag 3). Trods dette er det ikke forkert at sige, at TV2 Øst har fokus på de bløde historier, og at TV2 Fyn har fokus på de hårde. 27

29 At TV2 Fyn stræber efter hårde nyheder tilført ekspertviden, der kan give et bredere perspektiv på historierne, tyder på, at kanalen har påtaget sig en vagthund rolle (Bro 2006: 69). Den indebærer en passiv og repræsentativ rolle, hvis mål er at afdække samfundsmæssige problemer fra flere forskellige vinkler, og derefter lade det være op til publikum eller politikere at løse problemerne. TV2 Fyn henvender sig ikke som TV2 Øst til den enkelte seer i form af cases for at opfordre vedkommende til konfliktløsning via borgerinddragelse, men de ønsker at fremlægge nyhederne bredt og lade det være op til omverdenen at forholde sig til den nye viden. Delkonklusion I dette afsnit er vi kommet frem til, at TV2 Fyn og TV2 Øst positionerer sig forskelligt, selvom begge er regionale og har de samme public service-forpligtelser. Mens TV2 Fyn har et ønske om at positionere sig i forhold til eksklusivitetskriteriet, der opstår som følge af at have så mange solo historier som muligt, er det TV2 Øst ønske at være nærværende og regionale i deres flow. Derudover viser Bros Aktionskompas, at TV2 Øst har et ønske om at bedrive aktiv og deliberativ journalistik, der går under betegnelsen redningshunden, idet de forsøger at inddrage borgerne og inspirere dem til at handle. TV2 Fyn har ønsket om at påtage sig en vagthund rolle, der er passiv og repræsentativ, da kanalen har som mål at tilføre ny viden til nyhedsstrømmen og derefter lade det være op til seerne at reagere på det. Seeropfattelser Vi ønsker at se på, hvordan TV2 Øst og TV2 Fyn opfylder deres public serviceforpligtelse i forhold til deres brug af eksperttype. I dette afsnit vil vi derfor se på, hvordan de to stationer italesætter den måde, de ønsker at formidle deres nyhedsindslag på til deres seere, hvilken målgruppe de sigter efter, og hvordan medierne i praksis positionerer sig. Vores kodning af uge 9 og 10 på TV2 Øst og TV2 Fyn viser, at der udelukkende er blevet gjort brug af lokale kilder på TV2 Øst ud af de i alt 20 ekspertkilder, der er brugt på i de to uger, vi har undersøgt. På TV2 Fyn er der gjort brug af otte nationale ekspertkilder ud af de i alt 37 ekspertkilder, der er brugt. Det vil sige, at der 28

30 er gjort brug af 0% nationale ekspertkilder på TV2 Øst og 21,6% nationale kilder på TV2 Fyn (Jf. Analyse Del 1). Da begge stationer er underlagt samme public service-forpligtelse, kan vi i forhold til vores kodning se, at der er forskel på, hvordan de sigter efter at opfylde forpligtelsen. Forskellen ligger især i, hvordan der udvælges enten regionale eksperter eller den bedst kvalificerede ekspert til at udtale sig om et område, som derfor også kan være en national ekspert. Ekspertkilder og målgrupper I vores interview med TV2 Fyns nyhedsredaktør, Søren Hygum Hansen, og chefredaktør, Jakob Risbro, har vi undersøgt, hvordan de selv italesætter, hvordan de ønsker at formidle deres nyhedsindslag. TV2 Fyn er bevidste om, hvilken type eksperter de kan bruge i deres nyhedsindslag i forhold til deres målgruppe. Eksempelvis siger Søren Hygum Hansen, at han gerne vil have nogle folk (eksperter, red.) ind, der kan give kvalificeret viden om et emne. De er i samme ombæring meget bevidste om, at deres mål med deres nyhedsindslag er at lave dagsordensættende journalistik.»vi vil gerne selv lave noget journalistik, der tilfører noget ny viden til borgerne, og som tilfører noget ny viden til samfundet.«(bilag 3). TV2 Fyn mener, at den nye viden, de kan indhente, ligger ude hos eksperterne, og det er mediets journalistiske tilgange, der automatisk afføder flere ekspertkilder. Det, at TV2 Fyn ønsker at tilføre ny ekspertviden i deres nyhedsindslag, mener vi, hænger sammen med den målgruppe af seere stationen har. Vi har ligeledes i vores interview med TV2 Østs nyhedsredaktør, Torben Kristiansen og chefredaktør, Jens Østergaard, undersøgt, hvordan de selv italesætter, hvordan de ønsker at formidle deres nyhedsindslag til deres seere. I vores interviews beskriver begge redaktører, hvordan deres forhold er til brugen af ekspertkilder i deres nyhedsindslag. TV2 Øst er meget bevidste om, hvem deres målgruppe for deres nyhedsindslag er.» folk vil undre dig, hvis der kommer en ekspert, for det er de jo ikke vant til. Mange af dem, som ser os, det er jo ikke højt uddannede, og de kommunikerer bare bedre med almindelige mennesker.«(bilag 2). 29

31 Derfor mener de også på TV2 Øst, at en ekspertkilde kan trække en historie ned for de seere som stationen har, fordi de taler på en måde, som ekspertens kollegaer primært vil være i stand til at forstå frem for seerne på TV2 Øst (Bilag 2). Derfor bliver mediets måde at opfylde deres public service-forpligtelse på en anden end TV2 Fyns, når TV2 Østs overskrift på deres programvirksomhed er»hverdagslivet i centrum«. Her er stationen nødt til at afspejle hverdagen for deres målgruppe. TV2 Øst sætter derfor også i særlig grad fokus på identifikation. Redaktørerne fortæller, at de fravælger ekspertkilder, fordi deres seere bedre kan spejle sig i almindelige mennesker, der ligner dem selv. En af strategierne fra TV2 Østs side er ligeledes, at lade seerne selv se perspektivet i historierne frem for at tilføre historierne ny viden, og derfor kan de finde på at fravælge en ekspert. Ovenstående beskrivelser ud fra vores interviews med de to medier viser, at der er stor forskel på, hvordan de forsøger at opfylde deres public serviceforpligtelse i forhold til deres valg af ekspertkilder. Vi mener, at årsagen til dette er nødvendigt i forhold til befolkningssammensætningen i regionerne for de to stationer. Nedenstående statistik giver et billede af, hvordan uddannelsesniveauet er i begge regioner. Når begge regioner derfor skal opfylde deres public service-forpligtelse, som påpeger, at de regionale levevilkår skal afspejles i deres journalistik, er det naturligt, at de i deres måder at formidle nyheder på er forskellige, da levevilkårene i regionerne også adskiller sig fra hinanden Region fyn Region østsjælland Figur 8 Personer med Mellemlange videregående uddannelser Personer med Længere videregående uddannelser Kilde: 30

32 Nærværende tv vs. ny viden En anden pointe vi kan trække ud af vores kodning af typen af ekspertkilder fra TV2 Øst og TV2 Fyn fra uge 9 og 10 er, at TV2 Øst gerne genbruger deres ekspertkilder, mens der på TV2 Fyn ikke er gjort brug af samme ekspertkilde. TV2 Øst gør brug af samme kommunikationsmedarbejder fra Midt- og Vestsjællands Politi fire gange og gør brug af den samme politiassistent to gange. Dette mener vi også, at kunne kæde sammen med den måde medierne på forskellig vis forsøger at afdække deres public service-forpligtelse. TV2 Øst afspejler de levevilkår, der er i regionen, ved at sætte hverdagslivet i centrum og lave nærværende tv. Derfor er det oplagt, at de bruger ekspertkilder fra nærområdet flere gange, så det skaber genkendelighed hos seerne. Fordelen herved er ifølge Nørgaard Kristensen, at de pågældende ekspertkilder kan blive kilder til nyheder, hvis denne har en relation til journalisten. Alligevel er ulempen også, at nyhederne kan blive af en bestemt type, og nyhederne derved kan gå hen og blive forudsigelige. I samme ombæring ser Nørgaard Kristensen det som uhensigtsmæssigt at gøre brug af den samme ekspertkilde, da alternative kilder vil give nye perspektiver på en historie (Nørgaard Kristensen 2004:76). Dog er det ikke TV2 Østs største prioritet at tilføre ny ekspertviden på historierne i deres nyhedsindslag. Tværtimod mener TV2 Østs chefredaktør, Jens Østergaard, at det gode indslag for deres seere er der, hvor de drives igennem følelsesmæssigt.»man skal kunne mærke historien, og viderebringelse af facts er vigtige for at give et perspektiv på historien, men ofte er det ikke der, hvor man bliver hivet med, og man vil i stedet ofte gå lidt i stå.«(bilag 2). Dog er det interessant, at det forholder sig anderledes i praksis, da 40% af deres nyhedsindslag med ekspertkilder bliver brugt til at tilføre ny viden og et bredere perspektiv til historien. Dog kan man pointere, at TV2 Øst netop i disse historier, som er hårde historier, vælger at have en ekspert, der kan hjælpe seerne. TV2 Fyn forsøger at afspejle de regionale levevilkår ved at lave nyhedsindslag, som lever op til deres målgruppe. Det gør de dog ikke i praksis (ud fra vores kodning), da TV2 Fyn kun i 19% af deres nyhedsindslag bruger ekspertkilden til 31

33 at give yderligere informationer (ny viden), og ekspertkilden bruges derved ikke til at tilføre historien et bredere perspektiv. Dette vil blive uddybet i følgende afsnit Troværdighed, autoritet og perspektiv. Delkonklusion Forskellen på de to regionale stationer i forhold til deres valg af ekspertkilder er, at de ved brug af forskellige typer eksperter forsøger at opfylde deres fælles public service-forpligtelse. TV2 Fyn forsøger af afspejle deres målgruppe ved at bruge den ekspert, som de mener, kan kvalificere en historie bedst muligt. TV2 Øst derimod gør udelukkende brug af lokale eksperter til formålet. Begge stationer skal opfylde det krav, at de skal levere nyhedsindslag, der afspejler de regionale levevilkår. Men da der er forskel på befolkningssammensætningen i de to regioner, er det også naturligt, at levevilkårene skal afspejles på forskellig vis. Derfor sigter TV2 Fyn f.eks. at bruge ekspertkilder, som kan tilføre ny viden til deres seere med gennemsnitlig højere uddannelsesniveau, mens TV2 Øst fokuserer på at ramme deres målgruppe ved at producere nærværende tv. Det kan ses som en måde, hvorpå de forsøger at skabe tilknytning til regionen, som er et af kravene for public service. TV2 Øst sigter således at lave nyhedsindslag som seeren kan føle, mens TV2 Fyn ønsker at tilføre nye perspektiver og viden til seeren. Paradoksalt er det dog, at det ser anderledes ud i praksis ifølge vores kodninger, da TV2 Øst bruger deres eksperter i 40% af deres nyhedsindslag til at tilføre seerne ny viden, mens TV2 Fyn kun bruger deres eksperter i 19% af deres indslag til at give deres seere viden og nye perspektiver på historierne. Troværdighed, autoritet og perspektiv Dette afsnit har fokus på, hvordan troværdighed, autoritet og perspektiv kommer til udtryk gennem brugen af ekspertkilder på TV2 Fyn og TV2 Øst. Vi vil analysere, hvad brugen af en ekspertkilde gør for historien. Dette vil vi gøre ud fra vores kodninger af uge 9 og 10 i forhold til, hvad ekspertkilderne er brugt til. Vi vil analysere, om ekspertkilderne bliver brugt til stærk bekræftelse af vinklen, til yderligere information, som modstrid med vinklen eller til indirekte bekræftelse af vinklen. Disse parametre bruger Wien i sin undersøgelse af ekspertkilder i nyhedsaviser (Wien 2004: (Rundringninger i Ekspertland)). 32

34 Gennem hele afsnittet vil vi løbende sammenligne brugen af ekspertkilder på TV2 Øst og TV2 Fyn. Denne sammenligning vil tage udgangspunkt i en diskussion omkring kravene til public service på TV2 s regionale medier, da vi undersøger, hvordan TV2 Øst og TV2 Fyn hver især opfylder kravene til public service gennem brugen af ekspertkilder. Brugen af ekspertkilder TV2 Øst og TV2 Fyn har kun hver især én historie, hvor ekspertkilden bruges som modstrid med vinklen, hvilket stemmer overens med, hvordan teorien forholder sig til ekspertkildens funktion. Ekspertkilder bruges nemlig hos begge regioner oftest til at styrke troværdigheden i udsendelsens budskab, da ekspertkildens autoritet gør journalistens ord troværdige, når eksperten bekræfter journalistens vinkel. Ud fra vores kodninger ses det, at journalisterne på begge medier ofte har valgt en ekspert, der kan bekræfte vinklen (78% hos TV2 Fyn og 57% hos TV2 Øst). Man kan dermed argumentere for, at begge regioner forsøger at tilstræbe kvalitet i nyhedsindslagne, da ekspertkilders troværdige citater øger historiens kvalitet. Man kan dog diskutere, hvorvidt brugen af ekspertkilde er lig med kvalitet. Dette er de to regionale medier ikke helt enige i, da nyhedschefen på TV2 Øst mener, at det godt kan svække en historie, når der bliver brugt ekspertkilder, hvis historiens perspektiv allerede er fortalt ved en case. I sådanne historier mener han, at man vil tale ned til seerne og forsøge at tygge maden for dem (Bilag 2). Dette kan være årsagen til, at ekspertkilder oftere bruges til at give historien perspektiv hos TV2 Øst end hos TV2 Fyn, selvom det er TV2 Fyns ønske at tilføre historien perspektiv og ny viden. Dette er uddybet senere i dette afsnit. Begge regioner bruger altså flest ekspertkilder til at bekræfte historiens vinkel, hvilket ifølge Nørgaard Kristensen kan være et udtryk for manglende ressourcer til at gå i dybden med en historie, og derfor bliver eksperten en kilde, der hurtigt kan give journalisten de informationer, der er brug for. Dette, mener hun, kan medføre, at eksperterne risikerer at få en udelukkende bekræftende funktion i forhold til vinklen på historien, hvilket selvsagt resulterer i, at journalisten bliver påvirket af sin egen vinkel og dermed kun går efter en ekspert, der bekræfter 33

35 vinklen (Nørgaard Kristensen 2004:142). Dette er ifølge kravene til public service kritisabelt, da de to regionale medier ved informationsformidling skal lægge afgørende vægt på saglighed, og de skal derved holde deres personlige holdninger ude. Om journalisterne på TV2 Fyn og TV2 Øst har valgt deres vinkel på forhånd, eller om de er blevet påvirket til at ændre vinkel på baggrund af ekspertkildens udsagn, kan vi dog ikke konkludere, da vi ikke har observeret, hvordan nyhederne er blevet til. Vi kan derfor kun konkludere, at ekspertkilden bruges til at bekræfte journalistens vinkel i langt de fleste historier, hvor der er brugt en ekspert. Dog viser en undersøgelse, som Albæk har foretaget, at vinklingen af historien på forhånd var besluttet af journalisten i 50% af alle tilfælde, før vedkommende kontaktede forskeren (Albæk 2004:75). Ifølge Nørgaard Kristensen er det kritisabelt, når journalisten blot bekræfter vinklen, da det netop er ekspertkildens opgave at hæve sig over den konkrete historie og give sit besyv ud fra den viden, vedkommende har inden for det specifikke område (Nørgaard Kristensen 2004:143). Man kan alligevel forsvare, at TV2 Fyn og TV2 Øst bruger ekspertkilden, som de gør, da ekspertkilderne er en vigtig kilde for journalisten. Ifølge Arnoldi bruges eksperter ofte til at bekræfte journalistens historie, da journalisten grundet objektivitetskriteriet ikke må give udtryk for egen holdning. Journalister vælger ofte ekspertkilder, der kan bekræfte den vinkel, som journalisten ønsker at fortælle. Ekspertkilden leverer derved ikke altid ny viden til historien, men eksperten bekræfter den viden, som journalisten allerede har (Arnoldi 2005 (tidsskrift):16). Ifølge Nørgaard Kristensen fremstår journalister ofte utroværdige, og hun mener derfor, at brugen af en ekspert kan give journalisten mulighed for at låne ekspertkildens autoritet og legitimitet, da eksperten qua sin rolle ofte vil fremstå mere pålidelige (Nørgaard Kristensen 2004: 142). Man kan dermed argumentere for, at journalisterne forsøger at leve op til public service-kravet om, at der ved informationsformidlingen skal lægges afgørende vægt på saglighed, når de vælger at bruge en ekspertkilde som talerør for journalisten. Når en ekspert kan sige det, så må det være sandt. Ekspertkilderne er derfor både på TV2 Fyn og TV2 Øst med til at øge historiens troværdighed, da det er viden, der leveres fra autoritative kilder. Men journalister bliver kritiseret, når de bruger ekspertkilder, der ikke er med til at levere ny og 34

36 afgørende viden til historien. (Arnoldi 2005 (tidsskrift):16). Ifølge Arnoldi har journalisterne en afgørende indflydelse på, hvordan historien præsenteres, da det er dem, der vælger, hvilke udtalelser der bruges:»kravet om objektivitet betyder naturligvis ikke, at journalistik er værdineutral. Det er indlysende, at begivenheder kan tones f.eks. gennem en udvælgelse af, hvilke kilder man lader komme til orde«(arnoldi 2005:56). Med denne arbejdsmetode har journalisterne stor magt i forhold til, hvilke historier der bliver bragt i nyhedsindslagne, og de kan den vej være med til at påvirke politikeres holdninger til en given sag eller emne (Arnoldi 2005 (tidsskrift):18). Ekspertkilderne bruges derved også i høj grad til at retfærdiggøre journalistens holdninger. Man kan dermed stille spørgsmålstegn ved, om journalisterne formår at leve op til public service-kravet om at sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation, da det i høj grad er journalisten, der præger historien ud fra valg af kilder. Det er derved journalisten, der bestemmer, om vi hører alle sider af historien, hvilket også kan præge kravet til upartiskhed. Dette kan forklares med Wiens teori om, at det ofte er journalisten, der ringer til ekspertkilden og ikke omvendt. Ifølge Wien er dette grunden til, at det er journalisterne, der sætter dagsordenen, og årsagen til at forskerne blot skal kommentere og give baggrundsviden i stedet for at præsentere og diskutere akademiske resultater (Wien 2013:441). Ifølge Nørgaard Kristensen bliver eksperten en såkaldt»trækkilde«hos journalisterne (Nørgaard Kristensen 2004:135). En undersøgelse foretaget af Albæk viser, at der i dag optræder flere eksperter i medierne end tidligere. Alligevel ser det ikke ud til, at eksperterne har fået større indflydelse på mediernes dagsorden. Det er kun i et begrænset omfang, at eksperterne har indflydelse på de emner, der kommer op i medierne(albæk 2004:75). Teorien bekræfter vores kodninger af uge 9 og 10 på TV2 Fyn, hvor størstedelen af ekspertkilderne bruges som bekræftelse af journalistens vinkel (78%) frem for at give historien yderligere informationer, der ellers er TV2 Fyns ønske. Journalisten låner dermed kildens autoritet til at bekræfte budskabet på troværdig vis. Ifølge teorien er dette tegn på manglende ressourcer, da ekspertkilden blot bru- 35

37 ges som trækkilde til historien. På TV2 Øst er der også brugt flest kilder til bekræftelse af historien (57%), men dette tal er stærkt efterfulgt af historier, hvor kilden er brugt til at give yderligere informationer, da journalisterne i 40% af historierne har brugt ekspertkilden til at give et dybere perspektiv af historien, da kilden får lov til at komme med yderligere informationer til en given sag. Vi kan dog ikke konkludere, at kilderne i disse indslag kun bruges til at give historien perspektiv, for kilden bruges i lige så høj grad her til at tilføre historien troværdighed gennem en kilde med autoritet, da udtalelser fra eksperter ifølge teorien oftest vil virke overbevisende og troværdige. Samtidig er det interessant, at TV2 Øst primært benytter ekspertkilden til yderligere informationer i hårde nyheder (7 ud af 8), hvorimod TV2 Fyn benytter flest ekspertkilder til yderligere information i bløde nyheder (5 ud af 6). Vi vurderer derved, at TV2 Øst har brug for at give deres seere ekstra viden og at give historien et yderligere perspektiv i hårde nyheder, hvor seerne selv får mulighed for at tage stilling. Dette hænger sammen med TV2 Østs holdninger til ekspertkilder, da de mener, at en case sagtens kan tilføre historien perspektiv i de historier, hvor casen er brugt som bærende kilde, hvilket er de historier, som TV2 Øst satser på. Dette er også typisk bløde historier. Ekspertkilden bruges ukritisk På TV2 Fyn bruges der i enkelte nyhedsindslag flere ekspertkilder i samme historie, da der er 32 historier med ekspertudtalelser, men der er brugt 37 ekspertkilder. Alligevel er ekspertkilderne ikke brugt til at sige hinanden imod, men de er brugt til at bekræfte samme vinkel. Journalister vælger sjældent, at ekspertkilderne skal have forskellige holdninger. Ifølge Wien skyldes dette, at eksperter sjældent bruges til at diskutere akademiske resultater, akademiske problematikker eller videnskabelige gennembrud i medierne. Eksperter bliver i stedet brugt til at tilføre autoritet til journalistiske produktioner (Wien 2013: ). Ifølge Arnoldi er det kritisabelt, at journalister aldrig spiller ekspertkildernes holdninger op imod hinanden. Arnoldi foreslår, at journalisterne bør lade eksperterne opponere imod hinanden og derved få flere ekspertkilders udsagn, så man ikke længere kun forholder sig til én ekspertise, men får det 36

