[brand TILST] - den nye forstad

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "[brand TILST] - den nye forstad"

Transkript

1 [brand TILST] - den nye forstad

2 Luftfoto af Viborgvej, Bilka og Skjoldhøjparken - Danmarks største parcelhusudstykning. FORSTADEN The dynamics of contemporary urban conditions necessitate that analyses must be an ongoing process that constantly incorporates information on changing conditions. The monitoring of fluctuating variables across the urban matrix provides the possibility of periodic reassessment of the urban project. Channelling Systems, O.C.E.A.N north, 2000 Forstaden, den bymæssige zone mellem den klassiske by og det åbne land, er primært vokset frem i løbet af sidste halvdel af det forrige århundrede. Da denne vækst i høj grad ser ud til at fortsætte, bør forstaden ikke længere blive opfattet som en forby, forstadiet til den rigtige by (som navnet antyder). Vi må efterhånden acceptere forstaden som værende identisk med den nye by. DEN GENERISKE BY Den historiske by blev tænkt og planlagt som et kollektivt samfundsprojekt, hvilket udelukkende var muligt, idet den blev styret af en central magt. Den moderne by styres derimod ikke fra ét sted, men lever og udvikler sig i et Plancherne fra konkurrencen om Den nye forstad - [brandtilst]. komplekst sammenspil mellem instanser og aktører på mange forskellige niveauer: Politikere (fra EU-parlamentarikere til kommunalpolitikere), multinationale firmaer, arkitekter, jurister, økonomer, borgergrupper, lobbybevægelser etc. Byen i almindelighed og forstaden i særdeleshed kan ikke ses som afgrænsede og statiske størrelser. De bør i højere grad ses som overlapninger af forskellige bymæssigheder og landskabeligheder, der konstant påvirkes og forandres. Den nye by kan således bedst karakteriseres som en generisk by, en by i evig forandring. MARKEDSBASERET PLANLÆGNING Vi må efterhånden acceptere, at de frie markedskræfter har vundet frem på bekostning af det offentlige initiativ og den stramme offentlige styring, inden for såvel bybygningen som byplanlægningen. Vi har senest set denne tendens demonstreret i forbindelse med projektet om Bruuns Galleri (Århus midtbys kommende storcenter), hvor kommunens primære deltagelse i projektet bestod i at sikre bilisternes adgang til storcenteret. Det synes således at være på markedet, at arkitekterne i højere grad skal agere i en verden, hvor hierarkiske løsninger, baseret på gennemgribende visioner fra 2 3

3 oven og nedefter, er umuliggjorte. Det er ikke længere relevant at sidde isoleret og lede efter en stil eller et formsprog. Derimod skal arkitekterne centralt forsøger at forstå, hvilke processer de og deres arbejde indgår i, og hvilke færdigheder de derfor må udvikle for at kunne navigere og udnytte potentialerne i disse komplekse sammenhænge. NY PRAGMATISME Accepterer vi, at byen og de betingelser, den lever på, konstant forandres, er det nødvendigt, at vi udvikler nye planlægningsinstrumenter, der kan erstatte de klassiske statiske byplanværktøjer. Den amerikanske filosof John Rajchmann har med udgangspunkt i et dynamisk syn på byen, formuleret begrebet om den ny pragmatisme. Han beskriver den ny pragmatisme som handlende om de kræfter, vi ikke kan forudse, men som vi kun kan eksperimentere med som things in the making. Den ny pragmatisme beskæftiger sig med de mange ukendte fremtider, som vi ikke har, eller ikke kan have noget billede af, fordi vi altid er midt i processen med at forvandles til dem eller med at opfinde dem. Den ny pragmatisme er teorien om arkitekturen og byplanlægningen, som kontinuerligt forsøger at give svar på en foranderlig nutid. Den ny pragmatisme handler således om en måde at arbejde i den store skala, uden at agere heroisk arkitekt og producere statiske masterplaner. Den handler om at søge kontakten med virkelighedens kompleksitet og derigennem forsøge at udnytte de potentialer, der er til stede her og nu. Denne form for praksis retter sig ikke så meget mod produktionen af autonome objekter, men i højere grad mod produktionen af retningsorienterede felter, hvor programmer, begivenheder og aktiviteter kan spilles ud overfor hinanden. ARKITEKTEN SOM FORHANDLER Set i den ny pragmatismes perspektiv bliver arkitektens rolle i den ny by i højere grad at forhandle sig frem til kvalitative løsningsforslag end at foregive at være den suveræne udøvende planlægger. I den ny by er det arkitektens opgave at omdanne de iboende energier i byens begivenheder og konflikter til konkrete forslag og indsatsområder, frem for at konstruere statiske idealforestillinger om byen. Historiekort og 3D-modellen. DEN NYE FORSTAD Kaster vi et pragmatisk blik på forstaden, må vi erkende, at den ikke kan behandles som et idealistisk projekt, men derimod bør opfattes som et produkt af de (markeds)kræfter, der virker i den moderne by. Den nye forstad er identisk med den nye by: Det er dér, de fleste mennesker bor, tilbringer det meste af deres tid og lever det moderne liv. Det er i forstaden, den ny by fortsat vil udvikle sig. Skal potentialerne i den nye forstad udnyttes fuldt ud, må arkitekten sætte sig selv i stand til at forholde sig kvalificeret til de mekanismer, der har betydning for byens udvikling. Det handler ikke længere om at overskue byens styrende mekanismer, men om at skabe mening og sammenhæng i de begivenheder, der foregår i byen. Projektet om Den nye forstad er et bud på, hvordan vi som arkitekter kan arbejde mere kvalificeret i den nye by. Dets opgave er at visualisere og påpege, hvorledes tendenser og konflikter på flere skala-trin og med flere aktører kan navigeres til nye potentielle sammenhænge. At omdanne de iboende energier i konflikterne til konkrete forslag og indsatsområder. 4 5

4 PROJEKTET Hvis den nye forstad skal udnytte det fulde potentiale af markedskræfterne, der påvirker den, kan den ikke underlægges en masterplanlægning. En sådan planlægning betragter forstaden udfra et traditionelt helhedssyn, der fikserer én og samme målsætning og skala for alle aktører. Med de nuværende hierarkisk opbyggede og statiske byplaninstrumenter går en stor del af de samlede ressourcer på at forhandle og navigere imellem aktører og skalaer på deres respektive territorier. Planlægning sker traditionelt set på adskilte niveauer og får kun sjældent lov til at berøre hinanden med dynamiske procesforløb og ikke-hierarkiske spring i skala. Dette resulterer ofte i statisk forankrede planer, der overhales af tid og aktualitet. For at sammenbringe og de-territorialisere de statiske hierarkiske lag i planlægningsprocessen må man introducere et nyt planlægningsmæssigt navigeringsredskab. Et nyt dynamisk værktøj, der kan gøre forstadens aktører og faktorer aktive i forhold til hinanden, på tværs af skalaer. Denne metode muliggør forskellige fortolkninger og oversættelser af forstadens begivenheder og styrker derigennem aktørernes grundlag for at formulere nye målsætninger. Det er således projektets intention at udvikle et nyt syn på byen, der aktivt kan inddrage nye begreber og udvikle den planlægningsmæssige tilgang til forstaden. Følgende temaer og begreber er væsentlige og forsøgt indarbejdet i projektet: 3D-modellen henviser til seks aktører og syv kategorier. horisontale akse udgør en tidsakse og et konstrueret hændelsesforløb for forstaden Tilst. Den vertikale akse skal læses som nutid, og indeholder en transformation af aktuelle problemstillinger til et katalog af potentielle indsatsområder. HISTORIEFORTÆLLING Der forfattes et konstrueret udviklingsforløb for forstaden Tilst, forløbende over 70 år - et gennemsnitligt menneskes levealder. En historie af forskellige handlingsmæssige overlapninger og tidsmæssige udstrækninger. En historie, der ikke er en forudsigelse, men en konstruktion af et forløb, indeholdende elementer og faktorer, der relaterer til visioner, utopier og realistiske udviklingsmønstre. 1. Datamining er en metode til visualisering af komplekse og kaotiske datamængder og på baggrund heraf at give mulighed for at se mønstre og tendenser heri. 2. Branding kan karakteriseres som et markedsorienteret redskab til etablering af identitet og genkendelighed. Dette projekts brandingkatalog handler således om at etablere en række idéer, der er specifikke for den sammenhæng, de indgår i. 3 SPOR Projektet indeholder tre spor, der alle eksisterer i kraft af hinanden og er indbyrdes afhængige. Sporene kan læses både vertikalt og horisontalt. Den Princip for historiekort. 6 7

5 i to retninger: Horisontalt visualiserer og dokumenter den udviklingsmønstrer i et historisk forløb. Vertikalt repræsenterer et tværsnit en ny kortlægning af den nutidige konfiguration imellem aktører og kategorier. Den samlede figur udgør en fortolkningsmæssig åben form, der visualiserer forhold og tendenser imellem forstadens interagerende elementer. Dens udlægning af disse forhold kan oversættes og analyseres til forskellige outputs, alt efter brillerne der læser. Ved at udvikle denne figur digitalt og rumligt gives der mulighed for at interagere og dissekere forstadens elementer i en flerdimensional betragtning. Datamodellen er et redskab til at skabe større reaktions- og spillerum for forstadens aktører ved at synliggøre sammenhænge, ønsker, problematikker og nye forhandlingsgrundlag. Princip for læsning af snit i 3D-modellen samt diagram, der viser, hvordan planchen betydningsmæssigt skal læses. Historiefortællingen er en måde at teste konkrete ideer og forventninger på i sammenhæng med faktorer, aktører og skalaer ved at indskrive dem i stedspecifikke hændelsesforløb. DATAMODEL Den konstruerede historie visualiseres ved at illustrere forhold, intensiteter og udvekslinger imellem aktører og kategorier på forskellig skalaer. De bliver hver især illustreret som en tube. Stigende eller faldende betydning, indflydelse, påvirkning, tendens og fokus bliver illustreret ved at tuben enten indsnævres eller udvides. Udvekslinger og forbindelser imellem aktører og kategorier, illustreres ved, at rørene forgrener sig og smelter sammen. Således skabes et flerdimensionalt dynamisk procesværktøj, der kan tydes [aktører] Følgende aktører og skalaer indgår i projektet: EU Stat Amt Kommune Borger Erhverv [kategorier] Følgende kategorier og indsatsområder indgår i projektet: Uddannelse Social/sundhed IT Miljø Infrastruktur Kultur Marked BRANDKATALOG Den konstruerede historie og udviklingsforløbet har produceret og anskueliggjort en række aktuelle problemstillinger, der igennem en fortolkning og flerdimensional visualisering har anskueliggjort nye sammenhænge, der oversættes til nye brands. Ved at fortolke den flerdimensionale visualisering omformuleres og konstrueres indikationerne og problemstillingerne til nye positive potentialer. Det resulterer i et katalog af forskellige cases og indsatsområder, forslag til reorganiseringer af eksisterende og nye programmer, nye funktioner og begivenheder. Nye brands der kan bruges som nutidige generelle og specifikke målsætninger, samt præcisere kompetente og aktuelle diskussioner af forstaden. 8 9

6 [TILST ANNO 2001] TILST [brandtilst] stiller forslag på to niveauer: 1. Projektet beskriver og visualiserer overordnet en metode, hvor historiefortælling bruges til at skabe et billede af, hvorledes den nye forstad kunne tænkes at udvikle sig. Historien beskriver en række af forstadens mekanismer og mulige begivenheder og tegner således billedet af byen, der aldrig er i hvile. Historien skal ikke ses som en forudsigelse af udviklingen, men derimod som et scenarie for den nye forstad. 2. På baggrund af historien om den ny forstads udvikling, konstrueres et samlet procesværktøj; datamodellen, der gør det muligt at overskue tendenser og mønstre i byen. Udfra den akkumulerede viden etableres brandkataloget løbende. Brandkataloget fungerer som idé-katalog for fremtidig byudvikling og byfornyelse Vignet. Top // opstalt // perspektiv // frontperspektiv. Modellens fire snit skal forstås som eksempler på udtræk fra datamodellen til bestemte tider. Ved at betragte disse tidssnit og de mønstre og tendenser, der er akkumuleret i tiden op til snittet, kan man etablere et blik på hvilke processer, der finder sted blandt de forskellige aktører i Tilst. Dette blik er grundlaget for at stille specifikke forslag til ændringer i byen, idet blikket danner overblik over hvilke aktører, der skal forhandles med og hvilke kategorier, der skal indbefattes i udviklingen af idéen. NYT NABOSKAB. Flere lukkede fællesskaber udgør en større fælles struktur gennemboret af programmerede offentlige rum: Golf, parkering, shopping, park og mark. ÆLDREINTEGRERING. Manglende arbejdskraft i ældresektoren får Tilst til at ansøge om øget indvandring og etablere et kombineret pleje- og integrationscenter. TOLERATION ZONE. Udvalgte og afgrænsede områder i forstaden dereguleres, og et lovgivningsområde bliver slækket. Det bliver til forstadens nye attraktorer med nye aktiviteter som: Rusmidler, ingen byggelovgivning, prostitution, etc. W.I.N. Tilst bliver en testzone for informationsteknologi i forbindelse med etablering af ny forsker- og virksomhedskultur. Der etableres wireless internet network på alle niveauer i forstaden, hvilket tiltrækker helt nye målgrupper til Tilst

7 TILST 12 13

8 [ TILST ANNO 2015 ] MALL CITY En eskalerende liberalisme får de merkantile fortætninger i forstaden til at vokse og til funktionsmæssigt at udvides til en ny type center. Et center der knytter sig langs hovedinfrastrukturen og tilbyder blandede programmer, der gør Tilst til et regionalt center og leisure destination. Vejen bliver udvidet i størrelse til en flade, hvor man frit kan cirkulere rundt og shoppe de tilbudte ydelser og produkter. En flade af konkurrerende attraktorer. Det merkantile center indgår i nye forbindelser med lokalområdet og de lokale boligformer. Et Mall of Danmark hvor alt kan shoppes. En merkantilisering af den nye forstad, der fungerer på markedets præmisser, betyder, at det vil udfylde det offentlige rums opgaver og funktioner Vignet. Top // opstalt // perspektiv // frontperspektiv. Diagram over tilføjelser til Tilst. MALL CITY. Indkøbskulturen bliver til en ekstrem oplevelses- og underholdningskultur

9 LUFTHAVNSBYEN. Der opstår en ny type båndby i takt med etablering af en regional lufthavn i forbindelse med motorvejen. Tilst får status af serviceby. SPONSORSKOV. En ny Centerlovgivning giver storcentre mulighed for at udvide det bebyggede areal mod til gengæld at finansiere rejsningen af en ny lokal skov. MALL CITY. Sponserede super-shuttles til Mall City shopping extravaganza! Danmarks relative lille størrelse og den eksplosive teknologiske udvikling muliggør indførelsen af et direkte demokrat. Tilst får sit eget lokale parlament hvor beboerne får mulighed for at stemme om lokal relevante beslutninger over Internettet. Dette skaber en større lokal identitet og en øget forankring af offentlige faciliteter. Borgerne bliver i højere grad involveret i planlægningens beslutningsprocesser. TILST SHOWCASE. Udviklingen og introduktionen af nye byggematerialer bliver udnyttet til at profilere Tilst som et bygningsmæssigt type-laboratorium. Der afholdes en arkitektkonkurrence, og der etableres et testområde, som bliver playground for et samarbejde mellem arkitekter, planlæggere, landskabsarkitekter, producenter og det lokale erhverv. Tilst bliver profileret som et attraktivt, unikt og prestigefyldt bosætningsområde. Med en ny grad af økonomisk integrering og udveksling bliver Mall City planlagt udfra tilstedeværelsen af multi-funktionelle enheder med indbyrdes supplerende programmer, udbygget infrastruktur og konsum produkter. Det offentliges rolle reduceres til en koordinerende instans, der sikrer den mest nødvendige infrastruktur og sociale services. Heruderover må det offentlige sikre en lovgivning, der knytter den merkantile ekspansion til lokale forpligtigelser på det rekreative, sociale og miljømæssige område

10 MALL CITY 18 19

11 [ TILST ANNO 2035 ] AUGMENTET CITY Den teknologiske udvikling giver Tilst mulighed for status som IT udviklings zone i EU. Informationsmængden og bruger interaktive faciliteter i forstaden udvides og indvirker i den individuelles brug af den nye forstad. Der bliver lagt et elektronisk lag ned over den fysiske by, hvilket giver mulighed for individuelle virkeligheder og bymæssigt output. En fysisk verden med en perspektivisk perfekt digital overlejring giver mulighed for at tænke scenografier og arkitektoniske rum på en helt ny måde. Den digitale overlejring kan pege på nye måder at opleve rum på. Man vil kunne tilføje helt nye lag til vores omgivelser og arkitektur. For det første ville byen ikke kun bestå af fysiske objekter, lyde og lugte, men også af en lang række digitale lag, der kan hjælpe folk rundt i byen eller virke som facadeudsmykning på dele af bygninger. For det andet ville man komme i en situation, hvor folk vil opleve arkitekturen forskelligt Vignet. Top // opstalt // perspektiv // frontperspektiv. NETVÆRKSKOMMUNER. Amterne opløses, hvilket medfører en ny topografi af sammenhænge imellem kommuner med forskellige kompetenceområder. Samarbejde er ikke længere betinget af det fysiske naboskab. Diagram over tilføjelser til Tilst. AUGMENTET REALITY. Virkeligheden overlejeres med digitale information. Nye blandingsverdener opstår

12 INFILL KVARTER. Krav om nybebyggelse og restaurering i forstaden kompenseres ved at tillade en højere bebyggelsesprocent. Parcelhuskvartererne rekonfigureres og fortættes ved at udvikle et katalog af nye infill muligheder. Sælg fra eller byg til. SONY NEIGHBOURHOOD. Liberalisering af boligmarkedet muliggør sponsorering af private enheder. Der opstår nye naboskaber i Tilst bestående af firmaveje og parceller, hvor der etableredes et gensidigt interesseforhold imellem beboer og firma. AUGMENTET REALITY. Virkeligheden overlejeres med digitale information. Nye blandingsverdener opstår. NEW SPACE. Et kollaps af de merkantile storcentre frigør et centralt rum i forstaden. Dette muliggør implementering af nye funktioner, der bliver distribuerede og opdelt i flere interesseområder. Det vil give mulighed for at fremhæve konturerne på bygningerne i byen og overlejre den fysiske by med historiske lag. Måske kunne byplanlæggeren visualisere sin vision, hvorefter borgeren kunne opleve visionen digitalt overlejret på den fysiske by. Det giver nye muligheder for at diskutere de nære omgivelser og borgerinddragelse. Hvis verden pludselig får flere lag af virkelighed, kommer byen til at se forskellige ud, afhængigt af hvem der ser den og med hvilke indstillinger, beskueren har valgt. Dvs. at man ikke læ ngere er passiv beskuer, men skal tage stilling til, hvor meget virkelighed man vil se og have adgang til. Kunne man på baggrund heraf også forestille sig helt glatte rum, som kun udsmykkes digitalt - et hjem der den ene uge opleves regulært, og ugen efter fremstår som en amorf blob? 22 23

13 AUGMENTET CITY 24 25

14 TILST ANNO 2050 ECO CITY En global energikrise tvinger byerne og forstæderne til at blive energimæssigt selvforsynende. Hvert naboskab er ansvarlig for halvdelen af energiproduktionen, og affald bliver derfor en vigtig energiressource. Naboskaberne udstyres med biogasanlæg og spildevandsanlæg. Centrale lossepladser på byniveau producerer gasser til en del af den resterende energiproduktion. Økokraftværker, der baserer energiproduktionen på vand, vind og kompost, får en økoindustri til at blomstre. Virksomhedsejede forskningsinstitutioner opstår i og omkring Tilst. Der forskes intenst i alternativ energiproduktion, bl.a. i udnyttelse af energi fra nye byggematerialer, der producerer energi igennem små deformationer og udvidelser i molekylestrukturerne Vignet. Top // opstalt // perspektiv // frontperspektiv. Diagram over tilføjelser til Tilst. ECO CITY. Super (kompakte) landbrug

15 Energikrisen forvandler forstaden til små lokalsamfund med en høj grad af heterogenisering. Transport og infrastruktur ændres til en udbygget struktur, der primært er baseret på et fintmasket kollektivt trafiknetværk. Private transportmidler bliver sjældne, og borgerne begynder at organisere deres liv i lokalområdet. Dette skaber nye behov for lokale handelsmuligheder, arbejdspladser og uddannelsestilbud. Energikrisen skaber nye måder at organisere byen på, og techno-økologien dikterer nye livsmønstre, eftersom forstaden bliver forarbejdningsmetropol for energi og fødevarer. Egenproduktion bliver forstadens velfærdsgrundlag, og dens potentiale for overlevelse ligger i bevarelsen og tilknytningen til det åbne produktionsland, hvor forarbejdningen af ressourcer foregår. LOKALARBEJDE. Befordringsfradraget fjernes hvilket medfører etablering af nærmiljøer med tætte relationer mellem arbejdsplads og beboelse. DEN BÆREDYGTIGE FORSTAD. En energikrise kommes i forkøbet ved at udvikle Tilsts lokalområde til et udviklingscenter for alternativ byenergi. ECO CITY. Benzinmangel får cykellisterne ud på motorvejene

16 ECO CITY 30 31

17 TOBIAS LØSSING U R B A N E S P I L PhD-afhandling 2005 Arkitektskolen Aarhus Institut for Design

[ k o l l i s i o n : 6 4 0 0 ] s ø r e n m ø l l e r

[ k o l l i s i o n : 6 4 0 0 ] s ø r e n m ø l l e r Tak til: Peter Skaarup Ninne Nielsen Tora Sefeldt Camilla Gustafsen Georg Nielsen Opensource software: ARtoolKit http://www.hitl.washington.edu/resarch/shared_space/download/ Copyright 2001 Kollision i/s

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION]

HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION] HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION] - et debat- & planlægningsspil af Tobias Løssing & Thomas Fabian Delman HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION] - et debat- & planlægningsspil af Tobias Løssing & Thomas Fabian Delman

Læs mere

KARLSKRONA2 - FRAMING A VIRTUAL NEIGHBORHOOD

KARLSKRONA2 - FRAMING A VIRTUAL NEIGHBORHOOD KARLSKRONA2 - FRAMING A VIRTUAL NEIGHBORHOOD af Rune Nielsen, Arkitekturnet juni 2001: http://www.arkitekturnet.dk/forskning/0106rn.htm På Internettet kan borgerne i den svenske by Karlskrona besøge en

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

SHARING DENMARK 00077

SHARING DENMARK 00077 00077 1. MANIFEST: THE POWER OF SHARING DANMARK KAN DELE! Danmark har en unik tradition for at fordele og dele goder og skabe fælles velfærd. Men Danmark er udfordret: Vores forbrug overstiger langt vores

Læs mere

Infill, Boliger, Tøndergade, København V.

Infill, Boliger, Tøndergade, København V. Introduktion Med tanken på fortætning af byen og manglen på billige boliger i København, har jeg valgt at tegne en infill ejendom med boliger eg let erhverv. Beliggenheden er på Vesterbro, nærmere bestemt

Læs mere

Tekniske energianlæg i landskabet

Tekniske energianlæg i landskabet Miljø- og Fødevareministeriet Tekniske energianlæg i landskabet Hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? 1 Tekniske energianlæg i landskabet - hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? Smukke energianlæg

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Aktuelle tendenser i boligbyggeriet

Aktuelle tendenser i boligbyggeriet Aktuelle tendenser i boligbyggeriet Hjemløsekonferencen, 26. august 2014 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i, A a l b o r g U n i v e r s i t e t Bolig hjem

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION Team Livets By: LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION -PROJEKT FOR FASE 2 AF KØGE KYST KONKURRENCEN PROCESBESKRIVELSE Vores overordnede fokus for arbejdet i projektkonkurrencens fase 2 er at styrke, kvalificere

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Kommunaldirektørens område Udvikling Kommunikation Sagsbehandler: Bodil Ulff Larsen En vision for Hvidovre Kommune 28.02.2013/bll Kommunalbestyrelsen har gennem en længere periode

Læs mere

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og

Læs mere

Huthwaite Innovation Institute & 4IMPROVE

Huthwaite Innovation Institute & 4IMPROVE SIDE 1 : FÆLLES BILLEDE For at kunne innovere starter I med at skabe et fælles billede af hvordan I forstår og oplever den løsning I har valgt at innovere, fungerer i dag. Det fælles billede hjælper efterfølgende

Læs mere

Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby

Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby 1 Sundby Hvorups Masterplanstilgang - Vejen frem Sundby Hvorup Boligselskab har en vision for deres Nørresundby. Derfor arbejder man på en samlet masterplan

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 MEGATRENDS G L O B A L E T R E N D S / M E G A T R E N D S Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer sig der,

Læs mere

udfordringer og muligheder

udfordringer og muligheder udfordringer og muligheder i midten af den mindre by BORDING + Jeanette Ishi Lehn, Ikast Brande Kommune UDFORDRING UDFORDRING UDFORDRING UDFORDRING UDFORDRING MULIGHED fase 1 : Ny vision til Bording

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

En Adaptiv Struktur. Ide til Filmen: Budbringeren. - Manifest - Synopsis - Storyboard

En Adaptiv Struktur. Ide til Filmen: Budbringeren. - Manifest - Synopsis - Storyboard En Adaptiv Struktur 25719 Ide til Filmen: Budbringeren - Manifest - Synopsis - Storyboard Manifest for Danmarks fremtid - En Adaptiv struktur Historien viser, at det nærmest er umuligt at forestille sig

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

URBAN GAMES af Tobias Løssing & Rune Nielsen

URBAN GAMES af Tobias Løssing & Rune Nielsen URBAN GAMES af Tobias Løssing & Rune Nielsen RESUME URBAN GAMES af Tobias Løssing & Rune Nielsen Gennem udviklingen af en række spilprototyper, undersøges nye arbejdsmetoder for fremtidens arkitekter inden

Læs mere

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling København den 15. november 2011 Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling Har du lyst til at omsætte din teoretiske viden om byudvikling til analyser og konkrete løsninger i et ungt og tværfagligt

Læs mere

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling København den 15. november 2011 Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling Har du lyst til at omsætte din teoretiske viden om byudvikling til analyser og konkrete løsninger i et ungt og tværfagligt

Læs mere

Byer uden Grænser Hvad ville vi hvad nåede vi?

Byer uden Grænser Hvad ville vi hvad nåede vi? Center for Strategisk Byforskning Byer uden Grænser Hvad ville vi hvad nåede vi? Frederiksberg 4.3.2011 Gertrud Jørgensen Forskningschef, professor Skov & Landskab Hvem er vi? Københavns Universitet Institut

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune » Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder

Læs mere

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i 4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker bosted efter virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af

Læs mere

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - Arkitektskolen Philip de Langes Allé, 1435 Kbh.

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - Arkitektskolen Philip de Langes Allé, 1435 Kbh. EN KUNSTNERISK UDVIKLINGSVIRKSOMHED 2012-2015 v. Professor Jan Søndergaard, partner KHR Arkitekter AS og tilknytted forskningsassistent, maa Ida Garvik 0. KUV - Realiseringens Kunst v professor Jan Søndergaard

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

Samtidig med at fremtidens arbejdsplads er bærbar, digital og virtuel er arbejdspladsens reelle fysiske placering, arkitektur og indretning ikke

Samtidig med at fremtidens arbejdsplads er bærbar, digital og virtuel er arbejdspladsens reelle fysiske placering, arkitektur og indretning ikke Samtidig med at fremtidens arbejdsplads er bærbar, digital og virtuel er arbejdspladsens reelle fysiske placering, arkitektur og indretning ikke blevet mindre vigtig i forhold til synliggørelse af virksomheders

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land?

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark manifest 2 Vi vil centralisere den urbane zone i Danmark, for derefter at decentralisere byerne i byen. Vi vil skabe én by - en storby,

Læs mere

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan

Læs mere

Høring over udkast til Retningslinjer for anvendelse af kommunale arealer til udendørs arrangementer i Århus Kommune

Høring over udkast til Retningslinjer for anvendelse af kommunale arealer til udendørs arrangementer i Århus Kommune Høring over udkast til Retningslinjer for anvendelse af kommunale arealer til udendørs arrangementer i Århus Kommune Arrangørgruppen Aarhus er et nystartet interessenetværk, der arbejder proaktivt for

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Bilag 4 - Historie Kompetencemål

Bilag 4 - Historie Kompetencemål Bilag 4 - Historie Kompetencemål Kompetenceområde 4. klasse 6. klasse 9. klasse relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv sammenligne væsentlige træk ved perioder på bagrund af et

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

Fragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber

Fragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber Fragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber Byer uden grænser Randers, 19-20. juni 2007 Introduktion Fra nationalt hierarki til globalt netværkssamfund Territorial konkurrence Globalisering Det

Læs mere

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV EUROPAN 13 VIL BELYSE HVORDAN EUROPAS BYER KAN TILPASSES

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Nye løsninger for fremtidens byer

Nye løsninger for fremtidens byer Nye løsninger for fremtidens byer ved Kent Martinussen, adm. direktør i DAC Dansk Arkitektur Center ? Klimakomissionen anbefaler i 2010 hvordan Danmark kan: 1. Reducere udledninger af drivhusgasser 2.

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

O R A N G E R I E T 32263

O R A N G E R I E T 32263 ORANGERIET DEL 1 1 Gl.Holtegaard har, udover sin symmetriske pragt, utrolige smukke elementer der tildeler den kontrollede have sin unikke karakter. Haven, har med sin historiske reference fra senbarokken,

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

Visionsarbejde. formål løfter strategi oplevelser indsatser

Visionsarbejde. formål løfter strategi oplevelser indsatser Visionsarbejde!! formål løfter strategi oplevelser indsatser IMPLEMENTERING I GOLFKLUBBEN Implementering af Golfspilleren i Centrum er en proces i fem trin. Ovenstående figur viser, hvorledes de enkelte

Læs mere

Planlægning for og med landbrug

Planlægning for og med landbrug Temadage: Planlægning for og med landbrug 25-26. november 2014 på Vingsted Hotel og Konferencecenter Velkommen Jørgen Primdahl, Købehavns Universitet Jørgen Korning, Videncentret for Landbrug Hvorfor er

Læs mere

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Er vores undervisningsaktiviteter en sekundær sag? diskussionsoplæg Windows 8 & Læring De næste 40 minutter 3 indspark

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development

Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development 3 13. november 2011 4 13. november 2011 Først byplanlægning så SMART implementering» Udfordringerne

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD

AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD LANDSKABET I BYEN RÅDGIVERGRUPPEN ADEPT Totalrådgiver Strategisk Byudvikling Urbant design Arkitektur og Miljø Bygningsdesign Klimatilpasning TOPOTEK1 Underådgiver Byudvikling

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Jamen vi har det da meget godt! Ja men er det godt nok? ANSVAR GLÆDE STOLTHED

Jamen vi har det da meget godt! Ja men er det godt nok? ANSVAR GLÆDE STOLTHED LANDsBYsLAND I velfærdssamfundets beruselse har ligegyldigheden fået et fast greb om den danske befolkning, alt imens klima-, infrastruktur- og forandringsudfordringerne står for døren. Det er i dag normen

Læs mere

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G SITE 1 Contextual Conditions MIKKEL LANG MIKKELSEN PROGRAM Park Spree M A P P I N G Site E er et industrielt område der er lokaliseret mellem Köpenicker str. og Spree. Området er præget af lave industrielle

Læs mere

P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup. maj 2014

P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup. maj 2014 P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup maj 2014 INDHOLD Formål 5 Intro - processen 6 Havens størrelse 8 Havens formsprog 10 Havens rammer 12 Bevægelse og flow i haven

Læs mere

Litteraturliste. Litteratur:

Litteraturliste. Litteratur: 88 Konklusion Dette projekt tager sit udgangspunkt i det nye motorvejsprojekt i og omkring Silkeborg. Den kommende motorvej i Silkeborg får store konsekvenser for byen, både negative og positive. Silkeborg

Læs mere

Hospitalsledelserne Århus Universitetshospital - Århus Sygehus - Skejby - Psykiatrisk Hospital. Beskrivelse af Interim Ledelsernes opgaver i DNU.

Hospitalsledelserne Århus Universitetshospital - Århus Sygehus - Skejby - Psykiatrisk Hospital. Beskrivelse af Interim Ledelsernes opgaver i DNU. Hospitalsledelserne Århus Universitetshospital - Århus Sygehus - Skejby - Psykiatrisk Hospital Projektafdelingen for Det Nye Universitetshospital Hedeager 3 DK-8200 Århus N Tel. +45 8728 8850 projektafd@dnu.rm.dk

Læs mere

Vi er vilde med tværfaglighed og fællesskab og bygger på begejstring. Constructa A/S er landsdækkende

Vi er vilde med tværfaglighed og fællesskab og bygger på begejstring. Constructa A/S er landsdækkende Vi er vilde med tværfaglighed og fællesskab og bygger på begejstring. Constructa A/S er landsdækkende arkitekt- og ingeniørvirksomhed, som mestrer alle facetter inden for ingeniør- og arkitektfaget. VI

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

EUROPAN 12 EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER TIL AT DELTAGE I EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BÆREDYGTIG BYUDVIKLING

EUROPAN 12 EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER TIL AT DELTAGE I EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BÆREDYGTIG BYUDVIKLING EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER TIL AT DELTAGE I EUROPAN 12 EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BÆREDYGTIG BYUDVIKLING Strandgade 27B 1401 København K www.dac.dk SEKRETARIATETET FOR EUROPAN

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Indstilling. International Community. 1. Resume. Til Byrådet. Den Århus Kommune

Indstilling. International Community. 1. Resume. Til Byrådet. Den Århus Kommune Indstilling Til Byrådet Den 21-09-2013 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Resume Århus har i de senere år oplevet en øget grad af internationalisering, og forventes at fortsætte i de kommende år,

Læs mere

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Indhold: Baggrund.3 Vision.4 Strategi..5 Handlingsplan..7 Opfølgning..9 Baggrund Horsens by og havnen hører sammen og har gjort det i hundredvis af år. Havnen

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse til beslutningsforslag om udarbejdelse af en landsbypolitik for Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse til beslutningsforslag om udarbejdelse af en landsbypolitik for Aarhus Kommune Udtalelse til beslutningsforslag om udarbejdelse af en landsbypolitik for Aarhus Kommune Side 1 af 6 Konklusion Forslaget om udarbejdelse af en landsbypolitik for Aarhus Kommune har på forskellig vis været

Læs mere

MELLEMRUM. Foren kultur og natur Lav zoning mellem land og by relativ - fra 5-95%

MELLEMRUM. Foren kultur og natur Lav zoning mellem land og by relativ - fra 5-95% 13218 MANIFEST Fortid Whiskeybælte Tilflytter Eje Idyl Bilos Selvforsyning Liguster Parasoller Blå Permanent Ridesti Stråtag Duer Sovs SU Trekant Christianiacykel Afvikling Fremtid Bibelbælte Fraflytter

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler

Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Særligt indsatsområde i Realdania Realdanias 3 fokusområder: Byen Byggeriet Bygningsarven Realdanias særlige indsatsområder 2011-2012

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Byliv og Mobilitet i Aalborg Øst Oplæg ved Dansk Byplanlaboratoriums årsmøde Aalborg 7. oktober 2011

Byliv og Mobilitet i Aalborg Øst Oplæg ved Dansk Byplanlaboratoriums årsmøde Aalborg 7. oktober 2011 Byliv og Mobilitet i Aalborg Øst Oplæg ved Dansk Byplanlaboratoriums årsmøde Aalborg 7. oktober 2011 Professor Ole B. Jensen Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi Aalborg Universitet Disposition

Læs mere

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

ByBlioteket. - et lavthængende byudviklings- og bogprojekt

ByBlioteket. - et lavthængende byudviklings- og bogprojekt ByBlioteket - et lavthængende byudviklings- og bogprojekt Eksisterende eksempler Koncept Projektet vil skabe frie boghylder i det offentlige rum med bøger, som frit kan tages med hjem eller efterlades

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. Brugervejledning Kære bruger Her præsenteres et filmisk casebaseret undervisningsmateriale om mobning og trivsel i skolen. De to film er blevet til på baggrund af virkelige historier og hændelser, som

Læs mere

Fremtidens Danmark - at åbne punkter og bryde linjer

Fremtidens Danmark - at åbne punkter og bryde linjer [ 11120 ] Fremtidens Danmark - at åbne punkter og bryde linjer MANIFEST Fremtidens Danmark opstår ikke på bar mark eller i et tomt byggefelt Fremtiden opstår indimellem alt det eksisterende, de bevaringsværdige

Læs mere

Fra arbejderidyl til ghetto

Fra arbejderidyl til ghetto Fra arbejderidyl til ghetto Hvordan skabes igen velfungerende byområder? Byplanmødet Malmø, 5. oktober 2016 Tom Nielsen Professor By- og Landskabsplanlægning Arkitektskolen Aarhus Vesterbro 1950erne, Boligkommisionens

Læs mere