Vi kan godt. styre beskæftigelsesindsatsen
|
|
- Martin Jessen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Vi kan godt styre beskæftigelsesindsatsen Det handler om...at sammenkæde ministermål, resultatmål og budget...at skabe ejerskab hos politikere og hos medarbejdere...at følge op på alle niveauer i organisationen...at fokusere på effekter 4 cases fra kommuner med gode erfaringer
2 2 Borgmesteren står på mål i Odsherred Konkrete mål og tæt politisk opfølgning på resultaterne. Den model har man brugt i Odsherred, og resultatet kan aflæses på bundlinjen. På kun et år barberede kommunen et forventet underskud på 32 millioner kroner på arbejdsmarkedsområdet ned til ca. seks millioner kroner. Det er politisk ejerskab, der virker og betaler sig. Det er vigtigt, at der bliver taget politisk ejerskab og medlederskab til indsatsen. For et år siden fik vi lavet en analyse, der viste, at hvis vi ikke gjorde noget, ville vi komme ud med et underskud i 2010 på 32 millioner kroner på beskæftigelsesområdet, fortæller borgmester Thomas Adelskov (A). I den situation kan man gøre to ting som byråd. Enten kan man sige Det må vi finde en løsning på og så overlade det til jobcenteret at finde ud af, hvordan. Eller også lægger vi en slagplan, hvor vi som politikere står på mål overfor både borgerne og medarbejderne, både i forhold til de indsatser, der laves og mindst lige så vigtigt de indsatser, der ikke laves. Vi valgte at gøre det på den sidste måde. teret skulle præstere på hvert område. For eksempel er målet for 2011, at antallet af sygedagpengesager over 52 uger ikke må overstige 45. Det har den fordel, pointerer Thomas Adelskov, at der bliver en politisk drøftelse af indsatsområderne, og vi kan jo se på statistikkerne, at vi klarer os rigtig godt på de indsatsområder, vi har udpeget. Det var vigtigt for Thomas Adelskov, at målene blev meldt klart og tydeligt ud både til kommunens borgere og jobcenterets medarbejdere. Han forklarer, at det Jeg har ikke set politikere bringe enkeltsager frem her i Odsherred, netop fordi det er os, der har besluttet, hvordan serviceniveauet skal være. Det giver ro hos både borgerne og medarbejderne, siger Thomas Adelskov. Politiske mål danner grundlag for budgettet De meget præcise politiske mål har været afgørende for, at det lykkedes for Odsherred at vende skuden på arbejdsmarkedsområdet. Budgettet for 2010 Vi står på mål overfor både borgerne og medarbejderne, både i forhold til de indsatser, der laves og mindst lige så vigtigt de indsatser, der ikke laves. Thomas Adelskov, borgmester Politisk tydelighed letter samarbejdet mellem borgere og medarbejdere Beskæftigelsesindsatsen holdt politisk flyttedag og kom til at ligge i økonomiudvalget, ifølge Thomas Adelskov for at understrege områdets store økonomiske betydning. Udvalget pegede på tre indsatsområder: Rettidighed, sygedagpenge og ungeindsats, og fastlagde nogle meget præcise mål for, hvad jobcen- bliver lettere for medarbejderne i jobcenteret at sige til en borger, at han ikke kan få dette eller hint ønske opfyldt, ligesom borgerne bedre forstår, at der er en sammenhæng mellem det, byrådet beslutter, og det der foregår i jobcenteret. Det politiske ejerskab til beskæftigelsesindsatsen har også dæmpet byrådspolitikernes tilbøjelighed til at bringe enkeltsager frem til forvaltningen. og 2011 blev lagt med den forudsætning, at de udmeldte mål blev indfriet. Gennem en simpel pris x mængde budgettering forudsatte udvalget for eksempel, at målet om maksimalt 45 sygedagpengesager over 52 uger blev nået. Den og andre sammenhænge mellem budget og mål blev forelagt medarbejderne i jobcenteret af borgmesteren selv. Da vi i økonomiudvalget havde besluttet os for strategien og
3 Thomas Adelskov, borgmester, Odsherred 3 Foto: Liselotte Sabroe Jeg har ikke set politikere bringe enkeltsager frem her i Odsherred, netop fordi det er os, der har besluttet, hvordan serviceniveauet skal være. Det giver ro hos både borgerne og medarbejderne. Thomas Adelskov, borgmester indsatsområderne, bestemte jeg mig for at tage ud og tale med medarbejderne om det. Vi samlede medarbejderne og fortalte dem, hvilke indsatsområder, vi havde besluttet os for, og også, hvad baggrunden for det var. At det var en politisk beslutning, og ikke bare noget, der var opfundet på direktionsgangen eller i jobcenteret. Og da vi så havde nået målene, var jeg derude igen og give dem kage for at påskønne indsatsen, fortæller Thomas Adelskov. Politikerne følger op Både resultatmål og budgetmål bliver fulgt meget tæt. Hver måned redegør jobcenteret for indsatsen overfor økonomiudvalget. Det er ifølge Thomas Adelskov med til at fastholde det politiske engagement i beskæftigelsesindsatsen. Hvis måltallene ikke er gode nok, eller hvis budgettet begynder at vise svaghedstegn, bliver jobcenteret bedt om at lave en handlingsplan, der kan rette op på tingene, helst med mere end én løsning, for at give rum for politiske valg og prioriteringer. Tillægsbevillinger hører fortiden til, men omvendt er der også opmærksomhed på, at jobcenteret skal have den nødvendige pondus til at kunne levere de fastsatte mål. Da vi lavede planen i 2010, sagde jobcenteret, at de behøvede fem Nøgletal fra Odsherred: På et år er antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse faldet med 5,8 pct., mens der i gennemsnit er sket en stigning på 0,3 pct. i Odsherreds klynge På et år er der tilkendt 4,2 personer til førtidspension pr personer i arbejdsstyrken. Gennemsnittet i klyngen er 6,5. medarbejdere mere for at kunne levere resultaterne. Vi besluttede i økonomiudvalget at bevilge de ekstra medarbejdere, så vi kunne komme i mål, forklarer Thomas Adelskov. ESSENSEN Tag politisk ejerskab til beskæftigelsesindsatsen det giver luft til medarbejderne og ro på bagsmækken Følg tæt op, både på resultater og økonomi det styrker engagementet hos både politikere og administration Skab sammenhæng mellem mål og budget invester i indsatsen, så målene kan nås
