Byens Hegn Et blik på Metroselskabets

Transkript

1 Byens Hegn Et blik på Metroselskabets æstetiske kommunikation Alexandra Mauritzen Iben Lund Gravesen Julie Rebecca Zester Vejleder: Peter Allingham Gruppe Semester

2 ByensHegn) EtblikpåMetroselskabetsæstetiskekommunikation Afleveringsdato: Vejleder:PeterAllingham Antalanslag: Antalsider:75 Projekteterudarbejdetaf: Kandidatstuderendepå8.semester ikommunikation IbenLundGravesen JulieRebeccaZester AlexandraMauritzen

3 Indholdsfortegnelse- KAPITEL1*INTRODUKTION...2 INDLEDNING...2 PROBLEMFELT...3 PROBLEMFORMULERING...3 BYENSHEGN KONCEPTBESKRIVELSE...4 KAPITEL2*METODISKFREMGANGSMÅDE...5 VIDENSKABSTEORI...5 Ontologi)Socialkonstruktivisme...5 Epistemologi)Hermeneutik&Fænomenologi...6 METODE...8 Spørgeskema...9 Fokusgrupper...9 Aktionsforskning...12 KritiskUtopiskTradition)Fremtidsværksteder...13 Interview...14 Databehandling...14 Kritiskrefleksionovermetodevalg...15 KAPITEL3*ANALYSEDESIGN...17 TEORI...17 Kritikafteori...18 AFGRÆNSNING...18 KAPITEL4*ANALYSEAFBYENSHEGN...20 INTRODUKTION DELBSOCIALSEMIOTIK...21 Meningsfuldtblend...22 Meningsdannelse DELBÆSTETISKKOMMUNIKATION...28 KONCEPTETBY.H...28 Perceptionafkonceptet...31 Konceptetspointe...36 LarssonomkonceptetBy.H...38

4 DETÆSTETISKEPERSPEKTIV...41 Reklamer...42 Værkernesplacering...43 Begrænsningenafdetkunstneriske...45 Larssonomdetæstetiskeperspektiv...49 FARVE...52 Harmoni,symbolik&konnotationer...52 GrønerKøbenhavnsfarve...54 Alternativtilgrøn...55 Larssonomfarve...57 KAPITEL5*DISKUSSION...60 BYENSHEGN HVADERDET?...60 EKSEKVERINGEN...63 KAPITEL6*AFSLUTNING...66 KONKLUSION...66 PERSPEKTIVERING...68 LITTERATURLISTE...69 INTERNETLINKS:...69 LITTERATUR:...70 TIDSSKRIFTSARTIKLER:...72 PMULITTERATUR...73 ILLUSTRATIONER...75 OVERSIGTOVERMODELLER...75 OVERSIGTOVERBILLDER

5 2 Kapitel-1-3-Introduktion- Indledning- Åreter2014ogDanmarkshovedstad bærerprægafbyggerodogbyfornyelse. Mensnogenharsetsigsurepådet omfattendebyggerodikøbenhavn, spekulererandrepå,hvorvidtbyggerodet skræmmerturisternevæk.faktumerdog, atkøbenhavnerenbyiudviklingog behovetforudvidelseafbyenogdens facilitetererevident.københavnsteknikog miljøborgmestermortenkabellerbevidst ombyensbehov: Vibliver1000nyekøbenhavnerehver måned.detskaberetstortbehovfornye boliger,skolerogenmeregrønogmoderne infrastruktur.detbetyderfortsatmange gravearbejder,ogderforskalviblivebedre tilatgennemføregravearbejderne,såde generertrafikkenmindreendidag Hald, 2014). Etiøjnefaldendegravearbejdesomnetop erigang,ermetroselskabetsudgravningog etableringafcityringen.cityringen,somer dennyemetrolinjeikøbenhavn,blev påbegyndti2011ogomfatter21 byggepladser,heraf17nyestationer,som forventesfærdigi Metroselskabets direktør,henrikplougmannolsenudtaler sigomdenkommendecityring: Alle,der bevægersigrundtikøbenhavn,kanjose, hvilkengevinstmetroenogandenhøjklasset transportharværetforhovedstadsområdet Ritzau,2014). SidenbyggerietafCityringenbegyndtehar metrobyggerietværetgenstandfor omfattendeomtaleidedanskemedier, hvorafomtalenprimærtharværetnegativ ogomhandletstøjgener,arbejdsulykker, forsinkelseretceterahansen,2014& Jakobsen,2014).Dennegativeomtaleaf metrobyggerietharværetsåmassiv,at Metroselskabetstiltag ByensHegn lader tilatværegåettabtimedielandskabet. Konceptet ByensHegn vedrørerdet æstetiskeudtrykafbyggeriet,iformafde grønnehegnogdetsudsmykning.metrob byggerierne,somdeserudidag,er omringetafhøjegrønneplader,der adskillerbyggepladsenfradetøvrige byrum.pladerneskalafskærmefor byggerietsgeneribyrummet,menderes potentialestrækkersiglængereendderes praktiskefunktion.formåletmedprojekt ByensHegn ernetopatskabeetbedre byrum,imensderbliverbygget 1MetrolinjefraNordhavntilSydhavnerfærdigi 2023Nielsen,2014)

6 3 metrostationer,hvilketrealiseresigennem enæstetiseringmetroselskabet:byens hegn,2014).degrønnepladerbliverderfor udnyttetsomenudstillingsvæg,fremfor blotatværenøgnefladeribyrummet. Problemfelt- Vianserikkehegnetforatværeettypisk byggepladshegn,idetkommunenhargjort enindsatsforatforskønnedet.derimod servikendetegnvedhegnet,somrelaterer tilenudstillingsvæg,idetby.hpålignende mådebenytterhegnettilateksponere kunstneriskeartefakter.idethegnetnetop erdennesammensmeltningaf byggepladshegnogkunst,servienhybrid, hvortoforskelligedomænerfusionerer Jantzenetal,2011,s.234).Vianserderfor hegnetforatværeetmuseumsblignende byggeri. Udfravoresforforståelseerderetfåtal, somkendertilkonceptetoghvorledesdet erskabttilattilgodesekøbenhavns borgere,ientidhvorbyenerbærerpræg afrenovationogmetrobyggeri.idette perspektivervinetopafdenoverbevisning atkommunikationenomkring ByensHegn måværemangelfuld.viundrerosover, hvorformetroselskabetikkeskærperderes kommunikationomkringby.h,for derigennemattilegnesigetbedre omdømme,somikkekunerinflueretaf klager,ulykkerogforsinkelser. Vivilderforanalyseredetæstetiskeudtryk af ByensHegn,foratredegøreforhvad deter,hegnenekommunikerergennem semiotiskeressourcerogvisuelle virkemidler.denvisuelleanalyseafhegnet vilbliveopvejetmedudvalgte respondentersforståelseaf ByensHegn. Efterfølgendevilviudfraudsigelserfrade respektiverespondenter,samt projektlederenforbyenshegn,diskutere hvilkebristderforekommeri kommunikationen.afslutningsvisvilvi konkluderehvorvidt,derer overensstemmelsemellem Metroselskabetsvisionomkringprojekt ByensHegn,denegentligeudformningaf projektetogborgerensopfattelseafdet æstetiskeudtryk. Problemformulering- Erderoverensstemmelsemellem Metroselskabetsæstetiskekommunikationi forbindelsemedprojekt ByensHegn,og opfattelsenafkommunikationen,der eksistererhosengrupperespondenter?

7 Byens-Hegn- -Konceptbeskrivelse- Iforbindelsemedudbygningenaf Cityringen,harMetroselskabetsammen medkøbenhavnogfrederiksberg kommunepåbegyndtprojektbyenshegn. Projektetharsitomdrejningspunktomen bedreudnyttelseafdesekskilometer byggepladshegn, sometaktivibyrummet facebook:byenshegn,2014). Metroselskabetstillerderfor byggepladserneshegntilrådighedfor kunst,formidling,byrumsmøblerogandre tiltag,foratforskønnebyen,imensder byggesmetroselskabet:byenshegn, 2014).ProjektByensHegnharaltsåtil formål,atskabelivomkring byggepladserne.idetfølgendevil konceptet ByensHegn bliveomtaltby.h. Billedeafdetoverordnedekoncept EnghavePlads 4

8 5 Kapitel-2-3-Metodisk- fremgangsmåde- Videnskabsteori- Inærværendeafsnitvilvigennemgåvores videnskabsteoretiskeståsted.dettegiver enforståelseafvoreserkendelsesmetoder, sombenyttesividenskaben, fremgangsmåden,samtafdenanvendte teori.vivilgøreredeforvoresontologiske ståsted,somer lærenomdetværendesom værende Nygaard,2013,s.10).Altsåden mådehvorpåviserverden.hereftervilvi klargørevoresepistemologi,somer læren omviden Nygaard,2013,s.10),somer mådenhvorpåvimeneratviden produceres. Ontologi-3-Socialkonstruktivisme-- Iforeliggendeprojektergenstandsfeltet metrobyggerietikøbenhavniår2014 marts maj),sompånuværende tidspunktudgøresaf21byggerier. Projektettagerudgangspunktiden antagelse,atverdenerensocial konstruktionhvorsamfundetisamhør skaberetverdensbillede.hertilmenes også,atvirkelighedenikkekanmåleseller vejes,davirkelighedenerrelativ,ogder derforikkekanfindesénendegyldig sandhedlarsen,2012).ivoresarbejde medverdensomensocialkonstruktion arbejderviudfrapeterl.berger&thomas Luckmanns1966)Larsen,2012,s.121B 128). Hertilarbejderviudfraantagelserneom, atindivideropbyggerderesidentitet omkringdenarrativer,derfindesoger blevetforankretidegrundstrukturer,som sesisamfundet.detbevirker,at selvforståelsenerpåvirketafsociale konventioner,som bestemmer hvordan normalen erlarsen,2012).forvores rapportbetyderdet,atviarbejderudfra,at voresrespondentereksistererikollektive konstruktionerellertypeskemaer,somvi selvermedtilatfastholde,ogforandre. Dissekonstruktionerellertypeskemaerer medtilatbestemmedensocialemådeat værepåisamfundet.genstandsfeltet behandlesydermeremedforestillingenom, atdensocialevirkelighed,skabesved interaktionogiforhandlingmedde menneskerviomgiverosmedlarsen, 2012,s.122). IfølgeBerger&Luckmanner konstruktionenafvirkeligheden samfundsskabt,dogvilperceptionenaf dennesandesforskelligtaltefterden enkeltederserlarsen,2012,s.124). Dettebetydermedandreordat: Individer konstruererpåbaggrundafderes

9 6 intentioner,ogatbegivenhederog fænomenertagerformefterindividersmåde atopfattedempå. Larsen,2012,s.129). Berger&Luckmannbenytterbegrebet Hverdagsvirkeligheder,somindividet befindersigi.hertilmenes,atindivider leverienvirkelighedhvorobjekteridenne virkelighedtillæggesforskelligebegreber, somgørdetmuligtatorganiserer virkelighedenlarsen,2012,s.124). Vibetragterrespondenternesopfattelseaf genstandsfeltetmedudgangspunktideres krop Her )ogtilstedeværelse Nu ),altså individernesperceptionafvirkeligheden Larsen,2012,s.124).Inærværende opgavesesverdensomenvirkelighed,der opstårisammenspilmedvoresoplevelser, samtsamfundetsnarrativer.detbevirker atvisomindividervilfortolkeverdenud fraensubjektivvirkelighedsopfattelseog enobjektivvirkelighedsopfattelse.den subjektivevirkelighedvilværeden virkelighedsomsubjektetselvskaber, mensdenobjektiveerdensombliverskabt uafhængigtafindividernesegenopfattelse. Hermedmenes,atdenskabesved interaktionmedandremenneskerlarsen, 2012,s.126). Epistemologi-3-Hermeneutik-&- Fænomenologi-- Meddetontologiskeudgangspunkti socialkonstruktivismenerkendervi,atvi hartillagtbetydningtilbogharen forståelseafvoresgenstandsfelt,somtil delsudspringerudfradeeksisterende typeskemaer,dersesisamfundet.dette betyderaltsåatvoreserkendelseaf genstandsfeltetbådeerformetudfravores subjektivevirkelighedsopfattelsesamtde objektivevirkelighedsopfattelser,der netoppåvirkesafdenarrativestruktureri Københavnheriblandtmetrobyggeriet. Epistemologiskharvienfænomenologisk tilgangtilemnefeltet,idetviundersøger hvorledesfænomenet,by.hfremkommer forrespondenterne. Fænomenologier studietafstrukturenog strukturvariationerneidenbevidsthed,som enting,enhændelseellerenperson fremtræderfor Kvale&Brinkmann,2009, s.44).voresinteresseeraltsåatfåindsigti respondenternesvirkelighed,altså hvorledesdekropsligtharoplevetde socialefænomener. Dersespålivsverdenen,somdenverdenvi leveriogdetviikkestillerspørgsmålvedi hverdagen.omdennelivsverdenudtaler EdmundHusserl,at: Derervelogmærke taleomenformforevidens,derikkeblot

10 7 fungerersomenuundgåelig,meniøvrigt irrelevantgennemgangsstationpåvejen modstrengerkendelse,menderimodsomen bestandigkildetilmening Zahavi,2012, s.135).etobjektforståsnetopidets rumlighed,samtdensbetydningsmæssige oghenvisningsmæssige brugssammenhæng.derforerrummetikke blotentomcontainer,menenvigtigfaktor idetrummetafgørihvilkenkontekstvi brugerdetizahavi,2003,s.47b48). Rummeteraltsåmedtilatdeterminere hvorledessubjektetbegårsigidet pågældenderum.by.hsessomenvisuel forstyrrelseikøbenhavn,hvorforvived hjælpaffænomenologienforsøgerat klarlæggehvorledesborgerenharopfattet denne, Deterførst,nårdennebrugende omgangforstyrres,atvilæggermærketil detblotterum Zahavi,2003,s.48). Ydermerearbejdesderpågrundlagafden hermeneutiskemetode.atarbejdemed hermeneutikkenmedvirkerenfortolkning afforskelligetekster.hertilskaldet nævnes,atvierbevidsteom,atvores forforståelsevilhaveindvirkningpåvores fortolkningafteksternefredslund,2013, s.78).arbejdetmedhermeneutikken, nærmerebestemtdenhermeneutiske cirkel,erenkontinuerligforståelsesproces, hvor: Vikunkanforståmeningmeddelevedatse demisammenhængmeddereshelhed og kunkanforståhelhedenudfradeenkelte dele,derskaberhelheden. Fredslund, 2012,s.77). Idenkontinuerligefortolkningsprocesvil deraltsåskiftevisblivesetpåhelhedog dele.indenforhermeneutikkenfindesder ikkeénendegyldigsandhed,da virkelighedenafhængerafsubjektetder fortolker.dettebetyderatderikkekan opnåsénendeligsandhed,danetopen erkendelseafenteksterenuendelig proces.resultatetafprojektetskalderfor ikkesessometfacitpåproblemstillingen, mensoménanskuelseudafmange. Ihenholdtildenhermeneutiskecirkel arbejdesderudfrahansbgeorggadamers forståelseafdenne1998) 2.IfølgeGadamer kanindividetikkesættesigudoversin egenforforståelse,ogbetragteengiven tekstobjektivt,oghangørdermedopmed subjektbobjektrelationenfredslund, 2012,s.79).Hanmeneratdetikkeer muligt,atundersøgeellerarbejdemeden tekst,udenatinddragesinegen forforståelse.ydermeremenergadamer,at forforståelsenernødvendigfor,atmani detheletagetkanforståfredslund,2012, 2Hovedværk:WahrheitundMethode1960

11 8 s.80).dettebetyderatvialleredebefinder osidenhermeneutiskecirkel,ved fortolkningafentekst.altsåatvores forståelsesamtforforståelsetilsammener endelafforståelsesprocessen.vikanaltså ikkeseosselvfremmedpådenkultur,eller defænomenerviønskeratundersøge Fredslund,2012,s.90). Forvoresprojektbevirkerdet,atviikke kanseobjektivtpådetundersøgte fænomen,idetvialleredeharenforståelse ogvidenafdetviskalundersøge.iarbejdet medgenstandsfeltet,bevægervioshen imoddet,somgadamerkalderen horisontsammensmeltning.en horisontsammensmeltningvilopnås,idet mansættersigienandenssted,samtidig medatmanmedbringersinegen forforståelse.veden horisontsammensmeltningophæves forforståelsenhvorigennemderskabesen nyforståelseienhøjereenhedlarsen, 2012,s.144). Horisontsammensmeltningenvilblandt andetskeikraftafdenindsamledeempiri. Herigennemvilvinetopfåbragtvores egenforforståelseispiludfra respondenternesudsigelser,hvorder igennemprocessenvilskeenbebeller afkræftelseafdisse.mådenhvorpåviden skabesidetteprojektvilsåledeskommetil syneianalysen,hvorviserpåenkeltedele afkonceptetsvisuelleudtryk,udfra respondenternesudsigelser.såledesfårvi mulighedforatbebellerafkræftevores fordommeihenholdtilvoresempiri,hvor vitilsidstvilsedeleneiensammenhæng ogetstørreperspektiv. Konklusionenpåundersøgelsenvilsåledes væreénafdesandheder,derfindes omkringgenstandsfeltet.detskaldog gøresklart,athvisvoresempiriblev fortolketafandrevilleslutproduktetse anderledesud.dettehenvisertil ovenståendeafsnitom socialkonstruktivismen,hvoratopfattelsen afvirkelighedenvilbliveopfattet forskelligtaltefterhvilketindividderser. Dettekanogsåsesiforlængelseafden hermeneutiskecirkel,hvortilengentagelse afundersøgelsenikkevilleværeidentisk hvisdenblevforetagetafandre,på baggrundafdenforforståelsevihari gruppen. Metode- Inærværendeafsnitredegøresderfor indsamlingenogbehandlingenafempiri, somliggertilgrundfordetteprojekt.dette afsniterudarbejdetsideløbendemed indsamlingenafdata.

12 9 Spørgeskema- ViharudarbejdetetspørgeskemaBilag 1.0),derskalsessomenstikprøve,hvilket betyderatdenneempiriikkekansessom tilstrækkeligvaliddata.viharmodtaget76 besvarelser,hvilketergrundentilatviikke serspørgeskemaernesomværende repræsentativfortotalpopulationen.hvis spørgeskemaetskulleværerepræsentativ villedetkræveenlangtstørresvarprocent, samtbedrefordelingafalderogkøn. Formåletmedspørgeskemaundersøgelsen eratfåenfornemmelseafhvilketankerog holdninger,borgerenikøbenhavnhar omkringby.hbilag1.1).spørgeskemaet skalderforudenfungeresomkatalysator forspørgsmålogemnertildet videregåendeforløbidataindsamlingen. Førpåbegyndelsenaf spørgeundersøgelsen,afprøvedevi spørgeskemaetpåenrækketestpersoner. Deskullesvareogstillespørgsmål undervejs,hvilketskulleaffødeat eventuellemisforståelsersamtformulering afspørgsmålkunnerettesindendetblev sendtudandersen,2006,s.178). Spørgeskemaetersendtudviasociale medier,herunderfacebook.påtrodsafat havefåetspørgeskemaetudtiletbredt netværkogforøgetsvarprocenten,har netværketdogikkeværetbredtnokidets aldersinterval,idetdeindsamlede spørgeskemabesvarelserkommerfra respondenteriforholdsvissamme aldersgruppe. Fokusgrupper- Påbaggrundafproblemfeltetarbejdesder medfokusgrupper,medinspirationfra aktionsforskningse.s.11)hvorigennem derproducereskvalitativdata.vivilnetop brugefokusgrupperforatfåborgerens perspektivpåemnefeltet.kendetegnetved fokusgruppererblandtandet,atdeterden socialeinteraktion,somerkildentildata. Formåletmedbrugenaffokusgrupperses idetdeltagerneigruppernepåsinvis tvingestil,atværekonkreteideres holdningerogudtalelseriforhandlingmed hinanden.idenforbindelsebliver ellers tavseogtagetforgivnerepertoirerfor betydningsdannelse ytrethalkier,2009,s. 10).Genneminteraktionfårdeltagerne sammenlignetderesholdningerog forståelseiforholdtilproblemfeltet.ved hjælpaffokusgrupperproduceresder således: videnomkompleksiteternei betydningsdannelserogsocialepraksisser, somersværeforforskerenatfåfremi individuelleinterviewseller semistruktureredegruppeinterviews Halkier,2009,s.14).

13 10 Viforetogtofokusgruppeinterviewmed henholdsvisfemogsyvrespondenter,hvor ulighedenskyldesetafbud.idetviikke arbejdermedetsensitivtemnefelt,såvi ingengrundtil,atsegmentereudfrakøn ellermindskegruppernesstørrelse.forat allekunnekommetilorde,samtforebygge, atdervilleopståundergrupper,varmålet atgrupperneskullehavemellemsekstil syvrespondenter.segmentetfor fokusgruppenvarborgereikøbenhavn ellerstorkøbenhavn,idetdeterdengruppe mennesker,derermestberørtaf metrobyggeriet,ogeventueltharet kendskabtilby.h.fokusgruppernebestod såledesaffiremændogottekvinderfra KøbenhavnogStorkøbenhavnmellem23 og38år.viharvalgtikke,atudvide aldersintervallet,foratderespektive respondenterkunneforholdesigtil hinandenslivssituationhalkier,2009,s. 29).Blandtrespondenternevarderbådei fokusgruppe1og2,respondenterder havdekendskabtilhinandenforinden afholdelsenaffokusgruppeinterviewet.vi hartagethøjdeforomhvorvidtdenne faktorpåvirkerrespondentensudsagn. Fordelenveddissenetværksgruppererat respondentenharletterevedatdeltagei fokusgruppennårdererenbekendttil stede,samtatrespondentenharenideom hvordandervilblivereageretpå personensytringerhalkier,2009,s.30). Detolvrespondenterblevrekrutteretud fravoresegetnetværksamtvores bekendtesnetværk. Fokusgrupperneblevafholdtomaftenen påaalborguniversitetisydhavn,dadeter etforholdsvistneutraltogroligtsted.for atemnetmetrobyggerietstodfriski deltagerneshukommelsehavdevii baggrundenetdiasbshowkørendemed billederfradeforskelligehegnogderes udsmykningbilag2.0).såledeskunne respondenternebenyttebilledernetilat uddybeetudsagnellerfåindsigti konceptet.ibeggefokusgruppervarderén moderatorogtoobservatører.måletvar,at moderatorskulledeltagesålidtidialogen sommuligt,såledesat fokusgruppedeltagerneindbyrdesskabte dialog. Forindenfokusgruppeinterviewblevder udarbejdetenspørgeguidebilag2.1). Underudarbejdelsenafspørgeguidenvar vibevidsteomkringvoresegen forforståelserogantagelseromemnefeltet ogfokusgruppensdeltagere: Netophererdetsærligtvigtigtatvære opmærksompåsinsocialeogkulturelle uvidenhed,såmankanforholdesig

14 analytisktildenogdenikkebarespillerind somimplicittefordomme Halkier,2009, s.16). Moderatorharibeggefokusgruppergjort brugafdensammespørgeguide,somen rettesnorunderinterviewet,såledesatvi herefterharhaftletterevedat sammenlignedeltagernessubjektive virkelighedsopfattelser.ienkeltetilfælde blevdetinteressant,atforfølge respondenternesudsigelser,hvilket medførteatspørgsmålenesrækkefølgeog udformningvariererideto fokusgruppeinterview. BSR Modelnr.I Segmentering Vedafholdelsenaffokusgruppeinterview, fikrespondenterneudleveretet spørgeskema,somdehverisærblevbedt omatudfylde.spørgeskemaetblev udarbejdetforatfåindblikiderespektive respondenterspersonlighedstræk,da netopudsigelserneergrundlagetfor projektetsprimæreempiri. Svarmulighedernevarudformetsådanat respondenternessvarnetopkunnegiveos enindikationomderesemotionerog præferenceriforholdtiloplevelser.denne informationervigtigda: moreandmore peoplearedrivenbythingsthatappealto theminanemotionalway. Hagen,2010,s. 3).Yderligerekandetnævnesat: To 11

15 12 understandpeoplebetterweneedtofind outwhatvalues,beliefsandneedsare importanttothem. Hagen,2010,s.4). Daviønskeratfåindsigtirespondenternes personlighedstrækvurderesdisseudfra psykografisksegmentering.segmentering påetpsykologiskgrundlagantager,atder erforskelleiadfærdsstil,somnetop bunderipersonlighedstræk.i segmenteringsestodimensioner;den sociologiskeakse,somudgøresaf differencenmellemgruppeborienteringog egoborienteringsamtdenpsykologiske akse,derudgøresafpersonlighedstræk somintrovertogekstroverthagen,2010, s.4).aksernedannerfiresegmenter,hvor hvertsegmentindeholderforskellige værdier,overbevisningersamtbehov. Hvertafdefiresegmentervilsåledeshave fokuspåforskelligeoplevelseskvaliteter. Detskaldognævnes,atdeterdefærreste hvissvarudelukkendevilforekommeiet enkeltafsegmenternehagen,2010,s. 4).Spørgeskemaetfraafholdelsenaf fokusgruppenkandogalligevelgiveen indikationpårespondenternes personlighedstræk,hvortilvikanfået overordnetindblikidenenkeltes oplevelsespræferencerbilag2.8). Respondentenssmagogadfærdsstil,samt æstetiseringenafhegneneviltilsammen skabeenoplevelse.dettebevirkerat oplevelsenforekommerindividuel,altsåat detsomrespondentaoplever,ikke nødvendigviserdetsammesom respondentbjantzen&vetner,2008,s. 5). Aktionsforskning- Iprojektetharvivalgt,atbenytteosaf principperhentetfraaktionsforskningen, daviihenholdtilvores problemformuleringsernærmerepå borgernesopfattelseafby.hiforbindelse medevalueringogfremtidsperspektivetaf konceptet.viharvalgtatladeosinspirere afaktionsforskning,idetetegentlig aktionsforskningsstudiekræverlængere tid,daderskalreflekteresogkonkluderes påhvorledesdeforetagneaktioner påvirkerforskningsfeltet,forderigennem atkommevidereiprocessen.davi tidsmæssigterbegrænsetvilviblot benytteenkelteprincipperfra aktionsforskning,menoverordnetlade aktionsforskninginspirereosihvorledesvi gårtilfelteniforbindelsemedudvalgte fokusgrupper. Aktionsforskningerenforskningstilgang, hvorvidenskabesgennemetaktivt samarbejdemellemforskereogdesomer berørtafdenpraksisderundersøges.

16 13 Igennemdennedemokratiskemetode tagesderisærhøjdeforborgerinddragelse ogdialogiskeprocesser,foratforskere, teoriogpraktikeresammenkanskabe forandringsprocesser,somvilgavne samfundetduusetal.,2012,s.13). Gennemaktionsforskningskabesderet sammenspilmellemforskereogpraktikere, hvorigennemderopstårendynamik mellemteoriogpraksis.samarbejdet mellemforskereogpraktikerharnetoptil formål,atskabeetforum,hvormåleterat afklarehvilkeproblemer,dereksisterer indenforengivenramme,samthvorledes mankommerdisseproblemertillivs. Kritisk-Utopisk-Tradition-3- Fremtidsværksteder- Overordneterdertotraditionerindenfor aktionsforskning;dialogtraditionenog kritiskutopisktraditionen.forskellen mellemdetotraditionererblandtandetat dialogtraditionener mere konsensusorienteret,pragmatiskoglokalt forankretisitudgangspunkt,mens aktionsforskningihenholdtildenkritisk utopisketraditionener mereorienteret modkonflikt,ulighedogsamfundsmæssig bæredygtighed Duusetal.,2012,s.69). Dialogtraditionenbrugesderformere indenforstudierafmedarbejdergrupper, virksomhederogbrancher.hvorimodden kritiskutopisketraditionegnersigbedre tilatundersøgekritikafnogetværende,for derigennemateksperimenteremed alternativer,altsåkritikogutopiiforhold tiletgiventemneduusetal.,2012,s.62). Viharitrådmedgenstandsfeltetvalgt,at benytteosafdenkritiskutopisketradition, idetviundersøgerdetnuværende æstetiskeudtrykafby.h,iforholdtil borgerenskritikogutopiafdenne. Indenforkritiskutopiskaktionsforskning brugesderhovedsagligtmetodersom fremtidsværkstederog forskningsværksteder,somerorganiseret såledesatderer størstmuligåbenhed, inklusionoganerkendelseafmenneskers forskellighederogerfaringer Duusetal., 2012,s.76).Deternetopforskelligheder ogpersonligeerfaringervihararbejdetud fravedafholdelsenaf fokusgruppeinterview.måletmed fremtidsværkstedetogsåledesvores fokusgrupperernetop,atopfordre deltagernetilatudtrykkedereskritiki forholdtilby.h,menogsåatudtrykke hvorledesdeønskeratfremtidenskal være.metoderneindenforkritiskutopisk traditionensynliggørnetopdetforholdder ermellemkritikogutopi,hvorigennem manproducererfremtidsudkast,som

17 14 alternativertildenalleredeeksisterende praksisduusetal.,2012,s.75). Interview- Iarbejdetmedempiriindsamlingenvalgte vi,atforetageetsemistruktureret interviewafmimilarsson,somer projektlederforby.hbilag3.0b3.2).i situationenblevdetetskønhvorog hvornårdeenkeltespørgsmålskullestilles, samtenvurderingiforholdtilhvilkesvar, derskulleforfølges.etsemistruktureret livsverdensinterviewdefineresifølge SteinarKvale&SvendBrinkmannsom: et interview,derhartilformålatindhente beskrivelserafdeninterviewedeslivsverden medhenblikpåatfortolkebetydningenafde beskrevnefænomener. Kvale& Brinkmann,2009,s.19).IdetLarssoner drivkraftenbagby.h,fandtvidetrelevant atfåindsigtihendeserfaringerog holdninger,dahuneransvarligforden udsmykning,derhængerpådegrønne hegn.meddetkvalitativeinterview ønskedeviyderligere,atfåindsigtihvad Metroselskabetselvmener,atde kommunikereudtilborgerenveddette tiltagsamtendybereindsigtihvilketanker ogmålsætninger,derliggerbagkonceptet. Spørgeguidentilinterviewetblev efterspurgtpåforhånd,hvorforlarsson havdeetoverordnetkendskabtil spørgsmålene,menidetdetvaret semistruktureretinterview,forekom improviseredespørgsmål. Påtrodsafatviharforetagetetinterview medenrepræsentantframetroselskabet, ervibevidsteogindforståetmed,atviikke harindgåetetsamarbejdemed MetroselskabetogLarsson,menblot brugerhinandentilvidensdeling.således harviingenforpligtelseroverfor Metroselskabetiforholdtilprojektetog detsresultater. Databehandling--- Ibehandlingenafdataharviværet bevidsteomrisikoenforatfortolke empiriendirekteudfravores problemstilling,ogsåledesblotbekræfte voresforforståelse.foratforebyggedette, harviværetopmærksommepåde resultaterogudsigelser,dermodsiger voresforforståelse. Vitransskriberernøjagtigthvadderbliver sagt,foratforebyggeat fortolkningsprocessenallerede forekommervedbehandlingenafdata.vi harvalgtatbenyttebentehalkiers retningslinjerfortransskriberinghalkier, 2009,s.72).Viharsuppleretdissemed

18 15 voresegneretningslinjer,daviienkelte tilfældeharhaftbrugforflerebilag2.2). Ianalysenafdenkvalitativeempiri,som indbefatterfokusgruppeinterviewog semistruktureretinterview,benyttervios afmeningskondensering,foratfinde essensenietstortempiriskmateriale.det eroplagtatanvendemeningskondensering idetmanskal analysereomfattendeogofte komplekseinterviewtekstervedatseefter naturligemeningsenhederogudlæggederes hovedtemaer Kvale&Brinkmann,2009,s. 228).ViharbenyttetosafKvale& BrinkmannsudlægningafGiorgis1975) formformeningskondensering,sombestår affemstadier.førstlæsesinterviewet igennemforatfåetoverblikafempirieni sinhelhed.herefterudvælgesdenaturlige meningsenheder,someropståeti kontekstenafemnefeltet.veddettredje stadieomformuleresdedominerende meningsenheder,tilegentligetemaer. Dernæststillesderspørgsmåltil meningsenhederneudfraundersøgelsens specifikkeformål,hvorefterderdannes beskrivendeudsagnpåbaggrundafde væsentligetemaerkvale&brinkmann, 2009,s.228).Viharvedhjælpaf meningskondenseringfundetfremtilde centraletemaerogpointer,forderefterat arbejdevideremeddisseianalysen. Kritisk-refleksion-over-metodevalg- Forathøjnevaliditetenafvoresresultater, harvivalgtatkombinerefleremetoder.da viarbejderudfradet socialkonstruktivistiskeparadigme anerkendervi,atderermangeforskellige fortolkningerafdetsammefænomen. Derforfindervidetrelevantatkombinere kvalitativdatamedkvantitativdata.den primæredataerinterviewog fokusgruppeinterview,mensden sekundæredataudgøresafspørgeskemaer. SpørgeskemaetBilag1.0)skalfungere somstikprøve,oglegitimererderved fokusgruppeinterviewetsresultater. Idetviharindhentetrespondentertil spørgeskemaerviafacebook,giverdeten snæveraldersfordelingiforholdtil svarprocenten.daviigruppenselvharet aldersintervalmellem24b27år,vil respondenternehøjstsandsynligtligge indenforsammealdersgruppeelleri nærhedenafden.vierkendersåledes,at besvarelserneikkekanses,som repræsentativeforkøbenhavnbsamt Storkøbenhavnsbefolkning. Foratfindefremtilhvilketsegmenthveraf fokusgruppedeltagerneudgjorde,blevder udleveretetspørgeskema,medinspiration frabsrbmodellenbilag2.7).dogsesderet kritiskpunktikraftafdebegrænsede

19 16 svarmulighederrespondenternehavdetil spørgsmålni,hvordeskullebeskrivederes personlighedstræk.ispørgeskemaet fremkom24ordhvortilrespondenterne skullebeskrivesigselvmedseksord.dette kanhaveindvirkningpåatrespondenterne harføltsigbegrænsetideres svarmuligheder,hvilketkanhavemedført, atviikkeharfåetennøjagtigindsigti hvilketsegmentdetilhører.dogmådet sigesatspørgeskemaetalligevelhargivet osenindikationafrespondentgruppens præferencer.udfradenpsykografiske segmenteringkandetses,aten overvejendedelafrespondenterne befindersigivelværesegmentet. Segmenteringenafrespondenterneviser ligeledes,atviikkeharrepræsentanteri dominanssegmentet.detskalhertil nævnes,atderibeggefokusgrupper forekomegenskaber,dervar repræsenteretiallesegmenterbilag2.8). Daviikkeharrespondenterialle segmenter,erkendervi,atvores fokusgrupperikkekansessom repræsentativeforbefolkningsgruppeni København. Etkritiskpunktomkringaktionsforskning ogdenkritiskeutopisketraditioner realiseringenafdetarbejde,dererskabt underetforskningsforløb.utopiener simpelthenforurealistisk,atrealiserei samfundetbenproblematikderbunderi, atdetungebeslutninger,såsomhvordan manskærmerafformetrobyggeriet,ikke afgøresdemokratisk,menoppefra,altsåen topbdownstyret proces.flertalletskal altsåaffindesigmeddebeslutningerder træffes.såledesbesværliggøresenegentlig implementeringafresultaternefraet aktionsforskningsforløbduusetal.,2012, s.156).

20 17 Kapitel-3-3-Analysedesign- Teori- Foratfåindsigtirespondenternes opfattelseogforståelseafby.h,vilvi analyserederesudsigelserihenholdtil blendingmodellen,billedskemaersamt dereskonnotativeogdenotativeforståelse afhegnet.idenæstetiskeanalyseafby.h, vilviinddrageteorier,sombelyserhvilke virkemidlerderermedtilatpåvirke borgerensforståelseafby.h.foratforstå hvorledeshegnetisinsandeform kommunikerertilrespondenten,vilvi analyserehegnetihenholdtiltheovan Leeuwensudlægningafbegreberne modalitetogframing. VivilbenytteBrandt&Brandts blendingmodel2005),foratillustrere hvorledesby.h,iformafdetsæstetiske udtrykogfunktion,skaberetblend.iden forbindelsevilviredegøreforvores meningsfuldeblend,samtredegørefor hvilkeblendsrespondenterneudlederaf By.H.Dettegøresblandtandetforikkeat kommeikarambolagemedvores forforståelse,samtforatfåetbredt perspektiv,påhvilkeblendsderherskeri forbindelsemedby.h.vedatfåen forståelseafhvilkeblendsdereksisterer, kanvikommenærmereenforståelseaf borgerensopfattelseafby.h,og derigennemopvejederesforståelseaf hegnet,medmetroselskabetsintentioner medbogkommunikationomprojektet. IforbindelsemedBrandt&Brandts blendingmodelvilviinddragemark Johnsonsudlægningafbilledskemaer. Individetforstårnetopengenstand, situationelleretfænomenigennemet billedskema,hvorforviharvalgtat inddragedemforatforståhvorledes respondententillæggerby.hmening Jantzenetal.,2011,s.233).Ydermere anvendervirolandbarthesdefinitionaf denotationogkonnotation,idethannetop udvikledebegreberneihenholdtilbilleder VanLeeuwen,2005,s.37).Vibenytter netopbegreberneforatudledehvorledes respondenterneserhegnet,oghvilke konnotationerderopstår. Vivilbenyttebegrebetframingi forbindelsemedhvordanbyrummet dannerrammeforhegnet,oghvordan hegnetdannerrammeforværkerne.detvil vinetopgøreforatudledehvorledes byrummet,hegnetellerværkethar indflydelsepårespondentensforståelseog opfattelseafby.h.ydermerevilvi analyserehvorledesrespondenterne opfattergradenafmodalitetiforbindelse

21 18 medby.h,eftersomdetharbetydningfor hvorvidtkonceptetsynesoprigtigidets aktuelleform. Kritik-af-teori- BådeTheoVanLeeuwenogBrandt& Brandtansesikkeforatarbejdeindenfor detkonstruktivistiskeparadigme,men indenfordetkognitiveparadigme.med udgangspunktisocialkonstruktivismen, hvortilkognitiveteorierinddrages, erkenderviatviarbejderudfraden overbevisningatmennesketbådeeret produktafbiologien,mensamtidigeret produktafdetskulturogsocialitetjensen, 2011,s.18). Daprojektetsinteressefelter respondenternesfølelserogoplevelseraf By.H,arbejdesdermedkognitivteori. Argumentetfornetopatinddragekognitiv teori,sesidetderherskeren overensstemmelsehosdetkognitiveogdet konstruktivistiskeperspektiv,omkringat følelsereretresultatafbådedetbiologiske ogdetsociale.jensenudtrykkerdet således: Denbiologisketilgangharsom regelogsåetblikfor,atvissetyperafmere socialefølelser kanvariereimellem kulturer,ligesomdetkonstruktivistiske perspektivgenereltogsåmedgiver,at følelserkangivesigudslagfysiologiskset, f.eks.vedrødmen,gåsehudellerforhøjet puls,ogdervedogsåharetbiologiskaspekt. Jensen,2011,s.19). Afgrænsning- Viharvalgtatafgrænseosfraøkonomiske aspekterafkonceptetsåsomfinansieringen afreklamepladsogdonationertil kunstnere.fokuserderimodpåden påvirkningkonceptetharpåindividet, samtindividetsoplevelseafkonceptet. DavidFavrholdtforstårkunstoplevelser som: mentaletilstande,derdybestseter ubeskrivelige,mensomvedrørersåveldet perceptionsmæssigesomdetfølelsesmæssige ogtankemæssigeién,samtdethelt eksistentielleområdeienspersonlighed. Favrholdt,2005,s.54).Altsåvilanalysen afrespondenternehavefokuspåpersonlig smag,ogskalderforikkesessomet endegyldigtresultat.iforlængelseafnetop denpersonligesmagafgrænserviosfra,at kommemedendefinitionaf kunstbegrebet.idetviikkedefinererhvad kunster,vilkunstbegrebetifølgende projekttageudgangspunkti,atde respektiveværkerergodkendtaf Metroselskabet.Påtrodsaf,atreklamer udgørendelafudsmykningenpåhegnene, ansesreklamerikkesomkunstidette

22 19 projekt.følgendeprojekttager udgangspunktiby.h,isinhelhed.vivil derforikkeundersøgedeenkelteværker ellerkunstnerenssynpåkonceptet.

23 20 Kapitel-4-3-Analyse-af-Byens-Hegn- Introduktion-- ProjektBy.Htilbyderborgernei Storkøbenhavnmereendblotatskærmeaf formetrobyggeriet.hegnetsdekoration, kannemligtilbydeborgerneenæstetisk oplevelse.ordetæstetikstammerfradet græskeaisthetikos,sombetydersansende. Æstetikvardogoprindeligtikketiltænkt sometbegrebdervarforbundetmed kunstenogdetskønnethyssen,2005,s. 8).Æstetikhandleromhvordanmankan påvirkeindividetviasanserne.overordnet vilsansningikkeskabeenandenverden, menistedetfådenreelleverdentilat fremståpåenandenmådethyssen,2005, s.30).æstetikerenfilosofiogvidenskab omkunst,ogkunstenssanseligepåvirkning Friberg,2007,s.26).Medæstetikmenes derat kulturellefænomenersomdesign, reklamer,underholdning,kommunikation etc. harenæstetiskdimension,såledesat detikkebloterforbeholdtdefinere kunstarterfriberg,2005,s.110).æstetik ermegetmereendkunst,nemligen systematiskmådeatpåvirkekroppens sansningogsindetserkendelseaftidogrum på Jantzenetal.,2012,s.123).Feltethar tilinteresseatundersøgehvorledesde æstetiskefænomenerudfoldersig,samt deresbetydning.æstetikkenharen signifikantrolleiforholdtilvores forståelseafosselvogvoresomgivelser Friberg,2007,s.11).Dettesesi perspektivetafvoressamtid,ietmoderne samfund,hvornetopdetæstetiskeharen særligpladsivoresliv,idet æstetiske fænomenerspillerenvæsentligrollefor forståelsenafdenmoderneverden Friberg,2007,s.10).Æstetiksomen oplevelseisigselv,skalforståsvedat individetbliverberørtogbevægetigennem oplevelsenafetæstetiskudtryk,for eksempelæstetiseringenaf metrobyggeriet.detervigtighedenaf hvordanting,genstande,personer, begivenhederetceteraudfoldersigvisuelt, somharbetydningfordenverdenvilever i,idag.ifølgedentyskesociologgerhard Schultzeleverviietoplevelsessamfund, hvormennesketharetendnustørrebehov foroplevelser,ogforatrealiseresigselv igennemdissefriberg,2005,s.113). Oplevelserhardetpotentiale,atdekan ændrevedmennesketstilstandogadfærd, samteventueltflyttevedtidligere forestillingerogopfattelser.mankanaltså, efterenoplevelsekommeudfor,atskulle genovervejesinopfattelseafdetoplevede Jantzenetal.,2012,s.153).

24 21 DetæstetiskeudtrykafBy.Hharto funktioneriforholdtilæstetik:kunstog æstetiseringafhverdagen.by.h eksponererbyensborgereforkunst,og hegnetbenyttessamtidigtilatæstetisere byrummet.istedetforhegnetsanonyme udseende,erhegnetblevetforskønnetog dekoreret,idet æstetiseringkanforbindes medbestræbelsernepåfrakunstenssideat gørelivetellerverdentilkunst Friberg, 2005,s.111).Overordnetkanmandefinere æstetiseringsomnogethvormanbenytter sigafæstetiskeelementer,udenfor æstetikkensområde,somvinetopseri forbindelsemedmetrobyggerietogby.h. Følgendeanalyseertodelt.Førstedel omhandlervoresfortolkningogforståelse afby.h.andendeltagerudgangspunkti respondenternesoplevelseogforståelseaf konceptet,hvorafdissebliver sammenlignetmedmimilarssons 3 udsigelseromkringkonceptetsformålog æstetiskeudtryk. 1.-del-3--Social-semiotik- Isocialsemiotiklæggesdervægtpå begrebet ressourcer,somstedfortræder forordet tegn.detteergrundetden udviklingsemiotikkenhargennemgået, 3MimiLarssonerprojektlederfor ByensHegn. hvormanikkelængerekunfokusererpå hvadetgiventtegnstårfor,menpådets betydningiforskelligesocialekontekster VanLeeuwen,2005,s.3).Etinteressant aspektveddesemiotiskeressourcerer hvilkenbetydningindividettillæggerdisse. IdettehenseendeharviinddragetRoland Barthesudarbejdelseafdenotationog konnotationiforholdtilkonceptets visuelleudtryk.ifølgebarthesforståset billedeudfratolag:detdenotativelag, hvormananskuerdetderegentlig præsenteres,ogdetkonnotativelaghvor mananskuerdetrepræsenteredeogdets værdiervanleeuwen,2005,s.37). Denotationertagerudgangspunkti konkretepersoner,stederogobjekter, menskonnotationerharfokuspåabstrakte koncepter,somogsåkaldes myter Van Leeuwen,s.38).Barthesanserikkede abstraktekoncepterforatværepersonlige ellersubjektiveassociationer,mensomen slagsfællesmeninger,dererdannetinden forengivenkulturvanleeuwen,2005,s. 37). Ihenholdtildendenotativeforståelseaf By.H,fremstårdegrønnefacader,som omkranserbyggepladserne.hegnene strækkersigoverpladser,gaderogstier. Deerderforsværeatoverseibyrummet,i kraftafderesstørrelse.grundethegnets

25 22 fysiskeudformningkandetudefra umiddelbartikkeses,hvadderliggerbag vedhegnene.derforekommerdogsmå vinduerpåstørstedelenafhegnenes facader,somgiverbeskuerenanledningtil atfåindblikibyggeprocessen.øverstpå hegnetsesenliste,somhælderudmod beskueren.hererdertaleomenrække objekteribyrummet,sompådeneneside afgiveretfællesudtrykviafarvenogdens kantedeformer.pådenandensideafviger defrahinandenifysiskedimensionerog udsmykning,somvariererihverbydel.i forholdtildetkonnotativelag,tagervii analysenudgangspunktirespondenternes konnotationerafby.h. Viharvalgtatsenærmerepåhvorledes By.H,beståraftoforskelligefelter:byggeri ogudsmykning,somtilsammenskaberet nytfelt.ifølgendevilviderforuddybe Brandt&Brandsblendingmodel,som fokusererpådetsanseligeogkropslige, samtdekognitiveprocesser.detgøresfor atbelysehvilketblend,derkanemergere vedby.h,samthvorledesborgerenforstår sammenhængenmellemdetofelter. Meningsfuldt-blend- Blendingerenkognitivsemiotiskaktivitet, somgiverosmulighedforatforstå hinandenogydermerefåetindbliki andrestankesætbrandt&brandt,2005,s. 243).Overordnethar blendingteoretikernesheriblandtgilles Fauconnier,MarkTurner,MarkJohnsonog GeorgeLakoff)arbejdeførttilenbedre forståelseafhvordanhukommelsen arbejderogregulererforholdetmellem langtidshukommelsen,diverse billedskemaerogmetafordannelsen Allingham,2014,s.5).Etblendaf forskelligeelementerskerpået splitsekund,hvortilbrandt&brandts blendingmodeleretværktøj,somskitserer subjektetskognitiveprocessertrinfortrin. Gennemblendingmodellenskabesder størreforståelseforhvordan,deropstår meningsdannelsergennemkognitiveog fænomenologiskeprocesserbrandt& Brandt,2005,s.242). Nogleafdissekognitiveprocesserskabes blandtandetigennembilledskemaer.et skemaerenformforopskrift,der konstruererbillederoginddrager sanseoplevelsesmønstreivoreskropslige erfaring.markjohnsonforstår billedskematiskestrukturer,somnogleder fremkommerviaoplevelsenafvoresegen krop,somenbeholder.mødetmedden kropsligeafgrænsningerenafdemest almenefunktionerveddenkropslige erfaringjohnson,1987,s.21).vier

26 23 bevidsteomvoreskropsomen tredimensionelbeholder,hvorivibåde optagerogfrastøderelementersåsommad, affaldmedmere.vierivoresdagligdag bevidsteom,atviflyttervoreskroppefraa tilbsamtindogudafforskellige afgrænsederum.atværeafgrænseteller omsluttetafnoget,samthaveenrumlig fornemmelse,kanforeksempelskevedat væreietrumjohnson,1987,s.21). Billedskemaerkandefineressom: schematicstructuresthatareconstantly operatinginourperception,bodily movementthroughspace,andphysical manipulationofobjects Johnson,1987,s. 23).Johnsonpointerervigtighedeniat kunneseforskellenmellembilledskemaer, ogdethankalder rige billeder:altså konkrete,detaljerede,mentalebilleder. Hanbeskriverdetsåledes: Image schemata haveacertainkinesthetic character theyarenottiedtoanysingle perceptualmodality,thoughourvisual schemataseemtopredominate Johnson, 1987,s.25).Billedskemaererinflueretaf voresgenerelleviden.billedskemaerer strukturer,derorganiserermentale repræsentationerogermeredynamiskeog abstrakteenddementalebilleder Johnson,1987,s.26).Billedskemaerer, derudover,etværktøjtil,atfåstrukturpå deerfaringervitilegnerosogbestemme årsagentildemjohnson,1987,s.28). Meningerskabesaltsåienløbendeproces igennembilledskemaer.disse billedskemaertilpasseskonkrete oplevelserogformerdervedvores erfaringerjohnson,1987,s.30). Blendingmodellenillustrererde billedskematiskeprocesseridetsåkaldte relevansrum.blendingmodellenharfokus påprocesser,deremergererudfrastimuli ogbilledskemaer,hvorforståelsenafdisse kanvarierealteftermodtagerensvidenom konceptet. IhenholdtilblendingmodellenkanBy.H opfattessometelementibyrummet,der bådeharfunktionelleogæstetiskekræfter. Pådenenesideforekommerhegnetblot sometelement,derskalskærmeaffor Blendingmodelaf Brandt&Brandt nr.ii

27 24 metrobyggeriet.pådenandenside fremstårhegnetsomenudstilling. Blendingmodellensudgangspunkterdet semiotiskerum,hvorenmeddelelseeller begivenhedbliverproduceretimødet mellemafsenderogmodtagerallingham, 2014,s.7).Det semiotiskerum beståraf By.H,iformafdegrønnehegni Københavnsbyrum.Imødetmellem afsenderogmodtageropstårto Inputrum : præsentationsrum og referencerum. Præsentationsrummet beskriversubjektet ellerobjektet,mens referencerummet navngiverdetsubjektellerobjekt,der refererestili præsentationsrummet Allingham,2014,s.7).By.Heren sammenkoblingaftoaspekter:et funktioneltaspektværendeafskærmning forenbyggepladsogetæstetiskeaspekt,i formaf,athegnetgiverdeborgere,somer æstetiskindstillet,enæstetiskoplevelse. Såledeskanmanudledeat præsentationsrummet harmeddet æstetiskeatgøre,mens referencerummet haromdrejningspunktomdetfunktionelle. Idet præsentation Bog reference rummenebliverblendet,skaberde tilsammendet virtuelle rum.ihenholdtil By.Hkandet virtuelle rumbliveen æstetiseringafbyrummetsfunktionelle elementer.det virtuelle rumeksisterer dogkunienvisgrad,altefterhvordan interpretantenfortolkerblendet.i sammenkoblingenmellemdet virtuelle rumog relevans rummet,skabesderet meningsfuldtblend,hvorefterenny semiosisbcykluspåbegyndesallingham, 2014,s.7). Relevans rummeterderhvor førnævntebilledskemaerog langtidshukommelsenaktiveres.derfindes dogmangeforskelligemeningsfulde blends,idetdetkommeranpåhvordan interpretantenfortolkerblendet. VitolkerBy.H,sometmuseumidet offentligerum,dadeteretblendafkunst ogdetoffentligebyrum.detgrønnehegn synesforossomenudstillingsvæg,idetder forekommerudsmykningpådetsfacader. Subjektetkan,sombeskuerafBy.H,opleve atvedkommendesersigselvibyrummet ogviaperceptionenafby.h,fåen fornemmelseaf,atbefindesigpået museum. Meningsdannelse- Dahegnetsfunktioneratskærmefor metrobyggeriet,formårhegnetatholde nogetindeogdermednogetandetude. Igennem container Bskemaetservihegnet somenbeholderforetbyggerijohnson, 1987,s.39).Dabeskuerenstårudenfor beholderenogserindpåhegnet,opfattes

28 25 detomkringliggendemiljøsomværendeaf enandenkategoriendbeholdningeninde baghegnet.johnsonbeskriver: We understandthesecategoriesasabstract containers,sothatwhateveriswithinthe categoryisintheappropriatecontainer Johnson,1987,s.40).Dennecontainer delerhegnetsindholdogdet omkringliggendemiljøitoogskaber dermedtokategorier.mankanaltsåskifte mellematsehvadderfindes udenfor og indenfor hegnetjohnson,1987,s.39). Sombeskuereerviplaceretudenfor beholderen,somerselvehegnet.fokuser derforpådetderskerpåhegnet,nemlig udsmykningenidetoffentligerum. IfølgeJohnsonforekommerderikke nødvendigviskunénbeholder,menflere, hvorienbeholderkanagerebeholdningfor enandenbeholderpåenogsammetid. Johnsonudtrykker: Setsareunderstoodas containersfortheirmembersandtheir subsets.soifasetaisamemberofis containedby)setb,andsetbisamemberof iscontainedby)setc,thenaisamemberof setc Johnson,1987,s.39B40).Vianser derforogsåbyrummetforatagere containerforhegnet.ihenholdtilvores blendoggennemgangenafvoresskemai relevansrummet,fremkommergruppens meningsfuldeblendsomen udstillingslignendevæg. Idetbeskuerenkanopnåfølelsenafat befindesigpåetmuseum,vilviidet følgendesepåframingteorien,ogde rammerderkanforstærkedennefølelse. Dersesenlighedimådenhvorpå billedskematiskementalestrukturer organiseresogframingteorienselementer indrammes.dennelighedudgøresafden sammenhæng,hvorpånogetforholdersig tilnogetandet.idetby.hbestårafflere felter,eksistererderforskelligerammer. Ombegrebetframing,udtalerVan Leeuwenat: framingisamultimodal principle.therecanbeframingnotonly betweentheelementsofavisual composition,orbetweentheelementsofa newspaperormagazinelayout,butalso betweenthepeopleinanoffice,theseatsin atrainorrestaurant VanLeeuwen,2005, s.14).viserenlighedmellem relevans Containerskemanr.III

29 26 rummetiblendingmodellen,ogdenmåde hvorpåhegnetudgørforskelligerammer,i forholdtildetsomgivelserogudsmykning. Deinputdertilegnesigennemenoplevelse, inddelesirammerogstruktureresi billedskemaer. Viserpåframingindenfor tredimensionelleperspektiver,hvorforder udelukkendearbejdesmed disconnection : thedisconnectionoftheelementsofavisual composition,forinstancebyframe)lines, pictorialframingdevices boundaries formedbytheedgeofabuilding,atree,ect. emptyspacebetweenelements, discontinuitiesofcolour,andsoon. Van Leeuwen,2005,s.7) 4.Ydermerekandet nævnes,atrammenharforskelligegrader afsynlighed.dekansåledesværevisuelt opdeltafklarelinjerellerfremkommesom mereflydendemellemtoellerflere elementervanleeuwen,2005,s.11). 4Indenfortodimensionelleperspektiverarbejdes dermed connection VanLeuween,2005,s.6B20). Daindivideropnårforskelligesemiotiske potentialer,altefterkonteksten,serviidet følgendepådetooverordnederammer VanLeeuwen,2005,s.14).Disseudgøres afbyrummetsomrammeforhegnet,samt hegnetsomrammeomværkerne. Indenfor disconnection sesrammerne: segregation og separation. Segregation opstårnårtoelementeroptagerto forskelligeterritorier,derindikereratde børses,somtilhørendetoforskellige områdervanleeuwen,2005,s.13). Separation derimoderenrammehvorto ellerflereelementeradskillesafet tomrum,hvilketindikereratdeentenskal sessomlighederellersomværende forskelligevanleeuwen,2005,s.13). Rytme og kontrast opstårviaen sammenhængellerenkontrastmellem farver,formerellerandreelementer. SystemnetværkmodelafVanLeuweennr.IIII

30 27 Ydermereses permanent og temporary, somelementerderafgøresafhvorvidt rammenerfleksibelellerenfastenhed VanLeeuwen,2005,s.13). Viabyrummetdannesenrammeom hegnene,altsåsesderen segregation,da derikkefremkommeretegentligttomrum mellemselvebyrummetoghegnenevan Leeuwen,2005,s.7).Daviserhegnetsom rammeforudsmykningen,fremkommeren visuelsammenkoblinghvilketbetyder,at dersesensammenhængmellemtoeller flereelementervanleeuwen,2005,s.7). Hegnetsomrammeforværkernesesikraft afenfysiskudstillingsvæg,derdanner rammenfordenudsmykning,derertil skue.påtrodsaf,atdererenvisuel sammenkoblingmellemhegnogkunst,ses detogsåsomen disconnection dabyggeri ogkunsttilhørertoforskelligefelter,som ogsåsesicontainerbskemaet.derforkan hegnetsessomhavendetoforskellige funktioner,ogdervedtoforskellige meningspotentialer.viserderforat rammerneomhegnet,bevirkeratder opståretblend.

31 28 2.-del-3-Æstetisk-kommunikation-- IfølgendevilborgerensperspektivafBy.H blivebehandletogsammenlignetmed projektlederlarssonsudtalelseromkring konceptet.iformaf fokusgruppeintervieweneogstikprøve undersøgelsenbilag1.1),blevdetevident foros,atkendskabettilprojektby.hvar begrænset.viserderfornærmerepå borgerensideomkonceptetogdetsformål. Ihenholdtilblendingteorien,vilde meningsfuldeblendfremkommeudfrade opfattelserogideersomrespondenterne haromkonceptet.såledesvil respondenternesudsigelserværeen indikatorpå,hvadderharhaftindflydelse påboghvaddererendelaf respondenternesblend. Konceptet-By.H- Ifokusgruppe2fikFrederikB. manifesteretfokusgruppensmanglende kendskabtilby.h,samtstærktkritiseret Metroselskabetsmanglende kommunikationomkringdenne. Bilag2.4,Linje:319B323 FrederikB: Jegtroratdengenerelle holdningafbyenshegner: Erdernoget derhedderdet [Gruppen:Ja]jegtroraltså ikkederesnavn,deterikkekommetsærlig godtud[gruppen:nej][kia:deterdet ikke]dethersynesjegeretretgodt eksempelpåatingenafosheltvedhvad detdrejersigom. Samtligerespondenter,undtagenenenkelt person,harikkestiftetbekendtskabmed By.H,hverkensomkonceptellervednavns nævnelsebilag2.8).derudoversesdeti spørgeskemastikprøvenatkunenenkelt nævner ByensHegn,irelationtilde grønnehegn,påtrodsafatotteudaf76 giverudtrykfor,atdekendertilkonceptet Bilag1.1).Detgrønnehegnhari stikprøvenkunforenenkeltskabt konnotationerrelaterendetilkonceptet.i beggefokusgruppergiverstørstedelenaf respondenternedogudtrykfor,atdeer stødtpådegrønnemureoptilfleregange, menikkeharværetbevidstomkonceptets eksistens. Bilag2.3,Linje:54B57 Carina: NårIsigerdegrønnemuresåkan jeggodthuskehvorjegharsetdethenne menjegvidsteikkeatdetvaretkonceptog atdethavdeetnavnfaktisk. Enenkeltrespondenttilkendegiver,som nævnt,athuniforvejenkendtenavnet ByensHegn,idethunselvhavdeopsøgt information.

32 29 Bilag2.3,Linje:184B188 Jane: Jegharsetdetpåhegnettrorjeg ellerogsådetdermetrobbladmenjegtror derstårskrevetellerderernævntbyens Hegnnoglesteder.Jegtrordeterderjeg harsetdetmenjegvidsteikkeatdetvaret konceptmenjeggættedepånoget større. Påtrodsafhegnetssynlighedibyrummet, erstørstedelenafrespondenterneikke bleveteksponeretforinformationomkring konceptet,idetdetnetoperinformationde selvskalopsøge.respondentencarina forekommerirriteretover,athunikkeer bleveteksponeretforkonceptetforinden fokusgruppenogsætterspørgsmålstegn ved,hvorforhunikkeharkendskabtildet. Bilag2.3,Linje:180B183 Carina: Altsåhvorskullevihavefåetdetat videfraberdetblevetsagtimedierneat deteretkonceptellerhvorhenneerdet kommetfrem?forjegjeganerikkehvor jegskullehavehørtdetfra. UdfraCarinasudsagnkandettolkes,at hunharforventetatfåinformationom konceptetframedierellerbekendte,idet hunrefererertilhvilkekanalerhun potentieltkunnehavetilegnetsigvidenom konceptet.detkanderforanslås,at Metroselskabetskommunikationerfor passiv,ogdervedgrundentilat størstedelenafrespondenternehverken harafkodetkonceptetellernavnet.man kanargumenterefor,atmetroselskabet ikkeerproaktivnokihenholdtilderes kommunikationomkringby.h,daflere respondenterefterlysermeredirekte kommunikationvedrørendekonceptet. Bilag2.4,Linje:514B518 FrederikB: Manopleverjoaldrigatder ståretellerandetmed: Herkommeren udstillingligeomlidt ellersådannoget. DetkunnemandagodtlaveBsådanlidt ferniseringsagtigt.gøredettileneventnår derkomnogetnytdetsynesjegdakunne værevildtfedt. Iforbindelsemedfremtidsværkstedetses. 12),komflererespondentermed forbedringsforslagtilby.h,blandtandet ferniseringer 5.Detladerdogtilatmangeaf disseideeralleredeerendelafkonceptet, hvilketblotsynliggørmetroselskabets manglendekommunikationomkringby.h. Overordnetvarrespondenterneenigeom, atmetroselskabetskommunikation omkringkonceptetvarmangelfuld.de 5 Forindenafholdelsenaffokusgruppeinterview, deltogprojektgruppeniferniseringenaf Happy Wall påkongensnytorvbilag5.0)

33 30 efterlysteblandtandetentydeligere kommunikationomkringkonceptetogdets bevæggrunde,foratrespondenternebedre kunneforstådegrønnefacaderi København. Respondenternegiverdesudenudtrykfor, atkonceptetskalfungere,som kommunikationellerpromotionfor København.Sørenmener,atkonceptetikke blotertilgavnfordengængseborgeri København,menogsåeropståetforat: udnyttemulighedentilatfåbrandetbyen Bilag2.4,Linje:114B115).FrederikB. udtaler,atmetroselskabetforsøger,at imødekommeogfremmedenmangfoldige danskekultur. Bilag2.4,Linje:132B137 FrederikB: Detsynesjegervirkeligfedt, atdetbliverbrugttildenslagsfordideter mangfoldiggørelsenafkunstikøbenhavn ellerdetsynesjegernogetsomviergode tilidanmarkatprioriterekulturog mangfoldiggørelseafkultur.dersynesjeg atdeterentotaloplagtmuligheddether. Skabeinteraktivkunstogbarefådetudi bybilledetdetsynesjegerrigtigfedtatde udnytterdenmulighed. Detkantolkes,atrespondenternemener, atbyenskalpromoveresvia kunstprojektet,somtagerafsætidedanske værdiersamtidenigangværende udvikling.deseraltsåbeggeetstort potentialeikonceptet,dadetkanbenyttes sombrandingbstrategiforkøbenhavn.by.h kanaltsåsessomkatalysatorfor formidlingenafdedanskekulturværdier. Deterinteressantatsehvorledesbåde FrederikB.ogSørentolkerBy.H,somet symbolforkøbenhavnsværdier,ogikke Metroselskabetsværdier.Dettekan ligeledesværeenfatalkonsekvensafden manglendekommunikation. Ifokusgruppe1reflekterede respondenterneover,hvadmankunne gøreforatpromovereby.h.iden forbindelseforeslogenrespondenten fencewalk 6 medinddragelseafenapp. Bilag2.3,Linje:595B601 Carina: Foreksempelhvismanfulgte Mortensidesåkunnemanlavesådannogle fodaftrykpåjordenelleretellerandetsom indikerede jamendethererenstibikan gåoverogsenogetkunstagtigt Bsådet bliveretudendørsmuseumbsåkunnedet væreatfolkvillekiggepådetpåen anderledesmådebogtagedetsomen positivoplevelsefremforattænke åhnej metrobyggeri. 6Enorganiseretbyvandringlangshegnet

34 31 Carinadragerenparallelmellemhegnene ogetmuseumhvilketerenbekræftelseaf voresforforståelsesamtmeningsfulde blend.hunmenerikke,atby.hpå nuværendetidspunktopfordrerborgeren til,atsepåudsmykningenmennævner,at konceptetharpotentialetil,atagere udendørsmuseum.hungiverudtrykforat Metroselskabet,igennemnudging 7,bør motivereborgerentilatopsøgehegnene. Perception-af-konceptet- Somtidligerenævntdækkerhegnetoverto funktioner.funktionerneharhenholdsvis fokuspådet,derforegårindebagoguden påhegnene.detkanudfravores fokusgruppeinterviewanslås,at respondenterneprimærtharfokuspåen funktionafgangen.årsagentildettesesi, atdenenefunktionkantagefokusfraden anden.derskersåledesenvekselvirkning mellematsepåhegnene,somendelafet byggeriogsomendelafenkunstudstilling. Detforekommersværtatforenedeto funktioner,hvilketkanværeårsagentil respondenternesforskelligefortolkninger afkonceptet.iforbindelsemed respondenternesperceptionafkonceptet, blevderblandtandetnævntpraktiske 7Enmådehvorpåmanpåvirkerindividertilat træffebestemtevalg forholdomkringbyggepladserne,samtde kreativeogkunstnerisketiltag.nedenfor sesudsigelser,hvorfokuserpådet kunstneriske. Bilag2.4,Linje:68B71 JulieGrøn: Jegharskrevetdekoration.Det ernokogsåbaredetderligefangermig førstnårjegserdegrønnevægge.jegsynes dererretmangesjoveløsningerpåatpifte detlidtop. Bilag2.4,Linje:92B93 Kia: Jegharskrevetkunstfordidetsynes jegdeterogsåharjegskrevetmorsomt fordi,atjegsådanaltidsådangrinerlidt nårjeggårforbi. JulieGrønharihenholdtildet kunstneriskelagtmærketil,atderer mangeforskelligeløsningerpåhegnene, hvilkethunerpositivtstemtoverfor.udfra hvadkiabeskrivertolkes,athunfåren opløftendeoplevelsenårhuniagttager hegnene.respondenterneharikraftaf deresmødemedby.h,netopopnåeten positivoggodoplevelse.denpositive oplevelsemåsessomværendeenvigtig faktorforindividetda: underholdning bidragertilsubjektetsvelbefindendeog derforharen alvorlig funktionudoverat

35 32 adspredeellerfordrivetiden. Jantzen& Vetner,2008,s.3). Kiafårenfølelseafopstemthedimødet medhegnet,hvorefterhendeskropslige reaktionpåhendestilstandsændringskeri formafhendestrangtilatgrinejantzenet al.,2012,s.152b153).detsesherhvorledes enoplevelsekanændrevedkroppens tilstand. Oplevelsererisansningenogemotionen. Deterher,forbrugerenstilstandogadfærd ændres.nogetgriberos,bevægeros,og denneforandringerdenkropsligeoplevelse Jantzenetal.,2012,s.45B46). Enandenrespondentharikkefokuspå hvadderblivervistudenpåhegnene,men påhvadderskerindebaghegnene.huner derfor,ihenholdtilby.h,førstblevet forundretunderfokusgruppeinterviewet, idethunblevbevidstomkringden kunstneriskeudsmykning.den intenderedeoplevelseafby.heraltsåførst opnåetiforbindelsemedmoderatorogde resterenderespondentersitalesættelseaf oplevelsespotentialet.hunudtrykkerdet således: Bilag2.3,Linje:170B179 Cecilie: Dethemmelige,atdererenhel masseindebagveddedergrønnemure mennukanjegjosepådenderskærm deroveratderersindssygtmangefede ting.detharjegbareoverhovedetikkeset. Oplevelsererkarakteriseretvedatde overraskerogbrydermedforventninger. Disse: Oplevelserfrembringesietsamspil mellemydrestimuli,indremotivationog forlodsforventninger,somerbaseretpå tidligereerfaringerogsocialeeller kulturellerammesætninger Jantzenetal., 2012,s.47).Enforandringskergennem sansningpådetkropsligeplan. Forandringenkanføretilenforundring, somkanmedvirketilatindividetmå genovervejeenforestillingelleren OplevelsenspsykologiskestrukturafJantzenetal.nr.IIIII

36 33 antagelsejantzen,2012,s.46). RespondentenCecilieerblevetoverrasket oghardernæststudsetoverudsmykningen påhegnet,dadetbrødmedhendes forventninger.tiltrodsforhendes forundringoverhegnetsæstetiske egenskab,ønskerhundogikkeatomlægge hendesvaner.såledesharcecilieikke gennemgåetenforvandling,somhar ændretpåhendesfærdenibyrummet Jantzenetal.,2012,s.47). Bilag2.3,Linje:334B339 Cecilie: Manharbaresinevanerogsine vejemangårogjegtrorbareikkebaltsånu harjegselvfølgeligfundetudafallemulige finetingsånukandetgodtværeatjegvil læggerigtigmegetmærketildetmenjeg trorikkejegsådanvillekørehenogkigge påalledegrønnemure. Detkansåledestolkes,atCecilieharen manglendeæstetiskindstilling,dahun eftertreårendnuikkeerbevidstom dekorationenpådegrønnehegn. Perceptionenafhegnenevarierer,grundet detvekslendefokusmellemhegnetsom beholderforetbyggeri,ogbyrummetsom beholderforetkunstnerisktiltag. Ydermereforekommerdet,at respondenternesæstetiskeindstillingtil By.Hikkeharværetdensamme. Somtidligerenævntkanoplevelserændre vedsubjektetstilstandogadfærd. Oplevelsenflytternødvendigvisikkeved tidligereforestillingerogopfattelser,men tilgengældkanindividetefterenoplevelse kommeudfor,atskullegenovervejesin opfattelseafnogetjantzenetal.,2012,s. 153).DenæstetiskeoplevelseafBy.H tilbydestildetsubjekt,someræstetisk indstillet.oplevelsererunikkeog differentiererfraindividtilindivid,men overordnetvilengodoplevelsebevæge subjektetdybtisindet,såledesat oplevelsenlevervidereisubjektets bevidsthedfavrholdt,2005,s.42).den æstetiskeerfaringelleroplevelsebeskrives afdufrenne, sometmødemellemet æstetiskindstilletsubjektogenæstetisk genstand Lyngsø,2000,s.19).Den æstetiskegenstanderiforholdtilby.h,de værkeroggenstande,sombliverudstillet påhegnet.dufrennespointeer,atidet subjektetikkeopfatterdenæstetiske genstand,sometkunstværk,såudebliver denæstetiskeoplevelselyngsø,2000,s. 19).Hvorledesrespondenterneharen æstetiskellerpraktiskindstilling,bevirker atby.hhartooplevelsespotentialer. Respondenterneskropsligeoplevelseafat væreplaceretudenfordencontainersom hegnetdanner,harikkekunresulteretiet

37 34 fokuspåhvadderskerudenforhegnet, menogsåpåhvadhegnetindeholder Johnson,1987,s.40).Dermedhar respondentencecilie,iforholdtil containerbskemaet,væretmestoptagetaf containerensindholdogikkeden container,sombyrummetdannerfor udsmykningen.nedenforudtalerto respondenter,atdeikkeharfokuspå byrummetsomcontainerforkunstneriske tiltag,menatdeligesomcecilieserhegnet somencontainerforbyggeri. Bilag2.4,Linje:73B77 Karina: Jegharskrevetmiljøogkommune. Deterdetjegtænkernårjeggårforbi sådannoglekasseribyensåsætterjegdet bareienboks,atdetharnogetmed kommunenatgøre,ellernogetmiljøagtigt ogsågårjegbarevidere.detharjegbare altidgjortmensjegharboetindei København. Karinagiverherudtrykfor,athunoverser deopsigtsvækkendehegn,dahun associererdemmedkommunaltarbejdeog derforikkefinderdeminteressante.karina skaberaltsåetblendpåbaggrundafinput frahegnetsvisuelleudtrykogkøbenhavns kommune.hendesmeningsfuldeblend, hvorigennemdenbilledskematiske strukturemergerer,erforståelsenaf hegnetsomenpraktiskgenstand,dahun percipereratdetskærmerforetbyggeri. IdetKarinaikkeeropmærksompå dekorationenpåhegnet,kandetudledesat hunikkeeræstetiskindstilletihendes færdenibyrummet.athegneneopfattes somenkommunalforhindring,ogikkeen anledningtilatsepåkunst,harpåvirket respondentensvalgogførttilenhandling, hvorhunbevidstignorererhegnet. RespondentenCarinaerafsamme overbevisning,ogbeskriverhvorledeshun serhegnetsomenblokering. Bilag2.3,Linje:149B Carina: Jegharskrevetenblokeringbåde synsmæssigtogadgangsmæssigt. Jegser bareatdeterenkassejegskaludenomjeg skalikkeståafmincykel. Blokeringenforekommer,forhendes vedkommende,ikraftaf,athegnene skærmerforetbyggeri,hvorderikkeer adgangforuvedkommende.detsesaltsåat byrummetinddelesihenholdsvis:det offentligerumogenbyggeplads.det pointeresafcarina,atmanikkelængere haradgangtildendelafdetoffentlige byrum,somerblevetfratagetborgereni kraftafhegnene. Containeren,derudgøresafbyrummet, indeholderethegnhvorafhegnetogså

38 35 udgørencontainer.hegnetsessom containerformetrobyggeriet,etbyrum somerblevetfratagetborgeren.såledeser detnuværendebyggerisetc)endelaf byrummetseta)ses.24). Ihenholdtilframingteorienkanhegnet, ifølgesystemnetværket,sessomen segregation SefigurIIII).Rammen udgøresafdetfysiskehegnogderved forekommerderikkeettomrummellem byrumogbyggeplads.hegnetsblokeringi byrummet,kanmedvirketil,atdersker ændringeriindividetsadfærdibyrummet, idethegnetkanblokereborgerensvanlige færden.hegnenekanfastslåsatvære permanente idet,atdeerfasteenheder, somumiddelbartikkekanflyttespå.i forholdtiltidsperspektivetanseshegnene derimodikkeforatvære permanente,idet hegnenefjernesi2018. Segregationen sessomværende permeable,altsågennemtrængelige,dadet stadigermuligtatkommeindbaghegnets facader.om gennemtrængelighed skriver VanLeeuwen: Thesemioticpotentialof permeabilityliesinitscapacitytolimit interaction,tocreateobstaclestoopen interactionwhichcanonlyberemovedby thosewhoholdthekey. VanLeeuwen, 2005,s.17).Forborgerenerhegnetdog sealed,dadetundernormale omstændighederikkeermuligtatkomme indtilbyggeriet.carinapointerer ydermeredetsynsmæssigeperspektivi blokeringen,dogskaldethertiltilføjesat størstedelenafhegneneharvinduer.det betyder,atnårderertaleom syn fremkommerderenopdelingmellem subjektogobjekt. Theobjectofvisionis preciselythat,a thing,isolated,tobe scrutinizedwithdetachment,likeagoldfish inabowl. VanLeeuwen,2005,s.17).Det bevirkeratdendelafdetoffentligerum, derikkelængereertilgængeligt,isoleres forborgeren. Derskabesdogen gennemtrængelighed,i kraftafsmåvinduerihegnet,hvor beskuerenharmulighedforatfølgemedi udviklingen.dahegneneharbetydningfor atborgerenikkekanbrugehelebyrummet, vil gennemtrængeligheden ikkevære total,men delvis. DettetiltagkanfraMetroselskabetsside sessometønskeom,atbyggerietikkeskal væreentotallukketbegivenhed.vedat etablerevinduerihegneneefterstræbeset ønskeomatskabegennemsigtighedog visuelgennemtrængelighed forborgeren, forderigennematøgetoleranceog forståelseoverforbyggeriet.netopdenne partial gennemtrængelighed,kommertil udtrykvedderesåbenthusb

39 36 arrangementer,hvorborgerenhar mulighedfor,atkommepårundvisning Metroselskabet,Nyheder,2014).Påtrods afatborgerenkanbetragtebyggeriet gennemvinduer,erbyggerietikkeblotlagt fordem.ovenståendeersåledesetudtryk for,atrammenharrelativtflydende grænser,dervilvarierealtefter perspektivetvanleeuwen,2005,s.19). CarinaogKarinaharikkehaftenæstetisk indstillingtilhegneneogderforikkeset detsæstetiskepotentiale.deresindstilling tilhegnetharværetafenpraktiskkarakter, hvorfordedømmerhegnenesom intetsigende,upraktiskeoggrobundfor irritation.dettestemmeroverensmed stikprøveundersøgelsen,hvoraf23udaf 76respondentersvarer,atdegrønnehegn symbolisererentenbyggeri,byggerodeller byggepladsbilag1.1).deteraltsåudfra stikprøvenevident,atmangeforbinderde grønnehegnmeddetsfunktion. NedenforomtalerJulieogsåhegnenesom byggerier,såledesathunogsåsætter byggerietifokusogikkeperciperer hegnenemedenæstetiskindstilling. Bilag2.4,Linje:87B90 Julie: Jegharskrevetlarmfordihvergang jeggårforbidemsåtænkerjegpåatdeter etbyggeriogatdetlarmerogpåaltden debatderharværetomlarmogdemder borinærhedendeklager.dettænkerjeg altidpånårjegserbyggerierne. Hunmenerderudover,atmediedækningen ogbyggerietsgenerpåvirkerborgerens perceptionafhegnene.detladersåledestil atmedierneskommunikationomkring metrobyggeriet,harpåvirketjulies opfattelseiennegativretning. Konceptets-pointe- Respondenternevarrelativtenigeom,at Metroselskabetharudvikletkonceptetsom etmodsvartilbyggerietsnegativeeffekter påbyrumogborgere.frederikmener,at formåletmedkoncepteter atskabenoget meretolerance. Bilag2.4,Linje:96B97). JulieGrønudtrykker: Mankanjoikke rigtigundgåatdeerdersåatgøredetså pæntsommuligt Bilag2.4,Linje:98B99). Enenkeltmenerdog,atBy.Hhartaget udgangspunktiatholdeborgerenude Bilag2.4,Linje:104B105).Derudover tolkerrestenafrespondenterne,at konceptetefterstræbertolerancevia borgerinddragelse.

40 37 Bilag2.3,Linje:210B216 Jane: Jegermegetpositivmendeternok detdemåskeerudeefter.nulyderjeg megetkyniskmendeharjoikkedetbedste ryblandtmangesåjegtrordemåske prøveratblødedetlidtopogdeterjoså lykkesmedmigkanmanihvertfaldsigeog måskenogleandre.sådanatfolkbliver gladeogsådeikketænkerdummehegni erivejenforaltingfordeterdeogså.de prøveratgørefolklidtgladeistedetforat debareersure. Bevæggrundenforudsmykningenpå hegnenemenes,atværesketpåbaggrund af,atopnåacceptviaenæstetiseringaf hverdagen.menhvordanskabesdenne acceptnårkommunikationenomkring By.Hersåmangelfuld? Blandtrespondenternevarderflere,derså konceptetsformål,somværendeettiltag derskulleskabemedborgerskabog borgerinddragelse.respondentencecilie udtaler,atkunsten inddragerborgerenog denprøveratgøredettilendelafbyen. Bilag2.3,Linje:241B242).Altsåat konceptetby.hermedtil,atforstærke borgernesfølelseafmedborgerskab,idet projektetaktivtinddragerborgereni udsmykningenafbyrummet.hunopfatter detnetoptiltagetpositiv,dakunsten medvirkertilborgerinddragelse,ogser yderligeredetpositivei,atkunsten tydeliggøresibybilledet. KiaserBy.H,somettilbudtilborgerenom, atdeltageidekunstneriskeudfoldelserpå ligefodkunstnerne,idethunrefererertil værkerhvornetopborgerinvolveringeri fokus.by.hfremstårforrespondentensom ettilbudtilalleborgere,omheltintuitivtat deltageiværkerne. Bilag2.4,Linje:106B113 Kia: Involveringafborgerenibyrummet fordijegvedihvertfaldatderernogenaf dem,hvoratmansomalmindeligborger godtmåttekommeforbiogtegnepådetog sådannoget.ihvertfalddemderliggerder oppeveddetderhillerødgade.derharde haftsådannogleretselvstændige initiativerhvormansådansomenkelt persongodtkankommeoggivesitbidrag pådegrønnemurersådetervelogsåen formforinvolveringinogetderellersertil gene. Kiasopfattelseafpointenmedkonceptet kanderforfindesidefrierammerfor kreativudfoldelse,derkansessomen kompensationfor,atbyggerietoptager byrummet.borgerensesaltsåsomenaktiv medspilleriskabelsenafdetmidlertidige byrum,hvorigennemborgerenkanopnåen stærkerefølelseafmedborgerskab.

41 38 Idetrespondenterneopfatterpointenmed konceptet,somborgerinddragende, forøgesgradenafmodalitetiforholdtil konceptet.modalitetomhandlerihvilken gradnogetersandtiforholdtildet,det skalrepræsentere.altsåerdetikkeet spørgsmålom,atfindedenendegyldige sandhed,menvurderesandhedsværdien VanLeeuwen,2005,s.160).Iforholdtil modalitetsættesderfokuspåde semiotiskeressourcer,deranvendesog medhvilkenhensigt,samthvordanet objekt,fænomenellerenoplevelseopfattes somsandhosmodtagerenogafsenderen. Gradenafmodalitetafhængeryderligereaf densocialekontekstobjektetbevægersigi VanLeeuwen,2005,s.160).Sørenmener, atby.hmistersinværdivedatagere reklamesøjle. Bilag2.4,Linje:122B129 Søren: Jegserdetogsåsomengodmåde atcamouflerenogetstøjpå. Nusynesjegdadeterærgerligtatistedet foratmankommerbyensborgeretilgode mednoglekønnebilleder,atmansåstraks gåroverogser,atmanharbrugtdeher muretilattjenenoglesponsorbeller reklamepengepå.detsynesjegerenskam, atdetskalbrugestildet.såryger camouflagebdelenlidtafihvertfaldiden godesagstjenestescamouflage. Denellersgodeintentionomatgivenoget tilbagetilborgeren,mistersin troværdighed,idetopsætningenaf reklamerikkeskerpåbaggrundaf borgerensinteresse.ifølgesørenhardisse reklamertilformål,atindtjenesponsorb ellerreklamepenge,mensde kønne billeder hartilformål,atbehage beskueren.respondentenseraltsåetklart skelimellemdetogenrer.detkanhertil tolkes,atkonceptetsmodalitetvilleøges hvismanekskluderedereklamerfra hegnene.dettesetiperspektivetafat blandingenafkunstogreklamerfordenne respondent,harskabtmanglende kohærensimetroselskabetskoncept. Larsson-om-konceptet-By.H- SomdetprimæreformålmedBy.Hnævner Larsson,atMetroselskabetgernevilagere godnabo,isærfordem,somerberørtaf byggerodetoglarmenbilag3.1,linje:26b 28).FormåletmeddetteserLarssonogsåi perspektivetaf,atnaboernetil metrobyggeriet,erenpotentielkundetil metroen,nårdenerbyggetfærdigbilag 3.1,Linje:43B45).Dererderforbådeet økonomiskaspektiprojektet,samtetmål omatvedligeholdemetroselskabets renomme.detteharrespondenterfra beggefokusgruppernetoptolket,idetde

42 39 beggenævnertolerance,sometformål medprojektetbilag2.6,linje:96b97& Bilag2.5,Linje:212B216). OverordnetlæggerLarssonvægtpå,at Metroselskabetisærharværet opmærksommepåderes nabokommunikation,hvilketogsåhar resultereti,atderesundersøgelserog evalueringeromhandlendeby.h,harhaft fokuspånaboernesholdningtilprojektet, fremforborgerens.larssonsbegrundelse forudelukkendeatevaluereprojekteti forholdtilnaboerne,eratressourcerneer begrænsetbilag3.1,linje:198b203).vi undrerosdogover,omhvorvidt succesratenforprojektetvilleværestørre, hvismannetopforetogenmere omfattendeevalueringafby.h,ogiden forbindelseopnåretstørreperspektivpå konceptet.idetby.hkunevaluerespå baggrundafnaboernesholdning,får Metroselskabetikkeindsigtiatkonceptets mangelfuldekommunikation,forhindrer detgodebudskabiatnåudtilbyens borgere.ydermereforholderprojektleder Larssonsigpositivttilkonceptets renommeblandtkøbenhavnsborgere,idet hunudfraevalueringerfranaboerne,samt konceptetssynlighedidesocialemedier, kankonkludereatprojektetbliverpositivt modtaget.larssonsudsigelseromkring konceptetspopularitetidesocialemedier synesparadoksaleiforholdtil respondenternes,idetdissesynesekstremt uforeneligebilag3.1,linje:203b215). Larssonudtalersigydermereom,atdet æstetiskeudtrykafby.hikkehartilformål atkommunikerenogetspecifiktudom Metroselskabet,altsåatdeikkebevidsthar nogenæstetiskkommunikation.til gengældønskermetroselskabet,atdefår kommunikeretnogleværdierud,idetde netopharetableretprojektetmed målsætningom,atskabeinklusionog borgerinddragelse,dadeterborgerenselv, dertagerdelisitbyrumogbyliv.projektet kanaltsåsessomsymbolskfor Metroselskabetskulturogværdier,snarer endsomegentligæstetiskkommunikation Bilag3.1,Linje253B265).BådeCeciliefra fokusgruppe1ogkiafrafokusgruppe2 nævnerinvolveringogborgerinddragelse sommetroselskabetsformålmedprojektet Bilag2.3,Linje:242,Bilag2.4,Linje:106B 113).Tilsyneladendehardisse respondenterdelvistopfanget Metroselskabetskommunikation.Dette skaldogsesiperspektivetaf,atnetopkia ogceciliebeggeefterlyserenstørregradaf borgerinddragelse.

43 40 Bilag2.4,Linje:871B872 Kia: Menerviikkeallesammenretenige omdetivirkelighedenbatderskullehave væretnogetmeresådanbrugerinddragelse heltfrastartenaltså. Bilag2.3,Linje:1140B1141 Cecilie: Mensådanhvoratborgerenbliver inddragetmereendatdeikkebaregår overogkiggerpåtingene. Etandetformålmedprojekteterifølge Larsson,atMetroselskabetgernevilgive nogettilbagetilbyensborgere,idetde midlertidigthartagetendelafborgerens byrum.gennemprojektby.hvil Metroselskabetaltså: gørebyenbedre mensvibygger Bilag3.1,Linje:53).Ifølge Larssonermålsætningen,atfåfleretilat opholdesigibyrummetilængeretid,idet detskaberbedrebyerogbedrebyliv. Derforharbyennetopbrugfor,atderer nogleoplevelseribyrummet,samtet behageligtmiljøbilag3.1,linje:171b176). Metroselskabetforsøgersåledes,at omdannedissetransitrum,somliggeropaf byggepladserne,tiltransitærerum,hvor beskuerenkanopholdesigilængeretidog derigennemfåenoplevelseudafdet æstetiskeudtrykafby.h. Metroselskabetforsøgerderformed projektby.h,atæstetiserebyrummetog byggepladserne,fornetopatfordre forandringen.sociologmikefeatherstone sernetopæstetiseringafhverdagen,somet symptompådetpostmodernesamfundvi befinderosipachenkov,2013,s.18). Æstetiseringenafbyrummeterbleveten vigtigfaktorforbyer,dakulturerblevetså magtfuldtetelementogblevetenstordel afenbysoplevelsesøkonomi: alongwith artithasbeenrecognizedas anengineof economicgrowth Pachenkov,2013,s. 19).Derforharnetopdekreative industrierfåetenendnustørrerollei skabelsenafbyrummet,hvilketerevidenti forholdtilprojektby.h,hvordesomsagt ikkeselvskaberdetæstetiskeudtryk,men facilitererprojektet,hvorigennemde kreativeindividerkanæstetisere byrummet.deteraltsåevident,atvier gåetfradetfunktionalistiskeparadigmetil detperformative,hvordensocialeog performativeinteraktionmedrummeteri fokus. Artisincreasinglyperceivedasan instrumentthatworksagainsteconomic dominationintheculturalsectorand forstersthesocialinclusionoflocal communities,inordertoprovideabridge betweenglobalandlocalnetworks Pachenkov,2013,s.79)

44 41 Det-æstetiske-perspektiv- Bevidstellerubevidstharalle organisationeretæstetiskperspektivi dereskommunikation.breve,arkitektur, kontorindretning,fortællinger,billeder etceterakommunikerergennemdet æstetiskeudtryk.flereorganisationer benytternetopdetæstetiskeudtryk,som envigtigdelafdereskommunikationaf organisationskulturenogdennesværdier Thyssen,2005,s.39).Dethandleraltså ikkekunomhvadderskalkommunikeres udtilmodtageren,menogsåhvordandet gøresipraksis,foreksempelgennem æstetiskevirkemidler. Vedsidenafhvad dersigesdirekteerderenekstrameddelelse imådendetsagtesigespå Thyssen,2005, s.7).virksomhederbrugernetopderfor æstetiskevirkemidlertil,atfåmodtageren tilatopfattevirksomhedenogvisseemner påbestemtemåder.ligeledessesdetat Metroselskabetkommunikererderes visionerogværdierudigennemvisuelle virkemidler.daby.hnetopomhandlerdet æstetiskeudtryk,harvivalgtatse nærmerepårespondenternesopfattelseaf udsmykningenpåhegnet.hvordanselve hegneneerudnyttetiforholdtil udsmykningenvilidetteafsnitanalyseres udfrarespondenternesudsigelser.altså deresoplevelseafudsmykningenisamspil medhegnetogdetsomgivelser. Derherskerforskelligesynpåhegnene, somtildelsudspringerfraenmanglende baggrundsvidenom,atderforeliggeret konceptbagdegrønnehegn.nedenfor giverfrederikudtrykforatkonceptet manglerenrødtråd,hvilketkanvære årsagtil,atmangeharsværtvedatafkode detvisuelleudtryk. Bilag2.4,Linje:79B82 Frederik: Jegharskrevetcamouflage.Jeg synesdetersådanetforsøgpåatskjuleet ellerandetlidtforceretmåskeudennogen særligrødtråd. Respondentenforbindernetopdetvisuelle udtrykafby.hmedcamouflage.hangiver dogudtrykforatdetfremkommerforceret isitudtryk.dettekanskyldes,athaneraf opfattelsen,atmankancamouflere hegnenebedre,vedatmaledemalle grønne.yderligeregiverhanudtrykfor,at konceptetikkeerheltgennemtænkt,idet dermanglerenrødtråd.iforbindelsemed hansandreudsigelserifokusgruppen,kan dettolkesathanikkesynesatkoncepteter gennemgåendenok,idethegnetvarierer mellematudstillekunst,reklamerogpå mangelokationerforekommerblotden grønnemur.

45 42 IfølgeJane,harmødetmedhegneneværet enpositivogbehageligoplevelse,men hendesoplevelsehavdeværetenhelt andenudenudsmykningen. Bilag2.3,Linje:139B147 Jane: Detharaltidgjortmiggladog overrasketbjegharhaftmangepositive oplevelserogjegsynesdeterfedtfordi hvisdetbarevargrøntogmørkegrøntså villedetjoændrepåoplevelsenogdetgør miggladnårjegkiggerpådem. Oplevelsenafhegnenevillealtsåmistesin gennemslagsbogtiltrækningskrafthos borgeren,hvismetroselskabethavde undladtatæstetiserehegnene.konceptets grundtankeomatfaciliterekunsti bybilledet,bliverafrespondenternemødt medenovervejendepositivindstilling. Reklamer- Udoverdekunstnerisketiltag,forekommer derreklamerpåhegnet,hvilketen overvejendedelafrespondenternesersom etnegativttiltag.enkelterespondenter havdeforindenfokusgruppenbemærket reklamernepådeforskelligehegnogvar forholdsvisenigeideresholdningom,at reklameringenhavdeennegativ indvirkningpåderesholdningtil konceptet.respondentenfrederikstiller nedenforspørgsmålstegnvedhvorforman somborgerkanmødeethegn,som udelukkendeerdekoreretmed Bilag2.4,Linje:740B744 Frederik: DetsynesjegerSolbjergplads, hvorderernærmestintetkunstbogdeter denjeggårforbihyppigstbderharjegset en,jegtrordetvarenbibobreklamebmen dererintetkunstellersdetkangodtundre miglidt. Kontrasteniblandingenafudsmykningog reklamerbevirker,atmansombeskuer ikkekanvidesigsikkerpåhvormanbliver mødtafkunstoghvornårmaneksponeres forreklamer.detkanudfrafrederiks udsigelsetolkes,atnårreklameroptager denpladskunstenskullehavehaft, svækkeskonceptetstroværdighed,ikraft afdenmanglenderødetråd.forat forstærkedenrødetrådikonceptetbør derfokuseresmerepå rytmer,danetop blandingenafreklamerogkunstafføderen kontrast,somladertilatskabeforvirring hosenkelterespondenter. RespondentenJulieudtaler,atderergod grundtilatudstillekunstibybilledet.dette dakunstenvilværetilgavnfordeborgere, dersjældentstøderpåkunstidagligdagen.

46 43 Julieanserdetsomspildafvægplads,at kunstennumådelepladsenmed reklamerne. Bilag2.4,Linje:248B253 Julie: Manharmulighedenforatbruge dentilaltmuligtgodtogfåkunstudtilalle sommåskenormaltaldrigserpåkunstså deterærgerligthvisdeogsåbrugerdettil reklamermenatdetgenereltbliverbrugt tilkunstdetsynesjegbareerrigtigfedt. Detkanudfradenneudsigelsetolkes,at kunstenskalhavelovtil,atkommetilsin retogsessomenselvstændigdelaf konceptet,udenatforekommeisamme rammesomreklamer.ydermerepointeres detfrarespondentensside,atkunsteni dettetilfældebliverallemandseje, kunstinteresseretellerej. FrederikB.stillerspørgsmålstegnved placeringenafreklamernepåhegnene.han beskriverhvorledesethegn,derer placeretietbefærdetområde,ikke prioriteresiforholdtilkunstværker,men derimodtilateksponerereklamer. FrederikB.meneraltså,atderikkeer sammenhængmellemdehegn,hvorderer etstortantalafforbipasserendeog Metroselskabetsstrategimed eksponeringenafkunst. Bilag2.4,Linje:432B441 FrederikB: Jadenervildtflotindmod Fælledparkenellerdererihvertfaldalt muligtpåderernogetafdetderikkeerså flotmendetmesteafdeterretflotogsåer derdensideudtilgadenhvorderkommer 1000ogatter1000visafmenneskerforbi hverenestedagogsåkandefålovtilatse påenreklameafaladdinaltsådetdet synesjegerpissetarveligtnårderersåflot graffitipådenmodsattesideogdeter sådanetstedhvorhvisjegalligeveleri Fælledparkensågårjegdaligeind omkringhjørnetforatsehvadderer kommetsidensidstelleromderersket noget. Vednogleafdemestbefærdedesektioner afhegnet,sættesderreklamerophvilket senderetbudskabom,athegnenealligevel ikkeertiltænktsomengavetilborgeren. Snareregiverdetetbilledeaf,at Metroselskabetanvenderreklamer,somen strategitilattjenepenge,somdetogså nævnesafenafrespondenternebilag2.4, Linje:122B129). Værkernes-placering-- Kiaharikkefokuspåplaceringenaf reklamer,menbeskriverhvorledes kunstenikkesynes,atværeligeligtfordelt

47 44 påhegnene.hunudtalerat såopleverman måskeatmanerkørtforbienmasseogej såerderrigtigmegetkunstogsålige pludseligkommermanforbienogsåerder ikkenoget. Bilag2.3,Linje:424B426).Der erflererespondenterderharobserveret,at udsmykningenafhegneneerfragmenteret, hvortilrespondenternenetopfinder opsætningenafkunstogreklamertilfældig. Itrådmedovenståendekommenterertoaf respondenterneplaceringenaf kunstværkeriforholdtilhegnets omgivelser.frederiktagerudgangspunkti etspecifiktværk,somhanikkemener kommertilsinret,grundetdenmanglende pladsmellembeskueroghegn.han supplerermedendnueteksempelhvorhan argumentererfor,atmetroselskabetikke formåratudnyttehegnetsomgivelser. Bilag2.4,Linje:300B310 Frederik: Jegsynesogsåideenbagdeter rigtigfornuftigogrigtiggodjegsynesså eksekveringenafdetermåskeuheldigbjeg synesgodtmankunneværebedretilat tilpassedetderammersomdeherstore hegnerbtageksempelvismetrobyggeriet vedchristiansborgvedkanalenbderer kæmpemegetkunstogkæmpestore maleriermendetvirkermegetcramped synesjegnårmangårforbihvorimodaten pladssomsolbjergpladssomerkæmpe stordererdernæstenikkenogetkunstdet virkerikkesågennemtænktsynesjegfordi dererdenderpladstilatlavestore malerierellerpladstilstorekunstværker såjegsynesikkedererdenrødetrådidetb detvirkerikkesågennemtænkt. RespondentenJanepointererproblemeti, atplacereinteraktivekunstværkerpåde hegn,dergrænseroptilcykelstier. Bilag2.3,Linje:617B620 Jane: Hvismanskullelavesådanenting hvorfolkskullegåhensåerderjoogså nogleafdemderliggerligeopafcykelstier ogdetvillejoikkeværesågodtatgåi vejenforallecyklisterne. Eksekveringenafkunstenvirkerikketil,at væregennemtænktnårdistancenmellem kunstværkogbeskuerikkeermedtænkt. Dervedgiverudstillingenikkebeskueren enchanceforatdannedetnødvendige overblikafheleværket.metroselskabethar såledesikkemedtænktbyrummetsom ramme,ieksekvering,hvortil respondentenikkeharfåetdengode oplevelse.kunstenkunnealtsåmedfordel tilpassesomgivelserne,hvilketkunneføre tilatbeskuerenopleverkonceptetmere gennemtænkt.dettestillerigenspørgsmål

48 45 tilomby.hhardenødvendige kompetencerderskaltilforatagere kurator,idetdeterenkompetence,derer nødvendigforatfacilitereprojektet. Begrænsningen-af-det-kunstneriske- RespondentenKarinaudtaler,athegnene bærerforstortprægafgraffitikunstbilag 2.4,Linje:299).Hunforetrækkeristedet kunst,dergiverborgerenstoftil eftertanke,hvilkethunmenerskalske gennemlærerigkunst,omhandlendedet samfundborgerenbefindersigi.frederik B.menerikke,atderbørværenogen særligeretningslinjerforhvadderskal påføreshegnene,dahanmenerat oplevelsenskerikraftafdetuventede. Bilag2.4,Linje:277B282 Karina: Jegku måskegodttænkemig nogetkunstmedbudskaberogsåmåske nogetmerepolitiskkunstbmerefokuspå nogetpåmenneskerettighederellerdet kunneværeetellerandetidanskhistorie ellernogetnutidigtomkringhvadder foregårisamfundetmennogetsomder giversådanborgernenogetattænkeover andetendatdetbareervisueltflot. Bilag2.4,Linje:728B731 FrederikB: Detvilledaværekedeligthvis detvardetsammekunstdervarpåalle murenesådetdabarefedtatmankan bliveoverrasketibybilledetbdetelskerjeg ihvertfaldspecieltnårdeterpæntbsådet fint. Karinameneratdenvisuelleoplevelsebør indeholdeenekstradimensionafnoget lærerigt,hvorfrederikb.derimodhar størrefokuspådiversiteteni udsmykningen.karinaefterspørgeret temaderalleredeerinkorporeretsomet kriteriumikonceptet,nemligatværkerne skalværelokaltforankrede Metroselskabet,Lavetprojekt,2014).Det kanderfortolkes,atborgerenkanfåsvært vedatafkodehvorvidtetværkerlokalt forankretellerej.detteeryderligere evidentispørgeskemastikprøven,hvor enkelterespondenternetopefterlyser værker,medetlokalforankrettema: Jeg synesdetkunneværefedt,hvisman udsmykkededegrønnemuremerelokalt orienteret.sådan,atdegavetindblikiog repræsenterededetlokalmiljødevari Bilag1.1).

49 Yderligerekanetværkdererlokalt emergerveddeværkerderafspejler forankretbliveforinternt,idetbeskueren omgivelserne,ogvariereraltefter ikkenødvendigviserbekendtmeden kunstnerensfortolkningafomgivelserne. bestemtlokationshistorieogmiljø,og Rytmen vilsåledeskunneopfattes såledesikkekanserelationenmellem forskelligiforholdtilombeskuerenbori værketogdetsomgivelser.hvismansom området,kenderbydelensværdierog borger,ønskeratfåstørreforståelseafde historieellerombeskuerenkommerfraen lokalforankretværkervilinformationen andendelaflandet,ogderformuligvisikke hertilikkeværetilstrækkelig,grundetden iallehenseendeerbevidstom,atet manglendebeskrivelseafdeenkelte kunstværkerlokaltforankret.sermanpå værker.denrødetrådmellemværkog kontekstenmellembyrumogkunstværket, lokalforankringansesfor,atværeforvag faldernogleværker,eksempelvis grundetdemangeforskelligemåderet Kastanjetræet påenghaveplads,godtind værkkanværelokaltforankretpå. iomgivelsernedadeterenafbildningaf detomkringliggendemiljøshistorie.itråd DakonceptetBy.Hharlokalforankrede meddettekanderydermeresesen værker,kanderihenholdtil kontrast,dafortolkningenaflokal framingteoriensesen rytme. Rytmen forankringeroptildenenkeltekunstner. KastanjetræetpåEnghavePlads 46

50 47 Derkanforekommeenstorkontrasti forskelligeværkerindenfordetsamme nærmiljø,idetkunstnerefortolkerlokal forankringforskelligt. Enkelteværkerkanværesværere,attyde somværendelokaltforankret,entenfordi deikkekanafkodesafandreenddenlokale bydelsbefolkningellerfordidenlokale spejlingersværattolke.modalitetenmå ansesfor,atværesærligtlavdadetlokalt forankredetemaikkegenkendesaf respondenterne. RespondentenKiabeskriverhvorledeshun erblevetdragetafmangeaf kunstværkernepåhegnene.hungiver derforudenudtrykfor,athavesetmangeaf kunstværkernepåhegnene,menhar efterfølgendeerkendtathunikkekan genfortællehvilkeværkerhunharset. Bilag2.4,Linje:471B478 Kia: Jegsynesatdeterenmeget momentantinghvormanerutroligoptaget afdetmensmanerderogsynesdetervildt spændendeoginteressantogatmanikke registrererdetmenjegtrorikkedeter nogetmanreflekterersåsindssygtmeget overfordidetnetopogsåerendelafen camouflagetaktikomkringnogetsomman normaltvillesynesvarlidtirriterendebjeg harsetdeflesteafdemmenhvisdubad omatnævnetrevillejegnokikkekunne gøredetsådansærligudførligt. NedenforudtalerFrederikB.sigomen oplevelsemedetværk,somhanudførligt kangiveetklartogdetaljeretbilledeaf. Bilag2.4,Linje:479B485 FrederikB: JegkomforbiindepåKongens Nytorvpåettidspunktderhavdedeen udstillingmednogledøremankunneåbne ogsåstodderetellerandetindebagdeder døremankunneåbnebdetsynesjegvar retfedtatmanskullegørenogetaktivtfor atkiggepådet. Detkanaltsåanslås,atbeskuerenhar sværtved,atgenskabekunstoplevelsen langtidefteroplevelsenharfundetsted. Dettekanimidlertidskyldes,somdetses hoskia,athunkunharobserveret udsmykningenkortvarigtogikkeoplevet denkropsligt,somdetseshosfrederikb. Detkanderfortolkes,atbeskuerener bedretilatgenskabeoplevelsen,vedat tageaktivdeliudstillingen. Karinaharenklarholdningtil,atkonceptet hargivetkunstnernealtforfårammer,da hunmener,atdefrierammerhørertilpå museerelleribiografen.hendes

51 begrundelsefordetteer,atmansom Karinaudtaler,atderbørværeklare beskuerellerforbrugererklaroverhvad retningslinjerforhvadkunstenmå manpotentielteksponeresfor,hvorhun indeholde,sådertageshensyntilalle mener,atdefrierammerikkebørgældei aldersgrupperafbyensborgere.hun detoffentligerum.hunmeneraltså,atder eksemplificererhvorforderbørvære børværecensurpåkunsten.nedenfor censurafkunstibyrummet,hvortil udtrykkeshendesbekymringomden FrederikB.mener,atkunstengernemå manglendecensur,udfravistebillede,der provokereogværeopsigtsvækkende. forekomidiasbshowet. Bilag2.4,Linje:1143B1152 Karina: JegsynesathvisdetergadekunstB nogetdererioffentligtrumsåskaldet værenogetsomderrespektererallefor eksempelbikkesådannogetsom Muhammedtegningerelleretellerandet [FrederikB:Detmåogsågerneprovokere lidtsynesjegegentlig]japrovokeremen derskalværeenfinbalancesynesjegbjeg Kannibal)baby,Rådhuspladsen Bilag2.4,Linje:823B845 villeikkeopføreenellerandenkunstnerisk figurafjesusogallahogalledemderhvis Karina: Jegsynesdaikkedetvillevære jegvidsteatmanikkemåafbilledeallahb særligbehageligtogblivekonfronteret jegsynesderskalværesådanenfin medsådannogetibybilledethvisjegikke balancemedhvadtypekunstoghvordan varforberedtpådetatjegskulleindtil sådanenudstillingogsåtænkerjegbare hvisjeghavdedetsådanhvordanvillesmå børnsåhadetnårdegårforbiogsåskalde ogsåforholdesigbsåjegsynesklartder børværenogleregleromkringdeteller mansådanskaladvarefolkindstilledem påhvaddeterdebliverkonfronteretmed mendet. manprovokererioffentligerum. Værkerneskalaltsåbalanceremellemdet, atvækkeopsigtibyrummetforatfå borgerensopmærksomhed,samtidigmed ikkeatprovokere,menrespekterealle samfundetslagogkulturer.hervedstiller hundetstorespørgsmålom Hvordanman provokereridetoffentligerum?detkan 48