Madpakken - fra Oldtiden til nu

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Madpakken - fra Oldtiden til nu"

Transkript

1 Madpakken - fra Oldtiden til nu

2 Madpakkens historie Har du en madpakke med i skole hver dag? Hvad er der i den? Måske forskellige slags spændende brød og pålæg? Men sådan har madpakken ikke altid set ud. Da dine bedsteforældre var børn, så madpakken noget anderledes ud. Der var ikke så meget at vælge imellem. Men det er ikke kun indholdet i madpakken, der har ændret sig gennem tiden. Måden at få maden på har også gennemgået en udvikling. I dag går du bare i supermarkedet, når du skal købe ind til madpakken, og så laver du den hjemme i dit køkken. Men i meget gamle dage skulle man selv ud i naturen for at finde sin mad, og det kunne godt tage sin tid. Tager vi brød som eksempel, kunne det tage en halv til en hel dag at male kornet til mel og bage brødet. I dag kan man bage et brød på en times tid eller halvanden. På de næste sider kan du læse om frokosten i forskellige tidsaldre fra Oldtiden til i dag. Dengang havde man ikke det, vi i dag kalder madpakker, men man transporterede stadig sin mad fra et sted til et andet.

3 Oldtiden Har frokost altid heddet frokost? Nej, ordet frokost kom ind i det danske sprog i 1500-tallet. Oprindeligt var det en betegnelse for morgenmåltidet. Men i 1800-tallet blev ordet brugt om det mellemmåltid, man spiste inden middag (kl. 12), hvor man spiste varm mad. I løbet af 1900-tallet blev frokost så det måltid, man spiste For år siden sad en familie og spiste midt på dagen. marven fra knoglerne af et rådyr. Det ved vi, fordi arkæologerne har fundet de flækkede rådyrknogler. Knoglerne er de ældste spor af et dansk måltid. Inden de næste spor af måltider dukker op, går der en hel istid på næsten år. Isen trak sig tilbage for år siden. Og så flyttede mennesker tilbage til det, vi i dag kalder Danmark. Danmarks ældste historie kalder man for Oldtiden. Oldtiden består af Jægerstenalderen ( år før Kristi fødsel), Bondestenalderen ( år før Kristi fødsel), Bronzealderen ( år før Kristi fødsel), Jernalderen (500 før Kristi fødsel til 800 efter Kristi fødsel) og Vikingetiden ( ). Oldtiden stopper på det tidspunkt, hvor folk for alvor begyndte at skrive så meget ned, at vi kan læse om det i dag. Kristi fødsel år Jægerstenalderen Bondestenalderen Jernalderen 1880 Bronzealderen Vikingetiden

4 Stenalderen Ertebøllefolket spiste fisk og frugt I Jægerstenalderen dyrkede man ikke korn. Det ved man, fordi arkæologer har fundet rester af deres mad på køkkenmøddinger, som er år gamle. En køkkenmødding er en bunke med rester af mad. Den mest kendte ligger ved landsbyen Ertebølle ved Limfjorden i Jylland. I den har man fundet østersskaller og andre madrester. Man kalder derfor tiden og menneskene fra perioden f. Kr. for Ertebøllekulturen. De steder, hvor Ertebøllejægerne boede, kaldes bopladser. Her har man fundet rester fra 70 forskellige arter af pattedyr, fugle og fisk. Kødet kom fra kronhjort, rådyr og vildsvin. Men de spiste især skaldyr, fisk og havpattedyr som f.eks. sæler og små hvaler. Bær og frugter fandt de i skovene. Det kunne være æbler, kirsebær, brombær, hindbær, jordbær, rødder, urter og svampe. Ertebøllefolket spiste også nødder. På de gamle bopladser har man nemlig fundet skaller fra hasselnødder. Bær og frugter indeholder mange vitaminer og mineraler. Også dengang havde menneskene brug for disse næringsstoffer. Ildsteder og lerkar Ertebøllefolket spiste deres mad på mange måder. Den kunne både være rå, tørret, røget, stegt og kogt. Ligesom vores frokost kan være det i dag. Men der var ikke noget, der hed komfur dengang. Man lavede maden på ildsteder. Jægerne lavede også kar og gryder af ler, som de satte på ildstedets gløder. Så kunne de f.eks. lave suppe. Jægerne fik protein og fedt fra kød og fisk. Kulhydrater, som er vigtigt brændstof for muskler og hjerne, fik de fra frugt og grønt.

