Støj. Slutdokument og ekspertindlæg fra konsensuskonference den maj Teknologirådets rapporter 2000/6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Støj. Slutdokument og ekspertindlæg fra konsensuskonference den 12. 15. maj 2000. Teknologirådets rapporter 2000/6"

Transkript

1 Støj Slutdokument og ekspertindlæg fra konsensuskonference den maj 2000 Teknologirådets rapporter 2000/6

2 STØJ Slutdokument og ekspertindlæg fra konsensuskonference den maj 2000 Projektledelse i Teknologirådets sekretariat: Lars Frelle-Petersen Projektmedarbejder: Kirsten Groth Laursen Teknologirådets rapporter 2000/6 Omslag: Camilla Hjerl, Selle 16 Tryk: Vester Kopi ISBN: ISSN: Rapporten bestilles hos Teknologirådet Antonigade København K Telefon Fax Rapporten er på Teknologirådets hjemmeside

3 Forord Teknologirådet har i dagene den 12. til 15. maj afholdt en konsensuskonference om støj på Christiansborg. Konsensuskonferencen skal give almindelige mennesker mulighed for at vurdere støjproblemets omfang, den nuværende indsats og arbejdet med støjreduktioner. Et formål med konferencen er at bidrage til at øge bevidstheden om støj som miljø- og sundhedsfaktor, samt medvirke til at formulere en støjpolitik. Teknologirådet har samlet et borgerpanel og bedt dem om at tage stilling til støj. De 14 borgere har, på baggrund af et introduktionsmateriale og to forberedelsesweekender, sat en gruppe eksperter stævne. Eksperterne har på konferencens to første dage besvaret spørgsmål fra borgerpanelet. På konferencens sidste dag fremlagde borgerpanelet et slutdokument med de vurderinger og anbefalinger, panelet kunne blive enige om på baggrund af eksperternes oplæg. Slutdokumentet er således udtryk for borgerpanelets synspunkter. Denne rapport indeholder borgerpanelets spørgsmål og slutdokument samt ekspertpanelets hovedindlæg. Det er Teknologirådets håb, at slutdokumentet vil indgå i en fortsat debat om emnet og styrke dialogen mellem beslutningstagere og borgere. Lars Frelle-Petersen Projektleder

4 Projektets planlægningsgruppe bestod af: Henrik Møller, Professor, Aalborg Universitet, Afdeling for akustik Søren Peter Lund, projektleder, Arbejdsmiljøinstituttet Arne Lund, NOAH Douglas Manvell, Brüel & Kjær Sound & Vibration A/S Hugo Lyse Nielsen, Miljøstyrelsen Jan Gybel Jensen, Specialkonsulent, Arbejdstilsynet Hans Bendtsen, Seniorforsker, Vejdirektoratet Proceskonsulent Lis Frühling Larsen deltog som ordstyrer på konferencen. Teknologirådet takker alle, der har bidraget ved arrangementet. Ikke mindst planlægningsgruppen og de to paneler, der alle har ydet en stor indsats under forberedelserne og på selve konferencen.

5 Indholdsfortegnelse Panelernes sammensætning...7 Borgerpanelets spørgsmål...8 Borgerpanelets slutdokument...18 Eksperternes indlæg...50 Støj og livskvalitet Støjs betydning for hørelsen Ture Andersen, Odense Universitetshospital, Audiologisk Afdeling Barn, buller, skola och inlärning Staffan Hygge, Statens Byggeforskningsinstitut Hur Människor kan påverkas av trafikbuller (støj) Evy Öhrström, Göteborg Universitet, Afdeling for miljømedicin Lavfrekvent støj og infralyd Henrik Møller, Aalborg Universitet, Afdeling for Akustik Støj i opvæksten Følger af støjudsættelse blandt børn og unge Jens Tølbøll Mortensen, Aalborg Sygehus Nord Støjvogterprojektet Ørenlyd. Et projekt om støjreducering i daginstitutioner og SFO er i Roskilde Kommune Flemming Serup, Konsulent for Roskilde Kommune Vi vænner børn til støj Palle Voss, Ingemansson Technology AB Støj i arbejdslivet Støj i arbejdsmiljøet - Arbejdstilsynets synsvinkel Jan Gybel Jensen, Arbejdstilsynet Støj i arbejdsmiljøet set fra et lønmodtagersynspunkt Thora Brendstrup, SID Hvad sker der på støjområdet indenfor industrien? Per Reichstein, Dansk Industri Støj i privatlivet Lydforhold i boliger Dan Hoffmeyer, DELTA Akustik & Vibration Regulering af støjgener i privatlivet - miljømyndighedernes muligheder Ove Jensen, Københavns Miljøkontrol...119

6 Støj fra trafik Støj fra vejtrafik, status og virkemidler Hans Bendtsen, Vejdirektoratet Trafikstøj: Hvem har ansvaret? Arne Lund, NOAH Produktudvikling Produktstandarders indflydelse på støjniveauer Helen Amundsen, Forbrugerrådet Støjsvag produktudvikling Palle Voss, Ingemansson Technology AB..146 Politisk koordinering og oplysning Miljøstøjpolitik i Danmark gennem 30 år Jens Stensberg, Embedslæge Regulering af ekstern støj, støjvejledninger og støjgrænser Jørgen Jakobsen, Miljøstyrelsen..158 Retten til at være et helt menneske Kurt Jeritslev, Landsforeningen for bedre hørelse

7 Borgerpanel Anne Nygaard, 46 år, lagerarbejder, Søndersø Jette Hjortshøj, 56 år, tidl. lærer, Højbjerg Jørn Broder Kongsted, 56 år, chefsergent, Varde Keld Andersen, 47 år, elektroniktekniker, Værløse Lone Nygaard Folkmann, 28 år, studerende, Frederiksberg Michael Flindtberg Hansen, 19 år, automekanikerlærling, Vordingborg Peter Vinsbøl, 36 år, landmand, Give Poul Erik Munk Nielsen, 48 år, free-lance journalist, Stege Randi Bjørndal Jensen, seminarielærer, København Sara Larsen, 20 år, student, Odense Tanja Lang Hermansen, 28 år, salgskonsulent, Tranbjerg J. Tue Witt, 26 år, studerende, Århus William Præstegaard Pedersen, 49 år, speditør, Odense Ekspertpanel Ture Andersen, Odense Universitetshospital, Audiologisk Afdeling Staffan Hygge, Statens Byggeforskningsinstitut Evy Öhrström, Göteborg Universitet, Afdeling for miljømedicin Henrik Møller, Aalborg Universitet, Afdeling for Akustik Jens Tølbøll Mortensen, Forskningsenheden for Klinisk Epidemiologi, Aalborg Sygehus Nord Flemming Serup, Konsulent for Roskilde Kommune Palle Voss, Ingemansson Technology AB Jan Gybel Jensen, Arbejdstilsynet Thora Brendstrup, SID Per Reichstein, Dansk Industri Dan Hoffmeyer, DELTA Akustik & Vibration Ove Jensen, Københavns Miljøkontrol Hans Bendtsen, Vejdirektoratet Arne Lund, NOAH Helen Amundsen, Forbrugerrådet Jens Stensberg, Tidl. embedslæge Jørgen Jakobsen, Miljøstyrelsens Industrikontor Kurt Jeritslev, Landsforeningen for bedre hørelse 7

8 Borgerpanelets spørgsmål 8

9 Emneblok 1: Støj og livskvalitet Hvad er støj? Hvad er livskvalitet? Hvilken sammenhæng er der mellem støj og livskvalitet? Hvordan påvirker høj (db) støj mennesker fysisk og psykisk? - Hvor stort er problemet? - Hvor mange påvirkes af det? - Hvordan måles det? - Hvilke kilder kommer det typisk fra? - Hvad gøres der for at nedbringe generne? - Hvordan kan det løses? - På hvilken måde forskes der i påvirkningerne og hvad er perspektivet? Hvordan påvirker lav generende støj mennesker fysisk og psykisk? - Hvor stort er problemet? - Hvor mange påvirkes af det? - Hvordan måles det? - Hvilke kilder kommer det typisk fra? - Hvad gøres der for at nedbringe generne? - Hvordan kan det løses? - På hvilken måde forskes der i påvirkningerne og hvad er perspektivet? Hvordan påvirker infralyd og lavfrekvent støj mennesker fysisk og psykisk? - Hvor stort er problemet? - Hvor mange påvirkes af det? - Hvordan måles det? - Hvilke kilder kommer det typisk fra? - Hvad gøres der for at nedbringe generne? - Hvordan kan det løses? - På hvilken måde forskes der i påvirkningerne og hvad er perspektivet? Hvor mange har problemer med hørelsen og hvilke typer af problemer drejer det sig om? - Er det et stigende eller aftagende problem? - Hvad er de økonomiske og sociale konsekvenser? - Hvad gøres der for de ramte? Hvad gøres der for at informere om støj og livskvalitet? Hvilken positiv vision har du for forholdet mellem støj og livskvalitet? 9

10 Emneblok 2: Støj i opvæksten Hvor stort er problemet med støj i skoler og institutioner? Hvordan påvirkes børn og børns udvikling af støj? - Fysisk? - Psykisk? - Forskes der i dette? - Hvordan bruges disse forskningsresultater? - Er der fokus på dette? Hvilken sammenhæng er der mellem antallet af børn i skoler/ institutioner og støjniveauet? - Er der lavet undersøgelser? - Hvilke resultater? - Hvad siger lovgivningen om m 2 / barn? Hvordan ser det ud om 10 år, hvis udviklingen fortsætter uden indgriben? Hvem arbejder på at formulere / indføre en arbejdsmiljølov for børn? - Hvem har ansvaret for børns støj-/lydmiljø? - Hvad gøres der for at sikre børn optimalt mod støj? - Hvad vil det koste at indføre arbejdsmiljølovens regler vedrørende støj til skole- og institutionsområdet? Hvilke initiativer er der igangsat for at begrænse støjproblemerne? - Indretning? - Projektering af institutioner og materialevalg i denne forbindelse? - Pædagogik? Hvordan kan man inddrage børn aktivt i støjbekæmpelsen? (v/ kilden) Vision: Hvordan opnås Arbejdsmiljølovens 4 for børn? "Unødig støjbelastning skal undgås. Støjniveauet, herunder niveauet fra infralyd og ultralyd, under arbejdet skal derfor holdes så lavt, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling, og de akustiske forhold skal være tilfredsstillende 10

11 Emneblok 3: Støj i arbejdslivet Ud fra hvilke kriterier definerer man en arbejdsplads som støjende? Hvilke typer støj udsættes man for på danske arbejdspladser? - Hvor stor en del af af støjproblemet udgøres af lav generende støj? Hvilke helbredsmæssige konsekvenser har støj på arbejdspladsen - psykisk & fysisk? - Hvilken sammenhæng er der mellem støj på arbejdspladsen og antallet af sygedage? - Hvordan påvirker støj det psykiske arbejdsklima? - Hvilken sammenhæng er der mellem arbejdsulykker og støj på arbejdspladsen? - Hvilke samfundsmæssige udgifter er der forbundet med støj på arbejdspladsen? (Sygedage, behandling/erstatning af høreskader) Hvordan ser det ud om 10 år, hvis udviklingen fortsætter uden indgriben? Hvad er tinnitus? - Hvor mange danskere lider af tinnitus? - Hvor langt er man med forskning i årsager til tinnitus? - Hvornår anerkendes tinnitus som arbejdsskade? Hvilke sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser vil det få at nedsætte støjgrænsen fra 85 til 80 db(a)? - Er det realistisk? Hvilke områder er i fokus, når støj på arbejdspladsen sættes på dagsordenen? - Hvordan foretages denne prioritering? - Hvilke nye indsatsområder påtænkes i fremtiden ( inden for den næste 5 års periode)? Hvordan får de ansatte oplysning om hvilke hjælpemidler der findes og hvordan de bruges? Hvordan inddrages de ansatte i forebyggelse og beskyttelse? Vision: Hvordan sikres mennesket optimalt mod støjgener på arbejdspladsen? 11

12 Emneblok 4: Støj i privatlivet Støj i og omkring boligen Hvilke typer støj har vi i og omkring boligen? - Forskes der i boligens støjbillede? - Er der planer om at støjdeklarere boligen? Hvilke undersøgelser foreligger der angående problemer med støj i og omkring boliger? - Hvilke resultater? Hvad gøres der aktuelt for at afhjælpe de problemer der er? Hvad bliver der gjort for at forebygge støj i nybyggeri? - Hvad bliver der gjort for at støjrenovere eksisterende boligbyggeri? - Findes der støtteordninger til støjrenovering? Hvad siger lovgivningen og hvilken myndighed varetager den enkelte borgers interesser med hensyn til: - Nabostøj, eksempelvis husdyr og musik? - Udefra kommende støj, eksempelvis motorredskaber og trafikstøj? - Klagemuligheder ved nabostøj? Hvad er dine visioner for optimale støjforhold i boligen? Støj og bygninger Hvordan er sammenhængen mellem byggematerialer og akustik? - Forskes der i hvordan de enkelte byggematerialer indvirker på det færdige byggeris akustik? - Hvordan indgår støjvandringer i overvejelserne m.h.t. valg af materiale og arkitektonisk udformning? Hvilke krav stilles der til akustisk måling af byggematerialer og færdige bygninger? - Hvordan kan disse oplysninger indarbejdes i tilstandsrapporter ved huskøb? - Er det dyrere at bygge støjsvagt. Hvis ja, hvor meget? Hvad kan der gøres for at nedbringe støjgener i eksisterende byggeri? - Støjrenovering (materialevalg og udformning) - Stilles der lovkrav til renovering og nybyggeri? 12

13 Støj fra og omkring anlægsarbejder Hvilke typer støj har vi i forbindelse med anlægsarbejder? - Hvor stort er problemet? Hvilke fysiske og psykiske konsekvenser er der for naboer i forbindelse med støj fra anlægsarbejder? Hvad gøres der aktuelt for at afhjælpe støj ved anlægsarbejde? - Kan man f.eks. støjdæmpe en byggeplads? - Hvis ja, hvad er de økonomiske konsekvenser? - Bliver de omkringboende tilbudt anden bolig ved længerevarende anlægsarbejder? - Hvis ja, hvad er de økonomiske og sociale konsekvenser? Hvilke instanser har ansvaret for støjniveauet ved anlægsarbejder? - Hvem skal informere berørte borgere? - Hvem koordinerer forskellige planlagte arbejder i samme område? Hvad siger lovgivningen? - Tidspunkt og varighed for arbejdets udførelse? - Støjniveau for de omkringboende? Hvilke visioner er der for at undgå støjgener ved anlægsarbejder? 13

14 Støj i fritidslivet Hvilke typer støj har vi i forbindelse med fritidsaktiviteter? Kan man afhjælpe støjproblemer for udøveren, publikum og naboen f.eks.? a. Koncerter, udendørs / indendørs b. Diskoteker c. Jagt d. Søsport e. Motorsport f. Biografer Hvilke typer støj har vi i det offentlige rum, eks. muzak? Hvad er visionerne og hvad kan skræmmebilledet være? Hvilke fysiske og psykiske konsekvenser er der i forbindelse med støj i fritiden / det offentlige rum? Hvilke undersøgelser er der lavet over, hvor mange der føler sig generet af støj i fritiden/det offentlige rum? Hvem har taget højde for støjproblemer i forbindelse med opførelse af fritidsanlæg? Hvad siger lovgivningen? a. Tidsrum for udøvelsen? b. Støjniveau for udøveren, tilskueren og naboen? c. Hvilke tiltag er der for at undgå uønskede og uvedkommende lyde i det offentlige rum? 14

15 Emneblok 5: Støj fra trafik Hvornår bliver trafiklyd til trafikstøj? - På hvilken måde belaster forskellige transportmidler miljøet med støj? - Hvad er det ved trafikstøj, der støjer? - Hvor mange danskere er udsat for trafikstøj? Hvordan kortlægges det? - Hvordan påvirker trafikstøj mennesker? Med hvilke konsekvenser? - Hvordan vil det se ud om 10 år, hvis udviklingen fortsætter uden indgriben? Hvilke muligheder har man for at reducere trafikstøj? - Hvad vil de økonomiske konsekvenser være? - Hvilke initiativer igangsættes for at mindske trafikstøj? - Hvorledes fordeler disse initiativer sig på hhv.: a) fjernelse af problemet b) reduktion af problemet? - Hvilke tiltag prioriteres i fremtiden? - Tegn en fremtidsvision, hvor vi fastholder ønsket om mobilitet uden vi belastes af støj. 15

16 Emneblok 6: Produktudvikling* Tages der højde for støjgener i produktudviklingen? Hvordan kan vi fremme produktionen af støjsvage produkter? - Kan en afgiftspolitik være med til at fremme produktionen af støjsvage produkter? Hvilke midler er der til at dæmpe støj ved kilden? - Materialevalg? - Teknologi? Er der en sammenhæng mellem pris og lydsvaghed? Findes der en målestok for produkters støjniveau? - Hvordan kan man mærke alle produkter, der frembringer lyd? - Hvordan kan der udvikles en produktstøjstandard? * Med produkter menes både maskiner i industrien og i hjemmet, legetøj, transportmidler og computere m.m. 16

17 Emneblok 7: Politisk koordination og oplysning Hvem har det overordnede ansvar for støjgener og hvordan håndhæves dette ansvar? - i institutioner - i boligområder - i forbindelse med nabostøj - i trafikken - på arbejdspladserne - i forbindelse med støjende produkter - i forbindelse med fritidsinteresser Hvordan er mulighederne for at klage over støjgener i relation til ovenstående områder? Har de relevante ministerier en politik på området? - Koordineres aktiviteterne på området? - Hvordan kunne en koordinering til forebyggelse og oplysning organiseres? - Hvilket samarbejde er der imellem de forskellige instanser? Hvordan vægter man sundhed over for økonomi? Hvorfor er støjproblemet blevet politisk nedprioriteret? Hvilke økonomiske ressourcer bliver der afsat til støjbekæmpelse? - Hvordan er det sammenlignet med andre lande? - Hvad er de samfundsmæssige omkostninger i forbindelse med hørenedsættelse? forårsaget af sygdom? forårsaget af ydre påvirkninger? Kunne Danmark tænkes som foregangsland på støjgene-området indenfor EU? - Hvordan sikrer man at Danmark ikke eksporterer støjproblemer i f.eks. industrien til andre lande? Hvem beskæftiger sig med - og forsker i støj? Hvordan kan vi fremme en bedre lydkultur? 17

18 Borgerpanelets slutdokument Konsensuskonference om støj maj 2000 Introduktion Teknologirådet har nu gennemført konsensuskonferencen med titlen: AStøj og - med et borgerpanel bestående af 7 kvinder og 7 mænd. Borgerpanelet har haft to forberedelses-weekender, hvor vi har gennemdrøftet hele problematikken og udmøntet den i en række spørgsmål til ekspert-besvarelse. Efter indstilling fra borgerpanelet har Teknologirådet i samarbejde med en ekspertbaseret planlægningsgruppe udpeget 18 eksperter til at besvare panelets spørgsmål. Efterfølgende har eksperterne såvel skriftligt som senere mundtligt under konferencen på Christiansborg forholdt sig til vores spørgsmål. Og endelig har borgerpanelet så udmøntet arbejdet med støj i det følgende slutdokument. Fra støjkultur til bevidst lydkultur Da støj er et omfattende problem har borgerpanelet brugt lang tid på at indkredse hele problemstillingen og strukturere spørgsmålene, så vi i vid udstrækning har fået dækket alle de områder af privat- og samfundslivet, hvor vi mener støj optræder som et problem. Spørgsmålene er struktureret sådan, at vi først forsøger at indkredse de generelle problemer omkring støj og livskvalitet. I den forbindelse har det været et udtalt ønske fra borgerpanelet at få dokumenteret sammenhængen mellem støj og stress, som alle i panelet oplever som et væsentligt problem. Desværre har vi måttet konstatere, at der ikke er nogen egentlig forskning på området, og at vi derfor ikke anser dette problem som tilfredsstillende belyst. Støj i opvæksten har hidtil kun sporadisk været undersøgt - og lovgivningsmæssigt er det et område, der i vid ustrækning er uden nogen form for regulering. I sammenhæng med at nye generationer - (der ikke tidligere var udsat for nogen risiko for at få støjbetinget hørenedsættelse) nu allerede i barne- og ungdomsårene bliver eksponeret for farlig støj, har vi anset sammenhængen mellem opvækst og støj for et meget vigtigt område at få belyst. Det er jo de kommende årganges støjkultur, der efterhånden vil sætte sit præg på hele samfundet! I forlængelse heraf har vi anset det for naturligt at få belyst problemerne omkring støj i arbejdslivet. Det er et af de bedst belyste områder især for den høje støjs (niveau) vedkommende, og samtidig stadig det område hvor støjproblemerne er mest åbenlyse. 18

19 Det samme kan vi ikke sige om støjen i privatlivet. Det har ikke været nemt at afgrænse dette område, da støj her optræder i mange forklædninger, men vi har valgt at fokusere på støjgenerne omkring boligen, fra anlægsarbejder - og i fritidslivet. Trafikstøjen er et samfundsproblem, der med de stigende trafikmængder naturligt må have borgerpanelets bevågenhed. Endelig har vi i problemkomplekset produktudvikling lagt vægt på de fysiske rammer og de mange støjende maskiner vi omgiver os med. Vi har forsøgt at få afdækket problemerne omkring støj og nybyggeri - og hvad der kan gøres for at nedbringe støjen i eksisterende, støjbelastet byggeri. Bortset fra byggeriet har vi i denne sammenhæng forsøgt at få afdækket, hvad der gøres for at produktudvikle støjsvage maskiner, instrumenter og apparater til f.eks. husholdning og havearbejde. Ret tidligt i borgerpanelets diskussioner blev det klart for os, at det offentliges håndtering af støjbekæmpelse er temmelig fragmenteret. Enten er støjgenerne helt uden dækning i lovgivningen eller også er der en lang række instanser, der hver især behandler et delområde. Efterhånden som vi fik mere viden om problemets omfang blev det også klart for os, at der er behov for et stort oplysningsarbejde. Derfor kalder vi det afsluttende problemkompleks politisk koordinering og oplysning. I alle delafsnittene er der i vores rapport en række vurderinger og anbefalinger og i det sidste afsnit findes nogle generelle vurderinger og politiske anbefalinger. Det har været spændende for borgerpanelet at arbejde så intensivt med dette meget vigtige samfundsanliggende, og vi håber at vores anbefalinger vil være spiren til en sammenhængende støjpolitik - og at de vil finde vej til de rette beslutningstagere. 19

20 Emneblok 1 Støj og livskvalitet - Hørelsen sover aldrig - 10% af alle danskere har et hørehandicap - Intet høreapparat giver den fulde hørelse tilbage - Støjen ophobes ikke i samfundet, men i hver enkelt af os Vi har alle et ønske om et godt og tilfredsstillende liv. Støj forhindrer opfyldelsen af dette Livskvalitet er synonym med et godt og tilfredsstillende liv. Livskvalitet er ikke noget materielt, men karakteriserer et positivt livsindhold, hvor vi tager hensyn til hinanden og viser omsorg for de svage grupper i samfundet. Vi definerer støj som al ikke ønskelig lyd, der medfører gene for det enkelte individ. Desuden opfatter de fleste mennesker lyde, de ikke selv frembringer eller ikke selv er herre over, som støj. Både støj og livskvalitet er således begreber som er svære at måle objektivt, idet de per definition bestemmes af menneskers oplevelser og vurdering. Støj kan dog grupperes som i det følgende. Støj med et højt lydniveau, dvs. høj støj, kan give direkte skade på det indre øre. Styrken og længden af støjpåvirkningen afgør hvor kraftig en hørenedsættelse man får. Belastes mennesker hver dag i 8 timer over en periode på 10 år med 90 db(a) vil 11% udvikle en høreskade. Ved 85 db(a) vil 4% blive høreskadet og ved 80 db(a) er risikoen for høreskade meget ringe. Normalthørende vil kunne adskille lyde, som f.eks. samtidig tale fra en gruppe af personer, hvorimod en høreskadet ikke kan adskille disse lyde, men i stedet hører en uforståelig samling sproglyde. Denne defekt kan intet høreapparat kompensere for! Støj med et lavt lydniveau er den støj som man tit først når den er væk (f.eks. uvedkommende baggrundssnak, ventilatorer, motorer, og blæsere i computere). Iflg. overlæge Ture Andersen, Odense Universitetshospital, kan denne type støj ikke give høreskade, men påvirker alligevel menneskets fysiske og psykiske velbefindende. Der er ikke forsket ret meget på dette felt. Lyde udenfor det definerede menneskeligt hørbare område kaldes henholdsvis ultra- og infralyd. Disse lyde skulle derfor per definition ikke kunne høres. For infralydens vedkommende ved man dog, at den kan høres, hvis lydtrykket er stort nok. Nogle borgere er generet af lyde, som de mener er infralyd eller lavfrekvent støj. Lydene bliver beskrevet som dyb og brummende, og dens blotte tilstedeværelse beskrives som en pine. Sundhedsstyrelsen planlagde i 1996 en undersøgelse, bla. omkring infralyd. Undersøgelsen blev opgivet, idet Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen ikke kunne skaffe de nødvendige midler. 20

21 Borgerpanelets vurderinger Vi ser for os et puslespil, hvor adskillige brikker mangler Hørelsen sover aldrig, men er aktiv 24 timer i døgnet - vi kan ikke slukke for øret! Det er som om man glemmer dette, idet man i Danmark betragter hver støjpåvirkning isoleret (støj på arbejdspladsen, støj fra trafikken, støj fra...). Til sammenligning arbejder man i udlandet med formler for sammenlægning af flere støjtyper og -påvirkninger, for at kunne give et samlet billede af et menneskes reelle støjpåvirkning. Men man ved med sikkerhed, at der er en forbindelse mellem støj og helbred. Vi vil derfor gerne fremhæve Verdenssundhedsorganisationen WHO=s definition på et godt helbred: En tilstand af fysisk, mentalt og socialt velbefindende, og ikke kun en tilstand fri for sygdom og skavanker. Denne definition mener vi gør det klart, at støj har en sundhedsskadelig virkning på mennesker. Idet støj er en uhåndgribelig størrelse, kan man foranlediges til at tro, at støj ikke kan ophobes og at påvirkningen ophører samtidig med at støjen forsvinder. Den sparsomme forskning viser dog, at dette ikke nødvendigvis er tilfældet. Selv om støj ikke ophobes synligt i samfundet, kan det ikke modbevises, at det ophobes i det enkelte individ. Det er i vore øjne baggrunden for, at støj ikke anses som et samfundsproblem på linie med andre miljø- og sundhedsmæssige problemer. En støjskade giver et kommunikationshandicap for resten af livet. En let støjskadet person vil ikke kunne høre sproglyde som for eksempel konsonanterne s og t, med mindre der tales direkte i helt rolige omgivelser. Hvis støjskaden er mere udtalt vil endnu flere sproglyde mistes. Dvs. det er de høje toner, som dørklokker og fuglesang, der forsvinder først. Derefter kan det være vanskeligt at forstå almindelig tale. Den støjskadede har for altid mistet evnen til at adskille samtidige lydkilder. Hvilken medicin hjælper på forringet livskvalitet? Lige som en hørenedsættelse sker gradvis og dermed ofte ikke før det er for sent, mener vi, at den manglende fokus på sammenhængen mellem støj og det hele menneskes livskvalitet medfører, at vi ikke bliver opmærksomme på denne sammenhæng før det er for sent. Lav støj har alvorlige konsekvenser. Vi har fundet frem til, at børn er særligt udsatte, hvad den lave generende støj angår (her menes hovedsagelig baggrundsstøj). Dette fremgår også senere i denne rapport (AStøj i Men også de 0,5 millioner danskere med et hørehandicap er specielt følsomme overfor denne type støj. Selv en moderat baggrundstøj ved f.eks. et middagsselskab forhindrer den hørehandicappede i at deltage, og kan resultere i social isolation. Alle taler om den høje støj, som giver målelige permanente skader på øret. Der mangler til gengæld massiv oplysning om andre konsekvenser af forskellige former for støj. På konferencen kom det frem at støj også påvirker blodtrykket, produktionen af stresshormoner, koncentrations- og indlæringsevnen og hukommelsen. Konsekvenserne kendes ikke til fulde, da der ikke er foretaget den fornødne forskning. Kun ved et samarbejde mellem alle ansvarlige og berørte parter vil alle brikker kunne findes, så puslespillet kan samles og helheden træde frem 21

22 Borgerpanelets anbefalinger $ WHO=s guidelines for støjniveauer (findes på og som bilag til denne rapport) skal tages seriøst, og skal opfattes som en reel målsætning. $ Støj skal gøres til et samlet indsatsområde $ Der skal ske et samarbejde omkring støj mellem de forskellige offentlige instanser $ Danmark skal bruge viden fra Holland, Sverige og Schweiz om sammenhængen mellem støj og livskvalitet $ Vi anbefaler tænkning i forebyggelse frem for behandling indenfor alle områder af støjpåvirkning $ Sundhedsministeriet skal finansiere og igangsætte kampagner, som vil medføre en seriøs folkelig debat om, hvordan vi opnår en lydkultur med mennesket i centrum. 22

23 Emneblok 2 Støj i opvæksten Vi har i Danmark overalt et stadigt stigende støjniveau, som der fra politisk og anden side ikke har været nok opmærksomhed omkring. Da børn er en særlig udsat og forsvarsløs gruppe, der ikke kan tale deres egen sag, må vi voksne tage hånd om dette - det være sig ikke kun politikere, myndigheder og pædagoger, men også forældre, bedsteforældre, dagplejemødre/fædre og andre, der har med børn at gøre. Vores formål med at beskytte børnene specielt tager udgangspunkt i den selvfølgelighed at: Børn er fremtid. Idet børn sammen med voksne lærer at sætte pris på et lavere støjniveau, vil det helt givet smitte af på fremtidens lydkultur, så børnenes voksenliv vil komme til at indeholde større livskvalitet. Det at indgå i fællesskaber, i dagens informations- og videnssamfund, kræver evnen til samtale og dialog, derfor kan det få voldsomme konsekvenser for et barns liv, hvis disse evner ikke udvikles. Og her spiller støj en uheldig rolle. Børn har brug for rolige omgivelser, når de skal lære at tale - for at få fat i ord, sproglige nuancer og tonefald. Ture Andersen, fra Audiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, beskriver hvorledes børns taleforståelse reduceres/ forstyrres selv ved en moderat baggrundsstøj. På dette område er børn langt mere sårbare end voksne. Desuden er hørenedsættelse blandt børn hyppigere end tidligere. Borgerpanelets vurderinger Vi skal værne om børns hørelse - men ikke med høreværn En undersøgelse i 176 danske daginstitutioner viser et stort støjproblem. Skolefritidsordninger er særlig ramt. Over 20 % har et støjniveau på over 85 db(a), og næsten 2 % overskrider de 90 db(a). Disse støjmålinger er vel at mærke foretaget på baggrund af de ansattes arbejdsforhold uden hensyntagen til, at børn tit opholder sig længere tid i institutionen end de ansatte og at de opholder sig længere tid i de områder, eksempelvis musikrum, diskoteker osv. I følge Arbejdstilsynets regler skal pædagogerne anvende høreværn, når støjen overstiger de 85 db(a), men børnene A vel også bære høreværn for at beskytte deres hørelse. De fleste vil kunne se det paradoksale i denne situation. I Danmark findes der ingen lovgivning for børn som fastsætter grænser for støjniveauet i institutioner. Det findes i flere andre lande. Verdenssundhedsorganisationen har foreslået grænseværdien 35 db(a) for baggrundsstøj i skoler og daginstitutioner (se bilag 1). Den svenske doktor i psykologi, Staffan Hygge, har forsket i sammenhængen mellem støj og børns hukommelse og evne til indlæring og dokumenterer en foruroligende sammenhæng mellem disse faktorer. Han påviser, at skoler med højt støjniveau giver dårligere muligheder for indlæring, og han kan tilmed dokumentere, at de svageste elever rammes hårdest. Der er ikke forsket direkte i støjs indflydelse på børns psykiske udvikling, men det er vigtigt at være opmærksom på, at børns almene velbefindende påvirkes på samme måde 23

24 som voksnes, når de udsættes for støj. Støj stresser også børn, og det undrer derfor Borgerpanelet, at der ikke er mere fokus på dette område. Flemming Serup, pædagog og arbejdsmiljøkonsulent, refererer til Støjvogterprojektet i Roskilde Kommune. Projektet viser, at når man inddrager både pædagoger og børn i støjbekæmpelsen, bliver der mulighed for nytænkning - både inden for pædagogik, udnyttelse af de fysiske rammer og daglige rutiner. Det handler ikke om at lege stilleleg, men at undgå at støj bliver et nødvendigt onde. Yderligere viser projektet tydeligt i hvor høj grad de fysiske rammers udformning har indflydelse på støjen i lokalerne. Det er vigtigt at have mulighed for at opdele børnene i mindre grupper i løbet af dagen. Antallet af børn pr m 2 spiller en meget afgørende rolle for støjbelastningen i institutionen. Vi propper ganske simpelt for mange børn sammen på for lidt plads. At give børnene mere plads har også den positive sidegevinst, at antallet af mellemørebetændelser reduceres. (1 m 2 mere pr. barn = et fald på 11 %). Børn med mellemørebetændelse får midlertidige hørenedsættelser, og som en naturlig konsekvens heraf taler de højere, har sværere ved at koncentrere sig, skaber uro, støj og aggressivitet. En ond cirkel er startet. Der registreres et stigende antal hørenedsættelser blandt børn. Forskerne har ikke kunnet give et entydigt svar på baggrunden for dette problem, men der er enighed om, at der mangler viden og forskning inden for dette felt. Det er vigtigt at skabe opmærksomhed omkring hvilke tiltag, vi hver især har mulighed for at gøre i vores dagligdag, men det er ikke nok alene med opmærksomhed og holdningsændringer - forbedringer kræver konkrete initiativer. Derfor anbefaler Borgerpanelet følgende: Borgerpanelets anbefalinger Børnemiljølov I skal Social- og Undervisningsministeriet udarbejde en miljølovgivning gældende for børns liv og ophold i institutioner. Børnemiljøloven skal være vedtaget senest juni Loven skal indeholde klare retningslinier for klagemuligheder ved manglende overholdelse af loven og sanktionsmuligheder. Borgerpanelet anbefaler, at vi i Danmark får en miljøombudsmand, og at ovenstående kommer til at høre ind under dennes arbejdsopgaver. Sæt støjen på dagsordenen Borgerpanelet anbefaler, at der, til skoler og daginstitutioner, udarbejdes informationsmateriale, som beskriver risikoen ved støjpåvirkninger. Skoler og institutioner opfordres til at formulere en støjpolitik - fra dagens støjkultur til fremtidens lydkultur. Informationsmaterialet udarbejdes til både børn og voksne. Børn skal inddrages aktivt i støjbekæmpelsen Støjvogterprojektet fra Roskilde viser, at dette kan gøres med positivt resultat. Børn har kvalificerede handleforslag, som fungerer i børnehøjde. 24

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt Støj Forord Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt os. Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Støjproblemer i virksomheden

Støjproblemer i virksomheden Støjproblemer i virksomheden Gode råd og værktøjer, når der skal vurderes og løses støjproblemer på virksomheden. Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien 1 Vejledningen er udarbejdet af Træets Arbejdsgivere,

Læs mere

Støj og hørelse. Søren Peter Lund e-mail: spl@ami.dk. Arbejdsmiljøkonferencen 2006 Nyborg 18. september 2006

Støj og hørelse. Søren Peter Lund e-mail: spl@ami.dk. Arbejdsmiljøkonferencen 2006 Nyborg 18. september 2006 Støj og hørelse Søren Peter Lund e-mail: spl@ami.dk Arbejdsmiljøkonferencen 6 Nyborg 18. september 6 Støj i arbejdsmiljøet Hvad ved vi om støj og høreevne i arbejdsmiljøet? Nationale arbejdsmiljøkohorte

Læs mere

Professionel støjservice

Professionel støjservice Professionel støjservice Profil: Støjakustik leverer støjdæmpning og akustikløsninger til industri, den offentlige sektor og til private. Vi har 20 års erfaring og anvendes som specialister og rådgivere

Læs mere

Lærervejledning. Høreforeningens støjkasser

Lærervejledning. Høreforeningens støjkasser Lærervejledning Høreforeningens støjkasser Lærervejledning side 1 af 12 Indhold 03 Sådan bruger du Høreforeningens støjkasse i undervisningen 03 Oversigt over emner 04 Tak til Sponsorer 05 Gennemgang af

Læs mere

Høreskadende støj, unødig støj og akustik

Høreskadende støj, unødig støj og akustik Høreskadende støj, unødig støj og akustik At-intern instruks IN-5-1 Arbejdsmiljøemne: Støj Ansvarlig enhed: AFC, SBT Ikrafttræden: 23. juni 2008 Senest revideret: 1. januar 2016 1: Emne og baggrund Formålet

Læs mere

Tænk toppen af støjen...

Tænk toppen af støjen... Tænk toppen af støjen... Hvad støj gør ved os Støj er uønsket lyd. Støj kan være irriterende, distraherende, generende og direkte farlig. Foruden høretab og tinitus kan støj medføre kommunikationsbesvær,

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Derfor kæmper vi for en ny bekendtgørelse som yder naboerne reel beskyttelse. Vi håber, at du ser det rimelige i at støtte os i denne sag.

Derfor kæmper vi for en ny bekendtgørelse som yder naboerne reel beskyttelse. Vi håber, at du ser det rimelige i at støtte os i denne sag. Stege, den 18. september 2015 Information vedr. støj fra vindmøller Kære politiker, vidste du - at der ikke findes en grænse for den støj, naboen til en vindmølle må opleve eller måle i eller ved boligen?

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

Din hørelse er dyrebar

Din hørelse er dyrebar Beskyt din hørelse 3 Din hørelse er dyrebar Igennem livet bliver vi bombarderet med en konstant strøm af lyde i skolen, derhjemme, på arbejdet og når vi færdes ude. Og nogle gange bliver disse lyde så

Læs mere

Der var på byrådsmødet en generel opfordring til, at alle der havde bemærkninger til projektet, skulle anmode om foretræde for Teknisk Udvalg.

Der var på byrådsmødet en generel opfordring til, at alle der havde bemærkninger til projektet, skulle anmode om foretræde for Teknisk Udvalg. Notat Side 1 af 8 Til Til Kopi til Bering - Beder vejen Teknisk Udvalg Drøftelse På byrådsmødet onsdag d. 25. maj 2016 blev sag nr. 9 Kommuneplantillæg og VVM, Bering-Beder vejen, Endelig behandlet. Der

Læs mere

HØRESKADER. Branchevejledning om forebyggelse af. Forsvar og politi. 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr.

HØRESKADER. Branchevejledning om forebyggelse af. Forsvar og politi. 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr. Branchevejledning om forebyggelse af HØRESKADER Forsvar og politi 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr. 162033 Layout: www.zenario.com Tryk: PrintDivision Vejledningen henvender sig til

Læs mere

Vejledningen skal støtte dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder lyd og støj som en del af arbejdet for et godt børnemiljø.

Vejledningen skal støtte dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder lyd og støj som en del af arbejdet for et godt børnemiljø. Lyd Denne DCUM-vejledning handler om lyd og støj i dagtilbud. en beskriver, hvilken betydning lyd og støj i dagtilbud har, støjs påvirkning af børnenes trivsel, og hvordan børnene generelt bliver påvirket

Læs mere

Hørelse for livet Beskyt din hørelse. Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse

Hørelse for livet Beskyt din hørelse. Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse Hørelse for livet Beskyt din hørelse Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse 3 Din hørelse er vigtig Gennem hele livet bliver vi konstant udsat for forskellige lyde - i skolen, derhjemme, på

Læs mere

Støjforureningen på Nørrebro

Støjforureningen på Nørrebro Støjforureningen på Nørrebro Kåre Press-Kristensen Civilingeniør, Ph.D. Det Økologiske Råd Baggrund Ca. 700.000 danske boliger er belastet med vejstøj over grænseværdien (58 db). Heraf er ca. 150.000 boliger

Læs mere

Husk at sætte i stikkontakt Og tænd!

Husk at sætte i stikkontakt Og tænd! Øvelse 1 Sound Ear lydtryksmåler i klasselokalet: Opmærksomhed på lydniveauet i klassen. Husk at sætte i stikkontakt Og tænd! Mens klassen har støjboksen til låns kan den store Sound Ear lydtryksmåler

Læs mere

Støjgener fra motorvejen

Støjgener fra motorvejen Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 6 Offentligt Støjgener fra motorvejen E20/E45 mellem afkørsel 62 til 64 Hvorfor er jeg her i dag? En dejlig sommerdag, hvor det skal gøre godt med lidt koldt

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Spørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider

Spørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider Spørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider Hvad er pcb? Pcb er en gruppe af svært nedbrydelige organiske stoffer. I alt findes pcb i 209 forskellige varianter. Pcb kan i et vist omfang afdampe

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse

Læs mere

Når lyd bliver til støj

Når lyd bliver til støj Når lyd bliver til støj En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne 1 Når lyd bliver til støj NY_Når lyd bliver til støj_layout.indd 1 2014-10-24 10:30:40 Indhold 3 Vent ikke til skaden er sket 5

Læs mere

At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet.

At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet. 3.3 Jernbaner.qxd 19-12-2005 18:09 Side 1 Foto: Fyns Amt 3.3 Jernbaner Amtsrådets mål At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet. At Odense-Svendborg

Læs mere

Lyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer

Lyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Lyd og hørelse 1 En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Denne brochure er nummer 1 i en serie fra Widex om hørelse og høreapparater. Hvad er lyd? Vores moderne dagligdag er fyldt med mange

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. At-vejledning D.6.1-3

At-VEJLEDNING. Støj. At-vejledning D.6.1-3 At-VEJLEDNING Støj At-vejledning D.6.1-3 Juli 2007 Opdateret marts 2014 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølov - givningen skal fortolkes. At-vejledninger

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2. Høreværn. Vejledning om brug af høreværn

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2. Høreværn. Vejledning om brug af høreværn At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2 Høreværn Vejledning om brug af høreværn Juni 2009 Erstatter marts 2001 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Afgørelse om ikke-opsættende virkning af påbud til regulering af. af støj for metrobyggepladsen ved Københavns Hovedbanegård

Afgørelse om ikke-opsættende virkning af påbud til regulering af. af støj for metrobyggepladsen ved Københavns Hovedbanegård KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljøbeskyttelse COPENHAGEN METRO TEAM I/S Metrovej 11 2300 KØBENHAVN S Afgørelse om ikke-opsættende virkning af påbud til regulering af støj

Læs mere

Sortedamgruppens forslag til myndighedskrav til udvidede arbejdstider for støjende arbejder i forbindelse med etablering af metroens cityring

Sortedamgruppens forslag til myndighedskrav til udvidede arbejdstider for støjende arbejder i forbindelse med etablering af metroens cityring SORTEDAMGRUPPEN www.sortedamgruppen.dk Formand : Christian Alsted Øster Søgade 100 2.tv 2100 København Ø cvalsted@mail.dk Sortedamgruppens forslag til myndighedskrav til udvidede arbejdstider for støjende

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

GOD LYD OG MINDRE STØJ

GOD LYD OG MINDRE STØJ GOD LYD OG MINDRE STØJ DCUM anbefaler fokus på gode lydforhold, da lyd og støjniveau har stor indflydelse på elevernes koncentration og læring. Skolens fysiske rammer og indeklima har stor betydning for

Læs mere

Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder

Læs mere

Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1)

Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1) Bekendtgørelse nr. 18 af 9. januar 2006 Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1) I medfør af 40 g, stk. 1 og stk. 2, jf. 149, stk. 7 og stk. 10, i lov om luftfart,

Læs mere

DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ

DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ MÅLESTOK FOR VEJSTØJ Vejstøjniveauer angives i decibel db), og angives som L den, der er en fælles europæisk enhed for støj, som beskriver det gennemsnitlige støjniveau

Læs mere

Forskrift for bygge- og anlægsprojekter, samt nedrivningsarbejder (støj og vibrationer) i Sønderborg Kommune

Forskrift for bygge- og anlægsprojekter, samt nedrivningsarbejder (støj og vibrationer) i Sønderborg Kommune Forskrift for bygge- og anlægsprojekter, samt nedrivningsarbejder (støj og vibrationer) i Sønderborg Kommune 2008 Indhold Generelle bestemmelser...3 1. FORMÅL...3 2. LOVGRUNDLAG...3 3. FORSKRIFTENS OMRÅDE...3

Læs mere

MENNESKERS SUNDHED NYE TEMAER I VVM-SAMMENHÆNG MENNESKERS SUNDHED - NYE TEMAER I VVM-SAMMENHÆNG

MENNESKERS SUNDHED NYE TEMAER I VVM-SAMMENHÆNG MENNESKERS SUNDHED - NYE TEMAER I VVM-SAMMENHÆNG MENNESKERS SUNDHED NYE TEMAER I VVM-SAMMENHÆNG BEFOLKNING OG MENNESKERS SUNDHED VVM-direktiv 2014/52/EU Mennesker Befolkning og menneskers sundhed Implementering af VVM-direktivet i dansk lovgivning i

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

Regulativ for visse. MILJØFORHOLD VED BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER i Horsens Kommune KORREKTUR TEKNIK OG MILJØ

Regulativ for visse. MILJØFORHOLD VED BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER i Horsens Kommune KORREKTUR TEKNIK OG MILJØ Regulativ for visse MILJØFORHOLD VED BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER i Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ 1 2 REGULATIV FOR VISSE MILJØFORHOLD VED BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER I HORSENS KOMMUNE Denne forskrift er udarbejdet

Læs mere

Forvarsling om påbud om nedbringelse af støjgener fra kunstgræsbaner på VFF s træningsplads, Kirkebækvej 94, 8800 Viborg

Forvarsling om påbud om nedbringelse af støjgener fra kunstgræsbaner på VFF s træningsplads, Kirkebækvej 94, 8800 Viborg Viborg Fodsports-Forening v/ formanden, Arne Augustinussen Timianvej 34 8800 Viborg Teknik & Miljø Virksomhedsmiljø Søvej 2 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Fax.: 87 76 12 84 virksomhedsmiljoe@viborg.dk

Læs mere

Lydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel

Lydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel SBi-anvisning 245 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2014

Læs mere

Lokalplan nr. 074og Kommuneplantillæg 015 for Bybjerggård i Sundbylille

Lokalplan nr. 074og Kommuneplantillæg 015 for Bybjerggård i Sundbylille Lokalplan nr. 074og Kommuneplantillæg 015 for Bybjerggård i Sundbylille Afsender Resumé af høringssvar Kommentarer Forslag til beslutning A: Dorthe og Henrik Arvin, Sundbylillevej 36, 3600 Frederikssund

Læs mere

Tinnitus. Hvad er tinnitus?

Tinnitus. Hvad er tinnitus? Tinnitus Hvad er tinnitus? Tinnitus er en oplevelse af indre lyd lokaliseret til ørerne eller mere diffust inde i hovedet. Lyden høres kun af personen selv og er ikke forårsaget af kilder fra omgivelserne

Læs mere

BYGGE- OG ANLÆGS- FORSKRIFT I KØBENHAVN. Oktober 2012

BYGGE- OG ANLÆGS- FORSKRIFT I KØBENHAVN. Oktober 2012 BYGGE- OG ANLÆGS- FORSKRIFT I KØBENHAVN Oktober 2012 1 FORSKRIFT FOR VISSE MILJØFORHOLD VED MIDLERTIDIGE BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER I KØBENHAVNS KOMMUNE Denne forskrift er udarbejdet i henhold til 20, stk.

Læs mere

Byrådscentret 24-07-2013

Byrådscentret 24-07-2013 NOTAT Byrådscentret 24-07-2013 Baggrundsnotat. Støj. Kommuneplan 2014 Emnet støj indgår i Kommuneplan 2010. Kommuneplan 2014 er en fuld revision, og det er derfor screenet om der er behov for nye retningslinjer

Læs mere

Forskrift for visse miljøforhold ved BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER. i Københavns Kommune

Forskrift for visse miljøforhold ved BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER. i Københavns Kommune Forskrift for visse miljøforhold ved BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER i Københavns Kommune 1 2 Forskrift for visse miljøforhold ved bygge- og anlægsarbejder i Københavns Kommune Denne forskrift er udarbejdet i

Læs mere

Støj, akustik og det psykiske arbejdsmiljø (SkoleStøj 2) Jesper Kristiansen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Støj, akustik og det psykiske arbejdsmiljø (SkoleStøj 2) Jesper Kristiansen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Støj, akustik og det psykiske arbejdsmiljø (SkoleStøj 2) Jesper Kristiansen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Videnskabelig baggrund Virkninger af dårlige akustiske forhold: Læreren taler

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

Samrådsspørgsmål BG og BH

Samrådsspørgsmål BG og BH Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 503 Offentligt TALEMANUSKRIPT Samrådsspørgsmål BG og BH Side 1 af 11 Spørgsmål BG & BH Spørgsmål BG: Hvad er årsagen til, at

Læs mere

planlægningen og gennem egentlige støjprojekter mulighed for at gøre noget ved støjproblemer.

planlægningen og gennem egentlige støjprojekter mulighed for at gøre noget ved støjproblemer. Civilingeniør Lone Reiff, Afdelingen for trafiksikkerhed og miljø, Vejdirektoratet, Niels Juels Gade 13, Postbox 1569, 1020 København K, Tlf.: 33 93 33 38, Fax 33 93 07 12, E-mail: LRE@VD.DK Dette paper

Læs mere

Vejledende grænseværdier for støjbelastning. Bilag 3

Vejledende grænseværdier for støjbelastning. Bilag 3 Vejledende grænseværdier for støjbelastning Bilag 3 Bilag 3 Teknisk redegørelsesbidrag om støjforhold m.v. Bilag 3 indeholder redegørelsesbidrag til fortolkning af regionplanens bestemmelser om støj m.v.

Læs mere

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN SBI-ANVISNING 244 1. UDGAVE 2014 Lydisolering af klimaskærmen Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen SBi-anvisning

Læs mere

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Jørgen Jakobsen Miljøstyrelsen Støjen dræber! 200 500 mennesker dør tidligere end ellers på grund af støj fra vejene.

Læs mere

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Vejtrafikstøj Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen ved AAU Ph.d.-studerende Michael Sørensen

Læs mere

Lov om arbejdsmiljø. Nyhedsbrev nr. 04/ Indholdsfortegnelse:

Lov om arbejdsmiljø. Nyhedsbrev nr. 04/ Indholdsfortegnelse: Nyhedsbrev nr. 04/ 2011 Arbejdsmiljøklagenævnet har i april måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel interesse. Afgørelserne vil kunne læses i deres helhed i Retsinformation, og afgørelserne

Læs mere

Støjkortlægning i Vejle Amt - Kan man lægge dækstøj, vingestøj og skudstøj sammen?

Støjkortlægning i Vejle Amt - Kan man lægge dækstøj, vingestøj og skudstøj sammen? Støjkortlægning i Vejle Amt - Kan man lægge dækstøj, vingestøj og skudstøj sammen? Civilingeniør Kurt Meiner Hansen og arkitekt Erik Abitz, Vejle Amt Damhaven 12, 7100 Vejle. Tlf. 75 83 53 33, e-mail:

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Grafisk produktion: Kommunikation Fotos: Torben Meyer, Byhistorisk Arkiv Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune 5. udgave, november 2014 Teknik

Læs mere

Fra museskader til stress

Fra museskader til stress Fra museskader til stress Fra museskader til stress Gode job hænger nøje sammen med et godt arbejdsmiljø. Tidligere drejede arbejdsmiljøet sig primært om kemikalier, fotografernes biler, stole, borde og

Læs mere

Endvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger.

Endvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger. STØJNOTAT Projekt Vejtrafikstøjberegning Skyttemarksvej, Næstved Kunde Næstved Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-06-24 Fra Jacob Storm Jørgensen og Allan Jensen, Rambøll 1. Indledning Næstved Kommune har bedt

Læs mere

AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET

AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET E T S I L J T K E 1 Forord Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord udgiver en vejledning om automatiske maskiner. Den giver anvisning på, hvordan arbejdsmiljøet

Læs mere

To skal der til. Information om hvorfor det er en god ide at bruge høreapparater på begge ører

To skal der til. Information om hvorfor det er en god ide at bruge høreapparater på begge ører To skal der til 8 Information om hvorfor det er en god ide at bruge høreapparater på begge ører Denne brochure er nummer 8 i en serie fra Widex om hørelse og dertil knyttede emner. Hør verden omkring dig

Læs mere

BYGGE- OG ANLÆGS- FORSKRIFT I KØBENHAVN DECEMBER 2016

BYGGE- OG ANLÆGS- FORSKRIFT I KØBENHAVN DECEMBER 2016 BYGGE- OG ANLÆGS- FORSKRIFT I KØBENHAVN DECEMBER 2016 1 2 FORSKRIFT FOR VISSE MILJØFORHOLD VED MIDLERTIDIGE BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER I KØBENHAVNS KOMMUNE Denne forskrift er udarbejdet i henhold til 20

Læs mere

Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø 1)

Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø 1) BEK nr 110 af 05/02/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20120218273 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

TM12 Støjpartnerskaber

TM12 Støjpartnerskaber Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGETNOTAT TM12 Støjpartnerskaber 25-03-2014 Sagsbehandler Karen Forsting Eksekveringsparat? Udvalgsbehandlet Kan igangsættes uden yderligere udvalgsbehandling JA / NEJ Nej

Læs mere

Regler og ansvar for musikkens påvirkning af publikum

Regler og ansvar for musikkens påvirkning af publikum N O T A T STØJ I UNDERHOLDNINGSBRANCHEN j.nr. 7-099-2/2 Udsættelse for støj (høj musik) og forebyggelse af høreskader - og andre gener derfra Dette notat beskriver sundhedskonsekvenser ved at blive udsat

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Pas på hørelsen - den skal holde hele livet Idékatalog 20. juni 2016

Pas på hørelsen - den skal holde hele livet Idékatalog 20. juni 2016 Pas på hørelsen - den skal holde hele livet Idékatalog 20. juni 2016 1 Introduktion På Folkemødet 2016 afholder Dansk Musiker Forbund og GN Hearing Danmark, der tilsammen står bag informationskampagnen

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

2. Stilleområder. 3. Lidt om støjhandlingsplaner

2. Stilleområder. 3. Lidt om støjhandlingsplaner Støjdirektiv, støjkortlægning og handlingsplaner Hanne Lylov Nielsen, Miljøstyrelsen 1. Rammer for støjkortlægningen i Danmark 2. Stilleområder 3. Lidt om støjhandlingsplaner 4. Perspektiver Støjkortlægning

Læs mere

Forvarsel af påbud om støjgrænser for Hermans. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune

Forvarsel af påbud om støjgrænser for Hermans. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Virksomheder Grøndalsvej 1C, Postboks 4049, 8260 Viby J Hermans Tivoli Friheden A/S Skovbrynet 5 8000 Aarhus C Att.: Henrik Ragborg Olesen Side 1 af 5 Forvarsel af påbud om støjgrænser for Hermans TEKNIK

Læs mere

Børn og unge - Årlig status

Børn og unge - Årlig status Børn og unge - Årlig status 2015-2016 Indledning Mange gode initiativer er med til at vække de unges interesse for arbejdsmiljø Børn og unges arbejdsmiljø er et af initiativområderne i 2020-arbejdsmiljøstrategien

Læs mere

Borgernes krav til håndtering af sundhedsdata. v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet

Borgernes krav til håndtering af sundhedsdata. v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet Borgernes krav til håndtering af sundhedsdata v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet Teknologirådets opgave er at udbrede kendskabet til teknologi, dens muligheder og dens konsekvenser. Teknologirådet

Læs mere

Forsvar og politi. Branchevejledning Forebyg høreskader

Forsvar og politi. Branchevejledning Forebyg høreskader Forsvar og politi Branchevejledning Forebyg høreskader Bevar din hørelse! Denne branchevejledning handler om forebyggelse af høreskader i forsvar og politi. Den er rettet mod alle, der er udsat for støjbelastninger

Læs mere

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Væske i mellemøret - om mellemøreproblemer hos børn Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Indledning Denne

Læs mere

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Tovholder/ordstyrer: Pernille Vedsted, Arbejdsmiljøcentret Talere: Søren Jensen, CEO, Go Appified Tue Isaksen, Organisationspsykolog, Arbejdsmiljøcentret Dorte Rosendahl

Læs mere

Vindmøllebekendtgørelsen

Vindmøllebekendtgørelsen Vindmøllebekendtgørelsen Vindmøller støjer Støjen ødelægger søvnen Ødelagt søvn forringer helbredet Søvnforstyrrelser: Forhøjet blodtryk Blodprop i hjertet Slagtilfælde Fedme Psykiatriske problemer (depression)

Læs mere

NOTAT. Vindmøller nord for stilleområde ved Randbøl Hede

NOTAT. Vindmøller nord for stilleområde ved Randbøl Hede NOTAT Projekt Vindmøller på Flyveplads Vandel Kunde Telos Energy ApS Notat nr. 1 Dato 18-04-2012 Til Vejle Kommune, Marianne Bjerre Fra Albert Ernest Coutant og Allan Jensen Kopi til Anders Dolmer Vindmøller

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Herning Kommunes påbud om støjundersøgelse til Alpi Danmark A/S, Vejlevej 5, 7400 Herning

AFGØRELSE i sag om Herning Kommunes påbud om støjundersøgelse til Alpi Danmark A/S, Vejlevej 5, 7400 Herning Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 30. marts 2012 J.nr.: NMK-10-00460 Ref.: LJE/SMA AFGØRELSE i sag om Herning Kommunes påbud om støjundersøgelse til Alpi

Læs mere

At-intern instruks om høreskadende støj, unødig støj og akustik

At-intern instruks om høreskadende støj, unødig støj og akustik At-intern instruks om høreskadende støj, unødig støj og akustik Instruks nr. IN-5-1 Arbejdsmiljøemne: Støj Ansvarlig enhed: 5. kontor Ikrafttræden: 23. juni 2008 Senest revideret: 17. juni 2014 1. Emne

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Indsigelse i hovedtræk

Indsigelse i hovedtræk Høringssvar vedr. Aalborg Kommunes trafikstøjhandlingsplan Indsigelsen angår Aalborg Kommunes trafikstøjhandleplan, hvoraf det fremgår, at Aalborg Kommune fortsat (vil) arbejde for etablering af den 3.

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi

Arbejdsmiljøstrategi Arbejdsmiljøstrategi 2008-2012 Vedtaget af hoved-med den 7. april 2008 Godkendt i Viborg Byråd den 25. juni 2008 2 Sådan blev arbejdsmiljøstrategien lavet! Processen vedrørende udarbejdelse af arbejdsmiljøstrategien

Læs mere

MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde

MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde Afdelingsleder BIRGITTE HENRIKSEN PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst og Introduktion Afdelingsleder Birgitte Henriksen, Vejdirektoratet VVM-redegørelse

Læs mere

Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere.

Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere. fbn fbn acta Godkendt 1 af 5 Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere. Denne politik er udtryk for, at skolen tilstræber at være en

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland Udkast 18. juni 2012 Bilag 1 a Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland I medfør af 7, 9, stk. 2, 56, 57, stk. 1, og 57 a i lovbekendtgørelse nr. 1048 af 26. oktober 2005, som

Læs mere

Information om hørelsen

Information om hørelsen Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen

Læs mere

½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET

½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET 5 + 5 + 5½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET ARBEJDSMILJØPOLITIK 3 BEDRE RESULTATER MED ET ARBEJDSMILJØCERTIFIKAT 4 TRE GODE RÅD 5 SAT-ORGANISATIONEN 5 5 OPGAVER I DET ENKELTE CENTER

Læs mere

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Praktiske erfaringer og løsningsmuligheder

Praktiske erfaringer og løsningsmuligheder Praktiske erfaringer og løsningsmuligheder Storrumskontorer Skoler / undervisning Daginstitutioner Storrumskontorer Indretningsplan / Layout Naturligt arbejdsfællesskab Separate stillerum Separate rum

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 Juli 2013 Indholdsfortegnelse 1. Resumé af støjhandlingsplanen 3 2. Det samlede byområde 3 3. De ansvarlige myndigheder og det retlige grundlag 3 4. Gældende

Læs mere

Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen

Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen Trafikdage 23-24 august 2010 AALBORG Universitet Anbefaling fra

Læs mere

Forslag til Lokalplan L01 Skydebaneanlæg ved Ansager

Forslag til Lokalplan L01 Skydebaneanlæg ved Ansager Forslag til Lokalplan 03.10.L01 Skydebaneanlæg ved Ansager Resume af indsigelser indkommet i forbindelse med offentlig høring af ovennævnte lokalplanforslag, suppleret med forvaltningens oplæg til byrådets

Læs mere