Specialtilbud under pres

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Specialtilbud under pres"

Transkript

1 Specialtilbud under pres Tid til de næste skridt En hvidbog om udviklingen på det specialiserede sociale område og de udfordringer, der står for

2 Specialtilbud under pres Tid til de næste skridt En hvidbog om udviklingen på det specialiserede sociale område og de udfordringer, der står for

3 Udgivet af Socialpædagogerne, maj 2011 Analyser og undersøgelser: Mette Grostøl, Anders Haarløv, Kirstine Krommes-Ravnsmed, Jeppe Hammer Larsen, Vagn Michelsen, Ditte Sørensen, Claus Wendelboe Tekst og redaktion: Bille Sterll Layout: Steven Leweson Tryk: Silkeborg Bogtryk Oplag: eks. ISBN: Bogen kan rekvireres hos Socialpædagogernes Landsforbund Brolæggerstræde København K Tlf

4 En kulegravning og en reform, tak! I 2007 overgik en stor del af det specialiserede sociale område til de 98 nye kommuner. Her fire år efter Kommunalreformen står det klart, at udviklingen på området er gået og går den gale vej. Denne hvidbog dokumenterer utvetydigt, at symptomerne på en bekymrende udvikling efterhånden er mange og markante: En autist, to mennesker med psykoser, tre udviklingshæmmede og en stofmisbruger stuvet sammen i en skærmet enhed på kommunens plejehjem i stedet for tilbud, der imødekommer den enkeltes behov. Når man ser på udviklingen, kunne man tro, det er fremtiden i mange kommuner. Specialtilbud, som tidligere modtog borgere fra hele landet, kæmper i dag med tomme pladser og faldende efterspørgsel. Selv små kommuner trækker borgere hjem og opretter billigere løsninger i nærmiljøet. Ingen har undersøgt kvaliteten. Mange tilbud møder nu krav om at tage borgere med vidt forskellige handicap ind for at bedre økonomien. Derved udvandes den specialviden, der er brugt mange år på at opbygge. Hjælpen til udsatte og sårbare børn er nedprioriteret og erstattet af en indsats, der er dårligere fagligt funderet men billigere. På bare fire måneder er antallet af små børn på døgninstitution faldet med 20 procent. Aldrig er så få små børn blevet anbragt uden for hjemmet. Kommunerne sparer både på anbringelserne og på det forebyggende arbejde. Det er børnene, der kommer til at betale prisen. Mange får aldrig etableret troen på sig selv og ender med markant dårligere livsmuligheder end nødvendigt. Det bliver dyrere for samfundet og den enkelte. Mange ender i kriminalitet og på varig offentlig forsørgelse i stedet for at få et værdigt liv, hvor de bidrager til samfundet. Børnene skal have hjælp i starten af livet det er både bedst og billigst. Landets kommuner er ude i en hidtil uset økonomisk opbremsning. Hensynet til økonomien fylder mere og mere, når kommunen beslutter, hvilken hjælp og støtte en handicappet borger eller en socialt udsat familie kan få. Selv om loven klart siger, at hjælpen skal tage udgangspunkt i det enkelte menneskes behov. Årsagerne til denne nedtur er flere. Men en ensidig kommunal finansiering kombineret med en stram kommunal økonomi er én. En anden er, at kommunernes indbyrdes køb og salg af pladser, som er blevet udbredt efter Kommunalreformen, simpelthen virker udgiftsdrivende. En del af de stigende udgifter skyldes altså ikke, at tilbuddene får tilført flere ressourcer, men at kommunerne leger bytte-bytte-købmand med hinanden. Hertil skal lægges en kommunal undervurdering af den opgave, de kæmpede sig til og en overvurdering af egne kræfter. 3

5 At den kommunale frustration over disse forhold så ydermere har ført til en ubehagelig og stigmatiserende sprogbrug fra borgmestre og kommunale organisationsfolk overfor udsatte grupper, gør kun problemerne værre. Vi vil have stoppet nedturen, og det kan ikke gå hurtigt nok. Og vi har flere forslag til redskaber, der kan vende udviklingen: Vi vil først og fremmest have en finansieringsreform. En reform, som skal sikre, at kommunerne kan give den enkelte borger det specialiserede, skræddersyede tilbud, han eller hun har brug for. Det tilbud, der kompenserer den enkelte borger for det handicap, der stiller vedkommende ringere end andre på grund af vilkår, borgeren ikke selv har valgt. En finansieringsreform, som kan motivere kommunerne til at sætte ind, hvor det i virkeligheden betaler sig bedst for både den enkelte og samfundet: med en tidlig, en specialiseret og en tilstrækkelig indsats. Dernæst skal vi have en kulegravning af udviklingen på det specialiserede sociale område efter Kommunalreformen. Og endelig synes vi, at de børn, unge og voksne, der bruger det sociale område, har fortjent et nybrud kort sagt vil vi hilse en egentlig socialreform velkommen. Benny Andersen Forbundsformand 4

6 Indhold 1. Så er freden forbi Udviklingen på det specialiserede sociale område efter reformen 2. Én samlet indgang for borgerne Kommunerne overtager de specialiserede sociale tilbud 3. Så tæt på en normal hverdag som muligt Hvad er det specialiserede sociale område? 4. En tidlig indsats betaler sig Forebyggende arbejde med udsatte børn og unge 5. Ikke til at styre Økonomi og beslutninger på den sociale markedsplads 6. Stort fald i nye anbringelser Anbragte børn og unge 7. Et liv på 20 kvadratmeter Voksne handicappede 8. En hård opbremsning Kommunerne tvinges til massive besparelser Litteratur Noter

7 1. Så er freden forbi Udviklingen på det specialiserede sociale område efter reformen Denne hvidbog samler en lang række undersøgelser, som beskriver udviklingen blandt botilbud for handicappede, på døgninstitutioner og i plejefamilier for anbragte børn og unge, siden Kommunalreformen trådte i kraft i 2007 På bare fire måneder fra oktober 2010 til februar 2011 er antallet af små børn på døgninstitution faldet med 20 procent. Aldrig er så få små børn blevet anbragt uden for hjemmet. Højt specialiserede døgninstitutioner står tomme, og flere har fået normeringerne kraftigt beskåret. Siden oktober 2010 er to døgninstitutioner for småbørn lukket. Og i Slagelse forbereder Børne- og Ungecenteret sig på at lukke og slukke i maj Vigtig viden om små og skrøbelige børn risikerer at blive spredt for alle vinde og gå tabt. Intet tyder på, at faldet sker, fordi socialt udsatte familier med et trylleslag er blevet bedre til at give deres børn omsorg og trygge rammer. Forklaringen skal snarere findes i kommunernes pengekasse. Kommunernes budgetter for 2011 varsler store besparelser på udsatte børn og unge og handicappede i forhold til forbruget i I 2011 skal kommunerne bruge over 1,6 milliarder kroner mindre end i Og denne gang skal budgetterne holdes. Regeringen har indført en sanktionsmekanisme, der straffer de kommuner, der overskrider budgettet i løbet af Straffen er en bøde på 60 procent af det beløb, kommunen overskrider med. En udvikling, kommunerne selv kalder en historisk hård opbremsning. Det er den virkelighed, borgerne i landets kommuner i dag står over for. Der er gået lidt over fire år, siden kommunerne i 2007 overtog det samlede ansvar for de specialiserede tilbud til udsatte børn og unge og handicappede. Før reformen aftalte kommunerne og regeringen, at kommunerne skulle drive de mange tilbud videre på samme serviceniveau som før. Landets mest udsatte borgere skulle ikke opleve Kommunalreformen som en forringelse, tværtimod. Politikere på Christiansborg og i landets kommuner talte om kvalitet, nærmiljø og tæt samspil. De første år holdt alle sig nogenlunde i ro. KL opfordrede landets borgmestre til at love hinanden sikker drift og ikke ændre brugen af de enkelte tilbud de første to-fire år. 6

8 Siden er udgifterne på området vokset og vokset; en udvikling, som er kommet bag på de mange kommuner, som frivilligt overtog opgaverne fra de gamle amter. Nu er freden tilsyneladende forbi, og det er nærliggende at se på, hvordan det så går. Denne hvidbog beskriver udviklingen på det specialiserede sociale område, siden Kommunalreformen trådte i kraft 1. januar Bogen bringer en række analyser og undersøgelser af, hvordan det er gået, siden kommunerne i 2007 overtog hele ansvaret og finansieringen af tilbud til anbragte børn, handicappede, hjemløse, misbrugere, psykisk syge og andre med behov for en særlig indsats. Gennem såvel officielle tal og statistikker som egne målinger og beregninger tegner bogen et aktuelt billede af den situation, de mange vidt forskellige specialtilbud til udsatte borgere står i her i Hvidbogen forklarer baggrunden for reformen og beskriver de konkrete ændringer i det kommunale landskab. Den ser på økonomi og beslutningsprocesser i kommunerne og tager pulsen på de to store specialområder: børn og unge og voksen-handicappede. Desuden gennemgår bogen nye beregninger over udgifter og gevinster ved en tidlig forebyggende indsats. Hvidbogen samler surveys blandt medarbejdere i marken og chefer i kommunernes forvaltninger, analyser af budgetter og regnskaber, optællinger på botilbud og døgninstitutioner og samfundsøkonomiske beregninger. De fleste undersøgelser er udført af Socialpædagogernes Landsforbund i perioden 2007 til 2011, men en række eksterne rapporter fra forskningsinstitutioner og analyseinstitutter er også inddraget. 7

9 2. Én samlet indgang for borgerne Kommunerne overtager de specialiserede sociale tilbud Med Kommunalreformen overtager de 98 nye kommuner fra 1. januar 2007 stort set alle tilbud til handicappede og udsatte børn og unge. Flere organisationer frygter, at kommunerne er for små. Allerede i det første år forsøger kommunerne at spare på det nye område Nytårsdag 2007 vågner danskerne op til en forandret offentlig sektor. 271 kommuner er blevet til 98, og fem nye regioner erstatter de 14 amter. Af de 98 nye kommuner har 91 over indbyggere, og det gennemsnitlige indbyggertal er efter reformen vokset fra til godt pr. kommune. 65 af de nye kommuner er dannet ved at lægge flere nabokommuner sammen for at nå mindst indbyggere. 33 af de nye kommuner har fået lov til at fortsætte på egen hånd. Blandt dem er storbykommuner som København, Frederiksberg, Århus og Odense samt en række forstadskommuner i hovedstadsområdet. Enkelte små ø-kommuner har ingen indlysende naboer, de kan lægges sammen med, og fortsætter også som sig selv. Kommunalreformen flytter en lang række offentlige opgaver fra de gamle amter over i de nye kommuner og regioner. Kommunerne overtager det fulde ansvar for det specialiserede, sociale område: døgn- og dagtilbud til psykisk og fysisk handicappede, udsatte børn og unge, stofmisbrugere, psykisk syge, hjemløse og andre, der har brug for særlig støtte for at få hverdagen til at hænge sammen. De nye regioners altoverskyggende opgave bliver at drive sygehusene. Oprindeligt er det også tanken, at regionerne skal drive alle de gamle amtstilbud på det sociale område, på nær institutioner for børn og unge, som er anbragt udenfor hjemmet på grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer. Men sådan kommer det ikke til at gå. Forud er gået en kort proces fra Strukturkommissionen afgiver sin betænkning i januar 2004, til regeringen fremlægger sit samlede katalog af 48 lovforslag i februar Regeringen taler om én samlet indgang til det offentlige. Mens handicaporganisationer, brugere og faglige organisationer er usikre på, om de nye kommuner er store nok til at løse alle de stærkt specialiserede opgaver, som før lå i amterne. Usikkerheden går på, om der er borgere nok selv i de store kommuner til at drive tilbud med meget små målgrupper. Bekymringerne bliver manet i jorden af politikere i kommunerne og på Christiansborg. 8

10 Bekymringen hænger sammen med frygten for det nye. Men vi vil vise, at vi kan klare opgaven. Jeg kan kun give tilsagn om, at vi vil arbejde sammen med alle, der har relationer til området, for at få det til at blive en succes. Vi vil stå for et godt tilbud, for kvalitet og sammenhæng i hverdagen. Socialudvalgsformand i KL, Tove Larsen (S), Socialkortet.dk Med forslaget skabes en klar og entydig ansvarsfordeling på det sociale område, samtidig med at opgaverne i højere grad løses på en mere kvalificeret måde i nærmiljøet og i tæt samspil med de almindelige tilbud. Socialminister Eva Kjer Hansen fremsætter lovforslaget om den ny Servicelov i Folketinget, februar Sultne kommuner Et helt centralt princip i reformen er, at de specialiserede sociale opgaver i højere grad skal løses i nærmiljøet tæt på borgeren og i samarbejde med de almindelige kommunale tilbud. Derfor får kommunerne ret til på et hvilket som helst tidspunkt at overtage de institutioner og tilbud, som regionerne ellers skulle drive. Præmissen er, at tilbuddene skal drives på samme serviceniveau som i de gamle amter. I løbet af 2006 vokser kommunernes appetit på at overtage opgaver fra regionerne. Fra 1. januar 2007 overtager kommunerne af egen fri vilje over 80 procent af de sociale tilbud, som før blev drevet af amterne. Stort set hele handicapområdet ender hos kommunerne: fra små botilbud for velfungerende udviklingshæmmede til store institutioner som Sølund i Skanderborg, både dag- og døgntilbud til autister, døvblinde, spastikere og mange andre små målgrupper. Selv forsorgshjem og herberger, hvis brugere ofte krydser rundt på tværs af kommunegrænserne, tager kommunerne til sig. Den kommunale logik synes at være, at når de alligevel skal betale hele regningen for driften, kan de ligeså godt selv eje og styre institutionerne. Blandt brugere og fagfolk er mange bekymrede for, om selv de nye og større kommuner reelt er store og bæredygtige nok til at drive højt specialiserede tilbud til meget små målgrupper, som der måske kun bor en enkelt eller to af i kommunen. Dele af forslaget er præget af tilfældigheder og manglende viden om behov og udfordringer på det specialiserede sociale område. [ ] Vores frygt var og er, at de sociale tilbud afspecialiseres, dels udtrykt i en kommuna- 9

11 lisering uden faglig vurdering om bæredygtighed, dels som konsekvens af en uigennemskuelig finansieringsreform på det sociale område. Socialdemokraterne og Det Radikale Venstres bidrag til Socialudvalgets betænkning over lovforslaget. Formålet med lovforslaget er at sikre en udvikling, hvor der er kvalificerede tilbud til udsatte børn og unge, udviklingshæmmede, handicappede, sindslidende, stofmisbrugere og andre grupper med behov for en socialfaglig indsats, og hvor der er én myndighed, nemlig kommunalbestyrelsen, der har et samlet og sammenhængende ansvar for indsatsen for den enkelte borger. Socialminister Eva Kjer Hansen fremsætter lovforslaget i Folketinget, februar Kommuner får ekstra i bloktilskud Tidligere delte amter og kommuner udgifterne på det specialiserede sociale område. Fra 2002 til 2007 gjaldt den såkaldte grundtakstmodel, hvor kommunen betalte til en bestemt grænse grundtaksten mens amtet så betalte resten. I dag betaler kommunen hele regningen for de pladser, den driver selv eller køber hos andre. I en række meget dyre enkeltsager refunderer staten dog en del. Udgifterne på det sociale område er svære at styre. Allerede inden reformen trådte i kraft, fik kommunerne bevilget 424 millioner kroner ekstra i 2007 og 850 millioner kroner ekstra i bloktilskud fra Desuden fik kommunerne et løft på 1,3 milliarder kroner ekstra til ældre, børn og socialområdet for at imødegå udgifter i forbindelse med den demografiske udvikling. Regeringen og KL er enige om, at kommunerne dermed er kompenseret fuldt ud for de overtagne amtslige opgaver, og at kommunerne i 2008 kan videreføre det nuværende serviceniveau inklusive overtagne amtslige opgaver. Aftale om kommunernes økonomi for 2008, 10. juni 2007, Dermed er de nye kommuner enige med regeringen om, at de får fuld kompensation og endda lidt til til at overtage de mange nye og dyre opgaver på det sociale område. Alligevel budgetterer de allerede med besparelser, før reformen overhovedet træder i kraft. En undersøgelse blandt kommunale ledere på sociale tilbud, som Socialpædagogerne gennemførte i efteråret 2007, viser, at hver tredje allerede i 2007 bliver pålagt at svinge sparekniven. 1 Rammeaftaler og redegørelser På det specialiserede sociale område er der altså ikke mange opgaver tilbage til de fem regioner. I dag driver regionerne de sikrede døgninstitutioner, som 10

12 primært modtager unge kriminelle. Desuden driver de en række højt specialiserede tilbud til meget små målgrupper, for eksempel høre- og synshæmmede, og tilbud til domfældte udviklingshæmmede. Når det gælder de meget specialiserede tilbud, har kun de færreste kommuner borgere nok til, at de kan drive et målrettet tilbud selv. Derfor foregår der i dag et udbredt køb og salg af pladser på tværs af regioner og kommuner. Kommunerne koordinerer handlen med specialtilbud på tværs af kommunegrænserne gennem de sociale rammeaftaler, der årligt vedtages for hver region. Rammeaftalen skal sikre det samlede overblik over alle de sociale tilbud og sikre, at udbud og efterspørgsel matcher. Rammeaftalen bliver til på baggrund af de kommunale redegørelser, som hvert år vurderer kommunens behov og forventede brug af pladser i specialtilbud nu og fremover. En analyse af samtlige 98 kommunale redegørelser for 2008 viser en lang række fejl og mangler. Kommunerne har et år inde i reformen stadig svært ved at overskue de mange nye tilbud og forbruget af dem. Især på de tilbud, hvor borgerne ikke visiteres gennem kommunen, men henvender sig selv, for eksempel tilbud til hjemløse, stofmisbrugere og krise- og voldsramte kvinder. Kommunerne kan nemlig ikke styre, hvor mange hjemløse der vil være næste år. På de nye opgaveområder er det endnu vanskeligt at vurdere det fremtidige behov, da kommunen endnu er i gang med få et overblik over det faktuelle forbrug af ydelser og tilbud. Furesø kommune, 2008 Analysen viser også, at kommunerne allerede i 2008 planlægger at tage borgere hjem fra tilbud i andre kommuner i stor stil. Begrundelsen er, at borgerens hjemkommune kan gøre det tættere på. Og i et enkelt tilfælde, at den kan gøre det billigere. 2 Forvaltningen har igangsat analyser af børneinstitutioner, specialundervisningsområdet vedr. børn og voksenområdet samt misbrugsområdet. Dette mhp. vurdering af, om kommunen med fordel selv kan levere nogle af de ydelser, som købes hos andre, bl.a. med baggrund i en væsentlig stigning i taksterne. Rudersdal Kommune, 2008 I evalueringerne af kommunernes samarbejde indbyrdes og med regionerne, udtrykker nogle kommuner bekymring for, om de kan skaffe pladser til deres borgere, hvis udbyderkommunerne fremover målretter tilbuddene til deres egne behov. 3 11

13 Siden har flere undersøgelser vist, at kommunerne satser på at være selvforsynende med så mange specialtilbud som overhovedet muligt. Tilbudsportalen den sociale nethandel Som en del af Kommunalreformen blev det besluttet at oprette en tilbudsportal på nettet for det særlige sociale område. Her skal alle kommunale og regionale tilbud samt godkendte private tilbud opføres, og kommunerne må kun benytte tilbud, som er nævnt i portalen. Tilbudsportalen skal være et arbejdsredskab, hvor en kommune kan finde og sammenligne kvalitet og priser på de tilbud, der modsvarer en borgers behov. Uanset om der er tale om handicappede, udsatte børn og unge, psykisk syge, misbrugere eller andre grupper med særlige behov. Borgerne får nu ligesom kommunen adgang til via tilbudsportalen at se tilbud i hele landet. Det er en historisk ny mulighed, som man aldrig har haft før på det sociale område. Folketingsmedlem Charlotte Dyremose (K), ved tredjebehandlingen af forslag til lov om social service (L 38) 16. juni På Tilbudsportalen kan kommunens sagsbehandlere sammenligne pris og kvalitet, putte i kurv og gå til kassen. Alle priser (takster) skal beregnes efter de samlede omkostninger, inklusive administrativt overhead, afskrivninger med mere. Med andre ord et socialt supermarked på nettet. Den nye nethandel er tænkt som hjørnestenen i en transparent social markedsplads, hvor pengene følger borgeren helt ud til den enkelte institution. Tanken er, at handicapinstitutioner, krisecentre og andre sociale tilbud skal konkurrere om at tilbyde kommunerne de bedste ydelser til den laveste pris. Priserne hænger direkte sammen med, hvad det koster at drive tilbuddene. Det kan være svært for den dyre institution at forklare præcist, hvorfor borgeren får et meget bedre produkt her end hos den billigere konkurrent. I hvert fald, når det skal kunne præsenteres på tilbudsportalen.dk. Men et problem ved at gøre institutionspladser til handelsvarer er, at varen ofte købes meget sjældent til den enkelte borger. Når borgeren visiteres, vælger kommunen det bedste og billigste produkt, men der er ingen sikkerhed for, at dette også er det mest fordelagtige om fem eller ti år. Hvis man skal være sikker på at få den bedste vare til den laveste pris, skal borgerne visiteres igen med jævne mellemrum og naturligvis flyttes, hvis et bedre og billigere tilbud viser sig på markedet. Ellers fungerer markedet ikke. Så hvis markedet skal fungere på markedsvilkår, må både borgere og kommuner indstille sig på at flytte rundt efter pris og kvalitet. 12

14 (Portalen) bliver til glæde for mennesker med handicap såvel som for pårørende og medarbejdere på hele det sociale område. Socialminister Eva Kjer Hansen, Magasinet Mandat 26. oktober Desværre har det vist sig, at oplysningerne på tilbudsportalen.dk ikke er helt præcise og opdaterede. Dette dokumenteres tydeligt i en rapport som en række organisationer har udarbejdet. Kommunerne prioriterer simpelthen ikke indberetningsopgaven særlig højt, og oplysningerne er mangelfulde, ukorrekte og i nogle tilfælde helt misvisende. 4 Ligegyldigt hvad man gør, får man helt andre tal frem end Socialministeriet uanset hvilke søgeparametre, der lægges ind. Alene det faktum, at der kommer andre tal frem end Socialministeriets, viser, at Tilbudsportalen ikke er uproblematisk. Også kommunale sagsbehandlere klager over portalens manglende brugbarhed. Tilbudsportalen fungerer ikke efter hensigten. Og desværre kan de beskrevne vanskeligheder ikke alene forklares som startproblemer. Netværk om Konsekvenserne af Kommunalreformen på Social- og Uddannelsesområdet, NoKS, 2008 Kommunerne undgår ekspertise udefra Før reformen drev de gamle amter en vidtgående rådgivning indenfor det specialiserede område, som de kendte indgående, fordi de også drev alle tilbud. For mange kommuner er opgaverne nye, og kommunerne har ikke samme grad af ekspertise blandt medarbejderne. For at hindre en faldende standard i kommunernes visitering og en glidende afspecialisering, bliver Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, VISO, oprettet. VISO tilbyder kommunerne landsdækkende specialrådgivning, hvis de ikke selv har den rette ekspertise. Men i dag viser det sig, at kommunerne benytter VISO i langt mindre omfang end ventet. Derfor har KL forhandlet sig frem til at få tilbageført nogle af de midler, der var afsat til at finansiere VISO. Fra 2010 blev kommunernes bloktilskud således forhøjet med 100 millioner kroner. Rådgivningen findes med andre ord. Men kommunerne undgår den i en sådan grad, at de i stedet får penge for at rådgive sig selv. Blandt brugerorganisationerne opfatter man udviklingen som et udtryk for, at kommunerne forsøger at undgå ekspertrådgivningen, fordi de frygter, den vil medføre visitering til dyrere, specialiserede tilbud, og dermed pådrage kommunen større omkostninger, end hvis de selv foretager vurderingerne. 5 13

15 3. Så tæt på en normal hverdag som muligt Hvad er det specialiserede sociale område? Anbragte børn og unge, psykisk syge og handicappede, misbrugere og hjemløse har brug for ekstra hjælp for at få et liv så tæt på normalt som muligt. De koster årligt kommunerne over 30 milliarder kroner. Kommunerne sammenligner dem med gøgeungen, der skubber de andre fugleunger ud af reden Over børn og unge bor ikke sammen med deres forældre, men er anbragt uden for hjemmet på grund af alvorlige sociale og adfærdsmæssige problemer. Lige så mange mellem og børn bor stadig hjemme, men modtager særlig hjælp for at forebygge yderligere sociale eller psykiske problemer. Mellem og børn går i specialbørnehave, fordi de har fysiske eller psykiske handicap. Over børn bliver undervist i specialklasser, enten i folkeskolen eller på specialskoler. Omkring voksne bor i et botilbud for fysisk eller psykisk handicappede. Mellem og mennesker er ifølge de nationale kortlægninger hjemløse. De fleste er mænd, flertallet er misbrugere, og mange har desuden en psykisk lidelse. Knap 900 stofmisbrugere var i behandling ved udgangen af Tal er der nok af. Alligevel ved ingen helt præcist, hvor mange børn, unge og voksne i Danmark, der har brug for et ekstra skub for at få hverdagen til at hænge sammen. I modsætning til andre store områder som børnepasning, skolegang og ældreservice, er statistik og nøgletal næsten helt fraværende på det særlige sociale område. Men det er disse mennesker, vi taler om, når vi taler om brugere, beboere og målgrupper på de specialiserede sociale tilbud. Mennesker med særlige behov har brug for særlig støtte. Det kan være børn og unge med svære sociale problemer, som ikke trives hjemme. Fysisk og psykisk handicappede, som har brug for hjælp i hverdagen, eller psykisk syge, hjemløse og stofmisbrugere. De specialiserede tilbud tæller dag- og døgninstitutioner for handicappede børn, specialundervisning, døgninstitutioner og plejefamilier for børn anbragt uden for hjemmet, botilbud for handicappede og psykisk syge, botilbud og aktiviteter for hjemløse og stofmisbrugere. Fælles for hjælpen til de mange forskellige udsatte og sårbare borgere er, at den er beskrevet i Serviceloven. Et bærende princip i Serviceloven er kompensationsprincippet. Loven skal sikre, at udsatte borgere får den nødvendige, 14

16 individuelle hjælp, de behøver for at kompensere for følgerne af deres sociale, fysiske eller psykiske vilkår. Serviceloven skal altså sikre, at sårbare mennesker får de samme muligheder for et godt liv som alle andre, selv om deres vilkår begrænser dem. Der er ikke tale om særbehandling, men om et forsøg på at udjævne uligheder. Kommunen kan med andre ord ikke vedtage et generelt serviceniveau for alle handicappede eller anbragte børn på samme måde, som den lægger et generelt niveau for vuggestuer, børnehaver og ældrepleje. Den enkelte har ret til den hjælp, han eller hun har brug for, og tilbuddet skal netop tilpasses individuelle behov. Eller som det hedder i Servicelovens paragraf 1: Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Alligevel lægger kommunerne nu op til, at de godt kan lægge et niveau for hjælpen på det specialiserede sociale område. Det kan man, og det bør man! skriver KL i et notat fra Og roser Horsens kommune for at hjemtage sårbare og udsatte unge fra døgninstitutioner og anbringe dem på egen hånd i hybler. En af de unge begik kort efter grov vold mod en tilfældig ung mand i Horsens. 7 1 Formålet med denne lov er 1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, 2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og 3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Lov om Social Service, pgf Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksen- 15

17 liv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skal have til formål at 1) sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk, 2) sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk, 3) understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse, 4) fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel og 5) forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv. Stk. 2. Støtten skal være tidlig og helhedsorienteret, så problemer så vidt muligt kan forebygges og afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert enkelt tilfælde tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold. Stk. 3. Støtten skal bygge på barnets eller den unges egne ressourcer, og barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. Barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Hvis dette ikke er muligt, skal foranstaltningens baggrund, formål og indhold tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren og for barnet eller den unge. Lov om Social Service pgf Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Formålet med indsatsen er 1) at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres, 2) at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder, 3) at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje og 4) at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter denne lov. Lov om Social Service pgf

18 Udgifternes himmelflugt De sidste mange år er udgifterne til det specialiserede sociale område vokset og vokset. Over 30 milliarder kroner i alt bruger kommunerne årligt på udsatte og sårbare børn, unge og voksne. 8 Udviklingen i udgifterne på det specialiserede sociale område Kommunernes regnskaber , hele landet, 2011-priser, milliarder kroner Voksen-handicapområdet Børn og unge Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Udgifternes himmelflugt var en væsentlig årsag til Kommunalreformen. Ved at give kommunerne det fulde ansvar for at finansiere de dyre specialtilbud, håbede Folketinget at give kommunerne incitament til at bremse udgifterne. Dette er indtil videre ikke lykkedes. Tværtimod. At ønsket om at spare er udtalt, viste sig allerede, inden reformen trådte i kraft. Kommunernes egne budgetter regnede med nedskæringer på en halv milliard kroner på handicappede og udsatte børn og unge i Pengene skulle lægges til side til uforudsete udgifter. Med andre ord skulle handicappede og udsatte børn og unge betale for en buffer til de nye kommuner, så de var polstrede til Kommunalreformens første år. Man kan ikke ud fra tallene sige, at kommunerne sparer 300 millioner kroner på udsatte børn og unge. Kommunerne budgetterer blot 300 millioner lavere end i KL-formand Erik Fabrin, Socialpædagogen januar

19 En gøgeunge, der skal ud af systemet En rundspørge blandt ledere på specialtilbud, som Socialpædagogerne udførte i 2007, viste, at næsten hver tredje havde gennemført besparelser i reformens første leveår. Selv om kommunerne var blevet fuldt kompenseret for de nye opgaver, angav flere ledere manglende finansiering og generel ubalance i kommunens økonomi som årsag til nedskæringerne. 9 Tilsyneladende behøver kommunerne ikke bekymre sig om vrede pårørende, som i tusindtal demonstrerer foran rådhuset. En måling, som analyseinstituttet Gallup lavede for Socialpædagogerne i efteråret 2007, viste, at to ud af tre danskere ikke kender en eneste handicappet eller har anbragte børn og unge inde på livet i familien. Så når kommunerne sparer på det særlige sociale område, opdager de færreste vælgere det. 10 I sommeren 2009 gik KL selv til frontalangreb på de dyre specialtilbud til handicappede og udsatte, da KL-formand Erik Fabrin omtalte dem som en gøgeunge, der skal ud af systemet, før den skubber brede velfærdsydelser som børnepasning, folkeskole og ældrepleje ud af den kommunale rede. Det var den samme gøgeunge, kommunerne var så ivrige efter at få i reden, at de frivilligt overtog over 80 procent af specialtilbuddene. Vi har en mervækst på specialområderne, som skal finansieres fra normalområderne. Det er en gøgeunge, der skal ud af systemet. Erik Fabrin, formand for KL, Danske Kommuner 25. juni 2009 Ingen har lyst til at blive kaldt gøgeunger, som det er blevet gjort om os. Ingen har lyst til at føle sig som et uønsket æg i reden, der bare nasser på andre. Lisbeth Jensen, formand for Udviklingshæmmedes Landsforbund, på Mellem servicelov og benhård styring Kommunerne står i en klemme. På den ene side skal de følge Serviceloven og tildele borgerne den hjælp, de har behov for, efter en individuel vurdering. Samtidig skal de holde udgifterne og skatten i ro. Balancegangen mellem at overholde Serviceloven og samtidig forlange benhård økonomistyring er formuleret således af socialminister Benedikte Kiær i december 2010: Det er et grundlæggende princip i Serviceloven, at kommunale tilbud skal gives på baggrund af en konkret, individuel vurdering af den enkelte borgers behov. Det fremgår direkte af loven, og det skal være udgangspunktet for den kommunale sagsbehandling. Derudover skal kommunerne altid overveje, om løsning af de kommunale opgaver sker på den mest økonomiske måde. Økonomiske hensyn må dog ikke gives forrang frem for andre hensyn, herunder kravet om at der skal foreta- 18

20 ges en konkret og individuel vurdering, når der træffes afgørelse om hjælp til den enkelte borger. Kravet om en konkret og individuel vurdering er ingen hindring for, at der udarbejdes serviceniveauer, hverken på handicapområdet eller på resten af Servicelovens område. Serviceniveauerne kan angive de retningslinjer, der som udgangspunkt gælder for de sociale tilbud i den enkelte kommune. Men serviceniveauerne kan ikke bruges som faste retningslinjer, der automatisk udløser særlige tilbud om hjælp til bestemte grupper af borgere. Afgørelsen om hjælp og støtte til den enkelte borger skal altid ske ud fra en konkret, individuel vurdering af borgerens behov. Spørgsmål nr. 58, Socialudvalget

Specialtilbud under pres

Specialtilbud under pres Specialtilbud under pres Tid til de næste skridt En hvidbog om udviklingen på det specialiserede sociale område 2007-2011 og de udfordringer, der står for Udgivet af Socialpædagogerne, maj 2011 Analyser

Læs mere

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap 2015-2018 område 618 Psykiatri og Handicap Indledning område 618 Psykiatri og Handicap omfatter udgifter til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Området omfatter udgifter til følgende:

Læs mere

Introduktion til det socialpolitiske område

Introduktion til det socialpolitiske område Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling) SOU Alm.del Bilag 34 Offentligt Introduktion til det socialpolitiske område Serviceloven og Familieretten 19. august 2015 Minikonference for Social- og

Læs mere

I alt mindreudgift Sektor 02 Teknik og Anlæg Bygningsvedligeholdelse

I alt mindreudgift Sektor 02 Teknik og Anlæg Bygningsvedligeholdelse 1 Bilag til Direktionens besparelsen Sektor: Konto Korrigeret Forventet merforbrug + Tekst inkl. begrundelse for mer/mindreforbrug Kontonr. budget 211 regnskab 211 Mindreforbrug - Sektor 2 Teknik og Anlæg

Læs mere

SOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2015

SOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2015 Indledning Området er henlagt til Socialudvalget, og omfatter tilbud til børn og unge med særlige behov, tilbud til ældre og handicappede, rådgivning, tilbud til voksne med særlige behov, støtte til frivilligt

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

SOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2014

SOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2014 Indledning Området er henlagt til Socialudvalget, og omfatter tilbud til børn og unge med særlige behov, tilbud til ældre og handicappede, rådgivning, tilbud til voksne med særlige behov, støtte til frivilligt

Læs mere

Serviceniveau og styring børneområdet. - Nogle eksempler

Serviceniveau og styring børneområdet. - Nogle eksempler Serviceniveau og styring børneområdet - Nogle eksempler Sagt om faglighed og økonomi Socialministeren på samråd i april 2010: Men jeg er ikke enig i præmissen om, at jo flere penge vi bruger på området,

Læs mere

Høring om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen

Høring om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Økonomi og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 12 1216 København K E-mail: komoko@oim.dk og khs@oim.dk Weidekampsgade 8 Postboks 470 0900 København C Tlf. 70 11 45 45 Fax 33 30 44 49 www.hk.dk/kommunal

Læs mere

Note Område Beløb i 1.000 kr. Sundhedsudvalget 1.111 Egentlige tillægsbevillinger 12.000 Finansieret til/fra andre udvalg -10.889

Note Område Beløb i 1.000 kr. Sundhedsudvalget 1.111 Egentlige tillægsbevillinger 12.000 Finansieret til/fra andre udvalg -10.889 Budgetopfølgning pr. 31. marts 2014 Udvalg: Sundhedsudvalget Note Område Beløb i 1.000 kr. Sundhedsudvalget 1.111 Egentlige tillægsbevillinger 12.000 Finansieret til/fra andre udvalg -10.889 10.1 10 Social

Læs mere

Kvartalsoversigt over det specialiserede socialområde 2012 Nettodriftsudgifter ekskl. dr 2, grp 001 *) (hele kr.)

Kvartalsoversigt over det specialiserede socialområde 2012 Nettodriftsudgifter ekskl. dr 2, grp 001 *) (hele kr.) Kvartalsoversigt over det specialiserede socialområde 2012 Nettodriftsudgifter ekskl. dr 2, grp 001 *) (hele 1.000 kr.) Budget 2012 Korrigeret Korrigeret Korrigeret Korrigeret Forventet Generelle kommentarer

Læs mere

Notat til budgetopfølgning SÆ-udvalget, Social, Ældre og Sundhed

Notat til budgetopfølgning SÆ-udvalget, Social, Ældre og Sundhed 1 of 5 Notat til budgetopfølgning SÆ-udvalget, Social, Ældre og Sundhed 19. august 2015 Budgetopfølgning pr. 31. juli 2015 for voksen- og handicapområdet I det følgende fremlægges budgetopfølgning pr.

Læs mere

Boligerne på Skovstien 8-12

Boligerne på Skovstien 8-12 Boligerne på Skovstien 8-12 22-01-2015 Dok.nr.: 2014/0006842-6 Regodkendelse af tilbuddet Boligerne på Skovstien 8-12 Boligerne på Skovstien 8-12 er et tilbud etableret i henhold til servicelovens 66 og

Læs mere

Kvartalsoversigt over det specialiserede socialområde 2011 Nettodriftsudgifter ekskl. dr 2, grp 001 *) (hele kr.)

Kvartalsoversigt over det specialiserede socialområde 2011 Nettodriftsudgifter ekskl. dr 2, grp 001 *) (hele kr.) Kvartalsoversigt over det specialiserede socialområde 2011 Nettodriftsudgifter ekskl. dr 2, grp 001 *) (hele 1.000 kr.) Budget 2011 Korrigeret Korrigeret Korrigeret Korrigeret Forventet Eventuelle generelle

Læs mere

Notat til budgetopfølgning SÆ-udvalget, Social, Ældre og Sundhed

Notat til budgetopfølgning SÆ-udvalget, Social, Ældre og Sundhed 1 of 8 Notat til opfølgning SÆ-udvalget, Social, Ældre og Sundhed 21. maj 2015 Budgetopfølgning pr. 30. april 2015 for voksen- og handicapområdet I det følgende fremlægges opfølgning pr. 30. april 2015

Læs mere

Lov om Social Service 85 /87

Lov om Social Service 85 /87 / Lov om Social Service 85 /87 Botilbud Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens formål og opbygning 4. Visitationspraksis og funktionsevnevurdering

Læs mere

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012 Notat Til: Økonomiudvalget og Byrådet Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal Ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner skal der hvert kvartal - henholdsvis ultimo marts, ultimo

Læs mere

2) Omkostninger ved ophold for udenlandske statsborgere, hvis der ikke kan findes en dansk hjemkommune.

2) Omkostninger ved ophold for udenlandske statsborgere, hvis der ikke kan findes en dansk hjemkommune. BEK nr 1674 af 16/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2017 Ministerium: Børne- og Socialministeriet Journalnummer: Børne- og Socialmin., j.nr. 2016-6182 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Lyngby-Taarbæk kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Lyngby-Taarbæk kommune Lyngby-Taarbæk kommune Side 1 af 13 sider. Lyngby-Taarbæk kommune Kontaktperson Tlf. nr. Mail.: Skemaet er tænkt som et værktøj til brug ved kommunens udarbejdelse af redegørelsen pr. 1. maj, jfr. Vejledningen

Læs mere

NOTAT. Udgiftspres på de specialiserede socialområder

NOTAT. Udgiftspres på de specialiserede socialområder NOTAT 29. august 2016 Udgiftspres på de specialiserede socialområder Dette notat beskriver det forventede udgiftspres, som kan konstateres på de specialiserede socialområder i forhold til budget 2017.

Læs mere

Det specialiserede socialområde

Det specialiserede socialområde Det specialiserede socialområde 5.25.17 Særlige dagtilbud og særlige klubber 5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 5.28.23 Døgninstitutioner

Læs mere

Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer

Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget Effekt Ydelser Organisering Ressourcer MÅL - familier, børn og unge Børn får det bedre Effektvurderinger af udsatte børn Udvikling og adfærd Familieforhold

Læs mere

Departementet for Familie og Justitsvæsen. Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni

Departementet for Familie og Justitsvæsen. Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni Den sociale indsats er afgørende i det videre arbejde Den sociale indsats i Grønland bygger på 2 grundlæggende indsatser: En social indsats, der sikrer rimelige grundvilkår

Læs mere

Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016

Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.4 - side 1 Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 RÅDGIVNING (35) 5.35.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner På denne funktion registreres udgifter

Læs mere

HØRINGSSVAR OM UDMØNTNING AF KOMMUNALREFORMEN VED LOV OM SOCIAL SERVICE.

HØRINGSSVAR OM UDMØNTNING AF KOMMUNALREFORMEN VED LOV OM SOCIAL SERVICE. Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 7. januar 2005 HØRINGSSVAR OM UDMØNTNING AF KOMMUNALREFORMEN VED LOV OM SOCIAL SERVICE. Kommunalreformen indebærer en ændret kommunal

Læs mere

Vis udskrift: "Børn 2009" https://app01.defgosoftware.net/defgo/surveyservlet?dummy=12651894683574748383&id=1223730&target=showpopup&jsbf=showa...

Vis udskrift: Børn 2009 https://app01.defgosoftware.net/defgo/surveyservlet?dummy=12651894683574748383&id=1223730&target=showpopup&jsbf=showa... Side 1 af 35 0% 0% 100% 1 af 55. Skabelon for Børn- og ungeområdet (Alle -henvisninger er til Serviceloven, senest bekendtgjort ved Lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009): På flere spørgsmål er

Læs mere

Opgaverne i forhold til målgruppen varetages i samarbejde med Beskæftigelsesafdelingen, Børn og Unge samt Sundhed- og Ældre.

Opgaverne i forhold til målgruppen varetages i samarbejde med Beskæftigelsesafdelingen, Børn og Unge samt Sundhed- og Ældre. Faktabeskrivelse På handicap- og psykiatriområdet varetages kommunens opgaver i forhold til voksne med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Det vil siger

Læs mere

Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Att.: Tina Hansen. 21. januar 2015

Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Att.: Tina Hansen. 21. januar 2015 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Att.: Tina Hansen 21. januar 2015 Høring om forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale

Læs mere

Det specialiserede voksenområde

Det specialiserede voksenområde Det specialiserede voksenområde Velfærds- og Sundhedsstaben 13.5.20145 1 00.30.10-S00-1-15 De store linjer Hovedoversigt Udvalg: Velfærds- og Sundhedsudvalget Hele kroner: budgetårets priser Politikområder

Læs mere

Velkommen til temamøde

Velkommen til temamøde Velkommen til temamøde 1. december 2008 Specialrådgivningen i Holbæk Handicap & Hjælpemidler VISO og specialrådgivning Anne Marie Kaas Claesson, Konsulent VISO Børn og Unge Elisabeth Nørgård Andreasen,

Læs mere

En anstændig hjemmepleje

En anstændig hjemmepleje Enhedslistens folketingsgruppe Tel. +45 33 37 50 50 Pressetjeneste: +45 33 37 50 80 En anstændig hjemmepleje Enhedslistens forslag om hjemmehjælp til Finansloven for 2015 På trods af at kommunerne i finansloven

Læs mere

Botilbudsområdet kort fortalt

Botilbudsområdet kort fortalt Botilbudsområdet kort fortalt Hovedresultater i de tre første analyserapporter i KREVIs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende Juni 2012 Flere end 70 pct. af alle

Læs mere

ABL 105 samt SEL 83 + 85 - længerevarende botilbud med døgndækning

ABL 105 samt SEL 83 + 85 - længerevarende botilbud med døgndækning Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for ABL 105 samt SEL 83 + 85 - længerevarende botilbud med døgndækning Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Ydelsen i botilbud, der er oprettet i henhold

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Haderslev Kommune 25. april 2012 Det specialiserede sociale område 11/38295

Haderslev Kommune 25. april 2012 Det specialiserede sociale område 11/38295 Haderslev Kommune 25. april Det specialiserede sociale område 11/38295 Økonomisk Ledelsesinformation pr. 31. marts til Byrådet lb. 9187 Denne ledelsesinformation indeholder en præsentation til Byrådet

Læs mere

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder VOKSEN OG SUNDHED Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 Telefax: 76 29 38 78 voksenogsundhed@horsens.dk www. horsens.dk Dato: 26. maj 2009 KL-emnenr.:

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: November 13 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Organisation for voksne udviklingshæmmede Parkvej 10 2750 Ballerup

Organisation for voksne udviklingshæmmede Parkvej 10 2750 Ballerup Organisation for voksne udviklingshæmmede Parkvej 10 2750 Ballerup 04-09-2014 Re-godkendelse af botilbuddene under Organisation for voksne udviklingshæmmede i Ballerup kommune. De 3 botilbud under Organisation

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv.

