Støj. Slutdokument og ekspertindlæg fra konsensuskonference den maj Teknologirådets rapporter 2000/6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Støj. Slutdokument og ekspertindlæg fra konsensuskonference den 12. 15. maj 2000. Teknologirådets rapporter 2000/6"

Transkript

1 Støj Slutdokument og ekspertindlæg fra konsensuskonference den maj 2000 Teknologirådets rapporter 2000/6

2 STØJ Slutdokument og ekspertindlæg fra konsensuskonference den maj 2000 Projektledelse i Teknologirådets sekretariat: Lars Frelle-Petersen Projektmedarbejder: Kirsten Groth Laursen Teknologirådets rapporter 2000/6 Omslag: Camilla Hjerl, Selle 16 Tryk: Vester Kopi ISBN: ISSN: Rapporten bestilles hos Teknologirådet Antonigade København K Telefon Fax Rapporten er på Teknologirådets hjemmeside

3 Forord Teknologirådet har i dagene den 12. til 15. maj afholdt en konsensuskonference om støj på Christiansborg. Konsensuskonferencen skal give almindelige mennesker mulighed for at vurdere støjproblemets omfang, den nuværende indsats og arbejdet med støjreduktioner. Et formål med konferencen er at bidrage til at øge bevidstheden om støj som miljø- og sundhedsfaktor, samt medvirke til at formulere en støjpolitik. Teknologirådet har samlet et borgerpanel og bedt dem om at tage stilling til støj. De 14 borgere har, på baggrund af et introduktionsmateriale og to forberedelsesweekender, sat en gruppe eksperter stævne. Eksperterne har på konferencens to første dage besvaret spørgsmål fra borgerpanelet. På konferencens sidste dag fremlagde borgerpanelet et slutdokument med de vurderinger og anbefalinger, panelet kunne blive enige om på baggrund af eksperternes oplæg. Slutdokumentet er således udtryk for borgerpanelets synspunkter. Denne rapport indeholder borgerpanelets spørgsmål og slutdokument samt ekspertpanelets hovedindlæg. Det er Teknologirådets håb, at slutdokumentet vil indgå i en fortsat debat om emnet og styrke dialogen mellem beslutningstagere og borgere. Lars Frelle-Petersen Projektleder

4 Projektets planlægningsgruppe bestod af: Henrik Møller, Professor, Aalborg Universitet, Afdeling for akustik Søren Peter Lund, projektleder, Arbejdsmiljøinstituttet Arne Lund, NOAH Douglas Manvell, Brüel & Kjær Sound & Vibration A/S Hugo Lyse Nielsen, Miljøstyrelsen Jan Gybel Jensen, Specialkonsulent, Arbejdstilsynet Hans Bendtsen, Seniorforsker, Vejdirektoratet Proceskonsulent Lis Frühling Larsen deltog som ordstyrer på konferencen. Teknologirådet takker alle, der har bidraget ved arrangementet. Ikke mindst planlægningsgruppen og de to paneler, der alle har ydet en stor indsats under forberedelserne og på selve konferencen.

5 Indholdsfortegnelse Panelernes sammensætning...7 Borgerpanelets spørgsmål...8 Borgerpanelets slutdokument...18 Eksperternes indlæg...50 Støj og livskvalitet Støjs betydning for hørelsen Ture Andersen, Odense Universitetshospital, Audiologisk Afdeling Barn, buller, skola och inlärning Staffan Hygge, Statens Byggeforskningsinstitut Hur Människor kan påverkas av trafikbuller (støj) Evy Öhrström, Göteborg Universitet, Afdeling for miljømedicin Lavfrekvent støj og infralyd Henrik Møller, Aalborg Universitet, Afdeling for Akustik Støj i opvæksten Følger af støjudsættelse blandt børn og unge Jens Tølbøll Mortensen, Aalborg Sygehus Nord Støjvogterprojektet Ørenlyd. Et projekt om støjreducering i daginstitutioner og SFO er i Roskilde Kommune Flemming Serup, Konsulent for Roskilde Kommune Vi vænner børn til støj Palle Voss, Ingemansson Technology AB Støj i arbejdslivet Støj i arbejdsmiljøet - Arbejdstilsynets synsvinkel Jan Gybel Jensen, Arbejdstilsynet Støj i arbejdsmiljøet set fra et lønmodtagersynspunkt Thora Brendstrup, SID Hvad sker der på støjområdet indenfor industrien? Per Reichstein, Dansk Industri Støj i privatlivet Lydforhold i boliger Dan Hoffmeyer, DELTA Akustik & Vibration Regulering af støjgener i privatlivet - miljømyndighedernes muligheder Ove Jensen, Københavns Miljøkontrol...119

6 Støj fra trafik Støj fra vejtrafik, status og virkemidler Hans Bendtsen, Vejdirektoratet Trafikstøj: Hvem har ansvaret? Arne Lund, NOAH Produktudvikling Produktstandarders indflydelse på støjniveauer Helen Amundsen, Forbrugerrådet Støjsvag produktudvikling Palle Voss, Ingemansson Technology AB..146 Politisk koordinering og oplysning Miljøstøjpolitik i Danmark gennem 30 år Jens Stensberg, Embedslæge Regulering af ekstern støj, støjvejledninger og støjgrænser Jørgen Jakobsen, Miljøstyrelsen..158 Retten til at være et helt menneske Kurt Jeritslev, Landsforeningen for bedre hørelse

7 Borgerpanel Anne Nygaard, 46 år, lagerarbejder, Søndersø Jette Hjortshøj, 56 år, tidl. lærer, Højbjerg Jørn Broder Kongsted, 56 år, chefsergent, Varde Keld Andersen, 47 år, elektroniktekniker, Værløse Lone Nygaard Folkmann, 28 år, studerende, Frederiksberg Michael Flindtberg Hansen, 19 år, automekanikerlærling, Vordingborg Peter Vinsbøl, 36 år, landmand, Give Poul Erik Munk Nielsen, 48 år, free-lance journalist, Stege Randi Bjørndal Jensen, seminarielærer, København Sara Larsen, 20 år, student, Odense Tanja Lang Hermansen, 28 år, salgskonsulent, Tranbjerg J. Tue Witt, 26 år, studerende, Århus William Præstegaard Pedersen, 49 år, speditør, Odense Ekspertpanel Ture Andersen, Odense Universitetshospital, Audiologisk Afdeling Staffan Hygge, Statens Byggeforskningsinstitut Evy Öhrström, Göteborg Universitet, Afdeling for miljømedicin Henrik Møller, Aalborg Universitet, Afdeling for Akustik Jens Tølbøll Mortensen, Forskningsenheden for Klinisk Epidemiologi, Aalborg Sygehus Nord Flemming Serup, Konsulent for Roskilde Kommune Palle Voss, Ingemansson Technology AB Jan Gybel Jensen, Arbejdstilsynet Thora Brendstrup, SID Per Reichstein, Dansk Industri Dan Hoffmeyer, DELTA Akustik & Vibration Ove Jensen, Københavns Miljøkontrol Hans Bendtsen, Vejdirektoratet Arne Lund, NOAH Helen Amundsen, Forbrugerrådet Jens Stensberg, Tidl. embedslæge Jørgen Jakobsen, Miljøstyrelsens Industrikontor Kurt Jeritslev, Landsforeningen for bedre hørelse 7

8 Borgerpanelets spørgsmål 8

9 Emneblok 1: Støj og livskvalitet Hvad er støj? Hvad er livskvalitet? Hvilken sammenhæng er der mellem støj og livskvalitet? Hvordan påvirker høj (db) støj mennesker fysisk og psykisk? - Hvor stort er problemet? - Hvor mange påvirkes af det? - Hvordan måles det? - Hvilke kilder kommer det typisk fra? - Hvad gøres der for at nedbringe generne? - Hvordan kan det løses? - På hvilken måde forskes der i påvirkningerne og hvad er perspektivet? Hvordan påvirker lav generende støj mennesker fysisk og psykisk? - Hvor stort er problemet? - Hvor mange påvirkes af det? - Hvordan måles det? - Hvilke kilder kommer det typisk fra? - Hvad gøres der for at nedbringe generne? - Hvordan kan det løses? - På hvilken måde forskes der i påvirkningerne og hvad er perspektivet? Hvordan påvirker infralyd og lavfrekvent støj mennesker fysisk og psykisk? - Hvor stort er problemet? - Hvor mange påvirkes af det? - Hvordan måles det? - Hvilke kilder kommer det typisk fra? - Hvad gøres der for at nedbringe generne? - Hvordan kan det løses? - På hvilken måde forskes der i påvirkningerne og hvad er perspektivet? Hvor mange har problemer med hørelsen og hvilke typer af problemer drejer det sig om? - Er det et stigende eller aftagende problem? - Hvad er de økonomiske og sociale konsekvenser? - Hvad gøres der for de ramte? Hvad gøres der for at informere om støj og livskvalitet? Hvilken positiv vision har du for forholdet mellem støj og livskvalitet? 9

10 Emneblok 2: Støj i opvæksten Hvor stort er problemet med støj i skoler og institutioner? Hvordan påvirkes børn og børns udvikling af støj? - Fysisk? - Psykisk? - Forskes der i dette? - Hvordan bruges disse forskningsresultater? - Er der fokus på dette? Hvilken sammenhæng er der mellem antallet af børn i skoler/ institutioner og støjniveauet? - Er der lavet undersøgelser? - Hvilke resultater? - Hvad siger lovgivningen om m 2 / barn? Hvordan ser det ud om 10 år, hvis udviklingen fortsætter uden indgriben? Hvem arbejder på at formulere / indføre en arbejdsmiljølov for børn? - Hvem har ansvaret for børns støj-/lydmiljø? - Hvad gøres der for at sikre børn optimalt mod støj? - Hvad vil det koste at indføre arbejdsmiljølovens regler vedrørende støj til skole- og institutionsområdet? Hvilke initiativer er der igangsat for at begrænse støjproblemerne? - Indretning? - Projektering af institutioner og materialevalg i denne forbindelse? - Pædagogik? Hvordan kan man inddrage børn aktivt i støjbekæmpelsen? (v/ kilden) Vision: Hvordan opnås Arbejdsmiljølovens 4 for børn? "Unødig støjbelastning skal undgås. Støjniveauet, herunder niveauet fra infralyd og ultralyd, under arbejdet skal derfor holdes så lavt, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling, og de akustiske forhold skal være tilfredsstillende 10

11 Emneblok 3: Støj i arbejdslivet Ud fra hvilke kriterier definerer man en arbejdsplads som støjende? Hvilke typer støj udsættes man for på danske arbejdspladser? - Hvor stor en del af af støjproblemet udgøres af lav generende støj? Hvilke helbredsmæssige konsekvenser har støj på arbejdspladsen - psykisk & fysisk? - Hvilken sammenhæng er der mellem støj på arbejdspladsen og antallet af sygedage? - Hvordan påvirker støj det psykiske arbejdsklima? - Hvilken sammenhæng er der mellem arbejdsulykker og støj på arbejdspladsen? - Hvilke samfundsmæssige udgifter er der forbundet med støj på arbejdspladsen? (Sygedage, behandling/erstatning af høreskader) Hvordan ser det ud om 10 år, hvis udviklingen fortsætter uden indgriben? Hvad er tinnitus? - Hvor mange danskere lider af tinnitus? - Hvor langt er man med forskning i årsager til tinnitus? - Hvornår anerkendes tinnitus som arbejdsskade? Hvilke sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser vil det få at nedsætte støjgrænsen fra 85 til 80 db(a)? - Er det realistisk? Hvilke områder er i fokus, når støj på arbejdspladsen sættes på dagsordenen? - Hvordan foretages denne prioritering? - Hvilke nye indsatsområder påtænkes i fremtiden ( inden for den næste 5 års periode)? Hvordan får de ansatte oplysning om hvilke hjælpemidler der findes og hvordan de bruges? Hvordan inddrages de ansatte i forebyggelse og beskyttelse? Vision: Hvordan sikres mennesket optimalt mod støjgener på arbejdspladsen? 11

12 Emneblok 4: Støj i privatlivet Støj i og omkring boligen Hvilke typer støj har vi i og omkring boligen? - Forskes der i boligens støjbillede? - Er der planer om at støjdeklarere boligen? Hvilke undersøgelser foreligger der angående problemer med støj i og omkring boliger? - Hvilke resultater? Hvad gøres der aktuelt for at afhjælpe de problemer der er? Hvad bliver der gjort for at forebygge støj i nybyggeri? - Hvad bliver der gjort for at støjrenovere eksisterende boligbyggeri? - Findes der støtteordninger til støjrenovering? Hvad siger lovgivningen og hvilken myndighed varetager den enkelte borgers interesser med hensyn til: - Nabostøj, eksempelvis husdyr og musik? - Udefra kommende støj, eksempelvis motorredskaber og trafikstøj? - Klagemuligheder ved nabostøj? Hvad er dine visioner for optimale støjforhold i boligen? Støj og bygninger Hvordan er sammenhængen mellem byggematerialer og akustik? - Forskes der i hvordan de enkelte byggematerialer indvirker på det færdige byggeris akustik? - Hvordan indgår støjvandringer i overvejelserne m.h.t. valg af materiale og arkitektonisk udformning? Hvilke krav stilles der til akustisk måling af byggematerialer og færdige bygninger? - Hvordan kan disse oplysninger indarbejdes i tilstandsrapporter ved huskøb? - Er det dyrere at bygge støjsvagt. Hvis ja, hvor meget? Hvad kan der gøres for at nedbringe støjgener i eksisterende byggeri? - Støjrenovering (materialevalg og udformning) - Stilles der lovkrav til renovering og nybyggeri? 12

13 Støj fra og omkring anlægsarbejder Hvilke typer støj har vi i forbindelse med anlægsarbejder? - Hvor stort er problemet? Hvilke fysiske og psykiske konsekvenser er der for naboer i forbindelse med støj fra anlægsarbejder? Hvad gøres der aktuelt for at afhjælpe støj ved anlægsarbejde? - Kan man f.eks. støjdæmpe en byggeplads? - Hvis ja, hvad er de økonomiske konsekvenser? - Bliver de omkringboende tilbudt anden bolig ved længerevarende anlægsarbejder? - Hvis ja, hvad er de økonomiske og sociale konsekvenser? Hvilke instanser har ansvaret for støjniveauet ved anlægsarbejder? - Hvem skal informere berørte borgere? - Hvem koordinerer forskellige planlagte arbejder i samme område? Hvad siger lovgivningen? - Tidspunkt og varighed for arbejdets udførelse? - Støjniveau for de omkringboende? Hvilke visioner er der for at undgå støjgener ved anlægsarbejder? 13

14 Støj i fritidslivet Hvilke typer støj har vi i forbindelse med fritidsaktiviteter? Kan man afhjælpe støjproblemer for udøveren, publikum og naboen f.eks.? a. Koncerter, udendørs / indendørs b. Diskoteker c. Jagt d. Søsport e. Motorsport f. Biografer Hvilke typer støj har vi i det offentlige rum, eks. muzak? Hvad er visionerne og hvad kan skræmmebilledet være? Hvilke fysiske og psykiske konsekvenser er der i forbindelse med støj i fritiden / det offentlige rum? Hvilke undersøgelser er der lavet over, hvor mange der føler sig generet af støj i fritiden/det offentlige rum? Hvem har taget højde for støjproblemer i forbindelse med opførelse af fritidsanlæg? Hvad siger lovgivningen? a. Tidsrum for udøvelsen? b. Støjniveau for udøveren, tilskueren og naboen? c. Hvilke tiltag er der for at undgå uønskede og uvedkommende lyde i det offentlige rum? 14

15 Emneblok 5: Støj fra trafik Hvornår bliver trafiklyd til trafikstøj? - På hvilken måde belaster forskellige transportmidler miljøet med støj? - Hvad er det ved trafikstøj, der støjer? - Hvor mange danskere er udsat for trafikstøj? Hvordan kortlægges det? - Hvordan påvirker trafikstøj mennesker? Med hvilke konsekvenser? - Hvordan vil det se ud om 10 år, hvis udviklingen fortsætter uden indgriben? Hvilke muligheder har man for at reducere trafikstøj? - Hvad vil de økonomiske konsekvenser være? - Hvilke initiativer igangsættes for at mindske trafikstøj? - Hvorledes fordeler disse initiativer sig på hhv.: a) fjernelse af problemet b) reduktion af problemet? - Hvilke tiltag prioriteres i fremtiden? - Tegn en fremtidsvision, hvor vi fastholder ønsket om mobilitet uden vi belastes af støj. 15

16 Emneblok 6: Produktudvikling* Tages der højde for støjgener i produktudviklingen? Hvordan kan vi fremme produktionen af støjsvage produkter? - Kan en afgiftspolitik være med til at fremme produktionen af støjsvage produkter? Hvilke midler er der til at dæmpe støj ved kilden? - Materialevalg? - Teknologi? Er der en sammenhæng mellem pris og lydsvaghed? Findes der en målestok for produkters støjniveau? - Hvordan kan man mærke alle produkter, der frembringer lyd? - Hvordan kan der udvikles en produktstøjstandard? * Med produkter menes både maskiner i industrien og i hjemmet, legetøj, transportmidler og computere m.m. 16

17 Emneblok 7: Politisk koordination og oplysning Hvem har det overordnede ansvar for støjgener og hvordan håndhæves dette ansvar? - i institutioner - i boligområder - i forbindelse med nabostøj - i trafikken - på arbejdspladserne - i forbindelse med støjende produkter - i forbindelse med fritidsinteresser Hvordan er mulighederne for at klage over støjgener i relation til ovenstående områder? Har de relevante ministerier en politik på området? - Koordineres aktiviteterne på området? - Hvordan kunne en koordinering til forebyggelse og oplysning organiseres? - Hvilket samarbejde er der imellem de forskellige instanser? Hvordan vægter man sundhed over for økonomi? Hvorfor er støjproblemet blevet politisk nedprioriteret? Hvilke økonomiske ressourcer bliver der afsat til støjbekæmpelse? - Hvordan er det sammenlignet med andre lande? - Hvad er de samfundsmæssige omkostninger i forbindelse med hørenedsættelse? forårsaget af sygdom? forårsaget af ydre påvirkninger? Kunne Danmark tænkes som foregangsland på støjgene-området indenfor EU? - Hvordan sikrer man at Danmark ikke eksporterer støjproblemer i f.eks. industrien til andre lande? Hvem beskæftiger sig med - og forsker i støj? Hvordan kan vi fremme en bedre lydkultur? 17

18 Borgerpanelets slutdokument Konsensuskonference om støj maj 2000 Introduktion Teknologirådet har nu gennemført konsensuskonferencen med titlen: AStøj og - med et borgerpanel bestående af 7 kvinder og 7 mænd. Borgerpanelet har haft to forberedelses-weekender, hvor vi har gennemdrøftet hele problematikken og udmøntet den i en række spørgsmål til ekspert-besvarelse. Efter indstilling fra borgerpanelet har Teknologirådet i samarbejde med en ekspertbaseret planlægningsgruppe udpeget 18 eksperter til at besvare panelets spørgsmål. Efterfølgende har eksperterne såvel skriftligt som senere mundtligt under konferencen på Christiansborg forholdt sig til vores spørgsmål. Og endelig har borgerpanelet så udmøntet arbejdet med støj i det følgende slutdokument. Fra støjkultur til bevidst lydkultur Da støj er et omfattende problem har borgerpanelet brugt lang tid på at indkredse hele problemstillingen og strukturere spørgsmålene, så vi i vid udstrækning har fået dækket alle de områder af privat- og samfundslivet, hvor vi mener støj optræder som et problem. Spørgsmålene er struktureret sådan, at vi først forsøger at indkredse de generelle problemer omkring støj og livskvalitet. I den forbindelse har det været et udtalt ønske fra borgerpanelet at få dokumenteret sammenhængen mellem støj og stress, som alle i panelet oplever som et væsentligt problem. Desværre har vi måttet konstatere, at der ikke er nogen egentlig forskning på området, og at vi derfor ikke anser dette problem som tilfredsstillende belyst. Støj i opvæksten har hidtil kun sporadisk været undersøgt - og lovgivningsmæssigt er det et område, der i vid ustrækning er uden nogen form for regulering. I sammenhæng med at nye generationer - (der ikke tidligere var udsat for nogen risiko for at få støjbetinget hørenedsættelse) nu allerede i barne- og ungdomsårene bliver eksponeret for farlig støj, har vi anset sammenhængen mellem opvækst og støj for et meget vigtigt område at få belyst. Det er jo de kommende årganges støjkultur, der efterhånden vil sætte sit præg på hele samfundet! I forlængelse heraf har vi anset det for naturligt at få belyst problemerne omkring støj i arbejdslivet. Det er et af de bedst belyste områder især for den høje støjs (niveau) vedkommende, og samtidig stadig det område hvor støjproblemerne er mest åbenlyse. 18

19 Det samme kan vi ikke sige om støjen i privatlivet. Det har ikke været nemt at afgrænse dette område, da støj her optræder i mange forklædninger, men vi har valgt at fokusere på støjgenerne omkring boligen, fra anlægsarbejder - og i fritidslivet. Trafikstøjen er et samfundsproblem, der med de stigende trafikmængder naturligt må have borgerpanelets bevågenhed. Endelig har vi i problemkomplekset produktudvikling lagt vægt på de fysiske rammer og de mange støjende maskiner vi omgiver os med. Vi har forsøgt at få afdækket problemerne omkring støj og nybyggeri - og hvad der kan gøres for at nedbringe støjen i eksisterende, støjbelastet byggeri. Bortset fra byggeriet har vi i denne sammenhæng forsøgt at få afdækket, hvad der gøres for at produktudvikle støjsvage maskiner, instrumenter og apparater til f.eks. husholdning og havearbejde. Ret tidligt i borgerpanelets diskussioner blev det klart for os, at det offentliges håndtering af støjbekæmpelse er temmelig fragmenteret. Enten er støjgenerne helt uden dækning i lovgivningen eller også er der en lang række instanser, der hver især behandler et delområde. Efterhånden som vi fik mere viden om problemets omfang blev det også klart for os, at der er behov for et stort oplysningsarbejde. Derfor kalder vi det afsluttende problemkompleks politisk koordinering og oplysning. I alle delafsnittene er der i vores rapport en række vurderinger og anbefalinger og i det sidste afsnit findes nogle generelle vurderinger og politiske anbefalinger. Det har været spændende for borgerpanelet at arbejde så intensivt med dette meget vigtige samfundsanliggende, og vi håber at vores anbefalinger vil være spiren til en sammenhængende støjpolitik - og at de vil finde vej til de rette beslutningstagere. 19

20 Emneblok 1 Støj og livskvalitet - Hørelsen sover aldrig - 10% af alle danskere har et hørehandicap - Intet høreapparat giver den fulde hørelse tilbage - Støjen ophobes ikke i samfundet, men i hver enkelt af os Vi har alle et ønske om et godt og tilfredsstillende liv. Støj forhindrer opfyldelsen af dette Livskvalitet er synonym med et godt og tilfredsstillende liv. Livskvalitet er ikke noget materielt, men karakteriserer et positivt livsindhold, hvor vi tager hensyn til hinanden og viser omsorg for de svage grupper i samfundet. Vi definerer støj som al ikke ønskelig lyd, der medfører gene for det enkelte individ. Desuden opfatter de fleste mennesker lyde, de ikke selv frembringer eller ikke selv er herre over, som støj. Både støj og livskvalitet er således begreber som er svære at måle objektivt, idet de per definition bestemmes af menneskers oplevelser og vurdering. Støj kan dog grupperes som i det følgende. Støj med et højt lydniveau, dvs. høj støj, kan give direkte skade på det indre øre. Styrken og længden af støjpåvirkningen afgør hvor kraftig en hørenedsættelse man får. Belastes mennesker hver dag i 8 timer over en periode på 10 år med 90 db(a) vil 11% udvikle en høreskade. Ved 85 db(a) vil 4% blive høreskadet og ved 80 db(a) er risikoen for høreskade meget ringe. Normalthørende vil kunne adskille lyde, som f.eks. samtidig tale fra en gruppe af personer, hvorimod en høreskadet ikke kan adskille disse lyde, men i stedet hører en uforståelig samling sproglyde. Denne defekt kan intet høreapparat kompensere for! Støj med et lavt lydniveau er den støj som man tit først når den er væk (f.eks. uvedkommende baggrundssnak, ventilatorer, motorer, og blæsere i computere). Iflg. overlæge Ture Andersen, Odense Universitetshospital, kan denne type støj ikke give høreskade, men påvirker alligevel menneskets fysiske og psykiske velbefindende. Der er ikke forsket ret meget på dette felt. Lyde udenfor det definerede menneskeligt hørbare område kaldes henholdsvis ultra- og infralyd. Disse lyde skulle derfor per definition ikke kunne høres. For infralydens vedkommende ved man dog, at den kan høres, hvis lydtrykket er stort nok. Nogle borgere er generet af lyde, som de mener er infralyd eller lavfrekvent støj. Lydene bliver beskrevet som dyb og brummende, og dens blotte tilstedeværelse beskrives som en pine. Sundhedsstyrelsen planlagde i 1996 en undersøgelse, bla. omkring infralyd. Undersøgelsen blev opgivet, idet Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen ikke kunne skaffe de nødvendige midler. 20

21 Borgerpanelets vurderinger Vi ser for os et puslespil, hvor adskillige brikker mangler Hørelsen sover aldrig, men er aktiv 24 timer i døgnet - vi kan ikke slukke for øret! Det er som om man glemmer dette, idet man i Danmark betragter hver støjpåvirkning isoleret (støj på arbejdspladsen, støj fra trafikken, støj fra...). Til sammenligning arbejder man i udlandet med formler for sammenlægning af flere støjtyper og -påvirkninger, for at kunne give et samlet billede af et menneskes reelle støjpåvirkning. Men man ved med sikkerhed, at der er en forbindelse mellem støj og helbred. Vi vil derfor gerne fremhæve Verdenssundhedsorganisationen WHO=s definition på et godt helbred: En tilstand af fysisk, mentalt og socialt velbefindende, og ikke kun en tilstand fri for sygdom og skavanker. Denne definition mener vi gør det klart, at støj har en sundhedsskadelig virkning på mennesker. Idet støj er en uhåndgribelig størrelse, kan man foranlediges til at tro, at støj ikke kan ophobes og at påvirkningen ophører samtidig med at støjen forsvinder. Den sparsomme forskning viser dog, at dette ikke nødvendigvis er tilfældet. Selv om støj ikke ophobes synligt i samfundet, kan det ikke modbevises, at det ophobes i det enkelte individ. Det er i vore øjne baggrunden for, at støj ikke anses som et samfundsproblem på linie med andre miljø- og sundhedsmæssige problemer. En støjskade giver et kommunikationshandicap for resten af livet. En let støjskadet person vil ikke kunne høre sproglyde som for eksempel konsonanterne s og t, med mindre der tales direkte i helt rolige omgivelser. Hvis støjskaden er mere udtalt vil endnu flere sproglyde mistes. Dvs. det er de høje toner, som dørklokker og fuglesang, der forsvinder først. Derefter kan det være vanskeligt at forstå almindelig tale. Den støjskadede har for altid mistet evnen til at adskille samtidige lydkilder. Hvilken medicin hjælper på forringet livskvalitet? Lige som en hørenedsættelse sker gradvis og dermed ofte ikke før det er for sent, mener vi, at den manglende fokus på sammenhængen mellem støj og det hele menneskes livskvalitet medfører, at vi ikke bliver opmærksomme på denne sammenhæng før det er for sent. Lav støj har alvorlige konsekvenser. Vi har fundet frem til, at børn er særligt udsatte, hvad den lave generende støj angår (her menes hovedsagelig baggrundsstøj). Dette fremgår også senere i denne rapport (AStøj i Men også de 0,5 millioner danskere med et hørehandicap er specielt følsomme overfor denne type støj. Selv en moderat baggrundstøj ved f.eks. et middagsselskab forhindrer den hørehandicappede i at deltage, og kan resultere i social isolation. Alle taler om den høje støj, som giver målelige permanente skader på øret. Der mangler til gengæld massiv oplysning om andre konsekvenser af forskellige former for støj. På konferencen kom det frem at støj også påvirker blodtrykket, produktionen af stresshormoner, koncentrations- og indlæringsevnen og hukommelsen. Konsekvenserne kendes ikke til fulde, da der ikke er foretaget den fornødne forskning. Kun ved et samarbejde mellem alle ansvarlige og berørte parter vil alle brikker kunne findes, så puslespillet kan samles og helheden træde frem 21

22 Borgerpanelets anbefalinger $ WHO=s guidelines for støjniveauer (findes på og som bilag til denne rapport) skal tages seriøst, og skal opfattes som en reel målsætning. $ Støj skal gøres til et samlet indsatsområde $ Der skal ske et samarbejde omkring støj mellem de forskellige offentlige instanser $ Danmark skal bruge viden fra Holland, Sverige og Schweiz om sammenhængen mellem støj og livskvalitet $ Vi anbefaler tænkning i forebyggelse frem for behandling indenfor alle områder af støjpåvirkning $ Sundhedsministeriet skal finansiere og igangsætte kampagner, som vil medføre en seriøs folkelig debat om, hvordan vi opnår en lydkultur med mennesket i centrum. 22

23 Emneblok 2 Støj i opvæksten Vi har i Danmark overalt et stadigt stigende støjniveau, som der fra politisk og anden side ikke har været nok opmærksomhed omkring. Da børn er en særlig udsat og forsvarsløs gruppe, der ikke kan tale deres egen sag, må vi voksne tage hånd om dette - det være sig ikke kun politikere, myndigheder og pædagoger, men også forældre, bedsteforældre, dagplejemødre/fædre og andre, der har med børn at gøre. Vores formål med at beskytte børnene specielt tager udgangspunkt i den selvfølgelighed at: Børn er fremtid. Idet børn sammen med voksne lærer at sætte pris på et lavere støjniveau, vil det helt givet smitte af på fremtidens lydkultur, så børnenes voksenliv vil komme til at indeholde større livskvalitet. Det at indgå i fællesskaber, i dagens informations- og videnssamfund, kræver evnen til samtale og dialog, derfor kan det få voldsomme konsekvenser for et barns liv, hvis disse evner ikke udvikles. Og her spiller støj en uheldig rolle. Børn har brug for rolige omgivelser, når de skal lære at tale - for at få fat i ord, sproglige nuancer og tonefald. Ture Andersen, fra Audiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, beskriver hvorledes børns taleforståelse reduceres/ forstyrres selv ved en moderat baggrundsstøj. På dette område er børn langt mere sårbare end voksne. Desuden er hørenedsættelse blandt børn hyppigere end tidligere. Borgerpanelets vurderinger Vi skal værne om børns hørelse - men ikke med høreværn En undersøgelse i 176 danske daginstitutioner viser et stort støjproblem. Skolefritidsordninger er særlig ramt. Over 20 % har et støjniveau på over 85 db(a), og næsten 2 % overskrider de 90 db(a). Disse støjmålinger er vel at mærke foretaget på baggrund af de ansattes arbejdsforhold uden hensyntagen til, at børn tit opholder sig længere tid i institutionen end de ansatte og at de opholder sig længere tid i de områder, eksempelvis musikrum, diskoteker osv. I følge Arbejdstilsynets regler skal pædagogerne anvende høreværn, når støjen overstiger de 85 db(a), men børnene A vel også bære høreværn for at beskytte deres hørelse. De fleste vil kunne se det paradoksale i denne situation. I Danmark findes der ingen lovgivning for børn som fastsætter grænser for støjniveauet i institutioner. Det findes i flere andre lande. Verdenssundhedsorganisationen har foreslået grænseværdien 35 db(a) for baggrundsstøj i skoler og daginstitutioner (se bilag 1). Den svenske doktor i psykologi, Staffan Hygge, har forsket i sammenhængen mellem støj og børns hukommelse og evne til indlæring og dokumenterer en foruroligende sammenhæng mellem disse faktorer. Han påviser, at skoler med højt støjniveau giver dårligere muligheder for indlæring, og han kan tilmed dokumentere, at de svageste elever rammes hårdest. Der er ikke forsket direkte i støjs indflydelse på børns psykiske udvikling, men det er vigtigt at være opmærksom på, at børns almene velbefindende påvirkes på samme måde 23

24 som voksnes, når de udsættes for støj. Støj stresser også børn, og det undrer derfor Borgerpanelet, at der ikke er mere fokus på dette område. Flemming Serup, pædagog og arbejdsmiljøkonsulent, refererer til Støjvogterprojektet i Roskilde Kommune. Projektet viser, at når man inddrager både pædagoger og børn i støjbekæmpelsen, bliver der mulighed for nytænkning - både inden for pædagogik, udnyttelse af de fysiske rammer og daglige rutiner. Det handler ikke om at lege stilleleg, men at undgå at støj bliver et nødvendigt onde. Yderligere viser projektet tydeligt i hvor høj grad de fysiske rammers udformning har indflydelse på støjen i lokalerne. Det er vigtigt at have mulighed for at opdele børnene i mindre grupper i løbet af dagen. Antallet af børn pr m 2 spiller en meget afgørende rolle for støjbelastningen i institutionen. Vi propper ganske simpelt for mange børn sammen på for lidt plads. At give børnene mere plads har også den positive sidegevinst, at antallet af mellemørebetændelser reduceres. (1 m 2 mere pr. barn = et fald på 11 %). Børn med mellemørebetændelse får midlertidige hørenedsættelser, og som en naturlig konsekvens heraf taler de højere, har sværere ved at koncentrere sig, skaber uro, støj og aggressivitet. En ond cirkel er startet. Der registreres et stigende antal hørenedsættelser blandt børn. Forskerne har ikke kunnet give et entydigt svar på baggrunden for dette problem, men der er enighed om, at der mangler viden og forskning inden for dette felt. Det er vigtigt at skabe opmærksomhed omkring hvilke tiltag, vi hver især har mulighed for at gøre i vores dagligdag, men det er ikke nok alene med opmærksomhed og holdningsændringer - forbedringer kræver konkrete initiativer. Derfor anbefaler Borgerpanelet følgende: Borgerpanelets anbefalinger Børnemiljølov I skal Social- og Undervisningsministeriet udarbejde en miljølovgivning gældende for børns liv og ophold i institutioner. Børnemiljøloven skal være vedtaget senest juni Loven skal indeholde klare retningslinier for klagemuligheder ved manglende overholdelse af loven og sanktionsmuligheder. Borgerpanelet anbefaler, at vi i Danmark får en miljøombudsmand, og at ovenstående kommer til at høre ind under dennes arbejdsopgaver. Sæt støjen på dagsordenen Borgerpanelet anbefaler, at der, til skoler og daginstitutioner, udarbejdes informationsmateriale, som beskriver risikoen ved støjpåvirkninger. Skoler og institutioner opfordres til at formulere en støjpolitik - fra dagens støjkultur til fremtidens lydkultur. Informationsmaterialet udarbejdes til både børn og voksne. Børn skal inddrages aktivt i støjbekæmpelsen Støjvogterprojektet fra Roskilde viser, at dette kan gøres med positivt resultat. Børn har kvalificerede handleforslag, som fungerer i børnehøjde. 24

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt Støj Forord Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt os. Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Tænk toppen af støjen...

Tænk toppen af støjen... Tænk toppen af støjen... Hvad støj gør ved os Støj er uønsket lyd. Støj kan være irriterende, distraherende, generende og direkte farlig. Foruden høretab og tinitus kan støj medføre kommunikationsbesvær,

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

HØRESKADER. Branchevejledning om forebyggelse af. Forsvar og politi. 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr.

HØRESKADER. Branchevejledning om forebyggelse af. Forsvar og politi. 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr. Branchevejledning om forebyggelse af HØRESKADER Forsvar og politi 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr. 162033 Layout: www.zenario.com Tryk: PrintDivision Vejledningen henvender sig til

Læs mere

Din hørelse er dyrebar

Din hørelse er dyrebar Beskyt din hørelse 3 Din hørelse er dyrebar Igennem livet bliver vi bombarderet med en konstant strøm af lyde i skolen, derhjemme, på arbejdet og når vi færdes ude. Og nogle gange bliver disse lyde så

Læs mere

Hørelse for livet Beskyt din hørelse. Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse

Hørelse for livet Beskyt din hørelse. Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse Hørelse for livet Beskyt din hørelse Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse 3 Din hørelse er vigtig Gennem hele livet bliver vi konstant udsat for forskellige lyde - i skolen, derhjemme, på

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. At-vejledning D.6.1-3

At-VEJLEDNING. Støj. At-vejledning D.6.1-3 At-VEJLEDNING Støj At-vejledning D.6.1-3 Juli 2007 Opdateret marts 2014 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølov - givningen skal fortolkes. At-vejledninger

Læs mere

Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1)

Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1) Bekendtgørelse nr. 18 af 9. januar 2006 Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1) I medfør af 40 g, stk. 1 og stk. 2, jf. 149, stk. 7 og stk. 10, i lov om luftfart,

Læs mere

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Vejtrafikstøj Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen ved AAU Ph.d.-studerende Michael Sørensen

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse

Læs mere

Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder

Læs mere

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN SBI-ANVISNING 244 1. UDGAVE 2014 Lydisolering af klimaskærmen Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen SBi-anvisning

Læs mere

BYGGE- OG ANLÆGS- FORSKRIFT I KØBENHAVN. Oktober 2012

BYGGE- OG ANLÆGS- FORSKRIFT I KØBENHAVN. Oktober 2012 BYGGE- OG ANLÆGS- FORSKRIFT I KØBENHAVN Oktober 2012 1 FORSKRIFT FOR VISSE MILJØFORHOLD VED MIDLERTIDIGE BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER I KØBENHAVNS KOMMUNE Denne forskrift er udarbejdet i henhold til 20, stk.

Læs mere

Regler og ansvar for musikkens påvirkning af publikum

Regler og ansvar for musikkens påvirkning af publikum N O T A T STØJ I UNDERHOLDNINGSBRANCHEN j.nr. 7-099-2/2 Udsættelse for støj (høj musik) og forebyggelse af høreskader - og andre gener derfra Dette notat beskriver sundhedskonsekvenser ved at blive udsat

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Forskrift for visse miljøforhold ved BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER. i Københavns Kommune

Forskrift for visse miljøforhold ved BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER. i Københavns Kommune Forskrift for visse miljøforhold ved BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER i Københavns Kommune 1 2 Forskrift for visse miljøforhold ved bygge- og anlægsarbejder i Københavns Kommune Denne forskrift er udarbejdet i

Læs mere

Forsvar og politi. Branchevejledning Forebyg høreskader

Forsvar og politi. Branchevejledning Forebyg høreskader Forsvar og politi Branchevejledning Forebyg høreskader Bevar din hørelse! Denne branchevejledning handler om forebyggelse af høreskader i forsvar og politi. Den er rettet mod alle, der er udsat for støjbelastninger

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 Juli 2013 Indholdsfortegnelse 1. Resumé af støjhandlingsplanen 3 2. Det samlede byområde 3 3. De ansvarlige myndigheder og det retlige grundlag 3 4. Gældende

Læs mere

-En spørgeskemaundersøgelse

-En spørgeskemaundersøgelse Geneopfattelsen ved belastning med vejtrafikstøj -En spørgeskemaundersøgelse Karen Reif Andersen Hans Bendtsen Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Niels Juels Gade 13,12 København K Tlf.:

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.)

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 178 Offentligt UDKAST (17/4 08) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) 1 I lov

Læs mere

Regulativ for begrænsning af gener fra støjende, støvende og vibrerende bygge- og anlægsarbejder i Tønder Kommune

Regulativ for begrænsning af gener fra støjende, støvende og vibrerende bygge- og anlægsarbejder i Tønder Kommune Regulativ for begrænsning af gener fra støjende, støvende og vibrerende bygge- og anlægsarbejder i Tønder Kommune Lovgrundlag Dette regulativ er udarbejdet i henhold til 20 stk. 2 i bekendtgørelse nr.

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Forord Ballerup Kommune har udarbejdet et udkast til en støjhandlingsplan for trafikstøjen i kommunen. Planen skal gælde i 5 år. Støjhandlingsplanen

Læs mere

Information om hørelsen

Information om hørelsen Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen

Læs mere

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING SBI-ANVISNING 245 1. UDGAVE 2014 Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Tjeklister om støj. Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien

Tjeklister om støj. Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien Tjeklister om støj Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Telefon: 70 23 15 43 Telefax: 70 23 15 40 E-mail: ibar@ibar.dk www.ibar.dk Medarbejdersekretariat:

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET

STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET BRANCHEVEJLEDNING OM STØJ, AKUSTIK OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER BAR Privat Kontor og Administration 02 STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET FORORD "Støj og akustik på kontoret" henvender

Læs mere

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Væske i mellemøret - om mellemøreproblemer hos børn Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Indledning Denne

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

NOTAT. Indholdet af nabopakken (ændring af cityringsloven) 1 Indledning

NOTAT. Indholdet af nabopakken (ændring af cityringsloven) 1 Indledning NOTAT Dato J. nr. 20. februar 2014 2014-795 Indholdet af nabopakken (ændring af cityringsloven) 1 Indledning Efter naboretlige regler skal naboer til fast ejendom have erstatning, hvis de udsættes for

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Bygge- og anlægsprojekter samt nedrivningsarbejder i Haderslev Kommune

Bygge- og anlægsprojekter samt nedrivningsarbejder i Haderslev Kommune Bygge- og anlægsprojekter samt nedrivningsarbejder i Haderslev Kommune Forskrift Forskrift for bygge- og anlægsprojekter samt nedrivningsarbejder i Haderslev Kommune Formål og administration 1. Formålet

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

Det gode storrumskontor

Det gode storrumskontor Det gode storrumskontor Arbejdsmiljøkonferencen 2013 1 Præsentation af COWI 12 kontorer i DK ca. 6000 medarbejdere i alt Hovedopgaver inden for arbejdsmiljø: - kemi - Indeklima - Ergonomi - Psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Branchevejledning. Høreskader ved musikerarbejde specielt Tinnitus BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER

Branchevejledning. Høreskader ved musikerarbejde specielt Tinnitus BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER Branchevejledning Høreskader ved musikerarbejde specielt Tinnitus BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER Indhold Forord.........................1 Hvad er tinnitus?................2 Høreskader

Læs mere

Oversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen

Oversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen Oversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen Støj er noget møg. Også i bilen. Alle hader støj. Undtagen når den kaldes musik. F.eks tonerne fra en muskelsvulmende motor. Af Hans Uffe Christensen, 26. januar

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed 1 Grundlag

Læs mere

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer.

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer. Roskilde Kommune Teknik-og Miljøudvalget Postboks 100 4000 Roskilde Ballerup, den 21. oktober 2005 J.nr. 7308 eg/bt Vedr.:J.nr. 13.06.04P20 Støjskærm langs Holbækvej Grundejerforeningen Hyrdehøj ---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 138 Offentligt

Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 138 Offentligt Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 138 Offentligt Memo Subject: Notat om udvidet arbejdstid og udbetaling af erstatning til naboer ved Marmorkirken From: Date: 2014-01-22 Politiken bragte lørdag

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET VIGTIGSTE LOVÆNDRINGER OKTOBER 2010 INDHOLD NY LOV PR. 1. OKTOBER 2010 Skal min virksomhed ændre noget? 2 Skal jeg som arbejdsmiljørepræsentant

Læs mere

Fremtidens rygeregler regeringens forslag

Fremtidens rygeregler regeringens forslag Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 382 Offentligt Nye rygeregler regeringens udspil Marts 2006 Fremtidens rygeregler regeringens forslag Regeringen vil forebygge, at nogen udsættes for passiv rygning

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i maj 2015.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i maj 2015. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i maj 2015. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

Den billigste og mest effektive dæmpning af støj og vibrationer opnås ved at anskaffe de mest støj- og vibrationssvage maskiner og udstyr.

Den billigste og mest effektive dæmpning af støj og vibrationer opnås ved at anskaffe de mest støj- og vibrationssvage maskiner og udstyr. 7. Tjekliste til indkøb af maskiner Den billigste og mest effektive dæmpning af støj og vibrationer opnås ved at anskaffe de mest støj- og vibrationssvage maskiner og udstyr. Af tjeklisten fremgår, hvilke

Læs mere

Hjælp den, du holder af, til bedre hørelse

Hjælp den, du holder af, til bedre hørelse Hjælp den, du holder af, til bedre hørelse 2 3 Indhold Man skal lære, før man kan hjælpe.................... 4 Hvad er et høretab.................................. 5 Sådan opdager du symptomerne......................

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1 Side 1 af 15 Forside APV 2010 APV Handlingsplaner Kontakt Risiko for ulykker Ulykker undgås bedst gennem planlægning af arbejdet, så de farlige situationer ikke opstår. Ligesom uddannelse, faste rutiner

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Arbejdsmiljø OK 2005

Arbejdsmiljø OK 2005 Arbejdsmiljø OK 2005 En ny opgave for SU SU skal medvirke til et godt arbejdsmiljø SU skal med aftalens 5, stk. 8 arbejde med at forebygge og håndtere stress SU skal fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 3. 1

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 3. 1 Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 23. august 2013 J.nr.: NMK-34-00280 Ref.: Hanne Marie Motzfeldt, HAMMO-NMKN AFVISNING af klage over Københavns Kommunes

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX 58 52 01 10. e-mail: 054@dlf.org hjemmeside: www.slagelselærerkreds.dk SiR mappe 2008 Velkommen som sikkerhedsrepræsentant...2

Læs mere

Når syn og hørelse svigter samtidigt!

Når syn og hørelse svigter samtidigt! Når syn og hørelse svigter samtidigt! Ole E. Mortensen centerleder Videncentret for Døvblindblevne Bettina U. Møller Informationsmedarbejder Videncentret for Døvblindblevne Syns- og høreproblemer er i

Læs mere

Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Hvilken betydning har physical agents-direktivet for arbejdsgivere og medarbejdere?

Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Hvilken betydning har physical agents-direktivet for arbejdsgivere og medarbejdere? Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Direktiverne og reglerne henvender sig primært til arbejdsgivere for personer, der som led i deres arbejde skal holde og betjene værktøj eller udstyr, der overfører

Læs mere

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Helle Huse, civilingeniør, Anders Nyvig A/S Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Det er nu 4 år siden, at arbejdet med de første trafik- og miljøhandlingsplaner blev igangsat. Hovedparten

Læs mere

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau [ fra stress til trivsel ] lær at håndtere stress og skab trivsel på organisationsledelsesafdelingsog individniveau stress- og trivselsvejlederuddannelsen center for stress og trivsel aps STRESS- OG TRIVSELSVEJLEDERUDDANNELSEN

Læs mere

5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37

5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37 5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37 Opmærksomhedspunkter En arbejdsskade er en samlet betegnelse for helbredsmæssige følger af skadelige påvirkninger på arbejdspladsen. Der skelnes mellem: Arbejdsulykke:

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Støj i den grafiske branche

Støj i den grafiske branche Støj i den grafiske branche Grafisk Bar - Grafisk Branchearbejdsmiljøråd Indhold 3 5 10 12 16 17 23 31 Støj kan dæmpes Historier fra det virkelige liv Schultz Grafisk tager støjen alvorligt Fra produktionslokale

Læs mere

CaseNo06-16666_#126250-10_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc

CaseNo06-16666_#126250-10_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc CaseNo6-16666_#12625-1_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc STØJHANDLINGSPLAN SILKEBORG KOMMUNE 21 CaseNo6-16666_#12625-1_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere