Madpakken - fra Oldtiden til nu

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Madpakken - fra Oldtiden til nu"

Transkript

1 Madpakken - fra Oldtiden til nu

2 Madpakkens historie Har du en madpakke med i skole hver dag? Hvad er der i den? Måske forskellige slags spændende brød og pålæg? Men sådan har madpakken ikke altid set ud. Da dine bedsteforældre var børn, så madpakken noget anderledes ud. Der var ikke så meget at vælge imellem. Men det er ikke kun indholdet i madpakken, der har ændret sig gennem tiden. Måden at få maden på har også gennemgået en udvikling. I dag går du bare i supermarkedet, når du skal købe ind til madpakken, og så laver du den hjemme i dit køkken. Men i meget gamle dage skulle man selv ud i naturen for at finde sin mad, og det kunne godt tage sin tid. Tager vi brød som eksempel, kunne det tage en halv til en hel dag at male kornet til mel og bage brødet. I dag kan man bage et brød på en times tid eller halvanden. På de næste sider kan du læse om frokosten i forskellige tidsaldre fra Oldtiden til i dag. Dengang havde man ikke det, vi i dag kalder madpakker, men man transporterede stadig sin mad fra et sted til et andet.

3 Oldtiden Har frokost altid heddet frokost? Nej, ordet frokost kom ind i det danske sprog i 1500-tallet. Oprindeligt var det en betegnelse for morgenmåltidet. Men i 1800-tallet blev ordet brugt om det mellemmåltid, man spiste inden middag (kl. 12), hvor man spiste varm mad. I løbet af 1900-tallet blev frokost så det måltid, man spiste For år siden sad en familie og spiste midt på dagen. marven fra knoglerne af et rådyr. Det ved vi, fordi arkæologerne har fundet de flækkede rådyrknogler. Knoglerne er de ældste spor af et dansk måltid. Inden de næste spor af måltider dukker op, går der en hel istid på næsten år. Isen trak sig tilbage for år siden. Og så flyttede mennesker tilbage til det, vi i dag kalder Danmark. Danmarks ældste historie kalder man for Oldtiden. Oldtiden består af Jægerstenalderen ( år før Kristi fødsel), Bondestenalderen ( år før Kristi fødsel), Bronzealderen ( år før Kristi fødsel), Jernalderen (500 før Kristi fødsel til 800 efter Kristi fødsel) og Vikingetiden ( ). Oldtiden stopper på det tidspunkt, hvor folk for alvor begyndte at skrive så meget ned, at vi kan læse om det i dag. Kristi fødsel år Jægerstenalderen Bondestenalderen Jernalderen 1880 Bronzealderen Vikingetiden

4 Stenalderen Ertebøllefolket spiste fisk og frugt I Jægerstenalderen dyrkede man ikke korn. Det ved man, fordi arkæologer har fundet rester af deres mad på køkkenmøddinger, som er år gamle. En køkkenmødding er en bunke med rester af mad. Den mest kendte ligger ved landsbyen Ertebølle ved Limfjorden i Jylland. I den har man fundet østersskaller og andre madrester. Man kalder derfor tiden og menneskene fra perioden f. Kr. for Ertebøllekulturen. De steder, hvor Ertebøllejægerne boede, kaldes bopladser. Her har man fundet rester fra 70 forskellige arter af pattedyr, fugle og fisk. Kødet kom fra kronhjort, rådyr og vildsvin. Men de spiste især skaldyr, fisk og havpattedyr som f.eks. sæler og små hvaler. Bær og frugter fandt de i skovene. Det kunne være æbler, kirsebær, brombær, hindbær, jordbær, rødder, urter og svampe. Ertebøllefolket spiste også nødder. På de gamle bopladser har man nemlig fundet skaller fra hasselnødder. Bær og frugter indeholder mange vitaminer og mineraler. Også dengang havde menneskene brug for disse næringsstoffer. Ildsteder og lerkar Ertebøllefolket spiste deres mad på mange måder. Den kunne både være rå, tørret, røget, stegt og kogt. Ligesom vores frokost kan være det i dag. Men der var ikke noget, der hed komfur dengang. Man lavede maden på ildsteder. Jægerne lavede også kar og gryder af ler, som de satte på ildstedets gløder. Så kunne de f.eks. lave suppe. Jægerne fik protein og fedt fra kød og fisk. Kulhydrater, som er vigtigt brændstof for muskler og hjerne, fik de fra frugt og grønt.

5 Stenalderen Stenalderens madpakke Hvordan tror du, Ertebøllefolket medbragte deres mad? Maden var i naturen omkring dem, for de jagede de dyr, de skulle spise. Og de rejste rundt efter dyrene og forskellige planter, når årstiderne skiftede. Man kaldte derfor Ertebøllefolket for jæger-samlere. Men de tog også tørret eller røget kød, fisk og frugt med sig på rejsen. Så det var datidens form for madpakke. Jægerne bevægede sig meget, fordi de selv skulle samle mad og jage deres bytte for at få noget at spise. De havde derfor brug for masser af energi. Den fik de fra protein, kulhydrat og fedt som var i maden. Jægerne fik protein og fedt fra kød og fisk. Kulhydrater, som er vigtigt brændstof for muskler og hjerne, fik de fra frugt og grønt. Dyrkning af korn Ertebøllejægerne var de sidste jægere og samlere i Danmark. Derefter begyndte livet som bonde. Det skete i Bondestenalderen omkring år før Kristi fødsel. Man begyndte at dyrke forskellige kornsorter, som kom fra blandt andet Mellemøsten via handlende. For at dyrke jorden måtte man nu blive boende det samme sted. Man havde også dyr - typisk køer, får og geder, ligesom landmanden stadig har det i dag. I Bondestenalderen dyrkede man hvede og byg på markerne. I den næste tidsperiode - Bronzealderen - begyndte man også at dyrke hirse og havre, og derefter - i Jernalderen - kom rugen til Danmark. Mange arkæologer tror, at vi begyndte at dyrke korn for at kunne brygge øl. Men kornet blev også brugt til brød og grød. Måske er det første brød blevet til, ved at man tabte en portion grød på en sten nær ilden, så den blev til en slags fladbrød?

6 Jernalderen Det første fund af brød Det første stykke brød, man har fundet, stammer fra Jernalderen. Det er blevet fundet i en grav i Esbjerg i en lille lerskål, som man havde givet den døde med. Så havde de noget at spise på rejsen til dødsriget. Ost og grød Jernalderbønderne lavede også ost. Det skete i nogle lerkar, vi kalder sikar. Bunden var flad og fyldt med små huller, ligesom en slags si, som vi har i køkkenet i dag. Man lagde et klæde i bunden af sikaret og hældte syrnet mælk i. Så løb væsken, som hedder valle, igennem hullerne. Tilbage blev det 'tørre', som var osten. Grød var også en del af den daglige kost. Den blev lavet af kornarterne hvede, rug, byg og havre samt andre frø fra planter. Nogle af dem er det, vi kender som ukrudt i dag. Grøden indeholdt masser af fibre, som var med til at holde maven i orden. Hønseæg og fisk var også på menuen i Jernalderen. De riges madpakker Man kender ikke meget til jernalderfolkets måde at medbringe mad på. Den eneste slags 'madpakker', man har fundet, var dem, de rige fik med sig i graven. Så havde de noget at spise, når de kom til dødsriget. De fik både kopper, kander, fade, spande og gryder med sig. Og de var fyldt med stege af får, grise og køer samt mjød og øl.

7 Opgaver - Oldtiden Lav selv en "forhistorisk madpakke" Måske har du lyst til selv at lave din egen madpakke inspireret af dine forfædres råvarer og måder at tilberede maden på? Her får du i hvert fald et par køkkentips. Du kan både lave det derhjemme i køkkenet med moderne hjælpemidler som ovn og kogeblus. Men du kan selvfølgelig også prøve over åben ild med gryder og pander, der passer til - og på opvarmede sten, hvis du har mulighed for det! Alle tiders hvis du er på telttur! Smør og ost fra Jernalderen Til smør skal du bruge ¼ l piskefløde, gerne økologisk. Det er en god ide at lade fløden stå ude ved stuetemperatur i ca. 12 timer. Du får også brug for et piskeris. Det kan du selv lave ved at tage 6-8 tynde, afbarkede pilegrene på 20 cm's længde og binde dem sammen i den ene ende med en snor eller en stump bast. En almindelig gaffel går dog også an - og så skal der håndpiskes! Til hjemmelavet ost skal du bruge ½ l sødmælk og 2½ dl syrnet mælk (f.eks. kærnemælk, tykmælk, yoghurt eller syrnet fløde). Hæld sødmælken i en gryde og giv den et opkog. Rør i gryden, så mælken ikke brænder på. Tag gryden af varmen, lige når mælken kommer i kog. Tilsæt syrnet mælk og rør i den. Nu kommer der klumper i mælkeblandingen. Hæld blandingen i en si, så osten bliver drænet for valle. Tilsæt forskellige krydderurter, f.eks. hakket purløg, hakkede radiser, knust hvidløg, peberfrugt samt salt og peber. Velbekomme! Når man pisker fløde, får man flødeskum, men fortsætter man med at piske, skiller det til smør og kærnemælk. Tag smørret op i en kop og tryk det igennem med en ske, så al kærnemælk fjernes. Ønsker du smørret helt fri for kærnemælk og mere holdbart, kan du hælde koldt vand på smørret og igen trykke det igennem med en ske. Så hælder du vandet fra, og det gentager du, indtil vandet er klart, så er al kærnemælk nemlig ude. Skal smørret holde sig i mere end et par dage, kan du ælte lidt salt i, men prøv først at smage det usaltede smør. Det smager dejligt.

8 1800-tallet For omkring 125 år siden blev madpakken, som vi kender den i dag, opfundet. Før da spiste man varm mad midt på dagen. Dengang var maden nogle steder en del af lønnen, hvor man arbejdede - f.eks. hvis man var på en gård, hos en købmand eller var håndværker. Andre arbejdede tæt på hjemmet og gik derfor hjem og spiste den varme mad til frokost. Madpakken blev til Sidst i 1800-tallet kom det, der hed industrialiseringen. I den periode begyndte man at bygge fabrikker, hvor man lavede tøj, mad- og drikkevarer på maskiner. F.eks. blev mælk bearbejdet på mejerier og øl lavet på bryggerier. Den udvikling fik stor betydning for, hvordan man levede og spiste dengang. Mange fik længere til arbejde, og den lange afstand gjorde, at man ikke kunne nå hjem og få varm mad midt på dagen. Og i stedet for at få kost som en del af lønnen, fik man nu udelukkende penge for sit arbejde. Det betød, at frokosten skulle laves i hjemmet og medbringes på arbejde. Det var her, madpakken blev til. Rugbrød, fedt og pølse Arbejderne var de første, der brugte madpakke. Enten tog de den selv med på arbejde, eller også kom konen eller børnene med den i en spand. For dengang var de fleste kvinder stadig hjemme om dagen. Madpakken bestod af rugbrød, fedt og lidt pølse - og den var pakket ind i avispapir. Pølsen lavede man selv. Det var noget, der tog tid. Det daglige arbejde var hårdere, end det er i dag, hvor mange sidder på kontor. Derfor havde man mere brug for energi. Det kunne man få ved at spise fedt, kulhydrater og proteiner. Brødet var en god kilde til kulhydrater og fibre, og pølsen til fedt og proteiner.

9 1800-tallet Brød - rug og hvede Danskerne spiste hovedsageligt to slags brød i 1800-tallet - rugbrød og hvedebrød. De fleste bagte deres brød hjemme, men man kunne også købe brød i bagerier. Men under industrialiseringen kom industribagerier til byerne, og de bagte store mængder brød til butikkerne. Brødet til hverdag var rugbrød bagt af surdej, og for hver bagning gemte man en portion surdej til næste bagning. Surdejen sikrede, at brødet hævede og kunne holde sig i lang tid. Men syren i surdejen var hård for maven og gav en dårlig fordøjelse. I 1890'erne begyndte brødfabrikanterne Viggo Schulstad og Christian Ludvigsen derfor at bage brød med surdej, hvor der ikke var så meget syre i. Det gjorde de ved at tilsætte malt, som er spiret korn, til surdejen. Rugbrødet var både en del af morgenmaden, frokosten og aftensmaden i de danske hjem. På industribagerierne kunne man ved hjælp af maskiner producere større portioner. Men man bagte stadig efter samme metode, som man gjorde i hjemmene. Formen af brødet blev firkantet, og en skive kaldes en 'rundtenom', som man kan dele i to halve.

10 1800-tallet Velbekomme De firkantede stykker rugbrød gjorde det let at putte dem i en madkasse. Man opfandt derfor madkassen af blik og specielt papir til at lægge imellem, som passede til brødets form. Smørrebrød Når man rejser i andre lande, er det tit sjovt at smage en 'nationalret' - altså noget særligt mad fra det land, man besøger. Hvis man er turist i Danmark og gerne vil spise noget rigtig dansk mad - så bør det næsten være smørrebrød. Smørrebrødskulturen startede helt tilbage i 1880'erne. Rugbrødet i den nye, firkantede facon var nem at lægge pålæg på, så man kunne lave de fineste madder og pynte dem med grønt. Ligesom du kender pølsevognen på gaden i dag, så fandtes der smørrebrødsvogne dengang. Men de er der ikke mere. Du kan dog stadig gå en tur hos slagteren eller i en smørrebrødsforretning, hvis du kunne tænke dig at smage et rigtigt dansk stykke smørrebrød. Hvis der er meget pålæg og pynt på, kalder vi det for højt belagt smørrebrød. Man kan også købe 'håndmadder' med lidt mindre pålæg og få dem pakket ind i papir med elastik om. Det er en madpakke!

11 Opgaver - sidste del af 1800-tallet For hvor mange år siden blev madpakken opfundet? 500 år 125 år 25 år Hvad fik man som en del af lønnen? Tøj Køretøj Frokost Hvad bestod madpakken af? Rugbrød, pølse og fedt Franskbrød, pølse og fedt Rugbrød, pølse og smør Hvad brugte man som til sætning i surdejen, så den var bedre for maven? Gær Malt Øl Hvad er dansk smørrebrød Rugbrød med smør Rugbrød med smør og pålæg Franskbrød med fedt

12 Opgaver - sidste del af 1800-tallet Lav tre stykker højt belagt smørrebrød - og undersøg energiindholdet i dem: Fiskefilet med remoulade og citron 1 halv rundtenom rugbrød Lidt smør eller margarine til brødet 1 salatblad 1 lille fiskefilet, paneret i æg, mel og rasp Salt og peber 1 spsk. remoulade 1 citronbåd 1 tomatbåd 1 smule karse Smør rugbrødet med smør eller margarine. Krydr fiskefileten med salt og peber, dyp den i æg og vend den derefter i rasp. Steg fiskefileten på begge sider på en stegepande og lad den køle lidt af. Læg salatbladet og derefter fisken på brødet, og pynt med remoulade midt på. I den ene ende lægger du citronbåden, og i den anden ende tomatbåden. Midt på remouladen pynter du til sidst med karse.

13 Opgaver - sidste del af 1800-tallet Lav tre stykker højt belagt smørrebrød - og undersøg energiindholdet i dem: Roastbeef med remoulade og ristet løg 1 halv rundtenom rugbrød Lidt smør eller margarine til brødet 1 salatblad 2 tynde skiver roastbeef fra slagteren eller supermarkedet 1 lille spsk. remoulade 1 spsk. ristet løg 1-2 tsk. revet peberrod 1 tomatbåd 1 smule karse Smør rugbrødet med smør eller margarine. Læg først salatbladet og derefter roastbeefskiverne på brødet og pynt med remoulade midt på. I den ene ende lægger du tomatbåden, i den anden ende den revne peberrod. De ristede løg kommes midt på remouladen, og til sidst pynter du med karse.

14 Opgaver - sidste del af 1800-tallet Lav tre stykker højt belagt smørrebrød - og undersøg energiindholdet i dem: Flæskesteg med rødkål 1 halv rundtenom rugbrød Lidt smør eller margarine til brødet 1 salatblad 1-2 skiver flæskesteg 1 spsk. rødkål 1 appelsinskive 1 smule karse Smør rugbrødet med smør eller margarine. Læg først salatbladet og derefter flæskestegsskiverne på brødet. Pynt med rødkål. Skær fra midten af appelsinskiven og ud til skrællen, så du kan sno den rundt. Læg den på rødkålen og pynt med karsen. Velbekomme!

15 Opgaver - sidste del af 1800-tallet Find ud af hvilke ingredienser i de tre stykker smørrebrød der bidrager med: Mest fedt Mest protein Mest kulhydrat Flest fibre

16 Nutiden Når du kigger på din madpakke i dag, ser den nok anderledes ud end før i tiden. Da dine forældre var børn, spiste de formodentlig rugbrød med pålæg i deres madpakke. I dag er der kommet mange flere slags brød og pålæg at vælge imellem, og det tager ikke lang tid at købe ind til og smøre en madpakke. De samme råvarer Selvom der er meget mere at vælge imellem i dag, er det stadig de samme råvarer, vi spiser. Alligevel har både rugbrødet og hvedebrødet ændret sig - specielt inden for de sidste 20 år. I 1980'erne skulle vi have kerner i brødet, og i 1990'erne begyndte vi at spise både rug- og hvedebrød med gulerødder, sesam, hørfrø, solsikkekærner og yoghurt. De råvarer er nemlig meget nemmere at skaffe i dag. Frokost på ingen tid Du behøver heller ikke selv lave din pølse, og du kan endda købe den i skiver - lige til at komme på brødet. Tænk, hvis du skulle ud i naturen og finde de forskellige råvarer til din madpakke og hjem og lave pålægget og brødet helt fra bunden? Er du sulten? - ja, så kan du i dag få mad med det samme. I de fleste hjem arbejder både manden og kvinden ude i dag, og børnene går i skole og er på daginstitution. Det betyder, at der ikke er så meget tid til madlavningen mere. Derfor er der flere og flere færdigvarer i supermarkederne, f.eks. færdigbagt brød.

17 Nutiden Madpakken giver dig energi I dag ved man meget mere om, hvor vigtig frokosten er. Din madpakke er nemlig vigtig for dig hver dag. Sammen med de øvrige måltider, du spiser i løbet af dagen, giver frokosten dig energi. Energi er det brændstof, som får din krop og hjerne til at fungere. Hvis du får for lidt energi, kan du ikke bevæge dig særlig meget, koncentrere dig, lege ja, alt det du giver dig i kast med i løbet af en dag. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvad du putter i munden. Noget mad er nemlig sundere for dig at spise end andet. De stoffer, der giver dig energi fra din frokost, er proteiner, fedt og kulhydrater. Hvis man spiser mere energi, end man bruger, tager man på i vægt. Fedt indeholder mest energi, faktisk dobbelt så meget som proteiner og kulhydrater. Det betyder, at du skal bevæge dig dobbelt så meget, hvis du spiser den samme mængde fedt som f.eks. kulhydrater. Fibre i korn Fibre er kulhydrater, som ikke kan fordøjes. Det betyder, at de ikke optages i kroppen, og at de derfor heller ikke giver energi. I stedet bliver fibrene transporteret direkte fra maven og ud gennem tarmene. Men fibrene er vigtige, fordi de hjælper din fordøjelse. De holder din mave i gang. Kornprodukter indeholder mange kostfibre. Fibrene er de mørke skaller rundt om kornet. Rugbrød indeholder f.eks. mange fibre, fordi det er bagt af mel med et højt indhold af skaldele fra kornet ligesom i Oldtiden.

18 Nutiden Vitaminer og mineraler I dag kan vi næsten altid købe de madvarer, vi har brug for. Derfor er det også nemmere end tidligere at få alle de vitaminer og mineraler, vi har brug for. Vitaminer og mineraler har forskellige funktioner i kroppen - nogen giver stærke knogler, andre sørger for, at for eksempel vores hud og hår er pænt. Man kan ikke se vitaminer og mineraler, men de findes i alle madvarer. For at få alle vitaminer og mineraler er det vigtigt at spise forskellige madvarer - det er for eksempel ikke de samme mineraler, der findes i brød som i kød. Frugt og grønt fra alverdens lande I dag kan du faktisk vælge, hvad du vil ha' af frugt og grønt - hele året rundt. Appelsiner, avocado eller mangofrugter - selvom vi slet ikke kan dyrke dem i Danmark. Det er nemlig muligt at importere dem fra lande, hvor et varmere klima gør det muligt. Grøntsager og frugt indeholder også mange kostfibre. Den sunde madpakke i 2005 Din madpakke skal både indeholde proteiner, kulhydrater og fedt i passende mængde. En sund madpakke indeholder brød, frugt, grøntsager og kød, fisk eller æg. Det er en god idé at spise mindst 100 g frugt og grønt til frokost. En råkostsalat af gulerødder smager godt, eller hvad med kogte, dampede eller bagte grøntsager? Rigtig god appetit!

19 Opgaver - Nutiden Hvad begyndte man at komme i brødet i 1980'erne? Gulerødder Kerner Rug Færdigbagt brød i supermarkedet bliver fremstillet på Industribagerier Gårdene I køkkenet Hvorfor er det vigtigt at få energi fra madpakken? Fordi det er 'brændstof' til kroppen Fordi man sover bedre Fordi det smager godt Hvorfra får du fibre? Kød Bananer Brød

20 Opgaver - Nutiden Lav klassens bedste bud på nutidens madpakke Prøv at formulere en opskrift på madpakken. Prøv derefter at beskrive madpakken i forhold til: Smag Udseende Sundhed - (energiindhold; proteiner, kulhydrater, fedt og vitaminer) Nydelse At den er nem at lave Velbekomme! Redaktion: Lejre Forsøgscenter - Hjerteforeningen - Hjemkundskabslærerforeningen - Natur/Teknikforum* Schulstad Brød A/S - GCI Mannov A/S - Foto: Lejre Forsøgscenter - Schulstad Brød A/S - Stanley With - * Natur/teknik-forum er et samarbejde mellem Biologforbundet, Danmarks Fysik- og Kemilærerforening og Geografforbundet.

Mejeriprodukter og mere frugt

Mejeriprodukter og mere frugt Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller

Læs mere

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser Brændenældesuppe Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred De små blade i toppen af brændenælderne samles ind (se billeder af planten). Tag en frostpose på hånden, når bladene plukkes.

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Karrysuppe Pizza med Fiskefilet Hamburgerryg Omelet med med kylling fra

Læs mere

Den økologiske. madpakke

Den økologiske. madpakke Den økologiske madpakke God smag God dag Den daglige madpakke skal ikke bare være sund, sjov, varieret og velsmagende den skal også være både nem at tilberede og nem at spise. Det er ikke nemt! I dette

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Mine yndlingsopskrifter i Eventyrhuset. Kære mor og far I Eventyrhuset får vi serveret meget forskellig mad, og jeg har nogle madretter, som jeg elsker, og spiser rigtig meget af. Jeg har løbende fået

Læs mere

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad Eriks Mad og Musik.. 0 Gulerodssuppe Agurkesuppe Tema: agurk ½ grøn peber ½ eller / lille chili lille løg ½ dl yoghurt fed hvidløg salt & peber evt. dl (eller ) hønsebouillon Skyl agurken, flæk den, skrab

Læs mere

1. Klatkager af ris 2 dl kogte brune ris, 1-2 æg, rismel, kanel, 1 håndfuld mandler, vand

1. Klatkager af ris 2 dl kogte brune ris, 1-2 æg, rismel, kanel, 1 håndfuld mandler, vand Køb økologisk og biodynamisk eller fra områder tæt på dig - så meget din pengepung tillader det. Køb mad som får din krop til at smile, og dine sanser til at frydes. 1. Klatkager af ris 2 dl kogte brune

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Eriks Mad og Musik 24. januar 2009

Eriks Mad og Musik 24. januar 2009 Eriks Mad og Musik. januar 009 Henriettes gulerodssuppe ½ kg gulerødder 0 g smør / dl appelsinsaft l grønsagsbouillon (måske lidt mere) lille grofthakket løg - tskf hakket frisk timian salt peber muskatnød

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)

Læs mere

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9 viden vækst balance Æg Verden rundt 1/9 Fakta Æg, egg, ovo, ei, oeuf, ouvo... Overalt i verden er æg en vigtig del af maden. Høns er husdyr, der holdes hvor som helst overalt i verden hos bonden i landsbyen,

Læs mere

Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps

Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps 26. april 2015 Indhold 1 Flødekartofler 3 2 Spinattærte 4 3 Fennikeltærte 5 4 Frikadeller 6 5 Pastasalat 7 6 Rødkålssalat 8 7 Klassisk Rødkålssalat 9 8 Hummus

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Opskrifter med majs og kartofler

Opskrifter med majs og kartofler Missionsprojekt 2016 Opskrifter 1 Opskrifter med majs og kartofler Tekst: Janne Bak-Pedersen For længe siden havde Spanierne en»skat«med hjem fra Peru. Det var kartoflen. Vi spiser rigtig mange kartofler

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Tjek at du selv har: JuleMåltidsKassen indeholder:

Tjek at du selv har: JuleMåltidsKassen indeholder: Sanne Venlov, Søren Ejlersen og Thomas Hess er kokkene bag JuleMåltidsKassen. Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul! Skriv til info@aarstiderne.com, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til kassen.

Læs mere

Kostplan En uge fra Diva Light

Kostplan En uge fra Diva Light Kostplan En uge fra Diva Light Mandag 1 æg ½ avokado Peberfrugt 2 tsk pesto eller nøddeolie 20 gram mandler 1 tomat Kog ægget til det er blødkogt eller hårdkogt, vend peberfrugt og avokado i pesto eller

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Hvordan passer du din surdej?

Hvordan passer du din surdej? Hvordan passer du din surdej? En surdej kan overleve i flere år, hvis du bare giver den lidt førstehjælp i ny og næ. Derfor er det en god idé at blive gode venner med den, det kunne jo ende med et langt

Læs mere

Mad med Fuldkorn. Godt for fordøjelsen. Hvorfor spise fuldkorn? Det forebygger sygdomme. Hånd i hånd med frugt og grønt.

Mad med Fuldkorn. Godt for fordøjelsen. Hvorfor spise fuldkorn? Det forebygger sygdomme. Hånd i hånd med frugt og grønt. Mad med Fuldkorn Hvorfor spise fuldkorn? Der er mange gode grunde til at spise mere fuldkorn. Læs her hvad fuldkorn er godt for. Godt for fordøjelsen Desuden er fuldkorn godt for fordøjelsen og holder

Læs mere

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer

Læs mere

1. Skyr m. friske eller frosne bær 3-5 spsk. skyr, 2 tsk. oil of life women, 1 spsk. afskallede hampefrø, 1 dl. friske eller frosne bær

1. Skyr m. friske eller frosne bær 3-5 spsk. skyr, 2 tsk. oil of life women, 1 spsk. afskallede hampefrø, 1 dl. friske eller frosne bær Køb økologisk og biodynamisk eller fra områder tæt på dig - så meget din pengepung tillader det. Køb mad som får din krop til at smile, og dine sanser til at frydes. 1. Skyr m. friske eller frosne bær

Læs mere

mad eller hvad? Et mellemmåltid

mad eller hvad? Et mellemmåltid mad eller hvad? Et mellemmåltid Elevhæfte 2010 m ad el re h va d? Hvad er et mellemmåltid? Et mellemmåltid er det måltid, du spiser mellem dagens tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Du

Læs mere

Bananer med chokolade

Bananer med chokolade Bananer med chokolade Bananer med chokolade (20 stk.) INGREDIENSER 10 bananer (½ banan pr. barn) 1 pakke mørk pålægschokolade FREMGANGSMÅDE Bananerne halveres og flækkes forsigtigt på langs. De skal kunne

Læs mere

Pip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.

Pip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry. Pip i madkassen Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40 www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.dk Mere end bare madpakker! Vi har udviklet en håndfuld lækre og sunde

Læs mere

Madspild undgås med omtanke

Madspild undgås med omtanke Madspild undgås med omtanke Brug dine oste-rester i madlavningen DET ER GOD STIL FOR DIG OG MILJØET www.mammenost.dk DET ER GOD STIL FOR DIG OG MILJØET Bønne fettuccine med smagfuld Mammen Guld sauce,

Læs mere

Eriks Mad og Musik 23. august 2008

Eriks Mad og Musik 23. august 2008 Eriks Mad og Musik. august 008 Skaldyr Pil selv rejer - ½ kg hele rejer tskf groft salt dild citron mayonnaise surbrød (eller ristet brød) Bring rigeligt vand i kog og tilsæt salt og dild. Kogte krebs

Læs mere

Den gode mad. - Hvordan kan julemaden blive sundere? Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Fitness dk, 26. nov. 2009

Den gode mad. - Hvordan kan julemaden blive sundere? Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Fitness dk, 26. nov. 2009 Den gode mad - Hvordan kan julemaden blive sundere? Sådan træner du til julen. Om ernæringsforbedringer og fornuftige alternativer Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Hvorfor? Maden er for fin

Læs mere

Menu. Karrymarinerede Scampirejer med avocado og mango. Oksemørbrad, Provencalske tomater, Duchess og brun fond. Pistacie mazarin med hindbærskum.

Menu. Karrymarinerede Scampirejer med avocado og mango. Oksemørbrad, Provencalske tomater, Duchess og brun fond. Pistacie mazarin med hindbærskum. Menu Karrymarinerede Scampirejer med avocado og mango. Oksemørbrad, Provencalske tomater, Duchess og brun fond. Pistacie mazarin med hindbærskum. Karrymarinerede Scampirejer med avocado og mango. Opskrift

Læs mere

FRISKE RÅVARER. Sensommerens. med kød på

FRISKE RÅVARER. Sensommerens. med kød på FRISKE RÅVARER Sensommerens med kød på 2 3 Koteletter i fad med friske urter 4 Koteletter og grønt: 4 svinekoteletter (ca. 5 600 g) 200 g champignon eller shiitake svampe 1 squash Sovs: 1 løg 1 fed hvidløg

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

ÆG- OG REJESALAT INGREDIENSER: SÅDAN GØR DU:

ÆG- OG REJESALAT INGREDIENSER: SÅDAN GØR DU: ÆG- OG REJESALAT 1 ½ spsk. soja yoghurt (fx Alpro soya naturel) 3 spsk. mayonnaise 1 spsk. ketchup ½ spsk. sukker Lidt citronsaft Smages til med salt og peber 1 hårdkogt æg 150 g rejer Soja yoghurt, mayonnaise

Læs mere

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk Tammin, Ølgod Husk mad- Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Har du en plan? Mandag: Rugbrød Tirsdag: Sandwich med tunsalat Onsdag: Rugbrød

Læs mere

Ælt alle ingredienser sammen til en homogen dej. Lad dejen hvile under et viskestykke i 3 timer. Dejen kan derefter rulles ud og videreforarbejdes.

Ælt alle ingredienser sammen til en homogen dej. Lad dejen hvile under et viskestykke i 3 timer. Dejen kan derefter rulles ud og videreforarbejdes. DEJ-GRUNDOPSKRIFTER Pie-dej 1,5 kg mel 15 g salt 250 g smør eller fedtstof 3/8 l vand Ælt alle ingredienser sammen til en homogen dej. Lad dejen hvile under et viskestykke i 3 timer. Dejen kan derefter

Læs mere

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pitabrød med. Hakkebøf med nye kartofler og sommerdressing. med falafel groft brød

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pitabrød med. Hakkebøf med nye kartofler og sommerdressing. med falafel groft brød Aftensmad Madpakkeforslag Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Gullaschsuppe Pitabrød med med falafel groft brød og salat Rester fra weekenden Salat sandwich Kartoffelsalat med bøf

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Smoothie med frugt og bær Kartoffelpizza Ovnbagte rodfrugter med dip Gazpacho Bagte blommer med vaniljecreme

INDHOLDSFORTEGNELSE. Smoothie med frugt og bær Kartoffelpizza Ovnbagte rodfrugter med dip Gazpacho Bagte blommer med vaniljecreme INDHOLDSFORTEGNELSE Smoothie med frugt og bær Kartoffelpizza Ovnbagte rodfrugter med dip Gazpacho Bagte blommer med vaniljecreme Indsæt egne opskrifter FOKUSORD BLENDE RISTE CITRONSAFT Smoothie med frugt,

Læs mere

Fuldkornsrisotto med asparges og spinat

Fuldkornsrisotto med asparges og spinat Fuldkornsrisotto med asparges og spinat 4 personer 300 g brune fuldkornsris 1 dl hvidvin 1 tsk. olie 1 løg 2 fed hvidløg 100 g ricotta 200 g spinat 200 g asparges 6 dl vand 1 grøntsagsbouillonterning Hak

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

Eriks Mad og Musik. 11. 02. 2012 Tema: DDR-mad Østtysk mad. Gurkenjoghurt-Cocktail. Spreewald-agurke snack

Eriks Mad og Musik. 11. 02. 2012 Tema: DDR-mad Østtysk mad. Gurkenjoghurt-Cocktail. Spreewald-agurke snack Spreewald-agurke snack Eriks Mad og Musik. 0. 0 Tema: DDR-mad Østtysk mad Gurkenjoghurt-Cocktail Syltede agurker lille bæger creme fraiche. spsk flydende honning. Rør honningen godt ud i creme fraichen.

Læs mere

KRYDRET KØDSAUCE MED BÅNDPASTA

KRYDRET KØDSAUCE MED BÅNDPASTA 2 stilke bladselleri 2 fed hvidløg 2 gulerødder 1 renset rød chili 1 spsk. olivenolie 50 g bacon i små tern 600 g hakket oksekød, 1 ds. flåede hakkede tomater 2 dl bouillon 2 tsk. tørret oregano salt,

Læs mere

FROKOSTFORSLAG fase 2

FROKOSTFORSLAG fase 2 FROKOSTFORSLAG fase 2 Du skal spise mad i starten af dagen og nedsætte indtagelsen i slutningen af dagen. De fleste har opbygget vaner der er modsat; man springer morgenmaden over eller spiser meget lidt

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

150 OPSKRIFTER FRA NESTLÉ

150 OPSKRIFTER FRA NESTLÉ Opskrift 80-87 150 OPSKRIFTER FRA NESTLÉ 1 LAURAS BANAN PANDEKAGER MED GLUTENFRI CORN FLAKES OG BLÅBÆR 6 portioner Ingredienser: 3 bananer 6 æg 40 g knuste Glutenfri Corn Flakes 200 g blåbær 1 tsk vanillepulver

Læs mere

Skinketortilla med sennepscreme

Skinketortilla med sennepscreme Skinketortilla med sennepscreme Ingredienser 100 g friskost med højst 4 % fedt 1 spsk. sød fransk sennep 1 tsk. dijonsennep Salt og peber Fyld 2 blade icebergsalat 1 stor gulerod (ca. 100 g) ½ grøn peberfrugt

Læs mere

Mad fra Thailand. Mad fra Thailand. Torsdag d. 27 Januar 2011

Mad fra Thailand. Mad fra Thailand. Torsdag d. 27 Januar 2011 Mad fra Thailand Rød Grøntsags karry 1 spsk olie 1 løg, hakket 1-2 spsk rød karrypasta 3,75 dl kokosmælk 2,5 dl vand 350g kartofler, i tern 200g blomkål, i buketter 6 kaffir lime blade 150g grønne bønner,

Læs mere

FØDSELSDAG MED ØKOBANDEN

FØDSELSDAG MED ØKOBANDEN FØDSELSDAG MED ØKOBANDEN Her kan du få en masse gode ideer af Økobanden til hvordan du kan gøre din fødselsdag sund, sjov og økologisk. BEMÆRK: Fødselsdagsopskrifterne er til 10 børn. MENU 1 Æbleorm af

Læs mere

Smørrebrød Mandag 31. oktober 2016

Smørrebrød Mandag 31. oktober 2016 Smørrebrød Mandag 31. oktober 2016 Rullepølse Rugbrødet smøres og salatbladet 1 stk. Salatblad lægges på i toppen. Rullepølsen 4-5 sk. Rullepølse lægges på brødet start med to skiver 2 sk. Sky på højre

Læs mere

Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya

Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya KYLLING PIE MED GRØN SALAT 1 hel kylling 3 løg 1½ dl hvedemel

Læs mere

BURGER MED FRITTER. 1 Portion

BURGER MED FRITTER. 1 Portion DRENGERØVSMAD BURGER MED FRITTER 1 Portion Ingredienser 1 bagekartoffel (125 g) 1 tsk. olie (5g) 100 g hakket oksekød Salt, peber 1 skive ost 30+ 1 stor fuldkornsburgerbolle Sennep Ketchup 2 sprøde salat

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Julefrokost Næsten som vi plejer

Julefrokost Næsten som vi plejer Julefrokost Næsten som vi plejer Jule sild: 8 løg, i skiver Pynt 3 tomater og 1 bd. persille Jule sild med karry salat Sildene skæres i passende størrelse og anrettes i små glasskåle, oven på ligges løgringe

Læs mere

Mål og værdier for frugtordningen i Troldedynastiet.

Mål og værdier for frugtordningen i Troldedynastiet. Mål og værdier for frugtordningen i Troldedynastiet. Frugtordningen i Troldedynastiet er et mellemtid, der serveres hver dag mellem kl. 13:30 og kl. 14:00. De børn, der går hjem inden, får et stykke frugt

Læs mere

Æblekage med rugbrød.

Æblekage med rugbrød. Æblekage med rugbrød. Ingredienser: 150 g rugbrød 75 g smør 75 g farin 1 æg 75 g mel 1 tsk bagepulver 1 tsk stødt kanel 3/4 dl mælk 2-3 æbler 1 spsk kanelsukker Sådan gør du: 1. Tænd ovnen på 200 grader.

Læs mere

Guide. opskrifter. Lene Hansson. Alle i sund og slank version. sider. 14 opskrifter i alt. April 2014- Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. opskrifter. Lene Hansson. Alle i sund og slank version. sider. 14 opskrifter i alt. April 2014- Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Christian Liliendahl Guide April 2014- Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Lene Hansson opskrifter 7 32 sider Alle i sund og slank version 14 opskrifter i alt INDHOLD I DETTE HÆFTE: Sund:

Læs mere

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Ristet kastanjekage med kastanjeis og rehydreret hasselnød

Læs mere

Eriks Mad og Musik Jordskok- og kartoffelsuppe. Persillepesto

Eriks Mad og Musik Jordskok- og kartoffelsuppe. Persillepesto Jordskok- og kartoffelsuppe Eriks Mad og Musik. 0. 0 00 g. jordskokker 00 g. kartofler (kan varieres med andre rodfrugter) ½ l mælk friskreven muskat salt friskkværnet peber Tilbehør: Bacon, forårsløg

Læs mere

Indisk mad. Indisk buffet 11. November

Indisk mad. Indisk buffet 11. November Indisk mad Indisk buffet Indisk rødløg 6 rødløg ½ l kærnemælk 1 tsk senneps frø Salt og peber Skær løgene i små stykker Læg de 5 løg i kærnemælken Sauter det ene løg og sennepsfrøene i olie Tilsæt det

Læs mere

Inspiration til børnefødselsdage

Inspiration til børnefødselsdage Inspiration til børnefødselsdage Frugt og grønt Frugtpindsvin Udskåret melon Grønne lanser Til 15 børn Du skal bruge 1 hvidkålshoved eller 1 vandmelon 15 træspyd 4-5 forskellige slags grøntsager fra listen:

Læs mere

Bagt tomat og dild laks med ris

Bagt tomat og dild laks med ris Bagt tomat og dild laks med ris 2 dl Nutridrink Protein Abrikos 1 dl piskefløde 1 spsk koncentreret hummerfond 2 spsk tomatpuré 1 spsk sambal oelek 2 spsk koncentreret citronsaft på flaske eller fra frisk

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kylling i karry Sur sød suppe med med ris og svinekødsstrimler salat og

Læs mere

Eriks Mad og Musik. Tema: Brunch. Bland mel, sukker, natron og salt og pisk blandingen i skålen lidt efter lidt.

Eriks Mad og Musik. Tema: Brunch. Bland mel, sukker, natron og salt og pisk blandingen i skålen lidt efter lidt. Eriks Mad og Musik.september 00 Tema: Brunch Varm Chokolade l sødmælk - spsk kakao 00 g mørk chokolade på 0-70% spsk sukker Piskefløde Hæld mælken i en tykbundet gryde og læg forsigtigt et par teskefulde

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Opskrift og fremgangsmåde til 4 personer

Opskrift og fremgangsmåde til 4 personer Opskrift og fremgangsmåde til 4 personer Syltet gul vandel med mos af polaris, dild, brunet smør og citron, samt lbe-2. Saltet pighvar og østers Opskrift syltet gul vandel og mos af polaris, dild, brunet

Læs mere

Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Ovnbagt laks med squash og agurkedressing. kartofler. surt Kolde hasselbagte kartofler

Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Ovnbagt laks med squash og agurkedressing. kartofler. surt Kolde hasselbagte kartofler Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekotelet Broccoli og Espressostegt Spaghetti med stegte løgtærte med

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Hvede, havre, byg og rug

Hvede, havre, byg og rug Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om Korn Hvede, havre, byg og rug INDSKOLINGen: 1.-3. klasse PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1 Delemne

Læs mere

Hillerødmesterskaber i madkundskab

Hillerødmesterskaber i madkundskab Hillerødmesterskaber i madkundskab Opskriftshæfte Kreativitet og konkurrence i samarbejde med Kokkeskolen Nordsjælland 1 Kyllingefrikadeller 300g hakket kylling/kalkun 1 tsk. salt ½ tsk. peber ½ løg. revet

Læs mere

Familieudvalgets. Kartoffelopskrifter

Familieudvalgets. Kartoffelopskrifter Familieudvalgets Kartoffelopskrifter Forretter Kartoffelsuppe med karry og rejer 750 g kartofler 3 løg 5 g margarine -2 spsk karry /2 l grønsagsbouillon 2 gulerødder 300 g rejer bdt. purløg Skræl kartoflerne

Læs mere

IndkØbslIste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 40-41

IndkØbslIste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 40-41 UGe 40-41 IndkØbslIste QR-koden for Ugepakken inderholder kødet 600 gr. friskhakket oksekød Hjemmelavet gullachsuppe 4 stk. skinkeschnitzler 1 stk. Lemvigsteak 600 gr. oksekød i tern Øvrige indkøb: 2 pk.

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Hakkebøf Torskeruller Stegte ris med Medister med Ribbensteg med ramsløg

Læs mere

1. Hirsegrød med ingefær og granatæble 1 del hirseflager, frisk ingefær, 1 håndfuld granatæble.

1. Hirsegrød med ingefær og granatæble 1 del hirseflager, frisk ingefær, 1 håndfuld granatæble. Køb økologisk og biodynamisk eller fra områder tæt på dig - så meget som din pengepung tillader det. Køb mad som får din krop til at smile, og dine sanser til at frydes. 1. Hirsegrød med ingefær og granatæble

Læs mere

Kartoffelsuppe. Kartoffelsuppe. 8 portioner

Kartoffelsuppe. Kartoffelsuppe. 8 portioner kartofler KARTOFLER På Krogerup findes der 10 typer kartofler. De er runde og smager super godt både som suppe og kogt til dine frikadeller. I Jylland vil de have store melede kartofler som kan suge noget

Læs mere

Der har, som digtet fortæller, været store forskelle mellem træl, bonde og høvding.

Der har, som digtet fortæller, været store forskelle mellem træl, bonde og høvding. Mad i vikingetiden Hvad spiste vikingerne? Og hvordan tilberedte de maden? Det er i sagens natur svært at svare klart på disse spørgsmål, men viden fra fund og fortællinger kan hjælpe os lidt med, hvilke

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02 Vinter 2013 - Blomkålssuppe - Torsk i øldej med urteremoulade - Kylling med kikærter - Linsesalat - Broccoli salat - Klatboller - Rødbedekage med skyr creme Blomkålssuppe - 4 personer 1 lille blomkålshoved

Læs mere

Lav mad med Mille: Muffins med hvid chokolade & majs. Sådan gør du: Det skal du bruge: (ca. 9-10 muffins)

Lav mad med Mille: Muffins med hvid chokolade & majs. Sådan gør du: Det skal du bruge: (ca. 9-10 muffins) Muffins med hvid chokolade & majs (ca. 9-10 muffins) 75 g smør 75 g sukker 2 æg 1 dl yoghurt fx græsk yoghurt Revet appelsinskal fra 1 ubehandlet appelsin 180 g hvedemel 1½ tsk bagepulver 50 g hakket hvid

Læs mere

FISK I TIMEN Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG. Fisk i efteråret

FISK I TIMEN Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG. Fisk i efteråret FISK I TIMEN 2013 Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG Fisk i efteråret FISK I TIMEN 2013 Røde fiskedeller 300 g fisk (fx laks, kulmule eller mørksej) 1 æg ½ rødbede 1 lille løg Citronskal samt saften af en halv

Læs mere

Hjemkundskab Klasse:7. klasserne Dato: Uge 41 Emne: A-uge Kost & Motion Jan Thiemann/Tenna Andersen (

Hjemkundskab Klasse:7. klasserne Dato: Uge 41 Emne: A-uge Kost & Motion Jan Thiemann/Tenna Andersen ( Ribbensteg & Brød Ca. 2 kg ribbensteg 2-3 spsk. salt 2 tsk peber 5 laurbærblade 1 l vand Tænd ovnen på 250 0 Salt og peber gnides grundigt ned i alle ridserne i sværen. Del laurbærbladene og stik dem ned

Læs mere

Tamilsk, somalisk og arabisk mad

Tamilsk, somalisk og arabisk mad Tamilsk, somalisk og arabisk mad Kyllingecurry fra Sri Lanka Ingredienser: 500 g. kylling, ½ tsk. cayennepeber ½ tsk. kardemomme ½ tsk. stødt nellike ½ tsk. Kanel 1 tsk. paprika 1 spsk.. Garam masala 1

Læs mere

Jeg er havren. Et samarbejde mellem Kulturværkstedet og Fælleskøkkenets Det Grønne Værksted

Jeg er havren. Et samarbejde mellem Kulturværkstedet og Fælleskøkkenets Det Grønne Værksted Jeg er havren Et samarbejde mellem Kulturværkstedet og Fælleskøkkenets Det Grønne Værksted Fortælling om kornet I Danmark dyrkes der hovedsagligt 4 kronsorter; Hvede, rug, havre og byg. Hvede er Danmarks

Læs mere

Eriks Mad og Musik 25.6. 2011 Kogte nye kartofler med dild Ingredienser TEMA: Kar tofler Kogte nye kartofler Ingredienser

Eriks Mad og Musik 25.6. 2011 Kogte nye kartofler med dild Ingredienser TEMA: Kar tofler Kogte nye kartofler Ingredienser Eriks Mad og Musik.. 0 Kogte nye kartofler Kartofler Groft salt Smør Evt. persille eller dild TEMA: Kartofler Vask kartoflerne og kog dem men endelig ikke for længe. 0- minutter kan være nok, hvis de er

Læs mere

Sådan laver du sundere juleguf

Sådan laver du sundere juleguf Sådan laver du sundere juleguf Læs Rasmus Fredslunds seks sunde og e-numre-fri opskrifter på julegodter. Orangestænger 3 appelsiner, helst økologiske (lav eventuelt lidt ekstra og gem i køleskabet) 1 liter

Læs mere

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver Aftensmad Madpakkeforslag Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekoteletter Klassisk med asparges æggekage med og kartofler bacon Laks fra i fredags med agurkedressing Strimler af

Læs mere

Eriks Mad og Musik 29. september 2009 Europa rundt 3. og sidste del

Eriks Mad og Musik 29. september 2009 Europa rundt 3. og sidste del Eriks Mad og Musik 9. september 009 Europa rundt. og sidste del. del af den kulinariske Europarejse i juliprogrammet. del af den kulinariske Europarejse i augustprogrammet . og sidste del af den kulinariske

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Løgkompot til fisk. Opskriften er udviklet for Gyldensteen Gods af KOLD College

Løgkompot til fisk. Opskriften er udviklet for Gyldensteen Gods af KOLD College Løgkompot til fisk 3 stk. Kepaløg. 2 stk. Stjerne anis. ½ spsk. Karry. 25 gram. Cashewnødder. ½ dl. Hvid balsamico. 1 stor spsk. Honning. Salt og peber. Rapsolie. Pil og rens løgene. Skær fra top til bund

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Der har som digtet fortæller været store forskelle mellem træl, bonde og høvding.

Der har som digtet fortæller været store forskelle mellem træl, bonde og høvding. Mad i vikingetiden Hvad spiste vikingerne? Og hvordan tilberedte de den? Det er i sagens natur svært at svare klart på disse spørgsmål, men viden fra fund og fortællinger kan hjælpe os lidt med, hvilke

Læs mere

150 OPSKRIFTER FRA NESTLÉ

150 OPSKRIFTER FRA NESTLÉ Opskrift 88-95 150 OPSKRIFTER FRA NESTLÉ 1 NICECREAM Til 2 personer 50g FITNESS 2 frosne bananer 150g jordbær 1 håndfuld basilikum 1 lime 1 håndfuld baby spinat Valgfrit: 1 tsk honning Blend den ene af

Læs mere

Büsumer rejesuppe (4 pers.) Mandelkage med fløde og smør

Büsumer rejesuppe (4 pers.) Mandelkage med fløde og smør Mandelkage med fløde og smør Ingredienser til ca 24 stk.: 200 g piskefløde 300 g sukker 1 pk vanillesukker salt 2 æg 210 g mel 1/2 pk bagepulver 125g smør 6 spsk mælk 200g splittede mandler : 1. Tildæk

Læs mere

FORKÆL DIN MAD ASIATISK KYLLINGESUPPE MED PEBERFRUGT, FORÅRSLØG & KARRY MED PHILADELPHIA

FORKÆL DIN MAD ASIATISK KYLLINGESUPPE MED PEBERFRUGT, FORÅRSLØG & KARRY MED PHILADELPHIA ELSKER SUPPER FORKÆL DIN MAD MED PHILADELPHIA TILBEREDNINGSTID ı 20 minutter SERVERINGSPORTION ı 325 g kj 1008, kcal 241, protein 20,9 g, fedt 15,49 g, kulhydrater 5,15 g De fleste forbinder Philadelphia

Læs mere

BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd BRØD OG BOLLER

BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd BRØD OG BOLLER BRØD OG BOLLER Myslibrød (forsat) Dag 2: Kom dag 1 dejen i en stor skål, og tilsæt vand, honning, revet æble, hakkede hasselnødder, speltflager, havregryn og rosiner, rør det godt sammen, tilsæt hvedemel

Læs mere