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Godkendt 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Formål...

Læs mere

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Oversigt over de fem udviklingsstrategier for social- og specialundervisningsområdet Overordnede tendenser/visioner Der vurderes ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller

Læs mere

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

& $ & ' $ ( ( 6 +!! $! +! &..5$!

& $ & ' $ ( ( 6 +!! $! +! &..5$! !""#$ %"" !"#!!$ % $$! & & $ & ' $ ( )!$*$+!$$$,)-.+!+$+/#+!$ & &.+!+$+ +0! 1 ' +!$+!$+2! 3 3 4+25++$2 ( ( 6 +!! $! +! & 7++$ # $$ % 7++$ +#$ & 7++$ #+!# $$ + &# 8$)..5$! 7 2+8 2 ' &()$* $ $ 1&"0$$$ $

Læs mere

Socialforvaltningens driftsbudget 2013

Socialforvaltningens driftsbudget 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for tværgående kontorer NOTAT Bilag 1c. Generel beskrivelse af Socialudvalgets budget Det fremgår af Økonomiforvaltningens indkaldelsescirkulære for budgetforslag

Læs mere

Budget 2009 til 1. behandling

Budget 2009 til 1. behandling 50.50. Serviceområdet handler om særlig støtte til børn og unge i henhold til serviceloven kapitlerne 11 og 12. Formålet er at yde støtte til børn og unge, der har særligt behov for denne, er at skabe

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her Nye forældre til et barn med udviklingshæmning Få nyttige informationer og gode råd her Forord Landsforeningen LEV er en forening for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende. Vi har i mere end

Læs mere

Danmark. Indledning. Ansvarsfordeling mellem stat, region og kommune NOTAT. Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark

Danmark. Indledning. Ansvarsfordeling mellem stat, region og kommune NOTAT. Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark NOTAT Titel Fra: Til: Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen, Danmark Valuta för pengarna? Kvalitetssäkring och uppföljning av barns uppväxtvillkor i nordiska

Læs mere

Indstilling. Rammeaftale 2009 for det sociale område. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen

Indstilling. Rammeaftale 2009 for det sociale område. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 17. september 2008 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling, Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 1. Resume Med kommunalreformen,

Læs mere

Bedre forhold for børn og voksne med handicap

Bedre forhold for børn og voksne med handicap BUDGETFORSLAG FRA SF Bedre forhold for børn og voksne med handicap - Aarhus Kommune bruger langt færre penge på børn og voksne med handicap, end mange andre kommuner. Det kan Aarhus Byråd ganske enkelt

Læs mere

SOCIALUDVALG. Sammendrag Budgetoversigt, 1.000 kr. excl. moms: Korrigeret budget 2014* pr. 01.07.14. Oprindeligt budget 2014.

SOCIALUDVALG. Sammendrag Budgetoversigt, 1.000 kr. excl. moms: Korrigeret budget 2014* pr. 01.07.14. Oprindeligt budget 2014. SOCIALUDVALG Sammendrag Budgetoversigt, 1.000 kr. excl. moms: Regnskab 2013 Oprindeligt 2014 Korrigeret 2014* pr. 01.07.14 Budget 2015 Visitations- og Hjælpemiddelsenheden U 34.038 32.256 0 0 I -2.385-2.184

Læs mere

Redegørelsen godkendt og oversendes med anbefaling til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Redegørelsen godkendt og oversendes med anbefaling til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Side 1 Pkt.nr. 5 Strategier på det sociale område KKR 608843 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Social og Sundhedsudvalget, at det anbefales over Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Efterspørgsel på botilbud Borgere med handicap

Efterspørgsel på botilbud Borgere med handicap Socialudvalget 29-1 SOU alm. del Svar på Spørgsmål 155 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet Att. Specialkonsulent Julie Begtorp Dato: 6.1.21 Sagsnr.: 21-2667 Dok.nr.: 21-1435 Øget behov for botilbud

Læs mere

Botilbuddet Sønderhaven Søndergårds alle 106 2760 Måløv

Botilbuddet Sønderhaven Søndergårds alle 106 2760 Måløv Botilbuddet Sønderhaven Søndergårds alle 106 2760 Måløv 11-09-2014 Re-godkendelse af bofællesskabet Sønderhaven i Ballerup kommune. Botilbuddet Sønderhaven er et tilbud etableret i henhold til Servicelovens

Læs mere

Haderslev Kommune 25. juli 2012 Det specialiserede sociale område 11/38295

Haderslev Kommune 25. juli 2012 Det specialiserede sociale område 11/38295 Haderslev Kommune 25. juli Det specialiserede sociale område 11/38295 Økonomisk Ledelsesinformation pr. 30. juni til Byrådet lb. 111607 Denne ledelsesinformation indeholder en præsentation til Byrådet

Læs mere

2. Økonomirapportering pr. 31. august 2010 - Arbejdsmarkedsforvaltningen

2. Økonomirapportering pr. 31. august 2010 - Arbejdsmarkedsforvaltningen 2. Økonomirapportering pr. 31. august 2010 Arbejdsmarkedsforvaltningen J.nr.: 00.01.00.Ø09 Sagsnr.: 10/37002 BESLUTNING I SOCIAL OG SUNDHEDSUDVALGET DEN Fraværende: Ingen. Udvalget godkendte indstillingen.

Læs mere

ABL 105 samt SEL længerevarende botilbud med døgndækning

ABL 105 samt SEL længerevarende botilbud med døgndækning Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for ABL 105 samt SEL 83 + 85 - længerevarende botilbud med døgndækning Godkendt i Socialudvalget 1. december 2016. Gyldig pr. 1. januar 2017 Formål Ydelsen i botilbud,

Læs mere

Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet

Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet FREDERIKSHAVN KOMMUNE Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet Kvalitetsstandard for botilbud til voksne i henhold til Servicelovens 107 og 108 samt Almenboliglovens

Læs mere

4. Beskriv og vurdér samarbejdet med Regionsrådet og de øvrige kommuner i forbindelse med indgåelse af rammeaftalen for 2010

4. Beskriv og vurdér samarbejdet med Regionsrådet og de øvrige kommuner i forbindelse med indgåelse af rammeaftalen for 2010 1. Kontaktpersonens navn og direkte telefonnr.: Mette Sielemann, 4849 3145 1.2. Kommunenummer: 223 2. Kun for kommuner, der af ministeriet er pålagt at indgå i forpligtende samarbejder: Beskriv og vurdér

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: December 2015 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 1. Kvalitetsstandard

Læs mere

Det kommunale budget

Det kommunale budget INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Det kommunale budget Vejledning om budgetlægning på udsatteområdet WWW.BDO.DK 1 BUDGETLÆGNING PÅ UDSATTEOMRÅ- DET 19 kommuner har i dag (2012) lokale udsatteråd. På tværs af

Læs mere

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne.

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. 1 Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste Område Randers kommune skal yde dækning af hel eller delvis

Læs mere

Bestillerplan Pixi-udgave [Skriv dokumentets titel]

Bestillerplan Pixi-udgave [Skriv dokumentets titel] Århus Kommune Socialforvaltningen Bestillerplan Pixi-udgave Serviceniveauer [Skriv dokumentets for Familier, Børn og Unge titel] [Skriv dokumentets undertitel] December 2010 Serviceniveauer Denne pixi-udgave

Læs mere

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet.

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet. Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge. Specialområdet. Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet. Allerød kommune. Lovgrundlag. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Tabel 1. Oversigt over gennemsnitlig antal anbragte børn og unge i 2009 2012 og måltal for 2013. Gns. 2009 Gns. 2010 Gns. 2011 Gns.

Tabel 1. Oversigt over gennemsnitlig antal anbragte børn og unge i 2009 2012 og måltal for 2013. Gns. 2009 Gns. 2010 Gns. 2011 Gns. Faktabeskrivelse Området varetages af Center for Børn og Forebyggelse, som har følgende afdelinger: Børne- og familierådgivningen (BOF), specialinstitutionerne, Sundhedsplejen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Lov om Social Service i Horsens Kommune

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Lov om Social Service i Horsens Kommune Sundhed og Socialservice Handicap, Psykiatri, Socialt Udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 sundhedogsocialservice@horsens.dk www.horsenskom.dk Sagsnr: 2012-010002 CHK/SR 13. september

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

NOTAT. Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning

NOTAT. Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning SOLRØD KOMMUNE JOB- OG SOCIALCENTERET NOTAT Emne: Til: Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning Byrådet Dato: 2. maj 2014 Sagsbeh.: Vinnie Lundsgaard / Maibritt Kuszon

Læs mere

Den målrettede flaskepost om forebyggende indsatser

Den målrettede flaskepost om forebyggende indsatser STOF nr. 22, 2013 Den målrettede flaskepost om forebyggende indsatser - Der kan være store samfundsøkonomiske og menneskelige gevinster ved forebyggende indsatser i forhold til udsatte børn og unge. Artiklen

Læs mere

Et nærmere blik på botilbudsområdet

Et nærmere blik på botilbudsområdet Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende

Læs mere

Målgruppe Fysisk og psykisk udviklingshæmmede Udviklingshæmmede Senhjerneskadede

Målgruppe Fysisk og psykisk udviklingshæmmede Udviklingshæmmede Senhjerneskadede Aflastningstilbuddet Torvevej 31 2640 Skovlunde Re-godkendelse af aflastningstilbuddet på Torvevej 31. Aflastningstilbuddet Torvevej er et tilbud etableret i henhold til Servicelovens 107 og dermed omfattet

Læs mere

INDHOLD INVESTERING I PROGRAMMER MÅLRETTET UDSATTE KRÆVER LANGSIGTET FOKUS 1. BAGGRUND FOR OG FORMÅL MED ANALYSEN

INDHOLD INVESTERING I PROGRAMMER MÅLRETTET UDSATTE KRÆVER LANGSIGTET FOKUS 1. BAGGRUND FOR OG FORMÅL MED ANALYSEN INDHOLD 1. Baggrund for og formål med analysen Tidlige indsatser målrettet udsatte børn og unge 2. Rambølls tilgang (metode og datagrundlag) TIDLIG INDSATS - BETALER DET SIG? 3. Analysens resultater SAMFUNDSØKONOMISKE

Læs mere

1. Baggrund og sammenfatning Forvaltningen har konstateret, at der må forventes et væsentligt merforbrug på voksensocialområdet i 2016.

1. Baggrund og sammenfatning Forvaltningen har konstateret, at der må forventes et væsentligt merforbrug på voksensocialområdet i 2016. Social - og Arbejdsmarkedssekretariat Sagsnr. 270448 Brevid. 2292006 Ref. HLLA Dir. tlf. 4631 6973 hannell@roskilde.dk NOTAT: Budgetudfordring på voksensocialområdet i 2016 17. marts 2016 1. Baggrund og

Læs mere

Styr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde

Styr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde Styr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde En central metode til at sikre den politiske styring af det specialiserede socialområde er at fastlægge et klart og operationelt

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Kopi til Udviklingen i antal anbringelser 2007 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 22. september I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende

Læs mere

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Og vi kan gå videre til næste, og det er rammeaftale for 2016 på det sociale område. Hvem ønsker ordet til den? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne. Værsgo.

Læs mere

Gør det noget det virker?

Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center 1 Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center Giver udsatte børn og unge et bedre liv 2 Indholdsfortegnelse 3 Allerød indholdsfortegnelse Brøndby Mød FEC Skole Forældre

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere

Opfølgning på hjemtagelser

Opfølgning på hjemtagelser Hedensted den 6. august 2014 Opfølgning på hjemtagelser Anders Kirkedal Nielsen Løsningvej 30 8722 Hedensted T: 79755000 1 Resumé Siden kommunesammenlægningen har Hedensted Kommune hjemtaget borgere på

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under

Læs mere

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne.

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. 1 Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne Område Randers Kommune

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Funktion Aktivitet Udgifter (kr.) Indtægter (kr.) 05.32.33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede 1.428.000 0 05.32 I alt 1.428.

Funktion Aktivitet Udgifter (kr.) Indtægter (kr.) 05.32.33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede 1.428.000 0 05.32 I alt 1.428. 05.32 Udgifter: 1.428.000 kr. Tilbud til ældre og handicappede Indtægter: 0 kr. 05.32.33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede 1.428.000 0 05.32 I alt 1.428.000 0 05.32.33 Forebyggende indsats

Læs mere

Status på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund

Status på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund Status på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund Olsen Marts 2014 Status førtidspensionsreformen Marts

Læs mere

Regionernes aktiviteter på socialog specialundervisningsområdet i 2009

Regionernes aktiviteter på socialog specialundervisningsområdet i 2009 Regionernes aktiviteter på socialog specialundervisningsområdet i December Indholdsfortegnelse Indledning. 3 Kapitel 1. De samlede aktiviteter.. 4 1.1 Kapaciteten.. 4 1.2 Driftsomkostninger.. 4 1.3 Anlægsomkostninger..

Læs mere

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre beskriver

Læs mere

"Indgribende lidelse" betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse.

Indgribende lidelse betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse. Kvalitetsstandard for Merudgifter i Lov om Social Service 41 Redigeret d. 250811 1. Lovgrundlag 41 i Lov om Social Service. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende Januar 2012 1 Socialpsykiatrisk støtte i eget hjem Lovgrundlag Hvilke behov skal dække Hvad er formålet med

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

http://defgosoftware2.net/defgo/surveyservlet;jsessionid=e7b5b995f46712cdd152...

http://defgosoftware2.net/defgo/surveyservlet;jsessionid=e7b5b995f46712cdd152... Side 1 af 16 0% 1% 100% 1 af 68. Skabelon for Voksenområdet (hvor ikke andet er nævnt, refererer -henvisninger til Lov om social service): Kommunenavn: Kontaktpersonens navn og direkte telefonnr (til evt.

Læs mere

Bofællesskabet Hvidovregade

Bofællesskabet Hvidovregade 18-09-2014 Bofællesskabet Hvidovregade Hvidovregade 59 2650 Hvidovre Regodkendelse af tilbuddet Bofællesskabet Hvidovregade Sagsbeh: Bima08 Journalnr: 2014/0016648 Socialtilsyn Hovedstaden Sektion Voksen

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Staben for Børne- og Velfærdsforvaltningen Bilag 3: beskrivelse af nuværende tilbud Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de

Læs mere

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne.

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne. Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Det talte ord gælder. Jeg blev lige som de fleste andre bekymret, da jeg så 21 Søndags indslag om hashmisbruget på Nexus. Derfor

Læs mere