Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr. 4 (1713)

Transkript

1 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.4 (1713) Side 1 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr. 4 (1713) Gaustum i Fåberg , fol. 1b: Anno 1713 d: 15 Febr: holttes almindelig Sage Ting paa Gustum J Faaberg Sogen, Ofververende Kongl: Mayt: Foget Sr. Christopher Brun med efterskrefne 8te laugrettes Mender, Nemblig Hans Skiegestad, Mortten Skiegestad, Ellef Skorstad(!), Sifr Skiellerud, Tosten Holme, Sifr Holme, Niels Kiercherud og Jon Dallerud, Sampt biøgde Lens Manden, Peder Clemmets: Tollefsrud med Tingsøgte Almue, Blef da først oplæst Høy Øfrighedtz brefver som her foranfindes indført I Gudtzdal, Skjøte på Mæhlum i Bakkene: Halfvor Pedersen Mellum lod oplæse sit Skiøde paa sin paa boende gaard Mellum som skylder med vnderligen Herligheder Firre Huder og nie Skind, som hand hafver kiøft af Jomfrue Giertru Carine Rechvin, dat: d: 19 Julli 1712, vnder hendes og hendes Faders Haand og Segel, Bygselbrev på Breiseth: Reserve Soldat Arne Tomess: Lod oplæsse sin bøxsel Sedel paa sin Faders gaard kaldes Bresetter som skylder aarligen En hud til Faabergs Præsteboel, Som hand hafr bøxlet af Præsten Hr: Johan Rossing dat: d: 19 Decembr: 1712, vnder Hans Haand og Segel, Uenighet om bruken av Vormstua: Kom for Retten Lauridtz Ingelbredtsen Hofvin som hafver Ladet I Rette stefne sin Steffader Oluf Vormestuen, at giøre hannem hans OdelsJord Vormestuen Rødig til første Farredag, saasom hand self til Trenger at bruge bemelte Pladtz under sin paa boende gaard Hofvin og derhos tilbyder ham femten Rixdlr, for Tre skind godtz ham tilkommer I gaarden Hofvin. Lens Manden Niels Melbye af Biri møder paa Oluf Vormestuens vegne og tilstaar at hand er Lovlig indstefndt til I dag, og paa hans vegne indleverer I Retten hans indleg, Hernest Indgaf Lauridtz Ingelbretsen Hofvin sin Contracht med sin stif fader Oluf Vormstuen, at Saalenge hans Hustru skal hand nyde den Halfesbrug, mens efter hans hustrus skal den vere død og magtes Løs, mens dens videre indhold dat: d: 20 Septbr: Ao: Hernest blef indlefveret af Niels Melbye Oluf Vormestuens Indleg, hvorudi hans Paastand er at Sagen henvises til Aasteeden, med dens videre indhold dat: Vormstuen d: 15 Febr: Saasom denne Sag tilforne hafver veret indstefndt til Tinge, og den er blefven henvist til Aasteedet Wormstuen, at Partterne da paa begge sider fremfører sinne bevisligheder om denne om tvistede brug, hvor forre denne Sag endnu som tilforne henfindes til Aasteden, hvor da partterne efter Lovlig stefnemaal hafr sig at indfinde, med deris bevisligheder paa Aasteedet. Uenighet om innløsning av Midtjørstad: Sven Haagensen lader stefne Oluf Christophersen Traasetter for hand ey godvilligen Tage imod 213 Rixdlr. for den halfvepartt i Mit-Jørstad, som hans fader hannem Soldt hafr, og at møde med sinne skiøder i Retten. Indstefndte Oluf Traasetter møder for Retten og siger iche at vere Lovlig indstefndt til idag, hvorforre hand iche vil svare til dette stefnemaal, og paa staar derhos at dersom Sven Haagensen, vil formene sig at vere Odels berettiget til Jørstad, da bør hand efter Loven indstefne ham til Farre Tisdag,

