Referencer, citater og litteraturlister

Transkript

1 Referencer, citater og litteraturlister Institut for Idræt Per Kahlen Hansen Biblioteket 2007 Københavns Universitet

2 Indeholder Før vi starter... 3 Word 2007 (og andre)... 3 Litteraturlisten... 5 Formålene med litteraturlisten... 5 Hvad skal med i litteraturlisten?... 5 Hvordan skal litteraturlisten se ud?... 6 Bøger... 7 Dele af bøger... 8 Tidsskriftsartikler... 9 Avisartikler Internettet Andre medier Video/DVD Musik-CD Referencer i tekst Citater Korte citater Lange citater Parafrase og referat Flere eksempler og yderligere information Websider med gode eksempler: Litteraturliste... 19

3 Før vi starter I 2004 skrev journalist Frank Esmann en biografi om Henry Kissinger. Bogen viste sig at indeholde lange passager fra en anden Kissinger-biografi, og journalisten blev anklaget for at have kopieret for meget uden at angive kilder. Det affødte et folkeligt udtryk om kopiering: at lave en Esmann altså at copy-paste uden at angive kilden. Det gav anledning til at Kulturministeriet udsendte en vejledning om god citatskik og plagiat i tekster. Vejledningen handler mest om ophavsretten og hele lovkomplekset om dette. Inden for forskning og uddannelse er referencer, citater og litteraturlister af allerstørste betydning. Forskning skal være redelig, den bygger på tidligere forskning, den skal kunne efterprøves, og selvfølgelig skal de rette personer honoreres efter fortjeneste. Det betyder selvfølgelig, at man skal henvise til den rette litteratur, og det skal gøres på en måde, så ingen er i tvivl om, at det er en anden forskers arbejde. Som studerende bliver du også vurderet på, om du anvender dine kilder korrekt (her forudsættes, at du har fundet de rette kilder). Er din litteratur den nyeste, den bedste, den mest relevante? Bruger du litteraturen som namedropping eller fordi det er den bedste? Din litteraturliste kan afsløre meget. Det er derfor særdeles vigtigt, at du bruger tid på litteraturlisten. De enkelte elementer, opstilling og typografi, hvordan du citerer og henviser: alt sammen er med til at løfte din opgave eller begrave den. Den før omtalte Kissinger-biografi blev trukket tilbage! Word 2007 (og andre) I flere tekstbehandlingsprogrammer vil man kunne finde litteraturlistegeneratorer. Disse kan oprette litteraturlister på baggrund af en database, man selv opretter indenfor teksten. Det er smart, det er let, og det er IKKE hensigtsmæssigt. Man skal være meget opmærksom på, hvilke data man skriver i eksempelvis WORD 2007, lige som man skal tjekke den måde, de skrives på. Det kan også være svært at styre, for det er generatoren der bestemmer. Du har ikke mulighed for at redigere i generatoren, så hvis du vil lave ændringer, må du gøre det i selve teksten (din opgavetekst), og det vil øge risikoen for endnu flere fejl og uhensigtsmæssigheder. For der er fejl og uhensigtsmæssigehder i for eksempel WORD Nedenstående er eksempler på litteraturlisteelementer oprettet i WORD Umiddelbart ser de rigtige ud, men der skjuler sig et par skønhedsfejl. Hvis man laver flere eksempler, vil der efter al sandsynlighed også vise sig flere fejl. Det er altså ikke kun en fordel at bruge en litteraturlistegenerator.

4 Ibsen, B., & Ottesen, L. (2003). Sport and welfare policy in Denmark: The development of sport between state, market and community. I K. Heinemann (Red.), Sport and welfare policies: Six European case studies (s ). Schorndorf: Hofmann. Widmaier, E. P., Raff, H., & Strang, K. T. (2006). Vander's Human Physiology: The mechanisms of body function (10. udg.). Boston: McGraw- Hill. I begge ovennævnte eksempler henvises der til udenlandske tekster, men referencen er tydeligvis dansk, da der står (Red.), (s ) og (10. Udg.). Der er flere ting, der gør, at det ikke er helt forsvarligt bare at bruge WORD 2007 s generator ukritisk. Når jeg alligevel ikke helt afviser den, er det fordi, generatoren kan være med til at vise, hvordan man skal lægge oplysningerne ind i databasen, og ikke mindst hvorfor. Det er en god øvelse, og i mindre opgaver kan det være et godt værktøj. 4

5 Litteraturlisten Tillad mig at starte bagfra. De fleste skribenter skriver et forord til sidst; jeg starter med at skrive om litteraturlisten, som normalt befinder sig bagerst i et værk. Du begynder at skrive din litteraturliste i samme øjeblik, du laver din problemformulering. Du har sandsynligvis allerede nogle idéer om, hvilken litteratur, der kan danne grundlaget for din opgave, og det er en god idé at begynde at skrive din litteraturliste med det samme det er en tidskrævende opgave, og når deadline nærmer sig, kan du sagtens bruge tiden på andre ting. Når du i skrivefasen når til en henvisning eller et citat, så skriv med det samme det omtalte dokument ind i litteraturlisten, gerne i dit opgavedokument, eventuelt i et andet dokument skabt til formålet. Du sparer megen tid, når du skal tjekke alle dine referencer. Formålene med litteraturlisten I opgaver, afhandlinger og videnskabelige skrifter er det vigtigt, at man kan se, hvilke informationer og forskningsresultater, der er gjort brug af. Det er også vigtigt, at læseren kan lokalisere de omtalte værker, dels for at læse yderligere om emnet, dels for at kunne se, om der er tale om redelig brug af værket. Som studerende skal du også vise, at du er i stand til at finde og bruge den nyeste og mest relevante litteratur, og det vil vise sig i litteraturlisten. Litteraturlisten hjælper dig også med at gøre teksten mere overskuelig, nemlig når du skal bruge citater og referencer i din egentlige tekst: litteraturhenvisningerne bliver lette at finde rundt i. Hvad skal med i litteraturlisten? Al den litteratur, du har nævnt i din opgave, skal fremgå af litteraturlisten: Bøger, artikler, video og DVD, brochurer, hjemmesider, afhandlinger osv. Det skal være muligt for andre at finde og læse det, du refererer til. korrespondance, du eventuelt har haft med en forsker eller anden, indkorporeres i teksten, ikke i litteraturlisten. Indholdet af en kan vedlægges som bilag, hvis det har relevans. Hvilke oplysninger skal du så bruge? Det afhænger af, hvilken type dokument, du sidder med, men der er selvfølgelig regler. Tænk først og fremmest på, hvilke oplysninger du selv skal bruge, hvis du skal finde et dokument. Kig eventuelt på en pensumliste, du har fået udleveret, og overvej, om litteraturen har været let eller svær at finde. Hvilke oplysninger har været brugbare? Forfatter, titel, år for udgivelse, udgivelsessted og forlag er de almindeligste elementer for bøger, og for andre dokumenttyper vil der være andre oplysninger, 5

6 der er nødvendige. De forskellige dokumenttyper indføres derfor på forskellig måde i litteraturlisten. Desuden skal man være opmærksom på, hvordan man skriver sin litteraturliste. Der findes flere standarder, men det vigtigste er, at man er konsekvent: er man først begyndt at skrive listen på en bestemt måde, skal det være den samme måde hele vejen igennem. Jeg har valgt APA s (American Psychological Association) standard, og det skal selvfølgelig begrundes. Litteraturlisten skal lette læserens arbejde med at genfinde litteraturen. Derfor skal elementerne stå i en hensigtsmæssig rækkefølge, eksempelvis forfatter først. Af hensyn til referencerne i teksten, vil det være smart at kunne henvise blot til forfatter og år; derfor skal udgivelsesår følge lige efter forfatternavn. Det gør det nemt at finde bagefter i litteraturlisten. Danmarks Biblioteksskole skriver i sin begrundelse for valg af APA som standard for bibliografiske referencer: den anbringer referencernes publikationsår på en fremtrædende plads den er særdeles udbredt detaljerede beskrivelser af referencer til elektroniske dokumenter tager udgangspunkt i APA (Skov, 2000) Hvordan skal litteraturlisten se ud? Det anbefales, at de mange indførsler i litteraturlisten skrives på en ganske bestemt måde. Som ovenfor nævnt, er der forskellige elementer i de forskellige dokumenttyper, og det kræver forskellighed i indførslerne. Læg derfor mærke til typografi og tegnsætning i alle eksempler i de følgende afsnit. Hele litteraturlisten bør også have en ganske bestemt udformning. For det første starter den på en ny side; aldrig på en side med anden tekst! For det andet skal hver indførsel klart adskilles fra de andre. Dette gøres på to måder (begge bruges!): Dobbelt linieafstand mellem indførslerne Hængende første-linie Indførslerne ordnes alfabetisk efter forfatter. Har en forfatter skrevet mere end én titel ordnes disse efter år. Har en forfatter skrevet flere titler i samme år, ordnes disse alfabetisk efter titel, og årstallet efterfølges af et lille a, b, c osv. OBS: Brug altid oplysningerne fra dokumentet. Du skal ikke stole på bibliotekernes databaser, håndskrevne angivelser på en kopi eller referencer fra andres værker. Hav altid det fysiske dokument i hånden, og skriv oplysningerne ud fra det! 6

7 Bøger Disse elementer skal som minimum indgå: Forfatter Titel År for udgivelse Udgivelsessted Forlag Referencer, citater og litteraturlister Måden at indføre bøger med én eller flere forfattere er følgende (vær opmærksom på tegnsætning og typografi eksemplerne er ikke alfabetiseret som de jo ellers skal): Forfatter. (år): Titel: Undertitel (udgave). Udgivelsessted: Forlag. (Serietitel; nr.). Eksempler: Stray Jørgensen, P. (1997): Formalia i universitetsopgaver: Serviceafsnit, layout og typografi. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Widmaier, E. P., Raff, H. & Strang, K. T. (2006): Vander s human physiology: The mechanisms of body function (10. ed.). Boston: McGraw-Hill. Bredahl, T. G. & Svendler Nielsen, C. (red.). (2007): Sundhed i bevægelse: Udfordringer til et begreb. København: Frydenlund. Lyotard, J.-F. (1996): Viden og det postmoderne samfund. Århus: Slagmark. Dansk Idræts-Forbund. (2004): Idræt for børn og unge. Brøndby: Dansk Idræts-Forbund. Cassell encyclopaedia dictionary. (1990). London: Cassell. Forklaring: FORFATTER Forfatternavn skrives inverteret (efternavn først). Fornavn(e) initialiseres. I første eksempel er endvidere brugt mellemnavn som indføring, fordi der sandsynligvis vil være mange, der hedder Jørgensen og det så vil være lettere (hurtigere) at finde ham under Stray. Tredje eksempel viser det samme - Charlotte Svendler Nielsen = Svendler Nielsen, C. hvorimod Thomas Gjelstrup Bredahl indføres som Bredahl, T. G. Det er ikke i overensstemmelse med APA, men dansk bibliotekspraksis er, at med sen-navne (Hansen, Jensen, Jørgensen) alfabetiseres der efter et eventuelt første efternavn eller mellemnavn. Så for at lette genfindingen, bruges her samme praksis. 7

8 Hvis forfatter(ne) har redaktørstatus, anføres det i parentes som red. eller Ed. eller Eds. (hvis der er flere bemærk i øvrigt forskellen på Ed. [editor = redaktør] og ed. [edition = udgave]). Der bruges det sprog, dokumentet er skrevet på. Fornavne med bindestreg beholder bindestregen også ved initialisering (Jean-François Lyotard = Lyotard, J.-F.) Organisationer, kooperationer, foreninger osv. skrives fuldt ud. Hvis der er flere end 8 forfattere (kan ske i specielt tidsskriftsartikler) anføres de første 6 forfattere efterfulgt af et al.. En mere normal praksis i Danmark er, at lade 3 forfattere efterfølge af et al.. Såfremt der ikke er en forfatter, indføres værket efter titel, kursiveret efterfulgt af år. ÅR Udgivelsesår. Sat i parentes lige efter forfatter, så man i henvisninger i teksten kan skrive forfatternavn + år, som eksempelvis Stray Jørgensen, P. (1997), og så ved man straks, hvor man skal kigge i litteraturlisten. TITEL Titlen skrives som den står på titelbladet, hvilket ikke er det samme som forsiden. Skrives i kursiv. UNDERTITEL Skrives med stort begyndelsesbogstav. Skrives i kursiv. UDGAVE Anføres kun, hvis det ikke er 1. udg. UDGIVELSESSTED By (forlagets hjemsted). Nogle forlag har kontorer flere steder; her benyttes det først angivne, eller hvis det er angivet hovedkontoret. FORLAG Navn på forlag. Ordene Forlag, Publishers og lignende undlades som regel. Dele af bøger Disse elementer skal som minimum indgå: Bidragets forfatter Bidragets titel Bogens forfatter eller redaktør Bogens titel Bidragets sidetal År for udgivelse Udgivelsessted Forlag Måden at indføre dele af bøger med én eller flere forfattere kunne være følgende (vær opmærksom på tegnsætning og typografi): Bidragets forfatter. (år). Bidragets titel: Undertitel. I: Bogens forfatter eller redaktør, Bogens titel (evt. udg.), bidragets sidetal. Udgivelsessted: Forlag. 8

9 Eksempler: Bourdieu, P. (2007). The universes of stylistic possibilities. I: A. Tomlinson (Ed.), The sport studies reader, pp Abingdon, Oxon: Routledge. Mortensen, N. & Harste, G. (2005). Sociale samhandlingsteorier. I: H. Andersen & L. B. Kaspersen. (red.), Klassisk og moderne samfundsteori (3. udg.), pp København: Hans Reitzel Følger de samme regler som ovenfor, dog med få tilføjelser: BIDRAGETS TITEL Skrives med almindelig skrift. I: Markerer at kapitlet findes i følgende bog. APA foretrækker In uden kolon. BOGENS FORFATTER(E) Skrives almindeligt med fornavn initialiseret. BOGENS TITEL Skrives i kursiv. BIDRAGETS SIDETAL Start- og slutside på kapitlet. Da dine kilder sikkert er på flere forskellige sprog, anbefales det at bruge p. og pp. (for flere sider) som forkortelse af sidetal (paginering). Det generer øjet, hvis man veksler mellem s. og p.. Tidsskriftsartikler Disse elementer skal som minimum indgå: Forfatter Titel Tidsskrift Volume/Årgang/Bind Årstal Nummer Sidetal Måden at indføre tidsskriftsartikler kunne være følgende (vær opmærksom på tegnsætning og typografi): Artiklens forfatter. (år). Artiklens titel. Tidsskrift, vol./år(nr.), sidetal. Eksempler: Bonde, H. (2001). Dansk idræt under hagekorsets tegn. Idrætshistorisk årbog, 17. årg., Pfister, G. & Gems, G. (2007). Warum die Amerikaner Football lieben. Sportwissenschaft, 37(2), Andersen, J. B. (2007). Ud af skyggen? Idrætsliv, (nr. 7-8), Følger de samme regler som ovenfor, dog med få tilføjelser: TITEL Skrives ikke i kursiv (som det er tilfældet med bøger). 9

10 UNDERTITEL Skrives ikke i kursiv (som det er tilfældet med bøger). TIDSSKRIFT Tidskriftets navn. Skrives i kursiv. VOLUME/ÅRGANG/NR. APA skelner mellem tidsskrifter, der er fortsat sidenummererede (hvor tidsskriftsnummer er udeladt) og tidsskrifter, der begynder sidenummering for hvert nyt nummer (hvor tidsskriftnummer er medtaget). Det bedste (og letteste for genfinding) er ikke at lave denne skelnen og skrive både årgang og nummer. Selvom nogle tidsskrifter bruger romertal (vol. IV), skrives der i APA-standarden med arabiske tal (vol. 4). Dette er dels af pladshensyn, men også for at undgå fejllæsning. Bemærk i Eksempel 2, at årgang/nr. står som 37(2), hvilket betyder, at det er 37. årgang (skal skrives i kursiv), og det er nummer 2 (skal skrives i parentes). Eksempel 3 benytter ikke årgangsangivelse; derfor skrives nr. før nummerangivelsen, for ikke at skabe misforståelser. SIDETAL Læg mærke til at der ikke skrives s. eller p. foran sidetal ved tidsskriftsartikler. Det gøres der derimod i Avisartikler (se nedenfor). Avisartikler Disse elementer skal som minimum indgå: Forfatter Titel Avisens navn År og dato Sidetal Måden at indføre avisartikler kunne være følgende (vær opmærksom på tegnsætning og typografi): Artiklens forfatter. (år, dato). Artiklens titel. Avisens navn [Udgivelsessted], sidetal. Eksempel Bjerremand, T. (2007, 20. august). Morgenmotion gør ministeren skarp. 24timer, pp Andersen, L. O. (2007, 22. august). Foghs gaveregn bliver svær at gennemføre. metroxpress [København], pp Følger de samme regler som ovenfor, dog med få tilføjelser: ÅR/DATO Husk dato. TITEL Skrives ikke i kursiv (som det er tilfældet med bøger). UNDERTITEL Skrives ikke i kursiv (som det er tilfældet med bøger). AVISENS NAVN Skrives i kursiv. UDGIVELSESSTED Anføres kun, hvis der kan opstå tvivl (hvis flere aviser hedder næsten det samme eller hvis avisen udkommer i forskellige versioner [MetroXpress udkommer eksempelvis i flere lande]) 10

11 SIDETAL Modsat tidsskriftsartikler, skal der på avisartikler skrives s. eller p. ved sidetal. Hvis der er tale om en avis i flere sektioner, skrives sektionens navn før sidetallet. Det anbefales at bruge p. og pp. igennem hele litteraturlisten, uanset kildedokumentets sprog. Internettet Det, der kendetegner internettet, er, at det ikke har fast form: det er dynamisk. Det ændrer sig hele tiden, og det betyder noget for vores litteraturliste. Det kan også være sværere at finde frem til forfatter, udgivelsesdato og andre oplysninger. Og i morgen findes dokumentet måske ikke! Det er derfor en god idé, at udskrive internet-dokumenter, der skal bruges, besøge hjemmesiden inden litteraturlisten er skrevet færdig, tjekke URL en, og overveje om siden er statisk (bliver liggende på URL en) eller om siden er dynamisk (ændres konstant), så du måske bliver nødt til at vedlægge det udskrevne som bilag. Reglerne for internet-dokumenter er de samme som for trykt materiale, dog skal der være mere præcise oplysninger om datering og selvfølgelig en URL (adresse). Angiv altid en så korrekt angivelse som muligt. Undgå helst at henvise til en organisations homepage (hovedside), men altid til en specifik artikel. Eksempel Anti-Doping Danmark. (2006, 19. september). Definition af doping. Lokaliseret via WWW d. 23. august 2007 på: ÅR/DATO Hvornår er siden sidst opdateret? Hvornår er artiklen skrevet?. TITEL Skrives i kursiv. URL/ADRESSE Angiv, hvornår du sidst har besøgt siden, og derefter den præcise URL/adresse. Et tidsskrift, hvis artikler ligger både i trykt og elektronisk udgave: Eksempel Clayton, B. & Humberstone, B. (2006). Men's talk: A (pro)feminist analysis of male university football players' discourse [elektronisk version]. International Review for the Sociology of Sport, 41(3-4), Reyes, M. d.l. (2007, 20. august). Jagten på den stygge ulv. Århus Stiftstidende, 3. sektion, p. 6. Lokaliseret via databasen Infomedia. 11

12 Det første eksempel viser et tidsskrift, der har sin egen hjemmeside, hvor tidsskrifterne også ligger. Eksempel 2 viser en database med avisartikler (Infomedia). Her er det en god idé at gøre opmærksom på, at man ikke har siddet med den trykte avis, og derfor ikke har haft lejlighed til at se eventuelle billeder, illustrationer og opsætning, der jo kan have en betydning for indholdet eller opfattelsen af samme. Artikel på nettet: Eksempel Jennings, A. (2003, 26. feb.). Mugabe s nephew fired for fiffling with FIFA-grant. Lokaliseret 6. august 2007 på: gabe.aspx Vær altid særdeles kritisk, når og hvis du vælger at bruge oplysninger fra internettet! Brug al din viden om kildekritik. Ikke alt, der står på nettet, er, hvad det giver sig ud for! Andre medier Vi får oplysninger og informationer fra mange kilder, og det er ikke ualmindeligt, at tv, radio, musik-cd er, videofilm og andet kan bruges som kilde. Video/DVD Disse elementer skal som minimum indgå: Instruktør/producer Titel År Udgiver Måden at indføre Video/DVD kunne være følgende (vær opmærksom på tegnsætning og typografi): Instruktørnavn/producernavn (funktion). (År). Titel [type]. Land: Udgiver/produktionsselskab Eksempel Gislason, T. (Instruktør). (2005). Overcoming [Dokumentar]. Danmark: Nordisk Film. Tombleson, M. (Producer). (u.å). Le Tour de France: The official history [Dokumentar]. England: Green Umbrella/World Cycling Productions. 12

13 Forklaring: INSTRUKTØR/PRODUCER Personnavn efterfølges af funktion, dvs. enten instruktør eller producer (begge kan anvendes). TITEL Titlen skrives i kursiv. UNDERTITEL Skrives med stort begyndelsesbogstav. Skrives i kursiv. TYPE Gør opmærksom på, om det er spillefilm eller dokumentar (eller andre genrer). Musik-CD Disse elementer skal som minimum indgå: Forfatter/komponist Titel på sang/titel på album Medium År Udgiver Måden at indføre Musik-CD kunne være følgende (vær opmærksom på tegnsætning og typografi): Forfatter/komponist. (År). Titel på sang [Indspillet af]. På Albumtitel [Medium]. Sted: Udgiver/produktionsselskab. (År for indspilning) Eksempel McCartney, P. (2007). Dance tonight. På Memory almost full [CD]. Seattle: Hear Music. Lennon, J. & McCartney, P. (1970). Across the universe [Indspillet af The Beatles]. På Let it be [CD]. London: Apple. Lennon, J. & McCartney, P. (1970). Across the universe [Indspillet af David Bowie]. På Young Americans [CD]. London: EMI. (1975/1999). Forklaring: ÅR Årstal for copyright for det enkelte nummer. TITEL Titlen skrives ikke i kursiv. INDSPILLET AF Kun hvis det er en indspilning med en anden end komponisten. PÅ Titel på album. Skrives i kursiv. MEDIUM Kan være bånd, CD, LP osv. STED Hovedkontor for udgiver. UDGIVER/PRODUKTIONSSELSKAB Som regel pladeselskab. ÅR FOR INDSPILNING Kun hvis forskelligt for copyright-år. 13

14 Måske kan det synes mærkeligt, at man bruger forfatter/komponist som indgang, men det giver god mening, når vi taler om klassisk musik (eller oplæsning af skønlitteratur). Referencer i tekst Hvordan bruger vi nu vores litteraturliste? Fordelen ved APA-standarden er som nævnt, at forfatternavn og udgivelsesår står først i indførslen og derfor med fordel kan bruges i alle typer henvisninger. Det er simpelt at lave en entydig henvisning (én henvisning = én indførsel = ét dokument). Vi har set, at litteraturlisten har behandlet de forskellige dokumenttyper på forskellig vis. Det har også indflydelse på vores henvisninger. DOKUMENT MED EN FORFATTER Vi kan i en henvisning nøjes med forfatterens efternavn efterfulgt af årstallet. Vi kan altså skrive: Eksempel Jakobsen (2004) skriver citat (p. 594). Det er endog muligt at skrive (når navn og år indgår som en naturlig del af teksten): Som Jakobsen skriver i 2004: citat (p. 594). DOKUMENT MED TO FORFATTERE Begge forfatternavne og årstal skrives hver gang, der henvises (hvis der er flere end to forfattere, findes der forsimplinger se nedenfor). DOKUMENT MED TRE TIL FEM FORFATTERE Alle forfatternavne og årstal skrives første gang, der henvises. Efterfølgende kan man nøjes med første forfatternavn efterfulgt af et et al. Hvis man yderligere henviser inden for samme afsnit, kan man udelade årstal. Normal praksis i Danmark er dog, at man kun skriver op til tre forfattere. Er der mere end tre forfattere, følges regler for dokumenter med med eller flere forfattere. DOKUMENT MED SEKS ELLER FLERE FORFATTERE Kun første forfatternavn og årstal skrives efterfulgt af et et al.. Man skal dog være opmærksom på, at der kan opstå problemer, hvis flere forkortede referencer er ens. ORGANISATIONER, KOOPERATIONER OG LIGN. SOM FORFATTERE Ofte vil organisationer, ministerier, kooperationer eller foreninger stå som forfattere. Første gang de optræder som henvisninger, skal man skrive navnet fuldt; herefter kan man forkorte navnet. 14

15 Vi kan altså skrive: Eksempel Danmarks Idræts-Forbund [DIF] (1999) mener, at citat (p. 99). Længere nede kan vi skrive: DIF (1999). Citater Det kan hænde, at man har brug for citater. Hvis man vil have kildens autoritet eller den præcise ordlyd til efterfølgende analyse, skal man bruge citater. Hvordan indføres de i din tekst? Når du citerer, skal du citere korrekt! Selv hvis der er åbenlyse fejl (stavefejl) skal de skrives som det står. Der er dog nogle små tricks, der kan hjælpe, så du kan tilpasse citatet, så det passer ind i den helhed, du er ved at skrive: FEJL Hvis der er åbenlyse fejl eller oplysninger, der kan forvirre læseren, markeres dette med [sic]. Det betyder noget i retning af Sådan, Netop sådan eller Sådan står der altså. Det skrives i kant-parentes og i kursiv. UDELADELSER Det er tilladte at udelade både ord og sætninger. Dette kan bruges, hvis citatet er for langt eller hvis nogle oplysninger er irrelevante. Du må dog ikke forvanske et citat kildens intentioner skal stadig stå klart. Hvis du udelader ord i et citat, markerer du dette med ( ). Hvis du udelader sætninger, markeres dette med (.). TILFØJELSER Du kan få brug for at forklare ting, der ikke umiddelbart fremgår af det citerede. Dette kan indsættes i en kant-parentes[ ]. FREMHÆVELSER Hvis du vil fremhæve dele af citatet for at tydeliggøre din pointe, kan du sætte dele af citatet i kursiv efterfulgt af [min kursivering]. Der findes grundlæggende to måder at citere på (indkorporeret i teksten eller som selvstændig blok), og det påvirker den måde, du skal henvise på. De nedenstående eksempler er konstrueret med én tekst som udgangspunkt, nemlig én side fra Joakim Jakobsens bog om Tour De France (2004). Korte citater Citater på mindre end 40 ord indkorporeres i teksten. De korte citater er at foretrække. Citater må ikke fylde for meget af en tekst, der jo skal fremstå som et selvstændigt værk. Ved korte citater kan referencen stå før, efter eller omslutte citatet: Eksempel 1 I Gunnar Nu Hansens tid var det vigtigere at være med end det var at vinde, men Riis Tour-sejr blev med rette betegnet som den største danske sportspræstation gennem tiderne, og den var kulminationen på en dybtliggende mentalitetsændring (Jakobsen, 2004, p. 594). 15

16 Eksempel 2 I Gunnar Nu Hansens tid var det vigtigere at være med end det var at vinde, men som Jakobsen (2004) påpeger, blev Riis Tour-sejr ( ) med rette betegnet som den største danske sportspræstation gennem tiderne, og den var kulminationen på en dybtliggende mentalitetsændring (p. 594). I eksempel 1 er det indholdet af det citerede, der er væsentligst, nemlig mentalitetsændringen; derfor er referencen placeret efter citatet. I eksempel 2 er det vigtigt at nævne forfatteren som autoritet, og derfor nævnes han før citatet. Hvis der er flere referencer til en Jakobsen, skal man selvfølgelig have vedkommendes initialer med, men hvis referencen ellers er entydig, er det nok med efternavn. Der er udeladt et ord for at gøre sætningen mere læsbar; dette er markeret med ( ). Lange citater Vær varsom med de lange citater (over 40 ord). Det kan mange gange betale sig at referere eller parafrasere over en tekst, fremfor at citere længere passager. Man skal dog ikke afskrive sig selv muligheden for at bruge længere citater; de kan have en funktion. Ved længere citater indrykkes tekstafsnittet eksempelvis en centimeter fra venstremargen. Du skal ikke bruge citationstegn. Man kan vælge at lade henvisningen stå før citatet, efter citatet eller omkranse citatet. APA anbefaler, at linieafstanden forøges i forhold til den almindelige brødtekst. Eksempel Sportsmanden må forstå, at den oplevelse, han selv føler, ikke kan løsrives fra det fællesskab og den glæde og beundring tilskueren udlever. Som Jakobsen (2004) meget præcist skriver: Riis Tour-sejr blev med rette betegnet som den største danske sportspræstation gennem tiderne, og den var kulminationen på en dybtliggende mentalitetsændring. En udvikling, der trak en lige linje fra EM-seminalen 1984 over EM-guldet 1992 til Champs- Élysées Så kan det godt være, at Bjarne Riis betonede, at en Tour-sejr er en enkelt mands helt ensomme, storladne oplevelse. (p. 594) 16

17 Parafrase og referat For at undgå det direkte citat, kan du i stedet for referere eller parafrasere over en tekst. Specielt i metodeafsnit og afsnit, hvor du skal redegøre for teorier eller resultater, vil du kunne gøre brug af begge dele. PARAFRASE er en nøje gennemgang af en tekst. Den følger tekstens opbygning, er tro mod den og tilføjer intet nyt. REFERAT er en mere fri gennemgang af en tekst, hvor du kan rykke rundt på rækkefølge, fremhæve specielt relevante ting, men samtidig skal du være tro mod kilden. 17

18 Flere eksempler og yderligere information Det kan være en god idé at kigge på andres eksempler, og måske også læse lidt om reglerne, så man får en fornemmelse for, hvorfor man skal gøre det hele på en bestemt måde, og hvorfor det er vigtigt med en ordentlig litteraturliste. Kig gerne i tidsskrifter og bøger, og se, hvordan andre har udført deres litteraturlister. Kan du finde den litteratur, der henvises til? Hvis ikke, hvilke informationer mangler? Kopiér aldrig andres litteraturlister! De kan selv hos erfarne forskere være fyldt med fejl. Websider med gode eksempler: American Psychological Association. (2007). Electronic references APA style. Lokaliseret via WWW d. 24. august 2007 på: Der blive hele tiden udviklet nye standarder, når talen falder på de elektroniske ressourcer, specielt på internettet. På APA s egen hjemmeside er det muligt at følge bare en lille smule med. Larson, K. E. (2004, 16. marts). LEO APA Documentation: Name and year. Lokaliseret via WWW d. 24. august 2007 på: Forklarer ikke reglerne, men kommer med nyttige eksempler. Sidst opdateret 2004, så tjek også andre sider. Neyhart, D. & Karper, E. (2007, 6. juni). APA formatting and style guide. Lokaliseret via WWW d. 24. august 2007 på: En god oversigt over og eksempler på reglerne i APA Styles. Den giver svar på det meste, og siden opdateres tilsyneladende jævnligt, så de nyeste ændringer er med. Warlick, D. (2006, april). Son of citation machine. Lokaliseret via WWW d. 24. august 2007 på: Et stykke online-værktøj, der kan generere litteraturlisteelementer. Du skriver de nødvendige oplysninger, værktøjet formatterer det til APA Style. Det ser ud til at virke, men som altid: tjek det lige igennem. 18

19 Litteraturliste Dette er litteraturliste, der indeholder både den anvendte og citerede litteratur OG de eksempler, jeg er kommet med. Det er selvfølgelig IKKE en korrekt måde at gøre det på, men det giver et eksempel på, hvordan en endelig litteraturliste udformes. Lav kun én litteraturliste. Nogle laver en liste over tidsskrifter, en over bøger, en over internet osv. Det er ikke med til at skabe overblik, tværtimod. I teksten, hvor henvisningen er, behøver der jo ikke at stå, hvilken dokumenttype, der er tale om. Hvis man så skal kigge efter i flere litteraturlister, kan man hurtigt spilde sin tid. American Psychological Association. (2007). Electronic references APA style. Lokaliseret via WWW d. 24. august 2007 på: American Psychological Association. (2005). Concise rules of APA style. Washington, DC: American Psychological Association. Andersen, J. B. (2007). Ud af skyggen? Idrætsliv, (nr. 7-8), Andersen, L. O. (2007, 22. august). Foghs gaveregn bliver svær at gennemføre. metroxpress [København], pp Anti-Doping Danmark. (2006, 19. september). Definition af doping. Lokaliseret via WWW d. 23. august 2007 på: Bjerremand, T. (2007, 20. august). Morgenmotion gør ministeren skarp. 24timer, pp Bonde, H. (2001). Dansk idræt under hagekorsets tegn. Idrætshistorisk årbog, 17. årg., Bourdieu, P. (2007). The universes of stylistic possibilities. I: A. Tomlinson (Ed.), The sport studies reader, pp Abingdon, Oxon: Routledge. Bredahl, T. G. & Svendler Nielsen, C. (red.). (2007): Sundhed i bevægelse: Udfordringer til et begreb. København: Frydenlund. Cassell encyclopaedia dictionary. (1990). London: Cassell. Clayton, B. & Humberstone, B. (2006). Men's talk: A (pro)feminist analysis of male university football players' discourse [elektronisk version]. International Review for the Sociology of Sport, 41(3-4),