Studieordning Frederiksberg Seminarium

Transkript

1 Studieordning 2006 Frederiksberg Seminarium

2 2/276

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE, UDBUD AF FAG, TIMETAL, EKSAMENSFORHOLD, REDEGØRELSE FOR EKSAMENSGRUNDLAGET, ORLOV MM STRUKTUR PÅ LÆRERUDDANNELSEN UDBUD AF LINJEFAG OBLIGATORISK TVÆRFAGLIGT KURSUS PÅ 1. ÅRGANG PROJEKTOPGAVEN BACHELOROPGAVEN PRAKTIK...14 PRAKTIKKENS ROLLE OG FUNKTION PÅ FREDERIKSBERG SEMINARIUM...14 BESTEMMELSER OM PRAKTIKKEN...16 BEDØMMELSE AF PRAKTIKKEN...16 SAMMENHÆNG MELLEM PRAKTIK OG SEMINARIETS FAG...17 SEMINARIELÆRERNES ANSVARSOMRÅDER I PRAKTIKKEN...18 DE ENKELTE PRAKTIKPERIODER SAMARBEJDE PÅ 1., 2. OG 3. ÅRGANG MELLEM LINJEFAG, DE PÆDAGOGISKE FAG OG PRAKTIK INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI...26 FORMIDLINGSOPGAVEN: LINJEFAG, PRAKTIK OG IT DE TIMELØSE FAG DELTAGELSESPLIGT FAGENES INDHOLD OG EKSAMEN, HERUNDER AFLØSNING...30 DET PÆDAGOGISKE FAGOMRÅDE...30 ALMEN DIDAKTIK...32 BILLEDKUNST...36 BIOLOGI...39 DANSK...43 DANSK SOM ANDETSPROG...49 FYSIK/KEMI...55 GEOGRAFI...58 HISTORIE...61 HJEMKUNDSKAB...65 HÅNDARBEJDE...69 IDRÆT...73 KRISTENDOMSKUNDSKAB/LIVSOPLYSNING...76 KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION...79 MATEMATIK...83 MUSIK...86 NATUR/TEKNIK...90 PRAKTIK...93 PSYKOLOGI...94 PÆDAGOGIK...96 SAMFUNDSFAG...99 SKOLEN I SAMFUNDET TYSK FRIVILLIGE KURSER KURSUS: INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI KURSUS: KORSANG KURSUS: PRAKTISK-MUSISK /276

4 KURSUS: PROJEKTOPGAVEN KURSUS: UNDERVISNING AF FLERKULTURELLE BØRN KURSUS: UNDERVISNING AF BØRN I DE FØRSTE ÅR I SKOLEN KURSUS: UNDERVISNING AF BØRN MED SÆRLIGE BEHOV KURSUS: SKRIVNING OG RETORIK FOR STUDERENDE, DER VÆLGER MATEMATIK, MEN IKKE DANSK KURSUS: VOKSENPÆDAGOGIK KURSUS: SEKSUALUNDERVISNING KURSUS: SVØMMELÆRERUDDANNELSEN BESTEMMELSER VEDRØRENDE LÆREREKSAMEN FÆLLES EKSAMENSBESTEMMELSER FOR LÆRERSEMINARIERNE VEJLEDNING OM AFHOLDELSE AF LÆREREKSAMEN MERITLÆRERUDDANNELSEN BESTYRELSENS GODKENDELSE AF STUDIEORDNINGEN BILAG BEKENDTGØRELSE AF LOV OM UDDANNELSE AF LÆRERE TIL FOLKESKOLEN BEKENDTGØRELSE OM UDDANNELSE AF LÆRERE TIL FOLKESKOLEN BEKENDTGØRELSE OM ÆNDRING AF BEKENDTGØRELSE OM UDDANNELSE AF LÆRERE TIL FOLKESKOLEN (2001).186 BEKENDTGØRELSE OM ÆNDRING AF BEKENDTGØRELSE OM UDDANNELSE AF LÆRERE TIL FOLKESKOLEN (2004).189 BEKENDTGØRELSE OM ÆNDRING AF BEKENDTGØRELSE OM UDDANNELSE AF LÆRERE TIL FOLKESKOLEN (2005).241 BEKENDTGØRELSE OM PRØVER OG EKSAMEN I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER BEKENDTGØRELSE OM KARAKTERSKALA OG ANDEN BEDØMMELSE (GAMMEL) BEKENDTGØRELSE OM KARAKTERSKALA OG ANDEN BEDØMMELSE (NY) /276

5 1. Indledning Frederiksberg Seminariums mål er at placere vores læreruddannelse, efter/videreuddannelse, videnscentre og andre aktiviteter blandt de bedste i Danmark, således at kvalitet er et varemærke for alt vores arbejde. Frederiksberg Seminarium har som hovedopgave at uddanne lærere, som kan virke i fremtidens skole med faglig og pædagogisk indsigt, med fantasi, samarbejdsevne, social og kulturel forståelse og personlig myndighed. Vores læreruddannelse har også som mål at styrke de studerendes evne til at samarbejde med de sociale, pædagogiske og sundhedsmæssige sektorer, der er relateret til folkeskolen. Det er ligeledes vores mål at udbyde relevant efter/videreuddannelse af høj kvalitet, at opbygge forsknings- og praksistilknyttede videnscentre, at udbyde voksenunderviseruddannelsen, at samarbejde og at skabe synergieffekter mellem læreruddannelsen og andre MVU-uddannelser, at skabe nye uddannelser på professionsbachelor- og diplomniveau, at fastholde og udvikle internationale relationer, at virke som et professions- og kulturcenter i vores region og at etablere os som en aktiv partner i den pædagogiske udvikling og debat. Frederiksberg Seminarium har rødder i en kristen tradition og ser det som sin opgave at skabe rum for fordomsfrie drøftelser af hvad kristendom og andre religioner indebærer, med det formål at skabe en atmosfære som er præget af dialog, lydhørhed og gensidig respekt. Kriterier for målopfyldelse: En position som et af de mest søgte seminarier i Danmark, der tiltrækker de bedst kvalificerede ansøgere En arbejdsplads, der tiltrækker dygtige medarbejdere og samtidig kompetenceudvikler dem Et uddannelsesmiljø der giver en gennemførelsesprocent og eksamensresultater over gennemsnittet i forhold til tilsvarende uddannelser på andre institutioner En tilfredshed hos aftagerne af vores færdiguddannede professionsbachelorer og andre studerende Et højt fagligt/pædagogisk niveau i al vores undervisning Et udbud af efter/videreuddannelser der vedligeholder og udvikler folkeskolelærernes faglige kvalifikationer En førende position på MVU-området indenfor administration, IT, AV, vidensdeling og informationsteknologi En aktiv og konstruktiv deltagelse i Netværk Frederiksberg der medvirker til at give Netværket fremdrift i sit samarbejde Et forpligtende samarbejde med vore dimittendaftagere samt andre MVU- og LVU- institutioner Projektsamarbejder med en bred vifte af kultur- og uddannelsesinstitutioner samt NGO ere og den private sektor Fastholdelse og udvikling af internationale samarbejdsrelationer Dannelse af videnscentre, der giver resultater som er anvendelige og bliver brugt både inden for vores egen organisation samt i det omgivende samfund 5/276

6 Publicering af bøger og artikler samt afholdelse af konferencer inden for de faglige, pædagogiske og praksisrelaterede områder vores virksomhed knytter sig til Styr på økonomien og optimering af ressourceanvendelsen Opnåelse af puljemidler samt midler fra eksterne fonde Vedligeholdelse og udvikling af bygninger så de følger med de pædagogiske udfordringer 6/276

7 2. Undervisningens tilrettelæggelse, udbud af fag, timetal, eksamensforhold, redegørelse for eksamensgrundlaget, orlov mm. Undervisningen tilrettelægges i et samarbejde mellem lærer og hold. På Frederiksberg Seminarium tildeler vi de enkelte fag og frivillige kurser et antal bruttotimer. Fagets/kursets bruttotimetal angiver hvor mange lærerarbejdstimer, der er afsat pr. hold til det pågældende fag. Ifølge seminariets lokalaftale (gældende for ) med lærerne skal en lærer have 2,5 lærerarbejdstimer for at undervise i én lektion (45 minutter), og 1 lærerarbejdstime for at vejlede i 60 minutter. Hvis vejledningen kræver læsning af oplæg fra de studerende, reduceres vejledningstiden tilsvarende. Det enkelte hold og holdets lærer udarbejder en fordeling af holdets bruttotimer på henholdsvis lektioner, vejledning og andet (fx lærerens deltagelse i studieture, ekskursioner m.v.) Fordelingen kan fx se sådan ud: Fag X har 260 bruttotimer. 80 lektioner á 2,5 lærerarbejdstimer bruttotimer 2 vejledningstimer pr. studerende (28 studerende) bruttotimer 3 forelæsninger á 2 lektioner sammen med resten af årgangen... 4 bruttotimer (én forelæsning koster 5 lærerarbejdstimer men betales af 8 hold med hver 4 bruttotimer = i alt 32 bruttotimer) Undervisning, vejledning og de studerendes praktiske og teoretiske selvstudium skal tilsammen opfylde fagenes mål. Redegørelse for eksamensgrundlaget Det enkelte fags opgørelse af litteratur, opgaver, rapporter, aktiviteter etc., der udgør grundlaget for eksamen og viser, på hvilken måde holdet har arbejdet med faget. Redegørelsen udformes før eksamen af læreren/lærerne efter drøftelse med holdet. Læreren underskriver Redegørelse for eksamensgrundlaget, der fremsender redegørelsen til censor. Eksamensforhold og karakterskala Jf. bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (nr. 356 af 19/5/2005) skal eksamen tilrettelægges som individuelle prøver ( 10, stk. 2). Seminariet har fået undervisningsministeriets tilladelse til at bibeholde denne studieordnings eksamensbestemmelser i studieåret 2006/2007. Det forventes, at eksamensbestemmelser for fag, hvor der er mulighed for gruppeeksamen, ændres således at individuelle prøver finder sted i alle fag fra august Fra august 2007 træder en ny karakterskala i kraft på læreruddannelsen for alle fag og eksamener, der afsluttes herefter. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (nr. 448 af 18/5/2006) optrykkes som bilag til studieordningen. Specielt angående overflyttere, orlov, linjefagsskift, Åben Uddannelse og meritstuderende: Overflyttere fra andre seminarier, seminariets egne studerende som er vendt tilbage fra orlov eller barsel, studerende der har foretaget linjefagsskift, studerende under Åben Uddannelse samt 7/276

8 meritstuderende kan ikke, når de starter på et givet hold påregne vejledningstid i andet omfang end seminariets øvrige studerende. Studerende, der genoptager studiet efter orlov, barsel, skifter linjefag, overflyttere mv., følger den studieordning, der hører til den årgang, studiet genoptages på. Specielt angående linjefaget musik Studerende, som efter timefordeling til individuel undervisning ønsker at skifte linjefag til musik, kan kun få dette ønske tilgodeset, såfremt en anden studerende har forladt holdet og der således er en pulje timer til individuel undervisning til rådighed. 8/276

9 3. Struktur på læreruddannelsen FAG 1. sem 2. sem 3. sem 4. sem 5. sem 6. sem 7. sem 8. sem Liniefag A: Dansk/Matematik vejledning Liniefag B Liniefag C Liniefag D vejledning Bacheloropgave Almen didaktik Pædagogik Psykologi Skolen i samfundet Kristendomskundskab / livsoplysning Praktik Eksamen Der tages forbehold for justeringer Oversigt over fagenes vægt i uddannelsen linje A linje B linje C linje D bacheloropgave alm.didak. pæd. psyk. 0,7 ÅV 0,55 ÅV 0,55 ÅV 0,55 ÅV 0,15 ÅV 0,2 ÅV 0,2 ÅV 0,2 ÅV 42 ECTS 33 ECTS 33 ECTS 33 ECTS 9 ECTS 12 ECTS 12 ECTS 12 ECTS skolen i sf krist/livso. praktik tv. projekt 0,1 ÅV 0,2 ÅV 0,6 ÅV 0,05 ÅV 6 ECTS 12 ECTS 36 ECTS 3 ECTS Frivillige kurser (se kapitel 14) vægter alle med 0,05 ÅV/3 ECTS. 9/276

10 4. Udbud af linjefag På Frederiksberg Seminarium udbydes alle linjefag undtagen fransk og sløjd. De 4 linjefag den studerende skal have i alt i læreruddannelsen, skal vælges inden for mindst 2 af følgende fagområder: Humanistisk fagområde Naturvidenskabeligt fagområde Praktisk/musisk fagområde Dansk Biologi Billedkunst Engelsk Geografi Håndarbejde Tysk Fysik/kemi Idræt Historie Matematik Musik Samfundsfag Natur/teknik Hjemkundskab Kristendomskundskab/religion Dansk som andetsprog Seminariet forbeholder sig ret til ikke at oprette et givet linjefag, hvis de studerendes tilmelding til faget er lav; de pågældende studerende vil da blive bedt om at foretage et omvalg. Seminariets samlede udbud af linjefag placeres i søjler, hvor hver søjles fagtimer ligger på samme tid i skemaet. Søjlerne sammensættes for en årgangs vedkommende, således at et størst muligt antal studerende kan få imødekommet alle deres linjefagsvalg; men hvis en studerendes linjefagsvalg giver 2 linjefag i samme søjle, skal den studerende vælge det ene linjefag om. 10/276

11 5. Obligatorisk tværfagligt kursus på 1. årgang jvf. bekendtgørelsen 4, stk. 3 På første årgang skal de studerende deltage i et tværfagligt kursus. For årgang 2006 finder det tværfaglige kursus sted i uge 2 eller 3, Der kan forsøgsvis aftales placering på et andet tidspunkt i efteråret på enkelte hold. Emnet er dannelse. Formålet med kurset er, at de studerende ved at arbejde tværfagligt med problemstillinger i relation til årgangens emne, kan udvikle kompetencer til tværfagligt arbejde i folkeskolen samt arbejde med folkeskolens overordnede mål. Kursets nærmere tilrettelæggelse fremgår af en beskrivelse, som findes på Fredsnyt. Forberedelse Arbejdet med ugens emne forberedes i de enkelte fag, og der etableres grupper og besluttes delemner for arbejdet i de enkelte grupper. Bedømmelse Den sidste dag fremlægger grupperne deres arbejdsresultat som vejlederen bedømmer: Godkendt/ikke godkendt. Der forefindes et administrativt papir (dateret maj 2002), der nærmere beskriver godkendt / ikke-godkendt i relation til det obligatoriske tværfaglige kursus. En studerende der ikke får godkendt kurset, skal udarbejde en skriftlig redegørelse af et omfang og med et emne, som besluttes og meddeles af rektor efter indstilling fra holdets vejledere. Denne skriftlige redegørelse skal afleveres til rektor. Dato for aflevering angives ved opslag i opgaveformuleringen. Herefter meddeler rektor, om den studerende har fået kurset godkendt. Ressourcer Kurset tildeles 0,1 ÅV pr. hold samt et beløb til materialer. Kursets årgangskoordinator/planlægningsgruppe fordeler disse ressourcer. 11/276

12 6. Projektopgaven jvf. bekendtgørelsen 4, stk. 2 og 3 På tidligere årgange har de studerende arbejdet med en obligatorisk projektopgave i et omfang svarende til 0,05 ÅV (3 ECTS) i enten slutningen af andet studieår eller begyndelsen af tredje studieår. Gældende fra studieåret 2006/2007 for årgang 2005 og er det besluttet at erstatte projektopgaven med et projektforløb som frivilligt kursus af tilsvarende omfang. Projektforløbets mål, indhold og bedømmelsesform vil blive beskrevet i et nyt afsnit i studieordningens afsnit 14. Afsnittet bliver indføjet i studieordningen ved en revision i efteråret /276

13 7. Bacheloropgaven jvf. bekendtgørelsen 7 & 16» 7 Den studerende udarbejder i tilknytning til et af sine linjefag en større selvstændig faglig pædagogisk opgave i et selvvalgt emne - bacheloropgaven. Opgaven der er individuel og skriftlig, udarbejdes i sammenhæng med de pædagogiske fag og eventuelt praktikken og afsluttes normalt i 8. semester. Stk. 2. Emnet for opgaven skal være relevant for uddannelsens formål og sigte mod lærerens arbejde. Ved besvarelsen af opgaven skal den studerende demonstrere evne til at anvende faglig og pædagogisk viden under brug af akademisk arbejdsmåde og videnskabelig metode. Stk. 3. Opgavens emne skal være godkendt af rektor. Den studerende vejledes af lærerne i de berørte fag. 16. Den større selvstændige opgave bacheloropgaven, jf. 7, bedømmes ved en individuel mundtlig prøve af en af lærerne i linjefaget, af en af lærerne i de pædagogiske fag og af en eller flere ministerielt beskikkede censorer. Der gives en samlet karakter for opgaven og den mundtlige præstation ved prøven.«bacheloropgaven er individuel og skriftlig. Bacheloropgaven er professionsrettet og udarbejdes i tilknytning til et af den studerendes linjefag. Den enkelte studerende tildeles to vejledere én fra det valgte linjefag og én fra det pædagogiske fagområde. Opgavens emne skal godkendes af rektor efter indstilling fra den studerendes vejledere. Opgaven skal demonstrere den studerendes evne til at anvende faglig og pædagogisk viden under brug af akademisk arbejdsmåde og videnskabelig metode. Undervisning og organisering Bacheloropgaven iværksættes i 6. semester ved at den studerende vælger linjefagstilknytning. I 7. semester igangsættes skriveprocessen. I 8. semester afleveres opgaven på studiekontoret ved en af seminariet opslået dato. Der er udarbejdet en formel forside, som skal udfyldes og anvendes. Vejledningsressourcernes anvendelse aftales individuelt mellem den studerende og de involverede vejledere. Omfang Bacheloropgaven fylder 0,15 årsværk, svarende til 9 ECTS-points. Bacheloropgaven har et omfang på max 25 sider á 2600 enheder (alle anslag). Eksamen Bacheloropgaven bedømmes af en linjefagslærer, en lærer fra det pædagogisk-psykologiske fagområde og en ekstern censor. Den studerendes skriftlige fremstillingsform indgår i bedømmelsen. Den mundtlige eksamen varer 45 min., inklusive votering. Der gives én samlet karakter for opgaven og den mundtlige præstation ved prøven. 13/276

14 8. Praktik Præambel Praktik er et undervisningsfag i læreruddannelsen. Praktikkens centrale elementer er øvelse, refleksion og samarbejde i et professionsperspektiv. Praktik er en integreret del af læreruddannelsen med en gennemgående og sammenbindende funktion. Målet er, at den studerende alene og i samarbejde med andre udvikler kompetencer til at 1. målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, 2. reflektere over og begrunde undervisning og 3. varetage almene læreropgaver og indgå i skolens daglige virksomhed. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Valg af indhold og undervisnings- og arbejdsformer i fag og tværfaglige forløb. 2. Differentiering af undervisnings- og læringsformer under hensyntagen til elevforudsætninger, rammer og mål. 3. Valg, fremstilling og anvendelse af undervisningsmidler. 4. Samarbejde med elever om målsætning og tilrettelæggelse af undervisningsforløb. 5. Evaluering af undervisning og elevens læring. 6. Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af undervisning og socialt samspil. 7. Læreren som klasselærer. 8. Lærerens sociale opgaver og konflikthåndtering. 9. Samarbejdet om børn med særlige behov. 10. Deltagelse i skolens kollega- og skole-hjem-samarbejde. 11. Skolens demokrati og elevmedbestemmelse i praksis. 12. Kommunikation af lærererfaringer. Samspil Praktik er en integreret del af læreruddannelsen og har en gennemgående og sammenbindende funktion. Linjefag, pædagogiske fag og praktik forbindes gennem vejledning og udvikler i fællesskab de faglige, didaktiske og praktisk-metodiske kompetencer, der kendetegner lærerprofessionen. Praktikkens rolle og funktion på Frederiksberg Seminarium Praktikken har en nøglefunktion i læreruddannelsen. Det er i praktikken at de tillærte færdigheder i de øvrige fag på seminariet tages i brug og øves med det formål at udvikle en lærerprofessionalitet med henblik på at kunne varetage undervisnings- og andre læreropgaver i folkeskolen i forhold til bekendtgørelsens mål. Den enkelte studerendes udvikling af lærerkompetencer understøttes af de øvrige fags indhold og af den vejledning og efterbearbejdning, der finder sted i forbindelse med praktikken. 14/276

15 Praktikkens elementer Op til en praktikperiode dannes der praktikgrupper. Disse knyttes til en praktikskole udvalgt af praktikkontoret. Man har altså ikke som studerende mulighed for selvstændigt at finde en skole at være i praktik på med undtagelse af praktik i andre skoleformer, hvor de studerende selv finder en praktikplads. Praktikskolen fastlægger skemaet for praktikgrupperne og organiserer praktikundervisningen og praktikvejledningen efter nærmere bestemte retningslinjer. Vejledningen omfatter førvejledning, iagttagelse af praksis og eftervejledning, jf. Undervisningsministeriets vejledning om faget praktik i læreruddannelsen. Vedr. omfanget af en sådan vejledning, se retningslinjer for den enkelte praktikperiode. Den samlede arbejdsbelastning i praktikperioden svarer til ca. en 37 timers arbejdsuge. Praktikperioderne består af flg. elementer: Planlægning og forberedelse af undervisningen Praktiktimer Vejledningstimer Praktikundervisningstimer Deltagelse i andre læreropgaver, såsom planlægningsmøder, forældremøder, orienteringsmøder. Planlægning og forberedelse af undervisningen. Til ethvert undervisningsforløb hører forberedelse. Denne forberedelse laves i et samarbejde i praktikgruppen efter kontakt med de af praktikskolen udpegede praktiklærere. Praktiktimer er det antal timer der står på skemaet i praktikperioden. Det er målet med disse timer, at de studerende øver sig i at undervise under vejledning af en praktiklærer. Disse timer kan dog også foregå som observationstimer, hvor de studerende overværer et undervisningsforløb gennemført af en praktiklærer. Observationstimer skal dog kun forekomme i mindre målestok efter aftale mellem praktiklærer og de studerende og kun i det omfang, at observationen har et mål, der er relevant for de studerende og som efterfølgende gøres til genstand for debat i en vejledningtime. Vejledningstimer. Vejledning af de studerende i forbindelse med forberedelsen af praktikken tager sit udgangspunkt i målet for faget praktik og i fagets centrale kundskaber og færdigheder (CKF), og skal bidrage positivt til de studerendes udvikling af evner til refleksion og overvejelser om lærergerningen og undervisningen i særdeleshed. Vejledningen af praktikanter varetages af praktikskolernes praktiklærere samt de relevante lærere på seminariet (se seminariets retningslinjer for praktikken). De studerende har medansvar for indholdet i vejledning, bl.a. ved at lave dagsorden, aftale fokuspunkter mv. Praktikundervisningstimer varetages af praktikskolen og omhandler det at være lærer i folkeskolen. Indholdet af praktikundervisningen tager sit udgangspunkt i CKF. Andre læreropgaver. Målet med deltagelse i andre læreropgaver er at give de studerende et indblik i andre dele af lærergerningen end undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse og det 15/276

16 forventes, at praktikskolerne når det er muligt tilbyder, at de studerende kan deltage i møder af forskellig karakter. De studerende har pligt til at deltage i sådanne opgaver. Bestemmelser om praktikken Praktik er en obligatorisk del af læreruddannelsen, og der er mødepligt til alle praktikkens elementer (se ovenfor). Afgørelsen af, om mødepligten er opfyldt, og praktikken dermed gennemført vurderes af seminariet i forhold til fraværets omfang, placering etc. Såfremt det vurderes, at mødepligten ikke er opfyldt, planlægges en reparationspraktik. Den studerende har ikke krav på speciel tilrettelæggelse ved planlægning af reparationspraktik. Ved fravær på 5 sammenhængende dage eller derover skal den studerende fremsende lægeerklæring. Praktikken afvikles på en af seminariets faste samarbejdsskoler med undtagelse af 3. praktikperiode som, er praktik i andre skoleformer. Praktikken kan ikke erstattes af et vikariat på en tilfældig skole eller afvikles i forbindelse med et sådant. Praktikken placeres i tidsrummet Der kan dog forekomme enkelte møder uden for dette tidsrum i form af forældremøder, teammøder med flere. I praktikken er man omfattet af tavshedspligt på lige fod med skolens ansatte. I praktikperioden indgår den studerende som en del af personalet på skolen og er derfor underlagt de sædvanlige regler, der findes på skolen, hvad angår mødetider, sygemelding, samarbejdsrelationer, almindelige forventninger til ansvarlighed etc. Merit for skoleperioden Studerende der har virket som vikar i folkeskolen i mindst ½ år i fuldt skema kan fritages for skoleperioden, hvis der foreligger positiv udtalelse fra skolelederen/skolelederne. Det er ikke muligt at opnå fritagelse for bedømmelsespraktik. Der kan kun gives merit for beskæftigelse, der ligger før studiestart. Bedømmelse af praktikken årgang Ved afslutningen af hver praktikperiode på 1., 2. og 3. årgang vejleder praktikskolen den studerende om dennes umiddelbare egnethed til undervisning af børn. Vejledningen fremkommer som et råd til den studerende og noteres i skriftlig form som egnet/ikke egnet til at undervise børn. Det er skolelederen der tager initiativ til indkaldelse med henblik på at drøfte skolens råd til den studerende. Såfremt den studerende vurderes til at være ikke egnet, gives rådet endvidere i skriftlig form i form af en udtalelse til den studerende, og der sendes en kopi til seminariets praktikafdeling. Praktikafdelingen vil herefter indkalde den studerende til en studievejledende samtale med udgangspunkt i erklæringen med henblik på en rådgivning af den studerende. Den studerende, der har fået vurderingen ikke egnet vil trods vurderingen kunne fortsætte sit studie. 16/276

17 NB: En tilkendegivelse om ikke egnet bør ikke gives i overværelse af de andre studerende i praktikgruppen. 4. årgang (den afsluttende praktik) Faget praktik afsluttes på 4. årgang med en udtalelse, der munder ud i en bedømmelse, der udtrykkes: bestået/ikke bestået. Bedømmelsen viser, om den studerende i tilstrækkeligt omfang har tilegnet sig lærerkvalifikationer, som de er udtrykt i fagets mål og CKF. (jvnf. bek. nr. 332 af 29/4-2004, bilag 23). Om den skriftlige udtalelse gælder i øvrigt: At den afgives under skolelederens ansvar. At den rettes til og sendes til den enkelte studerende med kopi til seminariet. At den indeholder en begrundelse for bedømmelsen i relation til fagets mål og CKF. At den indeholder faktuelle registreringer om periodens varighed, klasser, fag og øvrige læreropgaver. En studerende med bedømmelsen ikke bestået har ikke afsluttet sin lærereksamen. Sammenhæng mellem praktik og seminariets fag Alle pinde i CKF erne er omdrejningspunkt for samtlige praktikperioder. Progressionen i praktikken sker gennem: den vejledning og undervisning, der gives på skolerne den undervisning, der foregår på seminariet inden for de enkelte fag med udgangspunkt i de CKF-pinde det pågældende fag har ejerskab til (se skema nedenfor). egen refleksion over de oplevelser, man får ude på skolerne samt den efterfølgende opfølgning i de enkelte fag på seminariet. Fagenes rolle i forhold til praktikken er at belyse de praksiserfaringer, de studerende gør sig, ud fra en teoretisk indfaldsvinkel. Udgangspunktet er at give de studerende mulighed for at fordybe sig i konkrete problemstillinger i relation til de enkelte CKF-pinde, for på den måde at skabe sammenhæng mellem praksis og teori. 17/276

18 Arbejdet med praktikfagets CKF indgår i de enkelte fag. Der tages afsæt i nedenstående oversigt over de enkelte fags "ejerskab" til praktikfagets CKF. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagenes primære ejerskab til CKF 1 Valg af indhold og undervisnings- og arbejdsformer i fag og Linjefag - Almen didaktik tværfaglige forløb 2 Differentiering af undervisnings- og læringsformer under Alle fag på seminariet hensyntagen til elevforudsætninger, rammer og mål. 3 Valg, fremstilling og anvendelse af undervisningsmidler Linjefag - Almen didaktik 4 Samarbejde med elever om målsætning og tilrettelæggelse af Linjefag Pædagogik - undervisningsforløb Almen didaktik 5 Evaluering af undervisning og elevens læring Linjefag - Almen didaktik - Pædagogik 6 Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af undervisning og Psykologi Pædagogik socialt samspil 7 Læreren som klasselærer Pædagogik SIS 8 Lærerens sociale opgaver og konflikthåndtering Psykologi 9 Samarbejdet om børn med særlige behov Psykologi SIS 10 Deltagelse i skolens kollega- og skole-hjem samarbejde Psykologi - SIS 11 Skolens demokrati og elevmedbestemmelse i praksis SIS - Pædagogik 12 Kommunikation af lærererfaringer Alle fag Seminarielærernes ansvarsområder i praktikken Koordinatorerne: Beskrivelse Arbejdsopgaver Koordinator 1. og 2. årgang Koordinator 3. årgang Koordinator 4. årgang Hvert stamhold har tilknyttet På 3. årgang er linjefags- På 4. årgang er linjefags- en koordinator, læreren i søjle C koordilæreren i søjle D koordi- som er ansvarlig for praktikkens nator ansvarlig for praknator og ansvarlig for praktiske og adtikkens praktiske og ad- praktikkens praktiske og ministrative forberedelse, ministrative forberedelse, administrative forberedelse, planlægning og evaluerinrinering planlægning og evalue- planlægning og evalu- At afholde orienteringsmøder med de studerende om praktikken sammen med en af praktiklederne At få praktikgruppedannelsen på plads på holdene At deltage i introduktionsmødet på praktikskolen på 1. og 2. årgang At afholde fælles evaluering efter praktikperiodens afslutning 18/276

19 Ansvarlige fags lærere Beskrivelse Arbejdsopgaver Alle årganges praktikansvarlige lærere I relation til praktikfagets CKF og praktikperiodernes mål kan de studerende vælge et studieområde, som de forbereder, undersøger i praktikken og efterbehandler på seminariet. De lærere, som samarbejder omkring temaet/problemområdet er ansvarlige for dette indhold i praktikken Vejledning i forbindelse med forberedelsen og planlægningen af praktikken Præsentation af relevante værktøjer til observation og undersøgelser i praktikken, f. eks. logbøger, observation o.l. Praktikbesøg Efterbehandling og bearbejdning af praktikerfaringer Årgangskoordinatorer Beskrivelse Arbejdsopgaver Årgangskoordinatorer For hver årgang findes en årgangskoordinator som koordinerer samarbejdet på årgangen, herunder praktikområdet Indsamling af evalueringsresultater i forbindelse med studerendes praktik samt videregivelse af disse til praktiklederne Praktikledernes kontaktperson med hensyn til videregivelse af div. informationer, praktiske forhold vedr. mødeplanlægning, årgangens praktik generelt, dialog om administrative rutiner etc. Rammer for vejledning, praktikbesøg og evaluering i praktikken Omkring vejledning, praktikbesøg og evaluering fastlægger koordinator, de studerende og de ansvarlige lærere i fællesskab rammerne for praktikken med udgangspunkt i nedenstående bestemmelser: Der skal foretages vejledning af hver praktikgruppe fra mindst én seminarielærer før, under og efter hver praktikperiode (ressourcerne til dette er indregnet i fagenes bruttotimetal) Hver praktikgruppe skal have mindst ét praktikbesøg i hver praktikperiode, dog undtaget praktikperioden praktik i andre skoleformer. Der skal foregå en evaluering af gruppens praktik med mindst én seminarielærer (ressourcerne til dette er indregnet i fagenes bruttotimetal). 19/276

20 De enkelte praktikperioder Praktikperioderne falder i 5 perioder fordelt på 4 studieår. Af følgende oversigt fremgår placeringen af praktikperioder samt hvilke fag de enkelte perioder spiller sammen med. Studieår Periode Omfang Samspil med fag Praktik i flg. fag 2 uger efter efterårsferien Sis, pædagogik Matematik eller 1. studieår 1. periode og samt matematik dansk 3 uger i marts på eller dansk samme skole Psykologi, almen Matematik eller didaktik, dansk dansk samt evt. 2. periode 4 uger i nov./dec. eller matematik linjefag i B-søjle 2. studieår samt linjefag B 3 uger i juni studieår 3. periode 4. studieår 5. periode studieår eller 3 uger i august 3. studieår 4. periode 7 uger efter jul 5 uger i efterårssemesteret Praktik i andre skoleformer Almen didaktik, linjefag C-søjle og B-søjle Linjefag D-søjle samt evt. bacheloropgave Linjefag C-søjle samt evt. B-søjle Linjefag D-søjle 1. praktikperiode 2+3 uger Praktikperiodens mål er, at den studerende tilegner sig en grundlæggende indsigt i skolens og lærerens funktion og opgaver i forhold til børn og det omgivende samfund, herunder forståelse for forholdet mellem undervisning, opdragelse og læring samt skole-hjem-samarbejdet. Det er ligeledes et mål, at den studerende gør sig sine første erfaringer med tilrettelæggelse af undervisningen. Dannelse af praktikgrupper De studerende danner inden for stamholdet praktikgrupper á 3-4 studerende. Et stamhold fordeles på 2 praktikskoler med maks. 5 grupper på hver. Organisering Stamholdet er i praktik på en af seminariets faste samarbejdsskoler for årgangen. Praktikken skal afvikles på den skole, praktikkontoret tildeler til hver gruppe. Praktikskolerne er ikke alle placeret i nærheden af seminariet, hvorfor man kan forvente at skulle afsætte tid og penge til transport i forbindelse med praktikken. Praktikskema Skemaet skal indeholde det antal undervisningstimer, vejledningstimer samt praktikundervisning, der fremgår af retningslinjerne for praktikken på 1. årgang. Skemaet skal indeholde timer, de studerende har valgt som linjefag A (dansk eller matematik). Skemaet må gerne indeholde faget kristendom, såfremt dette kan lade sig gøre samt timer inden for de praktisk-musiske fag. Timerne placeres som udgangspunkt i en normalklasse. 20/276

21 Praktikvejledning Praktiklæreren vejleder de studerende om alle opgaver, der hører med til at planlægge, gennemføre og vurdere undervisning. Vejledningen skal være dialogbaseret og give de studerende anledning til refleksion af egen praksis og konstruktivt medvirke til udvikling af deres evner som undervisere. Som en del af vejledningen kommunikeres egne lærererfaringer. Praktikundervisning Praktikskolen tilrettelægger sammen med de studerende temaer og emner for praktikundervisningen, med udgangspunkt i skolens arbejde, praktikperiodens mål og CKF for praktikfaget. 2. Praktikperiode 4 uger Praktikperiodens mål er, at den studerende videreudvikler sin kompetence i tilrettelæggelse, gennemførelse og vurdering af undervisningen specielt i dansk eller matematik med særlig fokus på differentiering af undervisningen ud fra elevforudsætninger, rammer og mål. Endvidere er det et mål, at de studerende får indsigt i lærerens socialpædagogiske arbejde, herunder konfliktløsning- og bearbejdning. Dannelse af praktikgrupper De studerende danner inden for stamholdet praktikgrupper á 3-4 studerende med udgangspunkt i fælles linjefag A-søjle. Et stamhold fordeles på 2 praktikskoler med maks. 5 grupper på hver. Organisering Stamholdet er i praktik på en af seminariets faste samarbejdsskoler for årgangen. Praktikken skal afvikles på den skole, praktikkontoret tildeler til hver gruppe. Praktikskolerne er ikke alle placeret i nærheden af skolen, hvorfor man kan forvente at skulle afsætte tid og penge til transport i forbindelse med praktikken. Praktikskema Skemaet skal indeholde det antal undervisningstimer, vejledningstimer samt praktikundervisning der fremgår af retningslinjerne for praktikken på 2. årgang. Skemaet skal indeholde timer, de studerende har valgt som linjefag A (dansk eller matematik). Derudover skal de studerende have mulighed for at undervise i deres søjle-b linjefag. Hvis dette ikke er muligt, skal de studerende have disse timer på 3. studieår, således at de får opfyldt kravet om, at de skal i praktik i alle deres linjefag i løbet af deres uddannelse, jf. bekendtgørelsen. Praktikvejledning Praktiklæreren vejleder de studerende om alle opgaver, der hører med til at planlægge, gennemføre og vurdere undervisning. Vejledningen skal være dialogbaseret og give de studerende anledning til refleksion over egen praksis og konstruktivt medvirke til udvikling af deres evner som undervisere. Som en del af vejledningen kommunikeres egne lærererfaringer Praktikundervisning Praktikskolen tilrettelægger sammen med de studerende temaer og emner for praktikundervisningen med udgangspunkt i skolens arbejde, praktikperiodens mål og CKF for praktikfaget. I denne praktikperiode skal der bl.a. undervises i emnet: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. 21/276

22 3. Praktikperiode: Praktik i andre skoleformer 3 uger Praktikperiodens mål er at give den studerende mulighed for at stifte bekendtskab med andre skoleformer uden for folkeskoleområdet, med henblik på udvikling af den studerendes undervisningskompetence, med de særlige overvejelser om planlægning og gennemførelse en sådan skoleform måtte kræve. Dannelse af praktikgrupper De studerende danner grupper efter ønsker og behov. De studerende finder selv praktiksted og giver besked til praktikkontoret via praktikaftaleseddel. Praktikskema Skemaet skal indeholde det antal undervisningstimer, vejledningstimer samt praktikundervisning, der fremgår af retningslinjerne for praktik i andre skoleformer. Deadline Praktikaftalerne skal være på plads inden udgangen af januar måned på 4. semester. 4. Praktikperiode: Skoleperioden 7 uger Praktikperiodens mål er, at den studerende videreudvikler sin almene og fagdidaktiske kompetence med forståelse for, hvordan lærersamarbejdet foregår i skolen omkring det enkelte barn, på tværs af fag, i faggrupper eller andre team på skolen mv. Det er ligeledes et mål, at den studerende udvikler kompetence i evaluering af undervisningen og den enkelte elevs læring, samt i ledelse af klassen som undervisningsenhed. Dannelse af praktikgrupper De studerende danner praktikgrupper á 2 studerende inden for linjefagsholdet i søjle C. Der er også mulighed for at gå i praktik alene i hele perioden. Organisering Praktikken skal afvikles på den skole, praktikkontoret tildeler til hver gruppe. Praktikskolerne er ikke alle placeret i nærheden af skolen, hvorfor man kan forvente at afsætte tid og penge til transport i forbindelse med praktikken. Praktikskema Skemaet skal indeholde det antal undervisningstimer og vejledningstimer, der fremgår af retningslinjerne for praktikken på 3. årgang. Skemaet skal endvidere indeholde den studerendes linjefag i søjle C samt mindst et af den studerendes andre linjefag. Hvis den studerende ikke tidligere har været i praktik i sit B-søjle linjefag, skal skemaet indeholde dette fag. Skemaet skal tilrettelægges sådan, at den studerende selvstændigt forestår undervisningen i de sidste 3 uger af praktikperioden. Praktikvejledning Praktiklæreren vejleder de studerende om alle opgaver, der hører med til at planlægge, gennemføre og vurdere undervisning. Vejledningen skal være dialogbaseret og give de studerende anledning til refleksion over egen praksis og konstruktivt medvirke til udvikling af deres evner som undervisere. Som en del af vejledningen kommunikeres egne lærererfaringer. 22/276

23 5. Praktikperiode 5 uger Praktikperiodens mål er, at den studerende får mulighed for at bruge al sin erhvervede lærerfaglige indsigt, didaktiske kompetence og praktisk pædagogiske færdighed samt evne til at lede en klasse på et sådant niveau, at man vil kunne fremstå som professionel lærer i forhold til udøvelse af lærergerningen, og således at dette kan føre til ansættelse i folkeskolen eller lignende skoleform. Dannelse af praktikgrupper De studerende danner praktikgrupper á 3-4 studerende inden for linjefagsholdet i søjle D Organisering Stamholdet er i praktik på en af seminariets faste samarbejdsskoler for årgangen. Praktikken skal afvikles på den skole praktikkontoret tildeler til hver gruppe. Praktikskolerne er ikke alle placeret i nærheden af skolen, hvorfor man kan forvente at skulle afsætte tid og penge til transport i forbindelse med praktikken. Praktikskema Skemaet skal indeholde det antal undervisningstimer, vejledningstimer samt praktikundervisning der fremgår af retningslinjerne for praktikken på 4. årgang. Skemaet skal indeholde timer de studerende har valgt som linjefag D, samt så mange timer som muligt af den studerendes andre linjefag. Praktikvejledning Praktiklæreren vejleder de studerende om alle opgaver, der hører med til at planlægge, gennemføre og vurdere undervisning. Vejledningen skal være dialogbaseret og give de studerende anledning til refleksion over egen praksis og konstruktivt medvirke til udvikling af deres evner som undervisere. Som en del af vejledningen kommunikeres egne lærererfaringer Praktikundervisning Praktikundervisningen skal lægge vægt på fagdidaktisk og almen didaktisk refleksion samt på skriftlig og mundtlig kommunikation i skolen med henblik på udvikling af egen lærerkompetence. I denne praktikperiode skal der bl.a. undervises i emnet: uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. NB: Alle retningslinjer og andre publikationer der henvises til i ovenstående kan findes på Fredsnyt under praktik 23/276

24 9. Samarbejde på 1., 2. og 3. årgang mellem linjefag, de pædagogiske fag og praktik Samarbejdet mellem lærergrupperne og de studerende, jf. bekendtgørelsens 6 Samarbejde med udgangspunkt i almen didaktik. Undervisningen i almen didaktik organiseres som et mindre kursus på 1. og 2. årgang på stamholdene. På 3. årgang struktureres på hold dannet ud fra linjefagssøjle C. 1. årgang Almen didaktik samarbejder med pædagogik og SiS. Der kan samarbejdes med kristendom/livsoplysning og linjefaget i søjle A. Samarbejdets omdrejningspunkt er praktikken på 1. årgang. Formålet er at give de studerende grundlæggende, pædagogiske og didaktiske redskaber og metoder til at planlægge, gennemføre og evaluere deres undervisning i praktikken. Organisatoriske aspekter De involverede lærere på 1. årgang afgør, hvordan samarbejdet med praktikken kan foregå og organiseres. Samarbejdet kan fx indeholde følgende elementer: vejledning før praktikken efterfølgende bearbejdning af praktikken og skal indeholde o praktikbesøg 2. årgang Almen didaktik samarbejder med dansk eller matematik (linjefagssøjle A, psykologi og praktik). Samarbejdets omdrejningspunkt er praktikken i 3. semester. Før praktikken planlægger de studerende med vejledning fra såvel linjefagslærer som læreren i almen didaktik og psykologi et mindre, begrundet undervisningsforløb i dansk eller matematik med overvejelser over undervisningsdifferentiering og elevernes medbestemmelse. Endvidere vælger de studerende et studieområde i psykologi, som undersøges i praktikken. Efter praktikken udarbejder de studerende med udgangspunkt i deres praktikobservationer et mindre oplæg i almen didaktik samt en opgave i psykologi med refleksioner og perspektiveringer over praksis, jvf. studieordningen for almen didaktik og psykologi. Oplægget i almen didaktik og psykologiopgaven kan integreres efter aftaler mellem lærerne og holdet. Organisatoriske aspekter Ved årets begyndelse planlægger de samarbejdende lærere indhold og form for samarbejdet. Samarbejdet består af følgende elementer: et fælles tema ( temaugen ) før praktikken, hvor de studerende arbejder med faglige, almene didaktiske og psykologiske problemstillinger i relation til praktikkens tema. vejledning før praktikken. obligatoriske praktikbesøg. efterfølgende bearbejdning af praktikken. Bearbejdningen kan ske med deltagelse af de involverede lærere eller på de enkelte hold 24/276

25 3. årgang De studerende videreudvikler deres didaktiske kundskaber og færdigheder i et samarbejde mellem almen didaktik og linjefagene i søjle C. Det sker i relation til praktikken på 3. årgang, skoleperioden. I forbindelse med praktikken og i samarbejde med linjefaget udarbejder, gennemfører og evaluerer de studerende et begrundet undervisningsforløb i relation til deres linjefag. Organisatoriske aspekter Ved årets begyndelse planlægger de samarbejdende lærere sammen med de studerende indhold og timeforbrug for følgende: et fælles tema ( AD-ugen ), hvor de studerende arbejder med almene didaktiske og fagdidaktiske problemstillinger i relation til den kommende planlægning af et undervisningsforløb i praktikken vejledning før praktikken med almen didaktiklæreren og linjefagslæreren enten i fællesskab eller hver for sig praktikbesøg. Almen didaktiklæreren eller linjefagslæreren tager på praktikbesøg og deltager i den efterfølgende vejledning sammen med praktiklæreren. Fokus er forholdet mellem undervisningsplan og praksis. evaluering af praktikken. Evalueringen kan ske med deltagelse af de involverede lærere eller hver for sig. 25/276

26 10. Informations- og kommunikationsteknologi jvf. bekendtgørelsen 8 Jævnfør bekendtgørelsens 8 integreres IT i alle fag på læreruddannelsen på Frederiksberg Seminarium. Det forventes overordnet, at den enkelte studerende erhverver sig grundlæggende ITkompetencer, så den studerende kan anvende IKT som et værktøj i sit studium og som et pædagogisk hjælpemiddel i bl.a. praktikken. Seminariet tilbyder dog assistance til udarbejdelsen af den obligatoriske formidlingsopgave, jf. nedenstående. På Frederiksberg Seminarium foregår den skriftlige kommunikation overvejende elektronisk, og den studerende er selv ansvarlig for at læse sin elektroniske post, finde sine artikler i seminariets digitale artikelarkiv og at holde sig orienteret på seminariets intranet, Fredsnyt. Frederiksberg Seminarium tilbyder computerarbejdspladser til de studerende på såvel fællesarealer som i visse undervisningslokaler, men tilbyder også netressourcer, den studerende kan anvende på egen computer. Frederiksberg Seminarium opfordrer studerende til at medbringe egen bærbar computer, til brug såvel i undervisningen som ved gruppe- og projektarbejde. Formidlingsopgaven: linjefag, praktik og IT Præambel IT-teknologien præsenteres og udvikles på Frederiksberg Seminarium i forskellige fora og tempi, men i den udstrækning, det overhovedet er muligt, forsøges den integreret funktionelt i det konkrete faglige og pædagogiske arbejde, som studiet fordrer. På 1. årgang, hvor praktikken er delt i to delperioder, og hvor de studerende kommer ud i samme skema, er der gode muligheder for at forberede sig mere specifikt og på forhånd aftale med praktiklæreren, hvilket konkret indhold undervisningen skal have. Her ligger den obligatoriske formidlingsopgave, som er et konkret eksempel på en sammentænkning af linjefag, it og praktik. Målet er: 1. At de studerende lærer at anvende IT funktionelt som en integreret del og en yderligere kvalificering af deres faglige og didaktiske tænkning i forskellige sammenhænge ved udarbejdelse af skriftlige opgaver, som støtte til mundtlige fremlæggelser, ved forberedelse af undervisning i praktikken osv. Det fordrer bl.a. en reflekterende holdning til IT. 2. Et andet sekundært, men alligevel vigtigt formål er at skabe en mere konkret basis for A- linjefagets arbejde med og forberedelse af praktikken. Ud over udviklingen af de ovenfor nævnte IT-kompetencer er formålet med formidlingsopgaven, at de studerende helt konkret får produceret: Et elevmateriale 26/276

27 En lærervejledning En refleksionsrapport Til disse tre produkter knytter der sig en række specifikke krav, der forudsætter færdigheder og kundskaber inden for IT-området, udover de mere faglige og didaktiske. De specifikke IT- og layoutkrav krav til formidlingsopgaven kan læses i opgavevejledningen, som kan hentes på Fredsnyt. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Formidlingsopgaven knytter sig til linjefagenes studieordninger under ckf-punktet fagdidaktik, hvor det er et krav at der arbejdes med analyse og produktion af undervisningsmaterialer. Samspil med andre fag Formidlingsopgaven udarbejdes i forbindelse med praktikken, og fagligt knytter opgaven an til A-linjefaget. I opgaven kan der arbejdes med både traditionel skriftlig formidling og med netbaseret formidling, men den æstetiske dimension skal tænkes med i det grafiske udtryk, det færdige produkt får. Der er efter aftale med linjefagslæreren mulighed for at kombinere formidlingsopgaven med A-linjefagenes forskellige obligatoriske opgaver, således at formidlingsopgaven på indholdssiden dækker fx en indstillingsopgave i faget. Fagets årsværk Projektet skal kunne laves på ca. 40 timer pr studerende Type 3 skriftlige delprodukter Form Der skal leveres følgende produkter 1 elevmateriale 1 lærervejledning 1 refleksionsrapport Varighed 1. og 2. semester Grundlag Studieordningens bestemmelser Karaktergivning Projektet bedømmes internt på flg. måde: Godkendt Betinget godkendt (mod ekstra kommentarer og oplysninger) Ikke godkendt Alle praktikgrupper skal have produceret et godkendt projekt inden udgangen af 2. årgang. Intern censur foretages af IT-underviser, evt. i samarbejde med faglærer, hvis formidlingsopgaven er integreret i en eventuel indstillingsopgave. 27/276

28 11. De timeløse fag jvf. bekendtgørelsen 9 1) I alle fag er lærerne forpligtet til at inddrage fagets sprogfærdighedsaspekter, såvel skriftlige som mundtlige, herunder drøftelser af folkeskoleundervisningsmaterialers sværhedsgrad for børn med forskellige faglige niveauer og anvendelse af alternativt materiale for børn med særlige vanskeligheder. 2) Menneskets samspil med naturen indgår i fagene geografi, natur og teknik, biologi, fysik/kemi, idræt, håndarbejde, samfundsfag og historie, samt i alle andre fag hvor det i bestemte emner kan falde naturligt ind. 3) Den praktisk-musiske dimension indgår i alle fag, både i den faglige undervisning og i særdeleshed i den didaktiske. For alle fag skal fagets praktisk-musiske dimension være en del af eksamensgrundlaget. 4) Den internationale dimension inddrages i alle de fag hvor det forekommer naturligt. Der gives orientering om internationalisering på 2. årgang, og der gives mulighed for at komme i praktik i udlandet samt at udarbejde den frie projektopgave på en udenlandsk uddannelsesinstitution. Seminariet stiller både vejledning, kontaktnet og erfaringer til rådighed for de studerende, der ønsker at tage dele af deres uddannelse i udlandet. 5) Folkeskolens obligatoriske emner varetages på holdpraktikundervisningen, se afsnittet angående praktik. 6) De særlige forhold for tosprogede elever indgår i undervisningen i fagene dansk, kristendom/livsoplysning, pædagogik og i kurserne om de små børn og børn med særlige vanskeligheder. Derudover indgår området i praktikken hvor det falder naturligt. 28/276

29 12. Deltagelsespligt jvf. bekendtgørelsen 11 At være lærerstuderende indebærer, at den enkelte aktivt tager del i studiet, med henblik på at skabe et frugtbart og inspirerende studiemiljø. Ud over aflevering af obligatoriske opgaver og lignende, består deltagelsespligten i aktiv deltagelse i undervisning, samtale og debat; endvidere i deltagelse i løbende evaluering og semesterevalueringer. Den enkelte studerende skal mindst én gang i hvert fag deltage i gruppearbejder med fremlæggelser og evaluering. Hver enkelt studerende skal mindst én gang i hvert fag undervise sine medstuderende. Deltagelsen bør også vise sig gennem medvirken i seminariets råd, udvalg og øvrige arbejdsgrupper. Den studerende skal, såvel ved aftalt vejledning som ved individuel undervisning (herunder musik), melde afbud i tilfælde af at den studerende forhindres i at møde frem. De studerendes opfyldelse af deltagelsespligten skal dokumenteres af hvert enkelt fags lærere ved afslutningen af undervisningsåret ved attestation. Denne attestation omfatter den enkelte studerendes deltagelse i mindst 1 gruppearbejde med fremlæggelse og evaluering, samt at den enkelte studerende mindst 1 gang har undervist sine medstuderende. 1: Ved hvert studieårs i enkelte tilfælde ved semesterets begyndelse drøfter og beslutter hver enkelt lærer inden for de ovenfor skitserede rammer sammen med hvert enkelt hold, hvorledes bestemmelserne om aktiv deltagelse skal opfyldes. Der udarbejdes en plan for forløbet, hvoraf det fremgår, hvordan og hvornår den enkelte studerende har påtaget sig de forpligtelser, som man inden for de gældende rammer har. 2: Ved studieårets semesterets afslutning udfyldes holdliste med angivelse af, hvorvidt den enkelte studerende har eller ikke har opfyldt sin deltagelsespligt. Listen underskrives af læreren og af hver enkelt studerende og afleveres til studiekontoret. Studerende, hvis deltagelse i studiet kan drages i tvivl, indkaldes til samtale med studievejleder. Såfremt en sådan samtale ikke fører til den påkrævede deltagelse, henvises den studerende til rektor, som herefter ifølge 11 stk. 3 træffer videre afgørelse i sagen. 29/276