2 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.4 (1713) Side 2 Stefningsvidnerne Oluf Bierche og Christen Lien, at det er iche 14 dagers varsel Oluf Christofphersen hafr faat, mens er allene 12 dagers varsel, hvorforre denne Sag henvisses til et Lovlig og Nydt stefnemaal, Utlån av formynder-penger: Kom for Retten Amund Onsem og Oluf Christophersen Troeset, som formyndere for welbaarne Jomfrue Jørge Rechvin, og opbyder for meenige Tingsøgte almue Firredtsins Tiuge Rixdlr: I mod fornøyelig og tilstrechelig Pandt, at udlaane paa Rentte, mens ingen af Almuen gaf noget svar dertil, at vil hafve samme Arfve Penger paa Rentte. Vormstuen i Fåberg , fol. 13a: Uenighet om bruken av Vormstua: Anno 1713 d: 10 Juli (skal ant. være Juni) var Retten holt I Waarmstuen I Faaberg Sogen imellem Larss Ingelbretsen Sørhofven, som hafr indstefndt Oluf Oluffsen Wormstuen, at giøre Pladtsen Wormstuen Rødig for ham, tilsteedeverende biøgde LensManden Peder Tollefsrud med efterschrefne 8te Laugrettes Mender Peder Fachstad, Sifr Skellerud, Rasmus Berge, Tosten Holme, Sifr Holme, Ellef Skorsetter, Peder Lilleberge pg Hans Skeggestad, Frem kom da for Retten Lauridts Ingelbretsen Sørhofvin, som indgaf sit stefnemaal Ofver Oluf Olufsen Wormstuen, hvorudi hans paa stand er at hand bør fra dømmes Pladtsen Wormstuen med dens videre indhold Dat: SørHofvin d: 19 May Efter stefningens paaskreft befindes den at vere Lovlig ankyndiget for Oluf Wormstuen d: 22 May Ao. 1713, hvilchet hand self ved gaar for Retten. Niels Melbye af Biri Sogen kom for Retten paa egen og MedEyeres vegne som Eyer Øfre gaarden Søndre Hofven, at dette Lars Ingelbredtsens stefnemaal iche kand gielde imod Oluf Vormstuen saasom Pladtsen Wormstuen er oprødet af begge Syndre Hofvens gaarders felles March, og derforre betalt den hafvedeel husleye til ham, og om Oluf Wormstuen hafver sig noget der imod haft forvirchet, burde di derom veret varslet, Ti hand formoder iche at Lauridts Ingelbredtsen kand hafve Magt at drifve ham ud, uden deris Samptliges Videnschab. Hertil svarer Lauridts Ingelbretsen Sørhofvin at denne Pladts Wormstuen er oprydet paa hans gaards eyendom, og den anden gaard Syndre Hofvin hafver vel sin andeel paa andre steeder, Saa Oluf Oluffsen hafr faaet denne Pladts Wormstuen til brugs og besidelse med hans Lov og minde. Niels Melbye herimod paastaar bør at bevisse at hand er allenne eyere til Wormstuen, efftersom hand vil drifve Manden Oluf Wormstuen herfra, dertil svarer Lauridts Ingelbredtsen at vaar vilig, Melbye stefner derpaa Om hand for menner sig nogen Ret til Wormstuen, skal hand bevisse at alle di som hafr brugt og boet i Wormstuen hafr haft med hans Lof og minde, og kiendt ham for sin hosbonde. Derimod Niels Melbye Refferer sig til sit forrige, at ingen kand drifve nogen fra hus heller jord før en hand lovlig bevisser at det er hans rette Eyendom, og herpaa begierer En Kiendelse herudi forre findes saaledes, at dersom Niels Melbye med sinne Medarfvinger finder sig fornermet af Lauridts Ingelbrets: Sør-Hofven, for deris eyende gaard Øfre gaarden Sørhofvin, da hafver de Lars Ingelbredtsen derforre, ved Lovlig Stefne Maal at tiltalle og Søge, da gaaes derefter hvis Lov og Ret medførrer. Hernest indgaf Lauridts Ingelbredtsen en Contracht Dat: d: 20 Septbr imellem ham og hans stefader Oluf Olufsen, at hand schal niude og bruge En halfhudts brug med ham i hans paa boende gaard Sørhofven, og det saalenge hans hustru lefvede, og naar hund ved døden afgich schulle denne forenning og Contracht vere død og magtesløs og af ingen Kraft med

