Pixi-udgave af Referenceprogram for Patienter med Hoftebrud. Indholdsfortegnelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pixi-udgave af Referenceprogram for Patienter med Hoftebrud. Indholdsfortegnelse"

Transkript

1 Pixi-udgave af Referenceprogram for Patienter med Hoftebrud Dansk Sygeplejeråd Danske Fysioterapeuter Dansk Ortopædisk Selskab 2008 Indholdsfortegnelse Forord Styregruppe Styrke af anbefalinger Epidemiologi og multidisciplinære behandlingskoncepter Patientinformation Smertebehandling Billeddiagnostik Operativ behandling Anæstesi Fastetid forud for operation Operationsforsinkelse Profylakse mod infektion Forebyggelse af venøs tromboemboli Allogen blodtransfusion Perioperativ hypoxaemi Enæring Vandladningsproblemer Forebyggelse af trykskader Delirium Genoptræning, test og scoringssystemer ADL-vurdering, træning og scoringssystemer Udskrivelsen Operative komplikationer Patientperspektivet Forord Hermed foreligger Pixi-udgave af referenceprogram for patienter med hoftebrud. Målet har været, at give en kort beskrivelse af baggrunden og formålet for de enkelte afsnit. Anbefalingerne er gengivet i fuldt omfang. Vi håber derved at kunne medvirke til at lette implementeringsopgaven. På styregruppens vegne Claus Munk Jensen Formand for styregruppen. Side 1 af 17

2 Styregruppen Overlæge Claus Munk Jensen, Herlev Hospital Klinisk sygeplejspecialist Hanne Mainz, Århus Sygehus Overlæge Martin Lamm, Ortopædisektoren, Region Nordjylland Kursusreservelæge Nicolai Bang Foss, Rigshospitalet Oversygeplejerske Birgit Villadsen, Bispebjerg Hospital Overlæge Ole Ovesen, Odense Hospital Overlæge Bjørn Lind, Hillerød Hospital Professor Jes Bruun Lauritzen, Bispebjerg Hospital Oversygeplejerske Grethe Kirk, Sygehus Thy-Mors Forskningsfysioterapeut Morten Tange Kristensen, Hvidovre Hospital Styrke af anbefalinger Styrken af anbefalinger er rangordnet ud fra nedenstående model: Publikationstype Evidens Styrke Metaanalyse/systematisk analyse af randomiserede, kontrollerede undersøgelser Randomiseret, kontrolleret undersøgelse Kontrolleret, ikke-randomiseret undersøgelse Kohorteundersøgelse (ikke kontrolleret og ikke-randomiseret) Diagnostisk test (direkte metode) Case-Control-undersøgelse Beslutningsanalyse Deskriptiv undersøgelse Diagnostisk test (indirekte) Mindre serie, oversigtsartikel Ekspertvurdering Ledende artikel Ia Ib IIa IIb III IV A B C D Side 2 af 17

3 Epidemiologi og Multidisciplinære behandlingskoncepter Morten Tange Kristensen og Jes Bruun Lauritzen Incidensen af hoftebrud er høj og stiger med øget alder, men de seneste undersøgelser har vist et fald i incidensraten på 1,8-2,4% for første hoftebrud. Det forventes dog, at de store efterkrigstidsgenerationen vil føre til en stigning i det samlede antal hoftebrud over de næste 2 årtier. Antallet af førstegangs-registrerede hoftebrud per år er cirka Mortaliteten er høj og mange genvinder ikke deres tidligere funktionsniveau. Samtidigt prioriteres og behandles patienterne ikke ens i de forskellige afdelinger der behandler patienter med hoftebrud. At beskrive epidemiologien og opstille evidensbaserede anbefalinger for hvilket behandlingskoncept der bør anvendes til patienter med hoftebrud. Anbefalinger Det anbefales at alle patienter som udgangspunkt behandles og genoptrænes i den primære ortopædkirurgiske afdeling af et multidisciplinært specialist team med fokus på tidlig planlægning af udskrivning (A). Patientinformation Martin Lamm Ingen behandling, herunder også undersøgelser, pleje og lign. må som udgangspunkt indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Informationen skal som minimum gives mundtligt, men bør suppleres med en skriftlig information. Samtykket er en frivillig accept af at ville modtage en konkret behandling, og baseres på at der er givet en fyldestgørende information, og at patienten har forstået og kan forholde sig fornuftsmæssigt til denne. Informationen skal således gives i et forståeligt sprog uden fagudtryk. Et mundtligt samtykke er nok til at der kan indledes en behandling, men det skal fremgå af journalen hvilken information patienten er givet, og hvad patienten har tilkendegivet på baggrund heraf. et er at opstille anbefalinger vedrørende den lovpligtige information af patienter med hoftebrud. Anbefalinger Patienter med hoftebrud skal gives mundtlig såvel som skriftlig information om bruddets natur, forventede operation og risici, herunder specifikke komplikationer der relateres til den enkelte fraktur og operationstype. Hvis patienten vurderes at være inhabil skal samtykke søges indhentet fra pårørende eller evt. værge. Det anbefales at der på afdelinger der modtager patienter med hoftebrud udarbejdes et skriftligt informations materiale der dækker hele indlæggelses forløbet og efterbehandlingen Side 3 af 17

4 Smertebehandling Lisbet Tokkesdal Jensen, Thomas Fichtner Bendtsen, Nicolai Bang Foss, Billy B. Kristensen Patienter med hoftebrud har oftest svære smerter præoperativt og moderate til svære smerter under postoperativ mobilisering. Effektiv smertebehandling medfører kortere indlæggelsestid, hurtigere mobilisering og rehabilitering hos patienter med hoftebrud. Underbehandlet smerte øger risikoen for delirium hos disse patienter. Hoftefraktur patienters smerteoplevelse vurderes bedst bedst med en fem punkts skala - Verbal Rating Scale (VRS). Regional analgesi teknikker (nerveblok eller epidural) giver færre smerter præoperativt samt under mobilisering, ligesom de potentielt nedsætter antallet af komplikationer. Der er ikke tilstrækkeæig evidens til at foretrække den ene teknik frem for den anden. Smertebehandlingen bør være multimodal med et minimum af opioider, for derved at reducere bivirkninger fra disse. At opstille evidensbaserede anbefalinger for smertebehandling til patienter med hoftebrud. Anbefalinger Behandlingssmålet er smertefrihed i hvile både præ- og postoperativt, og et postoperativt smerteniveau, der ikke hindrer mobilisering, samt ingen eller lette behandlingsbivirkninger (A). Optimal smertebehandling kræver individuel titrering af behandling og aftrapning ved systematisk registrering af patientens smerter før og efter smerteintervention (B). Det anbefales at den individuelle smerteplan omfatter både regional og systemisk, multimodal analgesi. Valget mellem epidural og perifer regional analgesi bør afgøres af lokale præferencer og rutine (A). NSAID/COX-2 hæmmere kan anvendes til kortvarig behandling af patienter uden kontraindikationer (B). Det anbefales at alle patienter i behandling med NSAID og alle patienter over 65 år behandles profylaktisk med protonpumpehæmmere (B). Effektiv analgesi bør initieres straks ved patientens ankomst til skadestuen og inden forflytning samtidig med fuld patientinformation om strategi for smertebehandling (C). Side 4 af 17

5 Billeddiagnostisk Karen-Lisbeth Dirksen og Bjørn Lind Forekomsten af hoftebrud er høj, og ofte er de kliniske symptomer sparsomme, hvis der er mistanke om hoftebrud, og dette ikke er tilstede vil der ofte være andre brud i bækkenringen. De senere år er adgangen til mere sensitive og specifikke billeddiagnostiske undersøgelser blevet nemmere på danske hospitaler, hvorfor der ønskes klarhed over hvorvidt disse undersøgelser skal indgå i udredningen af patienter med hoftebrud. At opstille evidensbaserede anbefalinger for hvilke udrednings principper der bør anvendes ved mistanke om hoftebrud. Anbefalinger Ved mistanke om hoftebrud skal der foretages røntgen af pelvis AP samt af den aktuelle hofte i AP og axial plan (B). Ved oplysning om et aktuelt fald mod hoften hos personer over 65 år, bør dette alene føre til mistanke om hoftebrud, og medføre røntgen optagelse (C). Hvis røntgen ikke påviser fraktur, og patienten ikke kan mobiliseres, skal der suppleres med MR-scanning, der kan udføres med få sekvenser med coronal STIR og T1 af pelvis (B). Skulle der være kontraindikationer mod MR-scanning anbefales indenfor de første 1-2 døgn CT-scanning af pelvis, med begge hofteled for at kunne sammenligne med raske hofte. Efter 1-2 døgn vil knogleskintigrafi være en sensitiv undersøgelse, men ikke specifik for fraktur (B). Operativ behandling, generelt. Martin Lamm Hoftebrud inddeles overordnet i intrakapsulære og ekstrakapsulære brud. Ekstrakapsulære brud underinddeles i pertrochantære og subtrochantære brud. Behandlingen af patienter med hoftebrud er langt overvejende operativ, idet konservativ behandling reserveres til patienter uden præoperativ gangfunktion, hvor der er solide kontraindikationer for operation (ASA IV-V). Sigtet med den operative behandling er at patienten hurtigst muligt kan mobiliseres, og hurtigst muligt genvinder den bedst muligt hoftefunktion, med en så lille risiko for komplikationer, herunder for reoperation, som muligt, og med den mindst mulige mortalitet. Hos visse patienter er der forhold der gør, at bestemte behandlings metoder er mere hensigtsmæssige end andre, og der bør altid foretages en individuel vurdering af hvilken behandling der er den bedste til den enkelte patient. et er at opstille evidensbaserede generelle anbefalinger for den operative behandling af patienter med hoftebrud. Anbefalinger Anvendelse af stræk behandling til hoftebrud kan ikke anbefales (A). I stedet anbefales lejring af benet på puder i let udadrotation, abduktion og fleksion (B). Det anbefales at patienten postoperativt, efter alloplastik eller intern fiksation, tillades umiddelbar mobilisering med belastning efter evne (A). Side 5 af 17

6 Operativ behandling, intrakapsulære brud Martin Lamm Intrakapsulære brud kan principielt behandles med intern fiksation eller alloplastik. Bruddet medfører ofte skade på blod forsyningen til caput, og efter intern fiksation er der derfor betydelig risiko for udvikling af helingskomplikationer (nonunion eller caput nekrose), og dermed for reoperation. Risikoen for disse komplikationer er mindst hos yngre patienter, og ved uforskudte brud, og størst hos ældre patienter med forskudt brud. Hos ældre patienter med forskudt brud medfører intern fiksation flere reoperationer end alloplastik, hvorimod der ikke er forskel på mortaliteten. Hemialloplastik medfører risiko for luksation, og på sigt, slid af brusken i acetabulum og proteseløsning. Behandling med total hofte alloplastik (THA) hos aktive ældre med lang forventet restlevetid, medfører formentligt den bedste hoftefunktion og den mindste risiko for reoperation. Til gengæld medfører THA den største risiko for luksation. Behandlingen af meget gamle, demente patienter er ikke sikkert afklaret, men intern fiksation medfører muligvis en lavere mortalitet end hemialloplastik. Såfremt der foretages intern fiksation er det væsentligt at bruddet reponeres bedst muligt, og at det anvendte fiksationsmateriale indsættes optimalt for at minimerer risikoen for komplikationer. et er at opstille evidensbaserede anbefalinger for den operative behandling af patienter med intrakapsulære hoftebrud. Anbefalinger Det anbefales at intrakapsulære brud, på basis af forskydningsgraden på et AP billede, inddeles i uforskudte (Garden I og II) eller forskudte brud (Garden III-IV) (A). Vinklingen i sideplanet bør inddrages i vurderingen såfremt den væsentligt overstiger 20 grader (C). Det anbefales, at der hos alle patienter med uforskudt brud, og hos patienter under 70 år med forskudte brud, foretages intern fiksation med 2 eller flere parallelle skruer / pinde, eller med 2 huls glideskrue (A). Det anbefales at patienter i alderen 70 år eller derover, med forskudte intrakapsulære brud behandles med alloplastik (A). Patienter i alderen år og som ikke er demente, kan behandles med THA såvel som hemialloplastik (A). Til ældre patienter og/eller demente patienter bør hemialloplastik anvendes (B). Total alloplastik til denne gruppe kan derimod ikke anbefales, med mindre der anvendes cup designs med lav luksations risiko (D). Svært demente patienter uden gangfunktion kan behandles med Girdlestones operation (D). Patienter der derudover er svært alment syge, og hvor der således er en ganske betydelig risiko i forbindelse med anæstesi, kan behandles konservativt med smertekateter (D). I forbindelse med intern fiksation: Anvendes skruer anbefales, at den distale skrue hviler på calcar, at afstanden fra skruespidsen til den subchondrale knogle ikke overstiger 5 mm, og at der i fald der indsættes 3 eller flere skruer tilstræbes spredning af skruerne i sideplanet. Det er samtidigt væsentligt peroperativt at undgå penetration af caput med boret, og at undgå rotation af caput i forbindelse med isætning af skruer (D). I forbindelse med alloplastik anbefales det: At der i forbindelse med cementering anvendes moderne cementeringsteknik (D). Ved hemialloplastik kan såvel unipolært såvel som bipolært caput anvendes (A). At der anvendes modulære komponenter der tillader skift til THA, uden at stemmet skal fjernes (D). At ucementerede proteser af Moore type ikke anvendes (A). Side 6 af 17

7 Operativ behandling, ekstrakapsulære brud Anbefalinger Martin Lamm og Søren Wistisen Rasmussen. Pertrochantære brud behandles som hovedregel med intern fiksation. Der findes et stort antal forskellige implantater såvel ekstramedulære som intramedulære. Ved såvel stabile som ustabile trochantære brud, giver glideskrue bedre resultater end statiske skinner og marvsøm. Undtagelsen er dog hvis femurs laterale væg ikke er intakt, hvor marvsøm eller glideskrue med trochanter støtteplade (TSP) bør anvendes. Det samme gælder den problematiske gruppe af transtrochantære brud. Ved sammenligning af forskellige marvsøm er der ikke fundet sikre forskelle på de forskellige implantater fraset enkelte første generations implantater der gav dårligere resultater, primært pga. forekomst af per/postoperative femur frakturer. Det er vigtigt at frakturen reponeres til så god stilling som muligt, og at det anvendte fiksationsmateriale placeres så optimalt som muligt. For peroperativt at sikre bedst mulig placering af collumskruen kan TAD målet anvendes. Basocervikale brud behandles bedst med glideskrue. Subtrochantære brud behandles som udgangspunkt med marvsøm, der alt efter fraktur typen kan være korte eller lange med låsning såvel proksimalt som distalt. Såfremt frakturen ikke kan reponeres lukket, kan det gøres åbent, og i udvalgte tilfælde kan der evt. suppleres med enkelte cerclager. et er at opstille evidensbaserede anbefalinger for den operative behandling af patienter med ekstrakapsulære hoftebrud. Pertorchantære frakturer: Det anbefales at pertrochantærer frakturer inddeles i 3 grupper: stabile trochantære (AO type 31 A1 eller Evans-Jensen 1-2) ustabile trochantære (AO type 31 A2 eller Evans-Jensen 3-5) og transtrochantære (AO type 31 A3) (B). Det anbefales at stabile (A1) og ustabile trochantærer (A2) frakturer behandles med glideskrue (A). Hvis det vurderes at der er risiko for per eller postoperativ fraktur af laterale femur, anbefales at der anvendes marvsøm, eller alternativt glideskrue suppleret med en trochanter støtte plade (B). Det anbefales at transtrochantærer frakturer (A3) behandles med marvsøm (B) Glideskrue med TSP eller 95 grades glideskrue kan dog også anvendes (B). Det anbefales at Tip-Apex-afstanden (TAD) anvendes til peroperativ vurdering af placering af glideskruen, og at der tilstræbes en TAD på mindre end 25 mm (B). Subtrochantære frakturer: Der anbefales brugen af Fieldings Klassifikationssystem (B). Der anbefales primært marvsømning med marvsøm med låsnings mulighed proksimalt i caput og distalt på femur (A). Ved Fielding type 1 kan proksimale femursøm bruges, ved type 2 proksimale eller lange, ved type 3 anbefales lange marvsøm med låsning distalt (C). Hvis frakturen ikke kan reponeres lukket anbefales åben reponering før indsættelse af sømmet og ved Fielding type 3, eventuelt suppleret med enkelte cerclager (D). Side 7 af 17

8 Anæstesi Billy B Kristensen, Nicolai Bang Foss, Lisbet Tokkesdal Jensen, Thomas Fichtner Bendtsen Hoftebrudskirurgi kan udføres i generel-, spinal- og epidural anæstesi eller som kombinationer heraf. Der er ikke endegyldig evidens for, at regional neuroaxial anæstesi (spinal/epidural) reducerer incidensen af perioperative komplikationer, men regional anæstesi mindsker risikoen for dyb vene trombose og meget tyder på at også risikoen for mortalitet reduceres. Regional anæstesi mindsker risikoen for postoperativ kvalme og opkastning, og den umiddelbare analgesi i den postoperative fase kan forlænges ved anlæggelse af epiduralkateter. At opstille evidensbaserede anbefalinger for hvilke anæstesiformer der bør anvendes til patienter med hoftebrud. Anbefalinger Det anbefales at operation for hoftebrud foretages i regional anæstesi (A). Fastetid forud for operation Billy B Kristensen, Nicolai Bang Foss, Lisbet Tokkesdal Jensen, Thomas Fichtner Bendtsen Undersøgelser viser, at præ- og postoperativ ernæringsterapi reducerer postoperativ morbiditet og mortalitet. Reduceret perioperativ fødeindtagelse reducerer muskelkraften, hæmmer sårhelingen og påvirker immunforsvaret negativt, og fastetiden bør derfor være så kort som overhovedet muligt. De nationale guidelines for fastetid forud for akut operation, er faste 2 timer siden sidste indtagelse af klare væsker og mindst 6 timer siden sidste indtagelse af alt andet At opstille evidensbaserede anbefalinger for hvilke fastetider der bør anvendes til patienter med hoftebrud. Anbefalinger Det anbefales at fastetid logistisk tilpasses operationstidspunktet, således at denne er så kort som muligt. Patienten bør tilbydes føde og drikke lige indtil fastetidens påbegyndelse (D). Operationsforsinkelse Lisbet Tokkesdal Jensen, Thomas Fichtner Bendtsen, Nicolai Bang Foss, Billy B Kristensen Der er betydelig evidens for en sammenhæng mellem øget ventetid på operation og øget dødelighed og hospitalisering. Hoftefrakturpatienter er ofte betydeligt derangerede på indlæggelsestidespunktet, men evidensen for at udskyde operationen for at udføre præoperativ optimering er sparsom. Således bør tiltag, der kan udskyde operationen være velovervejede, og de bør udføres uden forsinkelse. At opstille evidensbaserede anbefalinger for maksimale ventetid på operation for patienter med hoftebrud. Anbefalinger Det anbefales at patienterne hurtigst muligt efter indlæggelse vurderes af anæstesilæge m.h.p. præoperativ optimering (C). Det anbefales at operationen ikke udsættes udover 24 timer af kapacitetsmæssige grunde (C). Side 8 af 17

9 Profylakse mod infektion Claus Munk Jensen og Christian Østergård Andersen. Der er evidens for at bruge antibiotika profylaktisk. Der er vel også evidens for at bruge antibiotikaholdig cement. Mht. længden af den antibiotiske profylakse bør antibiotikakoncentrationen være over bakteriens MIC i mindst timer At opstille evidensbaserede anbefalinger for antibiotika profylakse for patienter med hoftebrud Anbefalinger Det anbefales at der anvendes profylaktisk antibiotica der sikre tilstrækkelig høj MIC i mindst timer. Derfor anbefales fx. Cefuroxim 1,5 g i.v. præoperativt og gentaget efter 8 og 16 timer. Forebyggelse af venøs tromboemboli Nielsen JD, Jensen CM, Lassen MR, Duus B, Christensen PH. Hoftebrud medfører en betydelig øget risiko for VTE. Medicinsk profylakse kan sammen med hurtig og skånsom operation, god væketerapi og hurtig mobilisering reducere hyppigheden af symptomatisk VTE til 1-2 %. Der pågår en betydelig forskning i nye behandlingsprincipper, herunder perorale muligheder for profylakse. At opstille evidensbaserede anbefalinger med henblik på at undgå VTE uden samtidig komplikation til profylaksen, i form af øget blødning, for patienter med hoftebrud. Anbefalinger Det anbefales at fondaparinux eller LMH i høj profylaksedosis anvendes som tromboseprofylakse ved hoftekirurgi (A). Det anbefales at patienter med hoftebrud opereres snarest muligt efter indlæggelsen, da frakturen i sig selv kan forårsage VTE (A). Det anbefales at tromboseprofylakse med LMH indledes præoperativt, hvis operation først kan foretages 2 døgn efter indlæggelsen (B). Det anbefales at første dosis af fondaparinux tidligst gives 6-9 timer postoperativt og senest næste morgen (A). Samme interval for administration af første postoperative dosis anbefales ved brug af LMH (C). Det anbefales at behandlingsvarigheden tilpasses patientens risikoprofil for udvikling af VTE og bivirkninger samt behandlingscompliance (C). Langvarig tromboseprofylakse er specielt vigtig hos patienter med kendt trombofili (C). Det anbefales at VKA anvendes som tromboseprofylakse til patienter med hoftebrud, hvor denne behandling af anden årsag er indiceret (B). I den tidlige postoperative fase anbefales det at kontrollere INR med 1-2 dages interval og supplere behandlingen med fondaparinux eller LMH i høj profylaksedosis, indtil INR har været 2,0 i mindst 2 dage (C). Det anbefales at acetylsalicylsyre ikke anvendes, da den profylaktiske effekt af acetylsalicylsyre mod VTE ved hoftefrakturkirurgi anses for utilstrækkelig (A). Det anbefales at fodpumpe suppleret med brug af gradueret kompressionsstrømpe anvendes som alternativ til medikamentel tromboseprofylakse, hvor denne er kontraindiceret på grund af høj risiko for blødning (B). Side 9 af 17

10 Allogen blodtransfusion Nicolai Bang Foss, Billy B Kristensen, Lisbet Tokkesdal Jensen og Thomas Fichtner Bendtsen Hoftebrudskirurgi er oftest forbundet med et betydeligt perioperativt blodtab ud over det der registreres intraoperativt og patienterne er i risiko for at udvikle anæmi i hele den perioperative fase. Perioperativ anæmi som følge af blødning fører potentielt til øget kardiel belastning og vævshypoxi. En hæmoglobin værdi < 6,0 mmol/l er en uafhængig risikofaktor for manglende evne til postoperativ mobilisering hos patienter med hoftebrud. Endelig er hæmoglobin < 6,0 associeret med udviklingen af delirium. Muligvis kan en transfusionsgrænse på 6.0 mmol/l reducere perioperativ morbiditet og mortalitet hos denne patientkategori. At opstille evidensbaserede anbefalinger for allogen blodtransfusion til patienter med hoftebrud. Anbefalinger Det anbefales at hæmoglobin kontrol foretages dagligt indtil 3. postoperative dag (C). Det anbefales at patienter transfunderes ved hæmoglobin < 6,0 mmol/l eller ved symptomgivende anæmi (C). Ved hjerte/lungeraske yngre patienter kan transfusionen udskydes til hæmoglobin < 4,5 mmol/l (C). Perioperativ hypoxaemi Martin Bitsch og Nicolai Bang Foss Postoperativ hypoxaemi hos patienter med hoftebrud er et hyppigt forekommende fænomen særligt i de første postoperative døgn. Hypoxaemi er fundet associeret med delir og påvirker sårhelingen. Patienter som modtager et oxygen supplement (2 l/min O2 på binasal kateter) har færre episoder med hypoxaemi i de første 48 timer postoperativt. At opstille evidensbaserede anbefalinger for perioperativ oxygen behandling til patienter med hoftebrud. Anbefalinger Det anbefales at patienter der opereres for hoftebrud som minimum tilbydes 2 l/min O2 på binasal kateter ved sengeleje de første 3 postoperative døgn. (C) Det anbefales at der er særlig opmærksomhed på patienter der lider af akut eller kronisk luftvejssygdom, patienter med kendt iskæmisk hjertesygdom samt patienter der postoperativt udvikler delir. Disse patienter bør hyppigt få målt deres SpO2 og på den måde få optimeret deres oxygen terapi (C) Side 10 af 17

11 Ernæring Preben U. Pedersen og Conny E. Brandt. Ved indlæggelse er over halvdelen af patienter med hoftebrud underernæret og en stor del af patienterne har en lav BMI. Spiseproblemer og nedsat appetit forekommer hyppigt under sygehusopholdet. Ernæringsindtagelsen kan have betydning for dødelighed og komplikationsfrekvens i op til et år efter operationen, men en stor del af patienterne ser ikke en sammenhæng mellem ernæring og effekten af det samlede operations- og rehabiliteringsforløb. et er at opstille evidensbaserede anbefalinger til ernæringsinterventioner under sygehusopholdet for patienter med hoftebrud over 65 år. Anbefalinger Det anbefales at alle patienter med hoftebrud anses for at have behov for ernæringsintervention. Ved indlæggelsen foretages en systematisk individuel beregning af behovet for energi- og protein baseret på Sundhedsstyrelsens anbefalinger (A). Det anbefales at der ved indlæggelsen foretages en systematisk vurdering af patientens behov for ernæringsundervisning, behov for hjælp ved måltiderne og hvilke spiseproblemer patienten måtte have (A). Det anbefales at alle patienter tilbydes sygehuskost (A). Det anbefales at patientens ernæringsindtagelse overvåges kontinuerligt. Hvis patientens behov for energi og protein ikke dækkes, tilbydes energi- og proteinberiget kost evt. som tilskudsdrikke som supplement til sygehuskosten (A). Det anbefales at patienternes skal være aktive i forhold til deres ernæringspleje under indlæggelsen (B). Det anbefales at patienterne instrueres i selv at fortsætte med energi- og protein rig kost de første 6 uger efter udskrivelsen (B). Side 11 af 17

12 Vandladningsproblemer Hanne Mainz og Monica Milter Ehlers Mange patienter over 65 år med hoftebrud udvikler vandladningsproblemer dvs. urinvejsinfektion, postoperativ urinretention, residualurin og urininkontinens eller oplever at få forværret allerede opståede problemer med at lade vandet i den perioperative fase. et er at opstille evidensbaserede anbefalinger til, at forebygge og behandle vandladningsproblemer hos patienter med hoftebrud over 65 år. Anbefalinger Det anbefales at overveje profylaktisk antibiotika til patienter i høj risiko for udvikling af urinvejsinfektion under hensyntagen til risikoen for udvikling af resistente stammer (D). Det anbefales at blærescanne patienter med risiko for residualurin og urinretention (C). Det anbefales at brugen af KAD begrænses og kun anvendes i situationer, hvor der er indikation herfor (A), og at det dokumenteres, hvorfor patienten skal have anlagt KAD. Indikation for KAD er: 1. Neurologisk dysfunktion af blæren eller akut urinretention, som ikke kan behandles med intermitterende kateterisation. 2. Kritisk diuresemåling hos intensive patienter. 3. Peroperativt ved langvarige indgreb 4. Hos patienter, hvor ingen alternative løsninger kan anvendes Det anbefales at anvende intermitterende kateterisation i tilfælde, hvor KAD ikke er indiceret. Patienten bør engangskateteriseres ved blærevolumen > 400 ml og ved residualurin på mere end 100 ml. (D). Det anbefales at bleer afpasses individuelt (D), og skiftes hyppigt for at reducere erythema (A). Ligeledes anbefales det, for at skåne huden, at anvende ikkevandbaserede renseprodukter udviklet til nedre hygiejne med efterfølgende påsmørelse af en barriere-creme mindst tre gange i døgnet, eller når patienten har været inkontinent (A). Det anbefales at patienter med inkontinens henvises til inkontinensspecialister med henblik på behandling (D). Side 12 af 17

13 Forebyggelse af trykskader Anne-Birgitte Vogelsang og Tine Bentzen Op til 20 % af patienter med hoftebrud udvikler trykskader under indlæggelsen. Ved forebyggelse af trykskader, vil patienten blive skånet for yderligere lidelse i forhold til primærdiagnosen, samtidig vil man kunne opnå en sundhedsøkonomisk omkostningsreduktion. At forebygge udvikling af trykskader under indlæggelse ved systematisk screening for risiko og efterfølgende systematisk forebyggende indsats for patienter med hoftebrud. Anbefalinger Til klassifikation af trykskadens sværhedsgrad bør European Pressure Ulcer Advisory Panel definition anvendes (C). Alle hoftebrudspatienter skal som minimum behandles som middel risiko patienter for udvikling af trykskade indtil 2. dagen efter operativt indgreb (C). Overordnet trykskade forebyggende indsats iværksættes i henhold til flow chart (B). Senest 2 timer efter indlæggelse evalueres det hvorvidt patienten har et højere risikoniveau end middel risiko (B). Trykskadeforebyggende madrasser og friktionsnedsættende hjælpemidler skal anvendes i akutte situationer (på sengeafsnit, operationsstuer, modtagelse og skadestuer), hvor patienten fremadrettet forventes ikke at kunne flytte sig selv (C). Følgende områder vurderes, hvis en eller flere af nedenstående risikofaktorer er til stede iværksættes forebyggende handlinger specifikt rettet mod dette område (C). 1. Er hæle og ankler aflastet? 2. Er der genstande eller apparatur som kan forårsage tryk hos denne patient (ilt- eller dropslanger, ledninger til apparatur, folder på tøj, ekstensionsstøvle, stopklods etc.)? 3. Har patienten diabetes og/eller ateriosclerose? 4. Er patienten hypotensiv (systolisk BT under 90 mmhgb)? 5. Er patientens hud i berøring med fugtigt miljø (ble bruger, sivning fra dræn etc.)? 6. Har patienten dermatologiske lidelser eller andre lidelser hvor huden er læderet? 7. Har patienten en allerede eksisterende trykskade i stadie 2 eller derover? 8. Er patienten immobil? 9. Har patienten nedsat sensibilitet i huden generelt? 10. Er patientens hydreringstilstand nedsat? 11. Har patienten haft ufrivilligt vægttab gennem de sidste 4 5 mdr.? 12. Lav kernetemperatur under operationen 13. Ikke reguleret BS før operation? 14. Ikke behandlet hypertension før operation? 15. Hypotensiv under indgrebet? For disse 4 tilstande gælder specielt, at tryk tåles over kortere tid, hvorfor mindre stillingsændringer, under kirurgisk indgreb, bør foretages hver time. Der bør skabes en organisation, der sikrer forebyggende indsats administrativt og i praksis (C). Ekspert inddrages hvis patienten har fysiske handicaps eller degenerationer, der betinger særlig opmærksomhed i forhold til brug af hjælpemidler (D). Side 13 af 17

14 Delirium Birgit Villadsen og Margit Holm. Mange patienter over 65 år med hoftebrud udvikler delirium under indlæggelsen. Tilstanden bør forebygges og behandles, da konsekvenserne af en delirium tilstand er belastende for patienten i form af dårligere genoptræningsresultat, længere indlæggelsestid samt hyppigere indstilling til plejehjem. et er at opstille evidensbaserede anbefalinger til, hvordan tværfagligt personale på ortopædkirurgiske afdelinger kan identificere, forebygge og behandle delirium hos patienter med hoftebrud > 65 år. Anbefalinger Det anbefales at patienter i risiko for udvikling af delirium identificeres ved indlæggelsen. Ved høj alder (over 75 år) og nedsatte kognitive evner skal patienten især observeres for udvikling af delirium og forebyggende handlinger skal iværksættes (C). Det anbefales at patienter der udvikler delirium hurtigt identificeres. Cognitiv Assessment Method (CAM) anbefales som instrument til at bekræfte, at patienten er delirøs (C). Til vurdering af sværhedsgraden af den delirøse tilstand kan Memorial Delirium Assessment Scale (MDAS) anvendes (C). Det anbefales at patienter der udviklinger delirium får foretaget kliniske undersøgelser samt evt. parakliniske undersøgelse mhp årsagsudredning (især med speciel fokus på cystitis og pneumoni) Det anbefales at delirium forebygges ved at indføre et delirium program til patienter med hoftebrud indeholdende: o Tværfaglige interventioner ud fra en struktureret protokol med fastlagte rekommandationer (A). o Undervisning af personalet i delirium (screeningsredskaber, kliniske kendetegn på delirium og nødvendige interventioner til mindskelse af sværhedsgraden og varigheden af delirium) (B). o Kontinuitet i patientens indlæggelsesforløb (kontaktpersoner) (B). o Individuel tilrettelæggelse af patientens indlæggelses- og genoptræningsforløb (B). o Sikring af patientens basale behov (søvn, smertebehandling, væske, ernæring, ilttension osv.) (B). o Hensigtsmæssige omgivelser (ro, god belysning, kendte genstande o.lign.) (B). o God kommunikation (briller, høreapparat) (B). Det anbefales at patientens medicin snarest efter indlæggelsen gennemgås mhp fortsat indikation og dosering (B). Det anbefales at patienter med svært delirium modtager medicinsk behandling. Der bør kun gives ét præparat, idet dosis øges ved manglende effekt (B). Det anbefales at komplikationer opstået pga. delirium behandles (B). Det anbefales at sværhedsgraden og varigheden af delirium mindskes ved brug af Haloperidol i små doser (A). Side 14 af 17

15 Genoptræning, test og scoringssystemer Morten Tange Kristensen, Thomas Maribo, Bente Hovmand, Marianne Thomsen. Patienter med hoftebrud har behov for genoptræning for om muligt, at generhverve tidligere funktionsniveau. For monitorering af udviklingen i genoptræningen er der behov for valide test/scoringssystemer der kvantificerer tidligere funktionsniveau, udviklingen i basismobilitet under indlæggelsen og mobilitetsniveauet ved udskrivning fra den ortopædkirurgiske At opstille evidensbaserede anbefalinger for genoptræningen af patienter med hoftebrud, samt anbefale test/scoringssystemer der kan anvendes til monitorering af denne. Anbefalinger Det anbefales at der ved indlæggelsen anvendes validerede test/scoringssystemer der vurderer genoptræningspotentialet (C), eksempelvis, the New Mobility Score, Functional Recovery Score eller Barthel-20 indeks. Det anbefales at patienter opereret med hemi- eller total alloplastik undgår fleksion over 90 grader, adduktion over midtlinien og indadrotation over nulstilling i tre måneder efter operation for at forebygge luksation. Især de tre bevægelser i kombination bør undgås (D). Det anbefales at patienterne mobiliseres senest første postoperative dag (B). Det anbefales at patienterne tilbydes fysioterapi alle ugens syv dage (C). Det anbefales at patienterne tilbydes daglig træning af basismobilitet med fokus på hurtig generhvervelse af selvstændighed i funktioner der er en forudsætning for at kunne udskrives direkte til oprindelig bolig (C). Det anbefales at der anvendes et valideret og enkelt scoringssystem til daglig monitorering af udviklingen i basismobilitet under indlæggelsen (C), eksempelvis the Cumulated Ambulation Score. Det anbefales at styrketræning med monitorering af 1RM integreres i den fysioterapeutiske træning (A). Det anbefales at såvel vægtbærende som ikke-vægtbærende øvelser indgår i træningen (C). Det anbefales at patienter der er i stand til at gennemføre selvtræningsøvelser under indlæggelsen, som supplement til træningen med fysioterapeut, instrueres i et progredierende øvelsesprogram ud fra udleveret træningsguide (D). Det anbefales at der ved udskrivning anvendes test der moniterer den funktionelle mobilitet, der er følsomme for ændringer over tid og som evt. kan prædikere nye fald (C), eksempelvis Timed Up & Go test. Patienter der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, skal tilbydes en individuel skriftlig genoptræningsplan. Det anbefales at patienternes funktionsniveau screenes ved opfølgende kontrol på sygehuset med de samme test, som blev anvendt ved beskrivelse af niveau før aktuelle hoftebrud og/eller ved udskrivning (D). Side 15 af 17

16 ADL-vurdering, træning og scoringssystemer Pia Søe Jensen og Britta Hørdam Mange patienter over 65 år med hoftebrud oplever efterfølgende et nedsat ADL og mobilitet niveau. Et nedsat ADL og mobilitetsniveau kan medføre et længere indlæggelsesforløb, øget risiko for fald/ genindlæggelser, øget behov for hjælp i dagligdagen, en begrænsning i patientens sociale liv samt oplevelse af nedsat selvstændighed. At opstille evidensbaserede anbefalinger til, hvordan tværfagligt personale kan identificere ADL niveau, anvende ADL scoringssystemer, vurderer, og træne ADL niveauet hos patienter over 65 år med hoftebrud. Anbefalinger Det anbefales at patienternes basale og instrumentelle ADL niveau vurderes ved indlæggelsen udfra en valideret score(c), eksempelvis Functional Recovery Score eller Barthel-20 index. Det anbefales at patienterne medinddrages i at opstille konkrete rehabiliteringsmål med udgangspunkt i det habituelle ADL niveau og individuelle behov (D). Det anbefales at patienterne tilbydes daglig træning og vurdering af de basale ADL funktioner (C). Det anbefales at patientens basale ADL niveau vurderes ved udskrivelsen (C). Udskrivelsen Pia Søe Jensen og Britta Hørdam Mange patienter over 65 år som udskrives efter hoftebrud, oplever usikkerhed og utryghed omkring udskrivelsen og der er en øget risiko for genindlæggelser, som følge af manglende vurdering af patientens tilstand og planlægning af udskrivelsen hvilket kan forebygges gennem anvendelse af standardiseret udskrivelsesforløb. At opstille evidensbaserede anbefalinger til information og medinddragelse af patienten samt planlægning, organisering og koordinering af udskrivelse blandt patienter med hoftebrud Anbefalinger Det anbefales at udskrivelsen følger et standardiseret planlægningsforløb med fokus på medinddragelse og information til patient/pårørende og som indbefatter en struktureret planlægning og udskrivelsessamtale (B). Det anbefales at primær sektor informeres om patientens aktuelle funktions- og mobilitetsniveau samt forhold som skønnes vigtige for kontinuiteten af patientens pleje (C). Det anbefales at patienten tilbydes skriftlig information om videre rehabilitering og anden behandling relevant for patienten (D). Anbefalinger for udskrivelses kriterier: - At patienten er kirurgisk færdigbehandlet (B). - At patienten er medicinsk stabil defineret som fravær af uafklarede kliniske problemstillinger (B). - At patienten har opnået en sufficient smertebehandling, som kan administreres efter udskrivelsen (C). - At patienten har opnået de basale ADL funktioner i forhold til sundhedsaftaler (B). - At patienten har opnået basal mobilitet i forhold til sundhedsaftaler (C). - At patienten har opnået habituelt ernæringsindtag (B). Side 16 af 17

17 Operative komplikationer Anbefalinger Ole Ovesen og Torben Dam Poulsen Komplikationer efter hoftebrud er hyppigt forekommende, dog afhængig af type og den primære behandling At opstille evidensbaserede anbefalinger til behandling af operative komplikationer hos patienter med hoftebrud Vedrørende intern fiksation af collum femoris frakturer: Det anbefales at hyppigheden af helingskomplikationer reduceres ved optimal reponering og osteosynteseteknik (A). Det anbefales at der ved helingskomplikationer foretages hurtig reoperation, oftest i form af alloplastik (A). Symptomgivende sen segmentel kollaps hos yngre kan behandles med valgiserende osteotomi (C). Vedrørende alloplastik ved primær behandling af collum femoris fraktur: Luksation af en hofteprotese kræver akut reposition (D). Det anbefales at der ved recidiverende luksationer for hemialloplastikkernes vedkommende foretages konvertering til THA (D) Det anbefales at der ved konvertering af hemi- til THA, og ved recidiverende luksationer i en THA, foretages udskiftning af malorienterede komponenter samt evt isættes modificeret artikulation (D). Vedrørende intern fiksation af pertrochantære frakturer: Det anbefales at helingskomplikationer uden involvering af leddet behandles med ledbevarende kirurgi (D). Det anbefales at helingskomplikationer med væsentlig involvering af leddet behandles med sek proteseforsyning eller resektionsartroplastik (D). Fælles for intern fiksation og alloplastiske operationer: Større hæmatomer og hæmatomer med sivning kræver hurtig operativ sanering (D) Dybe infektioner kræver som regel reoperation efter gældende retningslinier (C). Det anbefales at præoperativ antibiotika undgås ved ovennævnte (C). Patientperspektivet Kirsten Rud og Heidi Næsted Stuhaug Inddragelse af den enkelte patientens perspektiv tager afsæt i det enkelte menneske og dets livsværdier, kultur og ressourcer. Patientens perspektiv drejer sig generelt om lidelsen ved sygdom, herunder sygdommens betydning for identitet, integritet og hverdagsliv. At støtte patienten i bearbejdelse af traumet og den fysiske rehabilitering herefter. Anbefalinger At hjælpe patienten til at bearbejde faldepisode og italesætte bekymringer om mobilitet, autonomi, arbejdssituation etc.(d) At inddrage patientens værdier, holdninger og tankegang (D). At samarbejde med patienten i den daglige behandling og pleje (D). At samarbejde med patienten ved udskrivelsen (D). Side 17 af 17

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med collum femoris fractur inden udskrivning.

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med collum femoris fractur inden udskrivning. PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med collum femoris fractur inden udskrivning. April maj juni 2012 1 Vejledning til Screening: 1. Alle patienter

Læs mere

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning.

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. April maj juni (juli) 2012 1 Vejledning til Screening: 1. Alle

Læs mere

Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud: Beregningsregler Udarbejdet af den kliniske epidemiolog

Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud: Beregningsregler Udarbejdet af den kliniske epidemiolog Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud: Beregningsregler Udarbejdet af den kliniske epidemiolog Nr. Indikatorområde Indikator Nævner Tæller Ekskluderede patienter Uoplyst 1 Præoperativ optimering

Læs mere

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Geriatrisk

Læs mere

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden: Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter med hoftebrud EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Aktivitet, ADL- funktion og træning 01.01.2009 Patienter der indstilles til operation

Læs mere

Gynækologisk afdeling

Gynækologisk afdeling Slutrapport Gynækologisk afdeling Februar 2014 Enhed for Akut Smertebehandling 1 Indholdsfortegnelse Baggrund s. 3 Patientforløb-COVA s. 4 Patientforløb-tarmendometriose s. 6 Tiltag s. 8 Forslag til gynækologisk

Læs mere

DrHOFTEBRUD. Beregningsgrundlag udarbejdet af den kliniske epidemiolog på den nye indikatorsæt med opstart i december 2014

DrHOFTEBRUD. Beregningsgrundlag udarbejdet af den kliniske epidemiolog på den nye indikatorsæt med opstart i december 2014 DrHOFTEBRUD. Beregningsgrundlag udarbejdet af den kliniske epidemiolog på den nye indikatorsæt med opstart i december 2014 Nr. Indikatorområde Indikator Nævner Tæller Ekskluderede patienter Bemærkninger/uplyst

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen 46873 Udviklet af: Lene Mackenhauer

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning * 46873 Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen (Uddannelsens titel) Udviklet af: * Lene Mackenhauer * Asta Nielsen (Udviklerens navn) (Udviklerens navn)

Læs mere

Hoftenære Frakturer, Collum Femoris

Hoftenære Frakturer, Collum Femoris Hoftenære, Collum Femoris Henrik Palm Hoftefraktur-Enheden Hvidovre Hospital Indhold (20 min) Fraktur-typer Operations-metoder Frakturtyper INTRAKAPSULÆRE (50%) = Collum femoris frakturer EXTRAKAPSULÆRE

Læs mere

Fase 4 uddannelsen indenfor hoftekirurgi Baggrund Siden begyndelsen af 90erne har der i dansk ortopædisk kirurgi udviklet sig flere interesseområder

Fase 4 uddannelsen indenfor hoftekirurgi Baggrund Siden begyndelsen af 90erne har der i dansk ortopædisk kirurgi udviklet sig flere interesseområder Fase 4 uddannelsen indenfor hoftekirurgi Baggrund Siden begyndelsen af 90erne har der i dansk ortopædisk kirurgi udviklet sig flere interesseområder med fokus på lidelser indenfor et afgrænset anatomisk

Læs mere

Fysioterapi og genoptræning - TKA

Fysioterapi og genoptræning - TKA Fysioterapi og genoptræning - TKA DET AKTIVE PATIENTFORLØB - kort fortalt Fokus på sundhed frem for sygdom patienterne informeres om, at de betragtes som raske, der har behov for hjælp til at få udskiftet

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Camilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST

Camilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST Camilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST NKR - baggrund Finanslov 2012 afsat 20 mio. kr. årligt i perioden 2012-2015 til at udarbejde 50 nationale kliniske retningslinjer. En national klinisk retningslinje

Læs mere

Rapport Opgørelse af 17 konsekutive patientforløb med monotraume columna fraktur og stabiliserende operation

Rapport Opgørelse af 17 konsekutive patientforløb med monotraume columna fraktur og stabiliserende operation Rapport Opgørelse af 17 konsekutive patientforløb med monotraume columna fraktur og stabiliserende operation Aug 2010 - April 2011 Indledning: En sufficient døgndækkende procedure-specifik smerte- og kvalmebehandling

Læs mere

Pertrochantær fraktur Definition FRACTURA PERTROCHANTERICA FEMORIS

Pertrochantær fraktur Definition FRACTURA PERTROCHANTERICA FEMORIS Definition FRACTURA PERTROCHANTERICA FEMORIS Kjeld Andersen Ortopædkirurgisk Afdeling E Aarhus Universitetshospital (ÅKH) AO-kursus Middelfart 2015 Klassifikation AO/Evans - behandling Før ca. 1950 - konservativ

Læs mere

Fase 4 uddannelsen indenfor kirurgisk behandling af degenerative og inflammatoriske knælidelser

Fase 4 uddannelsen indenfor kirurgisk behandling af degenerative og inflammatoriske knælidelser Fase 4 uddannelsen indenfor kirurgisk behandling af degenerative og inflammatoriske knælidelser Baggrund Den ortopædkirurgiske behandling af knælidelser i Danmark varetages af flere subspecialer, afhængig

Læs mere

Perioperativ sygepleje Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme

Perioperativ sygepleje Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme Perioperativ sygepleje Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme Perioperativ sygepleje Charlotte Neiiendam, sygeplejerske VRR Rygseminar - Interprofessionel vurdering og plan Interprofessionel undervisning

Læs mere

Rapport Opgørelse af 14 konsekutive patientforløb ved mindre elektiv rygkirurgi (Spinal dese operation op til 3 niveauer)

Rapport Opgørelse af 14 konsekutive patientforløb ved mindre elektiv rygkirurgi (Spinal dese operation op til 3 niveauer) Rapport Opgørelse af 14 konsekutive patientforløb ved mindre elektiv rygkirurgi (Spinal dese operation op til 3 niveauer) September 2011 December 2011 Indhold: Indledning Resumé og konklusion Den nye smerteplan

Læs mere

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014 Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer Introduktion Juni 2014 Baggrund for ændringerne Akut Kirurgidatabasen (tidligere NIP-Kirurgi) er en af de ca. 60 kliniske kvalitetsdatabaser

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud Kvaliteten i behandlingen af patienter med Hoftebrud Region Sjælland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport marts 2010 november 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en

Læs mere

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under Matrix Ringkjøbing Amt, inkl. servicemål samt indikatorområder /VK 05.08.02 side 1 Kriterier, Standarder og Indikatorområder Patient Hvor intet andet er anført kommer indikatoren fra den landsdækkende

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om skæv storetå (hallux valgus)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om skæv storetå (hallux valgus) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om skæv storetå (hallux valgus) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om tilstanden, om den

Læs mere

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier) REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,

Læs mere

Appendiks 4 CEMTV. Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af faglige ledelser på afdelinger, som udfører primær THA og/eller TKA

Appendiks 4 CEMTV. Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af faglige ledelser på afdelinger, som udfører primær THA og/eller TKA Appendiks 4 CEMTV Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af faglige ledelser på afdelinger, som udfører primær THA og/eller TKA 2. november 2005 1 Indholdsfortegnelse Indledning, formål og metode 3 Resultater

Læs mere

Ambulant forløb efter laparoskopisk nefrektomi (Er der nogen begrænsende faktorer?)

Ambulant forløb efter laparoskopisk nefrektomi (Er der nogen begrænsende faktorer?) Ambulant forløb efter laparoskopisk nefrektomi (Er der nogen begrænsende faktorer?) Dato: / / Indhold. Side 1. Ambulant samtale præoperativt 1-4 2. Dagen før operation / sygeplejerske 5 3. Dagen før operationen

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Primær knæledsprotese

Primær knæledsprotese Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud Kvaliteten i behandlingen af patienter med Hoftebrud Region Midtjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport marts 2010 november 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

DrHOFTEBRUD. Beregningsgrundlag udarbejdet af den kliniske epidemiolog på den nye indikatorsæt med opstart i december 2014

DrHOFTEBRUD. Beregningsgrundlag udarbejdet af den kliniske epidemiolog på den nye indikatorsæt med opstart i december 2014 DrHOFTEBRUD. Beregningsgrundlag udarbejdet af den kliniske epidemiolog på den nye indikatorsæt med opstart i december 2014 Nr. Indikatorområde Indikator Nævner Tæller Ekskluderede patienter Uoplyst 1 Præoperativ

Læs mere

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik Spørgeskema Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik 1. september 2005 Spørgeskemaet udfyldes af speciallæge og sygeplejerske med det faglige ansvar for hoftealloplastik patienterne

Læs mere

Referenceprogram for Patienter med Hoftebrud

Referenceprogram for Patienter med Hoftebrud Referenceprogram for Patienter med Hoftebrud Udarbejdet af Dansk Sygeplejeråd Danske Fysioterapeuter Dansk Ortopædisk Selskab 2008 Indholdsfortegnelse Side Forord. 2 Styregruppe.. 3 Grad af evidens og

Læs mere

BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling

BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling Indholdsfortegnelse Kontaktpersoner i de enkelte afsnit:... Fejl!

Læs mere

Hofteprotese. Gentofte Hospital Ortopædkirurgisk afdeling. Patientinformation

Hofteprotese. Gentofte Hospital Ortopædkirurgisk afdeling. Patientinformation Gentofte Hospital Ortopædkirurgisk afdeling Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Hofteprotese Formålet med denne information er, at fortælle dig og dine pårørende om, hvad det vil sige

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for tromboseprofylakse til parenkymkirurgiske patienter

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for tromboseprofylakse til parenkymkirurgiske patienter Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for tromboseprofylakse til parenkymkirurgiske patienter Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende

Læs mere

Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 1. Undersøgelser af børn (0-12 år) 1.1. Det blev undersøgt, om børn (0-12 år) med skelen eller brillekorrigeret

Læs mere

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb

Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb Ove Andersen, Linda Andresen Thomas Bandholm, Ann Christine Bodilsen, Marianne Hallin, Line Due Jensen, Selina Kristensen, Helle Juul Larsen, Pia Søe Jensen,

Læs mere

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) Patienter med akutte nerverodssmerter hører til blandt de allermest forpinte patienter, som varetages i kiropraktorpraksis.

Læs mere

Retningslinjer for udskrivelse

Retningslinjer for udskrivelse Anæstesiologisk afdeling R Nr: OPV 2 OBSERVATIONS-, UDSKRIVNINGSKRITERIER OG STANDARDER, herunder særlige patientkategorier og tilsyn fra andre specialer Udarbejdet af: Bente Dyrlund Godkendt af: Afdelingsledelsen

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Tryksår og forflytning

Tryksår og forflytning Tryksår og forflytning Kirsten Rasmussen, Fysioterapeut Nis Kaasby, Sygeplejerske, cand.cur.evnen til raskt å opfatte hva som er det viktigste og mest presserende i hver enkelt klinisk situasjon Benner

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Læs mere

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9

Læs mere

Nyhedsbrev juni 2016 Dansk Hoftealloplastik Register

Nyhedsbrev juni 2016 Dansk Hoftealloplastik Register Nyhedsbrev juni 2016 Dansk Hoftealloplastik Register Styregruppen vil gerne informere om en række ændringer vedrørende DHR. Ændringer i styregruppen For Region Nordjylland erstattes Michael Ulrich Vinther

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer)

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer) 9. december 2013 j.nr. 4-1013-28/1/MAKN Baggrund og formål

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

Rapport over smertebehandlingen til COVA patienter

Rapport over smertebehandlingen til COVA patienter Rapport over smertebehandlingen til COVA patienter Indhold: Indledning Vurdering og resumé af problemstillinger fra rapport Resultater fra gennemgang af patientforløb Indledning: En sufficient døgndækkende

Læs mere

Tryksår og forflytning. Kirsten Rasmussen, Fysioterapeut Nis Kaasby, Sygeplejerske, cand.cur

Tryksår og forflytning. Kirsten Rasmussen, Fysioterapeut Nis Kaasby, Sygeplejerske, cand.cur Tryksår og forflytning Kirsten Rasmussen, Fysioterapeut Nis Kaasby, Sygeplejerske, cand.cur Program Vide lidt om hvordan Eksempler og demo Øvelser Anbefalinger og sammenfatning 2 Demonstration Immobilitet

Læs mere

Enhed for Perioperativ Sygepleje

Enhed for Perioperativ Sygepleje Enhed for Perioperativ Sygepleje Sygepleje ved accelererede operationsforløb Øre-næse-hals symposium 2005 Vejle Enhed for Perioperativ Sygepleje Accelererede operationsforløb organisatorisk/økonomisk perspektiv

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Nationale referenceprogrammer og SFI

Nationale referenceprogrammer og SFI Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer

Læs mere

Undersøgelse af det bedøvede hudområde efter nerveblokade med lokalbedøvelse i hofteområdet

Undersøgelse af det bedøvede hudområde efter nerveblokade med lokalbedøvelse i hofteområdet Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Titel: Regional anaesthesia of the cutaneus nerves of the hip - Undersøgelse af det bedøvede hudområde efter nerveblokade med lokalbedøvelse

Læs mere

Geriatri Det brede intern medicinske speciale

Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatriske teams Fald-og synkopeudredning Orto-geriatri Osteoporose Polyfarmaci Demens Urinkontinens Apopleksi Udfordringer for geriatrien I de seneste år

Læs mere

LUMBAL DISCUSPROLAPS. Peter Helmig Overlæge Ph.D.

LUMBAL DISCUSPROLAPS. Peter Helmig Overlæge Ph.D. LUMBAL DISCUSPROLAPS Peter Helmig Overlæge Ph.D. Forekomst af rygsmerter Prolaps genese Prolaps genese Objektiv undersøgelse Tensionstegn ( SBT, Laseque) Refleksundersøgelse Rectaleksploration Ryggens

Læs mere

Beskrivelse af fagområdet Hoftealloplastik

Beskrivelse af fagområdet Hoftealloplastik Beskrivelse af fagområdet Hoftealloplastik Indledning/baggrund Definition Fagområdet hoftekirurgi dækker forebyggelse, diagnostik, behandling, rehabilitering og evt. palliation af patienter med medfødte,

Læs mere

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Forebyggelse af trykskader. Sygeplejefaglig instruks.

Forebyggelse af trykskader. Sygeplejefaglig instruks. Forebyggelse af trykskader. Sygeplejefaglig instruks. Udarbejdet af: Nina Steffensen Keller, Hanne Jensen og Lena Jungemann Godkendt: Revideres: Juli 2015 Ansvarlig for revidering af dokument: Tovholder

Læs mere

Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet

Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet Hjertecenterets uddannelses- og træningsforløb 2014 Rigshospitalet,

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud Kvaliteten i behandlingen af patienter med Hoftebrud Region Hovedstaden Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport marts 2010 november 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Kikkertundersøgelse af blæren

Kikkertundersøgelse af blæren Patientvejledning Kikkertundersøgelse af blæren m.h.p. fjernelse af polypper/vævsprøver. Patienter der skal indlægges. Kvalitet Døgnet Rundt Urologisk afdeling Kikkertundersøgelse af blæren i bedøvelse

Læs mere

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse Ved forvridning af knæleddet ses hyppigst beskadigelse af indvendige sideledbånd. Beskadigelsen kan være ledsaget af meniskskade eller læsion af øvrige ledbånd eller korsbånd. Skaden vil dog ofte være

Læs mere

Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose

Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose Indhold Indledning Resume og vurdering Konklusion Oplæg til smertebehandling Dataopgørelse Indledning En sufficient døgndækkende

Læs mere

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Patienter med hoftenære frakturer

Patienter med hoftenære frakturer Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk tværsektoriel genoptræningsforløbsbeskrivelse for: Patienter med hoftenære frakturer Marts 2009 Region Syddanmark i samarbejde med de 22 kommuner i regionen Forord Ifølge

Læs mere

Fjernelse af livmoderen

Fjernelse af livmoderen Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Fjernelse af livmoderen Patientinformation www.koldingsygehus.dk Fjernelse af livmoderen kaldes også en hysterektomi. Der er 3 måder livmoderen kan fjernes på: 1. Livmoderen

Læs mere

DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER. Tillæg til CRF

DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER. Tillæg til CRF DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 12 måneder CRF 1. Dags dato åå mm-dd 2. Patientens studieløbenummer

Læs mere

Hoftenære Frakturer, Evidens og Forskning

Hoftenære Frakturer, Evidens og Forskning Hoftenære Frakturer, og Forskning Søren Kring Traumesektionen Hvidovre Hospital Indhold (20 min) Formål: At skabe forståelse for evidens og forskning på hoftenære frakturer Indhold (20 min) Forskningsområder

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg.

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Kort projekttitel: CAT-studiet Forsøgets titel: Dansk: Kompressionsbehandling af ankelbrud. Engelsk: Compression in Anklefracture Treatment,

Læs mere

Til patienter opereret for Tethered Cord

Til patienter opereret for Tethered Cord Tlf. 8949 3390 Til patienter opereret for Tethered Cord Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 1/2009-0935 patientinformation NeuroKIRURgisk afdeling nk ÅRHUS SYGEHUS, NØRREBROGADE patientinformation

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Korte klinisk retningslinier

Korte klinisk retningslinier Korte klinisk retningslinier Claus Munk Jensen overlæge Formand for kvalitetsudvalget i DOS NKR / KKR NKR SST godkender 8 10 kliniske problemstillinger (PICO) Tværfagligt Tværsektorielt Frikøb af fag konsulent

Læs mere

TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser

TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser 2006 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Temarapport 2006: Forberedelse

Læs mere

25/02/2016. Patienter med demens indlagt på ortopædkirurgisk. afdeling - fokus på plejen, omsorgen og brug af psykosociale metoder under indlæggelsen

25/02/2016. Patienter med demens indlagt på ortopædkirurgisk. afdeling - fokus på plejen, omsorgen og brug af psykosociale metoder under indlæggelsen Patienter med demens indlagt på ortopædkirurgisk HVAD ER DE STØRSTE UDFORDRINGER, NÅR BORGERE MED DEMENS INDLÆGGES PÅ HOSPITALET? An d ers Mø ller Jen sen Ph.d. Stud eren d e OPEN/Klinisk Institut/Sydd

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra? Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?

Læs mere

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling) PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Overlevelseschancerne er angiveligt højere, hvis disse kerneydelser gives hurtigt.

Overlevelseschancerne er angiveligt højere, hvis disse kerneydelser gives hurtigt. Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666080 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 17018021 Sagsbeh..: CLUN Spørgsmål

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

Akut Kirurgi Databasen Beregningsregler

Akut Kirurgi Databasen Beregningsregler 1 AKUT KIRURGIDATABASEN Forklaring til tabel: Antal patientforløb (nævner): Alle patienter, der opfylder inklusionskriterierne for indikatoren. Tæller: Patienter, som opfylder indikatoren. Uoplyst: Patienter

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om ankelstabiliserende operation (Brostrøms-operation)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om ankelstabiliserende operation (Brostrøms-operation) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om ankelstabiliserende operation (Brostrøms-operation) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information

Læs mere

ustabile hjertekramper og/eller

ustabile hjertekramper og/eller Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere