Transkript

1 Titel&på&projektet:&& Hvordan påvirker infografer dig? - En kvantitativ og kvalitativ undersøgelse af en interaktiv infograf Vejleder: Kim Sandholdt &Gruppens&medlemmer:& Navn:EmilKildeby Studienummer:45211 Navn:MatiasMoltrup Studienummer:47425 Navn:EvansOchereBoakye;Yiadom Studienummer:42564 Navn:TobiasHansPeterMollerup Studienummer:44662 & RUC;mail:kildeby@ruc.dkK1: RUC;mail:matiamo@ruc.dkK1: RUC;mail:eoby@ruc.dkK1: RUC;mail:thpm@ruc.dkK1: X X K2: K2: K2: K2: X X

2 &

3 Hvordan påvirker INFOGRAFER DIG Tobias Mollerup, Matias Moltrup, Evans B-Yiadom & Emil Kildeby Created by Mark Shorter from the Noun Project

4 Hvordan påvirker infografer dig? En kvantitativ og kvalitativ undersøgelse af en interaktiv infograf. Tobias Hans Peter Mollerup, Matias Moltrup, Evans Ochere Boakye-Yiadom, Emil Kildeby Nielsen Vejleder Kim Sandholdt K1 / K2 projekt på Kommunikation Kombination Roskilde Universitet Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier (CBIT) Tegn: sider.

5 Hvordan påvirker infografer dig? En kvantitativ og kvalitativ undersøgelse af en interaktiv infograf. Side 2 af 83

6 Indholdsfortegnelse Figurliste*...*5 1*Introduktion*...*7 1.1 Indledning*...*7 1.2 Motivation*...* Rapportdesign*...* Problemfelt*...* Problemformulering*...* Arbejdsspørgsmål*...*14 2*Teori*...* Indledning*...* Metaforbegrebet*...* Metaforer Eksempelpåhvordanenmetaforkanstrukturere Metonymier Hverdagensmetaforer Erfaringsgestalter Hvordan*påvirker*metaforer*budskabet*i*vores*infograf?*...* Metaforersdelvisenatur Opsamling*...*22 3*Metode*...* Indledning*...* Videnskabsteori*...* Teoriargumentation*...* Produktion*af*infograferne*...* Infografersmultimodalitet Kress&vanLeeuwensfirefaserikommunikationsprocessen Diskurs Design Produktion Distribution Præanalyse*af*mediernes*infografer*...* Resultatafpræanalysen Designrationale*...* Diskurs DesignogProduktion Infograferneselementer Brugafmodaliteter Distribution Undersøgelsesdesign*...*38 Side 3 af 83

7 3.7.1 Kvantitativundersøgelse Kvalitativundersøgelse Interviewdel TænkeQhøjttest Afrunding Udførselafkvalitativtinterview Udvælgelseafrespondenter Fejlkilder*...*43 4*Analyse*...* Indledning*...* Interaktionsanalyse*...* Læsningafinfograferne Kvantitativundersøgelse Kommentarer KlikQanalyse Samfundellerindivid Metaforanalyse*...* Infograf Levestandardoghelbred Tryghed/sikkerhed Samfundellerindivid Infograf Erfaring Levestandartoghelbred SamfundellerIndivid Opsummering*N*Infograf*1*og*2*...*63 5*Diskussion*...*65 6*Konklusion*...*69 7*Perspektivering*...*71 8*Kildehenvisning*...* Litteratur*...* Sekundær litteratur Websider:*...*74 9*Bilag*...*77 Bilag*1* *Infograf*1*...*77 Bilag*2* *Infograf*2*...*78 Bilag*3*N*Kvantitativ*databehandling.xlsx*...*79 Bilag*4* *Transskriberet*interview*Christoffer*(Infograf*1)*...*80 Bilag*5* *Transskriberet*interview*Eric*(Infograf*1)*...*81 Bilag*6* *Transskriberet*interview*Sara*(Infograf*2)*...*82 Bilag*7* *Transskriberet*interview*Kari*(Infograf*2)*...*83* Side 4 af 83

8 Figurliste Figur*1QVejrudsigten. QKilde: Figur*2QLandkortoverDanmarkanno1720. Kilde: Figur*3QFattigeiDanmark. QKilde: tyvstarterqkampenqomqjulehjaelp/(setden22.februar2015). Figur*4QWorldWideTradeMovementsforOil2009. QKilde: Figur*5QInfograf2(uændret). Figur*6QTheRapidGrowthofGlobalData. QKilde: big_data_universe_beginning_to_explode(setden22.februar2015). Figur*7QErfaringsgestalternesinteraktionellerelationer. Figur*8QDiagramoverfordelingaftagsipræanalysen. Figur*9QInfografernesgrundramme. Figur*10QInfograf1(uændret). Figur*11QInfograf2(uændret). Figur*12QDistributionafvoresinfograferviaFacebook. Figur*13QInfografernesafsluttendestadie. Figur*14QGenereltlæsemønsterforvorestoinfografer. Figur*15QSummerededatapåbaggrundafinteraktionmedinfograferne. Figur*16QVisualiseringafrespondenter,derharklikket70. Figur*17QÅrligudgiftforændringeridagpengesatsen. Figur*18QÆndringeridagpengesatsensindflydelsepådagpengesystemet. Figur*19QViserinfograf1ihenholdsvismaksimumogminimumposition. Figur*20QViserinfograf2ihenholdsvismaksimumogminimumposition. Figur*21QVariationerafdatavisualiseringer. Side 5 af 83

9 Side 6 af 83

10 1 Introduktion 1.1 Indledning Detteprojekthandlerominfografer,oghvordandettemultimodalemediekanprægevoresforståQ elserafetpolitiskaktueltemnesomdagpenge.interessenforemnettagerudgangspunktibegrebet BigData,hvorviserentendenstil,atderproduceresflereinfograferendførhen,fordiviidaghar størredatamængdertilgængeligt.samtidigmednyecomputerværktøjerermedietblevetlettereog hurtigereatproducere(manovich2011;lankowetal.2012).lankowetal.(2012)forklarer,atinq formationssamfundetfundamentaltharændretdenmåde,vitænkerpådata,hvorfravoresundring overinfografersvisualiseringafdataopstår.voreskulturberorpåatgemmealt,bearbejdedetog deledet,såviletkanbegribedéenormemængderafdata,derhverdagproduceres(web1).infoq grafersegenskabtilatformidlestoremængderdataharvistsigatværeeteffektivthjælpemiddel forbl.a.kommunikatører.isærindenformarketingerinfograferdukketopsomennymådeatsælq gepå.detgiverbrugernehurtigogmålrettetviden,fordidetlettereinddragerfolkiorganisationers forståelsesramme(lankowetal.2012:12). Anvendelsenafinfografereringennyhed.TværtimodserviforløberetilnutidensinfograferallereQ deioldtidensstenhuleriformafbillederogkort,derrepræsenterervirkelighedenvedf.eks.atafq billedestientildetnærmestevandhul.dettevidnerom,atmenneskeraltidharopereretmedvisuq elleudtryksformertilatrepræsentereinformation(ibid.:14).uafhængigtafhvorvidtderertaleom hulemalerierellernyeredaktionelleinfografer,erderesfunktionatskabeoverskuelighedidataq mængderforlæserenogdermedbidragetilatgørehverdagenlettere(ibid.:114).eksempelvishar infografer været anvendt som topografiske kort, i vejrudsigten, som overbevisende let læselige præsentationerafdatainyhedsartikler,somenkeltståendepostereogmegetmere.

11 HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? INTRODUKTION Figur 1: Vejrudsigten er her repræsenteret i en infograf, der med piktogrammer på et topografisk Danmarkskort, viser hvilke steder, der kan forvente at opleve sol, skyer og vind. Der er brugt avancerede algoritmer til vejrforudsigelser, der udspringer af målinger i den virkelige verden, som til sidst er reduceret til piktogrammer. Vejrudsigter er, som infografer, efterfulgt af verbale forklaringer. Samme kort kan tit findes bag på avisen, hvor den verbale forklaring er skiftet ud med tekst. Figur 2: Viser et ældre topografisk kort, der repræsenterer Danmark, som man troede landet så ud i Den billedlige fremkomst beror på opmålinger og store mængder data indsamlet på landjorden, da man ikke har kunnet observere landet fra luften, som man kan i dag. Selv i dag er det ikke muligt at lave en direkte repræsentation og et målfast kort af et område så stort som Danmark, og man vil kunne kalde kortet en infograf over Danmarks overordnede geografiske ontologi. Side 8 af 83

12 HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? INTRODUKTION Figur 3: I den redaktionelle kategori af infografer, bliver data repræsenteret med vægt på at fremme forståelsen af tallene med visuelle virkemidler. I dette eksempel er tal repræsenteret med størrelsen på mænd, så tallene får en rumlig funktion, snarre end en flad talfornemmelse. Figur 4: Infografer er også anvendt til at repræsentere stærke ideologiske holdninger, som via visuelle virkemidler og relevant data, forsøger at engagere eller overbevise læseren til en bestemt ideologi. Især ved mærkesager, der er vanskelige at gennemskue, som eksempelvis; politik, internationale forhold, handelsbalancer m.fl., kan disse infografer virke overbevisende. Side 9 af 83

13 HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? INTRODUKTION Idagserviflereredaktionelleinfografer,sominfografenifigur4ereteksempelpå.Disseinfografer erletteatidentificeresigmed,ogbliverderforofteredeltpåsocialenetværk.viopleveridaget stigendeantalinfograferpåsocialemedier,dadeterenletmådeforvirksomhederatsamlelæserq neomkringderesbudskaber.ihvilkengradinfograferpåvirkerlæserne,oghvordanpåvirkningen kommertiludtryk,ernetophvadvifinderinteressantidenneopgave.lankoffetal.beskriverkvaliq teternevedeneffektivinfografsom; Thebesteditorialinfographicsgenerallytendtocomefrom publicationsthatrespectdesign,haveaconsistentbrandidentity,andadheretothehighestjournaq listicstandards (Lankowetal.2012:122).Dennemådeatvisualiseredataforforbrugernesskyld ernyogdukkeropidensenehalvdelafdettyvendeårhundrede.(ibid.:122).denmoderneform forinfografergørsigisærgodtpåinternettet,dadetermuligtatdeledem,fordiflereogflereforeq trækkeratlæsenyhederpånettet(ibid.:127). 1.2 Motivation Iprojektharvihaftfokuspåbehovetforatbearbejdedevoksendedatamængder,derproduceresi dag.vihargennemsåvel,studie,studiejob,dagligdagoplevetetøgetbehovforatvisualiseredata, ogatdettebehovimødekommesafblandtandetinfografer.dennetendenskommertiludtrykpå eksempelvisfacebookideresadminqværktøjertilsider,istoreøkonomisystemeriorganisationer,i småappsdertrackerdinhverdagognyhedsmedierm.fl.deterpåenogsammetidvoresmotivatiq onforatudarbejdedetteprojekt,atvianvenderinfograferhyppigere,fordimankan,menogsåforq didetfaktiskgivermening,dateknologienidagkanberigeforståelserafkæmpedatamængderøjeq blikkeligt.vivedfaktiskmegetlidtom,hvordandenneformformultimodalekommunikationsmeq dievirkeripraksis,oghvordanviskabermeningherudfra,hvilketsåledesbliveretfokusirapporq ten. Vi oplever at infografer der benchmarker samfundstendenser kan drejes i forhold politiske budskaber.derforerdetvoresmotivationatfremstilleogtesteeninfograf,derundersøgerdenne tese.vitagerudgangspunktidennuværendedagpengedebat,dereretomdiskuteretemne,ogsom mangevilhavediverseideologiskeholdningertil. Voresegneinfografersimulererénvirkelighed,derkunneværegenereretafstoredatamængder. Detvilværemuligtatanvendedesammevisuellevirkemidler,somviserivorestoinfografermed BigData.Eksempelviskunnemanhavehentetdataomkring,hvormegetpersonerpådagpengesøQ gerpågoogleeftersygdomssymptomer,oghvormegetdegårtillægenmm.,forderefteratkombiq neredennedataogpræsentereetmereretvisenderesultat.viharikkehaftmulighedforatindsamq ledennemængdedata,ogbyggersåledesvoresinfograferpånogleoverordnedebetragtninger. Big Side 10 af 83

14 HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? INTRODUKTION Data Qbegrebetbliverikkederforikkebenyttetirapporten,menerenvigtigmotivationsfaktorfor rapporten. 1.3 Rapportdesign Dennerapportundersøger,hvordanmeningerdannesiaflæsningenafinfografer.Detgørvivedat udarbejdeetundersøgelsesdesign,dertagerhøjdefordetendenserviserisamfundetforbrugaf infografer.udfraenpræanalyseafinfografer,hvorviharbesøgthjemmesidersompinterest.com, google.comm.fl.tilatfindebestpracticeeksemplerpåinfografersominspiration.herudfraharvi designetvoresegeninteraktiveinfografer,derskildrerdetpolitiskespørgsmålom,hvorvidtdagq pengesatsenskalændres.viharlavettoinfografer,fremoverkaldethenholdsvisinfograf1oginfoq graf2.debehandlersammeproblemstilling,menudfraforskelligepolitiskeideologier,ogvitester omdettekanpåvirketilenbestemtlæsning. Figur 5: Her vises infograf 2 i udgangspunktet. Vores infograf kan findes her: infographics.creactiveit.dk. Versionen man ender på genereres tilfældigt. De to versioner ses henholdsvis her: 1) infogra-phics.creactiveit.dk?rand=1 og her: 2) infographics.creactiveit.dk?rand=2 Side 11 af 83

15 HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? INTRODUKTION Udviklingen af infograferne redegør vi for i det metodiske afsnit, hvor vi anvender multimodale analyseredskaber i en agil udviklingsproces. Herefter tester vi infograferne ved en online klikq analyse,hvorbrugerneskaltilkendegive,hvilkendagpengesatsdemenerpasserbedstifølgederes egneideologier. Slutteligtharvilavetetkvalitativtundersøgelsesdesign,derbl.a.indbefatterentænkeQhøjttestmed firetestpersoner.dettegørvifordivoresteoretiskeophaverberorpålakoffogjohnsonsrumlige teoretiseringafsprogetsmetaforer,hvorforvimeneratentænkeqhøjttestkanbelysemeningsdanq nelsengennemsprogetsmetaforerimødetmedinfografen. 1.4 Problemfelt Idetatinfografertypiskberorpåstoremængderdataellerresultater,derfremvisesmedenvisuel pragmatisktilgang,bliverdeflestekomplekseundersøgelserlettereatforstå.someksempelbruger DR stvqprogram Detektor infografer,nårdeskalforklareogproblematiserepolitikernesbrugaf statistiskesammentræf.detkanværesværtatgennemskuesandheden,nårpolitikernebliverkreaq tiveibrugenafundersøgelserogstatistikker.værtenidetektorlaverderforpolitikernesudsagn omtilinfografer,dergørdetmeretilgængeligtatforståpolitikernesudsagn.tiltiderkanpolitikere væresåkreative,atdeformidlerstatistiskeundersøgelser,somovervejendeerusandeellerdetreq nenonsens,hvisdebeskuesfraandrevinkler.detektorskaberpådenmådeenformformonopol påsandheden,påtrodsafatdeharmåtteirettesættesigselvfleregange.spørgsmåleterher,om dettesandhedsmonopolerskabtpåbaggrundafprogrammetspræmis,elleromdeterfremstillinq genafdata,derpåvirkerdet?detergaranteretenkombinationafflereting,menviopleverentenq denstilatsandhedisamfundetudspringerafevidensiformafdataellerkvantitativbevisførelse. Infograferereffektivetilatformidledenneevidenspåenindbydendefacon,ogkansåledeshenQ vendesigtiletstørreantalmodtagere. Denstorestigningimængdenafdata,somviseridag,erkunligebegyndt,ogproduktionafdata stigereksponentielt;i2020vildenglobalemængdedataværefirdoblet,hvismanskaltroprognoq serne(web1). Side 12 af 83

16 HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? INTRODUKTION Figur 6: The Rapid Growth of Global Data, kilde csc.com. Modellen viser i hvilket omfang internettet producerer data. Databliverafflereblevetudråbtsomdet21Qårhundrederåolie,ogdesomkanfindeudafatraffiQ neredet,harmulighedforattjenemangepenge(web5).foratøgeværdienafdenindsamlededaq ta,skaldentilføresrelevans.denskalkategoriseres,ogderskallavesrelationerpåkrydsogtværs, for at opdage sammenhænge. Der er efterhånden kommet flere avancerede itqsystemer, der kan lavedisseanalysermegeteffektivt(web2).omfangetafanalyserervoksetogdetmodernemenneq skebliverkonstantudsatforstatistikker,nøgletaloginput,derkanværesværeatbegribe.f.eks. nårdubetalerdineregninger,bliverditforbrugvisualiseretmeddiagrammer,talogtekst,ogvia appspådinmobilbliverdineaktiviteterbenchmarketogvisualiseretmedelementerafinfografisk karakter.menhvorforerdetrelevantatpræsenteretregningersominfografer?viserentendens til,atdenintensiveredebrugafinfografervilvokseendnumereogatinfograferkombinerervirkeq midlereffektivt,hvilketgørdemtroværdigeogletforståelige.deropstårdogenproblemstillingom hvorvidtinfograferkommertilatforsimplebudskabet,dadeforsimpledevisualiseringervanskeq liggørennuanceretfortolkningafdata.såhvadskerderireceptionenafinfografenoghvordanpåq virkerinfografenfortolkningenafbudskabet?denneundringlederosvideretilproblemformuleq ringforrapporten. Side 13 af 83

17 HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? INTRODUKTION 1.5 Problemformulering Hvordan+fortolkes+de+interaktive+infografer+vi+har+produceret,+og+på+hvilken+måde+kan+de+påvirke+me8 ningsdannelsen+for+begrebet+dagpenge+hos+modtagerne?+ 1.6 Arbejdsspørgsmål For at hjælpe os selv til at besvare problemformuleringen, har vi udarbejdet en række arbejdsq spørgsmål,somsessomrettesnorforrapportensdele: Hvordanforegårmeningsdannelsenafinfografer? Hvordankanvidesigneeninfograf,derformidlerdagpengesatsenspåvirkningpåsamfunQ det,oghvordankanviundersøgedennereception? På hvilken måde har aflæsningen af vores infografer indflydelse på meningsdannelsen af dagpengesatsenfordenenkelte? Side 14 af 83

18 2 Teori 2.1 Indledning Ifølgendeafsnitbliverderredegjortforbegrebetstrukturellemetaforer,somdetpræsenteresaf LakoffogJohnsonibogenHverdagensmetaforer(2002).GeorgeLakofftagersitakademiskeudQ gangspunktilingvistikken,hvormarkjohnsonkommerfrafilosofien.beggehardegennemderes karrierelavetomfattendearbejdeindenfordenkognitivelingvistik,ogerbl.a.kendtforderesforq klaringaf,hvorformetaforeropstår,oghvordandebrugesihverdagen.løbendegennemafsnittet vilvieksemplificerederesteoriiforholdtilvoresprojekt. 2.2 Metaforbegrebet LakoffogJohnsonharibogen;Hverdagensmetaforer,fremsatenrækkeargumenterogovervejelQ seromkring,hvordanvibenyttermetaforertilatstrukturerervoreshverdagspraksisser: Vi har imidlertid gjort den erfaring at metaforer spiller en fremtrædende rolle i hverdagen, ikke kun i sproget, men også i tanke og handling. Vores almindelige begrebssystem som vi både tænker og handler ud fra, er metaforisk i sin grundessens (Lakoff & Johnson 2002: 13) Denmådeviforstårgenstande,entiteteretc.skerudframetaforerderknytterforskelligebegreber sammen,ogstrukturererdermedtankeogpraksisomkringdenmådeviforstårverdenpå: Vores begrebssystemspillersåledesenafgørenderolleidefinitionenafvoreshverdagsrealiteter (Ibid.: 13).Dennemetaforisketilgangfindesrelevanttilforståelseafdetgrundlæggendespørgsmålivores undersøgelse:hvordankanviviaenforståelseformetaforer,klarlæggehvordanvoresinfografer skabernyeforståelseromkringdagpengesatsen?igennemafsnittetintroducererviførstmetaforer ogdernæst,kommerviindhenholdsvisindpåmetonymierogerfaringsgestalter Metaforer Fundamentaltformetaforerer,atvibrugeretbegrebtilatforståetandet;f.eks.kærlighederkrig ellerkærlighedergalskab.herbrugervialtsåbegrebernekrigoggalskabtilatbeskrivekærlighed. Detkanværesværtatudtrykke,deerfaringerviharmedkærlighed,hvisviikkebenyttermetafoQ rer.vedatbenyttemetaforenkærlighed+er+krig,+relaterervitilenbestemtdelafdeerfaringer,der

19 HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? TEORI knyttersigtilkærlighed.såsomatmankankæmpemodandreforatvindeenandensgunst,netop fordiviharerfaringermedbegrebetkrig,oghvaddetindebærer modstridendeparter,psykiske ogfysiskeeffekterafnederlagmm Eksempel på hvordan en metafor kan strukturere Iforbindelsemeddistributionafeninfograf,medetpolitiskbudskab,somvoresegneinfografer, kanmanforestillesigatdetrækkerpåmetaforer,derstrukturererlignendesituationer,somf.eks. etspørgeskemapåpolitiken.dkomkring,hvad+vil+du+stemme+til+næste+valg?daviharvalgtatman afslutningsvisskalklikketilfredsivoresinfografer,talerinfografernetilmetaforer,derrepræsenq tererkaraktertrækafspørgeskemaundersøgelser,hvormanskaltilkendegivesinholdning.deter dermedklart,atdererenafsender,derønskerfeedback,ogdadeteretpolitiskemne,vilmange formentligtopfangeatviselektereriinformationen.dermedkanafsenderenhaveenskjultdagsorq denogetønskeom,atmodtagerenskalgiveudtrykforenbestemtholdning.mankanderforarguq mentereforatinfografernedelviststruktureresafmetaforen;spørgeskemaer+er+politisk+motiverede. Motiverede,skalikkenødvendigvisforståssomatlæserneopfatterenintenderetpolitiskagenda, mendeforståratdenaltidvilværetilstede.forståelsenafvoresinfografertrækkerdermedpåanq dre forståelseshorisonter, hvilke strukturerer perceptionen af infograferne. På baggrund af den strukturinfografernefårafmetaforenspørgeskema+er+politisk+motiverede,giverdetdermedmening atsnakkeomatinfograferneermanipulerende,dabegrebetpolitisk,trækkerpåandreforståelser omkringf.eks.agenda,retorikogbudskaberm.fl.manbegynderdermedatseetnetafrelationer mellemmetaforer,ogvistrukturerersåledesoplevelsergennemmådenvibliverpåvirketafdisse strukturelle metaforer. Accepteres metaforen spørgeskema+ er+ politisk+ motiverede som struktureq rende for vores infografer, vil modtagerne formentligt strukturere deres læsning af infograferne såledesatdeførstlederefterenafsenderogdetpolitiskemotivbagdenne.tilforskelvileksempelq viseninfografomhandlende,hvordanmanplanterenpotteplante,ikkeindlejreenpolitiskideologi, ogafsenderenerderforikkeligesåessentiel Metonymier MetonymierfungererligesommetaforervedattilvejebringeenforståelseafetbegrebellerengenQ stand.menhvormetaforerladeretbegrebværedelvistligetandetforatgivedetnyellermerenuq anceretbetydningogstruktur,ladermetonymieretbegrebståfornogetandet.engrundlæggende metonymi,dersesienlangrækkesammenhængeerdel+for+helhed.eteksempelpåensådanmetoq nymiienkontekstomkringdagpengekunneværefølgendeudtalelse: Fattigkarinahardetvistfint Side 16 af 83

20 HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? TEORI meddenmængdepengehunhar.dennemetonymikræverdogmankendertildagpengedebatten mellemözlemcekicogjoachimbolsen,menmanladerherendelafdebattenfattigkarinaståfor helhedendagpenge.intentionenmedsætningenernæppe,atfattigkarinasomenkeltindividhar nokpenge,somdeter. Grundlæggendeerdetenmetonymi,nårmanladerentingståforenanden.Etandeteksempelpå enmetonymierproducent+for+produktderf.eks.manifesterersigisætningen;jeg+vil+gerne+have+en+ Budweiser. (Lakoff & Johnson 2002: 50). Et mere komplekst eksempel er: Nixon+ bombede Hanoi (ibid.).herladervinixonståforbombardementetafhanoiundervietnamkrigen,ogheledetpolitiq skespilomkringdennehandling.herkanmanargumentererforatmetonymier,ernogetvibruger til at forstå en begivenhed, situation eller genstand, som er for kompleks til enten at forstå eller formulerehensigtsmæssigt.detkanværesværtathuske og dermed forstå hvilken kontekst, der udløste bombardementet herunder f.eks. militæradministrationen og generel stemning omkring Vietnamkrigen.Mantagerderfordenøverstansvarlige;Nixon,ogsætterhamsomdel+for+helheden. Detkanværerelevantatidentificeremetonymierivoreskvalitativeinterview,oganalyserehvad detteeretudtrykfor;mangelpåforståelseafhelhedenellermåskeerhelhedenskompleksitetfor besværligatformulereeksplicitetc Hverdagens metaforer Viharhidtilsetatmetaforerhardenfunktion,atdegivermeningtilogskaberrelationerivores begrebssystem, og metaforerne skaber således struktur i vores tanke og handling; I og med at kommunikationerbaseretpådetsammebegrebssystemsomtankeoghandling,ersprogetenvigq tig kilde til oplysning om hvordan dette begrebssystem ser ud + (ibid.: 13). Ser vi f.eks. Lakoff og Johnsonsegeteksempelombegrebetdiskussion,erdetstruktureretudframetaforendiskussion+er+ krig,hvilketkommertiludtryksprogligt,idenmådevitaleromdennepraksis: Dine påstande kan ikke forsvares Han angreb hvert eneste svage punkt i min argumentation Hans kritik ramte plet Jeg har aldrig vundet en diskussion med ham. Er du uenig? Okay fyr løs Hvis du bruger den strategi, udsletter han dig totalt Han skød alle mine argumenter i sænk (ibid.: 14) Side 17 af 83

21 HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? TEORI Herkanviiførsteomgangse,hvordandiskussionerbliveritalesatudfrabegrebetkrig.MenmetaQ forenpåvirkerogsådenmåde,viopfatterogtænkerpådetatdiskuterer.vikansåledesvinde,tabe ogovergiveostilandresargumentermm.viforstårogopleveraltsåendiskussionpåsammemåde, somviforstårkrig.gennemvoreshistorieogkulturharvitilegnetosenklaropfattelseaf,hvadkrig indebærer.dissestrukturerbenyttessåledestilatstrukturererenbestemttypesamtale,hvorvi harenintentionomatfåret(vinde),hvilketogsåerdetgenerellemålmedkrig,hvorforvimedforq delkanadoptereandreelementertilatudvidevoresforståelsebegrebetsamtale. Vistrukturererikkebegreberudfraenkeltemetaforer,detersnareretkomplekstnetafinteraktiQ onellemetaforerogforståelser,derofteerdannetpågrundlagafvoresnaturligerumligerfaringer. LakoffogJohnsonforklarerdetteforholdvedatintroducereorienteringsmetaforer,somf.eks.atop+ er+mereogned+er+mindre(2002:26).itemaetdagpengekommerdettetiludtryksprogligtifølgende eksempler: Dagpengesatsenerhøj+idag Falder+dagpengesatsenlængerened+kanjegikkelængereforsørgemigselv+ Synesdudagpengesatsenskalstigeeftervalget Metaforenomkringatop+er+mereogned+er+mindreernaturlige.Deeropståetdirekteudafvores rumligeerfaringermedverdengennemvoresegenkrop.hældermanf.eks.merevæskeienbeholq der,hævesniveauet,ogderskabesenrelationmellemopogmere.orienteringsmetaforererinterq aktionelle,davoreserfaringmedmetaforenop+er+mere,kanbidragetilforståelseiandresammenq hænge,somdagpengesatseniovenståendeeksempel Erfaringsgestalter Foratforståatnoglebegreberkangivemeningtilandre,benytterLakoffogJohnsonbegrebeterfa8 ringsgestalter.hertagerviigenfatieksempletdiskussion,dererentypeafbegrebetsamtale.beq greberharflerestrukturdimensioner,hvorsamtalehar;deltagere,delelementer,faser,rækkefølge, følgevirkningogformål(lakoff&johnson2002:93).krigharf.eks.delelementersom;angreb,forq svarogovergivelsesamtdeltagere,dertypiskertoellerfleremodstridendepartermedformåletat overtale(vindeover)denanden(ibid.:92q98).pådenmådeervialtsåistandtilatidentificerer, hvornårensamtaleerblevettilendiskussionnårdensstrukturdimensioner,tagerkarakterafeleq menterfrabegrebetkrig: Side 18 af 83

22 HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? TEORI At kunne forstå en samtale er en diskussion, kræver at man er i stand til at lægge den flerdimensionale struktur af begrebet KRIG ned over den tilsvarende struktur SAMTALE. Sådanne flerdimensionale strukturer kendetegner erfaringsgestalter som er måder hvorpå man ordner erfaringer i strukturerede helheder. I metaforen DISKUSSION ER KRIG er gestalten for SAMTALE struktureret yderligere ved hjælp af overensstemmelser med udvalgte elementer fra gestalten for KRIG. Således forstås én aktivitet, samtale, ved hjælp af en anden, fysisk kamp. (Lakoff & Johnson 2002: 96-97) Vi strukturerer vores erfaringer gennem gestalter, der er flerdimensionale, og dermed skaber sammenhængmellemerfaringer(sefigur7). Figur 7: Figuren illustrerer hvordan erfaringsgestalter er forbundet i et ubestemmelig stort net af relationer til andre erfaringsgestalter, men man kan dog tage udgangspunkt i en, og identificere de mest centrale erfaringsgestalter som den er forbundet med. Såledesopleverviensamtalesomdiskussion,nårdehandlingerogperceptionenafdissesvarertil dem,viforbindermedgestaltenkrig;angreb,forsvar,manøvrering,modangrebetc.forståelsenaf sammenhængenmellemdisseflerdimensionellegestalter,ermådenviskabersammenhængierfaq ringer(ibid.:97).begrebetsamtaleerstruktureretafbegreber,dereropståetdirekteafvoreserfaq ringermedverden;følgevirkning,deltagere,delelementer,faser,rækkefølgeogformål.hvorforforq ståelsenafhvadensamtaleer,vilværedybereforankretoggenereltaccepteretpåtværsafkulturer iforholdtilf.eks.etbegrebsomkærlighed.kærlighederetmetaforisk+struktureret+begreb,+somnæq stenerudelukkendestruktureretudframetaforer,(f.eks.+ kærlighed+er+en+rejse,+kærlighed+er+gal8 skab,+kærlighed+er+krig,+kærlighed+er+en+fysisk+kraft+mm.)(lakoff&johnson2002:95q101).detat begreberprimærtforståsudframetaforertilandrebegreber,snarereendikombinationmeddiq rekteerfaring; [...]ertypiskforfølelsesmæssigebegreberderikkepånogendirektemådeerklart Side 19 af 83

23 HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? TEORI afgrænsedeivoreserfaringogderforprimærtmåforståsindirekte,viametaforer. (Lakoff&JohnQ son2002:101).følelsesmæssigebegrebererderfornetopogsåmeresubjektive. 2.3 Hvordan påvirker metaforer budskabet i vores infograf? Følgende eksempel forklarer, hvordan metafor har en direkte påvirkning på vores forståelse: Hvis du siger Alle odds er imod os eller Vi må tage chancen, vil folk ikke mene at du taler metaforisk, men blot at du gør brug af det normale dagligdags sprog der nu engang passer bedst til situationen. Ikke desto mindre vil din måde at om, opfatte og sågar opleve din situation på være struktureret metaforisk (ibid.: 65) Påsammemådebliveritalesættelsenafdagpengestruktureretafmetaforer.Afsenderensbrugaf metaforertilatbeskrivedagpengekanpotentielthaveenenormeffektpådenmådemodtagerne forstår budskaberne omkring dagpenge. Modtageren vil altid prøve at afkode kommunikationen gennem metaforer, det er således når metaforen er gennemskuelig for modtageren at budskabet bliverstærkt.somdetyderligereillustreresaflakoffogjohnson,erhverdagsbegrebergennemsyq retafmetaforer,somvibrugerudenatværeopmærksommepådet. Når vi lever efter metaforerne ARBEJDE ER RESURSE og TID ER EN RESURSE, som vi gør i vores kultur, er vi tilbøjelige til slet ikke at se dem som metaforer. Men som ovennævnte redegørelse for deres grundlag i vores erfaring viser, er de begge strukturelle metaforer der er af grundlæggende betydning for de vestlige industrisamfund. [...] Disse to SUBSTANS-metaforer tillader arbejde og tid at blive kvantificeret - det vil sige at blive målt, opfattet som trinvist brugt op og tilskrevet pengemæssige værdier; de gør det muligt for os at se tid og arbejde som ting der kan bruges til forskellige formål (ibid.: 81) Dukansagtenbrugeenmetaforoglaveenineffektivkommunikation.VorespointemedbrugafmeQ taforerer,atnårduharforståetdeinteraktionellemetaforer,sommodtagernebrugertilattaleom eksempelvisdagpenge,kandebrugesstrategiskoggørekommunikationenoverbevisende.typisk vil der indenfor et emne kunne identificeres nogle metaforer, som er forankret hos modtagerne, dissereferererlakoffogjohnsontilsomkonventionellemetaforer.deerkonventionelle,dadegiq ver mening for os, idet vores begrebsapparat og kultur ofte er struktureret af dem, og dermed kommertilatfremståsom naturlige regelmæssighederivoressprogligeform(ibid.:157).dertil kommer; Metaforer der befinder sig uden for vores konventionelle begrebssystem, metaforer der er billeddannende og nyskabende. Sådanne metaforer er i stand til at give os en ny forståelse af vores erfaring. Det vil sige de kan give vores fortid, vores daglige aktiviteter og hvad vi ved og tror ny betydning. (Lakoff & Johnson 2002: 159) Herkunnemaneksempelvisforestillesigenmetaforomdagpengesomensygdom.+Dagpengeer ikkenødvendigvisnogetviforbindermedsygdom,mendetkanmuligvisforstås,atlevestandarden Side 20 af 83

24 HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? TEORI faldernårmanerpådagpenge,ogfolkderforblivermerepsykiskogfysisksyge.mankanforestille sigenmetaforiretningaf;dagpenge+er+sygdom.deterikkesikkertatallevilbrugedennemetafor omdagpenge,menfordidentrækkerpåerfaringsgestaltenlevestandard,bliverkoblingenmuligat laveformodtageren.afsenderenharmulighedforatfremhævervisseaspektervedbenyttemetafoq rer,dersætterfokuspådisse,ognaturligtvilskjuleandreaspekter.afsenderenkanpådenmåde kontrollerebudskabetinogengradaleneudfrademetaforer,derknyttestiletemne.mankunne f.eks.skabeenmetaforiretningafdagpenge+er+et+incitament+til+sygdom,ogpådenmådehenvises dertil,atderersamfundsgruppe,dersnydermeddissemidler.metaforenkaneksempelvisblive fremførtienvalgkampsometargument,dergennemmetaforergivernybetydningtil,hvordanfolk opleveremnetdagpenge.dennemetaforfremhæveraltsåetaspekt;demdersnyder.hvorenanden metaforkunnesættefokuspåatdagpengerentfaktiskholderlevestandardenoppe,hvormedden forhindresygdom. Detfindesidenforbindelsevigtigtatpointerer,atdissesygdomsmetaforerikkevilværemeningsQ fuldeforalle,menkunhosde,hvordereserfaringsgestalteromkringdetteemneogomkringliggenq deerkompatiblemedsådanenmetafor.enborgerietandetlandudenetlignendesocialtsikkerq hedsnet,vilderforsletikkefattemetaforen Metaforers delvise natur Vikankonstatere,atvidelvistkanstyredemetaforer,somvoresinfograferrepræsenterer.Nårvi viserenperson,derbliversygereogsygere,brugervimetaforenlav+indkomst+er+sygdom.+dettegiq vermeningfordimetaforiskestrukturererdelvise: Den metaforiske strukturering af begreber må nødvendigvis være delvis og afspejle sprogets ordforråd [...] Hvad præcis fx fundament betyder i det metaforiske definerede domæne (TEORIER), afhænger af detaljerne ved hvordan det metaforiske begreb TEORIER ER BYGNINGER bruges til at strukturere begrebet TEORI (ibid.: 66) Påsammemådeerbegrebetlav+indkomstidettetilfældekundelviststruktureretafsygdom,ogens økonomikansåledesværeibedring,hvismanharhaftenlavindkomst.detervigtigatforstå,at detteskerietkomplekstnetafstrukturerendemetaforer,hvormannødvendigvismåforståmetaq foren+indkomst+er+økonomi.foratforståhvorfordetgivermening,atsigeénsøkonomieribedring kræveraltså,atmanbådetrækkerpåmetaforen;+indkomst+er+økonomi+og+lav+indkomst+er+sygdom. Side 21 af 83

25 HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? TEORI 2.4 Opsamling Detprimæreomdrejningspunktforteoriener,hvordanfolkforstårdereserfaringerogdebegreber, derstrukturererdem. Vi har set at metaforer præger vores almindelige begrebssystem på en gennemgribende måde. Fordi så mange af de begreber der er vigtige for os, enten er abstrakte eller ikke klart afgrænsede i vores erfaring (følelser, ideer, tid osv.), må vi forsøge at begribe dem ved hjælp af andre begreber som vi forstår bedre (rumlige orienteringer, genstande osv.) Dette fører til metaforiske definitioner i vores begrebssystem. Vi har med eksempler forsøgt at vise hvor omfattende en rolle metaforer spiller for måden vi fungerer på, måden vi begrebsliggør vores erfaringer på og måden vi taler på. (Lakoff & Johnson 2008; 133) Erfaringsgestalterbliveridetteprojektanskuet,somdetmodtagerenbrugertilatfortolkemeninQ genidebrugtemetaforeriinfograferne.viharpåvistatmetaforerkanbrugesstrategiskikommuq nikativesammenhængeogidenforbindelseharvinetopforsøgtatfremhæveforskelligebudskaber idetoinfografer,vedatadresseredeerfaringsgestalteromdagpenge,viser,deforskelligepolitiske retningerbenytter. Påbaggrundafteorienommetaforer,harviinddeltbegrebetitretyper,somerstærktinspireretaf LakoffogJohnson.Dissevilvibenytteunderanalysenogharsåledestilformålatstrukturereog giveenmerekonsistentanalyse. 1. Konventionelle*metaforerermetaforer,dererrodfæstetifolksforståelseafetbegreb,og erdermedforindividetetudtrykforensandhed.disseerofteopståetgennemmødemed kultur og sociale interaktioner, og forståelsen af dem tager mange gange afsæt i orienteq ringsmetaforer. 2. Orienteringsmetaforer*harviendirekteerfaringmed,gennemmødemeddenfysiskeverQ denogvoresoplevelseafdengennemvoreskrop.disserelaterersigprimærttilvoresforq ståelseafrummelighed. 3. Nye*metaforer*ermetaforer,deropstårimødetmedensituation,genstandellerbegreb, hvormanikkeiforvejenhardannetkonventionellemetaforer.derfortrækkespåeksisteq rendeerfaringsgestalter,tilatlaveenmetafor,derkangivedennesituation,genstandeller begrebmening. Side 22 af 83

26 3 Metode 3.1 Indledning Voresprojektbærerprægafeneksperimenteltilgang,hvorviigennemprojektetharhaftflereiteQ rationerpåbådemetodiskevalg,menogsåpåudviklingafvoresinteraktiveinfografer.viindleder detteafsnitmedetvidenskabsteoretiskogteoretiskoverblik,hvorvitagerudgangspunktidenfiloq sofiskehermeneutiksomrammeforvoresforståelseafprojektet,hvorvihereftergennemgårratiq onaletbagvoresvalgafteorier.efterfølgendegennemgåsrationaletbagudviklingafvoresinfograq fermedudgangspunktikress&vanleuweensteoriomkringmultimodalitet.viinddragerligeledes enpræanalyseafdeinfograferviserionlinemedier.viargumentererefterfølgendeforvoresunq dersøgelsesdesign,sombestårafenkvantitativogkvalitativdel,hvorvidiskutererderesværdii forholdtilhinanden.tilslutiafsnittetgennemgåsdenanalysestrategisomviharfulgtogsomogså strukturererrapportensanalytiskeafsnit. 3.2 Videnskabsteori Voresvidenskabsteoretiskeståstederhermeneutiskfunderet,idetvimeneratreceptionenafinfoQ grafermåværebaseretpåforforståelserafverden.infograferkanværekomplekseogbestårtypisk afenkombinationafsemiotiskevirkemidler,somf.eks.symboler,visuellevirkemidlersomfarver, interaktionogsmåintellektuelleforklaringer.sammenhængeniinfografensopbygning,læsesudog indafforskelligekonteksterogtider(roseetal.2009:31).vieriforlængelseherafafdenopfattelq se, at det er nødvendigt at inddrage modtagerens forforståelser i analysen, for at forstå hvordan infograferpåvirkermodtagerensfortolkningafdagpengeimødetmedvoresinfografer. Vi bygger vores videnskabsteoretiske ståsted på HansQGeorg Gadamers filosofiske hermeneutik, somsigeratvi"kunkanerkendedensocialeoghistoriskeverdengennemforståelseogfortolkning [...]"(Kvale&Brinkmann2009:101).Voresinteraktionmedverdenfungerersåledesisamspilmed voresfordommeogforforståelser,hvilkeerindividuelle,hvorforviserverdenforskelligtfrahinanq den.dennebetragtningervigtigforos,fordivoresrespondenternetopvilseinfografernevæsentq ligtforskelligtfraosselvoghinanden,daderesforståelseshorisontumiddelbartikkeerens.forq

27 HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? METODE tolkning er således individuel, og Det er i horisontsammensmeltningen, at forståelse og mening opstår (Højbjerg 2009: 303). Horisontsammensmeltningen foregår derfor mellem eksempelvis tekst,medier,kulturerogpersoner,hvorforhermeneutikkensvekselvirkningmellemdeloghelhed betegner bevægelsen i horisontsammensmeltningen (ibid.: 303). Hermeneutikken efterlader i denne forbindelse heller ikke en slavisk metode for, hvorved vi kan finde en universel sandhed (ibid.:314).detteerogsåbevæggrundenforatviharenpragmatisktilganggennemopgavenogi voresmetodiskevalg.vimeneratdetstyrkerbelysningenaffeltet,somviikkeserstorforskning indenfor, at kunne påvise tendenser ved at se genstandsfeltet fra flere sider. Vores kombinerede metoder,gårderforpåtværsafhinanden,ogvisøgeratopnåenmetodetrianguleringafvoresreq sultatergennembrugafhenholdsvisdekvalitativeogkvantitativedatakombineretmedteorien. Det er gennem de kvalitative interviews, vi søger at undersøge respondenternes forståelseshoriq sont.forståelseshorisontenersomudgangspunktsubjektiv,menogsåkollektiv,iogmedatvialle er aktører i sociale kredse, og påvirker hinanden, så der skabes en fælles forståelsesramme omq kringnogleemnerisamfundet(ibid.:302f).f.eks.erderforskelligeholdningertildagpenge,idagq pengedebatten,mendermåogsåværeenkollektivforståelseaf,hvadfeltetomhandler,førvikan diskutere det. I forhold til vores undersøgelsesdesign, og måden hvorpå vi interviewer vores req spondenter,erviopmærksommepå,atvifortolkervoresrespondentersforståelseaf,deinfografer de bliver præsenteret for. Vi interviewer vores respondenter med vores egne forforståelser omq kring infografer. F.eks. har vi en forestilling omkring at infograferne vil have indvirkning på req spondenternesholdningertildagpenge.medandreorderviopmærksommepåvoresegenforståq elseshorisontspåvirkningnårvianalyserer,ogatdeterumuligtatlæggedenfraos.detinteressanq teivoresrespondentersmødemedvoresinfograferer,omderirealitetenskerenhorisontsamq mensmeltningiforståelsenafvoresindlejredebudskaber,ogomdennetendensgårigenidekvanq titativeanalyser. Iforholdtilvoresundersøgelsesdesignarbejderviikkeudelukkendehermeneutisk.Ivoresbrugaf denindsamlededatafradenkvantitativetestafvorestoinfografer,bliverviperiodiskpositivistiq ske.viindsamlerdataogledereftertendensergennemdataanalyser,somviapplicererpåsamfunq detsøkonomiskesystemer.dataeneersyntetiskogvilkunkunneanvendestilatsigenogetomen tendensviseriinteraktionenmedinfografen(fuglesangetal.2009:58ff). Side 24 af 83

28 HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? METODE 3.3 Teoriargumentation VoresteoretiskeudgangspunkttagersitafsætiGeorgeLakoff&MarkJohnsons(2002)redegørelse for vores forståelse og strukturering af praksisser, de grundlæggende mener er metaforiske. Det centraleideresfortolkninger,atviopleververdengennemmetaforer,dererrodfæstetienkropsq ligerkendelseogitalesættelsegennemsproget.pådenmådetalerviomverdengennemetsocialt reproduceretmønster,hvilketvimenerogsåkantolkesudfrainfografersformidling.vianvender Lakoff&Johnsontilatbeskrive,hvordanvoresrespondenterforstårogbrugermetaforertilatafQ læsevoresinfografer.deter,somførargumenteret,voresopfattelseatlæsningenafinfograferer intertekstuel,hvorformetaforerkanhjælpeosmedatekspliciteredemellemregningerderopståri meningsdannelsenimødetmedinfografernesemne.lakoffogjohnsonerpåmangemåderhermeq neutiskeideresfortolkningafverden,dadeblandtandetmener,atvifortolkerverden;delforhelq hed.ideresanvendelseaferfaringsgestalter,hvorafnogleopstårnaturligtudfraerfaringermed denfysiskeverdenogvoreskroppe,tillæggerdedogogsåerkendelsenenformforstruktur. 3.4 Produktion af infograferne Dette afsnit har til formål at argumentere for tilblivelsen af vores undersøgelsesdesigns omdrejq ningspunkt,nemligvorestoinfografer.viindledermedenteoretiskredegørelseforproduktionen afmultimodalekommunikationsprodukter.detteskalanvendestilatkvalificeredesignetafvores infografer.efterfølgendebeskrivervidenpræanalyse,somviharanvendttilatindsamleinspiratiq ontil,hvordanvidesignervoresinfograferindenforinfograferskonventionelledesignramme.slutq teligt gennemgås designrationalet for infograferne, hvor valg og fravalg gennemgås i forhold til KressogvanLeeuwensfirefaserikommunikationsprocessen Infografers multimodalitet Kommunikationsprodukterskompleksitetogudformningidag,eranderledesendtidligere,efterQ somendigitaliseringharfundetstedimediebranchen oggenereltivoressamfund(kress&van Leeuwen 2001: 4). Der anvendes et væld af forskellige formidlingsteknologier til at transmittere budskaber.infograferfindesf.eks.bådeidenklassisketrykteform,menogsådigitalt,påhjemmesiq derogsominteraktiverepræsentationerafverden.traditioneltsetharderværetenforestillingaf, at individet i mødet med en kommunikation, fortolkede medieproduktet én enkelt gang. Ifølge Kress&vanLeewuenskerdennefortolkningidagafflereomgange,daflereforskelligekommuniQ Side 25 af 83

29 HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? METODE kationsressourcerinddragesiudarbejdelsenafkommunikationsprodukter(kress&vanleeuwen 2001:4). Where traditional linguistics had defined language as a system that worked through double articulation, where a message was an articulation as a form and as a meaning, we see multimodal texts as making meaning in multiple articulations (ibid.: 4). Elementerdernormaltseshverforsigharénmening,mentagermandesammeelementerogsætQ terdemsammengiverdetenandenmening.(ibid.:2). Infograferneidetteprojektbenyttersigogsåafflereressourceriformafblandtandetbilleder,layQ out,tekstm.fl.disseressourcerbeskrivesafkress&vanleeuwen(2010)sommodaliteter.enmoq dalitetdefineressomensocialtogkultureltskabtsemiotiskressource,deranvendestilatskabe mening(ibid.).fordivigrundlæggendemener,atmeningopstårihorisontsammensmeltningen,er detvigtigtatdetmedieviproducerertagerhøjde,foratrammetankegangehosdedominerende diskurserisamfundet.engodforståelseforegneogmodtagerenserfaringsgestaltereraltsånødq vendig,foratkunnebenyttemodalitetereffektivttilatformidleetbudskabtilmodtageren.deter derforvigtigt,nårviudformervoresinfografer,atvianvenderetvelkendtemne,ogiproduktionen erbevidstomkringatdebillederogdettekstvianvender,skalgivemeninghosmodtageren.rose etal.anskueliggørdettegennemtermen privatsprog,dereretparameterfor,hvilketpotentiale enteksthartilatgivemeningforlæserne.omfangetafprivatsprogfraafsenderen,harindflydelse pågradenafrelevansformodtagerenogmulighedenforatforståbudskabet.dermedvilenprivat tekstikkekunnegivemeningforandreudenforforfatterenssprogligeogbilledligenetværk,ogvi måsørgeforatrammesåbredtetsprogsommuligt(roseetal.2009:37f).isammeforbindelseer detsåledesrelevantatsepåkressogvanleeuwensfirefaserikommunikationsprocessen,dernetq opbelyserafsenderensmulighederforatpåvirkemeningsdannelsenimultimodalemedier Kress & van Leeuwens fire faser i kommunikationsprocessen Diskurs Ifølge Kress & Leeuwen er diskurser socialt konstrueret viden omkring et aspekt af verdenen, vi befinderosi.vedsocialkonstrueretforståsder,atenmeningerblevetskabtienspecifiksocial kontekst,blandtdeinkluderedesocialeaktører.(kress&vanleeuwen2001:4).idetatmeningsq dannelseskerafflereomgange,nårmanpercipererdetmultimodalemedie,såkanmanogsåindlejq rebudskaberiforskelligemodaliteter,sålæsningenpåvirkesmodenvisdiskurs. Side 26 af 83

30 HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? METODE Design IfølgeKress&vanLeeuwenskaberdesignetkonceptetbag,hvordanensmediekommertiludtryk. DetskaldogikkemisforståssomfasenhvormedietproduceresQblotsomfasenhvorkonceptetbag medietskabes,altsåvisionen.(kress&vanleeuwen2001:6).etdesignsøger,vedhjælpafsemioq tiskeressourcer,atrealiserediskurserienbestemtkommunikativkontekst.(ibid.:6).eksempelvis kunnemanforestillesig,hvordanenforsidepåetblad,derindeholderenbestemtfarve,meden bestemttekstmm.giverudtrykforogomfavnerenbestemtdiskurs.dennediskursersåledesen delafdesignetogproducentenkanhermed,idesignet,indlejretilenbestemtmeningsdannelsesq proces Produktion Produktionenrefererertilorganisationen,derharproduceretmedietogdesemiotiskeværktøjer deranvendesitilblivelsenafdetmultimodalemedie(ibid.:6,66).ifølgekress&leeuwenkanproq duktionenafetmediehaveensemiotiskrolleidetlæsernekantillæggeenmening,somproducenq tenikkehartillagtdesignetafmediet(ibid.:66).nårenmultimodalkommunikationfindersted, igennempersoner,tekst,billeder,mm.vilkommunikationensåledesaltidpåvirkemodtageren Distribution Distribution er den fase, hvormed produktet distribueres til ens modtager gennem forskellige kommunikationskanaler.herermåletateksponereproduktetsågodtsommuligt,udenatforandre produktetsgrundlæggendefunktioner(ibid.:7).distributionenudsætternemligproduktetforforq skelligeaktørersfortolkninger,somkanforandredetintenderedebudskab(kress&vanleeuwen 2001:7).Vigtighedeniatfindedenrigtigeformfordistributionafetkommunikationsprodukt,kan eksemplificeresiforbindelsemeddagpengedebatten:etparti,derønskeratdistribuereeninfograf medderesholdningtildagpengesatsen,skalf.eks.sørgefor,atdepolitiskeprofiler,derdistribuere mediet,ogsåselverindehaverafdenholdning,sominfografenudtaler.pådenmådebliverafsendeq renmeretroværdigogdetintenderedebudskabviltolkessåtætpådenintenderedeforståelsesom muligt. 3.5 Præanalyse af mediernes infografer Detharværetvanskeligtatfindenoglekonkretekarakteristikafor,hvadeninfografegentligbestår af,oghvorformananvenderdem.derermasserafteori,somforklarerdelelementerne,farver,daq ta,skrifttyperosv.menkombinationenafalledeleneieninfograf,hardetværetvanskeligatfinde Side 27 af 83

31 HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? METODE informationom.idenforbindelseindledtevivoresarbejdepåprojektetmedenanalyseafdevirq kemidler,genreogdistributionskanalersomdeinfograferviopleveropererermed. Idennepræanalyseharvikategoriseretenrækkeinfografer,foratundersøge,hvordanviproduceQ rervoresegneinfografer,sådeopfattestilsvarendedengængseforståelseafinfograferidendomiq nerendediskurs.dettegørvivedattildeletagstilhverinfograf,derrelaterersigtildentypeinfoq graf,deraflæses.såledeskortlæggervidevirkemidler,somerpopulære,samthvilkevirkemidler ogindhold,derermestudbredtiinfografer.detsocialemediepinterestharvistsigatværehjemq stedformangeinfografer.pinterestereneffektivmådeatindsamleinfograferpå,ogdensemantiq skesøgealgoritmehjalpostilatindsamleetrepertoireafforskelligartedeinfografer.undervejsblev viopmærksommepå,atvikunfandtenbestemttypeinfograferpåpinterest,somtypiskhandlede omfølelserellervejledningindenforetspecifiktområde.visavnedemereredaktionelleinfografer ogsøgtederforgennemnyhedsmedier,facebookoggoogleqsøgninger,somisærudmøntedesigi professionellebestpracticeeksempler. Figur 8: Diagrammet viser, hvilke infografer vi så flest af i præanalysen, baseret på tags. Således er der flest infografer der indeholder Viden, dernæst er der de Personlige og til sidst er der dem der indeholder Humor. Side 28 af 83

32 HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? METODE Ialtindsamledevi50forskelligeinfografer,sombestårafinteraktive,statiskeogmobilQvenligeinQ fografer.alleafgrænserdesigvedatværetiltænkttilinternettet.tilatkategorisereinfograferne benyttedevipodio.com,etproject+managementsystem,hvorvikunnetildeleinfograferneindividuq elletags.efterfølgendelavedevietdataudtræk,ogfleretydeligetendenservarpludseligåbenlyse. Vianalyseredepåhvilketyperafinfografer,dererbedstrepræsenteretogsåledes,hvilkeelemenQ terdisseindeholder.figur7erenvisualiseringafvoreskategoriseringafinfografer,påbaggrundaf detagsvihargivetdem Resultat af præanalysen Vorespræanalyseindeholdermangeemner,hvorafdefiredominerendeivilkårligrækkefølgeer viden,+personlig,+key+8+to+solution,+og+oplysning.grundlæggendebliverdettydeligtatvoresinfograq ferskalpræsenterevideniletforståeligform,foratopnågenkendelighedhosmodtagerne.infograq ferneskaltaletilmodtagernedirekte,oghjælpedemmedatløsederesproblemer.eventueltudq formetsomenguide,dertilbyderoplysningersomhjælpermodtagerentilatbliveklogerepåderes holdninger og fremtidige beslutninger. Det er vigtigt for os at infograferne rammer en personlig tangent,såledesatlæserenbliverengageretogrelaterersigiensådangrad,atinfografenbliverdelt imodtagerenssocialenetværk.key+8+to+solutiondimensionen,vilviadresserevedattageudgangsq punktiatinfografenskalbesvareetspørgsmålomkringetvanskeligtemne.infograferneskalsåleq deskunnehjælpemodtagernetilsvarepådettespørgsmålogtagestillingtilemnet.endvidereser viipræanalysenentendenstilatdatahyppigtanvendessomvirkemiddeltilatunderbyggepointer, hvilketviinddrageridesignetafvoresinfografer.typiskbliverdatakombineretmedelegantdeq signogsemiotiskevirkemidler,derrepræsenteresiforskelligeemnerogforstærkerdataenesbudq skab. Præanalysens resultater ser vi som en kortlægning af den forståelseshorisont vi indledningsvist havdetilinfografer.præundersøgelsenharværetnødvendigttilatgøreinfografermerehåndgribeq ligeforos,ogvibrugerderforresultaternesominspirationivoresegenproduktion. Side 29 af 83

33 HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? METODE 3.6 Designrationale Diskurs Tilvoresundersøgelsesdesignproducerervitoinfografer,derhenholdsvisbehandlerdendanske dagpengesats,udfratodifferentieredepolitiskediskurser.infograf1talertildehøjreorienterede politiskediskurser,oginfograf2talertildevenstreorienterede.infograf1skalderforledelæserne tilatsættedagpengesatsenned,hvorimodinfograf2skalledetilatdagpengesatsensættesop.hvis manf.eks.sætterinfograf1pådenmaksimaleværdi,såseralletingnegativeudforsamfundet,men sættermaninfograf2pådenmaksimaleværdi,seralletingpositiveudisamfundet.bagbeggeinq fografererdengrundlæggendediskurs,athvismanøgerdagpengesatsen,skalstatenbrugeflere penge,oghvismansænkerden,kanstatensparepenge Design og Produktion Voresarkitekturbaginfograferneerteknologiskavanceret,ogvibenytterosafflereprogrammeQ ringssprog (html, css, php, javascript og sql), integrationer til en databaser og integrationer til GooglesQogWolframAlphasAPI er.detteharværetnødvendigtforatproducereinfografer,derer interaktiveogsamtidigkanmålesigdesignmæssigtmeddeinfograferviseripræanalysen,ogderq medigennemvisueloverbevisningtagersigtroværdigeudimængden.viharbenyttetosafenagil udviklingsmetode,hvorvikombinererrapidprototyping 1 ogpairprogramming 2.Dissemetoderi sammenhæng effektive metoder til hurtigt at udvikle en brugbar visuel brugergrænseflade med minimalefunktionsfejl.vivælgeridetteprojektderforatkombineredetofaser;designogprodukq tion,ivoresudvikling.dettemenervi,vilgivedetbedstegrundlagforattestevoresvisuellerepræq sentationerogmetaforeridetviinddragermodtagerneundervejs.iudviklingentestedeviinfograq fernepåbekendteogvilkårligepersonerpålæsesale.vivistedempåencomputer,ogbadtestperq sonernefortælle,hvaddesåoghvordandefortolkededetdeså.denneproceshjalpostilatforq stærkeogpræciseredebudskaber,derskulleunderstregedepolitiskediskurserbaginfograferne. Resultatetafdenneudviklingsprocesudmøntedesigietfastrammeværkindeholdendeetinputfelt medenvarianspå250,etfastbudskabogfireindividuellesemiotiskebilledliggørelserafmetaforer foremnet.defirebilledliggørelsererder,derdifferentiererivorestoinfografer. 1 Rapid prototyping er en række af teknikker, hvormed man hurtigt kan udvikle fungerende prototyper af produkter i løbende iterationer med brugerne. (Web 6). 2 Pair programming er en teknik inden for programmering, hvor to programmører arbejder sammen på én computer. Den ene programmerer og den anden følger med og undervejs tænker helheden ind i produktionen. (Web 7). Side 30 af 83