3 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.4 (1713) Side 3 dens videre indhold, denne Contracht er ey af Oluf Olufsen forseglet heller bekreftet mens af de hosverende vidner Lens Manden Peder Tollefsrud, Oluf og Tor Smæstad og Niels Kiercherud, Oluf Olufsen Wormstuen tilstaar for Retten at hand inttet ville forsegle denne Contracht af di aarsager derudi findes indført, at hand efter sin hustrues død inttet schulle hafve noget brug i gaarden Sørhofven, mens naar en af dem ved døden affalt, Saa schulle det forandres med Contrachten om føde Raaden, er Oluf Olufsens tilstand, Hernest frem Eschede Lauridts Ingelbredtsen Sørhofvin efterschrefne Prov som hafver forseglet denne Contracht, og æden af Lovbogen forre Læst og formannet til Sandheds bekiendelse, Frem kom da for Retten LensManden Peder Tollefsrud, Tor og Oluf Smæstad og Niels Kiercherud, som hafr forseglet denne Contracht imellem Lars Ingelbretsen Sørhofven og Oluf Olufs: Wormstuen, at den er i alle maader Richtig og Ret, allenne di Ord at hand iche schulle hafve noget videre brug derudi gaarden med sin Stefsøn inogen Maader, efter hans hustrus død, blef iche saaledes talt, mens allenne saaledes som i Contrachten og findes indført disse efter Meldende Ord, Oluf Olufsen forplichter sig til, Naar hans Hustru ved døden afgaar, schal denne voris forenning og Contracht vere død og Magtesløs, og aldelles af ingen kraft, Hernest fremlagde Niels Melbye et skifte bref efter Sl: Gunild Morttensd: og imellem hendes efterlatte Mand Oluf Olufsen, hvorda tilfalt Oluf Olufsen Wormstuen 3 skind Jordegodts i Sørhofven, hvilchet skifte bref er Dat: d: 5 Decembr: Ao. 1711, Hernest blef frem Eschet af Niels Melbye efterschrefne Prov Nemlig Oluf Biørstad, som vidner og tilstaar at var her i Wormestuen da her holttes skifte, da hørte hand ude paa gaarden at Lars Ingelbretsen Sørhofvin og Oluf Olufsen Wormstuen blef saaledes forennede at Lauridts Ingelbretsen schulle hafve det halfve brug som Oluf Olufs: hafr brugt Medens hans Qvinde Lefvede, og det andet halfve brug schulle Oluf Olufs: bruge og di delte det saaledes at Oluf skulle hafve Enget Ofven Berget i Ensrud og Lars neden under, og Aggeren at byttes i toe imellem dem naar Marchen blef bar, des ligeste hørde di at Lars lofvede Oluf Fischeri i Skrøglen Et halft garn for Lans Lod, og for dette halfve brug schulle Oluf gifve Lars Aarlig halfanden Rixdlr, og iche svare til nogen videre smaa rettighed. Peder Norhofven som og samme tied var hos paa skiftet her i Waarmestuen, tilstaar at hørte Ord for som Oluf Biørstad provet hafr, angaaende den forenning som blef aftalt imellem Lars Sørhofven og Oluf Wormstuen, Des ligeste frem Eschede Lars Ingelbretsen Sørhofvin, Oluf Biørstad og Lars Narfvesen opigaar Sørhofvin, at tilstaa hvis hafr at prove angaaende bruget imellem Lars Ingelbrets: og Oluf Olufs:, tilstaar da forne: tvende Mender at Oluf Olufs: Wormstuen begierde af dem i fiorvoris at di skulle gaa til Lars Ingelbrets: Sørhofvin og begiere af ham at hand ville komme bytte aggeren efter deris forenning dem imellem, da føltte Lars Ingelbretsen med dem til Wormestuen, da sagde Lauridts til Oluf du hafr nu saaed, ieg ved iche hvorledes vi skal bytte, da svarede Oluf ieg hafr iche Saaed noget som kommer derved, mens ieg hafr allenne Saaet husveret, og derforre gifver ieg dig husleye, Lauridts sagde og til Oluf du hafr saaet det beste, saa kand du og Saa det andet Med, Jeg hverchen bytter heller Saar paa den maade, og paa alt dette skiød Lauridts dem til vidne og gich saa sin veye, Videre Prov hafde Partterne iche at førre paa entten Sider, Mens alle Provene af Lagde sin æd paa hvis di hafr for Retten Provet, og her i Protocollen findes indført, Lars Ingelbretsen Sørhofven til bød Oluf Olufs Wormstuen Penger i Retten for hans 3 skind godts som ham er tilfalden i Sørhofven, dertil svarer hand naar hand derom blifver lovlig stefndt, schal hand svare dertil, og imedlertid vil hand bruge sit godts, derimod svarede Lars Hofvin, at vil hand iche anamme Penger for sit godts, tilbyder hand ham bøxsel og Landschyld, for hans godts her i Sør Hofvin, hvilchet tilbud Oluf Olufs: ey ville imod tage,

4 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.4 (1713) Side 4 Niels Melbye tilspørger Lars Ingelbredts: Sørhofvin, hvor den halfve hud godts er beligende som blef deelt og skift efter hans Moder, dertil svarer Lars Sørhofvin at den halfvehud godts er beligende i gaarden Sørhofven, mens hand hafver forundt sin Moder brug her I Wormstuen og I Ensrud sin Lifstid, Herefter hafver Retten beseet den HusMandtsPladts Vormstuen som Oluf Olufsen tilstaar at kand saa Halfanden tønde, untagen at hand kand saa Lit Hamp, ogsaa noget til træde, og denne Agger hafver Oluf Saaed baade i Fior og i Aar allenne, Og den agger som er beligendes I det Jorde som kaldes Ensrud Sade Oluf Olufs: noget af i Fior, mens Lauridz Ingelbretsen saade aldelis inttet noget der da, Mens dette Aar hafr Lauridz Ingelbretsen Saaed noget I Ensrud Jorde, og Oluf Olufs: hafr iche noget Saae der, Videre hafde Partterne iche I Rette førre mens Lars Ingelbretsen Sørhofven paa staar dom efter sit udtagne Stefnemaal, at Oluf Olufsen bør i fra dømmes hans brug her I Sørhofven, og Erstatte denne Processes omkostninger, Derimod paastaar Niels Melbye paa Oluf Olufs: vegne, at hand bør tildømmes det brug Wormstuen og det Eng Ofven berget i Ensrud og den halfvedeel af Aggeren der sammestedtz, Efter at Sagen var saavit Protocolleret og passeret kom Lauridz Ingelbretsen Sørhofven i en venlig og kierlig for Enning med sin stiffader Oluf Olufsen Vormstuen i efterfølgende Maader, 1. Skal Oluf Wormstuen nyde den Pladz Vormstuen med Agger og Eng saa vit som det er i sig self inden gierdes, 2. For det andet skal Oluf Olufsen Wormstuen nyde af Enget EnsRud den halfvedeel af di Toe Renner som opgaard imellem Aggrerne hvor det straxens blef ud Maalet og ned slagen Peller, Saavelsom alt det Eng Ofven Aggrene optil gierdet, alle di aggrer som er beligende saavelsom alt Engelannet, der er nedenforre desse peller skal hørre Lars Ingelbretsen Sørhofven til, Saa Oluf Olufs: iche hafver sig dermed at befatte heller tilholde inogen maader, 3. Skal Oluf Olufsen nyde Fischeri i Skrøglen sit halfve garn for Landz Lodz svarelse til Lars Ingelbredts: Alt dete ofvenschrefne brug og Fischeri beholder Oluf Olufs: sin Lifstid imod aarlig Rettigheds Svarelse til Lars Ingelbrets: med Rede Penge halfanden Rixdlr: og efter hans død følger det Lauridts Ingelbredtsen Sørhofvins gaard, som det til hørrer og følge bør, Paa alt dette gaf Lauridtz Ingelbredts: SørHofven og Oluf Olufsen Vormestuen sine hender saaledes U-rygeligen schal holdes som forschrefvet staar i allemaader, og dersom imod forhaabning schulle befindes nogen af parterne herimod forbryde sig, da at gifve til Christiania Fattighuus Tie Rixdlr, og dog derforuden at holde denne godvillie indgaaende Contracht i alle sine poncter u-rygeligen efter lovens Sigende. Fjerdrum i Gausdal , fol. 16a (utdrag): Odelsrett til Ånstad i Follebu: Ingelbret Olufsen Vollen af Fobergs Sogen med sin Hustru Ingebor Nielsdatter kommer for Retten og Lysser sig for OdelsMand til den gaard Aanstad beligendes I Folleboe J Gudzdal Sogen, som hendes Fader hafr Soldt OdelsRetten til for nogen tid siden, Hvorforre hun efter Loven holder sig nermest til samme gaard igen at indløsse og herhos efter Loven Lysser sin Penge Mangel,

5 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.4 (1713) Side 5 Tollersrud i Fåberg , fol. 17a: Anno 1713 d: 13 Juni holttes almindelig Sage Ting paa Tollefsrud I Faaberg Sogen, Ofververende Kongl: Mayt: Foget Sr: Christopher Brun med efter schrefne 8te Laugrettes Mender, Hans Skiegestad, Mortten Skiegestad, Amund HammersEng, Sifver Skiellerud, Tosten Holme, Sifr Holme, Peder Fagstad, og Rasmus Berge, Ellef Skorset i hans steed, Blef da først oplæst Høy Øfrighedbrefver Ligesom I Gudzdal og derfindes indført, Skjøde på Øyjordet (Lilleravnum): Jacob Knudsen Lod oplæsse sit Skiøde paa den Pladtz heller Ødegaard Lille Rafnum skylder en halfhud, som hand hafr kiøft af Obriste Rechvin dat: d: 2 May Ao: 1713 vnder hans haand og Segel, Overdragelse av Myhren i Saksumsdal: Oluf Olufs: Lod oplæsse Oluf Pofvelsens Transport paa den Pladtz Myren, Dat: d: 15 Febr:_ Ao: 1713, Bygselbrev på Prestetomt ved Hovland: Jon Johanness: Lod oplæsse sin bøxsel Sedel paa en Halfhuds brug i Hofland kaldet Præstetompt, Faaberg Præsteboel tilligende som hand hafr bøxlet af Hr: Johan Rosing vnder hans haand og Segel, Inndratt gods i Fåberg i 1711: Kongl: Mayt: Foget tilspurde Mennige Tingsøgte almue om dem er bevist at det aar 1711 er forfalden her i Sogne, arfveløs godtz, forbrudt Odelsgodtz, skiette og Tiende penge er forfalden, Dertil svarede Tingsøgte almue at dem er iche bevist at Saadanne Sager er forfalden her i Sognet for det Aar 1711, hvorpaa fremkom for Retten Peder Øfre Jørstad og Halfvor Houger og aflagde sin æd derpaa, Inndratt gods i Gausdal i 1711: Dess Ligeste frem eschede Fogden biøgde Lens Manden af Gudtzdal Sogen med tvende Mender Amund Lunde og Oluf Rusten, som aflagde sin æd for Retten, at dem er iche bevist det aar 1711 er forfalden I Gudtzdals Sogen, arfveløs godtz, forbrudt Odelsgodtz, Siette heller tiende Penge, Marit Olsdtr. har stått i gapestokken: Iligemaade fremkom for Retten Peder Hof og Jacob Bradtberg, som ved æd tilstod at Marit Olufsd: som er tildømt for begangne Leyermaal at Lide paa Kroppen, formedelst hun iche hafde noget til at betalle sin sigt, hafver udstaaet sin Straf I dag J Halsgiernet, og blefven Ofverslaget med tre bøtter van, Oppgjorte og uoppgjorte leiermålsbøter: Dessligeste tilstaar Mennige almue at Peder Lassesen og Jøda Torgersdatter er løben her af Fogderiet, og findes inttet her i Sognet, mens Gorroe Torbiørnsd: og Anne Morttensd: hafver ved deris venners hielp er hver af dem betalt deris Leyermaals sigt med Penger Sex Rdl:, for at undgaa den Spot at Lide paa Kroppen,

6 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.4 (1713) Side 6 Tollersrud i Fåberg , fol. 34b: Anno 1713 d: 11 Septbr: holttes almindelig Sage Ting paa Tollefsrud I Faaberg Sogen, Ofververende Kongl: Mayt: Foget Sr: Christopher Brun med efterschr: 8te Laugrettes Mender, Hans Skieggestad, Mortten Skeggestad, Ellef Skaarsetter, Sifr Skiellerud, Tosten Holme, Sifver Holme, Peder Fagstad og Rasmus Berge, Sampt biøgde Lenss Manden Peder Tollefsrud med Tingsøgte almue, Blef da først forkyndet Høy Øfrigheds brefr Lige som I Gudzdal og der findes indført, Skjøte på Dalby: Capitain Peder Brun lod oplæsse sit Skiøde paa en Pladtz kaldes Dalbye schylder Tre schind som hand hafr kiøft af sin Moder Maren Sl: Oberste Bruns, dat: d: 7 Juni 1713, Vnder hendes Haand og Segel, Skjøte på Jongerud: Ifr Christens: Jungerud Lod oplæsse sit Skiøde paa Nie skind godtz i hans paaboende gaard Jungerud, som hand hafr kiøft af Tollef og Oluf Christens: Sampt Haagen Jørstad, Dat: d: 13 Juni 1713, Skjøte på Dalby: Peder Torbiørns: Lod oplæsse sit skiøde paa den pladtz Dalby skylder Tre skind, som han hafr kiøft af Capitain Peder Brun Dat: d: 10 Juli Ao vnder hans Haand og Segel, Brev fra fogden: Desligeste blef Fogden Sr: Christopher Bruns Cautions Menders bref oplæst for Retten Lige som I Gudzdal og der findes indført, Kongl: Mayt: Foget tilspurde Tingsøgte almue: Forbrutt gods i Fåberg i 1712 og 1713: 1. Om di er bevist noget Arfveløsgodtz, forbrudt Odelsgodtz, Siette og Tiende Penge Item forløfs Penger af Kongens godtz er falden dette Aar 1713 her i Sognet, Saa og afvigte Aar 1712, De da det for Retten ville udsige, Dertil Svarer Tingsøgte Almue at dem er iche bevist at paa desse steeder er noget saadant forfalden I ofven Melte Aaringer, Nyrydninger i 1712 og 1713: 2. Om di er bekiendt nogle Pladtzer til skatte boeler blefven oprødet i almindingen heller lagt for schyld, som iche tilforne hafver veret, dertil svarer almuen ved iche paa desse steeder er nogen saadanne pladtzer oprydet, Odelsfrihetsmanntallet for 1710: 3. Begierde Atter oplæst Odels Friheds Mantal for 1710 og derefter tilspurde almuen, om de er anderledes bevist en det richtig befindes, hvis Summa her I Sognet er Ethundrede HalffemsindzTiuge og Otte Huder Otte skind En fierdendel Fetling, dertil svarede almuen at dem er iche andet bevist at Samme Mantal er Richtig i alle maader, Frihets-rosstjenestemanntallet for 1710: 4. Lige saa oplæst 1710 Aars Frihedtz Raastienneste Mantal og Almuen tilspurdt om di er videndes anderledes ensom det richtig befindes, og er Summen der paa her i Sognet Halftredzens Tiuge Huder Ellefve schind Toe pund Sex Marcher fisch, almuen svarer liggeledes at di iche andet ved at dette er ogsaa Richtig i allemaader,

7 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.4 (1713) Side 7 Skatt på Lilleberge og Storberget: Hvorefter FremEschede Lilleberges besiddere som samme aar 1710 tilkom for Odelsskat af En Hud og Sex skind, Item Rasmus Pedersen Berge for de Nie skind hand samme aar kiøfte af hans Mayt: der af tilkom i Rostienneste Siuf skilling, at giøre forklaring derom, besidderens Qvinde møtte for Retten og tilstaar det Aar 1710 soldte gaarden som di besider og tilforne Eyede, og Rasmus Peders: Berge, tilstaar ogsaa at hafve kiøft af deris Kongl: Mayt: Nie skind i sin paaboende gaard Berge det Aar 1710, hvoraf den forschiel henrørrer af di Siuf Skilling, hvorom tvende Mender Niels Kiercherud og Erich Lier aflagde sin æd paa forrestaaende er Richtig, hvor efter Kongl: Mayt: Foget var tingsvidne begierende, Leiermål: Kongl: Mayt: Foget hafver ved biøgde Lens Manden Indstefndt efterschrefne for Leyermaals begiengelse, Soldat Suen Haagensen beliget Ingebor Amundzd: det er hans første Leyermaal, og Qvindfolchet døde i barsel Seng, og hendes Fader møtte for Retten og tilstoed hun var inttet eyende uden klederne paa Kroppen, dog belofver hendes Fader at vil strefve at betalle hendes Sigt til Nye Aar, som er Sex Rdlr: Halfvor Pofvels: besofvet Kari Olufsd: betaller deris Sigt 18 Rdlr: Nye Reserue Corporal Erich Peders: hvis Echte Hustru Anne Pedersd: er kommen fortillig i Barsel Seng, og som det er hans første Leyermaal er hand fri for bøder og hendes Echteschabs Sigt at blifve betalt belofver Peder Øfre Jørstad som er 1 Rdlr. 12 s. Peder Olufs: hvis Echtehustru Kirsti Olufsd: er kommen fortillig i barselseng betaller deris Echteschabs bøder som er 3 Rixdlr: 36 s: Soldat Oluf Pofvelsen hvis Echte Hustru Mallene Larsd: er kommen fortillig i barsel Seng, det er hans første Leyermaal hvorforre hand er fri for bøder, ogsom hand er husemand paa LilleBerges Grund som er Assigneret til Oberistl: Couscheron, svarer Qvinden paa gaarden Marit Østensd: Lilleberge at di bøder bør betalles til Oberistl: som gaarden er Assigneret, som hussqvinden kommer til at svare, Derimod svarer Fogden at Saadant iche vedkommer Oberstl: Assenation hvorforre hand begier dom, bøderne bør betalles efter Commer Collige Decition, Altsaa tilfindes Mallenne Larsdtr. at betalle sin Echteschabs Sigt som er En Rixdlr: 12 s:saafremdt det ey schal udsøges af deris eyende Medler ved Lovens adferd, Tollef Larsen som er Landdragoen hvis Echtehustru er kommen fortillig i barsel Seng, og Som det er hans første Leyermaal, paastaar hand at vere fri for bøder, mens betaller sin Qvindes Echteschabs Sigt 1 Rixdlr: 12 s: Asbiørn Peders: hvis Echte Hustru Elli Olufsd: er kommen fortillig, hand møder iche, mens Peder Tollefsrud tilstaar paa hans vegne Leyermaallet, hvorforre di bør betalle deris Echteschabs Sigt som er Tre Rixdlr: og 36 s: og saafremdt iche hafver formue dertil bør derforre lide paa Kroppen, Soldat Hans Halfvors: for hans Echte Hustru Kari Alfsd: er kommen fortillig i barsel Seng betaller sin Echteschabs Sigt med penge 3 Rixdlr: 36 s: Saasom det er hans andet Leyermaal, Soldat Jens Erichs: hvis Echte hustru Elli Olufsd: er kommen fortillig I barselseng og som det er hans første Leyermaal, er hand fri, og hendes Echteschabs Sigt blifr betalt som er 1 Rdl: 12 s: Maren Sofie Sundgarden har slått Skinstakruds sæterløkke: Fremkom da for Retten Capitain Peder Brun boendes paa Norhofven her i Faabergs Sogen paa sin Naboe Villum SkinstachRuds vegne, der hafver I Rette stefndt Maria Sophie Sundgaarden for det hun hafver slaget hans tilhørrende Setterløche I denne Sommer og bemechtiget sig Høet deraf,

8 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.4 (1713) Side 8 Hernest frem Eschede Capitain Brun Willum SkinstachsRuds Stefnings vidner Nemlig Sifr Balberg og Oluf Killerøe som aflagde sin æd at di efter Villum SkinstachsRuds begier var med ham paa Sundgaarden da hand Mundtlig stefnet Mari Sophie Sundgaarden for det hun hafr Ladet slaget hans Setterløche, og giordt vold og det er I dag 14 Dager siden hun blef stefndt, Maria Sophie Sundgaarden svarer imod dette stefnemaal at hun iche var hiemme da hun blef stefndt, mens det er berettet for hinder at schulle vere at schriftlig stefnemaal, saa hun iche vil svare til sagen føren det komme i Rette, for det andet siger hun at hendes Mand er ude I Kongens tienneste og inttet kand svare til Sagen for hand kommer hiem igen, og siger inttet kand benechte at io hafver befallet sinne Folch at slaa denne Paa stefndte Villum Skinstacherudz Setterløche, Hernest blef indlefveret Villum SkinstachRudz bevillings Sedel udsteed af Fogden Sl: Cort Coldevin at hand maa indhegner denne Løche Dat: d: 26 Octbr: Ao: 1701, TingLæst d: 23 Febr: 1702, Stefnings vidnerne blef tilspurdt af Retten om det blef forkyndt nogen Skriftlig stefnemaal, for Maria Sophie Sundgaardens boepeel, den tid di var der at stefne hinder, dertil svarer di ney, iche hørte noget skriftlig stefne Maal blef forkyndt, mens allenne Mundtlig, som di til forne ved æd hafr tilstaaet, Maria Sophia beraaber sig at bevisse med Oluf Larsen og Andre flere folch i gaarden at det blef oplæst og forkyndt skriftlig stefning for hendes boepeel, som hun paa staar vil hafve i Retten og begierer Sagen maatte opsettes til førstholdende Sage Ting, at hun kand førre sin paa beraabende Prov om stefne Maalet, Da paa det Maria Sophie Sungaarden iche skal beklage sig at blifve Ofver Illet med Retten og faa ført sinne Paa beraabende vidner i denne Sag, Saa opsettes den til førstholdende Sage Ting her i Faaberg Sogen, Hvor Citant og Contrapart hafr sig at indfinde for Retten, uden noget videre forre gaaende stefnemaal, Med hvis di achter videre at førre til Sagens oplysning, Neste års lagrettesmenn: Hernest blef udnefnet efterschrefne Mender til at betienne Retten I tilkommendes aar 1714 Nemlig Lars Rustaden, Jon Ersgaard, Peder Ersgaard, Asbiørn Rangaard, Oluf Suttestad, Tommes Bresetter, Christen Langset og Jon Langset,