[brand TILST] - den nye forstad

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "[brand TILST] - den nye forstad"

Transkript

1 [brand TILST] - den nye forstad

2 Luftfoto af Viborgvej, Bilka og Skjoldhøjparken - Danmarks største parcelhusudstykning. FORSTADEN The dynamics of contemporary urban conditions necessitate that analyses must be an ongoing process that constantly incorporates information on changing conditions. The monitoring of fluctuating variables across the urban matrix provides the possibility of periodic reassessment of the urban project. Channelling Systems, O.C.E.A.N north, 2000 Forstaden, den bymæssige zone mellem den klassiske by og det åbne land, er primært vokset frem i løbet af sidste halvdel af det forrige århundrede. Da denne vækst i høj grad ser ud til at fortsætte, bør forstaden ikke længere blive opfattet som en forby, forstadiet til den rigtige by (som navnet antyder). Vi må efterhånden acceptere forstaden som værende identisk med den nye by. DEN GENERISKE BY Den historiske by blev tænkt og planlagt som et kollektivt samfundsprojekt, hvilket udelukkende var muligt, idet den blev styret af en central magt. Den moderne by styres derimod ikke fra ét sted, men lever og udvikler sig i et Plancherne fra konkurrencen om Den nye forstad - [brandtilst]. komplekst sammenspil mellem instanser og aktører på mange forskellige niveauer: Politikere (fra EU-parlamentarikere til kommunalpolitikere), multinationale firmaer, arkitekter, jurister, økonomer, borgergrupper, lobbybevægelser etc. Byen i almindelighed og forstaden i særdeleshed kan ikke ses som afgrænsede og statiske størrelser. De bør i højere grad ses som overlapninger af forskellige bymæssigheder og landskabeligheder, der konstant påvirkes og forandres. Den nye by kan således bedst karakteriseres som en generisk by, en by i evig forandring. MARKEDSBASERET PLANLÆGNING Vi må efterhånden acceptere, at de frie markedskræfter har vundet frem på bekostning af det offentlige initiativ og den stramme offentlige styring, inden for såvel bybygningen som byplanlægningen. Vi har senest set denne tendens demonstreret i forbindelse med projektet om Bruuns Galleri (Århus midtbys kommende storcenter), hvor kommunens primære deltagelse i projektet bestod i at sikre bilisternes adgang til storcenteret. Det synes således at være på markedet, at arkitekterne i højere grad skal agere i en verden, hvor hierarkiske løsninger, baseret på gennemgribende visioner fra 2 3

3 oven og nedefter, er umuliggjorte. Det er ikke længere relevant at sidde isoleret og lede efter en stil eller et formsprog. Derimod skal arkitekterne centralt forsøger at forstå, hvilke processer de og deres arbejde indgår i, og hvilke færdigheder de derfor må udvikle for at kunne navigere og udnytte potentialerne i disse komplekse sammenhænge. NY PRAGMATISME Accepterer vi, at byen og de betingelser, den lever på, konstant forandres, er det nødvendigt, at vi udvikler nye planlægningsinstrumenter, der kan erstatte de klassiske statiske byplanværktøjer. Den amerikanske filosof John Rajchmann har med udgangspunkt i et dynamisk syn på byen, formuleret begrebet om den ny pragmatisme. Han beskriver den ny pragmatisme som handlende om de kræfter, vi ikke kan forudse, men som vi kun kan eksperimentere med som things in the making. Den ny pragmatisme beskæftiger sig med de mange ukendte fremtider, som vi ikke har, eller ikke kan have noget billede af, fordi vi altid er midt i processen med at forvandles til dem eller med at opfinde dem. Den ny pragmatisme er teorien om arkitekturen og byplanlægningen, som kontinuerligt forsøger at give svar på en foranderlig nutid. Den ny pragmatisme handler således om en måde at arbejde i den store skala, uden at agere heroisk arkitekt og producere statiske masterplaner. Den handler om at søge kontakten med virkelighedens kompleksitet og derigennem forsøge at udnytte de potentialer, der er til stede her og nu. Denne form for praksis retter sig ikke så meget mod produktionen af autonome objekter, men i højere grad mod produktionen af retningsorienterede felter, hvor programmer, begivenheder og aktiviteter kan spilles ud overfor hinanden. ARKITEKTEN SOM FORHANDLER Set i den ny pragmatismes perspektiv bliver arkitektens rolle i den ny by i højere grad at forhandle sig frem til kvalitative løsningsforslag end at foregive at være den suveræne udøvende planlægger. I den ny by er det arkitektens opgave at omdanne de iboende energier i byens begivenheder og konflikter til konkrete forslag og indsatsområder, frem for at konstruere statiske idealforestillinger om byen. Historiekort og 3D-modellen. DEN NYE FORSTAD Kaster vi et pragmatisk blik på forstaden, må vi erkende, at den ikke kan behandles som et idealistisk projekt, men derimod bør opfattes som et produkt af de (markeds)kræfter, der virker i den moderne by. Den nye forstad er identisk med den nye by: Det er dér, de fleste mennesker bor, tilbringer det meste af deres tid og lever det moderne liv. Det er i forstaden, den ny by fortsat vil udvikle sig. Skal potentialerne i den nye forstad udnyttes fuldt ud, må arkitekten sætte sig selv i stand til at forholde sig kvalificeret til de mekanismer, der har betydning for byens udvikling. Det handler ikke længere om at overskue byens styrende mekanismer, men om at skabe mening og sammenhæng i de begivenheder, der foregår i byen. Projektet om Den nye forstad er et bud på, hvordan vi som arkitekter kan arbejde mere kvalificeret i den nye by. Dets opgave er at visualisere og påpege, hvorledes tendenser og konflikter på flere skala-trin og med flere aktører kan navigeres til nye potentielle sammenhænge. At omdanne de iboende energier i konflikterne til konkrete forslag og indsatsområder. 4 5

4 PROJEKTET Hvis den nye forstad skal udnytte det fulde potentiale af markedskræfterne, der påvirker den, kan den ikke underlægges en masterplanlægning. En sådan planlægning betragter forstaden udfra et traditionelt helhedssyn, der fikserer én og samme målsætning og skala for alle aktører. Med de nuværende hierarkisk opbyggede og statiske byplaninstrumenter går en stor del af de samlede ressourcer på at forhandle og navigere imellem aktører og skalaer på deres respektive territorier. Planlægning sker traditionelt set på adskilte niveauer og får kun sjældent lov til at berøre hinanden med dynamiske procesforløb og ikke-hierarkiske spring i skala. Dette resulterer ofte i statisk forankrede planer, der overhales af tid og aktualitet. For at sammenbringe og de-territorialisere de statiske hierarkiske lag i planlægningsprocessen må man introducere et nyt planlægningsmæssigt navigeringsredskab. Et nyt dynamisk værktøj, der kan gøre forstadens aktører og faktorer aktive i forhold til hinanden, på tværs af skalaer. Denne metode muliggør forskellige fortolkninger og oversættelser af forstadens begivenheder og styrker derigennem aktørernes grundlag for at formulere nye målsætninger. Det er således projektets intention at udvikle et nyt syn på byen, der aktivt kan inddrage nye begreber og udvikle den planlægningsmæssige tilgang til forstaden. Følgende temaer og begreber er væsentlige og forsøgt indarbejdet i projektet: 3D-modellen henviser til seks aktører og syv kategorier. horisontale akse udgør en tidsakse og et konstrueret hændelsesforløb for forstaden Tilst. Den vertikale akse skal læses som nutid, og indeholder en transformation af aktuelle problemstillinger til et katalog af potentielle indsatsområder. HISTORIEFORTÆLLING Der forfattes et konstrueret udviklingsforløb for forstaden Tilst, forløbende over 70 år - et gennemsnitligt menneskes levealder. En historie af forskellige handlingsmæssige overlapninger og tidsmæssige udstrækninger. En historie, der ikke er en forudsigelse, men en konstruktion af et forløb, indeholdende elementer og faktorer, der relaterer til visioner, utopier og realistiske udviklingsmønstre. 1. Datamining er en metode til visualisering af komplekse og kaotiske datamængder og på baggrund heraf at give mulighed for at se mønstre og tendenser heri. 2. Branding kan karakteriseres som et markedsorienteret redskab til etablering af identitet og genkendelighed. Dette projekts brandingkatalog handler således om at etablere en række idéer, der er specifikke for den sammenhæng, de indgår i. 3 SPOR Projektet indeholder tre spor, der alle eksisterer i kraft af hinanden og er indbyrdes afhængige. Sporene kan læses både vertikalt og horisontalt. Den Princip for historiekort. 6 7

5 i to retninger: Horisontalt visualiserer og dokumenter den udviklingsmønstrer i et historisk forløb. Vertikalt repræsenterer et tværsnit en ny kortlægning af den nutidige konfiguration imellem aktører og kategorier. Den samlede figur udgør en fortolkningsmæssig åben form, der visualiserer forhold og tendenser imellem forstadens interagerende elementer. Dens udlægning af disse forhold kan oversættes og analyseres til forskellige outputs, alt efter brillerne der læser. Ved at udvikle denne figur digitalt og rumligt gives der mulighed for at interagere og dissekere forstadens elementer i en flerdimensional betragtning. Datamodellen er et redskab til at skabe større reaktions- og spillerum for forstadens aktører ved at synliggøre sammenhænge, ønsker, problematikker og nye forhandlingsgrundlag. Princip for læsning af snit i 3D-modellen samt diagram, der viser, hvordan planchen betydningsmæssigt skal læses. Historiefortællingen er en måde at teste konkrete ideer og forventninger på i sammenhæng med faktorer, aktører og skalaer ved at indskrive dem i stedspecifikke hændelsesforløb. DATAMODEL Den konstruerede historie visualiseres ved at illustrere forhold, intensiteter og udvekslinger imellem aktører og kategorier på forskellig skalaer. De bliver hver især illustreret som en tube. Stigende eller faldende betydning, indflydelse, påvirkning, tendens og fokus bliver illustreret ved at tuben enten indsnævres eller udvides. Udvekslinger og forbindelser imellem aktører og kategorier, illustreres ved, at rørene forgrener sig og smelter sammen. Således skabes et flerdimensionalt dynamisk procesværktøj, der kan tydes [aktører] Følgende aktører og skalaer indgår i projektet: EU Stat Amt Kommune Borger Erhverv [kategorier] Følgende kategorier og indsatsområder indgår i projektet: Uddannelse Social/sundhed IT Miljø Infrastruktur Kultur Marked BRANDKATALOG Den konstruerede historie og udviklingsforløbet har produceret og anskueliggjort en række aktuelle problemstillinger, der igennem en fortolkning og flerdimensional visualisering har anskueliggjort nye sammenhænge, der oversættes til nye brands. Ved at fortolke den flerdimensionale visualisering omformuleres og konstrueres indikationerne og problemstillingerne til nye positive potentialer. Det resulterer i et katalog af forskellige cases og indsatsområder, forslag til reorganiseringer af eksisterende og nye programmer, nye funktioner og begivenheder. Nye brands der kan bruges som nutidige generelle og specifikke målsætninger, samt præcisere kompetente og aktuelle diskussioner af forstaden. 8 9

6 [TILST ANNO 2001] TILST [brandtilst] stiller forslag på to niveauer: 1. Projektet beskriver og visualiserer overordnet en metode, hvor historiefortælling bruges til at skabe et billede af, hvorledes den nye forstad kunne tænkes at udvikle sig. Historien beskriver en række af forstadens mekanismer og mulige begivenheder og tegner således billedet af byen, der aldrig er i hvile. Historien skal ikke ses som en forudsigelse af udviklingen, men derimod som et scenarie for den nye forstad. 2. På baggrund af historien om den ny forstads udvikling, konstrueres et samlet procesværktøj; datamodellen, der gør det muligt at overskue tendenser og mønstre i byen. Udfra den akkumulerede viden etableres brandkataloget løbende. Brandkataloget fungerer som idé-katalog for fremtidig byudvikling og byfornyelse Vignet. Top // opstalt // perspektiv // frontperspektiv. Modellens fire snit skal forstås som eksempler på udtræk fra datamodellen til bestemte tider. Ved at betragte disse tidssnit og de mønstre og tendenser, der er akkumuleret i tiden op til snittet, kan man etablere et blik på hvilke processer, der finder sted blandt de forskellige aktører i Tilst. Dette blik er grundlaget for at stille specifikke forslag til ændringer i byen, idet blikket danner overblik over hvilke aktører, der skal forhandles med og hvilke kategorier, der skal indbefattes i udviklingen af idéen. NYT NABOSKAB. Flere lukkede fællesskaber udgør en større fælles struktur gennemboret af programmerede offentlige rum: Golf, parkering, shopping, park og mark. ÆLDREINTEGRERING. Manglende arbejdskraft i ældresektoren får Tilst til at ansøge om øget indvandring og etablere et kombineret pleje- og integrationscenter. TOLERATION ZONE. Udvalgte og afgrænsede områder i forstaden dereguleres, og et lovgivningsområde bliver slækket. Det bliver til forstadens nye attraktorer med nye aktiviteter som: Rusmidler, ingen byggelovgivning, prostitution, etc. W.I.N. Tilst bliver en testzone for informationsteknologi i forbindelse med etablering af ny forsker- og virksomhedskultur. Der etableres wireless internet network på alle niveauer i forstaden, hvilket tiltrækker helt nye målgrupper til Tilst

7 TILST 12 13

8 [ TILST ANNO 2015 ] MALL CITY En eskalerende liberalisme får de merkantile fortætninger i forstaden til at vokse og til funktionsmæssigt at udvides til en ny type center. Et center der knytter sig langs hovedinfrastrukturen og tilbyder blandede programmer, der gør Tilst til et regionalt center og leisure destination. Vejen bliver udvidet i størrelse til en flade, hvor man frit kan cirkulere rundt og shoppe de tilbudte ydelser og produkter. En flade af konkurrerende attraktorer. Det merkantile center indgår i nye forbindelser med lokalområdet og de lokale boligformer. Et Mall of Danmark hvor alt kan shoppes. En merkantilisering af den nye forstad, der fungerer på markedets præmisser, betyder, at det vil udfylde det offentlige rums opgaver og funktioner Vignet. Top // opstalt // perspektiv // frontperspektiv. Diagram over tilføjelser til Tilst. MALL CITY. Indkøbskulturen bliver til en ekstrem oplevelses- og underholdningskultur

9 LUFTHAVNSBYEN. Der opstår en ny type båndby i takt med etablering af en regional lufthavn i forbindelse med motorvejen. Tilst får status af serviceby. SPONSORSKOV. En ny Centerlovgivning giver storcentre mulighed for at udvide det bebyggede areal mod til gengæld at finansiere rejsningen af en ny lokal skov. MALL CITY. Sponserede super-shuttles til Mall City shopping extravaganza! Danmarks relative lille størrelse og den eksplosive teknologiske udvikling muliggør indførelsen af et direkte demokrat. Tilst får sit eget lokale parlament hvor beboerne får mulighed for at stemme om lokal relevante beslutninger over Internettet. Dette skaber en større lokal identitet og en øget forankring af offentlige faciliteter. Borgerne bliver i højere grad involveret i planlægningens beslutningsprocesser. TILST SHOWCASE. Udviklingen og introduktionen af nye byggematerialer bliver udnyttet til at profilere Tilst som et bygningsmæssigt type-laboratorium. Der afholdes en arkitektkonkurrence, og der etableres et testområde, som bliver playground for et samarbejde mellem arkitekter, planlæggere, landskabsarkitekter, producenter og det lokale erhverv. Tilst bliver profileret som et attraktivt, unikt og prestigefyldt bosætningsområde. Med en ny grad af økonomisk integrering og udveksling bliver Mall City planlagt udfra tilstedeværelsen af multi-funktionelle enheder med indbyrdes supplerende programmer, udbygget infrastruktur og konsum produkter. Det offentliges rolle reduceres til en koordinerende instans, der sikrer den mest nødvendige infrastruktur og sociale services. Heruderover må det offentlige sikre en lovgivning, der knytter den merkantile ekspansion til lokale forpligtigelser på det rekreative, sociale og miljømæssige område

10 MALL CITY 18 19

11 [ TILST ANNO 2035 ] AUGMENTET CITY Den teknologiske udvikling giver Tilst mulighed for status som IT udviklings zone i EU. Informationsmængden og bruger interaktive faciliteter i forstaden udvides og indvirker i den individuelles brug af den nye forstad. Der bliver lagt et elektronisk lag ned over den fysiske by, hvilket giver mulighed for individuelle virkeligheder og bymæssigt output. En fysisk verden med en perspektivisk perfekt digital overlejring giver mulighed for at tænke scenografier og arkitektoniske rum på en helt ny måde. Den digitale overlejring kan pege på nye måder at opleve rum på. Man vil kunne tilføje helt nye lag til vores omgivelser og arkitektur. For det første ville byen ikke kun bestå af fysiske objekter, lyde og lugte, men også af en lang række digitale lag, der kan hjælpe folk rundt i byen eller virke som facadeudsmykning på dele af bygninger. For det andet ville man komme i en situation, hvor folk vil opleve arkitekturen forskelligt Vignet. Top // opstalt // perspektiv // frontperspektiv. NETVÆRKSKOMMUNER. Amterne opløses, hvilket medfører en ny topografi af sammenhænge imellem kommuner med forskellige kompetenceområder. Samarbejde er ikke længere betinget af det fysiske naboskab. Diagram over tilføjelser til Tilst. AUGMENTET REALITY. Virkeligheden overlejeres med digitale information. Nye blandingsverdener opstår

12 INFILL KVARTER. Krav om nybebyggelse og restaurering i forstaden kompenseres ved at tillade en højere bebyggelsesprocent. Parcelhuskvartererne rekonfigureres og fortættes ved at udvikle et katalog af nye infill muligheder. Sælg fra eller byg til. SONY NEIGHBOURHOOD. Liberalisering af boligmarkedet muliggør sponsorering af private enheder. Der opstår nye naboskaber i Tilst bestående af firmaveje og parceller, hvor der etableredes et gensidigt interesseforhold imellem beboer og firma. AUGMENTET REALITY. Virkeligheden overlejeres med digitale information. Nye blandingsverdener opstår. NEW SPACE. Et kollaps af de merkantile storcentre frigør et centralt rum i forstaden. Dette muliggør implementering af nye funktioner, der bliver distribuerede og opdelt i flere interesseområder. Det vil give mulighed for at fremhæve konturerne på bygningerne i byen og overlejre den fysiske by med historiske lag. Måske kunne byplanlæggeren visualisere sin vision, hvorefter borgeren kunne opleve visionen digitalt overlejret på den fysiske by. Det giver nye muligheder for at diskutere de nære omgivelser og borgerinddragelse. Hvis verden pludselig får flere lag af virkelighed, kommer byen til at se forskellige ud, afhængigt af hvem der ser den og med hvilke indstillinger, beskueren har valgt. Dvs. at man ikke læ ngere er passiv beskuer, men skal tage stilling til, hvor meget virkelighed man vil se og have adgang til. Kunne man på baggrund heraf også forestille sig helt glatte rum, som kun udsmykkes digitalt - et hjem der den ene uge opleves regulært, og ugen efter fremstår som en amorf blob? 22 23

13 AUGMENTET CITY 24 25

14 TILST ANNO 2050 ECO CITY En global energikrise tvinger byerne og forstæderne til at blive energimæssigt selvforsynende. Hvert naboskab er ansvarlig for halvdelen af energiproduktionen, og affald bliver derfor en vigtig energiressource. Naboskaberne udstyres med biogasanlæg og spildevandsanlæg. Centrale lossepladser på byniveau producerer gasser til en del af den resterende energiproduktion. Økokraftværker, der baserer energiproduktionen på vand, vind og kompost, får en økoindustri til at blomstre. Virksomhedsejede forskningsinstitutioner opstår i og omkring Tilst. Der forskes intenst i alternativ energiproduktion, bl.a. i udnyttelse af energi fra nye byggematerialer, der producerer energi igennem små deformationer og udvidelser i molekylestrukturerne Vignet. Top // opstalt // perspektiv // frontperspektiv. Diagram over tilføjelser til Tilst. ECO CITY. Super (kompakte) landbrug

15 Energikrisen forvandler forstaden til små lokalsamfund med en høj grad af heterogenisering. Transport og infrastruktur ændres til en udbygget struktur, der primært er baseret på et fintmasket kollektivt trafiknetværk. Private transportmidler bliver sjældne, og borgerne begynder at organisere deres liv i lokalområdet. Dette skaber nye behov for lokale handelsmuligheder, arbejdspladser og uddannelsestilbud. Energikrisen skaber nye måder at organisere byen på, og techno-økologien dikterer nye livsmønstre, eftersom forstaden bliver forarbejdningsmetropol for energi og fødevarer. Egenproduktion bliver forstadens velfærdsgrundlag, og dens potentiale for overlevelse ligger i bevarelsen og tilknytningen til det åbne produktionsland, hvor forarbejdningen af ressourcer foregår. LOKALARBEJDE. Befordringsfradraget fjernes hvilket medfører etablering af nærmiljøer med tætte relationer mellem arbejdsplads og beboelse. DEN BÆREDYGTIGE FORSTAD. En energikrise kommes i forkøbet ved at udvikle Tilsts lokalområde til et udviklingscenter for alternativ byenergi. ECO CITY. Benzinmangel får cykellisterne ud på motorvejene

16 ECO CITY 30 31

17 TOBIAS LØSSING U R B A N E S P I L PhD-afhandling 2005 Arkitektskolen Aarhus Institut for Design

HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION]

HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION] HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION] - et debat- & planlægningsspil af Tobias Løssing & Thomas Fabian Delman HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION] - et debat- & planlægningsspil af Tobias Løssing & Thomas Fabian Delman

Læs mere

SHARING DENMARK 00077

SHARING DENMARK 00077 00077 1. MANIFEST: THE POWER OF SHARING DANMARK KAN DELE! Danmark har en unik tradition for at fordele og dele goder og skabe fælles velfærd. Men Danmark er udfordret: Vores forbrug overstiger langt vores

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Infill, Boliger, Tøndergade, København V.

Infill, Boliger, Tøndergade, København V. Introduktion Med tanken på fortætning af byen og manglen på billige boliger i København, har jeg valgt at tegne en infill ejendom med boliger eg let erhverv. Beliggenheden er på Vesterbro, nærmere bestemt

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Samtidig med at fremtidens arbejdsplads er bærbar, digital og virtuel er arbejdspladsens reelle fysiske placering, arkitektur og indretning ikke

Samtidig med at fremtidens arbejdsplads er bærbar, digital og virtuel er arbejdspladsens reelle fysiske placering, arkitektur og indretning ikke Samtidig med at fremtidens arbejdsplads er bærbar, digital og virtuel er arbejdspladsens reelle fysiske placering, arkitektur og indretning ikke blevet mindre vigtig i forhold til synliggørelse af virksomheders

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

Undervisningsmateriale til Kompetenceudviklingsforløb i Kerteminde v. Eva Steensig LHBS A/S

Undervisningsmateriale til Kompetenceudviklingsforløb i Kerteminde v. Eva Steensig LHBS A/S Undervisningsmateriale til Kompetenceudviklingsforløb i Kerteminde v. Eva Steensig LHBS A/S April 2014 Uddannelse af ledere/ejere Formål: Lederne og virksomhedsejerne skal have en indsigt i, hvordan deres

Læs mere

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark I MIDTEN AF DANMARK E20 Erhvervspark VELKOMMEN TIL E 20 ERHVERVSPARK E20 Erhvervspark udvikles til de fremsynede virksomheder, som vil eksponeres optimalt og lever af at være tættest på de største talenter,

Læs mere

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Strategisk ledelse i det offentlige

Strategisk ledelse i det offentlige BKF Region Hovedstaden Strategisk ledelse i det offentlige Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, og leder af Master of Public Management (MPM)

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Markedsafsøgning/Indhentning af tilbud

Markedsafsøgning/Indhentning af tilbud Markedsafsøgning/Indhentning af tilbud Udvikling af masterplaner for fem kystbadebyer i Kongernes Nordsjælland langs Den Danske Riviera for VisitNordsjælland Delegeringspartner for EU-projektet 2012-2014

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Portfolie. Projekter. Studierelaterede arbejder

Portfolie. Projekter. Studierelaterede arbejder Stefan Urup Kaplan Portfolie Gennem mit studieforløb har jeg hovedsageligt været tilknyttet Studieafdeling 3, arkitektur, proces og metode, som skalamæssigt spænder fra rum til bebyggelse. Mit tredje studieår

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

Fremtidens Danmark - at åbne punkter og bryde linjer

Fremtidens Danmark - at åbne punkter og bryde linjer [ 11120 ] Fremtidens Danmark - at åbne punkter og bryde linjer MANIFEST Fremtidens Danmark opstår ikke på bar mark eller i et tomt byggefelt Fremtiden opstår indimellem alt det eksisterende, de bevaringsværdige

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder + = + = Parcelhuse 176 parcelhuse med egen have og private

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land?

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark manifest 2 Vi vil centralisere den urbane zone i Danmark, for derefter at decentralisere byerne i byen. Vi vil skabe én by - en storby,

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup. maj 2014

P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup. maj 2014 P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup maj 2014 INDHOLD Formål 5 Intro - processen 6 Havens størrelse 8 Havens formsprog 10 Havens rammer 12 Bevægelse og flow i haven

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. Handleplan

Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. Handleplan Fremtidssikring af Herlevgårdsvej Handleplan Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. September 2007 Indhold side Hvad er fremtidssikring? 4 Introduktion til handleplanen 6 Afdelingens vision 7 Handleplanen:

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik

Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik 10. april 2013 Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik Arkitekturpolitik Regeringen vil udvikle en ny national arkitekturpolitik, som skal sætte mennesket i centrum og have fokus på kvalitet, bæredygtighed,

Læs mere

At vælge den rigtige metode

At vælge den rigtige metode At vælge den rigtige metode Susanne Balslev Nielsen Civilingeniør, Ph.D. Danmarks Tekniske Universitet Oplæg på kurset CO2-neutrale bydele, Dansk Byplanlaboratorium 4. marts 2009 Lidt om mig Civilingeniør

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Nye arenaer på nettet

Nye arenaer på nettet Nye arenaer på nettet Internettet forandrer idrætten Projektet er støttet af: 2 X 10 10 facts om projektet 10 perspektiver fra rapporten 10 facts om projektet Nye arenaer på nettet 1. Udløber af andet

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

Potentialer og muligheder i online rådgivning

Potentialer og muligheder i online rådgivning Potentialer og muligheder i online rådgivning Børne- og Kulturchefforeningens fællesmøde og netværksmøde Fredag den 20. april 2012 Anni Marquard Initiativtager og Centerleder Center for Digital Pædagogik

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Bæredygtighed i provinsen - Fra ord til handling. [Anne Mette Boye ] [ am@metopos.dk] [metopos by- og landskab] [www.metopos.dk]

Bæredygtighed i provinsen - Fra ord til handling. [Anne Mette Boye ] [ am@metopos.dk] [metopos by- og landskab] [www.metopos.dk] Bæredygtighed i provinsen - Fra ord til handling 3 pilotprojekter og seks Pointer Oplæggets indhold tre pilotprojekter Model i publikationen seks pointer metopos by- og landskabsdesign metopos by- og landskabsdesign

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj

Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj Tirsdag 23. juni 2009 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj Baggrund Århus Kommune og Brabrand Boligforening indgik i 2007 aftalen om

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune TIL UDVALGET FOR ØKONOMI OG ERHVERV Kommunikationsstrategi for Varde Kommune God kommunikation formulerer og kanaliserer budskaber og sikrer, at disse når rettidigt frem til relevante målgrupper. Økonomiudvalget

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Jesper Nygård Administrerende direktør Landdistriktskonferencen 2014 Mit budskab til jer Byer og Landdistrikter er hinandens forudsætninger for at skabe

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Aarhus Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side 2 Mobilitet baseret

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Studietur til Holland. Reference dokument for Frederikssund Kommune,

Studietur til Holland. Reference dokument for Frederikssund Kommune, Studietur til Holland Reference dokument for Frederikssund Kommune, Studieturens destinationer I forbindelse med planlægnings- og udviklingsarbejdet for helhedsplanen for Vinge var Økonomiudvalget og Plan-

Læs mere

Udviklingsstrategier for bymidter

Udviklingsstrategier for bymidter Udviklingsstrategier for bymidter Konference om planlægning og provinsbyer 25. november 2013 Torsten Bo Jørgensen Projektleder COWI Plan og trafik 1 En mellemstor by på Sjælland, september 2013 3 4 5 6

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk?

Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk? Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk? Jesper Brieghel Chefkonsulent KL Anna Ebbesen Rådgiver Advice Digital Formål med workshoppen Hvordan bruger man de nye medier strategisk,

Læs mere

Stephen Willacy, Stadsarkitekt:

Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Aarhus står over for en ganske overvældende udvikling, hvor byens fysiske rammer udvides, og bykernen fortættes. Det er helt unikt, og der ligger et stort arbejde i at sikre

Læs mere

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Er vores undervisningsaktiviteter en sekundær sag? diskussionsoplæg Windows 8 & Læring De næste 40 minutter 3 indspark

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

0 point: Eventens budget kan ikke godkendes af Københavns kommune. 1 point: Eventens budget kan godkendes af Københavns Kommune.

0 point: Eventens budget kan ikke godkendes af Københavns kommune. 1 point: Eventens budget kan godkendes af Københavns Kommune. Kultur- og Fritidsforvaltningen Byudvikling & Events NOTAT Vejledning til vurderingsmodel eventvurdering Den skønsmæssige vurdering af eventen tager udgangspunkt i eventansøgningen. På baggrund af ansøgningen

Læs mere

Strategiplan 2010 2013

Strategiplan 2010 2013 Strategiplan 2010 1. Kunden i centrum Fredensborg Forsyning A/S har som primær opgave at forsyne kunderne inden for vores tre områder: Vandforsyning Spildevand Affald Det gør vi gennem en teknisk kvalificeret

Læs mere

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE AKTIVE FORSAMLINGSHUSE Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter I dag lever mange af de danske forsamlingshuse en hensygnende tilværelse. Men Lokale- og Anlægsfonden mener, at en del af

Læs mere

SAMSØ 2.0 KONFERENCE DEN 26. OKT0BER

SAMSØ 2.0 KONFERENCE DEN 26. OKT0BER Hvad mener du? Energiakademiet vil sammen med dig skabe fremtiden for Samsø. Derfor spørger vi dig: 1. Hvad synes du er det bedste ved Samsø? 2. Hvilke forandringer synes du, der er sket på Samsø i de

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen

Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen 2 Introduktion Introduktion Byudvikling er en multidisciplinær opgave med mange interessenter og faggrupper Sadolin & Albæks indgangsvinkel

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Præsentation af Innovation Fur Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Disposition o Hovedtal for Fur o Eksisterende net på Fur o Ideen bag Innovation Fur o Initiativtagere o Igangsætning -

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere