Madpakken - fra Oldtiden til nu

Transkript

1 Madpakken - fra Oldtiden til nu

2 Madpakkens historie Har du en madpakke med i skole hver dag? Hvad er der i den? Måske forskellige slags spændende brød og pålæg? Men sådan har madpakken ikke altid set ud. Da dine bedsteforældre var børn, så madpakken noget anderledes ud. Der var ikke så meget at vælge imellem. Men det er ikke kun indholdet i madpakken, der har ændret sig gennem tiden. Måden at få maden på har også gennemgået en udvikling. I dag går du bare i supermarkedet, når du skal købe ind til madpakken, og så laver du den hjemme i dit køkken. Men i meget gamle dage skulle man selv ud i naturen for at finde sin mad, og det kunne godt tage sin tid. Tager vi brød som eksempel, kunne det tage en halv til en hel dag at male kornet til mel og bage brødet. I dag kan man bage et brød på en times tid eller halvanden. På de næste sider kan du læse om frokosten i forskellige tidsaldre fra Oldtiden til i dag. Dengang havde man ikke det, vi i dag kalder madpakker, men man transporterede stadig sin mad fra et sted til et andet.

3 Oldtiden Har frokost altid heddet frokost? Nej, ordet frokost kom ind i det danske sprog i 1500-tallet. Oprindeligt var det en betegnelse for morgenmåltidet. Men i 1800-tallet blev ordet brugt om det mellemmåltid, man spiste inden middag (kl. 12), hvor man spiste varm mad. I løbet af 1900-tallet blev frokost så det måltid, man spiste For år siden sad en familie og spiste midt på dagen. marven fra knoglerne af et rådyr. Det ved vi, fordi arkæologerne har fundet de flækkede rådyrknogler. Knoglerne er de ældste spor af et dansk måltid. Inden de næste spor af måltider dukker op, går der en hel istid på næsten år. Isen trak sig tilbage for år siden. Og så flyttede mennesker tilbage til det, vi i dag kalder Danmark. Danmarks ældste historie kalder man for Oldtiden. Oldtiden består af Jægerstenalderen ( år før Kristi fødsel), Bondestenalderen ( år før Kristi fødsel), Bronzealderen ( år før Kristi fødsel), Jernalderen (500 før Kristi fødsel til 800 efter Kristi fødsel) og Vikingetiden ( ). Oldtiden stopper på det tidspunkt, hvor folk for alvor begyndte at skrive så meget ned, at vi kan læse om det i dag. Kristi fødsel år Jægerstenalderen Bondestenalderen Jernalderen 1880 Bronzealderen Vikingetiden

4 Stenalderen Ertebøllefolket spiste fisk og frugt I Jægerstenalderen dyrkede man ikke korn. Det ved man, fordi arkæologer har fundet rester af deres mad på køkkenmøddinger, som er år gamle. En køkkenmødding er en bunke med rester af mad. Den mest kendte ligger ved landsbyen Ertebølle ved Limfjorden i Jylland. I den har man fundet østersskaller og andre madrester. Man kalder derfor tiden og menneskene fra perioden f. Kr. for Ertebøllekulturen. De steder, hvor Ertebøllejægerne boede, kaldes bopladser. Her har man fundet rester fra 70 forskellige arter af pattedyr, fugle og fisk. Kødet kom fra kronhjort, rådyr og vildsvin. Men de spiste især skaldyr, fisk og havpattedyr som f.eks. sæler og små hvaler. Bær og frugter fandt de i skovene. Det kunne være æbler, kirsebær, brombær, hindbær, jordbær, rødder, urter og svampe. Ertebøllefolket spiste også nødder. På de gamle bopladser har man nemlig fundet skaller fra hasselnødder. Bær og frugter indeholder mange vitaminer og mineraler. Også dengang havde menneskene brug for disse næringsstoffer. Ildsteder og lerkar Ertebøllefolket spiste deres mad på mange måder. Den kunne både være rå, tørret, røget, stegt og kogt. Ligesom vores frokost kan være det i dag. Men der var ikke noget, der hed komfur dengang. Man lavede maden på ildsteder. Jægerne lavede også kar og gryder af ler, som de satte på ildstedets gløder. Så kunne de f.eks. lave suppe. Jægerne fik protein og fedt fra kød og fisk. Kulhydrater, som er vigtigt brændstof for muskler og hjerne, fik de fra frugt og grønt.

5 Stenalderen Stenalderens madpakke Hvordan tror du, Ertebøllefolket medbragte deres mad? Maden var i naturen omkring dem, for de jagede de dyr, de skulle spise. Og de rejste rundt efter dyrene og forskellige planter, når årstiderne skiftede. Man kaldte derfor Ertebøllefolket for jæger-samlere. Men de tog også tørret eller røget kød, fisk og frugt med sig på rejsen. Så det var datidens form for madpakke. Jægerne bevægede sig meget, fordi de selv skulle samle mad og jage deres bytte for at få noget at spise. De havde derfor brug for masser af energi. Den fik de fra protein, kulhydrat og fedt som var i maden. Jægerne fik protein og fedt fra kød og fisk. Kulhydrater, som er vigtigt brændstof for muskler og hjerne, fik de fra frugt og grønt. Dyrkning af korn Ertebøllejægerne var de sidste jægere og samlere i Danmark. Derefter begyndte livet som bonde. Det skete i Bondestenalderen omkring år før Kristi fødsel. Man begyndte at dyrke forskellige kornsorter, som kom fra blandt andet Mellemøsten via handlende. For at dyrke jorden måtte man nu blive boende det samme sted. Man havde også dyr - typisk køer, får og geder, ligesom landmanden stadig har det i dag. I Bondestenalderen dyrkede man hvede og byg på markerne. I den næste tidsperiode - Bronzealderen - begyndte man også at dyrke hirse og havre, og derefter - i Jernalderen - kom rugen til Danmark. Mange arkæologer tror, at vi begyndte at dyrke korn for at kunne brygge øl. Men kornet blev også brugt til brød og grød. Måske er det første brød blevet til, ved at man tabte en portion grød på en sten nær ilden, så den blev til en slags fladbrød?

6 Jernalderen Det første fund af brød Det første stykke brød, man har fundet, stammer fra Jernalderen. Det er blevet fundet i en grav i Esbjerg i en lille lerskål, som man havde givet den døde med. Så havde de noget at spise på rejsen til dødsriget. Ost og grød Jernalderbønderne lavede også ost. Det skete i nogle lerkar, vi kalder sikar. Bunden var flad og fyldt med små huller, ligesom en slags si, som vi har i køkkenet i dag. Man lagde et klæde i bunden af sikaret og hældte syrnet mælk i. Så løb væsken, som hedder valle, igennem hullerne. Tilbage blev det 'tørre', som var osten. Grød var også en del af den daglige kost. Den blev lavet af kornarterne hvede, rug, byg og havre samt andre frø fra planter. Nogle af dem er det, vi kender som ukrudt i dag. Grøden indeholdt masser af fibre, som var med til at holde maven i orden. Hønseæg og fisk var også på menuen i Jernalderen. De riges madpakker Man kender ikke meget til jernalderfolkets måde at medbringe mad på. Den eneste slags 'madpakker', man har fundet, var dem, de rige fik med sig i graven. Så havde de noget at spise, når de kom til dødsriget. De fik både kopper, kander, fade, spande og gryder med sig. Og de var fyldt med stege af får, grise og køer samt mjød og øl.

7 Opgaver - Oldtiden Lav selv en "forhistorisk madpakke" Måske har du lyst til selv at lave din egen madpakke inspireret af dine forfædres råvarer og måder at tilberede maden på? Her får du i hvert fald et par køkkentips. Du kan både lave det derhjemme i køkkenet med moderne hjælpemidler som ovn og kogeblus. Men du kan selvfølgelig også prøve over åben ild med gryder og pander, der passer til - og på opvarmede sten, hvis du har mulighed for det! Alle tiders hvis du er på telttur! Smør og ost fra Jernalderen Til smør skal du bruge ¼ l piskefløde, gerne økologisk. Det er en god ide at lade fløden stå ude ved stuetemperatur i ca. 12 timer. Du får også brug for et piskeris. Det kan du selv lave ved at tage 6-8 tynde, afbarkede pilegrene på 20 cm's længde og binde dem sammen i den ene ende med en snor eller en stump bast. En almindelig gaffel går dog også an - og så skal der håndpiskes! Til hjemmelavet ost skal du bruge ½ l sødmælk og 2½ dl syrnet mælk (f.eks. kærnemælk, tykmælk, yoghurt eller syrnet fløde). Hæld sødmælken i en gryde og giv den et opkog. Rør i gryden, så mælken ikke brænder på. Tag gryden af varmen, lige når mælken kommer i kog. Tilsæt syrnet mælk og rør i den. Nu kommer der klumper i mælkeblandingen. Hæld blandingen i en si, så osten bliver drænet for valle. Tilsæt forskellige krydderurter, f.eks. hakket purløg, hakkede radiser, knust hvidløg, peberfrugt samt salt og peber. Velbekomme! Når man pisker fløde, får man flødeskum, men fortsætter man med at piske, skiller det til smør og kærnemælk. Tag smørret op i en kop og tryk det igennem med en ske, så al kærnemælk fjernes. Ønsker du smørret helt fri for kærnemælk og mere holdbart, kan du hælde koldt vand på smørret og igen trykke det igennem med en ske. Så hælder du vandet fra, og det gentager du, indtil vandet er klart, så er al kærnemælk nemlig ude. Skal smørret holde sig i mere end et par dage, kan du ælte lidt salt i, men prøv først at smage det usaltede smør. Det smager dejligt.

8 1800-tallet For omkring 125 år siden blev madpakken, som vi kender den i dag, opfundet. Før da spiste man varm mad midt på dagen. Dengang var maden nogle steder en del af lønnen, hvor man arbejdede - f.eks. hvis man var på en gård, hos en købmand eller var håndværker. Andre arbejdede tæt på hjemmet og gik derfor hjem og spiste den varme mad til frokost. Madpakken blev til Sidst i 1800-tallet kom det, der hed industrialiseringen. I den periode begyndte man at bygge fabrikker, hvor man lavede tøj, mad- og drikkevarer på maskiner. F.eks. blev mælk bearbejdet på mejerier og øl lavet på bryggerier. Den udvikling fik stor betydning for, hvordan man levede og spiste dengang. Mange fik længere til arbejde, og den lange afstand gjorde, at man ikke kunne nå hjem og få varm mad midt på dagen. Og i stedet for at få kost som en del af lønnen, fik man nu udelukkende penge for sit arbejde. Det betød, at frokosten skulle laves i hjemmet og medbringes på arbejde. Det var her, madpakken blev til. Rugbrød, fedt og pølse Arbejderne var de første, der brugte madpakke. Enten tog de den selv med på arbejde, eller også kom konen eller børnene med den i en spand. For dengang var de fleste kvinder stadig hjemme om dagen. Madpakken bestod af rugbrød, fedt og lidt pølse - og den var pakket ind i avispapir. Pølsen lavede man selv. Det var noget, der tog tid. Det daglige arbejde var hårdere, end det er i dag, hvor mange sidder på kontor. Derfor havde man mere brug for energi. Det kunne man få ved at spise fedt, kulhydrater og proteiner. Brødet var en god kilde til kulhydrater og fibre, og pølsen til fedt og proteiner.

9 1800-tallet Brød - rug og hvede Danskerne spiste hovedsageligt to slags brød i 1800-tallet - rugbrød og hvedebrød. De fleste bagte deres brød hjemme, men man kunne også købe brød i bagerier. Men under industrialiseringen kom industribagerier til byerne, og de bagte store mængder brød til butikkerne. Brødet til hverdag var rugbrød bagt af surdej, og for hver bagning gemte man en portion surdej til næste bagning. Surdejen sikrede, at brødet hævede og kunne holde sig i lang tid. Men syren i surdejen var hård for maven og gav en dårlig fordøjelse. I 1890'erne begyndte brødfabrikanterne Viggo Schulstad og Christian Ludvigsen derfor at bage brød med surdej, hvor der ikke var så meget syre i. Det gjorde de ved at tilsætte malt, som er spiret korn, til surdejen. Rugbrødet var både en del af morgenmaden, frokosten og aftensmaden i de danske hjem. På industribagerierne kunne man ved hjælp af maskiner producere større portioner. Men man bagte stadig efter samme metode, som man gjorde i hjemmene. Formen af brødet blev firkantet, og en skive kaldes en 'rundtenom', som man kan dele i to halve.

10 1800-tallet Velbekomme De firkantede stykker rugbrød gjorde det let at putte dem i en madkasse. Man opfandt derfor madkassen af blik og specielt papir til at lægge imellem, som passede til brødets form. Smørrebrød Når man rejser i andre lande, er det tit sjovt at smage en 'nationalret' - altså noget særligt mad fra det land, man besøger. Hvis man er turist i Danmark og gerne vil spise noget rigtig dansk mad - så bør det næsten være smørrebrød. Smørrebrødskulturen startede helt tilbage i 1880'erne. Rugbrødet i den nye, firkantede facon var nem at lægge pålæg på, så man kunne lave de fineste madder og pynte dem med grønt. Ligesom du kender pølsevognen på gaden i dag, så fandtes der smørrebrødsvogne dengang. Men de er der ikke mere. Du kan dog stadig gå en tur hos slagteren eller i en smørrebrødsforretning, hvis du kunne tænke dig at smage et rigtigt dansk stykke smørrebrød. Hvis der er meget pålæg og pynt på, kalder vi det for højt belagt smørrebrød. Man kan også købe 'håndmadder' med lidt mindre pålæg og få dem pakket ind i papir med elastik om. Det er en madpakke!

11 Opgaver - sidste del af 1800-tallet For hvor mange år siden blev madpakken opfundet? 500 år 125 år 25 år Hvad fik man som en del af lønnen? Tøj Køretøj Frokost Hvad bestod madpakken af? Rugbrød, pølse og fedt Franskbrød, pølse og fedt Rugbrød, pølse og smør Hvad brugte man som til sætning i surdejen, så den var bedre for maven? Gær Malt Øl Hvad er dansk smørrebrød Rugbrød med smør Rugbrød med smør og pålæg Franskbrød med fedt

12 Opgaver - sidste del af 1800-tallet Lav tre stykker højt belagt smørrebrød - og undersøg energiindholdet i dem: Fiskefilet med remoulade og citron 1 halv rundtenom rugbrød Lidt smør eller margarine til brødet 1 salatblad 1 lille fiskefilet, paneret i æg, mel og rasp Salt og peber 1 spsk. remoulade 1 citronbåd 1 tomatbåd 1 smule karse Smør rugbrødet med smør eller margarine. Krydr fiskefileten med salt og peber, dyp den i æg og vend den derefter i rasp. Steg fiskefileten på begge sider på en stegepande og lad den køle lidt af. Læg salatbladet og derefter fisken på brødet, og pynt med remoulade midt på. I den ene ende lægger du citronbåden, og i den anden ende tomatbåden. Midt på remouladen pynter du til sidst med karse.

13 Opgaver - sidste del af 1800-tallet Lav tre stykker højt belagt smørrebrød - og undersøg energiindholdet i dem: Roastbeef med remoulade og ristet løg 1 halv rundtenom rugbrød Lidt smør eller margarine til brødet 1 salatblad 2 tynde skiver roastbeef fra slagteren eller supermarkedet 1 lille spsk. remoulade 1 spsk. ristet løg 1-2 tsk. revet peberrod 1 tomatbåd 1 smule karse Smør rugbrødet med smør eller margarine. Læg først salatbladet og derefter roastbeefskiverne på brødet og pynt med remoulade midt på. I den ene ende lægger du tomatbåden, i den anden ende den revne peberrod. De ristede løg kommes midt på remouladen, og til sidst pynter du med karse.

14 Opgaver - sidste del af 1800-tallet Lav tre stykker højt belagt smørrebrød - og undersøg energiindholdet i dem: Flæskesteg med rødkål 1 halv rundtenom rugbrød Lidt smør eller margarine til brødet 1 salatblad 1-2 skiver flæskesteg 1 spsk. rødkål 1 appelsinskive 1 smule karse Smør rugbrødet med smør eller margarine. Læg først salatbladet og derefter flæskestegsskiverne på brødet. Pynt med rødkål. Skær fra midten af appelsinskiven og ud til skrællen, så du kan sno den rundt. Læg den på rødkålen og pynt med karsen. Velbekomme!

15 Opgaver - sidste del af 1800-tallet Find ud af hvilke ingredienser i de tre stykker smørrebrød der bidrager med: Mest fedt Mest protein Mest kulhydrat Flest fibre

16 Nutiden Når du kigger på din madpakke i dag, ser den nok anderledes ud end før i tiden. Da dine forældre var børn, spiste de formodentlig rugbrød med pålæg i deres madpakke. I dag er der kommet mange flere slags brød og pålæg at vælge imellem, og det tager ikke lang tid at købe ind til og smøre en madpakke. De samme råvarer Selvom der er meget mere at vælge imellem i dag, er det stadig de samme råvarer, vi spiser. Alligevel har både rugbrødet og hvedebrødet ændret sig - specielt inden for de sidste 20 år. I 1980'erne skulle vi have kerner i brødet, og i 1990'erne begyndte vi at spise både rug- og hvedebrød med gulerødder, sesam, hørfrø, solsikkekærner og yoghurt. De råvarer er nemlig meget nemmere at skaffe i dag. Frokost på ingen tid Du behøver heller ikke selv lave din pølse, og du kan endda købe den i skiver - lige til at komme på brødet. Tænk, hvis du skulle ud i naturen og finde de forskellige råvarer til din madpakke og hjem og lave pålægget og brødet helt fra bunden? Er du sulten? - ja, så kan du i dag få mad med det samme. I de fleste hjem arbejder både manden og kvinden ude i dag, og børnene går i skole og er på daginstitution. Det betyder, at der ikke er så meget tid til madlavningen mere. Derfor er der flere og flere færdigvarer i supermarkederne, f.eks. færdigbagt brød.

17 Nutiden Madpakken giver dig energi I dag ved man meget mere om, hvor vigtig frokosten er. Din madpakke er nemlig vigtig for dig hver dag. Sammen med de øvrige måltider, du spiser i løbet af dagen, giver frokosten dig energi. Energi er det brændstof, som får din krop og hjerne til at fungere. Hvis du får for lidt energi, kan du ikke bevæge dig særlig meget, koncentrere dig, lege ja, alt det du giver dig i kast med i løbet af en dag. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvad du putter i munden. Noget mad er nemlig sundere for dig at spise end andet. De stoffer, der giver dig energi fra din frokost, er proteiner, fedt og kulhydrater. Hvis man spiser mere energi, end man bruger, tager man på i vægt. Fedt indeholder mest energi, faktisk dobbelt så meget som proteiner og kulhydrater. Det betyder, at du skal bevæge dig dobbelt så meget, hvis du spiser den samme mængde fedt som f.eks. kulhydrater. Fibre i korn Fibre er kulhydrater, som ikke kan fordøjes. Det betyder, at de ikke optages i kroppen, og at de derfor heller ikke giver energi. I stedet bliver fibrene transporteret direkte fra maven og ud gennem tarmene. Men fibrene er vigtige, fordi de hjælper din fordøjelse. De holder din mave i gang. Kornprodukter indeholder mange kostfibre. Fibrene er de mørke skaller rundt om kornet. Rugbrød indeholder f.eks. mange fibre, fordi det er bagt af mel med et højt indhold af skaldele fra kornet ligesom i Oldtiden.

18 Nutiden Vitaminer og mineraler I dag kan vi næsten altid købe de madvarer, vi har brug for. Derfor er det også nemmere end tidligere at få alle de vitaminer og mineraler, vi har brug for. Vitaminer og mineraler har forskellige funktioner i kroppen - nogen giver stærke knogler, andre sørger for, at for eksempel vores hud og hår er pænt. Man kan ikke se vitaminer og mineraler, men de findes i alle madvarer. For at få alle vitaminer og mineraler er det vigtigt at spise forskellige madvarer - det er for eksempel ikke de samme mineraler, der findes i brød som i kød. Frugt og grønt fra alverdens lande I dag kan du faktisk vælge, hvad du vil ha' af frugt og grønt - hele året rundt. Appelsiner, avocado eller mangofrugter - selvom vi slet ikke kan dyrke dem i Danmark. Det er nemlig muligt at importere dem fra lande, hvor et varmere klima gør det muligt. Grøntsager og frugt indeholder også mange kostfibre. Den sunde madpakke i 2005 Din madpakke skal både indeholde proteiner, kulhydrater og fedt i passende mængde. En sund madpakke indeholder brød, frugt, grøntsager og kød, fisk eller æg. Det er en god idé at spise mindst 100 g frugt og grønt til frokost. En råkostsalat af gulerødder smager godt, eller hvad med kogte, dampede eller bagte grøntsager? Rigtig god appetit!

19 Opgaver - Nutiden Hvad begyndte man at komme i brødet i 1980'erne? Gulerødder Kerner Rug Færdigbagt brød i supermarkedet bliver fremstillet på Industribagerier Gårdene I køkkenet Hvorfor er det vigtigt at få energi fra madpakken? Fordi det er 'brændstof' til kroppen Fordi man sover bedre Fordi det smager godt Hvorfra får du fibre? Kød Bananer Brød

20 Opgaver - Nutiden Lav klassens bedste bud på nutidens madpakke Prøv at formulere en opskrift på madpakken. Prøv derefter at beskrive madpakken i forhold til: Smag Udseende Sundhed - (energiindhold; proteiner, kulhydrater, fedt og vitaminer) Nydelse At den er nem at lave Velbekomme! Redaktion: Lejre Forsøgscenter - Hjerteforeningen - Hjemkundskabslærerforeningen - Natur/Teknikforum* Schulstad Brød A/S - GCI Mannov A/S - Foto: Lejre Forsøgscenter - Schulstad Brød A/S - Stanley With - * Natur/teknik-forum er et samarbejde mellem Biologforbundet, Danmarks Fysik- og Kemilærerforening og Geografforbundet.