Indholdsfortegnelse INDHOLD.

Transkript

1 August AngstAvisen Angstforeningens nyhedsbrev Tema: Sygdomsangst og behandling Mindfullness meditations-terapi Ny DSI-rapport om angstlidelser Møde med Aron T. Beck Efterårets foredrag ISSN

2 Indholdsfortegnelse Redaktion: Kamma Kaspersen (ansv. red.) Marie Särs Andersen Peter Risby Hansen Produktion: Toptryk Grafisk ApS Oplag: Layout: Dupont1 Artikler i Angst-Avisen udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller Angstforeningens holdning. Redaktionen er bekendt med navn og adresse på skribenter. Bidrag på diskette eller mail til kk@angstforeningen.dk Peter Bangsvej 1, G, Frederiksberg C Tlf.: Vi frakender os ansvar for tilsendt materiale, vi ikke har bestilt. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i materiale. Angst-Avisen er Angstforeningens medlemsblad og udkommer 4 gange årligt. Kontingent 2006: kr.150 årligt. Biblioteksabonnement: 250 kr. Institutionsabonnement privat: kr. årligt. (op til 10 blade pr. nummer). Institutionsabonnement offentligt: 500 kr. årligt. Gavebeløb på mindst 25 kr. pr. medlem medvirker til at bevare vores godkendelse til driftsstøtte fra tips- og lottomidlerne. Løssalg: 20 kr. Gaver og sponsorering op til kr. årligt er fradragsberettiget efter ligningslovens 8A INDHOLD Redaktion 2 Leder 3 Undersøgelse af angstsygdomme 4-5 OCD og sygdomsangst 6-7 Funktionelle lidelser 8 Liaisonpsykiatrisk enhed 9 Smerteskolen 9 Lykkepiller 10 Garanti for hurtig behandling 11 Mindfullness Bogreolen Bevidst nærvær 14 Åndsnærværets mirakel 15 Gode tanker gode følelser 16 Trange rum og åbne pladser 16 Angst 18 Danskere strømmer til psykolog 18 Møde med Aron T. Beck 19 Nye bestyrelsesmedlemmer 20 Lykkehormonet 21 Pædagoger syge af stress 21 Behandling: Vejle Sygehus 22 Psykiatriuge 22 Bøger tilbydes 23 Opslagstavle: Arrangementer 24

3 Så er AngstAvisen 15 klar til sensommeren og efteråret Temaer i dette nummer er sygdomsangst og Mindfulness (en opmærksomheds-meditation, hvor man lærer at leve i nuet). Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke jer for de kontingenter og gaver, vi har modtaget i år, så vi nu er oppe på et medlemstal på over De, ca. 300 der ikke har fået betalt for i år, kan benytte girokortet nederst på denne side. Gaver på mindst 25 kr. er også altid velkomne, da disse bidrager til, at vi kan bevare godkendelsen til at modtage driftsstøtte. Vi vil følge Bent Hansen, formand for de fem nye regioner, der har fået ansvaret for sygehusene og psykiatrien, nøje fremover. Han mener, at der skal gøres noget ved de nuværende behandlingstilbud, så også mennesker med ikke-psykotiske lidelser, som fx angstlidelser, får samme behandlingsgaranti, som den der i dag gælder for fysiske sygdomme. I AngstAvisen nr. 16, som udkommer i november, fortsætter vi med temaet: sygdomsangst. Afd. læge Per Sørensen, Psykiatrisk afd. på Amager Hospital, har netop indleveret sin Ph.d-afhandling om dette emne, og har lovet at skrive om det. Ydermere vil vi se på de forskellige afarter af socialfobi som (s)elektiv mutisme, en slags socialfobi hos børn, der ikke vil tale, indadvendthed, skitzotypisk personlighedsforstyrrelse og HSP (Highly sensible people). Det er generte, indadvendte, intuitive og kreative personer. De kan være stærkt overfølsomme for lyd, lys, duft og kaotiske situationer og foretrækker ofte at være alene. Vi vil også se på operationer af rødmen og sveden, som vi ofte får henvendelser om. Vi håber I vil deltage i nogle af efterårets mange foredrag om angst, der fortrinsvis foregår i Jylland. Mens Sjælland og Fyn vil få besøg af os til vinter. Hvis du gerne vil have et foredrag og evt. en selvhjælpsgruppe i din by, der har mindst indbyggere, og du vil være behjælpelig med at finde lokaler, vil vi gerne hjælpe dig i gang, Angstforeningen er også din forening. Med venlig hilsen Kamma Kaspersen MEDLEMS-KONTINGENT 2006!

4 Undersøgelse af angstsygdomme et bidrag til den eksisterende viden om organiseringen af de behandlingstilbud, der gives til personer, der lider af angstsygdomme. DSI-rapport (foreløbig version) maj Majbritt Christensen, Jens Albæk, Anni Ankjær-Jensen. Referent Kamma Kaspersen En engelsk screeningsundersøgelse omsat til danske forhold anslår, at ca danskere i alderen år lider af en form for angst. Hos nogle forsvinder angsten igen, men for bliver det en invaliderende tilstand, hvis den ikke behandles. Ifølge den nye danske rapport fra Institut for Sundhedsvæsen (DSI) får forbavsende få angstramte et behandlingstilbud. Angstsygdomme medfører store samfundsmæssige omkostninger både i forbindelse med behandling og fravær fra arbejdsmarkedet. Hvis flere fik behandling, ville dette udover den sundhedsmæssige gevinst også i vidt omfang opveje omkostningerne til den udvidede behandlingsindsats. Kort sagt: det kan betale sig at behandle angstlidelser. Behandling giver et bedre liv og flere kommer i arbejde. Ingen diagnose, behandling eller samarbejde Rapporten anbefaler, at det store udækkede behandlingsbehov bør afhjælpes. Desuden bør der være dokumentation af angstbehandling i psykiatrien og i kommunen, og behandlingstilbuddet skal forbedres. Behandling udføres oftest hos praktiserende læge, psykiater eller psykolog, og man forventede derfor, at der var et organiseret samarbejde blandt disse faggrupper, men fandt i stedet en mangelfuld sammenhæng mellem behandlerne grundet mangelfuld kommunikation og koordination. Der eksisterer ikke en samlet plan for diagnose og behandling, ligesom der heller ikke finder et samarbejde sted med kommunen. Det fremgår tydeligt, at denne patientgruppe bør tilføres flere ressourcer. Man bør også blive enige om, at der skal mere fokus på angstpatienter. Der var enighed om, at der findes et stort behov for behandling i denne gruppe, der ikke dækkes. Angstpatienterne skal have den behandling, der virker, og dokumentation for at behandlingen virker, bør indføres. Forfatterne mener, at det er uklart, hvor ansvaret for en samlet behandlingsindsats ligger. Det meget beskedne antal angstpatienter, der overhovedet får en diagnose, er kun toppen af isbjerget. Man

5 undrer sig over, at der ikke er sket en massiv indsats for denne patientgruppe. Ofte skal der mange besøg til hos lægen, før diagnosen stilles, og får patienten ikke et relevant behandlingstilbud, fortsætter han med at gå til lægen. Mange har haft angstlidelser i op til 25 år, før de får et relevant behandlingstilbud. Praktiserende læger efterspørger ratingscales i lighed med dem, man bruger til at stille diagnosen depression. Et opsøgende tilbud findes ikke, og man antager, at der sidder mange med invaliderende angst, der ikke tør forlade deres bolig for at opsøge behandling. Behandling Udviklingen i angstbehandling er gået fra psykodynamisk terapi til kognitiv terapi. I nogle tilfælde suppleres behandlingen med medicin. Angstpatienter behandles i sygehuspsykiatrien, hos speciallæger i psykiatri, praktiserende læger og praktiserende psykologer. Behandlingskapaciteten er generelt for lille på nær hos Jysk Fobiskole i Århus. Praktiserende psykologer er ofte ikke en reel mulighed pga. egenbetaling, bortset fra ved lidelsen PTSD, hvor det offentlige betaler. Der synes ikke blandt læger, psykiatere og psykologer at være noget stort ønske om et fælles netværk, da de forskellige faggrupper foretrækker netværk inden for egne faggrupper. Kun de få steder i landet, hvor der findes specialklinikker for angstbehandling ses et sammenhængende tværgående tilbud. Hovedparten af de angstramte, der henvender sig til sundhedsvæsenet, kommer med andre klager end deres angstlidelse, selv om klagerne udspringer af den primære angstlidelse, fx panikangst. Her oplever angstpatienten det som om, der er noget galt med hjertet. Kasseøkonomi er med til at forhindre en øget indsats for angstpatienter, og det samme er manglen på psykiatere både nu og fremover. I undersøgelsen forventede man at finde et ensartet tilbud, der byggede på evidens og sund fornuft. I stedet fandt man tilfældige eller ingen tilbud. Hvad bør der gøres Man er nødt til at investere i angstområdet, da der vil være økonomiske fordele at hente. Angstpatienter kunne måske få flere læger til at vælge psykiatri som speciale, da angstramte har et helbredelsespotentiale, som kan virke motiverende for behandlere. Rent samfundsøkonomisk burde man gennemføre en tidlig opsporing og diagnose samt målrettet angstbehandling. Da angstlidelser adskiller sig markant fra psykotiske sygdomme, kunne det forventes, at der fandtes en samlet plan for angstområdet. Forskelle i behandlingstilbud Muligheden for at modtage behandling afhænger af, hvor i Danmark man bor. I Ribe, Vejle, Ringkøbing og Nordjyllands amter behandles langt færre angstpatienter end i H.S (København) og Frederiksborgs amt. Tendensen er, at jyske amter ligger lavt med behandling, mens hovedstaden og amter omkring hovedstaden ligger højt. De fleste angstramte henvises til behandling fra egen læge eller skadestue. Rapporten nævner fire behandlingssteder: Klinik for angst og OCD i Risskov - Jysk Fobiskole, Århus - - Center for kognitiv terapi, Sct. Hans Hospital, Roskilde - Psykiatrisk Sygehus, Hillerød. Der er ofte omkring tre måneders ventetid på behandling, men i Ambulatoriet i Hillerød, var der ingen ventetid. Rapporten påpeger, at der generelt er en afvisende holdning i sygehuspsykiatrien for de ikke-psykotiske lidelser som fx angst. Behandling hos læge eller psykolog Den praktiserende læge kan tilbyde syv samtaler af ½ time pr. år med sin patient. Hos psykologen er der tre måder at få behandling på: - man betaler selv - kommunen eller socialforvaltningen (max 12 timer) betaler. (Det er forskelligt fra kommune til kommune, om de er villige til at betale) - lægen kan henvise, men kun hvis personen har været ude for et traume, fx dødsfald blandt de nærmeste. Det at få betalt sin behandling er både kompliceret og meget uens i hele landet. Fx er det muligt at få betalt et ophold på Jysk Fobiskole, hvor der heller ikke er særlig lang ventetid, mens det er vanskeligt at få finansieret en psykolog i Roskilde og Skt. Hans-området. Afsnit for ambulant psykiatri i Hillerød har stort set ingen ventetid, måske fordi stedet ikke er kendt for at tage sig af ikke-psykotiske lidelser. Hverken læger, psykologer eller psykiatere var bekendt med dette. Distriktspsykiatrien sikrer, at alle psykotiske patienter får et behandlingstilbud, men det samme gør sig ikke gældende for de ikke-psykotiske patienter med angst, OCD og depression. Hvis man oprettede flere behandlingstilbud til angstramte i sygehuspsykiatrien, ville flere læger og psykologer, der uddanner sig på sygehusene, få et bedre kendskab til angstlidelserne, end de får i øjeblikket, hvor de slet ikke ser angstpatienter i hele deres uddannelsesforløb. Rapporten indeholder desuden en masse økonomiske undersøgelser, der peger på, hvordan det vil give besparelser stort set overalt, hvis Danmark får behandlet sine angstlidende borgere. Har du lyst til at kigge i rapporten, kan den downloades her: AngstAvisen 15_2006 5

6 TEMA OCD og sygdomsangst Angst Så stop dog Så forstå det dog, jeg gider ikke mere STOP! STOP! STOP! Man hvad nu hvis det ikke bare er angst? Hvad nu hvis jeg virkelig er syg? Af Mette Christensen Jeg tjekker og tjekker og tjekker er overopmærksom på min krop. Jeg er så bange for at få kræft, og jeg tjekker hvert femte minut, om der skulle være sket noget. Ser eller føler jeg det mindste, bliver jeg helt hysterisk og tjekker og kontroller endnu mere. Jeg kan ikke holde det ud Jeg gider virkelig ikke mere! Hvorfor kan jeg så ikke bare stoppe? Nogle gange sker det, at jeg glemmer at være angst, men kommer så hurtigt og forskrækket til mig selv, for hvad hvis der nu er sket noget, jeg burde være angst for, imens jeg glemte at være angst? Det er så paradoksalt, at jeg er angst, fordi jeg er bange for at blive syg og dermed miste livet, men jeg får ikke levet livet pga. min angst. Når jeg har det allerværst, synes jeg, at det ville være nemmere at være død. Jeg har været holdt med lykkepiller i tre måneder nu efter at have taget dem i halvandet år. Jeg kan godt mærke, at stoppet har givet mig et tilbagefald, men jeg ønsker virkelig ikke at begynde med pillerne igen. Min læge, som ellers har været en utrolig støtte og hjælp, mener, at jeg nu skal acceptere angsten som et del af mit liv, men det hverken kan eller vil jeg. Men hvad skal jeg så fattigrøv som jeg er? Psykiater, psykolog, hypnose, selvhjælpsgruppe, hvad skal jeg dog vælge? Hvor skal jeg lægge de penge, jeg ikke har? Hvor kan jeg regne med, at de gør gavn? Jeg bruger utrolig meget tid på nettet. Søger efter nogen, der har det præcis som jeg. En jeg kan identificere mig 100% med. Men vedkommende findes vist ikke. Det føles som om, ingen i hele verden har det så forfærdeligt som jeg Det er som om, jeg lever i én verden, og alle andre lever i en anden. I deres verden er der ikke en klam hånd af angst, som lægger sig på krop og sjæl jeg føler mig så alene. Så slip mig dog fri! Men inderst inde, når jeg virkelig prøver at se ud over min egen næsetip, så ved jeg godt, at der er nogen, der har det som jeg - ja nogen langt værre endda Angstforeningens forum er stedet, hvor jeg møder utrolig mange mennesker med angst. Det er stedet, hvor jeg flygter hen, når afmagten bare er for stor. Nogle gange skriver jeg et indlæg, andre gange er det nok bare at surfe lidt... Jeg har lidt af sygdomsangst i to perioder. Første gang fortalte jeg det ikke til nogen, fordi jeg var flov. Ingen viste det. Ikke min mand, min veninde eller min læge. Da jeg havde det første gang, forsvandt det af sig selv efter ca. halvandet år. Jeg kom i en kæmpe sorg, fordi jeg mistede et nærtstående familiemedlem. Det var som om, sorgen fik min sygdomsangst til at forsvinde men kun for et år, så kom den igen! Og jeg orkede det ikke igen. Så jeg fortalte det til min læge og til min mand, og alt kom til at forløbe meget bedre denne gang. Jeg fik lykkepiller og jeg fik en diagnose: OCD og sygdomsangst. Jeg havde aldrig forstået, hvad der var galt med mig At få en diagnose betød rigtig meget. For det første fandt jeg ud af, at der var andre, der havde det som jeg. 6

7 Før troede jeg, at jeg var hypokonder, men syntes alligevel ikke, at beskrivelsen passede ordentligt på mig. Så jeg måtte jo bare være mærkelig. Nu kan jeg finde emner om sygdommen, som jeg fuldstændig kan relatere til, og det er bare så dejligt. Jeg har fået en pjece, hvori der er et afsnit, som jeg læser, når jeg er ved at blive overvældet af angst. Det får mig til at falde til ro: Pjecen Tvangstanker tvangshandlinger fra GlaxoSmithKline Pharma A/S: Dernæst kan tvangstanker om sygdom og ulykke være et hyppigt symptom. En patient kan f.eks. have tvangstanker om, at hvis han eller hun ikke når at udføre et bestemt ritual inden for et bestemt tidsrum det kan være tandbørstning, påklædning etc. - vil der ske noget forfærdeligt i den nærmeste omgangskreds. En hyppig tvangstanke går på sygdom og død. Patienten kredser hele tiden om disse emner, kan ikke slippe de ubehagelige tanker, som konstant trænger sig på. Tankerne kan næsten have karakter af det, man kalder hypokondre forestillinger. Dvs. at patienten hele tiden melder sig syg af et eller andet og nok kortvarigt kan korrigeres i sin opfattelse, men hurtigt igen plages af disse tvangstanker. De ritualer, som patienterne skal udføre, kan efterhånden antage temmelig bizarre former. Mine tvangstanker går især på, at jeg skal nå over gaden / tømme postkassen / nå ind i Brugsen, inden der er en bil, der kører forbi mig, for ellers Noget af det værste er, hvis jeg ser et flag på halv stang eller en rustvogn. Til gengæld er det herligt, hvis jeg ser et flag på hel stang. Det er også vigtigt, at familiens og især mine sko står præcist, pænt og parvis samt mange andre ting. Men mine værste tvangstanker er alt tjekkeriet omkring min krop. Og jeg hader, når jeg skal skifte tøj eller i bad. Så er jeg bare alt for tæt på min krop. Desuden gør angsten, at det jeg førhen kunne glæde mig over, bliver overskygget nu. Når jeg er ude, tænker jeg hele tiden på at komme hjem og tjekke. Jeg kan ikke føle glæde. Jeg kan ikke glæde mig over, at det fx er fredag. Jeg kan ikke glæde mig over, at jeg skal til fest. Alt føles bare tomt og ligegyldigt. Jeg hader at være alene hjemme. Jeg venter på, at min mand eller mine børn skal komme hjem. Og jeg hader, hvis de skal noget efter arbejde eller skole. Jeg har bare lyst til at bede dem om at blive hjemme hos mig. Og når de så er der, hjælper det ikke alligevel. Jeg hader, når det er weekend eller ferietid, for hvad hvis der går noget galt med mig, når jeg ikke kan få fat på min læge. Og når jeg fx tænker på næste sommer, tænker jeg: Måske kommer næste sommer slet ikke. Men jeg har ikke givet op! Ud fra egne og ligestilledes erfaringer og ud fra pjecer, lægebesøg, hjemmesider m.m., har jeg efterhånden fundet ud af, at jeg kommet ind i angstens onde cirkel. Jeg er blevet angst for selve angsten. Og det er herfra, jeg nu skal arbejde videre. Psykoterapi - bedre end antidepressiva Psykoterapi er en mere effektiv behandling for folk med psykiske problemer end antidepressiva, viser en svensk undersøgelse, som har sammenlignet effekten af forskellige behandlingsformer for patienter med socialfobi. Effekten af kognitiv gruppeterapi blev sammenlignet med både individuel kognitiv psykoterapi og medicin. Undersøgelsen viste, at tre ugers gruppeterapi med kognitiv terapi er lige så effektivt mod socialfobi som et års behandling med antidepressiv medicin. Samtidig viste undersøgelsen, at individuel psykoterapi virker bedst. Især sidstnævnte overraskede, da det har været en almindelig antagelse, at gruppeterapi fungerer bedst. Måske kan gruppeterapi forbedres ved at individualisere yderligere. VG NETT AngstAvisen 15_2006

8 TEMA Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Barthsgade 5, 1, 8200 Århus N Telefon: Hvad er funktionelle lidelser? Ved funktionelle lidelser er patienterne plaget af kropslige symptomer, som fx smerter, uro i maven og kvalme, men trods grundige undersøgelser er det ikke muligt at finde en lægelig eller medicinsk årsag. Det kan være svært at behandle disse patienter, og derfor arbejder Forskningsklinikken på at forbedre mulighederne for behandling og øge kvaliteten af behandlingen for denne gruppe. Forskningsenheden for Funktionelle Lidelser Enheden blev oprettet i foråret 1999 og forsker først og fremmest i årsager til og behandling af funktionelle lidelser, bl.a. sygdomsangst. Derfor er enhedens tilbud om behandling meget begrænset. Dog skal tilbuddet om behandling udvides i løbet af de næste par år. Forskerne beskæftiger sig også med undervisning og uddannelse af forskellige personalegrupper. På enheden er der ansat både læger, psykologer, antropologer, socialrådgivere, statistikere, datamatikere, korrespondenter og lægesekretærer. Hvordan foregår et behandlingsforløb? For at komme i betragtning til behandling, skal patienten først henvises af egen læge eller anden specialist. Behandlerne på enheden afgør derefter, om man kan tilbyde patienten behandling. Hvis dette er tilfældet, vil patienten blive indkaldt til en eller flere forsamtaler. Når disse er afsluttet, vil patienten og behandleren aftale det videre forløb. Behandlingen består af et antal samtaler, evt. kombineret med medicinsk behandling. Det overordnede mål er at forbedre behandlingen for patienter, der klager over fysiske symptomer, uden at et organisk grundlag kan påvises. Enheden tager udgangspunkt i en tværfaglig tilgang til de funktionelle lidelser, idet de skal ses såvel under en psykiatrisk/psykologisk, en somatisk som en social synsvinkel. Enhedens hovedvirke falder inden for forskning, udvikling og uddannelse. Enheden har en mindre underordnet klinisk funktion. Som forskningsemner kan nævnes behandlingsmetoder, herunder udvikling af reference- og uddannelsesprogrammer, sygdomsadfærd, coping, læge-patient forhold og patientuddannelse. Enhedens målgruppe er patienter med funktionelle lidelser i Århus Amt, men man vil dog også kunne modtage patienter fra andre amter ved konkrete forskningsprojekter. Enhedens virke retter sig både mod primær- og sygehussektoren, men også mod den sociale sektor. De kliniske behandlingstilbud retter sig på nuværende tidspunkt af hensyn til den begrænsede kapacitet alene mod patienter, der indgår i forskningsprojekter, eller hvor der er et uddannelses- eller undervisningssigte, og er i form af en ambulant funktion. Enheden tager initiativer til og stiller sig til rådighed for samarbejdsprojekter med andre forskningsinstitutter, kliniske afdelinger, socialsektoren, praktiserende læger mv., fx i form af udviklingen og indførelsen af udrednings- og behandlingsprogrammer for specifikke problemstillinger og patienttyper, herunder at måle effekten af disse. Uddannelses- og undervisningsindsatsen retter sig mod alle grupper inden for sundhedssektoren. Ovenstående tekst er baseret på:

9 Liaisonpsykiatrisk Enhed Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV Psykiske lidelser blandt somatisk indlagte patienter er hyppige (30%-40%) og komplicerer forløbet, medfører dårligere behandlingsresultat, større sundhedsomkostninger samt ringere livskvalitet. Hypokondri og funktionelle syndromdiagnoser ses i mellem 10% og 25% af patienterne i alle sundhedsvæsnets sektorer og specialer. Disse patienter har et udækket behandlingsbehov og et stort ydelsesforbrug i social- og sundhedsvæsnet. Liaisonpsykiatrisk Enhed har følgende formål: Sikre patienter med sygdomsangst en psykiatrisk vu dering og relevant behandling. Sikre patienter undersøgelse og behandling af psykiske komplikationer. Forskning inden for det liaisonpsykiatriske område. Oplysning, undervisning og uddannelse inden for det liaisonpsykiatriske område. Enheden modtager patienter fra alle sektorer i hele landet med: Somatisering (medicinsk uforklarede legemlige symptomer), somatoforme tilstande, hypokondri, funktionelle syndromer og affektive lidelser (angst og depression) ved somatisk sygdom. Patienter med lidelser, der normalt behandles i andet psykiatrisk regi, modtages ikke. Der modtages lægelige henvisninger fra alle sektorer. Liaisonpsykiatrisk Enhed tilbyder: Psykoterapi af hypokondri (sygdomsangst). Medikamentel behandling af hypokondri (sygdomsangst). Kognitiv gruppeterapi for patienter med kroniske smerter (forskningsprojekt). Individuel psykoterapi. Ambulant behandling (medikamentel og støttende terapi). Undersøgelse og vurdering, second opinion. Henvisning til anden relevant behandling. Der tilstræbes kort ventetid (1-2 måneder) på undersø gelse og behandling. Kilde (Læs mere): Hpsyk-E.nsf/SkalKategorier/CD381DF1879C9465C125 6FBE005785B4 Smerteskolen, Herlev Amtssygehus Af Klaus Bergstedt Sørensen, cand. psych. Tværfagligt Smertecenter med underafdeling kaldet Smerteskolen har beliggenhed på Herlev Amtssygehus og har som overordnet formål at hjælpe patienter med kroniske, ikke-maligne smerter til større accept af deres smertetilstand, som ofte inkluderer et medfølgende funktionstab, samt at give patienterne redskaber til øget helbredsmæssig livskvalitet. Smerteskolens behandlingstilbud består i gruppebehandling, som efterfølger en indledende individuel behandling. En undersøgelse vedrørende patienttilfredshed viser, at nævnte gruppebehandling har betydelig effekt i forhold til patienternes selvoplevede resultater derved, at de i højere grad hjælpes til at forstå kompleksiteten af smertekroniciteten og således lærer at leve bedre med virkeligheden i stedet for at pendle mellem forskellige behandlingstilbud med tvivlsom effekt. Ifølge evalueringer af Smerteskolens behandlingseffekt kan en egentlig stigning i patienternes livskvalitet ikke direkte påvises, men det vurderes, at effekten positivt ville øges ved at lægge et fysisk træningsprogram til de eksisterende individuelle og gruppebaserede tilbud på stedet. Det er denne manglende påvisning, der danner baggrund for, at en til stedet tilknyttet projektgruppe fraråder at udvide Smerteskolen til primær sektor, indtil der er fuldført undersøgelser angående stedets selvstændige effekt. Positivt ved Smerteskolen vurderes, at personalet øger deres kompetence ved undervisning og samtaler med patienter og pårørende, hvilket både medfører mere kvalificeret ekstern undervisning såvel som bedre tværfaglig individuel behandling. Der er ud fra samfundsøkonomisk perspektiv ikke belæg for at lade Smerteskolen fortsætte, idet projektet samlet set udgør en meromkostning på kr. pr. patient, fordi patienternes behov for at modtage ydelser fra sundhedssystemet efter afsluttet behandling på Smerteskolen tilsyneladende ikke reduceres. Forsøgsordninger som Smerteskolen kunne dog skønnes positivt i et land, hvor man vurderer, at % af den voksne befolkning lider af kroniske smerter sammenholdt med, at blot 5-7 % af de smerteplagede opnår en egentlig helbredelse. AngstAvisen 15_2006