38 fremlagt ud fra flere synspunkter. Journalisterne vil derved få en bedre evne til kritisk at bruge forskellige typer af ekspertkilder (Arnoldi 2005:120). Journalisterne på TV2 Øst og TV2 Fyn opfylder derved ikke kravet til alsidighed i public service-kravene ud fra deres brug af ekspertkilder, da ekspertkilderne ikke bliver brugt til at komme med forskellige synspunkter. I stedet bruges der flere ekspertkilder til at bekræfte samme vinkel 2. Trods dette forstår Arnoldi godt, hvorfor journalisterne alligevel bruger ekspertkilderne, som de gør, og han mener, at der er en logisk grund til, at journalister ofte stiller kritiske spørgsmål til kilder, der ikke er eksperter. Hvorimod ekspertkilderne sjældent vil opleve kritiske spørgsmål, og samtidig bliver de ofte fremstillet på en ukritisk måde (Arnoldi 2005 (tidsskrift): 22). Dette skyldes nemlig ifølge Arnoldi, at ekspertkildens værdi bunder i kildens ekspertise. Hvis denne ekspertise modsiges, så mister ekspertkilden troværdighed, autoritet og objektivitet hos seerne, og så kan kilden ikke fungere som ekspert. Alligevel mener Arnoldi, at journalisterne skal være bedre til at være kildekritiske i forhold til eksperterne (Arnoldi 2005: ). Man kan dermed forsvare, at journalisterne bruger ekspertkilderne til at tilføre historien kvalitet, hvilket også er et vigtigt public service-krav, da ekspertkildens autoritet gør indslaget troværdigt. Dog er det vigtigt at pointere, at ekspertkilder kun gør indslaget troværdigt, hvis modtagerne anerkender ekspertisen, som kilden har. Ifølge Arnoldi er en klar akademisk titel og det at have en bestemt profession med til at give en ekspertkilde den status, som er nødvendig for at kunne indgå som ekspert (Arnoldi (tidsskrift) 2005:14). Delkonklusion TV2 Fyn bruger primært ekspertkilder til at skabe troværdighed, da TV2 Fyn benytter størstedelen af ekspertkilderne til bekræftelse af vinklen, da der i 25 nyhedsindslag ud af 32 bruges ekspertkilder til stærk- eller indirekte bekræftelse af vinklen. Ekspertkilderne på TV2 Fyn er dermed brugt som en trækkilde, der hurtigt kan bekræfte journalistens vinkel, og som dermed gør historien trovær- 2 Dermed ikke sagt, at de ikke bruger kilder, der har andre synspunkter end journalistens (ekspertkildens). Disse kilder er typisk partskilder. 37

39 dig, da det er ekspertkildens autoritet, der bekræfter historien i at være sand. Brugen af ekspertkilder og ekspertkildernes betydning for historien adskiller sig en anelse på TV2 Øst, selvom der stadig er et overtal på 57% af historier, der blot er brugt til at skabe troværdighed. Selvom størstedelen af ekspertkilderne kun bruges til bekræftelse af vinklen, så er der også et højt antal eksperter, der er brugt til at give yderligere informationer sammenlignet med antallet af historier i alt, da 40% af ekspertkilderne i nyhedsindslagene på TV2 Øst bruges til yderligere information. Dette svarer til otte nyhedsindslag ud af 20, hvilket betyder, at kilden også er med til at tilføre historien et større perspektiv, så seerne selv har mulighed for at tage stilling til en given sag. Dog bruges kilden samtidig som et troværdigt træk, da kilden har autoritet i form af sin ekspertise på området, og man kan derved ikke opdele troværdighed og perspektiv sort på hvidt. Sammenligner man dette med TV2 Fyn, så har de kun brugt ekspertkilden til at tilføre historien yderligere perspektiv i 19% af de samlede nyhedsindslagene, hvor der er brugt eksperter. Dette ikke stemmer overens med TV2 Fyns ønske om at tilføre ny viden og perspektiv til historierne. TV2 Fyn bruger dermed ikke alverdens ressourcer på ekspertkilden, da kilden i de fleste historier (78%) blot skal levere et citat, der bekræfter journalistens vinkel. TV2 Øst og TV2 Fyn adskiller sig ydermere fra hinanden i brugen af ekspertkilder til yderligere information, når man ser på, hvilke historier denne ekspertfunktion er brugt i. Hos TV2 Øst benyttes ekspertkilder, der giver historien yderligere perspektiv primært i de hårde nyheder, og hos TV2 Fyn gør de sig gældende i de bløde. Nyhedsudvælgelse I dette afsnit kigger vi udelukkende på de historier, hvor der er gjort brug af ekspertkilder. Dette vil vi gøre for at sammenholde om eksperterne på TV2 Øst og TV2 Fyn typisk bliver brugt til hårde eller bløde historier og diskutere nyhedsudvælgelsen i praksis på de to kanaler. Som tidligere nævnt i Analyse Del 1 er der en overvægt af bløde historier på de to kanaler; hver tredje historie er kodet som hård på TV2 Fyn, mens hver 4 ud af 38

40 10 historier var hård på TV2 Øst. Det giver som førnævnt god mening med de mange bløde historier på regionalstationerne. Da fokus for dette projekt er ekspertkilder, er det interessante at se på, om ekspertkilder primært bruges i hårde eller bløde nyheder. Wiens undersøgelse peger på, at forskere fra de bløde fag, især humaniora og samfundsvidenskab, bliver brugt til lange og hårde nyheder eller som baggrundsviden, hvor de kommenterer på daglige begivenheder i rollen som offentlige forskere (Wien 2013: ). Det viser sig da også, at på TV2 Fyn er det samme billede, som Wien har set i sin undersøgelse af de danske dagblade. Ud af det samlede antal hårde nyheder på TV2 Fyn indgår der en ekspert i 42% af indslagene. Mens der i det samlede antal bløde nyheder indgår en ekspert i 30% af indslagene. På TV2 Øst tegner det samme billede sig af, at ekspertkilder oftest bliver brugt til hårde historier her har 30% af de hårde historier en ekspert, mens kun 17% af de bløde historier har en ekspertkilde. På baggrund af dette kan vi altså konkludere, at eksperterne hyppigst bruges i hårde historier på de to undersøgte medier. Ud fra vores kodning bruges der ekspertkilde i næsten hver anden hårde historie på TV2 Øst og i hver tredje hårde historie på TV2 Fyn, mens der på TV2 Fyn kun optræder ekspertkilde i hver tredje bløde historie og i knap hver sjette bløde historie på TV2 Øst. Det er interessant, at TV2 Øst faktisk har flere hårde historier end TV2 Fyn. Ifølge Wiens teori burde den naturlige følge være, at der faktisk var brugt flere eksperter på TV2 Øst, når nu der er en større andel af hårde historier, men sådan er det ikke i de to uger, vi har kodet. Dette hænger til dels sammen med, at TV2 Øst har en stor andel af krimi-historier, og de er kodet som hårde nyheder. Det hænger også delvist sammen med den måde, som ekspertkilderne er brugt på. På TV2 Øst bliver ansatte ved Politiet ofte brugt som eksperter, hvorimod de i højere grad udtaler sig som partskilder på TV2 Fyn. Man kunne derfor godt have TV2 Øst mistænkt for have et godt samarbejde med det lokale politi og at overvåge døgnrapporterne. Det betyder også, at når TV2 Øst har dette fokus på både bløde historier og kriminalstof, så har de automatisk flere eksperter, fordi de trækker på Politiet som eksperter i kriminalhistorierne, og ikke bruger ret mange eksper- 39

41 ter i de bløde historier. Dette er i overensstemmelse med normal journalistisk praksis, f.eks. ifølge Wien, som jo påpeger, at eksperter primært bruges i hårde historier. TV2 Fyn overvåger sikkert også døgnrapporterne, for det er en nem måde at finde gode historier på, men i de to uger, vi har kodet, optræder der ikke ligeså mange historier om kriminalstof. Til gengæld har TV2 Fyn en del historier om lokalpolitik, hvor fokus sjældent er på politik på TV2 Øst. Regionalstationerne er samtidig udfordret af, at regionerne er store. Seeren i Guldborgsund er måske ikke interesseret i, hvad der sker i Slagelse, og seeren i Faaborg er måske ligeglad med Nyborg. Både TV2 Øst og TV2 Fyn må altså balancere mellem at vælge emner, der er interessante nok til at fange seerne, selvom det ikke er en historie, der er foregået lige uden for deres hoveddør. Dette er også en ekstra udfordring i forhold til public service-forpligtelsen, for har en borger i Faaborg en særlig tilknytning til Nyborg og omvendt? Derfor må nyhedsudvælgelsen i forhold til public service-forpligtelsen være en særlig balancegang mellem at fortælle regionale historier, der er store nok til at interessere hele regionen, men heller ikke så store, at de kommer i clinch med det nationale stof, for det er netop ikke en del af kanalernes public service-forpligtigelse. Man kan forestille sig, at de bløde historier godt kan være mere lokale, fordi de handler om menneskeligt stof, og derfor interesserer seeren alligevel, mens de hårde historier må have en almen interessere for hele regionen for at opfylde public service-forpligtelsen. Tuchman skriver, at hårde historier er interessante for mennesker, mens bløde historier er interessante, fordi de handler om mennesker og derved nemmere kan fange publikum. Som tidligere nævnt har TV2 Fyn en vision om en hårdere profil med fokus på nyheder og information, mens TV2 Øst har en blødere profil med fokus på den menneskelige historie. Derfor er det interessant, at TV2 Fyn faktisk har procentvist flere bløde historier end TV2 Øst TV2 Østs hårde historier fylder 39% af sendefladen, mens TV2 Fyns fylder 29%. Dette kan dog hænge sammen med, at der blev afholdt nationalt Melodi Grand Prix i Odense inden for de to uger, vi har valgt at kode, og der derfor var en højere grad af bløde historier, fordi der naturligvis var fokus på denne begivenhed. Det kan dog også hænge sammen med, at 40

42 netop fordi TV2 Øst har en blødere profil, så pakker de hårde nyheder ind i en blød indpakning, og TV2 Fyn pakker bløde nyheder ind i en hårdere indpakning. Dette kan også forklare, at TV2 Øst har flere hårde nyheder, men mindre antal eksperter end TV2 Fyn. Denne hårde nyhed i blød indpakning og omvendt kan eksemplificeres ved hjælp af de to følgende historier: På TV2 Øst blev der den 6. marts bragt historien Stjal mailadresse og tiggede penge. Denne handlede om casen Ingers mail, der er rektor på en lokal skole. Hendes mail var blevet stjålet, og gerningsmanden havde brugt den til at sende mails rundt til hendes kontakter og bedt om penge. Historien er således i virkeligheden om kriminalstof, og optræder meget i tråd med TV2 Østs stil en politiassistent som ekspert, der bl.a. udtaler sig om sagen og om IT-sikkerhed. Det er altså en hård historie, men den er formidlet meget blødt. Der er kun to kilder, og man lader casen opfordre andre til at tjekke deres IT-sikkerhed, dog uden konkrete forslag. Dette får politiassistenten lov til kort at sige noget om, men man kunne sagtens have forestillet sig, at man havde en IT-ekspert med, der kunne fortælle noget om, hvordan det kan lade sig gøre, og hvad man kan gøre ved det på et mere konkret niveau end politiassistenten. Historien er altså formidlet på samme måde som en blødere historie, hvor casen er den bærende, og hvor en eventuel ekspert kun kort får lov at udtale sig og bekræfte casen. På TV2 Fyn blev der den 27. februar bragt historien Studerende indtager hotel. Historien handler om en kunst-udstilling, som en gruppe studerende har fået lov at lave på et lokalt hotel i Odense. I dette relativt korte indslag optræder der hele fem kilder, der udtaler sig. Til trods for at emnet er blødt det er nærmest en feature om den korte udstilling så bliver det formidlet som en nyhed med greb, som man ser fra hårdere nyheder, f.eks. de mange kilder. Der optræder som sådan heller ikke en klassisk case-kilde, som man ellers typisk vil se i en blødere nyhed. Disse to eksempler er samtidig tegn på to forskellige måder at løse public service-forpligtelsen på, som man snakker om i journalistikken; nemlig forestillingen om at være nærværende og underholdende og forestillingen om at lave nyheder, som er debatskabende, og som man ikke kan få andre steder. Begge medi- 41

43 er gør naturligvis en blanding af disse to, men netop fordi TV2 Øst har fokus på casen og det at lave nyheder til nogen, så kan man sige, at de hælder mere over mod det underholdende og nærværende paradigme, hvorimod TV2 Fyn prøver at være et alternativ til hovedkanalen TV2 - være debatskabende og have meget fokus på nyheder. Alligevel bliver hovedkanalen TV2 en konkurrent, da TV2 Fyn ønsker at være dagsordensættende i det samlede medielandskab. Delkonklusion Dette afsnit har haft fokus på de hårde og bløde nyheder på de to tv-stationer. Det er interessant i forhold til kanalernes profiler, at TV2 Øst faktisk har flest hårde historier, hvorfor man skulle tro, at de brugte flest ekspertkilder. Dette er dog ikke tilfældet. Interessant er det også, at det viser sig, at langt de fleste indslag med en ekspertkilde er en blød historie på TV2 Fyn. Det viser sig dog også, at kigger man kun på de hårde nyheder, er der en tendens til, at der er flere hårde nyheder med en ekspertkilde, end der er hårde nyheder uden en ekspertkilde. Vi har analyseret os frem til, at kanalernes forskellige fokus på henholdsvis det nære og på nyheder gør udslag i deres brug af eksperter og formidling af nyheder. Når TV2 Øst ønsker at have fokus på det nære, så pakker de ofte de hårde nyheder ind i en blød indpakning og bruger næsten ingen eksperter der vil give nyheden et mere hårdt præg. TV2 Fyn derimod bruger mange kilder og især mange eksperter, der giver selv bløde nyheder et hårdere skær. Dette eksemplificerer samtidig de to kanalers måde at håndtere deres public serviceforpligtelse på, hvor tv-stationerne læner sig op af hver deres paradigme. 42

44 Konklusion Ud fra vores kodninger og analyse kan vi konkludere, at TV2 Fyn generelt har flere ekspertkilder end TV2 Øst. Dette er til trods for, at TV2 Øst har flere hårde nyheder end TV2 Fyn. Ifølge vores teori er dette ellers normalt omvendt, da ekspertkilden oftest bruges i hårde nyheder. Derudover kan vi konkludere, at TV2 Fyn oftere bruger deres eksperter i bløde nyheder end hårde nyheder, hvorimod TV2 Øst typisk bruger deres eksperter i hårde nyheder. Dette kan hænge sammen med vores observationer om, at TV2 Fyn pakker bløde historier ind i hårde nyhedsindslag, og TV2 Øst pakker hårde historier ind i en blød formidling. Derfor kan vi konkludere, at brugen af eksperter opfylder to forskellige måder at anvende public service på. TV2 Øst bruger kun sjældent ekspertkilder, da de i stedet har meget fokus på cases og det at lave historier til nogen. TV2 Øst læner sig derved over mod det underholdende paradigme inden for public service, mens TV2 Fyns ekspertbrug og fokus på at gøre blødere nyheder hårde læner sig mod det nyhedsfokuserede paradigme, der ønsker at skabe debat og informere. Hernæst kan vi konkludere, at de to medier bruger ekspertkilderne forskelligt i forhold til regionale og nationale kilder. Hos TV2 Øst er det et princip, at de udelukkende bruger regionale eksperter. Dette hænger sammen med, at TV2 Øst gerne vil lave nærværende tv. Dermed kan vi konkludere, at TV2 Øst i høj grad opfylder public service-kravet om, at der skal lægges vægt på tilknytning til regionen, hvilket de også i deres profil vægter højt. TV2 Fyn sigter derimod i større omfang efter at opfylde public service-kravet om saglighed og upartiskhed, da de bruger den ekspert, der ved mest på området. Dette hænger sammen med at TV2 Fyn i højere grad har et ønske om at sætte dagsordenen, da de ønsker at tilføre ny og perspektiverende viden til deres nyhedsindslag. Ud fra vores kodninger kan vi dog konkludere, at TV2 Fyns ønske om at tilføre historien yderligere perspektiv og ny viden ikke er tilstede ved brug af ekspertkilder. Det er derfor paradoksalt, at TV2 Fyn særligt sigter imod at bruge eksperter til at give seerne ny viden, når de typisk bruger sine eksperter til at bekræfte journalistens vinkel. TV2 Fyn bruger ekspertkilden til bekræftelse af journali- 43

45 stens vinkel i 78% af nyhedsindslagene, og kun 19% bliver brugt til at tilføre historien ny viden og yderligere perspektiv. TV2 Øst sigter modsat TV2 Fyn mod at lave historier, som seeren kan føle. Det interessante er derfor, at det typisk er TV2 Øst, der bruger eksperter til at give nyhedsindslaget ny viden og perspektiv, da de i 40% af deres nyhedsindslag bruger ekspertkilden til yderligere information. Selv om begge tv-stationer har de samme public service-forpligtelser, som de skal opretholde, er det naturligt, at de har forskellige strategier til at opfylde dette, da befolkningssammensætningen er forskellig i regionerne. Dette skyldes, at et vigtigt public service-krav til TV2 s regionale kanaler er, at de skal afspejle levevilkårene i den pågældende region. Derfor er det ikke overraskende, at vi grundlæggende kan konkludere, at TV2 Øst og TV2 Fyn opfylder kravene til public service på to forskellige måder ud fra brugen af ekspertkilde. 44

46 Litteraturliste Albæk Erik Eksperter kan være gode nok men [Bog]. - [s.l.] : Informations Forlag, Arnoldi Jakob (Medieskabt) Ekspertise i Medierne [Artikel] // Dansk Sociologi. - Årg. 16. Nr s Arnoldi Jakob Den offentlige ekspert [Bog]. - [s.l.] : Samfundslitteratur, Bro Peter Nye roller i redaktionslokalerne [Tidsskrift] // Journalistica, nr Danmarks Statistik [Online]. - Kristensen Nete Nørgaard Den journalistiske udfordring [Online] // Nordicom November Maj Kristensen Nete Nørgaard Journalister og kilder [Bog]. - [s.l.] : Forlag Ajour, Kulturstyrelsen Public service-kontrakt mellem TV 2/FYN og kulturministeren [Online] _2-regionerne/PS-kontrakter/PS-kontrakter_ /Public_servicekontrakt_for_TV_2_FYN_ pdf. Kulturstyrelsen Public service-kontrakt mellem TV2 ØST og kulturministeren [Online] _2-regionerne/PS-kontrakter/PS-kontrakter_ /Public_servicekontrakt_for_TV_2_OEST_ pdf. Kvale Steinar Interview: En introduktion til det kvalitative forskningsinterview [Bog]. - [s.l.] : Hans Reitzels Forlag, Olsen og Pedersen Poul Bitsch og Kaare Problemorienteret projektarbejde [Bog]. - [s.l.] : Roskilde Universitets forlag, Tanggard og Brinkmann Lene og Svend Kvalitative [Bog]. - Viborg : Hans Reitzels forlag, s Tuchman Gaye Kapitel 1-3 [Afsnit i bogen] // Making News. - London : The Free Press, TV2 Fyn [Online]. - TV2 Øst [Online]. - Wien Charlotte Commentators on daily news or communicators of scholarly achievements? [Artikel] // Journalism. - Vol s

47 Wien Charlotte Rundringninger i Ekspertland [Online] Maj c2325a1fb24c1256de8004bb04b?opendocument. 46