Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr. 7 ( )

Transkript

1 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.7 ( ) Side 1 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr. 7 ( ) Tollersrud i Fåberg , fol. 3a: Anno 1719 d. 13 Septembr da Ordinaire Sage og Skatte Høst Ting udi Faaberg Sogn, blev holden paa Tollesrud Tingstue Er Retten betiened af bemelte Laugrett: Lars Reestad, Christen Rafneberg, Mons Rafnum, Ole Bierkke, Ole Christensen Traasetter, Ole Christophersen Traasetter, Ole Lien og Tosten Grønlien, udi Kongl. Mayt: Foget Sr. Svend Steenersens overværelse, sampt Lensmanden Peder Clemedsen og Tingsøgte Almues tilstedeværelse. Blev da iligemaade oplæst de 3 høyøfrigheds Breve som ved Gusdal Sogn er Specificerit og udi Begen indført. Pantebrev på Lillehammer gård: Oplæst Christen Larsen Lillehammers og Boel Jørgen Frederichsdatters udgivne Pante brev til SognePræsten i Gusdal Sogn Hr. Ole Stochflet paa gaarden Lillehammer og videre eiendom løst og fast, imod 900 Rdr. laan, datt. d. 24 Julj 1719 og af Samptlige Underskreven. Skjøte på Hauklien: Oplæst Tosten Christensen Flifletz Skiøde paa 3 skind udi Høkkelien udgiven af Gulich Holmsen Høkkelien, Lars Olsen Gilleberg paa hustru Elen Holmsdatters veigne, Knud Olsen Moug paa Hustrues Anne Holmsdatter veigne, Item Ingeborg og Goro Holmsdatter, Datt. d. 8 Julj Bygselbrev på Roland: Oplæst Hr. Johan Rosings udgivne Bøxsel Brev paa Præsteboels goeds Roeland som skylder 1 hud 3 skind, til Hans Amundsen Soldat, Datt. d. 11 Sept Bygselbrev på ødegården Bø ved Røine: Oplæst Hr. Johan Rosings bøxsel Brev, udgiven til Capellan Hr. Hans Rosing paa En ødegaard kaldet Bøe, at Bruge under Kasterud, som tilforn har været brugt under Rønne som Leilendingene er hendød, Datt. d. 11 Sept Imod hvilken bøxsel Seddel Indsagde Peder Christensen som nu boer paa Rønne at da hans Fader var Død, Bød hand Provsten bøxsel Penge for samme ødegaard og meener at være nærmest til at nyde den paa bøxsel. Odels- og pengemangelslysning over Øvre Dal: Soldat Anders Iversen Lien af Øyer Sogn, kom for Retten og tilkiendegav, at hand i sine u- myndige aar haver Soldt sin Odels Rett til Toere Andersen som hand til gaarden Øfredall hafde, hvilket kiøb, som hand finder at være sig til skade, nu gandske til inttet giør og foregiver nu at være udi 32 aar, efter Sogne Præsten i Øyer Sogn Hr. Christian Volfgang Monraths Attest og udtog af Kirkebogen, føed in Decembr og paa det 14 aar tient Kongen for Soldat og i denne Krig stædze været i Hans Mayt. tienniste forhindret sin paa Ankning og indløsning at kunde giøre, hvorforre hand til bemte Øfredal, u-behindret det Brev hand i sine u-myndige aar, udgivet haver, Lyser sin Odels Rætt og indløsning, saa snart hand kand bekomme Penge der til, at være u-forkrænket; hvor efter hand var Tingsvidne Begierende.

2 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.7 ( ) Side 2 Leiermål: Kongl: Maits. Foget Svend Steenersen ved Lensmanden Peder Clemedsen, har indstefnt efterskrefne Nembl: Christen Knudsen og Ingeborg Nielsdatter for ægte Sigt 3 Rd. 36 s. Hand møder og Svarer hand inttet har at betale med. Ole Pedersen og Lisbet Olsdatter for ægte Bøder 3 Rd. 36 s. Paa hvis veigne Peder Tollesrud paa deris begier, Svarer de vedgaar forseelsen og vill betale med første. Og Anne Olsdatter for Leiermaals Bøeder 6 Rixdr, hvilket Leiermaal hun begaaet haver med Soldat Christen Siversen og er hans første gang. Hun møeder og siger inttet er ejende at betale med. Fogden begierede Dom: Affsagt: Christen Knudsen og Ingeborg Nielsdatter, Bør betale ægte Sigt 3 Rixdr 36 s. Ole Pedersen og Lisbet Olsdatter ægte Bøeder 3 Rd. 36 s. og Anne Olsdatter Leiermaals Sigt 6 Rixdr. inden 15 dage under Nam og Execution efter Loven i deris eiende Midler og ifald de inttet skulle eie, liide den Straf paa Kroppen høyøfrigheds Ordre befahler. Voldsoverfall på Sundgarden: Dag Dagsen haver indstefnt Maren Sophia Sølfest Mortensen Sundgaardens Hustrue fordi hun haver slaget hannem med et Træe og det Sancte Hans Dag sidst forleden. Stefnings vidnerne Erik Jørstad og Ingebret Olsen afhiemlede Stefne Maalet ved Eed med opragt Fingre at Maren Sophie er Lovlig Stefnt d. 31 Aug. i hendis egen paahør for hendis Boepæl i Sundgaarden her til Tinget for ovenmelte Sag. Citanten begierede sine vidner forhørt og Eedtagen. Rasmus Poulsen Siverud vidner ved Eed med opragte Fingre at hand Sancte Hansdag om eftermiddagen, da hand var med Iver Jungerud og Lensmandens dreng paa Sundgaarden, hørte hand at Dag Dagsen indkom og Lyste fred over Sundet siden Citanten var tilsatt at være Sundmand, da saae hand Maren Sophie slog Dag Dagsen med en Staf i hovedet til den gik i Stykker, og da Sprang Dag Dagsen ud af døren og hun efter og tog en Plov Skaag og slog Dag Dagsen igien i Hovedet saa hand størte ned til Jorden og holt hun veed at slaa ham indtil de Tydske Ryttere tog hinde fra ham, og da de tog Dag Dagsen op var hand blodig og hafde et hull i Hovedet og ledte de ham hen i Brustuen og var gandske fordervetslagen. Det andet Prov Iver Jungerud iligemaade ved Eed vidner det samme ord for ord som Rasmus Poulsen foran provet haver. Dag Dagsen fremviiste sig for retten, og Saae Mand Et Ar paa den høyre Side i Hovedet efter det hull og Slag hand af Maren Sophie hafde faaen. Maren Sophie møede ikke, ei heller nogen paa hendis veigne, og blev hun af Lensmanden 3de gange paa Ting gaarden paaraabt, og som hun eller ingen paa hendis veigne møedte, Blev saaledis Eragtet! Maren Sophie Sølfest Mortensens Hustrue forelegges at møede for Retten førstkommende d. 20 Octbr. paa Tingstædet og da med have hvis hun sig i Sagen Contra Dag Dagsen udinden det Slagsmaall hun over hannem haver begaaet, paa sin Side eragte tienlig, Da derved Dom kand gaaes i Sagen hvis Lov og Rætt medfører. Uenighet mellom Diserud og Bleken om enga Napsveen: Tord Disserud haver Stefnt Niels Bleggen for hand har slagen hans Eng op Imellem Eg og Ende og indhøstet Høet imod oprettet contract, derfor at liide Dom, Indgav Tord Disserud En Contract jmellem hannem og forige Opsidder Paa Blegen Peder Halvorsen, datt. d. 12 Juni 1717, hvorved hannem er tilstaaet at bruge Et Engeland under Bleggen kaldet Napsveen imod aarlig afgift til Bleggens Opsiddere 2 ort. Nok indgav hand et Mageskiftebrev imellem Ole Christophersen Traasetter og forbemte Peder Halvorsen datt. d. 2 April 1718.

3 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.7 ( ) Side 3 Paa Niels Bleggens veigne mødte i rette hans hustrue Malene Johansdatter og Svareer at de nylig er kommen til gaarden Blegen, efter at forbemte Mageskifte blev giort, saasom de var leilending paa Jørstad og imod deesen fratrædelse nu leilending paa Bleggen, Men ikke veed noget af Contracten imellem forrige leilending og Tord Disserud at sige og kand ikke nægte jo hendis Mand har slaget og indhøstet høet paa Napsveen Engeland, som hun formeener tilhører gaarden hvorfor de skatter og Skylder, og til med saa er ikke landdrotten indstefnt i Sagen hvad entten hand vill gestaa høetz afførsel fra garden eller ei, Siger og at hun sagde for Retten da Mageskiftebrevet blev giort eller tingliust, hun ikke vilde holde de kaar som derudi stoed, Neml. hverken give de 3 Rixdr i huusleie til Mellum for Tord bor i paa Disserud, eller lade Tord beholde Napsveen Engeland, som hun med laugrettet vill beviise. Eragtet! Sagen forfløttes till Næste ting, hvortill Contraparten indstefner de paa beraabte vidner og Citanten landdrotten til Blegen, paa det Sagen maatte naa sin Rette opliusning. Rindals griser beiter i Rindens åker: Christen Rinden kom for Retten som hafde indstefnt Arne Rindal og Joen Rindal formedelst deris Sviin har opædt Et Maall Agger og Ruineret hans Eng for ham, at betale Skaden efter besigtelse som af 2de Mend er skeed. Citanten begierede besigtelse Menderne maatte Eedelig forklare Hvad Skaden kunde sig bedrage. Halvor Houger vidner ved Eed at hand har seet og besigtet den skade som Arne og Joen Rindals Sviin har giort paa Christen Rindens Agger og Eng, som hand ikke høyere kand Taxere, end paa Et Sold Korn og 12 s. udi Engen. Lars Gilleberg ved Eed vidner lige det samme som Halvor Houger har Provet ord efter andet og oven er indført. Arne Rindal og Joen Rindal tilspurte Provene om de har seet at ded var deris Svin som har giort denne Skade, Provet Lars Gilleberg Svarede at han Saae det Christen Rindens qvinde drev Rindals Svinene ud af Rindens Agger og Eng, Engang i høst hand gik efter Skurfolk. Halvor Houger Svarede at hand ikke saae svinene i Aggeren, men vell indstegnt i En høelade, som Christen Rinden dennem hafde optagen og det var Rindals Sviin. Rindals Mendene tilspurte Provene hvor af de kunde kiende det var Rindals Sviin. Provet Halvor Houger Svarer, at hand veed at det var Rindals Sviin, og Provet Lars Gilleberg Svarer at det var læt at kiende, som ingen har sin drift paa den side uden Rindals Mendene. Rindals Mendene kand ikke sige noget gierde har været imellem Rindals Hafnene og Rindens Jorde, uden En Elv som skulde gierde og elven gierder ikke forsvarlig, og nu gandske tør. Laugrettet tilstaar at Et Sold korn kand i denne tiid være af værdje 1 Rd 1 ort. Rindals Mendene paastaar at som denne Elv aldrig har kundet hegne forsvarlig, saa formeener de at den Skade som Christen Rinden har faaed, hand dog ikke beviiser ded er skeed af deris Sviin, faar tage Skade for h??? gield. Christen Rinden Begierer dom, eftersom hand ikke kand som en fattig Mand taale den Skade, og siden de ikke har ladet vogte deris Svin og Elven alle tiider tilforne har været gierde dennem imellem. Afsagt! Den Skade Arne og Joen Rindals Svin har giort paa Christen Rindens korn og Eng, er Taxerit for 1 Rd 1 ort 12 s. som 2de besigtelse Mend har Edfæstet, og Svinene ikke tilbørligen er vorden vogtet ved Ejermendene som de efter Lovens 3 Bog 12 Capt. 23 Art. var pligtig og burde. Thi Bør Arne og Joen Rindal Erlegge indbemte Skade 1 Rd. 1 ort 12 s. til Christen Rinden, Sampt betalle til haabe udi Processens omkostninger Een Rixdr. under Nam og Execution 15 Dage efter denne doms forkyndelse efter Loven. Eiendomsretten til Isakstua: Kom for Retten Johannes Reersen Isaksstuen som til sidste Ting hafde indstefnt Lars Larsen Nordhoven for hand har kiøbt Pladsen fra dem med videre samme Stefnings indhold. Og for

4 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.7 ( ) Side 4 Retten vedtagen til dette Ting uden videre Stefnemaall at møede, for at lade gaa i Sagen hvis Rætt var om de forinden ei kunde vorde foreenet, som ikke skeed er. Indgav saa Johannes Reersen Isakstuen sin bøxsel Seddel, som hannem paa sin Plads af Oberste Brun er given Datt. d. 12 Junj Noch indgav hand En Attest som Erik Jørstad og Ole Joensen paa Jørgen Nielsen Mellums ord de før hand døede har hørt at Isakstuens Rettighed directe til Landdrotten er betalt, datt. d. 13 Octob Hvilken Attest Erik Pedersen Jørstad som samme har skreven her for Retten ved Eed med opragte Fingre haver i dag tilstaaet Rigtig at være. Johannes Isakstuen beraaber sig paa fleere prov, Nembl. Ole Joensen, Lars Narvesen Hoven og Sølfest Mortensen, Item Peder Erdsgaard og Ingebor Ole Hanses, Efter begge Parters begier og tilstand opsettes Sagen til d. 20 Octobr. Da Citanten sine vidner Lovlig Indvarsler til Sagens opliusning og befordring til doms skulle de forinden ikke vorde foreenet. oo 00 oo Tollersrud i Fåberg , fol. 38a: Anno 1720 d. 15 Febr. holdtes Det almindelige Vaar Sage og Skatte Ting udi Faaberg Sogen, paa gaarden Tollesrud, Betient ved Laugrettet: Ole Lundgaard i hans Stæd Biørn Fløgstad, Ingebret Lier, Gulik Høchelien, Ole Lien, Knud Aarlien, Johannes Aarlien, Ole Kietlien og Tosten Grønlien. Overværende Kongl. Maits. Foget Sr. Svend Steenersøn, Item hosværende Lensmanden Peder Clemedsen og Tingsøgte almue. Blev først oplæst De Kongl. allernaadigste Forordninger, som ved Gusdal er forklaret og indført Skjøte på Besserud: Dernæst oplæst Johannes Olufsen sampt Sidsel Olufsd. Lier og Eli Olufsdatter Koldsveens udgivne Skiøde til Rasmus Oluffsen Besserud paa 10 skind 2 4/6 fetl. udi Besserud datt. d. 12 Junj Skjøte på Arlien: Oplæst Ole Eriksen Strættes paa Myndlinger Ole Svendsens og Sigri Svendsdatters veigne Item Gunild Olsdatters, sampt Svend Olsen Liens Skiøde til Knud Olsen paa En huud goeds, udi Aarlien. Datt. d. 13 Sept. 1719, Skjøte på Ulland: Oplæst Peder Thomessen paa hans hustrue Berit Olsdatters veigne, Svend Olsen Lien paa hustru Kirsti Olsdatters veigne, udgivne Skiøde til Jacob Olsen Ulleland paa 1/2 hud goeds i Ulleland. Datt. d. 11 Sept Skjøte på Flifletlien: Oplæst Ole Olsen Findsrud paa hustrue Berit Olsdatters veigne, Peder Olsen Halvorslien paa hustrue Kirsti Olsdatters veigne og Knud Olsen Aarlien paa hustrue Anne Olsdatters veigne udgivne Skiøde til Ole Olsen Lien paa 1 1/2 huds Jordegoeds i Lien, Datt d. 11 Sept Skjøte på Kokslien: Oplæst Lieutenant Tosten Langelands till Lensmanden Peder Tollesrud udgivne skiøde paa Kogslien skylder 5 skind, betalt med 200 rd. Datt. d. 11 Febr

5 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.7 ( ) Side 5 Skjøte på Oppjordet: Oplæst Lauritz Jørstads udgivne Skiøde til Lauritz Oluffsen paa Opjorde Skylder 1 hud, betalt med 120 rd. Datt. d. 17 Junj Avståelse av en gard: Oplæst Christen Johansens Contract med hans Moder Inger Olsdatter paa vilkaar imod gaardens afstaaelse til hannem, datt. d. 2 Nov Skjøte på Lier: Oplæst Sidtzel Eriksdatter Siverud, og Aasse Eriksdatter Dafindrud i Biri, til Ingebret Eriksen Lier udgivne Skiøde paa 4 skind og 2 Fetl. i gaarden Lier, hvilket er underforseiglet af deris Mend Rasmus Pedersen Siverud og Christen Haldorsen Daffindrud, datt. d. 12 Junj Bygselbrev på Bleken: Oplæst Ole Christophersen Traasætters til Niels Nielsen givne Bøxel Seddel paa Bleggen, skylder 1 hud 9 skind datt. d. 13 Febr Bygselbrev på halve Hauklien: Oplæst Torsten Christensen Fliflets bøxel Seddel paa halvpartten i Høkkelien 3 skind udgiven til Gullich Holmsen datt. d. 20 Januari Bygselbrev på Skinstakrud: Oplæst Hr. Johan Rosings udgivne Bøxel Seddel til Erik Villemsen paa Skindstakkerud 2 huder Presteboels goeds, datt. d. 18 Dec Bevilling på grassløkke på Døs-sætra: Oplæst Peder Jensen bevillings Seddel paa En græsløche ved Døesen Sætter udi Almindingen for 1 Leshøe udgiven af Fogden datt. d. 12 Junj Spørsmål fra fogden: Kongl. Maits. Foget Sr. Svend Steenersen tilspurte Meenige Almue efterskrevne. 1. Om noget forbrudt Odels Goeds, Nogen boeslodder, noget arveløs goeds, Nogen Siette og Tiende Penge, Item forlofs Penger og Vurderings Sigter, her i Faaberg er forfalden Aar Om Matriculen 1719 med nogen Rydnings Pladser eller i andre maader er bleven forbedret undtagen Isakstuen, Rotterud, Collerud og Aspaasen, som med første skeer besigtelse paa, og 3. Om nogen Løse Personer findes som efter Forordningen tilkommer at skatte. Tingsøgte Almue Svarer. 1. Att inttet saadant er forfalden her i Sognet i fior. 2. Att de ikke veed fleere Pladser til Matriculens forbedring indkommen befindes og 3die, Ingen Løsse Personer her i Sognet er som kand skatte. Hvilket Fogden som et Tingsvidne at legge ved sit Regnskab begierede beskreven. Leiermål: Kongl. Maits. Foget Sr. Svend Steenersen haver I rette stefnt eftermelt Kongens Sag til paakiendelse efter Loven. Guri Carlsdatter for Leiermaals bøeder 6 Rixdr. hvilket Leiermaall er begaaet af Soldat Erik Mogensen som nu død og var hans 1ste Leiermaall. Paa hendis Veigne Møeder Bendt Studshovet og svarer at hun nu ligger i barsel Seng, og hun vedgaar Leiermaallet, men ejer intet att betale med. Fogden paastaar Dom. Afsagt!

6 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.7 ( ) Side 6 Guri Carlsdatter for begangne Leiermaal bør at bøede Sex Rixdr., under adferd og 15 dage efter Loven, og hvis hun ikke kand betale, da at Straffes paa Kroppen efter Øfrighedens Anordning. Uenighet mellom Diserud og Bleken om enga Napsveen: Tord Disserud kom atter for Retten og fremæskede Sagen Contra Niels Bleggen som fra sidste var forflyt til dette Ting, og efter derom giorde Eragtning og forelæg, Indstefnt Landdrotten til Bleggen Ole Christophersen som Contra parten sidste Ting forskød sig paa. Ole Christophersen møedte derpaa og Sagde Ei haver noget her til at Svare, men Tord Disserud og Niels Bleggen faar forliges sig Selv imellem derom. Niels Bleggen Møeder og Svarer at hand ikke viste noget af den Contract imellem Peder Mellum og Tord Disserud er giort, og meener ei heller den kand vedkomme hannem som siden Peder Mellum kom fra gaarden har bøxlet den af Ole Christophersen Traasætter, og ligger høet hand slog endnu udi Liven u-rørt. Tord Disserud siger hand ikke vidnes fast, men imellem dem Selv Sagde ham, Engen tilhører hannem, efter at hand hafde slagen den, og paastaar Citanten dom efter Contracten at Engen og høet maa blive hannem tilhørig sampt denne Proceses omkostninger. Afsagt: Saa som Citanten Tord Disserud med En Tinglyst Contract af datto d. 12 Junj 1717 beviiser at hand sin livstiid skall nyde Napsveen Engeland under Bleggen til sin paaboende Plads Disserud, hvilket Engeland Contraparten Niels Bleggen tilstaar haver slagen i formeening samme under hans bøxlede gaard henhører som hand ikke beviiser, allene dog indlagt høet udi En Live til Sagens uddrag og Citanten selv tilstaar ikke have giort Niels Bleggen Contracten bekiendt siden hand kom til gaarden. Saa kiendis for Rætt at Tord Disserud bør efter Contracten sin livs tiid nyde og bruge Napsveen Engeland imod aarlig afgift for toe ort til Bleggens opsiddere, Og i saamaader beholder Citanten det høe som er indlagt, og Niels Bleggen paa bemte Napsveen har slagen og indhøstet, angerløst, og derimod erlegger afgiften til Niels Bleggen. Omkostningen betaler Niels Blegen til Tord Disserud med Tre Rixdl. fire ugger efter forkyndelse under adferd efter Loven. Eiendomsretten til Isakstua: Johannes Reersen Isakstuen æskede atter Sagen Contra Lars Larsen Nordhoven, som til d. 20. Octobr. var opsatt og igien formedelst lovlig forfald til dette Ting paa Parternes begiær, om de forinden kunde vorde foreenet, forflytt, i Rette, Og begierede saa at Eeden af Lovbogen Maate Vidnerne forelæses og de til Examen antages, som og skeede; fremstoed da Ole Jonsen Husmand under Skoug ved halvfierdzindztive Aar, føed i Ringeboe og været her i sognet ungefær 50 år, Vidner ved Eed med Opragte Fingre, at ungefær 2 eller 3 Aar efter hand Kom her til Sognet, da boede Johannes Isakstuens kones Moder og Stiffader paa Pladsen Isakstuen, og da var der ikkun meere agger end noget lidet imellem Stubberne og det lidet Korn de fich, Slog de ud med Kieppe paa deris Stuegulv, og de folk begynte da meere at Rydde derpaa, og bemte hendis Stiffader Isak gik ud til Landherren Oberste Wind at bøxle Pladsen, men blev borte og kom ikke igien, hvorfor da Landherrens fuldmegtig opkom, Enken bøxlede Pladsen af ham og gav En koe derfor, og da hendis datter blev gift med Ole Christoffersen bøxlede hand i ligemaade Pladsen af Berste Wind og hendis anden Mand Johannes Reersen af Oberste Brun og altid svaret Rettighed til samme landdrotter, og ikke deraf svaret noget til Opsidderen paa Nordhoven og formedelst Ole Christoffersen fich noget meere Jord til Pladsen af Nordhovens Eiendeler gav hand Opladelses Penge ungefær 13 eller 14 daler til Lars Ingebretsen Nordhoven.

7 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.7 ( ) Side 7 Sølfest Mortensen Sundgaarden 40 aar gammel vidner ved Eed med opragte Fingre, at forgangne Aar, da var hand Med Lars Narvesen Hoven efter Daardi Isakstuens begier paa Nordhoven, da hørte hand, dend tiid hun tilspurte Lars Ingebretsen Nordhoven, om hand ikke har taget Opladelses Penge af hendis første Mand Ole Christophersen for den Jord de fich til hand Svarede, Jo, vet hand hafde faaen 14 rd. Peder Erdsgaard vidner ved Eed med opragte fingre, att hand efter Dordi Isakstuens begier i fior fulte med til Landdrotten Lieutenant Blichfeld paa Liusgaard, da begierede hun at faa kiøbt hendis paasiddende Plads Isakstuen, eller legge halve Penge over alt i Gaarden Nordhoven og Isakstuen med Lars Larsen, men da Svarede Landdrotten Lieutenant Blichfeldt, hand ville gierne tillade det, dersom Lars Nordhoven som hand hafde sluttet kiøb med om alt vilde være fornøiet dermed, og der paakom Lars Nordhoven ind, som sagde hand vilde inttet, - Johannes Trondsen Jefne Lensmand udj Øyer Sogn Vidner ved Eed med opragte fingre, at da hand i fior var paa Auctionen paa Liusgaard, blev hand af Lieutenant Blichfeldt indraabt i et kammer, da spurte Lieutenanten ham ad om hand vilde kiøbe Isakstuen af ham, Svarede Ja om hand ikke vilde være for dyr, da begierte hand Et 100 rd. og hand bød ham derpaa 80 rd. som hand ikke vilde, og derpaa kom hans frue frem og sagde den skulde ikke selges fra de gamle folk udi Isakstuen, hvorpaa Provet sagde, hand vilde kiøbe Pladsen til dem hvorpaa hun svarede hand da gierne skulde faa den for 100 rd., men torde dog ikke Slutte Kiøb før hand talte med dem i Isakstuen, Lars Larsen Nordhoven Siger for Retten att Johannes Isakstuen gierne skall faa Kiøbe Pladsen om et aars Tid eller Toe af ham naar hand vill give ham derfor Saa meget som hand selv har givet, men nu vill hand ikke selge det fra sig; Tilstaaer og haver givet for Gaarden 540 rd, som shylder 2 huder 3 skind, hand kiøbt. Part og Contra Part begierer Sagen opsatt til næste Ting, Till hvilken tiid de udeblevne vidner Lars Narvesen Hoven og Ingeborg Ole Hanses(?) forelegges at Møde og deris Vidnesbyrd at aflegge under vedbørlig straf efter Loven. Eiendomsretten til Øvre Dal: Anders Iversen har ladet indstefne Christopher Andersen Dallen og hand fader Anders Dahl, at have det sluttede kiøb med ham i hans u-myndige aar for tabt, angaaende Retten til gaarden Dahl, som Citanten des u-behindret, agter at igienløse og besidde, begierede Citanten det Tingsvidne eller PaaAnkende datt. d. 13 Sept hand har giort maatte udi acten indtages: Citanten begierede saa at Contraparterne ville indlegge det kiøbebrev som de har taget af ham paa gaarden i hans u-myndige Aar. Christopher Andersen tilligemed Arne Dahl paa Anders Dals veigne som hand Selv ligger Siug hiemme, møder og indleverede Det skiøde om Anders Iversen har udgiven paa Odels Retten til gaarden Dahl til Anders Dahl, datt. d. 8 January Ao og Tinglæst den derefter kommende 7 Martj. Dernæst Begierede at deres vidner maatte Eed tages og derpaa Eeden af Lovbogen dennem forelæst og formahnet deris Sandhed at udsige. Fremstoed saa Erik Jørstad 32 Aar gl. som vidner ved Eed med opragte Fingre, att hand hørte paa Tinget, da Anders Iversen blev forligt paa Mellum med Anders Dahl, og Anders Iversen af Assessor Schmit blev tilspurt om hand var sine fulde 25 Aar, og Myndig til at Selge sit goeds, at Anders Iversen svarede ja; at hand var sine fulde 25 aar og Capt: Kaas Sagde hand stoed anført i Roullen for 27 Aar. Erland Øfstedal 62 aar gl. Efter aflagd Eed vidner det samme ord for ord som Erik Jørstad, og indført er. Citanten begierede Opsettelse til næste Ting, da hand vill forskaffe Mends ydermerre vidnesbyrd om hans alder, hvorefter da Sagen saalenge beroer og Parterne møder uden videre Stefnemaall.

8 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.7 ( ) Side 8 Ubetalt ekteskapssikt: Sl. Fogden Bruns Enke haver, indstefnt Svend Olsen og Kirsti Olsdatter for Resterende ægte Bøeder som udi hendes Sl. Mands Tiid er forfalden, 3 rd. 1 ort 12 s. Indstefnte Svend Olsen Møeder og Svarer well vill betale til næste Ting, men har nu ingen Penge at betale med. Fogden Sr. Steenersøn æskede dom over den Skyldige som ikke giør ligen Retter for sig, Sampt att Svare omkostning. Afsagt! Svend Olsen befindes at reste med ægteskabs bøeder til Sl: Fogden Bruns Enke, thi bør hand at betale efter Lovens 6 Bog, 13 Capt. 1 art: for sig og qvinde 6 3/4 lod sølv, 15 dage herefter, Sampt 1 1/2 Rdr. udi omkostning under Adferd efter Loven. Ubetalte slagsmålsbøter på Nordødegården: Sl: Fogden Bruns Enke har indstefnt Ole Nordødegard for resterende 9 rdl udi Slagsmaal bøeder. Indciterede Ole Norødegaard møeder og siger er skyldig samme bøeder, hvorudi til forn Lang tiid siden er gaaen dom, Men hand var da i Kongens Tienniste, og meente at være fri og siger er saa fattig hand ikke har at betale med. Fogden Sr. Steenersøn paa Enkens Veigne begierer dom til betalning og Omkostning. Afsagt! Som Ole Norødegaard Selv bekiende ikke haver betalt de 9 Rdr hand for Slagsmaal er skyldig, Saa kiendes for Rett, at Ole Norødegaard Bør betale Ni Rixdr. hand er Skyldig, sampt Een Rixdr. i Processens omkostning 15 dage efter forkyndelse under Lovens adferd. Misfornøyd tjener på Sundgarden: Sølfest Sundgaarden har indstefnt Christen Pedersen til at lide dom for hand forleden Sommer gik u-lovlig af hans tienneste, Sampt svare Omkostning, Christen Pedersen møder for Retten og siger hand sagde ikke sin tienneste op, og Ei heller hafde for Lov at gaa af sin tienneste, og aarsagen hvorfor hand begav sig af tiennisten, var, at hand ikke fich det som tilkom. Citanten forklarer at Christen Pedersen skulle have i Løn 3 rd. og klæder for lige saa megit det aar hand gik af tiennisten. Christen Pedersen begierede Sagen maatte opsættes til Næste ting, da hand vil føre vidner paa at hans tienneste var hannem opsagt, Neml. Niels Hansen, Giertrud Bastiansdatter, og Ole Fierdrums Huusmand, hvorefter da Sagen saalenge beroer. Gjeld på Sundgarden: Peder Øfrejørstad haver varslet Maren Sophie til at betale Skyldig gield 5 rd. 3 ort og Rente 3 ort eller lide dom og Svare omkostning. Maren Sophie Sølfest Sundgaardens Møeder og Svarer, vell er skyldig 5 rd. 3 ort, men ikke Renten 3 ort og siger hun at det er Christen Pedersens Penge som hun har Sag med og kand staa til dersens uddrag, og derfor begierer opsettelse till neste Ting, og som Peder Øfrejørstad formedelst Svaghed lader Svare ved sin Værsøn Erik Jørstad, som ikke kand nøyagtig forklare Rentens beregning som Citanten fragaar, saa forfløttes Sagen til Neste ting, da Citanten bør forklare hvorledes 3 ort Rente henrøre, da derefter kand gaaes i Sagen hvis Rett er. Strid mellom Sundgarden og Syverud om rømt tjener: Sølfest Mortensen Sundgaarden haver ved mundtlig Stefning indkaldet Niels Sivrud formedelst hand har antaget Christen Knudsen som u-lovlig nu i Sommer begav sig af hans tienneste, at lide dom til Straf og svare omkostning. Indstefnte Niels Siverud møder og siger vil vise at Christen Knudsen begav sig lovlig af sin tienneste, og var hos ham og arbeidet, og fich hans datter, og strax efter Juel løb hand bort, saa hand ikke veed hvor hand er.

9 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.7 ( ) Side 9 Citanten forklarer at Christen Knudsen aarsløn var 3 Rdr. i penge fulle klæder for 3 Rdr og Et pr. Strømper til 1 ort, og paastaar dom efter Loven, som hand haver lidt største skade ved dette. Afsagt! Efterdi Niels Siverud haver antaget Christen Knudsen udi arbeide, som hand viste var u-lovlig gaaen af sin tienneste, Saa eragtes for Rætt at Niels Siverud for saadan sin forseelse Bør at betale til Sølfest Mortensen efter Lovens 3 bog 21 Cap: 11 art: efter lønnens bedrag Tre Rixdr. 12 s. og til hans Kongl. Mait. Tre Rixdr. 12 s. Sampt til Citanten udi denne Sags omkostning halvanden Rixdr. 15 dage efter forkyndelse under adferd efter Loven. oo 00 oo Isakstuen i Fåberg , fol. 76b: Skyldsetning av Isakstua: Samme dag, Indfandt Mand sig paa Pladsen Isakstuen i Faaberg Sogn, tilligemed Laugrettes Mend Nembl: Arne Dahl, Biørn Fløgstad, Ingebret Lien, Ole Lien, Johannes Aarlien, og Knud Aarlien, af Faaberg Præstegield. Da Mand ved pladsens besigtelse, befandt at aggeren kunde bestaa ved 6 Maal Sæd, af Middelmaadig Jord. Engen er ikkuns ringe. Opsidderen Johannes Reersen beretter hand saaer 2 tdr. Biug og hafre tilsammen, holder 4 kiør og 1 kalv, og Een Hæst, hvor til de tager hielp af fieldmarken, som forrige her hiemme er ringe. Og efter begrandskning gaar Pladsens Ejedeeller fra Fiære og op under field berget. I Elben har et Fischedræt af Et Aaflø-rom Sampt Sætter tilfieldz. Fremviste sin bøxsel Seddel paa denne Plads, udgiven af, Nu afgl: Oberste Brun, som dessen Ejere. Datt. d. 12 Juny hvilken Plads, hand foregiver, Lars Larssen Nordhoven haver kiøbt fra hannem, hvorfor hand har stefnt ham til Tinge i formeening den Selv er nærmere som Leilending at kiøbe og beholde. Pladsens gierder Nordenfor gaar fra Elven udi Skiftet mellem Øyer og Faaberg Sogner, op efter ad Berget og det Sønderste Hauffelde lige saa fra Elven og opefter imellem Isakstuen og Bronsbek, ad berget hvor Gierdet ovenfor igien Slutter og indheigner Pladsens Agger og Eng, dog har ovenfor Et Live Eng, Med nogen ringe Løvschov, Er da efter forindførte Omstændigheder og formedelst her findes En Sandjord som saaes Tyk. og til Pladsen ingen Skov eller forbedrings Mark findes, men paa begge sidder er indkneben, bemte Plads Isakstuen skyldsadt for Toe Kalv Skind at svare Skatt af, og udredseler, Sampt foering og Visør Leeding, for En Halv ødegaard. oo 00 oo Roterud i Fåberg , fol. 77a: Skyldsetning av Roterud: Dagen efter d. 31 May Er ved bemte Laugrettes Mend af Faaberg Sogn undtagen Arne Dahl i hans Stæd Siver Holme Sammestædz. En oprydning udi Almindingen kaldet Roterud liggende ovenfor Hage i ermte: Faaberg Sogen, besigtet, hvilken efter forrige Fogders bevilling af begge Hages opsiddere skall være opryddet, og nu befindes, af 3 Maall Sæd Agger, som er ringe og liggende Noget tilfieldz, hvor kornet Jevnlig fryser, Engen er vell noget vid i begreeb, men dog af ringe nytte, Saaer En tønde Sæd og faar ungefær 8 vintter Slæde Læs Høe, som dog er et slet foer. Skov findes til ingen nytte. Da efter dessen omstændigheder, kand bemte: Rotterud herefter Skylde Toe Skind, og deraf Svare landskyld og Skatt til Hans Kong: Mait: og saaledes underligge bemte: gaard Hage og deraf Enhver Opsiddere Lars Poulsen og Gunder Poulsen, sampt efterkommende Svare for den halve deel. oo 00 oo

10 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.7 ( ) Side 10 Bø-ødegården sør for Røine , fol. 77b: Grenseoppgang på Bø-ødegården sør for Røine: Anno 1720 d. 31 May, Er En Skifte og Deelle forretning foretagen ved Vesleødegårds Liven Synden for Rønne udi Faaberg Sogn tilligemed efterskrevne 6 Lougrettes Mænd Ingebret Lier, Ole Lien, Knud Aarlien, Johannes Aarlien, Biørn Fløgstad og Siver Holme sammesteds. - Hvorda hans velærverdighed Provsten Sr. Johan Rosing haver ladet indstefne Opsidderen paa Rønne Peder Christensen til at høere paa Prov hand agter at føere hvorvit Bøes ødegaard Præsteboelets goeds shylder 1 hud med bøxel og landshyld, dends Ejedeller er, Sampt til grandskning og besigtelse, og et Rigtig og Lovlig Skifte og Deelle imellem Rønne gaard og bemte ødegaard Bøe efterdi Provsten agter til Præstegaardens nytte selv at lade bruge samme Ødegaard Bøe. - Peder Christensen Rønne møder og tilstaaer lovlig at være hidstefnt og Prov at anhøre. - Sr. Hans Rosing paa sin fader Provstens Veigne indgav En bøxel Seddel paa bemte. Bøe ødegaard udgiven af forrige SognePræst Sr. Zacharias Søfrensen d. 17. Octobr. Ao Hvormed hand vill bevise, at Bøe ødegaard sammenhører med tilliggende Lunder paa Land og Strand hvilken er udgiven til Michel Olsen Lundgaard, daværende opsidder paa Rønne. - Nok indleverede hand Provstens Memorial af dato d. 28 Dec: 1719 med derpaa faldene høyædle og velbaarne Hr. Conference Raad og Stift befalingsmand de Tønsbergs høybydende Resolution datt: d. 29 Martij Eeden af lovbogen blev saa oplæst for Vidnerne som Citanten hafde indstefnt Nembl: Lars Gilleberg, Ole Hof, Joen Baarud og Ole Michelsen, Med alvorlig formahning deres Sandhed at udsige, fremstoed da 1ste Prov Lars Gilleberg, føed på Gilleberg og 65 aar gammel vidner, at hand ikke ved rettere end Bøe ødegaard i alle tider har været brugt under Rønne, ved ikke hvor skiftet har været eller er imellem Rønne og Bøe, Men nedenfor findes En odde, som kaldes Bøesodden og Bøe ligger Synder for Rønne og nordenfor Rindal, og hvor Retten holdes Kaldes VesleødegaardsLiven, dog veed ikke om den har staaed her sin tid tilforn eller ei. 2det Prov Ole Hof 95 aar gammel, føed paa Melbøe i Gusdal og boet paa Gaarden Hof ved 60 aar, vidner at hand ikke veed hvor skifte er mellem Rønne og Bøe ødegaard, men Nedenfor findes En odde, kaldes Bøesodden og Bøe ligger imellem Rønne og Rindal, Sampt dette Stæd hvor Retten holdes kaldes Vesleødegaardsliven. 3die Prov Joen Baarud 90 aar gammel føed paa Hoven her i Sognet boet og været paa Baarud nestved udi 50 aar. Vidner hand ikke veed hvor skiftet er imellem Rønne og Bøe, og nedenfor findes en odde kaldes Bøesodden sampt at bøe ligger imellem Rønne og Rindal og dette Stæd kaldes Væsleødegaardsliven som er flyttet noget Synden fra hvor den tilforn stoed, og 4de Prov Ole Michelsen 40 aar gl. føed paa Rønne, tienende paa Kasterud, vidner at i medens hand var hiemme hos sin fader og de slog græs her i Engen, kaldte de samme vesleødegaarden og Synden for Bøe, sampt at Norden for, ligger en odden som kaldes Bøesodden og Bøe ligger imellem Rønne og Rindal, men veed ikke noget Skifte, og dette stæd kaldes Væsleødegaardsliven. Derpaa besaae og begrandsket Mand bemte. Ødegaards beskaffenhed, og da Mand gik nogle Skridt Norden fra Liven hvor Retten holdtes, fandtes ved En stoor Steen nogen lefninger af Tømmer, som er gammel og forsurnet og hvor provet Joen Baarud udviiste, men kand ikke Sige om Liven Stoed der eller paa noget andet sted; Dernæst begav Mand sig Synder og Strax ovenfor Vinterveien, fandt En Tompt, som loed sig til Siune lige som der iforige Tiider haver Staaet En Gaard, hvilket Saaes af Steen Murerne til fire huuser, baade Synden og Norden, sampt oven og Neden for samme Tompt viiste sig Jorden eller Engen ligesom der have været Aggere i forrige Tiider hvor needen under i Engen Staaer en Høe Live, som kaldes Bøes Liven, som Peder Chirsitensen selv tilstaaer. Derfra begav Mand sig alt lengere Sønder til Bøeskleven, som og Peder Christensen tilstaaer for Retten saa kaldes, hvorved Rindals led og hauffelde, sampt Deelle og Skifte Modtager, som Strækker fra fiære og lige op i Gillebergs

11 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.7 ( ) Side 11 gierde, Nedenunder Staar En live kaldes Rolighed og Norden for atter en anden Live kaldes Helvede. Derfra tilbage begav mand sig Norden til Bøesodden hvor alle fire Prov udviiste deres Provning, og at Meerbemte. Stæde som viiser i Mjøsen kaldes Bøesodden. Herpaa efter at Provningen blev oplæst for Vidnerne ord efter andet som indført findes, aflagde bemte. Prov Lars Gilleberg, Ole Hof, Joen Baarud og Ole Michelsen deres Eed med opragte fingre, at samme i alle maader i Sandhed er. Citanten Loed paastaae og formeene at, som bemte. odde har sit nafn af Bøes tilrekkende Ejendeller og mueligen længre Nord, og igien fra den Syndre side til Rindals gierde ved BøesKleven, at Skifte og Deelle fra den Nørdre Side ad bemte. Odde maatte anfange og strække lige linie op til Ofrens Eiendeller, og indbegribe som melt udi Land og Strand fra Miøsen og op efter til de ovenfor liggende gaarde. Peder Christensen Rønne svarer derimod at kand gaarden Rønne som shylder 4 huder derforuden Kiendes goed for sin shyld imod denne ødegaard, faar de see der til. - Parterne hafde saa efter Spørsel, ei videre at indgive. Skifte og Deelle I hvorivell(?) ingen af de førte vidner kand udviise hvor Skifte og deelle imellem Bøe ødegaard og Rønne har været, Saa har de dog Provet om Bøe odden Norden og Bøekleve Synden for, samme have sine nafne af sammes beliggende udi Bøeødegaards ejendeller, hvorfor efter Skiøn og Billighed udfindes at Bøeødegaards Ejedeller derimellem bliver bestaaendes. Og derefter Dellet Anfanger Norden for udi Land og Strand fra Bøeoddens yderste pynt og derovenfor i bakken nedsatte 1te Markesteen, som viiser fra Øster og til Vester, dog nordlig efter Dahlens viisning, til den 2den Markesteen ovenfor til den 3die Markesteen ovenfor et lidet Berg til den 4de Markesteen neden Vinterveien Norden for Vesleødegaardsliven og den 5te Markesteen Strax oven for som alt i Een lige linie og Strækning viiser i de øfre hauffelder, Men Sønden for fra Fiære opefter ligemed Rindals Gierder, som vedkommende med hauffelder lader indhegne lovforsvarlig. oo 00 oo Kolerud i Fåberg , fol. 79a: Skyldsetning av Kolerud: Samme Dag d. 31 May Er ligeledes ved forindførte 6 Lougrette Mend, undtagen Iver Holme, i Stæden, Halvor Houger Den Plads Kollerud besigtet, hvilken befindes af 3 Maal Sæd Agger, og Engen gandske ringe. Jorden er ganske mager og af Røed Ouhr, som ikkun giver liden frugt, kornet fryser og tager Skade i kalde Aaringer. Saaer 18 Sættinger som reignes for En Tønde. Føeder 2 kiør og 2 ungnøed, sampt 4 Souver, Skoug til fornødenhed findes men langt fra Pladsen, Opsidderen Mathis Eriksen haver forige Foget Coldevins bevilling til oprydning og givet Aarlig udi Rødnings Skatt Een Rixdr. hvorefterda, som bemte: Plads Kollerud er af Slæt Jord bestaaende og ingen videre Rødning eller forbedring er at giøre, Skyldsettes den for Et Kalv Skind hvoraf Svares Skatt, landskyld og Rettighed, Sampt foering og Leeding for en Tredie deel ødegaard til hans Kongl. Mait. oo 00 oo

12 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.7 ( ) Side 12 Aspåsen i Fåberg , fol. 79a: Skyldsetning av Aspåsen: D. 1 Juny som er dagen derefter sammeledes besigtet den Plads Aspaassen, som er beliggende i Saxumdalen noeget til fields hvor faa Aaringer Aufles Noget Korn som igien kand saaes, Aggeren er ved 3 Maall Sæd og af Røed og hvid Ouhr, som er en Slæt Jord. Engen er ikkun ringe og med maasse og liung bevoxsen. Skoug findes til Pladsens fornødenhed nogen Af. Saaer 18 Sættinger Korn, føeder 3 kiør og 1 ungnøed, Sampt 7 Souver og 2 Giedder. Oppsidderen Ole Pedersen fremviiste forige Foget Sl. Christopher Bruns bevilling Seddel som er datt. d. 28 Nov: 1715 og hans Fader Peder Tiøstelsen var den første som denne Plads opryddet. Efter saadan omstændighed og denne Pladses ringe leilighed, kand samme Plads Aspaasen ei høyere Skylde End Et Kalv Skind, som Svares Landskyld, Skatt og Rettighed, Item foering og Leeding for En Tredie deel Ødegaard af til Deres Kongl: Mait. oo 00 oo Tollersrud Tingstue i Fåberg , fol. 83a: Anno 1720 d: 8 Juny Er Sommer Bøigde Ting holden udi Faaberg Sogn paa Tollesrud Tingstue, og tilligemed betient ved Lavrettet Ingebret Lier, Gulik Høkkelien, Ole Lien, Knud Aarlien, Johannes Aarlien i hans stæd Gudmund Fløgstad, Ole Kietlien, Tosten Grønlien og Biørn Fløgstad, Overværende Kongl: Mait: Foget Sr. Svend Stenersøn, sampt Tingsøgte Almue. Første blev allerunderd: oplæst og Publiceret De Kongl: forordninger og høyøfrigheds breve som ved Gusdal er Specificeret! Dernæst oplæst Pantebrev på Flifletlien: 1. Tord Smedstads Pante brev paa 200 rd. og gaarden Lien skylder 1 hud 9 Skind, udgiven af Ole Olsen Lien, Dat. Lien d: 4 Apr Auksjonsskjøte på Audenhus: 2. Knud Olsen Mougs Auctions Skiøde paa gaarden Oudenhuus skylder 1 1/2 huder, for 285 Rd. udgiven paa Sorenskriver og Auctions Directeur Sr. Niels Hagerups veigner af Lauritz Brun Datt. Baarud d. 22 April Skjøte på Lien i Saksumsdal: 3. Bendt Tostensen Stutzhovedtz Skiøde paa 2 Skind 1 3/5 fetl: med odel og aasæde over ald gaarden Lien udi Saxumsdalen udgiven for 84 Rd af Niels Amundsen Lien, Sampt at hand giver med sin Qvinde Ingri Jensdatter hans ældste Søn Ole Bendtsen deres halve hovedlod, Item at Bendt Tostensen Studtzhoved skall være deris fremfødsels Mand og der for efter deres dage nyde den anden halve hovedloed, Med mindre deres arfvinger for hver ugentlig Svarer som en Halv Rixdr. Datt. Lien d. 30 Marty 1720, Skjøte på Hammerseng: 4. Peder Amundsen HammersEngs Skiøde paa 6 skinds goeds i HammersEng, hvorudi hand Selv er lodsejer, udgiven af Arne Haldorsen Rindal paa hans hustrue Guri Amundsdatters veigne, Joen Joensen Bekken paa hans qvinde Berthe Amundsdatters veigne Sampt Eli Amundsdatter og paa hendes veigne Peder Clemedsen, datt. Faaberg d. 22 April 1720.

13 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.7 ( ) Side 13 Pantebrev på Bratberg: 5. Peder Christophersen Bolengs obligation for 60 rd, hvorfore er Pantsatt Bratberg Skylder 1/2 hud, udgven af Jacob Johnsen Bratberg, datt. d. 7 Juny Pantebrev på Gaustum: 6. Hr. Johan Rosings til Msr. Hans Jacob Smit udgivne Obligation for Capital 500 rd. hvorfor hand Pant Setter ham Gustum skylder 3 1/2 huder med bøxel, datt. Faaberg Præstegaard d. 7 Juny Ao Høstmælingens bevilling på en gressløkke: 7. Assbiørn Siversen Høstmellingens bevilling Seddel paa En græsløche udi fælledzsveen i Almindingen, til oprydning udgiven af Fogden Sr. Svend Steenersøn og datt. d. 7 Junj Suttestads bevilling på gressløkke på Storbrenden: 8. Peder Larsen Suttestads bevilling Seddel i ligemaade paa En græsløches oprydning udi Stoorbrenden, datt. d. 7 Junj Kvittering for skjøte på Lilleberge: 9. Madame Elen Sl. Lieutenant Fliflettes qvittering for 226 rd. imod gaarden Lillebergs Skiøde, som paa hendis Sl. Mand var stiillet og af hans fader til hans datter Anne Tostensdatter given udi arv, udgiven af hendes Mand Peder Christensen Rønne, datt. Fliflet d. 16 Marti Bygselbrev på Kopperud under Presterud: 10. Siver Pedersens fornyede bøxel Seddel paa Præsteruds ødegaard kaldet Kropperud, datt. d. 12 Janu udgiven af Stiftskriveren. Revers på bygselbrev på Skinstakrud: 11. Erik Villemsens udgivne Reverss af d. 30 May 1720 paa hans bøxel Seddel af d: 18 Dec liudende paa Skinstakkerud skylder 2 huder, som er udgiven af Sr. Johan Rosing. Bygselbrev på Breiseth: 12. Arne Thomessens bøxel Seddel paa Bredsetter 1 hud, d. 29 Dec og nu fornyet d. 23 Sept. 1719, af Sr. Johan Rosing. Revers på bygselbrev på Kasterud: 13. Sr. Hans Rosings Revers paa hans bøxel Seddel udgiven d. 18 Dec 1710 af Sr. Johan Rosing paa Kasterud schylder 1 1/2 hud. Revers på bygselbrev på Smed (Lille-Bakke): 14. Lars Larssens Revers paa hans bøxel Seddel de dato 30 Aug 1717 udgiven er af Sr. Johan Rosing paa Bakke skylder 1/2 hud. Bygselbrev på Dallerud: 15. Joen Evendsens bøxel Seddel paa Dallerud schylder 2 huuder udgiven af Sr. Johan Rosing datt. d. 25 April 1720, Sampt paa gienpartten bundens Reverss af samme dato. Revers på bygselbrev på Ellingsberg: 16. Ole Ingebretsens Revers paa Sr. Johan Rosings bøxel Seddels gienpart af dato d. 5 Martj 1712 paa Ellingsberg, skylder 1 1/2 hud.

14 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.7 ( ) Side 14 Revers på bygselbrev på Smedsrud: 17. Peder Pedersens Revers paa Provstens gienpart Bøxel Seddel paa Smedsrud datt. d. 16 Nov. 1707, hvilken Revers er datt. d. 30 April 1720 og gaarden schylder 1 hud 3 skind. Bygselbrev på Tollersrud: 18. Peder Clemedsens bøxel Seddeler den første af dato d. 14 Junj 1701 og den 2den af dato d. 7 Februarj 1718 udgivne af Stiftskriverne paa Tollesrud skylder 2 1/2 huder, og nu fornyet paa No. 20. Revers på bygselbrev på Ulland: 19. Christopher Bertelsens Revers paa Sr. Johan Rosings Bøxel Seddel de dato 22 Janv. 1717, gaarden Ulleland schylder 1 hud datt. d. 7 Junj Revers på bygselbrev på Roland: 20. Hans Amundsens Revers paa gienpart bøxel Seddelen som Sr. Johan Rosing har udgiven d. 11 Sept paa Roland schylder 1 hud 3 skind. Revers på bygselbrev på Hovland: 21. Goen Johansens Revers paa gienpart bøxel brevet som Provsten Sr. Johan Rosing d: 12 Junj 1713 har given paa 1/2 hud i Hofland. Revers på bygselbrev på Horn: 22. Ole Haagensens Revers paa gienpart bøxel Seddelen Sr. Johan Rosing d: 10 April 1697 har udgiven paa Haand schylder 4 Skind til Præsteboelet. To bygselbrev på Smestad: 23. Tord Eriksens fornyede bøxel brev paa 2 huder 9 skind i Smedstad Skoellen udgiven af Helle Juel d. 10 Martj 1705, og fornyet af hans Enke d. 6 Juni Ole Evensen Smedtads ditto udgven 12. Sept Bevilling på ei sæterløkke på Nordsæter: 25. Sølfest Mortensens beviling Seddel af fogden Steenersen udgiven d: 7 Junj 1720 paa En Sætter løche paa Søndre Nord Sætteren, at svare for 5 leshøe 10 s. af til kongen. Leiermål: Kongl. Mait. Foget Sr. Svend Steenersøn haver til Strafs lidelse ladet indstefne Helge Poulsdatter for begangne Leiermaal med Soldat Knud Knudsen, som er hendes Sødskende Barn, Paa hendes veigne møeder Knud Moug, siden hun nu ligger i barsel Seng, og svarer, at hun vedgaar samme sin leiermaals forseelse med hendes Sødskende Barn Knud Knudsen som nu er i Romsdalen og ved det Nordenfieldske Regimente Hr. Major Bruns Compagnie, for hvilken forseelse hun har udstanden Kirkens Dissiplin. Afsagt! Som Helge Poulsdatter med sit Sødskende Barn Knud Knudsen Soldat have begaaet Leiermaall, saa bør hun for saadan sin forseelse at bøede efter hendes yderste formue, og begive sig paa fire Aar herefter paa Bergverkene Syndenfields til at arbeide efter Lovens 6 Bog 13 Cap. 13 Art. forinden hun, ikke, af nogen her i Sognet under vedbørlig Straf, og ikke forinden hun medbringer Øvrighedens og Præstens Vidnesbyrd fra de Stæder, hvor hun arbeidet haver, maa huuses eller hæles.

15 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.7 ( ) Side 15 Øl- og brennevinsskjenking i Skjeggestadstuen: Fogden Sr. Steenersøn haver ladet indstefne Synnef Skieggestadstuen for hun imod Ordonancen har soldt øl og Brendeviin, at liide Straf efter dom, og betale omkostning. Eeden af Lovbogen blev saa oplæst for Vidnerne og formahnet deres Sandhed at udsige, hvor fremstoed 1. Vidne. Sølfest Mortensen Sundgaarden Prover at i Vintter samme dag Sagetinget var paa Tollesrud kom hand ind i Synnefstuen, da Soldte Synnef Skieggestadstuen hannem fransk brendevin for 4 s. som hand og Fredrik Pedersen, sampt Svoger Fredrik von Capler drak, og hun hafde Et Anker som hun tappet af, og ellers naar hand har gaaen derforbi, har kiøbt sig en Pot Øll hos hinde. 2 Vidne Fredrik Pedersen Prover at hand kom med Sølfest Sundgaarden til Synnefstuen samme tiid, da kiøbte Fredrik Capler brendevin for 4 s. af Synnef Skieggestad, som de drak op tilsammen, og naar hand ellers anden tiid har gaaen forbi, kiøbt Øl af hinde, og hafde En Anker hun tappet af. Fogden beviiste saa med Lensmanden Peder Clemedssen, Tord Smedstads og Ole Smedstads tilstand for Retten, at de efter hans befahl, haver visiteret bemte. Synnefstuen, Nogle dage efter Tinget, som da befandt En halv Ankker Med Fransk Brendevin udi, hvilket er Nedsadt in Seqvestro hos Lars Ingebretsen Hoven, Synnef Skieggestadstuen Møeder for Retten og siger er lovlig Stefnt, og det brendevin hun hafde og soldte, har klokkeren Ole Leveret hende, paa den maade Naar hun hafde ud Soldt det, skulde hun derfor betale ham 5 Rd 1 ort 12 s. og Siger hvad der gaar de andre desslige over, faar hun være undergiven. Fogden Sætter i Rette efter ordonancen af d. 20 Maj 1719 at hun bør have Confisqveret bemte Anker brendevin og derforuden bøede 10 rd. til dem hende antreffet, 10 rd. til den hende tiltaler og ligesaa Megit til de Fattige her i Sognet, sampt omkostning 4 rd. Parterne hafde efter tilspørsel ei videre at indgive. Afsagt! Saa som Synnef Skieggestadstuen imod Ordonancen Gastgieveren til Præjudice have soldt Brendeviin og Øll, hvilket Provene Sølfest Mortensen Sundgaarden og Fredrich Pedersen haver Provet, Som og siden hos hende er befunden Et Ankker med brende vin, der er sadt in Seqvestro til Sagens uddrag, hvorom hun udi Retten Selv haver giort sin bekiendelse, at hun samme brendevin paa kiøb af Klokkeren have haft, Saa Kiendes for Rætt ifølge af Ordonancen de dato d 20 Maj 1719 at det anholdene Ankker Brendevin bør være Confisqveret Sampt og Bøede 10 Rd. til Fogden Sr. Svend Steenersøn som hende loed antreffe og tiltalle, ligesaameget til de huus arme her i Faaberg Sogn, som til Provsten leveres og dennem uddeller; Udi Processens omkostning betaler hun 2 rd. 2 ort. inden femten dage under adferd efter Loven. Tienderestanse: Erland Steenersen paa Mad. Bruns veigne indgav En skriftlig Stefning de dat d. 7 Maj 1720 over tiende Restantz Nembl: Ole Myren 1 ort 3 s., Marit Lilleberge 2 ort 6 s. Niels Langset 10 s. Ingebret Hage 10 s. Erik Sætter 10 s. Halvor Aanerud 10 s. Hans Hundklev 10 s. Ole Jørstad 10 s. Johannes Hoven 10 s. Erik Sørhoven 10 s. Christopher Skandtzen 10 s. Item Skydtz Penge til Øfre Rommerige Ole Myren og Svend Berg 1 ort, Peder Langset møeder og betaler paa Niels Langsets veigne 10 s. Clemed Olsen og Ole Lassesen afhiemlede ved Eed som ingen af de andre møeder at der lovlig indstefnt. Eragtet. Erik Sætter loed ved dette betale, Men Ole Myren, Marit Lilleberge, Ingebret Hage, Halvor Aanerud, Hans Hundklev, Ole Jørstad, Johannes Hoven, Erik Sørhoven og Christopher Skaandsen, Item Ole Myren og Svend Berg, undtagen Ingebret Hage, Ole Myren og Svend

16 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.7 ( ) Side 16 Berg som nu betalte, tilfindes at betale inden næste Ting, saafremt de da ikke møeder og til Sagen Svarer. Uenighet om en kontrakt om Diserud: Ole Mellum har Stefnt Niels Bleggen for hand ikke goedvillig vill efterleve den Contract som er sluttet om Disserud, jmellem Mellums og Bleggens Opsiddere Nembl: at Bleggens Opsiddere skall Aarlig svare til Mellums Opsiddere 2 rd 2 ort, hvorhos er varslet Ole Christophersen Traasetter, og Corporal Peder Halfvorsen Jørstad, derfor derudi at gaa dom og svare Omkostning. Niels Bleggen Møeder ikke ei heller Nogen paa hans Veigne efter at 3de blev raabt paa hannem paa Tinggaarden, Hvorfor Stefningsvidnerne Ole Lassesen og Clemmed Olsen afhiemlede ved Eed med opragte fingre, at bemte Niels Bleggen lovlig er indstefnt for hans Boepæll paa Bleggen i hans qvindes paahør. Eragtet: Niels Bleggen forelegges at Møede till næste Ting, Sampt og Ole Christophersen og Peder Halvorsen, og svare til Sagen, da derudi gaaes hvis Retten medfører. Uenighet om delingen av Nordre Langseth: Peder Langset haver Stefnt sin Broder Ole Christensen for hand i mod hans villie, haver pløyet og saaet den deel i gaarden hannem paa skiftet var for Accorderet, og som ældste Søn til Aasæde berettiget efter hans salige fader, eftersom hans moeder Sagde ham den deel i gaarden udi brug hun hafde, der for at liide dom og svare omkostning. Indgav først Et skiftebrev af dato d. 28 octobr som saa vit insigneret er bleven oplæst. Forklarede derhos at da hans broder Ole Christensen før Juel hafde udsagt ham fra bemte brug, har hand igien giort forbud til ham ikke at Sae eller at befatte sig med Jorden førend Lov og Rett hafde Skilt dem ad, og derom fremæske 2de Vidner, som Eeden af Lovbogen blev forelæst og formahnet deres Sandhed at udsige. 1. Prov Peder Erdsgaard vidner ved Eed, at hand efter Peder Langsets begier tilligemed Siver Holme, var paa Langset ungefær 14 dage efter Paaske, og da tilbøed Peder sin broder Ole sine udlagde Penge for Goedset, sampt tilbød sin moeder bøxel af det goedz hun hafde Sagt ham i hænder førend Skifte var holden, og forbød Ole Christensen at Saae Jorden, Men Ole ville ikke tage imod Pengene, ei heller Moederen imod bøxelen, hvorfor hand lagde Pengene for godset need hos Joen Langset til videre, Og Moederen Kari Langset Sagde: Hun giver Ole lov til at Saae, og derimod formeente Peder Langset at have ald Retten over gaarden siden hans Fader haver brugt den over 23 aar tilsammen. - 2 Prov. Siver Holme vidner samme ord som første vidne og indført er. Begge Provene tilstaar paa spørsmaall, at Peder Langset da ikke stefnede paa samme Forbud. Ole Langset møeder og Svarer, at hand ikke er Stefnt paa Noget Forbud, dernæst indleverede hand sin Moeders hannem givne skiøde bemte brug anrørende, datt: d. 25 Januarj Iligemaade indgav hand en Contract, hvor Torgier Alfsen Lie, har afstaaet de omtvistede 6 1/2 Skind til Christen Langset med odel og aasædes rætt. Datt d. 25 Junj Enken Kari Langset var og for Retten og tilstaar: hun før Juel haver Sagt sin Søn Peder den deel i gaarden hun hafde, til brug, og vil give fra sig til Skifte, Naar hun kand nyde Føderaad og hendes Søn Ole Christensen beholder det Eene Aasæde i gaarden, som hun haver hannem Skiødet. Peder Langset siger: Er vil tilfreds med at Skiftet vorder holden, og formeener sig beretiget til at løse det goeds Moeder har Soldt til hans Broder Ole Christensen. Foravskediget(?): Den af Peder Langset prætenderende Odelsløsning for de 6 1/2 Skind hans Moeder haver Soldt til hans broder Ole Christens: henviises til lovlig paatale til første Tiisdag efter Paaskeugen i anledning af Lovens 5 Bog 13 Cap: 10 Art. Ogsom af Et Skiftebrev de dato d.