Studieordning Frederiksberg Seminarium

Transkript

1 Studieordning 2006 Frederiksberg Seminarium

2 2/276

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE, UDBUD AF FAG, TIMETAL, EKSAMENSFORHOLD, REDEGØRELSE FOR EKSAMENSGRUNDLAGET, ORLOV MM STRUKTUR PÅ LÆRERUDDANNELSEN UDBUD AF LINJEFAG OBLIGATORISK TVÆRFAGLIGT KURSUS PÅ 1. ÅRGANG PROJEKTOPGAVEN BACHELOROPGAVEN PRAKTIK...14 PRAKTIKKENS ROLLE OG FUNKTION PÅ FREDERIKSBERG SEMINARIUM...14 BESTEMMELSER OM PRAKTIKKEN...16 BEDØMMELSE AF PRAKTIKKEN...16 SAMMENHÆNG MELLEM PRAKTIK OG SEMINARIETS FAG...17 SEMINARIELÆRERNES ANSVARSOMRÅDER I PRAKTIKKEN...18 DE ENKELTE PRAKTIKPERIODER SAMARBEJDE PÅ 1., 2. OG 3. ÅRGANG MELLEM LINJEFAG, DE PÆDAGOGISKE FAG OG PRAKTIK INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI...26 FORMIDLINGSOPGAVEN: LINJEFAG, PRAKTIK OG IT DE TIMELØSE FAG DELTAGELSESPLIGT FAGENES INDHOLD OG EKSAMEN, HERUNDER AFLØSNING...30 DET PÆDAGOGISKE FAGOMRÅDE...30 ALMEN DIDAKTIK...32 BILLEDKUNST...36 BIOLOGI...39 DANSK...43 DANSK SOM ANDETSPROG...49 FYSIK/KEMI...55 GEOGRAFI...58 HISTORIE...61 HJEMKUNDSKAB...65 HÅNDARBEJDE...69 IDRÆT...73 KRISTENDOMSKUNDSKAB/LIVSOPLYSNING...76 KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION...79 MATEMATIK...83 MUSIK...86 NATUR/TEKNIK...90 PRAKTIK...93 PSYKOLOGI...94 PÆDAGOGIK...96 SAMFUNDSFAG...99 SKOLEN I SAMFUNDET TYSK FRIVILLIGE KURSER KURSUS: INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI KURSUS: KORSANG KURSUS: PRAKTISK-MUSISK /276

4 KURSUS: PROJEKTOPGAVEN KURSUS: UNDERVISNING AF FLERKULTURELLE BØRN KURSUS: UNDERVISNING AF BØRN I DE FØRSTE ÅR I SKOLEN KURSUS: UNDERVISNING AF BØRN MED SÆRLIGE BEHOV KURSUS: SKRIVNING OG RETORIK FOR STUDERENDE, DER VÆLGER MATEMATIK, MEN IKKE DANSK KURSUS: VOKSENPÆDAGOGIK KURSUS: SEKSUALUNDERVISNING KURSUS: SVØMMELÆRERUDDANNELSEN BESTEMMELSER VEDRØRENDE LÆREREKSAMEN FÆLLES EKSAMENSBESTEMMELSER FOR LÆRERSEMINARIERNE VEJLEDNING OM AFHOLDELSE AF LÆREREKSAMEN MERITLÆRERUDDANNELSEN BESTYRELSENS GODKENDELSE AF STUDIEORDNINGEN BILAG BEKENDTGØRELSE AF LOV OM UDDANNELSE AF LÆRERE TIL FOLKESKOLEN BEKENDTGØRELSE OM UDDANNELSE AF LÆRERE TIL FOLKESKOLEN BEKENDTGØRELSE OM ÆNDRING AF BEKENDTGØRELSE OM UDDANNELSE AF LÆRERE TIL FOLKESKOLEN (2001).186 BEKENDTGØRELSE OM ÆNDRING AF BEKENDTGØRELSE OM UDDANNELSE AF LÆRERE TIL FOLKESKOLEN (2004).189 BEKENDTGØRELSE OM ÆNDRING AF BEKENDTGØRELSE OM UDDANNELSE AF LÆRERE TIL FOLKESKOLEN (2005).241 BEKENDTGØRELSE OM PRØVER OG EKSAMEN I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER BEKENDTGØRELSE OM KARAKTERSKALA OG ANDEN BEDØMMELSE (GAMMEL) BEKENDTGØRELSE OM KARAKTERSKALA OG ANDEN BEDØMMELSE (NY) /276

5 1. Indledning Frederiksberg Seminariums mål er at placere vores læreruddannelse, efter/videreuddannelse, videnscentre og andre aktiviteter blandt de bedste i Danmark, således at kvalitet er et varemærke for alt vores arbejde. Frederiksberg Seminarium har som hovedopgave at uddanne lærere, som kan virke i fremtidens skole med faglig og pædagogisk indsigt, med fantasi, samarbejdsevne, social og kulturel forståelse og personlig myndighed. Vores læreruddannelse har også som mål at styrke de studerendes evne til at samarbejde med de sociale, pædagogiske og sundhedsmæssige sektorer, der er relateret til folkeskolen. Det er ligeledes vores mål at udbyde relevant efter/videreuddannelse af høj kvalitet, at opbygge forsknings- og praksistilknyttede videnscentre, at udbyde voksenunderviseruddannelsen, at samarbejde og at skabe synergieffekter mellem læreruddannelsen og andre MVU-uddannelser, at skabe nye uddannelser på professionsbachelor- og diplomniveau, at fastholde og udvikle internationale relationer, at virke som et professions- og kulturcenter i vores region og at etablere os som en aktiv partner i den pædagogiske udvikling og debat. Frederiksberg Seminarium har rødder i en kristen tradition og ser det som sin opgave at skabe rum for fordomsfrie drøftelser af hvad kristendom og andre religioner indebærer, med det formål at skabe en atmosfære som er præget af dialog, lydhørhed og gensidig respekt. Kriterier for målopfyldelse: En position som et af de mest søgte seminarier i Danmark, der tiltrækker de bedst kvalificerede ansøgere En arbejdsplads, der tiltrækker dygtige medarbejdere og samtidig kompetenceudvikler dem Et uddannelsesmiljø der giver en gennemførelsesprocent og eksamensresultater over gennemsnittet i forhold til tilsvarende uddannelser på andre institutioner En tilfredshed hos aftagerne af vores færdiguddannede professionsbachelorer og andre studerende Et højt fagligt/pædagogisk niveau i al vores undervisning Et udbud af efter/videreuddannelser der vedligeholder og udvikler folkeskolelærernes faglige kvalifikationer En førende position på MVU-området indenfor administration, IT, AV, vidensdeling og informationsteknologi En aktiv og konstruktiv deltagelse i Netværk Frederiksberg der medvirker til at give Netværket fremdrift i sit samarbejde Et forpligtende samarbejde med vore dimittendaftagere samt andre MVU- og LVU- institutioner Projektsamarbejder med en bred vifte af kultur- og uddannelsesinstitutioner samt NGO ere og den private sektor Fastholdelse og udvikling af internationale samarbejdsrelationer Dannelse af videnscentre, der giver resultater som er anvendelige og bliver brugt både inden for vores egen organisation samt i det omgivende samfund 5/276

6 Publicering af bøger og artikler samt afholdelse af konferencer inden for de faglige, pædagogiske og praksisrelaterede områder vores virksomhed knytter sig til Styr på økonomien og optimering af ressourceanvendelsen Opnåelse af puljemidler samt midler fra eksterne fonde Vedligeholdelse og udvikling af bygninger så de følger med de pædagogiske udfordringer 6/276

7 2. Undervisningens tilrettelæggelse, udbud af fag, timetal, eksamensforhold, redegørelse for eksamensgrundlaget, orlov mm. Undervisningen tilrettelægges i et samarbejde mellem lærer og hold. På Frederiksberg Seminarium tildeler vi de enkelte fag og frivillige kurser et antal bruttotimer. Fagets/kursets bruttotimetal angiver hvor mange lærerarbejdstimer, der er afsat pr. hold til det pågældende fag. Ifølge seminariets lokalaftale (gældende for ) med lærerne skal en lærer have 2,5 lærerarbejdstimer for at undervise i én lektion (45 minutter), og 1 lærerarbejdstime for at vejlede i 60 minutter. Hvis vejledningen kræver læsning af oplæg fra de studerende, reduceres vejledningstiden tilsvarende. Det enkelte hold og holdets lærer udarbejder en fordeling af holdets bruttotimer på henholdsvis lektioner, vejledning og andet (fx lærerens deltagelse i studieture, ekskursioner m.v.) Fordelingen kan fx se sådan ud: Fag X har 260 bruttotimer. 80 lektioner á 2,5 lærerarbejdstimer bruttotimer 2 vejledningstimer pr. studerende (28 studerende) bruttotimer 3 forelæsninger á 2 lektioner sammen med resten af årgangen... 4 bruttotimer (én forelæsning koster 5 lærerarbejdstimer men betales af 8 hold med hver 4 bruttotimer = i alt 32 bruttotimer) Undervisning, vejledning og de studerendes praktiske og teoretiske selvstudium skal tilsammen opfylde fagenes mål. Redegørelse for eksamensgrundlaget Det enkelte fags opgørelse af litteratur, opgaver, rapporter, aktiviteter etc., der udgør grundlaget for eksamen og viser, på hvilken måde holdet har arbejdet med faget. Redegørelsen udformes før eksamen af læreren/lærerne efter drøftelse med holdet. Læreren underskriver Redegørelse for eksamensgrundlaget, der fremsender redegørelsen til censor. Eksamensforhold og karakterskala Jf. bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (nr. 356 af 19/5/2005) skal eksamen tilrettelægges som individuelle prøver ( 10, stk. 2). Seminariet har fået undervisningsministeriets tilladelse til at bibeholde denne studieordnings eksamensbestemmelser i studieåret 2006/2007. Det forventes, at eksamensbestemmelser for fag, hvor der er mulighed for gruppeeksamen, ændres således at individuelle prøver finder sted i alle fag fra august Fra august 2007 træder en ny karakterskala i kraft på læreruddannelsen for alle fag og eksamener, der afsluttes herefter. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (nr. 448 af 18/5/2006) optrykkes som bilag til studieordningen. Specielt angående overflyttere, orlov, linjefagsskift, Åben Uddannelse og meritstuderende: Overflyttere fra andre seminarier, seminariets egne studerende som er vendt tilbage fra orlov eller barsel, studerende der har foretaget linjefagsskift, studerende under Åben Uddannelse samt 7/276

8 meritstuderende kan ikke, når de starter på et givet hold påregne vejledningstid i andet omfang end seminariets øvrige studerende. Studerende, der genoptager studiet efter orlov, barsel, skifter linjefag, overflyttere mv., følger den studieordning, der hører til den årgang, studiet genoptages på. Specielt angående linjefaget musik Studerende, som efter timefordeling til individuel undervisning ønsker at skifte linjefag til musik, kan kun få dette ønske tilgodeset, såfremt en anden studerende har forladt holdet og der således er en pulje timer til individuel undervisning til rådighed. 8/276

9 3. Struktur på læreruddannelsen FAG 1. sem 2. sem 3. sem 4. sem 5. sem 6. sem 7. sem 8. sem Liniefag A: Dansk/Matematik vejledning Liniefag B Liniefag C Liniefag D vejledning Bacheloropgave Almen didaktik Pædagogik Psykologi Skolen i samfundet Kristendomskundskab / livsoplysning Praktik Eksamen Der tages forbehold for justeringer Oversigt over fagenes vægt i uddannelsen linje A linje B linje C linje D bacheloropgave alm.didak. pæd. psyk. 0,7 ÅV 0,55 ÅV 0,55 ÅV 0,55 ÅV 0,15 ÅV 0,2 ÅV 0,2 ÅV 0,2 ÅV 42 ECTS 33 ECTS 33 ECTS 33 ECTS 9 ECTS 12 ECTS 12 ECTS 12 ECTS skolen i sf krist/livso. praktik tv. projekt 0,1 ÅV 0,2 ÅV 0,6 ÅV 0,05 ÅV 6 ECTS 12 ECTS 36 ECTS 3 ECTS Frivillige kurser (se kapitel 14) vægter alle med 0,05 ÅV/3 ECTS. 9/276

10 4. Udbud af linjefag På Frederiksberg Seminarium udbydes alle linjefag undtagen fransk og sløjd. De 4 linjefag den studerende skal have i alt i læreruddannelsen, skal vælges inden for mindst 2 af følgende fagområder: Humanistisk fagområde Naturvidenskabeligt fagområde Praktisk/musisk fagområde Dansk Biologi Billedkunst Engelsk Geografi Håndarbejde Tysk Fysik/kemi Idræt Historie Matematik Musik Samfundsfag Natur/teknik Hjemkundskab Kristendomskundskab/religion Dansk som andetsprog Seminariet forbeholder sig ret til ikke at oprette et givet linjefag, hvis de studerendes tilmelding til faget er lav; de pågældende studerende vil da blive bedt om at foretage et omvalg. Seminariets samlede udbud af linjefag placeres i søjler, hvor hver søjles fagtimer ligger på samme tid i skemaet. Søjlerne sammensættes for en årgangs vedkommende, således at et størst muligt antal studerende kan få imødekommet alle deres linjefagsvalg; men hvis en studerendes linjefagsvalg giver 2 linjefag i samme søjle, skal den studerende vælge det ene linjefag om. 10/276

11 5. Obligatorisk tværfagligt kursus på 1. årgang jvf. bekendtgørelsen 4, stk. 3 På første årgang skal de studerende deltage i et tværfagligt kursus. For årgang 2006 finder det tværfaglige kursus sted i uge 2 eller 3, Der kan forsøgsvis aftales placering på et andet tidspunkt i efteråret på enkelte hold. Emnet er dannelse. Formålet med kurset er, at de studerende ved at arbejde tværfagligt med problemstillinger i relation til årgangens emne, kan udvikle kompetencer til tværfagligt arbejde i folkeskolen samt arbejde med folkeskolens overordnede mål. Kursets nærmere tilrettelæggelse fremgår af en beskrivelse, som findes på Fredsnyt. Forberedelse Arbejdet med ugens emne forberedes i de enkelte fag, og der etableres grupper og besluttes delemner for arbejdet i de enkelte grupper. Bedømmelse Den sidste dag fremlægger grupperne deres arbejdsresultat som vejlederen bedømmer: Godkendt/ikke godkendt. Der forefindes et administrativt papir (dateret maj 2002), der nærmere beskriver godkendt / ikke-godkendt i relation til det obligatoriske tværfaglige kursus. En studerende der ikke får godkendt kurset, skal udarbejde en skriftlig redegørelse af et omfang og med et emne, som besluttes og meddeles af rektor efter indstilling fra holdets vejledere. Denne skriftlige redegørelse skal afleveres til rektor. Dato for aflevering angives ved opslag i opgaveformuleringen. Herefter meddeler rektor, om den studerende har fået kurset godkendt. Ressourcer Kurset tildeles 0,1 ÅV pr. hold samt et beløb til materialer. Kursets årgangskoordinator/planlægningsgruppe fordeler disse ressourcer. 11/276

12 6. Projektopgaven jvf. bekendtgørelsen 4, stk. 2 og 3 På tidligere årgange har de studerende arbejdet med en obligatorisk projektopgave i et omfang svarende til 0,05 ÅV (3 ECTS) i enten slutningen af andet studieår eller begyndelsen af tredje studieår. Gældende fra studieåret 2006/2007 for årgang 2005 og er det besluttet at erstatte projektopgaven med et projektforløb som frivilligt kursus af tilsvarende omfang. Projektforløbets mål, indhold og bedømmelsesform vil blive beskrevet i et nyt afsnit i studieordningens afsnit 14. Afsnittet bliver indføjet i studieordningen ved en revision i efteråret /276

13 7. Bacheloropgaven jvf. bekendtgørelsen 7 & 16» 7 Den studerende udarbejder i tilknytning til et af sine linjefag en større selvstændig faglig pædagogisk opgave i et selvvalgt emne - bacheloropgaven. Opgaven der er individuel og skriftlig, udarbejdes i sammenhæng med de pædagogiske fag og eventuelt praktikken og afsluttes normalt i 8. semester. Stk. 2. Emnet for opgaven skal være relevant for uddannelsens formål og sigte mod lærerens arbejde. Ved besvarelsen af opgaven skal den studerende demonstrere evne til at anvende faglig og pædagogisk viden under brug af akademisk arbejdsmåde og videnskabelig metode. Stk. 3. Opgavens emne skal være godkendt af rektor. Den studerende vejledes af lærerne i de berørte fag. 16. Den større selvstændige opgave bacheloropgaven, jf. 7, bedømmes ved en individuel mundtlig prøve af en af lærerne i linjefaget, af en af lærerne i de pædagogiske fag og af en eller flere ministerielt beskikkede censorer. Der gives en samlet karakter for opgaven og den mundtlige præstation ved prøven.«bacheloropgaven er individuel og skriftlig. Bacheloropgaven er professionsrettet og udarbejdes i tilknytning til et af den studerendes linjefag. Den enkelte studerende tildeles to vejledere én fra det valgte linjefag og én fra det pædagogiske fagområde. Opgavens emne skal godkendes af rektor efter indstilling fra den studerendes vejledere. Opgaven skal demonstrere den studerendes evne til at anvende faglig og pædagogisk viden under brug af akademisk arbejdsmåde og videnskabelig metode. Undervisning og organisering Bacheloropgaven iværksættes i 6. semester ved at den studerende vælger linjefagstilknytning. I 7. semester igangsættes skriveprocessen. I 8. semester afleveres opgaven på studiekontoret ved en af seminariet opslået dato. Der er udarbejdet en formel forside, som skal udfyldes og anvendes. Vejledningsressourcernes anvendelse aftales individuelt mellem den studerende og de involverede vejledere. Omfang Bacheloropgaven fylder 0,15 årsværk, svarende til 9 ECTS-points. Bacheloropgaven har et omfang på max 25 sider á 2600 enheder (alle anslag). Eksamen Bacheloropgaven bedømmes af en linjefagslærer, en lærer fra det pædagogisk-psykologiske fagområde og en ekstern censor. Den studerendes skriftlige fremstillingsform indgår i bedømmelsen. Den mundtlige eksamen varer 45 min., inklusive votering. Der gives én samlet karakter for opgaven og den mundtlige præstation ved prøven. 13/276

14 8. Praktik Præambel Praktik er et undervisningsfag i læreruddannelsen. Praktikkens centrale elementer er øvelse, refleksion og samarbejde i et professionsperspektiv. Praktik er en integreret del af læreruddannelsen med en gennemgående og sammenbindende funktion. Målet er, at den studerende alene og i samarbejde med andre udvikler kompetencer til at 1. målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, 2. reflektere over og begrunde undervisning og 3. varetage almene læreropgaver og indgå i skolens daglige virksomhed. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Valg af indhold og undervisnings- og arbejdsformer i fag og tværfaglige forløb. 2. Differentiering af undervisnings- og læringsformer under hensyntagen til elevforudsætninger, rammer og mål. 3. Valg, fremstilling og anvendelse af undervisningsmidler. 4. Samarbejde med elever om målsætning og tilrettelæggelse af undervisningsforløb. 5. Evaluering af undervisning og elevens læring. 6. Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af undervisning og socialt samspil. 7. Læreren som klasselærer. 8. Lærerens sociale opgaver og konflikthåndtering. 9. Samarbejdet om børn med særlige behov. 10. Deltagelse i skolens kollega- og skole-hjem-samarbejde. 11. Skolens demokrati og elevmedbestemmelse i praksis. 12. Kommunikation af lærererfaringer. Samspil Praktik er en integreret del af læreruddannelsen og har en gennemgående og sammenbindende funktion. Linjefag, pædagogiske fag og praktik forbindes gennem vejledning og udvikler i fællesskab de faglige, didaktiske og praktisk-metodiske kompetencer, der kendetegner lærerprofessionen. Praktikkens rolle og funktion på Frederiksberg Seminarium Praktikken har en nøglefunktion i læreruddannelsen. Det er i praktikken at de tillærte færdigheder i de øvrige fag på seminariet tages i brug og øves med det formål at udvikle en lærerprofessionalitet med henblik på at kunne varetage undervisnings- og andre læreropgaver i folkeskolen i forhold til bekendtgørelsens mål. Den enkelte studerendes udvikling af lærerkompetencer understøttes af de øvrige fags indhold og af den vejledning og efterbearbejdning, der finder sted i forbindelse med praktikken. 14/276

15 Praktikkens elementer Op til en praktikperiode dannes der praktikgrupper. Disse knyttes til en praktikskole udvalgt af praktikkontoret. Man har altså ikke som studerende mulighed for selvstændigt at finde en skole at være i praktik på med undtagelse af praktik i andre skoleformer, hvor de studerende selv finder en praktikplads. Praktikskolen fastlægger skemaet for praktikgrupperne og organiserer praktikundervisningen og praktikvejledningen efter nærmere bestemte retningslinjer. Vejledningen omfatter førvejledning, iagttagelse af praksis og eftervejledning, jf. Undervisningsministeriets vejledning om faget praktik i læreruddannelsen. Vedr. omfanget af en sådan vejledning, se retningslinjer for den enkelte praktikperiode. Den samlede arbejdsbelastning i praktikperioden svarer til ca. en 37 timers arbejdsuge. Praktikperioderne består af flg. elementer: Planlægning og forberedelse af undervisningen Praktiktimer Vejledningstimer Praktikundervisningstimer Deltagelse i andre læreropgaver, såsom planlægningsmøder, forældremøder, orienteringsmøder. Planlægning og forberedelse af undervisningen. Til ethvert undervisningsforløb hører forberedelse. Denne forberedelse laves i et samarbejde i praktikgruppen efter kontakt med de af praktikskolen udpegede praktiklærere. Praktiktimer er det antal timer der står på skemaet i praktikperioden. Det er målet med disse timer, at de studerende øver sig i at undervise under vejledning af en praktiklærer. Disse timer kan dog også foregå som observationstimer, hvor de studerende overværer et undervisningsforløb gennemført af en praktiklærer. Observationstimer skal dog kun forekomme i mindre målestok efter aftale mellem praktiklærer og de studerende og kun i det omfang, at observationen har et mål, der er relevant for de studerende og som efterfølgende gøres til genstand for debat i en vejledningtime. Vejledningstimer. Vejledning af de studerende i forbindelse med forberedelsen af praktikken tager sit udgangspunkt i målet for faget praktik og i fagets centrale kundskaber og færdigheder (CKF), og skal bidrage positivt til de studerendes udvikling af evner til refleksion og overvejelser om lærergerningen og undervisningen i særdeleshed. Vejledningen af praktikanter varetages af praktikskolernes praktiklærere samt de relevante lærere på seminariet (se seminariets retningslinjer for praktikken). De studerende har medansvar for indholdet i vejledning, bl.a. ved at lave dagsorden, aftale fokuspunkter mv. Praktikundervisningstimer varetages af praktikskolen og omhandler det at være lærer i folkeskolen. Indholdet af praktikundervisningen tager sit udgangspunkt i CKF. Andre læreropgaver. Målet med deltagelse i andre læreropgaver er at give de studerende et indblik i andre dele af lærergerningen end undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse og det 15/276

16 forventes, at praktikskolerne når det er muligt tilbyder, at de studerende kan deltage i møder af forskellig karakter. De studerende har pligt til at deltage i sådanne opgaver. Bestemmelser om praktikken Praktik er en obligatorisk del af læreruddannelsen, og der er mødepligt til alle praktikkens elementer (se ovenfor). Afgørelsen af, om mødepligten er opfyldt, og praktikken dermed gennemført vurderes af seminariet i forhold til fraværets omfang, placering etc. Såfremt det vurderes, at mødepligten ikke er opfyldt, planlægges en reparationspraktik. Den studerende har ikke krav på speciel tilrettelæggelse ved planlægning af reparationspraktik. Ved fravær på 5 sammenhængende dage eller derover skal den studerende fremsende lægeerklæring. Praktikken afvikles på en af seminariets faste samarbejdsskoler med undtagelse af 3. praktikperiode som, er praktik i andre skoleformer. Praktikken kan ikke erstattes af et vikariat på en tilfældig skole eller afvikles i forbindelse med et sådant. Praktikken placeres i tidsrummet Der kan dog forekomme enkelte møder uden for dette tidsrum i form af forældremøder, teammøder med flere. I praktikken er man omfattet af tavshedspligt på lige fod med skolens ansatte. I praktikperioden indgår den studerende som en del af personalet på skolen og er derfor underlagt de sædvanlige regler, der findes på skolen, hvad angår mødetider, sygemelding, samarbejdsrelationer, almindelige forventninger til ansvarlighed etc. Merit for skoleperioden Studerende der har virket som vikar i folkeskolen i mindst ½ år i fuldt skema kan fritages for skoleperioden, hvis der foreligger positiv udtalelse fra skolelederen/skolelederne. Det er ikke muligt at opnå fritagelse for bedømmelsespraktik. Der kan kun gives merit for beskæftigelse, der ligger før studiestart. Bedømmelse af praktikken årgang Ved afslutningen af hver praktikperiode på 1., 2. og 3. årgang vejleder praktikskolen den studerende om dennes umiddelbare egnethed til undervisning af børn. Vejledningen fremkommer som et råd til den studerende og noteres i skriftlig form som egnet/ikke egnet til at undervise børn. Det er skolelederen der tager initiativ til indkaldelse med henblik på at drøfte skolens råd til den studerende. Såfremt den studerende vurderes til at være ikke egnet, gives rådet endvidere i skriftlig form i form af en udtalelse til den studerende, og der sendes en kopi til seminariets praktikafdeling. Praktikafdelingen vil herefter indkalde den studerende til en studievejledende samtale med udgangspunkt i erklæringen med henblik på en rådgivning af den studerende. Den studerende, der har fået vurderingen ikke egnet vil trods vurderingen kunne fortsætte sit studie. 16/276

17 NB: En tilkendegivelse om ikke egnet bør ikke gives i overværelse af de andre studerende i praktikgruppen. 4. årgang (den afsluttende praktik) Faget praktik afsluttes på 4. årgang med en udtalelse, der munder ud i en bedømmelse, der udtrykkes: bestået/ikke bestået. Bedømmelsen viser, om den studerende i tilstrækkeligt omfang har tilegnet sig lærerkvalifikationer, som de er udtrykt i fagets mål og CKF. (jvnf. bek. nr. 332 af 29/4-2004, bilag 23). Om den skriftlige udtalelse gælder i øvrigt: At den afgives under skolelederens ansvar. At den rettes til og sendes til den enkelte studerende med kopi til seminariet. At den indeholder en begrundelse for bedømmelsen i relation til fagets mål og CKF. At den indeholder faktuelle registreringer om periodens varighed, klasser, fag og øvrige læreropgaver. En studerende med bedømmelsen ikke bestået har ikke afsluttet sin lærereksamen. Sammenhæng mellem praktik og seminariets fag Alle pinde i CKF erne er omdrejningspunkt for samtlige praktikperioder. Progressionen i praktikken sker gennem: den vejledning og undervisning, der gives på skolerne den undervisning, der foregår på seminariet inden for de enkelte fag med udgangspunkt i de CKF-pinde det pågældende fag har ejerskab til (se skema nedenfor). egen refleksion over de oplevelser, man får ude på skolerne samt den efterfølgende opfølgning i de enkelte fag på seminariet. Fagenes rolle i forhold til praktikken er at belyse de praksiserfaringer, de studerende gør sig, ud fra en teoretisk indfaldsvinkel. Udgangspunktet er at give de studerende mulighed for at fordybe sig i konkrete problemstillinger i relation til de enkelte CKF-pinde, for på den måde at skabe sammenhæng mellem praksis og teori. 17/276

18 Arbejdet med praktikfagets CKF indgår i de enkelte fag. Der tages afsæt i nedenstående oversigt over de enkelte fags "ejerskab" til praktikfagets CKF. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagenes primære ejerskab til CKF 1 Valg af indhold og undervisnings- og arbejdsformer i fag og Linjefag - Almen didaktik tværfaglige forløb 2 Differentiering af undervisnings- og læringsformer under Alle fag på seminariet hensyntagen til elevforudsætninger, rammer og mål. 3 Valg, fremstilling og anvendelse af undervisningsmidler Linjefag - Almen didaktik 4 Samarbejde med elever om målsætning og tilrettelæggelse af Linjefag Pædagogik - undervisningsforløb Almen didaktik 5 Evaluering af undervisning og elevens læring Linjefag - Almen didaktik - Pædagogik 6 Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af undervisning og Psykologi Pædagogik socialt samspil 7 Læreren som klasselærer Pædagogik SIS 8 Lærerens sociale opgaver og konflikthåndtering Psykologi 9 Samarbejdet om børn med særlige behov Psykologi SIS 10 Deltagelse i skolens kollega- og skole-hjem samarbejde Psykologi - SIS 11 Skolens demokrati og elevmedbestemmelse i praksis SIS - Pædagogik 12 Kommunikation af lærererfaringer Alle fag Seminarielærernes ansvarsområder i praktikken Koordinatorerne: Beskrivelse Arbejdsopgaver Koordinator 1. og 2. årgang Koordinator 3. årgang Koordinator 4. årgang Hvert stamhold har tilknyttet På 3. årgang er linjefags- På 4. årgang er linjefags- en koordinator, læreren i søjle C koordilæreren i søjle D koordi- som er ansvarlig for praktikkens nator ansvarlig for praknator og ansvarlig for praktiske og adtikkens praktiske og ad- praktikkens praktiske og ministrative forberedelse, ministrative forberedelse, administrative forberedelse, planlægning og evaluerinrinering planlægning og evalue- planlægning og evalu- At afholde orienteringsmøder med de studerende om praktikken sammen med en af praktiklederne At få praktikgruppedannelsen på plads på holdene At deltage i introduktionsmødet på praktikskolen på 1. og 2. årgang At afholde fælles evaluering efter praktikperiodens afslutning 18/276

19 Ansvarlige fags lærere Beskrivelse Arbejdsopgaver Alle årganges praktikansvarlige lærere I relation til praktikfagets CKF og praktikperiodernes mål kan de studerende vælge et studieområde, som de forbereder, undersøger i praktikken og efterbehandler på seminariet. De lærere, som samarbejder omkring temaet/problemområdet er ansvarlige for dette indhold i praktikken Vejledning i forbindelse med forberedelsen og planlægningen af praktikken Præsentation af relevante værktøjer til observation og undersøgelser i praktikken, f. eks. logbøger, observation o.l. Praktikbesøg Efterbehandling og bearbejdning af praktikerfaringer Årgangskoordinatorer Beskrivelse Arbejdsopgaver Årgangskoordinatorer For hver årgang findes en årgangskoordinator som koordinerer samarbejdet på årgangen, herunder praktikområdet Indsamling af evalueringsresultater i forbindelse med studerendes praktik samt videregivelse af disse til praktiklederne Praktikledernes kontaktperson med hensyn til videregivelse af div. informationer, praktiske forhold vedr. mødeplanlægning, årgangens praktik generelt, dialog om administrative rutiner etc. Rammer for vejledning, praktikbesøg og evaluering i praktikken Omkring vejledning, praktikbesøg og evaluering fastlægger koordinator, de studerende og de ansvarlige lærere i fællesskab rammerne for praktikken med udgangspunkt i nedenstående bestemmelser: Der skal foretages vejledning af hver praktikgruppe fra mindst én seminarielærer før, under og efter hver praktikperiode (ressourcerne til dette er indregnet i fagenes bruttotimetal) Hver praktikgruppe skal have mindst ét praktikbesøg i hver praktikperiode, dog undtaget praktikperioden praktik i andre skoleformer. Der skal foregå en evaluering af gruppens praktik med mindst én seminarielærer (ressourcerne til dette er indregnet i fagenes bruttotimetal). 19/276

20 De enkelte praktikperioder Praktikperioderne falder i 5 perioder fordelt på 4 studieår. Af følgende oversigt fremgår placeringen af praktikperioder samt hvilke fag de enkelte perioder spiller sammen med. Studieår Periode Omfang Samspil med fag Praktik i flg. fag 2 uger efter efterårsferien Sis, pædagogik Matematik eller 1. studieår 1. periode og samt matematik dansk 3 uger i marts på eller dansk samme skole Psykologi, almen Matematik eller didaktik, dansk dansk samt evt. 2. periode 4 uger i nov./dec. eller matematik linjefag i B-søjle 2. studieår samt linjefag B 3 uger i juni studieår 3. periode 4. studieår 5. periode studieår eller 3 uger i august 3. studieår 4. periode 7 uger efter jul 5 uger i efterårssemesteret Praktik i andre skoleformer Almen didaktik, linjefag C-søjle og B-søjle Linjefag D-søjle samt evt. bacheloropgave Linjefag C-søjle samt evt. B-søjle Linjefag D-søjle 1. praktikperiode 2+3 uger Praktikperiodens mål er, at den studerende tilegner sig en grundlæggende indsigt i skolens og lærerens funktion og opgaver i forhold til børn og det omgivende samfund, herunder forståelse for forholdet mellem undervisning, opdragelse og læring samt skole-hjem-samarbejdet. Det er ligeledes et mål, at den studerende gør sig sine første erfaringer med tilrettelæggelse af undervisningen. Dannelse af praktikgrupper De studerende danner inden for stamholdet praktikgrupper á 3-4 studerende. Et stamhold fordeles på 2 praktikskoler med maks. 5 grupper på hver. Organisering Stamholdet er i praktik på en af seminariets faste samarbejdsskoler for årgangen. Praktikken skal afvikles på den skole, praktikkontoret tildeler til hver gruppe. Praktikskolerne er ikke alle placeret i nærheden af seminariet, hvorfor man kan forvente at skulle afsætte tid og penge til transport i forbindelse med praktikken. Praktikskema Skemaet skal indeholde det antal undervisningstimer, vejledningstimer samt praktikundervisning, der fremgår af retningslinjerne for praktikken på 1. årgang. Skemaet skal indeholde timer, de studerende har valgt som linjefag A (dansk eller matematik). Skemaet må gerne indeholde faget kristendom, såfremt dette kan lade sig gøre samt timer inden for de praktisk-musiske fag. Timerne placeres som udgangspunkt i en normalklasse. 20/276

21 Praktikvejledning Praktiklæreren vejleder de studerende om alle opgaver, der hører med til at planlægge, gennemføre og vurdere undervisning. Vejledningen skal være dialogbaseret og give de studerende anledning til refleksion af egen praksis og konstruktivt medvirke til udvikling af deres evner som undervisere. Som en del af vejledningen kommunikeres egne lærererfaringer. Praktikundervisning Praktikskolen tilrettelægger sammen med de studerende temaer og emner for praktikundervisningen, med udgangspunkt i skolens arbejde, praktikperiodens mål og CKF for praktikfaget. 2. Praktikperiode 4 uger Praktikperiodens mål er, at den studerende videreudvikler sin kompetence i tilrettelæggelse, gennemførelse og vurdering af undervisningen specielt i dansk eller matematik med særlig fokus på differentiering af undervisningen ud fra elevforudsætninger, rammer og mål. Endvidere er det et mål, at de studerende får indsigt i lærerens socialpædagogiske arbejde, herunder konfliktløsning- og bearbejdning. Dannelse af praktikgrupper De studerende danner inden for stamholdet praktikgrupper á 3-4 studerende med udgangspunkt i fælles linjefag A-søjle. Et stamhold fordeles på 2 praktikskoler med maks. 5 grupper på hver. Organisering Stamholdet er i praktik på en af seminariets faste samarbejdsskoler for årgangen. Praktikken skal afvikles på den skole, praktikkontoret tildeler til hver gruppe. Praktikskolerne er ikke alle placeret i nærheden af skolen, hvorfor man kan forvente at skulle afsætte tid og penge til transport i forbindelse med praktikken. Praktikskema Skemaet skal indeholde det antal undervisningstimer, vejledningstimer samt praktikundervisning der fremgår af retningslinjerne for praktikken på 2. årgang. Skemaet skal indeholde timer, de studerende har valgt som linjefag A (dansk eller matematik). Derudover skal de studerende have mulighed for at undervise i deres søjle-b linjefag. Hvis dette ikke er muligt, skal de studerende have disse timer på 3. studieår, således at de får opfyldt kravet om, at de skal i praktik i alle deres linjefag i løbet af deres uddannelse, jf. bekendtgørelsen. Praktikvejledning Praktiklæreren vejleder de studerende om alle opgaver, der hører med til at planlægge, gennemføre og vurdere undervisning. Vejledningen skal være dialogbaseret og give de studerende anledning til refleksion over egen praksis og konstruktivt medvirke til udvikling af deres evner som undervisere. Som en del af vejledningen kommunikeres egne lærererfaringer Praktikundervisning Praktikskolen tilrettelægger sammen med de studerende temaer og emner for praktikundervisningen med udgangspunkt i skolens arbejde, praktikperiodens mål og CKF for praktikfaget. I denne praktikperiode skal der bl.a. undervises i emnet: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. 21/276

22 3. Praktikperiode: Praktik i andre skoleformer 3 uger Praktikperiodens mål er at give den studerende mulighed for at stifte bekendtskab med andre skoleformer uden for folkeskoleområdet, med henblik på udvikling af den studerendes undervisningskompetence, med de særlige overvejelser om planlægning og gennemførelse en sådan skoleform måtte kræve. Dannelse af praktikgrupper De studerende danner grupper efter ønsker og behov. De studerende finder selv praktiksted og giver besked til praktikkontoret via praktikaftaleseddel. Praktikskema Skemaet skal indeholde det antal undervisningstimer, vejledningstimer samt praktikundervisning, der fremgår af retningslinjerne for praktik i andre skoleformer. Deadline Praktikaftalerne skal være på plads inden udgangen af januar måned på 4. semester. 4. Praktikperiode: Skoleperioden 7 uger Praktikperiodens mål er, at den studerende videreudvikler sin almene og fagdidaktiske kompetence med forståelse for, hvordan lærersamarbejdet foregår i skolen omkring det enkelte barn, på tværs af fag, i faggrupper eller andre team på skolen mv. Det er ligeledes et mål, at den studerende udvikler kompetence i evaluering af undervisningen og den enkelte elevs læring, samt i ledelse af klassen som undervisningsenhed. Dannelse af praktikgrupper De studerende danner praktikgrupper á 2 studerende inden for linjefagsholdet i søjle C. Der er også mulighed for at gå i praktik alene i hele perioden. Organisering Praktikken skal afvikles på den skole, praktikkontoret tildeler til hver gruppe. Praktikskolerne er ikke alle placeret i nærheden af skolen, hvorfor man kan forvente at afsætte tid og penge til transport i forbindelse med praktikken. Praktikskema Skemaet skal indeholde det antal undervisningstimer og vejledningstimer, der fremgår af retningslinjerne for praktikken på 3. årgang. Skemaet skal endvidere indeholde den studerendes linjefag i søjle C samt mindst et af den studerendes andre linjefag. Hvis den studerende ikke tidligere har været i praktik i sit B-søjle linjefag, skal skemaet indeholde dette fag. Skemaet skal tilrettelægges sådan, at den studerende selvstændigt forestår undervisningen i de sidste 3 uger af praktikperioden. Praktikvejledning Praktiklæreren vejleder de studerende om alle opgaver, der hører med til at planlægge, gennemføre og vurdere undervisning. Vejledningen skal være dialogbaseret og give de studerende anledning til refleksion over egen praksis og konstruktivt medvirke til udvikling af deres evner som undervisere. Som en del af vejledningen kommunikeres egne lærererfaringer. 22/276

23 5. Praktikperiode 5 uger Praktikperiodens mål er, at den studerende får mulighed for at bruge al sin erhvervede lærerfaglige indsigt, didaktiske kompetence og praktisk pædagogiske færdighed samt evne til at lede en klasse på et sådant niveau, at man vil kunne fremstå som professionel lærer i forhold til udøvelse af lærergerningen, og således at dette kan føre til ansættelse i folkeskolen eller lignende skoleform. Dannelse af praktikgrupper De studerende danner praktikgrupper á 3-4 studerende inden for linjefagsholdet i søjle D Organisering Stamholdet er i praktik på en af seminariets faste samarbejdsskoler for årgangen. Praktikken skal afvikles på den skole praktikkontoret tildeler til hver gruppe. Praktikskolerne er ikke alle placeret i nærheden af skolen, hvorfor man kan forvente at skulle afsætte tid og penge til transport i forbindelse med praktikken. Praktikskema Skemaet skal indeholde det antal undervisningstimer, vejledningstimer samt praktikundervisning der fremgår af retningslinjerne for praktikken på 4. årgang. Skemaet skal indeholde timer de studerende har valgt som linjefag D, samt så mange timer som muligt af den studerendes andre linjefag. Praktikvejledning Praktiklæreren vejleder de studerende om alle opgaver, der hører med til at planlægge, gennemføre og vurdere undervisning. Vejledningen skal være dialogbaseret og give de studerende anledning til refleksion over egen praksis og konstruktivt medvirke til udvikling af deres evner som undervisere. Som en del af vejledningen kommunikeres egne lærererfaringer Praktikundervisning Praktikundervisningen skal lægge vægt på fagdidaktisk og almen didaktisk refleksion samt på skriftlig og mundtlig kommunikation i skolen med henblik på udvikling af egen lærerkompetence. I denne praktikperiode skal der bl.a. undervises i emnet: uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. NB: Alle retningslinjer og andre publikationer der henvises til i ovenstående kan findes på Fredsnyt under praktik 23/276

24 9. Samarbejde på 1., 2. og 3. årgang mellem linjefag, de pædagogiske fag og praktik Samarbejdet mellem lærergrupperne og de studerende, jf. bekendtgørelsens 6 Samarbejde med udgangspunkt i almen didaktik. Undervisningen i almen didaktik organiseres som et mindre kursus på 1. og 2. årgang på stamholdene. På 3. årgang struktureres på hold dannet ud fra linjefagssøjle C. 1. årgang Almen didaktik samarbejder med pædagogik og SiS. Der kan samarbejdes med kristendom/livsoplysning og linjefaget i søjle A. Samarbejdets omdrejningspunkt er praktikken på 1. årgang. Formålet er at give de studerende grundlæggende, pædagogiske og didaktiske redskaber og metoder til at planlægge, gennemføre og evaluere deres undervisning i praktikken. Organisatoriske aspekter De involverede lærere på 1. årgang afgør, hvordan samarbejdet med praktikken kan foregå og organiseres. Samarbejdet kan fx indeholde følgende elementer: vejledning før praktikken efterfølgende bearbejdning af praktikken og skal indeholde o praktikbesøg 2. årgang Almen didaktik samarbejder med dansk eller matematik (linjefagssøjle A, psykologi og praktik). Samarbejdets omdrejningspunkt er praktikken i 3. semester. Før praktikken planlægger de studerende med vejledning fra såvel linjefagslærer som læreren i almen didaktik og psykologi et mindre, begrundet undervisningsforløb i dansk eller matematik med overvejelser over undervisningsdifferentiering og elevernes medbestemmelse. Endvidere vælger de studerende et studieområde i psykologi, som undersøges i praktikken. Efter praktikken udarbejder de studerende med udgangspunkt i deres praktikobservationer et mindre oplæg i almen didaktik samt en opgave i psykologi med refleksioner og perspektiveringer over praksis, jvf. studieordningen for almen didaktik og psykologi. Oplægget i almen didaktik og psykologiopgaven kan integreres efter aftaler mellem lærerne og holdet. Organisatoriske aspekter Ved årets begyndelse planlægger de samarbejdende lærere indhold og form for samarbejdet. Samarbejdet består af følgende elementer: et fælles tema ( temaugen ) før praktikken, hvor de studerende arbejder med faglige, almene didaktiske og psykologiske problemstillinger i relation til praktikkens tema. vejledning før praktikken. obligatoriske praktikbesøg. efterfølgende bearbejdning af praktikken. Bearbejdningen kan ske med deltagelse af de involverede lærere eller på de enkelte hold 24/276

25 3. årgang De studerende videreudvikler deres didaktiske kundskaber og færdigheder i et samarbejde mellem almen didaktik og linjefagene i søjle C. Det sker i relation til praktikken på 3. årgang, skoleperioden. I forbindelse med praktikken og i samarbejde med linjefaget udarbejder, gennemfører og evaluerer de studerende et begrundet undervisningsforløb i relation til deres linjefag. Organisatoriske aspekter Ved årets begyndelse planlægger de samarbejdende lærere sammen med de studerende indhold og timeforbrug for følgende: et fælles tema ( AD-ugen ), hvor de studerende arbejder med almene didaktiske og fagdidaktiske problemstillinger i relation til den kommende planlægning af et undervisningsforløb i praktikken vejledning før praktikken med almen didaktiklæreren og linjefagslæreren enten i fællesskab eller hver for sig praktikbesøg. Almen didaktiklæreren eller linjefagslæreren tager på praktikbesøg og deltager i den efterfølgende vejledning sammen med praktiklæreren. Fokus er forholdet mellem undervisningsplan og praksis. evaluering af praktikken. Evalueringen kan ske med deltagelse af de involverede lærere eller hver for sig. 25/276

26 10. Informations- og kommunikationsteknologi jvf. bekendtgørelsen 8 Jævnfør bekendtgørelsens 8 integreres IT i alle fag på læreruddannelsen på Frederiksberg Seminarium. Det forventes overordnet, at den enkelte studerende erhverver sig grundlæggende ITkompetencer, så den studerende kan anvende IKT som et værktøj i sit studium og som et pædagogisk hjælpemiddel i bl.a. praktikken. Seminariet tilbyder dog assistance til udarbejdelsen af den obligatoriske formidlingsopgave, jf. nedenstående. På Frederiksberg Seminarium foregår den skriftlige kommunikation overvejende elektronisk, og den studerende er selv ansvarlig for at læse sin elektroniske post, finde sine artikler i seminariets digitale artikelarkiv og at holde sig orienteret på seminariets intranet, Fredsnyt. Frederiksberg Seminarium tilbyder computerarbejdspladser til de studerende på såvel fællesarealer som i visse undervisningslokaler, men tilbyder også netressourcer, den studerende kan anvende på egen computer. Frederiksberg Seminarium opfordrer studerende til at medbringe egen bærbar computer, til brug såvel i undervisningen som ved gruppe- og projektarbejde. Formidlingsopgaven: linjefag, praktik og IT Præambel IT-teknologien præsenteres og udvikles på Frederiksberg Seminarium i forskellige fora og tempi, men i den udstrækning, det overhovedet er muligt, forsøges den integreret funktionelt i det konkrete faglige og pædagogiske arbejde, som studiet fordrer. På 1. årgang, hvor praktikken er delt i to delperioder, og hvor de studerende kommer ud i samme skema, er der gode muligheder for at forberede sig mere specifikt og på forhånd aftale med praktiklæreren, hvilket konkret indhold undervisningen skal have. Her ligger den obligatoriske formidlingsopgave, som er et konkret eksempel på en sammentænkning af linjefag, it og praktik. Målet er: 1. At de studerende lærer at anvende IT funktionelt som en integreret del og en yderligere kvalificering af deres faglige og didaktiske tænkning i forskellige sammenhænge ved udarbejdelse af skriftlige opgaver, som støtte til mundtlige fremlæggelser, ved forberedelse af undervisning i praktikken osv. Det fordrer bl.a. en reflekterende holdning til IT. 2. Et andet sekundært, men alligevel vigtigt formål er at skabe en mere konkret basis for A- linjefagets arbejde med og forberedelse af praktikken. Ud over udviklingen af de ovenfor nævnte IT-kompetencer er formålet med formidlingsopgaven, at de studerende helt konkret får produceret: Et elevmateriale 26/276

27 En lærervejledning En refleksionsrapport Til disse tre produkter knytter der sig en række specifikke krav, der forudsætter færdigheder og kundskaber inden for IT-området, udover de mere faglige og didaktiske. De specifikke IT- og layoutkrav krav til formidlingsopgaven kan læses i opgavevejledningen, som kan hentes på Fredsnyt. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Formidlingsopgaven knytter sig til linjefagenes studieordninger under ckf-punktet fagdidaktik, hvor det er et krav at der arbejdes med analyse og produktion af undervisningsmaterialer. Samspil med andre fag Formidlingsopgaven udarbejdes i forbindelse med praktikken, og fagligt knytter opgaven an til A-linjefaget. I opgaven kan der arbejdes med både traditionel skriftlig formidling og med netbaseret formidling, men den æstetiske dimension skal tænkes med i det grafiske udtryk, det færdige produkt får. Der er efter aftale med linjefagslæreren mulighed for at kombinere formidlingsopgaven med A-linjefagenes forskellige obligatoriske opgaver, således at formidlingsopgaven på indholdssiden dækker fx en indstillingsopgave i faget. Fagets årsværk Projektet skal kunne laves på ca. 40 timer pr studerende Type 3 skriftlige delprodukter Form Der skal leveres følgende produkter 1 elevmateriale 1 lærervejledning 1 refleksionsrapport Varighed 1. og 2. semester Grundlag Studieordningens bestemmelser Karaktergivning Projektet bedømmes internt på flg. måde: Godkendt Betinget godkendt (mod ekstra kommentarer og oplysninger) Ikke godkendt Alle praktikgrupper skal have produceret et godkendt projekt inden udgangen af 2. årgang. Intern censur foretages af IT-underviser, evt. i samarbejde med faglærer, hvis formidlingsopgaven er integreret i en eventuel indstillingsopgave. 27/276

28 11. De timeløse fag jvf. bekendtgørelsen 9 1) I alle fag er lærerne forpligtet til at inddrage fagets sprogfærdighedsaspekter, såvel skriftlige som mundtlige, herunder drøftelser af folkeskoleundervisningsmaterialers sværhedsgrad for børn med forskellige faglige niveauer og anvendelse af alternativt materiale for børn med særlige vanskeligheder. 2) Menneskets samspil med naturen indgår i fagene geografi, natur og teknik, biologi, fysik/kemi, idræt, håndarbejde, samfundsfag og historie, samt i alle andre fag hvor det i bestemte emner kan falde naturligt ind. 3) Den praktisk-musiske dimension indgår i alle fag, både i den faglige undervisning og i særdeleshed i den didaktiske. For alle fag skal fagets praktisk-musiske dimension være en del af eksamensgrundlaget. 4) Den internationale dimension inddrages i alle de fag hvor det forekommer naturligt. Der gives orientering om internationalisering på 2. årgang, og der gives mulighed for at komme i praktik i udlandet samt at udarbejde den frie projektopgave på en udenlandsk uddannelsesinstitution. Seminariet stiller både vejledning, kontaktnet og erfaringer til rådighed for de studerende, der ønsker at tage dele af deres uddannelse i udlandet. 5) Folkeskolens obligatoriske emner varetages på holdpraktikundervisningen, se afsnittet angående praktik. 6) De særlige forhold for tosprogede elever indgår i undervisningen i fagene dansk, kristendom/livsoplysning, pædagogik og i kurserne om de små børn og børn med særlige vanskeligheder. Derudover indgår området i praktikken hvor det falder naturligt. 28/276

29 12. Deltagelsespligt jvf. bekendtgørelsen 11 At være lærerstuderende indebærer, at den enkelte aktivt tager del i studiet, med henblik på at skabe et frugtbart og inspirerende studiemiljø. Ud over aflevering af obligatoriske opgaver og lignende, består deltagelsespligten i aktiv deltagelse i undervisning, samtale og debat; endvidere i deltagelse i løbende evaluering og semesterevalueringer. Den enkelte studerende skal mindst én gang i hvert fag deltage i gruppearbejder med fremlæggelser og evaluering. Hver enkelt studerende skal mindst én gang i hvert fag undervise sine medstuderende. Deltagelsen bør også vise sig gennem medvirken i seminariets råd, udvalg og øvrige arbejdsgrupper. Den studerende skal, såvel ved aftalt vejledning som ved individuel undervisning (herunder musik), melde afbud i tilfælde af at den studerende forhindres i at møde frem. De studerendes opfyldelse af deltagelsespligten skal dokumenteres af hvert enkelt fags lærere ved afslutningen af undervisningsåret ved attestation. Denne attestation omfatter den enkelte studerendes deltagelse i mindst 1 gruppearbejde med fremlæggelse og evaluering, samt at den enkelte studerende mindst 1 gang har undervist sine medstuderende. 1: Ved hvert studieårs i enkelte tilfælde ved semesterets begyndelse drøfter og beslutter hver enkelt lærer inden for de ovenfor skitserede rammer sammen med hvert enkelt hold, hvorledes bestemmelserne om aktiv deltagelse skal opfyldes. Der udarbejdes en plan for forløbet, hvoraf det fremgår, hvordan og hvornår den enkelte studerende har påtaget sig de forpligtelser, som man inden for de gældende rammer har. 2: Ved studieårets semesterets afslutning udfyldes holdliste med angivelse af, hvorvidt den enkelte studerende har eller ikke har opfyldt sin deltagelsespligt. Listen underskrives af læreren og af hver enkelt studerende og afleveres til studiekontoret. Studerende, hvis deltagelse i studiet kan drages i tvivl, indkaldes til samtale med studievejleder. Såfremt en sådan samtale ikke fører til den påkrævede deltagelse, henvises den studerende til rektor, som herefter ifølge 11 stk. 3 træffer videre afgørelse i sagen. 29/276

30 13. Fagenes indhold og eksamen, herunder afløsning Det pædagogiske fagområde Præambel Det pædagogiske fagområde omfatter fagene pædagogik, almen didaktik, psykologi og skolen i samfundet. De pædagogiske fag skal i et samarbejde med læreruddannelsens øvrige fag sætte de studerende i stand til at 1. tage begrundet stilling til forhold vedrørende opdragelse, undervisning og uddannelse, herunder lærerens handlemuligheder i forhold til elever, forældre, kolleger, offentlige myndigheder og politiske aktører, 2. planlægge, udføre og vurdere undervisning og andre læreropgaver i forhold til skiftende betingelser i familie, skole og samfund og 3. forstå og varetage enkelte elevers og elevgruppers interesser i forhold til uddannelsessystemets og samfundets krav. De enkelte fag i det pædagogiske fagområde bidrager med særlige synsvinkler og perspektiver i uddannelsen: Almen didaktiks fokus er på den begrundede planlægning, gennemførelse og evaluering af under-visning i skolen. Faget har i læreruddannelsen en tværfaglig forpligtelse, idet det inddrager indhold og perspektiver fra de øvrige pædagogiske fag, liniefagene og praktikken. Psykologis fokus er viden, begreber og teorier om børns og unges læring, udvikling og sociale samspil i forskellige sammenhænge. Faget sætter endvidere perspektiv på den studerendes og lærerens professionelle udvikling. Pædagogiks fokus er etiske, værdimæssige og analytiske perspektiver på opdragelse og undervisning. Faget sætter i særlig grad perspektiv på dannelsens vilkår og muligheder i historisk og nutidig belysning. Udvikling af den dannelsesteoretiske argumentation er central i faget. Skolen i samfundets fokus er at anskue lærerens og skolens virksomhed i lyset af de samfundsmæssige betingelser og den samfundsmæssige betydning - eller de funktioner og virkninger - denne virksomhed har. Indholdsbeskrivelse af det pædagogiske fagområde på Frederiksberg Seminarium Gennem arbejdet med de pædagogiske fag og i samarbejde med linjefagene forbereder de studerende sig på at virke i folkeskolen og til at forstå andre undervisnings- og formidlingsopgaver. Arbejdet baseres på medansvar og medbestemmelse samt refleksiv evaluering af undervisningen og skal give mulighed for personlig udvikling samt udvikling af samarbejdskompetence og engagement. Det tilstræbes, at de studerende øves i at sammentænke og praktisere faglige og pædagogiske teorier og færdigheder gennem et forpligtende samarbejde med læreruddannelsens øvrige fag og 30/276

31 praktikken. De pædagogiske fag forbereder de studerende til praktikken, giver dem redskaber til at foretage observationer og undersøgelser i praktikken og efterbehandler og bearbejder praktikken, jf. studieordningen for praktik. Der lægges vægt på, at undervisningen i det samlede pædagogiske område gennemføres med henblik på at skabe sammenhæng, kontinuitet og progression i læreruddannelsen. Såvel proces og produkt samt formidling og evaluering vægtes højt. Det pædagogiske fagområde omfatter: Skolen i Samfundet - påbegyndes ved uddannelsens 1. år og afsluttes ved udgangen af uddannelsens 1. år. Pædagogik - påbegyndes ved uddannelsens 1. år og afsluttes ved udgangen af uddannelsens 1. år. Psykologi - påbegyndes ved uddannelsens 2. år og afsluttes ved udgangen af uddannelsens 2. år. Almen Didaktik - påbegyndes ved uddannelsens 1 år, fortsætter på 2. år og afsluttes ved udgangen af uddannelsens 3. år. Kursus om undervisning de første år i skolen - tilbydes på 1. årgang Kursus om voksenpædagogik - tilbydes på 2. årgang Kursus om flerkulturelle børn - tilbydes på 3. årgang Kursus om børn med særlige behov - tilbydes på 4. årgang Desuden indgår det pædagogiske fagområde i et jævnbyrdigt samarbejde med relevante linjefag om den større, selvstændige opgave - bacheloropgaven - på 4. årgang 31/276

32 Almen didaktik Præambel Kernen i faget almen didaktik er professionel lærervirksomhed med henblik på at målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning. Didaktiske teorier, modeller og forskningsresultater danner afsæt for kritiske og konstruktive analyser af praksisbeskrivelser og undervisning. Målet er, at den studerende tilegner sig 1) teoretisk indsigt og praktisk kompetence til selvstændigt og i samarbejde med elever, forældre og kolleger at træffe og begrunde valg forbundet med målsætning, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og 2) forudsætninger for at udvikle og anvende teoretisk indsigt, professionelt sprog og praktiske kompetencer med henblik på videreudvikling af undervisningen og skolen. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Skolen som institution og organisation centrale og lokale rammer for undervisningen 1) Skolens formål, fag og tværfaglighedsforståelse. 2) Skolefagenes mål og indhold. 3) Skolens organisering af elevers og læreres arbejde og samarbejde. 4) Skolens samarbejde med eksterne parter. Eleverne i undervisningen 1) Elevernes forudsætninger og potentialer i et differentieringsperspektiv, herunder forholdet mellem den enkelte elev og klassens fællesskab. 2) Elevernes med- og selvbestemmelse på undervisningens mål, indhold og arbejdsformer. 3) Samarbejdet og samvirket med forældrene. Undervisningens mål, indhold og arbejdsformer 1) Forskellige fags erkendelses- og udtryksformer og potentialerne i tværfaglige emne- og projektarbejder. 2) Målfastsættelse og kriterier for valg af indhold etc. 3) Kriterier for valg af indhold i undervisningen og for valg af undervisnings- og arbejdsformer i forhold til forskelligt indhold og forskellige elever. 4) Udformning af undervisningsplaner og kriterier for valg af undervisningsmidler og undervisningsmaterialer. 5) Lærer-elevrelationer og samtaleformer i undervisningen. 6) Læreren som vejleder og leder. 32/276

33 Udvikling af undervisningen og elevernes udbytte af skolegangen 1) Løbende intern evaluering med henblik på at fremme elevernes læring og undervisningens kvalificering. 2) Begrundelser for og veje til at beskrive og vurdere elevernes udbytte af skolegangen i forhold til de formulerede formål og mål. 3) Forudsætninger for udvikling af det kollegiale samarbejde og for skolens udvikling. 4) Forudsætninger for at udvikle både uddannelses- og dannelsesperspektivet i skolens opgave. Samspillet med fagene Studiet i almen didaktik inddrager kundskabsområder og erfaringer fra de øvrige pædagogiske fag i læreruddannelsen, den studerendes linjefag og praktik, hvilket giver mulighed for at organisere dele af undervisningen som tværgående studieforløb. Indholdsbeskrivelse af almen didaktik på Frederiksberg Seminarium Fagets ramme: Faget organiseres på 1. og på 2. årgang som mindre kursusforløb. Det sker på de eksisterende stamhold dannet ud fra linjefagssøjle A. På 3. årgang studeres faget på hold, der er dannet ud fra linjefagssøjle C. Faget struktureres som 3 moduler med følgende overskrifter: 1. årgang: Observation og metode (basismodul 1) 2. årgang: Undervisning, læring og erkendelsesformer (basismodul 2) 3. årgang: Dannelse, værdier og evaluering (fagmodul 3) De studerende arbejder med konkrete og teoretiske problemstillinger vedrørende folkeskolelæreres undervisningsarbejde, herunder forholdet mellem plan og praksis. Planlægningsvirksomhedens komplekse sammenhænge studeres problemorienteret i relation til de modstridende holdninger og positioner til skolens centrale opgave. Fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder tilegnes gennem arbejdet med problemområder, der relaterer sig til almendidaktiske begrundelser for planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning. Som eksemplarisk indhold inddrages temaer fra linjefag og praktik. I studiet indgår såvel pædagogisk værditeori, empirisk baseret teori og den studerendes praktiske undervisningserfaring. Almen didaktik på 1. årgang Undervisningen gives inden den første praktik. I samarbejdet med skolen i samfundet og pædagogik indføres de studerende i grundlæggende forhold vedrørende lærerens planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Fokus er lærerens perspektiv og begrebet undervisning. Indholdstemaer er dels redskaber og metoder til at foretage observationer og undersøgelser i praktikken, dels en basal indføring i, hvordan man kan planlægge, tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisningen. Der lægges vægt på, at de studerende efter praktikken skal efterbehandle og bearbejde deres observationer og øvrige praktikerfaringer. 33/276

34 Almen didaktik på 2. årgang I samarbejde med psykologi videreudvikles de studerendes forståelse af didaktikken, idet fokus nu også omfatter elevens læring og forskellige måder at erkende på. Indholdet problematiserer forholdet mellem begreberne, undervisning og læring. Desuden inddrages begreberne undervisningsdifferentiering, elevforudsætninger og elevpotentialer samt elevmedbestemmelse. Der lægges vægt på, at de studerende medtænker og inddrager eleverne og elevernes perspektiv i deres planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af praktikundervisningen. I samarbejde med faget psykologi studeres værktøjer til at foretage observationer og undersøgelser i praktikken. Indstillingsopgave De studerende skal i samarbejde med linjefag A udarbejde en relativ kort, begrundet plan over et undervisningsforløb med overvejelser over undervisningsdifferentiering og elevernes medbestemmelse. Dette forløb vurderes efterfølgende på baggrund af de studerendes observationer og undersøgelser i praktikken. Der udarbejdes et mindre skriftligt oplæg over praktikforløbet, hvori indgår den begrundede plan, beskrivelse af praksis og refleksioner over praksis. Oplægget kan eventuelt indgå i den opgave, de studerende udarbejder i faget psykologi i relation til praktikken samt i en fagdidaktisk linjefagsopgave. Det er op til de involverede lærere og studerende på holdet at afgøre, om og hvordan oplægget kan integreres i holdets øvrige fag på linjefagssøjle A (jfr. studieordningens kapitel 9 om samarbejdet mellem linjefag, de pædagogiske fag og praktikken). Almen didaktik på 3. årgang. Størstedelen af faget studeres på 3. årgang. Der arbejdes med såvel normative som analytiske tilgange til faget. Centrale begreber er dannelse, det eksemplariske princip og evaluering. Desuden begrebet didaktisk refleksion herunder forholdet mellem teori, undervisningsplan og praksis. Forskellige didaktiske modeller præsenteres og diskuteres. Forskellige didaktiske kategorier og deres indhold inddrages og belyses. Nyere forskning om læreres undervisningspraksis inddrages. Forholdet mellem pædagogik, almen didaktik og fagdidaktik diskuteres og præciseres, ligesom forskellige positioner af begrebet didaktik indgår. I forbindelse med praktikken på 3. årgang og i samarbejde med linjefaget i søjle C udarbejder, gennemfører og evaluerer de studerende et begrundet undervisningsforløb i relation til linjefaget i folkeskolen. Opgaven kan enten skrives individuelt eller af en gruppe, som højst består af to studerende. Hvis to studerende vælger at skrive sammen, skal det af opgaven fremgå, hvem der har skrevet hvad. Opgaven består af 2 dele: 1. En overordnet undervisningsplan med angivelse af det normative og teoretisk begrundede grundlag. Planen skal anvende pædagogiske og almendidaktiske begreber og kategorier og relatere sig til den kommende praktik. 2. En analyse og evaluering af den i praktik gennemførte undervisning med afsæt i et eller flere selvvalgte didaktiske problemfelter. Analysen skal være baseret på observationer og undersøgelser samt indeholde problematiserende refleksion over den i praksis gennemførte undervisning og forslag til videreudvikling. Seminariets standardforside bruges til både 1. og 2. del af didaktikopgaven. 34/276

35 Afløsning Afløsning indgår ikke som et element i almen didaktik Eksamensbestemmelser Fagets årsværk Type Form Varighed (inkl. votering) Grundlag Betingelser for indstilling til prøve Bedømmelsesgrundlag 0,2 ÅV/12 ECTS Mundtlig prøve Individuel bedømmelse Den mundtlige prøve tager afsæt i den samlede skriftlige opgave (1. og 2. del). Den tilknyttede C-linjefagslærer er bi-eksaminator. 30 minutter CKF, studieordning og redegørelse for eksamensgrundlag. 1. Godkendt didaktik opgave på 2. år. 2. Afleveret skriftlig opgave bestående af 2 dele: 1. del, der afleveres før praktikken på 3. år. Afleveres til tidsfrist fastsat af seminariet. Omfang: udfærdiget af 1 studerende maks. 7 sider, udfærdiget af 2 studerende maks. 8 sider. 2. del, der afleveres til tidsfrist fastsat af seminariet. Omfang: udfærdiget af 1 studerende maks. 5 sider, udfærdiget af to studerende maks. 7 sider. Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen på baggrund af en samlet bedømmelse af såvel skriftlig som mundtlig præstation. Ekstern censur. 35/276

36 Billedkunst Præambel Kernen i faget billedkunst som læreruddannelsesfag er arbejdet med billeder som midler til oplevelse, erkendelse og dannelse. Billeder defineres bredt som visuelle, kommunikative udtryk. Centralt for undervisning i faget er tilegnelsen af undervisningskompetencer på baggrund af en integrering af fagets hovedområder. Målet er, at den studerende 1) opnår indsigt og kompetence i at forbinde og anvende skolefagets hovedområder og fagdidaktik i en reflekteret undervisning i billedkunstfaget, 2) tilegner sig praktiske færdigheder gennem eksperimenterende og undersøgende arbejde med billeder, samt indsigt i, hvordan form, indhold og funktion indgår i et samspil i dette arbejde, 3) får erfaringer med og indsigt i billedarbejde som middel til oplevelse og erkendelse, 4) tilegner sig teoretisk viden om billeder, kunst og anden visuel kultur i en kommunikativ, kulturel og historisk kontekst, 5) tilegner sig viden om børn og unges billedfremstilling og brug af billeder, 6) tilegner sig viden om billedpædagogik og fagets historie, og 7) tilegner sig fagdidaktisk viden og kompetencer som forudsætning for at begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning i billedkunst, herunder deltagelse i tværfagligt samarbejde og kulturprojekter. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. Bestemmelser om faget i folkeskolen. Teorier om børn og unges billedbrug. Herunder børn og unges billedsproglige udvikling og socialisering til samfundets visuelle kulturformer. Billedpædagogiske teorier, aktuelt og historisk, herunder teori om æstetiske læreprocesser. Billedfremstilling Praktisk undersøgende og eksperimenterende billedarbejde inden for et alsidigt udvalg af udtryksformer og genrer. Erfaring med og refleksioner over, hvordan samspillet mellem form, indhold og funktion indgår i betydningsdannelsen, herunder valg og brug af medier, materialer og teknikker. Billedkundskab Analyse- og samtalemetoder, der bidrager til oplevelse, beskrivelse, fortolkning og sammenligning af billedudtryk, og som er redskaber i forbindelse med vejledning i, tematisering og evaluering af billedarbejde. Teorier og problemstillinger til belysning af billeder som sprog og kommunikation. Teorier og problemstillinger til belysning af kunst- og æstetiksyn. Strømninger i dansk og international kunst og andre visuelle kulturformer, herunder behandlingen af centrale temaer i forskellige billedkulturer. 36/276

37 Fagets samspil med de øvrige fag i læreruddannelsen Tværfagligt samarbejde tilstræbes i arbejdet med billedformer og visuel kultur, der integrerer andre fagområder, eller hvor samarbejde med andre fagområder kan kvalificere behandlingen af bestemte temaer. Faget bidrager med kundskaber om og færdigheder i at arbejde med billedudtryk, billedanalyse, formidling og brug af visuelle medier i andre faglige sammenhænge. Indholdsbeskrivelse af billedkunst på Frederiksberg Seminarium Fagdidaktik, billedfremstilling og billedkundskab vil fortrinsvis indgå i studieforløbet i sammenhæng med hinanden med henblik på at udvikle den studerendes overvejelser over egen praksis. Der arbejdes i skabende, eksperimenterende og analyserende billedprocesser inden for forskellige skildringsformer. Udgangspunktet herfor er plane, rumlige og elektroniske billedformer. Omfanget inden for de forskellige kategorier vil kunne vægtes forskelligt. Dette planlægges i samarbejde mellem lærer og studerende. I studiets forløb vil der blive stillet individuelle opgaver med udgangspunkt i billedsproglige udtryksformer, hvor den studerende skal arbejde aktivt med sin egen billedproduktion og samtidig udvikle færdigheder til at kunne redegøre for fagets begreber og metoder. Det må påregnes, at en del af det billedskabende arbejde foregår uden for den egentlige undervisning. Der arbejdes med fagets teoriområder i relation til CKF. Ekskursioner kan indgå i relation til emner, som er aktuelle i forhold til undervisningen. I studiet kan indgå en studierejse, som planlægges i et samarbejde mellem lærer og studerende. Afløsning Afløsning indgår ikke som et element i billedkunst. 37/276

38 Eksamensbestemmelser Fagets årsværk 0,55 ÅV/33 ECTS Type Mundtlig prøve Form Samtale på baggrund af skriftligt oplæg. Gennemgang af den studerendes udstilling samt individuelt emne med udgangspunkt i det skriftlige oplæg. Eksamen er individuel Varighed (inklusive 60 min. votering) Grundlag CKF, studieordning, redegørelse for eksamensgrundlaget. Betingelser for indstilling til eksamen udført gennem studieforløbet. Udstillingen ophænges før eksaminati- 1. En udstilling af et repræsentativt udsnit af den studerendes arbejder onsdagen og præsenteres ved eksamen. Der kan i udstillingen indgå op til 15% gruppefremstillede produkter, som den studerende har udarbejdet i samarbejde med andre studerende.det skal fremgå hvilke andele af værket den enkelte studerende har udført. 2. Et skriftligt oplæg (maks. 5 sider) som indeholder: A. En didaktisk redegørelse for et undervisningsforløb. B. Beskrivelse og analyse af et billedtema. Det skriftlige oplæg kan udarbejdes af max to studerende, beskrivelse og analyse af billedtema skal være individuelt. Det skriftlige oplæg kan suppleres med bilag, som forklarer og uddyber problemfelter i opgaveteksten. Afleveringsfrist for det skriftlige oplæg fastsættes af seminariet (ca. 1. maj). Karaktergivning Der gives én karakter efter 7-skalaen. Bedømmelsen er en samlet vurdering af udstilling og eksamination. Det skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsen. Ekstern censur. 38/276

39 Biologi Præambel Kernen i faget biologi er indsigt i biologiske sammenhænge og menneskets samspil med naturen. Centralt står evnen til at arbejde praktisk og teoretisk med biologiske argumenter og modeller under inddragelse af samfundsmæssige og værdimæssige perspektiver. Sammenhæng mellem fagets hovedområder skabes ved at koble fagets teori tematisk sammen med naturundersøgelser og eksperimenter i laboratoriet. Fagdidaktikken indgår i alle fagets hovedområder og er selv et hovedområde. Målet er, at den studerende kvalificerer sig til at undervise i biologi i folkeskolen. Den studerende skal derfor opnå indsigt og erfaring inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder og kunne sammenkæde fagets niveauer og områder i arbejdet med skolerelevante temaer. Den studerende skal desuden tilegne sig fagets karakteristiske metoder og arbejdsformer og kunne anvende disse i undervisningspraksis i skolen. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik 1) Kriterier for stofvalg, principper for planlægning, forskellige undervisningsformer samt vurdering af elevernes læring og indflydelse i faget. 2) Skolefagets udvikling, herunder mulighederne for anvendelse af fagets biologiske og etiske perspektiver på produktion og livsstil. 3) Elevens arbejde med naturundersøgelser og eksperimenter i undervisningen. 4) Analyse og vurdering af undervisningsmaterialer i faget, herunder IT. 5) Fagets relationer til de naturvidenskabelige fag i skolen - og til skolens øvrige fag (herunder slutmål for faget natur/teknik). De levende organismer og deres biotoper 1) Karakteristiske organismers bygning og tilpasninger til levestedet. 2) Sammenhænge og dynamik i væsentlige danske og udenlandske økosystemer. 3) Menneskeskabte påvirkninger af organismer og økosystemer. Sundhed og fysiologi i biologisk perspektiv 1) Basale fysiologiske funktioner og cellulære processer hos mikroorganismer, planter, dyr og mennesker. 2) Sundhedsmæssige problemstillinger i forbindelse med levevilkår, livsstil og livskvalitet. Genetik, evolutions- og adfærdsbiologi 1) Basale genetiske begreber og sammenhænge. 2) Centrale begreber og teorier om biologisk evolution. 3) Dyrs adfærd sat i relation til evolution og tilpasning. 39/276

40 Anvendelse af biologi i produktion og bioteknologi 1) Anvendelse af bioteknikker på mikroorganismer, planter, dyr og mennesker samt konsekvenser heraf. 2) Husdyrs adfærd og udnyttelse af husdyr i produktionen. 3) Råvare- og fødevareproduktion anskuet i lyset af bæredygtighed og natursyn. 4) Miljøproblemer med hovedvægt på lokale og globale perspektiver. Feltbiologi og eksperimentel biologi 1) Arbejdsmetoder. 2) Den studerendes eksperimenter og undersøgelsesresultater. 3) Ekskursioner til biotoper og virksomheder. 4) Undersøgelser i naturen med anvendelse af feltudstyr. 5) Undersøgelser og eksperimenter i laboratoriet med anvendelse af laboratorieudstyr. 6) Informations- og kommunikationsteknologi til indsamling og bearbejdning af data og anden information, til simulering og til visualisering. 7) Adfærd i undervisningslaboratoriet og i naturen. Biologis bidrag til sammenhæng i uddannelsen Faget har nær sammenhæng med uddannelsens andre naturvidenskabelige fag med hensyn til naturforståelsen og bør endvidere spille sammen med en vifte af læreruddannelsens øvrige fag, fx samfundsfag, historie, religion og dansk, sådan som det sker i skolen i relation til det grønne islæt. Samspillet kan også etableres over pædagogiske begreber som handlekompetence inden for miljøundervisningen. Indholdsbeskrivelse af biologi på Frederiksberg Seminarium Obligatoriske moduler: Kursus i laboratorieteknik og sikkerhed i laboratoriet med mødepligt. Kurset gennemføres inden for de to første semestre. Der afholdes en faglig og metodisk evaluering á 3 timers varighed efter hvert semester. Evalueringsformerne er relaterede til de i folkeskolen anvendte evalueringsformer i faget biologi. Der arbejdes med fire hovedområder: o Almen økologi, herunder naturbaserede erhverv og naturforvaltning. o Fysiologi, sundhed og etologi: o Bygning og livsfunktioner fra celleniveau til den flercellede organisme med undersøgelser/eksperimenter i laboratoriet. Der lægges vægt på menneskets fysiologi med organernes normale funktion som grundlag for forståelse af sundhed. o Med dyrefysiologi som grundlag behandles adfærdsbiologi. o Genetik og evolution: o Gener og genetik med relation til evolutionsteorien. o Udviklingslære med udgangspunkt i Darwins evolutionsteori og molekylærbiologisk viden. o Feltbiologi: o Deltagelse i og ledelse af feltbiologiske ekskursioner til forskellige danske naturlokaliteter. o Der afholdes en feltbiologisk uge i en egn af Danmark med andre biotoper end dem, der kan nås på en 1-dags ekskursion. Der er mødepligt til den feltbiologiske uge. Studerende der ikke deltager i den feltbiologiske uge udfører en selvstændig 40/276

41 feltbiologisk undersøgelse og udarbejder en rapport som skal godkendes af underviseren. Rapporten skal afleveres til frist fastsat af underviseren. Rapporter: 1. Der udarbejdes én rapport over et selvvalgt emne. Emnet skal som minimum dække to af ovenstående hovedområder. Desuden inddrages didaktiske overvejelser for emnets gennemførelse i folkeskolens biologiundervisning fra 7-9. klasse. Opgaven er på 15 sider ekskl. Bilag. 2. Et selvvalgt økosystem udvælges og følges som minimum gennem det sidste studieår. Der udarbejdes en rapport som skal indeholde formålet med undersøgelsen, resultater over biotiske og abiotiske undersøgelser, konklusion over økologiske sammenhænge samt fagdidaktiske overvejelser over lokalitetens anvendelse i folkeskolen. Rapporten er på 15 sider ekskl. bilag. Rapporten sendes til censor i en udgave på 1 side med selvvalgt indhold. 3. Rapport over oplevelser, arbejdsformer og faglige begreber fra studieturen. Rapporten er på min. 15 sider inkl. bilag og udarbejdes i grupper á 2-4 studerende. Studieenhederne kan indgå i tværfaglige samarbejder. I samarbejde med geografi og fysik/kemi vælges emner og arbejdsformer, der sigter mod den fælles afgangsprøve i 9. klasse mellem fagene biologi, geografi og fysik/kemi. Afløsning Afløsning indgår ikke som et element i biologi. 41/276

42 Eksamensbestemmelser Fagets årsværk Type Form Varighed (inkl. votering) Grundlag Betingelser for indstilling til eksamen Karaktergivning 0,55 ÅV/33 ECTS To mundtlige prøver Prøven består af to delprøver: 1. Feltbiologi Eksamen tager udgangspunkt i rapporten over det lodtrukne økosystem samt friskt primærmateriale fra økosystemet. 2. Almen biologi Eksamen tager udgangspunkt i den selvvalgte opgave. Individuel eksamen. Delprøve 1: 30 min. Delprøve 2: 30 min. CKF, studieordning og redegørelse for eksamensgrundlaget 1. Godkendt laboratoriekursus (gennemføres inden for de to første semestre). 2. Deltagelse i mindst tre ekskursioner inden for de fire semestre. 3. Medplanlægning af mindst én ekskursion inden for de fire semestre. 4. Godkendt rapport fra studieuge. Afleveres til tidsfrist fastsat af læreren. 5. Godkendt rapport over arbejdet med det selvvalgte økosystem (jf. delprøve 1). Afleveres til tidsfrist fastsat af seminariet (ca. 1. maj). 6. Godkendt rapport over selvvalgt emne (jf. delprøve 2). Afleveres til tidsfrist fastsat af seminariet (ca. 1. maj). Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen. Karakteren bygger på en samlet vurdering af de to delprøver. Ekstern censur. 42/276

43 Dansk På baggrund af dispensationsansøgning fra faggruppen, underskrift fra samtlige studerende årgang 23, behandling i studieordningsudvalget i forår 2007 og efterfølgende rektors godkendelse, gælder flg. studieordning for årgang 24, 25 og 26 i linjefaget dansk. Alle studerende på årgang 24, 25 og 26 samt meritlærerstuderende på årgang 26 og 27 er i august/efterår 2007 blevet gjort bekendt med de ønskede ændringer og har haft mulighed for at ønske ikke at blive omfattet af dispensationen. Ingen studerende har ønsket dette. Præambel Kernen i danskfaget i læreruddannelsen er arbejdet med dansk sprog og tekster på dansk. Centralt i faget står arbejdet med danskfagets didaktik og med de studerendes udvikling af indsigt og sikkerhed i egen brug af sprog og tekster. Målet er, 1) at den studerende på baggrund af fagets centrale kundskaber og færdigheder bliver i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en varieret undervisning i skolefaget dansk, 2) at den studerende tilegner sig viden om fagets kerneområder og danner sig et overblik over fagets helhed og dele, 3) at den studerende bliver bevidst om faget dansk som identitetsskabende og kulturbærende fag, 4) at den studerende bliver i stand til at planlægge, gennemføre og evaluere forløb, hvor faget dansk indgår i samarbejde med andre fag i folkeskolen, og 5) at den studerende kan kommunikere hensigtsmæssigt såvel mundtligt som skriftligt. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik er en integreret del af alle linjefagets øvrige kundskabs- og færdighedsområder. I arbejdet indgår 1) skolefagets mål, indhold og arbejdsformer i en helhedspræget og differentieret danskundervisning, 2) skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling, 3) bestemmelser om faget i folkeskolen, 4) fagets forskellige vurderings- og evalueringsformer, 5) sammenhæng mellem fagdidaktiske og fagmetodiske refleksioner og refleksioner over tværfaglige forløb, 6) anvendelse af forskellige undervisnings- og arbejdsformer herunder projektarbejdsformer, 7) progression tænkt ind i en differentieret undervisning og 8) analyse og produktion af undervisningsmaterialer til faget dansk, såvel trykte som elektroniske. Litteratur og medietekster Der arbejdes med danske, nordiske og oversatte tekster. I arbejdet indgår 1) ældre og nyere fiktion og ikke-fiktion for børn og voksne, 2) litteratur- og medieteori, 3) litteratur- og mediepædagogik, 4) litteratur og medieteksters æstetiske, etiske og historiske dimensioner, 5) tekst- og medieproduktion, 43/276

44 6) analyse og fortolkning af forskellige tekster ud fra bevidste valg af teori og metode, 7) anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi, 8) begrundelse af tekstvalg ud fra faglige mål, 9) forskellige undervisnings- og tolkningsmuligheder i en tekst og 10) øvelse i at tilrettelægge en undervisning, der fremmer elevernes læselyst og udvikler dem til kompetente tekstlæsere og mediebrugere. Sprog og kommunikation Der arbejdes med dansk sprog som modersmål og som andetsprog. I arbejdet indgår 1) sprogets opbygning, regler og normer, 2) forskellige sprogsyn og sproglig variation, 3) sprog som kommunikation, herunder sprogbrug, sprogets funktion og virkemidler, 4) kommunikationsformer i trykte og elektroniske medier, 5) børns sproglige udvikling, herunder tosprogethed, 6) det nordiske sprog- og kulturfællesskab, 7) mundtlige og skriftlige genrer, 8) retorik og vurdering af børns talesprog, 9) talt og skrevet nabosprog, 10) øvelse i at tale og skrive hensigtsmæssigt i forhold til målgruppe, genre og kommunikationssituation, 11) fortælling og oplæsning, 12) analyse af sprog og sprogbrug, herunder børnetekster, 13) vejledning af elever, herunder tosprogede, i deres mundtlige og skriftsproglige udvikling, 14) vejledning af elever i formidling, fortælling og oplæsning og 15) vurdering af elevers mundtlige og skriftlige produkter. Læsning og skrivning Der arbejdes med de studerendes egen læsning og skrivning, med begynderundervisning i skolen og med den fortsatte læse- og skriveundervisning i skolen. I arbejdet indgår 1) teorier om læseproces, læseudvikling og læsemetoder, 2) samspil mellem skrive- og læseudvikling, 3) læse- og stavevanskeligheder, 4) den fortsatte læseudvikling, forskellige læseteknikker/-strategier og læseformål, 5) håndskrift og håndskrivningsprocessen, herunder skrivevanskeligheder, 6) øvelse i at skrive de basale håndskriftformer på papir og tavle, 7) anvendelse af og undervisning i forskellige læsemåder og læsestrategier bestemt af formål, genre og medie, 8) overvejelser over, hvordan det enkelte barns skrive- og læseudvikling kan støttes, 9) analyse og vurdering af børneskrift og vejledning af børn i hensigtsmæssig håndskrivning og 10) at udarbejde hensigtsmæssigt lay-out i håndskrevne såvel som computerskrevne tekster. Fagets sammenhæng med læreruddannelsens øvrige fag Udvikling af børns mundtlige og skriftlige sprogfærdighed, herunder læseindlæring og læsetræning, er en dimension i alle læreruddannelsens linjefag. Dette lægger op til et naturligt samarbejde. 44/276

45 Skriftlig og mundtlig formidling indgår i alle læreruddannelsens fag, men det er i danskfaget, at der undervises eksplicit i formidling. Det er derfor oplagt at danskfaget indgår i et samarbejde med fagene om kvalificering af de studerende på dette område. Derudover rummer faget en række æstetiske, etiske, historiske, kulturelle og sproglige dimensioner, der på forskellig vis skaber samarbejdsmuligheder med en række af læreruddannelsens øvrige fag. 45/276

46 Indholdsbeskrivelse af dansk på Frederiksberg Seminarium Seminariefaget dansk har det dobbelte sigte, at den studerende skal tilegne sig faget, såvel som forudsætninger for at formidle faget i hele det 10-årige folkeskoleforløb. Seminariefaget orienterer sig derfor både mod fagets mange teoretiske forskningstraditioner: sprogforskning, litteraturforskning, læseforskning, retorik og medieforskning, og mod fagets didaktiske traditioner, nemlig litteraturpædagogikken, sprogpædagogikken, læse- og skrivepædagogikken og mediepædagogikken. Den faglige kerne såvel i skolefaget som i seminariefaget - er dansk sprog og litteratur. Inden for det sproglige område arbejdes der fx med sprogets system, med sprogtilegnelse, med sproglig variation, med sproghistorie, med pragmatik, med semantik, med sprogfilosofi, med sprog og norm, med modersmål, andetsprog og nabosprog. Inden for det litterære område arbejdes der med børne- og voksenlitterære værker og litteraturhistoriske sammenhænge, som periode, forfatterskab, genre. Den studerende skal opøve evnen til at formulere sig om den litterære teksts etiske og æstetiske særpræg, og ligeledes kunne tænke teksten ind i forskellige litterære sammenhænge, fx motiviske, stilistiske og genremæssige, såvel synkront som diakront. Men faget arbejder også med det udvidede tekstbegreb, fx medietekster, og faget undersøger i det hele taget sprog og tekster i kommunikative sammenhænge, med vægt på den etiske, æstetiske og historiske dimension. Summen af erfaringer med sprog og tekster, gennem analyse og egenproduktion, skal lede såvel den lærerstuderende som folkeskoleeleven frem mod den dialektiske erkendelse, at danskfaget på samme tid udtrykker dansk kultur og tilbyder individet ressourcer til sin individuelle dannelse. Danskfaget har desuden vidtgående forpligtelser over for en række kommunikative kompetencer, som rummer samme dobbelthed, idet de på én gang er overleverede kulturteknikker og samtidig uundværlige, når det enkelte menneske skal reflektere, formidle og indgå i dialog. Det drejer sig om læsning, (hånd)skrivning og mundtlig og skriftlig fremstilling. Den studerende skal gennem studiet blive i stand til at undervise i disse kulturteknikker med en trinvis progression for øje; først og fremmest at udvikle og træne basale færdigheder, siden at undervise mod en perfektionering og hensigtsmæssig beherskelse af teknikkerne i forhold til den omgivende tradition og målet med kommunikationen. De samme kommunikative kompetencer er selvsagt også lærerens arbejds- og erkendelsesredskab, og i seminariefaget arbejdes der derfor med at styrke den studerendes læse- og skrivefærdighed, og tilsvarende med at styrke den studerendes mundtlige og skriftlige udtryksfærdighed. Centralt i det didaktiske arbejde står udvælgelse og begrundelse af fagligt stof, under skyldig hensyntagen til elevernes alder og forforståelse, stoffets kompleksitet og vigtighed og kravet om en samlet progression i det 10-årige perspektiv. Der arbejdes med analyse og vurdering af eksisterende undervisningsmateriale til danskundervisning, ligesom der udarbejdes eksempler på opgaver og undervisningsmateriale, men en egentlig træning i at omsætte den teoretiske og didaktiske viden til undervisning, opnås i forbindelse med praktikforløbene, hvor de studerende udarbejder detaljerede undervisningsplaner, beregnet til en konkret gruppe elever. Seminarielæreren udarbejder i samråd med de studerende en undervisningsplan, hvori opfyldelse af deltagelsespligt er medtænkt, fx ved aftale om tidspunkt for aflevering af indstillingsopgaver. Denne undervisning, den aftalte vejledning og den studerendes selvstudium skal tilsammen opfylde seminariefagets samlede mål. 46/276

47 Afløsning Afløsning indgår ikke som et element i danskfaget. Eksamensbestemmelser Fagets årsværk 0,7 ÅV/42 ECTS Type 1 centralt stillet skriftlig eksamen 1 lokalt stillet mundtlig eksamen Form Skriftlig eksamen: Individuel 6-timers-prøve med opgave stillet af Undervisningsministeriet Varighed (inklusive votering) Grundlag Betingelser for indstilling til eksamen Mundtlig eksamen Den mundtlige eksamen skal afvikles individuelt, og den består af en diskussion på baggrund af en lodtrækning blandt ti-tolv kendte spørgsmål offentliggjort i løbet af studieåret. Skriftlig eksamen: 6-timers-prøve. Tekstmaterialet (uden selve opgaven) udleveres 24 timer forinden. Mundtlig eksamen: 60 min. forberedelsestid + 60 min. eksamination I redegørelsen for eksamensgrundlaget præciseres hvilke primær- og sekundærtekster der er arbejdet med. Eksamensgrundlaget skal kvantitativt og kvalitativt dække de 3 indholdsområder således: 1. Litteratur og medietekster: Der opgives 20 litterære værker af større omfang, samt eksempler på tekster og tekstuddrag inden for flere forskellige andre medier, fx fotografi, maleri, film, radio, TV. Der opgives sekundærtekster svarende til normalsider. 2. Sprog og kommunikation: Der opgives eksempler på mundtlige og skriftlige tekster i forskellige genrer og stilarter (disse kan hentes fra de opgivne værker og andre tekster under Litteratur og medietekster). Der opgives sekundærtekster svarende til normalsider. 3. Læsning og skrivning: Der opgives eksempler på læsetekster beregnet på de 5 forløb i folkeskolen (for forløb kan læseteksterne hentes fra de opgivne værker og andre tekster under Litteratur og medietekster). Der opgives sekundærtekster svarende til normalsider. Gennem studietiden afvikles følgende 4 indstillingsopgaver: 1. En opgave om et emne inden for området Sprog og kommunikation, hvori indgår analyse af børneproducerede tekster. 2. En opgave om et læse- og skrivepædagogisk relevant emne inden for begynderundervisningen i området Læsning og skrivning. I opgaven skal den studerende vurdere et tekstudvalg danskfagligt og pædagogisk i forhold til begynderundervisning, under inddragelse af relevant teori. 3. En opgave om et emne inden for det mediefaglige og mediepædagogiske område. 4. En skriftlig opgave om et litterært emne/problemfelt med mulighed for at inddrage fagets øvrige områder (maks. 10 sider pr. studerende + 5 sider pr. yderligere studerende). Opgavens mere specifikke 47/276

48 indhold defineres af de studerende, men skal godkendes af læreren. For hver af disse opgaver (bortset fra den fjerde om litteratur) aftales det mellem lærer og hold, om opgaven skal have form af en mundtlig fremlæggelse (30 min. pr. studerende + 15 min. pr. yderligere studerende) eller en skriftlig opgave (maks. 5 sider pr. studerende + 2½ side pr. yderligere studerende). Fremlæggelses- eller afleveringstidspunkt aftales mellem lærer og studerende som del af deltagelsespligten i de enkelte semestre dog skal 4. indstillingsopgave være bedømt godkendt af læreren inden afleveringsfristen for eksamensoplægget, (jf. nedenstående ca. 1.maj) Karaktergivning Alle opgaverne bedømmes godkendt/ikke godkendt af læreren. Der gives 2 individuelle karakterer efter 7-skalaen: 1 for den skriftlige prøve og 1 karakter for den mundtlige prøve. Begge med ekstern censur. 48/276

49 Dansk som andetsprog Præambel Kernen i faget dansk som andetsprog i læreruddannelsen er sprog og kultur set i et andetsprogsperspektiv og fagets didaktik. Målet er, at den studerende 1) på baggrund af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder bliver i stand til at tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning af tosprogede elever, 2) tilegner sig viden om tosprogethed, andetsprogstilegnelse, sprog og sprogbrug samt færdighed i at beskrive og analysere sprog, og 3) får indsigt i kulturteorier og -begreber. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik I arbejdet indgår 1) fagets organisering i skolen, herunder dets begrundelse og historiske udvikling, 2) faget dansk som andetsprogs mål, indhold og arbejdsformer i skolen, 3) faget som en dimension i folkeskolens øvrige fag, 4) sprogundervisningsteorier og metoder, 5) lærerens rolle som sproglig vejleder af tosprogede elever i deres mundtlige og skriftlige andetsprogsudvikling, 6) fagets forskellige evaluerings- og vurderingsformer, 7) analyse, vurdering og udarbejdelse af undervisningsmaterialer til tosprogede elever og 8) anvendelse af forskellige undervisnings-, arbejds- og evalueringsformer. Andetsprogstilegnelse I arbejdet indgår 1) teorier om tilegnelse af andetsproget, herunder modersmålets betydning, 2) progression i sprogtilegnelse, herunder strategier for ordforrådstilegnelse og lyttestrategier på andetsproget, 3) mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed og kommunikationsstrategier, 4) tosprogethed og tosproget udvikling; sprogblanding, kodeskift og lån og 5) intersprog og intersprogsanalyse. Sprog og sprogbrug I arbejdet indgår 1) dansk sprog i et sammenlignende perspektiv, 2) sprogbrug og sprognormer og 3) beskrivelse og analyse af elevsprog (intersprogsanalyse). 49/276

50 Læsning og skrivning i et andetsprogsperspektiv I arbejdet indgår 1) alfabetisering på dansk som andetsprog, 2) teori om den grundlæggende læse- og skriveudvikling med vægt på læse- og skriveudvikling på andetsproget og 3) den fortsatte læse- og skriveudvikling. Sprog og kultur I arbejdet indgår 1) kulturteori og kulturopfattelser, herunder samspillet mellem sprog og kultur, 2) sprog og identitetsdannelse i et flerkulturelt samfund, 3) den flerkulturelle skole, 4) interkulturel undervisning og 5) tosprogethed som samfundsmæssigt fænomen, herunder sprog- og uddannelsesplanlægning. Fagets sammenhæng med læreruddannelsens øvrige fag Dansk som andetsprog er en naturlig dimension i alle folkeskolens fag. I seminariefaget dansk som andetsprog er mødet mellem tosprogede elevers dansksproglige forudsætninger og folkeskolens fags fagsprog et genstandsfelt. Det lægger naturligt op til et samarbejde med de fag i læreruddannelsen, der også er skolefag. Derudover rummer faget en række samfundsmæssige, kulturelle og sproglige aspekter, som har berøringsflader med en del af læreruddannelsens øvrige fag. Her er også oplagte samarbejdsmuligheder. Indholdsbeskrivelse af dansk som andetsprog på Frederiksberg Seminarium De fem områder, der er beskrevet i CKF erne, integreres i et helhedssyn på sprog, kultur, samfund og identitet, andetsprogstilegnelse og formidling. Undervisningen tilrettelægges i form af mindst fem tematiske forløb, der tager udgangspunkt i et eller flere indholdsområder fra CKF erne. Med henblik på at fremme faglig fordybelse, systematisk selvvirksomhed og samarbejde indgår i tilknytning til fire af de tematiske forløb følgende semesteropgaver (tre skriftlige og en mundtlig): en skriftlig opgave inden for området Sprog og kultur, der sigter mod de studerendes bevidstgørelse i forhold til kulturelle holdninger, fordomme og selvforståelse en mundtlig opgave inden for området Fagdidaktik med henblik på en fagdidaktisk, læsepædagogisk analyse af undervisningsmaterialer i dansk som andetsprog i skolens fag. Heri kan indgå fremstilling af eget materiale et projekt med udgangspunkt i et feltarbejde, der behandler et eller flere områder i CKF erne en skriftlig opgave, der forbinder områderne Sprog og sprogbrug, Fagdidaktik og Andetsprogstilegnelse med henblik på lærerens rolle som sproglig vejleder IT og det praktisk- musiske element indgår som en naturlig del af undervisningen. Undervisning og vejledning skal tillige med den studerendes selvvirksomhed opfylde fagets formål. 50/276

51 Afløsning Afløsning indgår ikke som et element i dansk som andetsprog. Eksamensbestemmelser Fagets årsværk 0,55 ÅV/33 ECTS Type En centralt stillet skriftlig eksamen. En lokalt stillet mundtlig eksamen. Form Skriftlig eksamen: Individuel 6-timers prøve med opgave stillet af Undervisningsministeriet. Mundtlig eksamen: Individuel mundtlig eksamen, der består af to dele: a. Et selvvalgt emne med udgangspunkt i et skriftligt oplæg på maks. 5 sider. Udgør ca. 30 min. b. Et individuelt lodtrukkent spørgsmål inden for CKF erne Sprog og sprogbrug, Andetsprogstilegnelse og Fagdidaktik med udgangspunkt i elevproducerede tekster. Udgør ca. 20 min. Varighed Skriftlig eksamen: 6 timer (inkl. votering) Mundtlig eksamen: 60 min. forberedelsestid + 60 min. eksamination Grundlag CKF, studieordningen samt redegørelse for eksamensgrundlaget. Betingelser for indstilling til eksamen Opgaverne bedømmes og godkendes af læreren. Afleveringsfrist 1. Fire godkendte semesteropgaver, heraf tre skriftlige (5-10 sider). fastsættes af læreren. 2. Skriftligt oplæg (maks. 5 sider), der afleveres på en af seminariet fastlagt dato (ca. 1. maj). Emnet skal godkendes af læreren. Karaktergivning Der gives to karakterer efter 7-trinsskalaen: én for den skriftlige prøve og én samlet for den mundtlige prøve. Det skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsen. Ekstern censur 51/276

52 Engelsk Præambel Kernen i engelsk linjefag i læreruddannelsen udgøres af engelskfagets didaktik, engelsk sprog og sprogbrug, forskellige engelsksprogede tekster og engelskfagets kulturelle dimension. Målet er, at den studerende tilegner sig 1) færdighed i at planlægge og evaluere sprogundervisning samt færdighed i at opstille kriterier for vurdering af arbejdsformer, aktiviteter og materialer, 2) sikkerhed i at forstå talt og skrevet engelsk og i at udtrykke sig mundtligt og skriftligt, 3) viden og bevidsthed om sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug samt færdighed i at analysere og beskrive sprog og 4) viden om og indsigt i begrebet kulturforståelse og dennes betydning i undervisningssammenhænge, samt viden om kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik 1) Bestemmelser om faget i skolen, skolefagets begrundelse og historiske udvikling. 2) Kriterier for planlægning, gennemførelse og evaluering af engelskundervisningen i folkeskolen, inklusive fokus på metoder, materialer, progression, undervisningsdifferentiering og lærerens rolle som sproglig vejleder. 3) Kriterier for udvælgelse af indhold i undervisningen. 4) Varierede aktivitetstyper, der sigter på at udvikle sprogfærdighed, motivation for faget og selvstændig læring. 5) Kriterier for vurdering og fremstilling af undervisningsmaterialer. 6) Kriterier for valg af andre hjælpemidler til brug i undervisningen. 7) Engelskfagets rolle i tværfaglige sammenhænge. Sprogfærdighed og sprogtilegnelse 1) Kommunikationsstrategier i de fire grundlæggende færdigheder (lytte, læse, tale og skrive). 2) Strategier for ordforrådstilegnelse. 3) Teorier om sprogtilegnelse og heraf afledte metoder. Sprog og sprogbrug 1) Analyse af et varieret tekstudvalg, herunder lyd og billede, med henblik på bevidstgørelse om stillag og tekstopbygning. 2) Vurdering af læringsmæssige muligheder i forskellige genrer. 3) Semantik, udtale, intonation, ordforråd, ortografi, grammatik, tekstlingvistik og pragmatik. 4) Beskrivelse og analyse af elevsprog (intersprogsanalyse). 5) Komparativ sprogbeskrivelse. 52/276

53 Kultur- og samfundsforhold 1) Andre kulturer set i relation til egen kultur; kulturforståelse og interkulturel kompetence. 2) Tekster på engelsk, der behandler emner af universel og global karakter samt tekster om engelsktalende lande, der belyser kultur- og samfundsforhold. 3) Engelsk som modersmål og som fremmedsprog, herunder engelsk som kommunikationssprog i internationale sammenhænge (lingua franca). 4) Kulturbegrebets forskellige facetter og disses forbindelser til andre fag. Samspil med andre fag i læreruddannelsen Forbindelsen mellem almen didaktik og fagdidaktikken tydeliggøres bl.a. i forbindelse med praktikken. Endvidere kan mange af engelskfagets forskellige aspekter indgå i forbindelse med nogle af læreruddannelsens øvrige fag; med disse fag arbejdes i perioder funktionelt tværgående. Derudover rummer faget en række æstetiske, etiske, historiske, kulturelle og sproglige dimensioner, der på forskellig vis skaber samarbejdsmuligheder med en række af læreruddannelsens øvrige fag. Indholdsbeskrivelse af engelsk på Frederiksberg Seminarium De studerende tilegner sig faglig og fagpædagogisk viden, indsigt og færdigheder som nødvendige forudsætninger for at kunne fungere som engelsklærer, sproglig og faglig vejleder og sproglig model. Faget tilrettelægges således, at samspillet mellem viden om sprog og kommunikation, den kulturelle dimension, de studerendes eget sprogstudium og udviklingen af fagdidaktisk bevidsthed styrkes. Studiet organiseres i en række tematiske forløb. Ét af disse temaer skal omhandle børne- og/eller ungdomskultur. I løbet af studiet afleveres tre semesteropgaver, af hvilke mindst én skal være fagdidaktisk. Alle fagets CKF-områder skal behandles i én eller flere af disse opgaver, som afleveres fortløbende efter aftale mellem det enkelte hold og læreren. Semesteropgaver skrives individuelt eller i grupper à to studerende. Afleveringsfrister fastsættes af læreren. Afløsning Afløsning kan finde sted inden for området: udtale/fonetik i form af et kursus med mødepligt. Hvis afløsning ikke er indfriet, skal den studerende eksamineres i området. 53/276

54 Eksamensbestemmelser Fagets årsværk 0,55 ÅV/33 ECTS Type En centralt stillet skriftlig eksamen En lokalt stillet mundtlig, individuel eksamen Form Den skriftlige eksamen er en centralt stillet opgave. Den mundtlige eksamen består af tre dele, tidsmæssigt ligeligt fordelt mellem: 1. Sprogfærdighed og sprogtilegnelse samt Kultur- og samfundsforhold En samtale på engelsk om et individuelt emne med udgangspunkt i et skriftligt oplæg. Emnet baseres på selvlæste, fortrinsvis skønlitterære, af læreren godkendte tekster. Blandt de opgivne tekster vælger den studerende ca. ½ side til oplæsning. Der drages paralleller til fælles læst stof. 2. Fagdidaktik En samtale på engelsk om et fagdidaktisk emne med udgangspunkt i et abstract (1 side) af den studerendes fagdidaktiske semesteropgave. Varighed (inklusive votering) Grundlag Betingelser for indstilling til eksamen Karaktergivning 3. Sprog og sprogbrug En samtale på engelsk eller på dansk om et lodtrukkent spørgsmål inden for CKF-området Sprog og sprogbrug med udgangspunkt i elevproducerede tekster. Skriftlig eksamen: 6 timer Mundtlig eksamen: 60 min. forberedelsestid + 60 min. eksamination CKF, studieordning, redegørelse for eksamensgrundlaget. 1. Tre semesteropgaver (ca. 6 sider ved individuelle opgaver og ca. 10 sider ved gruppeopgaver), der bedømmes individuelt og godkendes af læreren. Afleveringsfrister fastsættes af læreren. 2. Individuelt emne med kort skriftligt oplæg (omfang 2-5 sider) der afleveres på fastlagt dato (ca. 1. maj). Der gives to karakterer efter 7-skalaen, en for den skriftlige prøve og en for den mundtlige prøve. Den mundtlige karakter er udtryk for en helhedsvurdering af den studerendes beherskelse af alle fire CKF-områder. Ekstern censur. 54/276

55 Fysik/kemi Præambel Fysik/kemi i læreruddannelsen har som kerne at sætte den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en varieret undervisning i faget fysik/kemi. Dette foregår bl.a. ved at udforske natur og teknologi i et vekselspil mellem teori og empiri. Målet er at den studerende 1) tilegner sig faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger for at undervise i fysik/kemi i folkeskolen, 2) opnår viden om og erfaring med forskellige arbejdsformer og fagdidaktiske problemstillinger, 3) tilegner sig viden om og indsigt i grundlæggende faglige begreber og modeller for de mikroog makroskopiske verdensbilleder, i stofkredsløb og i energistrømme, 4) opnår indsigt i og forståelse af den rolle teknologi og videnskabsfagene fysik, kemi og astronomi spiller i udviklingen af kultur og samfund og 5) opnår viden om og erfaring med at udforske fænomener med et fysisk eller kemisk indhold. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktikken indgår i alle fagets hovedområder. Den studerende skal arbejde med 1) centrale bestemmelser og vilkår for faget i skolen, 2) begrundet planlægning af undervisning i faget, 3) læringsmuligheder og læringsproblemer, der i særlig grad er forbundet med undervisning i faget, 4) fagets muligheder i tværfaglige projekter, temauger og lignende, 5) eksterne muligheder og samarbejdspartnere herunder virksomhedsbesøg, ekskursion og feltarbejde, 6) evaluering af skoleklassens og den enkelte elevs arbejde, 7) analyse og vurdering af undervisningsmidler og 8) udvikling af fysik/kemi-undervisning. Inden for fagets hovedområder udvælges begreber, teorier, fænomener og problemstillinger med lærerprofessionen som det centrale omdrejningspunkt. Grundlæggende faglige begreber og teorier 1) Stofs partikelnatur. 2) Energi, energiomsætninger og energistrømme. 3) Universets og solsystemets opbygning, dannelse og udvikling. Fysik og kemi i hverdag og samfund 1) Samfundsmæssige problemstillinger, der kan undersøges med fysiske og kemiske begreber og metoder. 2) Teknologianalyse med vægt på teknologiens indhold af teknik og fysisk/kemisk viden. 3) Naturfænomener og deres udforskning. 55/276

56 Den historiske udvikling i videnskabsfagene fysik, kemi og astronomi 1) Væsentlige perioder i videnskabsfagenes historie. 2) Historiske og moderne naturvidenskabelige verdensbilleder. 3) Væsentlige træk ved den teknologiske udvikling. 4) Elementer af videnskabsfilosofi. Samspil med de øvrige fag Såvel de grundlæggende faglige begreber og teorier som de kulturelle, samfundsmæssige, filosofiske og historiske elementer kan indgå i en bredere sammenhæng med læreruddannelsens øvrige fag. Risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger 1) Risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med undervisning i faget. 2) Risikovurdering i forbindelse med udvælgelse og planlægning af undervisningsaktiviteter. Indholdsbeskrivelse For at opfylde de forskellige indholdsområder, der er beskrevet i CKF, arbejdes der både teoretisk og praktisk/eksperimentelt. Den studerende skal gennemføre et obligatorisk sikkerhedskursus, samt deltage i mindst én ledet ekskursion, for at kunne indstille sig til eksamen. Den studerende udarbejder seks faglige/didaktiske rapporter, som skal godkendes af læreren. Rapporterne behandler fagområder fra CKF for skolefaget fysik/kemi. Alle rapporter skal indeholde: en redegørelse for fagsyn og læringssyn, teoretisk baggrund for emnet på oversigtsform, resultat og beskrivelser af praktisk/eksperimentelt arbejde, sikkerhedsovervejelser samt et undervisningsforløb til folkeskolen med didaktiske begrundelser for mål, indhold og evalueringsformer. Afløsning Afløsning indgår ikke som et element i faget fysik/kemi. 56/276

57 Eksamensbestemmelser Fagets årsværk Type Form Varighed (inkl. votering) Grundlag Betingelser for indstilling til eksamen Karaktergivning 0,55 ÅV/33 ECTS Praktisk/mundtlig eksamen Individuel eksamen. Eksamen tager sit udgangspunkt i én af de 6 godkendte rapporter. Rapporten udvælges ved skjult forhåndslodtrækning. Rapporten indgår ikke i bedømmelsen. Forberedelsen: Der gives 2 timers forberedelsestid. Eksaminationen: 60 min. CKF, studieordning og redegørelse for eksamensgrundlaget. 1. Gennemført sikkerhedskursus i forbindelse med undervisningen. 2. Attestation for deltagelse i mindst én ledet ekskursion i forbindelse med undervisningen godkendte rapporter. Rapporterne godkendes af underviseren. Afleveringsfristen fastsættes af seminariet (ca. 1. maj). Der gives én samlet karakter efter 7-trinsskalaen. Karakteren gives for den praktisk/mundtlige præstation. Ekstern censur. 57/276

58 Geografi Præambel Geografis kerne er samspillet mellem mennesker og natur, som konkret kommer til udtryk i de problemstillinger, der knytter sig til menneskers levevilkår i forskellige regioner. Centralt i faget står globaliseringens indflydelse på kultur, natur og levevilkår samt dens påvirkning af relationerne mellem verdens stater og folk. Målet er, at den studerende bliver i stand til at 1) inddrage og anvende geografisk viden i skolens hverdag - såvel i faget geografi som i tværfaglige sammenhænge, 2) vurdere i hvilket omfang og hvordan fagets teorier, kilder, metoder og arbejdsformer, herunder IKT, kan bidrage til elevernes forståelse af den verden, de lever i, 3) etablere rammer for og tilrettelægge elevernes læring i faget samt inddrage ekskursioner og feltarbejder i forskellige typer af regioner og 4) tilegne sig viden om fagets kerneområder. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik Fagdidaktikken indgår i alle fagets hovedområder. De studerende skal arbejde med 1) kriterier for stofudvælgelse, principper for planlægning og evaluering af læreprocesser i relation til de gældende fagbeskrivelser og elevernes medindflydelse, 2) skolefagets udvikling samt geografiske perspektiver på aktuelle begivenheder og problemstillinger af lokal, regional og global karakter, 3) overvejelser over hvordan elevernes geografiske sprog og dannelse kan udvikles, 4) analyse og vurdering af undervisningsmaterialer til faget, 5) fagets relationer til de andre naturvidenskabelige fag samt læreruddannelsens og folkeskolens fag i øvrigt og 6) kontinuitet og progression mellem indholdet i natur/teknik og geografi. Indsigt i fagets vidensområder og færdigheder opnås gennem vekselvirkning og samspil i arbejdet med 1) fagets systematiske discipliner (rumlige fordelingsmønstre af betydning for samspillet mellem mennesker og natur), 2) sammenhængende analyser af regioner på lokalt, regionalt og globalt niveau og 3) problemstillinger, der knytter sig til menneskers levevilkår forskellige steder på jorden. 58/276

59 Det naturgeografiske grundlag De studerende skal arbejde med naturgeografiske udbredelsesmønstre som resultat af stof- og energistrømme, geologi, geomorfologi, jordbundsgeografi, meteorologi, klimatologi og hydrologi. Denne teori skal kunne anvendes til 1) analyser af mineraler, bjergarter, jordbund, vand, klima og energiråstoffer lokalt, regionalt og globalt og 2) diskussion af årsager til og konsekvenser af forandringer i miljøet som resultat af naturlige og menneskeskabte processer, herunder klimaændringer, knaphed på rent vand og andre ressourcer, samt ødelæggelse af jordbunden. Det kulturgeografiske grundlag De studerende skal arbejde med befolkningsgeografi, levevilkår hos forskellige folk, bebyggelsesgeografi, den globale fordeling af rige og fattige regioner, udviklingsteorier, interkulturel forståelse og geopolitik. Denne teori skal kunne anvendes til 1) analyser af jorden som et system af interaktive regioner, der udvikles i et samspil mellem mennesker og naturgeografiske forhold; forhold omhandlende opdelingen af stater og nationer og betydningen af overnationale organisationer skal integreres i forståelsen af dette samspil og 2) diskussion af problemstillinger vedrørende fattigdom, undertrykkelse og menneskerettigheder, herunder forskellige demokratiopfattelsers betydning for levevilkår; betydningen af handel, investeringer og ulandsbistand som middel til at skabe udvikling; geopolitiske beslutningers betydning for levevilkårene. Samspillet mellem menneske og natur De studerende skal arbejde med sammenhænge mellem menneske- og natursyn og udnyttelsen af natur og kulturgrundlaget, herunder begreberne bæredygtighed og globalisering. Befolkningsudvikling, urbanisering og politisk/økonomisk geografi indgår i dette hovedområde. Disse stofområder i faget skal kunne anvendes i 1) analyser af forholdet mellem mennesker, ressourcer, produktion og omgivelser i regioner med forskellig økonomisk, social og teknologisk udvikling og 2) diskussion af problemstillinger i forhold til ressourcebetragtninger, miljøproblemer og afledte interessekonflikter lokalt, regionalt og globalt. Sammenhæng i faget, og fagets bidrag til sammenhæng i uddannelsen De faglige pædagogiske værktøjer (som fx egne iagttagelser, undersøgelser, målemetoder, litteratur, billeder, statistik, kort, forskellige typer af atlas samt anvendelse og brug af geografiske informationssystemer (GIS) samt feltarbejder, ekskursioner og studierejser i relation til såvel natur- som kulturgeografiske emner skal kunne indgå i en bredere sammenhæng med læreruddannelsens øvrige fag, hvor geografi kan bidrage med en rumlig synsvinkel og en perspektivering, der bygger bro mellem natur- og samfundsvidenskab. 59/276

60 Indholdsbeskrivelse af geografi på Frederiksberg Seminarium Undervisningen omfatter både teoretisk og praktisk arbejde med CKF; i studiet indgår således en større skriftlig natur- og kulturgeografisk øvelse, udarbejdelse af skriftlige oplæg til ekskursioner og en række planlægningsøvelser med mundtlige fremlæggelser og udgangspunkt i regionalgeografi, temaer og fagdidaktik, som sigter mod erhvervelse af faglige metoder og fagdidaktiske kompetencer. I faget indgår et samarbejde med fagene biologi og fysik/kemi med henblik på emner og evalueringsformer i de naturfaglige afgangsprøver i folkeskolen. Afløsning Afløsning indgår ikke som element i faget geografi. Eksamensbestemmelser Fagets årsværk Type Form Varighed (inkl. votering) Grundlag Betingelser for indstilling til eksamen Karaktergivning 0,55 ÅV/33 ECTS Mundtlig eksamen Eksaminationen omfatter: 1. Et lodtrukkent, individuelt spørgsmål inden for eksamensgrundlaget. 2. En samtale om den skriftlige opgave, hvis titel og problemformulering er godkendt af læreren. Opgaven skal udarbejdes individuelt. Forberedelsestid: 60 min. til det lodtrukne spørgsmål. Samtalen om den skriftlige opgave er uden forberedelsestid. Eksaminationen: 60 min. CKF, redegørelse for eksamensgrundlaget samt den skriftlige opgave For at kunne indstille sig til eksamen skal den studerende kunne dokumentere godkendelse af: 1. En fagligt alsidig, skriftlig opgave (ca. 30 sider) over en øvelse i en natur- og kulturgeografisk behandling af en dansk region af passende størrelse. Afleveringsfrist fastsættes af læreren. 2. Deltagelse i planlægning og mundtlig fremlæggelse af et arbejde med et fagligt relevant tema eller en udenlandsk region. 3. Deltagelse i planlægning og mundtlig fremlæggelse af en fagdidaktisk problemstilling. 4. Deltagelse i planlægning og gennemførelse af mindst 6 heldagsekskursioner a min. 8 timers varighed. Godkendelse af aktiviteterne foretages af læreren. Bedømmelsen sker på grundlag af en samlet vurdering af præstationen i det lodtrukne spørgsmål, den skriftlige opgaves kvalitet og samtalen herom. Der gives karakter efter 7-trinsskalaen Ekstern censur. 60/276

61 Historie Præambel Historie handler om at undersøge, tolke og forklare kontinuitet og forandring i menneskers samfundsmæssige liv fordelt i tid og rum. Centralt i faget står arbejdet med historiedidaktik og med at udvikle indsigt i egen og andres brug af historien. Målet er, at den studerende har tilegnet sig 1) faglige, didaktiske og formidlingsmæssige kompetencer i at undervise i skolefaget historie, 2) viden om og evne til at anvende videnskabsfagets teorier og metoder, 3) indsigt i sammenhængen mellem videnskabsfaget, linjefaget og skolefaget, 4) færdighed i at formulere fagligt begrundede problemstillinger, 5) færdighed i kritisk at analysere og i argumentere for tolkninger og vurderinger (af historiske problemstillinger), 6) indsigt i væsentlige emner og temaer fordelt i tid og rum, 7) indsigt i egen og andres kulturer og 8) reflekteret forståelse af samspil mellem nutidsforståelse, fortidstolkning og fremtidsforventning. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Historiedidaktik 1) Formelle bestemmelser for skolefaget historie og eksempler på udmøntning i praksis. 2) Skolefagets historie. 3) Forskellige historiedidaktiske teorier, som fx demokratisk dannelse, narrativ erkendelse, historiebevidsthed, herunder a) indsigt i børns brug og forståelse af historie i og uden for skolen, b) opfattelse af tid og rum, c) sammenhængsforståelse og d) forståelse af at være historieskabte og historieskabende. 4) Overvejelser og begrundelser for valg af indhold, arbejds- og formidlingsformer i skolefaget, herunder a) vedkommende og væsentlige emner/temaer med problemstillinger, b) kritiske og problematiserende arbejdsformer, c) fagligt og tværfagligt projektarbejde, d) undervisningsmaterialer, e) IKT, f) historisk værkstedsarbejde/rekonstruktion, ekskursioner, studieture og brug af museer og historiecentre og g) fortælling, drama, film og billeder. Teorier og metoder 1) Fagets teorier, begreber og metoder. a) Historiebevidsthed og dannelse. b) Problemformulering, materialekritisk analyse og syntesedannelse. c) Fagets udvikling og forskellige fagsyn. d) Teorier, begreber og metoder fra andre relevante videnskaber og fagområder. 61/276

62 Emner og temaer 1) Emner og temaer med problemstillinger fordelt i tid og rum, valgt eksemplarisk ud fra følgende kriterier: a) Tolkninger af forandring og kontinuitet. b) Aktualitet og distancering. c) Forskellige fagsyn og brug af historie. 2) Ved valget af emner og temaer i linjefagsforløbet skal følgende aspekter samlet set være dækket: a) Forskellige synsvinkler, herunder politisk, økonomisk, social, kulturel og mentalitetshistorisk. b) Værdier og normer samt menneskerettigheder, herunder samspillet mellem menneske og natur. c) Det lokale, det nationale og det internationale. d) Individuelle og kollektive identiteter. e) Samspillet mellem den lille og den store historie. f) Forholdet mellem aktør og struktur. g) Kulturmøder. 3) Køn og social placering (stratifikation). 4) Forskellige forsøg på at skabe sammenhæng i og overblik over historiske forløb. 5) Mindst et emne/tema skal tage udgangspunkt i tværfaglige/professionsrettede problemstillinger. 6) I alle emner/temaer skal historiedidaktiske aspekter integreres. Sammenhæng i faget og fagets bidrag til sammenhæng i uddannelsen Historiefagets genstandsområde er socialt relevant menneskelig adfærd og sådanne ikkemenneskelige forhold som er relevante for menneskelig adfærd, derfor er historiefaget i sig selv tværfagligt. Faget indgår i en bredere sammenhæng med læreruddannelsens øvrige fag, hvor historie for den enkelte studerende kan bidrage med identitetsarbejde og dannelse samt med udvikling af historiebevidsthed og sammenhængsforståelse. Indholdsbeskrivelse af historie på Frederiksberg Seminarium Der arbejdes med udgangspunkt i en række overordnede fælles temaer fordelt i tid og rum. I alt minimum fire overordnede temaer under studieforløbet - fordelt således: ét tema skal beskæftige sig med Danmarks historie ét tema skal beskæftige sig med Europas historie ét tema skal være ikke-europæisk eller inddrage ikke-europæiske forhold. ét tema skal tillægges et fagdidaktisk perspektiv - evt. i samarbejde med den tilknyttede lærer i almen didaktik efter de studerendes behov. I planlægningen sikres en sammenhæng med praktikken til udvikling af nye og relevante emner/materialer for en historieundervisning i folkeskolen. I henhold til CKF erne kan der tillige tilbydes kortere kursusforløb, byvandringer og ekskursioner i regionen. 62/276

63 Forløbene Inden for rammerne af de fire temaforløb udarbejder den studerende en nærmere bestemt skriftlig dokumentation (min. 2 sider, maks. 3 sider) for ét af læreren godkendt selvvalgt emne. Efter eget valg udbygges ét af disse selvvalgte emner til en skriftlig opgave på sider. Dette produkt bliver hermed den studerendes eksamensopgave. Opgaven kan skrives i gruppe (maks. tre studerende). Se under betingelser for indstilling til eksamen. Til tre af de selvvalgte emner knytter der sig en obligatorisk mundtlig fremlæggelse Tidsforbrug pr. fremlæggelse ved: 1 studerende: 30 min min. til kommentarer, samt bedømmelse, 2 studerende: 40 min min. til kommentarer, samt bedømmelse (og) 3 studerende: 45 min minutter til kommentarer, samt bedømmelse. Samlet skal Danmarks/Nordens, Europas historie og et ikke-europæisk emne være dækket. På grundlag af fællespensum udarbejder den studerende desuden fire (eller tre ved afløsning) eksamensspørgsmål, der repræsenterer en passende spredning i tid, rum og problemstilling. Der må ikke være sammenfald mellem det selvstillede eksamensspørgsmål og det stofområde, som den skriftlige opgave repræsenterer. Inden eksamen Den skriftlige opgave indgår som eksamensopgave. Ved eksamen udleveres endelig efter lodtrækning ét af de fire (eller tre ved afløsning), selvstillede eksamensspørgsmål. Afløsning Der er mulighed for afløsning af ét af de selvstillede spørgsmål. Afløsning kan senest ske inden udgangen af næstsidste semester efter nærmere retningslinjer. De resterende tre spørgsmål skal dog kunne dække Danmarks/Nordens, Europas historie og et ikke-europæisk emne. 63/276

64 Eksamensbestemmelser Fagets årsværk Type Form 0,55 ÅV/33 ECTS Mundtlig individuel eksamen Eksamen består af to dele: 1. Det af den studerende formulerede - og af læreren godkendte lodtrukne spørgsmål. 2. Uddybende samtale med udgangspunkt i den skriftlige opgave. Første del af eksamen udgør ca. 25 min. Varighed (inkl. votering) 60 min. eksamination. Der gives ikke forberedelsestid. Grundlag Betingelser for indstilling til eksamen Karaktergivning CKF, studieordning og redegørelse for eksamensgrundlaget. 1. Fire (eller tre ved afløsning) godkendte eksamensspørgsmål, der afleveres på et tidspunkt fastsat af læreren. 2. Tre gennemførte mundtlige fremlæggelser af et selvvalgt emne med udgangspunkt i en skriftlig dokumentation (min. 2 sider, maks. 3 sider). 3. En skriftlig opgave (min. 12 sider, maks. 15), der godkendes af læreren og afleveres på tidspunkt fastsat af seminariet (ca. 1. maj). Hvis opgaven skrives i gruppe, skal det tydeligt fremgå, hvilke dele eksaminanden selv har udarbejdet (opgavens indledning, diskussion, konklusion og perspektivering vil dog sædvanligvis være fæl les). Opgavens omfang (inkl. bilag) ved: 1 studerende: sider, 2 studerende: sider 3 studerende: sider Der gives én karakter efter 7-skalaen. Karakteren bygger på en samlet vurdering af prøven. Det skriftlige arbejde indgår i bedømmelsen (ved en gruppefremstillet opgave de dele som eksaminanden har udarbejdet). Ekstern censur. 64/276

65 Hjemkundskab Præambel Kernen i hjemkundskabsfaget er kundskaber, færdigheder og værdier med udgangspunkt i hjemmets område samt hjemkundskabsfagets didaktik. Centralt i faget er menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til virksomhed i hjemmet og til hjemmets samspil med natur, kultur og samfund med henblik på sundhed og livskvalitet for den enkelte og for andre. Målet er, at den studerende 1) tilegner sig faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger for at undervise i hjemkundskab i folkeskolen og for at forestå anden undervisning og formidling med relation til dette fagområde, 2) kan begrunde, planlægge, udføre og evaluere undervisning og formidling i hjemkundskab, som tager hensyn til bestemmelser for folkeskolen og for faget, samt til samfundsudviklingen og til elevernes behov og forudsætninger, 3) opnår kritisk og refleksiv indsigt i faglige, pædagogiske og didaktiske problemstillinger knyttet til faget historisk og aktuelt og med henblik på fremtidsmuligheder og 4) overvejer problemstillinger vedrørende fagområdets betydning for det gode liv/sundhed og livskvalitet og for opdragelse til demokratiske værdier og udvikler sig fagligt, pædagogisk og menneskeligt gennem arbejdet med hjemkundskabsfaget. Centrale kundskabs - og færdighedsområder Fagdidaktik Fagdidaktikken indgår i alle fagets hovedområder. De studerende skal arbejde med 1) almen- og fagdidaktiske teorier, som vedrører begrundelser for undervisning i faget, såvel historisk som aktuelt og med henblik på fremtidsmuligheder, 2) kriterier for stofudvælgelse, principper for planlægning og evaluering af læreprocesser i relation til bestemmelser for folkeskolen og for faget og til hensynet til den enkelte elevs behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder, 3) skolefagets udvikling i et historisk, pædagogisk og samfundsmæssigt perspektiv, 4) analyse og vurdering af undervisningsmaterialer til faget og 5) fagets relationer til de øvrige praktisk-musiske fag, samt til læreruddannelsens og folkeskolens fag i øvrigt. Fagets hovedområder Hjemkundskabs kernefaglighed rummer kerneområder såvel som perspektiver, som skal behandles hver for sig og i samspil med hinanden, idet didaktiske overvejelser inddrages. Kerneområder Fødevarer, ernæring, madlavning, måltider, kost, hygiejne og forbrug. 65/276

66 Perspektiver Sundhed og livskvalitet, æstetisk og skabende virksomhed, ressourcer og miljø, teknologiske og samfundsmæssige aspekter, sociale, kulturelle og historiske aspekter, etiske spørgsmål og overvejelser, handlemuligheder i skole, hjem og samfund. Fagets teori og metode I faget indgår følgende faglige grundstrukturer, som behandles enkeltvis og i samspil med hinanden: Håndværk - æstetik - videnskab. Indsigt i hjemkundskabs kerneområder og perspektiver opnås gennem en varieret brug af fagets faglige grundstrukturer samt følgende metoder og arbejdsformer: 1) Praktisk og håndværksmæssig virksomhed. 2) Æstetiske teorier og læreprocesser. 3) Naturvidenskabelige teorier, forklaringer og metoder, herunder samspil med sundhed og ressourcer og miljø. 4) Humanistiske teorier og metoder, herunder samspil med historiske samfundsmæssige og kulturelle processer. 5) Samfundsfaglige og sociologiske teorier og metoder, herunder samspil med sociale forhold og samfundsmæssige vilkår samt med sundhed og med ressourcer og miljø. 6) Etiske spørgsmål og betydning for sundhed og livskvalitet for den enkelte og andre. Sammenhæng i faget og fagets bidrag til sammenhæng i uddannelsen Hjemkundskabsfaget er af tværfaglig karakter og har overlapningsområder til de fleste af folkeskolens og læreruddannelsens fag. Områderne sundhed og livskvalitet og handlemuligheder i skole, hjem og samfund er overordnede for arbejdet med faget. Faget kan bidrage med hjemmets, husholdningens og forbrugerens synsvinkel i tværfaglige samarbejder, og det kan tilbyde en perspektivering, som bygger bro mellem forskellige erkendeformer af såvel videnskabelig som æstetisk karakter. Indholdsbeskrivelse af hjemkundskab på Frederiksberg Seminarium Undervisningen vil være vekslende og tematiseret ved inddragelse af nedenstående områder. Inden for de forskellige temaer skal CKF belyses tværfagligt gennem forelæsninger, værkstedsarbejde, studiekredse, projektarbejde og ekskursioner. Der arbejdes med såvel teoretisk som praktisk tilgang til områderne. Relevante miljømæssige og ergonomiske betragtninger integreres i temaerne. Der arbejdes med hjemkundskab som kommunikation om identitet og kultur, og problemstillinger omkring etiske og æstetiske værdier inddrages. Fagets virksomhedsformer inddrages løbende og tværfagligt. Fagdidaktiske områder om formidling af mad og måltidet som læring og dannelse inddrages løbende. 66/276

67 Informationsteknologi (IT) inddrages løbende såvel som der undervises i valg og vurdering af det relevante tilgængelige undervisningsmateriale. Indholdet tematiseres under følgende overskrifter: 1. Sundhed Levnedsmidler, hygiejne, kost og ernæring. 2. Maden Levnedsmidler, hygiejne, madlavning, måltider og redskaber. 3. Forbrug Forbrugerpolitik og lovgivning, samspil mellem samfundsøkonomiske og husholdningsøkonomiske forhold, strømninger i tiden, økologi m.v. I hvert semester afleveres en praktisk/skriftlig opgave inden for et af områderne af CKF i alt fire opgaver. Emner og kilder skal godkendes af lærerne. Opgaverne fremlægges på holdet og godkendes af lærerne. Opgaverne kan skrives i grupper. Afløsning Afløsning indgår ikke som et element i hjemkundskab. 67/276

68 Eksamensbestemmelser Fagets årsværk Type Form Varighed (inkl. votering) Grundlag Betingelser for indstilling til eksamen Karaktergivning 0,55 ÅV/33 ECTS Eksamen er individuel. Eksamen indeholder to elementer: 1. En praktisk del 2. En mundtlig del Den praktiske og mundtlige prøve tager udgangspunkt i et skriftligt oplæg. I forbindelse med den praktiske prøve indgår forberedelse. Ved den mundtlige og praktiske prøve kan eksaminator og censor inddrage alle fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Der er en ligelig fordeling mellem den praktiske og den mundtlige del af eksamen. 60 min. Heraf ca. 30 min. til den praktiske del og ca. 30 min. til den mundtlige del. CKF, studieordningens bestemmelser samt redegørelse for eksamensgrundlaget 1. Fire semesteropgaver, der godkendes af læreren og afleveres til tidspunkter fastsat af læreren. 2. Et skriftligt oplæg (maks. fem sider), der udarbejdes ud fra et selvvalgt og af læreren godkendt emne. Afleveres til tidspunkt fastsat af seminariet (ca. 1. maj). Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen. Karakteren er individuel. Ekstern censur. 68/276

69 Håndarbejde Præambel Kernen i faget håndarbejde i læreruddannelsen er forståelse og fremstilling af den materielle kultur i form af tekstiler og igennem tekstile arbejdsformer. Designbegrebet samler fagets håndværksmæssige, æstetiske og kulturelle dimensioner. Målet er, at den studerende tilegner sig kompetencer til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en varieret undervisning i håndarbejde. Den studerende må derfor opnå viden og erfaring med hensyn til materialer, redskaber og teknikker, indsigt og øvelse i æstetiske erkende- og udtryksformer samt forudsætninger for at reflektere over tekstile produkters og processers forhold til natur, kultur og samfund. Den studerende må desuden udvikle en analyserende, eksperimenterende og problemløsende tilgang til tekstile designprocesser og produkter inden for såvel den håndværksmæssige som den æstetiske og kulturelle dimension i faget. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik 1) Skolefagets begrundelse, mål, indhold og historiske udvikling. 2) Læring gennem oplevelsesmæssig, udtryksmæssig, håndværksmæssig, analytisk og kommunikativ virksomhed. 3) Begrundelse, planlægning, gennemførelse og vurdering af undervisningsningsforløb i forskellige pædagogiske sammenhænge. 4) Visuel kommunikation og faglig formidling af håndværksmæssige, skabende og analytiske processer. Håndværksmæssig virksomhed 1) Tekstile materialers oprindelse, fremstilling og egenskaber set i et globalt og bæredygtigt perspektiv. 2) Fra fiber til form. 3) Fra flade til rumlig form. 4) Forholdet mellem materialer, redskaber og teknikker. Skabende virksomhed 1) Farve, form, funktion, komposition, redskaber og teknikker med henblik på æstetiske erfarings- og produktionsformer. 2) Eksperimenter, udvikling og fornyelse inden for tekstile processer og produkter. 3) Tekstile designprocesser problemløsning og kommunikation. Samfundsmæssig og kulturel virksomhed 1) Tidligere tiders og andre kulturers tekstiltraditioner. 2) Kulturelle, økonomiske og økologiske forudsætninger for menneskers udformning og anvendelse af tekstiler. 3) Tekstilers rolle som nonverbalt kommunikationsmiddel med henblik på forståelse og formidling af symboler, livsstil, hverdagskultur og kulturmøder. 69/276

70 Håndarbejdes bidrag til sammenhæng i uddannelsen Faget bidrager til sammenhæng og samspil i uddannelsen på flere niveauer: 1) Anvendelsen af forskellige læreformer, herunder mesterlæreprincipper (kognitiv mesterlære, situeret læring). 2) Anskuelsen af design- og fremstillingsprocesser som problemløsning. 3) Spændvidden i forståelsen af kulturel betydningsdannelse. Faget kan således etablere meningsfulde relationer til ikke blot andre praktiske og æstetiske fag, men også til naturfagene, samfundsfagene og de øvrige kulturfag. Indholdsbeskrivelse af håndarbejde på Frederiksberg Seminarium Praktisk-æstetisk arbejde og relevante faglige, æstetiske og kultursociologiske teorier integreres i studieformen, ligesom der skal reflekteres pædagogisk og didaktisk teori og praksis. I samarbejde med de studerende planlægges semesterets indholdsområder. Der arbejdes eksperimenterende og undersøgende inden for genstandsområderne i såvel nye som traditionelle discipliner og teknikker. Studietidens 3 første semestre organiseres omkring nedenstående områder.: 1. Design der fokuseres på eksperimenterende, undersøgende og problemløsende arbejdsmetoder i relation til genstandsfremstilling. Formgivningsprocesser visualiseres som udtryk for læring og disse relateres til teorier om håndværksmæssigt arbejde, æstetisk formgivning og designprocesser. Endvidere vægtes den praktiske erfaring med formalæstetiske virkemidler som form, farve og komposition som basis for et personligt udtryk og refleksioner af faglige teorier. 2. Materialekundskab der undersøges og eksperimenteres med tekstile fibre og andre materialer, og der tilegnes viden om og erfaringer med materialers oprindelse, egenskaber, bearbejdningsmuligheder og anvendelse. Materialers funktionelle egenskaber vurderes i sammenhæng med forbrug, genbrug, det grønne islæt, bæredygtighed og miljø. 3. Kulturanalyser ved praktisk-æstetisk arbejde og kildestudier tilegnes viden om et kulturområde med udgangspunkt i en konkret produktkultur. Heri indgår analyse og forståelse af betydning, tolkning og anvendelse kunst- og kulturprodukter og et kontekstrelateret blik på redskaber, teknikker og materialer. Der inddrages teorier om kunst- og kulturhistorie, kulturbegreber, kulturformidling og hverdagsæstetik. Alle moduler skal relateres og perspektiveres i en didaktisk sammenhæng. Modulerne afsluttes med en semesteropgave. Afleveringsfrister og fremstillingsformer aftales på holdet. Formen er praktisk med formidlingsdimension. Fx produkt + skriftlig opgave, produkt + undervisningsmateriale, produkt + offentlig udstilling eller medieorienterede fremlæggelsesformer. Mindst 1 skal være praktisk-æstetisk + skriftlig. Studieture indgår i undervisningen. Afløsning Afløsning indgår ikke som et element i håndarbejde. 70/276

71 Eksamensbestemmelser Fagets årsværk 0,55 ÅV/33 ECTS Type Mundtlig Form 1. Fremlæggelse af udstilling af individuelt projekt, som indeholder praktisk-æstetiske produkter med procesforløb. Dertil udarbejdes en projektbeskrivelse, hvor der skriftligt redegøres for baggrund og teorier. 2. Mundtligt oplæg og diskussion af didaktisk opgave. Opgaven er en didaktisk begrundet undervisningsplan med skriftlig redegørelse for baggrund og teorier. Hvis opgaven er udarbejdet i gruppe (maks. to), da skal det fremgå, hvem der har fremstillet hvilke dele. Varighed (inklusive 60 min. pr. studerende. votering) Grundlag CKF, studieordning, redegørelse for eksamensgrundlaget (inkl. eksamensvejledning for faget). Betingelser for indstilling til eksamen former aftales på holdet godkendte semesteropgaver. Afleveringsfrister og fremstillings- 2. Godkendt emnebegrundelse og problemformulering for individuelt projekt (maks. 5 sider inkl. bilag) og den didaktiske opgave (maks. 3 sider inkl. bilag). Afleveringsfrist 31. marts i eksamenssemesteret. Karaktergivning Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen. Ekstern censur. 71/276

72 72/276

73 Idræt Præambel Centralt i idrætsfaget er samspillet mellem det kropslige, det kulturelle og det didaktiske, belyst gennem fagets videnskabelige dimensioner, natur- og sundhedsvidenskabelig og humanistisksamfundsvidenskabelig. Idrætsfagets kerne i læreruddannelsen er undervisning i, om og gennem bevægelse. Målet er, at den studerende tilegner sig 1) alsidige idrætslige færdigheder og kropslige kompetencer samt indsigt i egne og andres reaktioner og handlemuligheder, 2) viden om og forståelse af biologisk og humanistisk idrætsteori i relation til børn og unges fysiske aktivitet og udvikling, 3) viden om og færdighed i at anvende og perspektivere egne og andres oplevelser, iagttagelser og erfaringer i forståelsen af lærerarbejdet i pædagogisk og didaktisk sammenhæng og 4) viden om og færdighed i at analysere og vurdere idrættens funktioner i et livslangt perspektiv set i historiske, kulturelle og sundheds- og samfundssammenhænge. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik 1) Teoretisk og praktisk kompetence i selvstændigt at kunne træffe og begrunde valg i forbindelse med planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning. 2) Didaktisk kompetence til udvikling af idrætsundervisning og læreprocesser i idræt. 3) Vurdering af idrætsundervisning ved hjælp af forskellige perspektiver som det legende, det konkurrencemæssige, det udtryksmæssige, det eksperimenterende, det sundhedsmæssige og det miljømæssige. 4) Kompetence i at kunne integrere kropslige arbejds og udtryksformer i andre fag, herunder muligheder i tværfaglige sammenhænge og projektarbejde. Alsidige idrætslige færdigheder i praksis og teori 1) Udvikling af egne alsidige idrætslige færdigheder samt kropslige kompetencer. 2) Viden om og indsigt i biologiske og humanistiske stofområder i relation til børn og unges fysiske, psykiske og sociale udvikling. 3) Refleksion og perspektivering udfra oplevelser med egen krop. 4) Udtryk og erkendelse gennem kroppen. Praksis- og teorirelationer 1) Ved kobling mellem praksis og teori sammentænkes de oplevelses-, færdigheds-, og kundskabsmæssige dimensioner. 2) Viden og erkendelse skabes i vekselvirkning mellem praksis- og teoriperspektiver. Idrættens traditioner, kulturer og værdier 1) Erkendelse af kropsudfoldelsens relation til livsstil, levevilkår og forholdet mellem natur og kultur. 2) Vurdering og anvendelse af idrættens etiske og æstetiske værdier. 73/276

74 3) Kendskab til idrættens historie og traditioner. Sammenhæng til læreruddannelsens øvrige fag 1) Udvikling af kropslige arbejds- og udtryksformer til brug i tværfaglige sammenhænge og projektarbejde. 2) Forstå betydningen af de oplevelser, der er kropsligt forankret i arbejdet med læreprocesser. 3) Refleksion over kropssprogets betydning i lærerarbejdet. Indholdsbeskrivelse af idræt på Frederiksberg Seminarium På Frederiksberg Seminarium lægges vægt på koblingen mellem fagets praktiske og teoretiske dimension. I den daglige undervisningstid er fordelingen ca. 2/3 til praksis og ca. 1/3 til teori. Der arbejdes dels tematisk med udgangspunkt i den biologiske-/humanistiske idrætsteori dels disciplinorienteret med udgangspunkt i fællestræk ved en gruppe af relaterede discipliner eller i dybden med én disciplin. Der arbejdes med alsidige færdigheder og bevægelseserfaringer i praksis inden for indholdsområderne: Legeaktiviteter Kropsbasis Musik, bevægelse og udtryk Løb, spring, kast atletik Boldbasis, boldspil Redskabsaktiviteter, redskabsgymnastik Natur- og udeliv De studerende inddrages i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Undervisningen foregår i et udfordrende og trygt læringsmiljø, hvor de studerende har mulighed for at udvikle deres faglige og personlige kompetencer. Afløsning Ofte afløser idrætsholdene indholdsområdet 1) Løb, spring, kast og atletik. Afløsningen består af udførelse af tre atletikdiscipliner i grovform, at undervise holdet i en disciplin samt at udfærdige en skriftlig opgave. Afløsningen bedømmes bestået/ikke bestået. Hvis afløsningen ikke er indfriet, da skal den studerende gå til eksamen i fuldt pensum. Læreren afgør ved undervisningens afslutning, hvorvidt den studerende har opnået afløsningen 74/276

75 Eksamensbestemmelser Fagets årsværk 0,55 ÅV/33 ECTS Type Eksamen består af tre dele: en skriftlig opgave, en praktisk del og en teoretisk del. Form Eksamen er individuel. Dog er det muligt at arbejde sammen om den praktiske del af prøven (2-4 studerende). Den skriftlige opgave, der indgår i eksamen kan ligeledes udarbejdes i grupper. I det tilfælde skal det fremgå, hvilke dele af opgaven den enkelte studerende er ansvarlig for. Den mundtlige del af eksamen foregår som en dialog mellem den studerende, lærer og censor og tager afsæt i den skriftlige opgave og bredes ud til hele faget. Varighed (inkl. votering) Ved grupper ser tidsfordelingen ca. sådan ud: En studerende har 60 min., heraf 40 min. til den mundtlige del. To personer: 40 min. til fælles praktisk del og 40 min. til mundtlig del Tre personer: 50 min. til fælles praktisk del og 40 min. til mundtlig del Fire personer: 60 min. til fælles praktisk del og 40 min. til mundtlig del Grundlag Holdets fælles pensum samt individuelle opgivelser i den skriftlige op- Betingelser for indstilling til eksamen Karaktergivning gave. 1. Godkendelse af tema for eksamen. 2. Deltagelse i følgende obligatoriske kurser: Orienteringsløb Friluft/Natur & Udeliv (af flere dages varighed) 3. Eksamensopgave. Omfang: fire studerende: 15 sider inkl. bilag tre studerende: 12 sider inkl. bilag to studerende: 10 sider inkl. bilag én studerende: 9 sider inkl. bilag Afleveres på den af seminariets fastsatte dato for skriftlige opgaver til sommereksamen (ca. 1. maj). Der gives én individuel karakter på baggrund af opgaven, praksis og teori. Der bedømmes efter 7-skalaen. Ekstern censur. 75/276

76 Kristendomskundskab/Livsoplysning Præambel Kernen i faget kristendomskundskab/livsoplysning er arbejdet med dannelses- og værdispørgsmål i et religionsfagligt og idéhistorisk perspektiv. Sammenhængen i faget fremkommer ved, at der på tværs af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder arbejdes med forskellige menneskesyns betydning for etik, dannelse og den pædagogiske praksis i skolen. Målet er, at den studerende kvalificeres til at indgå i skolens arbejde med dannelses- og værdispørgsmål ved at tilegne sig 1) viden om kristendommens og andre livsanskuelsers betydning for værdigrundlaget i dansk og europæisk kultur, 2) viden om andre religioner, som spiller en væsentlig rolle i Europa, 3) færdigheder i at vurdere kulturelle, etiske og eksistentielle spørgsmål i brydningen mellem tradition og modernitet samt i mødet med andre kulturer og 4) grundlag for samarbejde med forældre og andre om skolens arbejde med dannelses- og værdispørgsmål. Kristendomskundskab/Livsoplysning og folkeskolens formål Faget kristendomskundskab/livsoplysning sigter imod at sætte den kommende lærer i stand til at løse en række almene opgaver i skolen, jf. om folkeskolens formål i 1 i Folkeskoleloven. 1) Arbejdet med den enkelte elevs alsidige personlige udvikling, der bl.a. omfatter den åndelige og den sociale udvikling, herunder den religiøse og den etiske. 2) Arbejdet med at gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og give dem forståelse for andre kulturer, herunder kristendommen og de kulturer, som indvandrergrupper er præget af, hvilket indbefatter islam. 3) Arbejdet med at forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre i en skole, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Det står som en vigtig opgave i kristendomskundskab/livsoplysning at udlægge disse kernebegreber og deres værdipræmisser i en idéhistorisk kontekst. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Kristendommen 1) Kristendommens baggrund og grundbegreber. 2) Kristendommens væsentlige fremtrædelsesformer i fortid og nutid med vægt på danske forhold. 3) Kristendommens kulturelle betydning i historisk og nutidigt perspektiv. Hovedlinjer og knudepunkter i europæisk idéhistorie 1) Den europæiske humanistiske tradition. 2) Oplysning, sekularisering og sekulære livsanskuelser. 3) Menneskerettighedsidéer. 76/276

77 Ikke-kristne religioner 1) Grundlæggende træk i ikke-kristne religioner, der har vundet udbredelse i Europa, herunder islam. 2) Mødet mellem den af kristendommen og sekulariseringen prægede europæiske kultur og andre kulturer. 3) Kulturmødet i skolen. Etiske og eksistentielle spørgsmål 1) Eksistentielle spørgsmål, der rejser sig af menneskets forhold til sig selv og dets omverden. 2) Forskellige opfattelser af etikkens begrundelse og indhold. 3) Etiske og eksistentielle spørgsmål i tilknytning til skole- og lærervirksomhed. Samspil Faget giver grundlag for arbejdet med de pædagogiske fag på flere måder. Dels ved at give et idéhistorisk og begrebsligt grundlag for arbejdet med pædagogisk idéhistorie og etik og sætte dannelsesbegrebet ind i en bredere kulturhistorisk sammenhæng, der inddrager kristendommen og den påvirkning, der historisk set er udgået fra kristendommen. Dels ved at give nogle historisk-samfundsmæssige perspektiver på den kultur, som skolen er en del af, og som der kan trækkes på i faget skolen i samfundet. Endelig giver faget et grundlag for at forholde sig til de alment pædagogiske problemer, der knytter sig til arbejdet med elever med forskellig religiøs og kulturel baggrund. Indholdsbeskrivelse af kristendomskundskab/livsoplysning på Frederiksberg Seminarium Lærer og hold udarbejder en studieplan der tilgodeser fagets forskellige indholdsområder således, som de er bestemt i fagets præambel, mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder samt i den lokale indholdsbeskrivelse. Arbejdet med dannelses- og værdispørgsmål i et religionsfagligt og idéhistorisk perspektiv, centreres indholdsmæssigt om kristendommen, europæisk idéhistorie, islam og new agestrømninger. Der etableres en sammenhæng i fagets indhold ved et arbejde med etiske og eksistentielle spørgsmål på tværs af religiøse og filosofiske traditioner. I indholdet indgår: 1. Centrale fortællinger og andre tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente. Hovedtræk i kristendommens historie, eksempelvis: den tidlige kristendom, middelalderen, renæssance og oplysning, reformation, puritanisme og pietisme. Brydninger vedrørende opfattelser af kristendommen i Danmark i det århundrede. 2. Hovedtræk i europæiske idéhistorie, eksempelvis: den græske antik, hellenismen, skolastik, renæssance, oplysningstid og religionskritik, menneskerettigheder og modernitet. 3. Grundlæggende træk i islam. Islams og new age-strømningers betydning i vor tids drøftelser af dansk og europæisk kultur. 4. Forskellige tiders etiske og eksistentielle spørgsmål, som de kommer til udtryk i religiøse og idéhistoriske strømninger. 5. Fortløbende overvejelser om skolens dannelsesmål og børns og unges livssituation. Overvejelser over grundlæggende værdier og livsimpulser, menneskesyn og etik. 77/276

78 Afløsning Afløsning indgår ikke som et element i kristendomskundskab/livsoplysning. Eksamensbestemmelser Fagets årsværk 0,2 ÅV/12 ECTS Type Mundtlig Form Samtale på baggrund af skriftligt oplæg, hvis emne er valgt af den/de studerende og godkendt af læreren. Med udgangspunkt i oplægget eksamineres bredt inden for eksamensgrundlaget. Mulighed for gruppeeksamen (maks. tre studerende). Varighed (inkl. votering) To studerende: 50 min. Èn studerende: 30 min. Tre studerende: 65 min. Grundlag Studieordningens bestemmelser samt redegørelse for eksamensgrundla- Betingelser for indstilling til eksamen Karaktergivning get. Et skriftligt oplæg (2-5 sider), der behandler knudepunkter inden for fagets indholdsområder, med det sigte at drøfte dannelses- og værdispørgsmål i et religionsfagligt og idéhistorisk perspektiv. Afleveres til tidspunkt fastsat af seminariet (ca. 1. maj). Èn karakter efter 13-skalaen. Ekstern censur. 78/276

79 Kristendomskundskab/Religion Præambel Kernen i faget er religioner og sekulære livsanskuelser og deres fremtrædelsesformer i historie og nutid, anskuet i et fagdidaktisk perspektiv. Målet er at den studerende kvalificerer sig til at varetage og udvikle undervisning i og med faget i skolen ved at 1) tilegne sig forudsætninger for at anvende fagets indhold, metoder samt undervisnings- og arbejdsformer i undervisningen i faget og i samarbejde med andre fag, 2) udvikle færdighed i at formulere og bearbejde religiøse, filosofiske og etiske spørgsmål, som er væsentlige for skolens elever og 3) udvikle evne til at analysere, vurdere og diskutere udsagn og holdninger med religiøst og filosofisk grundlag med henblik på at drøfte og begrunde religionsundervisningens dannelsesopgave i skolen. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik De forskellige fagdidaktiske indholdsområder angiver dimensioner og aspekter af fagdidaktikken, der behandles i sammenhæng med fagets øvrige hovedområder. 1) Religionsundervisningens forskellige tilgange, herunder narrativ, eksistentiel og fænomenologisk religionsundervisning. 2) Begrundelse, målsætning, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i faget og ud fra faget i tværfaglige sammenhænge. Kriterier for valg af indhold og anvendelse af forskellige arbejdsformer, herunder praktisk-musiske, samt undervisningsmidler, herunder IKT. 3) Mødet mellem elevernes verden og det faglige stof. Elevforudsætninger for at arbejde med religiøse, filosofiske og etiske spørgsmål. Det faglige indholds betydning for børn og unges selvforståelse, kulturelle identitetsdannelse og tilværelsesopfattelse. 4) Begrundelser for skolefaget og dets indhold i historisk perspektiv. Aktuelle bestemmelser om faget i folkeskolen. 5) Samspillet mellem fagdidaktiske og almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske spørgsmål. Fagets bidrag til skolens dannelsesopgave, kultur og samfund. Faglige metoder Religionsfaglige metoder, herunder metoder til analyse og fortolkning af tekster og andet kildemateriale og til sammenligning af forskellige religioner og livsanskuelser. Kristendommens baggrund, tilblivelse og forskellige hovedtanker 1) Forskellige kristendomsopfattelser og deres kulturelle og idehistoriske betydning i dansk, europæisk og internationalt perspektiv. 2) Kristendommens forskellige udtryk i fx livsformer, ritualer, symboler og kunst. 3) Nutidige formuleringer af og udtryk for kristendom. 79/276

80 Andre religioner (fortrinsvis nutidige, levende og praktiserede verdensreligioner) 1) Religionernes baggrund, tilblivelse og forskellige hovedtanker. 2) Religionernes og deres hovedretningers kulturelle og idehistoriske betydning i dansk, europæisk og internationalt perspektiv. 3) Religionernes forskellige udtryk i fx livsformer, ritualer, symboler og kunst. 4) Nutidige formuleringer af og udtryk for religionerne. Filosofi, religionsfilosofi og etik 1) Filosofiske og etiske overvejelser med udgangspunkt i aktuelle spørgsmål, der vedrører den enkelte, forholdet til medmennesket, til samfundet eller naturen. 2) Filosofi, herunder livsfilosofi og filosofi med børn, de forskellige filosofiske opfattelsers muligheder og begrænsninger. 3) Etik, forskellige etiske positioner, deres muligheder og begrænsninger. Religionsfilosofi, herunder forskellige opfattelser af religion og forskellige opfattelser af forholdet mellem religion og modernitet. Aktuelle religiøse strømninger og andre livsanskuelser 1) Forskellige aktuelle strømninger af religiøs og livsanskuelsesmæssig karakter: indhold, baggrund og udbredelse. 2) Religiøse strømningers og andre livsanskuelsers udtryk og betydning i dansk, europæisk og internationalt perspektiv. Samspil med andre fag Faget har mulighed for at indgå i samspil med de fleste fag i læreruddannelse både tematisk og metodisk - det gælder både humanistiske, naturvidenskabelige og praktisk-musiske fag. Faget spiller sammen med de pædagogiske fag, hvad angår filosofi, idehistorie og etik, og kan give et væsentligt bidrag til drøftelse af dannelsesaspektet og etiske spørgsmål i alle skolefagene. Indholdsbeskrivelse af Kristendomskundskab/Religion på Frederiksberg Seminarium Lærer og hold udarbejder en studieplan der tilgodeser fagets forskellige indholdsområder således, som de er bestemt i fagets præambel, mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder samt i den lokale indholdsbeskrivelse. Arbejdet med fagets indhold har det sigte både at kvalificere, udvikle og engagere den studerende i forhold til det at være menneske, og at kvalificere den studerende til at varetage og udvikle undervisning i og med faget i skolen. Religionernes og livsanskuelsernes grundspørgsmål bringes løbende i dialog og konfrontation med fagets didaktiske spørgsmål, således at den studerendes beslutninger om religionsundervisningens mål, indhold og begrundelse i skolen kvalificeres. 80/276

81 I indholdet indgår : 1. Fordybelser i kristendommens bibelske grundlag. Sammenhængende læsninger i Det Nye Testamente med henblik på sammenfatning af hovedbegreberne. 2. Forskellige kristendomsopfattelser og deres historiske baggrund samt nutidige udtryk. Hovedbegreber i kristendommen. Forsøg på dogmatisk sammenfatning af hvad kristendom er i sammenligning med andre religiøse tænkemåder. 3. Uddybende arbejde med Islam. Oprindelse, grundbegreber, historie og betydning i dag, globalt og nationalt. 4. En anden verdensreligion, fx Hinduisme eller Buddhisme. Oprindelse, grundbegreber, historie og betydning i dag, globalt og nationalt. 5. Store tænkere og deres inspiration til nutidsmennesket. Aktuelle værdispørgsmål og overvejelser over etik, menneskesyn og livsgrundlag. 6. Den moderne dansker og traditionen. Tro, ateisme, det søgende menneske. Religiøse miljøer i Danmark i dag; fx folkekirken, frikirker, New Age og Islam. 7. Kendskab til og analyse af danske salmer og sange. 8. Eventuelt: Den nordiske mytologis vigtigste fortællinger og disse fortællingers betydning i dansk skoletradition. 9. Fortløbende opmærksomhed på aktuelle drøftelser, diskussioner og vurderinger af religion, religiøsitet og dets betydning i nutidens menneskeliv, politik og medieskabte virkelighed. 10. Opøvelse af metodebevidsthed i krydsfeltet mellem religionsfaglige og pædagogiske og didaktiske metoder. 11. Fortløbende didaktiske overvejelser. Analyse og valg af undervisningsmaterialer. Udformning af konkrete undervisningsforløb. De studerende udarbejder undervejs i studiet af faget et skriftligt kommenteret undervisningsforløb. Afløsning Afløsning indgår i kristendomskundskab/religion således, at et hold i fællesskab vælger et eventuelt afløsningsområde. Forudsætningen for at få afløsning er, at der ikke afløses mere end 15% af faget. Afløsning består i, at man ikke har eksamensspørgsmål i det eller de pågældende emner. Man kan afløse et eller højst to indholdsområder (dog ikke fagdidaktik), således at der til eksamen skal være mindst 10 eksamensspørgsmål. At der er givet afløsning for et område betyder ikke at man kan undgå at blive spurgt om noget inden for dette emne til eksamen i forbindelse med samtalen om den skriftlige opgave. Det gælder alene antallet af eksamensspørgsmål. Den enkelte studerende opnår afløsning på flg. måde: a) ved at have været til stede i 80% af forløbets undervisningslektioner (kontrolleret ved afkrydsning og underskrift) og b) ved skriftligt at udarbejde et kommenteret undervisningsforløb i relation til det pågældende forløb - omfang: maksimalt 5 sider. Dette udarbejdes individuelt eller i grupper og vurderes af holdets lærere som godkendt/ikke-godkendt. Læreren afgør ved undervisningens afslutning, hvorvidt den studerende har opnået afløsning. De studerende, der ikke opnår afløsning, går til eksamen på den måde, der er beskrevet i studieordningen. 81/276

82 Eksamensbestemmelser Fagets årsværk 0,55 ÅV/33 ECTS Type Mundtlig eksamen Form Individuel bedømmelse. Eksamen består af to dele: 1. En samtale ud fra et lodtrukkent spørgsmål, som er udarbejdet i samråd med de studerende. Spørgsmålene er fordelt ved forhåndslodtrækning og tildeles umiddelbart før forberedelsestiden. 2. En samtale ud fra en skriftlig opgave, hvis emne ligger inden for studieordningens indholdsområder og er godkendt af læreren. Varighed (inkl. votering) Eksaminationstid: 60 min. Forberedelsestid: 30 min. Grundlag 1. Fagets bestemmelsesgrundlag som anført i studieordningen og redegørelse for eksamensgrundlaget. 2. De udarbejdede spørgsmål, som falder inden for de gennemførte indholdsforløb (1 3 spørgsmål pr. forløb). 3. Den skriftlige opgave, som også skal indeholde en skitse til et undervisningsforløb. Opgaven kan være udarbejdet af en gruppe (maks. tre studerende). Det skal af opgavens indholdsfortegnelse fremgå, hvilke dele af opgaven den enkelte studerende har skrevet. Betingelser for indstilling til eksamen visningsforløb udarbejdet i tilknytning til et afløsningsforløb eller et 1. Et godkendt skriftligt oplæg udformet som et kommenteret under- af de øvrige forløb (maks. 5 sider). 2. Skriftlig opgave (maks. 15 sider inkl. litteraturliste og evt. bilag). Afleveringsfristen for oplæg er 1. april og for opgaven ca. 1. maj. Begge datoer i eksamenssemesteret. Karaktergivning Der gives én karakter efter 7-skalaen. Karakteren bygger på en samlet vurdering, hvori opgaven indgår. Ekstern censur. 82/276

83 Matematik Præambel Centralt i matematikfaget i læreruddannelsen står samspillet mellem en række matematiske kompetencer og fagets didaktik. Målet er, at den studerende 1) tilegner sig faglige og fagdidaktiske kompetencer til at kunne begrunde, planlægge, gennemføre, reflektere over og udvikle matematikundervisning, 2) udvikler sine matematiske kompetencer, så der opnås dybde og sammenhæng i folkeskolefagets stofområder og 3) danner sig et begrundet personligt syn på matematik, matematiklæring og matematikundervisning. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Begrebet kompetencer bruges i det følgende som fællesbetegnelse for kundskaber og færdigheder aktiveret i hensigtsmæssig handling. De nævnte kompetencer ses som seminariefagets kernefaglighed. Kompetencerne udvikles gennem arbejde inden for følgende stofområder: tal og regningsarter, algebra, geometri, funktioner, sandsynlighedsregning, statistik samt diskret matematik. Der er under hver af kompetencerne angivet eksempler på muligt valg af indhold. Matematikdidaktiske kompetencer 1) Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. Aktuelle bestemmelser om faget i folkeskolen. 2) Forskellige former for matematikundervisning på baggrund af forskellige syn på matematik og læring. 3) Fastsættelse af mål, valg af indhold, planlægning, udførelse og evaluering af afgrænsede undervisningsforløb - så vidt muligt i samspil med pædagogiske fag og praktik. 4) Valg af og udarbejdelse af undervisningsmateriale. 5) Tilrettelæggelse af læringsmiljøer med særligt henblik på undervisningsdifferentiering og forskellige former for formativ evaluering. Matematisk tankegangs- og ræsonnementskompetence Forholdet mellem fænomenologisk matematik og abstrakt, deduktiv matematik: Erfaring, hypotese, eksperiment, modeksempel; definition, aksiom, sætning, bevis. Erfaringer med længere, eksperimentelle og deduktive forløb. 83/276

84 Problembehandlings- og modelleringskompetence 1) Strategier og værktøjer til formulering og løsning af matematiske problemer, fx: specialisering og generalisering, analyse og syntese, skift af repræsentationsform og brug af relevante hjælpemidler, herunder IT. 2) Modelafgrænsning, strukturering, matematisering, oversættelsesprocessen mellem matematik og virkelighed, modelkritik. 3) Aktiv modellering fx i forbindelse med andre linjefag eller med menneskets samspil med naturen. 4) Modellering, herunder simulering, af situationer med usikkerhed og tilfældighed. 5) Tegning som modellering af rummet. Repræsentationskompetence-, symbol- og formalismekompetence samt kommunikationskompetence 1) Forbindelsen mellem modersmålet (mundtlige/skriftlige udtryk) og konkrete, grafiske, elektroniske og symbolske repræsentationer af centrale begreber og sammenhænge i folkeskolens matematikundervisning. 2) Valg af hensigtsmæssig repræsentationsform i forhold til modtageren og konteksten. 3) Den særlige rolle symbolsproget og den effektive symbolbehandling spiller i matematikken. 4) Udvalgte problemstillinger i forbindelse med symbolbrug i folkeskolen, fx: regnealgoritmer, regningsarternes hierarki, introduktion af variabel- og funktionsbegrebet. 5) Faglig og pædagogisk hensigtsmæssig brug af IT og lommeregnere. Samspil med andre fag Faget har mulighed for at indgå i et samspil med mange af læreruddannelsens andre fag. Ikke mindst de naturvidenskabelige fag er afhængige af matematikkens sprog og metoder som værktøj i det faglige arbejde. Man kan først udvikle modelleringskompetencen i matematikfaget, hvis der arbejdes med problemstillinger og emner uden for matematikkens eget univers. Derudover rummer faget en række didaktiske, pædagogiske, æstetiske og historiske dimensioner, der skaber samarbejdsmuligheder med de fleste af læreruddannelsens øvrige fag. Indholdsbeskrivelse af matematik på Frederiksberg Seminarium I matematik arbejdes med emner der er centrale i grundskolens undervisning i faget. Der lægges vægt på, at disse emner behandles med dybde og perspektivering. Denne behandling sker både på et teoretisk og et praksis niveau med udgangspunkt i linjefagets mål og CKF beskrivelse. Der arbejdes endvidere, individuelt eller i grupper, med to fagdidaktiske opgaver i faget. Afløsning Afløsning indgår ikke som et element i matematik. 84/276

85 Eksamensbestemmelser Fagets årsværk Type Form Varighed (inkl. votering) Grundlag Betingelser for indstilling til eksamen Karaktergivning 0,7 ÅV/42 ECTS point Én skriftlig eksamen Én mundtlig eksamen Skriftlig: Individuel prøve stillet af Undervisningsministeriet. Mundtlig: Individuel prøve. Problemstillinger tildelt ved lodtrækning mellem mindst fire mulige. Besvarelse på baggrund af forberedelsestid. Skriftlig: 6 timers prøv med forberedelsesmateriale, der udleveres 48 timer før. Mundtlig: 45 minutters prøvetid. Problemstillingen trækkes i forvejen og bekendtgøres senest tre dage før prøven. Studieordningens bestemmelser samt redegørelse for eksamensgrundlaget. To fagdidaktiske opgaver (maks. 16 sider). Afleveringstidspunkter fastsættes af læreren, og besvarelserne godkendes af læreren. To karakterer efter 7-trinsskalaen, én for den skriftlige og én for den mundtlige prøve. Ekstern censur. 85/276

86 Musik Præambel Kernen i musikfaget i læreruddannelsen er musikforståelse, musikudøvelse, musikalsk skaben, musikledelse og musikfagets didaktik. Centralt står de studerendes udvikling af musikalske færdigheder og forståelse af musik som undervisningsfag. Målet er, at den studerende tilegner sig praktisk-musikalske, musikteoretiske, musikpædagogiske og musikdidaktiske forudsætninger for at virke som musiklærer i folkeskolen og for at forestå anden musikundervisning og formidling, samt forudsætninger for at kunne medvirke til fortsat faglig-pædagogisk udvikling af musik som undervisningsfag og som skolefag. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik Undervisningen i fagdidaktik omfatter analyse af og refleksion over den tænkning og teori, som ligger bag musikpædagogisk virksomhed, og som har konsekvenser for aktiviteter, handlinger, prioriteringer og valg i forbindelse med gennemførelse og udvikling af musikundervisning. Undervisningen behandler 1) skolefagets indhold og udvikling samt aktuelle bestemmelser for faget i skolen, 2) teorier om musikalitet og om børns musikalske udvikling samt musik som dannelsesfag og begrundelser for faget i skolen set i alment dannende sammenhæng, 3) musikpædagogiske idéer og strømninger samt pædagogiske syn på fagets æstetiske og kulturbærende sider, 4) formidling af aktuel musikpædagogisk forskning, 5) kriterier for valg af indhold og arbejdsformer i skolens musikundervisning og 6) planlægning, gennemførelse og evaluering af musikundervisning samt analytisk, reflekterende og praktisk produktivt arbejde med undervisningsmaterialer i musik. Egne musikalske udtryksfærdigheder Individuel undervisning i sang med stemmedannelse, brugsklaver og hovedinstrument som grundlag for at arbejde med børns musikalske udvikling. Musikforståelse Hørelære og musikteori samt analyse og perspektivering af musik som kunstnerisk, kulturelt, samfundsmæssigt og historisk fænomen indenfor forskellige genrer, tider og kulturer før og efter år Musikudøvelse Sammenspil, en- og flerstemmig sang og aktiviteter inden for musik og bevægelse. Musikalsk skaben Skabende musikalsk arbejde med satsarbejde, improvisation og komposition. 86/276

87 Musikledelse Instruktion, ledelse og understøttelse af vokale og instrumentale musikaktiviteter. Fagets samspil med de øvrige fag i uddannelsen Musik rummer dimensioner af historisk, sproglig, naturvidenskabelig, kropslig, kunstneriskæstetisk og kulturel art, som giver muligheder for funktionelt tværgående samarbejde med alle uddannelsens fag. Praktikforløb planlægges, gennemføres og evalueres som en integreret del af undervisningen i linjefaget. Indholdsbeskrivelse af musik på Frederiksberg Seminarium Der lægges i musikundervisningen på Frederiksberg Seminarium vægt på, at den studerende opnår de nødvendige forudsætninger for at kunne virke som en inspirerende og reflekterende musiklærer, der kan arbejde med musik reproduktivt og produktivt, bredt funderet og med fagligt overskud i pædagogiske sammenhænge. Faget sigter på, at det bliver naturligt for den studerende selv at fremføre, instruere og lede inden for musikfaget. Derfor prioriteres skabende musikalsk arbejde og musikledelse højt. Der lægges endvidere vægt på, at den studerende tilegner sig faglig kompetence gennem arbejdet med et alsidigt musikrepertoire og gennem praktisk såvel som teoretisk arbejde inden for de forskellige delområder, beskrevet i CKF erne. IT inddrages i relevante områder. I løbet af studietiden indgår der i tilknytning til undervisningen: En godkendt rytmeaflytningsopgave. Rytmeaflytningen finder som regel sted i en holdtime på 3. semester. 8 opgaver i skabende musikalsk arbejde. Opgaverne, der skal udarbejdes individuelt og godkendes, afleveres løbende over 4 semestre. Faglig-pædagogisk opgave med hovedvægt på musikudøvelse og musikalsk skaben (B1). Opgaven kan udarbejdes individuelt eller i grupper på maks. fire studerende. Omfang sider. Afleveres inden eksamen, se nedenfor. Faglig-pædagogisk opgave med hovedvægt på musikforståelse (B2). Opgaven kan udarbejdes individuelt eller i en gruppe på maks. fire studerende. Omfang sider. Afleveres inden eksamen, se nedenfor. Afløsning Der er ikke mulighed for afløsning i musik. 87/276

88 Eksamensbestemmelser Eksamensbestemmelser Fagets årsværk 0,55 ÅV/33 ECTS Type Mundtlig eksamen Form Individuel eksamen og mulighed for gruppebaseret i praksisdelen. A: Egne musikalske udtryksfærdigheder. A1. Brugssang/brugsklaver og/eller brugsguitar: Ud fra den opgivne liste med 10 sange udvælges ved lodtrækning én sang. 1-2 vers af sangen synges a cappella eller til eget akkompagnement og derefter akkompagneres sangen til fællessang. A2. Den studerende sammensætter og fremfører et koncertprogram efter eget valg, der viser den studerendes færdigheder inden for instrumentspil og sang. Programmet skal udvise stil- og genremæssig spredning samt musikalsk alsidighed. I A-delen gives der mulighed for, at flere eksaminander medvirker. Det er dog kun den pågældende studerende, der bliver bedømt på sin præstation. B: To faglig-pædagogiske projekter B1: Faglig-pædagogisk projekt med hovedvægt på musikudøvelse og musikalsk skaben. B2: Faglig-pædagogisk projekt med hovedvægt på musikforståelse. Der trækkes lod mellem pkt. B1 og B2. Resultatet offentliggøres 7 dage før eksamen. Der eksamineres ved pkt. B i grupper på 1-4 studerende. Eksaminationen former sig som en kombination af en mundtlig redegørelse og diskussion af musikfaglige og musikpædagogiske problemstillinger samt en praktisk demonstration i det omfang det er relevant. I begge opgaver skal fagdidaktik indgå med en vis substans. Det ene af emnerne skal være tilknyttet et konkret praktikforløb. B-delen er en individuel mundtlig eksamination med udgangspunkt i et af de to skriftlige projekter. Varighed (inkl. votering) Grundlag Betingelser for indstilling til eksamen C: Skabende musikalsk arbejde og musikledelse Skabende musikalsk arbejde og musikledelse på grundlag af en af den studerende udarbejdet komposition. I C-delen gives der mulighed for, at flere eksaminander medvirker. Det er dog kun den pågældende studerende, der bliver bedømt på sin præstation. 60 min i alt pr. studerende CKF, studieordningen samt redegørelse for eksamensgrundlaget. Under studietiden: En godkendt rytmeaflytningsopgave. Rytmeaflytningen finder som regel sted i en holdtime på 3. semester. Tidspunktet for rytmeaflytningen fastsættes af læreren. 88/276

89 8 godkendte opgaver i skabende musikalsk arbejde. Opgaverne afleveres løbende over 4 semestre. Afleveringsfrister fastsættes af læreren. Faglig-pædagogisk opgave med hovedvægt på musikudøvelse og musikalsk skaben (B1). Opgaven kan udarbejdes individuelt eller i grupper (maks. fire studerende). Det skal fremgå af opgaven, hvilke dele eksaminanden selv har udarbejdet. Omfang: 1 studerende maks. 10 sider 2 studerende maks. 13 sider 3 studerende maks. 15 sider 4 studerende maks. 18 sider. Afleveringsfrist fastsat af seminariet (ca. 1. maj). Faglig-pædagogisk opgave med hovedvægt på musikforståelse (B2). Opgaven kan udarbejdes individuelt eller i gruppe (maks. fire studerende). Det skal fremgå af opgaven, hvilke dele eksaminanden selv har udarbejdet. Omfang: 1 studerende maks. 10 sider 2 studerende maks. 13 sider 3 studerende maks. 15 sider 4 studerende maks. 18 sider. Afleveringsfrist fastsat af seminariet (ca. 1. maj). Karaktergivning Før eksamen: En godkendt varieret liste på 10 becifrede sange til brug ved eksamen i brugssang, brugsklaver og/eller brugsguitar (A1). Afleveringsfrist fastsættes af fagets lærere. Materiale til anvendelse ved eksamen i instrumentale og vokale færdigheder (A2). Afleveringsfrist fastsat af seminariet (ca. 1. maj) En komposition til anvendelse ved eksamen i skabende musikalsk arbejde og musikledelse (C). Afleveringsfrist fastsat af seminariet (ca. 1. maj). Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen Ekstern censur. 89/276

90 Natur/Teknik Præambel Natur/teknik har som fag sin kerne i brede naturfaglige og naturfagsdidaktiske spørgsmål/temaer, samt i bevidstheden om naturfaglig almendannelse. Centralt i faget står natur, livsbetingelser, levevilkår og teknik, og samspillet herimellem. Natur/teknik bygger på elementer fra både biologi, fysik/kemi, geografi og teknik. Målet er, at den studerende tilegner sig 1) viden om, hvordan arbejdet med natur/teknik i skolen kan bidrage til, at børn udvikler naturfaglig erkendelse, lyst til udforskning og ansvarlighed over for miljøet, praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde, samt opnår handlekompetence, 2) viden om, hvordan elever gennem oplevelser, erfaringer og undersøgelser i omverdenen udvikler tanker, sprog og begreber, 3) bred faglig og punktvis dybdegående indsigt i naturfaglige og tekniske fænomener og sammenhænge med særlig relevans for skolefaget natur/teknik, herunder menneskets samspil med naturen, 4) fortrolighed med naturfaglige undersøgelsesmetoder og betragtningsmåder samt praktiske og eksperimenterende arbejdsformer og 5) evnen til at sætte delelementerne fra de centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til det at undervise i skolefaget natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik 1) Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. Bestemmelser om faget i folkeskolen. 2) Skolefaget natur/teknik i det samlede skolebillede og overvejelser om progression i faget, herunder sammenhænge med de øvrige naturfag. 3) Forholde sig til naturfaglige begreber og konkrete og tankemæssige modeller i relation til planlægning og gennemførsel af undervisning. 4) Kriterier for stofudvælgelse, samt principper for planlægning, gennemførsel og evaluering af læreprocesser, der tilgodeser naturfaglig almendannelse og de udviklingsmuligheder, som ligger i faget natur/teknik. 5) Undervisningsmidler, herunder informations- og kommunikationsteknologi som et fagligt/pædagogisk værktøj. Arbejdsmåder og tankegange I faget arbejder de studerende med at 1) iagttage, undersøge, læse, tænke samt foretage praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet og i den omgivende natur, 2) gennemføre ekskursioner og feltarbejde samt bygge enkle apparater og 3) foretage en risikovurdering i forbindelse med undervisningen og kunne handle fornuftigt i forbindelse med uheld. 90/276

91 Emner/temaer 1) Materialer, stoffer, fænomener og apparater fra hverdagen. 2) Dyr, planter og mikroorganismer, deres livsbetingelser, levesteder og tilpasninger, samt eksempler på biotoper og biodiversitet. 3) Kroppen og dens funktioner, samt menneskets sundhed i relation til livsstil, levevilkår og livskvalitet. 4) Centrale sammenhænge i naturen - som fx energistrømme og stofkredsløb. 5) Den atomare og molekylære verden, solsystemet og verdensrummet. 6) Teorier om universets, jordens og livets opståen og udvikling, herunder verdensbilleder. 7) Regionale og globale mønstre - fx klimazoner og plantebælter, landskaber og fordeling af land og hav, samt eksempler på forskellige typer af regioner i vor egen og andre verdensdele. 8) Ressourceudnyttelse, teknik, produktion og miljøproblemer i nære og fjerne samfund - samt relationen til begrebet bæredygtighed; forskellige natursyn og interessemodsætninger i forhold til naturanvendelse. 9) Samfundet og den enkeltes brug af teknik. 10) Naturvidenskabelige arbejdsmetoder og modeller som redskab til produktion af viden og udvikling af erkendelse. Samspil Gennem natur/tekniks naturvidenskabelige grundspørgsmål bliver udgangspunktet for faget hovedsageligt tværfagligt. Natur/tekniks fokus på emner/temaer frem for fag giver en indre sammenhæng, som både knytter de enkelte elementer af faget sammen og muliggør samarbejde med læreruddannelsens øvrige fag. Indholdsbeskrivelse For at opfylde de forskellige indholdsområder, der er beskrevet i CKF, arbejdes der både teoretisk og praktisk. Den studerende skal deltage i mindst to ledede ekskursioner, heraf mindst én biotopundersøgelse. Herudover skal den studerende gennemføre et obligatorisk sikkerhedskursus. Den studerende udarbejder fire rapporter, som skal godkendes af én af de respektive lærere og som tilsammen skal dække bredt inden for fagets CKF. Rapporterne skal indeholde teoretisk baggrund for emnet, brug af informationsteknologi, resultat og beskrivelse af praktisk arbejde samt et udførligt disponeret undervisningsforløb til folkeskolen med didaktiske begrundelser for mål og indhold. Det teoretiske stof skal vælges således, at det dels giver en videnbaggrund for de fire rapporter, dels giver en viden om fagområderne geografi, fysik/kemi og biologi. Afløsning Afløsning indgår ikke som et element i natur/teknik. 91/276

92 Eksamensbestemmelser Fagets årsværk 0,55 ÅV/33 ECTS Type Praktisk/mundtlig eksamen Form Prøven består af to individuelle delprøver: 1. En praktisk/teoretisk Tager - efter skjult forhåndslodtrækning - udgangspunkt i én af de fire godkendte rapporter og omfatter demonstration af fagets praktiske færdigheder. Der gives op til to timers forberedelsestid. 2. En teoretisk Omfatter et lodtrukkent spørgsmål i stof, der i alt væsentligt ligger udenfor den lodtrukne rapports. Ca. 25% af eksaminationstiden anvendes til dette spørgsmål. Der gives ikke forberedelsestid. De mulige spørgsmål (30-40 forskellige) er kendt af de studerende ca. 8 uger inden eksamen. Varighed (inkl. votering) Der gives op til to timers forberedelse til første delprøve. Forberedelsestiden: Der gives ikke forberedelsestid til anden delprøve. Eksaminationen: varighed 60 min. fordelt på de 2 delprøver. Grundlag Betingelser for indstilling til eksamen Karaktergivning CKF, studieordning og redegørelse for eksamensgrundlaget 1. Attestation for deltagelse i to ledede ekskursioner i forbindelse med undervisningen. 2. Sikkerhedskursus i forbindelse med undervisningen. 3. Fire godkendte rapporter. Rapporterne godkendes af underviseren. Afleveringsfristen fastsættes af seminariet (ca. 1. maj). Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen. Karakteren bygger på en samlet vurdering af de to delprøver. Ekstern censur. 92/276

93 Praktik Faget praktik er beskrevet i kapitel 8. 93/276

94 Psykologi Præambel Psykologi i læreruddannelse har særlig fokus på viden, begreber og teorier om børn og unges læring, udvikling og sociale samspil i forskellige sammenhænge. Faget sætter endvidere perspektiv på den studerendes og lærerens professionelle udvikling. Centralt i faget står pædagogisk psykologi. Målet er, at den studerende 1) udvikler kompetencer til at iagttage og handle på grundlag af en psykologisk funderet forståelse af læreren som aktør på individniveau, på gruppeniveau, på organisationsniveau og på samfundsniveau, 2) tilegner sig viden og forståelse for psykologiens centrale begreber og teoridannelser og 3) tilegner sig forståelse for menneskets mangesidige livssammenhænge, virkelighedsopfattelser og udviklingsvilkår. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1) Metateoretiske forudsætninger for vurdering af psykologiens anvendelsesområder i lærervirksomhed. 2) Menneskets sociale, kognitive og emotionelle udvikling. 3) Personlighedsteoretisk forståelse, personlighed, identitet eller selv 4) Kundskab, læring, kompetence og mestring. 5) Sociale relationer, interaktion og kommunikation. 6) Socialisation og interkulturel psykologi. 7) Læreren som procesleder med henblik på facilitering af forandrings-, udviklings- og læringsprocesser for grupper og individer. Samspil med uddannelsens øvrige fag Dele af undervisningen kan foregå i samarbejde med de øvrige pædagogiske fag og i andre tværeller parallelfaglige sammenhænge, hvor faget kan bidrage med sine særlige perspektiver på bl.a. udvikling, læring og kommunikation. Indholdsbeskrivelse af psykologi på Frederiksberg Seminarium Fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder tilegnes gennem arbejdet med problemområder, der vedrører menneskets adfærd, virkelighedsopfattelse, tænkning og interaktion med andre. Dette arbejde relateres til den studerendes og lærerens professionelle udvikling. Der kan fx arbejdes med: Psykologisk tænkning og metode Læringsopfattelser og læringsforståelse Emotionel og kognitiv udvikling Personlighedsbegrebet og selvet Identitetsdannelse og kultur Socialt samspil og social kompetence Samarbejde og kommunikation i skolen 94/276

95 Faget samarbejder med dansk eller matematik, almen didaktik og praktik, jfr. studieordningen for praktikken og afsnittet om samarbejdet mellem de pædagogiske fag og praktikken. I relation til praktikken i 3. semester vælger den studerende et studieområde, som undersøges i praktikken. På grundlag heraf udarbejder den studerende en indstillingsopgave, som fremlægges på holdet og godkendes af læreren. Før eksamen udarbejder den studerende et skriftligt oplæg, som består af en beskrivelse af fire problemstillinger. Det skriftlige oplæg godkendes af læreren (i marts) og danner udgangspunkt for eksamen, hvor den studerende trækker én af problemstillingerne. Afløsning Afløsning indgår ikke som et element i psykologi Eksamensbestemmelser Fagets årsværk 0,2 ÅV/12 ECTS Type Mundtlig eksamen Form Individuel eksamen, der tager udgangspunkt i et skriftligt oplæg. Den studerende trækker ved eksamens start én af de fire problemstillinger, som udgør det skriftlige oplæg. Varighed (inkl. votering) 30 min. Grundlag Studieordningen, redegørelse for eksamensgrundlaget Betingelser for indstilling til eksamen tidsfrist fastsat af læreren. 1. En godkendt indstillingsopgave (maks. 5 sider), der afleveres til 2. Et skriftligt oplæg (maks. 5 sider), som indeholder en beskrivelse af fire problemstillinger inden for fagets studieordning, Det skriftlige oplæg afleveres til tidsfrist fastsat af seminariet (ca. 1. maj). Karaktergivning Der gives én karakter efter 7-skalaen. Ekstern censur 95/276

96 Pædagogik Præambel Kernen i faget pædagogik er analyse og vurdering af undervisningens og opdragelsens grundspørgsmål vedrørende den enkelte elevs demokratiske dannelse i et socialt fællesskab. Målet er, at den studerende ud fra en personlig værdiforankret forståelse af opdragelses- og undervisningsopgavernes betydning tilegner sig begreber, argumenter, teorier og forskningsresultater med henblik på at kunne 1) analysere, diskutere og begrunde personlig og professionel stillingtagen til principielle og konkrete spørgsmål i forbindelse med opdragelse og undervisning i samfund og skole, 2) træffe beslutning om løsning af opdragelses- og undervisningsopgaver, bl.a. i forbindelse med værdi- og normkonflikter og 3) samtale og samarbejde med elever, forældre, kolleger, ledelse og andet personale om realiseringen af skolens opdragelses- og undervisningsformål. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Pædagogisk-filosofiske indholdsområder 1) Opdragelse og undervisning i idéhistorisk perspektiv. 2) Pædagogik, menneske- og samfundssyn, dannelse og kvalificering. 3) Den etiske dimension i forholdet mellem mennesker, herunder samtalens etik. Opdragelse og undervisning i institutionel sammenhæng 1) Folkeskolens undervisning og opdragelse i historisk belysning, herunder enhedsskolens udvikling. 2) Folkeskolens opgave, organisation og lovgrundlag. 3) Alternative skoleformer. Læreropgaver i nutidens skole 1) Lærerrolle og lærerpersonlighed. 2) Lærerens ansvar, pligter og rettigheder i demokratisk sammenhæng. 3) Lærerens samarbejde med elever, kolleger og forældre om undervisning. 4) Lærerens opgaver over for børn med anden kulturel baggrund. 5) Lærerens socialpædagogiske forpligtelser og samarbejdsrelationer. Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde 1) Forholdet mellem teori og praksis i pædagogisk arbejde. 2) Teorier om udvikling og forandring i uddannelsessystemet. 3) Pædagogiske udviklingsprojekter og skoleudvikling. 4) Skole og undervisning i international belysning. Samspil med læreruddannelsens andre fag 96/276

97 Undervisningen kan finde sted i et tværfagligt samarbejde med almen didaktik, psykologi og skolen i samfundet samt i varieret omfang med kristendomskundskab/livsoplysning og uddannelsens linjefag. Indholdsbeskrivelse af pædagogik på Frederiksberg Seminarium På baggrund af fagets placering på 1. årgang kan faget læses i sammenhæng med faget skolen i samfundet, der ligeledes er placeret på 1. årgang. Hvor faget pædagogik bl.a. omhandler dannelse, socialisation og profession i forbindelse med skole- og lærervirksomhed, omhandler skolen i samfundet de institutionelle og organisatoriske vilkår for denne virksomhed. Derfor kan studieperspektiverne for de to fag med fordel læses ind i hinanden; supplere og komplettere hinanden. I samme forstand kan faget kristendomskundskab/livsoplysning supplere og støtte op om de mere filosofi- og idehistoriske samt kulturhistoriske aspekter af pædagogikken. Fagets kundskabs- og færdighedsområder kan behandles ud fra 4 forskellige studieperspektiver, der igen kan kvalificeres på baggrund af en række underordnede, og for studieperspektiverne relevante, temaområder. Karakteristisk for arbejdet med de pædagogiske temaområder er, at de alle retter sig mod et praksis- og professionsorienteret perspektiv, der fordrer en løbende sammenkobling af teori og praksis, eksempelvis i form af konkrete analyser og projektstudier. De fire perspektiver er: Dannelse Inden for dette studieperspektiv kan der arbejdes med følgende temaområder: Politisk dannelse Social dannelse Selvdannelse Æstetisk dannelse Eksistentiel dannelse Socialisation Inden for dette studieperspektiv kan der arbejdes følgende temaer: Børnekultur Institutionskultur Ungdomskultur Mediekultur Etnicitet Udsatte børn og unge Globalisering Profession Inden for dette studieperspektiv kan der arbejdes med følgende temaer: Modernisering og professionalisering Lærerarbejdets historiske udvikling Organisatorisk udvikling Teamstrukturer og kollegasamarbejde Skole-hjem samarbejde Efter- og videreuddanelse Supervision 97/276

98 Forskning og udvikling Inden for dette studieperspektiv kan der arbejdes med følgende temaer: Komparative analyser af skolesystemer Dokumentation og evaluering Evalueringssystemer Pædagogisk forskning og udvikling Skole- og kommunalpolitiske udviklingsprojekter Afløsning Afløsning indgår ikke som et element i pædagogik. Eksamensbestemmelser Fagets årsværk Type Form Varighed (inkl. votering) Grundlag Betingelser for indstilling til eksamen Karaktergivning 0,2 ÅV/12 ECTS Mundtlig eksamen Samtale på baggrund af skriftligt oplæg. Der er mulighed for gruppeeksamen (maks. fire studerende). Èn studerende: 30 min. To studerende: 50 min. Tre studerende: 65 min. Fire studerende: 75 min. Studieordningens bestemmelser samt redegørelse for eksamensgrundlaget 1. En skriftlig opgave (10-15 sider), der godkendes af læreren og afleveres til tidspunkt fastsat af læreren. 2. Et skriftligt oplæg (2-5 sider), der afleveres til tidspunkt fastsat af seminariet (ca. 1. maj). Der gives én karakter efter 13-skalaen. Ekstern censur. 98/276

99 Samfundsfag Præambel I faget foretages beskrivelser, analyser og vurderinger af samfundsmæssige fænomener, herunder konflikter, samarbejde og social integration på baggrund af samspillet mellem økonomiske, politiske og sociale strukturer og forskellige aktørers værdi- og interessebaserede handling. Målet er, at den studerende tilegner sig 1) grundlag for kritisk at kunne beskrive, analysere og vurdere samfundsforhold, samfundskonflikter og samfundsforandringer og tage begrundet stilling til dem og 2) forudsætninger for - under anvendelse af faglig og pædagogisk viden - at kunne målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i samfundsfag i folkeskolen og andre områder inden for uddannelsessystemet. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik På baggrund af den studerendes kvalifikationer fra andre fag i læreruddannelsen arbejdes i fagdidaktikken med 1) samfundsfags begrundelse, indhold og historiske udvikling, herunder bestemmelser om faget i folkeskolen, 2) samfundsfags formål belyst gennem forskellige demokratibegreber, -teorier og dannelsessyn, 3) samspillet mellem samfundsfaglige problemstillinger og pædagogiske synsvinkler, 4) kriterier for udvælgelse af forskellige typer stof og undervisningsmaterialer samt brug af informations- og kommunikationsteknologi, 5) principielle metodiske problemstillinger ved undervisning i og anden formidling af samfundsforhold, samfundskonflikter og samfundsforandringer og 6) planlægning og gennemførelse af udadrettede aktiviteter, herunder studierejser, institutionsog virksomhedsbesøg. Samfundsfaglig teori og metode 1) Samfundsfilosofi, herunder forskellige forståelsesrammer for modernitet, senmodernitet og postmodernitet. 2) Teorier, begreber og metoder fra politologi, økonomi, sociologi og international politik. 3) Videnskabsteoretiske indfaldsvikler til studiet af samfund. 4) Kvantitativ og kvalitativ metode. Faglige stofområder 1) Sociale grupperinger, socialt samspil og kultur. a) Individ og fællesskab. b) Levevilkår, sociale klasser og livsformer. c) Kultur, normer og værdier. d) Modernitetsbegrebet og andre sociale forståelsesrammer. e) Uddannelse og kommunikation. 99/276

100 2) Politiske systemer, demokrati og demokratiske processer. a) Politisk socialisering og politisk deltagelse. b) Statsbegrebet, politiske regimer og politiske institutioner. c) Politiske ideologier. d) Menneskerettigheder. e) Sekundær værdifordeling. f) Velfærdsstater og velfærdssamfund. 3) Økonomiske systemer, udviklingstendenser og interesser. a) Global, national og personlig økonomi. b) Produktion og forbrug. c) Primær værdifordeling. d) Teknologisk udvikling. e) Arbejdsmarkedsforhold. f) Økonomisk politik. 4) Internationale forhold i globalt perspektiv. a) Internationale aktører. b) Sikkerhedspolitiske problemer. c) Danmarks og Europas placering i verden. d) Global udvikling og uligheder. e) Globalisering og glokalisering. 5) Samfund og naturgrundlag. a) Ressourcer, energi og energiforbrug. b) Produktions- og forbrugsmønstres miljøeffekter. c) Forskellige natursyn. d) Bæredygtig udvikling. Samspil med uddannelsens øvrige fag Faget har teoretiske, filosofiske og metodiske berøringsflader til Skolen i samfundet, pædagogik, psykologi samt en række linjefag. Det kan tillige spille en særlig perspektiverende rolle i tværfaglige sammenhænge, herunder i forbindelse med projektforløb, ved at bidrage med kontekst for andre fags problemstillinger. Indholdsbeskrivelse af samfundsfag på Frederiksberg Seminarium I samfundsfag danner de faglige stofområder grundlag for undervisningen. Med udgangspunkt i de faglige stofområder inddrages samfundsfaglig teori og metode samt fagdidaktik. Det teoretiske fundament er samfundsfagets fire discipliner: politologi, sociologi, økonomi og international politik. Fagets fire discipliner betragtes grundlæggende som ligestillede i arbejdet med de faglige stofområder. Men de fleste af fagets problemstillinger tager afsæt i politologien og danske forhold, hvorfor politologien har en central placering. Den faglige skriftlighed vægtes højt i samfundsfag, hvor der på baggrund af en selvvalgt problemstilling udarbejdes en opgave på andet semester og en eksamensopgave på fjerde semester. Den først opgave er placeret på andet semester, så den studerende tidligt prøver at fordybe sig og på baggrund af sine samfundsfaglige færdigheder får viden om en specifik problemstilling. På baggrund af denne kvalificerede indsigt skal de studerende holde et oplæg for de andre studerende på tredje semester. 100/276

101 Afløsning Afløsning indgår ikke som et element i samfundsfag. Eksamensbestemmelser Fagets årsværk 0,55 ÅV/33 ECTS Type Mundtlig individuel eksamen Form Eksamen omfatter en a-del, en b-del og en c-del: A-delen: En samtale med udgangspunkt i lodtrukne spørgsmål om 20 udvalgte og på forhånd kendte kernefaglige begreber. Alle studerende kan trække spørgsmål inden for alle 20 begreber. Der gives 60 min. forberedelsestid. B-delen: En samtale med udgangspunkt i den skriftlige eksamensopgave. C-delen: En samtale med udgangspunkt i et kort skriftligt oplæg med fagdidaktiske overvejelser over et undervisningsforløb i samfundsfag i folkeskolen. Varighed (inkl. votering) Eksaminationstid: 60 min. Forberedelsestid: 60 min. Grundlag Studieordning og redegørelse for eksamensgrundlaget. Betingelser for indstilling til eksamen Karaktergivning 1. Godkendt 2. semesteropgave (10-15 sider inkl. bilag) og godkendt mundtlig fremlæggelse med opponenter i 3. semester. Afleveringsfrist på en af holdet fastlagt frist inden afslutningen af 2. semester. 2. En skriftlig eksamensopgave, hvor mindst to af de faglige stofområder indgår. Emnet skal godkendes af læreren. Afleveringsfrist på den af seminariet fastsatte frist (ca. 1. maj). Opgaven indgår i bedømmelsesgrundlaget. Hvis opgaven skrives i gruppe skal det fremgå, hvilke dele eksaminanden selv har udarbejdet. (Opgavens indledning, diskussion, konklusion og perspektivering kan være fælles). Opgaven har et omfang på følgende (inkl. bilag): 1 studerende: sider 2 studerende: sider 3 studerende: sider 3. Et kort skriftligt fagdidaktisk oplæg, der kan skrives af en gruppe på op til 4 studerende (2-5 sider inkl. bilag). Emnet skal godkendes af læreren. Afleveringsfrist på den af seminariet fastsatte frist (ca. 1. maj). Der gives én karakter efter 7-skalaen. Karakteren er individuel og en helhedsvurdering af den skriftlige opgave (ved en gruppefremstillet opgave: de dele som eksaminanden har udarbejdet), a-delen, b-delen og c- delen. Det korte skriftlige fagdidaktiske oplæg indgår ikke i bedømmelsesgrundlaget. Ekstern censur. 101/276

102 Skolen i Samfundet Præambel Kernen i skolen i samfundet er identifikation, analyse, vurdering og diskussion af betingelserne og mulighederne for skolen og lærerarbejdet og de interesser der knyttes hertil fra skolens sociale og politiske omgivelser. Faget arbejder teoretisk og empirisk med en kombination af sociologiske, politologiske, historiske, pædagogiske og psykologiske perspektiver. Målet er, at den studerende introduceres til en læreruddannelse og det fremtidige arbejde som lærer ved at 1) tilegne sig færdigheder i at anvende og perspektivere egne iagttagelser og erfaringer i forståelsen af lærerarbejdet som en pædagogisk virksomhed på baggrund af skolens samfundsmæssige opgaver, funktioner og betingelser og 2) blive i stand til at identificere, analysere, vurdere og diskutere væsentlige betingelser for og perspektiver i udøvelsen af lærerprofessionen på baggrund af skolens samfundsmæssige opgaver, funktioner og betingelser. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Skolen som institution i samfundet 1) Skolen som samfundsinstitution under skiftende økonomiske, politiske og sociale vilkår set i lyset af de demokratiforestillinger, værdier, forventninger og interesser, som knytter sig til undervisning og opdragelse i det moderne samfund. 2) Skolens og lærerens forpligtigelser, opgaver og ansvar i forhold til eleverne med deres forskellige sociale, etniske og kulturelle baggrunde og opvækstvilkår. 3) Skolen i en national og global politisk kontekst såvel økonomisk-administrativt som indholdsmæssigt. Skolen som organisation 1) Skolen i sin politisk-styrelsesmæssige kontekst såvel økonomisk-administrativt som indholdsmæssigt. 2) Skolen som arbejdende organisation med dens roller, forskrifter og kollegiale relationer. 3) Skolen og lærernes samspil med forældrene, andre pædagogiske institutioner, offentlige myndigheder og lokalsamfundet. Sammenhæng i faget og fagets bidrag til sammenhæng i læreruddannelsen Faget peger frem mod og spiller sammen med arbejdet i de øvrige pædagogiske fag - psykologi, almen didaktik og pædagogik - samt kristendomskundskab/livsoplysning, linjefagene og praktik. Faget bidrager til udviklingen af fagdidaktikken i linjefagene. Indholdsbeskrivelse af skolen i samfundet på Frederiksberg Seminarium I kraft af fagets placering på 1. årgang samarbejdes der tæt med faget pædagogik. Perspektiverne i faget uddybes og konkretiseres yderligere i praktikken som på 1. årgang har temaerne skolen som institution og organisation samt lærerens arbejde som underviser og klasselærer. 102/276

103 Jf. de centrale kundskabs- og færdighedsområder kan faget læses som to studieperspektiver. Dette kan foregå under den samlende overskrift Læreren i skolen i samfundet : Skolen som institution Inden for dette studieperspektiv kan der arbejdes med følgende temaområder: Skolens tilblivelse og grundlæggende samfundsfunktioner Skolen som ideologisk slagmark mellem politiske interesser Lærerarbejdets vilkår, betydning og forandring i lyset af skiftende samfundsmæssige betingelser Den demokratiske skole Enhedsskolens muligheder og betingelser i en opbrudskultur Det institutionaliserede børneliv og lærerens rolle og funktioner Skolen som organisation Inden for dette studieperspektiv kan der arbejdes med følgende temaområder: Centralisering og decentralisering Skolens og lærerens samspil med forældre og lokalsamfund Uddannelsespolitik og det skolepolitiske system Forvaltningspraksis og forvaltningstraditioner i den offentlige sektor Magt og kultur i organisationer Skoleudvikling og skoleledelse Undervisnings- og evalueringskultur Afløsning Afløsning indgår ikke som et element i skolen i samfundet. Eksamensbestemmelser Fagets årsværk Type Form Varighed (inklusive votering) Grundlag Betingelser for indstilling til eksamen Karaktergivning 0,1 ÅV/6 ECTS Mundtlig eksamen Samtale med udgangspunkt i et skriftligt oplæg. Mulighed for gruppeeksamen (maks. fire studerende). Èn studerende: 30 min. To studerende: 50 min. Tre studerende: 65 min. Fire studerende: 75 min Studieordningens bestemmelser samt redegørelse for eksamensgrundlaget. Et skriftligt oplæg (2-5 sider). Afleveringsfrist fastsat af seminariet (ca. 1. maj). Der gives én karakter efter 13-skalaen. Ekstern censur 103/276

104 Tysk Præambel Forberedelse til lærervirksomhed i tysk som fremmedsprog er fagets kerne. Stofområder er sprog og kultur, sprogbrug, sprogtilegnelse og formidling, som integreres til et helhedssyn. Stofområder behandles overordnet i et fagdidaktisk perspektiv med en dannelses- og en professionsrettet indfaldsvinkel. Målet er at den studerende tilegner sig 1) kvalifikationer til at undervise i tysk som fremmedsprog, 2) færdigheder i at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere tyskundervisning på forskellige trin, 3) viden om, hvordan tysk som fremmedsprog kan indgå i forskellige tværfaglige projekter og læringsdimensioner, 4) kombinerede færdigheder mht. at lytte, tale, læse og skrive, 5) viden om sprog og sprogbrug, samt sprogtilegnelsesteorier og 6) socio- og interkulturel viden og forståelse gennem mødet med tysksprogede kulturer. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik De studerende arbejder med 1) undervisningsplanlægning, undervisningsmetoder, undervisningsmedier, progression og evalueringsformer og 2) læringsbetingelser og -forudsætninger. Kombinerede kommunikative færdigheder De studerende opnår personlige færdigheder i at bruge tysk hensigtsmæssigt, når de læser, lytter, taler og skriver. Sprog, sprogbrug og sprogtilegnelse De studerende arbejder med 1) viden om sprogets form og funktion, 2) indsigt i sprogbrugsregler, 3) viden om tekstgrammatik og pædagogiske grammatikker samt 4) indsigt i sprogtilegnelsesmodeller. Kulturformidling I arbejdet indgår 1) væsentlige sider af kultur- og samfundsforhold i de tysktalende lande i et historisk perspektiv med hovedvægten på Tyskland, 2) viden om litteraturens rolle i forbindelsen med kulturformidling og 3) viden om kulturmøders betydning for fremmed og egen forståelse. 104/276

105 Fagets samspil med de øvrige fag i læreruddannelsen I samspil med de pædagogisk-psykologiske fag kan tysk indgå i tværfaglige projekter, der behandler formidlings- og læringsdimensioner. I samspil med de andre sprogfag kan tysk samarbejde om sprogdidaktiske problemstillinger, i samspil med de praktisk-musiske fag om den praktisk-musiske dimension. Den kulturformidlende dimension giver muligheder for at arbejde tværfagligt ud fra forskellige faglige indfaldsvinkler. Indholdsbeskrivelse af tysk på Frederiksbergs Seminarium Linjefagets forskellige indholdsområder, beskrevet i de centrale kundskabs- og færdighedsområder, integreres i et samlet syn på de studerendes kommende virke som kompetente formidlere og undervisere i faget tysk. Studiet omfatter mindst fem studiemønstre i form af tematiske forløb, der hver for sig lægger hovedvægten på et eller flere indholdsområder. Med henblik på at fremme faglig fordybelse, systematisk selvvirksomhed og samarbejde indgår i tilknytning til fire af studiemønstrene følgende skriftlige semesteropgaver: en faglig-pædagogisk opgave inden for området fagets didaktik to opgaver inden for området litteratur, kultur og samfundsforhold en opgave inden for sprog, sprogbrug og sprogtilegnelse Semesteropgaverne skrives individuelt eller i grupper af 2 personer. Omfanget er ca. 3 sider for individuelle opgaver og ca. 5 sider for gruppeopgaver. Afløsning Afløsning indgår i faget tysk inden for området udtale/fonetik. Afløsning igennem mødepligt er en mulighed for den studerende. Hvis afløsning ikke er indfriet, da skal den studerende gå til eksamen i fuldt pensum. Læreren afgør ved undervisningens afslutning, hvorvidt den studerende har opnået afløsning. 105/276

106 Eksamensbestemmelser Fagets årsværk 0,55 ÅV/33 ECTS Type En centralt stillet skriftlig eksamen. En lokalt stillet mundtlig, individuel eksamen. Form Skriftlig eksamen: Individuel 6-timers prøve med opgave stillet af Undervisningsministeriet. Mundtlig eksamen: Den mundtlige eksamen består af to dele: a. En diskussion/samtale på tysk med udgangspunkt i et skriftligt oplæg på tysk. Oplægget skrives på baggrund af ca. 400 siders tysk litteratur. Udgør ca. 30 min. b. Et lodtrukkent spørgsmål inden for området sprog, sprogbrug og sprogtilegnelse med udgangspunkt i en elevproduceret tekst. Samtalen herom foregår på dansk. Udgør ca. 20 min. Varighed (inkl. votering) Mundtlig eksamen: 60 min. forberedelsestid + 60 min. eksamination Skriftlig eksamen: 6 timer Grundlag CKF, studieordning og redegørelse for eksamensgrundlaget Betingelser for indstilling til eksamen ver og ca. 5 sider for gruppeopgaver), der afleveres på tidspunkt 1. Fire godkendte semesteropgaver (ca. 3 sider for individuelle opga- fastlagt af læreren. 2. Individuelt skriftligt oplæg (omfang maks. 5 sider), der afleveres på dato fastlagt af seminariet (ca. 1. maj). Emnet skal godkendes af læreren. Karaktergivning Der gives to karakterer efter 7-skalaen. Én for den skriftlige prøve, én for den mundtlige prøve. Det skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsen. Begge med ekstern censur. 106/276

107 14. Frivillige kurser Kursus: informations- og kommunikationsteknologi Adgang til seminariets IT-systemer er af vital betydning for alle på Frederiksberg Seminarium, så derfor oprettes alle nye studerende i de forskellige IT-systemer i løbet af de første introduktionsuger. Alle studerende modtager i introduktionsforløbet et studie- og nøglekort, som giver adgang til seminariet uden for almindelig åbningstid og kan anvendes som lånerkort på seminariets bibliotek. Senere i introduktionsforløbet afholdes forløb for alle nye studerende i seminariets intranet, e- mailsystem, konferencesystem, skannersystem, digitale artikelsystem, bibliotekets søge- og udlånssystem, og de studerende orienteres om seminariets IT-politik. I løbet af 1. årgang tilbydes studerende kurser i grundlæggende IT håndværk, tekstbehandling og matematikprogrammer, samt mere målrettede workshops i forbindelse med den obligatoriske formidlingsopgave. Løbende udbydes kurser for studerende indenfor it- og medieområdet, og studerende vil i løbet af studietiden få mulighed for at erhverve det pædagogiske IT-kørekort. Interesserede studerende vil endvidere få mulighed for at kvalificere sig inden for medieområdet, så man er i stand til at optage og redigere lyd- og videoproduktioner. I forbindelse med opgaveskrivning og skriftlig eksamen tilbydes kurser, så den enkelte studerende er i stand til at anvende IT hensigtsmæssigt i disse situationer. På seminariets bibliotek findes en supportskranke, som hjælper studerende med såvel problemer med seminariets computerudstyr som med praktiske råd inden for IT- og medieområdet. Det er også her man henvender sig med forslag til oprettelse af ad hoc-kurser for grupper af studerende Kursus: korsang Alle studerende har mulighed for at deltage i Seminariets kor, som øver en gang om ugen fra august til februar/marts. Læs om korets øvetid og andet på Fredsnyt. Koret optræder ved diverse arrangementer på seminariet. Traditionen tro slutter vi korsæsonen af med en kirkekoncert. 107/276

108 Kursus: praktisk-musisk Mål Målet er, at den studerende gennem eksempler fra et eller flere af de praktisk-musiske fag tilegner sig erfaring med og viden om det praktiske og musiske arbejde som en læringsdimension opnår forståelse af praktisk og musisk virksomhed som grundlag for oplevelse, erkendelse og udvikling Centrale kundskabs- og færdighedsområder grundlæggende praktiske og udtryksmæssige færdigheder skabende virksomhed og kropslig udfoldelse relationer mellem viden og sansebaserede indtryk tværgående emner og problemstillinger anvendelse af nonverbale udtryksformer med sigte på undervisning Indhold Med udgangspunkt i mål og CKF arbejdes der med flere af følgende fag: billedkunst, håndarbejde, drama, idræt og musik - sådan at disse fags indhold og arbejdsmetoder indgår i undervisningen. Der lægges vægt på, at de studerende udvikler teoretisk og praktisk indsigt i og forståelse for det praktisk-musiske område såvel som den praktisk-musiske dimension i fagene. Refleksioner over metodiske og didaktiske problemstillinger, heriblandt primært æstetiske læreprocesser, indgår og danner grundlag for arbejdet med bl.a. klasselærerfunktioner og egen lærerpraksis. Evaluering Type: Mundtlig gruppefremlæggelse Varighed: Form: Grundlag: Varierer efter gruppestørrelse, afhængig af forløb (ca. 15 min. pr. gruppe) Fremvisning af konkret produkt i relation til fagenes metoder og udtryksformer. CKF, studieordning og aktiv studiedeltagelse i afholdt kursus. Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Betingelse for udstedelse af kursusbevis Aktiv studiedeltagelse, herunder fremvisning af konkret produkt. 108/276

109 Kursus: Projektopgaven På tidligere årgange har de studerende arbejdet med en obligatorisk projektopgave i et omfang svarende til 0,05 ÅV (3 ECTS) i enten slutningen af andet studieår eller begyndelsen af tredje studieår. Gældende fra studieåret 2006/2007 for årgang 2005 og er det besluttet at erstatte projektopgaven med et projektforløb som frivilligt kursus af tilsvarende omfang. Projektforløbets mål, indhold og bedømmelsesform vil blive beskrevet i et nyt afsnit i studieordningens afsnit 14. Afsnittet bliver indføjet i studieordningen ved en revision i efteråret Kursus: undervisning af flerkulturelle børn Mål Målet er, at den studerende på baggrund af sin viden fra de pædagogiske fag og linjefagene tilegner sig særlige forudsætninger for at varetage undervisning og almene læreropgaver i forbindelse med tosprogede børn og unge. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Det danske samfund og det multikulturelle Interkulturel kompetence Identitetsudvikling og modersmål Tosprogethed og andetsprogsdidaktik Folkeskolen og tosprogede børn og unge Indhold Det danske samfund og det multikulturelle Synsvinklen er her sociologisk. Begrebsafklaring og faktuel viden med hensyn til flygtninge og indvandreres antal, nationaliteter, religioner, sociale og kulturelle situation. Desuden belyses og diskuteres den aktuelle integrationspolitik, herunder folkeskolens initiativer med hensyn til den tosprogede elevgruppe. Interkulturel kompetence Kulturbegrebet belyses og diskuteres, således at kulturelle holdninger, fordomme og selvforståelser kan bevidstgøres hos de studerende. Hensigten er at kulturmødet mellem forældre, lærer og elever kan komme til at forløbe som et samspil mellem ligeværdige parter. Identitetsudvikling og modersmål Kulturelle og sociale forholds betydning for børns udvikling, herunder viden om de særlige vilkår minoritetstilværelsen indebærer for barnets og den unges identitetsudvikling. 109/276

110 Sproget ses i denne kontekst som vigtig komponent i den enkeltes identitetsudvikling og som medbestemmende for kvaliteten af kontakten mellem mennesker. Tosprogethed og andetsprogsdidaktik Begrebsafklaring med hensyn til andetsprog og intersprog og i forlængelse heraf viden om andetsprogstilegnelsesprocessen og sprogbeskrivelse. Det didaktiske aspekt indgår i forbindelse med diskussion af mål og indhold for andetsprogsundervisningen og konkrete metodiske tilgange tages op. Folkeskolen og tosprogede børn og unge Lovgrundlag i form af formål for folkeskolen, faghæfter, vejledninger og bekendtgørelser læses og diskuteres blandt andet ud fra en historisk og værdiorienteret diskurs. Endvidere inddrages nationale og internationale initiativer og projekter om tosprogspædagogik. Kurset tilbydes 3. årgang. Kursets organisering og evaluering Kurset er på 24 undervisningstimer. Betingelser for udstedelse af kursusbevis Der er 80% mødepligt til undervisningslektionerne Kursus: undervisning af børn i de første år i skolen Mål Målet er, at den studerende på baggrund af sin viden fra de pædagogiske fag og linjefagene tilegner sig særlige forudsætninger for at varetage lærerens opgaver i de første år i skolen. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Mindre børns vilkår og udvikling, leg og læring samt personlighedsdannelse. Praktiske og æstetiske læreprocessers betydning for børns udvikling. Om børns sprog og begrebsdannelse ved skolestarten, herunder betydningen af opvækst under forskellige kulturelle og sproglige betingelser. Læseprocesser og læseindlæring. Skolestarten, differentiering af undervisningen samt fag- og lærersamarbejde. Lærerens og skolens samarbejde med hjemmet, og samarbejde mellem lærere, børnehaveklasseledere og skolefritidsordningens personale om samordning af indsatsen i skolestarten. Indhold De centrale kundskabs- og færdighedsområder behandles via arbejdet med problemområder, der vedrører: Mødet mellem barnet og skolekulturen i indskolingen. 110/276

111 Principper og metoder for tilrettelæggelse af undervisning i indskolingen. Konkrete eksempler på undervisningsforløb der fx tilgodeser de praktiske og æstetiske læreprocesser. Erhvervelse af viden og handlekompetence som gør det muligt at etablere det i CKF en omtalte samarbejde omkring indskolingen. Arbejde med hvordan man kan iagttage og observere børns hele udvikling. Endvidere vil der blive lagt op til, at de studerende løbende orienterer sig om, hvad der rører sig inden for feltet. Form Kurset er på 24 undervisningstimer. Kurset afsluttes med udstedelse af et kursusbevis. Der vil være mulighed for ekskursioner til relevante skoler/institutioner. Kurset tilbydes 1. årgang. De studerende får den første gang udleveret et kompendium, der er relateret til de i studieordningen beskrevne mål, CKF og indholdsangivelser, derudover anføres forslag til supplerende litteratur. Undervisningen forestås af et lærerteam. Betingelser for udstedelse af kursusbevis 80% fremmøde til undervisningen Kursus: undervisning af børn med særlige behov Mål Målet er, at den studerende på baggrund af sin viden fra de pædagogiske fag og linjefagene tilegner sig særlige forudsætninger for at varetage undervisning og andre pædagogiske aktiviteter, der imødekommer de særlige behov, børn kan have eller erhverve, og at forebygge og afhjælpe vanskeligheder, som udspringer af disse behov. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Normer og normdannelse Kulturelle og sociale forholds betydning for børns udvikling, herunder opvækst under forskellige kulturelle og sproglige betingelser Betydningen af problemer i forbindelse med børns fysiske, intellektuelle, emotionelle og sproglige udvikling. Læringsmuligheder og problemer i skolen og disses sammenhæng med barnets livsforhold Anvendelse af varierede undervisnings- og arbejdsformer og andre former for undervisningsdifferentiering, specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand 111/276

112 Lærerens samarbejde med elever, forældre, kolleger, ledelse samt pædagogiskpsykologisk rådgivning og myndigheder uden for skolen Indhold Kursets centrale kundskabs- og færdighedsområder tilegnes gennem arbejdet med problemområder, der vedrører: samspillet mellem barnets, hjemmets, lærerens og skolens forskellige forudsætninger og potentialer lærerens muligheder i den almindelige undervisning set i relation til børn med særlige behov skolens organisering af specialundervisningen børn, hvis særlige behov ikke kan tilgodeses i skolesystemet Den studerende skal nå frem til en begrundet stillingtagen til: konkrete handlemuligheder i forholdet mellem individ og fællesskab i skolen - samt de lærerkompetencer, den studerende i den forbindelse har særligt brug for at udvikle Der kan fx arbejdes med følgende temaer og problemstillinger: Muligheder i den almindelige undervisning: inklusion, integration og segregation Opvækstbetingelser og udviklingsmuligheder. Den sociale arv/mønsterbrydere Forebyggende, hensynstagende og kompenserende aspekter af undervisningen Arbejdsformer og metoder i specialundervisningen Normalitet, forskellighed og anderledeshed. Diagnoser og deres betydning. Mødet mellem barn og skole. Lærerpersonlighed og relationskompetence Lovgrundlaget i forbindelse med specialpædagogiske foranstaltninger Samarbejdspartnerne omkring det enkelte barn. Form Kurset er på 24 undervisningstimer. Kurset afsluttes med udstedelse af et kursusbevis. Kurset tilbydes til 4. årgang. De studerende får den første gang udleveret et kompendium, der svarer til og udfolder de i studieordningen beskrevne mål, CKF og indholdsangivelser, derudover anføres forslag til supplerende litteratur. Undervisningen forestås af én hovedlærer. Hertil kommer eventuelle bilærere. Betingelser for udstedelse af kursusbevis 80% fremmøde til undervisningen 112/276

113 Kursus: skrivning og retorik for studerende, der vælger matematik, men ikke dansk Præambel Kernen i kurset er udvikling af almene professionsrettede kompetencer inden for skrivning og retorik, som grundlag for al lærervirksomhed. Skrivning Målet er 1) at den studerende tilegner sig basale skrivefærdigheder og kan anvende disse i den daglige kommunikation og undervisning samt 2) at den studerende bliver i stand til at vejlede børn i skrivning og medvirke i tværfaglige forløb i folkeskolen, hvor skrivning indgår. Centrale kundskabs- og færdighedsområder De studerende skal tilegne sig viden om 1) skriftens kulturhistorie, 2) håndskrift og håndskrivningsprocessen, herunder skrivevanskeligheder, og 3) ergonomiske forhold ved håndskrivning og computerskrivning. De studerende skal tilegne sig professionsrettede færdigheder i 1) at skrive de basale håndskriftformer, herunder tal og tegn, 2) at udarbejde hensigtsmæssigt lay-out i håndskrevne såvel som computerskrevne tekster og 3) at kunne analysere og vurdere børneskrift og vejlede barnet i hensigtsmæssig håndskrivning og computerskrivning. Retorik Målet er 1) at den studerende opnår viden om retorik og færdighed i mundtlig formidling, og 2) tilegner sig forudsætninger for at vurdere børns talesprog. De centrale kundskabs- og færdighedsområder De studerende skal tilegne sig viden om 1) retorikkens og mundtlighedens genrer og argumentationsanalyse, 2) samspillet mellem tale og kropssprog, 3) stemme og stemmevanskeligheder samt 4) børns sproglige og talemæssige dysfunktioner. De studerende skal tilegne sig professionsrettede færdigheder i 1) at læse op og fortælle i en tolkende og stilrigtig fremførelse, 2) at fremlægge mundtlige oplæg og 3) at observere børns talesprog med henblik på visitering. Betingelser for udstedelse af kursusbevis Godkendelse af kursusforløb forudsætter aktiv deltagelse i undervisning, øvelser, fremlæggelser samt i kursets løbende evaluering. Både skrivning og retorik skal være godkendt for at kurset er bestået. 113/276

114 Kursus: voksenpædagogik Mål Det er kursets mål: at udvikle de studerendes forudsætninger for at varetage virksomhed inden for det voksenpædagogiske område. at opnå indsigt i voksnes forudsætninger for fagligt og personligt at indgå i voksenuddannelse. at udvikle forståelsen for fagligt og pædagogisk at tilpasse en undervisning til de voksnes forudsætninger. at udvikle forudsætninger for at indgå i udviklingsarbejder i det voksenpædagogiske område. Centrale kundskabs- og færdighedsområder: 1. Voksenlivet og voksnes læreprocesser 1.1 Forskellige faktorer for voksnes læringsevne fx alder, køn, livsform, erfaringer, tidligere uddannelse. 1.2 Læringsevnen i forskellige livsaldre. 1.3 Kriser, udvikling, erfaringer, hverdagslivet og livshistoriens betydning for deltagelse i uddannelsesaktiviteter. 2. Voksenuddannelse og samfund 2.1 Voksenundervisningens historiske og aktuelle udvikling og funktion 2.2 Voksenundervisningens aktuelle sektoropdeling i relation til samfundets krav og deltagernes ønsker. 2.3 Sektoroverskridende uddannelsestilbud. 2.4 Særlige tilbud til personer på overførselsindkomst, samt tilbud til nydanskere. 3. Voksenpædagogiske planlægning 3.1 Forskellige voksenpædagogiske traditioner 3.2 Planlægning, tilrettelæggelse, udførelse og evaluering af undervisning for voksne Indhold Kursets centrale kundskabs- og færdighedsområder tilegnes gennem arbejdet med problemstillinger vedrørende voksnes brug af forskellige uddannelsestilbud. Der kan fx arbejdes med: undervisningsforløb i forskellige sektorområder tilrettelæggelse af undervisningsforløb rettet mod forskellige målgrupper ungdomsuddannelserne særlige tilbud til pensionister kvalificering af arbejdsstyrken omskoling til ny arbejdssituation forskellige voksenpædagogiske retninger voksnes psykiske udvikling Afvikling Kurset er på 24 undervisningstimer. Kurset tilbydes til 2. årgang. Betingelser for udstedelse af kursusbevis 80% fremmøde til undervisningen 114/276

115 Kursus: seksualundervisning Kurset indeholder Børn og unges seksuelle udvikling og modenhed til at lære om seksualitet. Historiske vilkår der betinger vores syn på seksualitet og seksualvejledning. Kulturelle minoriteters seksualitet og de pædagogiske udfordringer forbundet hermed. Bevidsthed om egne holdninger til seksualitet og det at undervise i seksualitet. Pædagogiske spørgsmål knyttet til seksualundervisning. Udarbejdelse af en plan for undervisning i en folkeskoleklasse. Afvikling Kurset er på 24 undervisningstimer. Kurset tilbydes til alle årgange. Betingelser for udstedelse af kursusbevis 80% fremmøde til undervisningen Kursus: svømmelæreruddannelsen Svømmelærerprøven tilbydes studerende, der har valgt idræt som linjefag. Optagelseskrav Studerende skal beherske de fire svømmearter (bryst, crawl, rygsvømning, rygcrawl) samt bjergning før optagelse på svømmelæreruddannelsen. Svømmelærerprøven består af tre dele: 1. Vandaktiviteter og svømmebasis 2. Praktisk/teoretisk del med en række praktiske prøver. 3. Børneundervisning for studerende der har bestået de praktiske prøver. Betingelser for udstedelse af kursusbevis 80% fremmøde til undervisningen 115/276

116 15. Bestemmelser vedrørende lærereksamen Fælles eksamensbestemmelser for lærerseminarierne Lærerseminariernes Rektorforsamling Marts Indledning 2. Eksamensterminer 3. Indstilling og framelding til prøver 4. Genindstilling til prøver 5. Sygeeksamen 6. Afløsning 7. Deltagelse i eksamen 8. Redegørelse for eksamensgrundlaget 9. Gruppeeksamen 10. Sameksamen 11. Prøver, hvori der indgår et arbejdsresultat 12. Censorer 13. Eksaminationstider 14. Bedømmelsestider 15. Arbejdstimeopgørelse 16. Afholdelse af eksamen 17. Anvendelse af EDB ved skriftlige prøver 1. Indledning 1.1. For at sikre ensartethed og retssikkerhed ved afholdelse af lærereksamen har Lærerseminariernes Rektorforsamling udarbejdet følgende oversigt over gældende og aftalte regler og procedurer, som er fælles for lærerseminarierne. 116/276

117 1.2. Regelgrundlag: Lærereksamen afholdes i overensstemmelse med beskrivelsen i kapitel 5 i Bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen af 19. juni 1998 ( uddannelsesbekendtgørelsen ) med ændring af 13. juli Læreruddannelsen er desuden omfattet af Bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet af 20. november 2000 ( eksamensbekendtgørelsen ). Endvidere gælder Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse af 22. juni 1995 ( karakterbekendtgørelsen ). Regler vedrørende censorernes virksomhed er fastsat i Bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet af 22. juni 1995 ( censorbekendtgørelsen ) Aftalte fælles bestemmelser og procedurer: Supplerende regler om eksamen og prøver fastsættes i de enkelte seminariers studieordninger. Det er aftalt i Lærerseminariernes Rektorforsamling, at studieordningernes bestemmelser udformes i overensstemmelse med beskrivelsen i denne publikation. 2. Eksamensterminer 2.1. De centralt stillede skriftlige prøver afholdes i slutningen af maj og begyndelsen af juni. Tidspunkterne fastsættes af Undervisningsministeriet De mundtlige prøver afholdes i perioden 30. maj til 30. juni. Prøver under læreruddannelsen efter 1991-loven kan dog tilrettelægges allerede fra medio maj. Enkelte seminarier kan dog, hvis studiets tilrettelæggelse nødvendiggør det, afholde prøver i enkelte fag i januar Der kan tilrettelægges mundtlige prøver i december/januar for studerende, der genindstiller sig til afslutning af uddannelsen Omprøver i særlige tilfælde kan afholdes i august måned, jf. punkt Indstilling og framelding til prøver 3.1. Den studerende indstiller sig til prøver senest 15. februar/1. september i eksamenssemestret ved sommereksamen/vintereksamen. Indstillingen foretages på semestertilmeldingsblanketten. Indstilling til omprøve i august (jf. pkt. 4.5 og 5.4) skal foretages inden udgangen af juni Semestertilmeldingen er samtidig sidste frameldingsfrist og tæller som ét ud af de tre mulige eksamensforsøg. Seminariet kan dog dispensere herfra, når der foreligger usædvanlige forhold (Eks.bek. 13, stk. 2) Inden udgangen af 2. semester efter studiestart skal den studerende for at kunne fortsætte uddannelsen indstille sig til prøve i de fag, hvori undervisningen afsluttes inden udgangen af 2. semester. (Eks.bek. 14). Se også pkt /276

118 4. Genindstilling til prøver 4.1. Hvis en studerende efter indstilling ikke har gennemført prøven i et fag, skal den studerende genindstille sig til prøve i faget Hvis en studerende ved en prøve i et fag ikke har opnået mindst karakteren 6, skal den studerende genindstille sig til prøve i faget Den studerende kan højst indstille sig tre gange til en prøve. Dispensation til en 4. indstilling kan kun gives, hvis rektor finder det begrundet i særlige eller usædvanlige forhold (Eks.bek. 18, stk. 1) Genindstilling skal normalt ske i den næste eksamenstermin Den studerende har dog ret til at genindstille sig til en omprøve i august måned i følgende tilfælde: 1) hvis den studerende efter 1. studieår ikke har opnået mindst karakteren 6 i ét eller flere af de fag, hvori undervisningen afsluttes inden udgangen af 2. semester (Eks.bek. 15). 2) hvis den studerende derved kan afslutte uddannelsen (Eks.bek. 11, stk. 2) Prøverne i henhold til punkt 3.3. skal være bestået inden udgangen af 4. semester efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. 5. Sygeeksamen 5.1. For en studerende, der ikke har været i stand til at deltage i en planlagt prøve på grund af sygdom eller graviditet, afholdes der sygeeksamen Sygdom/graviditet skal dokumenteres ved lægeattest, som skal være afleveret på studiekontoret inden prøvens påbegyndelse eller umiddelbart derefter. I så fald annulleres den pågældende eksamensindstilling. Udgifterne til lægeattest afholdes af den studerende Sygeeksamen afholdes normalt i august/september umiddelbart efter den eksamenstermin, hvor den studerende var sygemeldt. (Eks.bek. 11, stk. 1). 6. Afløsning 6.1. Afløsning af stof kan finde sted i henhold til uddannelsesbekendtgørelsens 15, stk. 5. Bestemmelser herom fastsættes i den lokale studieordning. 7. Deltagelse i eksamen 7.1. I fag, hvor det af studieordningen fremgår, at den mundtlige prøve eller dele deraf tager udgangspunkt i skriftlige opgaver, skriftlige oplæg eller lignende, er deltagelse i prøven betinget af, at den studerende har afleveret sådanne inden en bestemt frist, som fastsættes i seminariets studieordning. 118/276

119 7.2. I fag, hvor det af studieordningen fremgår, at dele af stoffet er afløst af pligtige skriftlige/praktiske opgaver eller undervisningsforløb, er deltagelse i prøven betinget af, at læreren har afleveret bekræftelse på den studerendes gennemførelse af sådanne opgaver/forløb inden en bestemt frist, som fastsættes i seminariets studieordning. 8. Redegørelse for eksamensgrundlaget 8.1. Læreren udarbejder efter drøftelse med de studerende en redegørelse for eksamensgrundlaget. Redegørelsen skal indeholde en oversigt over det stof og/eller de emneområder, som undervisningen har omfattet, og en angivelse af særlige forhold vedrørende eksamen, fx rapporter, afløsningsopgaver eller gruppeeksamen Redegørelsen afleveres på seminariets studiekontor inden en bestemt frist, som fastsættes i seminariets studieordning. Det kan tillige fastsættes i studieordningen, at redegørelsen skal godkendes af rektor eller den, som rektor bemyndiger dertil Uanset redegørelsen for eksamensgrundlaget kan eksaminator og censor inddrage alle fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder ved prøven (Udd.bek. 15, stk. 3). 9. Gruppeeksamen 9.1. I henhold til eksamensbekendtgørelsens 3, stk. 1 kan prøver tilrettelægges som gruppeprøver, idet der dog skal ske en individuel bedømmelse Gruppeprøver afholdes for grupper på 2-4 studerende Det enkelte seminarium fastsætter de nærmere vilkår for afholdelse af gruppeeksamen i studieordningen, herunder eventuelle bestemmelser om et krævet arbejdsresultat og dettes aflevering. 10. Sameksamen I henhold til uddannelsesbekendtgørelsens 15, stk. 4 kan sameksamen mellem to fag afholdes på grundlag af et integreret studieforløb, idet bedømmelsen foretages for hvert fag for sig Det enkelte seminarium fastsætter de nærmere vilkår for afholdelse af sameksamen i studieordningen, herunder eventuelle bestemmelser om et krævet arbejdsresultat og dettes aflevering Ansøgning om sameksamen skal foreligge til rektors godkendelse senest samtidig med aflevering af semestertilmeldingen til eksamenssemestret Ved eksamen fremlægger den/de studerende et forslag til disponering af prøven, hvorefter forløbet fastsættes. Det skal tilstræbes, at de involverede fag bliver ligeligt tilgodeset. 119/276

120 11. Prøver, hvori der indgår et arbejdsresultat Skriftlige arbejdsresultater, der indgår i den mundtlige eksamination, benævnes i fagbeskrivelserne som enten et kort skriftligt oplæg eller en skriftlig opgave Et kort skriftligt oplæg er en udvidet disposition, som er udgangspunkt for eksaminationen uden at indgå i bedømmelsen. Den studerende bearbejder et emne af en sådan bredde, at det kan sættes i forhold til fagets indhold i øvrigt. Emnet vælges af den studerende og forelægges til lærerens godkendelse inden en bestemt frist, som fastsættes i seminariets studieordning En skriftlig opgave er et samlebegreb for skriftlige produkter med forskellig karakter fra fag til fag, som inddrages i eksaminationen og indgår i den samlede bedømmelse i faget. Emnet vælges af den studerende og forelægges til lærerens godkendelse inden en bestemt frist, som fastsættes i seminariets studieordning Den faglig-pædagogiske opgave - bacheloropgaven (Udd.bek. 7) bedømmes ved en individuel mundtlig prøve. Der gives en samlet karakter for opgaven og den mundtlige præstation ved prøven. Emnet vælges af den studerende og forelægges til rektors godkendelse senest ved tilmeldingen til det semester, hvori prøven bedømmes (Udd.bek. 7, stk. 3) Et kort skriftligt oplæg kan have et omfang på 2-5 sider. En skriftlig opgave kan have et omfang på sider. Den faglig-pædagogiske opgave kan have et omfang på sider. En side defineres som en normalside á 2600 typeenheder, dvs. bogstaver, tegn og mellemrum. De angivne sidetal omfatter også billeder, tabeller og bilag. 12. Censorer Censorformandskabet fordeler efter samråd med institutionerne opgaverne til censur blandt censorerne i censorkorpset og i overensstemmelse med aftalen mellem Censorformandskabet og Lærerseminariernes Rektorforsamling Det må forudsættes, at en censor beskikket i et linjefag også vil være beskikket til at medvirke som censor ved bedømmelsen af bacheloropgaver udarbejdet i tilknytning til det pågældende linjefag. I bekendtgørelsen om uddannelse af lærere til folkeskolen er det i 16 bestemt, at der ved bedømmelsen medvirker en eller flere ministerielt beskikkede censorer. Ved tilrettelæggelsen af eksamen for den enkelte studerende er det rektor, der ud fra en stillingtagen til den enkelte studerendes opgave afgør, hvilken faglig baggrund de(n) medvirkende censor(er) skal have Seminariet sender de af læreren udarbejdede forslag til eksamensspørgsmål til censors godkendelse. Spørgsmålene skal være repræsentative i forhold til eksamensgrundlaget. Samtidig oplyses varigheden af eventuel forberedelsestid samt de i forberedelsestiden tilladte hjælpemidler. Desuden sendes skriftlige produkter, som skal indgå i eksaminati- 120/276

121 onen, samt redegørelse for eksamensgrundlaget' og eventuelle kompendier og lignende, som er udleveret til de studerende. På fremsendelsesskrivelsen skal det tydeligt angives, hvornår spørgsmålene i godkendt stand senest skal tilbagesendes til eksaminator. Spørgsmålene sendes anbefalet Eventuelle forhandlinger om eksamensspørgsmålene foregår direkte mellem censor og eksaminator Aftale om tidspunktet for første eksamination træffes mellem censor og seminariet For censors medvirken ved prøverne gælder bestemmelserne i censorbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen. 13. Eksaminationstider Skriftlige prøver: Varigheden fastsættes af Undervisningsministeriet (Udd.bek. 15, stk. 2) Mundtlige og praktiske prøver: Linjefag: Øvrige fag: Bacheloropgaven: Prøven varer 60 minutter. Prøven varer 30 minutter. Prøven varer 45 minutter. Den angivne tid pr. eksaminand omfatter også tid til votering. Organisationen af prøven inden for tidsrammen herunder organiseringen af eventuelle praktiske dele af prøven - fastsættes lokalt. Der kan i den sammenhæng blive tale om en større tidsramme, når der fx ved genindstilling og sygeeksamen skal tages hensyn til et eventuelt meget lavt antal studerende Ved gruppeprøver og sameksamen sker der en reduktion af eksaminationstiden i henhold til følgende skemaer: GRUPPEPRØVER Antal minutter Gruppestørrelse Linjefag ikke linjefag /276

122 SAMEKSAMEN Antal minutter Antal eksaminander Linjefag + linjefag Linjefag + ikke linjefag ikke linjefag + ikke linjefag Bedømmelsestider Der gives samme tid til eksaminator(er) og censor(er) for at læse/rette de skriftlige produkter i forbindelse med eksamen. Tidsforbruget hertil fastsættes pr. produkt således: Skriftlige prøver: Der gives 60 minutter pr. besvarelse. Med sigte på at sætte sig ind i baggrundsmaterialet for bedømmelsen kan den samlede bedømmelsestid ved den enkelte skriftlige prøve ikke være mindre end 180 minutter Korte skriftlige oplæg: Ingen særlig tidsramme ud over de generelle vilkår for eksamensforberedelsen/censuraflønningen Skriftlige opgaver: Der gives 30 minutter pr. læst opgave Bacheloropgaven Der gives 60 minutter pr. studerende. 15. Arbejdstidsopgørelse For eksaminator fastsættes tidsforbruget, herunder eventuelle omregningsfaktorer, i de enkelte seminariers lokale aftaler om arbejdets tilrettelæggelse For beskikkede censorer, som aflønnes efter censorcirkulæret, opgøres antallet af censortimer efter ovenstående oversigter (pkt. 13 og 14) For beskikkede censorer, for hvem censur indgår i deres arbejdstidsopgørelse på hjemseminariet, indregnes censur således, at arbejdstiden ved eksamensbordet ved mundtlig eksamen opgøres som antallet af censortimer efter ovenstående bestemmelser (pkt. 13) multipliceret med 2,15, medens øvrige censortimer (pkt. 14) og rejsetid indgår i arbejdstiden i forholdet 1 = Afholdelse af eksamen Rektor forestår prøvernes afholdelse i overensstemmelse med reglerne i de relevante bekendtgørelser og tilsvarende overordnede bestemmelser. 122/276

123 16.2. Rektor sørger for, at de studerende forud for hver eksamenstermin får mulighed for at gøre sig bekendt med seminariets bestemmelser for prøvernes afholdelse Det er de studerendes eget ansvar at gøre sig bekendt med disse bestemmelser Som tillæg til denne publikation findes en Vejledning om afholdelse af lærereksamen, som indeholder forslag til et sådant regelsæt. 17. Anvendelse af EDB ved skriftlige prøver Anvendelse af EDB ved skriftlige prøver er tilladt. En eventuel restriktion i forhold hertil vil blive meddelt ved opslag fra seminariet med et varsel inden den skriftlige prøve på mindst én uge Alle programmer, opslagsværker, data mv. er tilladte på maskinerne medmindre eventuelle restriktioner er meddelt ved opslag fra seminariet med et varsel inden den skriftlige prøve på mindst én uge Det er under prøvens afvikling ikke tilladt at kommunikere elektronisk i og uden for eksamenslokalet. Overtrædelser heraf behandles efter bestemmelserne i henhold til 20 i Bek. nr af 20. november 2000 om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet Den studerendes navn, studienummer, fag og seminarium skal påføres hvert ark i den skriftlige besvarelse, der i øvrigt skal være forsynet med sidenummer Seminariet påtager sig intet ansvar for tekniske fejl, strømsvigt o.l. I tilfælde af afbrud i den skriftlige prøve som følge heraf kan der ikke ske forlængelse af prøvetiden, og den studerende må være indstillet på at fortsætte besvarelsen ved at skrive i hånden Det er den studerendes eget ansvar under afviklingen af prøven at foretage de nødvendige sikkerhedsmæssige lagringer af tekst, data mv Ved brug af EDB ved skriftlige prøver skal den studerende påregne selv at stille computer, printer, skærm og tastatur til rådighed. Udstyret opstilles inden prøvens afholdelse efter nærmere forskrifter angivet i det enkelte seminariums eksamensbestemmelser Det enkelte seminarium udarbejder nærmere forskrifter for regelsæt og praktiske fremgangsmåder, herunder udarbejdelse af et aftalepapir og en eventuel ansøgningsprocedure, forsikringsspørgsmål angående tyveri og anden skade på udstyr, opstillingstidspunkt, udskrivningsmuligheder og procedurer, teknisk eller EDB-kyndig assistance ved opstilling og under prøvens afvikling Til bedømmelse ved den skriftlige prøve må den studerende til bedømmelse udelukkende aflevere resultater, der er produceret under prøven. Tekster mv. produceret under forberedelsestiden eller i løbet af uddannelsen af den studerende selv eller i samarbejde med andre skal angives som kildemateriale /276

124 Vejledning om afholdelse af lærereksamen Frederiksberg Seminarium, April Almindelige bestemmelser 1.1. Rektor forestår prøvernes afholdelse i overensstemmelse med reglerne i de relevante bekendtgørelser og de nedenfor fastsatte bestemmelser Rektor sørger for, at de studerende forud for hver eksamenstermin får mulighed for at gøre sig bekendt med bestemmelserne i dette regelsæt, jf. eksamensbekendtgørelsens Det er de studerendes eget ansvar at gøre sig bekendt med reglerne for prøvernes afholdelse. 2. De studerendes fremmøde 2.1. De studerende skal til alle prøver medbringe gyldigt legitimationskort. Fremmøde uden legitimationskort kan medføre, at den studerende efter kontrol på seminariets studiekontor får udstedt et legitimationsbevis gældende for én dag Tid og sted for prøvernes afholdelse bekendtgøres ved opslag på seminariet senest tre dage forud. Det er de studerendes ansvar at holde sig orienteret om seminariets eksamensplan Ved skriftlige og praktiske prøver åbnes prøvelokalet 15 minutter før prøvens begyndelsestidspunkt. Alle eksaminander må være på plads 5 minutter før prøvens begyndelse. Møder en eksaminand ikke til det fastsatte tidspunkt, kan rektor (eller rektors stedfortræder) give den pågældende adgang, når denne anfører fyldestgørende grunde for sin forsinkelse En skriftlig eller praktisk prøve må ikke for nogen eksaminand udstrækkes ud over det til prøvens afslutning fastsatte tidspunkt. Hvis uforudsete omstændigheder nødvendiggør det, kan rektor dog forlænge prøvetiden Ved mundtlige prøver, hvortil der gives forberedelsestid, har den studerende altid ret til mindst den angivne forberedelsestid. 124/276

125 3. Tilsyn med prøverne 3.1. Rektor (eller rektors stedfortræder) forestår tilsynet med de skriftlige og praktiske prøver og med forberedelsen til de mundtlige prøver. I prøveperioden har rektor (eller rektors stedfortræder) overopsyn med samtlige prøvelokaler Rektor sørger for, at der udarbejdes en plan for tilsynet med eksaminanderne i de enkelte prøve- og forberedelseslokaler. Rektor kan efter behov antage lønnet medhjælp som tilsynsførende. Et eksemplar af dette regelsæt udleveres til de tilsynsførende Ved de skriftlige prøver placeres eksaminanderne i så stor afstand fra hinanden, at ingen eksaminand kan gøre sig bekendt med materiale, der findes på de øvrige eksaminanders pladser Antallet af tilsynsførende i hvert lokale skal være mindst 2. Hvis antallet af eksaminander i et lokale overstiger 20, skal der normalt yderligere være en tilsynsførende for hver påbegyndt 15 eksaminander De tilsynsførende skal være til stede i prøvelokalet 20 minutter før prøvens begyndelse for at anvise eksaminanderne deres pladser De tilsynsførende skal under prøven have deres opmærksomhed henvendt udelukkende på eksaminanderne. Det påhviler de tilsynsførende at kontrollere, at ingen eksaminand anvender ikke-tilladte hjælpemidler. Må en eksaminand nødvendigvis forlade lokalet under prøven, skal denne ledsages af en tilsynsførende De tilsynsførende må ikke meddele eksaminanderne nogen oplysning om opgaven, dens forståelse eller besvarelse Rektor (eller rektors stedfortræder) sørger for tilsyn med samtlige forberedelseslokaler under de mundtlige prøver i fornødent omfang. Såfremt et forberedelseslokale er fælles for flere eksaminander, føres tilsynet i lokalet. Eksaminator har ansvaret for, at eksaminanderne i forberedelsestiden kun har adgang til de tilladte hjælpemidler. 4. Skriftlige prøver 4.1. Ved de skriftlige prøver åbner rektor (eller rektors stedfortræder) opgavekuverten på det fastsatte tidspunkt, og opgaverne fordeles til eksaminanderne. Når opgaverne er omdelt, sikrer de tilsynsførende sig, at eksaminanderne har fået, hvad de skal have. Overskydende eksemplarer af opgaven opbevares i prøvelokalet indtil prøvens afslutning. 125/276

126 4.2. Ved de skriftlige prøver kan eksaminanden ved besvarelsen af opgaven vælge mellem 2 fremgangsmåder: a) Nedskrivning af besvarelsen i kladdeform med påfølgende renskrivning. Kladden indgår ikke i bedømmelsen og må ikke medsendes til censor. Anvendt kladdepapir makuleres umiddelbart efter prøvens afholdelse. b) Direkte besvarelse uden kladde. Uanset den valgte fremgangsmåde må besvarelsen afleveres i en så læselig og overskuelig form, at enhver tvivl om, hvad eksaminanden fremlægger til bedømmelse, er udelukket Opgaven besvares. Den studerende udfylder forsiderne på den hvide og den gule samlemappe med navn, studienummer og opgavens sideantal. Opgaven lægges i den hvide samlemappe og afleveres sammen med den tomme gule samlemappe (som på et senere tidspunkt kommer til at indeholde en kopi af den studerendes opgave) til den tilsynsførende Inden aflevering af den skriftlige besvarelse til en tilsynsførende kontrollerer eksaminanden, at alle løsblade er forsynet med navn og studienummer, og at besvarelsesarkene er fortløbende nummererede Aflevering af skriftlige besvarelser sker ved, at de tilsynsførende afhenter disse fra eksaminandernes pladser. De tilsynsførende kontrollerer, at alle papirer er forsynet med navn og studienummer, og at antallet af bilag svarer til det på afleveringsmappen anførte. Efter aflevering skal eksaminanden straks forlade lokalet. Ved aflevering før prøvens afslutning må eksaminanden ikke medtage den udleverede opgave eller andre prøvepapirer. Ingen eksaminand må forlade sin plads, før den tilsynsførende har noteret på afleveringsmapperne, at besvarelsen er modtaget Ved de praktiske prøver mærkes arbejdet/arbejderne med eksaminandens navn og studienummer, inden aflevering finder sted Straks efter prøvens afslutning indpakkes besvarelserne forsvarligt tillige med et eksemplar af opgaven og en liste over de til prøven indstillede eksaminander med angivelse af eventuelt fravær eller afbrydelse af prøven. Pakken/brevet sendes samme dag til censor som anbefalet pakke/brev Når karaktererne er givet, afleverer censor de skriftlige eksamensbesvarelser på studiekontoret. Seminariet opbevarer besvarelserne i ét semester efter eksamen. Hvis en studerende ønsker opgaven udleveret, kan der i dette semester skriftligt anmodes om dette. Praktiske arbejder kan udleveres til de studerende umiddelbart efter, at eksamen i faget er afsluttet. De studerendes skriftlige oplæg og opgaver m.m. kan i øvrigt anvendes anonymiseret på seminariet i undervisningsmæssig sammenhæng Ved alle prøver skal eksaminanden selv medbringe skrive- og tegnerekvisitter og lignende samt de tilladte hjælpemidler, medmindre disse efter aftale mellem faglæreren og de studerende stilles til rådighed af seminariet. Ved praktiske prøver får eksaminanden udleveret de nødvendige materialer. 126/276

127 4.10. Det tillades eksaminander, der fremsætter ønske herom, at benytte computer ved besvarelsen af skriftlige opgaver i den udstrækning, det er muligt. Rektor fastsætter vilkårene for benyttelsen af computer ved prøverne. Den enkelte eksaminand tilkendegiver med sin underskrift forud for prøven at være indforstået med disse vilkår Tobaksrygning må ikke finde sted i prøvelokalerne, med mindre der kan stilles særlige lokaler til rådighed for eksaminander, der ønsker at ryge Under skriftlige og praktiske prøver og ved forberedelsen til mundtlige prøver må eksaminanderne ikke henvende sig til andre end de tilsynsførende. Eksaminanderne må i reglen ikke forlade lokalet, før den skriftlige besvarelse eller den praktiske opgave er afleveret, eller før forberedelsen til den mundtlige prøve er afsluttet. Skulle en afbrydelse imidlertid være nødvendig, kan en sådan tillades, jf. punkt Mundtlige prøver og prøver, der er praktiske og mundtlige 5.1. Eksamensspørgsmålene tildeles eksaminanderne ved lodtrækning, med mindre andet er fastsat i bestemmelserne for de enkelte fag. Eventuel forberedelse sker under tilsyn som beskrevet i pkt. 3, med mindre andet er fastsat i bestemmelserne om de enkelte fag Eksaminationen forestås af læreren som eksaminator. Den former sig så vidt muligt som en samtale mellem eksaminator og eksaminand, hvori censor kan deltage. Materiale, som kan tjene som yderligere dokumentation for den studerendes arbejde med faget, kan medinddrages i eksaminationen. Censor(er) og eksaminator(er) er alene under karaktergivningen, jf. dog eksamensbekendtgørelsens 26, stk. 3. En studerende har ret til efter voteringen at få en kort mundtlig begrundelse for den fastlagte karakter De mundtlige prøver er offentlige Der gives eksamenskarakterer i de enkelte fag. Ved karaktergivningen anvendes 13- skalaen efter bestemmelserne i karakterbekendtgørelsen. Eksamenskarakterer, der bygger på en samlet vurdering af flere prøver, og karakterer for enkelte prøver fastsættes af censor og læreren i faget. Disse giver først hver en karakter, idet censors karakter oplyses først, og forhandler sig derefter til enighed om den endelige karakter. Ved karaktergivning følges i øvrigt de retningslinjer, som er beskrevet i karakterbekendtgørelsens ' 8 og 9, herunder hvis censor og eksaminator ikke kan opnå enighed om karakteren Når et eksamensforløb er gennemført, skal der gives en karakter. Et eksamensforløb anses for gennemført, når eksaminanden har været til stede under hele forløbet, det vil sige, indtil censor eller eksaminator erklærer den mundtlige prøve for afsluttet Der udfyldes en censurliste for hvert hold og hvert fag for sig. Hvis et eksamensforløb ikke er gennemført, skrives eksamen afbrudt ud for eksaminandens navn. Hvis eksaminanden udebliver fra prøven, skrives ej mødt. I fag med både skriftlig og mundtlig prøve skrives ej mødt mdtl. prøve, hvis eksaminanden har gennemført den skriftlige prøve Censurlisterne dateres og underskrives af såvel censor som eksaminator og afleveres på seminariets kontor efter afslutningen af eksamen. 127/276

128 6. Uregelmæssigheder under prøverne 6.1. Bliver bedømmerne opmærksomme på væsentlige mangler ved prøven, skal de straks underrette rektor herom med indstilling om, hvordan der kan kompenseres for fejlen, jf. eksamensbekendtgørelsens Har en eksaminand uretmæssigt skaffet sig hjælp fra andre, eller anvendt ikke tilladte hjælpemidler, eller udgivet en andens arbejde for sit eget, skal rektor straks bortvise den studerende fra eksamen, jf. eksamensbekendtgørelsens Eksaminander, der uretmæssigt måtte have hjulpet eller forsøgt at hjælpe andre, bortvises ligeledes fra eksamen Bortvisning skal ske, selv om uregelmæssighederne først konstateres efter den skriftlige eller praktiske prøves afslutning Bortvisning fra eksamen medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at den studerende afskæres fra at deltage i de resterende prøver i samme eksamenstermin. Eksaminanden henvises til at genindstille sig til prøverne efter de almindelige regler herom. I særlige tilfælde kan den studerende bortvises fra seminariet i ét eller flere semestre (Eks.bek. 20, stk. 3). 7. Klage over eksamen 7.1. Såfremt en studerende ønsker at klage over forhold i forbindelse med eksamen, rettes klagen til rektor, der behandler sagen i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsens Klagen skal være skriftlig og begrundet. Den skal indgives senest 2 uger efter, at resultatet af prøven er bekendtgjort Afgørelsen af klagen kan af klageren indbringes for et ankenævn, jf. eksamensbekendtgørelsens /276

129 16. Meritlæreruddannelsen Studieordningen gælder endvidere for linjefag der indgår i meritlæreruddannelsen. For det pædagogiske fagområde er der udarbejdet en speciel studieordning. Det samme gør sig gældende for praktik i meritlæreruddannelsen. De specielle studieordninger for meritlæreruddannelsen kan findes på siden Meritlæreruddannelsen på Fredsnyt. 129/276

130 Bestyrelsens godkendelse af studieordningen Frederiksberg Seminarium Studieordning for årgang 2006 Studieordningen er udarbejdet på grundlag af folketingets Lov om uddannelse af lærere til folkeskolen nr. 981 af 1. november 2000, bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen nr. 382 af 19. juni 1998, ændringsbekendtgørelserne nr. 695 af 13. juli 2001 og nr. 332 af 29. april 2004 samt ændringsbekendtgørelse nr. 373 af 19. maj Seminariets formål er ud fra et kristent livssyn og på et evangelisk, luthersk grundlag at virke inden for det danske undervisningssystem efter hver tids behov. Seminariet uddanner lærere inden for rammerne af den lovgivning og de bestemmelser, undervisningsministeriet har fastsat i tilslutning hertil. Herudover tilbydes efter- og videreuddannelse til folkeskolens lærere m.v. Seminariets bestyrelse har i henhold til lovens 10 behandlet studieordningen årgang Frederiksberg, den 14. juni Det forventes, at der foretages en mindre justering i enkelte afsnit efterfølgende i efterårssemesteret Jens Hall-Andersen formand for bestyrelsen 130/276

131 BILAG Bekendtgørelse af lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, Lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. november 2000, side 131 Bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen, nr. 382 af 19. juni 1998, side 139 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen, bekendtgørelse nr. 695 af 13. juli 2001, side 185 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen, nr. 332 af 29. april 2004, side 188 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskole, nr. 373 af 19. maj 2005, side 241 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, nr. 356 af 19. maj 2005, side 244 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, nr. 350 af 19. maj 2005, side /276

132 Bekendtgørelse af lov om uddannelse af lærere til folkeskolen LBK nr 981 af 01/11/2000 (Gældende) Senere ændringer til forskriften LOV Nr. 274 af 08/05/ LOV Nr af 19/12/ Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 - Uddannelsen Kapitel 2 - Institutionerne Kapitel 3 - Efter- og videreuddannelse på seminarierne Kapitel 4 - Seminarierådet Kapitel 5 - Klage Kapitel 6 - Ikrafttræden m.v. Forskriftens fulde tekst Bekendtgørelse af lov om uddannelse af lærere til folkeskolen Herved bekendtgøres lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 10. juli 1997, med de ændringer, der følger af 15 i lov nr. 263 af 12. april 2000, 9 i lov nr. 478 af 31. maj 2000, 3 i lov nr. 482 af 31. maj 2000 og 27 i lov nr. 483 af 31. maj Den bekendtgjorte lovtekst gælder først fuldt ud fra den 1. januar 2001, jf. 22 i lov nr. 263 af 12. april Kapitel 1 Uddannelsen 1. Uddannelsen har til formål at uddanne lærere til folkeskolen og tillige at give et grundlag for anden undervisning. Stk. 2. Uddannelsen skal give de studerende den faglige og pædagogiske indsigt og praktiske skoling, der er nødvendig for at kunne virke som lærer, og skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling samt bidrage til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. 2. Uddannelsen varer 4 år og omfatter for alle studerende følgende fag og fagområder: 1) Kristendomskundskab/livsoplysning. 132/276

133 2) Fire af folkeskolens fag (linjefag) efter institutionernes, jf. 6, muligheder og den studerendes valg, jf. stk. 2. Den studerende udarbejder en større selvstændig opgave i tilknytning til et af de valgte fag. 3) Pædagogiske fag: Almen didaktik, psykologi, pædagogik og skolen i samfundet. 4) Praktik. Stk. 2. Den studerende vælger de fire linjefag, således at de omfatter dansk eller matematik, og således at fagene repræsenterer mindst to af følgende fagområder: Det humanistiske, det naturvidenskabelige og det praktisk-musiske fagområde. Undervisningsministeren kan fastsætte andre regler om de studerendes valg af linjefag, hvis det er begrundet i folkeskolens behov. Stk. 3. Ud over den uddannelse, der er nævnt i stk. 1, skal der tilbydes de studerende et kursus inden for det praktisk-musiske fagområde og kurser, der tager sigte på undervisning af børn i de første år i skolen og på undervisning af børn med særlige behov. Til studerende, der vælger matematik, men ikke dansk, jf. stk. 2, skal der tilbydes et kursus i skrivning og retorik. Endvidere kan der tilbydes kurser i undervisning af voksne og i andre emner og aktiviteter, der peger mod lærernes arbejdsområder, samt deltagelse i korsang og sammenspil. Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter de nærmere regler om uddannelsen, herunder om målene for de enkelte fag og kurser og om prøver og anden bedømmelse. Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om: 1) De studerendes pligt til at deltage i institutionens undervisning og i praktikken. 2) Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen. 3) Klager til institutionen fra de studerende, herunder om klagefrist, i forbindelse med eksaminer og prøver. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at uddannelse erhvervet andre steder kan erstatte dele af uddannelsen, og om fritagelse for dele af uddannelsen af helbredsmæssige grunde. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om adgang til uddannelsen og kan fastsætte antallet af uddannelsespladser på institutionerne. 5. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige lovens bestemmelser om uddannelsen, hvis det sker for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde. Kapitel 2 Institutionerne 6. Uddannelsen foregår på statsseminarier, på private seminarier eller på Centre for Videregående Uddannelse (CVU er), der af undervisningsministeren er godkendt til at uddanne lærere til folkeskolen. 133/276

134 Stk. 2. Et privat seminarium skal være en selvejende institution eller udgøre en del af en sådan med vedtægter godkendt af ministeren. Stk. 3. For de godkendte CVU'er gælder bestemmelserne i lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. 6 a. Efter forhandling med bestyrelsen for et statsseminarium kan undervisningsministeren beslutte, at seminariet overgår til at blive en selvejende institution. Stk. 2. Bestemmelserne i 1) lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. 2, stk. 2, om overdragelse af statens ejendomme og 26 om tjenestemændenes retsstilling finder tilsvarende anvendelse. 7. For at opnå godkendelse skal et privat seminarium indgå som et hensigtsmæssigt led i en landsomfattende planlægning til opfyldelse af konstaterede eller forventede behov for uddannelsen. Stk. 2. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for det private seminarium, eller hvis det ikke overholder de af undervisningsministeren fastsatte regler eller givne pålæg. Godkendelsen kan endvidere tilbagekaldes, hvis seminariet på grund af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sin virksomhed. 7 a. Undervisningsministeren kan modsætte sig nedlæggelse af et seminarium, hvis der efter ministerens skøn stadig er behov for seminariet. Undervisningsministeren fastsætter vilkårene for seminariets videreførelse. 8. Et seminarium ledes af en rektor under ansvar over for en bestyrelse. 9. Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af medlemmer kommer fra de uddannede læreres arbejdsområder og fra lokalsamfundet. Endvidere skal medarbejderne og de studerende være repræsenteret hver med et eller to medlemmer. Stk. 2. Ved private seminarier skal bestyrelsens sammensætning fremgå af institutionens vedtægter og ved statsseminarier af en statut, der godkendes af undervisningsministeren. Stk. 3. Ministeren kan fravige bestemmelserne i stk. 1 for private seminarier, der var godkendt før lovens ikrafttræden. 10. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af seminariet. Bestyrelsen godkender seminariets studieordning efter forslag fra rektor. Bestyrelsen varetager seminariets interesser som uddannelsesinstitution og fastlægger linierne for seminariets udadvendte virksomhed og for dets udvikling på længere sigt. Stk. 2. Ved private seminarier ansætter og afskediger bestyrelsen seminariets rektor og efter forslag fra rektor seminariets øvrige medarbejdere. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at ansætte og afskedige seminariets øvrige medarbejdere. Stk. 3. Ved statsseminarier afgiver bestyrelsen indstilling til ministeren om ansættelse og afskedigelse af seminariets rektor. Bestyrelsen ansætter og afskediger efter forslag fra rektor semi- 134/276

135 nariets øvrige medarbejdere, medmindre andet følger af reglerne i tjenestemandslovgivningen. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at træffe afgørelse i disse sager. Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om lærernes kvalifikationer. 11. Bestyrelsen er over for undervisningsministeren ansvarlig for seminariets drift, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud eller bevillinger. Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om at berigtige nærmere angivne forhold, kan ministeren beslutte, 1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af ministeren, eller 2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse kan dannes efter reglerne i seminariets vedtægter eller statut. Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer seminariets videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er valgt en ny bestyrelse efter reglerne i seminariets vedtægter eller statut. 12. Rektor er seminariets pædagogiske leder og varetager desuden den daglige administrative og økonomiske ledelse af seminariet. 13. Ved hvert seminarium nedsættes to råd, der repræsenterer henholdsvis medarbejderne og de studerende, og som er rådgivende for seminariets ledelse. Stk. 2. De studerendes råd udpeger repræsentanter for de studerende til seminariets bestyrelse og til udvalg m.v., som seminariet har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for de studerende i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor de studerendes deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til de studerendes råd, om de studerendes råds virksomhed og om bestyrelsens forpligtelse over for de studerendes råd. Stk. 3. Bestyrelsen kan, med de to råds tilslutning, beslutte, at rådene tilsammen skal udgøre et fælles råd. 14. For de godkendte private seminarier gælder bestemmelserne i lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. 5 om formuens anvendelse ved seminariets ophør, 5 a om sammenlægning og spaltning, 8, stk. 3-5, om habilitet m.v., kapitel 4 om søgsmålskompetence, kapitel 5 om tilskud og lån, kapitel 6 om kapitalforvaltning, regnskab og revision samt 27 om indtægtsdækket virksomhed og kapitel 9 a om tilsyn m.v. 15. Enhver offentlig skole og enhver privat skole, der modtager statstilskud, har pligt til at stille sig til rådighed for gennemførelsen af praktik efter 2. Stk. 2. Praktikken tilrettelægges og gennemføres efter aftale mellem skolerne og seminariet. 135/276

136 Stk. 3. Seminariet godtgør skolerne de særlige udgifter, der er forbundet med praktikvirksomheden. Undervisningsministeren kan indgå aftale med de kommunale organisationer om takstmæssig betaling for skolernes medvirken. Kapitel 3 Efter- og videreuddannelse på seminarierne 16. Seminarierne kan udbyde efter- og videreuddannelse til lærere i folkeskolen og til lærere ved andre skoler eller uddannelser, hvis undervisning svarer hertil. Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom, herunder om betaling for deltagelse i undervisningen. Kapitel 4 Seminarierådet 17. Undervisningsministeren nedsætter et seminarieråd, der er rådgivende for ministeren inden for lovens område, uanset om uddannelsesaktiviteterne foregår på CVU er eller seminarier. Stk. 2. Seminarierådet består af en formand, der udpeges af ministeren, samt af 13 medlemmer, der udpeges således: 1 af Lærerseminariernes Bestyrelsesforening 1 af Lærerseminariernes Rektorforsamling 1 af Dansk Magisterforening 1 af Lærerstuderendes Landskreds 1 af Kommunernes Landsforening 1 af Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab 1 af Landsforeningen Skole og Samfund 1 af Frie Grundskolers Fællesråd 1 af Skoledirektørforeningen 1 af Danmarks Skolelederforening 1 af Danmarks Lærerforening 1 af Frie Grundskolers Lærerforening og 1 af Danmarks Pædagogiske Universitet. 136/276

137 Stk. 3. Rådet holder møde mindst en gang om året og fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. Kapitel 5 Klage 18. Et seminariums afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisningsministeren, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at klager ikke kan indbringes for ministeren eller kan indbringes for et særligt klagenævn, hvis afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 3. Retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes retsstilling kan altid indbringes for undervisningsministeren. Kapitel 6 Ikrafttræden m.v. 19. Loven træder i kraft den 1. august Bestemmelserne i kapitel 2-4 træder dog i kraft den 1. august Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte overgangsbestemmelser for studerende, der er begyndt på deres uddannelse før den 1. august Lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 334 af 4. juli 1985, ophæves. Stk. 2. Lov om kursusvirksomhed m.v. ved seminarier, der uddanner lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 707 af 13. oktober 1986, ophæves. Stk. 3. Følgende love ophæves: 1) Lov nr. 126 af 12. marts 1918 om oprettelse af et statsseminarium for kvinder m.m. 2) Lov nr. 424 af 30. juni 1920 om oprettelse af 2 statsseminarier i de sønderjydske landsdele. 3) Lov nr. 152 af 23. marts 1948 om omdannelse af Ribe Statsseminarium til fællesseminarium for mænd og kvinder. 4) Lov nr. 137 af 17. maj 1961 om statens overtagelse af Vordingborg Seminarium. 5) Lov nr. 710 af 22. december 1982 om nedlæggelse af seminarier m.v. 21. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. 137/276

138 Lov nr. 312 af 24. april 1996, som tilføjede 2, stk. 7, 6 a, 7, stk. 2, 2. pkt., 7 a, ændrede 11, stk. 1, tilføjede 11, stk. 3, og ændrede 14 og 18, trådte i kraft den 1. januar 1997 og indeholdt i 5 følgende overgangsbestemmelser:»stk. 2. Lov om statsstøtte til visse private seminarier (seminariestøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 677 af 29. juli 1992, ophæves. Regler, der er fastsat med hjemmel i seminariestøtteloven, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov. Stk. 3. Følgende overgangsbestemmelser i lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. finder tilsvarende anvendelse: 1) 30, stk. 3, om statens tilskud og lån til bygningsforsyning og bygningsvedligeholdelse, 2) 32 om eftergivelse af statens rentekrav, 3) 33 om regulering af opsparing eller underskud pr. 1. januar 1997 eller ved senere overgang til selveje og 4) 34 om overdragelse af statens udstyr mv.«lov nr. 473 af 10. juni 1997, som ændrede 2, 4, 9, stk. 1, og 17, stk. 2, træder i kraft den 1. august 1998, dog træder ændringen af 17, stk. 2, i kraft den 1. januar Loven indeholder i 2 følgende bemyndigelse for undervisningsministeren:»stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte overgangsbestemmelser for studerende, der er begyndt på deres uddannelse før den 1. august 1998.«Lov nr. 263 af 12. april 2000, hvis 15 ændrede 1, stk. 2, og 13, træder i kraft den 1. januar Lov nr. 478 af 31. maj 2000, hvis 9 ændrede 14, trådte i kraft den 1. juli Lov nr. 482 af 31. maj 2000, hvis 3 ændrede 2, stk. 1, nr. 2, 2, stk. 5, nr. 1 og 3, 4, 6, 14 og 17, stk. 1, trådte i kraft den 1. juli Lov nr. 483 af 31. maj 2000, hvis 27 ændrede 17, stk. 2, trådte i kraft den 1. juli Undervisningsministeriet, den 1. november /276

139 Margrethe Vestager /Kirsten Lippert Officielle noter 1) Lovens titel ændret ved 1 i lov nr. 482 af 31. maj 2000 om ændring af lov om selvejende institutioner for videregående m.v. og en række andre love. (Etablering af sektor for centre for Videregående Uddannelse (CVU er)). 139/276

140 Bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen BEK nr 382 af 19/06/1998 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører LOV Nr. 481 af 31/05/2000 LBK Nr. 981 af 01/11/2000 Senere ændringer til forskriften BEK Nr. 695 af 13/07/2001 BEK Nr. 332 af 29/04/ , bilag 1-30 BEK Nr. 373 af 19/05/2005 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Uddannelsens formål og struktur Uddannelsens indhold Frivillig undervisning De enkelte fag og kurser Bedømmelse Andre regler Kapitel 7 Ikrafttrædelses- og overgangsregler Forskriftens fulde tekst Bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen I medfør af 2, stk. 4 og 5, 3 og 18, stk. 2, i lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 10. juli 1997, og 2, stk. 2, i lov nr. 473 af 10. juni 1997 fastsættes: 1. Læreruddannelsens formål er Kapitel 1 Uddannelsens formål og struktur 1) at den studerende tilegner sig faglig og pædagogisk indsigt og praktiske forudsætninger for at virke som lærer i folkeskolen og for at forestå anden undervisning og formidling, 2) at den studerende under anvendelse af sine teoretiske og praktiske forudsætninger lærer at samarbejde og at planlægge, udføre og vurdere undervisning, 3) at den studerendes personlige udvikling fremmes gennem selvstændigt arbejde med stoffet, gennem samarbejde og gennem medansvar for sin uddannelse, og 4) at den studerendes engagement og glæde ved at arbejde med børn og voksne under uddannelse styrkes. 2. Uddannelsen varer 4 år. Stk. 2. I uddannelsen indgår praktik i et omfang, der svarer til 24 uger. 140/276

141 Stk. 3. Uddannelsens længde angiver det antal studenterårsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelsen. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Kapitel 2 Uddannelsens indhold 3. Uddannelsen omfatter følgende fag mv., som indgår med den angivne andel af et årsværk: 1) Kristendomskundskab/livsoplysning... 0,20 årsværk 2) Liniefaget dansk eller liniefaget matematik... 0,70 årsværk 3) 3 liniefag a 0,55 årsværk... 1,65 årsværk 4) En større selvstændig opgave i tilknytning til et af liniefagene... 0,15 årsværk 5) De pædagogiske fag: Almen didaktik, psykologi, pædagogik og skolen i samfundet... 0,70 årsværk 6) Praktik... 0,60 årsværk Stk. 2. Som liniefag kan seminarierne udbyde følgende fag: 1) Humanistiske fag: Dansk, engelsk, fransk, historie, kristendomskundskab/religion, samfundsfag og tysk. 2) Naturvidenskabelige fag: Biologi, fysik/kemi, geografi, matematik og natur/teknik. 3) Praktisk-musiske fag: Billedkunst, hjemkundskab, håndarbejde, idræt, musik og sløjd. Stk. 3. Den studerendes valg af liniefag sker inden for de rammer, seminariet har fastlagt, og således, at mindst to af faggrupperne i stk. 2 er repræsenteret. Den studerende skal vælge enten dansk eller matematik, men kan også vælge begge fag som liniefag. Hvis den studerende vælger både dansk og matematik, vælges derudover kun to andre liniefag. Stk. 4. Hvert liniefag skal strække sig over mindst 4 semestre. 4. Den studerende skal tilegne sig teoretiske og praktiske forudsætninger for selvstændigt at indsamle, analysere, systematisere, udvælge og formidle viden på grundlag af fagenes metoder og i overensstemmelse med uddannelsens formål og erhvervssigte. Stk. 2. I undervisningen skal der lægges vægt på, at den studerende alene og i samarbejde med andre tilegner sig forudsætninger for at koordinere sine erfaringer fra forskellige fag. I perioder skal der derfor arbejdes med emner, temaer eller projekter, hvori flere af den studerendes liniefag indgår. Stk. 3. Den studerende skal tilegne sig viden om og gøre erfaring med forskellige undervisnings- og arbejdsformer, herunder tværfaglige arbejdsformer og projektarbejdsformer, bl.a. således som de kommer til udtryk i skolens undervisning. Den studerende skal endvidere arbejde med forskellige evalueringsformer. 141/276

142 Stk. 4. Den studerende skal i sine liniefag opnå en fagdidaktisk indsigt, der kvalificerer til at begrunde undervisningen i forhold til folkeskolens formål, til skolefagets eget formål og til væsentlige træk i samfundsudviklingen samt til den enkelte elevs behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder og -betingelser. Denne indsigt skal endvidere kvalificere den studerende til at opstille kriterier for vurdering, fremstilling og anvendelse af undervisningsmaterialer og andre hjælpemidler. Der lægges vægt på, at denne indsigt opnås i et nært samspil med de pædagogiske fag og praktikken. Stk. 5. Uddannelsen i liniefag bygger på gymnasialt B-niveau eller dertil svarende kvalifikationer. 5. Praktikken omfatter undervisningstimer med børn og deltagelse i øvrige læreropgaver under vejledning af en eller flere praktiklærere, og desuden undervisning af de studerende ved praktikstedets lærere. Praktikken koordineres af seminariet med de øvrige dele af uddannelsen. Stk. 2. Den studerende skal have praktik i alle de valgte liniefag og i alle fire studieår. Praktikken finder sted i folkeskolen og så vidt muligt også i andre skoleformer. Stk. 3. I praktikken indgår en sammenhængende periode på 7-9 uger, skoleperioden, der placeres i 3. eller 4. studieår, og som afsluttes med, at den studerende selvstændigt forestår undervisningen. Skoleperioden skal finde sted på en folkeskole, en fri grundskole eller efterskole. Stk. 4. Praktikkens nærmere placering i hvert studieår og dens indhold, omfang og tilrettelæggelse skal fremgå af studieordningen, jf Den studerende skal lære at sammentænke og praktisere faglige og pædagogiske teorier og færdigheder. Med henblik herpå etableres der et samarbejde mellem lærerne i liniefagene, lærerne i de pædagogiske fag, praktiklærerne og de studerende. Stk. 2. Regler for samarbejdet efter stk. 1 fastsættes i studieordningen, jf. 20, med respekt af de mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder, der er fastlagt for de enkelte fag i uddannelsen. 7. Den studerende udarbejder i tilknytning til et af sine liniefag en større selvstændig fagligpædagogisk opgave i et selvvalgt emne. Opgaven, der er individuel og skriftlig, udarbejdes i sammenhæng med de pædagogiske fag og eventuelt praktikken og afsluttes normalt i 8. semester. Stk. 2. Emnet for opgaven skal være relevant for uddannelsens formål og sigte mod lærernes arbejde. Ved besvarelsen af opgaven skal den studerende demonstrere evne til at anvende faglig og pædagogisk viden under brug af akademisk arbejdsmåde og videnskabelig metode. Stk. 3. Opgavens emne skal være godkendt af rektor. Den studerende vejledes af lærerne i de berørte fag. 8. Informations- og kommunikationsteknologi skal integreres i undervisningen, således at denne teknologis muligheder for at bidrage til at udvikle det enkelte fags emner, begreber og metoder bliver en integreret del af faget. Det forudsættes, at den studerende behersker de grundlæggende teknikker, der knytter sig til anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi. 9. I forbindelse med seminariets tilrettelæggelse af uddannelsen, jf. 20, skal det sikres, 142/276

143 1) at der i alle liniefag indgår overvejelser om fagets muligheder for at bidrage til udviklingen af børns mundtlige og skriftlige sprogfærdighed, herunder læseindlæring og læsetræning, 2) at der i alle fag, hvor det skønnes naturligt, indgår emner og aktiviteter, der bidrager til de studerendes forståelse af menneskets samspil med naturen, 3) at den praktisk-musiske dimension indgår i alle fag og i tværgående emner og problemstillinger med hensyn til både indhold og udtryks- og arbejdsformer, 4) at internationale emner inddrages i uddannelsen, hvor det er muligt, og at der gives mulighed for studieophold i udlandet som led i uddannelsen, 5) at de studerende kommer til at arbejde med folkeskolens obligatoriske emner, jf. 7 i lov om folkeskolen, og 6) at de studerende kommer til at arbejde med de særlige forhold for tosprogede elever. 10. De studerendes medindflydelse og medansvar skal fremmes gennem deltagelse i arbejdet med uddannelsens organisation og med undervisningens indhold og tilrettelæggelse. 11. Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsen, som den tilrettelægges af seminariet efter denne bekendtgørelse. Stk. 2. I studieordningen fastsættes regler om, hvordan den studerende skal opfylde deltagelsespligten efter stk. 1. Det skal af disse regler fremgå, til hvilke dele af uddannelsen der er mødepligt. Der er dog altid mødepligt til praktik. Stk. 3. I studieordningen fastsættes regler om, hvordan en studerende, der ikke har opfyldt sin deltagelsespligt eller i øvrigt har været ude af stand til at deltage i undervisningen, skal indhente det forsømte. Reglerne herom kan indeholde hjemmel for rektor til at pålægge en studerende at gå dele af uddannelsen om. Der kan endvidere fastsættes regler om, at rektor kan bortvise en studerende fra seminariet, hvis den studerende gentagne gange eller gennem længere tid har undladt at opfylde sin deltagelsespligt trods skriftlige advarsler. Kapitel 3 Frivillig undervisning 12. Seminariet skal tilbyde den studerende et kursus inden for det praktisk-musiske fagområde, et kursus, der tager sigte på undervisning af børn i de første år i skolen, og et kursus, der tager sigte på undervisning af børn med særlige behov. Seminariet skal desuden tilbyde studerende, der vælger matematik, men ikke dansk, et kursus i skrivning og retorik. Stk. 2. Seminariet kan tilbyde den studerende kurser i undervisning af voksne og i andre emner og aktiviteter, der peger mod lærernes arbejdsområder. Stk 3. Det er en forudsætning for udstedelse af bevis, at den studerende har deltaget aktivt i kurset. 13. Seminariet kan tilbyde de studerende svømmelæreruddannelse i henhold til bekendtgørelsen herom, samt deltagelse i korsang og sammenspil. Kapitel 4 De enkelte fag og kurser 143/276

144 14. Om mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og for kurserne efter 12, stk. 1, henvises til følgende bilag: 1) Almen didaktik 2) Billedkunst 3) Biologi 4) Dansk 5) Engelsk 6) Fransk 7) Fysik/kemi 8) Geografi 9) Historie 10) Hjemkundskab 11) Håndarbejde 12) Idræt 13) Kristendomskundskab/livsoplysning 14) Kristendomskundskab/religion 15) Matematik 16) Musik 17) Natur/teknik 18) Praktik 19) Psykologi 20) Pædagogik 21) Samfundsfag 22) Skolen i samfundet 23) Sløjd 24) Tysk 25) Kursus, der tager sigte på undervisning af børn i de første år i skolen 26) Kursus, der tager sigte på undervisning af børn med særlige behov 27) Kursus inden for det praktisk-musiske fagområde 28) Kursus i skrivning og retorik for studerende, der vælger matematik, men ikke dansk. Kapitel 5 Bedømmelse 15. Hvert fag i uddannelsen bortset fra praktik afsluttes med een ekstern prøve med individuel bedømmelse, jf. dog stk. 2. Prøven kan være mundtlig, skriftlig, praktisk eller en kombination heraf. Prøven kan bestå af flere delprøver. Stk. 2. I fagene dansk, matematik, engelsk, fransk og tysk afholdes der både en mundtlig og en skriftlig prøve. Opgaverne til den skriftlige prøve stilles af Undervisningministeriet, som fastsætter tidspunktet for prøven. Stk. 3. Ved mundtlige og praktiske prøver kan eksaminator og censor inddrage alle fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder, jf. dog stk. 5. Stk. 4. En prøve kan på grundlag af et integreret studieforløb være fælles for to fag. Bedømmelsen foretages dog for hvert fag for sig. Stk. 5. Kortere afgrænsede uddannelseselementer, hvis indhold og arbejdsform begrunder det, kan dokumenteres alene ved deltagelse i undervisningen. En sådan ordning kan dog højst omfatte 15 pct. af et fag. 16. Den større selvstændige opgave, jf. 7, bedømmes af en af lærerne i liniefaget, af en af lærerne i de pædagogiske fag og af en eller flere ministerielt beskikkede censorer. 17. Ved bedømmelsen af prøverne og den større selvstændige opgave, jf. 15 og 16, gives karakter efter 13-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. 144/276

145 18. Efter hver afsluttet praktikperiode vejleder praktikstedet den studerende om dennes egnethed til undervisning af børn. Stk. 2. Faget praktik afsluttes med en bedømmelse, der gives efter en praktikperiode på mindst 3 uger på en folkeskole eller en fri grundskole, dog ikke på den skole, hvor skoleperioden har fundet sted. Praktikskolen afgiver en udtalelse, der munder ud i bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. Stk. 3. Studerende, der får bedømmelsen Ikke bestået i henhold til stk. 2, kan gå praktikperioden om. Det kan ske på en anden skole, hvis den studerende ønsker det. 19. Om prøver og bedømmelse gælder i øvrigt bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet. Det kan dog ikke bestemmes, at kombinationer af prøver skal bestås samlet. Kapitel 6 Andre regler 20. De nærmere regler om uddannelsen fastsættes i en studieordning, der godkendes af seminariets bestyrelse efter forslag fra rektor. Studieordningen eller ændringer heri indsendes til Undervisningsministeriet, der påser, at den er i overensstemmelse med gældende love og andre forskrifter. Stk. 2. Studieordningen skal indeholde regler om: 1) Omfanget af de enkelte pædagogiske fag, jf. 3, stk. 1, nr. 5. 2) Arbejdet med emner, temaer eller projekter og med forskellige undervisnings- og arbejdsformer, jf. 4, stk. 2 og 3. 3) Praktikken, jf. 5. 4) Samarbejdet mellem lærergrupperne og de studerende, jf. 6. 5) Den større selvstændige opgave, jf. 7. 6) Informations- og kommunikationsteknologi i uddannelsen, jf. 8. 7) Seminariets tilrettelæggelse af de i 9 nævnte områder. 8) De studerendes pligt til at deltage i uddannelsen, jf ) Udbud af frivillig undervisning, jf. 12 og ) Fagenes indhold på grundlag af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder, jf. 14 med bilag. 11) Eksamen og prøver, herunder for de enkelte fag om a) eksamensterminer, prøveformer og eksaminationstider, b) eventuelle delprøver og disses bedømmelse og c) gruppeprøver og fælles prøver for to fag, jf. 15, stk ) Afløsning, jf. 15, stk ) Meritoverførsel og fritagelse for uddannelsen på andet grundlag, jf. 21 og ) Eventuel overgangsordning, jf. 25, stk. 3. Stk. 3. Regler efter stk. 2, nr. 2, 4, 6, 7 og 10, udformes således, at undervisningens endelige form og indhold kan tilrettelægges af de enkelte undervisningsenheders lærere og studerende i fællesskab. Stk. 4. Studieordningen kan indeholde hjemmel for rektor til at dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af seminariet. 145/276

146 Stk. 5. Inden en studieordning godkendes og ved væsentlige ændringer af studieordningen indhentes en udtalelse fra censorformandskabet, jf. bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet. Stk. 6. Ved udstedelse af ny studieordning og ved væsentlige ændringer af studieordningen fastsættes overgangsregler i studieordningen. Stk. 7. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et undervisningsårs begyndelse. 21. Uddannelseselementer, jf. 3, stk. 1, gennemført ved eet lærerseminarium ækvivalerer uddannelseselementer gennemført ved et andet lærerseminarium. Stk. 2. Rektor kan fritage en studerende for dele af uddannelsen, når det dokumenteres, at den studerende gennem uddannelse eller på anden måde har opnået tilsvarende kvalifikationer. 22. Rektor kan tilrettelægge særlige studieforløb eller eventuelt fritage en studerende for dele af uddannelsen, når det ved lægeerklæring godtgøres, at den studerende af helbredsmæssige grunde ikke fuldt ud kan følge den normale uddannelse. 23. Undervisningsministeriet kan efter høring af Seminarierådet tillade afvigelser fra bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig med tilladelsen fastsættes varighed og rapporteringsform. Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når ganske særlige forhold taler for det, bortset fra 20, stk. 4, 21, stk. 2 og Klager over et seminariums afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til seminariet. Seminariets afgørelser kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet, Stk. 2. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Stk. 3. Eksamensklager behandles efter reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet. Kapitel 7 Ikrafttrædelses- og overgangsregler 25. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1998 og har virkning for studerende, der begynder på uddannelsen den 1. august 1998 eller senere. Stk. 2. Studerende, der er begyndt på uddannelsen i studieåret 1997/98 eller tidligere, færdiggør deres uddannelse efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk. 4. Stk. 3. Studerende, der færdiggør uddannelsen i henhold til stk. 2, men som ikke har afsluttet uddannelsens 1. del med udgangen af studieåret 1998/99, har ret til i studieåret 1999/2000 at modtage undervisning med henblik på at færdiggøre uddannelsens 1. del. Ministeriet bestemmer, på hvilke seminarier undervisningen finder sted. Undervisningen tilrettelægges af seminariet eller i samarbejde mellem de implicerede seminarier. Stk. 4. Prøver i fagene på den hidtidige uddannelses 1. del afholdes sidste gang ved sommereksamen 2001, og prøver i fagene på den hidtidige uddannelses 2. del afholdes sidste gang ved sommereksamen /276

147 Stk. 5. Bekendtgørelse nr. 261 af 15. april 1992 om uddannelse af lærere til folkeskolen ophæves. Bilag 1 Læreruddannelsesbekendtgørelsen den 19. juni 1998 Almen Didaktik Mål Målet er, at den studerende tilegner sig: Undervisningsministeriet, den 19. juni 1998 Margrethe Vestager / Gerhard Jaspersen Teoretisk og praktisk kompetence i selvstændigt at kunne træffe og begrunde valg i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse, vurdering og videreudvikling af undervisning og læringsaktiviteter. Forudsætninger for at anvende den tilegnede kompetence differentieret i forhold til elever med forskellige forudsætninger og i forhold til andre parter i og uden for skolen og under skiftende vilkår og forudsætninger. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Forholdet mellem dannelse og uddannelse. 2. Dannelses- og kvalifikationsteorier af betydning for folkeskolens opgave. 3. Videnskabsteoretiske og samfundsteoretiske synsvinkler i forhold til skolens virksomhed. 4. Undervisning og læring i forhold til forskellige erkendelsesformer og i forhold til praktisk og musisk virksomhed. 5. Skolens værdigrundlag, opgaver og indhold - historisk, aktuelt og i forhold til fremtidsmuligheder. 6. Centralt og lokalt fastsatte formål og mål for skolefagene som grundlag for læreres fortolkning og handling og for læreres og elevers samarbejde om den konkrete undervisning. 7. Didaktiske overvejelser i forbindelse med undervisningsindhold. Dette indholds organisering, behandling og perspektivering i skolefag, tværgående emner og problemstillinger og i vekselvirkningen herimellem. 147/276

148 8. Grundlæggende synspunkter på differentiering i skolen. Muligheder og vanskeligheder i forbindelse med undervisningsdifferentiering i praksis. 9. Læreres opgaver i forbindelse med elevernes medbestemmelse og forberedelse til deres aktive deltagelse i et demokratisk samfund. 10. Skolens organisation som ramme for undervisning og læringsaktiviteter i samarbejdet om og på skolen mellem lærere, elever, ledelse og forældre, herunder klasselærerens særlige opgaver. 11. Kriterier for anskaffelse, fremstilling og brug af forskellige former for undervisningsmidler, herunder informations- og kommunikationsteknologi. 12. Intern og ekstern evaluering af undervisning og læringsaktiviteter med henblik på udvikling af kvaliteten i elevernes læring og skolens arbejde. Bilag 2 Læreruddannelsesbekendtgørelsen den 19. juni 1998 Billedkunst Mål Målet er, at den studerende: Tilegner sig praktiske billedsproglige færdigheder og gør erfaringer med billedskabende arbejde samt erhverver viden om og tilegner sig indsigt i billedsproget som erkendelse, udtryk og kommunikation. Tilegner sig viden om kunstens og massekulturens billedformer og historie i og uden for egen kultur. Opnår kompetence til at inddrage æstetiske virksomhedsformer i skolens arbejde. Kan anvende og sammenfatte praktisk indhentede erfaringer fra billedarbejdet med teoretiske studier. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Billedfremstilling 1.1 Praktisk billedskabende virksomhed, herunder billedsproglige færdigheder og materialekendskab, i forbindelse med formelt og tematisk billedarbejde inden for kategorierne: - plane billeder: Tegning, maleri, grafik og collage. - rumlige billeder: Skulptur og installation. 148/276

149 - elektroniske billeder: Computergrafik, video- og multimedieproduktion. 1.2 Aspekter af arkitektur, design og visuel kommunikation. 2. Billedkundskab 2.1 Billedets formsprog, herunder form, farve og komposition, billedsprogets øvrige virkemidler, materialer og funktioner. 2.2 Billedanalyse. Udvælgelse, anvendelse og vurdering af analysemetoder til beskrivelse, fortolkning og sammenligning af billedudtryk. 2.3 Billedsamtale i forbindelse med tematisering, vejledning og evaluering af billedarbejdet. 2.4 Hovedtræk i den internationale og nationale kunsthistorie, herunder billedkunstens behandling af centrale temaer. 3. Fagdidaktik 3.1 Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. Bestemmelser om faget i folkeskolen. 3.2 Teorier om børns og unges billeder og billedsproglige udvikling. 3.3 Billedpædagogiske strømninger i fagets historie og i den aktuelle internationale billedpædagogiske debat. 3.4 Fagdidaktik med henblik på begrundelse, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning i billedkunst i skolen, herunder brugen af informations- og kommunikationsteknologi. Bilag 3 Læreruddannelsesbekendtgørelsen den 19. juni 1998 Biologi Mål Målet er, at den studerende: Tilegner sig indsigt i fagets begreber og forklaringer. Opnår praktiske erfaringer med faget som et undersøgende og eksperimenterende naturfag. Tilegner sig forudsætninger for at diskutere erkendelsesmæssige emner og for at kunne forholde sig til etiske og samfundsmæssige perspektiver i faglige problemstillinger. 149/276

150 Kan planlægge undervisning, som giver muligheder for udvikling af viden, begreber og ansvarlighed i forhold til organismer, natur, sundhed og miljø. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Grundlæggende vidensområder. 1.1 Karakteristiske organismer fra dansk natur med vægt på livsbetingelser, livsytringer og tilpasninger. 1.2 Sammenhænge og dynamik i danske økosystemer og økosystemer i andre klimazoner samt menneskeskabte påvirkninger. 1.3 Produktion af organisk stof, stofkredsløb, energistrømme og faktorer af betydning for populationers udbredelse og størrelse. 1.4 Dyrs og menneskers grundlæggende adfærdsformer. 1.5 Basale fysiologiske funktioner hos mennesket, dyr, planter og mikroorganismer med beskrivelse af cellulære processer og molekylærbiologiske modeller. 1.6 Formering hos forskellige typer af planter og dyr, genetiske forhold, arveanlæg og deres molekylære opbygning og funktioner. 1.7 Evolutionsmæssige begreber og centrale teorier om biologisk evolution. 2. Anvendelse af biologi. 2.1 Sundhedsmæssige problemstillinger i forbindelse med livsstil, levevilkår og livskvalitet. 2.2 Anvendelse af bioteknikker på planter, dyr og mennesker, samt disse teknologiers muligheder og begrænsninger i forhold til økologiske, etiske og sundhedsmæssige perspektiver. 2.3 Fangst og produktion i naturbaserede erhverv med særlig vægt på fremstilling af fødevarer. 2.4 Mål, midler, og baggrund for naturforvaltning i nationalt og internationalt perspektiv. 2.5 Miljøproblemer med hovedvægt på henholdsvis lokale og globale perspektiver. 2.6 Forskellige natursyn, ressourcebevidsthed og bæredygtig udvikling. 3. Feltbiologi og eksperimentel biologi. 3.1 Undersøgelser i naturen med anvendelse af almindeligt feltudstyr. 3.2 Ekskursioner til biotoper og virksomheder. 3.3 Undersøgelser og eksperimenter i laboratoriet med anvendelse af almindeligt laboratorieudstyr. 150/276

151 3.4 Informations- og kommunikationsteknologi til indsamling og bearbejdning af data, simulering, visualisering og informationssøgning. 4. Fagdidaktik. 4.1 Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. Bestemmelser om faget i folkeskolen. 4.2 Begrundet planlægning af undervisning med biologisk indhold i forhold til forskellige syn på børns læring. 4.3 Elevers muligheder for at udvikle handlekompetence vedrørende menneskets naturudnyttelse og egen sundhed. 4.4 Vurdering af indhold og anvendelse af forskellige typer undervisningsmaterialer - herunder informations- og kommunikationsteknologi. 4.5 Erkendelsesmæssige perspektiver med elementer af videnskabsfilosofi. 4.6 Formål og indhold i skolefaget natur/teknik samt overvejelser over, hvordan biologi kan bygge videre på elevernes biologiske forudsætninger fra blandt andet skolefaget natur/teknik. I studieforløbet indgår et samarbejde mellem geografi, biologi og fysik/kemi med henblik på undervisning i natur/teknik i skolen. Bilag 4 Læreruddannelsesbekendtgørelsen den 19. juni 1998 Dansk Mål Målet er, at den studerende tilegner sig: Viden om sprog, sprogbrug og sprogundervisning, færdighed i mundtlig og skriftlig kommunikation. Viden om tekstteori og litteraturpædagogik, færdighed i litteratur- og tekstforståelse. Viden om læsning, læseteorier, børns læseudvikling og kendskab til metoder til læseundervisning. Viden om trykte og elektroniske medier, kendskab til medieteori og mediepædagogik. Kendskab til nordiske nabosprog og nabosprogsdidaktik. 151/276

152 Færdighed i at udføre og undervise i forskellige skriftformer og i at vurdere den visuelle form i håndskrevne, trykte og elektroniske skrifter. Viden om og færdigheder i mundtlig fremstilling og hensigtsmæssig stemme- og sprogbrug. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Sprog og sprogundervisning 1.1 Sprog og sprogbrug, herunder sprogets opbygning, funktion og virkemidler, sproglige normer og sprogformer. 1.2 Børns sprogtilegnelse og sprogudvikling. 1.3 Dansk som andetsprog og viden om tosprogethed. 2. Litteratur og litteraturundervisning 2.1 Ældre og nyere litteratur for børn og voksne med hovedvægten lagt på dansk og anden nordisk litteratur. 2.2 Tekstforståelse og tekstproduktion ud fra viden om genrer og virkemidler, æstetiske, etiske og historiske dimensioner. 2.3 Perspektivering af litterære tekster ud fra kundskaber om dansk og anden nordisk litteraturog kulturhistorie. 2.4 Litteraturteoretiske og litteraturpædagogiske grundsyn og metoder. 2.5 Børns tilegnelse og brug af litteratur i og uden for undervisningen. 3. Læsning og læseundervisning 3.1 Forskellige teorier om læseudvikling og læseprocesser. 3.2 Samspillet mellem skrive- og læseudvikling samt forskellige former for stave- og læsevanskeligheder. 3.3 Forskellige læsemetoder, forståelses- og afkodningsstrategier. 3.4 Den fortsatte læseudvikling og læseundervisning, forskellige læseteknikker og læseformål. 3.5 Arbejde med egen læseudvikling. 4. Medier og medieundervisning 4.1 Kommunikationsformer i trykte medier og i elektroniske billed- og lydmedier, herunder informations- og kommunikationsteknologi. 152/276

153 4.2 Medieanalyse og medieproduktion, mediernes sprog og genrer samt børn og unges brug af medier i og uden for undervisningen. 4.3 Mediers æstetiske, etiske og historiske dimensioner. 4.4 Medieundervisning, herunder iagttagelse og anvendelse af forskellige udtryksformer inden for fiktive og ikke-fiktive genrer. 5. Mundtlig og skriftlig kommunikation 5.1 Mundtlig interaktion i skolen med særligt henblik på lærerens rolle som sproglig vejleder. 5.2 Arbejde med sproglig stil og korrekthed, færdighed i skrivning i forskellige genrer med vægt på skriveprocessens faser og med henblik på lærerens rolle som sproglig vejleder. 6. Skrivning og skriveundervisning 6.1 Skriftens kulturhistoriske og nutidige betydning. 6.2 Håndskrivningsprocessen og ergonomiske forhold ved håndskrivnings- og computerarbejde. 6.3 Færdighed i at skrive de basale håndskriftformer og i skrivning på tastatur. 6.4 Tekstopsætning og layout, æstetisk og funktionelt. 6.5 Undervisning i håndskrivning og brug af elektronisk skrift i skolen. 7. Retorik 7.1 Forskellige former for sprogbrug samt samspillet mellem tale og kropssprog. 7.2 Oplæsning og fri mundtlig fremstilling. Den mundtlige fortælling i fri og bunden form. 7.3 Stemmeorganernes bygning og funktion. 7.4 Børns sproglige og talemæssige dysfunktioner. 7.5 Orientering af de studerende om stemmeproblemer og om mulighederne for at afhjælpe dem. 8. Fagdidaktik 8.1 Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. Bestemmelser om faget i folkeskolen. 8.2 Viden om faget dansk som et identitetsskabende og kulturbærende fag, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. 8.3 Viden om fagets mål, indhold og læringsaktiviteter i en helhedspræget og differentieret danskundervisning. 153/276

154 8.4 Analytisk og produktivt arbejde med undervisningsmaterialer til dansk, såvel trykte som elektroniske. Bilag 5 Læreruddannelsesbekendtgørelsen den 19. juni 1998 Engelsk Mål Målet er, at den studerende tilegner sig: Sikkerhed i at forstå talt og skrevet engelsk og i at udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Viden og bevidsthed om sprog og sprogbrug samt færdighed i at analysere og beskrive sprog. Viden om kultur og samfundsforhold i engelsktalende lande samt færdighed i at undersøge sammenhænge mellem sprog og kultur. Færdighed i at orientere sig om omverdenen ved hjælp af engelsk som internationalt kommunikationsmiddel, især i tværfaglige sammenhænge. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Sprogfærdighed og sprogtilegnelse 1.1 Lytteforståelse gennem mødet med engelsk brugt som modersmål i forskellige regionale og sociale varianter samt som internationalt kommunikationsmiddel.lytteprocesser og lyttestrategier på fremmedsprog. 1.2 Læsning og analyse af et bredt spektrum af tekster, herunder lyd og billede.læseprocesser og læsestrategier på fremmedsprog. 1.3 Mundtlig udtryksfærdighed og kommunikationsstrategier. 1.4 Skriftlig udtryksfærdighed og skrivepædagogik, der inddrager processkrivning og tekstbehandling. 1.5 Strategier til ordforrådstilegnelse. 1.6 Brug af hjælpemidler i form af elektroniske medier, informations- og kommunikationsteknologi, ordbøger og håndbøger. 2. Sprog og sprogbrug 2.1 Beskrivelse og analyse af et bredt udvalg af tekster med henblik på bevidstgørelse om forskellige teksttyper, genrer og stillag samt teksters indre sammenhæng. 154/276

155 2.2 Semantik, ordforråd, grammatik, udtale og intonation. 2.3 Kriterier for udvælgelse af grammatisk stof. Sammenligning af grammatiske fremstillinger på forskellige niveauer. 2.4 Beskrivelse, analyse og vurdering af elevsprog. 2.5 Sammenligning mellem engelsk og dansk sprog og sprogbrug. 3. Kultur- og samfundsforhold 3.1 Fremmed kultur relateret til egen kultur. Kulturforståelse og interkulturel kompetence. 3.2 Tekster på engelsk, der behandler emner af universel og global karakter. 3.3 Forskellige typer tekster om engelsktalende lande, der belyser kultur- og samfundsforhold, herunder natur- og miljøforhold. 3.4 Engelsksproget børne- og ungdomslitteratur. 4. Fagdidaktik 4.1 Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. Bestemmelser om faget i folkeskolen. 4.2 Teorier om sprogtilegnelse. 4.3 Kriterier for valg af og fremstilling af undervisningsmaterialer og andre hjælpemidler. Informations- og kommunikationsteknologi som undervisningsmiddel. 4.4 Aktivitetstyper og arbejdsformer, f.eks. de praktisk-musiske, der udvikler forskellige aspekter af elevens sprogfærdighed og udvikler selvstændige læreprocesser. Bilag 6 Læreruddannelsesbekendtgørelsen den 19. juni 1998 Fransk Mål Målet er, at den studerende tilegner sig: Sikkerhed i at forstå talt og skrevet fransk og i at udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Sikkert kendskab til fransk sprogbrug og det franske sprogsystem samt til regler for udtale og intonation i teori og praksis. 155/276

156 Viden om sprogtilegnelse som en pragmatisk og sociokulturel kompetence. Viden om kultur- og samfundsforhold i Frankrig og andre fransktalende lande med henblik på interkulturel kommunikation. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Sprogfærdighed og sprogtilegnelse 1.1 Lytteforståelse gennem mødet med forskellige former for talt fransk og mundtlig udtryksfærdighed på flere sprogniveauer. 1.2 Læsning og bearbejdning af et bredt spektrum af tekster, herunder lyd og billede. Læsestrategier på fremmedsprog. 1.3 Skriftlig udtryksfærdighed i forskellige genrer og skrivepædagogik under inddragelse af brevskrivning, processkrivning og tekstbehandling. 1.4 Kommunikations- og indlæringsstrategier. 1.5 Refleksioner over egen sprogtilegnelse med henblik på lærerens rolle som sproglig vejleder. 1.6 Brug af hjælpemidler i form af elektroniske medier, informations- og kommunikationsteknologi, ordbøger og håndbøger. 2. Sprog og sprogbrug 2.1 Sproget i varierede kommunikationssituationer, herunder forskellige genrer, stillag og teksttyper. 2.2 Sprogets opbygning og ordforråd. 2.3 Regler for intonation og udtale. 2.4 Forskelle mellem tale- og skriftsprog. 2.5 Sammenligning mellem fransk og dansk sprog og sprogbrug. 3. Kultur- og samfundsforhold 3.1 Samfundsforhold, levevis og værdiforestillinger i Frankrig og andre fransktalende områder. 3.2 Tekster og andre kulturelle udtryk set i en historisk sammenhæng og et interkulturelt perspektiv. 3.3 Forskelle og ligheder mellem fransk og dansk kultur. 4. Fagdidaktik 156/276

157 4.1 Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. Bestemmelser om faget i folkeskolen. 4.2 Teorier om sprogtilegnelse. 4.3 Analyse og vurdering af materialer til franskundervisningen, herunder medier og informations- og kommunikationsteknologi. 4.4 Praktisk-musiske aktiviteter. 4.5 Varierede arbejds- og samarbejdsformer. Bilag 7 Læreruddannelsesbekendtgørelsen den 19. juni 1998 Fysik/kemi Mål Målet er, at den studerende tilegner sig: Indsigt i fagets samfundsmæssige betydning, herunder dets historiske og kulturelle dimensioner, teknologiske relationer og menneskets samspil med naturen. Viden om og forståelse af grundlæggende områder af fysik, kemi og astronomi, herunder fagenes erkendelses-, arbejds- og udtryksformer. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Historiske og kulturelle dimensioner 1.1 Væsentlige perioder i fagets historie. 1.2 Elementer af videnskabsfilosofi. 1.3 Samspillet mellem fag, teknologi og samfund. 1.4 Naturvidenskab som en kulturel udfoldelse. 1.5 Det naturvidenskabelige verdensbillede. 2. Fagets erkendelsesteoretiske side 2.1 Samspillet mellem teori og eksperiment. 2.2 Forholdet mellem videnskabeligt sprog og dagligsprog. 157/276

158 2.3 Modelbeskrivelser og matematisk modelering. 2.4 Udvikling af begreber og begrebsrelationer. 3. Det faglige indhold 3.1 Grundbegreber fra atom- og kernefysik, bølgelære, ellære og mekanik. 3.2 Energi og energiomsætninger. 3.3 Stoffers partikelnatur. 3.4 Stoffers egenskaber, opbygning og omdannelse. 3.5 Stofkredsløb med vægt på ressourcer og miljø. 3.6 Universets og solsystemets opbygning, dannelse og udvikling. 3.7 Fagets eksperimentelle side, herunder risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger. 4. Fagdidaktik 4.1 Skolefaget fysik/kemis begrundelse samt fagets rolle og muligheder i forhold til skolens opgaver. 4.2 Centrale bestemmelser og vilkår for faget i skolen. 4.3 Læring i fysik/kemiundervisnigen. 4.4 Begrundet planlægning af undervisning i faget, herunder fagets teoretiske, praktiske og musiske sider. 4.5 Analyse og vurdering af undervisningsmidler, søgning af faglig og fagdidaktisk information, herunder brug af informations- og kommunikationsteknologi. 4.6 Evaluering og udvikling af fysik/kemiundervisning. I studieforløbet indgår et samarbejde mellem geografi, biologi og fysik/kemi med henblik på undervisning i natur/teknik i skolen. Bilag 8 Læreruddannelsesbekendtgørelsen den 19. juni 1998 Geografi Mål 158/276

159 Målet er, at den studerende bliver i stand til at: Anvende natur- og kulturgeografiske discipliner og teorier i analyse og forklaring af mønstre og processer i natur- og kulturlandskaber som de fremtræder lokalt, regionalt og globalt. Analysere og vurdere problemstillinger, der knytter sig til menneskers levevilkår i forskellige regioner under hensyntagen til mulige interessekonflikter i samspillet mellem menneske og natur, mellem regioner og mellem folkeslag med forskellige traditioner og værdier. Redegøre for videnskabsfagets forskellige fagsyn og begrunde undervisningsfaget i forhold til skolens opgave. Anvende fagets hjælpemidler og kilder samt planlægge og gennemføre ekskursioner og feltarbejder i forskellige typer af regioner. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Samspillet mellem menneske og natur 1.1 Sammenhænge mellem menneske- og natursyn og udnyttelsen af natur- og kulturgrundlaget. 1.2 Samspil mellem mennesker, ressourcer, produktion og miljø i lande på forskelligt økonomisk og teknologisk niveau, herunder begrebet bæredygtig udvikling. 1.3 Befolkningsudvikling, urbanisering, økonomi, ressourceforbrug og miljø, mulige interessekonflikter og arbejdet med løsning af disse lokalt, regionalt og globalt. 2. Naturgrundlaget 2.1 Væsentlige teorier og begreber fra naturgeografiske discipliner: Geologi, geomorfologi, meteorologi, klimatologi, hydrologi og jordbundslære. 2.2 Naturgeografiske mønstre som resultat af stof- og energistrømme. 2.3 Mineraler, energiråstoffer, klima, jordbund og vand som ressourcegrundlag. 3. Kulturgrundlaget 3.1 Væsentlige teorier og begreber fra kulturgeografiske discipliner: Økonomisk geografi, bebyggelsesgeografi, demografi, etnografi og geopolitik. 3.2 Traditioners og værdiers betydning for levevilkårene hos forskellige folk. 3.3 Det globale mønster af rige og fattige regioner samt årsagerne til og konsekvenser af uligheden, herunder udviklingsteorier og -strategier. 3.4 Egen og andre kulturer samt mellemfolkelige spørgsmål med udgangspunkt i menneskerettigheder og demokratiopfattelser. 4. Geografiske referencerammer og sprog 159/276

160 4.1 Jorden som et system af interaktive regioner, der skabes og udvikles i et samspil mellem politiske, økonomiske og økologiske forhold, herunder opdelingen i stater og nationer. 4.2 Overnationale organisationer og deres indflydelse på geografiske mønstre. 4.3 Kortet som geografisk sprog samt principper og fremgangsmåder ved fremstilling af kort, kartografiske udtryksformer og forskellige typer af kort. 5. Fagdidaktik 5.1 Videnskabsfagets skiftende fagsyn og skolefagets udvikling samt geografiske perspektiver på aktuelle begivenheder og problemstillinger. 5.2 Kriterier for stofudvælgelse og principper for planlægning og evaluering af læreprocesser, der både tilgodeser fagets formål og fagbeskrivelser og elevernes medindflydelse, samt udvikler elevernes geografiske sprog. 5.3 Formål og indhold i skolefaget natur/teknik samt overvejelser over, hvordan geografi kan bygge videre på elevernes geografiske referenceramme fra blandt andet natur/teknikundervisningen. 5.4 Feltarbejder og ekskursioner i tilknytning til både natur- og kulturgeografiske emneområder. 5.5 Anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi og vurdering af dens muligheder både i forbindelse med det faglige studiearbejde og i formidlingen af fagets emner og som et fagligt-pædagogisk værktøj i forhold til læreprocesser i geografiundervisningen. 5.6 Analyse af undervisningsmaterialer i faget. I studieforløbet indgår et samarbejde mellem geografi, biologi og fysik/kemi med henblik på undervisning i natur/teknik i skolen. Bilag 9 Læreruddannelsesbekendtgørelsen den 19. juni 1998 Historie Mål Målet er, at den studerende tilegner sig: Viden om fagets teori og metoder. Indsigt i en række væsentlige emner og temaer, der er fordelt i tid og rum. Indsigt i egen og andres kulturer. 160/276

161 Indsigt i samtidens problemstillinger, således at den studerende opnår forståelse af samspillet med både fortidstolkning og fremtidsforventning. Færdighed i mundtligt og skriftligt at formulere faglige og tværfaglige problemstillinger, analysere det faglige indhold og argumentere for tolkning i historisk sammenhæng. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Teorier og metoder 1.1 Historiefagets teori, didaktik og metoder, herunder problemformulering, kildekritisk analyse og syntesedannelse. 1.2 Metoder fra andre samfundsvidenskaber som sociologi, antropologi, politologi og økonomi. 1.3 Fagets videnskabsteoretiske placering. 2. Emner og temaer 2.1 Samtidens samfund og problemstillinger samt emner og temaer fra forskellige perioder og samfundstyper, fordelt på geografiske områder, således at både det internationale, det regionale og det lokale samfund behandles. 2.2 Menneskers vilkår som afhængige af køn og klasse, generation og etnisk kultur. 2.3 Menneskenes samfund som afhængige af og indgribende i naturen. Kulturmøder og kulturudveksling. 2.4 Politiske ideologier og deres indvirken på politisk praksis. 2.5 Forskellige forsøg på at skabe sammenhæng i og overblik over historiske forløb. 2.6 Forklaringer på forandringsprocesser og samfundsmæssig kontinuitet. 3. Fagdidaktik 3.1 Teoridannelser om undervisning, bl.a. forholdet mellem skolefag og videnskabsfag, historie og fiktion, historie og børn, børns historieforståelse, historie og dannelse. 3.2 Bestemmelser for faget historie i folkeskolen, skolefagets historie og skolefaget i andre kulturer. 3.3 Strukturering og formidling af historisk indsigt i mundtlig og skriftlig form. 3.4 Praktisk-musiske arbejdsformer som dramatisering, rekonstruktion og fortælling. Planlægning af ekskursioner og museumsundervisning. 3.5 Fagets hjælpemidler, herunder billedmedier og informations- og kommunikationsteknologi. Bilag /276

162 Læreruddannelsesbekendtgørelsen den 19. juni 1998 Hjemkundskab Mål Målet er, at den studerende: Tilegner sig kundskaber og færdigheder inden for fagets kerneområder gennem praktisk og eksperimenterende arbejde. Bliver i stand til at analysere fagets kerneområder med henblik på udvikling af et videns- og værdigrundlag som grundlag for refleksion over og stillingtagen til forhold vedrørende hjem, samfund, kultur og natur. Tilegner sig viden om råvarer, materialer, redskaber, arbejdsteknikker og æstetiske virkemidler i forbindelse med spørgsmål om ernæring, sundhed og forbrug. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Ved behandlingen af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder skal følgende synsvinkler anlægges: 1.1 Sundhed og livskvalitet, livsstil og levevilkår, ressourcer, miljø, æstetisk og skabende virksomhed. 1.2 Samspil med teknologiske, samfundsmæssige, sociale, kulturelle og historiske vilkår og aspekter. 1.3 Etiske spørgsmål og overvejelser. 1.4 Handlemuligheder i skole, hjem og samfund. 2. Fagets kerneområder 2.1 Levnedsmidler - deres oprindelse, produktion, kvalitet og tilberedning. 2.2 Hygiejne - mikroorganismer, opbevaring, konservering og vedligeholdelse. 2.3 Madlavning - planlægning og tilberedning. 2.4 Måltider - sammensætning, anretning, samvær og nydelse. 2.5 Kost - vaner, anbefalinger, vurdering og planlægning. 2.6 Ernæring - næringsstoffers betydning for menneskers sundhed og sygdom. 2.7 Forbrug - oplysning, lovgivning, politik og økonomi. 162/276

163 2.8 Redskaber - materialer, metoder og anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi. 3. Fagets virksomhedsformer 3.1 Praktiske og håndværksmæssige. 3.2 Oplevelses- og udtryksmæssige. 3.3 Eksperimentelle og videnskabelige, såvel naturvidenskabelige som humanistiske og samfundsvidenskabelige. 3.4 Kommunikative og sociale. 4. Fagdidaktik 4.1 Fagets værdigrundlag og bestemmelser om faget i skolen. 4.2 Fagets formål, indhold og læringsaktiviteter, historisk og aktuelt og med henblik på fremtidsmuligheder. 4.3 Fagets rolle og muligheder i forhold til folkeskolens opgave, til udviklingen i samfundet, nationalt og internationalt, alene og sammen med andre fag. 4.4 Faget i børnenes hverdagsliv og i forhold til børns forskellige behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder. 4.5 Kriterier for vurdering, fremstilling og anvendelse af undervisningsmaterialer og andre hjælpemidler, herunder informations- og kommunikationsteknologi. Bilag 11 Læreruddannelsesbekendtgørelsen den 19. juni 1998 Håndarbejde Mål Målet er, at den studerende: Tilegner sig indsigt og færdighed i tekstile arbejdsprocesser og produkter, som er af betydning for undervisning og læring. Tilegner sig viden om og erfaring med materialer, redskaber, arbejdsteknikker og æstetiske virkemidler ved fremstilling af beklædning, brugstekstiler, billeder, skulptur, rum og scenografi. 163/276

164 Bliver i stand til at analysere og vurdere tekstile produkter med henblik på udvikling af et videns- og værdigrundlag som afsæt for refleksion over og stillingtagen til forhold vedrørende natur, kultur og samfund. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Materialer, redskaber, arbejdsteknikker samt arbejdsprocesser 1.1 Tekstile materialers oprindelse, fremstilling og egenskaber. 1.2 Valg og anvendelse af redskaber ud fra materialer og arbejdsteknikker samt ud fra ergonomiske og arbejdsmiljømæssige forhold. 1.3 Fremgangsmåder, der baserer sig på intuition, imitation og refleksion ved fremstilling, bearbejdning og formgivning af tekstiler. 1.4 Tekstile arbejdsprocesser, hvor oplevelse, forestilling, iagttagelse og ide omsættes til udtryk med anvendelse af bl.a. tekstur, farve, linie, form og rum. 1.5 Informationsteknologi som et hjælpemiddel ved problemløsning og kommunikation i tekstile designprocesser. 2. Kulturelle og samfundsmæssige forhold 2.1 Tekstil produktion, den individuelle og den industrielle, som udtryk for den tid og det samfund, vi lever i. 2.2 Tekstilers rolle som non-verbalt kommunikationsmiddel med henblik på forståelse for livsstil, hverdagskultur og symbolers brug og betydning. 2.3 Kulturelle processer - bl.a. kulturkommunikation, kulturmøde og tradition - afspejlet i tekstile produkter. 2.4 Det tekstile kredsløb set i globalt perspektiv. 3. Fagdidaktik 3.1 Skolefagets mål, indhold, arbejdsmetoder og læreformer. 3.2 Læring gennem oplevelsesmæssig, håndværksmæssig, udtryksmæssig, kommunikativ og analytisk virksomhed. 3.3 Fagets historie og udvikling som basisfag med afsæt i den materielle folkekultur (husflid, håndværk, kunsthåndværk, industri) og som skolefag. Bilag 12 Læreruddannelsesbekendtgørelsen den 19. juni /276

165 Idræt Mål Målet er, at den studerende tilegner sig: Alsidige idrætslige færdigheder og kropslig kompetence og indsigt i egne reaktioner og handlemuligheder. Viden om og forståelse af biologisk og humanistisk idrætsteori og samspillet herimellem. Indsigt i og forståelse af børns og unges fysiske, psykiske og sociale udvikling og sammenhænge herimellem. Indsigt i og forståelse af samspillet mellem levevilkår og livsstil og betydningen for sundhed og kropskultur. Indsigt i skole- og fritidsidrættens funktioner i historiske, kulturelle og samfundsmæssige sammenhænge. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Alsidige færdigheder og bevægelseserfaringer i praksis og teori 1.1 Grundlæggende motoriske færdigheder. 1.2 Grundlæggende kropstræning. 1.3 Legeaktiviteter. 1.4 Aktiviteter inden for musik, bevægelse og kropsudtryk. 1.5 Idrætsaktiviteter: løb, spring, kast og atletik, - boldbasis og boldspil, - redskabsaktiviteter og redskabsgymnastik, samt vandaktiviteter og svømmebasis. 1.6 Natur- og udeliv. 2. Børns og unges fysiske, psykiske og sociale udvikling 2.1 Perspektiver på børns og unges fysiske, psykiske og sociale udvikling og sammenhænge herimellem. 2.2 Idræts og fysisk aktivitets betydning for udvikling, baseret på viden om funktionel anatomi, fysiologi, biomekanik og træningslære. 2.3 Kropsudfoldelse og idræts betydning for individets udvikling, dannelse og sundhed. 2.4 Selvopfattelse og identitet, herunder kønsaspekter. 2.5 Leg, læring, samvær og udvikling af fællesskaber. 165/276

166 2.6 Udvikling af sprog og begreber. 3. Fagets sikkerhedsmæssige aspekter 3.1 Forebyggelse, genoptræning og ergonomi. 3.2 Forhold vedrørende sikkerhed og ansvar. 4. Etiske og æstetiske værdier 4.1 Vurdering af idrætsundervisning ved hjælp af forskellige perspektiver som det legende, det konkurrencemæssige, det udtryksmæssige, det eksperimenterende, det sundhedsmæssige og det miljømæssige. 5. Idræt og kropskultur 5.1 Forskellige kulturers kropslige udtryksformer. 5.2 Den organiserede idræts, mediers og andre interessenters betydning for skoleidrættens virksomhed. 5.3 Kropsudfoldelse relateret til livsstil, levevilkår og til forholdet mellem natur og kultur. 6. Fagdidaktik 6.1 Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. Bestemmelser om faget i folkeskolen. 6.2 Idrætsdidaktisk viden og kompetence som forudsætning for refleksion og vurdering samt fortsat udvikling af idrætsundervisning. 6.3 Sammenhæng mellem kropslig oplevelse og erkendelse som grundlag for personlige lærerkvalifikationer. 6.4 Den kropslige dimension og kropslige arbejdsformer i andre fag og skolens hverdag, herunder muligheder i tværfaglige sammenhænge og projektarbejde. 6.5 Kropslig og sproglig kommunikation i undervisning og i forskellige samarbejdsrelationer. 6.6 Vurdering og brug af informations- og kommunikationsteknologiens muligheder i planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning. Bilag 13 Læreruddannelsesbekendtgørelsen den 19. juni 1998 Kristendomskundskab/livsoplysning 166/276

167 Mål Målet er, at den studerende tilegner sig: Indsigt i kristendommens betydning for værdigrundlaget i europæisk og dansk kultur. Kendskab til andre religioner og livsopfattelser, som har spillet og spiller en væsentlig rolle i vor kulturkreds. Grundlag for at indgå i samtale om religiøse og etiske spørgsmål i åbenhed og med respekt for mennesker med andre opfattelser. Grundlag for at samtale og samarbejde med forældre og myndigheder om skolens arbejde med dannelses- og værdispørgsmål. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kristendommens baggrund og tilblivelse. 2. Kristendommens egenart og fremtrædelsesformer, dens betydning for kulturel og samfundsmæssig idedannelse med vægt på danske forhold. 3. Renæssancens og reformationens nye verdens- og menneskesyn. 4. Den europæiske humanistiske tradition, herunder oplysnings- og menneskerettighedsideer. 5. Folkelige bevægelsers betydning for dansk kultur og livsforståelse. 6. Grundlæggende træk i andre religioner, der har vundet udbredelse inden for den europæiske kulturkreds. 7. Analyse og tolkning af tekster og andet kildemateriale. 8. Filosofiske spørgsmål vedrørende eksistensforståelse, værdier og etik, herunder forholdet mellem mytisk og rationelt sprog. Formulering og drøftelse af spørgsmål, som er vigtige for børn og unge. 9. Formulering og drøftelse af problemstillinger om opdragelses- og værdispørgsmål i skolen, herunder faglige og pædagogiske udfordringer, der udspringer af mødet mellem den af kristendommen prægede danske kultur og mennesker med en anden religiøs og kulturel baggrund. Bilag 14 Læreruddannelsesbekendtgørelsen den 19. juni 1998 Kristendomskundskab/religion Mål 167/276

168 Målet er, at den studerende tilegner sig indsigt i: Kristendommen, dens grundbegreber, karakteristiske udtryk og betydning i kulturel og social sammenhæng. Andre religioner, deres grundbegreber, karakteristiske udtryk og betydning i kulturel og social sammenhæng. Filosofiske og etiske problemstillinger, som de kommer til udtryk i den måde, mennesker tolker tilværelsen på i religion, filosofi og kunst. Kristendoms- og religionsundervisningens historie og status i dansk skoletradition. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Stofområder, temaer og metoder 1.1 Kristendommens baggrund, tilblivelse og hovedtanker, dens forskellige udtryk i f.eks. ritualer, symboler, hverdagsliv og kunst. Forskellige kristendomsopfattelser og deres betydning i sammenhæng med udviklingen i europæisk kultur. 1.2 Andre religioner, deres oprindelse og hovedtanker, deres betydning i nutidig kulturel og social sammenhæng og deres forskellige udtryk i f.eks. ritualer, symboler, hverdagsliv og kunst. Religiøse strømninger af betydning for nutidens livssyn. 1.3 Religionsfaglige metoder, herunder analyse og fortolkning af tekster og andet kildemateriale og sammenligning af forskellige religioner og livsopfattelser. 1.4 Formulering og formidling af kristendommens og andre religioners selvforståelse. 1.5 Livsfilosofi og etik. Aktuelle og centrale tilværelsesspørgsmål, der vedrører den enkelte, forholdet til medmennesket, til samfundet og til naturen. 1.6 Formulering og bearbejdelse af religiøse, filosofiske og etiske spørgsmål, som er væsentlige for skolens elever, og som kan udfordres og kvalificeres i mødet med det faglige kundskabsstof. 2. Fagdidaktik 2.1 Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. Bestemmelser om faget i folkeskolen. 2.2 Kristendoms- og religionsundervisningens sigte, muligheder og problemer i skolen. Samspillet mellem fagdidaktiske og almendidaktiske spørgsmål. Det faglige indholds betydning for børns og unges selvforståelse, kulturelle identitetsdannelse og tilværelsesopfattelse. 2.3 Begrundelse, planlægning, udførelse og evaluering af undervisning i og med faget under anvendelse af forskellige arbejdsformer, herunder praktisk-musiske samt informations- og kommunikationsteknologi, og således at der etableres et møde mellem centralt fagligt stof og elevernes verden. 168/276

169 Bilag 15 Læreruddannelsesbekendtgørelsen den 19. juni 1998 Matematik Mål Målet er, at den studerende tilegner sig: Indsigt i faglige områder, der er centrale i matematik og i skolens matematikundervisning. Indsigt i matematiks brug af ræsonnement, eksperiment, undersøgelse, systematisering og generalisering. Viden om udvikling af matematiske begreber hos børn. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Tal 1.1 Tal, talsystemer og talmængder, herunder regningsarterne og deres hierarki. Begrundelser for udvalgte generelle regler ved regning med tal. Formler og generalisering af mønstre i tal. 1.2 Repræsentation og bearbejdning af data, statistiske grundbegreber. Sandsynlighed og testning af hypoteser. Modeller, vækst og simulering. 2. Geometri 2.1 Plangeometriske grundbegreber og beviser. Analytisk geometri med brug af koordinatsystem. Rumgeometri, herunder 2-dimensionale gengivelser af det 3-dimensionale. 3. Fagdidaktik 3.1 Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. Bestemmelser om faget i folkeskolen. 3.2 Fastsættelse af mål, valg af indhold og planlægning af afgrænsede undervisningsforløb. 3.3 Valg af og udarbejdelse af undervisningsmateriale, brug af informations- og kommunikationsteknologi, differentiering af undervisning og evaluering. 3.4 Forskellige former for matematikundervisning på baggrund af forskellige syn på læring. 3.5 Matematikkens sprog som kommunikationsmiddel. Bilag /276

170 Læreruddannelsesbekendtgørelsen den 19. juni 1998 Musik Mål Målet er, at den studerende tilegner sig: Indsigt i musik som kunstnerisk, kulturelt, samfundsmæssigt og historisk fænomen samt viden om musikkens oplevelsesmæssige og personlighedsdannende muligheder. Faglig kompetence på det praktisk-musikalske og det musikteoretiske område som grundlag for at kunne forestå en bredt funderet og fagligt alsidig musikundervisning. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Individuel undervisning med henblik på individuelle musikalske færdigheder 1.1 Klassisk og rytmisk solosang med stemmedannelse og stemmeteori, herunder barnestemmens udvikling. Alsidigt repertoire med vægt på sangstof, som indgår i den folkelige danske tradition. 1.2 Spil på hovedinstrument. 1.3 Brugsklaver, herunder becifring, akkompagnement, transponering og gehørspil. 2. Sammenspil, ledelse og korsang 2.1 Sammenspil, herunder anvendelse af skolerelevante instrumenter. 2.2 Ledelse af sammenspil og korsang. 2.3 Deltagelse i korsang. 3. Hørelære og elementær musikteori 3.1 Vokal gengivelse af noterede melodiske og rytmiske forløb. 3.2 Gengivelse og notation af hørte musikalske forløb. 3.3 Notation af forestillet musik og egne musikalske ideer. 3.4 Elementær musikteori. 4. Skabende musikalsk arbejde 170/276

171 4.1 Satsarbejde og arrangement med særligt henblik på udarbejdelse af enkle spille- og syngesatser for givne målgrupper. 4.2 Lydformning og enkel komposition. 5. Musikkundskab 5.1 Almen musiklære. 5.2 Musikkens historie i hovedtræk med analyse af eksemplariske værker. 5.3 Musiklytning i skolen. 6. Musik og bevægelse 6.1 Egne færdigheder vedrørende musik og bevægelse. 6.2 Grundlæggende ideer samt metoder og repertoire vedrørende musik og bevægelse med børn. 7. Musik og informations- og kommunikationsteknologi 7.1 Anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi som arbejdsredskab og undervisningsmiddel. 8. Fagdidaktik 8.1 Væsentlige musikpædagogiske ideer og strømninger samt skolefagets begrundelse set i forhold hertil. 8.2 Bestemmelser om faget i folkeskolen. Kriterier for udvælgelse af indhold og metoder vedrørende sang, spil, bevægelse, musiklytning og musikkundskab i skolens musikundervisning. 8.3 Centrale undervisningsmaterialer og repertoirekendskab. 8.4 Musikfagets muligheder og funktioner i tværgående fagsamarbejde. 8.5 Musikpsykologiske emner af betydning for almen musikundervisning, herunder børns musikalske udvikling, musikalitetsteorier m.m. 8.6 Skolens musikundervisning set i forhold til børne- og ungdomskulturer. Bilag 17 Læreruddannelsesbekendtgørelsen den 19. juni 1998 Natur/teknik 171/276

172 Mål Målet er, at den studerende tilegner sig: Bred faglig indsigt i naturfaglige og tekniske fænomener og sammenhænge med særlig relevans for skolefaget natur/teknik, herunder menneskets samspil med naturen. Fortrolighed med naturfaglige undersøgelsesmetoder og betragtningsmåder samt praktiske og eksperimenterende arbejdsformer. Viden om, hvordan elever gennem oplevelser, erfaringer og undersøgelser i omverdenen udvikler tanker, sprog og begreber. Viden om, hvordan arbejdet med natur/teknik i skolen kan bidrage til, at børn udvikler lyst til udforskning og ansvarlighed over for miljøet, praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Emner og temaer 1.1 Materialer, stoffer og fænomener, som børn typisk møder. 1.2 Dyr, planter og vigtige mikroorganismer, deres livsytringer, livsbetingelser, levesteder og tilpasninger, samt eksempler på biotoper og mangfoldigheden i naturen. 1.3 Kroppens funktioner og menneskets sundhed i relation til livsstil, levevilkår og livskvalitet. 1.4 Centrale sammenhænge i naturen - som f.eks. energistrømme og stofkredsløb. 1.5 Den atomare og molekylære verden, solsystemet og verdensrummet. 1.6 Teorier om universets, jordens og livets opståen og udvikling, herunder verdensbilleder. 1.7 Regionale og globale mønstre - fordeling af land og hav, landskaber, klimazoner og plantebælter. Eksempler på forskellige typer af regioner i vores egen og andre verdensdele. 1.8 Eksempler på ressourceudnyttelse, teknik, produktion og miljøproblemer i nære og fjerne samfund - med inddragelse af historiske, samfundsmæssige og teknologiske perspektiver samt begrebet bæredygtighed. 1.9 Samfundets brug af teknik i forbindelse med energi- og vandforsyning, spildevands- og affaldsbehandling, kommunikation og transport Forskellige natursyn og interessemodsætninger i forhold til naturanvendelse. 2. Skolefaget som oplevelses- og beskrivelsesfag 2.1 Naturfaglig viden som et samspil mellem iagttagelser, undersøgelser, læsning, tanker og eksperimenter. 172/276

173 2.2 Forsøg og eksperimenter med enkelt udstyr i laboratoriet og den omgivende natur under hensyntagen til risikomomenter. 2.3 Design og bygning af enkle apparater. 2.4 Organisering af feltundersøgelser og ekskursioner. 3. Fagdidaktik 3.1 Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. Bestemmelser om faget i folkeskolen. 3.2 Naturfaglige begreber og konkrete og tankemæssige modeller til brug for en sammenhængende beskrivelse af verden. 3.3 Skolefaget natur/teknik i det samlede skolebillede, herunder sammenhænge med de øvrige naturfag. 3.4 Kriterier for stofudvælgelse og principper for planlægning og evaluering af læreprocesser, der tilgodeser de særlige udviklingsmuligheder, som ligger i faget natur/teknik. 3.5 Undervisningsmidler, herunder informations- og kommunikationsteknologi som et fagligt/pædagogisk værktøj. Bilag 18 Læreruddannelsesbekendtgørelsen den 19. juni 1998 Praktik Mål Målet er, at den studerende med udgangspunkt i de skoler, hvor praktikken finder sted, alene og i samarbejde med andre kvalificerer sig til at: Planlægge, gennemføre og vurdere undervisning. Varetage almene læreropgaver. Reflektere over og begrunde egen undervisning fagligt og pædagogisk. Indgå aktivt i skolens daglige virksomhed. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Skolen 1.1 Det lokalt forankrede arbejde med skolens opgave. 173/276

174 1.2 Skolen som institution og organisation. 2. Undervisningen 2.1 Planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning i fag og tværfaglige forløb. 2.2 Differentiering af undervisnings- og læringsformer ud fra elevforudsætninger, rammer og mål. 2.3 Samarbejde med elever om målsætning, læringsansvar og tilrettelæggelse af undervisningsforløb. 2.4 Intern og ekstern evaluering af undervisning og elevernes læring. 3. Læreren 3.1 Læreren som klasselærer. 3.2 Iagttagelse, beskrivelse og analyse af socialt samspil. 3.3 Socialpædagogiske opgaver, herunder konfliktløsning og -bearbejdning. 3.4 Valg, fremstilling og anvendelse af undervisningsmidler. 3.5 Skriftlig og mundtlig kommunikation af egne lærererfaringer. 4. Samarbejdet 4.1 Skole-hjem samarbejde. 4.2 Kollega- og teamsamarbejde. 4.3 Samarbejde med skolens ledelse og øvrige personalegrupper. 4.4 Demokrati og elevmedbestemmelse. 4.5 Skriftlig og mundtlig kommunikation i skolens samarbejdsrelationer. Bilag 19 Læreruddannelsesbekendtgørelsen den 19. juni 1998 Psykologi Mål Målet er, at den studerende: 174/276

175 Tilegner sig indsigt i psykologiens begreber, metoder, teorier, filosofi og empiriske resultater med henblik på en virksomhed som lærer. På et fagligt-psykologisk grundlag kan forholde sig til menneskers virkelighedsopfattelse, væremåde og handlemuligheder under forskellige livsvilkår, med henblik på vurdering af mulighederne for individers, gruppers og organisationers udvikling. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Menneskets kognitive, emotionelle og sociale udvikling som forudsætning for læring og samvær. Børn, unge og voksne med særlige behov. 2. Børns, unges og voksnes læring som den finder sted i skolen og i det videre uddannelses-, arbejds- og hverdagsliv. 3. Personlighedsbegrebet som grundlag for at forstå individers lærings- og udviklingsmuligheder. 4. Det sociale samspils betydning for læring og trivsel. 5. Børns, unges og voksnes samspil med andre i gruppe, organisation og samfund. Betydningen af lærerens reaktions- og handlemåder. 6. Filosofiske og erkendelsesteoretiske forudsætninger for vurdering af psykologiens anvendelsesmuligheder i lærerens arbejde. 7. Psykologisk beskrivelse, analyse og vurdering af problemstillinger, der har relation til forskellige former for lærervirksomhed. Bilag 20 Læreruddannelsesbekendtgørelsen den 19. juni 1998 Pædagogik Mål Målet er, at den studerende bliver i stand til at: Analysere og kritisk vurdere begreber, argumenter, teorier og forskningsresultater vedrørende opdragelse og undervisning. Diskutere og begrunde personlig og professionel stillingtagen til principielle og konkrete spørgsmål i forbindelse med opdragelse og undervisning i samfund og skole. Træffe beslutning om løsning af opdragelsesopgaver, bl.a. i forbindelse med værdi- og normkonflikter. 175/276

176 Samtale og samarbejde med elever, forældre, kolleger, ledelse og andet personale om realiseringen af skolens opdragelses- og undervisningsformål. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Ved behandlingen af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder skal følgende dimensioner i videst muligt omfang tilgodeses: 1.1 Den filosofiske dimension. 1.2 Den idehistoriske, socialhistoriske og kulturhistoriske dimension. 1.3 Den sociologiske og politologiske dimension. 1.4 Den juridiske dimension. 1.5 Den empiriske dimension. 2. Pædagogiske teorier og opfattelser med væsentlig betydning for dansk skole og uddannelse 2.1 Pædagogiske grundantagelser i forhold til undervisning og opdragelse. 2.2 Pædagogiske taksonomier. 2.3 Personer og bevægelser, som har haft markant betydning for skoleudviklingen i Danmark. 2.4 Æstetisk opdragelse, herunder betydningen af den praktiske og den musiske dimension. 3. Folkeskolen 3.1 Folkeskolens organisation, lovgrundlag og værdigrundlag aktuelt og historisk. 3.2 Folkeskolens forpligtelse til at samarbejde med forældrene. 3.3 Grundlaget for enhedsskolen, differentieringen og elevmedbestemmelsen. 3.4 Folkeskolens selekterende og kvalificerende funktioner. 3.5 Folkeskolens betingelser og opgaver i et komplekst, pluralistisk og differentieret samfund. 3.6 Folkeskolens opgaver over for børn med anden kulturel baggrund. 4. Alternative skoler 4.1 Forskellen på lovgrundlag og værdigrundlag for folkeskole og private skoleformer. 4.2 Forældres valg af skole. 5. Lærerprofessionen 176/276

177 5.1 Lærernes pligter og rettigheder. 5.2 Etiske aspekter i forbindelse med lærer-elev-samarbejdet og med lærer-forældre-samarbejdet. 5.3 Lærerens autoritetsgrundlag. 6. Institutions- og uddannelsessamfundet 6.1 Overgangen fra hjem til børneinstitution og skole og overgangen fra skole til anden uddannelse. 6.2 Skolen i informationssamfundet. 6.3 De politiske partiers skoledebat og uddannelsespolitik. 7. Den internationale dimension 7.1 Skole og uddannelse set i relation til globaliseringen og til internationalt samarbejde, herunder global undervisning og undervisning i menneskerettigheder og barnets rettigheder. 8. Pædagogisk forskning 8.1 Forskning og udviklingsarbejde. 8.2 Komparative internationale undersøgelser. Bilag 21 Læreruddannelsesbekendtgørelsen den 19. juni 1998 Samfundsfag Mål Målet er, at den studerende tilegner sig: Kendskab til politologisk, økonomisk og sociologisk teori og metode samt videnskabsteoretiske indfaldsvinkler til studiet af samfundsforhold. Viden om og indsigt i lokale, regionale og internationale samfundsforhold og -forandringer. Grundlag for at analysere strukturer, aktører og processer i forskellige menneskelige fællesskaber. Grundlag for at analysere såvel menneskets rolle og funktion i sociale, politiske og økonomiske sammenhænge som de menneskelige fællesskabers betydning og position for den enkelte. 177/276

178 Grundlag for kritisk at analysere nationale og internationale begivenheder og tage begrundet stilling hertil. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Samfundsfaglig teori og metode 1.1 Filosofiske og videnskabsteoretiske indfaldsvinkler til studiet af menneske og samfund. 1.2 Teorier og perspektiver fra sociologi, politologi og økonomi. 1.3 Principper for udvælgelse af metoder, begreber og modeller i behandlingen af et fagligt stofområde, og skriftlig og mundtlig begrundelse for valg af disse. 1.4 Kvantitative og kvalitative undersøgelses- og dokumentationsmetoder knyttet til empiriske undersøgelser. 2. Faglige genstandsområder Konflikt, samarbejde og integration fra individniveau til globalt niveau belyst gennem: 2.1 Sociale grupperinger og deres samspil. Levevilkår. Normer og værdier. Kultur. Uddannelse og kommunikation. 2.2 Politiske systemer, demokrati og demokratiske processer. Politisk socialisering og menneskerettigheder. Velfærdsstater og velfærdssamfund. 2.3 Økonomiske systemer, udviklingstendenser og interesser. Produktion og forbrug. Teknologisk udvikling. Arbejdsmarkedsforhold. 2.4 Internationale forhold i globalt perspektiv, internationale aktører, de modsatrettede tendenser mellem globalisering og lokal fokusering. Aktuelle sikkerhedsproblemer. Danmarks og Europas placering i verden. Global udvikling og uligheder. 2.5 Samfund og naturgrundlag. Ressourcer. Produktions- og forbrugsmønstres miljøeffekter. Energi og energiforbrug. Forskellige natursyn. 3. Fagdidaktik 3.1 Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. Bestemmelser om faget i folkeskolen. 3.2 Metodiske og didaktiske indfaldsvinkler til undervisningen i skolefaget samfundsfag og samspillet mellem samfundsfaglige problemstillinger og pædagogiske synsvinkler. 3.3 Principielle og metodiske problemer ved formidling, oplysning og undervisning om samfundsforhold og samfundsforandringer, herunder indblik i forskellige dannelsessyn. 3.4 Kriterier for udvælgelse af forskellige typer stof og undervisningsmaterialer. Brug af informations- og kommunikationsteknologi. 178/276

179 3.5 Planlægning og gennemførelse af udadrettede aktiviteter, herunder studierejser, institutionsog virksomhedsbesøg. Bilag 22 Læreruddannelsesbekendtgørelsen den 19. juni 1998 Skolen i samfundet Mål Målet er, at den studerende: Introduceres til en læreruddannelse. Tilegner sig færdighed i at anvende og perspektivere egne iagttagelser og erfaringer i forståelsen af lærerarbejdet som en pædagogisk virksomhed i en samfundsmæssig sammenhæng. Bliver i stand til at anskue læreruddannelsen og sit fremtidige arbejde som lærer på baggrund af skolens samfundsmæssige betydning og betingelser. Bliver i stand til at identificere, analysere, vurdere og diskutere væsentlige betingelser for og perspektiver i udøvelsen af lærerprofessionen. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Skolen som institution i samfundet 1.1 Skolen som samfundsinstitution under skiftende økonomiske, politiske og sociale vilkår set i lyset af de værdier, forventninger og interesser, som knytter sig til undervisning og opdragelse. 1.2 Skolens og lærerens opgaver og ansvar i forhold til eleverne med deres forskellige sociale, etniske og kulturelle baggrund og levekår. 1.3 Forholdet mellem individ og samfund og skolens demokratiske rolle over for de udfordringer, som udviklingen i samfundet stiller. 2. Skolen som organisation 2.1 Skolen i sin politisk-styrelsesmæssige kontekst. 2.2 Skolen som arbejdende organisation med dens roller, forskrifter og kollegiale relationer. 2.3 Skolens og lærernes samarbejde med hjemmet, med andre offentlige instanser, med det øvrige uddannelsessystem og med det lokale samfund. Bilag /276

180 Læreruddannelsesbekendtgørelsen den 19. juni 1998 Sløjd Mål Målet er, at den studerende: Tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til skabende, håndværksmæssig fremstilling som basis for praktisk og didaktisk kompetence i forhold til undervisning i skolefaget sløjd. Opnår indsigt i og gør erfaringer med anvendelse og vurdering af den praktiske produktfremstillings særlige arbejdsproces, dens opdeling i faser og dens pædagogiske betydning. Tilegner sig viden om og færdigheder i historiske og nutidige kulturteknikker af betydning for faget. Opnår indsigt i det praktiske arbejdes kulturhistorie, herunder dets værdi som element i udviklingen af såvel den alsidige personlighed som af fællesskab og samfund. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Stofområder, temaer og metoder 1.1 Samspillet mellem teknik, materiale og formsprog i forhold til et designmæssigt udtryk og funktionsaspekt. 1.2 Den praktisk-eksperimenterende arbejdsproces som grundlag for problemløsning, produktudvikling og kilde til personlig erkendelse. 1.3 Spørgsmål om økonomi, økologi, miljø og arbejdsmiljø i forbindelse med ressourceudnyttelse og arbejdsproces. 1.4 Fagets historie, håndværkets kulturhistorie og den materielle produktions udviklingshistorie. 1.5 Fremstilling af produkter under valg af hensigtsmæssigt værktøj. 1.6 Erfaring med sløjdfagets forskellige materialer og disses anvendelsesmuligheder. 1.7 Kendskab til værktøj, værktøjsvedligeholdelse og den elementære håndværksmæssige arbejdsproces. 1.8 Solidt kendskab til eldrevne maskiner, herunder disses muligheder og begrænsninger. Risici og sikkerhed i forbindelse med undervisning i faget. 2. Fagdidaktik 180/276

181 2.1 Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. Bestemmelser om faget i folkeskolen. 2.2 Fagets betydning for andre fag i skolen. 2.3 Informations- og kommunikationsteknologi som værktøj i faget. Bilag 24 Læreruddannelsesbekendtgørelsen den 19. juni 1998 Tysk Mål Målet er, at den studerende tilegner sig: Sikkerhed i at forstå talt og skrevet tysk samt i at udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Viden og bevidsthed om sprog og sprogbrug samt færdighed i at analysere og beskrive sprog. Viden om kultur- og samfundsforhold i det tyske sprogområde samt færdighed i at forstå og vurdere tekster og andre medieprodukter på baggrund af den historiske og kulturelle udvikling. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Sprogfærdighed og sprogtilegnelse 1.1 Lytte- og læseforståelse samt lytte- og læsestrategier. 1.2 Analyse og vurdering af tekster og andre udtryksformer, herunder billede og lyd. 1.3 Mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed samt kommunikationsstrategier. 1.4 Refleksioner over egen sprogtilegnelse med henblik på lærerens rolle som sproglig vejleder. 1.5 Brug af hjælpemidler i form af elektroniske medier, informations- og kommunikationsteknologi, ordbøger og håndbøger. 2. Sprog og sprogbrug 2.1 Tekstlingvistik med henblik på forståelse af sprogets variationsmuligheder, herunder forskellige stillag, genrer og teksttyper. 2.2 Sprogets opbygning og brug, herunder udtale og ordforråd. 181/276

182 2.3 Kriterier for udvælgelse af grammatisk stof og sammenligning af forskellige grammatiske fremstillinger. 2.4 Beskrivelse, analyse og vurdering af elevsprog. 2.5 Sammenligning mellem tysk og dansk sprog og sprogbrug. 3. Kultur- og samfundsforhold 3.1 Levevilkår og livsformer med henblik på udvikling af interkulturel kompetence. 3.2 Nutidige kultur- og samfundsforhold i historisk og geografisk perspektiv. Skønlitteratur, herunder ungdomslitteratur, sagprosa og andre udtryksformer. 4. Fagdidaktik 4.1 Skolefagets begrundelse, indhold og udvikling. Bestemmelser om faget i folkeskolen. 4.2 Tyskfagets rammer og vilkår i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. 4.3 Teorier om sprogtilegnelse. 4.4 Analyse og vurdering af undervisningsmateriale, herunder informations- og kommunikationsteknologi. 4.5 Arbejdsmetoder og samarbejdsformer, der støtter selvstændige læreprocesser, herunder praktisk-musiske udtryksformer. Bilag 25 Læreruddannelsesbekendtgørelsen den 19. juni 1998 Kursus, der tager sigte på undervisning af børn i de første år i skolen Mål Målet er, at den studerende på baggrund af sin viden fra de pædagogiske fag og liniefagene tilegner sig særlige forudsætninger for at varetage lærerens opgaver i de første år i skolen. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Mindre børns vilkår og udvikling, leg og læring samt personlighedsdannelse. 2. Praktiske og æstetiske læreprocessers betydning for børns udvikling. 3. Om børns sprog og begrebsdannelse ved skolestarten, herunder betydningen af opvækst under forskellige kulturelle og sproglige betingelser. 182/276

183 4. Læseprocesser og læseindlæring. 5. Skolestarten, differentiering af undervisningen samt fag- og lærersamarbejde. 6. Lærerens og skolens samarbejde med hjemmet, og samarbejde mellem lærere, børnehaveklasseledere og skolefritidsordningens personale om samordning af indsatsen i skolestarten. Bilag 26 Læreruddannelsesbekendtgørelsen den 19. juni 1998 Kursus, der tager sigte på undervisning af børn med særlige behov Mål Målet er, at den studerende på baggrund af sin viden fra de pædagogiske fag og liniefagene tilegner sig særlige forudsætninger for at varetage undervisning og andre pædagogiske aktiviteter, der imødekommer de særlige behov, børn kan have eller kan erhverve, og at forebygge og afhjælpe vanskeligheder, som udspringer af disse behov. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Normer og normdannelse. 2. Kulturelle og sociale forholds betydning for børns udvikling, herunder opvækst under forskellige kulturelle og sproglige betingelser. 3. Betydningen af problemer i forbindelse med børns fysiske, intellektuelle og emotionelle og sproglige udvikling. 4. Læringsmuligheder og -problemer i skolen og disses sammenhæng med barnets livsforhold. 5. Anvendelse af varierede undervisnings- og arbejdsformer og andre former for undervisningsdifferentiering, specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. 6. Lærerens samarbejde med elever, forældre, kolleger, ledelse samt pædagogisk-psykologisk rådgivning og myndigheder uden for skolen. Bilag 27 Læreruddannelsesbekendtgørelsen den 19. juni 1998 Kursus inden for det praktisk-musiske fagområde Mål 183/276

184 Målet er, at den studerende gennem eksempler fra et eller flere af de praktisk-musiske fag: Tilegner sig erfaring med og viden om det praktiske og musiske som læringsdimension. Opnår forståelse af praktisk og musisk virksomhed som grundlag for oplevelse, erkendelse og udvikling. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Grundlæggende praktiske og udtryksmæssige færdigheder. 2. Skabende virksomhed og kropslig udfoldelse. 3. Relationer mellem viden og sansebaserede indtryk. 4. Tværgående emner og problemstillinger. 5. Anvendelse af nonverbale udtryksformer med sigte på undervisning. Bilag 28 Læreruddannelsesbekendtgørelsen den 19. juni 1998 Kursus i skrivning og retorik for studerende, der vælger matematik, men ikke dansk Mål Målet er, at den studerende: På grundlag af egne færdigheder kan vejlede børn i de grundlæggende skriftformer samt tilegne sig viden om børns skriveudvikling. Tilegner sig viden om og færdigheder i mundtlig fremstilling og hensigtsmæssig stemme- og sprogbrug samt elementær viden om børns sproglige udvikling. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Skrivning 1.1 Færdighed i at skrive trykbogstaver og grundskrift, herunder tal og tegn. 1.2 Ergonomiske forhold ved håndskrivnings- og computerarbejde. 1.3 Vejledning af eleverne i håndskrivning og elektronisk skrift. 2. Retorik 184/276

185 2.1 Forskellige former for sprogbrug samt samspillet mellem tale og kropssprog. 2.2 Oplæsning og fri mundtlig fremstilling. Den mundtlige fortælling i fri og bunden form. 2.3 Stemmeorganernes bygning og funktion. 2.4 Børns sproglige og talemæssige dysfunktioner. 2.5 Orientering af de studerende om stemmeproblemer og om mulighederne for at afhjælpe dem. Officielle noter Ingen 185/276

186 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen (2001) BEK nr 695 af 13/07/2001 (Gældende) LBK Nr. 981 af 01/11/2000 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Den fulde tekst Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen 1 I bekendtgørelse nr. 382 af 19. juni 1998 om uddannelse af lærere til folkeskolen foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således:»i medfør af 2, stk. 4 og 5, 3 og 18, stk. 2, i lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. november 2000, og 4, stk. 2, og 7 i lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser, fastsættes:« affattes således:» 2. Uddannelsen varer 4 år svarende til 240 point i European Credit Transfer System (ECTSpoint). Stk. 2. I uddannelsen indgår der praktik i et omfang svarende til 36 ECTS-point. Praktikken tilrettelægges over 24 uger. Stk. 3. Uddannelsens længde angiver det antal studenterårsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelsen. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år og svarer til 60 ECTS-point. Stk. 4. Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor som folkeskolelærer. Betegnelsen på engelsk er Bachelor of Education.«. 3. 3, stk. 1, affattes således:»uddannelsen omfatter følgende fag mv., som indgår med den angivne andel af et årsværk: 1) Kristendomskundskab/livsoplysning med 0,20 årsværk, svarende til 12 ECTS-point. 186/276

187 2) Liniefaget dansk eller liniefaget matematik med 0,70 årsværk, svarende til 42 ECTSpoint. 3) 3 liniefag á 0,55 årsværk, i alt 1,65 årsværk, svarende til 99 ECTS-point. 4) En større selvstændig opgave i tilknytning til et af liniefagene (bacheloropgave) med 0,15 årsværk, svarende til 9 ECTS-point. 5) De pædagogiske fag: Almen didaktik, psykologi, pædagogik og skolen i samfundet med 0,70 årsværk, svarende til 42 ECTS-point. 6) Praktik med 0,60 årsværk, svarende til 36 ECTS-point.«. 4. I 3 indsættes som stk. 5:»Stk. 5. Nationale og internationale forskningsresultater fra det lærerfaglige område og andre fagområder, der er relevante for professionen, integreres i størst muligt omfang i undervisningen.«. 5. I 4, stk. 1, tilføjes efter»erhvervssigte«:»samt for at kunne indgå i sammenhænge, hvor der udføres forsknings- og udviklingsarbejder inden for det lærerfaglige område«. 6. I 5, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:»praktikken tilrettelægges således, at der gennem alle praktikperioderne sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens formål.«. 7. I 5, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:»dog kan der i et af seminariet organiseret og godkendt studieophold i udlandet indgå en praktikperiode på højst 3 uger.«. 8. I 5 indsættes som stk. 3:»Stk. 3. Med seminariets godkendelse i hvert enkelt tilfælde kan praktik finde sted ved danske skoler i Sydslesvig og ved skoler på Færøerne og i Grønland.«. Stk. 3 4 bliver herefter stk I 7, stk. 1, ændres»i et selvvalgt emne.«til:»i et selvvalgt emne - bacheloropgaven.« affattes således:» 16. Den større selvstændige opgave bacheloropgaven, jf. 7, bedømmes ved en individuel mundtlig prøve af en af lærerne i liniefaget, af en af lærerne i de pædagogiske fag og af en eller flere ministerielt beskikkede censorer. Der gives en samlet karakter for opgaven og den mundtlige præstation ved prøven.«. 11. I 17 ændres»den større selvstændige opgave«til»bacheloropgaven«. 187/276

188 12. 20, stk. 2, nr. 1, affattes således:»1) Omfanget af de enkelte pædagogiske fag, jf. 3, stk. 1, nr. 5, opgjort i ECTS-point.« , stk. 2, nr. 3, affattes således:»3) Praktikken, herunder den uddannelsesmæssige progression gennem praktikperioderne, jf. 5.« , stk. 2, nr. 5, affattes således:»5) Bacheloropgaven, jf. 7.«. 15. I 20, stk. 7, indsættes som 2. pkt.:»gældende studieordning skal være offentligt tilgængelig på seminariets hjemmeside.«. 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2001 og har virkning for studerende, der er begyndt på uddannelsen den 1. august 1998 eller senere. Undervisningsministeriet, den 13. juli 2001 Jørgen Torsbjerg Møller Fg. styrelseschef /Kirsten Lippert 188/276

189 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen (2004) BEK nr 332 af 29/04/2004 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører LBK Nr. 981 af 01/11/2000 2, stk. 2. Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Bilag 10 Bilag 11 Bilag 12 Bilag 13 Bilag 14 Bilag 15 Bilag 16 Bilag 17 Bilag 18 Bilag 19 Bilag 20 Bilag 21 Bilag 22 Bilag 23 Bilag 24 Bilag 25 Bilag 26 Bilag 30 Forskriftens fulde tekst Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen 1 I bekendtgørelse nr. 382 af 19. juni 1998 om uddannelse af lærere til folkeskolen foretages følgende ændringer: 189/276

190 1. 14 affattes således:» 14. Om mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og for kurserne efter 12, stk. 1, henvises til følgende bilag: 1) De pædagogiske fag. 2) Almen didaktik. 3) Psykologi. 4) Pædagogik. 5) Skolen i samfundet. 6) Billedkunst. 7) Biologi. 8) Dansk. 9) Dansk som andetsprog. 10) Engelsk. 11) Fransk. 12) Fysik/Kemi. 13) Geografi. 14) Historie. 15) Hjemkundskab. 16) Håndarbejde. 17) Idræt. 18) Kristendomskundskab/Livsoplysning. 19) Kristendomskundskab/Religion. 20) Matematik. 21) Musik. 22) Natur/Teknik. 23) Praktik. 24) Samfundsfag. 25) Sløjd. 26) Tysk. 27) Kursus, der tager sigte på undervisning af børn i de første år i skolen. 28) Kursus, der tager sigte på undervisning af børn med særlige behov. 29) Kursus inden for det praktisk musiske fagområde. 30) Kursus i skrivning og retorik for studerende, der vælger matematik, men ikke dansk. «2. Bilag 1 24 erstattes af vedhæftede bilag Bilag bliver herefter til bilag Bilag 28 erstattes af vedhæftede bilag 30. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. august 2004 og har virkning for studerende, der begynder på uddannelsen den 1. august 2004 eller senere. Stk. 2. Studerende, der er begyndt på et linjefag før den 1. august 2004, færdiggør linjefaget efter de hidtidige regler for linjefaget. Stk. 3. Seminariet beslutter for studerende, der er begyndt på uddannelsen før 1. august 2004, og som begynder på et linjefag efter 1. august 2004, om linjefaget skal læses efter de hidtidige regler for linjefaget eller efter reglerne i denne bekendtgørelse. Undervisningsministeriet, den 29. april /276

191 P.M.V. Uffe Toudal Pedersen Styrelseschef /Kirsten Lippert 191/276

192 Bilag 1 De pædagogiske fag Det pædagogiske fagområde omfatter fagene pædagogik, almen didaktik, psykologi og skolen i samfundet. De pædagogiske fag skal i et samarbejde med læreruddannelsens øvrige fag sætte de studerende i stand til at 1) tage begrundet stilling til forhold vedrørende opdragelse, undervisning og uddannelse, herunder lærerens handlemuligheder i forhold til elever, forældre, kolleger, offentlige myndigheder og politiske aktører, 2) planlægge, udføre og vurdere undervisning og andre læreropgaver i forhold til skiftende betingelser i familie, skole og samfund og 3) forstå og varetage enkelte elevers og elevgruppers interesser i forhold til uddannelsessystemets og samfundets krav. De enkelte fag i det pædagogiske fagområde bidrager med særlige synsvinkler og perspektiver i uddannelsen: Almen didaktiks fokus er på den begrundede planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i skolen. Faget har i læreruddannelsen en tværfaglig forpligtelse, idet det inddrager indhold og perspektiver fra de øvrige pædagogiske fag, linjefagene og praktikken. Psykologis fokus er viden, begreber og teorier om børns og unges læring, udvikling og sociale samspil i forskellige sammenhænge. Faget sætter endvidere perspektiv på den studerendes og lærerens professionelle udvikling. Pædagogiks fokus er etiske, værdimæssige og analytiske perspektiver på opdragelse og undervisning. Faget sætter i særlig grad perspektiv på dannelsens vilkår og muligheder i historisk og nutidig belysning. Udvikling af den dannelsesteoretiske argumentation er central i faget. Skolen i samfundets fokus er at anskue lærerens og skolens virksomhed i lyset af de samfundsmæssige betingelser og den samfundsmæssige betydning - eller de funktioner og virkninger - denne virksomhed har. 192/276

193 Bilag 2 Almen didaktik Præambel Kernen i faget almen didaktik er professionel lærervirksomhed med henblik på at målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning. Didaktiske teorier, modeller og forskningsresultater danner afsæt for kritiske og konstruktive analyser af praksisbeskrivelser og undervisning. Målet er, at den studerende tilegner sig 1) teoretisk indsigt og praktisk kompetence til selvstændigt og i samarbejde med elever, forældre og kolleger at træffe og begrunde valg forbundet med målsætning, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og 2) forudsætninger for at udvikle og anvende teoretisk indsigt, professionelt sprog og praktiske kompetencer med henblik på videreudvikling af undervisningen og skolen. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Skolen som institution og organisation centrale og lokale rammer for undervisningen 1) Skolens formål, fag og tværfaglighedsforståelse. 2) Skolefagenes mål og indhold. 3) Skolens organisering af elevers og læreres arbejde og samarbejde. 4) Skolens samarbejde med eksterne parter. Eleverne i undervisningen 1) Elevernes forudsætninger og potentialer i et differentieringsperspektiv, herunder forholdet mellem den enkelte elev og klassens fællesskab. 2) Elevernes med - og selvbestemmelse på undervisningens mål, indhold og arbejdsformer. 3) Samarbejdet og samvirket med forældrene. Undervisningens mål, indhold og arbejdsformer 1) Forskellige fags erkendelses- og udtryksformer og potentialerne i tværfaglige emne- og projektarbejder. 2) Målfastsættelse og kriterier for valg af indhold etc. 3) Kriterier for valg af indhold i undervisningen og for valg af undervisnings- og arbejdsformer i forhold til forskelligt indhold og forskellige elever. 4) Udformning af undervisningsplaner og kriterier for valg af undervisningsmidler og undervisningsmaterialer. 5) Lærer-elevrelationer og samtaleformer i undervisningen. 6) Læreren som vejleder og leder. Udvikling af undervisningen og elevernes udbytte af skolegangen 193/276

194 1) Løbende intern evaluering med henblik på at fremme elevernes læring og undervisningens kvalificering. 2) Begrundelser for og veje til at beskrive og vurdere elevernes udbytte af skolegangen i forhold til de formulerede formål og mål. 3) Forudsætninger for udvikling af det kollegiale samarbejde og for skolens udvikling. 4) Forudsætninger for at udvikle både uddannelses- og dannelsesperspektivet i skolens opgave. Samspillet med fagene Studiet i almen didaktik inddrager kundskabsområder og erfaringer fra de øvrige pædagogiske fag i læreruddannelsen, den studerendes linjefag og praktik, hvilket giver mulighed for at organisere dele af undervisningen som tværgående studieforløb. 194/276

195 Bilag 3 Psykologi Præambel Psykologi i læreruddannelse har særlig fokus på viden, begreber og teorier om børn og unges læring, udvikling og sociale samspil i forskellige sammenhænge. Faget sætter endvidere perspektiv på den studerendes og lærerens professionelle udvikling. Centralt i faget står pædagogisk psykologi. Målet er, at den studerende 1) udvikler kompetencer til at iagttage og handle på grundlag af en psykologisk funderet forståelse af læreren som aktør på individniveau, på gruppeniveau, på organisationsniveau og på samfundsniveau, 2) tilegner sig viden og forståelse for psykologiens centrale begreber og teoridannelser og 3) tilegner sig forståelse for menneskets mangesidige livssammenhænge, virkelighedsopfattelser og udviklingsvilkår. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1) Metateoretiske forudsætninger for vurdering af psykologiens anvendelsesområder i lærervirksomhed. 2) Menneskets sociale, kognitive og emotionelle udvikling. 3) Kundskab, læring, kompetence og mestring. 4) Sociale relationer, interaktion og kommunikation. 5) Socialisation og interkulturel psykologi. 6) Læreren som procesleder med henblik på facilitering af forandrings-, udviklings- og læringsprocesser for grupper og individer. Samspil med uddannelsens øvrige fag Dele af undervisningen kan foregå i samarbejde med de øvrige pædagogiske fag og i andre tværeller parallelfaglige sammenhænge, hvor faget kan bidrage med sine særlige perspektiver på bl.a. udvikling, læring og kommunikation. 195/276

196 Bilag 4 Pædagogik Præambel Kernen i faget pædagogik er analyse og vurdering af undervisningens og opdragelsens grundspørgsmål vedrørende den enkelte elevs demokratiske dannelse i et socialt fællesskab. Målet er, at den studerende ud fra en personlig værdiforankret forståelse af opdragelses- og undervisningsopgavernes betydning tilegner sig begreber, argumenter, teorier og forskningsresultater med henblik på at kunne 1) analysere, diskutere og begrunde personlig og professionel stillingtagen til principielle og konkrete spørgsmål i forbindelse med opdragelse og undervisning i samfund og skole, 2) træffe beslutning om løsning af opdragelses- og undervisningsopgaver, bl.a. i forbindelse med værdi- og normkonflikter og 3) samtale og samarbejde med elever, forældre, kolleger, ledelse og andet personale om realiseringen af skolens opdragelses- og undervisningsformål. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Pædagogisk-filosofiske indholdsområder 1) Opdragelse og undervisning i idéhistorisk perspektiv. 2) Pædagogik, menneske- og samfundssyn, dannelse og kvalificering. 3) Den etiske dimension i forholdet mellem mennesker, herunder samtalens etik. Opdragelse og undervisning i institutionel sammenhæng 1) Folkeskolens undervisning og opdragelse i historisk belysning, herunder enhedsskolens udvikling. 2) Folkeskolens opgave, organisation og lovgrundlag. 3) Alternative skoleformer. Læreropgaver i nutidens skole 1) Lærerrolle og lærerpersonlighed. 2) Lærerens ansvar, pligter og rettigheder i demokratisk sammenhæng. 3) Lærerens samarbejde med elever, kolleger og forældre om undervisning. 4) Lærerens opgaver over for børn med anden kulturel baggrund. 5) Lærerens socialpædagogiske forpligtelser og samarbejdsrelationer. Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde 1) Forholdet mellem teori og praksis i pædagogisk arbejde. 2) Teorier om udvikling og forandring i uddannelsessystemet. 3) Pædagogiske udviklingsprojekter og skoleudvikling. 4) Skole og undervisning i international belysning. Samspil med læreruddannelsens andre fag 196/276

197 Undervisningen kan finde sted i et tværfagligt samarbejde med almen didaktik, psykologi og skolen i samfundet samt i varieret omfang med kristendomskundskab/livsoplysning og uddannelsens linjefag. 197/276

198 Bilag 5 Skolen i samfundet Præambel Kernen i skolen i samfundet er identifikation, analyse, vurdering og diskussion af betingelserne og mulighederne for skolen og lærerarbejdet og de interesser der knyttes hertil fra skolens sociale og politiske omgivelser. Faget arbejder teoretisk og empirisk med en kombination af sociologiske, politologiske, historiske, pædagogiske og psykologiske perspektiver. Målet er, at den studerende introduceres til en læreruddannelse og det fremtidige arbejde som lærer ved at 1) tilegne sig færdigheder i at anvende og perspektivere egne iagttagelser og erfaringer i forståelsen af lærerarbejdet som en pædagogisk virksomhed på baggrund af skolens samfundsmæssige opgaver, funktioner og betingelser og 2) blive i stand til at identificere, analysere, vurdere og diskutere væsentlige betingelser for og perspektiver i udøvelsen af lærerprofessionen på baggrund af skolens samfundsmæssige opgaver, funktioner og betingelser. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Skolen som institution i samfundet 1) Skolen som samfundsinstitution under skiftende økonomiske, politiske og sociale vilkår set i lyset af de demokratiforestillinger, værdier, forventninger og interesser, som knytter sig til undervisning og opdragelse i det moderne samfund. 2) Skolens og lærerens forpligtigelser, opgaver og ansvar i forhold til eleverne med deres forskellige sociale, etniske og kulturelle baggrunde og opvækstvilkår. 3) Skolen i en national og global politisk kontekst såvel økonomisk-administrativt som indholdsmæssigt. Skolen som organisation 1) Skolen i sin politisk-styrelsesmæssige kontekst såvel økonomisk-administrativt som indholdsmæssigt. 2) Skolen som arbejdende organisation med dens roller, forskrifter og kollegiale relationer. 3) Skolen og lærernes samspil med forældrene, andre pædagogiske institutioner, offentlige myndigheder og lokalsamfundet. Sammenhæng i faget og fagets bidrag til sammenhæng i læreruddannelsen Faget peger frem mod og spiller sammen med arbejdet i de øvrige pædagogiske fag - psykologi, almen didaktik og pædagogik - samt kristendomskundskab/livsoplysning, linjefagene og praktik. Faget bidrager til udviklingen af fagdidaktikken i linjefagene. 198/276

199 Bilag 6 Billedkunst Præambel Kernen i faget billedkunst som læreruddannelsesfag er arbejdet med billeder som midler til oplevelse, erkendelse og dannelse. Billeder defineres bredt som visuelle, kommunikative udtryk. Centralt for undervisning i faget er tilegnelsen af undervisningskompetencer på baggrund af en integrering af fagets hovedområder. Målet er, at den studerende 1) opnår indsigt og kompetence i at forbinde og anvende skolefagets hovedområder og fagdidaktik i en reflekteret undervisning i billedkunstfaget, 2) tilegner sig praktiske færdigheder gennem eksperimenterende og undersøgende arbejde med billeder, samt indsigt i, hvordan form, indhold og funktion indgår i et samspil i dette arbejde, 3) får erfaringer med og indsigt i billedarbejde som middel til oplevelse og erkendelse, 4) tilegner sig teoretisk viden om billeder, kunst og anden visuel kultur i en kommunikativ, kulturel og historisk kontekst, 5) tilegner sig viden om børn og unges billedfremstilling og brug af billeder, 6) tilegner sig viden om billedpædagogik og fagets historie, og 7) tilegner sig fagdidaktisk viden og kompetencer som forudsætning for at begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning i billedkunst, herunder deltagelse i tværfagligt samarbejde og kulturprojekter. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. Bestemmelser om faget i folkeskolen. Teorier om børn og unges billedbrug. Herunder børn og unges billedsproglige udvikling og socialisering til samfundets visuelle kulturformer. Billedpædagogiske teorier, aktuelt og historisk, herunder teori om æstetiske læreprocesser. Billedfremstilling Praktisk undersøgende og eksperimenterende billedarbejde inden for et alsidigt udvalg af udtryksformer og genrer. Erfaring med og refleksioner over, hvordan samspillet mellem form, indhold og funktion indgår i betydningsdannelsen, herunder valg og brug af medier, materialer og teknikker. Billedkundskab Analyse- og samtalemetoder, der bidrager til oplevelse, beskrivelse, fortolkning og sammenligning af billedudtryk, og som er redskaber i forbindelse med vejledning i, tematisering og evaluering af billedarbejde. Teorier og problemstillinger til belysning af billeder som sprog og kommunikation. Teorier og problemstillinger til belysning af kunst- og æstetiksyn. Strømninger i dansk og international kunst og andre visuelle kulturformer, herunder behandlingen af centrale temaer i forskellige billedkulturer. 199/276

200 Fagets samspil med de øvrige fag i læreruddannelsen Tværfagligt samarbejde tilstræbes i arbejdet med billedformer og visuel kultur, der integrerer andre fagområder, eller hvor samarbejde med andre fagområder kan kvalificere behandlingen af bestemte temaer. Faget bidrager med kundskaber om og færdigheder i at arbejde med billedudtryk, billedanalyse, formidling og brug af visuelle medier i andre faglige sammenhænge. 200/276

201 Bilag 7 Biologi Præambel Kernen i faget biologi er indsigt i biologiske sammenhænge og menneskets samspil med naturen. Centralt står evnen til at arbejde praktisk og teoretisk med biologiske argumenter og modeller under inddragelse af samfundsmæssige og værdimæssige perspektiver. Sammenhæng mellem fagets hovedområder skabes ved at koble fagets teori tematisk sammen med naturundersøgelser og eksperimenter i laboratoriet. Fagdidaktikken indgår i alle fagets hovedområder og er selv et hovedområde. Målet er, at den studerende kvalificerer sig til at undervise i biologi i folkeskolen. Den studerende skal derfor opnå indsigt og erfaring inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder og kunne sammenkæde fagets niveauer og områder i arbejdet med skolerelevante temaer. Den studerende skal desuden tilegne sig fagets karakteristiske metoder og arbejdsformer og kunne anvende disse i undervisningspraksis i skolen. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik 1) Kriterier for stofvalg, principper for planlægning, forskellige undervisningsformer samt vurdering af elevernes læring og indflydelse i faget. 2) Skolefagets udvikling, herunder mulighederne for anvendelse af fagets biologiske og etiske perspektiver på produktion og livsstil. 3) Elevens arbejde med naturundersøgelser og eksperimenter i undervisningen. 4) Analyse og vurdering af undervisningsmaterialer i faget, herunder IT. 5) Fagets relationer til de naturvidenskabelige fag i skolen - og til skolens øvrige fag (herunder slutmål for faget natur/teknik). De levende organismer og deres biotoper 1) Karakteristiske organismers bygning og tilpasninger til levestedet. 2) Sammenhænge og dynamik i væsentlige danske og udenlandske økosystemer. 3) Menneskeskabte påvirkninger af organismer og økosystemer. Sundhed og fysiologi i biologisk perspektiv 1) Basale fysiologiske funktioner og cellulære processer hos mikroorganismer, planter, dyr og mennesker. 2) Sundhedsmæssige problemstillinger i forbindelse med levevilkår, livsstil og livskvalitet. Genetik, evolutions- og adfærdsbiologi 1) Basale genetiske begreber og sammenhænge. 2) Centrale begreber og teorier om biologisk evolution. 3) Dyrs adfærd sat i relation til evolution og tilpasning. 201/276

202 Anvendelse af biologi i produktion og bioteknologi 1) Anvendelse af bioteknikker på mikroorganismer, planter, dyr og mennesker samt konsekvenser heraf. 2) Husdyrs adfærd og udnyttelse af husdyr i produktionen. 3) Råvare- og fødevareproduktion anskuet i lyset af bæredygtighed og natursyn. 4) Miljøproblemer med hovedvægt på lokale og globale perspektiver. Feltbiologi og eksperimentel biologi 1) Arbejdsmetoder. 2) Den studerendes eksperimenter og undersøgelsesresultater. 3) Ekskursioner til biotoper og virksomheder. 4) Undersøgelser i naturen med anvendelse af feltudstyr. 5) Undersøgelser og eksperimenter i laboratoriet med anvendelse af laboratorieudstyr. 6) Informations- og kommunikationsteknologi til indsamling og bearbejdning af data og anden information, til simulering og til visualisering. 7) Adfærd i undervisningslaboratoriet og i naturen. Biologis bidrag til sammenhæng i uddannelsen Faget har nær sammenhæng med uddannelsens andre naturvidenskabelige fag med hensyn til naturforståelsen og bør endvidere spille sammen med en vifte af læreruddannelsens øvrige fag, f.eks. samfundsfag, historie, religion og dansk, sådan som det sker i skolen i relation til det grønne islæt. Samspillet kan også etableres over pædagogiske begreber som handlekompetence inden for miljøundervisningen. 202/276

203 Bilag 8 Dansk Præambel Kernen i danskfaget i læreruddannelsen er arbejdet med dansk sprog og tekster på dansk. Centralt i faget står arbejdet med danskfagets didaktik og med de studerendes udvikling af indsigt og sikkerhed i egen brug af sprog og tekster. Målet er, 1) at den studerende på baggrund af fagets centrale kundskaber og færdigheder bliver i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en varieret undervisning i skolefaget dansk, 2) at den studerende tilegner sig viden om fagets kerneområder og danner sig et overblik over fagets helhed og dele, 3) at den studerende bliver bevidst om faget dansk som identitetsskabende og kulturbærende fag, 4) at den studerende bliver i stand til at planlægge, gennemføre og evaluere forløb, hvor faget dansk indgår i samarbejde med andre fag i folkeskolen, og 5) at den studerende kan kommunikere hensigtsmæssigt såvel mundtligt som skriftligt. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik er en integreret del af alle linjefagets øvrige kundskabs- og færdighedsområder. I arbejdet indgår 1) skolefagets mål, indhold og arbejdsformer i en helhedspræget og differentieret danskundervisning, 2) skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling, 3) bestemmelser om faget i folkeskolen, 4) fagets forskellige vurderings- og evalueringsformer, 5) sammenhæng mellem fagdidaktiske og fagmetodiske refleksioner og refleksioner over tværfaglige forløb, 6) anvendelse af forskellige undervisnings- og arbejdsformer herunder projektarbejdsformer, 7) progression tænkt ind i en differentieret undervisning og 8) analyse og produktion af undervisningsmaterialer til faget dansk, såvel trykte som elektroniske. Litteratur og medietekster Der arbejdes med danske, nordiske og oversatte tekster. I arbejdet indgår 1) ældre og nyere fiktion og ikke-fiktion for børn og voksne, 2) litteratur- og medieteori, 3) litteratur- og mediepædagogik, 4) litteratur og medieteksters æstetiske, etiske og historiske dimensioner, 5) tekst- og medieproduktion, 6) analyse og fortolkning af forskellige tekster ud fra bevidste valg af teori og metode, 7) anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi, 8) begrundelse af tekstvalg ud fra faglige mål, 9) forskellige undervisnings- og tolkningsmuligheder i en tekst og 203/276

204 10) øvelse i at tilrettelægge en undervisning, der fremmer elevernes læselyst og udvikler dem til kompetente tekstlæsere og mediebrugere. Sprog og kommunikation Der arbejdes med dansk sprog som modersmål og som andetsprog. I arbejdet indgår 1) sprogets opbygning, regler og normer, 2) forskellige sprogsyn og sproglig variation, 3) sprog som kommunikation, herunder sprogbrug, sprogets funktion og virkemidler, 4) kommunikationsformer i trykte og elektroniske medier, 5) børns sproglige udvikling, herunder tosprogethed, 6) det nordiske sprog- og kulturfællesskab, 7) mundtlige og skriftlige genrer, 8) retorik og vurdering af børns talesprog, 9) talt og skrevet nabosprog, 10) øvelse i at tale og skrive hensigtsmæssigt i forhold til målgruppe, genre og kommunikationssituation, 11) fortælling og oplæsning, 12) analyse af sprog og sprogbrug, herunder børnetekster, 13) vejledning af elever, herunder tosprogede, i deres mundtlige og skriftsproglige udvikling, 14) vejledning af elever i formidling, fortælling og oplæsning og 15) vurdering af elevers mundtlige og skriftlige produkter. Læsning og skrivning Der arbejdes med de studerendes egen læsning og skrivning, med begynderundervisning i skolen og med den fortsatte læse- og skriveundervisning i skolen. I arbejdet indgår 1) teorier om læseproces, læseudvikling og læsemetoder, 2) samspil mellem skrive- og læseudvikling, 3) læse- og stavevanskeligheder, 4) den fortsatte læseudvikling, forskellige læseteknikker/-strategier og læseformål, 5) håndskrift og håndskrivningsprocessen, herunder skrivevanskeligheder, 6) øvelse i at skrive de basale håndskriftformer på papir og tavle, 7) anvendelse af og undervisning i forskellige læsemåder og læsestrategier bestemt af formål, genre og medie, 8) overvejelser over, hvordan det enkelte barns skrive- og læseudvikling kan støttes, 9) analyse og vurdering af børneskrift og vejledning af børn i hensigtsmæssig håndskrivning og 10) at udarbejde hensigtsmæssigt lay-out i håndskrevne såvel som computerskrevne tekster. Fagets sammenhæng med læreruddannelsens øvrige fag Udvikling af børns mundtlige og skriftlige sprogfærdighed, herunder læseindlæring og læsetræning, er en dimension i alle læreruddannelsens linjefag. Dette lægger op til et naturligt samarbejde. Skriftlig og mundtlig formidling indgår i alle læreruddannelsens fag, men det er i danskfaget, at der undervises eksplicit i formidling. Det er derfor oplagt at danskfaget indgår i et samarbejde med fagene om kvalificering af de studerende på dette område. Derudover rummer faget en række æstetiske, etiske, historiske, kulturelle og sproglige dimensioner, der på forskellig vis skaber samarbejdsmuligheder med en række af læreruddannelsens øvrige fag. 204/276

205 Bilag 9 Dansk som andetsprog (forsøg) Præambel Kernen i faget dansk som andetsprog i læreruddannelsen er sprog og kultur set i et andetsprogsperspektiv og fagets didaktik. Målet er, at den studerende 1) på baggrund af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder bliver i stand til at tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning af tosprogede elever, 2) tilegner sig viden om tosprogethed, andensprogstilegnelse, sprog og sprogbrug samt færdighed i at beskrive og analysere sprog, og 3) får indsigt i kulturteorier og -begreber. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik I arbejdet indgår 1) fagets organisering i skolen, herunder dets begrundelse og historiske udvikling, 2) faget dansk som andetsprogs mål, indhold og arbejdsformer i skolen, 3) faget som en dimension i folkeskolens øvrige fag, 4) sprogundervisningsteorier og metoder, 5) lærerens rolle som sproglig vejleder af tosprogede elever i deres mundtlige og skriftlige andetsprogsudvikling, 6) fagets forskellige evaluerings- og vurderingsformer, 7) analyse, vurdering og udarbejdelse af undervisningsmaterialer til tosprogede elever og 8) anvendelse af forskellige undervisnings-, arbejds- og evalueringsformer. Andetsprogstilegnelse I arbejdet indgår 1) teorier om tilegnelse af andetsproget, herunder modersmålets betydning, 2) progression i sprogtilegnelse, herunder strategier for ordforrådstilegnelse og lyttestrategier på andetsproget, 3) mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed og kommunikationsstrategier, 4) tosprogethed og tosproget udvikling; sprogblanding, kodeskift og lån og 5) intersprog og intersprogsanalyse. Sprog og sprogbrug I arbejdet indgår 1) dansk sprog i et sammenlignende perspektiv, 2) sprogbrug og sprognormer og 3) beskrivelse og analyse af elevsprog (intersprogsanalyse). Læsning og skrivning i et andetsprogsperspektiv I arbejdet indgår 205/276

206 1) alfabetisering på dansk som andetsprog, 2) teori om den grundlæggende læse- skriveudvikling med vægt på læse- skriveudvikling på andetsproget og 3) den fortsatte læse- og skriveudvikling. Sprog og kultur I arbejdet indgår 1) kulturteori og kulturopfattelser, herunder samspillet mellem sprog og kultur, 2) sprog og identitetsdannelse i et flerkulturelt samfund, 3) den flerkulturelle skole, 4) interkulturel undervisning og 5) tosprogethed som samfundsmæssigt fænomen, herunder sprog- og uddannelsesplanlægning. Fagets sammenhæng med læreruddannelsens øvrige fag Dansk som andetsprog er en naturlig dimension i alle folkeskolens fag. I seminariefaget dansk som andetsprog er mødet mellem tosprogede elevers dansksproglige forudsætninger og folkeskolens fags fagsprog et genstandsfelt. Det lægger naturligt op til et samarbejde med de fag i læreruddannelsen, der også er skolefag. Derudover rummer faget en række samfundsmæssige, kulturelle og sproglige aspekter, som har berøringsflader med en del af læreruddannelsens øvrige fag. Her er også oplagte samarbejdsmuligheder. 206/276

207 Bilag 10 Engelsk Præambel Kernen i engelsk linjefag i læreruddannelsen udgøres af engelskfagets didaktik, engelsk sprog og sprogbrug, forskellige engelsksprogede tekster og engelskfagets kulturelle dimension. Målet er, at den studerende tilegner sig 1) færdighed i at planlægge og evaluere sprogundervisning samt færdighed i at opstille kriterier for vurdering af arbejdsformer, aktiviteter og materialer, 2) sikkerhed i at forstå talt og skrevet engelsk og i at udtrykke sig mundtligt og skriftligt, 3) viden og bevidsthed om sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug samt færdighed i at analysere og beskrive sprog og 4) viden om og indsigt i begrebet kulturforståelse og dennes betydning i undervisningssammenhænge, samt viden om kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik 1) Bestemmelser om faget i skolen; skolefagets begrundelse og historiske udvikling. 2) Kriterier for planlægning, gennemførelse og evaluering af engelskundervisningen i folkeskolen, inklusive fokus på metoder, materialer, progression, undervisningsdifferentiering og lærerens rolle som sproglig vejleder. 3) Kriterier for udvælgelse af indhold i undervisningen. 4) Varierede aktivitetstyper, der sigter på at udvikle sprogfærdighed, motivation for faget og selvstændig læring. 5) Kriterier for vurdering og fremstilling af undervisningsmaterialer. 6) Kriterier for valg af andre hjælpemidler til brug i undervisningen. 7) Engelskfagets rolle i tværfaglige sammenhænge. Sprogfærdighed og sprogtilegnelse 1) Kommunikationsstrategier i de fire grundlæggende færdigheder (lytte, læse, tale og skrive). 2) Strategier for ordforrådstilegnelse. 3) Teorier om sprogtilegnelse og heraf afledte metoder. Sprog og sprogbrug 1) Analyse af et varieret tekstudvalg, herunder lyd og billede, med henblik på bevidstgørelse om stillag og tekstopbygning. 2) Vurdering af læringsmæssige muligheder i forskellige genrer. 3) Semantik, udtale, intonation, ordforråd, ortografi, grammatik, tekstlingvistik og pragmatik. 4) Beskrivelse og analyse af elevsprog (intersprogsanalyse). 5) Komparativ sprogbeskrivelse. Kultur- og samfundsforhold 1) Andre kulturer set i relation til egen kultur; kulturforståelse og interkulturel kompetence. 207/276

208 2) Tekster på engelsk, der behandler emner af universel og global karakter samt tekster om engelsktalende lande, der belyser kultur- og samfundsforhold. 3) Engelsk som modersmål og som fremmedsprog, herunder engelsk som komminikationssprog i internationale sammenhænge (lingua franca). 4) Kulturbegrebets forskellige facetter og disses forbindelser til andre fag. Samspil med andre fag i læreruddannelsen Forbindelsen mellem almen didaktik og fagdidaktikken tydeliggøres bl.a. i forbindelse med praktikken. Endvidere kan mange af engelskfagets forskellige aspekter indgå i forbindelse med nogle af læreruddannelsens øvrige fag; med disse fag arbejdes i perioder funktionelt tværgående. 208/276

209 Bilag 11 Fransk Præambel Kernen i linjefaget fransk i læreruddannelsen udgøres af fagets didaktik og fransk sprog og kultur set i et globalt perspektiv. Gennem studiet udvikler den studerende kommunikative, interkulturelle kompetencer med henblik på udøvelsen af professionen som fransklærer i grundskolen. Målet er, at den studerende bliver i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre samt evaluere en varieret undervisning i faget fransk gennem tilegnelse af 1) færdighed i mundtlig og skriftlig kommunikation, 2) viden og bevidsthed om sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug samt sprogundervisning og 3) viden om kultur- og samfundsforhold i Frankrig og andre fransktalende lande og områder med henblik på interkulturel kommunikativ kompetence. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktikken indgår i alle fagets hovedområder. De studerende arbejder med 1) kriterier for stofudvælgelse, principper for planlægning og evaluering af læreprocesser i relation til gældende fagbeskrivelser og folkeskolens overordnede formålsparagraf, 2) skolefagets udvikling, 3) overvejelser over hvorledes franskfaget indgår i elevernes almene dannelse, 4) analyse og vurdering af undervisningsmaterialer til franskundervisningen, herunder lærebogssystemer og 5) fagets relationer til danskfaget, de øvrige fremmedsprog samt læreruddannelsens og folkeskolens fag i øvrigt. Sprogtilegnelse og sprogfærdighed 1) Lytteforståelse gennem mødet med forskellige former for talt fransk og mundtlig udtryksfærdighed. 2) Læsning og bearbejdning af et bredt spektrum af tekster. 3) Kommunikations- og indlæringsstrategier, herunder læsestrategier for fremmedsprog. 4) Skriftlig udtryksfærdighed i forskellige genrer. 5) Skrivepædagogik, herunder skrivestrategier i relation til processkrivning. 6) Refleksioner over egen sprogtilegnelse med henblik på fransklærerrollen som sproglig vejleder. 7) Brug af hjælpemidler i form af elektroniske medier, informations- og kommunikationsteknologi, ordbøger og håndbøger. Sprog og sprogbrug 1) Beskrivelse og analyse af et bredt udvalg af tekster med henblik på bevidstgørelse om forskellige teksttyper, genrer og stillag. 2) Semantik, ordforråd, grammatik, udtale og intonation. 3) Kriterier for udvælgelse af grammatisk stof; sammenligning af forskellige grammatiske fremstillinger. 4) Forskelle mellem tale- og skriftsprog. 209/276

210 5) Beskrivelse, analyse og vurdering af elevsprog. 6) Sammenligning mellem fransk og dansk sprog og sprogbrug. Kulturpædagogik: viden om og undervisning i kultur, samfund og interkulturel kompetence 1) Tekster og andre medier om samfundsforhold, levevis og værdiforestillinger i Frankrig og andre fransktalende lande og områder, herunder emner af historisk, geografisk, natur og miljømæssig karakter. 2) Tekster og andre kulturelle udtryk med henblik på tilegnelse af interkulturel kommunikativ kompetence gennem arbejde med emner af lokal og global karakter. 3) Brug af elektroniske medier, informations- og kommunikationsteknologi og refleksioner over disse mediers betydning for tilegnelse af og undervisning i kultur- og samfundsforhold. Sammenhæng i faget og fagets bidrag til sammenhæng i uddannelsen De studerende arbejder med tematiske studieområder som først og fremmest indeholder tekster, billeder, videomaterialer - kort sagt materialer inden for det udvidede tekstbegreb. Faget fransk indeholder som sprogfag i sig selv emner af tværsproglig og tværkulturel karakter og det funktionelle aspekt i arbejdet indgår i samarbejde med uddannelsens øvrige fag. Franskfaget kan her indgå med en sproglig og kulturel synsvinkel for en bredere perspektivering i udvikling af kulturkompetencer hos de studerende. 210/276

211 Bilag 12 Fysik/kemi Præambel Fysik/kemi i læreruddannelsen har som kerne at sætte den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en varieret undervisning i faget fysik/kemi. Dette foregår bl.a. ved at udforske natur og teknologi i et vekselspil mellem teori og empiri. Målet er at den studerende 1) tilegner sig faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger for at undervise i fysik/kemi i folkeskolen, 2) opnår viden om og erfaring med forskellige arbejdsformer og fagdidaktiske problemstillinger, 3) tilegner sig viden om og indsigt i grundlæggende faglige begreber og modeller for de mikroog makroskopiske verdensbilleder, i stofkredsløb og i energistrømme, 4) opnår indsigt i og forståelse af den rolle teknologi og videnskabsfagene fysik, kemi og astronomi spiller i udviklingen af kultur og samfund og 5) opnår viden om og erfaring med at udforske fænomener med et fysisk eller kemisk indhold. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktikken indgår i alle fagets hovedområder. Den studerende skal arbejde med 1) centrale bestemmelser og vilkår for faget i skolen, 2) begrundet planlægning af undervisning i faget, 3) læringsmuligheder og læringsproblemer, der i særlig grad er forbundet med undervisning i faget, 4) fagets muligheder i tværfaglige projekter, temauger og lignende, 5) eksterne muligheder og samarbejdspartnere herunder virksomhedsbesøg, ekskursion og feltarbejde, 6) evaluering af skoleklassens og den enkelte elevs arbejde, 7) analyse og vurdering af undervisningsmidler og 8) udvikling af fysik/kemi-undervisning. Inden for fagets hovedområder udvælges begreber, teorier, fænomener og problemstillinger med lærerprofessionen som det centrale omdrejningspunkt. Grundlæggende faglige begreber og teorier 1) Stofs partikelnatur. 2) Energi, energiomsætninger og energistrømme. 3) Universets og solsystemets opbygning, dannelse og udvikling. Fysik og kemi i hverdag og samfund 1) Samfundsmæssige problemstillinger, der kan undersøges med fysiske og kemiske begreber og metoder. 2) Teknologianalyse med vægt på teknologiens indhold af teknik og fysisk/kemisk viden. 3) Naturfænomener og deres udforskning. 211/276

212 Den historiske udvikling i videnskabsfagene fysik, kemi og astronomi 1) Væsentlige perioder i videnskabsfagenes historie. 2) Historiske og moderne naturvidenskabelige verdensbilleder. 3) Væsentlige træk ved den teknologiske udvikling. 4) Elementer af videnskabsfilosofi. Samspil med de øvrige fag Såvel de grundlæggende faglige begreber og teorier som de kulturelle, samfundsmæssige, filosofiske og historiske elementer kan indgå i en bredere sammenhæng med læreruddannelsens øvrige fag. Risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger 1) Risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med undervisning i faget. 2) Risikovurdering i forbindelse med udvælgelse og planlægning af undervisningsaktiviteter. 212/276

213 Bilag 13 Geografi Præambel Geografis kerne er samspillet mellem mennesker og natur, som konkret kommer til udtryk i de problemstillinger, der knytter sig til menneskers levevilkår i forskellige regioner. Centralt i faget står globaliseringens indflydelse på kultur, natur og levevilkår samt dens påvirkning af relationerne mellem verdens stater og folk. Målet er, at den studerende bliver i stand til at 1) inddrage og anvende geografisk viden i skolens hverdag - såvel i faget geografi som i tværfaglige sammenhænge, 2) vurdere i hvilket omfang og hvordan fagets teorier, kilder, metoder og arbejdsformer, herunder IKT, kan bidrage til elevernes forståelse af den verden, de lever i, 3) etablere rammer for og tilrettelægge elevernes læring i faget samt inddrage ekskursioner og feltarbejder i forskellige typer af regioner og 4) tilegne sig viden om fagets kerneområder. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik Fagdidaktikken indgår i alle fagets hovedområder. De studerende skal arbejde med 1) kriterier for stofudvælgelse, principper for planlægning og evaluering af læreprocesser i relation til de gældende fagbeskrivelser og elevernes medindflydelse, 2) skolefagets udvikling samt geografiske perspektiver på aktuelle begivenheder og problemstillinger af lokal, regional og global karakter, 3) overvejelser over hvordan elevernes geografiske sprog og dannelse kan udvikles, 4) analyse og vurdering af undervisningsmaterialer til faget, 5) fagets relationer til de andre naturvidenskabelige fag samt læreruddannelsens og folkeskolens fag i øvrigt og 6) kontinuitet og progression mellem indholdet i natur/teknik og geografi. Indsigt i fagets vidensområder og færdigheder opnås gennem vekselvirkning og samspil i arbejdet med 1) fagets systematiske discipliner (rumlige fordelingsmønstre af betydning for samspillet mellem mennesker og natur), 2) sammenhængende analyser af regioner på lokalt, regionalt og globalt niveau og 3) problemstillinger, der knytter sig til menneskers levevilkår forskellige steder på jorden. Det naturgeografiske grundlag De studerende skal arbejde med naturgeografiske udbredelsesmønstre som resultat af stof- og energistrømme, geologi, geomorfologi, jordbundsgeografi, meteorologi, klimatologi og hydrologi. Denne teori skal kunne anvendes til 1) analyser af mineraler, bjergarter, jordbund, vand, klima og energiråstoffer lokalt, regionalt og globalt og 213/276

214 2) diskussion af årsager til og konsekvenser af forandringer i miljøet som resultat af naturlige og menneskeskabte processer, herunder klimaændringer, knaphed på rent vand og andre resurser, samt ødelæggelse af jordbunden. Det kulturgeografiske grundlag De studerende skal arbejde med befolkningsgeografi, levevilkår hos forskellige folk, bebyggelsesgeografi, den globale fordeling af rige og fattige regioner, udviklingsteorier, interkulturel forståelse og geopolitik. Denne teori skal kunne anvendes til 1) analyser af jorden som et system af interaktive regioner, der udvikles i et samspil mellem mennesker og naturgeografiske forhold; forhold omhandlende opdelingen af stater og nationer og betydningen af overnationale organisationer skal integreres i forståelsen af dette samspil og 2) diskussion af problemstillinger vedrørende fattigdom, undertrykkelse og menneskerettigheder, herunder forskellige demokratiopfattelsers betydning for levevilkår; betydningen af handel, investeringer og ulandsbistand som middel til at skabe udvikling; geopolitiske beslutningers betydning for levevilkårene. Samspillet mellem menneske og natur De studerende skal arbejde med sammenhænge mellem menneske- og natursyn og udnyttelsen af natur og kulturgrundlaget, herunder begreberne bæredygtighed og globalisering. Befolkningsudvikling, urbanisering og politisk/økonomisk geografi indgår i dette hovedområde. Disse stofområder i faget skal kunne anvendes i 1) analyser af forholdet mellem mennesker, resurser, produktion og omgivelser i regioner med forskellig økonomisk, social og teknologisk udvikling og 2) diskussion af problemstillinger i forhold til resursebetragtninger, miljøproblemer og afledte interessekonflikter lokalt, regionalt og globalt. Sammenhæng i faget, og fagets bidrag til sammenhæng i uddannelsen De faglige pædagogiske værktøjer (som fx egne iagttagelser, undersøgelser, målemetoder, litteratur, billeder, statistik, kort, forskellige typer af atlas samt anvendelse og brug af geografiske informationssystemer GIS) samt feltarbejder, ekskursioner og studierejser i relation til såvel natur- som kulturgeografiske emner skal kunne indgå i en bredere sammenhæng med læreruddannelsens øvrige fag, hvor geografi kan bidrage med en rumlig synsvinkel og en perspektivering, der bygger bro mellem natur- og samfundsvidenskab. 214/276

215 Bilag 14 Historie Præambel Historie handler om at undersøge, tolke og forklare kontinuitet og forandring i menneskers samfundsmæssige liv fordelt i tid og rum. Centralt i faget står arbejdet med historiedidaktik og med at udvikle indsigt i egen og andres brug af historien. Målet er, at den studerende har tilegnet sig 1) faglige, didaktiske og formidlingsmæssige kompetencer i at undervise i skolefaget historie, 2) viden om og evne til at anvende videnskabsfagets teorier og metoder, 3) indsigt i sammenhængen mellem videnskabsfaget, linjefaget og skolefaget, 4) færdighed i at formulere fagligt begrundede problemstillinger, 5) færdighed i kritisk at analysere og i argumentere for tolkninger og vurderinger (af historiske problemstillinger), 6) indsigt i væsentlige emner og temaer fordelt i tid og rum, 7) indsigt i egen og andres kulturer og 8) reflekteret forståelse af samspil mellem nutidsforståelse, fortidstolkning og fremtidsforventning. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Historiedidaktik 1) Formelle bestemmelser for skolefaget historie og eksempler på udmøntning i praksis. 2) Skolefagets historie. 3) Forskellige historiedidaktiske teorier, som fx demokratisk dannelse, narrativ erkendelse, historiebevidsthed, herunder a) indsigt i børns brug og forståelse af historie i og uden for skolen, b) opfattelse af tid og rum, c) sammenhængsforståelse og d) forståelse af at være historieskabte og historieskabende. 4) Overvejelser og begrundelser for valg af indhold, arbejds- og formidlingsformer i skolefaget, herunder a) vedkommende og væsentlige emner/temaer med problemstillinger, b) kritiske og problematiserende arbejdsformer, c) fagligt og tværfagligt projektarbejde, d) undervisningsmaterialer, e) IKT, f) historisk værkstedsarbejde/rekonstruktion, ekskursioner, studieture og brug af museer og historiecentre og g) fortælling, drama, film og billeder. Teorier og metoder 1) Fagets teorier, begreber og metoder. a) Historiebevidsthed og dannelse. 215/276

216 b) Problemformulering, materialekritisk analyse og syntesedannelse. c) Fagets udvikling og forskellige fagsyn. d) Teorier, begreber og metoder fra andre relevante videnskaber og fagområder. Emner og temaer 1) Emner og temaer med problemstillinger fordelt i tid og rum, valgt eksemplarisk ud fra følgende kriterier: a) Tolkninger af forandring og kontinuitet. b) Aktualitet og distancering. c) Forskellige fagsyn og brug af historie. 2) Ved valget af emner og temaer i linjefagsforløbet skal følgende aspekter samlet set være dækket: a) Forskellige synsvinkler, herunder politisk, økonomisk, social, kulturel og mentalitetshistorisk. b) Værdier og normer samt menneskerettigheder, herunder samspillet mellem menneske og natur. c) Det lokale, det nationale og det internationale. d) Individuelle og kollektive identiteter. e) Samspillet mellem den lille og den store historie. f) Forholdet mellem aktør og struktur. g) Kulturmøder. 3) Køn og social placering (statifikation). 4) Forskellige forsøg på at skabe sammenhæng i og overblik over historiske forløb. 5) Mindst et emne/tema skal tage udgangspunkt i tværfaglige/professionsrettede problemstillinger. 6) I alle emner/temaer skal historiedidaktiske aspekter integreres. Sammenhæng i faget og fagets bidrag til sammenhæng i uddannelsen Historiefagets genstandsområde er socialt relevant menneskelig adfærd og sådanne ikkemenneskelige forhold som er relevante for menneskelig adfærd, derfor er historiefaget i sig selv tværfagligt. Faget indgår i en bredere sammenhæng med læreruddannelsens øvrige fag, hvor historie for den enkelte studerende kan bidrage med identitetsarbejde og dannelse samt med udvikling af historiebevidsthed og sammenhængsforståelse. 216/276

217 Bilag 15 Hjemkundskab Præambel Kernen i hjemkundskabsfaget er kundskaber, færdigheder og værdier med udgangspunkt i hjemmets område samt hjemkundskabsfagets didaktik. Centralt i faget er menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til virksomhed i hjemmet og til hjemmets samspil med natur, kultur og samfund med henblik på sundhed og livskvalitet for den enkelte og for andre. Målet er, at den studerende 1) tilegner sig faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger for at undervise i hjemkundskab i folkeskolen og for at forestå anden undervisning og formidling med relation til dette fagområde, 2) kan begrunde, planlægge, udføre og evaluere undervisning og formidling i hjemkundskab, som tager hensyn til bestemmelser for folkeskolen og for faget, samt til samfundsudviklingen og til elevernes behov og forudsætninger, 3) opnår kritisk og refleksiv indsigt i faglige, pædagogiske og didaktiske problemstillinger knyttet til faget historisk og aktuelt og med henblik på fremtidsmuligheder og 4) overvejer problemstillinger vedrørende fagområdets betydning for det gode liv/sundhed og livskvalitet og for opdragelse til demokratiske værdier og udvikler sig fagligt, pædagogisk og menneskeligt g ennem arbejdet med hjemkundskabsfaget. Centrale kundskabs - og færdighedsområder Fagdidaktik Fagdidaktikken indgår i alle fagets hovedområder. De studerende skal arbejde med 1) almen- og fagdidaktiske teorier, som vedrører begrundelser for undervisning i faget, såvel historisk som aktuelt og med henblik på fremtidsmuligheder, 2) kriterier for stofudvælgelse, principper for planlægning og evaluering af læreprocesser i relation til bestemmelser for folkeskolen og for faget og til hensynet til den enkelte elevs behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder, 3) skolefagets udvikling i et historisk, pædagogisk og samfundsmæssigt perspektiv, 4) analyse og vurdering af undervisningsmaterialer til faget og 5) fagets relationer til de øvrige praktisk- musiske fag, samt til læreruddannelsens og folkeskolens fag i øvrigt. Fagets hovedområder Hjemkundskabs kernefaglighed rummer kerneområder såvel som perspektiver, som skal behandles hver for sig og i samspil med hinanden, idet d idaktiske overvejelser inddrages. Kerneområder Fødevarer, ernæring, madlavning, måltider, kost, hygiejne og forbrug. Perspektiver 217/276

218 Sundhed og livskvalitet, æstetisk og skabende virksomhed, ressourcer og miljø, teknologiske og samfundsmæssige aspekter, sociale, kulturelle og historiske aspekter, etiske spørgsmål og overvejelser, handlemuligheder i skole, hjem og samfund. Fagets teori og metode I faget indgår følgende faglige grundstrukturer, som behandles enkeltvis og i samspil med hinanden: Håndværk - æstetik - videnskab. Indsigt i hjemkundskabs kerneområder og perspektiver opnås gennem en varieret brug af fagets faglige grundstrukturer samt følgende metoder og arbejdsformer: 1) Praktisk og håndværksmæssig virksomhed. 2) Æstetiske teorier og læreprocesser. 3) Naturvidenskabelige teorier, forklaringer og metoder, herunder samspil med sundhed og ressourcer og miljø. 4) Humanistiske teorier og metoder, herunder samspil med historiske samfundsmæssige og kulturelle processer. 5) Samfundsfaglige og sociologiske teorier og metoder, herunder samspil med sociale forhold og samfundsmæssige vilkår samt med sundhed og med ressourcer og miljø. 6) Etiske spørgsmål og betydning for sundhed og livskvalitet for den enkelte og andre. Sammenhæng i faget og fagets bidrag til sammenhæng i uddannelsen Hjemkundskabsfaget er af tværfaglig karakter og har overlapningsområder til de fleste af folkeskolens og læreruddannelsens fag. Områderne sundhed og livskvalitet og handlemuligheder i skole, hjem og samfund er overordnede for arbejdet med faget. Faget k an bidrage med hjemmets, husholdningens og forbrugerens synsvinkel i tværfaglige samarbejder, og det kan tilbyde en perspektivering, som bygger bro mellem forskellige erkendeformer af såvel videnskabelig som æstetisk karakter. 218/276

219 Bilag 16 Håndarbejde Præambel Kernen i faget håndarbejde i læreruddannelsen er forståelse og fremstilling af den materielle kultur i form af tekstiler og igennem tekstile arbejdsformer. Designbegrebet samler fagets håndværksmæssige, æstetiske og kulturelle dimensioner. Målet er, at den studerende tilegner sig kompetencer til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en varieret undervisning i håndarbejde. Den studerende må derfor opnå viden og erfaring med hensyn til materialer, redskaber og teknikker, indsigt og øvelse i æstetiske erkende- og udtryksformer samt forudsætninger for at reflektere over tekstile produkters og processers forhold til natur, kultur og samfund. Den studerende må desuden udvikle en analyserende, eksperimenterende og problemløsende tilgang til tekstile designprocesser og produkter inden for såvel den håndværksmæssige som den æstetiske og kulturelle dimension i faget. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik 1) Skolefagets begrundelse, mål, indhold og historiske udvikling. 2) Læring gennem oplevelsesmæssig, udtryksmæssig, håndværksmæssig, analytisk og kommunikativ virksomhed. 3) Begrundelse, planlægning, gennemførelse og vurdering af undervisningsningsforløb i forskellige pædagogiske sammenhænge. 4) Visuel kommunikation og faglig formidling af håndværksmæssige, skabende og analytiske processer. Håndværksmæssig virksomhed 1) Tekstile materialers oprindelse, fremstilling og egenskaber set i et globalt og bæredygtigt perspektiv. 2) Fra fiber til form. 3) Fra flade til rumlig form. 4) Forholdet mellem materialer, redskaber og teknikker. Skabende virksomhed 1) Farve, form, funktion, komposition, redskaber og teknikker med henblik på æstetiske erfarings- og produktionsformer. 2) Eksperimenter, udvikling og fornyelse inden for tekstile processer og produkter. 3) Tekstile designprocessser problemløsning og kommunikation. Samfundsmæssig og kulturel virksomhed 1) Tidligere tiders og andre kulturers tekstiltraditioner. 2) Kulturelle, økonomiske og økologiske forudsætninger for menneskers udformning og anvendelse af tekstiler. 219/276

220 3) Tekstilers rolle som nonverbalt kommunikationsmiddel med henblik på forståelse og formidling af symboler, livsstil, hverdagskultur og kulturmøder. Håndarbejdes bidrag til sammenhæng i uddannelsen Faget bidrager til sammenhæng og samspil i uddannelsen på flere niveauer: 1) Anvendelsen af forskellige læreformer, herunder mesterlæreprincipper (kognitiv mesterlære, situeret læring). 2) Anskuelsen af design- og fremstillingsprocesser som problemløsning. 3) Spændvidden i forståelsen af kulturel betydningsdannelse. Faget kan således etablere meningsfulde relationer til ikke blot andre praktiske og æstetiske fag, men også til naturfagene, samfundsfagene og de øvrige kulturfag. 220/276

221 Bilag 17 Idræt Præambel Centralt i idrætsfaget er samspillet mellem det kropslige, det kulturelle og det didaktiske, belyst gennem fagets videnskabelige dimensioner, natur- og sundhedsvidenskabelig og humanistisksamfundsvidenskabelig. Idrætsfagets kerne i læreruddannelsen er undervisning i, om og gennem bevægelse. Målet er, at den studerende tilegner sig 1) alsidige idrætslige færdigheder og kropslige kompetencer samt indsigt i egne og andres reaktioner og handlemuligheder, 2) viden om og forståelse af biologisk og humanistisk idrætsteori i relation til børn og unges fysiske aktivitet og udvikling, 3) viden om og færdighed i at anvende og perspektivere egne og andres oplevelser, iagttagelser og erfaringer i forståelsen af lærerarbejdet i pædagogisk og didaktisk sammenhæng og 4) viden om og færdighed i at analysere og vurdere idrættens funktioner i et livslangt perspektiv set i historiske, kulturelle og sundheds- og samfundssammenhænge. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik 1) Teoretisk og praktisk kompetence i selvstændigt at kunne træffe og begrunde valg i forbindelse med planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning. 2) Didaktisk kompetence til udvikling af idrætsundervisning og læreprocesser i idræt. 3) Vurdering af idrætsundervisning ved hjælp af forskellige perspektiver som det legende, det konkurrencemæssige, det udtryksmæssige, det eksperimenterende, det sundhedsmæssige og det miljømæssige. 4) Kompetence i at kunne integrere kropslige arbejds og udtryksformer i andre fag, herunder muligheder i tværfaglige sammenhænge og projektarbejde. Alsidige idrætslige færdigheder i praksis og teori 1) Udvikling af egne alsidige idrætslige færdigheder samt kropslige kompetencer. 2) Viden om og indsigt i biologiske og humanistiske stofområder i relation til børn og unges fysiske, psykiske og sociale udvikling. 3) Refleksion og perspektivering udfra oplevelser med egen krop. 4) Udtryk og erkendelse gennem kroppen. Praksis- og teorirelationer 1) Ved kobling mellem praksis og teori sammentænkes de oplevelses-, færdigheds-, og kundskabsmæssige dimensioner. 2) Viden og erkendelse skabes i vekselvirkning mellem praksis- og teoriperspektiver. Idrættens traditioner, kulturer og værdier 1) Erkendelse af kropsudfoldelsens relation til livsstil, levevilkår og forholdet mellem natur og kultur. 221/276

222 2) Vurdering og anvendelse af idrættens etiske og æstetiske værdier. 3) Kendskab til idrættens historie og traditioner. Sammenhæng til læreruddannelsens øvrige fag 1) Udvikling af kropslige arbejds- og udtryksformer til brug i tværfaglige sammenhænge og projektarbejde. 2) Forstå betydningen af de oplevelser, der er kropsligt forankret i arbejdet med læreprocesser. 3) Refleksion over kropssprogets betydning i lærerarbejdet. 222/276

223 Bilag 18 Kristendomskundskab/Livsoplysning Præambel Kernen i faget kristendomskundskab/livsoplysning er arbejdet med dannelses- og værdispørgsmål i et religionsfagligt og idéhistorisk perspektiv. Sammenhængen i faget fremkommer ved, at der på tværs af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder arbejdes med forskellige menneskesyns betydning for etik, dannelse og den pædagogiske praksis i skolen. Målet er, at den studerende kvalificeres til at indgå i skolens arbejde med dannelses- og værdispørgsmål ved at tilegne sig 1) viden om kristendommens og andre livsanskuelsers betydning for værdigrundlaget i dansk og europæisk kultur, 2) viden om andre religioner, som spiller en væsentlig rolle i Europa, 3) færdigheder i at vurdere kulturelle, etiske og eksistentielle spørgsmål i brydningen mellem tradition og modernitet samt i mødet med andre kulturer og 4) grundlag for samarbejde med forældre og andre om skolens arbejde med dannelses- og værdispørgsmål. Kristendomskundskab/Livsoplysning og folkeskolens formål Faget kristendomskundskab/livsoplysning sigter imod at sætte den kommende lærer i stand til at løse en række almene opgaver i skolen, jf. om folkeskolens formål i 1 i Folkeskoleloven. 1) Arbejdet med den enkelte elevs alsidige personlige udvikling, der bl.a. omfatter den åndelige og den sociale udvikling, herunder den religiøse og den etiske. 2) Arbejdet med at gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og give dem forståelse for andre kulturer, herunder kristendommen og de kulturer, som indvandrergrupper er præget af, hvilket indbefatter islam. 3) Arbejdet med at forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre i en skole, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Det står som en vigtig opgave i kristendomskundskab/livsoplysning at udlægge disse kernebegreber og deres værdipræmisser i en idéhistorisk kontekst. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Kristendommen 1) Kristendommens baggrund og grundbegreber. 2) Kristendommens væsentlige fremtrædelsesformer i fortid og nutid med vægt på danske forhold. 3) Kristendommens kulturelle betydning i historisk og nutidigt perspektiv. Hovedlinier og knudepunkter i europæisk idéhistorie 1) Den europæiske humanistiske tradition. 2) Oplysning, sekularisering og sekulære livsanskuelser. 3) Menneskerettighedsidéer. 223/276

224 Ikke-kristne religioner 1) Grundlæggende træk i ikke-kristne religioner, der har vundet udbredelse i Europa, herunder islam. 2) Mødet mellem den af kristendommen og sekulariseringen prægede europæiske kultur og andre kulturer. 3) Kulturmødet i skolen. Etiske og eksistentielle spørgsmål 1) Eksistentielle spørgsmål, der rejser sig af menneskets forhold til sig selv og dets omverden. 2) Forskellige opfattelser af etikkens begrundelse og indhold. 3) Etiske og eksistentielle spørgsmål i tilknytning til skole- og lærervirksomhed. Samspil Faget giver grundlag for arbejdet med de pædagogiske fag på flere måder. Dels ved at give et idéhistorisk og begrebsligt grundlag for arbejdet med pædagogisk idéhistorie og etik og sætte dannelsesbegrebet ind i en bredere kulturhistorisk sammenhæng, der inddrager kristendommen og den påvirkning, der historisk set er udgået fra kristendommen. Dels ved at give nogle historisk-samfundsmæssige perspektiver på den kultur, som skolen er en del af, og som der kan trækkes på i faget skolen i samfundet. Endelig giver faget et grundlag for at forholde sig til de alment pædagogiske problemer, der knytter sig til arbejdet med elever med forskellig religiøs og kulturel baggrund. 224/276

225 Bilag 19 Kristendomskundskab/Religion Præambel Kernen i faget er religioner og sekulære livsanskuelser og deres fremtrædelsesformer i historie og nutid, anskuet i et fagdidaktisk perspektiv. Målet er at den studerende kvalificerer sig til at varetage og udvikle undervisning i og med faget i skolen ved at 1) tilegne sig forudsætninger for at anvende fagets indhold, metoder samt undervisnings- og arbejdsformer i undervisningen i faget og i samarbejde med andre fag, 2) udvikle færdighed i at formulere og bearbejde religiøse, filosofiske og etiske spørgsmål, som er væsentlige for skolens elever og 3) udvikle evne til at analysere, vurdere og diskutere udsagn og holdninger med religiøst og filosofisk grundlag med henblik på at drøfte og begrunde religionsundervisningens dannelsesopgave i skolen. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik De forskellige fagdidaktiske indholdsområder angiver dimensioner og aspekter af fagdidaktikken, der behandles i sammenhæng med fagets øvrige hovedområder. 1) Religionsundervisningens forskellige tilgange, herunder narrativ, eksistentiel og fænomenologisk religionsundervisning. 2) Begrundelse, målsætning, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i faget og ud fra faget i tværfaglige sammenhænge. Kriterier for valg af indhold og anvendelse af forskellige arbejdsformer, herunder praktisk-musiske, samt undervisningsmidler, herunder IKT. 3) Mødet mellem elevernes verden og det faglige stof. Elevforudsætninger for at arbejde med religiøse, filosofiske og etiske spørgsmål. Det faglige indholds betydning for børn og unges selvforståelse, kulturelle identitetsdannelse og tilværelsesopfattelse. 4) Begrundelser for skolefaget og dets indhold i historisk perspektiv. Aktuelle bestemmelser om faget i folkeskolen. 5) Samspillet mellem fagdidaktiske og almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske spørgsmål. Fagets bidrag til skolens dannelsesopgave, kultur og samfund. Faglige metoder Religionsfaglige metoder, herunder metoder til analyse og fortolkning af tekster og andet kildemateriale og til sammenligning af forskellige religioner og livsanskuelser. Kristendommens baggrund, tilblivelse og forskellige hovedtanker 1) Forskellige kristendomsopfattelser og deres kulturelle og idehistoriske betydning i dansk, europæisk og internationalt perspektiv. 2) Kristendommens forskellige udtryk i fx livsformer, ritualer, symboler og kunst. 3) Nutidige formuleringer af og udtryk for kristendom. 225/276

226 Andre religioner (fortrinsvis nutidige, levende og praktiserede verdensreligioner) 1) Religionernes baggrund, tilblivelse og forskellige hovedtanker. 2) Religionernes og deres hovedretningers kulturelle og idehistoriske betydning i dansk, europæisk og internationalt perspektiv. 3) Religionernes forskellige udtryk i fx livsformer, ritualer, symboler og kunst. 4) Nutidige formuleringer af og udtryk for religionerne. Filosofi, religionsfilosofi og etik 1) Filosofiske og etiske overvejelser med udgangspunkt i aktuelle spørgsmål, der vedrører den enkelte, forholdet til medmennesket, til samfundet eller naturen. 2) Filosofi, herunder livsfilosofi og filosofi med børn, de forskellige filosofiske opfattelsers muligheder og begrænsninger. 3) Etik, forskellige etiske positioner, deres muligheder og begrænsninger. Religionsfilosofi, herunder forskellige opfattelser af religion og forskellige opfattelser af forholdet mellem religion og modernitet. Aktuelle religiøse strømninger og andre livsanskuelser 1) Forskellige aktuelle strømninger af religiøs og livsanskuelsesmæssig karakter: indhold, baggrund og udbredelse. 2) Religiøse strømningers og andre livsanskuelsers udtryk og betydning i dansk, europæisk og internationalt perspektiv. Samspil med andre fag Faget har mulighed for at indgå i samspil med de fleste fag i læreruddannelse både tematisk og metodisk - det gælder både humanistiske, naturvidenskabelige og praktisk-musiske fag. Faget spiller sammen med de pædagogiske fag, hvad angår filosofi, idehistorie og etik, og kan give et væsentligt bidrag til drøftelse af dannelsesaspektet og etiske spørgsmål i alle skolefagene. 226/276

227 Bilag 20 Matematik Præambel Centralt i matematikfaget i læreruddannelsen står samspillet mellem en række matematiske kompetencer og fagets didaktik. Målet er, at den studerende 1) tilegner sig faglige og fagdidaktiske kompetencer til at kunne begrunde, planlægge, gennemføre, reflektere over og udvikle matematikundervisning, 2) udvikler sine matematiske kompetencer, så der opnås dybde og sammenhæng i folkeskolefagets stofområder og 3) danner sig et begrundet personligt syn på matematik, matematiklæring og matematikundervisning. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Begrebet kompetencer bruges i det følgende som fællesbetegnelse for kundskaber og færdigheder aktiveret i hensigtsmæssig handling. De nævnte kompetencer ses som seminariefagets kernefaglighed. Kompetencerne udvikles gennem arbejde inden for følgende stofområder: tal og regningsarter, algebra, geometri, funktioner, sandsynlighedsregning, statistik samt diskret matematik. Der er under hver af kompetencerne angivet eksempler på muligt valg af indhold. Matematikdidaktiske kompetencer 1) Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. Aktuelle bestemmelser om faget i folkeskolen. 2) Forskellige former for matematikundervisning på baggrund af forskellige syn på matematik og læring. 3) Fastsættelse af mål, valg af indhold, planlægning, udførelse og evaluering af afgrænsede undervisningsforløb - så vidt muligt i samspil med pædagogiske fag og praktik. 4) Valg af og udarbejdelse af undervisningsmateriale. 5) Tilrettelæggelse af læringsmiljøer med særligt henblik på undervisningsdifferentiering og forskellige former for formativ evaluering. Matematisk tankegangs- og ræsonnementskompetence Forholdet mellem fænomenologisk matematik og abstrakt, deduktiv matematik: Erfaring, hypotese, eksperiment, modeksempel; definition, aksiom, sætning, bevis. Erfaringer med længere, eksperimentelle og deduktive forløb. Problembehandlings- og modelleringskompetence 1) Strategier og værktøjer til formulering og løsning af matematiske problemer, fx: specialisering og generalisering, analyse og syntese, skift af repræsentationsform og brug af relevante hjælpemidler, herunder IT. 2) Modelafgrænsning, strukturering, matematisering, oversættelsesprocessen mellem matematik og virkelighed, modelkritik. 227/276

228 3) Aktiv modellering fx i forbindelse med andre linjefag eller med menneskets samspil med naturen. 4) Modellering, herunder simulering, af situationer med usikkerhed og tilfældighed. 5) Tegning som modellering af rummet. Repræsentationskompetence-, symbol- og formalismekompetence samt kommunikationskompetence 1) Forbindelsen mellem modersmålet (mundtlige/skriftlige udtryk) og konkrete, grafiske, elektroniske og symbolske repræsentationer af centrale begreber og sammenhænge i folkeskolens matematikundervisning. 2) Valg af hensigtsmæssig repræsentationsform i forhold til modtageren og konteksten. 3) Den særlige rolle symbolsproget og den effektive symbolbehandling spiller i matematikken. 4) Udvalgte problemstillinger i forbindelse med symbolbrug i folkeskolen, fx: regnealgoritmer, regningsarternes hierarki, introduktion af variabel- og funktionsbegrebet. 5) Faglig og pædagogisk hensigtsmæssig brug af IT og lommeregnere. Samspil med andre fag Faget har mulighed for at indgå i et samspil med mange af læreruddannelsens andre fag. Ikke mindst de naturvidenskabelige fag er afhængige af matematikkens sprog og metoder som værktøj i det faglige arbejde. Man kan først udvikle modelleringskompetencen i matematikfaget, hvis der arbejdes med problemstillinger og emner uden for matematikkens eget univers. Derudover rummer faget en række didaktiske, pædagogiske, æstetiske og historiske dimensioner, der skaber samarbejdsmuligheder med de fleste af læreruddannelsens øvrige fag. 228/276

229 Bilag 21 Musik Præambel Kernen i musikfaget i læreruddannelsen er musikforståelse, musikudøvelse, musikalsk skaben, musikledelse og musikfagets didaktik. Centralt står de studerendes udvikling af musikalske færdigheder og forståelse af musik som undervisningsfag. Målet er, at den studerende tilegner sig praktisk-musikalske, musikteoretiske, musikpædagogiske og musikdidaktiske forudsætninger for at virke som musiklærer i folkeskolen og for at forestå anden musikundervisning og formidling, samt forudsætninger for at kunne medvirke til fortsat faglig-pædagogisk udvikling af musik som undervisningsfag og som skolefag. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik Undervisningen i fagdidaktik omfatter analyse af og refleksion over den tænkning og teori, som ligger bag musikpædagogisk virksomhed, og som har konsekvenser for aktiviteter, handlinger, prioriteringer og valg i forbindelse med gennemførelse og udvikling af musikundervisning. Undervisningen behandler 1) skolefagets indhold og udvikling samt aktuelle bestemmelser for faget i skolen, 2) teorier om musikalitet og om børns musikalske udvikling samt musik som dannelsesfag og begrundelser for faget i skolen set i alment dannende sammenhæng, 3) musikpædagogiske idéer og strømninger samt pædagogiske syn på fagets æstetiske og kulturbærende sider, 4) formidling af aktuel musikpædagogisk forskning, 5) kriterier for valg af indhold og arbejdsformer i skolens musikundervisning og 6) planlægning, gennemførelse og evaluering af musikundervisning samt analytisk, reflekterende og praktisk produktivt arbejde med undervisningsmaterialer i musik. Egne musikalske udtryksfærdigheder Individuel undervisning i sang med stemmedannelse, brugsklaver og hovedinstrument som grundlag for at arbejde med børns musikalske udvikling. Musikforståelse Hørelære og musikteori samt analyse og perspektivering af musik som kunstnerisk, kulturelt, samfundsmæssigt og historisk fænomen indenfor forskellige genrer, tider og kulturer før og efter år Musikudøvelse Sammenspil, en- og flerstemmig sang og aktiviteter inden for musik og bevægelse. Musikalsk skaben Skabende musikalsk arbejde med satsarbejde, improvisation og komposition. 229/276

230 Musikledelse Instruktion, ledelse og understøttelse af vokale og instrumentale musikaktiviteter. Fagets samspil med de øvrige fag i uddannelsen Musik rummer dimensioner af historisk, sproglig, naturvidenskabelig, kropslig, kunstneriskæstetisk og kulturel art, som giver muligheder for funktionelt tværgående samarbejde med alle uddannelsens fag. Praktikforløb planlægges, gennemføres og evalueres som en integreret del af undervisningen i linjefaget. 230/276

231 Bilag 22 Natur/Teknik Præambel Natur/teknik har som fag sin kerne i brede naturfaglige og naturfagsdidaktiske spørgsmål/temaer, samt i bevidstheden om naturfaglig almendannelse. Centralt i faget står natur, livsbetingelser, levevilkår og teknik, og samspillet herimellem. Natur/teknik bygger på elementer fra både biologi, fysik/kemi, geografi og teknik. Målet er, at den studerende tilegner sig 1) viden om, hvordan arbejdet med natur/teknik i skolen kan bidrage til, at børn udvikler naturfaglig erkendelse, lyst til udforskning og ansvarlighed over for miljøet, praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde, samt opnår handlekompetence, 2) viden om, hvordan elever gennem oplevelser, erfaringer og undersøgelser i omverdenen udvikler tanker, sprog og begreber, 3) bred faglig og punktvis dybdegående indsigt i naturfaglige og tekniske fænomener og sammenhænge med særlig relevans for skolefaget natur/teknik, herunder menneskets samspil med naturen, 4) fortrolighed med naturfaglige undersøgelsesmetoder og betragtningsmåder samt praktiske og eksperimenterende arbejdsformer og 5) evnen til at sætte delelementerne fra de centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til det at undervise i skolefaget natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik 1) Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. Bestemmelser om faget i folkeskolen. 2) Skolefaget natur/teknik i det samlede skolebillede og overvejelser om progression i faget, herunder sammenhænge med de øvrige naturfag. 3) Forholde sig til naturfaglige begreber og konkrete og tankemæssige modeller i relation til planlægning og gennemførsel af undervisning. 4) Kriterier for stofudvælgelse, samt principper for planlægning, gennemførsel og evaluering af læreprocesser, der tilgodeser naturfaglig almendannelse og de udviklingsmuligheder, som ligger i faget natur/teknik. 5) Undervisningsmidler, herunder informations- og kommunikationsteknologi som et fagligt/pædagogisk værktøj. Arbejdsmåder og tankegange I faget arbejder de studerende med at 1) iagttage, undersøge, læse, tænke samt foretage praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet og i den omgivende natur, 2) gennemføre ekskursioner og feltarbejde samt bygge enkle apparater og 3) foretage en risikovurdering i forbindelse med undervisningen og kunne handle fornuftigt i forbindelse med uheld. 231/276

232 Emner/temaer 1) Materialer, stoffer, fænomener og apparater fra hverdagen. 2) Dyr, planter og mikroorganismer, deres livsbetingelser, levesteder og tilpasninger, samt eksempler på biotoper og biodiversitet. 3) Kroppen og dens funktioner, samt menneskets sundhed i relation til livsstil, levevilkår og livskvalitet. 4) Centrale sammenhænge i naturen - som f.eks. energistrømme og stofkredsløb. 5) Den atomare og molekylære verden, solsystemet og verdensrummet. 6) Teorier om universets, jordens og livets opståen og udvikling, herunder verdensbilleder. 7) Regionale og globale mønstre - f.eks. klimazoner og plantebælter, landskaber og fordeling af land og hav, samt eksempler på forskellige typer af regioner i vor egen og andre verdensdele. 8) Ressourceudnyttelse, teknik, produktion og miljøproblemer i nære og fjerne samfund - samt relationen til begrebet bæredygtighed; forskellige natursyn og interessemodsætninger i forhold til naturanvendelse. 9) Samfundet og den enkeltes brug af teknik. 10) Naturvidenskabelige arbejdsmetoder og modeller som redskab til produktion af viden og udvikling af erkendelse. Samspil Gennem natur/tekniks naturvidenskabelige grundspørgsmål bliver udgangspunktet for faget hovedsageligt tværfagligt. Natur/tekniks fokus på emner/temaer frem for fag giver en indre sammenhæng, som både knytter de enkelte elementer af faget sammen og muliggør samarbejde med læreruddannelsens øvrige fag. 232/276

233 Bilag 23 Praktik Præambel Praktik er et undervisningsfag i læreruddannelsen. Praktikkens centrale elementer er øvelse, refleksion og samarbejde i et professionsperspektiv. Praktik er en integreret del af læreruddannelsen med en gennemgående og sammenbindende funktion. Målet er, at den studerende alene og i samarbejde med andre udvikler kompetencer til at 1) målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, 2) reflektere over og begrunde undervisning og 3) varetage almene læreropgaver og indgå i skolens daglige virksomhed. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1) Valg af indhold og undervisnings- og arbejdsformer i fag og tværfaglige forløb. 2) Differentiering af undervisnings- og læringsformer under hensyntagen til elevforudsætninger, rammer og mål. 3) Valg, fremstilling og anvendelse af undervisningsmidler. 4) Samarbejde med elever om målsætning og tilrettelæggelse af undervisningsforløb. 5) Evaluering af undervisning og elevens læring. 6) Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af undervisning og socialt samspil. 7) Læreren som klasselærer. 8) Lærerens sociale opgaver og konflikthåndtering. 9) Samarbejdet om børn med særlige behov. 10) Deltagelse i skolens kollega- og skole-hjem samarbejde. 11) Skolens demokrati og elevmedbestemmelse i praksis. 12) Kommunikation af lærererfaringer. Samspil Praktik er en integreret del af læreruddannelsen og har en gennemgående og sammenbindende funktion. Linjefag, pædagogiske fag og praktik forbindes gennem vejledning og udvikler i fællesskab de faglige, didaktiske og praktisk-metodiske kompetencer, der kendetegner lærerprofessionen. 233/276

234 Bilag 24 Samfundsfag Præambel I faget foretages beskrivelser, analyser og vurderinger af samfundsmæssige fænomener, herunder konflikter, samarbejde og social integration på baggrund af samspillet mellem økonomiske, politiske og sociale strukturer og forskellige aktørers værdi- og interessebaserede handling. Målet er, at den studerende tilegner sig 1) grundlag for kritisk at kunne beskrive, analysere og vurdere samfundsforhold, samfundskonflikter og samfundsforandringer og tage begrundet stilling til dem og 2) forudsætninger for - under anvendelse af faglig og pædagogisk viden - at kunne målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i samfundsfag i folkeskolen og andre områder inden for uddannelsessystemet. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik På baggrund af den studerendes kvalifikationer fra andre fag i læreruddannelsen arbejdes i fagdidaktikken med 1) samfundsfags begrundelse, indhold og historiske udvikling, herunder bestemmelser om faget i folkeskolen, 2) samfundsfags formål belyst gennem forskellige demokratibegreber, -teorier og dannelsessyn, 3) samspillet mellem samfundsfaglige problemstillinger og pædagogiske synsvinkler, 4) kriterier for udvælgelse af forskellige typer stof og undervisningsmaterialer samt brug af informations- og kommunikationsteknologi, 5) principielle metodiske problemstillinger ved undervisning i og anden formidling af samfundsforhold, samfundskonflikter og samfundsforandringer og 6) planlægning og gennemførelse af udadrettede aktiviteter, herunder studierejser, institutionsog virksomhedsbesøg. Samfundsfaglig teori og metode 1) Samfundsfilosofi, herunder forskellige forståelsesrammer for modernitet, senmodernitet og postmodernitet. 2) Teorier, begreber og metoder fra politologi, økonomi, sociologi og international politik. 3) Videnskabsteoretiske indfaldsvikler til studiet af samfund. 4) Kvantitativ og kvalitativ metode. Faglige stofområder 1) Sociale grupperinger, socialt samspil og kultur. a) Individ og fællesskab. b) Levevilkår, sociale klasser og livsformer. c) Kultur, normer og værdier. d) Modernitetsbegrebet og andre sociale forståelsesrammer. e) Uddannelse og kommunikation. 2) Politiske systemer, demokrati og demokratiske processer. 234/276

235 a) Politisk socialisering og politisk deltagelse. b) Statsbegrebet, politiske regimer og politiske institutioner. c) Politiske ideologier. d) Menneskerettigheder. e) Sekundær værdifordeling. f) Velfærdsstater og velfærdssamfund. 3) Økonomiske systemer, udviklingstendenser og interesser. a) Global, national og personlig økonomi. b) Produktion og forbrug. c) Primær værdifordeling. d) Teknologisk udvikling. e) Arbejdsmarkedsforhold. f) Økonomisk politik. 4) Internationale forhold i globalt perspektiv. a) Internationale aktører. b) Sikkerhedspolitiske problemer. c) Danmarks og Europas placering i verden. d) Global udvikling og uligheder. e) Globalisering og glokalisering. 5) Samfund og naturgrundlag. a) Ressourcer, energi og energiforbrug. b) Produktions- og forbrugsmønstres miljøeffekter. c) Forskellige natursyn. d) Bæredygtig udvikling. Samspil med uddannelsens øvrige fag Faget har teoretiske, filosofiske og metodiske berøringsflader til Skolen i samfundet, pædagogik, psykologi samt en række liniefag. Det kan tillige spille en særlig perspektiverende rolle i tværfaglige sammenhænge, herunder i forbindelse med projektforløb, ved at bidrage med kontekst for andre fags problemstillinger. 235/276

236 Bilag 25 Sløjd Præambel Processen fra idé over planlægning og udførelse til den endelige værdsættelse af det færdige produkt samt praktiske, undersøgende og skabende processer er grundlæggende for arbejdet i sløjd. Målet er, at den studerende tilegner sig 1) kundskaber og færdigheder, der knytter sig til skabende håndværksmæssig fremstilling, 2) kundskaber i at planlægge, udføre og vurdere sløjdundervisning, 3) indsigt i begrebet skabende håndværksmæssig fremstilling, dets kulturhistorie og dets betydning for dannelsesprojektet og 4) forudsætninger for at kunne indgå i den faglige pædagogiske debat om fortsat udvikling af sløjd. Centrale kundskabs og færdighedsområder Fagdidaktik 1) Kendskab til det formelle grundlag for faget sløjd i skolen. 2) Kendskab til fagets historie. 3) Viden om og erfaring med planlægning, gennemførelse og vurdering af sløjdundervisning. 4) Perspektivering af den studerendes selvstændige sløjdarbejde i forhold til didaktik og praktikforløb. 5) Perspektivering af den studerendes selvstændige sløjdarbejde i forhold til didaktik og praktikforløb. 6) Erfaring med og viden om forskellige sløjdmiljøer som erfaringsrum for og med kroppen. 7) Indsigt i teorier om og erfaring med sløjdfagets læreformer, undervisningsformer og arbejdsformer. 8) Perspektivering og stillingtagen til sløjds fortsatte udvikling. Fagets hovedområder, emner og temaer 1) Kendskab til og opøvelse af færdigheder i håndværksmæssige fremstillingsformer, der knytter sig til arbejdet med træ og metal suppleret med andre materialer. 2) Færdigheder i vedligeholdelse af elementære værktøjer og maskiner, der indgår i bearbejdning af træ og metal. 3) Praktiske og teoretiske erfaringer med designprocesser. 4) Praktiske og teoretiske erfaringer med og analyse af designede produkter. 5) Mødet med kulturers produktproducerende historie samt kendskab til menneskers muligheder som skabere og brugere af produktkultur. 6) Sløjdlærerens sikkerhed, herunder solidt kendskab til og erfaring med brug af elektriske maskiner samt indsigt i arbejdsmiljømæssige problemstillinger. 7) Elevernes arbejdsmiljø og sikkerhed, herunder viden om skoleelevers brug af elektriske maskiner i undervisningen. 8) Arbejdet med og stillingtagen til læringsperspektiver vedrørende historiske og nutidige teknologier. 9) Erfaring med fagets materialer og processer i et bæredygtigt perspektiv. 236/276

237 10) Erfaring med dokumentation af processer og produkter. 237/276

238 Bilag 26 Tysk Præambel Forberedelse til lærervirksomhed i tysk som fremmedsprog er fagets kerne. Stofområder er sprog og kultur, sprogbrug, sprogtilegnelse og formidling, som integreres til et helhedssyn. Stofområder behandles overordnet i et fagdidaktisk perspektiv med en dannelses- og en professionsrettet indfaldsvinkel. Målet er at den studerende tilegner sig 1) kvalifikationer til at undervise i tysk som fremmedsprog, 2) færdigheder i at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere tyskundervisning på forskellige trin, 3) viden om, hvordan tysk som fremmedsprog kan indgå i forskellige tværfaglige projekter og læringsdimensioner, 4) kombinerede færdigheder mht. at lytte, tale, læse og skrive, 5) viden om sprog og sprogbrug, samt sprogtilegnelsesteorier og 6) socio- og interkulturel viden og forståelse gennem mødet med tysksprogede kulturer. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik De studerende arbejder med 1) undervisningsplanlægning, undervisningsmetoder, undervisningsmedier, progression og evalueringsformer og 2) læringsbetingelser og -forudsætninger. Kombinerede kommunikative færdigheder De studerende opnår personlige færdigheder i at bruge tysk hensigtsmæssigt, når de læser, lytter, taler og skriver. Sprog, sprogbrug og sprogtilegnelse De studerende arbejder med 1) viden om sprogets form og funktion, 2) indsigt i sprogbrugsregler, 3) viden om tekstgrammatik og pædagogiske grammatikker samt 4) indsigt i sprogtilegnelsesmodeller. Kulturformidling I arbejdet indgår 1) væsentlige sider af kultur- og samfundsforhold i de tysktalende lande i et historisk perspektiv med hovedvægten på Tyskland, 2) viden om litteraturens rolle i forbindelsen med kulturformidling og 3) viden om kulturmøders betydning for fremmed og egen forståelse. 238/276

239 Fagets samspil med de øvrige fag i læreruddannelsen I samspil med de pædagogisk-psykologiske fag kan tysk indgå i tværfaglige projekter, der behandler formidlings- og læringsdimensioner. I samspil med de andre sprogfag kan tysk samarbejde om sprogdidaktiske problemstillinger, i samspil med de praktisk-musiske fag om den praktisk-musiske dimension. Den kulturformidlende dimension giver muligheder for at arbejde tværfagligt ud fra forskellige faglige indfaldsvinkler. 239/276

240 Bilag 30 Kursus i skrivning og retorik for studerende, der vælger matematik, men ikke dansk Præambel Kernen i kurset er udvikling af almene professionsrettede kompetencer inden for skrivning og retorik, som grundlag for al lærervirksomhed. Skrivning Målet er 1) at den studerende tilegner sig basale skrivefærdigheder og kan anvende disse i den daglige kommunikation og undervisning samt 2) at den studerende bliver i stand til at vejlede børn i skrivning og medvirke i tværfaglige forløb i folkeskolen, hvor skrivning indgår. Centrale kundskabs- og færdighedsområder De studerende skal tilegne sig viden om 1) skriftens kulturhistorie, 2) håndskrift og håndskrivningsprocessen, herunder skrivevanskeligheder, og 3) ergonomiske forhold ved håndskrivning og computerskrivning. De studerende skal tilegne sig professionsrettede færdigheder i 1) at skrive de basale håndskriftformer, herunder tal og tegn, 2) at udarbejde hensigtsmæssigt lay-out i håndskrevne såvel som computerskrevne tekster og 3) at kunne analysere og vurdere børneskrift og vejlede barnet i hensigtsmæssig håndskrivning og computerskrivning. Retorik Målet er 1) at den studerende opnår viden om retorik og færdighed i mundtlig formidling, og 2) tilegner sig forudsætninger for at vurdere børns talesprog. De centrale kundskabs- og færdighedsområder De studerende skal tilegne sig viden om 1) retorikkens og mundtlighedens genrer og argumentationsanalyse, 2) samspillet mellem tale og kropssprog, 3) stemme og stemmevanskeligheder samt 4) børns sproglige og talemæssige dysfunktioner. De studerende skal tilegne sig professionsrettede færdigheder i 1) at læse op og fortælle i en tolkende og stilrigtig fremførelse, 2) at fremlægge mundtlige oplæg og 3) at observere børns talesprog med henblik på visitering. 240/276

241 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen (2005) BEK nr 373 af 19/05/2005 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører LOV Nr. 481 af 31/05/2000 LBK Nr. 981 af 01/11/2000 2, stk. 4. Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 3 Bilag 25 Psykologi Sløjd Forskriftens fulde tekst Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen 1 I bekendtgørelse nr. 382 af 19. juni 1998 om uddannelse af lærere til folkeskolen foretages følgende ændringer: 1. Bilag 3 erstattes af vedhæftede Bilag Bilag 25 erstattes af vedhæftede Bilag 25. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. juli Undervisningsministeriet, den 19. maj 2005 P.M.V. Uffe Toudal Pedersen Styrelseschef /Kirsten Lippert 241/276

242 Bilag 3 Psykologi Præambel Psykologi i læreruddannelse har særlig fokus på viden, begreber og teorier om børn og unges læring, udvikling og sociale samspil i forskellige sammenhænge. Faget sætter endvidere perspektiv på den studerendes og lærerens professionelle udvikling. Centralt i faget står pædagogisk psykologi. Målet er, at den studerende 1) udvikler kompetencer til at iagttage og handle på grundlag af en psykologisk funderet forståelse af læreren som aktør på individniveau, på gruppeniveau, på organisationsniveau og på samfundsniveau, 2) tilegner sig viden og forståelse for psykologiens centrale begreber og teoridannelser og 3) tilegner sig forståelse for menneskets mangesidige livssammenhænge, virkelighedsopfattelser og udviklingsvilkår. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1) Metateoretiske forudsætninger for vurdering af psykologiens anvendelsesområder i lærervirksomhed. 2) Menneskets sociale, kognitive og emotionelle udvikling. 3) Personlighedsteoretisk forståelse, personlighed, identitet eller selv. 4) Kundskab, læring, kompetence og mestring. 5) Sociale relationer, interaktion og kommunikation. 6) Socialisation og interkulturel psykologi. 7) Læreren som procesleder med henblik på facilitering af forandrings-, udviklings- og læringsprocesser for grupper og individer. Samspil med uddannelsens øvrige fag Dele af undervisningen kan foregå i samarbejde med de øvrige pædagogiske fag og i andre tværeller parallelfaglige sammenhænge, hvor faget kan bidrage med sine særlige perspektiver på bl.a. udvikling, læring og kommunikation. 242/276

243 Bilag 25 Sløjd Præambel Processen fra idé over planlægning og udførelse til den endelige værdsættelse af det færdige produkt samt praktiske, undersøgende og skabende processer er grundlæggende for arbejdet i sløjd. Målet er, at den studerende tilegner sig 1) kundskaber og færdigheder, der knytter sig til skabende håndværksmæssig fremstilling, 2) kundskaber i at planlægge, udføre og vurdere sløjdundervisning, 3) indsigt i begrebet skabende håndværksmæssig fremstilling, dets kulturhistorie og dets betydning for dannelsesprojektet og 4) forudsætninger for at kunne indgå i den faglige pædagogiske debat om fortsat udvikling af sløjd. Centrale kundskabs og færdighedsområder Fagdidaktik 1) Kendskab til det formelle grundlag for faget sløjd i skolen. 2) Kendskab til fagets historie. 3) Viden om og erfaring med planlægning, gennemførelse og vurdering af sløjdundervisning. 4) Perspektivering af den studerendes selvstændige sløjdarbejde i forhold til didaktik og praktikforløb. 5) Indsigt i sløjdfagets betydning og muligheder i samspillet med skolen og dens øvrige fag. 6) Erfaring med og viden om forskellige sløjdmiljøer som erfaringsrum for og med kroppen. 7) Indsigt i teorier om og erfaring med sløjdfagets læreformer, undervisningsformer og arbejdsformer. 8) Perspektivering og stillingtagen til sløjds fortsatte udvikling. Fagets hovedområder, emner og temaer 1) Kendskab til og opøvelse af færdigheder i håndværksmæssige fremstillingsformer, der knytter sig til arbejdet med træ og metal suppleret med andre materialer. 2) Færdigheder i vedligeholdelse af elementære værktøjer og maskiner, der indgår i bearbejdning af træ og metal. 3) Praktiske og teoretiske erfaringer med designprocesser. 4) Praktiske og teoretiske erfaringer med og analyse af designede produkter. 5) Mødet med kulturers produktproducerende historie samt kendskab til menneskers muligheder som skabere og brugere af produktkultur. 6) Sløjdlærerens sikkerhed, herunder solidt kendskab til og erfaring med brug af elektriske maskiner samt indsigt i arbejdsmiljømæssige problemstillinger. 7) Elevernes arbejdsmiljø og sikkerhed, herunder viden om skoleelevers brug af elektriske maskiner i undervisningen. 8) Arbejdet med og stillingtagen til læringsperspektiver vedrørende historiske og nutidige teknologier. 9) Erfaring med fagets materialer og processer i et bæredygtigt perspektiv. 10) Erfaring med dokumentation af processer og produkter. 243/276

244 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser BEK nr 356 af 19/05/2005 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører LOV Nr. 142 af 26/04/1972 1, stk LOV Nr. 671 af 13/12/1978 2, stk 4-7. LOV Nr. 100 af 14/03/1979 2, stk LBK Nr. 759 af 14/11/1990 2, stk. 4 og 6. LBK Nr. 631 af 30/08/1991 1, stk LBK Nr. 657 af 28/07/ , stk. 2 og 4. LOV Nr. 307 af 24/04/1996 2, stk. 2. LOV Nr. 498 af 12/06/1996 2, stk. 2. LBK Nr. 865 af 27/09/1996 6, stk. 1, og 6 a. LOV Nr af 29/12/1997 1, stk. 2, og 11. LOV Nr. 481 af 31/05/2000 5, stk. 1, og 11, stk LOV Nr. 488 af 31/05/ , stk. 2, 19, 21, stk. 2, 30, stk. 2, og 32. LBK Nr. 980 af 01/11/2000 2, stk. 6-7, og 24, stk. 2. LBK Nr. 981 af 01/11/2000 2, stk. 4-5, og 18, stk. 2. LBK Nr. 982 af 01/11/2000 2, stk. 4-5, og 14 a, stk. 2. LBK Nr. 983 af 01/11/2000 2, stk. 4-5, og 14 a, stk. 2. LBK Nr. 231 af 30/03/2001 6, stk. 1-2, og 10, stk LOV Nr. 247 af 06/04/ LOV Nr. 252 af 08/05/2002 2, stk. 2. LOV Nr. 253 af 08/05/2002 2, stk. 2. LBK Nr. 871 af 23/10/ og 23, stk. 1. LBK Nr. 954 af 28/11/2003 1, stk. 2, og 38. LBK Nr. 956 af 28/11/2003 2, stk. 9-12, og 18, stk. 2. LBK Nr. 183 af 22/03/2004 4, stk. 1, 33, stk. 2, og 69 LBK Nr. 823 af 15/07/ og 32, stk. 2. LBK Nr af 02/12/2004 6, stk. 1 og 3, og 28 Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 Formål og anvendelsesområde Tilrettelæggelse og planlægning Adgang til prøve Prøveformer Prøveafholdelse Bedømmerne (censor og eksaminator) Bedømmelse Beviser Fejl og mangler ved prøver Klager over prøver Klager over afgørelser truffet af en institution eller et ankenævn 244/276

245 Kapitel 12 Kapitel 13 Andre regler Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Forskriftens fulde tekst Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser I medfør af 1) 4, stk. 1, 33, stk. 2, og 69 i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 22. marts 2004, 2) 1, stk. 5 6, i lov nr. 142 af 26. april 1972 om fodterapeuter, som ændret ved 20 i lov nr. 352 af 14. maj 1992 og 1 i lov nr. 69 af 4. februar 2004, 3) 8 og 32, stk. 2, i lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr juli 2004, 4) 2 og 23, stk. 1, i lov om landbrugsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 871 af 23. oktober 2002, som ændret ved 2 i lov nr. 297 af 30. april 2003, 5) 1, stk. 2, og 38 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 954 af 28. november 2003, 6) 2, stk. 6-9, i lov nr. 100 af 14. marts 1979 om kliniske tandteknikere, som ændret ved 24 i lov nr. 352 af 14. maj 1992 og 4 i lov nr. 69 af 4. februar 2004, 7) 2, stk. 2, i lov nr. 498 af 12. juni 1996 om tandplejere, 8) 34, stk. 2, og stk. 4, i lov om apotekervirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 28. juli 1995, 9) 1, stk. 2, og 11 i lov nr af 29. december 1997 om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser), 10) 5, stk. 1, og 11, stk. 2 3, i lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser, 11) 6, stk. 1 og 3, og 28 i lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr af 2. december 2004, 12) 2, stk. 4 5, og 18, stk. 2, i lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. november 2000, 13) 2, stk. 4 5, og 14 a, stk. 2, i lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom, jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 1. november 2000, 14) 2, stk. 6 7, og 24, stk. 2, i lov om uddannelse af pædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 980 af 1. november 2000, 15) 2, stk. 4 5, og 14 a, stk. 2, i lov om uddannelse til håndarbejdslærer, jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 1. november 2000, 16) 11, stk. 2, 19, 21, stk. 2, 30, stk. 2, og 32 i lov nr. 488 af 31. maj 2000 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, 17) 2, stk. 4-7, i lov nr. 671 af 13. december 1978 om jordemødre, som ændret ved 34 i lov nr. 217 af 23. april 1986 og 22 i lov nr. 352 af 14. maj 1992, 18) 2, stk. 4 og stk. 6, i lov om sygeplejersker, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 14. november 1990, som ændret ved 23 i lov nr. 352 af 14. maj 1992, 19) 1, stk. 7-10, i lov om terapiassistenter, jf. lovbekendtgørelse nr. 631 af 30. august 1991, som ændret ved 19 i lov nr. 352 af 14. maj 1992, 13 i lov nr. 482 af 31. maj 2000 og 8 i lov nr. 69 af 4. februar 2004, 20) 2, stk. 2, i lov nr. 307 af 24. april 1996 om kliniske diætister, som ændret ved 11 i lov nr. 69 af 4. februar 2004, 245/276

246 21) 2, stk. 2, i lov nr. 252 af 8. maj 2002 om radiografer, 22) 2, stk. 2, i lov nr. 253 af 8. maj 2002 om bioanalytikere, 23) 6, stk. 1 2, og 10, stk. 2 3, i lov om Danmarks Journalisthøjskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 30. marts 2001, 24) 6, stk. 1, og 6 a, i lov om teknika, jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 27. september 1996, 25) 2, stk. 9 12, og 18, stk. 2, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse ) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 956 af 28. november 2003, og 26) 1 i lov nr. 247 af 6. april 2001 om afholdelse af danske prøver og eksaminer i udlandet, fastsættes: Kapitel 1 Formål og anvendelsesområde 1. I denne bekendtgørelse er uddannelser, der er tilrettelagt efter reglerne i nr. 1-6 i præamblen, benævnt grundlæggende erhvervsrettede uddannelser. Uddannelser, der er tilrettelagt efter reglerne i nr i præamblen, er benævnt videregående uddannelser. 2. Formålet med prøver og eksamener, som er reguleret i bekendtgørelsen, er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for faget og uddannelsen. Stk. 2. Bekendtgørelsen angår prøver og eksamener, som efter regler om de enkelte uddannelser mv. dokumenteres ved prøve- eller eksamensbeviser. Stk. 3. Det følger af reglerne om uddannelserne, hvilke prøver og eksamener der indgår i uddannelserne, i hvilket omfang prøveresultater skal vægtes i deres indbyrdes forhold, og hvilke krav der stilles for udstedelse af bevis for afsluttet uddannelse. Kapitel 2 Tilrettelæggelse og planlægning 3. Prøverne skal tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til væsentlige mål og krav. Stk. 2. Opgaverne til en prøve stilles af institutionen, medmindre andet er bestemt i reglerne for den enkelte uddannelse. Institutioner, der udbyder samme uddannelse, kan stille opgaver, der er fælles for institutionerne. Stk. 3. Når opgaverne til en prøve stilles af Undervisningsministeriet, fastsætter ministeriet dato og tidspunkt for afholdelse af prøven. 4. Det påhviler institutionen at gøre eksaminanderne bekendt med, hvilke mål og krav der er væsentlige for prøverne. Stk. 2. I studieordningen, uddannelsesplanen, uddannelsesordningen eller tilsvarende regler for den enkelte uddannelse fastsætter institutionen inden for rammerne af denne bekendtgørelse og reglerne for den enkelte uddannelse følgende regler om prøver: 1) Planlægning: a) Hvilke prøver og andre bedømmelser der indgår i uddannelsen. b) Antallet af prøver, herunder delprøver og udtræk af prøvefag, og vægtningen af de karakterer, der gives i de enkelte prøver, jf. 2, stk. 3. c) Indstilling og eventuel afmelding til prøver, herunder ved sygdom, jf d) Ved hvilke prøver m.v. der gives karakterer, og ved hvilke der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået eller Godkendt/Ikke godkendt. e) Prøveformer, herunder om eksaminanden kan vælge mellem flere prøveformer, jf /276

247 f) Opfyldelse af deltagelsespligt og aflevering af opgaver og projekter mv., der er en forudsætning for eller en del af en prøve. 2) Et eksamensreglement om afholdelse af prøver: a) Anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske, jf. 15. b) Det anvendte sprog ved prøven, jf. 17. c) Særlige prøvevilkår, jf. 18. d) Brug af egne og andres arbejder, jf. 19. e) Uregelmæssigheder, jf. 16, stk. 2 3, og 19 og 42. f) Klager, jf. kap. 10. g) Identifikation af eksaminanderne. 3) Øvrige regler for de videregående uddannelser: a) Hvorledes bedømmelsen af eksaminandens formulerings - og staveevne indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, jf. 37, stk. 2. Stk. 3. Det skal af de af institutionen fastsatte regler, jf. stk. 2, fremgå, at institutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler, der alene er fastsat af institutionen. Stk. 4. Det påhviler institutionen at orientere eksaminanderne og de øvrige medvirkende ved prøver om prøvereglerne, jf. stk. 2. Reglerne skal være tilgængelige på institutionens hjemmeside. Kapitel 3 Adgang til prøve 5. Institutionen kan for hver enkelt prøve fastsætte en frist for, hvornår indstilling til og afmelding fra prøver skal finde sted. Hvis en frist for afmelding ikke er fastsat, kan afmelding finde sted, indtil prøven begynder, jf. 16. Stk. 2. Foreligger rettidig afmelding ikke, betragtes prøven med hensyn til antallet af eksamensforsøg som påbegyndt, jf. 6. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af sygdom, jf. 7. Stk. 3. Institutionen kan dispensere fra den fastsatte frist, jf. stk. 1, når det er begrundet i usædvanlige forhold. 6. Er en prøve ikke bestået efter reglerne om uddannelsen, kan eksaminanden på ny indstille sig til eller deltage i samme prøve eller anden form for bedømmelse, jf. dog 9. Stk. 2. En prøvegang er brugt, når prøven er begyndt, jf. 16. Stk. 3. Ved grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, jf. 1, stk. 1, kan eksaminanden deltage i samme prøve 2 gange. Institutionen kan tillade deltagelse i 1 prøvegang mere, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Ved prøver omfattet af 12 træffer institutionen afgørelse efter samråd med det faglige udvalg. Stk. 4. Ved videregående uddannelser, jf. 1, stk. 1, kan eksaminanden indstille sig 3 gange til samme prøve. Institutionen kan tillade indstilling op til 2 gange mere, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Manglende studieegnethed er ikke usædvanlige forhold. Stk. 5. Ny prøve skal afholdes snarest muligt og så vidt muligt senest, når den pågældende prøve igen afholdes ved institutionen, eventuelt som sygeprøve, jf. 7, stk. 1. Stk. 6. En eksaminands modtagelse af et tilbud om omprøve i henhold til 42, stk. 2-4, 48, stk. 1, nr. 2, eller 53, stk. 1, nr. 2, betragtes ikke som en genindstilling. 7. En eksaminand, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom, skal have mulighed for at aflægge prøven snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, skal eksaminanden have mulighed for at aflægge 247/276

248 prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. For eksamen som svendeprøve eller en del af en svendeprøve tilrettelægges sygeprøve efter samråd med det faglige udvalg. Stk. 2. Består prøven af flere dele, hvor der gives karakter for hver del, aflægger eksaminanden kun prøve i den eller de dele, der ikke er gennemført, med mindre andet følger af reglerne om uddannelsen. Dette gælder også, hvor de enkelte karakterer regnes sammen til én karakter for den samlede prøve. Stk. 3. Andre særlige omstændigheder, hvorved en eksaminand praktisk forhindres i at møde til eksamen, kan efter institutionens konkrete vurdering behandles efter stk. 1 og I de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, jf. 1, aflægger eleven prøve i et fag, når eleven har fulgt undervisningen i det pågældende undervisningsforløb eller har opnået godskrivning herfor, medmindre andet følger af reglerne om de enkelte uddannelser. Institutionen afgør, om eleven har opfyldt betingelsen. 9. Ved korte og mellemlange videregående uddannelser skal studerende inden udgangen af 2. semester efter studiestart indstille sig til den eller de prøver, den studerende efter regler fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen eller i studieordningen skal deltage i inden udgangen af 2. semester. Stk. 2. Prøven eller prøverne i henhold til stk. 1 skal være bestået inden udgangen af 4. semester efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Stk. 3. Institutionen kan for den enkelte studerende dispensere fra de tidspunkter, der er fastsat for at indstille sig til og/ eller bestå prøven eller prøverne i stk. 1, hvis det er begrundet i barsel eller usædvanlige forhold. Kapitel 4 Prøveformer 10. Prøveformerne skal samlet tilgodese uddannelsens formål, og prøveformerne skal endvidere sikre, at der kan foretages en individuel bedømmelse af eksaminanderne. For selvstuderende kan prøver og anden bedømmelse tilrettelægges særskilt. Stk. 2. Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver, medmindre andet er bestemt af Undervisningsministeriet. 11. Institutionen fastsætter formen for den enkelte prøve, jf. 4, stk. 2, når andet ikke fremgår af bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse. Stk. 2. Ved fastsættelsen af prøveformen indgår følgende elementer: 1) Prøvens grundlag: a) Forlægget (spørgsmål, opgave og lignende), hvis besvarelse danner grundlag for bedømmelsen. b) Eventuelt inddragelse af andet materiale. c) Eventuelt begrænsning i brug af hjælpemidler, jf ) Prøveforløb: a) Tidsrammen. b) Eventuelt lodtrækning, jf. stk. 4. c) Eventuelt forberedelse, herunder varighed og form. d) Eksaminationens gennemførelse. 3) Besvarelsens form: a) Skriftlig. b) Mundtlig. c) Praktisk. 248/276

249 d) Kombinationer af litra a c. Stk. 3. Prøven kan være elektronisk baseret, hvad angår grundlag, forløb og besvarelse eller elementer heraf. Stk. 4. Opgaverne til prøver med mundtlig besvarelse fordeles ved lodtrækning blandt eksaminanderne, medmindre andet fremgår af reglerne om de enkelte prøver. Hver eksaminand skal kunne vælge mellem mindst 4 muligheder. Ved lodtrækningen skal eksaminator samt censor eller institutionens leder være tilstede, dog ikke ved interne prøver i de videregående uddannelser, jf. 30, stk Prøver ved eksamen i erhvervsuddannelserne kan helt eller delvist udgøre eller indgå i en svendeprøve. I uddannelsesbekendtgørelserne kan det efter det faglige udvalgs bestemmelse være fastsat, at en eller flere prøver i den afsluttende skoleperiode i en uddannelse kan udgøre en svendeprøve eller indgå som en del af en svendeprøve. Stk. 2. Ved eksamen som svendeprøve eller som del af en svendeprøve gælder: 1) Opgaverne stilles af institutionen efter samråd med det faglige udvalg eller en opgavekommission nedsat af det faglige udvalg. 2) Bedømmelsen foretages af eksaminandens lærer, der er eksaminator, og normalt 2 censorer (skuemestre) udpeget af det faglige udvalg. Disse censorer skal have den fornødne indsigt i uddannelsen og det fagområde, prøven vedrører, og må ikke have ansættelse ved institutionen eller elevens praktiksted eller være elevens arbejdsgiver. Ved praktiske prøver skal censorerne være tilstede under hele prøven, medmindre andet fremgår af reglerne om uddannelsen. 3) Det faglige udvalg afholder alle udgifter i forbindelse med deltagelsen af de censorer, som det faglige udvalg har udpeget, samt udgifter ved de faglige udvalgs udarbejdelse af opgaveforslag. 4) De opnåede karakterer indgår i institutionens grundlag for udstedelse af (skole)bevis efter reglerne om uddannelsen. Stk. 3. Det faglige udvalg kan til brug for censorerne (skuemestrene) udarbejde en censorvejledning og kan heri fastsætte regler om indberetningspligt til det faglige udvalg vedrørende de forhold, som er nævnt i 25. Institutionen skal have kopi af censorvejledningen til brug for eksaminator. Stk. 4. Institutionen aftaler med det faglige udvalg, hvordan proceduren i øvrigt skal være for prøver, der udgør en svendeprøve eller er en del af en svendeprøve. Stk. 5. Klager vedrørende bedømmelse af eksamen som svendeprøve eller som en del af en svendeprøve afgøres af institutionen i samråd med det faglige udvalg. Kapitel 5 Prøveafholdelse 13. Prøver med mundtlig og praktisk besvarelse er offentlige, jf. dog stk. 2 og 3, medmindre de er omfattet af en aftale efter 56, stk. 3. Stk. 2. Kliniske prøver med patientdeltagelse er kun offentlige med patientens tilladelse. Stk. 3. Ved en individuel prøve, hvor eksaminanden eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være tilstede i eksamenslokalet, før de selv er blevet eksamineret. Stk.4. Institutionen kan ved de praktiske og mundtlige prøver begrænse adgangen til eksamenslokalerne af pladsmæssige grunde, og enkeltpersoner kan nægtes adgang eller bortvises, hvis dette findes nødvendigt for at sikre den fornødne ro og orden i forbindelse med prøven. Institutionen kan endvidere fravige bestemmelsen i stk. 1, hvis der foreligger særlige omstændigheder, herunder hvor hensynet til eksaminanden taler herfor. 249/276

250 Stk. 5. Institutionen kan foretage lyd- eller billedoptagelser af en mundtlig prøve, hvis optagelserne indgår som en del af eksamensforløbet. Dog kan eksaminanden foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve. Stk. 6. Kun eksaminator og censor må være til stede under voteringen ved praktiske og mundtlige prøver, herunder mundtligt forsvar af projekter. Institutionen kan dog bestemme, at kommende eksaminatorer kan overvære en votering. 14. Institutionen skal sikre, at prøverne gennemføres under forhold, der er egnede til at udelukke, at eksaminanden kommunikerer utilsigtet. Stk. 2. Institutionen skal sikre, at eksaminanden har hensigtsmæssige arbejdsforhold ved prøverne. 15. Under prøverne er anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske, tilladt, medmindre der i reglerne for den enkelte prøve er fastsat begrænsninger i anvendelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Institutionen kan fastsætte begrænsning i adgangen til at anvende elektroniske hjælpemidler af kapacitetsmæssige grunde. 16. En prøve er begyndt, når uddelingen af opgaverne er begyndt, når forberedelsesmateriale eller opgavetitel er udleveret til eksaminanden, eller når eksaminanden er blevet bekendt med prøvespørgsmålet eller lignende. Stk. 2. En eksaminand, der kommer for sent til en skriftlig prøve, kan kun deltage i prøven, hvis institutionen anser det for udelukket, at den pågældende kan have modtaget nogen oplysning om opgaven, og finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet. Prøvetiden kan kun i usædvanlige tilfælde forlænges. Stk. 3. En eksaminand, der kommer for sent til en mundtlig prøve, kan få tilbud om at blive eksamineret på et senere tidspunkt, hvis institutionen finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet. 17. Prøverne aflægges på dansk, jf. dog stk. 2 og 3. Prøverne kan eventuelt aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere eksaminandens færdigheder i dansk. Stk. 2. Har undervisningen i et fag været meddelt på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. Institutionen kan fravige denne regel. Stk. 3. Institutionen kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade en eksaminand, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Dette gælder dog ikke prøver, der forudsætter fremstilling på dansk. Stk. 4. Stk. 2 og 3 gælder ikke for læreruddannelsen og pædagoguddannelsen. 18. Institutionen tilbyder særlige prøvevilkår til eksaminander med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til eksaminander med tilsvarende vanskeligheder samt til eksaminander med et andet modersmål end dansk, når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne eksaminander med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbudet ikke sker en ændring af prøvens niveau. 19. En eksaminand, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden eksaminand uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, skal af institutionen bortvises fra prøven. Stk. 2. Opstår der under eller efter en prøve formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, indberettes dette til institutionen. Bliver formodningen bekræftet, bortviser institutionen eksaminanden fra prøven. 250/276

251 Stk. 3. Udviser en eksaminand forstyrrende adfærd, kan institutionen bortvise eksaminanden fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver institutionen først en advarsel. Stk. 4. Institutionen kan i de i stk. 1-3 nævnte tilfælde under skærpende omstændigheder beslutte, at eksaminanden skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning. Stk. 5. En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt en prøveindstilling, jf. 6, stk. 3 og Institutionen kan afholde prøve på en dansk repræsentation i udlandet, bortset fra prøver i henhold til 12, når eksaminanden og vedkommende repræsentation er indforstået hermed, og når det er begrundet i, at eksaminanden af praktiske eller økonomiske grunde ikke kan deltage i institutionens prøver i Danmark. Afholdelse af danske prøver i udlandet skal finde sted efter bekendtgørelsens regler i øvrigt. Stk. 2. Undervisningsministeriet kan godkende, at institutionen afholder prøve i udlandet andre steder end på repræsentationer, hvis dette kan ske på samme betingelser som i Danmark, og eksaminanden samtykker heri. Stk. 3. Institutionen kan bemyndige en person i udlandet til at forestå den praktiske afvikling af prøven. Stk. 4. Prøven kan afholdes som en videokonference. Institutionen udpeger eller godkender en tilsynsførende, der skal være hos eksaminanden under prøven. Lærer, eksaminator og censor(er) kan opholde sig andre steder, men skal eksaminere og give karakterer efter bekendtgørelsen i øvrigt. 21. Institutionen afholder de særlige udgifter, der er forbundet med prøvens afholdelse i udlandet. Stk. 2. Bekendtgørelsen om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten finder anvendelse ved afholdelse af prøver på danske repræsentationer i udlandet. Stk. 3. Institutionen kan lade eksaminanden helt eller delvist betale de udgifter, som institutionen har afholdt i forbindelse med prøvens afholdelse. Det er en betingelse, at eksaminanden forud skriftligt har erklæret sig villig til at betale de pågældende udgifter på grundlag af et af institutionen meddelt skøn over beløbets forventede størrelse. Institutionen kan betinge prøvens afholdelse af, at beløbet forudbetales. Kapitel 6 Bedømmerne (censor og eksaminator) 22. Ved bedømmelsen af eksaminandernes præstationer medvirker censorer, jf. dog 30, stk. 2. Stk. 2. En censor skal have 1) indgående kendskab til faget eller fagområdets forudsætninger, mål og metoder, 2) specifik kompetence inden for et eller flere faglige delområder, som indgår i uddannelsen, og 3) viden om uddannelsens anvendelsesmuligheder, herunder kendskab til aftagernes situation og behov. Stk. 3. En person, der er fyldt 70 år, kan ikke virke som censor. Stk. 4. Inden en prøves afholdelse informerer institutionen censor om de gældende regler for uddannelsen, herunder denne bekendtgørelse, samt forsyner censor med andet materiale, der har betydning for censorernes virksomhed. 23. Censorerne må ikke være ansat på den institution, hvor de skal virke som censorer. Stk. 2. Ved fordeling af censorarbejdet skal det tilstræbes, at der 251/276

252 1) inddrages censorer fra flere institutioner og censorer fra det relevante arbejdsmarked (aftagercensorer) ved tilrettelæggelse af censuren inden for en given uddannelse, 2) jævnligt inddrages nye censorer ved fordeling af censorarbejdet, og 3) ikke forekommer gentagen og gensidig censur inden for en periode på 2 år. Stk. 3. For censor gælder i øvrigt bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet. 24. Ved en censors pludselige forfald og eller lignende, hvor det ikke har været muligt at tilkalde en beskikket censor, udpeger institutionen en anden censor, som opfylder kravene i 22 og 23. Stk. 2. Ved de videregående uddannelser skal institutionen hurtigst muligt orientere censorformandskabet om udpegning efter stk Censorerne skal 1) påse, at uddannelsernes prøver er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat i bekendtgørelser eller i henhold til bekendtgørelser, 2) medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler, og 3) medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og øvrige regler for uddannelsen. Stk. 2. Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til personligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i 1 år. 26. Konstaterer censor, at de forhold, der er omtalt i 25, stk. 1, ikke er opfyldt, eller får censor formodning om væsentlige problemer eller mangler i institutionens varetagelse af en uddannelse, afgiver censor indberetning herom til institutionen. Institutionen videresender indberetningen til Undervisningsministeriet med sine bemærkninger. Ved de videregående uddannelser videresendes indberetningen med kopi til censorformandskabet. For prøver i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser 27. Undervisningsministeriet beskikker censorer efter indstilling fra institutionerne, jf. dog 12, stk. 2. Institutionerne er ansvarlige for, at indstillingerne er i overensstemmelse med kravene i 22, stk. 2. Ministeriet kan beskikke andre censorer end de af institutionerne indstillede. Stk.2. En oversigt over de beskikkede censorer kan efter Undervisningsministeriets nærmere bestemmelse samles i et censorkatalog, hvorfra institutionen udpeger censorer efter aftale med censors uddannelsesinstitution og fordeler censorarbejdet under iagttagelse af reglerne i 23. Stk. 3. Censor afgiver efter anmodning fra ministeriet indberetning om eksamensafholdelse og eksamensresultater. 28. Undervisningsministeriet kan udpege særlige censorer, der erstatter institutionens udpegning af censorer i henhold til 27, stk. 2. Stk. 2. Undervisningsministeriet meddeler institutionerne senest to måneder, før den pågældende prøve afholdes, til hvilke prøver særlige censorer er udpeget. 29. Eksaminator ved den enkelte prøve er den eller de lærere, der har undervist eksaminanden. Stk. 2. Foreligger der særlige omstændigheder, herunder eksaminators forfald på grund af sygdom, kan institutionen udpege en anden til eksaminator. Stk. 3. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eksaminanden. 252/276

253 For prøver i videregående uddannelser 30. Prøverne er enten interne eller eksterne. Stk. 2. Ved interne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere lærere udpeget af institutionen (eksaminator). Stk. 3. Ved eksterne prøver foretages bedømmelsen af eksaminator og af en eller flere censorer, der er beskikket af Undervisningsministeriet. Stk. 4. De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder. Mindst halvdelen af en uddannelse opgjort i ECTS-point skal for den enkelte studerende dokumenteres ved eksterne prøver, med mindre der i bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse er bestemt andet. 31. Undervisningsministeriet opretter for hver af de videregående uddannelser et landsdækkende korps af beskikkede censorer, uanset om uddannelsen udbydes på en eller flere institutioner. Et censorkorps kan desuden omfatte flere uddannelser, hvis de er beslægtede, og antallet af censorer begrunder det. Stk. 2. Censorkorpset skal sammensættes således, at det samlede korps dækker alle de fag eller fagområder, der indgår i uddannelsen, og det ansættelsesområde, som uddannelsen sigter mod. Stk. 3. Mindst en tredjedel af censorerne i censorkorpset skal være personer, der har deres hovedbeskæftigelse uden for de institutioner, der udbyder videregående uddannelser på et af de ansættelsesområder, uddannelsen sigter imod (aftagercensorer). En mindre andel af aftagercensorer kan forekomme, når særlige forhold begrunder det. 32. Undervisningsministeriet beskikker censorerne til de eksterne prøver efter indstilling fra institutionerne i overensstemmelse med kravene i 22, stk. 2. Ministeriet kan beskikke andre censorer end de af institutionen indstillede. Det bør så vidt muligt tilstræbes, at der i censorkorpset er en ligelig fordeling af mandlige og kvindelige censorer, og at der indgår censorer tilknyttet udenlandske uddannelsesinstitutioner i censorkorpset for de uddannelser og fag, hvor dette er relevant. Stk. 2. En oversigt over beskikkede censorer kan efter ministeriets nærmere bestemmelse samles i et censorkatalog. Stk. 3. Censorerne beskikkes for 4 år ad gangen. Ved hver ny beskikkelsesperiode udskiftes mindst en fjerdedel af censorerne i censorkorpset. Der kan dog inden for perioden beskikkes supplerende censorer. Stk. 4. Ministeriet kan bringe en censorbeskikkelse til ophør inden periodens udløb. 33. En beskikket censor skal 1) virke som censor ved uddannelsens, fagets eller fagområdets eksterne prøver, jf. 25, 26 og 30, stk. 3, 2) medvirke ved de opgaver, der er nævnt i 35, 3) ved eksamensterminens afslutning afgive en beretning om eksamensforløbet til institutionen og formandskabet, jf. 35, stk. 2, nr. 2 og 3, og 4) medvirke ved behandling af klager over prøver, jf. 46, stk. 2, og 51, stk Censorerne i hvert censorkorps vælger for en 4-årig periode en censorformand og en eller flere næstformænd. Ved læreruddannelsen og pædagoguddannelsen udpeges dog en næstformand inden for hvert fag eller fagområde. Det hidtidige censorformandskab afholder valget. Stk. 2. Censorkorpsets formand og næstformand/næstformænd danner et censorformandskab. Mindst 1 af censorerne i formandskabet skal være aftagercensor. Stk. 3. Censorformandskabet repræsenterer censorerne i censorkorpset over for ministeriet og institutionen/erne. 253/276

254 35. Censorformandskabet fordeler efter samråd med institutionen eller institutionerne opgaverne til censur blandt censorerne i censorkorpset under iagttagelse af reglerne i 23. Undervisningsministeriet kan dog bestemme, at censoropgaverne inden for et censorkorps pålægges af ministeriet. Stk. 2. Censorformandskabet skal som led i kvalitetssikringen af uddannelserne 1) rådgive Undervisningsministeriet ved beskikkelse af censorer, 2) rådgive institutionerne og Undervisningsministeriet på grundlag af censorindberetninger om uddannelsernes kvalitet og hensigtsmæssighed i forhold til arbejdsmarkedet og i forhold til videre uddannelsesforløb, 3) afgive en årlig beretning til institutionerne og Undervisningsministeriet. Beretning afgives på baggrund af censorernes indberetninger, jf. 33, stk. 1, nr. 3, og indgår i grundlaget for evalueringer af uddannelsen eller faget, 4) besvare høringer om væsentlige ændringer i uddannelsernes bekendtgørelser og studieordninger, og 5) i øvrigt være til rådighed for hverv med tilknytning til censorvirksomheden, som formandskabet får tillagt i kraft af andre regler. Stk. 3. Censorformandskabet medvirker til en løbende dialog om udviklingen i uddannelsen eller faget/fagområdet ved mindst hvert andet år at afholde censormøder med censorerne i censorkorpset og kontaktmøder mellem institutionerne og censorerne. 36. Institutionerne dækker udgifterne til censorformandskabets og censorernes virke. Institutionerne yder efter forudgående aftale med censorformandskabet administrativ og praktisk bistand. Kapitel 7 Bedømmelse 37. Der foretages ved alle prøver en individuel bedømmelse af eksaminandens præstation. Bedømmelsen sker i øvrigt efter reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen). Stk. 2. I de videregående uddannelser skal der ved bedømmelsen af professionsbachelorprojekt, afsluttende eksamensprojekt eller afgangsprojekt anvendes 13-skalaen. Ved bedømmelsen skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på eksaminandens formulerings- og staveevne, hvis eksamenspræstationen er affattet på dansk. Institutionen kan dispensere herfra for eksaminander, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse. Det fastsættes i studieordningen, hvorledes formulerings- og staveevne indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, jf. 4, stk. 2, nr. 3, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. Formuleringsog staveevne kan indgå i bedømmelsen af andre prøver. 38. Beståede prøver kan ikke tages om. Stk. 2. Består en prøve af flere delprøver, kan delprøver med karakteren 5 eller derunder ikke tages om, når den samlede prøve er bestået, medmindre andet er bestemt i reglerne om uddannelsen. 39. Ved prøver, hvor bedømmelsen ikke meddeles eksaminanden umiddelbart efter prøven, fastsætter institutionen en dato, hvor bedømmelsen vil blive bekendtgjort. Datoen meddeles eksaminanderne samtidig med meddelelsen om prøvens afholdelse, enten ved opslag eller på anden måde. 254/276

255 Kapitel 8 Beviser 40. Institutionen udsteder bevis for fuldført uddannelse, jf. dog 12, medmindre andet er fastsat i reglerne for den enkelte uddannelse. Stk. 2. Beviset skal som minimum indeholde oplysninger om følgende: 1) Den færdiguddannedes navn og cpr. nr. eller anden tilsvarende identifikation. 2) Den udstedende myndighed. 3) Uddannelsens betegnelse og hjemmel. 4) De enkelte uddannelseselementer, for videregående uddannelser angivet i ECTS-point. 5) De uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, med angivelse af de opnåede bedømmelser. 6) De på anden vis dokumenterede uddannelses-elementer. 7) Meritoverførte prøver, eventuelt med angivelse af de opnåede bedømmelser som Bestået, Godkendt eller en karakter efter 13-skalaen. 8) Eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog bortset fra norsk og svensk. 9) Den betegnelse uddannelsen giver den færdiguddannede ret til på dansk og oversat til engelsk. Stk. 3. Den færdiguddannede kan tillige få sit bevis udfærdiget på engelsk. Stk. 4. Som bilag til beviset for en grundlæggende erhvervsrettet uddannelse udsteder institutionen efter anmodning fra den færdiguddannede et fremmedsproget Certificate Supplement, der i overensstemmelse med de vejledende retningslinjer fastlagt af Den Europæiske Union beskriver uddannelsen samt giver oplysninger om institutionen og om dennes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem. Stk. 5. Som bilag til beviset for videregående uddannelser udsteder institutionen et engelsksproget Diploma Supplement, der i overensstemmelse med den af EU-Kommissionen, Europarådet og UNESCO/CEPES udviklede standardmodel beskriver uddannelsen samt giver oplysninger om institutionen og om dennes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem. Stk. 6. Beviset må ikke indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår, jf. 18. Stk. 7. Samlet bevis for en uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor eleven eller den studerende sidst er indskrevet. Stk. 8. Til elever eller studerende, der forlader uddannelsen uden at have fuldført den, udsteder institutionen på foranledning af eleven eller den studerende dokumentation for beståede dele af uddannelsen, for videregående uddannelser angivet i ECTS-point. 41. Karakterer og eventuelt eksamensgennemsnit for den enkelte eksaminand indberettes til Undervisningsministeriet efter ministeriets bestemmelse. Stk. 2. Institutionen opbevarer de oplysninger, der er nødvendige for at udstede beviser, i 30 år efter eksamens eller prøvens afslutning. Stk. 3. Ophører en institution med at eksistere eller af anden årsag ikke kan opbevare dokumenterne i overensstemmelse med stk. 2, skal institutionen sikre anden betryggende opbevaring efter de herom gældende regler. Stk. 4. For så vidt angår eksaminer som svendeprøve og eksaminer som en del af en svendeprøve, er det de faglige udvalg, der har opbevaringspligten som anført i stk. 2 og 3, hvis udvalget efter reglerne om uddannelsen udsteder uddannelsesbevis. 255/276

256 Kapitel 9 Fejl og mangler ved prøver 42. Bliver institutionen i forbindelse med en prøve opmærksom på fejl og mangler, der kan udbedres, træffer institutionen, evt. efter drøftelse med bedømmerne eller opgavestillerne, afgørelse om, hvordan udbedringen skal ske. Stk. 2. Ved væsentlige fejl og mangler tilbyder lederen ombedømmelse eller omprøve, jf. dog stk. 4. Tilbuddet gælder for alle de eksaminander, hvis prøve lider af samme fejl og mangler. Stk. 3. Ved fejl og mangler af særlig grov karakter kan lederen træffe afgørelse om at annullere allerede afholdt prøve og foranstalte en omprøve, jf. dog stk. 4. Stk. 4. Er opgaverne ved prøven stillet af Undervisningsministeriet, skal institutionen inddrage ministeriet, der træffer afgørelse efter stk. 1 3 efter samråd med institutionen. 43. Ombedømmelse og omprøve i henhold til 42, stk. 2, kan ikke resultere i en lavere karakter. Omprøve, der skyldes annullering af den oprindelige prøve, jf. 42, stk. 3, kan resultere i en lavere karakter. Stk. 2. Institutionen kan tilbageholde bevis, jf. kapitel 8, indtil sagen er afgjort. Kapitel 10 Klager over prøver 44. Klager over forhold ved prøver indgives af eksaminanden til institutionen. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Hvis eksaminanden er undergivet forældremyndighed, kan klagen tillige indgives af forældremyndighedens indehaver. Stk. 2. Klagen indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde. Institutionen kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det. Stk. 3. Til brug for klagesagen skal eksaminanden have udleveret en kopi af den stillede opgave og ved prøver med skriftlig besvarelse tillige kopi af egen opgavebesvarelse, bortset fra skriftlige opgaver, der er omfattet af Eksaminanden kan fortsætte uddannelsen under klagesagens behandling, medmindre andet er fastsat i bekendtgørelse eller i henhold til bekendtgørelse. 46. Klagen kan vedrøre 1) prøvegrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav, 2) prøveforløbet eller 3) bedømmelsen. Stk. 2. Institutionen forelægger straks klagen for de oprindelige bedømmere, jf. dog stk. 3. Udtalelsen fra bedømmerne skal kunne danne grundlag for institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål. Institutionen fastsætter en frist på normalt 2 uger for afgivelse af udtalelserne. Klageren skal have lejlighed til at kommentere udtalelserne inden for en frist af normalt 1 uge. Stk. 3. Når opgaverne ved prøven er stillet af Undervisningsministeriet, videresender institutionen straks klager, der drejer sig om prøvegrundlaget, til ministeriet, ledsaget af institutionens udtalelse. 47. Afgørelse af klager træffes af institutionen, jf. dog stk. 2. Afgørelsen træffes på grundlag af bedømmernes faglige udtalelse og klagerens kommentarer til udtalelsen. 256/276

257 Stk. 2. Er opgaverne ved prøven stillet af Undervisningsministeriet, træffer ministeriet afgørelse vedrørende klager over prøvegrundlaget og i øvrigt om, i hvilket omfang, der skal gives tilbud om omprøve. 48. Afgørelsen, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på 1) en ny bedømmelse (ombedømmelse), 2) tilbud om ny prøve (omprøve) eller 3) at klageren ikke får medhold i klagen. Stk. 2. Kun når bedømmerne er enige om det, kan institutionens afgørelse gå ud på, at klageren ikke får medhold. Stk. 3. Institutionen skal straks give klageren og bedømmerne meddelelse om afgørelsen. 49. Institutionen udpeger ny censor og eventuelt ny eksaminator til ombedømmelsen eller omprøven. Har Undervisningsministeriet udpeget censor ved den oprindelige prøve i henhold til 28, underretter institutionen ministeriet om sin afgørelse af klagesagen, og ministeriet udpeger en ny censor. Stk. 2. Besluttes det at foretage ny bedømmelse eller at give tilbud om omprøve, gælder beslutningen alle de eksaminander, hvis eksamen lider af samme mangel. Dog har Undervisningsministeriet ved klager over centralt stillede prøver den endelige afgørelse af, i hvilket omfang der skal foretages ny bedømmelse, og i hvilket omfang der skal gives tilbud om omprøve. Stk. 3. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Stk. 4. Omprøve kan resultere i en lavere karakter, mens ombedømmelse ikke kan resultere i en lavere karakter. Stk. 5. Accepteres tilbud om omprøve som resultat af klagen, og bevis er udstedt, jf. 40, stk. 1, skal institutionen inddrage beviset, indtil prøven er gennemført, og evt. udstede et nyt. Anke af afgørelse i de videregående uddannelser 50. Ved de videregående uddannelser kan klageren indbringe institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål, jf. 47, stk. 1, for et af institutionen nedsat ankenævn, jf. 51, der træffer afgørelse. Stk. 2. Klageren indgiver anken til institutionen. Anken skal være skriftlig og begrundet. Stk. 3. Anken skal indgives senest 2 uger efter, at klageren er gjort bekendt med institutionen afgørelse. Institutionen kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det. 51. Institutionen nedsætter et ankenævn hurtigst muligt efter indgivelse af en anke. Der kan nedsættes permanente ankenævn. Institutionen afholder udgiften til ankenævn. Stk. 2. Nævnet består af to beskikkede censorer, en eksaminationsberettiget lærer og en studerende inden for fagområdet. Stk. 3. Censorformanden, jf. 34, stk. 1, udpeger de to censorer. Censorformanden udpeger en af censorerne som formand for nævnet. Censorformanden kan udpege sig selv som censor eller som formand. Stk. 4. Institutionen udpeger den eksaminationsberettigede lærer og den studerende. 52. For at ankenævnet kan være beslutningsdygtigt, skal alle nævnets medlemmer deltage i nævnets drøftelse og alle sagens akter være fremsendt til alle medlemmer. Drøftelsen kan foregå skriftligt, herunder elektronisk, hvis der er enighed blandt nævnets medlemmer om skriftlig behandling, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Kan der ikke opnås enighed i ankenævnet, afsluttes drøftelsen ved et møde, hvor alle nævnets medlemmer skal være til stede. Afsluttes drøftelsen med afstemning, og der er stemmelighed, er formandens stemme udslaggivende. 257/276

258 53. Ankenævnets afgørelse kan gå ud på 1) en ny bedømmelse (ombedømmelse) ved nye bedømmere, 2) tilbud om ny prøve (omprøve) ved nye bedømmere eller, 3) at klageren ikke får medhold i anken. Stk. 2. Går ankenævnets afgørelse ud på en af de i stk. 1, nr.1 2, nævnte muligheder, har afgørelsen virkning for alle eksaminander, hvis eksamen lider af samme mangel. Dog har Undervisningsministeriet ved klager over centralt stillede prøver den endelige afgørelse af, i hvilket omfang der skal gives tilbud om omprøve. Stk. 3. Omprøve kan resultere i en lavere karakter, mens ombedømmelse ikke kan resultere i en lavere karakter. Stk. 4. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog 55, stk Ankenævnets afgørelse, der skal være begrundet, meddeles institutionen snarest muligt og ved vintereksamen senest 2 måneder og ved sommereksamen senest 3 måneder efter, at anken er indgivet til institutionen. Stk. 2. Kan anken ikke behandles inden for denne frist, skal institutionen hurtigst muligt underrette klageren herom med angivelse af begrundelsen herfor og oplysning om, hvornår anken forventes færdigbehandlet. Stk. 3. Institutionen giver hurtigst muligt klageren meddelelse om og bedømmerne kopi af afgørelsen. Stk. 4. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Kapitel 11 Klager over afgørelser truffet af en institution eller et ankenævn 55. Klager over afgørelser, der er truffet af institutionen eller af ankenævnet, jf. 50, efter reglerne i bekendtgørelsen, kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål, jf. dog stk. 2. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist på normalt 1 uge. Institutionen sender klagen, udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer til Undervisningsministeriet. Fristen for indgivelse af klage til institutionen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Stk. 2. For de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser indbringes klager over institutionens afgørelser for et klageudvalg efter reglerne i lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Kapitel 12 Andre regler 56. Eksaminanden har ophavsretten til produkter, der fremkommer som resultat af en prøve, i henhold til reglerne i lov om ophavsret, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Eksaminanden har tillige ejendomsretten til disse produkter mod betaling af eventuelle udgifter til materialer, som er anvendt ved prøven, jf. dog stk. 3. Hvis eksaminanden ikke gør ejendomsretten gældende inden for 2 måneder, efter at resultatet af bedømmelsen er meddelt, overgår ejendomsretten til institutionen. Stk. 3. Inddrager prøveforløbet parter uden for institutionen, aftales det forudgående mellem institutionen, eksaminanden og tredjeparten, i hvilket omfang de under respekt af gældende ophavsretlige regler er berettiget til at anvende de resultater, der fremkommer som et led i prøve- 258/276

259 forløbet, herunder om eventuelle oplysninger vedrørende tredjepartens forhold, der forekommer i opgaveløsningerne, må offentliggøres. 57. Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Stk. 2. Undervisningsministeriet kan tillade, at bekendtgørelsens regler fraviges som et led i forsøg og udviklingsarbejde, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i 5, stk. 3, 9, stk. 3, 37, stk. 2, 44, stk. 2, og 50, stk. 3. Kapitel 13 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 58. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2005 og har virkning for prøver påbegyndt 1. august 2005 eller senere. Stk. 2. Ved grundlæggende erhvervsrettede uddannelser får bestemmelsen i 27, stk. 1, dog først virkning fra den 1. august Stk. 3. Ved videregående uddannelser får bestemmelsen i 10, stk. 2, og i 30, stk. 4, 2. punktum, dog først virkning fra den 1. februar Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 573 af 21. juni 1996 om eksamensordning på erhvervsskolerne mv. ophæves. Dog finder 5, 6 og 8 fortsat anvendelse indtil 1. august Stk. 5. Bekendtgørelse. nr af 20. november 2000 om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet og bekendtgørelse nr. 332 af 25. maj 1993 om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet ophæves. De før 1. august 2005 beskikkede censorkorps opretholdes beskikkelsesperioden ud. Undervisningsministeriet, den 19. maj 2005 P.M.V. Uffe Toudal Pedersen Styrelseschef /Kirsten Lippert 259/276

260 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (gammel) BEK nr 350 af 19/05/2005 (Gældende) LOV Nr. 142 af 26/04/1972 LOV Nr. 671 af 13/12/1978 LOV Nr. 100 af 14/03/1979 LBK Nr. 759 af 14/11/1990 LBK Nr. 631 af 30/08/1991 LOV Nr af 22/12/1993 LBK Nr. 657 af 28/07/1995 LOV Nr. 307 af 24/04/1996 LOV Nr. 498 af 12/06/1996 LOV Nr af 29/12/1997 LOV Nr. 481 af 31/05/2000 LOV Nr. 488 af 31/05/2000 LBK Nr. 980 af 01/11/2000 LBK Nr. 981 af 01/11/2000 LBK Nr. 982 af 01/11/2000 LBK Nr. 983 af 01/11/2000 LBK Nr. 231 af 30/03/2001 LOV Nr. 252 af 08/05/2002 LOV Nr. 253 af 08/05/2002 LBK Nr. 871 af 23/10/2002 LBK Nr. 870 af 21/10/2003 LBK Nr. 954 af 28/11/2003 LBK Nr. 956 af 28/11/2003 LOV Nr. 95 af 18/02/2004 LOV Nr. 96 af 18/02/2004 LOV Nr. 97 af 18/02/2004 LBK Nr. 183 af 22/03/2004 LBK Nr. 402 af 28/05/2004 LBK Nr. 823 af 15/07/2004 LBK Nr af 02/12/2004 LBK Nr. 16 af 07/01/2005 Bilag 1 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Forskriftens fulde tekst Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse I medfør af 1) 1, stk. 5, i lov nr. 142 af 26. april 1972 om fodterapeuter, som ændret ved 1 i lov nr. 69 af 4. februar 2004, 260/276

261 2) 2, stk. 4, i lov nr. 671 af 13. december 1978 om jordemødre, 3) 2, stk. 6, i lov nr. 100 af 14. marts 1979 om kliniske tandteknikere, som senest ændret ved 4 i lov nr. 69 af 4. februar 2004, 4) 2, stk. 4, i lov om sygeplejersker, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 14. november 1990, som ændret ved lov nr. 352 af 14. maj 2003, 5) 1, stk. 7, i lov om terapiassistenter, jf. lovbekendtgørelse nr. 631 af 30. august 1991, som ændret ved 8 i lov nr. 69 af 4. februar 2004, 6) 1, stk. 1, i lov nr af 22. december 1993 om sundhedspersonalets videreuddannelse m.v., 7) 34, stk. 2, i lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 28. juli 1995, 8) 2, stk. 2, i lov nr. 307 af 24. april 1996 om kliniske diætister, som ændret ved 11 i lov nr. 69 af 4. februar 2004, 9) 2, stk. 4, i lov nr. 498 af 12. juni 1996 om tandplejere, 10) 1, stk. 2, i lov nr af 29. december 1997 om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser), 11) 5, stk. 1, i lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser, 12) 4, stk. 5, nr. 3, i lov om forberedende voksenundervisning (FVU-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 7. januar 2005, 13) 19 i lov nr. 488 af 31. maj 2000 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, 14) 2, stk. 6-7, i lov om uddannelse af pædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 980 af 1. november 2000, 15) 2, stk. 5, i lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. november 2000, 16) 2, stk. 4, i lov om uddannelse til håndarbejdslærer, jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 1. november 2000, 17) 2, stk. 4, i lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom, jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 1. november 2000, 18) 6, i lov om Danmarks Journalisthøjskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 30. marts 2001, 19) 2, stk. 2, i lov nr. 252 af 8. maj 2002 om radiografer, 20) 2, stk. 2, i lov nr. 253 af 8. maj 2002 om bioanalytikere, 21) 2 i lov om landbrugsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 871 af 23. oktober 2002, som ændret ved lov nr. 297 af 30. april 2003, 22) 14, stk. 8, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 870 af 21. oktober 2003, 23) 1, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 954 af 28. november ) 2, stk. 9 og 10, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 956 af 28. november 2003, 25) 6, stk. 1 og 3, i lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr af 2. december 2004, 26) 29 i lov nr. 95 af 18. februar 2004 om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), 27) 27 i lov nr. 96 af 18. februar 2004 om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), 28) 25 i lov nr. 97 af 18. februar 2004 om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hfloven), 29) 33, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 22. marts 2004, 30) 5, stk. 3, i lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 402 af 28. maj 2004, 261/276

262 31) 8 i lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 15. juli 2004, fastsættes: 1. Uddannelsessøgende skal ved prøver, der indgår i eksaminer, og ved prøver i enkeltfag bedømmes individuelt efter følgende karakterskala (13-skalaen): 13: For den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation. 11: For den udmærkede og selvstændige præstation. 10: For den udmærkede, men noget rutineprægede præstation. 9: For den gode præstation, der ligger lidt over middel. 8: For den middelgode præstation. 7: For den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel. 6: For den netop acceptable præstation, jf. dog stk. 2. 5: For den usikre og ikke tilfredsstillende præstation. 03: For den meget usikre, meget mangelfulde og utilfredsstillende præstation 00: For den helt uantagelige præstation. Stk. 2. For elever i grundskolen og 10. klasse gives karakteren 6 for den noget usikre, men nogenlunde tilfredsstillende præstation. Stk. 3. Karakterskalaens krav til den enkelte præstation finder tilsvarende anvendelse ved afgivelse af årskarakterer og lignende standpunktsbedømmelser. Stk. 4. På de videregående uddannelser kan der dog tillige anvendes bedømmelsen Bestået/Ikke bestået ved prøver, der indgår i eksamen, jf. 11, stk. 1, og som dækker op til 1/3 af uddannelsen. På designuddannelsen og på uddannelsen til voksenunderviser kan bedømmelsen Bestået/Ikke bestået i det hele anvendes. Stk. 5. Det kan i reglerne for de enkelte erhvervsuddannelser, for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, for fodterapeutuddannelsen samt for forberedende voksenundervisning være fastsat, at der anvendes bedømmelsen Bestået/Ikke bestået eller en anden karakterskala end 13-skalaen. Den opnåede bedømmelse kan ikke omregnes til en karakter efter 13-skalaen. Stk. 6. Bekendtgørelsens bestemmelser om bedømmelsen Bestået/Ikke bestået finder tilsvarende anvendelse ved bedømmelsen Godkendt/Ikke godkendt. Stk. 7. Ved oversættelse af karakterskalaen til engelsk anvendes de betegnelser, som fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen. 2. Bedømmelse af præstationer og standpunkter skal ske på grundlag af de faglige krav, der er opstillet for den pågældende uddannelse (absolut karaktergivning). Præstationen eller standpunktet skal bedømmes ud fra såvel fagets formål som undervisningens beskrevne indhold. Der må ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne (relativ karaktergivning). Stk. 2. Når en prøve er begyndt, skal der gives en bedømmelse, med mindre prøven afbrydes på grund af bortvisning eller på grund af sygdom, som berettiger til sygeeksamen. 3. Ved enhver bedømmelse efter 13-skalaen skal præstationen eller standpunktet først placeres inden for en af følgende fire karaktergrupper: 1) Udmærket, karaktererne 13, 11 og 10. 2) Middel, karaktererne 9, 8 og 7. 3) Det netop acceptable, jf. 1, stk. 1, eller det noget usikre, men nogenlunde tilfredsstillende, jf. 1, stk. 2, karakteren 6. 4) Usikker, karaktererne 5, 03 og /276

263 Stk. 2. Efter placeringen afgøres det for så vidt angår karaktergrupperne udmærket, middel og usikker, hvilken karakter inden for gruppen præstationen eller standpunktet skal vurderes til. Stk. 3. Karakterfastsættelsen sker på baggrund af en samlet vurdering af, i hvilket omfang præstationen eller standpunktet opfylder de beskrevne krav. 4. Til karaktergruppen udmærket (karaktererne 13, 11 og 10) hører præstationer og standpunkter, hvor den uddannelsessøgende 1) viser omfattende og sikker viden henholdsvis omfattende og sikker færdighed i faget, 2) skelner klart mellem væsentligt og uvæsentligt, 3) viser en meget omfattende viden om begreber og metoder henholdsvis omfattende færdighed i begreber og metoder, 4) redegør for disse og disponerer et emne på en sådan måde, at næsten alle relevante forhold medtages, 5) giver en dækkende begrundelse for at fremdrage disse forhold, 6) sammenligner eller kombinerer begreber, metoder og informationer på meget sikker måde og vurderer og generaliserer tilsvarende ud fra dem og 7) anvender sin viden henholdsvis sin færdighed over for kendte problemstillinger på meget sikker måde og eventuelt over for ikke kendte problemer ved at kombinere foreliggende principper sådan, at løsningsmuligheder opstilles. Stk. 2. Karakteren 13 er en undtagelseskarakter. Karakteren anvendes ved en usædvanlig selvstændig og udmærket præstation eller et tilsvarende standpunkt, hvis forudsætning er en suveræn præstation, som viser hurtig opfattelse og fuld forståelse af et problem eller et emne, og som tillige viser selvstændig stillingtagen og overblik over større dele af stoffet og deres indbyrdes sammenhæng. 5. Til karaktergruppen middel (karaktererne 9, 8 og 7) hører præstationer og standpunkter, hvor den uddannelsessøgende 1) viser ret bred og nogenlunde sikker viden henholdsvis ret bred og nogenlunde sikker færdighed i faget, 2) redegør for det forelagte emne på en sådan måde, at væsentlige forhold kommer frem, 3) viser en omfattende viden om begreber og metoder henholdsvis omfattende færdighed i begreber og metoder, 4) redegør for disse på en sådan måde, at mange relevante forhold medtages, 5) giver en nogenlunde dækkende begrundelse for at fremdrage disse forhold, 6) sammenligner eller kombinerer begreber, metoder og informationer på ret sikker måde og vurderer og generaliserer tilsvarende ud fra dem og 7) anvender sin viden henholdsvis sin færdighed over for kendte problemstillinger på ret sikker måde. 6. Karakteren 6 er bestågrænsen, hvor der er krav om at bestå. Karakteren svarer derfor til en præstation eller et standpunkt, hvor den uddannelsessøgende har det mindstemål af forståelse, kundskaber og færdigheder, der kan anerkendes, for at prøven kan betragtes som bestået. Med hensyn til den viste forståelse samt de viste kundskaber og færdigheder må præstationen eller standpunktets positive og negative bidrag stå nogenlunde lige, idet de positive bidrag dog skal have overvægt. I skriftlige og mundtlige præstationer, hvor man med rimelig nøjagtighed kan angive, hvor stor en brøkdel af den stillede opgave eller det foreliggende emne den uddannelsessøgende har kunnet klare, skal denne brøkdel være over ½. 263/276

264 7. Til karaktergruppen usikker (karaktererne 5, 03 og 00) hører præstationer og standpunkter, hvor den uddannelsessøgende 1) viser begrænset og usikker viden henholdsvis begrænset og usikker færdighed i faget, 2) har vanskeligt ved at skelne mellem væsentligt og uvæsentligt, 3) viser en utilstrækkelig viden om begreber og metoder henholdsvis utilstrækkelig færdighed i begreber og metoder, 4) redegør for disse på en sådan måde, at kun få relevante forhold medtages, 5) giver en begrundelse for at fremdrage disse forhold, der ikke er dækkende, 6) sammenligner eller kombinerer begreber, metoder og informationer på en måde, der er usikker, og vurderer og generaliserer tilsvarende ud fra dem og 7) anvender sin viden henholdsvis sin færdighed over for kendte problemstillinger på en måde, der er usikker. Stk. 2. Karakteren 00 er en undtagelseskarakter. Karakteren anvendes ved en præstation eller et standpunkt, hvor den uddannelsessøgende har vist fuldstændig mangel på forståelse inden for fagets pensum i den pågældende uddannelse. Karakteren 00 gives tillige, hvor der ikke foreligger nogen faglig præstation. 8. Karakteren fastsættes af censor eller af eksaminator. Hvor der ved bedømmelsen medvirker en censor og en eksaminator, fastsættes karakteren efter drøftelse mellem dem. Stk. 2. Hvis censor og eksaminator ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter. Hvor der er uenighed om, hvorvidt standpunktet eller præstationen skal bedømmes til Bestået eller Ikke bestået, er censors bedømmelse afgørende. Stk. 3. Hvis der medvirker flere censorer eller flere eksaminatorer ved bedømmelsen, har de under ét censor- henholdsvis eksaminatorkompetencen efter stk. 1. Inden for hver gruppe, henholdsvis censorgruppen og eksaminatorgruppen, fastsættes bedømmelsen i tilfælde af uenighed som gennemsnittet af de enkelte bedømmelser afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer. Stk. 4. Uanset reglerne i stk. 2 og 3 kan karaktererne 13 og 00 ikke gives ved afrunding. Stk. 5. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, hvor bedømmelsen ikke foretages ud fra 13- skalaen, jf. 1, stk. 4 og 5. Stk. 6. Stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse i det omfang, hvor der i medfør af regler fastsat for de enkelte uddannelser træffes afgørelse af Undervisningsministeriet, en opmand eller lignende. 9. Hvor der skal fastsættes en samlet karakter af flere delkarakterer for forskellige præstationer eller standpunkter, er karakteren gennemsnittet af delkaraktererne afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Der rundet op, hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer. Det kan i reglerne for den enkelte uddannelse være bestemt, at delkaraktererne tæller med forskellig vægt, når den samlede karakter skal fastsættes. Stk. 2. Uanset reglen i stk. 1 kan karaktererne 13 og 00 ikke gives ved afrunding. Reglen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvor bedømmelsen ikke foretages ud fra 13-skalaen, jf. 1, stk. 4 og Hvis der er beståkrav ved en eksamen, prøve eller en standpunktsbedømmelse, er kravet opfyldt, hvis den uddannelsessøgende opnår mindst karakteren 6 eller bedømmelsen Bestået. Stk. 2. Indgår der flere karakterer, er kravet i stk. 1 opfyldt, hvis gennemsnittet er mindst 6,0. Kravet om et gennemsnit på mindst 6,0 kan ikke opfyldes ved afrunding. Der skal være opnået 264/276

265 Bestået ved alle prøver m.v., hvor bedømmelsen Bestået/Ikke bestået er anvendt. Der kan endvidere i reglerne for de enkelte uddannelser være fastsat krav om, at der ved en eller flere prøver m.v., som indgår i gennemsnittet, skal være opnået mindst en bestemt karakter i skalaen. 11. Eksamensbeviset skal indeholde oplysning om, hvilke prøver der er indgået i eksamen, og hvilke bedømmelser der er opnået. Det samlede eksamensresultat kan udtrykkes ved en gennemsnitskvotient, jf. 12. Ved beregningen af gennemsnitskvotienten medtages én decimal. Det kan i reglerne for den enkelte uddannelse være bestemt, at gennemsnitskvotienten beregnes af gennemsnitskvotienterne for bestemte grupper af karakterer. I så fald skal beståkravet efter 12, stk. 2, være opfyldt for hver af grupperne. I beregningen af gennemsnitskvotienten indgår ikke fag, hvor der er anvendt bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. Stk. 2. Det følger af reglerne for den enkelte uddannelse, hvilke karakterer der indgår i det samlede eksamensresultat. Stk. 3. Det kan i reglerne for den enkelte uddannelse være fastsat, at de enkelte karakterer, der indgår i det samlede eksamensresultat, tæller med forskellig vægt ved beregningen af gennemsnitskvotienten. 12. Ved fastsættelsen af en samlet karakter efter 9, ved vurderingen efter 10, stk. 2, af et beståkrav ved en eksamen, en prøve eller en standpunktsbedømmelse og ved beregningen af en gennemsnitskvotient efter 11, kan karaktererne indgå med forskellig vægt, som fastsættes i reglerne for de enkelte uddannelser. Stk. 2. Ved det vægtede gennemsnit forstås summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med karakterens vægt, divideret med summen af vægtene. 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august Bekendtgørelse nr. 513 af 22. juni 1995 om karakterskala og anden bedømmelse gælder fra denne bekendtgørelses ikrafttræden, jf. 13, alene for karaktergivning og bedømmelser ved bachelor- og kandidatuddannelser samt masteruddannelser og anden deltidsuddannelse efter universitetsloven. Undervisningsministeriet, den 19. maj 2005 P.M.V. Uffe Toudal Pedersen Styrelseschef /Lise Bagge Rasmussen 265/276

266 Bilag 1 Oversættelse til engelsk af 13-skalaen 13: Is given for the exceptionally independent and excellent performance. 11: Is given for the independent and excellent performance. 10: Is given for the excellent but not particularly independent average. 9: Is given for the good performance, a little above average. 8: Is given for the average performance. 7: Is given for the mediocre performance, slightly below average. 6: Is given for the just acceptable performance. 5: Is given for the hesitant and not satisfactory performance. 03: Is given for the very hesitant, very insufficient and unsatisfactory performance. 00: Is given for the completely unacceptable performance. Oversættelse til engelsk af karakteren 6 i grundskolen og 10. klasse 6: Is given for the somewhat hesitant but more or less satisfactory performance. 266/276

267 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (ny) BEK nr 448 af 18/05/2006 (Gældende) LOV Nr. 142 af 26/04/1972 LOV Nr. 671 af 13/12/1978 LOV Nr. 100 af 14/03/1979 LBK Nr. 759 af 14/11/1990 LBK Nr. 631 af 30/08/1991 LOV Nr af 22/12/1993 LBK Nr. 657 af 28/07/1995 LOV Nr. 307 af 24/04/1996 LOV Nr. 498 af 12/06/1996 LOV Nr af 29/12/1997 LOV Nr. 481 af 31/05/2000 LOV Nr. 488 af 31/05/2000 LBK Nr. 980 af 01/11/2000 LBK Nr. 981 af 01/11/2000 LBK Nr. 982 af 01/11/2000 LBK Nr. 983 af 01/11/2000 LBK Nr. 231 af 30/03/2001 LOV Nr. 252 af 08/05/2002 LOV Nr. 253 af 08/05/2002 LBK Nr. 871 af 23/10/2002 LBK Nr. 956 af 28/11/2003 LOV Nr. 95 af 18/02/2004 LOV Nr. 96 af 18/02/2004 LOV Nr. 97 af 18/02/2004 LBK Nr. 183 af 22/03/2004 LBK Nr. 402 af 28/05/2004 LBK Nr. 823 af 15/07/2004 LBK Nr. 16 af 07/01/2005 LBK Nr. 393 af 26/05/2005 LBK Nr. 136 af 01/03/2006 LBK Nr. 228 af 17/03/2006 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) 7-trinsskalaen Anden bedømmelse Karakterfastsættelse mm. Beståkrav Prøve-, eksamens- og afgangsbeviser Dispensation og fravigelse Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 267/276

268 Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Oversigt over bekendtgørelsens indhold og bilag Oversættelse af karakterskalaen til engelsk Relationer mellem karakterskalaen og ECTS-skalaen Forskriftens fulde tekst Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse I medfør af 1) 1, stk. 5, i lov nr. 142 af 26. april 1972 om fodterapeuter, som ændret ved 1 i lov nr. 69 af 4. februar 2004, 2) 2, stk. 4, i lov nr. 671 af 13. december 1978 om jordemødre, 3) 2, stk. 6, i lov nr. 100 af 14. marts 1979 om kliniske tandteknikere, som senest ændret ved 4 i lov nr. 69 af 4. februar 2004, 4) 2, stk. 4, i lov om sygeplejersker, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 14. november 1990, som ændret ved lov nr. 352 af 14. maj 1992, 5) 1, stk. 7, i lov om terapiassistenter, jf. lovbekendtgørelse nr. 631 af 30. august 1991, som ændret ved 8 i lov nr. 69 af 4. februar 2004, 6) 1, stk. 1, i lov nr af 22. december 1993 om sundhedspersonalets videreuddannelse m.v., 7) 34, stk. 2, i lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 28. juli 1995, 8) 2, stk. 2, i lov nr. 307 af 24. april 1996 om kliniske diætister, som ændret ved 11 i lov nr. 69 af 4. februar 2004, 9) 2, stk. 2, i lov nr. 498 af 12. juni 1996 om tandplejere, 10) 1, stk. 2, i lov nr af 29. december 1997 om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser), 11) 5, stk. 1, i lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser, 12) 19 i lov nr. 488 af 31. maj 2000 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, 13) 2, stk. 6-7, i lov om uddannelse af pædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 980 af 1. november 2000, 14) 2, stk. 5, i lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. november 2000, 15) 2, stk. 4, i lov om uddannelse til håndarbejdslærer, jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 1. november 2000, 16) 2, stk. 4, i lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom, jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 1. november 2000, 17) 6 i lov om Danmarks Journalisthøjskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 30. marts 2001, 18) 2, stk. 2, i lov nr. 252 af 8. maj 2002 om radiografer, 19) 2, stk. 2, i lov nr. 253 af 8. maj 2002 om bioanalytikere, 20) 2 i lov om landbrugsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 871 af 23. oktober 2002, som ændret ved lov nr. 297 af 30. april 2003, 21) 1, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 136 af 1. marts 2006, 22) 2, stk. 9-10, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 956 af 28. november 2003, 23) 6, stk. 1 og 3, i lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 228 af 17. marts 2006, 268/276

269 24) 29 i lov nr. 95 af 18. februar 2004 om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), 25) 27 i lov nr. 96 af 18. februar 2004 om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), 26) 25 i lov nr. 97 af 18. februar 2004 om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hfloven), 27) 33, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 22. marts 2004, 28) 5, stk. 3, i lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 402 af 28. maj 2004, 29) 8 i lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 15. juli 2004, som ændret ved lov nr. 119 af 27. februar 2006, 30) 4, stk. 5, i lov om forberedende voksenundervisning (FVU-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 7. januar 2005, 31) 14, stk. 8, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005, fastsættes: Kapitel 1 7-trinsskalaen 1. Uddannelsessøgende skal ved prøver og eksamener, som efter reglerne om de enkelte uddannelser mv. dokumenteres ved prøve-, eksamens- eller afgangsbeviser, bedømmes efter følgende karakterskala (7-trinsskalaen), jf. dog kapitel 2: 12: For den fremragende præstation. 10: For den fortrinlige præstation. 7: For den gode præstation. 4: For den jævne præstation. 02: For den tilstrækkelige præstation. 00: For den utilstrækkelige præstation. -3: For den ringe præstation. Stk. 2. Ved oversættelse af karakterskalaen til engelsk anvendes de betegnelser, som fremgår af bilag 2 til bekendtgørelsen. Stk. 3. Karakterskalaen finder anvendelse ved afgivelse af årskarakterer og lignende standpunktsbedømmelser. 2. Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 3. Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. 4. Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. 5. Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. 6. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. 269/276

270 7. Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. 8. Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation. Kapitel 2 Anden bedømmelse 9. Bedømmelsen Bestået/Ikke bestået kan anvendes, såfremt det er fastsat i reglerne for den enkelte uddannelse. Stk. 2. Det kan i reglerne for de enkelte erhvervsuddannelser, jf. lov om erhvervsuddannelser, være fastsat, at der anvendes en anden karakterskala end 7-trinsskalaen. Den opnåede bedømmelse kan ikke omregnes til en karakter efter 7-trinsskalaen. 10. Bekendtgørelsens bestemmelser om bedømmelsen Bestået/Ikke bestået finder tilsvarende anvendelse ved bedømmelsen Godkendt/Ikke godkendt. Kapitel 3 Karakterfastsættelse mm. 11. Når en prøve er begyndt, skal der gives en bedømmelse, med mindre prøven afbrydes på grund af bortvisning eller på grund af sygdom, der berettiger til sygeprøve. 12. Karakterfastsættelsen sker på baggrund af en samlet vurdering af, i hvilken grad præstationen eller standpunktet opfylder de mål, som skal bedømmes efter reglerne for de enkelte uddannelser. 13. Bedømmelse af præstationer og standpunkter skal ske på grundlag af de faglige mål, der er opstillet for det pågældende fag eller flerfaglige forløb (absolut karaktergivning). Præstationen og standpunktet skal bedømmes ud fra såvel fagets eller forløbets formål som undervisningens beskrevne indhold. Der må ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne (relativ karaktergivning). 14. Hvor en censor eller eksaminator medvirker, fastsætter denne karakteren. Hvor der ved bedømmelsen medvirker både en censor og en eksaminator, fastsættes karakteren efter drøftelse mellem dem. Stk. 2. Hvis censor og eksaminator ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter. Stk. 3. Hvor der er uenighed om, hvorvidt præstationen eller standpunktet skal bedømmes til Bestået eller Ikke bestået, er censors bedømmelse afgørende. 15. Hvis der medvirker flere censorer eller flere eksaminatorer ved bedømmelsen, har de under ét henholdsvis censor- og eksaminatorkompetencen efter 14, stk. 1. Inden for hver gruppe, henholdsvis censorgruppen og eksaminatorgruppen, fastsættes bedømmelsen i tilfælde af uenighed som gennemsnittet af de enkelte bedømmelser afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt i mellem to karakterer. 270/276

271 og 15 finder ikke anvendelse i det omfang, hvor der i medfør af regler fastsat for de enkelte uddannelser træffes afgørelse af Undervisningsministeriet. 17. Hvor det er fastsat, at en karakter består af flere delkarakterer for forskellige præstationer eller standpunkter, der er fastsat bedømmelse for, er karakteren gennemsnittet af delkaraktererne afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer. Det kan i reglerne for den enkelte uddannelse være bestemt, at delkaraktererne tæller med forskellig vægt, når den samlede karakter skal fastsættes. Kapitel 4 Beståkrav 18. Hvis der er beståkrav ved en eksamen, prøve eller en standpunktsbedømmelse, er kravet opfyldt, hvis den uddannelsessøgende opnår mindst karakteren 02 eller bedømmelsen Bestået. Stk. 2. Indgår der flere karakterer, er kravet i stk. 1 opfyldt, hvis gennemsnittet er mindst 2,0. Kravet om et gennemsnit på mindst 2,0 kan ikke opfyldes ved afrunding. Der skal være opnået Bestået ved alle prøver mv., hvor bedømmelsen Bestået/Ikke bestået er anvendt. Der kan endvidere i reglerne for den enkelte uddannelse være fastsat krav om, at der ved en eller flere prøver mv., som indgår i gennemsnittet, skal være opnået mindst en bestemt karakter i skalaen. Kapitel 5 Samlet prøve- eller eksamensresultat 19. Det følger af reglerne for den enkelte uddannelse, hvilke karakterer der indgår i det samlede prøve- eller eksamensresultat. Stk. 2. Det samlede prøve- eller eksamensresultat kan udtrykkes ved et gennemsnit, jf. 20. Ved beregningen af gennemsnit medtages én decimal. I beregningen af gennemsnit indgår ikke fag, hvor der er anvendt bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. 20. Det kan i reglerne for den enkelte uddannelse være fastsat, at de enkelte karakterer, der indgår i det samlede prøve- eller eksamensresultat, tæller med forskellig vægt ved beregning af gennemsnittet. Stk. 2. Det kan i reglerne for den enkelte uddannelse være bestemt, at gennemsnittet beregnes af gennemsnit for bestemte grupper af karakterer. I så fald skal beståkravet, jf. 18, være opfyldt for hver af grupperne. Såfremt karaktererne i de forskellige grupper indgår med forskellig vægt, skal metoden i 21, stk. 2, benyttes for hver af grupperne. 21. Ved fastsættelse af en samlet karakter efter 17, hvis flere karakterer indgår i et beståkrav efter 18, stk. 2, og ved beregningen af et gennemsnit efter 19, stk. 2, kan karaktererne indgå med forskellig vægt, som fastsættes i reglerne for den enkelte uddannelse. Stk. 2. Ved det vægtede gennemsnit forstås summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med karakterens vægt, divideret med summen af vægtene. Kapitel 6 Prøve-, eksamens- og afgangsbeviser 22. På prøve-, eksamens- og afgangsbeviser skal der ved hver karakter efter 7-trinsskalaen tilføjes det bogstav fra ECTS-skalaen, som svarer til den pågældende karakter, jf. bilag /276

272 Kapitel 7 Dispensation og fravigelse 23. Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Stk. 2. Undervisningsministeriet kan tillade, at bekendtgørelsens regler fraviges som et led i forsøg og udviklingsarbejde. Kapitel 8 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 24. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2006, jf. dog stk. 3, og Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 350 af 19. maj 2005 om karakterskala og anden bedømmelse ophæves, dog således at den fortsat vil kunne finde anvendelse for Grønland. Stk. 3. Den i stk. 2, nævnte bekendtgørelse finder dog fortsat anvendelse ved syge- eller omprøve, der aflægges i stedet for prøve, der skulle have været aflagt før den 1. august Den i 24, stk. 2, nævnte bekendtgørelse finder indtil den 1. august 2007 fortsat anvendelse for de i indledningen til nærværende bekendtgørelse under nr og angivne uddannelser. Stk. 2. For uddannelser, som er omfattet af stk. 1, finder den i 24, stk. 2, nævnte bekendtgørelse tillige anvendelse ved syge- eller omprøve, der aflægges i stedet for prøve, der skulle have været aflagt før 1. august D en i 24, stk. 2, nævnte bekendtgørelse finder fortsat anvendelse for uddannelsessøgende, der er begyndt på uddannelsen til studentereksamen, højere forberedelseseksamen, højere handelseksamen eller højere teknisk eksamen før den 1. august 2005, såfremt de undervises og aflægger prøve efter regler gældende før 1. august Bekendtgørelsen finder i sådanne tilfælde anvendelse til og med sommereksamen 2008, inkl. syge- og omeksamen. Et gennemsnit beregnes på basis af karakterer givet efter den i 24, stk. 2, nævnte bekendtgørelse (karakterer givet efter 13-skalaen). 27. Karakterer, der er givet efter 13-skalaen, konverteres på prøve-, eksamens- eller afgangsbeviset til karakterer efter 7-trinsskalaen, jf. dog 26. For konverterede karakterer skal også karakteren efter den i 24, stk. 2, nævnte bekendtgørelse (karakterer givet efter 13-skalaen) fremgå af beviset. Stk. 2. Konvertering sker efter følgende oversættelsesskala: 13-skala trinsskala Stk. 3. Såfremt der efter reglerne for de enkelte uddannelser skal udregnes et gennemsnit, skal dette alene beregnes på basis af karakterer fra 7-trinsskalaen, jf. dog 26. Undervisningsministeriet, den 18. maj 2006 Jarl Damgaard Uddannelsesdirektør /Elizabeth Lüchau 272/276

273 Bilag 1 Oversigt over bekendtgørelsens indhold og bilag Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel 7: Kapitel 8: Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bekendtgørelsens indhold 7-trinsskalaen Anden bedømmelse Karakterfastsættelse mm. Beståkrav Samlet prøve- eller eksamensresultat Prøve-, eksamens- og afgangsbeviser Dispensation og fravigelse Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Bekendtgørelsens bilag Oversigt over bekendtgørelsens indhold og bilag Oversættelse af karakterskalaen til engelsk Relationer mellem karakterskalaen og ECTS-skalaen 273/276

274 Bilag 2 Oversættelse af karakterskalaen til engelsk 12: For an excellent presentation that demonstrates a high level of command of all aspects of the relevant material and containing no or only few minor weaknesses. 10: For a very good presentation that demonstrates a high level of command of most aspects of the relevant material and containing only minor weaknesses. 7: For a good presentation that demonstrates good command of the relevant material but containing some weaknesses. 4: For a fair presentation that demonstrates some command of the relevant material but containing some major weaknesses. 02: For a presentation meeting only the minimum requirements for acceptance. 00: For a presentation not meeting the minimum requirements for acceptance. -3: For a presentation that is unacceptable in all respects. 274/276

275 275/276

276 Bilag 3 Relationer mellem karakterskalaen og ECTS-skalaen Karakteren 12 på 7-trinsskalaen svarer til A på ECTS-skalaen Karakteren 10 på 7-trinsskalaen svarer til B på ECTS-skalaen Karakteren 7 på 7-trinsskalaen svarer til C på ECTS-skalaen Karakteren 4 på 7-trinsskalaen svarer til D på ECTS-skalaen Karakteren 02 på 7-trinsskalaen svarer til E på ECTS-skalaen Karakteren 00 på 7-trinsskalaen svarer til Fx på ECTS-skalaen Karakteren -3 på 7-trinsskalaen svarer til F på ECTS-skalaen 276/276