Referat Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Arbejdsmarkedsforvaltningen - Økonomi og Planlægning

Transkript

1 Referat Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Arbejdsmarkedsforvaltningen - Økonomi og Planlægning Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 08:00 Mødet afsluttet: kl. 10:00 Mødested: Rådhuset, mødelokale 469, 4. sal Fraværende: Ingen. Bemærkninger Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 Budget Budgetprocedure 2 2 Talepædagogisk bistand til børn og voksne i efter Igangsætning af arbejdet med handleplaner for Sundhedspolitikken Arbejdsmarkedsforvaltningens handleplaner til Handicappolitikken 16 5 Integrationsrådets årsberetning 2018, samt supplerende udpegninger til 19 Integrationsrådet 6 Orientering vedrørende lov om ændring af udlændingeloven, 23 integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love 7 Månedsrapporter februar Orientering, Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget i Hjørring 32 Kommune Skitse til sammenhængende Ungestrategi 33

2 Side S Budget Budgetprocedure Resumé Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget træffer beslutning om egen budgetproces for budget Sagsfremstilling Forvaltningen har på baggrund af Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets drøftelse på møde den 4. marts udarbejdet nærværende forslag til udvalgets budgetprocedure for budget En budgetproces i tre spor Forvaltningen lægger med forslaget op til en budgetproces i tre spor: Fokusområdesporet, prioriteringssporet og grundbudgetteringssporet. Indholdet af de enkelte spor er beskrevet herunder: Fokusområdesporet Fokusområdesporet indeholder to emner, som begge har rod i hensigtserklæringer i budget : "Analyse af fremadrettet budgetbehov til beskæftigelsesrettede indsatser" (herefter "Budgetbehovsanalysen") og "Udarbejdelse af en sammenhængende ungestrategi". Budgetbehovsanalysen skal danne grundlag for, at der kan omprioriteres midler fra beskæftigelsesrettede indsatser til andre formål, herunder særligt Ungestrategien, og at denne omprioritering kan ske uden større negative effekter for beskæftigelsesindsatsen. Analysen vil tage udgangspunkt i nuværende konjunktur, kendskab til målgruppe mv., og vil blive udarbejdet under hensyntagen til allerede indarbejdede budgetreduktioner på området. Analysen vil i udgangspunktet pege på konkrete budgetreduktioner, som kan gennemføres i Potentialet i overslagsårene vil være mere usikkert, hvorfor det foreslås, at budgetbehovet for beskæftigelsesrettede indsatser vil være genstand for fortløbende evaluering og tilpasning i de kommende budgetprocesser. Behandlingen af fokusområdet ungestrategi vil for så vidt angår selve strategien ske parallelt med budgetprocessen. Jævnfør planen forudsættes det, at Ungestrategien godkendes i Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget den 6. maj og i Byrådet den 29. maj. Budgetteringen af den økonomiske ramme til

3 Ungestrategien i budget vil ske som en del af budgetprocessen frem til og med august i samarbejde med Børne, Fritids- og Undervisningsudvalget. Side 3. Fokusområderne er i øvrigt særskilt nævnt i Byrådets beslutning om budgetprocessen. For begge fokusområderne udarbejdes et særskilt udmøntningsnotat til Byrådets orientering. Prioriteringssporet Prioriteringssporet indeholder to emner: En opfølgning på de indarbejdede reduktioner i budget samt udvalgets mulighed for at fremsætte forslag om - og få beregninger på - øvrige prioriteringer. Opfølgningen på indarbejdede reduktioner i budget vil være en aktuel status på de indarbejdede reduktioner siden disse blev besluttet med budgetforliget, herunder en stillingtagen til eventuel justering eller behov for handling i forhold til disse. Udvalget har mulighed for at fremkomme med emner og prioriteringer, som ønskes belyst udover de prioriteringer, der behandles i fokusområdesporet. Grundbudgetteringssporet 88% af Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets budget består af udgifter til forsørgelsesydelser. I grundbudgetteringssporet udarbejder forvaltningen på baggrund af den seneste udvikling samt de forventede effekter af indsatserne i investeringsstrategien en prognose for antal personer og disses varigheder indenfor de enkelte forsørgelsesydelser. Forvaltningens første skøn for denne prognose præsenteres for udvalget den 17. juni, mens eventuelle justeringer præsenteres efter sommerferien. I august udarbejdes et notat til Økonomiudvalget med resultatet af grundbudgetteringen med henblik på endelig rammetilpasning. I grundbudgetteringssporet foretages endvidere en revurdering af økonomien vedrørende den Forberende Grunduddannelse (FGU), idet den foreløbige budgettering i budget jævnfør udvalgets beslutning den 13. august Tidsplan I vedlagte bilag 1 findes en detailplan, som beskriver nærmere, hvornår og hvordan ovenstående tre spor behandles på de enkelte møder frem til mødet i august.

4 Lovgrundlag LBK nr. 47 af 15. januar 2019 om Kommunernes Styrelse. Side 4. Økonomi Budgetlægningen på de enkelte udvalgsområder følger de vedtagne rammer i budget med videreførelse af år 2022 til 2023 tillagt virkning af demografi mv. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Område-MED deltager på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets budgetseminar den 27. maj Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Bilag: 1. Detailplan, budgetproces, budget Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkender den beskrevne budgetprocedure for Budget Beslutning Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkendte den beskrevne budgetprocedure for Budget

5 Side P Talepædagogisk bistand til børn og voksne i efter 2020 Resumé Et flertal har i Kommunekontaktrådet i Region Nordjylland (KKR Nordjylland) anbefalet, at der ikke indgås en finansieringsaftale vedrørende Taleinstituttet efter nuværendeå aftale udløber ultimo Derfor skal Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget tage stilling til, hvem de fremtidige udfører af talepædagogiske ydelser i skal være. Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget behandler samme sag på møde den. Sagsfremstilling KKR Nordjyllands beslutning Et flertal har i KKR Nordjylland den 8. februar 2019 anbefalet, at der ikke indgås en fælleskommunal finansieringsaftale vedrørende Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland efter nuværende aftale ( ) udløber 31. december Dette betyder, at Taleinstituttet fremover primært bliver et af Aalborg Kommunes egne tilbud, hvortil det er muligt for andre kommuner at købe ydelser til VISO-takst (Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation) eller indgå bilateral aftale. I bilag 1 er vedlagt sagsfremstilling inklusiv bilag fra møde i KKR Nordjylland 8. februar Historik Taleinstituttet blev den 1. januar 2014 virksomhedsoverdraget fra Region Nordjylland til Aalborg Kommune. Tidligere var Taleinstituttet under Nordjyllands Amt. I maj 2015 ønskede byrådet at omlægge den talepædagogiske bistand, således kun takstbaserede enkeltydelser fortsat blev købt af eksterne leverandører. Målet var at omlægge opgaveløsningen på området, så flere opgaver end tidligere blev løftet af s egne leverandører. Beslutningen blev truffet ud fra et ønske om at løse opgaverne mere helhedsorienteret og tættere på borgerne, og med afsæt i en vurdering af opgavernes volumen og specialiseringsgrad for at sikre høj faglig kvalitet i den talepædagogiske bistand, der tilbydes kommunens borgere.

6 Side 6. En senere beslutning i KKR Nordjylland (2015), om fortsat fælles forpligtende finansieringsaftale vedrørende Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland, medførte dog, at byrådet i december 2015 godkendte den fælles nordjyske model for en finansieringsaftale. Hermed blev der i 2015 indgået den nuværende nordjyske finansieringsaftale for årene Dette betyder i 2018-tal, at man i fællesskab har garanteret en minimumomsætning på 18,3 mio.kr. Heraf er Hjørrings andel godt 1.8 mio. kr. i Nuværende talepædagogisk indsats i Den talepædagogiske bistand til s borgere leveres i dag af s egne leverandører "Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hjørring" og "Center for Kompetenceudvikling og Undervisning Vendsyssel" samt af Taleinstituttet i Aalborg. har fuldt ud benyttet sig af finansieringsaftalen for at modtage ydelser svarende til de midler, der overføres via den forpligtende aftale. Dog er visse af de "pakketilbud", der leveres, ikke altid de mest optimale i forhold til borgerens konkrete situation. Midlerne vil kunne udnyttes bedre og tilbuddene blive mere skræddersyet til den enkelte borgers behov, ved at ydelserne primært leveres lokalt af de i allerede eksisterende tilbud. Det skal yderligere bemærkes, at andre nordjyske kommuner igennem flere år selv har varetaget denne opgave. Børn og unge Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hjørring (PPR Hjørring) er decentralt placeret i tværfaglige distriktsteams og yder pædagogisk bistand til børn og unge med tale- og sprogvanskeligheder. PPR Hjørring er organiseret under Børne- og Undervisningsforvaltningen. Voksne Center for Kompetenceudvikling og Undervisning Vendsyssel (CKU Vendsyssel ) varetager talepædagogisk undervisning, undersøgelse, rådgivning og vejledning samt anden kompenserende specialundervisning, som de ydelser, der købes ved Taleinstituttet. CKU Vendsyssel er organiseret under Arbejdsmarkedsforvaltningen.

7 Forslag til fremtidig model for opgaveløsningen Børne- og Undervisningsforvaltningen og Arbejdsmarkedsforvaltningen anbefaler, at hoveddelen af de opgaver, der i dag købes ved Taleinstituttet fra 1. januar 2020 løses af selv. Det drejer sig om opgaver hvor specialiseringsgraden og opgavernes volumen gør, at med fordel kan løfte dem kommunalt og dermed tættere på borgerne. Side 7. Dette vil samtidig muliggøre udnyttelse af synergieffekter i forhold til de specialundervisningsopgaver der allerede i dag løses af og medvirke til et styrket samarbejde mellem de to forvaltninger. Som en følge heraf vil s behov for at købe talepædagogiske bistand hos eksterne leverandører, herunder Aalborg Kommunes Taleinstitut, begrænse sig til højspecialiserede enkeltydelser til mindre målgrupper til VISOtakst. Der vil ved en omlægning ikke blive reduceret i budgettet på området. Den nuværende ramme overføres fuldt ud til de lokale tilbud fremover. Fremtidige tilbud i ved omlægning af den talepædagogiske bistand til børn Børne- og Undervisningsforvaltningen har udarbejdet et forslag til aktiviteter og tilbud som PPR Hjørring kan tilbyde børn og unge i, hvis den talepædagogiske bistand omlægges. Det kommunale tilbud vil kunne yde specialiseret pædagogisk bistand til børn med store og indgribende tale- og sprogvanskeligheder. Tilbuddet vil skulle rumme mange forskellige aktiviteter, der omfatter udredninger, rådgivning og vejledning samt undervisning. Undervisningen foregår såvel i gruppe som individuelt. Det foreslås, at tilbuddet placeres centralt i Hjørring by og organisatorisk bevares under PPR Hjørring. I tilbuddet oprettes der undervisningsforløb for småbørn, specialiserede undervisningsforløb til skolebørn og småbørn med komplekse sproglige diagnoser, stammegrupper og stamme-og hørecafe, stemmeinformationsmøder til børn og deres familier.

8 Den nuværende procedure, hvor barnet skal være kendt og indstillet til PPR, fortsætter. Det er den enkelte tale-hørekonsulent i distriktet der i samråd med fagkoordinator henviser barnet til talegruppen. Side 8. PPR Hjørring er decentralt placeret i tværfaglige distriktsteams. Denne organisering vælges fortsat. Organiseringen vil være understøttende i relation til en tværfaglig indsats bestående af tale- og hørekonsulent, psykolog og fysioterapeut. Ligeledes sikres der en skærpet opmærksomhed på, at det enkelte barn forbliver i sit nærmiljø, herunder barnets familie og dagtilbud i forbindelse med undersøgelser og efterfølgende handleplan. Barnet forbliver inkluderet i sit nærmiljø under hele processen og det er derfor muligt i højere grad at inddrage de professionelle og forældrene omkring barnet. PPR Hjørring har de faglige kompetencer for selv at løse de specialiserede opgaver som for nuværende købes af Taleinstituttet. For uddybende beskrivelse af forslag til fremtidige talepædagogiske tilbud til børn og unge i henvises der til bilag 2. Fremtidige tilbud i ved omlægning af den talepædagogiske bistand til voksne Arbejdsmarkedsforvaltningen har udarbejdet et forslag til aktiviteter og tilbud, der kan etableres til voksne inden for målgruppen i, hvis den talepædagogiske bistand omlægges. Det foreslås, at hele området omlægges, så ydelserne leveres af CKU Vendsyssel. Omlægningen vil bidrage til en mere smidig og helhedsorienteret indsats for den enkelte borger. CKU Vendsyssel varetager i forvejen talepædagogisk undervisning, undersøgelse, rådgivning og vejledning samt anden kompenserende specialundervisning under samme lovgivning, som de ydelser, der foreslås omlagt. Omlægningen vil skabe mulighed for faglige synergier i forhold til både de nuværende og omlagte ydelser. Det gælder både på det talepædagogiske område og på det tværsektorielle samarbejde mellem Hjerneskadekoordinatorer, CKU Vendsyssel og Træningsenheden. Her har kommunen netop et velfungerende tværfagligt og tværsektorielt samarbejde på hjerneskadeområdet, som nogle af de omlagte ydelser vil profitere af at indgå i.

9 Omlægningen vil gøre det muligt løbende at tilpasse ydelserne på en mere smidig måde, så vi i til enhver tid kan imødekomme de skiftende behov på de omlagte områder og dermed bidrage til en bedre udnyttelse af ressourcerne. Side 9. Undervisningen vil foregå i eksisterende lokaler på CKU Vendsyssel i Hjørring og i nogle tilfælde i borgerens eget hjem. Hermed udmøntes nærhedsprincippet i videst mulig omfang. De omlagte opgaver vil blive løst på samme høje faglige niveau, som de eksisterende specialiserede tilbud på CKU Vendsyssel. Helt særlige ydelser til for eksempel mundhuleopererede, strubeløse og kanylebærere kan fortsat købes til timepris (VISO-takst) eksternt som følge af den begrænsede volumen på områderne. For uddybende beskrivelse af forslag til fremtidige talepædagogiske tilbud til voksne i henvises der til bilag 3. Synergieffekter og perspektiver for fremtidigt samarbejde mellem PPR Hjørring og CKU Vendsyssel Såfremt der træffes beslutning om omlægning af de talepædagogiske ydelser både på børneområdet (ved PPR Hjørring) samt på voksenområdet (ved CKU Vendsyssel) forventes det, at det faglige samarbejde mellem institutionerne kan styrkes med målet om at skabe faglige synergier. Således forstået, at begge organisationer stadig udvikler specialist kompetencer på hvert sit område. Ved omlægning af både børneområdet og voksenområdet vil der være mulighed for at styrke det faglige fællesskab omkring varetagelse af den talepædagogiske foranstaltning til børn og voksne med stemmevanskeligheder, samt børn og voksne med stammen og løbsk tale. Det kunne for eksempel være i form af fælles café for borgere med stammen, som vil kunne rummes i eksisterende lokaler på CKU Vendsyssel. En samlet omlægning af de talepædagogiske ydelser skaber grundlaget for at udnytte og udvikle den samlede talepædagogiske faglighed til gavn for alle s borgere. Endvidere ville en placering af de forskellige faglige opgaver hos CKU Vendsyssel og PPR Hjørring betyde en langt mere effektiv udnyttelse af de enkelte personaleressourcer såvel økonomisk som fagligt.

10 Lovgrundlag Folkeskoleloven og Lov om Specialundervisning for Voksne. Side 10. Økonomi Rammeomkostninger Ressourcerne til den fremtidige drift foreslås som en rammefinansiering med uændret budgetgrundlag i forhold til den nuværende rammeaftale med Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland. Det vil sige et årligt rammebeløb på børne- og ungeområdet på 0,9 mio. kr. (2019 priser) og et rammebeløb på voksenområdet på ligeledes 0,9 mio. kr. I alt 1,8 mio. kr. i 2019-priser fra Ressourcen dækker den samlede ydelse, inklusiv enkeltstående opgaver, der fortsat købes efter timepris af eksterne udbydere samt eventuelle personalemæssige udvidelser. Tilpasningerne i forvaltningerne håndteres indenfor den eksisterende økonomiske ramme. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Omlægges den talepædagogiske bistand til børn og voksne som foreslået, vil det betyde, at medarbejdere i henholdsvis Børne- og Undervisningsforvaltningen og Arbejdsmarkedsforvaltningen indgår i den nye opgaveløsning. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser De berørte borgeres tilbud vil blive fastholdt på et højt kvalificeret niveau. Ydelserne kan leveres til borgerne i nærmiljøet. Bilag: 1. Sagsfremstilling og bilag vedr. Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland, KKR Nordjylland den 8. februar Notat om talepædagogisk bistand til børn og unge der foreslås løst af PPR Hjørring pr. 1. januar Notat om talepædagogisk bistand til voksne der foreslås løst af CKU Vendyssel pr. 1. januar 2020.

11 Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at talepædagogisk bistand til voksne i med virkning fra 1. januar 2020 varetages som beskrevet i sagen af Arbejdsmarkedsforvaltningen. at med virkning fra 1. januar 2020 fortsat køber højt specialiserede enkeltydelser hos eksterne leverandører, herunder Aalborg Kommunes Taleinstitut, efter behov til VISO-takst. Side 11. Beslutning Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkendte indstillingerne.

12 Side P Igangsætning af arbejdet med handleplaner for Sundhedspolitikken Resumé Hjørring Byråd vedtog i 2018 en revideret sundhedspolitik, der skal følges op af toårige handleplaner. Sundheds-, Ældre og Handicapudvalget anmoder alle fagudvalg og Økonomiudvalget om at udarbejde handleplaner for Sagsfremstilling Hjørring Byråd vedtog på møde den 28. november 2018 en revideret sundhedspolitik for perioden (bilag 1). Sundhedspolitikken tager udgangspunkt i følgende vision: Et sundt og stærkt medborgerskab, som giver individuel frihed, og som understøtter borgeren i at mestre eget liv. Derudover bygger sundhedspolitikken på fire overordnede pejlemærker, der sætter retning for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde: Sunde rammer for borgernes hverdag Øget mental sundhed og trivsel Mestring af eget liv En styrket indsats for lighed i sundhed I sundhedspolitikken udfoldes de enkelte pejlemærker og omsættes til konkrete målsætninger, der i sidste ende skal bidrage til, at borgerne i får et langt, sundt og godt liv. Arbejdet med at omsætte sundhedspolitikken til virkelighed sker ved hjælp af toårige handleplaner, som de enkelte fagudvalg udarbejder. I handleplanerne beskrives de konkrete initiativer og aktiviteter, der i den kommende periode skal være med til at udvikle og kvalificere kommunens samlede sundhedsindsats, og dermed bidrage til indfrielse af de politiske målsætninger i sundhedspolitikken. Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget anmoder hermed fagudvalgene og Økonomiudvalget om at udarbejde handleplaner for perioden

13 Konference om Sundhed på Tværs På konferencen om Sundhed på Tværs den 18. januar 2019 fik fagudvalgene inspiration til at tænke sundhedsindsatser ind i kerneopgaven og mulighed for at skabe tværgående samarbejdsrelationer, der kan bidrage til at løse kommunens sundhedsudfordringer. Side 13. Det Politiske Koordinationsudvalg for Sundhed samlede op på konferencen på møde den 30. januar Opsamling på konferencen er vedlagt som bilag som afsæt for fagudvalgenes arbejde med handleplaner for sundhedspolitikken (bilag 2). Den videre proces Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget igangsætter og følger op på de enkelte fagudvalgs udarbejdelse af handleplaner. Den Politiske Koordinationsgruppe for Sundhed koordinerer arbejdet med handleplanerne og understøtter implementering af sundhedspolitikken på tværs af fagudvalgene. Tidsplanen for den videre proces ser således ud: Tidspunkt Ultimo marts 2019 Aktivitet Fagudvalgene og Økonomiudvalget igangsætter handleplansarbejdet Ultimo 2019 Opfølgning på fagudvalgenes handleplaner for temamøde i forbindelse med Byrådsmøde, for eksempel ved formændene for fagudvalgene/økonomiudvalget Medio 2020 Ultimo 2020 Medio 2022 Midtvejsstatus på sundhedspolitikken, hvor deltagerne på sundhedskonferencen 18. januar 2019 får mulighed for at præsentere status på de konkrete sundhedsindsatser, der er iværksat På baggrund af midtvejsstatus udarbejdes handleplaner for Opfølgning på Sundhedspolitikken med udgangspunkt i den nye Sundhedsprofil for Handleplan for forskningsprojektet "Vores Sunde Hverdag" har tilsluttet sig forskningsprojektet "Vores Sunde Hverdag", som skal understøtte arbejdet med sundhedspolitikken. Projektet har fokus på involvering af lokale partnere og på at styrke samarbejdet på tværs af forvaltninger og sektorer med henblik på at opnå sundhed og trivsel for kommunens borgere.

14 Opsamling fra konferencen om Sundhed på Tværs viser, at der er ønske om at inddrage borgerne i udvikling af sundhedsindsatser, så de er attraktive for dem. For eksempel kan børn, unge og forældre med fordel bidrage til at udvikle løsninger, der fremmer bevægelse i hverdagen og styrker brugen af de eksisterende muligheder og rammer for fysisk aktivitet i kommunen. Forskningsprojektet "Vores Sunde Hverdag" skal understøtte forvaltningerne i denne type inddragende processer, hvor konkrete indsatser udvikles i samarbejde med lokalsamfundet. Side 14. Forskningsprojektet er forankret i det Politiske Koordinationsudvalg for Sundhed, der har udarbejdet en tværgående handleplan for den to-årige projektperiode. Handleplanen beskriver den videre proces for projektet, hvor de konkrete fokusområder og indsatser skal udvælges. Handleplanen forelægges alle fagudvalg og Økonomiudvalget med henblik på godkendelse i forbindelse med politisk behandling af de øvrige handleplaner for sundhedspolitikken (bilag 3). Lovgrundlag Sundhedsloven 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Økonomi Der er ikke afsat særskilte midler til udmøntning af sundhedspolitikken. De konkrete indsatser skal derfor afholdes indenfor fagudvalgenes og Økonomiudvalgets budgetrammer. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Sundhedspolitikken er med til at sikre politisk retning i det tværgående arbejde med at forbedre sundheden i. Ved at fremme borgernes sundhed og funktionsniveau, kan fagudvalgene både styrke den enkeltes

15 livskvalitet og nedbringe efterspørgslen efter kommunens ydelser inden for en lang række områder, for eksempel pleje, sygedagpenge, behandling og genoptræning. Side 15. Bilag: 1. s Sundhedspolitik Opsamling på konference om sundhed på tværs d. 18. januar Handleplan - Vores Sunde Hverdag Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget: o o anmoder forvaltningen om at udarbejde forslag til handleplaner for drøfter opsamling på sundhedskonferencen og sætter retning for handleplanerne på eget område Beslutning Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkendte indstillingerne.

16 Side P Arbejdsmarkedsforvaltningens handleplaner til Handicappolitikken Resumé Det er tidligere besluttet, at Handicappolitikken skal følges op af handleplaner, som understøtter implementeringen af Handicappolitikken. Der fremlægges forslag til Handleplaner for for Arbejdsmarkedsforvaltningen. Handleplanerne indeholder en række aktiviteter og indsatser, som skal understøtte fokusområdet for Sagsfremstilling 1. Sagens baggrund Byrådet i vedtog i februar 2012 en Handicappolitik, der fastlagde målsætninger indenfor syv indsatsområder, herunder blandt andet: skole og uddannelse, beskæftigelse, arbejdsmarked og aktivitetstilbud og tilgængelighed. Politikken er den overordnede retningsgiver for kommunens indsats på handicapområdet, og konkrete initiativer fastlægges i en samlet handleplan, som de enkelte fagudvalg bidrager til. Handleplanerne er to-årige. 2. Fokusområde Arbejdsmarkedsforvaltningens handleplaner peger på aktiviteter, der understøtter, at mennesker med handicap i videst muligt omfang bliver selvhjulpne samt kan indgå i sociale relationer og netværk på lige fod med andre, herunder at der lægges vægt på mental sundhed med særligt fokus på fælleskab og beskæftigelse, som er det valgte hovedfokusområde for Handleplan Den mentale sundhed har stor betydning for menneskers velbefindende. Det handler om at have det godt med sig selv og sit liv, at kunne håndtere dagligdagsudfordringer, at kunne udfolde sine evner, samt at kunne indgå i fællesskaber med andre mennesker.

17 Særligt fokus på beskæftigelse I Handleplan udgør beskæftigelse endvidere et særligt fokusområde. Beskæftigelse skal her forstås i et bredt perspektiv, idet der både henvises til frivillighed, uddannelse, fritidsaktiviteter, skolegang, skånejob, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud, fleksjob, kulturelle aktiviteter, ordinær beskæftigelse med videre. Side 17. tager udgangspunkt i holdningen om, at dét at have en meningsfyldt beskæftigelse er med til at skabe identitet for alle borgere også borgere med handicap. Derfor er der i s handicappolitik opsat et mål om at arbejde for videreudvikling af et rummeligt arbejdsmarked, hvor alle får mulighed for at udnytte deres kompetencer. At have beskæftigelse som et særligt fokusområde understøttes desuden af Sundhedsprofilen 2017 hvoraf det fremgår, at andelen af borgere med dårligt mentalt helbred er størst blandt arbejdsløse, førtidspensionister og øvrige ikkeerhvervsaktive. 3. Arbejdsmarkedsforvaltningens forslag til handleplaner Der er udarbejdet forslag til Arbejdsmarkedsforvaltningens handleplaner for 2019 og 2020 (vedlagt i bilag). Der er udarbejdet forslag indenfor fem områder: Ingen aldersgrænse for hjælpemidler til job Smidigere overgange mellem sektorer Job-uge for virksomheder og personer med handicap Styrket fokus på handicapområdet i jobcentrene Idræt som vej til inklusion, integration, beskæftigelse og sundhed Der henvises til bilaget for en uddybning af de enkelte punkter. Arbejdsmarkedsforvaltningens handleplaner indgår i det samlede katalog af handleplaner, som forelægges i Byrådet i foråret Lovgrundlag Ingen bemærkninger Økonomi Der er ikke bevilget særskilt økonomi til indsatserne.

18 Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger Side 18. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger Bilag: 1. Forslag til Arbejdsmarkedsforvaltningens Handleplaner for 2019 og 2020 Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget drøfter og godkender Arbejdsmarkedsforvaltningens forslag til handleplaner for for implementeringen af Handicappolitikken. Beslutning Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkendte forslag til handleplaner for for implementeringen af Handicappolitikken.

19 Side A Integrationsrådets årsberetning 2018, samt supplerende udpegninger til Integrationsrådet Resumé Integrationsrådet skal årligt udarbejde en årsberetning, der skal behandles i Byrådet. Byrådet anmodes endvidere om at foretage supplerende udpegninger til Integrationsrådet. Sagsfremstilling 1.0. Integrationsrådets årsberetning 2018 Efter Integrationsrådets forretningsorden skal rådet hvert år udarbejde en skriftlig beretning over rådets virksomhed. Beretningen skal indeholde Integrationsrådets vejledende udtalelser om den almindelige integrationsindsats i kommunen og om de introduktionsprogrammer, der tilbydes af kommunalbestyrelsen. Integrationsrådet har i møde den 5. februar 2019 godkendt Årsberetning 2018 som vedlagt i bilag 1. Årsberetningen skal behandles i Byrådet, lægges på kommunens hjemmeside, samt fremsendes til relevante parter. Der henvises til bilag 1 for en uddybning Supplerende udpegninger til Integrationsrådet Efter Integrationsrådets forretningsorden 7 foretager Byrådet en gang årligt supplerende udpegninger til Integrationsrådet efter anmodning fra Integrationsrådet. Siden Byrådets udpegning af Integrationsrådet den 25. april 2018 er der sket følgende ændringer i Integrationsrådets sammensætning: James Kong, der var udpeget til Integrationsrådet som repræsentant for borgere født udenfor Norden, er fraflyttet, og kan derfor ikke længere deltage i rådets arbejde. Endvidere er Said El-Sayed og Said Monjeezi udtrådt af Integrationsrådet i Mihaela Stefanuca har meddelt sekretariatet, at hun ønsker at indtræde i rådet som ordinært medlem for borgere født udenfor Norden. Alina Beres

20 og Sigitas Slakaitis har meddelt sekretariatet, at de ønsker at indtræde i rådet som stedfortrædere for borgere født udenfor norden. Side 20. Mogens Bjerre er udtrådt af Integrationsrådet som repræsentant for LO Vendsyssel pr. 31. januar LO Vendsyssel har den 5. februar 2019 indstillet Frank Tronborg som medlem og Michael Bue Nielsen som personlig stedfortræder. Mogens Bjerre er udtrådt af Integrationsrådet som repræsentant for Erhverv Hjørring pr. 31. januar Erhverv Hjørring har den 6. marts 2019 indstillet Marlene Pejtersen som medlem og Johnny Jensen som personlig stedfortræder. Niels Rosenbom, der var udpeget som medlem til Integrationsrådet for de frivillige foreninger, er udtrådt af rådet. Ole Valsson, der var personlig stedfortræder for Niels Rosenbom, er indtrådt som medlem af rådet. Anne-Mette Vinther Jensen er indtrådt som personlig stedfortræder for Ole Valsson. Integrationsrådet anmoder som følge af ovenstående ændringer om, at Byrådet foretager supplerende udpegninger til Integrationsrådet. Vælger Byrådet at udpege medlemmer og stedfortrædere til Integrationsrådet som indstillet ovenfor, ser rådets sammensætning ud som gengivet nedenfor: Repræsentation af borgere født udenfor Norden Medlem Marta Yepes (K) (næstformand) Ikke-personlige stedfortrædere Loukman Hassan Etniske minoriteter Hagos Yermane Kefete Ktwi Adhanom Etniske minoriteter Rabah Almoussa Alina Beres (K) Etniske minoriteter Hasan Mahmoud Sigitas Slakaitis Etniske minoriteter Le Hong Nguyen (K) Yasmeen Aljalloud (K) Mihaela Stefanuca (K) Souha Raad (K) Etniske minoriteter Etniske minoriteter Etniske minoriteter Etniske minoriteter

21 Side 21. Repræsentation af idrætsforeninger, institutionsområdet, frivillige m.fl. Medlem Personlig stedfortræder Marlene Pejtersen Johnny Jensen Erhverv Hjørring Frank Tronborg Michael Bue Nielsen LO Vendsyssel Børge Bech Ib Rævdal Fritids- og Folkeoplysningsudvalget Ole Valsson Anne-Mette Vinther Jensen Frivilligområdet Inge Nielsen (K) Lise Jensen (K) Sprogskolen Annemarie Steffensen (K) Kristine Mygind Rokkjær (K) Børne- og Kulturområdet Ole Bendix Michael Andersen Integration- og beskæftigelsesområdet Mehrsad Sadjadi (formand Peter Duetoft Hjørring Byråd Lovgrundlag 42, stk. 1-6 i Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven) nr af 11/10/2017. Økonomi Ingen bemærkninger. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger.

22 Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Side 22. Bilag: 1. Årsberetning, Integrationsråd 2018 Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at Integrationsrådets årsberetning for 2018 drøftes. at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at de indstillede medlemmer og stedfortrædere udpeges til Integrationsrådet med den virkning, at rådet samlet set er sammensat som gengivet i sagen Beslutning Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkendte indstillingerne.

23 Side P Orientering vedrørende lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love Resumé Der gives en orientering vedrørende Lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (L140), vedtaget af Folketinget den 21. februar 2019, herunder afledte ændringer i tilrettelæggelsen af den kommunale integrationsindsats. Sagsfremstilling Folketinget vedtog den 21. februar 2019 lovforslag L140. Loven medfører, at flygtninges og familiesammenførte til flygtninges ophold i Danmark er baseret på et beskyttelsesbehov og at deres ophold derfor som udgangspunkt er midlertidigt. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal derfor mødes med en forventning om, at de skal rejse hjem, når forholdene i hjemlandet er til det. Lovpakken medfører nedenstående ændringer, hvoraf særligt ændringerne på repatrieringsområdet har betydning for tilrettelæggelsen af den kommunale indsats på området Opholdstilladelser udstedes fremadrettet med henblik på midlertidigt ophold Ændringer af udlændingeloven medfører, at opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge fremadrettet alene vil blive udstedt med henblik på midlertidigt ophold. Opholdstilladelser udstedt med mulighed for varigt ophold, inden datoen for lovens ikrafttræden, vil efter den 1. juli 2019 blive ændret til at være udstedt med henblik på midlertidigt ophold. Midlertidige opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge vil blive inddraget eller nægtet forlænget, når grundlaget for opholdstilladelse ikke længere er til stede, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtigelser. Som følge af ovenstående ændringer, afskaffes kravet i Integrationsloven om kommunal anvisning af permanent bolig. Fremadrettet har kommunerne således

24 kun pligt til at anvise et midlertidigt opholdssted til flygtninge. Hjørring kommune har tidligere anvendt midlertidige boliger ved boligplacering af flygtninge, men har afviklet disse, da det er udgiftstungt for kommunen at tilbyde midlertidige boliger fremfor permanente boliger. Ifølge Udlændingestyrelsens beregninger skal Hjørring kommune ikke boligplacere flygtninge i 2019 eller 2020, og lovændringen får dermed ingen praktisk betydning for i denne periode. Side 24. Lovændringerne har virkning fra den 1. juli Integrationsprogrammet ændrer navn til Selvforsørgelse- og hjemrejseprogram Ændringer af Integrationsloven medfører, at Integrationsprogrammet ændrer navn til Selvforsørgelse- og hjemrejseprogrammet for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. For øvrige grupper ændrer programmet navn til Introduktionsprogrammet. Selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet og Introduktionsprogrammet tilrettelægges som hidtil og har fortsat til formål at bidrage til, at den enkelte hurtigst muligt bliver selvforsørgende via beskæftigelse, samt får en forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og normer, herunder sikres mulighed for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre borgere i Danmark. Der ændres således ikke ved kravet om den kontinuerlige virksomhedsrettede indsats, men idet der i højere grad skal være fokus på udlændingens hjemrejse, kan Kommunalbestyrelsen fremover fravige kravet om den kontinuerlige virksomhedsrettede indsats, såfremt udlændingen deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering efter repatrieringsloven, jævnfør afsnit 4.0. Staten refunderer 50 procent af kommunens udgifter i forbindelse med udlændingens deltagelse i selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet. Den statslige refusion på 50 procent af kommunernes udgifter til tillægsydelser og enkeltydelser efter integrationsloven afskaffes. Ovenstående ændringer træder i kraft pr. 1. juli Integrationsydelse skifter navn til Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse Ændringer i Lov om aktiv social politik medfører, at Integrationsydelsen ændrer navn til Selvforsørgelse- og hjemrejseydelse for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. For øvrige personer, herunder flygtninge og familiesammenførte, der har afsluttet selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet, ændrer ydelsen navn til Overgangsydelse.

25 Ydelsen nedsættes for enlige forsørgere med kr. pr. måned, mens den for samlevende og gifte forsørgere nedsættes med kr. pr. person pr. måned. Ydelsen ændres ikke for enlige. Side 25. Ovenstående ændringer har virkning fra den 1. januar Repatrieringsloven udvides L140 medfører centrale ændringer i repatrieringsloven med henblik på at sikre, at flygtninge og udlændinge i højere grad ser repatriering det vil sige, at man frivilligt kan vende tilbage til sit hjemland eller tidligere opholdsland med økonomisk støtte fra Danmark som en mulighed. Repatrieringsloven udvides, således denne også omfatter udlændinge fra områder, hvor der meddeles midlertidig beskyttelsesstatus og for personer med dobbelt statsborgerskab (herunder dansk), der i forbindelse med repatriering frasiger sig det danske statsborgerskab. Kommunerne har siden 1. juli 2018 haft en systematisk kommunal vejledningspligt om repatrieringsordningen. Det betyder, at kommunerne som led i integrations- og beskæftigelsesindsatsen skal vejlede herboende udlændinge i målgruppen om, at de er omfattet af repatrieringsloven, og kan henvende sig til Dansk Flygtningehjælp og få råd og vejledning om deres rettigheder og dertilhørende økonomiske støttemuligheder ved repatriering. Vejledningspligten om repatriering omfatter forløb efter Integrationsloven, Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, samt Sygedagpengeloven. Med vedtagelse af L140 får kommunerne samtidig mulighed for at give tilbud om vejledning og opkvalificering med henblik på at understøtte repatriering til hjemlandet eller et tidligere opholdsland. Jobcenteret kan benytte sig af denne mulighed, hvis en konkret og individuel vurdering viser, at et tilbud kan understøtte eller forberede tilbagevenden til hjemlandet eller et tidligere opholdsland, når en borger ønsker at repatriere. Omfanget og behovet vil afhænge af, hvor mange personer, der ønsker at repatriere. Staten refunderer kommunens udgifter til kurser mv. efter repatrieringsloven for aktivitets- og jobparate udlændinge. Det er vanskeligt at vurdere, hvor mange personer der vil modtage tilbuddet om repatriering på baggrund af den øgede vejledning og udvidelsen af persongruppen. Integrationsteamet forventer dog flere repatrieringer og et større behov for ressourcer til vejledning omkring og behandling af repatrieringssager som følge af lovændringen.

26 Kommunen skal fremadrettet beskrive, hvorledes kommunen arbejder med vejledning og information efter repatrieringsloven i den kommunale beskæftigelsesplan. Side 26. Ovenstående ændringer trådte i kraft den 1. marts Ændring af den kommunale og regionale valglov Ændringer af den kommunale og regionale valglov medfører, at tredjelandsstatsborgere, som en betingelse for at opnå valgret og valgbarhed til kommunale og regionale valg, uden afbrydelse skal have haft fast bopæl i Danmark i de sidste fire år forud for valgdagen. Loven finder anvendelse for kommunale og regionale valg, der afholdes efter lovens ikrafttræden. Lovgrundlag Lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (Lovforslag L140) Økonomi Den statslige refusion af kommunens udgifter til tillægsydelser og enkeltydelser efter integrationsloven afskaffes pr. 1. juli Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget tog orienteringen til efterretning.

27 Side P Månedsrapporter februar 2019 Resumé Månedsrapporterne for februar 2019 foreligger nu til Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets orientering. Sagsfremstilling Én gang om måneden orienteres Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget om aktivitetsudviklingen på beskæftigelsesindsatsen. Månedsrapporten er en del af forvaltningens ledelsesinformation og forelægges udvalget med henblik på drøftelse af eventuelle politiske initiativer. Den består dels af faste rapporter, der opdateres månedsvis samt af opgørelser, der kan variere fra måned til måned og dække aktuelle temaer. Månedsrapporterne består denne gang af to opgørelser. Dels en opgørelse over udviklingen i ledighed og beskæftigelse og dels en opgørelse over udviklingen i jobcentrets målgrupper. 1. Udviklingen i ledighed og beskæftigelse Opgørelsen i bilag 1 viser udviklingen i ledigheden opgjort som summen af de forsikrede ledige samt jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere. Ledighedstallene og tallene for antal fuldtidsbeskæftigede er opgjort for januar måned I forhold til januar 2018 har der i absolutte tal været et fald i ledigheden på 249 personer svarende til en nedgang på cirka 15 procent, så der i januar 2019 var ledige, svarende til en ledighedsprocent på 4,6 opgjort som andelen af borgere i arbejdsstyrken. I figuren øverst på side 1 er vist en underopdeling i forsikrede og ikke-forsikrede ledige. Af denne figur fremgår, at nedgangen i antal ledige mellem de to perioder primært er relativt størst for de ikke-forsikrede. 2. Jobcentrets målgrupper I opgørelsen for målgrupperne i Jobcentret ses der på sagsudviklingen for forrige og indeværende år frem til den seneste afsluttede måned, i dette tilfælde februar 2019.

28 Målgrupperne i rapporten omfatter: Side 28. Forsikrede ledige Uddannelseshjælp Kontanthjælp Integrationsborgere Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Personer i fleksjob og modtagere af ledighedsydelse Ressourceforløb Revalidering Førtidspension Den virksomhedsrettede aktiveringsindsats for ledige 2.1 Forsikrede ledige Oversigten viser udviklingen i antallet af forsikrede ledige med et kontaktforløb i jobcentret. Samtidig vises en tabel med varigheden af ledighedsforløbet for sagerne ultimo februar måned. 2.2 Uddannelseshjælp Uddannelseshjælp er ydelsen til unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse. I oversigten er personer på uddannelseshjælp opdelt i henholdsvis uddannelsesparate og aktivitetsparate. Der er samtidig medtaget tal for, hvor stor en andel af de unge, der i perioden januar-februar måned i henholdsvis 2018 og 2019 er afsluttet til uddannelse i forhold til det samlede antal afsluttede forløb. Området er præget af kraftige udsving i sagsantallet hen over året, idet en større del af sagsforløbene afsluttes inden opstart på uddannelse, og dette sker typisk i juni og december måneder. Sagsantallet er steget fra januar til februar (i lighed med samme periode i 2018) således at det samlede antal forløb er en lille smule over niveauet for februar Antallet af uddannelsesparate er lidt over niveauet for 2018, mens antallet af aktivitetsparate er omtrent på samme niveau. 2.3 Kontanthjælp Personer på kontanthjælp omfatter borgere over 30 år og under 30 årige med en kompetencegivende uddannelse. I oversigten er personer på kontanthjælp opdelt i jobparate og aktivitetsparate.

29 Af oversigten fremgår, at det samlede antal personer på kontanthjælp ligger markant under den tilsvarende periode i Der har i stort set hele 2018 været et jævnt fald i det samlede antal sager og særligt for de jobparate har nedgangen været mærkbar frem til 4. kvartal For de aktivitetsparate har der særligt i løbet af 4. kvartal 2018 og i starten af 2019 været en markant nedgang, hvilket dog samtidig har medført en opdrift på andre forsørgelsesområder. Samlet set er der cirka 25 procent færre kontanthjælpssager i februar 2019 i forhold til februar Side Integrationsborgere Denne oversigt viser antallet af borgere omfattet af integrationsprogrammet. Oversigten viser, at antallet af borgere omfattet af programmet har været kontinuerligt faldende gennem hele 2018 og i starten af 2019, således at niveauet i februar 2019 er cirka 27 procent lavere end den tilsvarende måned året før. 2.5 Sygedagpenge For sygedagpengesager viser opgørelsen, at antallet af langvarige sager over 52 ugers varighed var på 161 sager ved udgangen af februar måned, hvilket er på niveau med den samme periode året før. Samlet set var der i februar måned fuldtidspersoner på sygedagpenge, dog med et væsentligt forbehold for senere efterregistreringer, der traditionelt vil løfte særligt de to seneste måneders sagsantal. 2.6 Jobafklaringsforløb En sygemeldt, der ikke kan få forlænget sin sygedagpengesag efter en af de syv forskellige forlængelsesårsager, har ret til at få tilbudt et jobafklaringsforløb, hvor borgeren i forløbet modtager ressourceforløbsydelse. Området udviser et faldende sagsantal siden anden halvdel af 2018, og niveauet er ved starten af 2019 noget under den tilsvarende periode i Fleksjobberettigede og modtagere af ledighedsydelse For fleksjobberettigede personer viser opgørelsen for februar 2019, at der er personer ansat i fleksjob. Borgere, der er visiteret til et fleksjob, men som ikke er ansat i et fleksjob, modtager ledighedsydelse, og der er derfor naturligt en tæt sammenhæng mellem udviklingen i fleksjob og ledighedsydelse. Antallet af personer på ledighedsydelse har siden medio 2018 vist en stigende tendens. En del af forklaringen er, at der er sket en stigning i nyvisiteringer til fleksjobordningen og

30 tilgangen er blandt andet sket ved borgere, der tidligere var aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er blevet tilkendt fleksjob. Der har således været en stigning på 50 procent fra 2017 til 2018 i nytilgangen til ordningen. Side Ressourceforløb Antallet af personer i ressourceforløb har de seneste måneder vist en stigende tendens og ligger i februar måned noget over niveauet for den tilsvarende periode i Det kan antages, at nedgangen i antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har afstedkommet en del af den større tilgang til området (vist ved tabellen til venstre midt på side 9). Tilgangen har i månederne i 4. kvartal således været den højeste i opgørelsesperioden det højere niveau er fortsat i januar og februar I oversigten kan samtidig ses, hvor mange personer, der har afsluttet et ressourceforløb og hvilken status de pågældende har efterfølgende. Af denne oversigt fremgår, at den største del af forløbene er afsluttet til førtidspension. 2.9 Revalidering Antallet af personer i revalidering har vist en vigende tendens det seneste halve år og er nu noget under niveauet for den tilsvarende periode i Førtidspension Opgørelsen af personer på førtidspension viser dels antallet af personer på førtidspension samt antal nytilkendelser fordelt på måneder i perioden. Niveauet for nytilkendelser har været lidt højere i de to første måneder af 2019 i forhold til Nederst på side 11 vises i to figurer nytilkendelser af førtidspension fordelt på henholdsvis under og over 40 årige Den virksomhedsrettede aktiveringsindsats Denne oversigt i bilagets side har fokus på den virksomhedsrettede aktiveringsindsats for ledige, det vil sige forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere, borgere omfattet af integrationsprogrammet samt uddannelseshjælpsmodtagere. De virksomhedsrettede redskaber, der indgår i opgørelsen, er virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud, og opgørelsen gælder forløb, der har været aktive i januar-februar For hver målgruppe vises to tabeller; dels en top-ti over de brancher, som de ledige er aktiveret indenfor, og dels en tabel med en top-ti med de stillingsbetegnelser, som de ledige omfatter. Lovgrundlag Ingen bemærkninger

31 Økonomi Ingen bemærkninger Side 31. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger Bilag: 1. Ledighed & beskæftigelse, januar Månedsrapport, februar 2019 Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget drøfter månedsrapporterne Beslutning Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget tog månedsrapporten til efterretning. Udvalget konstaterede endvidere, at der ud over et generelt fald i ledigheden er sket et markant yderligere fald i antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Dette fald betyder, at der tilsvarende er blevet flere jobparate og dermed også en stigning i arbejdsstyrken.

32 Side G Orientering, Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget i Hjørring Kommune 2019 Sagsfremstilling Formanden - Orienterede om mødet med Det Sociale Netværk omkring Headspace - Orienterede om status i forhold til møderne med eksterne interessenter i Ungestrategien - Orienterede om et kommende møde med Erhverv Hjørring omkring Ungestrategien Medlemmerne - Carsten Andersen orienterede omkring seneste status vedrørende FGU - Carsten Andersen forespurgte til en konkret personsag - Mette Jensen orienterede om Jobmessen Claus Mørkbak Højrup forespurgte til en konkret personsag Forvaltningen

33 Side A Skitse til sammenhængende Ungestrategi Resumé Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget og Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget skal i fællesmøde behandle en skitse til en sammenhængende Ungestrategi. Udvalgsformændene giver endvidere en status på de foreløbige møder med interessenterne i Ungestrategien. Sagsfremstilling Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets og Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget besluttede i møde 7. januar 2019, at skitse til Ungestrategi behandles i fællesmøde den. Skitse til Ungestrategien - og foreløbige beskrivelser af indsatserne i de fire spor - fremsendes via mail til udvalgenes medlemmer torsdag den 14. marts. Fællesmødet afvikles i tidsrummet 10:00-14:00, og indledes med, at udvalgsformændene giver en status på de foreløbige dialogmøder med interessenterne i Ungestrategien. Styregruppe og sekretariat for Ungestrategien deltager i fællesmødet. Lovgrundlag Ingen bemærkninger. Økonomi Ingen bemærkninger. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger.