National klinisk retningslinje: for transfusion med blodkomponenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "National klinisk retningslinje: for transfusion med blodkomponenter"

Transkript

1 National klinisk retningslinje: indikation for transfusion med blodkomponenter

2 National klinisk retningslinje: Indikation for transfusion med blodkomponenter Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade København S URL: Emneord: blod, blodkomponenter, transfusion, blodtransfusion, trombocyt, erytrocyt, TEG/ROTEM, hæmoglobin, hæmoglobinværdi, anæmi, trigger, triggerværdi, blødning, blodplader, plasma, blodlegemer donorblod, komponentterapi Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Høringsversion 27.marts 2014 Format: PDF Indikation for transfusion med blodkomponenter 2 / 65

3 Indhold 1 Indledning Formål Afgrænsning af patientgruppe Målgruppe/brugere Emneafgrænsning Patientperspektivet Juridiske forhold 10 2 Transfusionsstrategi til indlagte kredsløbsstabile patienter med anæmi Fokuseret spørgsmål Baggrund for valg af spørgsmål Anbefaling Litteratur Gennemgang af evidens Arbejdsgruppens overvejelser 14 3 Transfusionsstrategi til indlagte kredsløbsstabile patienter med anæmi og kronisk hjertesygdom Fokuseret spørgsmål Baggrund for valg af spørgsmål Anbefaling Litteratur Gennemgang af evidens Arbejdsgruppens overvejelser 16 4 Transfusionsstrategi til cirkulatorisk stabile patienter med anæmi og akut koronart syndrom Fokuseret spørgsmål Baggrund for valg af spørgsmål Anbefaling Litteratur Gennemgang af evidens Arbejdsgruppens overvejelser 19 5 TEG/ROTEM eller konventionelle analyser til hæmostasemonitorering Fokuseret spørgsmål Baggrund for valg af spørgsmål Anbefaling Litteratur Gennemgang af evidens Arbejdsgruppens overvejelser 23 6 Transfusionsstrategi til patienter med malign hæmatologisk lidelse i kurativ intenderet behandling Fokuseret spørgsmål Baggrund for valg af spørgsmål Anbefaling Litteratur Gennemgang af evidens Arbejdsgruppens overvejelser 26 7 Transfusionsstrategi til patienter med malign hæmatologisk lidelse, der ikke er i kurativ intenderet behandling 28 Indikation for transfusion med blodkomponenter 3 / 65

4 7.1 Fokuseret spørgsmål Baggrund for valg af spørgsmål Anbefaling Litteratur Gennemgang af evidens Arbejdsgruppens overvejelser 29 8 Profylaktisk transfusion af trombocytter til hæmatologiske patienter med trombocytopeni Fokuseret spørgsmål Baggrund for valg af spørgsmål Anbefaling Litteratur Gennemgang af evidens Arbejdsgruppens overvejelser 34 9 Transfusionsstrategi til patienter med malign lidelse, der ikke er i kurativ intenderet behandling Fokuseret spørgsmål Baggrund for valg af spørgsmål Anbefaling Litteratur Gennemgang af evidens Arbejdsgruppens overvejelser Transfusionsstrategi til patienter med kræft, der modtager stråleterapi Fokuseret spørgsmål Baggrund for valg af spørgsmål Anbefaling Litteratur Gennemgang af evidens Arbejdsgruppens overvejelser Transfusionsstrategi til patienter med livstruende blødning Fokuseret spørgsmål Baggrund for valg af spørgsmål Anbefaling Litteratur Gennemgang af evidens Arbejdsgruppens overvejelser Referenceliste Bilag 47 Indikation for transfusion med blodkomponenter 4 / 65

5 EVIDENSENS KVALITET DE FIRE NIVEAUER Den anvendte graduering af evidensens kvalitet og anbefalingsstyrke baserer sig på GRADE (Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation). Se også: og bilag 7 og 9. Høj () Vi er meget sikre på, at den sande effekt ligger tæt på den estimerede effekt. Moderat ( ) Vi er moderat sikre på den estimerede effekt. Den sande effekt ligger sandsynligvis tæt på denne, men der er en mulighed for, at den er væsentligt anderledes. Lav ( ) Vi har begrænset tiltro til den estimerede effekt. Den sande effekt kan være væsentligt anderledes end den estimerede effekt Meget lav ( ) Vi har meget ringe tiltro til den estimerede effekt. Den sande effekt vil sandsynligvis være væsentligt anderledes end den estimerede effekt. ANBEFALINGENS STYRKE Stærk anbefaling for Sundhedsstyrelsen giver en stærk anbefaling for, når de samlede fordele ved interventionen vurderes at være klart større end ulemperne. Svag/betinget anbefaling for Sundhedsstyrelsen giver en svag/betinget anbefaling for interventionen, når vi vurderer, at fordelene ved interventionen er marginalt større end ulemperne, eller den tilgængelige evidens ikke kan udelukke en væsentlig fordel ved en eksisterende praksis, samtidig med at det vurderes, at skadevirkningerne er få eller fraværende. Svag/betinget anbefaling imod Sundhedsstyrelsen anvender en svag/betinget anbefaling imod interventionen, når vi vurderer, at ulemperne ved interventionen er større end fordelene, men hvor dette ikke er underbygget af stærk evidens. Vi anvender også denne anbefaling, hvor der er stærk evidens for både gavnlige og skadelige virkninger, men hvor balancen mellem dem er vanskelig at afgøre. Stærk anbefaling imod Sundhedsstyrelsen giver en stærk anbefaling imod, når der er evidens af høj kvalitet, der viser, at de samlede ulemper ved interventionen er klart større end fordelene. Vi vil også anvende en stærk anbefaling imod, når gennemgangen af evidensen viser, at en intervention med stor sikkerhed er nyttesløs. God praksis God praksis, som bygger på faglig konsensus blandt medlemmerne af arbejdsgruppen, der har udarbejdet den kliniske retningslinje. Anbefalingen kan være enten for eller imod interventionen. Anvendes, når der ikke foreligger relevant evidens. For en uddybende beskrivelse se bilag 7. Indikation for transfusion med blodkomponenter 5 / 65

6 Centrale budskaber Anvend som indikation B-hæmoglobinværdier < 4,5 mmol/l og/eller kliniske symptomer på anæmi hos cirkulatorisk stabile patienter uden hjertesygdom, når transfusion af erytrocytter overvejes. Erytrocytter gives én portion af gangen ( ). Anvend som indikation B-hæmoglobinværdier < 5,0 mmol/l og/eller kliniske symptomer på anæmi, og anvend som dosis 1 portion erytrocytter hos patienter med kronisk hjertesygdom, når transfusion af erytrocytter overvejes. Ved kliniske symptomer på anæmi forstås brystsmerter, ortostatisk hypotension eller tachycardi, der ikke responderer på væskebehandling ( ). Arbejdsgruppen anser det som god praksis at anvende en individuel klinisk vurdering og B-hæmoglobinværdier < 6 mmol/l, når erytrocyt transfusion overvejes til patienter med akut koronart syndrom AKS. Dog således at der til hæmodynamisk stabile patienter uden pågående iskæmi (fx efter revaskularisering i forbindelse med AKS) med B- hæmoglobin på 5 >mmol/l ikke bør anvendes erytrocyt transfusion (konsensus). Anvend TEG /ROTEM til monitorering af hæmostase hos aktivt blødende patienter, der er cirkulatorisk stabile, når transfusion af trombocytter og plasma overvejes ( ). Arbejdsgruppen anser det som god praksis, at enhver transfusion af erytrocytter til patienter med malign lidelse, hvad enten de er i kurativ eller ikke-kurativ intenderet behandling, sker for at lindre kliniske symptomer på anæmi, samt at reversible årsager til anæmi er undersøgt og forsøgt behandlet før transfusion af erytrocytter. Der er ikke dokumentation for gunstig effekt af transfusion ved hæmoglobinværdier > 6 mmol/l (konsensus). Overvej brug af trombocytværdi på <10*10 9 /L som indikation for profylaktisk trombocyttransfusion til hæmatologiske patienter med cytostatika-induceret trombocytopeni i kemoterapiforløb, herunder i forbindelse med allogen og autolog knoglemarvstranplantation ( ) Anvend kun en liberal transfusionsstrategi til patienter med kræftsygdom som en forbehandling ved stråleterapi efter nøje overvejelser, da der ikke er dokumenteret gavnlig effekt, mens der er dokumenterede skadevirkninger ved blodtransfusion ( ) Overvej en erytrocyt til plasma og trombocyt ratio på 1:1 ved transfusion af patienter med livstruende blødning. Det svarer i dansk praksis til 3:3:1 eller 4:4:1. Balanceret blodkomponent terapi iværksættes tidligst muligt i forbindelse med livstruende blødning ( ). Indikation for transfusion med blodkomponenter 6 / 65

7 1 Indledning 1.1 Formål Donorblod anvendes opdelt i røde blodlegemer (erytrocytter), plasma og blodplader (trombocytter) ved mangeltilstande, og kombineret ved massive blødninger (balanceret komponentterapi). Røde blodlegemer anvendes til et bredt spektrum af kliniske tilstande i mange specialer. Trods et fald i forbruget af røde blodlegemer i de senere år, var forbruget i Danmark i portioner per indbyggere, og dermed stadig væsentligt højere end lande som UK, Irland, Frankrig og Holland, hvis forbrug ligger på portioner per indbyggere. Dansk Transfusionsdatabase 1 og videnskabelige opgørelser 23 har dokumenteret en liberal og uensartet transfusionspraksis i Danmark, hvor blodtransfusion ofte indledes ved højere blodprocenter end anbefalet i Sundhedsstyrelsens vejledning 4, og ofte doseres som minimum 2 portioner 5. Randomiserede kliniske studier i flere forskellige patientgrupper har vist, at liberal sammenlignet med restriktiv praksis af røde donorblodlegemer ikke har nogen gavnlig effekt, men tværtimod er forbundet med øget dødelighed og en øget tendens til alvorlige bivirkninger I en metaanalyse af studier med mest restriktiv versus liberal praksis, er liberal praksis associeret med signifikant øget forekomst af lungeødem, blødning, hjerteinfarkt og infektion hos intensivt syge patienter og patienter med øvre gastrointestinal blødning 10. Årsagerne hertil er ikke fuldt klar- 1 DTDB. Dansk Transfusionsdatabase Årsrapport Jans O, Kehlet H, Hussain Z, Johansson PI. Transfusion practice in hip arthroplasty - a nationwide study. Vox Sang 2010 October Pedersen AB, Mehnert F, Overgaard S, Moller B, Johnsen SP. [Transfusion practice in total hip arthroplasty in Danish departments of orthopaedic surgery]. Ugeskr Laeger 2009 March 16;171(12): Sundhedsstyrelsen. Vejledning om blodtransfusion. dk/publ/publ2007/eft/blodtransfusion/vejl_blodtransfusion pdf 2007;Available from: URL: 5 DTDB. Dansk Transfusionsdatabase Årsrapport Carson JL, Carless PA, Hebert PC. Transfusion thresholds and other strategies for guiding allogeneic red blood cell transfusion. Cochrane Database Syst Rev 2012;4:CD Carless PA, Henry DA, Carson JL, Hebert PP, McClelland B, Ker K. Transfusion thresholds and other strategies for guiding allogeneic red blood cell transfusion. Cochrane Database Syst Rev 2010;(10):CD Villanueva C, Colomo A, Bosch A, Concepcion M, Hernandez-Gea V, Aracil C et al. Transfusion strategies for acute upper gastrointestinal bleeding. N Engl J Med 2013 January 3;368(1): Carson JL, Terrin ML, Noveck H, Sanders DW, Chaitman BR, Rhoads GG et al. Liberal or restrictive transfusion in high-risk patients after hip surgery. N Engl J Med 2011 December 29;365(26): Salpeter SR, Buckley JS, Chatterjee S. Impact of more restrictive blood transfusion strategies on clinical outcomes: a meta-analysis and systematic review. Am J Med 2014 February;127(2): Indikation for transfusion med blodkomponenter 7 / 65

8 lagt, men tæller blandt andet donorblodlegemernes immunologiske og fysiologiske påvirkning af patienten. Tilsvarende evidens mangler for flere patientkategorier 1112, hvor transfusionsbehandling er udbredt. Selvom blodtransfusion er livreddende ved alvorlige tilstande, og blodprodukter og administrationsprocedurer er af høj kvalitet, viser den samlede evidens, at det er nødvendigt at afveje gavnlige og skadelige virkninger nøje. Der er behov for, at evidensen for optimal transfusion indarbejdes i behandlingsgrundlaget for relevante grupper af patienter. I takt med, at blodtransfusion undgås i flere situationer, stiger behovet for at anvende forebyggelse eller andre behandlingsformer, alene eller i kombination med transfusion. Dermed stiger også behovet for individuel diagnostik og monitorering af tilstande med transfusionsrisiko, og behovet for god monitorering af implementering af behandlingerne og deres kvalitet. WHO anbefaler en fremadrettet proces mod Patientorienteret Blod Management (eng: Patient Blood Management) 13, som defineres som en systematisk, evidensbaseret og patientorienteret kombination af optimal transfusionspraksis med tiltag, som minimerer risikoen for transfusion med det formål at forbedre behandling og prognose. Nærværende kliniske retningslinje udgør et supplement til Sundhedsstyrelsens vejledning om Blodtransfusion, og kommer med evidensbaserede anbefalinger, hvor dette er muligt, eller god praksis anbefalinger for eller imod brugen af en restriktiv transfusionsstrategi. Desuden gives evidensbaserede anbefalinger til valg af hæmostasemonitorering, samt transfusionsstrategi til patienter med massiv blødning. Internationalt varierer definitionen af en restriktiv transfusionsstrategi. Flere store internationale studier (TRICC 14, TRIPICU 15 ) anvender en transfusionstrigger på 4,3 mmol/l. Af praktiske såvel som af memotekniske grunde, vil der i nærværende nationale kliniske retningslinje benyttes en hæmoglobinværdi på 4,5 mmol/l som definition på en restriktiv transfusionsstrategi. Dette tal er desuden konsistent med Sundhedsstyrelsens Vejledning om blodtransfusion fra Amato A, Pescatori M. Perioperative blood transfusions for the recurrence of colorectal cancer. Cochrane Database Syst Rev 2006;(1):CD Carson JL, Brooks MM, Abbott JD, Chaitman B, Kelsey SF, Triulzi DJ et al. Liberal versus restrictive transfusion thresholds for patients with symptomatic coronary artery disease. Am Heart J 2013 June;165(6): WHO. PBM concept paper Hérbert, Paul C. et al. Transfusionrequirements in intensive care (TRICC). The New England journal of medicine 1999; 340 (6): Lacroix, Hérbert et al. Transfusion strategies for patiens in pediatric intensive care units. New England journal of medicine.2007;356(16) Indikation for transfusion med blodkomponenter 8 / 65

9 1.2 Afgrænsning af patientgruppe Den primære patientgruppe er indlagte patienter med anæmi - med eller uden pågående blødning. Dog vil udvalgte dele også være relevant for ambulante patienter med anæmi. Det har indenfor de givne rammer ikke været muligt for arbejdsgruppen at give anbefalinger vedrørende alle patientgrupper, fx har arbejdet ikke inddraget præ- og neonatale børn. 1.3 Målgruppe/brugere Den nationale kliniske retningslinje for indikation for transfusion af blodkomponenter retter sig mod sundhedspersonale (primært læger), der udøver transfusion af blodkomponenter. Det gør i praksis retningslinjen relevant for sundhedspersonale i de fleste specialer. Retningslinjen er, i samråd med behandlende læge, også relevant for patienter, når transfusion af blodkomponenter overvejes. 1.4 Emneafgrænsning Den nationale kliniske retningslinje indeholder handlingsanvisninger for udvalgte og velafgrænsede kliniske problemstillinger ( punktnedslag i patientforløbet ). Disse problemstillinger er prioriteret af den faglige arbejdsgruppe som de områder, hvor det er vigtigst at få afklaret evidensen. Arbejdsgruppen har valgt at fokusere på indikation for transfusion af blodkomponenter til patientgrupper, hvor der typisk foretages mange transfusioner (f.eks. hæmatologiske patienter). Desuden har arbejdsgruppen ønsket at komme med anbefalinger vedrørende patientgrupper, hvor sundhedsstyrelsens vejledning ikke er direkte handlingsanvisende eller ny evidens er kommet til. Følgende ti fokuserende spørgsmål er undersøgt: 1. Er en restriktiv transfusionsstrategi at foretrække fremfor en liberal strategi, hos indlagte kredsløbsstabile patienter, hvor transfusion af erytrytrocytter overvejes? 2. Hvilken transfusionsstrategi er at foretrække til indlagte patienter med anæmi og kronisk hjertesygdom? 3. Hvilken transfusionsstrategi er at foretrække til indlagte patienter med anæmi og akut koronart syndrom? 4. Er brug af TEG/ROTEM at foretrække til hæmostasemonitorering, frem for konventionelle analyser? 5. Hvilken transfusionsstrategi er at foretrække til patienter med malign hæmatologisk lidelse i kurativ intenderet terapi? 6. Hvilken transfusionsstrategi er at foretrække til patienter med malign hæmatologisk lidelse, som ikke er i kurativ intenderet terapi? Indikation for transfusion med blodkomponenter 9 / 65

10 7. Hvilken trombocytværdi er at foretrække som transfusionstrigger til profylaktisk transfusion af trombocytter til ikke blødende patienter med trombocytopeni? 8. Hvilken transfusionsstrategi er at foretrække til patienter med malign lidelse i ikke-kurativ intenderet behandling? 9. Hvilken transfusionsstrategi er at foretrække til patienter med kræft, der modtager stråleterapi? 10. Hvilken transfusionsstrategi er at foretrække til patienter med livstruende blødning med kredsløbssvigt og organisk anæmi? Ovenstående er ikke udtømmende for de patientgrupper, der mødes i en klinisk hverdag, men dækker områder hvor blodforbruget erfaringsmæssigt er stort. I processen har arbejdsgruppen også overvejet fokuserede spørgsmål vedrørende transfusion til patienter med nefrogen anæmi, transfusion af præ og postnatale m.m. Arbejdsgruppen fandt dog, at transfusionsbehovet for disse patienter ikke er stort, eller at årsag til anæmi samt fysiologi adskiller sig væsentligt fra de øvrige dele af retningslinjen. Dette, sammenholdt med pladshensyn, førte til valget af de 10 fokuserede spørgsmål. 1.5 Patientperspektivet De relevante patientforeninger haft mulighed for at afgive høringssvar til udkastet til den færdige retningslinje. Danske patienter har været indbudt til referencegruppen, ligesom Bloddonerne i Danmark har deltaget i referencegruppen repræsenterende donorerne. Se medlemmerne af referencegruppen i bilag Juridiske forhold Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer er systematisk udarbejdede udsagn med inddragelse af relevant sagkundskab. Nationale kliniske retningslinjer kan bruges af fagpersoner, når de skal træffe beslutninger om passende og god klinisk sundhedsfaglig ydelse i specifikke situationer. De nationale kliniske retningslinjer er offentligt tilgængelige, og patienter kan også orientere sig i retningslinjerne. Nationale kliniske retningslinjer klassificeres som faglig rådgivning, hvilket indebærer, at Sundhedsstyrelsen anbefaler relevante fagpersoner at følge retningslinjerne. De nationale kliniske retningslinjer er ikke juridisk bindende, og det vil altid være det faglige skøn i den konkrete kliniske situation, der er afgørende for beslutningen om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse. Der er ingen garanti for et succesfuldt behandlingsresultat, selvom sundhedspersoner følger anbefalingerne. I visse tilfælde kan en behandlingsmetode med lavere evidensstyrke være at foretrække, fordi den passer bedre til patientens situation. Sundhedspersoner skal inddrage patienten, når de vælger behandling. Som udgangspunkt skal sundhedspersoner også begrunde beslutninger, der afviger væsentligt fra god klinisk praksis herunder anbefalinger i relevante nationale kliniske retningslinjer. Indikation for transfusion med blodkomponenter 10 / 65

11 2 Transfusionsstrategi til indlagte kredsløbsstabile patienter med anæmi 2.1 Fokuseret spørgsmål Er en restriktiv transfusionsstrategi at foretrække fremfor en liberal strategi, hos indlagte kredsløbsstabile patienter, hvor transfusion af erytrytrocytter overvejes? 2.2 Baggrund for valg af spørgsmål Sundhedsstyrelsen vejledning om blodtransfusion fra 2007 anbefaler en transfusionstrigger ved en hæmoglobinværdi < 6.0 mmol/l til patienter med svær iskæmisk hjertesygdom og <4,5 mmol/l for patienter uden kendt hjertesygdom. Det primære grundlag for disse anbefalinger stammer fra et nu 15 år gammelt randomiseret klinisk studie (RCT), hvor restriktiv versus liberal transfusionsstrategi blev undersøgt i intensiv regi. Resultaterne er siden undersøgt i flere randomiserede studier i forskellige patientgrupper, hvorfor arbejdsgruppen fandt en opdateret litteratur søgning og evidens vurdering relevant. 2.3 Anbefaling Anvend som indikation B-hæmoglobinværdier < 4,5 mmol/l og/eller klinisk symptomer på anæmi hos cirkulatorisk stabile patienter uden hjertesygdom, når transfusion af erytrocytter overvejes. Erytrocytter gives én portion af gangen ( ). Anbefalingen gælder indlagte patienter med anæmi. Herunder også patienter i det postoperative forløb. Ekskluderet er patienter med hjertesygdom, hæmatologisk lidelse samt patienter med livstruende blødning. 2.4 Litteratur Evidensgrundlaget stammer fra en guideline 16 samt yderligere et RCT Carson et al. Red blood cell transfusion: A clinical practice guideline from AABB. Ann Intern Med. 2012;157; Villanueva C, Colomo A, Bosch A, Concepcion M, Hernandez-Gea V, Aracil C et al. Transfusion strategies for acute upper gastrointestinal bleeding. N Engl J Med 2013 January 3;368(1): Indikation for transfusion med blodkomponenter 11 / 65

12 2.5 Gennemgang af evidens Arbejdsgruppen valgte at fokusere på følgende outcomes (effektparametre) for at kunne udarbejde en anbefaling vedrørende brugen af en restriktiv vs. liberal transfusionsstrategi til patienter med anæmi uden hjertesygdom. 30 dages mortalitet (kritisk), Severe Adverse Events (kritisk) Transfusionsrate (vigtig) Transfusionsvolumen (vigtig) I evidensgrundlaget indgår 20 randomiserede studier (n=7.153), der sammenligner brugen af en restriktiv versus en liberal transfusionsstrategi. 12 af disse studier (n= 5.868) rapporterer 30 dages mortalitet og finder ingen signifikant forskel i mortalitet ved brug af en restriktiv transfusionsstrategi fremfor en liberal (RR 0,74(95% CI; [0,5-1,11]). Der ses dog en trend mod en lavere mortalitet ved brug af restriktiv transfusionsstrategi. Desuden ses ved brug af en restriktiv transfusionsstrategi en signifikant nedsættelse i antallet af patienter der udvikler lungeødem og/eller hjertesvigt samt infektion under indlæggelsen. Antallet af patienter der bliver transfunderet, samt det samlede transfusionsvolumen er signifikant mindre ved brug af en restriktiv strategi. Definitionen af en restriktiv transfusionsstrategi varierer de inkluderede studier imellem. De to største studier (TRICC 18 + TRIPICU 19 ) brugte en transfusionstrigger på 4,3 mmol/l, hvilket har dannet grundlag for arbejdsgruppens anbefaling. Af praktiske såvel som memotekniske årsager valgte arbejdsgruppen at benytte en hæmoglobinværdi på 4,5 mmol/l i den endelige anbefaling. Dette tal er desuden konsistent med Sundhedsstyrelsens Vejledning om blodtransfusion fra Er en restriktiv transfusionsstrategi at foretrække fremfor en liberal strategi, hos indlagte kredsløbsstabile patienter, hvor transfusion af erytrytrocytter overvejes? Population: Patienter med anæmi Intervention: Restriktiv transfusionsstrategi sammenligning: Liberal transfusionsstrategi Outcome Absolut effekt* (95% CI) Relativ Baseline risiko Effekten i interventionsgruppefekt ef- (95% CI) Liberal transfusionsstrategi Restriktiv transfusionsstrategi 30 dages mortalitet 82 per per 1000 (41 to 91) RR 0.74 Antal deltagere (studier) 5868 (12 stu- Kvalitet Kommentarer af evidensen (GRADE) Høj 18 Hérbert, Paul C. et al. Transfusionrequirements in intensive care (TRICC). The New England journal of medicine 1999; 340 (6): Lacroix, Hérbert et al. Transfusion strategies for patiens in pediatric intensive care units. New England journal of medicine.2007;356(16) Indikation for transfusion med blodkomponenter 12 / 65

13 Transfusionsvolumen inden for 30 dage (longest follow-up) Transfusionsrate inden for 30 dage (longest follow-up) AMI Systematisk screening eller ved klinisk vurdering Lungeødem eller hjertesvigt Klinisk vurdering Apopleksi Klinisk vurdering Infektion Klinisk vurdering Gennemsnitligt transfusionsvolumen (longest follow-up) i interventionsgruppen 1.73 færre (2.7 til 0.74 erytroportioner færre) 843 per per 1000 (447 to 489) Moderate 22 per per 1000 (12 to 37) 44 per per 1000 (23 to 42) 17 per per 1000 (7 to 22) 138 per per 1000 (100 to 133) (0.5 til 1.11) RR 0.55 (0.53 to 0.58) RR 0.95 (0.54 to 1.68) RR 0.72 (0.53 to 0.97) RR 0.75 (0.44 to 1.28) RR 0.84 (0.73 to 0.97) dier) 3605 (9 studier) Høj (18 studier) Høj (9 studier) 4538 (6 studier) 3649 (6 studier) 5195 (7 studier) Lav 2,3 Lav 4,5 moderat 4 moderat 4 *Baseline-risikoen er baseret på den mediane risiko i kontrolgrupperne i de inkluderede studier; hvis der er valgt andre niveauer af baseline-risiko er disse forklaret i tilhørende fodnoter. Effekten i interventionsgruppen er baseret på baseline-risikoen og den relative effekt af intervention. CI: Konfidensinterval; RR: Relativ risiko; CI: Confidence interval; RR: Risk ratio; 1 Large statistical heterogeneity was detected for red blood cell transfusion outcome. This is a reflection of the expected clinical heterogeneity because the 2 testing strategies were compared across many clinical settings (surgery [cardiac, vascular, orthopedic]: 8 randomized, controlled trials; trauma and blood loss: 5 randomized, controlled trials; intensive care unit: 3 randomized, controlled trials; and stem cell transplantation for acute leukemia: 1 randomized, controlled trial), with transfusion triggers differing among trials, and age of patients varying from approximately 45 y to greater than 80 y. However, the results remained consistent across all settings and patient populations (effect size differed, but no reversal in direction of effect was seen), indicating the robustness of the findings To af de største studier (Carson og Hérbert) havde inkonsistens i deres resultater 3 Lav event rate med stort konfidensinterval 4 klinisk vurderet og ikke blindet 20 Carson et al. Red blood cell transfusion: A clinical practice guideline from AABB. Ann Intern Med. 2012;157;49-58 Indikation for transfusion med blodkomponenter 13 / 65

14 5 signifikant heterogenicitet (I 2 =65%) 2.6 Arbejdsgruppens overvejelser Kvaliteten af evidensen Balancen mellem effekt og skadevirkninger Værdier og præferencer Andre overvejelser Mortalitet, transfusionsrate samt transfusionsvolumen kunne alle besvares med evidens af høj kvalitet. Det kritiske outcome vedrørende servere adverse events (alvorlige skadesvirkninger) blev besvaret med evidens af lav kvalitet. Den samlede kvalitet af evidensen blev derfor i henhold til GRADE metoden lav. Ved brug af en restriktiv transfusionsstrategi udsættes færre patienter for allogen transfusion, og de hermed forbundne risici i form af transfusionskomplikationer samt dannelse af alloantistoffer. Med overvejende sandsynlighed er der ligeledes en lavere mortalitet ved brug af denne. I lyset af de nævnte effekter og skadesvirkninger, er det arbejdsgruppens vurdering, at værdier og præferencer ikke vil variere mellem patienter En restriktiv transfusionsstrategi betyder et mindre forbrug i antallet af erytrocytter Indikation for transfusion med blodkomponenter 14 / 65

15 3 Transfusionsstrategi til indlagte kredsløbsstabile patienter med anæmi og kronisk hjertesygdom 3.1 Fokuseret spørgsmål Er en restriktiv transfusionsstrategi at foretrække fremfor en liberal strategi, hos indlagte kredsløbsstabile patienter med kronisk hjertesygdom, hvor transfusion af erytrocytter overvejes? 3.2 Baggrund for valg af spørgsmål Sundhedsstyrelsens Vejledning om blodtransfusion fra 2007, anbefaler til patienter med særlige kliniske problemstillinger, herunder iskæmisk hjertesygdom, en individuel vurdering med en transfusionstrigger i intervallet 4,5-6,0 mmol/l., og det angives at ældre patienter tåler anæmi dårligere end yngre. Eftersom ældre patienter med kronisk hjertesygdom udgør en stor patient andel, er det vigtigt hvilken triggerværdi, der skal anvendes. Arbejdsgruppen har derfor ønsket at udføre en opdateret søgning af evidens, samt komme med en anbefaling. 3.3 Anbefaling Anvend som indikation B-hæmoglobinværdier < 5,0 mmol/l og/eller kliniske symptomer på anæmi, og anvend som dosis 1 portion erytrocytter hos patienter med kronisk hjertesygdom, når transfusion af erytrocytter overvejes. Ved kliniske symptomer på anæmi forstås brystsmerter, ortostatisk hypotension eller tachycardi, der ikke responderer på væskebehandling. ( ) Ekskluderet er patienter med akut koronart syndrom, hæmatologisk lidelse samt patienter med livstruende blødning. 3.4 Litteratur Evidensgrundlaget stammer fra en guideline fra Carson et al. Red blood cell transfusion: A clinical practice guideline from AABB. Ann Intern Med. 2012;157;49-58 Indikation for transfusion med blodkomponenter 15 / 65

16 3.5 Gennemgang af evidens Arbejdsgruppen valgte følgende outcomes (effektparametre) for at kunne udarbejde en anbefaling vedrørende brugen af en restriktiv versus liberal transfusionsstrategi til indlagte kredsløbsstabile patienter med anæmi og kronisk hjertesygdom. 30 dages mortalitet (kritisk) Severe Adverse Events (kritisk) Transfusionsrate (vigtig) Tranfusionsvolumen (vigtig) Det er de samme studier, der indgår i besvarelsen af dette fokuserede spørgsmål, som også indgik i besvarelsen af retningslinjens første fokuserede spørgsmål (se kapitel 2). Det betyder, at der ingen signifikant forskel er i 30 dages mortalitet. Desuden ingen forskel i Severe Adverse Events (SAE), fraset signifikant reduktion i antal, der udvikler lungeødem og eller hjertesvigt samt infektion under indlæggelsen, ved brug af en restriktiv fremfor liberal transfusionsstrategi. Der ses samtidigt signifikant mindre transfusionsrate og transfusionsvolumen. Patientpopulationen, der ligger til grund for udarbejdelsen af evidensprofilen er heterogen, og inkluderer både patienter med kardiovaskulær lidelse, samt ikke hjertesyge patienter. I evidensen indgår FOCUS studiet udført på postoperative patienter randomiseret til enten restriktiv eller liberal transfusionsstrategi 22. Størstedelen af de inkluderede havde kardiovaskulær lidelse (>60 %), og man fandt ingen signifikant forskel i det primære outcome (død eller manglende evne til at gå uden assistance ved 60 dage) (RR 1.01( 95%CI; [0,84-1,22]). Der var desuden ingen signifikant forskel i mortalitet eller SAE. Transfusionsstrategi i den restriktive gruppe bestod i en transfusiontrigger på 5,0 mmol/l (8 g/dl) og/eller symptomer på anæmi. Dette ligger til grund for arbejdsgruppens anbefaling. 3.6 Arbejdsgruppens overvejelser Kvaliteten af evidensen Balancen mellem effekt og skadevirkninger Mortalitet, transfusionsrate samt transfusionsvolumen kunne alle besvares med evidens af høj kvalitet. Det kritiske outcome vedrørende servere adverse events (alvorlige skadesvirkninger) blev besvaret med evidens af lav kvalitet. Den samlede kvalitet blev derfor i henhold til GRADE metoden lav. De besvarede outcomes pegede alle i retning af en positiv effekt, eller ingen forskel, ved brug af en restriktiv transfusionsstrategi fremfor liberal. En restriktiv transfusionsstrategi betyder desuden et min- 22 Carson et al. Liberal or restrictive transfusion in high-risk patients after hip surgery (FOCUS) N Eng J Med 2011;365: Indikation for transfusion med blodkomponenter 16 / 65

17 dre forbrug i antallet af erytrocytsuspensioner, samt en reduktion i antallet af patienter, der udsættes for transfusion af erytrocytsuspension. Værdier og præferencer I lyset af de nævnte effekter og skadesvirkninger, er det arbejdsgruppens vurdering, at værdier og præferencer ikke vil variere mellem patienter. Andre overvejelser Indikation for transfusion med blodkomponenter 17 / 65

18 4 Transfusionsstrategi til cirkulatorisk stabile patienter med anæmi og akut koronart syndrom 4.1 Fokuseret spørgsmål Er en restriktiv transfusionsstrategi at foretrække fremfor en liberal transfusionsstrategi, hos cirkulatorisk stabile patienter med akut koronart syndrom (AKS) og anæmi, hvor transfusion af erytrocytter overvejes? 4.2 Baggrund for valg af spørgsmål Data fra observationelle studier viser, at erytrocyt transfusion under indlæggelse er markør for øget mortalitet, samt reinfarkt hos patienter indlagt med akut myocardie infarkt. Grundet studiedesign er disse associationer ikke et udtryk for kausalitet, og udgør derfor, på trods af justering for confounding, risiko for bias by indication. Et randomiseret studie (TRICC) fra 1999 viste, at en restriktiv transfusionsstrategi sammenlignet med en liberal transfusionsstrategi, medførte en signifikant reduktion i mortalitet hos de patienter i intensiv regi, der var mindst akut syge (acute physiology and chronic heath evaluation II score <20) og havde en alder under 55 år. En analyse på subgruppen af patienter med svær iskæmisk hjertesygdom viste ikke denne sammenhæng, og der sås ingen forskel i mortaliteten. Disse fund skabte bekymring, og blev tolket som at en restriktiv transfusionsstrategi måske ikke var at foretrække til patienter med svær iskæmisk hjertesygdom. Dette afspejler sig også i Sundhedsstyrelsens vejledning for transfusion af blodkomponenter fra Arbejdsgruppen fandt det derfor relevant at afklare, hvorvidt patienter, som er indlagt med AKS og som har anæmi, bør transfunderes i forhold til en restriktiv eller en liberal transfusionsstrategi. 4.3 Anbefaling Arbejdsgruppen anser det som god praksis at anvende en individuel klinisk vurdering og B-hæmoglobinværdier < 6 mmol/l, når erytrocyt transfusion overvejes til patienter med akut koronart syndrom (AKS.) Dog således at der til hæmodynamisk stabile patienter uden pågående iskæmi (fx efter revaskularisering i forbindelse med AKS) med B-hæmoglobin på 5 > mmol/l ikke bør anvendes erytrocyt transfusion (konsensus). 4.4 Litteratur Evidensgrundlag stammer fra to randomiserede pilot studier 4.5 Gennemgang af evidens Arbejdsgruppen valgte at fokusere på følgende outcomes: Mortalitet (kritisk) Indikation for transfusion med blodkomponenter 18 / 65

19 Severe Adverse Events (kritisk) transfusionsrate (vigtig) transfusionsvolumen (vigtig) To randomiserede pilot studier med i alt 155 patienter indgår i evidensgrundlaget Ingen af studierne havde styrke nok til at detektere forskel i mortalitet ved brug af en restriktiv transfusionsstrategi fremfor en liberal, hvorfor resultaterne skal vurderes med forbehold. Ved metaanalyse kunne der ikke påvises signifikant forskel i 30 dages mortalitet (RR 3,81 (95% CI,[0,81;17,81]), men der var en trend mod en øget mortalitet ved en restriktiv transfusionsstrategi. Dette skal dog ses i lyset af, at gruppen randomiseret til liberal transfusion i det ene studie var signifikant ældre (ca. 7 år) end gruppen randomiseret til en liberal transfusionsstrategi 25 og at det anden studie, var så lille, at der i alt kun var 3 events (to dødsfald i restriktiv gruppe og et i liberal) 26. Øvrige outcomes viste ikke signifikant forskel studiegrupperne imellem. Grundet størrelsen på de to studier er det ikke muligt at formulere en evidensbaseret anbefaling. Der var konsensus i gruppen om en god praksis anbefaling som støtter sig til Sundhedsstyrelsen vejledning for blodtransfusion fra 2007 samt den evidens der er udarbejdet i nærværende kliniske retningslinje vedrørende patienter med kronisk hjertesygdom (fokuseret spørgsmål 2). 4.6 Arbejdsgruppens overvejelser Kvaliteten af evidensen Balancen mellem effekt og skadevirkninger Kvaliteten af evidens var lav for alle outcomes. Det var derfor ikke muligt at udarbejde en evidensbaseret anbefaling Der er ikke muligt at gøre balancen mellem effekt og skadevirkning op. For de fleste øvrige patient grupper har en restriktiv transfusionsstrategi vist sig overlegen i forhold til en liberal strategi. Teoretisk vil et allerede iskæmisk myocardie have gavn af et højere hæmoglobin niveau, denne effekt skal dog vejes op mod risikoen den medfølgende risiko for transfusi- 23 Cooper HA, Rao SV, Greenberg MD, et al.conservative versus liberal red cell transfusion in acute myocardial infarction (the CRIT Randomized Pilot Study). Am J Cardiol. 2011;108: Carson et al Liberal versus restrictive transfusion tresholds for patients with symptomatic coronary artery disease. American Heart Journal vol 165 number 6 25 Carson et al Liberal versus restrictive transfusion tresholds for patients with symptomatic coronary artery disease. American Heart Journal vol 165 number 6 26 Cooper HA, Rao SV, Greenberg MD, et al.conservative versus liberal red cell transfusion in acute myocardial infarction (the CRIT Randomized Pilot Study). Am J Cardiol. 2011;108: Indikation for transfusion med blodkomponenter 19 / 65

20 ons associeret cirkulatorisk overload (TACO), der kan ses ved nedsat pumpefunktion 27. Værdier og præferencer Andre overvejelser Grundet den manglende evidens, har det ikke været muligt for arbejdsgruppen at vurdere variation i patienternes værdier og præferencer i dette spørgsmål. Større prospektive studier er nødvendige for at få afklaring af hvilken transfusionsstrategi, der er at foretrække til patienter med akut pågående iskæmi. 27 Chatterjee et al. Association of Blood Transfusion With Increased Mortality in Myocardial Infarction JAMA Intern Med. 2013;173(2): Indikation for transfusion med blodkomponenter 20 / 65

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED 2015 National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI 2015 National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES 2015 Titel National klinisk retningslinje for udvalgte sundhedsfaglige indsatser

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING 2013 National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS) National klinisk retningslinje for behandling af høfeber (allergisk rhinokonjunktivitis) Sundhedsstyrelsen, 2015.

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

National klinisk retningslinje for følgevirkninger efter operation for tidlig brystkræft

National klinisk retningslinje for følgevirkninger efter operation for tidlig brystkræft National klinisk retningslinje for følgevirkninger efter operation for tidlig brystkræft - Forebyggelse og behandling af nedsat funktionsevne i skulder og arm samt armlymfødem hos voksne opereret for tidlig

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

BEHANDLING AF PATIENTER MED SKIZOFRENI OG KOMPLEKSE BEHANDLINGSFORLØB

BEHANDLING AF PATIENTER MED SKIZOFRENI OG KOMPLEKSE BEHANDLINGSFORLØB NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF PATIENTER MED SKIZOFRENI OG KOMPLEKSE BEHANDLINGSFORLØB VEDVARENDE SYMPTOMER, MISBRUG ELLER MANGELFULD BEHANDLINGSTILKNYTNING 2015 Titel National Klinisk

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING 2013 National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

National klinisk retningslinje for. rehabilitering af patienter med KOL

National klinisk retningslinje for. rehabilitering af patienter med KOL National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med KOL 2014 Titel: National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med KOL Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

af mennesker med skizofreni og komplekse behandlingsforløb Vedvarende symptomer, misbrug eller mangelfuld behandlingstilknytning

af mennesker med skizofreni og komplekse behandlingsforløb Vedvarende symptomer, misbrug eller mangelfuld behandlingstilknytning National Klinisk Retningslinje for behandling af mennesker med skizofreni og komplekse behandlingsforløb Vedvarende symptomer, misbrug eller mangelfuld behandlingstilknytning Titel National Klinisk Retningslinje

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

INTENSIV FORSKNING SEPSISBEHANDLING, (DE 6 S ER), OG HVORDAN ARBEJDER MAN MED DETTE SOM PROJEKTSYGEPLEJERSKE

INTENSIV FORSKNING SEPSISBEHANDLING, (DE 6 S ER), OG HVORDAN ARBEJDER MAN MED DETTE SOM PROJEKTSYGEPLEJERSKE INTENSIV FORSKNING SEPSISBEHANDLING, (DE 6 S ER), OG HVORDAN ARBEJDER MAN MED DETTE SOM PROJEKTSYGEPLEJERSKE FSAIO Landskursus 19. september 2011 PROJEKTSYGEPLEJERSKENS ARBEJDE INDEN FOR SEPSISFORSKNING

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere

National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade,

National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi - Otte udvalgte indsatser: - Træning i PADL, IADL,

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE 2015 National klinisk retningsline for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig

Læs mere

Ulighed i behandling - Hvad ved vi?? Patientsikkerhedskonferencen 2015 Parallelsession E ove.gaardboe@patientsikkerhed.dk

Ulighed i behandling - Hvad ved vi?? Patientsikkerhedskonferencen 2015 Parallelsession E ove.gaardboe@patientsikkerhed.dk Ulighed i behandling - Hvad ved vi?? Patientsikkerhedskonferencen 2015 Parallelsession E ove.gaardboe@patientsikkerhed.dk Hvorfor er det interessant? Sundhedsloven siger: Let og lige adgang Fakta er: Sundhed

Læs mere

FØLGEVIRKNINGER EFTER OPERATION FOR TIDLIG BRYSTKRÆFT

FØLGEVIRKNINGER EFTER OPERATION FOR TIDLIG BRYSTKRÆFT NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR FØLGEVIRKNINGER EFTER OPERATION FOR TIDLIG BRYSTKRÆFT - FOREBYGGELSE, BEHANDLING OG GENOPTRÆNING AF FUNKTIONSNEDSÆTTELSE I SKULDER OG ARM SAMT ARMLYMFØDEM HOS VOKSNE

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYOPSTÅET RODPÅVIRKNING I NAKKEN

IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYOPSTÅET RODPÅVIRKNING I NAKKEN NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYOPSTÅET RODPÅVIRKNING I NAKKEN MED UDSTRÅLENDE SYMPTOMER TIL ARMEN (CERVIKAL RADIKULOPATI) 2015 Titel: National Klinisk Retningslinje for

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING MED TROMMEHINDEDRÆN

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING MED TROMMEHINDEDRÆN NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING MED TROMMEHINDEDRÆN DIAGNOSTIK AF MELLEMØREBETÆNDELSE OG INDIKATIONER FOR TROMMEHINDEDRÆN MV. BLANDT BØRN I ALDERSGRUPPEN 0-5 ÅR 2015 National klinisk retningslinje

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

HØRINGSUDKAST NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR UDRED- NING OG BEHANDLING AF GENERALISEREDE SMERTER I BEVÆGEAPPARATET

HØRINGSUDKAST NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR UDRED- NING OG BEHANDLING AF GENERALISEREDE SMERTER I BEVÆGEAPPARATET HØRINGSUDKAST NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR UDRED- NING OG BEHANDLING AF GENERALISEREDE SMERTER I BEVÆGEAPPARATET 2014 National klinisk retningslinje for udredning og behandling af generaliserede

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HÅNDLEDSNÆRE BRUD (DISTAL RADIUSFRAKTUR)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HÅNDLEDSNÆRE BRUD (DISTAL RADIUSFRAKTUR) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HÅNDLEDSNÆRE BRUD (DISTAL RADIUSFRAKTUR) 2014 Titel National klinisk retningslinje for behandling af distale radiusfrakturer Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR ANALINKONTINENS HOS VOKSNE KONSERVATIV BEHANDLING OG UDREDNING AF NYOPSTÅET FÆKALINKONTINENS EFTER FØDSEL

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR ANALINKONTINENS HOS VOKSNE KONSERVATIV BEHANDLING OG UDREDNING AF NYOPSTÅET FÆKALINKONTINENS EFTER FØDSEL NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR ANALINKONTINENS HOS VOKSNE KONSERVATIV BEHANDLING OG UDREDNING AF NYOPSTÅET FÆKALINKONTINENS EFTER FØDSEL 2015 National klinisk retningslinje for analinkontinens hos

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Dato 13. april 2015 Sagsnr. 4-1013-44/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1 Københavns Universitet Planlægning af RCT Opgave nr. 1 Holdleder: Kirstine Moll Harboe Afleveringsdato: 07-04-2010 Du planlægger at gennemføre en undersøgelse som skal afklare, om risikoen for symptomgivende

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Analyser i Blodbanken

Analyser i Blodbanken Analyser i Blodbanken Version 5 INDHOLDSFORTEGNELSE Blod Info 2 Allohæmagglutininer 2 Antistofscreentest 2 Antistoftitrering 2 BAS-test 3 BF-test (forligelighedsprøve) 3 Blodtypebestemmelse 4 DAT (Direkte-Antihumanglobulin-Test)

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

National klinisk retningslinje for. udredning og behandling/ rehabilitering af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet

National klinisk retningslinje for. udredning og behandling/ rehabilitering af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet National klinisk retningslinje for udredning og behandling/ rehabilitering af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet 2015 National klinisk retningslinje for udredning og behandling/rehabilitering

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

Østrogenbehandling. kombination med forskellige former for progesteroner. Præparaterne kan administreres oralt,

Østrogenbehandling. kombination med forskellige former for progesteroner. Præparaterne kan administreres oralt, Østrogenbehandling v/peter Vestergaard Østrogen og kombinationspræparater med østrogen Farmakologi Disse præparater omfatter østradiol (17 -ethinyløstradiol) eller konjugerede østrogener i kombination

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse:

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol Afleveret: 20.

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Marts 2015 National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose 7 udvalgte indsatser National klinisk retningslinje for fysioterapi

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Stregkoder i klinikken barrierer for brug. Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed

Stregkoder i klinikken barrierer for brug. Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed Stregkoder i klinikken barrierer for brug Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed Barrierer for brug af stregkodesystemer ved dispensering og administration af lægemidler

Læs mere

Til Sundhedsstyrelsen

Til Sundhedsstyrelsen København, den 13. marts 2014 Til Sundhedsstyrelsen Høringssvar fra Dansk Psykolog Forening vedr. national klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge. Dansk Psykolog Forening

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Fri innkommet artikkel Karen Marie Dalgaard Rundt om en tidlig palliativ indsats tidlig palliativ indsats, metoder, barrierer, hospitaler Denne artikel bidrager til en forståelse af de udfordringer, det

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 fobs@sst.dk K/131014-a NKR II okt. 2013.doc Høringssvar over udkast til national klinisk retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. SST

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Bivirkninger af transfusion af røde donorblodceller er hyppige

Bivirkninger af transfusion af røde donorblodceller er hyppige 2 Bivirkninger af transfusion af røde donorblodceller er hyppige Hans-Christian Pommergaard 1, Astrid Nørgaard 2, Jakob Burcharth 1, Rune Larsen 2 & Jacob Rosenberg 1 Statusatikel 1) Gastroenheden, Kirurgisk

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

Blod Management en succes på Nordsjællands Hospital

Blod Management en succes på Nordsjællands Hospital Nr. 40 18. november 2014 INDHOLD: Blod Management en succes Hurtigere behandling til hjertepatienter Brugerprocessen gør status Spørg når du spiser er tilbage Husk at tilmelde dig årets partnerskabskonference

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Analyse af binære responsvariable

Analyse af binære responsvariable Analyse af binære responsvariable Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet 23. november 2012 Har mænd lettere ved at komme ind på Berkeley? UC Berkeley

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn

Børnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn i transplantation af bloddannende stamceller hos børn transplantation af bloddannende stamceller hos børn Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar 2012. Princippet

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere

GRADE Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation

GRADE Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation Dagens program GRADE Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation Introduktion til GRADE Øvelse PICO Evidensvurdering Øvelser evidensvurdering Fra evidens til anbefaling Øvelse - anbefaling

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering 2005; 7 (4) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Kejsersnit på moders ønske

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere