[brand TILST] - den nye forstad
|
|
- Helle Pedersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 [brand TILST] - den nye forstad
2 Luftfoto af Viborgvej, Bilka og Skjoldhøjparken - Danmarks største parcelhusudstykning. FORSTADEN The dynamics of contemporary urban conditions necessitate that analyses must be an ongoing process that constantly incorporates information on changing conditions. The monitoring of fluctuating variables across the urban matrix provides the possibility of periodic reassessment of the urban project. Channelling Systems, O.C.E.A.N north, 2000 Forstaden, den bymæssige zone mellem den klassiske by og det åbne land, er primært vokset frem i løbet af sidste halvdel af det forrige århundrede. Da denne vækst i høj grad ser ud til at fortsætte, bør forstaden ikke længere blive opfattet som en forby, forstadiet til den rigtige by (som navnet antyder). Vi må efterhånden acceptere forstaden som værende identisk med den nye by. DEN GENERISKE BY Den historiske by blev tænkt og planlagt som et kollektivt samfundsprojekt, hvilket udelukkende var muligt, idet den blev styret af en central magt. Den moderne by styres derimod ikke fra ét sted, men lever og udvikler sig i et Plancherne fra konkurrencen om Den nye forstad - [brandtilst]. komplekst sammenspil mellem instanser og aktører på mange forskellige niveauer: Politikere (fra EU-parlamentarikere til kommunalpolitikere), multinationale firmaer, arkitekter, jurister, økonomer, borgergrupper, lobbybevægelser etc. Byen i almindelighed og forstaden i særdeleshed kan ikke ses som afgrænsede og statiske størrelser. De bør i højere grad ses som overlapninger af forskellige bymæssigheder og landskabeligheder, der konstant påvirkes og forandres. Den nye by kan således bedst karakteriseres som en generisk by, en by i evig forandring. MARKEDSBASERET PLANLÆGNING Vi må efterhånden acceptere, at de frie markedskræfter har vundet frem på bekostning af det offentlige initiativ og den stramme offentlige styring, inden for såvel bybygningen som byplanlægningen. Vi har senest set denne tendens demonstreret i forbindelse med projektet om Bruuns Galleri (Århus midtbys kommende storcenter), hvor kommunens primære deltagelse i projektet bestod i at sikre bilisternes adgang til storcenteret. Det synes således at være på markedet, at arkitekterne i højere grad skal agere i en verden, hvor hierarkiske løsninger, baseret på gennemgribende visioner fra 2 3
3 oven og nedefter, er umuliggjorte. Det er ikke længere relevant at sidde isoleret og lede efter en stil eller et formsprog. Derimod skal arkitekterne centralt forsøger at forstå, hvilke processer de og deres arbejde indgår i, og hvilke færdigheder de derfor må udvikle for at kunne navigere og udnytte potentialerne i disse komplekse sammenhænge. NY PRAGMATISME Accepterer vi, at byen og de betingelser, den lever på, konstant forandres, er det nødvendigt, at vi udvikler nye planlægningsinstrumenter, der kan erstatte de klassiske statiske byplanværktøjer. Den amerikanske filosof John Rajchmann har med udgangspunkt i et dynamisk syn på byen, formuleret begrebet om den ny pragmatisme. Han beskriver den ny pragmatisme som handlende om de kræfter, vi ikke kan forudse, men som vi kun kan eksperimentere med som things in the making. Den ny pragmatisme beskæftiger sig med de mange ukendte fremtider, som vi ikke har, eller ikke kan have noget billede af, fordi vi altid er midt i processen med at forvandles til dem eller med at opfinde dem. Den ny pragmatisme er teorien om arkitekturen og byplanlægningen, som kontinuerligt forsøger at give svar på en foranderlig nutid. Den ny pragmatisme handler således om en måde at arbejde i den store skala, uden at agere heroisk arkitekt og producere statiske masterplaner. Den handler om at søge kontakten med virkelighedens kompleksitet og derigennem forsøge at udnytte de potentialer, der er til stede her og nu. Denne form for praksis retter sig ikke så meget mod produktionen af autonome objekter, men i højere grad mod produktionen af retningsorienterede felter, hvor programmer, begivenheder og aktiviteter kan spilles ud overfor hinanden. ARKITEKTEN SOM FORHANDLER Set i den ny pragmatismes perspektiv bliver arkitektens rolle i den ny by i højere grad at forhandle sig frem til kvalitative løsningsforslag end at foregive at være den suveræne udøvende planlægger. I den ny by er det arkitektens opgave at omdanne de iboende energier i byens begivenheder og konflikter til konkrete forslag og indsatsområder, frem for at konstruere statiske idealforestillinger om byen. Historiekort og 3D-modellen. DEN NYE FORSTAD Kaster vi et pragmatisk blik på forstaden, må vi erkende, at den ikke kan behandles som et idealistisk projekt, men derimod bør opfattes som et produkt af de (markeds)kræfter, der virker i den moderne by. Den nye forstad er identisk med den nye by: Det er dér, de fleste mennesker bor, tilbringer det meste af deres tid og lever det moderne liv. Det er i forstaden, den ny by fortsat vil udvikle sig. Skal potentialerne i den nye forstad udnyttes fuldt ud, må arkitekten sætte sig selv i stand til at forholde sig kvalificeret til de mekanismer, der har betydning for byens udvikling. Det handler ikke længere om at overskue byens styrende mekanismer, men om at skabe mening og sammenhæng i de begivenheder, der foregår i byen. Projektet om Den nye forstad er et bud på, hvordan vi som arkitekter kan arbejde mere kvalificeret i den nye by. Dets opgave er at visualisere og påpege, hvorledes tendenser og konflikter på flere skala-trin og med flere aktører kan navigeres til nye potentielle sammenhænge. At omdanne de iboende energier i konflikterne til konkrete forslag og indsatsområder. 4 5
4 PROJEKTET Hvis den nye forstad skal udnytte det fulde potentiale af markedskræfterne, der påvirker den, kan den ikke underlægges en masterplanlægning. En sådan planlægning betragter forstaden udfra et traditionelt helhedssyn, der fikserer én og samme målsætning og skala for alle aktører. Med de nuværende hierarkisk opbyggede og statiske byplaninstrumenter går en stor del af de samlede ressourcer på at forhandle og navigere imellem aktører og skalaer på deres respektive territorier. Planlægning sker traditionelt set på adskilte niveauer og får kun sjældent lov til at berøre hinanden med dynamiske procesforløb og ikke-hierarkiske spring i skala. Dette resulterer ofte i statisk forankrede planer, der overhales af tid og aktualitet. For at sammenbringe og de-territorialisere de statiske hierarkiske lag i planlægningsprocessen må man introducere et nyt planlægningsmæssigt navigeringsredskab. Et nyt dynamisk værktøj, der kan gøre forstadens aktører og faktorer aktive i forhold til hinanden, på tværs af skalaer. Denne metode muliggør forskellige fortolkninger og oversættelser af forstadens begivenheder og styrker derigennem aktørernes grundlag for at formulere nye målsætninger. Det er således projektets intention at udvikle et nyt syn på byen, der aktivt kan inddrage nye begreber og udvikle den planlægningsmæssige tilgang til forstaden. Følgende temaer og begreber er væsentlige og forsøgt indarbejdet i projektet: 3D-modellen henviser til seks aktører og syv kategorier. horisontale akse udgør en tidsakse og et konstrueret hændelsesforløb for forstaden Tilst. Den vertikale akse skal læses som nutid, og indeholder en transformation af aktuelle problemstillinger til et katalog af potentielle indsatsområder. HISTORIEFORTÆLLING Der forfattes et konstrueret udviklingsforløb for forstaden Tilst, forløbende over 70 år - et gennemsnitligt menneskes levealder. En historie af forskellige handlingsmæssige overlapninger og tidsmæssige udstrækninger. En historie, der ikke er en forudsigelse, men en konstruktion af et forløb, indeholdende elementer og faktorer, der relaterer til visioner, utopier og realistiske udviklingsmønstre. 1. Datamining er en metode til visualisering af komplekse og kaotiske datamængder og på baggrund heraf at give mulighed for at se mønstre og tendenser heri. 2. Branding kan karakteriseres som et markedsorienteret redskab til etablering af identitet og genkendelighed. Dette projekts brandingkatalog handler således om at etablere en række idéer, der er specifikke for den sammenhæng, de indgår i. 3 SPOR Projektet indeholder tre spor, der alle eksisterer i kraft af hinanden og er indbyrdes afhængige. Sporene kan læses både vertikalt og horisontalt. Den Princip for historiekort. 6 7
5 i to retninger: Horisontalt visualiserer og dokumenter den udviklingsmønstrer i et historisk forløb. Vertikalt repræsenterer et tværsnit en ny kortlægning af den nutidige konfiguration imellem aktører og kategorier. Den samlede figur udgør en fortolkningsmæssig åben form, der visualiserer forhold og tendenser imellem forstadens interagerende elementer. Dens udlægning af disse forhold kan oversættes og analyseres til forskellige outputs, alt efter brillerne der læser. Ved at udvikle denne figur digitalt og rumligt gives der mulighed for at interagere og dissekere forstadens elementer i en flerdimensional betragtning. Datamodellen er et redskab til at skabe større reaktions- og spillerum for forstadens aktører ved at synliggøre sammenhænge, ønsker, problematikker og nye forhandlingsgrundlag. Princip for læsning af snit i 3D-modellen samt diagram, der viser, hvordan planchen betydningsmæssigt skal læses. Historiefortællingen er en måde at teste konkrete ideer og forventninger på i sammenhæng med faktorer, aktører og skalaer ved at indskrive dem i stedspecifikke hændelsesforløb. DATAMODEL Den konstruerede historie visualiseres ved at illustrere forhold, intensiteter og udvekslinger imellem aktører og kategorier på forskellig skalaer. De bliver hver især illustreret som en tube. Stigende eller faldende betydning, indflydelse, påvirkning, tendens og fokus bliver illustreret ved at tuben enten indsnævres eller udvides. Udvekslinger og forbindelser imellem aktører og kategorier, illustreres ved, at rørene forgrener sig og smelter sammen. Således skabes et flerdimensionalt dynamisk procesværktøj, der kan tydes [aktører] Følgende aktører og skalaer indgår i projektet: EU Stat Amt Kommune Borger Erhverv [kategorier] Følgende kategorier og indsatsområder indgår i projektet: Uddannelse Social/sundhed IT Miljø Infrastruktur Kultur Marked BRANDKATALOG Den konstruerede historie og udviklingsforløbet har produceret og anskueliggjort en række aktuelle problemstillinger, der igennem en fortolkning og flerdimensional visualisering har anskueliggjort nye sammenhænge, der oversættes til nye brands. Ved at fortolke den flerdimensionale visualisering omformuleres og konstrueres indikationerne og problemstillingerne til nye positive potentialer. Det resulterer i et katalog af forskellige cases og indsatsområder, forslag til reorganiseringer af eksisterende og nye programmer, nye funktioner og begivenheder. Nye brands der kan bruges som nutidige generelle og specifikke målsætninger, samt præcisere kompetente og aktuelle diskussioner af forstaden. 8 9
6 [TILST ANNO 2001] TILST [brandtilst] stiller forslag på to niveauer: 1. Projektet beskriver og visualiserer overordnet en metode, hvor historiefortælling bruges til at skabe et billede af, hvorledes den nye forstad kunne tænkes at udvikle sig. Historien beskriver en række af forstadens mekanismer og mulige begivenheder og tegner således billedet af byen, der aldrig er i hvile. Historien skal ikke ses som en forudsigelse af udviklingen, men derimod som et scenarie for den nye forstad. 2. På baggrund af historien om den ny forstads udvikling, konstrueres et samlet procesværktøj; datamodellen, der gør det muligt at overskue tendenser og mønstre i byen. Udfra den akkumulerede viden etableres brandkataloget løbende. Brandkataloget fungerer som idé-katalog for fremtidig byudvikling og byfornyelse Vignet. Top // opstalt // perspektiv // frontperspektiv. Modellens fire snit skal forstås som eksempler på udtræk fra datamodellen til bestemte tider. Ved at betragte disse tidssnit og de mønstre og tendenser, der er akkumuleret i tiden op til snittet, kan man etablere et blik på hvilke processer, der finder sted blandt de forskellige aktører i Tilst. Dette blik er grundlaget for at stille specifikke forslag til ændringer i byen, idet blikket danner overblik over hvilke aktører, der skal forhandles med og hvilke kategorier, der skal indbefattes i udviklingen af idéen. NYT NABOSKAB. Flere lukkede fællesskaber udgør en større fælles struktur gennemboret af programmerede offentlige rum: Golf, parkering, shopping, park og mark. ÆLDREINTEGRERING. Manglende arbejdskraft i ældresektoren får Tilst til at ansøge om øget indvandring og etablere et kombineret pleje- og integrationscenter. TOLERATION ZONE. Udvalgte og afgrænsede områder i forstaden dereguleres, og et lovgivningsområde bliver slækket. Det bliver til forstadens nye attraktorer med nye aktiviteter som: Rusmidler, ingen byggelovgivning, prostitution, etc. W.I.N. Tilst bliver en testzone for informationsteknologi i forbindelse med etablering af ny forsker- og virksomhedskultur. Der etableres wireless internet network på alle niveauer i forstaden, hvilket tiltrækker helt nye målgrupper til Tilst
7 TILST 12 13
8 [ TILST ANNO 2015 ] MALL CITY En eskalerende liberalisme får de merkantile fortætninger i forstaden til at vokse og til funktionsmæssigt at udvides til en ny type center. Et center der knytter sig langs hovedinfrastrukturen og tilbyder blandede programmer, der gør Tilst til et regionalt center og leisure destination. Vejen bliver udvidet i størrelse til en flade, hvor man frit kan cirkulere rundt og shoppe de tilbudte ydelser og produkter. En flade af konkurrerende attraktorer. Det merkantile center indgår i nye forbindelser med lokalområdet og de lokale boligformer. Et Mall of Danmark hvor alt kan shoppes. En merkantilisering af den nye forstad, der fungerer på markedets præmisser, betyder, at det vil udfylde det offentlige rums opgaver og funktioner Vignet. Top // opstalt // perspektiv // frontperspektiv. Diagram over tilføjelser til Tilst. MALL CITY. Indkøbskulturen bliver til en ekstrem oplevelses- og underholdningskultur
9 LUFTHAVNSBYEN. Der opstår en ny type båndby i takt med etablering af en regional lufthavn i forbindelse med motorvejen. Tilst får status af serviceby. SPONSORSKOV. En ny Centerlovgivning giver storcentre mulighed for at udvide det bebyggede areal mod til gengæld at finansiere rejsningen af en ny lokal skov. MALL CITY. Sponserede super-shuttles til Mall City shopping extravaganza! Danmarks relative lille størrelse og den eksplosive teknologiske udvikling muliggør indførelsen af et direkte demokrat. Tilst får sit eget lokale parlament hvor beboerne får mulighed for at stemme om lokal relevante beslutninger over Internettet. Dette skaber en større lokal identitet og en øget forankring af offentlige faciliteter. Borgerne bliver i højere grad involveret i planlægningens beslutningsprocesser. TILST SHOWCASE. Udviklingen og introduktionen af nye byggematerialer bliver udnyttet til at profilere Tilst som et bygningsmæssigt type-laboratorium. Der afholdes en arkitektkonkurrence, og der etableres et testområde, som bliver playground for et samarbejde mellem arkitekter, planlæggere, landskabsarkitekter, producenter og det lokale erhverv. Tilst bliver profileret som et attraktivt, unikt og prestigefyldt bosætningsområde. Med en ny grad af økonomisk integrering og udveksling bliver Mall City planlagt udfra tilstedeværelsen af multi-funktionelle enheder med indbyrdes supplerende programmer, udbygget infrastruktur og konsum produkter. Det offentliges rolle reduceres til en koordinerende instans, der sikrer den mest nødvendige infrastruktur og sociale services. Heruderover må det offentlige sikre en lovgivning, der knytter den merkantile ekspansion til lokale forpligtigelser på det rekreative, sociale og miljømæssige område
10 MALL CITY 18 19
11 [ TILST ANNO 2035 ] AUGMENTET CITY Den teknologiske udvikling giver Tilst mulighed for status som IT udviklings zone i EU. Informationsmængden og bruger interaktive faciliteter i forstaden udvides og indvirker i den individuelles brug af den nye forstad. Der bliver lagt et elektronisk lag ned over den fysiske by, hvilket giver mulighed for individuelle virkeligheder og bymæssigt output. En fysisk verden med en perspektivisk perfekt digital overlejring giver mulighed for at tænke scenografier og arkitektoniske rum på en helt ny måde. Den digitale overlejring kan pege på nye måder at opleve rum på. Man vil kunne tilføje helt nye lag til vores omgivelser og arkitektur. For det første ville byen ikke kun bestå af fysiske objekter, lyde og lugte, men også af en lang række digitale lag, der kan hjælpe folk rundt i byen eller virke som facadeudsmykning på dele af bygninger. For det andet ville man komme i en situation, hvor folk vil opleve arkitekturen forskelligt Vignet. Top // opstalt // perspektiv // frontperspektiv. NETVÆRKSKOMMUNER. Amterne opløses, hvilket medfører en ny topografi af sammenhænge imellem kommuner med forskellige kompetenceområder. Samarbejde er ikke længere betinget af det fysiske naboskab. Diagram over tilføjelser til Tilst. AUGMENTET REALITY. Virkeligheden overlejeres med digitale information. Nye blandingsverdener opstår
12 INFILL KVARTER. Krav om nybebyggelse og restaurering i forstaden kompenseres ved at tillade en højere bebyggelsesprocent. Parcelhuskvartererne rekonfigureres og fortættes ved at udvikle et katalog af nye infill muligheder. Sælg fra eller byg til. SONY NEIGHBOURHOOD. Liberalisering af boligmarkedet muliggør sponsorering af private enheder. Der opstår nye naboskaber i Tilst bestående af firmaveje og parceller, hvor der etableredes et gensidigt interesseforhold imellem beboer og firma. AUGMENTET REALITY. Virkeligheden overlejeres med digitale information. Nye blandingsverdener opstår. NEW SPACE. Et kollaps af de merkantile storcentre frigør et centralt rum i forstaden. Dette muliggør implementering af nye funktioner, der bliver distribuerede og opdelt i flere interesseområder. Det vil give mulighed for at fremhæve konturerne på bygningerne i byen og overlejre den fysiske by med historiske lag. Måske kunne byplanlæggeren visualisere sin vision, hvorefter borgeren kunne opleve visionen digitalt overlejret på den fysiske by. Det giver nye muligheder for at diskutere de nære omgivelser og borgerinddragelse. Hvis verden pludselig får flere lag af virkelighed, kommer byen til at se forskellige ud, afhængigt af hvem der ser den og med hvilke indstillinger, beskueren har valgt. Dvs. at man ikke læ ngere er passiv beskuer, men skal tage stilling til, hvor meget virkelighed man vil se og have adgang til. Kunne man på baggrund heraf også forestille sig helt glatte rum, som kun udsmykkes digitalt - et hjem der den ene uge opleves regulært, og ugen efter fremstår som en amorf blob? 22 23
13 AUGMENTET CITY 24 25
14 TILST ANNO 2050 ECO CITY En global energikrise tvinger byerne og forstæderne til at blive energimæssigt selvforsynende. Hvert naboskab er ansvarlig for halvdelen af energiproduktionen, og affald bliver derfor en vigtig energiressource. Naboskaberne udstyres med biogasanlæg og spildevandsanlæg. Centrale lossepladser på byniveau producerer gasser til en del af den resterende energiproduktion. Økokraftværker, der baserer energiproduktionen på vand, vind og kompost, får en økoindustri til at blomstre. Virksomhedsejede forskningsinstitutioner opstår i og omkring Tilst. Der forskes intenst i alternativ energiproduktion, bl.a. i udnyttelse af energi fra nye byggematerialer, der producerer energi igennem små deformationer og udvidelser i molekylestrukturerne Vignet. Top // opstalt // perspektiv // frontperspektiv. Diagram over tilføjelser til Tilst. ECO CITY. Super (kompakte) landbrug
15 Energikrisen forvandler forstaden til små lokalsamfund med en høj grad af heterogenisering. Transport og infrastruktur ændres til en udbygget struktur, der primært er baseret på et fintmasket kollektivt trafiknetværk. Private transportmidler bliver sjældne, og borgerne begynder at organisere deres liv i lokalområdet. Dette skaber nye behov for lokale handelsmuligheder, arbejdspladser og uddannelsestilbud. Energikrisen skaber nye måder at organisere byen på, og techno-økologien dikterer nye livsmønstre, eftersom forstaden bliver forarbejdningsmetropol for energi og fødevarer. Egenproduktion bliver forstadens velfærdsgrundlag, og dens potentiale for overlevelse ligger i bevarelsen og tilknytningen til det åbne produktionsland, hvor forarbejdningen af ressourcer foregår. LOKALARBEJDE. Befordringsfradraget fjernes hvilket medfører etablering af nærmiljøer med tætte relationer mellem arbejdsplads og beboelse. DEN BÆREDYGTIGE FORSTAD. En energikrise kommes i forkøbet ved at udvikle Tilsts lokalområde til et udviklingscenter for alternativ byenergi. ECO CITY. Benzinmangel får cykellisterne ud på motorvejene
16 ECO CITY 30 31
17 TOBIAS LØSSING U R B A N E S P I L PhD-afhandling 2005 Arkitektskolen Aarhus Institut for Design
[ k o l l i s i o n : 6 4 0 0 ] s ø r e n m ø l l e r
Tak til: Peter Skaarup Ninne Nielsen Tora Sefeldt Camilla Gustafsen Georg Nielsen Opensource software: ARtoolKit http://www.hitl.washington.edu/resarch/shared_space/download/ Copyright 2001 Kollision i/s
Læs mereDesislava Mincheva Ida Willadsen Bang Kjeldsen den regulerende by. Program
Desislava Mincheva 140232 Ida Willadsen Bang Kjeldsen 915843 den regulerende by Program Kandidatprogram Kunst og Arkitektur Institut for Bygningskunst og Kultur Forår 2019 Vejleder: Peter Bertram Indhold
Læs mereByen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mereAt tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen
At tage lederskab og udvikle en By Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At udvikle sin by Kræver Lederskab og retning Viden, vision og mål Mod, vilje og stålsathed
Læs mereStrategisk Byledelse direktørens perspektiv v/ulrik Winge
Strategisk Byledelse direktørens perspektiv v/ulrik Winge Bystrategi Strategisk byledelse Strategisk byledelse er globalt orienteret ledelse af en bys udvikling, der proaktivt og agilt forholder sig til
Læs mereFORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP
1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,
Læs merePlanlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel
Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle
Læs mereGENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013
GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og
Læs mereHAVNESPILLET [0.3:KOLLISION]
HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION] - et debat- & planlægningsspil af Tobias Løssing & Thomas Fabian Delman HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION] - et debat- & planlægningsspil af Tobias Løssing & Thomas Fabian Delman
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af
Læs mereNETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE
NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE MN DAGENS PROGRAM Velkommen Hvem er vi? Formålet med netværket Fremtidens udfordringer Mulige temaer til diskussion Hvad får du ud af netværket
Læs mereTekniske energianlæg i landskabet
Miljø- og Fødevareministeriet Tekniske energianlæg i landskabet Hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? 1 Tekniske energianlæg i landskabet - hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? Smukke energianlæg
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereNordic City Lab og byudstilling Nordens største fælles byprojekt nogensinde
Nordic City Lab og byudstilling 2018-2020 Nordens største fælles byprojekt nogensinde Prolog Nordens største fælles byprojekt! Og fordi det handler om vores arbejde Hvorfor gør vi det? Fordi vi må gøre
Læs mereDIGITALE LØSNINGER I ALBERTSLUND FOR AT STYRKE OPFYLDELSE AF 2025-MÅLSÆTNINGER OG FN S VERDENSMÅL
HANDLEPLAN FOR SAMARBEJDE OG INDSATSER MELLEM DOLL LIVING LAB OG ALBERTSLUND KOMMUNE 2019-2020. DIGITALE LØSNINGER I ALBERTSLUND FOR AT STYRKE OPFYLDELSE AF 2025-MÅLSÆTNINGER OG FN S VERDENSMÅL Indhold
Læs mereNOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune
NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Kommunaldirektørens område Udvikling Kommunikation Sagsbehandler: Bodil Ulff Larsen En vision for Hvidovre Kommune 28.02.2013/bll Kommunalbestyrelsen har gennem en længere periode
Læs mereKARLSKRONA2 - FRAMING A VIRTUAL NEIGHBORHOOD
KARLSKRONA2 - FRAMING A VIRTUAL NEIGHBORHOOD af Rune Nielsen, Arkitekturnet juni 2001: http://www.arkitekturnet.dk/forskning/0106rn.htm På Internettet kan borgerne i den svenske by Karlskrona besøge en
Læs mereSHARING DENMARK 00077
00077 1. MANIFEST: THE POWER OF SHARING DANMARK KAN DELE! Danmark har en unik tradition for at fordele og dele goder og skabe fælles velfærd. Men Danmark er udfordret: Vores forbrug overstiger langt vores
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereFIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.
FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991
Læs mereGRØN BY Lærervejledning
GRØN BY Lærervejledning Forløbet GRØN BY sætter fokus på bæredygtig byplanlægning i lyset af de klimatiske udfordringer verden står overfor i dag. Via autentiske eksempler fra hele verden opnår eleverne
Læs mereBranding- og markedsføringsstrategi
Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en
Læs merea) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,
Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der
Læs mereEn Adaptiv Struktur. Ide til Filmen: Budbringeren. - Manifest - Synopsis - Storyboard
En Adaptiv Struktur 25719 Ide til Filmen: Budbringeren - Manifest - Synopsis - Storyboard Manifest for Danmarks fremtid - En Adaptiv struktur Historien viser, at det nærmest er umuligt at forestille sig
Læs mereF. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER
1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt
Læs mereIdrætsstrategi for Bornholms Regionskommune
» Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder
Læs mereAARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015
AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 MEGATRENDS G L O B A L E T R E N D S / M E G A T R E N D S Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer sig der,
Læs mereSundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby
Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby 1 Sundby Hvorups Masterplanstilgang - Vejen frem Sundby Hvorup Boligselskab har en vision for deres Nørresundby. Derfor arbejder man på en samlet masterplan
Læs mereDet Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - Arkitektskolen Philip de Langes Allé, 1435 Kbh.
EN KUNSTNERISK UDVIKLINGSVIRKSOMHED 2012-2015 v. Professor Jan Søndergaard, partner KHR Arkitekter AS og tilknytted forskningsassistent, maa Ida Garvik 0. KUV - Realiseringens Kunst v professor Jan Søndergaard
Læs mereAarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.
15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.
Læs mereFra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv
Fra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv DGI Facilitetsudvikling. BF 2017 Der er ingen grund til at bygge noget, hvis der ikke er nogen der vil, kan eller har mulighed for at
Læs mereLIVETS BY PROCESPRÆSENTATION
Team Livets By: LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION -PROJEKT FOR FASE 2 AF KØGE KYST KONKURRENCEN PROCESBESKRIVELSE Vores overordnede fokus for arbejdet i projektkonkurrencens fase 2 er at styrke, kvalificere
Læs mereEfter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?
Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger
Læs mereEfter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet?
Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Selv efter et årti er BIM stadig et af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til.
Læs mereArkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden
Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator
Læs mereRebild Kommune Hvad er visionsarbejde?
Rebild Kommune Hvad er visionsarbejde? 1 De kommunale visioners betydning 2 Snapshot: Rebild Kommune 3 Sådan laver man en vision 4 Serviceeftersyn: Styrkepositionerne dur de? Visioner gør en forskel Også
Læs mereEt dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC
Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af
Læs mereIdrætsstrategi for Bornholms Regionskommune
» Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder
Læs mereByplanlægning og erhvervsudvikling
Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereForenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven
Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes
Læs mereHuthwaite Innovation Institute & 4IMPROVE
SIDE 1 : FÆLLES BILLEDE For at kunne innovere starter I med at skabe et fælles billede af hvordan I forstår og oplever den løsning I har valgt at innovere, fungerer i dag. Det fælles billede hjælper efterfølgende
Læs mereNye løsninger for fremtidens byer
Nye løsninger for fremtidens byer ved Kent Martinussen, adm. direktør i DAC Dansk Arkitektur Center ? Klimakomissionen anbefaler i 2010 hvordan Danmark kan: 1. Reducere udledninger af drivhusgasser 2.
Læs mereKunsten at skabe by - eller Byudvikling i Aalborg v. Peder Baltzer Nielsen Stadsarkitekt, Aalborg.
Kunsten at skabe by - eller Byudvikling i Aalborg v. Peder Baltzer Nielsen Stadsarkitekt, Aalborg. Debatoplæg fra Nordic City Network 2018 Demokratisk byudvikling Byplanlægning er lederskab. Politik og
Læs mereEleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger
Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan
Læs mereBygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter
Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for
Læs mereSofie Mandrup Andreassen Portfolio
Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN
Læs mereVisionsarbejde. formål løfter strategi oplevelser indsatser
Visionsarbejde!! formål løfter strategi oplevelser indsatser IMPLEMENTERING I GOLFKLUBBEN Implementering af Golfspilleren i Centrum er en proces i fem trin. Ovenstående figur viser, hvorledes de enkelte
Læs mereBilag 4 - Historie Kompetencemål
Bilag 4 - Historie Kompetencemål Kompetenceområde 4. klasse 6. klasse 9. klasse relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv sammenligne væsentlige træk ved perioder på bagrund af et
Læs mereEUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV
EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV EUROPAN 13 VIL BELYSE HVORDAN EUROPAS BYER KAN TILPASSES
Læs mereSTRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING
STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.
Læs mere4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i
4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker bosted efter virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af
Læs meregladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi
gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang
Læs mereMODEL 4: POTENTIALEVALIDERING
MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV
Læs mereHistorie Fælles Mål 2019
Historie Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 4. 5 Efter 6. 6 Efter 9. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Kronologi og sammenhæng 8 Kildearbejde
Læs mereDen langsigtede effekt af husstandsindkomst på pendlingsafstand. December 2017
Den langsigtede effekt af husstandsindkomst December 2017 Opsummering 7 Opsummering Urbaniseringen i Danmark har været kraftig i det sidste årti, hvor flere større byer har oplevet eksplosiv vækst. Dette
Læs mereKultur og Fritidsudvalget. Referat. Mødedato: 20. februar Mødetidspunkt: 21:40. Mødested: Udvalgsværelse 2. Deltagere: Fraværende: Bemærkninger:
Referat Mødetidspunkt: 21:40 Mødested: Udvalgsværelse 2 Deltagere: Fraværende: Bemærkninger: Sidetal: 2 Sidetal: 3 Indholdsfortegnelse Sidetal: 4 30. Fortsat udvikling under Bispeengbuen Åbent - 01.11.20-P20-6-17
Læs mereudfordringer og muligheder
udfordringer og muligheder i midten af den mindre by BORDING + Jeanette Ishi Lehn, Ikast Brande Kommune UDFORDRING UDFORDRING UDFORDRING UDFORDRING UDFORDRING MULIGHED fase 1 : Ny vision til Bording
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereHORNE VISION 2020. 200 elever i Horne skole!
Horne Vision 2020 HORNE VISION 2020 200 elever i Horne skole! 2020 Fremtidens Horne Hornes fremtid som aktiv landsby er afhængig af tilflytning primært af en karaktér som kan styrke byens trivsel herunder
Læs mereProjektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.
Brugervejledning Kære bruger Her præsenteres et filmisk casebaseret undervisningsmateriale om mobning og trivsel i skolen. De to film er blevet til på baggrund af virkelige historier og hændelser, som
Læs mereByer uden Grænser Hvad ville vi hvad nåede vi?
Center for Strategisk Byforskning Byer uden Grænser Hvad ville vi hvad nåede vi? Frederiksberg 4.3.2011 Gertrud Jørgensen Forskningschef, professor Skov & Landskab Hvem er vi? Københavns Universitet Institut
Læs mereBallerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd
Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO
KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN 2013-25 FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Grundkortet findes her:
Læs mereOpsamling på spørgeskemaundersøgelse for FKDS 3.3 om Smart City oktober 2017
Opsamling på spørgeskemaundersøgelse for FKDS 3.3 om Smart City oktober 2017 73 respondenter fordelt på 61 kommuner har helt eller delvist besvaret spørgeskemaet. Svarene kommer overvejende fra medarbejdere
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug
Læs mereAktuelle tendenser i boligbyggeriet
Aktuelle tendenser i boligbyggeriet Hjemløsekonferencen, 26. august 2014 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i, A a l b o r g U n i v e r s i t e t Bolig hjem
Læs merePROGRAM. Velkomst og introduktion v. rådmand Jane Jegind. Præsentation af planforslaget. + spørgsmål og debat. Temaborde. Opsamling og afrunding
HVAD SKAL DER PROGRAM SKE PÅ ODENSE HAVN? Velkomst og introduktion v. rådmand Jane Jegind Præsentation af planforslaget + spørgsmål og debat Temaborde Opsamling og afrunding Tak for i aften Havnen er en
Læs mereVækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018
Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice
Læs mereVIRKSOMHEDSSIMULERING
KEY LEARNING ER ET KREATIVT KONSULENTHUS MED MASSER AF POWER! Styrk dine medarbejdere gennem leg og seriøst sjov Med en virksomhedssimulering vil medarbejderne træne virkelige situationer og udvikle deres
Læs mereByerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!
Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Jesper Nygård Administrerende direktør Landdistriktskonferencen 2014 Mit budskab til jer Byer og Landdistrikter er hinandens forudsætninger for at skabe
Læs mereVESTKYSTEN VISER VEJEN
VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion
Læs mereFragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber
Fragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber Byer uden grænser Randers, 19-20. juni 2007 Introduktion Fra nationalt hierarki til globalt netværkssamfund Territorial konkurrence Globalisering Det
Læs mereDet gode liv på landet i Norddjurs Kommune
NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde
Læs mereIndstilling. Borgersamarbejde version 2.0. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. rgmesterens Afdeling Den 15.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten rgmesterens Afdeling Den 15. marts 2013 1. Resume På byrådskonferencen april 2012 drøftede Byrådet styrket innovation. Der var bred opbakning til at arbejde
Læs mereBYGGERIET 2035 EN FORESIGHT-ANALYSE FRI ÅRSMØDE /03/2018
BYGGERIET 2035 EN FORESIGHT-ANALYSE FRI ÅRSMØDE 01.03.2018 AGENDA 1. Formål og tilgang til analysen 2. Overordnede megatrends 3. Vigtige sikre drivkræfter 4. Vigtige usikre drivkræfter og mulige udfaldsrum
Læs mereDanmarks Bedste Shoppingcenter
Danmarks Bedste Shoppingcenter 2013 Indholdsfortegnelse Danmarks Bedste Shoppingcenter 2013 2 Kundeinterviews 3 Resultater - Top 5 (i følge kunderne) 20 Juryens bedømmelse 28 Kundernes vs. juryens bedømmelser
Læs mereEUROPAN 12 EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER TIL AT DELTAGE I EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BÆREDYGTIG BYUDVIKLING
EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER TIL AT DELTAGE I EUROPAN 12 EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BÆREDYGTIG BYUDVIKLING Strandgade 27B 1401 København K www.dac.dk SEKRETARIATETET FOR EUROPAN
Læs mereAt konstruere et socialt rum. Annick Prieur og Lennart Rosenlund
At konstruere et socialt rum Annick Prieur og Lennart Rosenlund Vort sigte Vise hvorledes vi er gået frem, når vi har konstrueret et socialt rum ud fra surveydata fra en dansk by Aalborg efter de samme
Læs mereHistorie Kompetencemål
Historie Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Kildearbejde Historiebrug Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår
Læs mereNotat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv
Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling
Læs mereAABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD
AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD LANDSKABET I BYEN RÅDGIVERGRUPPEN ADEPT Totalrådgiver Strategisk Byudvikling Urbant design Arkitektur og Miljø Bygningsdesign Klimatilpasning TOPOTEK1 Underådgiver Byudvikling
Læs mereURBAN GAMES af Tobias Løssing & Rune Nielsen
URBAN GAMES af Tobias Løssing & Rune Nielsen RESUME URBAN GAMES af Tobias Løssing & Rune Nielsen Gennem udviklingen af en række spilprototyper, undersøges nye arbejdsmetoder for fremtidens arkitekter inden
Læs mereBlik på helheden giver nye muligheder
Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,
Læs mereANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-
76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereKommunikationspolitik Denne politik beskriver de overordnede tanker om god kommunikation i Region Hovedstaden
24. juni 2012 Kommunikationspolitik Denne politik beskriver de overordnede tanker om god kommunikation i Region Hovedstaden Forord Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereKOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN
Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Bjarne Holm Markussen, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereIndstilling. International Community. 1. Resume. Til Byrådet. Den Århus Kommune
Indstilling Til Byrådet Den 21-09-2013 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Resume Århus har i de senere år oplevet en øget grad af internationalisering, og forventes at fortsætte i de kommende år,
Læs mereEvaluering af de boligsociale helhedsplaner
Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns
Læs mereSTRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen
STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges
Læs mereByen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land?
Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark manifest 2 Vi vil centralisere den urbane zone i Danmark, for derefter at decentralisere byerne i byen. Vi vil skabe én by - en storby,
Læs mereKOMMUNESAMMENLÆGNING I DANMARK - HVAD ER SKET OG HVORDAN GÅR DET NU?
KOMMUNESAMMENLÆGNING I DANMARK - HVAD ER SKET OG HVORDAN GÅR DET NU? LARS BODUM REGIONREFORMEN 2020 PÅ AGDER - KONSEKVENSER FOR KOMMUNENE KRISTIANSAND 29. AUGUST 2018 !2 DET KOMMUNALE LANDKORT I DANMARK
Læs mereSigne Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København.
Signe Hovgaard Thomsen Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser Institut for læring og filosofi Aalborg Universitet København. Omfang: i alt 17.497 ord svarende til: 7,29 side a 2400 tegn Afleveret:
Læs mereEUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj
EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor
Læs mereFynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop
v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere
Læs mere