KommunePlanstrategi 2007

Transkript

1 KommunePlanstrategi 2007 Nordfyns Kommune - 1 -

2 Indholdsfortegnelse Forord 3 Baggrund 4 +1: Lokal Agenda 21 4 Kommuneplanen 5 Revisionsform af kommuneplanen 5 Tidsplan i forhold til KP 6 Status og vurdering af planlægningen 7 Kort 8 Kortenes opbygning 9 Kortenes systematik 9 Hvordan skal kortene brug 9 Oversigt over kortenes indbyrdes sammenhæng 10 Fokusområde B 11 Fokusområde D 25 Fokusområde E 31 Fokusområde I 39 Fokusområde L 43 Fokusområde S 45 Fokusområde T 49 Fokusområde U 52 Fokusområde V 54 Fokusområde A 56 Høring

3 Forord v. Borgmester Bent Dyssemark Du sidder med kommunalbestyrelsens overordnede vision og strategi for Nordfyns Kommunes udvikling de kommende år. Kommunens første KommunePlanstrategi bygger videre på de visioner, som sammenlægningsudvalget for Nordfyns Kommune udarbejdede i 2005; Vision ny kommune på Nordfyn. Ved debatmødet om KommunePlanstrategien den 9. januar 2008 valgte næsten 100 borgere at møde op og deltage i debatten. Jeg var positivt overrasket over, at så mange valgte at bruge en aften på at deltage i debatten om kommunens fremtid. Og de fremmødte kom med mange gode input, som er blevet bearbejdet og taget med i kommunalbestyrelsens arbejde med KommunePlanstrategien. Kommunalbestyrelsen har valgt at præsentere KommunePlanstrategien på en ny og anderledes måde for at sikre, at vores vision og strategi bliver forståelig og mere kontant. Kortene, som indeholder visionerne og strategierne, kan revideres i takt med den rivende udvikling, som vores kommune er i gang med, og den nye måde, vi præsenterer KommunePlanstrategien på, underbygger også den åbenhed og dynamik, som vi politikere ønsker i Nordfyns Kommune. KommunePlanstrategien skal derfor ikke ses som kommunalbestyrelsens endelige liste over kommunalbestyrelsens indsatsområder. Den er et dynamisk værktøj, som kommunalbestyrelsen kan udvikle og ændre. Med vedtagelsen af denne KommunePlanstrategi har kommunalbestyrelsen også sat arbejdet med den nye kommuneplan i gang. Det er et stort arbejde, som venter borgere, administration og politikere. Den helt store opgave i processen bliver at få nedbrudt de gamle kommunegrænser, så de 3 gamle kommuner bindes sammen til Nordfyns Kommune. Med kommuneplanarbejdet går vi også i gang med en mere detaljeret planlægning af kommunens udvikling. Derfor vil kommuneplanen for mange af jer blive mere nærværende, end en KommunePlanstrategi er. Derfor ser kommunalbestyrelsen og jeg frem til, at endnu flere vil møde op til de kommende debatmøder om den første kommuneplan for Nordfyns Kommune. Med venlig hilsen Bent Dyssemark Borgmester - 3 -

4 Baggrund Arbejdet med den nye Kommuneplan starter med udarbejdelsen af KommunePlanstrategien, en strategi der danner baggrund for indholdet i kommuneplanen. Der er stor frihed til udarbejdelsen af KommunePlanstrategien, som skal tilpasses de lokale forhold og de aktuelle lokalpolitiske problemstillinger. Det nye Danmarkskort stiller Nordfyns Kommune, i lighed med mange andre kommuner, overfor vigtige politiske beslutninger om kommunens fremtidige udvikling. Derfor er der behov for en overordnet ramme, en KommunePlanstrategi som politikker, planer, handlingsplaner og ressourceindsatser tager afsæt i. KommunePlanstrategien muliggør realisering af langsigtede strategiske mål gennem identifikation, målrettet arbejde, udvikling og udnyttelse af områdets potentialer. Som led i kommunalreformen har Nordfyns Kommune fået flere og større opgaver som skal koordineres og bearbejdes. Disse opgaver bør på sigt udvikle Nordfyns Kommune til at være en kommune blandt landets bedste. Med KommunePlanstrategien ligger Kommunalbestyrelsen op til en langsigtet planlægning af udviklingen i Nordfyns Kommune. Det er et område som Kommunalbestyrelsen vægter højt, og som i de kommende år vil have en særlig opmærksomhed. KommunePlanstrategien fastlægger visionerne for kommunens udvikling og sætter særlig fokus på 10 fokusområder. De 9 er udarbejdet af sammenlægningsudvalget og hedder Vision Ny kommune på Nordfyn, og det sidste, i det følgende kaldet +1: Lokal agenda 21, er indarbejdet i KommunePlanstrategien. Fokusområderne er af vidt forskellige karakter, men er alle væsentlige at have fokus på i forhold til kommunens fremtidige udvikling. +1: Lokal agenda 21 Agenda 21 og arbejdet med bæredygtig udvikling startede oprindeligt i 1992 under FN s konference omhandlende miljø og udvikling. Det er nu blevet et krav, at alle kommuner i Danmark skal udarbejde lokale Agenda 21-strategier hvert fjerde år. Fakta ifølge Planloven 33 a. Amtsråd og kommunalbestyrelser skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en redegørelse for deres strategi for amtskommunens henholdsvis kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede med oplysninger om, hvordan der skal arbejdes helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet og hvordan befolkningen, virksomheder, organisationer og foreninger vil blive inddraget i arbejdet (lokal Agenda 21). LA21 Strategien skal indeholde amtsrådets henholdsvis kommunalbestyrelsens politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende indsatsområder: 1) Mindskelse af miljøbelastningen 2) Fremme af bæredygtig byudvikling og byomdannelse 3) Fremme af biologisk mangfoldighed 4) Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde 5) Fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, sociale sundhedsmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. Nordfyns Kommune skal i forbindelse med drift og vedligehold være på forkant med udviklingen indenfor energi og indeklima herunder skole og institutionsstruktur. Med fokus på det lokale Agenda 21 arbejde, reduceres miljøbelastningen og ressourceforbruget i - 4 -

5 kommunen. Heriblandt reduceres el, varme- og vandforbruget i kommunens bygninger med 10 % i løbet af de næste 4 år. En del af LA21 strategien for Nordfyns Kommune er, at samarbejde mellem politikere og fagsektorerne sikrer, at vedligeholdelse fokuseres på ejendomme, som indgår i den fremtidige institutionsstruktur. Kommunens nye energioffensiv skal resultere i færre kommunale udgifter til energi samt en mindre udledning af kommunens CO 2. At inddrage medarbejdere i Nordfyns Kommune fra top til bund og gøre dem medansvarlige. Der skal indføres incitamenter til brugerne af de kommunale ejendomme, så brugerne bevarer fokus på energiforbruget. Kommunens politikere har besluttet, at der skal iværksættes et projekt med henblik på at reducere energiforbruget i kommunens bygninger betydeligt. Projektet udfører kommunen i samarbejde med et privat firma. Der udarbejdes retningslinier for de krav og forventninger, som Nordfyns Kommune ønsker at stille til energi og indeklima for vedligeholdelsesarbejder på de kommunale ejendomme. Udarbejdelse af frivilligt grønt regnskab for Nordfyns Kommune. Der følges op på det grønne regnskab en gang om året i forbindelse med, at der udarbejdes et nyt regnskab. Der skal ligeledes laves en opfølgning på øvrige tiltag. En anden målsætning i Nordfyns kommune er at inddrage borgere og erhvervsliv med henblik på at få aktive medspillere på bl.a. miljø- og energiområdet. Det er endnu ikke besluttet, hvordan inddragelsen skal foregå, men det kan evt. blive i form af café-møder med deltagelse af borgere og erhvervsliv. I forbindelse med miljøtilsyn på virksomheder og landbrug, er der ligeledes fokus på bæredygtighed. På den måde kan både industrivirksomheder og landbrug bidrage til en positiv udvikling i kommunen. Her vil kommunen søge at påvirke til, at der opnås mest mulig miljø for pengene. Der er endnu ikke udarbejdet en konkret strategi, som loven foreskriver. Når den endelige strategi er fastlagt, vil offentligheden få mulighed for at få indsigt i, hvordan Nordfyns Kommune vil inddrage bl.a. kommunens borgere og virksomheder. Det er vigtigt, at den Agenda 21 strategi, der bliver besluttet bliver en integreret del i alle kommunens afdelinger, og at Agenda 21 således vil komme i fokus og blive en del af de politikker, der fx udarbejdes overfor børn og unge med hensyn til sundhed og reduceret miljøbelastning. Et andet eksempel er i Teknik og Miljø hvor det jo netop er besluttet af kommunens politikker, at der skal være en særlig fokus på energiforbrug og energibesparelser. Ved at Nordfyns Kommune bidrager lokalt med at reducere energiforbrug og miljøbelastning, yder kommunen en indsats for at forbedre det globale miljø. Kommuneplanen Revisionsform af kommuneplanen Med udgangspunkt i KommunePlanstrategien og på baggrund af kommunalreformen krav om en samlet kommuneplan fra de tre sammenlægningskommuner, har Kommunalbestyrelsen besluttet, at der med KommunePlanstrategi 2007 udarbejdes en ny samlet kommuneplan, som danner grundlaget for den fremtidige planlægning i Nordfynskommune. Kommunalreformen har givet kommunen et nyt råderum og nye planlægningsopgaver. Kommunen er ikke kun blevet større, men Kommunalbestyrelsen har fået langt større - 5 -

6 indflydelse og selvbestemmelse på områder som tidligere var reguleret af amterne, ikke mindst på natur- og miljøområderne. Som følge heraf kan kommunen nu planlægge for hele kommunen, både byer og det åben land. Dette bevirker at kommunen nu i højere grad end tidligere har ansvaret for at prioritere mellem de mange og ofte modsatrettede interesser, og fastsætte mål og retningsliner for, hvad der kan ske hvor. Kommuneplanen bliver nu den bærende plan, hvor borger, virksomheder og organisation kan hente informationer om mål og regler for arealanvendelsen overalt i kommunen. Kommunalbestyrelsen er derfor af den opfattelse, at det er vigtigt, at der foretages en fuld revision af kommuneplanen. Det betyder ikke, at alle eksisterende planer skal revideres. Der vil være en lang række områder, hvor det eksisterende plangrundlag fra de tre gamle kommuner og regionplanen kan indarbejde i kommuneplanen for Nordfyns kommune. Kommunalbestyrelsen lægger vægt på, at Kommuneplanen kommer til at indeholde tydelige mål og regler for arealanvendelsen i kommune. Der arbejdes med perspektiv på 12 år. Emner der jf. Planloven skal behandles i Kommuneplanen. 1. Byzoner og sommerhusområder fx stillingtagen til nye arealer til Byzoner og sommerhusområder, rollefordeling mellem byerne, landsbyer i landzone osv. 2. Forskellige byformål fx stillingtagen til, hvordan de enkelte byers funktioner skal spille sammen, hvor skal der være boliger, erhverv, offentlige institutioner osv. 3. Detailhandel fx fastlæggelse af detailhandelsstrukturen i kommunens byer 4. Trafikanlæg fx planlægge for kommunens trafik og veje. Det kan være at den nye kommune skaber mere trafik på specielle strækninger. Det har tidligere været amtet som planlage beliggenhed af større veje. 5. Tekniske anlæg fx energiforsyning, kommunikation det handler om at tekniske anlæg udbygges under størst mulig hensyn til landskabet og omgivelserne. 6. Virksomheder med særlige beliggenhedskrav - Fx olieraffinaderier, asfaltfabrikker, fyrværkerifabrikker, motorbaner osv. 7. VVM-anlæg 8. Støjforebyggelse fx sikre at støjfølsom bebyggelse ikke placeres tæt på fx støjende virksomheder og veje osv. 9. Fritidsformål mål og rammer for friluftsliv i det åbne land fx turistfaciliteter, idrætsanlæg og stier i rekreative områder oplevelsesøkonomi. 10.Jordbrug fx udpegning af de bedst egnede steder til landbrugsjorder. 11.Skovrejsning fx udpegning af områder til skovrejsning 12.Lavbundsarealer fx genopretning af vådområder. 13.Naturbeskyttelse fx sikring af sammenhængende naturområder o.s.v. 14.Kulturarv fx udarbejdelse af retningslinjer på området. 15.Landskaber fx at udpege værdifulde landskaber og sikre at landskabernes kvalitet bevares/styrkes 16.Geologi fx udpege landskaber med geologiske bevaringsværdier. 17.Vandløb, søer og kystvande samt grundvand. 18.Kystnærhedszonen fx retningslinjer for hvordan arealerne i kystnærhedszonen må anvendes. 19.Realisering af landsplandirektiver. Den nye Kommuneplan skal afløse Kommuneplanerne fra de tre sammenlægningskommuner, der har gennemført revision af deres kommuneplaner med følgende vedtagelsestidspunkter: Otterup Kommuneplan d. 15. juni 1994 Søndersø Kommuneplan d. 1. april 2004 Bogense Kommuneplan d. 15. november 2001 Tidsplan i forhold til KP Tidsplan for det videre arbejde hen imod en kommuneplan for Nordfyns kommune Kommunalbestyrelsen vedtager Planstrategien til offentliggørelse April

7 8 ugers offentlig høring Maj 2008 Behandling af indkommende forslag Juni 2008 Udarbejdelse, høring samt vedtagelse af kommuneplanen Ultimo 2009 Status og vurdering af planlægningen Sammenlægningskommunerne har håndteret den løbende revision af kommuneplanerne meget forskelligt, specielt op til kommunalreformen, men det er kommunalbestyrelsens opfattelse, at kommuneplanerne er fulgt. Planlægningsmæssigt Gl. Otterup Kommune har den ældste kommuneplan, hvor grundlaget for den gældende kommuneplan er udarbejdet i Nyest er gl. Søndersø Kommunes, som er vedtaget i Sammenlagt i de tre gamle kommuner er der blevet udarbejdet 69 lokalplaner og 39 kommuneplantillæg siden de respektive kommuneplaner er blevet udarbejdet. Fordelingen mellem kommunerne er, at man i Otterup har udarbejdet 41 lokalplaner, i Bogense 12 lokalplaner, i Søndersø 8 lokalplaner og i den nye Nordfyns kommune 8 lokalplaner. Kommuneplantillæggene fordeler sig på 26 til Otterups kommuneplan, 10 til Bogenses kommuneplan og 3 til Søndersøs kommuneplan. Bogense har med sin beliggenhed naturligt satset på kysten og hermed turisme. Der er gjort et stort stykke arbejde for at bevare og reetablere den gamle del af byen, som i dag understreges af en attraktiv bymidte, og havnemiljøet og byen tiltrækker mange turister. Søndersøs placering midt i kommunen, relativt tæt på motorvejen, har medført, at Søndersø i højere grad har satset på etablering af erhverv og mobil arbejdskraft. Det er i høj grad lykkedes og tilknytningen til infrastrukturen er blevet understreget med en hastig udvikling af Morud, som ligger tæt på motorvejen og tæt på Odense. Otterups placering tæt på Odense og med en stor kyststrækning har i kommuneplanen givet Otterup flere muligheder at arbejde med. Den attraktive strand med et stort udbygget sommerhusområde giver et stort potentiale til at understøtte turisterhvervet, og det er samtidigt lykkedes for Otterup at blive mere synlig for Odenseanerne. Der er indikationer på, at Otterup er ved at blive attraktiv for pendlere, som arbejder i Odense. Det er således Kommunalbestyrelsens vurdering, at den planlægning, som sammenlægningskommunerne har udført, er fulgt. Det er også kommunalbestyrelsen fornemmelse, at de 3 hovedbyer, på grund af deres forskellige styrker, hver spiller en meget vigtig rolle for Nordfyns Kommune, og at man fremadrettet fortsat skal styre mod den hidtidige planlægning

8 KORT - 8 -

9 Kortenes opbygning Kommunernes og byernes konstante foranderlighed har bevirket, at planlægningen i den brede forstand i dag, har gjort de kendte statiske metoder for kommuneplanlægningen, som førhen var grundlaget, utidssvarende. Kortene er en dynamisk metode, som følger det moderne samfunds krav om, at planlægningen skal kunne forholde sig til en foranderlig fremtid, der ikke foregriber sig på, eller stiller faste forventninger til hvordan fremtiden udvikler sig. Indenfor denne planlægning arbejdes der med tre redskaber, diagnosen, strategien og modellen. Diagnosen prøver at visualisere de eksisterende forhold ved at indsamle data, som derigennem gøres anvendelig i forhold til kommunens/byernes karakterer. Strategien arbejder med fokusområder og scenarier, der diagnosticerer databehandlingen. Strategien kommer heraf til at danne kernematerialet, hvor det repræsenteres i form af tekst og diagrammer, der hermed kan beskrive en lang række kendsgerninger, som ikke kan udtrykkes ved traditionelle virkemidler. Modellen er redskabet, hvorigennem diagnosen og strategien formidles. Kortenes systematik Kortene bygger på en ottetrins systematik, hvor hvert trin i kortene har deres individuelle betydning og derfor derigennem et sammenligningsparameter kortene imellem. Nedenfor beskrives betydningen af de enkelte trin. : Unikt nummer der bruges til identifikation af de enkelte kort. Scenariet: Hvad er det kortet beskriver. Hvilket af de 9+1 fokusområde kortet tilhører. Hvad er det for en vision der ligger til grund for scenariet. Beskriver de hovedlinjer der skal til for at opnå kortets vision Konkrete tiltag og handlinger for derigennem at opnå kortets vision. En evt. tilknytning til andre dokumenter, lovtekst mv. Kortets sammenhæng med andre kort. Hvordan skal kortene bruges Kortene kan som udgangspunkt bruges på to måder. Den første og enkleste måde er en sammenholdelse af kortene fra et og samme fokusområde, for derigennem at få en forståelse for hvilken parameter der gør sig gældende fra dette fokusområde. Den anden og mest konstruktive måde er, at sammenholde det/de enkelte korts link, for derigennem at få en forståelse for helheden og de parametre der påvirker den helhedsorienterede planlægning. Den helhedsorienterede planlægning tvinger brugeren til at se og forstå at alle scenarier påvirker andre scenarier på et vis niveau, nogen mere end andre

10 Oversigt over kortenes indbyrdes sammenhæng

11 B Identifikationsbogstav fokusområde Glæden og styrken ved at bo i et lokalmiljø Målet er at der opleves gode livsvilkår Et godt sted at bo og leve Kommunal service, der understøtter at hverdagen fungerer En aktiv indsats for bosætning Tag ansvar for dig selv tag hånd om andre Livskvalitet i nærmiljøet En aktiv miljøindsats for at sikre gode livsvilkår og en rig natur

12 B 1 scenariet Bynære rekreative områder Glæden og styrken ved at bo i et lokalmiljø Til styrkelsen af urbaniteten og dens muligheder ses de bynære rekreative områder, som et vigtigt element for muliggørelse af mangfoldigheden af de enkelte byrum og byområder. At skabe nye bynære rekreative områder, samt skabe forbindelse mellem eksisterende og kommende områder. De bynære rekreative områder bør indgå som en del af den større planlægning og være med til at højne kvaliteten af de enkelte byrum og byområder. Udarbejdelse af handlingsplaner og retningsliner der fremmer de bynære rekreative områder, specielt i nye og nyere områder. Endvidere fokusering på hvordan den eksisterende urbanitet kan indgå som aktiv del for derigennem at sikre linket mellem det gamle og det nye. B4, I3, S1, A3, A4-12 -

13 B 2 scenariet Naturlige og bæredygtige fiskebestand i de nordfynske vandløb Glæden og styrken ved at bo i et lokalmiljø For at opnå naturlige og bæredygtige fiskebestande af f.eks. ørreder på nordfyn er det afgørende at få fjernet/skabt passage ved de spærringer/fysiske barrierer, der hindrer fiskenes fri passage. Spærringsfjernelsen vil desuden have positiv indvirkning på biodiversitet og dermed kommunens Countdown 2010 aftale. Endvidere kan det være en væsentlig faktor i opfyldelse af vandløbenes miljømålsætning og tiltrække lystfiskere både lokale samt danske og udenlandske turister. Nordfyns kommune er en aktiv del af det fælles kommunale projekt HavørredFyn. Som følge af projekts forankring og virke i Fyns Amt, tiltrækker Fyn i dag lystfiskerturister fra hele Europa men også uden for Europas grænser. Et af projektets formål er netop at tiltrække lystfiskerturister til Fyn. HavørredFyn ønsker derfor også bedre forhold for de fynske havørreder for dermed at forbedre det grundlag som hele markedsføringen hviler på, nemlig at der er havørreder som turisterne kan fiske efter. HavørredFyn kan bidrage med økonomiske midler til f.eks. fjernelse af spærringer i vandløb, men det er den enkelte kommune som har myndigheden til at gennemføre projekterne. For at Nordfyns Kommune fortsat er en attraktiv lokalitet for lystfiskerturisterne, er det derfor nødvendigt at der arbejdes for at skabe bedre forhold i de nordfynske vandløb, og her er det afgørende at der fjernes så mange spærringer i vandløbene som muligt. I de nordfynske vandløb er der omtrent 150 spærringer/fysiske barrierer. I dag opretholdes fiskebestandene kunstigt ved hjælp af udsatte fisk. En prioriteret indsats for fjernelse af spærringer. I prioriteringen vægtes følgende: Hvor mange kilometer vandløb der åbnes op for. Kvaliteten af den vandløbsstrækning som der skabes adgang til. Om der allerede er en fiskebestand i en den åbne del af vandløbet. Prisen for projektet. Muligheden for finansiering vha. støttemidler. Spærringerne fjernes eller gøres passable således at der åbnes op for så mange kilometer vandløb som muligt. B4, T1, A4-13 -

14 B 3 scenariet Spildevand Glæden og styrken ved at bo i et lokalmiljø Overordnet at sikre at borgerne oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Der ud over at håndter og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil, effektiv og miljømæssig forsvarlig måde samt forbedre spildevandsrensningen i det åbne land. Desuden skal det sikres, at regionplanens målsætning for recipient tilstanden og badevandskvaliteten overholdes samt at grundvandet beskyttes mod forurening med spildevand. Endelig skal vi sikre et godt arbejdsmiljø for de ansatte i kloakforsyningen. Der skal udarbejdes en dynamisk og langsigtet spildevandsplan, der tilgodeser kommunens visioner mht. det åbne land, udbygning af nye kloakoplande, renovering af eks. kloakker samt drift og vedligeholdelse af kloak og renseanlæg. Strategien i spildevandsplanen sikres løbende mht. udbygning af separatsystemerne i størst mulig omfang og indførelse af lokal afledning af regnvand (LAR). Der skal endvidere udstedes påbud om forbedret spildevandsrensning i det åbne land, og styringen og overvågningen af kloak- og renseanlæg skal udbygges for derved at skabe et bedre grundlag for håndtering at spildevand og sikre minimale gener for borgere og miljø. B13, E1-14 -

15 B 4 scenariet Natur Glæden og styrken ved at bo i et lokalmiljø Det er kommunalbestyrelsens mål at fastholde og styrke naturindholdet i kommunen således, at tilbagegangen i biodiversiteten ændres til en fremgang. Der sikres et sammenhængende netværk af naturområder således, at der er mulighed for, at de enkelte dyre- og plantearter kan spredes. Der sikres samtidigt befolkningen muligheder for alsidige naturoplevelser nu og i fremtiden. Det sikres, at udbygning af de rekreative interesser og turismen sker på et bæredygtigt grundlag. Kommunen sikrer gennem sin administration af plan- og miljølovgivningen, at naturinteresserne kun tilsidesættes, såfremt væsentlige samfundsinteresser taler herfor. Der udarbejdes plejeplaner for de fredede arealer i kommunen, samt for de naturarealer som ligger i de internationale beskyttelsesområder. Kommunens egne naturarealer gennemgås, og der udarbejdes om nødvendigt plejeplaner, som sikrer en gunstig bevaringsstatus. Befolkningens adgang til naturen sikres gennem en aktiv stiplanlægning. Lov om planlægning 33a B1, B2, B6, E1, L1, A4-15 -

16 B 5 scenariet Veje og trafik Glæden og styrken ved at bo i et lokalmiljø Kommunen ønsker at fremme en udvikling, der understøtter en god infrastruktur. Kommunen ønsker at sætte fokus på trafikplanlægning med øget opmærksomhed på trafiksikkerhed, især på problematikken Unge og Fart. I den forbindelse sættes fokus på vej- og stivedligeholdelse. Kommunen ønsker ligeledes at fremme og udvikle den kollektive trafik til styrkelse af den frie bevægelighed og for i videst muligt omfang at opfylde borgernes transportbehov. Udarbejdelse af trafikplan, trafiksikkerhedsplan og vedligeholdelsesplan. Sikring af direkte busforbindelser imellem kommunens største byer, herunder udbygning og udvikling kommunens telebusordning og lokalruter. Trafikselskabet FynBus B12, B

17 B 6 scenariet Kulturarv Glæden og styrken ved at bo i et lokalmiljø Bevare det eksisterende af Nordfyns kulturarv og reetablere ødelagte historiske værdier med fokus på købstadsmiljøet i Bogense, bygninger i kommunen, landsbymiljøer og fortidsminder. Kulturarven i landskabet udgør summen af alle spor af menneskelig aktivitet gennem tiderne. Den nordfynske kulturarv skal være et aktiv og bruges fremadrettet, lige fra branding til sundhed/velvære og videre til fysisk planlægning. Bevarende planlægning skal i højere grad anvendes. Kulturarven skal sikres gennem sagsbehandlingen. Udarbejdelsen at et kulturarvs atlas for Nordfyns Kommune, hvor bl.a. bevaringsværdige bygninger, landsbyer med bevaringsværdige miljøer, fortidsminder og tilsvarende registreres. Atlasset indgår som en naturlig del af kommunens planlægning og sagsbehandling. Der udarbejdes lokalplaner for landsbyer og miljøer i øvrigt, som har en bevaringsværdig karakter. B4, L1-17 -

18 B 7 scenariet Plejeboliger Glæden og styrken ved at bo i et lokalmiljø Kommunen tilbyder borger med plejebehov forskellige typer plejeboliger i forskellige områder i kommunen. Plejeboliger etableres efter Leve bo-miljø princippet i bynære områder, som er lokalt placeret i kommunen. Der skal sikres en høj faglig kvalitet i tilbuddene og der er mulighed for aflastning, hvis behovet er tilstede. Der etableres 30 boliger i Søndersø og 40 i Bogense. Lov om almene boliger ( 54a) B13, D3, S2-18 -

19 B 8 scenariet Ældreboliger Glæden og styrken ved at bo i et lokalmiljø Kommunen tilbyder handicapvenlige ældreboliger til afhjælpning af fysisk, psykisk og social funktionsnedsættelse. Ældreboligerne etableres i bynære områder lokalt i kommunen. Ældreboligkapaciteten udnyttes i de områder, de er placeret i eller anvendes til andre formål. At sikre så høj udnyttelsesgrad så muligt også i ydreområderne. Analyse af de ældres behov for boliger, samt fremtidssikre tilbuddene. Kvalitetsstandarder. B13, D3, S2-19 -

20 B 9 scenariet Helhed Glæden og styrken ved at bo i et lokalmiljø Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen. Der skal være sammenhæng i indsatser og tilbud, så børn og unge oplever en koordineret og tværfaglig indsats med fælles mål. En forudsætning for dette er, at der er et udvidet samarbejde med forældre og de relevante voksne, som er omkring barnet og den unge. Undersøgelse af behov og ønsker til alternativ pasning i form af vuggestuer. Stillingtagen til behovet for legestuelokaler i skoledistrikterne for at skabe fællesskaber for dagplejerne. Analyse af behovet for børnehavepladser i skoledistrikterne. Nødvendig efter- og videreuddannelse af personale. Institutionerne indfører oplysningsblad el.lign. mellem afgivende og modtagende institution, således at overgangen opleves harmonisk. Desuden indføres trekantsamtaler mellem institutionerne og forældrene til børn, der har særlige behov. Institutionerne afklarer og aftaler gensidige forventninger samt beskriver fælles forløb, der styrker den røde tråd. Den røde tråd skal medtænkes ved etablering af nye rammer for pasningstilbuddene, således at der er sammenhæng med skolen. Dagtilbudsloven. B

21 B 10 scenariet Sundhed og trivsel Glæden og styrken ved at bo i et lokalmiljø Fremme og forebyggelse af børns sundhedstilstand. Børn og unge skal i deres dagligdag møde positive og tydelige voksne, som har fokus på børns og unges trivsel herunder kost og motion. Børn og unge skal bevæge sig i sunde og indbydende miljøer. Sundhedspersonalet anvendes som sparringspartnere for familierne. Kommunens bygninger skal gennemgås, og der udarbejdes tilstandsrapporter og prioriteringsplaner, så der er et højt fysisk, psykisk og æstetisk pasnings- og undervisningsmiljø for børn og voksne. Institutionerne udarbejder strategier og politikker, som sætter fokus på kost, motion og sundhed. Sundhedsplejerskerne skal have tæt kontakt med familierne og institutionerne i området (dagpleje, børnehaver, skoler, læger, tandpleje) og derved sikre trivsel for børn og familier. Der gennemføres særlige projekter for fremme af sund kost, forebyggelse af overvægt og forbedring af livsstil. Sundhedsplejerskerne rådgiver skolerne i sundhedsmæssige spørgsmål. Der gennemføres to sundhedsundersøgelser af alle skolebørn. Der tilbydes i samarbejde med Familiehusene rådgivning til vordende forældre. Sundhedsloven. B9, B11, D2, D5, A3-21 -

22 B 11 scenariet Fællesskaber Glæden og styrken ved at bo i et lokalmiljø Skolefritidsordninger og klubber. Børn og unge medinddrages, så de får ansvar og indflydelse ud fra egne ressourcer. Børn og unge skal lære at kunne indgå i sociale relationer, få prøvet egne holdninger af i trygge fællesskaber og opleve værdien af at have tilknytning til andre og få venskaber. Tilbyde gode fritidstilbud SFO og klubber i alle lokalområder, herunder klub under serviceloven i de tre største byområder. Samarbejde mellem det kommunale fritidstilbud og skolerne samt de frivillige foreninger. Skolefritidsordningerne med tilhørende klubber integreres fysisk og pædagogisk i skolerne. De fysiske rammer omkring både skoler og selvstændige klubber vedligeholdes løbende og udbygges efter behov. Samarbejdet mellem selvstændige klubber, skoler og skolefritidsordninger samt de frivillige foreninger udvikles løbende. Personalet tilbydes relevant efteruddannelse. Gode ledere og medarbejdere tiltrækkes via en aktiv rekrutteringspolitik. Folkeskoleloven og dagtilbudsloven. B10, B11, B13, S2-22 -

23 B 12 scenariet Tilgængelighed Glæden og styrken ved at bo i et lokalmiljø Mobilitet. Infrastrukturen er vigtig for børns og unges mobilitet. Børn og unge skal have mulighed for under trygge forhold at kunne bevæge sig rundt i Nordfyns Kommune. Infrastrukturen skal styrke børns og unges mobilitet. Børn og unge skal lære at begå sig sikkert i trafikken. For at fremme børns og unges mobilitet, skal der etableres flere cykelstier og ruter, og desuden skal kommunen bindes sammen af en velfungerende busordning. Trafik- og færdselstræning skal sikres og være en naturlig del af hverdagen. B5, B11, S1, S2, S3, A3-23 -

24 B 13 scenariet Grønnere bosætning og boligudvikling Glæden og styrken ved at bo i et lokalmiljø I 2015 opfatter danskerne Nordfyn som Fyns mest attraktive bosætningskommune, og en nuværende vækst på 2,8 % om året skal fastholdes, så vi er i Kommunen skal fremme en grønnere bosættelse, og kommunens byudvikling skal indpasses i de lokale forhold og styrke de lokale kvaliteter på miljø- og naturområdet. Kommunen skal altid kunne tilbyde et bredt udvalg af attraktive udstykninger med hovedvægt på de 3 hovedbyer. Nordfyns Kommune skal være katalysator for udviklingen inden for energi- og miljørigtig byggeri. Bosætning og boligudvikling skal gennemtænkes i forhold til infra-, institutions- og servicestruktur ved at styrke sammenspillet mellem planlægning og bosætning. Fokus er på fortætning, så det åbne land forbliver åbent. Udstykninger skal rumme plads til eksempelbyggeri, fx særligt energi- og miljørigtigt byggeri, og der skal sikres gode friarealer. Det accepteres, at grunde kan ligge til salg i en længere periode, frem for at udstykningerne kun følger efterspørgslen og hermed udføres Der skal laves scenarier for, hvilke byer og boligområder, der skal vokse, hvorfor, hvem der skal bo der mm. Der skal foretages en afdækning af kommunens eksisterende boligmasse med segmentering i udviklings- og afviklingsejendomme. Identifikation og sikring af små samfund. Der formuleres målsætninger og lægges en strategi for salg af grunde og ejendomme. Planlægning og projektering skal udføres sideløbende. Det skal udpeges områder til fremtidige udstykninger i en tidshorisont på 12 år. I udstykninger udlægges arealer til særligt eksempelbyggeri indenfor energi- og miljørigtigt byggeri. B3, B5, B6, B7, B11, E1, E4, E5, I1, I2, S2, S3, T1, A2, A3, A4-24 -

25 D Identifikationsbogstav fokusområde Et levende demokrati med plads til forskellighed Målet er at skabe et godt miljø for de politiske beslutninger En samarbejdende kommunalbestyrelse Der er plads til debat og forskellige holdninger Åbenhed og respekt for borgernes synspunkter Borgere og kommunalbestyrelse udvikler fællesskabet

26 D 1 scenariet Jobsøgende Et levende demokrati med plads til forskellighed - Jobcenter Nordfyn har fokus på at få alle ledige i job - Jobcenter Nordfyn vil tilbyde alle arbejdsmarkedsparate mindst 2 jobs. - Jobcenter Nordfyn vil arbejde for at fastholde handicappede på det ordinære arbejdsmarked - Jobcenter Nordfyn vil opkvalificere de ikke-arbejdsmarkedsparate, således at de er i stand til at søge jobs. - Jobcenter Nordfyn vil have fokus på en tæt kontakt til den ledige - at den ledige i Jobcenter Nordfyn mødes med tilbud, der passer til den enkelte ledige - at have tilbud til opkvalificering af den ledige - dagpengemodtagerne og de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere skal via jobnet bekræfte, at de fortsat er arbejdssøgende - indkalde til jobsamtale minimum hver 3. måned for alle ledige - Jobcenter Nordfyn vil have fokus på de under 30-årige med henblik på at flere unge gennemfører en kompetencegivende uddannelse - jobcentret vil have fokus på kvinder over 30 år, da der er en overledighed af kvinder på Nordfyn - jobcentret vil have øget fokus på personer på ledighedsydelse, som afventer et fleksjob - opkvalificering af ledige i matchgruppe 4 og 5, som udgør ca. 75 % af de kommunale ledige i Jobcenter Nordfyn - forøgelse af aktiveringsgraden for de ledige, da aktivering er skridt på vejen til et job - Jobcenter Nordfyn vil have øget fokus på at tildele handicappede personlig assistance, mentorordning og nødvendige hjælpemidler/ændring af arbejds-pladsen i de situationer, hvor det er nødvendigt for at opnå beskæftigelse el-ler fastholde beskæftigelse. - Jobcenter Nordfyn vil oprette skånejob til førtidspensionister - Beskæftigelsesplan Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats E6, U1-26 -

27 D 2 scenariet Sygedagpengeområdet Et levende demokrati med plads til forskellighed Jobcenter Nordfyn har et ønske om at være proaktive og forebygge sygdoms-truede i at blive sygemeldt. Sygemeldingen skal blive så kortvarig som muligt. Sagsbehandlingen skal sikre en hurtig afklaring, så menneskelige og økonomiske omkostninger mindskes mest muligt for den sygdomsramte. - at samarbejdet internt i Jobcentret og inden for Nordfyns Kommune bliver så smidigt som muligt. - at samarbejdet til virksomhederne, a-kasserne og de praktiserende læger bliver udbygget mest muligt. - at tilbyde arbejdsgivere i Nordfyns Kommune råd og vejledning, herunder tilbud om rundbordssamtaler. - at etablere forløb i eget regi, som kan nedbringe længden af sygeperioden. - at købe forløb ved anden aktør, som skal nedbringe antallet af sygemeldte samt længden af sygeperioden. - tilrettelæggelse af arbejdsgangen mellem Ydelseskontoret og Jobcentret således, at en sygemelding hurtigt kommer frem til Jobcentret og opfølgnin-gen kan påbegyndes. - at der tages initiativ til at indgå partnerskabsaftaler med udvalgte virksomhe-der, udvalgte a-kasser samt praktiserende læger. Der afholdes månedlige socialmedicinske teammøder med alle praktiserende læger i Nordfyns kommune. - Jobcenter Nordfyn afholder rundbordssamtaler på de virksomheder, hvor den sygemeldte er ansat. - sygemeldte bliver tilbudt forløb, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Jobcenter Nordfyn vil købe forskellige forløb ved private aktører. - beskæftigelsesplan 2008 for Jobcenter Nordfyn - lov om sygedagpenge B10, E6, A3-27 -

28 D 3 scenariet Tilbud til borgere med psykiske, fysiske eller sociale problemer Et levende demokrati med plads til forskellighed Det er Nordfyns Kommunes vision, at handicappede borgere kompenseres for deres funktionsnedsættelse, så de som alle andre borgere kan leve det gode liv Der skal indenfor lovgivningens rammer sikres tilgængeligheden til hjælp, når behovet opstår hos den enkelte borger. Muligheden for at søge oplysninger om emnet skal sikres og der skal ydes støtte/hjælp til at finde oplysningerne. Indenfor rammerne som Kommunalbestyrelsen fastlægger, skal det sikres, at der er relevante til bud for handicappede borgere og at der i alle tilfælde er opmærksomhed på den handicappede borgers retssikkerhed. Indenfor de forskellige sektorområder skal der udarbejdes fokusområder og intentioner fra Nordfyns Kommunes side, for at opfylde de handicappede borgeres behov. Kommunikationen mellem Nordfyns Kommune og den handicappede borger skal være respektfuldt, ligeværdigt og tillidsfuldt og serviceniveauet skal være af høj kvalitet. Derudover skal der sikres en optimal inddragelse og samspil med brugerorganisationerne og Handicaprådet i forbindelse med høring af beslutninger fra politisk hold. Handicappolitikken. B7, B8, D4, S2-28 -

29 D 4 scenariet Hjemmehjælp i nordfyns kommune Et levende demokrati med plads til forskellighed At borgerne tildeles en høj kvalitet af praktisk hjælp og personlig pleje, samt hjælpemidler uanset geografisk opholdssted i kommunen. Borgeren skal desuden sikres medansvar og medindflydelse på de tilbud, kommunen råder over. Der er udarbejdet kvalitetsstandarder, der er politisk vedtaget. Kvalitetsstanderne skal være med til at sikre borgerne en ensartet service, samt en høj kvalitet. At hjælpen er bevilget som rammeydelser, hvor borger og leverandør i samarbejde udmønter hjælpen og omfanget af hjælpen tager udgangspunkt i den enkeltes borgers nedsatte funktionsniveau. Kvalitetsstandarden revideres 1 gang årligt og denne vedtages politisk. Borgeren skal tilbydes en fleksibel hjemmehjælp og skal modtage en skriftlig bevilling på den tildelte hjælp. Den tildelte hjælp skal løbende revurderes og tilpasses borgerens funktionsniveau. Kvalitetsstandarder 2007 for Nordfyns Kommunes ældreområde D3-29 -

30 D 5 scenariet Anerkendelse Et levende demokrati med plads til forskellighed Indflydelse og demokrati. Børn og unge skal opleve sig som ligeværdige og betydningsfulde medborgere. Dette skal underbygge et selvværd, hvor alle gensidigt anerkendes og mødes med respekt. Børn og unge skal sikres såvel formel som reel indflydelse og indsigelsesret. Børn og unge inddrages under hensyn til deres alders- og udviklingstrin i beslutningsprocesser også i sårbare situationer. Der etableres et Børne- og Unge Råd i Nordfyns Kommune. Det drøftes i den enkelte institution, hvor børn og unge kan sikres medindflydelse i anliggender, der vedrører deres egen situation, herunder de rammer, der skal være for deltagelsen. B10, I2, S2, A1-30 -

31 E Identifikationsbogstav fokusområde Erhvervsliv skaber udvikling Målet er en positiv udvikling for virksomhederne på Nordfyn og tiltrækning af nye virksomheder Kommune og lokalt erhvervsliv samarbejder om erhvervslivets udvikling i området Kommune og lokalt erhvervsliv fremmer samarbejdet og forståelsen mellem områdets forskellige erhvervsgrene Kommune og lokalt erhvervsliv tilstræber at fastholde eksisterende virksomheder og tiltrække nye Kommune og lokalt erhvervsliv medvirker i fællesskab til styrkelse (udvidelse) af befolkningsgrundlaget

32 E 1 scenariet Landbrug Erhvervsliv skaber udvikling At skabe harmoni mellem det erhvervsmæssige landbrug og øvrige beboere i landsbyer og øvrige landzoneområder. At lave en planlægning således at placering af eksisterende og nye landbrug, samt fremtidige udvidelser og etablering af husdyrproduktioner ikke giver problemer i form af støj, lugt, fluer og trafik, og at der samtidig tages hensyntagen til de landskabelige forhold. Udpege særlige lokalmiljøer som i dag er uden store husdyrproduktioner. Gennem kommuneplanen friholdes disse for etablering af store husdyrproduktioner i fremtiden. (Eks. Over 15 DE. Der udlægges beskyttede områder i landskabet, hvor nye stalde ikke tillades opført. Heller ikke som følge af udflytning fra ejendom pga. f.eks. lugtproblemer. Mht. til udvælgelse af de beskyttede områder i landskabet, tages der udgangspunkt i Regionplan for Fyns amt, og de udvalgte uforstyrrede landskaber. B3, B4, B13, E2, E3, E6, S1-32 -

33 E 2 scenariet Udvikling af traditionelt erhverv Erhvervsliv skaber udvikling I 2015 har Nordfyns virksomheder en værditilvækst over gennemsnittet for tilsvarende virksomheder på Fyn Miljøforbedringer i lønsom form for storlandbrug. Udvikling af fødevarer til hel - og halvfabrikata. Udvikling af økologiske landbrugsmodeller, som er lønsomme. Best practise videndeling. Systematisere lokal frugt-, grønt-, og landbrugsproduktion til unikke produkter i oplevelsesøkonomien, bl.a. gårdbutikker, økologiske varer, fremskudte salgsled, nye produkter, fælles roadshows, kommunikation, salg til lokale caféer og restauranter. Vi skal gentænke distributionskanaler. Det skal være et kvalitetsstempel for landbrugsprodukter, at de kommer fra Nordfyn, og dette skal være et af de bærende elementer for brandudviklingen af Nordfyn. Den kommende udviklingsorganisation skal sammen med erhvervsrådet og landbrugsorganisationer benyttes til videndeling mellem landbrug og andre sektorer. F.eks. storytelling til salg af fødevarer, erfaring med drift af virksomhed mm. Eventudvikling med udgangspunkt i landbrugsproduktion. Eventudviklingen skal udarbejdes i samarbejde med turisme/udviklingsorganisationen. Besøgslandbrug skal tilgængeliggøres og systematiseres som oplevelsesprodukt. Endvidere skal der skabes en dialogplatform, så man kan undgå problemer, når by møder land. Udviklingsorganisationen forventes at begynde planlægningen af handlingsplanen i 3. kvartal 2008 ifølge den overordnede tidsplan for planen for oplevelsesøkonomi, erhverv og turisme. Nordfyns Kommune plan for oplevelsesøkonomi, erhverv og turisme E1, E6, I3, T1-33 -

34 E 3 scenariet Udvikling af specialiseret industri Erhvervsliv skaber udvikling I 2015 har Nordfyns virksomheder en værditilvækst over gennemsnittet for tilsvarende virksomheder på Fyn Skabe et co-branding samarbejde, som Nordfyn og virksomhederne kan profitere af. Klyngedannelse. Specialiseret industri i Søndersø. Stimulere til at lave spin-outs fra eksisterende virksomheder, så store miljøregninger undgås på længere sigt. Udvikling af videndelingforum mellem virksomhederne især omkring marketing, kommunikation og oplevelsesøkonomiens muligheder med henblik på tilførsel af immateriel merværdi for industrivarer. Etablere dialog med produktionsvirksomheder til at anvende lokale varer. Især fødevarer er oplagt. Integrere lokale produktionsvirksomheder mere lokalt i fælles branding og kommunikationsindsats. Udviklingsorganisationen forventes at begynde planlægningen af handlingsplanen i 3. kvartal 2008 ifølge den overordnede tidsplan for planen for oplevelsesøkonomi, erhverv og turisme. Nordfyns Kommune plan for oplevelsesøkonomi, erhverv og turisme E1, E4, E5, E6, I3-34 -

35 E 4 scenariet Udvikling af videnindustri Erhvervsliv skaber udvikling I 2015 har Nordfyns virksomheder en værditilvækst over gennemsnittet for tilsvarende virksomheder på Fyn. Etablering af arbejdsgruppe og ambassadørkorps med videnvirksomheder. I samarbejde med bosætning og boligudvikling udarbejdes forslag til tiltrækning af Odenses tunge drenge og piger fra videnindustrien til bosætning, så Nordfyn kommer på uddannelsesmæssig højde med landsgennemsnittet Samarbejde med Odense om tiltrækning og etablering af videncenter/forskningsenhed i Bogense. Erhverv og Fritidssektoren lægger en plan for udviklingen af den nordfynske udviklingsorganisation. Det bliver dernæst udviklingsorganisationens opgave at koordinere de mange projekter under Nordfyns Kommunes plan for oplevelsesøkonomi, erhverv og turisme. Udviklingsorganisationen forventes at begynde planlægningen af handlingsplanen i 3. kvartal 2008 ifølge den overordnede tidsplan for planen for oplevelsesøkonomi, erhverv og turisme. Nordfyns Kommune, Plan for oplevelsesøkonomi, erhverv og turisme B13, E3, E6, I3, U1, A1-35 -

36 E 5 scenariet Lufthavnens muligheder Erhvervsliv skaber udvikling Lufthavnens muligheder skal overvejes og udnyttes til gavn for Nordfyn Nedsætte ad hoc arbejdsgruppe, der skal formulere målsætningerne. Udøve indflydelse på det forestående udbud i forbindelse med salg af lufthavnen, så udbuddet rummer flere strategier for anvendelse af lufthavnen. Arbejde på at lufthavnen sender folk ind og ud af landet og ikke bare ud. Overvej at udvikle til cargolufthavn. Overvej at udvikle til servicelufthavn, dvs. center for reparation af små og mellemstore fly og helikoptere. Overvej at tiltrække low-cost airline selskab med ruteforbindelse. Nordfyns Kommune forventes at begynde planlægningen af handlingsplanen i 3. kvartal 2008 ifølge den overordnede tidsplan for planen for oplevelsesøkonomi, erhverv og turisme. Nordfyns Kommune plan for oplevelsesøkonomi, erhverv og turisme B13, E3, E4, I3-36 -

37 E 6 scenariet virksomhedsindsats Erhvervsliv skaber muligheder Virksomhederne i kommunen betragter Jobcenter Nordfyn som en attraktiv og troværdig samarbejdspartner i forhold til rekruttering af arbejdskraft og fastholdelse af medarbejdere. - at samarbejdet med virksomhederne til stadighed udvikles - Jobcenter Nordfyn vil sikre, at virksomhederne er bekendt med hvilke muligheder, der er på arbejdsmarkedet lokalt og regionalt - hjælp til formidling af arbejdskraft ud fra virksomhedens individuelle behov - udsøgning og formidling af arbejdssøgende - ansættelse af personale i ordinære eller støttet beskæftigelse. Der vil være fokus på ansættelse med løntilskud samt etablering af virksomhedspraktikker - kernekundekoncept til de virksomheder, som Jobcentret har mest samarbejde med - Jobcenter Nordfyn vil afholde jobmesser, således at virksomhederne herved kan få dækket deres behov for arbejdskraft - Jobcenter Nordfyn vil samarbejde med brancher med flaskehalsproblemer i form af konkret formidling af ledige samt i forbindelse med opkvalificering af de ledige til disse brancher - Virksomhederne tilbydes en partnerskabsaftale, således at jobcentret tidligt kommer i gang med en opfølgning af den sygemeldte i et samarbejde med den ansattes virksomhed. - Beskæftigelsesplan 2008 for Jobcenter Nordfyn E1, E2, E3, E4, D1, D2-37 -

38 E 7 scenariet Erhvervsetablering og erhvervsudvikling Erhvervsliv skaber udvikling Kommunen skal altid kunne tilbyde erhvervsgrunde, som har adgang til en god infrastruktur, lokalt og nationalt. Etablering af virksomheder skal ske i områder, som er egnet og bæredygtigt til belastningen teknisk, miljømæssigt og logistisk. Større produktions- og industrivirksomheder skal koncentreres omkring Søndersø. Etablering af erhverv i landzone skal minimeres. Det accepteres, at grunde kan ligge til salg i en længere periode, frem for at udstykningerne kun følger efterspørgslen. Kommuneplanen skal sikre, at Søndersø fortsat kan bære en etablering og en udvikling af produktions- og industrivirksomheder. I Bogense og Otterup sikres udvidelsesmuligheder for eksisterende erhverv, men etablering af større produktions- og industrivirksomheder skal minimeres. Udvidelser og etablering af virksomheder i landzone skal så vidt muligt undgås og alternative muligheder afsøges aktivt. Der formuleres målsætninger og lægges en strategi for salg af grunde. Det skal udpeges områder til fremtidige udstykninger i en tidshorisont på 12 år. B13, E2, E3, E4, E5, E7-38 -

39 I Identifikationsbogstav fokusområde En idealkommune nytænkende og handlekraftig Målet er en rationel, effektiv og velfungerende kommune Opgaverne løses tæt og i dialog med borgerne Organisation, arbejdstilrettelæggelse og beslutningsgange nytænkes Faglige miljøer styrkes og specialistfunktioner udnyttes Økonomisk- og personalemæssige ressourcer udnyttes bedst muligt Borgere og medarbejdere føler ejerskab til den nye kommune En effektiv målrettet markedsføring

40 I 1 scenariet Affald En idealkommune nytænkende og handlekraftig Kommunen ønsker at give borgerne en høj service og sørge for at borgere og erhverv så let så muligt kan komme af med deres affald på en miljømæssig forsvarlig måde. Kommunens affaldsplan skal udarbejdes så der arbejdes for at sikre en miljømæssig og økonomisk optimal indsamling og behandling af affald samt opnå størst mulig udnyttelse af ressourcer. Udarbejdelse af affaldsplan for kommunen og sørge for den er fremtidssikret. Skabe mulighed for at genbrugspladser m.v. kan tilpasses nye behov. Regeringens affaldsstrategi (og affaldsbekendtgørelsen.) Affaldsplan for Nordfyns Kommune B

41 I 2 scenariet Frivillighed Initiativ og engagement løfter lokalsamfundet At styrke det frivillige sociale arbejde i Nordfyns Kommune Der skal uddeles 18-midler på tværs af alle sektorers målgruppe og mangfoldigheden i det frivillige sociale arbejde skal sikres. Handlingsplaner: Der årligt afholdes dialogmøde med de frivillige og der skal aktivt opfordres til at støtte frivilligt socialt arbejde. Nordfyns Kommune skal arbejde aktivt sammen med Nordfyns Frivillige Netværk (NFN), der fungerer som en paraplyorganisation for de frivillige organisationer Nordfyns Kommunes frivilligheds- og fordelingspolitik D5, L1, S1, A1-41 -

42 I 3 scenariet Brandingstrategi for Nordfyns Kommune En idealkommune nytænkende og handlekraftig Nordfyns Kommune ønsker at sætte Nordfyn på landkortet og præsentere budskabet om kommunens tilbud og faciliteter så positivt som muligt og til så mange som muligt. Der skal udarbejdes et entydigt og let forståeligt budskab omkring den nordfynske identitet og de særlige nordfynske værdier. Der skal laves en konkret handlingsplan for, hvordan budskabet kommunikeres ud, både internt i organisationen, internt i kommunen, over for lokale virksomheder samt eksternt over for turister, potentielle bosættere og erhvervsliv. Der skal oprettes en brandingværktøjskasse for alle på Nordfyn, som ønsker at bruge den (f.eks. foreninger, virksomheder). Værkstøjskassen skal som minimum indeholde logofiler, designskabeloner og et lille arkiv med udvalgte nordfynske fotos. Brandingstrategien er første led i processen med at realisere Nordfyns Kommunes plan for oplevelsesøkonomi, erhverv og turisme. Til udarbejdelsen af Nordfyns brand, skal resultaterne fra de tre workshops under udarbejdelsen af planen for oplevelsesøkonomi, erhverv og turisme inddrages. Erhvervs- og Fritidssektoren afventer den politiske godkendelse af Nordfyns Kommune, Plan for oplevelsesøkonomi, erhverv og turisme og tager derefter kontakt til professionelle kommunikationsbureauer med erfaring inden for destination/place branding. Der nedsættes en høringsgruppe, der kan kommentere planen efterhånden, som den tager form. Det foreslås, at høringsgruppen består af 5-6 personer, herunder erhvervschefen og turistchefen og en eller flere repræsentanter for Erhvervs og Fritidsudvalget og det lokale erhvervsliv. Nordfyns Kommune, Plan for oplevelsesøkonomi, erhverv og turisme B1, B13, E2, E3, E4, E5, L1-42 -