5 Stenalderen Stenalderens madpakke Hvordan tror du, Ertebøllefolket medbragte deres mad? Maden var i naturen omkring dem, for de jagede de dyr, de skulle spise. Og de rejste rundt efter dyrene og forskellige planter, når årstiderne skiftede. Man kaldte derfor Ertebøllefolket for jæger-samlere. Men de tog også tørret eller røget kød, fisk og frugt med sig på rejsen. Så det var datidens form for madpakke. Jægerne bevægede sig meget, fordi de selv skulle samle mad og jage deres bytte for at få noget at spise. De havde derfor brug for masser af energi. Den fik de fra protein, kulhydrat og fedt som var i maden. Jægerne fik protein og fedt fra kød og fisk. Kulhydrater, som er vigtigt brændstof for muskler og hjerne, fik de fra frugt og grønt. Dyrkning af korn Ertebøllejægerne var de sidste jægere og samlere i Danmark. Derefter begyndte livet som bonde. Det skete i Bondestenalderen omkring år før Kristi fødsel. Man begyndte at dyrke forskellige kornsorter, som kom fra blandt andet Mellemøsten via handlende. For at dyrke jorden måtte man nu blive boende det samme sted. Man havde også dyr - typisk køer, får og geder, ligesom landmanden stadig har det i dag. I Bondestenalderen dyrkede man hvede og byg på markerne. I den næste tidsperiode - Bronzealderen - begyndte man også at dyrke hirse og havre, og derefter - i Jernalderen - kom rugen til Danmark. Mange arkæologer tror, at vi begyndte at dyrke korn for at kunne brygge øl. Men kornet blev også brugt til brød og grød. Måske er det første brød blevet til, ved at man tabte en portion grød på en sten nær ilden, så den blev til en slags fladbrød?

6 Jernalderen Det første fund af brød Det første stykke brød, man har fundet, stammer fra Jernalderen. Det er blevet fundet i en grav i Esbjerg i en lille lerskål, som man havde givet den døde med. Så havde de noget at spise på rejsen til dødsriget. Ost og grød Jernalderbønderne lavede også ost. Det skete i nogle lerkar, vi kalder sikar. Bunden var flad og fyldt med små huller, ligesom en slags si, som vi har i køkkenet i dag. Man lagde et klæde i bunden af sikaret og hældte syrnet mælk i. Så løb væsken, som hedder valle, igennem hullerne. Tilbage blev det 'tørre', som var osten. Grød var også en del af den daglige kost. Den blev lavet af kornarterne hvede, rug, byg og havre samt andre frø fra planter. Nogle af dem er det, vi kender som ukrudt i dag. Grøden indeholdt masser af fibre, som var med til at holde maven i orden. Hønseæg og fisk var også på menuen i Jernalderen. De riges madpakker Man kender ikke meget til jernalderfolkets måde at medbringe mad på. Den eneste slags 'madpakker', man har fundet, var dem, de rige fik med sig i graven. Så havde de noget at spise, når de kom til dødsriget. De fik både kopper, kander, fade, spande og gryder med sig. Og de var fyldt med stege af får, grise og køer samt mjød og øl.

7 Opgaver - Oldtiden Lav selv en "forhistorisk madpakke" Måske har du lyst til selv at lave din egen madpakke inspireret af dine forfædres råvarer og måder at tilberede maden på? Her får du i hvert fald et par køkkentips. Du kan både lave det derhjemme i køkkenet med moderne hjælpemidler som ovn og kogeblus. Men du kan selvfølgelig også prøve over åben ild med gryder og pander, der passer til - og på opvarmede sten, hvis du har mulighed for det! Alle tiders hvis du er på telttur! Smør og ost fra Jernalderen Til smør skal du bruge ¼ l piskefløde, gerne økologisk. Det er en god ide at lade fløden stå ude ved stuetemperatur i ca. 12 timer. Du får også brug for et piskeris. Det kan du selv lave ved at tage 6-8 tynde, afbarkede pilegrene på 20 cm's længde og binde dem sammen i den ene ende med en snor eller en stump bast. En almindelig gaffel går dog også an - og så skal der håndpiskes! Til hjemmelavet ost skal du bruge ½ l sødmælk og 2½ dl syrnet mælk (f.eks. kærnemælk, tykmælk, yoghurt eller syrnet fløde). Hæld sødmælken i en gryde og giv den et opkog. Rør i gryden, så mælken ikke brænder på. Tag gryden af varmen, lige når mælken kommer i kog. Tilsæt syrnet mælk og rør i den. Nu kommer der klumper i mælkeblandingen. Hæld blandingen i en si, så osten bliver drænet for valle. Tilsæt forskellige krydderurter, f.eks. hakket purløg, hakkede radiser, knust hvidløg, peberfrugt samt salt og peber. Velbekomme! Når man pisker fløde, får man flødeskum, men fortsætter man med at piske, skiller det til smør og kærnemælk. Tag smørret op i en kop og tryk det igennem med en ske, så al kærnemælk fjernes. Ønsker du smørret helt fri for kærnemælk og mere holdbart, kan du hælde koldt vand på smørret og igen trykke det igennem med en ske. Så hælder du vandet fra, og det gentager du, indtil vandet er klart, så er al kærnemælk nemlig ude. Skal smørret holde sig i mere end et par dage, kan du ælte lidt salt i, men prøv først at smage det usaltede smør. Det smager dejligt.

8 1800-tallet For omkring 125 år siden blev madpakken, som vi kender den i dag, opfundet. Før da spiste man varm mad midt på dagen. Dengang var maden nogle steder en del af lønnen, hvor man arbejdede - f.eks. hvis man var på en gård, hos en købmand eller var håndværker. Andre arbejdede tæt på hjemmet og gik derfor hjem og spiste den varme mad til frokost. Madpakken blev til Sidst i 1800-tallet kom det, der hed industrialiseringen. I den periode begyndte man at bygge fabrikker, hvor man lavede tøj, mad- og drikkevarer på maskiner. F.eks. blev mælk bearbejdet på mejerier og øl lavet på bryggerier. Den udvikling fik stor betydning for, hvordan man levede og spiste dengang. Mange fik længere til arbejde, og den lange afstand gjorde, at man ikke kunne nå hjem og få varm mad midt på dagen. Og i stedet for at få kost som en del af lønnen, fik man nu udelukkende penge for sit arbejde. Det betød, at frokosten skulle laves i hjemmet og medbringes på arbejde. Det var her, madpakken blev til. Rugbrød, fedt og pølse Arbejderne var de første, der brugte madpakke. Enten tog de den selv med på arbejde, eller også kom konen eller børnene med den i en spand. For dengang var de fleste kvinder stadig hjemme om dagen. Madpakken bestod af rugbrød, fedt og lidt pølse - og den var pakket ind i avispapir. Pølsen lavede man selv. Det var noget, der tog tid. Det daglige arbejde var hårdere, end det er i dag, hvor mange sidder på kontor. Derfor havde man mere brug for energi. Det kunne man få ved at spise fedt, kulhydrater og proteiner. Brødet var en god kilde til kulhydrater og fibre, og pølsen til fedt og proteiner.

9 1800-tallet Brød - rug og hvede Danskerne spiste hovedsageligt to slags brød i 1800-tallet - rugbrød og hvedebrød. De fleste bagte deres brød hjemme, men man kunne også købe brød i bagerier. Men under industrialiseringen kom industribagerier til byerne, og de bagte store mængder brød til butikkerne. Brødet til hverdag var rugbrød bagt af surdej, og for hver bagning gemte man en portion surdej til næste bagning. Surdejen sikrede, at brødet hævede og kunne holde sig i lang tid. Men syren i surdejen var hård for maven og gav en dårlig fordøjelse. I 1890'erne begyndte brødfabrikanterne Viggo Schulstad og Christian Ludvigsen derfor at bage brød med surdej, hvor der ikke var så meget syre i. Det gjorde de ved at tilsætte malt, som er spiret korn, til surdejen. Rugbrødet var både en del af morgenmaden, frokosten og aftensmaden i de danske hjem. På industribagerierne kunne man ved hjælp af maskiner producere større portioner. Men man bagte stadig efter samme metode, som man gjorde i hjemmene. Formen af brødet blev firkantet, og en skive kaldes en 'rundtenom', som man kan dele i to halve.

10 1800-tallet Velbekomme De firkantede stykker rugbrød gjorde det let at putte dem i en madkasse. Man opfandt derfor madkassen af blik og specielt papir til at lægge imellem, som passede til brødets form. Smørrebrød Når man rejser i andre lande, er det tit sjovt at smage en 'nationalret' - altså noget særligt mad fra det land, man besøger. Hvis man er turist i Danmark og gerne vil spise noget rigtig dansk mad - så bør det næsten være smørrebrød. Smørrebrødskulturen startede helt tilbage i 1880'erne. Rugbrødet i den nye, firkantede facon var nem at lægge pålæg på, så man kunne lave de fineste madder og pynte dem med grønt. Ligesom du kender pølsevognen på gaden i dag, så fandtes der smørrebrødsvogne dengang. Men de er der ikke mere. Du kan dog stadig gå en tur hos slagteren eller i en smørrebrødsforretning, hvis du kunne tænke dig at smage et rigtigt dansk stykke smørrebrød. Hvis der er meget pålæg og pynt på, kalder vi det for højt belagt smørrebrød. Man kan også købe 'håndmadder' med lidt mindre pålæg og få dem pakket ind i papir med elastik om. Det er en madpakke!

11 Opgaver - sidste del af 1800-tallet For hvor mange år siden blev madpakken opfundet? 500 år 125 år 25 år Hvad fik man som en del af lønnen? Tøj Køretøj Frokost Hvad bestod madpakken af? Rugbrød, pølse og fedt Franskbrød, pølse og fedt Rugbrød, pølse og smør Hvad brugte man som til sætning i surdejen, så den var bedre for maven? Gær Malt Øl Hvad er dansk smørrebrød Rugbrød med smør Rugbrød med smør og pålæg Franskbrød med fedt

12 Opgaver - sidste del af 1800-tallet Lav tre stykker højt belagt smørrebrød - og undersøg energiindholdet i dem: Fiskefilet med remoulade og citron 1 halv rundtenom rugbrød Lidt smør eller margarine til brødet 1 salatblad 1 lille fiskefilet, paneret i æg, mel og rasp Salt og peber 1 spsk. remoulade 1 citronbåd 1 tomatbåd 1 smule karse Smør rugbrødet med smør eller margarine. Krydr fiskefileten med salt og peber, dyp den i æg og vend den derefter i rasp. Steg fiskefileten på begge sider på en stegepande og lad den køle lidt af. Læg salatbladet og derefter fisken på brødet, og pynt med remoulade midt på. I den ene ende lægger du citronbåden, og i den anden ende tomatbåden. Midt på remouladen pynter du til sidst med karse.

13 Opgaver - sidste del af 1800-tallet Lav tre stykker højt belagt smørrebrød - og undersøg energiindholdet i dem: Roastbeef med remoulade og ristet løg 1 halv rundtenom rugbrød Lidt smør eller margarine til brødet 1 salatblad 2 tynde skiver roastbeef fra slagteren eller supermarkedet 1 lille spsk. remoulade 1 spsk. ristet løg 1-2 tsk. revet peberrod 1 tomatbåd 1 smule karse Smør rugbrødet med smør eller margarine. Læg først salatbladet og derefter roastbeefskiverne på brødet og pynt med remoulade midt på. I den ene ende lægger du tomatbåden, i den anden ende den revne peberrod. De ristede løg kommes midt på remouladen, og til sidst pynter du med karse.

14 Opgaver - sidste del af 1800-tallet Lav tre stykker højt belagt smørrebrød - og undersøg energiindholdet i dem: Flæskesteg med rødkål 1 halv rundtenom rugbrød Lidt smør eller margarine til brødet 1 salatblad 1-2 skiver flæskesteg 1 spsk. rødkål 1 appelsinskive 1 smule karse Smør rugbrødet med smør eller margarine. Læg først salatbladet og derefter flæskestegsskiverne på brødet. Pynt med rødkål. Skær fra midten af appelsinskiven og ud til skrællen, så du kan sno den rundt. Læg den på rødkålen og pynt med karsen. Velbekomme!

15 Opgaver - sidste del af 1800-tallet Find ud af hvilke ingredienser i de tre stykker smørrebrød der bidrager med: Mest fedt Mest protein Mest kulhydrat Flest fibre

16 Nutiden Når du kigger på din madpakke i dag, ser den nok anderledes ud end før i tiden. Da dine forældre var børn, spiste de formodentlig rugbrød med pålæg i deres madpakke. I dag er der kommet mange flere slags brød og pålæg at vælge imellem, og det tager ikke lang tid at købe ind til og smøre en madpakke. De samme råvarer Selvom der er meget mere at vælge imellem i dag, er det stadig de samme råvarer, vi spiser. Alligevel har både rugbrødet og hvedebrødet ændret sig - specielt inden for de sidste 20 år. I 1980'erne skulle vi have kerner i brødet, og i 1990'erne begyndte vi at spise både rug- og hvedebrød med gulerødder, sesam, hørfrø, solsikkekærner og yoghurt. De råvarer er nemlig meget nemmere at skaffe i dag. Frokost på ingen tid Du behøver heller ikke selv lave din pølse, og du kan endda købe den i skiver - lige til at komme på brødet. Tænk, hvis du skulle ud i naturen og finde de forskellige råvarer til din madpakke og hjem og lave pålægget og brødet helt fra bunden? Er du sulten? - ja, så kan du i dag få mad med det samme. I de fleste hjem arbejder både manden og kvinden ude i dag, og børnene går i skole og er på daginstitution. Det betyder, at der ikke er så meget tid til madlavningen mere. Derfor er der flere og flere færdigvarer i supermarkederne, f.eks. færdigbagt brød.

17 Nutiden Madpakken giver dig energi I dag ved man meget mere om, hvor vigtig frokosten er. Din madpakke er nemlig vigtig for dig hver dag. Sammen med de øvrige måltider, du spiser i løbet af dagen, giver frokosten dig energi. Energi er det brændstof, som får din krop og hjerne til at fungere. Hvis du får for lidt energi, kan du ikke bevæge dig særlig meget, koncentrere dig, lege ja, alt det du giver dig i kast med i løbet af en dag. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvad du putter i munden. Noget mad er nemlig sundere for dig at spise end andet. De stoffer, der giver dig energi fra din frokost, er proteiner, fedt og kulhydrater. Hvis man spiser mere energi, end man bruger, tager man på i vægt. Fedt indeholder mest energi, faktisk dobbelt så meget som proteiner og kulhydrater. Det betyder, at du skal bevæge dig dobbelt så meget, hvis du spiser den samme mængde fedt som f.eks. kulhydrater. Fibre i korn Fibre er kulhydrater, som ikke kan fordøjes. Det betyder, at de ikke optages i kroppen, og at de derfor heller ikke giver energi. I stedet bliver fibrene transporteret direkte fra maven og ud gennem tarmene. Men fibrene er vigtige, fordi de hjælper din fordøjelse. De holder din mave i gang. Kornprodukter indeholder mange kostfibre. Fibrene er de mørke skaller rundt om kornet. Rugbrød indeholder f.eks. mange fibre, fordi det er bagt af mel med et højt indhold af skaldele fra kornet ligesom i Oldtiden.

18 Nutiden Vitaminer og mineraler I dag kan vi næsten altid købe de madvarer, vi har brug for. Derfor er det også nemmere end tidligere at få alle de vitaminer og mineraler, vi har brug for. Vitaminer og mineraler har forskellige funktioner i kroppen - nogen giver stærke knogler, andre sørger for, at for eksempel vores hud og hår er pænt. Man kan ikke se vitaminer og mineraler, men de findes i alle madvarer. For at få alle vitaminer og mineraler er det vigtigt at spise forskellige madvarer - det er for eksempel ikke de samme mineraler, der findes i brød som i kød. Frugt og grønt fra alverdens lande I dag kan du faktisk vælge, hvad du vil ha' af frugt og grønt - hele året rundt. Appelsiner, avocado eller mangofrugter - selvom vi slet ikke kan dyrke dem i Danmark. Det er nemlig muligt at importere dem fra lande, hvor et varmere klima gør det muligt. Grøntsager og frugt indeholder også mange kostfibre. Den sunde madpakke i 2005 Din madpakke skal både indeholde proteiner, kulhydrater og fedt i passende mængde. En sund madpakke indeholder brød, frugt, grøntsager og kød, fisk eller æg. Det er en god idé at spise mindst 100 g frugt og grønt til frokost. En råkostsalat af gulerødder smager godt, eller hvad med kogte, dampede eller bagte grøntsager? Rigtig god appetit!

19 Opgaver - Nutiden Hvad begyndte man at komme i brødet i 1980'erne? Gulerødder Kerner Rug Færdigbagt brød i supermarkedet bliver fremstillet på Industribagerier Gårdene I køkkenet Hvorfor er det vigtigt at få energi fra madpakken? Fordi det er 'brændstof' til kroppen Fordi man sover bedre Fordi det smager godt Hvorfra får du fibre? Kød Bananer Brød

20 Opgaver - Nutiden Lav klassens bedste bud på nutidens madpakke Prøv at formulere en opskrift på madpakken. Prøv derefter at beskrive madpakken i forhold til: Smag Udseende Sundhed - (energiindhold; proteiner, kulhydrater, fedt og vitaminer) Nydelse At den er nem at lave Velbekomme! Redaktion: Lejre Forsøgscenter - Hjerteforeningen - Hjemkundskabslærerforeningen - Natur/Teknikforum* Schulstad Brød A/S - GCI Mannov A/S - Foto: Lejre Forsøgscenter - Schulstad Brød A/S - Stanley With - * Natur/teknik-forum er et samarbejde mellem Biologforbundet, Danmarks Fysik- og Kemilærerforening og Geografforbundet.

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Hvede, havre, byg og rug

Hvede, havre, byg og rug Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om Korn Hvede, havre, byg og rug INDSKOLINGen: 1.-3. klasse PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1 Delemne

Læs mere

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Ristet kastanjekage med kastanjeis og rehydreret hasselnød

Læs mere

Indisk mad. Indisk buffet 11. November

Indisk mad. Indisk buffet 11. November Indisk mad Indisk buffet Indisk rødløg 6 rødløg ½ l kærnemælk 1 tsk senneps frø Salt og peber Skær løgene i små stykker Læg de 5 løg i kærnemælken Sauter det ene løg og sennepsfrøene i olie Tilsæt det

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Sådan laver du sundere juleguf

Sådan laver du sundere juleguf Sådan laver du sundere juleguf Læs Rasmus Fredslunds seks sunde og e-numre-fri opskrifter på julegodter. Orangestænger 3 appelsiner, helst økologiske (lav eventuelt lidt ekstra og gem i køleskabet) 1 liter

Læs mere

Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker

Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker A e og Anne lbrechts n Stine Jung lbrechtsen Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker e A Inspiration til sunde madpakker og mellemmåltider P muusmann forlag 01 Fisk Danskerne spiser generelt

Læs mere

Der har, som digtet fortæller, været store forskelle mellem træl, bonde og høvding.

Der har, som digtet fortæller, været store forskelle mellem træl, bonde og høvding. Mad i vikingetiden Hvad spiste vikingerne? Og hvordan tilberedte de maden? Det er i sagens natur svært at svare klart på disse spørgsmål, men viden fra fund og fortællinger kan hjælpe os lidt med, hvilke

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

Tamilsk, somalisk og arabisk mad

Tamilsk, somalisk og arabisk mad Tamilsk, somalisk og arabisk mad Kyllingecurry fra Sri Lanka Ingredienser: 500 g. kylling, ½ tsk. cayennepeber ½ tsk. kardemomme ½ tsk. stødt nellike ½ tsk. Kanel 1 tsk. paprika 1 spsk.. Garam masala 1

Læs mere

Inspiration til børnefødselsdage

Inspiration til børnefødselsdage Inspiration til børnefødselsdage Frugt og grønt Frugtpindsvin Udskåret melon Grønne lanser Til 15 børn Du skal bruge 1 hvidkålshoved eller 1 vandmelon 15 træspyd 4-5 forskellige slags grøntsager fra listen:

Læs mere

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02 Vinter 2013 - Blomkålssuppe - Torsk i øldej med urteremoulade - Kylling med kikærter - Linsesalat - Broccoli salat - Klatboller - Rødbedekage med skyr creme Blomkålssuppe - 4 personer 1 lille blomkålshoved

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

Sunde & sjove mellemmåltider

Sunde & sjove mellemmåltider Sunde & sjove mellemmåltider Mor, jeg er sulten! Rig på fibre UDEN tilsat sukker ingen konser veringsmidler Børn har brug for mange små måltider i løbet af dagen for at få energi nok til både at lege,

Læs mere

Julefrokost Menu. Stegte sild

Julefrokost Menu. Stegte sild Julefrokost Menu Stegte sild 8 ferske sildefileter (ca. 600 g) 2 spsk dijonsennep 4 spsk små dildkviste 1½ tsk groft salt friskkværnet peber 3 spsk rugmel 25 g smør Eddikelage ¼ liter lagereddike 150 g

Læs mere

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge!

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Prøv Amazins! - med flere fibre og færre kalorier end f.eks. rosiner NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! VIND eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Foto: Skovdal.dk Amazins er

Læs mere

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

8 lækre opskrifter på lam

8 lækre opskrifter på lam 8 lækre opskrifter på lam Lammeskank med mørk øl og lakrids 2 store eller 4 små lammeskanke ½ spsk. lakridspulver eller ½ lakridsrod 2 store mørke øl 8 fed hakket hvidløg 3 gulerødder i tern 1 løg i tern

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt.

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt. Lasagne Parmesan = Parmigiano Reggiano! Fem lækre lasagner med hver deres charme gode til både hverdag fest! Klassisk lasagne 4-6 personer 3-4 gulerødder skrælles rives, 4-5 fed hvidløg knuses, 5-6 løg

Læs mere

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende

Læs mere

hurtige gode vegetariske retter

hurtige gode vegetariske retter hurtige gode vegetariske retter Politikens Forlag Politikens Forlag Nem vegetarisk Rigtig hurtig mad God grøn mad Hvorfor? Derfor Sådan Super lækre salater Rigtig hurtig mad Gode grønne gryder Knap så

Læs mere

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Det er helt vildt - rådyr Torsdag 10/2-11. Det er helt. - Rådyr

Det er helt vildt - rådyr Torsdag 10/2-11. Det er helt. - Rådyr Det er helt vildt - Rådyr Rødvins marineret rådyr m. pamasan og krydderurter Rådyr yderlår + lårtunge 150g pamasan, revet 50g hasselnødder, fint hakkede Basilikum, timian og persille, fint hakkede Marinade:

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

SOOFT MEALS TIL PERSONER MED TYGGE OG SYNKEBESVÆR WWW.TOFT-CARE.DK

SOOFT MEALS TIL PERSONER MED TYGGE OG SYNKEBESVÆR WWW.TOFT-CARE.DK SOOFT MEALS TIL PERSONER MED TYGGE OG SYNKEBESVÆR WWW.TOFT-CARE.DK SOOFT MEALS DELIKAT, SMAGFULD OG ENERGITÆT MAD, UDVIKLET SPECIELT TIL MENNESKER MED TYGGE- OG SYNKEBESVÆR EN FORM FOR HAPPY MEALS Toft

Læs mere

Økologisk, sundt og klimavenligt

Økologisk, sundt og klimavenligt Økologisk, sundt og klimavenligt Opskrifter til groconsult 24. august 2012 v/ Birte Brorson Laksesnack 4 personer (3 stk. til hver). (Dette er en sommerret, agurker og frisk salvie fås i vinterhalvåret

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté*

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté* Vegetar Auberginesnitsel* 2 skiver aubergine 1 cm tykke - drysses med ¾ tsk salt trækker i 15 minutter. De skylles derefter i koldt vand - vendes først i æggehvide eller hørslim derefter i rasp - de skal

Læs mere

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende Velkommen til endnu en kokkeskole Velkommen til endnu en kokkeskole. I dag skal vi, som sidst, 3 retter igennem. Grupperne er de samme som sidst. Men der er rotation så vi rykker en ret frem fra sidst.

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Brød og kager uden gluten, korn og mælk

Brød og kager uden gluten, korn og mælk Brød og kager uden gluten, korn og mælk Dette opskriftshæfte er blevet til på baggrund af det efterhånden store antal danskere, som udviser allergiske reaktioner fysisk som psykisk efter indtagelse af

Læs mere

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,

Læs mere

Sauce. Den brune. Den hvide. Jævning

Sauce. Den brune. Den hvide. Jævning Sauce Den brune Har man stegt eller kt net kød, kaldes væsken derfra fond (udtales så det rimer på fjong). Til en brun sauce kan man forbedre fonden ved fx at tilsætte et laurbærblad eller et løvstikkeblad

Læs mere

Pressemeddelelse. mixxo alsidighed og frihed hvor du er. April 2007

Pressemeddelelse. mixxo alsidighed og frihed hvor du er. April 2007 mixxo alsidighed og frihed hvor du er Ud over at den ledningsfri stavblender mixxo fra Bosch giver frihed hjemme i køkkenet, er den også velegnet i sommerhuset, autocamperen eller campingvognen eller hvorfor

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Dette skal du have fast i dit køkken:

Dette skal du have fast i dit køkken: Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya BACONWRAPS MED SVAMPE & RØGET SVINEMØRBRAD - 1 pakke wraps (madpandekager)

Læs mere

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 Protein dip Protein kiks/knækbrød 2 dl hytteost 1 dl persille 2 spsk mayonnaise 1 spsk hakket løg 2 spk frisk

Læs mere

sommer Hjemmelavet er nemt... supernemt! Opskrift se side 9

sommer Hjemmelavet er nemt... supernemt! Opskrift se side 9 sommer Hjemmelavet er nemt... supernemt! Opskrift se side 9 Det er sommer, himlen er blå, og havens frugtbuske bugner af bær... Vil du fryde dine smagsløg med hjemmelavet saft, marmelade og andre søde

Læs mere

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Selv om kalorieindtaget er det samme, er det bestemt ikke ligegyldigt, hvordan du sammensætter din (slanke)kost Det er svært ikke at være misundelig på dem, der

Læs mere

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.).

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.). KOGEBOG Kære Spejdere I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser, I kan hente i jeres proviantudlevering. Der kan selvfølgelig laves 10.000

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi...

www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi... www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi... Flensted flødekartofler - inspiration til din madlavning Flensted flødekartofler Flødekartofler er en klassiker som

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Oldtiden for børnehavebørn

Oldtiden for børnehavebørn Arbejd med jernalderen hjemme i børnehaven. Find bl.a. ud af hvordan jernalder-mennesket levede, hvordan de gik klædt og hvad de spiste. Lav selv jernaldermad. Tag på Esbjerg Museum og få fortællingen

Læs mere

10 LIDT SUNDERE JULESNACKS TIL den SØDE TID... Glædelig jul

10 LIDT SUNDERE JULESNACKS TIL den SØDE TID... Glædelig jul 10 LIDT SUNDERE JULESNACKS TIL den SØDE TID... Glædelig jul Marcipan 4 portioner 1 tsk. mandelessens evt. frugtfarve 100 g kartoffel, kogt 1 tsk. sødemiddel (SØD) Alle ingredienserne moses sammen, tørres

Læs mere

BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd GRØD OG MYSLI

BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd GRØD OG MYSLI GRØD OG MYSLI Rugbrødsdrys 300 g tørt rugbrød 100 g muscovado sukker Skal af en usprøjtet citron 100 g fint hakkede mandler Riv rugbrødet på et rivejern og kom i et ovnfast fad. Bland rugbrødskrummer med

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce Fisk med stærk sauce -4 5-600 g. friskfanget eller tørret fisk (anykind) Olivenolie til stegning 2 tsk. carry 2 tsk. cayenne- chillipeber 4 fed hvidløg 1 ds. koncentreret tomatpure Evt. soyasauce 5 dl.

Læs mere

Kostplan - 1900 kcal

Kostplan - 1900 kcal Kostplan - 1900 kcal Kostplanen er lavet således at der indtages 45 E% fra protein, 45 E% fra kulhydrat og 10 E% fra fedt. Kostplanen er lavet så der indtages 6 måltider på en dag: Morgenmad Mellemmåltid

Læs mere

Kostpolitik for Sorø Dagpleje

Kostpolitik for Sorø Dagpleje Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

Den søde tands venner

Den søde tands venner Den søde tands venner Ferskenkonfekt* ¾ dl mandler skoldes, smuttes og hakkes groft. 1 dl tørrede ferskner klippes i stykker, der blendes groft i en køkkenmaskine. 1 dl havregryn ristes på en tør stegepande

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Julemad Julemad december 2012

Julemad Julemad december 2012 Julemad Menu Tilbehør Linsesalat Waldorf med selleri, valnødder, druer og mormor dressing Brune kartofler med honning og rosmarin fennikelsalat, estragon, pink grape og ristede mandler grønkålssalat med

Læs mere

Lær mig om fuldkorn 1

Lær mig om fuldkorn 1 Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af

Læs mere

Eriks Mad og Musik 23. oktober 2010 Brød, boller og bagværk

Eriks Mad og Musik 23. oktober 2010 Brød, boller og bagværk Eriks Mad og Musik. oktober 00 Brød, boller og bagværk Surdej 0 g gær dl lunkent vand g rugmel eller andet groft mel Rør gæren ud i vandet. Rør / af melet i til en godt klistret dej. Dæk skålen med folie

Læs mere

Gode ideer til turmad

Gode ideer til turmad Gode ideer til turmad Hvor meget? Afhængig af hvor længe man skal være på farten, er det vigtigt at tænke på vægten af egen mad. Jo længere tid du skal være af sted jo, mere påpasselig bør du være med

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

Sund aftensmad og desserter. -På den lækre måde

Sund aftensmad og desserter. -På den lækre måde Sund aftensmad og desserter -På den lækre måde Sundhedsaktiv Skole 1 Forord Det kan være svært at få sundhed integreret i en travl hverdag. I dette hæfte findes idéer og inspiration til sunde aftenmåltider,

Læs mere

Inspirationshæfte. - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard

Inspirationshæfte. - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard Inspirationshæfte - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard Opskrifterne er udviklet af studerende på Ernæring og Sundhedsuddannelsen i forbindelse med det sociale mad- arrangement Mad Med Muligheder

Læs mere

MESTERSLAGTEREN VINTERMAD

MESTERSLAGTEREN VINTERMAD MESTERSLAGTEREN VINTERMAD ØLBRAISERET NAKKEFILET 2 4 PERSONER INGREDIENSER: 1 kg Nakkefilet 100 g røget bacon 3 gulerødder 2 løg 1 porre 4 fed hvidløg 1 mørk øl (Ale eller lign) 1,5 kg kartofler 100 g

Læs mere

Sæt følgende op på dit køleskab eller smæk dem over din seng og lær dem udenad:

Sæt følgende op på dit køleskab eller smæk dem over din seng og lær dem udenad: Min trin-for trin favoritkostplan, der vil gøre dig 10 pund lettere og kvikkere i løbet af 10 nemme korte dage. Henvender sig primært til den, som gerne vil tabe sig nogle få kg; eller som en igangsætter

Læs mere

En madplan hvor det tager dig max 30 minutter fra køkkenbord til spisebord, velbekomme

En madplan hvor det tager dig max 30 minutter fra køkkenbord til spisebord, velbekomme Madplan for uge 52 årets sidste uge er i gang, det er JUL En madplan hvor det tager dig max 30 minutter fra køkkenbord til spisebord, velbekomme Mandag: Op af bakke, men det er jo nemt, smil og kys mandagen

Læs mere

Børneby Mølle. Sund mad

Børneby Mølle. Sund mad Børneby Mølle Sund mad Müslibar 100 g smør 100 g honning 100 g rørsukker 200 g havregryn 50 g hasselnødder 50 g mandler 50 g solsikkekerner 50 g sesamfrø 50 g rosiner eller tranebær 50 g soltørrede abrikoser

Læs mere

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder Indskolingen: 1.-3. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter

Læs mere

Den lækre. Kartoffel. Opskrifter & inspiration

Den lækre. Kartoffel. Opskrifter & inspiration Den lækre Kartoffel Opskrifter & inspiration Grov kartoffelmos med selleri Til hverdag og fest Den taknemlige kartoffel kan bruges til både hverdag og fest i mange variationer. Kartoflen er og har siden

Læs mere

Opskrifter og tips til hele ugens madpakker

Opskrifter og tips til hele ugens madpakker Opskrifter og s til hele ugens madpakker www.okologi.dk/madpakker Inspiration til madpakker Formålet med dette opskriftshæfte er at give dig gode ideer til, hvordan du og din familie kan få mere økologi

Læs mere

Eriks Mad og Musik 23. maj 2009

Eriks Mad og Musik 23. maj 2009 Eriks Mad og Musik. maj 009 Saltede citroner Bruges til alt undtagen desserter. Frugtkødet bruges som garniture til stegt kylling eller andet stegt kød. Skrællen bruges fint snittet i salater. Saften bruges

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Ølmenu til fredag d. 6-1-2012. Bouillon af Svampe

Ølmenu til fredag d. 6-1-2012. Bouillon af Svampe Ølmenu til fredag d. 6-1-2012 Bouillon af Svampe Madolie 1 dl Kalvefond 1,5-2 l Barleywine(stærk special øl) 1 dl Blandede svampe 300 g Skalotteløg, i små tern 2 Gulerødder, skrællede, i små tern 2 Porre,

Læs mere

Oversigt over opskrifter 2 grupper á 3

Oversigt over opskrifter 2 grupper á 3 Oversigt over opskrifter 2 grupper á 3 Hovedret: Fars til kødboller / frikadeller / forloren hare / farseret porre (Fra Omtanke i store gryder) Tilbehør: kartofler efter eget valg Salat / grøntsager: den

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

Personalised weight management for healthy results. Tillykke med dit valg af ShapeWorks! En praktisk guide til din plan

Personalised weight management for healthy results. Tillykke med dit valg af ShapeWorks! En praktisk guide til din plan Personalised weight management for healthy results. Tillykke med dit valg af ShapeWorks! En praktisk guide til din plan Sådan tilbereder du en shake 1. trin Tilsæt -pulver. 2. trin Tilsæt din personlige

Læs mere

Godt humør, færre forkølelser og influenza

Godt humør, færre forkølelser og influenza Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna

Læs mere

Dit barn træner meget - hvilke krav stiller det til kosten? Vejledningspjece til forældre med børn, der træner meget

Dit barn træner meget - hvilke krav stiller det til kosten? Vejledningspjece til forældre med børn, der træner meget Dit barn træner meget - hvilke krav stiller det til kosten? Vejledningspjece til forældre med børn, der træner meget Kære læser Som forældre til en ung sportsudøver, som træner meget (4-6 timer om ugen

Læs mere

Uhm, vi faster! Jerk W. Langer og Louise Bruun

Uhm, vi faster! Jerk W. Langer og Louise Bruun Der er skåret ned for kalorierne og op for smagen i Louise Bruuns retter på de næste sider. Du kan faktisk spise det hele og samtidig være på fastekur. Af Louise Bruun FOTO XX Jerk W. Langer og Louise

Læs mere