Pixi-udgave af Referenceprogram for Patienter med Hoftebrud. Indholdsfortegnelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pixi-udgave af Referenceprogram for Patienter med Hoftebrud. Indholdsfortegnelse"

Transkript

1 Pixi-udgave af Referenceprogram for Patienter med Hoftebrud Dansk Sygeplejeråd Danske Fysioterapeuter Dansk Ortopædisk Selskab 2008 Indholdsfortegnelse Forord Styregruppe Styrke af anbefalinger Epidemiologi og multidisciplinære behandlingskoncepter Patientinformation Smertebehandling Billeddiagnostik Operativ behandling Anæstesi Fastetid forud for operation Operationsforsinkelse Profylakse mod infektion Forebyggelse af venøs tromboemboli Allogen blodtransfusion Perioperativ hypoxaemi Enæring Vandladningsproblemer Forebyggelse af trykskader Delirium Genoptræning, test og scoringssystemer ADL-vurdering, træning og scoringssystemer Udskrivelsen Operative komplikationer Patientperspektivet Forord Hermed foreligger Pixi-udgave af referenceprogram for patienter med hoftebrud. Målet har været, at give en kort beskrivelse af baggrunden og formålet for de enkelte afsnit. Anbefalingerne er gengivet i fuldt omfang. Vi håber derved at kunne medvirke til at lette implementeringsopgaven. På styregruppens vegne Claus Munk Jensen Formand for styregruppen. Side 1 af 17

2 Styregruppen Overlæge Claus Munk Jensen, Herlev Hospital Klinisk sygeplejspecialist Hanne Mainz, Århus Sygehus Overlæge Martin Lamm, Ortopædisektoren, Region Nordjylland Kursusreservelæge Nicolai Bang Foss, Rigshospitalet Oversygeplejerske Birgit Villadsen, Bispebjerg Hospital Overlæge Ole Ovesen, Odense Hospital Overlæge Bjørn Lind, Hillerød Hospital Professor Jes Bruun Lauritzen, Bispebjerg Hospital Oversygeplejerske Grethe Kirk, Sygehus Thy-Mors Forskningsfysioterapeut Morten Tange Kristensen, Hvidovre Hospital Styrke af anbefalinger Styrken af anbefalinger er rangordnet ud fra nedenstående model: Publikationstype Evidens Styrke Metaanalyse/systematisk analyse af randomiserede, kontrollerede undersøgelser Randomiseret, kontrolleret undersøgelse Kontrolleret, ikke-randomiseret undersøgelse Kohorteundersøgelse (ikke kontrolleret og ikke-randomiseret) Diagnostisk test (direkte metode) Case-Control-undersøgelse Beslutningsanalyse Deskriptiv undersøgelse Diagnostisk test (indirekte) Mindre serie, oversigtsartikel Ekspertvurdering Ledende artikel Ia Ib IIa IIb III IV A B C D Side 2 af 17

3 Epidemiologi og Multidisciplinære behandlingskoncepter Morten Tange Kristensen og Jes Bruun Lauritzen Incidensen af hoftebrud er høj og stiger med øget alder, men de seneste undersøgelser har vist et fald i incidensraten på 1,8-2,4% for første hoftebrud. Det forventes dog, at de store efterkrigstidsgenerationen vil føre til en stigning i det samlede antal hoftebrud over de næste 2 årtier. Antallet af førstegangs-registrerede hoftebrud per år er cirka Mortaliteten er høj og mange genvinder ikke deres tidligere funktionsniveau. Samtidigt prioriteres og behandles patienterne ikke ens i de forskellige afdelinger der behandler patienter med hoftebrud. At beskrive epidemiologien og opstille evidensbaserede anbefalinger for hvilket behandlingskoncept der bør anvendes til patienter med hoftebrud. Anbefalinger Det anbefales at alle patienter som udgangspunkt behandles og genoptrænes i den primære ortopædkirurgiske afdeling af et multidisciplinært specialist team med fokus på tidlig planlægning af udskrivning (A). Patientinformation Martin Lamm Ingen behandling, herunder også undersøgelser, pleje og lign. må som udgangspunkt indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Informationen skal som minimum gives mundtligt, men bør suppleres med en skriftlig information. Samtykket er en frivillig accept af at ville modtage en konkret behandling, og baseres på at der er givet en fyldestgørende information, og at patienten har forstået og kan forholde sig fornuftsmæssigt til denne. Informationen skal således gives i et forståeligt sprog uden fagudtryk. Et mundtligt samtykke er nok til at der kan indledes en behandling, men det skal fremgå af journalen hvilken information patienten er givet, og hvad patienten har tilkendegivet på baggrund heraf. et er at opstille anbefalinger vedrørende den lovpligtige information af patienter med hoftebrud. Anbefalinger Patienter med hoftebrud skal gives mundtlig såvel som skriftlig information om bruddets natur, forventede operation og risici, herunder specifikke komplikationer der relateres til den enkelte fraktur og operationstype. Hvis patienten vurderes at være inhabil skal samtykke søges indhentet fra pårørende eller evt. værge. Det anbefales at der på afdelinger der modtager patienter med hoftebrud udarbejdes et skriftligt informations materiale der dækker hele indlæggelses forløbet og efterbehandlingen Side 3 af 17

4 Smertebehandling Lisbet Tokkesdal Jensen, Thomas Fichtner Bendtsen, Nicolai Bang Foss, Billy B. Kristensen Patienter med hoftebrud har oftest svære smerter præoperativt og moderate til svære smerter under postoperativ mobilisering. Effektiv smertebehandling medfører kortere indlæggelsestid, hurtigere mobilisering og rehabilitering hos patienter med hoftebrud. Underbehandlet smerte øger risikoen for delirium hos disse patienter. Hoftefraktur patienters smerteoplevelse vurderes bedst bedst med en fem punkts skala - Verbal Rating Scale (VRS). Regional analgesi teknikker (nerveblok eller epidural) giver færre smerter præoperativt samt under mobilisering, ligesom de potentielt nedsætter antallet af komplikationer. Der er ikke tilstrækkeæig evidens til at foretrække den ene teknik frem for den anden. Smertebehandlingen bør være multimodal med et minimum af opioider, for derved at reducere bivirkninger fra disse. At opstille evidensbaserede anbefalinger for smertebehandling til patienter med hoftebrud. Anbefalinger Behandlingssmålet er smertefrihed i hvile både præ- og postoperativt, og et postoperativt smerteniveau, der ikke hindrer mobilisering, samt ingen eller lette behandlingsbivirkninger (A). Optimal smertebehandling kræver individuel titrering af behandling og aftrapning ved systematisk registrering af patientens smerter før og efter smerteintervention (B). Det anbefales at den individuelle smerteplan omfatter både regional og systemisk, multimodal analgesi. Valget mellem epidural og perifer regional analgesi bør afgøres af lokale præferencer og rutine (A). NSAID/COX-2 hæmmere kan anvendes til kortvarig behandling af patienter uden kontraindikationer (B). Det anbefales at alle patienter i behandling med NSAID og alle patienter over 65 år behandles profylaktisk med protonpumpehæmmere (B). Effektiv analgesi bør initieres straks ved patientens ankomst til skadestuen og inden forflytning samtidig med fuld patientinformation om strategi for smertebehandling (C). Side 4 af 17

5 Billeddiagnostisk Karen-Lisbeth Dirksen og Bjørn Lind Forekomsten af hoftebrud er høj, og ofte er de kliniske symptomer sparsomme, hvis der er mistanke om hoftebrud, og dette ikke er tilstede vil der ofte være andre brud i bækkenringen. De senere år er adgangen til mere sensitive og specifikke billeddiagnostiske undersøgelser blevet nemmere på danske hospitaler, hvorfor der ønskes klarhed over hvorvidt disse undersøgelser skal indgå i udredningen af patienter med hoftebrud. At opstille evidensbaserede anbefalinger for hvilke udrednings principper der bør anvendes ved mistanke om hoftebrud. Anbefalinger Ved mistanke om hoftebrud skal der foretages røntgen af pelvis AP samt af den aktuelle hofte i AP og axial plan (B). Ved oplysning om et aktuelt fald mod hoften hos personer over 65 år, bør dette alene føre til mistanke om hoftebrud, og medføre røntgen optagelse (C). Hvis røntgen ikke påviser fraktur, og patienten ikke kan mobiliseres, skal der suppleres med MR-scanning, der kan udføres med få sekvenser med coronal STIR og T1 af pelvis (B). Skulle der være kontraindikationer mod MR-scanning anbefales indenfor de første 1-2 døgn CT-scanning af pelvis, med begge hofteled for at kunne sammenligne med raske hofte. Efter 1-2 døgn vil knogleskintigrafi være en sensitiv undersøgelse, men ikke specifik for fraktur (B). Operativ behandling, generelt. Martin Lamm Hoftebrud inddeles overordnet i intrakapsulære og ekstrakapsulære brud. Ekstrakapsulære brud underinddeles i pertrochantære og subtrochantære brud. Behandlingen af patienter med hoftebrud er langt overvejende operativ, idet konservativ behandling reserveres til patienter uden præoperativ gangfunktion, hvor der er solide kontraindikationer for operation (ASA IV-V). Sigtet med den operative behandling er at patienten hurtigst muligt kan mobiliseres, og hurtigst muligt genvinder den bedst muligt hoftefunktion, med en så lille risiko for komplikationer, herunder for reoperation, som muligt, og med den mindst mulige mortalitet. Hos visse patienter er der forhold der gør, at bestemte behandlings metoder er mere hensigtsmæssige end andre, og der bør altid foretages en individuel vurdering af hvilken behandling der er den bedste til den enkelte patient. et er at opstille evidensbaserede generelle anbefalinger for den operative behandling af patienter med hoftebrud. Anbefalinger Anvendelse af stræk behandling til hoftebrud kan ikke anbefales (A). I stedet anbefales lejring af benet på puder i let udadrotation, abduktion og fleksion (B). Det anbefales at patienten postoperativt, efter alloplastik eller intern fiksation, tillades umiddelbar mobilisering med belastning efter evne (A). Side 5 af 17

6 Operativ behandling, intrakapsulære brud Martin Lamm Intrakapsulære brud kan principielt behandles med intern fiksation eller alloplastik. Bruddet medfører ofte skade på blod forsyningen til caput, og efter intern fiksation er der derfor betydelig risiko for udvikling af helingskomplikationer (nonunion eller caput nekrose), og dermed for reoperation. Risikoen for disse komplikationer er mindst hos yngre patienter, og ved uforskudte brud, og størst hos ældre patienter med forskudt brud. Hos ældre patienter med forskudt brud medfører intern fiksation flere reoperationer end alloplastik, hvorimod der ikke er forskel på mortaliteten. Hemialloplastik medfører risiko for luksation, og på sigt, slid af brusken i acetabulum og proteseløsning. Behandling med total hofte alloplastik (THA) hos aktive ældre med lang forventet restlevetid, medfører formentligt den bedste hoftefunktion og den mindste risiko for reoperation. Til gengæld medfører THA den største risiko for luksation. Behandlingen af meget gamle, demente patienter er ikke sikkert afklaret, men intern fiksation medfører muligvis en lavere mortalitet end hemialloplastik. Såfremt der foretages intern fiksation er det væsentligt at bruddet reponeres bedst muligt, og at det anvendte fiksationsmateriale indsættes optimalt for at minimerer risikoen for komplikationer. et er at opstille evidensbaserede anbefalinger for den operative behandling af patienter med intrakapsulære hoftebrud. Anbefalinger Det anbefales at intrakapsulære brud, på basis af forskydningsgraden på et AP billede, inddeles i uforskudte (Garden I og II) eller forskudte brud (Garden III-IV) (A). Vinklingen i sideplanet bør inddrages i vurderingen såfremt den væsentligt overstiger 20 grader (C). Det anbefales, at der hos alle patienter med uforskudt brud, og hos patienter under 70 år med forskudte brud, foretages intern fiksation med 2 eller flere parallelle skruer / pinde, eller med 2 huls glideskrue (A). Det anbefales at patienter i alderen 70 år eller derover, med forskudte intrakapsulære brud behandles med alloplastik (A). Patienter i alderen år og som ikke er demente, kan behandles med THA såvel som hemialloplastik (A). Til ældre patienter og/eller demente patienter bør hemialloplastik anvendes (B). Total alloplastik til denne gruppe kan derimod ikke anbefales, med mindre der anvendes cup designs med lav luksations risiko (D). Svært demente patienter uden gangfunktion kan behandles med Girdlestones operation (D). Patienter der derudover er svært alment syge, og hvor der således er en ganske betydelig risiko i forbindelse med anæstesi, kan behandles konservativt med smertekateter (D). I forbindelse med intern fiksation: Anvendes skruer anbefales, at den distale skrue hviler på calcar, at afstanden fra skruespidsen til den subchondrale knogle ikke overstiger 5 mm, og at der i fald der indsættes 3 eller flere skruer tilstræbes spredning af skruerne i sideplanet. Det er samtidigt væsentligt peroperativt at undgå penetration af caput med boret, og at undgå rotation af caput i forbindelse med isætning af skruer (D). I forbindelse med alloplastik anbefales det: At der i forbindelse med cementering anvendes moderne cementeringsteknik (D). Ved hemialloplastik kan såvel unipolært såvel som bipolært caput anvendes (A). At der anvendes modulære komponenter der tillader skift til THA, uden at stemmet skal fjernes (D). At ucementerede proteser af Moore type ikke anvendes (A). Side 6 af 17

7 Operativ behandling, ekstrakapsulære brud Anbefalinger Martin Lamm og Søren Wistisen Rasmussen. Pertrochantære brud behandles som hovedregel med intern fiksation. Der findes et stort antal forskellige implantater såvel ekstramedulære som intramedulære. Ved såvel stabile som ustabile trochantære brud, giver glideskrue bedre resultater end statiske skinner og marvsøm. Undtagelsen er dog hvis femurs laterale væg ikke er intakt, hvor marvsøm eller glideskrue med trochanter støtteplade (TSP) bør anvendes. Det samme gælder den problematiske gruppe af transtrochantære brud. Ved sammenligning af forskellige marvsøm er der ikke fundet sikre forskelle på de forskellige implantater fraset enkelte første generations implantater der gav dårligere resultater, primært pga. forekomst af per/postoperative femur frakturer. Det er vigtigt at frakturen reponeres til så god stilling som muligt, og at det anvendte fiksationsmateriale placeres så optimalt som muligt. For peroperativt at sikre bedst mulig placering af collumskruen kan TAD målet anvendes. Basocervikale brud behandles bedst med glideskrue. Subtrochantære brud behandles som udgangspunkt med marvsøm, der alt efter fraktur typen kan være korte eller lange med låsning såvel proksimalt som distalt. Såfremt frakturen ikke kan reponeres lukket, kan det gøres åbent, og i udvalgte tilfælde kan der evt. suppleres med enkelte cerclager. et er at opstille evidensbaserede anbefalinger for den operative behandling af patienter med ekstrakapsulære hoftebrud. Pertorchantære frakturer: Det anbefales at pertrochantærer frakturer inddeles i 3 grupper: stabile trochantære (AO type 31 A1 eller Evans-Jensen 1-2) ustabile trochantære (AO type 31 A2 eller Evans-Jensen 3-5) og transtrochantære (AO type 31 A3) (B). Det anbefales at stabile (A1) og ustabile trochantærer (A2) frakturer behandles med glideskrue (A). Hvis det vurderes at der er risiko for per eller postoperativ fraktur af laterale femur, anbefales at der anvendes marvsøm, eller alternativt glideskrue suppleret med en trochanter støtte plade (B). Det anbefales at transtrochantærer frakturer (A3) behandles med marvsøm (B) Glideskrue med TSP eller 95 grades glideskrue kan dog også anvendes (B). Det anbefales at Tip-Apex-afstanden (TAD) anvendes til peroperativ vurdering af placering af glideskruen, og at der tilstræbes en TAD på mindre end 25 mm (B). Subtrochantære frakturer: Der anbefales brugen af Fieldings Klassifikationssystem (B). Der anbefales primært marvsømning med marvsøm med låsnings mulighed proksimalt i caput og distalt på femur (A). Ved Fielding type 1 kan proksimale femursøm bruges, ved type 2 proksimale eller lange, ved type 3 anbefales lange marvsøm med låsning distalt (C). Hvis frakturen ikke kan reponeres lukket anbefales åben reponering før indsættelse af sømmet og ved Fielding type 3, eventuelt suppleret med enkelte cerclager (D). Side 7 af 17

8 Anæstesi Billy B Kristensen, Nicolai Bang Foss, Lisbet Tokkesdal Jensen, Thomas Fichtner Bendtsen Hoftebrudskirurgi kan udføres i generel-, spinal- og epidural anæstesi eller som kombinationer heraf. Der er ikke endegyldig evidens for, at regional neuroaxial anæstesi (spinal/epidural) reducerer incidensen af perioperative komplikationer, men regional anæstesi mindsker risikoen for dyb vene trombose og meget tyder på at også risikoen for mortalitet reduceres. Regional anæstesi mindsker risikoen for postoperativ kvalme og opkastning, og den umiddelbare analgesi i den postoperative fase kan forlænges ved anlæggelse af epiduralkateter. At opstille evidensbaserede anbefalinger for hvilke anæstesiformer der bør anvendes til patienter med hoftebrud. Anbefalinger Det anbefales at operation for hoftebrud foretages i regional anæstesi (A). Fastetid forud for operation Billy B Kristensen, Nicolai Bang Foss, Lisbet Tokkesdal Jensen, Thomas Fichtner Bendtsen Undersøgelser viser, at præ- og postoperativ ernæringsterapi reducerer postoperativ morbiditet og mortalitet. Reduceret perioperativ fødeindtagelse reducerer muskelkraften, hæmmer sårhelingen og påvirker immunforsvaret negativt, og fastetiden bør derfor være så kort som overhovedet muligt. De nationale guidelines for fastetid forud for akut operation, er faste 2 timer siden sidste indtagelse af klare væsker og mindst 6 timer siden sidste indtagelse af alt andet At opstille evidensbaserede anbefalinger for hvilke fastetider der bør anvendes til patienter med hoftebrud. Anbefalinger Det anbefales at fastetid logistisk tilpasses operationstidspunktet, således at denne er så kort som muligt. Patienten bør tilbydes føde og drikke lige indtil fastetidens påbegyndelse (D). Operationsforsinkelse Lisbet Tokkesdal Jensen, Thomas Fichtner Bendtsen, Nicolai Bang Foss, Billy B Kristensen Der er betydelig evidens for en sammenhæng mellem øget ventetid på operation og øget dødelighed og hospitalisering. Hoftefrakturpatienter er ofte betydeligt derangerede på indlæggelsestidespunktet, men evidensen for at udskyde operationen for at udføre præoperativ optimering er sparsom. Således bør tiltag, der kan udskyde operationen være velovervejede, og de bør udføres uden forsinkelse. At opstille evidensbaserede anbefalinger for maksimale ventetid på operation for patienter med hoftebrud. Anbefalinger Det anbefales at patienterne hurtigst muligt efter indlæggelse vurderes af anæstesilæge m.h.p. præoperativ optimering (C). Det anbefales at operationen ikke udsættes udover 24 timer af kapacitetsmæssige grunde (C). Side 8 af 17

9 Profylakse mod infektion Claus Munk Jensen og Christian Østergård Andersen. Der er evidens for at bruge antibiotika profylaktisk. Der er vel også evidens for at bruge antibiotikaholdig cement. Mht. længden af den antibiotiske profylakse bør antibiotikakoncentrationen være over bakteriens MIC i mindst timer At opstille evidensbaserede anbefalinger for antibiotika profylakse for patienter med hoftebrud Anbefalinger Det anbefales at der anvendes profylaktisk antibiotica der sikre tilstrækkelig høj MIC i mindst timer. Derfor anbefales fx. Cefuroxim 1,5 g i.v. præoperativt og gentaget efter 8 og 16 timer. Forebyggelse af venøs tromboemboli Nielsen JD, Jensen CM, Lassen MR, Duus B, Christensen PH. Hoftebrud medfører en betydelig øget risiko for VTE. Medicinsk profylakse kan sammen med hurtig og skånsom operation, god væketerapi og hurtig mobilisering reducere hyppigheden af symptomatisk VTE til 1-2 %. Der pågår en betydelig forskning i nye behandlingsprincipper, herunder perorale muligheder for profylakse. At opstille evidensbaserede anbefalinger med henblik på at undgå VTE uden samtidig komplikation til profylaksen, i form af øget blødning, for patienter med hoftebrud. Anbefalinger Det anbefales at fondaparinux eller LMH i høj profylaksedosis anvendes som tromboseprofylakse ved hoftekirurgi (A). Det anbefales at patienter med hoftebrud opereres snarest muligt efter indlæggelsen, da frakturen i sig selv kan forårsage VTE (A). Det anbefales at tromboseprofylakse med LMH indledes præoperativt, hvis operation først kan foretages 2 døgn efter indlæggelsen (B). Det anbefales at første dosis af fondaparinux tidligst gives 6-9 timer postoperativt og senest næste morgen (A). Samme interval for administration af første postoperative dosis anbefales ved brug af LMH (C). Det anbefales at behandlingsvarigheden tilpasses patientens risikoprofil for udvikling af VTE og bivirkninger samt behandlingscompliance (C). Langvarig tromboseprofylakse er specielt vigtig hos patienter med kendt trombofili (C). Det anbefales at VKA anvendes som tromboseprofylakse til patienter med hoftebrud, hvor denne behandling af anden årsag er indiceret (B). I den tidlige postoperative fase anbefales det at kontrollere INR med 1-2 dages interval og supplere behandlingen med fondaparinux eller LMH i høj profylaksedosis, indtil INR har været 2,0 i mindst 2 dage (C). Det anbefales at acetylsalicylsyre ikke anvendes, da den profylaktiske effekt af acetylsalicylsyre mod VTE ved hoftefrakturkirurgi anses for utilstrækkelig (A). Det anbefales at fodpumpe suppleret med brug af gradueret kompressionsstrømpe anvendes som alternativ til medikamentel tromboseprofylakse, hvor denne er kontraindiceret på grund af høj risiko for blødning (B). Side 9 af 17

10 Allogen blodtransfusion Nicolai Bang Foss, Billy B Kristensen, Lisbet Tokkesdal Jensen og Thomas Fichtner Bendtsen Hoftebrudskirurgi er oftest forbundet med et betydeligt perioperativt blodtab ud over det der registreres intraoperativt og patienterne er i risiko for at udvikle anæmi i hele den perioperative fase. Perioperativ anæmi som følge af blødning fører potentielt til øget kardiel belastning og vævshypoxi. En hæmoglobin værdi < 6,0 mmol/l er en uafhængig risikofaktor for manglende evne til postoperativ mobilisering hos patienter med hoftebrud. Endelig er hæmoglobin < 6,0 associeret med udviklingen af delirium. Muligvis kan en transfusionsgrænse på 6.0 mmol/l reducere perioperativ morbiditet og mortalitet hos denne patientkategori. At opstille evidensbaserede anbefalinger for allogen blodtransfusion til patienter med hoftebrud. Anbefalinger Det anbefales at hæmoglobin kontrol foretages dagligt indtil 3. postoperative dag (C). Det anbefales at patienter transfunderes ved hæmoglobin < 6,0 mmol/l eller ved symptomgivende anæmi (C). Ved hjerte/lungeraske yngre patienter kan transfusionen udskydes til hæmoglobin < 4,5 mmol/l (C). Perioperativ hypoxaemi Martin Bitsch og Nicolai Bang Foss Postoperativ hypoxaemi hos patienter med hoftebrud er et hyppigt forekommende fænomen særligt i de første postoperative døgn. Hypoxaemi er fundet associeret med delir og påvirker sårhelingen. Patienter som modtager et oxygen supplement (2 l/min O2 på binasal kateter) har færre episoder med hypoxaemi i de første 48 timer postoperativt. At opstille evidensbaserede anbefalinger for perioperativ oxygen behandling til patienter med hoftebrud. Anbefalinger Det anbefales at patienter der opereres for hoftebrud som minimum tilbydes 2 l/min O2 på binasal kateter ved sengeleje de første 3 postoperative døgn. (C) Det anbefales at der er særlig opmærksomhed på patienter der lider af akut eller kronisk luftvejssygdom, patienter med kendt iskæmisk hjertesygdom samt patienter der postoperativt udvikler delir. Disse patienter bør hyppigt få målt deres SpO2 og på den måde få optimeret deres oxygen terapi (C) Side 10 af 17

11 Ernæring Preben U. Pedersen og Conny E. Brandt. Ved indlæggelse er over halvdelen af patienter med hoftebrud underernæret og en stor del af patienterne har en lav BMI. Spiseproblemer og nedsat appetit forekommer hyppigt under sygehusopholdet. Ernæringsindtagelsen kan have betydning for dødelighed og komplikationsfrekvens i op til et år efter operationen, men en stor del af patienterne ser ikke en sammenhæng mellem ernæring og effekten af det samlede operations- og rehabiliteringsforløb. et er at opstille evidensbaserede anbefalinger til ernæringsinterventioner under sygehusopholdet for patienter med hoftebrud over 65 år. Anbefalinger Det anbefales at alle patienter med hoftebrud anses for at have behov for ernæringsintervention. Ved indlæggelsen foretages en systematisk individuel beregning af behovet for energi- og protein baseret på Sundhedsstyrelsens anbefalinger (A). Det anbefales at der ved indlæggelsen foretages en systematisk vurdering af patientens behov for ernæringsundervisning, behov for hjælp ved måltiderne og hvilke spiseproblemer patienten måtte have (A). Det anbefales at alle patienter tilbydes sygehuskost (A). Det anbefales at patientens ernæringsindtagelse overvåges kontinuerligt. Hvis patientens behov for energi og protein ikke dækkes, tilbydes energi- og proteinberiget kost evt. som tilskudsdrikke som supplement til sygehuskosten (A). Det anbefales at patienternes skal være aktive i forhold til deres ernæringspleje under indlæggelsen (B). Det anbefales at patienterne instrueres i selv at fortsætte med energi- og protein rig kost de første 6 uger efter udskrivelsen (B). Side 11 af 17

12 Vandladningsproblemer Hanne Mainz og Monica Milter Ehlers Mange patienter over 65 år med hoftebrud udvikler vandladningsproblemer dvs. urinvejsinfektion, postoperativ urinretention, residualurin og urininkontinens eller oplever at få forværret allerede opståede problemer med at lade vandet i den perioperative fase. et er at opstille evidensbaserede anbefalinger til, at forebygge og behandle vandladningsproblemer hos patienter med hoftebrud over 65 år. Anbefalinger Det anbefales at overveje profylaktisk antibiotika til patienter i høj risiko for udvikling af urinvejsinfektion under hensyntagen til risikoen for udvikling af resistente stammer (D). Det anbefales at blærescanne patienter med risiko for residualurin og urinretention (C). Det anbefales at brugen af KAD begrænses og kun anvendes i situationer, hvor der er indikation herfor (A), og at det dokumenteres, hvorfor patienten skal have anlagt KAD. Indikation for KAD er: 1. Neurologisk dysfunktion af blæren eller akut urinretention, som ikke kan behandles med intermitterende kateterisation. 2. Kritisk diuresemåling hos intensive patienter. 3. Peroperativt ved langvarige indgreb 4. Hos patienter, hvor ingen alternative løsninger kan anvendes Det anbefales at anvende intermitterende kateterisation i tilfælde, hvor KAD ikke er indiceret. Patienten bør engangskateteriseres ved blærevolumen > 400 ml og ved residualurin på mere end 100 ml. (D). Det anbefales at bleer afpasses individuelt (D), og skiftes hyppigt for at reducere erythema (A). Ligeledes anbefales det, for at skåne huden, at anvende ikkevandbaserede renseprodukter udviklet til nedre hygiejne med efterfølgende påsmørelse af en barriere-creme mindst tre gange i døgnet, eller når patienten har været inkontinent (A). Det anbefales at patienter med inkontinens henvises til inkontinensspecialister med henblik på behandling (D). Side 12 af 17

13 Forebyggelse af trykskader Anne-Birgitte Vogelsang og Tine Bentzen Op til 20 % af patienter med hoftebrud udvikler trykskader under indlæggelsen. Ved forebyggelse af trykskader, vil patienten blive skånet for yderligere lidelse i forhold til primærdiagnosen, samtidig vil man kunne opnå en sundhedsøkonomisk omkostningsreduktion. At forebygge udvikling af trykskader under indlæggelse ved systematisk screening for risiko og efterfølgende systematisk forebyggende indsats for patienter med hoftebrud. Anbefalinger Til klassifikation af trykskadens sværhedsgrad bør European Pressure Ulcer Advisory Panel definition anvendes (C). Alle hoftebrudspatienter skal som minimum behandles som middel risiko patienter for udvikling af trykskade indtil 2. dagen efter operativt indgreb (C). Overordnet trykskade forebyggende indsats iværksættes i henhold til flow chart (B). Senest 2 timer efter indlæggelse evalueres det hvorvidt patienten har et højere risikoniveau end middel risiko (B). Trykskadeforebyggende madrasser og friktionsnedsættende hjælpemidler skal anvendes i akutte situationer (på sengeafsnit, operationsstuer, modtagelse og skadestuer), hvor patienten fremadrettet forventes ikke at kunne flytte sig selv (C). Følgende områder vurderes, hvis en eller flere af nedenstående risikofaktorer er til stede iværksættes forebyggende handlinger specifikt rettet mod dette område (C). 1. Er hæle og ankler aflastet? 2. Er der genstande eller apparatur som kan forårsage tryk hos denne patient (ilt- eller dropslanger, ledninger til apparatur, folder på tøj, ekstensionsstøvle, stopklods etc.)? 3. Har patienten diabetes og/eller ateriosclerose? 4. Er patienten hypotensiv (systolisk BT under 90 mmhgb)? 5. Er patientens hud i berøring med fugtigt miljø (ble bruger, sivning fra dræn etc.)? 6. Har patienten dermatologiske lidelser eller andre lidelser hvor huden er læderet? 7. Har patienten en allerede eksisterende trykskade i stadie 2 eller derover? 8. Er patienten immobil? 9. Har patienten nedsat sensibilitet i huden generelt? 10. Er patientens hydreringstilstand nedsat? 11. Har patienten haft ufrivilligt vægttab gennem de sidste 4 5 mdr.? 12. Lav kernetemperatur under operationen 13. Ikke reguleret BS før operation? 14. Ikke behandlet hypertension før operation? 15. Hypotensiv under indgrebet? For disse 4 tilstande gælder specielt, at tryk tåles over kortere tid, hvorfor mindre stillingsændringer, under kirurgisk indgreb, bør foretages hver time. Der bør skabes en organisation, der sikrer forebyggende indsats administrativt og i praksis (C). Ekspert inddrages hvis patienten har fysiske handicaps eller degenerationer, der betinger særlig opmærksomhed i forhold til brug af hjælpemidler (D). Side 13 af 17

14 Delirium Birgit Villadsen og Margit Holm. Mange patienter over 65 år med hoftebrud udvikler delirium under indlæggelsen. Tilstanden bør forebygges og behandles, da konsekvenserne af en delirium tilstand er belastende for patienten i form af dårligere genoptræningsresultat, længere indlæggelsestid samt hyppigere indstilling til plejehjem. et er at opstille evidensbaserede anbefalinger til, hvordan tværfagligt personale på ortopædkirurgiske afdelinger kan identificere, forebygge og behandle delirium hos patienter med hoftebrud > 65 år. Anbefalinger Det anbefales at patienter i risiko for udvikling af delirium identificeres ved indlæggelsen. Ved høj alder (over 75 år) og nedsatte kognitive evner skal patienten især observeres for udvikling af delirium og forebyggende handlinger skal iværksættes (C). Det anbefales at patienter der udvikler delirium hurtigt identificeres. Cognitiv Assessment Method (CAM) anbefales som instrument til at bekræfte, at patienten er delirøs (C). Til vurdering af sværhedsgraden af den delirøse tilstand kan Memorial Delirium Assessment Scale (MDAS) anvendes (C). Det anbefales at patienter der udviklinger delirium får foretaget kliniske undersøgelser samt evt. parakliniske undersøgelse mhp årsagsudredning (især med speciel fokus på cystitis og pneumoni) Det anbefales at delirium forebygges ved at indføre et delirium program til patienter med hoftebrud indeholdende: o Tværfaglige interventioner ud fra en struktureret protokol med fastlagte rekommandationer (A). o Undervisning af personalet i delirium (screeningsredskaber, kliniske kendetegn på delirium og nødvendige interventioner til mindskelse af sværhedsgraden og varigheden af delirium) (B). o Kontinuitet i patientens indlæggelsesforløb (kontaktpersoner) (B). o Individuel tilrettelæggelse af patientens indlæggelses- og genoptræningsforløb (B). o Sikring af patientens basale behov (søvn, smertebehandling, væske, ernæring, ilttension osv.) (B). o Hensigtsmæssige omgivelser (ro, god belysning, kendte genstande o.lign.) (B). o God kommunikation (briller, høreapparat) (B). Det anbefales at patientens medicin snarest efter indlæggelsen gennemgås mhp fortsat indikation og dosering (B). Det anbefales at patienter med svært delirium modtager medicinsk behandling. Der bør kun gives ét præparat, idet dosis øges ved manglende effekt (B). Det anbefales at komplikationer opstået pga. delirium behandles (B). Det anbefales at sværhedsgraden og varigheden af delirium mindskes ved brug af Haloperidol i små doser (A). Side 14 af 17

15 Genoptræning, test og scoringssystemer Morten Tange Kristensen, Thomas Maribo, Bente Hovmand, Marianne Thomsen. Patienter med hoftebrud har behov for genoptræning for om muligt, at generhverve tidligere funktionsniveau. For monitorering af udviklingen i genoptræningen er der behov for valide test/scoringssystemer der kvantificerer tidligere funktionsniveau, udviklingen i basismobilitet under indlæggelsen og mobilitetsniveauet ved udskrivning fra den ortopædkirurgiske At opstille evidensbaserede anbefalinger for genoptræningen af patienter med hoftebrud, samt anbefale test/scoringssystemer der kan anvendes til monitorering af denne. Anbefalinger Det anbefales at der ved indlæggelsen anvendes validerede test/scoringssystemer der vurderer genoptræningspotentialet (C), eksempelvis, the New Mobility Score, Functional Recovery Score eller Barthel-20 indeks. Det anbefales at patienter opereret med hemi- eller total alloplastik undgår fleksion over 90 grader, adduktion over midtlinien og indadrotation over nulstilling i tre måneder efter operation for at forebygge luksation. Især de tre bevægelser i kombination bør undgås (D). Det anbefales at patienterne mobiliseres senest første postoperative dag (B). Det anbefales at patienterne tilbydes fysioterapi alle ugens syv dage (C). Det anbefales at patienterne tilbydes daglig træning af basismobilitet med fokus på hurtig generhvervelse af selvstændighed i funktioner der er en forudsætning for at kunne udskrives direkte til oprindelig bolig (C). Det anbefales at der anvendes et valideret og enkelt scoringssystem til daglig monitorering af udviklingen i basismobilitet under indlæggelsen (C), eksempelvis the Cumulated Ambulation Score. Det anbefales at styrketræning med monitorering af 1RM integreres i den fysioterapeutiske træning (A). Det anbefales at såvel vægtbærende som ikke-vægtbærende øvelser indgår i træningen (C). Det anbefales at patienter der er i stand til at gennemføre selvtræningsøvelser under indlæggelsen, som supplement til træningen med fysioterapeut, instrueres i et progredierende øvelsesprogram ud fra udleveret træningsguide (D). Det anbefales at der ved udskrivning anvendes test der moniterer den funktionelle mobilitet, der er følsomme for ændringer over tid og som evt. kan prædikere nye fald (C), eksempelvis Timed Up & Go test. Patienter der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, skal tilbydes en individuel skriftlig genoptræningsplan. Det anbefales at patienternes funktionsniveau screenes ved opfølgende kontrol på sygehuset med de samme test, som blev anvendt ved beskrivelse af niveau før aktuelle hoftebrud og/eller ved udskrivning (D). Side 15 af 17

16 ADL-vurdering, træning og scoringssystemer Pia Søe Jensen og Britta Hørdam Mange patienter over 65 år med hoftebrud oplever efterfølgende et nedsat ADL og mobilitet niveau. Et nedsat ADL og mobilitetsniveau kan medføre et længere indlæggelsesforløb, øget risiko for fald/ genindlæggelser, øget behov for hjælp i dagligdagen, en begrænsning i patientens sociale liv samt oplevelse af nedsat selvstændighed. At opstille evidensbaserede anbefalinger til, hvordan tværfagligt personale kan identificere ADL niveau, anvende ADL scoringssystemer, vurderer, og træne ADL niveauet hos patienter over 65 år med hoftebrud. Anbefalinger Det anbefales at patienternes basale og instrumentelle ADL niveau vurderes ved indlæggelsen udfra en valideret score(c), eksempelvis Functional Recovery Score eller Barthel-20 index. Det anbefales at patienterne medinddrages i at opstille konkrete rehabiliteringsmål med udgangspunkt i det habituelle ADL niveau og individuelle behov (D). Det anbefales at patienterne tilbydes daglig træning og vurdering af de basale ADL funktioner (C). Det anbefales at patientens basale ADL niveau vurderes ved udskrivelsen (C). Udskrivelsen Pia Søe Jensen og Britta Hørdam Mange patienter over 65 år som udskrives efter hoftebrud, oplever usikkerhed og utryghed omkring udskrivelsen og der er en øget risiko for genindlæggelser, som følge af manglende vurdering af patientens tilstand og planlægning af udskrivelsen hvilket kan forebygges gennem anvendelse af standardiseret udskrivelsesforløb. At opstille evidensbaserede anbefalinger til information og medinddragelse af patienten samt planlægning, organisering og koordinering af udskrivelse blandt patienter med hoftebrud Anbefalinger Det anbefales at udskrivelsen følger et standardiseret planlægningsforløb med fokus på medinddragelse og information til patient/pårørende og som indbefatter en struktureret planlægning og udskrivelsessamtale (B). Det anbefales at primær sektor informeres om patientens aktuelle funktions- og mobilitetsniveau samt forhold som skønnes vigtige for kontinuiteten af patientens pleje (C). Det anbefales at patienten tilbydes skriftlig information om videre rehabilitering og anden behandling relevant for patienten (D). Anbefalinger for udskrivelses kriterier: - At patienten er kirurgisk færdigbehandlet (B). - At patienten er medicinsk stabil defineret som fravær af uafklarede kliniske problemstillinger (B). - At patienten har opnået en sufficient smertebehandling, som kan administreres efter udskrivelsen (C). - At patienten har opnået de basale ADL funktioner i forhold til sundhedsaftaler (B). - At patienten har opnået basal mobilitet i forhold til sundhedsaftaler (C). - At patienten har opnået habituelt ernæringsindtag (B). Side 16 af 17

17 Operative komplikationer Anbefalinger Ole Ovesen og Torben Dam Poulsen Komplikationer efter hoftebrud er hyppigt forekommende, dog afhængig af type og den primære behandling At opstille evidensbaserede anbefalinger til behandling af operative komplikationer hos patienter med hoftebrud Vedrørende intern fiksation af collum femoris frakturer: Det anbefales at hyppigheden af helingskomplikationer reduceres ved optimal reponering og osteosynteseteknik (A). Det anbefales at der ved helingskomplikationer foretages hurtig reoperation, oftest i form af alloplastik (A). Symptomgivende sen segmentel kollaps hos yngre kan behandles med valgiserende osteotomi (C). Vedrørende alloplastik ved primær behandling af collum femoris fraktur: Luksation af en hofteprotese kræver akut reposition (D). Det anbefales at der ved recidiverende luksationer for hemialloplastikkernes vedkommende foretages konvertering til THA (D) Det anbefales at der ved konvertering af hemi- til THA, og ved recidiverende luksationer i en THA, foretages udskiftning af malorienterede komponenter samt evt isættes modificeret artikulation (D). Vedrørende intern fiksation af pertrochantære frakturer: Det anbefales at helingskomplikationer uden involvering af leddet behandles med ledbevarende kirurgi (D). Det anbefales at helingskomplikationer med væsentlig involvering af leddet behandles med sek proteseforsyning eller resektionsartroplastik (D). Fælles for intern fiksation og alloplastiske operationer: Større hæmatomer og hæmatomer med sivning kræver hurtig operativ sanering (D) Dybe infektioner kræver som regel reoperation efter gældende retningslinier (C). Det anbefales at præoperativ antibiotika undgås ved ovennævnte (C). Patientperspektivet Kirsten Rud og Heidi Næsted Stuhaug Inddragelse af den enkelte patientens perspektiv tager afsæt i det enkelte menneske og dets livsværdier, kultur og ressourcer. Patientens perspektiv drejer sig generelt om lidelsen ved sygdom, herunder sygdommens betydning for identitet, integritet og hverdagsliv. At støtte patienten i bearbejdelse af traumet og den fysiske rehabilitering herefter. Anbefalinger At hjælpe patienten til at bearbejde faldepisode og italesætte bekymringer om mobilitet, autonomi, arbejdssituation etc.(d) At inddrage patientens værdier, holdninger og tankegang (D). At samarbejde med patienten i den daglige behandling og pleje (D). At samarbejde med patienten ved udskrivelsen (D). Side 17 af 17

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning.

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. April maj juni (juli) 2012 1 Vejledning til Screening: 1. Alle

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Hoftenære Frakturer, Collum Femoris

Hoftenære Frakturer, Collum Femoris Hoftenære, Collum Femoris Henrik Palm Hoftefraktur-Enheden Hvidovre Hospital Indhold (20 min) Fraktur-typer Operations-metoder Frakturtyper INTRAKAPSULÆRE (50%) = Collum femoris frakturer EXTRAKAPSULÆRE

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Pertrochantær fraktur Definition FRACTURA PERTROCHANTERICA FEMORIS

Pertrochantær fraktur Definition FRACTURA PERTROCHANTERICA FEMORIS Definition FRACTURA PERTROCHANTERICA FEMORIS Kjeld Andersen Ortopædkirurgisk Afdeling E Aarhus Universitetshospital (ÅKH) AO-kursus Middelfart 2015 Klassifikation AO/Evans - behandling Før ca. 1950 - konservativ

Læs mere

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik Spørgeskema Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik 1. september 2005 Spørgeskemaet udfyldes af speciallæge og sygeplejerske med det faglige ansvar for hoftealloplastik patienterne

Læs mere

Beskrivelse af fagområdet Hoftealloplastik

Beskrivelse af fagområdet Hoftealloplastik Beskrivelse af fagområdet Hoftealloplastik Indledning/baggrund Definition Fagområdet hoftekirurgi dækker forebyggelse, diagnostik, behandling, rehabilitering og evt. palliation af patienter med medfødte,

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

Referenceprogram for Patienter med Hoftebrud

Referenceprogram for Patienter med Hoftebrud Referenceprogram for Patienter med Hoftebrud Udarbejdet af Dansk Sygeplejeråd Danske Fysioterapeuter Dansk Ortopædisk Selskab 2008 Indholdsfortegnelse Side Forord. 2 Styregruppe.. 3 Grad af evidens og

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om stivgørende operation i ryg (deseoperation)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om stivgørende operation i ryg (deseoperation) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om stivgørende operation i ryg (deseoperation) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling) PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse Ved forvridning af knæleddet ses hyppigst beskadigelse af indvendige sideledbånd. Beskadigelsen kan være ledsaget af meniskskade eller læsion af øvrige ledbånd eller korsbånd. Skaden vil dog ofte være

Læs mere

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Brud på anklen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver operation. Formålet

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM)

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) REMMANDATIN FR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) De enkelte anæstesiologiske afdelinger skal beskrive, hvorledes de opfylder denne standard med hensyn til anæstesiologiske

Læs mere

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Genoptræning efter hofteartroskopi Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Formål Øget kendskab til femoro-acetabulær impingement Øget kendskab til hofteartroskopi

Læs mere

Storyline. - som pædagogisk tilgang til implementering

Storyline. - som pædagogisk tilgang til implementering Storyline - som pædagogisk tilgang til implementering af fx kliniske retningslinjer Landskonference Fagligt selskab for sygeplejersker, der arbejder med udvikling og forskning Svendborg, d. 20. Marts 2013

Læs mere

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium.

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Udgiver: Hospice Søholm Fagligt ansvarlig Bodil A. Jespersen Kvalitetsansvarlig Ledelsesansvarlig Ændringskommentarer Anne Marie Mathiesen/Region

Læs mere

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Patientinformation September 2012 Forfatter: Overlæge Lisbeth Dammegaard, Kirurgisk Afdeling IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

ACL rekonstruktion. Patientinformation. Forreste korsbåndsskade

ACL rekonstruktion. Patientinformation. Forreste korsbåndsskade ACL rekonstruktion Patientinformation Forreste korsbåndsskade En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig idrætsskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark, hvoraf ca. 3.000

Læs mere

Patient information vedr. forreste korsbåndsskader

Patient information vedr. forreste korsbåndsskader Sportsmedicin Region Midt Patient information vedr. forreste korsbåndsskader En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig idrætsskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark,

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den

Læs mere

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra? Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?

Læs mere

Trokantært marvsøm. Carsten Fladmose Madsen Traumesektoren Ortopædkirurgisk afdeling Odense Universitetshospital September 2013

Trokantært marvsøm. Carsten Fladmose Madsen Traumesektoren Ortopædkirurgisk afdeling Odense Universitetshospital September 2013 Carsten Fladmose Madsen Traumesektoren Ortopædkirurgisk afdeling Odense Universitetshospital September 2013 Bruger I det? Hvad bruger I det til? Kan I bruge det? Er det svært at bruge? Er der problemer

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Den Multitraumatiserede Patient. Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet

Den Multitraumatiserede Patient. Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet Den Multitraumatiserede Patient Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet ATLS Advanced Trauma and Life Support Den Multitraumatiserede Patient Efter akut fysisk traume har : Umiddelbart livstruende

Læs mere

Henvisning af patienter til genoptræning

Henvisning af patienter til genoptræning Henvisning af patienter til genoptræning Hvilke patienter har gavn af et ophold på Montebello, og hvad kan vi tilbyde? Indhold Montebellos tilbud... 5 Om Montebello... 6 Plejens og behandlingens udgangspunkt...

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008 Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi Godkendt af Danske Regioner Den 29. oktober 2008 1 Indledning På baggrund af et ønske om at forkorte uddannelsestiden før hoveduddannelsen

Læs mere

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et bikinisnit Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i livmoderen Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Endometriecancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet din livmoder

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

Gorm Thusgaard 7/5-2013

Gorm Thusgaard 7/5-2013 Gorm Thusgaard 7/5-2013 Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002.

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN

OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN Diskus er betegnelsen for den elastiske

Læs mere

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune Jr. nr.: 1-17-140/7 P-nr.: 1003377423 SST-id: PHJSYN-00001085 Tilsynsførende: Karen Marie Dencker Ansvarlig embedslæge: Karen Marie Dencker Embedslægeinstitution: Embedslægerne Nordjylland Besøgsdato:

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

!!!!!!!!!!Udfordringer på en operationsafdeling. Tryksår, nerveskader, lejringer og løft

!!!!!!!!!!Udfordringer på en operationsafdeling. Tryksår, nerveskader, lejringer og løft Udfordringer på en operationsafdeling Tryksår, nerveskader, lejringer og løft Når en patient skal opereres, så er der mange fokus områder for personalet. Der er en masse teknisk udstyr der skal anvendes,

Læs mere

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji Sagsnummer 4-17-128/4 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 4 Helle Lerche Nordlund Elisabet T. Hansen Besøgsdato 30-06-2009 Navn og adresse på plejehjem Kommune 183 Region Antal beboere

Læs mere

Patientinformation -om hoftebrud og hofteprotese

Patientinformation -om hoftebrud og hofteprotese Patientinformation -om hoftebrud og hofteprotese Regionshospitalet Randers/Grenaa Ortopædkirurgisk afdeling Denne pjece er en orientering om, hvad du kan og må med en kunstig hofte indsat efter hoftebrud.

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE 10 eksempler på hvordan ergoterapeuter og fysioterapeuter kan medvirke til, at patienter bliver mere sunde, selvhjulpne og hurtigere kan udskrives. 10 GODE EKSEMPLER

Læs mere

patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E

patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E Århus Kommunehospital 1993 patient information FORMÅL MED OPERATIONEN Rygskævhed af typen

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Patientinformation Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Program Byggecentrum Middelfart 2. 5. april 2013

Program Byggecentrum Middelfart 2. 5. april 2013 14. AO-Basis Kursus: Principles in Operative Fracture Management Program Byggecentrum Middelfart 2. 5. april 2013 1 Kursets formål Kurset giver det teoretiske fundament indenfor behandlingsprincipperne

Læs mere

DECUBITUS TRYKSÅR (DECUBITUS) Lokal vævsskade i huden, når vævet klemmes mellem knogle og overflade og kredsløbet til vævsområdet afbrydes

DECUBITUS TRYKSÅR (DECUBITUS) Lokal vævsskade i huden, når vævet klemmes mellem knogle og overflade og kredsløbet til vævsområdet afbrydes DECUBITUS TRYKSÅR (DECUBITUS) Lokal vævsskade i huden, når vævet klemmes mellem knogle og overflade og kredsløbet til vævsområdet afbrydes Skaden sker ofte på grund af direkte tryk eller forskydning (shear)

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Center for Rygkirurgi Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Vores patienter går efter eksperterne Kvalitet gennem specialisering Center for Rygkirurgi er det første

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

DrHOFTEBRUD. Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud. National årsrapport 2013 1. december 2012 30. november 2013.

DrHOFTEBRUD. Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud. National årsrapport 2013 1. december 2012 30. november 2013. DrHOFTEBRUD Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud National årsrapport 2013 1. december 2012 30. november 2013 Endelig udgave 6.april 2014 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk

Læs mere

Geriatrisk afdeling G1

Geriatrisk afdeling G1 Geriatrisk afdeling G1 Geriatri (græsk: geras (alderdom), iatreia (helbredelse) er et medicinsk speciale omhandlende læren om sygdomme hos ældre. Velkommen til afdeling G1 På denne afdeling indlægges de

Læs mere

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Jørgen Feldbæk Nielsen Professor, overlæge dr.med Hjerneskaderehabilitering Hvordan kan vi være sikre på at vi får noget for pengene? Hvilken evidens

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Information om Stabiliserende rygoperation uden skinner og skruer

Information om Stabiliserende rygoperation uden skinner og skruer Information om Stabiliserende rygoperation uden skinner og skruer Ryg-sektionen Ortopædkirurgisk Afdeling Hvidovre Hospital 1 Hvem får tilbudt stabiliserende operation i ryggen?... 4 Forventninger til

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

Diagnostisk udredning af ankelfraktur klinisk og radiologisk. Søren Kold Aalborg Sygehus

Diagnostisk udredning af ankelfraktur klinisk og radiologisk. Søren Kold Aalborg Sygehus Diagnostisk udredning af ankelfraktur klinisk og radiologisk Søren Kold Aalborg Sygehus Mål Breddeøget fodledsgaffel: hvorfor? Præ-operativ diagnostik Stabil vs. ustabil fraktur SE II eller SE IV Syndesmose-ruptur:

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Til patienter, som skal have foretaget amputation. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Afsnit K2

Til patienter, som skal have foretaget amputation. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Afsnit K2 Til patienter, som skal have foretaget amputation Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Afsnit K2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Efter operationen... 4 Smertebehandling...

Læs mere

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled Patientvejledning Leddegigt I hånd- og fingerled Leddegigt er en alvorlig sygdom, der påvirker mange led, ikke mindst i hånden og fingrene. Ofte angribes mange af kroppens led af en betændelses lignende

Læs mere

DISTALE RADIUSFRAKTURER

DISTALE RADIUSFRAKTURER DISTALE RADIUSFRAKTURER Frakturtyper, behandling og kirurgiske adgange Morten Schultz Larsen FORMÅL Fraktur Klassifikation Diagnose Behandling NKR Funktionsniveau Operativ teknik Komplikationer og hvordan

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. operation for fedme inkl. de akutte komplikationer dertil på regionsfunktion under specialet: kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,

Læs mere