10 TEMA Lykkepiller Af Kamma Kaspersen Forbrugerrådets blad, Tænk, havde i maj et tema om lykkepiller normalitetspiller danskere får lykkepiller det samme antal, som DSI (Institut for Sundhedsvæsen) mener, lider af angst. Men lykkepiller gives som bekendt både til angst, depression, stress, nedtrykthed, OCD m.v. Så selv om Tænk lægger op til, at dette tal er meget højt, så er det nok i virkeligheden en dråbe i havet i forhold til de mange mennesker, der kunne have behov for medicinen pga. deres forskellige lidelser. Tænk s artikel lægger op til, at alt for mange mennesker får lykkepiller, og at de udskrives med rund hånd blandt læger. Fx citeres professor i psykiatri, Per Kragh- Sørensen fra Odense Universitetshospital for at udtale: Der er altså hverken eller danskere, som går rundt og er så deprimerede, at de behøver at få medicin. Det er der jo ikke. Det er meget uheldigt, når en psykiater udtaler sig mod bedre vidende. Og især en person, hvis stilling i samfundet burde lægge op til, at man var velinformeret inden for sit felt. Rapporten fra Angstens pris i Europa (AngstAvisen 12, s. 4-5) siger, at der er ca danskere med angstlidelser. Det er et meget højt tal, men hidtil har der ikke været meget opmærksomhed på dette. Mange af disse angstramte har også depression ved siden af, og jo, de behøver medicin, for der er nemlig ikke samtaleterapi til ret mange af dem. Det er både dyrt for de angstramte, og de offentlige tilbud er alt for få. Praktiserende læger har heller ikke den nødvendige tid og ofte heller ikke den nødvendige terapeutiske indsigt til at hjælpe. DSI er lige kommet med en ny rapport i maj i år, der siger, at danskere lider af angst [INDSÆT SI- DETAL]: (læs s. ), og lægger man med depressioner og med OCD oveni, så er vi langt over det tal, som professoren i Odense benægter. Netop denne tankegang: der er for mange, der får medicin, går som en rød tråd igennem hele Tænk s artikel, hvilket er med til at farve artiklen efter Tænk s værdisæt: piller er ikke godt. Fx skriver Tænk meget om både sjældne bivirkninger og bivirkninger, og de refererer bl.a. til Professor David Healy, der i en BBC-dokumentar nogle år tilbage udelukkende fokuserede på bivirkninger i stedet for virkning. At tage medicin er oftest en balancegang, der er virkning, og der er bivirkning. Har man en voldsomt hæmmende angstlidelse, som forhindrer en i at være sammen med andre mennesker eller er dybt deprimeret eller ude af stand til at forlade sit hjem pga. alle de tvangstanker og ritualer, man skal igennem, før man kan komme ud, ja, så må man jo tage imod den hjælp, der findes, og det er oftest medicin. Der må foretages et valg, og har man behov for medicinen og får forøget livskvalitet, er man nok også indstillet på at tage nogle af bivirkningerne med. I øvrigt er det jo ikke alle, der har bivirkninger, og de kan også være så betydningsløse, at de ikke generer en. Men bivirkningerne er en realitet, der kan fx være selvmordstanker i startperioden af medicinindtag, hvor nogle får det værre, fordi kroppen ikke har vænnet sig til medicinen endnu. Og får man ikke fortalt om bivirkningerne af sin læge, så er det klart, at man bliver modløs og opgivende. Man forventer en bedring og får en forværring men sådan fremstiller Tænk og David Healy det ikke. Tænk s patientundersøgelse viser dog, at fem ud af syv mener, at pillerne har hjulpet dem, men at der er problemer, når de skal trappe ud af medicinen. Man må nemlig ikke trappe for hurtigt ud, og langt fra alle får dette at vide. De hyppigste bivirkninger er sex-bivirkninger, som 40-50% lider af. På Rigshospitalets Angstklinik oplever man, at nogle bliver aggressive af medicinen. Nogle får det meget dårligt i startfasen med lykkepiller : søvnløshed eller forøget søvn er også en bivirkning i opstarten, ligesom der kan være forøget angst. Tænk s artikel er lidt af en blandet landhandel: tendentiøs og forudindtaget, ligesom diagnoserne for de ikkepsykotiske lidelser ikke er undersøgt grundigt nok. Der er for få (ingen) solstrålehistorier, og der er uklarhed omkring diagnosen depression flere steder. Men der er også et link til hvor man kan udfylde et spørgeskema og læse artikler om emnet. På Angstforeningens forum er der også en debat om denne artikel. Du kan debattere videre med andre om emnet på: id=f2d44d0e82cc8ba9e1f29d487e40552c 10 AngstAvisen 15_2006

11 Unge beder ikke om hjælp En norsk undersøgelse blandt årige viser, at unge, der kun har angst og depression, ikke så ofte søger hjælp, som dem, der desuden har fysiske gener. Således havde kun 34% af de unge med stærk angst og depression søgt hjælp inden for de sidste 12 måneder. 40% havde været i kontakt med en psykolog eller psykiater og de øvrige primært med den praktiserende læge. Undersøgelsen giver ikke nogen forklaring på årsagerne til dette, men det kan muligvis skyldes, at unge ser på symptomerne som en del af alt det, der sker, når man er i puberteten. Desuden kan man forestille sig, at de læger, der har kontakt med de unge, har svært ved at identificere denne type psykiske lidelser. &e=0&trg=contentarea_4322&contentarea_4322= 4336:57372::0:4327:11:4320;4321;4322;::10:0:0 Garanti for hurtig behandling Lars Løkke Rasmussen (V) har lovet befolkningen et sundhedsvæsen i verdensklasse. Bent Hansen, formand for de fem nye regioner, der har fået ansvaret for sygehusene og psykiatrien, mener, at man i den forbindelse skal gøre noget ved de nuværende behandlingstilbud, så også mennesker med depression, angst, OCD og andre psykiske sygdomme får garanti for hurtig behandling. Bl.a. skal der skal være samme behandlingsgaranti for psykiske sygdomme, som dem der i dag gælder for somatiske sygdomme. Der skal være adgang til at vælge privat behandling, hvis ventetiden er på mere end to måneder. Desuden skal der etableres ambulante behandlingstilbud til mennesker med depression, angst, tvangstanker og andre ikke-psykotiske lidelser på sygehusene i hele landet. Kapaciteten i børne- og ungdomspsykiatrien skal over flere år udvides med, hvad der svarer til patienter. AngstAvisen 15_

12 Mindfulness og Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi Træner og supervisor af mindfulness-baseret kognitiv terapi (Forkortet og bearbejdet udgave med tilladelse fra forfatter. Artiklen kan læses i sin helhed i Psykologisk Set, august 2005) Af Psykolog, Morten Sveistrup Hecksher, Kognitiv terapi er specielt målrettet til behandling af konkrete problemstillinger. Metoden er i fortsat udvikling i takt med, at der bliver fundet effektive redskaber at arbejde med. Blandt andet har metoden udviklet sig de seneste fem år ved at inddrage elementer, som har rødder i den buddhistiske tradition. Undersøgelser har vist, at effekten af mindfulness meditation i forhold til en række lidelser som blandt andre stress, angst, depression og psoriasis er markant. Traditionel kognitiv terapi er rettet mod at modificere tankernes indhold og processer, primært gennem anvendelse af sokratiske spørgsmål og adfærdseksperimenter. Mindfulness baseret behandling er møntet på at ændre den relation, man har til sine tanker og følelser. Så man kan opfatte tanker som tanker og ikke som virkelighed. Mindfulness trænes blandt andet gennem vejledt meditation: Behandler:.. Hvis du mærker steder med ubehag eller negative følelser, så prøv at lade din opmærksomhed vende sig mod dette område. Så du bringer speciel opmærksomhed til lige netop det sted. Prøv at være åben og nysgerrig og undersøg stedet. Prøv at finde ud af, hvad det er, der er til stede lige netop i det område, lige på dette sted. Hvordan føles det? Giv stedet speciel opmærksomhed. Lad det åbne sig op, uden at forsøge på at ændre det, men snarere lade det folde sig ud. Prøv nu at lade dette sted træde i baggrunden, og i stedet vende opmærksomheden mod kroppen som helhed. Inden for de sidste 5 år er den kognitive behandlingstradition blevet udvidet med behandling som adskiller sig markant fra kognitiv terapi i traditionel forstand. Mindfulness og Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi (MBKT). Mindfulness har rødder i Buddhistisk tænkning og meditation. Mindfulness træning ligger tæt op af den indiske meditationsform Vipassana, hvilket betyder, at se virkeligheden som den er. I mindfulness trænes klienten i at være opmærksom på en speciel måde; i at være i det aktuelle øjeblik og uden at dømme sine oplevelser (Kabat-zinn, 1990). Træningen bygger på erfaringsbaseret viden, dvs., at klienten gennem de oplevelser, han har i træningen, opnår en større viden om, hvordan hans hjerne og bevidsthed fungerer. Træningen foregår gennem vejledt meditation, kropslige opmærksomhedsøvelser og hjemmearbejde fra gang til gang. I hjemmearbejdet indgår liggende meditationer, siddende meditationer, yoga, og træning i at bringe fuld opmærksomhed ind i dagligdags aktiviteter, fx det at mærke sig selv i bad, eller når man børster tænder eller bevæger sig fra sit hjem til sit arbejde. Formålet med det daglige hjemmearbejde er at gøre mindfulness til en del af hverdagen. Og hvorfor nu det? Målet med mindfulness meditation, doing og being Målet med mindfulness træning er at opnå så stor tilstedeværelse i nuet som muligt. De fleste mennesker kender fornemmelsen af at være i en konkret sammenhæng, mens tankerne er et andet sted: fx at køre i bil og pludselig blive overrasket over at have kørt så langt. Eller at sidde med en tom kop foran sig og være i tvivl, om det er en selv, der har drukket en kop kaffe eller ej. Inden for terminologien taler man om at være i doing mode og i being mode. Når man er i doing mode, følger man de tanker, der dukker op i hovedet. Man be- Buddhisme, vipassana og mindfulness 12 AngstAvisen 15_2006

13 væger sig fra den ene aktivitet til den anden. Når man bliver stresset, er man styret af sine tanker og mister evnen til at vurdere, om de enkelte tanker er relevante eller ej. Man får nemt fornemmelsen af ikke at kunne følge med, bliver overvældet og mister evnen til at huske og at kunne samle sig om det, man er i gang med. Når man er i being mode, har man fuld opmærksomhed på sin tilstedeværelse fra øjeblik til øjeblik. Man får tanker, bemærker dette og vender så blidt opmærksomheden tilbage til den situation, man er i. Mindfulness-træning er at bringe fuld opmærksomhed til det, der er, uden at forsøge at lave om på de følelser eller kropslige fornemmelser man oplever. Deltageren trænes i at blive mere opmærksom på vanemæssige og automatiske måder at reagere på. Ved kedsomhed har tanker en tilbøjelighed til vandre andre steder hen; hvis man bliver vred, vil man have et ønske om at slippe af med følelsen. Det kan også være, man ikke ønsker at give slip på bestemte oplevelser eller følelser. Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi er en terapiform som kombinerer mindfulness træning med traditionelle kognitive redskaber blandt andet til depressionsforebyggelse. Ved forskning har man observeret, at der er en tæt sammenhæng mellem det at været styret af tanker og forskellige psykiske lidelser. Hvis man for eksempel har social angst, bliver man styret af tanker om, at andre vil kritisere en. Hvis man er deprimeret, bliver man styret af tanker om ikke at være noget værd, eller at andre er ligeglade med en. Det centrale i begge disse tilfælde er ikke så meget det at have tankerne, men at identificere sig med dem. Betragte dem som virkelige. I MBKT indgår psykoedukation som en del af træningen, så der ud over meditationsøvelser også indgår undervisning i at tanker er relative, at de er mentale konstruktioner og ikke virkelige. Centralt i mindfulness er træning i at bringe fuld opmærksomhed til nuet fra øjeblik til øjeblik. Herved øges opmærksomheden på, hvornår opmærksomheden glider væk fra nuet ud i tanker, og herved bliver det muligt at vælge at følge tanken eller forblive nærværende. Dette har betydning for mange forskellige typer af psykiske problemer, idet det netop er fortolkningen og identifikationen med tankerne, der skaber psykiske problemer. Hvis jeg tænker: ingen kan lide mig og identificerer mig med tanken, vil jeg blive ked af det. Hvis jeg tænker: ingen kan lide mig og bliver opmærksom på, at jeg tænker tanker, vil jeg kunne lade tanken passere gennem hovedet; vende min opmærksomhed tilbage til nuet, udelukkende registrere, hvad der sker i kroppen på mig, min vejrtrækning eller fornemmelsen af at stå på et varmt gulv med bare fødder. Den person, der træner mindfulness vil også opnå færdigheder i at tillade negative følelser uden at skulle handle på dem; at blive opmærksom på de tilhørende tanker og lade dem passere uden at følge dem, men blot registrere deres tilstedeværelse. Det virksomme i mindfulness-træningen synes at være accepten af sig selv, som man er. Accepten gør det muligt at øge sin metakognitive bevidsthed. Dvs. opmærksomheden på, hvad der foregår i kroppen og i tankerne uden at glide med i det, der sker. Forskning Forskning i Mindfulness og MBKT har vist, at denne tilgang har en markant effekt på forskellige typer af psykiske og fysiske symptomer så som stress, angst og depression, bryst- og prostatakræft samt psoriasis. Den seneste forskning viser, at mindfulness-meditation har indflydelse på en række af kroppens funktioner. Bl.a. vores nervesystem og nogle af de centrale kemiske processer, der finder sted - processer som har indflydelse på den generelle sundhedstilstand. Meditationens konkrete virkning er stadig uafklaret, men er i stigende omfang genstand for undersøgelse. Mindfulness som led i kognitiv behandling betegnes også som tredje generations kognitiv adfærdsterapi. Første generation var tidlig adfærdsterapi, og anden generation satte fokus på tanker og antagelsers betydning for følelser og handlinger. Forklaringen på den nyeste udvikling er formodentlig, at der stadig findes sygdomstilstande, for eksempel OCD, tvangstanker og -handlinger, hvor de positive behandlingsresultater er begrænsede. Den nye udvikling inden for området kan betragtes som et paradigmeskift. Dvs., at den teoretiske model udvikles, så der bliver overensstemmelse mellem teori og forskning inden for konkrete lidelser og den behandling, klienten modtager. AngstAvisen 15_

14 BOGREOLEN Bevidst nærvær hvem er det, der bestemmer i dit liv? Åsa Nilsonne. Dansk Psykologisk Forlag, 2005, 136 s., 198,00 kr. ISBN Af Kamma Kaspersen Denne bog handler om at være bevidst tilstede i sit liv og bygger på den zen-budistiske mindfulness, som forfatteren kalder bevidst nærvær - dette at være tilstede i nuet i den aktuelle virkelighed. Det har mange fordele, bl.a. er man bedre til at være åben for det, der sker i livet og til at forstå egne reaktioner og dermed bedre i stand til at træffe kloge valg. Vi kan lære at stræbe efter en ikke-dømmende adfærd og kan blive meget bedre til at iagttage og beskrive, hvad vi oplever uden at dømme og vurdere. Der gives eksempler på, hvordan man kan lære at styre sin opmærksomhed, så man selv bestemmer, hvad der foregår på ens indre scene : hjernen. Her strømmer alle informationer igennem, og bogen vil hjælpe os med at blive mere bevidst nærværende ved at iagttage, beskrive, ikke dømme os selv eller andre og være deltagende. Dette kan være svært for os vesterlændinge, der gerne vil vurdere alting. Men i stedet for at sige: Det her er smukt, siger du: Jeg synes, det her er smukt. Så er der også plads til andres vurdering. Mange mennesker har automatiske negative tanker om sig selv, som er urealistiske. De skal derfor træne i at sige til sig selv: Der var en selvkritisk tanke, men tanker er ikke kendsgerninger, derfor kan du beslutte dig for, at du ikke har lyst til at følge tanken og lade dig påvirke af den. En urealistisk tanke kan være: Nu dør jeg, når man står i kø i supermarkedet og pludselig gribes af panik. Hvis man ved, at tanker ikke er virkelighed, kan man udskifte tanken med en, der er mere behagelig. Følelser kan ligesom tanker løbe af med os, og det er ikke altid, vi ved hvorfor, vi har det godt eller skidt. Hvis man lærer sine følelser at kende, træder man også mere i karakter både hos sig selv og blandt andre. Angsten er en følelse, som er godt beskrevet, og som alle kender i en eller anden form. Hvis man har svært ved at finde sine følelser, skal man øve sig med følelser, der er lette at finde frem til fx glæde: solen skinner. Der er mange eksempler på følelser og måder at reagere på, men selv ubehagelige følelser kan være lærerige, hvis man arbejder med dem, fordi man gerne vil blive klogere på dem og sig selv. At dvæle i fortiden anbefales ikke: Nuet er den eneste tid, vi kan påvirke. Bogen har nogle gode eksempler på, hvordan man kan tænke anderledes, hvis man lider af socialfobi og har en sammenkomst i vente hos familien, som giver anledning til mange negative og sårbare tanker. Et godt råd fra forfatteren er: Husk, at vi for det meste har de ressourcer, der skal til for at klare den aktuelle, problematiske situation, hvis vi bare kan holde os til nuet. Vær nærværende, flyt fokus fra dig selv til de andre, tag kontakt, lyt, deltag, og iagttag. Øv dig, selv om du er angst. Og brug også bevidst nærvær i ubehagelige situationer. Kirkegang forlænger livet Både motion, kirkegang og kolesterolnedsættende medicin forlænger livet ifølge en amerikansk forskningsundersøgelse. Fysisk aktivitet kan forøge levealderen med tre til fem år, kolesterolnedsættende medicin med 2 1/2-3 1/2 år og kirkegang med to til tre år. Forskningslederen Daniel Hall mener, at den positive effekt af kirkegang handler mere om socialt samvær end om selve troen. Desuden mener han, at religion bidrager til at reducere stress, og gør folk i stand til at kunne klare mere i dagligdagen AngstAvisen 15_2006

15 Åndsnærværets mirakel en introduktion til meditation Thich Nhat Hanh, Dansk psykologisk forlag, ISBN-1o: Af Kamma Kaspersen Der synes at være en opblomstring af interessen for meditation som sygdomsbekæmpelse i disse år, særligt det der kaldes åndsnærværende meditation eller opmærksomhedsmeditation. Især bruges det bredspektrede behandlingsprogram MBSR (Mindfulness baseret Stressreduktion) mange steder i verden. Ideen bag denne meditation går ud på at være opmærksom og nærværende i nuet og ikke-dømmende i sin tankegang. At leve livet konstant tilbageskuende på det, som har været, eller fokusere på det, der evt. vil komme, er ikke vejen frem til et godt liv. Mindfullness-baseret kognitiv terapi (MBKT) forklarer, at det ikke er indholdet i vores tanker og følelser, der bestemmer, hvordan vi har det, men den måde vi opfatter tankerne på. Derimod er evnen til at kunne observere sine egne tanker betydningsfuld. Man kan ændre tankerne, således at man kan forebygge stress og angst. MBKT tager udgangspunkt i universelle sårbarhedsfaktorer som manglende nærvær, opmærksomhed, undvigeadfærd og begrænset fleksibilitet. Accept, rummelighed, at kunne leve i nuet og evnen til at tage ansvar for sit eget liv er nogle at stikordene for den tankegang, der ligger bag terapiformen. Bogen er fuld af anekdoter, der giver eksempler på, hvordan man skal leve i nuet, og jeg er ikke i tvivl om, at mange af os ville have godt af at kunne gøre dette. Som der står på side 65: Husk, at der kun er en rigtig tid, og det er nu. Det nuværende øjeblik er det eneste tidspunkt, vi er herre over. Den vigtigste person er altid den person, du er sammen med og som står lige frem for dig... Pga. glemsomhed og fordomme iklæder vi i almindelighed virkeligheden i et slør af falske synspunkter og meninger. Dette betyder, at vi ser virkeligheden gennem fantasien. Fantasien er en illusion om virkeligheden. s.51. Personligt har jeg svært ved at kunne tænke i bogens baner og efterleve dens principper, men det betyder jo ikke, at andre ikke vil kunne have gavn af disse.

16 BOGREOLEN Gode tanker gode følelser Kognitiv adfærdsterapi. Arbejdsbog for børn og unge Paul Stallard Dansk Psykologisk Forlag, 1. udgave, 1. oplag, 2006, 206 sider, vejledende pris: kr. 498,- Af Klaus Bergstedt Sørensen, cand. psych. Paul Stallard er uddannet psykolog fra universitetet i Birmingham og har siden 1988 arbejdet med børn og unge. Bogen henvender sig efter mit skøn primært til behandlere med en vis psykologfaglig viden inden for det terapeutiske arbejde med børn og unge. Kognitiv adfærdsterapi udgør en stadig hyppigere valgt terapiform ved psykiske forstyrrelser hos børn og unge, idet denne behandlingsform dels er bedre videnskabeligt dokumenteret end andre behandlingsformer og dels på mange måder er meget velegnet til børn. Stallard indleder med at give en relativt kortfattet indføring i den grundlæggende teori og selve rationalet bag kognitiv adfærdsterapi og i hvorledes, denne teoretiske og praktiske arbejdsbog bør anvendes. Bogens videre forløb er centreret omkring nogle relevante temaer for børn og unge belyst ud fra en kognitiv adfærdsterapeutisk indfaldsvinkel. Stallard omtaler eksempelvis de automatiske tanker, hvorledes de ufrivilligt opstår, forvrænger og vedbliver at fastholde én i en negativ spiral. Begreberne tænkefejl, eksempelvis at tænke negativt og fejlagtigt, at forstørre ting til uheldige proportioner samt afbalanceret tænkning, at se efter ny information, som man ellers let kunne ignorere, udgør to andre centrale temaer i bogen, som behandles på en ligetil og konkret måde. Kerneantagelser, som er dannet i barndommen, og udgør de fastlåste påstande, vi har om os selv, som påvirker vores selvopfattelse, hvorledes vi bedømmer vore handlinger, samt hvordan vi beskuer fremtiden. Disse antagelser kan for nogle børn og unge spænde ben i deres dagligdag, hvilket Stallard på bedste pædagogiske vis forsøger at udfordre ved konkrete øvelser. Endelig belyses i resten af bogen, hvorledes ens tanker, følelser og adfærd indvirker på hinanden, og hvordan man som behandler kan udfordre denne triade over for børn og unge. Bogen udgør efter min opfattelse en spændende arbejdsbog i behandlingen af børn og unge, men på trods af dens relativt enkle sprogbrug er det næppe alle og enhver, som vil kunne bruge den behandlingsmæssigt, idet det kræver en forudgående psykologisk viden og helst en vis indføring i den kognitive adfærdsterapeutiske referenceramme - for at kunne bruge den umiddelbart. Er man i besiddelse af denne viden, er bogen en meget fin arbejdsbog med en masse spændende inspiration at hente, og bogen har desuden et meget indbydende arbejdsmateriale med praktiske øvelser og arbejdsark. Trange rum og åbne pladser - Vejen ud af angst, panik og fobier Torkil Berge og Arne Repål Dansk Psykologisk Forlag, 1. udgave, 1. oplag, sider, vejledende pris: kr. 278 ISBN Af Marie S. Andersen I bogen, som er oversat fra norsk, kommer psykologerne og forfatterne Torkil Berge og Arne Repål omkring næsten alt, hvad man som angst eller pårørende måtte ønske at vide om angst. Også praktiserende læger, ergoterapeuter, socialrådgivere og andre faggrupper vil kunne have stort udbytte af at læse dette mesterværk. Indledningsvis forklarer forfatterne, hvad angst er, og hvornår denne grundlæggende følelse, som vi alle kender, udvikler sig til en lidelse. De forskellige angstlidelser gennemgås - herunder også enkle fobier for dyr, ting eller situationer. Som et kuriosum kan nævnes, at fobi betyder flugt og stammer fra den græske gud Phobos, som var kendt for at fremkalde en stærk angst hos sine fjender. Vi får også at vide, hvordan de forskellige fysiske symptomer forbundet med angst opstår og opleves, ligesom der er forslag til, hvordan man fx får kontrol over hyperventilation. Forfatterne kommer ind på samfundsmæssige faktorer, som kan have betydning udvikling af angstlidelser. Fx den fart der er på i dag og de idealer, som fremstilles i medierne, og som mange af os prøver at leve op til. Læseren indføres også i Darwins teorier om udviklingslæren, og hvordan frygten for slanger, insekter, mørke, tordenvejr, højder 16 AngstAvisen 15_2006

17 og vand gennem naturlig udvælgelse kan være blevet bevaret ned igennem generationer. (I dag burde vi snarere have udviklet fobi for elektriske stikkontakter, cigaretter, alkohol og usund mad.) Flere andre forhold spiller ind, når et menneske udvikler en angstlidelse. Mange har en tendens til en generelt stærkere kropslig aktivering, hvilket gør dem biologisk sårbare for at udvikle en angstlidelse. (Kropslig følsomhed er dog ikke kun negativ, men kan også være knyttet til positiv aktivering, som spænding, impulsivitet og begejstring.) Desuden gennemgås forskellige forhold i relation til opvækst og opdragelse, hvor bl.a. udvikling af skyld og mindreværd kan danne grobund for angstlidelser. Af udløsende faktorer omtales tab, konflikter, vold, sygdom, udbrændthed og økonomi. Det skal bemærkes, at en del andre sygdomme kan udløse angst og depression. Herunder visse stofskiftesygdomme, Parkinsons sygdom, Huntingtons sygdom, Vitamin B12-underskud, blødninger og blodpropper i hjernen, rygmarvsskader, nyre- eller leversvigt. Angstproblemer er ofte et signal om, at der er noget andet i livet, som er galt. Det er derfor vigtigt om muligt at finde ud af, hvad årsagerne er. Selv om man får løst de bagvedliggende problemer kan angsten dog godt fortsætte med at leve sit eget liv og optræde i situationer, som ikke har noget med den egentlige årsag at gøre. Den kan fx relatere til de steder, hvor man første gang oplevede et angstanfald. Efter gennemgangen af hvad angst er, og hvordan den opstår, går forfatterne videre til, hvordan man får kontrol over angsten. De beskriver indgående, hvordan man laver eksponering. Dvs., hvordan man på en planlagt måde systematisk opsøger de angstskabende situationer og gennemlever dem. (Gravide eller mennesker med en alvorlig lidelse bør få undersøgt, om stærk angst i forbindelse med eksponering kan være negativt for dem). Der gives en udførlig beskrivelse af, hvordan man tilrettelægger og udfører eksponeringen og tilpasser det hele til sit individuelle behov, og hvordan man kan engagere en hjælper, som fx kan være en ægtefælle eller god ven. Når man træner, skal man i øvrigt være forberedt på, at det kan føles, som om man går to skridt frem og et tilbage. Tilbagefald er naturlige og betyder ikke, at alt er tabt, så man skal begynde forfra. Eksponering skal kombineres med en kognitiv tilgang (arbejde med tankerne). Den måde vi tænker om en hændelse på - eller tolker den - påvirker nemlig de følelser, der bliver knyttet til hændelsen. Forfatterne gennemgår negative tænkemåder som er angstfremkaldende. De demonstrerer ved hjælp af eksempler, hvordan man med forskellige spørgsmål kan teste holdbarheden af negative antagelser og komme frem til mere realistiske og positive antagelser. Et helt kapitel beskriver, hvordan man laver sit eget træningsprogram imod panikangst. Dette indebærer bl.a., at man lærer at blive fortrolig med kroppens forskellige fysiske symptomer. (Det slås samtidig fast, at fysisk træning ikke er farlig, og at en del mennesker med angstproblemer motionerer for lidt, fordi de forbinder kropslige oplevelser med noget negativt.) Jo mere man træner at møde en kropsreaktion, jo mere vil man vænne sig til den. Dette vil resultere i færre angstanfald, som er lettere at håndtere, når/hvis de kommer. Det er i øvrigt slået fast i flere videnskabelige studier, at motion modvirker både angst og depression. Et andet kapitel handler om tandlægeskræk, og hvordan man kan opsøge en tandlæge, som er villig til at hjælpe med at tackle dette problem. I kapitlet Nøgen i rampelyset er der praktiske råd om, hvordan man tackler angsten for at tale i forsamlinger, som er så almindelig. Mange kæmper imod frygten og de fysiske symptomer i et forsøg på at skjule dem. Men hvis man i stedet forsøger at acceptere frygten - fx ved at sige: Hov nu gik jeg vidst i stå - vil man virke meget mere afslappet på forsamlingen. Årsagen til at stemmen skælver er i øvrigt ofte et for stort luftindtag. Man skal prøve ikke at trække mere luft ind, end man behøver for at sige hver sætning. Depressive lidelser og tvangslidelser (inklusive et træningsprogram) har hver deres kapitel, lige som læseren også får en indføring i angst og medikamenter (antidepressiva, benzodiazepiner og betablokkere). Forfatterne understreger, at patienten både har krav på og nytte af informationer om den medicin, der bliver valgt. De opfordrer til, at man stiller spørgsmål til lægen fx om, hvornår man kan forvente, at præparatet virker, hvilke bivirkninger der er, hvornår man skal ophøre med medicinen, hvis den ikke virker osv. Et kapitel giver råd til medhjælpere, der gerne vil at bistå en, der lider af angst. Hvad det indebærer at være hjælper, hvordan man er med til at planlægge træningsprogrammet, støtte og opmuntre. Desuden indeholder bogen information om selvhjælpsgrupper (hvordan de fungerer, og hvor man kan finde dem - fx i Angstforeningens regi). Der er oplysninger om, hvor på Internettet man kan finde informationer om angst (seriøse og mindre seriøse) og diskussionsgrupper. Igen nævnes Angstforeningen, hvis web-sted er meget populært. (I appendiks 1 og appendiks 2 er der henholdsvis lister med relevante web-adresser og litteratur). I sidste kapitel gives overordnede råd om, hvor man kan søge professionel hjælp, hvis angsten er så overvældende, at man ikke magter at komme i gang med arbejdet på egen hånd. Forfatterne slutter af med at minde om, at selv når man har overvundet angsten, kan der ske et tilbageskridt. Så gælder det om at bruge de færdigheder man allerede har lært og brugt en gang, og som derfor hurtigt vil kunne hjælpe en på ret køl igen. En rigtig god bog, som man kun kan blive klogere og formodentlig mindre angst af!

18 BOGREOLEN ANGST Følelsen af at miste kontrollen Idé Bente Hvidberg. Redaktion Birgit Madsen Kroghs Forlag sider. Vejledende pris: 249,00 ISBN Af Marie S. Andersen Efter de personlige historier fortæller psykolog Michelle Ulrichsen fra Rigshospitalets Angstklinik udførligt om de forskellige angstlidelser og om de elementer, der indgår i den kognitive adfærdsterapi. Herefter følger et kort afsnit om medicinsk behandling af angst og OCD. Endelig er der et par sider med strategier til håndtering af angst i hverdagen. Fx at man skal drikke vand i stedet for kaffe, stærk te og alkohol, som kan have en forstærkende effekt på angst. Prøve at blive i situationer, hvor man mærker angst i stedet for at flygte. Tale pænt til sig selv og sætte spørgsmålstegn ved negative og selvkritiske tanker. Bagest i bogen findes henvisninger til relevante hjemmesider, herunder Angstforeningens. Desuden nævnes Angstforeningen som et sted, hvor det er muligt at tale med andre i samme situation. Det anbefales, hvis man er motiveret for behandling, at man taler med sin læge, som vil være orienteret om, hvilke behandlingstilbud, der findes. Her må jeg - baseret på de mange samtaler i vores rådgivning - bemærke, at dette desværre langt fra altid er tilfældet. Bogen er et flot stykke arbejde, som alle medvirkende har grund til at være stolte af. Lad os håbe, at den bliver vel modtaget og læst af en bred skare. Og hvis et enkelt eksemplar eller to skulle forvilde sig ind på Christiansborg, gør det ikke noget. Endelig kom den - bogen med angstes egne beretninger. Femten kvinder og mænd står modigt frem og fortæller deres personlige historier med hudløs ærlighed. Historier som viser andre, at de ikke er alene, og som samtidig er med at skabe en åbenhed og en forståelse for dét at have en ikke-psykotisk angstlidelse. De femten personer er lige så forskellige som alle andre mennesker, hvad angår opvækstvilkår, uddannelse, familie- og arbejdsliv. Fællesnævneren er angst, og tilsammen giver de læseren et varieret billede af, hvordan det er at have en angstlidelse. De fortæller om at føle sig alene i verden, om ikke at blive forstået, de mange ubesvarede spørgsmål, mødet med behandlersystemet og om de problemer, angstlidelsen skaber i hverdagen. Det er langt fra solstrålehistorier alle sammen, men derimod barske beskrivelser af den til tider ubønhørlige kamp for at slippe fri af angstens greb. Glæden når det lykkes og skuffelsen, når det mislykkes, og alt føles tabt igen. Men der er heldigvis også positiv stædighed og kampgejst i historierne og så det smukke, når mennesker trods eller måske netop i kraft af deres byrde får indsigt og sætter pris på den. Danskerne strømmer til psykolog Det er blevet helt legalt at gå til psykolog. Flere danskere end nogensinde fik sidste år en henvisning til psykolog gennem deres læge, så de kun skulle betale lidt under halvdelen af udgiften på de 750 kroner, som en time typisk koster. Vi går ikke til psykolog for at pille navle eller for at blive trøstet, men for at få hjælp til at håndtere smerten i det normale liv. Og kravene til det normale liv er tårnhøje i dag både m.h.t. karriere, børn, parforhold, materielle goder og til os selv. Vi har en forventning om, at vi kan overkomme det hele og har ret til det hele. Inden for de seneste to år har det offentlige fået 35% flere psykologer, mens psykologbestanden i erhvervslivet er vokset med 20%. Med 85 psykologer pr indbyggere er Danmark nu på en 3. plads over lande i verden, der har flest psykologer pr. indbygger. Vi er kun overgået af Argentina og San Marino, der har henholdsvis 106 og 96 psykologer pr indbyggere AngstAvisen 15_2006

19 Mødet med Aaron T. Beck Af Sebastian Swane speciallæge i psykiatri, kognitiv psykoterapeut og bestyrelsesmedlem i Angstforeningen Hvert år holdes en meget stor amerikansk psykiatrisk konference (APA, American Psychiatric Association) i en af de store byer i Amerika. I år var den henlagt til Toronto fra 20. til 25. maj, og jeg var inviteret med som speciallæge i psykiatri. I ugen, hvor konferencen foregår, er alle førende eksperter sammen med den nyeste forskning inden for psykiatrien samlet i et mekka af inspirerende udveksling af viden. Jeg regnede ud, at hvis man prøvede at deltage fra morgen til aften, i alle de forelæsninger man kunne, ville det alligevel kun være ca. 1% ud af alle forelæsningerne, man kunne nå at høre. Imidlertid hvis nogle af indbyggerne i Toronto i den uge skulle få et angstanfald, må man sige, at de skulle have gode muligheder for at søge faglig hjælp og ekspertise, da der deltager ca psykiatere fra hele verden. Imidlertid handlede kun et fåtal af forelæsningerne om angst, og jeg ser stadig angstsygdommene som en meget undervurderet sygdom i psykiatrien og det til trods for, at angst ikke blot er en sygdom i sig selv, men også et symptom, som indgår i de fleste psykiske sygdomme. Især er det sørgeligt, når man i dag har så effektive metoder som kognitiv terapi til at behandle angst, at der så alligevel stadig er så få, som mestrer denne behandlingsform. Som kognitiv psykoterapeut var hele turens højdepunkt for mig at møde guruen Aaron T. Beck, som er grundlæggeren og opfinderen af kognitiv terapi. Han hører til de ti psykiatere, som har ændret og influeret psykiatrien mest i verden. Han er i dag 86 år gammel og fortsat aktiv. Hans metode hører til den mest veldokumenterede og bedst og hurtigst virkende terapiform på en række psykiske sygdomme - deriblandt angst - ud af de ca. 300 terapier, som eksisterer. Terapien bygger ikke på den Freudianske tankegang om underbevidstheden som et farligt monster, der styrer os ubevidst ud fra fortrængte og undertrykte drifter og energier, men derimod på de adfærdsmæssige opdagelser man har gjort inden for psykologien sammen med de kognitioner (tanker) eller (fejl)tolkninger, vi gør os om verden omkring os. Dernæst erstattes fejlindlæring og mangelfuld indlæring med nye værktøjer og redskaber til mere konstruktive løsningsmodeller, som så via opgaver og adfærdsøvelser indlæres i form af en ny og mere hensigtsmæssig og realistisk adfærd. Da Aaron Beck opfandt kognitiv terapi for ca. 50 år siden, var der stort set ingen, der brugte, kendte eller troede på metoden. I dag er det den mest benyttede terapiform i mange lande. Aaron Beck har skrevet 17 bøger og været forfatter eller medforfatter på over 500 videnskabelige artikler om kognitiv terapi. Det var derfor en stor ære for mig at hilse på og tale med Professor Beck efter hans forelæsning på APA. Der blev taget et foto af os sammen, som kan ses her på siden. Jeg hilste også på hans datter Judith Beck, som viderefører faderens forskning, og også med tiden er blevet et stort navn. AngstAvisen 15_

20 Nye bestyrelsesmedlemmer Angstforeningen fik to nye bestyrelsesmedlemmer til generalforsamlingen den 6. maj i år. Vi har bedt de nye medlemmer præsentere sig selv: Boye Larsen I efterkrigstiden voksede jeg op på en lille landbrugsejendom i Nordvestsjælland sammen med mine forældre og to søskende. Det var et meget fattigt hjem, også efter den tids målestok. Det var hårdt arbejde ude på landet dengang, også for os børn. Døgnet var for mig inddelt i tre afsnit: skolegang, arbejde i hjemmet og søvn. Der var ikke megen tid til at læse lektier eller lege, dette kom i anden række, var ikke så væsentligt skønnede faderen. Vi havde ikke meget socialt samvær i min familie, selvom jeg havde mange mostre og onkler i det lokale område. Ingen vennekreds havde familien, så jeg lærte ikke at omgås andre mennesker. Far og mor tilhørte Indre Mission, så jeg lærte meget tidligt hvad synd og skyld og skam var, og i mit følsomme sind voksede angsten for Guds straf. Jeg blev bange for døden og for, hvilken straf jeg fik. Her blev nok grundstenen lagt til den angst, der skulle følge mig altid. Jeg skulle nå et godt stykke hen i gymnasiet, før jeg nåede den erkendelse, at det ganske givet var mennesket, der havde skabt Gud og ikke omvendt. Selvom jeg fik et nyt syn på livet og døden, var angsten og mindreværds-følelsen grundfæstet. Som ung besluttede jeg at blive læge, trods odds imod det. Jeg begyndte i 1965 at læse medicin ved universitetet i København. Kort efter måtte jeg droppe studiet, angsten var for overvældende. Senere forsøgte jeg mig med psykologi-studiet, men måtte også droppe det. Jeg stillede min egen diagnose, angst- og tvangsneurotiker (efter gammelt diagnosesystem). Det gav mig en vis tilfredsstillelse, selv at have fundet frem til det, men det ændrede ikke min tilværelse. I 1960 erne var der ikke megen hjælp at hente, og angst var endnu mere tabubelagt end i dag. Først i 1990 fandt jeg en psykiater og den nye medicin: SSRI. Siden da har jeg fået det virkeligt meget bedre og tager medicinen. I foråret 2001 kom jeg i kontakt med Angstforeningens nuværende formand, og siden da er jeg kommet i Angstforeningens selvhjælpsgrupper for socialt angste. Efter Angstforeningens generalforsamling i juni 2001 blev jeg frivillig medarbejder som telefonpasser på Angst- Telefonen. Her har jeg erfaret, at der stadig er mange angstramte, der ikke får den nødvendige hjælp. Det er skuffende at måtte erkende, at stadig mange læger og terapeuter ikke ved tilstrækkeligt om angst. I dette forår fik jeg andet frivilligt arbejde af administrativ karakter, og at kunne hjælpe andre angstramte på min måde er positivt. Til generalforsamlingen sagde jeg ja til at træde ind i Angstforeningens bestyrelse, og mit håb er også her at kunne medvirke positivt til glæde for medlemmerne. At komme i en selvhjælpsgruppe har givet mig utroligt meget. Modet til at sige noget i sociale sammenhænge er blevet styrket. Og takket være gruppens ledere, to unge psykologistuderende, er jeg lige begyndt på Rigshospitalets Angstklinik i kognitiv adfærdsterapi. Mit håb er, at jeg efter dette forløb kan være uden angst og medicin. Lars Nyeman Forestil dig en trykkoger, der koger din mad ved en høj temperatur med en ventil til at tage trykket, når det bliver for stort. Forestil dig, at du har overfyldt den. Presset maden ned i den. Ligesom en kuffert når man skal hjem fra ferie. Så tænder du for den, temperaturen bliver langsomt højere og højere - alt er ok og liflig duft af mad breder sig. Nu ser du på trykkogeren, at der er noget galt. Dampen kommer ud langs lågets sider og ikke via ventilen, men du tænker: det går nok. Pludselig eksploderer trykkogeren, du kom ikke fysisk til skade, heldigvis, men oprydningen er slem. Alting sejler og skal rengøres helt i bund. Erstat så ordet trykkoger med hjernen og maden med dine tanker! Sådan følte jeg det, første gang jeg blev ramt af et panikangstanfald efter en længerevarende stressperiode i starten af Halsen snørede sig sammen. Jeg kunne ikke få vejret. Jeg var alene hjemme med mine to børn. Min nabo er sygeplejerske og hjalp ved at fortælle, at det kun var inde i hovedet, der var noget galt. Hun gav mig en brochure om panikangst, og der fandt jeg Angstforeningen. Derfor er jeg i medlem i Angstforeningen. Har erkendt efter en lang kamp, at jeg bliver angst på alle mulige og umulige måder, når jeg bliver stresset. Men er nået dertil, hvor jeg har overskud til at hjælpe mig selv videre ved at hjælpe andre. Derfor hjælper jeg til på Angstforeningens Forum og blev valgt ind som suppleant i bestyrelsen. Hvem jeg er, er svært at svare på, men fakta er som følger: En mand på 39 år, gift med en pragtfuld kvinde, vi har to børn, en pige på 5 og en dreng på 9 år. Jeg arbejder som IT-konsulent, og fritiden forsøger jeg nu at fylde op med ikke-arbejde. Har fundet ud af at livet er andet end arbejde, men først efter en længere sygemelding pga. stress. Er begyndt at motionere. Ensomheden når man går hjemme, små særheder vokser sig store: Vennerne, er der nogen tilbage? Er de blot bekendte? Netværket. Blot en telefonopringning væk, men 20 AngstAvisen 15_2006