Uddannelsesevaluering

Transkript

1 Uddannelsesevaluering Bachelor- og kandidatuddannelse i naturlig forlængelse af hinanden Uddannelsens navn, bachelor Uddannelsens navn, kandidat Evalueringsår (og evalueringsperioden i parentes) Studieleder (e) Institutleder (hvis findes) Institut (hvis findes) Fakultet Dato for dekanens godkendelse Bacheloruddannelsen i antropologi Kandidatuddannelsen i antropologi 2018 ( ) Heiko Henkel Helle Samuelsen Institut for Antropologi Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 16. august 2018

2 Indholdsfortegnelse DATAOVERSIGT... 3 Baggrundsdata... 3 Kvantitativt og kvalitativt datamateriale... 4 ANALYSE Status for uddannelserne Status for opfølgningsplaner Visioner og fremtidsperspektiver Eksterne eksperter

3 Dataoversigt Baggrundsdata Optag senest tre år, bachelor Optag senest tre år, kandidat Bestand seneste tre år, bachelor Bestand seneste tre år, kandidat Antal grader seneste tre år, bachelor Antal grader seneste tre år, kandidat Gennemførelse, normeret tid + et år seneste tre år i procent (og antal i parentes), bachelor Gennemførelse, normeret tid + et år seneste tre år i procent (og antal i parentes), kandidat Antal udrejsende udveksling seneste tre år, bachelor Antal udrejsende udveksling seneste tre år, kandidat Ledighedsstatistik seneste tre år i procent (og antal dimittender i parentes), bachelor Opgørelsesår: 2015 Opgørelsesår: 2016 Opgørelsesår: ,3 % (70 pers.) 69,6 % (71 pers.) 75 % (81 pers) 69,7 % (62 pers.) 52,5 % (42 pers.) 72,6 % (53 pers.) Dimissionsår: 2013 Dimissionsår: 2014 Dimissionsår: ,3 % 3,5 % 2,4 % 3

4 Kvantitativt og kvalitativt datamateriale Kvantitativt datamateriale Periodens resultater Opgørelsesår: 2015 Opgørelsesår: 2016 Opgørelsesår: 2017 Standarder for kvalitet Antal optagne internationale studerende på engelsksproget kandidatuddannelse (full degree) 9 % (7 pers.) 1 % (1 pers.) 24 % (16 pers.) På kandidatuddannelserne i Økonomi, Statskundskab, Global udvikling og Sikkerheds- og risikoledelse skal andelen af optagne internationale studerende overstige gennemsnittet for de seneste tre år, indtil de uddannelsesspecifikke mål er nået. På kandidatuddannelsen i Statskundskab skal andelen af optagne internationale studerende stige indtil andelen udgør mindst 10 pct. af optaget. På kandidatuddannelsen i Økonomi skal andelen af optagne internationale studerende stige indtil den udgør mindst 20 pct. af optaget. På kandidatuddannelsen i Global udvikling og kandidatuddannelsen i Sikkerheds- og risikoledelse skal andelen af optagne internationale studerende stige indtil den udgør mindst 50 pct. af optaget. Gennemsnit de 8 % seneste tre år: 4

5 Frafald seneste tre år i procent (og antal i parentes), bachelor Frafald seneste tre år i procent og (og antal i procent), kandidat Studieprogression, gennemsnitligt antal ECTS-point pr. studerende pr. år seneste tre år, bachelor Studieprogression, gennemsnitligt antal ECTS-point pr. studerende pr. år seneste tre år, kandidat Gennemførelse, normeret tid seneste tre år i procent (og antal i parentes), bachelor Gennemførelse, normeret tid seneste tre år i procent (og antal i parentes), kandidat Frafald første år: 20,4 % 20,4 % 18 % Samlet frafald på bacheloruddannelsen: 19,4 % (18 pers.) 24,5 % (25 pers.) 20,4 % (22 pers.) Hvis frafaldet på en bacheloruddannelse på første år overstiger 15 pct., eller frafaldet samlet set på en bacheloruddannelse overstiger 25 pct., skal der lægges en plan for, hvordan frafaldet kan reduceres. 7,9 % (7 pers.) 20 % (16 pers.) 12,3 % (9 pers.) Hvis frafaldet på en kandidatuddannelse overstiger 10 pct., giver det anledning til en særlig indsats. 49,7 54,3 49,1 ECTS pr. fuldtidsstuderende må ikke ligge under 50 ECTS pr. år. 38, ,7 ECTS pr. fuldtidsstuderende må ikke ligge under 50 ECTS pr. år 34,4 % (32 pers.) 10,1 % (9 pers.) 23,5 % (24 pers.) 5 % (4 pers.) 64,8 % (70 pers.) 17,8 % (13 pers.) Andelen af en årgang, der gennemfører på normeret tid, skal være minimum 50 pct., og andelen af en årgang, der gennemfører på normeret tid, skal overstige gennemsnittet for de seneste tre år. Gennemsnit de seneste tre år: 34,6 % Andelen af en årgang, der gennemfører på normeret tid, skal være minimum 30 pct. Andelen af en årgang, der gennemfører på normeret tid, skal overstige gennemsnittet for de seneste tre år. Gennemsnit de seneste tre år: 8 % 5

6 Gennemsnitligt antal undervisningsti mer på bacheloruddan nelsen om ugen pr. semester seneste tre år i perioden. Opgjort pr. semester. Gennemsnitligt antal undervisningsti mer på kandidatuddan nelsen om ugen pr. semester. Opgjort pr. semester på første år. ViP/DViP-ratio, årsværk, seneste år, bachelor ViP/DViP-ratio, årsværk, seneste år, kandidat STÅ/ViP-ratio, årsværk, seneste år, bachelor STÅ/ViP-ratio, årsværk, seneste år, kandidat Ledighedsstatistik seneste tre år i procent 1. sem. 2. sem ,6 15, ,6 På bacheloruddannelserne skal der være et minimums timetal på 12 timer om ugen i de 14 semesteruger for alle 3. sem. 12, semestre på bacheloruddannelser i sem ,3 12,2 På semestret med bachelorprojektet vægtes minimumstimetallet med 5. sem det antal ECTS, der indeholder undervisning. 6. sem. 6,1 5,2 7,1 Altså ved bachelorprojekt på 15 ECTS er minimumstimetallet 15/30*12 = 6 timer. 1. sem. 2. sem. 11,1 10,1 Fra 2017 skal der være et minimums timetal på 8 timer om ugen de to første semestre på kandidatuddannelserne. Dimissionsår: 2013 Dimissionsår: ,8 VIP/DVIP skal for bacheloruddannelser ligge over 2,0. 2,5 VIP/DVIP skal for kandidatuddannelser ligge over 2,0. 43,8 STÅ/VIP skal for bacheloruddannelser ligge under 75:1. 46,7 STÅ/VIP skal for kandidatuddannelser ligge under 50:1. Dimissionsår:

7 (og antal dimittender i parentes), kandidat 19,8 % (59 dimm) 19,6 % (83 dimm) 22 % (85 dimm) Ledigheden for kandidatdimittender fra antropologi og sociologi må ikke være to procentpoint eller mere over landsgennemsnittet for hovedområdet kvartal efter dimission. Ledigheden for kandidatdimittender fra de andre kandidatuddannelser ved fakultetet må ikke overstige landsgennemsnittet for hovedområdet kvartal efter dimission. I så fald skal uddannelsesledelsen redegøre for, hvad der er gjort for at rette op på udviklingen. Desuden skal der redegøres for, hvad uddannelsens ledelse planlægger at gøre fremadrettet. Kvalitativt datamateriale Periodens resultater Landsgennemsnit for hovedområde: 9,2 (i 2014 som er senest tilgængelige) Standarder for kvalitet 7

8 Studiestart hele perioden (seks år) Evalueringen af studiestarten på bachelorniveau er foretaget på fakultetsniveau. Studieleder modtog resultatet af evaluering af studiestarten 2017 med mødematerialet til studieledermødet d. 30. november Evaluering af studiestart på kandidatniveau er foretaget på fakultetsniveau. Har studieleder modtaget resultatet af evaluering af studiestarten på kandidatuddan nelsen i 2017? Instituttet forventes at modtage resultatet af evalueringen fra Fakultetet i slutningen af februar. Har introduktionsforløbet til de nye bachelorstuderende i 2017 indeholdt alle de dele, der er krav om? Ja (Hvis ja sæt kryds) X Nej (hvis nej, nævn hvilke dele der ikke har indgået og hvorfor) Har introduktionsforløbet til de nye kandidatstuderende i 2017 indeholdt alle de dele, der er krav om? Ja (Hvis ja sæt kryds) X Nej (hvis nej, nævn hvilke dele der ikke har indgået og hvorfor) I introduktionsforløbet til nye bachelor- og kandidatstuderende skal indgå: Præsentation af studiet (indhold og struktur), studieordning Biblioteket kom godt i gang IT for studerende - itfaciliteter, , e- læringsplatform og netværk Studieliv på CSS KUnet fælles indgang til info, regler og vejledning Studie- og karrierevejledningerne i Studenterservice Tilbud om at indgå i faglige og sociale fællesskaber på uddannelsen og på CSS generelt Information om funktionsnedsættelse og SPS Der gennemføres evaluering af studiestart i form af en spørgeskemaundersøgelse til alle studerende. Resultatet af undersøgelsen tilgår studielederen. Kompetencematrix, bachelor, jf. bilag 1 Understøtter de konstituerende studieaktiviteter uddannelsens kompetenceprofil? Har udarbejdelse af kompetencematrix givet anledning til at overveje om der skal foretages ændringer af uddannelsens kompetenceprofil eller uddannelsen? Kommenter 8

9 styrker og svagheder. De eksterne eksperter skal altid kommentere på uddannelsens opbygning (kompetencematrix). Ja, efter vores vurderinger. Se analyseafsnit for overvejelser. Kompetencematrix, kandidat, jf. bilag 2 Forskningsmatrix, bachelor, jf. bilag 3 Forskningsmatrix, kandidat, jf. bilag 4 Understøtter de konstituerende studieaktiviteter uddannelsens kompetenceprofil? Har udarbejdelse af kompetencematrix givet anledning til at overveje om der skal foretages ændringer af uddannelsens kompetenceprofil eller uddannelsen? Kommenter styrker og svagheder. De eksterne eksperter skal altid kommentere på uddannelsens opbygning (kompetencematrix). Ja, efter vores vurderinger. Se analyseafsnit for overvejelser. Er uddannelsens konstituerende studieaktiviteter forskningsbaserede? Har udarbejdelsen af forskningsmatrix givet anledning til overvejelser om at styrke de bagvedliggende forskningsmiljøer? Kommenter styrker og svagheder. De eksterne eksperter skal altid kommentere uddannelsens forskningsbasering (forskningsmatrix). Ja, efter vores vurderinger. Se analyseafsnit for overvejelser. Er uddannelsens konstituerende studieaktiviteter forskningsbaserede? Har udarbejdelsen af forskningsmatrix givet anledning til overvejelser om at styrke de bagvedliggende forskningsmiljøer? Kommenter styrker og svagheder. De eksterne eksperter skal altid kommentere uddannelsens forskningsbasering (forskningsmatrix). Ja, efter vores vurderinger. Se analyseafsnit for overvejelser. 9

10 Analyse Status for uddannelserne Status for uddannelserne baseret på analyse af kvantitativt og kvalitativt datamateriale inklusive kompetencematrix og forskningsmatrix Redegør for, hvordan går det med uddannelserne og de studerendes fremdrift på baggrund af de kvantitative og kvalitative data? Lever uddannelserne op til de standarder, som fakultetet har fastsat for uddannelserne? Hvad er der sket siden sidst? Har resultat af: Censorformandskabsberetninger Undervisningsevalueringer, herunder beståelsesprocenter Dialog med aftagerpaneler Dialog med dimittender (Der foretages dimittendundersøgelser hvert tredje år omfattende de seneste tre årgange dog tidligst et år efter dimissionen.) givet anledning til ændringer af uddannelserne? Antropologi er en af de mest efterspurgte uddannelser på Københavns Universitet med en adgangskvotient omkring 11 i de seneste år. Vores studerende er generelt højt motiverede og præstationsstærke, og evalueringer viser at de er i høj grad tilfredse eller meget tilfredse med uddannelsen. Antropologiuddannelsen er tæt tillnyttet et dynamisk og succesfuldt forskningsmiljø og placeret på et af Europas største og højest rankede Antropologiinstitutter. Instituttet har et aktivt aftagerpanel som følger nøje med i uddannelsen. I de seneste 5 år har vi arbejdet målrettet med at skifte uddannelsens karakter så den, mere målrettet end tidligere, forbereder vores studerende på det brede arbejdsmarked som i dag ansætter antropologer. Med kraftigt input fra IA s enhed Antropologisk Analyse og i tæt samarbejde med aftagerpanelet og fakultetets karrierevejledning har vi introduceret en række nye fag og tiltag som direkte har til formål at udruste vores studerende med den viden og de færdigheder og kompetencer som gør dem succesfulde på arbejdsmarkedet for antropologer. Et arbejdsmarked som i stigende grad også omfatter private virksomheder og industri, den hurtigt voksende konsulentbranche og offentlige arbejdspladser som f.eks. politiet og sundhedssektoren. Med denne indsats har Institut for Antropologi været med til at skabe et voksende og mere varieret arbejdsmarked for antropologer og en stigende interesse blandt et bredt felt af aftagere for at ansætte antropologer. Siden efterår 2016 har instituttet været i gang med at planlægge en ny BA studieordning som træder i kraft i efteråret Den nye studieordning samler vores erfaringer fra de forgående år og sætter endnu stærkere fokus på at styrke de tre dimensioner vi ser som kerneelementer i vores uddannelse: 1) at introducere studerende til antropologi som samfundsvidenskabelig disciplin, 2) at forberede studerende til et bredt og dynamisk arbejdsmarked, og 3) til at fremme vores studerendes dannelse som kompetente og kritiske medborgere. Planlægningen af den nye studieordning har inddraget VIP gruppen, som har spillet en aktiv rolle i udformningen af de enkelte fag; studienævnet, fagrådet, og aftagerpanelet har været involveret flere gange i processen. 10

11 Den nye BA studieordning introducerer blandt andet 4 nye fag og en kraftig revideret BAopgave. a) En ny forelæsningsrække introducerer førsteårsstuderende til et udvalg af centrale samfundsmæssige udfordringer (bl.a. klima, nye teknologier, globalisering, migration, sundhed) som former og udfordrer samfundsvidenskab i dag. Forelæsningerne understreger det særlige bidrag antropologi kan yde til at forstå og takle udfordringerne i sammenspil med andre aktører i samfundet. b) Et andet nyt fag på første år introducerer antropologi som en profession, forstået på den måde, at antropologer i dag arbejder i et bredt og dynamisk arbejdsmarked. Faget faciliterer bl.a. en række præsentationer af og diskussioner med antropologer fra forskellige hjørner af det antropologiske arbejdsmarked c) Antropologi har traditionelt beskæftiget sig primært med ikke-europæiske samfund. I det sidste årti er fokus blevet meget bredere, og i dag forsker mange af vores kollegaer også i Europa og Danmark, og et flertal af vores studerendes specialer undersøger danske emner. Det nye (pligt-) fag Antropologiske perspektiver på Denmark understøtter denne trend og introducerer studerende til den hurtigt voksende Danmarksantropologi og støtter de studerendes evne til at overføre deres antropologiuddannelse til danske emner. d) Det nye (pligt-] fag Global anthropology stiller skarpt på de mange globale processer som i dag præger samfundet i Danmark og i verden. Faget understøtter de studerendes kompetencer til at forstå og handle i sociale kontekster som i stigende grad er præget af sammenfletning af kulturelle traditioner, sociale systemer, og cirkulation af informationer, penge og mennesker. e) I den nye BA studieordning former BA projektet en klarere defineret afslutning af BA en som selvstændig uddannelse. Studerende er nu inviteret til at bruge forskellige slags data som grundlag for projektets analyse og diskussion (i stedet for en ren diskussion af forskningslitteratur). Det nye format er mere i overensstemmelse med de praktiske udfordringer for den antropologiske profession i dag. Med disse tiltag håber vi at imødekomme en del konkrete udfordringer vores uddannelse står over for i dag, og samtidig positionere uddannelsen endnu stærkere strategisk både med hensyn til det danske arbejdsmarked for antropologer og med hensyn til at sikre og forny vores studerendes høje faglige kompetenceniveau. Konkret ser vi de følgende emner som uddannelsens udfordringer. Frafald Vi har stadigvæk et relativt højt (dog faldende) frafald særligt på første år på BA. Vores erfaring (understøttet af frafaldsundersøgelsen fra 2017) er at frafald særligt skyldes to forbundene faktorer: 11

12 For en del af vores nye studerende er det vanskeligt at forstå relevansen af stoffet de undervises i første år. Dette hænger delvist sammen med at antropologi hverken er et klassisk gymnasiefag eller en etableret profession, hvilket betyder at en del af vores nye studerende ikke er særlig velinformerede om faget. Med hensyn til at sænke frafaldet, særligt på første år BA, har vi i 2017 sat en række initiativer i gang: - Vi har arbejdet målrettet med vores prærekruttering og har revideret fagets præsentation på vores optagelsessider og instituttets hjemmeside. Med dette formål arbejdede vi i efteråret 2017 sammen med kommunikationsfirmaet Kontrapunkt. Det gjorde vi, fordi vi mener, at et vigtigt element i at reducere frafaldet på vores uddannelser er, at de studerende er bedre afklarede i forhold til indholdet og forventningerne til dem på den uddannelse, som de søger ind på. Som et element i vore prærekrutteringsarbejde har vi udarbejdet en selvevalueringstest for potetielle ansøgere på studier.ku.dk. - Vi har også været opmærksom på de udfordringer en del af vores studerende har i overgang fra gymnasium til universitet. Med initiativer som karakterfrit første semester og øget fokus på feed-back, har vi understreget overfor vores studerende at vi værdsætter deres selvstændige og kreative faglige engagement. Vi mener at karakterer har en vigtig rolle at spille i studiet fordi de indikerer hvorvidt undervisere/censorer mener at eksamen afspejler opfyldelsen af fagets læringsmål. Det er dog vigtig for os at tydeliggøre, at karaktererne spiller en anden rolle end i gymnasiet. - Den nye BA studieordning har derudover øget opmærksomhed på at tydeliggøre relevansen af undervisningen for de studerende, særlig på første år. - Vi indfører en stopprøve på første semester af BA fra efteråret Stopprøven finder sted i midten af september og bruges til at identificere studerende, som har søgt ind på uddannelsen, men reelt aldrig er starten på uddannelsen. Ved at kunne fjerne disse studerende fra det reelle frafaldstal, som først opgøres fra oktober og 12 måneder frem, kan vi få et mere retvisende billeder af, hvad det er for studerende, som starter på uddannelsen og efterfølgende falder fra. KA kræver mere opmærksomhed i fremtiden. Særlig med hensyn til balancen af forskningsrelevant teori, forskningsorienteret speciale, og orientering mod arbejdsmarkedet. Frafaldet er faldet både på bachelor- og kandidatuddannelsen. Dette har været, og er et indsatsområde, både i forhold til introforløbende på uddannelserne og i det tiltænkte faglige forløb på den nye KA-studieordning fra 2016, og den nye BA-studieordning, som træder i kraft 1. september Vi er opmærksomme på, at frafaldet fortsat ligger over de ønskede måltal fra Fakultetet, men er fortsat fortrøstningsfulde i forhold til at de samlede indsatser vil trække udviklingen i den rigtige retning. Studieprogression 12

13 På BA delen af vores uddannelse ligger studieprogressionen med gennemsnitlig 49,1 ECTS per studerende i år ganske lidt under det tilstræbte antal på50 ECTS. På KA delen ligger vi med 37,7 ECTS derimod betydeligt under 50 ECTS mærket. I de seneste år har vi igangsat et kulturskifte på uddannelsen, i den forstand at der nu er bred enighed i VIP gruppen og studievejledningen om at antropologiuddannelsen kan og skal gennemføres på (eller tæt på) normeret tid på 3 år (BA) og 2 år (KA). Mange af vores studerende, i sær på overbygningen, tilrettelægger dog studieforløbet således at de bruger et eller flere semestre længere. Vi har ikke de nødvendige redskaber til rådighed for at øge vores studerendes studieprogression betydeligt. Studieaktivitetskravet er som bekendt kun på 45 ECTS, og da den fastsatte maksimale studietid på KU s uddannelser er normeret tid + 1 år, har vi ingen sanktioner at intervenere med her. Derudover gives der fortsat dispensation i forbindelse med barsel eller længerevarende sygdom. Vi oplever at vores studerende ofte meget bevidst udnytter de lovlige rammer for at læse i den rytme og hastighed de ønsker. Samtidig oplever vi et stigende omfang af studerende som får angst, stress eller depressioner, eller har andre psykiske lidelser og diagnoser. Det er vores fornemmelse at mange af disse problemer er noget de studerende har med i bagagen, når de begynder på uddannelsen. Vi prøver at imødekomme den psykiske skrøbelighed af nogle af vores studerende ved, på den ene side, at skabe et godt og trygt studiemiljø, og på den anden side være så tydelige som muligt omkring vores forventninger til dem. Generelt er gennemførelse på normeret tid dog steget for både BA- og KA-studerende. Dimittendledighed Antropologi som fag er vokset meget betydeligt i de seneste tyve år og dermed også antropologi som profession, forstået som de mange antropologer der i dag er beskæftiget på det danske arbejdsmarked. Som beskrevet, har Institut for Antropologi i stigende grad haft fokus på at reformere BA og KA uddannelsen på en måde så den understøtter vores dimittender i at kvalificere sig til dette arbejdsmarked, samtidig med at vores dimittender har været med til at udvide den eksisterende arbejdsmarked for antropologer. Som de seneste tal (ovenfor) viser, er dimittendledigheden, målt i kvartal efter dimission som kandidat stadigvæk relativt højt. Disse utilfredsstillende tal bliver dog relativeret noget hvis man ser på beskæftigelsen på den længere bane, som det sker i den seneste dimittendundersøgelse for antropologi (2017), samt KU s egne ledighedsstatistikker fra Tableau (se bilag 7). Her tegner sig et billede af, at antropologer på længere sigt har en væsentligt bedre beskæftigelse end tallene fra kvartal efter dimission. Derudover indikerer tallene at mange af dem som er ledige i KU s beskæftigelsesundersøgelse har været i arbejde kort tid før. Sammenlagt understøtter de to undersøgelser vores erfaring med det antropologiske arbejdsmarked i Danmark. Grundet den relativt store andel af projektbaseret arbejde og at store 13

14 dele af det antropologiske arbejdsmarked stadigvæk er relativt nyetableret, tager det en del af vores dimittender lidt længere at komme i fast arbejde. Derimod klarer en stor del af dimittenderne sig godt på længere sigt, og også de som er uden arbejde i kortere perioder kommer hurtigt i arbejde igen. Alligevel give den relativt høje dimittendledighed, sammen med tilbagemeldinger fra både dimittender og aftagere, anledning til eftertanke om formatet, særligt af kandidatuddannelsen. Vores studie- og karrierevejleder Luise Mandrup Andersen arbejder målrettet på at gøre vores studerende mere jobparate og opsøgende i forhold til jobmuligheder. (Se beskrivelse af hendes arbejde i nedenstående afsnit om opfølgningsplaner.) Vi mener dog også at balancen mellem de i høj grad forskningsorienterede elementer af overbygningen, det feltarbejdsbaserede specialeforløb, og de studerendes orientering mod arbejdsmarkedet skal overvejes og muligvis justeres igen i en fremtidig revision af KA studieordningen. Digitalisering Instituttet har været aktiv på digitaliseitngsfronten både ved at gentagende gange udbyde (sammen med sociologi) et valgfag (KOVIKO) med høstning og bearbejdnig af digital data i centrum. Ayo Wahlberg og Heiko Henkel har også været initiativtager i ( ) i et initiativ (Digital SAMF) som prøvede at sætte fokus på digitale metoder og håndtering af digitale data på SAMF. Som del af den nye BA er vi i gang med at etablere forskellige digitale undervisningselementer i førsteårsundervisning. Vi eksperimenterer for eksempel med et ny social reading software (i sammenarbejde med Stanford University) som samler elektroniske kommentarer og understregninger af digitaliserede ekster i et fælles platform. Praktiske og etiske aspekter af arbejdet med digitale data bliver også del af førsteårsundervisning. Instituttet er aktivt involveret i fakultetets implementering af den nye social data KA. Vi håber at sammenarbejdet omkring SODAS uddannelse er med til at igangsætte en stærkere sammenarbejde om fakultetets digitaliseringsinitiativer. Et første forsøg at binde SODAS uddannelsen ind i andre uddanelsesinitiativer på IA er den planlægde kontorfællesskab af IA s pop-up lab (som foregår i sammenarbejde med DTU og er ledt af Simon Lex) med SODAS. VIP/DVIP-ratio Vi er opmærksomme på, at vi på BA uddannelsen ligger lidt under måltallet. Dette er dog ikke umiddelbart noget, som vi tænker at ændre, da vi mener opgørelsesmetoden ikke afspejler en manglende forskningsdækning i vores BA uddannelse. Det er vores opfattelse, at uddannelserne på antropologi har en høj grad af forskerdækning, og generelt har undervisning på et meget højt niveau. Så problemet skyldes, i vores optik, opgørelsesmetoden. 14

15 For eksempel har Antropologi seminartimer med [undervisningsassistenter] knyttet til de fleste forelæsninger. Vi indførte seminartimer da vi mente at disse seminartimer øger læringsudbyttet at forelæsningerne betydeligt. Da en årgang typisk har en fælles forelæsning og efterfølgende deles op på tre seminarhold, så tæller seminarholdene tre gange så meget i regnskabet. Dette gælder uanset at den enkelte studerende har lige mange timer til forelæsning og til seminarer. Da seminarerne varetages af DVIP, tæller de således tre gange så meget. For at løfte vores måltal skulle vi altså afskaffe seminartimerne, som de studerende er rigtig glade for, til fordel for flere fællesforelæsninger. Dette mener vi ikke er hensigtsmæssigt. Dertil kommer, at på seminarhold undervises de studerende af undervisningsassistenter (antropologidimittender, som tæller som DVIP). Hvis vi i stedet havde valgt at bruge studenterundervisere (studerende, som endnu ikke har dimitteret) så ville de ikke tælle med i regnskabet for VIP/DVIP. Det ville således forbedre vores balance, hvis vi sænkede det faglige niveau for seminarundervisere, og i stedet ansatte studerende til at undervise. Dette mener vi heller ikke er hensigtsmæssigt. Antal optagne internationale studerende på engelsksproget kandidatuddannelse Pga. sammenfald af fremdriftsreform og den vedvarende retskarv for optagelse af vore BA dimittender har vi set meget store udsving af danske ansøger til KA uddannelsen. Da KA uddannelsen er dimensioneret betyder det, at antallet af studiepladser vi kan tilbyde internationale studerende svinger meget stærkt. Denne omstand gør det meget vanskeligt både at tilrettelægge uddannelsen til et klart defineret gruppe studerende. Derudover er det vanskeligt at markedsføre uddannelen internationalt på en effektiv måde, hvilket påvirker kvaliteten af ansøgerfeltet. Ændringer på baggrund af eksternt input Censorformandskabets beretninger understreger det generelt meget høje faglige niveau af vores uddannelse og har ikke givet anledning til ændringer. Undervisningsevalueringerne har i sig selv ikke givet anledning til større revisioner på uddannelserne da evalueringer i høj grad bekræfter de studerendes tilfredshed med undervisningen. De studerendes kvalitative input er dog ofte brugbart for de kursusansvarlige i den fremadrettede tilrettelæggelse af undervisningen, herunder de kursusansvarliges input til tilpasningen af deres kurser i den nye bachelorstudieordning, som træder i kraft 1. september På baggrund af Aftagerpanelets input er vi særligt blevet opmærksomme på behovet for at øge vores studerendes kompetencer i forhold til databehandling (med et øget fokus på kvantitative data), projektstyring, og på deres omstillingsparathed. Dette er alle elementer, som vi arbejder med at inkorporere stærkere både på BA- og KA-niveau. Dimittendundersøgelsen understøtter de tanker, som vi har gjort os omkring den nye bachelorstudieordning. 15

16 Status for opfølgningsplaner Status for opfølgningsplaner for den seneste uddannelsesevaluering etc. Opfølgning på/evaluering af initiativer, der blev igangsat efter den seneste uddannelsesredegørelse. Status for dekanens egne opfølgningspunkter, jf. dekanens afrapportering om uddannelseskvaliteten til rektor. Status for rektors opfølgningspunkter, jf. rektors tilbagemelding til dekanen på sidste års afrapportering om uddannelseskvaliteten. Status for rektors opfølgningspunkter, jf. rektors tilbagemelding til dekanen på sidste års afrapportering om uddannelseskvaliteten 1) På SAMF er det besluttet, at studienævnene som følge af frafaldundersøgelsen, skulle tage stilling til frafaldsindsatser på uddannelser, som har udfordringer med frafald. I bedes give en status for de uddannelsesspecifikke frafaldsinitiativer. Fakultetets frafaldsundersøgelsen for antropologiuddannelsen viste især fire årsager til frafald fra BA uddannelsen: (1) Uddannelsens indhold lever ikke op til forventninger, (2) uklare didaktiske formål (3) konkurrencepræget studiemiljø, og (4) personlige forhold. Vi ser handlingsbehov særligt med hensyn til de første to punkter, hvor undersøgelsens resultater peger i samme retning som vores generelle erfaringer. Undersøgelsens resultater og anbefalinger er blevet grundlag for en række initiativer på BA uddannelsen. Vi overvejer tilsvarende en revision af kandidatstudieordningen på længere sigt. I sidste årsuddannelsesredegørelse fremhævede vi fire initiativer i forhold til frafaldet på BA og KA. Hermed opfølgning på de fire initiativer: - Nyt førsteårsforløb på BA. Vi er i gang med at udvikle et nyt førsteårsforløb som del af en ny BA studieordning som forventes at træde i kraft i sommer Afsættet er her, at første studieår giver et meget klarere bud på antropologiens særlige tilgang til verden som én af samfundsvidenskaberne og samtidig forklarer relevansen af antropologiens teoretiske greb i lyset af nutidens samfundsudfordringer mere tydeligt end i dag. Samtidig vil en fremstilling af de praktiske anvendelsesmuligheder af antropologiuddannelsen på arbejdsmarkedet rykke i centrum af undervisningen. Det er således vores forhåbning, at effekten på frafaldet kan ses allerede i opgørelsen af førsteårsfrafald for studieår 2018/2019. Vi har udviklet en helt ny BA-studieordning som træder i kraft 1. september Et afgørende element i denne nye studieordning er, som vi skriver ovenfor, et nyt førsteårsforløb for vores bachelorstuderende. - Vi har allerede med virkning i efteråret 2017 afskaffet karaktererne på alle eksamener på 1. semester af bacheloruddannelsen for at flytte fokus fra karaktererne til 16

17 feedback og læring. Det er vores erfaring at det er meget vanskeligt for mange studerende at forlade en læringsmodus, som har tjent dem vel i gymnasiet. Vi ønsker i stedet at rykke de studerendes fokus til det mere selvstændige læringsmodus, som er påkrævet på universitetet. Vi håber, at afskaffelsen af karaktererne på 1. semester understøtter vores forsøg at gøre nødvendigheden af dette skift mere tydeligt. Effekten af tiltaget bliver monitoreret og evalueres sommer 2019, når forløbet har kørt to år. På den nye bachelorstudieordning er det kun første semester, som er uden karakterer til eksamen. Det er fordi KU har ændret reglerne for tildeling af Erasmuspladser, hvilket betyder, at studerende rangeres på baggrund af karaktergennemsnit. Vi er derfor nødt til at have karakterer på andet semesterfor at have en baggrund for tildelingen af Erasmuspladser. - Vi gentænker vores indsats med prærekruttering og markedsføring af uddannelsen. Det er tydeligt, at nogle studerende starter på uddannelsen med forventninger, som ikke matcher uddannelsen. Dette arbejder omfatter et målrettet arbejde med vores webkommunikation til potentielle studerende. Vi har hyret firmaet Kontrapunkt til at hjælpe os med at revidere vores tekster på ansøgningssider med mere henover efteråret Vi håber, at dette vil have en betydning for vores optag allerede fra sommer 2018, og således igen have positiv indvirkning i forhold til frafald for studieåret 2018/2019. Store dele af vores hjemmesider til ansøgere er blevet omskrevet. Vi har også fået produceret en video, som præsenterer studiet. Se eksempel her: - Vi vil revidere adgangskravene til vores kandidatuddannelse for at sikre at vi får de mest motiverede studerende ind på uddannelsen. De nye adgangskrav vil gælde fra optaget sommer 2018, og vil forhåbentlig have effekt på frafaldet for studieåret 2018/2019. Adgangskravene er ændret og gælder fra sommer Opfølgning på/evaluering af initiativer, der blev igangsat efter den seneste uddannelsesredegørelse. 2) Fakultetet har igangsat projekter, der skal gøre overgangen fra ungdoms- til bacheloruddannelse lettere. Initiativerne færdigudvikles og gennemprøves i 2017 (s. 5). (s. 2 rektors tilbagemelding). I bedes på listeform angive konkrete initiativer, og hvornår de er igangsat/afsluttet. Vi er opmærksomme på at en række initiativer kan have flere formål. Hvis dette er tilfældet bedes I angive det. Hvis I ikke har arbejdet med sådanne initiativer i studieåret bedes I anføre det. For at gøre overgangen fra ungdomsuddannelsen til universitetet lettere, har vi igangsat følgende initiativer: - Vi har afskaffet eksamenskarakterer på 1. semester og erstattet dem med bestået/ikke bestået plus en stærkere fokus på feed-back. Dette initiativ sender et signal til især førsteårsstuderende om, at vi værdsætter deres selvstængige og kreative tilegning af fagtraditionen. 17

18 - Vi arbejder derudover på at forbedre vores feedback på hele uddannelsen; undervisningsassistenter og yngre undervisere sendes på feedbackkursus, og Studieleder gennemgår i samarbejde med Pædagogisk Center vores BA-studieordning med fokus på feedback. 3) Gennemførelsestider på bacheloruddannelsen. Med de nye regler om maksimeret studietider på normeret tid + 1 år, så forventer vi at andelen af studerende som består på normeret tid + 1 år vil stige, men det er uklart, hvordan dette vil påvirke andelen af studerende, som består på normeret tid. (s. 8 uddannelsesredegørelsen 2017). I bedes kommentere på udviklingen og status på studietiderne generelt, og på hvad der er gjort eller kan gøres. Konkrete initiativer indføres i skemaet til handleplanen. Se afsnit ovenfor vedrørende Studieprogression. Det er først til sommer 2018, at vi for første gang skal tage stilling til, om der er nogle af vores studerende, som falder for de maksimale studietider og derfor skal udskrives. Det er os endnu uklart om eller i hvilket omfang vi kommer til at dispensere fra de maksimale studietider, og hvordan det kan håndhæves i praksis. Da vi oplever at en del af vores studerende får dispensation og/eller barsel, så er det pt. uklart, hvor meget det reelt vil rykke på gennemførelsestiderne. Samtidig er det også vores bekymring, at det eksplicitte krav på normeret tid + 1 år faktisk vil tilskynde flere af vores studerende til at forlænge studiet med 1-2 semestre. 4) Gennemførelsestider på kandidatuddannelsen Ligesom med gennemførelsestiderne fra vores bachelorstuderende, så forventer vi, at de nye maksimale studietider på KU betyder, at andelen af studerende, som består på normeret tid + 1 år vil stige. Vi er dog ikke så sikre på, at der vil ske en stigning i andelen, som består på normeret tid. 1. september 2016 begyndte vores nye kandidatuddannelse i antropologi. Det var vores håb, at det nye kandidatforløb ville anspore studerende til at komme igennem på normeret tid. Dog kan vi allerede nu konstatere, at afskaffelsen af Studiefremdriftsreformens krav til studerende, og indførelsen af nogle meget lempelige studieaktivitetskrav betyder, at de studerende spekulerer i blot at overholde de maksimale studietider. (s. 8 uddannelsesredegørelsen 2017). I bedes kommentere på udviklingen og status på studietiderne generelt, og hvad der er gjort eller, kan gøres. Konkrete initiativer indføres i skemaet til handleplanen. Se ovenstående afsnit 2). 5) Siden sidst uddannelsesredegørelse har vi besluttet os at udvikle en ny bachelorstudieordning som mere systematisk svarer på IAs udfordringer både med frafald dimittendbeskæftigelse. (Se også under 'opfølgningsplaner'.) Denne nye bachelorstudieordning forventes at træde i kraft i sommer 2018 (s. 9 uddannelsesredegørelsen 2017). Beskriv kort status på ny studieordning, herunder intentionen og implementeringen. Den nye BA studieordning (2018) er besluttet og offentliggjort på vores hjemmeside ( 18

19 Som beskrevet ovenfor er studieordningen resultatet af et bredt sammenarbejde i VIP gruppen under aktiv inddragelse af studienævnet, studerende, og aftagerpanelet. Studieordningen har fået bifald fra alle disse grupper. Som undtagelse skal nævnes et høringsmøde med studerende om den nye studieordning, hvor der blevet rejst to kritikpunkter fra nogle af de fremmødte studerende: 1) at den nye studieordning giver alt for meget plads til en orientering imod arbejdsmarkedet og 2) at den udskriver teori fra studieforløbet, særligt kritisk samfundsteori. Vores svar har været at studieordningen a) prøver at styrke relevansen af studiet, hvilket bl.a. betyder en stærkere opmærksomhed på arbejdsmarkedet, dog ikke på bekostning af dens akademiske eller samfundskritiske dimension, og b) at det er præcis studieordningens stærkere fokus på samfundsrelevans som styrker en mere relevant diskussion af teori i uddannelsen. I aftale med studienævnet og institutlederen har vi besluttet at gennemgå undervisningsformater af særlig førsteårskurser med SAMF Pædagogisk Center og finpudse kursuselementerne: 1. Læringsmål og bedømmelseskriterier, herunder opdelingen i viden/færdigheder/ kompetencer, 2. Progression og sammenhænge mellem fagene 3. Feedback, både i kursusforløb og som karakterlegitimering i forbindelse med eksamen 4. Eksamensformer: Er det passende eksamensformer? Er der variation af eksamensformer mellem fagene? 5.Studieteknik: Hvilke fag varetager hvad og hvornår? Dækker studieordningen alle studietekniske behov? 6. Brug af e-læringsredskaber, herunder især Absalon Denne gennemgang forventes afsluttet ultimo marts Studieordningen træder i kraft rullende, dvs. at den gælder for nye studerende fra efterår 2018 hvorledes studerende fra tidligere årgange følger den gamle studieordning. Dialog med dimittender Der har ikke været foretaget dimittendundersøgelse siden i perioden. Vi planlægger at igangsætte en undersøgelse blandt vores nyeste dimittender omkring antropologi som profession. (s. 10 uddannelsesredegørelsen 2017). Beskriv om dette er gjort. Brug gerne skemaet til handleplanen hvis det er igangværende projekt Der er foretaget dimittendundersøgelse i udgangen af Dimittendundersøgelsen tegner et billede af mere stabil dimittendbeskæftigelse over tid. Der er kun 7 af dimittenderne som angiver, at de er på kontanthjælp/dagpenge. Som tidligere nævnt, så mener vi, at undersøgelsen giver os tiltro, til de ændringer, som vi har sat i gang med den nye bachelorstudieordning. 6) Studie- og karrierevejleder Luise Mandrup Andersen har øget fokus på at rådgive de studerende i jobsøgning. Herunder CV-skrivning og formidling af fagligt netværk. Dette gælder både samtaler med igangværende studerende og dimittender. Indtil videre er det omkring 20% af en årgang, som gør brug af tilbuddet. Vi håber, at vi kan se effekten af disse, når vi får opgørelsen af nøgletallene for 2016/2017. (s. 12 uddannelsesredegørelsen 2017). 19

20 Beskriv kort arbejdet med jobsøgning, herunder hvor stor en del af årgangen der deltager. Det er nok vanskeligt at forestille sig, at man vil kunne måle effekten isoleret. Hvis det drejer sig om initiativer, det vil være svært at spore en specifik effekt af, så skriv det. Det er fortsat omkring 20% af en årgang, som tager imod tilbuddet om hjælp til CV-skrivning og formidling af fagligt netværk/jobopslag. Vores studie- og karrierevejleder Luise Mandrup Andersen meddeler, at det generelt er på hendes initiativ, at vejledningssamtaler med kandidatstuderende også vinkles til at indeholde overvejelser omkring jobsøgning m.m. Arrangementer som slås op specifikt som jobsøgningsworkshops og lignende møder meget lille opbakning blandt vores studerende. Luise Mandrup Andersen og Studieleder Heiko Henkel er pt. i gang med at overveje, om og hvordan CV-skrivning kan inkorporeres som et obligatorisk element i uddannelsen. Formålet er at få de studerende til at reflektere mere over deres faglige profil, deres faglige udvikling gennem studiet og deres fokus i forhold karriereveje. Dette tiltag spiller sammen med at det gennemgående fokus på antropologi som profession kommer til at præge vores uddannelse fremover. Som del af instituttets strategi inddrages der, i alt fra individuelle samtaler til kollektive arrangementer, altid et job-perspektiv, således at de studerende kontinuerligt mindes om at overveje deres karriereveje (både via praktikforløb, studiejobs, frivillige indsatser og jobs som færdiguddannede). Luise fortsætter i øvrigt sit samarbejde med Karrierevejledningen på SAMF og arrangerer i denne forbindelse mindst 1 virksomhedsbesøg per semester for interesserede studerende. De studerende kan selv komme med ønsker til virksomheder/organisationer, som de gerne vil besøge, ligesom de kan foreslå brancher. Generelt er der god tilslutning til disse tur fra alle årgange, især bachelorerne. Turene bruger vi i øvrigt også som redskab til at mindske studietvivl (og dermed frafald), da vores erfaring viser, at når de studerende ser konkrete eksempler på, hvad uddannelsen kan bruges til, kan de bedre se relevansen. 7) Vi har i 2016 udgivet en pjece om jobsøgning, som vi giver alle vores kandidatstuderende, når de dimitterer. Vi håber, at vi kan se effekten af disse, når vi får opgørelsen af nøgletallene for 2016/2017. (s. 12 uddannelsesredegørelsen 2017). Beskriv kort om dette initiativ fortsætter. Det er nok vanskeligt at forestille sig, at man vil kunne måle effekten isoleret. Hvis det drejer sig om initiativer, det vil være svært at spore en specifik effekt af, så skriv det. Vi giver fortsat pjecen til vores dimittender. Pjecen fra 2016 er en del af en generel indsats i forhold til ledigheden blandt vores dimittender, som vi igangsatte i Vi mener ikke, at pjecen i sig selv løser vanskeligheder i forhold til dimittendledighed, men det er vores håb, at den kan hjælpe nogle af vores dimittender i jobsøgningen. Vi håber generelt, at kunne se en forskel i dimittenderne fra 2016/2017 og frem. Vi håber at den nye BA studieordning gør det nemmere for 20

21 vores studerende at se antropologi som et bredt og dynamisk profession - og dermed gær det nemmere at forbinde studiet med en tidlig fokus på fremtidige arbejdsfelter og jobmuligheder. Visioner og fremtidsperspektiver Visioner og fremtidsperspektiver for uddannelsen, herunder opfølgningsplan, jf. bilag 5 og 6 Hvor bevæger uddannelserne sig hen? Er der behov for uddannelsesstrategiske satsninger for at styrke uddannelserne på den lange bane? Hvad anbefalede de eksterne eksperter? Vil uddannelsesledelsen følge anbefalingerne? Hvis ikke forklar hvorfor. Antropologiuddannelsen bevæger sig fra at være et studie med et snævert fokus på antropologi som universitetsfag til en uddannelse med en bredere fokus på antropologi som en mangfoldig profession med brede beskæftigelsesmuligheder også udenfor universitetet. I de kommende år vil vi understøtte dette fokusskift med en endnu stærkere opmærksomhed på at tydeliggøre relevansen af de enkelte elementer af BA og KA uddannelserne for vore studerende. Dette indebærer blandt andet et stærkt revideret første (BA) studieår med en ny forelæsningsrække Antropologi som samfundsvidenskab samfundsvidenskabelige udfordringer og et nyt kursus Antropologi som profession. På tredje semester tilføjer vi også et nyt kursus som introducerer Danmark som antropologisk fokus og forskningsfelt. Et nyudviklet bachelorprojekt giver nu mulighed til at inddrage egne data og markerer mere tydeligt afslutning af BA en som selvstændig uddannelse. Et kernefag i BA uddannelsen er faget anvendt antropologi som introducerer studerende til det praktiske samarbejde med ikke-universitære partnere som virksomheder, kommuner og NGOer. I de kommende år kommer vi tilyderlige at styrke vores studerendes parathed til disse samarbejder, både som del af anvendt antropologi og i andre fagelementer. Vi er for eksempel i gang med at udvikle et valgfag i samarbejde med DTU som har fokus på urban design plus et praksisorienteret valgfag i samarbejde med Nationalmuseet. Begge introduceres i foråret Antropologi kommer til at spille en vigtig rolle i fakultetets nye Social Data Science (SODAS) kandidatuddannelse. Blandt andet er vi ved at etablere Anthropological Interventions Lab med kontorfællesskab med SODAS for at forankre samarbejdet. Som et centralt element i vores indsats for at styrke sammenhæng mellem uddannelsen og forskning har vi i foråret genstartet Etnografisk Eksploratorium med et nyt koncept. En kurator (én af vores lektorer) har i samarbejde med en studenterkurator opgaven at facilitere og annoncere en række ekstra-curriculære aktiviteter. Både den stadigvæk for høje dimittendledighed og forkortelsen af KA studiets andet år fra 12 til 10 måneder (som træder i kraft i år) er med til at lægge betydeligt reformpres på det nuværende KA studieordning. I det kommende år vil vi overveje om en revision af KA studieordningen kan 21

22 bidrage til en endnu bedre beskæftigelsesparathed hos vore KA studerende. Som reaktion på den kortere varighed af KAs andet år overvejer vi at forkorte specialet (fra 80 til 60 sider) og muligvis ændre placering af feltarbejdet og Projekt Design kurset. Som andre institutter på KU og på andre danske universiteter er vores uddannelse under pres fra mange års besparelser på basismidlerne. Instituttet har været meget successfuld i de seneste år at tiltrække eksterne forskningsmidler, som delvis kompenserer for reduceringen af basismidlerne. Samtidig bestræber vi os på at minimere de negative konsekvenser af besparelserne med en fælles indsats for at organisere undervisning, vejledning og bedømmelse mere effektivt. Vi mener dog også, at denne udfordring giver anledning til at understrege kernen af den universitære uddannelse mere tydeligt end vi gør i dag: dvs. at karakteren af undervisningen/seminartimerne grundlæggende er dialogen mellem forskere/underviser og de studerende, og ikke mindst de studerende imellem. Derudover giver situationen også anledning til at understrege den centrale betydning de studerendes selvstændige, selvmotiverede og eksplorative læring og undervisningsforberedelse har for uddannelsens succes. Vi mener, at vi med disse satsninger er godt på vej til at møde både uddannelsernes konkrete udfordringer (særligt den stadigvæk for høje ledighed af kandidater i de første måneder efter studieafslutning og det relativt høje frafald på første år) og de strategiske udfordringer forbundet med det dynamiske danske arbejdsmarked for antropologer. Både i vores mundlige diskussion med Evalueringspanelet og i dets skriftlige rapport udtrykker panelets medlemmer deres støtte til IAs bestræbelse at styrke relevansen og professionsorientering af BA og KA uddannelserne. Derudover foreslår panelet at IA styrker dannelsen af læse- og studiegrupper igennem hele studieforløbet. Vi følger anbefalingen og vil arbejde med at styrke dannelsen af læsegrupper og promovere best practice med hensyn til peer feedback og andre kollektive studieteknikker i vores nye BA intro-forløb og igennem hele første semester af bacheloruddannelsen. Konkret har vi hyret to videnskablige assistenter, som har undervisningserfaring på første år, til at coache førsteårsstudernde med hensyn til gruppearbejde og gruppedannelse. Det er en obligatorisk del af førstårsundervisningen. Derudover er studievejledningen tovholder i et bredere indsats på uddannelsen angående gruppedynamikker i læsegrupper. Eksterne eksperter Inddragelse af eksterne eksperter Evalueringspanelet: Uddannelsesfaglig ekspert og formand for panelet: Lars Holm, lektor, DPU Potentiel aftager af antropologiske dimittender: Jacob Wachmann, managr, ReD Associates Potentiel aftager af sundhedsantropologiske dimittender: Dorrit Guttman, sundhedschef, Vordingborg kommune 22

23 En ekstern studerende: Bendegúz Barna, ba.-studerende i Europæisk Etnologi, Saxo- Instituttet - Arkæologi, Etnologi, Historie og Græsk og Latin ved Det Humanistiske Fakultet, KU Beskriv hvordan (fx møder) og hvornår de eksterne eksperter er blevet inddraget (angiv datoen for besøget/tidsperiode). Det eksterne evalueringspanel mødtes med repræsentanter for uddannelsen den 21. marts 2018, kl Dagsordenen for mødet var udarbejdet af Instituttet med input/ønsker fra panelet. Panelet mødtes med Institutleder, Prodekan, Studieleder, Studienævnets medlemmer, samt med en gruppe studerende fra studenterforeningen AntroFilm. Panelet havde herved mulighed for at stille en bred variation af spørgsmål til flere forskellige interessenter for uddannelsen. Forud for mødet havde panelet fået fremsendt udkastet til uddannelsesevalueringen På baggrund af mødet udarbejdede evalueringspanelet deres anbefalinger til uddannelsen. Se bilag. 23

24 Indhold Bilag 1: Kompetencematrix - bacheloruddannelse Bilag 2: Kompetencematrix - kandidatuddannelse Bilag 2b: Kompetencematrix - kandidatuddannelse specialisering i sundhedsantropologi Bilag 2c: Kompetencematrix - kandidatuddannelse specialisering i Virksomheds- og organisationsantropologi Bilag 3: Forskningsmatrix - bacheloruddannelse Bilag 4: Forskningsmatrix - kandidatuddannelse Bilag 5: Opfølgningsplan - bacheloruddannelse Bilag 6: Opfølgningsplan - kandidatuddannelse Bilag 7: Dimittendledighed antropologi Bilag 8: Input fra panel 1

25 Bilag 1: Kompetencematrix - bacheloruddannelse Bacheloruddannelsen i antropologi BA-studieordning gældende fra 2011, revideret maj Kvalifikationsramme Kompetenceprofil Semestre 1. sem 1.sem 2.sem 2.sem 3.sem 4.sem 4.sem 6.sem Konstituerede Antropolo Faghistori Antropo Faghisto Antropo Anvendt Vidensk Bachelo studieaktiviteter gi 1 e 1 logi 2 rie 2 logisk antropol absteori rprojekt metode ogi Viden Skal have viden om teori, metode og praksis inden for en profession eller et eller flere fagområder. Skal kunne forstå og Bacheloruddannelse n giver de studerende en grundlæggende viden om og forståelse for den antropologiske videnskab, der sætter dem i stand til at reflektere over fagets teorier, metode, analyser og praksis. Bacheloruddannelse n giver de X X X X X X X X X X X X X X X 2

26 reflektere over teorier, metode og praksis. Færdigheder Skal kunne anvende et eller flere fagområders metoder og redskaber samt kunne anvende færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne eller professionen. studerende en grundlæggende viden om og forståelse for den antropologiske videnskab, der sætter dem i stand til at reflektere over fagets teorier, metode, analyser og praksis. En antropologisk bachelor kan anvende grundlæggende antropologisk teori og metode til at analysere samfundsrelatered e problemstillinger. X X X X X X Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinge En antropologisk bachelor kan således identificere og X X X 3