4 4 Flerårige mål giver sammenhængende indsats Når en borger i Svendborg skal i aktivering, så har jobcenteret helt styr på, hvilke tilbud, der virker. Kodeordet er effektmålinger både i forhold til de tilbud, jobcenteret køber ude i byen og til de projekter, kommunen selv står for. Fra yngste medarbejder til den politiske top er der fokus på effekter og kvalitet i beskæftigelsesindsatsen. Og der styres efter flerårige mål. Lovgivningen og regelsættet ændrer sig hele tiden, siger John Jensen, økonomi- og arbejdsmarkedsdirektør i Svendborg. Inden vi når at indarbejde et sæt regler, er de blevet lavet om. Den stadige udfordring er, at vi i jobcenteret befinder os i en verden, hvor rammerne og målene hele tiden flytter sig. Jobcenter Svendborg har derfor, supplerer jobcenterchef Birgit Bagge, udformet en beskæftigelsesplan med en længere tidshorisont end de etårige beskæftigelsesplaner. Det har været svært for os at få den etårige beskæftigelsesplan til at blive levende i vores organisation, både i forhold til medarbejderne og politikerne. Mange af de udfordringer, vi står med langtidsledighed, ungdomsarbejdsløshed og svage kontanthjælpsmodtagere lader sig ikke løse på blot et år. Vi har været optaget af at lave en plan, der dækker en hel byrådsperiode. Det betyder, at vi får en kontinuitet i vores arbejde, at vi ikke hele tiden skal lave om og flytte kommaer, men kan koncentrere os om indholdet i vores indsats, forklarer Birgit Bagge. Styr på aktiveringen Det har også været en udfordring at skabe en dækkende og sammenhængende aktiveringsindsats. Ifølge John Jensen har det taget fire til fem år at skabe den systematik, der i dag præger kommunens aktiveringsindsats. Kodeordet er effektmåling, både i forhold til de tilbud, jobcenteret køber ude i byen og til de projekter, kommunen selv står for. Når vi annoncerer efter eksterne leverandører, stiller vi meget præcise krav til de effekter, vi vil have ud af forløbet. Det er så det, vi måler på efterfølgende. Hvis leverandørerne ikke lever op til målene, går vi i dialog med dem og spørger, hvorfor de ikke når de mål, vi har stillet op, fortæller Birgit Bagge. Svendborg s egne aktiveringstilbud retter sig hovedsageligt mod borgere, der er et stykke vej fra arbejdsmarkedet, for eksempel kontanthjælpsmodtagere i matchkategori to. Her anvender man progressionsmål. De enkelte projekter har opstillet mål for, hvad For politikerne blev det mere autentisk at høre medarbejderne fremfor som normalt bare ledelsen, John Jensen, økonomi- og arbejdsmarkedsdirektør de hver især kan bidrage med for at få bragt borgeren nærmere på arbejdsmarkedet. Målingen sker ved, at borgeren og en projektmedarbejder sammen drøfter, om de opstillede mål bliver nået. Det er et godt redskab, både for borgeren og for projekterne. Borgeren kan se, hvad formålet med aktiveringen er, og projektmedarbejderne får mulighed for at justere efter, hvad der virker godt og mindre godt. Det giver udvikling og borgertilfredshed, siger Birgit Bagge. Medarbejderne sidder med til bords Aktiveringstilbuddene i Svendborg bliver brugt flittigt, siger Birgit Bagge. Det skyldes, mener hun, at medarbejderne er med til at udvikle tilbuddene og til at følge op på dem. Processen er rykket tættere på den enkelte medarbejder. De har indflydelse på, hvad vi skal købe og
5 John Jensen. Økonomi- og arbejdsmarkedsdirektør, Svendborg 5 Birgit Bagge, Jobcenterchef, Svendborg Foto: Malte Kristiansen Processen er rykket tættere på den enkelte medarbejder. De har indflydelse på, hvad vi skal købe og føler derfor også ansvar for at tilbuddene fungerer godt Birgit Bagge, jobcenterchef føler derfor også ansvar for at tilbuddene fungerer godt, forklarer hun. Det har også styrket medarbejdernes ejerskab til beskæftigelsesindsatsens mål og midler, at de som noget nyt har dialogmøder med politikerne. Her fortæller de om, hvordan verden ser ud med deres briller. Det har der været stor tilfredshed med både hos politikerne og hos medarbejderne, der her får mulighed for uden filter at tale med dem, der udstikker målene. For politikerne blev det mere autentisk at høre medarbejderne fremfor som normalt bare ledelsen, vurderer John Jensen. Birgit Bagge mener, at den stadige inddragelse af medarbejderne i udviklingen af indsatsen har banet vejen for en helt ny kultur i jobcenteret, præget af nysgerrighed og kreativitet. Vi har skabt en kultur, hvor man gerne vil være med. Hvis jeg tænker nogle år tilbage, hørte jeg tit bemærkninger som nej, det er en ekstraopgave, hvordan skal vi dog få tid til det? Det hører jeg aldrig mere. Vi er åbne overfor at få nye ressourcer ind i huset og på at prøve nye ting af. Medarbejderne Nøgletal fra svendborg På et år er 3,2 personer pr personer i arbejdsstyrken blevet tilkendt førtidspension. Gennemsnittet i klyngen er 6,7. Fra januar til august 2011 er den gennemsnitlige varighed på ledighedsydelse 20,1 uger i Svendborg. Gennemsnittet er 22,2 uger. er blevet meget mere fleksible overfor nye opgaver, og det tror jeg er et resultat af, at de bliver draget med ind i processerne, siger hun. ESSENSEN Medarbejderne skal tage del i målstyring og opfølgning det fremmer arbejdsglæden, motivationen og ansvarligheden Brug effektmål, når I visiterer i tilbud det giver tilfredshed hos borgerne og udvikler indsatsen Lav flerårige mål det giver indsatsen dybde og perspektiv
6 6 Beskæftigelsesindsatsen er først og fremmest lokalpolitik I Vejle er der lokalpolitisk råderum på trods af den stramme statslige styring. Politikerne har taget beskæftigelsesindsatsen til sig og det er et politisk ansvar at tænke den lokale beskæftigelsespolitik sammen med erhvervspolitik, sundhed, uddannelse osv. Forvaltningens ansvar er at levere den indsats, som politikerne ønsker. Målet er at nedbringe antallet af borgere på overførselsindkomster med personer. Vejle s arbejdsmarkedschef Michael Petterson bruger energien på at handle på trods af den stramme statslige styring af beskæftigelsesindsatsen. Vi tager som alle andre udgangspunkt i de fire ministermål, og kan bestemt se en god mening i det siger han. Men selvom vi ønsker regler fjernet, så er der ingen tvivl om, at der er plads til lokalpolitiske prioriteringer. Han understreger, at en reel lokalpolitisk styring forudsætter en høj grad af tillid mellem politikere og forvaltning. Og den tillid er der, siger Christa Laursen, der er formand for Jobudvalget: Jeg skal gøre det, jeg som politiker er sat i verden for: Sætte den Jeg har siddet med i atten år og har oplevet forvaltninger sidde i hver deres lille kasse. Vi har brudt væggene ned og sagt: Nu arbejder vi sammen! Christa Laursen, formand for Jobudvalget, Vejle overordnede politiske dagsorden. Jeg kommer ikke rendende i forvaltningen i tide og utide, det har jeg slet ikke lyst til. Men jeg er altid velkommen og får altid svar, når jeg spørger om noget. Gensidig tillid, åbenhed og dialog skal bringe os videre frem. Og så er det vigtigt, at forvaltningen gør det muligt for politikerne at træffe politiske beslutninger, tilføjer Michael Petterson. Når man kigger rundt på referater fra beskæftigelsesudvalgsmøder, ser man tit formuleringen Til orientering eller til efterretning. Vi prøver virkelig at lægge os i selen for at lave beslutningsdagsordener. Politikerne skal have valgmuligheder. Gå på tværs af faggrænser Det politiske spillerum bliver også større, når politikerne bevidst tænker beskæftigelsesindsatsen i et bredere lokalpolitisk perspektiv. Byådet i Vejle har netop vedtaget en fireårig arbejdsmarkedspolitik, Job er vækst for alle, og vedtog ved samme lejlighed en ligeledes fireårig erhvervspolitik. Den røde tråd gennem det hele er erhvervspolitikken, fortæller Christa Laursen. Det er i det hele taget utrolig vigtigt at få tingene til at spille sammen. Jeg har siddet med i atten år og har oplevet forvaltninger sidde i hver deres lille kasse. Vi har brudt væggene ned og sagt: Nu arbejder vi sammen! Det fremgår entydigt, forklarer Michael Petterson, at udvalget vil have, at vi skal prioritere i forhold til uddannelsesinstitutionerne og sundhedsområdet og naturligvis også til familieområdet, erhvervsområdet og til handicapområdet. Øvelser i tværfagligt samarbejde Arbejdsmarkedspolitikkens krav om tværfagligt samspil er ikke opstået af ingenting. Den bygger på indvundne erfaringer med at arbejde på tværs af forvaltninger. Ydelseskontoret er blevet flyttet fra borgerservice til arbejdsmarkedsafdelingen, Jobcenteret arbejder sammen med Handicapafdelingen om kontaktpersonordningen, Voksenservice råder over jobkonsulenter, der er lønnet i Jobcenteret, og Jobudvalget har som konsekvens af sin ungestrategi afsat penge til EGU-indsatsen, der spiller sammen med STU og andre ordninger i Skoleforvaltningen. Som eksempel på samspillet mellem erhvervspolitikken og beskæftigelsesindsatsen nævner Michael Petterson Vejle s Servicecenter for ny arbejdskraft. Her arbejder jobkonsulenter, økonomisagsbehandlere, erhvervsrådgivere og borgerservicemedarbejdere sammen om at hjælpe virksomheder og arbejdstagere til rette, når de flytter til Vejle. Det startede for tre år siden. I anden fase, som vi indledte for et år siden, koblede vi skolerne, fami-
7 Michael Petterson arbejdsmarkedschef, Vejle 7 Foto: Malte Kristiansen vi skal prioritere i forhold til uddannelsesinstitutionerne og sundhedsområdet og naturligvis også til vores egne folkeskoler og til handicapområdet. Michael Petterson, arbejdsmarkedschef lierådgivningen og biblioteket på i erkendelse af, at det jo er en hel familie, der kommer til kommunen. Vi skal nu i gang med trin 3, der i tråd med en af målsætningerne i vores erhvervspolitik skal gøre os bedre til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og vidensvirksomheder til Vejle, fortæller han. Kolde og varme hænder Den nye beskæftigelsespolitik skal bringe antallet af mennesker på offentlig forsørgelse ned med mennesker i løbet af de næste fire år. Det kræver investeringer, understreger Christa Laursen. Blandt andet er det væsentligt at have en god stabsfunktion. Og det har vi, konstaterer hun. Michael Petterson uddyber: Vi har valgt at have en stab, men vi har også forholdt os til, hvad den skal have af kompetencer. Og vi skifter de kompetencer i takt med, hvad politikerne ønsker, vi skal arbejde med. Et af politikernes ønsker er, at vi kan differentiere vores indsats så vi kan koncentrere os om at sætte ind dér, hvor borgerne har størst behov for hjælp. Derfor har vi en digitaliseringsmedarbejder, der blandt andet skal sørge for, at de borgere, der kan klare sig selv, i videst muligt omfang får digitale løsninger, der passer til netop deres behov. På samme måde har vi en medarbejder, der skal arbejde for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til kommunen, der er et politisk indsatsområde både for beskæftigelsesindsatsen og erhvervspolitikken forklarer han og fortsætter: I staben har vi ansat en kvalitetsmedarbejder til forbedring af effekt, tilfredshed, økonomi og progression i tilbuddene for syge og ledige for at omsætte en politisk vedtaget kvalitetsstrategi. Michael Petterson tilføjer, at han ikke giver meget for diskussionen om varme kontra kolde hænder: Mine stabsmedarbejdere gør en forskel både for borgerne og politi- Nøgletal fra vejle: På et år er antallet af personer på offentlig forsørgelse faldet med 1,7 pct. i Vejle På et år er andelen af de aktiverede dagpengemodtagere, der er i beskæftigelse 3 måneder efter endt aktivering, steget fra 25,3 til 29,1 pct. kerne, for de leverer det, politikerne vil have. De er lige så meget varme hænder som den mentor, der arbejder i et bofællesskab, hvor der bor ledige. Vi skal generelt være opmærksom på at løse opgaven med så få hænder som muligt. ESSENSEN Ministermålene er et godt udgangpunkt for den lokale indsats men de skal spille sammen med lokalpolitiske udviklingsmål Giv politikerne reelle valgmuligheder de skal have så stort et politisk spillerum som muligt Skab sammenhæng mellem beskæftigelsesindsatsen og andre politikområder det øger det lokalpolitiske råderum Kolde hænder luner også sørg for at have en kompetent og fleksibel stabsfunktion
8 8 Får vi nok for pengene? Målet er at få den ledige borger i job. Men hvordan gør man det bedst og billigst? I Esbjerg finder de balancen gennem tæt opfølgning på flere niveauer. Fx satte Esbjerg lup på revalideringsindsatsen, der blev ændret, så resultatmålingerne nu viser, at revalideringsindsatsen er blevet både bedre og billigere. Hvert år sætter Jobcenter Esbjerg fokus på et eller to af de mange indsatsområder, centeret arbejder med. Det kan være ungeindsatsen, førtidspension eller lægeerklæringer. Målet er altid at gøre indsatsen bedre og billigere. Det er vigtigt hele tiden at kigge ind i maskinrummet og spørge: Får vi nok ud af det, vi gør? Får vi nok for pengene? Kernen i vores opfølgningsindsats er forbedring. Det foregår i en balance mellem at spare penge og fortsat lave en indsats, der har høj kvalitet. Vores budget, vores mål og vores resultater skal hænge sammen erklærer jobcenterchef Lise Willer. For et par år siden lå vores udgifter til revalidering langt over gennemsnittet. Vi havde flere og længerevarende revalideringssager end andre kommuner, og vores succésrate var heller ikke god nok. For få af revalidenderne kom i arbejde. Det løste vi ved at lave flere revalideringsforløb i virksomheder, der manglede arbejdskraft. Vi valgte virksomhederne ud ved at se på Beskæftigelsesregionens liste over brancher med mangel på arbejdskraft. Vi fik kortere forløb, og langt flere revalidender kom i arbejde, eksemplificerer Lise Willer. Listeledelse I den daglige opfølgning er lister og dialog omdrejningspunktet. En intensiv listeføring forebygger, at Esbjerg mister statsrefusion eller har unødigt høje udgifter på et område. For eksempel skal sagsbehandlerne opgøre, hvor mange lægeerklæringer, de indhenter, og hvad de koster. Den praksis har på et år sparet Esbjerg for tre millioner kroner. Sagsbehandlerne får også udleveret lister, der viser, om de har overholdt tidsfristerne for samtaler og aktivering. Hvis tidsfristerne er overskredet, står det på listen, hvor mange penge overskridelsen har kostet kommunen i tabt statsrefusion. Jeg plejer at sige, at vi udøver listeledelse i Jobcenter Esbjerg, siger Lise Willer. Men listerne får aldrig lov at stå alene, de skal følges op af dialog. Der kan være mange gode grunde til, at en medarbejder ikke lever op til de mål, vi har sat os. Sygdom kan være én forklaring, stress en anden, manglende overblik en helt tredje. Meningen med listerne er ikke at dunke medarbejderne oven i hovedet, det er at blive i stand til at rette op på fejl. Mange af vores borgere har lang vej til arbejdsmarkedet, og det er også vigtigt, at vi kan se resultater i de sager, hvor fremskridtene er små Lise Willer, jobcenterchef Resultaterne skal frem i lyset Jobcenter Esbjerg arbejder på at blive bedre til at måle på resultater. Selvom det da giver god mening at tale med borgerne hver tredje måned og at sikre, at de får aktiveringstilbud, når de har ret til at få dem, har vi brug for at blive bedre til at måle på vores resultater. ITunderstøttelsen på resultatmålingen er desværre ikke så god som den er på procesmålingen. Vi kan få resultatmålinger for, hvor mange der kommer i job og uddannelse, men mange af vores borgere har lang vej til arbejdsmarkedet, og det er også vigtigt, at vi kan se resultater i de sager, hvor fremskridtene er små, siger Lise Willer. Jobcenter Esbjerg er derfor i gang med at udvikle en systematisk resultatmåling for netop den gruppe af borgere. I samtalerne med borgerne tager sagsbehandlerne to temaer op, som borgeren skal arbejde med. Det kan være misbrug, økonomi, konflikthåndtering, motivation eller noget helt femte. Til næste samtale skal der så være sket fremskridt på de aftalte punkter. Selvom metoden endnu er ny, kan vi se, at den giver os mulighed for at udvikle vores indsats. Vi kan for eksempel se, om vi er gode nok til at motivere vores borgere. Hvis vi ikke er, skal vi måske til at tale mere med dem om, hvorfor det er vigtigt at komme i arbejde. Når vi
9 Lise Willer, Jobcenterchef, Esbjerg 9 Foto: Malte Kristiansen Listerne får aldrig lov at stå alene, de skal følges op af dialog. Meningen med listerne er ikke at dunke medarbejderne oven i hovedet, det er at blive i stand til at rette op på fejl. Lise Willer, jobcenterchef fokuserer på de små fremskridt bliver værdien af aktiveringen synlig for borgeren, og sagsbehandlerne får større arbejdsglæde, når de kan se, at deres indsats bærer frugt, vurderer Lise Willer De forbundne kar Lise Willer arbejder også på at skabe synlighed omkring det fænomen, der kaldes de forbundne kar. Reducerer man antallet af borgere på én ydelse, sker der som oftest det, at de dukker op et andet sted i systemet. Derfor følger vi bevægelserne mellem sagstyperne nøje og har udviklet et princip for de bevægelser: Hvis en sag flytter sig fra et område til et andet, skal den flytte sig til et billigere område. Det kan selvfølgelig ikke altid lade sig gøre, men det er noget, vi gør meget ud af på vores sagsmøder, hvor vi typisk drøfter sager, som vi skal afslutte, forklarer Lise Willer. Sammenhængene mellem de forskellige sagstyper er også på dagsordenen, når budgettet lægges. Ændringer i målsætninger for ét område giver ofte øgede udgifter på et andet område, siger Lise Willer: I budgettet for 2011 har vi forudsat et fald i tilkendelser af førtidspensioner med 40 sager om året. Det skal ikke gå ud over borgerne, og vi har derfor lavet et udviklingsforløb, hvor vi skaber en indsats for de borgere, der får afslag på førtidspension. Nøgletal fra esbjerg: På et år er antallet af nytilkendelser til førtidspension faldet med 18 pct. i Esbjerg På et år er antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse faldet med 4,5 pct. ESSENSEN Mål både på processer og resultater ingen af delene kan stå alene Giv medarbejderne overblik over centrale nøgletal og indblik i de økonomiske konsekvenser af deres sagsbehandling Vær opmærksom på sammenhængene mellem de forskellige sagstyper satser I ét sted, har det konsekvenser andre steder Mål og opfølgning skal matche de reelle forhold lav differentierede og realistiske mål for de forskellige sagstyper
10 10 Hvad er essensen? De fire cases i denne pjece har alle det til fælles, at de fortæller historien om, at beskæftigelsesindsatsen kan styres men at det kræver en sammenhængende indsats, hvor der sikres en rød tråd fra politisk fastsatte mål til medarbejdernes daglige arbejde. Nedenfor ses de centrale anbefalinger til styringen af beskæftigelsesindsatsen fra de fire cases: Tag politisk ejerskab til beskæftigelsesindsatsen det giver luft til medarbejderne og ro på bagsmækken Skab sammenhæng mellem beskæftigelsesindsatsen og andre politikområder det øger det lokalpolitiske råderum Vær opmærksom på sammenhængene mellem de forskellige sagstyper satser I ét sted, har det konsekvenser andre steder Skab sammenhæng mellem mål og budget invester i indsatsen, så målene kan nås Medarbejderne skal tage del i målstyring og opfølgning det fremmer arbejdsglæden, motivationen og ansvarligheden Følg tæt op, både på resultater og økonomi det styrker engagementet hos både politikere og administration Find mere inspiration til styring af beskæftigelsesindsatsen på KL s hjemmeside: Nøgletal til brug for opfølgning på beskæftigelsesindsatsen Nøgletal er helt centrale redskaber i en systematisk og effektiv resultatopfølgning, og gør det muligt for kommunalbestyrelsen løbende at få overblik over kommunens resultater på beskæftigelsesområdet. Men nøgletal fortæller ikke hele sandheden og bør derfor ikke stå alene. Klarer kommunen sig ikke tilfredsstillende på et eller flere nøgletal, er det derfor af afgørende betydning, at kommunen trænger dybere ned i tallene og finder ud af præcist, hvilke elementer i beskæftigelsesindsatsen, der evt. halter. Kun på denne måde bliver kommunen i stand til at handle på baggrund af de utilfredsstillende resultater. Nedenfor har KL udvalgt syv nøgletal, som kan give kommunalbestyrelsen et overordnet billede af kvaliteten af kommunens beskæftigelsesindsats på tværs af alle ydelser. For alle syv nøgletal er det afgørende både at følge op på: ns niveau og udvikling ns niveau og udvikling i forhold til gennemsnittet i Beskæftigelsesministeriets klynger. Hvordan ser nøgletallene ud for din kommune? Nøgletal for det samlede beskæftigelsesområde Forsørgelsesudgifter pr. person i arbejdsstyrken i kommunen Forsørgelsesudgifter pr. person i arbejdsstyrken Besparelsespotentiale (1) A-dagpenge Kontant- og starthjælp Sygedagpenge Ledighedsydelse Fleksjob (2) Førtidspension På tværs af alle ydelser (1) Besparelsespotentialet er opgjort under Resultatrevisionen på (2) På nuværende tidspunkt kan forsørgelsesudgifterne pr. person i arbejdsstyrken til fleksjob ikke trækkes i
11 A-dagpenge Ledighedsydelse Førtidspension Kontant- og starthjælp Forsørgelsesudgifter pr. person Fleksjob På tværs (2) af alle ydelser Forsørgelsesudgifter i arbejdsstyrken i kommunen pr. person Sygedagpenge Førtidspension i arbejdsstyrken i kommunen I A-dagpenge dialog med et netværk af tolv kommuner har KL Ledighedsydelse desuden A-dagpenge På tværs udpeget af alle ydelser 22 nøgletal, som tilsammen giver et Kontant- dybere og indblik starthjælp Fleksjob (2) i beskæftigelsesindsatsen på de enkelte Kontant- ydelsesområder. og starthjælp Sygedagpenge Førtidspension rne Sygedagpenge kan anvende nøgletallene til at styrke Ledighedsydelse dialogen i På pct. tværs af arbejdsstyrken omkring af alle ydelser beskæftigelsesindsatsen. Ledighedsydelse Fleksjob (2) Også Andel her forløb er med det vigtigt en at se på både niveau og Fleksjob (2) udvikling varighed Førtidspension over for kommunen. 26 uger i Førtidspension pct. af arbejdsstyrken Andel På tværs i beskæftigelse af alle ydelser 3 mdr. Andel efter endt På tværs forløb forløb af alle med på ydelser en ydelsen Andel i beskæftigelse Nøgletal Andel 3 mdr. efter for endt a-dagpenge aktivering i pct. af i beskæftigelse arbejdsstyrken 3 mdr. efter endt forløb på ydelsen Andel aktiverede i Andel virksomhedsrettet aktivering varighed i beskæftigelse over 26 uger 3 mdr. efter endt aktivering Udvikling i fuldtidsmodtagere i Andel under pct. af aktiverede 30 arbejdsstyrken år efter endt forløb på i ydelsen i virksomhedsrettet pct. af arbejdsstyrken aktivering Andel i beskæftigelse Andel varighed Udvikling forløb over i fuldtidsmodtagere med 26 uger 3 mdr. efter endt aktivering en varighed under 30 over år 26 uger Andel aktiverede i Andel efter endt i beskæftigelse forløb på ydelsen virksomhedsrettet aktivering 3 mdr. efter endt forløb på ydelsen Andel i beskæftigelse Udvikling i fuldtidsmodtagere Andel 3 mdr. i efter beskæftigelse endt aktivering under 30 år 3 mdr. efter endt aktivering Andel aktiverede i Andel virksomhedsrettet aktiverede i aktivering virksomhedsrettet aktivering Udvikling i fuldtidsmodtagere Udvikling under Andel 30 forløb i år fuldtidsmodtagere med en under varighed 30 over år 26 uger Andel efter endt forløb forløb med på en ydelsen Andel i beskæftigelse Nøgletal Andel 3 mdr. i efter beskæftigelse for endt kontant- aktivering 3 mdr. og starthjælp efter endt forløb på ydelsen Andel aktiverede i Andel virksomhedsrettet i beskæftigelse aktivering 3 mdr. efter endt aktivering Udvikling i fuldtidsmodtagere i Andel under pct. af aktiverede 30 arbejdsstyrken år efter endt forløb på i ydelsen i virksomhedsrettet pct. af arbejdsstyrken aktivering Andel i beskæftigelse Andel varighed Udvikling 3 mdr. forløb over efter i fuldtidsmodtagere endt med 26 uger aktivering en varighed under 30 over år 26 uger Andel aktiverede i Andel efter endt virksomhedsrettet i beskæftigelse forløb på ydelsen aktivering 3 mdr. efter endt forløb på ydelsen Andel i beskæftigelse Udvikling i fuldtidsmodtagere Andel 3 mdr. under i efter 30 beskæftigelse endt aktivering år 3 mdr. efter endt aktivering Andel aktiverede i Andel virksomhedsrettet aktiverede i aktivering virksomhedsrettet aktivering Udvikling i fuldtidsmodtagere Udvikling under 30 i år fuldtidsmodtagere under 30 år Forsørgelsesudgifter pr. person Forsørgelsesudgifter i arbejdsstyrken pr. person i arbejdsstyrken Nøgletal for sygedagpenge Andel varighed forløb over med 52 uger en Andel efter endt forløb på ydelsen i pct. af forløb arbejdsstyrken med en varighed over 52 uger Andel på førtidspension Andel 6 mdr. efter endt forløb varighed i beskæftigelse over 26 uger 3 mdr. efter endt forløb på ydelsen i Andel pct. af på arbejdsstyrken varighed over førtidspension 52 uger i 6 pct. mdr. af efter arbejdsstyrken endt forløb Andel varighed forløb over med 26 uger en Nøgletal efter endt forløb ledighedsydelse på ydelsen Andel på førtidspension Andel varighed forløb over med 52 uger 6 en i pct. mdr. af efter arbejdsstyrken endt forløb varighed over 52 uger Andel efter endt i beskæftigelse forløb på ydelsen 3 mdr. efter endt forløb på ydelsen Andel i pct. af på arbejdsstyrken førtidspension Andel 6 mdr. på efter førtidspension endt forløb 6 mdr. efter endt forløb i Andel pct. af forløb arbejdsstyrken med en Nøgletal for fleksjob pct. af arbejdsstyrken Andel varighed forløb over med 26 uger en Antal nytilkendelser pr personer ml. 15 og 65 år Antal nytilkendelser pr personer ml. 15 og 65 år Nøgletal for førtidspension Antal nytilkendelser pr personer ml. 15 og 65 år Antal nytilkendelser pr Antal personer nytilkendelser ml. 15 og 65 pr år personer ml. 15 og 65 år Besparelses- Besparelsespotentialpotentiale (1) (1) 11 klyngen
12 12 Vi står på mål overfor både borgerne og medarbejderne, både i forhold til de indsatser, der laves og mindst lige så vigtigt de indsatser, der ikke laves. Thomas Adelskov, borgmester i Odsherred Jeg har siddet med i atten år og har oplevet forvaltninger sidde i hver deres lille kasse. Vi har brudt væggene ned og sagt: Nu arbejder vi sammen! Christa Laursen, formand for Jobudvalget i Vejle Den stadige udfordring er, at vi i jobcenteret befinder os i en verden, hvor rammerne og målene hele tiden flytter sig John Jensen, økonomi- og arbejdsmarkedsdirektør i Svendborg Det er vigtigt hele tiden at kigge ind i maskinrummet og spørge: Får vi nok ud af det, vi gør? Får vi nok for pengene? Lise Willer, jobcenterchef i Esbjerg Yderligere information findes på Kontakt Fuldmægtig Ole Rejnhold Daugaard på telefon eller på mail: ord@kl.dk
Vi kan godt. styre beskæftigelsesindsatsen
1 Vi kan godt styre beskæftigelsesindsatsen Det handler om...at sammenkæde ministermål, resultatmål og budget...at skabe ejerskab hos politikere og hos medarbejdere...at følge op på alle niveauer i organisationen...at
Læs mereBeskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring!
Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Oplæg til fælles indsats for en bedre styring af beskæftigelsesindsatsen Indhold 3 4 5 Indsatsen er hævet med 8,5 mia. kr. Store forskelle =
Læs mereResultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 19. maj 2014 Resultatrevision 20 for Jobcenter Aarhus Resultaterne af jobcentrets indsats i 20. 1. Resume Landets
Læs mereDet politiske partnerskab om beskæftigelse. Beskæftigelsesudvalget Aarhus Kommune
Det politiske partnerskab om beskæftigelse Beskæftigelsesudvalget Aarhus Kommune Lone Englund Stjer, KL Arbejdsmarked og Erhverv Den 27. februar 2014 1 Partnerskabets formål At kommunerne skal være stærke
Læs mereIndstilling. Resultatrevision 2009 for Jobcenter Århus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 19.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 19. maj 2010 Århus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume Resultatrevision 2009
Læs mereARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle
for alle Udfordringen - Udviklingen har ikke været gunstig. Juli 2011 er der 2.000 flere borgere i Vejle på overførselsindkomst end i 2007. Årsagen er dels, flere ledige, primært dagpengemodtagere, og
Læs mereResultatrevision Beskæftigelsesplan 2015
Resultatrevision 1 Om resultatrevisionen Som forberedelse til udarbejdelse af Beskæftigelsesplan 2017 har Skive Kommune lavet en resultatrevision på målene i resume af fremgår nedenfor. Resultatrevisionen
Læs mere1.7 Arbejdsmarkedsudvalget
1.7 1.7.1 49. Beskrivelse af sindsatsen omfatter budgetområdet vedr. indkomstoverførsler som f.eks., arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge samt arbejdsmarkedsforanstaltninger
Læs mereResultatrevision 2011
Resultatrevision 2011 NOTAT Jobcenter Introduktion til resultatrevisionen 2011 Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Resultatrevisionen viser udvalgte
Læs mereR E S U L T A T R E V I S I O N
Jobcenter Randers R E S U L T A T R E V I S I O N 2 0 1 0 Side 1 af 9 INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. SAMMENFATNING...3 3. MINISTERMÅL...3 3.1 Arbejdskraftreserven...3 3.2 Sygedagpengeforløb over 26 uger...4
Læs mereREFERAT ARBEJDSMARKEDSUDVALGET
REFERAT ARBEJDSMARKEDSUDVALGET den 18.12.2012 i Borgmesterens mødelokale SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden... 3 2 Måltal i Beskæftigelsesplan 2013... 4 3 Orientering om 6-by-barometret november 2012...
Læs mereResultatrevision 2013
Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...
Læs mereBilag 1 Opfølgning for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget mål fastsat i kommunens kvalitetskontrakt
Bilag 1 Opfølgning for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget mål fastsat i kommunens kvalitetskontrakt På Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets område er der i alt opstillet tre kvantificerbare mål
Læs mere(Synopsis for) Beskæftigelsesplan. Om Hørsholm Kommunes beskæftigelsesindsats
(Synopsis for) Beskæftigelsesplan 2019 Om Hørsholm Kommunes beskæftigelsesindsats Udarbejdet af: Center for Arbejdsmarked Udgivelsesdato: 15.12.2018 Indhold 1. Indledning...3 1.1 Det formelle grundlag...3
Læs mereAnbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune
Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April
Læs mereResultatrevision 2013. Svendborg Kommune
Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Resultatoversigten... 4 2.1. Ministermål... 4 2.1.1. Flere unge skal have en uddannelse.... 4 2.1.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til
Læs mereResultatrevision 2013
Område: Jobcenter Brøndby Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Albertslund, Fredericia, København, Odense, Svendborg, Aalborg, Århus Periode: 2013 indeholder: En resultatoversigt der
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Indledning. Resultatrevision Arbejdsmarkedsafdelingen
GLADSAXE KOMMUNE Arbejdsmarkedsafdelingen Resultatrevision 2010 NOTAT Dato: 12. april 2011 Af: Jacob Benedictus Jørgensen & Peter Sidelmann Indledning Ifølge Bekendtgørelsen om ansvaret for og styringen
Læs mereResultatrevision 2012
NOTAT JC - Fællesadministrationen 22-03-2013 Resultatrevision 2012 Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 77006/13 13/329 1. Resultatrevisionens formål og indhold Følgende indeholder resultatrevisionen
Læs mereBeskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune
Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune 1. Indledning Beskæftigelsesplanen er Ballerup Kommunes plan for, hvordan kommunen vil arbejde med indsatsen for de ledige, og for virksomhederne. Bag Beskæftigelsesplanen
Læs mereResultatrevision 2015
Forfatter: [Navn] Resultatrevision 2015 Kommune Jobcenter Nordfyn Revideret den [Dato] Dokument nr. [xx] Sags nr. [xx] Indhold Indledning... 2 Ministerens mål... 3 Forsørgelsesgrupper... 4 Indsatsen...
Læs mereResultatrevision. Jobcenter Skive
Resultatrevision Jobcenter Skive 2012 1 Indhold 1.0 Indledning...3 1.1 Resumé...3 2.0 Scorecard...4 3.0 Resultatoversigt...5 3.1 Ministerens mål...5 3.1.1 Arbejdskraftreserven...5 3.1.2 Permanente forsørgelsesordninger...6
Læs mereResultatrevision. Jobcenter Skive
Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6
Læs mereResultatrevision for Helsingør 2011
Resultatrevision for Helsingør 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resultatoversigt... 4 Beskæftigelsesministerens mål...4 Arbejdskraftreserven...4 Permanente forsørgelsesordninger...5 Unge under
Læs mereBytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune
Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal
Læs mereResultatrevision for året Jobcenter Allerød
Resultatrevision for året 2011 Jobcenter Allerød Marts 2012 Resultatrevision 2011 for jobcenter Allerød Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcenter Allerød. Resultatrevisionen
Læs merePolitisk partnerskab. Workshop for beskæftigelsesudvalget Faaborg-Midtfyn Kommune, 7. april
Politisk partnerskab Workshop for beskæftigelsesudvalget Faaborg-Midtfyn Kommune, 7. april 2014 07-04-2014 1 Partnerskabets formål At kommunerne skal være stærke leverandører af en effektiv beskæftigelsesindsats
Læs mereBeskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget
Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009
Læs mereOpfølgning på Beskæftigelsesplan 2013 Jobcenter Haderslev
Opfølgning på Beskæftigelsesplan Jobcenter Haderslev 1 Ministermål 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervs- kompetencegivende
Læs mereN O TAT. 14 anbefalinger til en bedre styring af beskæftigelsesindsatsen
N O TAT 14 anbefalinger til en bedre styring af beskæftigelsesindsatsen KL dannede i foråret 2011 et netværk bestående af 12 kommuner. Formålet med netværket har været at sætte fokus på styringen af beskæftigelsesindsatsen
Læs mereResultatrevision 2017
Resultatrevision 2017 Nordfyns Kommune Jobcenter Nordfyn Indhold Indledning... 3 Ministerens mål... 4 Status for målgrupper, der modtager offentlig forsørgelse... 5 Indsatsen... 8 Centrale elementer i
Læs mereLBR NØGLETAL 3/2014. DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00
LBR NØGLETAL 3/2014 Aarhus hvordan går det sammenlignet med andre jobcentre? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 hvorfor NØGLETAL? indsats gør en forskel Jobcentret
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016
BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: Oktober 2015 Kontakt: C-BB Sagsnr.: 15.20.00-P15-1-15 Beskæftigelsesplan 2016 I denne beskæftigelsesplan sammenfattes fokus og prioriteringer for Ballerup Kommunes
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. November 2009
OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg November Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges
Læs mereJobcentrets resultater er vurderet ud fra Ministerens fastsatte mål for beskæftigelsesindsatsen
Resultatrevision 2011 NOTAT Jobcenter Introduktion til resultatrevisionen 2011 Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Resultatrevisionen viser udvalgte
Læs mereI FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert
Læs mereResultatrevision 2011
NOTAT JC - Fællesadministrationen 01-03-2012 Resultatrevision 2011 Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67787/12 12/6116 1. Resultatrevisionens formål og indhold Følgende indeholder resultatrevisionen
Læs mereResultatrevision for 2008
Resultatrevision for 2008 Notatet redegør for Resultatrevisionen for 2008. Resultatrevisionen består af fire dele, resultatoversigten, besparelsespotentiale, scorecard på ministermål og scorecard på rettidighed.
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Maj 2010
OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord Maj Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges
Læs mereÅbent møde for Beskæftigelsesudvalgets møde den 02. april 2009 kl. 14:30 i Mødelokale SDP
Åbent møde for Beskæftigelsesudvalgets møde den 02. april 2009 kl. 14:30 i Mødelokale SDP Indholdsfortegnelse 013. Budgetopfølgning 28.02.2009 26 014. Forsøg med EGU-pladser på kommunale arbejdspladser
Læs mereLejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige
Pressemeddelelse den 12. september 2013 Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Lejre Kommune igangsatte i foråret en ekstraordinær indsats for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs via
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereRINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING HVORFOR DA S NØGLETAL? De kommunale jobcentre skal hjælpe ledige med at finde arbejde og være med
Læs mereOpfølgning på Beskæftigelsesplan 2013 Jobcenter Haderslev
Opfølgning på Beskæftigelsesplan Jobcenter Haderslev 1 Ministermål 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervs- kompetencegivende
Læs mereResultatrevisionen for 2013
Resultatrevisionen for 2013 Notatet redegør for Resultatrevisionen for 2013. Resultatrevisionen består af fire dele: resultatoversigten, besparelsespotentiale, opgørelse over resultater for puljen til
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Marts 2011
OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord Marts 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport
Læs mereStyring af beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsestræf 2010 Kristina Bendixen, KL
Styring af beskæftigelsesindsatsen Beskæftigelsestræf 2010 Kristina Bendixen, KL Udgangspunktet Resultater der tæller Der er en kommunal styringsopgave Der er forskel! Antal fuldtidspersoner på sygedagpenge
Læs mereResultatrevision 2012. Jobcenter Jammerbugt
Resultatrevision 2012 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Ministermål 1: Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Ministermål 2: Permanente forsørgelsesordninger...
Læs mereResultatrevision 2012 for Jobcenter Hørsholm.
Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hørsholm. Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene. Resultatrevisionen samler en række væsentlige oplysninger om udviklingen
Læs mereResultatrevision. Jobcenter Skive
Resultatrevision Jobcenter Skive 2013 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 1.1 Resumé... 3 2.0 Resultatoversigt... 5 2.1 Ministerens mål... 5 2.1.1 Unge i uddannelse... 5 2.1.2 Tilgang til førtidspension... 5
Læs mereAarhus Kommunes Beskæftigelsesplan 2014
Aarhus Kommune Jobcenter Aarhus Værkmestergade 5 8000 Aarhus C Beskæftigelsesregion Midtjylland Søren Frichs vej 38K st. 8230 Åbyhøj Tlf.: 72 22 3700 E-mail: brmidt@ams.dk Att.: Christian Schacht-Magnussen
Læs mereVers. 2 maj Resultatrevision. Jobcenter Skive
Vers. 2 maj 2012 Resultatrevision Jobcenter Skive 2011 1 Indhold 1.0 Resume... 3 2.0 Beskæftigelsespolitiske mål... 5 2.1 Ministermål... 5 2.2 Lokale beskæftigelsespolitiske mål... 6 2.3 Scorecard... 8
Læs mereArbejdsmarkedspolitisk handlingsplan Opfølgning - November
Arbejdsmarkedspolitisk handlingsplan 2017 Opfølgning - November 1 Politik og handlingsplan Køge Kommunes arbejdsmarkedspolitiske handlingsplan udmønter kommunens fireårige arbejdsmarkedspolitik, som Køge
Læs mereSÆT MÅL OG STYR EFTER DEM
SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,
Læs mereResultatrevision 2011
1 Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Bornholm, Frederikshavn/Læsø, Guldborgsund, Kalundborg, Lolland, Norddjurs, Nyborg, Randers, Slagelse, Sv.borg/Langel./Ærø, Vordingborg Resultatrevision
Læs mere2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2013
Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2013 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2013 Kommunen skal i 2012 udarbejde en beskæftigelsesplan for 2013 1. Beskæftigelsesplanen er kommunens
Læs mereMål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet
Fokusområder i 2015 Demokratisk medborgerskab som ståsted Viborg Kommune har de seneste par år omlagt store dele af den beskæftigelsesrettede indsats med henblik på at styrke kvaliteten i indsatsen samtidig
Læs mereResultatrevision for Varde
Resultatrevision for Varde 2012 Område: Sammenligningsgrundlag: Varde Jobcentre med samme rammevilkår: Faxe, Køge, Lemvig, Thisted, Vejen Periode: 2012 Indhold Resultatrevision 2012 Jobcenter Varde har
Læs mereUddybende analyse af Jobcenter Københavns målopfyldelse på ministermål for 2011
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Kontor for Resultatopfølgning NOTAT Uddybende analyse af Jobcenter Københavns målopfyldelse på ministermål for 2011 Problemstilling: De fire
Læs mereResultatrevision 2012
Område: Jobcenter Brøndby Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Albertslund, Fredericia, København, Odense, Svendborg, Aalborg, Århus Periode: 2012 Resultatrevision 2012 består af tre
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereUnge på uddannelseshjælp
Kvantitative mål for beskæftigelsesindsatsen i 2015 Fastsættelse af kvantitative mål og tværgående indsatser Beskæftigelsesplan 2015 har hovedsageligt koncentreret sig om udfordringerne i beskæftigelsesindsatsen
Læs mereOverblik over kommunens resultater på Jobindsats.dk
Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 6, 19. okt. 2009 Overblik over kommunernes resultater på Jobindsats.dk, side 1 Nye tal for den tidlige indsats på Jobindsats.dk, side 4 Nyt på Jobindsats.dk,
Læs mereNotat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:
Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs
Læs mereResultatrevisionen for 2011
Resultatrevisionen for 2011 Resume Samlet set har en fra december 2010 til december 2011 på Bornholm været positiv. En Arbejdskraftreserve som samlet set er faldet med 16 % og et kraftigt fald i sager
Læs mereReferat fra dialogmøde mellem Jobcenter Holbæk og Beskæftigelsesregion
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 22. april 2010 J.nr.: Referat fra dialogmøde mellem Jobcenter Holbæk og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland den 13. april 2010 Deltagere fra Jobcenter
Læs mereNOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE
ARU 3. december 29 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Arbejdsmarkedsforvaltningen Jobcenter Sagsbehandler: Anne-Mette Thordal-Christensen Afrapportering på 1-dagesplanen På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 1. august
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Marts 2013
OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild Marts 2013 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne
Læs mereResultatrevision 2013
Resultatrevision 2013 1. Indledning I henhold til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, udarbejder Jobcenter Kolding hvert år en resultatrevision, som viser indsatsen og
Læs mereDen samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.
Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne
Læs mereResultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final
Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final 1: Resultatoversigt 1 Resultater: Unge 2 Antal fuldtidspersoner under 30 år på offentlige forsørgelsesydelser i Vejen Kommune var i 2013 701 personer mod
Læs mereResultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted
Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Udarbejdet i april 2013 af Jobcenter Hedensted Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Tlf. 79 75 54 00 www.hedensted.dk/jobcenter Resultatrevision 2012 1 Indhold
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016
Beskæftigelsesplan 2016 Indledning Beskæftigelsesplanen er Kommunens plan for, hvordan Kommunen vil imødekomme nogle af de beskæftigelsespolitiske udfordringer i det kommende år. Beskæftigelsesplanen for
Læs mereResultatrevision 2011. Beskæftigelsesindsatsen. Herning Kommune
Resultatrevision 2011 Beskæftigelsesindsatsen i Herning Kommune - 1 - Om resultatrevisionen Alle kommuner skal hvert år udarbejde en resultatrevision i forhold til beskæftigelsesindsatsen. Opgaven er lovfæstet,
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereStatus på mål i beskæftigelsesplan 2017
Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 I beskæftigelsesplan 2017 er der opstillet 12 mål for beskæftigelsesindsatsen i 2017. De 4 mål er udmeldt af beskæftigelsesministeren, de sidste 8 mål er udmeldt
Læs mereResultatrevision Svendborg og Langeland kommune. Resultatrevisionen viser indsatsen og resultater for Jobcenter Svendborgs område i 2012.
Svendborg og Langeland kommune Resultatrevisionen viser indsatsen og resultater for Jobcenter Svendborgs område i 2012. ejcacj 01-04-2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Ministermål Scorecard...
Læs mereResultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune
Unge under 30 år Dec 2011 1.327 2 0-12 1 Guldborgsund Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Ifølge Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen
Læs mereKapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4
Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2010 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3 Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 2.1. Beskæftigelsesministerens
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mereStatistik til Job og Arbejdsmarkedsudvalget. Maj 2010
Statistik til Job og Arbejdsmarkedsudvalget. Maj 2010 Statistik på baggrund af Jobindsats.dk Nedenstående er mængdestatistikken og rettidighedsopgørelsen baseret på de nationale sammenlignings tal fra
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010
OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted november Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport
Læs mereMål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet
Fokusområder i 2014 Demokratisk medborgerskab som ståsted Viborg Kommune har de seneste par år omlagt store dele af den beskæftigelsesrettede indsats med henblik på at styrke kvaliteten i indsatsen samtidig
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Januar 2013
OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg Januar 2013 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016-2020. Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning
Beskæftigelsesplan 2016-2020 Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 3 2 Københavns Vision 2020... 3 3 Ministermål 2016... 4 4 Status, udfordringer
Læs mereStatus på mål i beskæftigelsesplan 2017
Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 I beskæftigelsesplan 2017 er der opstillet 12 mål for beskæftigelsesindsatsen i 2017. De 4 mål er udmeldt af beskæftigelsesministeren, de sidste 8 mål er udmeldt
Læs mereSOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Resultatrevision 2013
SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Resultatrevision 2013 1. Indledning Denne Resultatrevision 2013 har til formål at give et overblik over resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i Solrød Kommune i 2013.
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Morsø Juni 2010
OPFØLGNINGSRAPPORT Morsø Juni Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Det gøres kvartalsvist. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne
Læs mereInvestering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem
Notat Dato 24. marts 2017 MLJ Side 1 af 5 Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem Beskæftigelsesområdet, har gennem en årrække været præget af store reformer.
Læs mereErfaringer med forandringsteori og resultatstyring Jobcenterchef Lise Willer
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 27. september 2010 Erfaringer med forandringsteori og resultatstyring Jobcenterchef Lise Willer Hovedpunkter God resultatstyring forudsætter gode data. Resultatstyringen
Læs mereStrategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune
Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune 21. december 2011 Beskæftigelse Projekt og udvikling 1. Indledning Den økonomiske krise rammer også de unge, der oplever at blive afskediget
Læs mereResultatrevision Syddjurs Kommune Erhverv og Beskæftigelse
Syddjurs Kommune Erhverv og Beskæftigelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...1 Resumé...2 Syddjurs Kommunes mål for beskæftigelsesindsatsen og resultatmål for Jobcenter Syddjurs...2
Læs mereUdkast Beskæftigelsespolitikken
1 Udkast Beskæftigelsespolitikken 2019-2022 Indledning Ringkøbing- Skjern Kommunes vision Naturens rige er vo Visionen konkretiseres gennem Plan- og Udviklingsstrategien og politikkerne. Herved sikres,
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den
Læs mereStatus på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020
Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020 I beskæftigelsesplan 2017 til 2020 er der opstillet 12 mål for beskæftigelsesindsatsen i 2019. De 4 mål er udmeldt af beskæftigelsesministeren, de sidste
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport
Læs mereReferat med beslutningsgrundlag
Side 1 af 13 Referat med beslutningsgrundlag for møde i Beskæftigelsesudvalget, torsdag den 3. oktober 2013, kl. 17.30 Udvalgslokale 390 Åbent referat 1. Beskæftigelsesplan 2014 for Jobcenter Aarhus 2.
Læs mereOVERSIGT OVER BESKÆFTIGELSES- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN. Oversigt over beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken i Skanderborg Kommune 2012
OVERSIGT OVER BESKÆFTIGELSES- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN Oversigt over beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken i Skanderborg Kommune Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforholdene i Skanderborg Kommune
Læs mere